01.01 Agerbæk By

Mindretalsudtalelse fra socialdemokratiet (A) og konservative (C) til Forslag til
Kommuneplan 2010-2022 for Varde Kommune.
Dok. 605552
Niels Christiansen (C) stillede følgende ændringsforslag:
For så vidt angår planlægningen og arealreservationen til udvidelse af eksisterende og nye
sommerhus- og campingpladser i Houstrup-Lønne området, så udtages disse forslag af
kommuneplanforslaget, således at et evt. videre arealudlæg i dette lokalområde først vil
kunne ske, når den tidligere i kommuneplanarbejdet aftalte analyse af turistområdernes
fremtidige roller og identitet er udarbejdet og der efterfølgende er truffet beslutning på
området ligesom det forudsætter, at der også er sket en revision af retningslinjerne for
det åbne land med hovedvægt på beskyttelse og benyttelse af natur og landskab i
nærheden af byerne og sommerhusområderne. Konkret drejer det sig om udvidelsen af
enkeltområde S04, det nye område sydøst for enkeltområde 13.02.S06 og udvidelsen af
enkeltområderne 13.02R13 og 13.02.R12 – alle vist med skravering på kortbilaget til
Rammedel 13. Houstrup 13.02, som bør udtages af forslaget.
Behandlet i Varde byråd den 11. august 2009

HOVEDSTRUKTUR
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE
AUGUST 2009

KOMMUNEPLANENS OPBYGNING OG RETSVIRKNINGER
KOMMUNEPLANENS OPBYGNING
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for
udviklingen og arealanvendelse i kommunen, herunder
retningslinier for administrationen i det åbne
land. Hovedstrukturen indeholder forslag til Byrådets
mål for udviklingen inden for de enkelte temaer
med udgangspunkt i kommunens udviklingsstrategi,
og fastsætter de overordnende retningslinier
for den fysiske planlægning og administrationen af
planen. Herudover er der opstillet forslag til plan/
udviklingsaktiviteter, der kan igangsættes i perioden
2010-2013.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er
adgang til kortdelen via kommunens hjemmeside.
www.vardekommune.dk. I kortdelen kan der zoomes
ind på enkeltområder, ejendomme mv. I kortdelen
kan man se afgræsningen af kommuneplanens
enkeltområder samt afgrænsningen af de områder i
det åbne land, der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en
beskrivelse af det pågældende område, fastlægger
retningslinier for planlægning i området. Herudover
indeholder hæfterne rammebestemmelser for kommuneplanens
enkeltområder i det pågældende område
og en liste over de enkeltområder hvor der
foreslås ændringer af områdernes afgrænsning og/
eller anvendelse.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning
og de ændringer der foreslås gennemført.
KOMMUNEPLANEN SOM ADMINISTRATIONSGRUNDLAG
Kommuneplanens rammebestemmelser er et sæt af
bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i kommunen
som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne
er bindeleddet mellem kommuneplanens hovedstruktur,
der beskriver Byrådets målsætninger og retningslinier
for planlægningen og de konkrete bestemmelser
om, hvordan et givet delområde må anvendes og udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne.
Lokalplaner kan derimod indeholde yderligere
begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
KOMMUNEPLANENS RETSVIRKNINGER
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens
gennemførelse.
Kommuneplanens retningslinier er dog ikke umiddelbart
bindende for den enkelte grundejer eller bruger
af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere
på grundlag af kommuneplanen, herunder mulighed
for at nedlægge forbud mod udstykninger og
bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser
eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
HØRINGSPERIODE
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig
høring i perioden 26. august til 21. oktober
2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se
Varde Kommunes hjemmeside www.vardekommune.dk
2 HOVEDSTRUKTUR

INDHOLD
1. Vision og strategi 6
2. Byroller 10
3. Erhverv og viden 14
4. Turisme 18
5. Detailhandel 22
6. Byg og bo 28
7. Bymiljø og Arkitektur 32
8. Kulturmiljøer 34
9. Sundhed 38
10. Skoler og dagpasning 40
11. Kultur og fritid 44
12. Kommunale botilbud 48
13. Agenda 21 og klima 52
14. Energiforsyning 56
15. Offentlig forsyning 60
16. Trafikanlæg 62
17. Telemaster 66
18. Det åbne land 70
19. Landskab og geologi 74
20. Naturområder 78
21. Lavbundsområder 82
22. Landbrug 86
23. Skovrejsning 90
24. Grundvandsbeskyttelse 94
25. Vandindvinding 98
26. Vandløb 102
27. Søer 106
28. Forsvarets arealer 110
29. Støjgener og VVM-pligtige anlæg 114
3 KOMMUNEPLAN 2010-2022

4 HOVEDSTRUKTUR

FORORD
Byrådet i Varde Kommune lægger her ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” frem til offentlig høring.
Det er byrådets ønske, at planen kan være med til at sikre, at Varde Kommune også i fremtiden vil være et godt
sted at leve, bo og arbejde. Varde Kommune skal være et sted med plads og mulighed for at leve et aktivt og sundt
liv i trygge rammer med god adgang til de unikke naturområder, vi er omgivet af.
”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” er den første samlede kommuneplan, der er udarbejdet for Varde Kommune,
og planen vil, når den er endeligt vedtaget, danne rammerne for udviklingen og den videre planlægning i Varde
Kommune i de kommende år.
Som noget nyt skal kommuneplanen fremover regulere hele den fysiske planlægning både i byerne og på landet.
Kommuneplanen vil således fremover fastsætte rammerne for hele kommunen fra byområder over landbrugsarealer
til det åbne land og naturen som helhed.
Det er mit håb, at kommunens borgere vil tage godt imod planen og deltage aktivt i debatten om kommunens
fremtidige udvikling.
Gylling Haahr
Borgmester
5 KOMMUNEPLAN 2010-2022
HØRING
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i
offentlig høring i perioden 26. august til 21. oktober
2009. For nærmere detaljer, klagevejledning
mv. se Varde Kommunes hjemmeside:
www.vardekommune.dk
Der afholdes offentlige møder om Forslag til
Kommuneplan 2010-2022 følgende datoer:
- 15/9 Lerpøthallen i Varde
- 17/9 RAGUKU i Oksbøl
- 21/9 Skolens aula i Nørre Nebel
- 22/9 Helle Hallen
- 5/10 Bibliotekssalen i Ølgod

1. VISION OG STRATEGI
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at Varde Kommune skal
være kendt som en aktiv og sund kommune, der
vedkender sig sit ansvar for at skabe rammer for
sund levevis og det gode liv.
Varde Kommune vil derfor arbejde for aktiv
sundhed og livskvalitet for alle borgere livet
igennem og være rollemodel for varetagelse af
sundhed og det gode liv.
Byrådet lægger vægt på, at byområderne udvikles
til attraktive områder at bo og færdes i med
et godt og inspirerende bymiljø. Varde Kommune
vil som et led i en aktiv bosætningsstrategi arbejde
på at styrke byernes udviklingsmuligheder
med fokus på de enkelte byers særlige kvaliteter
og identitet.
Det er byrådets mål, at Varde Kommune skal opleves
som et sted:
- med et hav af muligheder og plads til fyrtårne
- hvor det gode liv kan leves
- med adgang til unikke naturområder
STRATEGI
De overordnede statslige og regionale interesser i den
fysiske planlægning er formuleret i en række statslige
krav til kommunernes fysiske planlægning dels i Landsplanredegørelsen
2006, dels i ”Oversigt over statslige
interesser i kommuneplanlægningen - 2009” og i ”Region
Syddanmarks regionale udviklingsplan”.
Kommuneplan 2010-2022 er herudover udarbejdet
med afsæt i ”Udviklingsstrategi 2007-2019 Varde Kommune”.
De overordnede visioner for udviklingen i
Varde Kommune er fastlagt i udviklingsstrategien, der
fastsætter rammerne for indholdet i kommuneplanen.
Udviklingsstrategien tager udgangspunkt i Varde Kommunes
potentialer og stærke sider, der blandt andet er
karakteriseret ved et attraktivt købstadsmiljø, en bred
erhvervsmæssig sammensætning, turisme, gode bosætningsmuligheder
og velfungerende oplandsbyer, værdifulde
naturområder og grønne områder, gode skoler
og pasningsmuligheder samt god infrastruktur.
DET NATIONALE PERSPEKTIV
Udviklingen i Varde Kommune kan ikke ses isoleret.
Samfundsudviklingen og udfordringerne skal ses
i sammenhæng med den internationale, nationale og
regionale udvikling, der fastlægger de overordnede
rammebetingelser for den kommunale udvikling. Den
generelle samfundsudvikling har medført en stigende
koncentration af befolkningsudviklingen i de større
byer og deres oplande. Denne udvikling skal ses i sammenhæng
med tendensen til koncentration af den
økonomiske vækst i disse områder. Den forventede
udvikling og Varde Kommunes geografiske placering afføder
derfor en række udfordringer i forhold til blandt
6 HOVEDSTRUKTUR
andet uddannelses-, erhvervs- og befolkningsudviklingen.
I Landsplanredegørelsen 2006 opfordres kommuner,
regioner m.v. til at satse på kvalitet i planlægningen –
både i byen, på landet og i landskabet. Gode og velfungerende
byer at arbejde og leve i, åbne landskaber og
sammenhængende naturområder, som man kan færdes
og udfolde sig i. For at sikre sammenhæng mellem den
decentrale og den centrale planlægning peger Landsplanredegørelsen
2006 på fem pejlemærker, som skal
gælde for den fysiske planlægning i hele landet:
• Fastholde adskillelsen mellem land og by
• Udviklingen skal komme hele landet til gode
• Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes
identitet, naturen, miljøet og landskabet
• Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur
skal spille tæt sammen
• Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret
og blandt andet sikre dynamik mellem by og
land og funktionaliteten i den enkelte by
DET REGIONALE PERSPEKTIV I KOMMUNEPLANLÆG-
NINGEN
Varde Kommune vil være en god samarbejdspartner
for Region Syddanmark og omkringliggende kommuner
med henblik på at skabe udvikling og styrke kommunens
rolle i regionen.
Varde Kommune vil sammen med resten af Vestjylland
styrke landsdelens position som en stærk og unik turistdestination
med kvalitet i tilbud og oplevelser.

Varde Kommune vil sammen med andre koble erhverv,
kultur, uddannelse og forskning på nye måder, så der
skabes innovation, rum for læring og nye læringsformer.
Varde Kommune vil udnytte det store potentiale, som
udpegningen af Nationalpark Vadehavet giver for friluftsliv,
formidling, naturoplevelser og oplevelsesøkonomi
i området.
DET KOMMUNALE PERSPEKTIV
Byroller og samarbejde
Varde by skal udvikles som kommunens centerby, samtidig
med at de øvrige byers særlige karakter styrkes
med henblik på at sikre levende lokalsamfund.
Byernes udviklingsmuligheder skal styrkes med fokus
på de enkelte byers særlige kvaliteter og identitet. Ved
udarbejdelse af helhedsplaner skal der lægges vægt på
at bevare og forbedre de mange værdifulde kulturmiljøer
og landskaber, og der skal tages lokalt ansvar for
at reducere energiforbruget og miljøpåvirkningerne.
Kommunen vil udvikle Varde-modellen med at inddrage
udviklingsrådene, Den Lokale Aktionsgruppe og de
af kommunen nedsatte råd.
Det vil vi leve af
Varde Kommune ønsker at være kendt som en kommune
med en varieret erhvervsstruktur og en stærk
iværksætterkultur med fokus på udviklingsmuligheder
for alle erhverv og især for brancher i vækst.
Kommunen har fokus på erhvervslivets udvikling og innovation,
herunder sammenhængen mellem de store
erhverv som landbrug, turisme og produktionsvirksomheder.
Kommunen vil sammen med resten af Vestjylland være
en stærk destination for bæredygtig turisme og udvikle
en unik destination med kvalitet i tilbud og oplevelser
med respekt for naturen som en vigtig del af grundlaget
for turismeerhvervet.
Bebyggelse, natur og landskab – kvalitet og bæredygtighed
Varde Kommune har en unik natur, som skal varetages
i en god balance mellem benyttelse og beskyttelse.
Kommunen vil arbejde for aktiv sundhed og for et aktivt
friluftsliv for alle borgere.
Kommunen vil udvikle attraktive rammer for byudviklingen
som led i en aktiv bosætningspolitik med henblik
på at styrke befolkningstilvæksten og grundlaget
for kommunens økonomiske bæredygtighed.
Det gode liv
Kommunen vil tilbyde de bedste muligheder for det
gode liv og arbejde for aktiv sundhed og livskvalitet
for alle borgere livet igennem og være kendt for at tilbyde
optimale muligheder for et godt og aktivt liv.
Varde Kommune vil arbejde for en målrettet bosætningsstrategi
med fokus på mangfoldighed, kvalitet og
sunde rammer om et godt liv.
Kommunen vil desuden være rollemodel og foregangskommune
for aktiv sundhed og trivsel og lægger stor
7 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Bosætningsstrategi

vægt på aktiv sundhed og på at gøre sundhed tilgængelig.
De overordnede mål retter fokus på borgenes levevilkår
og det gode liv, der omfatter en lang række
forhold fra helbred og funktionsevne til økonomi og
social integration. Ved det gode liv forstås en generel
tilfredshed med livet og en generel følelse af velbefindende,
der ofte måles som en kombination af fysisk,
psykisk og socialt velbefindende.
De handlinger, der skal medvirke til en positiv udvikling
af kommunen, er blandt andet at udarbejde en
målrettet erhvervs-, sundheds-, turisme-, uddannelses-
og boligpolitik. Der lægges stor vægt på, at byområderne
udvikles til attraktive områder at bo og færdes
i med et godt og inspirerende bymiljø for ophold og
indkøb både for beboere og for besøgende. Der lægges
samtidig stor vægt på at planlægge og tilvejebringe
attraktive og varierede boligområder. Trafik- og stiforbindelser
mellem by- og landområder skal søges forbedret.
Udover at have et tilstrækkeligt udbud af boliger og
byggegrunde indgår en række andre parametre i bosætningsstrategien.
Eksempelvis gode pasningsmuligheder
og skoleforhold, spændende bymiljøer med gode
butikker, et varieret udbud af kultur og fritidsfaciliteter
og trygge lokalområder.
Det er således byrådets mål at styrke Varde Kommune
som en attraktiv og velfungerende bosætningskommune,
der skal tilbyde de faciliteter og den service, der er
med til at skabe forudsætningerne for et godt sted at
bosætte sig.
8 HOVEDSTRUKTUR

9 KOMMUNEPLAN 2010-2022

2. BYROLLER
BYRÅDETS MÅL
Byerne i Varde Kommune skal indgå i et netværk
af byer med forskellige styrker og roller, som udnyttes
med fokus på byernes forskellighed, så de
enkelte byers potentialer udnyttes bedst muligt
til gavn for hele kommunens udvikling.
Varde by skal styrkes som kommunens hovedby
og være drivkraft for hele kommunens udvikling.
Områdebyerne skal udvikles som lokale centre
med gode bosætningsmuligheder og lokale servicetilbud.
Herudover skal områdebyerne udvikles
under hensyn til den enkelte bys potentialer. I
områdebyerne skal der sikres et varieret udbud
af arealer til byudvikling, der understøtter byernes
forskellige styrker.
Landsbyer og kystbyer skal sikres mulighed for
en fortsat udvikling med fokus på byernes særlige
potentialer.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Byroller
2.1 Varde er hovedby i Varde Kommune.
2.2 Ølgod, Oksbøl, Tistrup, Nørre Nebel, Agerbæk og Ansager er områdebyer.
2.3 Outrup, Alslev, Sig, Årre, Næsbjerg, Nordenskov, Lunde, Skovlund, Starup-Tofterup, Janderup, Horne
og Billum er landsbyer.
2.4 Nymindegab, Vejers, Henne, Blåvand og Ho er kystbyer.
2.5 Hodde, Henne St. by, Rousthøje, Roust, Hjortkær, Fåborg, Krusbjerg, Lindbjerg, Gårde, Strellev,
Mejls, Tinghøj, Orten, Vrøgum, Stausø, Kvong og Lydum er mindre bysamfund i by- og landzone.
Potentialer
2.6 Den enkelte bys potentiale skal fastholdes og styrkes under hensyn til byens størrelse.
2.7 Varde by, områdebyer og landsbyer har bosætningspotentiale. I Varde og områdebyerne skal der
planlægges for et varieret udbud af byggegrunde med mulighed for opførelse af forskellige boligformer.
I landsbyer skal der gennem planlægningen gives mulighed for, at der kan opføres nye boliger.
2.8 I Varde og områdebyer med erhvervspotentiale skal der planlægges, så der til stadighed er et varieret
udbud af erhvervsarealer med mulighed for opførelse af byggeri til forskellige erhvervsformål.
I øvrige byer med potentiale i forhold til erhverv skal der gennem planlægningen gives mulighed
for, at der kan etableres nye erhvervsvirksomheder i en skala tilpasset byens størrelse og de eksisterende
erhvervsområder.
2.9 I byer med turistpotentiale skal det i forbindelse med udarbejdelsen af handleplaner på baggrund
af kommunens turismestrategi fastlægges, hvordan det lokale turismepotentiale udnyttes bedst
muligt. Disse ideer skal bl.a. medtænkes i udarbejdelsen af helhedsplaner for byerne.
2.10 Betingelserne for detailhandlen med udvalgsvarer skal søges styrket i Varde. I områdebyer og
kystbyer skal det sikres, at detailhandlen fastholdes i bymidten, så bymiljøet og byens attraktion
fastholdes. Der skal sikres arealer til placering af butikker til særligt pladskrævende varegrupper i
Varde, områdebyerne samt i landsbyer med erhvervs- eller detailhandelspotentiale.
Arealudlæg
2.11 Der må ikke udlægges mere areal til byudvikling i den enkelte by, end der kan forventes at blive
brug for i planperioden.
10 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
For at sikre at Varde Kommune også fremover består
af levende og forskelligartede bysamfund med egen
identitet, skal den fremtidige byudvikling tage udgangspunkt
i de forskellige byers potentialer med hensyn
til bosætning, erhverv, detailhandel og serviceerhverv
samt turisme.
Hovedbyen er Varde. I Varde by skal der sikres en udvikling,
som understøtter livet og udviklingen i hele
kommunen i kraft af et alsidigt tilbud inden for kultur,
fritid, detailhandel og erhverv.
I Varde by skal der derfor sikres et varieret udbud
af arealer til erhvervsformål og et varieret boligudbud
både med hensyn til beliggenhed og boligformer.
Fritids- og kulturudbudet skal fortsat udvikles, og de
oplevelsesmæssige potentialer ved Varde Å og Vardes
købstadsmiljø skal videreudvikles med henblik på
at øge Varde bys attraktion som besøgsmål for både
kommunens egne borgere og turister.
Ølgod, Oksbøl, Tistrup, Agerbæk, Ansager og Nørre
Nebel er områdebyer. Områdebyerne er karakteriseret
ved at have potentiale inden for bosætning samt
detailhandel. Derudover har områdebyerne potentialer
inden for erhverv eller turisme. Områdebyerne
skal sikres udviklingsmuligheder inden for de områder,
hvor de har potentialer. Særligt i Ølgod skal der satses
på at udnytte erhvervspotentialet.
Outrup, Alslev, Sig, Årre, Næsbjerg, Nordenskov, Lunde,
Skovlund, Starup-Tofterup, Janderup, Horne, og Billum
er landsbyer. Landsbyer, der ligger i byzone og har en
kommunal folkeskole i byen, har bosætningspotentiale.
Landsbyer, der tillige ligger i forbindelse med natur
eller med god tilgængelighed har et særligt bosætningspotentiale.
Derudover har enkelte af landsbyerne
potentiale inden for turisme, detailhandel, serviceerhverv
samt erhverv. I landsbyerne skal sikres mulighed
for boligudbygning og offentlige servicefunktioner.
Derudover skal der skabes mulighed for at udnytte
landsbyernes eventuelle øvrige potentialer.
Langs vestkysten findes en gruppe af mindre kystbyer
med et særligt potentiale inden for turisme. Det drejer
sig om: Nymindegab, Henne, Vejers, Blåvand og Ho.
Herudover findes der en række mindre bysamfund i
Varde Kommune, hvor der kan ske en tilpasset boligudbygning
under hensyntagen til landsbymiljøet. Det
mindre bysamfund Roust har en særlig rolle i forhold
til erhvervsudviklingen i kraft af de gode muligheder
for at placere større pladskrævende erhverv og erhverv
med særlige beliggenhedskrav tæt på den overordnede
infrastruktur.
I byer med bosætningspotentiale skal det gennem
planlægningen sikres, at potentialet kan udnyttes. I
Varde, områdebyer og landsbyer med særligt bosætningspotentiale
(Outrup, Billum, Janderup, Alslev, Næsbjerg,
Sig, Starup-Tofterup) skal der til stadighed være
udlagt og lokalplanlagt arealer, der sikrer, at der kan
ske en varieret boligudbygning, mens det i de øvrige
landsbyer skal tilstræbes, at der planlægges nye boligområder,
efterhånden som igangværende udstykningsområder
udnyttes.
I de mindre bysamfund vil der ikke blive planlagt
egentlig byudvikling, men byudviklingen vil her kunne
11 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Varde Kommune ønsker at videreudvikle byrollemodellen
med fokus på potentialer som
f.eks. fritidsliv, uddannelse og kunst, således at
modellen kan danne grundlag for en differentieret
udvikling i de enkelte byer.

ske som afrunding af den eksisterende by samt ved huludfyldning.
I byer uden potentiale for erhverv kan der planlægges
erhvervsområder til udvikling af almindelige håndværksvirksomheder
og lignende let erhverv med et
mere lokalt opland.
Byer med potentiale inden for detailhandel og serviceerhverv
er byer:
• hvor der er en god tilgængelighed, eller
• med et vist befolkningsgrundlag, eller
• med en placering, der vil kunne understøtte detailhandlen,
eller
• med en afgrænset bymidte.
I byer uden potentiale for detailhandel og serviceerhverv
kan der planlægges for detailhandel i en mindre
målestok og møntet på den daglige forsyning af lokalområdet.
Turismepotentialet knytter sig i høj grad til natur- og
kulturoplevelser. I forhold til naturværdier byder Vesterhavet,
klitområderne og klitplantagerne langs vestkysten
samt Varde Å, Skallingen og ådalene på forskellige
og særligt værdifulde oplevelser.
Byrollemodellen og udviklingspotentialerne er udtryk
for de fremadrettede udviklingspotentialer i de enkelte
byer. At en by f.eks. ikke har potentiale inden for
erhversudvikling, forhindrer ikke at der etableres nye
erhvervsvirksomheder i byen. Den kommunale indsats
for eksempeltvis etablering af erhvervsklynger vil blot
blive koncentreret i byer, som har netop erhvervspotentiale.
Samme princip følges inden for de øvrige potentialer.
12 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Ho
!
!
!
!
Lunde
!
!
!
!
!
Horne
13 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Sig
!
Ølgod
Vejers Oksbøl
Janderup Varde
Næsbjerg
Billum
Blåvand
Nymindegab
Henne Strand
Nørre Nebel
Stausø
Henne St. by
Vrøgum
Lydum
Outrup
Kvong
Orten
Tinghøj
Alslev
Mejls
Strellev
Gårde
!
Tistrup
Rousthøje
Lindbjerg
Krusbjerg
Roust
!
!
!
Hodde
Årre
!
Skovlund
Nordenskov
Hjortkær
!
Ansager
Fåborg
!
Starup-Tofterup
Agerbæk
±

3. ERHVERV OG VIDEN
BYRÅDETS MÅL
Varde byråd vil gennem en kobling mellem erhverv,
kultur, uddannelse og forskning skabe en
stærk iværksætterkultur med fokus på innovation.
Kommunen vil skabe mulighed for en varieret
erhvervsstruktur med udviklingsmuligheder
for alle erhverv og især for brancher i vækst.
Erhvervsudviklingen i Varde Kommune baseres
på innovation og viden med udgangspunkt i erhvervsklynger
med fokus på produktudvikling og
produktion samt erhvervsudvikling med relation
til landbrug og turisme.
Byrådet vil arbejde for, at flere unge gennemfører
en uddannelse efter grundskolen, og at flere
gennemfører en videregående uddannelse eller
efteruddannelse, så uddannelsesniveauet i kommunen
svarer til landsgennemsnittet. Indsatsen
skal sikre, at der kan tilbydes kompetent arbejdskraft
til alle virksomheder.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Arealudlæg
3.1 Nye erhvervsarealer skal som hovedregel placeres i byer med erhvervspotentiale i tilknytning til
eksisterende erhvervsarealer i byzone og overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning.
3.2 I øvrige byer kan der udlægges erhvervsarealer til udvikling af det lokale erhvervsliv.
3.3 Ikke landbrugsrelaterede erhverv skal som hovedregel placeres i byzone i tilknytning til eksisterende
byer jf. § 37 i planloven.
Lokalplanlægning
3.4 Erhvervsområder skal gennem lokalplanlægningen gives et indbydende og harmonisk helhedsindtryk
via bestemmelser om byggeriets proportioner, farvevalg, placering, beplantning og grønne
områder.
3.5 Lokalplaner for erhvervsområder skal indeholde bestemmelser, der sikrer, at de anbefalede afstande
mellem boligområder og erhverv i forskellige miljøklasser overholdes.
3.6 Lokalplaner skal indeholde bestemmelser om håndtering af tag- og overfladevand med henblik på
at minimere belastningen af kloaknettet og afstrømningen til vandløb og åer.
3.7 Ved lokalplanlægning skal det sikres, at boliger ikke placeres lavere end kote 5 (DVR90).
Rækkefølgebestemmelser
3.8 Der fastsættes rækkefølgebestemmelser for udbygning af erhvervsområder i de enkelte byer/bydele.
Erhverv med særlige beliggenhedskrav
3.9 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav skal placeres således, at eventuelle gener minimeres
mest muligt.
3.10 Større pladskrævende erhverv med behov for placering tæt på den overordnede infrastruktur, og
erhverv med særlige beliggenhedskrav, skal søges placeret i Roust.
Byomdannelse
3.11 Industriarealer placeret i de centrale bymidter skal ved byomdannelse på sigt søges ændret til andre
ikke miljøbelastende byformål.
14 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
AREALUDLÆG
Et af hovedprincipperne i dansk arealplanlægning er, at
byudvikling, herunder placering af erhvervsarealer, skal
ske i tilknytning til de eksisterende byer og bysamfund.
Dermed sikrer man det nødvendige befolkningsgrundlag
for de butikker, institutioner, kulturtilbud og kollektive
trafikforbindelser, der allerede findes, og man udnytter
de investeringer, der er gjort i veje, kloakker og
anden infrastruktur.
I afsnittet Byroller er der udpeget seks byer i Varde
Kommune med særligt erhvervspotentiale. Varde Kommune
vil i særlig grad have fokus på udviklingen i disse
byer i det strategiske arbejde med fokus på erhvervsklynger
og innovativ udvikling. Herudover er et stort
område ved Roust udlagt til erhvervsformål. I øvrige
byer og landsbyer i byzone vil fokus være rettet på udvikling
af de lokale serviceerhverv inden for eksempelvis
håndværk og handel.
Overflødiggjorte landbrugsbygninger kan i henhold til
planlovens § 37 anvendes til mindre erhverv, så længe
der ikke sker væsentlige til- eller ombygninger, og
bygningerne ikke er opført inden for de seneste fem
år. På denne måde sikres, at landområderne forbliver
landbrugsområder, og at der ikke skabes erhvervsområder
i det åbne land.
RETNINGSLINIER FOR LOKALPLANLÆGNING
Erhvervsområderne er som hovedregel placeret langs
de større indfaldsveje til byerne. Det sikrer en god trafikal
beliggenhed, og virksomhederne har mulighed for
en optimal synlighed. Da erhvervsområderne derfor
ofte udgør ”Byens Port”, er det af afgørende betydning
for det samlede indtryk af byerne, at erhvervsområ-
derne og de virksomheder, der er synlige fra indfaldsvejene,
præsenterer sig med god bygningskvalitet og
fremtoning. I Varde Kommune lægges der derfor særlig
vægt på, at lokalplaner for erhvervsområder langs
indfaldsveje indeholder bestemmelser for områdernes
udformning og arkitektoniske udtryk.
I forbindelse med lokalisering af nye virksomheder
inden for et erhvervsområde er det vigtigt, at virksomhederne
placeres med mindst mulig miljøbelastning i
forhold til omgivelserne i form af gener fra f.eks. støj
og lugt.
Varde Kommune vil i forbindelse med lokalplanlægningen
foretage en zonering af erhvervsområderne med
henblik på at sikre, at de vejledende afstandskrav mellem
boliger og virksomheder i forskellige miljøklasser
overholdes. Zoneringen vil tage udgangspunkt i de syv
miljøklasser, der er fastlagt i ”Håndbog om miljø og
planlægning”. (tabel 3.1.)
Som følge af de globale klimaændringer kan der i fremtiden
forventes højere vandstande og flere ekstreme
regnskyl. Det skal derfor i forbindelse med lokalplanlægningen
sikres, at områderne indrettes med tilstrækkelig
kapacitet til nedsivning og/eller forsinkelse af
overfladevand, så afstrømning til kloaksystemet, vandløb
og åer kan kontrolleres og risikoen for oversvømmelser
minimeres.
RÆKKEFØLGEBESTEMMELSER
Byggemodning af nye områder kræver store investeringer
i infrastrukturanlæg som veje, kloakker, elforsyning
mv. Uanset om investeringerne foretages af
15 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Varde Kommune vil i samarbejde med erhvervslivet
udarbejde en erhvervsstrategi, hvor
der, med afsæt i de eksisterende erhvervsklynger,
udarbejdes handlingsplaner med henblik på
at fremme innovative miljøer som basis for en
fortsat udvikling og vækst.
• Varde Kommune vil tage initiativ til, at der i
samarbejde med nabokommunerne udarbejdes
en langsigtet, overordnet strategi- og handlingsplan
for Sydvestjylland i forhold til erhverv,
beskæftigelse og uddannelse. Strategien skal
klarlægge områder, hvor kommunerne med
fordel kan samarbejde og derved skabe synergieffekter.

Klasse Afstand
til boliger
Type
1 0 m Forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik
2 20 m Bogbinderier, elektronikværksteder og. f.eks. laboratorier
3 50 m Håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder
4 100 m Levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier
5 150 m Maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder
6 300 m Asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier
7 500 m Medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker
Tabel 3.1 Miljøklasser
kommunen eller af private investorer, er det ud fra et
samfundsøkonomisk perspektiv uhensigtsmæssigt, hvis
der investeres i udbygning af store områder, uden at
disse tages i brug.
For at sikre både de kommunale og private bygherrers
investeringer og samtidig sikre, at de erhvervsdrivende,
som ønsker at etablere eller udvikle deres virksomheder,
har flere lokaliseringsmuligheder, er der i de
enkelte byafsnit fastlagt rækkefølgebestemmelser for
lokalplanlægningen af de udlagte erhvervsområder.
ERHVERV MED SÆRLIGE BELIGGENHEDSKRAV
Større pladskrævende erhverv med behov for placering
tæt på den overordnede infrastruktur og erhverv
med særlige beliggenhedskrav skal søges placeret i
Roust, da der her er god forbindelse til motorvejsnettet.
Erhverv med særlige beliggenhedskrav placeres
under hensyntagen til de omkringliggende områder, da
disse erhverv kan indebære afstandskrav og krav om
sikkerhedszoner.
I enkelte tilfælde kan der på baggrund af en konkret
vurdering være grund til at tillade, at forurenende virksomheder
med særlige beliggenhedskrav placeres i en
vis afstand fra byerne. For at mindske behovet for nye
arealudlæg uden for byerne, bør denne type arealer,
der udlægges uden for byerne, i givet fald forbeholdes
virksomheder, der på grund af forureningsrisiko ikke
kan placeres andre steder.
BYOMDANNELSE
Byomdannelse er med til at revitalisere den eksisterende
by og kan reducere behovet for at inddrage nye
arealer til byformål.
Industriarealer placeret i de centrale bymidter skal ved
byomdannelse på sigt søges ændret til andre ikke miljøbelastende
byformål.
16 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Ho
Outrup
Henne St. by
Lunde
Alslev
17 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Tistrup
Vejers Oksbøl Janderup Næsbjerg
Billum
Varde
Blåvand
Nymindegab
Henne Strand
Nørre Nebel
Stausø
Vrøgum
Lydum
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Gårde
Rousthøje
Lindbjerg
Krusbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Hjortkær
Ansager
Fåborg
Starup-Tofterup
Agerbæk
±

4. TURISME
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål at fastholde og udvikle Varde
Kommunes position som en af landets førende
turistkommuner som udgangspunkt for fortsat
vækst inden for turisterhvervene.
Varde Kommune skal udvikles som turistdestination
med dybe, enkle, ægte oplevelser, der gør
indtryk og være det oplagte og naturlige valg for
både aktive turister og for de, der ønsker fordybelse
og roligt tempo.
Mulighederne for natur- og kulturoplevelser skal
videreudvikles og forædles uden at gå på kompromis
med det autentiske.
Byrådet ønsker derfor, at udviklingen i kystområderne
sker som en forbedring og videreudvikling
af basisprodukterne herunder overnatningsfaciliteterne.
Dermed kan der fastholdes en
bæredygtig balance mellem beskyttelse og benyttelse
af naturen i kystområderne.
Byrådet ønsker, at Varde Kommune vil indgå
aktivt i lokale og regionale samspil med de forskellige
aktører for derved at skabe en fælles og
målrettet indsats for at udvikle turistdestination
Sydjylland.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Tilgængelighed
4.1 Ved planlægning af kommunens stisystemer skal der lægges vægt på at øge tilgængeligheden til og
mellem kommunens kultur- og naturværdier.
4.2 Ved naturgenopretningsprojekter skal der lægges vægt på, at der etableres et alsidigt net af stisystemer
til gang, løb, cykling, mountainbike og ridning.
4.3 Der skal sikres en god tilgængelighed til kommunens grønne og rekreative områder for dermed
at skabe god tilgængelighed for borgere og turister. På samme måde skal offentlighedens adgang til
kysten sikres og forbedres.
Sommerhusområder
4.4 Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges sommerhusområder i tilknytning til eksisterende
byer, når sommerhusområderne tilpasses byernes størrelse. Der må ikke udlægges sommerhusområder
i kystnærhedszonen, i internationale naturbeskyttelsesområder og naturområder.
Feriehoteller, feriebyer mv.
4.5 Nye ferie- og fritidsanlæg, herunder feriehoteller og feriecentre, skal placeres i tilknytning til eksisterende
bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse.
4.6 I kystnærhedszonen skal nye ferie- og fritidsanlæg som udgangspunkt placeres på arealer i eller i
tilknytning til byzone eller sommerhusområder.
Campingpladser
4.7 Nye campingpladser skal placeres i tilknytning til eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
I kystnærhedszonen skal nye ferie- og fritidsanlæg som udgangspunkt placeres på
arealer i eller i tilknytning til byzone eller i sommerhusområder.
4.8 Udvidelse af eksisterende campingpladser skal ske under hensyntagen til de nationale og lokale
interesser i det åbne land (natur, landskab, kulturarv og miljø).
4.9 I forbindelse med etablering eller udvidelse skal campingpladser indrettes, afgrænses og afskærmes
under hensyntagen til de natur- og landskabsmæssige interesser.
18 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
Turismen er en vigtig del af kommunens samlede erhvervsstruktur,
og samtidig er det et erhverv, der med
fordel kan betragtes som en helhed med en overordnet
målsætning om at tiltrække gæster til området og
servicere dem med oplevelser. Varde Kommunes visioner
og strategier for turismeudviklingen er fastlagt
i ”Turismestrategien for Varde Kommune 2009-2012”
Kystferieturisme er den primære ferietype, som tilbydes
i Varde Kommune, og sådan vil det også være
fremadrettet. Udvikling af nye oplevelsestilbud og aktivitetsmuligheder
er central, når turisterne skal motiveres
til at besøge området. Samtidig er det vigtigt at
have fokus på, at basisproduktet (feriehuse, strand og
badevandskvalitet, infrastruktur osv.) er i orden, da det
er en forudsætning for, at området også fremadrettet
kan tiltrække gæster. Derfor er videreudvikling af basisproduktet
udvalgt som indsatsområde i turismestrategien.
Kvalitetsudvikling er relevant på alle områder lige fra
feriehusets vedligeholdelsesstandard til strandenes faciliteter
og sikkerhed.
Der kan i henhold til planlovens bestemmelser ikke
udlægges nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen
og nye ferie- og fritidsanlæg, herunder feriehoteller,
campingpladser mv., kan kun placeres i
kystnærhedszonen efter sammenhængende turistpolitiske
overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende
bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
Varde Kommunes turismestrategi fastlægger, at der
skal arbejdes for en kvalitetsforbedring af basisproduktet
frem for en kapacitetsudvidelse.
Varde Kommune vil på den baggrund i forbindelse
med udarbejdelse af helhedsplaner for kystbyernes
udvikling udpege områder, hvor en ændret arealanvendelse
kan danne udgangspunkt for en revitalisering,
herunder en forbedring af adgangs- og passageforhold,
trafiksanering, etablering af friarealer og fastlæggelse af
rammer for udformningen af nybyggeri og renovering
og ombygning af eksisterende bygninger.
Anvendelsen af de eksisterende sommerhusområder
skal ske under hensyntagen til de omgivende naturværdier.
Yderligere grundvandssænkning, terrænændringer
mv. bør undgås, medmindre det på forhånd er
godtgjort, at indgrebene er miljø-, natur- og landskabsmæssigt
acceptable.
19 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Udvikling og formidling af naturoplevelser, der
også er tilgængelige uden for højsæsonen
• Revision af Turismestrategien
• Helhedsplaner for udvikling af kystbyerne.

20 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Ho
Lunde
21 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Vejers Oksbøl Janderup Næsbjerg
Varde
Billum
Blåvand
Nymindegab
Henne Strand
Nørre Nebel
Outrup
Alslev
Tistrup
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Starup-Tofterup
Agerbæk
±

5. DETAILHANDEL
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at Varde Kommune skal
have en blanding af bycentre og bymiljøer af forskellig
størrelse og karakter.
Byrådet ønsker, at Varde bymidte skal styrkes
som kommunens største center med et specialiseret
butiksudbud, så Varde fremstår som en
attraktiv handels- og oplevelsesby med et købstadsmiljø
og et butiks-, service- og kulturudbud,
der tiltrækker både borgere, turister og andre
besøgende.
Byrådet ønsker, at der i de øvrige bymidter og
lokalcentre ligeledes sikres mulighed for fortsat
butiksudbygning samt styrkelse af bymiljøet.
I de mindre bysamfund er det byrådets intention
at sikre mulighed for fastholdelse af et mindre
butiksudbud.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Centerstruktur for detailhandel
5.1 Afgrænsning af områder til butiksformål fremgår af tabel 5.1 samt af kommuneplanens kortdel.
5.2 Der afgrænses bymidter i Varde, Ølgod, Oksbøl, Tistrup, Agerbæk, Ansager, Nørre Nebel, Outrup,
Vejers, Henne og Blåvand.
5.3 Der afgrænses ét bydelscenter og ét aflastningsområde i Varde.
5.4 Der afgrænses lokalcentre i Varde, Alslev, Sig, Årre, Næsbjerg, Nordenskov, Lunde, Skovlund, Starup-Tofterup,
Janderup, Horne, Billum, Nymindegab, Vejers og Ho.
5.5 Der afgrænses erhvervsområder med mulighed for butikker til særligt pladskrævende varer i
Varde og områdebyerne samt i landsbyer med potentiale for detailhandel eller erhverv. I øvrige
landsbyer henvises butikker med pladskrævende varer til lokalcenterområderne.
5.6 Der afgrænses erhvervsområder med mulighed for en enkeltstående butik til lokalområdets daglige
forsyning i Varde og Starup-Tofterup.
Butiksstørrelser og placering af butikker
5.7 Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i hver af de afgrænsede bymidter, bydelscentre, lokalcentre,
aflastningsområder og områder til butikker med særligt pladskrævende varer samt enkeltstående
butikker må ikke overstige det i tabel 5.1 fastsatte areal. Ligeledes må bruttoetagearealet
for den enkelte butik ikke overstige det i tabel 5.1 fastsatte areal.
5.8 Etablering af nye butikker og omdannelse af eksisterende bygninger til butiksformål skal ske inden
for de afgrænsede bymidter og lokalcentre eller det afgrænsede bydelscenter og aflastningsområde,
jf. tabel 5.1.
5.9 Uden for ovenstående butikscenterområder kan der etableres enkeltstående butikker til lokalområdets
daglige forsyning i en afstand på minimum 500 m fra andre butikker og områder udlagt til
butiksformål.
5.10 Uden for ovenstående butikscenterområder kan der i afgrænsede erhvervsområder, jf. tabel 5.1,
tillades etableret butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer,
tømmer, byggematerialer, grus- , sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer). I butikker,
der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit med varer, der ikke
er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer- og byggematerialer.
5.11 I tilknytning til tank- og togstationer, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lignende, der ligger
uden for de afgrænsede centerområder, kan der etableres butikker til brug for kunder, der i
øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Bruttoetagearealet for sådanne butikker
må ikke overstige 200 m 2 .
5.12 Der må placeres én mindre butik med et bruttoetageareal på maksimum 200 m 2 til salg af egne
produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.
22 HOVEDSTRUKTUR

5.13 Lovligt bestående butikker kan uanset retningslinie 5.01-5.12 indgå i ny planlægning.
TILKENDEGIVELSER
PLACERING AF BUTIKKER
Butikker skal koncentreres i de centrale dele af byerne
for at understøtte attraktive, alsidige, levende og sammenhængende
bymiljøer.
For at skabe liv i byerne og sikre en god tilgængelighed
for alle trafikanter, herunder særligt bløde trafikanter,
skal butikker og andre publikumsorienterede serviceerhverv
placeres med indgang i stueplan. Indgangen til
butikker og lignende skal ske fra gaden (offentlig vej).
Der skal sikres et hensigtsmæssigt antal parkeringspladser
tæt på butikken både for biler og cykler og lignende.
Vareindlevering skal primært ske fra bagsiden af
butikken, så konflikter mellem kunder og vareindlevering
minimeres.
Butikker til særligt pladskrævende varer koncentreres
i Varde, i områdebyerne samt i landsbyer med potentiale
for detailhandel eller erhverv, jf. kapitel 2 om byroller.
Arealer til butikker med særligt pladskrævende
varer udlægges i forbindelse med eksisterende erhvervsområder
i tilknytning til den udbyggede by og
i tilknytning til eksisterende områder med samme anvendelse.
Arealerne til butikker med særligt pladskrævende
varer skal placeres langs hovedindfaldsveje til
byen samt med mulighed for en trafikal hensigtsmæssig
adgang f.eks. via en fordelingsvej fra hovedindfaldsvejen.
UDFORMNING AF BUTIKKER
Ved placering og udformning af butikker skal der tages
hensyn til det omgivende bymiljø, så der skabes en arkitektonisk
helhed, så byens rum, dvs. gadeforløb, pladser
samt bebyggelsesstruktur, fremstår tydeligt.
Butikker skal i bymidter primært placeres i sluttede
facadebebyggelser. Generelt gælder dog, at bygninger
til butiksformål skal tilpasses det omgivende bymiljø
gennem en bevidst bearbejdning af arkitekturens hovedform,
materialer, farver og proportioner, dvs. højde,
dybde, facadelængde, taghældning og vinduesfag.
23 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Revision af parkeringsregulativer

AFGRÆNSNING AF OMRÅDER TIL BUTIKSFORMÅL OG RAMMER FOR BUTIKSAREALER
Afgrænsning (Enkeltområder) Samlet ramme til butiksformål.
Max bruttoetageareal i området
(m2 Butiksstørrelser
Max bruttoetageareal til den
).
enkelte butik (m2 )
Bymidter
Varde 23.01.C01-23.01.C15 40.000 Dagligvarebutikker: 3.500
Ølgod 24.01.C01-24.01.C03 20.000
Udvalgsvarebutikker: 2.000
Oksbøl 16.01.C01-16.01.C04 6.000
Tistrup 21.01.C01-21.01.C03 6.000
Agerbæk 01.01.C01 10.000
Ansager 03.01.C01-03.01.C03 og 03.01.BL08 6.000
Nørre Nebel 15.01.C01-15.01.C03 15.000
Outrup 17.01.C01 4.000
Vejers 05.01.C01 4.000
Henne 07.02.C01 og 07.02.C02 6.000
Blåvand
Bydelscenter
05.01.C01-05.01.C05 og 05.01.O01 10.000
Varde
Lokalcenter
23.03.C02 6.055 Dagligvarebutikker: 3.500
Udvalgsvarebutikker: 2.000
Varde 23.02.C01 3.000 1.000
Alslev 02.01.C01 3.000
Sig 18.01.C01 og 18.01.C02 3.000
Årre 25.01.C01 3.000
Næsbjerg 14.01.C01 3.000
Nordenskov 12.01.C01 3.000
Lunde 11.01.C01 3.000
Skovlund 19.01.C01 og 19.01.BL01-19.01.BL03 3.000
Starup-Tofterup 22.01.C01 3.000
Janderup 10.01.C01, 10.01.C02, 10.01.B05 og 10.01.O02 3.000
Horne 09.01.C01 3.000
Billum 04.01.C01 og 04.01.C02 3.000
24 HOVEDSTRUKTUR

Nymindegab 13.01.C01 3.000
Ho 08.01.C01 3.000
Vejers 05.02.C02 1.500 500 (Der må kun etableres dagligvarebutikker)
Aflastningsområde
Varde Syd 23.03.C04 9.708 Én møbelbutik: 5.000 m2 Én dagligvarebutik: 1.000 m 2
Udvalgsvarebutikker: 1.000 m2 Varde Syd 23.03.C05 2.500 Min 500 m2 og max 1.500 m2 .
(Kun udvalgsvarebutikker og butikker
til særligt pladskrævende
varer)
Områder til butikker med særlige pladskrævende varer
Varde Syd 23.03.C06 10.000 5.000 m2 . Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit med varer, der
ikke er særligt pladskrævende,
men som anvendes i forbindelse
med tømmer og byggematerialer
må ikke overstige 2.000 m2 23.03.E10
23.03.E03
105.000
10.000
Varde Nord 23.02.E03 10.000
23.02.E02 10.000
.
Ølgod 24.01.E11 15.000
24.01.E15 5.000
24.01.E16 10.000
Oksbøl 16.01.E01-16.01.E03 10.000
Nørre Nebel 15.01.E02 10.000
Ansager 03.01.E02 og 03.01.E06 10.000
Tistrup 21.01.E01 10.000
21.01.E05 og 21.01.E08 10.000
Agerbæk 01.01.E03 15.000
Skovlund 19.01.E04 6.000
Outrup 17.01.E03 6.000
Enkeltstående butikker
Varde 23.02.E06 1.900 1.900
23.02.E05 1.000 1.000
Starup-Tofterup 22.01.E05 1.000
Tabel 5.1: Afgrænsning af områder til butiksformål samt det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte områder, samt det
maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik i de forskellige områder.
25 KOMMUNEPLAN 2010-2022

26 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
!(
!(
Vejers
!(
Blåvand
!(
!(
Nymindegab
Henne
!(
Ho
!( !(
Nørre Nebel
!( !(
!( !(
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
!(
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
!( !(
Kvong
!(
Alslev
!( !( !(
!(
!(!(
!(
!(!( Varde
!(
27 KOMMUNEPLAN 2010-2022
!(
Horne
Sig !(
!(
!( !(
!(
!( !(!( !(
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
!(
Årre
!( !(
Skovlund
!(
!(
Ansager
!( Starup !( !(
Nordenskov
Fåborg
!(
!(
Agerbæk
±

6. BYG OG BO
BYRÅDETS MÅL
Byrådet i Varde Kommune vil planlægge for et
varieret udbud af attraktive bosætningsmuligheder
med mulighed for forskelligeartede boligområder
og boligtyper.
Nye boligområder skal være karakteriseret ved:
- let adgang og trafiksikre forbindelser til
offentlig og privat service
- gode, anvendelige friarealer
- let adgang til naturen og mulighed for
bevægelse.
Varde Kommune vil sikre, at nye boligområder
indrettes og bebygges under hensyn til miljøet
og de fremtidige effekter af et ændret klima.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Arealudlæg
6.1 Nye boligområder skal placeres i byer med bosætningspotentiale eller i tilknytning til eksisterende
byzone og overføres til byzone i forbindelse med lokalplanlægning.
6.2 I øvrige byer kan der udlægges mindre områder til enkelte boliger.
Lokalplanlægning
6.3 Det skal gennem lokalplanlægningen sikres, at de enkelte boligområder i kommunen indrettes og
bebygges efter varierede udstykningsprincipper, så der skabes en bred vifte af attraktive boligområder.
6.4 Det skal sikres, at friarealer placeres og indrettes med en reel brugsværdi, så de medvirker til at
give det enkelte boligområde karakter.
6.5 Ved lokalplanlægningen skal det sikres, at boligområder indrettes med stisystemer, der binder området
sammen med eksisterende eller planlagte stisystemer og giver gode og alsidige muligheder
for bevægelse.
6.6 Ved lokalplanlægning skal det sikres, at boliger ikke placeres lavere end kote 5 (DVR90), og at de
grønne arealer placeres og indrettes med mulighed for at danne reservoir for regnvand ved ekstreme
regnskyl.
6.7 Lokalplaner skal indeholde bestemmelser, der giver mulighed for, at nye boliger indrettes miljøvenligt
med lavt energiforbrug.
Rækkefølgebestemmelser
6.8 Der fastsættes rækkefølgebestemmelser for lokalplanlægning af boligområderne for de enkelte
byer.
28 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
AREALUDLÆG
Et af hovedprincipperne i dansk arealplanlægning er,
at byudvikling, herunder placering af arealer til boligformål,
skal ske i tilknytning til de eksisterende byer
og bysamfund. Dermed sikrer man det nødvendige
befolkningsgrundlag for de butikker, institutioner, kulturtilbud
og kollektive trafikforbindelser, der allerede
findes, og man udnytter de investeringer, der er gjort i
veje, kloakker og anden infrastruktur.
I afsnittet Byroller er der på baggrund af en række kriterier
udpeget byer i Varde Kommune med særligt bosætningspotentiale,
hvor der vil blive lagt særlig vægt
på, at der til stadighed er lokalplanlagt områder til boligbyggeri.
RETNINGSLINIER FOR LOKALPLANLÆGNING
Det skal gennem lokalplanlægningen sikres, at de enkelte
boligområder bliver attraktive, både for den enkelte
bygherre og for den fremtidige fælles brug af området.
Der skal planlægges for varierede boligområder og boligtyper,
med henblik på at tilvejebringe attraktive bosætningsmuligheder
for bl.a højindtægtsgrupper.
Det skal sikres, at boligområder indrettes med attraktive
fælles opholdsarealer, der placeres og indrettes, så
der opnås en reel brugsværdi, og så de medvirker til at
give området karakter.
Ved lokalplanlægningen skal det sikres, at det enkelte
boligområde planlægges i sammenhæng med de omkringliggende
byområder. Det betyder blandt andet, at
boligområder skal indrettes med stisystemer, der bin-
der området sammen med eksisterende eller planlagte
stisystemer og som, i overensstemmelse med kommunens
sundhedspolitik, giver gode og alsidige muligheder
for bevægelse.
Varde Kommune vil sikre, at nye boligområder indrettes
og bebygges under hensyn til miljøet og de fremtidige
effekter af et ændret klima. Ved den fremtidige
lokalplanlægning vil byrådet i hvert enkelt tilfælde tage
stilling til, om boligerne skal opføres som lavenergiboliger.
For at imødegå fremtidige problemer med oversvømmelser,
afvanding og bortskaffelse af spildevand vil der
ved lokalplanlægning stilles krav om, at byggeri ikke
kan placeres lavere end kote 5 (DVR90). Herudover
skal lokalplaner indeholde bestemmelser, der sikrer,
at de grønne arealer placeres og indrettes med mulighed
for at danne reservoir for regnvand ved ekstreme
regnskyl, så overbelastning af kloaksystemer og vandløb
minimeres mest muligt.
RÆKKEFØLGEBESTEMMELSER
Byggemodning af nye områder kræver store investeringer
i infrastrukturanlæg som veje, kloakker, elforsyning
mv. Uanset om investeringerne foretages af
kommunen eller af private investorer, er det, ud fra et
samfundsøkonomisk perspektiv, uhensigtsmæssigt, hvis
der investeres i udbygning af store områder, uden at
disse tages i brug.
For at sikre både de kommunale og private bygherrers
investeringer og samtidig sikre, at de, der ønsker at
bygge nye boliger, har flere valgmuligheder, er der i de
29 KOMMUNEPLAN 2010-2022

enkelte byafsnit fastlagt rækkefølgebestemmelser for
lokalplanlægningen af de udlagte boligområder.
I henholdsvis Varde Nord og Varde Syd kan der som
udgangspunkt lokalplanlægges, så der kan ske samtidig
udbygning i tre områder til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
I områdebyer og landsbyer med bosætningspotentiale
fastsættes tilsvarende bestemmelser, så der planlægges
med henblik på udbygning af åbent-lavt og tæt-lavt
byggeri i henholdsvis to og et område.
30 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Ho
Outrup
Henne St. by
Lunde
Alslev
31 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Tistrup
Vejers Oksbøl Janderup Næsbjerg
Billum
Varde
Blåvand
Nymindegab
Henne Strand
Nørre Nebel
Stausø
Vrøgum
Lydum
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Gårde
Rousthøje
Lindbjerg
Krusbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Hjortkær
Ansager
Fåborg
Starup-Tofterup
Agerbæk
±

7. BYMILJØ OG ARKITEKTUR
BYRÅDETS MÅL
Byrådet i Varde Kommune vil sikre, at de centralt
beliggende bymiljøer bevares, og at omdannelse
og nybyggeri sker i respekt for områdernes
arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
Byrådet i Varde Kommune ser arkitektur som et
vigtigt strategisk redskab i udviklingen af byer og
landskab.
Byrådet i Varde Kommune vil bidrage til at bevare
og udbygge et harmonisk samspil mellem
bebyggelse, landskab og natur i det åbne land og
udarbejde helhedsplaner, der tager udgangspunkt
i de enkelte byområders kvaliteter.
Byrådet vil arbejde for at højne den arkitektoniske
kvalitet i de fysiske omgivelser i bred forstand
– det vil sige fra overordnede landskabsplaner
og byplanlægning til kvaliteten af gader,
pladser, bygninger og byudstyr.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Bymiljøer og byfornyelse
7.1 Projekter, der omfatter byrum, skal i forbindelse med omlægninger og opsætning af byinventar bearbejdes
arkitektonisk og fremstå i god kvalitet.
7.2 Omlægning af gader, pladser og belægninger, byudstyr, ombygninger samt ændringer i gadebilledet
skal vurderes i sin helhed, og de enkelte projekter skal bidrage til et bedre bymiljø.
7.3 I forbindelse med planlægning og udpegning af byfornyelsesprojekter vil projektets betydning for
bymiljøet indgå som en del af prioriteringsgrundlaget.
Arkitektur
7.4 Varde Kommune vil sikre, at de centralt beliggende bymiljøer bevares, og at omdannelse og nybyggeri
sker i respekt for områdets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
7.5 Ændringer af bevaringsværdige miljøer og bebyggelser med tilhørende omgivelser skal ske under
hensyntagen til bebyggelsens helhedspræg og med respekt for bygningernes oprindelige udtryk og
materialer.
7.6 Generelt gælder, at om- og nybyggeri skal tilpasses områdets karakter og bygningsproportioner
og fremstå i god arkitektonisk kvalitet.
7.7 Bygninger med et mere moderne formsprog kan ikke opføres i områder med kulturhistoriske
værdier, medmindre det kan godtgøres, at de kulturhistoriske værdier ikke forringes, og at bymiljøet
tilføres nye kvaliteter og dimensioner.
32 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
De offentlige bymiljøer og byrum er i høj grad med
til at sætte rammerne for livet i byerne. Det er derfor
vigtigt, at byernes pladser, parker, gader og stræder
udformes som spændende og imødekommende
bymiljøer. Levende og dynamiske bymiljøer er med til
at styrke byens liv og kan medvirke til en positiv udvikling
af byens handel og butiksmiljø og inviterer til
socialt fællesskab til glæde for borgerne.
I planlægning og administration skal bevaringsværdige
bymiljøer, kulturmiljøer og bygninger søges sikret og
forbedret. Der skal tages hensyn til de kulturhistoriske
elementer for eksempel karakteristiske bebyggelsesforhold,
bygningsplaceringer, gamle vejforløb og kirkeomgivelsernes
egenart. I forbindelse med udarbejdelse
af lokalplaner skal der fastlægges retningslinier, der sikrer
de bevaringsværdige bymiljøer og bygninger.
Købstadsmiljøet i Varde skal styrkes ved at bevare og
udbygge den middelalderlige gade- og bebyggelsesstruktur
og søge blandingen af boliger og erhverv fastholdt.
Omlægningen af gader, pladser og belægninger,
nyt byudstyr, nybyggeri og ombygninger samt andre
ændringer i gadebilledet skal vurderes i sin helhed, og
de enkelte projekter skal bidrage til et bedre bymiljø.
De ældre gader og pladser - byens rum - er særligt
sårbare over for omlægninger. Valg af materialer, belægning,
byinventar og kunst skal derfor vælges med
omhu og respekt for bymiljøet. Ved placering af skilte
og belysning samt planlægning af trafikafviklingen skal
der lægges særlig vægt på, at dette sker med respekt
for de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier samt
den samlede oplevelse af byrummet.
Arkitektur berører alle borgere, idet den findes overalt
i form af bygninger, gader og offentlige rum. Smukke
og harmoniske byer, grønne områder og landskabsforhold
er vigtige for den enkeltes oplevelse og velbefindende.
Derfor er det vigtigt at udarbejde en arkitekturpolitisk
strategi, hvor hensynet til arkitektonisk
kvalitet indgår som et vigtigt element i kommune- og
lokalplanlægningen samt sagsbehandlingen.
Den arkitektoniske kvalitet af de fysiske omgivelser, fra
overordnede landskabsplaner til byrummets detaljer,
skal derfor søges forbedret i forbindelse med planlægning
og administration. Varde Kommunes arkitekturpolitik
fastlægges bl.a. med udgangspunkt i Regeringens
arkitekturpolitik, 2007:
Arkitektonisk kvalitet opleves, når form, funktion og byggeteknik
sammentænkes og udmøntes i en helstøbt kunstnerisk
idé. Arkitektur af høj kvalitet forholder sig til omgivelserne
i et kvalificeret med- eller modspil.
Arkitekturen understreger, forstærker og fortolker omgivelsernes
kulturhistoriske særkender og egenart. God arkitektur
skabes ikke tilfældigt, men alene når der arbejdes
bevidst med formgivning, planlægning og indretning, og når
der både er et videnskabeligt og kunstnerisk afsæt. Arkitektonisk
kvalitet skabes såvel i planlægnings- som udførelsesfasen
og skal stå sin prøve i brugsfasen.
En af de grundlæggende forudsætninger for at fastholde
og udvikle de arkitektoniske værdier over tid er, at ethvert
arbejde gennemføres med forståelse for bygningens og stedets
eksisterende arkitektoniske kvaliteter.
33 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Arkitekturpolitik
• Designmanual med retningslinier for placering,
formgivning af materialer, farver etc. i forbindelse
med opsætning af gadeinventar, belysning,
beplantning, kunst, vejskilte, valg af belægninger
m.m.

8. KULTURMILJØER
BYRÅDETS MÅL
Byrådet i Varde Kommune ønsker at bevare
kommunens mange værdifulde kulturmiljøer,
landskaber og bevaringsværdige bygninger.
Byrådet i Varde Kommune ønsker at værne om
historien og kontinuiteten i landskabet, samtidig
med at der skal være mulighed for udvikling og
forandring, hvor også nutiden og fremtiden kan
sætte præg på landskabet.
Byrådet i Varde Kommune ønsker, at udviklingen
bør ske i respekt for de kulturhistoriske værdier.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Kulturmiljøer
8.1 Afgrænsede og udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal friholdes for byggeri, anlæg mv., som
ikke er forenelige med de kulturhistoriske interesser. Bevaringsværdige kulturmiljøer fremgår af
kommuneplanens kortdel.
8.2 Også uden for de udpegede områder skal der lægges vægt på at sikre kulturhistoriske værdier
ved byggeri, anlægsarbejde og andre ændringer.
Kirkeomgivelser
8.3 Inden for de kirkeomgivelser, der er vist i kommuneplanens kortdel, kan der ikke forventes tilladelse,
godkendelse eller dispensation til projekter, der væsentligt forringer oplevelsen af kirken i
samspil med det omgivende landskab.
Bevaringsværdige bygninger
8.4 Bygninger, der er registreret med bevaringsværdi på 1-4, udpeges i kommuneplanens rammedel
som bevaringsværdige.
8.5 Bevaringsværdige bygninger skal bevares og må kun med tilladelse fra byrådet nedrives, ombygges
eller på anden måde ændres.
34 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
KULTURMILJØER
Spændende kulturmiljøer har direkte indflydelse på,
hvor vi vælger at bo og drive erhverv. Der er voksende
konkurrence mellem byerne, og det er derfor
vigtigt at sikre kvaliteten af det bebyggede miljø kombineret
med at bevare spændende kulturmiljøer i byer
og på egnen, for at tiltrække/fastholde bosætning og
erhvervsudvikling. Kulturarven beskyttes blandt andet
ved at udpege bevaringsværdige kulturmiljøer.
Det landskab, som vi kender i dag med byer, landsbyer
og gårde, er et resultat af menneskers udnyttelse af
området gennem årtusinder. Hver tid har sat sit præg
på landskabet, som derved kan fortælle sin egen historie
- en historie, der har betydning for befolkningens
identitet og opfattelse af et kulturelt fællesskab.
De udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, der er
omfattet af både enkeltelementer og kulturhistoriske
helheder, er områder, som udgør et meget karakteristisk
og særegent træk i det sydvestjyske kulturlandskab
og således i særlig grad kan fortælle noget væsentligt
om det liv, der har været ført i landsdelen. (De
udpegede kulturmiljøer er beskrevet i redegørelsesdelen).
Udpegningerne omfatter bl.a. bebyggelsesstrukturen
langs marsken og Varde Ådal, landsbykirkerne og deres
omgivelser, eksempler på landvinding (Filsø), eksempler
på energiproduktion (Karlsgårde Vandkraftværk
og ældre vandmøller), institutioner af betydning for
sikkerhed til søs (Blåvand Fyr, radio og redningsstation),
eksempler på stationsbyer og institutioner med
relation til andelstiden (Hjedding Mejeri) samt eksem-
pler på tidlige feriehusbebyggelser (Vejers og Henne
Strand) og rester af forsvarsværker fra 2. Verdenskrig.
Udpegningen skal primært sikre, at områderne friholdes
for byggeri, anlæg eller andre ændringer, der er
uforenelige med de kulturhistoriske interesser.
Ved ansøgninger om byudvikling, ferie- og fritidsformål,
skovrejsning, vindmøller, andre større tekniske
anlæg mv. inden for de bevaringsværdige kulturmiljøer
vil kommunen vurdere, hvordan det påtænkte byggeri
eller anlæg vil påvirke de kulturhistoriske interesser.
Kun hvis det kan godtgøres, at bevaringsinteresserne
ikke tilsidesættes i væsentligt omfang, vil det påtænkte
byggeri eller anlæg kunne realiseres.
KIRKEOMGIVELSER
Et helt særligt kulturhistorisk træk er de mange landsbykirker,
der i mange århundreder har været blandt
de væsentligste og mest markante elementer i kulturlandskabet.
Ud fra både kulturhistoriske og landskabelige
hensyn er det af betydning, at kirkernes nærmeste
omgivelser og oplevelsen af kirkerne fra det åbne land
ikke forringes af nyt byggeri eller store anlæg.
Naturbeskyttelsesloven sikrer, at der inden for 300 m
fra kirkerne ikke må opføres bebyggelse med en højde
på over 8,5 m. Herudover er der omkring en del kirker
indgået frivillige fredningsaftaler for de helt nære
omgivelser, de såkaldte Exner-fredninger.
Herudover sikrer de afgrænsede kirkeomgivelser en
mere udstrakt beskyttelse af kirkernes omgivelser, så
deres betydning som markante kulturmonumenter i
35 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Afgrænsning af udpegede kulturmiljøer.
• Udpegning og registrering af bevaringsværdige
bygninger.
• Formidlings- og informationsvirksomhed i samarbejde
med Museet for Varde by og Omegn.

landsbyer og det åbne land i øvrigt ikke udviskes. En
særskilt rapport kan ses på kommunens hjemmeside,
www.vardekommune.dk.
BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER
De bevaringsværdige bygninger er vigtige for identiteten
og mangfoldigheden i byerne og er, ligesom fredede
bygninger, en væsentlig del af den danske kulturarv.
Det er kommunens ansvar at værne om de arkitektoniske
og kulturhistoriske værdier, og det er her en væsentlig
opgave at udpege og sikre de bevaringsværdige
bygninger og bymiljøer.
En bygnings bevaringsværdi er en sammenfattende
vurdering af en bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske
og miljømæssige værdi samt dens originalitet og
tilstand. Bevaringsværdien afspejler, om bygningen er
et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en
særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen
er sjælden, om bygningen har dannet forbillede
for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger
og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk,
og endelig om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i
landskabet eller for helheden.
Bygninger, der er registreret med en samlet bevaringsværdi
på 1-4, udpeges i kommuneplanen som bevaringsværdige.
Hvilke bygninger, der er registreret med
bevaringsværdien, fremgår af rammedelen for de enkelte
byer.
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det afgørende
ikke er, at en bygning alene er helt unik eller på
anden måde enestående, men nok så meget at den er
en fin repræsentant for en række gængse og helt almindelige
træk i dansk bygningskultur.
Udpegningen af de bevaringsværdige bygninger skal
primært sikre, at der ikke foretages uhensigtsmæssige
nedrivninger eller ødelæggende ombygninger af huse
med stor arkitektonisk- og kulturhistorisk værdi. De
udpegede bevaringsværdige bygninger må kun med tilladelse
fra byrådet nedrives, ombygges eller på anden
måde ændres.
36 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
37 KOMMUNEPLAN 2010-2022
±

9. SUNDHED
BYRÅDETS MÅL
Byrådet i Varde Kommune vil arbejde for aktiv
sundhed og livskvalitet livet igennem, og for at
det sunde valg skal være det lette valg.
Varde Kommune vil være kendt som en aktiv og
sund kommune, der vedkender sig sit ansvar for
at skabe rammer for sund levevis.
Byrådet i Varde Kommune ønsker med udgangspunkt
i sundhedspolitikken at etablere samarbejde
med andre aktører i sundhedssektoren,
eksempelvis praktiserende læger, udviklingsråd,
foreningslivet, patientorganisationer samt regionen
og andre kommuner.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Lokalplanlægning
9.1 Det skal ved lokalplanlægningen sikres, at nye boligområder indrettes med stisystemer, der binder
områderne sammen med eksisterende eller planlagte stisystemer samt giver gode og alsidige
muligheder for bevægelse.
9.2 Det skal i lokalplanlægningen sikres, at fælles opholdsarealer indrettes, så de indbyder til leg og
bevægelse.
Natur og grønne områder
9.3 Der skal søges etableret nye bynære, grønne områder.
9.4 Ved naturgenopretningsprojekter skal der lægges vægt på, at der etableres et alsidigt net af stisystemer
til gang, løb, cykling og ridning.
9.5 Der skal sikres en god tilgængelighed til kommunens grønne og rekreative områder, så der skabes
gode muligheder for, at borgerne kan have et sundt og aktivt friluftsliv.
Infrastruktur
9.6 Via den fysiske planlægning af veje og stier skal der skabes rammer, som letter adgangen til fritidstilbud,
rekreative områder, natur og muligheder for bevægelse
9.7 Markveje, skovveje m.m. skal så vidt muligt bevares for på denne måde at sikre stiforbindelser i
det åbne land.
9.8 Der skal fokuseres på tilgængelighed for alle i den fysiske planlægning.
38 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
Sundhed handler ikke kun om sygdom og sund kost,
men også om livskvalitet, det gode arbejdsliv og arbejdsmiljø,
trivsel, velvære, beskæftigelsesindsats, veje,
miljø, skoler og meget mere.
Byrådet ønsker derfor, at aktiv sundhed og livskvalitet
skal være tilgængelig for alle borgere livet igennem, og
lægger vægt på at skabe gode rammer for et aktivt liv,
så det sunde valg bliver det lette valg.
Varde Kommune skal være kendt for et alsidigt fritids-,
idræts- og kulturliv med et bredt tilbud til borgerne
centralt og decentralt, der giver let adgang til rekreative
områder så alle borgere har mulighed for et sundt
og aktivt fritidsliv.
Ved udlæg af nye boligområder og lokalplanlægning af
disse skal det sikres, at udbygningen prioriteres, hvor
der er god adgang til fritidstilbud, rekreative områder,
natur og mulighed for bevægelse.
Det er vigtigt at fremme spændende, oplevelsesrige og
udfordrende naturarealer i kommunen samt at sætte
fokus på den rige natur og friluftslivets betydning for
sundhedsudviklingen i kommunen.
Ved planlægning af kommunens stisystemer skal der
lægges vægt på at øge tilgængeligheden til og mellem
kommunes kultur- og naturværdier, så der kan skabes
en øget synlighed og sammenhæng mellem de mange
tilbud for både kommunes borgere og turister.
Den sundhedsfremmende faktor for den enkelte borger
og muligheden for at kunne dyrke idrætsaktiviteter
hele livet er vigtig. Aktiviteternes mangfoldighed
og kvalitet skal fastholdes og udvikles i takt med brugernes
behov, og bredden i idrætten skal sikres ved at
give gode muligheder for både amatører og elite. På
denne måde sikres det, at alle kommunens borgere
har mulighed for fysisk udfoldelse.
39 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• De strategiske mål og indsatsområder, der er
fastlagt i sundhedspolitikken, skal omsættes til
handleplaner for konkrete sundhedsindsatser
• Sundhedspolitikken skal implementeres i alle
kommunens virksomheder
• De konkrete sundhedsindsatser skal evalueres
• Stiplan

10. SKOLER OG DAGPASNING
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at alle kommunens børn og
unge skal tilbydes et undervisningstilbud, hvor de
kan udvikle sig og være i stand til at tage ansvar
for deres eget liv herunder ansvar for medmennesket,
samfundet og den givne natur. De lokale
skoler skal have gode udviklingsmuligheder set
i relation til elevgrundlag, personale og fysiske
rammer.
Det er byrådets mål, at uddannelsesniveauet i
Varde Kommune skal hæves. Det skal blandt andet
sikres ved en øget indsats i folkeskolen, så
flere fortsætter på en ungdomsuddannelse.
Det er byrådets mål, at dagtilbudene i samarbejde
med forældre og børn skal være med til
at fremme børns udvikling, trivsel og selvstændighed.
Det betyder, at dagtilbudene ud over et
pasningstilbud også skal udgøre et socialt og pædagogisk
tilbud.
Pasningsgarantien skal fastholdes.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
10.1 Skoler og dagtilbud skal indrettes med grønne områder og udearealer, der ansporer til bevægelse
og motorisk udfoldelse og sikrer, at bevægelse og udeliv bliver en naturlig del af hverdagen.
10.2 I landsbyer og områdebyer skal skoler og dagtilbud så vidt muligt placeres i tilknytning til hinanden
og øvrige kultur- og fritidstilbud, så faciliteterne kan udnyttes optimalt.
10.3 Bygningernes udformning og indretning skal understøtte arbejdet i skolens fag og de pædagogiske
tilbud og fremstå i god arkitektonisk kvalitet.
10.4 Skoler og dagtilbud skal placeres så decentralt som muligt.
40 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
UDEAREALER
Skoler og dagtilbud skal indrettes med grønne områder
og udearealer, der ansporer til bevægelse og motorisk
udfoldelse og sikrer, at bevægelse og udeliv bliver
en naturlig del af hverdagen.
Udearealer skal indgå som en aktiv udvidelse af læringsrummet
og skal rumme muligheder for alle alderstrin.
Udearealernes indretning skal dække alsidige
behov for såvel undervisning, fritid og anvendelse uden
for skoletid. Udearealer skal være robuste og fleksible
i anlæg og indrettes til et lavt vedligeholdelsesniveau.
Udendørsfunktioner såsom boldbaner og legefaciliteter
skal integreres i områdets eksisterende grønne
arealer og naturområder.
FÆLLES BRUG AF FACILITETER
Med henblik på at kunne opretholde velfungerende og
alsidige tilbud både i dagtilbud og skoler samt i kultur-
og fritidstilbudene skal de kommunale tilbud i områdebyer
og landsbyer så vidt muligt placeres i tilknytning
til hinanden, så faciliteter kan udnyttes optimalt og til
flere formål.
BYGNINGER
Bygningernes udformning og indretning skal understøtte
arbejdet i skolens fag og pædagogikken samt
fremstå i god arkitektonisk kvalitet. Mange af kravene
vil være funktionelt begrundede, men indretning af lokaler
og bygninger skal også være af høj kvalitet (gode
materiale-, lys-, luft- og lydforhold) og virke imødekommende
og venlig på brugerne.
41 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Analyse af sammenhæng mellem den planlagte
boligudbygning og det fremtidige elevgrundlag
for byskolerne i Varde
• Fælles projekt i kommunens folkeskoler med
henblik på at få flere elever videre i ungdomsuddannelse

42 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Nørre Nebel Skole
!
! P
!
P
Lunde/Kvong Skole
Kvong Friskole
! !
Blaabjerg Friskole
!
Outrup Skole
!
Blåvandshuk SkoleJanderup
Skole
!
!
!
!
!
P!
!
!
! P!
!
! P
!
!
!
!
Lykkesgårdskolen
Billum Skole
! Sct. Jacobi Skole
Alslev Skole
Strellev Friskole
Brorsonskolen
43 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Ølgod Byskole
!
!
!
!
P
!
P !
Skolen ved Skoven !
!
! P
!
Gårde Skole
Horne Skole
Tistrup Skole
Mejls FriskoleThorstrup
Skole
Næsbjerg Skole
Lindbjerg Skole
Skovlund Skole
!
!
Årre Skole
!
Nordenskov Skole
Ansager Skole
! P
Starup Skole
!
!
Agerbæk Skole
! P
±

11. KULTUR OG FRITID
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at Varde Kommune skal
være kendt for et alsidigt fritids-, idræts- og kulturliv
- som har et bredt tilbud til borgeren centralt
og decentralt, og hvor der er let
adgang til rekreative områder
- som sikrer alle borgere muligheden for
et sundt og aktivt fritidsliv
- som anerkender og benytter det frivillige
foreningsliv som et bærende element
- som vægter kulturelle netværk højt
- som understøtter bosætning, erhverv og
turisme
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Lokale kultur- og samlingssteder
11.1 Der skal sikres mulighed for at bevare og udbygge kultur- og samlingssteder i kommunens byer
og landsbyer.
Kulturelle miljøer
11.2 Det skal sikres, at der i Varde by, kan etableres et eller flere stærke og sammenhængende kulturelle
miljøer, der kan understøtte udviklingen i kunst- og kulturlivet samt formidlingen af kunst.
11.3 Kunst skal gøres tilgængelig for alle og indtænkes i byrumsplanlægningen.
Tilgængelighed
11.4 Ved planlægning af kommunens stisystemer skal der lægges vægt på at øge tilgængeligheden til og
mellem kommunens kultur- og naturværdier.
11.5 Det skal ved udlæg af nye boligområder og lokalplanlægning af disse sikres, at udbygningen prioriteres,
hvor der er god adgang til fritidstilbud, rekreative områder, natur og mulighed for bevægelse,
og hvor bosætning kan understøtte det lokale kultur- og idrætsliv.
11.6 Der kan udlægges områder til kolonihaver med bynær placering ved Varde og områdebyerne.
11.7 Golfbanearealer skal i videst muligt omfang være alment tilgængelige for ophold og færdsel og
nye golfbaner skal anlægges i overensstemmelse med ”Lokalisering af golfbaner- Miljøministeriet
2006”.
Udviklingsråd
11.8 De lokale udviklingsråd er byrådets formelle samarbejdspartner i spørgsmål vedrørende udvikling
af attraktive lokalsamfund og nærmiljøer.
44 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
LOKALE KULTUR- OG SAMLINGSSTEDER
Der skal sikres mulighed for at bevare, udbygge og udvikle
kultur- og samlingssteder i kommunens byer og
lokalområder, så der er fysiske rum, rammer og faciliteter,
hvor man kan samles om kulturelle aktiviteter,
som foredrag, udstillinger og musikarrangementer. Det
skal på den måde sikres, at der også decentralt er muligheder
for udøvelse af sang, musik, drama, bevægelse
og andre kunstarter.
Det skal sikres, at der fortsat er faciliteter til brug for
fritids- og foreningsaktiviteter bredt set, samt at der er
mulighed for udvikling af faciliteterne i overensstemmelse
med nye interesser. Der skal findes faciliteter til
både foreningsudfoldelse i byer og i natur-/landområder,
eksempelvis til brug for mere pladskrævende aktiviteter.
Der skal sikres mulighed for at etablere tidssvarende
fysiske rammer til fritidsudfoldelse, herunder i et målrettet
samarbejde mellem skoler, SFO’er, foreninger og
andre aktører inden for idræt og bevægelse.
I landsbyerne skal det tilstræbes, at faciliteter til kultur-
og idrætsformål planlægges i samarbejde med skoler,
SFO’er, børnehaver mv. med henblik på at udnytte
faciliteterne optimalt.
I såvel større som mindre byer skal kultur- og fritidstilbud
være med til at sikre, at der fortsat skabes attraktive
bo- og levemiljøer. Varde by skal som centerby
være et lokomotiv for udvikling af dynamiske kulturelle
miljøer. Samtidig skal der sikres gode muligheder for
kulturelle faciliteter og aktiviteter i de andre større
byer samt mere decentralt i landsbyerne.
KULTURELLE MILJØER
Det skal sikres, at der i Varde by kan etableres et eller
flere stærke og sammenhængende kulturelle miljøer,
som kan understøtte udviklingen i kunst- og kulturlivet
samt formidlingen af kunst. Et sammenhængende
kulturelt miljø, der omfatter forskellige kunstarter, kan
være en base for opnåelse af kulturelle synergier.
Der skal gives mulighed for, at kulturelle miljøer kan
sammentænkes og videreudvikles sammen med kommunens
idrætsfaciliteter, så der både sker en optimal
udnyttelse af faciliteterne, og så nye brugergrupper
kan involveres i såvel fritids- som kulturaktiviteterne.
Der skal i forbindelse med planlægning og renovering
af pladser, torve m.v. lægges vægt på at integrere kunsten
i byrumsplanlægningen.
TILGÆNGELIGHED
Ved planlægning af kommunens stisystemer skal der
lægges vægt på at øge tilgængeligheden til og mellem
kommunens kultur- og naturværdier, så der kan skabes
en øget synlighed og sammenhæng mellem de mange
tilbud for både kommunens borgere og turister.
Ved udlæg af nye boligområder og gennem lokalplanlægningen
af disse skal det sikres, at udbygningen prioriteres,
hvor der er god adgang til fritidstilbud, rekreative
områder, natur og mulighed for bevægelse. Ved at
prioritere boligudbygningen i by- og landsbysamfund,
hvor der allerede er etableret kultur- og fritidstilbud,
sikres de eksisterende tilbuds eksistensgrundlag, og
behovet for investeringer i nye tilbud minimeres.
45 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Stiplan
• Etablering og udvikling af sammenhængende
kulturelle miljøer
• Politik for lokalsamfund og bæredygtige landdistrikter

UDVIKLINGSRÅD
Udviklingsrådene udgør netværket for et formelt samarbejde
med Varde Kommune og har officiel status
som høringsberettigede.
De ni udviklingsråd i Varde Kommune skal først og
fremmest sikre sammenhængskraften og nærdemokratiet
i Varde Kommune, så der skabes en fælles identitet
og samhørighed i kommunen.
Udviklingsrådene giver lokalsamfundene mulighed for
at påvirke de politiske prioriteringer og beslutninger,
så nærdemokrati og borgerinddragelse synliggøres og
tages alvorligt.
46 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
" ) !(
Blåvand
" )
" )
" )
!(
!(
" "
) )
Nymindegab
Henne Strand
#* !(
Nørre Nebel
( !
#*
# *!(
Outrup
( !
# # * *
!(
#*
#*
47 KOMMUNEPLAN 2010-2022
!(
#* # * #*
") #*
Ølgod
" ) ( !
Vejers Oksbøl Janderup #*
Næsbjerg
" ) ( ! #* #*
" )
#* " ) " ) ( ! #* Varde
Billum
Ho
#*
#*
Lunde
#*
Alslev
#*
Horne
Sig
" )
Tistrup
" )
Årre
Skovlund
#*
Nordenskov
#* #*
!(
#* #*
Ansager
Starup-Tofterup
Agerbæk
( !
±

12. KOMMUNALE BOTILBUD
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at der kan tilbydes kommunale
botilbud til borgere, der ikke kan bo i eget
hjem.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
12.1 Det skal sikres, at der er udlagt tilstrækkelige arealer til offentlige formål til anvendelse for kommunale
botilbud.
12.2 Det skal ved lokalplanlægning sikres, at mindre institutioner til unge og yngre handicappede, social-pædagogiske
opholdssteder mv. kan placeres i boligområder.
48 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
Større kommunale botilbud som f.eks. plejecentre
skal placeres i områder udlagt til offentlige formål. Ved
planlægning af nye arealer til formålet, skal det sikres,
at der så vidt muligt udlægges arealer, der giver mulighed
for fremtidige udvidelser.
I forbindelse med lokalplanlægning af større boligområder,
bør der gives mulighed for, at der kan placeres
mindre botilbud for grupper, der kan drage fordel af at
bo som en integreret del af samfundet.
49 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Der skal på baggrund af plejeboligplanen og øvrige
sektorplaner for kommunale botilbud ske
en temarevision af kommuneplanen med henblik
på at sikre, at der er udlagt tilstrækkelige
arealer til formålet

50 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
!(
Nørre Nebel
!(
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
!(
!( !(
Janderup Varde !(
!(
Billum
!(
Oksbøl
Lunde
Kvong
!(
Alslev
51 KOMMUNEPLAN 2010-2022
!(
Horne
!(
Sig
!(
!(
!(
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
!(
Årre
Skovlund
!(
Nordenskov
!(
Ansager
Fåborg
!(
!(
Starup
Agerbæk
±

13. AGENDA 21 OG KLIMA
BYRÅDETS MÅL
Byrådet i Varde Kommune ønsker at tage lokalt
ansvar for at reducere den negative påvirkning af
de globale klimaforandringer.
Varde Kommune vil arbejde for at mindske miljøbelastningen
ved at udbrede kendskabet til
miljøforbedrende initiativer og ved at reducere
miljøbelastningen fra kommunens egne aktiviteter
og virksomheder.
Varde Kommune vil fremme en miljørigtig, effektiv
og sikker energiforsyning ved blandt andet
at fremme brugen af vedvarende energi og bioenergi.
Byrådet i Varde Kommune vil koordinere beslutninger
vedrørende miljømæssige, trafikale,
erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige,
kulturelle og økonomiske
forhold med henblik på at sikre en optimal udnyttelse
af kommunens ressourcer og sikre en
miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig
udvikling.
Varde Kommune vil inddrage udviklingsrådene,
Den Lokale Aktionsgruppe (LAG) og de af kommunen
nedsatte råd i et samarbejde om en
fremtidig Klimastrategi og Agenda 21 handlingsplan.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Miljøbelastning og ressourceforbrug
13.1 Udbygning og omstilling af energiforsyningen skal ske på et bæredygtigt grundlag.
13.2 Ved renovering og nybyggeri af kommunale bygninger skal der benyttes energirigtige og miljøvenlige
metoder og materialer.
13.3 Borgere og virksomheder skal tilskyndes til at benytte miljøvenlig energiforsyning og til at mindske
ressourceforbruget bl.a. via øget genanvendelse.
13.4 Lokalplaner skal indeholde bestemmelser, der giver mulighed for, at nye boliger indrettes miljøvenligt
med lavt energiforbrug.
13.5 Kommunen skal tage miljø- og energimæssige hensyn i forbindelse med indkøb, vedligeholdelse og
byggeri.
Bæredygtig byudvikling og byomdannelse
13.6 Ved lokalplanlægning skal det sikres, at boliger og erhvervsbygninger ikke placeres lavere end kote
5 (DVR90), og at de grønne arealer placeres og indrettes med mulighed for at danne forsinkelsesbassin
for regnvand ved ekstreme regnskyl.
13.7 Nye naturområder skal planlægges nær byer for at give karakter og oplevelser til by- og boligområder.
Biologisk mangfoldighed
13.8 Naturgenopretning, planlægning for nye naturområder og grønne byområder samt driften af de
kommunale grønne områder skal ske med henblik på at sikre spredningskorridorer og andre tiltag,
der kan fremme den biologiske mangfoldighed.
52 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
FORMINDSKELSE AF MILJØBELASTNING OG RESSOUR-
CEFORBRUG
Varde Kommune vil arbejde for at mindske miljøbelastningen
ved at udbrede kendskabet til miljøforbedrende
initiativer og ved at evaluere udviklingen af
miljøbelastningen, herunder udviklingen for kommunens
egne virksomheder. Desuden opfordrer kommunen
borgere og virksomheder til at formindske eller
stabilisere mængden af affald i kommunen. Ved at sortere
og genanvende mest muligt affald kan den enkelte
borger og virksomhed være med til at skåne miljøet.
Varde Kommune vil tage miljø- og energimæssige hensyn
i forbindelse med indkøb. Dette gælder både ved
valg af leverandør og ved valg af produkter, herunder
miljøbelastningen i forbindelse med produktionen af
varer, tjenesteydelser og den efterfølgende anvendelse
heraf.
FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG
BYOMDANNELSE
Varde Kommune vil gradvist udarbejde helhedsplaner
for de enkelte byers udviklingsmuligheder på lang sigt.
Helhedsplanerne skal tage udgangspunkt i områdernes
kvaliteter i forhold til kulturmiljø, landskab, natur, kultur,
lokal identitet og bæredygtighed.
Ved planlægning af nye byområder vil der blive fokuseret
på brug af bæredygtige og miljørigtige materialer
og ikke mindst på at sikre, at energiforsyningen til områderne
bliver bæredygtig.
Udover disse foranstaltninger er det vigtigt, at miljøet
indtænkes i planlægning og udvikling af nye og gamle
byområder. F.eks. bør nedsivning af regnvand og omfang
af belægningsarealer vurderes nærmere.
Varde Kommune vil sikre, at nye boligområder indrettes
og bebygges under hensyn til miljøet og de fremtidige
effekter af et ændret klima. Ved den fremtidige
lokalplanlægning vil byrådet i hvert enkelt tilfælde tage
stilling til, om der skal stilles krav om, at boliger opføres
som lavenergiboliger.
For at imødegå fremtidige problemer med oversvømmelser,
afvanding og bortskaffelse af spildevand vil der
ved lokalplanlægning blive stillet krav om, at byggeri
ikke kan placeres lavere end kote 5 (DVR90). Herudover
skal lokalplaner indeholde bestemmelser, der
sikrer, at de grønne arealer placeres og indrettes med
mulighed for at danne reservoir for regnvand ved ekstreme
regnskyl, så overbelastning af kloaksystemer og
vandløb minimeres mest muligt.
FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Varde Kommune ønsker at foretage en klar afvejning
af landskabelige interesser i forhold til fødevareproduktion
samt byformål og at fremme biologisk mangfoldighed
i arbejdet med såvel de store naturområder
som de bynære landskaber.
INDDRAGELSE AF BORGERE OG ERHVERVSLIV
Varde Kommune vil i samarbejde med blandt andet
Det Grønne Råd styrke og bruge naturen i kommunen
som grundlag for udvikling. Det skal blandt andet
gøres ved at samarbejde med myndigheder, interesseorganisationer
og borgere om at sikre og udvikle de
53 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Varde Kommune vil umiddelbart efter vedtagelsen
af Kommuneplan 2010-2022 iværksætte
en temarevision af temaet ”Agenda 21 og Klima”.
Revisionen vil bl.a. omfatte energiplanlægning
i form af en vindmølleplan, plan for biogas
og en varmeforsyningsplan. Herudover vil
der ske en revision af kommunens Agenda 21
handlingsplan.

store, sammenhængende naturområder i en balance
mellem beskyttelse og benyttelse.
FREMME AF ET SAMSPIL
For at fastholde fokus på bæredygtig udvikling vil Varde
Kommune løbende udvikle nye samarbejdsformer og
metoder, der kan fremme en bæredygtig udvikling.
I Varde Kommune benyttes den såkaldte Varde-model,
som er en særlig samarbejdsmodel med ni lokale udviklingsråd,
et fælles udviklingsråd og Den Lokale Aktionsgruppe.
Varde Kommune vil udvikle Varde-modellen med at
inddrage udviklingsrådene, Den Lokale Aktionsgruppe
og de af kommunen nedsatte råd i et samarbejde om
lokalsamfundene.
54 HOVEDSTRUKTUR

55 KOMMUNEPLAN 2010-2022

14. ENERGIFORSYNING
BYRÅDETS MÅL
Byådet vil arbejde for at nedbringe det samlede
energiforbrug i kommunen ved at udbrede kendskabet
til miljøforbedrende initiativer og ved at
reducere energiforbruget i kommunens egne
bygninger.
Byrådet vil arbejde for, at der kan etableres CO 2
-neutrale energianlæg som vindmøller, biogas og
solfangeranlæg i tilknytning til kollektive energiforsyningsanlæg.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Vindmøller
14.1 Der må kun opstilles nye vindmøller og foretages udskiftning af eksisterende vindmøller inden
for vindmølleområderne. Områdernes endelige afgrænsning og det maksimale antal møller i hvert
område fastlægges endeligt ved lokalplanlægning af områderne. Vindmølleområderne er vist i
kommuneplanens kortdel.
Biogas
14.2 Biogasanlæg skal placeres i tilknytning til naturgasnettet eller fjernvarmenettet i områder med
god infrastruktur.
14.3 Der må inden for en afstand af 500 m fra større biogasanlæg og større komposteringsanlæg ikke
udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse.
Varmeforsyning
14.4 Reduktion af miljøbelastningen skal danne udgangspunkt for varmeplanlægningen.
14.5 Der kan udlægges arealer til solfangere og andre CO 2 -neutrale energianlæg i tilknytning til kraftvarmeværker
Højspændingsledninger
14.6 Der reserveres 200 meter brede arealer til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser med
en spænding på 400 kV og 150 kV som angivet i kommuneplanens kortdel.
Naturgas
14.7 Der skal reserveres 200 meter brede arealer til fremføring af planlagte transmissionsledninger for
naturgas og 100 meter brede arealer til fremføring af planlagte fordelingsledninger for naturgas.
14.8 Omkring naturgasbehandlingsanlægget ved Nybro skal der friholdes en sikkerhedszone på 1 km,
hvor der ikke må opføres bebyggelse eller andre anlæg, der kan medføre sikkerhedsmæssige problemer.
Undtaget herfra er bygninger, anlæg m.v., der er nødvendige for en forsat jordbrugsmæssig
udnyttelse.
56 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
VINDMØLLER
Opstilling af møller skal ske på baggrund af en lokalplan
og kan kun ske under forudsætning af, at en
række nærmere angivne krav kan opfyldes. Ved planlægning
for en eller flere møller med en totalhøjde
på over 80 meter eller for flere end tre møller på 80
meter eller derunder, skal der gennemføres en VVMprocedure
og udarbejdes et kommuneplantillæg. Inden
for de udpegede områder skal følgende krav opfyldes:
• I områder, hvor der opstilles mere end én mølle,
skal møllerne opstilles i grupper i et klart afgrænset
geometrisk mønster. Møller i en gruppe skal
have ensartet størrelse (både navhøjde og rotordiameter),
udseende, omdrejningstal og omløbsretning,
samt være tre-bladet.
• Afstanden til nærmeste nabo bør som hovedregel
ikke være mindre end 500 m, men kan reduceres
til fire gange møllens totalhøjde, hvis det ikke
skønnes at medføre væsentlige gener for naboerne.
• Det skal så vidt muligt sikres, at nabobeboelser
ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere
end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid.
• De landbrugsmæssige interesser skal varetages,
ved at arealforbruget til møllerne begrænses mest
muligt, og møllerne opstilles under hensyntagen til
de dyrkningsmæssige interesser.
• Ved opstilling af møller skal der tages hensyn til
højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring
flyvepladser og lufthavne. Møller, som har en total-
højde på 100 meter eller derover, skal forelægges
Statens Lufthavnsvæsen til godkendelse inden opførelse.
Alle møller over 100 meter skal som hovedregel
afmærkes med lavintensivt fast rødt lys.
• Af hensyn til trafiksikkerheden må vindmøller ikke
placeres nærmere overordnede veje end fire gange
møllens totalhøjde og ikke i vejens sigtelinie,
hvis dette kan aflede trafikantens opmærksom fra
vejen og dens forløb.
• Der må ikke opstilles vindmøller i kystnærhedszonen,
hvis Farvandsdirektoratet kan påvise, at dette
kan have væsentlige negative konsekvenser for
afviklingen af skibstrafikken.
• Der må ikke opstilles vindmøller nærmere end
200 meter fra naturgas- og olietransmissionsledninger,
hvis ledningsejerne kan påvise, at dette vil
være forbundet med væsentlig risiko i uheldssituationer.
• Vindmøller må ikke opstilles i lavbundsområder, så
eventuelt kommende naturgenopretningsprojekter
af den grund forhindres.
• Der må ikke planlægges for vindmøller i internationale
naturbeskyttelsesområder. Hvis der udpeges
vindmølleområder inden for en randzone af 500-
800 meter fra et internationalt naturbeskyttelsesområde,
skal der redegøres for mulige påvirkninger
afhængig af de eventuelt berørte fuglearter.
57 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Saneringsplan for højspændingsnettet
• Varmeforsyningsplan
• Vindmølleplan

• Det skal sikres, at møller, som har været ude af
drift i mere end et år, eller som udgår af varig drift,
fjernes uden udgift for det offentlige.
Uanset ovenstående retningslinier kan husstandsmøller
med en største totalhøjde på 25 meter opstilles
ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning
til ejendommens bygninger, hvis det ud fra en konkret
vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser.
Opstilling af husstandsmøller kræver en tilladelse
efter landzonebestemmelserne. Husstandsmøller må
ikke opstilles inden for internationalt naturbeskyttelsesområder
og værdifulde kystlandskaber.
BIOGAS OG SOLFANGERANLÆG
Biogasanlæg og større solfangeranlæg skal placeres i
tilknytning til naturgasnettet eller fjernvarmenettet
med henblik på at sikre, at den producerede energi
kan afsættes og erstatte andre energikilder. Herudover
skal biogasanlæg til behandling af husdyrgødning
søges placeret i landbrugsområder med store dyrehold
og god infrastruktur, så transporten af biomasse
til anlæggene begrænses mest muligt.
Med henblik på at undgå fremtidige gener fra biogasanlæg
må der ikke efterfølgende udlægges arealer til
forureningsfølsom anvendelse. Der må inden for en
afstand af 500 meter fra større biogasanlæg og større
komposteringsanlæg ikke udlægges arealer til forureningsfølsom
anvendelse.
HØJSPÆNDINGSLEDNINGER
Når ledningsføringen til planlagte højspændingsforbindelser
er endeligt fastlagt, ophæves arealreservationerne
og erstattes med sikkerhedszoner efter gældende
bestemmelser.
På arealer, der er omfattet af arealreservationerne,
må der ikke udlægges areal til byformål mv., gives tilladelse
til opførelse af boliger, institutioner, erhverv eller
iværksættes andre tiltag, som kan hindre etableringen
af højspændingsforbindelserne.
I særlige tilfælde bør det overvejes at kabellægge 400
kV-ledningsanlæg på kortere strækninger, f.eks. i forbindelse
med indfødning til større byer, eller hvor luftledninger
vil få væsentlige konsekvenser for nationale
natur- og landskabsinteresser, og der ikke findes acceptable
alternative ledningsføringer. Nye ledningsanlæg
på 150 kV og derunder skal kabellægges.
Højspændingsanlæg skal i videst muligt omfang placeres
uden for skovområder og arealer, der er omfattet
af naturbeskyttelseslovens § 3, herunder internationale
naturbeskyttelsesområder og naturområder. Hvor
nye højspændingsanlæg skal krydse vandløb, skal masterne
placeres med størst mulig afstand til vandløbet
og så vidt muligt uden for selve ådalen. På denne måde
sikres det, at højspændingsmasterne ødelægger så få
naturområder som muligt, samtidig med at der sikres
en effektiv fremføring af strøm til borgerne.
Nye højspændingsanlæg bør placeres i størst mulig afstand
fra beboelsesejendomme, og der bør etableres
og vedligeholdes en afskærmende beplantning omkring
nye og eksisterende transformerstationer.
NATURGAS
Reservationerne til fremføring af transmissionsledninger
til naturgas er vist som funktionslinier i kommuneplanens
kortdel. Når linieføringen er endeligt fastlagt,
ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner
efter de gældende bestemmelser.
58 HOVEDSTRUKTUR
På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der
ikke udlægges areal til byformål mv., gives tilladelse til
opførelse af boliger, institutioner, erhverv eller iværksættes
andre tiltag, som kan hindre etableringen af
transmissions- og fordelingsledningerne.
Ved detailprojekteringen af ledningernes endelige forløb
skal der i videst muligt omfang tages hensyn til de
landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske interesser.
Naturgasanlæg skal så vidt muligt placeres uden
for skovområder og arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3.
Naturgassen føres gennem ledninger fra Nordsøen
til forarbejdning på naturgasbehandlingsanlægget ved
Nybro nordvest for Varde. Den behandlede naturgas
sendes herfra til forbrugerne via det vidtforgrenede
transmissions-, fordelings- og distributionsnet.
Omkring gasbehandlingsanlæggets ydre afgrænsning
skal der friholdes en sikkerhedszone på 1 km. Hvis der
opstår ønsker om bebyggelse eller anden anvendelse,
der kan medføre sikkerhedsmæssige problemer inden
for denne foreløbige afgrænsning, vil der blive fastlagt
en endelig og konkret afgrænsning af sikkerhedszonen.
Bygninger, anlæg mv., der er nødvendige for den fortsatte
jordbrugsmæssige drift vil fortsat kunne etableres
inden for sikkerhedszonen, hvis det i øvrigt er
foreneligt med den lovgivning, der regulerer det åbne
land.

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
k
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
59 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

15. OFFENTLIG FORSYNING
BYRÅDETS MÅL
Byrådet ønsker at udarbejde sektorplaner inden
for de enkelte forsyningsområder (vand, varme,
spildevand og renovation) med henblik på at understøtte
byrådets generelle mål for at mindske
miljøbelastningen og sikre det gode liv.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Vandforsyning
15.1 Samtlige borgere skal forsynes med drikkevand af en god kvalitet indvundet af grundvand.
15.2 Alle kommunens borgere skal have mulighed for at kunne tilsluttes en almen fælles vandforsyning.
Spildevand
15.3 Udledning fra kommunale spildevandsanlæg skal kunne opfylde kravene til vandløbenes målsætning.
15.4 Der skal arbejdes for, at afledning af spildevand så vidt muligt skal ske til kommunale spildevandsanlæg.
Ved byudvikling skal det sikres, at nye områder separatkloakeres.
Renovation
15.5 Dagrenovationssystemet skal muliggøre kildesortering.
15.6 Mulighederne for genbrug og affaldssortering skal løbende udvikles og forbedres.
60 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
VANDFORSYNING
Varde Kommune vil bevare en høj forsyningsgrad og
forsyningssikkerhed.
Almene vandværker skal sikres muligheden for at indvinde
drikkevand af god kvalitet, hvilket sikres ved de
særlige forbehold for aktiviteter i Område med særlige
drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande
og kildepladser.
I de udvalgte indsatsområder udarbejdes indsatsplaner
til sikring af fremtidige drikkevandsressourcer.
Drikkevandet skal være af en sådan kvalitet, at simpel
vandbehandling er tilstrækkelig til at overholde de til
enhver tid gældende kvalitetskrav.
SPILDEVAND
Ved udledning af spildevand vil Varde Kommune sikre,
at recipienternes målsætning overholdes.
Risikoen for grundvandsforurening som følge af spildevandspåvirkning
skal minimeres. Dette sker ved at
sikre, at der ikke etableres aktiviteter, der kan true
grundvandet, OSD-områder, indvindingsoplande og kildepladser.
I de offentligt kloakerede områder skal det sikres, at
spildevandet ledes hurtigt og sikkert væk, og at de offentlige
kloakers fysiske tilstand optimeres ved løbende
renoveringstiltag.
Investeringer i offentlig kloakering prioriteres, så den
størst mulige miljøeffekt opnås.
61 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Når der foreligger sektorplaner for affalds-,
spildevands- og vandforsyning, vil der blive
foretaget en temarevision af kommuneplanen

16. TRAFIKANLÆG
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at det overordnede trafiknet
i Varde Kommune fortsat udbygges, således
at der sikres et velfungerende transportsystem
for personer, gods og den stadigt voksende ferietrafik.
Det er således byrådets mål, at hovedvej
A11 skal opgraderes til motortrafikvej.
De centrale byområder skal fredeliggøres for
uvedkommende trafik.
Der skal skabes et sammenhængende stinet i
hele kommunen.
Trafiksikkerheden skal forbedres inden for kommunens
vej- og stisystemer; herunder prioriteres
sikre skoleveje højt.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Arealudlæg
16.1 Der reserveres 200 meter brede arealer til nye overordnede vejanlæg som angivet i kommuneplanens
kort. Inden for arealreservationerne må der ikke udlægges arealer til andre formål.
16.2 Der skal reserveres arealer til nye cykelstier som angivet i kommuneplanens kortdel.
Det overordnede vejnet
16.3 Udbygning af det overordnede trafikvejnet skal bidrage til at binde kommunens bysamfund sammen
med hinanden og med regionen.
16.4 Nye trafikanlæg må ikke placeres i internationale naturbeskyttelsesområder og så vidt muligt ikke
i uforstyrrede landskaber.
16.5 Barrierevirkninger for dyr, planter og mennesker skal minimeres.
Stier
16.6 Cykelrutenettet skal lægges til grund for den kommunale planlægning og udbygges som angivet i
kommuneplanens kortdel.
16.7 Etablering af sikre skoleveje skal prioriteres højt i den fysiske planlægning.
Kollektiv trafik
16.8 Der skal reserveres areal til standsningssted ved Forumvej øst for Alslev på Esbjerg-Varde banen
(mellem Guldager Station og Varde Banegård).
16.9 Overflødiggjorte jernbanestrækninger skal søges nedlagt.
Flyvepladser
16.10 Flyvepladser er fastlagt i kommuneplanens kortdel.
Trafikskabende anlæg
16.11 Trafikskabende anlæg som store idræts- og sportsanlæg, forlystelsesanlæg med tilhørende faciliteter
samt kræmmermarkeder og lignende skal normalt placeres i eller ved områdebyerne.
62 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
Trafikken og dens afvikling er en væsentlig faktor for
den fysiske planlægning af vores samfund. Vi skal alle i
stadig højere grad kunne bevæge os fra sted til sted
uanset alder og befordringsmiddel. Varde Kommune
skal kunne tilbyde god tilgængelighed og trafiksikkerhed
i boligområderne.
I planlægningen af den overordnede infrastruktur skal
der være fokus på tilgængelighed i, til og fra de større
byer. I denne proces skal der tages udgangspunkt i en
helhedsorienteret fysisk planlægning, hvor koordinering
mellem kommuner og den statslige transportplanlægning
indgår som vigtige dele.
I forhold til erhvervsområderne er tilgængeligheden
vigtig både i forhold til varetransport og arbejdskraft.
Her er motorvejen et stort aktiv til transport over
længere afstande, mens et velfungerende og effektivt
kollektivt trafiksystem er en nødvendighed for den del
af arbejdskraften, der ikke selv er kørende samt for en
del af varetransporten. I denne forbindelse inddrages
den statslige trafikplan, som omhandler passagertrafikken
på det statslige banenet.
Der skal sikres god afvikling af trafikken til og fra sommerhusområderne.
Varde Kommune vil i den forbindelse
fortsat arbejde for en opgradering af hovedvej
A11 til motortrafikvej og en forlængelse af Vestkystvejen.
Gode stiforbindelser i byer, mellem byer og til naturområder
skal bidrage til at skabe rammer, som forbedrer
trygheden og trafiksikkerheden for de bløde
trafikanter og letter adgangen til skoler, fritidstilbud,
rekreative områder, kyst- og naturområder og giver
muligheder for bevægelse.
63 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Stiplan
• Undersøgelse af Grindsted-Bramming jernbanens
fremtid
• Trafiksikkerhedsplan

64 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
#
#
#
#
Vejers Oksbøl
Blåvand
Nymindegab
Henne Strand
Ho
#
Nørre Nebel
#
#
Outrup
Lunde
# # #
Billum
#
#
#S
#
#
#
65 KOMMUNEPLAN 2010-2022
#
Horne
#
Sig
#
#
#
Ølgod
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Tistrup
Årre
#
Skovlund
Nordenskov
#
Ansager
Starup-Tofterup
Agerbæk
±

17. TELEMASTER
BYRÅDETS MÅL
Byrådet ønsker at sikre en god dækningsgrad for
telekommunikation overalt i Varde Kommune.
Det er byrådets intention, at antallet af master
skal begrænses mest muligt.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Generelt for placering og udformning af master og antenner
17.1 Teleanlæg skal som hovedregel placeres på eksisterende master, skorstene og bygninger.
17.2 Nye antenner og master skal som hovedregel placeres i erhvervsområder.
17.3 Nye antennepositioner skal søges placeret samlet, og på nye mobilmaster skal der være plads til
andre operatører.
17.4 Teknikrum placeres i eksisterende bygninger eller tilpasses områdets arkitektur og udseende eller
udformes med afskærmende beplantning.
By- og boligområder
17.5 Antenner skal som udgangspunkt placeres på tage eller indarbejdes i bygningens konstruktion, så
de syner mindst muligt fra gadeplan.
17.6 Inden for lokalplanlagte områder med bygningsbevarende bestemmelser, områder med bestemmelser
om bevaringsværdigt miljø, eller inden for en afstand af 300 meter fra en kirke eller en
fredet bygning gælder samme bestemmelser som for Bevaringsværdige kultur- og bymiljøer.
Bevaringsværdige kultur- og bymiljøer
17.7 Opstilling af master skal undgås.
17.8 Placering af antenner tillades kun, hvis det kan godtgøres, at der ikke findes andre løsninger.
17.9 Antenner skal placeres, så de ikke er synlige fra gadeplan; f.eks. skjult i eksisterende skorstene og
lignende.
17.10 Antenner skal i alle tilfælde tilpasses området med hensyn til arkitektur, farve mv.
17.11 Teknikrum må kun placeres i eksisterende bygninger eller i et nyt baghus, som tilpasses de øvrige
bygninger med hensyn til arkitektur, farve mv.
Det åbne land
17.12 Master skal placeres ved erhvervsvirksomheder eller landbrugsejendomme. Opstilling af master
uden for sådanne områder tillades kun, hvis det kan godtgøres, at der ikke findes andre løsninger.
17.13 Placering af master og antenner kan normalt ikke tillades i områder, som er omfattet af §3 områder,
fredning, naturområde, værdifuldt landskabsområde, internationale naturbeskyttelsesområder,
Ramsarområder, EU-fuglebeskyttelsesområder og værdifulde kystlandskaber (Mastezone 1).
17.14 Der kan i særlige tilfælde tillades placering af master og antenner i områder, som er omfattet af
skovbyggelinier, større uforstyrrede landskabsområder, kystnærhedszoner, skovrejsningsområder,
eksisterende skov og sø- og åbeskyttelseslinie (Mastezone 2).
66 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
GENERELT FOR PLACERING OG UDFORMNING AF
MASTER OG ANTENNER
Nye antenner og master skal som hovedregel placeres
i erhvervsområder, og de skal søges placeret samlet.
Teleanlæg skal som hovedregel placeres på eksisterende
master, skorstene og bygninger, og på nye mobilmaster
skal der være plads til andre operatører. På denne
måde sikres, at der placeres så få master som muligt.
Mastehøjden skal desuden være så lav som muligt og
skal afstemmes omgivelsernes højde, arealmæssige udstrækning.
Master, antenner og teknikrum skal tilpasses
områdets arkitektur og udseende. Denne tilpasning
består bl.a. i, at der stilles krav om indfarvning af masten,
at teknikrum placeres så tæt på masten som muligt.
Ved flere teknikrum placeres disse så vidt muligt
samlet, samtidig med at deres arkitektoniske udtryk
skal harmoniseres.
Det vil normalt ikke være muligt at opnå tilladelse til
opsætning af højere master, end de tekniske krav til
enhver tid foreskriver. Små master til radiokommunikation
under 12 meter kan tillades opstillet tæt ved
bygninger (min. 2,5 meter fra skel), forudsat at nabohøringen
ikke medfører væsentlige indsigelser.
Ved tilladelse til opstilling af master skal tinglyses krav
om fjernelse senest et år efter, at mastens anvendelse
til telekommunikation er ophørt.
Ved placering af master nærmere end 12 km fra forsvarets
flyvestationer skal Forsvarsministeriet høres
af flysikkerhedsmæssige grunde. Der skal tages hensyn
til beflyvningen herunder højdebegrænsninger og indflyvningszoner
af offentlige flyvepladser. Master på mellem
100 og 150 meter skal markeres med rødt lys.
Der skal opretholdes en minimum afstand på to gange
mastens totale højde over terræn i forhold til opstilling
af master tæt på olie- og gasledninger. Jordingsnet
fra masten skal føres bort fra olie- og gasledninger.
Der skal foretages en indhegning i en højde af to
meter omkring en mastefod, så uvedkommende hindres
i at klatre op i masten. Af sikkerhedsgrunde kan
der også kræves indhegning af teknikrum og kabelfremføring.
Inden for lokalplanlagte områder med bygningsbevarende
bestemmelser eller med bestemmelser om bevaringsværdigt
miljø, og inden for en afstand af 300 m
fra en kirke eller en fredet bygning gælder samme bestemmelser
som for Bevaringsværdige kultur- og bymiljøer.
Desuden skal der altid tages hensyn til indsigten
til kirker ved opstilling af master og antenner.
Ved etablering af nye radiokædetraceer skal der tages
hensyn til planlagte vindmølleområder.
Mastezonerne er vejledende, og der skal tages hensyn
til andre forhold ved placeringen af nye master.
ERHVERVSOMRÅDER
Antenner skal fortrinsvis placeres på eksisterende
skorstene eller bygningsdele, og der tillades kun nye
master, hvor antenner ikke kan placeres på bygninger
m.v. Ved opsætning af nye master og udskiftning af eksisterende
master skal masten udformes, så den indgår
i arkitektonisk sammenhæng med omgivelserne.
Teknikrum skal placeres i eksisterende bygninger eller
tilpasses områdets arkitektur og udseende eller udformes
med afskærmende beplantning.
67 KOMMUNEPLAN 2010-2022

Ved udarbejdelsen af nye lokalplaner for erhvervsområder
skal muligheden for placering af nye sendemaster
undersøges, og via planlægningen skal der så vidt
muligt gives mulighed for etablering af sendemaster.
BY- OG BOLIGOMRÅDER
Opstilling af master tillades kun, hvis det kan godtgøres,
at der ikke findes andre løsninger.
Antenner skal som udgangspunkt placeres på tage
eller indarbejdes i bygningens konstruktion, så de
syner mindst muligt fra gadeplan enten ved tilpasning
af bærerør indarbejdet i bygningskonstruktioner, eller
camoufleret som eksempelvis en flagstang, lysmast
eller lignende. Hvor opstilling af master uden forbindelse
til eksisterende bygninger ikke kan undgås, skal
der tages hensyn til det eksisterende områdes karakter
og synligheden fra det omkringliggende miljø fra
pladser, veje og lignende. Teknikrum skal placeres i eksisterende
bygninger eller tilpasses områdets arkitektur
og udseende. I områder med tæt-lav eller åben-lav
bebyggelse kan teknikrum udformes med afskærmende
beplantning.
BEVARINGSVÆRDIGE KULTUR- OG BYMILJØER
Opstilling af master skal undgås. Placering af antenner
tillades kun, hvis det kan godtgøres, at der ikke findes
andre løsninger. Antennepositionen skal vurderes
i forhold til bygningernes bevaringsværdi. Antenner
skal placeres, så de ikke er synlige fra gadeplan; de kan
f.eks. skjules i eksisterende skorstene og lignende. Det
er desuden muligt f.eks. at benytte en skorstensattrap.
Antenner skal i hvert tilfælde tilpasses området og den
enkelte bygnings konstruktion, farve og arkitektur. På
fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi
skal udformningen være yderst følsom.
Der må kun opsættes integrerede antenner, dvs. antenner
med flere sendesystemer i et kabinet.
Teknikrum må kun placeres i eksisterende bygninger
eller i et nyt baghus, som tilpasses de øvrige bygninger
med hensyn til arkitektur, farve mv.
DET ÅBNE LAND
Af hensyn til landskabet og naturen skal det åbne land
så vidt muligt friholdes for masteanlæg. Nye master
skal derfor som hovedregel opstilles i erhvervsområder
eller ved landbrugsejendomme. Opstilling af master
uden for sådanne områder tillades kun, hvis det
kan godtgøres, at der ikke findes andre løsninger. Desuden
bør antallet af sendemaster og dermed den samlede
påvirkning af naturen og landskabet begrænses.
Dette kan ske ved sambenyttelse af masteanlæg. Eksisterende
master bør derfor så vidt muligt anvendes,
når der er behov for nye mastebårne sendeanlæg mv.
Alternativt kan sendeanlæg mv. monteres på eksisterende
høje bygninger, der egner sig til formålet.
Ved placering af antenner og master skal der i hvert
enkelt tilfælde vurderes i forhold til naturen og landskabets
karakter sammenholdt med antennens betydning
for dækningsgraden. Desuden skal der tages hensyn
til beliggenheden af boliger i det åbne land, så de
visuelle genevirkninger for de omkringboende bliver
mindst mulig.
I forbindelse med placeringen af master eller antenner
i det åbne land er der fastlagt tre mastezoner:
• Mastezone 1 består af følgende områder: §3 områder,
fredede områder, naturområder, værdifulde
landskabsområder, internationale naturbeskyttelsesområder,
Ramsarområder, EU-fuglebeskyttel-
68 HOVEDSTRUKTUR
sesområder og værdifulde kystlandskaber. Disse
områder skal normalt friholdes for master og antenner.
• Mastezone 2 består af følgende områder: skovbyggelinier,
større uforstyrrede landskabsområder,
kystnærhedszoner, skovrejsningsområder, sø- og
åbeskyttelseslinier og eksisterende skov. I disse
områder kan placering af master og antenner i
særlige tilfælde tillades.
• Mastezone 3 består af de resterende områder i
det åbne land. I denne zone kan placering af master
og antenner normalt tillades. Der skal naturligvis
fortsat tages hensyn til øvrige begrænsninger
som for eksempel olie- og gasledninger, hvor der
skal opretholdes en minimum afstand på to gange
mastens højde.
Teknikrum til masteanlæg i det åbne land placeres i
eksisterende bygninger eller tilpasses områdets arkitektur
og udseende eller udformes med afskærmende
beplantning.
Ved placering af vindmøller og andre høje anlæg skal
der tages hensyn til radiokædetracéer, sendetracéer
samt TV- og radiosendemaster, idet høje konstruktioner
kan påvirke sendeforholdene i negativ retning.
Da radiokædeforbindelserne udbygges relativt ofte er
telekommunikationsanlæggene ikke vist i kommuneplanens
kortdel. I stedet anbefales det, at der rettes
henvendelse til IT- og Telestyrelsen, hvis der påtænkes
opført vindmøller eller andre høje anlæg. Omvendt
skal der i forbindelse med etablering af nye sendetracéer
tages hensyn til planlagte vindmølleområder, så
der ikke senere kan opstå problemer med opstilling af
vindmøller i områderne.

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
69 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

18. DET ÅBNE LAND
BYRÅDETS MÅL
Varde Kommune har en unik natur, og det er byrådets
mål at bevare den i en god balance mellem
benyttelse og beskyttelse.
Byrådet i Varde Kommune vil foretage en klar afvejning
af landskabelige og biologiske interesser
i forhold til fødevareproduktion og byformål og
blandt andet gennem naturgenopretning og naturpleje
arbejde for at fremme den biologiske
mangfoldighed i såvel de store naturområder
som de bynære landskaber.
Eksisterende naturområder skal friholdes for byudvikling
og tekniske anlæg, og der skal ved udlæg
af nye større boligområder udlægges arealer
til etablering af bynær natur.
Naturen skal danne udgangspunkt for et aktivt
friluftsliv med let tilgængelighed til store naturoplevelser
for både kommunens egne indbyggere
og turister.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Naturgenopretning
18.1 Naturgenopretning og naturpleje vil med baggrund i kommunens naturkvalitetsplanlægning blive
prioriteret inden for de udlagte hovedindsatsområder med henblik på at skabe større sammenhængende
naturområder.
18.2 Nye naturområder skal planlægges nær byer for at give karakter og oplevelser til by- og boligområder.
Tilgængelighed
18.3 Ved planlægning af nye stier skal det sikres, at der skabes gode, alsidige adgangsforhold til naturområder,
og der skal etableres vandre- og cykelruter mellem naturområderne. Eksisterende og
planlagte vandre- og cykelruter er udpeget i kommuneplanens kortdel.
18.4 Der skal ydes information til offentligheden om, hvor naturværdierne findes.
Vandløb, søer og kystvande
18.5 Badevandet i kommunen skal sikres en god kvalitet både af hensyn til borgere, turister, miljø og
natur. Strande, hvor der skal sikres god badevandskvalitet, er udpeget i kommuneplanens kortdel.
18.6 Det skal være muligt at sejle i kano og kajak på en del af kommunens vandløb. Åstrækninger, hvor
sejlads er tilladt, er udpeget i kommuneplanens kortdel.
18.7 Der skal sikres gode muligheder for lystfiskeri i kommunens vandløb.
Nationalpark Vadehavet
18.8 Nationalpark Vadehavet giver et stort potentiale inden for naturforbedringer, friluftsliv, formidling,
naturoplevelser og oplevelsesøkonomi, som skal udnyttes til gavn for både naturen og for kommunens
borgere og turister.
70 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
NATURGENOPRETNING OG NATURPLEJE
Varde Kommune vil arbejde for at etablere nye tilgængelige
naturområder ved bl.a. naturgenopretning og skovrejsning
nær byer og fritidsområder. På denne måde
skabes grundlag for nye attraktive by- og boligområder
med karakter og oplevelsesmuligheder.
Naturgenopretning vil blive prioriteret inden for naturkvalitetsplanens
hovedindsatsområder for derigennem
at sikre spredningskorridorer og en øget biodiversitet.
Der skal ske en klar afvejning af de landskabelige og
biologiske interesser i forhold til fødevareproduktion
og byformål, og der skal arbejdes hen imod at skabe
en større biologisk mangfoldighed i både bynære landskaber
og store åbne landskaber.
TILGÆNGELIGHED
Varde Kommune vil via den fysiske planlægning medvirke
til at skabe rammer, som letter adgangen til fritidstilbud,
rekreative områder, natur og muligheder for
bevægelse. Disse rammer skal sikres i såvel eksisterende
som nye byområder.
Gode adgangsmuligheder til de forskellige naturområder,
gode forbindelser mellem natur og andre rekreative
områder og let tilgængelig offentlig adgang til skove,
søer, vandløb og kyster er til gavn for både lokalbefolkningen
og turismen. Varde Kommune vil arbejde
for gode stiforbindelser i byerne, byerne imellem og til
naturområderne. Varde Kommune vil desuden arbejde
for at bevare markveje, skovveje m.m. for på denne
måde at sikre stiforbindelser i det åbne land.
Ved at sikre en god tilgængelighed til kommunens
grønne og rekreative områder skabes gode muligheder
for, at borgerne kan have et sundt og aktivt friluftsliv.
Ved planlægning af nye stier skal det sikres, at
der skabes gode, alsidige adgangsforhold til naturområder,
og der skal etableres vandre- og cykelruter mellem
naturområderne. For at størstedelen af kommunens
borgere kan benytte de grønne områder, ønsker
byrådet at skabe handicapadgang, hvor det er muligt.
For at sikre, at borgere og turister er opmærksomme
på kommunens grønne og rekreative områder, er det
vigtigt, at der findes lettilgængelig og forståelig information
om naturområderne, deres værdi og hvordan
brugen af dem skal være. Ved at informere offentligheden
skabes et medejerskab, som kan være med til
at sikre en fornuftig balance mellem benyttelse og beskyttelse.
Et væsentligt bidrag til denne information er
udarbejdet i forbindelse med naturkvalitetsplanlægningen.
VANDLØB, SØER OG KYSTVANDE
Varde Kommune har i dag syv strande med Blå Flag,
hvilket vil sige, at de opfylder en lang række krav om
blandt andet badevandskvalitet, miljøinformation, beredskab
og livredningsudstyr.
Kommunen vil arbejde for at sikre, at badevandet til
stadighed har en god kvalitet både af hensyn til borgere,
turister, miljø og natur. Strande med god badevandskvalitet
er udpeget i kommuneplanens kortdel.
På de større vandløb i kommunen er der gode muligheder
for kano- eller kajaksejlads. På velegnede ste-
71 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Stiplan
• Revision af naturkvalitetsplanlægningen

der langs disse vandløb, skal der arbejdes for, at der
kan anlægges ophalerpladser og overnatningspladser.
Herigennem forbedres borgernes muligheder for et
aktivt fritidsliv, og kendskabet til naturen øges.
Varde Kommune har nogle af landets bedste fiskevandløb,
hvilket kan være med til at tiltrække turister
og samtidig trække kommunens borgere ud i naturen.
Vandkvaliteten i disse vandløb skal sikres.
NATIONALPARK VADEHAVET
Vadehavet er et af verdens mest værdifulde tidevandsområder
og blev udpeget som nationalpark d. 17. januar
2008. Selve oprettelsen starter i foråret 2009.
Området omfatter selve Vadehavet, øerne og Skallingen
samt en del af Varde Ådal og flere inddigede
marskarealer.
Nationalparken udgør et stort potentiale for at styrke
mulighederne for naturforbedringer, friluftsliv, formidling
og naturoplevelser i området.
72 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Vejers Strand
Blåvand Strand
Hvidbjerg Strand
Nymindegab Strand
Houstrup Strand
Henne Strand
Børsmose Strand
Høje Knolde Strand
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
73 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Varde
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

19. LANDSKAB OG GEOLOGI
BYRÅDETS MÅL
Byrådet ønsker at bevare og sikre de værdifulde
landskaber i Varde Kommune.
De tilbageværende uforstyrrede landskaber skal
bevares og beskyttes. Dette gælder både de
åbne kystlandskaber og andre større, sammenhængende
landskaber uden præg af tekniske anlæg.
Landskaber, der særligt tydeligt fortæller om landets
opbygning, skal af hensyn til forskning og
uddannelse beskyttes mod indgreb, der varigt
ændrer landskabet.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Værdifulde landskaber
19.1 Områder med særligt værdifulde landskaber eller særlige visuelle oplevelsesmuligheder samt alle
kystforlande skal friholdes for byggeri, anlæg mv., der kan sløre eller ødelægge de landskabelige
værdier.
19.2 I områder med værdifulde landskaber skal nødvendigt byggeri, anlæg mv. udformes og placeres på
en måde, der understøtter den eksisterende landskabskarakter.
Større uforstyrrede landskaber
19.3 De større uforstyrrede landskaber skal søges friholdt for større anlæg.
Værdifulde geologiske områder
19.4 Værdifulde geologiske landskabstræk og deres indbyrdes overgange og sammenhænge skal sikres.
Værdifulde geologiske områder må ikke sløres eller ødelægges af gravning, bebyggelse, tekniske
anlæg, skovbeplantning eller kystsikring. De værdifulde geologiske områder kan ses i kommuneplanens
kortdel.
19.5 Værdifulde geologiske kystprofiler skal bevares. Ligeledes skal værdifulde profiler, der afdækkes
ved råstofgravning, søges bevaret.
Kystnærhedszonen
19.6 Kystnærhedszonen skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en kystnær
placering.
19.7 Værdifulde kystlandskaber skal friholdes for bebyggelse og anlæg, undtagen bebyggelse der er erhvervsmæssigt
nødvendig for driften af en landbrugs- eller skovbrugsejendom.
Råstoffer
19.8 I områder udpeget som graveområde for råstofindvinding har råstofindvinding første prioritet i
forhold til anden anvendelse. (kommuneplanens kortdel)
19.9 Råstofgraveområder, der ikke længere kan anvendes til landbrugsformål, skal så vidt muligt reetableres,
så der dannes nye naturområder eller rekreative områder.
74 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
Før der vedtages lokalplaner for eller gives tilladelse,
godkendelse eller dispensation til projekter, der kan
påvirke landskabet væsentligt, skal der foretages en
nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger.
Med udgangspunkt i beskrivelsen af landskabskarakteren,
de oplevelsesrige delområder og enkeltelementer,
skal der i vurderingen tages stilling til
landskabskarakterens styrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder,
tilstand og sårbarhed.
VÆRDIFULDE LANDSKABER
Områder med særligt værdifulde landskaber eller særlige
visuelle oplevelsesmuligheder samt alle kystforlande
skal friholdes for byggeri, anlæg mv., der kan sløre
eller ødelægge de landskabelige værdier. Der kan ikke
forventes tilladelse, godkendelse eller dispensation til
projekter, der i væsentligt omfang tilsidesætter disse
interesser.
Store produktionsanlæg, nye bymæssige bebyggelser
og ferie/fritidsanlæg kan ændre karakteren af landskabet
og gå ud over oplevelsesværdierne, også i de
tilstødende landskaber. Høje tekniske anlæg som master,
møller og siloer kan være visuelt dominerende
på lang afstand, bl.a. i kystområderne. Større nye vejanlæg
eller råstofgravning kan opbryde eller helt fjerne
markante terrænformer. Herudover kan tilgroning af
moser og enge og nye skovplantninger sløre karakteristiske
terrænformer, udsigter og landskabelige sammenhænge.
Forkert placeret og udformet vil sådanne ændringer
betyde en udviskning af de forskellige landskabers særlige
karakterer og oplevelsesværdier.
Ved ansøgninger om byudvikling, ferie- og fritidsanlæg,
skovrejsning, vindmøller, andre større tekniske anlæg
mv. inden for de værdifulde landskaber vil byrådet derfor
vurdere, hvordan det påtænkte byggeri eller anlæg
vil påvirke de landskabelige interesser. Kun hvis det
kan godtgøres, at landskabsinteresserne ikke tilsidesættes
i væsentligt omfang, eller der ikke er andre placeringsmuligheder,
vil det påtænkte byggeri eller anlæg
kunne realiseres.
I områder med karakteristiske landskaber skal nødvendigt
byggeri, anlæg mv. udformes og placeres på en
måde, der understøtter den eksisterende landskabskarakter.
Inden der tages stilling til enkeltsager, herunder lokalplaner,
der må antages at kunne påvirke landskabet
væsentligt, skal der foretages en analyse af de enkelte
landskabskarakterområders rumlige og visuelle forhold,
deres tilstand og sårbarhed.
STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER
Store dele af det åbne land er i dag påvirket af store
trafikanlæg, master, møller eller store produktionsanlæg.
Det er få steder, hvor man kan opleve et uforstyrret
landskab uden dominerende eller støjende anlæg
og aktiviteter.
For at skåne disse områder mest muligt skal nødvendige
større anlæg søges placeret og udformet, så de i
mindst mulig grad skæmmer landskabet.
De større uforstyrrede landskaber kan ses i kommuneplanens
kortdel.
75 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Detaljeret analyse af de enkelte karakterområders
styrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder,
tilstand og sårbarhed.

KYSTNÆRHEDSZONEN
I kystnærhedszonen må der kun udlægges areal til byggeri,
anlæg m.v., hvis der foreligger en særlig planmæssig
og/eller funktionel begrundelse for den kystnære
placering.
RÅSTOFFER
Råstofplanlægningen varetages af Region Syddanmark
og administreres i henhold til ”Råstofplan 2008 for
Region Syddanmark”. Varde Kommune vil ved administration
efter Råstofplan 2008 sikre optimale vilkår for
områders reetablering efter endt gravning.
76 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
77 KOMMUNEPLAN 2010-2022
±

20. NATUROMRÅDER
BYRÅDETS MÅL
Byrådet ønsker at sikre og udvikle de store sammenhængende
naturområder i kommunen i en
balance mellem beskyttelse og benyttelse. Større
indgreb i form af byudvikling, veje og tekniske
anlæg skal undgås i de værdifulde naturområder.
Byrådet ønsker desuden at fremme den biologiske
mangfoldighed i såvel de store naturområder
som i de bynære landskaber.
Målsætninger for de enkelte naturarealer og
fastlæggelse af hovedindsatsområder for naturpleje
og naturgenopretning skal fastholdes som
et vigtigt redskab i udviklingen af naturværdierne.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Naturbeskyttelse
20.1 I internationale naturbeskyttelsesområder (kommuneplanens kortdel), skal der sikres eller genoprettes
en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for.
20.2 Naturområderne (kommuneplanens kortdel), skal friholdes for byggeri, anlæg mv., som ikke er
forenelige med de naturmæssige interesser, herunder dyrs og planters mulighed for spredning
mellem enkeltlokaliteterne.
20.3 Projekter med naturpleje og naturgenopretning skal prioriteres højest i internationale naturbeskyttelsesområder
og de hovedindsatsområder (kommuneplanens kortdel), der er fastlagt i naturkvalitetsplanlægningen.
Planlægning og administration
20.4 I internationale naturbeskyttelsesområder må der ikke planlægges nye arealer til byzone eller
sommerhusområde, nye større vejanlæg samt nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg,
tekniske anlæg og lignende. Der må ikke meddeles tilladelse, godkendelse eller dispensation til
projekter, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan skade det pågældende
område.
20.5 Inden for naturområderne kan der ikke forventes tilladelse, godkendelse eller dispensation til
projekter, der i væsentligt omfang tilsidesætter beskyttelsesinteresserne for naturområderne.
20.6 Der må ikke gennemføres planlægning eller administration, der kan føre til forringelse af levesteder
(yngle- og rasteområder) for de arter, der er listet på Habitatsdirektivets bilag IV.
Administration efter naturbeskyttelsesloven
20.7 Administration af arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (kommuneplanens kortdel),
skal ske i henhold til målsætningen i naturkvalitetsplanlægningen.
78 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
NATURBESKYTTELSE
Kommuneplanens retningslinier og tilkendegivelser for
naturområder skal sikre balancen mellem benyttelse
og beskyttelse af naturen. Naturen og den biologiske
mangfoldighed skal beskyttes ved at bevare og sikre
økosystemer for at forbedre og genskabe levesteder
for hjemmehørende planter og dyr. Beskyttelsen af
den eksisterende natur skal fremmes, og der skal skabes
mere plads og større sammenhæng i og mellem
naturområder af international, regional og lokal betydning.
De største naturbeskyttelsesinteresser findes inden
for de internationale naturbeskyttelsesområder samt
inden for kommuneplanens udpegning af naturområder.
De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter
EU-fuglebeskyttelsesområder, EU-habitatområder
og Ramsarområder, der alle er fastlagt i internationale
konventioner. Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder
indgår i det sammenhængende europæiske,
økologisk netværk, som betegnes Natura 2000.
Målsætningen for Natura 2000-områderne er at sikre
eller genoprette en gunstig bevaringstilstand for de
arter og naturtyper, som områderne er udpeget for.
Målsætningen for Ramsarområderne er, at beskyttelsen
skal fremmes.
De udpegede naturområder omfatter fredede områder
samt en væsentlig del af de områder, der er generelt
beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3,
skove med værdifuld naturskov eller korridormæssig
betydning, samt arealer, hvor en ekstensivering af land-
brugsdriften vil kunne skabe bedre spredningsmuligheder
imellem eksisterende gode naturlokaliteter.
De væsentligste områder med store naturbeskyttelsesinteresser
i Varde Kommune er: Klitområderne
og klitplantagerne langs Vesterhavet, Filsø, Skallingen,
Langli, engarealerne langs Ho Bugt, Ådalene, Nørholm
Hede og Kvie Sø.
For at opnå målrettet udvikling og naturbeskyttelse er
der udpeget hovedindsatsområder, der udgør rammen
for de områder, hvor Varde Kommune vil prioritere
indsatsen inden for pleje og naturgenopretning. Hovedindsatsområderne
fastlægger samtidig hovedstrukturen
i det vidt forgrenede netværk af økologiske forbindelseslinier
i kommunen.
Følgende mål har høj prioritet inden for hovedindsatsområderne:
• At skabe sammenhæng i naturområderne. Målet
er ofte at holde ådalene uden for omdrift, hvilket
også er til gavn for vandløbene.
• At fastholde nuværende ekstensiv landbrugsdrift.
• At ekstensivere driften på indsatsområdets intensivt
drevne kulturenge eventuelt i forbindelse med
vandstandshævning.
• At genindføre græsning eller høslæt på lokaliteter,
der er truet af tilgroning.
79 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Revision af naturkvalitetsplanlægningen
• Kommunale handleplaner med udgangspunkt i
de statslige Natura 2000 planer.

• At omgive højt målsatte lokaliteter med en bufferzone
(stødpude), der øger naturarealet og mindsker
kulturpåvirkningen fra de dyrkede arealer.
• At skabe korridorer, der giver planter og dyr mulighed
for at sprede sig imellem naturområderne.
• At øge den biologiske variation ved etablering af
småbiotoper i landbrugsområder, i særdeleshed
hvor der er kendskab til særlige artsforekomster.
Byrådet arbejder for at skabe nye og forbedrede muligheder
for dyre- og plantelivet gennem naturgenopretning
og naturpleje i særligt prioriterede indsatsområder.
Dette skal så vidt muligt ske på grundlag af
frivillige aftaler med de berørte lodsejere og i et tæt
samspil med andre myndigheder, lokale foreninger,
interesseorganisationer mv. Byrådet finder det væsentligt,
at der lokalt er både interesse, forståelse og
accept af anvendelsen af de midler, som afsættes til naturforbedrende
projekter.
PLANLÆGNING OG LANDZONEADMINISTRATION
De nærmere regler for de internationale naturbeskyttelsesområder
er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse
om administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter.
Der må således ikke udlægges nye arealer til byzone
eller sommerhusområde, planlægges nye større vejanlæg.
Der må heller ikke planlægges nye eller væsentlige
udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg, f.eks.
lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger
på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleområder
og anlæg for deponering eller udlægges nye arealer til
råstofindvinding.
Ifølge samme bekendtgørelse må der hverken inden
for eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder
ske planlægning eller administration, som kan
medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller
rasteområder for de dyrearter, der er optaget på Habitatdirektivets
bilag IVa eller af de plantearter, der er
optaget på direktivets bilag IVb. Vurderingen af påvirkningen
skal fremgå af planforslaget eller afgørelsen.
Naturområder skal friholdes for byggeri, anlæg mv.,
som ikke er forenelige med de naturmæssige interesser,
herunder dyr og planters mulighed for spredning
mellem enkeltlokaliteterne. Der kan således ikke
gives tilladelse eller dispensation til byggeri, anlæg
eller andre ændringer, der er uforenelige med de naturmæssige
og landskabelige interesser. Ved lokalplanlægningen
skal der gøres rede for de beskyttelseshensyn,
der bør tages inden for de beskyttede naturtyper
samt for mulighederne for at bevare små levesteder
for vilde planter og dyr.
ADMINISTRATION EFTER NATURBESKYTTELSESLOVEN
Varde Kommune vil administrere naturbeskyttelseslovens
bestemmelser om beskyttede naturtyper og
beskyttelseslinier med henblik på at opretholde eller
opfylde naturkvalitetsmålsætningen for de berørte naturarealer.
Hvis det af samfundsmæssige årsager som
for eksempel trafiksikkerhed eller forsyningssikkerhed
eller af andre årsager er nødvendigt at meddele dispensationer
til formål, der er i strid med målsætningerne,
vil det blive vurderet, om der skal stilles krav
om kompenserende foranstaltninger som naturpleje
eller etablering af erstatningsbiotoper.
Ved behandling af dispensationssager for §3-områder
vil der blive taget udgangspunkt i områdets kvalitets-
80 HOVEDSTRUKTUR
målsætning. Kvalitetsmålsætningerne fremgår af kommuneplanens
kortdel.
§3- områderne er målsat i kategorierne A, B, og C:
A-målsætning:
Der vil normalt kun blive givet dispensation til indgreb,
som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes
på arealet.
B-målsætning:
Der vil kun i særlige tilfælde blive givet dispensation til
mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets
betydning for naturen.
C-målsætning:
Der vil i særlige tilfælde kunne gives dispensation til
indgreb efter en konkret vurdering.
FØLGENDE REGIONPLANTILLÆG MED TILHØRENDE
VVM-REDEGØRELSE VIDEREFØRES:
Tillæg nr. 1 angående naturgenopretning af Varde Å
på strækningen fra Ansager Stemmeværk til afløb fra
Karlsgårde Sø.

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
81 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

21. LAVBUNDSOMRÅDER
BYRÅDETS MÅL
Varde Kommune ønsker at medvirke til, at den
genopretning af vådområder, der er aftalt i vandmiljøplanerne,
kan realiseres.
Byrådet vil arbejde for at skabe nye og forbedrede
muligheder for dyre- og plantelivet gennem
naturgenopretning og naturpleje. Dette skal
så vidt muligt ske på grundlag af frivillige aftaler
med de berørte lodsejere og i et tæt samspil
med andre myndigheder, lokale foreninger, interesseorganisationer
mv. Byrådet finder det væsentligt,
at der lokalt er både interesse, forståelse
og accept af anvendelsen af de midler, som
afsættes til naturforbedrende projekter.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Arealudlæg
21.1 Lavbundsarealer, som er potentielt egnede som vådområder, skal friholdes for byggeri, anlæg mv.,
der kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Lavbundsarealer, som er potentielt
egnede som vådområder, er vist i kommuneplanens kortdel.
21.2 I de øvrige lavbundsarealer (kommuneplanens kortdel), skal nødvendigt byggeri, anlæg mv. så vidt
muligt udformes og placeres, så de ikke hindrer, at lavbundsarealet vil kunne genetableres som naturområde.
21.3 I lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder, kan der ikke forventes tilladelse, godkendelse
eller dispensation til projekter, der i væsentligt omfang tilsidesætter interesserne for mulig
genskabelse.
82 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
LAVBUNDSAREALER
Lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder,
er omfattet af retningslinie 21.1. Der er tale
om arealer, som kunstigt afvandede enge, moser, lavvandede
søer, naturlige vandløb eller våde bredarealer,
der tidligere har haft et naturligt højt vandstandsniveau.
Det er samtidig områder, hvor det vurderes, at
en genopretning af vådområderne vil kunne medvirke
til at tilbageholde kvælstof, og dermed reducere den
mængde kvælstof, der udvaskes fra landbrugsarealer til
havområderne. En stor del af de udpegede lavbundsarealer
er i dag ekstensivt udnyttet, og mange af dem
er omfattet af forskellige beskyttelsesbestemmelser
(fredninger, naturbeskyttelseslovens biotopbeskyttelse
og bygge- og beskyttelseslinier, okkerlovgivning mv.).
På længere sigt vil en genopretning af den naturlige
vandstand i lavbundsarealerne kunne give mulighed for,
at arealerne udvikler sig til naturområder af stor værdi
for dyr og planter.
Genopretning af vådområder kan medvirke til en reduktion
i udledningen af næringsstoffer fra landbruget
til vandmiljøet og således medvirke til opfyldelse
af såvel de nuværende mål for vandkvaliteten i søer,
vandløb og kystvande som de kommende mål efter
miljømålsloven.
Genskabelse af vådområder skal primært gennemføres
ved hjælp af engangserstatninger, tilskud til miljøvenlig
drift og jordfordeling. I projektområder, hvor den
overvejende del af lodsejerne er indstillet på, at området
genoprettes, men enkelte lodsejere ikke ønsker at
deltage, har kommunen mulighed for at ekspropriere
de pågældende arealer. Varde Kommune prioriterer de
projekter højst, hvor lodsejertilslutningen er størst.
For konkrete projekter på lavbundsarealer, der samtidig
er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder
eller ligger i tilknytning hertil, skal der i
forbindelse med forundersøgelsen gennemføres en
konsekvensvurdering for de arter og naturtyper, som
området er udpeget for. Hvis projektet vurderes at
have en væsentlig negativ påvirkning af disse, kan det
som udgangspunkt ikke gennemføres
ØVRIGE LAVBUNDSAREALER
De øvrige lavbundsarealer er begrænset til kun at omfatte
lavbundsarealer inden for de allerede udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder, naturområder
og indsatsområder, idet det vurderes at være disse
områder, der primært er relevante for en naturgenopretning.
Øvrige lavbundsarealer, der er omfattet af retningslinie
21.2, vil formentlig kunne udvikle sig til værdifulde naturområder.
Derfor er det vigtigt, at de så vidt muligt
friholdes for byggeri og anlæg, som vil kunne hindre, at
de på et tidspunkt kan overgå til værdifuld natur, f.eks.
i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt.
Det vil ikke altid være muligt at undgå at placere bygninger
eller anlæg på lavbundsarealer. I sådanne tilfælde
må der tages hensyn til lavbundsarealet gennem
udformningen af byggeriet eller anlægget, eksempelvis
ved terrænregulering. Målet er at sikre, at et byggeri
eller anlæg, som kun berører en mindre del af et lavbundsareal,
ikke hindrer en eventuel fremtidig genskabelse
af den oprindelige natur på den resterende
del af lavbundsarealet. Samtidig er målet også at en
grundvandssænkning ikke skader de naturmæssige in-
83 KOMMUNEPLAN 2010-2022

teresser på et langt større areal end det, som anlægget
umiddelbart beslaglægger.
Byggeri, anlæg, markveje mv., der er nødvendige for
den landbrugs- og skovbrugsmæssige drift, er ikke omfattet
af retningslinie 21.2 og vil derfor fortsat kunne
etableres på lavbundsarealer, hvis det i øvrigt er foreneligt
med den lovgivning, der regulerer det åbne
land.
Der er ofte knyttet kulturhistoriske interesser til lavbundsarealer,
f.eks. i form af forhistoriske bopladslag.
Derfor bør også hensynet til de kulturhistoriske interesser
varetages på lavbundsarealer.
RETNINGSLINIER FOR LOKALPLANLÆGNING
I forhold til klimaforandringerne skal lavbundsarealer
indtænkes i planlægningen som et vigtigt element. Med
klimaforandringerne følger flere perioder med ekstremt
vejr som f.eks. vandstandsstigning, storme, kraftige
regnskyl i sommerperioden, generelt mildere vintre
og varmere somre. Disse vejrmæssige forandringer
skal indtænkes i den fremtidige planlægning. Her kan
lavbundsarealerne spille en vigtig rolle f.eks. i forhold
til at aftage vandet fra kraftige regnskyl, og til at holde
på vandet til fordel for naturen og dyrelivet, så områderne
ikke tørrer ud i de hedere sommerperioder.
84 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
85 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

22. LANDBRUG
BYRÅDETS MÅL
Byrådet ønsker at sikre, at landbruget i kommunen
fortsat har gode vækst- og udviklingsmuligheder.
Byrådet vil have fokus på udvikling og
innovation, herunder sammenhængen mellem de
store erhverv som landbrug, turisme og produktionsvirksomheder.
Prioriteringen af landbrugsinteresserne skal ske
under hensyntagen til natur, miljø, landskab og
lokalsamfund, så værdifulde grundvands- og naturinteresser
beskyttes. Der kan udlægges arealer
til nødvendig byudvikling, og der kan plantes
skov i områder, hvor væsentlige interesser gør
dette ønskeligt.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
22.1 I værdifulde landbrugsområder, må der kun udlægges areal til ikke-landbrugsmæssige formål, hvis
det sikres, at arealforbruget begrænses mest muligt, og at arealerne kan anvendes længst muligt til
landbrugsmæssige formål før overgangen til anden anvendelse.
22.2 I værdifulde landbrugsområder med grundvandsinteresser, som er vist i kommuneplanens kortdel,
har foranstaltninger, der mindsker risikoen for forurening af grundvandet, høj prioritet.
22.3 I værdifulde landbrugsområder med skovrejsningsinteresser, som er vist i kommuneplanens kortdel,
har skovrejsning høj prioritet.
22.4 I værdifulde landbrugsområder med naturinteresser, som er vist i kommuneplanens kortdel, har
foranstaltninger, som fremmer de internationale, nationale og regionale landskabelige og naturmæssige
interesser, høj prioritet.
86 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
Hovedparten af den landbrugsjord, der i dag er i omdrift,
er udpeget som værdifulde landbrugsområder.
Undtaget er landbrugsarealer i de udpegede lavbundsarealer,
der er potentielt egnede som vådområder,
samt de fleste områder, der er udpeget som internationale
naturbeskyttelsesområder (Ramsarområder, EUfuglebeskyttelsesområder
og EU-habitatområder) eller
naturområder, hvor landbrugsinteresserne vurderes at
være beskedne eller marginale.
Inden for de værdifulde landbrugsområder prioriteres
arealanvendelsen til landbrugsformål højt. Der skal dog
stadig være mulighed for, at kommunerne kan udlægge
gode og velbeliggende arealer til blandt andet byvækst
i tilknytning til eksisterende byer. Retningslinie 22.1 er
således ikke til hinder for, at værdifulde landbrugsarealer
kan anvendes til andre formål end landbrug, men
skal sikre, at inddragelse af værdifulde landbrugsarealer
sker efter en nøjere planlægning, der tager de nødvendige
hensyn til landbrugsinteresserne.
Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige
formål, skal der lægges vægt på følgende:
• At forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige
formål ikke bliver større end nødvendigt.
• At der sikres en passende afstand mellem eksisterende
landbrug og ny boligbebyggelse mv., så miljøkonflikter
så vidt muligt undgås.
• At der bevares større samlede jordbrugsområder
med henblik på sikring af jordbrugets fremtidige erhvervsmuligheder.
Retningslinierne 22.2-22.4 skal sikre, at også andre væsentlige
interesser inden for de værdifulde landbrugsområder
tilgodeses.
De værdifulde landbrugsområder med grundvandsinteresser
er landbrugsområder, der ligger over indvindingsoplande
til almene vandværker eller inden for nitratfølsomme
vandindvindingsområder. Inden for disse
områder vil der kunne indføres begrænsninger for
anvendelsen af husdyrgødning, hvis det vurderes nødvendigt
for at undgå et for højt nitratindhold i drikkevandet.
En del af de værdifulde landbrugsområder med grundvandsinteresser
er også udpeget som skovrejsningsområder
og SFL-områder, hvor landmændene har
mulighed for at få tilskud til skovrejsning eller til omlægning
til miljøvenlig jordbrug (MVJ), der sigter mod
at reducere brugen af kvælstof og plantebeskyttelsesmidler.
De værdifulde landbrugsområder med skovrejsningsinteresser
er landbrugsområder, hvor især hensynet til
grundvandsbeskyttelsen og ønsker om at fremme de
bynære friluftsinteresser gør det ønskeligt med mere
skov.
De værdifulde landbrugsområder med naturinteresser
er landbrugsområder i marsk og ådale samt omkring
Filsø. Områderne drives i dag som landbrug, og det er
byrådets opfattelse, at udviklingen af landbrugserhvervet
inden for disse områder skal kunne fortsætte som
i dag. En del af områderne er imidlertid samtidig udpeget
som Ramsarområde, EU-fuglebeskyttelsesområde
og EU-habitatområde. Disse områder er dermed om-
87 KOMMUNEPLAN 2010-2022

fattet af bekendtgørelsen for de internationale naturbeskyttelsesområder.
Det betyder, at Varde Kommune
har en generel forpligtelse til at beskytte en række
sjældne, truede og sårbare arter og deres levesteder.
Specielt beskyttelsen af trækkende og ynglende ande-
og vadefugle kan give konflikter i forhold til landbruget,
dels fordi der om foråret af og til forekommer
vildtskader på vintersæden fra græssende gæs, dels
fordi der ofte opstår ønsker om at intensivere landbrugsdriften
i områderne.
Varde Kommune er opmærksom på, at der kan være
behov for en ekstensivering af landbrugsdriften, ligesom
der kan være behov for at reducere antallet af
græssende dyr og udsætte tidspunktet for udbinding i
værdifulde fugleområder. Det er dog vigtigt, at dette i
givet fald sker gennem frivillige aftaler med den enkelte
landmand og under anvendelse af støtteordninger,
der giver landmændene kompensation for ekstensiveringen.
INTENSIVE HUSDYRBRUG
Ved etablering eller udvidelse af intensive husdyrbrug i
nærheden af værdifulde naturområder bør der udvises
særlig opmærksomhed, hvad angår mulighederne for at
reducere eller forebygge forureningen af omgivelserne.
Ved forureningsfølsomme naturtyper som blandt
andet overdrev, heder, moser, søer og skove er det
især kvælstofbelastningen, der bør søges reduceret.
I de internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder
gælder et særligt forsigtighedsprincip, hvorefter
det som udgangspunkt ikke vil være muligt at tillade
etablering eller udvidelser af husdyrbrug, der medfører
en merbelastning til internationale naturbeskyttelsesområder,
hvor belastningen i forvejen er for høj.
Varde Kommune lægger stor vægt på, at der fortsat
skal være mulighed for at udvikle og udvide landbruget
i kommunen på lige fod med udviklingen i andre
dele af landet, men er opmærksom på, at en sådan udvikling
nøje skal afstemmes med og tilpasses miljøet og
naturen.
HENSYNET TIL GRUNDVANDSBESKYTTELSEN
Ved etablering eller udvidelser af intensive husdyrbrug
inden for sårbare indvindingsoplande og nitratfølsomme
indvindingsområder vil byrådet om nødvendigt
fastsætte retningslinier for driften, der skal sikre, at nitratindholdet
i grundvandet ikke overstiger det højst
tilladte for drikkevand.
FØLGENDE REGIONPLANTILLÆG MED TILHØRENDE
VVM-REDEGØRELSE VIDEREFØRES:
Regionplan 2016:
Tillæg 5. Vestterpvej 2, Starup. Udvidelse til 280 malkekøer,
280 opdræt og 120 tyrekalve (427 DE). Udvidelse
af stald. Ny gylletank.
Tillæg 6. Store Hejbølvej 11, Ølgod. Udvidelse til 610
søer, 18.300 smågrise og 2.257 slagtesvin (311 DE). Ny
stald og gylletank.
Tillæg 7. Toften 46 og Vardevej 12, Årre. Udvidelse til
224 malkekøer, 48 småkalve, 176 kvier og 112 tyre
(379 DE) på Toften 46 og 5.900 svin (169 DE) på Vardevej
12. Udvidelse af stald på Toften 46.
Tillæg 8. Søvigbækvej 6, Orten. Udvidelse til 23.300
smågrise og 5.000 slagtesvin (276 DE). Ny stald og gyllebeholder.
88 HOVEDSTRUKTUR
Tillæg 9. Birkehøjvej 1, Starup. Udvidelse til 250 malkekøer,
220 opdræt og 125 tyrekalve (371 DE).
Tillæg 12. Bredhovej 8, Tistrup. Udvidelse til 400 søer,
11.500 smågrise til 30 kg, 6.800 smågrise til 33 kg og
4.050 slagtesvin (280 DE).
Tillæg 20. Alslev Møllevej 25, Alslev. Udvidelse til 283
malkekøer, 33 kviekalve, 10 kvier og 141 tyrekalve
(345 DE). Ny stald.
Tillæg 21. Sømosevej 30, Toftnæs. Udvidelse til 180
malkekøer, 39 kviekalve og 116 kvier (261 DE).
Tillæg 22. Roustvej 24, Årre. Udvidelse til 180 malkekøer,
37 kalve, 133 kvier samt 50 søer og 1175 smågrise
(289 DE).
Tillæg 24. Tranbjergvej 16, Helle. Udvidelse til 200 malkekøer,
200 kvier og 39 slagtekalve (318 DE). Ny gylletank.

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
89 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

23. SKOVREJSNING
BYRÅDETS MÅL
Byrådet i Varde Kommune ønsker, at skovrejsning
prioriteres i vandindvindingsområder, hvor
skovene kan bidrage til beskyttelse af grundvandet,
og i bynære områder, hvor skovene kan blive
et vigtigt aktiv for friluftslivet og medvirke til
at give byområderne karakter. Desuden lægger
byrådet vægt på, at skovrejsning sker i tilknytning
til eksisterende skove og naturområder, så det
grønne netværk styrkes.
Byrådet i Varde Kommune ser gerne, at skovmiljøet
bliver så varieret som muligt af hensyn til
flora og fauna og befolkningens rekreative muligheder.
Det kan blandt andet ske ved, at andelen
af løvtræer forøges, og at en del af skovene
bliver naturskov, ved at de ligger urørt hen eller
drives med gamle driftsformer.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
23.1 Skovrejsning er i særlig grad ønskelig i visse skovrejsningsområder, der er vist i kommuneplanens
kortdel.
23.2 Områder, hvor skovrejsning er uønsket, må som udgangspunkt ikke tilplantes med skov. Områder,
hvor skovrejsning er uønsket, er vist i kommuneplanens kortdel.
23.3 Der kan ikke forventes dispensation til tilplantning i umiddelbar nærhed af naturområder, der er
beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
90 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
I kommuneplanen er udpeget skovrejsningsområder
og områder, hvor skovrejsning er uønsket
Områdeudpegningen fremgår af kommuneplanens
kortdel. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside,
www.sns.dk, findes vejledning og information om tilskudsmulighederne
for privat skovrejsning.
SKOVREJSNINGSOMRÅDER
Udpegningen af skovrejsningsområder er sket på
grundlag af en samlet vurdering af en eventuel skovrejsnings
betydning for miljø, landskab, natur, friluftsinteresser
og dyrkningsmæssige interesser.
Ved udpegningen er der primært taget hensyn til målene
om at fremme skovrejsning på nitratfølsomme
grundvandsområder, i bynære områder, hvor der
ikke er tilstrækkelig skov til brug for friluftslivet, og
på områder, der kan indgå i et samlet grønt netværk
i kommunen. Desuden har ønsket om at bevare tilstrækkelige
udspredningsarealer i områder med stor
husdyrtæthed spillet en væsentlig rolle.
Som udgangspunkt kan arealer inden for skovrejsningsområder
frit tilplantes. Et areal kan dog være
omfattet af andre bestemmelser, der ikke umiddelbart
muliggør skovrejsning. Det kan f.eks. være naturtyper
eller lokaliteter, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven,
arealreservationer til veje, ledningsanlæg mv.
Ca. 7 % af kommunens areal er udpeget som skovrejsningsområde.
OMRÅDER, HVOR SKOVREJSNING ER UØNSKET
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er områder,
hvor kommunen har vurderet, at skovrejsning vil stride
mod væsentlige landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige,
landbrugsmæssige, geologiske eller kulturhistoriske
interesser. Andre områder kan være udpeget
af hensyn til råstofgravning, eksisterende eller planlagte
vindmølleområder mv.
Inden for de udpegede områder, hvor skovrejsning er
uønsket, må der ikke rejses skov, medmindre Varde
Kommune meddeler særskilt dispensation fra forbudet.
Der kan eksempelvis være tale om at meddele
dispensation til mindre tilplantninger, der i kraft af træartsvalg
og udformning kan indpasses uden uheldige
konsekvenser for naturen og landskabet eller øvrige
planer for områdets fremtidige anvendelse.
Udover de områder, der i kommuneplanens kortdel
er vist som områder, hvor skovrejsning er uønsket,
må der ikke uden særskilt dispensation fra kommunen
tilplantes inden for beskyttelseslinier omkring søer,
vandløb og fortidsminder eller inden for naturlokaliteter,
der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (de
såkaldte § 3-områder).
Herudover kan også skovrejsningen i nærheden af §
3-områder medføre tilstandsændringer af naturlokaliteten
- f.eks. på grund af træernes drænende effekt
og skyggevirkning - og derfor forudsætte dispensation
efter naturbeskyttelsesloven. Ved ønsker om skovrejsning
nær et § 3-område skal kommunen således altid
foretage en konkret vurdering af tilplantningens påvirkning
af naturlokaliteten. Der kan ikke forventes
91 KOMMUNEPLAN 2010-2022

dispensation til skovrejsning, hvis dette vurderes at påvirke
en beskyttet naturlokalitet negativt.
I kommuneplanen er en 50 meter bred bufferzone
omkring moser og kær udlagt som områder, hvor skovrejsning
er uønsket. Kravet om vurdering af skovrejsningens
påvirkning af en nærliggende naturlokalitet
gælder også i tilfælde, hvor de beskyttede arealer ikke
er vist særskilt i kommuneplanens kortdel som områder,
hvor skovrejsning er uønsket.
Produktionen af juletræer og pyntegrønt, læhegnsplantninger
og energiskov i kort omdrift betragtes
ikke som skov. Det kan derfor, som udgangspunkt,
også foregå i områder, hvor skovrejsning er uønsket,
såfremt tilplantningen ikke er i strid med anden lovgivning.
Skovrejsning vil både kunne betyde grundvandsbeskyttelse,
øget biologisk mangfoldighed og en langsigtet
binding af CO 2 . Ved at imødekomme de konkrete private
ønsker om udpegning af nye skovrejsningsområder,
forventes der en større mulighed for, at planerne
rent faktisk realiseres til gavn for miljø og friluftslivet.
VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM)
Nyplantning og rydning af skov, der må antages at påvirke
miljøet i væsentlig grad, forudsætter, at der udarbejdes
særlige kommuneplanretningslinier på baggrund
af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser
(VVM-redegørelse).
Der skal altid udarbejdes VVM-redegørelse for følgende
typer af projekter:
• Nyplantning af skov på mere end 30 ha i områder,
hvor skovrejsning er uønsket.
• Rydning af fredskov, der er ældre end 20 år og
større end 30 ha i skovrejsningsområder, og hvor
der ikke sker tilplantning af mindst et tilsvarende
areal, medmindre den ryddede skov af den statslige
skovlovsmyndighed er erklæret uden væsentlig
skovdyrkningsmæssig, biologisk, landskabelig eller
rekreativ værdi.
92 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
93 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

24. GRUNDVANDSBESKYTTELSE
BYRÅDETS MÅL
Det er målet for byrådet i Varde Kommune at
beskytte grundvandet mod forurening – først
og fremmest for at sikre, at der fremover er tilstrækkeligt
drikkevand af god kvalitet
Hensynet til grundvandet prioriteres specielt
højt i områder med særlige drikkevandsinteresser
og i indvindingsoplande til almene vandværker.
Grundvandet i de øvrige dele af kommunen
skal også beskyttes. Blandt andet fordi der også
her indvindes vand til vandværker og til private
drikkevandsforsyninger, og fordi kvaliteten af
grundvandet har betydning for miljøtilstanden i
vandløb, søer og vådområder og dermed for tilstanden
hos dyr og planter.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Beskyttelse mod forurening af grundvandet
24.1 Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og kildepladser
(Kommuneplanens kortdel), må der ikke udlægges areal til formål, der kan medføre risiko
for forurening af grundvandet. I tilfælde hvor der ikke kan findes egnede arealer uden for drikkevandsinteresseområder
og indvindingsoplande, må der træffes tilstrækkelige foranstaltninger mod
risiko for forurening af grundvandet.
24.2 Ved ændring af arealanvendelsen inden for nitratfølsomme indvindingsområder skal det sikres, at
risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ikke forøges.
24.3 Lokalplaner skal indeholde bestemmelser om beskyttelse af grundvandet mod forurening inden
for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og kildepladser.
94 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
Der kan som udgangspunkt udlægges areal til boliger,
sommerhuse, handel samt privat og offentlig service
samt visse former for andre erhverv inden for områder
med drikkevandsinteresser, hvis det sikres, at kommende
anlæg og aktiviteter indrettes og udføres på en
måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet.
Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser,
indvindingsoplande til vandværker og kildepladser kan
der af hensyn til grundvandsbeskyttelsen stilles skærpede
vilkår ved miljøgodkendelse af nye a-mærkede listevirksomheder.
Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser,
indvindingsoplande til vandværker og kildepladser kan
der ikke forventes tilladelse til:
• Anvendelse af affaldsprodukter, der ikke er optaget
på bilag 1 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse
om anvendelse af affaldsprodukter til
jordbrugsformål.
• Etablering af nedsivningsanlæg på over 10 pe (personenheder),
hvis nedsivningen øger risikoen for
forurening af grundvandet
• Nedgravning af tanke, hvis nedgravningen af sikkerhedsmæssige
grunde ikke kan undgås, kan der forventes
stillet skærpede vilkår for at sikre grundvandet
mod forurening.
• Deponering af forurenet og lettere forurenet jord.
• Etablering eller væsentlig udvidelse af virksomheder,
der oplagrer, håndterer eller anvender kemikalier
eller olie i større omfang end almindelige
husholdninger.
• I forbindelse med anlæg af nye veje eller større
omlægninger af veje inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til
vandværker og kildepladser, kan der forventes stillet
krav om, at vejvand ledes til åbne nedsivningsanlæg
eller grøfter.
• Ved udarbejdelse af kommuneplantillæg med VVMredegørelse
for udvidelse af husdyrbrug inden for
nitratfølsomme indvindingsområder vil risikoen
for forurening af grundvandet med nitrat blive vurderet
og om nødvendigt stilles vilkår for at holde
nitratbelastningen på et acceptabelt niveau.
Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser
og indvindingsoplande til vandværker, vil der normalt
ikke meddeles tilladelse til større nedsivningsanlæg for
hoteller, feriecentre, campingpladser og store fritidsanlæg
i det åbne land. Ligeledes bør der ikke etableres
andre større nedsivningsanlæg, og større bebyggelser
med individuelle nedsivningsanlæg bør undgås.
Inden for områder med drikkevandsinteresser, indvindingsoplande
til vandværker og kildepladser bør der
kun meddeles tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg
på over 10 pe (personenheder), hvis nedsivningen
ikke øger risikoen for forurening af grundvandet.
I forbindelse med anlæg af nye veje eller større omlægninger
af veje kan det ikke forventes, at der vil
95 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Når de statslige vandplaner foreligger, vurderes
behovet for en revision af kommuneplanen

meddeles tilladelse til, at vejvand nedsives til grundvandet
igennem lukkede nedsivningsanlæg inden for områder
med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande
til vandværker og kildepladser. Vejvand fra de
større veje i kommunen udledes normalt til recipient
via grøfter.
Udbringning af spildevandsslam til landbrugsformål
er tilladt, forudsat at slammet overholder nærmere
bestemte kvalitetskrav. Dog kan der ikke forventes
givet tilladelse til udledning og udsprøjtning af spildevand
på arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser,
indvindingsoplande til vandværker
eller kildepladser. Slam og komposteret slam fra kommunale
rensningsanlæg bør ikke udspredes inden for
førnævnte områder.
Der kan ikke forventes tilladelse til udbringning eller
fornyelse af gældende tilladelser til udbringning i skove,
hvis disse ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser,
indvindingsoplande til vandværker eller kildepladser.
Der kan ikke forventes tilladelse til at udlægge overskudsjord
fra anlægsarbejder eller til etablering af
jorddepoter med let forurenet jord inden for områder
med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande
til vandværker og kildepladser. Ud fra en konkret vurdering
kan der dog for eksempel gives tilladelse til deponering
af jord med metalforureninger, der ikke kan
udvaskes til grundvandet.
I overensstemmelse med målsætningerne om i særlig
grad at beskytte grundvandet imod forurening inden
for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande
til vandværker og kildepladser bør
der føres et intensiveret miljøtilsyn og ud fra en kon-
kret vurdering stilles skærpede krav i forbindelse med
miljøgodkendelse af virksomheder i disse områder.
I forbindelse med udskiftning og sløjfning af olietanke
inden for områder med særlige drikkevandsinteresser
og inden for indvindingsoplande til almene vandværker,
bør der tages særligt hensyn til grundvandet.
96 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
97 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

25. VANDINDVINDING
BYRÅDETS MÅL
Byrådets mål er, at drikkevandsforsyningen skal
prioriteres højt. Hvis det vurderes, at der i et
område ikke er tilstrækkeligt med grundvand til
at dække alle behov, skal vandet først og fremmest
anvendes til drikkevand. Indvinding til drikkevand
skal så vidt muligt placeres på steder,
hvor vandløb, søer, kilder og andre vådområder
ikke vil blive påvirket væsentligt af indvindingen,
og hvor det ikke er til gene for indvinding til erhvervsformål,
herunder markvanding.
Udnyttelsen af vandressourcen skal ske ud fra en
samlet vurdering af de interesser, der knytter sig
til vandressourcerne.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Vandindvindingsopland og indvindingstilladelser
25.1 I forbindelse med udstedelse af tilladelser til indvinding af grundvand til drikkevand skal der i
størst muligt omfang tages hensyn til vandstanden i vandløb, søer og vådområder samt til behovet
for vandindvinding til andre formål. Hvis faglige og samfundsøkonomiske hensyn nødvendiggør
drikkevandsindvinding i et område, hvor ressourcen ikke dækker alle behov, skal anvendelsen
prioriteres således:
25.2 Indvinding til drikkevand.
25.3 Vand til sikring af naturinteresserne, dvs. opretholdelse af en acceptabel vandstand i vådområder
samt af en acceptabel vandføring i vandløbene.
25.4 Indvinding til erhvervsformål, f.eks. til køling, markvanding og dambrugsdrift.
25.5 Grundvandsressourcen inden for indvindingsoplande til vandværker reserveres til drikkevandsforsyning
25.6 Indvindingsoplande til vandværker fastlægges som angivet i kommuneplanens kortdel.
Lokalplanlægning og byggesagsbehandling
25.7 Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker, skal
det ved lokalplanlægning sikres, at der ikke etableres aktiviteter med risiko for forurening af
grundvandet. Ved udstedelse af byggetilladelser skal det sikres, at der holdes en afstand til vandindvindingsboringer,
som fastsat i vandindvindingsplanerne
98 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
I indvindingsoplande, hvor der er vedtaget en indsatsplan
til beskyttelse af drikkevandsinteresser, må der
normalt kun indvindes vand til drikkevand, da en øget
indvinding vil kunne føre til, at indvindingsoplandet udvides.
Behovet for beskyttelse vil derved komme til at
strække sig over et større område.
Til vanding af landbrugs- og gartneriafgrøder samt
planteskolearealer kan der normalt forventes tilladelse
til en maksimal årlig vanding som vist herunder:
Arealtype Maksimal årlig vandingsmængde
Landbrugsarealer:
Grovsandet jord 100 mm*
Andre jordtyper 75 mm**
Gartneriafgrøder:
Container- og potte- 1000 mm
kulturer
Væksthuse 1500 mm
Friland 150 mm
Planteskolearealer 200 mm
Maksimale årlige vandingsmængder til landbrug, gartnerier og
planteskoler.
* På landbrugsejendomme med blandede jordbundstyper tildeler
Varde Kommune vand efter en forholdsberegning af vandingsbehovet
fordelt på jordbundstyperne inden for det areal, der ønskes
vandet. For arealer med jordbundstype 3 kan kommunen efter
konkret ansøgning vedlagt resultatet af en kornstørrelses-analyse
give tilladelse til vanding med op til 100 mm årligt.
** På ”andre jordtyper” tildeles normalt 60 mm. Hvis Plantedirektoratet
betinger godkendelse af gødningsplaner af, at der kan
vandes med op til 75 mm, kan Varde Kommune efter konkret
ansøgning meddele tilladelse til 75 mm, hvis det ikke strider mod
andre hensyn.
Ved tilladelser efter vandforsyningsloven til etablering
af boringer til indvinding af grundvand til erhvervsformål,
vil der blive opgivet en maksimal tilladt boredybde,
som ikke må overskrides uden forudgående tilladelse.
Der kan normalt ikke forventes tilladelse til
• Grundvandskøleanlæg i indvindingsoplande til
vandværker og i områder med særlige drikkevandsinteresser.
• Indvinding af grundvand nærmere end 300 meter
fra arealer, der er kortlagt som forurenede arealer,
eller fra andre arealer, hvorfra forurening kan
spredes med grundvandet.
• Nyetablering eller udvidelse af grundvandsindvinding
til erhvervsformål fra boringer, der ligger
under 300 meter fra målsatte vandløb. I forbindelse
med fornyelse af tilladelser til grundvandsindvinding
til erhvervsformål fra boringer, der ligger
under 300 meter fra målsatte vandløb, kan der
normalt forventes stillet vilkår om, at myndigheden
uden erstatning kan begrænse indvindingen
eller bringe den til ophør, hvis dette skønnes nødvendigt
for at opretholde recipientmålsætningen.
• Nyetablering eller udvidelse af grundvandsindvinding,
hvis indvindingen vil medføre væsentlige, negative
tilstandsændringer for nærliggende arealer,
der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Det samme gælder, hvis vandindvinding vil påvirke
andre værdifulde naturtyper som f.eks. vådområder
i klitlavninger negativt.
99 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Når de statslige vandplaner foreligger, vurderes
behovet for en revision af kommuneplanen

• Nye indvindingstilladelser og tilladelser til udvidelser
ved fornyelse af udløbne tilladelser i ”lukkede
oplande”. Ved fornyelser stilles krav om reduktion
af tilladt mængde, hvis boringer ligger 300 meter
eller nærmere fra vandløb
• Havevandsboringer, der er dybere end 10 meter
og indvinder mere end 200 m 3 om året
Der kan normalt kun forventes tilladelse til oppumpning
af vand fra vandløb på de nedre strækninger af de
store vandløb, og kun hvor vandføringen i vandløbene
her er bestemt af slusedrift og tidevand. Tilladelse kan
ikke forventes, hvis der kan indvindes grundvand fra
boringer.
Indvinding af grundvand fra boringer til dambrugsdrift
kan normalt kun tillades, hvis det kan ske på en sådan
måde, at vandet i langt overvejende omfang indvindes
gennem filtre i boringer, der står i direkte hydraulisk
kontakt med vandløbsbunden og er filtersat maksimalt
10 meter under terræn. Afledning af vandet skal ske til
vandløbet.
Der findes flere vandværker i kommunen end der er
indvindingsoplande på kortbilaget, men disse boringer
er så velbeskyttede, at Ribe Amt, som har foretaget
registreringerne, ikke har fundet det nødvendigt med
et indvindingsopland. Denne vurdering er foretaget på
baggrund af boringernes velbeskyttede karakter. Dette
afhænger bla. af geologi og boredybde.
100 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
101 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

26. VANDLØB
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål at genskabe det miljømæssige
grundlag for et naturligt og alsidigt plante-
og dyreliv i vandløbene.
Vandkvaliteten skal især søges forbedret, ved at
udledning af husspildevand fra ejendomme i det
åbne land og udledning fra dambrug begrænses.
Byrådet lægger desuden vægt på, at det fysiske
miljø i vandløbene fortsat forbedres gennem en
miljøvenlig vedligeholdelse.
Vandløbene har værdi som levesteder for dyr og
planter og bruges til afledning af drænvand og
spildevand. Der skal derfor sikres både et godt
vandløbsmiljø og mulighed for en hensigtsmæssig
afvanding.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
26.1 Vandløbene i Varde Kommune skal normalt sikres et naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, der
kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Målsætningerne for vandløbene er vist i kommuneplanens
kortdel. For vandløb, der ikke er særskilt målsat, gælder den generelle målsætning, som er
betinget af baggrundstilstanden.
26.2 I oplande til vandløb, der er sårbare over for udledning af spildevand (kommuneplanens kortdel),
skal udledningen af organisk stof (BI5) fra ejendomme i det åbne land reduceres til et niveau svarende
til en stofreduktion på mindst 90 %.
26.3 Hvor det er muligt og miljømæssigt forsvarligt, bør spildevandet bortskaffes ved nedsivning inden
for oplande til vandløb, der forurenes som følge af udledning fra ejendomme i det åbne land.
26.4 Ved nybyggeri bør regnvand så vidt muligt nedsives.
26.5 Vedligeholdelse af kommunale og private vandløb skal ske med henblik på at sikre opfyldelse af
den fastsatte målsætning.
26.6 For at sikre størst mulig kontinuitet i vandsystemerne bør rørlagte vandløbsstrækninger i naturlige
eller højt målsatte vandløb så vidt muligt åbnes, ligesom spærringer så vidt muligt skal undgås.
26.7 Genskabelse af gode fysiske forhold i vandløbene til gavn for et alsidigt dyreliv med tiltag som udlægning
af sten, gydegrus, genslyngning og etablering af strømkoncentratorer m.m.
102 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
Den overvejende del af arealerne i Varde Kommune
afvandes af to store vandsystemer nemlig Varde Å og
Sneum Å, som begge har udløb i Vadehavet. Af andre
større vandløb kan nævnes Omme Å (en del af Skjern
Å-systemet), Lydum Å og Gødel Kanal, der alle har
udløb i Ringkøbing Fjord samt Henne Mølleå, der har
udløb i Vesterhavet.
Der er fastlagt målsætninger for ca. 878 km vandløbsstrækninger,
der omfatter alle offentlige vandløb og
private vandløb, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens
§ 3. Vandløbene varierer fra små hurtigt strømmende
bække til langsomt flydende åer og afvandingskanaler.
Målsætningerne for vandløbene i Varde Kommune
fremgår af tabel 26.1 i redegørelsen og kommuneplanens
kortdel.
Å-strækninger i forbindelse med dambrugenes vandindtag
er målsat som ”Vandløb, der er påvirket af
vandindvinding”. Vandindvindingen må ikke hindre et
varieret dyre- og planteliv på strækningen med en reduceret
vandføring.
Der kan ikke forventes meddelt miljøgodkendelse af
produktionsudvidelser på dambrug, medmindre der
etableres yderligere renseforanstaltninger i forhold
til mindstekravene i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse
om ferskvandsdambrug. Godkendelse af
produktionsudvidelsen vil endvidere kun blive meddelt,
i det omfang vandløbenes målsætninger nedstrøms
dambrugene med sikkerhed kan forventes opfyldt, og
udvidelserne i øvrigt kan ske på et for vandmiljøet forsvarligt
grundlag.
I forbindelse med fornyelse af dambrugenes tilladelser
til vandindtag fra vandløbene vil det i henhold til bestemmelserne
i vandforsyningsloven blive lagt til grund,
at der altid skal opretholdes en vandføring svarende
til mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen i
vandløbene.
Gennem planlægning og administration arbejdes der
for at bevare Varde Å’s naturlige forløb og det dyre-
og planteliv, der knytter sig hertil.
I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen arbejdes
der for at fremme intentionerne i den ”Nationale forvaltningsplan
for snæbel” i forbindelse med genopretning
af Varde Å med fuld vandføring og gensnoning af
åen. Varde Kommune er også ansvarlig for at bevare og
forbedre forholdene for odderen.
Som udgangspunkt vil alle nye områder blive separatkloakerede
med enten nedsivning af tag- og overfladevand
eller udledning af overfladevandet til bæk. Derved
vil man begrænse den vandmængde, som tilføres
renseanlæggene og dermed overløbshændelser fra
overløbsbassiner.
Der kan ikke tillades nye udledninger til vandløb, som
ikke overholder deres målsætning og hvor de stoffer,
der er i udledningen, må antages at påvirke målsætningen
yderligere. F.eks. kan udledning af uforurenet
tag- og overfladevand godt tillades i vandløb, der ikke
overholder deres målsætning. En udledningstilladelse
til spildevand kan også gives i henhold til spildevandsbekendtgørelsen
til et vandløb, hvor målsætningen ikke
er opfyldt af andre grunde end spildevand. Der kan
ikke tillades udledning til A-målsatte vandløb. Derud-
103 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Når de statslige vandplaner foreligger, vurderes
behovet for en revision af kommuneplanen

over kan der komme yderligere restriktioner inden
for kommuneplanperioden som følge af de statslige
vandplaner. Hvis man skal udlede overfladevand, som
forventes at indeholde andre stoffer end det uforurenede
regnvand, vil der også være nogle forholdsregler
at tage. Udledning af vand fra vaskepladser for motorkøretøjer
vil f.eks. ikke umiddelbart kunne tillades,
uanset om vandløbet overholder sin målsætning eller
ej. Der vil også være nogle skærpede retningslinier,
hvis der skal afledes vand fra store p-pladser og længere
vejstrækninger. Ved afledning fra bla. p-pladser til
mere end 20 biler vil der være krav om, at der tilsluttes
olie- og benzinudskillere.
104 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
105 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

27. SØER
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål at genskabe det miljømæssige
grundlag for et naturligt og alsidigt plante-
og dyreliv i kommunens søer. Søer må kun påvirkes
svagt af menneskelig aktivitet.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
27.1 Søerne i Varde Kommune skal sikres et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv, der normalt kun er
svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Målsætninger for de enkelte søer er vist i kommuneplanens
kortdel.
27.2 For søer, der ikke er særskilt målsat, gælder den generelle målsætning, som er betinget af deres
baggrundstilstand.
27.3 Forureningsfølsomme søer, der er sårbare over for udledning af spildevand og hvor målsætningen
ikke er opfyldt eller på længere sigt er truet som følge af spildevandsudledning fra ejendomme i
det åbne land, er vist i kommuneplanens kortdel. I oplande til disse søer skal udledningen af fosfor
og organisk stof (B15) fra ejendomme i det åbne land reduceres til et niveau svarende til en
stofreduktion på mindst 90 %.
27.4 Hvor det er muligt og miljømæssigt forsvarligt, bør spildevandet bortskaffes ved nedsivning inden
for oplande til søer, så forurening som følge af udledning fra ejendomme i det åbne land undgås.
27.5 Der må ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra en offentlig
godkendt lufthavn.
106 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
Det forventes, at forureningsbelastningen for de forureningsfølsomme
søer vil kunne nedbringes, hvis der
gennemføres forbedret spildevandsrensning på ejendommene
i det åbne land.
Dette alene vil imidlertid næppe være tilstrækkeligt til
at opfylde søernes målsætning.
Den vigtigste indsats for søerne vurderes at være afskæring
af al tilførsel af næringssalte og miljøfarlige
stoffer. Dette kan f.eks. ske gennem omlægning af dræn
og vandløb, som fører næringssalte til søerne og etablering
af bufferzoner, dyrkningsfri bræmmer og ekstensivering
af driften omkring søerne, evt. med skovrejsning
og etablering af vådområder. For flere af søerne
vil målsætningen formentlig kun kunne opfyldes, hvis
der gennemføres restaureringsindgreb, idet søerne er
låst fast i et dårligt kredsløb.
For at opfylde målsætningen for søerne vil det i mange
tilfælde være nødvendigt at iværksætte restaureringstiltag
som f. eks. biomanipulation og/eller opgravning af
fosforholdigt sediment.
107 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Når de statslige vandplaner foreligger, vurderes
behovet for en revision af kommuneplanen

108 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
109 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

28. FORSVARETS AREALER
BYRÅDETS MÅL
Det er byrådets mål, at forsvarets aktiviteter
skal bevares og udvikles i Varde Kommune som
et væsentligt supplement til Varde Kommunes
varierede erhvervsstruktur.
De militære aktiviteter, der er nødvendige for
forsvarets uddannelser, skal kunne foregå uhindret
på forsvarets arealer i Varde Kommune, idet
forsvaret fortsat forventes at tilrettelægge aktiviteterne
under hensyntagen til omgivelserne.
De nødvendige arealer til øvelsesformål skal
sikres, samtidig med at de mest værdifulde naturområder
friholdes for aktiviteter, der ikke er
forenelige med områdernes naturmæssige status.
Foto: HOK
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Lokalplanlægning
28.1 Der kan normalt ikke vedtages lokalplaner, der begrænser forsvarets aktivitetsmuligheder inden
for dets skyde- og øvelsesarealer. Forsvarets arealer er afgrænset i kommuneplanens kortdel.
Plejeplaner
28.2 Der skal foreligge plejeplaner for forsvarets arealer, der sikrer, at arealerne plejes og anvendes
under hensyn til de værdifulde natur- og kulturhistoriske værdier, og at naturgenopretning af værdifulde
naturområder prioriteres højt.
110 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
I forbindelse med planlægning af forsvarets arealer skal
der tages højde for, at forsvaret har tilstrækkeligt areal
til at udføre de aktiviteter og øvelser, de har behov for.
Samtidig er de militære øvelsesområder beliggende i
værdifulde naturområder, hvorfor det er væsentligt, at
der tages højde for terrænets anvendelse og naturbeskyttelsen
i forbindelse med udarbejdelse af drifts- og
plejeplaner.
Administration af vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven,
planloven og naturbeskyttelsesloven vil ske med
udgangspunkt i de til enhver tid gældende drifts- og
plejeplaner for Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, Nymindegablejren
og Varde Øvelsesplads. Formålet med
driftsplanerne er at sikre, at forsvaret har rådighed
over de nødvendige arealer til øvelsesformål, samt at
de mest værdifulde naturområder friholdes for omfattende
øvelsesaktivitet.
Generelt kan der ikke forventes godkendelse fra Varde
Kommune til dræningsarbejde, ændrede anvendelser,
eller lignende, der vil forringe den generelle tilstand af
værdifulde naturområder samt beskyttede naturtyper
inden for forsvarets arealer.
I skyde- og øvelsesterræner bør naturgenopretning af
værdifulde naturområder prioriteres højt. Ligeledes vil
naturgenopretning i nedlagte skydeområder, der er beliggende
i internationale naturbeskyttelsesområder og
naturområder, have høj prioritet.
I forhold til naturbeskyttelsen ved Vadehavet bør indholdet
i fremtidige Driftsplaner for Oksbøl Skyde- og
Øvelsesterræn tilpasses de intentioner, der er i Vadehavsplanen.
111 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• ”Driftsplanen for Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn
1993-2007” skal revideres.
Foto: Per A. Rasmussen

112 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
113 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

29. STØJGENER OG VVM-PLIGTIGE ANLÆG
BYRÅDETS MÅL
Byrådet ønsker at forhindre konflikter vedrørende
støj gennem kommunens planlægning.
RETNINGSLINIER FOR PLANLÆGNINGEN
Forebyggelse af støjgener
29.1 Støjbelastede arealer i landzone må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.
29.2 Gennem lokalplanlægningen skal det sikres, at der ikke bygges boliger eller anden form for støjfølsom
anvendelse inden for støjkonsekvensområder, med mindre den fremtidige anvendelse sikres
mod støjgener.
VVM-pligtige anlæg
29.3 Anlæg og projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, må først igangsættes, når
der er tilvejebragt de nødvendige kommuneplanretningslinier.
114 HOVEDSTRUKTUR

TILKENDEGIVELSER
Gener fra støj bør først og fremmest undgås, ved at
der i planlægningen tages højde for konflikter mellem
støjkilder og støjfølsomme områder.
I naturområder kan det være en vigtig kvalitet i naturoplevelsen,
at der ikke er forstyrrelser fra støj. Varde
Kommune mener, at det i fremtidens planlægning
bør overvejes at inddrage hensynet til bevarelse af den
naturlige stilhed i uforstyrrede landskaber.
UDLÆG AF AREALER TIL STØJFØLSOM ANVENDELSE
Der skal tages tilstrækkelige støjmæssige hensyn, når
der udlægges arealer til støjfølsomme formål i landzone
tæt på støjende anlæg og aktiviteter.
Ved støjfølsom anvendelse forstås boligområder, sommerhusområder,
kolonihaveområder, campingpladser,
rekreative områder, særlige naturområder, kontorer
for offentlig eller privat administration, områder til
skoler, hospitaler, børnehaver, plejehjem og lignende,
hoteller, enkeltboliger samt områder til blandet bolig-
og erhvervsbebyggelse.
STØJKONSEKVENSOMRÅDER
Støjkonsekvensområder er de nærområder omkring
særligt støjende anlæg, hvor der må tages særlige støjmæssige
hensyn ved planlægning af arealanvendelsen.
Der må ikke udlægges areal til støjfølsom anvendelse
inden for støjkonsekvensområder, medmindre der
gennem kommune- og lokalplanlægningen fastsættes
bestemmelser om etablering af tilstrækkelig støjafskærmning.
I så fald skal det dokumenteres, at støjniveauet
ved den støjfølsomme arealanvendelse ikke
overstiger de grænseværdier, som er fastsat for den
støjende aktivitet. Undtaget herfra er mindre udfyldningsbyggeri
eller byggeri, der genopføres efter brand.
Støjkonsekvensområderne afgrænses i forhold til støjfølsom
arealanvendelse med udgangspunkt i de bekendtgørelser
og vejledninger, der gælder for de forskellige
støjende aktiviteter. Miljøstyrelsens vejledende
regler om støj skal overholdes inden for bl.a. veje og
jernbaner, støjende fritidsanlæg, flyvestationer samt
skyde- og øvelsesterræner.
Tabel 29.1 viser vejledende afstande fra grænsen af
støjfølsomme områder (områdetyperne 3-8) til grænsen
af planlagte eller eksisterende erhvervsområder
(områdetyperne 1-3). For en nærmere beskrivelse af
områdetyperne henvises til Miljøstyrelsens vejledning
nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. Beregninger,
der tager udgangspunkt i de faktiske landskabsforhold
og den eksisterende samt planlagte bebyggelse, vil
ofte kunne godtgøre, at afstandskravene kan reduceres.
VVM-PLIGTIGE ANLÆG
Anlæg og projekter, der må antages at kunne påvirke
miljøet væsentligt, må først igangsættes, når der er tilvejebragt
de nødvendige kommuneplanretningslinier.
Desuden skal der udarbejdes en redegørelse i form af
en miljørapport, der indeholder en vurdering af anlæggets
eller projektets virkninger på miljøet. Miljørapporten
og VVM-redegørelsen skal udarbejdes i henhold
til henholdsvis ”Lov om miljøvurdering af planer
og programmer” samt ”VVM-loven” (BEK nr. 1335
af 06/12/2006). Udover dette skal der i visse tilfælde
foretages andre vurderinger af projektets påvirkninger,
bl.a. i forhold til habitatområder.
115 KOMMUNEPLAN 2010-2022
AKTIVITETER I PERIODEN 2010-2013
• Afgrænsning af støjkonsekvenszoner

Områdetype 1. Erhvervs- og industriområder
2. Erhvervs- og industriområder
med forbud mod generende
virksomheder
3. Blandet bolig- og erhvervsbebyggelse,
centerområde mv.
500 m 100 m -
4. Etageboliger 500 m 100 m -
5. Åben lav boligbebyggelse
1000 m 300 m 50 m
6. Sommerhusområder og offentligt
tilgængelige rekreative
områder, særlige naturområder
mv.
1000 m 300 m 50 m
7. Kolonihaveområder 1000 m 300 m 50 m
8. Det åbne land 500 m 100 m -
Skema 28.1. Vejledende støjkonsekvensafstande for støjfølsomme områder til erhvervsområder.
3. Områder for blandet
bolig- og erhvervsbebyggelse,
centerområder mv.
116 HOVEDSTRUKTUR

SIGNATURFORKLARING
Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne
Ho
Nørre Nebel
Outrup
Henne St. By
Vrøgum
Lunde
Oksbøl Janderup
Billum
Kvong
Alslev
Varde
117 KOMMUNEPLAN 2010-2022
Horne
Sig
Ølgod
Gårde
Tistrup
Næsbjerg
Roust
Årre
Skovlund
Nordenskov
Ansager
Fåborg
Starup
Agerbæk
±

NOTER:
118 HOVEDSTRUKTUR

119 KOMMUNEPLAN 2010-2022

Vejers
Blåvand
Nymindegab
Henne Strand
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Ho
Stausø
!
Nørre Nebel
Henne St. by
!
Vrøgum
!
Oksbøl
Billum
Outrup
Lydum
!
Lunde
Kvong
!
Orten
!
Tinghøj
!
Mejls
!
Strellev
!
Horne
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Sig
Rousthøje
!
Gårde
!
Tistrup
Ølgod
Roust
!
Lindbjerg
!
Hodde
!
Årre
Nordenskov
Krusbjerg
!
Skovlund
Hjortkær
!
Fåborg
!
Ansager
Starup-Tofterup
Agerbæk
Hovedby Områdeby Landsby/
Kystby
Mindre
bysamfund
!
±
Tema 2 - Byroller
Bosætning
Erhverv
Turisme
Detailhandel

Vejers
Blåvand
Grærup
Nymindegab
Henne Strand
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Ho
Henneby
Lønne
Mosevrå
Nørre Nebel
Stausø
Oksbøl
Vrøgum
Henne St. by
Jegum
Billum
Outrup
Lydum
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Horne
Strellev
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Sig
Tistrup
Rousthøje
Ølgod
Gårde
Roust
Lindbjerg
Årre
Nordenskov
Krusbjerg
Skovlund
Hjortkær
Ansager
Fåborg
Kvie Sø
Starup-Tofterup
Agerbæk
±
Tema 3 - Erhverv og viden
Erhvervsområder pr. 01.08.2009

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Horne
Sig
Rousthøje
Gårde
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Ølgod
Tistrup
Roust
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
Tema 4 - Turisme
±
Sommerhusområder pr. 01.08.2009
Rekreative områder pr. 01.08.2009

!(
Vejers
!(
Blåvand
!(
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
!(
!(
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
!(
Lønne
Mosevrå
Stausø
!(
!(
!(
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
!(
Nørre Nebel
Jegum
Billum
!(
Lydum
Outrup
!(
!(
!( Lunde
Janderup
!(
!( !( !(
!( !(
Varde
!(
!(
Næsbjerg
!(
!(
Kvong
Orten
Alslev
Tinghøj
!(
!(
Mejls
!(
Strellev
!(
Horne
Sig
!(
Rousthøje
Gårde
!(
!(
!(
Ølgod !(
!(!(
!( Tistrup
Roust
Lindbjerg
Hodde
Årre
!(
!(
Krusbjerg
Skovlund
!(
!(
Nordenskov
Hjortkær
Fåborg
!(
!(
Ansager
Kvie Sø
Starup-Tofterup
!(
!(
Agerbæk
!(
!(
Tema 5 - Detailhandel
!(
!(
Bymidte
Lokalcenter
!( Bydelscenter
!( Aflastningsområde
!( Område til enkeltstående butik
±
!( Område til butikker med særlig pladskrævende varer

Vejers
Blåvand
Grærup
Henne Strand
Nymindegab
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Nørre Nebel
Vrøgum
Oksbøl
Henne St. by
Jegum
Billum
Outrup
Lydum
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Horne
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Kilometer Boliger pr. 01.08.2009
0 1,25 2,5 5 7,5 10
Sig
Rousthøje
Gårde
Tistrup
Ølgod
Roust
Lindbjerg
Hodde
Årre
Nordenskov
Krusbjerg
Skovlund
Hjortkær
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Starup-Tofterup
Agerbæk
±
Tema 6 - Byg og bo

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Horne
Sig
Rousthøje
Gårde
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Roust
Ølgod
Tistrup
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
Tema 8 - Kulturmiljøer
!(
!(
Kirke
#
Udpegede kulturmiljø
±
Bevaringsværdige stationsbymiljøer
Tillæg til kulturmiljø
Signaturforklaring:
!(
Bevaringsværdigt kulturmiljø 2016
Udpegede kulturmiljø
Kirkeomgivelser 2016
Fortidsminder

Vejers
Blåvand
Grærup
Henne Strand
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henneby
Ho
Lønne
Nørre Nebel Skole
Blaabjerg Friskole
!
Stausø
Blåvandshuk Skole
Mosevrå
! P
!
!
P
Vrøgum !
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Billum Skole
!
Outrup Skole
!
!
Jegum
Billum
Lydum
Lunde/Kvong Skole
!
Kvong
Lunde
!
!
Kvong Friskole
Outrup
Janderup Skole
!
!
Alslev Skole
!
!
Orten
Tinghøj
!
Brorsonskolen
!
P
P
!
P
!
Strellev Friskole
Horne Skole
!
Mejls Friskole
!
!
Ølgod Byskole
!
Skolen ved SkovenP
Thorstrup Skole
!
Janderup !
! Næsbjerg
Næsbjerg Skole
!
Varde
!
Alslev
Sct. Jacobi Skole
!
!
!
Mejls
Lykkesgårdskolen
Strellev
Horne
!
Sig
P
Rousthøje
!
P
!
!
!
!
Lindbjerg Skole
Gårde
Tistrup Skole
Gårde Skole
!
Tistrup
Roust
Ølgod
Lindbjerg
Hodde
Nordenskov Skole
!
Årre Skole
!
Skovlund Skole
!
Årre
!
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Ansager Skole
Fåborg
!
P
Ansager
Kvie Sø
Starup Skole
!
!
Agerbæk Skole
Agerbæk
!
P
Starup-Tofterup
±
Tema 10 - Skoler og dagpasning
P !
!
!
Skoler m. overbygning
Skoler u. overbygning
Friskoler
Dagpasning
Skoledistrikter

" )
!(
" )
Vejers
Blåvand
" )
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
" )
!(
" )
!( " )
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
#*
" ) ! ( " )
Nørre Nebel
#* # * ! (
!( #*
Vrøgum
Henne St. by
!(
Oksbøl
#*
" )
#*
Jegum
#*
Billum
! (
Lydum
Outrup
Lunde
!(
" )
" ) ! (
" )
#* ") Tistrup
#* #*
#*
Janderup Næsbjerg
#*
* #
* # Varde #*
#*
Kvong
Orten
Alslev
Tinghøj
#*
Mejls
Strellev
#* Horne
Sig
Rousthøje
!(
# *
Ølgod #*
" ) ! (
#*
Gårde
Roust
Lindbjerg
Hodde
" )
Årre
#*
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
!(
#*
#*
#*
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
! (
#*
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 11 - Kultur og fritid
!( Bibliotek
#* Kulturhus
") Kunstmuseum
")
Museum
!( Svømmehal
#* Idrætshal
#* Kolonihaver
Golfbane
!( Naturcenter

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
!(
!(
!(
Vrøgum
Oksbøl
Nørre Nebel
Henne St. by
Jegum
!(
Billum
Lydum
Outrup
!(
!( Lunde
Janderup !(
Varde
Næsbjerg
!(
Kvong
Orten
Alslev
Tinghøj
!(
Mejls
Strellev
!(
Horne
!( Sig
Rousthøje
!(
!(
!(
Gårde
Ølgod
Tistrup
Roust
Lindbjerg
Hodde
!( Årre
!(
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
!(
Ansager
Kvie Sø
!( Agerbæk
!( Starup-Tofterup
±
Tema 12 - Kommunale bo-tilbud
!( Ældreboligcentre
!( Plejecentre

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Horne
Sig
Rousthøje
Gårde
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Roust
Ølgod
Tistrup
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
Område til vindmølleklynge
Område til vindmøllepark
±
Tema 14 - Energiforsyning
Olietransmissionsledning
Eksisterende højspændingsledning
på 150 kV og derover
Fremtidig højspændingsledning
på 150 kV og derover
Eksisterende naturgastransmissionsledning
Fremtidig naturgastransmissionsledning
Eksisterende naturgasfordelingsledning
Fremtidig naturgasfordelingsledning
k Naturgasbehandlingsanlæg

Vejers
Blåvand
#
Nymindegab
Henne Strand
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Ho
#
Stausø
#
#
Nørre Nebel
Vrøgum
Henne St. by
#
#
Outrup
Lydum
#
Lunde
Kvong
Orten
Oksbøl
#
Janderup
#
#
#
Varde
Næsbjerg
# Billum
#
Alslev
#
#S
#
Tinghøj
Mejls
Horne
#
Strellev
Sig
#
#
Rousthøje
# Ølgod
Gårde
#
Tistrup
Roust
Lindbjerg
Hodde
Årre
#
Krusbjerg
Nordenskov
Skovlund
Hjortkær
#
Fåborg
Ansager
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 16 - Trafikanlæg
Eksist. cykelstier
Cykelsti-prioritet
Cykelsti-reservationer
Cykelruter
Statsveje
Trafikveje - kommunale
Vej reservationer
Jernbane - Gods/Person
Jernbane - Gods
# Eksisterende standsningssted
#S Fremtidig standsningssted
# Flyvepladser

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Horne
Sig
Rousthøje
Gårde
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Roust
Ølgod
Tistrup
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 17 - Telemaster
Mastezone 1
Mastezone 2
Mastezone 3

Blåvand Strand
Vejers Strand
Hvidbjerg Strand
Børsmose Strand
Nymindegab Strand
Houstrup Strand
Henne Strand
Vejers
Blåvand
Grærup
Nymindegab
Henne Strand
Høje Knolde Strand
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Oksbøl
Nørre Nebel
Henne St. by
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Horne
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Tinghøj
Mejls
Strellev
Sig
Rousthøje
Gårde
Ølgod
Tistrup
Roust
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 18 - Det åbne land
Blå Flag Strand
Eksisterende naturstier
Fremtidige naturstier
Hovedindsatsområder
Naturområder
Internationalt
naturbeskyttelsesområde

Vejers
Blåvand
Grærup
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Horne
Sig
Rousthøje
Gårde
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Roust
Ølgod
Tistrup
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
Tema 19 - Landskab og geologi
Kystnærhedszonen
Værdifulde landskabsområder
Værdifulde kystlandskaber
Større uforstyrret landskab
Graveområde for ler
Graveområde for sand, grus og sten
Interesseområde for ler
Interesseområde for sand, grus og sten
Landskabskarakterområder:
Billum Alslev Marsklandskab
±
Blåbjerg Kallemærsk Hede og Klit Landskab
Børsmose og Søvig Sund lavbundsområde
Esbjerg Bakkeø
Filsø Inddæmningen
Grindsted Hedeslette
Holme Å Hedeslette
Langli
Nymindegab Klitlandskab
Nørre Nebel Marsk Landskab
Oksby Vrøgum Hede og Plantage Landskab
Oksbøl Marsklandskab
Skallingen Marsk og Klitlandskab
Sneum Å Hedeslette
Varde Bakkeø Syd og Øst
Varde Bakkeø Vest
Varde Å Hedeslette
Ølgod Skov og Landbrugslandskab

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Oksbøl
Nørre Nebel
Henne St. by
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Horne
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Tinghøj
Mejls
Strellev
Sig
Rousthøje
Gårde
Ølgod
Tistrup
Roust
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 20 - Naturområder
Eng
Hede
Mose
Overdrev
Strandeng
Sø
Naturområder
Internationalt
naturbeskyttelsesområde

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Horne
Sig
Rousthøje
Gårde
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Roust
Ølgod
Tistrup
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 21 - Lavbundsområder
Lavbundsareal, der er potentielt
egnet som vådområde
Øvrigt lavbundsareal

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Oksbøl
Nørre Nebel
Henne St. by
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Horne
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Tinghøj
Mejls
Strellev
Sig
Rousthøje
Gårde
Ølgod
Tistrup
Roust
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 22 - Værdifulde landbrugsområder
Værdifulde landbrugsområder

Vejers
Blåvand
Grærup
Nymindegab
Henne Strand
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Horne
Sig
Rousthøje
Gårde
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Roust
Ølgod
Tistrup
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 23 - Skovrejsning
Eksisterende skov og plantage
Skovrejsning uønsket
Skovrejsningsområde
Ny udpegning til skovrejsning

Vejers
Blåvand
Grærup
Nymindegab
Henne Strand
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Oksbøl
Nørre Nebel
Henne St. by
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Alslev
Tinghøj
Varde
Horne
Janderup Næsbjerg
Mejls
Strellev
Sig
Rousthøje
Gårde
Ølgod
Tistrup
Roust
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 24 - Grundvandsbeskyttelse
Begrænsede drikkevandsinteresser
Drikkevandsinteresser
Særlige drikkevandsinteresser

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Alslev
Tinghøj
Varde
Mejls
Strellev
Horne
Sig
Rousthøje
Gårde
Janderup Næsbjerg
Roust
Ølgod
Tistrup
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 25 - Vandindvinding
Indvindingsoplande til vandværker
Kildepladser
Nitratføls. indvindingsområde
Vandløbsstrækning, hvor der kan
gives tilladelse til vandindvinding

Vejers
Blåvand
Grærup
Nymindegab
Henne Strand
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Oksbøl
Nørre Nebel
Henne St. by
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Horne
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Tinghøj
Mejls
Strellev
Sig
Rousthøje
Gårde
Ølgod
Tistrup
Roust
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
Tema 26 - Vandløb
Vandløb, forureningsfølsomme
Tidligere amtsvandløb
Kommunevandløb
Private vandløb
Rørlagte vandløb
Særligt naturvidenskabeligt interesseområde - A
Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk - B1
Laksefiskevand - B2
Karpefiskevand - B3
Vandløb, der skal anvendes til afledning af vand - C
±
! ! Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (påvirket af okker) - B1 (F)
! ! Laksefiskevand (påvirket af okker) - B2 (F)
! ! Karpefiskevand (påvirket af okker) - B3 (F)
! ! Vandløb, der er påvirket af spildevand - D

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Horne
Sig
Rousthøje
Gårde
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Roust
Ølgod
Tistrup
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
Tema 27 - Søer
Forureningsfølsom sø
±
Særligt naturvidenskabeligt interesseområde - A
Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv - B

Vejers
Blåvand
Grærup
Nymindegab
Henne Strand
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Oksbøl
Nørre Nebel
Henne St. by
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Horne
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Tinghøj
Mejls
Strellev
Sig
Rousthøje
Gårde
Ølgod
Tistrup
Roust
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
±
Tema 28 - Forsvarets arealer
Forsvarets arealer

Vejers
Blåvand
Grærup
0 1,25 2,5 5 7,5
Kilometer
10
Nymindegab
Henne Strand
Henneby
Ho
Lønne
Mosevrå
Stausø
Vrøgum
Henne St. by
Oksbøl
Nørre Nebel
Jegum
Billum
Lydum
Outrup
Lunde
Kvong
Orten
Tinghøj
Mejls
Strellev
Horne
Sig
Rousthøje
Gårde
Janderup Næsbjerg
Varde
Alslev
Roust
Ølgod
Tistrup
Lindbjerg
Hodde
Årre
Krusbjerg
Nordenskov
Hjortkær
Skovlund
Fåborg
Ansager
Kvie Sø
Agerbæk
Starup-Tofterup
Tema 29 - Støjgener og VVM-pligtige anlæg
Støjkonsekvensområder:
Stats- og trafikveje
Jernbane
Motorsport
Militære øvelsesomr. og artilleri
Skydebaner
Flyveplads
Støjkilder:
# Virksomhed
# Skydebane
# Renseanlæg
# Motorsport
# Flyveplads
# Dambrug
# Artilleristandplads
±

Agerbæk
01. AGERBÆK
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

01. Agerbæk
01.01 Agerbæk by
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

01.01 Agerbæk By
Status
Agerbæk er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning, detailhandel og erhverv.
Agerbæk ligger i den østlige del af Varde Kommune ca. 20 km øst for Varde og ca. 20 km sydvest
for Grindsted.
Byen var den største by i gl. Helle Kommune og var derfor udpeget som kommunecenter.
Agerbæk er opstået omkring år 1480 med centrum omkring kirken. Siden har landsbyen udviklet
sig til en typisk stationsby, hvor centrum er flyttet fra kirken til jernbanens krydsning af de
gennemgående veje i byen.
Agerbæk gennemskæres af jernbanen Grindsted-Bramming, der benyttes til ekstensiv godstrafik
uden stop i Agerbæk. Byen gennemskæres derudover af Ålunde-Agerbæk-Debel Bæk.
Agerbæks bymidte indeholder forskellige forretninger og liberale erhverv. Af offentlige
servicetilbud findes i byen læge, bibliotek, musikskole, dagplejeordning, 2 børnehaver, kommunal
to-sporet folkeskole med overbygning, plejecenter og kirke. Derudover findes et offentligt
idrætsanlæg med stadion og grønt område.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Agerbæk by og sogn. Af tabellen
fremgår det, at antallet af indbyggere i Agerbæk by er steget siden år 2002, mens antallet af
indbyggere i Agerbæk Sogn som helhed er faldet.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Agerbæk by 1280 1310 +30
Agerbæk Sogn 1618 1598 - 20
Befolkningsudviklingen i Agerbæk
Bykvaliteter:
Agerbæks udvikling er stadig tydelig at aflæse i byens struktur. Den oprindelige landsby ligger
omkring kirken lidt isoleret fra den øvrige by. Med jernbanen flyttede centrum mod nordvest, hvor
jernbanen krydsede de centrale vejstrukturer. Siden voksede Agerbæk voldsomt i 1970´erne med
en stor udbygning mod vest. De centrale gader i byen, Allegade, Skovgårdsvej, Bredgade, Fåborgvej
og Jernbanegade er karakteriseret ved facadebebyggelse, mens bebyggelsen langs flere af allégaderne
er placeret i en facadebyggelinie og i en ensartet struktur kendetegnende for de første
parcelhuskvarterer. Det vurderes, at det vil være et vigtigt element for at Agerbæk også i
fremtiden kan opleves som en attraktiv bosætningsby, at historien i bystrukturen samt
bebyggelsesstrukturen bevares som et identitetsskabende element som modvægt til de nyere
boligområder, der hovedsageligt består af parcelhuskvarterer med mere ”frit slag” i forhold til
husenes orientering, placering samt materialevalg.
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen
Det skal sikres, at Agerbæk kan udvikles som bosætnings- og erhvervsby med tilhørende
servicefunktioner, butikker samt lettere erhverv.
Den karakteristiske bebyggelsesstruktur i bymidten skal fastholdes og bymiljøet skal styrkes
gennem en fortætning i bebyggelsen samt en sammenhængende facadebebyggelse langs Storegade,
Nørregade, Bredgade og Fåborgvej.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske samtidig udbygning i to områder til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
I Agerbæk er der pt. kun et område til boligformål med restrummelighed, som er lokalplanlagt
(enkeltområde 01.01.B08). Der kan derfor lokalplanlægges for enkeltområde 01.01.B09.
Når 2/3 af de udstykkede grunde er bebygget i et af de lokalplanlagte enkeltområder til
boligformål, kan der lokalplanlægges for et nyt område.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Agerbæks placering tæt på motorvejsnettet og i tilknytning til Sneum Å- systemet betyder, at der i
Agerbæk kan tilbydes boliger i naturskønne områder med god tilgængelighed til de store
koncentrationer af arbejdspladser i Esbjerg og Kolding. Agerbæk er udpeget som områdeby, og
det er byrådets mål, at der i områdebyer skal være udlagt og lokalplanlagt forskellige områder til
boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Agerbæk et boligbehov på ca. 3
boliger om året, eller 36 boliger i perioden år 2010-2022. Inden for områderne omfattet af
lokalplan nr. 75 og nr. 84, enkeltområde 01.01.B08 i kommuneplanen er der i alt en
restrummelighed svarende til ca. 20 boliger. Enkeltområde 01.01.B09 (enkeltområde 2.B.9 i
”Kommuneplan 2001-2013”, gl. Helle Kommune) udgør et areal svarende til 30 boliger (3 ha).
Dette giver et overskud i restrummelighed set i forhold til arealbehovet til boligformål på ca. 1,4
ha.
For at optimere de trafikale forbindelser i byen vurderer byrådet, at den fremtidige boligudbygning
bør ske i tilknytning til de kommunale servicetilbud, særligt skole og børneinstitutioner. Derfor
flyttes enkeltområde 01.01.B09 fra et areal nord for Kærbjergvej til et andet areal på ca. 2 ha syd
for Debelvej. På denne måde sikres kortere afstand til de kommunale servicetilbud samt en klar
grænse ved kirken mellem byen og det åbne land.
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
01.01.B08
(lokalplan 75 og 84)
2,3 ha 20
med restrummelighed 2.B.9 (gl. Helle
kommune)
3 ha 30
Restrummelighed 2009 5,3 ha 50
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
3,6 ha 36
Forventet
restrummelighed
+1,4 ha* + 14
Behov for nye arealudlæg - -
Forslag til nye arealudlæg
Nyt enkeltområde
01.01.B09
Eksisterende
2 ha 20
Arealer der foreslås
udtaget
enkeltområde 2.B.9
(gl. Helle
Kommune)
3 ha 30
Planlagt restrummelighed +0,3 ha + 1
Arealer til boligformål. *Da de 2,3 ha i enkeltområde 01.01.B08 er lokalplanlagt til 20 boliger, bliver den forventede
restrummelighed 0,3 ha mindre, end det ellers kunne forventes.
Arealudlæg til erhvervsformål
Agerbæks placering tæt på motorvejsnettet betyder, at der er god tilgængelighed til det
overordnede vejnet og dermed potentiale for udvikling af vareproducerende erhverv. I perioden
fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri i Agerbæk. Restrummeligheden inden
for de eksisterende erhvervsområder er ca. 5,8 ha. Der vurderes derfor ikke at være behov for
yderligere arealer til erhvervsformål i Agerbæk.
Oversigt Enkeltområde Areal
01.01.E02
1,9 ha
Områder til erhvervsformål med (lokalplan 44)
restrummelighed 01.01.E04
(lokalplan 13)
3,9 ha
Restrummelighed 2009 5,8 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0 ha
Forventet restrummelighed + 5,8 ha
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Agerbæk.
+ 5,8 ha
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til detailhandel
I Agerbæk er der flere butikker og andre serviceerhverv. For fortsat at sikre kundeorienterede
funktioner og dermed liv i bymidten afgrænses bymidten, og fremtidige butikker skal placeres
inden for denne afgrænsning. Der gives derudover fortsat mulighed for butikker, der alene
forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus,
sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i et afgrænset erhvervsområde mod nord.
Ovenstående kort viser bymidteafgrænsningen med rødt og område til butikker med særligt pladskrævende varer
med blåt..
Arealudlæg til offentlige formål
I Agerbæk er der to mindre børnehaver. Med henblik på at give mulighed for at de kommunale
børnetilbud kan samles nær skolen, udvides enkeltområdet 01.01.O01 til at omfatte et areal på ca.
3 ha af matr. 8a Agerbæk by, Fåborg. Med udvidelsen sikres flere mulige vejadgange til de
bagvedliggende arealer reserveret til offentligt formål, og der sikres en klar grænse til det åbne
land mod nordøst.
Det langsigtede perspektiv
På langt sigt vurderes det, at boligudbygningen i Agerbæk bør ske ved udfyldning af arealerne
mellem det nye udlagte areal til offentligt formål og det beskyttede vandløb syd og øst herfor.
Herudover vurderes det, at der på sigt bør udarbejdes en langsigtet udviklingsplan for Agerbæk, og
at der som led i dette arbejde bør ske en afklaring af de fremtidige planer for jernbaneforbindelsen
mellem Grindsted-Bramming. Derudover bør den fremtidige anvendelse af erhvervsområder
01.01.E05 og 01.01.E06 overvejes nøjere.
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 01. Agerbæk
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.B01 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.B02 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.B03 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.B04 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.B05 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.B06 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.B07 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Tæt lav
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.B08 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Mindst 10% af arealet indrettes til fælles
friareal for området
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for bebyggelsen som helhed.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Mindst 10% af arealet indrettes til fælles
friareal for området
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.B09 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
7 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
7 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Området skal udformes under hensynstagen til landskabet langs åen, samt
samspillet med kirken.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.B10 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Tæt lav
Tæt lav bolig
35 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.BL01 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
overvejende sluttet facadebebyggelse
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.BL02 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
overvejende sluttet facadebebyggelse
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.BL03 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Fritliggende bebyggelse
Blandet boligområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.BL04 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Overvejende sluttet facadebebyggelse
Blandet byområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.C01 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Ny bebyggelse skal i udformning, omfang og materialevalg skal harmonere med det
eksisterende stationsbymiljø. Sluttet facadebebyggelse.
Ny bebyggelse skal placeres i facadelinjen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det i enkeltområde 01.01.C01 samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke
overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.E01 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.E02 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.E03 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) i enkeltområderne 01.01.E03 må ikke overstige 15.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit med varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.E04 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.E05 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.E06 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.O01 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
50 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Sociale institutioner
Daginstitution
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 6000 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 4.000 m2
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelse i området
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.O02 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Karakter af den nuværende bebyggelse fastholdes. Ny bebyggelse skal tilpasses den
eksisterende bebyggelse i området.
Kirken
Kirke og kirkegård
Kirke og kirkegård
40 % for området under ét.
12 meter
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Kirke og kirkegård
Præstegård
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.O03 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Ældrecenter
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.O04 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Daginstitution
40 % for området under ét.
6 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.R01 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Bebyggelse til idrætsbrug
Skoven
Område til off. formål
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Område til off. formål
Grønt område
Friholdes for bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.R02 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Bypark
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Lokalplan nr. 16, der udlægger en del af området til boligformål, skal afløses af en
ny lokalplan i overensstemmelse med kommuneplanen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 01.01.T01 - AGERBÆK, AGERBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Rensningsanlæg
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
2.K.1 01.01.E03 Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
2.B.9
Nyt
område
Område
udgår
01.01.B09
Oversigt over ændringer
01.01 Agerbæk
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Område til boligformål udgår. Området er vist med krydsskravering
på figuren til højre
Der udlægges et nyt område til boligformål, se det orange område
med sort skråskravering på figuren til højre

2.D.1 01.01.O01
Området til offentligt formål udvides med areal mod øst, se det gule
område med sort skråskravering på figuren til højre
2.C.1 01.01.C01 Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
Nyt
område
8.L.1 og
8.L.5
01.01.T01
Udgår
Eksisterende areal til renseanlæg, udlægges som selvstændigt
enkeltområde til tekniske anlæg.
01.10 Åbent land - Agerbæk
Natur- og landbrugsinteresser varetages gennem hovedstrukturens
retningslinier.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Alslev
02. ALSLEV
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

02. Alslev
02.01 Alslev by
02.10 Åbent land - Alslev
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 02. ALSLEV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 02. ALSLEV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

02.01 Alslev
Status
Alslev er en landsby med særligt udviklingspotentiale inden for bosætning.
Alslev ligger ca. 6 km sydvest for Varde og er en af de få gamle landsbyer i området, der ikke senere
er blevet udviklet som stationsby. Byen har haft en kraftig tilvækst af parcelhuse fra begyndelsen
af 1970´erne.
Byen gennemskæres af en nord/sydgående hovedgade (den gamle Hjertingvej Landevej, i dag kaldet
Bredgade). Hjerting Landevej er i dag forlagt øst om byen. Der er busforbindelse til Varde og Esbjerg.
Bebyggelsen består primært af parcelhusbebyggelse øst for hovedgaden. Byens store erhvervsområde
ligger sydøst for byen ved den sydlige indfaldsvej. Mod nord findes et mindre erhvervsareal.
Erhvervsområderne er udlagt til håndværksprægede virksomheder.
I Alslev findes dagligvareforretning, forsamlingshus, SFO, børnehave, ældrecenter, enkelte håndværksprægede
virksomheder og en kommunal folkeskole uden overbygning.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Alslev by og sogn. Af tabellen fremgår
det, at antallet af indbyggere i Alslev by er steget siden år 2002, mens antallet af indbyggere i Alslev
Sogn som helhed er faldet.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Alslev by 1092 1131 +39
Alslev Sogn 1526 1470 - 56
Befolkningsudviklingen i Alslev
Bykvaliteter:
Alslev opstod omkring år 1312. Byen ligger i et fladt terræn på sydsiden af Varde Ådal. Den oprindelige
landsbybebyggelse ligger langs Kirkebyvej (vest for Alslev kirke) og langs Bredgade. Kirken
er bygningshistorisk interessant, idet den viser det kronologiske forhold mellem granitkvaderarkitekturen
og tufstensbyggeriet. Kirken består af romansk kor, senromansk skib og sengotisk tårn.
Byvæksten er primært sket efter 1960´erne, og byen er præget af parcelhusbebyggelse fra denne
periode. Det oprindelige landsbymiljø kan aflæses i området omkring kirken. Umiddelbart nordvest
for byen langs Kirkebyvej ligger et udbygget område med jordbrugsparceller.
Med henblik på at skabe mulighed for et mere varieret boligudbud i Alslev, blev der udarbejdet revideret
bebyggelsesplan og ny lokalplan for et større område til boligformål i Alslev Nord. Området
blev opdelt i mindre delområder med forskellig karakter i forhold til bygninger og beplantning
mv.
Bredgade, der er byens hovedgade, vurderes ikke at være så trafikalt belastet, så det medfører væsentlige
gener for byens borgere, da vejen primært fungerer som fordelingsvej internt i byen.
RAMMEDEL – 02. ALSLEV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Begrebet bevaringsværdige sammenhænge omfatter
en vurdering af det samlede bymiljø eller forhold i en
bebyggelse.
Principper for planlægningen
Alslev skal fastholdes som bosætningsby.
Miljøet omkring kirken skal søges bevaret. De i ”Kommuneatlas Varde” udpegede bevaringsværdige
sammenhænge skal indgå i den videre planlægning og administration.
Byudviklingen skal ske ved udbygning af de eksisterende udlagte områder til byformål. Der må ikke
udlægges areal til byggeri, anlæg m.v., der væsentligt forringer oplevelsen af kirken i samspil med
det omgivende landskab.
Såfremt det bliver aktuelt at inddrage yderligere areal til byformål skal der endvidere tages særligt
hensyn til de store landskabelige værdier langs Alslev Ådal.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske samtidig udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
I Alslev er der pt. to områder til boligformål med restrummelighed, som er lokalplanlagt (enkeltområde
02.01.B06 og 02.01.B07). Der kan derfor ikke lokalplanlægges for flere områder pt.
Når 2/3 af de udstykkede grunde er bebygget i et af de lokalplanlagte enkeltområder til boligformål,
kan der lokalplanlægges for enkeltområde 02.01.B08.
RAMMEDEL – 02. ALSLEV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Alslevs placering mellem Varde og Esbjerg betyder, at der kan tilbydes boliger med god tilgængelighed
til de store koncentrationer af arbejdspladser. Alslev er derfor udpeget som landsby med
bosætningspotentiale.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Alslev et boligbehov på ca. 8 boliger
om året, eller 96 boliger i perioden år 2010-2022. Inden for områderne omfattet af lokalplan nr.
101 og 1, enkeltområde 01.02.B06 og 01.02.B07 i kommuneplanen er der i alt en restrummelighed
svarende til ca. 82 boliger. Dette giver et underskud i restrummelighed set i forhold til arealbehovet
til boligformål på ca. 1,4 ha.
Udviklingen i Alslev har siden 1980´erne været koncentreret i det nordlige Alslev, dog er der opført
en mindre række jordbrugsparceller vest for kirken. Udviklingsmulighederne for Alslev er bundet
af forskellige strukturer. Mod nordvest af kystnærhedszonen, mod nord af natura 2000området
langs med Alslev Å og mod øst/sydøst af Hjerting Landevej. For at tilbyde et varieret boligudbud
både i forhold til boligtype men også i forhold til geografi og for at tilbyde naturskønne
boliger bør udviklingen af Alslev ske mod syd/sydvest. På denne måde sikres også en sammenbinding
af erhvervsområdet syd for byen og den resterende by.
For at imødekomme boligbehovet udlægges derfor et nyt areal til boligformål (01.02.B08) mellem
Torrupvej og Visselbjergvej i det sydvestlige Alslev på ca. 4,4 ha svarende til 15 boliger, idet området
udlægges til grunde på op til 3000 m 2 .
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
02.01.B06
(lokalplan 101)
0,2 ha 2
med restrummelighed 02.01.B07
(lokalplan 1)
8 ha 80
Restrummelighed 2009 8,2 ha 82
Forventet boligbehov i perioden
2010-2022
9,6 ha 96
Forventet restrummelighed
- 1,4 ha - 14
Behov for nye arealudlæg - 14
Forslag til nye arealudlæg
Nyt enkeltområde
02.01.B08
4,4 ha 15
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+ 1
RAMMEDEL – 02. ALSLEV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der solgt 0,8 ha til erhvervsbyggeri i Alslev. Restrummeligheden inden
for de eksisterende erhvervsområder er ca. 6,6 ha. Der vurderes derfor ikke at være behov for
yderligere arealer til erhvervsformål i Alslev
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
02.01.E02
6,6 ha
med restrummelighed
(lokalplan 01.E2.01)
Restrummelighed 2009 6,6 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0,8 ha
Forventet arealbehov i perioden
2010-2022 til erhverv
1,6 ha
Forventet restrummelighed + 5 ha
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål
+ 5 ha
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
Alslev er udpeget som en landsby med bosætningspotentiale. For at sikre mulighed for kundeorienterede
funktioner og dermed liv i byen, samt mulighed for daglig forsyning af landsbyens beboere,
udpeges i byen et område til butiksformål (et lokalcenter). Fremtidige butikker skal placeres inden
for lokalcentret afgrænsning.
Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen med grøn.
RAMMEDEL – 02. ALSLEV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til rekreative formål
Et skovområde mellem Alslev og det nye boligområde foreslås udlagt som rekreativt område, da
området benyttes som bynær skov.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Alslev, skal der udarbejdes en langsigtet plan for
byens udvikling. Det kan i den forbindelse vurderes, om et område nordvest for Bredgade op mod
Alslev Kirke kan inddrages under forudsætning af, at der tages særligt hensyn til kirken og det omliggende
miljø samt Alslev Ådal.
RAMMEDEL – 02. ALSLEV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

02.10 Åbent land - Alslev
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Alslev Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 02. ALSLEV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 02. Alslev
RAMMEDEL – 02. ALSLEV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Alslev
ALSLEV
vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi
Alslev Kirkevej 20 1 1
Alslev Møllevej 12 1 3
Alslev Møllevej 66 1 4
Bredgade 4 1 4
Bredgade 18 1 4
Bredgade 21B 1 4
Bredgade 23 1 4
Bredgade 26 1 3
Bredgade 28 1 4
Bredgade 38 1 3
Bredgade 40 1 4
Bredgade 53 1 2
Damsmarkvej 17 1 2
Forumvej 50 1 4
Forumvej 58 2 4
Hindbærvej 2 1 3
Hjerting Landevej 137 1 4
Kirkegade 21 1 4
Kirkegade 27 1 4
Næsgårdvej 7 1 3
Sømosevej 30 1 4
Toftnæsvej 22 2 3
Toftnæsvej 23 1 4
Toftnæsvej 25 1 4
Toftnæsvej 43 2 4
Torrupvej 48 1 4
Torrupvej 49 1 4
Torrupvej 62 1 4
Torrupvej 70 1 4
Torrupvej 74 5 4
Torrupvej 78 4 4
Torrupvej 82 3 4
Tulsmarkvej 10 1 4
Tulsmarkvej 29 2 4
Vibækvej 7 1 4
Vibækvej 24 1 3
Vibækvej 28 1 3
Vibækvej 30 3 3
Vibækvej 36 1 3
Visselbjergvej 25 1 4
RAMMEDEL - 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.B01 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.B02 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.B03 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.B04 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.B05 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.B06 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.B07 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
22 % for området under ét.
7,5 meter målt fra niveauplan.
Max. 2½ etage
Min. 20 % af området anvendes til større
sammenhængende opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Blandet boligområde
Åben lav bolig
22 % for området under ét.
7,5 meter målt fra niveauplan.
Max. 2 etager
Min. 20 % af området anvendes til større
sammenhængende opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. åben-lav bolig
De eksisterende egetræer i den østlige del af det øst/vestgående læbælte i området
skal bevares.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.B08 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Der skal sikres en åben grøn bufferzone på min. 30 m til skovbrynet langs
fredskoven nord for området, så skovbrynet fortsat kan opleves som et markant
grønt landskabstræk
Området kan først lokalplanlægges, når 2/3 af de udstykkede grunde i
enkeltområde 02.01.B06 eller enkeltområde 02.01.B07 er bebygget.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.C01 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 02.01.C01 må ikke
overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.C02 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der må ikke etableres butikker
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.C03 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der må ikke etableres butikker
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.E01 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.E02 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % af den enkelte grund må bebygges.
Min. 2500 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Området skal ved beplantning og hegning gives et grønt præg
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.O01 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ny bebyggelse skal i sin helhed harmonere med den omkringliggende bebyggelse
Almindelige kirkefredningsbestemmelser
Området friholdes for anden bebyggelse end den til kirkens drift nødvendige.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.O02 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
45 % for den enkelte ejendom.
Max. 2 etager
Min. 50 % af områdets grundareal, med mindre andet er fastsat i lokalplan
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Skole og idrætsplads. Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende bebyggelse
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.O03 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Anden social inst.
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 50 % af områdets grundareal, med mindre andet er fastsat i lokalplan
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.O04 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Daginstitution
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 50 % af områdets grundareal, med mindre andet er fastsat i lokalplan
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Institutionsbebyggelsen placeres, så den så vidt muligt skærmer den eksisterende
bebyggelse mod vest og syd mod støj. Udearealerne udføres ligeledes, så de så vidt
muligt tager hensyn til støjpåvirkningen af naboerne.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.R01 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Spejderhytte
Rekreativt område
Skov
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Rekreativt område
Foreningsbebyggelse
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.R02 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Andre idrætsanlæg
10 % for området under ét.
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.01.T01 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Rensningsanlæg
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 02.10.B01 - ALSLEV, ALSLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
område
Nyt
område
Nyt
enkeltomr.
02.01.B08
02.01.R01
Oversigt over ændringer
02.01 Alslev
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Der udlægges et nyt område til boligformål, se det orange område
med sort skråskravering på figuren til højre
Der udlægges et nyt område til rekreative formål (grønt område),
se det grønne område med sort skråskravering på figuren til højre

Del af
01.D4
02.01.T01
Eksisterende areal til pumpestation, udlægges som selvstændigt
enkeltområde til tekniske anlæg.
01.C1 02.01.C01 Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
01.C2 og
01.C3
02.01.C02
og
02.01.C03
01.Å1 Udgår
Områderne bibeholdes til centerformål men uden mulighed for
butikker. Områderne er markeret med skråskravering.
02.10 Åbent land - Alslev
Natur- og landbrugsinteresser varetages gennem hovedstrukturens
retningslinier.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Ansager
Kvie Sø
03. ANSAGER
Kærbæk
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

03. Ansager
03.01 Ansager by
03.02 Kvie Sø
03.03 Kærbæk
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

03.01 Ansager By
Status
Ansagers er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning, detailhandel og turisme.
Ansager ligger i den nordøstlige del af Varde Kommune ca. 20 km nordøst for Varde, ca. 20 km
sydvest for Grindsted samt ca. 15 km sydøst for Ølgod.
Ansager er en mindre by, der opstod omkring år 1481 som en uregelmæssig vejforteby, dvs. som
en bebyggelse lokaliseret omkring en fælles plads (forten) ved forskellige vejes krydsning. Ansager
er placeret på en forhøjning i landskabet mellem to åer, hhv. Kærbæk mod nord og Ansager Å
mod syd samt umiddelbart øst for åernes sammenløb.
Byen indeholder et centerområde med en del butikker. Mod nordvest samt sydøst ligger der
erhvervsområder. Sydvest for byen ligger Ansager Plantage.
Ansagers bymidte indeholder enkelte butikker, bank, hotel samt et par andre spisesteder og andre
liberale erhverv. Byen er karakteriseret ved et centerområdet ved det centrale torv. Rundt om
torvet findes områder til blandet bolig- og erhvervsformål samt områder til offentlige formål. Ellers
indeholder det centrale Ansager boligområder samt et enkelt erhvervsområde med et
svineslagteri. Den øvrige erhvervsbebyggelse er placeret hhv. nord og syd for større boligområder.
Langs de to vandløb er der udlagt rekreative områder.
Af offentlige servicetilbud findes i byen lægehus, dagplejeordning, en børnehave, ældrecenter, kirke
og en kommunal folkeskole med overbygning. Spredt rundt i byen findes en boldbane, stadion,
spejderhytte, idrætshal og andre områder til rekreative formål.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Ansager. Af tabellen fremgår det, at
antallet af indbyggere i Ansager by samt sogn er faldet siden år 2002.
By 2002 2008 Udvikling
Ansager by 1442 1381 -61
Ansager Sogn 2033 1929 -104
Befolkningsudviklingen i Ansager
Bykvaliteter:
Tidligere gik jernbanen mellem Varde og Grindsted gennem Ansager, men modsat andre byer blev
stationen i Ansager placeret nær det eksisterende centrum ved kirken. Bystrukturen i Ansager
ligner derfor ikke typiske stationsbyer, men har derimod bevaret den gamle landsbystruktur med
en pladsdannelse centralt i byen. Senere er byen blevet udbygget langs med de centrale indfaldsveje
og vandløbene, i en struktur der i høj grad har underbygget landsbystrukturen.
RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen
Ansager skal udvikles som bosætnings- og turistby med tilhørende servicefunktioner, butikker og
lettere erhverv.
Bebyggelsen i centerområdet skal fortættes ud mod Torvet, Søndergade og Vestergade, og ny
bebyggelse skal opføres som facadebebyggelse, der i højde, taghældning samt materialevalg
harmonerer med den eksisterende bebyggelse.
Byens karakteristiske landsbystruktur skal fastholdes og bevares ved udbygning af byen. Byen skal
ikke udvikles yderligere nord for Kroagervej/Mølbyvej.
De grønne strukturer omkring vandløbende Ansager Å og Kærbæk, samt skovarealerne mod
sydvest (Ansager Plantage) og sydøst skal bevares ved udbygning af byen, og offentlighedens adgang
til oplevelsen af disse grønne strukturer skal sikres.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske samtidig udbygning i to områder til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
I Ansager er der pt. tre område til boligformål med restrummelighed, som er lokalplanlagt
(enkeltområde 03.01.B10, 03.01.B12 og 03.01.B13). Der kan derfor ikke lokalplanlægges for flere
områder pt.
Når 2/3 af de udstykkede grunde er bebygget i to af de lokalplanlagte enkeltområder til
boligformål, kan der lokalplanlægges for ét nyt enkeltområde i følgende rækkefølge: Enkeltområde
03.01.B11 og enkeltområde 03.01.B05.
Forslag til arealudlæg – kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Ansagers placering ved Kærbæk og Ansager Å samt tæt ved Kvie Sø betyder, at der i Ansager kan
tilbydes boliger i naturskønne områder og med god tilgængelighed til Grindsted og Varde. Ansager
er udpeget som områdeby, og det er Byrådets mål, at der i områdebyer skal være udlagt og
lokalplanlagt forskellige områder til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Ansager et boligbehov på ca. 20
boliger i perioden år 2010-2022. Inden for lokalplan 3.12, enkeltområde 03.01.B10. 03.01.B12 og
03.01.B13 er der i alt en restrummelighed på ca. 21 boliger. Dertil kommer en restrummelighed
inden for enkeltområde 03.01.B11 og 03.01.B05 svarende til hhv. 28 og 47 boliger. I alt er der
derfor en restrummelighed i Ansager på 96 boliger. De lokalplanlagte enkeltområder 03.01.B10,
03.01.B12 og 03.01.B13 svarer omtrent til boligbehovet i planperioden.
RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
03.01.B13
(lokalplan 3.12)
03.01.B10
(lokalplan 3.12)
03.01.B12
(lokalplan 3.12)
1,6 ha 7
1,2 ha 8
1,4 ha 6
03.01.B11 2,8 ha 28
03.01.B05
4,8 ha 47
Restrummelighed 2009 11,8 ha 96
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
2 ha 20
Forventet
restrummelighed
+ 7,6* ha +76
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed +7,6 ha +76
Arealer til boligformål eksisterende og fremtidig. *Da de 4,2 ha i enkeltområde 03.01.B10, 03.01.B12 og
03.01.B13 er lokalplanlagt til 21 boliger, bliver den forventede restrummelighed 2,2 ha mindre, end det ellers kunne
forventes.
Som det fremgår af ovenstående tabel, er der udlagt tilstrækkelige arealer til boligformål i forhold
til det behov, der på baggrund af befolkningsprognosen, kan forventes inden for planperioden
2010-2022.
Der overføres en enkelt bebygget boligejendom til enkeltområde 03.01.BL07, da ejendommen
ellers ville skulle udgøre et selvstændigt enkeltområde.
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri i Ansager.
Restrummeligheden inden for de eksisterende erhvervsområder, enkeltområde 03.01.E03,
03.01.E05 og 03.01.E06 er ca. 14,7 ha. Der vurderes derfor ikke at være behov for yderligere
arealer til erhvervsformål i Ansager.
For at sikre de naturmæssige interesser langs Kærbæk udtages den del af enkeltområde 03.01.E03,
der ligger inden for åbyggelinien samt i øvrigt følger den naturlige afgrænsning langs en
eksisterende vej til et grønt område (enkeltområde 03.01.R02). Arealet, der udtages, udgør ca. 0,5
ha.
Endvidere udtages et areal på ca. 6,3 ha af enkeltområde 03.01.E05, da området er placeret
uhensigtsmæssigt i forhold til den overordnede infrastruktur, specielt da der ikke længere
planlægges en forbindelse fra Kroagervej og syd om Ansager til Sønderbro.
Samlet udtages ca. 6,8 ha erhvervsareal, mens den planlagte restrummelighed vurderes at være
+ 4,1 ha.
RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål med
restrummelighed
03.01.E03
03.01.E05
03.01.E06
1,4 ha
7,9 ha
5,4 ha
Restrummelighed 2009 13,7 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0 ha
Forventet restrummelighed +13,7 ha
Behov for nye arealudlæg -
Arealer der udgår
Del af 03.01.E05
Del af 03.01.E03
6,3 ha
0,5 ha
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Ansager.
+ 7,1 ha
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
I Ansager er der flere butikker og andre serviceerhverv. For fortsat at sikre kundeorienterede
funktioner og dermed liv i bymidten afgrænses bymidten, og fremtidige butikker skal placeres
inden for denne afgrænsning. Der gives derudover mulighed for butikker, der alene forhandler
biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og
betonvarer (særligt pladskrævende varer) i et afgrænset erhvervsområde mod nord.
Ovenstående kort viser med rød bymidten og med blå et område til butikker med særligt pladskrævende varer.
RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rekreative formål
Boldbanen øst for skolen har en større udstrækning mod syd end det hidtidige afgrænsede areal i
kommuneplanrammen, enkeltområde 03.01.R11. Dvs. en del af boldbanen ligger på et areal, der
ikke er kommuneplanlagt. På baggrund af ovenstående ændres udstrækningen af enkeltområde
03.01.R11 til at omfatte hele boldbanen samt beplantningsbæltet mod syd.
Derudover udskilles et område (enkeltområde 03.01.R13) til rekreative formål, kroketbane mod
sydvest. Området var tidligere indeholdt i samme enkeltområde som børnehaven, se nedenfor.
Begge ovenstående ændringer foreslås for at sikre, at der fremadrettet fortsat er mulighed for
kroket og boldspil på de pågældende arealer.
Offentlige formål
Ansager Børnehave ligger i dag i enkeltområde 03.01.O03. Området udvides med ca. 1,5 ha mod
vest, så området omfatter et anlæg til legeplads i landszone mod vest.
Der udskilles et område (enkeltområde 03.01.O04) til offentlige formål, plejecenter fra
enkeltområde 03.01.B08.
Begge ovenstående ændringer foreslås for at sikre, at der fremadrettet også kan planlægges for
disse funktioner på de pågældende arealer.
Tekniske anlæg
Der udskilles flere områder til tekniske anlæg. Det drejer sig om enkeltområde 03.01.T01,
03.01.T02 samt 03.10.T01. Alle tre områder ændres til en anvendelse til tekniske anlæg, da
områderne allerede benyttes hertil eller er lokalplanlagt benyttet hertil. I enkeltområde 03.01.T02
er der ikke længere mulighed for liberale erhverv uden forbindelse med det tekniske anlæg.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Ansager skal der udarbejdes en langsigtet plan
for byens udvikling.
Mht. erhverv vurderes restrummeligheden at være tilstrækkelig. På sigt kan der evt. ske en
omdannelse af erhvervsarealet ved slagteriet, da dette er attraktive arealer centralt placeret med
stor nærhed til Ansager Å og Ansager Plantage.
RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

03.02 Kvie Sø
Nedenfor ses rammekort over Kvie Sø.
Sommerhusområde
Der udtages et areal på 2,6 ha af enkeltområde 03.02.S04, da dette areal ikke er indeholdt i den
nyligt vedtagne lokalplan 15 for den resterende del af enkeltområdet. Området udtages, da der pt.
ikke vurderes behov for yderligere arealer til sommerhusformål ved Kvie Sø, og da arealet har en
form, som ved udbygning kan gøre det sværere at planlægge et sammenhængende område mellem
det eksisterende 03.02.S04 og Kvievej.
Området mellem enkeltområde 03.02.S04 og Kvievej kan på sigt overvejes udlagt til
sommerhusområde, hvis der skulle blive behov herfor, og det kan dokumenteres, at det er
miljømæssigt forsvarligt i forhold til Kvie Søs flora og fauna.
RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

03.03 Kærbæk
Nedenfor ses rammekort over det mindre bysamfund Kærbæk, der ligger i landzone.
Det mindre bysamfund afgrænses som et selvstændigt enkeltområde i rammerne og reserveres til
blandet bolig- og erhvervsformål.
RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 03. Ansager
RAMMEDEL – 03. ANSAGER FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B01 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området ad eksisterende
veje og stier
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B02 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området ad eksisterende
veje og stier
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B03 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B04 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B05 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
7,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
7,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Området skal udformes under hensyntagen til landskabet langs Ansager Å
Området kan først lokalplanlægges, når 2/3 af de udstykkede grunde i tre af
følgende enkeltområder 03.01.B10, 03.01.B11, 03.01.B12 eller 03.01.B13 er
bebygget.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B06 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området ad eksisterende
veje og stier
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B07 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området ad eksisterende
veje og stier
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B08 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området ad eksisterende
veje og stier.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B09 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B10 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 900 m²
7 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 900 m²
7 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B11 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
7,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
7,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Området skal udformes under hensyntagen til landskabet langs Ansager Å
Området kan først lokalplanlægges, når 2/3 af de udstykkede grunde i to af
følgende enkeltområder 03.01.B10, 03.01.B12 eller 03.01.B13 er bebygget.
Der skal sikres mulighed for at etablere stiforbindelser til åen og naboområder.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B12 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 1200 m² Etagearealet på den enkelte grund må ikke overstige 450 m2.
7,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Området skal udformes under hensyntagen til landskabet langs Ansager Å
Der skal sikres mulighed for stiforbindelser til åen og naboområder.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.B13 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
7,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Områdets skal udformes under hensynstagen til landskabet langs Ansager Å.
Der skal sikres mulighed for stiforbindelse til åen og naboområder.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.BL01 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der skal sikres hovedsti gennem området ad eksisterende vej
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.BL02 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.BL03 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
25 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der må ikke foretages yderligere udstykninger, og der må kun indrettes en bolig på
hver ejendom
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.BL04 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.BL05 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
35 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Teater "Møllen", boliger og håndværksindustri
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.BL06 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området ad eksisterende
vej.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.BL07 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Mulighed for atelier, galleri, café, koncerter og lignende kulturelle
publikumsfunktioner. Det skal sikres, at aktiviteterne kan ske uden væsentlig
genevirkning i forhold til omgivelserne
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.BL08 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Blandet bolig og erhverv
Butikker bl. med boliger
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområderne 03.01.C01, 03.01.C02,
03.01.C03 og 03.01.BL08 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte
butik må ikke oversitge 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.C01 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
80 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
80 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Langs Torvet, Søndergade og Vestergade skal ny bebyggese harmonere med
eksisterende bebyggelse m.h.t. omfang, taghældning, materialevalg, farver m.v.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområderne 03.01.C01, 03.01.C02,
03.01.C03 og 03.01.BL08 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte
butik må ikke oversitge 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker. Der skal sikres hovedsti gennem området ad eksisterende vej.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.C02 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
80 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
80 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Mod Torvet skal ny bebyggelse harmonere med eksisterende bebyggelse m.h.t.
omfang, taghældning, materialevalg, farver m.v.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområderne 03.01.C01, 03.01.C02,
03.01.C03 og 03.01.BL08 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte
butik må ikke oversitge 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.C03 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
80 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
80 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Mod Torvet skal ny bebyggelse harmonere med eksisterende bebyggelse m.h.t.
omfang, taghældning, materialevalg, farver m.v.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområderne 03.01.C01, 03.01.C02,
03.01.C03 og 03.01.BL08 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte
butik må ikke oversitge 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.E01 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
40 % for området under ét.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.E02 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter,
havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i
enkeltområde 03.01.E02 og 03.01.E06 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den
enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit af varer, der ikke er
særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke
overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.E03 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
50 % af grundarealet må bebygges.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Slagteri.
Der skal sikres hovedsti gennem området ad eksisterende vej.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.E04 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området ad eksisterende
vej
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.E05 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.E06 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter,
havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i
enkeltområde 03.01.E02 og 03.01.E06 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den
enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit af varer, der ikke er
særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke
overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.O01 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke og kirkegård
50 % for området under ét.
Max. 1½ etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Kirke og kirkegård samt præstebolig.
Der skal sikres hovedsti gennem området ad eksisterende vej
Kirke og kirkegård
Præstegård
50 % for området under ét.
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.O02 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
50 % for området under ét.
10 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.O03 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Daginstitution
25 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.O04 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Plejehjem, lægehus
Sociale institutioner
Ældrecenter
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Sundhedsinstitutioner
Lægehus
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R01 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Skov
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Ansager Plantage
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R02 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Engareal
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Offentligt tilgængeligt grønt område. Der er hovedsti gennem området ad
eksisterende sti og der skal sikres mulighed for at etablere ny hovedsti gennem
området
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R03 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Engareal
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Grønt område og engarealer. Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti
gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R04 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Bypark
Friholdes for bebyggelse.
Parkeringsplads og parkanlæg.
Der er hovedsti gennem området ad eksisterende sti og der skal sikres mulighed
for at etablere ny hovedsti gennem området
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R05 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Engareal
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Hovedsti gennem området ad eksisterende sti og der skal sikres mulighed for at
etablere hovedsti over Ansager Å
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R06 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Engareal
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R07 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Engareal
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R08 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Engareal
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R09 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Feriehusbebyggelse
20 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Ydervægge skal primært være af træ. Udvendige bygningssider samt tagdækning skal
fremstå i dæmpede farver, der tilpasses naturen i området
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R10 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Idrætsanlæg
Andre idrætsanlæg
10 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Fritidsformål som spejderhus og idrætsanlæg med dertil hørende boldbaner,
bebyggelser og anlæg. Ansager Stadion.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R11 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Idrætsanlæg
Andre idrætsanlæg
Området skal friholdes for bebyggelse. Byrådet kan dog give tilladelse til opførelse af
en bygning på max.10 m2.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Boldbane og p-plads.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R12 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Idrætsanlæg
Andre idrætsanlæg
40 % for området under ét.
11 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Idrætshal
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.R13 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Kroketbane.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.T01 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Containerplads
5 meter
Max. 1 etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.01.T02 - ANSAGER, ANSAGER
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Varmeværk
50 % for området under ét.
12 meter. Dog kan dele af bebyggelsen opføres med en bygningshøjde indtil 16
meter, og der kan opsættes skorstene med højde på 35 meter.
Max. 2 etager
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.02.R01 - ANSAGER, KVIE SØ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Servicefaciliteter til turister og besøgende
10 % for området under ét.
4,5 meter
Max. 1 etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Pavillon og restaurant
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.02.S01 - ANSAGER, KVIE SØ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
5 meter
Max. 1 etage
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaratrion:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort, rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.02.S02 - ANSAGER, KVIE SØ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Bebyggelsen skal udformes under hensyntagen til områdets landskabelige og
naturmæssige værdier
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaratrion:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort, rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.02.S03 - ANSAGER, KVIE SØ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 850 m²
5 meter
Max. 1 etage
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaratrion:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort, rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.02.S04 - ANSAGER, KVIE SØ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 850 m²
5 meter
Max. 1 etage
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaratrion:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort, rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.03.BL01 - ANSAGER, KÆRBÆK
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Landsbyområde
Landsbybebyggelse
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.10.E01 - ANSAGER, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
25 % for området under ét.
16 meter. Enkelte bygningsdele såsom tårne og spir kan opføres højere end 16
meter.
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Udviklingscenter.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.10.R01 - ANSAGER, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Feriehusbebyggelse
10 % for området under ét.
4,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.10.R02 - ANSAGER, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Skydebane
Friholdes for bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 03.10.T01 - ANSAGER, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Rensningsanlæg
10 % for området under ét.
4,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
BL1 03.01.BL08
C1,
C2 og
C3
03.01.C01,
03.01.C02
og
03.01.C03
Oversigt over ændringer
03.01 Ansager
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Opdeles i to område, da den sydligste del indgår i
bymidteafgrænsningen. Den sydligste del kaldes 03.01.BL08 og
der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
E2 03.01.E02 Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.

E3 03.01.E03
E5 03.01.E05
E7
03.01.T01 og
03.01.E06
En del, se det skråskraveret areal på figuren til højre overføres til
enkeltområde 03.01.R02, der er udlagt til rekreativt område.
Det meste af enkeltområdet udgår, se areal med krydsskravering
på figuren til højre.
Eksisterende areal til genbrugsplads udlægges som selvstændigt
enkeltområde til tekniske anlæg.
Der tilføjes ramme til butiksformål til enkeltområde 03.01.E06.

E8 03.01.T02
Del af B1 03.01.BL7
A3 03.01.R11
Anvendelsen præciseres til alene tekniske anlæg, jf. eksisterende
anvendelse
Området udvides med en enkelt ejendom mod øst, vist med
skråskravering på figuren til højre.
Området udvides med areal mod syd, vist med skråskravering på
figuren til højre.

A7 03.01.O03
Del af B8 03.01.O04
Området udvides med et areal mod vest, vist med skråskravering
på figuren til højre.
Eksisterende areal til plejecenter o.l., se det skråskraveret område
på figuren til højre, udlægges som selvstændigt enkeltområde til
offentligt formål.
F7 03.02.S04 Ændres så afgrænsningen svarer til Lokalplan 15.
03.02 Kvie Sø
03.10 Åbent land
J1 03.10.E01 Ændres så afgrænsningen svarer til lokalplanafgrænsningen.
Å1 Udgår
Natur- og landbrugsinteresser varetages gennem hovedstrukturens
retningslinier.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

04. BILLUM
Billum
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

04. Billum
04.01 Billum by
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 04. BILLUM FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 04. BILLUM FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

04.01 Billum by
Status
Billum er en landsby med udviklingspotentiale inden for bosætning og turisme.
Billum ligger ca. 10 km vest for Varde og ca. 15 km nord for Esbjerg og består af en stationsby og
en kirkeby adskilt af Tarphagevej.
Byen gennemskæres af en øst/vestgående landevej (Vesterhavsvej) og af jernbanen fra Varde til
Nørre Nebel. Der er gode kollektive trafikforbindelser med bus og tog til Varde og Esbjerg. Bebyggelsen
består primært af parcelhusbebyggelse nord og syd for landevejen. Centerområdet ligger
langs landevejen og ved Tarphagevej. Byens erhvervsområde ligger i den vestlige del af byen ud til
Tarphagevej og i den nordøstlige del af byen. Erhvervsområderne er udlagt til håndværksprægede
virksomheder.
I Billum findes blandt andet dagligvareforretning, kro, andelskasse og forsamlingshus. Af offentlige
servicefunktioner er der SFO, børnehave, idrætshal, stadion og kommunal folkeskole uden overbygning.
De kommunale servicefunktioner er alle placeret i kirkebyen.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Billum by og sogn. Af tabellen fremgår
det, at antallet af indbyggere i Billum by samt sogn som helhed er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Billum by 434 503 +69
Billum Sogn 781 865 +84
Befolkningsudviklingen i Billum
Bykvaliteter
Billum og Billum Kirkeby ligger i den sydvestlige del af Varde Kommune, placeret i et fladt terræn
på nordsiden af Varde Ådal. Den oprindelige landsby, Billum Kirkeby, ligger klart adskilt fra Billum
by. Kirken, opført i tufsten med senromansk apsis, kor og skib, ligger frit i landskabet og fremtræder
derfor som et dominerende og vigtigt kulturhistorisk element. Der er i dag uhindret udsigt til
kirken fra Vesterhavsvej og fra dele af Tarphagevej.
Den historiske vejstruktur kan stadig aflæses. Billum har haft karakter af en vejklyngeby, hvor gårde
og huse ligger langs Kirkebyvej og Billumgårdevej. Udbygningen af byen er primært sket langs den
nævnte vejstruktur og nord for den gennemgående landevej. I kirkebyen er der ikke sket en egentlig
byudvikling bortset fra planlægning af et område syd for forsamlingshuset til jordbrugsparceller i
slutningen af 1990´erne. Området er i dag udbygget.
RAMMEDEL – 04. BILLUM FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

To vigtige lokaliseringsfaktorer for det oprindelige Billum (Billum Kirkeby) har dels været de gode
græsningsmuligheder ved Varde Å dels mulighed for sejlads i ældre tid. Etablering af jernbanen
Varde - Nørre Nebel i år 1903 har bestemt placering af stationsbyen Billum. Stationsbyen Billum
har udviklet sig nord og syd for den øst/vestgående landevej og syd for jernbanen. Bebyggelsen består
primært af parcelhuse opført efter år 1960. Langs Kirkebyvej ligger en del karakteristiske ”stationsbyshuse”.
Begrebet bevaringsværdige sammenhænge
omfatter en vurdering af det
samlede bymiljø eller forhold i en bebyggelse.
Principper for planlægningen
Billum skal fastholdes som en bosætningsby, hvor der kan udvikles tilbud til turister og andre besøgende.
Ny udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Der skal i planlægningen tages hensyn til natur- og landskabsværdierne.
Hensynet gælder særligt for arealer inden for kystnærhedszonen samt området vest og nord for
Billum Kirke, der skal friholdes for ny bebyggelse.
RAMMEDEL – 04. BILLUM FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske samtidig udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
I Billum er der pt. to områder til boligformål med restrummelighed, som er lokalplanlagt (enkeltområde
04.01.B01 og 04.01.B02), dog er 2/3 af de udstykkede grunde i disse enkeltområder allerede
bebygget. Der kan derfor lokalplanlægges for enkeltområde 04.01.B04.
Når 2/3 af de udstykkede grunde er bebygget i enkeltområde 04.01.B04, kan der lokalplanlægges
for enkeltområde 04.01.B06.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
I Billum kan der tilbydes attraktive boliger med adgang til et bredt udbud af offentlige servicetilbud
samt gode trafikale forbindelser til større omkringliggende byer som Esbjerg og Varde. Billum er
udpeget som landsby med potentiale inden for bosætning og turisme.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Billum et boligbehov på ca. 4 boliger
om året, eller 48 boliger i perioden år 2010-2022. Inden for områderne omfattet af lokalplan nr.
L201 og L202, enkeltområde 04.01.B01 og 04.01.B02 i kommuneplanen er der i alt en restrummelighed
svarende til ca. 10 boliger. Dette et underskud i restrummelighed set i forhold til arealbehovet
til boligformål på ca. – 3,8 ha.
For at sikre nærhed til skole, idrætshal mv. bør boligudbygningen af Billum koncentreres syd for
Vesterhavsvej i tilknytning til den eksisterende by.
For at imødegå det fremtidige boligbehov udlægges derfor et nyt areal til boligformål (enkeltområde
04.01.B06) mellem Kirkebyvej og Billumgårdevej syd for den eksisterende by på ca. 3,5 ha svarende
til 35 boliger. Derudover udvides enkeltområde 04.01.B04 mod nordøst (sydøst for den eksisterende
by) med ca. 1,1 ha svarende til 11 boliger. Den planlagte restrummelighed bliver derved
ca. 0,8 ha.
De to områder, der reserveres til boligformål, er valgt, da de ligger syd for Vesterhavsvej og grænser
direkte op til eksisterende byzone. Derudover er områderne i landbrugsmæssig drift, og der er
ingen særlige naturinteresser knyttet til områderne. Det vestlige område ligger delvist inden for
kirkebyggelinien samt kirkeomgivelserne omkring Billum Kirke. Inden for kirkeomgivelser må der
kun udlægges areal til byggeri, anlæg mv., der ikke væsentligt forringer oplevelsen af kirken i samspil
med det omgivende landskab. Billum Kirke, der ligger sydvest for selve byen, markerer sig fra
mange områder, men det er som regel kun tårnet eller dets top, der er synlig. Kirken står mest
markant set fra syd og fra nordvest. Det er derfor især vigtigt, at området nord for kirken holdes
åbent. Begge områder ligger desuden inden for kystnærhedszonen. I et brev fra d. 28. september
2007 har Miljøcenter Odense accepteret, at områderne planlægges anvendt til boligformål.
RAMMEDEL – 04. BILLUM FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
04.01.B01
(lokalplan L 202)
0,6 ha 6
med restrummelighed 04.01.B02
(lokalplan L 201)
0,4 ha 4
Restrummelighed 2009 1 ha 10
Forventet boligbehov i perioden
2010-2022
4,8 ha 48
Forventet restrummelighed
- 3,8 ha - 38
Behov for nye arealudlæg 3,8 ha 38
04.01.B04 udvides 1,1 ha 11
Forslag til nye arealudlæg Nyt arealudlæg
04.01.B06
3,5 ha 35
Planlagt restrummelighed + 0,8 ha + 8
Arealer til boligformål Forventet og planlagt
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der solgt 0,3 ha til erhvervsbyggeri. Restrummeligheden inden for de
eksisterende erhvervsområder er ca. 3,8 ha. Der vurderes derfor ikke at være behov for yderligere
arealer til erhvervsformål i Billum.
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
04.01.E01 0,5 ha
med restrummelighed 04.01.E02 3,3 ha
Restrummelighed 2009 3,8 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0,3 ha
Forventet arealbehov i perioden
2010-2022 til erhverv
0,6 ha
Forventet restrummelighed + 3,2 ha
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed + 3,2 ha
Forventet og planlagte arealer til erhvervsformål i Billum
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
Billum er udpeget som en landsby med bosætnings- og turistpotentiale. For at sikre mulighed for
kundeorienterede funktioner og dermed liv i byen, samt mulighed for daglig forsyning af landsbyens
beboere samt evt. turister, udpeges i byen et område til butiksformål (et lokalcenter). Fremtidige
butikker skal placeres inden for lokalcentret afgrænsning.
RAMMEDEL – 04. BILLUM FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen med grøn.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Billum, skal der udarbejdes en langsigtet plan for
byens udvikling.
RAMMEDEL – 04. BILLUM FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 04. BILLUM FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 04. Billum
RAMMEDEL – 04. BILLUM FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Billum
BILLUM
vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi
Billumgårdevej 49 1 4
Hannevangvej 7 1 4
Hannevangvej 52 1 4
Hannevangvej 53A 1 4
Ho Bugt Vej 21 2 4
Ho Bugt Vej 33 2 4
Ho Bugt Vej 52 2 4
Ho Bugt Vej 59 2 4
Kastanjevej 6 1 4
Kildegårdvej 2 1 1
Kildegårdvej 3 1 4
Kirkebyvej 5A 1 4
Kirkebyvej 11 1 4
Kirkebyvej 13 1 4
Kirkebyvej 16B 1 4
Kirkebyvej 22 1 4
Kærgårdvej 14 1 4
Nr Billumvej 36 1 4
Tarphagevej 49 1 4
Tarphagevej 57 1 4
Tarphagevej 67 1 4
Vesterhavsvej 25 2 4
RAMMEDEL - 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.B01 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.B02 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.B03 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
De i hovedstrukturen udpegede arealer af fredningsmæssig interesser skal
beskyttes i videst muligt omfang
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.B04 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom af tæt-lav
bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
30 % for den enkelte ejendom af åbenlav
bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Arealer, bebyggelse og anlæg gives et udseende, der harmonerer med omgivelserne.
De i hovedstrukturen udpegede arealer af fredningsmæssig interesse beskyttes i
videst mulig omfang.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.B05 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Arealer, bebyggelse og anlæg gives et udseende, der harmonerer med omgivelserne.
De i hovedstrukturen udpegede arealer af fredningsmæssig interesse beskyttes i
videst muligt omfang
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.B06 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet bolig og erhverv
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Området kan først lokalplanlægges, når 2/3 af de udstykkede grunde i
enkeltområde 04.01.B04 er bebygget.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.C01 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 04.01.C01må ikke
overstige 1.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
1.000 m2
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.C02 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Området skal ved beplantning gives en grøn karakter som afgrænsning mod det
åbne land.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 04.01.C02 må ikke
overstige 2.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
1.000 m2
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.E01 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.E02 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.O01 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Kirke, kapel, mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse som kirke
og kirkegård.
Ny bebyggelse skal i sin helhed harmonere med den omkringliggende bebyggelse.
Almindelige kirkefredningsbestemmelser.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.O02 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
10 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.R01 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Idrætsanlæg
Andre idrætsanlæg
10 % for området under ét.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Idrætshal, omklædningsrum, idrætsanlæg og mindre bygninger til idrætsformål.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.T01 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Rensningsanlæg
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Pumpestation.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 04.01.T02 - BILLUM, BILLUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Genbrugsplads
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Udvidelse
af 02.B4
Nyt
område
Nyt
enkeltomr.
04.01.B04
04.01.T01
Oversigt over ændringer
04.01 Billum
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Enkeltområde 04.01.B04 udvides, se det orange skråskraverede
område på figuren til højre
Eksisterende areal til pumpestation, udlægges som selvstændigt
enkeltområde til tekniske anlæg, se det grå skråskraverede område
på figuren til højre.

Nyt
område
Nyt
område
(matr. 65
Billum By,
Billum)
04.01.B06
04.01.T02
Der udlægges et nyt område til boligformål, se det orange
skråskraverede område på figuren til højre
Eksisterende areal til genbrugsstation, udlægges som selvstændigt
enkeltområde til tekniske anlæg, se det grå skråskraverede område
på figuren til højre.
02.C1 04.01.C01 Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
02.C2 04.01.C02 Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
02.Å1 Udgår
04.10 Åbent land
Natur- og landbrugsinteresser varetages gennem hovedstrukturens
retningslinier.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Vejers
Blåvand
05. BLÅVAND
Mosevrå
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

05. Blåvand
05.01 Blåvand byområde
05.02 Vejers byområde
05.03 Mosevrå
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

05.01 Blåvand byområde
Status
Blåvand er en kystby med udviklingspotentiale inden for detailhandel og turisme.
Turistområdet Blåvand ligger sydvest for Varde og Oksbøl. Midt i området ligger Blåvand
byområde. Afstanden fra byområdet til stranden er 1-1,5 km.
Blåvand er omgivet af hav, klitter samt store plantager og heder herunder Oksby Klitplantage og
Kallesmærsk Hede. Sidstnævnte ejes af staten og er en del af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn. På
Danmarks vestligste punkt står Blåvandshuk Fyr som et vartegn for hele området.
Sommerhusområdet blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet, da pengestærke københavnere
igangsatte byggeri af ferie- og fritidshuse ved Vestkysten. Efterhånden har den centrale del fået
karakter af et byområde, der fungerer som handelscenter for det omkringliggende
sommerhusområde.
Byområdet har især siden 1980’erne gennemgået en stor udvikling i takt med det øgede byggeri af
nye feriehuse og mere helårsturisme. Området har således ændret status fra at være et typisk
sommerhusforretningsområde, hvor de fleste butikker og restauranter kun var åbne i en
begrænset periode, til et handelscenter, hvor mange forretninger nu holder åbent det meste af
året.
Hovedvejen blev i starten af 1990’erne reguleret på hele strækningen gennem Blåvand by.
Hastighederne blev derved nedsat kraftigt. Der er dog stadig meget trafik gennem byen, specielt på
”skiftedagene” for feriehusudlejningen.
I Blåvand byområde er der ca. 23 butikker herunder flere dagligvarebutikker. Der er mange
restauranter, cafeer og lignende samt en række liberale erhverv. I Blåvand er der ingen former for
egentlig offentlig service, derimod findes der bl.a. to campingpladser, bank, kro, minizoo, golfbane
turistinformation, flere museer og udstillinger, naturcenter mv.. Den tidligere Blåvand Skole er
omdannet til den selvejende institution ”Blåvand Aktivitetscenter”, der er indrettet som et
multifunktionelt center med sportsaktiviteter, fritidsaktiviteter, ældreaktiviteter, forsamlingslokaler
mv.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Blåvand by og Oksby Sogn. Af tabellen
fremgår det, at antallet af indbyggere i Blåvand by og Oksby Sogn som helhed er faldet siden år
2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Blåvand by 209 200 - 9
Oksby Sogn 443 429 - 14
Befolkningsudviklingen i Blåvand
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen
Udvikling af byområdet skal ske ved fortætning inden for de eksisterende arealmæssige rammer.
Bymæssigheden med forholdsvis tæt bebyggelse ud mod Blåvandvej skal bevares og forstærkes.
Mulighederne for at udvikle Blåvand ved henholdsvis udbygning, fortætning i udvalgte områder og
ved indpasning af mindre feriecentre skal overvejes nærmere.
Udlæg af ny byzone i sommerhusområde kan kun ske ved udarbejdelse af nye
kommuneplanrammer og efter en forudgående vurdering af udlæggets konsekvenser for miljøet.
Ny bebyggelse og anlæg skal indpasses i den bymæssige helhed m.h.t. placering, højde og volumen,
og der skal sikres en harmonisk overgang til de omkringliggende sommerhusområder.
Rækkefølgebestemmelser
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Ifølge befolkningsprognosen forventes der de kommende 12 år at blive etableret 12 boliger i
Blåvand byområde og tilsvarende 12 boliger i Blåvand sommerhusområde.
Der er fortsat mulighed for at indpasse boliger i Blåvand byområde.
Blåvand byområde er omkranset af sommerhuse. Derfor er der ikke umiddelbart mulighed for en
arealmæssig udvidelse af byområdet. Udbygning skal derfor primært ske ved, at der bygges tættere
inden for de geografiske rammer. I byområdets vestlige del findes der f.eks. enkelte
sommerhusgrunde, hvor der er mulighed for en sådan bymæssig udvikling og fortætning.
Arealudlæg til erhvervsformål
Der har ikke tidligere været udlagt arealer til erhvervsformål i Blåvand. Enkeltområde 4.C.02 der
hidtil har været udlagt til centerformål med mulighed for liberale erhverv som
sommerhusudlejning, nøgleudlevering mv. ændres til erhvervsområde 05.01.E01 for liberale
erhverv. Der er tale om en teknisk ændring, og området kan fortsat alene anvendes til liberale
erhverv.
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
I Blåvand er der et velfungerende detailhandelsliv. For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner
og dermed liv i bymidten afgrænses bymidten, og fremtidige butikker skal placeres inden for denne
afgrænsning i overensstemmelse med rammebestemmelserne for de forskellige enkeltområder.
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Ovenstående kort viser med rød bymidteafgrænsningen.
Arealudlæg til ferie- og fritidsformål
Enkeltområdet 4.C.03 øst for Blåvand ændres til rekreativt område (05.01.R09). Der er tale om en
teknisk ændring. (Enkeltområde 4.C.03 udlægges med tillæg nr. 20 til Kommuneplan 1998-2008.
Tillægget er ikke endeligt vedtaget, hvilket kan ske før den endelige vedtagelse af Forslag til
Kommuneplan 2010-2022).
Det langsigtede perspektiv
Der skal udarbejdes en helhedsplan for Blåvands udvikling på langt sigt. Helhedsplanen bør omfatte
både byområdet og sommerhusområderne. Planen skal udarbejdes på grundlag af de
sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens turiststrategi.
Helhedsplanen skal blandt andet afklare udviklingsmulighederne for Blåvand byområde og
mulighederne for at bevare og udvikle Blåvands karakteristiske kvaliteter herunder de mange
gamle sommerhuse og de gamle områders karakteristiske struktur og kvaliteter.
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

05.02 Vejers Strand byområde
Status
Vejers er en kystby med udviklingspotentiale inden for detailhandel og turisme.
Vejers er en gammel badeby ved Vesterhavet vest for Varde og Oksbøl. Det var her, de allerførste
feriehuse blev bygget omkring 1910. Mange af husene fra dengang står stadig. Derfor har området
bevaret meget af fortidens charme.
Vejers er omgivet af store plantager og heder herunder Vejers Klitplantage og Kallesmærsk Hede.
Arealerne øst for Vejers ejes af staten og er en del af Oksbøl Skyde- og øvelsesterræn.
Lidt nord for Vejers ligger turistområderne Grærup og Børsmose, som begge er meget fredfyldte
områder omgivet af strand, klitter, skov og hede. Grærup er et feriehusområde med egen fiskesø.
Børsmose råder over en campingplads, der er placeret i yderste klitrække.
Centralt ved Vejers Strand ligger et mindre byområde med indkøbsmuligheder. Lidt øst herfor
ligger der en mindre samling af indkøbsmuligheder og fællesfunktioner.
I Vejers Strand byområde er der enkelte butikker herunder en købmand og en bager. 1½ km øst
for byområdet findes også en købmand. Der er ingen former for offentlig service ved Vejers
Strand, men der er bl.a. hotel, pensionat, galleri, sommerhusudlejninger, tre campingpladser samt
restauranter og cafeer.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Vejers by og Oksby Sogn. Af tabellen
fremgår det, at antallet af indbyggere i Vejers by har været uændret siden år 2002, mens antallet af
indbyggere i Oksby Sogn som helhed er faldet.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Vejers byområde 67 67 -
Oksby Sogn 443 429 - 14
Befolkningsudviklingen i Vejers
Principper for planlægningen
Der lægges vægt på at bevare og videreudvikle de mange gamle sommerhuse og de gamle
områders karakteristiske bebyggelsesstruktur og kvaliteter.
Udvikling af byområdet skal ske ved fortætning inden for de eksisterende arealmæssige rammer
eller i umiddelbar tilknytning til den eksisterende byzone. Bymæssigheden med forholdsvis tæt
bebyggelse ud mod Vejers Havvej skal bevares og forstærkes.
Udlæg af ny byzone i sommerhusområde kan kun ske ved udarbejdelse af nye
kommuneplanrammer og efter en forudgående vurdering af udlæggets konsekvenser for miljøet.
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Ny bebyggelse og anlæg skal indpasses i den bymæssige helhed m.h.t. placering, højde og volumen,
og der skal sikres en harmonisk overgang til de omkringliggende sommerhusområder.
Servicefunktioner mv. for turister og fastboende skal som hovedregel placeres i Vejers Strand
byområdet.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Ifølge befolkningsprognosen forventes der ikke at blive etableret flere boliger i Vejers Strand
byområde og i Vejers Strand sommerhusområde de kommende 12 år.
Da Vejers Strand byområde er omkranset af sommerhuse, er der ikke umiddelbart mulighed for
en arealmæssig udvidelse af byområdet. Udbygning skal derfor primært ske ved, at der bygges
tættere inden for de eksisterende arealmæssige rammer. I byområdets vestlige del findes der f.eks.
enkelte sommerhusgrunde, hvor der er mulighed for en sådan bymæssig udvikling og fortætning.
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
I Vejers er der et velfungerende detailhandelsliv. For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner
og dermed liv i bymidten afgrænses bymidten, og fremtidige butikker skal placeres inden for denne
afgrænsning. Visse typer fællesfunktioner kan placeres i lokalcentret øst for Vejers Strand
centerområde. I området er der i år 2005 ved tillæg til kommuneplanen og lokalplan åbnet
mulighed for, at der ud over campingpladser, ferieboliger mv. blandt andet kan placeres
restauranter, bowlingcenter, wellnesscenter, kontorer, benzinstation og mindre dagligvarebutikker.
Ovenstående kort viser bymidteafgrænsningen med rød og lokalcenterafgrænsningen med grøn.
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Det langsigtede perspektiv
Der bør udarbejdes en helhedsplan for Vejers Strands udvikling på langt sigt. Helhedsplanen skal
omfatte hele Vejers Strand sommerhusområdet herunder Vejers Strand byområde. Helhedsplanen
skal udarbejdes på grundlag af sammenhængende turistpolitiske overvejelser i den kommende
turismestrategi for Varde Kommune og skal være med til at koordinere og målrette udviklingen af
Vejers Strand.
Helhedsplanen skal blandt andet afklare udviklingsmulighederne for Vejers Strand byområde
herunder mulighederne for fortætning og indpasning af mindre feriecentre og lignende f.eks. som
feriecentret ved Nordvej/Risvej samt mulighederne for at bevare og udvikle Vejers Strands
karakteristiske kvaliteter som et af landets ældste sommerhusområder herunder de mange gamle
sommerhuse og de gamle områders karakteristiske struktur og kvaliteter.
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

05.03 Mosevrå
Nedenfor ses rammekort for Mosevrå.
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 05. Blåvand
RAMMEDEL – 01. AGERBÆK FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.B01 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. åben-lav bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.B02 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. åben-lav bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.B03 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.B04 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.C01 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m² for områder til center- og
boligformål
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområderne 05.01.C01-
05.01.C05 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.C02 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområderne 05.01.C01-
05.01.C05 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.C03 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområderne 05.01.C01-
05.01.C05 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.C04 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområderne 05.01.C01-
05.01.C05 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.C05 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Kultur- og serviceerhverv
50 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområderne 05.01.C01-
05.01.C05 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.E01 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Kontor og serviceerhverv
10 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Servicebygninger til feriehusudlejningsbureauer, nøgleudlevering og lagerbygninger
til servicering af udlejningshuse samt tilhørende parkeringsplads.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.O01 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Oksby kirke og lokalmuseum
Område til off. formål
Museum
Min. 1500 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.O02 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Andre idrætsanlæg
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Fritids- og ungdomsklub, idrætsanlæg og lignende
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.O03 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Anden social inst.
30 % for området under ét.
Fastlægges ved lokalplanlægning under hensyn til institutionens behov.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.R01 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
20 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.R02 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
10 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.R03 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
10 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og
campingreglementet
Parkeringsbehovet skal kunne dækkes
indenfor området og fastsætte ved
lokalplanlægning.
Rekreativt område
Turistattraktion
7,5 meter
Parkeringsbehovet skal kunne dækkes
indenfor området og fastsætte ved
lokalplanlægning.
Kollektive ferieformer som campingplads og tropeland med tilhørende
turistfaciliteter.
Tropelandsbebyggelse med 110 m2 cafeteria som indskudt etage.
Bebyggelsens etageareal må ikke overstige 10.000 m2
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.R04 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Campingplads
Campingplads
10 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
Campingplads med tilhørende fællesfunktioner.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.R05 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
30 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Hotellejligheder og feriehusbebyggelse
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.R06 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.R07 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.R08 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Dyrepark/ZOO
Max.10 %, dog skal området friholdes for unødig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Parkeringsbehovet skal kunne dækkes indenfor området og fastsætte ved
lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.R09 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Turistattraktion
10 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Den endelige beslutning om at inddrage området til rekreative formål i
kommuneplanen, afventer Naturklagenævnets afgørelse
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.S01 - BLÅVAND, BLÅVAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Typisk fritliggende huse på private grunde, men kan være gruppebebyggelse.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.S02 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Typisk fritliggende huse på private grunde, men kan være gruppebebyggelse.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.01.S03 - BLÅVAND, BLÅVAND BY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Typisk fritliggende huse på private grunde, men kan være gruppebebyggelse.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.02.C01 - BLÅVAND, VEJERS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² Ved fælleskloakering kan
grundstr. nedsættes til 400 m2.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
50 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² Ved fælleskloakering kan
grundstr. nedsættes til 400 m2.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 05.02.C01 må ikke
overstige 5.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsbutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.02.C02 - BLÅVAND, VEJERS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte
ejendom.
Min. 2000 m² eksklusiv vej-
og sti arealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Fritliggende ferieboliger
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
35 % for den enkelte
ejendom.
Min. 700 m² eksklusiv vej -
og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
50 % af etagearealet til
hoteller, pensionater,
ferielejligheder og lignende.
15 % af etagearealet til anden
erhvervsbebyggelse.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for anden bebyggelse i
1½ etage.
Min. 700 m² eksklusiv vej -
og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
50 % af etagearealet til
hoteller, pensionater,
ferielejligheder og lignende.
15 % af etagearealet til anden
erhvervsbebyggelse.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 05.02.C02 må ikke
overstige 1.500 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
500 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.02.R01 - BLÅVAND, VEJERS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
10 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.02.R02 - BLÅVAND, VEJERS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Campingplads
Rekreativt område
10 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.02.R03 - BLÅVAND, VEJERS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
10 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.02.R04 - BLÅVAND, VEJERS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriehusbebyggelse
25 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Feriehusbebyggelse, sommerhuse, svømmehal.
Rekreativt område
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.02.S01 - BLÅVAND, VEJERS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 2000 m² eksklusive klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 2000 m²
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Typisk fritliggende huse på private grunde, men kan være gruppebebyggelse.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.02.S02 - BLÅVAND, VEJERS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
5 meter
Max. 1 etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Typisk fritliggende huse på private grunde, men kan være gruppebebyggelse.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 05.03.S01 - BLÅVAND, MOSEVRÅ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Typisk fritliggende huse på private grunde, men kan være gruppebebyggelse.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
4.C.03
(Tillæg
20)
Nyt
enkeltomr.
05.01.R09
4.C.02 05.01.E01
3.C.01
05.01.C01,
05.01.C03,
05.01.C04
og
05.01.C05
Oversigt over ændringer
05.01 Blåvand
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Der tilføjes til rammebestemmelserne: Den endelige beslutning om
at inddrage området i kommuneplanen, afventer
Naturklagenævnets afgørelse.
Ændres til 05.01.E01: Erhvervsområde (liberale erhverv), se det
blå skråskraverede område på figuren til højre.
Anvendelsesmulighederne påvirkes ikke, da området hidtil har
været reserveret til nøgleudlevering, servicebygninger til
feriehusudlejningsbureauer, samt lagerbygninger hertil og
parkeringsplads.
Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
3.C.02 05.01.C02 Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
4.C.01 05.02.C01 Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
05.02 Vejers

4.F.18 05.02.C02
Området defineres som centerområder (lokalcenter,
detailhandelsmæssigt), se det pink skråskraverede område på
figuren til højre. Der tilføjes bestemmelser om ramme til
butiksformål.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Fåborg
06. FÅBORG
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

06. Fåborg
06.01 Fåborg by
06.10 Åbent land - Fåborg
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 06. FÅBORG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 06. FÅBORG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

06.01 Fåborg By
Status
Fåborg er et mindre bysamfund placeret ca. 20 km sydøst for Varde, ca. 20-25 km nordøst for
Esbjerg samt ca. 25 km sydvest for Grindsted.
Byen er opstået omkring år 1330 som en vejklyngeby omkring et slynget vejforløb i landskabet,
nærmere bestemt omkring Fåborgvej, der forbinder Agerbæk og Årre samt omkring
Vrenderupvej/Præstebovej, der forbinder Vrenderup og Hjortkær. Byen er derfor i høj grad
tilpasset landskabet. Den vestlige del af byen er planlagt til boligformål, mens den østlige del af
byen er udlagt som blandet bolig og erhvervsområde.
Fåborg indeholder bl.a. en dagligvareforretning og en kro. Byen er karakteriseret ved, at det meste
af byen er udlagt som blandet bolig og erhvervsområde, mens der mod vest er udlagt et
enkeltområde til boliger samt et enkeltområde til jordbrugsparceller. Af offentlige
servicefunktioner i byen findes kirke, dagplejeordning samt idrætsstadion.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Fåborg by og sogn. Af tabellen fremgår
det, at antallet af indbyggere i Fåborg by er steget siden år 2002, mens antallet af indbyggere i
Fåborg Sogn er det samme som i 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Fåborg by 308 358 +50
Fåborg Sogn 810 810 0
Befolkningsudviklingen i Fåborg
Principper for planlægningen
Byens karakteristiske landsbystruktur skal fastholdes og samspillet mellem landskab, landsby og
kirke skal bevares.
Oplevelsen af mindre marker og grønne arealer helt ind i byen skal sikres.
Blandingen af fritliggende enfamiliehuse med fællesarealer og nedlagte landbrug skal fastholdes.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske samtidig udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
I Fåborg er der pt. et område til boligformål med restrummelighed, som er lokalplanlagt
(enkeltområde 06.01.BL01).
Når 2/3 af de udstykkede grunde er bebygget i det lokalplanlagte enkeltområder til boligformål,
kan der lokalplanlægges for enkeltområde 06.01.B03 og herefter 06.01.B02.
RAMMEDEL – 06. FÅBORG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Fåborg et boligbehov på ca. 1 bolig
om året, eller 12 boliger i perioden år 2010-2022. Inden for området omfattet af lokalplan nr. 43,
enkeltområde 06.01.BL01 samt enkeltområdet 06.01.B02 i kommuneplanen er der i alt en
restrummelighed svarende til ca. 37 boliger. Dette giver et overskud i restrummelighed set i
forhold til arealbehovet til boligformål på ca. 3,3 ha. En del af enkeltområdet 06.01.BL01 ændres til
offentlige formål 06.01.R01 i overensstemmelse med den faktiske anvendelse. Desuden udlægges
der et nyt areal til boligformål (06.01.B03) svarende til ca. 1,1 ha. Dette område har en central
placering i forhold til den eksisterende by og vil være velegnet til bl.a. tæt-lave boliger.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
06.01.B02
(ingen lokalplan)
1,6 ha 8
med restrummelighed 06.01.BL01
Lokalplan 43
2,9 ha 29
Restrummelighed 2009 4,5 ha 37
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
1,2 ha 12
Forventet
restrummelighed
+ 3,3 ha + 25
Behov for nye arealudlæg - -
Forslag til nye arealudlæg 06.01.B03 1,1 ha 11
Arealer der foreslås
udtaget
Del af 06.01.BL01 2,1 ha 21
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+ 2,3 ha + 15
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri i Fåborg. Restrummeligheden
inden for det eksisterende blandet bolig- og erhvervsområde, enkeltområde 06.01.BL02 er ca. 0,8
ha. Det vurderes at den eksisterende restrummelighed inden for blandet bolig- og erhvervsområde
kan dække det forventede arealbehov til erhverv inden for planperioden i Fåborg.
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
med restrummelighed
06.01.BL02
0,8 ha
Restrummelighed 2009 0,8 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
Arealer til erhvervsformål i Fåborg.
0 ha
Arealudlæg til offentlige formål
For at sikre areal til offentlige formål, Idræts- og fritidsformål, udskilles et areal på ca. 2,1 ha mod
øst til offentlige formål i overensstemmelse med hidtidig anvendelse.
RAMMEDEL – 06. FÅBORG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

06.10 Åbent land - Fåborg
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Fåborg Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 06. FÅBORG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 06. FÅBORG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 06. Fåborg
RAMMEDEL – 06. FÅBORG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 06.01.B01 - FÅBORG, FÅBORG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 06.01.B02 - FÅBORG, FÅBORG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Området kan først lokalplanlægges, når 2/3 af de udstykkede grunde i
enkeltområde 06.01.B03 er bebygget.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 06.01.B03 - FÅBORG, FÅBORG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Området kan først lokalplanlægges, når 2/3 af de udstykkede grunde i
enkeltområde 06.01.BL01 er bebygget.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 06.01.BL01 - FÅBORG, FÅBORG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Landsbyområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Landsbyområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 06.01.BL02 - FÅBORG, FÅBORG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Landsbyområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Landsbyområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 06.01.R01 - FÅBORG, FÅBORG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
10 % for området under ét.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Idrætsplads.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 06.10.R01 - FÅBORG, VRENDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
Friholdes for bebyggelse.
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
40 %
13 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Rekreativt område
Skydebane
Friholdes for bebyggelse.
ferie- og fritidsområde såsom hal, skydebane og campingplads med 20 enheder.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 06.10.T01 - FÅBORG, VRENDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
10 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Genbrugsplads
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Del af
8.BL.1
mod
sydvest
Del af
8.BL.1
mod
nordøst
Nyt
enkeltomr.
06.01.BL02
06.01.B03
Oversigt over ændringer
06.01 Fåborg
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
En mindre del af det hidtidige enkeltområde 8.BL.1 udskilles som
selvstændigt enkeltområde med en fortsat til blandet bolig- og
erhvervsformål, se det røde skråskraverede område på figuren til
højre. Den fremtidige zonestatus ændres til byzone
En mindre del af det hidtidige blandede bolig- og erhvervsområde
(enkeltområde 8.BL.1) udskilles som selvstændigt enkeltområde og
ændrer anvendelse til boligformål, se det orange skråskraverede
område på figuren til højre. Den fremtidige zonestatus ændres til
byzone.

Del af
8.BL.1
mod øst
06.01.R01
En del af det hidtidige enkeltområde 8.BL.1 udskilles som
selvstændigt enkeltområde til rekreative formål, se det grønne
skråskraverede område på figuren til højre. Den fremtidige
zonestatus fastholdes til landzone.
8.B.1 06.01.B01 Den fremtidige zonestatus ændres til byzone.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Henne Strand
Henne by
07. HENNE
Stausø
Henne Stationsby
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

07. Henne
07.01 Henne Stationsby
07.02 Henne Strand byområde
07.03 Henne by
07.04 Stausø
07.10 Åbent land – Henne
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

07.01 Henne Stationsby
Status
Henne Stationsby er et mindre bysamfund, der ligger naturskønt i den nordvestlige del af Varde
Kommune tæt ved Blaabjerg Klitplantage samt Filsø og Henne Strand. Som bynavnet signalerer, er
Henne en stationsby. Byen ligger ved banestrækningen Varde – Nørre Nebel.
Henne Stationsby er præget af trafik til og fra sommerhusområderne ved blandt andet Henne
Strand.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Henne Stationsby og sogn. Af tabellen
fremgår det, at antallet af indbyggere i Henne Stationsby og Henne sogn (inklusiv Henne Strand,
Henne Kirkeby og Stavsø) er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Henne Stationsby 206 216 + 10
Henne Sogn 868 888 + 20
Befolkningsudviklingen i Henne Stationsby
Principper for planlægningen
Ved planlægningen og udviklingen af Henne Stationsby skal der være fokus på at udnytte byens
beliggenhed ved sommerhusområderne på vestkysten.
Den fremtidige udvikling af bosætning og turisme skal ske ved at omdanne og indpasse bebyggelse
og anlæg i den eksisterende bystruktur og ved mindre udvidelse af byen, således at byens
karakteristiske kvaliteter respekteres og styrkes.
Der skal skabes mulighed for at indpasse et vist nybyggeri i og ved mindre udvidelser af byen.
Byens servicefunktioner for bl.a. turisterne skal placeres langs eller i nær tilknytning til
hovedgaden, Strandvejen.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
I de senere år har boligbyggeriet i Henne Stationsby været meget begrænset. Ifølge
befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Henne Stationsby et boligbehov på under
1 bolig om året eller 7 boliger i perioden år 2010-2022. Inden for enkeltområde 07.01.B01 i
kommuneplanen er der i alt en restrummelighed svarende til ca. 7 boliger. Der vurderes derfor
ikke at være behov for yderligere arealer til boligformål i Henne Stationsby.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
07.01.B01 0,7 ha 7
Restrummelighed 2009 0,7 ha 7
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
7 7
Forventet
restrummelighed
0 ha 0
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
0 ha 0
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri i Henne Stationsby.
Restrummeligheden inden for de eksisterende erhvervsområder er ca. 0,5 ha. Der vurderes derfor
ikke at være behov for yderligere arealer til erhvervsformål i Henne Stationsby.
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
med restrummelighed
07.01.BL01
(lokalplan 11)
0,5 ha
Restrummelighed i alt 0,5 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0 ha
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Henne Stationsby, skal der udarbejdes en
langsigtet plan for byens udvikling.
RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

07.02 Henne Strand byområde
Status
Henne Strand byområde ligger ved Vestkysten og indgår som en integreret del af
sommerhusområdet Henne Strand. Afstanden fra byområdet til stranden er ca. 400 m.
Sommerhusområdet blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet, da pengestærke københavnere
igangsatte byggeri af ferie- og fritidshuse ved Vestkysten. Efterhånden har den centrale del fået
karakter af et byområde, der fungerer som handelscenter for det omkringliggende
sommerhusområde.
Byområdet har især siden 1980’erne gennemgået en stor udvikling i takt med det øgede byggeri af
nye feriehuse og mere helårsturisme. Området har således ændret status fra at være et typisk
sommerhusforretningsområde, hvor de fleste butikker og restauranter kun var åbne i en
begrænset periode, til et handelscenter, hvor mange forretninger nu holder åbent det meste af
året.
I starten af 2000-tallet er der gennemført en stor renovering af området med nyt torvemiljø, nye
kloakker og ny belægning på hovedstrøget, og der er opført et nyt velkomstcenter for
sommerhusgæster.
I byområdet findes dagligvarebutik, udvalgsbutikker, restauranter, hoteller og vandland.
Der er ingen former for offentlig service.
1. januar 2008 var der 37 fastboende i Henne Strand byområde. Efter nogle år med fald er antallet
af fastboende nu stigende, og ifølge befolkningsprognosen forventes der at være 76 fastboende i år
2022. I hele sommerhusområdet incl. byområdet er der i dag 68 fastboende.
Der er ingen ledige byggegrunde i byområdet.
Principper for planlægningen
Henne Strand byområde skal udvikles som en turistby med fokus på helårsturisme, oplevelser og
kvalitet.
Henne Strand byområde skal fortsat kunne byde på en varieret blanding af boliger, specialbutikker,
cafeer, restauranter, overnatningssteder, arbejdende værksteder og fritidsaktiviteter.
Udlæg af ny byzone i sommerhusområde kan kun ske gennem nye kommuneplanrammer og efter
en forudgående vurdering af udlæggets konsekvenser for miljøet.
Bymæssigheden med forholdsvis tæt bebyggelse ud mod Strandvejen skal bevares og forstærkes.
Ny bebyggelse og anlæg skal indpasses i den bymæssige helhed m.h.t. placering, højde og volumen,
og der skal sikres en harmonisk overgang til de omkringliggende sommerhusområder.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Da byområdet er omkranset af sommerhuse, er der ikke umiddelbart mulighed for en arealmæssig
udvidelse af byområdet. Nybyggeri skal derfor primært ske ved nybyggeri og fortætning inden for
de eksisterende arealmæssige rammer.
RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Detailhandel og serviceerhverv
I Henne er der et velfungerende detailhandelsliv. For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner
og dermed liv i bymidten, afgrænses bymidten, og fremtidige butikker skal placeres inden for denne
afgrænsning.
Ovenstående kort viser med rødt bymidteafgrænsningen.
RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

07.03 Henneby
Nedenfor ses rammekort for Henneby.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til rekreative formål
I overensstemmelse med gældende tilladelser udvides to eksisterende områder til rekreativt
formål (camping).
RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

07.04 Stausø
Nedenfor ses rammekort for Stausø.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til offentlige formål
Området til offentligt formål (skole) udvides til at omfatte eksisterende idrætshal, parkeringsplads
og grønt område.
RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

07.10 Åbent land – Henne
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Henne Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 07. Henne
RAMMEDEL – 07. HENNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.01.B01 - HENNE, HENNE STATIONSBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.01.BL01 - HENNE, HENNE STATIONSBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet bolig og erhverv
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.01.E01 - HENNE, HENNE STATIONSBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.01.E02 - HENNE, HENNE STATIONSBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.01.R01 - HENNE, HENNE STATIONSBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Idrætsanlæg
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.01.T01 - HENNE, HENNE STATIONSBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Regnvandsbassin
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.C01 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
35 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1 etage, dog 2 etager, hvis det i
forvejen findes i området
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
35 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1 etage, dog 2 etager, hvis det i
forvejen findes i området
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Pensionatsvirksomhed, hotel, ejerlejligheder, restaurant, butikker og liberale
erhverv med tilhørende bolig for ejer/bestyrer o. lign., samt ligende formål, der
naturligt tilhører området.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 07.02.C01 og
07.02.C02 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.C02 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
70 % for delområde 1 i
lokalplan 54 som helhed.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
50 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Butikker, liberale erhverv, restauranter, vandrerhjem, mindre værksteder med
tilhørende udsalg, bolig for ejer/bestyrer.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 07.02.C01 og
07.02.C02 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.R01 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
10 % for den enkelte ejendom.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.R02 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Servicefaciliteter til turister og besøgende
Bebyggelsen må ikke overstige 360 m2.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Servicefaciliteter til strandgæster som p-plads og veje, samt servicefaciliteter som
restaurant, cafe isbod, kiosk, toiletter, bruser og omklædningsrum.
Bebyggelsen skal tilpasses det omkringliggende klitlandskab.
Arealet uden for den til enhver tid gældende og tinglyste klitfredningslinie skal
friholdes helt for bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.R03 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.R04 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
35 % for den enkelte ejendom.
Må ikke overstige koten for eksisterende bebyggelse
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. boligenhed med mindre andet fastsættes ved lokalplanlægning
Feriecenter, hotel- og pensionatvirksomhed, individuelle ferieboliger
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.R05 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
35 % for den enkelte ejendom.
Må ikke overstige koten for eksisterende bebyggelse
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.S01 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² dog kan tinglyste deklarationer evt. danne grundlag for udstykninger
under 1500 m2
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Arealet uden for den til enhver tid gældende og tinglyste klitfredningslinie friholdes
helt for bebyggelse
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.S02 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² dog kan tinglyste deklarationer evt. danne grundlag for udstykninger
under 1500 m2
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Individuelle ferieboliger
Arealet uden for den til enhver tid gældende og tinglyste klitfredningslinie friholdes
for bebyggelse.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.T01 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Parkeringsareal
Friholdes for bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.02.T02 - HENNE, HENNE STRAND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Parkeringsareal
Friholdes for bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.03.R01 - HENNE, HENNEBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Golfbane
Fastlægges ved lokalplan.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.03.R02 - HENNE, HENNEBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.03.R03 - HENNE, HENNEBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.03.R04 - HENNE, HENNEBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Campingplads
Rekreativt område
10 % for den enkelte ejendom.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.03.R05 - HENNE, HENNEBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
10 % for den enkelte ejendom.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.03.S01 - HENNE, HENNEBY
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² dog kan tinglyste deklarationer evt. danne grundlag for udstykninger
under 1.500 m2.
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.04.B01 - HENNE, STAUSØ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.04.B02 - HENNE, STAUSØ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.04.BL01 - HENNE, STAUSØ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Landsbyområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
30 % for den enkelte ejendom.
Paracelstørrelse og -afgrænsning skal tilpasses den eksisterende landsbys
bebyggelsesstruktur.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.04.O01 - HENNE, STAUSØ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
10 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 2 etager med udnyttet tagetage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.10.T01 - HENNE, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Containerplads
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 07.10.T02 - HENNE, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Kabelstation
Der må kun etableres bebyggelse nødvendig for kabelstationens drift.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Kabelstation med tilhørende anlæg, skal placeres og udformes under hensyn til
landskabet i Blåbjerg Klitplantage. Tilkørselsveje skal henligge som jord eller
grusveje i overensstemmelse med de øvrige skovveje i klitplantagen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
07.C1 07.02.C01 Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
07.C2 07.02.C02 Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.
07.S2
07.02.R04
og
07.02.R05
Oversigt over ændringer
07.02 Henne Strand
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Områderne opdeles, da de ikke hænger sammen geografisk.
Derudover ændres anvendelsen til rekreativt formål i
overensstemmelsen med lokalplanerne for områderne, se de
grønne skråskraverede område på figuren til højre.

10.F2
07.03.R04
og
07.03.R05
07.03 Henneby
Det hidtidige enkeltområde 10.F2 opdeles i to nye områder til
rekreativt formål (campingplads), hhv. enkeltområde 07.03.R04 og
enkeltområde 07.03.R05. De nye enkeltområder udvides, se de
grønne skråskraverede områder på figurerne til højre.

13.D1 07.04.O01
07.04 Stausø
Områdets udvides med det gule område med skråskravering som
ses på figuren til højre.

08. HO
Ho
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

08. Ho
08.01 Ho byområde
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 08. HO FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 08. HO FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

08.01 Ho byområde
Status
Ho er en kystby med udviklingspotentiale inden for turisme.
Ho ligger ved Vadehavet i det sydøstlige hjørne af Varde Kommune. Landsbyen ligger på kanten af
det opdyrkede klitlandskab, hvorfra der er en smuk udsigt ud over marsken, Ho Bugt og i det
fjerne, Esbjerg og Varde Ås udmunding. Landsbyens kirke ligger midt i byen og fungerer som
pejlemærke for hele området. Byen og arealerne ned mod Ho Bugt er udpeget som
bevaringsværdigt kulturmiljø.
Mod vest afskærmes Ho af klitterne, og mod øst ligger engarealer og Ho Bugt. Området afgrænses
af Oksby Klitplantage i nord og Ho Klitplantage i syd. Længere mod syd ligger naturområdet
Skallingen. En stor del af klitlandskabet vest og nordvest for Ho anvendes til sommerhusområde.
Ho har en åben karakter med store ubebyggede områder mellem husene og er smukt præget af
store træer og beplantninger.
Ho er i sin struktur en velbevaret landsby med en del velbevarede ejendomme. I den sydlige ende
af den del af Ho, der kaldes Nørballe, er der opført et feriecenter. En del andre villaer og
forretningsejendomme er også opført syd for Nørballe i 1950’erne og senere.
Det årlige Ho Fåremarked har tidligere været afholdt inde i byen, men er de senere år flyttet til
marker umiddelbart vest for byen.
Lidt øst for byen ligger den lille Ho Havn.
Service
I Ho er der enkelte butikker herunder en dagligvarebutik samt hotel, feriecenter, campingplads og
golfbane. Af offentlige servicetilbud findes der bl.a. et forsamlingshus.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Ho by og sogn. Af tabellen fremgår
det, at antallet af indbyggere i Ho by og sogn som helhed er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Ho by 54 73 + 19
Ho Sogn 175 190 + 15
Befolkningsudviklingen i Ho
RAMMEDEL – 08. HO FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen
Der skal satses på at bevare og styrke det bevaringsværdige kulturmiljø i og omkring Ho, da dette
er et værdifuldt grundlag for den videre udvikling af turisme i den sydvestlige del af kommunen.
I planlægningen og udviklingen af Ho skal der være fokus på at udnytte byens attraktive
landskabelige beliggenhed ved de store skov- og hedeområder mod vest og det værdifulde
landskab ned mod Ho Bugt syd for byen.
Servicefunktioner rettet mod de mange turister skal så vidt muligt placeres i eller i nær tilknytning
til Ho.
Der kan ikke udlægges yderligere arealer til byvækst i Ho.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Boligformål
Ifølge befolkningsprognosen ventes der at blive bygget 8 parcelhuse de kommende 12 år i Ho.
Arealbehovet hertil ventes at blive ca. 0.8 ha. I parcelhusområdet Homarken er der fortsat enkelte
ledige grunde. Desuden er der ubebyggede arealer i boligområdet på hjørnet af Hovej og Tane
Hedevej syd for Homarken. Der er ubebyggede arealer udlagt til boligformål på i alt ca. 2,9 ha i
enkeltområdet 08.01.B01. Det forventes, at disse områder kan dække behovet for arealer til nye
boliger de kommende år.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
08.01.C01 2,9 ha 29
Restrummelighed 2009 2,9 ha 29
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
0,8 ha 8
Forventet
restrummelighed
+ 2,1 ha + 21
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+ 2,1 ha + 21
Som det fremgår af ovenstående tabel er der udlagt tilstrækkelige arealer til boligformål i forhold
til det behov, der på baggrund af befolkningsprognosen, kan forventes inden for planperioden
2010-2022.
Detailhandel og serviceerhverv
I Ho er der enkelte butikker. For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i
byen afgrænses et lokalcenter, og fremtidige butikker skal placeres inden for denne afgrænsning.
RAMMEDEL – 08. HO FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen med grønt.
Rekreative formål
I overensstemmelse med gældende landzonetilladelse udlægges et nyt område til rekreativt formål
(campingplads) enkeltområde 08.01.R05, vest for 08.01.R03 og syd for 08.01.S01. Området ligger i
forbindelse med en eksisterende campingplads og anvendes til vognkoloni.
For fortsat at kunne tilbyde kollektive ferieformer i Ho og samtidig udnytte et tiloversblevet areal
fra en tidligere campingplads ændres den konkrete anvendelsen af enkeltområde 08.01.R04 fra
rekreativt formål (campingplads) til rekreativt formål (feriecenter) til kollektive ferieformer som
hotel, motel o.l.
Det langsigtede perspektiv
Der er en række bindinger for udbygningsmulighederne i Ho. Hele byen og de omkringliggende
arealer ligger således inden for kystnærhedszonen. Desuden er de omkringliggende arealer
udpeget som værdifulde kystlandskaber, ligesom størstedelen er udpeget som
hovedindsatsområder for naturpleje og naturgenopretning. Herudover kan bl.a. nævnes, at
støjkonsekvenszonen omkring det militære øvelsesområde starter lidt vest for byen, og at der
nord for byen og øst for Hovej ligger større fredede områder. Arealerne nord, øst og syd for byen
er i øvrigt udpeget som naturarealer, ligesom de sydlige dele af byen ligger inden for
skovbyggelinien omkring Ho Klitplantage.
Der skal i Ho være fokus på at fremme bosætning og turisme af høj kvalitet. Den fremtidige
udvikling af bosætning og turisme skal ske ved at omdanne og indpasse bebyggelse og anlæg inden
for de eksisterende rammer, således at det værdifulde kulturmiljø bevares og styrkes.
RAMMEDEL – 08. HO FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 08. HO FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 08. Ho
RAMMEDEL – 08. HO FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.C01 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boliger samt butikker, mindre offentlige og private servicefunktioner, der ikke er til
gene eller bryder med landsbyens karakter. Tillige kro, landsbykirke,
forsamlingshus o.l.
Ho landsby
Landsbyområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m² Fastlægges under
hensyntagen til landsbyens
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetagearel til butiksformål i enkeltområde 08.01.C01 må ikke
overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.R01 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Golfbane
Fastlægges ved lokalplan.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.R02 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Markedsplads og ellers landbrugsområde
Der må ikke opføres permanent bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Parkeringsbehovet skal kunne dækkes inden for området som helhed
Landsbrugsområde med anvendelse i et kortere tidsrum af året til markedsplads og
tilhørende parkerings- og campingarealer, der ikke er til gene for de omkringliggende bolig-
og sommerhusområder.
Omførsel, dvs. salg af varer fra ikke fast stadeplads tillades kun i markedsperioden.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.R03 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Markedsplads og ellers landbrugsområde
Friholdes for fast bebyggelse.
Parkeringsbehovet skal kunne dækkes inden for området som helhed
Landsbrugsområde med anvendelse i et kortere tidsrum af året til markedsplads og
tilhørende parkerings- og campingarealer, der ikke er til gene for de omkringliggende bolig-
og sommerhusområder.
Omførsel, dvs. salg af varer fra ikke fast stadeplads tillades kun i markedsperioden.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.R04 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
30 % for den enkelte ejendom.
7 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig med mindre
andet fastsættes i lokalplanlægningen
Kollektive ferieformer som hotel, motel og feriecenter
Rekreativt område
Hotel
30 % for den enkelte ejendom.
7 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Den del af arealet der er skov, som afkaster skovbyggelinie, skal bevares som skov.
Der skal friholdes en bufferzone på min. 10 m for fast bebyggelse og til skovbrynet,
det beskyttede dige samt hedearealet mod nord.
Udbredelsen af Bilag IV-arter i og omkring området skal undersøges nærmere i
forbindelse med lokalplanlægningen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.R05 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
10 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.R06 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
20 % for den enkelte
ejendom.
7 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
med mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Rekreativt område
Åben lav bolig
30 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Rekreativt område
Kontor og serviceerhverv
20 % for den enkelte
ejendom.
7 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Hotel, motel, feriecenter, individuelle ferieboliger samt tilhørende servicefaciliteter.
Eksisterende åben-lav boligbebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.R07 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
30 % for den enkelte
ejendom.
7 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
med mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Rekreativt område
Blanding af boligtyper
30 % for den enkelte
ejendom.
7 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
med mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Rekreativt område
Kontor og serviceerhverv
30 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Motel, hotel, feriecenter, tropisk vandland, individuelle ferieboliger samt
eksisterende helårsboliger.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.S01 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.S02 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 08.01.S03 - HO, HO
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
4.B.01 08.01.C01
4.F.08 08.01.R06
Oversigt over ændringer
08.01 Ho
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Området udpeges som lokalcenter og ændres derfor til 08.01.C01:
Centerområde, se det pink skråskraverede område på figuren til
højre. Der tilføjes bestemmelse om ramme til butiksformål.
Området er udlagt som feriecenter i forslag til kommuneplantillæg
19 til ”Kommuneplan 1998-2008”, gl. Blåvandshuk Kommune, se
det grønne prikkede område på figuren til højre.
Kommuneplantillægget er ikke endelig vedtaget før vedtagelsen af
forslag til ”Kommuneplan 2010-2022”, Varde Kommune.

4.F.07 08.01.R04
Nyt
område
08.01.R05
Området ændres fra en rekreativ anvendelse som campingplads til
en rekreativ anvendelse til feriecenter med kollektive ferieformer,
se det grønne skråskraverede område på figuren til højre.
Der udlægges et nyt enkeltområde 08.01.R05 til rekreative formål
(campingplads), se det grønne skråskraverede område på figuren
til højre.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

09. HORNE
Horne
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

09. Horne
09.01 Horne by
Rammer
RAMMEDEL – 09. HORNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 09. HORNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

09.01 Horne By
Status
Horne er en landsby med særligt udviklingspotentiale inden for bosætning.
Horne ligger ca. 15 km nord-øst for Varde og 15 km syd for Ølgod.
Byen er vokset frem siden år 1850. Omkring kirken og langs landevejen ligger de ældre bygninger
samlet. Mod syd er opført et parcelhuskvarter, der danner en markant overgang mellem byen og
det åbne land.
Horne by fungerer som en landsby med blandt andet dagligvareforretninger, kro og en
andelskasse. Skolen er en et-sporet kommunal folkeskole uden overbygning. Herudover findes der
dagplejeordning, børnehave, ældrecenter samt stadion og idrætshal. Erhvervsarealerne i Horne
ligger i byens nord-østlige del. Mod øst er der et boligområde med ledige grunde.
Pr. 1. januar 2008 var der 483 indbyggere i Horne by og 1253 indbyggere samlet i sognet.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Horne by og sogn. Af tabellen fremgår
det, at antallet af indbyggere i Horne by er steget siden år 2002, mens indbyggertallet i sognet er
faldet.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Horne by 455 483 +28
Horne Sogn 1268 1253 -15
Befolkningsudviklingen i Horne
Bykvaliteter:
Horne er siden år 1850 vokset frem omkring
kirken, skolen og kroen. Kirken ligger som en
dominant kulturhistorisk bygning centralt i
byen. Kirken består af kor og skib fra romansk
tid med tårn fra senmiddelalderen. De
primære veje i byen er Ølgodvej (Kirkebakken)
mod henholdsvis Varde og Ølgod.
Hovedparten af de lidt ældre bygninger i byen
ligger ved disse veje.
Kort er produceret i perioden fra 1842 – 1899
RAMMEDEL – 09. HORNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen
Horne skal fastholdes som bosætningsby med tilhørende servicefunktioner, butikker og lettere
erhverv. De i Kommuneatlas Varde udpegede bevaringsværdige sammenhænge skal indgå i den
videre planlægning og administration. Der må ikke udlægges areal til byggeri, anlæg m.v., der kan
forringe oplevelsen af kirken i samspil med det omgivende landskab.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Hornes placering i naturskønne omgivelser tæt ved Gunderup og Bjerremose Bæk og med god
tilgængelighed til arbejdspladser i Varde og Ølgod betyder, at byen kan tilbyde attraktive boliger.
Horne er udpeget som landsby med udviklingspotentiale inden for bosætning, og det er byrådets
mål, at der i byer med bosætningspotentiale skal være udlagt og lokalplanlagt et område til
boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Horne et boligbehov på ca. 1 bolig
om året, eller 12 boliger i perioden år 2010-2022. Inden for områderne omfattet af lokalplan nr. L
408, enkeltområde 09.01.B05 i kommuneplanen er der i alt en restrummelighed svarende til ca. 12
boliger.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
09.01.B05
(lokalplan L 408)
1,2 ha 12
Restrummelighed 2009 1,2 ha 12
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
1,2 ha 12
Forventet
restrummelighed
0 ha 0
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
0 ha 0
Som det fremgår af ovenstående tabel er der udlagt tilstrækkelige arealer til boligformål i forhold
til det behov, der på baggrund af befolkningsprognosen kan forventes inden for planperioden 2010-
2022.
RAMMEDEL – 09. HORNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri Horne. Restrummeligheden
inden for de eksisterende erhvervsområder er ca. 6,5 ha. Der vurderes derfor ikke at være behov
for yderligere arealer til erhvervsformål i Horne.’
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål med 09.01.E03
6,5 ha
restrummelighed
(del af lokalplan 401)
Restrummelighed 2009 6,5 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0 ha
Forventet restrummelighed +6,5 ha
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Horne
+ 6,5 ha
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i byen udpeges Horne som
lokalcenter, og fremtidige butikker skal placeres inden for lokalcenterets afgrænsning.
Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen med grønt.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Horne, skal der udarbejdes en helhedsplan for
byens udvikling.
RAMMEDEL – 09. HORNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 09. HORNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammedel – 09. Horne
RAMMEDEL – 09. HORNE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Horne
HORNE
vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi
Aspgårdvej 4A 1 4
Bjerremosevej 28 1 4
Dejgårdvej 12 1 4
Fruerlundvej 12 1 3
Hornelund 1 1 4
Hornelund 49A 1 4
Hornelund 63 1 4
Lervadvej 1 1 4
Lervadvej 20 2 4
Mallevej 13 1 4
Mallevej 70 2 4
Mallevej 84 4 4
Mælkevejen 1 2 4
Ndr Bounumvej 16 1 4
Ndr Hindsigvej 5 1 4
Ringkøbingvej 308 1 4
Sdr Mallevej 65 2 4
Sdr Stavskærvej 29 1 3
Sdr Stavskærvej 45 1 3
Stadionvej 1 1 4
Transbølvej 12 1 4
Ølgodvej 82 1 4
Ølgodvej 85 1 4
Ølgodvej 114 1 4
Ølgodvej 146 2 4
RAMMEDEL - 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.B01 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.B02 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.B03 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.B04 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.B05 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig med mindre
andet fastsættes i lokalplanlægningen
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.C01 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 09.01.C01 må ikke
overstige 3.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.E01 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.E02 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for åben-lav bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.O01 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Ny bebyggelse skal i sin helhed harmonere med den omkringliggende bebyggelse
Almindelige kirkefredningsbestemmelser
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.O02 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
10 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.O03 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Ældrecenter
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Omsorgscentre, plejehjem, kollektivboliger
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.R01 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Idrætshal
40 % for området under ét.
10 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Idrætshal, cafeteria, omklædningsrum, idrætsanlæg og mindre bygninger til
idrætsformål.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.R02 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Områdets nuværende karakter skal søges bevaret
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 09.01.R03 - HORNE, HORNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Dele af området er omfattet af naturbeskyttelsesloven § 3 og 4
Området beplantes efter en samlet plan med løvtræer
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Kærup
Janderup
10. JANDERUP
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

10. Janderup
10.01 Janderup by
10.10 Åbent land - Janderup
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 10. JANDERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 10. JANDERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

10.01 Janderup by
Status
Janderup er en landsby med udviklingspotentiale inden for bosætning og turisme.
Janderup ligger ca. 7 km vest for Varde og ca. 15 km nord for Esbjerg og består af en stationsby og
en kirkeby, der ligger adskilt. Janderup ligger i et fladt terræn på den nordlige side af Varde Ådal.
Byen gennemskæres af en øst-vestgående landevej og af jernbanen fra Varde til Nr. Nebel. Der er
således gode kollektive trafikforbindelser med bus og tog til Varde og Esbjerg. Landevejen gennem
byen er relativt trafikeret specielt i turistsæsonen. Bebyggelsen består primært af parcelhusbebyggelse
nord og syd for landevejen. Byens erhvervsområde ligger i den vestlige del af byen. Erhvervsområdet
er udlagt til håndværksprægede virksomheder.
Janderup fungerer som landsby med blandt andet dagligvareforretning, bager, børnehave, SFO,
idrætshal, andelskasse, enkelte håndværksvirksomheder og kommunal folkeskole uden overbygning.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Janderup by og sogn. Af tabellen fremgår
det, at antallet af indbyggere i Janderup by og sognet som helhed er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Janderup by 776 834 + 58
Janderup Sogn 1398 1414 + 16
Befolkningsudviklingen i Janderup
Bykvaliteter:
Janderup ligger i den sydvestlige del af kommunen og består af en stationsby og en kirkeby. Terrænet
falder jævnt fra byen mod Janderup Kirkeby og Varde Å. Den oprindelige landsby, Janderup
Kirkeby, ligger klart adskilt fra stationsbyen på kanten af Varde Å. Kirken er beliggende frit i landskabet.
Landskabet er her karakteriseret ved eng og marsk og er et væsentligt landskabeligt aktiv
for området.
Etablering af jernbanen Varde - Nr. Nebel i 1903 har bestemt placering af stationsbyen Janderup.
Det er jernbanen og landevejen, der har formet bebyggelsen. Byen har udviklet sig nord for den
øst-vestgående landevej og mellem landevejen og jernbanen. Bebyggelsen består primært af parcelhuse.
Nær stationen ligger ældre huse, der er præget af byggestilarter fra begyndelsen af det 20.
århundrede. Omkring banelinien ligger et fint stationsmiljø, hvor stationsbygningen er overgået til
beboelse.
RAMMEDEL – 10. JANDERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Kort produceret i perioden fra 1842 - 1899
De to vigtige lokaliseringsfaktorer for den oprindelige placering af kirken med omliggende gårde,
har dels været de gode græsningsmuligheder ved Varde Å, dels mulighed for sejlads i ældre tid.
Kirkebyen er en spredt klynge af gårde omkring kirken og den gamle landingsplads ved åen. Det historiske,
slyngede vejforløb langs Åkirkevej til kirkebyen medvirker i høj grad til at give Janderup
karakter. Kirken, en anselig romansk bygning påbegyndt i granitkvadre og fuldendt i tuf og tegl, ligger
som et markant kulturhistorisk element, og stedet har store kvaliteter både i sig selv og ved
sin placering ud til de vidtstrakte marskenge.
Begrebet bevaringsværdige sammenhænge omfatter en vurdering af det
samlede bymiljø eller forhold i en bebyggelse.
RAMMEDEL – 10. JANDERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen
Byudviklingen skal ske ved udbygning af den eksisterende stationsby nord for landevejen.
Åkirkevej og kirkebyen er sårbar over for forandring af vejforløb og vejprofil, nybyggeri og ændringer
og ombygninger, der ikke harmonerer med den oprindelige byggeskik.
De i Kommuneatlas Varde og Kulturarvsatlas Vadehavet udpegede bevaringsværdige sammenhænge
skal indgå i den videre planlægning og administration.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller kombinationer
af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Janderups placering tæt på Varde og i tilknytning til Varde Ådal betyder, at der i Janderup kan tilbydes
boliger i naturskønne områder med god tilgængelighed til de store koncentrationer af arbejdspladser
i Esbjerg og Varde. Janderup er udpeget som landsby, og det er byrådets mål, at der i
landsbyer med bosætningspotentiale skal være udlagt og lokalplanlagt et område til boligbebyggelse.
I Janderup er restrummeligheden til boligformål i planlagt og reserveret boligområde vest for skolen
på ca. 35 parcelhusgrunde. Der vurderes ikke at være behov for udlæg af yderligere arealer til
boligformål.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Janderup et boligbehov på ca. 3 boliger
om året, eller 36 boliger i perioden år 2010-2022. Inden for områderne omfattet af lokalplan
nr. 03.B4.01, enkeltområde 10.01.B04 i kommuneplanen er der i alt en restrummelighed svarende
til ca. 36 boliger.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
10.01.B04
(lokalplan 03.B4.01)
4,6 ha 36
Restrummelighed 2009 4,6 ha 36
Forventet boligbehov i perioden
2010-2022
4,6 ha 36
Forventet restrummelighed
0 ha 0
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
0 ha 0
Som det fremgår af ovenstående tabel er der udlagt tilstrækkelige arealer til boligformål i forhold
til det behov, der på baggrund af befolkningsprognosen kan forventes inden for planperioden 2010-
2022.
RAMMEDEL – 10. JANDERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri i Janderup. Restrummeligheden
inden 0for de eksisterende erhvervsområder er ca. 4,5 ha. Der vurderes derfor ikke at være
behov for yderligere arealer til erhvervsformål i Janderup.
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
med restrummelighed
10.01.E01
(del af lokalplan 302)
4,5 ha
Restrummelighed 2009 4,5 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0 ha
Forventet restrummelighed + 4,5 ha
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Janderup
+ 4,5 ha
Detailhandel og serviceerhverv
For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i byen udpeges Janderup som lokalcenter,
og fremtidige butikker skal placeres inden for lokalcenterets afgrænsning.
Ovenstående kort viser med grønt lokalcenterafgrænsningen.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Janderup, skal der udarbejdes en helhedsplan for
byens udvikling.
RAMMEDEL – 10. JANDERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

10.10 Åbent land – Janderup
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Janderup Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 10. JANDERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 10. JANDERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 10. Janderup
RAMMEDEL – 10. JANDERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Janderup
JANDERUP
vejnavn husnr bygnr. bevaringsværdi
Adelengvej 21 2 4
Adelengvej 25 1 4
Adelengvej 29 1 3
Grønnevej 1 2 3
Grønnevej 16 1 4
Hallumvadvej 81 1 3
Hallumvadvej 85 1 4
Hyllerslev Skolevej 6 1 4
Oksbølvej 59 1 4
Præstegårdsvej 31 1 3
Skråvejen 5 1 4
Skråvejen 7 1 4
St Hebovej 17 1 3
Sundsigvej 17 1 4
Vesterled 35A 1 4
Vr Janderupvej 29 1 4
Åkirkevej 17 1 4
Åkirkevej 20 1 4
Åkirkevej 25 1 4
Åkirkevej 40 1 4
Åkirkevej 47 1 4
RAMMEDEL - 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.01.B01 - JANDERUP, JANDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.01.B02 - JANDERUP, JANDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.01.B03 - JANDERUP, JANDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.01.B04 - JANDERUP, JANDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.01.B05 - JANDERUP, JANDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.01.C01 - JANDERUP, JANDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 10.01.C01 og
10.01.C02 må ikke overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.01.C02 - JANDERUP, JANDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområdet 10.01.C01 og
10.01.C02 må ikke overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.01.E01 - JANDERUP, JANDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.01.O01 - JANDERUP, JANDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
10 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Skole og idrætsplads med tilhørende anlæg og mindre bygninger til områdets
anvendelse til skole og idrætsplads.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.01.O02 - JANDERUP, JANDERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Ældrecenter
45 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Omsorgscentre, kollektive boliger o.l
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.02.BL01 - JANDERUP, KÆRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Landsbyområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ny bebyggelse og nye anlæg skal ved placering, udformning og materialevalg,
medvirke til at opretholde karakteren af det eksisterende miljø
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.10.B01 - JANDERUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Landområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Jordbrugsområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
10 % for den enkelte ejendom.
Min. 9000 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fritliggende boligbebyggelse på storparceller. Ny bebyggelse, herunder om- og
tilbygning, skal gennem sin arkitektur, materialevalg og farvevalg medvirke til en god
helhedsvirkning for såvel bebyggelsen på den enkelte ejendom som i forhold til
omgivelserne
En planlægning for området skal sikre områdets karakter af naturområde og
bebyggelsen skal søges tilpasset områdets karakter. Dele af området er omfattet af
naturbeskyttelsesloven
Områdets grønne karakter skal fastholdes
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.10.O01 - JANDERUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ny bebyggelse skal i sin helhed harmonere med den omkringliggende bebyggelse
Almindelige kirkefredningsbestemmelser
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 10.10.T01 - JANDERUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Naturgasanlæg
15 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Bebyggelse og anlæg i forbindelse med behandlingsanlæg for naturgas.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
03.C1 10.01.C01 Der tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål
03.C2 10.01.C02 Der tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål
03.E3 10.10.T01
Oversigt over ændringer
10.01 Janderup
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
10.10 Åbent land - Janderup
Eksisterende areal til gasbehandlingsanlæg ændrer anvendelse fra
erhvervsformål til tekniske anlæg, se det grå skråskraverede
område på figuren til højre.

Lydum
Lunde
11. LUNDE
Kvong
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

11. Lunde
11.01 Lunde by
11.02 Kvong
11.03 Lydum
11.10 Åbent land – Lunde
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

11.01 Lunde by
Status
Lunde er en landsby med udviklingspotentiale inden for bosætning.
Lunde ligger i den nordøstlige del af Varde Kommune, ca. 6 km øst for Nørre Nebel. Byen er en
stationsby på banestrækningen Nørre Nebel – Varde.
De fleste af byens fællesfunktioner – butikker, hotel, skole, ældreboligcenter, kirke, stadion mv. –
er placeret langs byens hovedgade, Skolegade.
I Lunde er der enkelte butikker herunder en dagligvarebutik samt enkelte liberale erhverv. Af
offentlige servicetilbud findes der bl.a.: kommunal folkeskole uden overbygning, skolefritidsordning,
børnehave, ældreboligcenter og kirke. Derudover findes der bl.a. kro, forsamlingshus og stadion i
byen.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Lunde by og sogn. Af tabellen fremgår
det, at antallet af indbyggere i Lunde by er steget siden år 2002, mens antallet af indbyggere i
Lunde sogn er faldet.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Lunde by 402 442 + 40
Lunde sogn 1070 1038 - 32
Befolkningsudviklingen i Lunde
Principper for planlægningen
Med Lundes placering er der en række klare afgrænsninger mod syd og nord i forhold til fremtidig
vækst.
Skolegade skal fastholdes som byens hovedgade med en bymæssig karakter. Fremtidig byudvikling
skal ske mod øst og vest.
Ny udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
I Lunde er der pt. et område til boligformål med restrummelighed, som er lokalplanlagt
(enkeltområde 11.01.B01).
Når 2/3 af de udstykkede grunde er bebygget i det lokalplanlagte enkeltområder til boligformål,
kan der lokalplanlægges for enkeltområde 11.01.B02.
RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
I Lunde kan der tilbydes attraktive boliger med adgang til offentlige servicetilbud samt gode
togforbindelser til omkringliggende byer. Lunde er udpeget som landsby med udviklingspotentiale
inden for bosætning, og det er byrådets mål, at der i byer med bosætningspotentiale skal være
udlagt og lokalplanlagt et område til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Lunde et boligbehov på 7 boliger i
perioden år 2010-2022. Inden for enkeltområde 11.01.B01 og 05L1(tidl nr.) er der i alt en
restrummelighed svarende til ca. 35 boliger.
For at sikre udbygning af byen indefra og ud, samt styrke byens samspil med det omkringliggende
landskab og underbygge byens struktur udgår enkeltområde 05L1 og erstattes af enkeltområde
11.01.B02. Enkeltområdet kommer derved til at være placeret i forlængelse af den eksisterende by.
Ved stationen udvides enkeltområde 11.01.B01 med et mindre areal på 0,4 ha svarende til en
enkelt bolig.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
11.01.B01
(lokalplan LP 87)
2 ha 18
05L1(tidl nr.) 6 ha 17
Restrummelighed 2009 9 ha 35
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
1 ha 7
Forventet
restrummelighed
+ 8 ha + 28
Behov for nye arealudlæg - -
Forslag til nye arealudlæg
11.01.B01
11.01.B02
0,4 ha
4,1 ha
1
20
Arealer der foreslås
udtaget
05L1 6 ha 17
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+ 6,5 ha +32
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri i Lunde. Restrummeligheden
inden for de eksisterende erhvervsområder er ca. 7,5 ha. Der vurderes derfor ikke at være behov
for yderligere arealer til erhvervsformål i Lunde.
I den nordøstlige del af Lunde mellem Frøstrupvej og Langsigvej er et større sammenhængende
areal, der er til erhverv (enkeltområde 11.01.E01). Ca. 7,5 ha af dette område er endnu ikke
bebygget. I enkeltområde 11.01.E02 i den sydlige del af byen er der også en vis restrummelighed i
tilknytning til den eksisterende virksomhed i området.
RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål med 11.01.E01
7,5 ha
restrummelighed
(del af lokalplan LP 13)
Restrummelighed 2009 7,5 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0 ha
Forventet restrummelighed + 7,5 ha
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Lunde
+ 7,5 ha
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i byen udpeges Lunde som
lokalcenter, og fremtidige butikker skal placeres inden for lokalcenterets afgrænsning.
Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen med grønt.
Arealudlæg til offentlige formål
Der udlægges et nyt område (11.01.O05) til børnehaven på Parkalle 35. Området har hidtil været
en del af enkeltområde 11.01.B01.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Lunde skal der udarbejdes en helhedsplan for
byens udvikling.
RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

11.02 Kvong
Status
Kvong er et mindre bysamfund i byzone og ligger i den nordvestlige del af Varde Kommune, ca. 11
km. øst for Nørre Nebel. Sognet gennemskæres mod nord af Lydum Å og mod syd og vest af
Kovad Bæk. Hovedvej 11 går gennem den østlige del af sognet.
Service
I Kvong er der bl.a. privat børnehave, kirke, forsamlingshus, stadion samt en friskole uden
overbygning.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Kvong Sogn. Af tabellen fremgår det,
at antallet af indbyggere i Kvong Sogn er faldet siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Kvong Sogn 558 550 - 8
Befolkningsudviklingen i Kvong Sogn
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til erhvervsformål
Enkeltområde 11.02.BL01 udvides med et mindre areal i tilknytning til den eksisterende byzone for
at give plads til udvidelse af en eksisterende virksomhed. Da der er tale om et mindre areal
vurderes de landskabelige og naturmæssige interesser ikke at blive væsentligt påvirket. Det samme
gælder oplevelsen af kirken i samspil med landskabet. I forhold til oplevelsen af kirken i samspil
med landskabet vurderes det ansøgte ikke at ville forringe denne oplevelse, da området ikke er
synligt fra kirken pga. den eksisterende bebyggelse. Den eksisterende bebyggelse gør ligeledes det
umuligt at se kirken fra ådalen.
Arealudlæg til offentlige formål
For at give mulighed for en multihal i forbindelse med friskolen udvides enkeltområde 11.02.O02
med et mindre areal af enkeltområde 11.02.R01. Den ændrede anvendelse sker inden for allerede
planlagte arealer til byformål.
RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

11.03 Lydum
Status
Lydum er et mindre bysamfund og ligger i den nordvestlige del af Varde Kommune ca. 5 km fra
Nørre Nebel.
I Lydum er der en enkelt butik, og der findes bl.a. også kirke, forsamlingshus, oplevelsescenter og
stadion i byen. I Lydum ligger Lydum Mølle - en gammel vandmølle der er ved at blive omdannet til
oplevelsescenter.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Lydum Sogn. Af tabellen fremgår det,
at antallet af indbyggere i Lydum sogn er faldet siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Lydum Sogn 328 316 - 12
Befolkningsudviklingen i Lydum Sogn
RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

11.10 Åbent land – Lunde
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Lunde Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 11. Lunde
RAMMEDEL – 11. LUNDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.B01 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.B02 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
Min. 5000 - max. 9000 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Området kan først lokalplanlægges når 2/3 af de udstykkede grunde i enkeltområde
11.01.B01 er bebygget.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.B03 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.C01 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Mindre butiksområder
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 11.01.C01 må ikke
overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.E01 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Siloanlæg må opføres med max højde 20 m
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.E02 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.O01 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Torv, kirke, forsamlingshus mv.
Kirkeomgivelser
Område til off. formål
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Område til off. formål
Forsamlingshus
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.O02 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
10 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.O03 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Omsorgscenter
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.O04 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Ældrecenter
40 % for området under ét.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.O05 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Daginstitution
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.R01 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Idrætsplads.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.01.T01 - LUNDE, LUNDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
4,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Regnvandsbassin og pumpestation.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.02.B01 - LUNDE, KVONG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.02.BL01 - LUNDE, KVONG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Mindre maskinværksteder, mindre håndværksvirksomhed mv. samt maks. 1 bolig
pr. ejendom i forbindelse med den enkelte virksomhed
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.02.O01 - LUNDE, KVONG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Kirkeomgivelser.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.02.O02 - LUNDE, KVONG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.02.R01 - LUNDE, KVONG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.02.T01 - LUNDE, KVONG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
4,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Pumpestation
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.03.BL01 - LUNDE, LYDUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
30 % for den enkelte ejendom.
Paracelstørrelse og -afgrænsning skal tilpasses den eksisterende landsbys
bebyggelsesstruktur.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
En lokalplan for området ved Lydum Mølle skal indeholde bevarende bestemmelser
for møllen samt kulturmiljøet.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.03.O01 - LUNDE, LYDUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Kirkeomgivelser.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.03.R01 - LUNDE, LYDUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Idrætsplads
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.10.O01 - LUNDE, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager med udnyttet tagetage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Efterskole
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.10.R01 - LUNDE, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Grønt område (Sø)
Friholdes for bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.10.T01 - LUNDE, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
4,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Pumpestation og forsinkelsesbassin
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 11.10.T02 - LUNDE, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Pumpestation
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
B1 11.01.C01
Oversigt over ændringer
11.01 Lunde
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Det centrale område omkring Skolegade udpeges som lokalcenter
og ændres derfor til 11.01.C01: Centerområde. Derudover udvides
området med et mindre areal mod sydvest, se det pink
skråskraverede område på figuren til højre.
Der tilføjes bestemmelser om ramme til butiksformål.

Dele af
05.D3
Del af
05.F1 og
05.B1
11.01.T01 og
11.10.T01
11.01.O05
05.L1 11.01.B02
To eksisterende arealer til regnvandsbassin, pumpestation og
forsinkelsesbassin udlægges som selvstændige enkeltområder til
tekniske anlæg, hhv. enkeltområde 11.01.T01 og 11.10.T01, se de
grå arealer på figuren til højre.
Areal til eksisterende børnehave udlægges som et selvstændigt
enkeltområde 11.01.O05 til offentlige formål (daginstitution), se det
gule skråskraverede område på figuren til højre.
Enkeltområde 05.L1 udgår, se det krydsskraverede område på
figuren til højre. I stedet udlægges et andet nyt enkeltområde
11.01.B02 til samme anvendelse, se det orange skråskraverede
område på figuren til højre.

04.D2 11.02.O02
04.B1 11.02.BL01
12.B1 11.03.BL01
11.02 Kvong
Området udvides med areal mod syd, så der er plads til
generations- og multihus ved Kvong Friskole, se det gule
skråskraveret område på figuren til højre.
En ejendom i det nordøstlige af Kvong anvendelse ændres til
blandet bolig- og erhvervsformål og udvides med et mindre areal,
se det røde skråskraverede område på figuren til højre.
11.03 Lydum
Området anvendelse ændres til blandet bolig- og erhvervsformål
(landsbybebyggelse)

Nordenskov
12. NORDENSKOV
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

12. Nordenskov
12.01 Nordenskov by
12.10 Åbent land - Nordenskov
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 12. NORDENSKOV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 12. NORDENSKOV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

12.01 Nordenskov by
Status
Nordenskovs er en landsby med udviklingspotentiale inden for bosætning.
Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst for Varde og ca. 23 km sydøst for Grindsted og er opstået
omkring år 1460.
Nordenskov var tidligere gennemskåret af jernbanen mellem Varde og Grindsted, der gik syd for
byen, samt af landevejen fra Varde. I dag er landevejen lagt nord om byen. Sydøst for byen ligger
Solbakke Plantage.
Nordenskov by indeholder bl.a. dagligvareforretninger, kro og en bank. Byen er karakteriseret ved
erhvervsbebyggelse placeret centralt i byen samt mod nord. Mod vest er der store arealer til
boligbebyggelse og skole. I den sydlige del af byen findes et område til kolonihaver, mens der mod
nord findes en bypark. Af offentlige servicefunktioner i byen findes dagplejeordning, børnehave,
ældrecenter, idrætsstadion samt en kommunal folkeskole uden overbygning.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Nordenskov by og sogn. Af tabellen
fremgår det, at antallet af indbyggere i Nordenskov by er steget siden år 2002, mens antallet af
indbyggere i Øse Sogn som helhed er faldet.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Nordenskov by 601 660 + 59
Øse Sogn 1446 1436 - 10
Befolkningsudviklingen i Nordenskov
Principper for planlægningen
Nordenskov by skal fastholdes som bosætningsby med tilhørende servicefunktioner, butikker samt
lettere erhverv.
Bymidtens by- og handelsmiljø skal styrkes gennem en fortætning i bebyggelsen, herunder
sammenhængende facadebebyggelse ved krydset mellem Sønderskovvej og Kærgårdsvej/Heagervej.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
RAMMEDEL – 12. NORDENSKOV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Nordenskovs placering i naturskønneomgivelser tæt ved Holme Å og med god tilgængelighed til
arbejdspladser i Varde betyder, at byen kan tilbyde attraktive boliger. Nordenskov er udpeget som
landsby med udviklingspotentiale inden for bosætning, og det er byrådets mål, at der i byer med
bosætningspotentiale skal være udlagt og lokalplanlagt et område til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Nordenskov et boligbehov på knap
1 bolig om året eller ca. 10 boliger i planperioden 2010-2022. Inden for områderne omfattet af
lokalplan nr. 86, enkeltområde 12.01.B05 i kommuneplanen, er der i alt en restrummelighed
svarende til 42 boliger. Inden for lokalplan nr. 48, for den nordøstlige del af enkeltområde
12.01.B04, er der en restrummelighed på 2 boliggrunde, mens der inden for lokalplan nr. 89, for en
del af enkeltområde 12.01.B04 er en restrummelighed svarende til 18 boliger. Dertil kommer en
restrummelighed inden for enkeltområde 12.01.B03 og 5.B6 (gl. nr.) svarende til hhv. 5 og 13
boliger. I alt er der derfor en restrummelighed i Nordenskov på 80 boliger.
På baggrund af dette udtages enkeltområde 12.01.B06 fra kommuneplanen, og der udlægges ikke
nye arealer til byformål. Enkeltområde 5.B6 (gl. nr.) udtages, da dette areal vurderes
uhensigtsmæssigt placeret i forhold til erhvervsområderne, samt landevejen fra Varde, og da
arealet ligger i udkanten af byen.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
12.01.B05
(lokalplan 86)
7,5 ha 42
Områder til boligformål
med restrummelighed
12.01.B04
(lokalplan 89)
2 ha 20
12.01.B03 0,5 ha 5
5.B6 (gl. nr.) 1,3 ha 13
Restrummelighed 2009 11,3 ha 80
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
1 ha 10
Forventet
restrummelighed
+ 10,3 ha + 70
Behov for nye arealudlæg - -
Arealer der foreslås
udtaget
5.B6 (gl. nr.) 1,3 ha 13
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+ 9 ha + 57
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri i Nordenskov.
Restrummeligheden inden for de eksisterende erhvervsområder er ca. 0,9 ha. Der vurderes ikke
at være behov for yderligere arealer til erhvervsformål i Nordenskov.
RAMMEDEL – 12. NORDENSKOV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
med restrummelighed
12.01.E03
0,9 ha
Restrummelighed 2009 0,9 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0 ha
Forventet restrummelighed + 0,9 ha
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Nordenskov
+ 0,9 ha
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i byen udpeges Nordenskov som
lokalcenter og fremtidige butikker skal placeres inden for lokalcenterets afgrænsning.
Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen i Nordenskov.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere til byformål i Nordenskov, skal der udarbejdes en langsigtet
helhedsplan for byens udvikling.
Bliver der på sigt behov for at udlægge flere arealer til bolig- og erhvervsformål, skal dette ske
mod øst i forlængelse af eksisterende arealer til denne anvendelse, jf. nedenstående rammekort. På
denne måde er der mulighed for at placere større erhverv uden boliger som naboer, og der kan
ske en afrunding af byen mod øst.
RAMMEDEL – 12. NORDENSKOV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

12.10 Åbent land – Nordenskov
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Nordenskov Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 12. NORDENSKOV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer 12. Nordenskov
RAMMEDEL – 12. NORDENSKOV FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.B01 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.B02 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.B03 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.B04 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.B05 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.B06 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Tæt lav
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.BL01 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Overvejende sluttet bebyggelse med facadekarakter ud mod gaden
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.BL02 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Overvejende sluttet bebyggelse med facadekarakter ud mod gaden
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.BL03 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Overvejende sluttet bebyggelse med facadekarakter ud mod gaden
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.BL04 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.C01 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Overvejende i sluttet bebyggelse placeret i gadelinie. Bebyggelse skal i udformning,
omfang og materialevalg tilpasses det eksisterende stationsmiljø.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 12.01.C01 må ikke
overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.C02 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for den enkelte ejendom.
12 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Overvejende sluttet bebyggelse placeret i gadelinie. Bebyggelsen skal være i
udformning og materialevalg tilpasses det eksisterende stationsbymiljø, præget af
røde teglsten
Der må ikke etableres butikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.E01 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
33 % af grundarealet må bebygges.
Det bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af grundarealet.
15 meter over terræn
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Foderstof
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.E02 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % af grundarealet må bebygges.
Det bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af grundarealet.
10 meter
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.E03 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % af grundarealet må bebygges.
Det bebyggede areal må ikke overstige 1/3 af grundarealet.
8,5 meter
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.O01 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Skole
40 % for området under ét.
10 meter
Max. 2 etager
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Institutionsbyggeri, skole og idrætsområde. Karakteren af den nuværende
bebyggelse fastholdes.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.O02 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Ældrecenter
45 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.R01 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Kolonihaver
15 % for det enkelte havelod og max. 10 % for området under ét.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.01.R02 - NORDENSKOV, NORDENSKOV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Grønt område (Sø)
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.10.R01 - NORDENSKOV, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Flyveplads
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Svæveflyveplads, klubbygning og flyhangar.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 12.10.R02 - NORDENSKOV, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Turistattraktion
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Botanisk have.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
5.B.6 Udgår
Oversigt over ændringer
12.01 Nordenskov
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Enkeltområdet udgår, se det krydsskraverede område på figuren til
højre.
5.C.1 12.01.C01 Der tilføjes bestemmelse om ramme til butiksformål.
C02 12.01.C02
Anvendelsen af enkeltområdet bibeholdes som centerområde, dog
uden butikker, se det pink skråskraverede område på figuren til
højre. Der tilføjes til rammebestemmelserne: Der må ikke etableres
butikker.

Nymindegab
Lønne
Hejbøl
Houstrup
13. NYMINDEGAB
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

13. Nymindegab
13.01 Nymindegab by
13.02 Houstrup
13.03 Lønne
13.10 Åbent land - Nymindegab
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

13.01 Nymindegab by
Status
Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor turisme.
Nymindegab er et tidligere fiskerleje beliggende i det nordvestlige hjørne af Varde Kommune ud
mod Vesterhavet og ved det gamle udløb ”Gammel Gaf ” i den sydlige del af Ringkøbing Fjord.
Byen var tidligere endestation på banestrækningen Varde – Nymindegab. På strækningen Nørre
Nebel til Nymindegab er togdriften dog ophørt.
Nymindegab ligger tæt ved og centralt i forhold til sommerhusområderne på Holmland Klit og
sommerhusområderne ved Lønne, Houstrup og Bork Havn. Nymindegab er præget af trafik til og
fra sommerhusområderne langs vestkysten. Mellem Nymindegab og Nr. Nebel ligger feriecenteret
SeaWest. Umiddelbart nord for Nymindegab ligger hjemmeværnsskolen Nymindegablejren.
Nymindegab ligger unikt omgivet af en række meget værdifulde naturområder og landskaber –
Vesterhavet, Ringkøbing Fjord, Gammel Gaf, Tipperhalvøen og Nymindegab Klitplantage. Det er
en helt speciel oplevelse, når man fra øst kommer gennem Nymindegab og pludselig ser det åbne
og smukke landskab foran sig med klitterne mod vest, Ringkøbing Fjord mod nord
Det specielle lys, naturen og dyrelivet har gennem tiderne tiltrukket malere, nøjagtig som i Skagen.
Højt på en klit ligger Nymindegab Kro, som i årtier var kunstnernes samlingspunkt. På Nymindegab
Museum midt i byen, præsenteres egnens historie, kunst og kultur med hovedvægt på malerne.
Tre esehytter og en lille trækutter neden for Nymindegab Kro, fortæller om byens tid som
fiskerleje.
Service
I Nymindegab er der enkelte butikker placeret langs hovedgaden Vesterhavsvej - herunder en
dagligvarebutik. Af offentlige servicetilbud findes der bl.a.: Museum, kirke og forsamlingshus.
Derudover er der bl.a. kro, campingplads og stadion i byen.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Nymindegab by og Lønne sogn. Af
tabellen fremgår det, at antallet af indbyggere i Nymindegab by samt Lønne sogn som helhed er
faldet siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Nymindegab by 307 258 - 49
Lønne sogn 510 447 - 63
Befolkningsudviklingen i Nymindegab
RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen
I planlægningen og udviklingen af Nymindegab skal der fokuseres på at udnytte byens attraktive
landskabelige beliggenhed på kanten til Vesterhavet, Gammel Gaf, Ringkøbing Fjord, Tipperhalvøen
og Nymindegab Klitplantage.
Byudvikling skal ske med fokus det værdifulde og bevaringsværdige kulturmiljø i Nymindegab, så
bystrukturen og bymiljøet bevares og styrkes.
Byudvikling skal ske ved afrunding og huludfyldning. Der skal være en klar grænse mellem by og
land.
Byens servicefunktioner for bl.a. turisterne skal placeres langs eller i nær tilknytning til hovedgaden
Vesterhavsvej.
Nymindegabs særlige placering på kanten af Vesterhavet og som port til Varde Kommune skal
understøttes gennem en særlig bearbejdning af arkitekturen langs hovedgaden og mod det åbne
land.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Ifølge befolkningsprognosen forventes der at blive bygget 8 helårsboliger i Nymindegab de
kommende 12 år. Arealbehovet hertil skønne at blive ca. 1 ha.. Der er fortsat enkelte ledige
grunde i boligområdet Egetoften i den sydøstlige del af byen (enkeltområde 13.01.B01). Der
udlægges derfor ikke nye arealer til boligformål.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
13.01.B01 0,6 ha 6
Restrummelighed 2009 0,6 ha 6
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
1 ha 8
Forventet
restrummelighed
- 0,4 ha - 2
Behov for nye arealudlæg 0,4 2
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål i Nymindegab
- 0,4 ha - 2
RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til erhverv
Der er ikke udlagt arealer til erhverv i Nymindegab.
Arealudlæg til detailhandel
For fortsat at sikre kundeorienterende funktioner og dermed liv i byen, udpeges Nymindegab som
lokalcenter og fremtidige butikker skal placeres inden for lokalcenterets afgrænsning.
Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen i Nymindegab.
Det langsigtede perspektiv
Med Nymindegabs placering er der en række begrænsninger i forhold til fremtidig vækst. Mod vest
begrænses byen af fjorden. Mod syd og sydøst grænser byen op til Nymindegab Klitplantage, og
mod øst og nord til det militære område, der er knyttet til hjemmeværnsskolen.
Blandt de væsentligste begrænsninger for udbygning af Nymindegab kan nævnes: At hele byen og
de omkringliggende arealer ligger indenfor kystnærhedszone, at størstedelen af byen og arealerne
nord og nordøst for byen ligger indenfor støjkonsekvensområder omkring skydebanerne og det
militære øvelsesområde, at områderne vest for byen bl.a. er fredede arealer og natura-2000
områder, samt at arealerne øst og nordøst for byen bl.a. er udpeget som naturområder.
En fremtidig helhedsplan for Nymindegab skal derfor sikre, at potentialet indenfor turisme
udbygges og udnyttes inden for den nuværende fysiske afgræsning af byen.
RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

13.02 Houstrup
Status
Houstrup er et større sommerhusområde placeret mellem Nymindegab og Nørre Nebel.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til sommerhusformål
For at sikre at der kan ske en udbygning i sommerhusområder uden for kystnærhedszonen
foreslås enkeltområde 13.02.S04 udvidet og der foreslås udlagt et nyt område til sommerhuse
13.02.S09 øst for enkeltområde 13.02.S06 og 13.02.S08. De områder der udvides med ligger i
tilknytning til det eksisterende sommerhusområde og det er på baggrund af en
landskabskarakteranalyse for området vurderet at de foreslåede arealudlæg har en hensigtsmæssig
placering i forhold til det omkringliggende landskab.
Enkeltområde 13.02.S07 og udvidelsen af enkeltområde 13.02.S03 indgår i tidligere offentliggjorte
forslag til kommuneplantillæg. Endelig vedtagelse af kommuneplanrammer for de to områder
afventer naturklagenævntes afgørelse i verserende sager.
Arealudlæg til rekreative formål
Enkeltområdet 13.02.R13 udvides, for at sikre de fremtidige udvidelsesmuligheder for
campingpladsen. Herudover udvides enkeltområde 13.02.R12 der fastlægger arealer mellem de
enkelte enklaver af sommerhuse til grønne kiler.
RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

13.03 Lønne
Nedenfor ses rammekort for Lønne.
RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

13.10 Åbent land - Nymindegab
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Nymindegab Sogn/lokalområde.
Arealudlæg til rekreative formål
For at udnytte et tiloversblevet areal fra en tidligere højskole ændres den konkrete anvendelsen af
enkeltområde 13.10.R01fra offentligt formål (skole, kursusformål) til rekreativt formål
(feriecenter) til kollektive ferieformer som hotel, motel o.l.
Det areal der anvendes til kræmmermarked ændrer anvendelse til rekreativt formål. Tidligere var
enkeltområdet udlagt som erhvervsområde. Da anvendelsen af arealet til kræmmermarked kun
foregår i kortere perioder af året betragtes anvendelsen som et forlystelsestilbud og derfor
ændres anvendelsen til rekreativt formål.
Arealudlæg til erhvervsformål
Det areal, der anvendes til kursus- og konsulentcenter for Parelli ændrer anvendelse fra offentligt
formål til erhvervsområde, da der er tale om en erhvervsvirksomhed.
RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 13. Nymindegab
RAMMEDEL – 13. NYMINDEGAB FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.01.B01 - NYMINDEGAB, NYMINDEGAB
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.01.B02 - NYMINDEGAB, NYMINDEGAB
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
20 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. bolig
Ubebyggede arealer må kun anvendes til gårdsplads, have eller skal henligge i
naturtilstand
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.01.C01 - NYMINDEGAB, NYMINDEGAB
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 13.01.C01 må ikke
overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.01.R01 - NYMINDEGAB, NYMINDEGAB
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
10 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.01.S01 - NYMINDEGAB, NYMINDEGAB
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ubebyggede arealer må kun anvendes til gårdsplads, have eller skal henligge i
naturtilstand
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.B01 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
Min. 5000 - max. 9000 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R01 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Legeplads
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R02 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Legeplads
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R03 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R04 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R05 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R06 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R07 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R08 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R09 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Naturområde
Friholdes for bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R10 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R11 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R12 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R13 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R14 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
10 % for den enkelte ejendom.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
Der skal ved lokalplanlægning sikres, at området får en grøn afgrænsning mod det
åbne land.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.R15 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
30 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter men vandland op
til 16 meter.
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Rekreativt område
Tæt lav bolig
30 % for den enkelte
ejendom.
7 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
med mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Ferieboliger, feriecenter, hotel- og pensionatvirksomhed med tilhørende fælles
funktioner samt vandland.
Området mellem byggelinie og Vesterhavsvej friholdes for bebyggelse.
Rekreativt område
Kontor og serviceerhverv
30 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.S01 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.S02 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.S03 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Den endelige beslutning om at udvide området, med den del af arealet, der er omfattet af forslag til
Tillæg 7 til "Kommuneplan 2005-2017", Gl. Blåbjerg Kommune, afventer Naturklagenævnets afgørelse.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.S04 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der skal ved lokalplanlægning sikres, at området får en grøn afgrænsning mod det
åbne land.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.S05 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.S06 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.S07 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
10 % for området under ét. Dog må der max opføres 60 sommerhuse.
7 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Den endelige beslutning om at inkludere arealet omfattet af forslag til tillæg 5 til "Kommuneplan 2005-
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaratrion:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.S08 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
5 meter, dog 6,5 meter hvis der i forvejen findes højere bebyggelse på ejendommen
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaratrion:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.S09 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
7 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. boligenhed med mindre andet fastsættes ved lokalplanlægning
Der skal ved lokalplanlægning sikres, at området får en grøn afgrænsning mod det
åbne land.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.T01 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Genbrugsplads
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.02.T02 - NYMINDEGAB, HOUSTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Genbrugsplads
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.03.S01 - NYMINDEGAB, LØNNE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Der etableres et tæt, uigennemtrængeligt beplantningsbælte langs områdets
afgrænsning.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.10.E01 - NYMINDEGAB, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kontor og serviceerhverv
Kursuscenter uden overnatningsfaciliteter
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager med udnyttet tagetage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.10.R01 - NYMINDEGAB, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Feriecenter
Feriehusbebyggelse
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager med udnyttet tagetage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Kollektive ferieformer som hotel, motel og feriehusbebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.10.R02 - NYMINDEGAB, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Vejadgang sker fra Marskvej.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Markedsplads og ellers landbrugsområde
Der må ikke opføres permanent bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Parkeringsbehovet skal kunne dækkes indenfor området
Landbrugsområde med anvendelse i et kortere tidsrum af året til markedsplads med
tilhørende parkerings- og campingarealer, der ikke er til gene for de omkringboende.
Omførsel, dvs. salg af varer fra ikke fast stadeplads tillades kun i markedsperioden.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 13.10.T01 - NYMINDEGAB, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Militært område
Militær indkvartering, værksteder, skydebaner og øvelsesterræn samt kommunalt
spildevandsrensningsanlæg
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
03.C1 13.01.C01 Der tilføjes ramme til butiksformål.
11.S2 13.02.R15
Del af 11.S1 13.02.S03
Oversigt over ændringer
13.01 Nymindegab
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
13.02 Houstrup
Enkeltområdets anvendelse ændres til rekreative formål
(feriecenter) i overensstemmelse med eksisterende og
lokalplanlagte forhold. Området ses på figuren til højre.
Det eksisterende 11.S1 opdeles i seks områder, da geografien
ikke er sammenhængende. Den nordvestlige del udvides med
et mindre areal omfattet af forslag til Tillæg 7 til
”Kommuneplan 2005-2017”, gl. Blaabjerg Kommune, se det
sandfarvede prikkede område på figuren til højre.
Der tilføjes til rammebestemmelserne: Den endelige
beslutning om at inkludere det areal, der er omfattet af
kommuneplantillæg 7 i enkeltområde 13.02.S03 afventer
Naturklagenævnets afgørelse.

Del af 11.S1 13.02.S04
Nyt område 13.02.S09
11.S3 13.02.S07
Det eksisterende 11.S1 opdeles i seks områder, da geografien
ikke er sammenhængende. Enkeltområde 13.02.S04 udvides
med et areal mod sydvest, se det sandfarvede skråskraverede
område til venstre på figuren til højre.
Der udlægges et nyt område til sommerhusformål,
enkeltområde 13.02.S09, se det sandfarvede skråskraverede
område til højre på figuren til højre.
Enkeltområde 11.S3 er udlagt i forslag til Tillæg 5 til
”Kommuneplan 2005-2017”, gl. Blaabjerg Kommune, se det
sandfarvede prikkede område på figuren til højre.

11.F1
13.02.R12
Nyt område 13.02.R14
08.L1 Udgår
Opdeles da geografien ikke hænger sammen. Enkeltområde
13.02.R12 udvides med nogle arealer, så området bliver en
sammenhængende grøn kile mellem enkeltområde 13.02.S04,
13.02.S08 og 13.02.S09, se de to øverste grønne
skråskraverede områder på figuren til højre.
Den eksisterende campingplads udlægges som et nyt
enkeltområde 13.02.R14 til rekreativt formål (campingplads).
Området udvides med et mindre areal i forhold til eksisterende
forhold. Der indskrives i rammebestemmelserne følgende:
Eksisterende § 3 beskyttede områder skal bevares, jf.
naturbeskyttelsesloven.
Enkeltområde 08.L1 svarer til enkeltområde 11.L1 og udgår
derfor.

14.D2 (den del,
der omfatter
det tidligere
Lønne
Højskole)
13.10.R01
14.D4 13.10.E01
14.D5 Udgår Udgik ved sidste revision.
14.E1 13.10.R02
13.10 Åbent land
Områdets anvendelse ændres fra offentligt formål til rekreativt
formål (feriecenter) med kollektive ferieformer, se det grønne
skråskraverede område på figuren til højre.
Områdets anvendelse ændres fra offentlige formål til
erhvervsformål i overensstemmelse med eksisterende
lokalplanlagte forhold. Se det blå skråskraverede område på
figuren til højre.
Områdets anvendelse ændres fra erhvervsformål til rekreative
formål (kræmmermarked) i overensstemmelse med hidtidig
planlægning. Se det grønne skråskraverede område på
figuren til højre.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Næsbjerg
14. NÆSBJERG
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

14. Næsbjerg
14.01 Næsbjerg By
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 14. NÆSBJERG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 14. NÆSBJERG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

14.01 Næsbjerg By
Status
Næsbjerg er en landsby med udviklingspotentialer indenfor bosætning og erhverv.
Oprindelig opstod landsbyen Næsbjerg længere mod sydøst omkring 1330, men da der med
jernbanen mellem Varde og Grindsted blev placeret en station nær kirken, ændredes landsbyens
udbygningscenter.
Næsbjerg indeholder bl.a. en dagligvareforretning og en bank. Boligbebyggelsen er placeret mod
nord og vest, mens erhvervsbebyggelsen er placeret mod sydøst. Byen indeholder flere spredte
områder til rekreative formål. Af offentlige servicefunktioner i byen findes kommunal folkeskole
med overbygning, dagplejeordning, børnehave samt idrætsstadion.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Næsbjerg. Af tabellen fremgår det, at
antallet af indbyggere i Næsbjerg by samt Næsbjerg sogn er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Næsbjerg by 651 685 +34
Næsbjerg sogn 1037 1052 +15
Befolkningsudviklingen i Næsbjerg
Bykvaliteter:
Næsbjergs udvikling som stationsby er stadig tydelig at aflæse i byens struktur. Byen er
karakteriseret ved et mindre centerområde overfor kirken i den sydøstlige del af byen.
Jernbanens placering syd om Næsbjerg er stadig tydelig, da byen har en forholdsvis tydelig grænse
mod syd.
Mod nord afgrænses landsbyen af Varde Landevej samt mod nordøst af Skonager Lilleå og et biløb
til denne. Næsbjerg ligger mellem tre forskellige større rekreative områder. Mod nord Karlsgårde
sø, mod vest/sydvest Gellerup Plantage/Sønder Plantage og mod øst Biltoft Plantage.
Principper for planlægningen
Bymidten skal fortættes ved bebyggelse og beplantning omkring hovedgade.
Ved udbygning af Næsbjerg skal der særligt tages hensyn til oplevelsen af ådalen ved Skonager
Lilleå og det lille biløb, samt oplevelsen af kirken i samspil med landskabet.
Næsbjerg by skal fastholdes som bosætningsby med tilhørende servicefunktioner, butikker samt
lettere erhverv.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
RAMMEDEL – 14. NÆSBJERG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Næsbjergs placering tæt ved Varde og i nærheden af Karlsgårde sø betyder, at der i Næsbjerg kan
tilbydes boliger i naturskønne områder med god tilgængelighed til de store koncentrationer af
arbejdspladser i Varde og Esbjerg. Næsbjerg er udpeget som landsby med udviklingspotentiale
indenfor bosætning, og det er byrådets mål, at der i byer med bosætningspotentiale skal være
udlagt og lokalplanlagt et område til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Næsbjerg et boligbehov på ca. 2
boliger om året eller ca. 24 boliger i planperioden 2010-2022. Inden for enkeltområde 14.01.B02,
samt inden for områderne omfattet af lokalplan nr. 23, 80, 87 og 93, er der i alt en
restrummelighed svarende til 39 boliger, mens der inden for enkeltområde 14.01.B03 og lokalplan
nr. 77 er en restrummelighed svarende til 4 boliger. Samlet giver dette en restrummelighed på 43
boliger.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
14.01.B02
(lokalplan 23, 80,
87 og 93)
14.01.B03
(lokalplan 77)
4 ha 39
0,4 ha 4
Restrummelighed 2009 4,4 ha 43
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
2,5 ha 24
Forventet
restrummelighed
+1,9 ha + 19
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+1,9 ha + 19
Som det fremgår af ovenstående tabel er der udlagt tilstrækkelige arealer til boligformål i forhold
til det behov, der på baggrund af befolkningsprognosen kan forventes inden for planperioden 2010-
2022.
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der solgt 0,1 ha til erhvervsbyggeri i Næsbjerg. Restrummeligheden
indenfor de eksisterende erhvervsområder er ca. 2.4 ha. Herudover er der offentliggjort et forslag
til kommuneplantillæg, hvori der udlægges et areal på ca 2,5 ha til udvidelse af foderstoffen.
Der vurderes ikke at være behov for yderligere arealer til erhvervsformål i Næsbjerg.
RAMMEDEL – 14. NÆSBJERG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål med
restrummelighed
14.01.E02
2,4 ha
Restrummelighed 2009 2,4 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0,1 ha
Forventet arealbehov i perioden
2010-2022 til erhverv
0,2 ha
Forventet restrummelighed + 2,2 ha
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Næsbjerg.
+2,2 ha
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i byen udpeges Næsbjerg som
lokalcenter og fremtidige butikker skal placeres inden for lokalcenterets afgrænsning.
Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen i Næsbjerg.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Næsbjerg skal der udarbejdes en langsigtet
helhedsplan for byens udvikling.
RAMMEDEL – 14. NÆSBJERG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 14. NÆSBJERG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 14. Næsbjerg
RAMMEDEL – 14. NÆSBJERG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.B01 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.B02 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.B03 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
Min. 3000 - max. 10000 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.BL01 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.C01 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Bebyggelse skal i udformning, omfang og materialevalg tilpasses det eksisterende
stationsmiljø. Overvejende sluttet bebyggelse placeret i gadelinjen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål I enkeltområde 14.01.C01 må ikke
overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.E01 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Foderstof.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.E02 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.E03 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
15 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Foderstof.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.O01 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.O02 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Karakteren af den nuværende bebyggelse fastholdes
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.O03 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Daginstitution
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Børnehave og spejderhytte.
Karakter af den nuværende bebyggelse fastholdes.
Kulturelle institutioner
Foreningsbebyggelse
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.R01 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Hotel
35 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.R02 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Bypark
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 14.01.R03 - NÆSBJERG, NÆSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Bypark
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
6.C.1 14.01.C01 Der tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål.
6.E.3 14.01.E03
Oversigt over ændringer
14.01 Næsbjerg
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Der udlægges et nyt enkeltområde til erhvervsformål i forslag til
Tillæg 18 til ”Kommuneplan 2001-2013”, gl. Helle Kommune, se det
blå prikkede område på figuren til højre. Forslag til
kommuneplantillæg 18 er i offentlig høring ved vedtagelsen af
forslag til Kommuneplan 2010-2022.

Nørre Nebel
15. NØRRE NEBEL
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

15. Nørre Nebel
15.01 Nørre Nebel by
15.10 Åbent land – Nørre Nebel
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 15. NØRRE NEBEL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 15. NØRRE NEBEL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

15.01 Nørre Nebel by
Status
Nørre Nebel er en områdeby med udviklingspotentialer indenfor bosætning, detailhandel og
turisme.
Nørre Nebel ligger i den nordvestlige del af Varde Kommune tæt ved Nymindegab og
sommerhusområderne ved Houstrup.
Fra Nørre Nebel er der togforbindelse til Varde, hvor der er mulighed for at komme videre til
Esbjerg mod syd og Skjern mod nord.
Byen er præget af trafik til og fra sommerhusområderne langs vestkysten. Lidt vest for Nørre
Nebel findes feriecenteret SeaWest og der er udarbejdet en lokalplan for omdannelse af det
tidligere rådhus i Nørre Nebel til feriecenter.
Service
I bymidten i Nørre Nebel er der en del butikker og en række liberale erhverv. Af offentlige
servicetilbud findes der i byen bl.a.: Læge, politi, bibliotek, musikskole, dagpleje, børnehave,
kommunal folkeskole med overbygning, SFO, ældrecenter, borgerservice og kirke. Derudover
findes idrætshal, svømmehal/vandland og stadion i byen.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Nørre Nebel. Af tabellen fremgår det,
at antallet af indbyggere i Nørre Nebel by samt sogn er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Nørre Nebel by 1210 1326 +116
Nørre Nebel sogn 1481 1549 +68
Befolkningsudviklingen i Nørre Nebel.
Principper for planlægningen
Byen skal udbygges hovedsageligt syd for hovedgaden (Bredgade) og med forbindelser til de store
skovområder syd og vest for byen.
For at udnytte bosætningspotentialet skal der løbende være et udbud af forskellige attraktive
bosætningsmuligheder med adgang til rekreative områder.
Det skal tilstræbes at bevare de bevaringsværdige bygninger samt byens karakteristiske
stationsbymiljø.
Bymidten skal styrkes som et attraktivt by- og handelsmiljø ved at udbygge og koncentrere
butikker og servicefunktioner omkring midtbyens karakteristiske tætte bebyggelsesstruktur.
Servicefunktioner rettet mod turister skal søges placeret i nær tilknytning til Nørre Nebel.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
RAMMEDEL – 15. NØRRE NEBEL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske samtidig udbygning i 2 områder til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Nørre Nebels placering tæt ved Blåbjerg klitplantage og Vesterhavet betyder, at der i Nørre Nebel
kan tilbydes boliger med adgang til naturskønne områder. Nørre Nebel er udpeget som områdeby,
og det er byrådets mål, at der i områdebyer skal være udlagt og lokalplanlagt forskellige områder
til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen forventes der at blive bygget 78 parcelhuse og 22 tæt-lave boliger i
Nørre Nebel de kommende 12 år. Arealbehovet hertil skønne at være ca. 10 ha.. Til
sammenligning er der en restrummelighed på ca. 6,3 ha. i de eksisterende boligområder –
enkeltområde 15.01.B01 og enkeltområde 16.01.B02 – der begge ligger i den nordlige del af byen.
Dette giver et underskud i restrummeligheden set i forhold til arealbehovet til boligformål på ca.
3,7 ha.
For at imødegå dette underskud i restrummelighed og for at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning
af byen mod det åbne land samt kortest mulig afstand til centrale byfunktioner som f.eks. skole
udlægges et nyt boligområde (enkeltområde 15.01.B08) på ca. 5,5 ha. ved Kollevej i det sydøstlige
af Nørre Nebel.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
15.01.B01
(lokalplan 82)
1,6 ha 26
med restrummelighed 15.01.B02
(lokalplan 10)
4,7 ha 20
Restrummelighed 2009 6,3 ha 46
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
10 ha 100
Forventet
restrummelighed
5,4 ha -54
Behov for nye arealudlæg 5,4 ha 54
Forslag til nye arealudlæg 15.01.B08 5,5 ha 55
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+0,1 ha +1
Arealudlæg til erhvervsformål
Restrummeligheden i de eksisterende erhvervsområder ved Industrivej (15.01.E01) og
Erhvervsparken (15.01.E03) er ca. 3,5 ha. Salget af erhvervsarealer har været begrænset i Nørre
Nebel de senere år. Derfor forventes restrummeligheden at kunne dække behovet for
erhvervsarealer de kommende år. Der udlægges ikke nye arealer til erhverv i Nørre Nebel.
RAMMEDEL – 15. NØRRE NEBEL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal
15.01.E01
0,8 ha
Områder til erhvervsformål
Industrivej (6)
med restrummelighed 15.01.E03
Erhvervsparken (7)
2,7 ha
Restrummelighed 2009 3,5 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0 ha
Forventet restrummelighed +3,5 ha
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Nørre Nebel.
+3,5 ha
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
I Nørre Nebel er der flere butikker og andre serviceerhverv. For fortsat at sikre
kundeorienterende funktioner og dermed liv i bymidten afgrænses denne, og fremtidige butikker
skal placeres inden for afgrænsningen. Der gives derudover fortsat mulighed for butikker, der
alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer,
grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i et afgrænset erhvervsområde mod nord.
Ovenstående kort viser bymidteafgrænsningen med rødt og områder til butikker med særlig pladskrævende
varer med blåt.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Nørre Nebel, skal der udarbejdes en langsigtet
plan for byens udvikling. Helhedsplanen skal være med til at sikre, at Nørre Nebels potentialer
inden for turisme, detailhandel og bosætning udnyttes.
RAMMEDEL – 15. NØRRE NEBEL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

15.10 Åbent land – Nørre Nebel
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Alslev Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 15. NØRRE NEBEL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 15. Nørre Nebel
RAMMEDEL – 15. NØRRE NEBEL FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.B01 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
En lokalplan skal indeholde bevarende bestemmelser for den ældre bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.B02 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.B03 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
En lokalplan skal indeholde bevarende bestemmelser for den ældre bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.B04 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.B05 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
En lokalplan skal indeholde bevarende bestemmelser for den ældre bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.B06 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for åben-lav bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
En lokalplan skal indeholde bevarende bestemmelser for den ældre bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.B07 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.B08 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Ny bebyggelse skal placeres så der tages hensyn til kirkeomgivelserne.
Området kan først lokalplanlægges når 2/3 af de udstykkede grunde i enkeltområde
15.01.B01 eller i enkeltområde 15.01.B02 er bebygget.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.C01 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
110 % for den enkelte
ejendom.
12,5 meter langs
Vesterhavsvej
Max. 2 etager med udnyttet
tagetage langs Vesterhavsvej
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
110 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
110 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
En lokalplan skal indeholde bevarende bestemmelser for den ældre bebyggelse.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 15.01.C01-
15.01.C03 må ikke overstige 15.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsbutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.C02 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
60 % for den enkelte
ejendom.
12,5 meter langs
Vesterhavsvej
Max. 2 etager med udnyttet
tagetage langs amtsvejen
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
60 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 15.01.C01-
15.01.C03 må ikke overstige 15.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsbutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.C03 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
60 % for den enkelte
ejendom.
12,5 meter langs
Vesterhavsvej
Max. 2 etager med udnyttet
tagetage langs Vesterhavsvej
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
60 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 15.01.C01-
15.01.C03 må ikke overstige 15.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsbutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.E01 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.E02 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) i enkeltområde 15.01.E02 må ikke overstige 10.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit med varer, der ikke er særligt pladskrævene, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.E03 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.E04 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.O01 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Daginstitution
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.O02 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.O03 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Skole
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
l
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.R01 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
35 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 2 etager
Min. 35 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Rekreativt område
Tæt lav bolig
35 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 2 etager
Min. 35 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Hotel, motel, feriecenter, konferencecenter, individuelle feriebebyggelser,
helårsbeboelse samt tilhørende servicefaciliteter.
Kiosk på max. 150 m2 og et mindre antal udvalgsvarebutikker med et samlet areal
på max. 1000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.R02 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig
bebyggelse.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Rekreativt område
Svømmehal/vandland
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Kolonihaver
15 % af den enkelte grund
må bebygges. Max. 10 % for
området under ét.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.R03 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.R04 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.R05 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Bypark
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.R06 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Bypark
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.01.T01 - NØRRE NEBEL, NØRRE NEBEL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Rensningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
4,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.10.R01 - NØRRE NEBEL, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Andre idrætsanlæg
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Rideskole
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.10.R02 - NØRRE NEBEL, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
6 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Spejderhytte
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.10.T01 - NØRRE NEBEL, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Deponeringsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Affaldsbehandlingsanlæg, genbrugsplads, sorteringshal, offentlig materielgård og
lagerplads.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 15.10.T02 - NØRRE NEBEL, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter, dog kan skorstene og siloer tillades i større højde
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Biogasanlæg, fjernvarme.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
område
01.C1,
01.C2
Nyt
enkeltomr.
15.01.B08
15.01.C01,
15.01.C02
og
15.01.C03
01.S1 15.01.R01
Oversigt over ændringer
15.01 Nørre Nebel
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Der udlægges et nyt enkeltområde 15.01.B08 til boligformål, se det
orange skråskraverede område på figuren til højre.
Der tilføjes bestemmelse om ramme til butiksformål.
Enkeltområdets anvendelse ændres til rekreative formål
(feriecenter) i overensstemmelse med eksisterende og
lokalplanlagte forhold. Området ses på figuren til højre, som
enkeltområde 15.01.R01.

01.F2
15.01.R03
15.01.R04
01.H1 15.01.E02
Opdeles i to områder, da geografien ikke hænger sammen.
Enkeltområde 15.01.R04 (det sydligste områderne) udvides med to
mindre arealer, så der sikres en sammenhængende grøn kile
mellem enkeltområde 15.01.B06. 15.01.B07 og 15.01.B08, se de
grønne skraverede områder på figuren til højre.
Opdeles i to områder, da geografien ikke hænger sammen. Til
enkeltområde 15.01.E02 tilføjes bestemmelse med ramme til
butiksformål, se det blå skråskraverede område på figuren til højre.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Grærup
16. OKSBØL
Vrøgum
Oksbøl
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009
Jegum

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

16. Oksbøl
16.01 Oksbøl by
16.02 Vrøgum
16.03 Jegum
16.04 Grærup
16.10 Åbent land - Oksbøl
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

16.01 Oksbøl by
Status
Oksbøl er en områdeby med udviklingspotentiale indenfor bosætning, erhverv, detailhandel og
turisme.
Oksbøl ligger mellem Varde og Blåvand i den sydvestlige del af Varde Kommune. Byen er mod vest
omgivet af store plantager og heder. Plantagerne går helt ind til bykernen. Oksbøl er en stationsby
og bymidten er præget af stationsbymiljøet med sammenhængende facadebebyggelser. Byen ligger
på banestrækningen Varde – Nørre Nebel.
Umiddelbart vest for byen ligger Oksbøllejren, og fra byen og mod vest ligger det ca. 6.000 ha.
store Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, der ud over militære aktiviteter også rummer meget store
natur- og landskabsværdier. Lige nord for byen ligger en campingplads. Mod syd afgrænses byen af
omfartsvejen Blåvandvej. Syd for Blåvandvej findes et aktivt råstofgraveområde og det
karakteristiske landskab ned mod Ho Bugt.
I bymidten i Oksbøl er der en del butikker og en række liberale erhverv. Herudover findes der
bl.a.: Læge, tandlæge, politi, bibliotek, musikskole, dagpleje, børnehave, kommunal folkeskole med
overbygning, skolefritidsordning, ældrecenter, borgerservice, kirke idrætshaller, stadion,
svømmehal/vandland, museer, vandrerhjem og turistservice.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Oksbøl. Af tabellen fremgår det, at
antallet af indbyggere i Oksbøl by er faldet siden år 2002 mens det i Ål sogn som helhed (inklusiv
Vrøgum, Jegum og Grærup) er steget.
By 2002 2008 Udvikling
Oksbøl by 2794 2779 -15
Ål (Oksbøl) sogn 3709 3720 +11
Befolkningsudviklingen i Oksbøl
Principper for planlægningen
Byen skal udbygges hovedsagelig mod øst og nordøst, og byens samspil med de store skovområder
mod vest og de bevaringsværdige kulturmiljøer og landskaber ned mod Ho Bugt byen skal styrkes.
Bymidten skal styrkes ved at udbygge og koncentrere butikker og servicefunktioner her og ved at
bevare og udbygge bymidtens karakteristiske tætte bebyggelsesstruktur.
Der skal fortsat arbejdes på at gøre byrummene attraktive, så de besøgende får lyst til at opholde
sig og handle i Oksbøl. Desuden skal der satses på at bevare karakteristiske og bevaringsværdige
bygninger.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske samtidig udbygning i 2 områder til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
I Oksbøl der pt. tre enkeltområder til boligformål med restrummelighed, som er lokalplanlagte.
Dette er hhv. enkeltområde 16.01.B07, 16.01.B08 og 16.01.B09. I enkeltområde 16.01.B08 er 2/3
af de udstykkede grunde allerede bebygget.
Når 2/3 af de udstykkede grunde i enkeltområde 16.01.B07 (inklusiv udvidelse, se nedenfor) eller
16.01.B09 er bebygget, kan der lokalplanlægges for enkeltområde 16.01.B10.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Oksbøls placering tæt ved Ho bugt og plantagerne vest for byen betyder, at der i Oksbøl kan
tilbydes boliger i naturskønne områder og med god tilgængelighed til de store koncentrationer af
arbejdspladser i Varde og Esbjerg. Oksbøl er udpeget som områdeby, og det er byrådets mål, at
der i områdebyer skal være udlagt og lokalplanlagt forskellige områder til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen ventes der at blive bygget 72 parcelhuse og 48 tæt-lave boliger i
Oksbøl de kommende 12 år. Arealbehovet hertil forventes at blive ca. 12 ha. Til sammenligning er
der en restrummelighed på ca. 14,5 ha. i de eksisterende og udlagte boligområder i områderne
16.01.B07, 16.01.B08 og 16.01.B09. For at sikre en hensigtsmæssig afrunding af byen mod nordvest
udvides enkeltområde 16.01.B07 med 3,1 ha. i overensstemmelse med den dispositionsplan, der
ligger for området. Samtidig udvides campingpladsen, se afsnittet herunder, hvorved byen og
campingpladsen bliver mere sammenhængende.
Oversigt Enkeltområde
16.01.B07
Areal Antal boliger
(lokalplan
01.026.06)
3,2 ha 32
Områder til boligformål
med restrummelighed
16.01.B08
(lokalplan
01.025.05)
16.01.B09
0,6 ha 5
(lokalplan
01.020.01)
6,3 56
16.01.B10 4,4 ha 44
Restrummelighed 2009 14,5 ha 137
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
12 ha 120
Forventet restrummelighed +2,5 ha +17
Behov for nye arealudlæg - -
Forslag til nye arealudlæg 16.01.B07 udvides 3,1 ha 18
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+5,6 ha +35
RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til rekreative formål
For at give mulighed for at udvide den eksisterende campingplads umiddelbart nord for Oksbøl og
samtidig sikre en hensigtsmæssig afrunding af byen mod nordvest udvides enkeltområde 16.01.R04
med et areal mod syd bag den eksisterende bebyggelse langs Kirkegade, så byen og campingpladsen
bliver mere sammenhængende. Arealet der inkluderes i enkeltområde 16.01.R04 indeholder en
beskyttet sø efter naturbeskyttelsesloven, hvorfor det primært er de rekreative forhold for
campingpladsen, der udvides.
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der solgt 2,5 ha. til erhvervsbyggeri i Oksbøl. Restrummeligheden
indenfor de eksisterende erhvervsområder er ca. 6,8 ha. Restrummeligheden forventes således at
kunne dække behovet de kommende år og der udlægges derfor ikke nye arealer til erhverv i
Oksbøl.
Oversigt Enkeltområde Areal
16.01.E02
2,8 ha
Områder til erhvervsformål (lokalplan 01.021.04)
med restrummelighed 16.01.E05
(lokalplan 01.021.04)
4 ha
Restrummelighed 2009 6,8 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
2,5 ha
Forventet arealbehov i
perioden 2010-2022 til erhverv
5 ha
Forventet restrummelighed +1,8 ha
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Oksbøl.
+1,8 ha
Arealudlæg til tekniske anlæg
Der udlægges et areal til tekniske anlæg 16.01.T02 mellem jernbanen og Blåvandvej. Området kan
anvendes til etablering af solfangeranlæg.
RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
I Oksbøl er der flere butikker og andre serviceerhverv. For fortsat at sikre kundeorienterede
funktioner og dermed liv i bymidten afgrænses denne, og fremtidige butikker skal placeres inden
for afgrænsningen. Der gives derudover fortsat mulighed for butikker, der alene forhandler biler,
lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og
betonvarer (særligt pladskrævende varer) i et afgrænset erhvervsområde mod øst.
Ovenstående kort viser bymidteafgrænsningen med rødt og områder til butikker med særlig pladskrævende
varer med blåt.
Det langsigtede perspektiv
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
En helhedsplan for Oksbøl skal sikre, at byens potentialer inden for turisme, detailhandel,
bosætning og erhverv udnyttes, og at den fremtidige byudvikling tilrettelægges bedst muligt i
forhold til de mange bindinger, der er på arealerne omkring byen.
I forbindelse med udarbejdelse af en helhedsplan bør det undersøges, hvordan byen og området i
højere grad kan gøre brug af de store landskabelige, kulturhistoriske og rekreative værdier der
knytter sig til arealerne syd for Blåvandvej ned mod Ho Bugt. Herunder arealerne i det udlagte
graveområde. En fremtidig helhedsplan skal også afklare placeringsmulighederne for fremtidige
boligområder, og om den erhvervsmæssige udbygning skal fortsætte nord for Østervej.
RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

16.02 Vrøgum
Status
Vrøgum, ligger ca. 1 km. nord for Oksbøl. Byens centrale og oprindelige del er i en vis grad præget
af stationsbybebyggelse. Desuden kendetegnes byen ved en successiv udvikling med enkelte
landbrugsejendomme og parcelhuse af varierende alder.
Vrøgum ligger på banestrækningen Varde-Nørre Nebel. Fra Varde er der mulighed for at komme
videre med tog til Esbjerg mod syd og Skjern mod nord.
Vrøgum ligger i attraktive grønne omgivelser i direkte tilknytning til Vrøgum Plantage. Ca. 1 km.
mod nord ligger sommerhusområdet Jegum Ferieland.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Vrøgum.
By 2002 2008 Udvikling
Øster Vrøgum by 406 348 -58
Befolkningsudviklingen i Vrøgum
Principper for planlægningen
Fremtidigt boligbyggeri i Vrøgum skal indpasse bebyggelse i den eksisterende bystruktur.
Udbygningsmuligheder
Ifølge befolkningsprognosen ventes der at blive bygget 12 parcelhuse og 12 tæt-lave boliger de
kommende 12 år. I den centrale del af Vrøgum er der mulighed for at opføre boliger på spredte,
mindre arealer. Sydligt i byen ligger der en kommunal udstykning, hvor der fortsat er plads til en
vis udbygning. Dette ventes at kunne dække behovet for arealer til boliger de kommende år.
RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

16.03 Jegum
Status
Jegum er et større sommerhusområde placeret mellem Oksbøl og Outrup, umiddelbart nord for
Vrøgum.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til sommerhusområder
For at sikre at der kan ske en udbygning i sommerhusområder uden for kystnærhedszonen
foreslås udlagt et nyt område til sommerhuse 16.03.S02 øst for enkeltområde 16.03.S01. Området
der foreslås udlagt ligger i tilknytning til og bag det eksisterende sommerhusområde og vurderes at
have en hensigtsmæssig placering i forhold til det omkringliggende landskab.
RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

16.04 Grærup
Status
Grærup er et middelstort sommerhusområde placeret umiddelbart nord for Vejers og ca. 10 km
vest/nordvest for Oksbøl.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til rekreative formål
For fortsat at kunne tilbyde kollektive ferieformer i Grærup og samtidig udnytte et tiloversblevet
areal fra en tidligere campingplads ændres den konkrete anvendelsen af enkeltområde 16.04.R01
fra rekreativt formål (campingplads) til rekreativt formål (feriecenter) til kollektive ferieformer
som hotel, motel o.l.
RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

16.10 Åbent land - Oksbøl
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Oksbøl Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 16. Oksbøl
RAMMEDEL – 16. OKSBØL 6. JUNI 2009 KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.B01 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.B02 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.B03 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.B04 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.B05 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
25 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.B06 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Ved nye udstykninger til mere end 10
boliger skal mindst 10% af arealet
forbeholdes til fælles opholdsarealer for
udstykningsområdets beboere.
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Ved nye udstykninger til mere end 10
boliger skal mindst 10% af arealet
forbeholdes til fælles opholdsarealer for
udstykningsområdets beboere.
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.B07 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der er kendt jordforurening på arealet, V2-kortlægning 555-5503, 5C Borre By, Ål
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.B08 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.B09 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.B10 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Ved nye udstykninger til mere end 10
boliger skal mindst 10% af arealet
forbeholdes til fælles opholdsarealer for
udstykningsområdets beboere.
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Ved udstykninger til mere end 10
boliger. Skal min. 10 % af området
anvendes til større sammenhængende
opholdsarealer med god brugsværdi
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Området kan først lokalplanlægges når 2/3 af de udstykkede grunde i enkeltområde
16.01.B07, i enkeltområde 16.01.B08 eller i enkeltområde 16.01.B09 er bebygget.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.C01 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
110 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m²
10 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
110 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m²
10 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 16.01.C01-
16.01.C04 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.C02 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
75 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
75 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 16.01.C01-
16.01.C04 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.C03 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
75 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
75 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 16.01.C01-
16.01.C04 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.C04 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
75 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
75 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 16.01.C01-
16.01.C04 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.C05 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Der må ikke etableres butikker.
Centerområde
Åben lav bolig
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m² for områder til centerformål
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.C06 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m²
8,5 meter
Max. 1½ -2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Der må ikke etableres butikker.
Centerområde
Åben lav bolig
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 500 m² for centerformål
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.E01 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Havneerhverv
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
8,5 meter med enkelte bygningsdele op til 10 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 100 m2 etageareal
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter,
havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i
enkletområde 16.01.E01-16.01.E03 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte
butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit af varer, der ikke er særligt
pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige
2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.E02 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
8,5 meter med enkelte bygningsdele op til 10 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 100 m2 etageareal
Der skal etableres levende hegn mod øst, syd og vest til afskærmning af området
ud mod det åbne land
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter,
havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i
enkletområde 16.01.E01-16.01.E03 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte
butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit af varer, der ikke er særligt
pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige
2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.E03 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
8,5 meter med enkelte bygningsdele op til 10 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 100 m2 etageareal
Overvejende facadeerhverv langs Østergade. Bebyggelsens placering (evt.
byggelinie) langs Østergade skal fastlægges ved lokalplanlægning
Der skal etableres levende hegn mod øst, syd og vest til afskærmning af området
ud mod det åbne land
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter,
havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i
enkletområde 16.01.E01-16.01.E03 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte
butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit af varer, der ikke er særligt
pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige
2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.O01 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for den enkelte
ejendom.
Fastlægges i lokalplan
under hensyn til
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Sociale institutioner
Daginstitution
40 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Sociale institutioner
Anden social inst.
40 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Kulturelle institutioner
Teater/kulturhus
40 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Skole, ungdomsklub, idrætshaller, kursuscenter (RAGUKU), kommunal
administration og ældrecenter. Såvel offentlige som almennyttige institutioner
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.O02 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Kirkeomgivelser.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.O03 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Kursus og konferencecenter
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.R01 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.R02 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
Stadion
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.R03 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Der kan ikke foretages yderligere udstykning.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.R04 - OKSBØL, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Campingplads
10 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
Ændret anvendelse af § 3 beskyttede arealer og naturtyper kræver dispensation fra
naturbeskyttelsesloven. Der er kendt jordforurening på arealet, V2-kortlægning
555-5503, 5c Borre By, Ål.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.T01 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Rensningsanlæg
40 % for den del af området, der ikke er parkeringsplads.
Fastlægges i lokalplan under hensyn til anlæggets behov.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.01.T02 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
2,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Solfangeranlæg med tilhørende bebyggelse
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.02.B01 - OKSBØL, VRØGUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.02.B02 - OKSBØL, VRØGUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.02.B03 - OKSBØL, VRØGUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
4 % for den enkelte ejendom.
Min. 8000 - max. 10000 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.02.B04 - OKSBØL, VRØGUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.02.B05 - OKSBØL, VRØGUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.02.B06 - OKSBØL, VRØGUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 400 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.02.O01 - OKSBØL, VRØGUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Daginstitution
40 % for den enkelte
ejendom.
10 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning.
Sociale institutioner
Teater/kulturhus
40 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning.
Område til off. formål
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig
bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.03.S01 - OKSBØL, JEGUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Rekreativt område
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.03.S02 - OKSBØL, JEGUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m² eksklusiv klitfredede
arealer samt vej- og stiarealer.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Udnyttelsesgraden af området afhænger af de konkrete afstandskrav til landbrugsejendommen øst for
området samt beskyttelseszoner omkring eventuelle gravhøje.
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.04.R01 - OKSBØL, GRÆRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
30 % for den enkelte ejendom.
7 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig med mindre
andet fastsættes i lokalplanlægningen
Kollektive ferieformer som hotel, motel og feriecenter
Rekreativt område
Hotel
30 % for den enkelte ejendom.
7 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.04.S01 - OKSBØL, GRÆRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Sommerhusområde
Eksisterende zonestatus Sommerhusområde
Fremtidig zonestatus Sommerhusområde
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Klitfredede arealer.
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Sommerhusområde
Sommerhuse
15 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved gruppebebyggelse kan dele af
grundarealet udlægges som fælles
opholdsareal, hvorved mindste
grundstørrelse kan nedsættes med det
areal, der udlægges som opholdsareal
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
a) Skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus i niveau med
terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende terræn,
og
c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort eller rød (defineret med NSCfarvekode
3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet skal være mat, ikke reflekterende
og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden
fra 1994.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.10.R01 - OKSBØL, OKSBØL
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Vandrerhjem
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.10.R02 - OKSBØL, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Campingplads
Campingplads
10 % for området under ét.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplan og campingreglementet
Min. 1 p-plads pr. campingenhed med mindre andet fastsættes i lokalplan.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.10.T01 - OKSBØL, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Militært område
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 16.10.T02 - OKSBØL, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Militært område
Min. 8000 m²
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
Kampbyområde
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
1.B.07 16.01.B07
1.B.08 16.01.B10
Oversigt over ændringer
16.01 Oksbøl
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Området udvides med et areal mod nord, se det orange
skråskraveret område på figuren til højre. Der tilføjes til
rammebestemmelserne følgende: Der er kendt jordforurening på
arealet, V2-kortlægning 555-5503, 5c Borre By, Ål.
Den del af det tidligere enkeltområde 1.B.08, der ikke er
lokalplanlagt udskilles som et selvstændigt enkeltområde
16.01.B10, se det orange skråskraverede område på figuren til
højre.

1.C.01 og
1.C.02
1.C.03
1.E.1,
1.E.2 og
1.E.5
16.01.C01,
16.01.C02,
16.01.C03,
og
16.01.C04
16.01.C05
og
16.01.C06
16.01.E01,
16.01.E02 og
16.01.E03
10.F.14 16.01.R04
Det tilføjes bestemmelse om ramme til butiksformål.
Der tilføjes, at der ikke må etableres butikker i enkeltområderne, jf.
hidtidige rammer.
Der tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål. Områderne
er vist som blå skraverede områder på figuren til højre.
Området udvides, se det grønne skråskraverede område på figuren
til højre. Der tilføjes følgende i rammebestemmelserne: Ændret
anvendelse af §3 beskyttede arealer og naturtyper kræver
dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Der er kendt
jordforurening på arealet, V2-kortlægning 555-5503, 5c Borre By,
Ål.

Nyt
område
Nyt
område
16.01.T02
16.03.S02
4.F.12 16.04.R01
Der udlægges et nyt enkeltområde 16.01.T02 til tekniske anlæg
(solfangeranlæg), se det grå skråskraverede område på figuren til
højre.
16.03 Jegum
Der udlægges et nyt enkeltområde 16.03.S02 til sommerhus
formål, se det sandfarvede skråskraverede område på figuren til
højre. Der tilføjes følgende under bestemmelserne:
Udnyttelsesgraden af området afhænger af de konkrete
afstandskrav til landbrugsejendommen øst for området samt
beskyttelseszoner om eventuelle gravhøje.
Områdets anvendelse konkrete anvendelse ændres fra
campingplads til feriecenter med kollektive ferieformer.
16.04 Grærup

Outrup
17. OUTRUP
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

17. Outrup
17.01 Outrup by
17.10 Åbent land – Outrup
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 17. OUTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 17. OUTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

17.01 Outrup by
Status
Outrup er en landsby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og detailhandel.
Outrup ligger ved hovedvejen mellem Nr. Nebel og Varde og tæt ved sommerhusområdet Henne
Strand. Outrup er gennemskåret nord/syd af hovedvejen Storegade, og øst/vest af jernbanen. Der
er et markant øst/vestgående grønt strøg gennem byen. Byen er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø.
I Outrup er der en kommunal folkeskole uden overbygning og en SFO der modtager børn fra børnehaveklassen
til og med 3. klasse. Engen er en selvstændig specialundervisningsenhed under Outrup
Skole. Desuden findes der børnehave og plejecenter i byen.
Ved den seneste opgørelse over detailhandlen var der i Outrup to dagligvarebutikker, syv udvalgsvarebutikker
og en tømmerhandel. Desuden findes der bl.a. hotel, læge og tandlæge i byen.
I Blaabjerg Hallen er der cafeteria samt klub- og mødelokaler. I Outrup er der udendørs fodboldog
håndboldbaner, og der er også mulighed for at deltage i andre aktiviteter i fritiden, blandt andet
børneteater, spejder, ungdomsklub, borgerforening, husholdningsforening, pensionistforening,
håndværker- og handelsstandsforening mfl. Umiddelbart sydøst for byen ligger pay-and-playbanen
Outrup Golfbane. Ca. 1 km. sydøst for byen ligger Outrup Speedwaybane.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Outrup by og sogn. Af tabellen fremgår
det, at antallet af indbyggere i Outrup by og i sognet er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Outrup by 902 1022 + 120
Outrup sogn 1665 1683 + 18
Befolkningsudviklingen i Outrup
Principper for planlægningen
Der skal løbende være et udbud af attraktive bosætningsmuligheder i Outrup herunder attraktive
byggegrunde.
Outrup skal hovedsagelig udvikles vest for hovedvejen, hvor de fleste kommunale servicefunktioner
- skole, børnehave og Blåbjerg Hallen mfl. findes.
Det grønne strøg gennem byen langs Lundager-Outrup Bæk skal bevares og styrkes som et markant
og attraktivt grønt element.
Bymidten skal styrkes ved at udbygge og koncentrere butikker og servicefunktioner her, ved at
bevare og udbygge den tætte bebyggelsesstruktur og ved løbende at forskønne midtbyen.
RAMMEDEL – 17. OUTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Ny bebyggelse i den centrale del af byen skal tilpasses stationsbymiljøet mht. til placering, højde og
volumen.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller kombinationer
af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
I Outrup kan der tilbydes attraktive boliger med adgang til et bredt udbud af offentlige servicetilbud
samt gode trafikale forbindelser til større omkringliggende byer. Outrup er udpeget som
landsby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og det er byrådets mål, at der i byer med
bosætningspotentiale skal være udlagt og lokalplanlagt et område til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Outrup et boligbehov på ca. 3 boliger
om året, eller 36 boliger i perioden 2010-2022. Inden for områderne omfattet af lokalplan nr.
46, og forslag til lokalplan 30 og 29, enkeltområde 17.01.B04 og 17.01.B05 i kommuneplanen er
der i alt en restrummelighed svarende til ca. 72 boliger.
For at give mulighed for et varieret boligudbud udlægges et nyt enkeltområde 14.01.B06 til boligformål
(jordbrugsparceller, 3 boliger). Området er placeret nordvest for Hennevej og udgør ca.
1,3 ha. Arealet planlægges til en videreførelse af den traditionelle landsbybebyggelse langs Skyhedevej
og Dejrupvej. Arealet skal vejbetjenes fra Skyhedevej.
Da der er udarbejdet lokalplaner eller lokalplanforslag for de områder der udlægges til åben-lav og
tæt-lav byggeri fastsættes der ikke rækkefølgebestemmelser.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
17.01.B04
(lokalplan 46 og forslag til
lokalplan29)
17.01.B05
(Forslag til lokalplan 30)
0,3 ha 3
6,9 ha 69
Restrummelighed 2009 7,2 ha 72
Forventet boligbehov i
perioden 2009-2021
3,6 ha 36
Forventet restrummelighed
+ 3,6 ha + 36
Behov for nye arealudlæg - -
Forslag til nye arealudlæg 17.01.B06 1,3 ha 3
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+ 4,9 ha + 39
RAMMEDEL – 17. OUTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri i Outrup. Restrummeligheden
indenfor de eksisterende erhvervsområder er ca. 2,2 ha. Der vurderes derfor ikke at være
behov for yderligere arealer til erhvervsformål i Outrup.
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
med restrummelighed
17.01.E02
2,2 ha
Restrummelighed 2009 2,2 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0
Forventet restrummelighed + 2,2 ha
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Outrup
+ 2,2 ha
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
I Outrup er der et velfungerende detailhandelsliv. For fortsat sikre kundeorienterede funktioner
og dermed liv i bymidten afgrænses bymidten, og fremtidige butikker skal placeres inden for denne
afgrænsning. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper kan placeres i erhvervsområdet syd
for bymidten.
Ovenstående kort viser bymidteafgrænsningen med rødt og områder til butikker med særlig pladskrævende
varer med blåt.
RAMMEDEL – 17. OUTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Det langsigtede perspektiv
Outrup bør af hensyn til bl.a. trafiksikkerhed og kirkebyggelinien omkring Outrup Kirke hovedsagelig
udvikles vest for hovedvejen, hvor de fleste funktioner - skole og Blåbjerg Hallen mv. findes.
Nye byområder og nye byfunktioner bør således placeres vest for hovedgaden.
Inden der udlægges nye bolig- og erhvervsområder, skal der udarbejdes en plan for Outrups udvikling
på langt sigt.
RAMMEDEL – 17. OUTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

17.10 Åbent land – Outrup
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Outrup Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 17. OUTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 17. OUTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 17. Outrup
RAMMEDEL – 17. OUTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.B01 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.B02 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.B03 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.B04 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.B05 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 700 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 15 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 300 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 15 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.B06 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.B07 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Etagebolig fremherskende
60 % for området under ét.
10 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.C01 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager med udnyttet
tagetage langs Vesterhavsvej
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
En lokalplan skal indeholde bevarende bestemmelser for den ældre bebyggelse.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ikke overstige 4.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 3.500 m2 for
dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsbutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.E01 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.E02 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.E03 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) i enkeltområde 17.01.E03 må ikke overstige 6.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit med varer, der ikke er særligt pladskrævene, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.O01 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Daginstitution
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.O02 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Ældrecenter
70 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Plejehjem
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.O03 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Kirkeomgivelser.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.O04 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kulturelle institutioner
Teater/kulturhus
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Missionshus, forsamlingshus
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.O05 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager med udnyttet tagetage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.O06 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Daginstitution
30 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.R01 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.R02 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.R03 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.T01 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
4,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Bygværk
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.T02 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Opbevaring af offentlige materialer og overløbsbygværk
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.01.T03 - OUTRUP, OUTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Fjernvarme.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.10.R01 - OUTRUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Motorsportsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Speedwaycenter og spejderhytte.
Rekreativt område
Foreningsbebyggelse
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Småbiotoper: hegn, mindre moser og vandhuller sikres mest muligt imod
ødelæggelse, forurening
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 17.10.R02 - OUTRUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Golfbane
25 % for den enkelte ejendom.
Min. 1500 m²
12,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
02.B3 17.01.B05
Nyt
område
17.01.B06
Oversigt over ændringer
17.01 Outrup
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Der udlægges et nyt enkeltområde til boligformål i forslag til Tillæg
9 til ”Kommuneplan 2005-2017”, gl. Blaabjerg Kommune, se det
orange prikkede område på figuren til højre.
Kommuneplantillægget er ikke endeligt vedtaget ved vedtagelsen
af forslag til Kommuneplan 2010-2022.
Der udlægges et nyt enkeltområde 17.01.B06 til boligformål
(jordbrugsparceller), se det orange skråskraverede område på
figuren til højre.
02.C1 17.01.C01 Der tilføjes bestemmelse om ramme til butiksformål.

Del af
02.D1
17.01.B07
02.H1 17.01.E03
Den sydligste del af det tidligere enkeltområde 02.D1 ændrer
anvendelse til boligformål (etagebebyggelse), se det orange
skråskraverede område på figuren til højre.
Der tilføjes bestemmelse for ramme til butiksformål, se det blå
skråskraverede område kan ses på figuren til højre.

18. SIG
Sig
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

18. Sig
18.01 Sig by
18.10 Åbent land - Sig
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 18. SIG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 18. SIG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

18.01 Sig by
Status
Sig er en landsby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme.
Byen ligger ca. 8 km nord for Varde. Landskabet øst for jernbanen mod åen er et væsentligt landskabeligt
aktiv for byen, der ligger i umiddelbar nærhed af Varde Å, Karlsgårde Sø og Nørre Holm
Hede.
Sig udviklede sig først til en egentlig bydannelse i forbindelse med etablering af jernbane og station.
Byen gennemskæres af en nord-sydgående landevej (den gamle Varde landevej). Landevejen er ikke
trafikalt belastet, idet vejen primært fungerer som fordelingsvej i byen. Der er gode kollektive trafikforbindelser
med bus og tog til Varde og Esbjerg. Bebyggelsen består primært af parcelhusbebyggelse
nord og syd for landevejen. Øst for banen ligger et større erhvervsområde, der tidligere har
været anvendt af elselskaber til materialedepot og administration. Området skal fremover blandt
andet anvendes til kommunal materielgård.
Sig fungerer som landsby med blandt andet dagligvareforretning, folkeskole uden overbygning, børnehave,
SFO, idrætshal og andelskasse.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Sig by og Thorstrup sogn. Af tabellen
fremgår det, at antallet af indbyggere i Sig by og Thorstrup sogn er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Sig by 726 766 + 40
Thorstrup sogn 1145 1195 + 50
Befolkningsudviklingen i Sig
Bykvaliteter
Før etablering af jernbane og station i Sig bestod områdets bebyggelse af enkeltliggende gårde og
huse samt en kro tæt på Varde Å. Forudsætningen for bosætningen i området har været nærheden
til Varde Å og engarealerne i tilknytning hertil.
Etablering af jernbanen gav grundlag for stationsbyens udvikling. Jernbanen skærer sig gennem byen.
Byudviklingen er sket mellem landevejen og jernbanen og vest for landevejen. Vest for den nu
nedlagte karakteristiske jernbanestation er der tilløb til et bymæssigt gadenet, hvor de ældre huse
præget af byggestilarter fra begyndelsen af det 20. århundrede ligger. Den øvrige bebyggelse mod
syd og nord består primært af parcelhuse.
RAMMEDEL – 18. SIG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Kort er produceret i perioden fra 1842 – 1899
I Thorstrup der ligger ca. 1 km nordvest for Sig ligger kirken med sin fritliggende placering i landskabet
som et dominerende og vigtigt kulturhistorisk element. Kirken består af apsis, kor og skib
fra romansk tid samt tårn fra senmiddelalderen. Omkring kirken ligger et nu nedlagt elværk, forsamlingshus
der tidligere har været anvendt som skole, og enkelte boliger.
Sig
Thorstrup
RAMMEDEL – 18. SIG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen
Sig skal fastholdes som bosætningsby med tilhørende servicefunktioner, butikker og lettere erhverv.
I Thorstrup planlægges der ikke yderligere boligudbygning.
De bevaringsværdige sammenhænge udpeget i Kommuneatlas Varde skal indgå i den videre planlægning
og administration.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Pga. Sig bys særlige kvaliteter som bosætningsby kan der lokalplanlægges, så der kan ske samtidig
udbygning i to områder til åbent-lavt byggeri eller kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
I Sig er der pt. to lokalplanlagte områder til boligformål med restrummelighed (enkeltområde
18.01.B02, og 18.01.B05). Det skal bemærkes, at enkeltområde 18.01.B05 er omfattet af forslag til
Lokalplan 7, der er i offentlig høring ved vedtagelsen af forslag til Kommuneplan 2010-2022.
Når 2/3 af de udstykkede grunde er bebygget i enkeltområde 18.01.B02 eller enkeltområde
18.01.B05 kan der lokalplanlægges for enkeltområde 18.01.B07, derefter for enkeltområde
18.01.B06 og 18.01.B04.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
I Sig kan der tilbydes attraktive boliger med adgang til offentlige servicetilbud samt gode trafikale
forbindelser til større omkringliggende byer. Sig er udpeget som landsby med udviklingspotentiale
indenfor bosætning og det er byrådets mål, at der i byer med bosætningspotentiale skal være udlagt
og lokalplanlagt et område til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Sig et boligbehov på ca. 2 boliger
om året eller 24 boliger i perioden 2010-2022.
Inden for områderne omfattet af lokalplan nr. L 504, enkeltområde 18.01.B02 og 18.01.B04 i
kommuneplanen er der i alt en restrummelighed svarende til ca. 33 boliger. Herudover er der offentliggjort
et selvstændigt kommuneplantillæg for en udvidelse af enkeltområde 18.01.B05 med
mulighed for 4 boliger.
Som følge af at Sig er en landsby med særligt bosætningspotentiale, vurderes det, at behovet for
nye boligområder i Sig kan blive større end de 24 boliger. Pga. dette udlægges to nye enkeltområder
derfor attraktive områder tæt på Varde Å til yderligere byudvikling. Arealerne er valgt, da områderne
ikke rummer væsentlige naturværdier og da byen afrundes mod sydøst ved udlæg af disse
arealer til byformål.
Der udlægges nye arealer til boligformål (18.01.B06, 18.01.B07) beliggende i det nordlige område
omkring Vesterbækvej på ca. 2,1 ha svarende til 21 boliger.
RAMMEDEL – 18. SIG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
18.01.B02
(lokalplan L 504)
1,2 ha 12
18.01.B04 2,1 ha 21
Restrummelighed 2009 3,3 ha 33
Forventet boligbehov i perioden
2010-2022
2,4 ha 24
Forventet restrummelighed
+ 0,9 ha + 9
Behov for nye arealudlæg - -
18.01.B05 udvides 0,5 ha 4
Forslag til nye arealudlæg 18.01.B06 1,5 ha 15
18.01.B07 2,0 ha 20
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+ 4,9 ha 48
Arealudlæg til Tekniske anlæg
For at sikre udvidelsesmuligheder for materielgården udvides enkeltområde 18.01.T03 mod nord
med et mindre areal. Der sikres fortsat afskærmende beplantning mod ådalen, idet arealet med
beplantningen bibeholdes i som åbent land. I forlængelse af enkeltområde 18.01.T03 udlægges et
andet enkeltområde 18.01.T02 til solfangeranlæg. På denne måde sikres sammenhæng mellem de
to enkeltområder til tekniske anlæg og der sikres en klar grænse mellem byen og det åbne land
(ådalen).
Arealudlæg til detailhandel
For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i byen udpeges Sig som lokalcenter,
og fremtidige butikker skal placeres inden for lokalcenterets afgrænsning.
Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen med grønt.
RAMMEDEL – 18. SIG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Sig, skal der udarbejdes en langsigtet plan for byens
udvikling.
RAMMEDEL – 18. SIG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Åbent land - Sig
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Sig Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 18. SIG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 18. Sig
1
RAMMEDEL – 18. SIG FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Sig
SIG
vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi
Grøngårdsvej 3 1 4
Hedevej 40 1 4
Karlsgårdevej 64 4 2
Nedrevej 16 1 3
Ollingvej 41 1 4
Stationsvej 19 1 4
Stokkebrovej 1 1 3
Stokkebrovej 9 3 4
Vardevej 17 1 4
Vardevej 19 1 4
Vardevej 30B 2 3
Vardevej 37 1 3
RAMMEDEL - 18. SIG KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.B01 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.B02 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.B03 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.B04 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Området kan først lokalplanlægges når 2/3 af de udstykkede grunde i tre af
følgende enkeltområder er bebygget: 18.01.B02, 18.01.B05, 18.01.B06 og
18.01.B07.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.B05 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 800 m²
8 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Ny bebyggelse herunder om- og tilbygning skal gennem sin arkitektur, materialevalg
og farvevalg opnå en god helhedsvirkning såvel for bebyggelse på den enkelte grund
som i forhold til omgivelserne.
Dele af området er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde og
værdifuldt landskabsområde.
En planlægning for områdets grønne karakter og bebyggelse skal tilpasses områdets
karakter.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.B06 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Vejadgang via Vesterbækvej.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
7 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
7 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Farveholdning samt tagmaterialer skal ved planlægning sikres et harmonisk udtryk
for området som helhed.
Der skal ved planlægning sikres en helhedsvirkning i forhold til fællesarealer, dvs.
vej- og opholdsarealer, samt i forhold til naturområderne. Der skal etableres et
min. 5 m beplantningsbælte mod øst op mod enkeltområde 18.01.B05.
Området kan først lokalplanlægges når 2/3 af de udstykkede grunde i enkeltområde
18.01.B02 eller i enkeltområde 18.01.B05 er bebygget.
I forbindelse med lokalplanlægningen skal der gennemføres en
habitatkonsekvensvurdering.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.B07 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Vejadgang via Vesterbækvej.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Farveholdning samt tagmaterialer skal ved planlægning sikres et harmonisk udtryk
for området som helhed.
Der skal ved planlægning sikres en helhedsvirkning i forhold til fællesarealer, dvs.
vej- og opholdsarealer, samt i forhold til naturområderne.
Området kan først lokalplanlæggesn når 2/3 af de udstykkede grunde i to af
følgende enkeltområder er bebygget: 18.01.B02, 18.01.B05 og 18.01.B06.
I forbindelse med lokalplanlægningen skal der gennemføres en
habitatkonsekvensvurdering.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.C01 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 18.01.C01 og
18.01.C02 må ikke overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.C02 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte
ejendom.
Gældende indenfor
område III i lokalplan L
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr.
bolig
Centerområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte
ejendom.
Gældende indenfor
område III i lokalplan L
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr.
bolig
Centerområde
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte
ejendom.
Gældende indenfor
områderne I og II i
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte
ejendom.
Gældende indenfor
områderne I og II i
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 18.01.C01 og
18.01.C02 må ikke overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.O01 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Skole og idrætsplads med tilhørende anlæg.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.O02 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Ældrecenter
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.T01 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Forsyningsanlæg
Kraftvarmeværk
Det bebyggede areal må ikke overstige 25 % af grundarealet.
10 meter, dog må skorstenen udføres med en højde på 25 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.T02 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Vejadgang via enkeltområde 18.01.T03.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
2,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Solfangeranlæg med tilhørende bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.01.T03 - SIG, SIG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Offentlig materielgård og lagerplads.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 18.10.O01 - SIG, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Kirke, kapel, mindre bygninger i forbindelse med områdets anvendelse som kirke
og kirkegård.
Almindelige kirkefredningsbestemmelser.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
05.B05 18.01.B05
Nyt
område
Nyt
område
05.C01 og
05.C02
18.01.B06
18.01.B07
18.01.C01
og
18.01.C02
Oversigt over ændringer
18.01 Sig
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Det eksisterende enkeltområde 05.B05 udvides med et mindre
areal i forslag til Tillæg 31 til ”Kommuneplan 2004-2016”, Gl. Varde
Kommune, se det orange prikkede område på figuren til højre.
Tillæg 31 er i offentlig høring ved vedtagelsen af forslag til
Kommuneplan 2010-2022.
Der udlægges et nyt enkeltområde 18.01.B06 til boligformål, se det
højre orange skråskraverede område på figuren til højre.
Der udlægges et nyt enkeltområde 18.01.B07 til boligformål. Se det
orange skraverede område til højre på figuren til højre.
Der tilføjes bestemmelse om ramme til butiksformål.

Nyt
område
18.01.T02
05.E01 18.01.T03
Der udlægges et nyt enkeltområde 18.01.T02 til tekniske anlæg
(solfangeranlæg), se det øverste grå skråskraverede område på
figuren til højre.
Enkeltområdets anvendelse ændres til 18.01.T03: Tekniske anlæg
(Materielgård). Området udvides til at omfatte resten af matriklen
mod nord, dog forsættes linien fra områdets østlige afgrænsning,
se det nederste grå skråskraverede område på figuren til højre.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Skovlund
19. SKOVLUND
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

19. Skovlund
19.01 Skovlund by
19.10 Åbent land – Skovlund
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 19. SKOVLUND FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 19. SKOVLUND FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

19.01 Skovlund by
Status
Skovlund er en landsby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv.
Byen ligger i det nordøstlige Varde Kommune og udgjorde i gl. Ølgod Kommune et lokalcenter.
Skovlund er en mindre by fra ca. 1510. Landsbyen opstod oprindeligt som en mindre samling
bebyggelse ved krydset mellem vejen til Skovlund og vejen fra Krusbjerg mod syd, dvs. syd for det
Skovlund, der kendes i dag. Senere med jernbanen Varde-Grindsted flyttede udbygningscenteret
for Skovlund mod nord, da stationen Mølby blev placeret nær de krydsende veje mellem Skovlund
og Gårde, Krusbjerg og vejene til Varde-Grindsted-vejen hhv. mod syd og øst. Generelt er
Skovlund placeret nordvest for Varde-Grindstedvejen samt for Grindsted Å på en landskabsflade
mellem Grindsted Å mod sydøst og to biløb til Grindsted Å mod sydvest og øst. Umiddelbart
sydøst for byen ligger der en kommunal skov.
Det første Skovlund var ikke specielt udviklet inden jernbanen kom og derfor ligner bystrukturen i
Skovlund ikke typiske stationsbyer med en opdeling mellem den gamle landsby ved kirken og den
nye landsby ved stationen. Da byen udvidede sig fra et eksisterende kryds ligner bystrukturen i
Skovlund derfor mere i struktur en uregelmæssig fortelandsby opbygget omkring vejkrydset
Gårde-Skovlund-Krusbjerg med stationsbyens bebyggelse, men uden de slyngede vejforløb, der
ellers karakteriserer oprindelige uregelmæssige fortelandsbyer.
Skovlund by indeholder bl.a. en dagligvareforretning, en kro og en bank. Byen er karakteriseret
ved, at erhvervsbebyggelse primært er placeret i den nordvestlige del af byen. Dog er der et
erhvervsområde i den sydøstlige del af byen ved den gamle foderstoffabrik, der ikke længere er i
anvendelse. Mod vest er der et større område til folkeskole, kirke og efterskole. Centralt i byen
ligger områder til blandet bolig- og erhvervsformål samt butiksformål, mens der mod nordøst er
udlagt et mindre område til butiksformål til forsyning af lokalområdet. Mod sydvest og sydøst er
der udlagt områder til boligformål. Derudover findes der i den østlige del af byen en bypark samt
yderligere mod øst arealer til idrætsformål. Af offentlige servicefunktioner i byen findes en etsporet
kommunal folkeskole uden overbygning, dagplejeordning, børnehave samt idrætsstadion.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Skovlund by og sogn. Af tabellen
fremgår det, at antallet af indbyggere i Skovlund by og sogn som helhed er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Skovlund by 511 535 + 24
Skovlund sogn 872 880 + 8
Befolkningsudviklingen i Skovlund
RAMMEDEL – 19. SKOVLUND FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
I Skovlund kan der tilbydes attraktive boliger med adgang offentlige servicetilbud samt gode
trafikale forbindelser til Varde og Grindsted. Skovlund er udpeget som landsby med
udviklingspotentiale indenfor bosætning og det er byrådets mål, at der i byer med
bosætningspotentiale skal være udlagt og lokalplanlagt et område til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Skovlund et boligbehov på ca. 1
bolig om året eller ca. 12 boliger i perioden 2010-2022. Inden for enkeltområde 19.01.B04 er der i
alt en restrummelighed svarende til ca. 10 boliger, mens der inden for enkeltområde 19.01.B05 er
plads til yderligere 1 bolig. I enkeltområderne 19.01.B07 og 19.01.B09 svarer restrummeligheden
ca. til hhv. 5 boliger og 13 boliger. I alt er der derfor en restrummelighed i Skovlund på ca. 29
boliger. Ca. 1 ha af enkeltområde 19.01.B04 udgør en del af den kommunale skov og foreslås
derfor at udgå som boligområde.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
19.01.B04
(lokalplan LP 4.2)
1 ha 10
Områder til boligformål
med restrummelighed
19.01.B05
(lokalplan LP 4.3)
19.01.B07
(lokalplan LP 4.10)
19.01.B09
(lokalplan LP 4.12)
0,1 ha 1
0,5 ha 5
1,3 ha 13
Restrummelighed 2009 2,9 ha 29
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
1,2 ha 12
Forventet
restrummelighed
+ 1,7 ha + 17
Behov for nye arealudlæg - -
Arealer der foreslås
udtaget
19.01.B04 1 ha 10
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål.
+ 0,7 ha + 7
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der solgt ca. 1,7 ha til erhvervsbyggeri i Skovlund. Restrummeligheden
indenfor enkeltområde 19.01.E04 er ca. 2,8 ha, mens restrummeligheden indenfor enkeltområde
19.01.E05 er ca. 1,8 ha. Herudover indgår enkeltområde 19.01.E01 på ca. 2,5 ha i opgørelsen over
restrummelighed, idet foderstofvirksomheden ikke længere er aktiv. I alt giver dette en
restrummelighed på ca. 7,1 ha. Fratrækkes det forventede arealbehov til erhvervsformål i
planperioden samt et areal på 0,4 ha, der overføres fra enkeltområdet 19.01.E01 til enkeltområde
19.01.O02, bliver den planlagte restrummelighed reduceret til ca. 3,3 ha. Der vurderes derfor ikke
umiddelbart at være behov for yderligere arealer til erhvervsformål i Skovlund.
RAMMEDEL – 19. SKOVLUND FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
med restrummelighed
19.01.E04
(lokalplan 12, 4.9.)
19.01.E05
(lokalplan 4.13.)
19.01.E01
(lokalplan 4.5.)
2,8 ha
1,8 ha
2,5 ha
Restrummelighed 2009 7,1 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
1,7 ha
Forventet arealbehov i
perioden 2010-2022 til erhverv
3,4 ha
Forventet restrummelighed + 3,7 ha
Behov for nye arealudlæg -
Arealer der udgår
Del af 19.01.E01
(lokalplan 4.5.)
0,4 ha
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Skovlund
+ 3,3 ha
Arealudlæg til detailhandel
For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i byen udpeges Skovlund som
lokalcenter og fremtidige butikker skal placeres inden for lokalcenterets afgrænsning.. Herudover
gives der mulighed for at placere butikker til særligt pladskrævende varegrupper i enkeltområde
19.01.E04
Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen med grønt og område til særlig pladskrævende varer med
blåt.
RAMMEDEL – 19. SKOVLUND FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til offentlige formål
Der er ikke umiddelbart behov for udlæg af yderligere arealer til offentlige formål i Skovlund. Dog
er der behov for en justering af en del enkeltområder for eksisterende funktioner og for
inddragelse af landzonearealer omkranset af byzone.
Derfor ændres følgende:
En af boldbanerne umiddelbart nordvest for skolen med en udstrækning på ca. 4.250 m 2 overføres
fra enkeltområde 19.01.E02. til enkeltområde 19.01.O02
Derudover overføres et område i landzone der omkranses af 19.01.O02, 19.01.E02 og 19.01.B07
ligeledes til enkeltområde 19.01.O02, der dermed udvides med ca. 1,1ha.
Den eksisterende børnehave ligger i enkeltområde 19.01.E02 og udgør knap 6.600 m2. Arealet
overføres fra enkeltområde 19.01.E02 til nyt enkeltområde 19.01.O03 til offentlige formål:
Børneinstitution.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Skovlund skal der udarbejdes en langsigtet plan
for byens udvikling.
RAMMEDEL – 19. SKOVLUND FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

19.10 Åbent land – Skovlund
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Skovlund Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 19. SKOVLUND FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 19. SKOVLUND FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 19. Skovlund
RAMMEDEL – 19. SKOVLUND FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.B01 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.B02 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.B03 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.B04 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.B05 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet byområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.B06 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.B07 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Bebyggelsen skal tilstræbes et harmonisk udtryk inden for området som helhed og
i forhold til naboområderne.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.B08 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Bebyggelsen skal udformes under hensyntagen til landskabet
Hovedkloakledning gennem området skal respekteres
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.B09 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.BL01 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Overvejende bebyggelse i gadelinie.
Blandet bolig og erhverv
Butikker bl. med boliger
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 19.01.BL01,
19.01.BL02, 19.01.BL03 og 19.01.C01 må ikke overstige 3.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.BL02 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Overvejende bebyggelse i gadelinie.
Blandet bolig og erhverv
Butikker bl. med boliger
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 19.01.BL01,
19.01.BL02, 19.01.BL03 og 19.01.C01 må ikke overstige 3.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.BL03 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Overvejende bebyggelse i gadelinie.
Blandet bolig og erhverv
Butikker bl. med boliger
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 19.01.BL01,
19.01.BL02, 19.01.BL03 og 19.01.C01 må ikke overstige 3.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.C01 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Mindre butiksareal (samlet under 1000 m2)
30 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ny bebyggelse skal harmonere med eksisterende m.h.t. taghældning, materialevalg,
farver m.v.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål for enkeltområde 19.01.BL01,
19.01.BL02, 19.01.BL03 og 19.01.C01 må ikke overstige 3.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.E01 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.E02 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.E03 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.E04 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % af grundarealet må bebygges.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) i enkeltområde 19.01.E04 må ikke overstige 6.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit med varer, der ikke er særligt pladskrævene, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.E05 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % af grundarealet må bebygges.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.E06 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
12 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.E07 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.O01 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.O02 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Skole, efterskole, boldbaner
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.O03 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Daginstitution
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.01.R01 - SKOVLUND, SKOVLUND
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Grøn kile
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Evt. bygninger skal opføres i træ med ydrevægge og tag i mørke dæmpede
jordfarver
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.10.E01 - SKOVLUND, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % af grundarealet må bebygges.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Området må kun anvendes til levnedsmiddelfabrik.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.10.E02 - SKOVLUND, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
35 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Plastvarefabrik
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.10.R01 - SKOVLUND, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Idrætsanlæg
Andre idrætsanlæg
10 % for området under ét.
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Idrætsanlæg med dertil hørende boldbaner, anlæg og bebyggelser. Evt. ny
bebyggelse skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og ud mod Lundvej.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.10.R02 - SKOVLUND, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Idrætsanlæg
Andre idrætsanlæg
10 % for området under ét.
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Idrætsanlæg med dertilhørende boldbaner, anlæg og bebyggelser. Evt. ny
bebyggelse skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse og ud mod Lundvej.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 19.10.T01 - SKOVLUND, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Rensningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
4,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
enkeltomr.
Del af B4 19.01.B04
BL1 19.01.BL01
BL2 og
BL3, samt
C1
19.01.BL02,
19.01.BL03
og
19.01.C01
Oversigt over ændringer
19.01 Skovlund
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Den sydligste del af det tidligere enkeltområde B4 udtages, se det
krydsskraverede område på figuren til højre.
Området udvides med en del af det tidligere enkeltområde E2, se
det røde skråskraverede område på figuren til højre. Der tilføjes
bestemmelser med ramme til butiksformål.
Der tilføjes bestemmelser med ramme til butiksformål.

E4 19.01.E04
A1 19.01.O02
Opdeles i to områder, nord og vest for adgangsvejen, hhv.
enkeltområde 19.01.E04 og enkeltområde 19.01.E07. Der tilføjes til
enkeltområde 19.01.E04 bestemmelse med ramme til butiksformål,
se det blå skråskraverede område på figuren til højre.
Opdeles i to områder, hhv. enkeltområde 19.01.O01 med kirken og
enkeltområde 19.01.O02 med skolen mv. Enkeltområde 19.01.O02
udvides til at omfatte hele boldbanen (del af det tidligere E2) samt
landzonearealet mellem det tidligere A1 og E4 (nu E07)), se det
gule skråskraverede område på figuren til højre.

Del af E2 19.01.O03
Den eksisterende børnehave udlægges som nyt selvstændigt
enkeltområde 19.01.O03 til offentligt formål, daginstitution.
Institutionen var tidligere en del af E2.

Orten
Tinghøj
20. TINGHØJ
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009
Mejls

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

20. Tinghøj
20.01 Tinghøj by
20.02 Orten
20.03 Mejls
20.10 Åbent land - Tinghøj
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

20.01 Tinghøj By
Status
Tinghøj er et mindre bysamfund der ca. 5 km nord for Varde.
Tinghøj er en nyere landsby beliggende omkring et vejkryds. Landsbyen har brugs, forsamlingshus
og børnehave. Udbygningen af landsbyen er sket som randbebyggelse langs Lerpøtvej og
Stillbjergvej. Bebyggelsen består af boliger, og en større erhvervsvirksomhed og småerhverv, samt
enkelt gårde. Bevaringsværdige bygninger er primært beliggende langs Stillbjergvej.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Tinghøj by og Varde sogn. Af tabellen
fremgår det, at antallet af indbyggere i Tinghøj by har været stabilt siden år 2002, mens antallet af
indbyggere i Varde sogn som helhed er steget.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Tinghøj by 200 201 +1
Varde sogn 14.131 14.170 + 39
Befolkningsudviklingen i Tinghøj
Principper for planlægningen
Byens karakteristiske landsbystruktur skal fastholdes og samspillet mellem landskab skal bevares.
Oplevelsen af mindre marker og grønne arealer helt ind i byen skal sikres.
Blandingen af fritliggende enfamiliehuse med fællesarealer og nedlagte landbrug skal fastholdes.
Eksisterende beplantning giver byen et grønt præg, der søges fastholdt og udbygget i forbindelse
med den videre planlægning.
RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Tinghøj et boligbehov på under 1
bolig om året, eller 4 boliger i perioden 2010-2022. Inden for områderne omfattet af lokalplan nr.
704 og nr. 715, enkeltområde 20.01.BL01 og 20.01.B01 i kommuneplanen er der i alt en
restrummelighed svarende til ca. 6 boliger. Enkeltområde 20.01.B02 (enkeltområde 09.Å4 i gl.
Varde Kommune) udgør et areal svarende til 5 boliger (3 ha). Dette giver et overskud i
restrummelighed set i forhold til det forventede behov til boligformål på ca. 7 boliger.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
20.01.B01
(lokalplan 715)
Jordbrugsparceller
20.01.BL01
(lokalplan 704)
20.01.B02
Jordbrugsparceller
2,3 ha 4
0,2 ha 2
3 ha 5
Restrummelighed 2009 5,5 ha 11
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
4
Forventet restrummelighed + 7
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål.
+ 7
RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

20.02 Orten
Status
Orten er et mindre bysamfund med ca. 300 indbyggere inklusiv landområdet. Byen ligger ca. 4 km
nordvest for Varde.
Orten er en teglværksby vokset
frem i forbindelse med det nu
nedlagte teglværk omkring år
1300.
Bebyggelsen ligger langs den
nord-sydgående landevej
afgrænset mod nord af en nu
nedlagt skole og en gård.
Landsbypræget og det væsentlige
landskabstræk skal søges bevaret
og vil indgå i den videre
planlægning.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Historisk kort – produceret i perioden 1900 – 1960
Arealudlæg til boligformål
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Orten et boligbehov på under 1
bolig om året, eller 4 boliger i perioden 2010-2022. Inden for området omfattet af lokalplan nr.
707, enkeltområde 20.02.BL01 i kommuneplanen er der i alt en restrummelighed svarende til ca. 4
boliger. Dette dækker det forventede boligbehov i planperioden og der udlægges derfor ikke nye
arealer til boligformål i Orten.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
20.02.BL01
(lokalplan 707)
0,6 ha 4
Restrummelighed 2009 0,6 ha 4
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
4
Forventet
restrummelighed
0
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål.
0
RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

20.03 Mejls
Status
Mejls er et mindre bysamfund, der er opstået omkring år 1502 og har under 200 indbyggere.
Byen ligger ca. 7 km nord
for Varde. Mejls-Orten-
Tinghøj Friskole ligger i
Mejls.
Som bebyggelse er Mejls en
vejby vokset frem omkring
et par ældre, nu noget
ombyggede gårde, en skole
og en smedje.
Umiddelbart nord for Mejls
ligger en klynge af
velbevarede ældre gårde i
den egnstypiske byggeskik,
Bjerggård. Flere af
Begrebet bevaringsværdige sammenhænge
bygningerne her er i sig
omfatter en vurdering af det samlede
selv bevaringsværdige, og
bymiljø eller forhold i en bebyggelse.
det gælder også bebyggelsen
som helhed.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Mejls et boligbehov på under 1 bolig
om året, eller 4 boliger i perioden 2010-2022. Inden for områderne omfattet af lokalplan nr. 18,
enkeltområde 20.03.B01 i kommuneplanen er der i alt en restrummelighed svarende til ca. 7
boliger. Dette giver et overskud i restrummelighed på ca. 3 boliger.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
3
Restrummelighed 2009
Forventet boligbehov i
1
perioden 2010-2022
20.03.B01
(lokalplan 18)
1
4
4,9 ha
4,9 ha
7
7
4
Forventet
restrummelighed
+ 3
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål.
+ 3
RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

20.10 Åbent land – Tinghøj
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Tinghøj Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 20. Tinghøj
RAMMEDEL – 20. TINGHØJ FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Orten, Tinghøj, Mejls
ORTEN-TINGHØJ-MEJLS
vejnavn husnr bygnr. bevaringsværdi
Armvangvej 14 1 4
Armvangvej 40 5 3
Armvangvej 55 1 4
Bjerggårdevej 1 1 4
Bjerggårdevej 5 1 3
Bjerggårdevej 10 1 3
Blaksmarkvej 22 2 4
Elmelyvej 17 1 4
Gl Landevej 21 3 4
Hedevej 18 1 4
Isbjerg Møllevej 115 1 4
Isbjerg Møllevej 119 3 4
Isbjerg Møllevej 131 2 4
Lerpøtvej 96 1 2
Lerpøtvej 100 1 4
Lerpøtvej 102 1 4
Lerpøtvej 133 1 4
Lerpøtvej 134 2 2
Lundvej 176 1 3
Lundvej 176A 2 4
Mejlsvej 4 1 3
Mejlsvej 45 1 3
Mejlsvej 57 1 4
Mejlsvej 59 1 4
Mejlsvej 70 1 4
Mejlsvej 73 1 3
Mejlsvej 85 1 2
Ortenvej 107 1 4
Ortenvej 120 1 4
Ortenvej 123 1 4
Ortenvej 150 1 4
Ortenvej 173 1 4
Ortenvej 187 1 3
Ortenvej 190 1 3
Ringkøbingvej 129 1 4
Ringkøbingvej 188 1 2
Ringkøbingvej 198 1 4
Ringkøbingvej 219 1 4
Ringkøbingvej 224 1 4
Rosengårdvej 8 1 4
Rosengårdvej 20 1 4
Rosengårdvej 49 1 4
Rosengårdvej 60 1 3
Sr Randsigvej 78 1 4
Stilbjergvej 132 1 4
RAMMEDEL - 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 20.01.B01 - TINGHØJ, TINGHØJ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Arealer, bebyggelse og anlæg gives et udseende, der harmonerer med
omgivelserne. Boligformål med mulighed for tilhørende begrænset dyrehold af ikkeerhvervsmæssig
karakter.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 20.01.B02 - TINGHØJ, TINGHØJ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Arealer, bebyggelse og anlæg gives et udseende, der harmonerer med omgivelserne.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 20.01.BL01 - TINGHØJ, TINGHØJ
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ny bebyggelse og nye anlæg får en placering, udformning og et materialevalg, som
kan medvirke til at opretholde karakteren af det eksisterende miljø.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 20.02.BL01 - TINGHØJ, ORTEN
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ny bebyggelse og nye anlæg får en placering, udformning og et materialevalg, som
kan medvirke til at opretholde karakteren af det eksisterende miljø.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 20.03.B01 - TINGHØJ, MEJLS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Jordbrugsparceller
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Arealer, bebyggelse og anlæg gives et udseende, der harmonerer med omgivelserne.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 20.03.BL01 - TINGHØJ, MEJLS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ny bebyggelse og nye anlæg får en placering, udformning og et materialevalg, som
kan medvirke til at opretholde karakteren af det eksisterende miljø.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 20.03.O01 - TINGHØJ, MEJLS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Der skal sikres vejadgang til enkeltområde 20.03.O02 samt 20.03.R01 gennem
området.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Sociale institutioner
Daginstitution
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 20.03.O02 - TINGHØJ, MEJLS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Vejadgang gennem enkeltområde 20.03.O01.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kulturelle institutioner
Teater/kulturhus
11 meter målt fra niveauplan
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 30 p-pladser
Multihal til idræt, børnehave, møde- og klasselokaler o.l.
Der skal etableres en beplantning mod vest og syd, der visuelt skærmer hallen set
fra ådalen ved Frisvad Møllebæk.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 20.03.R01 - TINGHØJ, MEJLS
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Vejadgang gennem enkeltområdet 20.03.O01 og 20.03.O02.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 20.10.B01 - TINGHØJ, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Ny bebyggelse skal tilpasses omgivelserne.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
område
Nyt
område
Nyt
enkeltomr.
20.03.O01
20.03.R01
Oversigt over ændringer
20.03 Mejls
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Den eksisterende friskole udlægges som et nyt selvstændigt
enkeltområde 20.03.O01 til offentlige formål, se det gule
skråskraverede område på figuren til højre.
Den eksisterende boldbane samt engareal til rekreation og
legeplads udskilles som selvstændigt enkeltområde 20.03.R01, se
det grønne skråskraverede område på figuren til højre.

Tistrup
Gårde
Hodde
21. TISTRUP
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

21. Tistrup
21.01 Tistrup by
21.02 Gårde
21.03 Hodde
21.10 Åbent land – Tistrup
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

21.01 Tistrup by
Status
Tistrup er en områdeby med udviklingspotentialer indenfor bosætning, erhverv, detailhandel og
turisme.
Tistrup ligger mellem Varde og Ølgod ved Hovedvej 12 og jernbanen.
Øst for Tistrup løber flere små åløb med forbindelse til Varde Å-systemet.
Byen har et stort erhvervsområde og gode trafikale forbindelser. Gennem årene har Tistrup
udviklet sig til en mindre industriby, med flere større virksomheder.
I bymidten i Tistrup er der flere butikker og enkelte liberale erhverv. I Tistrup findes der blandt
andet kommunal folkeskole med overbygning og skolefritidsordning, børnehave, musikskole,
museum, kirke, kulturhus, læge, tandlæge og ældrecenter. Derudover findes der bl.a.: Kro, station
og stadion i byen. I 2006 blev der udarbejdet en midtbyplan for Tistrup med henblik på at styrke
byens image som stations- og kunstby samt at forskønne midtbyen.
Der er et aktivt kulturliv i Tistrup med Janusbygningen som fyrtårn. Bygningen rummer bl.a.:
Vestjysk Kunstforening, Kunstnernes Sommerudstilling, Vestjyllandsudstillingen, forlaget Hrymfaxe,
Vestjyllands Kunstmuseum og kunstmagasinet Janus.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Tistrup. Af tabellen fremgår det, at
antallet af indbyggere i Tistrup by og i Tistrup sogn (inklusiv Gårde) er faldet siden år 2002.
Indbyggertallet i Hodde sogn er også faldet siden 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Tistrup by 1428 1423 -5
Tistrup sogn 2335 2262 -73
Hodde sogn 342 336 -8
Befolkningsudviklingen i Tistrup og Hodde
Bykvaliteter:
Tistrup er en typisk stationsby, der er bygget op omkring stationen og hovedgaden, Storegade, der
løber fra banen mod vest til hovedvej 12, Vardevej mod øst. Stationen blev i sin tid anlagt et par
kilometer syd for Gl. Tistrup med kirke, kro og å. Gaderne i Tistrup er af meget varieret karakter
med bl.a. små fine veje med landsbykarakter – smalle asfaltveje med græsrabatter, og gader med
stationsbykarakter.
RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen
For at udnytte bosætningspotentialet skal der løbende være et udbud af forskellige attraktive
bosætningsmuligheder med adgang til rekreative områder.
Muligheder for at bruge naturområderne til naturoplevelser, friluftsliv og rekreation skal søges
forbedret. For eksempel skal der ved planlægning af nye boligområder lægges vægt på at skabe
gode forbindelser til bynære naturområder.
Mulighederne for at udvikle indlandsturismen i og omkrig Tistrup skal undersøges nærmere, bl.a. i
forbindelse med byens position som kulturby.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges så der kan ske udbygning i to områder til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Tistrups placering mellem Varde, Ølgod og Grindsted betyder, at der i byen kan tilbydes boliger
med god tilgængelighed til de store koncentrationer af arbejdspladser. Tistrup er udpeget som
områdeby, og det er byrådets mål, at der i områdebyer skal være udlagt og lokalplanlagt forskellige
områder til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen forventes der at blive bygget 12 parcelhuse og 16 tæt-lave boliger i
Tistrup de kommende 12 år. Arealbehovet hertil skønnes at blive ca. 3 ha. Til sammenligning er
der en restrummelighed på ca. 3,6 ha. i de udlagte boligområder enkeltområde 21.01.B12 og
enkeltområde 21.01.B13. Med henblik på at sikre et varieret udbud af bosætningsmuligheder
udlægges der et areal til et nyt enkeltområde 21.01.B17 på ca. 4 ha. I dette område kan der
planlægges for varierede boligformer, herunder jordbrugsparceller. Arealet ligger i tilknytning til
den eksisterende by og et andet område til jordbrugsparceller.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
21.01.B12
(lokalplan 2.7.)
0,6 ha 6
med restrummelighed 21.01.B13
(lokalplan 2.7.)
3 ha 32
Restrummelighed 2009 3,6 ha 38
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
2,8 ha 28
Forventet
restrummelighed
+0,8 ha +10
Behov for nye arealudlæg - -
Forslag til nye arealudlæg 21.01.B17 4 ha 20
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+4,8 ha +30
RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der solgt 2 ha. erhvervsbyggeri i Tistrup. Restrummeligheden inden
for de eksisterende erhvervsområder er ca. 11,6 ha. Der vurderes derfor ikke at være behov for
yderligere arealer til erhvervsformål i Tistrup.
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
med restrummelighed
21.01.E04
21.01.E05
21.01.E08
1,3 ha
3,1 ha
7,2 ha
Restrummelighed 2009 11,6 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
2 ha
Forventet arealbehov i
perioden 2010-2022 til erhverv
4 ha
Forventet restrummelighed +7,6 ha
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Tistrup.
+7,6 ha
Tekniske anlæg
For at sikre Tistrup Varmeværk mulighed for at udvide og etablere solfangeranlæg udlægges der et
nyt enkeltområde 21.01.T03 på ca. 10 ha. til teknisk anlæg (solfangeranlæg) mellem Krarupvej og
Letbækvej, øst for Vardevej. Anvendelse af området til tekniske anlæg vurderes ikke at medføre
væsentlig flere lette trafikanter, der skal krydse Vardevej og dermed vurderes der ikke behov for
etablering af en trafiksikker foranstaltning til krydsning af Vardevej.
Arealudlæg til offentlige formål
I henhold til udbygningsplanen for ældreområdet udlægges et areal på 1 ha, enkeltområde
21.01.O05 til offentlige formål syd for Hornevej og øst for Yderikvej i den vestlige del af Tistrup.
Dette areal ligger i tilknytning til den eksisterende by, ca. 550 m fra centrum af Tistrup og ca. 300
m fra stationen, hvorfor arealet vurderes at kunne opfylde behovet for nærhed til byfunktioner.
RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
I Tistrup er der flere butikker og andre serviceerhverv. For fortsat at sikre kundeorienterede
funktioner og dermed liv i bymidten afgrænses bymidten, og fremtidige butikker skal placeres
inden for denne afgrænsning. Der gives derudover fortsat mulighed for butikker, der alene
forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus,
sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i erhvervsområder.
Ovenstående kort viser bymidteafgrænsningen med rødt og områder til butikker med særligpladskrævende
varer med blåt.
Det langsigtede perspektiv
Inden der udlægges nye større bolig- eller erhvervsområder, skal der udarbejdes en helhedsplan
for Tistrups udvikling på langt sigt. Helhedsplanen skal være med til at videreudvikle Tistrups profil
som attraktiv bosætnings-, erhvervs- og kulturby. Samtidig skal planen være med til at afdække
mulighederne for at udvikle indlandsturismen i og omkrig Tistrup.
RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

21.02 Gårde
Nedenfor ses rammekort for Gårde.
Arealudlæg til offentlige formål
For at sikre areal til offentlige formål (skole) udskilles et areal mod øst til offentlige formål i
overensstemmelse med hidtidig anvendelse.
Arealudlæg til rekreative formål
For at sikre areal til rekreative formål (idrætsanlæg) udskilles et areal mod vest til rekreative
formål i overensstemmelse med hidtidig anvendelse.
Arealudlæg til erhvervsformål
Et område der anvendes til erhvervsformål udskilles som et selvstændigt enkeltområde 21.02.E01.
RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

21.03 Hodde
Nedenfor ses rammekort for Hodde.
RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

21.10 Åbent land – Tistrup
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Tistrup Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 21. Tistrup
RAMMEDEL – 21. TISTRUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Tistrup Midtby
TISTRUP MIDTBY
vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi
Højlundevej 3 1 4
Jernbanegade 1 1 2
Jernbanegade 3 1 1
Jernbanegade 5 A 1 2
Jernbanegade 7 1 1
Møllegade 2 1 4
Møllegade 4 1 4
Møllegade 6 1 4
Møllegade 7 1 3
Møllegade 9 1 3
Møllegade 10 1 4
Møllegade 11 1 4
Møllegade 12 1 3
Møllegade 13 1 4
Møllegade 15 1 3
Møllegade 16 1 4
Møllegade 17 1 3
Møllegade 19 1 4
Møllegade 21 1 3
Møllegade 23 1 4
Skolevej 4 1 2
Skolevej 6 1 2
Storegade 1 1 1
Storegade 2 1 2
Storegade 4 1 3
Storegade 8 1 4
Storegade 11 1 4
Storegade 12 1 4
Storegade 13 1 4
Storegade 17 1 4
Storegade 19 1 4
Storegade 29 1 4
Storegade 31 1 3
Storegade 34 1 4
Storegade 35 1 3
Storegade 36 1 4
Storegade 40 1 4
Storegade 44 1 4
Storegade 45 1 4
Storegade 47 1 2
Storegade 48 1 2
Storegade 49 1 4
Storegade 50 1 4
Storegade 51 1 2
Storegade 52 1 3
Storegade 53 1 3
Storegade 55 1 4
Storegade 59 1 4
Storegade 61 1 4
RAMMEDEL - 21. TISTRUP KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Tistrup Midtby
Storegade 63 1 4
Storegade 71 1 4
Storegade 81 1 4
Storegade 83 1 4
Storegade 85 1 4
Søndergade 5 1 4
Søndergade 7 1 4
Søndergade 9 1 4
Søndergade 11 1 4
Søndergade 15 1 4
Søndergade 14 1 4
Søndergade 16 1 1
Søndergade 18 1 3
Søndergade 24 1 2
Søndergade 50 1 3
Søndergade 52 1 3
Søndergade 54 1 4
RAMMEDEL - 21. TISTRUP KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B01 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
35 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B02 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B03 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B04 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B05 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B06 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B07 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B08 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B09 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B10 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav fremherskende
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Der skal sikres hovedsti gennem området ad eksisterende sti.
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B11 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Karakteren af områdets bebyggelse skal fastholdes. Ny bebyggelse skal i arkitektur,
materialer og farvevalg harmonere med omgivelserne
Gl. Tistrup Kro og kirken.
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B12 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B13 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B14 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
20 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Der må opføres én bolig, som skal placeres inden for et byggefelt.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B15 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B16 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.B17 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Området kan først lokalplanlægges når 2/3 af de udstykkede grunde i enkeltområde
21.01.B12 eller i enkeltområde 21.01.B13 er bebygget.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.BL01 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.BL02 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.BL03 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.BL04 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.BL05 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
10 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.C01 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
80 % for den enkelte ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
80 % for den enkelte ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Langs Storegade skal ny bebyggelse harmonere med eksisterende bebyggelse med
hensyn til taghældning, materialevalg, farver m.v. Bebyggelse overvejende i gadelinie.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 21.01.C01,
21.01.C02 og 21.01.C03 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den
enkelte butik må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.C02 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
80 % for den enkelte ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
80 % for den enkelte ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Langs Storegade skal ny bebyggelse harmonere med eksisterende bebyggelse med
hensyn til taghældning, materialevalg, farver m.v. Bebyggelse overvejende i gadelinie.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 21.01.C01,
21.01.C02 og 21.01.C03 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den
enkelte butik må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.C03 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
80 % for den enkelte ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
80 % for den enkelte ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Langs Storegade skal ny bebyggelse harmonere med eksisterende bebyggelse med
hensyn til taghældning, materialevalg, farver m.v. Bebyggelse overvejende i gadelinie.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 21.01.C01,
21.01.C02 og 21.01.C03 må ikke overstige 6.000 m2. Bruttoetagearealet for den
enkelte butik må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E01 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i enkeltområde
21.01.E01 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke
overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit af varer, der ikke er særligt
pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke
overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E02 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E03 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E04 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E05 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i enkeltområde
21.01.E05 og 21.01.E08 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte
butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit af varer, der ikke er
særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer må
ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E06 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E07 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E08 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Plantagen i området skal søges bevaret.
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i enkeltområde
21.01.E05 og enkeltområde 21.01.E08 må ikke overstige 10.000 m2. Bruttoetagearealet for
den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit af
varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og
byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E09 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E10 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.E11 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
35 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.O01 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Ældrecenter
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Plejehjem, handicapvenlige boliger og lignende offentlige formål.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.O02 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Daginstitution
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der skal sikres hovedsti gennem området ad eksisterende sti.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.O03 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for den enkelte
ejendom.
10 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Kulturelle institutioner
Museum
40 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Rekreativt område
Idrætshal
40 % for den enkelte
ejendom.
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Tistrup Skole, Hodde - Tistrup Hallen og Janusbygningen. Ny bebyggelse skal i
arkitektur, omfang, materialer og farver tilpasses det eksisterende miljø.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.O04 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Bebyggelsens karakter skal fastholdes. Ny bebyggelse skal indordne sig
eksisterende byggeskik, materialevalg, farver m.v. Der må kun opføres sædvanlig
kirke bebyggelse.
Tistrup kirke
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.O05 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Ældrecenter
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.R01 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Stadion og grønt område.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.R02 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
10 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Rideskole og kroketbane.
Rekreativt område
Grønt område
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.R03 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Grønt område med træbevoksning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.R04 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Plantage
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.R05 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Bypark
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Lystanlæg med stier, træbevoksning, sø og tennisbaner.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.R06 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Engareal
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.R07 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Bypark
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Grønt område med hovedsti, sø, plæner, træer og buske.
Der skal sikres to hovedstier gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.R08 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kolonihaver
Bypark
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.R09 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.T01 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Jernbane med tilhørende station
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Jernbane med tilhørende stations- og driftsbygninger.
Der skal sikres mulighed for at etablere ny vejbro i forbindelse med vejføring syd
om byen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.T02 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Rensningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1 etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.01.T03 - TISTRUP, TISTRUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Varmeværk og solfangeranlæg med dertilhørende bebyggelse
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.02.BL01 - TISTRUP, GÅRDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
35 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.02.E01 - TISTRUP, GÅRDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.02.O01 - TISTRUP, GÅRDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
35 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.02.R01 - TISTRUP, GÅRDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Idrætsplads
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.03.BL01 - TISTRUP, HODDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
35 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.10.E01 - TISTRUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
35 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.10.E02 - TISTRUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
10 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.10.E03 - TISTRUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
35 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.10.E04 - TISTRUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
30 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.10.E05 - TISTRUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
40 % for området under ét.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Området må kun anvendes til erhvervsformål som frysehus.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.10.R01 - TISTRUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Spejdercenter. Evt. ny bebyggelse skal udformes under størst mulig hensyntagen til
områdets kultur- og naturværdier
Assenbøk Mølle
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Rekreativt område
Foreningsbebyggelse
5 % for den enkelte ejendom.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.10.R02 - TISTRUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Teater/kulturhus
10 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Området skal som hovedregel friholdes for yderligere bebyggelse. Områdets
anvendelse fastlægges til kultur- og fritidsformål, restaurant o.l. Evt. ny bebyggelse
skal udformes under størst mulig hensyntagen til områdets kulturværdi og
naturværdier.
Lerbæk Mølle
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 21.10.R03 - TISTRUP, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Flyveplads
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Landingsplads og hangar. Evt. ny bebyggelse skal placeres i tilknytning til
eksisterende bebyggelse mod nord.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Nyt
område
Nyt
område
Nyt
enkeltomr.
21.01.O05
21.01.B17
E1 21.01.E01
Oversigt over ændringer
21.01 Tistrup
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Der udlægges et nyt enkeltområde 21.01.O05 til offentlige formål
(ældrecenter), se det gule skråskraverede område på figuren til
højre.
Der udlægges et nyt enkeltområde 21.01.B17 til boligformål
(jordbrugsparceller), se det orange skråskraverede område på
figuren til højre.
Der tilføjes bestemmelser med ramme til butiksformål, se det blå
skråskraverede område på figuren til højre.

E05 og
E08
C1, C2 og
C2
Nyt
område
21.01.E05
samt
21.01.E08
21.01.C01
21.01.C02
21.01.C03
21.01.T03
Der tilføjes bestemmelser med ramme til butiksformål, se de blå
skråskraverede områder på figuren til højre.
Der tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål.
Der udlægges et nyt enkeltområde 21.01.T03 til tekniske anlæg
(solfangeranlæg mv.), se det grå skråskraverede område på
figuren til højre.

L1
21.02.E01
21.02.O01
21.02.R01
21.02.BL01
21.02 Gårde
Der udlægges tre nye selvstændige enkeltområder hhv.
enkeltområde 21.02.E01 til erhvervsformål (se det blå
skråskraverede område på figuren til højre), enkeltområde
21.02.O01 til offentligt område (skole) (se det gule skråskraverede
område på figuren til højre) og enkeltområde 21.02.R01 til
rekreativt område (idrætsplads) (se det grønne skråskraverede
område på figuren til højre. Den resterende del af landsbyen
ændres til 21.02.BL01 til blandet bolig- og erhvervsformål. Den
fremtidige zonestatus ændres til byzone.

Starup - Tofterup
22. TOFTERUP
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

22. Tofterup
22.01 Starup-Tofterup by
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 22. STARUP - TOFTERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 22. STARUP - TOFTERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

22.01 Starup-Tofterup by
Status
Starup-Tofterup er en landsby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme.
Byen ligger i det østlige Varde Kommune og udgjorde i gl. Helle Kommune et lokalcenter.
Starup-Tofterup gennemskæres af jernbanen Grindsted-Bramming, der benyttes til ekstensiv godstrafik
uden stop i byen og af hovedvej 30. Syd for byen løber Holme Å.
Starup-Tofterup begyndte syd for Holme Å med landsbyen Sdr. Starup ca. 1291. Landsbyen lå dengang
vest for det, der i dag er hovedvej 30 og var koncentreret omkring kirken. Siden udviklede
landsbyen sig mod nord med skole og andelsmejeri. Med etablering af jernbanen mellem Grindsted
og Bramminge i 1916 skete en udbygning af byen fra stationen Tofterup placeret mod nordøst nær
møllen. Siden er de to byer nærmest vokset sammen, da der i 1960-70´erne er sket en kraftig udbygning
af Tofterup mod vest. Opdelingen af byen i en ældre og nyere del er dog stadig tydelig, da
hovedvej 30 løber tværs gennem byen. Bebyggelsesstrukturen i Starup-Tofterup er kendetegnet
ved landsbybebyggelse med bygninger placeret langs snoede veje samt ved parcelhusbebyggelse fra
1960-70´erne med ensartet bebyggelse langs lige gader.
Starup-Tofterup by indeholder bl.a. enkelte forretninger, hotel og bank. Byen er karakteriseret ved
erhvervsbebyggelse placeret mod nord og ud mod hovedvej 30. Mod nordvest ligger skole, børnepasning
og idrætsstadion, mens kirken ligger mod sydvest. Mod syd (øst for hovedvej 30) er der
udlagt et større areal til fritidsformål med en hytteby. Den største koncentration af boligbebyggelse
findes centralt mellem jernbanen og hovedvej 30. Af offentlige servicefunktioner i byen findes en
kommunal folkeskole uden overbygning, dagplejeordning, børnehave, SFO, ældrecenter samt
idrætsstadion.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Starup-Tofterup by og Vester Starup
sogn. Af tabellen fremgår det, at antallet af indbyggere i Starup-Tofterup by er steget siden år
2002, mens antallet af indbyggere i Vester Starup sogn som helhed er faldet.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Starup-Tofterup by 607 650 + 43
Vester Starup sogn 1184 1181 - 3
Befolkningsudviklingen i Starup-Tofterup
RAMMEDEL – 22. STARUP - TOFTERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen
Starup-Tofterup skal udvikles som bosætnings- og turistby med tilhørende servicefunktioner og
butikker.
Natur- og landskabsværdierne ved Holme Å skal beskyttes gennem hensynsfuld planlægning i forhold
til bebyggelsesplaner, materialevalg, bygningshøjder mv.
Der skal gennem planlægningen sikres attraktive sommerhus- og boliggrunde med gode stiforbindelser
til Holme Å.
Den karakteristiske forskel på bebyggelsesstrukturen i Starup og i Tofterup skal fastholdes.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges så der kan ske udbygning i et område til åbent-lavt byggeri eller kombinationer
af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Starup-Tofterups placering tæt på motorvejsnettet og i tilknytning til Holme Å-systemet betyder,
at der i Starup-Tofterup kan tilbydes boliger i naturskønne områder med god tilgængelighed til de
store koncentrationer af arbejdspladser i Esbjerg og Kolding. Starup-Tofterup er udpeget som
landsby med udviklingspotentiale indenfor bosætning, og det er byrådets mål, at der i byer med
bosætningspotentiale skal være udlagt og lokalplanlagt et område til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Starup-Tofterup et boligbehov på
ca. 2 boliger om året, eller 24 boliger i perioden 2010-2022. Inden for området omfattet af Lokalplan
nr. 10, enkeltområde 22.01.B03, er der en restrummelighed svarende til 2 parcelhusgrunde,
mens der indenfor området omfattet af Lokalplan nr. 67A, enkeltområde 22.01.B06 i kommuneplanen,
er en restrummelighed på 3 parcelhusgrunde. Lokalplan nr. 81, enkeltområde 22.01.B05,
giver mulighed for ca. 5 parcelhuse. Indenfor området omfattet af Lokalplan nr. 95, enkeltområde
22.01.B07, er der en restrummelighed på 15 parcelhusgrunde. Endelig er der inden for området
omfattet af lokalplan 51 en restrummelighed på til 3-6 boliger.
Herudover er der udlagt et areal på ca. 2,6 ha til boligformål, som ikke er lokalplanlagt i en del af
enkeltområde 22.01.B07 samt enkeltområde 22.01.B08. Dette areal er dog indenfor det fredede
areal langs Holme Å, hvorfor arealet udtages. Dvs. enkeltområde 22.01.B08 samt den del af enkeltområde
22.01.B07, der ligger umiddelbart nord herfor udtages af kommuneplanen.
RAMMEDEL – 22. STARUP - TOFTERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
22.01.BL02
(lokalplan nr. 51)
22.01.B03
(lokalplan nr. 10)
22.01.B05
(lokalplan nr. 81)
22.01.B06
(lokalplan nr. 67A)
0,3 ha 3
0,2 ha 2
0,5 ha 5
0,3 ha 3
22.01.B07
(lokalplan nr. 95)
3,2 ha 32
22.01.B08 2,6 ha 26
Restrummelighed 2009 7,1 ha 71
Forventet boligbehov i perioden
2010-2022
2,4 ha 24
Forventet restrummelighed + 4,7 ha + 47
Behov for nye arealudlæg - -
Arealer der foreslås udtaget
22.01.B08
22.01.B07
2,6 ha
0,8 ha
26
8
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål.
+ 1,3 ha + 13
Der vurderes ikke at være behov for yderligere arealudlæg til boligformål i Starup-Tofterup.
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri i Starup-Tofterup. Restrummeligheden
indenfor de eksisterende erhvervsområder er ca. 3,5 ha. Der vurderes derfor ikke at
være behov for yderligere arealer til erhvervsformål i Starup-Tofterup.
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
22.01.E01 0,5 ha
med restrummelighed 22.01.E02 3 ha
Restrummelighed 2009 3,5 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0 ha
Forventet restrummelighed + 3,5 ha
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Starup-Tofterup
+ 3,5 ha
RAMMEDEL – 22. STARUP - TOFTERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til detailhandel
For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i byen udpeges Starup-Tofterup
som lokalcenter og fremtidige butikker skal placeres inden for lokalcenterets afgrænsning. Herudover
gives der mulighed for placering af en enkeltstående butik ved rundkørslen, idet dette område
ligger centralt for betjening af forbipasserende og det udlagte område til ferie og fritidsformål.
Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen med grønt og område til enkeltstående butikker med
brun.
Arealudlæg til rekreative formål
For at udnytte Starup-Tofterups potentiale for indlandsturisme, foreslås der udlagt et nyt enkeltområde
22.01.R03 til rekreative formål til anvendelse til ferie og turistformål. Der er tale om et
relativt stort areal og det skal ved lokalplanlægningen sikres at områdets indretning og bebyggelse
tilpasses landskabet.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Starup-Tofterup skal der udarbejdes en langsigtet
plan for byens udvikling.
RAMMEDEL – 22. STARUP - TOFTERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 22. Starup
RAMMEDEL – 22. STARUP - TOFTERUP FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.B01 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.B02 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.B03 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Boliger samt støjvold.
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.B04 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.B05 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.B06 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.B07 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.B08 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.BL01 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Overvejende bebyggelse i gadelinie
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.BL02 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.C01 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
50 % for den enkelte
ejendom.
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Ny bebyggelse skal i materialer, omfang samt farvevalg harmonere med det
eksisterende stationsmiljø. Overvejende bebyggelse i gadelinie.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 22.01.C01 må ikke
overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for enkelte butikker må ikke overstige
1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.E01 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.E02 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.E03 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.E04 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.E05 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der må etableres én enkeltstående butik i enkeltområde 22.01.E05.
Bruttoetagearealet for den enkeltstående butik må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.O01 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Karakteren af den nuværende bebyggelse fastholdes
Sociale institutioner
Daginstitution
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.O02 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Ældrecenter
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Plejehjem, institutionsbyggeri og støjvold
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.R01 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.R02 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Rekreativt område
Fritidshus-bebyggelse
Max. 25 % indenfor den del af området,
som ligger i byzone.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
Lejrplads, fiskehytter, kolonihaver o.l. Bebyggelsen skal placeres efter en samlet
plan og ikke tættere på Holme Å end eksisterende byzonegrænse. Bebyggelsen skal
i materialer, omfang samt farvevalg gives et harmonisk udseende i forhold til
området og set i forhold til landskabet ved Holme Å.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 22.01.R03 - TOFTERUP, TOFTERUP
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Feriecenter
15 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Min. 20 % af området anvendes til større sammenhængende opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Feriecenter i form af hotel, motel, ferielejligheder. Individuel som kollektiv
feriehusbebyggelse. Bebyggelsen skal ved placering, omfang, materiale- og farvevalg
tilpasses landskabet, så den syner mindst muligt fra ådalen.
Der skal holdes en bufferzone til åen for området på minimum 80 m. Der skal friholdes en
bufferzone på min. 50 m langs skovbrynet med de tre fredede gravhøje umiddelbart nord
for området. Der skal etableres grønne kiler mod syd og vest samt sikres stiforbindelser
gennem området med forbindelse til Holme Å.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
3.B.8 og
del af
3.B.7
Nyt
enkeltomr.
Udgår
Oversigt over ændringer
22.01 Starup-Tofterup
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Der udgår en del af det hidtidige enkeltområde 3.B.8 og 3.B.7, da
arealerne er omfattet af Holme Å-fredningen, se det
krydsskraverede område på figuren til højre
3.C.1 22.01.C01 Der tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål.
3.E.1 22.01.E01 Butiksramme slettes.
3.E.2
22.01.E02
22.01.E05
Opdeles i to enkeltområder hhv. enkeltområde 22.01.E02 mod øst
og 22.01.E05 mod vest. For enkeltområde 22.01.E05 tilføjes
bestemmelse med ramme til butiksformål, se det blå
skråskraverede område på figuren til højre.

Del af
3.F.1
Nyt
område
22.01.R01
22.01.R02
22.01.R03
Opdeles i to enkeltområder. Den del af enkeltområde 3.F.1 der er
omfattet af lokalplan LP 45 udlægges som enkeltområde
22.01.R02 til rekreative formål som grønt område, lejrplads samt
fritidsbebyggelse. Muligheden for camping udgår.
Der udlægges et nyt enkeltområde 22.01.R03 til rekreative formål
som feriecenter, individuelle feriehusbebyggelse o.l., se det grønne
skraverede område på figuren til højre. Der tilføjes følgende til
bestemmelserne: Der skal holdes en bufferzone til åen
vest/nordvest for området på minimum 80 m. Der skal friholdes en
bufferzone på min. 50 m langs skovbrynet med de to fredede
gravhøje umiddelbart nord for området. Der skal etableres
stiforbindelse fra området og til Holme Å.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

23. VARDE
Varde nord
Varde midt
Varde syd
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

23. Varde
23.01 Varde midtby
23.02 Varde nord
23.03 Varde syd
23.10 Åbent land - Varde
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

23.01 Varde midtby
Status – Varde midtby
Varde er kommunens hovedby med udviklingspotentiale inden for bosætning, erhverv, turisme og
detailhandel.
Varde by ligger i det sydlige Varde Kommune ca. 22 km nord for Esbjerg og ca. 35 km sydvest for
Grindsted.
Byen fik købstadsprivilegier i 1442 og er kommunens største by med et indbyggertal på ca. 13.000.
Varde er det naturlige administrative, handelsmæssige og kulturelle center for kommunen.
De gamle færdselsårer gennem Vestjylland og deres passage over Varde ådal har været en forudsætning
for byens opståen, hvor de nord-sydgående veje og åen stadig indgår som dominerende
elementer i byen. Den karakteristiske stjernestruktur, der kendetegner Varde, falder naturligt i
tråd med byens oprindelse ved vadestedet over Varde Å. Et markant grønt strøg omkring åen deler
byen fra øst til vest og sikrer, at der er attraktive, grønne arealer helt ind til byens kerne.
Byudviklingsmæssigt betyder byens form og de topografiske forhold, at de mest velegnede arealer
for boligudbygning ligger på den nordlige side af ådalen. Syd for åen er byudviklingsarealerne mere
begrænsede og en stor del af arealerne anvendes til militære formål. Nærværende redegørelse omfatter
primært Varde midtby, der afgrænses som vist på nedenstående kort. Varde nord og syd beskrives
særskilt.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Varde bymidte er en vigtig ressource for Varde Kommune med et stort udbud af service-, uddannelses-,
handels- og kulturtilbud. Det er byrådets mål, at Varde – med respekt for det bevaringsværdige
og historiske miljø - fortsat udvikler sig som en spændende købstad med et stort udbud af
service-, handels- og kulturtilbud til glæde for både indbyggere, besøgende og turister. Det forudsætter
en planlægning, der giver overblik og sammenhæng, og som kan inspirere, understøtte og
videreudvikle bymiljøets kvaliteter, herunder synliggøre og styrke de historiske værdier i bybilledet
gennem den fremtidige byudvikling.
Befolkningsudvikling – Varde
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Varde by og sogn. Af tabellen fremgår
det, at antallet af indbyggere i Varde by og Varde sogn er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Varde by 12.861 12.913 + 52
Varde sogn 14.131 14.170 + 39
Befolkningsudviklingen i Varde
Befolkningstallet i Varde midtby har fra 2002 til 2008 været svagt stigende og forventes i perioden
fra 2009 - 2022 fortsat at stige svagt.
Planlægning i perioden 2005-2008 – Varde midtby
Med udgangspunkt i blandt andet kommuneplanens målsætninger for bymidten er der udarbejdet
planer og iværksat forskellige projekter for bymidten.
I forbindelse med opførelse af den nye Sct. Jacobi Skole ved Pramstedvej blev der, på baggrund af
idekonkurrence, udarbejdet lokalplan med henblik på omdannelse af Sct. Jacobi Skolens arealer til
et nyt, attraktivt og integreret byområde i Varde midtby.
Omdannelsen gør det muligt at anvende området til helårsboliger, liberale erhverv, specialbutikker,
kunst- og kulturfaciliteter samt diverse restaurationstilbud med tilhørende parkeringsforhold. Området
skal opleves som en naturlig udvidelse af Vardes midtby, og udearealerne skal have karakter
af byrum som attraktion for såvel besøgende som områdets beboere og daglige brugere. Den
overordnede ide er at bygge videre på forløbet af veldefinerede og unikke byrum der allerede findes
i Varde midtby.
Hovedgrebet består i at skabe tre nye, dynamiske byrum og opførelse af nye bygninger. De nye
bygninger udformes i et samspil mellem arkitektur og kunstnerisk udsmykning, som vil få byområdet
til at fremstå med en unik identitet. Projektet er delvist realiseret og forventes færdigudbygget
2012.
I kommuneplanen er der fastlagt retningslinier for udviklingen af købstadsmiljøet. Det er målsætningen
at udviklingen af byen blandt andet skal ske gennem bevaring af det historiske bymiljø og
ved at udbygge samspillet mellem byen og åen.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bykvaliteter – Varde midtby
Bylivet og brugen af de offentlige rum er præget dels af nødvendige gøremål dels af aktiv og passiv
rekreation. En levende by og bymidtens attraktivitet er afhængig af mængden af de aktiviteter der
tilbydes og de fysiske rammers arkitektoniske kvalitet.
Bymidten repræsenterer dels en række generelle træk der er typiske for ældre danske købstæder,
dels specifikke træk betinget af byens
geografiske og historiske forudsætninger,
særlige bygningstraditioner med mere. Et
væsentligt historisk og rumligt element i
bymidten er den middelalderlige
gadestruktur, karakteriseret ved sit
uregelmæssige net af gader, stræder og
pladser. Foruden at være et synligt udtryk
for en historisk byplan, byder disse
gaderum med deres korte skiftende udsigter
på afvekslende rumlige oplevelser.
Bevarings- og bymidteplanlægningen har
hidtil taget udgangspunkt i blandt andet
Kommuneatlas Varde, der omfatter en
kortlægning af bevaringsværdier i bymiljøer
og bygninger.
Selvom den ældste bebyggelse hovedsagelig
er opført efter den seneste storbrand i
1821 har byens gader og pladser (byens
rum) ældre rødder, idet nyopførte
ejendomme har holdt sig indenfor de
rammer, der var afstukket af de gamle
matrikler med tilhørende facadelinier og
gadeforløb.
Øst for bymidten ligger Arnbjerg, der er et
offentligt parkområde anlagt midt i 1800tallet.
I parken ligger Arnbjerg Pavillonen,
som en del af Hotel Arnbjerg, Museet for
Varde By og Omegn, Friluftsscenen,
Mindelunden og Varde Miniby.
Som det fremgår af kortet til
højre har byen frem til
1860´erne været geografisk
afgrænset af den
middelalderlige byplan. I
perioden frem til 1900tallets
begyndelse voksede
byen mod nord uden for
købstadsgrænsen og der
voksede en ny bydel op syd
for åen.
Bevaringsværdige sammenhænge i byen, udpeget i Kommuneatlas
Varde.
Byens udvikling i perioden 1863-1902
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Udsnit af prospekt af Varde set fra syd omkring 1862 der viser den veldefinerede og klare afgrænsning mellem by
og land.. Byens sydligste grænse defineres af Varde å. Litografi af Søren Simonsen.
Vardes ældste gader
Kig mod syd gennem Storegade
Bebyggelsen i bymidten består overvejende af sluttet facadebebyggelse i 1½ - 2½ etage og har et
fint helhedspræg trods forskelle i arkitekturen. Bykernens helhedspræg hænger i høj grad sammen
med ensartede bygningsmæssige og byrumsmæssige proportioner samt de anvendte materialer og
den traditionelle håndværksmæssige udførelse af bygningsdelene. Bebyggelsen er karakteriseret ved
et stort antal bygninger, der er præget af den klassicistiske tradition fra begyndelsen af 1800-tallet,
der stilmæssigt er gode repræsentanter for de forskellige strømninger, der sammenfattende kaldes
historicismen. Bygninger fra disse stilperioder er med til at give bykernen dens egen og særlige arkitektoniske
karakter.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Det middelalderlige gadenet og den karakteristiske bebyggelse fremstår som væsentlige træk i byen.
Det indeholder kvaliteter, der tilsammen skaber de helheder af arkitektonisk kvalitet og oplevelsesværdi,
der generelt set skal tages udgangspunkt i og hensyn til i forbindelse med bygningsmæssige
ændringer og nybygninger. Den nævnte helhed er samtidig sårbar over for uhensigtsmæssige
ombygninger, nybygninger og valg af materialer.
Det store ”V” i gadenettet
Kirkepladsen – Torvet – Kræmmergade – Skansen – Arnbjerg
Det nord/sydgående vejforløb og åen indgår stadig som dominerende elementer i byen. To vejforløb
skærer fra nord markant ned gennem Varde bymidte og krydser åen på hver sin bro. Det venstre
ben i det store ”V” er Vestergade, der kommer ind fra nordvest, passerer Torvet og fortsætter
ad Torvegade. Fra nordøst starter Storegade ved den tidligere markedsplads. Den forløber i et
stræk forbi den nyere plads, Skansen og videre mod syd hvor den krydser åen. Kikket fra den øvre
del af Storegade mod syd giver et godt indtryk af Vardes beliggenhed i terrænet og af gadens funktion
som gennemgående vej. Det andet hovedstrøg Vestergade-Torvet-Torvegade har ikke samme
terrænforskelle. Gaderummet i Vestergade er snævert, men åbner sig mod byens centrale plads
Torvet. Herfra fortsættes af den bredere Torvegade ned mod broen med udsigt over åen og engene.
På tværs af de to hovedgader ligger også et vigtigt strøg. Forløbet begynder fra den grønne gamle
kirkegård over Torvet og gennem den smalle gågade Kræmmergade til den nye plads ved Skansen,
før den igen slutter grønt i Arnbjerg anlægget. Skiftet mellem parkernes grønne og bløde rum og
midtbyens stenafgrænsede rum giver i sig selv en varieret oplevelse. Kirkegården og Arnbjerg angiver
samtidig den vestlige og østlige begrænsning af den gamle bykerne. Forløbet er sårbart for
eksempel hvis man ikke fastholder de klare modsætninger mellem de to grønne parkanlæg og de
mellem liggende byrum. I Kræmmergade skal man være forsigtig med brugen af skiltning, brug af
gaderummet til udstilling og anvendelse af gadeinventar i øvrigt, idet oplevelsen af det smalle gadeforløb
herved sløres.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principper for planlægningen – Varde midtby
Varde midtby er det naturlige centrum i kommunen og skal videreudbygges som en spændende og
dynamisk købstad både for indbyggerne, besøgende og turister med et stort udbud af service-, uddannelses-,
handels- og kulturtilbud.
Bymidtens historiske miljøer er en væsentlig ressource for Varde Kommune. Det skal derfor gennem
planlægningen sikres, at det bevaringsværdige og historiske miljø bevares og at nye initiativer
gennemføres ud fra en helhedsopfattelse, hvor nybyggeri, bevaring, trafik og miljøet analyseres og
ses i sammenhæng.
Købstadsmiljøet skal styrkes ved at bevare og udbygge den middelalderlige gade- og bebyggelsesstruktur.
Blandingen af boliger og erhverv skal fastholdes for at understøtte og udvikle bymidten.
Kvaliteten af veje, pladser, bygninger og inventar i bymidten skal fortsat forbedres og der skal skabes
et trygt miljø for de bløde trafikanter. Projekter for nybyggeri, ombygninger, omlægning af gader,
pladser og belægninger, nyt byudstyr samt andre ændringer i gadebilledet skal vurderes i en
helhed og de enkelte projekter skal bidrage til et bedre bymiljø. Nybyggeri skal fremstå i god arkitektonisk
kvalitet tilpasset stedets karakter.
Forslag til arealudlæg i Varde midtby – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Det er byrådets målsætning, at Varde by skal styrkes som kommunens hovedby og være drivkraft
for hele kommunens udvikling. I Varde by skal der derfor sikres et varieret udbud af arealer til erhvervsformål
og et varieret boligudbud både med hensyn til beliggenhed og boligformer. Fritids- og
kulturudbuddet skal fortsat udvikles, og de oplevelsesmæssige potentialer ved Varde Å og Vardes
købstadsmiljø skal videreudvikles med henblik på at øge Vardes attraktion som besøgsmål for både
kommunens egne borgere og turister.
Der er begrænsede muligheder for opførelse af boliger i bymidten. Opførelse af boliger vil primært
ske i forbindelse med huludfyldning og ændret anvendelse af eksisterende bygninger. Ifølge kommunens
boligprogram forventes der i perioden 2010 – 2022 opført i alt 54 boliger i bymidten heraf
30 som etageboliger og 24 som tæt-lav boligbebyggelse. Udbygning af nye boligområder vil primært
ske i Varde nord og i mindre omfang i Varde syd.
Arealudlæg til erhvervsformål
Området beliggende vest for Vestervold og syd for Kærvej (Stålværksområdet) omfatter et areal
på ca. 11.5 ha. Hovedparten af området er bebygget og anvendes af mindre håndværksvirksomheder
og til produktion af betonelementer. Arealet ud mod Vestervold anvendes til bolig-, undervisnings-
og kulturelle formål. Området er med sin beliggenhed i forhold til den centrale del af bymidten
et strategisk vigtigt område i den langsigtede byudvikling.
Arealudlæg til offentlige formål
Der vurderes ikke behov for udvidelse eller ændret placering af arealer til offentligt formål i Varde.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til detailhandel
Varde har et velfungerende detailhandelsliv og for fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og
dermed liv i bymidten afgrænses bymidten, og fremtidige butikker skal placeres inden for denne afgrænsning.
For en nærmere redegørelse af den hidtidige detailhandelsplanlægning, ændringer i butiksrammer
m.v. henvises til kommuneplanens redegørelse for detailhandel.
Ovenstående kort viser hvor placering af detailhandelsbutikker i bymidten skal finde sted, med rødt.
Det langsigtede perspektiv – Varde midtby
Varde midtby skal være en attraktiv og levende bymidte med gode butikker og et spændende og
oplevelsesrigt købstadsmiljø. Bylivet og borgernes brug af de offentlige rum omfatter dels nødvendige
gøremål dels af aktiv og passiv rekreation. En levende by og bymidtens attraktivitet er afhængig
af mængden af de aktiviteter der tilbydes og de fysiske rammers arkitektoniske kvalitet.
Købstadsmiljøet skal styrkes ved at bevare og udbygge den middelalderlige gade- og bebyggelsesstruktur
og søge blandingen af boliger og erhverv fastholdt og understøtte funktioner der medvirker
til at udvikle bymidten. Kvaliteten af veje, pladser, bygninger og inventar i bymidten skal vedvarende
forbedres og der skal skabes et trygt miljø for de bløde trafikanter. Det er fortsat byrådets
overordnede mål at fredeliggøre det centrale byområde for uvedkommende trafik. Herved forbedres
forholdene for de bløde trafikanter samtidig med at bymidten får mulighed for at udvikle sig til
en attraktiv bydel. De ældre gader og pladser er særligt sårbare overfor ændringer, hvorfor renovering
og nyanlæg fordrer en omhyggelig planlægning.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Stålværksgrunden rummer i dag en betonelementfabrik, men gennem en samlet byomdannelsesplan
for området, hvor fabrikkens interesser og langsigtede planer inddrages, vurderes der at
være gode muligheder for en gradvis overgang til nye anvendelser af dette centralt placerede område.
Ved planlægningen skal der tages hensyn til, at flere af de tidligere stålværksbygninger rummer
kvaliteter, som er værd at bevare i en ny sammenhæng.
Den videre planlægning og udvikling i bymidten skal gennemføres ud fra en helhedsopfattelse hvor
nybyggeri, bevaring, trafik og miljøets tilstand analyseres og løses i sammenhæng.
”Varde på spil”
I sensommeren 2008 igangsatte Varde Kommune en proces der forløb til februar 2009 under titlen,
Varde midtby på spil, der skulle sikre den bedst mulige planlægning af området. Initiativet skal
ses i sammenhæng med Udviklingsstrategien 2007–2019, hvor byrådet understreger, at man vil
fremme dialogen om planlægningen med blandt andre borgerne, foreninger og interesseorganisationer,
udviklingsrådene og Den Lokale Aktionsgruppe. Et andet tema for processen har været at
afdække mulighederne for at fortætte og udvikle Varde midtby med respekt for de historiske rammer.
Forløbet var tilrettelagt som et ”spil”, der forløb over tre workshops. Procesforløbet og resultatet
er beskrevet i rapporten Varde midtby på spil. Resultatet heraf er sammenfattet i en visions- og udviklingsstrategi
der skal ses som et forslag til, hvordan hovedparten af deltagerne i forløbet ønsker,
at Varde midtby skal udvikle sig.
Det overordnede synspunkt er, at Varde midtby skal være en attraktiv og levende bymidte med et
spændende caféliv og gode butikker i et markant købstadsmiljø. I punktform sammenfatter rapporten
følgende udsagn og ønsker til udviklingen af Varde midtby:
• Midtbyen skal være det naturlige centrum i Varde Kommune
• Varde midtby skal udnytte sine seværdigheder, flotte naturelementer og sin gode tilgængelighed
• Midtbyen skal være en god ”hverdagsby” for de mennesker, der bor og arbejder i byen
• … og en spændende ”oplevelsesby” for dem, der besøger byen som gæster og turister
• Varde midtby skal være et sted, som folk i alle aldre er glade for at besøge og – som borgere i
Varde – stolte af at vise frem
• Det skal være trygt at bevæge sig i midtbyen og den skal invitere til ophold og nydelse
• Varde midtby skal være et levende sted, der også lever efter butikkernes lukketid. Cafémiljøer,
kultur- og oplevelsesaktiviteter skal opprioriteres i fremtiden
• Fremtidige indgreb i midtbyen skal medvirke til at styrke den karakteristiske og værdifulde
købstadsbebyggelse
• Steder og gadeforløb med en begrænset arkitektonisk kvalitet bør forbedres ved oprydning eller
nedrivning af uhensigtsmæssige bebyggelser
• Gode og smukke belægninger skal binde midtbyens kvarterer sammen
• Der bør ske en forskønnelse af flere indfaldsveje til midtbyen, således at førstehåndsindtrykket
forbedres
• Varde midtby skal udnytte potentialerne i sine omgivelser bedre
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

• Indkøbsområdet ved Føtex og Kvickly skal integreres bedre med midtbyen såvel fysisk som
funktionelt
• Der bør skabes en bedre sammenhæng mellem parkområdet ved Arnbjerg og midtbyen
• De mange og store kvaliteter ved Varde å bør udnyttes bedre og bidrage til nye kvaliteter i
midtbyen
• Der bør etableres flere stier, gangbroer og nye opholdsmuligheder, der kan bidrage til en større
og mere alsidig anvendelse af å-området
• Området langs Varde Å kan forbedres ved en forskønnelse og omdannelse af enkelte bebyggelser
og arealer langs åen
• En omdannelse af Stålværksområdet skal øge udbuddet af oplevelser og tilbud i bymidten
• En omdannelse af det tidligere industriområde bør bevare spor af tidligere tiders virke så kulturhistorien
ikke går tabt
• Det bør overvejes at tillade midlertidige aktiviteter i det tidligere industriområde, før der træffes
endelig beslutning om den fremtidige anvendelse
• Ringvejsstrukturen omkring midtbyen skal forbedres, så der sikres større trafiksikkerhed og
bedre fremkommelighed
• Der skal løbende sikres gode parkeringsforhold i midtbyens såvel inden for som uden for ringvejsstrukturen
• Det skal være trygt for bløde trafikanter (cyklister og fodgængere) at færdes i Varde midtby
Ovenstående sammenfatninger signalerer, at Varde midtby af borgerne opleves som værende af en
kvalitet og karakter man holder af, men som bør udvikles og forbedres med udgangspunkt i områdets
potentialer. Det drejer sig ikke om at rive ned og bygge nyt, men i høj grad om at udvikle området
med udgangspunkt i de historiske og naturmæssige forudsætninger, der er unikke for midtbyen.
Midtbyperspektivet rummer det overordnede udviklingsperspektiv
for Varde midtby – baseret på en
sammenfatning af de mange ideer, der kom frem
under de afholdte udviklingsworkshops. Varde
midtby kan i forlængelse heraf karakteriseres ved at
være omgivet af groft sagt fire områder, der hver
for sig har sine udviklingspotentialer:
• Mod nord ligger det kommercielle område,
som er betegnelsen for den del af midtbyen,
der omfatter de primære indkøbsmuligheder
(hverdagsindkøb, supermarkeder mv.)
Midtbyperspektivets udviklingspotentialer
• Mod vest findes det kreative område, som omfatter området omkring stålværksområdet. Området
vurderes som et sted med stort potentiale for etablering af faciliteter inden for kreative
fritids- og kulturaktiviteter. Det er her, der kan etableres faciliteter, som ikke har et stærkt
kommercielt grundlag for eksempel en udvidelse af ungdomshus og lignende.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

• Mod syd findes Å-området, der beskriver den bynære og bymæssige strækning langs Varde Å,
hvor mulighederne for at skabe et markant samspil mellem by, natur og vand er til stede.
• Øst for midtbyen findes park- og naturområdet, der omfatter de grønne arealer, som er en del
af parkanlægget ved Arnbjerg og det tilstødende landskab langs Varde Å.
Midtbyperspektivet er udgangspunktet for udfoldelse og konkretisering af borgernes ønsker og
ideer for midtbyen. Det synliggør samtidig en af de primære opgaver for at styrke Varde midtby.
For at udnytte perspektivområdernes potentialer optimalt bør ethvert udviklingstiltag ske med
henblik på at forbedre koblingen mellem midtbyen og et af de fire perspektivområder.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

23.02 Varde nord
Status – Varde nord
Varde nord afgrænses som vist på nedenstående luftfoto. Området omfatter den del af Varde by,
der ligger nord for Kærvej, Læssevejen, Svaneparken, Lundvej, Østerlund kirkegård og Arnbjerganlægget.
Bydelen rummer i dag rådhus, sundhedscenter (privathospital), gymnasium, folkeskole med overbygning,
daginstitutioner, plejecenter og et stort fritids- og idrætscenter. Der er planlagt en samling
af gymnasium, handelsskole, VUC og 10.klasserne i en fælles Campus ved Frisvadvej der forventes
taget i brug 2011. Ambitionen er at skabe et levende, inspirerende og udfordrende uddannelsesmiljø,
som er unikt for en provinsby, og især for en by og et område af Vardes størrelse.
Der findes tre mindre lokalcentre langs Nordre Boulevard ved henholdsvis Ringkøbingvej, Ortenvej
og Vestre Landevej. De tre lokalcentre rummer dagligvarebutikker til betjening af bydelen.
Boligområderne består hovedsageligt af enfamiliehuse, men i de nyere kvarterer findes også enkelte
etage- og rækkehusbebyggelser. Etageboligerne er primært samlet i området mellem Isbjerg
Møllevej, Nordre Boulevard, Egernstien og Vestbanen.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bydelen gennemskæres af Nordre Boulevard, der er en primær trafikvej. Herudover er indfaldsvejene
Lundvej, Ringkøbingvej og Vestre Landevej udpeget som primære trafikveje på strækningerne
nord og vest for Nordre Boulevard.
Befolkningsudvikling – Varde nord
Befolkningstallet i Varde nord har været svagt faldende i perioden fra 2002 til 2008. Ifølge befolkningsprognosen
forventes indbyggertallet at stige i Varde nord i perioden fra 2009 til 2022. Baggrunden
for den forventede befolkningstilvækst er affødt af at det er her den primære boligudbygning
vil finde sted i perioden.
Bykvaliteter – Varde nord
Bydelen er opbygget omkring de seks gamle indfaldsveje (Lundvej, Frisvadsvej, Ringkøbingvej, Lerpøtvej,
Ortenvej og Vestre Landevej), der fra nord stråler som en stjerne ind mod middelalderbyen
og broerne over Varde Å. I takt med udbygningen af bydelen er der blevet anlagt tværveje mellem
indfaldsvejene, og resultatet er blevet et vejnet, der meget rammende er blevet sammenlignet
med mønstret i et spindelvæv.
Den ældste del af bebyggelsen i Varde nord stammer fra omkring 1890, hvor den gamle købstads
grænser blev sprængt med nye villaveje i området ved Frisvadvej og Lundvej. I årene frem til 2.
verdenskrig skete udbygningen først og fremmest mellem voldgaderne og Vestbanen, der blev anlagt
i 1903. Der skete dog også en udbygning ved Pramstedvej og langs Vestre Landevej til Venezuela,
der stadig danner bygrænse mod vest.
På kortene nedenfor er vist byens udvikling i perioderne 1863-1902 og 1902-1940. Eksisterende
gader er vist med sort, mens nye gader fra perioden er markeret med rødt (Kilde: Kommuneatlas
Varde).
Byens udvikling omkring 1863-1902. Byens udvikling omkring 1902-ca.1940
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Efter 2. verdenskrig og især siden 1970’erne er der sket en yderligere udbygning mod nord. I
overensstemmelse med byudviklingsmodellen for Varde by har udbygningen i Varde nord helt
overvejende omfattet boliger, rekreative arealer og offentlige institutioner, mens industri- og større
salgsvirksomheder er placeret syd for åen.
De nyere udstykninger er omkranset af grønne plantebælter, hvilket er med til at sikre en harmonisk
byafslutning mod det åbne land. Samtidig har der ved planlægningen af boligområderne været
lagt vægt på at sikre rekreative grønne strøg i form af brede landskabskiler mellem de enkelte boligbebyggelser.
Det er især den karakteristiske vejstruktur, det markante grønne strøg omkring åen, landskabskilerne
fra nord og de ældre velbevarede villakvarterer mellem Frisvadvej og Lundvej, der rummer
væsentlige kulturhistoriske og landskabelige værdier, som er med til at give bydelen identitet.
Ved planlægning og byggeri i området skal der tages udgangspunkt i og bygges videre på disse kvaliteter.
Principper for planlægningen – Varde nord
Varde nord skal videreudbygges med attraktive og varierede boligområder, grønne områder og institutioner
kombineret med en velfungerende infrastruktur.
Boligudbygningen skal ske inden for overskuelige boligområder med et markant grønt præg.
Varde nord skal primært rumme boliger, rekreative arealer, større offentlige institutioner og lettere
erhvervsvirksomheder gerne i form af mindre virksomheder. Der må ikke placeres virksomheder
med miljømæssige genevirkninger i området.
Ved planlægningen for området skal der tages udgangspunkt i og bygges videre på de særlige karakteristika,
der er med til at strukturere bydelen og give den karakter. Det gælder især strukturen
med de gamle indfaldsveje, det markante grønne strøg omkring åen, Arnbjergparken, landskabskilerne
fra nord og de ældre, velbevarede villakvarterer mellem Frisvadvej og Lundvej.
Byudviklingen skal tage hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne og de markante landskabstræk i
området. Ved udbygning af områderne skal der lægges vægt på at byen sikres en grøn afgrænsning
mod det omgivende landskab, således at byen ikke virker dominerende i landskabet men har en
landskabelig bearbejdet overgang mellem by og land.
Såfremt der planlægges for byudvikling mod nordøst, på kanten af ådalen, skal der ved udbygning af
områderne lægges vægt på at bevare og styrke beplantningen således at bebyggelsen ikke forstyrrer
den visuelle oplevelse af ådalen. Bebyggelsen bør have en lav karakter, så den kan skærmes af
den omgivende beplantning og dermed ikke påvirker den visuelle oplevelse af ådalen. Endvidere
bør beskyttede diger i videst muligt omfang bevares som integrerede strukturer ved ny bebyggelse.
Der må ikke ske en sammenblanding af bolig- og erhvervstrafik indenfor det lokale vejnet i boligkvartererne.
Stinettet udbygges både som et by-stinet og som et rekreativt stinet, og der skal etableres
trafiksikre stiforbindelser mellem skole, institutioner og boliger.
Rækkefølgebestemmelser – Varde nord
Der kan lokalplanlægges, så der kan ske samtidig udbygning i 3 større enkeltområder til åbent-lavt
byggeri eller kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Der er pt. to større enkeltområder med restrummelighed til boligbyggeri, som er lokalplanlagte eller
omfattet af forslag til lokalplan. Det drejer sig om enkeltområde 23.02.B28 og 23.02.B29. Der
kan derfor lokalplanlægges for enkeltområde 23.02.B30.
Når 2/3 af de udstykkede grunde i et af enkeltområderne 23.02.B28, 23.02.B29 eller 23.02.B30 er
bebygget, kan der lokalplanlægges for enkeltområde 23.02.B36.
Forslag til arealudlæg i Varde nord – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Boligudbygningen i Varde vil i den kommende planperiode primært skulle foregå i Varde nord. Inden
for de allerede lokalplanlagte områder ved Ringkøbingvej, Lerpøtvej, Åbrinken, Gærdet, Lunddalsvej
og Lundvej er der mulighed for at udstykke 420 - 610 grunde, afhængig af fordelingen mellem
parcelhuse og tæt-lav. Til sammenligning bygger befolkningsprognosen på en forventning om,
at der bliver bygget i alt 377 boliger i Varde nord fordelt på 312 parcelhuse og 65 tæt-lav boliger
de kommende 12 år.
Oversigt
Områder til boligformål
med restrummelighed
Enkeltområde Areal Antal boliger
Nord for fritidscentret 23.02.B30 34,0 ha 145 1
Troldhøjen 23.02.B28 36,0 ha 170 2
Lunddalsvej 23.02.B37 1,6 ha 10 3
Åbrinken 23.02.B18 4,5 ha 22
Lundvej 23.02.B35 0,7 ha 14
Gærdet 23.02.B34 0,6 ha 12
Nørremarken 23.02.B24 1,4 ha 35
Ringkøbingvej 23.02.B29 9,7 ha 32 1
Restrummelighed 2009 88,5 ha 440
Forventet boligbehov i perioden
2009-2021
37 ha 377
Forventet restrummelighed + 51 ha + 63
Behov for nye arealudlæg - -
Forslag til nye arealudlæg 23.02.B36 15,0 ha 150
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål – Varde nord
+ 66 ha + 213
1. Beregningen tager udgangspunkt i at der alene opføres parcelhuse i området. Der er mulighed for tæt-lav boligbebyggelse
i området.
2. Lokalplanen åbner mulighed for opførelse af ca. 200 boliger. Der er solgt ca. 30 parceller ifølge sælgers
hjemmeside.
3. Opgørelse baseret på at der er meddelt byggetilladelser til fire boliger i området.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

For at sikre en reel valgmulighed mellem forskellige typer af boliger og grunde, herunder velbeliggende
grunde i natursmukke omgivelser, er der udover de allerede lokalplanlagte områder udlagt
et enkeltområde (23.02.B36) på 15 ha. ved Kongens Kær nord for Varde Å og vest for omfartsvejen.
Arealudlæg til erhvervsformål
Inden for håndværker- og industriområdet ved Vestre Landevej (rammeområde 23.02.E08) er der
en rummelighed på ca. 4,5 ha. Der forventes ikke behov for yderligere udlæg af erhvervsareal.
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
med restrummelighed
23.02.E08
4,5 ha
Restrummelighed 2009 4,5 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
-
Restrummelighed + 4,5 ha
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Varde nord
+ 4,5 ha
Arealudlæg til detailhandel
Inden for de eksisterende lokalcentre kan der etableres mindre dagligvare- og udvalgsvarebutikker,
der henvender sig til det nære lokalområde. Der udlægges ikke nye lokalcenterområder idet bymidten
skal vedblive at være Varde bys overordnede handelscenter. For en nærmere redegørelse
af den hidtidige detailhandelsplanlægning, ændringer i butiksrammer m.v. henvises til kommuneplanens
redegørelse for detailhandel.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen med grønt, områder til butikker med særlig pladskrævende varer
med blåt og områder til enkeltstående butikker med brun.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til offentlige formål
Campus-området (enkeltområde 23.02.O01) skal i første omgang rumme gymnasiet, Varde Handelsskole,
et 10. klasses center, VUC og efteruddannelse af medarbejdere ved Varde Kommune.
Det forventes, at der i første etape vil kunne opføres ca. 10.000 m 2 etageareal. På længere sigt er
der mulighed for, at andre udannelsesinstitutioner som efterskole, landbrugsskole eller andre erhvervsskoler
og tilknyttede funktioner som for eksempel kollegieboliger kan etablere sig i området.
Ved fritidscenteret på Lerpøtvej, enkeltområde 23.02.O03, er der en restrummelighed på ca. 6 ha,
som giver mulighed for at udvide idrætsanlæggene mod nord. Anvendelsesbestemmelserne for
området udvides, så der udover sports- og idrætsanlæggene kan placeres vandrerhjem, wellness-
/fitnesscenter og lignende funktioner med naturlig tilknytning til fritidscenteret.
De sundheds- og behandlingstilbud, der i dag findes på Varde Sygehus (enkeltområde 23.02.C04),
planlægges flyttet til et nyt privathospital i Varde syd (enkeltområde 23.03.C07). Der vil således blive
mulighed for at anvende de nuværende bygninger til andre former for offentlig service eller administration.
Der vurderes ikke at være behov for udlæg af nye arealer til offentlige formål.
Det langsigtede perspektiv – Varde nord
På længere sigt vil der være mulighed for yderligere byudvikling mod nord og vest i overensstemmelse
med den hidtidige byudviklingsmodel for Varde by, se principskitserne nedenfor.
Principskitse fra Kommuneplan 2004 - 2016
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Principskitse fra Tillæg 29 til Kommuneplan 2004-2016
Byudviklingen skal tage hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne og de markante landskabstræk i
området. Landskabets karakter vurderes at være sårbar overfor bebyggelse og byudvikling uden direkte
sammenhæng til den eksisterende bebyggelse, idet den vil bryde den eksisterende bebyggelsesstruktur
i området. Den er, udover Varde, karakteriseret ved spredtliggende gårde og små
landsbyer. Landskabet omkring Mariebæk og Isbjerg er sårbart over for bebyggelse og beplantning,
der forringer de visuelle oplevelsesmuligheder og kik. Landskabet i ådalen er landskabeligt set særligt
sårbart over for byggeri og byudvikling, idet det i høj grad kan forringe ådalens karakter og den
visuelle oplevelse af landskabet. De grønne landskabskiler kan medvirke til at give de nye byområder
karakter og tilføre områderne væsentlige æstetiske og rekreative værdier.
Ved udbygning af områderne skal der lægges vægt på, at byen sikres en grøn afgrænsning mod det
omgivende landskab, således at byen ikke virker dominerende i landskabet men har en landskabelig
bearbejdet overgang mellem by og land.
Såfremt der planlægges for byudvikling mod nordøst, på kanten af dalstrøget, skal der ved udbygning
af områderne lægges vægt på at bevare og styrke beplantningen således at bebyggelsen ikke
forstyrrer den visuelle oplevelse af ådalen. Bebyggelsen bør have en lav karakter, så den kan skærmes
af den omgivende beplantning og dermed ikke påvirker den visuelle oplevelse af ådalen negativt.
Endvidere bør de beskyttede diger i udviklingsområderne i videst muligt omfang bevares som
integrerede strukturer i den ny bebyggelse.
Ved detailplanlægningen skal der herudover tages hensyn til vandindvindingsinteresserne i den
nordøstlige del af området.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Byomdannelse
Overgangen mellem bydelen og Varde Ådal er mange steder ubearbejdet. Specielt ved det tidligere
Varde Sommerland er der mulighed for at skabe nye attraktive og spændende sammenhænge mellem
byen og åen/engarealerne. Der skal udarbejdes en helhedsplan for det tidligere Varde Sommerland,
hvor områdets potentialer skal ses i sammenhæng med midtbyperspektivet.
Trafikforhold
Varde Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan beskriver de fremtidige mål for trafikken i Varde
by. Varde by skal være byen for alle trafikanter. Det betyder at trygheden skal være høj, hvad enten
man færdes til fods, cykel eller i bil. Ligeledes skal trafiksikkerheden og tilgængeligheden være
god for alle trafikanter.
På længere sigt er det et ønske, at gennemføre anlægget af den overordnede ”nordre omfartsvej”.
Forbindelsesvejen nord om Varde fra ”Tændpibe-krydset” til Østre Omfartsvej Nyt og rammeområde
fra Østre Omfartsvej
til omfartsvejen ved Sig opretholdes i kommuneplanen.
Byudviklingen i Varde nord skal dog ikke gøres afhængig af denne omfartsvejs realisering. Byen skal
kunne fungere trafikalt hensigtsmæssigt både med og uden omfartsvejen. Der må ikke ske en sammenblanding
af bolig- og erhvervstrafik indenfor det lokale vejnet i boligkvarterne. Stinettet udbygges
både som et by-stinet og som et rekreativt stinet, og der skal etableres trafiksikre stiforbindelser
mellem skole, institutioner og boliger. I Kommuneplanen er der reserveret areal til lokale gennemgående
vej- og stiforbindelser mellem Ringkøbingvej, Lerpøtvej og Ortenvej.
Der skal blandt andet udarbejdes trafiksikkerhedsplan, stiplan og sikring af skoleveje ved etablering
af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

23.03 Varde syd
Status – Varde syd
Varde syd omfatter den del af Varde by, der ligger syd for Varde Å og jernbanen som vist på nedenstående
luftfoto.
Bydelen er opbygget omkring Søndergade/Ribevej og Hjertingvej. Selv om der i nyere tid er udstykket
og anlagt villaveje i baglandet, så har kvarteret stadig et præg af kantbebyggelse langs de
oprindelige landeveje.
Den ældste del af bebyggelsen i Varde syd stammer fra 1870’erne, hvor banen blev anlagt. De
kommende år voksede den nye bydel frem ved jernbanen og Ribevej.
Efter 2. verdenskrig og især siden 1970’erne er der sket en yderligere udbygning mod syd og sydvest.
I overensstemmelse med byudviklingsmodellen for Varde by har udbygningen i Varde syd de
senere år helt overvejende omfattet industri- og større salgsvirksomheder, mens boliger, rekreative
arealer og offentlige institutioner er placeret nord for åen.
Bydelen rummer i dag skole med børnehaveklasse til 10. klasse, daginstitutioner og et plejecenter.
I 2008 er der planlagt for et nyt område til blandt andet sygehus, hotel og kurbad/wellnesscenter
syd for Søndermarksvej i Varde. Ambitionen er at skabe et sundhedscenter og samle en række
sundheds- og behandlingstilbud med henblik på at skabe synergi mellem forebyggelse, behandling
og genoptræning.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Befolkningsudvikling – Varde syd
Befolkningstallet i Varde syd har været svagt faldende i perioden fra 2002 til 2008. Ifølge befolkningsprognosen
forventes et relativt kraftigt fald i indbyggertallet i perioden fra 2009 til 2022. Baggrunden
for den forventede befolkningstilbagegang skal blandt andet ses på baggrund af, at langt
den overvejende del af boligudbygningen vil finde sted i Varde nord.
Bykvaliteter – Varde syd
Der er to centerområder, dels Vardecenteret umiddelbart syd for banen dels et område ved Ribevej/Gellerup
Plantagevej. Begge centre rummer både dagligvare- og udvalgsvarebutikker.
Omkring Ribevej og Roustvej findes et stort erhvervsområde med en blanding af håndværk, industri
og større salgsvirksomheder.
Længst mod vest i bydelen ligger Varde Kaserne, og nord herfor findes der nogle få store industrivirksomheder
mellem banen og åen. Der blev i 1970’erne udarbejdet helhedsplan for området beliggende
øst og vest for Plantagevej. Området er i dag udbygget og fremstår med en grøn karakter
med gode trafiksikre stiforbindelser til skolen.
Boligområderne består hovedsageligt af enfamiliehuse, men i de nyere kvarterer findes der også
enkelte rækkehusbebyggelser.
Principper for planlægningen – Varde syd
Varde syd skal videreudbygges med gode og varierede erhvervsområder med en god trafikal tilgængelighed.
Der skal endvidere planlægges for udlæg af nye boligområder.
Byudviklingen skal tage hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne og de markante landskabstræk i
området.
Det markante grønne strøg omkring åen skal bevares som værdifuldt kulturmiljø og åbent landskab,
der medvirker til at strukturere byen og give den karakter.
Der skal være tilstrækkelige erhvervsområder til, at der på kort og lang sigt kan etableres og udbygges
forskellige typer af industri- og salgsvirksomheder.
Erhvervsområderne skal som helhed fremstå med en karakterfuld grøn struktur.
Varde syd skal primært rumme industri, store salgsvirksomheder og særlige fritidsarealer, der kan
tåle en vis miljømæssig påvirkning.
Arealerne langs Ribevej og Søndermarksvej skal reserveres til virksomheder, der lægger vægt på
en repræsentativ og synlig beliggenhed. Langs disse veje stilles der særlige krav til placering og udformning
af bebyggelsen og indfaldsvejen fra syd skal fremtræde visuelt med en grøn karakter.
Rækkefølgebestemmelser – Varde syd
Der fastlægges ikke rækkefølgebestemmelser for enkeltområderne 23.03.B15 og 23.03.B16.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Forslag til arealudlæg i Varde syd – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
Der er ingen ledige boliggrunde i Varde syd, hvorfor der udlægges et areal til boligformål mellem
Skadehøjvej og Søndervangvej på ca. 21 ha. Der sker endvidere en mindre justering af rammeområde
23.03.B15, der ændres fra erhverv til boligformål og udvides med 0,9 ha.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
23.03.B15 1,5 ha 15
Restrummelighed 2009 1,5 ha 15
Forventet boligbehov i perioden
2009-2021
- -
Forventet restrummelighed + 1,5 ha + 15
Behov for nye arealudlæg - -
23.03.B16 18,7 ha 187
Forslag til nye arealudlæg 23.03.B15
(udvidelse)
0,9ha 1
9
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål Varde syd
+ 21,1 ha + 221
1. Der inddrages ca. 0.3 ha landzone. Resterende areal er allerede i byzone.
Der er i boligbyggeprogrammet ikke forventet en boligudbygning i Varde syd. Med henblik på
blandt andet at styrke elevgrundlaget til Lykkesgårdsskolen er det vurderet, at det er hensigtsmæssigt
planlægge for en yderligere boligudbygning i Varde syd.
Der udlægges et nyt enkeltområde 23.03.B16 mod sydvest. Området ligger i forlængelse af et rekreativt
område (enkeltområde 23.03.R07) med mulighed for direkte stiforbindelse til Lykkegårdsskolen
via eksisterende stiunderføring under Søndermarksvej. Arealet ligger derudover i tilknytning
til den eksisterende by samt inden for omfartsvejen (Esbjergvej). Med udlæg af arealet til byformål
afrundes Varde by mod sydvest.
For at sikre forskellige udbygningsmuligheder i Varde syd samt attraktive grunde tæt på bymidten
og Varde Å udvides enkeltområde 23.03.B15 ved Gellerupvej desuden med et mindre areal. Den
resterende del af enkeltområdet ændrer anvendelse fra erhvervsformål til boligformål i overensstemmelse
med eksisterende anvendelse.
Arealudlæg til erhvervsformål
Inden for industriområderne ved Ribevej og Roustvej er der en restrummelighed på i alt ca. 50,6
ha. Der er de seneste 6 år solgt ca. 13 ha. erhvervsjord i Varde by. Det vurderes på denne baggrund,
at der ikke er behov for yderligere arealudlæg.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål
med restrummelighed
Område øst for Ribevej 23.03.E09 0.7 ha
Område vest for Ribevej 23.03.E10 21,1 ha
Område ved Roustvej 23.03.E04 28,7 ha
Restrummelighed 2009 50,5 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
13,0 ha
Forventet arealbehov i perioden
2009-2021 til erhverv
26,0 ha
Forventet restrummelighed + 24,5 ha
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Varde syd
+ 24,5 ha
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
Der udlægges ikke nye centerområder til butikker, da bymidten skal vedblive at være Varde bys
overordnede handelscenter. For en nærmere redegørelse af den hidtidige detailhandelsplanlægning,
ændringer i butiksrammer m.v. henvises til kommuneplanens redegørelse af detailhandel.
Ved det planlagte private sygehus syd for Søndermarksvej/Skadehøjvej, enkeltområde 23.03.C07,
kan der etableres offentlige servicefunktioner samt liberale erhverv i form af vidensbaserede virksomheder
som it-virksomheder, ingeniørvirksomheder og lignende. Arealet er på i alt 11,3 ha. Det
vurderes, at der ikke er behov for yderligere arealudlæg.
Ovenstående kort viser bydelscenterafgrænsningen med gult.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Ovenstående kort viser aflastningsområde med pink og områder til butikker med særlig pladskrævende varer med
blåt.
Arealudlæg til rekreative formål
For at sikre at et areal ved Varde Å fortsat friholdes for bebyggelse samt offentlighedens adgang til
Varde Å og fortsættelsen af den grønne kile fra syd udvides enkeltområde 23.03.R03 ved Gellerupvej
med et mindre areal.
Det langsigtede perspektiv – Varde syd
Mulighederne for boligudbygning i Varde syd er begrænsede. En stor del af arealerne mod sydvest
anvendes til militære formål og mod syd og sydøst afgrænses bydelen af industriområder og store
omfartsveje.
Byudviklingen skal tage hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne og de markante landskabstræk i
området. De karaktergivende landskabselementer syd for Varde giver samlet set et landskab, der
overordnet opleves som afgrænset til lukket betinget af de store plantager, men samtidig transparent
i landbrugsområderne betinget af de levende hegn.
I den del af karakterområdet der ligger mellem den nuværende bygrænse mod syd og Varde Søndre
Plantage vurderes landskabets karakter ikke at være sårbar over for ny bebyggelse, idet området
er afgrænset fra det omgivende landskab og i direkte tilknytning til den eksisterende bymæssige
bebyggelse, som visuelt påvirker landskabet. Mod øst grænser området op til en del af karakterområdet
Varde Å smeltevandsdal. Her er området sårbart over for bebyggelse uden landskabelig
bearbejdning, der sikrer en hensigtsmæssig overgang mellem de to karakterområder.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Byomdannelse
Mellem Engdraget og banen ligger et areal, der primært anvendes til oplagsplads, men hvor der er
mulighed for en mere bymæssig anvendelse. Med baggrund i områdets centrale beliggenhed i forhold
til byen og de nærliggende internationale naturbeskyttelsesområder er der væsentlige byplanmæssige-
og landskabelige interesser i området, der forudsætter en omhyggelig planmæssig
behandling og afvejning. Der skal udarbejdes en helhedsplan for området der fastlægger den fremtidige
anvendelse til serviceerhverv og offentlige formål.
Trafikforhold
Varde Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan beskriver de fremtidige mål for trafikken i Varde
by. Varde by skal være byen for alle trafikanter. Det betyder at trygheden skal være høj, hvad enten
man færdes til fods, på cykel eller i bil. Ligeledes skal trafiksikkerheden og tilgængeligheden være
god for alle trafikanter.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

23.10 Åbent land – Varde
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Varde Sogn/lokalområde.
Kortet viser enkeltområde 23.10.T01 (rensningsanlæg) i Varde vest.
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 23. Varde
RAMMEDEL – 23. VARDE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Varde Midtby
VARDE MIDTBY
vejnavn husnr bygnr. bevaringsværdi
Arnbjergalle 2 1 4
Arnbjerggade 5 1 3
Bastrupsvej 7 1 3
Brogade 1 1 3
Brogade 10 1 3
Brogade 12 1 4
Enghavevej 2 1 4
Fiskergade 1A 1 3
Fiskergade 3 1 3
Fiskergade 5 1 2
Fiskergade 7 1 3
Frisvadvej 1B 1 4
Frisvadvej 2 1 4
Grydergade 2 1 3
Grydergade 9A 1 3
Grydergade 9D 2 3
Kalkovnsvej 4 1 3
Kalkovnsvej 6 1 4
Kirkepladsen 4 1 2
Kirkepladsen 1 1 1
Kongsgaardsvej 1 1 4
Kongsgaardsvej 7 1 4
Kongsgaardsvej 11 1 4
Kongsgaardsvej 14 1 3
Kongsgaardsvej 16 1 3
Kræmmergade 3A 1 4
Kræmmergade 5 1 4
Kræmmergade 6 1 3
Kræmmergade 10A 1 3
Kræmmerpassagen 3 1 4
Lundgade 14 1 4
Lundvej 4B 1 3
Lundgade 5 1 4
Lundvej 5 1 4
Lundvej 6 1 2
Nikolaikirkestræde 14 1 4
Nikolaikirkestræde 16 1 4
Nikolaikirkestræde 18 1 4
Nikolaikirkestræde 22 1 4
Nygade 3 1 4
Nygade 7 4 2
Nygade 9 1 4
Nørregade 1 1 4
Nørregade 10A 1 3
Nørregade 11A 3 3
Nørregade 12 1 4
Nørregade 13 1 3
Nørregade 24C 1 4
Nørregade 28 1 4
RAMMEDEL - 23. VARDE KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Varde Midtby
Nørregade 3 1 3
Nørregade 45 1 3
Nørregade 7 1 4
Nørregade 9A 1 2
Nørregade 9B 2 2
Nørrevold 1B 1 4
Nørrevold 15 1 3
Nørrevold 23 1 4
Nørrevold 26 1 4
Skolevej 6 1 4
Slotsgade 2 1 4
Slotsgade 9 1 4
Smedegade 21 1 3
Smedegade 23 1 4
Smedegade 27 1 4
Smedegade 29 1 4
Smedegade 33A 1 4
Smedegade 35 2 4
Spigerborgade 10A 1 4
Spigerborgade 11 2 4
Spigerborgade 12 1 3
Spigerborgade 14 1 2
Spigerborgade 17 1 4
Spigerborgade 19 1 3
Spigerborgade 2 1 3
Spigerborgade 3 1 4
Spigerborgade 5 1 3
Spigerborgade 7 1 3
Storegade 1 1 4
Storegade 3 1 4
Storegade 33 1 3
Storegade 57 1 4
Storegade 72 1 4
Storegade 73 1 4
Storegade 79 1 4
Stålværksvej 10 1 4
Svinget 8 1 4
Torvegade 4D 1 3
Torvegade 8A 1 4
Torvet 1 1 4
Torvet 13 1 1
Torvet 4B 1 3
Torvet 5 3 3
Torvet 7 1 1
Vestergade 15A 1 4
Voldsti 11 1 3
Voldsti 3 1 4
Voldsti 5 1 4
Voldsti 7 1 4
Voldsti 9 1 4
Voldsti 13 1 4
Voldsti 15 1 3
RAMMEDEL - 23. VARDE KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Varde Midtby
Østergade 14 1 4
Østergade 16 1 4
Østergade 18 1 4
Østergade 21 1 4
Østervold 4 1 4
Østervold 26 1 3
RAMMEDEL - 23. VARDE KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Varde Nord
VARDE NORD
vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi
Bastrupsvej 10 1 3
Bastrupsvej 12 1 3
Bastrupsvej 14 1 3
Bastrupsvej 8 1 3
Frisvadvej 16 1 4
Frisvadvej 29 1 4
Frisvadvej 3 1 4
Frisvadvej 33 1 4
Frisvadvej 37 1 4
Frisvadvej 39 1 4
Frisvadvej 44 1 4
Frisvadvej 74 1 4
Frisvadvej 8 1 4
Gellerupvej 61 1 1
Gellerupvej 91A 2 4
Gellerupvej 91B 3 4
Gl Gellerupvej 1 1 4
Gl Gellerupvej 14 1 4
Isbjerg Møllevej 101 1 4
Isbjerg Møllevej 89 2 4
Lerpøtvej 68 2 4
Lerpøtvej 71 2 4
Lundvej 21 1 3
Lundvej 39 1 2
Lundvej 41 1 4
Lundvej 57 1 4
Ortenvej 80 1 2
Ortenvej 90 1 4
Palludansvej 1 1 4
Palludansvej 10 1 4
Palludansvej 11 1 4
Palludansvej 12 1 4
Palludansvej 14 1 4
Palludansvej 18 1 4
Palludansvej 21 2 4
Palludansvej 23 1 4
Palludansvej 25 1 4
Palludansvej 28 1 4
Palludansvej 3 1 4
Palludansvej 6 1 4
Palludansvej 7 1 4
Palludansvej 8 1 4
Palludansvej 9 1 4
Ringkøbingvej 121 1 4
Ringkøbingvej 15 1 4
Ringkøbingvej 17 1 4
Ringkøbingvej 93 1 4
Ringkøbingvej 99 1 4
Stausvej 17 1 4
RAMMEDEL - 23. VARDE KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Varde Nord
Stausvej 18 1 4
Stausvej 19 1 4
Stausvej 20 1 4
Stausvej 21 1 4
Stausvej 23 1 4
Stormgade 10 1 4
Stormgade 12 1 4
Stormgade 14 1 4
Stormgade 16 1 4
Stormgade 18 1 4
Stormgade 20 1 4
Stormgade 4 1 4
Stormgade 8 1 4
Svinget 11 1 3
Vestervold 11D 2 4
Vestervold 3A 1 4
Vestre Landevej 1A 1 3
Vestre Landevej 145 1 4
Vestre Landevej 148 1 3
RAMMEDEL - 23. VARDE KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Varde Syd
VARDE SYD
vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi
Gellerup Skolevej 31 1 4
Gellerupvej 3 1 4
Gellerupvej 5 1 4
Gellerupvej 13B 1 4
Gellerupvej 14A 2 4
Gellerupvej 16 1 4
Gellerupvej 18 1 4
Gellerupvej 20 1 4
Gellerupvej 21 1 4
Gellerupvej 24 1 4
Gellerupvej 26A 1 4
Gellerupvej 26B 1 3
Gellerupvej 28 1 4
Gellerupvej 37 1 4
Gellerupvej 42 1 4
Gyvellunden 110 1 4
Højgårdsparken 41 1 4
Kildevej 10 1 4
Kildevej 11 1 4
Kildevej 15 1 4
Knoldeflodvej 24 1 4
Ribevej 12A 1 4
Ribevej 16 1 4
Ribevej 28 1 4
Ribevej 41 1 3
Ribevej 52 1 4
Ribevej 69 2 4
Gl Roustvej 7 1 4
Gl Roustvej 51A 1 4
Gl Roustvej 57 1 4
Gl Roustvej 59 1 4
Gl Roustvej 65 2 4
Roustvej 73 2 4
Roustvej 95 2 4
Roustvej 111 1 4
Stationspladsen 1 3 1
Stationspladsen 3 1 1
Søndergade 1A 1 4
Søndergade 2 1 4
Søndergade 9 1 4
Søndergade 15A 1 3
Søndergade 16 1 4
Søndergade 42 1 4
Villavej 1 1 4
Villavej 8 1 4
Villavej 10 1 4
Villavej 12 1 4
Villavej 16 1 4
Villavej 20 1 4
RAMMEDEL - 23. VARDE KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.B01 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Blanding af boligtyper
60 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Boligetagearealet fastholdes.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.B02 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Blanding af boligtyper
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Boligetagearealet fastholdes.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.B03 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Blanding af boligtyper
60 % for området under ét.
13 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Langs Varde Å i en afstand af 30 m fra åbredden må der max. bygges med 1 etage
med udnyttet tagetage, og max. bygningshøjde 8,5 m.
Facadebebyggelsen langs Brogade fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet
bebyggelse.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Gl. Toldkammerbygning er fredet.
Boligetagearealet fastholdes.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.B04 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Etagebolig
115 % for den enkelte ejendom.
13 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal
Sluttet facadebebyggelse
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.B05 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Eksisterende huse bevares og vedligeholdes under hensyntagen til bebyggelsens
helhedspræg, med respekt for husets oprindelige udtryk og med udgangspunkt i
husets oprindelige materialer og konstruktion.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.B06 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Ny bebyggelse samt tilbygninger og ændringer af eksisterende bebyggelse skal
søges tilpasset områdets eksisterende bebyggelse og karakter herunder områdets
særlige landskabstræk.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.B07 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Blanding af boligtyper
65 % for den enkelte ejendom.
17 meter
Max. 3 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.B08 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Tæt lav
Tæt lav bolig
60 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.B09 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C01 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
110 % for området under ét.
13 meter
Max. 2½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 10 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
110 % for området under ét.
13 meter
Max. 2½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 10 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Stueetagen i facadebebyggelsen langs Kræmmergade, Torvegade og mod Torvet
reserveres overvejende til butiksformål. Facadebebyggelsens eventuelle 2. sal
reserveres overvejende til boligformål.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Den Kampmannske Gård er fredet.
Boligarealet reduceres ikke væsentligt.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-23.01.C15 må ikke
overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik må ikke overstige 3.500 m2
for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C02 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
90 % for området under ét.
17 meter
Max. 3½ etage
Min. 50 % af boligetagearealet, min. 20 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
90 % for området under ét.
17 meter
Max. 3½ etage
Min. 50 % af boligetagearealet, min. 20 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C03 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
90 % for området under ét.
11 meter
Max. 2½ etage
Min. 50 % af boligetagearealet, min. 20 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. bolig, pr. 30 m²
butiksetageareal og pr. 60 m²
erhvervsetageareal
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
90 % for området under ét.
11 meter
Max. 2½ etage
Min. 50 % af boligetagearealet, min. 20 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. bolig, pr. 30 m²
butiksetageareal og pr. 60 m²
erhvervsetageareal
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C04 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
80 % for området under ét.
13 meter
Max. 2½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
80 % for området under ét.
13 meter
Max. 2½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C05 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
70 % for området under ét.
13 meter
Max. 2½ etage
Min. 50 % af boligetagearealet, min. 20 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
70 % for området under ét.
13 meter
Max. 2½ etage
Min. 50 % af boligetagearealet, min. 20 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C06 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
Max. 145 % for området under ét inkl.
Murfeldts Plads. Max. 175 % for området
under ét excl. Murfeldts Plads.
13 meter
Max. 2½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet. Opholdsarealer
kan indrettes i form af taghaver m.m. En
del af Murtfeldts Plads skal indrettes som
fælles opholdsareal for de
omkringliggende ejendomme.
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Parkeringspladser kan delvist etableres
som kælderparkering og/eller uden for
området.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
Max. 145 % for området under ét inkl.
Murfeldts Plads. Max. 175 % for området
under ét excl. Murfeldts Plads.
13 meter
Max. 2½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet. Opholdsarealer
kan indrettes i form af taghaver m.m. En
del af Murtfeldts Plads skal indrettes som
fælles opholdsareal for de
omkringliggende ejendomme.
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Parkeringspladser kan delvist etableres
som kælderparkering og/eller uden for
området.
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Stueetagen i facadebebyggelsen langs Kræmmergade og mod Torvet reserveres
overvejende til butiksformål. Facadebebyggelsens eventuelle 2. sal reserveres
overvejende til boligformål. En ny bebyggelse mellem Slagterigade og Murtfeldt
Plads skal hvad dimensioner, bebyggelsesmaterialer m.m. angår tilpasses den
eksisterende købstadsbebyggelse. Samtidig skal det sikres, at stueegagen åbner sig
ud mod Smedegade og Murtfeldts Plads.
En planlægning for området skal indeholde bestemmelser til sikring af områdets
karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C07 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
100 % for området under ét.
9,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
100 % for området under ét.
9,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse
Ny bebyggelse skal med hensyn til etageantal, bygningshøjde og dybde indordne sig
under de for omgivelserne bevaringsværdige forhold
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C08 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
60 % for området under ét.
12 meter
Max. 2½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 10 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for området under ét.
12 meter
Max. 2½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 10 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Stueetagen i facadebebyggelsen langs Torvegade reserveres overvejende til
butiksformål. Såfremt der etableres dagligvareforretninger i området skal de
placeres mod Slotsgade.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C09 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
80 % for området under ét.
13 meter
Max. 3 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
Planlægning for området skal sikre områdets bevaringsværdige bebyggelse og at
kirkepladsen og latinskolepladsen fortsat fremtræder som selvstændige
pladsdannelser.
Bevaringsværdige træer skal søges bevaret.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
80 % for området under ét.
13 meter
Max. 3 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C10 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
110 % for området under ét.
13 meter
Max. 2½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 10 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Parkeringspladser kan delvist etableres
som kælderparkering og/eller uden for
området.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
110 % for området under ét.
13 meter
Max. 2½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 10 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Parkeringspladser kan delvist etableres
som kælderparkering og/eller uden for
området.
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
Stueetagen i facadebebyggelsen ud mod Torvet og langs Vestergade (fra Nørregade
til Torvet) reserveres overvejende til butiksformål. Facadebebyggelsens eventuelle
2. sal reserveres overvejende til boligformål.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C11 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
80 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
80 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C12 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
65 % for området under ét.
12 meter
Max. 2½ etage
Min. 45 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Parkeringspladser kan delvist etableres
som kælderparkering og/eller uden for
området.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
65 % for området under ét.
12 meter
Max. 2½ etage
Min. 45 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Parkeringspladser kan delvist etableres
som kælderparkering og/eller uden for
området.
Facadebebyggelsen langs Nørregade og Lerpøtvej fastlægges som sluttet eller
overvejende sluttet bebyggelse. Ny bebyggelse skal harmonere med de omgivende
bebyggelser.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C13 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
65 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
65 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C14 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
50 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 25 % af boligetagearealet, min. 15 %
af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal,
30 m² butiksetageareal og 60 m²
erhvervsetageareal i øvrigt.
Eksisterende parkeringsplads skal friholdes for bebyggelse.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-23.01.C15 må ikke
overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik må ikke overstige 3.500 m2
for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C15 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker bl. med boliger
Der må ikke opføres
yderligere bebyggelse.
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
Der må ikke opføres
yderligere bebyggelse.
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse.
Eksisterende huse bevares og vedligeholdes under hensyntagen til bebyggelsens
helhedspræg, med respekt for husets oprindelige udtryk og med udgangspunkt i
husets oprindelige materialer og konstruktion. Sillasens Hus er fredet. Områdets
byrumskvaliteter skal fastholdes.
Bevaringsværdige træer og hegn skal søges bevaret
Kulturelle institutioner
Bibliotek
Der må ikke opføres
yderligere bebyggelse.
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.01.C01-
23.01.C15 må ikke overstige 40.000 m2. Bruttoetagearelaet for den enkelte butik
må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker og 2.000 m2 for
udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C16 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
90 % for området under ét.
11 meter
Max. 2½ etage
Min. 50 % af boligetagearealet, min. 20 % af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. bolig og pr. 60 m² erhvervsetageareal
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Boligetagearealet fastholdes.
Der må ikke etableres butikker
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C17 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
90 % for området under ét.
17 meter
Max. 3 etager
Min. 50 % af boligetagearealet, min. 20 % af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal og 60 m² erhvervsetageareal i øvrigt.
Facadebebyggelsen fastlægges som sluttet eller overvejende sluttet bebyggelse langs
Storegade.
En planlægning for området skal indeholde bevaringsbestemmelser til sikring af
områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur.
Boligetagearealet fastholdes.
Der må ikke etableres butikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C18 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ny bebyggelse skal tilpasses bymæssig karakter og tilpasses til det følsomme
landskab langs Varde Å.
Bevaringsværdig bebyggelse skal søges bevaret i videst muligt omfang.
Opholdsarealet ved bevaringsværdig bebyggelse må ikke reduceres væsentligt.
Store bevaringsværdige træer skal bevares i størst muligt omfang.
Der må ikke etableres butikker.
I forbindelse med lokalplanlægningen skal der gennemføres en
habitatkonsekvensvurdering.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C19 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Eksisterende bebyggelse bevares og vedligeholdes under hensynstagen til
bygningens helhedspræg, med respekt for bygningens oprindelige udtryk og med
udgangspunkt i bygningens oprindelige materialer og konstruktion.
Der må ikke etableres butikker.
Bebyggelse langs Kærvej skal have karakter af randbebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C20 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
30 % for området under ét.
14 meter
Max. 3 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Boliger, restaurant, muesum, park. Ny bebyggelse samt tilbygninger og ændringer af
eksisterende bebyggelse skal søges tilpasset områdets eksisterende bebyggelse og
karakter herunder områdets særlige landskabstræk.
Der må ikke etableres butikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C21 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
70 % for området under ét.
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. bolig, min. 1 p-plads pr. 60 m2 etageareal til liberale erhverv.
Ældrecenter, administrationsbebyggelse, boliger og liberale erhverv. Det tilstræbes,
at ny bebyggelses ydre fremtræden afpasses efter eksisterende bebyggelse.
Bevaring i området som anført i lokalplan L626.
Eksisterende huse bevares og vedligeholdes under hensyntagen til bebyggelsens
helhedspræg, med respekt for husets oprindelige udtryk og med udgangspunkt i
husets oprindelige materialer og konstruktion.
Der må ikke etableres butikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.C22 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
65 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 40 % af boligetagearealet, min. 15 % af erhvervsetagearealet
Min. 1 p-plads pr. 120 m² boligetageareal og 60 m² erhvervsetageareal i øvrigt.
Der må ikke etableres butikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.E01 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
11 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.O01 - VARDE, VARDE CENTRUM
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Kirke, torv og parkeringsplads
Områdets karakteristiske bebyggelsespræg og struktur skal bevares.
Almindelige kirkefredningsbestemmelser.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.O02 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Præstegård
Præstegård med tilhørende haveanlæg skal bevares.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.O03 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Daginstitution
15 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.O04 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
25 % for området under ét.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Sociale institutioner
Anden social inst.
25 % for området under ét.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Skole, institution, idrætshal, idrætsanlæg og mindre bygninger i forbindelse med
områdets anvendelse til skole- og idrætsformål og institutionsbebyggelse.
Eksisterende bevaringsværdig beplantning og træer bibeholdes i videst muligt
omfang.
Områdets bestemmelser er ændret med Tillæg 05 til Kommuneplan 2004-2016,
sept. 2005
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.R01 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Kirkegård, kapel, diverse mindre bygninger i tilknytning til kirkegårdens drift.
Almindelige kirkefredningsbestemmelser
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.R02 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Bypark
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Park
Områdets nuværende karakter skal søges bevaret
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.R03 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kulturelle institutioner
Foreningsbebyggelse
25 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Spejdercenter o.l. formål af almennyttig karakter
Eksisterende beplantning bevares i størst mulig udstrækning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.R04 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Vejadgang via Kongsgårdsvej og Margrethesvej.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Foreningsbebyggelse
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Bådeplads, klub- og bådehus
Der skal sikres hovedsti gennem området.
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.01.R05 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B01 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Etagebolig
40 % for den enkelte ejendom.
12 meter
Max. 3½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Ny bebyggelse skal tilpasses områdets bebyggelseskarakter.
Eksisterende bebyggelse skal bevares og vedligeholdes under henstagen til
bebyggelsens helhedspræg, med respekt for bygningens oprindelige udtryk og med
udgangspunkt i bygningens oprindelige materialer og konstruktion.
Området skal fremtræde med en grøn karakter.
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B02 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B03 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Blandet boligområde
Etagebolig
60 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B04 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B05 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B06 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Eksisterende huse bevares og vedligeholdes under hensyntagen til bebyggelsens
helhedspræg, med respekt for husets oprindelige udtryk og med udgangspunkt i
husets oprindelige materialer og konstruktion.
Eksisterende allébeplantning skal bevares.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B07 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Bebyggelse placeret i gadelinie.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B08 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Eksisterende huse bevares og vedligeholdes under hensyntagen til bebyggelsens
helhedspræg, med respekt for husets oprindelige udtryk og med udgangspunkt i
husets oprindelige materialer og konstruktion.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B09 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B10 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B11 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B12 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B13 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B14 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B15 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B16 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B17 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B18 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B19 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Etagebolig
60 % for området under ét.
16 meter
Max. 3½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fælles anlæg
til brug for områdets beboere
Eksisterende huse bevares og vedligeholdes under hensyntagen til bebyggelsens
helhedspræg, med respekt for husets oprindelige udtryk og med udgangspunkt i
husets oprindelige materialer og konstruktion.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B20 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Etagebolig
40 % for området under ét.
16 meter
Max. 3½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fælles anlæg
til brug for områdets beboere
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B21 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Etagebolig
60 % for området under ét.
16 meter
Max. 3½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fælles anlæg
til brug for områdets beboere
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B22 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde
Etagebolig
40 % for området under ét.
16 meter
Max. 3½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fælles anlæg
til brug for områdets beboere
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B23 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B24 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B25 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B26 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B27 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Arealer, bebyggelse og anlæg gives et udseende, der harmonerer med omgivelserne.
De i hovedstrukturen udpegede arealer af fredningsmæssig interesse beskyttes i
videst mulig omfang. Jorddiger bevares
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B28 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området skal anvendes til
større samlede fælles opholdsarealer.
Der skal endvidere inden for de enkelte
delområder udlægges 5 % til fælles
opholdsarealer.
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Beskyttede sten- og jorddiger skal søges bevaret.
Bevaringsværdige træer skal søges bevaret.
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området skal anvendes til
større samlede fælles opholdsarealer.
Der skal endvidere inden for de enkelte
delområder udlægges 5 % til fælles
opholdsarealer.
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal udlægges en grøn landskabskile langs Frisvadvej som vist i
byudviklingsskitsen, så skoven og skovbrynet fortsat kan opleves som et væsentligt
landskabselement i området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B29 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 800 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området skal anvendes til
større samlede fælles opholdsarealer.
Der skal endvidere inden for de enkelte
delområder udlægges 5 % til fælles
opholdsarealer.
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Beskyttede jord- og stendiger skal søges bevaret.
Bevaringsværdige træer skal søges bevaret.
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området skal anvendes til
større samlede fælles opholdsarealer.
Der skal endvidere inden for de enkelte
delområder udlægges 5 % til fælles
opholdsarealer.
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B30 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Landområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 800 m²
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området skal anvendes til
større samlede fælles opholdsarealer.
Der skal endvidere inden for de enkelte
delområder udlægges 5 % til fælles
opholdsarealer.
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Beskyttede jord- og stendiger skal søges bevaret.
Bevaringsværdigge træer skal søges bevaret.
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området skal anvendes til
større samlede fælles opholdsarealer.
Der skal endvidere inden for de enkelte
delområder udlægges 5 % til fælles
opholdsarealer.
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal udlægges en grøn landskabskile på ca. 7 ha, som vist på byudviklingsskitsen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B31 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
13 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Området skal med beplantning gives en grøn karakter mod kolonihaveområdet.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B32 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
6 meter over terræn ved vej
Max. 1 etage over terræn ved vej. Forskudte planer er tilladt.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Bebyggelsen skal tilpasses områdets særlige topografi.
Større bevaringsværdige egetræer skal bevares.
Eksisterende bevaringsværdig beplantning bevares i videst mulige omfang.
Beplantning foretages i overensstemmelse med godkendt beplantningsplan.
Området skal fremtræde med en grøn karakter.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B33 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Arealer, bebyggelse og anlæg gives et udseende, der harmonerer med omgivelserne
og tager hensyn til landskabelige værdier.
Langs områdets østlige afgrænsning friholdes en grøn kile med mulighed for udsigt
mod Isbjerg.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B34 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1 etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1 etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B35 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Tæt lav
Tæt lav bolig
30 % for området under ét.
7 meter fra niveauplan
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. boligenhed med mindre andet fastsættes ved lokalplanlægning
Bebyggelsen gives et moderne arkitektonisk udtryk
Skovbeplantningen langs Lundvej indgår som et særligt karaktergivende
landskabselement langs indfaldsvejen til Varde og skal bevares således, at området
langs Lundvej fortsat opleves med bøgeskov på begge sider
Eksisterende skovagtig beplantning skal bevares og området skal fremtræde med
en grøn karakter
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B36 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 1000 m²
7 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
7 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal i lokalplanen fastsættes bestemmelser for farve og materialevalg i det
fremtidige byggeri med henblik på at sikre, at den fremtidige bebyggelse tilpasses
omgivelserne. Bebyggelsen skal søges tilpasset landskabs- og terrænforhold således
at bebyggelsens synlighed fra åen minimeres.
Beskyttede sten- og jorddiger skal i videst muligt omfang bevares. Udbredelsen af
Bilag IV-arter i og omkring området skal undersøges nærmere i forbindelse med
lokalplanlægningen.
Bevaringsværdige træer skal bevares. Der skal i lokalplanen for området
indarbejdes bestemmelser om beplantning og pleje af træer.
Området kan først lokalplanlægges når 2/3 af de udstykkede grunde i ét af følgende
enkeltområder er bebygget: 23.02.B28, 23.02.B29 eller 23.02.B30. Bebyggelsen skal
respektere åbeskyttelseslnjen.
Det bemærkes, at § 3-arealet, jf. naturbeskyttelsesloven, er større end det fremgår af
registreringen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.B37 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
Min. 1000 m²
7,5 meter målt fra niveauplan.
Max. 2 etager
Ved udstykning af mere end 10 boliger
skal min. 10 % af området anvendes til
større samlede fælles opholdsarealer
med god brugsværdi.
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
7,5 meter målt fra niveauplan.
Max. 2 etager
Ved udstykning af mere end 10 boliger
skal min. 10 % af området anvendes til
større samlede fælles opholdsarealer
med god brugsværdi.
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Der skal i lokalplanen fastsættes bestemmelser for farve- og materialevalg i det
fremtidige byggeri med henblik på at sikre, at den bebyggelse, der opføres, tilpasses
omgivelserne. Bebyggelse skal søges tilpasset landskabs- og terrænforhold således
at bebyggelsens synlighed fra Ådalen minimeres.
Sten- og jorddiger beliggende inden for området er beskyttet i henhold til § 29A i
museumsloven og skal i videst muligt omfang søges bevaret.
Bevaringsværdige træer skal søges bevaret. Der skal i lokalplaner for området
indarbejdes bestemmelser om plantning og pleje af træer på arealet der grænser op
til ådalen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.C01 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Antallet af ind- og udkørsler til Nordre Boulevard og Ringkøbingvej skal begrænses
mest muligt. Der skal sikres gode oversigtsforhold.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.02.C01 må ikke
overstige 3.000 m2. Brutoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.C02 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Kontor og serviceerhverv
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der må ikke etableres butikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.C03 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Daginstitution
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Gæstedagplejehus og institution samt kontor- og serviceerhverv.
Der må ikke etableres butikker.
Centerområde
Kontor og serviceerhverv
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.C04 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Kontor og off. adm.
50 % for området under ét.
16 meter
Max. 3 etager
Min. 10 % af
erhvervsetagearealet.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Sundhedsinstitutioner
Sundhedscenter
50 % for området under ét.
16 meter
Max. 3 etager
Min. 10 % af
erhvervsetagearealet.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Sundhedscenter, vaskeri, offentlig administration o.l.
Før der tillades nybyggeri eller nedrivning i området skal der fastsættes mål for
kulturmiljøet og der skal gennemføres en sårbarhedsanalyse af de enkelte
eksisterende bygningers betydning for kulturmiljøet.
Der må ikke etableres butikker.
En lokalplan skal omfatte hele enkeltområdet.
Centerområde
Kontor og serviceerhverv
50 % for området under ét.
16 meter
Max. 3 etager
Min. 10 % af
erhvervsetagearealet.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.C05 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 3 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Bebyggelsen skal fremstå med en bymæssig karakter.
Der må ikke etableres butikker. En lokalplan skal omfatte hele enkeltområdet.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.E01 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.E02 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) i enkletområde 23.02.E02 må ikke overstige 10.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit af varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.E03 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) i enkletområde 23.02.E03 må ikke overstige 10.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit af varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.E04 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.E05 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for området under ét.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der må etableres én enkeltstående dagligvarebutik i enkeltområde 23.02.E05.
Bruttoetagearealet for den enkeltstående butik må ikke overstige 1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.E06 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
33 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der må bibeholdes én enkeltstående dagligvarebutik i enkeltområdet.
Bruttoetagearealet for den enkeltstående butik må ikke overstige 1.900 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.E07 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.E08 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.E09 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
20 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Benzinstation med tilhørende funktioner
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.O01 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Anden udd. inst.
40 % for området
under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Område til off. formål
Grønt område
Friholdes for
unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Uddannelsesinstitutioner
Kollegiebebyggelse
40 % for området
under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. bolig
Sociale institutioner
Daginstitution
40 % for området
under ét.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Gymnasium, daginstitution o.l., plejehjem og kollektive boliger, offentlig p-plads,
kollegieboliger, park- og idrætsfomål.
En planlægning for området skal sikre områdets grønne og parkagtige karakter,
samt sikre at grønne kiler fra Lundvej og Nordre Boulevard friholdes for
bebyggelse.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.O02 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
50 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.O03 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Daginstitution
10 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Område til off. formål
Primitiv lejrplads
Friholdes for unødvendig
bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Daginstitution, skolefritidsordning, spejderhus, teltslagningsplads, rekreative formål
o.l. Bebyggelse søges givet en udformning og materialevalg, der harmonerer med
områdets grønne karakter.
Områdets grønne karakter og eksisterende beplantning søges bevaret i videst
muligt omfang
Området afskærmes mod nord og øst med et beplantningsbælte.
Område til off. formål
Foreningsbebyggelse
Friholdes for unødvendig
bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Fastlægges ved
lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.O04 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Administration
Kontor og off. adm.
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 15 % af erhvervsetagearealet.
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Kommunal administrationsbygning
Institutioner o.l.
Politigård og retsbygning m.v.
Sociale institutioner
Anden social inst.
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.O05 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Bo- og genoptræningscenter
30 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Bo- og genoptræningscenter. Arealer, bebyggelse og anlæg gives et udseende, der
harmonerer med omgivelserne.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.O06 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Daginstitution
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der etableres afskærmende beplantning omkring området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.R01 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Kirke og kirkegård
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
6,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Kapel, driftsbygninger
Almindelige kirkefredningsbestemmelser.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.R02 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Idrætshal
10 % for området under ét.
20 meter
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig
bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Fritidscenter, dyrskueplads, multihal, stalde og sportsanlæg
Området afskærmes mod nord med et beplantningsbælte
Rekreativt område
Teater/kulturhus
10 % for området under ét.
20 meter
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.R03 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Sports- og idrætsanlæg.
Området afskærmes mod nord med et beplantningsbælte
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.R04 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Idrætsområde
Området afgrænses mod nord med et beplantningsbælte.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.R05 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Eksisterende beplantning bevares i videst muligt omfang.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.R06 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Kolonihaver
Bebyggelse på hver enkelt kolonihavegrund må ikke overstige 30 m2.
Min. 400 m²
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.T01 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Jernbane med tilhørende station
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Jernbaneanlæg med tilhørende stations- og driftsbygninger
Parkeringsanlæg
Vestbanegården, herunder det samlede stationsmiljø, der i Kommuneatlas Varde er
udpeget som en bevaringsværdig sammenhæng og helhed. Eksisterende huse
bevares og vedligeholdes under hensyn til bebyggelsens helhedspræg med respekt
for husets oprindelige udtryk og med udgangspunkt i husets oprindelige materiale
og konstruktion.
Parkeringsanlæg beliggende ved Læssevej skal fremtræde med et grønt præg og
tilpasses de bevaringsværdige sammenhænge.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.02.T02 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Vej og grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Der skal etableres skovbælte, skovbryn samt vejtræer efter princippet vist på
kortbilag 7 og 8 i Forslag til Lokalplan 35, Varde Kommune.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B01 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Etagebolig
Etagebolig
100 % for området under ét.
16 meter
Max. 3½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der må ikke opføres yderligere bebyggelse, bortset fra enkelte mindre fælles anlæg
til brug for områdets beboere
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B02 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B03 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B04 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B05 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B06 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Området skal fremtræde med en grøn karakter
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
En mindre del af området langs varde Å ligger i internationalt
naturbeskyttelsesområde (EF-habitatområde) og kan ikke bebygges.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B07 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B08 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B09 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Tæt lav
Tæt lav bolig
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Området skal fremtræde med en grøn karakter.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B10 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
7,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Området skal fremstå med en grøn karakter.
Dele af området er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde og kan ikke
lokalplanlægges til andre formål. Det internationale naturbeskyttelsesområde må ikke
påvirkes væsentligt i forbindelse med opførelse af boligbebyggelse syd og nord for området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B11 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
45 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
45 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Blandet boligområde
Etagebolig
45 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Forhusbebyggelsen langs Søndergade skal opføres som overvejende sluttet
bebyggelse i op til max. 2 etager med udnyttet tagetage.
Eksisterende huse bevares og vedligeholdes under hensyntagen til bebyggelsens
helhedspræg, med respekt for husets oprindelige materiale og konstruktion.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B12 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Den eksisterende beplantning langs Varde Å skal bibeholdes i videst muligt omfang.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B13 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Ved tæt-lav bebyggelse skal der udlægges
et sammenhængende fælles opholdsareal
på min. 500 m2.
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Bebyggelsen skal fremstå med et ensartet præg og der skal ved lokalplanlægning
fastsættes retningslinier for materialevalg.
Der skal ved lokalplanlægning fastsættes retningslinier for beplantning, så området
opleves som en helhed.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B14 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B15 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Bebyggelse skal gennem udformning, materialer og farvevalg harmonere internt i
området og i forhold til landskabs- og terrænforhold.
Det gl. jernbanetracé skal bevares som stiforbindelse på tværs af enkeltområdet.
Der skal gennem lokalplanlægning fastsættes retningslinier for beplantning, så
området opleves som en helhed.
I forbindelse med lokalplanlægningen skal der gennemføres en
habitatkonsekvensvurdering.
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
6,5 meter
Max. 2 etager
Der skal udlægges et sammenhængende
fælles opholdsareal.
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.B16 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Der skal sikres forbindelse til eksisterende sti under Søndermarksvej.
Boligområdet skal vejbetjenes fra Søndermarksvej via Skadehøjvej.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal friholdes en bufferzone på min. 30 m for fast bebyggelse og til skoven syd
for enkeltområdet.
Der skal tages hensyn til støjkonsekvenszonen om militærets øvelses- og
skydebaneterræn. Drikkevandsinteresserne i området skal beskyttes i videst muligt
omfang.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.C01 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Kontor og serviceerhverv
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ny bebyggelse skal fremstå med bymæssig karakter og tilpasses arkitektonisk til det
følsomme landskab nord for Engdraget.
Større bevaringsværdige træer skal søges bevaret. Der er fredskovspligt på en del
af området.
Der må ikke etableres butikker i området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.C02 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Bydelscenter
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Bydelscenter
Butikker bl. med boliger
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Forhusbebyggelsen langs Søndergade skal opføres som overvejende sluttet
bebyggelse i op til max. 2 etager med udnyttet tagetage.
Eksisterende huse bevares og vedligeholdes under hensyntagen til bebyggelsens
helhedspræg, med respekt for husets oprindelige udtryk og med udgangspunkt i
husets oprindelige materiale og konstruktion.
Det samlede bruttoetageareal i enkeltområde 23.03.C02 må ikke overstige 6.055
m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 3.500 m2 for
dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.C03 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der må ikke etableres butikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.C04 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Aflastningsområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for området under ét.
Max. 2 etager
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Aflastningsområde
Butikker bl. med boliger
50 % for området under ét.
Max. 2 etager
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.03.C04 må ikke overstige
9.708 m2. Der må etableres én møbelbutik og én dagligvareforretning. Bruttoetagearealet
for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2 for møbelbutikken og 1.000 m2 for
dagligvareforretningen, samt 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.C05 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Aflastningsområde
Udvalgsvarebutikker
50 % af grundarealet må bebygges.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 60 m2 bruttoetageareal.
Udvalgsvarebutikker. Byggeriet skal gennem arkitektur, materiale- og farvevalg
medvirke til at skabe et attraktivt og repræsentativt erhvervsområde.
Hegn skal etableres som levende hegn. Beplantning mod Søndermarksvej skal
udføres af udstykker/grundejer i henhold til kommunens beplantningsplan for
området. Beplantning og anlæg af fælles friarealer må kun ske i overensstemmelse
med en af Byrådet godkendt beplantningsplan. Langs Toftegårdsvej skal etableres
en 3 m bred klippet græsrabat med solitære træer.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 23.03.C05 må ikke overstige 2.500 m2.
Der må kun etableres udvalgsvarebutikker i området, herunder butikker, der alene forhandler biler,
lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke være mindre end 500
m2 og må ikke overstige 1.500 m2. Dette gælder også for det særlige afsnit med varer, der ikke er
særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.C06 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Der skal reserveres areal til cykelstianlæg langs Ribevej og til rundkørsel i krydset
ved Ribevej/Søndermarksvej. Endvidere skal der reserveres areal til forlægning af
Toftegårdsvej til rundkørsel.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Butikker til særlig pladskrævende varer
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
For bebyggelse mod Ribevej og Søndermarksvej skal der opstilles særlige krav til
udformning af facade, materialevalg, skiltning m.v
Eksisterende læhegn skal søges bevaret
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) i enkeltområde 23.03.C06 må ikke overstige 10.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit med varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.C07 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Kontor og serviceerhverv
50 % for området under ét.
12 meter
Max. 3 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Hospital
50 % for området under ét.
12 meter
Max. 3 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Hotel
50 % for området under ét.
12 meter
Max. 3 etager
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Offentlige og private erhvervsformål: Hospital, liberale erhverv, hotel og
kurbad/wellnesscenter samt regnvandsbassin. Bebyggelsen skal med sin udformning
og materialer gives en ydre fremtræden, således at der opnås en god arkitektonisk
helhedsvirkning.
En planlægning skal sikre, at området fremtræder med en grøn parklignende
karakter
Der må kun etableres kiosk o.l. mindre butikker til brug for kunder, der i øvrigt
benytter områdets primære anvendesfunktioner.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E01 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Køreteknisk anlæg
33 % af byzonearealet må bebygges.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
Administrationsbygninger, garageanlæg o.l.
Området skal ved hegning og beplantning søges tilført et grønt præg
Området friholdes for anden bebyggelse end den til formålet nødvendige.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E02 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E03 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % af grundarealet må bebygges.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) i enkletområde 23.03.E03 må ikke overstige 10.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit af varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E04 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
50 % af grundarealet må bebygges.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E05 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
50 % af grundarealet må bebygges.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der etableres bygningsslørende beplantning i form af træer og buske
Udpegede naturbeskyttelsesområder skal beskyttes i videst muligt omfang
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E06 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % af grundarealet må bebygges.
12 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E07 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E08 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
Min. 2500 m²
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E09 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 2500 m²
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E10 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Der skal reserveres arealer til cykelstianlæg langs Ribevej og Esbjergvej.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
50 % for den enkelte ejendom.
Min. 2500 m² Mod Ribevej dog min. 4000 m2.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
For bebyggelse mod Esbjergvej og Ribevej skal opstilles særlige krav til udformning
af facade, materialevalg, skiltning mv.
Eksisterende læhegn skal søges bevaret.
Der må ikke etableres virksomheder, der kan true grundvandsforekomsten.
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter,
havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer (særligt pladskrævende varer) i
enkletområde 23.03.E10 må ikke overstige 105.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må
ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for det særlige afsnit af varer, der ikke er særligt
pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige
2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.E11 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Hotel
40 % for den enkelte ejendom.
Min. 2500 m²
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Hotel- og motelbebyggelse. For bebyggelse mod Ribevej skal der opstilles krav til
udformning af facade, materialevalg og skiltning m.v.
Byggeliniearealet langs Ribevej udlægges som " grøn zone" som græsplæne med
spredt træ- og buskagtig beplantning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.O01 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
10 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Skole, børneinstitution o.l., idrætsanlæg.
Sociale institutioner
Daginstitution
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.R01 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Golfbane
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Golfbane, natursti med tilgørende naturområder. Bebyggelse og anlæg gives et
udseende, som harmonerer med omgivelserne.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.R02 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Idrætsanlæg
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
BMX-bane
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.R03 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Pumpestation, grønt område
Det gl. jernbanetracé skal bevares som stiforbindelse på tværs af enkeltområdet.
Området skal ved hegning og beplantning søges tilført et grønt præg. Eksisterende
beplantning bevares i videst muligt omfang.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.R04 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Foreningsbebyggelse
10 % for området under ét.
Fastlægges ved lokalplanlægning
Klubhus, rasteplads o.l. fritidsaktiviteter i tilknytning til Varde Å.
Bebyggelse søges givet en udformning og et materialevalg, der harmonerer med
omgivelserne
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.R05 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Grønt område, stianlæg
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.R06 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Foreningsbebyggelse
25 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Spejdercenter o.l. samt formål af almennyttig karakter, kirkegård
Eksisterende beplantning bevares i størst mulig udstrækning
Rekreativt område
Kirke og kirkegård
25 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.R07 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Der skal sikres stiforbindelser gennem området.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.T01 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Jernbane med tilhørende station
8,5 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Jernbaneanlæg med tilhørende stations- og driftsbygninger og rutebilstation.
Der må kun etableres kiosk o.l. mindre butikker til brug for kunder, der i øvrigt
benytter områdets primære anvendelsesfunktioner. Stationsbygningens
hovedbygning er fredet
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.T02 - VARDE, VARDE SYD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Militært område
25 % for området under ét.
13 meter
Kontorbygninger max. 2½ etage med udnyttet tagetage, indkvarteringsbygninger
max.1½ etage med udnyttet tagetage, øvrige bygninger max 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Fastlægges ved lokalplanlægning
Kaserne med tilhørende garager, værksteder, depoter, boliger o.l. bebyggelse
nødvendig for områdets anvendelse som kaserne. Bebyggelse og anlæg gives et
udseende, der harmonerer med omgivelserne
Eksisterende beplantning bevares i størst mulig omfang
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.03.T03 - VARDE, VARDE NORD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Pumpestation
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 23.10.T01 - VARDE, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Rensningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Rensningsanlæg, containerplads, genbrugsstation o.l.
Kontor-, værksted- og lagerformål
Området skal ved hegning og beplantning søges tilført et grønt præg
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Dele af
06.B1 og
07.B19
Del af
06.B3
Nyt
enkeltomr.
23.01.C11
og
23.01.C14
23.01.C01
Oversigt over ændringer
23.01 Varde midtby
Ændringer Kortudsnit
To mindre arealer langs Storegade og Østervold fra hhv. det
tidligere enkeltområde 06.B1 og 07.B19 ændrer anvendelse til
centerområder, da bymidteafgrænsningen udvides med to
selvstændige enkeltområder hhv. 23.02.C11 og 23.02.C14, se to af
de pink skråskraverede områder på figuren til højre. Der tilføjes
bestemmelser med ramme til butiksformål til enkeltområderne
23.02.C11 og 23.02.C14.
Et mindre areal langs Brogade fra det tidligere enkeltområde 06.B3
ændrer anvendelse til centerformål og inkluderes i enkeltområde
23.01.C01, se det pink skråskraverede område på figuren til højre.
Der tilføjes ramme til butiksformål for enkeltområde 23.02.C01.

Del af
06.C5
Del af
06.C2
23.01.B04
23.01.C17
Et mindre areal ved Nørrevold fra det tidligere enkeltområde 06.C5
ændrer anvendelse til boligformål i et nyt selvstændigt
enkeltområde 23.01.B04 i overensstemmelse med eksisterende
lokalplan, se det orange skråskraverede område på figuren til
højre.
En del af det tidligere enkeltområde 06.C2 ændrer anvendelse til
centerområde uden butikker og udlægges som et nyt selvstændigt
enkeltområde 23.01.C17, se pink skråskraverede område på
figuren til højre. Der tilføjes følgende til bestemmelserne: Der må
ikke etableres butikker.

Del af
06.C3
Del af
07.C3
23.01.C16
23.01.C22
Den del af det tidligere enkeltområde 06.C3 afgrænset af
Signesmindestien og Østervold mm., hvor der ifølge tidligere
kommuneplanbestemmelser ikke må etableres butikker ændrer
anvendelse til centerområde uden butikker og udlægges som et nyt
selvstændigt enkeltområde 23.01.C16, se det pink skråskraverede
område på figuren til højre. Der tilføjes følgende til
bestemmelserne: Der må ikke etableres butikker.
Det meste af det tidligere enkeltområde 07.C3 ændrer anvendelse
til centerområde uden butikker og udlægges som et nyt
selvstændigt enkeltområde 23.01.C22, se det pink skråskraverede
område på figuren til højre. Der tilføjes følgende til
bestemmelserne: Der må ikke etableres butikker.

07.F3,
07.D15 og
dele af
07.D14 og
07.B1
Del af
07.D14
06.C1,
06.C2,
06.C3,
06.C4,
06.C5,
06.C6.
06.C7,
06.C8 og
06.C9
23.01.R05,
og
23.01.C18
23.01.C15
23.01.C01-
23.01.C15
Det tidligere enkeltområde 07.F3 udvides mod øst med en del af
enkeltområde 07.D15 samt 07.D14 og kaldes 23.01.R05:
Rekreativt område (grønt område), se det grønne område mod syd
på figuren til højre.
Resten af det tidligere enkeltområde 07.D15, samt resten af den
del af det tidligere enkeltområde 07.D14, der ligger syd for
Slotsgade ændrer anvendelse til centerformål uden butikker og
kaldes 23.01.C18, se det nederste pink skråskraverede område på
figuren til højre. Der tilføjes følgende til bestemmelserne for
enkeltområde 23.01.C18: Der må ikke etableres butikker.
Den del af det tidligere enkeltområde 07.D14, der ligger nord for
Slotsgade inkluderes i bymidteafgrænsningen og ændrer
anvendelse til centerformål og kaldes enkeltområde 23.01.C15, se
det øverste pink skråskraverede område på figuren til højre. Der
tilføjes bestemmelse om ramme til butiksformål.
Der tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål.

Del af
07.E6
23.01.C19
07.D23 23.01.C20
En del af det tidligere enkeltområde 07.E6 langs Kærvej og
Vestervold (areal omfattet af lokalplan 07.E6.01) ændrer
anvendelse til centerområder uden butiksmulighed og udlægges
som et nyt selvstændigt enkeltområde 23.01.C19, se det pink
skråskraverede område på figuren til højre. Der tilføjes følgende til
bestemmelserne for enkeltområde 23.01.C19: Der må ikke
etableres butikker..
Det tidligere enkeltområde 07.D23 ændrer anvendelse til
centerformål uden butikker og kaldes 23.01.C20, se det pink
skraverede område til højre på figuren til højre. Der tilføjes til
følgende til bestemmelserne: Der må ikke etableres butikker.

07.D4 23.01.C21
Del af
07.E01
23.02.B01
Det tidligere enkeltområde 07.D4 ændrer anvendelse til
centerformål uden butikker og kaldes 23.01.C21, se det pink
skråskraverede område til højre på figuren til højre. Der tilføjes
følgende til bestemmelserne: Der må ikke etableres butikker.
23.02 Varde nord
Den nordlige del af det tidligere enkeltområde 07.E01 ændrer
anvendelse til boligformål i overensstemmelse med gældende
byplanvedtægt (BPV 2), og udlægges som et nyt selvstændigt
enkeltområde 23.02.B01, se det orange skråskraverede område på
figuren til højre.

07.B27 23.02.B27
07.B33 23.02.B33
Området udvides til at inkludere en enkelt landejendom mod sydøst
og kaldes enkeltområde 23.02.B27, se det orange skråskraverede
område på figuren til højre.
Området udvides til at inkludere en enkelt landejendom mod
sydvest og kaldes enkeltområde 23.02. B33, se det orange
skråskraverede område på figuren til højre.

Nyt
område
23.02.B36
Der udlægges et nyt enkeltområde 23.02.B36 til boligformål, se det
orange skråskraverede område på figuren til højre. Der tilføjes
følgende i bestemmelserne: Det bemærkes, at det beskyttede § 3
areal, jf. naturbeskyttelsesloven, er større end udpegningen.
07.C04 23.02.C01 Der tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål
07.E12 23.02.C03
Det tidligere enkeltområde 07.E12 ændrer anvendelse til
centerformål uden butikker og kaldes 23.02.C03, se det pink
skråskraverede område på figuren til højre. Der tilføjes følgende til
bestemmelserne: Der må ikke etableres butikker.

07.E3 23.02.E05
07.C5 23.02.E06
07.D3 23.02.O01
07.D5 23.02.C04
En del af det tidligere enkeltområde 07.E3 ændrer anvendelse til
erhvervsformål med enkeltstående butik og kaldes 23.02.E05, se
det øverste blå skråskraverede område på figuren til højre. Der
tilføjes i bestemmelserne ramme til butiksformål
Det tidligere enkeltområde 07.C5 ændrer anvendelse til
erhvervsformål med enkeltstående butik og kaldes 23.02.E06, se
det nederste blå skråskraverede område på figuren til højre. Der
tilføjes i bestemmelserne ramme til butiksformål.
Enkeltområdet kaldes 23.02.O01. Muligheden for liberale erhverv
udgår.
Det tidligere enkeltområde 07.D5 ændrer anvendelse til
centerformål uden butikker og kaldes 23.02.C04, se det pink
skraverede område på figuren til højre. Der tilføjes følgende til
bestemmelserne: der må ikke etableres butikker.

07.D6 23.02.C05
07.D10 23.02.T01
Del af
07.F2
23.02.O06
Det tidligere enkeltområde 07.D6 ændrer anvendelse til
centerformål uden butikker og kaldes 23.02.C05, se det pink
skraverede område på figuren til højre. Der tilføjes følgende til
bestemmelserne: der må ikke etableres butikker.
Enkeltområdet kaldes 23.02.T01. Muligheden for liberale erhverv
udgår.
Kærhøjevej 2 udlægges som et nyt selvstændigt enkeltområde
23.02.O06: Offentlige formål (daginstitution), se det gule
skråskraverede område på figuren til højre.

07.E2 23.02.E02
Del af
07.E3
23.02.E03
Der tilføjes bestemmelse med ramme for butiksformå, se det blå
skråskraverede område på figuren til højre.
Del meste af det tidligere enkeltområde 07.E3 kaldes enkeltområde
23.02.E03, se det blå skraverede område på figuren til højre. Der
tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål.

Del af
08.B5
Del af
08.E2
23.03.R02
23.03.B14
23.03 Varde syd
En del af det tidligere enkeltområde 08.B5 ænder anvendelse til
rekreativt formål og udlægges som et selvstændigt enkeltområde
23.03.R02, se det grønne skråskraverede område på figuren til
højre.
Den østlige del af det tidligere enkeltområde 08.E2 ændrer
anvendelse til boligformål og kaldes 23.03.B14, se det orange
skråskraverede område på figuren til højre.

Del af
08.E2,
08.D7,
08.Å1 og
07.F1
Nyt
område
23.03.B15 og
23.03.R03
23.03.B16
Den vestlige del af det tidligere enkeltområde 07.E2 samt en
mindre del af det tidligere enkeltområde 08.Å1 ændrer anvendelse
til boligformål og kaldes 23.03.B15, se det orange skråskraverede
område på figuren til højre.
Resten af det tidligere enkeltområde 08.Å1 samt 08.D7 inkluderes i
den del af det tidligere enkeltområde 07.F1, der ligger syd for
Varde Å og disse arealer udlægges som et nyt selvstændigt
enkeltområde 23.03.R03: Rekreativt område (grønt område), se
det grønne skråskraverede område på figuren til højre.
Der udlægges et nyt enkeltområde 23.03.B16 til boligformål, se det
orange skråskraverede område på figuren til højre. Der tilføjes til
bestemmelserne følgende: Der skal sikres forbindelse til
eksisterende sti under Søndermarksvej. Boligområdet skal
vejbetjenes fra Søndermarksvej via Skadehøjvej. Der skal tages
hensyn til støjkonsekvenszonen om militærets øvelses- og
skydebaneterræn. Drikkevandsinteresserne skal beskyttes i videst
muligt omfang.

En del af
08.D1
23.03.C01
08.C2 23.03.C02
08.C4
23.03.C03
og
23.03.C04
08.C6 23.03.C05
En del af det tidligere enkeltområde 08.D1 ændrer anvendelse til
centerformål uden butikker og udlægges som et nyt selvstændigt
enkeltområde 23.03.C01, se det pink skråskraverede område på
figuren til højre. Der tilføjes følgende til rammerne: Der må ikke
etableres butikker.
Der tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål.
Butiksrammen videreføres fra hidtidig planlægning.
Det tidligere enkeltområde 08.C4 opdeles i to områder, hhv.
enkeltområde 23.03.C03 og 23.03.C04, se de pink skråskraverede
områder på figuren til højre.
Den nordligste del, enkeltområde 23.03.C03, ændrer anvendelse til
centerformål uden butikker. Der tilføjes følgende til
bestemmelserne for enkeltområde 23.03.C03: Der må ikke
etableres butikker.
Den sydligste del, enkeltområde 23.03.C04, fastholdes som
aflastningsområde. Der tilføjes bestemmelse med ramme til
butiksformål til enkeltområde 23.03.C04. Butiksrammen
videreføres fra hidtidig planlægning.
Enkeltområde fastholdes som aflastningsområde. Der tilføjes
bestemmelse med ramme til butiksformål. Butiksrammen
videreføres fra hidtidig planlægning.

08.C5 23.03.C06
08.D9 23.03.C07
08.D8 23.03.R07
Enkeltområde fastholdes som centerområde alene til butikker til
særlig pladskrævende varer. Enkeltområdet udvides med et mindre
areal, se det pink skråskraverede område på figuren til højre. Der
tilføjes ramme til butiksformål.
Det tidligere enkeltområde 08.D9 ændrer anvendelse til
centerformål uden butikker og kaldes 23.03.C07, se det pink
skråskraverede område på figuren til højre. Der tilføjes følgende til
bestemmelserne: Der må kun etableres kiosk o.l. mindre butikker til
brug for kunder, der i øvrigt benytter områdets primære
anvendelsesfunktioner.
Områdets anvendelses præciseres som rekreativt område (grønt
område). Der tillades ikke bebyggelse i området.

Del af
08.E7
23.03.E04
08.E6 23.03.E10
En del af det tidligere enkeltområde 08.E7 (matr. 17bø, Varde
Markjorder) ændrer anvendelse til erhvervsformål med mulighed
for butikker og kaldes 23.03.E03, se det blå skråskraverede
område til højre på figuren til højre. Der tilføjes bestemmelse med
ramme til butiksformål til enkeltområde 23.03.E03.
Der tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål, se det blå
skråskraverede område til venstre på figuren til højre, den
skraverede del af området indikere den del af området, hvor der
tidligere ikke i kommuneplanen har været fastsat ramme til
butiksformål. Endvidere reduceres enkeltområdet med et mindre
areal, der overgår til enkeltområde 23.03.C06.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Strellev
Ølgod
24. ØLGOD
Lindbjerg
Krusbjerg
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

24. Ølgod
24.01 Ølgod by
24.02 Strellev
24.03 Lindbjerg
24.04 Krusbjerg
24.10 Åbent land - Ølgod
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

24.01 Ølgod by
Status
Ølgod er en områdeby med udviklingspotentiale indenfor bosætning, erhverv og detailhandel.
Ølgod er omgivet af store åbne natur- og kulturlandskaber, og der er kun ca. 6 km. til den
kommende Nationalpark Skjern Å.
Ølgod er den største by i den nordøstlige del af Varde Kommune. Ølgod er en stationsby og ligger
på strækningen Skjern–Esbjerg og centralt i forhold til Herning, Grindsted, Billund, Varde, Esbjerg,
Skjern-Tarm og Ringkøbing. To kilometer syd for byen ligger Hjedding Mejerimuseum indrettet i
Danmarks første andelsmejeri fra 1882.
I Ølgod ligger der en række store og mellemstore industrivirksomheder, med HTH Køkkener som
den største.
I bymidten i Ølgod er der et godt handelsmiljø med et alsidigt udbud af både dagligvarebutikker og
udvalgsvarebutikker og en række liberale erhverv. Herudover findes der bl.a.: Læge, tandlæge,
politi, ældrecenter, kulturhus, kirke, museum, en kommunal folkeskole uden overbygning og
skolefritidsordning, en kommunal folkeskole med overbygning og skolefritidsordning, bibliotek,
aftenskole, musikskole, legestue, 4 børnehaver og borgerservice. Desuden findes der bl.a.
forsamlingshus, golfbane, campingplads, hotel, efterskole, idrætscenter, svømmehal, friluftsbad og
stadion i eller ved byen.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Ølgod. Af tabellen fremgår det, at
antallet af indbyggere i Ølgod by er steget siden år 2002 mens det i Ølgod sogn (inklusiv Krusbjerg
og Lindbjerg) er faldet. Indbyggertallet i Strellev sogn er faldet siden 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Ølgod by 3873 3965 +92
Ølgod sogn 5554 5396 -158
Strellev sogn 386 333 -53
Befolkningsudviklingen i Ølgod
Bykvaliteter:
Byudviklingen i Ølgod, der tog fart i slutningen af 1800-tallet, kan i høj grad tilskrives jernbanen –
den vestjyske længdebane. I beskrivelser fra år 1900 kaldes Ølgod ligefrem købstadslignende. I dag
er det industrien, som byen lever af. Butikkerne har oprindeligt udviklet sig omkring den tidligere
amtsvej Storegade, men tendensen har gennem de senere år været, at butikkerne i højere grad
koncentreres omkring Torvet syd for Storegade. I Ølgod gøres en særlig indsats for at byen i
fremtiden styrkes med et aktivt handelsliv og en attraktiv bymidte, idet der gennemføres flere
RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

større byfornyelsesprojekter. Byen har et stærkt erhvervsliv, der gives nye muligheder for at
profilere sig med nye erhvervsudlæg langs hovedvejen til facadeerhverv.
Principper for planlægningen
Ølgods klare struktur skal videreudvikles med erhvervsområder i nordøst, boliger i syd, vest og
nordvest og en ring af grønne områder rundt om byen.
Der skal være fokus på at bevare og udbygge midtbyens karakteristiske tætte bebyggelsesstruktur
og at koncentrere midtbyen blandt andet ved at placere by- og servicefunktioner i eller i nær
tilknytning til bymidten. Desuden skal det tilstræbes at bevare de mange bevaringsværdige
bygninger og bygningsmiljøer f.eks. området ved stationen, den gamle biograf og det tidligere Hotel
Ølgod.
For at udnytte bosætningspotentialet skal der løbende være et udbud af forskellige attraktive
bosætningsmuligheder med adgang til rekreative områder.
Mulighederne for at bruge naturområderne til naturoplevelser, friluftsliv og rekreation skal søges
styrket. Ved planlægning af nye boligområder skal der lægges vægt på at skabe gode forbindelser til
skovene og andre bynære naturområder.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges så der kan ske samtidig udbygning i 2 områder til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
I Ølgod er der gode bosætningsmuligheder med store parcelhuskvarterer, og i bymidten
lejeboliger og en række ældreboliger. Ølgod er omgivet af et landområde, med store åbne natur-
og kulturlandskaber hvilket betyder, at der kan tilbydes attraktive boliger i naturskønne områder
blandt andet med adgang til Skjern Å. Ølgod er udpeget som områdeby, og det er byrådets mål, at
der i områdebyer skal være udlagt og lokalplanlagt forskellige områder til boligbebyggelse. Ølgod
ligger ca. 6 km. fra den sydøstlige del af den kommende Nationalpark Skjern Å.
Ifølge befolkningsprognosen forventes der at blive bygget 82 parcelhuse, 43 tæt-lave boliger og 31
boliger i etagebyggeri i Ølgod de kommende 12 år. Arealbehovet hertil skønnes at blive ca. 15 ha.
Til sammenligning er der en restrummelighed på ca. 17 ha. i de udlagte boligområder – i det
eksisterende boligområde ved Mejlvangvænget i den sydvestlige del af byen (24.01.B12) og i det
kommende boligområde nord for Tarmvej og Grønnegade i den nordvestlige del af byen
(24.01.B13).
RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
med restrummelighed
24.01.B12
(lokalplan 1.19)
4 ha 31
24.01.B13 15 ha 150
Restrummelighed 2009 19 ha 181
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
15 ha 156
Forventet
restrummelighed
+4 ha +25
Behov for nye arealudlæg - -
Forslag til nye arealudlæg 24.01.B16 1,2 ha 12
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+5,2 ha + 37
Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
I Ølgod er der flere butikker og andre serviceerhverv. For fortsat at sikre kundeorienterende
funktioner og dermed liv i bymidten afgrænses bymidten, og fremtidige butikker skal placeres
inden for denne afgrænsning. Der gives derudover fortsat mulighed for butikker, der alene
forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus,
sten- og betonvarer (særlig pladskrævende varer) i erhvervsområder i den vestlige del af byen.
Ovenstående kort viser bymidteafgrænsningen med rødt og områder til butikker med særlig pladskrævende varer
med blåt.
RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til erhvervsformål
Ud fra salget af erhvervsarealer i de seneste 6 år, skønnes der de kommende 12 år at blive behov
for ca. 20 ha til erhvervsformål. Restrummeligheden i de eksisterende udlagte erhvervsområder
ved Viaduktvej (24.01.E07), ved Energivej (24.01.E11), vest for Kirkebjergvej (24.01.E13) og mellem
Kirkebjergvej og Stejlundvej (24.01.E18) er ca. 29 ha. Restrummeligheden forventes således at
kunne dække behovet de kommende år. Der udlægges derfor ikke nye arealer til erhverv i Ølgod.
På sigt vil der være mulighed for at fortsætte erhvervsudbygningen i den nordøstlige del af byen
f.eks. mellem Kirkebjergvej og Stejlundvej.
Oversigt Enkeltområde Areal
24.01.E07 0,2 ha
Områder til erhvervsformål
24.01.E11 3,3 ha
med restrummelighed
24.01.E13 12,8 ha
24.01.E18 12,3 ha
Restrummelighed 2009 28,6 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
10 ha
Forventet arealbehov i
perioden 2010-2022 til erhverv
20 ha
Forventet restrummelighed +8,6 ha
Behov for nye arealudlæg - -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Ølgod
+8,6 ha
Arealudlæg til offentlige formål
Enkeltområde 24.01.O05 udvides i forbindelse med ungdomsskolen.
Arealudlæg til tekniske anlæg
Områder til tekniske anlæg, der hidtil har været udlagt som en del af forskellige erhvervsområder,
områder til rekreative formål eller beliggende i landzone overføres til selvstændige enkeltområder,
hhv. enkeltområde 24.01.T02 , 24.01.T03, 24.01.T04 og 24.01.T05.
Det langsigtede perspektiv
Inden der udlægges nye større områder til byudvikling, skal der udarbejdes en helhedsplan for
Ølgods langsigtede udvikling. En fremtidig helhedsplan skal være med til at videreudvikle Ølgods
profil som attraktiv bosætnings- og erhvervsby. Planen skal bygge på byens og områdets mange
styrker og kvaliteter bl.a. erhvervslivet, handelsmiljøet, netværkssamarbejdet mv. Ved udarbejdelse
af en helhedsplan skal det bl.a. afklares, hvordan der kan skabes nye attraktive og unikke
bosætningsmuligheder i Ølgod, hvordan bymiljøet i midtbyen fortsat kan koncentreres og styrkes,
og hvordan naturområderne rundt om Ølgod kan bruges til at gøre Ølgod endnu mere attraktiv
som bosætningsby.
RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

24.02 Strellev
Nedenfor ses rammekort for Strellev.
Station
RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

24.03 Lindbjerg
Nedenfor ses rammekort for Lindbjerg.
RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

24.04 Krusbjerg
Nedenfor ses rammekort for Krusbjerg.
RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

24.10 Åbent land - Ølgod
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Ølgod Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 24. Ølgod
RAMMEDEL – 24. ØLGOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Ølgod midtby
ØLGOD MIDTBY
vejnavn husnr bygnr bevaringsværdi
Enghavevej 11 1 4
Enghavevej 12 1 4
Enghavevej 14 1 4
Enghavevej 16 1 4
Jernbanegade 2 1 3
Jernbanegade 7 1 2
Jernbanegade 23 1 2
Jernbanegade 27 1 1
Lindealle 2 1 2
Lindealle 3 1 1
Lindealle 4 1 2
Lindealle 5 1 2
Lindealle 6 1 2
Nygade 12 1 2
Nygade 14 1 2
Nygade 16 1 2
Nygade 18 1 2
Nørregade 1 1 4
Nørregade 3 1 3
Nørregade 5 1 3
Nørregade 15 1 2
Storegade 5 1 2
Storegade 7 1 2
Storegade 8 1 2
Storegade 10 1 2
Storegade 11 1 1
Storegade 14 1 2
Storegade 17 1 3
Storegade 18 1 2
Storegade 20 1 2
Storegade 22 1 1
Storegade 25 1 2
Storegade 40 1 3
Storegade 42 1 3
Søndergade 6 1 1
Søndergade 8 1 1
Søndergade 14 1 4
Søndergade 16 1 4
Søndergade 22 1 4
Søndergade 24 1 4
Søndergade 30 1 1
Tværgade 1 1 4
Tværgade 3 1 4
Tværgade 5 1 4
Tværgade 7 1 1
Vestergade 5 1 1
Vestergade 7 1 2
Vestergade 10 1 4
Vestergade 11 1 4
RAMMEDEL - 24. ØLGOD KOMMUNEPLAN 2010-2022

Bevaringsværdige bygninger i Ølgod midtby
Vestergade 13 1 3
Vestergade 15 1 1
Vestergade 16 1 3
Vestergade 17 1 1
Østerbro 5 1 1
Østerbro 8 1 2
Østerbro 11 1 4
Østerbro 13 1 4
Østerbro 15 1 4
Østerbro 16 1 4
Østerbro 20 1 2
RAMMEDEL - 24. ØLGOD KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B01 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Mod Viaduktvej må der ikke fortages yderligere udstykninger, og der må kun
indrettes en bolig på hver ejendom
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B02 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
50 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Der må ikke foretages yderligere udstykninger indenfor området og der må kun
indrettes en bolig på hver ejendom
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B03 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Mod Viaduktvej må der ikke foretages yderlige udstykninger indenfor området og
der må kun indrettes en bolig på hver ejendom.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B04 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Der må ikke foretages yderligere udstykninger indenfor området og der må kun
indrettes en bolig på hver ejendom
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B05 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
En del af området er omfattet af helhedsplan for Ølgod. Der skal sikres hovedsti
gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B06 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
En del af området er omfattet af helhedsplan for Ølgod. Der skal sikres natursti
gennem området langs banen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B07 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
En del af området er omfattet af helhedsplan for Ølgod. Der skal sikres hovedsti
gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B08 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
En del af området er omfattet af helhedsplan for Ølgod. Der skal sikres hovedsti
gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B09 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Der må ikke foretages yderligere udstykninger indenfor området og der må kun
indrettes en bolig på hver ejendom
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B10 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Der skal sikres hovedsti gennem området.
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B11 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B12 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Der skal sikres hovedsti gennem området.
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B13 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Vejadgang fra Grønnegade. Der skal reserveres areal til evt. rundkørsel.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal sikres hovedsti gennem området med forbindelse til naboområderne,
herunder skoven mod nord.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B14 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B15 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Tæt lav
Tæt lav bolig
48 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Bebyggelsen skal harmonere med det eksisterende miljø i forhold til materialer,
omfanf og farvevalg.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B16 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Etagebolig
Etagebolig
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Sluttet randbebyggelse
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.B17 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Området skal vejbetjenes fra Slotsgade.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager uden udnyttet tagetage.
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2 etager uden udnyttet tagetage.
Min. 10 % af området anvendes til større
samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal holdes afstand til Herningvej for at mindske støjbelastningen af boligerne.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.BL01 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte. Der skal sikres hovedsti
gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.BL02 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte. Der skal sikres hovedsti
gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.BL03 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.BL04 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
En del af området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.BL05 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.C01 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Der skal sikres mulighed for trafiksanering af Storegade.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
80 % for den enkelte ejendom.
13 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
80 % for den enkelte ejendom.
13 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Ny bebyggelse skal harmonere med eksisterende bebyggelse m.h.t. taghældning,
husdybde, materialevalg, farver m.v. Overvejende sluttet bebyggelse i gadelinie.
En del af området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte. Det samlede
bruttoetageareal til butiksformål i enkletområde 24.01.C01-24.01.C03 må ikke overstige
20.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 3.500 m2 for
dagligvarebutikker og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.C02 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Der skal sikres mulighed for at forlænge Enghavevej og Industrivej.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Overvejende bebyggelse i gadelinie.
Centerområde
Butikker bl. med boliger
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte. Det samlede bruttoetageareal til
butiksformål i enkletområde 24.01.C01-24.01.C03 må ikke overstige 20.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker
og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.C03 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
60 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Områdets karakter skal fastholdes.
Centerområde
Butikker bl. med boliger
60 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Sociale institutioner
Ældrecenter
60 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2
etageareal med mindre andet
fastsættes i
lokalplanlægningen
Området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte. Det samlede bruttoetageareal til
butiksformål i enkletområde 24.01.C01-24.01.C03 må ikke overstige 20.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 3.500 m2 for dagligvarebutikker
og 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E01 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Overvejende bebyggelse i gadelinie mod Østerbro og Industrivej.
En del af området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte. Der skal sikres
mulighed for at etablere hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E02 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E03 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
40 % for den enkelte ejendom øst for
Nr. Allé.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte.
Erhvervsområde
Lettere industri
60 % for den enkelte ejendom vest for
Nr. Allé.
vest for Nr. Allé
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E04 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E05 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
En del af området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E06 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E07 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E08 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E09 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
En del af området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E10 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Facader skal placeres parallelt med Herningvej.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E11 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Facader skal placeres parallelt med Herningvej.
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og
betonvarer(særligt pladskrævende varer) i enkeltområde 24.01.E11 må ikke overstige
15.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2.
Butiksstørrelsen for det særlige afsnit med varer, der ikke er særligt pladskrævende, men
som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E12 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Facader skal placeres parallelt med Herningvej.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E13 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
60 % for den enkelte ejendom.
12,5 meter
Max. 3 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Facader skal placeres parallelt med Herningvej.
Der må ikke drives virksomheder, der kan medføre forurening af grundvandet.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E14 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
60 % for den enkelte ejendom.
12 meter
Max. 2 etager
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Kraftvarmeværk. Dele af bebyggelsen kan opføres med en bygningshøjde indtil 30
m, og der kan opsættesskorstene med højde indtil 50 m. Facader skal placeres
parallelt med Herningvej.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E15 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Facade skal placeres parallelt med Herningvej.
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) i enkletområde 24.01.E15 må ikke overstige 5.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit af varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E16 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
60 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Facader skal placeres parallelt med Herningvej.
Det samlede bruttoetageareal til butikker der alene forhandler biler, lystbåde,
campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer
(særligt pladskrævende varer) i enkletområde 24.01.E16 må ikke overstige 10.000 m2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige 5.000 m2. Butiksstørrelsen for
det særlige afsnit af varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i
forbindelse med tømmer og byggematerialer må ikke overstige 2.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E17 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E18 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.E19 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
En del af området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.O01 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Ældrecenter
70 % for den enkelte
ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Kulturelle institutioner
Teater/kulturhus
70 % for den enkelte
ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Område til off. formål
Kontor og off. adm.
70 % for den enkelte
ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Plejehjem, kommunekontor, brandstation, kulturhus og ligende offentlige formål.
Området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte.
Område til off. formål
Brandstation
70 % for den enkelte
ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.O02 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
70 % for den enkelte ejendom.
Max. 2½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Området er omfattet af helhedsplan for Ølgod bymidte.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.O03 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Sociale institutioner
Daginstitution
50 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Uddannelsesinstitutioner
Skole
50 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Kulturelle institutioner
Foreningsbebyggelse
50 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
Bebyggelsen skal gennem materialer, omfang og farvevalg harmonere med
omgivelserne. Idrætshal, boldbane, børnehaven, skole
Område til off. formål
Idrætshal
50 % for den enkelte
ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved
lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50
m2 etageareal med
mindre andet fastsættes
i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.O04 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kirke og kirkegård
Kirke
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Bebyggelsens karakter skal fastholdes. Ny bebyggelse skal harmonere med den
eksisterende bebyggelse i forhold til byggeskik, materialevalg, farver, omfang m.v
Kirkeomgivelser
Der skal sikres hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.O05 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
50 % for den enkelte ejendom.
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ungdomsskole, idrætshal, boldbane, boliger og jordbrugsareal.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.O06 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Daginstitution
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Bebyggelsen skal i sin helhed gives en udformning så den harmonerer med
omgivelserne i forhold til materialer, tagform, omfang og farvevalg.
Fredskov
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.O07 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Daginstitution
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Naturbørnehave. Bebyggelsen skal i sin helhed gives en udformning så den
harmonerer med omgivelserne i forhold til materialer, tagform, omfang og farvevalg.
Fredskov
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.O08 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
50 % for den enkelte ejendom.
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Skole, institutioner og lign.
Der skal sikres hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R01 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Friluftsteater
Plantage - overvejende løvtræer.
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R02 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Rekreativt område
Skydebane
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Der skal sikres mulighed for at etablere hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R03 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Plantage overvejende nåletræer.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R04 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
5 % Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Der skal sikres hovedsti gennem området
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R05 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Dels byzone, dels landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Der skal sikres hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R06 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Der skal sikres hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R07 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R08 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R09 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Der skal sikres hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R10 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Der skal sikres hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R11 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Der skal sikres hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R12 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Der skal sikres hovedsti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R13 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R14 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Der skal sikres natursti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R15 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Der skal sikres natursti gennem området.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R16 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
6,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Stadion og tennisbane
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.R17 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Kroketbane
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.T01 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Jernbane med tilhørende station
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Jernbane med tilhørende stations- og driftsbygninger samt stier.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.T02 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Genbrugsplads
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.T03 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Transformerstation
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.T04 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Rensningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.01.T05 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Tekniske anlæg
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Tekniske anlæg
Forsyningsanlæg
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Forsinkelsesbassin
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.02.BL01 - ØLGOD, STRELLEV
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.03.BL01 - ØLGOD, LINDBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.04.BL01 - ØLGOD, KRUSBJERG
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.10.E01 - ØLGOD, ØLGOD
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
60 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.10.E02 - ØLGOD, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Tungere industri
25 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.10.E03 - ØLGOD, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
25 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.10.R01 - ØLGOD, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Andre idrætsanlæg
35 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Ridecenter
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.10.R02 - ØLGOD, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Naturområde
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.10.R03 - ØLGOD, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Flyveplads
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
Fastlægges ved lokalplanlægning.
Landingsplads, hangar og klubhus.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 24.10.R04 - ØLGOD, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt grønt område
Golfbane
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
8,5 meter
Max. 2 etager
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
E15
Nyt
enkeltomr.
24.01.B17 og
24.01.E15
E16 24.01.E16
Oversigt over ændringer
24.01 Ølgod
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
En del af E15 udlægges som et nyt enkeltområde 24.01.B17 til
boligformål, se det orange skråskraverede område på figuren til
højre. Området er allerede lokalplanlagt til boligformål.
For den resterende del af det tidligere E15, nu enkeltområde
24.01.E15, tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål, se det
til højre blå skråskraverede område i figuren ved siden af.
Der tilføjes bestemmelse om ramme til butiksformål, området er vist
som det til venstre blå skråskraverede område på figuren til højre.

E11 og
del af E13
C1, C2 og
C3
24.01.E11
24.01.C01
24.01.C02
24.01.C03
Del af E13 24.01.T02
Nyt
område
24.01.T03
Området udvides til at inkludere et areal fra det tidligere
enkeltområde E11. (matr. 6b, 6al og 6ay), se det blå
skråskraverede område på figuren til højre. Til enkeltområde
24.01.E11 tilføjes bestemmelse med ramme til butiksformål.
Der tilføjes ramme til butiksformål.
Eksisterende areal til genbrugsplads udlægges som selvstændigt
enkeltområde 24.01.T02 til tekniske anlæg (genbrugsstation), se
det grå skråskraverede område på figuren til højre.
Eksisterende areal til transformerstation udlægges som
selvstændigt enkeltområde 24.01.T03 til tekniske anlæg
(transformerstation), se det grå skråskraverede område på figuren
til højre.

Del af G9 24.01.T04
Del af G6 24.01.T05
A3 24.01.O03
BL5 og
A6
24.01.O05
Eksisterende areal til renseanlæg udlægges som selvstændigt
enkeltområde 24.01.T04 til tekniske anlæg (renseanlæg), se det
grå skråskraverede område på figuren til højre.
Eksisterende areal til forsinkelsesbassin udlægges som
selvstændigt enkeltområde 24.01.T05 til tekniske anlæg
(forsinkelsesbassin), se det grå skråskraverede område på figuren
til højre.
Afgrænsningen mod øst og nordøst ændres i overensstemmelse
med lokalplan LP1.15.
Enkeltområde A6 udvides med det hidtidige enkeltområde BL5 og
kaldes enkeltområde 24.01.O05: Offentligt formål (ungdomsskole),
se det gule skråskraverede område på figuren til højre.

Rousthøje
25. ÅRRE
Roust
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - AUGUST 2009
Årre

Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger
Kommuneplanens opbygning
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 består af:
Hovedstruktur der angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelse i
kommunen, herunder retningsliner for administrationen i det åbne land.
Kortdel Kommuneplanens kortdel er digital. Der er adgang til kortdelen via Kommunens
hjemmeside. www.vardekommune.dk. I kortdelen, kan der zoomes ind på enkeltområder,
ejendomme mv. I kortdelen kan man se afgræsningen af kommuneplanes enkeltområder samt
afgrænsningen af de områder i det åben land der er omfattet af kommuneplanens
bestemmelser.
Rammedel fordelt på 25 hæfter, der indeholder en beskrivelse af det pågældende område,
fastlægger retningsliner for planlægning i området. Herudover indeholder hæfterne
rammebestemmelser for kommuneplanens enkeltområder i det pågældende område og en lister
over de enkeltområder hvor der forslås ændringer af områdernes afgrænsning og/eller anvendelse.
Dette hæfte er ét af de 25 hæfter der indgår i rammedelen.
Redegørelse der beskriver den hidtidige planlægning og de ændringer der foreslås
gennemført.
Kommuneplanen som administrationsgrundlag
Kommuneplanes rammebestemmelser er et sæt af bestemmelser, som fremtidige lokalplaner i
kommunen som minimum skal omfatte. Rammebestemmelserne er bindeleddet mellem
kommuneplanens hovedstruktur der beskriver Byrådets målsætninger og retningsliner for
planlægningen og de konkrete bestemmelser om, hvordan et givent delområde må anvendes og
udformes.
En lokalplan må ikke stride mod rammebestemmelserne. Lokalplaner kan derimod indeholde
yderligere begrænsninger og præcisering af rammernes indhold.
Kommuneplanens retsvirkning
Byrådet er forpligtiget til at virke for kommuneplanens gennemførelse.
Kommuneplanens retningsliner er dog ikke umiddelbart bindende for den enkelte grundejer eller
bruger af fast ejendom.
Planloven giver Byrådet visse beføjelser til at administrere på grundlag af kommuneplanen,
herunder mulighed for at nedlægge forbud mod udstykninger og bebyggelse som er i strid med
kommuneplanens rækkefølgebestemmelser eller i strid med kommuneplanens
rammebestemmelser.
Høringsperiode
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 er fremlagt i offentlig høring i perioden 26. august til 21.
oktober 2009. For nærmere detaljer, klagevejledning mv. se Varde Kommunes hjemmeside
www.vardekommune.dk

25. Årre
25.01 Årre By
25.02 Roust
25.03 Rousthøje
25.04 Hjortkjær
25.10 Åbent land – Årre
Rammer
Oversigt over ændringer
RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

25.01 Årre By
Status
Årre er en landsby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.
Årre ligger i det sydøstlige Varde Kommune ca. 20 km fra Varde og er en mindre landsby opstået
omkring 1290. Byen har en vejklyngestruktur med gårde og huse placeret i en uregelmæssig klynge
langs et varieret gadenet.
Årres bymidte indeholder en brugs, smed, slagter, bank og kro. Herudover findes der i byen
kommunal folkeskole uden overbygning, dagplejeordning, børnehave, ældrecenter, kirke og afdeling
af den kommunale administration. Derudover findes et offentligt idrætsanlæg samt areal udlagt til
bypark.
Befolkningsudvikling
I nedenstående tabel ses den hidtidige befolkningsudvikling i Årre by og sogn. Af tabellen fremgår
det, at antallet af indbyggere i Årre by og sogn som helhed er steget siden år 2002.
By og sogn 2002 2008 Udvikling
Årre by 554 582 + 28
Årre sogn 864 873 + 9
Befolkningsudviklingen i Årre
Principper for planlægningen
Den karakteristiske middelalderlige landsbystruktur med bebyggelse placeret langs et slynget
gadeforløb med fællesarealer og med en blanding af fritliggende enfamiliehuse og nedlagte landbrug
skal fastholdes.
Bymidtens by- og handelsmiljø skal styrkes gennem en fortætning i bebyggelsen langs Skolegade og
Birkegade samt ved torvet, herunder også langs den øst/vestgående akse fra Toften til
Kirsebærvænget forbi administrationsbygningen og Årre brugs.
Oplevelsen af kirken umiddelbart nord for byen skal sikres ved at sikre at engarealerne friholdes
for bebyggelse.
Årre by skal udvikles som bosætningsby med tilhørende servicefunktioner, butikker samt lettere
erhverv.
Nye udlæg af arealer til byvækst skal ske på baggrund af en samlet helhedsplan for byens udvikling.
Ved lokalplanlægning af enkeltområde 25.01.B04 skal der lægges vægt på, at den fremtidige
bebyggelse får en landsbymæssig karakter og indgår i en samlet bymæssig og landskabelig helhed
med landskabet omkring kirken, herunder at området disponeres efter principperne vist på
nedenstående skitse, hvor der i øvrigt sikres udsigt til kirken fra Lindegade.
RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Overstående kort viser princippet for den fremtidige vejstruktur for enkeltområde 25.01.B04 vist med en grå streg. De grønne
arealer illustrerer rekreative områder/naturområder, mens det gule område viser kirkeområdet. Ny bebyggelse kan planlægges
inden for områderne afgrænset af røde prikker. Den blå pil viser sigtelinien fra Lindegade til kirken.
Rækkefølgebestemmelser
Der kan lokalplanlægges så der kan ske udbygning i ét område til åbent-lavt byggeri eller
kombinationer af åbent-lavt og tæt-lavt byggeri.
I Årre er der pt. to enkeltområder til boligformål med restrummelighed, som er lokalplanlagte
(hhv. enkeltområde 25.01.B02 og 25.01.B03). 2/3 af de udstykkede grunde i enkeltområde
25.01.B02 er bebygget.
Når 2/3 af de udstykkede grunde er bebygget i enkeltområde 25.01.B03, kan der lokalplanlægges
for enkeltområde 25.01.B04.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
Arealudlæg til boligformål
I Årre kan der tilbydes attraktive boliger med adgang til et bredt udbud af offentlige servicetilbud
samt gode trafikale forbindelser til større omkringliggende byer som Esbjerg og Grindsted. Årre er
udpeget som landsby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og det er Byrådets mål, at der i
byer med bosætningspotentiale skal være udlagt og lokalplanlagt et område til boligbebyggelse.
Ifølge befolkningsprognosen medfører befolkningsudviklingen i Årre et boligbehov på ca. 1 bolig
om året eller ca. 12 boliger i planperioden 2010-2022. Inden for enkeltområde 25.01.B02 er der 4
boliggrunde tilbage, mens der i første etape af enkeltområde 25.01.B03 er ca. 14 boliggrunde
tilbage, dertil kommer etape 2, hvor der er areal til ca. 6 boliger. Det foreslås at afgrænse
enkeltområde 25.01.B03, så områdets nordlige afgrænsning kommer til at følge Lindegade. Det
RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

eksisterende areal nord for Lindegade overføres til et nyt enkeltområde 25.01.B04, der derudover
udvides med et areal mod nord. Enkeltområde 25.01.B04 udvides for at sikre, at det typiske
landsbymiljø omkring kirken, herunder landsby- og landskabsstrukturen ikke ødelægges, med
snarere danner udgangspunkt for udformning og disponering af ny bebyggelse, så denne indgår som
en helhed i landskabet omkring kirken og så der sikres udsigt til kirken fra Lindegade.
Oversigt Enkeltområde Areal Antal boliger
Områder til boligformål
25.01.B02
(lokalplan 63A)
0,4 ha 4
med restrummelighed 25.01.B03
(lokalplan 92)
2 ha 20
Restrummelighed 2009 2,4 ha 24
Forventet boligbehov i
perioden 2010-2022
1,2 ha 12
Forventet
restrummelighed
Behov for nye arealudlæg
+ 1,2 ha + 12
Forslag til nye arealudlæg 25.01.B04 2,2 22
Planlagt restrummelighed
Arealer til boligformål
+ 3,4 ha + 34
Arealudlæg til erhvervsformål
I perioden fra 2002-2008 er der ikke solgt arealer til erhvervsbyggeri i Årre. Restrummeligheden
indenfor de eksisterende erhvervsområder er ca. 5,1 ha. Der vurderes derfor ikke at være behov
for yderligere arealer til erhvervsformål i Årre.
Oversigt Enkeltområde Areal
Områder til erhvervsformål med
restrummelighed
25.01.E02
5,1 ha
Restrummelighed 2009 5,1 ha
Solgt erhvervsareal i perioden
2002-2008
0
Forventet restrummelighed + 5,1 ha
Behov for nye arealudlæg -
Planlagt restrummelighed
Arealer til erhvervsformål i Årre
+ 5,1 ha
RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Arealudlæg til detailhandel og serviceerhverv
For fortsat at sikre kundeorienterede funktioner og dermed liv i byen udpeges Årre som
lokalcenter og fremtidige butikker skal placeres inden for lokalcenterets afgrænsning.
Ovenstående kort viser lokalcenterafgrænsningen i Årre.
Varde Kommunes administrationsbygning der hidtil har været udlagt til offentligt formål overføres
til enkeltområde 25.01.C01 og vil fremover kunne anvendes til en lang række formål.
Det langsigtede perspektiv
Før der inddrages yderligere arealer til byformål i Årre skal der udarbejdes en langsigtet plan for
byens udvikling.
RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

25.02 Roust by
Status
Roust er et mindre bysamfund. Byen ligger ca. 20 km fra Varde ved Tingvejen.
Landsbyen er opstået omkring år 1445 som en slynget vejby omkring Roustvej, der forbinder
Varde og Hjortkær. Nord for byen ligger Roust Mose samt et vindmølleområde og en skydebane.
Mod sydøst ligger Grimstrup Krat samt en del gravhøje.
Roust indeholder ingen dagligvareforretning. Byen er karakteriseret ved sin øst/vestgående
udstrækning og den store dominans af større erhvervsvirksomheder i erhvervsparken i den sydlige
del af landsbyen. Der er reserveret areal til en vejforbindelse mellem Roustvej (vest for byen) og
Tingvejen (øst for byen) syd om erhvervsområdet. Af offentlige servicefunktioner i byen findes
dagplejeordning. Byen har derudover en idrætsplads centralt placeret i byen.
Befolkningsudvikling
Indbyggertallet har siden 2002 været stabilt i Roust.
By 2002 2008 Udvikling
Roust by 135 139 + 4
Befolkningsudviklingen i Roust.
Principper for planlægningen
Roust skal fastholdes som område for placering af større erhvervsvirksomheder med særlige
beliggenhedskrav og behov for gode trafikale forbindelser.
Forslag til arealudlæg – Kommuneplan 2010-2022
I forhold til boliger er der i Roust fortsat et par grunde ledige inden for enkeltområde 25.02.BL01
Dette dækker boligudbygningen i Roust inden for planperioden. Der udlægges derfor ikke
yderligere arealer til boligformål i Roust.
Mht. erhverv er restrummeligheden i Roust ca. 56,5 ha. Fremskrives de sidste seks års salg af
erhvervsarealer i Roust er der ikke behov for yderligere arealer til erhverv set i forhold til
restrummeligheden.
Rækkefølgebestemmelser
Rækkefølgen for udbygning/lokalplanlægning: Der fastsættes ingen rækkefølgebestemmelser for
udbygning/lokalplanlægning af enkeltområderne i Roust.
RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

25.03 Rousthøje by
Nedenfor ses rammekort for Rousthøje.
RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

25.04 Hjortkjær
Nedenfor ses rammekort for Hjortkjær.
RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

25.10 Åbent land – Årre
Nedenfor ses rammekort for områder i det åbne land i Årre Sogn/lokalområde.
RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

Rammer – 25. Årre
RAMMEDEL – 25. ÅRRE FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.B01 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.B02 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.B03 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.B04 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Der skal etableres vejadgang fra Lindegade og Skolegade/Tranbjergvej. Ud mod
engarealet mod nord skal etableres vej svarende til Tranbjergvej.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet boligområde
Åben lav bolig
30 % for den enkelte ejendom.
7,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
Blandet boligområde
Tæt lav bolig
40 % for den enkelte ejendom.
7,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Der skal anvendes samme udstykningsprincip for hele området. Bebyggelsen skal i
omfang, materialer, taghældning og farvevalg harmonere med den eksisterende
landsbybebyggelse i Årre.
Kirkeomgivelse. Der skal sikres udsigtskile fra Lindegade og over mod kirken.
Ud mod engarealet nord for området skal etableres en beplantning svarende til
beplantningen langs Tranbjergvej.
Området kan først lokalplanlægges når 2/3 af de udstykkede grunde i enkeltområde
25.01.B03 er bebygget.
I området findes § 3 beskyttet areal, der ved anvendelsen af arealet til boligformål
fortsat skal beskyttes.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.BL01 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Bl. bolig og erhvervsbeb.
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.C01 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Centerområde
Eksisterende zonestatus Byzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Centerområde
Bl. bolig og erhvervsbeb.
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Centerområde
Butikker bl. med boliger
50 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med
mindre andet fastsættes i
lokalplanlægningen
Ny bebyggelse skal ved materialer, omfanf, taghældning og farvevalg harmonere
med det eksisterende miljø. Overvejende bebyggelse i gadelinie langs Skolegade.
Det samlede bruttoetageareal til butiksformål i enkeltområde 25.01.C01 må ikke
overstige 3.000 m2. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige
1.000 m2.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.E01 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.E02 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Lettere industri
33 % for den enkelte ejendom.
10 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.O01 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Uddannelsesinstitutioner
Skole
40 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
Karakteren af den nuværende bebyggelse fastholdes
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.O02 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Område til offentlige formål
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Område til off. formål
Tæt lav bolig
30 % for området under ét.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Min. 10 % af området anvendes til større samlede fælles opholdsarealer
Min. 1,5 p-plads pr. bolig
Ældreboliger, beskyttede boliger.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.01.R01 - ÅRRE, ÅRRE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Grønt område
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.02.BL01 - ÅRRE, ROUST
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.02.E01 - ÅRRE, ROUST
Tekst4: Fremtidig anvendelse Erhvervsområde
Eksisterende zonestatus Dels byzone, dels landzone
Fremtidig zonestatus Byzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold Der skal reserveres areal til vejforbindelse syd om erhvervsområdet.
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Erhvervsområde
Industri med særlige beliggenhedskrav
45 % for den enkelte ejendom.
Min. 2500 m²
12 meter
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.03.B01 - ÅRRE, ROUSTHØJE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Boligområde
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Boligområde - Åben lav
Jordbrugsparceller
10 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 2 p-pladser pr. bolig
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.03.BL01 - ÅRRE, ROUSTHØJE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
45 % for den enkelte ejendom.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.04.BL01 - ÅRRE, HJORTKÆR
Tekst4: Fremtidig anvendelse Blandet bolig og erhverv
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Blandet bolig og erhverv
Landsbybebyggelse
45 % for anden bebyggelse.
8,5 meter
Max. 1½ etage
Fastlægges ved lokalplanlægning
Min. 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal med mindre andet fastsættes i lokalplanlægningen
KOMMUNEPLAN 2010-2022

ENKELTOMRÅDE 25.10.R01 - ÅRRE, LANDOMRÅDE
Tekst4: Fremtidig anvendelse Rekreativt område
Eksisterende zonestatus Landzone
Fremtidig zonestatus Landzone
Anvendelsens art
Konkret anvendelse
Max. bebyggelsesprocent
Grundstørrelse
Max. bebyggelseshøjde
Etageantal
Min. opholdsarealer
Min. parkeringspladser
Trafikforhold
Bebyggelsens udformning
Særlige
bevaringsinteresser
Beplantning
Andet
RAMMER
Rekreativt område
Skydebane
Friholdes for unødvendig bebyggelse.
3,5 meter
Max. 1 etage
Fastlægges ved lokalplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022

Gammelt
enkeltomr.
Del af
1.B.3
Nyt
enkeltomr.
25.01.B04
Oversigt over ændringer
25.01 Årre
Ændringer udover ny nummerering Kortudsnit
Området opdeles i to enkeltområder. Den del der ikke er
lokalplanlagt udlægges som et nyt enkeltområde 25.01.B04 til
boligformål. Enkeltområde 25.01.B04 udvides derudover med
enkeltområde 25.01.B04 med nye arealer, se det orange
skråskraverede område på figuren til højre. Der tilføjes
bestemmelser om beplantning, sigtelinie til kirken og § 3 beskyttet
natur.

1.C.1 og
del af
1.D.1
1.D.2 og
del af
1.D.1
25.01.C01
25.01.O01
Det hidtidige enkeltområde 1.C.1 udvides med det meste af det
hidtidige enkeltområde 1.D.1 og kaldes enkeltområde 25.01.C01,
se det pink skraverede område på figuren til højre. Der tilføjes
bestemmelse med ramme til butiksformål.
Enkeltområde 1.D.2 udvides med den resterende del af
enkeltområde 1.D.1 og kaldes 25.01.O01, se det gule område på
figuren til højre.

RAMMER KOMMUNEPLAN 2010-2022

REDEGØRELSE
FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2010-2022
VARDE KOMMUNE AUGUST 2009

INDHOLD
1. Vision og strategi............................................................................................................................ 4
2. Byroller .......................................................................................................................................... 16
3. Erhverv og viden........................................................................................................................... 28
4. Turisme.......................................................................................................................................... 36
5. Detailhandel.................................................................................................................................. 38
6. Byg og bo....................................................................................................................................... 78
7. Bymiljø og arkitektur .................................................................................................................. 80
8. Kulturmiljø og bygningsbevaring............................................................................................... 86
9. Sundhed ....................................................................................................................................... 104
10. Skoler og dagtilbud.................................................................................................................. 112
11. Kultur og Fritid......................................................................................................................... 116
13. Agenda 21 og klima ................................................................................................................. 122
14. Energiforsyning......................................................................................................................... 124
15. Offentlig forsyning.................................................................................................................... 128
16. Trafikanlæg ............................................................................................................................... 130
17. Telemaster................................................................................................................................ 134
18. Det åbne land............................................................................................................................ 136
19. Landskab og geologi ................................................................................................................ 138
20. Naturområder .......................................................................................................................... 144
21. Lavbundsarealer....................................................................................................................... 152
22. Landbrug ................................................................................................................................... 154
23. Skovrejsning.............................................................................................................................. 156
24. Grundvandsbeskyttelse........................................................................................................... 160
25. Vandindvinding ......................................................................................................................... 168
26. Vandløb...................................................................................................................................... 174
27. Søer ............................................................................................................................................ 182
28. Forsvarets arealer.................................................................................................................... 186
29. Forebyggelse af støjgener og vvm-pligtige anlæg ............................................................... 187
30. Redegørelse for ændringer i arealudlæg og -anvendelse ................................................... 188
31. Vedtagne lokalplaner og kommuneplantillæg siden seneste kommuneplanrevision ... 210

Redegørelse
1. VISION OG STRATEGI
KOMMUNEPLAN 2010 – 2021 FOR VARDE KOMMUNE
Kommunalreformens ikrafttræden fra januar 2007 med nedlæggelse af amterne betyder nye vilkår
for den fysiske planlægning. Med amternes nedlæggelse forsvinder regionplanerne, og hovedparten
af amternes planlægningsopgaver er overgået til kommunerne. Kommuneplanen skal udover de hidtidige
mål og retningslinier for arealanvendelsen nu også fastsætte retningslinier for det åbne land
m.m., som hidtil har været planlagt i regionplanerne.
I henhold til Planloven skal alle kommuner inden udgangen af den første halvdel af den kommunale
valgperiode offentliggøre en planstrategi. Sammen med planstrategien offentliggøres byrådets beslutning
om omfanget af den forestående Kommuneplanrevision. Varde Kommune har besluttet at
foretage en fuld revision af Kommuneplanen med fokus på følgende emner:
Byernes fremtidige roller og identitet blandt andet i forhold til erhverv, boliger, service, bymiljø
og byernes særlige kvaliteter.
Revision af planer for byernes udvikling, herunder langsigtede udviklingsplaner for udvalgte
byer.
Turistområdernes fremtidige roller og identitet, herunder langsigtede udviklingsplaner for
sommerhusområder og ferie-fritidsanlæg, herunder feriehoteller, feriecentre, campingpladser,
vandrerhjem og idrætsanlæg.
Revision af retningslinierne for det åbne land med hovedvægt på beskyttelse og benyttelse af
natur og landskab i nærheden af byerne og sommerhusområderne.
Revision af retningslinierne for detailhandlen og for attraktive by- og handelsmiljøer i bymidterne.
Fremme af mulighederne for friluftslivet som grundlag for sundhed, bosætning, turisme og
erhvervsudvikling.
Anvendelse af kulturarven som en ressource for bosætning, erhvervsudvikling og turisme.
Udvikling af infrastrukturen – veje, kollektiv trafik, kommunikationsanlæg, stier m.v. – i overensstemmelse
med kommunens mål for udviklingen.
Forslag til kommuneplan 2010-2022 vil efter den endelige vedtagelse erstatte de tidligere kommuneplaner
for kommunerne Blåvandshuk, Blåbjerg, Helle, Ølgod og Varde samt ”Regionplan 2016”.
STATSLIGE OG REGIONALE INTERESSER
De overordnede rammer og forudsætninger for den fysiske planlægning i Danmark er fastlagt i
Landsplanredegørelse fra 2006 og i Miljøministeriets ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
– 2009”. I Landsplanredegørelsen opfordres kommuner, regioner m.v. til at satse på
kvalitet i planlægningen – både i byen, på landet og i landskabet. Gode og velfungerende byer at arbejde
og leve i, åbne landskaber og sammenhængende naturområder, som man kan færdes og udfolde
sig i. For at sikre sammenhæng mellem den decentrale og den centrale planlægning peger Landsplanredegørelsen
2006 på fem pejlemærker, som skal gælde for den fysiske planlægning i hele landet.
- Fastholde adskillelsen mellem land og by
- Udviklingen skal komme hele landet til gode
4

5
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
- Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen, miljøet og landskabet
- Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt sammen
- Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret – blandt andet sikre dynamik mellem by og
land og funktionaliteten i den enkelte by
REGIONAL UDVIKLINGSPLAN FOR REGION SYDDANMARK
Regionsrådet i Region Syd vedtog i september 2008 en regional udviklingsplan, der fastlægger den
overordnede politiske vision og strategi for udviklingen i Region Syddanmark. Planen består af tre
dele: Det gode liv, der indeholder den overordnede politiske vision og strategi for udviklingen i
Syddanmark, Initiativer, der indeholder Regionsrådets opfølgning på det gode liv og redegørelse, der
indeholder bilag til det gode liv.
Planen er udarbejdet i en bred dialog med kommunerne. Visionen bygger på det gode liv og afspejler
de mål og perspektiver for Syddanmark, som Regionsrådet sammen med kommuner, erhvervsliv
og andre aktører søger at realisere. Visionen bygger på tre overordnede værdier: frisind – udsyn –
bæredygtighed. Visionen fokuserer på fem centrale områder som skal styrke Syddanmark:
Bo og leve
Viden og læring
Vækst og velstand
Oplevelse og fritid
Sammenhæng og tilgængelighed
Varde Kommunes forslag til kommuneplan er i overensstemmelse med de overordnede statslige
udmeldte interesser og understøtter visionen i den Regionale Udviklingsplan.
SAMFUNDSMÆSSIGE UDVIKLINGSTENDENSER OG KOMMUNALE UDFOR-
DRINGER
Udviklingen i Varde Kommune kan ikke ses isoleret. Samfundsudviklingen og udfordringerne skal ses
i sammenhæng med den internationale, nationale og regionale udvikling, der fastlægger de overordnede
rammebetingelser for den kommunale udvikling. Den generelle samfundsudvikling har som
tendens medført en stigende koncentration af befolkningsudviklingen i de større byer og deres oplande.
Denne udvikling skal ses i sammenhæng med tendensen til koncentration af den økonomiske
vækst i disse områder. Den forventede udvikling og Varde Kommunes geografiske placering afføder
derfor en række udfordringer i forhold til blandt andet uddannelses-, erhvervs- og befolkningsudviklingen
herunder den demografiske udvikling.
BEFOLKNINGSUDVIKLING 2005 - 2009
Den 1. januar 2005 var der i alt 50.099 indbyggere i Varde Kommune. Indbyggertallet var 1. januar
2009 steget til 50.475 indbyggere svarende til en stigning på 0,8 %. Det fremgår af nedenstående
tabel, at der i 2006 har været et fald i indbyggertallet. En væsentlig forklaring på dette fald i indbyggertallet
er, at der i forbindelse med kommunalreformen skete en deling af Grimstrup Sogn. Grimstrup
og det omliggende landområde blev en del af Esbjerg Kommune, hvorved sognets indbyggere
blev delt mellem Varde og Esbjerg kommuner pr. 1. januar 2007.

Redegørelse
Antal personer
50600
50400
50200
50000
49800
49600
49400
Kilde: Danmarks Statistik
Varde Kommune
2005 2006 2007 2008 2009
Folketal pr. 1. januar efter byer* og tid
2000 2002 2004 2006 2008
Varde Kommune
50115 50056 50125
01 Agerbæk
1268 1280 1265 1272 1310
02 Alslev 1078 1092 1060 1118 1131
03 Ansager
1435 1442 1376 1389 1381
04 Billum
429 434 459 476 503
06 Fåborg
308 308 334 335 358
07.01 Henne St.
204 206 218 201 216
09 Horne
453 455 474 479 483
10 Janderup
778 776 746 828 834
11 Lunde
399 402 420 430 442
11.02 Kvong
0 0 0 219 219
12 Nordenskov
600 601 638 655 660
13 Nymindegab
295 307 284 251 258
14 Næsbjerg
639 651 659 667 685
15 Nørre Nebel
1192 1210 1290 1317 1326
16 Oksbøl
2722 2794 2866 2770 2779
16.02 Vrøgum
371 406 385 356 348
17 Outrup
890 902 895 1034 1022
18 Sig
735 726 754 765 766
19 Skovlund
513 511 538 549 535
20 Tinghøj
0 200 0 204 201
21 Tistrup
1380 1428 1409 1417 1423
22 Starup-Tofterup
602 607 619 630 650
23 Varde
12712 12861 12756 12791 12913
24 Ølgod
3905 3941 3982 4042 3965
25 Årre
539 554 580 557 582
Byerne i alt
33.447 34.094 34.007 34.752 34.990
Landdistrikter 15.135
6

7
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Kilde: Danmarks Statistik
* Et byområde afgrænses som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere.
At bebyggelsen er sammenhængende vil som hovedregel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre
afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde og lignende. Definitionen bygger på FN's retningslinier for afgrænsning
af byområder.
Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik for byområder over 200 indbyggere er fra 1. januar
2008. Det fremgår af tabellen, at de fleste byer har haft en vækst i befolkningstallet siden 2000 med
udsving over årene. Befolkningstallet er steget med ca. 4,6 % samlet set i byerne fra 2000 til 2008.
Byerne Ansager, Vrøgum og Nymindegab har haft en haft en tilbagegang i befolkningstallet. Resten af
byerne har haft befolkningsmæssig fremgang eller status quo. Landdistriktet har haft et vigende befolkningstal,
der i perioden 2000 – 2006 er faldet med ca. 7 %. *
* Kilde: Strategi 07, Plan- og Agenda 21-strategi for Varde Kommune, Socioøkonomisk analyse, september 2007
FORUDSÆTNINGER FOR BEFOLKNINGSPROGNOSE 2010 – 2022
Varde Kommune påvirkes dels af den generelle samfundsmæssige udvikling dels af den regionale
udvikling. Varde Kommune indgår som et led i et regionalt arbejdsmarked, hvorfor det er vigtigt at
forholde sig til kommunens udvikling set i et regionalt perspektiv.
Prognoseberegningerne baseres på en række forudsætninger vedrørende:
Arbejdskraftopland
Fremtidige flyttemønstre på kommune- og delområdeniveau (baseret på den historiske befolkningsudvikling
i 3 – 5 år)
Fremtidigt boligbyggeri
Husstandsstørrelser i nye boliger opdelt på kommune og boligtyper
Aldersfordelte fødselsmønstre/fremtidig fødselshyppighed
Regionalt fordelte dødelighedstavler
Kommunens områdeopdeling.
Idet befolkningsprognosen bygger på en række forudsætninger om den fremtidige udvikling, er der i
sagens natur tale om et kvalificeret gæt på den fremtidige udvikling. Prognosen vil derfor være behæftet
med en vis usikkerhed. Usikkerheden vil være størst for udviklingen sidst i prognoseperioden.
Med henblik på at have et så retvisende billede af den forventede udvikling som muligt opdateres
prognosen løbende.
Den overordnede befolkningsprognose, som er udarbejdet af Danmarks Statistik (DST), løber frem
til år 2050 og er grundlaget for arbejdskraftoplandet som helhed.
Befolkningsprognosen for Varde Kommune er udarbejdet i KMD’s prognosemodel, hvor den overordnede
befolkningsprognose suppleres med lokale og regionale forudsætninger.
Det er en grundlæggende antagelse, at befolkningsudviklingen i kommunerne og kommunens delområder
i høj grad er afhængig af den generelle udvikling i et større område. Det er således antagelsen,
at flytninger til og fra et større område (arbejdskraftopland) først og fremmest hænger sammen
med erhvervsudviklingen og jobmulighederne i området. I et arbejdskraftopland vil opførelsen af nye
boliger i høj grad være en konsekvens af en efterspørgsel forårsaget af erhvervsudviklingen. Prognosekommunens
arbejdskraftopland indgår derfor som en væsentlig forudsætning i KMD’s befolkningsprognose.
Arbejdskraftoplandet er fastlagt ud fra et konkret kendskab til pendlingsmønstrene.
Ser man derimod på enkeltkommunerne og delområderne i arbejdskraftoplandet, har opførelsen af
nye boliger betydning for, hvor tilflyttere bosætter sig. Opførelsen af nye boliger har ligeledes betydning
for flytninger mellem kommuner og delområder for de familier, der ønsker at ”forbedre”
deres boligsituation. Et større boligbyggeri kan således betyde en større tilflytning til et område
internt i et arbejdskraftopland.

Redegørelse
Befolkningsbevægelser til og fra et arbejdskraftopland er forårsaget af den overordnede samfundsmæssige
udvikling. Boligbyggeriets størrelse en konsekvens af denne udvikling og ikke en årsag til
tilflytning til arbejdskraftoplandet.
Herudover betyder de bagvedliggende beregningsprincipper også meget. Først og fremmest betyder
de, at der i høj grad er sammenhæng mellem kommunens udvikling og udviklingen i den ”region”,
kommunen er placeret i, udviklingen i de enkelte delområder, og at kommunen følger den plan, der
er lagt for boligbyggeriet.
102,5
102,0
101,5
101,0
100,5
100,0
99,5
99,0
98,5
98,0
97,5
Befolkningsudviklingen 2002 - 2007
02 03 04 05 06 07
År (pr. 1. januar)
Befolkningsudviklingen for Varde Kommune, arbejdskraftoplandet og hele landet, indekstal
8
Varde
Hele landet
Arbejdskraf
tsopland
Af ovenstående figur fremgår det, at Varde Kommune i perioden 2002 til 2007 har haft en lille befolkningstilbagegang.
Arbejdskraftoplandet har oplevet en lille fremgang i antallet af borgere, mens
hele landet gennemsnitligt har oplevet lidt større fremgang end arbejdskraftoplandet.
FREMSKRIVNING AF BEFOLKNINGSUDVIKLING 2010 – 2022 INDEN FOR UDVALGTE AL-
DERSKLASSER I VARDE KOMMUNE
Den nyeste befolkningsprognose er beregnet i november 2007. I det følgende vises forventningerne
til befolkningsudviklingen for en række aldersgrupper. Figurerne viser den forventede befolkning i
aldersgruppen pr. 1. januar.

Antal personer
50650
50600
50550
50500
50450
50400
50350
50300
50250
0 - 99 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
9
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Varde Kommune kan ifølge prognosen forvente en lille stigning i befolkningstallet frem til 2014.
Herefter fald i befolkningen frem til 2018 og en mindre stigning frem til 2022. I 2010 forventes
50.394 indbyggere i kommunen og 50.427 indbyggere i år 2022. Den forventede befolkningsudvikling
i perioden forventes at variere over tid som vist på ovenstående tabel og forventes i 2022 at
være som i dag. Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose forventes befolkningstallet på landsplan
i perioden frem til 2022 at stige med ca. 3,5 %.
Udviklingen i befolkningstallet i kommunen frem til 2022 dækker over store forskelle i udviklingen i
de enkelte aldersklasser jf. nedenstående tabeller. Der bliver færre yngre erhvervsaktive med små
børn, det vil sige 26 – 42-årige og 0 – 16-årige. Samtidig bliver der væsentligt flere ældre over 65 år
i perioden frem til 2022.
Antal perso-
4200
4100
4000
3900
3800
3700
3600
3500
0 - 6 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Der forventes et fald i aldersgruppen 0 – 6-årige i perioden på ca. 9,5 % eller knap 400 personer.

Redegørelse
Antal personer
7400
7200
7000
6800
6600
6400
6200
6000
5800
7 - 16 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Der forventes et fald i aldersgruppen 7 – 16-årige i perioden på ca. 11,6 % svarende til ca. 840 personer.
Antal personer
5700
5600
5500
5400
5300
5200
5100
5000
4900
16 - 25 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Aldersgruppen 16 – 25-årige forventes i perioden frem til 2017 at stige med knap 300 personer.
Herefter falder gruppen frem til 2022 med ca. 450 personer.
10

Antal personer
10500
10000
9500
9000
8500
8000
7500
26 - 42 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
11
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Aldersgruppen 26 – 42-årige forventes at falde jævnt frem til 2020 med ca. 1900 personer.
Antal personer
12650
12600
12550
12500
12450
12400
12350
12300
12250
12200
12150
43 - 59 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Aldersgruppen 43 – 59-årige forventes at stige frem til 2014 med godt 250 personer. Herefter forventes
aldersgruppen at falde frem til 2022 med ca. 300 personer.

Redegørelse
Antal personer
3550
3500
3450
3400
3350
3300
3250
3200
3150
3100
60 - 64 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Der forventes mindre fald i aldersgruppen 60 – 64 år frem til 2013 på ca. 100 personer. Herefter
stiger antallet af personer i gruppen frem til 2018, hvorefter der på ny forventes et fald i antallet af
personer.
Antal personer
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
65 - 74 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Det forventes, at aldersgruppen 65 – 74 år vil være jævnt stigende i hele perioden. I 2022 forventes
aldersgruppen at være steget med ca. 1200 personer.
12

Antal personer
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
75 - 99 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
13
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
For aldersgruppen 75 – 99 år forventes en jævn stigning i hele perioden frem til 2022. Aldersgruppen
forventes øget med ca. 1500 personer.
UDVIKLINGSSTRATEGI 2007-2019
Som led i udarbejdelsen af Varde Kommunes Plan- og Agenda 21 strategi blev der udarbejdet en
socioøkonomisk analyse og en bosætnings- og pendleranalyse.
Den socioøkonomiske analyse af kommunen dannede baggrund for en debat og dialog om kommunens
udvikling og den efterfølgende udarbejdelse af en planstrategi for kommunen. Resultaterne af
analysen er indeholdt i notatet Strategi 07, Plan- og Agenda 21-strategi for Varde Kommune, Socioøkonomisk
analyse, september 2007.
Notatet ”Bosætnings- og pendleranalyse, Varde Kommune august 2008” omfatter en bosætningsanalyse
bestående af en undersøgelse henholdsvis blandt personer, som er tilflyttet kommunen i 2007 og
blandt personer, som pendler til Varde Kommune fra andre kommuner; det vil sige personer, der
arbejder, men ikke bor i Varde Kommune. Formålet med tilflytteranalysen var at afdække, hvad der
gør Varde Kommune til en attraktiv bosætningskommune, og hvilke boliger tilflytterne har valgt.
Pendleranalysens formål var at afdække, hvad der afholder indpendlerne til Varde Kommune fra at
bosætte sig i kommunen. Analysen skal bidrage til udarbejdelse af en kommunal bosætningspolitik.
Udviklingsstrategi 2007 - 2019 - Plan- og Agenda 21-strategi for Varde Kommune blev godkendt i oktober
2008 af byrådet. Udviklingsstrategien bygger på et omfattende forarbejde med inddragelse af
Udviklingsrådene, Den Lokale Aktionsgruppe, råd og nævn nedsat af Varde Kommune samt virksomheder,
stabe og medarbejdere i kommunen.
Udviklingsstrategien er Varde Kommunes overordnede strategi og samtidig kommunens planstrategi
og Agenda 21 strategi. Udviklingsstrategien beskriver de overordnede visioner og strategier for
Varde Kommune og skal skabe overblik og give fælles retning for de mere detaljerede politikker og
handlingsplaner kommunen fremover udarbejder.
Byrådet besluttede at udarbejde en ny kommuneplan som afløser for de fem gamle kommuneplaner.
Der blev lagt vægt på, at:
Udviklingsstrategi 2007 – 2019 skitserer den overordnede vision for Varde Kommune. Visionen
uddybes inden for en række temaer:

Redegørelse
Det regionale perspektiv
Fra fem til en – vi samarbejder
Fra Kvie Sø til Blåvandshuk – det vil vi leve af
Bebyggelse, natur og landskab – kvalitet og bæredygtighed
Det gode liv – vi passer på os selv og hinanden
De overordnede mål retter fokus mod borgernes levevilkår og det gode liv, der omfatter en lang
række forhold fra helbred og funktionsevne til økonomi og social integration. Ved det gode liv forstås
en generel tilfredshed med livet og en generel følelse af velbefindende, der ofte måles som en
kombination af fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Varde Kommune vil tilbyde de bedste muligheder
for det gode liv og vil arbejde for aktiv sundhed og livskvalitet for alle borgere livet igennem
og være rollemodel for varetagelse af sundhed og det gode liv som foregangskommune. Varde
Kommune vil være kendt som en aktiv og sund kommune, der vedkender sig sit ansvar for at skabe
rammer for sund levevis.
De handlinger, der skal medvirke til en positiv udvikling af kommunen, er blandt andet at udarbejde
en målrettet erhvervs-, sundheds-, turisme-, uddannelses- og boligpolitik. Der lægges stor vægt på,
at byområderne udvikles til attraktive områder at bo og færdes i med et godt og inspirerende bymiljø
for ophold og indkøb både for beboere og for besøgende samt at planlægge og tilvejebringe attraktive
og varierede boligområder. Trafik- og stiforbindelser mellem by- og landområder skal søges
forbedret.
Varde Kommune vil udarbejde en bosætningsstrategi med fokus på mangfoldighed, kvalitet og sunde
rammer for et godt liv i alle faser. Udover at have et tilstrækkeligt udbud af boliger og byggegrunde
indgår en række andre parametre i bosætningspolitikken. Eksempelvis gode pasningsmuligheder og
skoleforhold, spændende bymiljøer med gode butikker, et varieret udbud af kultur og fritidsfaciliteter
og trygge lokalområder. Varde Kommune vil udvikle attraktive rammer for byudviklingen og
som et led i en aktiv bosætningsstrategi arbejde på at styrke byernes udviklingsmuligheder med fokus
på de enkelte byers særlige kvaliteter og identitet og bevare og udbygge kommunens mange
værdifulde kulturmiljøer og landskaber.
Det er således byrådets mål at styrke Varde Kommune som en attraktiv og velfungerende bosætningskommune,
der skal tilbyde de faciliteter og den service, der er med til at skabe forudsætningerne
for et godt sted at bosætte sig. Der skal for eksempel være gode pasningsmuligheder for
børn, gode skoler, uddannelsesmuligheder, spændende fritidsmuligheder, mange forskellige kulturtilbud
og trygge grønne omgivelser at færdes i.
Forslag til Kommuneplan 2010-2022 tager afsæt i de visioner og strategier, der er formuleret i udviklingsstrategien.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN 2010 - 2013
Varde Kommune vil udarbejde en bosætningsstrategi med fokus på mangfoldighed, kvalitet og sunde
rammer for et godt liv i alle faser.
Som led i bosætningspolitikken skal der lægges vægt på at skabe et attraktivt og varieret boligudbud
i kommunen, en koordineret erhvervspolitisk indsats og at styrke kommunens uddannelses-, kultur-
og fritidstilbud.
De handlinger, der skal medvirke hertil, er blandt andet at planlægge og tilvejebringe attraktive og
varierede boligområder og udarbejde en målrettet erhvervs- og boligpolitik. Der lægges stor vægt
på, at byområderne udvikles til attraktive områder at bo og færdes i både for beboere og for besøgende.
Dette skal ske ved at forbedre trafik- og stiforbindelser mellem by- og landområder, skabe et
14

15
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
godt og inspirerende bymiljø for ophold og indkøb, samt planlægge og udbygge de nye boligområder
som attraktive områder.

Redegørelse
2. BYROLLER
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Varde Kommune består af de fem gamle kommuner: Blaabjerg, Blåvandshuk, Helle, Varde og Ølgod.
I forbindelse med kommunalreformen er det naturligt at revidere bystrukturen i kommunen. Figur
2.1 nedenfor viser det eksisterende bymønster i de fem gamle kommuner, der nu udgør Varde
Kommune.
Figur 2.1: Eksisterende bymønster i de fem gamle kommuner. Cirklernes størrelse og stregtykkelse refererer til følgende
startende med den største/fedeste: Egnscenter, kommunecenter, lokalcenter med regional betydning (RP 2005) suppleret
med øvrige lokalcenter (kommuneplanerne). Skovlund blev i den eksisterende kommuneplan også udpeget som
lokalcenter med regional betydning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Det er i Udviklingsstrategi 2007-2019 fastlagt, at alle byer og lokalområder i kommunen skal have
en klar rolle i arbejdet med at styrke og udvikle hele kommunen. Det skal komme til udtryk i en
klar og strategisk arbejdsdeling mellem de enkelte byer.
Kommunens byer opdeles i de nye byroller i fem forskellige kategorier; centerby, områdebyer,
landsbyer, kystbyer og mindre bysamfund på baggrund af det aktuelle funktionsindhold i de enkelte
byer, herunder privat og offentlig service.
Varde by er som den største by centerby og skal sikres et varieret udbud af arealer til erhvervsformål
og et varieret boligudbud både med hensyn til beliggenhed og boligformer. Fritids- og kulturudbuddet
skal fortsat udvikles, og de oplevelsesmæssige potentialer i Varde Å og Vardes købstadsmiljø
skal videreudvikles med henblik på at øge Varde bys attraktion som besøgsmål for både kommunens
egne borgere og turister.
Områdebyerne Ølgod, Oksbøl, Tistrup, Agerbæk, Ansager og Nørre Nebel er karakteriseret ved at
have potentiale inden for bosætning samt detailhandel og serviceerhverv. Derudover er Ølgod og
16

17
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Agerbæk karakteriseret ved at være byer med et erhvervspotentiale, mens Ansager og Nørre Nebel
har potentiale inden for turisme. Oksbøl og Tistrup er byer, som foruden potentiale indenfor
bosætning og detailhandel, har potentiale i forhold til erhverv og turisme.
Landsbyer, der ligger i byzone og har en kommunal folkeskole, er udpeget som landsbyer. Blåvand,
Vejers, Henne, Nymindegab og Ho har i kraft af deres beliggenhed ved kysten særlige potentialer
inden for turisme og er udpeget som kystbyer. Herudover er der en række mindre bysamfund i
kommunen.
Der udarbejdet en analyse af byernes udviklingspotentiale inden for bosætning, erhverv, turisme og
detailhandel.
POTENTIALER
Bosætningspotentiale
Byer med bosætningspotentiale er fastlagt på baggrund af følgende kriterier:
at hele byen ligger i byzone
at der er offentlig folkeskole.
Byer med særligt bosætningspotentiale skal derudover have:
god tilgængelighed til området enten via jernbane eller det overordnede vejnet og/eller god
tilgængelighed til arbejdspladser (nærhed til motorvej og Esbjerg),
naturskønne omgivelser (i eller tæt på udpegede naturområder).
Bosætningspotentiale
Byer Byzone Kommunal
folkeskole
Nærhed til
natur
Nærhed til motorvej
/jernbane/Esbjerg
01 Agerbæk ja ja + + ++
02 Alslev ja ja + + ++
03 Ansager ja ja + + ++
04 Billum ja ja + + ++
05 Blåvand ja nej + - -
05.02 Vejers ja nej + - -
06 Fåborg ja/nej nej - - -
07 Henne ja nej + - -
07.01 Henne St. ja nej - + -
07.04 Stausø nej nej + - -
08 Ho ja/nej nej + - -
09 Horne ja ja + - +
10 Janderup ja ja + + ++
11 Lunde ja ja - + +
11.02 Kvong ja nej + - -
11.03 Lydum nej nej + - -
12 Nordenskov ja ja - + +
13 Nymindegab ja nej + - -
14 Næsbjerg ja ja + + ++
15 Nr. Nebel ja Ja - + +
16 Oksbøl ja ja + + ++
16.02 Vrøgum
(Øster)
ja/nej nej + + -
Samlet bosætningspotentiale

Redegørelse
17 Outrup Ja ja + + ++
18 Sig ja ja + + ++
19 Skovlund ja ja - + +
20 Tinghøj nej nej - - -
20.02 Orten nej nej + - -
20.03 Mejls nej nej + - -
21 Tistrup ja ja + + ++
21.02 Gårde ja/nej ja - + -
22 Starup-
Tofterup
ja ja + + ++
23 Varde ja ja + + ++
24 Ølgod ja ja + + ++
24.02 Strellev nej nej + - -
24.03 Lindbjerg nej ja + - -
24.04 Krusbjerg nej nej - - -
25 Årre ja ja - + +
25.02 Roust ja nej - + -
25.03 Rousthøje nej nej + - -
25.04 Hjortkær nej nej - - -
Ud fra disse kriterier har følgende byer bosætningspotentiale, se figur 1.
18

Erhvervspotentiale
Byer med erhvervspotentiale er fastlagt på baggrund af følgende kriterier:
Byen er en områdeby
Herudover skal mindst ét af følgende kriterier være opfyldt:
19
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Figur 1: Byer med bosætningspotentiale er vist med en grøn cirkel og byer med særligt bosætningspotentiale er vist med
en rød cirkel.
At byen har god tilgængelighed til motorvejen (E20), hovedvej A11, hovedvej A30 eller til
Esbjerg
At der er solgt erhvervsarealer inden for de seneste 6 år
På denne måde sikres, at erhvervsudbygningen kommer til at foregå i byer, hvor der også sker en
større boligudbygning, samt at den videre erhvervsudbygning koncentreres i områder, hvor der kan
opnås en god synergieffekt virksomhederne imellem f.eks. i form af erhvervsklynger, i forhold til
personalegoder som f.eks. ægtefællejob og lignende. Nærheden til Esbjerg og/eller motorvejen er
vigtig for erhvervspotentialet i forhold til tiltrækning af arbejdskraft samt transport af gods.

Redegørelse
Erhvervspotentiale
Byer Områdeby
eller hovedby
Nærhed til a) motorvej og/eller Esbjerg (max 15
min, max 17 km) og/eller b) nærhed til
A11/A12/A30 (max. 2 km)
20
Solgt erhvervsjord i de
seneste 6 år
01 Agerbæk + + - +
02 Alslev - + + -
03 Ansager + - - -**
04 Billum - + + -
05 Blåvand - - - -
05.02 Vejers - - - -
06 Fåborg - + - -
07 Henne - - - -
07.01 Henne St. - - - -
07.04 Stausø - - - -
08 Ho - - - -
09 Horne - - - -
10 Janderup - + - -
11 Lunde - - - -
11.02 Kvong - - - -
11.03 Lydum - - - -
12 Nordenskov - - - -
13 Nymindegab - - - -
14 Næsbjerg - + + -
15 Nr. Nebel + - - -
16 Oksbøl + + + ++
16.02 Vrøgum
(Øster)
- - - -
17 Outrup - - - -
18 Sig - + - -
19 Skovlund - - + -**
20 Tinghøj - + - -
20.02 Orten - - - -
20.03 Mejls - + - -
21 Tistrup + + + ++
21.02 Gårde - - - -
23 Varde + + + ++
24 Ølgod + + + ++
24.02 Strellev - - - -
24.03 Lindbjerg - - - -
24.04 Krusbjerg - - - -
25 Årre - + - -
25.02 Roust - + + -*
25.03 Rousthøje - + - -
25.04 Hjortkær - + - -
Samlet
* Til trods for at Roust ikke er en områdeby, vurderes byen alligevel at have potentiale for erhverv pga. nærheden til motorvejen.
**Skovlund vurderes også at have potentiale for erhverv, selvom byen ikke er en områdeby, da Skovlund har et tæt samspil med
Ansager, der er en områdeby.

Byerne med erhvervspotentiale kan ses nedenfor på figur 2.
Figur 2: Byer med erhvervspotentiale.
21
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Roust og Skovlund vurderes at have erhvervspotentiale til trods for at byerne ikke er områdebyer.
Roust har et særligt potentiale i forhold til erhverv p.g.a. af sin unikke nærhed til motorvejen, herunder
den gode tilgængelighed for pladskrævende erhverv og/eller erhverv med særlige beliggenhedskrav.
Skovlund vurderes ligeledes at have potentiale i forhold til erhverv p.g.a. funktionsdelingen
med områdebyen Ansager.
Potentiale inden for detailhandel og serviceerhverv
Byer med potentiale inden for detailhandel og serviceerhverv er byer, hvor der er en god tilgængelighed,
samt byer med et vist befolkningsgrundlag eller med en placering, der vil kunne understøtte
detailhandlen. Detailhandelspotentialet hænger derfor i høj grad sammen med bosætningspotentialet
og turismepotentialet. Byer med potentiale for detailhandel og serviceerhverv er dog her tænkt som
byer med potentiale for at tiltrække handlende fra mindre byer eller gæster i kommunen. I den forbindelse
er byer med et stort udbud af detailhandel tiltrækkende i sig selv.

Redegørelse
Potentiale for detailhandel og serviceerhverv
Byer Bymidter (dvs. planlagt mere end 3.000
m2 til butiksformål)
Eksisterende bruttoetageareal til
butiksformål større end 1.000
m2
01 Agerbæk + + ++
02 Alslev - - -
03 Ansager + + ++
04 Billum + - +
05 Blåvand + + ++
05.02 Vejers + + ++
06 Fåborg - - -
07 Henne + + ++
07.01 Henne St. - - -
07.04 Stausø - - -
08 Ho - - -
09 Horne - - -
10 Janderup - - -
11 Lunde - - -
11.02 Kvong - - -
11.03 Lydum - - -
12 Nordenskov - + +
13 Nymindegab - - -
14 Næsbjerg - - -
15 Nr. Nebel + + ++
16 Oksbøl + + ++
16.02 Vrøgum
(Øster)
- - -
17 Outrup + + ++
18 Sig - - -
19 Skovlund - + +
20 Tinghøj - - -
20.02 Orten - - -
20.03 Mejls - - -
21 Tistrup + + ++
21.02 Gårde - - -
22 Starup-Tofterup - - -
23 Varde + + ++
24 Ølgod + + ++
24.02 Strellev - - -
24.03 Lindbjerg - - -
24.04 Krusbjerg - - -
25 Årre - - -
25.02 Roust - - -
25.03 Rousthøje - - -
25.04 Hjortkær - - -
22
Samlet

23
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Nedenfor på figur 3 er vist de byer, der har et potentiale for detailhandel og serviceerhverv.
Figur 3: Byer med potentiale for detailhandel og serviceerhverv.
I byer uden potentiale for detailhandel og serviceerhverv kan der sagtens foregå og planlægges detailhandel,
dog i en mindre målestok og møntet på den daglige forsyning af lokalområdet.
Turismepotentialet
Turismepotentialet knytter sig i høj grad til natur- og kulturoplevelser. I forhold til naturværdier
byder Vestkysten samt Varde Å og Holme Å på forskellige og særlige værdifulde oplevelser. I forhold
til kulturoplevelser lægges vægt på, at oplevelserne er af regional eller national værdi, mens der
ses bort fra mere lokale kulturfunktioner/-oplevelser. Ligeledes lægges vægt på oplevelsen af kulturmiljøer.

Redegørelse
Turismepotentiale
Byer Nærhed til Vesterhavet eller Varde
Å/Holme Å
Kulturinstitutioner /tilbud af regional betydning
(koncentration)
01 Agerbæk - - -
02 Alslev - - -
03 Ansager + + ++
04 Billum + - +
05 Blåvand + + ++
05.02 Vejers + - ++
06 Fåborg - - -
07 Henne + - +
07.01 Henne St. - - -
07.04 Stausø - - -
08 Ho + - +
09 Horne - - -
10 Janderup + - +
11 Lunde - - -
11.02 Kvong - - -
11.03 Lydum - - -
12 Nordenskov - - -
13 Nymindegab + - +
14 Næsbjerg - - -
15 Nr. Nebel - + +
16 Oksbøl + + ++
16.02 Vrøgum
(Øster)
- - -
17 Outrup - - -
18 Sig + - +
19 Skovlund - - -
20 Tinghøj - - -
20.02 Orten - - -
20.03 Mejls - - -
21 Tistrup - + +
22 Starup-
Tofterup
+ - +
23 Varde + + ++
24 Ølgod - - -
24.02 Strellev - - -
24.03 Lindbjerg - - -
24.04 Krusbjerg - - -
25 Årre - - -
25.02 Roust - - --
25.03 Rousthøje - - -
25.04 Hjortkær - - -
24
Samlet

25
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
De byer, der vurderes at have et potentiale, hvad angår turisme, kan ses på figur 4 nedenfor.
Figur 4: Byer med turismepotentiale.
Opsummering af de forskellige byers potentialer og kategorier
Den enkelte bys rolle fastlægges således som en kombination at byens størrelse, eksisterende serviceniveau
og udviklingspotentialer. Byrollerne danner udgangspunkt for en differentieret planlægning,
der tager højde for, at der fremadrettet kan ske en udvikling i den enkelte by med afsæt i de
lokale potentialer tilpasset byens størrelse.

Redegørelse
De forskellige byers potentialer og kategorier Bypotentiale Overbygning
i kommunal
skole
Byer Bosætning (B) Erhverv (E) Detailhandel
(D)
Turisme
(T)
26
Samlet
Bykategori
01 Agerbæk B E D - BED + Områdeby
02 Alslev B - - - B - Landsby
03 Ansager B - D T BDT + Områdeby
04 Billum B - - T BT - Landsby
05 Blåvand - - D T DT - Kystby
05.02 Vejers - - D T DT - Kystby
06 Fåborg - - - - - - Mindre bysamfund
07 Henne - - D T DT - Kystby
07.01 Henne St. - - - - - - Mindre bysamfund
07.04 Stausø - - - - - - Mindre bysamfund
08 Ho - - - T T - Kystby
09 Horne B - - - B - Landsby
10 Janderup B - - T BT - Landsby
11 Lunde B - - - B - Mindre bysamfund
11.02 Kvong - - - - - - Mindre bysamfund
11.03 Lydum - - - - - - Mindre bysamfund
12 Nordenskov B - - - B - Landsby
13 Nymindegab - - - T T - Kystby
14 Næsbjerg B - - - B + Landsby
15 Nr. Nebel B - D T BDT + Områdeby
16 Oksbøl B E D T BEDT + Områdeby
16.02 Vrøgum
(Øster)
- - - - - - Mindre bysamfund
17 Outrup B - D - BD - Landsby
18 Sig B - - T BT - Landsby
19 Skovlund B E - - BE - Landsby
20 Tinghøj - - - - - - Mindre bysamfund
20.02 Orten - - - - - - Mindre bysamfund
20.03 Mejls - - - - - - Mindre bysamfund
21 Tistrup B E D T BEDT + Områdeby
21.02 Gårde - - - - - - Mindre bysamfund
22 Starup- Tofterup
B - - T BT - Landsby
23 Varde B E D T BEDT + Hovedby
24 Ølgod B E D - BED + Områdeby
24.02 Strellev - - - - - - Mindre bysamfund
24.03 Lindbjerg - - - - - - Mindre bysamfund
24.04 Krusbjerg - - - - - - Mindre bysamfund
25 Årre B - - - B - Landsby
25.02 Roust - E - -- E - Mindre bysamfund
25.03 Rousthøje - - - - - - Mindre bysamfund
25.04 Hjortkær - - - - - - Mindre bysamfund

27
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
3. ERHVERV OG VIDEN
HIDTIDIG PLANLÆGNING
AREALUDLÆG
I forbindelse med Forslag til Kommuneplan 2010-2022 udlægges ikke nye områder til erhverv. Der
vil dog være arealer, som ændrer status til eller fra erhverv, udvides eller udtages.
I Varde Kommune er der i dag udlagt ca. 233 ha jord til erhverv. De seneste 6 år er der solgt ca. 30
ha jord til erhverv. Hvis arealbehovet fortsætter på denne måde, er der behov for ca. 60 ha inden
for planperioden på 12 år, hvilket vil sige, at der ikke er behov for at udlægge yderligere arealer til
erhverv.
Opgørelse over Erhvervsarealer i Varde Kommune
Byer Restrummelighed
2009
Forventet arealbehov
2010-2022
01 Agerbæk 5,8 0
02 Alslev 6,6 1,6 0
03 Ansager 13,7 -6,8
04 Billum 3,8 0,6 0
05 Blåvand
06 Fåborg 0,8
07 Henne 0,5
08 Ho
09 Horne 6,5 0
10 Janderup 4,5 0
11 Lunde 7,5 0
12 Nordenskov 0,9 0 0
13 Nymindegab
14 Næsbjerg 2,4 0,2 0
15 Nørre Nebel 3,5 0 0
16 Oksbøl 6,8 5 0
17 Outrup 2,2 0
18 Sig
19 Skovlund 7,1 3,4 -0,4
20 Tinghøj
21 Tistrup 11,6 4 0
22 Tofterup 3,5 0
28
Ændrede arealudlæg
Forslag til Kommuneplan
2010-
2022

23 Varde
23.01 Varde Midtby
23.02 Varde
Nord
4,5 0 0
23.03 Varde Syd 50,5 26 0
24 Ølgod 28,6 20 0
25 Årre 0
25.01 Årre By 5,1
25.02 Roust 56,6
Ialt 233 60,8 -7,2
Alle tal er i ha.
UDVIKLINGSTENDENSER
29
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
BESKÆFTIGELSE
Som det ses af nedenstående skema, er de største beskæftigelsesområder i Varde Kommune omtrent
de samme som i Region Syddanmark og resten af landet.
Varde Kommune har en højere beskæftigelsesprocent inden for områderne ’Landbrug, gartneri og
skovbrug’ og ’Industri’ end resten af landet, hvilket bl.a. kan forklares ved kommunens store, åbne
landområder.
I forhold til resten af landet ligger kommunen især lavere på områderne ’Finansiering og forretningsservice’
og ’ Offentlige og personlige tjenester’.
Beskæftigede personer efter branche 2007 i Danmark, Region Syddanmark og Varde Kommune
Danmark Region Syddanmark Varde Kommune
i % i % i %
Landbrug, gartneri og
skovbrug
88445 3.1 27639 4.6 2282 8.5
Industri 396257 14 106203 17.5 5520 20.6
Energi og vandforsyning
14342 0.5 3122 0.5 150 0.6
Bygge og anlæg 191350 6.8 42693 7.1 2132 8
Handel, hotel og restauration
523354 18.5 114670 18.9 4843 18.1
Transport, post og tele 174566 6.2 37642 6.2 1144 4.3
Finansiering og forretningsservice
423891 15 69001 11.4 2491 9.3
Offentlige og personlige
tjenester
998392 35.4 202044 33.4 8138 30.4
Uoplyst aktivitet 11044 0.4 2266 0.4 88 0.3
I alt
Kilde: Danmarks Statistikbank
2821641 100 605280 100 26788 100
Det fremgår af nedenstående skema, at der i årene fra 2003 – 2007 ikke er sket større ændringer i
beskæftigelsen inden for de forskellige brancher. Dog er der en tendens til, at områderne ’Landbrug,
gartneri og skovbrug’ og ’Industri’ har en faldende mængde beskæftigede personer, mens beskæfti-

Redegørelse
gelsen inden for ’Bygge og anlæg’, ’Handel, hotel og restauration’ samt ’Finansiering og forretningsservice’
har været stigende.
Beskæftigede personer efter branche 2003-2007 i Varde Kommune
2003 2007 Afvigelse
i % i % absolut i %
Landbrug, gartneri
og skovbrug
2551 9.5 2282 8.5 -269 -10.5
Industri 5852 21.9 5520 20.6 -332 -5.7
Energi og vandforsyning
158 0.6 150 0.6 -8 -5.1
Bygge og anlæg 1885 7 2132 8 247 13.1
Handel, hotel og
restauration
4521 16.9 4843 18.1 322 7.1
Transport, post
og tele
1121 4.2 1144 4.3 23 2.1
Finansiering og
forretningsservice
2231 8.3 2491 9.3 260 11.7
Offentlige og
personlige tjenester
8358 31.2 8138 30.4 -220 -2.6
Uoplyst aktivitet 81 0.3 88 0.3 7 8.6
I alt 26758 100 26788 100 30 0.1
Kilde: Danmarks Statistikbank. Tallene for 2003 er opnået ved at lægge tallene for de 5 tidligere kommuner (Blåbjerg,
Blåvandshuk, Helle, Varde og Ølgod) sammen. En lille del af Helle Kommune gik i forbindelse med kommunesammenlægningen
over til Esbjerg Kommune, hvilket medfører, at tallene ikke passer præcist.
Udfordringer i forhold til beskæftigelsesindsatsen
Arbejdsstyrken er faldende og kompetenceniveauet er forholdsvis lavt. Det forholdsvis lave
kompetenceniveau kan være en barriere for fortsat erhvervsudvikling.
Der bliver flere ældre og færre yngre på arbejdsmarkedet
Der er en overledighed blandt kvinder i aldersgruppen 30-39 år, blandt nydanskere og
blandt seniorer.
Sygefraværet har været markant stigende. Årsagen er dels det høje beskæftigelsesniveau, og
dels at arbejdsstyrken er blevet ældre.
UDDANNELSE
Det fremgår af de følgende to skemaer, at der fra 2003 – 2008 er sket en stigning på 3 % i forhold
til hvor mange, der tager en uddannelse ud over grundskolen. På dette område ligger Varde Kommune
dog stadig ca. 6 % under landsgennemsnittet, dvs. at der i Varde Kommune er færre, som
tager en uddannelse udover grundskoleniveau.
30

Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i Danmark
31
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
2003 2008 Afvigelse
i % i % i %
Grundskole 1272690 33.5 1215351 31.4 -57339 -4.5
Almengymnasial uddannelse
236128 6.2 232296 6 -3832 1.6
Erhvervsgymnasial uddannelse
84971 2.2 89566 2.3 4595 5.4
Erhvervsuddannelse 1264018 33.3 1251015 32.4 -13003 1
Kort videregående uddannelse
171749 4.5 188788 4.9 17039 9.9
Mellemlang videregående
uddannelse 426198 11.2 474925 12.3 48727 11.4
Bachelor 47717 1.3 60713 1.6 12996 27.2
Lang videregående uddannelse
193059 5.1 230180 6 37121 19.2
Uoplyst 104438 2.7 122739 3.2 18301 17.5
I alt 3800968 100 3865573 100 64605 1.7
Kilde: Statistikbanken
Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i Varde Kommune
2003 2008 Afvigelse
i % i % i %
Grundskole 13831 40.3 12702 37.2 -1129 -8.2
Almengymnasial uddannelse
910 2.7 878 2.6 -32 -3.5
Erhvervsgymnasial uddannelse
698 2 718 2.1 20 2.9
Erhvervsuddannelse 12325 35.9 12635 37 310 2.5
Kort videregående uddannelse
1817 5.3 1913 5.6 96 5.3
Mellemlang videregående
uddannelse 3219 9.4 3538 10.3 319 9.9
Bachelor 156 0.5 182 0.5 26 16.7
Lang videregående uddannelse
687 2 788 2.3 101 14.7
Uoplyst 687 2 831 2.4 144 21
I alt 34330 100 34185 100 -145 0.4
Kilde: Statistikbanken. Tallene for 2003 er opnået ved at lægge tallene for de 5 tidligere kommuner (Blåbjerg, Blåvandshuk,
Helle, Varde og Ølgod) sammen. En lille del af Helle Kommune gik i forbindelse med kommunesammenlægningen over til
Esbjerg Kommune, hvilket medfører, at tallene ikke passer præcist.
Uddannelse og viden er forudsætningen for fortsat erhvervsudvikling og vækst, og Varde Kommune
vil arbejde for at skabe rammerne for et rummeligt arbejdsmarked, der sikrer virksomhederne den
fornødne arbejdskraft med de rette kvalifikationer.
Udfordringer i forhold til uddannelsesindsatsen
Uddannelsesniveauet blandt de unge er for lavt. Hver 5. borger under 30 år har ingen uddannelse
ud over grundskoleniveau.
22 % af de 30-39-årige i Varde Kommune har grundskole som højeste uddannelsesniveau.
12 % af de elever, som afslutter grundskolen i Varde Kommune, har 3 år efter enten afbrudt
eller slet ikke påbegyndt en uddannelse.

Redegørelse
PENDLING
Generelt er der flere, som pendler til og fra arbejde. Der er sket stigninger inden for både ind- og
udpendling, men der er stadig en større del, som pendler ud af kommunen.
Det forholdsvist store antal personer, som dagligt pendler ind i kommunen, repræsenterer en væsentlig
og potentiel tilflyttergruppe.
I 2000 var der 4593 personer, som pendlede ind i Varde Kommune for at arbejde. I 2007 var det
tilsvarende tal 5622. Det vil sige, at der er sket en stigning på ca. 18 %.
7290 personer pendlede fra deres bolig i Varde Kommune til deres arbejdsplads uden for kommunen
i 2000, mens tallet i 2007 var 7976 svarende til en stigning på knap 9 %.
SEKTORPLANLÆGNING
Varde Kommune har udarbejdet en erhvervspolitik med det sigte at danne den overordnede ramme
for kommunens indsats overfor nuværende og kommende private virksomheder. Erhvervspolitikken
skal sikre, at kommunens indsats over for virksomhederne er præget af service, kvalitet, sammenhæng
og koordination. Samtidig skal erhvervspolitikken sikre en fortsat udvikling af Varde Kommune
som en erhvervsvenlig kommune.
Erhvervspolitikken er primært en intern administrativ politik med fokus på kommunens service over
for borgere og virksomheder i kommunen.
Politikken fokuserer på følgende seks temaer:
• Kompetent arbejdskraft til alle virksomheder: Målsætninger og succeskriterier, der blandt andet
fokuserer på ungdomsuddannelse, efteruddannelse og et rummeligt arbejdsmarked, skal bidrage
til, at områdets virksomheder har adgang til kompetent arbejdskraft.
• Varde – et attraktivt sted at bo: Temaets målsætninger omhandler videreudvikling af alsidige
fritids- og kulturtilbud, attraktive by- og handelsmiljøer, forskelligartede boligmiljøer og attraktive
lokalsamfund, som samlet set gør Varde Kommune til et attraktivt område for bosætning.
• Professionel og helhedsorienteret kommunal service: Temaet omhandler videreudvikling af
kommunens service i forhold til borgere og erhvervsvirksomheder. Målet er, at man i mødet
med kommunen får en kompetent og serviceminded behandling.
• Varde – en del af en større helhed: Målsætninger under dette tema peger på, at kommunen skal
styrke erhvervslivet og uddannelsesniveauet i området via samarbejder på tværkommunalt og
regionalt niveau.
• Varde – et attraktivt sted at drive virksomhed: Her vedrører målsætningerne udvikling af erhvervsområder
og infrastruktur samt langsigtet planlægning, som giver mulighed for investeringssikkerhed.
• Professionel og vedkommende erhvervsservice: Temaets målsætninger omhandler rådgivning af
iværksættere og specialiseret erhvervsservice.
Inden for de seks temaer er der opstillet målsætninger og succeskriterier. De fleste målsætninger i
politikken er ved at blive implementeret, og allerede nu er enkelte succeskriterier opfyldt. På andre
områder er der blevet igangsat initiativer med henblik på at opfylde succeskriterierne.
32

33
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
ERHVERVSFREMME
Varde Kommune har fokus på erhvervslivets udvikling og innovation, herunder på sammenhængen
mellem de store erhverv som landbrug, turisme og produktionsvirksomheder samt udviklingen i
såvel landdistrikter som landsbyer og øvrige bysamfund.
Kommunen har stort fokus på erhvervsfremme og indgår derfor i flere forskellige samarbejder, som
arbejder med erhvervsudvikling og beskæftigelse.
Sydvestjysk Udviklingsforum (SVUF) er en fælleskommunal forening, hvor medlemmerne er Tønder,
Vejen, Varde, Esbjerg og Fanø kommuner. Foreningens formål er blandt andet at igangsætte og sikre
gennemførelse af initiativer, der kan være med til at styrke vækst og udvikling samt gode rammer i
den sydvestjyske del af regionen på erhvervs-, bosætnings-, uddannelses- og turismeområderne.
Varde Erhvervs- og Turistråd (VETR) er service- og udviklingsorganisationen for erhverv og turisme
i Varde Kommune. Rådet bidrager til at fastholde og udvikle Varde Kommune som Region Syddanmarks
førende turistkommune og arbejder for en positiv udvikling i områdets nye og bestående
virksomheder. Desuden ydes rådgivning til iværksættere, der ønsker at starte egen virksomhed. På
den måde bidrages til områdets erhvervsmæssige fornyelse, og det sikres, at det bestående erhvervsliv
til stadighed har adgang til nye lokale og konkurrencedygtige leverandører og samarbejdspartnere.
REGIONALT PERSPEKTIV OG UDVIKLINGSSTRATEGI 2007 - 2019
Regionen har mange etablerede og velfungerende netværk mellem virksomheder, vidensinstitutioner
og myndigheder, men der er dog en vis mangel på videnintensive virksomheder. Desuden mangler
regionen forsknings- og vidensinstitutioner, der understøtter de regionale netværk.
Regionen rummer spirer til nye væksterhverv – f.eks. energiteknologi, robotteknologi og IT.
Det indgår som en del af Varde Kommunes udviklingsstrategi, at kommunen sammen med resten af
Vestjylland vil arbejde for at styrke landsdelens position som en stærk og unik turistdestination.
Varde Kommune vil tage initiativ til, at der i samarbejde med nabokommunerne udarbejdes en langsigtet,
overordnet strategi- og handlingsplan for Sydvestjylland i forhold til erhverv, beskæftigelse og
uddannelse. Strategien skal klarlægge områder, hvor kommunerne med fordel kan samarbejde og
derved skabe synergieffekter. Det kunne eksempelvis være en subregional indsats, der kan styrke de
eksisterende uddannelsesmiljøer for mellemlange og lange videregående uddannelser i Esbjerg.
Kommunen vil arbejde for, at flere unge gennemfører en uddannelse efter grundskolen, og at flere
gennemfører en videregående uddannelse. Via initiativer inden for disse områder vil flere unge veluddannede
borgere kunne trækkes til kommunen og derigennem være med til at udvikle nye væksterhverv.
Ved at koble erhverv, kultur, uddannelse og forskning på nye måder, skabes innovation, rum for
læring og nye læringsformer.
En varieret erhvervsstruktur og en stærk iværksætterkultur med fokus på udviklingsmuligheder for
alle erhverv og især for brancher i vækst er vigtig. Kommunen vil søge at understøtte og udvikle en
stærk selvstændighedskultur og være en dynamisk samarbejdspartner for erhvervslivet i kommunen.
Kommunen vil arbejde aktivt for at udvikle en varieret erhvervsstruktur i kommunen – blandt andet
ved at sikre optimale vilkår for iværksættere og ved at bruge bosætningsstrategien til at tiltrække
den nødvendige arbejdskraft, herunder special- og højtuddannet arbejdskraft.
Varde Kommune vil videreudvikle kvaliteten af den offentlige service blandt andet i forhold til virksomhederne
med fokus på en hurtig og god service med udviklingsmulighederne i fokus.
Udviklingsplanen danner baggrund for udarbejdelsen af en ny erhvervs- og vidensstrategi.

Redegørelse
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Varde Kommune vil i samarbejde med erhvervslivet udarbejde en erhvervsstrategi, hvor der, med
afsæt i de eksisterende erhvervsklynger, udarbejdes handlingsplaner med henblik på at fremme innovative
miljøer som basis for en fortsat udvikling og vækst.
Varde Kommune vil tage initiativ til, at der i samarbejde med nabokommunerne udarbejdes en langsigtet,
overordnet strategi- og handlingsplan for Sydvestjylland i forhold til erhverv, beskæftigelse og
uddannelse. Strategien skal klarlægge områder, hvor kommunerne med fordel kan samarbejde og
derved skabe synergieffekter.
34

35
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
4. TURISME
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Retningslinier for sommerhusområder, feriehoteller, feriebyer, campingpladser og grøn turisme har
hidtil indgået i regionplanlægningen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Turismen i Varde kommune er karakteriseret ved følgende:
Varde Kommune er målt på overnatninger den største turismekommune i Region Syddanmark.
22,8 % af alle overnatninger i Regionen ligger i Varde Kommune.
Varde Kommune har ca. 3 millioner registrerede kommercielle turistovernatninger årligt
fordelt på feriehuse, camping, hoteller, feriecentre og vandrerhjem.
Overnatning i feriehus udgør cirka 2/3 af det samlede antal overnatninger i Varde Kommune.
Med cirka 640.000 overnatninger er Varde Kommune førende inden for campingsegmentet.
Udover de kommercielle overnatninger tegner feriehusejerne og deres egne gæster sig for 1
million overnatninger. Hertil kommer privatudlejning og et anseeligt antal endagsturister.
Området er præget af et højt antal genbesøg. En feriehusundersøgelse fra efteråret 2005 viser,
at mere end 80 % af respondenterne har besøgt destinationen før.
Varde Kommunes visioner og strategier for turismeudviklingen er fastlagt i ”Turismestratgi 2009-
2012” Det er den overordnede strategi, at Varde Kommune skal indgå i turistdestination Sydvestjylland,
der skal være en tydelig og attraktiv destination, som tilbyder dybe, enkle, ægte oplevelser, der
gør indtryk. Varde kommune vil derfor videreudvikle og forædle mulighederne for natur- og kulturoplevelser
uden at gå på kompromis med det autentiske; derved vil Varde Kommune være det
oplagte og naturlige valg for både aktive turister og for de, der ønsker fordybelse og roligt tempo.
Varde Kommune har valgt at fokusere på syv indsatsområder, som vurderes at være afgørende for
videreudviklingen af Varde Kommune som turistdestination. Nedenstående skema illustrerer, at
samarbejde er en central forudsætning for at få succes med de øvrige indsatsområder og for at opnå
visionen.
Indsatsområde Målsætning
Samarbejde
Eksternt: Varde Kommune vil indgå aktivt i lokale og regionale samspil med de forskellige
aktører for derved at skabe en fælles og målrettet indsats for at fremme turismen.
Internt: Varde Kommune vil øge samarbejdet på tværs i organisationen og derved styrke
det strategiske, fremadrettede arbejde med turismen.
Kompetenceudvikling Varde Kommune vil arbejde for, at kompetenceniveauet i forhold til turismeudviklingen
øges. Det vil kommunen gøre ved at samarbejde med Varde Erhvervs- og Turistråd om
kompetenceudvikling i erhvervet, så det gode værtskab styrkes.
Sæsonudvidelse Varde Kommune vil i samarbejde med turisterhvervet øge antallet af turistovernatninger
uden for højsæsonen.
Oplevelsesøkonomi Varde Kommune vil arbejde målrettet med at udvikle oplevelsesøkonomi til gavn for både
turister og borgere. Kommunen vil arbejde på at øge vidensniveauet og styrke samspillet
mellem aktører på områderne erhverv, natur, fritid og kultur.
Kvalitetsudvikling Varde Kommune vil samarbejde med erhvervet om at øge udbuddet af kvalitetsprodukter
36

Information og formidling
Videreudvikling af
basisproduktet
og oplevelser i vores område.
37
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Information til turisterne i området skal være tilgængelig og tilgodese informationsbehovet
hos forskellige typer af turister. Formidlingen af områdets natur- og kulturoplevelser skal
være af højeste kvalitet
Varde Kommune vil udvikle det basisprodukt, som danner attraktive rammer for den ferieoplevelse,
turisten har i området.
Målsætningerne skal bl.a. nås gennem samarbejde med relevante aktører på turistområdet. Herudover
skal målsætningerne nås gennem samarbejde med aktører som Vadehavssekretariatet, Skov-
og Naturstyrelsen, Forsvaret, Syddansk Universitet og andre relevante aktører omkring udvikling af
projekter, faciliteter og aktiviteter.
Herudover udgør turismestrategien sammen med bl.a. sundhedspolitikken grundlaget for en række
af kommuneplanens øvrige afsnit som f.eks. det åbne land, kultur og fritid og naturområder, hvor
der er lagt vægt på, at bl.a. stiplanlægning, naturgenopretning mv. skal ske med henblik på at øge
tilgængeligheden for befolkningen og turister.
Det er Varde Kommunes målsætning, at basisproduktet skal videreudvikles, og at mulighederne for
natur- og kulturoplevelser skal udvikles og forædles uden at gå på kompromis med det autentiske.
Da det samtidig er en målsætning, at der skal ske en kvalitetsforbedring frem for en kapacitetsudvidelse,
er der i kommuneplanens forslag til retningslinier for sommerhusområder, feriehoteller, feriebyer
og campingpladser lagt vægt på, at fremtidigt nybyggeri og udvidelser i kystnærhedszonen
sker inden for områder, der allerede er udlagt til by- og sommerhuszone.
Ved at begrænse mulighederne for nye arealudlæg bliver det mere attraktivt at investere i udvikling
og istandsættelse i områder, hvor bygningsmassen er ved at være nedslidt. Det er hensigten, at denne
udvikling skal styrkes gennem udarbejdelse af helhedsplaner for de primære kystdestinationer.
Planerne skal understøtte destinationernes forskellige identitet og derved bidrage til differentiering,
så deres forskellige profiler bevares og styrkes.
Naturområder i det åbne land er som hovedregel ikke udlagt som rekreative områder med mindre
en sådan udpegning er foretaget i de tidligere kommuneplaner, idet områderne er beskyttet gennem
andre bestemmelser for det åbne land.
AREALUDLÆG
Der udlægges et nyt område til ferie- og fritidsformål ved Starup-Tofterup, hvor der er gode muligheder
for at fremme indlandsturismen med basis i naturoplevelser langs Holme Å.
Herudover ændres rammebestemmelserne for Ho camping og Grærup Camping, så områderne kan
anvendes til andre ferie- og fritidsformål end camping.
Et område ved Nymindegab, der hidtil har været udlagt som offentligt formål og anvendt til højskole,
ændrer status til ferie- og fritidsformål.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Udvikling og formidling af naturoplevelser, der også er tilgængelige uden for højsæsonen
Revision af Turismestrategien
Helhedsplaner for udvikling af kystbyerne.

Redegørelse
5. DETAILHANDEL
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Den hidtidige planlægning af detailhandel har været varetaget gennem de fem kommuneplaner for de
gamle kommuner samt delvist i regionplanen.
CENTERSTRUKTUR
Den hidtidige centerstruktur for detailhandel er vist i tabel 5.1. Det bemærkes, at siden regionplanens
vedtagelse har Ølgod Kommune ændret Skovlund fra at være et lokalcenter på kommuneniveau
til at være et lokalcenter af regional betydning.
Gl. Kommune Kommunecenter
Aflastningsområde
Bydelscenter Lokalcenter
af regional
betydning
38
Lokalcenter af
kommunal
betydning
Blaabjerg Nr. Nebel - - Outrup Henne
Nymindegab
Lunde
Blåvandhuk Oksbøl - - - Blåvand
Helle Agerbæk - - Starup-
Tofterup
Årre
Varde Varde Varde Syd
(område ved
Netto)
Varde Nord
(område ved
Lidl)
Varde Syd
(område ved
Varde Centeret)
Billum
Janderup
Sig
Ølgod Ølgod - - Tistrup
Ansager
Skovlund (ny)
Vrøgum
Nordenskov
Næsbjerg
Alslev
Horne
Gårde
Lindbjerg
Landsby
Henne St.
Kvong
Lydum
Vejers
Ho
Roust
Rousthøje
Fåborg
Tinghøj
Orten
Mejls
Strellev
Krusbjerg
Hodde
Kærbæk
Tabel 5.1: Hidtidig bymønster samt detailhandelsstruktur i de fem gamle kommuner. Der er ikke i de gamle kommuneplaner
fastsat butiksramme til landsbyer, og for Ølgod Kommune er der heller ikke fastsat butiksramme for lokalcentre kun af
kommunal betydning.
LOKALPLANER OG KOMMUNEPLANTILLÆG SIDEN SENESTE KOMMUNEPLANREVISION
Siden den seneste kommuneplanrevision i de fem gamle kommuner er der vedtaget følgende lokalplaner
og kommuneplantillæg, der giver mulighed for butikker, se nedenfor i tabel 5.2.
Gl. Varde Kommune (Kommuneplan 2004-2016) Hvor
Samlet bruttoetageareal
(m2) til butiksformål
L 06.C8.01 Shellgrunden 1.800
L 06.C9.01 og Tillæg 27
Lokalplan 6
Gl. Sct. Jacobi
Fiskergadekarréen
3.500
1.000 (200 er nye m2) Varde bymidte
Tillæg 43 Østervold 28 500
Varde Syd
(bydelscenter)
Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Varde Nord
(lokalcenter)
Tillæg 47 Nordre Boulevard 1.500
Varde Syd
(Aflastningscenter)
L 08.C5.01
Toftegårdsvej/Ribevej/Søndermarksvej
2.500 (senere ændret til også at
omfatte udvalgsvarer se nedenfor)

39
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
L 08.C5.02 og Tillæg 19
Toftegårdsvej/Ribevej/Søndermarksvej
2.500
Varde Nord
(Aflastningscenter)
L 07.C5.01 og Tillæg 4 Vestre Landevej (Lidl) 1.900
Varde
Enkeltstående butikker
L 07.E3.01
Vestre Landevej (Rema1000)
800
L 07.E3.02 Håndværksvej 10.000 (de 10.000 m2 Varde
er nye)
Butikker til særlig plads- L 08.E6.01 Jeppe Skovgaardsvej 5.000
krævende varer Forslag til Lokalplan 43 Jeppe Skovgaardsvej 30.000 (20.000 er nye m2) Varde
Butikker i forbindelse med
tankstation eller lignende
Lokalplan 40 Hjertecenter 200
Billum
L 02.C2.01 og Tillæg 1 Tarphagevej
2.000 (disse hæves senere, se
nedenfor)
Tillæg 8 Tarphagevej 5.000
Janderup Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Sig Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Alslev Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Horne Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Gl. Helle Kommune (Kommuneplan 2001-2013) Hvor
Samlet bruttoetageareal
(m2) til butiksformål
Agerbæk
Lokalplan nr. 76
Lokalplan 13 og Tillæg 15
Nørregade
Hellevej/Starupvej
Ukendt
15.000 (Skøn)
Årre Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Næsbjerg Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Tofterup Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Nordenskov Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Gl. Ølgod Kommune (Kommuneplan 2005-2017) Hvor
Samlet bruttoetageareal
(m2) til butiksformål
Ølgod Lokalplan 1.36 Ølgod Bymidte 7.000
Tistrup Lokalplan 2.19 og Tillæg 2 Tistrup Bymidte 2.000
Ansager
Ansager
Lokalplan 14 Ansager Dyrehospital 1.000
Butikker i forbindelse med
tankstation eller lignende
Lokalplan 44 Musikgalleriet 100
Skovlund L 4.16 Hovedgaden 1.000
Skovlund
Butikker til særlig pladskrævende
varer
Lokalplan 32 Nørremarken 8-10 6.000 (6.000 er ny m2) Gl. Blaabjerg Kommune (Kommuneplan 2005-2017) Hvor
Samlet bruttoetageareal
(m2) til butiksformål
Nørre Nebel
Enkeltstående butikker
Lokalplan 114
Mellem Klintingvej og
Posttorvet
200
Nørre Nebel
Butikker i forbindelse med
tankstation eller lignende
Lokalplan 17 og Tillæg 6
Feriecenter (gl. Blaabjerg
Rådhus)
1.000
Outrup Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Nymindegab Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Lunde Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Henne Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Gl. Blåvandshuk Kommune (Kommuneplan 1998-2008) Hvor
Samlet bruttoetageareal
(m2) til butiksformål
Oksbøl Lokalplan nr. 01.019.01 Vestergade og Torvegade 1.200
Blåvand
Lokalplan nr. 02.021.04 Hvidbjerg Strand Feriepark 500
Butikker i forbindelse med
tankstation eller lignende
Lokalplan 39 Kurcenter 50
Vrøgum Ingen lokalplaner eller kommuneplantillæg vedtaget siden seneste kommuneplanrevision
Vejers bymidte Lokalplan nr. 04.004.98
Byzoneområde ved Vejers
Strand
4.000
Vejers lokalcenter
Lokalplan nr. 04.006.05 og Tillæg
14
Feriebebyggelse ved Vejers
Havvej
1.500
Tabel 5.2: Lokalplaner og kommuneplantillæg der giver mulighed for butikker vedtaget siden den seneste kommuneplanrevision.

Redegørelse
EKSISTERENDE BRUTTOETAGEAREALER TIL BUTIKSFORMÅL
Opgørelsen af bruttoetagearealer til butiksformål tager udgangspunkt i kommuneplanerne for de
gamle kommuner og i regionplanen, jf. tabel 5.3 nedenfor. Den samlede ramme til butiksformål i de
gamle kommuneplaner er suppleret med eventuelle kommuneplantillæg, hvor butiksrammen er blevet
udvidet.
For at finde restrummeligheden er de eksisterende butiksrammer sammenholdt med det bruttoetageareal,
som der er blevet givet mulighed for gennem lokalplaner, vedtaget siden kommuneplanernes
ikrafttrædelse.
Det skal bemærkes, at restrummelighed i tabel 5.3 alene angiver, hvor mange bruttoetagearealer til
butiksformål, der kan planlægges via lokalplanlægning foruden eksisterende butiksarealer. Der kan
derfor godt være en restrummelighed i forhold til den konkrete udnyttelse, da lokalplanerne ikke
nødvendigvis er blevet fuldt realiseret. Omvendt kan der også være tale om, at der hverken er mere
areal til lokalplanlægning eller til konkret udnyttelse. Hvorvidt der er tale om den ene eller anden
situation eller en kombination, er anslået i forbindelse med vurderingen af behovet for en ny eller
større samlet ramme til butiksformål. For at finde behovet for udvidelse eller ændring af den eksisterende
ramme til butiksformål er restrummeligheden til lokalplanlægning således blevet vurderet i
forhold til det lokale kendskab til realiseringen af gældende lokalplaner.
Byer
Eks. etageareal
(årstal for opgørelse) Eks. ramme (m2) i KP
40
Eks. etageareal
(m 2) inkl. ramme
Bymidter
Varde 26.598 (03/04) 8.000 34.598 300
Ølgod 11.293 (04/05) 7.000 18.293 0
Oksbøl 2.860 (03/04) 5.000 7.860 3.600
Tistrup 3.310 (04/05) 2.000 5.310 0
Agerbæk 5.303 (01) 7.000 12.303 6.411
Ansager 3.289 (04/05) 2.000 5.289 900
Nørre Nebel 9.685 (04/05) 5.000 14.685 3.800
Outrup 1.672 (04/05) 1.000 2.672 1.000
Restrummelighed
(m 2)
Vejers Ukendt 200 (skøn) Ukendt
- 3.800 (I lokalplan nr.
04.004.98 gives mulighed
for 4.000 m2) Henne 3.468 (04/05) 1.000 4.468 1.000
Blåvand
Bydelscentre
6.600 (01) 1.000 7.600 500
Varde Syd
Lokalcentre
5.055 (03/04) 1.000 6.055 1.000
Varde Nord 951 (03/04) 549 1.500 549
Alslev 530 (03/04) 1.000 1.530 1.000
Sig 986 (03/04) 2.000 2.986 2.000
Årre 531 (01) 1.000 1.531 1.000
Næsbjerg 416 (01) 1.000 1.416 1.000
Nordenskov 1.573 (01) 1.000 2.573 1.000
Lunde 339 (04/05) 1.000 1.339 1.000
Skovlund 771 (04/05) 2.000 2.771 1.000
Starup-Tofterup 916 (01) 1.000 1.916 1.000
Janderup 894 (03/04) 2.000 2.894 2.000
Horne 785 (03/04) 1.000 1.785 1.000
Billum 608 (03/04) 5.000 5.608 0
Nymindegab 569 (04/05) 1.000 1.569 1.000
Vrøgum 220 (01) 1.000 1.220 1.000
Vejers Ukendt
Ingen fastsat ramme,
men i Tillæg 14 gives
mulighed for mindre
butikker.
Ukendt
Ho Ukendt 200 (skøn) Ukendt
Aflastningscenter
-1.500 (I lokalplan
L04.006.05 gives mulighed
for disse m 2)
-1.300 (I lokalplan
L03.004.02 gives mulighed
for 1.500 m 2)

Varde Syd
(tidligere enkelt-
område 08.C4)
Varde Syd
(tidligere enkelt-
område 08.C6)
Varde Nord
(tidligere enkelt- 1.900 (09)
område 07.C5)
Butikker til særlig pladskrævende varer
Varde (tidligere
enkeltområde
08.E6)
Varde (tidligere
enkeltområde
08.C5)
Varde (tidligere
enkeltområde
07.E3)
Skovlund (tidligere
en del af enkeltområde
E4)
10.084 (09) 9.708 9.708 0
2.527 (09) 2.500 2.500 0
Ukendt
0
Rammen er i Tillæg
4 fastsat til 1.900 m 2
Ingen fastsat ramme i
kommuneplanen. Dog
gives der i lokalplan L
686-A mulighed for butikker
samt at max 50 % af
grunden bebygges. Dette
giver en ramme på ca.
80.000 m 2. Derudover
gives der i lokalplan
L08.E6.01 mulighed for
5.000 m 2 til butikker.
Desuden gives der i Tillæg
46 og Lokalplan 43 mulighed
for yderligere 20.000
m 2 på et areal, der udvi-
der enkeltområdet.
I Tillæg 46 nedsættes
rammen til samlet
10.000 m 2 og samtidig
hæves rammen
for den enkelte
butik fra 1.500 m 2 til
5.000 m 2.
BEHOV FOR ÆNDRINGER I BUTIKSRAMME ELLER AFGRÆNSNING?
41
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
1.900 0
105.000 (skøn) Ukendt
10.000
Ukendt Ingen fastsat ramme Ukendt
0 Ingen fastsat 0 0
0 (I Lokalplan 43 gives
mulighed for disse m 2)
-10.000 (I lokalplan
L07.E3.02 gives mulighed
for disse m 2)
Tillæg 15 fastsætter
den samlede ramme
til max 5.000 m2 pr.
Agerbæk Ukendt
ejendom. Der skønnes
derfor at være
mulighed for ca.
15.000 m
Tabel 5.3: Eksisterende bruttoetageareal til butiksformål, samt restrummelighed i forhold til gældende lokalplaner.
2.
7.000 (I Lokalplan 13
Ukendt
gives mulighed for ca.
8.000 m2) Områder defineret til enkeltstående butikker
Varde (Rema1000) 800 (09) 800 800 0
Ændringer i butiksramme
Som det ses af anden, tredje og femte kolonne i opgørelsen i tabel 5.3 ovenfor er der en del mindre
byer, hvor restrummeligheden fortsat vurderes at være tilstrækkelig.
Derudover ses det af opgørelsen, at der er stor forskel i restrummeligheden i forskellige bymidter.
Dette kan som tidligere nævnt skyldes, at der er gennemført en lokalplanlægning siden seneste kommuneplanrevision,
som giver mulighed for udnyttelse af hele rammen. Dette er tilfældet i Ølgod
samt Tistrup.
Ligeledes ses af tabellen, at det kun er i Varde, Skovlund og Agerbæk, der er fastsat en ramme for
bruttoetagearealet til butikker til særligt pladskrævende varer.

Redegørelse
Rammer for butiksareal
Generelt ses af tabel 5.3 ovenfor, at der er behov for at fastsætte nogle mere ensartede samlede
rammer til butiksformål i byer med nogenlunde ens butiksudbud og samme centerstatus i forhold til
detailhandel.
I Varde Kommune er der forholdsvis mange landsbyer. For at give de bedste muligheder for et varieret
og et fortsat butiksudbud vurderes der behov for at hæve den samlede ramme til butiksformål
for hvert enkelt lokalcenter til det i planloven fastsatte maksimum på 3.000 m 2. Dette gælder dog
ikke lokalcentret i Vejers, hvor det eksisterende maksimum for butikker på 1.500 m 2 vurderes passende
set i forhold til, at der er tale om et lokalcenter tæt på Vejers bymidte. Endvidere vurderes
Vejers by ikke at kunne bære et lokalcenter på 3.000 m 2 foruden en bymidte, da kundeoplandet i
Vejers primært er turister.
Af tabel 5.3 (anden og tredje kolonne) ses, at der i Billum er en stor forskel på det eksisterende
bruttoetageareal til butikker og den samlede ramme til butiksformål. Da der gennem lokalplanlægning
kun er udnyttet 2.000 m 2, jf. tabel 5.2 kolonne 4 ovenfor, og da disse i øvrigt ikke er realiseret,
vurderes der ikke behov for fortsat at have en samlet ramme til butiksformål på over 3.000 m 2, som
planloven giver mulighed for i et lokalcenter. Billum fastholdes derfor som lokalcenter.
Af femte kolonne i tabel 5.3 ovenfor ses desuden, at der er behov for en større ramme til butiksformål
i følgende bymidter: Varde, Ansager, Vejers, Blåvand. Det skyldes, at restrummeligheden her
enten er lille, eller at der slet ikke er nogen ramme. Af den statistiske afgrænsning ses, jf. figur 5.6
nedenfor, at der er et forholdsvist varieret butiksudbud og forskellige byfunktioner i Outrup til
trods for, at det eksisterende bruttoetageareal inklusiv den hidtidige samlede ramme til butiksformål
ikke overstiger 3.000 m 2, som er det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i lokalcentre, jf.
planloven. For at give byen mulighed for at fortsætte og fastholde et varieret udbud af butikker vurderes
der behov for, at den samlede ramme til butiksformål i Outrup fastsættes til mere end 3.000
m 2, hvorved Outrup opgraderes fra at være et lokalcenter til at være en bymidte. I tabel 5.3 ovenfor
fremgår videre, at der en restrummelighed til planlægning på over 6.000 m 2 i Agerbæk bymidte.
Dette vurderes som værende forholdsvist meget og set i forhold til, at der kun er udnyttet en mindre
del af rammen i lokalplan 76, jf. tabel 5.2 ovenfor, vurderes der at være behov for, at den samlede
ramme til butiksformål i Agerbæk bymidte foreslås nedjusteret.
Af femte kolonne i tabel 5.3 ses endvidere, at der er behov for definering af den samlede ramme for
butikker til særligt pladskrævende varer i flere byer, samt at rammen i Varde, Agerbæk og Skovlund
foreslås justeret i forhold til hidtidig planlægning. Endvidere ses af tabel 5.3, at rammen for den eksisterende
enkeltstående butik er udnyttet fuldt ud, og at den hidtidige ramme er mindre end planlovens
maksimum for enkeltstående butikker. Der vurderes derfor at være behov for generelt at hæve
rammen til enkeltstående butikker til de i planloven maksimale 1.000 m 2. Endvidere ses af tabel
5.3, at der er flere aflastningsområder i Varde. I lokalplan L07.C5.01, jf. tabel 5.2, fastlægges, at der
kun må opføres én butik i aflastningsområdet i Varde nord. Der vurderes derfor behov for at tillade
én enkelt enkeltstående butik på op til 1.900 m 2 i Varde nord.
Ændringer i afgrænsningen
Langt de fleste af byerne i Varde Kommune har allerede definerede centerområder. Der er dog
nogle få byer, hvor det vurderes hensigtsmæssigt at ændre afgrænsningerne en smule med henblik
på at forbedre bymiljøet, herunder bedre sammenhæng i det/den eksisterende lokalcenter/bymidte
og forbedring af tilgængeligheden for alle trafikanter. I forhold til butikker til særligt pladskrævende
varer er der at være behov for en afgrænsning af områder hertil for at opfylde planloven. Ligeledes
vurderes der behov for, at en del rammeområder opdeles og navngives mere specifikt, så det er
muligt at indskrive den samlede ramme til butiksformål i rammebestemmelserne.
Mere specifikt vurderes der at være behov for, at ændre afgrænsningen af Varde bymidte mht. detailhandel,
så området mellem de store dagligvarebutikker Føtex/Kvickly i det nordlige af bymidten
bindes bedre sammen med gågaderne og torvet. Derudover vurderes der behov for en mindre justering
af bymidteafgrænsningen så hele Brogade inkluderes, så gaden fortsat sikres som en fredelig
42

43
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
men levende gade med et mindre butiksudbud. Endelig vurderes der at være behov for at udtage tre
områder fra den hidtidige bymidteafgrænsning, da disse områder vurderes som mindre attraktive
for butikker. Det skyldes dels, at områderne enten er forholdsvist langt fra torvet, der er bymidtens
kerne, dels at områderne ikke vurderes som attraktive pga. et bymiljø præget af stor trafikbelastning
af gennemkørende trafik og derfor mindre tilgængelig for svage trafikanter samt vareindlevering mv.
Desuden vurderes områderne i høj grad funktionelt bedst egnet til boliger og lignende mindre trafikskabende
aktiviteter.
Yderligere vurderes der behov for, at afgrænsningen af aflastningsområder i Varde syd tilpasses den
geografi inden for hvilken, der er mulighed for butikker. Konkret drejer det sig om to mindre områder
ved Ribevej og Søndermarksvej/Gellerup Plantagevej, der bibeholdes som ét aflastningsområde,
mens et mindre område ved Ribevej og Roustvej udtages fra det eksisterende aflastningsområde,
da der ikke er nogen ramme til butikker her. Ligeledes vurderes der at være behov for, at det eksisterende
aflastningsområde i Varde nord udgår og ændres til én større enkeltstående butik, da der
netop kun er mulighed for én butik i området, jf. lokalplan L07.C5.01, hvorfor der ikke decideret er
tale om et aflastningsområde.
For at kunne indskrive en mere præcis ramme for enkeltstående butikker i rammebestemmelser
vurderes der at være behov for at afgrænse områder til enkeltstående butikker selvstændigt. Det
gælder både i Varde nord og i Starup-Tofterup.
For fortsat at give mulighed for butikker i de centrale dele af Skovlund by og dermed fortsat sikre et
bymæssigt rum centralt i Skovlund vurderes der at være behov for at inkludere enkeltområderne
omkring torvet i afgrænsningen af lokalcenterområdet.
I Lunde vurderes der at være behov for at definere, at butikker skal placeres langs byens hovedgade,
Skolegade, så der fortsat sikres en bymæssighed i byen.
For at sikre en sammenhængende bymidte, jf. planlovens krav om kun én bymidte per by, vurderes
der at være behov for, at afgrænsningen af bymidten i Blåvand udvides til at inkludere området ved
kirken, da dette område i dag adskiller de eksisterende centerområder. Dog vurderes der ikke at
være behov for at ændre den generelle anvendelse fra offentligt formål til centerområde for kirken,
hvorfor der ikke må placeres butikker her.
I Janderup vurderes der ligeledes behov for at udvide lokalcenterområdeafgrænsningen, så lokalcentret
bliver sammenhængende. Dog vurderes der ikke at være behov for at fastsætte en ramme
til butiksformål for de enkeltområder, der inkluderes eller at ændre den generelle anvendelse, da
det alene er et teknisk spørgsmål om at sikre et sammenhængende lokalcenter.
I Vejers vurderes der at være behov for at fastholde men samtidig også mere tydeligt at definere de
eksisterende områder til butiksformål som hhv. bymidte og lokalcenter. Det samme gør sig gældende
i Ho, hvor et eksisterende område til boliger og butikker burde defineres som lokalcenter.
I Nordenskov vurderes der at være behov for at udtage et område til butiksformål, da området
vurderes bedst egnet til boligformål, jf. eksisterende og hidtidig lokalplanlagte forhold.
Alslev har flere spredte områder med mulighed for butikker. For at koncentrere butikkerne langs
hovedgaden i et område og samtidig sikre et mere hensigtsmæssigt samspil med kirken og det åbne
land vurderes der at være behov for at udtage to af områderne fra lokalcenterafgrænsningen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Formålet med at fastsætte retningslinier og rammer for detailhandel i planloven er at sikre en koncentration
af butikker i bymidterne, men samtidig at undgå en centralisering af butikker i de største
byer. Placering af butikker i bymidterne skal være med til at understøtte bymidterne, nedbringe
afhængigheden af bil ved indkøb samt forbedre tilgængeligheden for alle trafikanter, især cyklister og
gående.

Redegørelse
Kommuneplanens retningslinier for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål
gælder alle ændringer af eksisterende bebyggelsesmæssige forhold, der forudsætter en ny
lokalplan, herunder ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse eller nedrivning af eksisterende
bebyggelse med henblik på opførelse af nyt byggeri til butiksformål. Derimod er indretning af nye
butikker i eksisterende tomme butikslokaler ikke omfattet af rammerne, ligesom byggemulighederne
i gældende lokalplaner ikke berøres af retningslinierne i det omfang, lokalplanpligten er opfyldt med
den gældende lokalplan.
Beregningen af bruttoetagearealet foretages i overensstemmelse med bygningsreglementet, dog
medregnes den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i
kælderen, også. Der kan ved beregning af bruttoetagearealet fradrages arealer til personalekantine,
personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt 200 m 2.
NY CENTERSTRUKTUR
I Varde Kommune vil butikscenterstrukturen fremadrettet bestå af seks forskellige typer områder
til butikker, hhv. bymidter, et bydelscenter, lokalcentre, enkeltstående butikker, områder til særligt
pladskrævende varer samt et aflastningsområde. Derudover kan der etableres butikker til egne produkter
og kiosker og lignende mindre butikker ved benzinstationer, turistattraktioner og lignende til
kunder, der kommer pga. anlæggets primære funktion. Den fremtidige centerstruktur kan ses af
kolonne 1 i tabel 5.4 og i tabel 5.5.
Definitionen på de forskellige centerkategorier er forklaret nedenfor i tabel 5.4, der også indeholder
en beskrivelse af kommunalbestyrelsens handlemuligheder i forhold til planlovens regler. Det skal
nævnes, at eksisterende lovlige butikker kan indgå i ny planlægning.
Centerhierarki og byer Definition på centerkategori Byrådet skal/kan:
Bymidter
Afgrænses i:
Varde, Ølgod, Oksbøl,
Tistrup, Ansager, Agerbæk,
Nørre Nebel, Outrup,
Blåvand, Vejers og
Henne.
Bydelscenter
Afgrænses i:
Varde syd.
Lokalcenter
Afgrænses i:
Findes i byer, hvor det samlede bruttoetageareal
til butikker er over 3.000 m 2
Der må kun være én bymidte pr. by.
Max størrelse på de enkelte butikker er
hævet i planloven til:
3.500 m2 for dagligvarebutikker.
2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
En ny lokalplan kan godt stille andre
krav, men dog aldrig tillade større butikker.
Der kan udlægges nye bydelscentre i
byer med over 20.000 indbyggere. Det
samlede bruttoetageareal til butikker i
et bydelscenter må ikke overstige 5.000
m2 for byer på mellem 20-40.000 indbyggere.
I større byer er der ingen øvre
grænse.
Eksisterende bydelscentre kan opretholdes
inklusiv eksisterende samlede
butiksramme.
Max størrelse på de enkelte butikker er
hævet i planloven til:
3.500 m2 for dagligvarebutikker.
2.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
Alene til forsyning af en begrænset del af
byen, en bydel, en landsby, et sommerhusområde
(skal placeres min. 500 m fra
44
Afgrænse bymidten, dog skal ændringer i
afgrænsningen begrundes i en statistisk afgrænsning,
hvis det samlede bruttoetageareal
til butikker overstiger 5.000 m 2. Eksisterende
bymidteafgrænsning kan opretholdes. I byer
med et samlet bruttoetageareal til butikker på
mellem 3.000-5.000 m2 kan afgrænsningen frit
ændres.
Fastsætte den samlede ramme til butiksformål
for de enkelte områder.
Fastsætte den maksimale butiksstørrelse
for den enkelte butik under hensyntagen til
planlovens maksimumsregler.
Varde Byråd har ingen muligheder for at
planlægge nye bydelscentre eller udvide det
eksisterende hverken geografisk eller i forhold
til den samlede ramme.
Afgrænse lokalcentrene.
Fastsætte den samlede ramme til butiks-

Varde, Alslev, Sig, Årre,
Næsbjerg, Nordenskov,
Lunde, Skovlund, Starup-
Tofterup, Janderup, Horne,
Billum, Nymindegab,
Ho og Vejers.
Aflastningsområder
Afgrænses i:
Varde syd
Enkelt stående butikker
Afgrænses i:
Varde vest og Starup-
Tofterup.
Butikker til særlig
pladskrævende varer
Afgrænses i:
Varde nord, Varde syd,
Ølgod, Oksbøl, Tistrup,
Ansager, Agerbæk, Nørre
Nebel, Outrup og Skovlund.
andre butikker)
Den samlede ramme til butiksformål i et
lokalcenter må ikke overstige 3.000 m 2.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 1.000 m 2.
Der må ikke planlægges nye aflastningsområder
andet end i hovedstaden og i
Århus. Eksisterende aflastningsområder
kan udvides i de fem største byer i landet.
Bruttoetagearealet til butiksformål i et
aflastningscenter må ikke udvides til
mere end de gældende regionplanretningslinier
1. januar 2007.
Uden for centerområderne kan der
planlægges enkeltstående butikker til
lokalområdets daglige forsyning (skal
placeres min. 500 m fra andre butikker).
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må ikke overstige 1.000 m 2.
Uden for centerområderne kan der
planlægges områder til butikker, der
alene forhandler særligt pladskrævende
varer, dvs. biler, lystbåde, campingvogne,
planter, havebrugsmøbler, tømmer,
byggematerialer, grus, sten- og betonvarer.
Dertil kommer møbler, hvis der kan
redegøres særligt for at disse ikke kan
være inden for centerområderne.
Tabel 5.4: Fremtidig centerstruktur og planlægningsmuligheder for Varde Kommunes Byråd.
45
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
formål under hensyntagen til det i planloven
fastsætte maksimum.
Fastsætte den maksimale butiksstørrelse
for den enkelte butik under hensyntagen til
planlovens maksimumsregler.
Varde Byråd har ingen muligheder for at
planlægge nye aflastningsområder eller udvide
det eksisterende hverken geografisk eller i
forhold til den samlede ramme, der er fastlagt i
tillæg 19 samt lokalplan L 08.C5.01.
Afgrænse områder enkeltstående butikker
Fastsætte den maksimale butiksstørrelse
for den enkelte butik under hensyntagen til
planlovens maksimumsregler.
Afgrænse områder til butikker med særligt
pladskrævende varer.
Redegøre for hvorfor møbelbutikker ikke
kan placeres i eksisterende centerområder,
hvis denne type varer skal medregnes i særligt
pladskrævende varer.
Fastsætte den maksimale samlede
ramme til butiksformål for de enkelte områder
samt den maksimale butiksstørrelse
for den enkelte butik.
I forhold til den tidligere centerstruktur, jf. tabel 5.1 sker der følgende ændringer i Kommuneplan
2010-2022:
Gl. Blåvandshuk Kommune
o Vrøgum udgår som lokalcenter
o Vejers opgraderes som både en bymidte og et lokalcenter
o Blåvand opgraderes til bymidte
o Ho opgraderes til lokalcenter
Gl. Ølgod Kommune
o Tistrup og Ansager opgraderes til bymidter.
o Gårde og Lindbjerg udgår som lokalcentrer. Ingen butiksramme, men det havde byerne
heller ikke før.
Gl. Blaabjerg Kommune
o Outrup og Henne (Strand) opgraderes til bymidter
Gl. Varde Kommune
o Aflastningscenteret i Varde Nord nedgraderes til særlig stor enkeltstående butik

Redegørelse
o Billum fastholdes som lokalcenter på trods af hidtidig større samlet butiksramme
end 3.000 m 2
Gl. Helle Kommune
o Der sker der ingen ændringer i butikscenterstrukturen.
De ovenstående beskrevne ændringer i centerstrukturen hænger sammen med de nye byroller, den
hidtidige planlægning, planlovens definition på bymidter og lokalcentre samt det eksisterende bruttoetageareal.
De byer, hvor der udpeges bymidter, er: Varde, områdebyerne, samt landsbyer og kystbyer med
detailhandelspotentiale. Detailhandelspotentialet for kystbyerne er baseret på det eksisterende
bruttoetageareal til butiksformål, samt hvorvidt den eksisterende (lokal)planlægning giver mulighed
for mere end 3.000 m 2 til butiksformål. Landsbyer med detailhandelspotentiale er karakteriseret ved
at have en bymidte, der statistisk kan afgrænses. Det er kun Outrup, der opfylder denne betingelse.
Pga. dette fastholdes Billum fortsat som lokalcenter og den samlede ramme til butiksformål reduceres
til de i planloven maksimale 3.000 m 2 for lokalcentre.
De byer, der afgrænses som lokalcentre, er karakteriseret ved at have en byrolle som landsby eller
kystby og dermed være byer med potentiale for bosætning og/eller turisme. Byerne har derfor et
naturligt opland, der kan betjenes af lokalcentrets butikker i det daglige. Derudover er der to lokalcentre
i byer, der også har en bymidte. Det drejer sig om Varde og Vejers. I Varde er der de seneste
mange år sket en kraftig udbygning af byen mod nord. Til betjening af disse boligområder er der
planlagt et lokalcenter ved Nordre Boulevard. I Vejers er der siden seneste kommuneplanrevision
gennemført en planlægning, hvor der gives mulighed for dagligvarebutikker i et mindre område uden
for bymidten. Dette område afgrænses nu som lokalcenter, da der gives mulighed for flere butikker
end én.
De mindre bysamfund Gårde, Lindbjerg og Vrøgum var tidligere udpeget som lokalcentre. Da byerne
ikke eller kun delvist ligger i byzone, opfylder de ikke kriterierne for at være byer med bosætningspotentiale.
De er derfor ikke udpeget som landsbyer. Pga. dette udgår byerne også som lokalcentre.
Det eksisterende aflastningsområde i Varde nord, der består af én butik (Lidl), ændres til én stor
enkeltstående butik, da det ikke giver mening at tale om et aflastningsområde, når det kun er én
butik.
Ændringerne i centerstrukturen vurderes i høj grad at tilgodese et varieret udbud af butikker i Varde
Kommune til betjening af kommunens borgere og turister. Samtidig fastlægger centerstrukturen,
at butikker skal koncentreres i de eksisterende bymidter og lokalcentre, så disse bymiljøer fortsat
kan opleves som attraktive, levende og sammenhængende. Ligeledes vurderes centerstrukturen at
sikre god tilgængelighed for alle trafikanter, da det fortsat er muligt at gøre daglige indkøb i nærområdet
(lokalcentrene), samt mere specielle indkøb i Varde og de øvrige bymidter. Der vurderes derfor
også at være en vis deling af oplandet mellem lokalcentre og bymidter. Bymiljøet, oplandet og
tilgængeligheden til dagligvareindkøb i Gårde, Lindbjerg og Vrøgum vurderes ikke at blive væsentligt
påvirket, selvom disse mindre samfund ikke længere har status som lokalcentre. Baggrunden for
denne vurdering er, at der fortsat er mulighed for at planlægge enkeltstående butikker uden for
lokalcentrene, og at eksisterende butikker kan indgå i en ny planlægning.
Der vurderes ikke umiddelbart behov for udlæg af møbelbutikker uden for de eksisterende bymidter
og lokalcentre, samt bydelscentret og aflastningscentret i Varde. Der er derfor ikke givet mulighed
for møbelbutikker i de områder, hvor der ellers gives mulighed for butikker til særligt pladskrævende
varer.
46

47
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
ÆNDRING AF AFGRÆNSNINGERNE FOR OMRÅDER TIL BUTIKSFORMÅL
Afgrænsningerne af de forskellige områder samt ændringerne i afgrænsningen kan ses på figur 5.1-
5.43 bagerst i dette kapitel.
I forhold til afgrænsning af centerområderne sker der nedenstående ændringer i forhold til den hidtidige
kommuneplanlægning.
Generelle ændringer i afgrænsningerne
Områder til butiksformål i bymidter, bydelscentre, lokalcentre, aflastningsområder samt områder til
enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning afgrænses særskilt som forskellige enkeltområder,
så det i rammebestemmelserne bliver muligt at indskrive den samlede ramme for et butiksområde
Specifikke ændringer i afgrænsningerne
Bymidter
Varde bymidtes afgrænsning ændres, jf. figur 5.1.
o Varde bymidte udvides med fire mindre områder.
o Varde bymidte indskrænkes med tre områder.
I Outrup ændres bymidtens afgrænsning ikke men området defineres som bymidte, jf. figur
5.6.
For at sikre én sammenhængende bymidte udvides bymidten i Blåvand til at inkludere området
ved kirken, da den i dag adskiller de eksisterende centerområder, jf. figur 5.11. Der fastsættes
ikke ramme til butiksformål inden for kirkens område.
I Vejers ændres bymidtens afgrænsninger ikke, men området defineres, jf. figur 5.9.
Lokalcenter
I Alslev koncentreres butikker i et område langs byens hovedgade, jf. figur 5.13.
I Janderup udvides lokalcenterafgrænsningen, jf. figur 5.21.
o Lokalcenterafgrænsningen udvides til at inkludere det nye enkeltområde B05 og
O02, da disse områder ligger imellem de eksisterende centerområder. Udvidelsen
har dog alene teknisk karakter, da der ikke fastsættes en ramme til butikker i de to
enkeltområder eller ændres på deres generelle anvendelse.
Lokalcenterafgrænsningen af området til butikker i Skovlund ændres, jf. figur 5.19.
I Lunde afgrænses området til butikker til det nye enkeltområde C01, og butikker skal placeres
langs Skolegade, jf. figur 5.18.
I Vejers ændres lokalcentrets afgrænsninger ikke, men området defineres, jf. figur 5.25.
I Ho defineres lokalcentret, jf. figur 5.26.
I Årre udvides lokalcenterområdet, jf. figur 5.15.
I Nordenskov indskrænkes lokalcenterområdet med et mindre område, jf. figur 5.17.
Aflastningsområde
Aflastningsområdet i Varde syd indskrænkes og afgrænsningen præciseres, jf. figur 5.28.
o Det præciseres, at aflastningsområdet alene omfatter arealer nord for Søndermarksvej
og Gellerup Plantagevej.
o Et areal langs Ribevej, nord for lokalplan L697, udtages.

Redegørelse
Områder til enkeltstående butikker
I det vestlige Varde præciseres to områder til enkeltstående butikker, jf. figur 5.42.
o Enkeltområdet med butikken Lidl (Vestre Landevej) ændres fra at være et aflastningscenter
til at være en stor enkeltstående butik.
o Rema 1000 (Vestre Landevej) afgrænses særskilt i kommuneplanen og udvides med
et mindre areal.
I Starup-Tofterup defineres et separat område til en enkeltstående butik nordøst for rundkørslen,
jf. figur 5.43.
Områder til butikker med særligt pladskrævende varer
I Varde udpeges flere nye områder til butikker med særligt pladskrævende varer.
o To nye områder i Varde Nord, jf. figur 5.29 og figur 5.30.
o Et nyt område i Varde Syd, jf. figur 5.31.
I Ølgod udpeges tre områder til butikker med særligt pladskrævende varer, jf. figur 5.32 og
5.33.
I Tistrup udpeges to områder til butikker med særligt pladskrævende varer, jf. figur 5.35 og
5.36.
I Ansager udpeges et område til butikker med særligt pladskrævende varer, jf. figur 5.38.
I Nørre Nebel udpeges et område til butikker med særligt pladskrævende varer, jf. figur
5.39.
I Outrup udpeges et område til butikker med særligt pladskrævende varer, jf. figur 5.40.
I Oksbøl udpeges et område til butikker med særligt pladskrævende varer, jf. figur 5.34.
Varde bymidte både udvides og reduceres. For at styrke bymiljøet i Varde midtby udtages der perifere
arealer fra den hidtidige bymidteafgrænsning, som er udbygget med boliger og liberale erhverv.
Dette sker for at koncentrere butikkerne omkring de centrale gågader, området ved gl. Sct. Jacobi
Skole samt området ved Føtex/Kvickly og sammenhængen til gågaderne herfra. De områder, der
udtages af bymidteafgrænsningen mht. detailhandel, fratages alene muligheden for butikker, men
beholder muligheden for de øvrige centerfunktioner. Udvidelsen af bymidten mht. detailhandel sker
i områderne omkring Føtex/Kvickly samt langs to gader herfra og til de eksisterende gågader. Derudover
udvides bymidteafgrænsningen med bebyggelsen på den sydlige side af Brogade for at give
eksisterende butikker mulighed for at udvide og samtidig for at sikre Brogade som en levende gade,
der betragtes som en samlet helhed. De foreslåede udvidelser samt reducering af bymidteafgrænsningen
i forhold til detailhandel vurderes at bidrage positivt til tilgængeligheden for alle trafikanter,
da butikkerne gerne skulle blive mere koncentreret og på sigt udfylde området mellem Føtex/Kvickly,
gågaderne og gl. Sct. Jacobi Skole. Oplandet til Varde by vurderes ikke at blive påvirket
væsentligt af ændringerne i afgrænsningerne.
Koncentrationen af butikker i aflastningsområdet i Varde syd vurderes på sigt at kunne bidrage positivt
til bymiljøet langs Ribevej, da butikkerne koncentreres. Tilgængeligheden for alle trafikanter til
området vurderes ikke påvirket væsentligt af reduceringen af områdets udstrækning. Det samme
gælder oplandet, da den samlede ramme til butiksformål ikke ændres.
Ændringen af aflastningsområdet i Varde nord til en enkeltstående butik vurderes ikke at påvirke
hverken bymiljøet, oplandet eller tilgængeligheden, da der er tale om en eksisterende butik. Det
samme gælder udskillelsen af et område til en anden eksisterende enkeltstående butik i Varde nord.
Udvidelsen af lokalcenterets udstrækning i Skovlund vurderes at kunne bidrage positivt til bymiljøet,
da der sikres mulighed for butikker i byens centrum. Da byen er af begrænset størrelse, og da der
48

49
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
er tale om et lokalcenter, vurderes tilgængeligheden og oplandet ikke at blive påvirket af lokalcentrets
udvidelse.
I Lunde vurderes defineringen af området til butikker langs Skolegade at kunne bidrage positivt til
bymiljøet, da gaden er den centrale gade i Lunde. Pga. Lunde bys mindre størrelse vurderes tilgængeligheden
og oplandet ikke at blive påvirket af områdets definition som lokalcenter.
I Alslev og Nordenskov vurderes ændringer af lokalcenterområdernes afgrænsning at kunne bidrage
positivt til bymiljøet, da butikkerne koncentreres et sted langs med hovedgaderne. Da begge byer er
af begrænsede størrelser, vurderes hverken tilgængeligheden eller oplandet at blive påvirket ved
ændringerne i afgrænsningerne.
I Janderup udvides lokalcenterområdet til at omfattet B05 og O02, da disse områder i dag adskiller
de eksisterende centerområder. Der tillades ikke butikker i disse områder, og ændringen vurderes
derfor alene at være af teknisk art, så der opnås et sammenhængende lokalcenterområde. Derfor
vurderes hverken bymiljøet, oplandet eller tilgængeligheden at blive påvirket.
I Blåvand udvides bymidten til at inkludere kirken, da denne adskiller de eksisterende centerområder
i byen. Ifølge planloven skal en bymidte være sammenhængende, så derfor denne udvidelse. Udvidelsen
vurderes alene at have en teknisk betydning.
Vejers centrum fastlægges som bymidte og området ved Vejers Havvej som lokalcenter. Det vurderes
ikke at påvirke bymiljøet, oplandet eller tilgængeligheden, da der alene er tale om en ændring af
teknisk karakter. Det samme gælder fastlæggelse af lokalcenteret i Ho.
I Starup-Tofterup afgrænses det område, hvor der er givet principiel tilladelse til at etablere en enkeltstående
butik. De øvrige enkeltstående butikker er eksisterende butikker, dog udvides den ene
af de eksisterende enkeltstående butikker i Varde med et mindre areal. Muligheden for at planlægge
enkeltstående butikker uden for bymidter og lokalcentre vurderes evt. at kunne påvirke bymiljøet
væsentligt, da det kan underminere kundegrundlaget for butikker i bymidterne/lokalcentrene. Omvendt
kan etablering og evt. udflytning af enkeltstående butikker til en placering langs hovedveje og
lignende være med til at kundeoplandet udvides, og at der derved fremadrettet sikres en mulighed
for en dagligvarebutik i landsbyer og mindre bysamfund. Det er dog en balancegang, hvorfor der i
retningslinier lægges op til, at der ikke placeres enkeltstående butikker, hvis det vurderes at kunne
påvirke overlevelsen af butikkerne i bymidten. I Starup-Tofterup fastholdes det eksisterende bycentrum
som lokalcenter for at sikre muligheden for butikker her og dermed den bymæssige karakter
omkring torvet.
Butikker til særligt pladskrævende varer koncentreres i Varde, områdebyerne, samt landsbyer med
detailhandelspotentiale, jf. kapitel 2 i hovedstrukturen om byroller. På den måde sikres et vist opland
til disse butikker, samtidig med at der er mulighed for synergieffekter i forhold til erhvervsvirksomheder.
Der udlægges ikke arealer til butikker til særligt pladskrævende varer i øvrige landsbyer,
kystbyer eller mindre bysamfund, da disse byer ikke vurderes at have et opland, der er stort nok, og
da sådanne butikker vil kunne have en stor negativ påvirkning på bymiljøet i sådanne mindre byer.
Butikker til særligt pladskrævende varer placeres forholdsvis samlet og langs indfaldsveje eller interne
ringveje i byen, så der gives mulighed for facadeudstillinger af varer samt sikres god trafikal tilgængelighed.
I Varde og Ølgod udlægges der, hhv. fem og tre områder til butikker til særlig pladskrævende
varer, da disse to byer er kommunens detailhandelsmæssige lokomotiver og har en størrelse,
som vurderes at kunne bære flere pladskrævende butikker end de øvrige byer. I de resterende
områdebyer og i landsbyer med potentiale for detailhandel udpeges ét sammenhængende område
til butikker med særligt pladskrævende varer. Dog udlægges der i Tistrup to områder, da byrådet
anser det for vigtigt, at give mulighed for at omdanne det eksisterende grovvarecenter. Samtidig
ligger arealet mellem eksisterende boligområder samt hovedvejen og anses derfor mest hensigtsmæssigt
udnyttet til lettere erhverv eller til butikker til særligt pladskrævende varer. Da der på denne
måde udpeges arealer til butikker for særligt pladskrævende varer spredt i kommunen, vurderes
tilgængeligheden forholdsvis god for alle trafikanter.

Redegørelse
ÆNDREDE BUTIKSRAMMER OG STØRRELSER FOR DEN ENKELTE BUTIK
Nedenfor er oplistet de ændringer i butiksrammerne, der gennemføres.
Generelt:
o Det samlede bruttoetageareal i lokalcenter (undtagen i Vejers) hæves til 3.000 m 2. For
Billum betyder denne grænse for det samlede bruttoetageareal til butiksformål dog, at
den eksisterende ramme nedjusteres fra 5.608 m 2 til 3.000 m 2.
o Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik er i bymidter og i bydelscenter
hævet til 3.500 m 2 for dagligvarebutikker og 2.000 m 2 for udvalgsvarebutikker, mens butikker
i lokalcentre og enkeltstående butikker til områdets daglige forsyning må være op
til 1.000 m 2. Dette gælder alle lokalcentre undtagen Vejers, hvor bruttoetagearealet for
den enkelte butik i lokalcenteret ikke må overstige 500 m 2. Da eksisterende lovligt etablerede
butikker kan indgå i en ny planlægning, tillades Lidl i Varde ændret fra aflastningscenter
til en enkeltstående butik med et bruttoetageareal på op til 1.900 m 2.
o Bruttoetagearealet for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer sættes generelt
til 5.000 m 2. Derudover gives der generelt mulighed for, at det særlige afsnit med varer,
der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og
byggematerialer, kan være op til 2.000 m 2.
Den samlede ramme til butiksformål i de enkelte bymidter hæves til et rundt tal, og der skelnes
mellem fem forskellige kategorier af bymidter inddelt efter det eksisterende bruttoetageareal.
Dette princip er lagt til grund for at sikre nogenlunde ensartede muligheder for planlægning af
nye butikker i byer af samme størrelse og med samme eksisterende butiksareal. Undtaget herfra
er dog Tistrup og Ølgod, da der for disse byers bymidter er sket en planlægning, der udnyttede
hele den eksisterende ramme. Planerne er dog ikke realiseret endnu, hvorfor den samlede
ramme til butiksformål kun hæves en smule i disse to byer. Som følge af harmoniseringen nedjusteres
den samlede ramme til butiksformål i Agerbæk fra 12.303 m 2 til 10.000 m 2.
Der fastsættes samlede rammer for butikker til særligt pladskrævende varer for forskellige afgrænsede
områder uden for de øvrige centerområder i Varde, områdebyerne samt i landsbyer
med potentiale for detailhandel eller erhverv. Disse byer er opdelt i tre kategorier, der er følgende:
o Varde og Ølgod by udgør byerne i den første kategori. Her gives mulighed for butikker
til særligt pladskrævende varer i flere områder. Området ved Ribevej i Varde udgør
kommunens primære område for butikker til særligt pladskrævende varer. Her fastsættes
en særlig stor ramme på 105.000 m 2. For de øvrige områder i de to byer fastsættes
den samlede ramme til butikker for særligt pladskrævende varer til 10.000 m 2 for hvert
område, dog er der et enkelt område i Ølgod, hvor der kun tillades samlet 5.000 m 2, da
området ikke er særlig stort.
o I den anden kategori findes alle de øvrige områdebyer. Her må det samlede udlæg til butikker
for særligt pladskrævende varer ikke overstige samlet 10.000 m 2 for hver by.
Agerbæk udgør en undtagelse, da der allerede er planlagt et større område til butikker
for særligt pladskrævende varer. I Agerbæk fastsættes den samlede ramme til 15.000 m 2.
o Outrup og Skovlund udgør den sidste kategori. Begge disse byer er landsbyer. For at
sikre, at bymiljøet ikke ødelægges af for store udstillings- og oplagsarealer, som der typisk
hører til butikker til særligt pladskrævende varer, sættes den samlede ramme til
denne type butiksformål på maksimum 6.000 m 2 for hver af byerne.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer uden for eksisterende
centerområder fastsættes til maksimum 5.000 m 2, og butiksstørrelsen for det særlige afsnit med
varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer
fastsættes til maksimum 2.000 m 2.
50

51
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
I landsbyer, hvor der ikke er potentiale for detailhandel eller erhverv, henvises butikker til særlig
pladskrævende varer til eksisterende centerområder.
I tabel 5.5 nedenfor er vist den foreslåede udvidelse af den samlede ramme til butiksformål fordelt
på de enkelte områder.
Afgrænsning
(Enkeltområder)
Udvidelse af samlet ramme til butiksformål i forhold
til hidtidig samlet ramme
Bymidter
Varde 23.01.C01-23.01.C15 5.402 m 2
Ølgod 24.01.C01-24.01.C03 1.707 m 2
Oksbøl 16.01.C01-16.01.C04 1.860 m 2
Tistrup 21.01.C01-21.01.C03 690 m 2
Agerbæk 01.01.C01 2.303 m 2
Ansager 03.01.C01-03.01.C03 og 03.01.BL08 711 m 2
Nørre Nebel 15.01.C01-15.01.C03 315 m 2
Outrup 17.01.C01 1.328 m 2
Vejers 05.01.C01 3.800 m 2 (skøn)
Henne 07.02.C01 og 07.02.C02 1.532 m 2
Blåvand 05.01.C01-05.01.C05 og 05.01.O01 2.400 m 2
I alt i bymidter 22.048 m 2
Bydelscenter
Varde 23.03.C02 0 m 2
Lokalcenter
Varde 23.02.C01 1.500 m 2
Alslev 02.01.C01 1.470 m 2
Sig 18.01.C01 og 18.01.C02 14 m 2
Årre 25.01.C01 1.469 m 2
Næsbjerg 14.01.C01 1.584 m 2
Nordenskov 12.01.C01 427 m 2
Lunde 11.01.C01 1.661 m 2
Skovlund 19.01.C01 og 19.01.BL01-19.01.BL03 229 m 2
Starup-Tofterup 22.01.C01 1.084 m 2
Janderup 10.01.C01-C02, 10.01.O02 og 10.01.B05 106 m 2
Horne 09.01.C01 1.215 m 2
Billum 04.01.C01 og 04.01.C02 - 2.608 m 2
Nymindegab 13.01.C01 1.431 m 2
Ho 08.01.C01 1.300 m 2 (skøn)
Vejers 05.02.C02 3.000 m 2 (ingen ramme i tidligere kommuneplan)
I alt i lokalcentre 13.882 m 2
Aflastningsområde
Varde Syd 23.03.C04 0 m 2
Varde Syd 23.03.C05 0 m 2
Områder til butikker med særligt pladskrævende varer
23.03.C06 0 m2 23.03.E10 80.000 m2 Varde syd
(skøn)
23.03.E03 10.000 m2 (ingen ramme i tidligere kommuneplan)
23.02.E03 10.000 m2 Varde nord
23.02.E02
(ingen ramme i tidligere kommuneplan)
10.000 m2 (ingen ramme i tidligere kommuneplan)
24.01.E11 15.000 m2 (ingen ramme i tidligere kommuneplan)
24.01.E15 5.000 m2 Ølgod
(ingen ramme i tidligere kommuneplan)
24.01.E16 10.000 m2 (ingen ramme i tidligere kommuneplan)
Oksbøl 16.01.E01-16.01.E03 10.000 m2 (ingen ramme i tidligere kommuneplan)
Nørre Nebel 15.01.E02 10.000 m2 (ingen ramme i tidligere kommuneplan)
Ansager 03.01.E02 og 03.01.E06 10.000 m2 (ingen ramme i tidligere kommuneplan)
21.01.E01 10.000 m2 Tistrup
21.01.E05 og 21.01.E08
(ingen ramme i tidligere kommuneplan)
10.000 m2 (ingen ramme i tidligere kommuneplan)
Agerbæk 01.01.E03 0 m2 (skøn)
Skovlund 19.01.E04 0 m2 Outrup 17.01.E03 6.000 m2 (ingen ramme i tidligere kommuneplan)
I alt i områder med butikker til særlig pladskrævende varer 196.000 m2 Enkeltstående butikker

Redegørelse
23.02.E06 0 m2 Varde
23.02.E05 200 m2 Starup-Tofterup 22.01.E05 1.000 m2 I alt til enkeltstående butikker 1.200 m2 Tabel 5.5: Oversigt over centerstruktur og udvidelse af den samlede butiksramme for de enkelte butiksområder
Vurdering af de foreslåede ændringer i butiksrammerne
Generelt
For at give de bedste muligheder for etablering af butikker i Varde Kommune hæves den maksimale
butiksstørrelse til de i planloven nævnte grænser. Denne ændring vurderes generelt ikke at påvirke
bymiljøet eller oplandet væsentligt. Tilgængeligheden for kunderne til varer kan evt. forbedres en
smule, da butikkernes areal forøges. Baggrunden for vurderingen er, at det gennem den mere detaljerede
lokalplanlægning kan sikres, at bymiljøet ikke påvirkes væsentligt evt. ved at fastsætte en mindre
maksimal butiksramme. Endvidere vurderes de opstillede tilkendegivelser i hovedstrukturen at
imødegå ødelæggelse af eksisterende bymiljøer.
Ændringer i lokalcentrenes ramme til butikker
Ændringerne i butiksrammen i lokalcentrene samt muligheden for, at de enkelte butikker kan blive
op til 1.000 m 2, vurderes ikke at ville påvirke bymiljøet, tilgængeligheden eller oplandet væsentligt.
Dette skyldes, at der i kommuneplanrammerne alene er tale om maksimale butiksrammer. Dvs. at
butiksrammerne i de enkelte områder ikke behøver at blive fuldt udnyttet, hvis det gennem den
detaljerede planlægning vurderes uhensigtsmæssig i forhold til funktionelle, miljømæssige eller arkitektoniske
hensyn, herunder bymiljø og tilgængelighed. Der er dog et lokalcenter, hvor det på
kommuneplanniveau vurderes planmæssigt uhensigtsmæssigt at tillade den samlede ramme til butiksformål
hævet til 3.000 m 2 og den maksimale butiksstørrelse hævet til 1.000 m 2. Det drejer sig om
lokalcentret i Vejers. Her vurderes det kun hensigtsmæssigt med en samlet ramme på 1.500 m 2, og
at butikkerne maksimalt tillades op til 500 m 2 samt kun må forhandle dagligvarer. Den planmæssige
begrundelse for denne forskel er, at Vejers ikke vurderes at have en størrelse, der normalt kan begrunde
behovet for et lokalcenter, hvorfor der lægges vægt på, at lokalcentret holdes på et niveau,
så bymidten i Vejers fortsat har en attraktion for oplandet, der i al væsentlighed består af sommerhusbebyggelse,
og derfor også er forholdsvis sæsonbetinget.
Ændringer i bymidternes samlede ramme til butiksformål
Den samlede ramme til butiksformål i bymidterne hæves generelt en smule for at sikre mulighed for
planlægning af nye butikker.
I forhold til det eksisterende butiksareal i byerne kan byer med bymidter kategoriseres i fem grupper.
Varde er helt overlegen de øvrige byer i forhold til butiksudbuddet, og det samlede bruttoetageareal
til butiksformål hæves til 40.000 m 2, dvs. den samlede ramme til butiksformål udvides med
5.402 m 2, jf. kolonne 3 i tabel 5.4 ovenfor.
I anden kategori findes Ølgod og Nørre Nebel med hhv. 11.293 m 2 og 9.685 m 2 i eksisterende bruttoetageareal
til butikker. Imidlertid er der allerede planlagt for den eksisterende ramme på 7.000 m 2
i Ølgod, hvorimod der kun er planlagt for 1.200 m 2 af den eksisterende ramme i Nørre Nebel. For
fortsat at give mulighed for planlægning af butikker i Ølgod bymidte hæves den samlede ramme til
butiksformål i Ølgod bymidte fra 18.292 m 2 til 20.000 m 2, mens den samlede ramme til butiksformål
i Nørre Nebel bymidte hæves fra 14.685 m 2 til 15.000 m 2. Der er derfor ikke tale om store ændringer
i de to byers samlede ramme til butiksformål.
Den tredje kategori indeholder bymidtebyerne Agerbæk og Blåvand, der har et eksisterende bruttoetageareal
på hhv. 5.303 m 2 og 6.600 m 2. Den eksisterende samlede ramme til butiksformål er
forholdsvis forskellig, da byerne havde forskellig centerstatus i de gamle kommuner. Agerbæk var
kommunecenter, mens Blåvand var et lokalcenter af kommunal betydning. For at sikre begge byer
mulighed for fortsat udvikling sættes deres samlede ramme til butiksformål til 10.000 m 2. Det betyder,
at den samlede butiksramme til butiksformål i Agerbæk mindskes med 2.303 m 2, men der er
dog stadig mulighed for at planlægge for 4.108 m 2. For Blåvand hæves den samlede butiksramme
52

53
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
med 2.400 m 2 i forhold til tidligere, hvor der dog stadig var 500 m 2 tilbage til at planlægge for. Der
er således mulighed for at planlægge for nye 2.900 m 2 til butikker i Blåvand.
I den fjerde kategori af bymidtebyer findes Oksbøl, Tistrup, Ansager og Henne. Disse byers eksisterende
bruttoetageareal til butiksformål ligger mellem ca. 2.800-3.500 m 2. For disse byer fastsættes
det samlede bruttoetageareal til 6.000 m 2. I Tistrup er der udarbejdet en lokalplan, der udnytter
den eksisterende udbygningsramme på 2.000 m 2. Ligeledes er der gennemført en planlægning i Ansager
og Oksbøl, der udnytter en del af den gamle udbygningsramme til butikker. Fastsættelsen af
den samlede ramme til butiksformål på 6.000 m2 betyder, at rammen udvides med ca. 700 m 2 i Tistrup
og i Ansager, knap 1.900 m 2 i Oksbøl samt med ca. 1.500 m 2 i Henne. I Henne er der ikke
sket nogen planlægning siden seneste kommuneplanrevision.
Den sidste kategori indeholder bymidtebyerne Outrup og Vejers, som er mindre byer. Her hæves
den samlede ramme til butiksformål til 4.000 m 2. Det betyder, at den samlede ramme til butiksformål
i Outrup bymidte hæves med 1.328 m 2, mens den samlede butiksramme i Vejers bymidte hæves
med 3.800 m 2. I Vejers er de 4.000 m 2 til butikker planlagt for i en eksisterende lokalplan.
Da den samlede ramme til butiksformål i byer med bymidter stiger mellem knap 700 m 2 og ca.
5.500 m 2, og da det maksimale bruttoetageareal til butikker i de 11 bymidtebyer kun øges med i alt
22.048 m 2 vurderes der at være tale om en mindre udvidelse. Da der derudover er taget udgangspunkt
i det eksisterende bruttoetageareal i forhold til den samlede ramme til butiksformål i fastsættelsen
af den samlede ramme til butiksformål i de enkelte bymidter, vurderes ændringerne ikke at
ville forskubbe oplandsfordelingen mellem byerne. I forhold til tilgængeligheden vurderes denne kun
at blive påvirket i mindre grad, da butiksudbuddet evt. forøges.
Ændringer i rammer for butikker til særligt pladskrævende varer
Fastsættelsen af det samlede bruttoetageareal til butikker for særligt pladskrævende varer samt fastsættelsen
af den maksimale størrelse af den enkelte butik, herunder størrelsen af det særlige afsnit
med varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og
byggematerialer, vurderes ikke at påvirke oplandet, bymiljøet eller tilgængeligheden i væsentligt omfang.
Baggrunden for denne vurdering er, at principperne for fastsættelsen af den samlede ramme til
denne type butiksformål bygger på, hvilket detailhandelsudbud samt hvilken størrelse byerne har.
Derudover udlægges arealerne i eksisterende erhvervsområder, der vurderes til at være forholdsvis
robuste i forhold til påvirkning af bymiljøet, da erhvervsområder typisk i forvejen vil indeholde store
bygninger, oplag og lignende og derfor godt kan bære butikker på op til 5.000 m 2. I forhold til tilgængeligheden
vurderes denne ikke at blive væsentligt påvirket af rammerne for denne type butikker,
da det i bedste fald kun kan påvirke butiksudbuddet. I Varde syd gives der mulighed for en forholdsvis
stor ramme til butikker med særligt pladskrævende varer. Det skal her nævnes, at der alene
er tale om en udvidelse i forhold til kommuneplanlægning, og at området allerede delvist er udbygget
(det eksisterende bruttoetageareal er ukendt) samt at udvidelsen på 80.000 m 2 tager udgangspunkt
i de muligheder, der er i den gældende lokalplan.
AFGRÆNSNING AF OMRÅDER TIL BUTIKKER
Bymidter
Nedenfor er vist figurer med afgrænsninger af områder til butikker, startende med bymidterne i
Varde, Ølgod, Oksbøl, Agerbæk, Nørre Nebel og Outrup, der kan statistisk afgrænses. Derefter
følger de resterende byers bymidter. Dette er byerne Tistrup, Ansager, Vejers, Henne og Blåvand.

Redegørelse
Figur 5.1: Afgrænsning af Varde bymidte.
Figur 5.2: Afgrænsning af Ølgod bymidte.
54

Figur 5.3: Afgrænsning af Oksbøl bymidte.
Figur 5.4: Afgrænsning af Agerbæk bymidte.
55
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
Figur 5.5: Afgrænsning af Nørre Nebel bymidte.
Figur 5.6: Afgrænsning af Outrup bymidte
56

Figur 5.7: Afgrænsning af Tistrup bymidte.
Figur 5.8: Afgrænsning af Ansager bymidte.
57
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
Figur 5.9: Afgrænsning af Vejers bymidte.
Figur 5.10: Afgrænsning af Henne bymidte.
58

Figur 5.11: Afgrænsning af Blåvand bymidte.
59
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Lokalcentre
Figurerne herunder viser afgrænsningen af Varde Kommunes lokalcentre i forhold til detailhandel.
Det drejer sig om lokalcentre i følgende byer: Varde, Alslev, Sig, Årre, Næsbjerg, Nordenskov, Lunde,
Skovlund, Starup-Tofterup, Janderup, Horne, Billum, Nymindegab og Ho.

Redegørelse
Figur 5.12: Afgrænsning af Varde lokalcenter.
Figur 5.13: Afgrænsning af Alslev lokalcenter.
60

Figur 5.14: Afgrænsning af Sig lokalcenter.
Figur 5.15: Afgrænsning af Årre lokalcenter.
61
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
Figur 5.16: Afgrænsning af Næsbjerg lokalcenter.
Figur 5.17: Afgrænsning af Nordenskov lokalcenter.
62

Figur 5.18: Afgrænsning af Lunde lokalcenter.
Figur 5.19: Afgrænsning af Skovlund lokalcenter.
63
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
Figur 5.20: Afgrænsning af Starup-Tofterup lokalcenter.
Figur 5.21: Afgrænsning af Janderup lokalcenter.
64

Figur 5.22: Afgrænsning af Horne lokalcenter.
Figur 5.23: Afgrænsning af Billum lokalcenter.
65
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
Figur 5.24: Afgrænsning af Nymindegab lokalcenter.
Figur 5.25: Afgrænsning af Vejers lokalcenter.
66

Figur 5.26: Afgrænsning af Ho lokalcenter.
Bydelscentret og aflastningsområdet i Varde syd
Nedenfor er vist afgrænsningen af Varde bydelscenter og aflastningsområde.
67
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
Figur 5.27: Afgrænsning af Varde bydelscenter.
Figur 5.28: Afgrænsning af Varde aflastningsområde.
68

69
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Områder til butikker med særligt pladskrævende varer
Figur 5.29-5.41 viser afgrænsningen af områder til butikker for særligt pladskrævende varer.
Figur 5.29: Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Varde Nord, Nordre Boulevard.

Redegørelse
Figur 5.30 Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Varde Nord, Håndværkervej.
Figur 5.31 Afgrænsning af områder til butikker med særligt pladskrævende varer i Varde Syd, Ribevej og Roustvej.
70

Figur 5.32 Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Ølgod, Energivej.
Figur 5.33 Afgrænsning af områder til butikker med særligt pladskrævende varer i Ølgod, Herningvej.
71
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
Figur 5.34 Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Oksbøl.
Figur 5.35 Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Tistrup, Vardevej.
72

Figur 5.36 Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Tistrup, Thyrasvej.
Figur 5.37 Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Agerbæk.
73
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
Figur 5.38 Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Ansager.
Figur 5.39 Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Nørre Nebel.
74

Figur 5.40 Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Outrup.
Figur 5.41 Afgrænsning af område til butikker med særligt pladskrævende varer i Skovlund.
75
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
Områder til enkeltstående butikker
Nedenfor på figur 5.42 og 5.43 er vist områder til enkeltstående butikker i hhv. Varde og Starup-
Tofterup.
Figur 5.42 Afgrænsning af område til enkeltstående butikker i Varde Nord.
76

Figur 5.43 Afgrænsning af område til enkeltstående butik i Starup-Tofterup.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Kommunens parkeringsregulativer skal revideres og udbygges.
77
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
6. BYG OG BO
HIDTIDIG PLANLÆGNING
BOLIGBYGGERI I PERIODEN 2001 - 2005
I befolkningsprognosen for Varde Kommune indgår boligbyggeriet i arbejdskraftoplandet som en
væsentlig forudsætning. Fastlæggelse af boligprogrammet for dette område er sket på grundlag af det
faktiske boligbyggeri, kommunerne har haft i perioden 2001–2005.
2001 2002 2003 2004 2005 Gennemsnit
Sidste
5 år
Varde Kommune 188 196 204 202 282 214 229
Arbejdskraftopland 1743 1463 2234 2734 2192 2073 2387
Hele regionen 1931 1659 2437 2936 2474 2288 2616
Byggeri i Varde Kommune
i % i forhold til hele
arbejdskraftoplandets
byggeri
78
9,4 % 8,8 %
Gennemsnit
Sidste
3 år
Hidtidigt boligbyggeri i Varde Kommune og det øvrige arbejdskraftopland. Arbejdskraftoplandet for Varde Kommune består
udover kommunen selv af kommunerne: Billund, Tønder, Esbjerg, Fanø, Vejen, Kolding, Herning og Ringkøbing-Skjern.
RESTRUMMELIGHED OG NYE AREALUDLÆG TIL BOLIGFORMÅL
I nedenstående skema fremgår restrummeligheden og det forventede arealbehov til boligudbygning i
Varde Kommunes bysamfund.
Arealer til boligformål i Varde Kommune
Byer Restrummelighed 2009 Forventet boligbyggeri
2010-2022
Forventet restrummelighed
2022
Nye arealudlæg
Forslag til Kommuneplan
2010-2022
Ha Antal Antal Ha Ha Antal
01 Agerbæk 5,3 50 36 1,4 -1 -10
02 Alslev 8,2 82 96 -1,4 4,4 15
03 Ansager 11,8 96 20 7,6 0 0
04 Billum 1 10 48 3,8 4,6 46
05 Blåvand
06 Fåborg 4,5 37 12 2,5 -1 -10
07 Henne 0,7 7 7 0 0 0
08 Ho 2,9 29 8 2,1 0 0
09 Horne 1,2 12 12 0 0 0
10 Janderup 4,6 36 36 0 0 0
11 Lunde 9 35 7 2,8 -1,5 +4
12 Nordenskov 11,3 80 10 7,0 -1,3 -13
13 Nymindegab 0,6 6 8 -0,4 0 0
14 Næsbjerg 4,4 43 24 1,9 0 0
15 Nørre Nebel 6,3 46 100 5,4 5,5 55
16 Oksbøl 14,5 137 120 17 3,1 18

79
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
17 Outrup 7,2 72 36 36 1,3 +3
18 Sig 3,3 33 24 0,9 4 39
19 Skovlund 2,9 29 12 1,7 -1 -10
20 Tinghøj/Orten/Mejls 11 18 12 3,6
21 Tistrup 3,6 38 28 0,8 4 20
22 Starup-Tofterup 7,1 71 24 4,7 -3,4 -34
23 Varde
23.01 Varde Midtby - - 54 - - -
23.02 Varde Nord 88,5 440 377 51 15 150
23.03 Varde Syd 1,5
15 1,5 19,6 196
24 Ølgod 19 181 156 4 1,2 12
25 Årre 2,4 24 12 1,2 2,2 22
I alt 232 1627 1279 153 56,6 512
Det forudsættes som udgangspunkt 10 boliger pr. ha. Arealforbruget er dog højere i landsbyer, hvor der udlægges arealer til
jordbrugsformål.
Varde Kommune forventer, at der i perioden 2010-2022 bliver opført i alt 1279 nye boliger fordelt i
kommunens bysamfund.
Med henblik på at sikre at der i kommunens bysamfund kan tilbydes et varieret udbud af attraktive
bosætningsmuligheder, nyudlægges der ca. 56 ha til boligformål fordelt på 10 byer. Det sker for at
understøtte byrådets mål om, at der skal være et varieret udbud af byggegrunde.
Det er ligeledes holdningen i Varde Kommunes byråd, at boligudbygning i de enkelte byer skal kunne
ske uafhængigt at boligudbygningen i de omkringliggende byer. Der er derfor udlagt tilstrækkelige
arealer i den enkelte by til at opfylde det forventede boligbehov. Det betyder, at det samlede arealudlæg
til boliger i Varde Kommune overstiger det forventede behov.
BOSÆTNINGS- OG PENDLERANALYSE
Der er udarbejdet en bosætnings- og pendleranalyse i 2008. Undersøgelsen omfattede en tilflytteranalyse
blandt personer tilflyttet kommunen i 2007 og blandt personer, der pendler til Varde Kommune
fra andre kommuner (pendleranalyse). Formålet med tilflytteranalysen var at afdække, hvad
der gør Varde Kommune til en attraktiv bosætningskommune, og hvilke boliger tilflytterne har valgt.
Pendleranalysens formål var at afdække, hvad der afholder indpendlerne til Varde Kommune fra at
bosætte sig i kommunen. Analysen skal bidrage til udviklingen af en bosætningspolitik.
Kilde: Bosætnings- og pendleranalyse, august 2008.

Redegørelse
7. BYMILJØ OG ARKITEKTUR
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Kommuneplanerne for de fem kommuner har i varierende grad forholdt sig til arkitektur og bymiljø.
BLÅVANDSHUK KOMMUNE
Kommuneplanen for Blåvandshuk Kommune indeholder en målsætning om at gennemføre en bymidteplan
for Oksbøl med henblik på at skabe et smukkere og mere attraktivt bymiljø, der samtidig
kan byde på gode kulturelle oplevelser og medføre en styrkelse af handelslivet i byen. Målsætningen
om at skabe et mere attraktivt bymiljø omfatter ikke alene Oksbøl men kommunens byområder i
øvrigt, hvorfor der er ønsker om at udarbejde retningslinier for udformning af butiksfacader, skilte
m.m.
Der er udarbejdet lokalplan for Ho og Vejers sydstrand med bevaringsbestemmelser.
BLÅBJERG KOMMUNE
I kommuneplanen for Blåbjerg Kommune er der fastlagt målsætning og retningslinier i bymidteplanen
for Nr. Nebel. Udgangspunktet for bymidteplanen er at fastholde og styrke Bredgade som handelsgade.
Det er vigtigt for byens konkurrencedygtighed, at kunne tilbyde oplevelser, service, god
tilgængelighed m.m. og skabe et godt bymiljø med stort udbud af butikker for at fastholde kundegrundlaget.
Bymidteplanen sigter på en opstramning af Bredgade med en enkel og konsekvent gennemført vejprofil,
der skal medvirke til et smukt og harmonisk gadebillede. Det er samtidig vigtigt, at der tages
hensyn til bevaringsværdige bygninger og bymiljøet, og at ny bebyggelse tilpasses eksisterende bymiljø.
Byens torve skal bearbejdes til attraktive opholdsrum. Vedrørende planlægning af bymiljøet i de
øvrige byer og landsbyer bør det ske således, at byernes miljø og særpræg bevares.
HELLE KOMMUNE
I kommuneplanen for Helle Kommune er der formuleret en generel målsætning om, at byrådet vil
arbejde for en generel forbedring af bymiljøet og for at bevare, udvikle og styrke de aktiviteter og
det handelsliv, der eksisterer i byerne.
ØLGOD KOMMUNE
I kommuneplanen formuleres en målsætning om at inddrage de kulturhistoriske træk i planlægningen
for at højne kvaliteten af de fysiske rammer om livet i kommunen. Byrådet vedtog primo 2005
en langsigtet helhedsplan for Ølgod bymidte med henblik på at forbedre det eksisterende bymiljø.
Dette skal ske ved at skabe attraktive byrum, sikre et velfungerende trafiksystem, styrke handelsmil-
80

81
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
jøet med nye butikker og boliger, en grønnere bymidte og gøre bymidten handicapvenlig også for
synshandicappede. Med baggrund blandt andet i helhedsplanen er der udarbejdet en plan for områdefornyelse,
der blandt andet omfatter etablering af ungdomshus, bygningsforbedring m.m. Realisering
af projekterne strækker sig over en årrække.
Byrådet vedtog i juni 2006 en midtbyplan for Tistrup. Planen omfatter en analyse af byens struktur
og byrum og beskriver forskellige indsatsområder, der skal medvirke til at forskønne byen og binde
den sammen, skabe gode steder til ophold og styrke byens image som stations- og kunstby.
GL. VARDE KOMMUNE
Planlægningen af bymidten i Varde har gennem en lang årrække taget udgangspunkt i byens bevaringsværdige
sammenhænge. Det middelalderlige gadenet og den bevaringsværdige bebyggelse udgør
væsentlige træk i byen og indeholder kvaliteter, der tilsammen skaber helheder af arkitektonisk kvalitet
og oplevelsesværdi.

Redegørelse
Bygningsregistrant
Bygnings- og Byplanudvalget begyndte i Varde Kommune arbejdet med en bevaringsplan for Varde
bymidte i begyndelsen af 70erne, hvor der blev udarbejdet forslag til bevaringsplan og registrant, der
blev udgivet af kommunen i 1976. Registranten omfatter en kort historisk gennemgang af Vardes
udvikling, den middelalderlige byplan, registrant af en række enkeltbygninger og bygningsdetaljer.
Registranten indgår som en del af planlægnings- og administrationsgrundlaget.
Kommuneatlas for Gl. Varde Kommune
Kommuneatlas Varde blev i 1991 udarbejdet i et samarbejde mellem Planstyrelsen og Varde Kommune
og omfatter alene Gl. Varde Kommune. Atlasset handler om bebyggelse og landskab i kommunen.
Kommuneatlasset giver en oversigt over, hvad der findes af bevaringsværdige historiske og
arkitektoniske kvaliteter i Varde og oplandet. Kommuneatlas er delvist integreret i kommuneplanen
og indgår i øvrigt som forudsætninger i planlægningsarbejdet og i byggesagsbehandling m.m.
Vejledning for Varde bymidte
Publikationen ” Bymiljø - Facader og Skilte. Vejledning for Varde
bymidte” er udarbejdet på baggrund af kommuneplanens bevaringsbestemmelser
og målsætning for Varde bymidte samt gældende
lokalplaner for bymidten, herunder specielt rammelokalplan L
677.
Vejledningen uddyber lokalplanretningslinier og beskriver hvilke arkitektoniske
træk fra byggeskala til materialer og detaljer, der ønskes
bevaret og udviklet i byen. Vejledningen præsenterer karakteristiske
træk i den traditionelle byggeskik og indeholder de retningslinier –
hovedregler – som Byrådet følger for at håndhæve lokalplanernes
bevaringsbestemmelser.
82

Trafik og miljøhandlingsplan
Planen har en vision om, at byen skal være for alle trafikanter.
Det betyder, at trygheden skal være høj, hvad enten man færdes
til fods, på cykel eller i bil. Visionen søges opnået via en
række mål for trafiksikkerhed, vejudformning, transportmiddelvalg
og en attraktiv bymidte for de handlende og beboerne.
Det betyder at, bymidten skal være smuk at se på, tryg at færdes
i til fods og på cykel samt have gode adgangsforhold for alle
trafikanter.
Lokalplanlægning
Der er udarbejdet en række lokalplaner med et bevaringsperspektiv
for blandt andet Ølgod bymidte, Tistrup bymidte, Ho, Mejls og
Varde.
Vadehavet - Kulturarvsatlas
I den fysiske planlægning defineres et kulturmiljø
ikke som enkeltstående bygninger eller genstande
men som en helhed af flere elementer i et geografisk
afgrænset område, der ved sin fremtræden
afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige
udvikling.1 Kulturarvsstyrelsen
83
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Kulturarvsstyrelsen deltog i 2004-2007 i et dansktysk-hollandsk
projekt, benævnt LancewadPlan.
Projektet blev afsluttet i juli 2007 og resulterede
blandt andet i en publikation, ”Vadehavet – Kulturarvsatlas”,
der indeholder en kortlægning af landskabsværdier
og bebyggede strukturer samt en
præsentation af 77 værdifulde kulturmiljøer fra
både byer og landområder i den danske del af
Vadehavsregionen. Kulturarvsatlasset giver et
overblik over de kulturhistoriske bevaringsværdier,
både helheder og enkeltelementer samt arkitektur
og byggeskik. En del af de udpegede bevaringsværdier
er beliggende i Varde. Eksempelvis Varde Ådal som et af regionens store landskaber,
Janderup og Ho som værdifulde bebyggede strukturer på landet og Varde midtby.
Formålet med LancewadPlan er blandt andet at give planlæggere og beslutningstagere et bedre
overblik over kulturarvs- og landskabsværdierne og udarbejde strategier, der kan stimulere og inspirere
den fremtidige planlægning og forvaltning i Vadehavsregionen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Arkitektur og bymiljø berører alle i dagligdagen. I bredeste forstand handler arkitektur om vores
fysiske omgivelser fra overordnet planlægning, byplanlægning, byggeri og design i mindste målestok. I
begrebet bymiljø indgår kvaliteten af en række elementer. Et godt bymiljø forudsætter blandt andet
et levende kultur- og handelsliv, varieret arbejdsmarked, velfungerende kommunal service, udbud af
forskellige boligtyper, god arkitektur, smukke offentlige rum og grønne områder.
Det er byrådets mål at udarbejde en arkitekturpolitik og strategi for bymiljøet eksempelvis byernes
offentlige rum, pladser og veje. Formulering af en arkitekturpolitik ses som et strategisk redskab i

Redegørelse
udvikling af kvaliteten i byer og landskaber. Arkitektur og bymiljø skal endvidere ses som et element
i udviklingen af bosætningsstrategien.
Bylivet og borgernes brug af de offentlige rum omfatter dels nødvendige gøremål dels aktiv og passiv
rekreation. En levende by og bymidtens attraktivitet er afhængig af mængden af de aktiviteter, der
tilbydes og de fysiske rammers arkitektoniske kvalitet. Det er derfor vigtigt, at byen rummer en
række varierede byfunktioner.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
For at sikre en vis ensartethed i de elementer, som præger byens rum, vil der blive udarbejdet en
designmanual, der skal indeholde retningslinier for placering, formgivning af materialer, farver etc. I
forbindelse med opsætning af gadeinventar, belysning, beplantning, kunst, skilte, udsmykning af facader,
valg af belægninger m.m.
Revision af rammelokalplan for Varde midtby.
Den eksisterende registrering af bevaringsværdige bymiljøer og bygninger skal udbygges. I planlægning
og administration af byerne og landområderne skal bevaringsværdige bymiljøer og kulturmiljøer
søges sikret og forbedret. Der skal tages hensyn til de kulturhistoriske elementer for eksempel karakteristiske
bebyggelsesforhold, bygningsplaceringer, gamle vejforløb og kirkeomgivelsernes egenart.
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner skal der fastlægges retningslinier, der sikrer de
bevaringsværdige bymiljøer og bygninger.
84

85
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
8. KULTURMILJØ OG BYGNINGSBEVARING
HIDTIDIG PLANLÆGNING
I Regionplanen 2016 for Ribe Amt er værdifulde kulturmiljøer og kulturhistoriske spor i landsdelen
udpeget. Derudover har Kulturarvsstyrelsen med Vadehavets kulturarvsatlas kortlagt en række af
karakteristiske landsbystrukturer og værdifulde kulturmiljøer i vadehavsregionen herunder dele af
Varde Kommune.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Afgrænsningen af de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer i Forslag til Kommuneplan 2010-2022
har udgangspunkt i ”Regionplan 2016”. For de kulturmiljøer, der ligger inden for Vadehavsområdet,
er der sket en justering af afgrænsningen på baggrund af ”Vadehavet - Kulturarvsatlas, 2007”. Desuden
er der tilføjet enkelte nye kulturmiljøer på baggrund af oplysninger fra Museet for Varde By og
Omegn. Retningslinierne er - bortset fra mindre justeringer - overført uændret fra ”Regionplan
2016”, Ribe Amt.
De nye udpegninger omfatter stationsbymiljøet i Ølgod, Janderup og Billum, landsbyerne Mejls,
Gunnerup, Fåborg, Øse og Starup, tidlige sommerhuse ved Vejers og Henne samt vandmøllerne ved
Lydum, Frisvad, Alslev og Linding.
Områdebyerne Nørre Nebel, Oksbøl, Tistrup, Ølgod og Agerbæk har alle deres rod som stationsbyer.
De bevaringsværdige stationsbymiljøer kan omfatte direkte spor efter jernbanedrift, herunder
for eksempel stationsbygninger, ledvogterhuse, baneforløb, jernbanebroer, men også de dele af byen,
som i særlig grad er repræsentative og typiske for stationsbyen. For eksempel bykvarterer med
huse for service, håndværkere og handlende. Stationsbyens byggeskik afspejler klart deres opførelsestidspunkt.
Der skal arbejdes for at bevare stationsbyernes særlige struktur og bebyggelsesformer.
Kulturministeriet udsendte i 2002 en bekendtgørelse om udpegning af bevaringsværdige bygninger i
kommuneplanen. Kommuner, der har gennemført en kortlægning og registrering af bymiljøer og
bygninger, skal udpege de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen inden udgangen af den
kommunale valgperiode. Gl. Varde Kommune har i 1992 fået udarbejdet et kommuneatlas over
bevaringsværdier i byer og bygninger. Kommuneatlas Varde er ikke fyldestgørende for Ny Varde
Kommune, og der skal arbejdes for at videreudbygge atlaset i den kommende planperiode. I ”Forslag
til Kommuneplan 2010-2022” er de bevaringsværdige bygninger overført fra Kommuneatlas
Varde 1992 til rammedelen for de enkelte byer.
Registreringen af en bygnings bevaringsværdi foretages efter SAVE-systemet, der er en metode til at
kortlægge og registrere bevaringsværdige bymiljøer og bygninger. SAVE er en sammenskrivning af
”Survey of Architectural Values in the Environment” (= Kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet).
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Der skal i planperioden udarbejdes mål og sårbarhedsanalyse for de kulturmiljøer, der i oversigten
ikke er registreret. Følgende områder og byer mangler registrering: Vejers, Nymindegab, Mejls og
Bjerggård, Øse, Fåborg og Ølgod. Der skal herudover gennemføres en temarevision, hvori bevaringsværdige
bygninger og kulturmiljøer sikres via planlægningen. Som baggrund for en sådan temarevision
skal der gennemføres en registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.
86

KULTURMILJØER I VARDE KOMMUNE – OVERSIGT
1. Blåvandshuk
87
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Kulturmiljøet omfatter Blåvand Fyr og bygningskomplekset, Blåvand Radio, Blåvand Redningsstation
og Strandfogedgården. Afgrænsningen er vist med blå streg på kortet herunder.
Bevaringsværdier
Det mest markante element er Blåvand Fyr, hvis
lys kan ses på en afstand af 20 sømil. Ved foden af
fyret ligger fyrmesterboligen med udhus. Neden
for klitten nord for vejen ligger en fyrpasserbolig
og syd for vejen et dobbelthus med to fyrpasserboliger.
Som det næste hus på sydsiden ligger bygningen,
der i sin tid blev opført som boliger for
personalet ved Blåvand Radio, da denne lå ude
ved fyret. Radioen blev oprettet i 1901 for at sikre
den trådløse forbindelse til fyrskibene.
Øst herfor ligger bebyggelsen i beplantning, hovedsageligt
af fyr. Blåvand Radio flyttede østpå i
1938, hvor man stadig kan se de karakteristiske
antenneanlæg, og samtidig opførtes en rækkehusbebyggelse
til personaleboliger med lidt have ved.
Lige sydøst for Blåvand Radio ligger Blåvand Redningsstation,
der har den tidligere strandfogedgård
som nabo. Begge bygninger ligger åbent på det
næsten oprindelige græstun, hvis man betragter
dem fra nordvest, men sommerhusene mod vest
ligger tæt på.
De mange institutioner viser den betydning, "sikkerhed
til søs" har haft i området. Naturen er
mest markant omkring fyret. Naturen omkring
fyret og de mange institutioner i forbindelse med
"sikkerhed til søs" udgør de bærende bevaringsværdier.
Kulturmiljøet har national betydning.
(Kilde: Vadehavet Kulturarvsatlas)
Mål/sårbarhed
Hvis Blåvandshuk skal beholde sin karakter, må
området mellem de tidligere embedsboliger og
stranden ikke bebygges eller tilplantes med højere
vækster.
Rækken af funktionærboliger ude ved fyret vil
fortsætte med at ændre sig, så de opfylder betingelserne
for moderne boliger. Deres vigtigste
funktion er at danne grænselinien for den yderste
bebyggelse. Der bør ikke gives tilladelse til nye
huse i fyrets nærhed.
Fyr, redningsstation og radiostation, der hver på
deres måde er i funktion, holdes af de respektive
institutioner. Redningsstationen og strandfogedgården
ligger åbent på græstunet, og samlet eller
høj beplantning må undgås, hvis indtrykket skal
bevares. Beplantningen med fyrretræer og andre
høje vækster bør ikke udvides, men gerne indskrænkes,
ligesom eksisterende græstun og marehalmsområder
ikke bør ændres til haveanlæg.
Det historiske miljø omkring fyr, radio- og redningsstation
har ligget intakt som en let opfattelig
maritim sammenhæng indtil 1985, hvor der blev
vedtaget en lokalplan, som muliggjorde udstykning
og opførelse af sommerhuse midt i dette kulturmiljø,
dog med en mindste grundstørrelse på
2.500 m 2. Dengang fandtes kun ganske få sommerhuse
i området. Udviklingen tog fart, og inden
for de seneste år er de sidste "huller" blevet udfyldt.
Området vil herefter kun være sårbart over
for en eventuel fortætning.

Redegørelse
2. Bunkersanlæg ved Blåvandshuk
Bevaringsværdier
Bunkersanlæggene nord og syd for Blåvandshuk er
en del af Atlantvolden, der strakte sig fra Spanien
til Nordnorge, og som tyskerne byggede under 2.
verdenskrig for at forhindre de allieredes landgang
på Europas vestkyst.
De mange bunkersanlæg, der stadig ligger som
synlige spor, afspejler en kortvarig, men vigtig
periode i Danmarks historie, hvor tyskerne anlagde
bunkers langs de danske kyster. Der var tale
om en militær sikring mod allieret landgang, og
det afspejler også en udvikling i militær strategi og
krigsmaskineri.
De to største anlæg i området, hvoraf det ene er
Tirpitz-Stillingen, som nu er museum, ligger syd
for Blåvandshuk, og de skulle efter planen have
været forsynet med 38 cm kanoner, der dog aldrig
blev monteret på grund af krigens slutning. De
store kanoner havde kunnet dække indsejlingen til
Esbjerg Havn.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Arbejdsrapport. Vadehavet Kulturarvsatlas.
Oversigt over kortlægningsemner. August 2006)
3. Øster Oksby
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet Bunkersanlæg ved Blåvandshuk,
før der tillades nybyggeri.
Kulturmiljøet omfatter rækken af gårde langs Tane Hedevej i området Krogsande med omliggende
klitarealer. Afgrænsningen er vist med blå streg på kortet herunder.
Bevaringsværdier
Gårdenes beliggenhed i det åbne terræn med udstrakte
græsnings- og klitarealer ud mod Vesterhavet
er et værdifuldt træk. Flere af gårdene er
ændrede efter tidens smag, men man får stadig et
åbenbart indtryk af betingelserne for tidligere
tiders bonde/fisker-kultur, der orienterer sig mod
Vesterhavet og ikke mod Ho Bugt og dermed
Mål/sårbarhed
Kulturmiljøet er sårbart over for ombygninger og
opførelse af landbrugsbygninger, som ikke respekterer
områdets karakter. Desuden bør anlæg af
moderne haveanlæg og høj beplantning begrænses.
88

Vadehavet. Det er væsentligt, at der værnes om
det, der endnu er tilbage.
Gårdene langs Tane Hedevej er stadig markante.
Markinddelingen afspejler den tidligere matrikulering.
Kulturmiljøet har regional betydning.
(Kilde: Vadehavet Kulturarvsatlas)
4. Sønderside
89
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Fiskerlejet Sønderside (under klitterne i den sydlige udkant af Ho Klitplantage). Afgrænsningen er vist
med rød streg på kortet herunder.
Bevaringsværdier
Fiskerlejet Sønderside, der var et af de største
fiskerlejer i Danmark, havde sin storhedstid i
1400- og 1500-tallet. Det bestod af tre mindre
bebyggelser: Sønderside Storleje, Alt Sønderside
og Føje Næring. Efterspørgslen efter fisk dalede i
1600-tallet, og i 1634 blev fiskerlejet oversvømmet
af en stormflod, hvorefter stedet aldrig helt
kom på fode igen.
Fiskerlejet ligger i den sydlige udkant af Ho Klitplantage
og strækker sig mod Oksby i den sydlige
kant af hedesletten ved Boldbjerge. Mod syd løber
Havnegrøften, der markerer den gamle strandlinie.
Fiskerlejets nøjagtige grænse kendes ikke. Der er
indtil videre ikke gjort fund, som kan bekræfte, at
det strækker sig øst for Skalling laboratoriet, men
de skriftlige kilder omtaler en bebyggelse på
Langli, som indtil stormfloden i 1634 var landfast.
Prøvegravninger viser, at området har et meget
stort forskningsmæssigt potentiale. Under de
stedvise metertykke flyvesandklitter gemmer sig
velbevarede kulturlag med store mængder af fund.
Mål/sårbarhed
Området er naturbeskyttet og kan ikke bebygges,
men vand og vinderosion kan stedvis være ødelæggende.

Redegørelse
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Arbejdsrapport. Vadehavet Kulturarvsatlas.
Oversigt over kortlægningsemner. August 2006,
dkconline.dk)
5. Ho landsby
Ho landsby på overgangen mellem klit- og marsklandskabet.
Bevaringsværdier
Ho, der ligger på vestsiden af Ho Bugt, er et eksempel
på en landsby, hvor landbrug blev kombineret
med fiskeri, søfart og handel.
Det er bebyggelsens karakteristiske placering på
overgangen mellem klit/ager og marsk samt det
vidtstrakte, marsklandskab, der er kulturmiljøets
bærende bevaringsværdier.
Ho er en vejklyngeby med tre delvist adskilte bebyggelser
og en del gårde spredt ud over bymarken.
Landsbyen rummer kirke (opført omkring
1450), præstegård og -have samt markedsplads
(Ho Fåremarked). De fleste gårde er to- eller
trelængede, og en del har stadig deres stråtag.
Mange fremtræder i dag som pudsede, men bl.a.
præstegårdens stuehus står stadig i egnens karakteristiske
røde sten. Der er stadig en del fastboende
i Ho, men mange af gårdene anvendes i dag
som sommerhuse, ligesom deres jord er udstykket
til sommerhusgrunde.
Marskarealerne mod øst mellem landsbyen og Ho
Bugt anvendtes primært til græsning af kreaturer,
mens sandsletten vest for Ho også brugtes til
landbrug.
I forbindelse med udstykningen omkring 1800 blev
marskengene opdelt i utallige smalle parceller,
som sikrede gårdejerne så langt væk som fra Vejers
adgang til hø fra marsken.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Arbejdsrapport. Vadehavet Kulturarvsatlas.
Oversigt over kortlægningsemner. August 2006)
Mål/Sårbarhed
Området er meget sårbart over for ny bebyggelse,
anlæg, tilplantning mv., der kan sløre den klare
grænse mellem engene og bebyggelsen på de højere
liggende strøg. Man bør specielt undgå bebyggelse
og beplantning, der kan hindre de åbne kig
mellem bebyggelsesklyngerne ud over marsklandskabet
og Ho Bugt. Desuden er det vigtigt at opretholde
åbenheden vest for kirken.
Derudover kan landsbyen været truet af yderligere
nedlæggelse af landbrugsbedrifter, ændrede
driftsformer i marsken og afvanding, der kan sløre
inddelingen og dermed tidligere tiders indviklede
ejendomsforhold.
Der er udarbejdet en bevarende lokalplan for Ho
landsby.
90

6. Skallingen
Halvøen Skallingen.
Bevaringsværdier
Skallingen er dannet efter den store stormflod i
1634.
Skallingen dyrkes ikke, men den naturlige plantevækst
er blevet udnyttet til høslet og græsning for
får og kvæg. Høslettet ophørte under krigen på
grund af minefaren, og derefter satte landmændene
ungkreaturer på sommergræsning i stedet for.
Redningsbådsstationen på Skallingen blev indviet i
1877 som en bistation under Blåvand, men med
særskilt mandskab, og den blev nedlagt i 1944
givetvis på grund af tyskernes udlagte miner. Redningsstationen
har i en årrække været anvendt
som bolig for hyrden på Skallingen, men er de
sidste to år blevet brugt som offentligt udstillings-
og ”madpakkehus”.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Arbejdsrapport. Vadehavet Kulturarvsatlas.
Oversigt over kortlægningsemner. August 2006)
7. Varde Ådal
Mål/sårbarhed
91
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet på Skallingen, før der tillades
nybyggeri.
Kulturmiljøet omfatter ådalen med kirkerne og rækken af gårde/bygninger, der ligger på kanten af
ådalen langs højdekote 5.0. Afgrænsningen følger i princippet 5 m-koten.
Bevaringsværdier
De brede enge langs Varde Å strækker sig fra
udløbet i vest ind mod Varde, hvor engarealerne
helt ned til åen er bebyggede. På begge sider af
ådalen ligger landsbyerne tæt med de yderstliggende
og formentlig ældste gårde placeret langs 5meter
koten, hvor de er så tæt på åen som muligt,
men i sikkerhed for de tilbagevendende over-
Mål/sårbarhed
Hvis ådalen skal beholde sin åbne karakter, skal
bebyggelsen holdes over kote 5.0, og byggeri, der
skiller sig ud fra de eksisterende gårde og huse –
iøjnefaldende eller højt erhvervs- eller boligbyggeri,
skal undgås i engens nærhed.
En ukritisk tilplantning vil også virke ødelæggende
for ådalen og må undgås, ligesom det bør overve-

Redegørelse
svømmelser.
Det er rækken af bygninger og ikke det enkelte
hus, der er væsentlig i denne sammenhæng, som
afgrænsning af den åbne, ubebyggede ådal. Mest
markant er dette på nordsiden ved Janderup og
Billum samt ved Kjelst, hvor den karakteristiske
bebyggelse fortsættes ud mod Ho Bugt. Mod syd
ligger landsbyerne Alslev, Vibæk, Hostrup,
Kokspang og Kravnsø, der har samme karakteristiske
træk, dog orienteret mere mod de tilløbende
vandløb, Alslev Å, Hostrup Bæk og Kokspang
Bæk end mod selve Varde Å.
Også Jacobi Kirke i Varde samt landsbykirkerne i
Billum, Janderup, Alslev og Hostrup er (og burde
som tidligere være) tydelige pejlemærker langs
Ådalen.
Kulturmiljøet har regional betydning.
(Kilde: Vadehavet Kulturarvsatlas)
8. Janderup
jes at åbne sigtelinierne til kirkerne. Fra Tarphagebroen
er der udsyn til fem kirker: Billum, Janderup,
Varde, Alslev og Hostrup. Imidlertid er udsynet
til Alslev Kirke nu hindret af træer, ligesom
Hostrup Kirke også snart forsvinder mellem trækronerne.
Kulturmiljøet omfatter Janderup Kirkeby og Janderup Stationsby. Afgrænsningen er vist med gul
streg på kortet herunder.
Bevaringsværdier
Janderup består af to dele, henholdsvis den gamle
kirkeby, der strækker sig langs den nordsydgående
Åkirkevej helt ned til Varde Å, og stationsbyen,
der ligger på det højereliggende terræn
nord for ådalen.
Kirkebyen er en spredt klynge af gårde. Længst
mod syd ligger kirken og ladepladsen, der er en
naturlig dannet havn, hvor de fleste skibe måtte
lade om til pramme for at få varerne sejlet helt op
til Varde. Mellem kirke og ladeplads ligger den
tidligere kro, der også en lang periode var færge-
Mål/sårbarhed
Både kirkebyen og stationsbyen er sårbare over
for forandringer i byernes struktur, eksempelvis
ændringer af Åkirkevejs profil og forløb. Bebyggelserne
er sårbare over for andre materialevalg end
de oprindelige.
Kirkebyen er sårbar over for nye boliger såvel
som større produktionsbygninger mellem de gamle
gårde. De smukke kig mellem bygningerne og
beplantningerne fra Åkirkevej ud over markerne,
engene, ned til kirken og ud over den store
marsk, er væsentlige som en del af Janderups iden-
92

gård. Ladepladsen er i dag suppleret med træbroanlæg
til fortøjning af både. Der står en stormflodssøjle
på pladsen.
Det eksisterende naboskab mellem kirke,
kro/færgegård og ladeplads giver et godt indtryk af
de centrale elementer i landsbyen Janderup, indtil
byens centrum ved jernbanens anlæggelse i 1903
blev flyttet mod nord, op omkring stationen.
Kirkebyens beliggenhed og den naturskabte ladeplads,
der til en vis grad vedvarende har været i
funktion, udgør en enhed, som sammen med de
åbne engarealer viser et forhold, der formentlig
har eksisteret siden middelalderen. Disse forhold
er de bærende i dette kulturmiljø.
Det karakteristiske ved stationsbyen er banen,
stationen med tilhørende pakhus og det helt lige
øst-vestgående vejforløb, som hovedgaden
Vesterled har igennem byen. Byen rummer desuden
typiske institutioner fra andelstiden som mejeri,
brugs og kro. Arkitekturen i stationsbyen er
typisk stationsbystil: Villaer med pudsede facader
og villaer opført i Bedre Byggeskik.
Kulturmiljøet har regional betydning.
(Kilde: Vadehavet Kulturarvsatlas, Kommuneatlas
Varde)
93
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
titet. Ændringer i beplantningerne ved fældninger
af læhegn eller fældning af markante træer langs
Åkirkevej vil forringe helhedsindtrykket.
I området omkring kirken og ladepladsen bør
yderligere byggeri og tilplantning helt undgås, og
den eksisterende beplantning bør tages op til vurdering
og reduceres eller fjernes af hensyn til det
frie udsyn.
Ladepladsen bør som nu slås løbende, så der er
åben adgang til åen.
9. Billum (Kulturmiljøet omfatter de bevaringsværdige sammenhænge, der er vist i Kommuneatlas)
Bevaringsværdier
Klart adskilt kirkeby og stationsby. Station, brugs,
kro (stærkt ombygget), missionshus, enkelte gårde
og karakteristiske stationsbyhuse.
Som type er Billum Stationsby identisk med nabobyen
Janderup Stationsby.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999, Kommuneatlas
Varde, Registrering af kirkeomgivelser i
Ribe Amt)
Mål/sårbarhed
Både kirkebyen og stationsbyen er sårbare over
for forandringer i byernes struktur. Bebyggelserne
er sårbare over for andre materialevalg end de
oprindelige.
I området omkring kirken bør den eksisterende
beplantning vurderes og reduceres eller fjernes af
hensyn til det frie udsyn. Det er især vigtigt, at
området nord for kirken holdes åbent, da det
blandt andet er herfra, kirken markerer sig bedst.

Redegørelse
10. Hesselmed
Kulturmiljøet omfatter Hesselmed Hovedgård. Afgrænsningen er vist med blå streg på kortet herunder.
Bevaringsværdier
De bærende bevaringsværdier udgøres af de bevarede
bygninger og voldanlægget samt stedets karakteristiske
beliggenhed og autenticitet. Med
udsynet over engarealerne mod syd kan man stadig
fornemme stedets karakter og de gode naturskabte
betingelser, der har ligget til grund for,
at hovedgården blev opført netop her.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Vadehavet Kulturarvsatlas)
11. Visselbjerg
Mål/sårbarhed
Hovedbygningen og den vestre længe, der begge
er fredet.
Beplantningen bør tilpasses, så udsigten over engene
genetableres, og voldanlægget bør ryddes for
beplantning.
Moderne byggeri, der afviger fra hovedgårdens
arkitektur, bør ligesom udstykning undgås.
Kulturmiljøet omfatter Visselbjerg Hovedgård og den udstykkede landsby Vibæk. Afgrænsningen er
vist med blå streg på kortet herunder.
Bevaringsværdier
Visselbjergs jorder ligger med de udstykkede Vibæk-gårde
og et frit udsyn over engene på hver
side af Varde Å. Voldstedet markerer stadig hovedgården,
som den lå, da bøndergodset blev
Mål/sårbarhed
Haveanlæg og anden træplantning bør begrænses
for at beholde områdets åbne karakter, ligesom
udstykning og vejanlæg bør undgås.
94

stykket fra i 1771, ligesom de henholdsvis spredte
gårde og de tætliggende gårde i Vibæk, der dengang
blev selvstændige, har ligget nogenlunde
uændret i landskabet gennem mere end 200 år.
Af hovedgården er kun voldanlægget bevaret med
grave på de tre sider mod vest, syd og øst. Voldanlægget
er tørt og bevokset med træer og krat
som afgrænsning af haven til den nuværende gård.
Fra Visselbjerg blev seks gårde udstykket og blev
til bebyggelsen Vibæk.
Den indbyrdes sammenhæng mellem disse relativt
uforandrede elementer er det væsentlige ved kulturmiljøet.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Vadehavet Kulturarvsatlas)
12. Varde
Kulturmiljøet omfatter indfaldsvejene og det middelalderlige vejnet.
Bevaringsværdier
Adskillige veje nordfra - fra Nymindegab (Ringkøbing),
Holstebro, Viborg og Vejle - fører mod
Varde for at passere Varde Å over Varde Bro, og
de fortsætter som én vej sydpå mod Ribe - dog
med en afstikker mod sydvest til Hjerting. Frem til
midten af 1800-tallet førte vejene frem til byens
porte, og gaderne inde i byen har tilpasset sig
byens struktur siden middelalderen med de afgrænsende
volde.
Systemet af veje, der i århundreder har strålet ind
mod Varde er sammen med den centrale bydels
middelalderlige gadenet intakt, selv om byens bygninger
stort set alle brændte i enten 1797 eller
1821. Det er vejnettets stort set uforstyrrede
struktur, der i denne sammenhæng er det centrale
og bevaringsværdige.
Acciseboden, der lå ved Østerport er bevaret,
dog i ombygget skikkelse. Accisen, som var en
afgift, der fra senmiddelalderen til 1852 var pålagt
visse varer, blev opkrævet ved acciseboderne, der
lå ved købstædernes porte. Toldkammeret ved
Varde Bro er også bevaret.
Kulturmiljøet har regional betydning.
(Kilde: Vadehavet Kulturarvsatlas)
Mål/sårbarhed
95
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Gadegennembrud, omlægning og sløjfning af gader
og indfaldsveje bør undgås.
Der er udarbejdet en bevarende lokalplan for
Varde bymidte.

Redegørelse
13. Arnbjerg
Kulturmiljøet omfatter det centralt beliggende parkområde anlagt i midten af 1800-tallet med høje
bøgetræer, store plæner og vekslende haveanlæg. Afgrænsningen er vist med brun raster på kortet
herunder.
Bevaringsværdier
I parken ligger Arnbjerg Pavillonen som en del af
Hotel Arnbjerg, Museet for Varde By og Omegn,
Friluftsscenen, Mindelunden og Varde Miniby.
Den relativt gamle, offentlige park har i generationer
været brugt af byens befolkning til rekreative
formål, ligesom pavillon, museum, mindelund, friluftsscene,
miniby og hal er og har været af almen
interesse og til fælles bedste. Det er disse værdier,
der skal fastholdes.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Vadehavet Kulturarvsatlas)
14. Varde Hospital
Bevaringsværdier
Hospitalet ligger i dag på samme grund, som den
oprindelige bygning blev opført på i 1520. Dengang
lå bebyggelsen ud til det åbne land, og i dag
er Hospitalet et byhus midt i byen.
Hospitalsbygningen fra 1824 er et længehus med
facaden rytmisk opdelt i fag. Det er opført i røde
mursten med grundmur og kun i én etage i modsætning
til den bygning, der ses på kortet i Resens
Atlas, som havde to etager. I 1937 blev bygningen
restaureret og ombygget, så den kom til at indeholde
fem toværelses lejligheder med køkken og
Mål/sårbarhed
Der bør ikke gives tilladelse til byggeri eller lignende
i Arnbjergparken. Parken bør vedligeholdes,
så der veksles mellem folkeparksanlæg og
mere lukkede havemiljøer. Det er også væsentligt,
at hele området fortsætter med at være tilgængeligt
for alle.
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Varde Hospital, før der tillades
nybyggeri.
96

WC til hver og bad i kælderen.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Arbejdsrapport. Vadehavet Kulturarvsatlas.
Oversigt over kortlægningsemner. August 2006)
15. Vejers
Bevaringsværdier
Karakteristiske tidlige sommerhuse på klittoppe
(1920-1930).
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999)
Mål/Sårbarhed
97
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved vejers før der tillades nybyggeri.
16. Henne og Henne Strand (afgrænsningen følger regionplanens udpegning nord for Filsø,
desuden tilføjes Henne Mølleå Badehotel og tidlige sommerhuse på klittoppe (skal registreres).
Bevaringsværdier
Henne Kirkeby med kirke, kro, skole og byhuse
samt nærliggende gårdbebyggelse (middelalder/1800-tallet).
Hennegård (herregård genopført efter brand i
1832) med middelalderligt voldsted.
Spor af dyrefolde fra 1600-1800-tallet på sydsiden
af Henne Mølleådal.
Henne Strand vandrerhjem ”Solfang” ved bygaden
Karakteristiske tidlige sommerhuse på klittoppe.
Henne Mølleå Badehotel tegnet af Poul Henningsen
(PH) i 1935, nænsomt restaureret med respekt
for PH's særlige stil, den oprindelige atmosfære
og naturen.
Kløvbakken med højgruppe i hede.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: ”Regionplan 2016”, Varde Museums registrering
fra 1999)
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Henne og Henne Strand, før
der tillades nybyggeri.

Redegørelse
17. Filsø (afgrænsningen følger Filsø ejerlavsgrænse)
Bevaringsværdier
Afvandet søområde. Den første afvanding fra
1848 bestod i nedlæggelse af stemmeværket ved
Henne Mølle samt udretning og uddybning af
Henne Mølleå. I 1912 blev der anlagt en afvandingskanal
langs syd- og vestsiden af dyndengene,
og arealet inden for kanalen blev inddiget og grøftet.
Op gennem 1930’erne og 1940’erne skete
der en egentlig dræning, og der blev bygget en ny
el-dreven pumpestation. Det afvandede søområde
har et areal på ca. 1.200 ha. Tilbage af den oprindelige
sø er ca. 80 ha i det nordøstlige hjørne
(Filsø) og ca. 27 ha ved det sydvestlige indløb (Søvigsund).
Avlsgård med stuehus, hestestalde og folkeværelser
fra 1941. Midt på det afvandede areal ligger en
stor kornlade fra 1940’erne (nu erstattet af 12
siloer, et korntørreri og et maskinhus)
Filsø Ø med forladte gårde og tomter fra isoleret
lokalsamfund.
Kulturmiljøet har regional betydning.
(Kilde: ”Regionplan 2016”, Varde Museums registrering
fra 1999, Aksel Olesen: Mit liv, 1988.)
Mål/sårbarhed
Anlægget med afvandingskanaler, grøfter og pumpehuse
er med til at fortælle historien om, hvordan
landbruget i slutningen af 1800-tallet var i
stand til at øge produktionen ved at inddrage nye
arealer til dyrkning.
18. Nymindegab (Kulturmiljøet omfatter Bjerregård ejerlav, lokalplan 116, lokalplan 104, husrækken
nord for Vesterhavsvej og område nord og vest for matr. nr. 14 ca og 5 ae Lønne
Præstergård.)
Bevaringsværdier
Nyminde, Tipper, Klithane og Huge fiskerlejer
med tomter efter fiskerboder.
Gødel Kanal og pumpestation (afvander de lavtliggende
engarealer). Nymindestrøm (Ringkøbing
Fjords gamle udløb). Nyminde Klitplantage fra
1890.
Nymindegab med ombyggede fiskerhuse og tidlige
sommerhuse (husrækken på brinken mod syd),
kro, redningsstation, og anløbsbro, hvor færger og
fiskerbåde lå, inden dæmningen blev bygget.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: ”Regionplan 2016”, Varde Museums registrering
fra 1999)
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Nymindegab, før der tillades
nybyggeri.
98

99
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
19. Vesterlund, Kragelund, Lønne, Lønnestak (Kulturmiljøet afgrænses mod syd og vest af
Vesterhavsvej og Vesterlundvej. Nord og østgrænsen følger Anerå og Tarmvej)
Bevaringsværdier
Kragelund, Lønne og Lønnestak med gårde placeret
langs landsbygaden. Markeret tomt efter Lønne
gl. kirke med omgivende kirkegård.
Det er bebyggelsens karakteristiske placering på
overgangen mellem ager og marsk samt det vidtstrakte,
marsklandskab, der er kulturmiljøets bærende
bevaringsværdier.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: ”Regionplan 2016”, Varde Museums registrering
fra 1999)
Mål/sårbarhed
Området er meget sårbart over for ny bebyggelse,
anlæg, tilplantning mv., der kan sløre den klare
grænse mellem de lavtliggende enge og bebyggelsen
på de højereliggende strøg. Man bør specielt
undgå bebyggelse og beplantning, der kan hindre
de åbne kig mellem bebyggelsesklyngerne ud over
mærskengene.
Derudover kan landsbyerne været truet af yderligere
nedlæggelse af landbrugsbedrifter, ændrede
driftsformer i mærsken og afvanding, der kan sløre
inddelingen og dermed tidligere tiders indviklede
ejendomsforhold.
20. Lydum (Kulturmiljøet omfatter mølle, kirke, landsbybebyggelsen og engarealerne ned mod
Lydun Å)
Bevaringsværdier
Vandmølle med møllebygninger og -dam fra 1347
med stadigt fungerende el-turbineværk. I tilknytning
til vandmøllen lå tidligere en købmandsgård.
Lydum Ådal, et åbent terræn omkring åen med
spredte gårde, bl.a. Lydumgård (nybygninger) samt
byhusene liggende højt langs bygaden.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999)
21. Linding Vandmølle
Bevaringsværdier
Vandmølle med møllebygning, mølledæmning og
mølledam ().
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999)
22. Frisvad Vandmølle
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Lydum, før der tillades nybyggeri.
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Linding Vandmølle, før der
tillades nybyggeri.

Redegørelse
Bevaringsværdier
Frisvad Vandmølle med møllebygning, mølledæmning
og mølledam ().
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999)
23. Alslev Vandmølle
Vandmølle med møllebygning, -dæmning og -dam
(1531). Har været drevet som dambrug siden
1901 med deraf følgende bygningsændringer.
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999)
24. Karlsgårde Vandkraftværk
Bevaringsværdier
Vandkraftværk med stemmeværk, dæmning, sø,
kanaler og arbejderboliger opført omkring 1920
og udbygget under 2. verdenskrig. Stadig i funktion.
Bygninger af høj bevaringsværdi.
Karlsgårdeværket er først og fremmest med til at
fortælle historien om elektrificeringen af landområderne
i Sydvestjylland, men er også et synligt
resultat af andelsbevægelsens store betydning på
egnen.
Kulturmiljøet har regional betydning.
(Kilde: Mette Guldberg:”Hvide kul” i Danmark, 1991)
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Frisvad Vandmølle, før der
tillades nybyggeri.
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Alslev Vandmølle, før der
tillades nybyggeri.
Mål/sårbarhed
Den største trussel mod værket er det generelle
ønske om at fjerne spærringer i åløbene. Ansager
Kanal er planlagt nedlagt i forbindelse med naturgenopretningsprojekt.
Bygningen og dæmningen er fredet.
25. Søviggård (Kulturmiljøet omfatter matr. nr. 1a, Søviggård, Putrup)
Bevaringsværdier
Middelalderligt voldsted og vestjysk herregård
med hovedbygning fra 1766.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999)
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Søviggård, før der tillades
nybyggeri.
26. Mejls og Bjerggårde (Kulturmiljøet omfatter de bevaringsværdige sammenhænge, der er vist
100

i Kommuneatlas og registreret i den bevarende lokalplan nr. L 705)
Bevaringsværdier
Mejls er en vejby vokset frem omkring et par ældre,
nu noget ombyggede gårde, en skole og en
smedje. Bjerggårde umiddelbart nord for Mejls
med en klynge af ældre velbevarede gårde i den
egnstypiske byggeskik.
Både bebyggelsen som helhed og flere af bygningerne
er bevaringsværdige.
Udsigt fra landsbygade til det omgivende landskab.
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Varde Kommuneatlas)
27. Øse
Bevaringsværdier
Landsbymiljø med kirke samt tidligere kro, købmandsbutik,
missionshus og enkelte huse (middelalder/1800-tallet).
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999)
28. Gunderup
Gårdbebyggelse, primært ”Højgård” med stuehus
og have (1920’erne).
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999)
29. Fåborg
Bevaringsværdier
Kirke med frit udsyn mod sydvest samt kro og gl.
gård (middelalder/ca. 1800).
Fåborg vandmølle med møllebygning, mølledæmning
og mølledam().
Kulturmiljøet har lokal betydning.
Mål/sårbarhed
101
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Generelt er bebyggelsen Mejls og Bjerggårde en
utrolig homogen og bevaringsværdig helhed og
som sådan meget sårbar over for utilpassede om-,
til- eller nybygninger i fremtiden. Området repræsenterer
derudover en ganske stor historisk fortælleværdi,
som bør underbygges i den fremtidige
planlægning.
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Øse, før der tillades nybyggeri.
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Gunderup, før der tillades
nybyggeri.
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Fåborg, før der tillades nybyggeri.

Redegørelse
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999)
30. Vester Starup
Bevaringsværdier
Fritliggende kirke med gammelt vejforløb over
åen (middelalder).
Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: Varde Museums registrering fra 1999)
31. Nørholm Gods
Bevaringsværdier
Landsdelens største herregård. Bygninger fra
1776-80 med tilhørende park. Skov og hede. Middelalderligt
voldsted i vådområde ved herregårdsanlægget
Nørholm vandmølle (

Kulturmiljøet har lokal betydning.
(Kilde: ”Regionplan 2016”)
33. Ølgod
Bevaringsværdier
Stationsbymiljø. Jernbane, station og gæstgivergård
fra 1875. Ølgod gl. vandværk med vandtårn
(indrettet som museum).
Kulturmiljøet har lokal betydning.
34. Hjedding Mejeri
Det første andelsmejeri i Danmark startede i
Hjedding den 10. juni 1882.
Udformningen af mejeriets vedtægter blev grundstammen
i mange andre andelsforetagender, og
gårdmændenes idé fik vidtrækkende konsekvenser
for dansk landbrug.
Mejeriet fremstår, som da det blev taget i brug og
viser, hvorledes den lille, originale Maglekildecentrifuge
og smørkærnen, begge drevet af
dampmaskinen, revolutionerede dansk mejeridrift.
Kulturmiljøet har regional betydning.
(Kilde: Mejeriforeningen)
Mål/sårbarhed
103
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Ølgod, før der tillades nybyggeri.
Mål/sårbarhed
Der skal udarbejdes mål og sårbarhedsvurdering
for kulturmiljøet ved Hjedding Mejeri, før der
tillades nybyggeri.

Redegørelse
9. SUNDHED
HIDTIDIG PLANLÆGNING
SUNDHEDSPOLITIKKEN
Varde Kommune udarbejdede i 2008 ”Sundhedspolitik 2008-2012”.
Med sundhedspolitikken ønsker Varde Kommune at vedkende sig sit ansvar for at skabe rammer
for sund levevis. Det gælder både inden for kultur- og fritidsområdet, børne- og ungeområdet, arbejdsmarkedsområdet,
socialområdet, ældreområdet, integrationsområdet samt teknik- og miljøområdet.
Varde vil være kendt som en aktiv og sund kommune.
Sundhed er ikke alene en privat sag. Det er et fælles ansvar at få sundhed tænkt ind i de kommunale
rammer og tilbud. Derfor er det en stor fordel, at kommunens sundhedspolitik er blevet til i et
samarbejde mellem alle kommunens fagområder, og at der er en bred politisk opbakning til politikken.
Visionen for sundheden i Varde Kommune er, at Varde Kommune vil arbejde for aktiv sundhed og
livskvalitet for alle livet igennem, og for at det sunde valg skal være det lette valg.
Med denne vision ønsker byrådet at yde en aktiv og fremadrettet indsats for at styrke borgernes
sundhed og for at reducere forekomsten af livsstilssygdomme og ulykker.
For at leve op til visionen har Varde Kommune opstillet en række overordnede målsætninger, som
vil være styrende for tilrettelæggelsen af sundhedsindsatsen i kommunen:
Den generelle sundhed i befolkningen øges
Livsstilssygdomme og ulykker forebygges
Den sociale ulighed i sundhed mindskes
Den enkeltes evne til at tage vare på egen sundhed og omsorg øges
Det sunde valg bliver det lette valg i alle kommunale sammenhænge.
Sundhedspolitikken bygger på følgende principper, som er grundlæggende for de sundhedsindsatser,
der skal iværksættes og beskrives i handleplanerne:
Alle borgere har ret til forebyggelse og sundhedsfremme
Fælles ansvar og tværgående samarbejde
Varde Kommune som rollemodel
Egenomsorg og mestring
Tidlig indsats
Viden, kvalitet og dokumentation
For at visionen og de overordnende målsætninger kan opfyldes, skal der arbejdes målrettet med
sundhed inden for følgende temaer:
1. KRAM - Kost, Rygning, Alkohol, Motion
2. Sundt og godt liv – børn og unge
3. Sundt og godt liv – fritid
4. Sundt og godt liv – ældre
5. Sundt og godt liv – særlige målgrupper
104

6. Hygiejne
7. Den rummelige arbejdsplads
8. Ulykker – i hjemmet, i fritiden og i trafikken
9. Sundt og godt liv – miljø
10. Sundt og godt liv – kronisk sygdom
105
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
For hvert af ovennævnte tema er der i Sundhedpolitikken udpeget mål og fastlagt handlingsplaner.
Målene er som udgangspunkt firårige.
1. KRAM
Kost, Rygning, Alkohol, Motion
Varde Kommune har valgt at følge anbefalingen fra Rådet for Folkesundhed om at prioritere KRAM-
faktorerne. Derfor skal kommunen have indsatser for borgere rettet mod kost, rygning, alkohol og
fysisk aktivitet. Varde Kommune er udtaget som KRAM-kommune og deltog i efteråret 2008 i
KRAM-undersøgelsen. KRAM-temaet retter sig mod borgere i alle aldre, dog vil målopfyldelsen
rette sig specifikt mod henholdsvis børn og unge samt mod voksne både i den arbejdsdygtige alder
og ældre.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Borgernes livsstil og levevilkår skal forbedres, når det gælder kost, rygning og alkohol og fysisk
aktivitet
Der skal etableres bredt og godt samarbejde med blandt andre frivillige organisationer og
foreninger i kommunen om at understøtte indsatserne i forhold til KRAM-faktorerne
Unges alkoholdebut skal udsættes
2. Sundt og godt liv – børn og unge
Livsstilssygdomme grundlægges i barn- og ungdommen. Det er her barnet får sine første erfaringer
med bl.a. kost, motion, misbrug eller rygning. Derfor skal rammerne være til stede, så det er muligt
for børn og unge at få positive sociale oplevelser, at spise varieret og få gode oplevelser med bevægelse.
Børn og unge skal klædes på til også senere i livet at kunne træffe sunde valg. Handlekompetence
er i den sammenhæng centralt. Varde Kommune er bevidst om, at der stilles særlige krav til
de rammer, børn og unge færdes i.
I ungdomsgruppen er der nogle særlige problemstillinger. Mange unge stifter på dette tidspunkt bekendtskab
med alkohol og nogen også med illegale rusmidler. Kommunen vil tilbyde de unge rammer,
der kan være med til at styrke den enkeltes ressourcer, så det er muligt at træffe sunde valg.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Der er fokus på børn og unges trivsel herunder børn og unge med særlige behov.
Der er fokus på ungdomslivet.
Der er fokus på tværfaglig tidlig indsats.
Der er fokus på at undgå overvægt hos børn.
Der er fokus på udsættelse af alkoholdebut hos unge samt nedsættelse af alkoholforbruget.
Børn og unges handlekompetencer styrkes, så de kan træffe sunde valg.

Redegørelse
3. Sundt og godt liv – fritid
Varde Kommune vil skabe sunde og gode rammer for borgernes fritidsliv. Det handler både om at
give muligheder for et aktivt fritidsliv med mange forskellige aktiviteter og om at skabe rammer i
disse tilbud. Det kan f.eks. være i sportshaller, biblioteker, museer og andre fritids- og kulturtilbud,
men også der, hvor kommunen møder borgerne direkte, som f.eks. i aktiveringstilbud og på væresteder.
Varde Kommune vil give relevante tilbud til de borgere, som ønsker hjælp til at ændre deres livsstil i
hverdagen. Desuden ønsker Varde Kommune at indgå partnerskaber med lokale organisationer,
foreninger og virksomheder.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Borgerens psykiske og sociale sundhed styrkes.
De fysiske rammer, der stimulerer gode sociale relationer, lokale netværk og fysisk aktivitet
blandt borgere i alle aldre styrkes.
Tilbud inden for kultur- og fritidsområdet skal fastholdes og øges.
Samarbejdet med de frivillige foreninger udvikles.
Borgerens ansvar og lyst til at træffe sunde valg skal øges.
4. Sundt og godt liv – ældre
Udover KRAM er der for de ældre særlige områder, som kræver opmærksomhed; influenzavaccination,
faldulykker, demens og depression.
Vaccination er den bedste forebyggelse mod influenza. Sundhedsstyrelsen anbefaler forebyggende
vaccine til alle, der enten er fyldt 65 år eller er i særlig risiko på grund af en kronisk sygdom.
Fald er den hyppigste ulykkestype blandt ældre, og ældre, der har haft faldulykker, er i højrisiko for
at falde igen. Det medfører bl.a. øget sygelighed og et øget behov for hjælp.
Alderdom forbindes ofte med et stille liv og indadvendthed. Derfor opdager omgivelserne ikke nødvendigvis,
at en ældre ven, familiemedlem, bekendt eller medborger måske er ved at få en depression
eller udvikle demens.
Det er vigtigt, at der også for de ældre skabes rammer for et socialt aktivt liv, hvor de funktionsnedsættelser,
der nu måtte være, kan tilgodeses.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Der iværksættes systematisk forebyggelse af hjerneblødning og blodpropper i hjernen for
ældre borgere.
Færre ældre borgere bliver syge og får et kompliceret sygdomsforløb pga. influenza.
Der er opmærksomhed på faldforebyggelse .
Der sættes fokus på tilbud til ensomme ældre eller ældre med risiko for at udvikle depression.
Der foretages tidlig opsporing af demens.
Der skabes gode rammer for ældres levevilkår såsom boligforhold, aktivitet og sociale liv.
106

107
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
5. Særlige målgrupper
Nogle borgere har behov for en særlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Det kan skyldes,
at man er langvarigt syg, psykisk syg eller af anden årsag har nedsat eller manglende egenomsorg,
eller at man på grund af handicap har brug for særlige hensyn. Disse borgere har brug for særligt
tilrettelagte tilbud, hvori deres særlige behov er indtænkt med respekt for deres selvbestemmelsesret
og med udgangspunkt i deres ønsker og motivation.
Grupperne af borgere, som er beskrevet i dette afsnit, har ofte kontakt med flere forskellige instanser
inden for både det offentlige og private (f.eks. praktiserende læge, sygehus, forskellige kommunale
forvaltninger, foreninger og organisationer). Det er således helt afgørende, at der sikres en
sammenhængende indsats.
5.1 Borgere med handicap
Borgere med handicap, det gælder både fysisk og psykisk, har behov for særligt tilrettelagte social-
og sundhedsindsatser. Indsatserne skal styrke, udvikle og stabilisere borgerens mulighed for trivsel
og sundhed samt kompensere for den nedsatte funktionsevne.
Det er af stor betydning, at den handicappede har mulighed for fysisk at færdes både i trafikken og i
byrummet generelt.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til handicappede styrkes.
Der er fokus på fysisk tilgængelighed i trafikken, bymiljøet og naturen.
Borgere med handicap oplever sammenhæng i social- og sundhedsindsatser.
5.2 Borgere med sindslidelser
Mange borgere med sindslidelser har hyppig kontakt med sundhedsvæsenet både i forhold til psykiatrisk
og somatisk behandling, forebyggelse og sundhedsfremme. Desuden har borgere med sindslidelse
en øget risiko for at komme ud i alkohol- og stofmisbrug. Den forebyggende og sundhedsfremmende
indsats handler om omsorg, udvikling og mestring, undervisning, sundhedsfaglig støtte,
rehabilitering, behandling, pleje og målrettet information.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgere med sindslidelser styrkes.
Der er fokus på ensomhed, netværksdannelse samt forebyggelse af stof- og alkoholmisbrug.
Det tværfaglige samarbejde mellem praktiserende læge, psykiatrisk skadestue/sygehus, distriktspsykiatri
og kommunalt psykiatritilbud styrkes og udvikles.
Der er særligt fokus på børn af forældre med sindslidelse.
Borgere med en sindslidelse oplever sammenhæng i social- og sundhedsindsatser.
5.3 Socialt udsatte
Social ulighed i sundhed handler ikke kun om, at dårlige materielle vilkår er skadeligt for sundheden.
Den sociale betydning af at være arbejdsløs, socialt udstødt, hjemløs eller på anden måde udsat er
også vigtig. Indsatsen for denne målgruppe kræver et særligt fokus på motivation, idet socialt udsatte

Redegørelse
borgere ikke altid kan eller vil vægte egen sundhed særlig højt i de valg, de træffer. Indsatsen skal
ske bredt mange steder i samfundet, idet målgruppen skal opsøges aktivt for at nås.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til socialt udsatte styrkes.
Der er fokus på ensomhed, netværksdannelse samt forebyggelse af stof- og alkoholmisbrug.
Der er særligt fokus på børn af socialt udsatte.
5.4 Etniske minoriteter
En særlig indsats over for borgere med anden etnisk baggrund skal tage højde for dette anderledes
sygdomsbillede og årsagerne hertil. Levevilkårene, herunder den lavere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet,
kulturelle, religiøse og sproglige faktorer, samt hensynet til traumer erhvervet i
hjemlandet, skal medtænkes ved tilrettelæggelsen af tilbud til disse grupper.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til etniske minoriteter styrkes.
Kommunikationsmulighederne i sundhedssystemet styrkes.
Etniske minoriteternes deltagelse i sociale netværk fremmes.
Rehabilitering af etniske minoriteter styrkes.
Etniske minoriteter oplever sammenhæng i social- og sundhedsindsatser.
6. Hygiejne
Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom i alle aldre. Infektioner kan forebygges. En af de væsentlige
indsatser i den forbindelse er håndhygiejne, men håndhygiejne gør det ikke alene. På institutioner,
skoler og plejecentre mv., hvor mange mennesker er samlet på ét sted, er der øget risiko
for smittespredning. Børn og voksne med særlige behov er særligt udsatte. Smittespredning forebygges
med gode hygiejniske principper. Varde Kommune vil sikre en effektiv indsats for at forebygge
infektioner, for på den måde at forhindre en række indlæggelser, kroniske lidelser og kostbare
sygedage.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Effektiv forebyggelse af infektioner styrkes, så ingen borgere udsættes for unødig smitterisiko.
Håndhygiejne er en naturlig del af dagligdagen.
7. Den rummelige arbejdsplads
Sundhedsfremme på arbejdspladsen er en samlet virkning af arbejdsgivernes, medarbejdernes og
samfundets indsats for at forbedre sundheden hos borgere, som er i arbejde. Det omfatter således
livsstil og levevilkår, såsom arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Sundhedsfremme på arbejdspladsen
kan øge sundheden, og dermed livskvaliteten for medarbejderne. Derfor er det vigtigt
at sætte ind både i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet, støtte til forebyggelse af stress, arbejdsmiljøet,
støtte til medarbejdernes personlige udvikling og fremme af medarbejdernes aktive deltagelse.
108

109
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Rummelighed på arbejdsmarkedet er visionen om, at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed
for at bruge deres evner og deltage i arbejdslivet. Hovedelementerne i et rummeligt arbejdsmarked
er at forebygge, fastholde og integrere.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Alle kommunale arbejdspladser beskæftiger sig med sundhedsfremme og forebyggelse omfattende
livsstil og levevilkår.
Visionen om rummelighed på arbejdsmarkedet efterleves.
Partnerskaber om sunde arbejdspladser etableres - også uden for kommunale arbejdspladser.
8. Ulykker – i hjemmet, i fritiden, på arbejdspladsen og i trafikken
Ulykker er den hyppigste dødsårsag op til 40-års alderen. Ud af 100 ulykker, som fører til besøg på
skadestue, sker de 76 i hjemmet og i fritiden, 14 på arbejde og 10 i trafikken. Trafikulykker er skyld
i det største tab af leveår blandt børn og unge.
Fokus for forebyggelse af ulykker i Varde Kommune er i trafikken, i hjemmet, på arbejdspladsen og i
fritiden. Hvad angår de to sidstnævnte omfatter disse særligt ulykker blandt børn og faldulykker
blandt ældre. Indsatsen skal særligt foregå via daginstitutionsområdet, på plejehjem og i hjemmeplejen
i form af vidensformidling, afholdelse af kurser og skadeshåndtering.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Antallet af hjemme-, fritids-, arbejds- og trafikulykker reduceres.
Kommunens medarbejdere opkvalificeres til at forebygge og håndtere ulykker.
Der skabes øget sikkerhed i trafikken for alle borgere.
Der er i 2008 udarbejdet en ulykkesprofil.
9. Sundt miljø
Borgerens sundhed kan påvirkes af miljøet. Miljøet kan i bred forstand, direkte eller indirekte, medføre
forskellige sygdomme og være medvirkende årsag til for tidlig død. Miljøfaktorer, levevilkår og
livsstilsfaktorer kan forstærke hinandens negative effekter på sundheden.
Ved miljøet forstås de forureningsmæssige, biologiske, planlægnings-, bygnings- og naturmæssige
faktorer, som påvirker os i det omgivende miljø, i arbejdsmiljøet, i fødevarer, eller i indeklimaet.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
De sundhedsmæssige aspekter indarbejdes i politikker på miljøområdet.
Tværgående sundheds- og miljøhensyn integreres i opgaveløsningen.
Den tværgående sundheds- og miljøindsats foregår i dialog med erhvervslivet og borgerne
for herigennem at skabe en bæredygtig udvikling til fordel for begge områder.
Virksomhedernes udvikling på miljøområdet fremmes til fordel for borgernes trivsel og
sundhed.

Redegørelse
10. Sundt og godt liv - kronisk sygdom
Flere og flere danskere lever en dagligdag med en kronisk sygdom. Det skyldes i høj grad en kombination
af usund livsstil, dårlige levevilkår og en større andel af ældre i befolkningen. Borgere med
kronisk sygdom har brug for et livslangt behandlingsforløb.
Rehabilitering er et element i indsatsen for kronisk sygdom og omfatter de indsatser, Varde Kommune
tilbyder borgere, der har fået – eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne på grund af
svækkelse eller sygdom. Rehabilitering skal forebygge, at tab af funktionsevne bliver varigt, samt
medvirke til at kvalificere borgeren til at mestre livet med de begrænsninger, den nedsatte funktionsevne
har medført. Rehabiliteringen tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov og ressourcer
og kan eksempelvis omfatte fysisk træning, rygeafvænning, kostvejledning og rådgivning.
Frem mod 2012 arbejdes med følgende mål
Kronisk sygdom opdages tidligt.
Rehabiliteringsindsatsen styrkes og forløbene er koordinerede, sammenhængende og af høj
kvalitet.
Borgeren er aktiv deltager i rehabiliteringen.
Borgere med kronisk sygdom oplever sammenhæng i social- og sundhedsindsatser.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Sundhedspolitikken er indarbejdet i ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” og har dannet grundlag
for en række retningslinier for den fremtidige planlægning med det sigte, at der i forbindelse med
den konkrete fysiske planlægning tages afsæt i levevilkårsplanlægningen med særlig fokus på muligheder
for bevægelse.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
De strategiske mål og indsatsområder, der er fastlagt i sundhedspolitikken, skal omsættes til handleplaner
for konkrete sundhedsindsatser.
Sundhedspolitikken skal implementeres i alle kommunens virksomheder.
De konkrete sundhedsindsatser skal evalueres.
Stiplan.
110

111
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
10. SKOLER OG DAGTILBUD
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Varde Kommune har en skolestruktur bestående af 24 folkeskoler med i alt ca. 6.539 elever fordelt
således:
4 skoler tilbyder 0 – 10 klassetrin
6 skoler tilbyder 0 – 9 klassetrin
12 skoler tilbyder 0 – 7 klassetrin
2 skoler tilbyder 0 – 6 klassetrin
Herudover har 9 skoler specielle tilbud.
Ved det nye skoleårs begyndelse i 2008 blev den nybyggede Sct. Jacobi Skole i Varde taget i brug.
Skolen er en moderne skole med mulighed for nye undervisningsformer og metoder med bærbare
computere og trådløst netværk. Der blev i forbindelse med udskrivning af konkurrencen om skolebyggeriet
blandt andet lagt vægt på, at udearealer skulle indgå som en aktiv udvidelse af læringsrummet
og rumme muligheder for alle alderstrin og ved indretning dække alsidige behov for såvel
undervisning og fritid og anvendelse uden for skoletid.
Etablering af Campus, der forventes at være klar til brug ultimo 2010, vil blandt andet medføre, at
der oprettes et 10. klasses center i Campusområdet.
Der arbejdes kontinuerligt med skoleudvikling frem mod 2010.
DAGTILBUD
Varde Kommune har en dagtilbudsstruktur bestående af:
26 kommunale daginstitutioner (børnehaver og integrerede daginstitutioner)
5 selvejende daginstitutioner
1 vuggestue
Tosprogskonsulent
Støttepædagogkorps
Herudover findes puljeordninger og private institutioner, som får tilskud fra Varde Kommune i henhold
til gældende lovgivning.
Planlagte aktiviteter:
Ny børnehave forventes taget i brug i Starup-Tofterup i 2009. Følgende daginstitutioner forventes
sammenlagt og har i forbindelse hermed behov for enten udbygning eller nybygning:
Ølgod Naturbørnehave og Skovly i Ølgod
Mælkebøtten og Søvang i Ølgod
Agerbæk Børnehave og Enghuset i Agerbæk
Etablering af vuggestuegruppe i Højgårdsparken og Søndermarken i 2009.
Det forventes, at de tre dagplejevirksomheder sammenlægges til én.
Organisatorisk er området opbygget med en kommunal pladsanvisning og 3 dagplejevirksomheder,
Midt, Øst og Vest.
112

UDVIKLINGSTENDENSER
Udviklingen i antallet af skolebørn 7–16-årige i perioden 1.1. 2005–2009
Antal personer
7450
7400
7350
7300
7250
7200
Danmarks Statistik
Varde 7 - 16 årige
2005 2006 2007 2008 2009
113
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Der har været et væsentligt fald i antallet af 7–10-årige i perioden på i alt 267 personer svarende til
ca. 9 %. Antallet af 11–16-årige er i perioden steget med 120 personer svarende til en stigning på
knap 3 %. Samlet set er antallet af 7–16-årige i perioden faldet med 1,8 % svarende til 137 personer.
Udviklingen i antallet af skolebørn 7–16-årige i perioden 1.1.2010–2022 i henhold til Varde Kommunes
befolkningsfremskrivning november 2007
Antal personer
7400
7200
7000
6800
6600
6400
6200
6000
5800
7 - 16 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
I henhold kommunens befolkningsfremskrivning forventes et fald i de 7–16-årige på ca. 840 personer
i perioden 2010–2022 svarende til et fald på ca. 11,6 % jf. ovenstående diagram. Som det ses af
diagrammet forventes et jævnt fald gennem hele perioden.

Redegørelse
Udviklingen i antallet af 0–6-årige i perioden 1.1.2005–2009
Antal personer
4500
4400
4300
4200
4100
4000
3900
3800
Danmarks Statistik
2005 2006 2007 2008 2009
Det fremgår af diagrammet, at der har været et væsentligt fald i antallet af 0–6-årige i perioden på i
alt 336 personer svarende til ca. 7,6 %. Aldersgruppen 0–3-år har stort set været konstant i perioden.
I henhold til Varde Kommunes befolkningsfremskrivning fra november 2007 forventes i samme
periode et fald på 390 personer svarende til ca. 9,5 %. Faldet i befolkningstallet har fundet sted i
aldersgruppen 4–6 år, og har været på 344 personer svarende til ca. 16,3 %.
Udviklingen i antallet af 0–6-årige i perioden fra 1.1.2010–2022 i henhold til kommunens befolkningsfremskrivning
november 2007
Antal personer
4200
4100
4000
3900
3800
3700
3600
3500
0 - 6 årige
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
114

115
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
I henhold til Varde Kommunes befolkningsfremskrivning forventes et fald på ca. 393 personer svarende
til ca. 9,5 %. Som det ses af diagrammet, forventes et nogenlunde jævnt fald i alle årgange dog
med stigninger i enkelte år i perioden. Frem til 2013 forventes antallet af personer i aldersgruppen
at være stabil, hvorefter der forventes et jævnt fald frem til 2020.
Antallet af personer i aldersgruppen 0–2-årige forventes at falde med ca. 10,2 % svarende til ca. 176
personer. I aldersgruppen 3–6-årige forventes antallet af personer at falde med ca. 9 % svarende til
217 personer.
SEKTORPLANLÆGNING
Byrådets målsætning og politikker for skoler og daginstitutioner er formuleret i følgende publikationer:
Overordnet politik for Børn og Unge
Skolepolitik
Fælles Børnesyn
Vedtægt for styrelse af Varde Kommunes skolevæsen
Skolernes kvalitetsrapport
Dagtilbudspolitik
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Der udlægges et areal ved Agerbæk Skole, der muliggør en sammenlægning af to daginstitutioner.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Som et led i bestræbelserne for at øge uddannelsesniveauet er det besluttet at oprette et fælles
center for ungdomsuddannelserne på Campus ved Varde Gymnasium.
Herudover vil der blive igangsat et fælles projekt i kommunens folkeskoler med henblik på at få flere
elever videre i ungdomsuddannelse.
Med baggrund i det forhold at Brorsonskolen er maksimalt udnyttet, og der er ledig kapacitet på
Sct. Jacobi Skole og Lykkesgårdskolen, skal der udarbejdes en analyse, der belyser denne problemstilling.

Redegørelse
11. KULTUR OG FRITID
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Inden for kultur- og fritidsområdet er der en række forskellige kultur- og fritidstilbud: biblioteker,
museum, musik- & billedskole, oplysningsforbund og foreninger med voksenundervisning, idrætscentre
og udendørs anlæg, natur- og kulturformidling, lokalhistoriske arkiver og kunstudstillinger.
Efter kommunesammenlægningen har biblioteket seks faste og 25 mobile betjeningssteder (bogbus
holdepladser). Hertil kommer institutionsbetjening. Bibliotekerne udlåner mødelokaler i Nr. Nebel
og Ølgod.
I 2008 blev der registreret 247.600 biblioteksbesøg og udlånt 502.900 enheder. 14.920 aktive lånere
benyttede deres lånerkort i 2008.
Museet for Varde by og Omegn har i 2008 haft 82.457 besøgende på museets 14 udstillingssteder. I
foråret 2008 udarbejdede museet en udviklingsplan med titlen ”Fra 14 små til ét stort museum – en
udviklingsplan for Museet for Varde By og Omegn”. Udviklingsplanen omhandler også museets magasiner,
som i dag er på 22 spredte magasinadresser.
I løbet af 2007 og 2008 har Musik & Billedskolen harmoniseret deres tilbud til borgerne, så de fremstår
ensartede uden at være helt identiske i alle afdelinger. Fra august 2008 blev de eksisterende
billedskoler lagt sammen med Musikskolen – deraf det nye navn. Det er vigtigt, at Musik- & Billedskolen
får bedre fysiske faciliteter for udfoldelse af sin aktivitet, som også kan sikre øget synlighed
som et tilbud til både børn og voksne.
MUSIK & BILLEDSKOLEN 2007 2008
Antal elever (musik) 1320 1350
Antal elever (billedkunst) Ingen billedkunstafdeling i 2007 50
Antal undervisningstimer 13922 14492
Antal undervisningssteder 14 17
I 2007 var der 27 lokale oplysningsforbund og foreninger, som etablerede fritidsundervisning for
voksne (i daglig tale aftenskoleundervisning). I alt 3.421 personer deltog i undervisningen, og der
blev gennemført i alt 5.932 undervisningstimer. Desuden blev der afholdt 21 foredrag med i alt 884
deltagere.
I Varde Kommune er der i alt 14 større idrætscentre med fem svømmehaller. I disse centre er der i
alt 17 idrætshaller og seks minihaller. Dertil kommer nogle mindre skolehaller og 30 udendørs
idrætsanlæg/stadions, der geografisk er spredt i kommunen. I nedenstående skema er det vist, hvor
mange foreninger, der har modtaget tilskud til aktiviteter i 2007 og 2008:
Idrætsforeninger, spejdere, børne- og ungdomskorps m.v. 2007 2008
Antal foreninger, som modtog medlemstilskud 175 171
Antal medlemmer under 25 år 16.935 16.493
Antal medlemmer over 25 år 15.028 14.236
NaturKulturVarde er etableret som en selvejende institution i 2008 og har gennemført formidling
for mange forskellige målgrupper i 2008. Der er gennemført 176 ture og arrangementer med i alt
ca. 7.500 deltagere. NaturKulturVarde har endnu ikke fået en fast fysisk base. Det er vigtigt, at NaturKulturVarde
får mulighed for at etablere sig i en base på en passende naturmæssig lokalitet, så
institutionen i højere grad kan være synlig og udvikle sine tilbud.
116

117
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Der er 18 lokalhistoriske arkiver, som har dannet et fælles arkivsamvirke. Arkiverne er meget forskellige
i størrelse, men fælles for alle er, at de decentralt arbejder med lokalhistoriske aktiviteter.
På Vestjyllands Kunstmuseum Janusbygningen i Tistrup kan man bl.a. opleve udstillinger, foredrag og
koncerter. Der er årligt en række særudstillinger arrangeret af Vestjyllands Kunstmuseum, Vestjysk
Kunstforening, Kunstnernes Sommerudstilling og Vestjyllandsudstillingen. Museet rummer mere end
900 værker af samtidskunst.
I Varde Kommune findes kolonihaveområder i Nordenskov, Starup-Tofterup, Nørre Nebel og i
Varde.
UDVIKLINGSTENDENSER
Der er en landsdækkende tendens til at borgerne i mindre grad søger holdsport og i højere grad
anvender de mere individuelt tilrettelagte idrætsgrene. Blandt mange foreninger er det vanskeligt at
tiltrække medlemmer og ledere til foreninger. Denne tendens kan dog ikke umiddelbart ses i tallene
fra 2007 og 2008 for Varde Kommune. Udviklingen af idrætstilbud og andre foreningsaktiviteter skal
fremadrettet kunne håndtere denne udfordring.
Tydeliggørelse og nytænkning af de kulturelle tilbud og muligheder vil medvirke til, at Varde Kommune
kan træde i karakter og fortsat være attraktiv som bosætningskommune. Udvikling af attraktive
turismetilbud kan spille sammen med udviklingen af kulturelle tilbud generelt.
SEKTORPLANLÆGNING
I efteråret 2006 godkendte det daværende sammenlægningsudvalg en Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik
for Varde Kommune.
Politikken indeholder en række delområder under Udvalget for Kultur og Fritid, og for hvert af disse
er der formuleret en række målsætninger og tiltag. Et udvalg af disse målsætninger og tiltag er:
Museumsområdet: Bevarelse, forskning og formidling af den kulturelle arv og udadvendte aktiviteter.
Lokalarkiverne: Indsamling, registrering og formidling af den lokalhistoriske arv.
Biblioteket: At fremme et levende demokrati ved at give fri og lige adgang til information,
samt at give befolkningen et rigere liv ved at give indsigt og udsyn og åbne for en verden af
kulturelle oplevelser og viden.
Musik og sang: Decentrale muligheder for sang og musik. Der arbejdes for øget integration
mellem musik, drama, bevægelse og andre kunstarter, samt det sikres, at eleverne i musikskolen
får udviklet deres forskellige kompetencer, så fødekæden til Musikalsk Grundkursus
og musikkonservatorier fortsætter.
Kunstområdet: At kunst skal være tilgængelig for kommunens indbyggere og for turister, og
at der skal indkøbes kunst og iværksættes kunstudsmykninger i det offentlige rum.
Teaterområdet: At der fortsat er gode muligheder for at opleve det professionelle teater,
og at kommunens børn får mulighed for at møde det professionelle børneteater flere gange
i løbet af deres opvækst.
Det frivillige sociale arbejde: At samle, samordne og udvikle det frivillige sociale initiativ samt
styrke samarbejdet mellem kommunen og de frivillige sociale foreninger og derved medvirke
til at styrke de sociale netværk og forebygge sociale problemers opståen.
Aftenskolerne, foredrag mv.: Sikre forhold som giver mulighed for en folkeoplysende voksenundervisning
og derved mulighed for at øge den enkelte borgers almene og faglige indsigt
og færdigheder.
Idræt og bevægelse: Muligheden for at dyrke idrætsaktiviteter hele livet og derved den
sundhedsfremmende faktor for den enkelte borger. Aktiviteternes mangfoldighed og kvalitet

Redegørelse
skal fastholdes og udvikles i takt med brugernes behov. Bredden i idrætten skal sikres ved at
give gode muligheder for både amatører og elite.
Natur- og friluftsliv, klubarbejde mv.: At fremme spændende, oplevelsesrige og udfordrende
naturarealer i kommunen samt at sætte fokus på den rige natur og friluftslivets betydning for
udviklingen i kommunen. Etablering af væresteder på klubområdet for unge, hvor de kan have
et samvær omkring ungdomskulturelle aktiviteter.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Kultur- og fritidspolitikken er integreret i ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022”.
I forhold til denne kommuneplan vurderes det, at der ikke er behov for nye udlæg til kolonihaveformål.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Stiplan.
Udarbejdelse af informationsmateriale der kan øge kendskabet til de spændende, oplevelsesrige og
udfordrende naturarealer i kommunen.
Bedre fysiske faciliteter til Musik- & Billedskolen, som dels kan løse lokaleproblemerne og dels give
bedre mulighed for udfoldelse af aktiviteterne. Dette kan samtidig medvirke til øget synlighed som
et tilbud til både børn og voksne.
Udvikle mulighederne for brugen af idrætsfaciliteterne så de kan rumme fremtidige ændringer i brugernes
aktivitesmønstre.
Etablering og udvikling af mere sammenhængende kulturelle miljøer, herunder i Varde som centerby.
Politik for lokalsamfund og bæredygtige landdistrikter.
Som beskrevet i museets udviklingsplan arbejder man målrettet på at få færre udstillingssteder, der
til gengæld skal vise udstillinger af højere kvalitet med skiftende og mere dynamisk indhold.
118

119
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
12. KOMMUNALE BOTILBUD
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Der er i de tidligere fem kommuner udlagt arealer til kommunale botilbud og tidligere amtsinstitutioner.
Det drejer sig primært om plejecentre og større institutioner som Lunden ved Varde, som
er et bo- og genoptræningscenter for personer mellem 18 og 60 år med senhjerneskader og aflastningsinstitutionen
Krogen.
Lunden har 30½ døgnpladser og syv dagpladser og modtager beboere fra hele landet.
Syv døgnpladser er beregnet til midlertidige genoptræningsophold efter endt sygehusbehandling.
23 døgnpladser er beregnet til varigt ophold for personer med vedvarende behov for hjælp og vedligeholdende
træning. ½ døgnplads er beregnet til planlagt aflastningsophold. Se mere på
http://lunden.vardekommune.dk
Krogens afdelinger er normeret til 23 pladser og tilbyder aflastning til ca. 180 handicappede og udviklingshæmmede
- enten som ophold i en af afdelingerne eller gennem hjemmepasserordningen.
Krogen har til huse i Varde Kommune, men afdelingerne ligger ikke samlet.
Aflastningstilbudene kan være af kortere eller længere varighed alt efter familiens behov og ønsker.
Under et ophold på Krogen følger den udviklingshæmmede sit normale dagtilbud (børnehave, skole,
fritidshjem eller værksted). Se mere på http://krogen.vardekommune.dk
PLEJEBOLIGPLAN
Byrådet i Varde Kommune har i 2008 godkendt en plejeboligplan, som fastlægger den fremtidige
struktur på plejeboligområdet i Varde Kommune.
Med baggrund i en konstatering af at der er mange plejeboliger i Varde Kommune og en vurdering
af et bæredygtigt plejecenter, som minimum har 24 pladser, er det besluttet at omdanne seks plejecentre
til ældreboligcentre.
Som konsekvens af planen er to plejecentre, Solhøj i Nordenskov og Hybenbo i Årre, med virkning
fra 1. januar 2009 omdannet til ældreboligcentre. Inden for en tidshorisont på fire-syv år vil yderligere
fire plejecentre blive omdannet til ældreboligcentre. Det drejer sig om Birgittegården i Sig,
Vidagerhus i Janderup, Thueslund i Alslev og Hornelund i Horne.
Beboere i ældreboligcentre tildeles hjælp efter samme kriterier som borgere i egen bolig. Dog vil
der altid være personale ca. fra kl. 7 til kl. 22, og der vil som minimum blive aflagt et tryghedsbesøg
om natten.
En anden konsekvens af plejeboligplanen er, at plejecentret i Ansager skal om- og nybygges, og der
skal tages stilling til, om plejecentret i Tistrup skal ombygges, eller der skal bygges et nyt. Centret i
Ansager reduceres i forbindelse med renoveringen fra 35 til 25 pladser.
Et led i plejeboligplanen er, at der etableres et ”alternativt plejehjem” ved Lyngparken. Der er tale
om en afdeling med 14 pladser til ældre misbrugere med plejebehov. Afdelingen forventes opført i
løbet af 2010.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Der er på baggrund af plejeboligplanen udlagt et nyt areal til offentligt formål i Tistrup.
Herudover er der ikke udlagt nye arealer til formålet i Forslag til Kommuneplan 2010-2022.
120

AKTIVITETER I PLANPERIODEN
121
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Der forventes igangsat udarbejdelse af en række sektorplaner inden for områderne Social og handicap
samt sundhed og ældre. På baggrund af disse sektorplaner vil det blive vurderet, om der er behov
for at iværksætte en temarevision af kommuneplanen med henblik på at sikre, at der er udlagt
tilstrækkelige arealer til at opfylde de fremtidige planer for kommunale botilbud mv.

Redegørelse
13. AGENDA 21 OG KLIMA
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Gammel Varde Kommune er den eneste af de tidligere fem kommuner, som i dag tilsammen danner
Varde Kommune, der har udarbejdet en selvstændig strategi for Lokal Agenda 21. I Ølgod og Blaabjerg
var Agenda 21-området integreret i planstrategierne, mens området indgik i kommuneplanerne
for Blåvandshuk og Helle Kommuner. I det følgende gennemgås de enkelte kommuners Agenda
21 strategier:
GL. VARDE KOMMUNE:
I 2004 blev der udarbejdet et forslag til selvstændig Agenda 21 miljøstrategi for Gl. Varde Kommune.
Strategien indeholder både en statusbeskrivelse, nye mål og forslag til handlinger. Handlingerne
er dog kun et idékatalog med borgernes idéer og derfor ikke politisk prioriteret eller koblet til budgettet.
Strategien koncentrerer sig om de tre første indsatsområder, da der fokuseres på: Naturen,
bæredygtige byer og miljøet. Det fjerde indsatsområde har kommunen ikke opstillet målsætninger
for, men gennemført ved aktiv inddragelse af borgere, skoler, og erhvervsliv i udarbejdelsen af strategien.
Det femte indsatsområde kommenteres ikke.
Strategiens effekt er svær at evaluere pga. kommunalreformen, men også da der er mange forslag til
handlinger, som ikke har været bindende. En mulighed er dog at evaluere opfyldelsen af målene.
GL. ØLGOD KOMMUNE:
I Ølgod Kommune indgik Agenda 21-strategien som et selvstændigt afsnit i ”Planstrategi 2005 Ølgod
Kommune – Erhvervsliv og familie i et godt miljø”. Strategien bærer præg af, at der ikke selvstændigt
er arbejdet med Agenda 21. Der refereres til allerede eksisterende projekter bl.a. byomdannelse
m.m., som viser, at bæredygtighedstankegangen allerede eksisterer i kommunen. Imidlertid er der
ikke formuleret klare visioner/mål mht. det miljømæssige aspekt, andet end at lovgivningen omkring
miljøvurdering skal følges, og at institutioner, der sparer på energien, budgetmæssigt kan få lov at
beholde halvdelen af det beløb, der spares. I forhold til biologisk mangfoldighed er strategien afventende
og inddragelse af borgere og erhvervsliv er begrænset til den almindelige inddragelse i forbindelse
med lokalplaner. Der lægges op til at arbejde med sundhed som et tværgående emne under
det femte indsatsområde. Dog er det svært at gennemskue, hvad der er politiske mål og handlinger,
samt hvad der blot er politiske kommentarer. Der kobles via de eksisterende projekter til budgettet.
GL. BLAABJERG KOMMUNE:
Agenda 21-strategien er inkluderet i ”Planstrategi 2004 og Agenda 21-strategi for Blaabjerg Kommune”
som et selvstændigt afsnit og indeholder både status, mål og handlinger, hvoraf de sidste to
forholder sig til de fem indsatsområder. Mål og handlinger er opdelt i tre niveauer: Kommunalbestyrelsens
mål, strategien og måden. De sidste to niveauer kan begge betegnes som handlinger. Handlingerne
er mest konkrete i forhold til de tre første indsatsområder. Der er ingen kobling til budget.
GL. BLÅVANDSHUK KOMMUNE:
I Blåvandshuk Kommune er Agenda 21 et selvstændigt afsnit i ”Blåvandshuk Kommuneplan 1998-
2008 Hovedstruktur og Rammer”. Agenda 21-afsnittet indeholder både mål og strategi (handlinger).
Mål og handlinger samt status er også beskrevet i et Agenda 21-afsnit i ”Statusredegørelse for Blåvandshuk
Kommunes udvikling 1998-2003”. Der er to generelle mål, der afspejler, at de erhvervsmæssige
interesser vejer tungest, men at der er en positiv holdning til mere bæredygtighed i de
122

123
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
kommunale aktiviteter. Der er ingen konkrete mål, og handlingerne omhandler indsatsområde 1 og
til dels indsatsområde 5. Der er ingen kobling til budget.
GL. HELLE KOMMUNE:
Agenda 21 er i Helle Kommune indarbejdet i et selvstændigt afsnit i ”Kommuneplan 2001-2013,
Hovedstruktur og Rammer”. Der er ikke igangsat initiativer direkte udsprunget af Agenda 21 arbejdet,
men der nævnes en del initiativer, der er i overensstemmelse med bæredygtighedstankegangen.
Der peges dog ikke i hovedstrukturen på nye målsætninger eller initiativer – blot at kommunen ikke
alene står med ansvaret for en bæredygtig udvikling. Der fokuseres på mindskelse af miljøbelastningen
og ressourceforbruget.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Varde Kommunes Plan- og Agenda 21 strategi – ”Udviklingsstrategi 2007-2019” indeholder Varde
Kommunes visioner og strategi for en bæredygtig udvikling. Agenda 21-strategien er integreret i
byrådets mål og retningslinier for planlægningen for en række kommuneplantemaer.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Varde Kommune vil umiddelbart efter vedtagelsen af ”Kommuneplan 2010-2022” iværksætte en
temarevision af temaet ’Agenda 21 og Klima’. Revisionen vil bl.a. omfatte energiplanlægning i form af
en vindmølleplan, plan for biogas og en varmeforsyningsplan. Herudover vil der ske en revision af
kommunens Agenda 21 handlingsplan.

Redegørelse
14. ENERGIFORSYNING
HIDTIDIG PLANLÆGNING
”Regionplan 2016” for Ribe Amt fastlagde bestemmelser for krav til placering af arealreservationer
til højspændingsforbindelser, vindmøller og transmissionsledninger til naturgas. På arealer omfattet
af ovennævnte arealreservationer tillades ikke arealudlæg til byformål eller andre tiltag, som kan
forhindre etablering af forsyningsledningerne.
I regionplanens bestemmelser fandtes desuden en retningslinie for saneringer af det eksisterende
højspændingsnet.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Bestemmelserne for naturgas og højspænding videreføres i ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022”,
dog udgår bestemmelsen angående sanering af det eksisterende højspændingsnet, da den tidligere
aftale mellem elselskaberne og Ribe Amt udgik i forbindelse med kommunalreformen. Der arbejdes
i øjeblikket på en ny kabelhandlingsplan, som skal danne basis for en ny saneringsplan.
I regionplanen er der reserveret et areal til fremføring af en planlagt transmissionsledning fra Esbjerg
til Skonager. Ledningen er fastlagt i overensstemmelse med Miljøministeriets cirkulære nr. 109 af 26.
maj 1981 om reservation af arealer til hovedtransmissionsnet for naturgas i Danmark (landsplandirektiv).
Der blev foretaget en mindre justering af linieføringen i Måde i forbindelse med vedtagelsen
af et regionplantillæg for et affaldsforbrændingsanlæg i Esbjerg. Der er alene tale om en arealreservation.
Der skal desuden reserveres arealer til fremføring af planlagte fordelingsledninger fra Grindsted til
Agerbæk. Se kommuneplanens kortdel.
De øvrige arealreservationer til fordelingsledninger er i overensstemmelse med Naturgas Syd I/S’
(nu: DONG A/S) dispositionsforslag.
Reservationerne er vist som funktionslinier, der løbende kan justeres. Det samme gælder for fordelingsledningerne,
hvis byrådet skønner, at det konkrete projekt vil kunne få væsentlig indvirkning på
miljøet.
Omkring alle eksisterende transmissionsledninger er der tinglyst en zone på 2x20 m, inden for hvilken
der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker. Desuden er der en observationszone
på 2x200 m omkring ledningerne, hvor DONG ønsker at blive orienteret om planer for byudvikling,
anlægsarbejder, vejanlæg, sportspladser, ridebaner, råstofindvinding, vindmøller, antennemaster mv.
Dette skyldes, at naturgasledningerne er dimensioneret efter befolkningskoncentrationen i de berørte
områder. Ny bebyggelse eller ændret anvendelse af arealerne nær eksisterende transmissionsledninger
kan i særlige tilfælde betyde, at Arbejdstilsynet eller Energistyrelsen vil stille særlige krav.
Der er ikke udlagt nye reservationer til naturgasledninger og højspændingsledninger i ”Forslag til
Kommuneplan 2010-2022”.
I ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” fastlægges herudover overordnede retningslinier for biogasanlæg,
hvilket er nyt i forhold til regionplanen.
Nogle af regionplanens bestemmelser vedrørende vindmøller er udgået, da flere af dem ikke længere
er tidssvarende. De resterende bestemmelser på vindmølleområdet i regionplanen er videreført i
kommuneplanens tilkendegivelser. Vindmølleområder udlagt i regionplanen videreføres, dog udgår
et område ved Blaksmark og i stedet foreslås et nyt vindmølleområde syd for det tidligere udlagte
område.
124

125
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Eventuelle yderligere udlæg af arealer til vindmøller afventer en kommende vindmølleplanlægning.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Det indgår som en del af Varde Kommunes mål for Klima og Agenda 21, at Varde Kommunes varmeforsyningsplan
og vindmølleplan skal revideres som led i en samlet klimastrategi og Agenda 21
handlingsplan.
Herudover ønsker Varde Kommune at støtte bestræbelserne på at udnytte husdyrgødning til produktion
af biogas, og der vil derfor ligeledes blive iværksat de nødvendige planlægningsinitiativer på
dette område.
I øjeblikket er den fremtidige udbygning og kabellægning af det overordnede elnet under revurdering.
El-infrastrukturudvalget under Energistyrelsen kom i efteråret 2008 med deres rapport omhandlende
en teknisk redegørelse om principper for den fremtidige udbygning og kabellægning af
det overordnede elnet i Danmark. På baggrund af denne rapport er Energinet.dk ved at udarbejde
en kabelhandlingsplan.
Kabelhandlingsplanen indeholder dels en vurdering af, om der er forbindelse, der helt kan undværes,
og dels en plan over hvordan det eksisterende 150 kV net kabellægges. Derudover foretages en
vurdering af strækningernes miljømæssige belastning og nærheden til byområder. Når dette kobles
sammen med de enkelte strækningers restlevetid, opstilles en prioriteret liste med årstal for kabellægning
af de enkelte strækninger i 150 kV-nettet.

Redegørelse
Kabelhandlingsplanen forventes færdig i foråret 2009. Indtil da er el-branchen afventende med kabellægning
og saneringer på 60 kV-nettet.
Varde Kommune ønsker dog stadig at indgå aftaler med elselskaberne om sanering af det eksisterende
højspændingsnet og har følgende ønsker til sanering:
1. 60 kV-ledning ved Varde Enge: Forbindelsen Varde-Jegsmark har en uheldig placering vest om
Varde, hvor ledningen er meget dominerende i det flade engområde ved Varde Å. Området
er blandt andet udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde og benyttes som nærrekreativt
område for Varde. Strækningen over engområderne ved Varde Å bør derfor snarest
blive saneret.
2. 60 kV-ledning ved Roust Mose: 60 kV-forbindelsen fra Vr. Nebel til Årre forløber over Roust
Mose, som er et værdifuldt større sammenhængende moseområde beliggende i et regionalt
naturområde. Den del af strækningen, der berører Roust Mose, bør kabellægges/bortsaneres.
3. 60 kV-ledning over Holme Å ved Hovborg: Vest for Hovborg krydses Holme Å af en 60 kVledning.
Et par af masterne er placeret uheldigt i ådalen, der ligger i et naturområde og er
fredet. Desuden er ådalen vigtig i forhold til rekreative formål som kanosejlads og lystfiskeri
og i kraft af naturstien, der er etableret langs åen på tværs af amtet. Forbindelsen bør kabellægges
på strækningen over åen.
4. 60 kV-ledning langs Holme Å ved Sig: I området mellem Nørholm Hede og Karlsgårde Sø, passeres
Holme Å af en 150 kV-forbindelse. Derudover løber en 60 kV-forbindelse på en
strækning på langs i ådalen. 150 kV-forbindelsen forudsættes nedtaget ved anlæggelse af en
400 kV-ledning fra Esbjerg til Herning. I den forbindelse vil der ikke længere være behov for
at føre 60 kV-forbindelsen på forskellige master i ådalen, hvilket vil forbedre det visuelle indtryk.
En mere omfattende sanering af strækningen bør vurderes i forbindelse med etablering
af en 150 kV stikledning til Grindsted.
5. 60 kV-ledning langs Holme Å ved Nordenskov: 60 kV-ledningen Karlsgårde-Krogager krydser på
en strækning på ca. 2 km Holme Å adskillige gange. Masterækken er placeret midt i ådalen
og virker, på trods af at der er tale om træmaster, skæmmende på ådalen, hvor der blandt
andet er etableret en meget benyttet vandresti. I forbindelse med etableringen af en 150 kVledningsforbindelse
til Grindsted bør en sanering af strækningen Nordenskov-Krogager indgå
i projektet med henblik på, at strækningen kan nedtages eller kabelægges.
126

127
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
15. OFFENTLIG FORSYNING
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Spildevands-, affalds- og vandplanlægningen har hidtil været varetaget i de tidligere kommuners sektorplanlægning.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Når der foreligger reviderede sektorplaner for affalds-, spildevands- og vandforsyning, vil der blive
foretaget en temarevision af kommuneplanen.
128

129
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
16. TRAFIKANLÆG
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Den hidtidige planlægning har været varetaget gennem regionplanens retningslinier.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
I forbindelse med udarbejdelsen af ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” er der udlagt en del nye
arealer til vej- og stiudlæg. Det vil sige, at regionplanens udlæg stadig er gældende sammen med de
nye udlæg.
DET OVERORDNEDE VEJNET
Det overordnede vejnet i Varde Kommune udbygges, således at der sikres et velfungerende transportsystem
for personer, gods og den stadigt voksende ferietrafik. For at sikre dette mål prioriteres
vedligeholdelse, modernisering og udbygning af infrastrukturen højt. Det er vigtigt, at der sikres
arealer til infrastrukturanlæg inklusiv de nødvendige støjkonsekvenszoner.
I planlægningen af den overordnede infrastruktur skal der være fokus på tilgængelighed i, til og fra
de større byer. I denne proces skal der tages udgangspunkt i en helhedsorienteret fysisk planlægning,
hvor koordinering mellem kommuner og den statslige transportplanlægning indgår som vigtige
dele.
Nye trafikanlæg må ikke placeres i internationale naturbeskyttelsesområder og så vidt muligt ikke i
uforstyrrede landskaber. I planlægningen af nye trafikanlæg skal barrierevirkninger for dyr, planter
og mennesker undgås, og det er vigtigt at tage hensyn til naturen med økologiske forbindelseslinier,
landskabelige værdier, kulturmiljøer mv.
Som grundlag for kommunens planlægning og prioritering af den fremtidige udbygning er det overordnede
vejnet inddelt i klasser afhængig af deres betydning for kommunens centerstruktur, øvrige
større trafikmål og sammenhængen med andre regioner og landsdele. Opdelingen er vist på nedenstående
kort.
130

131
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Nyanlæg af motorveje og motortrafikveje, udbygning af eksisterende veje til 4 spor, overordnede
veje med en påtænkt linieføring gennem områder, der er udlagt som naturområde, værdifuldt landskabsområde
eller bevaringsværdigt kulturmiljø, forudsætter, at kommunen udarbejder et kommuneplantillæg
med tilhørende redegørelse for virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse).
CENTRALE BYOMRÅDER
Ved at fredeliggøre de centrale byområder for uvedkommende trafik forbedres forholdene for de
bløde trafikanter, og byernes centrum gøres mere attraktive at færdes i.
TRAFIKSIKKERHED
I forbindelse med forbedring af trafiksikkerheden på kommunens vej- og stisystemer lægges vægt på
at bekæmpe sorte pletter på vejnettet, at anlægge nye vejstrækninger og cykelstier samt at gennemføre
forbedringer i byerne. Igennem vedvarende information og kampagner sættes ind for at ændre
trafikanternes adfærd i trafikken. Ved at skabe et sammenhængende stinet i hele kommunen sikres
de bløde trafikanter, og der skabes gode forbindelser mellem boligområder og grønne områder.

Redegørelse
AREALUDLÆG
Kommunens overordnede trafikvejnet og stinet skal forbinde bysamfund med hinanden og med
regionen. Til dette reserveres der arealer som vist på kortbilaget. Der reserveres 200 m brede arealer
til de viste vej- og stiudlæg. Inden for disse arealreservationer må der ikke udlægges arealer til
andre formål, med mindre det kan dokumenteres, at dette ikke giver anledning til problemer.
Arealreservationer til veje:
Tarphagevejs forlængelse fra Billum til Nybro vest for Varde.
Forbindelsesvej nord om Varde fra ”Tændpibe-krydset” til Østre Omfartsvej.
Forbindelsesvej fra Østre Omfartsvej til omfartsvejen ved Sig.
Lokale gennemgående vej- og stiforbindelser mellem Ringkøbingvej, Lerpøtvej og Ortenvej i
Varde nord.
Omfartsvej syd om Tistrup (incl. ny vejbro) fra Thyrasvej til Yderikvej.
Omfartsvej syd om Roust mellem Roustvej og Tingvejen.
Arealreservationer til cykelstianlæg:
Fra Oksbøl, nord om Oksbøllejren til Langvandvej.
Langs rute 487 (hovedlandevej 370) og landevej 515 fra Hodde til Nørholm.
Langs rute 181 (hovedlandevej 371) fra Bækhusvej til Outrup.
Reservationerne til anlæg af de nye overordnede veje og stier er funktionslinier, som løbende kan
justeres. Vejforløbet fastsættes endeligt i projekteringsfasen under hensyntagen til blandt andet naturen
og landskabet samt forhold omkring de berørte ejendomme.
STIER
Cykelrutenettet, der er vist i kommuneplanens kortdel, skal lægges til grund for den kommunale
planlægning på tværs af kommunegrænser.
Cykelrutenettet forbinder byer og natur- og fritidsområder. Det er i størst muligt omfang opbygget af
svagt trafikerede veje, som er velegnede til cyklistfærdsel. I mindre omfang indgår der egentlige stianlæg,
hovedsagelig i bynære områder og i de store ferieområder ved vestkysten.
I stiplanlægningen indgår endvidere etablering af lokale stier langs med nogle befærdede hovedlandevejs-
og landevejsstrækninger uden sammenhæng med de regionale ruter.
KOLLEKTIV TRAFIK
Der skal reserveres areal til standsningssted for regional og lokal jernbanetrafik ved Forumvej øst
for Alslev, på Esbjerg-Varde banen (mellem Guldager Station og Varde Banegård).
Når der er truffet nærmere aftale herom med trafikselskaberne, skal der reserveres areal til busstationer
og lignende i bymidter og ved jernbanestationer samt til etablering af busveje, hvor dette kan
medvirke til forbedringer på det miljø- og energimæssige område eller til forbedringer af den kollektive
trafiks service og økonomi. Ved stationerne skal der sikres gode muligheder for omstigning
mellem tog, bus, cykel og bil.
FLYVEPLADSER
Der findes flere flyvepladser i Varde Kommune, som enten er beskrevet i de tidligere kommuneplaners
rammedele, eller som har landzonetilladelser. Blandt andet findes der Syd for Nordenskov en
132

133
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
svæveflyveplads og ved Hoddeskov ved Tostrup findes en landingsplads - begge findes i kommuneplanens
rammer. Syd for Varde findes en flyveplads, som ligger i landzone.
Placeringen af flyvepladserne er fastlagt i kommuneplanens kortdel.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Stiplan.
Undersøg Grindsted-Bramming jernbanens fremtid.
Trafiksikkerhedsplan

Redegørelse
17. TELEMASTER
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Gl. Varde Kommune udarbejdede i 2007 en masteplan, som et tillæg til den daværende kommuneplan.
Denne masteplan har dannet grundlag for placering og udformning af master i Gl. Varde
Kommune. I de øvrige kommuner har regionplanen været styrende i masteplanlægningen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Liberaliseringen på teleområdet har betydet, at antallet af ønsker om tilladelse til at opstille master/tårne
til såvel radiokædeforbindelser som andre radio- og telekommunikationsanlæg er steget
væsentligt.
Med ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” udvides retningslinierne fra Gl. Varde Kommune til hele
den nuværende Varde Kommune, og retningslinierne i regionplanen medtages. På denne måde sikres
den bedst mulige placering af master og antenner, samtidig med at der tages højde for omgivelser
og udseende.
Ved ansøgninger om opstilling af telekommunikationsanlæg skal følgende godtgøres: nødvendigheden
af den ansøgte placering ved hjælp af diagrammer over dækningsbehovet, og hvordan den ansøgte
placering vil mindske dækningsbehovet, eksisterende forhold (herunder andre udnyttelser af
eksisterende positioner), fremtidige forhold, visualisering af fremtidige forhold. Desuden skal der
tages hensyn til naturgasledninger og andre tekniske anlæg. Mastezonerne på kortet i hovedstrukturen
er vejledende, og der skal naturligvis tages hensyn til andre forhold i forbindelse med placeringen
af nye master.
Hvor der er udlagt eller udlægges nye områder til byudvikling udgår mastezonen i området og erstattes
af bestemmelserne for opsætning af master i byområder.
134

135
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
18. DET ÅBNE LAND
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Den hidtidige planlægning for det åbne land har været varetaget gennem regionplanen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
I dette afsnit af kommuneplanen fastlægges de overordnede retningslinier for planlægningen i det
åbne land. Detailreguleringen findes i temaafsnittene Landbrug, Skovrejsning, Lavbundsarealer, Naturbeskyttelse,
Kulturhistorie, Landskab og geologi samt Forsvarets arealer, hvori regionplanens
retningslinier videreføres.
Det åbne land er først og fremmest præget af intensiv landbrugsdrift. Det åbne land benyttes dog
også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet og friluftslivet. Hertil kommer ønsker
om byudvikling, ferie- og fritidsanlæg, veje og andre tekniske anlæg samt ønsker om at bevare eller
eventuelt genoprette de fælles naturværdier og kulturhistoriske spor i landskabet.
Med kommuneplanen vil Varde Kommune bidrage til at bevare og udbygge et harmonisk samspil
mellem bebyggelse, landskab og natur i det åbne land og videreføre intentionerne fra regionplanlægningen
om at sikre, at konkurrencen om jorden foregår på en rimelig måde for alle parter, idet de
mange interesser i det åbne land har ført til en stigende konkurrence om jorden.
Kort over muligheder for kano- og kajaksejlads
På de større vandløb i kommunen er der gode muligheder for kano- eller kajaksejlads. På velegnede
steder langs disse vandløb skal der arbejdes for, at der kan anlægges ophalerpladser og overnat-
136

137
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
ningspladser. Herigennem forbedres borgernes muligheder for et aktivt fritidsliv, og kendskabet til
naturen øges.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Stiplan.
Revision af naturkvalitetsplanlægningen.

Redegørelse
19. LANDSKAB OG GEOLOGI
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Den hidtidige planlægning har været varetaget gennem regionplanen. Denne kommuneplan viderefører
bestemmelserne fra regionplanen inden for områderne landskab og geologi.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Kommuneplanen skal sikre, at planlægningen og udviklingen i kommunen sker på baggrund af en tæt
knyttet sammenhæng mellem beskyttelse og benyttelse.
Varde Kommune ligger i Vestdanmark, hvor landskaberne er præget af de store mængder af smeltevand,
som under sidste istid strømmede fra isranden, som strakte sig i nord-/sydgående retning op
igennem Jylland. Terrænet i de allerede eksisterende morænelandskaber fra forrige istid blev ”afrundet”
og overlejret af sedimenter fra smeltevandet, og vandmasserne skar brede smeltevandssletter
ned i terrænet og skabte de såkaldte hedesletter imellem de højereliggende moræneflader fra
forrige istid – også kaldet bakkeøer. Overordnet set består landskabet således af bakkeøer og smeltevandssletter.
Nær kysten overlejres disse landskabsformer imidlertid af vand- og vindafljerede sedimenter, som
skaber marsk, hede og klitlandskaber. Hede- og klitlandskaberne er skabt af vindaflejret sand, som
domineres af hedevegetation, plantager og nærmest kysten af klitvegetation. Hede- og klitlandskaberne
varierer med hensyn til terrænform, hydrologiske forhold og kompleksiteten i arealanvendelsen.
Nogle af områderne er helt flade og præget af lavbundsarealer og vandløb, mens andre områder
er meget bakkede og domineret af plantager. Marsklandskaberne domineres dels af de naturlige
processer, som har skabt marsken med marskvegetation og loer, dels af inddæmmede og drænede
marskarealer.
Bag kystens karakteristiske landskaber ligger bakkeøerne og smeltevandssletterne. Bakkeøerne er
højereliggende områder typisk med et let bølget terræn, der domineres af landbrugsdrift. Hedesletterne
fremstår i Varde Kommune primært som brede og udflydende dalstrøg imellem bakkeøerne
og domineres af åer og våde lavbundsområder i de lavestliggende dele. Dog rummer kommunen en
del af Grindsted Hedeslette, der fremstår som en stor sammenhængende flade.
De umiddelbart mest karakterfyldte og oplevelsesrige landskaber er ofte knyttet til ådalene og kysterne
og ligger i de fleste tilfælde inden for de udpegede naturområder eller internationale naturbeskyttelsesområder.
Der findes imidlertid også andre områder med en særlig landskabelig værdi.
Det kan f.eks. være områder, hvorfra der er udsigt over en ådal eller et vidtstrakt landskab. Det kan
også være områder, hvor landskabet særligt tydeligt afspejler de geologiske processer, der har givet
landskabet form.
De forskellige landskabers særlige karakter og visuelle oplevelsesmuligheder har betydning for
kommunens samlede identitet og gør det attraktivt at bo og arbejde i Varde Kommune. De er også
vigtige ressourcer for turismen og friluftslivet. Derfor er det vigtigt at opretholde kommunens variation
af forskellige landskabskarakterområder og særlige oplevelsesmuligheder.
Som led i kommuneplanlægningen er der gennemført en kortlægning af landskabskaraktererne, hvori
der er foretaget en opdeling af kommunen i landskabskarakterområder. Varde Kommune er inddelt
i 18 landskabskarakterområder, som blandt andet adskiller sig fra hinanden ved at fremstå med hver
sin karakter betinget af især terræn, arealanvendelse, bevoksnings- og bebyggelsestrukturer.
Kortlægningen af landskabskaraktererne danner grundlag for en mere detaljeret analyse af områdernes
karakterstyrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed. Analysen skal
være med til at kvalificere den faglige vurdering af planers og projekters påvirkning af landskabet –
og forventes dermed at give et godt grundlag for, at de landskabelige interesser og muligheder tilgodeses
ved byggeri og anlæg i det åbne land.
138

139
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Landskabskarakteren omfatter det særlige samspil mellem et områdes naturgrundlag og historisk
betingede arealanvendelse, og den måde landskabet fremtræder på. Landskabskarakteren er dermed
grundlæggende for vores landskabsoplevelser og vigtig for vores tilknytning til forskellige egne og
lokaliteter.
De værdifulde landskaber, som er nævnt i retningslinierne, omfatter områder med særligt karakteristiske
landskaber eller særlige visuelle oplevelsesmuligheder samt kystforlandet.
De særligt karakteristiske landskaber er områder, hvor de karaktergivende landskabselementer
fremstår særligt tydeligt, hvor samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografiske strukturer er
tydeligt, og oprindelsen afspejles tydeligt.
De særlige visuelle oplevelsesmuligheder er typisk knyttet til markante terrænformer, vandelementer
og geologiske lokaliteter samt oplevelsesrige udsigter og enkeltelementer af betydning
som orienteringspunkter.
Kystforlandet er den del af landskabet, hvorfra der er visuel sammenhæng med den tilstødende
vandflade, samtidig med at terrænhældningen overordnet er orienteret mod kysten.
Retningslinierne skal primært sikre, at de værdifulde landskaber friholdes for byggeri, anlæg eller
andre ændringer, der kan sløre eller ødelægge de forskellige landskabers særlige karakterer og oplevelsesværdier.

Redegørelse
STØRRE UFORSTYRREDE LANDSKABER
Store dele af det åbne land er i dag påvirket af store trafikanlæg, master, møller eller store produktionsanlæg.
Det er få steder, hvor man kan opleve et uforstyrret landskab uden dominerende eller
støjende anlæg og aktiviteter, hvilket blot medfører, at vigtigheden af at beskytte disse områder
bliver større. Jo større et sådant område er, jo større vil dets oplevelsesværdi være. De større
uforstyrrede landskaber kan således udgøre en væsentlig rekreativ ressource.
VÆRDIFULDE GEOLOGISKE OMRÅDER
Landskaber med varierede geologiske formationer og særlig geologisk værdi illustrerer, hvordan
landskabet oprindeligt er blevet dannet og til stadighed ændres. Disse landskaber har dermed stor
betydning for forskning og undervisning samt for befolkningens naturforståelse. Mange geologiske
landskabsdannelser er tillige iøjnefaldende og af stor æstetisk, landskabelig værdi.
De mest værdifulde geologiske områder i Varde Kommune omfatter Vadehavet med Skallingen, Ho
Bugt og Varde Å’s udmunding, Blåvands Huk og Horns Rev, klitområderne fra Blåvands Huk til Nymindegab,
Blåbjerg, Filsø samt grusgravområde ved Broeng og Ølgod Lergrav.
Bevaringsinteresserne og opfordringer til naturforvaltningen er nærmere beskrevet i nedenstående
skema.
Oversigt over værdifulde geologiske områder i Varde Kommune:
Område Geologi Værdi Naturforvaltning
Vadehavet Den jyske vestkyst syd for Blåvands
Huk er væsentligt påvirket
af tidevandet.
Blåvands Huk –
Horns Rev
Foran kysten findes en række
barriereøer: Skallingen, Fanø,
Mandø og Rømø adskilt af lagunegab,
som varetager vandudvekslingen
mellem Nordsøen og
Vadehavet. Barriererne er dannet
i Postglacial tid i takt med
den relative havspejlsstigning, og
landskabet er dermed unikt på
grund af sin højdynamiske karakter,
hvor formændringerne har
været overordentlig hurtige set i
en geologisk målestok. Årsagerne
hertil er dels samspillet mellem
de litorale, tidale og eoliske
processer, og dels at tekniske
kystindgreb er relativt få, således
at naturen har fået frit spillerum.
Inden for barrieren findes Vadehavet
udviklet med alle sine
formelementer: vader, dyb, højsander,
og forlandsmarsk.
I dette store rammeområde
findes 5 mindre områder.
Horns Rev med landingspunktet
Blåvands Huk er orienteret østvestgående.
Den ydre del af
revet omfatter en række grunde
med vanddybder mindre end 10
meter. Grundene ligger på randen
af en stor banke af sand og
ral, der er ført ind fra Nordsøen
Der knytter sig store forsknings-
og undervisningsmæssige
værdier til området. Lokaliteten
udgør det eneste sted i
Danmark, hvor der findes et
dynamisk vadehav med tilstødende
marskdannelser og
barriereøer.
Horns rev - Blåvands Huk-
området har stor forskningsmæssig
interesse, der både
knytter sig til den komplekse
sedimentdynamik på revet,
men også til revets og hukkets
betydning for og indvirkning
på kystdynamikken umiddel-
140
Det er vigtigt, at områderne
fortsat henligger i naturtilstand,
og at der ikke gribes
ind i de naturlige processer.
Det er vigtigt, at de naturlige
kystdynamiske processer kan
forløbe uhindret.

over de seneste 8000 år. Det
indre Horns Rev er et akkumulationsflak
af Holocænt marint
sand, der stadig vokser vestpå.
Horns Rev virker som en naturlig
høfde, der danner læ for Va-
dehavet.
Skallingen Skallingen er en 10 km lang 2 km
bred barriereodde, som udgør
den nordligste barrieredannelse i
Vadehavet. I læ af odden ligger
lagunen Ho Bugt med udbredte
muddervader. Varde Å munder
ud i Ho Bugt med et estuarie.
Filsø - Blåbjerg Området omfatter en tidligere
havbugt, som via en lagunefase,
med havstigningen i Stenalderen,
blev afspærret fra havet af barrieredannelser
og omdannet til en
stor sø. Blåbjerg er en klit, der
er udviklet på toppen af bakke-
Oksbøl Grusgrav
(graveområde ved
Broeng)
landskabet.
Grusgrav med et marint oddekompleks
fra Sen Elster – Holstein.
Desuden findes i området
en fossil jordbund af Eem alder,
udviklet i Saale morænesand.
Ølgod Lergrav Nedlagt teglværksgrav med tilskredne
profiler, der viste
søaflejringer fra Cromer Mellemistid
og fra to interstadialtider i
Elster Istid – Ølgod I og II.
bart nord og syd for lokaliteten.
Skallingmarsken, der ikke er
beskyttet af diger, fremstår
som et af de største naturlige
marsk-områder i Nordeuropa.
Varde Ås munding er det
sidste estuarie i Danmark, og
Varde Å er det eneste vandløb,
der løber ureguleret ud i
Vadehavet.
Området rummer vidnesbyrd
om og har potentiale for videre
undersøgelser af havspejlsudviklingen
langs den jyske
vestkyst.
Grusgraven er et af få steder i
Danmark hvor der er mulighed
for at studere marine
højenergiaflejringer fra Holstein
Mellemistid og en fossil
podzol fra Eem Mellemistid.
Søaflejringerne er sjældne i
Danmark. Stedet er typelokalitet
for Ølgod I og II Interstadialer.
Kilde: By- og Landskabsstyrelsen http://www.blst.dk/NR/rdonlyres/E14E4015-5C9A-43A5-8723-
70D425C068BD/65394/Sydjylland.pdf
141
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Det er vigtigt, at de naturlige
kystdynamiske processer og
vandløbsprocesser forløber
frit.
Det er vigtigt, at der ikke sker
en nedbrydning af sedimenterne
i Filsøbassinet, hvilket
f.eks. kan ske ved en sænkning
af grundvandsspejlet. Det vil
være værdifuldt med udsigtskorridorer
fra Blåbjerg.
Det vil være værdifuldt med
et oprenset og vedligeholdt
profil i grusgraven.
Det vil være værdifuldt med
et fritgravet og vedligeholdt
profil i lergraven, i det mindste
i den øvre del af lagserien.
Ved råstofgravning kan der afdækkes geologisk interessante profiler, som ikke har kunnet udpeges
på forhånd. Retningslinierne skal sikre, at efterbehandlingen i sådanne tilfælde så vidt muligt sker på
en måde, så profilet bevares.
Der har ikke tidligere været udpeget værdifulde geologiske områder i Varde Kommune.

Redegørelse
Værdifulde geologiske områder (Kilde: By- og Landskabsstyrelsen)
KYSTNÆRHEDSZONEN
En helt særlig interesse er knyttet til de åbne kystlandskaber. Det er en national interesse at bevare
kysterne, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder med høj natur- og landskabsværdi.
Der er derfor udpeget en række værdifulde kystlandskaber, der består af ubebyggede eller sparsomt
bebyggede områder inden for kystnærhedszonen. Disse områder skal søges friholdt for (yderligere)
bebyggelse og anlæg mv. Dog kan der opføres bebyggelse og anlæg mv., der er erhvervsmæssigt
nødvendig for den jordbrugsmæssige drift.
Afgrænsningen af de værdifulde kystlandskaber følger i al væsentlighed afgrænsningen af de særlige
beskyttelsesområder og naturområderne inden for kystnærhedszonen. Dog omfatter de ikke forsvarets
skyde- og øvelsesterræner.
Inden for de værdifulde kystlandskaber er der visse steder gennem lokalplanlægningen åbnet mulighed
for at opføre/udvide bebyggelse, anlæg mv. Disse bebyggelser/anlæg vil fortsat kunne realiseres.
Hvor der er udlagt eller udlægges nye arealer til byudvikling inden for områder udpeget til værdifulde
landskaber og større uforstyrrede landskaber udgår området af udpegningen i forbindelse med
den endelige vedtagelse af planen.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Detaljeret analyse af de enkelte karakterområders styrke, særlige visuelle oplevelsesmuligheder,
tilstand og sårbarhed.
Revision af udpegningerne i landskabskarakteranalysen.
142

143
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
20. NATUROMRÅDER
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Planlægningen for naturområder har hidtil været varetaget gennem regionplanlægningen.
INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER
De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter Ramsarområder, EU-fuglebeskyttelsesområder
og EU-habitatområder. Afgrænsningen af de internationale naturbeskyttelsesområder er fastsat
fra statslig side.
Ramsarområder er vådområder af international betydning, navnlig som levesteder for vandfugle. Områderne
er udpeget på baggrund af Ramsar-konventionen, som Danmark ratificerede i 1977. I Varde
Kommune er Nymindestrømmen, Filsø-området og Vadehavet med Skallingen, Langli, engarealer
ved Ho Bugt og Varde Ådal vest for Varde udpeget som Ramsarområde.
EU-fuglebeskyttelsesområder er vigtige levesteder for en lang række truede fuglearter. Områderne er
udpeget på baggrund af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet, der trådte i kraft i 1981. Udvælgelsen af arter
er sket med udgangspunkt i sårbarheden med hensyn til udbredelsesmønster, antal eller krav til
specielle levesteder. I Varde Kommune udgør EU-fuglebeskyttelsesområderne de ovenfor nævnte
Ramsarområder samt Kallesmærsk Hede og Grærup Langsø.
EU-habitatområder er områder, der indeholder truede naturtyper samt levesteder for sjældne og
truede dyr og planter. Områderne er udpeget på grundlag af EU-habitatdirektivet. EUhabitatområderne
omfatter blandt andet naturtyper som næringsfattige søer, klitter, heder, græsarealer,
strandenge, vadeflader, vandløb og gamle løvskove. Der er endvidere tale om fiskearter
som snæbel, laks og flodlampret, pattedyr som odder og spættet sæl, samt den sjældne planteart
vandranke. I Varde Kommune udgør EU-habitatområderne de ovenfor nævnte Ramsar- og fuglebeskyttelsesområder
samt Blåbjerg Egekrat, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter, Kærgård Klitplantage,
Alslev Ådal samt Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde.
Habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne danner tilsammen et europæisk, økologisk netværk
af beskyttede naturområder, som betegnes Natura 2000.
Målsætningen for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringstilstand
for de arter og naturtyper, som områderne er udpeget for. Målsætningen for Ramsarområderne er,
at beskyttelsen skal fremmes. De nærmere regler for områderne er fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse
om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter. Retningslinierne 20.1, 20.4 og 20.6 er en følge af denne bekendtgørelse, der udstikker faste
rammer for den del af kommunens planlægning og administration, der kan berøre eller påvirke et
internationalt naturbeskyttelsesområde, eller som kan påvirke de strengt beskyttede arter, der er
listet på habitatdirektivets bilag IV.
NATUROMRÅDER
Naturområder er større sammenhængende områder af national og lokal betydning. Afgrænsningen
af og retningslinierne for naturområderne har baggrund i naturkvalitetsplanen.
Naturområderne omfatter en række områder, hvor naturindholdet og naturbeskyttelsesmæssige
interesser er af væsentlig betydning. Det er blandt andet en stor del af de områder, der er beskyttet
af naturbeskyttelseslovens § 3, en del lavbundsarealer og afvandede områder, skove med værdifuld
naturskov eller korridormæssig betydning, fredede områder og lokaliteter af største botaniske betydning.
Naturindholdet og de landskabelige interesser er væsentlige eller dominerende elementer. Beskyttelsen
af naturen og landskabet er derfor udgangspunkt for anvendelsen af arealerne i disse områ-
144

145
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
der. Arealanvendelsen, naturbeskyttelsen og adgangen til det åbne land er reguleret i blandt andet
naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, planloven og skovloven.
Inden for de udpegede naturområder findes også landbrugsarealer i omdrift. Der er tale om arealer,
der grænser op til enge, moser, søer, heder og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven.
Hensigten med at udpege disse arealer som naturområder er at beskytte naturtyperne og binde
dem sammen, så de kan fungere som spredningskorridorer for dyr og planter. Blandt andet omkring
vandløbene vil der ofte være en stor koncentration af eng- og moseområder eller andre naturtyper,
der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Områderne langs vandløbene vil derfor ofte være
udlagt som sammenhængende naturområder. Ønsket om at bevare et frit udsyn over f.eks. en
ådal eller en hede spiller også en vigtig rolle ved afgrænsningen af naturområderne.
I praksis er der lagt særlig vægt på at sikre og forbedre netværket i hovedindsatsområderne og imellem
A- og B-målsatte § 3-lokaliteter. Mere spredte C-målsatte § 3-lokaliteter, og lokaliteter, hvor
der ikke vurderes at være reel mulighed for at skabe bedre korridorforbindelse til andre naturområder,
er således udeladt. Der er ligeledes lagt vægt på, at afgrænsningen ikke krydser marker, men
at grænsen så vidt muligt følger tydelige skel, vejforløb og lignende. Det vil sige, at når det er fundet
nødvendigt at udpege et dyrket lavbundsareal i en vigtig korridor, er grænsen trukket ved nærmeste
skel, der ligger højere end lavbundsarealet.
Udpegningen skal primært sikre, at områderne friholdes for byggeri, anlæg eller andre ændringer,
der er uforenelige med de naturmæssige og landskabelige interesser. Udpegningen er ikke til hinder
for, at ejendomme inden for de pågældende områder fortsat kan drives landbrugsmæssigt, og at der
kan opføres byggeri, der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Hvis nye landbrugsbygninger
ønskes placeret uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, skal det vurderes,
om placeringen vil være i strid med naturinteresserne. I den forbindelse vil det kunne tillægges afgørende
vægt, hvis det konkrete areal kun er med i udpegningen på grund af ovennævnte princip om
”nærmeste skel”. I andre tilfælde kan det komme på tale at finde en anden placering eller udformning
af det planlagte byggeri.
NATURKVALITETSPLANLÆGNING
Retningslinie 20.3 og 20.7, der vedrører udviklingen af naturværdierne i Varde Kommune, er baseret
på det målsætningsarbejde, der er gennemført i forbindelse med naturkvalitetsplanlægningen.
Naturkvalitetsplanlægningen bygger på det tidligere Ribe Amts Naturkvalitetsplan, der blev vedtaget
med ”Regionplan 2016”. Det omfattende arbejde med udarbejdelse af planen blev færdiggjort i
2005. Der er udarbejdet en rapport om amtets naturtyper og delrapporter, der beskriver de enkelte
kommuners naturforhold og naturværdier og angiver hovedindsatsområder samt målsætninger
for de enkelte naturarealer. Med retningslinie 20.3 og 20.7 er Naturkvalitetsplanen med målsætninger
og hovedindsatsområder optaget som en del af ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022”.
Naturkvalitetsplanlægningens formål og indhold
Planlægningsarbejdet er primært tænkt som et redskab for kommunens egen indsats på naturforvaltningsområdet
og som en tydeliggørelse af administrationsgrundlaget for borgerne og andre
myndigheder. Derudover er det tanken, at staten, interesseorganisationer og borgerne generelt her
kan finde viden om kommunens spændende naturområder samt hente inspiration til selv at arbejde
videre med større og mindre tiltag, der kan forbedre naturværdierne.
Naturkvalitetsplanlægningen er primært baseret på de områder, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven.
Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft d. 1. juli 1992, og ifølge lovens § 3 er flg.
naturtyper (§ 3-områder) beskyttet mod tilstandsændringer: heder, moser, enge, overdrev og
strandenge, der enkeltvis eller tilsammen er større end 2500 m², samt søer større end 100 m².
Naturkvalitetsplanlægningen indeholder dels en statusbeskrivelse af § 3-områder og dels en planlægning
af hovedindsatsområder og den fremtidige indsats for at bevare og forbedre naturområderne.

Redegørelse
Søer og vandhuller er ikke omfattet af naturkvalitetsplanlægningen og er derfor omfattet af den generelle
målsætning, som er betinget af deres baggrundstilstand.
Naturkvalitetsplanlægningen er bygget op over de principper, der siden begyndelsen af 1980’erne er
brugt på vandløbsområdet med en overordnet målsætning for de enkelte § 3-områders fremtidige
naturkvalitet, og en vurdering af hvorvidt målsætningen er opfyldt. Det er kommunens intention at
vende forvaltningen af § 3-områderne fra en passiv administration af beskyttelsesbestemmelserne til
en aktiv og fremadrettet udpegning af indsatsområder og en målrettet anvendelse af midler til naturpleje,
naturgenopretning og naturvenlig landbrugsdrift.
Eftersom det kun er de biologiske forhold, der er inkluderet i statusbeskrivelsen, indgår der ikke en
vægtning af naturområdernes rekreative samt kulturhistoriske værdi. Naturkvalitetsplanens anbefalinger
er derfor anført ud fra en rent biologisk synsvinkel, og anbefalingerne vil i en række tilfælde
skulle vægtes med andre interesser.
Naturkvalitetsplanlægningen består udover retningslinierne og denne sammenfattende redegørelse
af følgende dele:
En naturtype-rapport med en nærmere gennemgang af de forskellige naturtyper og deres naturindhold
og udbredelse i det tidligere Ribe Amt.
Fem rapporter med beskrivelse af naturværdierne for de fem gamle kommuner, der nu udgør Varde
Kommune.
Kommunerapporterne indeholder en generel beskrivelse af naturforhold, herunder en vurdering af
de enkelte naturområder, deres naturværdier og naturforbedringspotentiale. Derudover findes en
vurdering af de landskabsbiologiske sammenhænge. På baggrund af disse beskrivelser og vurderinger
er naturområderne målsat, og samtidig er der fastlagt de hovedindsatsområder, hvor en øget indsats
til naturforbedring har første prioritet.
I naturtyperapporten beskrives de naturtyper, der kendetegner det tidligere Ribe Amt. I rapporten
findes en nærmere beskrivelse af de enkelte naturtypers udbredelse og deres naturindhold, ligesom
status for bevaringstilstand og plejebehov er beskrevet.
Kommunerapporterne og naturtyperapporten udgør det uddybende grundlag for målsætningerne og
hovedindsatsområderne og er således et vigtigt bilagsmateriale til Naturkvalitetsplanen. Alle rapporterne
kan downloades på kommunens hjemmeside:
(http://www.vardekom.dk/content/dk/service_til_dig/natur_og_park/natur/naturkvalitetsplan).
Målsætning
Målsætningerne er et udtryk for kommunens ønske for den fremtidige udvikling af naturtilstanden
på den enkelte lokalitet. Med optagelsen af målsætningerne i regionplanen er de bindende for Varde
Kommunes planlægning, myndighedsudøvelse og øvrige indsats. Samtidig er målsætningerne – sammenholdt
med hovedindsatsområdene - et udtryk for, i hvor høj grad kommunen prioriterer kanalisering
af relevante støttemidler til bevaring eller forbedring af naturindholdet på lokaliteten.
Ud fra naturindholdet og det potentielle naturindhold i § 3-områderne er disse arealer tildelt en
målsætning inden for 3 kategorier:
A-målsætning er givet til alle meget værdifulde lokaliteter, der indeholder velbevaret natur med vegetation,
der er særligt karakteristisk for naturtypen eller har forekomster af sjældne dyr og planter.
Derudover er der givet en A-målsætning til karakteristiske lokaliteter, hvor der er gode muligheder
for, at lokaliteterne kan udvikle sig til at indeholde ganske særlige naturværdier, eller hvor landskabsbiologiske
sammenhænge og/eller særlige artsforekomster betinger, at der bør gøres en indsats.
De A-målsatte lokaliteter ligger primært i forbindelse med de større vandløb eller større heder,
moser og strandenge.
146

147
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
B-målsætning er givet til de karakteristiske lokaliteter, der ikke har fået en A-målsætning og til lokaliteter,
der indgår i væsentlige landskabsbiologiske sammenhænge, og hvor der derfor er gode muligheder
for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter. De Bmålsatte
lokaliteter findes primært i tilknytning til A-målsatte områder eller som mere eller mindre
sammenhængende lokaliteter omkring mindre vandløb.
C-målsætning er typisk givet til mindre og landskabeligt isolerede lokaliteter med beskedent naturindhold,
hvor naturforbedring ikke vurderes at være realistisk.
Kvalitetsmålsætningerne fremgår af kommuneplanens kortdel. Det generelle billede er, at lokaliteter,
der er beliggende i større biologisk sammenhængende eller relativt uspolerede naturområder,
har fået en høj målsætning. Det er et udtryk for, at lokaliteter der er beliggende i større naturnetværk
har et større potentiale for en forbedret naturværdi end mere isolerede lokaliteter. Dels er
det i disse områder, vi finder de mest værdifulde lokaliteter, hvor målsætningen allerede er opfyldt,
og dels er der landskabelige sammenhænge, der gør det muligt for planter og dyr at spredes til nye
lokaliteter. En prioritering af indsatsen til naturforbedrende aktiviteter vil i disse områder kunne
bevare de mest værdifulde lokaliteter og på længere sigt medvirke til, at de øvrige lokaliteter kan
opfylde den høje målsætning.
I kommunerapporterne findes mere detaljerede kort med målsætningerne. Her er det desuden muligt
at se, hvorvidt målsætningen på den enkelte lokalitet er opfyldt eller ej.
Kvalitetsmålsætningerne udgør kommunens administrationsgrundlag for de § 3-beskyttede arealer.
Dette er overordnet beskrevet i retningslinie 20.7 og under tilkendegivelserne og uddybende beskrevet
i naturtyperapporten.
Hovedindsatsområder
Et af de væsentlige formål med naturkvalitetsplanlægningen er at fastlægge hovedstrukturen i det
vidt forgrenede netværk af økologiske forbindelseslinier, så der kvalificeret kan peges på de hovedindsatsområder,
hvor naturbevarings- og naturgenopretningsindsatser vil gøre mest gavn. Hovedstrukturen
i netværket udgøres dels af korridorer og naturarealer med særligt værdifulde lokaliteter
og dels af de største og mest sammenhængende korridorer, der skaber forbindelse imellem fjerntliggende
naturarealer.
Hovedindsatsområderne fremgår af kommuneplanens kortdel. Der er ikke tale om en egentlig arealudpegning
med faste grænser, idet arealafgrænsningen af det samlede korridornetværk udgøres af
summen af de internationale naturbeskyttelsesområder og Naturområde-udpegningen. Med hovedindsatsområderne
angives hovedstrukturen i det samlede netværk og dermed en ramme for de områder,
hvor Varde Kommune prioriterer kanalisering af relevante støttemidler til pleje eller naturgenopretning.
Det er også i disse områder, at kommunen i særlig grad vil opfordre til, at borgerne
og staten gør en indsats for at styrke korridornetværket og for at bevare og forbedre naturen.
De generelle, overordnede mål for hovedindsatsområderne er beskrevet under tilkendegivelserne. I
rapporterne om naturforholdene i de enkelte kommuner er hovedindsatsområderne opdelt i delområder,
og her er der anført mere detaljerede mål og ideer for det enkelte delområde.
Ikke alle korridorerne i hovedindsatsområderne er intakte, og der findes mange steder eksempler
på brudte forbindelseslinier, hvor intensivt dyrkede arealer fungerer som spærringer for dyr og
planters vandring. Varde Kommune vil medvirke til, at driften på disse arealer ekstensiveres, hvilket
vil forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter og dermed sikre en mere optimal funktion
af det samlede korridornetværk. Andre steder i korridorerne er det væsentligste problem, at den
tidligere drift i form af græsning eller høslæt er ophørt, hvorfor store områder er under tilgroning,
hvilket er en trussel imod de varierede og ofte artsrige, lysåbne plantesamfund.
Varde Kommune finder, at det væsentligste og bedste redskab til at bevare og styrke korridorerne
og dermed at fremme den biologiske mangfoldighed er indgåelse af frivillige naturvenlige driftsaftaler
med ejerne af disse arealer. Kommunen konstaterer ofte, at der blandt lodsejerne er en udbredt
vilje til at indgå sådanne aftaler. Det er derfor vigtigt for opfyldelsen af naturkvalitetsplanens målsæt-

Redegørelse
ninger, at staten udbygger muligheden for anvendelse af ordninger som for eksempel tilskudsordningerne
under Fødevareministeriet med pleje af græs- og naturarealer og braklagte randzoner.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” viderefører bestemmelserne fra ”Regionplan 2016” for beskyttelse
af naturen. Afgrænsningen af naturområderne og hovedindsatsområder er - bortset fra
mindre justeringer - overført uændret fra ”Regionplan 2016”, Ribe Amt og har baggrund i ”Naturkvalitetsplan
for Ribe Amt, 2005”.
Ribe Amt vedtog i november 2006 regionplanretningslinier, der giver mulighed for en genopretning
af Varde Å på en ca. 16 km lang strækning fra Ansager Stemmeværk til afløb fra Karlsgårde Sø.
Hovedformålet med projektet er at forbedre vilkårene for en række fiskearter i Varde Å, herunder
snæblen, som er på EU’s liste over truede dyrearter. Formålet er herudover at forbedre de landskabelige
værdier omkring Varde Å. Projektet gennemføres af Skov- og Naturstyrelsen.
Ved Kongens Kær på den nordlige side af Varde ådal øst for Varde by er et ca. 15 ha stort område,
der hidtil har været udpeget som naturområde, nu udlagt til boligformål. Området er opdyrket og
med markante læhegn gående i retningen nord-syd. Terrænet ligger som et plateau i kote 10-12, der
mod syd afsluttes med en ca. 5 m høj skråning ned mod ådalen, der ligger i kote 2-5. Området
rummer ikke arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Det skraverede område er det udlagte boligområde ved Kongens Kær.
Vurderingen af konsekvenserne i forhold til det internationale naturbeskyttelsesområde er uddybet
i rapporten ”Konsekvensvurdering vedrørende boligområde ved Kongens Kær”. I rapportens konklusion
vurderes det, at projektet kan gennemføres uden negativ påvirkning af de arter og naturtyper,
der indgår i udpegningsgrundlaget for EU-habitatområde nr. 77. Desuden fremgår det, at der
kan være risiko for, at projektet kan påvirke odderen negativt som følge af øget forstyrrelse. Denne
148

149
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
risiko vurderes dog at være meget begrænset sammenlignet med de nuværende rekreative aktiviteter
i ådalen, som ikke har været til hindring for odderens indvandring og spredning i habitatområdet.
Det vurderes, at projektet kan gennemføres uden at beskadige eller ødelægge kendte eller potentielle
yngle- og rasteområder for dyrearter og uden at ødelægge plantearter på EU-habitatdirektivets
bilag IV.
I Sig udlægges et nyt område til solfangeranlæg. Området ligger afskærmet fra ådalen af et skovområde
og grænser op til byområder. Området anvendes i dag til landbrugsmæssige formål og er ikke
registreret som § 3-område. Anlæg af et solfangeranlæg vil ikke hindre smådyrs færdsel i området,
og det vurderes, at anlægget ikke vil forringe spredningskorridorer, naturværdier i området eller
naturværdierne i de omkringliggende naturområder.
Det grå skraverede område er det udlagte område til solfangeranlæg i Sig.
Hvor der er udlagt eller udlægges nye arealer til byudvikling inden for områder udpeget til naturområder
udgår området af udpegningen i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Der er et stort behov for ajourføring af det datamateriale, som Naturkvalitetsplanen bygger på.
Herudover forventes det, at en væsentlig del af naturarbejdet i planperioden vil være koncentreret
omkring udarbejdelsen og effektueringen af de kommunale handleplaner, der i henhold til Miljømålsloven
skal udarbejdes på baggrund af den statslige Natura 2000-plan.
Miljømålsloven, der blev vedtaget i december 2003, skal sikre gennemførelsen af EUhabitatdirektivet
og EU's vandrammedirektiv. Senest i 2009 skal der ligge bindende statslige Natura
2000-planer med målsætninger og retningslinier for den indsats, som er nødvendig for at sikre og
genoprette en gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder. Alle kommunerne
skal efterfølgende udarbejde en handlingsplan for realiseringen af Natura 2000-planen inden
for deres geografiske område.
Den kommunale handleplan skal senest være vedtaget med udgangen af 2010. Handleplanen skal for
nærmere afgrænsede lokaliteter, internationale naturbeskyttelsesområder eller naturtyper og arter
indeholde:
1. Prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden.
2. Angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter.
3. Forventede metoder og forvaltningstiltag som kommunalbestyrelsen vil tage i anvendelse for at
forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus.

Redegørelse
Kommunens øvrige planlægning skal efterfølgende være i overensstemmelse med Natura 2000planlægningen.
Kommunens naturkvalitetsplan bygger på den naturkvalitetsplan, der blev vedtaget af Ribe Amt med
”Regionplan 2016”. Indsamlingen af datamaterialet hertil forløb i perioden 1999 til 2004. Det vil sige,
at de ældste data er ca. 10 år gamle. Naturen er ikke en statisk størrelse, men udvikler sig konstant
– det kan både være i en positiv og negativ retning. De ældste data er derfor forældede, hvorfor det
prioriteres højt at få gennemført en ajourføring af datagrundlaget. Den nuværende planlægning bygger
på et 3-delt værdi- og målsætningssystem, men i forbindelse med ajourføringen skal der ske en
tilpasning til den 5-trinsskala, der er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser og Kommunernes
Landsforening for at sikre en ensartet indsamling af data på landsplan. Denne metode anvendes også
i forbindelse med Vand- og Naturplanerne.
150

151
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
21. LAVBUNDSAREALER
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Planlægningen for sikring af lavbundsarealer har hidtil været varetaget gennem regionplanlægningen.
AREALUDLÆG
Arealerne skal opfylde flere kriterier for at blive udpeget til lavbundsarealer. Disse kriterier fremgår
af Miljø- og Energiministeriets vejledning fra 1998.
En væsentlig forudsætning for udpegningen af arealerne er, at områderne afvander til havområder,
der er særligt følsomme over for kvælstofudledning, og hvor der kan forventes en forbedring af
miljøtilstanden ved en reduktion af kvælstofudledningen. Endvidere skal følgende forhold være opfyldt:
- Arealerne skal gennemstrømmes af vandløb med høj kvælstoftilførsel, det vil sige vandløb med
et betydeligt landbrugsmæssigt opland eller landbrugspåvirket grundvandsopland.
- Arealerne skal ligge i områder, hvor de naturlige hydrologiske og topografiske forhold fører til,
at der kan dannes vådområder med højtliggende grundvandsspejl.
- Etablering af vådområderne skal medføre, at naturkvaliteten forøges på arealerne.
- Arealerne skal kunne tilbageholde fosfor, så der ikke sker nettofrigivelse af fosfor.
I Varde Kommune er der udpeget arealer langs vandløb, som afvander til Vadehavet eller Ringkøbing
Fjord.
Inden for de udpegede lavbundsarealer, der er potentielt egnede til vådområder, er der gennemført
et projekt på 44 ha ved Frisvad Møllebæk.
Regionplanens udpegninger af øvrige lavbundsarealer og lavbundsarealer, der er potentielt egnede
som vådområder, er i princippet fastholdt, idet der ikke foreligger ny viden, der fagligt kan begrunde
en revision af områderne. Udpegningen af lavbundsarealerne er oprindeligt baseret på data, der er
oprettet i forbindelse med den landsdækkende okkerkortlægning 1981-84. Afgrænsningen er foretaget
ud fra registreringen af vådbund på gamle topografiske kort. Der er ikke sket en tilpasning til
nutidige kort.
Mulighederne for at opfylde kvalitetsmålsætningerne for vandløb, søer og kystvande må ikke forringes,
og der skal på tværs af administrative grænser ske en koordineret indsats for at skabe større,
sammenhængende vådområder i tilknytning til eksisterende naturområder. I henhold til vandmiljøplanerne
(VMPII og VMPIII) skal der på landsplan samlet genoprettes ca. 12.800 ha vådområder til
reduktion af kvælstofudvaskningen.
Hvor der er udlagt eller udlægges nye arealer til byudvikling inden for områder udpeget til lavbundsarealer
udgår området af udpegningen i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Regionplanens retningslinier og udpegninger videreføres i ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022”.
152

153
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
22. LANDBRUG
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Landbrugsområdet har hidtil været reguleret af regionplanen for Ribe Amt.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Regionplanens udpegninger og retningslinier på landbrugsområdet videreføres i ”Forslag til Kommuneplan
2010-2022”.
Hovedparten af den landbrugsjord, der i dag er i omdrift, er udpeget som værdifulde landbrugsområder.
Undtaget er landbrugsarealer i de udpegede lavbundsarealer, der er potentielt egnede som
vådområder samt de fleste områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder
(Ramsarområder, EU-fuglebeskyttelsesområder og EU-habitatområder) eller naturområder, hvor
landbrugsinteresserne vurderes at være beskedne eller marginale.
Inden for de værdifulde landbrugsområder prioriteres arealanvendelsen til landbrugsformål højt.
Der skal dog stadig være mulighed for, at kommunerne kan udlægge gode og velbeliggende arealer
til blandt andet byvækst i tilknytning til eksisterende byer. Retningslinie 22.1 er således ikke til hinder
for, at værdifulde landbrugsarealer kan anvendes til andre formål end landbrug, men skal sikre,
at inddragelse af værdifulde landbrugsarealer sker efter en nøjere planlægning, der tager de nødvendige
hensyn til landbrugsinteresserne.
Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der lægges vægt på følgende:
• At forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt.
• At der sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny boligbebyggelse mv.,
så miljøkonflikter så vidt muligt undgås.
• At der bevares større samlede jordbrugsområder med henblik på sikring af jordbrugets
fremtidige erhvervsmuligheder.
De værdifulde landbrugsområder med grundvandsinteresser er landbrugsområder, der ligger over
indvindingsoplande til almene vandværker eller inden for nitratfølsomme vandindvindingsområder.
Inden for disse områder vil der kunne indføres begrænsninger for anvendelsen af husdyrgødning,
hvis det vurderes nødvendigt for at undgå et for højt nitratindhold i drikkevandet.
En del af de værdifulde landbrugsområder med grundvandsinteresser er også udpeget som skovrejsningsområder
og SFL-områder, hvor landmændene har mulighed for at få tilskud til skovrejsning
eller til omlægning til miljøvenlig jordbrug (MVJ), der sigter mod at reducere brugen af kvælstof og
plantebeskyttelsesmidler.
De værdifulde landbrugsområder med skovrejsningsinteresser er landbrugsområder, hvor især hensynet
til grundvandsbeskyttelsen og ønsker om at fremme de bynære friluftsinteresser gør det ønskeligt
med mere skov.
De værdifulde landbrugsområder med naturinteresser er landbrugsområder i marsk og ådale og
omkring Filsø. Områderne drives i dag som landbrug, og det er byrådets opfattelse, at udviklingen af
landbrugserhvervet inden for disse områder skal kunne fortsætte som i dag. En del af områderne er
imidlertid samtidig udpeget som Ramsarområde, EU-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde
og er dermed omfattet af bekendtgørelsen for de internationale naturbeskyttelsesområder. Det
betyder, at kommunen har en generel forpligtelse til at beskytte en række sjældne, truede og sårbare
arter og deres levesteder.
154

155
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Specielt beskyttelsen af trækkende og ynglende ande- og vadefugle kan give konflikter i forhold til
landbruget, dels fordi der om foråret af og til forekommer vildtskader på vintersæden fra græssende
gæs, dels fordi der ofte opstår ønsker om at intensivere landbrugsdriften i områderne.
Varde Kommune er opmærksom på, at der kan være behov for en ekstensivering af landbrugsdriften,
ligesom der kan være behov for at reducere antallet af græssende dyr og udsætte tidspunktet
for udbinding i værdifulde fugleområder. Det er dog vigtigt, at dette i givet fald sker gennem frivillige
aftaler med den enkelte landmand og under anvendelse af støtteordninger, der giver landmændene
kompensation for ekstensiveringen.
INTENSIVE HUSDYRBRUG
Ved etablering eller udvidelse af intensive husdyrbrug i nærheden af værdifulde naturområder bør
der udvises særlig opmærksomhed, hvad angår mulighederne for at reducere eller forebygge forureningen
af omgivelserne. Ved forureningsfølsomme naturtyper som blandt andet overdrev, heder,
moser, søer og skove er det især kvælstofbelastningen, der bør søges reduceret.
I de internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder gælder et særligt forsigtighedsprincip, hvorefter
det som udgangspunkt ikke vil være muligt at tillade etablering eller udvidelser af husdyrbrug,
der medfører en merbelastning til internationale naturbeskyttelsesområder, hvor belastningen i
forvejen er for høj.
Varde Kommune lægger stor vægt på, at der fortsat skal være mulighed for at udvikle og udvide
landbruget i kommunen på lige fod med udviklingen i andre dele af landet, men er opmærksom på at
en sådan udvikling nøje skal afstemmes med og tilpasses miljøet og naturen.
HENSYNET TIL GRUNDVANDSBESKYTTELSEN
Ved etablering eller udvidelser af intensive husdyrbrug inden for sårbare indvindingsoplande og nitratfølsomme
indvindingsområder vil byrådet om nødvendigt fastsætte retningslinier for driften, der
skal sikre, at nitratindholdet i grundvandet ikke overstiger det højst tilladte for drikkevand.
Hvor der er udlagt eller udlægges nye arealer til byudvikling inden for områder udpeget til værdifulde
landbrugsområder udgår området af udpegningen i forbindelse med den endelige vedtagelse af
planen.

Redegørelse
23. SKOVREJSNING
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Den hidtidige planlægning har været varetaget gennem regionplanen.
Skovrejsning har positiv betydning for friluftsliv, grundvandsbeskyttelse og den biologiske mangfoldighed.
Skovene er med til at sikre godt drikkevand, da grundvand dannet under skov normalt indeholder
færre pesticider og mindre nitrat end grundvand dannet under landbrugsjord. Skove er desuden
med til at begrænse drivhusgas i atmosfæren, da træerne lagrer kulstof. Det er derfor et nationalt
mål, at skovarealet skal øges i løbet af de kommende 80-100 år.
De udpegede skovrejsningsområder er de områder, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning
vil være mest hensigtsmæssigt at plante ny skov, og hvor der derfor vil være bedst mulighed
for at få statslige tilskudsmidler til privat skovrejsning. Udpegningen indeholder ingen restriktioner
for den landbrugsmæssige drift af arealerne.
De udpegede skovrejsningsområder ligger primært over særligt følsomme drikkevandsområder og
ved byer, hvor der er sparsomt med skov. Ved udpegningen er der desuden lagt vægt på mulighederne
for at sikre større sammenhængende natur- og skovarealer. Derudover er mulighederne for
at bevare tilstrækkelige udspredningsarealer i områder med stor husdyrtæthed indgået som en væsentlig
faktor.
Områder, hvor skovrejsning er uønsket, omfatter værdifulde naturområder, karakteristiske landskabstræk
eller kulturhistoriske spor i landskabet, der ønskes friholdt for tilplantning.
Ca. 12 % af Varde Kommunes areal er skov, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Hovedparten af
skovene består af nåletræer. Løvtræsandelen i Varde Kommune udgør således kun ca. 14 % af skovarealet
mod ca. 33 % i landet som helhed. Løvskovsandelen i Varde Kommune er dog fordoblet
gennem de seneste 15-20 år.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Der er udlagt nye skovrejsningsområder ved Tistrup og ved Ølgod.
Det første areal drejer sig om ca. 12 ha beliggende på matr. 1h og 1g Hodde By, Hodde. Området
er i dag udpeget som neutralområde med hensyn til skovrejsning og er registreret som værdifuldt
landbrugsområde.
Arealet ligger i et område med drikkevandsinteresser, og der findes en vandforsyningsboring på den
ene matrikel. Netop drikkevandsinteresser er et vigtigt argument for skovrejsning. Området ligger
op ad et beskyttet hedeareal, som med skovrejsning vil blive mere beskyttet mod næringsstofberigelse
fra landbruget. I området omkring ligger flere mindre skovarealer, som tilsammen vil være
med til at skabe en grøn korridor. Desuden ligger en mindre del af arealet i hovedindsatsområdet
for naturkvalitetsmålsætningen.
156

Nyt skovrejsningsområde på matr. 1h og 1g Hodde By, Hodde
157
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Det andet udlæg består af ca. 13 ha beliggende på matr. 3c, 4f og 5d Hulvig By, Hodde. Området er
i dag udpeget som neutralområde/øvrigt skovrejsningsområde og er registreret som værdifuldt
landbrugsområde.
Området ligger syd for Tistrup by i et område med drikkevandsinteresser. Der findes flere større
og mindre skovområder i området. Skovtilplantning i området vil øge muligheden for friluftsaktiviteter
og forøge spredningskorridorerne for flora og fauna i området.

Redegørelse
Nyt skovrejsningsområde på matr. 3c, 4f og 5d Hulvig By, Hodde
Det tredje areal består af ca. 17 ha beliggende på matr. 2aa Vognslund By, Ølgod. Området er i dag
udpeget som neutralområde/øvrigt skovrejsningsområde og er registreret som værdifuldt landbrugsområde
samt værdifuldt landskabsområde.
Arealet ligger i et område med drikkevandsinteresser. På området findes tre beskyttelseszoner til
vandboringer.
Det ansøgte areal ligger nordøst for Ølgod og ligger mellem to større plantager; Vognslund Plantage
og Ølgod Kommunes Plantage. Arealet nord for matriklen er udpeget til skovrejsningsområde, som
dermed vil kunne binde de to plantager sammen. Ligeledes er der udpeget et større område til
skovrejsning syd for matriklen (dette grænser dog ikke op til). I Vognslund Plantage opgrænsende til
matriklen ligger der et større hedeområde, som er registreret som værdifuldt naturområde med en
A-målsætning, der er opfyldt. Ved at lave skovrejsning i området omkring heden vil denne blive mere
beskyttet mod næringsstoftilførsel fra landbruget. At samle flere skovområder vil give en større
spredningskorridor for flora og fauna i området.
158

Nyt skovrejsningsområde på matr. 2aa Vognslund By, Ølgod
159
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Områderne er udpeget på baggrund af private ønsker om skovrejsning. Ønskerne er imødekommet
i det omfang, de opfylder formålene med skovrejsning, herunder sikring af grundvand, forøgelse af
bynær skov, etablering af grønne netværk, og i øvrigt ikke er i væsentlig konflikt med eksempelvis
behovet for udspredningsarealer. Samtidig er råstofgraveområder og arealer omkring vindmølleområder
friholdt.
Afgrænsningen af de udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, er uændret i forhold til ”Regionplan
2016”.
Hvor der er udlagt eller udlægges nye arealer til byudvikling inden for områder udpeget til skovrejsningsområder
udgår området af udpegningen i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen.

Redegørelse
24. GRUNDVANDSBESKYTTELSE
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Grundvandsbeskyttelsen er hidtil blevet varetaget gennem regionplanlægningen.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
I ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” videreføres retningslinier og tilkendegivelser fra ”Regionplan
2016” med mindre rettelser.
Grundvandet udgør en vigtig del af livsgrundlaget og anvendes først og fremmest til drikkevand.
Derudover anvendes grundvandet i Varde Kommune til markvanding, industriformål mv. Da grundvandet
siver gennem jordlagene og før eller senere løber ud i vandløb og vådområder, har grundvandet
betydning for kvaliteten og mængden af vandet i vandløb, søer og havet - og dermed også for
dyre- og plantelivet her. Det er en sammenhæng, der er blevet understreget, og som har fået central
betydning med vedtagelsen af lov om miljømål i henhold til Vandrammedirektivet.
Alt grundvand skal derfor som udgangspunkt beskyttes mod forurening. Byrådet finder, at det er
specielt vigtigt at beskytte de områder, der har betydning for den nuværende og den fremtidige
drikkevandsforsyning. Byrådet vurderer, at det øvrige grundvand er beskyttet med den gældende
lovgivning.
AKTUELLE PROBLEMER
De øvre grundvandsmagasiner i Varde Kommune er generelt meget sårbare over for forurening, da
der for det meste mangler beskyttende lerlag. I begrænsede områder findes dybtliggende, velbeskyttede
magasiner. Nogle af disse indeholder brunt vand, der er uegnet til drikkevandsforsyning. Generelt
er der ikke i Varde Kommune udnyttelige magasiner under ca. 250 m dybde. Som følge af den
udbredte belastning af grundvandet i de øvre magasiner med især nitrat og rester af sprøjtemidler,
er mulighederne for indvinding af grundvand af god kvalitet som udgangspunkt begrænset til dybder
mellem 50 og 250 m under overfladen. Der er derfor et iøjnefaldende behov for at beskytte grundvandet
af hensyn til drikkevandsforsyningen fremover.
OMRÅDEUDPEGNING
Som led i beskyttelsen af drikkevandsinteresserne er der i regionplanen udpeget seks områdekategorier:
Områder med særlige drikkevandsinteresser
Områder med drikkevandsinteresser
Områder med begrænsede drikkevandsinteresser
Følsomme indvindingsområder – dvs. nitratfølsomme indvindingsområder
Indvindingsoplande til vandværkerne
Kildepladser
Afgrænsningen af de forskellige områder er vist i kommuneplanens kortdel.
160

Faktaboks
161
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Områder med særlige drikkevandsinteresser er områder, hvor der gøres en særlig indsats for at sikre drikkevandsforsyningen.
De udgør de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. Områderne
udgør ca. 9 % af Varde Kommunes areal – i alt ca. 118 km².
Områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser er områder, hvor den generelle
grundvandsbeskyttelse er tilstrækkelig til at sikre drikkevandet.
Indvindingsoplande til vandværker er de områder, hvorfra grundvandet vurderes at strømme til vandværkets kildeplads.
Udbredelsen er beregnet og kan være usikker, hvis den geologiske viden er mangelfuld. Oplandene er kun
vist for almene vandværker – dvs. forsyning til mindst 10 husstande – og kun hvor de på det foreliggende vidensgrundlag
kan udpeges. Følsomhed overfor nitrat er vurderet.
Nitratfølsomme indvindingsområder udgør dele af områder med særlige drikkevandsinteresser og dele af indvindingsoplande
til vandværker. Det er de områder, som er nitratpåvirkede eller har en ringe geologisk beskyttelse over
for nitrat. De nitratfølsomme indvindingsområder udgør ca. 11 % af kommunens areal – i alt ca. 140 km².
Indsatsområder er områder, hvor der med baggrund i en detaljeret geologisk kortlægning er behov for supplerende
indsats for at beskytte ressourcerne og sikre drikkevandsinteresserne.
VANDVÆRKERNES INDVINDINGSOPLANDE
Kommunen har foretaget en genberegning af samtlige almene vandværkers indvindingsoplande, da
grundlaget for beregningen har ændret sig på flere punkter. Således er mange vandværkers indvindingstilladelser
blevet reduceret med op til 50 % inden for de seneste 10 år.
KILDEPLADSEN
For vandværker, der indvinder fra spændte (beskyttede) magasiner, er det ikke muligt at angive et
sikkert indvindingsopland. I de tilfælde er vandværkets indvinding alene angivet med markering af
kildepladsen i kommuneplanens kortdel.
Kildepladsen er nærzonen omkring vandværkets boringer. For at kunne sikre en beskyttelse helt
nær kildepladsen er der udlagt en beskyttelseszone på 300 m omkring boringerne ved vandværker
med beskyttede magasiner. Trods antagelsen om beskyttelse kan det f.eks. være hensigtsmæssigt at
foretage en konkret vurdering i tilfælde af anvendelse af særligt risikobetonede stoffer som f.eks.
chlorerede opløsningsmidler inden for kildepladsen.
Arealerne, der omfatter disse kildepladser, bliver derfor beskyttet gennem retningslinie 24.1 i hovedstrukturen.
NITRATFØLSOMME INDVINDINGSOMRÅDER
Nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget inden for områder med særlige drikkevandsinteresser
og indvindingsoplande til vandværker. De omfatter områder med en stor eller nogen
grundvandsdannelse, hvor grundvandets indhold af nitrat er højt eller stigende, eller hvor der er
ringe geologisk beskyttelse mod nitrat. Den nærmere definition fremgår af Miljøstyrelsens vejledning
nr. 3, 2000 om zonering.
Udpegningen af områderne er udført til ”Regionplan 2016” på det foreliggende vidensgrundlag, dvs.
med udgangspunkt i amtets daværende oplysninger om blandt andet grundvandskemi, magasinforhold,
jordlagenes sammensætning og evne til at nedbryde nitrat samt grundvandsdannelsen. Afgrænsningen
vil blive justeret af Miljøcenteret i takt med, at viden om de geologiske forhold øges.
Nitrat i grundvandet stammer fra gødning, især husdyrgødning, som landbrugsafgrøderne ikke har
kunnet optage, og som derfor siver med regnvandet ned mod grundvandet. De steder, hvor der
ikke er tilstrækkelige lerlag, ender det i grundvandet.
Et for højt indhold af nitrat i drikkevandet kan være sundhedsskadeligt. Derfor er der i lovgivningen
sat grænser for, hvor meget nitrat drikkevandet må indeholde. Det højst tilladte indhold er på 50
mg pr. liter. Nitrat i grundvandet kan desuden blive ført med ud i vandløb, søer og vådområder og

Redegørelse
her være med til at forskubbe den naturlige balance. Disse sammenhænge vil fremover blive behandlet
i medfør af Lov om miljømål efter Vandrammedirektivet.
INDSATSOMRÅDER
Som udgangspunkt udgøres det samlede indsatsområde for grundvandsbeskyttelsen i Varde Kommune
af områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker.
Indsatsen efter vandforsyningsloven består i gennemførelse af en detaljeret hydrogeologisk kortlægning
og udarbejdelse af indsatsplaner. Udgifterne hertil dækkes af den afgift, som Miljøcenter Ribe og
Varde Kommune med hjemmel i vandforsyningsloven opkræver på de indvindingstilladelser, der er
meddelt af Ribe Amt og Varde Kommune. Indsatsplanerne beskriver de foranstaltninger, der foreslås
gennemført for at afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet.
Miljøcenter Ribe har tilrettelagt arbejdet efter en prioriteret rækkefølge. Prioriteringen fremgår af
skema 24.1. I forbindelse med prioriteringen af indsatsen i indvindingsoplandene til de almene vandværker
har Miljøcenter Ribe foretaget en indledningsvis opdeling af oplandene i følgende tre kategorier:
Indvindingsoplande, hvor en gennemførlig indsatsplan vurderes at kunne sikre en grundvandskvalitet,
der er egnet til vandværksbrug.
Indvindingsoplande, hvor en indsatsplan enten vurderes at være ugennemførlig (f.eks. bymæssige
områder), hvor effekten af en indsatsplan er tvivlsom, eller hvor de naturlige
grundvandsforhold er vanskelige.
Indvindingsoplande, hvis udstrækning er vanskelige at bestemme eller vurderes at være velbeskyttede.
Miljøcenteret har besluttet ikke at bruge gebyrmidler i de to sidste kategorier af indvindingsoplande.
Inddelingen er sket på basis af den eksisterende viden om geologi, hydrologi, grundvandets kvalitet,
den naturlige beskyttelse, kendte og potentielle forureningskilder m.v. Der kan derfor ske ændringer
i inddelingen i takt med, at kortlægningen gennemføres, og viden om de geologiske forhold øges.
I den højre kolonne af skema 24.1 har amtet anført de vandværker, der indtil videre ikke er omfattet
af den gebyrfinansierede indsats. Miljøcenterets begrundelse herfor er anført i skema 24.2.
Efterfølgende viser skema 24.1 prioriteringen af vandværkerne i Varde Kommune. Den gebyrfinansierede
grundvandskortlægning blev iværksat i 1999 som opfølgning på Drikkevandsudvalgets betænkning
VandMiljøPlan II, og opgaven blev forankret i de nu nedlagte amter. Kortlægningen skulle
udgøre det geologiske grundlag for indsatsplanlægningen i områder med særlige drikkevandsinteresser,
samt i indvindingsområder til almene vandforsyninger uden for disse. Kortlægningen såvel som
indsatsplanlægningen er finansieret via en afgift på vandindvindingstilladelser.
I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet blev det formelle grundlag for kortlægningen
og den overordnede planlægning overført fra Vandforsyningsloven til Miljømålsloven,
mens indsatsplanlægningen fortsat følger bestemmelserne i Vandforsyningsloven. I den højre kolonne
af skema 24.1 er de vandværker, der indtil videre ikke er omfattet af den gebyrfinansierede indsats
anført. Begrundelse herfor er anført i skema 24.2.
Kortlægning (K) igangsættes
Indsatsplanlægning (I) afsluttes
inden 1. januar 2007
Kortlægning (K) og indsatsplanlægning
(I) igangsættes
efter 1. januar 2007
162
Vandværker, der
ikke er omfattet af
den gebyrfinansieredeindsats

Fromssejer OSD (K+I)
Ingen vandværker
Kvong OSD (K+I)
Kvong vandværk
Forumlund OSD (K+I)
Forum vandværk
Ølgod OSD (K)
Ølgod vandværk
Strellev vandværk
Gårde vandværk
Baldersbæk OSD (K)
Tofterup vandværk
Skovlund OSD (K)
Skovlund vandværk
Orten OSD (K)
Ingen vandværker
Indsatsområder uden for OSD
Hovborg vandværk (K+I)
Oksbøl vandværk (K)
Krusbjerg vandværk (K)
Donslund vandværk (K)
Årre OSD (K+I)
Grimstrup vandværk
Helle Vest vandværk
Ølgod OSD (I)
Ølgod vandværk
Strellev vandværk
Gårde vandværk
Skovlund OSD (I)
Skovlund vandværk
Orten (I)
Ingen vandværker
Indsatsområder uden for OSD
Klinting vandværk
Outrup vandværk
Henne St. vandværk
Jegum-Vrøgum vandværk
Ajke vandværk
Vesterhede vandværk
Donslund vandværk
Agerbæk vandværk
Billum vandværk
Janderup vandværk
Gesten vandværk
Tistrup vandværk
Lindbjerg vandværk
163
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Oksby-Ho
Vejers
Grærup
Nordenskov
Ø. Åbølling
Varde (Lerpøtvej)
Varde (Bakkevej)
Ansager
Skema 24.1 Tidsplan for kortlægning (K) og indsatsplanlægning (I) i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande
til vandværker der ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser.
Efterfølgende skema 24.2 forklarer det tidligere Ribe Amts begrundelse for prioriteringen.
Vandværker, der ikke er
omfattet af den gebyrfinansierede
indsats
Begrundelse
Magasinforhold, vandkvalitet m.v. Bemærkninger
Oksby-Ho vandværk Indvindingsoplandet ligger i et naturområde Ingen behov for særlig beskyttelsesindsats
Vejers vandværk Indvindingsoplandet ligger i et naturområde.
Humusholdigt vand. Findes ikke dybere drikkevands-magasiner
på lokaliteten.
Grærup vandværk Indvindingsoplandet ligger i et naturområde.
Humusholdigt vand. Findes ikke dybere drikkevands-magasiner
på lokaliteten.
Ingen behov for særlig beskyttelses-indsats
Ingen behov for særlig beskyttelsesindsats
Nordenskov vandværk * Magasinet er velbeskyttet Ingen behov for særlig beskyttelsesindsats
Ø. Åbølling vandværk * Magasinet er velbeskyttet Ingen behov for særlig beskyttelsesindsats
Varde vandværk (Lerpøtvej) Magasinet er sårbart og delvist forurenet med
pesticider. Indvindingsoplandet ligger i bymæssig
bebyggelse.
Varde vandværk (Bakkevej) Magasinet er sårbart. Indvindingsoplandet ligger i
bymæssig bebyggelse.
Ansager vandværk Magasinet er sårbart og delvist forurenet med
pesticider. Der findes ingen dybere brugbare
magasiner.
Gennemførsel af arealbeskyttende foranstaltninger
er vanskelig.
Gennemførsel af arealbeskyttende foranstaltninger
er vanskeligt.
Reservekildeplads er udpeget.
Har etableret et samarbejde med Skovlund vandværk
om etablering af nyt kildefelt nord for
Skovlund.
Skema 24.2 Vandværker der ikke er omfattet af den gebyrfinansierede indsats - begrundelse. Vandværker med arealbeskyttelse
alene i kildepladsen (300 m zone) er markeret med *.
BESKYTTELSE AF GRUNDVANDET VED AREALPLANLÆGNING
Ved udlægning af bolig- og erhvervsområder i OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser)
og indvindingsoplande, vil grundvandsressourcen blive påvirket. I hvilken grad vil afhænge af
borgernes opførsel.
Nogle af de forhold, man skal være opmærksom på, kan være:

Redegørelse
anvendes der i boligområder pesticider og kunstgødning trods deklarationer?
etableres der virksomheder, som med stor sandsynlighed vil kunne forurene jord og
grundvand?
er der udført tilstrækkelige foranstaltninger i forbindelse med byggeri til at forhindre en
evt. forurening i at trænge ned i grundvandet?
føres der intensiveret miljøtilsyn for de virksomheder, der erfaringsmæssigt kan forårsage
jord- og grundvandsforureninger?
Hvis dette ikke er tilfældet, vil der være stor sandsynlighed for, at den grundvandsressource,
der ellers har en egnet drikkevandskvalitet, en hensigtsmæssig brug samt en god beskyttelse,
over tid ødelægges.
Ved udlægning af bolig- og erhvervsområder i indvindingsoplande, vil det afstedkomme øgede
udgifter til vandforsyning. Enten i form af nye kildefelter, afværgeforanstaltninger over for
grundvandsforureninger eller udgifter til speciel vandbehandling på vandværker. Speciel vandbehandling
kan man med den gældende lovgivning kun få midlertidige tilladelser til, og dette forudsætter,
at man samtidig søger efter andre alternativer; altså laver eftersøgning efter drikkevandsegnet
vand.
Dette betyder, at man over tid må afskrive eksisterende indvindingsoplande på grund af arealanvendelsen
med meget store vandudgifter til borgerne som følge, idet udgifterne til vandforsyning
– herunder etablering af nye drikkevandsboringer, ligger hos vandforbrugerne.
Natur- og skovområder medfører som udgangspunkt høj grad af grundvandsbeskyttelse. Skovområder
med intensiv produktion af pyntegrønt og juletræer er dog en undtagelse. Til beskyttelse af
grundvandet er der derfor udpeget områder til skovrejsning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser
og indvindingsoplande til almene vandværker. Desuden er der blandt andet til støtte
for grundvandsbeskyttelsen udpeget SFL-områder (særligt følsomme landbrugsområder), hvor der
kan søges tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift.
Retningslinie 24.1 skal sikre, at der tages de fornødne hensyn til grundvandsbeskyttelsen ved planlægning
af andre aktiviteter inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande
til vandværker og kildepladser.
Der kan som udgangspunkt udlægges areal til boliger, sommerhuse, handel og privat og offentlig
service samt visse former for andre erhverv inden for de nævnte områder, hvis det sikres, at kommende
anlæg og aktiviteter indrettes og udføres på en måde, så der ikke er risiko for forurening af
grundvandet. F.eks. ved at der ikke oplagres eller håndteres kemikalier eller olie i større omfang
end i almindelige husholdninger, og at der ikke anvendes sprøjtemidler.
Hvis der ønskes udlagt areal til håndværks- og industrivirksomheder inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker eller kildepladser, skal det i forbindelse
med kommune- og lokalplanlægningen godtgøres, at der ikke er risiko forbundet med den ønskede
anvendelse, eller at der ikke findes nogen alternativ løsning. Hvis det ikke kan undgås at berøre følsomme
drikkevandsområder, skal risikoen for forurening af grundvandet søges minimeret.
Hvis skaden er sket, kan det komme på tale at rense grundvandet med f.eks. aktivt kul. Det er byrådets
holdning, at det kun kan tillades i en nærmere defineret overgangsperiode på baggrund af en
fastlagt handlingsplan.
BESKYTTELSE AF GRUNDVANDET VED ADMINISTRATION INDEN FOR ALLEREDE PLAN-
LAGTE AREALER
Ved udbygning af allerede planlagte arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser,
indvindingsoplande til vandværker og kildepladser, vil kommunen i nødvendigt omfang stille skærpe-
164

165
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
de vilkår, når der gives tilladelser til anlæg og aktiviteter, der kan medføre risiko for forurening af
grundvandet.
Man skal være opmærksom på, at forurening, der finder sted inden for områder med særlige drikkevandsinteresser,
som udgangspunkt vil spredes ud i et meget større område. Dette skyldes, at
den naturlige grundvandsstrøm altid bevæger sig ud af områderne. Dermed er der risiko for at forurene
en ukontrolleret stor grundvandsressource. Omvendt vil beskyttelse af et delområde have
som konsekvens, at en forholdsvis stor grundvandsressource fortsat vil kunne holdes ren.
GODKENDELSE AF OG TILSYN MED VIRKSOMHEDER
Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og kildepladser
vil kommunen af hensyn til grundvandsbeskyttelsen i nødvendigt omfang stille skærpede
vilkår ved miljøgodkendelse af nye a-mærkede listevirksomheder. Dette kan for eksempel være forbud
mod nedgravning af tanke, hvis dette er muligt. Desuden kan der eksempelvis stilles krav om, at
der etableres membran under tanke og synlige rørforbindelser, eller at der etableres tæt underlag
med pumpesump og eventuelt overdækning ved pladser til opbevaring af stoffer, der kan sive ud og
forurene jord og grundvand. Endvidere bør nedsivning af tag- og overfladevand ikke tillades, hvis der
er risiko for, at det kan være forurenet.
Hvis der skal etableres kemikalietanke, vil kommunen stille skærpede krav afhængigt af behovet for
beskyttelse. Dette afhænger blandt andet af jordbundsforholdene, stofferne der oplagres og tankanlæggets
placering i forhold til vandværkernes indvindingsoplande. Der kan f.eks. stilles skærpede
krav om kontrolboringer i nærheden af tanken, dræning under tanken, poreluftskontrol, dødemandsknap
i forbindelse med væskeoverførsel fra/til tanken, dobbeltvæggede tanke, katodisk beskyttelse
af tanke samt etablering af membran under tanke og rørforbindelser til inspektionsbrønde
mv.
Kommunerne varetager tilsynet med udskiftning og sløjfning af bestående olietanke. Kommunerne
bør i den forbindelse være særligt opmærksomme på, at grundvandet inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker, beskyttes mod nedsivning. Tilsynet
omfatter nedgravede og overjordiske tanke/beholdere, der anvendes til opbevaring af mineralolieprodukter
som dieselolie, petroleum, fyringsolie, smøreolie og benzin samt transport over større
afstande af sådanne produkter i pipelines. Det er i mange tilfælde netop disse produkter, som regionerne
i dag rydder op på forurenede grunde. Kommunerne bør sikre, at tanke, der skal sløjfes, bliver
gravet op, og at det vurderes, om der er forurening af jord og grundvand under tanken. Hvis
dette er tilfældet, skal forureningen fjernes.
Ved miljøgodkendelse af eksisterende virksomheder i områder med særlige drikkevandsinteresser
og indvindingsoplande til vandværker, bør der foretages en vurdering af, om der f.eks. kan undgås
nedgravning af tankanlæg, eller om der kan indføres skærpede foranstaltninger som nævnt ovenfor.
Der bør ikke meddeles godkendelse af tankanlæg på eksisterende virksomheder med lempeligere
vilkår, end der stilles til nye tankanlæg. Det betyder, at der ikke bør gives tilladelse til at nedgrave
tanke, medmindre dette af brandhensyn er tvingende nødvendigt. I givet fald skal der stilles skærpede
vilkår for at reducere risikoen for forurening af grundvandet. Specielt skal man være opmærksom
på oplag og håndtering af stoffer som benzin, klorerede og andre opløsningsmidler samt sprøjtemidler.
TILLADELSER TIL NEDSIVNINGSANLÆG
Hoteller, feriecentre, campingpladser og store fritidsanlæg i det åbne land kan udgøre en risiko for
grundvandet, hvis spildevandsafledningen foretages ved nedsivning. Inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker vil kommunen normalt ikke meddele
tilladelse til større nedsivningsanlæg. Varde Kommune vil ligeledes arbejde for, at der ikke etableres
større nedsivningsanlæg, og at større bebyggelser med individuelle nedsivningsanlæg undgås.

Redegørelse
Vejvand fra de større veje udledes normalt til recipient via grøfter. Der foregår dog også i visse
tilfælde nedsivning af vejvand gennem lukkede anlæg. Hvis olie eller andre forurenende stoffer løber
ud i forbindelse med en trafikulykke, vil det være vanskeligt at opsamle stofferne i de lukkede nedsivningsanlæg.
Det kan derfor ikke i forbindelse med anlæg af nye veje eller større omlægninger af
veje forventes, at der vil blive meddelt tilladelse til, at vejvand nedsives til grundvandet igennem lukkede
nedsivningsanlæg inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til
vandværker og kildepladser.
RENOVERING AF KLOAKKER
Utætte kloakker udgør et problem i visse byområder. Varde Kommune vil lade sårbarheden af
grundvandet indgå i prioriteringen, når der laves tidsplaner for renovering af kloaknettet.
NYANLÆG ELLER UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG
Ved kommunens tilladelse til nyanlæg eller udvidelser af et husdyrbrug anvendes "Lov om Miljøgodkendelser
m.v. af husdyrbrug". I den forbindelse beregnes nitratudvaskningen og kommunen vil om
nødvendigt fastsætte retningslinier for driften, der skal sikre, at nitratindholdet i grundvandet ikke
overstiger det højst tilladte for drikkevand (50 mg/l) eller øges i forhold til tidligere udledte mængde.
Der vil blive taget udgangspunkt i nitratindholdet i det vand, som forlader rodzonen, uden hensyntagen
til at der muligvis kan optages en vis mængde nitrat i de jordlag, der findes under rodzonen.
Dette skyldes, at evnen til at binde nitrat (reduktionskapaciteten) er stærkt begrænset eller helt
opbrugt i de øvre dele af det frie grundvandsmagasin i store dele af amtet på grund af meget sandede
aflejringer.
Uden for nitratfølsomme indvindingsområder stilles ingen særlige krav til begrænsninger af nitratudvaskning
ud over de begrænsninger, der i forvejen er sat i medfør af anden lovgivning.
TILLADELSE TIL UDBRINGNING AF SLAM OG ANDRE PRODUKTER
Udbringning af spildevandsslam, komposteret slam og deponering af slagger og flyveaske kan medføre
udvaskning af metaller i uønskede mængder. Endvidere kan slam og komposteret slam indeholde
miljøfremmede organiske stoffer, som heller ikke bør udvaskes til miljøet. Udbringning af slam,
komposteret slam, slagger og flyveaske bør derfor som udgangspunkt undgås i områder med særlige
drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og kildepladser.
Udbringning af spildevandsslam til landbrugsformål er tilladt, forudsat at slammet overholder nærmere
bestemte kvalitetskrav. Udbringning af spildevandsslam i skove forudsætter tilladelse fra kommunen.
Selvom slammet overholder de gældende kvalitetskrav, kan der ikke forventes tilladelse til
udbringning eller til fornyelse af gældende tilladelser til udbringning i skove, hvis disse ligger i områder
med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker eller kildepladser.
I overensstemmelse hermed vil kommunen ikke tillade, at slam fra kommunale rensningsanlæg udbringes
inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og
kildepladser.
Kommunen kan efter nærmere regler i slambekendtgørelsen give tilladelse til udbringning af andre
affaldsprodukter end spildevandsslam til landbrugsformål, dvs. affaldsprodukter der ikke er optaget
på listen i slambekendtgørelsens bilag 1. Sådanne tilladelser kan ikke forventes, hvis der er tale om
arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og kildepladser.
Kommunen kan efter spildevandsbekendtgørelsen også give tilladelse til udledning og udsprøjtning af
spildevand på jordoverfladen til ikke-landbrugsmæssige formål. Sådanne tilladelser kan ikke forventes
meddelt, hvis der er tale om arealer inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande
til vandværker eller kildepladser.
166

167
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Der kan ikke forventes tilladelse til etablering af jorddepoter med let forurenet jord inden for områder
med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og kildepladser. Ud fra
en konkret vurdering kan der dog for eksempel gives tilladelse til deponering af jord med metalforureninger,
der ikke kan udvaskes til grundvandet.
Henstillingen til kommunerne om at sikre, at der ikke udbringes jord fra anlægsarbejder i områder
med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til vandværker og kildepladser, er en generel
opfordring til forsigtighed hermed, idet kvaliteten af jorden ofte alene er fastlagt på grundlag af et
skøn eller begrænsede undersøgelser.
SAMMENHÆNG MED VANDRAMMEDIREKTIVET
Lov om miljømål, der er trådt i kraft 1. december 2003, stiller nye krav til myndighedernes arbejde
med sammenhængen mellem overfladevand og grundvand og de terrestriske naturtyper. Hidtil har
forvaltningen af vandressourcerne taget højde for målsætninger for vandløb, søer m.v., men som
noget nyt i medfør af miljømålsloven skal der nu også tages stilling til kvaliteten af det grundvand,
som strømmer til vandløbssystemerne og dermed påvirker overfladevandsforekomsterne og naturområderne.
Det stiller nye krav til bl.a. kortlægningen af grundvandsmagasinerne.
Kortlægningen af grundvandsmagasinerne indgår i basisanalysen, der skal udføres hvert 6. år forud
for, at der skal udarbejdes en samlet vandplan for alle forekomster af vand i vandkredsløbet. 1. del
af basisanalysen er udført til december 2004. De kommende opgaver i medfør af miljømålsloven
afventer nærmere bekendtgørelse og vejledning. Der forventes at skulle udføres:
2. del af basisanalysen, omfattende vurdering af fremtidige miljømål og mulighed for målopfyldelse
med den nuværende indsats.
Udarbejdelse af overvågningsprogrammer senest 2006.
Udarbejdelse af vandområdeplaner og indsatsprogrammer senest 2009.
Iværksættelse af indsatsprogrammer senest 2012.
Opfyldelse gennemførelse af indsatsprogrammerne og af miljømålene senest 2015.
RÅSTOFINDVINDING OG DEPONERING I RÅSTOFGRAVE
Bortgravning af jorden over grundvandet nedsætter jordens muligheder for at binde de stoffer, som
siver ned igennem den umættede zone til grundvandsmagasinerne. Mulighederne for at opnå en vis
omsætning af nogle af disse stoffer i de øverste jordlag, inden de når grundvandet, reduceres ligeledes.
Dette indebærer risiko for, at grundvandet vil blive yderligere belastet med næringsstoffer under
de afgravede områder. Desuden vil eventuelle sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter herfra –
afhængigt af forholdene – kunne få mere eller mindre direkte adgang til grundvandet.
Efter en konkret vurdering vil der blive stillet skærpede vilkår for tilladelser til råstofindvinding i
områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker.
Det kan ikke forventes, at der meddeles dispensation efter jordforureningsloven til at deponere
jord i råstofgrave inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, indvindingsoplande til
vandværker og kildepladser. Uden for disse områder kan der ud fra en konkret vurdering meddeles
dispensation til at tilføre jord til råstofgrave.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Når de statslige vandplaner foreligger, vurderes behovet for en revision af kommuneplanen.

Redegørelse
25. VANDINDVINDING
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Den hidtidige planlægning har været varetaget gennem de tidligere kommuners vandplaner. I Varde
Kommune gælder det:
Blaabjerg Kommune – Vandforsyningsplan 2005
Blåvandshuk Kommune – Vandforsyningsplan fra januar 1994
Helle Kommune – Vandforsyningsplan fra oktober 1997
Varde Kommune – Vandforsyningsplan 2002 – 2013
Ølgod Kommune – Vandforsyningsplan 2002 - 2012
Herudover har vandforsyningsplanlægningen været baseret på ”Regionplan 2016” på grundlag af de
retningslinier og tilkendegivelser der fremgår af hovedstrukturen til Forslag til Kommuneplan 2010-
2022.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
I ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” videreføres retningslinier og tilkendegivelser fra ”Regionplan
2016”.
Herudover vil de hidtil gældende vandforsyningsplaner danne grundlag for administration, indtil der
foreligger en ny samlet vandforsyningsplan.
VANDINDVINDING I VARDE KOMMUNE
Der er 24 vandværker i Varde Kommune med tilladelse til indvinding af i alt ca. 5,2 mio. m 3/år. Desuden
er der ca. 1700 aktive markvandingsboringer med en samlet tilladt indvinding på ca. 36,1 mio.
m 3/år. Disse boringer leverer vand til ca. 38.000 ha landbrugsjord i kommunen. Efter vandforsyningsloven
kan der meddeles tilladelse til indvinding af vand.
PRIORITERING AF GRUNDVANDSUDNYTTELSEN
Retningslinie 25.1 er udtryk for byrådets interesseafvejning og prioritering af vandforbruget. Prioriteringen
gælder overalt i kommunen og vil blive taget i anvendelse, hvis det vurderes, at grundvandsressourcen
ikke dækker alle behov.
Indvindingsoplandet til et vandværk er det område, hvor grundvandet, der indvindes på kildepladsen,
dannes. I det omfang at der er vedtaget en indsatsplan for beskyttelsen af grundvandsressourcerne i
indvindingsoplandet, kan der være investeret betydelige beløb i beskyttelsen af konkrete arealer i
form af dyrkningsaftaler, oprydning af forurenede grunde m.v. Beskyttelsen i oplandet skal derfor
sikres gennemført som målsat. Gives der yderligere indvindingstilladelser inden for oplandet – f.eks.
til markvanding – kan det afhængigt af indvindingens størrelse og de geologiske forhold i oplandet
betyde udvidelse af det område, der skal beskyttes, for at sikre drikkevandets kvalitet og mængde.
Som udgangspunkt kan der derfor i sådanne indvindingsoplande ikke forventes udvidelser i indvindingstilladelser
til f.eks. vanding.
168

169
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
STYRING AF UDNYTTELSEN AF VANDRESSOURCERNE
Byrådet har vedtaget et handlingsprogram for styring af udnyttelsen af vandressourcerne vedr. specielt
erhvervsmæssig indvinding. Herefter gælder, at i de grundvandsoplande, hvor der beregningsmæssigt
vurderes at være overskud af vand i forhold til recipientmålsætningen, vil kommunen fortsat
kunne give tilladelse til indvinding og udvidelse heraf. Disse grundvandsoplande kaldes ӌbne
oplande”. For boringer, der ligger mindre end 300 m fra følsomme vandløb målsat som ”gyde- og
yngelopvækstområde”, vil byrådet stille krav om reduktion i indvindingen ved fornyelse af tilladelsen.
I de oplande, hvor der beregningsmæssigt vurderes at være underskud af vand i forhold til recipientmålsætningen,
vil byrådet arbejde hen imod at opnå en bedre vandbalance til fordel for naturinteresserne.
Disse grundvandsoplande kaldes ”lukkede oplande”. Kommunen giver i disse oplande
normalt ikke nye indvindingstilladelser eller udvidelser ved fornyelse af udløbne tilladelser, og der
skal ske reduktion i tilladelser ved fornyelser, hvis boringen ligger mindre end 300 m fra målsat
vandløb.
Byrådets mål er hermed, at der i løbet af en periode på 15 år, efterhånden som de gældende tilladelser
udløber, i de ”lukkede oplande” bliver en bedre overensstemmelse mellem vandindvindingen
og de vejledende værdier for påvirkning af vandløbene.
Byrådet vil følge udviklingen med det iværksatte handlingsprogram. I det omfang det lader sig gøre,
vil amtsrådet søge at forbedre de beregningsmæssige forudsætninger. Ved administrationen lægges
der vægt på en konkret vurdering af de hydrogeologiske forhold.
Indvinding direkte fra vandløb
Hvad angår indvinding af vand direkte fra vandløb gælder, at kommunen normalt ikke giver tilladelser
til indvinding direkte fra vandløb. Dog vil tilladelse kunne opnås i de nedre vandløbsstrækninger,
hvor vandføringen primært er styret af slusedrifte og tidevand.
I de øvrige vandløbsstrækninger vil ansøgninger blive behandlet efter reglen om, at hvis der kan indvindes
vand fra boringer på ejendommen, så gives der ikke tilladelse til indvinding fra vandløb. Dokumentation
for, at det ikke kan lade sig gøre at indvinde fra boringer, skal foreligge. Særlige historisk
begrundede indvindinger direkte fra vandløb vil fortsat kunne tillades.
Til dambrugsformål gives tilladelser til indvinding af grundvand på samme vilkår som andre erhvervsindvindinger.
Det forudsættes, at indvindingen sker, således at vandet i langt overvejende omfang
hidrører fra vandløbet (ånær filtersætning), og at vandet afledes igen til samme vandløb.
Tilladelser til indvinding til markvanding
Grundvand til markvanding bør som udgangspunkt hentes i de overfladenære grundvandsmagasiner.
Det dybereliggende grundvand skal så vidt muligt reserveres til drikkevandsforsyningen. Der kan
således ikke forventes tilladelse til at bore dybere end de vejledende maksimale boredybder. I områder
med vanskelige indvindingsforhold kan indvindingen ofte ske ved etablering af flere korte boringer.
Der vil normalt kunne forventes tilladelse til, at vand fra markvandingsboringer kan anvendes til for
eksempel kreaturvanding, såfremt der ikke er konflikt med de kommunale vandforsyningsplaner.
På lerblandet sandjord giver kommunen normalt tilladelse til vanding med maksimalt 60 mm årligt.
På baggrund af reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning
kan der være ønsker om en øget vanding af sådanne jorder. Kommunen er indstillet på at tilgodese
ønskerne, hvis det vurderes, at der er tilstrækkeligt grundvand, og at indvindingen ikke medfører
væsentlige negative ændringer for nærliggende boringer, vandløb, søer eller moser.

Redegørelse
For at begrænse tabet af næringssalte og optimere anvendelsen af grundvandet bør der udarbejdes
grønne regnskaber for landbrug generelt og specielt inden for områder med særlige drikkevandsinteresser
og indvindingsoplande til vandværker.
Tilladelser til indvinding til vanding af sportspladser og golfbaner
Kommunen har indtil videre følgende praksis, hvad angår tilladelse til indvinding af vand til vanding af
sportspladser og golfbaner:
Til sportspladser tildeles normalt 200 mm uafhængigt af jordbundstypen. Til vanding af golfbaner
tildeles 200 mm til tee-steder og greens. Normalt kan der forventes tildelt 60-100 mm (afhængigt af
jordtypefordelingen) til fairways, mens der ikke gives tilladelse til vanding af roughs.
Indvinding til øvrige erhvervsformål
Der har de seneste år været interesse for indvinding af vand til køleformål. Det skyldes, at der er
stor energigevinst forbundet med anvendelse af grundvandet, der har en temperatur på 8-9 grader.
De fleste anlæg opererer med nedpumpning af det opvarmede vand, hvorved grundvandsmængden
ikke berøres.
Der kan opstilles modeller, der beskriver den termale og hydrauliske konsekvens af anlæggene.
Under forudsætning af, at der er tilstrækkeligt grundvand, og at det vurderes, at indvindingen ikke
vil medføre væsentlige negative ændringer for nærliggende vandløb, søer eller moser, vil der derfor
kunne forventes tilladelse til at etablere køleanlæg i områder, hvor varmespredningen ikke kan påvirke
drikkevandsindvinding og –forsyningsledninger.
Uden for indvindingsoplande og områder med særlige drikkevandsinteresser kan der normalt forventes
tilladelse til anvendelse af grundvand til køleformål, når dette ikke er i strid med andre interesser
– f.eks. tilstanden i mindre vandløb eller anden indvinding af grundvand til erhvervsformål.
Kommunen finder det i øvrigt hensigtsmæssigt, at sekundavand tages i brug, hvor det udfra en samlet
betragtning lader sig gøre.
KOMMUNERNES VANDFORSYNINGSPLANLÆGNING OG TILSYN I HENHOLD TIL VAND-
FORSYNINGSLOVEN
Af hensyn til beskyttelsen af grundvandet bør kommunerne føre nøje tilsyn med boringer til indvinding
af vand, herunder med at vilkårene i tilladelserne overholdes. Ved udstedelse af byggetilladelser
bør de afstandskrav, der i tilladelserne er stillet til boringer, respekteres. Desuden bør det sikres, at
sløjfning af boringer gennemføres efter reglerne herfor.
Eventuelle ændringer i boringer eller ændringer i behandlingsanlægget indberettes til kommunen, så
kommunen kan foretage en vurdering af, om indvindingstilladelsen og datagrundlaget herfor skal
justeres.
Revision af vandforsyningsplanerne i kommunerne er hårdt tiltrængt – ikke mindst for at få klare
retningslinier for vandværkernes tilrettelæggelse og udbygning af forsyningsnettet. De seneste afgørelser
i blandt andet Miljøklagenævnet viser, at kommunen ikke har hjemmel til at pålægge landbrugsbedrifterne
at aftage vand fra vandværkerne til formål, hvor der ikke stilles krav om drikkevandskvalitet,
blandt andet til vanding af husdyr. En landmand kan således – forudsat at kommunen
afgør, at der er ressourcer til det – forvente at få tilladelse til at omlægge forsyningen til ejendommen
fra nye eller eksisterende boringer til disse formål, medmindre vandforsyningsplanlægningen i
kommunen forhindrer det. Det påhviler derfor kommunerne i samarbejde med vandværkerne at
regulere disse forhold, hvor der er behov.
170

171
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Efter kommunens opfattelse bør alle interessenter inddrages i udarbejdelsen af vandforsyningsplanerne,
således at der tilvejebringes klare retningslinier.
Vandindvinding ved forurenede grunde
For at undgå spredning af en forurening til grundvandet vil kommunen normalt stille krav om, at nye
indvindingsboringer placeres i en afstand af mindst 300 m fra forurenede grunde og anden truende
forurening.
Vandindvinding ved vandløb, søer, vådområder mv.
Grundvand siver gennem jordlagene og vil før eller senere løbe ud i vandløb, søer og vådområder,
hvor det er med til at sikre et varieret dyre- og planteliv – særligt i tørre perioder. En for kraftig
oppumpning af grundvand kan medføre vandmangel i disse områder.
Kommunen vil derfor normalt ikke give tilladelse til vandindvinding i nærheden af vandløb, søer,
moser, enge og andre værdifulde naturområder som f.eks. vådområder i klitlavninger, hvis det
skønnes, at indvindingen kan få væsentlig negativ indvirken på naturområdets tilstand. Dette vil f.eks.
være tilfældet, hvis vandføringen i et vandløb påvirkes i et omfang, så målsætningen for vandløbet
ikke kan opfyldes, jf. afsnit 30. Indvindingsboringer skal normalt placeres mindst 300 m fra de målsatte
vandløb.
I Vadehavsplanen fremhæves, at vandindvindingen på mange øer i Vadehavet har medført en sænkning
af grundvandsspejlet til skade for plante- og dyrelivet. Der er ikke på nuværende tidspunkt konstateret
en negativ påvirkning af vådområder i klitterne i Varde Kommune på grund af vandindvinding.
Kommunen er indstillet på at forlænge indvindingstilladelserne, så længe der ikke konstateres
forringelser som følge af vandindvindingen. Der kan ikke gives tilladelse til vandindvinding, hvis dette
kan have negativ indvirkning på fugtige klitlavninger, da disse lokaliteter er omfattet af EUhabitatdirektivet.
Indvindingstilladelser, der er meddelt inden registreringen af en nærliggende lokalitet som § 3- areal
efter naturbeskyttelsesloven, kan forventes fornyet, men ikke udvidet.
Vurdering af virkningerne på miljøet
Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand over 10 mio. m 3/år forudsætter, at der udarbejdes
særlige regionplanretningslinier på baggrund af en vurdering af indvindingens virkninger på miljøet
(VVM-redegørelse). Herudover kan også vandforsyningsboringer og andre arbejder i forbindelse
med indvinding af mindre mængder grundvand forudsætte VVM-redegørelse, hvis anlægget på grund
af f.eks. placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Ved kommunens afgørelse af, om et påtænkt anlæg forudsætter regionplantillæg med VVMredegørelse,
skal der tages hensyn til en række forhold, blandt andet den samlede effekt af vandindvindingen
i et påvirket område i forhold til naturværdierne.
Vandindvinding er reguleret gennem overordnet lovgivning, som udstikker rammer, som vandindvindingen
skal forvaltes under. Miljømålsloven er regulerende for vandindvinding.
Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for
planlægning inden for de internationale naturbeskyttelsesområder.
Gennem Miljømålsloven er Danmark opdelt i 4 vandområder, hvoraf Sjælland og Bornholm udgør
hver deres og Jylland og Fyn er et, bortset fra det allersydligste Jylland, der deler afdræningsområde
med Nordtyskland, og derfor er separat. Det er Miljømålsloven, der fastlægger de rammer, der
gælder for gennemførelsen af EU’s vandrammedirektiv i Danmark. Vandplanerne baseres på en basisanalyse,
der beskriver beskyttede områder, miljømål samt overvågning. Planerne vil efterhånden
komme til at indeholde indsatsprogrammer for vanddistriktet. For grundvand har indsatsplanlægningen
fundet sted over en årrække, og for en del områder er der udarbejdet handleplaner. For hvert

Redegørelse
vanddistrikt skal der foreligge en vandplan, som skal omfatte en periode på 6 år. Vandplanen skal
indeholde alle de emner, der er opstillet i lovens bilag.
Udover basisanalysen forpligtes hvert vanddistrikt til i hver planperiode at udarbejde en oversigt
over de væsentlige vandforvaltningsmæssige opgaver, som skal løses. Derudover skal flere forskellige
beskyttede områder udpeges. Der er her tale om områder udpeget som drikkevandsforekomster,
skaldyrvande, badeområder, næringsstoffølsomme områder samt relevante internationale naturbeskyttelsesområder.
Når de statslige Vand- og Naturplaner foreligger, vil de udgøre det fremtidige administrationsgrundlag.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Når de statslige vandplaner foreligger, vurderes behovet for en revision af kommuneplanen.
172

173
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune

Redegørelse
26. VANDLØB
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Planlægning for vandløb har hidtil været varetaget gennem regionplanlægningen på følgende grundlag:
MÅLSÆTNINGER FOR VANDLØBENE
Den overvejende del af arealerne i Varde Kommune afvandes af to store vandsystemer nemlig Varde
Å og Sneum Å, som begge har udløb i Vadehavet. Af andre større vandløb kan nævnes Omme Å
(en del af Skjern Å-systemet), Lydum Å og Gødel Kanal, der alle har udløb i Ringkøbing Fjord samt
Henne Mølleå, der har udløb i Vesterhavet.
Der er fastlagt målsætninger for ca. 878 km vandløbsstrækninger, der omfatter alle offentlige vandløb
og private vandløb, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Vandløbene varierer fra små
hurtigt strømmende bække til langsomt flydende åer og afvandingskanaler.
Målsætningerne for vandløbene i Varde Kommune fremgår af skema 26.1 og kommuneplanens
kortdel. For vandløb, der ikke er særskilt målsat på kommuneplanens kortdel, gælder den generelle
målsætning, der er betinget af vandløbenes baggrundstilstand. Baggrundstilstanden er den tilstand,
vandløbene ville have, hvis de ikke var påvirket væsentligt af menneskelig aktivitet.
Visse af kvalitetskravene, der knytter sig til målsætningerne, er vist i skema 26.2. Foruden de kvalitetskrav,
der er vist i skema 26.2, henvises der til Miljøstyrelsens vejledning i recipientkvalitetsplanlægning
nr. 1/1983 og EU-fiskevandsdirektiv. Det skal bemærkes, at Varde Kommune anvender
Dansk Vandløbs Fauna Index i forbindelse med de biologiske vandløbsbedømmelser omkring dambrugene.
Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 422 om modeldambrug forudsætter det, at der i kommuneplanen
fastsættes en ”optimal faunaklasse” og en ”målsætningsklasse” på kontrolstationerne
op- og nedstrøms dambrugene. Varde Kommune har ikke på nuværende tidspunkt fastsat optimal
faunaklasse og en målsætningsklasse for vandløbene.
Den optimale faunaklasse udtrykker det bedst opnåelige dyreliv i et vandløb med et givet fysisk potentiale.
Den optimale faunaklasse vil variere med de fysiske forhold i vandløbene og vil normalt
være højere i uregulerede vandløb end i regulerede vandløb.
Målsætningsklassen angiver den faunaklasse, der som minimum skal være opfyldt i forhold til vandløbenes
målsætning. I forbindelse med de gældende målsætninger skal faunaklassen mindst være 5 i
vandløb med ”Laksefiskevand”.
Målsætning Km
Skærpet målsætning Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 17
Basis målsætning Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk
Laksefiskevand*
Karpefiskevand
Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk
(okker)
Laksefiskevand (okker)
Karpefiskevand (okker)
Basismålsætning i alt 764
174
126
249
234
64
26
48

Lempet målsætning Vandløb, der skal anvendes til afledning af vand
Vandløb, der er påvirket af spildevand
Lempet målsætning i alt 114
Målsætning i alt 878
175
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Skema 26.1. Oversigt over vandløbsmålsætninger i Varde Kommune. Å-strækninger i forbindelse med dambrugenes vandindtag
er målsat som ”Vandløb, der er påvirket af vandindvinding”. Vandindvindingen må ikke hindre et varieret dyre- og planteliv
på strækningen med en reduceret vandføring.
*Heraf er 5 km vandløb påvirket af vandindvinding som følge af dambrugsdrift.
Målsætning Beskrivelse Vedligeholdelse Vandløbskvalitet
Særligt naturvidenskabeligt
interesseområde - A
Gyde- og yngelopvækstområde
for laksefisk - B1
Gyde- og yngelopvækstområde
for laksefisk - B1 (F)
(påvirket af okker)
Laksefiskevand - B2
Laksefiskevand - B2 (F)
(påvirket af okker)
Karpefiskevand - B3
Karpefiskevand - B3 (F)
(påvirket af okker)
Vandløb, der alene skal
anvendes til afledning af
vand - C
Vandløb, hvor særlige naturelementer
ønskes beskyttet.
Vandløb, der skal kunne anvendes
som gydeområde for laksefisk
og/eller opvækstområde for yngel af
laksefisk. Typisk mindre vandløb
(vanddybde mindre end 30 cm)
med god til frisk strøm og grusbund.
Vandløb, der skal kunne anvendes
som opvækstområde for ørreder
og andre laksefisk. Det drejer sig
om vandløb med god strøm og
vanddybde på 30 cm og opefter.
Vandløb, der skal kunne anvendes
som opvækstområde for ål, gedde,
aborre, skalle mv. Typisk større
vandløb og kanaler med svag strøm.
Periodisk udtørrede vandløb og
grøfter, hvor der ikke findes biologiske
forhold, som amtsrådet ønsker
at beskytte.
110
04
Normalt ingen vandløbsvedligeholdelse.
Manuel vedligeholdelse,
hvor der efterlades
passende grødebræmmer
langs bredderne.
Manuel vedligeholdelse.
Hvor bundforhold og
dybdeforhold er til hinder
herfor foretages
vedligeholdelsen skånsomt
med maskine.
Passende grødebræmmer
efterlades langs
bredderne.
Manuel vedligeholdelse.
Hvor bundforhold og
dybdeforhold er til hinder
herfor foretages
vedligeholdelsen skånsomt
med maskine.
Passende grødebræmmer
efterlades langs
bredderne.
Ingen særlige krav til
vedligeholdelse.
Faunaklasse 7-5
Faunaklasse 5
1)
Faunaklasse 5
1)
1)
1)
1)

Redegørelse
Vandløb, der er påvirket af
spildevand - D
Vandløb, der er påvirket af
vandindvinding - E
Korte vandløbsstrækninger, hvor
det p.g.a. spildevandsudledning ikke
er muligt at opretholde en fiskevandsmålsætning.
Kortere vandløbsstrækninger i
forbindelse med dambrugenes
vandindtag, hvor vandløbenes vandføring
ofte reduceres betydeligt.
176
Manuel vedligeholdelse.
Hvor bundforhold og
dybdeforhold er til hinder
herfor foretages
vedligeholdelsen skånsomt
med maskine.
Passende grødebræmmer
efterlades langs
bredderne.
Manuel vedligeholdelse.
Hvor bundforhold og
dybdeforhold er til hinder
herfor foretages
vedligeholdelsen skånsomt
med maskine.
Passende grødebræmmer
efterlades langs
bredderne.
Skema 26.2. Vandløbsmålsætninger med tilhørende krav til vedligeholdelse og vandkvalitet.
1) I Varde Kommune er der ikke på nuværende tidspunkt fastsat ”målsætningsklasse” og ”optimal faunaklasse” for vandløbene
.
I december 2000 trådte EU´s Vandrammedirektiv i kraft, og direktivet blev implementeret i dansk
lovgivning den 22. december 2003 ved ”Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder”. Loven indebærer, at planlægningen og overvågningen for vandområderne
skal ændres frem til 2009, og at myndighederne i den forbindelse i højere grad end tidligere
indarbejder sammenhængene mellem overfladevand, grundvand og terrestiske naturtyper i
planlægningen.
Arbejdet med implementeringen af direktivet startede i 2004, hvor der blev udarbejdet den første
fase af den såkaldte ”Basisanalyse”, hvor vandområderne er inddelt i typer ud fra nærmere angivne
retningslinier fra staten. Foruden typeinddelingen er der foretaget en beskrivelse af de væsentligste
menneskeskabte påvirkninger af vandområderne. Den anden fase af basisanalysen startede i 2005 en
omfattende vurdering af fremtidige miljømål og mulighed for målopfyldelse med den nuværende
indsats og udarbejdelse af overvågningsprogrammer.
Det videre forløb med implementeringen af Vandrammedirektivet forventes at være følgende:
Udarbejdelse af vandområdeplaner og indsatsprogrammer senest 2009
Iværksættelse af indsatsprogrammer senest 2012
Opfyldelse og gennemførelse af indsatsprogrammerne med henblik på opfyldelsen af miljømålene
senest 2015
Der er ikke i ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” indarbejdet retningslinier, henstillinger, tilkendegivelse
eller andre bestemmelse i medfør af Lov om miljømål.
MILJØTILSTANDEN I VANDLØBENE
Miljøtilstanden i vandløbene er betinget af flere forhold. Et godt vandløbsmiljø forudsætter, at vandet
er rent, og at der er et varieret fysisk miljø med levesteder til planter, smådyr og fisk.
Siden starten af 1980´erne og frem til amternes nedlæggelse i 2006 blev miljøtilstanden i kommunens
vandløb overvåget af Ribe Amt. Undersøgelserne viste, at vandløbenes forureningstilstand var
forbedret væsentligt. Forbedringen var mest markant i starten af perioden frem til midten af
1)
1)

177
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
1990´erne. Andelen af rene vandløbsstrækninger var forøget væsentligt, mens andelen af stærkt
forurenede vandløbsstrækninger samtidig var reduceret.
Forbedringerne skyldtes især, at udledningen af iltforbrugende stoffer var faldet. Undersøgelser viste,
at vandløbenes indhold af iltforbrugende stoffer mange steder var halveret fra 1987 til 2006.
Samlet var der dog fortsat mindst 20 % af amtets vandløbsstrækninger, der blev forurenet væsentligt
som følge af udledning af iltforbrugende stoffer i 2006. Samtidig var der sket et markant fald i vandløbenes
fosforkoncentrationer.
De registrerede forbedringer i vandløbenes forureningstilstand og faldet i fosforkoncentrationerne
skyldtes, at de kommunale spildevandsanlæg blev udbygget i forbindelse med kommunernes bestræbelser
på at opfylde regionplanens målsætninger og vandmiljøplanens mål. Desuden var de direkte
udledninger af møddingsvand, ensilagesaft mv. fra landbruget bragt til ophør. Endelig var der inden
for dambrugserhvervet investeret i forureningsbegrænsende foranstaltninger, ligesom der i dag anvendes
mindre miljøbelastende fodertyper.
Den diffuse kvælstofafstrømning fra det åbne land, der især kan henføres til kvælstofudvaskningen
fra de dyrkede arealer, udgjorde omkring 90 % af den samlede udledning. De variationer, der sås i
kvælstofafstrømningen, skyldtes, at afstrømningen fra det åbne land varierede betydeligt fra år til år
afhængig af de meteorologiske og hydrologiske forhold. Tager man højde for den afstrømningsmæssige
variation i kvælstofudvaskningen, var der inden for de seneste år frem mod 2006 en signifikant
faldende tendens i kvælstofudvaskningen fra det åbne land svarende til et fald på 25-30 % i forhold til
1987, hvor de første målinger af kvælstof forelå. Kvælstofafstrømningen forventes at falde yderligere
i forbindelse med implementering af de kommende vandplaner.
Kvælstofbelastningen fra punktkilder var ligeledes faldet markant, hvilket skyldtes, at belastningen fra
renseanlæggene siden 1987 var reduceret med 80 %.
I lighed med de øvrige danske vandløb er den overvejende del af vandløbene i Varde Kommune
regulerede. Regulering og hårdhændet vedligeholdelse forringer i væsentlig grad det fysiske miljø og
dermed livsbetingelserne for et alsidigt plante- og dyreliv. Det er derfor vigtigt, at vedligeholdelsen
af vandløbene tilrettelægges, så man både tilgodeser landbrugets afvandingsmæssige interesser og
vandløbets fysiske miljø til gavn for plante- og dyrelivet.
Generelt gælder det, at vandløbsvedligeholdelsen gennem en årrække er foretaget for hårdhændet i
mange vandløb, men siden starten af 1990´erne er vedligeholdelsen imidlertid blevet ændret til en
mere miljøvenlig vedligeholdelse. Der er dog fortsat mange vandløb, hvor målsætningen ikke er opfyldt
på grund af tidligere tiders hårdhændede vandløbsvedligeholdelse.
Ovenstående betragtninger er udarbejdet på grundlag af et teknisk baggrundsmateriale fra det tidligere
Ribe Amt. Det fremgår heraf, hvilke vandløb der opfylder målsætningen, og hvilke miljøforbedrende
foranstaltninger der skal gennemføres i de vandløb, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Baggrundsmaterialet
er udgivet som 4 rapporter i perioden 2001-2003 med titlen ”Vandløbenes Miljøtilstand” en for
hvert af vandsystemerne Varde Å, Sneum Å, Kongeåen samt en for Ribe Å og mindre vandløb uden for
de større vandsystemer i Ribe Amt. Varde Kommune har andel i rapporterne om Varde Å og Sneum Å
samt de mindre vandløb.
KOMMUNALE SPILDEVANDSANLÆG
Hovedparten af de kommunale renseanlæg har de senere år opnået tilfredsstillende renseresultater,
og stort set alle anlæg har overholdt de gældende udlederkrav. Et mindre antal renseanlæg påvirker
dog fortsat vandløbenes forureningstilstand på en måde, som er uacceptabel set i forhold til regionplanens
kvalitetsmålsætninger. I seneste undersøgelsesperiode 2001-2003 drejede det sig om 17
mindre anlæg (tallet er for Ribe Amt og ikke for Varde Kommune), som alle ligger ved småvandløb,
hvor fortyndingsforholdene er så dårlige, at en vis påvirkning vanskeligt kan undgås. En løsning af
disse problemer forudsætter, at spildevandet afskæres til mere robuste recipienter, eller at spildevandet
renses yderligere, idet recipientmålsætningerne som udgangspunkt forudsættes fastholdt.

Redegørelse
Foruden udledning fra renseanlæggene findes der i det tidligere Ribe Amt ca. 500 regnvandsbetingede
udløb, hvor der i forbindelse med nedbør forekommer afløb fra de kommunale spildevandssystemer.
De regnvandsbetingede udløb kan opdeles i to grupper, nemlig overløb fra fælleskloakerede områder
(overfaldsbygværker) og separate regnvandsudledninger.
Overløbene fra de fælleskloakerede områder, hvor der under regn udledes fortyndet, urenset spildevand,
kan afstedkomme forureningsmæssige og hygiejniske problemer i vandløbene. I perioden fra
1997-99 er der foretaget undersøgelser neden for overfaldsbygværkerne (ca. 40 % af de regnvandsbetingede
udløb i amtet). Undersøgelserne viste, at udledningerne medfører væsentlige forureningsmæssige
problemer i ca. 35 % af tilfældene. Separate regnvandsudledninger medfører sædvanligvis ikke
væsentlige problemer i vandløbene, men kan give anledning til forurening.
Samlet er ca. 66 km vandløbsstrækninger i dag påvirket som følge af udledninger fra kommunale renseanlæg
og regnvandsbetingede udledninger.
Miljøcentret vil gennem det løbende tilsyn sikre, at de kommunale spildevandsanlæg drives i overensstemmelse
med generelle lovgivningsmæssige krav og særskilt regulering (udledningstilladelser). Hvor
det viser sig, at kravene er utilstrækkelige eller overskrides, vil kommunen iværksætte yderligere tiltag
(påbud, håndhævelser mv.) med henblik på, at målsætningerne for de berørte vandområder kan opfyldes.
UDLEDNING AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND
Undersøgelser af vandløbenes forureningstilstand i perioden 2001-03 viser, at den væsentligste årsag
til utilfredsstillende vandkvalitet i vandløbene er udledning af spildevand i det åbne land. Det vurderes,
at ca. 330 km (dette er gældende for Ribe Amt og ikke Varde Kommune) af amtets vandløbsstrækninger
forurenes som følge af udledning af husspildevand fra enkeltejendomme.
Problemets omfang varierer fra kommune til kommune, idet indsatsen for at begrænse forureningen
fra spredt bebyggelse er prioriteret forskelligt kommunerne imellem. Generelt gælder det dog, at
problemerne især er iøjnefaldende i de helt små vandløb, der er meget sårbare over for sådanne
udledninger.
I 1997 ændredes miljøbeskyttelsesloven med det formål at styrke indsatsen for at opnå en forbedring
af afløbsforholdene fra ejendommene i det åbne land. Som følge af lovændringen skal det fremgå
af regionplanen, i hvilke delområder der skal gennemføres en forbedret rensning af spildevand fra
ejendomme i det åbne land med henblik på at opfylde målsætningerne for vandområderne. De ”forureningsfølsomme”
vandløb og søer fremgår af kommuneplanens kortdel.
På grundlag af udpegningen har alle kommunalbestyrelser revideret spildevandsplanerne med henblik
på at nedbringe spildevandsudledningen til de ”forureningsfølsomme” vandløb og søer. Derefter er
kommunalbestyrelserne gået i gang med at regulere udledningen i overensstemmelse med spildevandsplanerne.
Det forventes at dette arbejde er afsluttet omkring år 2010.
Inden for oplandene til de udpegede vandløb bør spildevandet fra ejendommene i det åbne land
renses til et niveau svarende til en stofreduktion på mindst 90 % for BI5. Hvor det er teknisk muligt
og miljømæssigt forsvarligt, bør spildevandet bortskaffes ved nedsivning.
DAMBRUG
Der er 14 ferskvandsdambrug i Varde Kommune, der alle ligger i tilknytning til vandløbene.
Indretningen og driften af dambrugene er forbedret siden 1989, hvilket har medført en betydelig
reduktion af den samlede udledning af forurenende og miljøfremmede stoffer. Der er imidlertid
fortsat forureningsproblemer nedstrøms mange af dambrugene, som følge af udledningen af næringsholdige
og iltforbrugende stoffer.
Dambrugenes miljøforhold er reguleret via dambrugsbekendtgørelsen. Endvidere er dambrugene
opført på listen over godkendelsespligtige virksomheder og skal søge godkendelse efter miljøbeskyt-
178

179
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
telsesloven kapitel 5 (miljøgodkendelse). Alle ikke-godkendte dambrug skulle inden udgangen af 1998
søge amtet om miljøgodkendelse. Den godkendende myndighed er i dag Varde Kommune. Der vil i
forbindelse med sagsbehandlingen blive lagt vægt på, at vandmiljøet sikres mod forureningspåvirkning,
og at driften af dambrugene ikke hindrer opfyldelsen af de målsætninger, der er fastsat for de
enkelte vandløbsstrækninger.
Varde Kommune vil gennem tilsynet med dambrugene sikre, at de drives i overensstemmelse med
bestemmelserne i dambrugsbekendtgørelsen og miljøgodkendelsen. Hvor det viser sig, at kravene i
bekendtgørelsen er utilstrækkelige til at sikre opnåelsen af den fastsatte målsætning for forureningstilstanden,
vil Varde Kommune søge målsætningen opfyldt gennem påbud om yderligere forureningsbegrænsende
foranstaltninger.
Udover forureningsmæssige problemer har dambrugene givet anledning til biologiske forstyrrelser i
vandløbene. Det skyldes, at mange dambrug - specielt i sommerperioden – har indtaget hele vandløbets
vandføring. Herved omdannes vandløbsstrækningen fra stemmeværket til afløbet til en såkaldt
»død å«-strækning, der er uegnet som levested for fisk og andre vandløbsdyr.
I 1995 vedtog Folketinget ændringer af vandforsyningsloven og vandløbsloven, hvilket blandt andet
indebærer, at vandløbene forbi dambrug skal sikres mindst halvdelen af medianminimumsvandføringen
ved fornyelse af dambrugets tilladelse til indvinding af overfladevand.
De mange opstemninger ved dambrugene udgør spærringer for vandløbsfaunaens passage forbi
dambrugene. Både opstemning og det store vandindtag har hidtil været medvirkende til at bryde
kontinuiteten i vandløbene, hvorfor den generelle målsætning ikke har været opfyldt. Den negative
effekt forstærkes yderligere, når der, som det ofte er tilfældet, ligger flere dambrug efter hinanden
ved samme vandløb. Det har vist sig, at selv hvor der er etableret fisketrapper eller lignende, udgør
disse en væsentlig hindring for den frie passage, idet kun en mindre andel af fiskene når frem til gydeområderne,
der ofte er beliggende øverst i vandsystemerne. Nyere undersøgelser har endvidere
vist, at nedtrækkende ungfisk af laks og havørred i mange tilfælde ikke kan vandre forbi dambrugene,
og på trods af at dambrugene er afgitret i overensstemmelse med lovgivningen, ender en stor del af
ungfiskene alligevel i fiskedammene.
Efter henstilling fra Ministeriet for Fødevareerhverv, Landbrug og Fiskeri har de jyske amter sammen
med Dansk Dambrugerforening m.fl. i det såkaldte ”Faunapassageudvalg” foretaget et udredningsarbejde
vedrørende faunapassage, afgitring og fornyelse af dambrugenes vandindvindingstilladelser
i 2005. Faunapassageudvalget, som afrapporterede sit arbejde februar 2004, havde bl.a. følgende
anbefalinger:
Udvalget, bortset fra Dansk Dambrugerforening, anbefaler, at indvinding af overfladevand til
dambrug bør begrænses til en fast vandmængde, der kun udgør en mindre del af vandløbets
samlede vandføring. Den samlede vandindvinding bør ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring.
Ved vandløb med meget stabil vandføring bør vandindtaget dog
være noget mindre.
Udvalget, bortset fra Dansk Dambrugerforening, anbefaler, at vandindvindingen til dambrug
foretages på anden måde end ved opstemning, f.eks. ved oppumpning, på ”glat strøm”, gennem
dræn eller lignende.
Faunapassageudvalgets rapporter indeholder endvidere forslag til konkrete løsningsmodeller for
tilfredsstillende faunapassage.
Ved nye tilladelser til indvinding af overfladevand vil Varde Kommune sikre, at der er tilstrækkeligt
med vand i vandløbet mellem dambrugenes indløb og udløb, så den generelle fiskevandsmålsætning
for vandløbene kan overholdes. Det betyder, at der overalt skal være tilstrækkeligt med vand i
vandløbet, at der skal være et varieret dyre- og planteliv i vandløbene uden om dambrugene, og at
vandindvindingen i sig selv ikke må hindre faunapassagen.

Redegørelse
I faunapassageudvalgets udredningsarbejde er der endelig afgivet udtalelse til Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri om bestemmelser om afgitring af dambrugenes ind- og udløb i forbindelse
med revision af den gældende bekendtgørelse herom. Spørgsmålet om afgitring skal ses i relation til
sikring af vandløbsfaunaens op- og nedstrømspassage forbi dambrugene, som igen skal ses i sammenhæng
med dambrugenes vandforbrug, indretning og placering af vandindtag.
OKKERFORURENING
Okkerforureningen er og vil fortsat være et meget væsentligt miljøproblem i Varde Kommune.
Knap 60 % af vandløbsstrækningerne er okkerbelastede, heraf omkring halvdelen så kraftigt at det
naturlige plante- og dyreliv er stærkt reduceret eller helt forsvundet.
Med henblik på at nedbringe vandløbenes okkerforurening har Ribe Amt siden okkerlovens ikrafttræden
i 1985 administreret loven således, at dræning i okkerpotentielt område ikke må medføre
øget okkerbelastning i vandløbene. I 1990 blev der udarbejdet et fælles grundlag for administration
af okkerloven i de jyske amter, hvilket Varde Kommune viderefører.
I perioden 1986-89 og perioden 1997-1999 er der foretaget en kortlægning af vandløbsstrækninger
med okkerforurening i Ribe Amt. Den seneste kortlægning viste, at omfanget af okkerforureningen
er uforandret i vandløbene.
Okkerforurening, der stammer fra dræning af større sammenhængende arealer, kan nedbringes ved
etablering af okkerrensningsanlæg eller hævning af vandstanden. På grundlag af kortlægningen er der
etableret 4 okkerrensningsanlæg i Varde Kommune. Derudover er der gennemført projekter med
hævning af vandstanden i de ånære arealer med henblik på at nedbringe okkerforureningen i områder
med diffus udsivning af jernholdigt vand. Hævning af vandstanden kan blandt andet også gennemføres
ved at begrænse grødeskæringen eller ved udlægning af stenstryg i vandløbene.
Varde Kommune er i øvrigt opmærksom på, at flere dambrug foretager omfattende kalkning af indløbsvandet,
hvilket i disse områder har en ikke uvæsentlig positiv effekt i forhold til de pågældende
vandløbs okkerindhold.
Varde Kommune har ikke afsat økonomiske ressourcer til konkrete okkerbegrænsende vandløbsprojekter
i planperioden.
VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE OG REGULATIVER
Vandløbenes fysiske miljø er generelt set forbedret de senere år, og kvaliteten af vandløbsvedligeholdelsen
i forhold til målsætningen er forbedret de seneste år, således at vedligeholdelsen gennemføres
under hensyntagen såvel til de afvandingsmæssige interesser som til vandløbenes plante- og
dyreliv. Vandløb, der gennem længere tid har været udsat for hårdhændet vedligeholdelse, har ofte
opnået overbredde og -dybde i forhold til de regulativmæssige rammer. Derfor bør vedligeholdelsen
tilrettelægges, så grøden skæres i en strømrende, hvor bredden maksimalt udgør den bundbredde,
der er fastsat i regulativet. Derved stabiliseres vandløbene, og den fysiske variation øges til
gavn for vandløbenes plante- og dyreliv. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at skære i
flere mindre strømrender, der tilsammen har den bundbredde, der er fastsat i regulativet.
I forbindelse med revisionen af regulativerne er det derfor væsentligt, at der som forudsat i vandløbsloven
tages udgangspunkt i de hidtil gældende dimensioner for vandløbene. Derved kan hårdt
vedligeholdte vandløb tilpasses de oprindelige regulativmæssige rammer gennem en mere skånsom
vedligeholdelse eventuelt kombineret med udlægning af stenstryg.
GENOPRETNING AF VANDLØBENE
Det tidligere Ribe Amt har fra slutningen af 1980´erne gennemført en række projekter ved vandløbene
med henblik på at opnå de i regionplanen fastsatte målsætninger for vandområderne. Projekterne
ved vandløbene har især omfattet etablering af stryg ved reguleringsstyrt, udlægning af gy-
180

181
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
degrus, etablering af fiskepassager, gensnoning af regulerede vandløb og okkerbegrænsende foranstaltninger.
Projekterne er gennemført i nært samarbejde med kommunerne og i visse tilfælde med
staten.
Ribe Amt har i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Sønderjyllands Amt fremsendt en fælles
ansøgning til EU´s LIFE-fond med henblik på at fremme intensionerne i den ”Nationale forvaltningsplan
for snæbel”. Arbejdet omfatter bl.a. en række projekter i Varde Å- og Sneum Å-systemet.
Formålet med projekterne er at forbedre snæblens vandringsmuligheder og gyde- og opvækstområder
og forholdene for dyre- og plantelivet i vandløbene i øvrigt. Samlet set er der tale om et af de
største genopretningsprojekter i Danmark.
Ribe Amt koordinerede frem til udgangen af 2006 projekteringen af den første fase af ”Varde Å
projektet”, der omfatter fuld genopretning af Gl. Varde Å og nedlæggelse af Ansager Kanal. Før
2004 har der været afsat midler på amtets anlægsbudget til projektet, der er overført til formålet,
der sammen med statslige midler, midler fra Sydvest Energi og EU´s LIFE fond forventes at dække
udgifterne til projektet. Skov- og Naturstyrelsen har fortsat projektet i samarbejde med Varde
Kommune.
Der var ikke i amtets tid eller senere afsat anlægsmidler eller administrative ressourcer til etablering
af faunapassage ved dambrugsstemmeværker i forbindelse med fornyelse af dambrugenes tilladelser
til indvinding af vand i 2005 og 2006, hvor dambrugene i følge gældende lovgivning skal lede mindst
halvdelen af medianminimumsvandføringen forbi dambrugene med henblik på at sikre faunapassage.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
”Forslag til Kommuneplan 2010-2022” viderefører bestemmelser, henstillinger og tilkendegivelser
fra ”Regionplan 2016”. De fem gamle kommuneplaner er ikke indarbejdet.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Når de statslige vandplaner foreligger, vurderes behovet for en revision af kommuneplanen.
Varde Kommune fortsætter i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen Varde Å-projektet, som har
til formål at forbedre snæblens vandringsmuligheder, gyde- og opvækst områder og forholdene for
dyre- og plantelivet i vandløbene i øvrigt.
Ud over snæbel har Varde Kommune også ansvar for at bevare og forbedre forholdene for odderen.

Redegørelse
27. SØER
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Følgende fra ”Regionplan 2016” ligger til grund for administrationen:
MÅLSÆTNING FOR SØERNE
I det tidligere Ribe Amt findes der ca. 5.500 søer og damme, hvoraf 70 % er mindre end 0,1 ha,
mens 27 % har et areal mellem 0,1 og 1 ha. Kun 3 % af søerne er større end 1 ha. Varde Kommunes
største søer er Filsø (90 ha), Karlsgårde Sø (85 ha), Nyminde Strøm (46 ha), Grærup Langsø (33
ha), og Kvie Sø (30 ha). Filsø var oprindelig meget større, men omfattende afvanding førte til en
væsentlig reduktion af søens areal. Søvigsund var således tidligere en del af det oprindelige Filsøbassin,
men efter afvandingen blev den isoleret fra Filsø. Filsø er efter seneste vandstandshævning
igen kommunens største sø, om end søen er væsentligt mindre end den oprindelige størrelse.
Karlsgårde Sø er en kunstig sø, der blev dannet i 1920’erne ved opstemning af en sidedal til Varde
Ådal, hvortil der via kanaler ledes vand fra Varde Å og Holme Å.
I Varde Kommune findes flere af de sjældne næringsfattige survandede hedesøer, de såkaldte lobeliesøer.
Den overvejende del af lobeliesøerne findes i Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn i nærheden
af Blåvand. Desuden er Kvie Sø ved Ansager en lobeliesø.
I det tidligere Ribe Amt var der fastsat målsætninger for 31 søer, hvoraf de 17 ligger i Varde Kommune.
Det drejer sig overvejende om naturlige søer større end 3 ha, samt om enkelte værdifulde
mindre søer. Målsætningen for søerne fremgår af kommuneplanens kortdel. For søer, der ikke er
særskilt målsat, gælder den generelle målsætning, som er betinget af søens baggrundstilstand. I de
fleste af søerne er det den tilstand, som søen ville have, hvis den ikke var væsentligt påvirket af
menneskelig aktivitet.
182

183
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
I december 2000 trådte EU´s Vandrammedirektiv i kraft og direktivet blev implementeret i dansk
lovgivning den 22. december 2003 ved ”Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale
naturbeskyttelsesområder”. Loven indebærer, at planlægningen og overvågningen for vandområderne
skal ændres frem til udgangen af 2009, og at myndighederne i den forbindelse i højere grad
end tidligere indarbejder sammenhængene mellem overfladevand, grundvand og terrestiske naturtyper
i planlægningen. Ansvaret for opgaven overgik til staten efter strukturreformen i 2007, hvor
amterne blev nedlagt.
Arbejdet med implementeringen af direktivet startede i 2004, hvor der blev udarbejdet den første
fase af den såkaldte ”Basisanalyse”, hvor vandområderne blev inddelt i typer ud fra nærmere angivne
retningslinier fra staten. Foruden typeinddelingen blev der foretaget en beskrivelse af de væsentligste
menneskeskabte påvirkninger af vandområderne.
Herefter kom anden fase af basisanalysen i 2005, med en omfattende vurdering af fremtidige miljømål
og mulighed for målopfyldelse med den daværende indsats, samt udarbejdelse af overvågningsprogrammer
i 2006.

Redegørelse
Det videre forløb med implementeringen af Vandrammedirektivet forventes at være følgende:
Udarbejdelse af vandområdeplaner og indsatsprogrammer senest 2009
Iværksættelse af indsatsprogrammer senest 2012
Opfyldelse og gennemførelse af indsatsprogrammerne med henblik på opfyldelsen af miljømålene
senest 2015
Der er ikke indarbejdet retningslinier, henstillinger, tilkendegivelser eller andre bestemmelser i
medfør Lov om miljømål i denne kommuneplan.
MILJØTILSTANDEN I SØERNE
Siden slutningen af 1980´erne er der foretaget systematisk overvågning af miljøtilstanden i flere af
søerne i det gamle Ribe Amt med en ekstensivering af overvågningen fra 2003 og til 2007. De første
undersøgelser viste, at miljøtilstanden generelt ikke var tilfredsstillende eller i overensstemmelse
med målsætningen. Således var målsætningen kun opfyldt for 8 af de 31 af Ribe Amts søer i 1993.
De hyppigste årsager til manglende opfyldelse af målsætningen er:
- Okkerbelastning forårsaget af dræninger i oplandet.
- Forurening forårsaget af spildevandsudledning og tilførsel af næringsstoffer fra landbrugsarealer.
- Vandstandssænkning og udtørring forårsaget af dræning og afvanding i oplandet.
For flere af søernes vedkommende er de miljøforringende påvirkninger blevet bragt til ophør. Alligevel
vil søerne være fastholdt i en dårlig miljøtilstand mange år fremover, medmindre der iværksættes
restaureringstiltag.
Derfor blev der i 1994 iværksat et handlingsprogram i Ribe Amt med henblik på at forbedre miljøtilstanden
i søerne. Frem til 2005 var der gennemført restaurering af 15 af de målsatte søer i det gamle
Ribe Amt. Endvidere er der gennemført restaurering i yderligere 2 søer: Tanesø-Nørrekær og
Langvand.
I Filsø, Barnsø og Ål Præstesø er der foretaget vandstandshævning og fjernelse af tagrørsbevoksninger,
der truede søerne med tilgroning. I Ål Præstesø er der desuden foretaget omfattende fjernelser
af sediment, der var ophobet som følge af tidligere tilførsler af næringsstoffer, samt gennemført et
biomanipulationsindgreb, hvor der blev udsat 10.000 gedder i 1999.
Ved Sortesø er der tilsvarende foretaget sedimentfjernelse, hvor ophobning af plantemateriale var
ved at ødelægge søen som lobeliesø.
Ved Kvie Sø, der også er truet som lobeliesø, er der foretaget afskæring/omlægning af dræn, der
tidligere afvandede fra landbrugsområder til søen. I Kvie Sø er der indtil 1999 indpumpet surt
grundvand til søen for at reducere konsekvenserne af en kalkforurening, der fandt sted i 1992. Surhedsgraden
er siden hen steget igen og søen er altså ikke så survandet som før kalkforureningen i
1992. Dette har medført, at uønskede fisk som skaller har vundet indpas i søen.
Ved Fåresø er der foretaget okkerbekæmpelse med vandstandshævning i oplandet.
Ved Grovsø, Langvand og Tanesø-Nørrekær er der foretaget vandstandshævning med det formål at
genskabe en mere oprindelig vandstand. Formålet med vandstandshævningen ved Grovsø har endvidere
været at foretage okkerbekæmpelse. Ved Grovsø og Langvand blev der inden vandstandshævningen
fjernet vækstlag på de arealer, der skulle sættes under vand.
I Søvigsund er der foretaget pleje af brednære arealer (kreaturgræsning) for at genetablere egnede
voksesteder for Korsarve.
De gennemførte indgreb har medført, at miljøtilstanden er forbedret betydeligt i flere af søerne, så
de fremover kan opfylde de fastlagte målsætninger.
I oplandet til Fåresø ses der en tendens til, at okkerbelastningen er reduceret. Indgrebet ved Fåresø
omfatter imidlertid kun en mindre del af oplandet til søen. Det forventes derfor, at der skal foreta-
184

185
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
ges yderligere indgreb, for at søens målsætning vil kunne opfyldes. For Søvigsund gør det sig ligeledes
gældende, at en egentlig målopfyldelse vil kræve gennemførelse af mere omfattende indgreb.
Udover de søer hvor der er foretaget restaureringsindgreb, vurderes det ikke, at miljøtilstanden har
ændret sig væsentligt i de målsatte søer.
Kommuneplanen er udarbejdet på grundlag af Ribe Amts regionplan, med et teknisk baggrundsmateriale,
der omfatter tilsynsdata fra 1980 til 2000. Det fremgår heraf, hvilke søer der opfylder målsætningen,
og hvilke miljøforbedrende foranstaltninger, der skal gennemføres i de enkelte søer,
hvor målsætningen ikke er opfyldt.
OPFYLDELSE AF MÅLSÆTNINGEN
Opfyldelse af målsætningerne for flere af søerne i Varde Kommune forudsætter, at der gennemføres
miljøforbedrende tiltag i søernes oplande, og for den overvejende del af søerne skal der ligeledes
gennemføres egentlige restaureringsindgreb.
Kvie Søs målsætning må i øjeblikket betragtes som værende opfyldt. Den fortsatte målopfyldelse vil
dog antageligt kræve yderligere et eller flere restaureringsindgreb.
Generelt bør udledningen af næringsstoffer til søerne begrænses mest muligt. Derfor skal udledningen
af spildevand fra ejendommene i det åbne land i lighed med øvrige spildevandsudledninger reduceres
inden for de oplande, hvor søernes målsætning ikke er opfyldt eller på længere sigt er truet
som følge af spildevandsudledningen. De forureningsfølsomme søer er vist på i kommuneplanens
kortdel.
Det fremgår af retningslinie 27.3, der er en konsekvens af ændringen af miljøbeskyttelsesloven i
1997, at spildevandet fra ejendommene i det åbne land skal renses til et niveau svarende til en stofreduktion
på mindst 90 % for fosfor og organisk stof. Hvor det er teknisk muligt og miljømæssigt
forsvarligt, bør spildevandet bortskaffes ved nedsivning.
Det forventes endvidere, at den generelle regulering af landbrugets håndtering af gødning vil nedsætte
belastningen af søerne.
For at opnå en opfyldelse af målsætningen for de søer, der har forringet tilstand, er det en forudsætning,
at der gennemføres restaureringstiltag i eller ved de enkelte søer. Kommunen har ikke på
nuværende tidspunkt afsat midler til den type foranstaltninger.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Regionplanens udpegninger er videreført i ”Forslag til Kommuneplan 2010-2022”.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
Når de statslige vandplaner foreligger, vurderes behovet for en revision af kommuneplanen.

Redegørelse
28. FORSVARETS AREALER
Der er tre eksisterende militære områder i Varde Kommune, som i alt udgør ca. 6.170 ha.
Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn dækker over 6000 ha skov-, hede-, klit- og mosearealer. Dette
område er landskabeligt set enestående, med store ornitologiske, botaniske og historiske interesser.
Desuden er området omfattet af en del tinglyste fredninger. Der er gennem ”Driftsplan for
Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn 1993-2007” opstillet retningslinier for beskyttelse af naturen i
området.
De ca. 106 ha, som Varde Kaserne dækker over, rummer et usædvanligt landskab med sandklitdannelse
ovenpå tidligere marsk, mens Nymindegablejren dækker over ca. 63 ha i et område med naturtyper
som hede, klit, overdrev og strandsump. Gennem ”Drifts- og plejeplan for Varde Øvelsesplads
2003-2018” samt ”Drifts- og plejeplan for Nymindegablejren 2003-2018” er der opstillet retningslinier
for vedligehold af naturen i området.
HIDTIDIG PLANLÆGNING
For området ved Varde Kaserne er der udarbejdet en lokalplan, da der fra kasernens side blev rejst
ønske om en væsentlig udvidelse af kasernens aktiviteter. Igennem lokalplanen blev der åbnet mulighed
for ny bebyggelse, og samtidig blev der rejst krav om sikring af støjgener for de tilgrænsende
boligområder, der nu er underlagt støjzonen fra kasernens aktiviteter.
Naturbeskyttelsen er et vigtigt element i den danske planlægning. Naturen beskyttes af mange forskellige
grunde og i forskelligt omfang, men fælles for beskyttelserne er, at de skal sikre særlige værdier
som f.eks. kulturhistorie eller naturområder i fremtiden. Samtidig er det en væsentlig overvejelse
om, hvordan kommunen ønsker, at områderne skal danne ramme om rekreative aktiviteter.
Skødstrup, Mosevrå og Bordrup strandengsområder, der ligger helt ud til vestkysten, er sådanne
særlige kulturhistoriske naturområder, hvorfor det bør overvejes, om de fremover skal forvaltes i
overensstemmelse med Vadehavsplanens målsætninger for strandenge.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
Støjkonsekvenszonen omkring skydebanerne ved Varde Kaserne er tilrettet i overensstemmelse
med nye støjberegninger.
Varde Kommune vil arbejde for, at det vestjyske landskab også i fremtiden tilbyder plads og luft til
alle. Benyttelsen og beskyttelse af de kulturmiljøer og landskaber, som er helt særegne for den jyske
vestkyst, bør ligeledes i fremtiden sikres gennem en afbalanceret planlægning for aktiv benyttelse og
beskyttelse af naturen.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
I forbindelse med revision af drifts- og plejeplaner bør det overvejes, om områderne med strandeng
ved Skødstrup, Mosevrå og Bordrup enge fremover kan forvaltes i overensstemmelse med Vadehavsplanens
målsætninger for strandenge.
186

187
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
29. FOREBYGGELSE AF STØJGENER OG VVM-
PLIGTIGE ANLÆG
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Forebyggelse af støjgener har hidtil været reguleret i regionplanen for Ribe Amt.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
I denne kommuneplan fastholdes regionplanens bestemmelser og placering af støjkonsekvensområder.
Gener fra støj bør først og fremmest undgås ved, at der i planlægningen tages højde for konflikter
mellem støjkilder og støjfølsomme områder.
I naturområder kan det være en vigtig kvalitet i naturoplevelsen, at der ikke er forstyrrelser fra støj.
Varde Kommune mener, at det i fremtidens planlægning bør overvejes at inddrage hensynet til bevarelse
af den naturlige stilhed i uforstyrrede landskaber.
UDLÆG AF AREALER TIL STØJFØLSOM ANVENDELSE
Der skal tages tilstrækkelige støjmæssige hensyn, når der udlægges arealer til støjfølsomme formål i
landzone tæt på støjende anlæg og aktiviteter. Tilsvarende skal der tages støjmæssige hensyn, når
der overvejes udlæg af industri- og håndværksarealer eller arealer til andre støjende formål tæt på
boliger eller anden støjfølsom anvendelse.
Ved støjfølsom anvendelse forstås boligområder, sommerhusområder, kolonihaveområder, campingpladser,
rekreative områder, særlige naturområder, kontorer for offentlig eller privat administration,
områder til skoler, hospitaler, børnehaver, plejehjem og lignende, hoteller, enkeltboliger og
områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse.
STØJKONSEKVENSOMRÅDER
Støjkonsekvensområder er de nærområder omkring særligt støjende anlæg, hvor der må tages særlige
støjmæssige hensyn ved planlægning af arealanvendelsen.
Der må ikke udlægges areal til støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvensområder, medmindre
der gennem kommune- og lokalplanlægningen fastsættes bestemmelser om etablering af tilstrækkelig
støjafskærmning. I så fald skal det dokumenteres, at støjniveauet ved den støjfølsomme arealanvendelse
ikke overstiger de grænseværdier, som er fastsat for den støjende aktivitet. Undtaget herfra
er mindre udfyldningsbyggeri eller byggeri, der genopføres efter brand.
Støjkonsekvensområderne afgrænses i forhold til støjfølsom arealanvendelse med udgangspunkt i de
bekendtgørelser og vejledninger, der gælder for de forskellige støjende aktiviteter. Miljøstyrelsens
vejledende regler om støj skal overholdes inden for bl.a. veje og jernbaner, støjende fritidsanlæg,
flyvestationer samt skyde- og øvelsesterræner.
Beregninger, der tager udgangspunkt i de faktiske landskabsforhold og den eksisterende og planlagte
bebyggelse, vil ofte kunne godtgøre, at afstandene kan reduceres.
AKTIVITETER I PLANPERIODEN
”Driftsplan for Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn 1993-2007” skal revideres.

Redegørelse
30. REDEGØRELSE FOR ÆNDRINGER I ARE-
ALUDLÆG OG -ANVENDELSE
HIDTIDIG PLANLÆGNING
Hidtidig planlægning af arealudlæg og -anvendelse har været varetaget via rammebestemmelser i de
fem gamle kommuneplaner.
LOKALPLANLÆGNING OG KOMMUNEPLANTILLÆG
I redegørelsens kapitel 31 findes tabeller over den hidtidige planlægning siden seneste kommuneplanrevision
fordelt på henholdsvis lokalplaner og kommuneplantillæg.
KOMMUNEPLAN 2010-2022
I ”Kommuneplan 2010-2022” er der foretaget forskellige ændringer i forhold til områdernes afgrænsning
og deres anvendelse.
ÆNDRINGER SOM FØLGE AF ÆNDRET PLANLÆGNING
De ændringer, der er foretaget på baggrund af en ændret planlægning, fremgår af en liste over ændringer
bagerst i rammerne for de enkelte lokalområder.
TEKNISKE ÆNDRINGER
Den største gruppe af ændringer er foranlediget af kommunalreformen og er tekniske ændringer,
som følge af en sammenskrivning og ensretning af de fem gamle kommuneplaner til én samlet plan.
Der er forskellige tekniske forhold, der er ændret her i ”Kommuneplan 2010-2022”. De tekniske
ændringer fremgår af den samlede liste over enkeltområderne, se tabel 30.3 sidst i dette kapitel.
Nummerering
Det første forhold, der ændres, er navngivningen af enkeltområderne, herunder nummerering. De
fleste af de gamle kommuner har i deres hidtidige kommuneplaner haft et nummereringssystem, der
har bestået af en tocifret talkode for et lokalområde, efterfulgt af et bogstav og et tal efter et fortløbende
princip, dog hvor udgåede numre ikke altid blev anvendt på ny. For fremadrettet at have
bedre overblik over navngivning af eventuelle nye enkeltområder ændres nummereringen, så den
fremstår kronologisk uden ”huller”.
I ”Kommuneplan 2010-2022” navngives enkeltområder efter nedenstående princip, se figur 30.1.
Tocifret talkode, der refererer til lokalområdets
nummer, som kan ses på figur 30.2.
Tocifret talkode, der refererer til de forskellige byer i
lokalområdet, se figur 30.2. Nummeret er fortløbende.
Enkeltområder i det åbne land gives nr. 10.
01.01.BL01
Figur 30.1: Navngivning af enkeltområder i ”Kommuneplan 2010-2022”.
188
Tocifret talkode, der er fortløbende i forhold til de
forskellige anvendelser og byer.
Bogstavkode (med et eller to bogstaver) der
refererer til den generelle anvendelse, som
området reserveres til, jf. tabel 30.3.

Figur 30.2: Lokalområdeopdelingen af kommunen i forhold til navngivning af enkeltområder.
189
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Rammerne er opdelt i 25 hæfter, et for hvert lokalområde. Et lokalområde svarer omtrent til et
sogn. I et lokalområde findes typisk en områdeby eller en landsby samt en eller flere mindre bysamfund.
Hvert rammehæfte er opbygget med en beskrivelse af de enkelte byer efterfulgt af rammebestemmelserne.
Sidst i hvert hæfte findes en liste over de planmæssige ændringer, der er foretaget.
Bogstavkoder for den generelle anvendelse
Det andet forhold, der ændres, er bogstavkoden for den generelle anvendelse af et enkeltområde. I
tabel 30.1 herunder ses, hvilke bogstaver de fem gamle kommuner har anvendt, samt hvilke bogstaver,
der anvendes i ”Kommuneplan 2010-2022”. De bogstavkoder, der benyttes i ”Kommuneplan
2010-2022”, tager udgangspunkt i Miljøministeriets PlanDK2-standard. Denne standardisering af
enkeltområdernes navngivning medfører, at bogstavkoden for en del enkeltområder ændres, så den
bliver mere præcis. For eksempel ændres mange tidligere områder til offentligt formål (I-, A- eller
D-områder) til områder til rekreative formål (R-områder), hvis der er tale om for eksempel en bypark,
idrætsanlæg; eller til områder for tekniske anlæg, hvis der for eksempel er tale om et rensningsanlæg
eller lignende. Områder til institutioner af forskellig art bibeholdes til områder til offentlige
formål (O-områder).

Redegørelse
”Kommuneplan
2022”
2010-
Blev anvendt i de gamle kommuner
PlanDK2-standard Blaabjerg Blåvandshuk Helle Varde Ølgod
Boligområde (B) B B B B B
Blandet bolig og erhverv (BL) Ikke benyttet Ikke benyttet
Bl: Blandede
områder til
bolig, erhverv
og service
Ikke benyttet
BL: Blandet
bolig og erhverv
Erhvervsområde (E) E E E E E
Centerområde (C) C C C C C
Rekreativt område (R) F: Fritidsområde
F: Ferieformål
G: Grønt
område til
rekreative
formål
F: Ferie- og
fritidsområder
F: Rekreativt
område
G: Grønne
områder
F: Ferie- og
fritidsområder
Sommerhusområde (S) S S Ikke benyttet
Ikke benyttet
Ikke benyttet
Område til offentlige formål D: Offentlige I: Institutions- D: Offentlige D: Offentli- A: Offentlige
(O)
formål
formål områder ge formål formål
Tekniske anlæg (T) Ikke benyttet
L: Jordbrugspar-
Ikke benyttet Ikke benyttet
Ikke benyttet
ikke benyttet
Landområde
(benyttes ikke)
celler,landbrugsområde, det åbne land
L L
Å:
land
Åbent Å: Åbenlandområder
L: Landzonebyer
D: Jernbane-
Andet
(benyttes ikke)
H: Håndværkerområder
K: Kontor- og
handelsvirksomhed
L: Landzonebyerarealer
J: Virksomheder
i det åbne
land
V: Vindmølleområder
Tabel 30.1: Bogstavkoder for den generelle anvendelse af enkeltområder i ”Kommuneplan 2010-2022” samt i de gamle
kommuneplaner.
Hvad de nye bogstavkoder mere præcist dækker er forklaret i tabel 30.2 nedenfor.
Generel
anvendelseskategori
Boligområde (B)
Blandet bolig og erhverv
(BL)
Erhvervsområde (E)
Definition, som der er anvendt Eksempler på anvendelser
Rene boligområder med begrænset
mulighed for lokal detailhandel, lokal
privat og offentlig service og fællesan-
læg. Boligandel på mindst 80 %.
Blanding af boliger og erhverv med en
boligandel mellem 20 og 80 % og
tilsvarende en erhvervsandel mellem
80 og 20 %.
Rene erhvervsområder med begrænset
mulighed for lokal detailhandel,
lokal privat og offentlig service og
fællesanlæg. Erhvervsandel på mindst
80 %. Der gives i nogle få erhvervsområder
i rammebestemmelserne
mulighed for enkeltstående butikker
eller butikker til særligt pladskrævende
varer.
190
Åbent-lavt boligområde
Tæt-lavt boligområde
Etageboliger
Jordbrugsparceller
Områder med blandet anvendelse til boliger og erhverv.
Anvendes typisk i landsbyer.
Rene erhvervsområder.
Erhvervsområde, hvor der er mulighed for en enkeltstående
butik.
Erhvervsområder, hvor der er mulighed for erhverv
samt butikker med særligt pladskrævende varer.

Centerområde (C)
Rekreativt område (R)
Sommerhusområde (S)
Område til offentlige
formål (O)
Tekniske anlæg (T)
Centerområder samt områder med
en blandet anvendelse ud over blandet
bolig- og erhvervsformål.
Omfatter alle fritids- og turistanlæg
og rekreative grønne områder i og
uden for byerne.
Omfatter arealer der er udlagt til
sommerhusområder.
Omfatter arealer udlagt til uddannelses-,
sundheds-, kulturelle, administra-
tive, samt sociale formål.
Kategorien tekniske anlæg kan omfatte
trafikanlæg og kommunikationsanlæg,
forsyningsanlæg og andre tekniske
anlæg herunder miljøanlæg, rensningsanlæg,
deponeringsanlæg, m.v.
Der medregnes også militære områder
i denne kategori.
191
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Centerområder dækker områder med en kombination
af anvendelserne (O, R, B, BL og E).
Der skelnes i de enkelte rammebestemmelser mellem:
1) Centerområde med mulighed for butikker, 2)
Centerområde uden mulighed for butikker, og C)
Centerområder med mulighed for offentlige formål,
og enten liberale erhverv eller boliger.
Selvstændige idrætsområder, herunder skyde- og
golfbaner samt landingspladser. Rekreative områder,
herunder grønne områder og kolonihaver. Ferie- og
turistanlæg, som feriecentre, campingpladser, turistanlæg
og lignende
Sommerhusområder
Tabel 30.2: Oversigt over hvad de forskellige typer af generelle anvendelse dækker over.
Offentlige institutioner, herunder skoler, ældre-,
unge- og daginstitutioner, multihaller, museer, biblioteker,
kirker og lignende.
Spildevandsanlæg, militære områder, genbrugspladser,
solfangeranlæg osv.
Boligområder:
Af tabel 30.4 ses, at der i boligområder (B-områder) kan tillades indretning af en del af en bolig til
sådanne former for erhverv, som sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig. Eksempler på
erhverv, der sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig er f.eks. frisør, ejendoms-, advokat-,
revisor- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje og lignende, jf. bygningsreglementet.
Generelt ændres boligområder i det åbne land til B-områder. Det vil sige, at for eksempelvis jordbrugsparceller
og lignende områder i landzone til rent boligformål bliver bogstavet for den generelle
anvendelse ændret til B.
Centerområder:
I centerområder må der etableres boliger, kontor- og servicevirksomheder, mindre fremstillings- og
håndværksvirksomheder, der ikke er generende for omgivelserne, offentlige institutioner og andre
offentlige formål. Dertil kommer, at der i nogle centerområder må etableres butikker, mens der i
andre centerområder f.eks. kun må etableres lettere erhverv og offentlige formål.
Der findes tre typer af centerområder. I alle tre kategorier må der etableres offentlige institutioner
og andre offentlige formål samt rekreative områder.
I den første kategori af centerområde, som gælder langt de fleste områder, må der etableres butikker,
boliger, lettere erhverv samt offentlige institutioner og rekreative områder. Denne kategori
kendetegnes ved som minimum at have følgende typer af konkret anvendelse i rammebestemmelserne:
a) Blandet bolig og erhvervsbebyggelse, b) Butiksgade blandet med boliger.
I den anden kategori af centerområde, må der etableres boliger, lettere erhverv samt offentlige institutioner
og rekreative områder. Dvs. den anden kategori svarer til den første kategori bortset
fra, at der ikke må etableres butikker. Denne kategori kendetegnes ved som minimum at have følgende
typer af ”konkret anvendelse” i rammebestemmelserne: a) Blandet bolig og erhvervsbebyggelse.
Den tredje kategori af centerområder består af en blanding af anvendelser, dog er der ikke mulighed
for boliger og lettere erhverv samtidig. Dvs. den konkrete anvendelse i rammebestemmelserne
indeholder ikke: a) Blandet bolig og erhvervsbebyggelse.

Redegørelse
Erhvervsområder og områder til blandet bolig- og erhvervsformål:
Erhvervsområder opdeles generelt i fire kategorier i forhold til den konkrete anvendelse i rammebestemmelserne.
Kategorierne tager udgangspunkt i miljøklassebegrebet fra Miljøministeriets
”Håndbog om Miljø og Planlægning - boliger og erhverv i byerne” fra 2004, se figur 30.3 nedenfor.
De fire kategorier, som erhverv opdeles i under ”konkret anvendelse” i rammebestemmelserne, er:
”Kontor- og serviceerhverv” svarer til erhverv i miljøklasse 1.
”Lettere industri” svarer til erhverv i miljøklasse 1-3.
”Tungere industri” svarer til erhverv i miljøklasse 4-5
”Industri med særlige beliggenhedskrav” svarer til erhverv i miljøklasse 6-7.
Det understreges, at selvom miljøklasse 1 indeholder butikker som et erhverv, er det kun tilladt at
etablere butikker i de enkeltområder, hvor der er fastsat en butiksramme i rammebestemmelserne,
med mindre der er tale om en mindre butik med salg af egne produkter, se nedenfor under detailhandel.
Områder til blandet bolig og erhvervsformål kan indeholde erhverv i miljøklasse 1-3. Typisk vil bebyggelsen
i en landsby bestå af en blanding af gårde, mindre håndværksvirksomheder og boliger.
Landsbybebyggelse der blot tidligere var afgrænset som landsby i landzone, udskilles derfor i ”Kommuneplan
2010-2022” til selvstændige enkeltområder til blandet bolig- og erhvervsformål.
Figur 30.3: Miljøklassesystematikken [Miljøministeriet, 2004]
192

193
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Detailhandel
For at opfylde planlovens krav om at indskrive den samlede butiksramme samt den maksimale butiksstørrelse
for de enkelte områder til butikker, er områderne, hvor der tillades butikker, udskilt
som selvstændige enkeltområder. Dette gør det ligeledes lettere fremadrettet at holdes styr på
restrummeligheden.
Der tillades kun butikker i centerområder samt erhvervsområder, hvor der er indskrevet en ramme
til butiksformål. Dog tillades der generelt salg af egne produkter fra virksomheder, jf. detailhandelskapitlet
i hovedstrukturen og redegørelsen i ”Kommuneplan 2010-2022”.
Vindmøller
Retningslinier for planlægning af vindmølleområder og udpegning af disse sker gennem hovedstrukturens
retningslinier.
Bevaringsværdige bygninger
Retningslinier for bevaringsværdige bygninger er fastsat i hovedstrukturen. Udpegede bevaringsværdige
bygninger fremgår af adresselister forrest i rammedelen for det enkelte område.
Sommerhusområder
For alle enkeltområder udlagt til sommerhusformål er der tilføjet følgende til rammebestemmelserne:
Hvis ikke andet er fastsat i en gældende lokalplan eller deklaration:
o a) skal terrasser og pavilloner etableres i direkte tilknytning til det enkelte sommerhus
i niveau med terræn, og må ikke placeres højere end husets sokkelhøjde,
o b) må der ikke foretages terrænregulering på mere end +/- 0,25 m i forhold til eksisterende
terræn, og
o c) skal bebyggelsens tagmaterialer fremstå i naturmaterialets farve, sort, rød (defineret
med NSC-farvekode 3050 Y60R, 4040 Y70R eller 3040 Y70R). Tagmaterialet
skal være mat, ikke reflekterende og uden synlig overfladebehandling. Glansværdien
skal være under 10, testet efter ISO 2913 metoden fra 1994.
Tilføjelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægges forbud efter § 12, stk. 2 i planloven,
hvis der opføres bebyggelse i strid hermed, og området ikke er omfattet af en lokalplan eller
byplanvedtægt.
Rækkefølgebestemmelser
For at sikre en hensigtsmæssig udbygning af byen, hvor eksisterende investeringer i infrastruktur,
sociale institutioner som skoler, børnehaver mv. udnyttes bedst muligt, fastsættes rækkefølgebestemmelse
for udbygning i de enkelte byområder i Varde, områdebyer og landsbyer.
Principperne for rækkefølgebestemmelserne er nærmere beskrevet i kapitel 2 om byroller i kommuneplanens
hovedstruktur.
OVERSIGT OVER ENKELTOMRÅDERNE
En oversigt over ændringer i nummerering og anvendelseskategori for alle enkeltområder kan ses i
nedenstående tabel 30.3:

Redegørelse
Tabel 30.3: Oversigt over ændringer i nummereringen mv. af enkeltområderne
Lokalområde Nyt rammenummer Tidligere rammenummer Ny generel anvendelse
01. Agerbæk
Agerbæk 01.01.B01 2.B.1 Boligområde
Agerbæk 01.01.B02 2.B.2 Boligområde
Agerbæk 01.01.B03 2.B.3 Boligområde
Agerbæk 01.01.B04 2.B.4 Boligområde
Agerbæk 01.01.B05 2.B.5 Boligområde
Agerbæk 01.01.B06 2.B.6 Boligområde
Agerbæk 01.01.B07 2.B.7 Boligområde
Agerbæk 01.01.B08 2.B.8 Boligområde
Agerbæk 01.01.B09 - Boligområde
Agerbæk 01.01.B10 2.B.10 Boligområde
Agerbæk 01.01.BL01 2.Bl.1 Blandet bolig og erhverv
Agerbæk 01.01.BL02 2.Bl.2 Blandet bolig og erhverv
Agerbæk 01.01.BL03 2.Bl.3 Blandet bolig og erhverv
Agerbæk 01.01.BL04 2.Bl.4 Blandet bolig og erhverv
Agerbæk 01.01.C01 2.C.1 Centerområde
Agerbæk 01.01.E01 2.E.1 Erhvervsområde
Agerbæk 01.01.E02 2.E.2 Erhvervsområde
Agerbæk 01.01.E03 2.K.1 Erhvervsområde
Agerbæk 01.01.E04 2.E.4 Erhvervsområde
Agerbæk 01.01.E05 2.E.5 Erhvervsområde
Agerbæk 01.01.E06 2.E.3 Erhvervsområde
Agerbæk 01.01.O01 2.D.1 Område til offentlige formål
Agerbæk 01.01.O02 2.D.2 Område til offentlige formål
Agerbæk 01.01.O03 2.D.4 Område til offentlige formål
Agerbæk 01.01.O04 2.D.5 Område til offentlige formål
Agerbæk 01.01.R01 2.D.3 Rekreativt område
Agerbæk 01.01.R02 2.F.2 Rekreativt område
Agerbæk 01.01.T01 - Tekniske anlæg
02. Alslev
Alslev 02.01.B01 01B1 Boligområde
Alslev 02.01.B02 01B2 Boligområde
Alslev 02.01.B03 01B3 Boligområde
Alslev 02.01.B04 01B4 Boligområde
Alslev 02.01.B05 01B5 Boligområde
Alslev 02.01.B06 01B6 Boligområde
Alslev 02.01.B07 01B7 Boligområde
Alslev 02.01.B08 - Boligområde
Alslev 02.01.C01 01C1 Centerområde
Alslev 02.01.C02 01C2 Centerområde
Alslev 02.01.C03 01C3 Centerområde
Alslev 02.01.E01 01E1 Erhvervsområde
Alslev 02.01.E02 01E2 Erhvervsområde
Alslev 02.01.O01 01D1 Område til offentlige formål
Alslev 02.01.O02 01D2 Område til offentlige formål
Alslev 02.01.O03 01D3 Område til offentlige formål
Alslev 02.01.O04 01D5 Område til offentlige formål
Alslev 02.01.R01 - Rekreativt område
Alslev 02.01.R02 01D4 Rekreativt område
Alslev 02.01.T01 01D4 Tekniske anlæg
Alslev - åbent land 02.10.B01 01Å2 Boligområde
03. Ansager
194

195
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Ansager 03.01.B01 B1 Boligområde
Ansager 03.01.B02 B2 Boligområde
Ansager 03.01.B03 B3 Boligområde
Ansager 03.01.B04 B4 Boligområde
Ansager 03.01.B05 B13 Boligområde
Ansager 03.01.B06 B6 Boligområde
Ansager 03.01.B07 B7 Boligområde
Ansager 03.01.B08 B8 Boligområde
Ansager 03.01.B09 B9 Boligområde
Ansager 03.01.B10 B10 Boligområde
Ansager 03.01.B11 B11 Boligområde
Ansager 03.01.B12 B12 Boligområde
Ansager 03.01.B13 B12 Boligområde
Ansager 03.01.BL01 BL1 Blandet bolig og erhverv
Ansager 03.01.BL02 BL2 Blandet bolig og erhverv
Ansager 03.01.BL03 BL3 Blandet bolig og erhverv
Ansager 03.01.BL04 BL4 Blandet bolig og erhverv
Ansager 03.01.BL05 BL5 Blandet bolig og erhverv
Ansager 03.01.BL06 BL6 Blandet bolig og erhverv
Ansager 03.01.BL07 BL7 Blandet bolig og erhverv
Ansager 03.01.BL08 BL1 Blandet bolig og erhverv
Ansager 03.01.C01 C1 Centerområde
Ansager 03.01.C02 C2 Centerområde
Ansager 03.01.C03 C3 Centerområde
Ansager 03.01.E01 E1 Erhvervsområde
Ansager 03.01.E02 E2 Erhvervsområde
Ansager 03.01.E03 E3 Erhvervsområde
Ansager 03.01.E04 E4 Erhvervsområde
Ansager 03.01.E05 E5 Erhvervsområde
Ansager 03.01.E06 E7 Erhvervsområde
Ansager 03.01.O01 A1 Område til offentlige formål
Ansager 03.01.O02 A2 Område til offentlige formål
Ansager 03.01.O03 A7 Område til offentlige formål
Ansager 03.01.O04 B8 Område til offentlige formål
Ansager 03.01.R01 G1 Rekreativt område
Ansager 03.01.R02 G2 Rekreativt område
Ansager 03.01.R03 G3 Rekreativt område
Ansager 03.01.R04 G4 Rekreativt område
Ansager 03.01.R05 G5 Rekreativt område
Ansager 03.01.R06 G6 Rekreativt område
Ansager 03.01.R07 G7 Rekreativt område
Ansager 03.01.R08 G8 Rekreativt område
Ansager 03.01.R09 F8 Rekreativt område
Ansager 03.01.R10 A5 Rekreativt område
Ansager 03.01.R11 A3 Rekreativt område
Ansager 03.01.R12 A4 Rekreativt område
Ansager 03.01.R13 A7 Rekreativt område
Ansager 03.01.T01 E7 Tekniske anlæg
Ansager 03.01.T02 E8 Tekniske anlæg
Kvie Sø 03.02.R01 F5 Rekreativt område
Kvie Sø 03.02.S01 F1 Sommerhusområde
Kvie Sø 03.02.S02 F2 Sommerhusområde
Kvie Sø 03.02.S03 F6 Sommerhusområde
Kvie Sø 03.02.S04 F7 Sommerhusområde

Redegørelse
Kærbæk 03.03.BL01 L1 Blandet bolig og erhverv
Ansager - åbent land 03.10.E01 J1 Erhvervsområde
Ansager - åbent land 03.10.R01 F3 Rekreativt område
Ansager - åbent land 03.10.R02 F4 Rekreativt område
Ansager - åbent land 03.10.T01 A6 Tekniske anlæg
04. Billum
Billum 04.01.B01 02B1 Boligområde
Billum 04.01.B02 02B2 Boligområde
Billum 04.01.B03 02B3 Boligområde
Billum 04.01.B04 02B4 Boligområde
Billum 04.01.B05 02Å2 Boligområde
Billum 04.01.B06 - Boligområde
Billum 04.01.C01 02C1 Centerområde
Billum 04.01.C02 02C2 Centerområde
Billum 04.01.E01 02E1 Erhvervsområde
Billum 04.01.E02 02E2 Erhvervsområde
Billum 04.01.O01 02D1 Område til offentlige formål
Billum 04.01.O02 02D2 Område til offentlige formål
Billum 04.01.R01 02D3 Rekreativt område
Billum 04.01.T01 - Tekniske anlæg
Billum 04.01.T02 - Tekniske anlæg
05. Blåvand
Blåvand 05.01.B01 3.B.01 Boligområde
Blåvand 05.01.B02 3.B.02 Boligområde
Blåvand 05.01.B03 3.B.01 Boligområde
Blåvand 05.01.B04 3.B.01 Boligområde
Blåvand 05.01.C01 3.C.01 Centerområde
Blåvand 05.01.C02 3.C.02 Centerområde
Blåvand 05.01.C03 3.C.01 Centerområde
Blåvand 05.01.C04 3.C.01 Centerområde
Blåvand 05.01.C05 3.C.01 Centerområde
Blåvand 05.01.E01 4.C.02 Erhvervsområde
Blåvand 05.01.O01 3.I.01 Område til offentlige formål
Blåvand 05.01.O02 3.I.02 Område til offentlige formål
Blåvand 05.01.O03 4.I.01 Område til offentlige formål
Blåvand 05.01.R01 4.F.01 Rekreativt område
Blåvand 05.01.R02 4.F.02 Rekreativt område
Blåvand 05.01.R03 4.F.03 Rekreativt område
Blåvand 05.01.R04 4.F.04 Rekreativt område
Blåvand 05.01.R05 4.F.16 Rekreativt område
Blåvand 05.01.R06 4.G.01 Rekreativt område
Blåvand 05.01.R07 4.G.02 Rekreativt område
Blåvand 05.01.R08 4.L.02 Rekreativt område
Blåvand 05.01.R09 4.C.02 Rekreativt område
Blåvand 05.01.S01 4.S.01 Sommerhusområde
Blåvand 05.01.S02 4.S.01 Sommerhusområde
Blåvand 05.01.S03 4.S.01 Sommerhusområde
Vejers 05.02.C01 4.C.01 Centerområde
Vejers 05.02.C02 4.F.18 Centerområde
Vejers 05.02.R01 4.F.09 Rekreativt område
Vejers 05.02.R02 4.F.10 Rekreativt område
Vejers 05.02.R03 4.F.11 Rekreativt område
Vejers 05.02.R04 4.F.15 Rekreativt område
Vejers 05.02.S01 4.S.04 Sommerhusområde
196

197
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Vejers 05.02.S02 4.S.07 Sommerhusområde
Mosevrå 05.03.S01 4.S.03 Sommerhusområde
06. Fåborg
Fåborg 06.01.B01 8.B.1 Boligområde
Fåborg 06.01.B02 8.B.2 Boligområde
Fåborg 06.01.B03 8.Bl.1 Boligområde
Fåborg 06.01.BL01 8.Bl.1 Blandet bolig og erhverv
Fåborg 06.01.BL02 8.Bl.1 Blandet bolig og erhverv
Fåborg 06.01.R01 8.Bl.1 Rekreativt område
Fåborg - åbent land 06.10.R01 8.F.1 Rekreativt område
Fåborg - åbent land 06.10.T01 8.L.7 Tekniske anlæg
07. Henne
Henne Stationsby 07.01.B01 06B1 Boligområde
Henne Stationsby 07.01.BL01 06H1 Blandet bolig og erhverv
Henne Stationsby 07.01.E01 06E1 Erhvervsområde
Henne Stationsby 07.01.E02 06E2 Erhvervsområde
Henne Stationsby 07.01.R01 06F1 Rekreativt område
Henne Stationsby 07.01.T01 06D1 Tekniske anlæg
Henne Strand 07.02.C01 07C1 Centerområde
Henne Strand 07.02.C02 07C2 Centerområde
Henne Strand 07.02.R01 07F1 Rekreativt område
Henne Strand 07.02.R02 07D1 Rekreativt område
Henne Strand 07.02.R03 07D2 Rekreativt område
Henne Strand 07.02.R04 07S2 Rekreativt område
Henne Strand 07.02.R05 07S2 Rekreativt område
Henne Strand 07.02.S01 07S1 Sommerhusområde
Henne Strand 07.02.S02 07S3 Sommerhusområde
Henne Strand 07.02.T01 07D2 Tekniske anlæg
Henne Strand 07.02.T02 07D3 Tekniske anlæg
Henneby 07.03.R01 10F1 Rekreativt område
Henneby 07.03.R02 10F1 Rekreativt område
Henneby 07.03.R03 10F1 Rekreativt område
Henneby 07.03.R04 10F2 Rekreativt område
Henneby 07.03.R05 10F2 Rekreativt område
Henneby 07.03.S01 10S1 Sommerhusområde
Stausø 07.04.B01 13B2 Boligområde
Stausø 07.04.B02 13B2 Boligområde
Stausø 07.04.BL01 13B1 Blandet bolig og erhverv
Stausø 07.04.O01 13D1 Område til offentlige formål
Henne - åbent land 07.10.T01 10D1 Tekniske anlæg
Henne - åbent land 07.10.T02 TA 1 Tekniske anlæg
08. Ho
Ho 08.01.C01 4.B.01 Centerområde
Ho 08.01.R01 L01 Rekreativt område
Ho 08.01.R02 4.L.03 Rekreativt område
Ho 08.01.R03 4.L.03 Rekreativt område
Ho 08.01.R04 4.F.07 Rekreativt område
Ho 08.01.R05 - Rekreativt område
Ho 08.01.R06 4.F.08 Rekreativt område
Ho 08.01.R07 4.F.17 Rekreativt område
Ho 08.01.S01 4.S.02 Sommerhusområde
Ho 08.01.S02 4.S.02 Sommerhusområde
Ho 08.01.S03 4.S.02 Sommerhusområde
09. Horne

Redegørelse
Horne 09.01.B01 04B1 Boligområde
Horne 09.01.B02 04B2 Boligområde
Horne 09.01.B03 04B3 Boligområde
Horne 09.01.B04 04B4 Boligområde
Horne 09.01.B05 04B5 Boligområde
Horne 09.01.C01 04C1 Centerområde
Horne 09.01.E01 04E3 Erhvervsområde
Horne 09.01.E02 04E2 Erhvervsområde
Horne 09.01.O01 04D1 Område til offentlige formål
Horne 09.01.O02 04D2 Område til offentlige formål
Horne 09.01.O03 04D3 Område til offentlige formål
Horne 09.01.R01 04D4 Rekreativt område
Horne 09.01.R02 04F1 Rekreativt område
Horne 09.01.R03 04F2 Rekreativt område
10. Janderup
Janderup 10.01.B01 03B1 Boligområde
Janderup 10.01.B02 03B2 Boligområde
Janderup 10.01.B03 03B3 Boligområde
Janderup 10.01.B04 03B4 Boligområde
Janderup 10.01.B05 03B5 Boligområde
Janderup 10.01.C01 03C1 Centerområde
Janderup 10.01.C02 03C2 Centerområde
Janderup 10.01.E01 03E1 Erhvervsområde
Janderup 10.01.O01 03D2 Område til offentlige formål
Janderup 10.01.O02 03D3 Område til offentlige formål
Kærup 10.02.BL01 03L1 Blandet bolig og erhverv
Janderup - åbent land 10.10.B01 03Å2 Boligområde
Janderup - åbent land 10.10.O01 03D1 Område til offentlige formål
Janderup - åbent land 10.10.T01 03E3 Tekniske anlæg
11. Lunde
Lunde 11.01.B01 05B1 Boligområde
Lunde 11.01.B02 L01 Boligområde
Lunde 11.01.B03 05B1 Boligområde
Lunde 11.01.C01 05B1 Centerområde
Lunde 11.01.E01 05E1 Erhvervsområde
Lunde 11.01.E02 05E1 Erhvervsområde
Lunde 11.01.O01 05D1 Område til offentlige formål
Lunde 11.01.O02 05D2 Område til offentlige formål
Lunde 11.01.O03 05D2 Område til offentlige formål
Lunde 11.01.O04 05D2 Område til offentlige formål
Lunde 11.01.O05 05B1/05F1 Område til offentlige formål
Lunde 11.01.R01 05F1 Rekreativt område
Lunde 11.01.T01 05D3 Tekniske anlæg
Kvong 11.02.B01 04B1 Boligområde
Kvong 11.02.BL01 04B1/14L2 Blandet bolig og erhverv
Kvong 11.02.O01 04D1 Område til offentlige formål
Kvong 11.02.O02 04D2 Område til offentlige formål
Kvong 11.02.R01 04F1 Rekreativt område
Kvong 11.02.T01 04D3 Tekniske anlæg
Lydum 11.03.BL01 12B1 Blandet bolig og erhverv
Lydum 11.03.O01 12D1 Område til offentlige formål
Lydum 11.03.R01 12F1 Rekreativt område
Lunde - åbent land 11.10.O01 14D2 Område til offentlige formål
Lunde - åbent land 11.10.R01 05D3 Rekreativt område
198

199
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Lunde - åbent land 11.10.T01 05D3 Tekniske anlæg
Lunde – åbent land 11.10.T02 12D2 Tekniske anlæg
12. Nordenskov
Nordenskov 12.01.B01 5.B.1 Boligområde
Nordenskov 12.01.B02 5.B.2 Boligområde
Nordenskov 12.01.B03 5.B.3 Boligområde
Nordenskov 12.01.B04 5.B.4 Boligområde
Nordenskov 12.01.B05 5.B.5 Boligområde
Nordenskov 12.01.B06 5.B.7 Boligområde
Nordenskov 12.01.BL01 5.Bl.1 Blandet bolig og erhverv
Nordenskov 12.01.BL02 5.Bl.2 Blandet bolig og erhverv
Nordenskov 12.01.BL03 5.Bl.3 Blandet bolig og erhverv
Nordenskov 12.01.BL04 5.Bl.4 Blandet bolig og erhverv
Nordenskov 12.01.C01 5.C.1 Centerområde
Nordenskov 12.01.C02 5.C.2 Centerområde
Nordenskov 12.01.E01 5.E.5 Erhvervsområde
Nordenskov 12.01.E02 5.E.2 Erhvervsområde
Nordenskov 12.01.E03 5.E.3 Erhvervsområde
Nordenskov 12.01.O01 5.D.1 Område til offentlige formål
Nordenskov 12.01.O02 5.D.4 Område til offentlige formål
Nordenskov 12.01.R01 5.F.1 Rekreativt område
Nordenskov 12.01.R02 5.F.2 Rekreativt område
Nordenskov - åbent land 12.10.R01 8.F.2 Rekreativt område
Nordenskov - åbent land 12.10.R02 8.F.5 Rekreativt område
13. Nymindegab
Nymindegab 13.01.B01 03B1 Boligområde
Nymindegab 13.01.B02 03B2 Boligområde
Nymindegab 13.01.C01 03C1 Centerområde
Nymindegab 13.01.R01 03F1 Rekreativt område
Nymindegab 13.01.S01 03S1 Sommerhusområde
Houstrup 13.02.B01 11L1 Boligområde
Houstrup 13.02.R01 09F1 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R02 09F1 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R03 09F2 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R04 09F2 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R05 09F2 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R06 09F2 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R07 09F2 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R08 09F2 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R09 09F2 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R10 11F1 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R11 11F1 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R12 11F1 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R13 11F1 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R14 11F1 Rekreativt område
Houstrup 13.02.R15 11S2 Rekreativt område
Houstrup 13.02.S01 09S1 Sommerhusområde
Houstrup 13.02.S02 11S1 Sommerhusområde
Houstrup 13.02.S03 11S1 Sommerhusområde
Houstrup 13.02.S04 11S1 Sommerhusområde
Houstrup 13.02.S05 11S1 Sommerhusområde
Houstrup 13.02.S06 11S1 Sommerhusområde
Houstrup 13.02.S07 11S3 Sommerhusområde
Houstrup 13.02.S08 11S1 Sommerhusområde

Redegørelse
Houstrup 13.02.S09 - Sommerhusområde
Houstrup 13.02.T01 09D1 Tekniske anlæg
Houstrup 13.02.T02 09D1 Tekniske anlæg
Lønne 13.03.S01 08S1 Sommerhusområde
Nymindegab - åbent land 13.10.E01 14D4 Erhvervsområde
Nymindegab - åbent land 13.10.R01 14D2 Rekreativt område
Nymindegab - åbent land 13.10.R02 14E1 Rekreativt område
Nymindegab - åbent land 13.10.T01 14D3 Tekniske anlæg
14. Næsbjerg
Næsbjerg 14.01.B01 6.B.1 Boligområde
Næsbjerg 14.01.B02 6.B.2 Boligområde
Næsbjerg 14.01.B03 6.B.3 Boligområde
Næsbjerg 14.01.BL01 6.BL.1 Blandet bolig og erhverv
Næsbjerg 14.01.C01 6.C.1 Centerområde
Næsbjerg 14.01.E01 6.E.1 Erhvervsområde
Næsbjerg 14.01.E02 6.E.2 Erhvervsområde
Næsbjerg 14.01.E03 6.E.3 Erhvervsområde
Næsbjerg 14.01.O01 6.D.1 Område til offentlige formål
Næsbjerg 14.01.O02 6.D.2 Område til offentlige formål
Næsbjerg 14.01.O03 6.D.4 Område til offentlige formål
Næsbjerg 14.01.R01 6.F.1 Rekreativt område
Næsbjerg 14.01.R02 6.F.2 Rekreativt område
Næsbjerg 14.01.R03 6.F.3 Rekreativt område
15. Nørre Nebel
Nørre Nebel 15.01.B01 01B1 Boligområde
Nørre Nebel 15.01.B02 01B2 Boligområde
Nørre Nebel 15.01.B03 01B1 Boligområde
Nørre Nebel 15.01.B04 01B1 Boligområde
Nørre Nebel 15.01.B05 01B1 Boligområde
Nørre Nebel 15.01.B06 01B1 Boligområde
Nørre Nebel 15.01.B07 01B1 Boligområde
Nørre Nebel 15.01.B08 - Boligområde
Nørre Nebel 15.01.C01 01C1 Centerområde
Nørre Nebel 15.01.C02 01C2 Centerområde
Nørre Nebel 15.01.C03 01C2 Centerområde
Nørre Nebel 15.01.E01 01E1 Erhvervsområde
Nørre Nebel 15.01.E02 01H1 Erhvervsområde
Nørre Nebel 15.01.E03 01E3 Erhvervsområde
Nørre Nebel 15.01.E04 01H1 Erhvervsområde
Nørre Nebel 15.01.O01 01D1 Område til offentlige formål
Nørre Nebel 15.01.O02 01D1 Område til offentlige formål
Nørre Nebel 15.01.O03 01D3 Område til offentlige formål
Nørre Nebel 15.01.R01 01F Rekreativt område
Nørre Nebel 15.01.R02 01F1 Rekreativt område
Nørre Nebel 15.01.R03 01F2 Rekreativt område
Nørre Nebel 15.01.R04 01F2 Rekreativt område
Nørre Nebel 15.01.R05 01F3 Rekreativt område
Nørre Nebel 15.01.R06 01F3 Rekreativt område
Nørre Nebel 15.01.T01 01D2 Tekniske anlæg
Nørre Nebel - åbent land 15.10.R01 01F1 Rekreativt område
Nørre Nebel - åbent land 15.10.R02 01F1 Rekreativt område
Nørre Nebel - åbent land 15.10.T01 01D5 Tekniske anlæg
Nørre Nebel - åbent land 15.10.T02 01D6 Tekniske anlæg
16. Oksbøl
200

201
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Oksbøl 16.01.B01 1.B.01 Boligområde
Oksbøl 16.01.B02 1.B.02 Boligområde
Oksbøl 16.01.B03 1.B.03 Boligområde
Oksbøl 16.01.B04 1.B.04 Boligområde
Oksbøl 16.01.B05 1.B.05 Boligområde
Oksbøl 16.01.B06 1.B.06 Boligområde
Oksbøl 16.01.B07 1.B.07 Boligområde
Oksbøl 16.01.B08 1.B.08 Boligområde
Oksbøl 16.01.B09 1.B.09 Boligområde
Oksbøl 16.01.B10 1.B.08 Boligområde
Oksbøl 16.01.C01 1.C.01 Centerområde
Oksbøl 16.01.C02 1.C.02 Centerområde
Oksbøl 16.01.C03 1.C.02 Centerområde
Oksbøl 16.01.C04 1.C.02 Centerområde
Oksbøl 16.01.C05 1.C.03 Centerområde
Oksbøl 16.01.C06 1.C.03 Centerområde
Oksbøl 16.01.E01 1.E.01 Erhvervsområde
Oksbøl 16.01.E02 1.E.02 Erhvervsområde
Oksbøl 16.01.E03 1.E.05 Erhvervsområde
Oksbøl 16.01.O01 1.I.01 Område til offentlige formål
Oksbøl 16.01.O02 1.I.02 Område til offentlige formål
Oksbøl 16.01.O03 1.I.04 Område til offentlige formål
Oksbøl 16.01.R01 1.G.01 Rekreativt område
Oksbøl 16.01.R02 1.G.02 Rekreativt område
Oksbøl 16.01.R03 1.G.03 Rekreativt område
Oksbøl 16.01.R04 4.F.14 Rekreativt område
Oksbøl 16.01.T01 1.I.03 Tekniske anlæg
Oksbøl 16.01.T02 - Tekniske anlæg
Vrøgum 16.02.B01 2.B.01 Boligområde
Vrøgum 16.02.B02 2.B.02 Boligområde
Vrøgum 16.02.B03 2.B.03 Boligområde
Vrøgum 16.02.B04 2.B.02 Boligområde
Vrøgum 16.02.B05 2.B.02 Boligområde
Vrøgum 16.02.B06 2.B.02 Boligområde
Vrøgum 16.02.O01 2.I.01 Område til offentlige formål
Jegum 16.03.S01 4.S.06 Sommerhusområde
Jegum 16.03.S02 - Sommerhusområde
Grærup 16.04.R01 4.F.12 Rekreativt område
Grærup 16.04.S01 4.S.05 Sommerhusområde
Oksbøl - åbent land 16.10.R01 1.F.01 Rekreativt område
Oksbøl - åbent land 16.10.R02 4.F.13 Rekreativt område
Oksbøl - åbent land 16.10.T01 4.I.02 Tekniske anlæg
Oksbøl - åbent land 16.10.T02 4.I.03 Tekniske anlæg
17. Outrup
Outrup 17.01.B01 02B1 Boligområde
Outrup 17.01.B02 02B2 Boligområde
Outrup 17.01.B03 02B1 Boligområde
Outrup 17.01.B04 02B1 Boligområde
Outrup 17.01.B05 02B3 Boligområde
Outrup 17.01.B06 - Boligområde
Outrup 17.01.B07 02D1 Boligområde
Outrup 17.01.C01 02C1 Centerområde
Outrup 17.01.E01 02E1 Erhvervsområde
Outrup 17.01.E02 02E2 Erhvervsområde

Redegørelse
Outrup 17.01.E03 02H1 Erhvervsområde
Outrup 17.01.O01 02D1 Område til offentlige formål
Outrup 17.01.O02 02D1 Område til offentlige formål
Outrup 17.01.O03 02D3 Område til offentlige formål
Outrup 17.01.O04 02D3 Område til offentlige formål
Outrup 17.01.O05 02D4 Område til offentlige formål
Outrup 17.01.O06 02D6 Område til offentlige formål
Outrup 17.01.R01 02F1 Rekreativt område
Outrup 17.01.R02 02F1 Rekreativt område
Outrup 17.01.R03 02F2 Rekreativt område
Outrup 17.01.T01 02D2 Tekniske anlæg
Outrup 17.01.T02 02D2 Tekniske anlæg
Outrup 17.01.T03 02D5 Tekniske anlæg
Outrup - åbent land 17.10.R01 14D1 Rekreativt område
Outrup - åbent land 17.10.R02 14F1 Rekreativt område
18. Sig
Sig 18.01.B01 05B1 Boligområde
Sig 18.01.B02 05B2 Boligområde
Sig 18.01.B03 05B3 Boligområde
Sig 18.01.B04 05B4 Boligområde
Sig 18.01.B05 05B5 Boligområde
Sig 18.01.B06 - Boligområde
Sig 18.01.B07 - Boligområde
Sig 18.01.C01 05C1 Centerområde
Sig 18.01.C02 05C2 Centerområde
Sig 18.01.O01 05D2 Område til offentlige formål
Sig 18.01.O02 05D3 Område til offentlige formål
Sig 18.01.T01 05D3 Tekniske anlæg
Sig 18.01.T02 - Tekniske anlæg
Sig 18.01.T03 05E1 Tekniske anlæg
Sig - åbent land 18.10.O01 05D1 Område til offentlige formål
19. Skovlund
Skovlund 19.01.B01 B1 Boligområde
Skovlund 19.01.B02 B2 Boligområde
Skovlund 19.01.B03 B3 Boligområde
Skovlund 19.01.B04 B4 Boligområde
Skovlund 19.01.B05 B5 Boligområde
Skovlund 19.01.B06 B6 Boligområde
Skovlund 19.01.B07 B7 Boligområde
Skovlund 19.01.B08 B8 Boligområde
Skovlund 19.01.B09 B9 Boligområde
Skovlund 19.01.BL01 BL1/E2 Blandet bolig og erhverv
Skovlund 19.01.BL02 BL2 Blandet bolig og erhverv
Skovlund 19.01.BL03 BL3 Blandet bolig og erhverv
Skovlund 19.01.C01 C1 Centerområde
Skovlund 19.01.E01 E1 Erhvervsområde
Skovlund 19.01.E02 E2 Erhvervsområde
Skovlund 19.01.E03 E3 Erhvervsområde
Skovlund 19.01.E04 E4 Erhvervsområde
Skovlund 19.01.E05 E5 Erhvervsområde
Skovlund 19.01.E06 E6 Erhvervsområde
Skovlund 19.01.E07 E4 Erhvervsområde
Skovlund 19.01.O01 A1 Område til offentlige formål
Skovlund 19.01.O02 A1 Område til offentlige formål
202

203
Forslag til Kommuneplan 2010-2022
Varde Kommune
Skovlund 19.01.O03 E2 Område til offentlige formål
Skovlund 19.01.R01 G1 Rekreativt område
Skovlund 19.10.E01 J1 Erhvervsområde
Skovlund 19.10.E02 J2 Erhvervsområde
Skovlund 19.10.R01 A2 Rekreativt område
Skovlund 19.10.R02 A3 Rekreativt område
Skovlund 19.10.T01 A4 Tekniske anlæg
20. Tinghøj
Tinghøj 20.01.B01 09Å3 Boligområde
Tinghøj 20.01.B02 09Å4 Boligområde
Tinghøj 20.01.BL01 09L2 Blandet bolig og erhverv
Orten 20.02.BL01 09L1 Blandet bolig og erhverv
Mejls 20.03.B01 09?2 Boligområde
Mejls 20.03.BL01 09L3 Blandet bolig og erhverv
Mejls 20.03.O01 09L3 Område til offentlige formål
Mejls 20.03.O02 09D1 Område til offentlige formål
Mejls 20.03.R01 - Rekreativt område
Tinghøj - åbent land 20.10.B01 09Å5 Boligområde
21. Tistrup
Tistrup 21.01.B01 B1 Boligområde
Tistrup 21.01.B02 B2 Boligområde
Tistrup 21.01.B03 B3 Boligområde
Tistrup 21.01.B04 B4 Boligområde
Tistrup 21.01.B05 B5 Boligområde
Tistrup 21.01.B06 B6 Boligområde
Tistrup 21.01.B07 B7 Boligområde
Tistrup 21.01.B08 B8 Boligområde
Tistrup 21.01.B09 B9 Boligområde
Tistrup 21.01.B10 B10 Boligområde
Tistrup 21.01.B11 B11 Boligområde
Tistrup 21.01.B12 B12 Boligområde
Tistrup 21.01.B13 B13 Boligområde
Tistrup 21.01.B14 B14 Boligområde
Tistrup 21.01.B15 B15 Boligområde
Tistrup 21.01.B16 B16 Boligområde
Tistrup 21.01.B17 - Boligområde
Tistrup 21.01.BL01 BL1 Blandet bolig og erhverv
Tistrup 21.01.BL02 BL2 Blandet bolig og erhverv
Tistrup 21.01.BL03 BL3 Blandet bolig og erhverv
Tistrup 21.01.BL04 BL4 Blandet bolig og erhverv
Tistrup 21.01.BL05 BL5 Blandet bolig og erhverv
Tistrup 21.01.C01 C1 Centerområde
Tistrup 21.01.C02 C2 Centerområde
Tistrup 21.01.C03 C3 Centerområde
Tistrup 21.01.E01 E1 Erhvervsområde
Tistrup 21.01.E02 E2 Erhvervsområde
Tistrup 21.01.E03 E7 Erhvervsområde
Tistrup 21.01.E04 E4 Erhvervsområde
Tistrup 21.01.E05 E5 Erhvervsområde
Tistrup 21.01.E06 E6 Erhvervsområde
Tistrup 21.01.E07 E7 Erhvervsområde
Tistrup 21.01.E08 E8 Erhvervsområde
Tistrup 21.01.E09 E9 Erhvervsområde
Tistrup 21.01.E10 E10 Erhvervsområde

Redegørelse
Tistrup 21.01.E11 J1 Erhvervsområde
Tistrup 21.01.O01 A1 Område til offentlige formål
Tistrup 21.01.O02 A2 Område til offentlige formål
Tistrup 21.01.O03 A3 Område til offentlige formål
Tistrup 21.01.O04 A4 Område til offentlige formål
Tistrup 21.01.O05 - Område til offentlige formål
Tistrup 21.01.R01 A5 Rekreativt område
Tistrup 21.01.R02 A6 Rekreativt område
Tistrup 21.01.R03 G1 Rekreativt område
Tistrup 21.01.R04 G2 Rekreativt område
Tistrup 21.01.R05 G3 Rekreativt område
Tistrup 21.01.R06 G4 Rekreativt område
Tistrup 21.01.R07 G5 Rekreativt område
Tistrup 21.01.R08 G6 Rekreativt område
Tistrup 21.01.R09 G7 Rekreativt område
Tistrup 21.01.T01 D1 Tekniske anlæg
Tistrup 21.01.T02 G2 Tekniske anlæg
Tistrup 21.01.T03 - Tekniske anlæg
Gårde 21.02.BL01 L1 Blandet bolig og erhverv
Gårde 21.02.E01 L1 Erhvervsområde
Gårde 21.02.O01 L1 Område til offentlige formål
Gårde 21.02.R01 L1 Rekreativt område
Hodde 21.03.BL01 L2 Blandet bolig og erhver