Svampe 41

orkan 24.-25. november 1981, og der var også en
kraftig storm 13. januar 1984. Ellers skal vi tilbage
til en orkan 17.-18. oktober 1967, der gav århundredets
hidtil største stormfald. Andre år med kraftige
storme var 1962, 1931, 1921, 1917, 1908, 1902 og
1898 (Rosenørn & Lindhardt 1991).
Stormfaldets økonomi
Skov- og Naturstyrelsen (www.sns.dk/nyheder/)
skønner, at 3,4 millioner kubikmeter træ, svarende
til et skovareal på 15.000 hektar, er væltet, heraf 3
millioner kubikmeter nåletræ. Tabet anslås til at ligge
omkring 300 millioner kr. (Johnsen 1999). Handelsværdien
af tømmeret overstiger 1 milliard kroner.
I de ramte landsdele er tabet værre end ved
stormfaldet i 1967.
Man kan roligt sige, at stormfaldet kommer på
et ubelejligt tidspunkt. Det er blevet en dårligere
forretning at drive skovbrug. I 1967 fik skovejerne
100 kr. for en stor Gran, mens prisen i dag er 450 kr.
Hvis granstammerne skulle have fulgt med prisudviklingen,
skulle de have givet mindst 1000 kr.
(Johnsen 1999).
På kort sigt giver de knækkede og væltede træer
en merindtægt. Men derefter kommer der udgifter
til nytilplantning. Og de nyplantede træer giver
først indtægt om 30-40 år. Samtidig giver den store
mængde tømmer høstet på kort tid en så stor merindtægt,
at skovejeren risikerer at få en højere
marginalskat og dermed samlet kommer til at betale
mere i skat for den samme mængde træ, end hvis
hugsten havde været fordelt over flere år (Johnsen
1999).
Skovdyrkning er reguleret, ikke alene af økonomien,
men også af flere forskellige regler, som har
betydning for gentilplantningen af skovarealerne.
Man må ikke undlade at gentilplante et skovareal,
efter at man har ryddet det. Samtidig kan man heller
ikke undlade at rydde et nåleskovsareal af hensyn
til faren for opformering af barkbiller. Ifølge
Samuelsson & Ingelög (1996) kan mindre mængder
af døde stammer dog uden fare blive liggende og
rådne op.
I Danmark er det Skov- og Naturstyrelsens målsætning,
at der skal skabes en større procentdel løvtræ
i de danske skove. Løvtræsdyrkning er imidlertid
ikke så økonomisk givtig, skønt hvert træ giver
flere penge, da der går meget længere tid, før løvtræerne
er hugstmodne.
Kort sagt: skovbruget er fanget i en fælde. De
gentagne storme betyder uregelmæssig tilgang af
2
tømmer, der giver dårligere økonomi, som derfor
kun kan opvejes af endnu mere nåletræ, der giver
hurtig profit, men som så igen endnu lettere bliver
ødelagt af den næste storm, hvorfor der må gentilplantes
med nåletræ, der . . .
Skovejernes forslag til løsning er, at staten giver
skattenedslag for merindtægt i de kommende år,
støtte til gentilplantning, med særligt henblik på
løvtræsplantning, og fritagelse for arveafgift ved generationsskifte
(Johnsen 1999).
Måske kan man konkludere, at på grund af de
tilbagevendende storme er det ikke rentabelt at drive
skovbrug baseret på grantræer til tømmer, og at
det enkelte skovbrug skal være meget velkonsolideret
for at drive skovbrug baseret på løvtræ.
Det er kedeligt for den gængse skovdyrkningsmetode,
at det blæser for meget i Danmark, til at
man uden risiko for økonomisk tab kan tilplante
store arealer med samme hurtigtvoksende træart.
Naturligt fremvoksede træer i naturskove vokser
langsommere, får flere årringe og bliver derfor
mere vindbestandige. Måske skulle skovbruget i
højere grad satse på fældning af enkelttræer i naturlige
blandskovsbevoksninger.
Stormfaldet og svampenes økologi
Fra disse pessimistiske betragtninger til nogle mere
positive aspekter af stormfaldet. Som bekendt finder
man en mængde forskellige svampearter på
dødt ved, og det er da også grunden til, at stormfaldet
i 1999 har så stor betydning for svampelivet i de
danske skove. Se i øvrigt også Heilmann-Clausen
og Christensens artikel om vednedbrydende svampe
andetsteds i dette blad.
På den danske rødliste er der opført 878 svampearter
(Stoltze & Pihl 1998). Af disse er ca. 249 arter
knyttet til dødt og levende træ i større størrelser
end førne, langt de fleste er vedboende rådsvampe.
De fordeler sig på rødlistekategorierne som følger:
forsvundne (Ex): 15, akut truede (E): 32, sårbare
(V): 37, sjældne (R): 166. I alt er der i Danmark
1000-1200 arter storsvampe, der lever på denne ikke
helt afgrænsede vis. De præcise tal er vanskelige
at opgøre, da visse grupper er dårligt udforskede,
hvilket også præger rødlistens omgang med kernesvampe
og barksvampe. Gruppen er generelt i tilbagegang,
da tilgangen af dødt træ i skovene er
svindende. Man kan således bemærke, at af rødlistens
forsvundne arter tilhører 50% denne økologiske
gruppe.
Andre grupper af organismer, hvor mange arter