Motorvejen Kliplev – Sønderborg

boergedoessing.net

Motorvejen Kliplev – Sønderborg

Motorvejen Kliplev Sønderborg

PP

Beskrivende dokument

Projektinformation


1. Indledning

OPP PROJEKTINFORMATION

Udbuddet af motorvejen Kliplev-Sønderborg annonceres nu ved en udbudsbekendtgørelse i Supplement

til EU-tidende (kan findes på http://ted.europa.eu/ ).

Vejdirektoratet (herefter kaldet bestilleren) indbyder alle interesserede til at ansøge om at blive prækvalificeret

til at deltage i udbudsprocessen vedrørende motorvejen Kliplev-Sønderborg.

Motorvejen skal udføres i et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP), og det er det første OPP-udbud af et

offentligt infrastrukturanlæg i Danmark.

Udbuddet gennemføres i en konkurrencepræget dialog. Det betyder, at udbudsformen giver bestilleren og

tilbudsgiverne mulighed for at drøfte økonomiske, juridiske og tekniske spørgsmål forud for, at tilbudsgiveren

afgiver det endelige tilbud. Gennem dialogen får parterne mulighed for at finde den bedst mulige

løsning.

Opgavefordelingen mellem bestiller og OPP-selskabet er baseret på, at bestiller har ansvaret for at

fastlægge funktionskrav og visse tekniske bestemmelser. OPP-selskabet har ansvaret for projektering,

anlæg og finansiering af anlægsinvesteringen samt drift og vedligehold af motorvejen i en periode på 26 år

efter vejens åbning.

Motorvejen er en statsvej, og staten vil i hele perioden være ejer af såvel motorvejen som arealerne, den

ligger på. OPP-selskabet skal dog i det væsentligste påtage sig ejerrisikoen både i anlægs- og driftsfasen.

Dette beskrivende dokument beskriver projektet, som det ser ud på nuværende tidspunkt.

Ansøgere til prækvalifikationen bør umiddelbart før ansøgningsfristens udløb tjekke hjemmesiden for at

se om der er ændringer til dette beskrivende dokument. Eventuelle spørgsmål til udbudsbekendtgørelsen

og til det beskrivende dokument vil også blive offentliggjort på hjemmesiden.

I hæftet er der en del henvisninger til dokumenter, som kan ses på projektets hjemmeside.

De er angivet med blå, tekst. Dokumenterne er på dansk.

Projektets hjemmeside findes på denne adresse:

www.vejdirektoratet.dk/opp-projekt

2


1.1 Baggrund for Kliplev-Sønderborg motorvejen

OPP PROJEKTINFORMATION

Sønderjyllands Amt undersøgte i 1990’erne mulighederne for at skabe en forbedret vej-adgang til Als.

På baggrund af disse undersøgelser besluttede amtet i begyndelsen af 2000-tallet, at der skulle arbejdes

videre med tre konkrete løsningsforslag. En I-løsning med en motorvej fra Sønderborg mod vest til den

eksisterende motorvej E45, en Y-løsning, der gik fra Sønderborg mod vest, men som delte sig i en nordvestgående

og en sydvestgående del, og en E-løsning, der forbedrede det eksisterende vejnet.

I 2004 besluttede amtsrådet, at der skulle arbejdes videre med I-løsningen, og forslaget blev sendt i offentlig

VVM-høring.

Den 5. september 2005 besluttede amtsrådet at anlægge motorvejsstrækningen mellem Kliplev og Sønderborg.

Det skete med vedtagelsen af Sønderjyllands Amts Tillæg nr. 27 til Regionplan 2001-2012, der som

bilag 1 har VVM-redegørelse, og som bilag 2 har Resumé af Indsigelser og Amtets bemærkninger.

Som en følge af beslutningen om at nedlægge amterne blev der den 7. december 2005 indgået en aftale

mellem transport- og energiministeren og amtsborgmesteren om at overdrage projektet fra Sønderjyllands

Amt til staten.

Det bevillingsmæssige grundlag for projektet er Transport- og Energiministeriets akt-stykke nr. 86 af 21.

december 2005, der er tiltrådt af Finansudvalget den 26. januar 2006. Efter aftale mellem Sønderjyllands

Amt og Vejdirektoratet overtog Vejdirektoratet projektet med virkning fra 9. februar 2006.

1.2 Kliplev-Sønderborg motorvejen som dansk OPP-projekt

Det er den danske regerings ønske at fremme nye organisations- og samarbejdsformer mellem den offentlige

og den private sektor, og Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) er én blandt flere af disse nye organisationsformer.

Brugen af OPP er ikke et mål i sig selv, men jævnfør Handlingsplan for Offentlig-Private

Partnerskaber (OPP) fra januar 2004 “kan en hensigtsmæssig brug af OPP føre til innovation samt øget

kvalitet og effektivitet i anlægsprocessen”.

I førnævnte aktstykke nævnes det, at Transport- og Energiministeriet vil gennemføre et udbud af

Kliplev-Sønderborg motorvejsprojektet som et OPP-projekt.

Kliplev-Sønderborg motorvejsprojektet bliver således det første OPP-projekt i Danmark inden for

vejområdet.

1.3 Myndighed og Bestiller

Motorvejen vil være offentligt ejet af Vejdirektoratet i både anlægs- og driftsperioden. Vejdirektoratet vil

således være vejmyndighed for vejprojektet og vil også formelt være bygherre for projektet. Det vil dog

være det private OPP-selskab, der i praksis finansierer, projekterer, anlægger og driver vejen i den efterfølgende

26-årige driftsperiode, således at den samlede kontraktlængde bliver ca. 30 år.

Det private OPP-selskab kan forvente at få overdraget en stor del af de risici, som en ejer normalt bærer.

Dette bliver beskrevet i udbudsmaterialet.

Information og kontakt til 3. mand, dvs. lodsejere, borgere og myndigheder, skal mindst være af samme

kvalitet og omfang, som det normalt er på Vejdirektoratets projekter. Den nærmere fordeling af kommunikationsopgaverne

vil være beskrevet i udbudsmaterialet.

3


1.4 Information om projektet

Yderligere oplysninger om projektet på dansk kan findes på projektets hjemmeside

www.vejdirektoratet.dk/opp-projekt.

OPP PROJEKTINFORMATION

Her kan der findes generelle oplysninger om projektet, vigtige dokumenter og vigtigt tegningsmateriale.

Som en del af det endelige udbudsmateriale vil Vejdirektoratet fremlægge alle væsentlige informationer,

som Vejdirektoratet er i besiddelse af. Ligeledes vil Vejdirektoratet fremlægge Vejdirektoratets eget

projekt, der ligger til grund for ekspropriationer, myndighedsansøgninger o.l. De bydende kan benytte

dette materiale på eget ansvar.

2. Projektet

Motorvejsprojektet er detaljeret beskrevet i materialet fra de gennemførte besigtigelsesforretninger,

hvor Ekspropriationskommissionen har godkendt projektet.

Der er gennemført følgende besigtigelsesforretninger:

Linjebesigtigelsesforretninger er gennemført i november 2006 og september 2007

Detailbesigtigelsesforretning på den østligste del st. 20.1-28.3 i juni 2007.

Detailbesigtigelsesforretning på den midterste del st. 10.1-20.1 i november 2007.

Detailbesigtigelsesforretning på den vestligste del st. 2.70-10.1 i maj 2008.

Fra disse forretninger foreligger Ekspropriationskommissionens beslutningsprotokoller og kortbilag.

4


OPP PROJEKTINFORMATION

Motorvejsprojektet Kliplev Sønderborg omfatter anlæg af en ca. 25 km lang motorvejsstrækning fra

den eksisterende motorvej E45 ved Kliplev til hovedlandevej 319, Aabenraavejens tilslutning til hovedlandevej

316 og Omfartsvejen vest for Alssundbroen.

Motorvejen tilsluttes den eksisterende motorvej E45 mod vest. Tilslutningen er udformet som et

trompetanlæg med parallelramper langs den eksisterende motorvej til det nuværende tilslutnings-

anlæg vest for Kliplev.

• Fra trompetanlægget føres motorvejen mod øst, hvor den nord for Søgårdlejren skærer kommunevejen

Flensborg Landevej, som tilsluttes motorvejen.

Motorvejen fortsætter mod øst og skærer kommunevejen Felstedvej mellem Felsted og Gråsten.

Felstedvej tilsluttes motorvejen i et halvt, vestvendt tilslutningsanlæg.

Motorvejen fortsætter mod øst og skærer jernbanen fra Tinglev til Sønderborg sydvest for Avnbøl.

Motorvejen fortsætter mod sydøst og skærer mellem Avnbøl og Adsbøl kommunevejen Truenbrovej,

som tilsluttes motorvejen.

Motorvejen fortsætter mod sydøst og skærer mellem Vester Sottrup og Nybøl kommunevejen

Sottrupvej, som tilsluttes motorvejen.

Motorvejen fortsætter mod øst og skærer syd for Ragebøl kommunevejen Hørtoftvej, som tilsluttes

motorvejen i en fordelerring, hvor også den vestlige del af den eksisterende kommunevej Omfartsvejen,

tilsluttes.

Motorvejen fortsætter mod øst til dels som en udbygning af den eksisterende kommunevej 316

Omfartsvejen til tilslutning med hldv. 316 Omfartsvejen, hvor hldv./kommunevej 319 Aabenraavej

er tilsluttet Omfartsvejen. Den eksisterende tilslutning af hldv./kommunevej 319 Aabenraavej

til hldv. 316 Omfartsvejen ombygges.

Projektet omfatter således blandt andet følgende delelementer:

- Etablering af 25 km 4-sporet motorvej fra Kliplev til Alssundbroen.

- Etablering af 7 tilslutningsanlæg (inkl. tilslutning til E45).

- Omlægning af ca. 14 km kommuneveje.

- Etablering af 10 over-/underføringer af skærende veje og stier.

- Etablering af en overføring af motorvejen over en jernbane.

Vejanlægget ligger i Aabenraa Kommune (motorvejens st. 2.70 10.10 og st.12.10 16.03)

og i Sønderborg Kommune (motorvejens st. 10.10 12.10 og st. 16.03 28.30).

5


Dimensioneringshastighed

Motorvejens dimensioneringshastighed er fastsat til 130 km/t.

OPP PROJEKTINFORMATION

For ombygning og forlægning af øvrige stats- og kommuneveje samt anlæg af nye lokalveje anvendes

dimensioneringshastigheder fra 50 80 km/t.

Afvanding

Motorvejen skal udføres med kantopsamling ved nødsporskanter, så alt overfladevand ledes til lukkede

ledninger eller grøfter via rendestensbrønde. Omlagte kommuneveje afvandes normalt til grøfter i

påfyldning og til trugformede forsænkninger med dræn, hvor vejen ligger i afgravning.

Tilslutningsanlæg

Projektet forudsætter, at tværgående veje skærer motorvejen ude af niveau eller afbrydes. Adgang til

motorvejen sker i tilslutningsanlæg udformet som 2 planskryds med ensrettede ramper for færdsel til

og fra motorvejen.

Sideanlæg

Der planlægges rastepladser ud for st. ca. 14.0 syd for motorvejen og ud for st. ca. 16.7 nord for

motorvejen.

Der planlægges også samkørselspladser ved tilslutningsanlæggene.

Tværprofil

Motorvejens kronebredde er 29,0 m opdelt i en midterrabat på 5,0 m (heraf 1,0 m i hver side som belagt

nødrabat), 4 vejbaner a 4,0 m inkl. kantbaner a 0,5 m, 2 belagte nød-spor a 3,0 m samt 2 yderrabatter

a 1,0 m.

Tværprofiler for eksisterende veje, som ombygges eller forlægges, er principielt udfor-met i overensstemmelse

med de eksisterende forhold.

6


OPP PROJEKTINFORMATION

Fritrumsprofil

Den frie højde over kørebanen er fastsat til 4,6 m for motorvejen, mens den er 4,2 m for øvrige veje.

Arbejdsareal

Til arbejdsareal, materialedepot mv. eksproprieres midlertidigt et indtil 10 m bredt areal langs de nye

vejarealer.

Derudover eksproprieres endeligt eller midlertidigt arealer til interimsveje, udsætning, terrænregulering,

forlægninger af vandløb, ledningsarbejder o.l.

Trafiktal

Der forventes i 2015 følgende trafikmængder (årsdøgntrafik) på motorvejsstrækningen

Kliplev-Sønderborg:

Den vestligste del ca. 9.000 køretøjer.

Den østligste del ca. 25.000 køretøjer.

Af disse trafikmængder vurderes ca. 15 % at være lastbiler.

Landskab

Det landskab, som motorvejen passerer, er primært et istidslandskab dannet under Danmarks sidste istid.

Den er benævnt Weichsel istiden (115.000 til 10.000 år siden). Der er dog også spor af senglaciale og

postglaciale begivenheder.

Landskabet har ikke været dækket af is i hele istidens periode. Isen har derimod været i konstant bevægelse.

Den har trukket sig tilbage i varmere perioder, de såkaldte interstadialperioder, og den er vokset i

koldere perioder, de såkaldte isfremstød. Det er denne vandren frem og tilbage over landskabet, der giver

det karakteristiske bakkede landskab, man ser, når man kører gennem landet. Når isen bevæger sig fremad

skraber den i jorden, og jorden bliver dermed presset op foran isen og danner en randmoræne. Det er også

denne konstante bevægelse, der gør at landskabet og ikke mindst undergrunden er så uregelmæssig, og at

jordbunden og dermed også landskabet kan skifte meget inden for relativt korte afstande.

Kilde: Milthers, V.: .

Det danske Istidslandskabs

Terrænformer og

deres Opstaaen,

Danmarks Geologiske

Undersøgelse. III.

Række. Nr. 28,

C. A. Reitzels Forlag

(1948).

7


OPP PROJEKTINFORMATION

Lige vest for E45 ved Kliplev findes et hedeslettelandskab, hvor der forekommer en del dødishuller.

Disse huller ses i dag som afløbsløse lavninger og kan være fyldt med vand. Ved tilkørslen til motorvejen

Kliplev-Sønderborg passeres et randmorænelandskab med to forskellige randmoræner.

De er fremkommet ved hver sit isfremstød. Hostrup Sø ligger mellem disse to randmoræner.

Efter Hostrup Sø bevæger vejen sig ind i et område, som har været dækket med is, da isen har stået ved de

passerede israndslinier.. Her er området fladt og vådt, da det har været bunden i en isinddæmmet sø, som

Søgård Sø er den sydligste spids af.

Ud for Kværs passeres endnu en randmoræne fra endnu et isfremstød. Vejen følger herfra det højeste

terræn ned mod Sønderborg. Nord for motorvejen skråner landskabet ned mod Als Sund, hvor landskabet

er præget af tunneldale, der er skåret ned i underbunden af smeltevand under isen. Og mod syd falder

terrænet ned mod Nybøl Nor, der er endnu en isinddæmmet sø. Omkring Vester Sottrup følger vejen den

højre flanke af nok en randmoræne, der har sin inderlavning i Vemmingbund. Ved de andre randmoræner

der er passeret, har der ikke været inderlavninger.

Arkæologi

Når kontrakten bliver indgået i 2. halvår 2009, vil der være foretaget arkæologiske forundersøgelser for

hele det arbejdsområde, der stilles til OPP-selskabets rådighed.

Der forventes i alt at skulle udføres ca. 45 egentlige arkæologiske udgravninger inden for arbejdsområdet.

De arkæologiske udgravninger forventes ikke afsluttet før udgangen af 2010. Der vil derfor stadig være

gang i de arkæologiske undersøgelser i en periode efter, at kontrakt er indgået.

Det forventes dog, at der mindst vil være en bane på ca. 5 m, som kan benyttes af OPP-selskabets

maskiner, på den del af motorvejstraceet der ikke er færdigudgravet af arkæologerne.

8


Natur og Miljø

Motorvejsprojektet er lokaliseret i et område med rig flora og fauna.

OPP PROJEKTINFORMATION

Der er udarbejdet en overordnet naturplan for projektet, hvor eksempelvis placering af faunapassager,

erstatningsbiotoper, ledelinjer, vildthegn og paddehegn er angivet.

Flere steder berører projektet beskyttede områder, hvor bestilleren har indhentet naturmyndighedernes

godkendelser af projektet. Endvidere berører projektet et EU-habitat-område mellem st. 3.8 og

4.2. OPP-selskabet skal alle steder tage størst muligt hensyn til flora og fauna.

I VVM-redegørelsen og i myndighedsgodkendelserne er der en række krav om naturmæssige afværgeforanstaltninger

- såvel permanente som midlertidige foranstaltninger for anlægsperioden.

Der skal etableres 5 faunapassager til større vildt som rådyr, 17 faunapassager til mindre dyr og

16 paddepassager.

Der skal desuden opsættes i alt ca. 20 km vildthegn og ca. 17 km paddehegn langs motorvejen.

Der opsættes midlertidige paddehegn på udvalgte lokaliteter.

Følgende myndighedsgodkendelser foreligger:

Naturbeskyttelseslovens § 20 fra By- og Landskabsstyrelsen.

Naturbeskyttelsesloven fra Aabenraa og Sønderborg kommuner.

Museumsloven fra Aabenraa og Sønderborg kommuner.

Skovloven fra Skov- og Naturstyrelsen, Gråsten Statsskovdistrikt/Sønderjylland .

Vandløbsloven fra Aabenraa og Sønderborg kommuner.

Arealerhvervelse

Bestilleren gennemfører al erhvervelse af areal til projektet. Dette gælder både areal, der permanent skal

anvendes til projektet, og midlertidige arbejdsarealer, som nævnt tidligere.

Det færdige projekt må ikke overskride grænserne for de arealer, der er erhvervet permanent.

Ved fastlæggelsen af omfanget af arealer til udsætning af overskudsjord er der taget udgangspunkt i,

at der så vidt muligt anvendes kalkstabilisering i projektet. Har OPP-selskabet brug for yderligere

arbejdsarealer, må selskabet selv indgå sådanne aftaler, idet aftalerne dog skal godkendes af bestilleren.

9


OPP PROJEKTINFORMATION

Jordarbejderne

Af den geologiske beskrivelse og de udførte geotekniske undersøgelser fremgår det, at jordbundsforholdene

på strækningen er meget varierende.

Primært i den vestlige del findes der forekomster af friktionsmaterialer, som er velegne-de til vejformål.

I den østlige del består jorden af ler typisk moræneler af fortrinsvis dårlig kvalitet til vejformål.

Af det orienterende projekt, som Vejdirektoratet har lagt til grund for blandt andet arealerhvervelsen,

fremgår det, at der totalt på strækningen er et stort jordunderskud på ca. 300.000 m³. Dette underskud

forøges yderligere med ca. 200.000 m³ ler, som skal anvendes i teglværksindustrien. Leret graves bort

inden projektets udførelse. Dette vil naturligt føre til overvejelser om anvendelse af jordforbedring og

stabilisering for at få en optimal udnyttelse af jorden som fyldmateriale og for at minimere materialetilkørsler

udefra. Sådanne overvejelser indgår i Vejdirektoratets orienterende projekt.

Broer og bygværker

På motorvejen skal der opføres ca. 21 egentlige broer til over- eller underføring af skærende kommuneveje

og/eller fauna. Der indgår en enkelt stibroforbindelse blandt disse bygværker, ligesom der er nogle

mindre bygværker og tunneller i forbindelse med fordelerringsanlægget ved motorvejens afslutning umiddelbart

nordøst for Dybbøl. Derudover er der større og mindre fauna- og vandløbspassager.

To af broerne er længere end de andre. De fører motorvejen over vandløb samtidig med, at broerne

fungerer som faunapassager for områdets større vildtarter mv.

En af de nye broer skal føre motorvejen over den elektrificerede jernbane mellem byerne Adsbøl og

Avnbøl ved kilometer ca. 19. Denne bro skal OPP-operatøren regne med at opføre, mens jernbanen

er i drift.

Bygværkernes placering fremgår af de forskellige oversigtsplaner, der findes på

www.vejdirektoratet.dk/opp-udbud.

Kravet til bygværkernes levetid fastlægges sædvanligvis til 100 år for alle primære konstruktionsdele.

For visse sekundære konstruktionsdele, der kan udskiftes, f.eks. lejer, tillades levetiden sædvanligvis

reduceret, dog ikke til mindre end 50 år. Ved konstruktionernes levetid forstås, at der inden for denne

periode kun foregår almindelige vedligeholdsarbejder og reparationsarbejder i ”behersket” omfang.

10


OPP PROJEKTINFORMATION

Belægninger

Belægningsdimensionering udføres af OPP-selskabet ud fra vejreglernes dimensione-ringsprogram

MMOP. Der stilles ikke specifikke krav til valg af materiale og design for belægninger på motorvej

og ramper. Særlig opmærksomhed skal dog rettes mod belægningens øverste lag.

Af hensyn til støjbelastning af naboer og omgivelser er det en forudsætning, at belægningen udføres

med et støjniveau, som mindst svarer til et støjreducerende asfalt slidlag af typen SRS klasse B, 80 km.

Afmærkning.

Al afmærkning afstribning og skiltning inden for entrepriseområdet projekteres og udføres af

OPP-selskabet. Arbejdet omfatter også ansøgning om myndighedsgodkendelse.

Udbudsmaterialet vil indeholde en tidsplan for projektering og myndighedsbehandling.

Nødtelefoner

Motorveje i Danmark forsynes med nødtelefoner med ca. 2 kilometers mellemrum langs motorvejen.

Dette er en del af sikkerhedsudstyret.

Vejdirektoratet ønsker kun ganske få typer nødtelefoner på det danske vejnet, og derfor skal der på denne

motorvejsstrækning opstilles nødtelefoner med kvaliteter og funktioner som de nyeste, der er opstillet på

det øvrige motorvejsnet i Danmark.

Det vil sige, at ledningsanlæg og installationer samt apparatur skal udføres i omfang og kvalitet som

på det øvrige motorvejsnet i Danmark.

Derudover skal der etableres muligheder for yderligere installationer og kommunikationslinjer langs

motorvejen. Dette skal ske for at fremtidssikre disse installationer samt øvrig udrustning på motorvejen.

11


OPP PROJEKTINFORMATION

Beplantning og terræn

I opgaven indgår også beplantning og pleje og vedligeholdelse af beplantning på vejanlæggets skråninger,

langs skærende veje og øvrige fremtidige vejarealer.

Den landskabelige bearbejdning af motorvejanlæg i Danmark tager udgangspunkt i Vejdirektoratets

”Strategi for Smukke Veje”, der kan findes beskrevet nærmere på vejdirektoratets hjemmeside

www.vejdirektoratet.dk

Ofte udarbejdes planer om den landskabelige bearbejdning sammen med vejanlæggets naboer, og det er

højt prioriteret, at hensynet til naboerne kommer til udtryk ved landskabets endelige udformning.

Terræn- og beplantningsmæssigt ønskes en vekselvirkning mellem det åbne og det lukkede rum i en

passende takt i forhold til trafikkens hastighed på en motorvej.

Beplantninger omkring tilslutningsanlæg og ind mod byvækstområder har høj prioritet.

Der ønskes en høj grad af naturpræg, og at beplantninger har et meget lavt behov for pleje.

Beplantningerne bør fortrinsvis bestå af arter, der er typiske for det sønderjyske landskab og natur, og

helst i et udtryk, hvor udfald ikke ødelægger helhedsindtrykket.

Inden for dansk vejbygningstradition bearbejdes terrænet omkring vejanlægget, så det glider ind i det

omgivende terræn så harmonisk og blødt som muligt og med så få synlige ar i landskabet som muligt.

Eksempelvis ved at lade skråninger stå med afrundet skråningstoppe og mindst mulig hældning i forhold

til det omgivende terræn.

I længderetningen udformes skråninger, så de i videst muligt omfang følger vejen og dermed understreger

linjeføringen. Hvis skråningens linjeføring fjernes sig fra vejens, bør dette kun ske i meget store kurver,

og kun hvor det kan begrundes med landskabelig samhørighed med omgivelserne.

12


OPP PROJEKTINFORMATION

Bakker og dale i tilslutningsanlæg udformes ligeledes som skråningerne i bløde former i god overensstemmelse

med det sønderjyske morænelandskab.

Beplantningen etableres så vidt muligt fra skovplantestørrelse og kun, hvor der er særligt markante steder,

benyttes højstammede træer.

Der må ikke anvendes kemisk ukrudtsbekæmpelse ved etablering og senere drift af vejanlæg som dette.

3. Hvordan udformes OPP-aftalen

3.1 Risikoallokering

OPP-modellen forudsætter en risikoallokering mellem bestiller og OPP-selskabet. Risikoen placeres hos

den part, der har bedst mulighed for at håndtere den del af projektet, som risikoen relateres til.

Herved minimeres de samlede omkostninger ved risikohåndtering.

Risikoallokeringen mellem bestiller og OPP-selskabet vil fremgå af udbudsmaterialet og vil blive

genstand for drøftelser i dialogfasen.

3.2 Betalingsmodel

Det vil fremgå af udbudsmaterialet, hvordan bestiller betaler OPP-selskabet for den leverede ydelse,

herunder projektering, anlæg og drift af motorvejen. Som udgangspunkt vil betalingen af anlægssummen

ske ratevis med første rate, når motorvejen tages i drift, og sidste rate, når motorvejen overleveres til bestiller

i aftalt stand ved kontraktens udløb. Betaling for drift vil ske løbende med faste ydelser.

Kontraktgrundlaget vil indeholde detaljerede bestemmelser om regulering af den løbende ydelse, såfremt

OPP-selskabet ikke opfylder de kontraktmæssige forpligtelser. Regulering af den løbende ydelse foretages

med en betalingsmekanisme, der er aftalt på forhånd. Den er baseret på, hvorledes forskellige

bod/bonus-mekanismer er forløbet i en periode - eksempelvis fremkommelighed og driftsforhold.

En detaljeret beskrivelse af betalingsmodellen vil fremgå af udbudsmaterialet og kan blive genstand for

drøftelser i dialogfasen, ligesom alle andre dele af dette materiale.

1





2





3





4 OPP





13


3.3 Samarbejdsmodel

OPP PROJEKTINFORMATION

Der vil blive knyttet en samarbejdsmodel til OPP-kontrakten for at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse

af projektet i en god samarbejdsånd mellem den offentlige part og den private part.

Samarbejdsmodellen vil bl.a. fastlægge organisation samt omfanget af den dokumentation, som

OPP-selskabet skal forelægge bestiller til anvendelse i projekterings-, anlægs-, og driftsfasen.

Samarbejdsmodellen vil blive gjort til genstand for drøftelser under dialogfasen med hensyn til dens

nærmere udformning og intention.

4. Udbudsprocessen

4.1 Tidsplan

Tidsplanen for den videre proces i dette udbud er planlagt således:

1. Modtagelse af prækvalificeringsanmodninger: 24. september 2008

2. Meddelelse af prækvalificering/afslag: ultimo oktober 2008

3. Udsendelse af udbudsmateriale: november 2008

4. Påbegyndelse af konkurrencepræget dialog: februar 2009

5. Afgivelse af endeligt tilbud: august 2009

6. Evaluering af tilbud og meddelelse af resultat: september 2009

7. Kontraktunderskrift: november 2009

4.2 Udregningsvederlag

Bestilleren vil,udbetale et vederlag til ethvert OPP-selskab, der afgiver et tilbud, som opfylder udbudsbetingelserne.

Dette vederlag vil delvis kompensere for de udgifter, som OPP-selskabet har i forbindelse

med afgivelsen af tilbuddet.

I udbudsmaterialet vil der blive redegjort for de nærmere betingelser for udbetalingen af udregningsvederlaget.

4.3 Dialogfasen

Bestilleren vil gennem tilbudsfasen gøre brug af konkurrencepræget dialog for at få præciseret de tekniske

vilkår, der kan opfylde bestillerens ønsker samt de retlige og finansielle forhold omkring anlæg og drift af

motorvejen.

Dialogfasen vil kunne forløbe over flere dialogrunder, og der kan, efter nærmere fastsatte betingelser,

ske en reducering af antallet af tilbudsgivere gennem dette forløb.

4.4 Tildelingskriterier

Bestilleren vil opstille detaljerede bestemmelser om tildeling af ordren til OPP-selskabet i

udbudsmaterialet.

14


5. Kontakt til Vejdirektoratet

For yderligere oplysninger omkring OPP-projektet

Kliplev - Sønderborg henvises til:

Vejdirektoratet

Ths. Helsteds Vej 11

DK8600 Skanderborg

Tel.: +45 72442200

Mail: vd@vd.dk

www.vejdirektoratet.dk

www.vejdirektoratet.dk/opp-projekt

Personlig kontakt kan rettes til:

Projektleder Mike Boesen

Tel.: +45 7244 2261

Mail: mik@vd.dk

Udbudskoordinator Claus Nødgaard Hansen

Tel.: +45 7244 2220

Mail: cnh@vd.dk

More magazines by this user
Similar magazines