26.07.2013 Views

Hele Publikationen i PDF format - Index of

Hele Publikationen i PDF format - Index of

Hele Publikationen i PDF format - Index of

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

HÅNDBOG<br />

om undervisning af blinde elever i faget<br />

MUSIK<br />

Af Niels Eskjær (Refsnæsskolen), Mikael Krarup Leth (Hasseris Gymnasium)<br />

og Fritz Pedersen (Instituttet for Blinde og Svagsynede)<br />

4. udgave, september 2000<br />

Videncenter for Synshandicap<br />

Rymarksvej 1, 2900 Hellerup<br />

Fon: 39 46 01 01 Fax: 39 61 94 14 E-post: visinfo@visinfo.dk


INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

Indledning ..................................................................................................... 1<br />

Forord og baggrund ..................................................................................... 2<br />

Blindepædagogik ......................................................................................... 4<br />

En model<br />

Et musiklokale<br />

5 undervisningsprincipper<br />

- Princippet om individualisering<br />

- Princippet om konkretisering<br />

- Princippet om helhedsoplevelser<br />

- Princippet om virkelighedstilknytning<br />

- Princippet om aktivering<br />

Råd og vink ................................................................................................... 16<br />

At ledsage en blind ...................................................................................... 18<br />

Om punktnoder ............................................................................................. 20<br />

Musikundervisning ved hjælp af edb ......................................................... 22<br />

Indledning ....................................................................................................... 22<br />

- Kort præsentation<br />

- Problemstilling<br />

- MIDI - en nødvendig omvej<br />

Braille Music Interpreter ................................................................................. 26<br />

- Baggrunden for programmet<br />

- Opbygning<br />

- Mulige anvendelsesområder<br />

- Begrænsninger og problemer<br />

Råd og vink .................................................................................................... 32<br />

- BRM og DOS<br />

- Skriftlig eksamen<br />

- En mulig opstilling


Systemets tilbud ........................................................................................... 35<br />

Danmarks Blindebibliotek (DBB) ................................................................ 35<br />

Noder<br />

Punktnodebiblioteket<br />

Produktion af noder i punktskrift<br />

Om punktnodeundervisning<br />

Refsnæsskolen ............................................................................................. 37<br />

Kursusvirksomhed<br />

Musik<br />

Synsklinik<br />

Instituttet for Blinde og Svagsynede .......................................................... 39<br />

Kursusvirksomhed<br />

Læse- og synsklinik<br />

Studiebogsbiblioteket<br />

Hjælpemiddelafdelingen<br />

Studievejledningen<br />

Studievejledningskursus<br />

Musikstuderende<br />

Musikuddannelse<br />

Synskonsulenter .......................................................................................... 42<br />

Hjælpemidler til støtte for undervisning i musik ....................................... 43<br />

Adresseliste .................................................................................................. 45<br />

Synskonsulenter<br />

Musikere med kendskab til punktnoder<br />

Institutioner<br />

Netværk<br />

Afslutningsvis ............................................................................................... 52<br />

Litteratur ........................................................................................................ 53<br />

Udgiver: Videncenter for Synshandicap Rymarksvej 1 2900 Hellerup<br />

Fon: 39 46 01 01 Fax: 39 61 94 14 E-post: visinfo@visinfo.dk


1<br />

Indledning<br />

Denne håndbog henvender sig til lærere i folkeskolen, på gymnasier, HF, musikskoler,<br />

Refsnæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede, der underviser en<br />

blind elev i faget musik.<br />

Håndbogen er tænkt som vejledning, idébog, katalog, opslagsbog og adressebog<br />

til fri afbenyttelse efter den enkeltes individuelle behov. Vi håber, at bogen<br />

kan give viden eller anvisning på, hvor nødvendig viden kan søges i forbindelse<br />

med overvejelser, tilrettelægning og gennemførelse af<br />

musikundervisning af en blind elev.<br />

Håndbogen er ikke en vejledning, der hævder, at sådan må og skal musikundervisning<br />

af en blind elev gennemføres. Ej heller en bog, der har intentioner om at<br />

blande sig i den enkelte musiklærers metode eller musikfaglige valg. Hensigten<br />

er udelukkende at lette og forhåbentlig højne musikundervisningen for musiklæreren<br />

og dennes blinde elev.<br />

Ekstra eksemplarer af håndbogen kan rekvireres i sortskrift og på punktskrift hos<br />

Videncenter for Synshandicap, der også har registreret en landsdækkende<br />

fortegnelse over musiklærere til en blind elev. Listen vil blive løbende ajourført.<br />

Niels Eskjær<br />

musikpædagog, Refsnæsskolen<br />

Mikael Krarup Leth<br />

adjunkt, Hasseris Gymnasium<br />

Fritz Pedersen<br />

musikpædagog, Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />

projektleder / Videncenter for Synshandicap<br />

December 1994<br />

4. udgave september 2000<br />

(Revideret af Videncentret)


Forord og baggrund<br />

Igennem hele dette århundrede har faget musik, og musiceren i det hele taget,<br />

spillet en væsentlig og nødvendig rolle for blind og for undervisning af blinde.<br />

En udbredt og hyppigt fremført misforståelse er, at blinde automatisk har eller får<br />

et bedre musikalsk øre; altså at tabet af én sans skulle udløse øget musikali-tet.<br />

Sådan er det selvfølgelig ikke. Men at misforståelsen så hyppigt høres, skyldes,<br />

at musik så intenst har fulgt og været tilbudt den blinde i undervisnings-systemet.<br />

Fra barn til voksen, fra fritidsmusik til erhverv.<br />

Frem til 1980 blev så godt som alle blinde i Danmark undervist på Refsnæsskolen<br />

ved Kalundborg og på Instituttet for Blinde og Svagsynede (i det følgende<br />

IBS) i Hellerup, og begge steder var og er faget musik vægtet meget højt, både<br />

som selvstændigt fag og integreret i anden undervisning. På IBS har særligt<br />

musikbegavede elever altid kunnet uddanne sig til organist med efter-følgende<br />

gode erhvervsmuligheder. Og frem til 1980 var musiklærere ved de to<br />

institutioner stort set ene om at opbygge og udvikle specialviden om musikundervisning<br />

af blinde elever. Det var dér, blandt musikkolleger og med andre<br />

faggrupper inden for blindeundervisning så at sige som naboer, at erfaringer<br />

inden for området blev gjort. Og stort set kun dér.<br />

1980 blev særforsorgen udlagt, og efter mindre tiltag igennem 1960'erne og<br />

1970'erne blev blinde elever integreret i det seende samfund, i de kommunale<br />

folkeskoler, gymnasier og i undervisningsinstitutioner i øvrigt. Det var nu dér, at<br />

omkring 90% af alle blinde skulle modtage deres undervisning også i musik.<br />

Eleverne skulle undervises blandt seende og af lærere, der skulle tilegne sig<br />

viden og høste erfaring om blindepædagogik og om blindhed i det hele taget.<br />

Nu 15 år efter særforsorgens udlægning indtager musikundervisning og musiceren<br />

stadig en stor og væsentlig rolle på de to landsdækkende institutioner for<br />

blinde og svagsynede. Men parallelt dermed har musiklærere i hele landet gjort<br />

en række erfaringer, <strong>of</strong>te enkelterfaringer, med integrerede blinde elever.<br />

Erfaringer, der kun sporadisk og i hvert fald ikke automatisk er kommet andre<br />

musikkolleger og deres blinde elever til gode 1 .<br />

For at få indsamlet disse enkelterfaringer udarbejdede IBS' forstander Kirsten<br />

Jansbøl for det nyoprettede Videncenter for Synshandicap i januar 1994<br />

1 Blindhed defineres ikke blot som total blindhed, men også som en synsnedsættelse ned til 6/60 eller<br />

derunder (6/60 betyder, at man skal have det, seende kan se på 60 meters afstand, så tæt på som 6 meter<br />

for at kunne se det) eller med koncentriske synsfeltsindskrænkninger til 20 o (kikkertsyn).<br />

2


et projekt, der skulle indsamle, bearbejde og formidle denne spredte viden inden<br />

for faget musik.<br />

Som produkt ønskedes en lærervejledning (håndbog) og et til stadighed ajourført<br />

netværk, der kunne sikre, lette og højne musiklæreres undervisning af en<br />

blind elev i folkeskolen, gymnasier, HF, Refsnæsskolen og IBS.<br />

Efter registrering af musiklærere med en blind elev gennemførtes i foråret<br />

1994 en afdækkende spørgeskemaundersøgelse om faget, og et supplerende to<br />

dage langt musikseminar blev afholdt på IBS i september 1994.<br />

Undersøgelsen og seminaret viste, at IBS' forstander og Videncentret havde<br />

skønnet rigtigt: Der var behov for formidling og kontakt.<br />

Især var der mangel på viden, men tilsvarende stor interesse, inden for<br />

områderne:<br />

Blindepædagogik/-metodik<br />

Edb/computerudstyr<br />

Hjælpemidler<br />

Systemets tilbud<br />

Nærværende håndbog er blevet til ikke mindst på baggrund af disse udtrykte<br />

behov.<br />

Bagest i håndbogen findes en netværksfortegnelse, navne-, adresse-, telefonog<br />

funktionsliste over systemets afdelinger samt en fortegnelse over kolleger,<br />

der vil kunne give hjælp og råd i forbindelse med undervisning af blinde elever i<br />

faget musik.<br />

3


Blindepædagogik<br />

Integration af blinde elever i undervisningssystemet uden for Refsnæsskolen og<br />

IBS bygger på forestillingen om, at der ikke er uovervindelige forskelle mellem<br />

almenpædagogik og blindepædagogik.<br />

Ser man på formålsparagrafferne for faget musik, ses heller intet til hinder for<br />

integration af blinde elever:<br />

Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne<br />

udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke<br />

sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem<br />

forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet<br />

og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets<br />

mangeartede musiktilbud.<br />

Stk. 2: Gennem aktiv og skabende beskæftigelse medvirke<br />

til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling<br />

af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv<br />

som en del af et fællesskab.<br />

Stk. 3: Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk<br />

og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels<br />

således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens<br />

historiske perspektiv. Musikundervisningen tager sit udgangspunkt<br />

i elevernes arbejde med at gengive musik, med at komponere og<br />

med at improvisere. Samtidig skal eleverne nå til en forståelse af,<br />

hvorledes teknologien kan udvide og udvikle de musikalske<br />

handlemuligheder. Der arbejdes med fire hovedområder, sang,<br />

instrumentalspil, bevægelse og musiklære, som i videst muligt<br />

omfang integreres i de enkelte undervisningsaktiviteter.<br />

(Undervisningsministeriet 1994)<br />

4


De mål og hensigter, regler, metoder og principper, der gælder for undervisning<br />

af seende elever, kan og bør bringes i anvendelse, også når der i klassen sidder<br />

en blind elev. Men netop på grund af den blindes tilstedeværelse er det<br />

nødvendigt at tage specielle pædagogiske hensyn.<br />

Man kan definere vellykket blindepædagogik som summen af lærerens almenpædagogiske<br />

viden og kunnen tillagt viden og opmærksomhed om blindes<br />

særlige indlæringsbetingelser.<br />

Dette afsnit vil i korte træk ridse nogle af principperne for undervisning af blinde<br />

op. Principper, som alle undersøgelser peger på, det er nødvendigt at anvende<br />

ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning af en blind elev.<br />

Principper der også bør bringes i anvendelse i faget musik.<br />

5<br />

Formålet med undervisningen er,<br />

a) at eleverne udvikler deres musikalske interesse,<br />

koncentration og opmærksomhed, så de får lyst, tillid<br />

og evne til sammen med andre at synge, spille, lytte<br />

og tale om musik.<br />

b) at eleverne gennem oplevelse og brug af musik opnår<br />

større forstålese af musik som udtryksform før og nu,<br />

og<br />

c) at eleverne ved aktivt og alsidigt at beskæftige sig med<br />

musik og sang øger deres viden om musik og de<br />

sammenhænge, den indgår i, herunder får kendskab<br />

til væsentlige dele af musik- og sangtraditionen, når til<br />

en dybere forståelse af egen identitet, historisk, socialt<br />

og psykologisk, og styrker deres muligheder for<br />

individuel og social udfoldelse.<br />

2.1 Undervisningen samler sig om to hovedområder:<br />

Musik udøvelse, såvel vokal som instrumental, og<br />

musikforståelse, som er en mangesidig beskæftigelse<br />

med musik, der spænder fra umiddelbar lytning til forskellige<br />

former for analyse af musikken og af<br />

samspillet mellem musik, kultur, individ og samfund.<br />

De to hovedområder vægtes ligeligt, og undervisningen skal<br />

vise sammenhængen mellem dem.<br />

(Gymnasiebekendtgørelsen maj 1993)


Mange af de daglige aktiviteter, elever må lære, er baseret på synsmæssig<br />

imitation. I musikundervisning kender vi det inden for en lang række situationer:<br />

Elever ser lærerens arbejdsstilling og kropsholdning ved instrumentet, ser<br />

hvordan en hånd- eller fingerstilling udføres korrekt, ser hvordan en rytme skal<br />

slås eller takteres, ser hvordan man i det hele taget gebærder sig med sit<br />

instrument, i sit kor, i sit band. Ser og imiterer. Ser og lærer.<br />

Over for den blinde elev, der selvklart ikke kan være en del af denne se-,<br />

imitations-, læreproces, bør musiklæreren derfor også være opmærksom på<br />

andre indlæringsveje; ikke alene i stedet for, men som nødvendigt supplement.<br />

En model<br />

For at kunne identificere de områder, der i særlig grad kræver, at der foretages<br />

blindepædagogiske overvejelser, kan en stiliseret model opstilles:<br />

6


Forklaring: Den uregelmæssige bolle til venstre repræsenterer elevens<br />

omverden, der består af en mangfoldighed af emner. Emnerne (konkrete,<br />

abstrakte, aktuelle, fortidige etc.) er tilgængelige for den blinde elev ad<br />

forskelligartede sanseveje: Taktilt (følbart), kinæstetisk (bevægelsesapparatet),<br />

auditivt (hørelsen), olfaktorisk (lugtesansen) men ikke visuelt. Derfor er det<br />

visuelle anbragt bag en dobbeltstreg i bollens øverste venstre hjørne.<br />

Et synshandicap består netop i, at den væsentligste fjernsans er defekt eller<br />

mangler helt. For at erkende omverdenens mangfoldige emner må den blinde<br />

elev derfor enten selv nærme sig de emner i omverdenen, han vil erfare noget<br />

om (pil nr. 1), eller emner må bringes til ham (pil nr. 2). Visuelle emner skal<br />

omformes, "oversættes", så de bliver tilgængelige for den blinde (pil nr. 3).<br />

Det vel mest åbenbare eksempel (men som det vil fremgå langt fra det eneste)<br />

på denne "oversættelse" er bogstaverne og noderne gjort taktile til følbare,<br />

fremtrædende punkter, til punkt- og punktnodeskrift.<br />

Den gode blindepædagog, og i denne sammenhæng musiklærer, skal sikre, at<br />

alt det, der for den seende fremtræder umiddelbart, allestedsnærværende og<br />

ganske "gratis", fra vi slår øjnene op om morgenen, til vi lukker dem om aftenen,<br />

at alt det kommer inden for den blindes rækkevidde. Og da sådanne visuelle<br />

emner jo netop ikke er givne for den blinde, således at han <strong>of</strong>te slet ikke ved, om<br />

de eksisterer eller er til stede, er han ganske afhængig af, at læreren bringer<br />

dem til at eksistere.<br />

Den gode blindepædagog kan karakteriseres ved sin evne til, ud af situationen<br />

og mangfoldigheden, at henlede den blindes opmærksomhed på de fænomener i<br />

omverdenen, som netop for den blinde er allermest relevante.<br />

Af blindepædagogiske overvejelser i forbindelse med at gøre det visuelle<br />

tilgængeligt for den blinde må læreren også være bevidst om områdets<br />

begrænsninger. Specielt vedrørende den tredje dimension: Dybden. Denne<br />

dimension, der jo automatisk og direkte opfattes af den seende, er det kun det<br />

seende øje, der kan opfatte. En taktil fremstilling vil ikke fungere. Et reliefbillede<br />

af et symfoniorkester vil for den blinde fremtræde uden dybde. Det vil fx ikke<br />

fremgå, om førsteviolinerne er placeret forrest i orkestret i forhold til messingblæserne.<br />

Grupper vil kun være store og små i forhold til hinanden; aldrig<br />

længere borte eller tættere på. Her må blindepædagogen finde på andet, ikke<br />

nødvendigvis i stedet for; men som supplement.<br />

7


Et musiklokale<br />

Et gennemsnitsmusiklokale i en dansk skole byder musiklæreren til en blind elev<br />

mange sådanne overvejelser. Hvad skal "oversættes", hvad skal forklares, hvad<br />

skal forberedes af alt det, den seende får registreret og placeret i løbet af ganske<br />

få sekunder.<br />

I musiklokalet er langs den ene væg placeret et klaver og et keyboard, det sidste<br />

med et større antal s<strong>of</strong>t touch knapper og et lysende display. Et tromme-sæt<br />

står opstillet bag et par mikr<strong>of</strong>oner på stativer, der er placeret en anelse bag<br />

sanganlægget.<br />

Et par akustiske og elektriske guitarer står lænet op ad en forstærker. I et hjørne<br />

står en støvet kontrabas, og på nogle hylder ligger en række orff-instrumenter og<br />

et par blokfløjter. Et hi fi-anlæg er opsat i den anden ende. På væggene hænger<br />

plakater af en række pop-idoler, et foto af Per Nørgård samt plancher af symfoniorkestrets<br />

instrumenter og af nodesystemets opbygning.<br />

I skabet ligger en stak af "Sangbogen", og et par (ulovlige) kopier er placeret på<br />

et par nodestativer. Den ene pære i én af l<strong>of</strong>tlamperne virker ikke, gardinerne er<br />

rød- og hvidstribede, og det meste er i øvrigt blevet flyttet lidt rundt siden sidste<br />

musiktime.<br />

Musiklæreren begynder sin undervisning. En lyd fra et instrument den seende<br />

orienterer sig straks. Den blinde må derimod bruge tid på sin registrering: Var det<br />

klaveret eller keyboardet? Ny lyd: Var det tamburinen eller bækkenet? Ny<br />

brumme-/hylelyd: Var det guitarforstærkeren eller sanganlægget?<br />

Sammenspillet går i gang. Instrumenterne og stemmerne skal på mirakuløs vis<br />

ophøjes til musik. Det skal swinge. Den seende kommunikerer kropsligt og nonverbalt.<br />

Et lille blik, et smil fortæller: Du er god i dag, en gestus fra læreren<br />

afføder straks et improviseret ritardando, nu piano, et andet blik: Du har ikke<br />

øvet nok.<br />

I dette virvar af en seende helhed skal den blinde også høre til, være med, føle<br />

sig tilpas. I dette virvar, med klassekvotienter og lektionslængde, der giver<br />

læreren under et par minutters kontakt til hver elev, skal musiklæreren<br />

demonstrere sin blindepædagogik. I ordets bedste forstand skal han dirigere.<br />

Dirigere den blinde sammen med de seende kammerater.<br />

8


Fem undervisningsprincipper<br />

I blindepædagogikken peger man almindeligvis på fem undervisningsprincipper,<br />

som det betragtes som helt afgørende at følge:<br />

Principperne hverken kan eller skal holdes helt ude fra hinanden og skal selvklart<br />

ikke følges og efterleves slavisk; men de er alligevel fundamentale for al undervisning<br />

af blinde.<br />

1. Princippet om individualisering<br />

I al specialundervisning betragtes det som helt nødvendigt, at undervisning<br />

finder sted i lyset af de specielle forudsætninger eleven har. Tilsvarende er det<br />

nødven-digt at tage hensyn til de forudsætninger, eleven ikke har her som<br />

blind i en musiktime blandt seende.<br />

Synshandicappede udgør på ingen måde en homogen gruppe. Man kan dele<br />

synshandicappede i seks grupper (Lowenfeld 1963):<br />

1. Den totalt blinde, født total blind eller blevet det før det fyldte 5. leveår.<br />

2. Den totalt blinde, som blev blind efter det 5. leveår.<br />

3. Synshandicappet, med en lille og medfødt synsrest.<br />

4. Synshandicappet, med en lille og senere erhvervet synsrest.<br />

5. Svagsynet, født med svagsynetheden.<br />

6. Svagsynet, der senere har erhvervet sig denne svagsynethed.<br />

9<br />

1. Princippet om individualisering<br />

2. Princippet om konkretisering<br />

3. Princippet om helhedsoplevelser<br />

4. Princippet om virkelighedstilknytning<br />

5. Princippet om aktivering


De fire første grupper kan gr<strong>of</strong>t sagt defineres som blinde. (I pædagogisk<br />

forstand elever, der er helt blinde eller ser så dårligt, at de primært undervises<br />

ved hjælp af auditive eller taktile undervisningsmaterialer).<br />

De to sidste grupper defineres gr<strong>of</strong>t sagt som svagsynede.<br />

Tidspunktet for synshandicappets indtræden har stor betydning for, hvilke<br />

forudsætninger, eleven har. Det er selvklart ikke ligegyldigt, hvor stort et<br />

begrebsapparat, eleven havde, før han blev blind. Man regner almindeligvis<br />

med, at grænsen for bibeholdelse af erkendelsesmæssigt nyttige visuelle<br />

erindringer findes ved femårs-alderen.<br />

En synsrest kan have forskellig erkendelsesmæssig nytteværdi og er for musiklæreren<br />

nødvendig at kende til i det pædagogiske virke.<br />

I musikundervisning ses eksempelvis klar forskel på blindfødt og nyblinds første<br />

og umiddelbare indgang til og brug af et musikinstrument: Den blindfødte <strong>of</strong>te<br />

famlende og akavet, den nyblinde <strong>of</strong>te sikker, kopierende fra visuel erindring.<br />

Eksemplerne fra musikundervisningen er mange, og de er vigtige for<br />

musiklæreren at kende og forholde sig til.<br />

2. Princippet om konkretisering<br />

Den blinde kan ikke erkende emner i sin omverden, medmindre de foreligger<br />

konkret "inden for en arms rækkevidde". Form, vægt, størrelse og materiale må<br />

erkendes ved direkte sansning, ved berøring, medens hørelsen kan hjælpe til<br />

erkendelse af rumlig placering.<br />

Musiklæreren må sikre, at den blinde elev kommer i nærkontakt ikke alene med<br />

musiklokalets og dagligdagens instrumenter og inventar, men, hvor det er muligt,<br />

også med emner, der kun perifert omtales: Cembalo, barok-guitar, gamber,<br />

kirke-orgel etc. Musiklæreren må på Musikhistorisk Museum med<br />

berøringstilladelse, på visit i den lokale kirke hos organisten, få adgang til andre<br />

musikskolers instrumentarium samt om nødvendigt benytte sig af modeller.<br />

Også gensidig fysisk berøring er brugbar og nødvendig. Ikke bare ved instrumentalundervisning,<br />

hvor det er naturligt med lærer/blind elev berøring, <strong>of</strong>te<br />

mange gange under indstudering af et musikstykke. Også i forholdet mellem den<br />

blinde elev og de seende kammerater er fysisk berøring nyttig og anvendelig.<br />

10


Hvordan ser de ud, de andre? Hvordan sidder de ved eller holder de deres<br />

instrument etc.<br />

Det er klart, at emnet fysisk berøring skal introduceres og håndteres med respekt<br />

og nænsomhed.<br />

Begrebet tid spiller en væsentlig rolle inden for blindepædagogik. Musiklæreren<br />

skal vide og acceptere, at det tager tid at undervise en blind, at det tager tid at<br />

forberede og gennemføre. Alt dette vil den blinde vide og kende til fra sin<br />

hverdag; men derudover er det nyttigt for musiklæreren at vide, at den blinde<br />

<strong>of</strong>te har brug for i det hele taget at få styrket sin opfattelse af tid. Hvor lang tid<br />

er de andre om at gøre sig spilleklare, hvornår har de andre deres instrumenter,<br />

sangbøger og noder fremme, etc. Det er nyttig viden for den blinde at blive<br />

løbende orienteret om; det kan være årsag til irritation, at en blind elev altid er<br />

sidst.<br />

Blindepædagogikken gør opmærksom på begrænsningerne i den blindes<br />

erkendelsesform ting kan være for store, for små, for varme, for kolde, for<br />

skrøbelige, for ulækre. Alligevel viser erfaringen inden for vores fag, at en<br />

overraskende stor del med engagement, fantasi og planlægning kan gøres<br />

begribeligt, kan konkretiseres. Man kan godt få adgang med en blind elev til et<br />

symfoniorkester, radioens eller Tivolis koncertsal, back-stage til en rockkoncert<br />

etc. Alene eller sammen med den blinde elevs øvrige lærere.<br />

3. Princippet om helhedsoplevelser<br />

Af alle sanser er synet den vigtigste, når mange forskelligartede indtryk skal<br />

samles til en helhedsopfattelse. En lille, lidt naiv historie beskriver ganske godt<br />

situationen, når synet mangler:<br />

11<br />

"De blinde mænd og elefanten"<br />

Der var seks mænd i Hindustan, som aldrig havde set<br />

en elefant. Ja, egentlig havde de aldrig set noget som<br />

helst, for de var nemlig alle blinde. Disse seks mænd<br />

gik sammen ud for at finde en elefant, for nu ville de<br />

dog have opklaret, hvordan sådan et vidunder så ud.


De fandt virkelig en elefant. Og den første af de seks<br />

blinde mænd fra Hindustan gik frejdigt nærmere og<br />

busede lige ind i siden på det kæmpestore dyr. "Aha!"<br />

råbte han triumferende. "Nu ved jeg det: En elefant er som<br />

en mur!"<br />

Den anden af mændene følte på elefantens stødtand<br />

og udbrød fornøjet: "Nåda! Hvad har vi her? Noget rundt<br />

og glat og skarpt! For mig er der ingen tvivl: En elefant<br />

er som et spyd!"<br />

Den tredje nærmede sig dyret forfra og fik fat i snabelen.<br />

Den vred og snoede sig, som snabler plejer. "Det er såre<br />

simpelt," afgjorde manden. "En elefant ser ud som en<br />

slange!"<br />

Den fjerde rakte ivrigt hånden ud og rørte ved elefantens<br />

knæ. Så lo han fornøjet. "Det er nemt at afgøre, hvad<br />

elefanten mest af alt minder om," sagde han. "Nemlig:<br />

Et træ!"<br />

Den femte, som tilfældigvis fik fat i elefantens øre, sagde<br />

overlegent: "Selv den blindeste mand kan da finde ud af,<br />

at en elefant nærmest er skabt som en vifte!"<br />

Den sjette gik bag om elefanten og blev ramt midt i<br />

ansigtet af en muntert svingende hale. "Det er ganske<br />

og aldeles sikkert, at en elefant har form som et reb!"<br />

sagde han.<br />

Og så begyndte de seks blinde mænd fra Hindustan<br />

at skændes om, hvordan elefanten så ud.<br />

"Som en mur!" sagde den første.<br />

"Som et spyd!" sagde den anden.<br />

"Som en slange!" sagde den tredje.<br />

"Som et træ!" sagde den fjerde.<br />

"Som en vifte!" sagde den femte.<br />

"Som et reb!" sagde den sjette.<br />

Og på en måde havde de jo alle ret.<br />

Selvom de naturligvis alle tog helt fejl!<br />

af J. G. Saxe<br />

12


Et andet eksempel fra musikundervisningen: Med musiklærerens ansvar for<br />

en hel klasse, 20 seende og 1 blind elev, kan det af flere årsager måske være<br />

fristende, med risiko for snart at blive en (u)vane, at isolere den blinde fra<br />

hans/hendes seende kammerater i en større eller mindre del af et undervisningsforløb<br />

ved sammenspilssituationer, forberedelse til musical, elevkoncert<br />

etc. Den blinde skal have særinstruktion, er længere tid om det, er famlende<br />

osv., kan nogle af de gode grunde være.<br />

Intet, ej heller blindepædagogik, skal blive rigidt; men som hovedregel er det af<br />

betydning, at musiklæreren erkender den blinde elevs krav og behov for helhedsoplevelse,<br />

også i nævnte situationer. Det er vigtigt, at den blinde deltager<br />

i et helt forløb, i de fælles forberedelser, de andres spillen forkert, at han eller<br />

hun bliver direkte vidne til kammeraternes stress, frustrationer, fremskridt,<br />

færdiggørelse og fremførelse.<br />

Det er sandsynligt, at processerne undervejs vil være vanskelige, tidskrævende<br />

og uoverskuelige. Men al erfaring peger på, at tidsinvesteringen mangefold gives<br />

igen, også til de seende kammerater, når der investeres<br />

i at give den blinde helhedsoplevelse.<br />

4. Princippet om virkelighedstilknytning<br />

Blindepædagogen repræsenterer det formidlende led mellem den blinde elev<br />

og den mangfoldige virkelighed, som findes uden for skolen. Og som nævnt<br />

eksisterer denne virkelighed <strong>of</strong>te ikke for den blinde elev, fordi han jo ikke kan<br />

kende til eksistensen af noget, han ingen bevidsthed har om.<br />

Hvordan kan man forholde sig til eller have et realistisk indtryk af en opførelse<br />

af Aïda på udendørsarenaen i Verona, et sølvbryllupsorkester kl. seks om<br />

morgenen, Roskildefestivalen, indisk musikfestival i medborgerhuset eller et kiltklædt<br />

sække-pibetattoo, hvis man ikke har været der, eller set foto eller tv derfra.<br />

Musiklæreren må, i samarbejde med den blindes øvrige lærere, bestræbe sig på<br />

så hyppigt som muligt at besøge verdenen uden for skolen eller at bringe denne<br />

verden indenfor.<br />

Erfaringer har vist, at der ikke mindst inden for vores fag <strong>of</strong>te ses med stor<br />

sympati og velvilje på forespørgsler om besøg. Næsten alt kan gennemføres<br />

med lidt ekstra energi.<br />

13


For et par år siden skulle en klasse fra IBS på lejrskole til Cortona, Italien. Musik<br />

og kopier af gamle instrumenter blev inddraget i forberedelserne og undervisningen.<br />

Rejsen derned skulle foregå med DSB, med en tog-stamme, som en af<br />

lærerne fik udtrykt det i en time. På spørgsmålet om, hvad sådan en "stamme"<br />

egentlig var, blev vi tilfredsstillende svar skyldig. En model gav ikke svar på<br />

størrelse, på lugt, på lyde, på bevægelse, på energi og kraft.<br />

Kort tid efter blev klassen inviteret af DSB til at aflægge Rom-ekspressen et<br />

besøg på rangérterrænet. Næsten alt blev undersøgt. Vi var under toget, rundt<br />

om det, bankede på det, åbnede og lukkede alt bevægeligt, hørte motorlarmen,<br />

lugtede olien, mærkede dampen og kørte en prøvetur fra København til<br />

Helsingør. Det umulige blev muligt. Det tog bare lidt længere tid. Vurderet over et<br />

helt forløb var tidsinvesteringen både hensigtsmæssig og i sidste ende<br />

tidsbesparende. Energi og koncentration var blevet frigjort til overskud, der også<br />

kom turens musikdel og musikoplevelser til gode.<br />

5. Princippet om aktivering<br />

At forholde sig aktivt, nysgerrigt, spørgende og undersøgende er væsentlige<br />

egenskaber at have ikke mindst som blind. Det er vigtigt at vide og forholde sig<br />

til, også for musiklæreren, at mange af dagligdagens handlinger og gøremål er<br />

mere besværlige og mere tidskrævende for den blinde elev. Ikke meget kommer<br />

så at sige af sig selv.<br />

Ikke mindst på det fysiske område kan dagligdagen opleves næsten fjendtlig,<br />

uoverskuelig og anstrengende. Halvåbne døre og skabe, man banker hovedet<br />

ind i, noget man snubler over, støder ind i, spilder, jf. tidligere omtale af virvaret i<br />

et dansk musiklokale.<br />

Alligevel, og ikke mindst derfor, er det vigtigt, at blindepædagogen stimulerer sin<br />

blinde elev til at være aktiv, at han giver tid til og mulighed for, at eleven gør sig<br />

egne erfaringer.<br />

Igen kan musiklærerens problem være hensynet til klassens seende elever og<br />

gennemførelse af en lektion, der allerede uden den blindes tilstedeværelse er<br />

tildelt sparsom undervisningstid. En fare ligger i, at det på kort sigt måske derfor<br />

vil synes lettere at undlade aktiveringshjælpen, at lade stå til og blot acceptere<br />

den verbale løsning. Modsat peger erfaringen også på, at overdreven hjælp og<br />

stimulering, der hurtigt afslører sig som utålmodighed, kan komme til at<br />

14


forstærke den blinde elevs tilbageholdenhed, og dermed være med til at fratage<br />

eleven mulighed for at gøre sig de så nødvendige egne udviklende erfaringer.<br />

De fem nævnte blindepædagogiske principper hænger nøje sammen og vil ved<br />

bevidst efterleven uden tvivl styrke undervisningen og være en brugbar fordel<br />

også for klassens seende elever. Generelt lider faget musik under manglende<br />

tildeling af ressourcer, og musiklærerens stilling i forhold til klassen er <strong>of</strong>te<br />

besværliggjort af, at han/hun kun har få timer om ugen, på bestemte årgange,<br />

samtidig med at der mangler tildeling af ekstratimer, ekstraløn og nødvendige<br />

støtteordninge. På den baggrund er det vigtigt at gøre sig klart, at al erfaring<br />

entydigt peger på, at bevidst justering af gængs undervisningsmetode,<br />

forberedelse og gennemførelse af musiktimen baseret på de her nævnte<br />

blindepædagogiske principper at alt dette for det første langt enklere end<br />

måske først antaget kan gøres til musiklærerens naturlige arbejdsredskab samt,<br />

for det andet, både kvantitativt og ikke mindst kvalitativt vil lønne sig.<br />

For musiklæreren, de seende og den blinde elev.<br />

15


Råd og vink<br />

Sig dit navn, når du møder en blind eller træder ind i et rum, hvor en blind er<br />

til stede.<br />

Sig, når du går væk fra den blinde eller forlader rummet.<br />

Brug altid den blinde elevs navn, når du snakker til ham i en gruppesituation.<br />

Når du skal forklare, hvor noget eller nogen befinder sig, brug da "højre" og<br />

"venstre" i forhold til den blinde elev ikke til dig selv.<br />

Fortæl, hvem og hvad der er i det rum, den blinde træder ind i.<br />

Fortæl, hvis nyt er kommet til, eller inventar er blevet flyttet i et rum, den<br />

blinde kender i forvejen.<br />

Sig altid højt, hvad der skrives på tavlen, ord for ord, node for node, så den<br />

blinde elev kan følge kontinuerligt med.<br />

Der er intet forkert i at bruge ordet "se".<br />

Vær opmærksom på, at det tager tid at undersøge med hænderne.<br />

Vis ikke overdrevent hensyn.<br />

Seende kammerater er <strong>of</strong>te alt for hjælpsomme over for den blinde. Lær den<br />

blinde elev at sige nej tak til unødvendig hjælp, og vær opmærksom på, at<br />

lærerens hyppige hjælp til en blind elev kan føre til jalousi fra klassens øvrige<br />

elever de ønsker også lærerens opmærksomhed.<br />

Sørg for god, åben og ærlig in<strong>format</strong>ion af andre lærere, hjemmet og ikke<br />

mindst klassens seende elever. De har også brug for viden.<br />

Fortæl den blinde, hvis han opfører sig anderledes end kammeraterne. Ved<br />

spisning, i klasseværelset, lægge hovedet på bordet, stereotype bevægelser.<br />

Tal i det hele taget om, hvordan seende aflæser og tolker kroppens signaler.<br />

16


17<br />

Ved spisning er orientering ved hjælp af klokken en hjælp for den blinde.<br />

Forestil dig tallerkener, bordet eller andet som en urskive. Forklar, at brødet<br />

ligger ved klokken 11, osten ved klokken 2 osv.<br />

Når du ledsager en blind, så tilbyd din arm. Skub aldrig den blinde foran dig.<br />

Den blinde skal føres af dig, ikke omvendt.<br />

Sørg for, at ressourcer, materialer, støttetimer forlods er i orden.<br />

Lær "systemets" tilbud at kende, hvem kan levere hvad, leveringsfrister,<br />

anvendelsesmuligheder.<br />

Lær personerne fra "systemet" at kende. Derfra kan du få stor støtte og hjælp.<br />

Det er vigtigt med god og planlagt tid.<br />

Husk, at din blinde elev ikke er stum. Er du i tvivl, så spørg eleven selv. Lad<br />

ham selv fortælle og oplyse. Han ved bedst, hvordan det er at være blind.


At ledsage en blind<br />

Ledsageteknik, som det vil blive beskrevet, vil kunne fungere, blot én af parterne<br />

kender systemet. Musiklæreren kan give anvisninger til en blind, som ikke<br />

kender systemet og modsat.<br />

Lyt altid til den blinde, da der kan være særlige forhold, der gør, at den blinde<br />

ønsker at blive ledsaget på en anden måde end beskrevet her.<br />

For at den blinde kan føle sig tryg, når I følges ad, er det vigtigt, at den seende<br />

går forrest. Lad den blinde tage fat i din arm lige over albuen, så han har sin<br />

tommelfinger på ydersiden af din arm væk fra din krop. Hold din overarm tæt<br />

ind til kroppen, derved mærkes dine bevægelser bedre. Husk, at I fylder for to.<br />

Hvis der ikke er plads til jer begge, fører du armen ind bag din krop for at give<br />

signal til den blinde om at gå ind bag dig (såkaldt smal passage). Brug et par<br />

sætninger på at forklare hvorfor. Pas på ikke at dreje kroppen det vil forvirre<br />

den blinde.<br />

Opstår der en situation, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at den blinde skal<br />

skifte side og holde i din anden arm, beder du den blinde skifte side og siger<br />

hvorfor. Den blinde lader sin hånd glide tværs over din ryg til din modsatte<br />

arm. Den blinde må ikke slippe sin ledsager.<br />

Hvis den blinde ønsker at sidde ned, viser du ham stolen ved at lægge den<br />

hånd, du ledsager med, på stoleryggen (armlænet eller sædet). Den blinde<br />

kan da lade sin hånd følge din arm ned til stolen, og så snart han har fat,<br />

klarer han selv resten. Fortæl, hvordan stolen er placeret i rummet.<br />

Når I kommer til en trappe, fortæl da den blinde, om trappen går op eller ned.<br />

Stop vinkelret ved kanten af første trin som tegn på, at I er ved trappens<br />

begyndelse. Tag et skridt op/ned og gør en kort pause, så den blinde kan<br />

finde trappekanten med fødderne. Ellers er princippet som ved almindelig<br />

ledsagelse. Når trappen ender, går du et skridt frem og står stille som tegn på,<br />

at den blinde er oppe/nede. Alle niveauforandringer, for eksempel kantsten,<br />

behandles efter samme princip.<br />

Når I skal igennem en dør, gøres det lettest ved, at du åbner døren. Luk døren<br />

op, og lad den hånd, du ledsager med, hvile på dørhåndtaget, indtil den blinde<br />

har fat på det. Den blinde følger efter og lukker døren. Passage gennem<br />

døren sker lettest ved, at den blinde er på den side af ledsageren, der vender<br />

mod dørens hængsler.<br />

18


19<br />

I værelser, hvor den blinde <strong>of</strong>te kommer, er et grundigt kendskab til indretningen<br />

vigtig. For at give den blinde mulighed for at få hold på ganglinier og<br />

inventar i rummet, kan du gå frem på følgende måde: Lad døren, I kommer<br />

ind ad, være udgangspunkt for orienteringen, giv den omtrentlige størrelse af<br />

rummet. Beskriv, hvad der befinder sig langs væggene, dernæst inventar<br />

midt i rummet.<br />

Giv den blinde mulighed for selv at gå rundt i rummet. Husk at oplyse om<br />

ændringer i forhold til sidste gang, den blinde var i rummet. Giv også, for<br />

helhedsindtrykkets skyld, oplysninger om farve på vægge, gardiner,<br />

gulvtæppe og beskrivelse af billeder på væggene. I værelser, der kun<br />

benyttes af og til, er det <strong>of</strong>te tilstrækkeligt at oplyse om ganglinier og inventar.<br />

Lad aldrig den blinde stå alene frit i rummet uden et holdepunkt.<br />

Gå aldrig væk uden at sige besked.<br />

Vend ansigtet mod den blinde, når du taler til ham.


Om punktnoder<br />

Al erfaring med musikundervisning af blinde elever demonstrerer tydeligt, at<br />

udmærkede musikalske resultater, musik- og spilleglæde kan nås uden brug af<br />

punktnoder. Ved hjælp af øret, grundige instruktionsbånd indspillet individuelt på<br />

kassettebånd og via gentagne repetitioner kan (også) den blinde elev deltage i<br />

megen god musikudøvelse.<br />

Men kun til et vist fagligt, teknisk og musikalsk komplekst niveau. Dér bliver det<br />

nødvendigt at overveje punktnodernes indførelse hos elev og musiklærer.<br />

Som nævnt er nærværende arbejdsgruppe ganske klar over musiklærernes<br />

arbejdsbetingelser i folkeskolen, gymnasiet etc. Alligevel er vi af den overbevisning,<br />

at den blinde elev så tidligt som muligt bør tilskyndes at lære punktnoderne,<br />

og at musiklæreren i det mindste bør have kendskab til punktnodeskriftens<br />

opbygning, hvor meget punktnoderne fylder, at læsehastigheden er<br />

lavere, og at det tager længere tid at orientere sig i punktnoderne.<br />

På et tre-dages intensivt punktnodekursus kan en seende musiklærer almindeligvis<br />

tilegne sig viden på et niveau, så en én-stemmig becifret melodi kan læses<br />

og skrives. (Vedr. punktnodekursus kan man kontakte Refsnæsskolen, hvor<br />

også Niels Eskjær & Hanne Plaetners "Elementær nodelære i Braille-skrift 1+2"<br />

kan rekvireres i sort og på punkt), se adresseliste.<br />

En seende musiklærer kan læse punktnoderne med øjnene. Med lys kastet ind<br />

fra siden kaster de små punkter læsbare skygger.<br />

Den blinde elev bør også orienteres og have kendskab til sortnodesystemets<br />

opbygning, hvis dette anvendes i klassen.<br />

En reliefmodel af sortnodesystemet kan leveres af et svensk firma (se under<br />

Hjælpemidler).<br />

Franskmanden Louis Braille (født 1809) blev ved et ulykkestilfælde blind som treårig.<br />

Som ti-årig blev han sendt til Blindeskolen i Paris, hvor man forsøgte at<br />

lære eleverne at læse og skrive de sædvanlige bogstaver ophøjet i relief.<br />

Louis skriver i sin dagbog:<br />

"Jeg er blind. Jeg kan ikke se, hvorledes det kan blive muligt for mig at læse<br />

det, som er skrevet af seende."<br />

20


Louis fik kendskab til en <strong>of</strong>ficer, der havde udviklet en militær kodeskrift, som<br />

skulle kunne dechifreres også om natten uden hjælp af øjnene. Louis<br />

eksperimenterede i flere år med denne kodeskrift og kunne i 1825 (kun 16 år<br />

gammel) præsentere det blindskriftsystem, som i dag bruges over hele verden.<br />

Punktnodesystemet blev forfinet, bearbejdet og færdigudviklet frem til 1834, hvor<br />

Louis anså det velegnet til brug.<br />

Punktskrift, som det hyppigst kaldes (også braille og blindeskrift) bruger<br />

kombinationen af 6 ophøjede punkter til at danne alle skrift-, tal- og nodetegn.<br />

De seks punkter opstilles i grundfiguren i to lodrette rækker:<br />

21<br />

1 4<br />

2 5<br />

3 6<br />

Disse 6 punkter har 64 forskellige kombinationsmuligheder, som imidlertid ikke<br />

er nok til at gengive sortnodesystemets in<strong>format</strong>ionsmængde, hvorfor man<br />

undertiden må kombinere to, tre eller fire tegn for at repræsentere et sortnodefænomen.<br />

Den helt principielle forskel på punkt- og sortnoder er den, at punktnoder ikke<br />

bevæger sig op og ned i et grafisk billede, som sortnoderne gør det. Punktnoderne<br />

er nærmest en bogstavskrift, hvor hver stemme i det musikalske forløb<br />

takt for takt noteres, med tonehøjde, nodeværdi, fortegn, fingersætning, dynamik<br />

og så videre efter hinanden med et punkttegn for hver oplysning, og ikke som i<br />

sortnoderne over eller under hinanden som lodret læsbare samklange eller<br />

akkorder.<br />

Dette gør almindeligvis arbejdet med punktnoder langsommere end med sortnoder.<br />

Den blinde elev læser først noderne, lærer st<strong>of</strong>fet udenad og overfører<br />

dernæst det læste og lærte til sangstemmen eller instrumentet. For musiklæreren<br />

indebærer dette, at både han og den blinde elev må være godt<br />

forberedt, at punktnoder skal rekvireres i god tid, og at den blinde elev i en<br />

sammenspilssituation eller andet ikke som de seende kammerater kan spille en<br />

på stedet udleveret stemme prima vista.<br />

Se i øvrigt afsnittet om "Systemets tilbud".


Indledning<br />

Musikundervisning ved hjælp af edb<br />

- erfaringer fra et pilotprojekt på gymnasieniveau<br />

Kort præsentation<br />

af Mikael Krarup Leth, adjunkt, Hasseris Gymnasium<br />

Med den teknologiske udvikling er det i dag i høj grad muligt at få adgang til<br />

hjælpemidler, som kan lette hverdagen for både den blinde og læreren. Og<br />

uanset om man bryder sig om det eller ej, er der efterhånden dukket tekniske<br />

hjælpemidler op til stort set alting. Musik og computere er ingen undtagelse<br />

tværtimod. Der findes et utal af musikprogrammer til computere, og de er vist alle<br />

sammen grafisk baserede, hvilket falder fint i tråd med nodenotationen<br />

... for seende.<br />

Anderledes tager det sig ud på området for blinde. For det første er den teknik,<br />

man bruger til notation af noder, væsensforskellig. Som seende læser man<br />

noder i et koordinatsystem, hvad nodelinjerne jo faktisk markerer. Som seende<br />

kan man derfor med det blotte øje fange mere eller mindre fritsvævende noder.<br />

Som blind er man afhængig af fingerspidsens areal, hvilket indebærer, at et<br />

koordinatsystem uden logik ville være lidet hensigtsmæssig. Man kunne<br />

formulere det på en anden måde: Hvor seende ser noderne som en kombination<br />

af lodret og vandret, ser den blinde noderne vandret.<br />

I hvert fald har et fuldgyldigt og fuldbyrdet musikprogram til blinde endnu ikke set<br />

dagens lys.<br />

For det andet er det et spørgsmål om økonomi. Computerprogrammer udvikles<br />

<strong>of</strong>test af "de store huse", da det er en kostbar affære. For de fleste producenter<br />

er det vel et spørgsmål om antallet af potentielle købere: En bred skare af<br />

interesserede (dvs. mulige købere, der kun mangler at blive helt overbeviste om,<br />

at netop dette eller hint produkt er uundværligt og tidsbesparende) giver den<br />

største pr<strong>of</strong>it. Et marked, der består af blinde musikmennesker er ikke rentabelt,<br />

og da slet ikke i de enkelte lande. Når det drejer sig om musik, skyldes det også,<br />

at grundlaget for en elektronisk musikformidling (elektroniske instrumenter som<br />

sequencere, synthesizere, rytmebokse, computere med musikprogrammer) bygger<br />

på en industriel standard, MIDI. (Se efterfølgende afsnit om dette side 23).<br />

22


Min baggrund for overhovedet at beskæftige mig med blinde, musik og<br />

computere er, at jeg har undervist en elev i musik gennem tre år på gymnasiet,<br />

de sidste to år på højt niveau, hvor der både er musikalsk analyse, sang,<br />

sammenspil og skriftlige afleveringer. Dette blev på grund af forskellige<br />

omstændigheder (og tilfældigheder) til et pilotprojekt om brugen af programmet<br />

Braille Music Interpreter til undervisning i gymnasiet, uagtet at programmet<br />

havde en anden målgruppe (herom senere), at programmet på daværende<br />

tidspunkt (i 1992) knapt var færdigudviklet, og at det aldrig havde været afprøvet<br />

i den daglige praksis.<br />

Dette program blev elevens og mit hovedkommunikationsmiddel gennem den<br />

daglige undervisning i to år, og dette på trods af at programmet aldrig blev<br />

færdigt. Udskrift til sortskrift kom aldrig med, fil-overføringen blev aldrig helt<br />

stabil. Og meget mere af samme skuffe. Men man lever nu engang med de<br />

vilkår, som er der, og tager udgangspunkt i den konkrete situation frem for den<br />

ideale.<br />

Det blev to hårde år! Hvad skal man vide som lærer? Hvad bør man vide på<br />

forhånd? Dette kapitel er videregivelse af den erfaring, som jeg har oparbejdet<br />

gennem et spændende pilotprojekt.<br />

Problemstilling<br />

Vi lever i et in<strong>format</strong>ionssamfund, hvor in<strong>format</strong>ionsudveksling efterhånden er<br />

blevet lige så væsentlig som søvn og føde. Computerens betydning i arbejdssituationen<br />

og arbejdsprocessen kan stort set ikke overvurderes. En computer er<br />

eller kan ses som papir og blyant. Og viskelæder, ikke at forglemme. På<br />

netop dette område har computeren sin store force: I en skrive-/arbejdsproces<br />

sparer man dobbelt-arbejdet. Man behøver ikke først at lave en kladde for<br />

derefter at trække sig selv igennem processen én gang til, blot fordi det også<br />

skal være læseligt. Det hele foregår så at sige i den samme arbejdsgang men i<br />

modsætning til papir, blyant og kuglepennemetoden har man med computeren<br />

fortrydelsesret, også hvis man tager arbejdet frem en anden gang.<br />

Det er en uhyre fordel at kunne rette lidt (eller meget) uden at behøve at skrive<br />

det hele om. Hvem har ikke oplevet at have skrevet to sider noder for så at<br />

opdage, at man har glemt en takt i tredje system på første side?<br />

Men det er en gammel skrøne, at man sparer tid ved at bruge computer for det<br />

gør man ikke! Men det er en ulig sjovere måde at bruge den samme (eller<br />

længere) tid på. Man kunne sige, at automatisering er nøgleordet, således at<br />

rutinearbejdet bliver mindsket til fordel for mere kreativ tænkning. Selvfølgelig<br />

23


medfører dette også en grad af standardisering. Og i denne sammenhæng er<br />

standardiseringen vigtig.<br />

For at kunne kommunikere er det nødvendigt at have et fælles sprog, og dét kan<br />

computeren give.<br />

Da blinde på mange måder er marginaliserede det menes, at mere end 80% af<br />

vores sanseindtryk kommer til os gennem synet er det vigtigt at styrke kommunikationsmulighederne<br />

for blinde. Og når det drejer sig om musik, som jo i bund<br />

og grund er baseret på hørelsen, er det særlig vigtigt at have flest mulige<br />

kommunikationsveje åbne. Derfor kan computeren spille en væsentlig rolle.<br />

Undervisningen i musik er, ligesom al anden kommunikation, baseret på et<br />

fælles sprog. Her kommer MIDI (Musical Instruments Digital Interface) ind i<br />

billedet, da det kan fungere som en tolk imellem lyd og billede (både sort- og<br />

punktnoder). Der findes i Danmark eet program, der kan håndtere punktskrift og<br />

MIDI-filer (dvs. et dokument på diskette), nemlig Braille Music Interpreter.<br />

Programmet er behæftet med en del fejl og mangler, og dets hovedtanke/<br />

-funktion at kunne fungere som en reel lettelse for den blinde, idet det skulle<br />

kunne såvel sort- som punktudskrift er desværre mislykkedes. Jamen, hvorfor<br />

så i det hele taget spilde så meget tid på det? Der kan nævnes flere grunde. For<br />

det første er der intet reelt alternativ inden for musikprogrammer. For det andet<br />

er der dele af programmet, der fungerer ganske udmærket. Og for det tredje<br />

kræves der faktisk kun et minimalt kendskab til punktnoder (men noget kræves<br />

der altså!). Edb ser stadig ud til at blive fremtidens kommunikationsmiddel, og<br />

som sådan kan man ikke sidde det overhørig.<br />

MIDI en nødvendig omvej<br />

MIDI (forkortelse for Musical Instruments Digital Interface) er standarden i<br />

musikindustrien. Med dette fælles sprog er det muligt for instrumenter og<br />

computere at tale sammen. MIDI er en fællesstandard, som blev fastlagt i<br />

1980'erne efter aftale mellem alle de store musikinstrumentproducenter.<br />

At tale om en egentlig standard er muligvis at tage munden for fuld, for de<br />

parametre, der er indeholdt i MIDI, er uhyre begrænsede. MIDI bygger på det<br />

samme princip som computere, nemlig at al in<strong>format</strong>ion opløses til binære<br />

talrækker (tabeller). At noget er binært vil sige, at det er delt op i totals-systemer,<br />

for eksempel ja/nej, tændt/slukket, ingenting/noget, eller lignende. Dette betyder<br />

altså, at man opløser musikken til én lang række af ingenting hhv. noget. Som<br />

udgangspunkt bruges klaviaturet. Hver tangent repræsenteres af et binært tal<br />

24


mellem 0 og 127. Nøglehuls-c'et har tonenummer 60. I princippet virker listen<br />

eller tabellen efter det følgende mønster:<br />

25<br />

nu sker der noget i kanal nn<br />

det er tangent nummer xx, der aktiveres<br />

den bliver trykket ned med styrken yy<br />

nu sker der igen noget i kanal nn<br />

det er tangent nummer xx, der aktiveres<br />

den bliver trykket ned med styrken 0 (dvs. at tangenten bliver sluppet).<br />

Man kan heraf se, at computeren er bedøvende ligeglad med, om en tangent<br />

bliver trykket ned eller sluppet, da det er anslaget, der bestemmer, om denne<br />

tone skal klinge eller ej.<br />

MIDI-standarden indeholder in<strong>format</strong>ion om kanal (16 forskellige), tonehøjde<br />

(128 forskellige), anslagsstyrke (128 trin), bender (tonevridning, 128 x 128 trin),<br />

pedal (2 trin: Nede eller oppe), programskift, instrumentvalg, aftertouch, tempo<br />

og meget mere. Bemærk, at MIDI arbejder ud fra den forestilling, at al musik er<br />

skrevet til tempereret stemning, idet klaveret er udgangspunktet. (En jazzviolinist<br />

ville ikke nød-vendigvis have den store fornøjelse af MIDI). Bemærk, at MIDI ikke<br />

indeholder den egentlige lyd, men kun veldefinerede in<strong>format</strong>ioner om lyden.<br />

I MIDI-standarden er dog nogle begrænsninger. For eksempel er tonen mellem g<br />

og a i enstreget oktav defineret som tone nummer 68, uanset om der er tale om<br />

et gis eller et as. Man kan derfor risikere at få en Es-dur-skala oversat til<br />

es f-g-gis-b-c-d-es, når man fører MIDI-filen over i et musikprogram.<br />

Alligevel er MIDI-standarden rummelig. Man bruger den efterhånden til snart<br />

sagt hvad som helst. På et teater kan man bruge MIDI til at styre lyssætningen i<br />

en forestilling, da disse in<strong>format</strong>ioner i lighed med musik kan opløses i<br />

veldefinerede enheder. MIDI er et system med fremtid i!<br />

Det er for eksempel så rummeligt, at man i øjeblikket kun har udnyttet brøkdele<br />

af standardens muligheder, så der skulle være mere end rigelig plads til<br />

forbedringer og udvidelser.<br />

Kunne man forestille sig, at punktnodesystemet blev lagt ind i MIDI-standarden?<br />

Både ja og nej. Ja, fordi der er rigeligt plads til det, og ja, fordi punktnoder er<br />

opbygget efter stort set det samme princip som det binære talsystem (enten er<br />

der et punkt af 6 mulige eller også er der ikke). Og nej, fordi MIDI er en<br />

industrielt vedtaget standard. Der er ingen pr<strong>of</strong>it ved at lægge punktnode-


systemet ind. Der er ingen overnational instans, som bestemmer, hvad der skal<br />

med og hvad ikke. I MIDI lægges kun de ting ind, som de største producenter af<br />

musikinstrumenter kan blive enige om. Disse producenter er ikke engang enige<br />

om, hvordan man skal registrere oplysninger om globale tegn som repetitionstegn,<br />

foredragstegn m.v. Heller ikke tekst er med (der er jo i tusindvis af sprog<br />

her på kloden).<br />

Men de ting, som de er blevet enige om, er også såre anvendelige. Det er derfor<br />

muligt at gemme et musikstykke på en diskette, tage disketten med hjem til sin<br />

egen computer med lydmodul, og så afspille det i sin helhed eller i små bidder,<br />

skifte tempo uden at skifte tonehøjde for at aflure detaljer, transponere stykket<br />

eller dele af det hvis man gerne vil synge med, og det ligger i en ubekvem<br />

toneart.<br />

I Micros<strong>of</strong>t Windows er der et lille "Media Player"-program, der kan afspille MIDIfiler<br />

(men ikke redigere i dem), og der findes efterhånden tusinder af MIDI-filer,<br />

der er kommercielt tilgængelige, både inden for klassisk og rytmisk musik. Dette<br />

giver alle mennesker en mulighed for at bevæge sig tættere på musikken, gå<br />

længere ind i den. Kan et musikprogram læse og skrive MIDI-filer, er<br />

mulighederne nærmest ubegrænsede.<br />

Braille Music Interpreter (BRM)<br />

Baggrunden for programmet<br />

På initiativ af IBS er der blevet udviklet et computerprogram (til pc), Braille Music<br />

Interpreter, der oprindeligt er udviklet til brug for den gruppe af organister, som er<br />

punktlæsere, således at de uden sekretærbistand kunne kommunikere deres<br />

noder til seende via sortudskrift. Kun få, om nogen, organister benytter<br />

programmet. Det skyldes blandt andet, at programmet aldrig er blevet færdigudviklet:<br />

der er overhovedet ingen dokumentation. Det vil sige, at man kommer til<br />

at sidde med et halvt program, der aldrig har fået inkluderet den mest<br />

spændende del, nemlig sortudskriften. Man kunne derfor sige, at programmet er<br />

ubrugeligt, men sådan forholder det sig selvfølgelig langt fra, for programmet har<br />

andre kvaliteter. Det er alene et spørgsmål om en omdefinering af programmets<br />

formål.<br />

26


Opbygning<br />

Braille Music Interpreter (herefter BRM) arbejder med filer i eget BRM-<strong>format</strong>,<br />

hvor de nødvendige oplysninger er med. Disse oplysninger er ikke fastlagte i<br />

MIDI-<strong>format</strong>et, men BRM kan dog både læse fra og skrive til MIDI-<strong>format</strong>et.<br />

Således skulle kontakten til de gængse musikprogrammer være sikret.<br />

BRM arbejder ud fra det princip, at man kan indtaste noderne manuelt fra et<br />

computer-tastatur som ganske almindelig punktnotation. BRM har kun udgående<br />

MIDI-signal. Således er det ikke muligt at indspille via et MIDI-keyboard. Derefter<br />

kan man fortsætte med en af de tre muligheder:<br />

1. udskrift til punktprinter<br />

2. kontrollytning af det indtastede via a) talesyntese eller b) lydmodul via MIDI;<br />

eller<br />

3. gemme i Standard MIDI File-<strong>format</strong> (herefter SMF-<strong>format</strong>), hvorefter det så<br />

kan hentes ind i andre musikprogrammer, som håndterer SMF. Oprindeligt skulle<br />

der også have været en fjerde mulighed: Udskrift til sortprint, men den er<br />

desværre aldrig kommet med i den (foreløbigt) endelige version, og derfor er<br />

programmets anvendelsesmuligheder blevet kraftigt begrænset.<br />

BRM-programmet har endnu nogle funktioner, som i denne sammenhæng ikke<br />

bliver behandlet: Mulighed for at skifte mellem ASCII- og punkttastatur, og<br />

mulighed for at indskrive data om komponist, titel, tempo, faste fortegn og<br />

lignende.<br />

BRM-programmet fungerer ved hjælp af talesyntese, således at de forskellige<br />

skærmbilleder i et veldefineret område kan læses. Talesyntesen skal aktiveres,<br />

inden programmet åbnes. Programmet kan dog også fungere uden talesyntese,<br />

men derved mindskes relevansen til nul for den blinde, mens det ingen<br />

betydning har for den seende underviser.<br />

Tilsvarende kan programmet sagtens afvikles uden et lydmodul igen med<br />

begrænsninger af mulighederne.<br />

BRM-programmet virker således, at man via et almindeligt pc-tastaturs f, d, s, j, k<br />

og l-taster, som bruges som punkt ét til seks, kan bringe computeren til at<br />

omsætte til noder. Man kunne kalde det en slags trin-indspilning af noder<br />

(modsat realtime-indspilning, hvor man spiller på et MIDI-klaviatur til musikprogrammet).<br />

27


Realtime-indspilningen var oprindelig også tænkt indlagt i programmet, men dén<br />

kom altså ikke, da der som tidligere nævnt ikke er mulighed for at sende<br />

MIDI-signaler til BRM. Ydermere er det muligt med programmet at aflytte, hvad<br />

man har indtastet, enten ved oplæsning af node-in<strong>format</strong>ionerne via talesyntese,<br />

eller via et lydmodul.<br />

Det er desværre kun muligt at sende alle nodein<strong>format</strong>ioner ud til lyd-modulet på<br />

den samme kanal, hvilket betyder, at det hele kun kan høres med den samme<br />

lyd klaverlyd på programskift nr. 0 dette kan ikke ændres. Man kan manøvrere<br />

gennem programmet ved hjælp af dels funktionstasterne, dels piletasterne.<br />

Arbejdsskærmen i BRM viser én takt ad gangen og én stemme ad gangen.<br />

Det er derfor vanskeligt at skaffe sig et overblik. Men man skal her huske, at<br />

skærmen skal kunne læses op af den syntetiske tale, hvorfor in<strong>format</strong>ionsmængden<br />

pr. skærmbillede nødvendigvis må være begrænset, hvis man ikke<br />

skal miste fornemmelsen af, hvor man er henne.<br />

Dette kan lyde som en klingende modsætning at det umiddelbart lille arbejdsområde<br />

både mangler overblik og giver overblik men arbejder man med<br />

programmet, virker det meget logisk. Alle skærmbilleder, også dem, der er tekstbaserede<br />

som for eksempel hjælpeskærmen, kan læses op via talesyntesen.<br />

Mulige anvendelsesområder<br />

Programmet er på mange måder velegnet til undervisning, da det er ukompliceret:<br />

Enhver kan opøve de nødvendige færdigheder uden alt for store sværdslag.<br />

Selvsagt er programmet også særdeles velegnet som kommunikationsmiddel<br />

mellem to (eller flere) blinde. Det er ulig nemmere at udveksle en diskette<br />

end en stak punktsider. De fleste unge blinde har vel adgang til en computer, og<br />

de forstår at bruge den, enten ved at lære tastesekvenser udenad, ved at tilkoble<br />

log-text, eller ved hjælp af talesyntese. Computeren er for mange en naturlig<br />

måde at kommunikere på, og dette kan sagtens udvides til også at omfatte<br />

musik.<br />

Det vil nok ikke kunne anbefales at bruge programmet i for eksempel musikskolen,<br />

da undervisningstiden trods alt er begrænset, og det drejer sig vel her<br />

også om udøvelse af musik frem for teoretisk baggrund.<br />

På folkeskoleniveau har programmet en noget større relevans, i hvert fald på de<br />

ældste klassetrin (hvor de desværre ikke har obligatorisk musik-undervisning),<br />

28


men igen er musikteorien og den skriftlige musik stadig underordnet i forhold<br />

til musikforståelse, -udøvelse og -oplevelse.<br />

Økonomien sætter vel også nogle grænser, men det gælder selvfølgelig for alle<br />

områder. Programmet kan sagtens finde anvendelse i gymnasiet, selv om<br />

programmet ikke er specielt rettet mod dét. BRM-programmet er et redskab, som<br />

rettet mod den synshandicappede kan hjælpe med den skriftlige disciplin på<br />

musik højt niveau og måske 1. g-undervisningen.<br />

Den blinde elev vil sandsynligvis kunne deltage i skriftlig eksamen på lige fod<br />

med andre elever og vil måske ikke engang have brug for nævneværdig<br />

forlængelse af den skriftlige eksaminationstid. Det tekniske udstyr gør det<br />

således ud for en seende bisidder. Da kun koralharmonisering som opgaveform<br />

er gennemskuelig i punktnotation, vil det være en fordel allerede fra 2. g at<br />

kunne koncentrere sig om denne ene disciplin for den blinde elev.<br />

Koralharmonisering er den eneste form for skriftlig aflevering, hvor klangen<br />

kommer forud for kompleksiteten (det vil ganske simpelt blive totalt uoverskueligt<br />

at arbejde med for eksempel rytmisk sats), og dette indebærer, at koralharmonisering<br />

er den eneste disciplin, som det med rimelighed er muligt at lære<br />

med BRM. BRM kan selvfølgelig også bruges af eleven og af læreren til at få<br />

udskrevet sange og mindre satser.<br />

Fordelene er indlysende: Det er muligt at tilegne sig en skriftlig disciplin, som<br />

tilmed er en stor støtte i arbejdet med musikalsk analyse. Ulemperne hænger<br />

sammen med det tekniske udstyrs formåen, da det udarbejdede program kun<br />

kan håndtere absolut énstemmighed i hver stemme. Ydermere skal man være<br />

opmærksom på, at den blinde elev stadig ikke kan få mere end én takt i én<br />

stemme på tegnebordet ad gangen.<br />

Alle disse forbehold gør arbejdsgangen temmelig besværlig. Men det er dog<br />

værd at huske, at programmet trods alt udfylder et hul, således at en elev i<br />

gymnasiet er i stand til at følge musikundervisningen uden at have en sekretær<br />

siddende i hver eneste time. Alternativet er, at man som lærer skal lære sig<br />

punktskrift og dette er for så vidt heller ikke vanskeligt at lære, hvis det kun<br />

drejer sig om at skrive punktskrift. At læse punktskrift (med øjnene, forstås) er en<br />

helt anden sag.<br />

29


Begrænsninger og problemer<br />

At indspille noder er en avanceret sag. Grundet den store forskel mellem punktog<br />

sortnoder er mange af de in<strong>format</strong>ioner, som punktsystemet indeholder, ikke<br />

mulige at videreføre til det generelle musiksprog på computer, MIDI.<br />

BRM-programmet har klart nogle mangler eller begrænsninger. Fx accepteres<br />

kun en taktangivelse med fjerdedele i nævneren (mens tælleren kan være et<br />

hvilket som helst tal), hvis det klingende skal svare til det indtastede. BRM<br />

håndterer de enkelte takter uden problemer, da programmet øjensynligt er<br />

bedøvende ligeglad med, hvor meget der er skrevet i hver takt. Dog kan der<br />

være problemer med optakter. Både BRM og MIDI kan fint fungere med filer med<br />

optakt, da der bare sættes de relevante/manglende pauser ind i første takt. Men<br />

ved overførsel mellem BRM og MIDI-fil indregnes optakten i selve noden,<br />

således at alle andre toner bliver forskudt. Dermed forskubbes grundslagsfornemmelsen<br />

ud over at det hele ser forkert ud.<br />

Af tekniske årsager er skriftlige afleveringer og tilbagelevering en affære med<br />

omveje. Dels kræves at opgaven på forhånd er omsat til punkt via computer. Ved<br />

aflevering kræves mulighed for at omsætte punktnotation til sortnotation.<br />

Ved opgaveretningen planlægges og justeres opgavernes progression. Ved<br />

tilbagelevering skal opgaven genomsættes til punkt og meget gerne printes på<br />

papir (sortskrift til læreren, punktskrift til eleven). Men dette er stadig mere<br />

overskueligt, både for eleven og læreren (og det er måske tidsbesparende), og<br />

mere venligt, end hvis man skulle via en musikkyndig sekretær eller lade den<br />

blinde elev skrive sin opgave som en tekstfil (dvs. med bogstaver), som læreren<br />

så selv skulle omsætte til klingende billede. Og med en punktprinter kan<br />

indlæringen lettes væsentligt grundet en hurtigere respons.<br />

Andre begrænsninger ligger i BRM-<strong>format</strong>et. Blandt andet kan programmet kun,<br />

som tidligere nævnt, håndtere absolut enstemmighed i hver kanal (16 kanaler i<br />

alt), når det skal oversætte til og fra MIDI. Dette betyder, at en tostemmig<br />

invention (for eksempel Bachs 1.), som holder sig pænt til en stemme pr. hånd<br />

igennem hele stykket, alligevel ikke kan overføres via MIDI, fordi der på det<br />

allersidste slag lægges en treklang ud i højre hånd. Man kan selvfølgelig efter<br />

overførslen til BRM manuelt indskrive intervaltegnene.<br />

Forsøger man alligevel med en MIDI-fil med flerstemmighed i den samme kanal<br />

(det kunne jo være at systemet kunne narres), bryder programmet sammen, og<br />

det gør det så grundigt, at pc'en skal genstartes for igen at komme til at fungere.<br />

30


Dette indebærer, at ingen toner i den samme kanal må overlappe hinanden med<br />

så meget som en hundrededel sekund. Dette begrænser muligheden for at<br />

indspille realtime i et almindeligt musikprogram og overføre til MIDI og til BRM,<br />

da ingen spiller så præcist, at man får sluppet alle tangenter i tide.<br />

Denne begrænsning gør, at programmet kun er brugbart til koralharmonisering,<br />

hvor man kan lægge de fire stemmer ud i hver sin kanal. Dette strider godt nok<br />

imod den almindelige notation af koralharmonisering, fordi man her bruger<br />

bistemme- og intervalnotation, det vil sige to stemmer oven i hinanden, men det<br />

kan lade sig gøre.<br />

Igen: Det kan skrives ind i BRM (og skrives ud i punkt), men det vil efter al<br />

sandsynlighed lyde forkert ved afspilning, ligesom MIDI-overførsel vil forvanske<br />

nodebilledet hvis maskinen altså ikke bryder sammen.<br />

En anden begrænsning er muligheden for at bruge de gængse regler for<br />

intervaller og oktavering, hvor BRM-programmet ikke altid opfører sig logisk, når<br />

det gælder om at gå nærmeste vej til efterfølgende tone. Dette kan resultere i,<br />

når man indtaster en koral, at de underste stemmer ender langt oppe over<br />

overstemmen, hvis man ikke er mere end almindeligt opmærksom på<br />

oktaveringstegnene.<br />

Der kan også blive problemer med indtastning af nodeværdier mindre end<br />

ottendedelsnoder. Punktnodesystemet er indrettet således, at man kun af<br />

sammenhængen kan se, om der menes helnoder eller sekstendedels-noder, da<br />

de isoleret set er ens. Dette kan BRM ikke, medmindre de er overført via MIDI.<br />

Dog kan man ved en direkte indtastning indsætte et tegn for eksempelvis<br />

"tvungen" sekstendedel, som programmet kan læse og reagere på.<br />

Endnu en ting, som forhindrer programmets optimale anvendelse, ligger igen<br />

i MIDI-standarden. I koralharmonisering har fortegnene ligesom i meget andet<br />

musik stor betydning, da de <strong>of</strong>te viser retningen på en evt. modulation. På<br />

dette punkt er BRM-programmet heller ikke nogen støtte i sig selv. Den råder<br />

nemlig ikke bod på de fejl, som MIDI-standardens begrænsninger medfører. I et<br />

andet eksempel, hvor man overfører en koral i es-dur til BRM fra MIDI, burde<br />

man bagefter kunne gå ind i den globale menu på BRM-programmet for at<br />

ændre antallet af faste fortegn (disse bliver nemlig ikke overført via MIDI). Det<br />

kan man da også, men det får bare overhovedet ingen konsekvenser for det,<br />

som allerede står på skærmen. På den anden side kan man heller ikke give<br />

disse globale in<strong>format</strong>ioner på forhånd, da importen af en MIDI-fil regnes som en<br />

ny sang, hvorfor alle tidligere in<strong>format</strong>ioner slettes!<br />

31


På et enkelt område er BRM dog foran MIDI. Man kan skrive tekst ind. Godt nok<br />

får det, hvis man vil skrive et helt sangvers, en placering i en gruppe for sig, men<br />

sådan er det jo med alle de forskellige (enstemmige!) kanaler.<br />

Et sidste problem, som skal nævnes i forbindelse med BRM-programmet,<br />

hænger igen sammen med, at programmet aldrig er blevet færdigudviklet:<br />

Der er overhovedet ingen dokumentation med programmet. Dette gør, at man<br />

i den første lange tid forsøger sig frem.<br />

Afslutningsvis<br />

Når du nu er nået så langt i dette kapitel, at du læser dette, kan du ikke være<br />

uinteresseret. Men du er sikkert også sikker på, at alt dette med computere og<br />

BRM bare er for besværligt, at det bare er for problematisk at arbejde med.<br />

Næsten alt det ovenstående opridser jo problem på problem.<br />

Vend så problematikken inde i hovedet en ekstra gang. Hvad er alternativerne?<br />

Du kan som lærer lære dig selv at skrive og læse punktnoder og punktskrift. Det<br />

ville være prisværdigt! Men hvad med eleven? Hvad gør eleven, når han får en<br />

anden musiklærer, melder sig til et kor, eller gerne vil dele sin musikviden med<br />

andre (seende eller blinde)? Venter på, at der dukker en anden punktlæsende<br />

lærer/kammerat/korleder op? Lærer det hele udenad?<br />

Selv om det umiddelbart kan synes besværligt, og selv om man (sandsynligvis)<br />

ikke bliver aflønnet i bare rimelig overensstemmelse med arbejdsindsatsen, er<br />

det måske lidt af et plaster på såret, at man er med til at åbne endnu en dør.<br />

Er det ikke det, musik drejer sig om?<br />

Råd og vink<br />

BRM og DOS<br />

Såfremt 1. g-eleven vælger musik på højt niveau, bør BRM-programmet<br />

introduceres hurtigst muligt, da arbejdsprocessen alligevel vil adskille sig<br />

væsentligt fra seendes arbejdsproces.<br />

BRM-programmet er udviklet til DOS. BRM kan åbnes når som helst i pc'ens<br />

"sendetid", men har man først haft BRM åbnet, gør man klogest i at genstarte<br />

maskinen, inden man giver sig i kast med andre programmer, medmindre man<br />

finder det helt i orden, at intet virker, som det skal, efter BRM.<br />

32


Det er muligt at åbne BRM i et vindue under Windows, men den samme problematik<br />

gør sig gældende: Når man vender tilbage til Windows får man et hav af<br />

fejlmeldinger fra WIN.INI-filen om drivere, der er forkerte, det og det der ikke<br />

virker, og det eller det som ikke længere findes... Løsningen er: Genstart<br />

maskinen efter BRM, uanset hvad. Ligeledes bør man ikke, grundet programmets<br />

ustabilitet, installere programmet på harddisken. Det kan forårsage stor<br />

ravage, ikke mindst med DOS 6. Det kan heller ikke anbefales at forsøge under<br />

Windows 95.<br />

Skriftlig eksamen<br />

Man bør sørge for, at det tekniske udstyr kontrolleres i begyndelsen af<br />

eksaminationen. Til gengæld skulle det tekniske udstyr som tidligere nævnt<br />

kunne gøre det ud for en seende bisidder. Men det bør aftales, at en teknisk<br />

assistance kan tilkaldes, hvis maskineriet bryder sammen.<br />

Det anbefales af fagkonsulenten i musik, at eksamensopgaven sendes fra<br />

ministeriets side til SBB, som videresender den til Danmarks Blindebibliotek,<br />

således at hele opgavesættet bliver omsat til punkt uagtet at eleverne i den<br />

daglige undervisning kun har fået kendskab til koralharmonisering.<br />

Dette bør gøres for at stille eleverne så lige som overhovedet muligt i selve<br />

eksamenssituationen, idet alle elever i teorien kan vente med at vælge<br />

opgavetype til de sidder i eksamenslokalet.<br />

Det er ikke nødvendigvis en fordel at udnytte de fulde 20 minutter ekstra pr. time,<br />

som synshandicappede kan forlænge den skriftlige eksamen med. Det er meget<br />

lang tid at skulle koncentrere sig. Måske er en forlængelse på i alt en time<br />

tilstrækkeligt. Snak med din elev om det.<br />

En mulig opstilling<br />

Der skal bruges en pc, talesyntese, punktprinter, perifert musiktilbehør (MIDIinterface,<br />

lydmodul, keyboard, hovedtelefoner eller højttalere), og en nødvendig<br />

samtalepartner, så læreren kunne skrive til og læse fra BRM, fx Musicator eller<br />

Cubase. Et lydkort tilsluttet den serielle port vil ikke kunne fungere!<br />

Udstyr benyttet til synshandicappet elev:<br />

33


1. På skolen:<br />

PC 386 med nedenstående tilkoblet:<br />

Roland SCC-1 indstikskort<br />

Roland PC-200 Mk2 keyboard<br />

Roland CS-30 højttalerenhed<br />

Instrulog talesyntese<br />

<strong>Index</strong> punktprinter<br />

log-text<br />

Musicator GS for Windows<br />

Braille Music Interpreter.<br />

2. Hos elev:<br />

PC med følgende tilkoblet<br />

Roland MPU-interface<br />

Roland E-35<br />

talesyntese<br />

log-text<br />

Braille Music Interpreter.<br />

34


35<br />

Systemets tilbud<br />

Dette afsnit beskriver og omtaler systemets tilbud, giver fortegnelse over<br />

relevante hjælpemidler, navne- og adresseliste på institutioner, afdelinger og<br />

enkeltpersoner, der vil kunne give nødvendig råd og vejledning ved forberedelse<br />

og gennemførelse af musikundervisning af en blind elev.<br />

Vi opfordrer til, at man lærer systemet, og ikke mindst personer i systemet, godt<br />

at kende, at man så tidligt som muligt i et undervisningsforløb gør opmærksom<br />

på netop egne og egen blind musikelevs specielle behov og ønsker.<br />

Danmarks Blindebibliotek (DBB)<br />

Danmarks Blindebibliotek er hovedbibliotek for blinde, svagsynede og andre, der<br />

på grund af invaliditet ikke kan læse almindelig tekst. Disse grupper kan<br />

indmeldes som lånere og låne bøger, aviser, blade og tidsskrifter indlæst på<br />

lydbånd samt bøger, blade og noder i punktskrift direkte hos DBB.<br />

Ved indmeldelse kræves lægelig dokumentation for handicap eller medlemskab<br />

af Dansk Blindesamfund. DBB er desuden overbygning for folkebibliotekernes<br />

lydbogsudlån. Det betyder, at ordblinde og andre læsehandicappede kan låne<br />

DBB's lydbøger via folkebibliotekerne.<br />

Desuden kan alle læsehandicappede låne eller abonnere på blade og tidsskrifter<br />

på lydbånd direkte hos DBB. Ved lån via folkebibliotekerne og ved<br />

abonnement på tidsskrifter kræves ikke dokumentation for læsehandicap.<br />

DBB råder over moderne produktionsfaciliteter til fremstilling af lyd- og punktskriftmaterialer<br />

og producerer selv den altovervejende del af de udlånte<br />

materialer. Ud over fremstilling af bøger og blade til egne samlinger producerer<br />

DBB lyd- og punktskriftmateriale for andre <strong>of</strong>fentlige og private institutioner og<br />

virksomheder. Det sker som indtægtsdækket virksomhed i selskabet Domino.<br />

Noder<br />

Danmarks Blindebibliotek DBB er den eneste institution i Danmark, der<br />

producerer og udlåner punktnoder. DBB producerer noder til undervisningsbrug<br />

til elever på folkeskole-, gymnasie/HF- og uddannelsesniveau. Endvidere<br />

produceres der noder til fritidsundervisning, hobbybrug samt til pr<strong>of</strong>essionelle


musikere. Al henvendelse vedrørende lån og produktion af materialer til<br />

musikundervisning bedes rettet til Danmarks Blindebibliotek, der også kan<br />

rådgive om punktnoder til henholdsvis spille-, studie- og analysebrug.<br />

Punktnodebiblioteket<br />

Biblioteket har åbent for henvendelse mandag til fredag kl. 9.00 12.00 samt<br />

torsdag tillige kl. 13.00 15.00.<br />

Henvendelse kan ske pr. telefon, fax, e-post eller brev til:<br />

Danmarks Blindebibliotek,<br />

Punktnodebiblioteket,<br />

Teglværksgade 37,<br />

2100 København Ø,<br />

Tlf. 39 27 44 44,<br />

Fax 39 27 44 22<br />

e-post: dbb@dbbbibnet.dk<br />

Hvad der til dato findes produceret i punktskrift eller indlæst på bånd fremgår af<br />

katalogerne fra henholdsvis Studiebogsbiblioteket for Blinde (SBB) og punktnodebiblioteket.<br />

Kataloger + tillæg kan fås på såvel punkt- som på sortskrift.<br />

Tillægget for 1994 vil med tiden kunne fås i disketteudgave WP4B, 5A og Ascii.<br />

Punktnodebiblioteket udlåner noder og musiklitteratur på punktskrift til alle i<br />

Danmark bosiddende, som har behov herfor. Biblioteket har en samling på ca.<br />

5.700 titler, heraf er kun ca. 2.500 medtaget i de nævnte kataloger.<br />

Personalet orienterer gerne om hvad den resterende samling indeholder. Noder,<br />

som findes i biblioteket kan lånes på ubestemt tid. Øvrige noder skal afleveres<br />

når der ikke længere er brug for dem.<br />

Produktion af noder i punktskrift<br />

Henvendelse skal altid ske til punktnodebiblioteket. Enkelte sider/hastesager kan<br />

normalt produceres på ca. én uge. Mere omfattende værker skal behandles i<br />

nodeudvalget. Nodeudvalget er den instans, der af hensyn til produktionens<br />

kapacitet udvælger og prioriterer de noder, der ønskes overført til punktskrift.<br />

I nodeudvalget sidder repræsentanter for Refsnæsskolen, IBS, synskonsulenterne,<br />

de pr<strong>of</strong>essionelle musikere, DBS, DBB, punktproduktionen samt<br />

punktnodebiblioteket. Nodeudvalget holder møde fem gange årligt.<br />

36


Hvor lang tid det vil tage at producere en node i punktskrift, kan ikke siges<br />

generelt. Det afhænger dels af karakteren af den pågældende opgave og dels af<br />

hvilke opgaver, der på det givne tidspunkt er under produktion, men der gives<br />

naturligvis besked i hvert enkelt tilfælde om produktionens varighed.<br />

Om punktnode-undervisning<br />

Når musikundervisning er etableret, og den første periode, hvor undervisningen<br />

er baseret på gehørspil, er afviklet, kommer eleven til det tidspunkt, hvor<br />

eventuelt kendskab til noder er en nødvendighed for at undervisningen kan<br />

fortsætte.<br />

Vælger læreren at fortsætte undervisningen på gehørbasis fordi eleven<br />

hverken kan læse punkt- eller sortskrift anbefales båndoptageren som et<br />

særdeles godt hjælpemiddel. Vælger læreren derimod at gå over til undervisning<br />

baseret på noder i punktskrift anbefales lærebøgerne "Elementær nodelære<br />

i Brailleskrift, 1: enstemmig notation, 2: akkord-notation og becifring."<br />

Bøgerne er udarbejdet med henblik på musikundervisere i såvel skoler som<br />

musikskoler. Materialet, der er velegnet til selvstudium, kan rekvireres på<br />

Refsnæsskolen, der tillige arrangerer korte intensive kurser i punktnode skrift<br />

efter behov for såvel lærere som elever. Desuden henvises til nodebiblioteket på<br />

Danmarks Blindebibliotek (DBB), som også vil være behjælpelig med relevant<br />

litteratur for begyndere (se adressefortegnelsen).<br />

Læreren kan også søge faglig bistand hos nærmeste praktiserende musiker<br />

(organist) med kendskab til punktnoder, som vil være indstillet på at være<br />

behjælpelig i det konkrete tilfælde. Se adressefortegnelse.<br />

37<br />

Refsnæsskolen, Institut for Blinde<br />

og Svagsynede børn og unge i Danmark<br />

Refsnæsskolens elever ca. 130 er fordelt på en småbørnsafdeling med<br />

specialbørnehave, 4 boafdelinger for skolesøgende børn, 3 ungdomsafdelinger<br />

og 2 voksenafdelinger. Eleverne går dels i en folkeskole og voksenskole med ca.<br />

75 elever. Ca. 40 klienter går på Refsnæsskolens træningsværksted og<br />

dagcenter. Omkring 10 elever er hjemmeboende, men får deres undervisning på<br />

Refsnæsskolen.


Fra Refsnæsskolen udgår en småbørnsvejledning til børn under syv år samt en<br />

særlig støtteundervisning for børn med synsnedsættelse i den undervisningspligtige<br />

alder, som ikke går på Refsnæsskolen. Støtteordningen for denne<br />

elevgruppe varetages i de fleste tilfælde af den i amtskommunen ansatte<br />

synskonsulent.<br />

På Refsnæsskolen er der et materialelaboratorium, der producerer særlige<br />

hjælpemidler og materialer til blinde og svagsynede børn i Danmark.<br />

Refsnæsskolen har i alt registreret 1.400 blinde og svagsynede børn.<br />

Kursusvirksomhed<br />

Der afholdes kurser for børn, unge, forældre, pædagoger, lærere, søskende og<br />

bedsteforældre, ca. 80 kurser i alt om året, de fleste af fire til fem dages<br />

varighed. Alle kursister bor på Refsnæsskolen under kurset. Derudover afvikles<br />

hvert år en række individuelt tilrettelagte kurser, efter behov. Refsnæsskolen<br />

udgiver hvert år en kursusplan, der kan fås ved henvendelse til Refsnæsskolen,<br />

kursussekretariatet, tlf. 59 57 01 00.<br />

Musik<br />

Musikundervisningen er højt prioriteret på Refsnæsskolens undervisningsplan.<br />

Så godt som alle elever har et musiktilbud. Der undervises såvel på hold som<br />

individuelt i forskellige instrumenter. Undervisningen er for de fleste elevers<br />

vedkommende baseret på gehørspil. For nogle elevers vedkommende er der tale<br />

om musikterapi. På én af Refsnæsskolens ungdomsafdelinger bliver der givet<br />

mulighed for deltagelse i rytmisk sammenspil. Endvidere gives der tilbud til<br />

enkeltintegrerede elever og deres lærere om korte intensive kurser i nodelære:<br />

En disciplin, der inden længe vil blive forsøgt gennemført som fjernundervisning<br />

ved hjælp af datateknologi.<br />

Synsklinik<br />

Efter indstilling fra synskonsulenterne og efter nærmere aftale med barnets<br />

forældre påtager synsklinikken sig på baggrund af kliniske undersøgelser at<br />

vurdere brugssynet og behovet for særlig stimulation og for hjælpemidler.<br />

Eleverne er i alderen fra 5 til 15 år.<br />

38


39<br />

Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />

IBS er en landsdækkende institution for unge og voksne med synshandicap,<br />

beliggende i Københavns Kommune.<br />

IBS har som mål at hjælpe unge og voksne med synshandicap til at fungere<br />

bedst muligt i en seende verden, og få en tilværelse så nær det normale som<br />

muligt på trods af nedsat eller manglende syn. Den enkeltes særlige behov<br />

afgør, hvordan IBS' forskellige tilbud anvendes.<br />

Kursusvirksomhed<br />

IBS tilbyder forskellige typer kurser til unge og voksne med synshandicap og til<br />

medarbejdere, der beskæftiger sig med uddannelse og revalidering af blinde og<br />

svagsynede. IBS udgiver hvert år en kursusplan. Fås ved henvendelse til<br />

kursussekretariatet, tlf. 39 62 41 00.<br />

Læse- og synsklinik<br />

Klinikken foretager pædagogiske undersøgelser af synsfunktionen og træning<br />

i at udnytte det resterende syn med eller uden specialoptik: Særligt tilpassede<br />

briller og kikkerter. Klinikken arrangerer kurser i læsetræning og læseudvikling,<br />

da nedsat syn <strong>of</strong>te giver langsommere læsehastighed.<br />

Studiebogsbiblioteket<br />

Studiebogsbiblioteket for blinde (SBB) er et tilbud til blinde og stærkt svagsynede,<br />

som følger undervisning eller uddannelse der er godkendt af den<br />

enkeltes hjemkommune. Biblioteket betjener elever på HF, i gymnasiet samt<br />

på videregående uddannelser og højskoler. Biblioteket benyttes også af svagsynede,<br />

der af særlige synsmæssige eller pædagogiske grunde har behov for at<br />

læse ved hjælp af bøger indtalt på bånd. SBB udgiver kataloger over de bøger,<br />

der er overført til punktskrift eller indlæst på bånd.<br />

Hjælpemiddelafdelingen<br />

Afdelingen yder individuel vejledning i alle spørgsmål om hjælpemidler til<br />

uddannelse og erhverv. Instruktion af hjælpemidler foregår dels på IBS dels på<br />

uddannelsessteder, arbejdspladsen, eller hvor det måtte være nødvendigt.<br />

Afdelingen tilbyder kurser i brug af datateknologiske hjælpemidler. Kurserne


henvender sig til enkeltpersoner eller grupper af synshandicappede. Hjælpemiddelafdelingen<br />

følger nøje udviklingen på hjælpemiddelområdet og afprøver<br />

nye hjælpemidler.<br />

Resultaterne <strong>of</strong>fentliggøres i publikationen B-in<strong>format</strong>ion, der udgives af IBS og<br />

udkommer 3 gange om året. Med jævne mellemrum arrangerer afdelingen<br />

udstillinger med demonstration af hjælpemidler. Udstillingen er åben for alle<br />

interesserede.<br />

Studievejledning<br />

Instituttets studievejledning yder vejledning over for voksne (fra ca. 18 år), som<br />

ønsker/studerer på en videregående uddannelse. Studievejledningen består af<br />

en studievejleder og en socialrådgiver.<br />

Vejledningen omfatter: Rådgivning i forbindelse med studievalget, evt. i samarbejde<br />

med uddannelsesstedet, anbefaling af revalideringsplan til kommunen,<br />

rådgivning om og anbefaling af hjælpemidler, anbefaling af lånetilladelse til<br />

studiebogsbiblioteket, vejledning af sociale (personlige og økonomiske)<br />

problemer, formidling af kontakt til andre studerende, anbefaling af eksamensdispensationer<br />

m.v.<br />

Studievejledningen er landsdækkende og kan foregå lokalt i kommunen, på<br />

uddannelsesinstitutionen eller på IBS.<br />

Studievejledningskursus<br />

Der afholdes hvert år i januar et tre-dages studievejledningskursus for elever fra<br />

afgangsklasserne på de gymnasiale uddannelser. Hovedformålet med kurset er<br />

at drøfte/planlægge det videre revalideringsforløb/planer efter afsluttet eksamen.<br />

Musikstuderende<br />

I oktober 1994 ydede IBS studievejledning til fem blinde og en svagsynet<br />

studerende på følgende studier:<br />

Musikvidenskab og uddannelsen til musikterapeut på Universitetet, uddannelsen<br />

til musikpædagog (klaver som hovedfag) og diplomuddannelsen (sang som<br />

hovedfag) på Konservatoriet samt musik som liniefag på læreruddannelsen.<br />

40


Musikuddannelse<br />

Musikskolen er en af IBS' seks erhvervsuddannelser. Musikskolens formål er at<br />

uddanne pr<strong>of</strong>essionelle musikere. Organistuddannelsen er kernen i musikskolens<br />

undervisning og afsluttes med kompetencegivende eksamen. I samarbejde<br />

med Det kongelige danske Musikkonservatorium forberedes de<br />

studerende til den kirkemusikalske diplomeksamen.<br />

På musikskolen kan eleverne desuden forberede sig til: Den præliminære<br />

orgelprøve (PO), til kirkesangeruddannelsen evt. på en af landets kirkemusikskoler<br />

eller forberede sig til optagelse på en af konservatoriernes pædagogiske<br />

linier. På musikskolen undervises der foruden i orgelspil også i klassisk og<br />

rytmisk klaver, klassisk og rytmisk sang, hørelære, musikteori, musikkundskab/<br />

-historie, korledelse og nodelære.<br />

Musikskolen tilbyder at teste synshandicappedes musikalske kunnen. Yderligere<br />

indtager fritidsmusik en stor plads på IBS, hvor der klassevis og individuelt<br />

tilbydes musikorientering, musikoplevelse, klaver, keyboard, guitar og forskellige<br />

former for sammenspil.<br />

Musikpr<strong>of</strong>il<br />

I 1998 har IBS i samarbejde med Vestjysk Musikkonservatorium etableret den<br />

nye uddannelse MUSIKPROFIL. Uddannelsen er 4-årig. !. del er 2-årig og<br />

foregår på IBS. Her kortlægges elevens musikpr<strong>of</strong>il. Undervisning i obligatoriske<br />

konservatoriefag; IT-teknologi er obligatorisk. Afsluttes med prøve, der kvalificerer<br />

til optagelse på 2. del, som foregår på Vestjysk Musikkonservatorium. På<br />

2. del sker der en specialisering inden for:<br />

41<br />

arrangement/komposition<br />

elektro-akustisk musik (komposition, produktion)<br />

musik og psykisk udvikling<br />

musikpædagogik.


Synskonsulenter<br />

I samtlige amter i landet er der ansat synskonsulenter, der så at sige er<br />

systemets forlængede arm på stedet, hvor undervisning af blind elev skal<br />

etableres og finder sted.<br />

Synskonsulenterne sikrer, vejleder og rådgiver om alt undervisningsrelevant,<br />

hjælpemidler, fagligt som socialt, og er forbindelsesled til <strong>of</strong>fentlige myndigheder<br />

og systemets øvrige tilbud. Har megen stor og nødvendig viden om blindeundervisning,<br />

og kan og bør i bogstaveligste forstand bruges som konsulent. En<br />

meget vigtig person at holde løbende kontakt med. I princippet kan synskonsulenten<br />

hjælpe med alt.<br />

For komplet synskonsulentfortegnelse: Se adresseliste.<br />

42


43<br />

Hjælpemidler til støtte for undervisning i musik<br />

Kvintcirklen: Taktil illustration. Kan rekvireres på Refsnæsskolen.<br />

Se adresselisten.<br />

Svulmepapir: Et velegnet materiale til hurtig fremstilling af taktile illustrationer,<br />

idet en kopi af det ønskede på dette specielle papir efter varmebehandling<br />

fremtræder i relief. Papiret, der er dyrt, kan købes på Refsnæsskolen, som også<br />

vil kunne oplyse yderligere om dette produkt.<br />

Se adresselisten.<br />

Dymotape: Velegnet til punktafmærkning af fx kassettebånd. Punktskriften<br />

præges i tapen ved hjælp af en lille tavle + pren, eller med en dymotang.<br />

Effekterne kan købes hos Kommuneservice. Se adresselisten.<br />

Båndoptager: Kontakt hjælpemiddelafdelingen på IBS eller Refsnæsskolen,<br />

som vil være behjælpelig med at finde frem til den bedst egnede.<br />

Perkins-punktskrivemaskine: Kan købes hos Kommuneservice,<br />

hjælpemiddelcentralen. Se adresselisten.<br />

Metronom: Kontakt hjælpemiddelafdelingen på IBS for speciel mærkning af<br />

metronomen.<br />

Tavle til illustration af de seendes nodesystem: Firma: Presto Notsats 2,<br />

Sareco, Gävle, Sverige. Kontakt musikafdelingen på IBS.<br />

Hollandsk tegnemappe: Papirark, der svulmer op og bliver følbart, når der<br />

tegnes (streger, noder, figurer etc.) på det med almindelig pen. Kontakt<br />

Kommuneservice. Se adresselisten.<br />

Log-text: Log-text'en er computerafløseren for den gamle Perkinsmaskine.<br />

Log-text er udstyret med et display på 32 punkttegn, som skifter, alt efter hvilken<br />

tekst man skriver ind. Desuden er der et lille flydende krystaldisplay til en<br />

eventuelt seende "medspiller". Den adskiller sig dog fra Perkinsmaskinen ved<br />

ikke at skrive direkte ud på papir. Til gengæld har den et arbejdslager, der kan<br />

rumme flere hundrede sider tekst. Når man så kommer i nærheden af en<br />

punktprinter, kan man tilslutte log-text'en og få sine notater skrevet ud.<br />

Endvidere kan den udveksle in<strong>format</strong>ioner med computeren (dokumenter), den<br />

kan tilsluttes et telefonmodem med alt, hvad dét indebærer af in<strong>format</strong>ions-


udveksling m.m. Log-text'en er transportabel og stort set støjfri. Log-text'en<br />

anbefales <strong>of</strong>te som notatapparat. Firma: Tactilog, Bredgade 27, 7441 Bording,<br />

tlf. 86 86 20 88. Anskaffes med hjælp fra synskonsulent, se adresseliste.<br />

Talesyntese: En talesyntese fungerer som en slags skærmoplæser,<br />

når den sluttes til en computer. Den benytter sig af bogstavgenkendelse, således<br />

at den i princippet kan læse et hvilket som helst ord, eller en hvilken som helst<br />

talkombination.<br />

Det er dog ikke muligt at lægge ret mange udtaleregler ind, hvorfor den kan<br />

udtale ordene skrupforkert. Mulighederne med talesyntese ligger i, at (især<br />

DOS-baserede) programmer kan bruges med nogle ganske få modifikationer<br />

i talesyntesehjælpeprogrammet.<br />

Talesyntesen findes grundlæggende i to modeller. En, der er indbygget i<br />

computeren, og en der sluttes til via en ledig seriel port. Højttalerenheden er<br />

ganske uanselig af størrelse og derfor transportabel.<br />

Henvendelse: Edb-konsulent Hans Rasmussen, IBS, se adresseliste.<br />

CCTV: CCTV er et hjælpemiddel, som ved hjælp af et tv-kamera og en tv-skærm<br />

trinløst kan forstørre et trykt forlæg i henholdsvis sort på hvidt og hvidt på sort<br />

med optimal kontrast.<br />

Firma: Tagarno, Hattingvej 5, 8700 Horsens, tlf. 75 62 96 00.<br />

Henvendelse først til synskonsulent, se adresseliste.<br />

Arbejdslampe: En velvalgt arbejdslampe kan fremhæve kontraster og farver, så<br />

et svært læseligt forlæg bliver læseligt. Mest brugte lampe p.t. til lyskrævende<br />

svagsynede er en Waldmann ST208Z med rør i 3800 grader Kelvin (hvidt lys).<br />

Henvendelse: Refsnæsskolen eller IBS. Se adresseliste.<br />

44


Synskonsulenter<br />

Frederiksborg Amt<br />

Kirsten Lundgren K<strong>of</strong>od<br />

Kommunikationscenteret<br />

Synsafdelingen<br />

Skansevej 2 D<br />

3400 Hillerød<br />

Tlf. 48 24 22 00<br />

Fyns Amt<br />

Mogens Johansen<br />

Synsrådgivningen<br />

Heden 7<br />

5000 Odense<br />

Tlf. 65 56 20 50<br />

Fax 65 56 20 60<br />

Direkte tlf. 65 56 20 59<br />

Færøerne<br />

Færøernes Specialskole<br />

Frælsid 32<br />

Box 2036<br />

FR 100 Torshavn<br />

Færøerne<br />

Tlf. +298 14522<br />

Fax +298 10196<br />

Københavns Amt<br />

Hanne Andersen<br />

Jakob Iversen<br />

Synscenter for Børn<br />

i Københavns Amt<br />

Hendriksholms Boulevard 28 B<br />

2610 Rødovre<br />

Tlf. 36 70 86 00<br />

Fax 36 70 86 22<br />

E-post: synsboern@synsboern.dk<br />

Netsted: www.synsboern.dk<br />

45<br />

Adresseliste<br />

Nordjyllands Amt<br />

Christina Åvall-Severinsen<br />

Synsinstituttet<br />

S<strong>of</strong>iendalsvej 92 A<br />

9200 Aalborg SV<br />

Tlf. 96 34 24 34<br />

E-post: syin@synsinst.nja.dk<br />

Netsted: www.nja.dk/link/synsinst<br />

Ribe Amt<br />

Winnie Ankerdal<br />

Skrænten 67<br />

6600 Vejen<br />

Tlf. 75 36 52 70<br />

Ringkjøbing Amt<br />

Lars Thomsen<br />

Skole- og socialområdet<br />

Børn- og ungeafdelingen<br />

Bryggergade 10<br />

7400 Herning<br />

Tlf. 97 22 40 55<br />

Fax 97 22 51 47<br />

Roskilde Amt<br />

Karen Ellermann<br />

Teknologi- og Synscenter<br />

Ny Østergade 16, 1.<br />

4000 Roskilde<br />

Tlf. 46 32 50 00


Storstrøms Amt<br />

Peter Lebech<br />

Hans Nørgaard<br />

Synscentralen<br />

Færgegårdsvej 15 H<br />

4760 Vordingborg<br />

Tlf. 55 35 88 88<br />

E-post: sc@sc.stam.dk<br />

Netsted: www.visus.dk<br />

Sønderjyllands Amt<br />

Ellen Bøttiger<br />

Tale-høre.synsinstituttet<br />

Synsafdelingen<br />

Bjerggade 4 B<br />

6200 Åbenrå<br />

Tlf. 73 63 18 00<br />

Fax 73 63 18 12<br />

Vejle Amt<br />

Bitten West<br />

Center for Kommunikation<br />

og Hjælpemidler<br />

Vester Engvej 56<br />

7100 Vejle<br />

Tlf. 75 91 30 44<br />

Fax 75 91 34 06<br />

Vestsjællands Amt<br />

Ole Steen Andersen<br />

Tale - Høre - Syn<br />

Synsafdelingen<br />

Parkvej 28<br />

4200 Slagelse<br />

Tlf. 58 50 22 55<br />

Direkte tlf. 53 43 00 77 – 21<br />

Fax 53 43 01 21<br />

Viborg Amt<br />

Birte Nagel<br />

Syns- og Teknologicentret<br />

Blåkærgård<br />

Røddingvej 11<br />

8800 Viborg<br />

Tlf. 86 67 51 25<br />

Fax 86 67 24 32<br />

Århus Amt<br />

Hans Carl Mathiesen-Juhl<br />

Kirsten Pedersen<br />

Kirsten Søndergaard<br />

Synscentralen<br />

Barthsgade 1<br />

8200 Århus N<br />

Tlf. 86 16 12 21<br />

Fax 86 16 61 66<br />

Undervisningsministeriet<br />

Pædagogisk konsulent<br />

Erik Thorsen<br />

Frederiksholmskanal 26<br />

1220 København K<br />

Tlf. 33 92 53 00<br />

Netsted: www.uvm.dk<br />

Refsnæsskolens synskonsulenter<br />

Københavns og Frederiksberg<br />

kommuner<br />

Lis Thorsen<br />

Munkebakken 14<br />

4400 Kalundborg<br />

Tlf. 59 57 02 28<br />

Annette Andersen<br />

Kystvejen 58<br />

4400 Kalundborg<br />

Tlf. 50 57 01 00<br />

Synskonsulenten på Instituttet for<br />

Blinde og Svagsynede<br />

46


Synskonsulent for unge og voksne<br />

i Københavns og Frederiksberg<br />

kommuner, kommunerne i Københavns<br />

Amt samt Københavns Amt.<br />

Philip D. Jeppesen<br />

Rymarksvej 1<br />

2900 Hellerup<br />

Tlf. 39 45 25 45<br />

Direkte tlf. 39 45 23 20<br />

Fax 39 45 25 25<br />

E-post: pj@ibos.dk<br />

Netsted: www.ibos.dk<br />

47


Liste over musikere med kendskab til punktnoder<br />

Til vejledning og undervisning<br />

Hans Birk<br />

Ahlmannsvej 16<br />

6300 Gråsten<br />

Tlf. 74 65 31 99<br />

Leif Bloch<br />

Enighedsvej 50<br />

5000 Odense C<br />

Tlf. 66 14 72 15<br />

Willy Egmose<br />

Sønderbykærvej 7<br />

Sønderbykær<br />

6900 Skjern<br />

Tlf. 97 36 99 77<br />

Jørgen Ehlers<br />

Kolshøjen 8<br />

8800 Viborg<br />

Tlf. 86 67 51 00<br />

Niels Eskjær<br />

Kystvejen 46<br />

4400 Kalundborg<br />

Tlf. 53 51 78 98<br />

Anne Hollænder<br />

Skyttevej 132<br />

6760 Ribe<br />

Tlf. 75 42 28 61<br />

Kjeld Jensen<br />

Vallekildevej 11<br />

2700 Brønshøj<br />

Tlf. 38 71 02 92<br />

Erik Kiørbye<br />

Finsensgade 7, 2. 3<br />

6700 Esbjerg<br />

Tlf. 75 13 12 28<br />

Mogens Mogensen<br />

Hamborgskovvej 12<br />

Sundby<br />

4800 Nykøbing F<br />

Tlf. 54 85 84 38<br />

Kurt Petersen<br />

Højstrupvej 25 B<br />

2720 Vanløse<br />

Tlf. 38 74 41 80<br />

Erik Poulsen<br />

Dalgasgade 21<br />

8600 Silkeborg<br />

Tlf. 86 82 75 05<br />

Knud Skogstad<br />

Ahornvej 13<br />

Frølunde<br />

4220 Korsør<br />

Tlf. 58 38 03 96<br />

Gudrun Thrane<br />

Nakskovvej 112<br />

2500 Valby<br />

Tlf. 36 30 67 20<br />

Lis Wallin<br />

Drejøgade 26 F, lejl. 308<br />

2100 København Ø<br />

Tlf. 39 20 49 08<br />

48


Institutioner<br />

Videncenter for Synshandicap<br />

Rymarksvej 1<br />

2900 Hellerup<br />

Tlf. 39 46 01 01<br />

Fax 39 61 94 14<br />

e-post: visinfo@visinfo.dk<br />

www.visinfo.dk<br />

Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />

Rymarksvej 1<br />

2900 Hellerup<br />

Tlf. 39 45 25 45<br />

Fax 39 45 25 25<br />

e-post: ibos@ibos.dk<br />

www.ibos.dk<br />

Refsnæsskolen, Institut for Blinde og Svagsynede<br />

Børn og Unge i Danmark<br />

Kystvejen 112<br />

4400 Kalundborg<br />

Tlf. 59 57 01 00<br />

Fax 59 57 01 01<br />

www.refsnaes.dk<br />

Danmarks Blindebibliotek<br />

Teglværksgade 37<br />

2100 København Ø<br />

Tlf. 39 27 44 44<br />

Fax 39 27 64 55<br />

e-post: dbb@dbb.dk<br />

www.dbb.dk<br />

Hjælpemiddelcentralen for blinde og svagsynede<br />

Rymarksvej 1<br />

2900 Hellerup<br />

Tlf. 39 45 24 24<br />

www.ibos.dk/hjmidcent<br />

49


Dansk Blindesamfund<br />

Thoravej 35<br />

2400 København NV<br />

Tlf. 38 14 88 44<br />

Fax 38 14 88 00<br />

e-post: info@dkblind.dk<br />

www.dkblind.dk<br />

50


Netværk<br />

Som supplement gives her en navnefortegnelse over kolleger, der har gjort<br />

nyttige erfaringer med musikundervisning af blinde, og som vil være gode at<br />

konsultere.<br />

Andreas Bredsdorf<br />

Helsingør Gymnasium<br />

privat tlf. 35 37 72 78<br />

(gymnasieniveau, brug af edb)<br />

Bente Dahl<br />

T<strong>of</strong>tlund<br />

privat tlf. 74 83 05 31<br />

(folkeskole & musikskole)<br />

Niels Eskjær<br />

Refsnæsskolen,<br />

Tlf. 59 57 01 00<br />

(punktnoder, blindepædagogik, systemets tilbud)<br />

Carl-Johan Grabe<br />

Bryndum Skole, Esbjerg<br />

privat tlf. 75 12 14 02<br />

(folkeskole)<br />

Mikael Hjelmborg<br />

Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />

Tlf. 39 45 25 45<br />

(musikuddannelse, musikalsk testning)<br />

Mikael Krarup Leth<br />

Hasseris Gymnasium<br />

privat tlf. 98 11 33 75<br />

(gymnasieniveau, brug af edb)<br />

Anette Funch Pedersen<br />

Toksværd Skole<br />

Duelundsvej 3, 4684 Holme-Olstrup<br />

privat tlf. 55 56 30 79<br />

(folkeskolelærer)<br />

51


Fritz Pedersen<br />

Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />

Tlf. 39 45 25 45<br />

(blindepædagogik, systemets tilbud, fagligt netværk, Videncenter).<br />

Hans Rasmussen<br />

Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />

Tlf. 39 45 25 45<br />

(Edb-konsulent, specialist vedrørende musikprogrammer).<br />

Henrik Schjoldager<br />

Hedeboskolen, Skagen,<br />

privat tlf. 98 44 51 55<br />

(folkeskole)<br />

Niels Bech Sørensen<br />

Vissenbjerg,<br />

privat tlf. 64 47 14 91<br />

(folkeskole)<br />

52


53<br />

Afslutningsvis<br />

Med nærværende håndbog, med Videncentrets landsdækkende registrering af<br />

musiklærere med en blind elev og med fastlagt procedure for ajourføring, håber<br />

Videncentret at have bidraget til at skabe forbedrede samarbejdsrelationer<br />

musiklærerne imellem.<br />

Den teknologiske udvikling vil givet om få år give andre muligheder for samarbejde,<br />

indsamling og formidling af viden. Også inden for faget musik. Under<br />

arbejdet med nærværende projekt var det længe under overvejelse at vælge en<br />

edb-baseret kommunikationsmodel musiklærerne imellem en datakommunikation<br />

via telefonnettet på det allerede eksisterende elektroniske Bulletin Board<br />

IBSIS. Via IBSIS kan man (uden at være computerspecialist) stille spørgsmål,<br />

give oplysninger, overføre dokumenter etc. og i det hele taget kommunikere med<br />

hinanden og med Videncentret. Betingelse: Daglig adgang til en computer.<br />

Efter nøje overvejelse og rådspørgen hos Bulletin Board-fagfolk har nærværende<br />

arbejdsgruppe besluttet ikke at benytte denne model. En beslutning, der<br />

blev bekræftet på Videncentrets musikseminar. Vi finder, at Bulletin Board'et ikke<br />

er velegnet til vores behov, primært fordi et flertal af musiklærerne ikke har den<br />

fordrede daglige adgang til en computer. Om nogle år kan forholdene måske<br />

være ændret?<br />

Indtil videre kan vi netop nu konstatere andre tiltag og initiativer inden for faget<br />

musik. En bredt sammensat arbejdsgruppe "Musikgruppen for synshandicappede<br />

af 1994" har netop sat fokus på så spændende emner som fjernundervisning,<br />

musiklejr, elevkurser, musikkomsammen og landsdækkende stilling som<br />

musikkonsulent.<br />

Nærværende arbejdsgruppe har løst drøftet muligheden for løbende at afholde<br />

musikkurser og musikseminarer for musiklærere med en blind elev, afholdt på<br />

skift af Refsnæsskolen og IBS.<br />

Svarende til begreberne pædagogdag, faglig dag, FN-dag m.m., overvejer IBS at<br />

indføre musikkens dag, for Instituttets skyld gerne en idé til kopiering i hele<br />

undervisningssystemet. Yderligere kunne man forestille sig, at en vidensindsamling<br />

som den netop foretagne bliver gentaget om nogle år.<br />

Videncentret er meget interesseret i kommentarer, påpegning af mangler, nye<br />

ideer osv. til eventuel forbedring af kommende ajourførte udgaver. Vi vil sluttelig<br />

udtrykke det ønske, at håndbogen vil gøre nytte.<br />

At den vil blive brugt!


Litteratur<br />

Sv. Ellehammer Andersen, Bjørn E. Holstein: Blinde i folkeskolen 1-3, Institut<br />

for pædagogik og psykologi. Danmarks Lærerhøjskole 1979.<br />

Sv. Ellehammer Andersen, & Bjørn E. Holstein: Integration af<br />

synshandicappede elever i folkeskolen 1-2, Danmarks Lærerhøjskole 1978<br />

Beskrivelse af synskonsulentens arbejdsområder, Instituttet for Blinde og<br />

Svagsynede u.å.<br />

Niels Eskjær og Hanne Plaetner: Elementær nodelære i Brailleskrift 1+2,<br />

Refsnæsskolen 1979<br />

Kirsten Jansbøl: Hvordan man vurderer om en synshandicappet kan<br />

gennemføre en uddannelse og bestride et arbejde, Instituttet for Blinde<br />

og Svagsynede 1987<br />

Allan Jørgensen: Integrering af undervisning af synshandicappede børn i<br />

folkeskolen, Pædagogisk speciale. Herning Seminarium 1985<br />

Hanne Lindau: Med skarp lup på blindeintegration 10 år efter, i Specialpædagogik<br />

3/90<br />

Christina Åvall-Severinsen: Mine kammerater er anderledes de kan se,<br />

Dansk Psykologisk Forlag 1994.<br />

Erik Østergaard: Mobility at færdes som synshandicappet,<br />

Instituttet for Blinde og Svagsynede 1986<br />

Musik, undervisningsvejledningen for folkeskolen,<br />

Undervisningsministeriet 1991<br />

Musikuddannelse for synshandicappede,<br />

Instituttet for Blinde og Svagsynede 1994<br />

Praktisk Musisk Undervisning, Folkeskolens Udviklingsråd,<br />

Danmarks Lærerhøjskole 1991<br />

Sådan Følges I ad... Når den ene er synshandicappet, Instituttet for Blinde og<br />

Svagsynede & Videncenter for Synshandicap 1999<br />

Undersøgelse af punktlæsende elever, Refsnæsskolen u.å.<br />

Undervisning av synshemmede elever, Universitetsforlaget, Oslo 1979<br />

54

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!