Læs side 42-43 i MiljøDanmark nr. 4, 2004

mim.dk

Læs side 42-43 i MiljøDanmark nr. 4, 2004

42

❙ RÆVEN ❙ AF KNUD LIND THERKILDSEN ❙

MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2004

MIKKEL RÆV

er ikke så

slem


Ræven kan ikke vogte gæs – eller

kan den? Rævens glubske rygte

har gjort den til en uvelkommen

gæst på landet – ikke mindst i

husdyrbesætninger og hønsehold.

Men ny dansk forskning sætter

spørgsmålstegn ved gyldigheden i

det gamle ordsprog om rævens

kompetence som gæsvogter.

Analyse af indholdet af 487

rævemaver fra både by- og

landræve viser, at når ræve spiser

levende føde, så foretrækker de

forskellige typer mus (smågnavere

og spidsmus). Helt op til 75

procent af det analyserede

maveindhold, som stammede fra

levende føde, var mus.

Ræven beskyldes ellers ofte for

sin store appetit på høns, duer og

husdyr, men disse dyr udgjorde

kun ni procent af de analyserede

landræves føde, mens dette tal

for byrævens vedkommende var

helt nede på seks procent.

FOTO: GETTYIMAGES

Smitte fra rævens

farlige bændelorm

er sjælden

Det gav genlyd overalt i dansk dagspresse da en 75-årig

mand fra Hellerup tidligere i år blev konstateret død på

grund af smitte fra den frygtede rævebændelorm.

Dværgbændelormen, Echinococcus multilocularis, er

kun 2-3 millimeter lang, lever i rævens tarmsystem og

spredes med dens ekskrementer ud i naturen. Bændelormen

blev første gang konstateret herhjemme i 2000, hvor

den blev fundet i et trafikdræbt rævekadaver fra Københavnsområdet.

Siden har forældre og daginstitutioner

landet over ivrigt diskuteret smitterisiko for børn – og det

har blandt andet afstedkommet, at mangen en sandkasse i

dag står tildækket, når den ikke er i brug. Ganske simpelt

på grund af frygten for, at en ræv besørger deri og smitter

et barn, der senere leger i sandet.

Indtil videre er den 75-årige dog den eneste dansker, der

er blevet smittet, og risikoen for at blive smittet er forsvindende

lille. Ud af omkring 1.000 obducerede ræve i Danmark

er bændelormen således kun fundet tre gange.

– Hvis vi antager, at de tre ud af 1.000 ræve er et gennemsnitligt

udtryk for udbredelsen, vil jeg mene, at sandsynligheden

for, at den gennemsnitlige borger smittes, er

meget lille. Det er ikke særlig sandsynligt, at en inficeret

ræv lægger en klat afføring ved siden af noget, der efterfølgende

skal indtages af mennesker, og at disse mennesker

ikke skyller eller renser det, de skal spise, siger dyrlæge

og seniorforsker Hans Henrik Dietz fra Danmarks

Fødevare- og Veterinærforskning.

Men smittes man med bændelormen, er det et lumskt

sygdomsforløb, der følger. Der kan nemlig gå mellem 10 og

20 år, før man mærker symptomerne, og så vil det ofte

være svært at behandle, for på det tidspunkt har bændelormen

foranstaltet uoprettelig skade på leverens væv.

Bændelormens eneste danske offer menes at være smittet

i Schweiz, hvor han tilbragte mange ferier med at vandre

i bjergene. I Schweiz og Sydtyskland anslår man, at 60

procent af rævene bærer bændelormen i sig. Derfor vurderer

Statens Serum Institut, at danskeren blev smittet der.

Det er for øjeblikket en uløst gåde, hvordan smitten i

rævene er kommet til Danmark, men der gættes ivrigt i

forskerkredse.

– Et af de bedre gæt er, at den måske er kommet med en

mus, som har taget en togtur fra Sydtyskland, og så er hoppet

af i Københavnsområdet, forklarer Hans Henrik Dietz.

Rævene får smitten fra mus, der har spist dværgbændelormens

æg, og derfor har der også været mistanke om, at

også katte kunne smitte mennesker. Men det afkræftede en

undersøgelse fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i

København for nylig. 15 hunde, 15 katte og 15 ræve blev

inficeret med bændelormens larver for at se, om de udviklede

sig til bændelorm. Hos katten blev bændelormen ikke

færdigudviklet, og de udskilte parasitæg var ikke

smittefarlige.

MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2004

43

More magazines by this user
Similar magazines