Killingedød - Felis Danica

20
Hjælp – mine
Af Lis Dahlstrøm, Sundisk Abyssiniere
Noget af det mest frustrerende man som opdrætter
kan opleve er, at killinger der er født tilsyneladende
sunde og raske ikke dier, bliver slappe trods støttemadning,
for til sidst at dø. Sker det gang på gang bør
man tænke på om det kan skyldes en bakteriel infektion
i hunkatten/katteriet, også selvom hunkatten eller
de andre katte ikke viser nogen tegn på det.
Der er en lang række af forskellige ting, der kan give
”fading kitten syndrome”. På listen findes bakterier,
virus, amøber, svampe, blodtypeuforligelighed, misdannelser,
osv.
Den hyppigste årsag er ganske givet bakterier af forskellig
slags.
Her kan f.eks. g-streptokokker og hæmolytisk e-coli,
være årsagen til killingerne dør, hvilket inficerede killinger
normalt gør indenfor den første uge. Det kan
være én bakterie eller en kombination af flere. Killingerne
inficeres normalt via fødselsvejen og når
moderen bider navlestrengen over.
Vævsprøver af killingen fra navle, lever, lunger osv.
sendes til det laboratorium som dyrlægen anvender
for resistensbestemmelse af bakterien eller bakterierne.
Det er for sent at komme med en død killing,
idet der allerede to timer efter killingen er død kan
sive væske fra tarmen ud i vævet og give et falsk testresultat.
Bakterierne findes normalt i mave/tarmkanalen,
men i et balanceret niveau. Dør der mange
killinger bør man ”ofre” en killing, der er begyndt at
”fade”, få den aflivet hos dyrlægen og få taget prøverne.
Svaret vil gøre det muligt at behandle ved næste
fødsel.
Skedeskrab, som nok er det der giver det bedste svar,
kan tages fra hunkatte hvis killinger er døde og sen-
des på laboratorium for resistensbestemmelse. Bakterieovervæksten
er normalt størst i unge hunkatte.
Nogen mister næsten hele kuldet, andre er så ”heldige”
der kun mistes en eller to. Det er som regel for
sent at sætte ind med behandling når en killing begynder
at ”fade” – få den undersøgt så det vides
hvad bakterie/r der er tale om – og behandl resten af
kuldet med bredspektret antibiotika i 5 dage. Nogen
killinger vil ikke patte – hvilket er et stort problem da
de ingen colostrum får (læs om colostrum i den efterfølgende
artikel). Symptomerne hos killingerne
kan være: Øvre luftvejsproblemer, blodforgiftning og
mave/tarm problemer.
Alle hunkatte i huset – også nye hunkatte, der kommer
ind, vil være/blive inficeret. Killingedødeligheden
er størst efter unge hunkatte. Ældre hunkatte menes
at kunne eliminere bakterierne. Hankatte kan bringe
smitten videre ved at have parret en inficeret hun.
Voksne katte viser INGEN symptomer. Altså er bakterierne
først kommet ind i katteriet – kommer man
ikke lige af med dem igen. Dog siges det, at det med
tiden (hvor længe det end er) brænder ud.
Nogen hunner kan få mastitis (brystbetændelse) af
de samme bakterier.
Bakterierne kan også give følgevirkninger som bylder
på halvstore killinger på f.eks. halsen.
Urinvejsproblemer opleves også.
Sådan kan der behandles
Depotantibiotikaen Duplocillin, som holder 72 timer
(injektion) – der gives kun én gang. Den er ikke godkendt
af Lægemiddelstyrelsen i Danmark – men kan fås
på dispensation. Dyrlægen skal søge tilladelse fra Læ-

killinger dør
Dagen efter første nekrose. 4 dage efter første nekrose.
Fra katten blev syg til den første nekrose viste sig, gik 2 dage.
Her 3 dage efter første nekrose.
21

22
Stor killing med byld
opstået af hæmolytisk
e-coli infektion.
gemiddelstyrelsen til at anvende præparatet. Der skal
søges for hvert enkelt katteri om tilladelse til brugen.
Duplocillin har god effekt overfor en lang række
aerobe (bakterier der lever i iltholdige omgivelser) og
anaerobe (bakterier der lever i iltfattige omgivelser)
grampositive bakterier samt visse gramnegative bakterier.
Duplocillin virker bl.a. overfor de hyppigt forekommende
g-streptokokker, Hæmolytiske e-coli og
Stafylokokker.
Duplocillin består af:
Benzylpenicillinbenzathin 150.000 IE
Benzylpenicillinprokain 150.000 IE
Duplocillin skal opbevares i køleskabet. Flasken rystes
grundigt og der injiceres subkutant (i fedtlaget
under huden i nakkeskindet) området desinficeres
først. Duplocillin er meget tykt – det er svært for en
ikke professionel at injicere det ufortyndet – derfor
fortyndes med sterilt vand.
Hunkattens behandling
Når hunkatten har synlige veer injiceres hun – derved
”renses” mund og fødselsvej for bakterier.
1 ml ufortyndet Duplocillin er til 10 kg kat – fortynd
med 1 ml sterilt vand, de to ml er således til 10 kg kat
– en kat på 5 kg skal altså have 1 ml af blandingen.
Denne fortynding kan godt komme ud af en tynd nål
(orange).
Killingernes behandling
Killingens navlestreng nulres over ved at ”save” med
rene negle, man holder igen ind mod maven og lægger
trækket væk fra fæstningspunktet. Navlestumpen
dyppes i 2% jod eller andet desinficerende.
Sørg for killingens luftveje er frie og frotter den tør
– desinficer nakken og injicer blandingen du har klar,
som består af en 1:6 opløsning – f.eks. 3 ml sterilt
vand og ½ ml Duplocillin.
Dosering af blandingen: 0,1 ml pr. 100 gram killing.
Man kan godt have sprøjterne klar i køleskabet. Fyld
ekstra på end der skal bruges. Når der tages en sprøjte
bankes luftboblerne ud, det overskydende trykkes
ud og sprøjten varmes lidt mellem håndfladerne inden
der injiceres.
Følgende skal du bruge:
Duplocillin (tilladelse og recept)
Sterilt vand
Injektionsnåle, til morkat
og killinger orange,
til at suge ufortyndet
Duplocillin op med blå
Engangssprøjter 1 ml
Jod 2% eller andet til at
dyppe navlestrengen i
Desinficeringsservietter
eller andet til injektionsstedet
Det siger sig selv, at der skal holdes god hygiejne i
fødekassen. Brug bomuld der kan vaskes ved høj
temperatur og skift mindst en gang daglig – flere
gange hvis der er urenheder på underlaget.

Overdreven brug af antibiotika hos både mennesker
og dyr har stor bevågenhed. Derfor er brugen af Duplocillin
at fortrække, der hvor den virker. Der findes
mange andre løsningsmodeller, men det er alle med
meget heftig brug af antibiotika – som i mange tilfælde
er helt unødvendigt.
Støttemadning
Skal der støttemades, er det kun killinger der ikke
trives og ikke patter. Ofte vil killinger, der støttemades
miste interesessen for at patte. Killingerne får
ikke den nødvendige mængde af colostrum (vigtigheden
af den kan du læse om i artiklen efter denne).
Hunkatten vil reducere mælkeproduktionen i henhold
til hvad der aftages.
Støttemadning bør i nogen tilfælde ikke være med
sonde. Nogen killinger omsætter ikke den mælk der
er givet i fodringen før – de har ikke en chance for at
sige fra når der sondefodres. Killinger der støttemades
SKAL have kropstemperatur inden der fyldes mælk på
dem. Den bedste måde at regulere killingens kropsvarme
er ved at opvarme den langsomt på sin egen
krop. Mælken skal have kropstemperatur, brug vandbad,
en microovn fordeler varmen forkert.
Gedemælk er på mange måder meget mere skånsom
for killingen og dens tarmsystem. Den kan gives
til nyfødte uden nogen form for fortynding i nogen
dage. Gedemælk alene kan killinger ikke vokse op
på frem til de spiser fast føde.
Den første leveuge kan gives en blanding af: 1/3
vand, 1/3 gedemælk og 1/3 flydende KMR.
Når killingen er en uge kan der gives halvt flydende
KMR og halvt gedemælk.
Det er vigtigt at modermælkserstatningen er flydende,
ikke pulvermælk, og at den er fortyndet med ca.
50% vand til killinger under en uge – killinger der
ikke patter er ofte dehydreret.
Hold styr på hvad der foregår i dit katteri
En rigtig god ting som opdrætter, er at nedskrive
data der indeholder alt om de kuld der fødes i katteriet,
hvori der står alt – lige fra parring, drægtighed,
fødselsvægt, start på fast føde, renlighed, enhver
afvigelse frem til vaccinering og salg og enhver
oplysning killingekøberne bidrager med tilføjes. Hver
enkelt kat i katteriet har sine egne data. Sådan et
arkiv er guld værd i mange sammenhænge. Opleves
ting flere gange begynder man næsten at opfatte
det som værende normalt. Med arkivet over killingers
fødsel osv. har man et værktøj der fortæller om
de problemer der nu ses også er normale – måske
man kan stedfæste hvornår det kørte af sporet og
danne sig et billede.
Vær ærlig
Sælges der avlsdyr eller parringer, bør køberne oplyses
om de bakterielle problemer man har i sit katteri
og konsekvenserne af det, præcis på samme måde
som der informeres om anden sundhedsstatus.
De bakterielle problemer spredes som en steppebrand
mellem katterierne.
Man bør overveje, om en morkat, der har mistet alle
eller de fleste af sine killinger på grund af bakterier,
skal være amme for andres killinger – og på samme
måde overveje om man kan sende hunkattens killinger
ud i byen til en amme fordi de ikke patter.
Killinger der sælges neutraliserede til kæl har efterfølgende
normalt ingen problemer.
Ordforklaring
Fading kitten syndrome: Killingerne sygner hen og dør
Mastitis: Brystbetændelse
Subkutant: Injektion der lægges i fedtlaget under
huden
Colostrum: ”rå mælk” der er rig på antistoffer fra
moderen
KMR: Modermælkserstatning til killinger
Dispensation: Særlig tilladelse
Tak til Dyrlæge Stig Feldballe, Dyreklinikken Skovlunde-Herlev,
for professionel assistance til denne
artikels tilblivelse.
23