Besparelses - eller vækststrategi? - Henrik Herløv Lund

henrikherloevlund.dk

Besparelses - eller vækststrategi? - Henrik Herløv Lund

7

Vi vil derfor slå til lyd for, at tabuet om øget offentligt forbrug og øget offentlig beskæftigelse brydes

kombineret med øgede offentlige investeringer. Offentlige investeringer indenfor energi og miljø, byggeri

og vedligeholdelse samt infrastruktur og trafik kan øges for 20 til 25 mia. kr. og dermed øge beskæftigelsen

med 25 til 30.000 personer. Mens offentlige beskæftigelse indenfor uddannelse, ældrepleje og sundhed

kan øges for omkring 20 mia. kr. med en forøgelse af beskæftigelsen på mellem 30 og 40.000 personer.

VÆKSTEN.

Men en ting er som sagt at udskyde løsningen af statsunderskuddet, men løses skal det. Herudover er der

imidlertid også en anden væsentlig økonomisk udfordring på længere sigt, nemlig genskabelse af den

økonomiske vækst.

Hvor den økonomiske vækst selv i de kriseprægede årtier i sidste halvdel af forrige århundrede har

ligget mellem 1,8 og 2,0 pct. årligt, faldt den i den seneste årti til 1, 2 pct. trods højkonjunktur og

historisk lav arbejdsløshed. Og en række økonomiske prognoser for det kommende årti har advaret

om, at denne lavvækst kan risikere at forsætte. Dette er ikke blot et problem, fordi det koster

velstand og indsnævrer det økonomiske råderum for såvel privat som offentligt forbrug. Men også

fordi den tabte velstand også begrænser mulighederne for at reducere statsunderskuddet såvel som

for jobskabelse.

Fra nyliberale økonomer i CEPOS, Det Økonomiske Råd og OECD stilles enstemmigt diagnosen:

Arbejdskraftmangel. Her peges på, at en demografisk fremskrivning viser, at der i løbet af det næste

årti vil ske en reduktion af arbejdsstyrken med 50.000 personer. Men dette billede er unuanceret.

For i det kommende årti vil uddannelsesniveauet stige, hvilket vil virke i retning af øget

arbejdsmarkedstilknytning og senere tilbagetrækning. Tages højde herfor reduceres faldet i

arbejdsstyrken frem til 2020 til omkring 10.000 personer.´

Set historisk er det tilmed heller ikke fra arbejdsmarkedet at hovedbidraget til økonomisk vækst er

kommet. I det seneste årti har det godt nok været øget arbejdstid og øget beskæftigelse, som har

trukket væksten. Men det er historisk set en undtagelse. I hele sidste halvdel af 1900 – tallet har det

æret stigende produktivitet, som har været kilden til vækst i BNP.

Og det er nok så meget også i produktiviteten, at årsagen til den lave vækst i det seneste årti skal

søges. For siden midten af 90´erne og navnlig i det seneste årti er produktiviteten faldet til et

historisk lavpunkt. Årsagen hertil synes temmelig klart at være, at navnlig virksomhedernes

investeringer i ny teknologi har haltet bagefter og dermed også udviklingen i processer og

produktionsmetoder. Også utilstrækkelig opkvalificering af arbejdskraften synes dog at spille ind.

Men hvorfor har virksomhederne ikke investeret på trods af nedsættelse af selskabsskatteprocenten i

flere omgang og på trods af navnlig VK – regeringens økonomisk ”forkælelse” af erhvervslivet med

sikring af en høj afsætning via kraftig vækst i det private forbrug. Virksomhederne kun sælge alt,

hvad de kunne producere og den nemme og billigere løsning var at tilføre flere hænder i stedet for

More magazines by this user
Similar magazines