DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT

More documents

Recommendations

Info

86 Vandstær Tabel 22. Amtsvis fordeling af ynglepar af Vandstær Cinclus cinclus 1998-2003 (kun verificerede observationer). Distribution by county of breeding pairs of Dipper 1998-2003 (verified records only). Amt Sikre ynglepar Mulige ynglepar Nordjylland 0 2 Ringkøbing 2 0 Århus 4 1 Vejle 5 4 Frederiksborg 0 1 Bornholm 0 1 Total 11 9 Vandstæren også forekommer regelmæssigt om vinteren. Redens præcise placering varierer: i tre tilfælde har reden været placeret i en bygning ved vandløbet, i fire tilfælde på en bjælke el.lign. under en bro, og i andre fire i en redekasse under en bro. På én lokalitet har Vandstæren både ynglet på en afsats på en mur og i en opsat redekasse under en bro. Der er således i alle tilfælde tale om menneskeskabte ynglesteder, og formodentlig er det kun på Bornholm, at der findes vandløb af en sådan beskaffenhed, at Vandstæren kan finde naturlige redesteder. Redestederne ligger oftest (8 af de 11 lokaliteter) tæt ved eller umiddelbart over opstemninger, så der er et vandfald i redens umiddelbare nærhed; de resterende tre lokaliteter er alle ved broer, hvor vandløbet er hurtigstrømmende (stryg). Vandstæren er en fåtallig ynglefugl ved åer i Østjylland. Foto: Poul Reib. På baggrund af artens krav til redested vurderes det, at registreringen i projektperioden har omfattet mindst 75% af yngleparrene. Den bedste registrering er opnået, hvor det er lykkedes at etablere kontakt til beboere i fuglenes yngleområder. Med en meget begrænset indsats vil være muligt at opretholde dette kontaktnet i de kommende år og derved sikre den gode registrering af arten. Der er ingen tvivl om, at Vandstæren kan hjælpes ved opsætning af redekasser. I Sydsverige er der opsat mange redekasser, f.eks. i et område i Blekinge, hvor over 90% af Vandstærene efterfølgende blev fundet ynglende i kasserne (Tägtström 2000). I projektperioden er der opsat over 100 redekasser i Danmark. En trussel mod Vandstærens redesteder kan paradoksalt nok være vandløbsrestaureringer, hvis disse udføres således, at alle bygværker og opstemninger fjernes! Herved fjernes både potentielle redesteder og den opstemning med tilhørende styrt, som Vandstæren helt åbenbart tiltrækkes af! Der bør defor tages hensyn til Vandstæren, når en vandløbsrestaurering planlægges, så eventuelle "vandfald" bevares og bygninger med hulrum efterlades, og opsætte redekasser, hvis broer eller bygninger restaureres. Moderne betonbroer med helt glatte undersider og vægge er ikke egnede redesteder! Der er kendskab til mindst to tilfælde af vandløbsrestaureringer, hvor man i faunapassagens hellige navn har fjernet broer, bygninger og opstemninger, hvor Vandstæren tidligere har ynglet.
Blåhals Luscinia svecica cyanecula Af redaktionen. I 2003 er det desværre ikke lykkedes at få et overblik over ynglende Blåhalse i det sydvestlige Jylland, men der er næppe tvivl om, at bestanden er i fortsat fremgang. Blåhalsen genindvandrede til Danmark i 1992 og har i slutningen af 1990erne etableret sig med en fast ynglebestand, der nu formodentlig tæller 50 par eller mere. Kerneområdet er omkring Tøndermarsken, men arten yngler desuden fast ved Varde Å og i bunden af Ho Bugt. Blåhalsen yngler i tilknytning til fugtige områder som grøfter, kanaler, søer og åbredder, gerne med tagrør og spredte pilebuske, og fouragerer bl.a. på omliggende dyrkede marker. Da sådanne biotoper findes i rigt mål i hele marsken og et stykke ind i landet, er Blåhalsen utvivlsomt overset i ikke ubetydeligt omfang, bl.a. er det påfaldende, at den ikke er fundet ynglende mellem de to nævnte områder. Bestandsfremgangen er sket parallelt med en tilsvarende fremgang syd for Danmark; f.eks. er bestanden i Holland tidoblet siden midten af 1970erne til nu cirka 10 000 ynglepar (Meijer 2002). I Slesvig- Holsten voksede bestanden fra 0-5 par omkring 1990 til 300-500 par i 2001 (Bruns & Berndt 2002). Årsagen til den markante fremgang er stort set ukendt. Blåhalsen har etableret en fast bestand i det sydvestlige Jylland. Foto: Poul Reib. Blåhals 87 Der findes næppe nogen trusler mod Blåhalsen i Danmark, og der er således heller ingen særlige tiltag, der kan anbefales for at sikre arten som dansk ynglefugl. Det vil være interessant at følge den videre ekspansion i Danmark, og det vil derfor være ønskeligt, at der i de kommende år bliver foretaget målrettede eftersøgninger på relevante steder mod nord i hvert fald til Ringkøbing Fjord. Sortstrubet Bynkefugl Saxicola torquata Af Jesper Tofft. I 2003 er der indsamlet oplysninger om 28-30 ynglepar af Sortstrubet Bynkefugl, hvorved bestanden efter en lettere negativ udvikling i 2001-2002 er tilbage på niveauet fra 2000. Ved ynglepar forstås her par, syngende hanner, eller territoriehævdende, varslende eller ungeførende fugle set efter 10. april på typiske biotoper som heder og hedemoser. Bestandsopgørelsen er primært baseret på feltarbejde i Sønderjylland og oplysninger indhentet via Internettet, især DOF-basen. Ses bort fra den efterhånden faste ynglelokalitet i Nordsjælland, Melby Overdrev ved Frederiksværk (ét par), er samtlige fund fra heder og hedemoser i Jylland: Nordjyllands amt 6 par (2 i Himmerland og 4 ved vestkysten af Vendsyssel), Viborg amt 6 par (alle ved kystnære lokaliteter, 4 i Thy og 2 i Hanherred), Ringkøbing amt 2 par (begge Holmsland Klit), Ribe amt 3-5 par (2-3 ved kysten), og Sønderjyllands amt 10 par (alle i indlandet). Der var således ingen fund i Århus og Vejle amter, der husede mindst ét par hver i 2002. Der kunne noteres en fremgang nord for Limfjorden med i alt ti rapporterede ynglepar, hvilket atter bekræfter, at arten har bidt sig fast som ynglefugl i landets nordligste kystregioner. Derimod ser det ud til, at den forholdsvis lave bestand i Ribe og Ringkøbing amter er reel. De ti par fra Sønderjyllands amt er en fordobling i forhold til 2002, men det hænger sammen med, at alle hederne ved Hønning og omkring Stensbæk Plantage blev gennemgået i maj-juni, hvilket ikke var tilfældet i 2002. Den Sortstrubede Bynkefugl har længe været en uregelmæssig ynglefugl i Danmark og begyndte at yngle fast i Jylland i 1992. Siden er bestanden steget, fra 10-11 par i et af årene i atlasperioden 1993-96 og en vurderet landsbestand på mindst 20 par i DATSY-projektets første år, 1998 (13-16 par registreret). I 1999 var der 24-25 kendte par, inkl. de første ynglefund nord for Limfjorden i Hanherred og Vendsyssel. I 2000 rapporteredes 30 par, heraf fire nord for Limfjorden, og landsbestanden blev anslået til ca 40 par. Der var nu tale om et sam-
Page 1 and 2: DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS TIDSSK
Page 3 and 4: Aktuelt 45 Truede og sjældne yngle
Page 5 and 6: Indledning Denne rapport gør statu
Page 7 and 8: truede arter opnås dog først, nå
Page 9 and 10: Nordisk Lappedykker Podiceps auritu
Page 11 and 12: Tabel 3. Yngleforekomst og ungeprod
Page 13 and 14: tionelt tiltrækker arten - beligge
Page 15 and 16: Fig. 2. Hvinandens bestandsudviklin
Page 17 and 18: i 2003 registreret et tilfælde af
Page 19 and 20: engområder nær den sydvestjyske v
Page 21 and 22: Tabel 8. Ungeproduktion hos Fiskeø
Page 23 and 24: af spillende hanner under projekt F
Page 25 and 26: Engsnarre Crex crex Af Knud Fredsø
Page 27 and 28: Ribe og Vejle Amter været kendt so
Page 29 and 30: par kan være overset, selv om det
Page 31 and 32: Tabel 14. Yngleforekomst af Stenven
Page 33 and 34: det drastiske fald i vandstanden ge
Page 35 and 36: Vestafrika den første sommer og f
Page 37 and 38: odenticider på nogen måde påvirk
Page 39 and 40: Tabel 19. Amtsvis fordeling af yngl
Page 41 and 42: Vendehalsen udhugger ikke selv sit
Page 43: Tabel 21. Regional fordeling af yng
Page 47 and 48: stationære. I slutningen af maj re
Page 49 and 50: etegnes som tilfældige, selvom der
Page 51 and 52: denne vurderet til kun 10-20 par (O
Page 53 and 54: Summary Rare and threatened breedin
Page 55 and 56: Schoppers, J. & K. Koffijberg 2001:
Page 57 and 58: Appendix 2 Liste over publikationer
Page 59 and 60: Retningslinjer for bidragydere til

DANSK ORNITOLOGISK FORENINGS TIDSSKRIFT

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?