www.marselisborg-gym.dk Fra Marselisborg Gymnasium Forår 2010

marselisborg.gym.dk

www.marselisborg-gym.dk Fra Marselisborg Gymnasium Forår 2010

www.marselisborg-gym.dk

Fra

Marselisborg

Gymnasium

Forår 2010

1


Forår 2010

2

>> Af Arvid Bech, rektor

Med et dejligt forårslys strømmende ind ad

vinduerne har vi endelig sagt vinteren farvel.

Sneen i skolegården er nu skiftet ud med elever

på bænkene; mange med bøger og computere

i gang, andre med hovedet vendt mod

solskinnet. Herligt forår.

Samtidig ved både elever og lærere, hvad der

venter lige om hjørnet – eksamen og dermed

afslutningen på skoleåret. Som altid synes jeg,

når man kigger sig tilbage over skulderen ved

påsketide, at skoleåret næsten kun lige er

begyndt ...

15. marts og ugen derefter er altid en spændende

periode på skolen, her tikker de nye 1.g

ansøgninger ind. Efterhånden som ugen skred

frem i år, spærrede vi øjnene mere og mere

op, for med et slutsøgetal på 336 nåede vi op

på det højeste antal ansøgninger, Marselisborg

Gymnasium nogensinde har haft. Det er

vi selvfølgelig glade for og stolte af. Vi ved, det

går op og ned med ansøgertallet – det kan vi

se ved at kigge tilbage på de sidste 10 år, og

uden vi kan give en entydig forklaring – men

en stigning fra sidste års 238 til dette års 336

viser en markant interesse for Marselisborg

Gymnasium. Vores gode og engagerede personale

har en stor del af aktien for dette.

Andet godt nyt fra skolen er vores nyrenoverede

naturfagslokaler. 1. januar tog vi lokalerne

i brug. Renoveringerne begyndte i sommerferien,

og selv om de groveste ting, nedbrydning

af skillevægge m.v. blev ordnet her, har skolen

lignet en byggeplads hele efteråret. Heldigvis

har både elever og personale taget ombygningen

med godt humør.

Fagfløjen fremstår nu med to store kombinerede

laboratorier og undervisningslokaler

samt to speciallaboratorier på hver etage.

Inventar og møbler er skiftet ud, så vi er

glade for at kunne tilbyde elever og lærere

rigtig gode forhold i de naturvidenskabelige

fag.

Som alle øvrige gymnasier i Danmark er også

Marselisborg Gymnasium blevet tilbudt at

købe bygningerne af staten. Det har været en

lang proces at få prissat bygningerne, og det

tilbud skolen fik fra staten, kunne skolens bestyrelse

ikke acceptere, og vi har derfor bedt

om en revurdering. Der er ingen tvivl om, at

både skolens bestyrelse og skolen ønsker at

overtage bygningerne og blive herre i eget

hus, men det skal være til den rigtige pris.

Godt forår


De nye naturvidenskabelige

faglokaler

Nu står de der endelig – de nye naturvidenskabelige

faglokaler! Og hvilke rum! Når man

træder ind i dem, mærker man ikke, at bygningen

er fra slutningen af 1950. Al indmad

er skiftet ud, og lokalerne er renoveret fra top

til tå.

Og hvad er der så gået forud?

For 1½ år siden fik vi bevilget penge til ombygningen

af Staten via Universitets- og

Bygningstyrelsen. Der blev nedsat en byggegruppe

med repræsentanter fra de forskellige

fag. Vi gik straks i gang med projektering, og

inden sommerferien sidste år skulle de gamle

lokaler ryddes for at give plads til håndværkerne.

Der blev indrettet ”nødlaboratorier” i

nogle almindelige klasselokaler, for den eksperimentelle

del af undervisningen kunne jo

ikke ligge brak hele efteråret. Det krævede en

del overvejelse at få valgt ud, hvilket udstyr vi

skulle have adgang til, og hvad der bare kunne

sættes på loftet. Der blev også indkøbt en

flok creme-bruleé-brændere, så vi havde gas

til rådighed.

Det var en flok spændte naturvidenskabelige

lærere, der mødte op efter sommerferien for

at se, hvordan arbejdet skred frem, og byggeprocessen

blev nøje fulgt. Vi var jo meget interesserede

i, om tidsplanen holdt, så vi kunne

flytte ind i slutningen af november. Det så godt

ud i starten, men som det jo tit sker ved byggeri,

blev det forsinket. Vi kunne dog begynde

at flytte udstyr mv. tilbage i midten af december.

Det var en fantastisk fornemmelse at stå

der i de nye lokaler og diskutere, hvordan vi

skulle placere tingene. Sidste dag før jul holdt

vi en lille reception, selvom der stadig manglede

nogle småting. Som medlem af byggegruppen

har det været en spændende proces

at følge. Vi har nogle gange hurtigt skullet

3


træffe nogle beslutninger og andre gange været

frustrerede over, at der ikke rigtigt så ud

til at ske noget. Det spændende bliver så, om

vi finder ud af, at der var noget, vi skulle have

haft indrettet anderledes.

Og hvordan ser det så ud?

På hver etage er der lavet to store kombinerede

undervisnings- og laboratorielokaler på

90 m2 samt to speciallaboratorier. Store lyse

rum, hvor alt inventar, alle installationer og

alle møbler er nye. Der er installeret projektor

og elektroniske tavler i alle lokaler. Fælles

for dem er, at laboratoriedelen er på højde

med nybyggede gymnasiers. I biologilokalerne

er der installeret sterilbænke, så der er bedre

mulighed for at arbejde med genteknologi.

4

Der er installeret ny autoklave og nye varmeovne,

så efter et halvt år i ”nødlaboratoriet”,

er det ren fryd at kunne boltre sig i laboratoriet

og have både vand, gas og udsugning til

rådighed. Vi er stolte af at kunne sige, at vi

har sydbyens flotteste naturvidenskabelige

undervisningslokaler. Nu er det ikke kun undervisningen,

der er fulgt med tiden – nu er

lokalerne også helt up to date! Vi vil så ikke

længere kunne høre nogle af elevernes forældre

sige, at sådan så lokalerne også ud, da de

gik her – og måske kigge efter, om det navn,

de ridsede i bordpladen, stadig står der!

Gunhild Kjeldsen

Uddannelsesleder

NÆSTE NUMMER AF NYT UDKOMMER TIL EFTERÅRET


Fysik i det moderne gymnasium

(efter 2005 reformen)

I det moderne gymnasium er fysikfaget delt

op i tre niveauer, som alle har deres helt specielle

kendetegn. Hvor faget tidligere kun var

obligatorisk for de matematiske studerende,

har det nu fået en almendannende karakter,

hvorfor alle gymnasieelever skal have fysik på

C niveau. Som alle andre fag er fysik defineret

ved, at undervisningen udstyrer de studerende

med kompetencer, som gør dem i stand

til at bruge faget i en bestemt sammenhæng,

f.eks. til formidling og forklaring, som analysemetode

til at udarbejde modeller eller som

videnskabsfag, til på mere filosofisk baggrund

at kunne forstå den verden, som vi lever i.

Fysik C udstyrer de studerende med muligheden

for at identificere fysik, når de møder det

i deres hverdag, at formidle fysik til en valgt

målgruppe samt at anvende simple modeller

til at forklare naturfænomener med. Emnerne,

som indgår i kernepensum på dette niveau,

er verdensbilleder, lyd & lys samt energi. Her

adskiller fysik i det almene gymnasium sig

fra fysik på mange af de øvrige ungdomsuddannelser

ved at lægge vægt på samarbejdet

med andre fag, således at alle elever får en

forståelse af, hvordan det moderne verdensbillede

ser ud, og hvordan vi er kommet frem

til, at det ser således ud. Videre er det på dette

niveau, at energibegrebet anvendes til at forklare

fænomener i vores hverdag, f.eks. hvorfor

vores varme- og elregninger ser ud, som

de gør, og hvordan vi måske kunne ændre lidt

på det.

Fysik B er det adgangsgivende niveau inden

for fysik. Her bliver de studerende udstyret

med mere videnskabelige kompetencer f.eks.

at kunne behandle eksperimentelle data, at

kunne be- eller afkræfte hypoteser på baggrund

af eksperimentelle undersøgelser eller

ræsonnementer og måske vigtigst af alt gennem

samspil med andre fag at kunne forstå

dele af den teknologiske udvikling. Emnerne

på dette niveau er simpel mekanik, kernefysik

og kvantefysik. Det er på dette niveau, at

de studerende bliver i stand til selv at strukturere

undersøgelsen af et komplekst problem

og efterfølgende selv beskrive, hvad de fandt

ud af. Det kunne f.eks. være undersøgelser af

elektriske pærer, som både inkluderer viden

om elektriske kredsløb og kvantefysik samt

materialefysik. Det kunne være datering vha.

radioaktive isotoper, undersøgelse af strålingsbeskyttelse

eller studier af iskerner, mulighederne

er mange, rigtigt mange.

Fysik A er mest for de studerende der ønsker

på sigt at beskæftige sig med naturvidenskab

på professionelt niveau. Her bliver de studerende

udstyret med redskaber, så de kan anvende

et bredt spektrum af modeller samt

undersøge åbne problemstillinger. Emnerne

er videregående mekanik, den filosofiske side

5


af kvantefysikken samt emnet Fysik i det 21.

århundrede. Det sidste emne er udmeldt af

undervisningsministeriet. Der kommer et nyt

emne cirka hvert tredje år. Det har været Laseren

den moderne lyskilde og er p.t. De dynamiske

stjerner. Fysik i det 21. århundrede

er den moderne udgave af området, og undervisningsmaterialet

er udarbejdet af forskere,

så her bliver de studerende inviteret med i

forskningsfront.

Den filosofiske side af fysikken skal også findes

på A-niveau. Det er her, de studerende bli-

Samfundsfag efter reformen

Der er sket en del ændringer med faget samfundsfag

efter gymnasiereformen i 2005. Jeg

vil i det følgende forsøge at ridse de væsentligste

af disse ændringer op.

Samfundsfag

er blevet et obligatorisk fag i stx

Fra en situation, hvor vi som samfundsfagslærere

altid skulle ud for at sælge vores fag

(hvilket vi var ret gode til her på skolen), er

samfundsfag på C-niveau nu et fag, alle elever

og dermed alle studieretninger skal have.

Dette C-niveau giver faget en ny dimension,

hvor vi som lærere kan fokusere mere på det

almendannende i forhold til det studieforberedende.

På de højere niveauer vil fokus ofte

6

ver præsenteret for, at lys kan have en masse

og en impuls, og at det derfor i teorien er muligt

at lave en stjernekrydser drevet af et stort

spejl. Videre er det her diskussionen af, om

lys er bølger eller partikler finder sted. Vi har

med skolens udstyr mulighed for at lave eksperimenter,

hvor lyset optræder som begge

dele, og så er det nærliggende at komme ind

på Københavnerfortolkningen, om Bohrs og

Einsteins diskussioner af, hvordan lyspartikler

opfører sig.

Stig Poulsen og Frank Borum

Fysiklærere

mere være på det studieforberende. Det betyder

konkret, at vi skal forsøge at give eleverne

et indblik i og engagement i forhold det samfund,

de lever i, hvor også mere dagliglivsemner

som privatøkonomi og retssystemets

opbygning kan indgå i undervisningen

Samfundsfag som studieretningsfag

Her på skolen indgår samfundsfag p.t. i 4 af

de 8 studieretninger på A-niveau og i en studieretning

på B-niveau. Det vil sige at langt

over halvdelen af eleverne på skolen har valgt

faget på et højere niveau end C. I studieretningerne/klasserne

står vi nu med en hel klasse

28-30 elever i stedet for tidligere 18-24 elever

og det er en udfordring at opretholde de hø-


jere niveauer i undervisningen. Men samtidig

er det en kæmpefordel for os at kunne samarbejde

med andre fag, hvilket før reformen altid

havde været et stort ønske, men stort set en

umulighed, da eleverne på vores valgfag kom

fra flere forskellige stamklasser. Denne tværfaglighed

gavner elevernes evne til at se sammenhænge,

som vi tidligere ofte blot måtte

nævne eksisterede. Nu kan vi konkret arbejde

sammen med de fag, vi er i studieretning

med. Her på skolen er det typisk:

Engelsk, hvor samarbejdet. har været engelske

og amerikanske samfundsforhold, internationale

organisationer, sikkerhedspolitik,

globalisering.

Matematik, hvor samarbejdet har været

meningsmålinger, ulighedsmål, økonomiske

modeller for beskatning, prisdannelse, effekter

af forskellige økonomiske politikker.

Biologi, hvor samarbejdet har været sundhed,

miljø, kriminalitet, globalisering.

Spansk, hvor samarbejdet har været spanske,

latinamerikanske og nordamerikanske

samfundsforhold.

Samfundsfag som valgfag

Før reformen eksisterede samfundsfag kun

som valgfag. Nu udbydes det her på skolen

kun som valgfag på B-niveau. Det er lidt af

en udfordring med dette valgfag, da eleverne,

der vælger det, kommer fra mange forskellige

studieretninger, og ofte har lært og læst forskelligt

i 1.g. Der er formelt ikke nogen skriftlig

dimension i faget på B-niveau, men der et

stort fagligt spring fra C-niveau til B-niveau,

og eleverne oplever, at der i højre grad kom-

mer en teoretisk dimension ind i faget, som

giver dem en klarere forståelse af forskellige

samfundsmæssige sammenhænge.

Samfundsfag og tværfaglighed

En af hovedhjørnestenene i den nye

gymnasie reform er opbygningen i faglige

hovedområder(fakulteter) og fokuseringen på

de forskellige arbejdsmetoder og teorier

i disse faglige hovedområder. Det tværfaglige

arbejde i studieretningerne afsluttes med

Studie retningsprojektet (SRP), hvor eleverne

skal udarbejde en større skriftlig opgave med

inddragelse af mindst to fag fra to forskellige

faglige hovedområder. Her kommer samfundsfag

virkelig i spil via vores centrale placering

i mange af studieretningerne her på skolen.

Dette er virkelig en spændende opgave at

være med i som lærer /vejleder.

Det gælder ligeledes almen studieforberedelse

(AT), hvor eleverne skal arbejde tværfagligt

flere perioder i løbet af gymnasietiden

med megen fokus på netop metode og teori,

og forløbet afsluttes med en AT eksamen, som

har en synopsis som grundlag. Denne synopsis

laves igen tværfagligt og på tværs af faglige

hovedområder, hvor der fokuseres på de

forskellige metoder i de valgte fag/faglige hovedområder.

Her spiller samfundsfag af samme grunde

som ovenfor en væsentlig rolle for mange elever.

Så alt i alt er samfundsfag blevet mere synlig

efter reformen, og vi er kommet tættere på

vore kolleger i de andre fag, og dette mener

jeg er en af styrkerne ved den nye reform.

Jan Holst samfundsfagslærer

7


Fuerteventura

Andalusien: 16˚C, Tyrkiet: 16˚C, Rom: 12˚C,

Geneve: 10˚C, London/Birmingham: 9˚C,

Bruxelles: 8˚C, Erfurt: 5˚C, Fuerteventura: 31˚C

Destination: den eksotiske, kanariske ø,

Fuerteventura.

Fiskerbyen ”Las Playitas” var stedet, hvor

2. mb skulle have en lærerig og uforglemmelig

studietur. Playitas er et unikt sportresort på

mere end en million kvadratmeter – udstyret

med de bedst mulige faciliteter.

Øen, Fuerteventura, er den næststørste af

de kanariske øer, kun overgået af Tenerife.

Ud af vores lærerteam på tre bestående af

Niels-Ole Hørlyk, Jens Spliid og Per Selmann

Andreassen, skulle kun to med. Da Niels-Ole

havde terminsprøver betød dette, desværre for

ham, at han måtte blive hjemme.

Da destinationen for studieturen var fastlagt,

begyndte vi for alvor at forberede os på

turen. Vores matematiklærer, Per, havde anskaffet

pulsure, udstyr til geocatching, og vi

selv havde været ude og købe diverse sportsog

sommerudstyr. Vi er en ”IT-klasse”, hvilket

indebærer, at vi altid bruger IT-teknologi

8

i undervisningen. Så computerne var for alle

en selvfølge i bagagen. Disse skulle på turen

bruges til at lave opgaver på. Per, havde oprettet

en hjemmeside med adressen: furte.

wikispaces.com – i daglig tale kendt som:

”furte-wiki’en”. Hjemmesiden var en vigtig informationskilde

forud for turen, da praktiske

oplysninger som pakkeliste, arbejdsgrupper,

sovegrupper m.m. blev lagt ud her. På turen

blev siden brugt som talerør hjem til Niels-Ole,

vores biologilærer, som her kunne stille en

række fagligt relevante spørgsmål til en form

for brevkasse, som vi skulle besvare på studieturen.

Siden blev derudover brugt til at lægge

vores opgaver og dagbøger ud på, som blev

udformet på Fuerteventura. Forældre, venner

og andre interesserede havde herved mulighed

for at følge med hjemmefra, og se hvad

vi foretog os både fagligt og socialt på Fuerteventura.

Billeder, sjove anekdoter samt dagens

program kunne nemlig også findes her.

Studieturen begyndte den 14. marts, og

vi havde af Spliid fået skarpe instrukser om,

at mødetiden i Billund var 6.50. Selvom en

del var trætte, var vi alle spændte og forventningsfulde

til en tur, vi havde set frem til i

langt tid.


Ideen med studieturen var, at fagene idræt,

matematik og til dels biologi skulle supplere

hinanden i vores løsning af opgaver. I praksis

fungerede det således, at vi skulle lave en fysisk

aktivitet ved middagstid og herefter gå

tilbage til værelserne, skrive noget teori om

den pågældende aktivitet samt lave nogle matematiske

udregninger relateret hertil. Dagen

blev dog startet med en gang ”Hello Sun” tæt

på havet, som var en form for morgengymnastik.

Derefter kunne vi vælge mellem forskellige,

spændende aktiviteter såsom: spinning,

svømning, styrketræning, hip hop, ”stretch

and relax” eller volley. Det var et krav, at man

skulle melde sig på mindst én af disse fysisk

krævende aktiviteter om formiddagen.

Aktiviteten, som havde relation til skolearbejdet,

kunne eksempelvis være, at vi skulle

ned i det helt

ny renoverede

fitness center og

enten ro eller

cykle på maskine

med de medbragte

puls ure,

for at vi herefter

kunne udregne

vores kondital. Herefter arbejdede vi på

værelset med de teoretiske opgaver, som var

lagt ud på ”furte-wiki’en”. Det kunne eksempelvis

være, at vi skulle udarbejde en formel i

et Excel-ark, hvori man kunne indtaste data,

så konditallet for en hvilken som helst person

kunne udregnes. Herefter kunne opgaven så

afsluttes med en forklaring af begrebet kondital,

hvad man kan bruge det til og specielt

ikke bruge det til.

Selvom opgaverne optog meget af vores

tid, så var der dog også mulighed for ”fri leg”.

Her blev det sociale plejet, gerne med et spil

volleyball, et slag golf eller mini, en tenniskamp,

en løbetur eller bare ved dejlig afslapning

ved den famøse pool.

Der var inden turen lavet sovegrupper og

arbejdsgrupper på kryds og tværs i klassen.

Man kom derfor til at være sammen med nogen,

man normalt ikke snakker så meget

med. Studieturen har derfor været medvirkende

til, at der er blevet opbygget et stærkt sammenhold

i klassen, som uden tvivl holder den

sidste tid af gymnasiet og længere.

Studieturen på Fuerteventura var muligvis

en anelse atypisk. Skabelonen for en traditionel

studietur kan indeholde udflugter til monumenter

eller foredrag ved en kyndig person

indenfor et bestemt fag.

På trods af mange opgaver og meget fagligt

arbejde, så var blandingen af sport, lektier

og en lille smule solbadning en perfekt kombination,

der mundede ud i nogle små, brune

næsetipper hos 2.mb’s elever.

Så hvis man spørger hver og en elev i 2.

mb, om de har haft en god studietur, så lyder

svaret: NEJ! – Vi har nemlig ikke haft blot en

god, men en FANTASTISK studietur!!! ;)

Hr. Kim Tran og Jeppe Mainz, 2.mb

9


Forældrearrangementet

”Tilbage til skolebænken”

Den 10. februar 2010 fik ca. 55 forældre

mulighed for at gå i gymnasiet for en aften.

Forældreforeningen havde inviteret til arrangementet

”Tilbage til skolebænken”, hvor

skolens lærere tilbød undervisningslektioner.

Forældrene havde forinden på hjemmesiden

meldt sig til to lektioner, hvor det enten var

muligt at få genopfrisket sin viden i kemi om

alkohols egenskaber, blive udfordret i nogle af

de etablerede teorier i kognitiv psykologi eller

deltage i en diskussion om den nye verdensorden

i samfundsfag. Forældrene kunne også

vælge filmanalyse i mediefag eller i matematik

blive introduceret til geometriske problemstillinger

med anvendelse af IT-støttet

undervisning.

Mellem de to lektioner var der frikvarter, som

dog var en smule anderledes i forhold til det

normale på gymnasiet. Her blev lærerværelset

10

omdannet til en hyggelig cafe, hvor der blev

serveret en dejlig italiensk buffet med ost og

rødvin. Det var en meget inspirerende og hyggelig

aften, hvor snakken gik – særligt i frikvarteret.

Hanne Mainz,

formand for forældreforeningen


Udklædningssold anno 2010

Traditionen tro havde vi fredag den 5. marts

det populære udklædningssold på Marselisborg

Gymnasium. Denne fest – eller dette sold

adskiller sig fra de andre skolefester, idet man

denne aften klæder sig ud efter sin klasses

selvvalgte tema. I løbet af aftenen besøger

skolens Fællesudvalg bestående af diverse

lærere, elever og rektor klasserne for derefter

at bestemme, hvilket tema og hvilken klasse,

der fortjener at blive kåret som aftenens mest

gennemførte. Klasserne forsøger som oftest

at vinde dommernes gunst med en fantastisk

udsmykning og et show, mens der til tider

også opleves former for bestikkelse i form af

popcorn og andre lækkerier.

Fredag eftermiddag havde alle klasserne fået

tildelt tid til at pynte et klasseværelse op. Aftenen

begyndte i klasseværelserne, hvor klasserne

kunne nyde medbragt mad og deres

læreres og klassekammeraters gode selskab.

For netop vores klasse, 2.ms, stod der meget

på spil. Sidste år havde vi formået at indtage

2. pladsen med vores tema Clockwork Orange,

men det var ikke nok for de konkurrencemindede

ms’ere. Til årets tema havde vi valgt

det originale museumstema, hvor hver enkelt

elev i klassen havde en individuel rolle. Nogle

agerede turister mens andre igen skulle fremstå

som berømte kunstværker. Heriblandt var

værker som Den Vitruvianske Mand, Skriget

og Boy.

Til vores show, blev de forskellige værker

præsenteret af de udklædte elever, mens en

projektør fremviste de originale udgaver af

hensyn til publikum. Som prikken over i’et

blev det sidste maleri stjålet af en hætteklædt

turist, idet det blev fremvist. Herefter lød sirenerne,

og publikum blev bedt om at forlade

gerningsstedet.

De andre temaer, der var at finde denne aften,

strakte sig fra alt lige fra militær- og vagabondtemaer

til ”find Holger” og et kasinotema.

Eleverne på Marselisborg gymnasium havde

virkelig gjort sig megen umage med deres udklædning,

og de fleste valgte heldigvis at beholde

den på til den efterfølgende fest for alle

i skolens kantine.

Elevernes engagement og samværet med

klassen er med til at skabe gode rammer for

den populære skolefest, der får os til at se

frem til næste års overraskelser.

Af Nina Sannino 2.ms

11


2. se1 i Tyrkiet

Med hovedvægt i fagene samfundsfag og religion

var Tyrkiet på mange måder et oplagt

valg, og således blev en to ugers lang rejse

til Tyrkiet planlagt. Ikke alene skulle formålet

være at opleve de kulturelle forskelle mellem

”dem” og ”os”, men samtidig at opleve

de regionale forskelle, der gør sig gældende

i et så geografisk stort og menneskeligt forskelligt

land som Tyrkiet. Med denne betragtning

i baghovedet begyndte vores rejse i det

politiske hovedsæde, hovedstaden Ankara,

hvorefter turen gik længere østpå mod den

anatolske højslette for at opleve mere traditionelle

tyrkiske landsbysamfund i og omkring

byen Sarkisla, for til sidst at opleve det handelsmæssige

centrum; den europæiserede og

kosmopolitiske storby Istanbul.

Fredag den 12. marts begyndte vores rejse.

Vi ankom til Ankara tidligt lørdag morgen. Det

første besøg var intet mindre end en af Tyrkiets

største og vigtigste attraktioner – Atatürks

Mausoleum. Atatürk eller Mustafa Kemal, som

12

han oprindeligt hed, er grundlæggeren af det

moderne Tyrkiet, og det blev hurtigt klart for

os, hvor stor en betydning han har haft og stadig

har for landet og dets befolkning.

Arda, vores tyrkiske udvekslingsstudent, kommer

fra Ankara, og om aftenen samme dag,

som vi var ankommet, var vi hjemme for at

besøge Ardas familie og smage nogle traditionelle

tyrkiske retter. Dette fine måltid faldt i alles

smag, og selvom vi var trætte, var besøget

en utrolig god oplevelse.

Et andet emne, der gør Tyrkiet til et spændende

studierejsemål, og som holdt os beskæftiget

i skolen ugerne op til, var debatten om

Tyrkiet i EU. For at få et bedre indblik i det politiske

landskab i Tyrkiet besøgte vi på tredjedagen

tre forskellige politiske partier, der hver

især holdt et foredrag for os. På trods af en

smule udenomssnak og lidt slet skjult propaganda

var besøgene en utroligt spændende og

lærerig oplevelse, der gav et indblik i den po-


litiske situation i Tyrkiet ikke mindst i forhold

til EU, der er svær at læse sig til i de danske

skolebøger.

Tidligt om morgenen tirsdag ankom vi med

bumletog til en mindre tyrkisk by på den anatolske

højslette Sarkisla. På de fire dage vi opholdt

os i byen, oplevede de fleste af os mere

fremmed kultur og anderledes levevilkår, end

vi indtil da havde oplevet i hele vores unge

liv. Da vi onsdag skulle besøge byens skole,

blev kontrasten endnu mere tydelig. Fordelt

i forskellige klasser skulle vi overvære deres

undervisning, og det gav os mulighed for at

snakke lidt med de tyrkiske elever. Vi havde

alle svært ved at kommunikere med dem, da

13


de få, der kunne en smule engelsk, mildest

talt ikke talte det særlig godt.

Den sidste del af turen udspillede sig i det

enorme Istanbul, der huser omtrent 12 mio.

mennesker. Med én del af byen lokaliseret

på den europæiske side af Bosporus Strædet

og én del på den asiatiske side, og med sine

mange moskéer, kirker og synagoger på næsten

samme gadehjørne, er Istanbul på mange

måder en enestående by.

Med besøg i den tidligere kristne kirke, senere

moské og nu museum, Agia Sofia samt et

besøg i den Blå Moské blev den religiøse del

af turens formål for alvor opfyldt. Det var dog

ikke kun i denne sammenhæng, men også da

vi besøgte den multikulturelle bydel Sisli, hvor

vi besøgte en armensk kirke og det i muslimske

sammenhænge frigjorte Allevir-samfund,

at religionslæren blev inddraget.

14

Et af turens højdepunkter, ikke mindst for den

mandlige del af gruppen, bestod i et besøg på

Fenerbaches hjemmebane i Istanbul, hvor vi

via Ardas forældre var så privilegerede at have

fået fingre i billetter til en pokalkamp mod et

lavere rangerende tyrkisk hold. Den eufori og

det intensitetsniveau, der gjorde sig gældende

til denne mellemvigtige kamp overgik det

meste af den fodboldkultur, man kan opleve i

Danmark. På trods af dette formåede vi atter

at tiltrække os en del af opmærksomheden,

da vi med både det danske og tyrkiske flag

blev fanget og vist på tyrkisk TV. Med en sejr

på 2-0 til hjemmeholdet, blev aftenens arrangement

på alle måder en kæmpe succes!

Med kufferterne fulde af eksotiske krydderier

og ægte tyrkiske tæpper, og rygsækkene fyldt

med ny viden, indsigt og fantastiske oplevelser

var det atter blevet tid til at vende næsen

hjemad til hjemlige himmelstrøg.

Mads Agerbo Ejsing og Caroline Pilgaard Dahm


Ferie- og fridage

(De nævnte dage er inklusive)

St. Bededag: Fredag den 30. april 2010

Kr. Himmelfartsdag: Torsdag den 13. maj 2010

Fridag: Fredag den 14. maj 2010

2. Pinsedag: Mandag den 24. maj 2010

Sommerferie: Lørdag den 26. juni 2010 – mandag den 9. august 2010

Efterårsferie: Lørdag den 16. oktober – søndag den 24. oktober 2010

Juleferie: Onsdag den 22. december 2010 – tirsdag den 4. januar 2011

Kalender

Se kalenderen på www.marselisborg-gym.dk

Telefonliste

Skolens kontor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 26 62 00

(åbent 8.00-15.30, fredag 8.00-14.00)

Pedel Søren Laursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 62 09 25

Pedel Jesper Damm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 62 09 23

Studievejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .86 26 62 28 / 86 26 62 29

Bogdepot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 26 62 30

Kantine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 26 62 31

Lærerværelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 26 62 33

Hjemmeside: www.marselisborg-gym.dk

Mailadresse: mail@marselisborg-gym.dk

Mail til personalet: (initialer)@marselisborg-gym.dk

Layout og tryk: WERKs Grafi ske Hus a|s, Århus

More magazines by this user
Similar magazines