Magasinet NYIDANMARK

NyIdANMARk 

TEMA 

Integrationsministeriets nyhedsmagasin 

01 2007 

S.03 

Ny INTEGRATIONS- 

MINISTER 

S.09 

TRAuMER - dEN 

OvERSETE lIdElSE 

S.17 

MENTOR 

1

TEMA INdhOld 

17 

02 

FORSIDEFOTO: COlORBOx 

09 

14 

I jOB Nu BlIvER TIl NyIdANMARk 

Velkommen til NYIDANMARK. Fra og med dette nummer bliver 

Integrationsministeriets nyhedsbrev ’I job nu’ til nyhedsmagasinet 

NYIDANMARK. Magasinet vil fortsat formidle nye projekter, forskning 

og initiativer på integrationsområdet – nu i nyt design. 

Vi håber, at I vil tage godt imod NYIDANMARK. 

Redaktionen 

S.08 dETTE vIRkER På vORES SkOlE - OG SNART OGSå På jERES 

Hent inspiration og lær af andres erfaringer med undervisningen 

af tosprogede i folkeskolen på den nye hjemmeside 

dettevirker.dk. 

S.09 TEMA: TRAuMER - dEN OvERSETE lIdElSE 

Op mod hver tredje flygtning, der kommer til Danmark, 

er traumatiseret. Alligevel er traumer et overset problem. 

S.14 BIllEdER fRA MIN hvERdAG 

130 piger og kvinder med indvandrerbaggrund har taget 

billeder af det, der rører sig i netop deres liv. Se de bedste 

billeder. 

S.17 TEMA: MENTOR 

Mødet med den rette mentor kan være nøglen til, om 

unge gør en uddannelse færdig eller ej. Mød Samsam og 

Moustapha Abou-Chaker. 

S.22 NåR føRST vI hAR SkABT TIllId hERudE ... 

Efter en svær start valfarter – især somaliske – kvinder 

nu til Københavns Kommunes lokale jobkontor i Akacieparken 

i Valby. 

S.24 SOMAlISkE IldSjælE fRA BAzAR vEST 

Gennem rollemodeller, et minimum af sagsbehandling og 

en pragmatisk tilgang har projekt Shaqo i Århus skaffet job 

til 55 somaliere. 

S.26 SET udEfRA 

Somaliere vil ikke kun være sosu-assistenter, mener Christina 

Bækkelund Jagd, som er NYIDANMARKs første gæsteskribent. 

S.28 MARy SATTE PRIS På INTEGRATIONEN 

I år var det kronprinsesse Mary, der overrakte priserne 

til vinderne af årets Integrationspriser.

Med den perfekt satte frisure og det faste 

blik er Birthe Rønn Hornbech et af den slags 

mennesker, der fremstår fuldstændig ligesådan 

i virkeligheden, som når kameraerne 

snurrer. Enhver, der har mødt hende, er 

således ikke et sekund i tvivl om, at her er 

en selvstændig dame, der godt kan finde ud 

af at sige fra – uanset hvem der spørger. Det 

har statsministeren da også måttet sande, da 

han ikke bare én, men hele to gange tidligere 

har indkasseret et pænt nej tak fra Birthe til 

en tilbudt ministerpost. Alligevel kunne hun 

ikke sige nej, da statsministeren denne gang 

tilbød hende at blive integrationsminister. 

”Det er afgørende, at alle borgere i det 

danske samfund føler sig som fuldbyrdede 

danskere. Den opgave er ikke løst – og 

det mente statsministeren, at jeg var den 

rette til at løse. Jeg ville føle, at jeg var 

en stor egoist, hvis jeg sagde nej denne 

gang”, fortæller Birthe Rønn Hornbech, der 

understreger, at hun vil gå til opgaven med 

stor ydmyghed. 

”Som integrationsminister ser jeg det 

som min fremmeste opgave, at alle skal 

føle sig accepteret som danskere. At alle 

– også de nye borgere, der er kommet 

hertil den seneste generation – er en del 

af det danske”, fastslår hun. 

Ikke en solopræstation 

Selv om hun er ny på posten, er integrationsområdet 

langt fra ukendt land for den 

64-årige tidligere vice-politimester. Siden 

starten af firserne har hendes stemme hyppigt 

blandet sig i udlændingedebatten, og 

hun talte varmt for en ændring af reglerne 

for familiesammenføring mere end et årti, 

før de fleste andre meldte sig på banen. 

Men hvor fokus tidligere lå på stramnin- 

”Min drøm er, at man en dag vil sige 2. generationsdansker 

i stedet for 2. generationsindvandrer” 

Birthe Rønn Hornbech 

ger og krav, er det i dag accepten af de 

borgere, der nu bor i landet, der ligger 

hende på sinde. Når Birthe Rønn Hornbech 

taler om integration, er det nemlig ikke kun 

danskere med indvandrerbaggrund, pilen 

peger på. 

”Integration drejer sig ikke blot om at 

stille krav til de nye borgere, der kommer. 

Det er også et krav til fællesskabet om at 

lukke sig op for de nytilkomne. Integration 

er ikke en solopræstation. Integration går 

begge veje”, lyder det fra den nye minister. 

Fra hun gav sit ja til statsministeren, til 

hun tiltrådte som integrationsminister, havde 

Birthe Rønn Hornbech tre dage til at nå at 

vænne sig til tanken. Og imens hun gik og 

pakkede kontorerne hos Rigspolitiet og på 

Christiansborg ned i flyttekasser, overvejede 

hun, hvad hun ville med det nye embede. 

”En af de ting, jeg kom frem til, var, at 

jeg håber, at man en dag vil sige 2. generationsdansker 

i stedet for 2. generationsindvandrer. 

For det må føles meget stigmatiserende 

at blive kaldt 2. generationsindvandrer, 

når man er fuldt integreret. Når 

vi taler integration, betyder det altså ikke, 

at vi skal begynde at integrere dem, der 

allerede føler sig som danskere”, siger hun 

og understreger, at ikke alle er integrerede 

endnu. 

Vejen frem 

For disse grupper gælder det om at fortsætte 

satsningen på uddannelse og tilknytning 

til arbejdsmarkedet. Især er det vigtigt at 

fokusere på kvinderne, pointerer hun. 

”Det er uhyre vigtigt, at kvinderne kommer 

med. Jeg mener nu allerede, at der er 

sket en udvikling. Det går fremad, men det 

går langsomt – vi skal heller ikke glemme, 

Ny MINISTER 

INTEGRATION GåR BEGGE vEjE 

Integritetsministeren. Foghs store scoop. Sådan lød overskrifterne 

dagen efter, at Birthe Rønn Hornbech overtog posten som landets 

integrationsminister. Men hvad er hendes drømme og visioner for 

integrationsområdet? NYIDANMARK har mødt den nyslåede minister. 

at det har det også gjort for danskerne. 

Der er jo en grund til, at vi har en ligestillingsminister. 

Det er fordi, vi ikke selv har 

ligestilling endnu”, siger ministeren. 

På spørgsmålet om, hvad hun gerne 

vil kunne se tilbage på, når hun en dag 

ikke er minister mere, lyder svaret: 

”Min drøm er, at vi alle anerkender, 

at mindretallene har samme frihedsrettigheder, 

som alle andre danskere har. Og på 

den anden side: At alle deltager i demokratiet. 

Det er nemlig to sider af samme 

sag. For forudsætningen for fællesskabet 

er jo, at alle tilslutter sig den demokratiske 

proces. Men at deltage forudsætter, at man 

føler sig accepteret som et fuldgyldigt medlem 

af samfundet. Ellers vil der være grupper, 

der føler sig isoleret og udstødte, og 

det medfører en risiko for parallelsamfund 

og radikalisering”, advarer hun og tilføjer: 

”Det kræver så bare, at vi alle sammen 

i det daglige viser, at vi mener det – og 

respekterer hinanden.” 

INtegRAtIoN eR IKKe 

eN SolopRæStAtIoN. 

INtegRAtIoN gåR Begge Veje 

Birthe Rønn Hornbech 

03

kORT NyT 

04 

START dET NyE åR MEd MERE vIdEN OM 

BESkæfTIGElSE OG TRAuMA 

torsdag den 31. januar 2008 bliver der afholdt vidensbazar om 

beskæftigelse og trauma i torvehallerne i Vejle fra kl. 10.00-16.00 

På bazaren vil der dagen igennem være stande, oplæg og workshopper, der fra 

alle vinkler sætter fokus på beskæftigelsesindsatsen for traumatiserede borgere. 

Der bliver præsentation af såvel konkrete som generelle tiltag og erfaringer, 

ligesom der formidles både inden- og udenlandsk viden på området. Du vil kunne 

lytte med på spændende oplæg og samtidig få rig lejlighed til at komme i dialog 

med de tilstedeværende på bazaren. 

Bazaren tilrettelægges af Integrationsservice under Integrationsministeriet i 

samarbejde med lG Insight. 

Bazaren henvender sig til alle der arbejder med traumatiserede borgere i kommunalt 

regi, på jobcentre, uddannelsesinstitutioner, sprogskoler, revalideringsinstitutioner 

m.m. 

Deltagergebyr er på 475 kr. person (inklusiv forplejning på dagen). 

Tilmelding skal ske elektronisk på www.lg-insight.dk senest den 24. januar 2008. 

læs mere på www.nyidanmark.dk 

PEGEBOG TIl ældRE NydANSkERE 

Hvordan forklarer man, at man bruger sukker i kaffen, når man ikke taler så meget 

dansk og har brug for hjælp? Erfaringerne med de nye grupper med borgere med 

indvandrerbaggrund, der flytter på plejehjem, viser, at manglende sprogkundskaber 

kan være en udfordring både for personalet og for de ældre selv. 

Vejle Kommune har derfor udviklet en pegebog, der skal støtte kommunikationen 

mellem plejepersonale og ældre nydanskere med ingen eller begrænsede 

danskkundskaber. Bogen har til hensigt at fremme kommunikationen mellem 

plejepersonalet og de ældre. 

Foreløbig er pegebogen udkommet på bosnisk og tyrkisk, og den ventes at 

udkomme på arabisk til foråret. 

Pegebogen kan bestilles elektronisk på www.vejlekommune.dk/pegebog. 

Integrationsministeriet har støttet udviklingen af pegebogen. 

Pokaži mi šta želiš reći Pegebog 

Pokaži mi šta želiš reći Pegebog 

Bosanski 

Bosnisk 

Danski 

Dansk 

Za bolju komunikaciju osoblja sa starijim etničkim gradanima 

For en bedre kommunikation med ældre etniske borgere 

kvINdEINITIATIv åBENT 

fOR ANSøGNING 

Syv nye initiativer skal styrke nydanske 

kvinders netværk, beskæftigelse 

og muligheder for at fremme 

deres børns integration. Det er nu 

muligt at søge tilskud til projekter, 

der fører initiativerne ud i livet. 

Der er i alt afsat 21,5 mio. kr. 

Initiativerne, der kan søges om 

støtte til, er: 

Værtsprogram for etniske 

minoriteter 

Flere etniske minoritetskvinder 

i foreningslivet 

lokale integrationscentre 

i udsatte boligområder 

Styrkelse af beskæftigelsen 

efter Gribskov-modellen 

Kvalificering af flere 

iværksætterkvinder 

Projekt ’Bydelsmødre’ 

Kampagnen ’Stærke mødre 

og døtre’ 

Ansøgningsfrist er den 1. april 2008. 

læs mere på www.nyidanmark.dk/ 

kvindeinitiativet 

FOTO: COlORBOx

BlIv EN TjEkkET MENTOR 

Mentorer spiller en vigtig rolle, når nye 

medarbejdere skal falde til på en arbejdsplads, 

men hvordan bliver man en god 

mentor – og hvad er vigtigt at huske 

på før, under og efter et mentorforløb? 

Det giver en ny tjekliste til mentorer 

svaret på. 

Tjeklisten består af 10 gode råd til mentor. 

Man kan bl.a. finde gode råd og praktiske 

uSkREvNE REGlER På ARBEjdSMARkEdET 

værktøjer til hele processen under et 

mentorforløb: Hvordan forbereder man 

sig, hvad sker der undervejs, og hvordan 

afslutter man et mentorforløb? 

Tjeklisten er først og fremmest rettet mod 

mentorer på arbejdspladser, men mentorer 

på eksempelvis uddannelsesinstitutioner 

kan også have glæde af tjeklistens råd, 

spørgsmål og værktøjer. 

”Vi havde en ansat, som dukkede op den første dag på en byggeplads med jakke og 

slips.” Sådan lyder det i den nye bog ’Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked’ 

af Mehmet Yüksekkaya. Medarbejderen havde indvandrerbaggrund og ville gerne 

udvise respekt for sit nye arbejde – og ingen havde tænkt på at fortælle ham om 

de uskrevne tøjregler på en byggeplads. 

I bogen finder man desuden mange andre eksempler på møder mellem indvandrere 

og de særlige kulturer og uskrevne regler, der findes på de danske arbejdspladser. 

Forfatteren præsenterer bl.a. 30 af de mest almindelige uskrevne regler 

i værket, som også indeholder interviews med en lang række repræsentanter for 

arbejdsmarkedet. Her kommer han vidt omkring kulturerne på arbejdspladserne og 

sætter ord på meget af det, som vi tager for givet til daglig. 

’Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked’ er udkommet på forlaget People’s 

Press og er støttet økonomisk af Integrationsministeriet. 

TId TIl dET åRlIGE INTEGRATIONSPRISSEMINAR 

Som opfølgning på uddelingen af årets Integrationspriser i Cirkusbygningen den 25. 

oktober 2007 holdes der traditionen tro Integrationsprisseminar, hvor der er mulighed for 

at gå i dybden med de nominerede og vindende projekter. Der vil være workshopper om 

projekterne og oplæg, der går lidt på skrå – bl.a. oplægget ’Muslimske stemmer’. 

Seminaret afholdes den 9. januar 2008 i Torvehallerne i Vejle. 

Tilmelding til seminaret kan ske på www.nyidanmark.dk/integrationspriserne 

senest den 6. januar 2008. Tilmelding foregår efter ’først-til-mølle princippet’. 

TEMA 

Desuden kan virksomhedsledere benytte 

tjeklisten til at få inspiration til mentorordninger 

og organisering af mentorarbejdet. 

Tjeklisten er udarbejdet for Integrationsministeriet 

og Beskæftigelsesministeriet 

af Foreningen Nydansker. 

Find tjeklisten på 

www.nyidanmark.dk/mentor 

05

TEMA 

ReKRutteRINgSplAN: 

dANSkkuRSER 

hjælPER 

vIRkSOMhEdER 

MEd AT SkAffE 

hæNdER 

06 

fAMIlIERNE 

SkAl OGSå 

fAldE TIl 

Nye tilbud om danskunder- 

visning skal gøre det lettere 

for danske virksomheder at 

skaffe og fastholde kvalificeret 

arbejdskraft. Fleksible dansk- 

kurser skal klæde medarbej- 

dere med indvandrerbaggrund 

sprogligt på til jobbet. 

Den akutte mangel på arbejdskraft betyder, 

at nye grupper har fået en chance for at 

komme ud på arbejdsmarkedet. Resultatet 

er en øget efterspørgsel efter nye redskaber 

til hurtigt at lære dansk på arbejdspladsen. 

Det behov skal nye tilbud om fleksibel 

danskundervisning imødekomme. 

Et af de nye tilbud er ’Grundkursus i 

arbejdsmarkedsdansk’. Det består af 70 

timers beskæftigelsesrettet danskundervisning 

og skal støtte nydanske medarbejdere 

i hurtigst muligt at lære dansk nok til at 

kunne varetage og fastholde et arbejde. 

Det nye kursus er fleksibelt og tilrettelægges, 

så det er muligt for medarbejderen 

samtidig at passe et arbejde ved siden 

af. Eksempelvis ved at foregå ude på 

virksomheden.

Med regeringens nye rekrutteringsplan har Danmark for alvor meldt 

sig ind i den globale kamp om at tiltrække kvalificerede hænder og 

hoveder. Men det er ikke nok bare at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. 

Fastholdelse er ligeså vigtigt. og her spiller familien til de 

udenlandske arbejdstagere en nøglerolle. 

At starte på et nyt arbejdsliv i et andet 

land kan være en stor mundfuld. Også 

for ægtefællen og børnene, der flytter 

med. Et vigtigt ben i regeringens 

handlingsplan er derfor en række nye 

initiativer, der skal sikre, at udenlandske 

arbejdstagere og deres familier hurtigt 

falder til og bliver en del af det danske 

samfund. 

gratis dansk på nettet 

Motiverede udlændinge vil ifølge regeringens 

forslag bl.a. få mulighed for at forberede 

sig på mødet med deres nye land ved 

at lære dansk over nettet. I dag begynder 

danskundervisningen tidligst ved ankomsten 

til Danmark. Men i fremtiden vil de 

nye arbejdstagere og deres familier kunne 

sætte sig til computeren og gå i gang med 

at lære det danske sprog allerede hjemmefra. 

Det nye tilbud er både positivt og nødvendigt, 

mener Dansk Arbejdsgiverforening. 

”Der er fortsat et meget stort behov 

for, at udenlandske medarbejdere styrkes 

i sproglig forståelse - særligt med fokus 

på det sprog, der tales på arbejdspladsen. 

Tilbuddet vil styrke den faglige og sociale 

integration på arbejdspladsen. For at sikre 

en mere robust tilknytning til arbejdsmarkedet 

er der behov for en mere fleksibel 

beskæftigelsesrettet danskundervisning 

og en øget brug af de nye jobpakker”, udtaler 

arbejdsmarkedskonsulent Arne 

T. Hansen (DA). 

pakke til hele familien 

Et andet forslag er, at de nye arbejdstagere 

og deres familier fremover vil blive budt 

velkommen med en såkaldt ’familiepakke’, 

dvs. en række tilbud, der skal gøre det 

lettere at være ny borger i det danske 

samfund. Pakken kommer bl.a. til at 

rumme informationsmateriale og tilbud om 

introduktionsforløb om det danske samfund. 

På forsøgsbasis vil udenlandske arbejdstagere 

desuden kunne få tilknyttet en 

vært, der eksempelvis kan introducere familien 

til lokalsamfundet og foreningslivet. 

Børnefamilier vil også få tilbudt information 

om daginstitutioner, skoler og uddannelser 

efter folkeskolen. 

MeDBoRgeR I DANMARK – NY VeRSIoN 

Som en service til bl.a. de nye grupper af arbejdstagere, der kommer til Danmark, udkommer 

håndbogen ’Medborger i Danmark’ nu i en ny og opdateret version. 

Formålet med håndbogen, der udkommer på 18 sprog, er at lette hverdagen for nye borgere 

i den første tid. I bogen kan man finde information om det danske samfund og praktiske 

oplysninger særligt henvendt til nye borgere i Danmark. 

Den nye version forventes at være på gaden til januar 2008. 

RegeRINgeNS HANDlINgSplAN 

’DANMARK – et goDt SteD 

At ARBejDe’ 

For at sikre, at Danmark kan tiltrække 

udenlandsk arbejdskraft har regeringen 

lanceret en handlingsplan med 26 initiativer. 

udover en ny green card-ordning 

og en forbedring af den eksisterende 

jobkortordning indeholder handlingsplanen 

bl.a. følgende integrationstiltag: 

FAMIlIepAKKeR 

tilbud om informationspakke og kort 

introduktionsforløb 

tilbud om en vært 

tilbud om forældreinformation 

StYRKet DANSKuNDeRVISNINg 

erhvervsrettet og gratis dansk- 

undervisning på internettet. 

Handlingsplanen er i øjeblikket under 

politisk forhandling. 

’Medborger i Danmark’ kan rekvireres via Schultz Boghandel på www.schultzboghandel.dk 

samt downloades gratis på www.nyidanmark.dk/publikationer 

Sprogcentrene er parate 

Fra sprogcentrene er meldingen klar. De 

er parate til at levere den undervisning, 

som arbejdsgiverne efterlyser: 

”Vi ser frem til, at det bliver lettere at 

lave mere af den beskæftigelsesrettede 

danskundervisning i samarbejde med 

virksomheder og jobcentre – sådan 

som virksomhederne efterlyser. Vi 

ser det desuden som noget positivt, 

at det nye kursus har fleksible rammer 

– både når det gælder den ’gamle’ og 

den nye arbejdskraft”, siger Torkild 

Dam, Foreningen af ledere ved Danskuddannelser 

(FlD). 

FAKtA oM ’gRuNDKuRSuS 

I ARBejDSMARKeDSDANSK’ 

tilbuddet består i et 70 timers 

beskæftigelsesrettet grundkursus 

i arbejdsmarkedsdansk. 

Kurset kan foregå på 

virksomheder eller sprogcentre. 

Målgruppen for kurset 

er først og fremmest kortuddannede. 

Det er en forudsætning, at 

deltagerne har opholdstilladelse 

og er folkeregistreret i Danmark. 

læs mere på www.nyidanmark.dk/puljer 

07

Ny hjEMMESIdE: 

dETTE vIRkER På vORES SkOlE 

– OG SNART OGSå På jERES 

undervisningen af tosprogede i folkeskolen, videndeling og erfaringsopsamling. 

Det fokuserer den nye hjemmeside dettevirker.dk 

på. Her kan kommuner, lærere og skoleledere få inspiration og lære 

af andres erfaringer. 

Kan du stave til integration? Vel-lyk-ket 

in-te-gra-tion? Den danske sprog er en 

svær en, og for de mange tosprogede 

elever i folkeskolen er det ekstra svært. 

Det giver store udfordringer for skolerne, 

der i undervisningen tager hånd om 

kulturelle forskelle, sproglige udfordringer 

og sociale forhold. 

Heldigvis er der nu hjælp at hente på 

hjemmesiden dettevirker.dk. Den fokuserer 

på, hvad man kan gøre for at styrke undervisningen 

af tosprogede elever i folkeskolen 

– og den henvender sig både 

til kommunernes skoleforvaltninger, skoleledere 

og lærerne selv. På hjemmesiden er 

der bl.a. en lang række casebeskrivelser fra 

skoler, som har gjort en forskel i arbejdet 

med tosprogede. Således er der masser af 

gode, brugbare eksempler, som kan inspirere 

andre til at gøre det endnu bedre. Og 

det spænder fra ledelsesmæssige erfaringer 

til helt konkrete ideer, som den enkelte 

lærer kan bruge i dagligdagen. 

Netværksdannelse og videndeling 

Selve hjemmesiden er en samling af 

værktøjer og ideer, som lærere og andre 

DetteVIRKeR.DK 

Dettevirker.dk er en ressourceside, som 

formidler resultaterne fra undersøgelsen 

’Dette virker på vores skole’. projektet er 

gennemført for undervisningsministeriet af 

et konsortium, som består af uC2 og Rambøll. 

Integrationsministeriet har støttet udviklingen 

af hjemmesiden, der formidler resultaterne. 

Her har man set på, hvad skolerne rent 

konkret gør for at integrere tosprogede elever 

– og hvad der kan gøres. Resultaterne er nu 

samlet på hjemmesiden, der indeholder en 

guldgrube af ideer og inspiration. 

08 

interesserede kan bruge som aktiv inspiration. 

Samtidig er det en væsentlig del 

af projektet at give lærere og skoleledere 

en platform til at danne netværk og dele 

deres viden og erfaringer. Derfor vil der i 

januar blive afholdt en række netværksarrangementer 

for lærere, ligesom der allerede 

har været lignende arrangementer for 

skoleledere hen over efteråret. 

”Vores mål er at få lærere og ledere 

til at lære af deres kolleger og diskutere 

deres forskellige erfaringer. Mange er 

allerede i gang med spændende tiltag 

til bedre undervisning, men netværkene 

giver mulighed for en mere systematisk 

og vedvarende indsats, hvor man kan 

sparre med ligesindede. Og det er netop 

vores erfaring, at man i netværk positivt 

støtter udviklingsprocesser – bl.a. fordi 

det er befordrende, når nogen spørger til 

og holder én oppe på de projekter og ideer, 

man sætter i gang på den enkelte skole”, 

fortæller Iben Svensson, der er projektleder 

hos UC2, der er med i konsortiet 

bag projektet. 

CASeHIStoRIeR 

og MASSeR AF IDeeR 

på dettevirker.dk er der masser af eksempler 

og casehistorier fra den virkelige 

verden. om alt fra konkrete undervisnings- 

initiativer til strategier til skoleledelser 

og forvaltninger. på Holtbjergskolen i 

Herning har man f.eks. satset på at tage 

på ekskursioner – for ude i naturen er 

det lettere at konkretisere de abstrakte 

begreber fra naturvidenskabelige fag. på 

ellekær-skolen i århus arbejder de bevidst 

med den sproglige dimension i alle fag 

igennem bl.a. ordlister, billeder, film og 

fysiske materialer. og på Strandgårdsskolen 

i Ishøj har samtlige lærere modtaget 

efteruddannelse. 

NetVæRKSMøDeR I jANuAR 

I januar finder en række netværksmøder 

for lærere sted i jylland og på Sjælland. 

Formålet er at etablere et lærernetværk 

til kvalificering af undervisningen af 

tosprogede elever og samtidig formidle 

og drøfte resultaterne fra projekt ’Dette 

virker på vores skole’. 

tilmelding til netværksmøderne skal ske 

på dettevirker.dk senest den 3. januar 

2008.

FOTO: POlFOTO OG COlORBOx 

TEMA: TRAuMER 

dEN OvERSETE lIdElSE 

Op mod en tredjedel af de flygtninge, der kommer 

til Danmark, har traumer fra oplevelser med krig, 

flugt eller tortur i hjemlandet. Selv om traumerne 

er udbredte, så bliver problemerne nemt overset 

- og bliver dermed et problem i integrationsarbejdet. 

De belastende oplevelser kan give frygt for 

autoriteter, manglende personligt overskud og 

skævvredne fjendebilleder, som gør livet svært 

både for de traumatiserede og deres familier. 

Men når traumerne tages alvorligt, kan der være 

en vej tilbage til et liv, som ikke står i skyggen af 

fortidens grusomheder. 

9

TEMA tema: traumer 

TIlBAGE TIl fREMTIdEN 

Kulde. Kældre. Små vinduer. lyden af 

en dør, der smækker. Mange mennesker 

forsamlet i et rum. For flygtninge, der har 

været udsat for krænkelser eller tortur, 

kan selv små ting få filmen til at begynde 

forfra igen. En helt almindelig dag kan blive 

en kamp for at stykke de mange brikker 

sammen, der som en selvfølge udgør en 

hverdag for os andre. Fremtidsplaner en 

luksusvare fra fortiden. 

Sådan tager virkeligheden sig ud for 

mange af de flygtninge, der møder op i 

lokalerne i Herlev, hvor Dansk Flygtningehjælps 

Aktivitetscenter holder til. Alligevel er 

tilknytning til arbejdsmarkedet den korteste 

vej til en bedre fremtid for mange, mener 

Tine Nicolaisen, der er leder af centret. 

”Den vigtigste faktor, når det gælder om 

at hele traumer, er tilknytning til arbejdsmarkedet”, 

vurderer hun. ”Vi kan jo se det. 

Den fysiske fremtoning ændrer sig. Ryggen 

bliver rank. De får en myndighed og autoritet. 

De føler sig mere ligeværdige.” 

I centrets værksteder bliver kursisternes 

arbejdsevne testet. Mange har en del 

fysiske såvel som psykiske skader, og med 

dem følger tykke sagsmapper med læger, 

psykologer og tidligere sagsbehandleres ord 

for, at de ikke kan arbejde. Alligevel nægter 

Tine at give op på deres vegne, før alt er 

prøvet af. Det fører undertiden til konfrontationer. 

10 

Når mennesker får traumer, mister de evnen til at se en fremtid 

for sig. Hos Dansk Flygtningehjælps Aktivitetscenter i Herlev 

arbejder man med at give traumatiserede flygtninge fremtiden 

tilbage igen. 

lad mig være i fred 

”Engang havde jeg en mandlig kursist, der 

råbte, hvorfor jeg ikke bare kunne lade 

ham være i fred. ’Det kan jeg i princippet 

også sagtens. Jeg kan bare være ligeglad. 

Men jeg kan ikke holde ud at tænke på, at 

mennesker som dig skal ligge hjemme på 

sofaen resten af sit liv’, svarede jeg. Han 

begyndte at græde”, fortæller hun. 

Når hun skubber på, er det ikke fordi, 

hun ikke anerkender de ar, som oplevelser 

fra krig og tortur har efterladt. Snarere 

tværtimod. lige meget hvad gør man 

nemlig ikke folk en tjeneste ved at have 

medlidenhed med dem, mener hun. 

”Vi skal se folk som noget andet end ofre. 

For ja, vel er man offer, når man er traumatiseret 

flygtning. De har oplevet umenneskelig 

ondskab, som du og jeg ikke engang 

tilnærmelsesvis kan gøre os begreb om. Men 

det er ikke det samme som, at man skal 

slæbe rundt på et offerskilt i panden resten 

af livet. Mennesket er bedst tjent med, at 

andre kan se ressourcer i dem. Også - og 

måske især - når man ikke selv kan.” 

engagement uden grænser 

Fra vinduerne i aktivitetscentret er der 

udsigt over en parkeringsplads. Fra tidlig 

morgen svinger små lastbiler og varevogne 

ind med kasser fyldt med dele til storkøkkener, 

køleanlæg og computerelektronik til de 

FAKtA 

virksomheder, der ligger klods op ad centret. 

Og selv om grå beton og lagerbygninger ikke 

normalt går for at være et kønt syn, sætter 

flygtningehjælpen stor pris på naboskabet. 

De udgør nemlig en uvurderlig port ind 

til arbejdsmarkedet. En port, som flygtningehjælpen 

ikke tøver med at banke på. 

Mange lokale virksomheder er da også endt 

med at tage en kursist i praktik, efter Tine 

Nicolaisen har været på besøg. Og når først 

de lærer personen at kende, er der faktisk 

ingen grænser for deres engagement, fortæller 

hun. 

”Engang havde vi en kursist fra Bosnien, 

der skulle ud i praktik. Han så usoigneret 

ud, var lettere karakterafvigende, og første 

måned troede vi aldrig, det ville gå. Den 

ene dag stod han på mit kontor og brokkede 

sig. Den næste dag var det kollegerne, 

der klagede over, at han ikke var dukket op. 

Pludselig skete der noget. Pludselig oplevede 

han, at han faktisk betød noget. At der 

var andre mennesker på en arbejdsplads, 

der var afhængige af ham. De endte med at 

blive så glade for ham, at de bagefter kom 

og ville ansætte ham, lige meget om han 

havde en forringelse i arbejdsevnen eller 

ej”, fortæller Tine Nicolaisen. 

Rollemodeller 

Og selv om det langt fra er alle, der ender 

i job, er bosnieren ikke den eneste kursist, 

Målgruppen består primært af flygtninge med traumer, der skal afklares til job eller en pension. 

I øjeblikket går ca. 45 kursister i aktivitetscentret. 

7 kursister er kommet i job eller fleksjob på et år. 

De kursister, der kommer i arbejde, er gennemsnitligt tilknyttet centret i halvandet år. 

generelt er kursisterne tilknyttet centret i ni måneder. 

Integrationsministeriet finansierede etableringen af aktivitetscentret i 2004.

som har vinket farvel til aktivitetscentret 

med et fremtidigt arbejdsliv foran sig. I 

løbet af et år er det i alt sket syv gange, at 

en kursist har sat sit navn på en kontrakt 

om fleksjob eller ordinært job, anslår Tine 

Nicolaisen. 

En af væggene i centret er dækket med 

store, udprintede digitalfotos af personer i 

forskellige arbejdssituationer. En sorthåret 

kvinde, der holder et stort lagen ud foran 

sig. En mand i skjorte, der sidder bøjet 

over et tastatur. Fire smilende ansigter 

iført hvide industrihuer. Billederne forestiller 

tidligere kursister, der er kommet i job eller 

i praktik. 

På et af billederne sidder 30-40 mennesker 

bænket omkring lange borde pyntet 

med flag og stearinlys. 

”Vi fejrer det hver gang, der er nogen, 

der kommer i job. Det er den største højtid 

for os”, siger Tine Nicolaisen. 

Yderligere oplysninger kan fås hos leder 

af Dansk Flygtningehjælps Aktivitets- 

center i Herlev Tine Nicolaisen, 

telefon: 44 54 31 12, 

e-post: tine.nicolaisen@drc.dk. 

DeN VIgtIgSte 

FAKtoR, NåR 

Det gælDeR oM At 

Hele tRAuMeR, eR 

tIlKNYtNINg tIl 

ARBejDSMARKeDet” 

Tine Nicolaisen 

STuEPIGEN fRA 

kABul 

TEMA 

Alting pegede på en pension for Niloofar Sidiqi. Men en god 

portion stædighed og to år i Aktivitetscentret i Herlev førte 

til, at hun fik arbejde på en kro. 

”Det var mørkt i huset. De var alle sammen døde. Det var kun mig, der ikke var 

død.” Sådan plejede Niloofar Sidiqi at sige, hver gang hun mødte nye mennesker. 

Den 35-årige kvinde, der kom til Danmark fra Afghanistan for snart ti år 

siden, havde fundet sine forældre og fem søskende dræbt efter et raketangreb. 

Selv var hun på besøg hos en tante i en anden bydel den dag. 

I København syv år senere vidste hendes sagsbehandler ikke, hvad hun skulle 

stille op. ’Vi tror ganske simpelt ikke på, der er et arbejdsmarked til hende. Hun 

er for skadet. Hun kan ikke indlære. Vi tror det er en pension.” Sådan lød vurderingen 

under mødet, hvor hun blev visiteret til aktivitetscentret i Herlev. Men 

Niloofar Sidiqi var stædig: ”Jeg vil arbejde”, sagde hun. ”Jeg vil arbejde.” 

Da hun mødte op i Herlev havde Tine Nicolaisen, der er leder af centret, 

også svært ved at se det for sig. Niloofar Sidiqi kunne ikke koncentrere sig 

mere end et kvarter af gangen. Hun fik eneundervisning, for hun kunne ikke 

holde ud at være i rum med de andre kursister. Hvis man spurgte hende om 

noget, mens hun sad og arbejdede, blev hendes øjne fjerne og eksede ud. 

De satte hende i syværkstedet med fem æsker perler foran sig. Det gik ikke. 

De prøvede i stedet med to. langsomt byggede de oven på, indtil der et halvt 

år senere stod 18 forskellige farver perler foran hende, uden at hun gik i panik. 

Men stadig kun, når hun var alene. 

Da der var gået et år stod hun i køkkenet og bagte majskage uden hjælp, og 

efter halvandet år på aktivitetscentret var tiden inde til en praktik. Else Marie 

Mølgaard, der var hendes sproglærer, gik ned på den lokale kro og hørte, om 

de ville have en praktikant. Det ville de godt. I ugerne op til praktikken, skrev 

Else Marie alle de ord, man bruger i det daglige arbejde på et hotel, op: ’Skifte 

sengelinned’, ’tømme skraldespand’, ’skifte håndklæder’ øvede de, indtil Niloofar 

kunne dem udenad – både på dansk og på farsi. 

Da den første praktikdag oprandt, mødte Else Marie op på kroen sammen med 

Niloofar – til stor forundring for resten af personalet. Hele ugen igennem mødte 

de begge ind om morgenen, skiftede til uniform og lærte, hvordan man får et 

lagen til at ligge helt stramt og en håndvask til at skinne. Efter tre dage kaldte 

oldfruen dem ind til sig. En af vaskene var ikke gjort ordentligt rent. Niloofar Sidiqi 

blev nervøs, men det viste sig at være Else Marie, der havde overset noget. 

I dag træder Niloofar Sidiqi ind ad døren på en helt anden måde, når hun 

tager ned på aktivitetscentret. Hun arbejder i snit 25 timer om ugen på kroen, 

som har ansat hende i et fleksjob. Men det betyder ikke, at kontakten til 

aktivitetscentret er slut endnu. Hun kommer hver uge på sin fridag og mødes 

med en mentor, der øver dansk på arbejdspladsen med hende og en tolk, der 

på farsi forklarer om skattekort, ferieregler og alle de ting, der skal passes, når 

man har et job. 

11

TRAuMER SMITTER 

Børn af traumatiserede oplever de samme symptomer som forældrene. 

og ifølge eksperter er det et stærkt overset integrationsproblem. 

Alene i Vollsmose lever hvert femte barn med traumer tæt inde på 

livet, viser en ny undersøgelse. 

”Alene i Vollsmose er der mindst 300 familier, 

som er traumatiserede. Dermed er der 

minimum 632 børn, der enten selv lider af 

traumer eller har forældre der gør – hvilket 

faktisk svarer til, at hvert femte barn i 

bydelen er berørt.” Det fortæller Sisi Buch 

fra Sundhedscenter Fyn, som for nylig har 

undersøgt omfanget af traumer i Vollsmose. 

Ifølge Sisi Buch er problemet stærkt 

overset. Børnene bliver ofte misforstået 

som voldsomme, besværlige eller utilpassede 

af skolerne og de sociale myndigheder. 

”Børnene har problemer i skolen og 

ender måske endda i kriminalitet. Tidligere 

var man tilbøjelige til at sige, at de var 

dampbørn, men det er overhovedet ikke 

tilfældet. De fleste af de her børn lider i 

virkeligheden af svære psykiske problemer 

– enten fordi de selv har traumer, eller fordi 

deres forældre har det. Og det skal man 

gribe helt anderledes an”, siger Sisi Buch. 

tabu eller trykkoger 

Populært siger man, at traumerne smitter, 

når børn af traumatiserede forældre selv 

får nogle af de samme symptomer. Børnene 

oplever en dagligdag med angst, depressioner 

og forskruede verdensbilleder. 

”Børn er afhængige af forældrenes måde 

at reagere på. I nogle familier lukker den 

traumatiserede forælder helt af, og så bliver 

børnene forvirrede og forstår ikke, hvad der 

sker: ’Hvorfor vågner far og skriger om natten? 

Er det fordi jeg har gjort noget galt?’ 

Det er en typisk måde for børn at reagere 

på”, siger Edith Mongomery, der er psykolog 

og forskningschef hos Rehabiliterings- og 

forskningscentret for Torturofre (RCT). 

I andre familier taler man i stedet alt for 

meget om fortidens hændelser. 

”Der er det ligesom med en trykkoger. 

Det løber over for den traumatiserede 

12 

forælder, der siger for meget om f.eks. torturoplevelser. 

Så bliver barnet overvældet 

og kan ikke finde hoved og hale i det hele. 

Samtidig tør barnet ikke spørge ind til det, 

fordi det ofte – paradoksalt nok – samtidig 

er tabu at tale om fortiden i de her familier”, 

fortæller forskningschefen. 

omsorgsvigt 

Forældrenes massive problemer fører ofte 

til omsorgsvigt af børnene, påpeger Edith 

Montgomery: 

”Forældrene har en række psykiske problemer, 

og det har betydning for, hvordan 

de er i stand til at tage vare på deres børn. 

Børnene får ikke selv den tætte kontakt og 

omsorg, som de behøver for at udvikle sig 

hensigtsmæssigt. Dermed siger man, at 

traumerne går videre.” 

De sekundært traumatiserede børn 

bekymrer også Michael Stubberup, der er 

bestyrelsesformand for rehabiliteringscentret 

Syngergaia: 

”En familie med traumatiserede medlemmer 

er hele tiden underlagt traumets indre 

logik. Barnet lærer måske ikke en normal 

faderrolle at kende, men ser kun, hvordan 

den syge, traumatiserede far reagerer og 

opfører sig. Børn, der vokser op i sådan en 

familie, får opbygget en ’syg’ personlighed 

fra barnsben af. Børnene ved simpelthen 

ikke, hvordan en normal faderfigur reagerer.” 

I længden kan det faktisk være mere 

skadeligt at vokse op som sekundært traumatiseret 

end først at blive traumatiseret 

som voksen, vurderer bestyrelsesformanden: 

”Forældrene selv er ofte vokset op under 

relativt almindelige forhold, der har givet 

dem en god, sund grundpersonlighed. Den 

er blevet slået i stykket, når de er blevet 

voksne. Dermed kan man under behandling 

og rehabilitering forsøge at genopbygge 

den gamle personlighedsmodel. Men det 

kan man ikke med børnene. De har ikke 

nogen normal personlighedsmodel at falde 

tilbage på”, forklarer Michael Stubberup. 

Fremtidens terrorister? 

Børn, der er sekundært traumatiserede, 

vokser op i yderst ressourcesvage familier, 

hvor misbrug og svigt går hånd i hånd med 

afmagt og fordrejede fjendebilleder. Men 

det er ikke bare et problem for den enkelte 

familie. Hvis ikke der bliver gjort noget, 

risikerer vi en dag at stå med et samfundsproblem, 

mener Michael Stubberup. 

”Det er selvfølgelig ikke sådan, at alle de 

traumatiserede børn bliver terrorister, men 

omstændighederne er ekstra gunstige for 

det. Det er børn, der oplever omsorgssvigt 

og vokser op i familiestruktur, hvor traumerne 

er med til at forme hele dagligdagen 

og ens oplevelse af verden. De er hele tiden 

underlagt traumets indre logik. Det får børnene 

til at føle sig stigmatiserede, forkerte 

og handlingslammede.” 

Yderligere oplysninger kan fås hos Sisi 

Buch, Sundhedscenter Fyn, e-post: 

sin@odense.dk, telefon: 65 51 11 79, 

og hos Edith Montgomery, Rehabiliteringsog 

forskningscentret for Torturofre (RCT), 

e-post: em@rct.dk, telefon: 33 76 06 00 

samt Michael Stubberup, Synergaia, 

e-post: michael@synergaia.dk, telefon: 

96 27 80 12. 

INtegRAtIoNSMINISteRIet StøtteR tRAuMAtISeReDe FlYgtNINge 

For at styrke indsatsen overfor traumatiserede flygtninge og deres familier støtter Integra- 

tionsministeriet flere projekter. 

Det gælder eksempelvis Center for udsatte Flygtninge under Dansk Flygtningehjælp. Centret 

formidler bl.a. viden om, hvordan traumatiserede kan hjælpes til et aktivt og værdigt liv. 

Derudover yder Integrationsministeriet støtte til tre større projekter med delprojekter rundt 

om i landet: to beskæftigelsesrettede projekter hos henholdsvis Center for udsatte Flygtninge 

og Videncenter for tosprogede og interkulturalitet (uC2) - samt et familierettet projekt hos 

Synergaia. 

Du kan få mere information og vejledning om traumatiserede ved at henvende dig til Center 

for Udsatte Flygtninge, www.flygtning.dk/udsatte, samt på hjemmesiden www.traume.dk.

tIDlIgeRe VAR MAN 

tIlBøjelIge tIl At SIge, 

At De VAR DAMpBøRN, MeN Det 

eR oVeRHoVeDet IKKe tIlFælDet. 

Sisi Buch, Sundhedscenter Fyn 

NåR hjERNEN GåR 

I SElvSvING 

Ved traumer låser hjernen sig så at sige fast og 

reagerer uden om bevidstheden. Derfor kan det 

for den traumatiserede være svært at finde rundt 

i tid, sted og mening – og derfor er det også svært 

at tilegne sig sprog og sætte ord på følelser. 

Traumatiserede flygtninge oplever, at de ikke kan finde hoved 

og hale i tingene. At de ikke kan tilegne sig et nyt sprog, selvom 

de gerne vil. Og at tidligere oplevelser vender tilbage igen 

og igen efter mange år. Det skyldes den måde, vores hjerne bearbejder 

livstruende situationer på og gemmer informationerne. 

Det forklarer Michael Stubberup, der arbejder med rehabilitering 

af traumatiserede hos Synergaia: 

”Det er vigtigt at huske, at det er følelser, der skaber et traume. 

Det er bundet til perception og de sansemæssige oplevelser, der 

udløser følelser. Når man oplever livstruende situationer reagerer 

hjernen på, om man skal flygte eller kæmpe – og det sker uden 

om bevidstheden. Ved traumatisering bliver den del af hjernen, 

der hedder Amygdala, sat i konstant alarmberedskab og reagerer 

dermed overdrevet på ellers ufarlige sanseindtryk. Amygdala er 

hjernens scannings- og alarmcenter, som tager sig af at lagre 

erfaringer omkring voldsomme følelser, der udløser frygt for livet 

– altså alle former for angst, der handler om flugt eller kamp.” 

tid, sted og rum hænger ikke sammen 

Når Amygdala går i alarmberedskab sker der en umiddelbar 

dæmpning af de processer, der har at gøre med tid, sted og mening. 

Ved traumatisering har man derfor svært ved at finde hoved 

og hale i, hvad der foregår. Man har ganske enkelt svært ved at få 

tid, sted og mening til at hænge sammen. Samtidig har man svært 

ved at sætte ord på tingene, og så længe hjernen er i alarmtilstand, 

dæmper den evnen til at bruge sproget. Derfor har traumatiserede 

flygtninge meget svært ved at lære nye sprog. 

”Det er vigtigt at huske, at traumer påvirker hele mennesket. 

Det er ikke primært noget, der kun sidder i følelserne. Traumer påvirker 

kroppen, følelser og den måde man strukturerer sine tanker 

på. Man får svækket sine evner til at indgå i relationer med andre 

mennesker og evnen til at passe på sig selv. Derudover mister man 

evnen til at forudse og strukturere sit liv, så man undgår situationer, 

hvor det hele genkaldes”, fortæller Michael Stubberup. 

TEMA: TRAuMER 

fjENdEBIllEdER 

OG NETvæRkSMødER 

I Karlebo greb man en række 

traumatiserede flygtningefamilier 

an på en ny måde. Igennem 

netværksmøder mellem myndighederne 

og en række familier fik 

man brudt op for fjendebilleder 

og gensidige misforståelser. 

”Manglende koordinering mellem de, der 

arbejder med børn og traumatiserede 

flygtningefamilier i kommunerne, har ikke 

alene ofte skabt et dårligt samarbejde, men 

også konflikter mellem flygtningefamilier 

og myndighederne. Flygtningefamilierne 

oplever det som diskrimination og racisme 

– en følelse som videregives til børnene,” 

siger antropolog Mette-louise Johansen fra 

Rehabiliteringscentret for Torturofre, der 

var projektleder på projektet. 

Målet med projektet var blandt andet at 

forhindre de yngre brødre i familierne i at 

ende i kriminalitet. Familierne var valgt ud 

fra, at de større brødre var kriminelle, og at 

familierne samtidig var traumatiserede. 

”Projektet har nedbrudt fjendebillederne 

mellem forældre, børn og professionelle i 

kommunen og samtidigt skabt bedre koordinering 

af konkrete ansvarsopgaver. Det 

har højnet indsatsen over for familierne og 

resulteret i en bedre adfærd blandt de 7-13 

årige børn,” siger Mette-louise Johansen. 

læs mere om Karleboprojektet på 

www.rct.dk under ’Netværk for Rami’. 

13

14 

BIllEdER fRA MIN hvERdAG 

I juni udskrev Integrationsministeriet fotokonkurrencen ’Hverdags- 

billeder – livet som nydansker’. op mod 130 piger og kvinder med 

indvandrerbaggrund tog imod udfordringen. udstyret med et engangs- 

kamera fik de en uge til at lave en billedserie af de ting, der rører sig 

i deres liv. Nu har et dommerpanel udpeget vinderne. 

Billederne blev udstillet i DgI-byen i København indtil slutningen af 

oktober, og nu kan interesserede låne udstillingen. Kontakt Navigent, 

Berit johannesen, telefon: 33 14 19 14.

OPGANG EfTER OPGANG 

I SvING 

et VIp2-projekt i Slagelse arbejder ud fra et banebrydende princip om 

at skaffe en hel opgang i arbejde ad gangen. et jobteam vil systematisk 

arbejde sig igennem alle blokke i et boligområde – opgang for opgang. 

I Slagelse har det at ’gå systematisk til 

værks’ fået en helt ny betydning som følge 

af den midtsjællandske kommunes bidrag 

til VIP2-samarbejdet. Kommunen har nemlig 

opfundet et banebrydende, men enkelt 

koncept, der går ud på at skaffe en hel 

opgang i arbejde ad gangen. Når projektets 

opsøgende medarbejdere er nået igennem 

en opgang, rykker de videre til den næste, 

indtil alle blokke i boligområdet er taget. 

Smitter af på naboen 

Idéen bag den utraditionelle fremgangsmåde 

er, at der herved opstår en positiv effekt, 

som virker afsmittende på resten 

af opgangen: 

”Det, vi arbejder med, er den synergi, 

der ligger i, at det er en hel opgang, der 

er i gang. At alle bliver rollemodeller for 

hinanden. Vi opdagede under et tidligere 

projekt, at der er megen social kontrol 

i boligområderne, eksempelvis over for 

indvandrerkvinder. Den sociale kontrol vil vi 

gerne vende til noget positivt, så det bliver 

’Hvorfor er du ikke på arbejde?’”, lyder 

det fra Niels Hilker, der er koordinator på 

projektet. 

For at skabe en daglig kontakt med 

borgerne er projektet rent fysisk rykket ind 

i en to-værelses lejlighed i det sociale bolig- 

kvarter Ringparken. Der har det opsøgende 

team sat en computer op og indrettet sig i 

lejligheden, som gennem de næste fire år 

skal udgøre hjertet i projektet. 

Vejen er kort og synlig 

På trods af det uformelle miljø, rokker det 

dog ikke ved, at borgerne bliver mødt med 

håndfaste krav. 

”Vi siger til dem: ’Det kan godt være, at 

du befinder dig på trin 0 i trappemodellen, 

men sigtet er, at du skal i beskæftigelse’. 

Tidligere har vi været mere tilbøjelige til at 

acceptere, at der kunne gå lang tid, uden at 

der skete noget. Det nye er, at der skal rykkes. 

Det kan godt være, at der er lang vej, 

men der skal være progression”, fastslår 

Niels Hilker. 

Gennem projektet løber det som en 

underliggende tråd, at medarbejderne 

kører en konsekvent linje med aktiv brug 

af rådighedsvurderingen. 

”Vi er meget bevidste om, at der skal 

være en kort og synlig vej fra ulovlig udeblivelse 

til sanktioner. Især her i opstarten. 

Når det først bliver kendt i miljøet, at det 

har konsekvens, hvis man udebliver, så 

bliver det slet ikke nødvendigt mere. Det 

er endnu en fordel ved at arbejde med opgange”, 

tilføjer integrationskoordinatoren. 

Ikke for alle 

På trods af den direkte metode, er medarbejderne 

ikke kede af at skulle ud og 

stemme dørklokker: 

”Vores medarbejdere brænder for den 

her måde at arbejde på. Vi har også helt 

bevidst søgt efter folk, der har lyst til at 

arbejde opsøgende og beskrev meget præcist 

i jobopslaget, hvad jobbet består i. Det 

er ikke alle, der ville trives med at arbejde 

på denne måde. Det er ikke en ensartet og 

forudsigelig hverdag, men en håndholdt og 

tilstedeværende indsats.” 

Foreløbig er teamet nået igennem seks 

opgange. Forude venter mere end 50, og 

indtil videre har der ventet medarbejderne 

en fin modtagelse ude i opgangene: 

”Jeg tror godt, at borgerne kan mærke, 

at vi ikke er ude på at genere dem, men 

vil hjælpe dem. Og vi har allerede oplevet 

nogle, som har rykket sig, som bare har 

gået og ventet på at få et venskabeligt klap 

på skulderen”, slutter Niels Hilker. 

Yderligere oplysninger kan fås hos 

integrationskoordinator Niels Hilker, 

Slagelse Kommune, telefon: 58 57 94 33, 

e-post: nihil@slagelse.dk. 

vIP2 - vIRkSOMhEdSRETTET INTEGRATION PROjEkT 2 

16 

Virksomhedsrettet Integration Projekt 2 

eller VIP2 er et samarbejde mellem lO, 

DA, Kl og seks kommuner. Projektet har til 

formål at skaffe flere nydanskere i arbejde 

og fortsætter, som navnet antyder, hvor 

det tidligere ’Projekt Virksomhedsrettet 

Integration’ slap. 

Seks kommuner er nu blevet udvalgt 

til at være metodekommuner. De skal gå 

foran og afprøve de redskaber og metoder, 

der blev udviklet under projektets første 

fase. Det vil sige trappemodellen, jobpakker, 

mentorordninger og virksomhedsforlagt 

danskundervisning. Bagefter vil metodekommunerne 

stille deres erfaringer til 

rådighed for landets øvrige kommuner. 

VIP2 bygger på den firepartsaftale som 

Kl, arbejdsmarkedets parter og regeringen 

indgik i 2006, og projektet støttes af Integrationsministeriet. 

læs mere på www.vip2.dk. 

Yderligere oplysninger kan fås hos arbejdsmarkedskonsulent 

Arne T. Hansen, DA, 

telefon: 33 38 94 98, e-post: ath@da.dk.

TEMA: 

MENTORORdNINGER 

Mødet med den rette mentor er 

for mange unge nøglen til, om de 

gør en uddannelse færdig eller 

ej. Mød Samsam og Moustapha. 

17

Den ene sætning tager den anden, og 

øjnene snakker med, når de gang på gang 

bryder sammen af grin. Vibeke og Samsam 

er født i hvert sit årti og hver sin verdensdel. 

Alligevel skulle man tro, at de havde 

mange år som veninder med sig i bagagen. 

Det er nu langt fra tilfældet. 

Mere tilfælles end man tror 

Deres første møde fandt sted for tre 

måneder siden, da Århus SOSU-skole, 

hvor Samsam er elev, matchede dem som 

mentor og mentee. Den unge sosu-elev, 

der er alenemor til to, kunne godt bruge lidt 

ekstra hjælp med lektierne – og Vibeke, der 

er folkeskolelærer, blev personligt opfordret 

til at blive Samsams mentor af en bekendt. 

Trods de åbenlyse forskelle fandt de to 

kvinder hurtigt ud af, at de ting, de har 

til fælles, er i overtal. 

”Vi har samme form for humor, og vi er 

begge to alenemødre til to børn. Når man 

går ned ad gaden og ser en flok tilslørede 

kvinder, tænker man som regel: ’Det er 

en verden, som ikke har noget med mig 

at gøre’. Men når først man lærer én at 

kende, så finder man ud af, hvor meget 

vi i grunden har tilfælles”, understreger 

Vibeke, der ikke har fortrudt, at hun sagde 

ja til at blive mentor. 

lektiehjælp – og meget mere 

Siden det første møde, hvor begge indrømmer, 

de var lidt nervøse, er det blevet til 

et par møder om ugen i snit – og til meget 

mere end lektiehjælp: 

”Vi snakker om fordomme, om opdragelse. 

Hvordan opdrager man et barn i 

Danmark mellem to kulturer? Hvordan 

18 

”Jeg vil gerne være et forbillede for mine børn”, 

siger Samsam (t.h.), der bor alene med to børn 

og læser til socialog sundhedshjælper. 

dEN 

RETTE kEMI 

Den ene er ung flygtning fra Somalia, den anden er fra Jylland og 

beskriver sig som en gammel feminist. Forskellene til trods har de 

to kvinders mentorforhold på bare tre måneder udviklet sig til et 

unikt venskab. 

klarer man sig som alenemor?”, lyder det 

fra Samsam, der lige har været oppe til den 

første eksamen. Som hun for øvrigt aldrig 

ville have bestået, hvis ikke hendes mentor 

havde lært hende at lave et mind-map 

til at strukturere hendes arbejde med. 

Vibeke supplerer sin mentee: 

”Tit går snakken over i samfundsspørgsmål. 

Hun kan spørge mig: ’Hvordan skal 

jeg være forælder for mit barn i folkeskolen? 

Hvad forventer de i klassen? Hvordan 

opdrager man børn i Danmark?’ Og jeg 

svarer: ’Vi synes, at børn skal stimuleres, 

udfordres, have læst højt, så de bliver 

bedre til dansk’. Og hver gang finder vi 

den somaliske ordbog frem og slår op: 

’Hvad betyder ’stimulere’, ’udfordre’ osv.? 

Bagefter udvælger vi nogle børnebøger, så 

hun kan komme i gang med at læse højt”, 

forklarer Vibeke, der også har introduceret 

Samsam for sin vennekreds, så hun kunne 

møde nogle flere danskere. 

Støvsugeren eller lektierne først? 

”Vi har mange spændende snakke om at 

prioritere. Er det f.eks. vigtigst for mig at 

støvsuge nu eller at få læst mine lektier til 

i morgen? I arabisk kultur er det utroligt 

vigtigt for kvinden at have et pletfrit hjem, 

mens det herhjemme er vigtigere at få en 

uddannelse”, siger Vibeke og understreger, 

at mentorrollen har været med til at åbne 

hendes øjne for, hvor forskellige kulturelle 

baggrunde kan være. 

Begge kvinder er enige i, at mentorrelationens 

succes ikke afhænger af, om 

mentor og mentee deler en fælles faglig 

baggrund. Kemien er derimod altafgørende: 

”Jeg kan kun sige, at det har været en 

fantastisk oplevelse at være mentor for 

Samsam. Der er nogle, der siger, at det i 

lige så høj grad er danskerne, der skal integreres 

i det multikulturelle samfund, som 

det er indvandrerne, der skal integrere sig. 

Og jeg kan kun sige, at vi begge er blevet 

meget mere integrationsmotiverede”, 

slutter den jyske folkeskolelærer af. 

Yderligere oplysninger om mentorordningen 

kan fås hos underviser og elevkoordinator 

Bjarne Friis Pedersen, Århus Socialog 

Sundhedsskole, telefon: 25 16 38 15, 

e-post: sskabfp@sosuaarhus.dk. 

MeNtoRoRDNINgeN 

på åRHuS SoSu-SKole 

tilbuddet blev oprettet i 2006 for at 

reducere frafaldet blandt elever med 

indvandrerbaggrund. 

Skolen bruger udelukkende frivillige 

mentorer fra lokalsamfundet. 

Der stilles intet krav til mentorerne 

om en særlig baggrund, men i stedet 

lægges der vægt på lyst og nysgerrighed. 

Mentor og mentee mødes minimum en 

gang om måneden. 

Frafaldet blandt skolens elever ligger 

gennemsnitligt på 33 pct. 

25 pct. af eleverne har indvandrer- 

baggrund. Denne gruppe er over- 

repræsenteret i forhold til frafald. 

45 elever har indtil videre deltaget 

i ordningen, og 8 elever står pt. på 

venteliste. 

Mentorordningen er støttet af 

Integrationsministeriet.

dET hANdlER OM 

AT TRO På dET 

Moustapha Abou-Chaker på 21 

fik opbakning fra sin mentor, 

da han skulle søge elevplads. 

I dag har han gjort lynkarriere 

som salgsleder i Føtex og er 

selv mentor for fem andre. 

jeg HAR 

AltID VIDSt, 

HVAD jeg VIlle – 

NeMlIg At ARBejDe 

MeD SAlg. jeg 

MøDte FAKtISK 

lIge MIN KlASSelæReR 

FRA FolKe- 

SKoleN FoR et 

pAR ugeR SIDeN, 

og HuN SAgDe: 

’NåH, MouStApHA, 

Så FIK Du DIN 

DRøM opFYlDt’. 

Moustapha Abou-Chaker 

”Jeg vil gerne gøre en forskel”, lyder 

forklaringen fra den unge århusianer med 

palæstinensiske rødder på, at han vælger 

at tage sig tid til at være mentor. Og det til 

trods for en travl hverdag, hvor klokken ikke 

sjældent går hen og bliver 21, før han sidder 

bag rattet på vej hjem fra arbejdet som 

salgsleder for isenkram i Føtex i Ebeltoft. 

Moustapha Abou-Chaker vil nemlig gerne 

vise andre unge med indvandrerbaggrund, 

at en afgangseksamen fra hg kan være 

adgangsbilletten til et almindeligt job – og 

ikke til arbejdsløshedskøen, hvilket en del 

unge ellers frygter. 

TEMA: MENTOR 

”Alt for mange tvivler på, at det reelt vil 

lykkes for dem at få en praktikplads. Og 

sådan var det måske også tidligere. Men 

det gælder bare om at blive ved – og om 

at tro på det”, lyder det på århusiansk fra 

den unge mand. 

gevinst i 11. time 

Og Moustapha Abou-Chaker ved, hvad 

han taler om. Selv om han i dag kan skrive 

salgsleder på visitkortet, kan han godt 

huske, hvordan det føltes, da det kun 

var afslag, der dumpede ind gennem 

brevsprækken. 

Fortsættes side 20 

19

TEMA: MENTOR 

fortsat fra side 19 

”Da jeg skulle søge elevplads ved udgangen 

af 2. hg, sendte jeg 10 ansøgninger af sted 

og hørte kun fra to steder – begge gange 

afslag. Da var jeg også lige ved at overveje 

at give op.” Heldigvis valgte han i et sidste 

forsøg at kontakte en varehuschef, han 

kendte fra et tidligere job som deltidsmedarbejder. 

”Jeg gik ned og spurgte, om han ikke 

kunne finde noget til mig. Og selv om 

han ikke lige havde en ledig plads på det 

tidspunkt, så lovede han, at han nok skulle 

finde noget til mig. På den måde fik jeg 

en læreplads. Hvis ikke jeg havde kendt 

ham, så havde jeg nok også opgivet”, siger 

Moustapha Abou-Chaker, der mener at net- 

Alt for mange elever med indvandrerbaggrund 

dropper ud 

under en erhvervsuddannelse. 

Det har Aarhus tekniske Skole 

nu i et år sat massivt ind på at 

bremse. og anstrengelserne har 

båret frugt: Skolen oplever hver 

uge, at frafaldstruede elever 

alligevel vælger at holde fast. 

20 

værk ofte er alfa og omega, når det gælder 

jobåbninger og praktikpladser. 

Hvis han ka’, ka’ jeg også 

Derfor har han i dag selv meldt sig på 

banen som mentor for fem handelselever 

med indvandrerbaggrund. Og det er der 

allerede kommet to praktikpladssamtaler ud 

af til hans mentees. Det vigtigste er dog, at 

man som mentor er en slags rollemodel for 

de unge. 

”Det skal være én, man kan identificere 

sig med. En i begyndelsen af tyverne, lige et 

par år ældre end én selv, og som har et godt 

job inden for branchen. For det er vigtigt at 

se, at det kan godt lykkes. Så får man ambitioner 

og tænker: Hvis han ka’, så ka’ jeg 

også”, vurderer den unge århusianer. 

Dårlig selvtillid. Forældre, der ikke bakker 

ordentligt op derhjemme. Forkerte forventninger 

fra starten af. Årsagerne til, at unge 

vælger at droppe ud af en erhversuddannelse, 

er ligeså forskelligartede som eleverne 

selv. Faktum er, at alt for mange falder fra. 

Og for nydanske elever gælder det seks ud 

af ti elever. Et tal, der ligger milevidt fra regeringens 

mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang 

skal have en uddannelse i 2015. 

En af de skoler, der har mærket frafaldsproblematikken 

på nært hold, er teknisk 

skole i Århus, hvor 15-20 pct. af eleverne 

har indvandrerbaggrund. Her kender tosprogskoordinator 

Sussie Jensen godt de 

problemstillinger, eleverne typisk går og 

tumler med under en erhvervsuddannelse. 

Hun er leder af skolens Taskforce-projekt 

og har selv været mentor for mange elever. 

”Nogle er ikke klar over, hvor svært det 

er at tage en erhvervsuddannelse. Måske vil 

de gerne være mekanikere og tror, de kun 

skal rode i biler, og så skal de til eksamen 

i matematik, it og naturfag. Andre mangler 

opbakning hjemmefra og er ikke parate til 

selv at have ansvar for stå op om morgenen 

og få en madpakke med. Andre mister 

Drengedrøm i opfyldelse 

Moustapha Abou-Chaker har drømt om 

at arbejde med salg, lige siden han var en 

dreng. Og selv om det med det nye salgslederjob 

er en barndomsdrøm, der er gået 

i opfyldelse, betyder det skam ikke, at hans 

egne karriereambitioner er sat på stand by. 

På spørgsmålet om, hvor han ser sig selv 

om 10 år, lyder svaret selvsikkert: 

”Nu vil jeg jo nødigt prale, men varehusdirektøren 

har fortalt, at der er gode muligheder 

for at blive afdelingschef inden for de 

næste to år. Så det er mit næste mål – 0m 

to år kan vi jo snakke sammen igen”. 

langt fra den eneste 

Og Moustapha Abou-Chaker er langt fra 

den eneste, der har haft glæde af en men- 

dET RykkER AT væRE EN 

TASkfORcE-SkOlE 

modet, hvis de tror, de ikke kan finde en 

praktikplads”, forklarer hun. 

Stor succes i århus 

På Aarhus Tekniske Skole satte man sig 

for at gå til kamp mod frafaldet– og det har 

skolen indtil videre haft stor succes med. 

Selv om de endelige tal ikke er gjort op 

endnu, er der på den jyske erhvervsskole 

ingen tvivl om, at den særlige fokus allerede 

har givet pote: 

”Jeg hører ugentligt om elever, der nu 

bliver, som ellers ville være faldet fra”, lyder 

det stolt fra tosprogskoordinatoren, der 

ifølge hende selv har ’verdens bedste job’. 

Og effekten af indsatsen kan mærkes 

både på lærerværelset, hvor lærerne har 

fået ny inspiration til arbejdet, og i klasseværelserne, 

hvor langt flere falder til i 

stedet for at falde fra. Og ikke mindst på 

direktionsgangen, hvor det kan aflæses 

på bundlinjen, at færre dropper ud. 

taskforce på besøg 

En hjørnesten i indsatsen er, at skolen er 

en ud af i alt otte erhvervsskoler, som er 

udvalgt til at være Taskforce-skoler. Det

tor under gennemførelsen af en uddannel- 

se. I mange tilfælde kan mentorordninger 

faktisk gøre forskellen på, om unge med 

indvandrerbaggrund fuldfører en uddannelse 

eller ej. Det fremgår af en ny evalueringsrapport. 

Ifølge rapporten vurderer 

70 pct. af de unge, der har haft en mentor, 

at mentoren i høj grad har været en støtte 

for dem, så de bedre kan færdiggøre deres 

uddannelse. 

Yderligere oplysninger om mentorordningen 

kan fås hos inspektør Jens Peter Christensen, 

Århus Købmandsskole, telefon: 89 36 31 00, 

e-post: jpc@aabc.dk eller hos fuldmægtig 

Edith Jager Andersen, Integrationsministeriet, 

telefon: 33 95 18 63, e-post: 

eda@inm.dk. 

Det VIRKeR 

- eKSeMpleR FRA VæRKtøjSKASSeN 

lektiehjælps- og praktikpladssøgningscaféer 

Mentorordninger 

Virksomhedsforlagt undervisning 

oprettelse af valgfaget praktikpladssøgning 

godkendelse af praktikpladser 

erhvervsrettet danskundervisning 

Mere fleksibel undervisning 

efteruddannelse af skolens medarbejdere 

Kontaktlærerordning 

Individuelle uddannelsesplaner/karriereplaner 

Hjemmebesøg 

Rollemodeller 

praktikpladssøgningsværktøjer 

vil sige skoler, der har dedikeret sig til at 

nedbringe frafaldet for elever med indvandrerbaggrund. 

Til gengæld får de individuel 

rådgivning og sparring fra en særlig Taskforce-enhed 

bestående af konsulenter fra 

Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. 

Det rejsende konsulentkorps 

rykker ud på skolerne med en værktøjskasse 

fyldt med afprøvede ’fastholdelsesværktøjer’, 

og skolerne udvælger selv, hvilke 

redskaber de ønsker at tage i brug. 

I Århus besluttede de sig for at købe ’hele 

pakken’. Altså styrke elevens chancer for at 

gennemføre uddannelsen ved at inddrage 

såvel lærere og forældre som eleven selv. 

”Alle lærere får nu tilbudt efteruddannelse 

i konfliktløsning og interkulturel 

kompetence. Og skolens praktikpladsopsøgende 

medarbejdere har været på kursus 

i, hvordan man skaffer praktikpladser til 

elever med indvandrerbaggrund. Vi tager 

også på hjemmebesøg hos forældrene og 

coacher eleverne, bruger rollemodeller, der 

fortæller, at det godt kan lykkes”, fortæller 

Sussie Jensen, der som mentor selv har 

oplevet at være den første dansker på 

besøg i et arabisk hjem. 

MeNtoRoRDNINgeR på åRHuS KøBMANDSSKole 

og AARHuS teKNISKe SKole 

århus Købmandsskole og Aarhus tekniske Skole kørte fra 2004-2006 

et fælles mentorprojekt, hvor en række lærere fungerede som mentorer 

for elever med indvandrerbaggrund. 

38 elever fra de to skoler fik i 2004 tilknyttet en mentor. Herudaf var 

36 fortsat under uddannelse to år senere. 

en kontrolgruppe på Aarhus tekniske Skole bestående af elever med 

indvandrerbaggrund, som ikke fik tilbudt en mentor, havde det første 

år et frafald på ca. 60 pct. Det svarer til det gennemsnitlige frafald for 

elever med indvandrerbaggrund under erhvervsuddannelse. 

på baggrund af de gode erfaringer med forsøg med mentorordninger er 

der pr. 1. august 2007 gennemført en lovændring, så alle erhvervsskoler 

nu skal tilbyde mentorordninger. 

projektet blev støttet af Integrationsministeriet. 

Direkte kontakt – den bedste kontakt 

Den største gevinst har nu været en større 

fokus og opmærksomhed på problematikken 

i det hele taget. Når en lærer i dag 

lægger mærke til, at en elev er frafaldstruet 

- måske har problemer med at komme til 

tiden eller begynder at blive væk – så går 

han hen og ringer eller sender en sms. Og 

det er bare et eksempel: 

”Det vigtigste er, at eleverne føler, der er 

en betydende voksen, som ’vil’ dem. Nogen 

får hjælp til at finde en bolig, andre et fritidsjob. 

Og for andre er det en morgenvækning 

over mobilen i en periode, der skal til”, siger 

Sussie Jensen. For, som hun tilføjer: 

”Jo mere personligt og direkte, jo mere 

ansvar tager eleven – det nytter jo ikke 

noget at sende et brev dagen efter.” 

Yderligere oplysninger om Taskforceindsatsen 

på Aarhus Tekniske Skole kan 

fås hos tosprogskoordinator Sussie Jensen, 

Aarhus Tekniske Skole, telefon: 89 37 31 

11, e-post: sje@ats.dk eller hos konsulent 

Ramanan Balasubramaniam, Integrationsministeriet, 

telefon: 33 95 15 70, 

e-post: rba@inm.dk. 

tASKFoRCe 

taskforcen er en rejseenhed, 

der består af tre konsulenter 

fra Integrationsministeriet 

og to konsulenter fra undervisningsministeriet. 

enheden 

tager ud på udvalgte erhvervsskoler 

med det formål 

at give skolerne redskaber 

til at hjælpe eleverne med 

at færdiggøre en påbegyndt 

erhvervsuddannelse. 

enhedens opgave er at 

fremelske et ressourcesyn 

på den unge og give den enkelte 

medarbejder på skolen 

værktøjer til at understøtte 

og motivere eleven til at gøre 

sin uddannelse færdig. 

Indsatsen er et samarbejde 

mellem undervisningsministeriet 

og Integrationsministeriet 

og er medfinansieret 

af Den europæiske Socialfond. 

tASKFoRCe 

I FolKeSKoleN 

Regeringen har som led i 

et nyt udspil foreslået at 

udbrede taskforce-indsatsen 

til også at omfatte folkeskolen. 

Formålet med udspillet 

’lige muligheder’ er at sikre 

lige muligheder for alle børn 

og unge i Danmark. Det skal 

bl.a. ske ved, at en særlig 

taskforce-enhed hjælper 

med at udarbejde målrettede 

handlingsplaner for folkeskoleelever 

med særlige behov. 

på baggrund af de gode 

erfaringer med taskforce 

på erhvervsskolerne er der 

desuden planer om at udvide 

denne indsats. Forslagene er i 

øjeblikket under forhandling. 

21

NåR føRST vI hAR SkABT 

TIllId hERudE ... 

et lokalt jobkontor i Akacieparken i Valby har skaffet især somaliske 

kvinder i arbejde. efter en svær start valfarter kvinderne nu til for 

at få hjælp og støtte til at finde et job. Det hele handler om tillid og 

netværk blandt beboerne, fortæller jobkonsulent Birgit Brøndum. 

”Kontor er nu egentlig så meget sagt”, 

griner Birgit, der er jobkonsulent i jobpatruljen. 

”Vi har ikke rigtigt noget udstyr 

herude endnu. Og lokalet her har vi jo 

ikke engang alene.” 

Vi er i Akacieparken i Valby. I et anneks 

til Ålholm Skole. Jobcenter København har 

åbnet et lokalt kontor herude. Tanken er 

at være tættere på lokalmiljøet og derved 

at få de mange kontanthjælpsmodtagere 

herude i tale og hjælpe dem i arbejde. 

I lokalet står et par enkelte borde, 

nogle computere, der ikke er sluttet til, og 

et bordfodboldspil. Spillet og computerne 

tilhører Plus 17, en ungdomsklub for unge 

over 17, der deler kælderlokalet med 

jobpatruljen. 

Men på trods af de ydre rammer er 

Birgit godt tilfreds. Hun er nemlig med i en 

succeshistorie, hvor det er lykkedes at få en 

større gruppe – især somaliske – kvinder 

i arbejde. Metoden har været tålmodighed, 

tillidsopbygning og netværk, og efter 

et halvt år har arbejdet vist sig at bære 

frugt. Det er således lykkedes for medarbejderne 

i det lille kælderlokale at få flere 

vI vIl 

GERNE 

ARBEjdE 

RIGTIGT 

22 

meget tunge ledige i job – og endnu flere i 

aktivering. 

Startede på en blomstret sofa 

”Vi havde godt nok en lidt hård fødsel med 

projektet herude. Der var stor politisk opbakning 

til projektet, der gik ud på at åbne 

lokale jobkontorer i fire belastede områder 

i København med mange kontanthjælpsmodtagere. 

Men der var ikke rigtig nogen 

penge, og vi manglede det meste. Faktisk 

startede vi på en blomstret sofa i en lejlighed. 

Siden har vi da heldigvis fået lokalet 

her sammen med ungdomsklubben”, siger 

Birgit Brøndum. 

Det var ikke kun de fysiske rammer, der 

var problematiske i begyndelsen. Det var 

også svært at gribe situationen an og 

rent faktisk komme i kontakt med folk. 

”I et område som det her er der en 

masse skepsis over for de offentlige 

myndigheder. Man er vant til at blive mistænkeliggjort 

og sat i alle mulige mærkelige 

aktiveringstilbud. Så i starten levede vi en 

ret stille tilværelse herude, og det var et 

stort arbejde at blive accepteret af lokal- 

Hodan elmi var den første, som 

fandt arbejde gennem det nye 

jobkontor i Akacieparken. Hun 

stråler over sit job og siger, 

at hun langt hellere vil arbejde 

rigtigt end bruge år på en lang 

uddannelse eller aktivering. 

befolkningen. Vi fik en liste fra kommunen 

med cpr-numre på kontanthjælpsmodtagere, 

som vi bad om at møde op i 

vores jobkontor. Desværre gav det ikke 

det store resultat”, fortsætter Birgit. 

Hodan satte gang i det hele 

Gennembruddet for jobkontoret i Akacieparken 

kom først, da Hodan dukkede op. 

Hodan er en ung somalisk kvinde på 31 

år, der en dag mødte op på kontoret. Hun 

havde hørt om projektet og ville gerne 

have hjælp til at finde et arbejde. 

”Hodan var den første, der henvendte 

sig uopfordret til os, og hun var den første, 

som vi hjalp i job. Hun var meget motiveret 

og ville meget hellere arbejde end at være 

på kontanthjælp. Og hun en sej pige, der 

har passet hjem, mand og fire børn, så hun 

har masser af kompetencer”, siger Birgit 

med et smil. 

Jobkontoret hjalp Hodan med at få et 

vikariat på et plejehjem. Plejehjemmet havde 

tidligere kontaktet jobkontoret og mindet om, 

at de manglede afløsere til sommerperioden 

– og her passede Hodan perfekt ind. 

Hodan er et levende symbol på succesen i 

Akacieparken. På trods af Ramadan-træthed, 

arbejde og fire børn har hun fundet 

tid til at møde op for at fortælle om sin vej 

ind på arbejdsmarkedet. Og hun er bestemt 

heller ikke hvem som helst for det nye 

jobkontor – faktisk var hun den første, de 

hjalp i arbejde herude, og det er både hun 

og de to jobkonsulenter synligt stolte af. 

Birgit Brøndum omfavner Hodan hjerteligt, 

da hun dukker op til interviewet. ”Godt

Efter jobkontoret havde fået kontakt til 

Hodan, gik det pludselig stærkt. Der gik 

ikke lang tid, før Hodans veninde også 

henvendte sig. Og herefter kom der flere 

og flere henvendelser fra især somaliske 

kvinder. 

”Vi oplevede næsten en folkevandring af 

somaliere fra området, der gerne ville ind 

på arbejdsmarkedet. Og de er topmotiverede 

og meget kompetente. Mange af dem 

har mange børn og måske en syg mand, og 

alligevel vil de for alt i verden i job. Vi har 

simpelthen knippelgo’ arbejdskraft herude”, 

griner Birgit. 

tillid og netværk er det vigtigste 

Generelt handler det om tid og tålmodighed 

for Birgit Brøndum og hendes kolleger, for 

netværk og tillid opstår ikke af sig selv: 

”Vi skal være tæt på beboerne og langsomt 

få deres tillid. I Akacieparken har vi 

gjort det ved at bruge de netværk, der er 

herude. Kvinderne taler med hinanden, og 

når én er kommet i arbejde, kommer deres 

veninder også til. Når de kan se, at vi gør 

en forskel og er der for deres skyld, er de 

at se dig, lille skat”, siger hun med tydelig 

omsorg i stemmen. Hodan er også glad og 

skinner bag sine brune øjne. 

”Vi somaliere er trætte af aktivering”, 

siger Hodan. ” Vi vil i rigtigt arbejde og lave 

noget, der betyder noget. Jeg vil hellere 

gøre rent for 115 kroner i timen end at 

bruge flere år på en uddannelse. At få 

et rigtigt arbejde er vigtigere for os.” 

meget åbne over for os. Det var det, vi 

oplevede med Hodan.” 

Det er vigtigt for jobkonsulenterne, at 

de kan bidrage med helt konkret hjælp til 

beboerne og give dem en hjælpende hånd. 

Det kan f.eks. være at hjælpe med en jobansøgning 

eller at få kontaktet en potentiel 

arbejdsgiver. 

”Primært er vores målgruppe kontanthjælpsmodtagere, 

men også andre dukker 

op for at få hjælp. Vi holder åben rådgivning 

en dag om ugen, hvor alle kan dukke 

op – og det er uden, at vi behøver at lave 

en masse papirarbejde og administration. 

Ellers kan det nogle gange være en skæv 

balancegang, at vi både er en konkret 

hjælp og sagsbehandlere på samme tid”, 

slutter Birgit Brøndum. 

Yderlige oplysninger om jobkontoret i 

Akacieparken kan fås hos Birgit Brøndum, 

Jobpatruljen, telefon: 26 12 10 58, 

e-post: g973@bif.kk.dk. 

De gamle var meget glade for Hodan 

Det var Birgit, der gik helt konkret til 

værks, da Hodan dukkede op på kontoret. 

”Vi kontaktede Kiddy ude på plejehjemmet 

Benediktehjemmet, og hun gik med 

til at give Hodan et tre-måneders vikariat 

sidste sommer. Det var et rigtigt, ordinært 

arbejde, og Hodan gjorde det virkelig godt. 

De gamle på plejehjemmet var meget glade 

– også Kiddy”, siger Birgit Brøndum og ser 

indforstået på Hodan. 

jeg VIl HelleRe gøRe 

ReNt FoR 115 KRoNeR 

I tIMeN eND BRuge FleRe 

åR på eN uDDANNelSe. At 

Få et RIgtIgt ARBejDe eR 

VIgtIgeRe FoR oS. 

Hodan Elmi 

FeM joBKoNtoReR 

I uDSAtte oMRåDeR 

jobcenter København har åbnet lokale 

jobkontorer i fem udsatte områder: 

Akacieparken i Valby, tingbjerg samt 

lundtoftegade, Aldersrogade og Mjølnerparken 

på Nørrebro. Det er alle områder 

med mange kontanthjælpsmodtagere og 

mange tosprogede. Strategien er at møde 

beboerne, hvor de er, og hjælpe dem 

med kontakter og det helt praktiske. Alle 

steder fokuserer man på at være tæt på 

dagligdagen og skabe netværk og tillid. 

FæRRe og FæRRe 

på KoNtANtHjælp 

De lokale jobkontorer en del af en 

målrettet indsats hos Københavns 

Kommune for at nedbringe antallet 

af ledige på kontanthjælp. og indsatsen 

virker. på et år er der blevet 2900 færre 

på kontanthjælp i København, hvilket 

svarer til et fald på 12 pct. Af dem er 

1100 med en anden etnisk baggrund 

end dansk – og her er faldet også på 

ca. 12 pct. 

Efter vikariatet var Kiddy blevet så sikker 

på Hodans evner, at hun opfordrede hende 

til at tage en uddannelse. Så nu har hun 

taget en et-årig uddannelse som hospitalsserviceassistent. 

Det har ført til et fast job 

på plejehjemmet Kirsebærhaven i Valby, 

hvor hun går til hånde især i køkkenet. 

Og det er et job, som Hodan er virkelig 

glad for. 

23

ROjEkT ShAqO 

Spontanitet, drop-in-kultur 

og somaliske ildsjæle: projekt 

Shaqo har tacklet myter og 

skaffet job til 55 somaliere 

i århus. Metoden har været 

somaliske rollemodeller, et 

minimum af sagsbehandling 

og en pragmatisk tilgang til 

at få folk i arbejde. 

Hjælper ’on the spot’ 

Gennem en uforpligtende samtale afdækker 

de ansatte i Shaqo, hvad den arbejdssøgende 

har af arbejdsønsker og kompetencer. 

24 

De hjælper interesserede ’on the spot’ med 

at finde et arbejde ved at søge på f.eks. internettet 

eller gennem projektets netværk. 

Derudover hjælper de med at kontakte 

arbejdsgivere. Man tilbyder også at tage 

med ud på arbejdspladser til samtale eller 

tolkning og uddeler gavmildt gode råd og 

24 

SOMAlISkE IldSjælE 

fRA BAzAR vEST 

’Shaqo’ betyder ’arbejde’ på somalisk. Og 

det er lige præcis det, som Projekt Shaqo 

har været god til: at få somaliere i arbejde. 

Projektets to somaliske medarbejdere har 

i løbet af et år hjulpet 55 landsmænd med 

at få et arbejde. Derudover er yderligere 

15 på kursus eller i uddannelse. Og det er 

ud af de ca. 300, der har besøgt projektets 

kontor i Bazar Vest i Århus. 

Kernen i Projekt Shaqo er en praktisk, 

uformel og spontan tilgang til det at finde 

et arbejde. Interesserede kan uforpligtende 

komme forbi til en snak om jobmuligheder. 

Projektets filosofi er, at de vil hjælpe somaliere 

med at finde arbejde, men det er op 

til den enkelte selv at henvende sig. Derfor 

har Projekt Shaqo etableret sig i et lille 

kontor i hjertet af Gellerup-planen i Bazar 

Vest. Her kan de arbejdssøgende spontant 

og uden forhåndsaftale dukke op og få en 

uformel snak om jobmuligheder. 

vejledning i forbindelse med eventuelle 

jobsamtaler. 

Et af projektets store fortrin er den 

ubureaukratiske fremgangsmåde. Ifølge 

projektets leder Mulki Hussein rammer 

denne mund-til-mund-baserede tilgang, 

der foregår nu og her, plet i forhold til den 

somaliske tankegang og kultur. Det øger 

samtidig ejerskabsfølelsen hos brugerne 

og skaber rollemodeller, at projektet er 

styret af somaliere selv. 

Vil vende den negative spiral 

Nøgleordene for de projektansatte har været 

tålmodighed, stædighed og optimisme. 

Ifølge Mulki Hussein har mange somaliere 

en negativ opfattelse af deres muligheder, 

og de er underlagt egne fordomme og 

myter om mødet med arbejdsmarkedet. 

Det har derfor været vigtigt for projektet 

at vende denne negative spiral. 

ligeledes er der blandt mange somaliere 

mangel på basal viden om det danske 

arbejdsmarked. Mulki Hussein fortæller, 

at de i projektet har gjort meget ud af at 

fortælle om de uskrevne regler, der er på 

arbejdspladserne. Det kan være basale ting 

som at møde til tiden og vise begejstring for 

sine opgaver. 

Projektet har også gjort meget ud af at 

holdningsbearbejde folk og gøre dem mere 

målrettede og fokuserede på, hvad de er 

gode til. Gennem den positive dialog og 

retorik har projektets medarbejdere formået 

at give deres landsmænd troen på, at det 

kan lykkes at få arbejde – og samtidig har 

de bevist over for arbejdspladserne, 

at somaliere både er motiverede for at 

arbejde og rent faktisk også er god og 

stabil arbejdskraft. 

Yderligere oplysninger om Projekt Shaqo 

kan fås hos projektleder Mulki Hussein, 

telefon: 28 68 47 69.

Projekt Shaqo blev afsluttet med en konfe- 

rence i Århus. Her fremlagde Christina 

Bækkelund Jagd resultaterne fra sin ph.d.afhandling, 

der handler om somalieres 

motivation og strategier for at komme i 

arbejde. Og ifølge hende er det især den 

positive retorik og dialog, der er nødvendig 

for at få flere somaliere i arbejde. 

”Jeg kan konstatere gennem mit feltarbejde, 

at flertallet af somalierne er meget 

ivrige for at komme i arbejde. Men samtidig 

er det langt fra alle, der er aktivt jobsøgende. 

Mange mangler en tro på, at det 

kan lykkes og opgiver på forhånd. De har 

måske hørt gennem deres sagsbehandler 

eller sproglærer, at deres tørklæde er et 

problem i forhold til at få et job. Mange 

er også påvirket af tonen i mediedebatten 

Det er somaliere selv, der står bag Projekt 

Shaqo. Pengene er søgt af somaliere hos 

EU’s Socialfond, projektlederen er en somalisk 

kvinde og projektmedarbejderen en somalisk 

mand. Dette er en iøjnefaldende forskel 

fra andre beskæftigelsesprojekter, der 

er rettet mod somaliere. Og netop det kan 

sammen med den uformelle tilgang være en 

væsentlig årsag til projektets succes. 

Abshir Hassan er en af de to somaliske 

ildsjæle, der har været ansat på projektet. 

Ifølge ham er det noget af en præstation, 

at det er lykkedes at hjælpe så mange i 

arbejde – især når man tager de mange 

fOkuSER På 

GOdE hISTORIER 

OG EGNE RESSOuRcER 

projekt Shaqo har haft fokus på positiv dialog og 

retorik. og netop dette er vigtigt for at få somaliere i 

arbejde, siger antropologen Christina Bækkelund jagd. 

SOMAlIERE STåR SElv 

BAG PROjEkT ShAqO 

Det er somaliske ildsjæle selv, der står bag projekt Shaqo. 

Det synes at være en stor del af forklaringen på succesen. 

om indvandrere og flygtninge, som de over 

en bred kam oplever som meget negativ”, 

siger Christina Bækkekund Jagd. 

Hun anbefaler derfor, at jobkonsulenter, 

sagsbehandlere og andre aktører fokuserer 

på de gode historier og somaliernes 

ressourcer og potentialer – både overfor 

de ansættende virksomheder og overfor 

somalierne selv. Dette kan man gøre gennem 

solskinshistorier, rollemodeller og en 

mere ’coachende’ tilgang til de jobsøgende, 

som får brudt deres fordomme og barrierer 

i forhold til arbejdsmarkedet. 

Læs mere på s. 26, hvor Christina Bække- 

lund Jagd er gæsteskribent. 

fordomme og myter om somalieres arbejdsiver 

i betragtning. Men ikke alle somaliere 

er analfabeter og arbejdssky, og det har 

været en vigtig del af projektet at ændre 

på det ellers negative billede af somaliere. 

”Vores delmål har været at sige til 

arbejdsgiverne, at somalierne er forskellige 

mennesker. Bare fordi arbejdsgiveren har 

dårlig erfaring med én somalier, betyder 

det ikke, at alle er sådan”, fortæller Abshir 

Hassan. 

FleRe SoMAlIeRe 

I ARBejDe 

Ifølge tal fra Danmarks 

Statistik er andelen af 

somaliere i arbejde steget 

markant siden 2006. 

Andelen af fuldtidsbeskæftigede 

er nu højere 

blandt indvandrere fra 

Somalia end blandt indvandrere 

med irakisk og 

libanesisk baggrund. 

25

SET udEfRA 

26 

CHRIStINA 

BæKKeluND jAgD 

Christina Bækkelund jagd 

er antropolog og arbejder 

som seniorkonsulent hos 

MHtConsult, hvor hun løser 

konsulentfirmaets opgaver 

på integrationsområdet. Hun 

har netop afsluttet et 3-årigt 

forskningsprojekt om dansk- 

somalieres motivation og strategier 

for at komme i arbejde. 

I forbindelse hermed opholdt 

hun sig otte måneder blandt 

somaliere i Danmark. 

I hver udgave af NYIDANMARK inviterer vi en gæsteskribent til at give sin vinkel på integrationsindsatsen. 

Har du et forslag til en kommende skribent, så send en mail til redaktionen på redaktionen@nyidanmark.dk. 

SOMAlIERE vIl 

IkkE kuN væRE 

SOSu-ASSISTENTER 

Somaliere brænder for at finde 

arbejde, men mange mister 

håbet i mødet med det danske 

system. Det mener antropolog 

Christina Bækkelund jagd, der 

har opholdt sig otte måneder 

blandt somaliere i Danmark. 

”Det er lidt som at tigge på gaden.” Sådan 

siger flere dansksomaliere om kontanthjælp. 

For faktisk opfatter mange kontanthjælpen 

som en almisse. Og modsat hvad 

mange tror, er somaliere bosat i Danmark 

yderst motiverede for at komme i arbejde. 

De vil gerne opnå større selvbestemmelse 

over deres eget liv. Være en positiv rollemodel 

for deres børn. Økonomiske incitamenter 

spiller også en rolle. 

Groft sagt ser jeg to typiske reaktioner 

på mødet med det danske samfund hos 

dansksomalierne. Den ene halvdel af dem, 

jeg har mødt, søger utrætteligt efter et 

arbejde og tror på, at indsatsen en dag vil 

lønne sig. Deres optimisme stammer ofte 

fra mødet med personer, der personligt 

har støttet dem under jobsøgningen. Det 

kan være en dansk nabo, en sproglærer 

eller en kammerats far. 

Den anden halvdel lader til gengæld til 

at have opgivet arbejdsmarkedet og søger 

ikke job – til trods for, at de er meget 

motiverede for at komme i arbejde. Disse 

personer kender typisk ingen danskere 

personligt og sjældent andre dansksomaliere, 

der er i arbejde. 

Sagsbehandlere spiller stor rolle 

Resignationen er ikke mindst stor hos kvinder, 

som af deres sagsbehandler har fået 

at vide, at det vil være umuligt for dem at 

få et job, fordi de bærer tørklæde. På trods 

af sagsbehandlernes formentlig gode intentioner 

om at formidle, hvordan (dele af) det 

danske arbejdsmarked virker, får det den 

uheldige konsekvens, at kvinderne udvikler 

en stærk overbevisning om, at de på forhånd 

er ekskluderet fra arbejdsmarkedet. 

Desuden tager det modet fra mange 

kvinder, når de oplever, at de ikke stilles 

andre muligheder i sigte end at blive 

socialog sundhedsassistent, selvom 

deres ønsker går i andre retninger. 

Mine anbefalinger 

Hvis vi vil støtte disse mennesker i deres 

kamp for at blive en del af det danske 

samfund, vil jeg anbefale, at vi: 

tRæNeR SAgSBeHANDleRe, 

joBKoNSuleNteR M.Fl. I At 

CoACHe BoRgeRe VeD BRug 

AF eN KogNItIV tIlgANg 

StøtteR BoRgeRNe I DeReS 

egNe øNSKeR tIl uDDANNelSe 

tIlBYDeR FlYgtNINge og 

INDVANDReRe eN MeNtoR 

I Det SoCIAle SYSteM 

lad mig nøjes med at uddybe det første 

punkt. Søren Kierkegaard har engang sagt, 

at man møder et andet menneske ved at 

forstå, hvad den anden forstår. Jeg vil 

anbefale, at vi bruger det som tilgang 

over for folk, der har været ledige i årevis. 

Udover at vejlede og informere vil det være 

godt, hvis sagsbehandlere, jobkonsulenter 

m.fl. også trænes i at indtage en mere 

coachende rolle. Det kræver tid og ressourcer. 

Til gengæld er det ved hjælp af kognitive 

spørgeteknikker muligt at arbejde 

målrettet med de lediges overbevisninger 

og tro på egne muligheder og ressourcer. 

Som mangfoldighedskonsulent træner 

og superviserer jeg til dagligt fagfolk i kognitive 

og coachende færdigheder. Min erfaring 

er, at menneskers manglende tro på egne 

ressourcer og jobmuligheder faktisk kan opløses 

og erstattes af mere positive overbevisninger. 

Og når folk selv tror på det, øges 

deres motivation for at komme i arbejde 

– og ikke mindst gøre en indsats for det.

SIdEN SIdST 

NYe puBlIKAtIoNeR på 

INtegRAtIoNSoMRåDet 

uSKReVNe RegleR på Det DANSKe 

ARBejDSMARKeD 

En bog af Mehmet Yüksekkaya med 30 uskrevne 

regler, som gælder på det danske arbejdsmarked. 

ANAlYSe AF uDlæNDINgeS 

ANSættelSeSMøNStRe 

Antallet af beskæftigede indvandrere og 

efterkommere i Danmark er steget. 

BYeR FoR Alle 

– eVAlueRINgSRAppoRt 

Den lokale indsats har skaffet flere indvandrere 

i arbejde og skabt borgerindflydelse på lokalmiljøet. 

DANMARK - et goDt SteD At ARBejDe 

Regeringens plan for international rekruttering. 

eVAlueRINg AF pulje FoR 

uDDANNelSeSguIDeS 

Målet med puljen for uddannelsesguides er 

i høj grad indfriet. 

MulIge NegAtIVe KoNSeKVeNSeR 

AF geNopDRAgelSeSRejSeR 

Egentlige genopdragelsesrejser udgør et 

markant problem i hvert eneste konkrete 

tilfælde. 

Dette VIRKeR på VoReS SKoleR 

Erfaringsindsamling fra skoler med mange 

tosprogede elever. 

MINoRItetSKVINDeRS NetVæRK 

og BeSKæFtIgelSe 

Under halvdelen af kvinderne er i arbejde. 

uDlæNDINgeS SelVFoRSøRgelSe 

1999-2006 

Hvor hurtigt kommer udlændinge i enten 

selvforsørgelse eller i arbejde? 

tAl og FAKtA - BeFolKNINgS- 

StAtIStIK oM uDlæNDINge, 2007 

Tal vedrørende den generelle befolkningsudvikling 

blandt udlændinge, geografisk 

fordeling af udlændinge, udlændinges 

boligforhold, ægteskabsmønstre mm. 

Find mere info på 

www.nyidanmark.dk/publikationer 

NyhEdSMAGASINET NyIdANMARk NR. 1, 1. åRGANG 2007 

UDGIVER 

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og 

Integration 

Holbergsgade 6 

1057 København K. 

Tlf.: 33 92 33 80 

Fax: 33 11 12 39 

www.nyidanmark.dk 

REDAKTION 

Henrik Thomassen (ansvarshavende), Ulrik 

Sørensen, Peter Villads Vedel, Thomas Bille 

Winkel, Tina lysdahl Hansen og Mikkel 

Bækgaard. 

kAlENdER læSERSERvIcE 

9. jANuAR 2008 

INtegRAtIoNSpRISSeMINAR 

Seminaret følger op på efterårets uddeling af 

integrationspriser og giver mulighed for at gå 

i dybden med de nominerede og vindende 

projekter. Arrangementet finder sted i Torve- 

hallerne i Vejle. Integrationsministeriet er 

arrangør. 

tilmelding senest den 6. januar 2008. 

23. jANuAR 2008 

INtegRAtIoN og BIBlIoteKeR 

- KultuRelle peRSpeKtIVeR 

Arrangementet sætter fokus på bibliotekets 

rolle som kulturel institution i en mangfoldig 

og udfordrende hverdag. Fokus vil ligge på 

fremmedsprogede materialer, interkulturel 

formidling og bibliotekerne som tværkulturelt 

mødested. Konferencen finder sted i Eigtveds 

Pakhus i København. Statsbiblioteket er 

arrangør. 


31. jANuAR 2008 

VIDeNSBAzAR oM BeSKæFtIgelSe 

og tRAuMeR 

Bazaren sætter fokus på den beskæftigelsesrettede 

indsats for traumatiserede flygtninge 

og indvandrere og finder sted i Torvehallerne 

i Vejle. Integrationsservice under Integrationsministeriet 

er arrangør. 


Artikler, idéer og forslag til gæsteskribenter 

modtages gerne og kan sendes til 

redaktionen@nyidanmark.dk. 

Gæsteskribentindlæg er udelukkende udtryk 

for skribentens egen holdning. 

ISSN 1902-8385 

lAYOUT OG TRYK 

Datagraf 

OPlAG 

5.000 eksemplarer 

KoNtAKtINFoRMAtIoNeR/ 

læSeRSeRVICe 

tRAuMeR 

tilbage til fremtiden: Tine Nicolaisen, 

leder, Dansk Flygtningehjælps Aktivitetscenter 

i Herlev, tine.nicolaisen@drc.dk, 44 54 31 12 

traumebørn i Vollsmose: Sisi Buch, 

sundhedsplejerske, Sundhedscenter 

Vollsmose, sin@odense.dk, 65 51 11 79 

Sekundær traumatisering: Michael 

Stubberup, bestyrelsesformand, Synergaia, 

michael@synergaia.dk, 96 27 80 12 

Sekundær traumatisering: Edith 

Montgomery, forskningschef, Rehabiliterings- 

og forskningscenter for torturofre, em@rct.dk, 

33 76 06 00 

Netværksmøder i Karlebo: se www.rct.dk 

under ’Netværk for Rami’ 

BIlleDeR FRA MIN HVeRDAg 

For udlån af udstillingen kontakt Navigent, 

Berit Johannesen, 33 14 19 14 

VIRKSoMHeDSRettet INtegRAtIoN 

pRojeKt 2 

opgang efter opgang: Niels Hilker, Slagelse 

Kommune, nihil@slagelse.dk, 58 57 94 33 

VIp2: Arne T. Hansen, arbejdsmarkeds- 

konsulent, DA, ath@da.dk, 33 38 94 98 

MeNtoRoRDNINgeR 

århus Social- og Sundhedsskole: Bjarne 

Friis Pedersen, underviser og elevkoordinator 

sskabfp@sosuaarhus.dk, 25 16 38 15 

århus Købmandsskole: Jens Peter Christensen, 

inspektør, jpc@aabc.dk, 89 36 31 00 

Mentorer generelt: Edith Jager Andersen, 

fuldmægtig, Integrationsministeriet, 

eda@inm.dk, 33 95 18 63 

task Force Skole: Sussie Jensen, tosprogs- 

koordinator, Århus Tekniske Skole, sje@ats.dk, 

89 37 31 11 

task Force Skole: Ramanan Balasubramaniam, 

konsulent, Integrationsministeriet, 

rba@in.dk, 33 95 15 70 

SoMAlIeRe I ARBejDe 

Somaliere i Akacieparken: Birgit Brøndum, 

jobkonsulent, Københavns Kommune, 

g973@bif.kk.dk, 25 12 10 58 

projekt Shaqo: Mulki Hussein, projektleder, 

28 68 47 69 

Den elektroniske udgave af NYIDANMARK 

findes på www.nyidanmark.dk/magasin 

NYIDANMARK udkommer fire gange 

om året. Artikler i NYIDANMARK må 

gerne viderebringes, når blot det sker 

med tydelig angivelse af NYIDANMARK 

som kilde. 

Deadline for det kommende nummer 

er den 1. februar 2008 

Næste nummer udkommer 

i marts 2008. 

27

INTEGRATIONSPRISERNE 2007 

MARy SATTE PRIS På INTEGRATIONEN 

Cirkusbygningen var som altid fyldt til bristepunktet, og stemnin- 

gen i top, da de gode integrationsprojekter blev fejret ved udde- 

lingen af Integrationspriserne den 25. oktober 2007. I år var det 

Kronprinsesse Mary, der overrakte priserne til de virksomheder, 

kommuner og ildsjæle, der har gjort en særlig indsats for integrationen. 

”God integration er for mig, at vi lever i harmoni sammen. Det er 

vigtigt, at vi skaber større forståelse for og accept af forskellighed 

– og dagens arrangement er rigtig godt til at vise lige præcis det”, 

udtalte Mary til TV-2. 

Se flere billeder fra prisoverrækkelsen på 

www.nyidanmark.dk/integrationspriserne 

28 

Årets vindere blev: 

Beskæftigelsesprisen: 

Oracle Denmark ApS med projektet Mentorordning for nydanskere. 

Ildsjæleprisen: 

C:NTACT-Fonden, Betty Nansen Teatret med projektet C:NTACT. 

Integrationsrådsprisen: 

Odense Integrationsråd. 

Myndighedsprisen: 

Vejle Kommune med projektet Byen i balance. 

Skole- og uddannelsesprisen: 

Rådmandsgades Skole i København N med projektet Ildsjæle på 

Nørrebro.

Magasinet NYIDANMARK

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?