Hele Publikationen i PDF format - Index of
Hele Publikationen i PDF format - Index of
Hele Publikationen i PDF format - Index of
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
HÅNDBOG<br />
om undervisning af blinde elever i faget<br />
MUSIK<br />
Af Niels Eskjær (Refsnæsskolen), Mikael Krarup Leth (Hasseris Gymnasium)<br />
og Fritz Pedersen (Instituttet for Blinde og Svagsynede)<br />
4. udgave, september 2000<br />
Videncenter for Synshandicap<br />
Rymarksvej 1, 2900 Hellerup<br />
Fon: 39 46 01 01 Fax: 39 61 94 14 E-post: visinfo@visinfo.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
Indledning ..................................................................................................... 1<br />
Forord og baggrund ..................................................................................... 2<br />
Blindepædagogik ......................................................................................... 4<br />
En model<br />
Et musiklokale<br />
5 undervisningsprincipper<br />
- Princippet om individualisering<br />
- Princippet om konkretisering<br />
- Princippet om helhedsoplevelser<br />
- Princippet om virkelighedstilknytning<br />
- Princippet om aktivering<br />
Råd og vink ................................................................................................... 16<br />
At ledsage en blind ...................................................................................... 18<br />
Om punktnoder ............................................................................................. 20<br />
Musikundervisning ved hjælp af edb ......................................................... 22<br />
Indledning ....................................................................................................... 22<br />
- Kort præsentation<br />
- Problemstilling<br />
- MIDI - en nødvendig omvej<br />
Braille Music Interpreter ................................................................................. 26<br />
- Baggrunden for programmet<br />
- Opbygning<br />
- Mulige anvendelsesområder<br />
- Begrænsninger og problemer<br />
Råd og vink .................................................................................................... 32<br />
- BRM og DOS<br />
- Skriftlig eksamen<br />
- En mulig opstilling
Systemets tilbud ........................................................................................... 35<br />
Danmarks Blindebibliotek (DBB) ................................................................ 35<br />
Noder<br />
Punktnodebiblioteket<br />
Produktion af noder i punktskrift<br />
Om punktnodeundervisning<br />
Refsnæsskolen ............................................................................................. 37<br />
Kursusvirksomhed<br />
Musik<br />
Synsklinik<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede .......................................................... 39<br />
Kursusvirksomhed<br />
Læse- og synsklinik<br />
Studiebogsbiblioteket<br />
Hjælpemiddelafdelingen<br />
Studievejledningen<br />
Studievejledningskursus<br />
Musikstuderende<br />
Musikuddannelse<br />
Synskonsulenter .......................................................................................... 42<br />
Hjælpemidler til støtte for undervisning i musik ....................................... 43<br />
Adresseliste .................................................................................................. 45<br />
Synskonsulenter<br />
Musikere med kendskab til punktnoder<br />
Institutioner<br />
Netværk<br />
Afslutningsvis ............................................................................................... 52<br />
Litteratur ........................................................................................................ 53<br />
Udgiver: Videncenter for Synshandicap Rymarksvej 1 2900 Hellerup<br />
Fon: 39 46 01 01 Fax: 39 61 94 14 E-post: visinfo@visinfo.dk
1<br />
Indledning<br />
Denne håndbog henvender sig til lærere i folkeskolen, på gymnasier, HF, musikskoler,<br />
Refsnæsskolen og Instituttet for Blinde og Svagsynede, der underviser en<br />
blind elev i faget musik.<br />
Håndbogen er tænkt som vejledning, idébog, katalog, opslagsbog og adressebog<br />
til fri afbenyttelse efter den enkeltes individuelle behov. Vi håber, at bogen<br />
kan give viden eller anvisning på, hvor nødvendig viden kan søges i forbindelse<br />
med overvejelser, tilrettelægning og gennemførelse af<br />
musikundervisning af en blind elev.<br />
Håndbogen er ikke en vejledning, der hævder, at sådan må og skal musikundervisning<br />
af en blind elev gennemføres. Ej heller en bog, der har intentioner om at<br />
blande sig i den enkelte musiklærers metode eller musikfaglige valg. Hensigten<br />
er udelukkende at lette og forhåbentlig højne musikundervisningen for musiklæreren<br />
og dennes blinde elev.<br />
Ekstra eksemplarer af håndbogen kan rekvireres i sortskrift og på punktskrift hos<br />
Videncenter for Synshandicap, der også har registreret en landsdækkende<br />
fortegnelse over musiklærere til en blind elev. Listen vil blive løbende ajourført.<br />
Niels Eskjær<br />
musikpædagog, Refsnæsskolen<br />
Mikael Krarup Leth<br />
adjunkt, Hasseris Gymnasium<br />
Fritz Pedersen<br />
musikpædagog, Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />
projektleder / Videncenter for Synshandicap<br />
December 1994<br />
4. udgave september 2000<br />
(Revideret af Videncentret)
Forord og baggrund<br />
Igennem hele dette århundrede har faget musik, og musiceren i det hele taget,<br />
spillet en væsentlig og nødvendig rolle for blind og for undervisning af blinde.<br />
En udbredt og hyppigt fremført misforståelse er, at blinde automatisk har eller får<br />
et bedre musikalsk øre; altså at tabet af én sans skulle udløse øget musikali-tet.<br />
Sådan er det selvfølgelig ikke. Men at misforståelsen så hyppigt høres, skyldes,<br />
at musik så intenst har fulgt og været tilbudt den blinde i undervisnings-systemet.<br />
Fra barn til voksen, fra fritidsmusik til erhverv.<br />
Frem til 1980 blev så godt som alle blinde i Danmark undervist på Refsnæsskolen<br />
ved Kalundborg og på Instituttet for Blinde og Svagsynede (i det følgende<br />
IBS) i Hellerup, og begge steder var og er faget musik vægtet meget højt, både<br />
som selvstændigt fag og integreret i anden undervisning. På IBS har særligt<br />
musikbegavede elever altid kunnet uddanne sig til organist med efter-følgende<br />
gode erhvervsmuligheder. Og frem til 1980 var musiklærere ved de to<br />
institutioner stort set ene om at opbygge og udvikle specialviden om musikundervisning<br />
af blinde elever. Det var dér, blandt musikkolleger og med andre<br />
faggrupper inden for blindeundervisning så at sige som naboer, at erfaringer<br />
inden for området blev gjort. Og stort set kun dér.<br />
1980 blev særforsorgen udlagt, og efter mindre tiltag igennem 1960'erne og<br />
1970'erne blev blinde elever integreret i det seende samfund, i de kommunale<br />
folkeskoler, gymnasier og i undervisningsinstitutioner i øvrigt. Det var nu dér, at<br />
omkring 90% af alle blinde skulle modtage deres undervisning også i musik.<br />
Eleverne skulle undervises blandt seende og af lærere, der skulle tilegne sig<br />
viden og høste erfaring om blindepædagogik og om blindhed i det hele taget.<br />
Nu 15 år efter særforsorgens udlægning indtager musikundervisning og musiceren<br />
stadig en stor og væsentlig rolle på de to landsdækkende institutioner for<br />
blinde og svagsynede. Men parallelt dermed har musiklærere i hele landet gjort<br />
en række erfaringer, <strong>of</strong>te enkelterfaringer, med integrerede blinde elever.<br />
Erfaringer, der kun sporadisk og i hvert fald ikke automatisk er kommet andre<br />
musikkolleger og deres blinde elever til gode 1 .<br />
For at få indsamlet disse enkelterfaringer udarbejdede IBS' forstander Kirsten<br />
Jansbøl for det nyoprettede Videncenter for Synshandicap i januar 1994<br />
1 Blindhed defineres ikke blot som total blindhed, men også som en synsnedsættelse ned til 6/60 eller<br />
derunder (6/60 betyder, at man skal have det, seende kan se på 60 meters afstand, så tæt på som 6 meter<br />
for at kunne se det) eller med koncentriske synsfeltsindskrænkninger til 20 o (kikkertsyn).<br />
2
et projekt, der skulle indsamle, bearbejde og formidle denne spredte viden inden<br />
for faget musik.<br />
Som produkt ønskedes en lærervejledning (håndbog) og et til stadighed ajourført<br />
netværk, der kunne sikre, lette og højne musiklæreres undervisning af en<br />
blind elev i folkeskolen, gymnasier, HF, Refsnæsskolen og IBS.<br />
Efter registrering af musiklærere med en blind elev gennemførtes i foråret<br />
1994 en afdækkende spørgeskemaundersøgelse om faget, og et supplerende to<br />
dage langt musikseminar blev afholdt på IBS i september 1994.<br />
Undersøgelsen og seminaret viste, at IBS' forstander og Videncentret havde<br />
skønnet rigtigt: Der var behov for formidling og kontakt.<br />
Især var der mangel på viden, men tilsvarende stor interesse, inden for<br />
områderne:<br />
Blindepædagogik/-metodik<br />
Edb/computerudstyr<br />
Hjælpemidler<br />
Systemets tilbud<br />
Nærværende håndbog er blevet til ikke mindst på baggrund af disse udtrykte<br />
behov.<br />
Bagest i håndbogen findes en netværksfortegnelse, navne-, adresse-, telefonog<br />
funktionsliste over systemets afdelinger samt en fortegnelse over kolleger,<br />
der vil kunne give hjælp og råd i forbindelse med undervisning af blinde elever i<br />
faget musik.<br />
3
Blindepædagogik<br />
Integration af blinde elever i undervisningssystemet uden for Refsnæsskolen og<br />
IBS bygger på forestillingen om, at der ikke er uovervindelige forskelle mellem<br />
almenpædagogik og blindepædagogik.<br />
Ser man på formålsparagrafferne for faget musik, ses heller intet til hinder for<br />
integration af blinde elever:<br />
Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne<br />
udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke<br />
sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem<br />
forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet<br />
og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets<br />
mangeartede musiktilbud.<br />
Stk. 2: Gennem aktiv og skabende beskæftigelse medvirke<br />
til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling<br />
af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv<br />
som en del af et fællesskab.<br />
Stk. 3: Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk<br />
og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels<br />
således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens<br />
historiske perspektiv. Musikundervisningen tager sit udgangspunkt<br />
i elevernes arbejde med at gengive musik, med at komponere og<br />
med at improvisere. Samtidig skal eleverne nå til en forståelse af,<br />
hvorledes teknologien kan udvide og udvikle de musikalske<br />
handlemuligheder. Der arbejdes med fire hovedområder, sang,<br />
instrumentalspil, bevægelse og musiklære, som i videst muligt<br />
omfang integreres i de enkelte undervisningsaktiviteter.<br />
(Undervisningsministeriet 1994)<br />
4
De mål og hensigter, regler, metoder og principper, der gælder for undervisning<br />
af seende elever, kan og bør bringes i anvendelse, også når der i klassen sidder<br />
en blind elev. Men netop på grund af den blindes tilstedeværelse er det<br />
nødvendigt at tage specielle pædagogiske hensyn.<br />
Man kan definere vellykket blindepædagogik som summen af lærerens almenpædagogiske<br />
viden og kunnen tillagt viden og opmærksomhed om blindes<br />
særlige indlæringsbetingelser.<br />
Dette afsnit vil i korte træk ridse nogle af principperne for undervisning af blinde<br />
op. Principper, som alle undersøgelser peger på, det er nødvendigt at anvende<br />
ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning af en blind elev.<br />
Principper der også bør bringes i anvendelse i faget musik.<br />
5<br />
Formålet med undervisningen er,<br />
a) at eleverne udvikler deres musikalske interesse,<br />
koncentration og opmærksomhed, så de får lyst, tillid<br />
og evne til sammen med andre at synge, spille, lytte<br />
og tale om musik.<br />
b) at eleverne gennem oplevelse og brug af musik opnår<br />
større forstålese af musik som udtryksform før og nu,<br />
og<br />
c) at eleverne ved aktivt og alsidigt at beskæftige sig med<br />
musik og sang øger deres viden om musik og de<br />
sammenhænge, den indgår i, herunder får kendskab<br />
til væsentlige dele af musik- og sangtraditionen, når til<br />
en dybere forståelse af egen identitet, historisk, socialt<br />
og psykologisk, og styrker deres muligheder for<br />
individuel og social udfoldelse.<br />
2.1 Undervisningen samler sig om to hovedområder:<br />
Musik udøvelse, såvel vokal som instrumental, og<br />
musikforståelse, som er en mangesidig beskæftigelse<br />
med musik, der spænder fra umiddelbar lytning til forskellige<br />
former for analyse af musikken og af<br />
samspillet mellem musik, kultur, individ og samfund.<br />
De to hovedområder vægtes ligeligt, og undervisningen skal<br />
vise sammenhængen mellem dem.<br />
(Gymnasiebekendtgørelsen maj 1993)
Mange af de daglige aktiviteter, elever må lære, er baseret på synsmæssig<br />
imitation. I musikundervisning kender vi det inden for en lang række situationer:<br />
Elever ser lærerens arbejdsstilling og kropsholdning ved instrumentet, ser<br />
hvordan en hånd- eller fingerstilling udføres korrekt, ser hvordan en rytme skal<br />
slås eller takteres, ser hvordan man i det hele taget gebærder sig med sit<br />
instrument, i sit kor, i sit band. Ser og imiterer. Ser og lærer.<br />
Over for den blinde elev, der selvklart ikke kan være en del af denne se-,<br />
imitations-, læreproces, bør musiklæreren derfor også være opmærksom på<br />
andre indlæringsveje; ikke alene i stedet for, men som nødvendigt supplement.<br />
En model<br />
For at kunne identificere de områder, der i særlig grad kræver, at der foretages<br />
blindepædagogiske overvejelser, kan en stiliseret model opstilles:<br />
6
Forklaring: Den uregelmæssige bolle til venstre repræsenterer elevens<br />
omverden, der består af en mangfoldighed af emner. Emnerne (konkrete,<br />
abstrakte, aktuelle, fortidige etc.) er tilgængelige for den blinde elev ad<br />
forskelligartede sanseveje: Taktilt (følbart), kinæstetisk (bevægelsesapparatet),<br />
auditivt (hørelsen), olfaktorisk (lugtesansen) men ikke visuelt. Derfor er det<br />
visuelle anbragt bag en dobbeltstreg i bollens øverste venstre hjørne.<br />
Et synshandicap består netop i, at den væsentligste fjernsans er defekt eller<br />
mangler helt. For at erkende omverdenens mangfoldige emner må den blinde<br />
elev derfor enten selv nærme sig de emner i omverdenen, han vil erfare noget<br />
om (pil nr. 1), eller emner må bringes til ham (pil nr. 2). Visuelle emner skal<br />
omformes, "oversættes", så de bliver tilgængelige for den blinde (pil nr. 3).<br />
Det vel mest åbenbare eksempel (men som det vil fremgå langt fra det eneste)<br />
på denne "oversættelse" er bogstaverne og noderne gjort taktile til følbare,<br />
fremtrædende punkter, til punkt- og punktnodeskrift.<br />
Den gode blindepædagog, og i denne sammenhæng musiklærer, skal sikre, at<br />
alt det, der for den seende fremtræder umiddelbart, allestedsnærværende og<br />
ganske "gratis", fra vi slår øjnene op om morgenen, til vi lukker dem om aftenen,<br />
at alt det kommer inden for den blindes rækkevidde. Og da sådanne visuelle<br />
emner jo netop ikke er givne for den blinde, således at han <strong>of</strong>te slet ikke ved, om<br />
de eksisterer eller er til stede, er han ganske afhængig af, at læreren bringer<br />
dem til at eksistere.<br />
Den gode blindepædagog kan karakteriseres ved sin evne til, ud af situationen<br />
og mangfoldigheden, at henlede den blindes opmærksomhed på de fænomener i<br />
omverdenen, som netop for den blinde er allermest relevante.<br />
Af blindepædagogiske overvejelser i forbindelse med at gøre det visuelle<br />
tilgængeligt for den blinde må læreren også være bevidst om områdets<br />
begrænsninger. Specielt vedrørende den tredje dimension: Dybden. Denne<br />
dimension, der jo automatisk og direkte opfattes af den seende, er det kun det<br />
seende øje, der kan opfatte. En taktil fremstilling vil ikke fungere. Et reliefbillede<br />
af et symfoniorkester vil for den blinde fremtræde uden dybde. Det vil fx ikke<br />
fremgå, om førsteviolinerne er placeret forrest i orkestret i forhold til messingblæserne.<br />
Grupper vil kun være store og små i forhold til hinanden; aldrig<br />
længere borte eller tættere på. Her må blindepædagogen finde på andet, ikke<br />
nødvendigvis i stedet for; men som supplement.<br />
7
Et musiklokale<br />
Et gennemsnitsmusiklokale i en dansk skole byder musiklæreren til en blind elev<br />
mange sådanne overvejelser. Hvad skal "oversættes", hvad skal forklares, hvad<br />
skal forberedes af alt det, den seende får registreret og placeret i løbet af ganske<br />
få sekunder.<br />
I musiklokalet er langs den ene væg placeret et klaver og et keyboard, det sidste<br />
med et større antal s<strong>of</strong>t touch knapper og et lysende display. Et tromme-sæt<br />
står opstillet bag et par mikr<strong>of</strong>oner på stativer, der er placeret en anelse bag<br />
sanganlægget.<br />
Et par akustiske og elektriske guitarer står lænet op ad en forstærker. I et hjørne<br />
står en støvet kontrabas, og på nogle hylder ligger en række orff-instrumenter og<br />
et par blokfløjter. Et hi fi-anlæg er opsat i den anden ende. På væggene hænger<br />
plakater af en række pop-idoler, et foto af Per Nørgård samt plancher af symfoniorkestrets<br />
instrumenter og af nodesystemets opbygning.<br />
I skabet ligger en stak af "Sangbogen", og et par (ulovlige) kopier er placeret på<br />
et par nodestativer. Den ene pære i én af l<strong>of</strong>tlamperne virker ikke, gardinerne er<br />
rød- og hvidstribede, og det meste er i øvrigt blevet flyttet lidt rundt siden sidste<br />
musiktime.<br />
Musiklæreren begynder sin undervisning. En lyd fra et instrument den seende<br />
orienterer sig straks. Den blinde må derimod bruge tid på sin registrering: Var det<br />
klaveret eller keyboardet? Ny lyd: Var det tamburinen eller bækkenet? Ny<br />
brumme-/hylelyd: Var det guitarforstærkeren eller sanganlægget?<br />
Sammenspillet går i gang. Instrumenterne og stemmerne skal på mirakuløs vis<br />
ophøjes til musik. Det skal swinge. Den seende kommunikerer kropsligt og nonverbalt.<br />
Et lille blik, et smil fortæller: Du er god i dag, en gestus fra læreren<br />
afføder straks et improviseret ritardando, nu piano, et andet blik: Du har ikke<br />
øvet nok.<br />
I dette virvar af en seende helhed skal den blinde også høre til, være med, føle<br />
sig tilpas. I dette virvar, med klassekvotienter og lektionslængde, der giver<br />
læreren under et par minutters kontakt til hver elev, skal musiklæreren<br />
demonstrere sin blindepædagogik. I ordets bedste forstand skal han dirigere.<br />
Dirigere den blinde sammen med de seende kammerater.<br />
8
Fem undervisningsprincipper<br />
I blindepædagogikken peger man almindeligvis på fem undervisningsprincipper,<br />
som det betragtes som helt afgørende at følge:<br />
Principperne hverken kan eller skal holdes helt ude fra hinanden og skal selvklart<br />
ikke følges og efterleves slavisk; men de er alligevel fundamentale for al undervisning<br />
af blinde.<br />
1. Princippet om individualisering<br />
I al specialundervisning betragtes det som helt nødvendigt, at undervisning<br />
finder sted i lyset af de specielle forudsætninger eleven har. Tilsvarende er det<br />
nødven-digt at tage hensyn til de forudsætninger, eleven ikke har her som<br />
blind i en musiktime blandt seende.<br />
Synshandicappede udgør på ingen måde en homogen gruppe. Man kan dele<br />
synshandicappede i seks grupper (Lowenfeld 1963):<br />
1. Den totalt blinde, født total blind eller blevet det før det fyldte 5. leveår.<br />
2. Den totalt blinde, som blev blind efter det 5. leveår.<br />
3. Synshandicappet, med en lille og medfødt synsrest.<br />
4. Synshandicappet, med en lille og senere erhvervet synsrest.<br />
5. Svagsynet, født med svagsynetheden.<br />
6. Svagsynet, der senere har erhvervet sig denne svagsynethed.<br />
9<br />
1. Princippet om individualisering<br />
2. Princippet om konkretisering<br />
3. Princippet om helhedsoplevelser<br />
4. Princippet om virkelighedstilknytning<br />
5. Princippet om aktivering
De fire første grupper kan gr<strong>of</strong>t sagt defineres som blinde. (I pædagogisk<br />
forstand elever, der er helt blinde eller ser så dårligt, at de primært undervises<br />
ved hjælp af auditive eller taktile undervisningsmaterialer).<br />
De to sidste grupper defineres gr<strong>of</strong>t sagt som svagsynede.<br />
Tidspunktet for synshandicappets indtræden har stor betydning for, hvilke<br />
forudsætninger, eleven har. Det er selvklart ikke ligegyldigt, hvor stort et<br />
begrebsapparat, eleven havde, før han blev blind. Man regner almindeligvis<br />
med, at grænsen for bibeholdelse af erkendelsesmæssigt nyttige visuelle<br />
erindringer findes ved femårs-alderen.<br />
En synsrest kan have forskellig erkendelsesmæssig nytteværdi og er for musiklæreren<br />
nødvendig at kende til i det pædagogiske virke.<br />
I musikundervisning ses eksempelvis klar forskel på blindfødt og nyblinds første<br />
og umiddelbare indgang til og brug af et musikinstrument: Den blindfødte <strong>of</strong>te<br />
famlende og akavet, den nyblinde <strong>of</strong>te sikker, kopierende fra visuel erindring.<br />
Eksemplerne fra musikundervisningen er mange, og de er vigtige for<br />
musiklæreren at kende og forholde sig til.<br />
2. Princippet om konkretisering<br />
Den blinde kan ikke erkende emner i sin omverden, medmindre de foreligger<br />
konkret "inden for en arms rækkevidde". Form, vægt, størrelse og materiale må<br />
erkendes ved direkte sansning, ved berøring, medens hørelsen kan hjælpe til<br />
erkendelse af rumlig placering.<br />
Musiklæreren må sikre, at den blinde elev kommer i nærkontakt ikke alene med<br />
musiklokalets og dagligdagens instrumenter og inventar, men, hvor det er muligt,<br />
også med emner, der kun perifert omtales: Cembalo, barok-guitar, gamber,<br />
kirke-orgel etc. Musiklæreren må på Musikhistorisk Museum med<br />
berøringstilladelse, på visit i den lokale kirke hos organisten, få adgang til andre<br />
musikskolers instrumentarium samt om nødvendigt benytte sig af modeller.<br />
Også gensidig fysisk berøring er brugbar og nødvendig. Ikke bare ved instrumentalundervisning,<br />
hvor det er naturligt med lærer/blind elev berøring, <strong>of</strong>te<br />
mange gange under indstudering af et musikstykke. Også i forholdet mellem den<br />
blinde elev og de seende kammerater er fysisk berøring nyttig og anvendelig.<br />
10
Hvordan ser de ud, de andre? Hvordan sidder de ved eller holder de deres<br />
instrument etc.<br />
Det er klart, at emnet fysisk berøring skal introduceres og håndteres med respekt<br />
og nænsomhed.<br />
Begrebet tid spiller en væsentlig rolle inden for blindepædagogik. Musiklæreren<br />
skal vide og acceptere, at det tager tid at undervise en blind, at det tager tid at<br />
forberede og gennemføre. Alt dette vil den blinde vide og kende til fra sin<br />
hverdag; men derudover er det nyttigt for musiklæreren at vide, at den blinde<br />
<strong>of</strong>te har brug for i det hele taget at få styrket sin opfattelse af tid. Hvor lang tid<br />
er de andre om at gøre sig spilleklare, hvornår har de andre deres instrumenter,<br />
sangbøger og noder fremme, etc. Det er nyttig viden for den blinde at blive<br />
løbende orienteret om; det kan være årsag til irritation, at en blind elev altid er<br />
sidst.<br />
Blindepædagogikken gør opmærksom på begrænsningerne i den blindes<br />
erkendelsesform ting kan være for store, for små, for varme, for kolde, for<br />
skrøbelige, for ulækre. Alligevel viser erfaringen inden for vores fag, at en<br />
overraskende stor del med engagement, fantasi og planlægning kan gøres<br />
begribeligt, kan konkretiseres. Man kan godt få adgang med en blind elev til et<br />
symfoniorkester, radioens eller Tivolis koncertsal, back-stage til en rockkoncert<br />
etc. Alene eller sammen med den blinde elevs øvrige lærere.<br />
3. Princippet om helhedsoplevelser<br />
Af alle sanser er synet den vigtigste, når mange forskelligartede indtryk skal<br />
samles til en helhedsopfattelse. En lille, lidt naiv historie beskriver ganske godt<br />
situationen, når synet mangler:<br />
11<br />
"De blinde mænd og elefanten"<br />
Der var seks mænd i Hindustan, som aldrig havde set<br />
en elefant. Ja, egentlig havde de aldrig set noget som<br />
helst, for de var nemlig alle blinde. Disse seks mænd<br />
gik sammen ud for at finde en elefant, for nu ville de<br />
dog have opklaret, hvordan sådan et vidunder så ud.
De fandt virkelig en elefant. Og den første af de seks<br />
blinde mænd fra Hindustan gik frejdigt nærmere og<br />
busede lige ind i siden på det kæmpestore dyr. "Aha!"<br />
råbte han triumferende. "Nu ved jeg det: En elefant er som<br />
en mur!"<br />
Den anden af mændene følte på elefantens stødtand<br />
og udbrød fornøjet: "Nåda! Hvad har vi her? Noget rundt<br />
og glat og skarpt! For mig er der ingen tvivl: En elefant<br />
er som et spyd!"<br />
Den tredje nærmede sig dyret forfra og fik fat i snabelen.<br />
Den vred og snoede sig, som snabler plejer. "Det er såre<br />
simpelt," afgjorde manden. "En elefant ser ud som en<br />
slange!"<br />
Den fjerde rakte ivrigt hånden ud og rørte ved elefantens<br />
knæ. Så lo han fornøjet. "Det er nemt at afgøre, hvad<br />
elefanten mest af alt minder om," sagde han. "Nemlig:<br />
Et træ!"<br />
Den femte, som tilfældigvis fik fat i elefantens øre, sagde<br />
overlegent: "Selv den blindeste mand kan da finde ud af,<br />
at en elefant nærmest er skabt som en vifte!"<br />
Den sjette gik bag om elefanten og blev ramt midt i<br />
ansigtet af en muntert svingende hale. "Det er ganske<br />
og aldeles sikkert, at en elefant har form som et reb!"<br />
sagde han.<br />
Og så begyndte de seks blinde mænd fra Hindustan<br />
at skændes om, hvordan elefanten så ud.<br />
"Som en mur!" sagde den første.<br />
"Som et spyd!" sagde den anden.<br />
"Som en slange!" sagde den tredje.<br />
"Som et træ!" sagde den fjerde.<br />
"Som en vifte!" sagde den femte.<br />
"Som et reb!" sagde den sjette.<br />
Og på en måde havde de jo alle ret.<br />
Selvom de naturligvis alle tog helt fejl!<br />
af J. G. Saxe<br />
12
Et andet eksempel fra musikundervisningen: Med musiklærerens ansvar for<br />
en hel klasse, 20 seende og 1 blind elev, kan det af flere årsager måske være<br />
fristende, med risiko for snart at blive en (u)vane, at isolere den blinde fra<br />
hans/hendes seende kammerater i en større eller mindre del af et undervisningsforløb<br />
ved sammenspilssituationer, forberedelse til musical, elevkoncert<br />
etc. Den blinde skal have særinstruktion, er længere tid om det, er famlende<br />
osv., kan nogle af de gode grunde være.<br />
Intet, ej heller blindepædagogik, skal blive rigidt; men som hovedregel er det af<br />
betydning, at musiklæreren erkender den blinde elevs krav og behov for helhedsoplevelse,<br />
også i nævnte situationer. Det er vigtigt, at den blinde deltager<br />
i et helt forløb, i de fælles forberedelser, de andres spillen forkert, at han eller<br />
hun bliver direkte vidne til kammeraternes stress, frustrationer, fremskridt,<br />
færdiggørelse og fremførelse.<br />
Det er sandsynligt, at processerne undervejs vil være vanskelige, tidskrævende<br />
og uoverskuelige. Men al erfaring peger på, at tidsinvesteringen mangefold gives<br />
igen, også til de seende kammerater, når der investeres<br />
i at give den blinde helhedsoplevelse.<br />
4. Princippet om virkelighedstilknytning<br />
Blindepædagogen repræsenterer det formidlende led mellem den blinde elev<br />
og den mangfoldige virkelighed, som findes uden for skolen. Og som nævnt<br />
eksisterer denne virkelighed <strong>of</strong>te ikke for den blinde elev, fordi han jo ikke kan<br />
kende til eksistensen af noget, han ingen bevidsthed har om.<br />
Hvordan kan man forholde sig til eller have et realistisk indtryk af en opførelse<br />
af Aïda på udendørsarenaen i Verona, et sølvbryllupsorkester kl. seks om<br />
morgenen, Roskildefestivalen, indisk musikfestival i medborgerhuset eller et kiltklædt<br />
sække-pibetattoo, hvis man ikke har været der, eller set foto eller tv derfra.<br />
Musiklæreren må, i samarbejde med den blindes øvrige lærere, bestræbe sig på<br />
så hyppigt som muligt at besøge verdenen uden for skolen eller at bringe denne<br />
verden indenfor.<br />
Erfaringer har vist, at der ikke mindst inden for vores fag <strong>of</strong>te ses med stor<br />
sympati og velvilje på forespørgsler om besøg. Næsten alt kan gennemføres<br />
med lidt ekstra energi.<br />
13
For et par år siden skulle en klasse fra IBS på lejrskole til Cortona, Italien. Musik<br />
og kopier af gamle instrumenter blev inddraget i forberedelserne og undervisningen.<br />
Rejsen derned skulle foregå med DSB, med en tog-stamme, som en af<br />
lærerne fik udtrykt det i en time. På spørgsmålet om, hvad sådan en "stamme"<br />
egentlig var, blev vi tilfredsstillende svar skyldig. En model gav ikke svar på<br />
størrelse, på lugt, på lyde, på bevægelse, på energi og kraft.<br />
Kort tid efter blev klassen inviteret af DSB til at aflægge Rom-ekspressen et<br />
besøg på rangérterrænet. Næsten alt blev undersøgt. Vi var under toget, rundt<br />
om det, bankede på det, åbnede og lukkede alt bevægeligt, hørte motorlarmen,<br />
lugtede olien, mærkede dampen og kørte en prøvetur fra København til<br />
Helsingør. Det umulige blev muligt. Det tog bare lidt længere tid. Vurderet over et<br />
helt forløb var tidsinvesteringen både hensigtsmæssig og i sidste ende<br />
tidsbesparende. Energi og koncentration var blevet frigjort til overskud, der også<br />
kom turens musikdel og musikoplevelser til gode.<br />
5. Princippet om aktivering<br />
At forholde sig aktivt, nysgerrigt, spørgende og undersøgende er væsentlige<br />
egenskaber at have ikke mindst som blind. Det er vigtigt at vide og forholde sig<br />
til, også for musiklæreren, at mange af dagligdagens handlinger og gøremål er<br />
mere besværlige og mere tidskrævende for den blinde elev. Ikke meget kommer<br />
så at sige af sig selv.<br />
Ikke mindst på det fysiske område kan dagligdagen opleves næsten fjendtlig,<br />
uoverskuelig og anstrengende. Halvåbne døre og skabe, man banker hovedet<br />
ind i, noget man snubler over, støder ind i, spilder, jf. tidligere omtale af virvaret i<br />
et dansk musiklokale.<br />
Alligevel, og ikke mindst derfor, er det vigtigt, at blindepædagogen stimulerer sin<br />
blinde elev til at være aktiv, at han giver tid til og mulighed for, at eleven gør sig<br />
egne erfaringer.<br />
Igen kan musiklærerens problem være hensynet til klassens seende elever og<br />
gennemførelse af en lektion, der allerede uden den blindes tilstedeværelse er<br />
tildelt sparsom undervisningstid. En fare ligger i, at det på kort sigt måske derfor<br />
vil synes lettere at undlade aktiveringshjælpen, at lade stå til og blot acceptere<br />
den verbale løsning. Modsat peger erfaringen også på, at overdreven hjælp og<br />
stimulering, der hurtigt afslører sig som utålmodighed, kan komme til at<br />
14
forstærke den blinde elevs tilbageholdenhed, og dermed være med til at fratage<br />
eleven mulighed for at gøre sig de så nødvendige egne udviklende erfaringer.<br />
De fem nævnte blindepædagogiske principper hænger nøje sammen og vil ved<br />
bevidst efterleven uden tvivl styrke undervisningen og være en brugbar fordel<br />
også for klassens seende elever. Generelt lider faget musik under manglende<br />
tildeling af ressourcer, og musiklærerens stilling i forhold til klassen er <strong>of</strong>te<br />
besværliggjort af, at han/hun kun har få timer om ugen, på bestemte årgange,<br />
samtidig med at der mangler tildeling af ekstratimer, ekstraløn og nødvendige<br />
støtteordninge. På den baggrund er det vigtigt at gøre sig klart, at al erfaring<br />
entydigt peger på, at bevidst justering af gængs undervisningsmetode,<br />
forberedelse og gennemførelse af musiktimen baseret på de her nævnte<br />
blindepædagogiske principper at alt dette for det første langt enklere end<br />
måske først antaget kan gøres til musiklærerens naturlige arbejdsredskab samt,<br />
for det andet, både kvantitativt og ikke mindst kvalitativt vil lønne sig.<br />
For musiklæreren, de seende og den blinde elev.<br />
15
Råd og vink<br />
Sig dit navn, når du møder en blind eller træder ind i et rum, hvor en blind er<br />
til stede.<br />
Sig, når du går væk fra den blinde eller forlader rummet.<br />
Brug altid den blinde elevs navn, når du snakker til ham i en gruppesituation.<br />
Når du skal forklare, hvor noget eller nogen befinder sig, brug da "højre" og<br />
"venstre" i forhold til den blinde elev ikke til dig selv.<br />
Fortæl, hvem og hvad der er i det rum, den blinde træder ind i.<br />
Fortæl, hvis nyt er kommet til, eller inventar er blevet flyttet i et rum, den<br />
blinde kender i forvejen.<br />
Sig altid højt, hvad der skrives på tavlen, ord for ord, node for node, så den<br />
blinde elev kan følge kontinuerligt med.<br />
Der er intet forkert i at bruge ordet "se".<br />
Vær opmærksom på, at det tager tid at undersøge med hænderne.<br />
Vis ikke overdrevent hensyn.<br />
Seende kammerater er <strong>of</strong>te alt for hjælpsomme over for den blinde. Lær den<br />
blinde elev at sige nej tak til unødvendig hjælp, og vær opmærksom på, at<br />
lærerens hyppige hjælp til en blind elev kan føre til jalousi fra klassens øvrige<br />
elever de ønsker også lærerens opmærksomhed.<br />
Sørg for god, åben og ærlig in<strong>format</strong>ion af andre lærere, hjemmet og ikke<br />
mindst klassens seende elever. De har også brug for viden.<br />
Fortæl den blinde, hvis han opfører sig anderledes end kammeraterne. Ved<br />
spisning, i klasseværelset, lægge hovedet på bordet, stereotype bevægelser.<br />
Tal i det hele taget om, hvordan seende aflæser og tolker kroppens signaler.<br />
16
17<br />
Ved spisning er orientering ved hjælp af klokken en hjælp for den blinde.<br />
Forestil dig tallerkener, bordet eller andet som en urskive. Forklar, at brødet<br />
ligger ved klokken 11, osten ved klokken 2 osv.<br />
Når du ledsager en blind, så tilbyd din arm. Skub aldrig den blinde foran dig.<br />
Den blinde skal føres af dig, ikke omvendt.<br />
Sørg for, at ressourcer, materialer, støttetimer forlods er i orden.<br />
Lær "systemets" tilbud at kende, hvem kan levere hvad, leveringsfrister,<br />
anvendelsesmuligheder.<br />
Lær personerne fra "systemet" at kende. Derfra kan du få stor støtte og hjælp.<br />
Det er vigtigt med god og planlagt tid.<br />
Husk, at din blinde elev ikke er stum. Er du i tvivl, så spørg eleven selv. Lad<br />
ham selv fortælle og oplyse. Han ved bedst, hvordan det er at være blind.
At ledsage en blind<br />
Ledsageteknik, som det vil blive beskrevet, vil kunne fungere, blot én af parterne<br />
kender systemet. Musiklæreren kan give anvisninger til en blind, som ikke<br />
kender systemet og modsat.<br />
Lyt altid til den blinde, da der kan være særlige forhold, der gør, at den blinde<br />
ønsker at blive ledsaget på en anden måde end beskrevet her.<br />
For at den blinde kan føle sig tryg, når I følges ad, er det vigtigt, at den seende<br />
går forrest. Lad den blinde tage fat i din arm lige over albuen, så han har sin<br />
tommelfinger på ydersiden af din arm væk fra din krop. Hold din overarm tæt<br />
ind til kroppen, derved mærkes dine bevægelser bedre. Husk, at I fylder for to.<br />
Hvis der ikke er plads til jer begge, fører du armen ind bag din krop for at give<br />
signal til den blinde om at gå ind bag dig (såkaldt smal passage). Brug et par<br />
sætninger på at forklare hvorfor. Pas på ikke at dreje kroppen det vil forvirre<br />
den blinde.<br />
Opstår der en situation, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at den blinde skal<br />
skifte side og holde i din anden arm, beder du den blinde skifte side og siger<br />
hvorfor. Den blinde lader sin hånd glide tværs over din ryg til din modsatte<br />
arm. Den blinde må ikke slippe sin ledsager.<br />
Hvis den blinde ønsker at sidde ned, viser du ham stolen ved at lægge den<br />
hånd, du ledsager med, på stoleryggen (armlænet eller sædet). Den blinde<br />
kan da lade sin hånd følge din arm ned til stolen, og så snart han har fat,<br />
klarer han selv resten. Fortæl, hvordan stolen er placeret i rummet.<br />
Når I kommer til en trappe, fortæl da den blinde, om trappen går op eller ned.<br />
Stop vinkelret ved kanten af første trin som tegn på, at I er ved trappens<br />
begyndelse. Tag et skridt op/ned og gør en kort pause, så den blinde kan<br />
finde trappekanten med fødderne. Ellers er princippet som ved almindelig<br />
ledsagelse. Når trappen ender, går du et skridt frem og står stille som tegn på,<br />
at den blinde er oppe/nede. Alle niveauforandringer, for eksempel kantsten,<br />
behandles efter samme princip.<br />
Når I skal igennem en dør, gøres det lettest ved, at du åbner døren. Luk døren<br />
op, og lad den hånd, du ledsager med, hvile på dørhåndtaget, indtil den blinde<br />
har fat på det. Den blinde følger efter og lukker døren. Passage gennem<br />
døren sker lettest ved, at den blinde er på den side af ledsageren, der vender<br />
mod dørens hængsler.<br />
18
19<br />
I værelser, hvor den blinde <strong>of</strong>te kommer, er et grundigt kendskab til indretningen<br />
vigtig. For at give den blinde mulighed for at få hold på ganglinier og<br />
inventar i rummet, kan du gå frem på følgende måde: Lad døren, I kommer<br />
ind ad, være udgangspunkt for orienteringen, giv den omtrentlige størrelse af<br />
rummet. Beskriv, hvad der befinder sig langs væggene, dernæst inventar<br />
midt i rummet.<br />
Giv den blinde mulighed for selv at gå rundt i rummet. Husk at oplyse om<br />
ændringer i forhold til sidste gang, den blinde var i rummet. Giv også, for<br />
helhedsindtrykkets skyld, oplysninger om farve på vægge, gardiner,<br />
gulvtæppe og beskrivelse af billeder på væggene. I værelser, der kun<br />
benyttes af og til, er det <strong>of</strong>te tilstrækkeligt at oplyse om ganglinier og inventar.<br />
Lad aldrig den blinde stå alene frit i rummet uden et holdepunkt.<br />
Gå aldrig væk uden at sige besked.<br />
Vend ansigtet mod den blinde, når du taler til ham.
Om punktnoder<br />
Al erfaring med musikundervisning af blinde elever demonstrerer tydeligt, at<br />
udmærkede musikalske resultater, musik- og spilleglæde kan nås uden brug af<br />
punktnoder. Ved hjælp af øret, grundige instruktionsbånd indspillet individuelt på<br />
kassettebånd og via gentagne repetitioner kan (også) den blinde elev deltage i<br />
megen god musikudøvelse.<br />
Men kun til et vist fagligt, teknisk og musikalsk komplekst niveau. Dér bliver det<br />
nødvendigt at overveje punktnodernes indførelse hos elev og musiklærer.<br />
Som nævnt er nærværende arbejdsgruppe ganske klar over musiklærernes<br />
arbejdsbetingelser i folkeskolen, gymnasiet etc. Alligevel er vi af den overbevisning,<br />
at den blinde elev så tidligt som muligt bør tilskyndes at lære punktnoderne,<br />
og at musiklæreren i det mindste bør have kendskab til punktnodeskriftens<br />
opbygning, hvor meget punktnoderne fylder, at læsehastigheden er<br />
lavere, og at det tager længere tid at orientere sig i punktnoderne.<br />
På et tre-dages intensivt punktnodekursus kan en seende musiklærer almindeligvis<br />
tilegne sig viden på et niveau, så en én-stemmig becifret melodi kan læses<br />
og skrives. (Vedr. punktnodekursus kan man kontakte Refsnæsskolen, hvor<br />
også Niels Eskjær & Hanne Plaetners "Elementær nodelære i Braille-skrift 1+2"<br />
kan rekvireres i sort og på punkt), se adresseliste.<br />
En seende musiklærer kan læse punktnoderne med øjnene. Med lys kastet ind<br />
fra siden kaster de små punkter læsbare skygger.<br />
Den blinde elev bør også orienteres og have kendskab til sortnodesystemets<br />
opbygning, hvis dette anvendes i klassen.<br />
En reliefmodel af sortnodesystemet kan leveres af et svensk firma (se under<br />
Hjælpemidler).<br />
Franskmanden Louis Braille (født 1809) blev ved et ulykkestilfælde blind som treårig.<br />
Som ti-årig blev han sendt til Blindeskolen i Paris, hvor man forsøgte at<br />
lære eleverne at læse og skrive de sædvanlige bogstaver ophøjet i relief.<br />
Louis skriver i sin dagbog:<br />
"Jeg er blind. Jeg kan ikke se, hvorledes det kan blive muligt for mig at læse<br />
det, som er skrevet af seende."<br />
20
Louis fik kendskab til en <strong>of</strong>ficer, der havde udviklet en militær kodeskrift, som<br />
skulle kunne dechifreres også om natten uden hjælp af øjnene. Louis<br />
eksperimenterede i flere år med denne kodeskrift og kunne i 1825 (kun 16 år<br />
gammel) præsentere det blindskriftsystem, som i dag bruges over hele verden.<br />
Punktnodesystemet blev forfinet, bearbejdet og færdigudviklet frem til 1834, hvor<br />
Louis anså det velegnet til brug.<br />
Punktskrift, som det hyppigst kaldes (også braille og blindeskrift) bruger<br />
kombinationen af 6 ophøjede punkter til at danne alle skrift-, tal- og nodetegn.<br />
De seks punkter opstilles i grundfiguren i to lodrette rækker:<br />
21<br />
1 4<br />
2 5<br />
3 6<br />
Disse 6 punkter har 64 forskellige kombinationsmuligheder, som imidlertid ikke<br />
er nok til at gengive sortnodesystemets in<strong>format</strong>ionsmængde, hvorfor man<br />
undertiden må kombinere to, tre eller fire tegn for at repræsentere et sortnodefænomen.<br />
Den helt principielle forskel på punkt- og sortnoder er den, at punktnoder ikke<br />
bevæger sig op og ned i et grafisk billede, som sortnoderne gør det. Punktnoderne<br />
er nærmest en bogstavskrift, hvor hver stemme i det musikalske forløb<br />
takt for takt noteres, med tonehøjde, nodeværdi, fortegn, fingersætning, dynamik<br />
og så videre efter hinanden med et punkttegn for hver oplysning, og ikke som i<br />
sortnoderne over eller under hinanden som lodret læsbare samklange eller<br />
akkorder.<br />
Dette gør almindeligvis arbejdet med punktnoder langsommere end med sortnoder.<br />
Den blinde elev læser først noderne, lærer st<strong>of</strong>fet udenad og overfører<br />
dernæst det læste og lærte til sangstemmen eller instrumentet. For musiklæreren<br />
indebærer dette, at både han og den blinde elev må være godt<br />
forberedt, at punktnoder skal rekvireres i god tid, og at den blinde elev i en<br />
sammenspilssituation eller andet ikke som de seende kammerater kan spille en<br />
på stedet udleveret stemme prima vista.<br />
Se i øvrigt afsnittet om "Systemets tilbud".
Indledning<br />
Musikundervisning ved hjælp af edb<br />
- erfaringer fra et pilotprojekt på gymnasieniveau<br />
Kort præsentation<br />
af Mikael Krarup Leth, adjunkt, Hasseris Gymnasium<br />
Med den teknologiske udvikling er det i dag i høj grad muligt at få adgang til<br />
hjælpemidler, som kan lette hverdagen for både den blinde og læreren. Og<br />
uanset om man bryder sig om det eller ej, er der efterhånden dukket tekniske<br />
hjælpemidler op til stort set alting. Musik og computere er ingen undtagelse<br />
tværtimod. Der findes et utal af musikprogrammer til computere, og de er vist alle<br />
sammen grafisk baserede, hvilket falder fint i tråd med nodenotationen<br />
... for seende.<br />
Anderledes tager det sig ud på området for blinde. For det første er den teknik,<br />
man bruger til notation af noder, væsensforskellig. Som seende læser man<br />
noder i et koordinatsystem, hvad nodelinjerne jo faktisk markerer. Som seende<br />
kan man derfor med det blotte øje fange mere eller mindre fritsvævende noder.<br />
Som blind er man afhængig af fingerspidsens areal, hvilket indebærer, at et<br />
koordinatsystem uden logik ville være lidet hensigtsmæssig. Man kunne<br />
formulere det på en anden måde: Hvor seende ser noderne som en kombination<br />
af lodret og vandret, ser den blinde noderne vandret.<br />
I hvert fald har et fuldgyldigt og fuldbyrdet musikprogram til blinde endnu ikke set<br />
dagens lys.<br />
For det andet er det et spørgsmål om økonomi. Computerprogrammer udvikles<br />
<strong>of</strong>test af "de store huse", da det er en kostbar affære. For de fleste producenter<br />
er det vel et spørgsmål om antallet af potentielle købere: En bred skare af<br />
interesserede (dvs. mulige købere, der kun mangler at blive helt overbeviste om,<br />
at netop dette eller hint produkt er uundværligt og tidsbesparende) giver den<br />
største pr<strong>of</strong>it. Et marked, der består af blinde musikmennesker er ikke rentabelt,<br />
og da slet ikke i de enkelte lande. Når det drejer sig om musik, skyldes det også,<br />
at grundlaget for en elektronisk musikformidling (elektroniske instrumenter som<br />
sequencere, synthesizere, rytmebokse, computere med musikprogrammer) bygger<br />
på en industriel standard, MIDI. (Se efterfølgende afsnit om dette side 23).<br />
22
Min baggrund for overhovedet at beskæftige mig med blinde, musik og<br />
computere er, at jeg har undervist en elev i musik gennem tre år på gymnasiet,<br />
de sidste to år på højt niveau, hvor der både er musikalsk analyse, sang,<br />
sammenspil og skriftlige afleveringer. Dette blev på grund af forskellige<br />
omstændigheder (og tilfældigheder) til et pilotprojekt om brugen af programmet<br />
Braille Music Interpreter til undervisning i gymnasiet, uagtet at programmet<br />
havde en anden målgruppe (herom senere), at programmet på daværende<br />
tidspunkt (i 1992) knapt var færdigudviklet, og at det aldrig havde været afprøvet<br />
i den daglige praksis.<br />
Dette program blev elevens og mit hovedkommunikationsmiddel gennem den<br />
daglige undervisning i to år, og dette på trods af at programmet aldrig blev<br />
færdigt. Udskrift til sortskrift kom aldrig med, fil-overføringen blev aldrig helt<br />
stabil. Og meget mere af samme skuffe. Men man lever nu engang med de<br />
vilkår, som er der, og tager udgangspunkt i den konkrete situation frem for den<br />
ideale.<br />
Det blev to hårde år! Hvad skal man vide som lærer? Hvad bør man vide på<br />
forhånd? Dette kapitel er videregivelse af den erfaring, som jeg har oparbejdet<br />
gennem et spændende pilotprojekt.<br />
Problemstilling<br />
Vi lever i et in<strong>format</strong>ionssamfund, hvor in<strong>format</strong>ionsudveksling efterhånden er<br />
blevet lige så væsentlig som søvn og føde. Computerens betydning i arbejdssituationen<br />
og arbejdsprocessen kan stort set ikke overvurderes. En computer er<br />
eller kan ses som papir og blyant. Og viskelæder, ikke at forglemme. På<br />
netop dette område har computeren sin store force: I en skrive-/arbejdsproces<br />
sparer man dobbelt-arbejdet. Man behøver ikke først at lave en kladde for<br />
derefter at trække sig selv igennem processen én gang til, blot fordi det også<br />
skal være læseligt. Det hele foregår så at sige i den samme arbejdsgang men i<br />
modsætning til papir, blyant og kuglepennemetoden har man med computeren<br />
fortrydelsesret, også hvis man tager arbejdet frem en anden gang.<br />
Det er en uhyre fordel at kunne rette lidt (eller meget) uden at behøve at skrive<br />
det hele om. Hvem har ikke oplevet at have skrevet to sider noder for så at<br />
opdage, at man har glemt en takt i tredje system på første side?<br />
Men det er en gammel skrøne, at man sparer tid ved at bruge computer for det<br />
gør man ikke! Men det er en ulig sjovere måde at bruge den samme (eller<br />
længere) tid på. Man kunne sige, at automatisering er nøgleordet, således at<br />
rutinearbejdet bliver mindsket til fordel for mere kreativ tænkning. Selvfølgelig<br />
23
medfører dette også en grad af standardisering. Og i denne sammenhæng er<br />
standardiseringen vigtig.<br />
For at kunne kommunikere er det nødvendigt at have et fælles sprog, og dét kan<br />
computeren give.<br />
Da blinde på mange måder er marginaliserede det menes, at mere end 80% af<br />
vores sanseindtryk kommer til os gennem synet er det vigtigt at styrke kommunikationsmulighederne<br />
for blinde. Og når det drejer sig om musik, som jo i bund<br />
og grund er baseret på hørelsen, er det særlig vigtigt at have flest mulige<br />
kommunikationsveje åbne. Derfor kan computeren spille en væsentlig rolle.<br />
Undervisningen i musik er, ligesom al anden kommunikation, baseret på et<br />
fælles sprog. Her kommer MIDI (Musical Instruments Digital Interface) ind i<br />
billedet, da det kan fungere som en tolk imellem lyd og billede (både sort- og<br />
punktnoder). Der findes i Danmark eet program, der kan håndtere punktskrift og<br />
MIDI-filer (dvs. et dokument på diskette), nemlig Braille Music Interpreter.<br />
Programmet er behæftet med en del fejl og mangler, og dets hovedtanke/<br />
-funktion at kunne fungere som en reel lettelse for den blinde, idet det skulle<br />
kunne såvel sort- som punktudskrift er desværre mislykkedes. Jamen, hvorfor<br />
så i det hele taget spilde så meget tid på det? Der kan nævnes flere grunde. For<br />
det første er der intet reelt alternativ inden for musikprogrammer. For det andet<br />
er der dele af programmet, der fungerer ganske udmærket. Og for det tredje<br />
kræves der faktisk kun et minimalt kendskab til punktnoder (men noget kræves<br />
der altså!). Edb ser stadig ud til at blive fremtidens kommunikationsmiddel, og<br />
som sådan kan man ikke sidde det overhørig.<br />
MIDI en nødvendig omvej<br />
MIDI (forkortelse for Musical Instruments Digital Interface) er standarden i<br />
musikindustrien. Med dette fælles sprog er det muligt for instrumenter og<br />
computere at tale sammen. MIDI er en fællesstandard, som blev fastlagt i<br />
1980'erne efter aftale mellem alle de store musikinstrumentproducenter.<br />
At tale om en egentlig standard er muligvis at tage munden for fuld, for de<br />
parametre, der er indeholdt i MIDI, er uhyre begrænsede. MIDI bygger på det<br />
samme princip som computere, nemlig at al in<strong>format</strong>ion opløses til binære<br />
talrækker (tabeller). At noget er binært vil sige, at det er delt op i totals-systemer,<br />
for eksempel ja/nej, tændt/slukket, ingenting/noget, eller lignende. Dette betyder<br />
altså, at man opløser musikken til én lang række af ingenting hhv. noget. Som<br />
udgangspunkt bruges klaviaturet. Hver tangent repræsenteres af et binært tal<br />
24
mellem 0 og 127. Nøglehuls-c'et har tonenummer 60. I princippet virker listen<br />
eller tabellen efter det følgende mønster:<br />
25<br />
nu sker der noget i kanal nn<br />
det er tangent nummer xx, der aktiveres<br />
den bliver trykket ned med styrken yy<br />
nu sker der igen noget i kanal nn<br />
det er tangent nummer xx, der aktiveres<br />
den bliver trykket ned med styrken 0 (dvs. at tangenten bliver sluppet).<br />
Man kan heraf se, at computeren er bedøvende ligeglad med, om en tangent<br />
bliver trykket ned eller sluppet, da det er anslaget, der bestemmer, om denne<br />
tone skal klinge eller ej.<br />
MIDI-standarden indeholder in<strong>format</strong>ion om kanal (16 forskellige), tonehøjde<br />
(128 forskellige), anslagsstyrke (128 trin), bender (tonevridning, 128 x 128 trin),<br />
pedal (2 trin: Nede eller oppe), programskift, instrumentvalg, aftertouch, tempo<br />
og meget mere. Bemærk, at MIDI arbejder ud fra den forestilling, at al musik er<br />
skrevet til tempereret stemning, idet klaveret er udgangspunktet. (En jazzviolinist<br />
ville ikke nød-vendigvis have den store fornøjelse af MIDI). Bemærk, at MIDI ikke<br />
indeholder den egentlige lyd, men kun veldefinerede in<strong>format</strong>ioner om lyden.<br />
I MIDI-standarden er dog nogle begrænsninger. For eksempel er tonen mellem g<br />
og a i enstreget oktav defineret som tone nummer 68, uanset om der er tale om<br />
et gis eller et as. Man kan derfor risikere at få en Es-dur-skala oversat til<br />
es f-g-gis-b-c-d-es, når man fører MIDI-filen over i et musikprogram.<br />
Alligevel er MIDI-standarden rummelig. Man bruger den efterhånden til snart<br />
sagt hvad som helst. På et teater kan man bruge MIDI til at styre lyssætningen i<br />
en forestilling, da disse in<strong>format</strong>ioner i lighed med musik kan opløses i<br />
veldefinerede enheder. MIDI er et system med fremtid i!<br />
Det er for eksempel så rummeligt, at man i øjeblikket kun har udnyttet brøkdele<br />
af standardens muligheder, så der skulle være mere end rigelig plads til<br />
forbedringer og udvidelser.<br />
Kunne man forestille sig, at punktnodesystemet blev lagt ind i MIDI-standarden?<br />
Både ja og nej. Ja, fordi der er rigeligt plads til det, og ja, fordi punktnoder er<br />
opbygget efter stort set det samme princip som det binære talsystem (enten er<br />
der et punkt af 6 mulige eller også er der ikke). Og nej, fordi MIDI er en<br />
industrielt vedtaget standard. Der er ingen pr<strong>of</strong>it ved at lægge punktnode-
systemet ind. Der er ingen overnational instans, som bestemmer, hvad der skal<br />
med og hvad ikke. I MIDI lægges kun de ting ind, som de største producenter af<br />
musikinstrumenter kan blive enige om. Disse producenter er ikke engang enige<br />
om, hvordan man skal registrere oplysninger om globale tegn som repetitionstegn,<br />
foredragstegn m.v. Heller ikke tekst er med (der er jo i tusindvis af sprog<br />
her på kloden).<br />
Men de ting, som de er blevet enige om, er også såre anvendelige. Det er derfor<br />
muligt at gemme et musikstykke på en diskette, tage disketten med hjem til sin<br />
egen computer med lydmodul, og så afspille det i sin helhed eller i små bidder,<br />
skifte tempo uden at skifte tonehøjde for at aflure detaljer, transponere stykket<br />
eller dele af det hvis man gerne vil synge med, og det ligger i en ubekvem<br />
toneart.<br />
I Micros<strong>of</strong>t Windows er der et lille "Media Player"-program, der kan afspille MIDIfiler<br />
(men ikke redigere i dem), og der findes efterhånden tusinder af MIDI-filer,<br />
der er kommercielt tilgængelige, både inden for klassisk og rytmisk musik. Dette<br />
giver alle mennesker en mulighed for at bevæge sig tættere på musikken, gå<br />
længere ind i den. Kan et musikprogram læse og skrive MIDI-filer, er<br />
mulighederne nærmest ubegrænsede.<br />
Braille Music Interpreter (BRM)<br />
Baggrunden for programmet<br />
På initiativ af IBS er der blevet udviklet et computerprogram (til pc), Braille Music<br />
Interpreter, der oprindeligt er udviklet til brug for den gruppe af organister, som er<br />
punktlæsere, således at de uden sekretærbistand kunne kommunikere deres<br />
noder til seende via sortudskrift. Kun få, om nogen, organister benytter<br />
programmet. Det skyldes blandt andet, at programmet aldrig er blevet færdigudviklet:<br />
der er overhovedet ingen dokumentation. Det vil sige, at man kommer til<br />
at sidde med et halvt program, der aldrig har fået inkluderet den mest<br />
spændende del, nemlig sortudskriften. Man kunne derfor sige, at programmet er<br />
ubrugeligt, men sådan forholder det sig selvfølgelig langt fra, for programmet har<br />
andre kvaliteter. Det er alene et spørgsmål om en omdefinering af programmets<br />
formål.<br />
26
Opbygning<br />
Braille Music Interpreter (herefter BRM) arbejder med filer i eget BRM-<strong>format</strong>,<br />
hvor de nødvendige oplysninger er med. Disse oplysninger er ikke fastlagte i<br />
MIDI-<strong>format</strong>et, men BRM kan dog både læse fra og skrive til MIDI-<strong>format</strong>et.<br />
Således skulle kontakten til de gængse musikprogrammer være sikret.<br />
BRM arbejder ud fra det princip, at man kan indtaste noderne manuelt fra et<br />
computer-tastatur som ganske almindelig punktnotation. BRM har kun udgående<br />
MIDI-signal. Således er det ikke muligt at indspille via et MIDI-keyboard. Derefter<br />
kan man fortsætte med en af de tre muligheder:<br />
1. udskrift til punktprinter<br />
2. kontrollytning af det indtastede via a) talesyntese eller b) lydmodul via MIDI;<br />
eller<br />
3. gemme i Standard MIDI File-<strong>format</strong> (herefter SMF-<strong>format</strong>), hvorefter det så<br />
kan hentes ind i andre musikprogrammer, som håndterer SMF. Oprindeligt skulle<br />
der også have været en fjerde mulighed: Udskrift til sortprint, men den er<br />
desværre aldrig kommet med i den (foreløbigt) endelige version, og derfor er<br />
programmets anvendelsesmuligheder blevet kraftigt begrænset.<br />
BRM-programmet har endnu nogle funktioner, som i denne sammenhæng ikke<br />
bliver behandlet: Mulighed for at skifte mellem ASCII- og punkttastatur, og<br />
mulighed for at indskrive data om komponist, titel, tempo, faste fortegn og<br />
lignende.<br />
BRM-programmet fungerer ved hjælp af talesyntese, således at de forskellige<br />
skærmbilleder i et veldefineret område kan læses. Talesyntesen skal aktiveres,<br />
inden programmet åbnes. Programmet kan dog også fungere uden talesyntese,<br />
men derved mindskes relevansen til nul for den blinde, mens det ingen<br />
betydning har for den seende underviser.<br />
Tilsvarende kan programmet sagtens afvikles uden et lydmodul igen med<br />
begrænsninger af mulighederne.<br />
BRM-programmet virker således, at man via et almindeligt pc-tastaturs f, d, s, j, k<br />
og l-taster, som bruges som punkt ét til seks, kan bringe computeren til at<br />
omsætte til noder. Man kunne kalde det en slags trin-indspilning af noder<br />
(modsat realtime-indspilning, hvor man spiller på et MIDI-klaviatur til musikprogrammet).<br />
27
Realtime-indspilningen var oprindelig også tænkt indlagt i programmet, men dén<br />
kom altså ikke, da der som tidligere nævnt ikke er mulighed for at sende<br />
MIDI-signaler til BRM. Ydermere er det muligt med programmet at aflytte, hvad<br />
man har indtastet, enten ved oplæsning af node-in<strong>format</strong>ionerne via talesyntese,<br />
eller via et lydmodul.<br />
Det er desværre kun muligt at sende alle nodein<strong>format</strong>ioner ud til lyd-modulet på<br />
den samme kanal, hvilket betyder, at det hele kun kan høres med den samme<br />
lyd klaverlyd på programskift nr. 0 dette kan ikke ændres. Man kan manøvrere<br />
gennem programmet ved hjælp af dels funktionstasterne, dels piletasterne.<br />
Arbejdsskærmen i BRM viser én takt ad gangen og én stemme ad gangen.<br />
Det er derfor vanskeligt at skaffe sig et overblik. Men man skal her huske, at<br />
skærmen skal kunne læses op af den syntetiske tale, hvorfor in<strong>format</strong>ionsmængden<br />
pr. skærmbillede nødvendigvis må være begrænset, hvis man ikke<br />
skal miste fornemmelsen af, hvor man er henne.<br />
Dette kan lyde som en klingende modsætning at det umiddelbart lille arbejdsområde<br />
både mangler overblik og giver overblik men arbejder man med<br />
programmet, virker det meget logisk. Alle skærmbilleder, også dem, der er tekstbaserede<br />
som for eksempel hjælpeskærmen, kan læses op via talesyntesen.<br />
Mulige anvendelsesområder<br />
Programmet er på mange måder velegnet til undervisning, da det er ukompliceret:<br />
Enhver kan opøve de nødvendige færdigheder uden alt for store sværdslag.<br />
Selvsagt er programmet også særdeles velegnet som kommunikationsmiddel<br />
mellem to (eller flere) blinde. Det er ulig nemmere at udveksle en diskette<br />
end en stak punktsider. De fleste unge blinde har vel adgang til en computer, og<br />
de forstår at bruge den, enten ved at lære tastesekvenser udenad, ved at tilkoble<br />
log-text, eller ved hjælp af talesyntese. Computeren er for mange en naturlig<br />
måde at kommunikere på, og dette kan sagtens udvides til også at omfatte<br />
musik.<br />
Det vil nok ikke kunne anbefales at bruge programmet i for eksempel musikskolen,<br />
da undervisningstiden trods alt er begrænset, og det drejer sig vel her<br />
også om udøvelse af musik frem for teoretisk baggrund.<br />
På folkeskoleniveau har programmet en noget større relevans, i hvert fald på de<br />
ældste klassetrin (hvor de desværre ikke har obligatorisk musik-undervisning),<br />
28
men igen er musikteorien og den skriftlige musik stadig underordnet i forhold<br />
til musikforståelse, -udøvelse og -oplevelse.<br />
Økonomien sætter vel også nogle grænser, men det gælder selvfølgelig for alle<br />
områder. Programmet kan sagtens finde anvendelse i gymnasiet, selv om<br />
programmet ikke er specielt rettet mod dét. BRM-programmet er et redskab, som<br />
rettet mod den synshandicappede kan hjælpe med den skriftlige disciplin på<br />
musik højt niveau og måske 1. g-undervisningen.<br />
Den blinde elev vil sandsynligvis kunne deltage i skriftlig eksamen på lige fod<br />
med andre elever og vil måske ikke engang have brug for nævneværdig<br />
forlængelse af den skriftlige eksaminationstid. Det tekniske udstyr gør det<br />
således ud for en seende bisidder. Da kun koralharmonisering som opgaveform<br />
er gennemskuelig i punktnotation, vil det være en fordel allerede fra 2. g at<br />
kunne koncentrere sig om denne ene disciplin for den blinde elev.<br />
Koralharmonisering er den eneste form for skriftlig aflevering, hvor klangen<br />
kommer forud for kompleksiteten (det vil ganske simpelt blive totalt uoverskueligt<br />
at arbejde med for eksempel rytmisk sats), og dette indebærer, at koralharmonisering<br />
er den eneste disciplin, som det med rimelighed er muligt at lære<br />
med BRM. BRM kan selvfølgelig også bruges af eleven og af læreren til at få<br />
udskrevet sange og mindre satser.<br />
Fordelene er indlysende: Det er muligt at tilegne sig en skriftlig disciplin, som<br />
tilmed er en stor støtte i arbejdet med musikalsk analyse. Ulemperne hænger<br />
sammen med det tekniske udstyrs formåen, da det udarbejdede program kun<br />
kan håndtere absolut énstemmighed i hver stemme. Ydermere skal man være<br />
opmærksom på, at den blinde elev stadig ikke kan få mere end én takt i én<br />
stemme på tegnebordet ad gangen.<br />
Alle disse forbehold gør arbejdsgangen temmelig besværlig. Men det er dog<br />
værd at huske, at programmet trods alt udfylder et hul, således at en elev i<br />
gymnasiet er i stand til at følge musikundervisningen uden at have en sekretær<br />
siddende i hver eneste time. Alternativet er, at man som lærer skal lære sig<br />
punktskrift og dette er for så vidt heller ikke vanskeligt at lære, hvis det kun<br />
drejer sig om at skrive punktskrift. At læse punktskrift (med øjnene, forstås) er en<br />
helt anden sag.<br />
29
Begrænsninger og problemer<br />
At indspille noder er en avanceret sag. Grundet den store forskel mellem punktog<br />
sortnoder er mange af de in<strong>format</strong>ioner, som punktsystemet indeholder, ikke<br />
mulige at videreføre til det generelle musiksprog på computer, MIDI.<br />
BRM-programmet har klart nogle mangler eller begrænsninger. Fx accepteres<br />
kun en taktangivelse med fjerdedele i nævneren (mens tælleren kan være et<br />
hvilket som helst tal), hvis det klingende skal svare til det indtastede. BRM<br />
håndterer de enkelte takter uden problemer, da programmet øjensynligt er<br />
bedøvende ligeglad med, hvor meget der er skrevet i hver takt. Dog kan der<br />
være problemer med optakter. Både BRM og MIDI kan fint fungere med filer med<br />
optakt, da der bare sættes de relevante/manglende pauser ind i første takt. Men<br />
ved overførsel mellem BRM og MIDI-fil indregnes optakten i selve noden,<br />
således at alle andre toner bliver forskudt. Dermed forskubbes grundslagsfornemmelsen<br />
ud over at det hele ser forkert ud.<br />
Af tekniske årsager er skriftlige afleveringer og tilbagelevering en affære med<br />
omveje. Dels kræves at opgaven på forhånd er omsat til punkt via computer. Ved<br />
aflevering kræves mulighed for at omsætte punktnotation til sortnotation.<br />
Ved opgaveretningen planlægges og justeres opgavernes progression. Ved<br />
tilbagelevering skal opgaven genomsættes til punkt og meget gerne printes på<br />
papir (sortskrift til læreren, punktskrift til eleven). Men dette er stadig mere<br />
overskueligt, både for eleven og læreren (og det er måske tidsbesparende), og<br />
mere venligt, end hvis man skulle via en musikkyndig sekretær eller lade den<br />
blinde elev skrive sin opgave som en tekstfil (dvs. med bogstaver), som læreren<br />
så selv skulle omsætte til klingende billede. Og med en punktprinter kan<br />
indlæringen lettes væsentligt grundet en hurtigere respons.<br />
Andre begrænsninger ligger i BRM-<strong>format</strong>et. Blandt andet kan programmet kun,<br />
som tidligere nævnt, håndtere absolut enstemmighed i hver kanal (16 kanaler i<br />
alt), når det skal oversætte til og fra MIDI. Dette betyder, at en tostemmig<br />
invention (for eksempel Bachs 1.), som holder sig pænt til en stemme pr. hånd<br />
igennem hele stykket, alligevel ikke kan overføres via MIDI, fordi der på det<br />
allersidste slag lægges en treklang ud i højre hånd. Man kan selvfølgelig efter<br />
overførslen til BRM manuelt indskrive intervaltegnene.<br />
Forsøger man alligevel med en MIDI-fil med flerstemmighed i den samme kanal<br />
(det kunne jo være at systemet kunne narres), bryder programmet sammen, og<br />
det gør det så grundigt, at pc'en skal genstartes for igen at komme til at fungere.<br />
30
Dette indebærer, at ingen toner i den samme kanal må overlappe hinanden med<br />
så meget som en hundrededel sekund. Dette begrænser muligheden for at<br />
indspille realtime i et almindeligt musikprogram og overføre til MIDI og til BRM,<br />
da ingen spiller så præcist, at man får sluppet alle tangenter i tide.<br />
Denne begrænsning gør, at programmet kun er brugbart til koralharmonisering,<br />
hvor man kan lægge de fire stemmer ud i hver sin kanal. Dette strider godt nok<br />
imod den almindelige notation af koralharmonisering, fordi man her bruger<br />
bistemme- og intervalnotation, det vil sige to stemmer oven i hinanden, men det<br />
kan lade sig gøre.<br />
Igen: Det kan skrives ind i BRM (og skrives ud i punkt), men det vil efter al<br />
sandsynlighed lyde forkert ved afspilning, ligesom MIDI-overførsel vil forvanske<br />
nodebilledet hvis maskinen altså ikke bryder sammen.<br />
En anden begrænsning er muligheden for at bruge de gængse regler for<br />
intervaller og oktavering, hvor BRM-programmet ikke altid opfører sig logisk, når<br />
det gælder om at gå nærmeste vej til efterfølgende tone. Dette kan resultere i,<br />
når man indtaster en koral, at de underste stemmer ender langt oppe over<br />
overstemmen, hvis man ikke er mere end almindeligt opmærksom på<br />
oktaveringstegnene.<br />
Der kan også blive problemer med indtastning af nodeværdier mindre end<br />
ottendedelsnoder. Punktnodesystemet er indrettet således, at man kun af<br />
sammenhængen kan se, om der menes helnoder eller sekstendedels-noder, da<br />
de isoleret set er ens. Dette kan BRM ikke, medmindre de er overført via MIDI.<br />
Dog kan man ved en direkte indtastning indsætte et tegn for eksempelvis<br />
"tvungen" sekstendedel, som programmet kan læse og reagere på.<br />
Endnu en ting, som forhindrer programmets optimale anvendelse, ligger igen<br />
i MIDI-standarden. I koralharmonisering har fortegnene ligesom i meget andet<br />
musik stor betydning, da de <strong>of</strong>te viser retningen på en evt. modulation. På<br />
dette punkt er BRM-programmet heller ikke nogen støtte i sig selv. Den råder<br />
nemlig ikke bod på de fejl, som MIDI-standardens begrænsninger medfører. I et<br />
andet eksempel, hvor man overfører en koral i es-dur til BRM fra MIDI, burde<br />
man bagefter kunne gå ind i den globale menu på BRM-programmet for at<br />
ændre antallet af faste fortegn (disse bliver nemlig ikke overført via MIDI). Det<br />
kan man da også, men det får bare overhovedet ingen konsekvenser for det,<br />
som allerede står på skærmen. På den anden side kan man heller ikke give<br />
disse globale in<strong>format</strong>ioner på forhånd, da importen af en MIDI-fil regnes som en<br />
ny sang, hvorfor alle tidligere in<strong>format</strong>ioner slettes!<br />
31
På et enkelt område er BRM dog foran MIDI. Man kan skrive tekst ind. Godt nok<br />
får det, hvis man vil skrive et helt sangvers, en placering i en gruppe for sig, men<br />
sådan er det jo med alle de forskellige (enstemmige!) kanaler.<br />
Et sidste problem, som skal nævnes i forbindelse med BRM-programmet,<br />
hænger igen sammen med, at programmet aldrig er blevet færdigudviklet:<br />
Der er overhovedet ingen dokumentation med programmet. Dette gør, at man<br />
i den første lange tid forsøger sig frem.<br />
Afslutningsvis<br />
Når du nu er nået så langt i dette kapitel, at du læser dette, kan du ikke være<br />
uinteresseret. Men du er sikkert også sikker på, at alt dette med computere og<br />
BRM bare er for besværligt, at det bare er for problematisk at arbejde med.<br />
Næsten alt det ovenstående opridser jo problem på problem.<br />
Vend så problematikken inde i hovedet en ekstra gang. Hvad er alternativerne?<br />
Du kan som lærer lære dig selv at skrive og læse punktnoder og punktskrift. Det<br />
ville være prisværdigt! Men hvad med eleven? Hvad gør eleven, når han får en<br />
anden musiklærer, melder sig til et kor, eller gerne vil dele sin musikviden med<br />
andre (seende eller blinde)? Venter på, at der dukker en anden punktlæsende<br />
lærer/kammerat/korleder op? Lærer det hele udenad?<br />
Selv om det umiddelbart kan synes besværligt, og selv om man (sandsynligvis)<br />
ikke bliver aflønnet i bare rimelig overensstemmelse med arbejdsindsatsen, er<br />
det måske lidt af et plaster på såret, at man er med til at åbne endnu en dør.<br />
Er det ikke det, musik drejer sig om?<br />
Råd og vink<br />
BRM og DOS<br />
Såfremt 1. g-eleven vælger musik på højt niveau, bør BRM-programmet<br />
introduceres hurtigst muligt, da arbejdsprocessen alligevel vil adskille sig<br />
væsentligt fra seendes arbejdsproces.<br />
BRM-programmet er udviklet til DOS. BRM kan åbnes når som helst i pc'ens<br />
"sendetid", men har man først haft BRM åbnet, gør man klogest i at genstarte<br />
maskinen, inden man giver sig i kast med andre programmer, medmindre man<br />
finder det helt i orden, at intet virker, som det skal, efter BRM.<br />
32
Det er muligt at åbne BRM i et vindue under Windows, men den samme problematik<br />
gør sig gældende: Når man vender tilbage til Windows får man et hav af<br />
fejlmeldinger fra WIN.INI-filen om drivere, der er forkerte, det og det der ikke<br />
virker, og det eller det som ikke længere findes... Løsningen er: Genstart<br />
maskinen efter BRM, uanset hvad. Ligeledes bør man ikke, grundet programmets<br />
ustabilitet, installere programmet på harddisken. Det kan forårsage stor<br />
ravage, ikke mindst med DOS 6. Det kan heller ikke anbefales at forsøge under<br />
Windows 95.<br />
Skriftlig eksamen<br />
Man bør sørge for, at det tekniske udstyr kontrolleres i begyndelsen af<br />
eksaminationen. Til gengæld skulle det tekniske udstyr som tidligere nævnt<br />
kunne gøre det ud for en seende bisidder. Men det bør aftales, at en teknisk<br />
assistance kan tilkaldes, hvis maskineriet bryder sammen.<br />
Det anbefales af fagkonsulenten i musik, at eksamensopgaven sendes fra<br />
ministeriets side til SBB, som videresender den til Danmarks Blindebibliotek,<br />
således at hele opgavesættet bliver omsat til punkt uagtet at eleverne i den<br />
daglige undervisning kun har fået kendskab til koralharmonisering.<br />
Dette bør gøres for at stille eleverne så lige som overhovedet muligt i selve<br />
eksamenssituationen, idet alle elever i teorien kan vente med at vælge<br />
opgavetype til de sidder i eksamenslokalet.<br />
Det er ikke nødvendigvis en fordel at udnytte de fulde 20 minutter ekstra pr. time,<br />
som synshandicappede kan forlænge den skriftlige eksamen med. Det er meget<br />
lang tid at skulle koncentrere sig. Måske er en forlængelse på i alt en time<br />
tilstrækkeligt. Snak med din elev om det.<br />
En mulig opstilling<br />
Der skal bruges en pc, talesyntese, punktprinter, perifert musiktilbehør (MIDIinterface,<br />
lydmodul, keyboard, hovedtelefoner eller højttalere), og en nødvendig<br />
samtalepartner, så læreren kunne skrive til og læse fra BRM, fx Musicator eller<br />
Cubase. Et lydkort tilsluttet den serielle port vil ikke kunne fungere!<br />
Udstyr benyttet til synshandicappet elev:<br />
33
1. På skolen:<br />
PC 386 med nedenstående tilkoblet:<br />
Roland SCC-1 indstikskort<br />
Roland PC-200 Mk2 keyboard<br />
Roland CS-30 højttalerenhed<br />
Instrulog talesyntese<br />
<strong>Index</strong> punktprinter<br />
log-text<br />
Musicator GS for Windows<br />
Braille Music Interpreter.<br />
2. Hos elev:<br />
PC med følgende tilkoblet<br />
Roland MPU-interface<br />
Roland E-35<br />
talesyntese<br />
log-text<br />
Braille Music Interpreter.<br />
34
35<br />
Systemets tilbud<br />
Dette afsnit beskriver og omtaler systemets tilbud, giver fortegnelse over<br />
relevante hjælpemidler, navne- og adresseliste på institutioner, afdelinger og<br />
enkeltpersoner, der vil kunne give nødvendig råd og vejledning ved forberedelse<br />
og gennemførelse af musikundervisning af en blind elev.<br />
Vi opfordrer til, at man lærer systemet, og ikke mindst personer i systemet, godt<br />
at kende, at man så tidligt som muligt i et undervisningsforløb gør opmærksom<br />
på netop egne og egen blind musikelevs specielle behov og ønsker.<br />
Danmarks Blindebibliotek (DBB)<br />
Danmarks Blindebibliotek er hovedbibliotek for blinde, svagsynede og andre, der<br />
på grund af invaliditet ikke kan læse almindelig tekst. Disse grupper kan<br />
indmeldes som lånere og låne bøger, aviser, blade og tidsskrifter indlæst på<br />
lydbånd samt bøger, blade og noder i punktskrift direkte hos DBB.<br />
Ved indmeldelse kræves lægelig dokumentation for handicap eller medlemskab<br />
af Dansk Blindesamfund. DBB er desuden overbygning for folkebibliotekernes<br />
lydbogsudlån. Det betyder, at ordblinde og andre læsehandicappede kan låne<br />
DBB's lydbøger via folkebibliotekerne.<br />
Desuden kan alle læsehandicappede låne eller abonnere på blade og tidsskrifter<br />
på lydbånd direkte hos DBB. Ved lån via folkebibliotekerne og ved<br />
abonnement på tidsskrifter kræves ikke dokumentation for læsehandicap.<br />
DBB råder over moderne produktionsfaciliteter til fremstilling af lyd- og punktskriftmaterialer<br />
og producerer selv den altovervejende del af de udlånte<br />
materialer. Ud over fremstilling af bøger og blade til egne samlinger producerer<br />
DBB lyd- og punktskriftmateriale for andre <strong>of</strong>fentlige og private institutioner og<br />
virksomheder. Det sker som indtægtsdækket virksomhed i selskabet Domino.<br />
Noder<br />
Danmarks Blindebibliotek DBB er den eneste institution i Danmark, der<br />
producerer og udlåner punktnoder. DBB producerer noder til undervisningsbrug<br />
til elever på folkeskole-, gymnasie/HF- og uddannelsesniveau. Endvidere<br />
produceres der noder til fritidsundervisning, hobbybrug samt til pr<strong>of</strong>essionelle
musikere. Al henvendelse vedrørende lån og produktion af materialer til<br />
musikundervisning bedes rettet til Danmarks Blindebibliotek, der også kan<br />
rådgive om punktnoder til henholdsvis spille-, studie- og analysebrug.<br />
Punktnodebiblioteket<br />
Biblioteket har åbent for henvendelse mandag til fredag kl. 9.00 12.00 samt<br />
torsdag tillige kl. 13.00 15.00.<br />
Henvendelse kan ske pr. telefon, fax, e-post eller brev til:<br />
Danmarks Blindebibliotek,<br />
Punktnodebiblioteket,<br />
Teglværksgade 37,<br />
2100 København Ø,<br />
Tlf. 39 27 44 44,<br />
Fax 39 27 44 22<br />
e-post: dbb@dbbbibnet.dk<br />
Hvad der til dato findes produceret i punktskrift eller indlæst på bånd fremgår af<br />
katalogerne fra henholdsvis Studiebogsbiblioteket for Blinde (SBB) og punktnodebiblioteket.<br />
Kataloger + tillæg kan fås på såvel punkt- som på sortskrift.<br />
Tillægget for 1994 vil med tiden kunne fås i disketteudgave WP4B, 5A og Ascii.<br />
Punktnodebiblioteket udlåner noder og musiklitteratur på punktskrift til alle i<br />
Danmark bosiddende, som har behov herfor. Biblioteket har en samling på ca.<br />
5.700 titler, heraf er kun ca. 2.500 medtaget i de nævnte kataloger.<br />
Personalet orienterer gerne om hvad den resterende samling indeholder. Noder,<br />
som findes i biblioteket kan lånes på ubestemt tid. Øvrige noder skal afleveres<br />
når der ikke længere er brug for dem.<br />
Produktion af noder i punktskrift<br />
Henvendelse skal altid ske til punktnodebiblioteket. Enkelte sider/hastesager kan<br />
normalt produceres på ca. én uge. Mere omfattende værker skal behandles i<br />
nodeudvalget. Nodeudvalget er den instans, der af hensyn til produktionens<br />
kapacitet udvælger og prioriterer de noder, der ønskes overført til punktskrift.<br />
I nodeudvalget sidder repræsentanter for Refsnæsskolen, IBS, synskonsulenterne,<br />
de pr<strong>of</strong>essionelle musikere, DBS, DBB, punktproduktionen samt<br />
punktnodebiblioteket. Nodeudvalget holder møde fem gange årligt.<br />
36
Hvor lang tid det vil tage at producere en node i punktskrift, kan ikke siges<br />
generelt. Det afhænger dels af karakteren af den pågældende opgave og dels af<br />
hvilke opgaver, der på det givne tidspunkt er under produktion, men der gives<br />
naturligvis besked i hvert enkelt tilfælde om produktionens varighed.<br />
Om punktnode-undervisning<br />
Når musikundervisning er etableret, og den første periode, hvor undervisningen<br />
er baseret på gehørspil, er afviklet, kommer eleven til det tidspunkt, hvor<br />
eventuelt kendskab til noder er en nødvendighed for at undervisningen kan<br />
fortsætte.<br />
Vælger læreren at fortsætte undervisningen på gehørbasis fordi eleven<br />
hverken kan læse punkt- eller sortskrift anbefales båndoptageren som et<br />
særdeles godt hjælpemiddel. Vælger læreren derimod at gå over til undervisning<br />
baseret på noder i punktskrift anbefales lærebøgerne "Elementær nodelære<br />
i Brailleskrift, 1: enstemmig notation, 2: akkord-notation og becifring."<br />
Bøgerne er udarbejdet med henblik på musikundervisere i såvel skoler som<br />
musikskoler. Materialet, der er velegnet til selvstudium, kan rekvireres på<br />
Refsnæsskolen, der tillige arrangerer korte intensive kurser i punktnode skrift<br />
efter behov for såvel lærere som elever. Desuden henvises til nodebiblioteket på<br />
Danmarks Blindebibliotek (DBB), som også vil være behjælpelig med relevant<br />
litteratur for begyndere (se adressefortegnelsen).<br />
Læreren kan også søge faglig bistand hos nærmeste praktiserende musiker<br />
(organist) med kendskab til punktnoder, som vil være indstillet på at være<br />
behjælpelig i det konkrete tilfælde. Se adressefortegnelse.<br />
37<br />
Refsnæsskolen, Institut for Blinde<br />
og Svagsynede børn og unge i Danmark<br />
Refsnæsskolens elever ca. 130 er fordelt på en småbørnsafdeling med<br />
specialbørnehave, 4 boafdelinger for skolesøgende børn, 3 ungdomsafdelinger<br />
og 2 voksenafdelinger. Eleverne går dels i en folkeskole og voksenskole med ca.<br />
75 elever. Ca. 40 klienter går på Refsnæsskolens træningsværksted og<br />
dagcenter. Omkring 10 elever er hjemmeboende, men får deres undervisning på<br />
Refsnæsskolen.
Fra Refsnæsskolen udgår en småbørnsvejledning til børn under syv år samt en<br />
særlig støtteundervisning for børn med synsnedsættelse i den undervisningspligtige<br />
alder, som ikke går på Refsnæsskolen. Støtteordningen for denne<br />
elevgruppe varetages i de fleste tilfælde af den i amtskommunen ansatte<br />
synskonsulent.<br />
På Refsnæsskolen er der et materialelaboratorium, der producerer særlige<br />
hjælpemidler og materialer til blinde og svagsynede børn i Danmark.<br />
Refsnæsskolen har i alt registreret 1.400 blinde og svagsynede børn.<br />
Kursusvirksomhed<br />
Der afholdes kurser for børn, unge, forældre, pædagoger, lærere, søskende og<br />
bedsteforældre, ca. 80 kurser i alt om året, de fleste af fire til fem dages<br />
varighed. Alle kursister bor på Refsnæsskolen under kurset. Derudover afvikles<br />
hvert år en række individuelt tilrettelagte kurser, efter behov. Refsnæsskolen<br />
udgiver hvert år en kursusplan, der kan fås ved henvendelse til Refsnæsskolen,<br />
kursussekretariatet, tlf. 59 57 01 00.<br />
Musik<br />
Musikundervisningen er højt prioriteret på Refsnæsskolens undervisningsplan.<br />
Så godt som alle elever har et musiktilbud. Der undervises såvel på hold som<br />
individuelt i forskellige instrumenter. Undervisningen er for de fleste elevers<br />
vedkommende baseret på gehørspil. For nogle elevers vedkommende er der tale<br />
om musikterapi. På én af Refsnæsskolens ungdomsafdelinger bliver der givet<br />
mulighed for deltagelse i rytmisk sammenspil. Endvidere gives der tilbud til<br />
enkeltintegrerede elever og deres lærere om korte intensive kurser i nodelære:<br />
En disciplin, der inden længe vil blive forsøgt gennemført som fjernundervisning<br />
ved hjælp af datateknologi.<br />
Synsklinik<br />
Efter indstilling fra synskonsulenterne og efter nærmere aftale med barnets<br />
forældre påtager synsklinikken sig på baggrund af kliniske undersøgelser at<br />
vurdere brugssynet og behovet for særlig stimulation og for hjælpemidler.<br />
Eleverne er i alderen fra 5 til 15 år.<br />
38
39<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />
IBS er en landsdækkende institution for unge og voksne med synshandicap,<br />
beliggende i Københavns Kommune.<br />
IBS har som mål at hjælpe unge og voksne med synshandicap til at fungere<br />
bedst muligt i en seende verden, og få en tilværelse så nær det normale som<br />
muligt på trods af nedsat eller manglende syn. Den enkeltes særlige behov<br />
afgør, hvordan IBS' forskellige tilbud anvendes.<br />
Kursusvirksomhed<br />
IBS tilbyder forskellige typer kurser til unge og voksne med synshandicap og til<br />
medarbejdere, der beskæftiger sig med uddannelse og revalidering af blinde og<br />
svagsynede. IBS udgiver hvert år en kursusplan. Fås ved henvendelse til<br />
kursussekretariatet, tlf. 39 62 41 00.<br />
Læse- og synsklinik<br />
Klinikken foretager pædagogiske undersøgelser af synsfunktionen og træning<br />
i at udnytte det resterende syn med eller uden specialoptik: Særligt tilpassede<br />
briller og kikkerter. Klinikken arrangerer kurser i læsetræning og læseudvikling,<br />
da nedsat syn <strong>of</strong>te giver langsommere læsehastighed.<br />
Studiebogsbiblioteket<br />
Studiebogsbiblioteket for blinde (SBB) er et tilbud til blinde og stærkt svagsynede,<br />
som følger undervisning eller uddannelse der er godkendt af den<br />
enkeltes hjemkommune. Biblioteket betjener elever på HF, i gymnasiet samt<br />
på videregående uddannelser og højskoler. Biblioteket benyttes også af svagsynede,<br />
der af særlige synsmæssige eller pædagogiske grunde har behov for at<br />
læse ved hjælp af bøger indtalt på bånd. SBB udgiver kataloger over de bøger,<br />
der er overført til punktskrift eller indlæst på bånd.<br />
Hjælpemiddelafdelingen<br />
Afdelingen yder individuel vejledning i alle spørgsmål om hjælpemidler til<br />
uddannelse og erhverv. Instruktion af hjælpemidler foregår dels på IBS dels på<br />
uddannelsessteder, arbejdspladsen, eller hvor det måtte være nødvendigt.<br />
Afdelingen tilbyder kurser i brug af datateknologiske hjælpemidler. Kurserne
henvender sig til enkeltpersoner eller grupper af synshandicappede. Hjælpemiddelafdelingen<br />
følger nøje udviklingen på hjælpemiddelområdet og afprøver<br />
nye hjælpemidler.<br />
Resultaterne <strong>of</strong>fentliggøres i publikationen B-in<strong>format</strong>ion, der udgives af IBS og<br />
udkommer 3 gange om året. Med jævne mellemrum arrangerer afdelingen<br />
udstillinger med demonstration af hjælpemidler. Udstillingen er åben for alle<br />
interesserede.<br />
Studievejledning<br />
Instituttets studievejledning yder vejledning over for voksne (fra ca. 18 år), som<br />
ønsker/studerer på en videregående uddannelse. Studievejledningen består af<br />
en studievejleder og en socialrådgiver.<br />
Vejledningen omfatter: Rådgivning i forbindelse med studievalget, evt. i samarbejde<br />
med uddannelsesstedet, anbefaling af revalideringsplan til kommunen,<br />
rådgivning om og anbefaling af hjælpemidler, anbefaling af lånetilladelse til<br />
studiebogsbiblioteket, vejledning af sociale (personlige og økonomiske)<br />
problemer, formidling af kontakt til andre studerende, anbefaling af eksamensdispensationer<br />
m.v.<br />
Studievejledningen er landsdækkende og kan foregå lokalt i kommunen, på<br />
uddannelsesinstitutionen eller på IBS.<br />
Studievejledningskursus<br />
Der afholdes hvert år i januar et tre-dages studievejledningskursus for elever fra<br />
afgangsklasserne på de gymnasiale uddannelser. Hovedformålet med kurset er<br />
at drøfte/planlægge det videre revalideringsforløb/planer efter afsluttet eksamen.<br />
Musikstuderende<br />
I oktober 1994 ydede IBS studievejledning til fem blinde og en svagsynet<br />
studerende på følgende studier:<br />
Musikvidenskab og uddannelsen til musikterapeut på Universitetet, uddannelsen<br />
til musikpædagog (klaver som hovedfag) og diplomuddannelsen (sang som<br />
hovedfag) på Konservatoriet samt musik som liniefag på læreruddannelsen.<br />
40
Musikuddannelse<br />
Musikskolen er en af IBS' seks erhvervsuddannelser. Musikskolens formål er at<br />
uddanne pr<strong>of</strong>essionelle musikere. Organistuddannelsen er kernen i musikskolens<br />
undervisning og afsluttes med kompetencegivende eksamen. I samarbejde<br />
med Det kongelige danske Musikkonservatorium forberedes de<br />
studerende til den kirkemusikalske diplomeksamen.<br />
På musikskolen kan eleverne desuden forberede sig til: Den præliminære<br />
orgelprøve (PO), til kirkesangeruddannelsen evt. på en af landets kirkemusikskoler<br />
eller forberede sig til optagelse på en af konservatoriernes pædagogiske<br />
linier. På musikskolen undervises der foruden i orgelspil også i klassisk og<br />
rytmisk klaver, klassisk og rytmisk sang, hørelære, musikteori, musikkundskab/<br />
-historie, korledelse og nodelære.<br />
Musikskolen tilbyder at teste synshandicappedes musikalske kunnen. Yderligere<br />
indtager fritidsmusik en stor plads på IBS, hvor der klassevis og individuelt<br />
tilbydes musikorientering, musikoplevelse, klaver, keyboard, guitar og forskellige<br />
former for sammenspil.<br />
Musikpr<strong>of</strong>il<br />
I 1998 har IBS i samarbejde med Vestjysk Musikkonservatorium etableret den<br />
nye uddannelse MUSIKPROFIL. Uddannelsen er 4-årig. !. del er 2-årig og<br />
foregår på IBS. Her kortlægges elevens musikpr<strong>of</strong>il. Undervisning i obligatoriske<br />
konservatoriefag; IT-teknologi er obligatorisk. Afsluttes med prøve, der kvalificerer<br />
til optagelse på 2. del, som foregår på Vestjysk Musikkonservatorium. På<br />
2. del sker der en specialisering inden for:<br />
41<br />
arrangement/komposition<br />
elektro-akustisk musik (komposition, produktion)<br />
musik og psykisk udvikling<br />
musikpædagogik.
Synskonsulenter<br />
I samtlige amter i landet er der ansat synskonsulenter, der så at sige er<br />
systemets forlængede arm på stedet, hvor undervisning af blind elev skal<br />
etableres og finder sted.<br />
Synskonsulenterne sikrer, vejleder og rådgiver om alt undervisningsrelevant,<br />
hjælpemidler, fagligt som socialt, og er forbindelsesled til <strong>of</strong>fentlige myndigheder<br />
og systemets øvrige tilbud. Har megen stor og nødvendig viden om blindeundervisning,<br />
og kan og bør i bogstaveligste forstand bruges som konsulent. En<br />
meget vigtig person at holde løbende kontakt med. I princippet kan synskonsulenten<br />
hjælpe med alt.<br />
For komplet synskonsulentfortegnelse: Se adresseliste.<br />
42
43<br />
Hjælpemidler til støtte for undervisning i musik<br />
Kvintcirklen: Taktil illustration. Kan rekvireres på Refsnæsskolen.<br />
Se adresselisten.<br />
Svulmepapir: Et velegnet materiale til hurtig fremstilling af taktile illustrationer,<br />
idet en kopi af det ønskede på dette specielle papir efter varmebehandling<br />
fremtræder i relief. Papiret, der er dyrt, kan købes på Refsnæsskolen, som også<br />
vil kunne oplyse yderligere om dette produkt.<br />
Se adresselisten.<br />
Dymotape: Velegnet til punktafmærkning af fx kassettebånd. Punktskriften<br />
præges i tapen ved hjælp af en lille tavle + pren, eller med en dymotang.<br />
Effekterne kan købes hos Kommuneservice. Se adresselisten.<br />
Båndoptager: Kontakt hjælpemiddelafdelingen på IBS eller Refsnæsskolen,<br />
som vil være behjælpelig med at finde frem til den bedst egnede.<br />
Perkins-punktskrivemaskine: Kan købes hos Kommuneservice,<br />
hjælpemiddelcentralen. Se adresselisten.<br />
Metronom: Kontakt hjælpemiddelafdelingen på IBS for speciel mærkning af<br />
metronomen.<br />
Tavle til illustration af de seendes nodesystem: Firma: Presto Notsats 2,<br />
Sareco, Gävle, Sverige. Kontakt musikafdelingen på IBS.<br />
Hollandsk tegnemappe: Papirark, der svulmer op og bliver følbart, når der<br />
tegnes (streger, noder, figurer etc.) på det med almindelig pen. Kontakt<br />
Kommuneservice. Se adresselisten.<br />
Log-text: Log-text'en er computerafløseren for den gamle Perkinsmaskine.<br />
Log-text er udstyret med et display på 32 punkttegn, som skifter, alt efter hvilken<br />
tekst man skriver ind. Desuden er der et lille flydende krystaldisplay til en<br />
eventuelt seende "medspiller". Den adskiller sig dog fra Perkinsmaskinen ved<br />
ikke at skrive direkte ud på papir. Til gengæld har den et arbejdslager, der kan<br />
rumme flere hundrede sider tekst. Når man så kommer i nærheden af en<br />
punktprinter, kan man tilslutte log-text'en og få sine notater skrevet ud.<br />
Endvidere kan den udveksle in<strong>format</strong>ioner med computeren (dokumenter), den<br />
kan tilsluttes et telefonmodem med alt, hvad dét indebærer af in<strong>format</strong>ions-
udveksling m.m. Log-text'en er transportabel og stort set støjfri. Log-text'en<br />
anbefales <strong>of</strong>te som notatapparat. Firma: Tactilog, Bredgade 27, 7441 Bording,<br />
tlf. 86 86 20 88. Anskaffes med hjælp fra synskonsulent, se adresseliste.<br />
Talesyntese: En talesyntese fungerer som en slags skærmoplæser,<br />
når den sluttes til en computer. Den benytter sig af bogstavgenkendelse, således<br />
at den i princippet kan læse et hvilket som helst ord, eller en hvilken som helst<br />
talkombination.<br />
Det er dog ikke muligt at lægge ret mange udtaleregler ind, hvorfor den kan<br />
udtale ordene skrupforkert. Mulighederne med talesyntese ligger i, at (især<br />
DOS-baserede) programmer kan bruges med nogle ganske få modifikationer<br />
i talesyntesehjælpeprogrammet.<br />
Talesyntesen findes grundlæggende i to modeller. En, der er indbygget i<br />
computeren, og en der sluttes til via en ledig seriel port. Højttalerenheden er<br />
ganske uanselig af størrelse og derfor transportabel.<br />
Henvendelse: Edb-konsulent Hans Rasmussen, IBS, se adresseliste.<br />
CCTV: CCTV er et hjælpemiddel, som ved hjælp af et tv-kamera og en tv-skærm<br />
trinløst kan forstørre et trykt forlæg i henholdsvis sort på hvidt og hvidt på sort<br />
med optimal kontrast.<br />
Firma: Tagarno, Hattingvej 5, 8700 Horsens, tlf. 75 62 96 00.<br />
Henvendelse først til synskonsulent, se adresseliste.<br />
Arbejdslampe: En velvalgt arbejdslampe kan fremhæve kontraster og farver, så<br />
et svært læseligt forlæg bliver læseligt. Mest brugte lampe p.t. til lyskrævende<br />
svagsynede er en Waldmann ST208Z med rør i 3800 grader Kelvin (hvidt lys).<br />
Henvendelse: Refsnæsskolen eller IBS. Se adresseliste.<br />
44
Synskonsulenter<br />
Frederiksborg Amt<br />
Kirsten Lundgren K<strong>of</strong>od<br />
Kommunikationscenteret<br />
Synsafdelingen<br />
Skansevej 2 D<br />
3400 Hillerød<br />
Tlf. 48 24 22 00<br />
Fyns Amt<br />
Mogens Johansen<br />
Synsrådgivningen<br />
Heden 7<br />
5000 Odense<br />
Tlf. 65 56 20 50<br />
Fax 65 56 20 60<br />
Direkte tlf. 65 56 20 59<br />
Færøerne<br />
Færøernes Specialskole<br />
Frælsid 32<br />
Box 2036<br />
FR 100 Torshavn<br />
Færøerne<br />
Tlf. +298 14522<br />
Fax +298 10196<br />
Københavns Amt<br />
Hanne Andersen<br />
Jakob Iversen<br />
Synscenter for Børn<br />
i Københavns Amt<br />
Hendriksholms Boulevard 28 B<br />
2610 Rødovre<br />
Tlf. 36 70 86 00<br />
Fax 36 70 86 22<br />
E-post: synsboern@synsboern.dk<br />
Netsted: www.synsboern.dk<br />
45<br />
Adresseliste<br />
Nordjyllands Amt<br />
Christina Åvall-Severinsen<br />
Synsinstituttet<br />
S<strong>of</strong>iendalsvej 92 A<br />
9200 Aalborg SV<br />
Tlf. 96 34 24 34<br />
E-post: syin@synsinst.nja.dk<br />
Netsted: www.nja.dk/link/synsinst<br />
Ribe Amt<br />
Winnie Ankerdal<br />
Skrænten 67<br />
6600 Vejen<br />
Tlf. 75 36 52 70<br />
Ringkjøbing Amt<br />
Lars Thomsen<br />
Skole- og socialområdet<br />
Børn- og ungeafdelingen<br />
Bryggergade 10<br />
7400 Herning<br />
Tlf. 97 22 40 55<br />
Fax 97 22 51 47<br />
Roskilde Amt<br />
Karen Ellermann<br />
Teknologi- og Synscenter<br />
Ny Østergade 16, 1.<br />
4000 Roskilde<br />
Tlf. 46 32 50 00
Storstrøms Amt<br />
Peter Lebech<br />
Hans Nørgaard<br />
Synscentralen<br />
Færgegårdsvej 15 H<br />
4760 Vordingborg<br />
Tlf. 55 35 88 88<br />
E-post: sc@sc.stam.dk<br />
Netsted: www.visus.dk<br />
Sønderjyllands Amt<br />
Ellen Bøttiger<br />
Tale-høre.synsinstituttet<br />
Synsafdelingen<br />
Bjerggade 4 B<br />
6200 Åbenrå<br />
Tlf. 73 63 18 00<br />
Fax 73 63 18 12<br />
Vejle Amt<br />
Bitten West<br />
Center for Kommunikation<br />
og Hjælpemidler<br />
Vester Engvej 56<br />
7100 Vejle<br />
Tlf. 75 91 30 44<br />
Fax 75 91 34 06<br />
Vestsjællands Amt<br />
Ole Steen Andersen<br />
Tale - Høre - Syn<br />
Synsafdelingen<br />
Parkvej 28<br />
4200 Slagelse<br />
Tlf. 58 50 22 55<br />
Direkte tlf. 53 43 00 77 – 21<br />
Fax 53 43 01 21<br />
Viborg Amt<br />
Birte Nagel<br />
Syns- og Teknologicentret<br />
Blåkærgård<br />
Røddingvej 11<br />
8800 Viborg<br />
Tlf. 86 67 51 25<br />
Fax 86 67 24 32<br />
Århus Amt<br />
Hans Carl Mathiesen-Juhl<br />
Kirsten Pedersen<br />
Kirsten Søndergaard<br />
Synscentralen<br />
Barthsgade 1<br />
8200 Århus N<br />
Tlf. 86 16 12 21<br />
Fax 86 16 61 66<br />
Undervisningsministeriet<br />
Pædagogisk konsulent<br />
Erik Thorsen<br />
Frederiksholmskanal 26<br />
1220 København K<br />
Tlf. 33 92 53 00<br />
Netsted: www.uvm.dk<br />
Refsnæsskolens synskonsulenter<br />
Københavns og Frederiksberg<br />
kommuner<br />
Lis Thorsen<br />
Munkebakken 14<br />
4400 Kalundborg<br />
Tlf. 59 57 02 28<br />
Annette Andersen<br />
Kystvejen 58<br />
4400 Kalundborg<br />
Tlf. 50 57 01 00<br />
Synskonsulenten på Instituttet for<br />
Blinde og Svagsynede<br />
46
Synskonsulent for unge og voksne<br />
i Københavns og Frederiksberg<br />
kommuner, kommunerne i Københavns<br />
Amt samt Københavns Amt.<br />
Philip D. Jeppesen<br />
Rymarksvej 1<br />
2900 Hellerup<br />
Tlf. 39 45 25 45<br />
Direkte tlf. 39 45 23 20<br />
Fax 39 45 25 25<br />
E-post: pj@ibos.dk<br />
Netsted: www.ibos.dk<br />
47
Liste over musikere med kendskab til punktnoder<br />
Til vejledning og undervisning<br />
Hans Birk<br />
Ahlmannsvej 16<br />
6300 Gråsten<br />
Tlf. 74 65 31 99<br />
Leif Bloch<br />
Enighedsvej 50<br />
5000 Odense C<br />
Tlf. 66 14 72 15<br />
Willy Egmose<br />
Sønderbykærvej 7<br />
Sønderbykær<br />
6900 Skjern<br />
Tlf. 97 36 99 77<br />
Jørgen Ehlers<br />
Kolshøjen 8<br />
8800 Viborg<br />
Tlf. 86 67 51 00<br />
Niels Eskjær<br />
Kystvejen 46<br />
4400 Kalundborg<br />
Tlf. 53 51 78 98<br />
Anne Hollænder<br />
Skyttevej 132<br />
6760 Ribe<br />
Tlf. 75 42 28 61<br />
Kjeld Jensen<br />
Vallekildevej 11<br />
2700 Brønshøj<br />
Tlf. 38 71 02 92<br />
Erik Kiørbye<br />
Finsensgade 7, 2. 3<br />
6700 Esbjerg<br />
Tlf. 75 13 12 28<br />
Mogens Mogensen<br />
Hamborgskovvej 12<br />
Sundby<br />
4800 Nykøbing F<br />
Tlf. 54 85 84 38<br />
Kurt Petersen<br />
Højstrupvej 25 B<br />
2720 Vanløse<br />
Tlf. 38 74 41 80<br />
Erik Poulsen<br />
Dalgasgade 21<br />
8600 Silkeborg<br />
Tlf. 86 82 75 05<br />
Knud Skogstad<br />
Ahornvej 13<br />
Frølunde<br />
4220 Korsør<br />
Tlf. 58 38 03 96<br />
Gudrun Thrane<br />
Nakskovvej 112<br />
2500 Valby<br />
Tlf. 36 30 67 20<br />
Lis Wallin<br />
Drejøgade 26 F, lejl. 308<br />
2100 København Ø<br />
Tlf. 39 20 49 08<br />
48
Institutioner<br />
Videncenter for Synshandicap<br />
Rymarksvej 1<br />
2900 Hellerup<br />
Tlf. 39 46 01 01<br />
Fax 39 61 94 14<br />
e-post: visinfo@visinfo.dk<br />
www.visinfo.dk<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />
Rymarksvej 1<br />
2900 Hellerup<br />
Tlf. 39 45 25 45<br />
Fax 39 45 25 25<br />
e-post: ibos@ibos.dk<br />
www.ibos.dk<br />
Refsnæsskolen, Institut for Blinde og Svagsynede<br />
Børn og Unge i Danmark<br />
Kystvejen 112<br />
4400 Kalundborg<br />
Tlf. 59 57 01 00<br />
Fax 59 57 01 01<br />
www.refsnaes.dk<br />
Danmarks Blindebibliotek<br />
Teglværksgade 37<br />
2100 København Ø<br />
Tlf. 39 27 44 44<br />
Fax 39 27 64 55<br />
e-post: dbb@dbb.dk<br />
www.dbb.dk<br />
Hjælpemiddelcentralen for blinde og svagsynede<br />
Rymarksvej 1<br />
2900 Hellerup<br />
Tlf. 39 45 24 24<br />
www.ibos.dk/hjmidcent<br />
49
Dansk Blindesamfund<br />
Thoravej 35<br />
2400 København NV<br />
Tlf. 38 14 88 44<br />
Fax 38 14 88 00<br />
e-post: info@dkblind.dk<br />
www.dkblind.dk<br />
50
Netværk<br />
Som supplement gives her en navnefortegnelse over kolleger, der har gjort<br />
nyttige erfaringer med musikundervisning af blinde, og som vil være gode at<br />
konsultere.<br />
Andreas Bredsdorf<br />
Helsingør Gymnasium<br />
privat tlf. 35 37 72 78<br />
(gymnasieniveau, brug af edb)<br />
Bente Dahl<br />
T<strong>of</strong>tlund<br />
privat tlf. 74 83 05 31<br />
(folkeskole & musikskole)<br />
Niels Eskjær<br />
Refsnæsskolen,<br />
Tlf. 59 57 01 00<br />
(punktnoder, blindepædagogik, systemets tilbud)<br />
Carl-Johan Grabe<br />
Bryndum Skole, Esbjerg<br />
privat tlf. 75 12 14 02<br />
(folkeskole)<br />
Mikael Hjelmborg<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />
Tlf. 39 45 25 45<br />
(musikuddannelse, musikalsk testning)<br />
Mikael Krarup Leth<br />
Hasseris Gymnasium<br />
privat tlf. 98 11 33 75<br />
(gymnasieniveau, brug af edb)<br />
Anette Funch Pedersen<br />
Toksværd Skole<br />
Duelundsvej 3, 4684 Holme-Olstrup<br />
privat tlf. 55 56 30 79<br />
(folkeskolelærer)<br />
51
Fritz Pedersen<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />
Tlf. 39 45 25 45<br />
(blindepædagogik, systemets tilbud, fagligt netværk, Videncenter).<br />
Hans Rasmussen<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede<br />
Tlf. 39 45 25 45<br />
(Edb-konsulent, specialist vedrørende musikprogrammer).<br />
Henrik Schjoldager<br />
Hedeboskolen, Skagen,<br />
privat tlf. 98 44 51 55<br />
(folkeskole)<br />
Niels Bech Sørensen<br />
Vissenbjerg,<br />
privat tlf. 64 47 14 91<br />
(folkeskole)<br />
52
53<br />
Afslutningsvis<br />
Med nærværende håndbog, med Videncentrets landsdækkende registrering af<br />
musiklærere med en blind elev og med fastlagt procedure for ajourføring, håber<br />
Videncentret at have bidraget til at skabe forbedrede samarbejdsrelationer<br />
musiklærerne imellem.<br />
Den teknologiske udvikling vil givet om få år give andre muligheder for samarbejde,<br />
indsamling og formidling af viden. Også inden for faget musik. Under<br />
arbejdet med nærværende projekt var det længe under overvejelse at vælge en<br />
edb-baseret kommunikationsmodel musiklærerne imellem en datakommunikation<br />
via telefonnettet på det allerede eksisterende elektroniske Bulletin Board<br />
IBSIS. Via IBSIS kan man (uden at være computerspecialist) stille spørgsmål,<br />
give oplysninger, overføre dokumenter etc. og i det hele taget kommunikere med<br />
hinanden og med Videncentret. Betingelse: Daglig adgang til en computer.<br />
Efter nøje overvejelse og rådspørgen hos Bulletin Board-fagfolk har nærværende<br />
arbejdsgruppe besluttet ikke at benytte denne model. En beslutning, der<br />
blev bekræftet på Videncentrets musikseminar. Vi finder, at Bulletin Board'et ikke<br />
er velegnet til vores behov, primært fordi et flertal af musiklærerne ikke har den<br />
fordrede daglige adgang til en computer. Om nogle år kan forholdene måske<br />
være ændret?<br />
Indtil videre kan vi netop nu konstatere andre tiltag og initiativer inden for faget<br />
musik. En bredt sammensat arbejdsgruppe "Musikgruppen for synshandicappede<br />
af 1994" har netop sat fokus på så spændende emner som fjernundervisning,<br />
musiklejr, elevkurser, musikkomsammen og landsdækkende stilling som<br />
musikkonsulent.<br />
Nærværende arbejdsgruppe har løst drøftet muligheden for løbende at afholde<br />
musikkurser og musikseminarer for musiklærere med en blind elev, afholdt på<br />
skift af Refsnæsskolen og IBS.<br />
Svarende til begreberne pædagogdag, faglig dag, FN-dag m.m., overvejer IBS at<br />
indføre musikkens dag, for Instituttets skyld gerne en idé til kopiering i hele<br />
undervisningssystemet. Yderligere kunne man forestille sig, at en vidensindsamling<br />
som den netop foretagne bliver gentaget om nogle år.<br />
Videncentret er meget interesseret i kommentarer, påpegning af mangler, nye<br />
ideer osv. til eventuel forbedring af kommende ajourførte udgaver. Vi vil sluttelig<br />
udtrykke det ønske, at håndbogen vil gøre nytte.<br />
At den vil blive brugt!
Litteratur<br />
Sv. Ellehammer Andersen, Bjørn E. Holstein: Blinde i folkeskolen 1-3, Institut<br />
for pædagogik og psykologi. Danmarks Lærerhøjskole 1979.<br />
Sv. Ellehammer Andersen, & Bjørn E. Holstein: Integration af<br />
synshandicappede elever i folkeskolen 1-2, Danmarks Lærerhøjskole 1978<br />
Beskrivelse af synskonsulentens arbejdsområder, Instituttet for Blinde og<br />
Svagsynede u.å.<br />
Niels Eskjær og Hanne Plaetner: Elementær nodelære i Brailleskrift 1+2,<br />
Refsnæsskolen 1979<br />
Kirsten Jansbøl: Hvordan man vurderer om en synshandicappet kan<br />
gennemføre en uddannelse og bestride et arbejde, Instituttet for Blinde<br />
og Svagsynede 1987<br />
Allan Jørgensen: Integrering af undervisning af synshandicappede børn i<br />
folkeskolen, Pædagogisk speciale. Herning Seminarium 1985<br />
Hanne Lindau: Med skarp lup på blindeintegration 10 år efter, i Specialpædagogik<br />
3/90<br />
Christina Åvall-Severinsen: Mine kammerater er anderledes de kan se,<br />
Dansk Psykologisk Forlag 1994.<br />
Erik Østergaard: Mobility at færdes som synshandicappet,<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede 1986<br />
Musik, undervisningsvejledningen for folkeskolen,<br />
Undervisningsministeriet 1991<br />
Musikuddannelse for synshandicappede,<br />
Instituttet for Blinde og Svagsynede 1994<br />
Praktisk Musisk Undervisning, Folkeskolens Udviklingsråd,<br />
Danmarks Lærerhøjskole 1991<br />
Sådan Følges I ad... Når den ene er synshandicappet, Instituttet for Blinde og<br />
Svagsynede & Videncenter for Synshandicap 1999<br />
Undersøgelse af punktlæsende elever, Refsnæsskolen u.å.<br />
Undervisning av synshemmede elever, Universitetsforlaget, Oslo 1979<br />
54