44_1002041_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

nnf.dk

44_1002041_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

substans

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2010

TR og direktør enige:

Ned med

fedt ­

AfgifteN!

SIDE 4-8

TEMA //

Arbejde uden

grænser

SIDE 12-23

Uddannelsesbenspænd

for fyrede

SIDE 28-29


substans

FAGLIGT MAGASIN FOR ANSATTE I FØDEVAREBRANCHEN // 06 // 2010

TR og direktør enige:

Ned med

fedt ­

AfgifteN!

SIDE 4-8

TEMA //

Arbejde uden

grænser

SIDE 12-23

Medlem af

Indleveret til Postvæsenet

den 13.12.2010

Redaktør

Pia Rosager (DJ), pr@nnf.dk

Kommunikationschef

Poul Damgård (DJ), pda@nnf.dk

Web-redaktør

Emilia Maria van Gilse (DJ), emg@nnf.dk

Sekretær/annoncer

Lill Larsen, lil@nnf.dk

Ansvars­havende

Ole Wehlast

E-mail redaktionen@nnf.dk

Hjemmeside www.nnf.dk

Grafisk­design Stibo Zone

Repro­og­tryk Stibo Graphic A/S

Oplag 28.200

ISSN 1902-4290

Telefon 38 18 72 72

Fax/redaktion 38 18 72 30

Fax/forbund 38 18 72 00

Fax/a-kasse 38 18 72 20

Fødevareforbundet­NNF

C.F. Richs Vej 103

2000 Frederiksberg

Uddannelsesbenspænd

for fyrede

SIDE 28-29

p01_Forside.indd 1 08/12/10 13.51

Fedtafgiften­er­en­desperat­statsligpengemaskine,­der­koster­arbejdspladser­og­ikke­gør­én­danskersundere,­advarer­tillidsrepræsentanten­og­hans­administrerendedirektør­på­Carletti­i­Århus.­(Foto­

Kissen­Møller­Hansen)

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo

Graphic, der er miljøcertificeret af Det

Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

Papiret er fremstillet på papirfabrikker,

der er miljøcertificeret efter såvel ISO

14001 som EMAS.

2 substans // 06 // 2010

oles //

Kampen går videre!

Her i november havde jeg lejlighed til at mødes med EUs kommissær for social- og beskæftigelsesområdet.

Det skete i min egenskab af præsident for de europæiske fødevarearbejdere i den

europæiske faglige sammenslutning EFFAT. Vi fra lønmodtagersiden havde selskab af repræsentanter

for vores europæiske arbejdsgivere.

Og det var godt nok tankevækkende at høre en højtstående fransk arbejdsgiver beklage sig til EUs

ypperste person på området over, at Frankrig lider under den ulige konkurrence fra Tyskland. I

kraft af den sociale dumping, der undergraver det tyske arbejdsmarked, er de tyske kødproducenter

i stand til at producere omkring 400 kroner billigere pr. ton end franskmændene, lød den franske

beklagelse.

Det betyder, at de franske arbejdsgivere i stigende grad forsøger at flytte produktionen til Tyskland

med tab af arbejdspladser i Frankrig til følge. Og det syntes repræsentanten for de franske arbejdsgivere

altså ikke særlig godt om.

Tænk hvis vi kunne opleve ledelsen

for de danske arbejdsgivere – i

DI og fra Danish Crown – komme

med lignende beklagelser over

for toppen af EU! For den franske

situation er jo helt parallel med

den danske. Det kunne jeg da godt

have som et fromt nytårsønske.

Men den opbakning til at kæmpe

mod den sociale dumping skal vi

næppe vente herhjemme. Vores arbejdsgiveres mest markante tiltag har været at kræve lønnedgang

for vores medlemmer. Samtidig med at de fortsat flytter arbejdspladser til Tyskland.

Nu skal man selvfølgelig heller ikke tro, at et møde med EU-kommissæren – om end han er absolut

lydhør og forstår vores beklagelser – i sig selv løser problemerne med social dumping. Men det

er nu engang en problematik, som er så grænseoverskridende, at den kalder på grænseoverskridende

løsninger. Derfor spiller EU en så væsentlig rolle. Derfor er der en lige linje fra de fabriksgulve

i Danmark, som lægges øde, fordi produktionen flyttes til Tyskland for at blive udført af lavt

betalte østeuropæiske kolonnearbejdere, og til de bonede gulve hos EU-Kommissionen i Bruxelles.

Kampen mod social dumping vil også i det nye år være en kæmpe udfordring for Fødevareforbundet

NNF. Og et emne, som vi fortsat bærer med ind i LO-fagbevægelsens kampagne Tag Danmark

alvorligt, som skal bane vejen for en ny politisk linje i Danmark. Det forudsætter så en ny regering,

og det tror jeg også, vi får i løbet af det kommende år.

Selv en ny regering kan ikke alene løse problemet med social dumping. Men den kan i hvert fald

være mere fremsynet og samarbejdsvillig end den nuværende VK-regering, som jo er kommet til

magten ved hjælp af økonomiske tilskud fra de danske arbejdsgivere.

Og med den udgangsreplik for 2010 vil jeg ønske medlemmer og alle andre læsere en rigtig glædelig

jul og et lykkebringende nytår!

Med venlig hilsen

Ole Wehlast, forbundsformand, Fødevareforbundet NNF

Kampen mod social

dumping vil også i det

nye år være en kæmpe

udfordring for Fødevareforbundet

NNF.


4-8

Øvrige sider

Ajour 10, 11, 38

Gang i OK 2011 30

Julebagningen begynder

i oktober 34

Aktuelt om A-kasse 36

Ajour 22, 40

Budget 2011 39

Kontingentpriser 2011 40

Framelding af partistøtte 41

Rundt om 42

... Og her kommer Eskild

fra Svendborg 45

Krydsord 46

Fagligt talt:

Urimeligt gok i nøden til

ufaglærte 47

Bagsiden:

Faldt livløs om under kursus 48

Fedtafgift koster

arbejdspladser

TEMA side 4-8

Den allersidste

Prince side 24-27

Uddannelsesbenspænd

for fyrede

Side 28-29

Støjberg slagter

arbejdsmiljøet

Side 31

Arbejde uden

grænser:

TEMA side

12-23

Julen kræver

tonsvis af

medisterpølse

Side 32-33

substans // 06 // 2010

3


Tema: FedtaFgiFt koster arbejdspladser

er regeringens

dummebøde til danskerne

LOVSJUSK. Sundhedsforskere, økonomer og erhvervsliv rejser massiv kritik af regeringens nye

skat på mad – fedtafgiften – der skal træde i kraft 1. juli. Forbundsformand Ole Wehlast kalder

fedtafgiften for regeringens dummebøde til danskerne.

Af Pia Rosager Fedtafgift

4

Børnenes sunde madpakker med radmager

filet, fedtfattig ost og leverpostej

fra den grønne slagter på rugbrød bliver

hårdere afgiftsbelagt end hvidt brød med

syltetøj, hvis regeringen trumfer sin nye

fedtafgift igennem 1. juli 2011.

For »pengene skal ind«, indrømmede

skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i

Magasinet Penge i oktober, da han blev

stillet over for massiv kritik af regeringens

bebudede fedtafgift.

Forårets skattelettelser til de rigeste skal

nu finansieres. Og står det til regeringen,

skal det ske ved, at alle danskere skal til at

betale skat på en meget stor del af deres

mad.

Regeringen forsøger godt nok at sælge

den kommende fedtafgift på, at det er en

god gerning for at rette op på, at danskerne

spiser for fedt og lever for kort.

Ingen sundhedseffekt

Men sundhedseksperter, økonomer,

slagteribranchen, mejeribranchen og

de øvrige fødevareerhverv står i kø med

beregninger og forskning, der viser, at

fedtafgiften meget vel kan have den stik

modsatte effekt:

Afgiften risikerer at forkorte danskernes

liv frem for at forlænge det. Blandt andet

fordi en del producenter nu vil tilsætte

forskellige stoffer, som ingen kender effekten

af. Og fordi selv de nøglehulsmærkede

sunde fødevarer bliver dyrere, så de

fattigste danskere med dårligst helbred

og kortest levetid kan blive nødsaget til at

købe billigere og federe produkter.

substans // 06 // 2010

Fedtafgiften er nemlig skruet så grotesk

sammen, at den afgiftsbelægger magre

danske grise som var de fede amerikanske

svin. Og afgiften lægges på råvaren

– ikke på det produkt, forbrugeren rent

faktisk møder i kølediskene.

Sunde danske fødevarer

gøres til grin

Derfor bliver danske virksomheders årelange

produktudvikling af sunde, fedtfattige

varer til grin til skade for konkurrenceevnen

over for udlandet og med stor risiko

for flere danske afskedigelser.

Fødevareforbundet NNF har flere gange

advaret mod den bebudede fedtafgift.

– At presse en madskat uden sundhedseffekt

ned over hovedet på danskerne på

noget så livsnødvendigt som deres fødevarer

er politisk makværk. Det er desværre

endnu et eksempel på, at regeringen uddeler

vilkårlige dummebøder for at finansiere

forårets skattelettelser, siger Ole Wehlast.

Frygter tab af danske

arbejdspladser

Ole Wehlast opfordrer på det kraftigste til

modstand mod, at fedtafgiften indføres.

– Den eneste sikre virkning vil være tab

af danske arbejdspladser, fordi en afgift

alene indført i Danmark ikke kan undgå at

skade de danske virksomheders konkurrenceevne,

siger Ole Wehlast.

– Derimod skal forbrugerne nok få fat i

produkterne, i sidste ende ved at indkøbe

de afgiftspålagte produkter i udlandet. Det

har vi allerede set med salget af alkohol,

cigaretter, sodavand og sukker og chokolade,

siden regeringen lagde yderligere

afgifter på disse varer 1. januar i år.

Forbundet er enig i formålet med lovforslaget,

nemlig at tilskynde til bedre kostvaner

og dermed styrke befolkningens sundhed,

men mener, at en afgift på mættet fedt er

absolut uegnet som middel.

I sit høringssvar til Skatteministeriet henviser

forbundet til Forebyggelseskommissionens

udtalelser, som er gengivet i

bemærkningerne til lovforslaget. Forebyggelseskommissionen

peger bl.a. på, at

en fedtafgift vil have en meget begrænset

virkning på forbruget af fedt, men i øvrigt

vil give betydelige administrative byrder og

øge omkostningerne for udvalgte erhverv.

To ud af tre danskere imod

– Vi vil gerne medvirke til at øge folkesundheden.

Men det skal ske gennem

kampagner og oplysning. Det er fuldstændig

grotesk at lade fødevarer rykke op i

afgifternes øverste strafliga på linje med

alkohol og cigaretter.

En ensidig dansk indførelse af en fedtafgift

– som efter eksperternes opfattelse ikke

har nogen virkning, og som er vanskelig og

dyr at administrere – vil svække de danske

virksomheders konkurrenceevne.

To ud af tre danskere synes, at regeringens

fedtafgift er en dårlig idé. De tror

ikke, afgiften vil forbedre sundheden,

ifølge en undersøgelse fra Landbrug og

Fødevarer.


UFeDT!

Den bebudede fedtafgift er møntet på fede madvarer,

men fordyrer også fedtfattigt kød og pålæg.

side

Af Gitte Skov

substans // 06 // 2010 5


Tema: FedtaFgiFt koster arbejdspladser

6

Fedtafgift

under

kraftig

beskydning

fra en

tillidsmand

og hans

direktør

FARLIG MADSKAT. Fedtafgiften er en ny skat på mad og en

desperat statslig pengemaskine, der koster arbejdspladser og

ikke gør én dansker sundere, advarer tillidsrepræsentanten og

hans administrerende direktør på Carletti i Århus. De ved, hvad

de taler om, for de har allerede mærket de triste »resultater«

af dette års afgiftsforhøjelse på sukker og chokolade.

Er regeringens politiske dagsorden at

nedlægge alle industriarbejdspladser i

Danmark?

Det ser sådan ud med planerne om at

indføre en ny skat på mad – den såkaldte

fedtafgift – 1. juli til næste år. En skat, der

substans // 06 // 2010

er så ekstremt politisk makværk, at kun

ét er sikkert som amen i kirken her op

til jul:

Danske fødevarevirksomheder og industriarbejdere

taber konkurrencekraft og

arbejdspladser til udlandet, og regerin-

gen har ingen dokumentation for, at det

gør danskerne et hak sundere!

Som chokoladevirksomhed har vi på Carletti

allerede været prøveklud for forløberen

til fedtafgiften – nemlig regeringens

indførelse af en ny afgift på sukker og

chokolade den 1. januar 2010. Som tillidsrepræsentant

har jeg oplevet, hvor

skræmmende få effekter det har haft på

danskernes forbrug. Til gengæld har det

været ødelæggende for branchens konkurrencedygtighed

og en trussel mod

danske arbejdspladser. Carlettis administrerende

direktør, Niels Petersen, er

interviewet til mit indlæg her. Hans svar

fremgår i de indsatte bokse.


Hvordan vIl dEn ny fEdtafGIft

påvIrkE carlEttI?

det vil få meget store negative konsekvenser.

Vi vil blive presset meget mere, end vi

er i forvejen, af udenlandske producenter,

øget grænsehandel, ulovlig import og tab

af arbejdspladser, og det kan komme til at

dreje sig om mange. det vil med tiden så

også betyde, at virksomhederne vil flytte

deres produktion ud, og på sigt flytter også

produktudviklingen og funktionærarbejdspladserne

med. der er ikke noget, der taler

for, at vi er bedre til at produktudvikle,

sælge, administrere m.v. i forhold til polakker,

indere og kinesere. det bliver en negativ

spiral, hvor samfundet vil tabe mange

penge, som industrien i danmark bidrager

med i dag. der er nogle, som skal komme

med penge, så den offentlige sektor bliver

holdt i gang.

Niels petersen,

administrerende direktør, Carletti

?

Erfaringerne skræmmer

Har afGIfts- oG sundHEdspolItIkkEn

påvIrkEt salGEt

af slIk oG cHokoladE?

ja, i de sidste 3 år er forbruget/salget af

slik og chokolade faldet i danmark. til gengæld

er grænsehandlen steget markant.

Niels petersen,

administrerende direktør, Carletti

Den nye afgift på sukker og chokolade

skulle have skaffet ca. 400 millioner kr.

ekstra til statskassen i afgifter. Men allerede

i september stod det klart, at den

nye forbrugerskat tegner til at blive en

dundrende fiasko. Afgiften har ført til faldende

salg af danskproducerede varer og

stigende grænsehandel – og der er udsigt

til et nettounderskud på ca. 343 millioner.

Så den forventede indtægt på 400 millioner

var allerede i september tæt på at

være reduceret til nul og niks.

Afgiften har ikke gjort forbrugerne sundere.

Nettoforbruget af slik og chokolade er ikke

faldet væsentligt, hvis man regner det danske

forbrug sammen med grænsehandlen

og ulovlig handel. I rapporten »Status over

grænsehandel« fremgår det, at salget i

grænsebutikkerne tværtimod er steget.

Og danskerne køber i stigende grad også

andre varer med, når de nu alligevel har

spændt traileren på bilen og er kørt til

grænsebutikkerne. Momsen på 15-17 %

på almindelige dagligvarer i Tyskland er

nemlig langt lavere end den danske europarekord

i moms på 25 %. Samtidig er der

sket en eksplosion i salget af sodavand

ved grænsen. Det var vel næppe den politiske

hensigt?

I »Status over grænsehandel« fra maj

2010 viser tal fra Bryggeriforeningen til

Forebyggelseskommissionen, at grænsehandlen

er steget fra 30 millioner liter sodavand

i 2000 til 95 millioner liter i 2007.

Det svarer til en stigning på 316 %! Og det

er ikke kun salget af sodavand, der stiger

i grænsebutikkerne, men også salget af

slik, chokolade, øl, alkohol og tobak.

Så vi er godt i gang med at tabe arbejdspladser

til udlandet og dermed også store

skatteindtægter til statskassen.

?

Grotesk konkurrenceforvridende

afgifter

Danske virksomheder kæmper allerede

i dag en ulige konkurrencekamp mod

virksomheder i andre lande. Og det er vel

næppe flere fyringer, virksomhedslukninger

og udflytning af arbejdspladser, vi har

brug for, hvis der skal indtægter i statskassen?

Danmark har den højeste moms på fødevarer

i hele EU – 25 %. Danmark er

samtidig det eneste land i EU, der har en

afgift på chokolade- og sukkervarer. Og 1.

juli 2011 vil regeringen så ydermere gøre

Danmark til det eneste land i EU med afgift

på mættet fedt!

Det vil skabe yderligere tab af danske

arbejdspladser, fordi handlen med afgiftsbelastede

varer flytter over grænsen,

og handlen med ulovlige varer, der

unddrager sig skat, moms og afgifter,

vil stige.

Har carlEttI mærkEt, at forbruGsmønstErEt

Er forandrEt

på slIk oG cHokoladE?

ja, salget på det danske marked er vigende

og salg i grænsekiosker og grænsesupermarkeder

stigende. det er mærkeligt at

tænke på, at vi flytter handlen ud af landet

og mister indtjening i danmark, der kan bidrage

til den fælles kasse.

Niels petersen,

administrerende direktør, Carletti

Ingen dokumenteret

sundhedseffekt

Og dét er ikke med til at gøre danskerne

sundere, tværtimod. For der bliver mindre

skatte- og afgiftskroner til at dække de

udgifter, som det danske samfund har behov

for for at forbedre folkesundheden.

Samtidig er der ikke overbevisende forskning,

der dokumenterer, at fedme kan

bekæmpes med fedtafgiften, som den er

skruet sammen af regeringen.

Og hvem går det hårdest ud over? Ikke de

velstillede, som har både viden, vilje og

pengepung til at købe de sunde varer – og

?

Af Morten Rasmussen, tillidsrepræsentant på Carletti // Foto Kissen Møller Hansen

substans // 06 // 2010 7


Tema: FeDTaFgiFT koSTer arbejDSPlaDSer

8

vil FlErE aFgiFtEr Som

FEdtaFgiFtEn hjælpE på

FolKESUndhEdEn?

Nej, det vil bare flytte mere handel ud af

landet og øge den ulovlige import af slik

og chokolade. Det er min opfattelse, at

gennem oplysning og uddannelse kommer

vi meget længere. Det er kun én selv,

der skal kende konsekvenserne af, at man

spiser for meget mad, drikker for meget

sodavand og indtager for meget slik. Når

man spiser for meget, er det nødvendigt at

bevæge sig i forhold til den mængde kalorier,

man har indtaget.

Niels Petersen,

administrerende direktør, Carletti

gør det i forvejen. Til gengæld går det ud

over de fattigste danskere, der i forvejen

lever mest usundt og lever kortest. De

skal nu betale endnu mere for de fedtfattige

varer. Det er ikke svært at forestille

sig, at der så ofte vil ryge billigere og

federe varer i kurven hos familier, hvor

midlerne er små.

Regeringen har forsøgt at sælge fedtafgiften

som midlet til at gøre danskerne

sundere og forlænge deres levetid med

tre år over de næste 10 år.

Det startede med Forebyggelseskommissionens

rapport fra april 2009, der skulle

belyse, hvordan man kan få danskerne

til at leve længere i forhold til i dag, hvor

40 % af al sygdom og for tidlige dødsfald

skyldes usund kost, rygning, alkohol og

for lidt idræt og motion. Rapporten var

bestilt af regeringen – derfor kan man

vel med rimelighed kræve, at regeringen

tager hele rapporten alvorligt og ikke

udelukkende stirrer sig blind på det ene

punkt, der giver et alibi for en ny pengemaskine.

hvor mEgEt mEnEr dU, at

carlEtti og SUKKEr- og

choKoladEbranchEn bidragEr

til FEdmE i danmarK?

Det er en forsvindende lille del i forhold til

for meget indtagelse af mad og andre fødevarer

og til manglende motion. Det danske

slik- og chokolademarked er faldende og

faldet med 15 % de seneste 3 år.

Niels Petersen,

administrerende direktør, Carletti

substans // 06 // 2010

?

?

Sammensætningen af kommissionen var

bred, men primært med repræsentanter

fra offentlige råd og institutioner og uden

repræsentanter fra fødevarebranchen og

organisationerne – bortset fra nogle møder

med Dansk Industri.

I hovedtræk kommer rapporten på 472

sider med følgende konklusioner: Der er

et behov for at gøre noget for at forbedre

folkesundheden i Danmark. Usunde vaner

kan reguleres med afgifter, som derefter

skal finansiere: oplysning, uddannelse,

frugtordninger på skoler, billigere

frugt og grønt med differentieret moms,

idræt og motion. Men adfærdsregulerende

afgifter kan ikke stå alene. For ved

at sætte afgifterne op på det usunde vil

grænsehandlen stige med et merforbrug

til følge og tab af danske arbejdspladser

og dermed skatte- og momsindtægter til

at finansiere de mindst lige så vigtige anbefalinger

i rapporten.

har dU Som dirEKtør For

carlEtti a/S Et anSvar For

FolKESUndhEdEn?

Nej, men vi skal opføre os ordentligt over

for den danske befolkning. Vi laver for eksempel

ikke reklame, der henvender sig

direkte til børn. og for så vidt angår voksne

så mener jeg, det er vores eget ansvar,

hvor meget og hvad vi putter i munden.

Niels Petersen,

administrerende direktør, Carletti

Krav om fælles EU-regler

Hvis regeringen virkelig vil forbedre danskernes

sundhed, er den eneste, der for

alvor virker: Billige, sunde fødevarer og

oplysning og uddannelse om sundhed

og motion. En indsats, der skal sættes

ind allerede i skolen, så børn undgår at

få problemer med deres vægt. Der skal

også indføres bedre muligheder for idræt

og motion for børn og voksne på skoler

og arbejdspladser. Den primære årsag til

fedme er et højt indtag af kalorier, og at

vi bevæger os for lidt med en livsstil, hvor

cyklen er skiftet ud med bil og bus, og vi

sidder foran skærmen i stedet for at gå

en tur eller arbejde fysisk hårdt.

Dét er ikke et isoleret dansk problem. Så

?

brug dog kræfterne på at inddrage EU

i en fælles europæisk sundhedspolitik,

der ikke flytter danske arbejdspladser og

handel til udlandet.

De udenlandske producenter er sådan set

ligeglade med indførelsen af fedtafgiften.

For de betragter ikke Danmark som deres

primære marked.

S og SF er endnu værre

Er dE nyE SliK- og

choKoladEaFgiFtEr Fair?

Nej – og begrundelsen er, at danske virksomheder

bliver stillet dårligt i forhold til

udenlandske konkurrenter, ulovlig import,

forøget grænsehandel og unfair konkurrence

mellem butikker i Danmark og især

Sverige/Tyskland.

Niels Petersen,

administrerende direktør, Carletti

Jeg vil opfordre Fødevareforbundet NNF

til at sætte fødevarepolitikken og den

kommende fedtafgift øverst på dagsordenen.

For som det er nu, står ansatte og ejere

i fødevarebranchen uden allierede i både

blå og rød blok i Folketinget.

Oppositionen har bebudet yderligere en

afgiftsstigning på 25 kr. pr. kg mættet

fedt til helt op til 50,00 kr. pr. kg, 2,50 kr.

ekstra afgift på slik og chokolade til 20

kr. pr. kg, 1 kr. ekstra pr. liter sodavand

med sukker og 10 kr. pr. pakke cigaretter.

Dermed rammes alle brancher i Fødevareforbundet

NNF hårdt.

Så kære politikere i Fødevareforbundet

NNF – gør jeres støtte til S og SF betinget

af, at de ikke lukker yderligere danske

arbejdspladser og bruger sundhed

som udokumenteret undskyldning for

at opkræve afgifter, der ikke beviseligt

hjælper, men helt sikkert truer danske

arbejdspladser.

?


Hjemtransportforsikring

Repatriation insurance

Policenummer: 3733831

Policy number

Tlf: (+45) 70 27 14 33

Fax: (+45) 70 27 14 22

E-mail: rejsealarm@alka.dk

Klip ud, fold, og tag med på rejsen.

Kom godt hjem hvis du er

uheldig på rejsen

Hvis du har Fødevareforbundet NNFs

Fritidsulykkesforsikring, så er du og

din husstand sikret lægeordineret

hjemtransport fra de lande, hvor

sygesikringen dækker behandling for

akut sygdom og ulykkestilfælde.

Hjemtransportforsikring

Fødevareforbundet NNFs Fritidsulykkesforsikring sikrer dig og

din husstand lægeordineret hjemtransport til Danmark fra de

lande, hvor sygesikringen dækker behandling for akut sygdom

og ulykkestilfælde.

Repatriation insurance

NNFs Leisure time accident insurance policy, covers repatriation

for you and your household to Denmark from the countries

where the Danish national insurance card covers acute medical

treatment and injury.

Fra den 4. januar 2011 skal du

ringe til Falck TravelCare hvis

du får brug for hjemtransport.

Det nye telefonnummer er

(+45) 70 27 14 33 og den nye

e-mail er rejsealarm@alka.dk

NYT

TELEFON-

NUMMER


ajour

10

Bingo og diskokugle

skal frelse ledige

I et lille rum i Valby står en

printer med et webcam foran

sig. Det gør der, fordi a-kassen

»Min A-kasse« den 22.

november gik i gang med at

printe 2.678 dokumenter, der

udgør arbejdsløshedslovgivningen.

Det svarer til 22.500

sider papir og varer nok omkring

10 dage.

Min A-kasse har fået nok

af det rigide system. Nu

printer den hele arbejdsløshedslovgivningen,

der fylder

22.500 sider, for at synliggøre

et ressourcespild og de

regler og cirkulærer, som

a-kasser er tvunget til at arbejde

under.

– Konsulentafdelingen siger,

at det i virkeligheden slet

ikke er nok. For vi printer

kun de gældende lovgivninger,

fortæller Simon Bauer,

der er kommunikationschef

i Min A-kasse.

Ledige skal udfylde

50-100 sider

Mens printeren kører,

kigger ledige med over

webcam. Hvis der opstår

papirstop eller andre uforudsete

ting, kan seerne

sms’e ind til en hotline, der

straks vil løse problemerne.

– Selv om det er en meget

solid printer, så er det jo

ikke sikkert, den kan klare

presset i de ni-ti dage, det

nok vil tage at printe alle siderne,

siger Simon Bauer.

substans // 06 // 2010

At printe 22.500 sider er

meget papirspild. Derfor har

a-kassen betalt 1.000 kroner

til Plant Et Træ.

Ressourcespildet er et råb

om hjælp. For det er heller

ikke unormalt, at en ledig

skal udfylde 50-100 sider for

blot at blive betragtet som

ledig.

– Det er lidt et nødråb, for

selv om vi i a-kassen tjener

vores penge på de åndssvage

lovgivninger, så er det

vores spinkle håb, at politikerne

vil få øjnene op for,

hvor vanvittigt det her er,

fortæller Simon Bauer.

Gående grise, banko

og Plummer

I løbet af de næste ni-ti

dage kommer bandet Honey

Club til spontant at jamme

til cirkulærer på webcam,

ligesom der bliver mulighed

for at spille blanketbingo og

vinde en juleand.

– Vi skal også have kendte

ledige til at fylde papir i

printeren. Det kan være,

at Kenneth Plummer skal

afbildes og live streames

her fra kopirummet, siger

Simon Bauer.

Han har også købt keyboards,

diskokugle og en

gående gris, der skal gøre

printningen underholdende.

-Avisen.dk

Lurpak slår

Carlsberg

Lurpak er det fødevaremærke, Danmark kan være mest

stolt af at eksportere, mener danskerne. Carlsberg og

Anthon Berg får sølv og bronze.

Lurpak forhandles i dag i en lang række lande verden

over, lige fra Grækenland over Rusland og Kina til Australien,

og det er der god grund til at være stolt af, mener

danskerne. Ifølge en ny undersøgelse gennemført for Arla

af analysebureauet Userneeds topper Lurpak listen over

de fødevaremærker, som de synes, Danmark kan være

mest stolt af at eksportere. På en tæt andenplads kommer

Carlsberg, mens Anthon Berg indtager tredjepladsen.

Resultaterne afspejler, at Danmark med sin lange og

stolte tradition for mejeriprodukter skiller sig ud fra resten

af verden. Danmark er kendt som foregangsland på

området, og det spiller stadig ind på danskernes holdning

til brandet, særligt i den ældste del af befolkningen, mener

Birthe Linddal Jeppesen, sociolog og fremtidsforsker

med speciale i forbrugeradfærd.

Mange udlændinge forbinder Danmark med mælk og

smør, og det vækker helt naturligt en stolthedsfølelse hos

os, når vi langt væk hjemmefra opdager, at de lokale kender

og bruger et mærke fra vores hjemland. Der er rigtig

langt mellem de produktområder, hvor Danmark har en

så særlig position, siger hun.

I undersøgelsen er danskerne også blevet spurgt om,

hvad det er, de forbinder med Lurpak-mærket. 44 pct.

svarer god smag, og høj kvalitet vælges af 40 pct., mens

38 pct. vælger »danskhed«, og 23 pct. mener, Lurpak er

forbundet

med tradition.

Der

kunne dog

vælges to

muligheder,

og derfor er

scoren også

højere end

100 pct.

-Food-

Culture


KødsKandale sætter stopper for VaKKa Kød

DRs Kontants og B.T.s oprulning af svindel med

kød på Vakka Kød i oktober har kostet grossistvirksomheden

i Slagelse dyrt. Kunderne trak

sig én efter én, da tidligere ansatte og medlemmer

af Fødevareforbundet NNF Sjælland og

Øerne valgte at stå frem med anklager om systematisk

fusk med tonsvis af kød.

Kundeflugt i kølvandet på kødskandalen har

nu tømt Slagelse-virksomheden Vakka Kød

for medarbejdere. Først blev 12 medarbejdere

sendt på tvungen ferie i en uge. Så blev de fyret.

Og senere røg de resterende 16 medarbej-

www.pinenhus.dk

NO

miniferie på

Hotel Pinenhus

KANONTILBUD

Ophold i januar og februar med valgfri ankomstdag mandag-lørdag.

• Middag efter køkkenets valg

• Overnatning på dobbeltværelse med udsigt

• Morgencomplet

Pr. person kun kr. 498,-

Pris pr. person for to døgn kr. 880,-

Pris pr. efterfølgende døgn pr. person kr. 400,-

OBS: Hotel og restaurant har lukket fra søndag kl. 13 til mandag morgen.

dere ud. Direktør Michael Andersen afviser dog

over for Sjællandske Medier, at virksomheden

er lukket.

Tidligere ansatte og medlemmer af Fødevareforbundet

NNF Sjælland og Øerne fortalte i

oktober til DRs Kontant og på forsiden af B.T.,

hvordan de blev beordret til at skære stemplerne

af tonsvis af hollandsk kød og forvandle

det til dansk. Det er ulovligt og ødelæggende

for fødevaresikkerheden, fordi kødet så ikke

længere kan spores, hvis der bagefter opstår

sygdom hos forbrugerne.

Både Kvickly, Brugsen og Danish Crown afbrød

omgående samarbejdet med Vakka, da svindlen

blev afsløret.

For nemt at snyde

Fødevareforbundet NNF Sjælland og Øerne

valgte at hjælpe Kontants journalister med at få

kontakt til tidligere ansatte på Vakka Kød, fordi

branchens brådne kar ødelægger forbrugernes

tillid til dansk kød og de mange kvalitetsvirk-

(rabatter er fratrukket)

Værelser/Suiter/Juniorsuite

Wellness/Fitness

Minigolf/Legeplads/ Strand

A la carte Restaurant

Konferencefaciliteter

// ajour

somheders omdømme og dermed også spiller

hasard med danske arbejdspladser.

Afdelingsformand Henrik Tonnesen beklager,

at medarbejderne dermed har mistet deres

arbejde, men han beklager ikke, at en virksomhed,

der dagligt bryder reglerne, bliver lukket.

– Denne og de mange andre kødskandaler, der

er kommet frem det seneste års tid, må give

plads til selvransagelse hos de danske politikere

og i kødbranchen i Danmark generelt. Det er

simpelt hen for nemt at snyde på vægten i hverdagen.

Og såfremt der ikke tilføres flere midler

til fødevarekontrol, vil vi aldrig komme den omfattende

snyd til livs, siger Henrik Tonnesen.

Henrik Tonnesen håber derfor også, at Fødevarekontrollen

holder et vågent øje med adressen

på Matildevej i Slagelse, hvis det lykkes

de to direktører Michael Andersen og Peter

Jørgensen at åbne op igen under en anden konstruktion

i løbet af en måneds tid, som de har

bebudet.

-PR

Pinen 3 · 7870 Roslev

Tlf. 97 73 18 99

substans // 06 // 2010Fax 97 73 11 20 50

Mail: pin@pinenhus.dk

GRAFIKK.DK


Af Poul Damgård // Foto Adrian Mogos

TEMA // ARbEjDE uDEn gRÆnsER

12

Kamp uden grænse

KOMMIssÆRMØDE. Den grænseoverskridende indsats mod social dumping raser videre.

Og er også bragt op på øverste EU-plan.

Den sociale dumping, som ikke mindst

rammer danske slagteriarbejdere, er i allerhøjeste

grad et grænseoverskridende

problem. Derfor er forbundsformand Ole

Wehlast meget tilfreds med at have konfronteret

EU-kommissæren for social– og

beskæftigelsesområdet, den ungarske

socialdemokrat Lázló Andor, med problemerne.

Det skete i egenskab af præsident for fødevaresektionen

i den europæiske faglige

sammenslutning EFFAT. Med til mødet

med EU-kommissæren var også repræsentanter

for de europæiske arbejdsgivere

på området. Det er nemlig ikke kun lønmodtagerne,

der vånder sig over den unfair

konkurrence fra virksomhederne i Tyskland.

Arbejdsgiverrepræsentanter fra både

Frankrig og Belgien beklagede sig over de

ulige konkurrencevilkår, som forholdene i

Tyskland skaber for nabolandene.

Ingen nemme løsninger

– Det var vigtigt at få problemerne skåret

ud i pap for kommissæren. Han lovede

os godt nok ikke noget, men han forstår

i hvert fald alvoren i de her udfordringer,

fortæller Ole Wehlast.

Han understregede på mødet i Bruxelles

Fødevareforbundet NNFs konkrete problemer

med 2.500 tabte job i slagterisektoren

i løbet af de seneste par år, fordi arbejdet

flyttes til Tyskland og udføres af kolonnearbejdere

under tvivlsomme vilkår og til

lønninger helt ned til få euro i timen.

– Vi accepterer princippet om arbejdskraftens

frie bevægelighed, men den

substans // 06 // 2010

skal foregå på fair vilkår frem for de Wild

West-forhold, vi ser i Tyskland nu. Det må

EU-Kommissionen være med til at sørge

for, understregede Ole Wehlast.

Kommissær Andor erklærede sig enig i,

at den nuværende situation er uholdbar.

– Og vi ved jo godt, at der ikke er nogen

nemme løsninger, men vi vil i hvert fald

holde kommissæren fast på, at EU skal

spille en væsentlig rolle for at finde veje ud

af de stigende problemer, som den sociale

dumping stilles os over for. Det illustreres

jo meget godt af artiklerne her i temaet

om de rumænske slagteriarbejderes forhold

i Tyskland, siger Ole Wehlast.

Noget at rette op for DC

Han ser de rumænske slagteres beretninger

om arbejdsbetingelserne hos D&S

Fleisch i Essen som betegnende for situationen.

– Efter rumænske forhold er det selvfølgelig

ikke så dårligt at tjene over 10.000

kroner om måneden, som der berettes

om. Men det sker altså på lange arbejdsdage

med akkord seks nætter om ugen.

Og så risikerer de åbenbart på forskellige

måder at blive snydt af det rekrutteringsfirma,

som i forvejen skummer fløden af

deres arbejde, siger Ole Wehlast.

Han håber, at Danish Crown med den

forestående overtagelse af D&S Fleisch

vil rette op på skævhederne og som det

første give det tyske fødevareforbund adgang

til virksomheden.

Vi accepterer princippet om arbejds-

kraftens frie bevægelighed, men den

skal foregå på fair vilkår frem for de

Wild West-forhold, vi ser i Tyskland

nu. Det må EU-Kommissionen være

med til at sørge for.

Ole Wehlast

– Danish Crown-ledelsen giver jo gerne

udtryk for, at de i hvert fald ikke er blandt

de værste til at udnytte østeuropæisk

arbejdskraft. Så det håber jeg da fører til

ændringer her. Både så folk får bedre forhold

at arbejde under, og så forholdene

bliver mindre konkurrenceforvridende.

Den sociale dumping står ikke blot højt på

fagbevægelsens dagsorden på nationalt

og europæisk plan. Også i den nordiske

union for fødevarearbejderforbund arbejdes

der på at formulere løsninger. Mere

om det i næste nummer af Substans.

Læs også Oles – lederen på side 2 her i

bladet.


Postkort fra

Den tyske

Kødgryde

sOCIAL DuMPIng. Danish Crown jubler over rekordhøj indtjening

i de udenlandske afdelinger i det nye årsregnskab. Samtidig

overtager koncernen Tysklands fjerdestørste slagteri D&S Fleisch

1. januar. Det siges, at der ikke er én eneste fastlønnet tysk slagteriarbejder,

og at østarbejdere knokler døgnet rundt seks dage om

ugen. Tysk fagforening er netop blevet nægtet adgang. Men Substans

har fundet de rumænske arbejdere. Her er deres historier.

Der er omkring fire timers kørsel fra færgelejet

i Puttgarden til den lille by Essen i

delstaten Niedersachsen i det nordvestlige

Tyskland. Mens vi kører på motorvejen, overhaler

vi flere svinetransporter på vej fra Danmark

og svineproducenter i regionen.

Nogle af svinene skal direkte på slagteri. Andre

er smågrise fra Danmark, der sendes til opfedning

på tyske eller danskejede opfedningsgårde

i regionen, inden de sendes til slagtning

og forædling på højestbydende slagteri.

Vi er på vej ind i det, der populært kaldes

Den tyske Kødgryde. Her foregår kødproduktion

fra jord til bord. Her er der kort

afstand mellem store og mellemstore landbrug,

hvor der produceres grise, slagte- og

malkekvæg samt fjerkræ af enhver slags.

Og her ligger de fleste af Tysklands slagterier

– store og små slagtehuse i kort afstand

fra både producenter og de mindre

byer. Her er forædlings- og conveniencevirksomheder.

Her er kødgiganter som

Vion, Danish Crown, Tönnies, Westfleisch

og Heidemark på hjemmebane.

Her ligger også den lille by Essen, hvor et

af Tysklands mest moderne slagterier har

sit hovedsæde: D&S Fleisch GmbH er netop

blevet købt op af Danish Crown, som i forvejen

har et stort engagement i Tyskland:

Oldenburg, Husum og Boizenburg er de

tre vigtigste slagterier – og nu pr. 1. januar

2011 altså D&S i Essen og Cappeln.

Både branchekendere og rumænske slagtere,

vi har talt med i byen, fortæller, at der ikke

er en eneste fastansat tysk slagteriarbejder

på virksomheden. Tre fjerdedele af arbejderne

skal være rumænere, resten fra Bulgarien,

Vietnam, Polen og forskellige andre lande.

Kilder har forsynet os med adresser omkring

Essen, hvor en række af de rumænske

kolonnearbejdere skulle bo. I huse, hvor de

bor flere på ét værelse. I små landsbyer eller

flækker. I enkelte tilfælde på øde gårde

eller i huse langt inde i skoven. Vi vil gerne

tale med dem.

Vi – det er tre journalister: en tysker, en rumæner

og en dansker.

Vi vil forstå kolonnearbejdernes situation.

Hvorfor kommer de? Hvorfor finder de sig i

det, tysk og dansk fagbevægelse kalder underbetaling

og social dumping?

POsTKORT 1,

FREDAg AFTEn:

Historier

om grimme

forhold

Fredag aften ankommer vi til Essen og finder

slagteriet D&S Fleisch GmbH.

Vi har hørt og læst om grimme historier

om løn- og arbejdsforholdene på tyske

slagterier igennem årene. Også fra D&S

Fleisch, hvor ledelsen i 2006 måtte ruske

tremmer og betale kæmpebøder. Det

samme gjaldt virksomhedens største

underentreprenør: Dømt for blandt andet

illegal beskæftigelse, socialt bedrageri og

skatteunddragelse. D&S er netop blevet

købt af Danish Crown, der overtager slagteriet

til nytår. ›

Grüsse aus Essen

I uheldige tilfælde får

slagteriarbejderne mindre

end 750 kr. i løn om måneden.

Det gør dem vrede.

Knivene, der bliver brugt,

bliver trukket fra lønnen.

Af Morten Hansen, Adrian Mogos og sven Fechner // Foto Adrian Mogos

substans // 06 // 2010 13


14

TEMA // ARbEjDE uDEn gRÆnsER

Klokken er halv otte, og der er fuld

gang i produktionen. Lastbiler kører

ind og ud, p-pladsen er fyldt med

biler, mest med udenlandske nummerplader.

Folk fra Rumænien, Polen,

Slovenien og de baltiske lande

er i overtal. Et andet sted står der

Audier og Mercedeser på række.

Mest med tyske plader, men også

enkelte med udenlandske. Vi ser ingen

danske plader. Et par polakker

venter foran porten i deres biler.

Det er ikke særligt svært at få job

som rumænsk slagter i Tyskland eller

andre vestlige EU-lande. En simpel

søgning på internettet eller et

opslag i dagens avis vil vise, at antallet

af rekrutteringsfirmaer er meget

stort. Firmaerne slås om at få kontrakter

med slagterier i de vestlige

lande. En række rekrutteringsfirmaer

eller underentreprenører giver så

kontrakter på dele af den samlede

ordre til en anden underentreprenør

– til færre penge for det samme type

arbejde. Denne kamp har resulteret

i, at lønnen for rumænske slagtere

bliver mindre og mindre.

Det foregår sådan her: Når en slagter

er interesseret i at få et job uden

for Rumænien, henvender han sig

til et rekrutteringsfirma, som lover

god løn, mellem fire og seks gange

så meget som for sammenligneligt

arbejde i Rumænien. Kontrakten

bliver underskrevet, og slagteren er

normalt ansat i en tidsbegrænset

periode – normalt seks måneder

– hos en underentreprenør, der for

eksempel udfører udbenings- eller

udskæringsarbejde på et tysk eller

andet europæisk slagteri.

Adrian, vores rumænske kollega,

har selv søgt et job gennem et af

substans // 06 // 2010

disse rekrutteringsfirmaer.

Det hedder Atlanco

Rimec og

har hovedsæde

i Dublin med filial

blandt andet

i Rumænien. Det

er samme foretagende,

som har leveret

rumænsk arbejdskraft

til Danish

Crown i Oldenburg.

Indtil det gik galt sidste jul, hvor en

række rumænere klagede over ikke

at have fået hele eller dele af den

aftalte løn.

Lønnen er ofte baseret på en stykakkord.

For eksempel pr. forende

eller skanke, nakke eller hoved på

grisen. Hvert stykke har sin egen

akkord. Manden for enden af linjen

er også rumæner. Han bestemmer

og tæller, hvor mange stykker hver

enkelt har skåret den pågældende

dag. En gennemsnitspris er 40-

45 cent – cirka tre kroner pr. styk

– som lovet hjemme i Rumænien.

Af de penge får slagteriarbejderen

60 procent, mens de resterende 40

procent tilfalder rekrutteringsfirmaet

eller underentreprenøren.

Hvis alt går som planlagt, ligger

den månedlige løn på mellem 1.300

og 2.400 euro (9.750-18.000 kr.),

alt efter hvor mange stykker man

får skåret eller udbenet. I uheldige

tilfælde får slagteren kun et par

hundrede euro, nogle gange endda

mindre end 100 euro (750 kr.) om

måneden.

Det gør dem vrede. Knivene, der bliver

brugt, bliver trukket fra lønnen.

Det er normalt, siger de.

POsTKORT 2,

LØRDAg:

Fra landsby

til landsby

Det er lørdag formiddag. Vi vil ud på landevejen

og finde de adresser, vi er kommet

i besiddelse af. Vi regner med, at de rumænske

slagtere sover. De arbejder mest

om natten. Vores antagelse holder stik.

Mens vi kører igennem småbyerne, er det

påfaldende, hvor mange mænd, i små eller

større grupper og med indkøbsposer,

der kommer – enten gående eller kørende

i minibusser – og frekventerer supermarkeder

eller bankautomaterne.

Vi kører selv til det lokale supermarked

for at handle småting til dagen. I supermarkedet

– en Netto – kommer en del

kolonnearbejdere, viser det sig. De er let

genkendelige, fordi de bliver kørt rundt i

minibusser, meget ofte med rumænske

eller polske, men også tyske nummerplader.

Seks, otte, ni mand ad gangen. Sproget

lyder polsk eller andet østeuropæisk.

De handler mad, øl og sprut til weekenden

på vej til deres logi.

Mens vi står i kø, kommer to rumænere;

de er ikke ret snakkesalige. Adrian prøver


Hovedproblemet

er, at firmaet

ikke lever op til

kontrakten.

at snakke med dem, men de er ret berusede

og siger, at de ikke er slagtere.

Endelig falder Adrian i snak med en

landsmand, der er slagter:

– Hver enkelt underentreprenør har forskellige

aftaler med de tyske slagtehuse,

siger K., der er i midten af 50erne.

– På D&S Fleisch her i Essen er der

flere forskellige underentreprenører. I en

del af slagteriet er der underentreprenører,

som har cirka 400 arbejdere i to

skift. Et af firmaerne har morgenholdet,

som begynder kl. 7.30 og arbejder til

16.30, mens et andet firma har sine arbejdere

på slagteriet fra 17 til 4 om morgenen,

fortæller han.

– Min ansættelseskontrakt ligger på min

arbejdsgivers hovedsæde. Jeg har ikke

en kopi af den, fortæller K.

– Men jeg behøver den ikke, jeg har alligevel

ikke noget at bruge den til. Hovedproblemet

er, at firmaet ikke lever op til

kontrakten, tilføjer han.

Den rumænske slagter siger også, at

andelen af uddannede slagtere er mindre

end 10 procent, mens resten er ufaglærte

arbejdsmænd. De tyske slagterier er ligeglade

med, hvem der arbejder på linjen,

så længe kvaliteten er o.k. Dagligt bliver

der håndteret 6.000-8.000 svin på D&S.

POsTKORT 3, LØRDAg AFTEn:

Research på den lokale

Tilbage i vores logi i Quakenbrück, en naboby til Essen, går vi på det lokale værtshus

om aftenen. Selv om byen virker hyggelig med bindingsværk og gamle byporte, ser

man ingen mennesker her i weekenden. På værtshuset er der dog liv.

Vi falder i snak med folk. De fortæller, at der kommer rumænere her hver søndag

og bliver lidt fulde. Måske kunne vi snakke med dem der? Desuden skulle der være

folk fra 150 nationer samlet i byen, der kun har få tusinde indbyggere, fortæller

værtinden Sandra, som selv kommer fra Rio de Janeiro.

– Multi-kulti, griner hun. – De arbejder på slagteriet, i landbruget, på fabrikkerne, i

detailhandlen og i servicebranchen, tilføjer Sandra.

Men vi møder aldrig rumænerne, da vi vender tilbage søndag aften. Kun en enkelt,

der er beruset og går sin vej igen.

POsTKORT 4, sØnDAg:

En gammel kending

Søndag beslutter vi at se til en underentreprenørvirksomhed, SR Frischfleisch Service

GmbH og Meatprocessing Fleischverarbeitungs GmbH, i Visbek ca. 20-25 km

fra Essen. Der er også et S&R GmbH & Co KG i Vechta få kilometer fra Visbek og et

S&R GmbH i Cloppenburg nær Essen.

Firmaet – eller firmaerne – ejes af Ingolf Karsten Röschmann. Engang hed firmaet

blandt andet IR Unipork GmbH. Röschmann blev i 2005-2006 idømt et års betinget

fængsel, en kæmpebøde og en hidtil ikke offentliggjort skatteefterbetaling efter et

forlig med de tyske skattemyndigheder for blandt andet socialt bedrageri, illegal beskæftigelse

og skatteunddragelse.

Googler man hans navn på internettet, er der læsning til flere timer. Ikke kun om

Ingolf Röschmanns gøren og laden for fem-seks år siden, men også om hans prisbelønnede

schæferhunde.

Og vi vil se, hvordan der ser ud hos Danish Crown og Tulip i Oldenburg. Desuden har

vi en aftale med en af de rumænere, der med Atlanco som underentreprenør har

arbejdet for Danish Crown i Oldenburg.

Underentreprenørens adresse findes. Det er en villa, der ligger lidt uden for Visbek

ved en markvej. Der er flere forskellige SR-firmaskilte og en statue af en schæferhund

i indkørslen. Villaen er under modernisering. Der er hvide VW minibusser. Kilder

har fortalt os, at de bruges til at transportere arbejderne fra bopælen til slagteriet.

substans // 06 // 2010 15


16

TEMA // ARbEjDE uDEn gRÆnsER

POsTKORT 5:

Historier fra fortiden

Efter at have set Danish Crowns og Tulips

anlæg i Oldenburg kører vi videre mod Friesoythe,

en lille handelsby lidt over 30 kilometer

fra Oldenburg. Her skal vi møde to rumænere,

som nu arbejder for en polsk underentreprenør,

Wiktor Zudor, hos Meemken GmbH &

Co KG Versandschlachterei i Gehlenberg, der

nu forarbejder grisehoveder.

En del af slagteriet er brændt ned og er ude

af drift. Også D&S leverer råvarer til virksomheden.

Nu arbejder der 80 mand, 65

polakker og 15 rumænere, hos Meemken.

Lige uden for slagteriet bor rumænerne i et

lille hus med flere kolleger på værelset. En

af dem, C.E., har tidligere arbejdet hos Danish

Crown.

Slagterne er gæstfri og byder os på kaffe i

den enes værelse. 10-12 kvadratmeter udstyret

med et skab og en slags dobbelseng.

Ældre sofa og sofabord. Lille tv og kommode.

Det er alt.

Efter tre år i Tyskland har de endelig fundet

en god polsk arbejdsgiver. Han betaler

deres husleje, og C.E. tjener 1.200 euro

om måneden – det er for cirka otte timers

arbejde seks dage om ugen på tonnageakkord.

Og han er tilfreds. Og bange for, at vi som

journalister vil hænge hans arbejdsgiver ud.

– Derhjemme kan jeg kun tjene 150 euro

om måneden, siger han.

– Hvis jeg virkelig knokler fra tidlig morgen

til sen aften hver dag, ville jeg måske

kunne nå op på 350-400 euro om måne-

substans // 06 // 2010

Jeg har intet dårligt at

sige om Danish Crown,

men Atlanco og kolonneføreren

har snydt os.

den, fortæller C.E. Jobbet i Tyskland har

kostet en skilsmisse, men han klager

ikke. Men han har en søn hjemme i Rumænien.

– Pengene bliver sendt hjem til ham, så han

kan få et godt liv, siger han.

– Min nye arbejdsgiver er god. Vi har det frit,

kan holde pause, når vi har brug for det, siger

han.

De, som C.E. arbejder for nu, har ikke noget

med danske firmaer at gøre. C.E. har

arbejdet i Oldenburg, hos Danish Crown,

sidste år.

– Jeg har intet dårligt at sige om Danish

Crown, men Atlanco og kolonneføreren har

snydt os, siger han.

Atlanco var underentreprenøren, som C.E.

var hyret af i Rumænien. Og som Danish

Crown samarbejdede med.

C.E. viser os sin lønseddel fra dengang. Den

viser 467 euro for en måneds arbejde. Han

peger på andre navne på en lønningsliste.

Manden, der sliber slagternes knive, har

fået det dobbelte i løn.

Hans kolleger har stadig ikke fået den løn,

de skal have. Det har C.E. heller ikke. Og

Danish Crown har afvist at have ansvaret for

den sag.

Kun én fik sin løn, da en toldefterforsker

truede Atlanco-repræsentanten med at

anholde ham for bedrageri. Men det er en

anden historie blandt de mange, vi hører om

branchen.

Pas på rekrutterings-

firmaerne. De er meget

snu og snyder. De lover fri

transport og arbejde uden

kommission, men arbejdet

bliver ikke betalt som aftalt.

I sidste ende kan det

betyde, at du kommer til

at arbejde gratis.

C.E. trækker på skuldrene:

– Jeg fortæller det her for andres skyld. Vi

får aldrig vores penge, og hverken myndigheder

eller fagforeninger gør noget, siger

han.

C.E.s kammerat L. har arbejdet hos D&S for

en rumænsk underentreprenør. Men også

her føler han sig snydt. Lønnen var uanstændig,

uanset hvor meget han knoklede.

Tonen på D&S var slem. Den ene af direktørerne

går for at være hidsig og ikke bange

for at kaste med ting efter arbejderne, beretter

han.

L. har kontaktet C.E. om hjælp til at skifte

underentreprenør. Nu arbejder L. med at

rense grisehoveder hos Meemken for den

polske underentreprenør. Sammen med

C.E.

C.E. bor egentlig i den rumænske by Targu

Mures i det centrale Rumænien. I november

2009 tog han og 70 andre rumænske slagtere

til Tyskland for at arbejde på Danish

Crowns slagteri i Oldenburg.

C.E. og hans kolleger blev lokket ind i branchen

af et rekrutteringsfirma fra Ploiesti i

Rumænien. Det hedder Atlanco Rimec.

– Vi tog til firmaet i Ploiesti, erindrer C.E.

– Da vi underskrev kontrakten, var aftalen,

at vi fik 42 cent pr. forende. Den første nat

viste og forklarede slagteriets mand os,

hvordan vi skulle arbejde for at få den bedste

kvalitet, fortæller han.

C.E. siger, at når de gjorde deres bedste for


Derhjemme kan jeg kun

tjene 150 om måneden.

at få den bedste kvalitet, så kunne

de ikke arbejde hurtigt nok til at

tjene penge nok til et liv i Tyskland.

– Bosserne havde høje forventninger

til, hvor hurtigt og nøjagtigt vi

kunne arbejde. Allerede efter to

ugers arbejde på stedet besluttede

vi alle at stoppe arbejdet og kævede

at komme på timeløn. Hvis ikke det

skete, ville vi ikke genoptage arbejdet,

husker C.E.

Efter en kort strejke blev de lovet

7,50 euro i timen. Det var i december

2009.

– Dem fik vi aldrig, siger C.E. I januar

2010, da det blev lønningsdag,

fik vi kun 64, 77 eller 84 euro for en

hel måneds arbejde i december,

det er 22 arbejdsdage.

Derfor gik slagterne til toldmyndighederne

i Oldenburg, hvor en betjent

hjalp dem. Betjenten opnåede,

at rumænerne fik hver 200 euro

af Danish Crown, som de kunne

brugte til at rejse hjem til jul i Rumænien.

C.E. har et råd til andre rumænere,

der vil arbejde i udlandet:

– Pas på rekrutteringsfirmaerne.

De er meget snu og snyder. De lover

fri transport og arbejde uden

kommission, men arbejdet bliver

ikke betalt som aftalt. I sidste ende

kan det betyde, at du kommer til at

arbejde gratis.

POsTKORT 6, sØnDAg AFTEn:

Mødet i mørket

C.E. har sat os i telefonisk kontakt med en

anden gruppe rumænere. Vi kører derhen.

Flere gange undervejs ringer vi og kontakten

for de andre rumænere sammen. De

kan ikke give os deres adresse, for de kender

den ikke. Vi bliver guidet igennem på

mobilen og havner på en mørk bondegård

uden for Essen.

Det er søndag aften nu – det eneste tidspunkt

på ugen, hvor vi har en chance for

at snakke med kolonnearbejderne fra Rumænien.

Resten af ugen arbejder de 10-12

timer på natskift. De fortæller os senere,

at de møder klokken 17 og som regel først

er færdige omkring klokken fire om morgen.

Her på gården, hvor de bor, er ingenting.

Ikke engang gadelys. Det er mørkt, og det

er koldt, og der er stille. Adrian går ind til

dem først.

På gårdspladsen holder tre biler. En med

tyske nummerplader, en bulgarsk og en

med rumænske nummerplader.

Rumænerne vil også gerne snakke med

vi andre to. I et rum på 22 m 2 møder vi tre

mand. Der er tre senge, et bord fyldt med

flasker og et lille tv, der konstant viser musikvideoer.

– Køkkenet deler vi med de andre. Der

bor flere nationaliteter her, fortæller en af

dem, L.N., på næsten perfekt tysk.

De tre mænd har været her på egnen i flere

år. De betaler hver 200 euro for værelset

med tre drømmesenge. Vi kanter os ind og

sætter os. 600 euro, det er alligevel 4.500

kr. om måneden i husleje. En bondemand

med forretningssans.

– Vi er gode slagtere, professionelle,

understreger L.N.

– Vi kan lave mange penge på D&S, fordi

vi er hurtige. På gode måneder over 2.000

euro. Men kvalitetskontrollen sender ofte

udskæringer tilbage. Vi har også ikkeuddannede

folk på kolonnen, og så må vi

andre reparere det, de ufaglærte ikke har

gjort ordentligt. Det trækker akkorden ned,

siger L.N.

– Og så sker det tit, at der ikke er råvarer

nok på D&S. Så venter vi, indtil der kommer

noget, og vi kan arbejde. Men vi får

ikke ventepenge, og vi får ikke mad fra

kantinen. Den skal vi selv bekoste, fordi vi

skal være på stedet og ikke kan gå hjem,

siger han. Det er de sure over.

– Hvis jeg havde et sted derhjemme i Rumænien,

hvor jeg kunne tjene 500 euro

om måneden, så ville jeg med det samme

pakke min taske og rejse hjem. Det her er

ikke noget liv, siger en af dem.

Andre, især de unge, er mere tilfredse

med dette liv.

– Vi kender problemerne omkring lønninger,

der ikke er som aftalt, siger en ung

arbejdsmand.

– Men omvendt rejser nogle af slagteriarbejderne

herfra, efter at de har stjålet

jernforklæde, handsker, knive og så videre.

Det er normalt, at rekrutteringsfirmaet

så skal dække tabet, tilføjer han.

(Navnene på de rumænske slagteriarbejdere

er redaktionen bekendt. Slagteriarbejderne har

ønsket at forblive anonyme. De har heller ikke

tilladt fotografering af frygt for repressalier for

at have talt med journalister. Red.)

… og så må vi andre reparere

det, de ufaglærte ikke

har g jort ordentligt. Det

trækker akkorden ned.

substans // 06 // 2010 17


18

TEMA // ArbEjdE udEn grænsEr

PArAdokset:

Arbejdsløshed

og mAngel På

folk

Der er cirka 6.000 arbejdsløse tyske slagteriarbejdere

i Den tyske Kødgryde. Alligevel

hævder de forskellige slagterier, at de er

nødt til at hente udenlandske kolonner for at

kunne gennemføre produktionen.

Jobcentrene kan anvise tysk arbejdskraft.

Den er der nok af. Men at arbejde på slagteri

er ikke et højt anset job i Tyskland. Ingen tysker

vil knokle i det tempo. Intet slagteri vil

have fastansat tysk arbejdskraft. Tidligere er

anviste tyske slagtere blevet sendt hjem igen

af slagterierne eller underentreprenører,

med den begrundelse at de er for langsomme

eller for dårlige, hører vi fra virksomheder

andre steder i Tyskland.

Men vi finder ud af, at den også i Danmark

kendte tyske underentreprenør Ingolf

Röschmann via et af sine selskaber søger

tyske industrislagtermedhjælpere til et slagteri

i Essen – til 400 euro om måneden eller

3.000 danske kr.

Der er kun ét slagteri i Essen. Og der er tale

om minijob, der af lovgiveren oprindeligt har

været tænkt som tilladt bijob i forbindelse

med eventuelle arbejdsløshedspenge eller

socialhjælp. Kun få timer om måneden og

skattefri: Brutto for netto.

Loven siger ikke noget om, hvor mange

timer man minimum eller maksimum må

arbejde for 400 euro i løn. Dermed ikke helt

uinteressant for en underentreprenør, der

hyrer folk på stykakkord, siger en fagforeningsmand

til os senere.

Röschmanns firmaer har også rumænere på

slagteriet, fortæller et par rumænske slagtere

senere. Selv arbejder de for et rumænsk

foretagende.

substans // 06 // 2010

Rockere

under

Af sven Fechner

rOCKErE OrgAnIsErEr

KOLOnnEArbEjdE.

Politirazzia mod rockerklubben

MC Gremium har afsløret

rockernes forbindelser til

storslagterier, underentreprenører

og vikarbureauer.

11. oktober

2010, klokken

er seks

om morgenen:

Som i

en tv-krimi

stormer

en specialenhed

fra det tyske

politi

et pænt

parcelhus

i

Emstek og anholder

beboeren, den 37-årige Christian

K., medlem af rockerklubben MC

Gremium. Han overmandes, mens han

stadig ligger og sover.

To andre steder i byen sker det samme

– med yderligere to rocker-anholdelser

til følge.

De tre anholdte rockere, som af politiet

anses for at være voldelige, sidder nu

varetægtsfængslet. Den ene, Christan

K., er sigtet for drabsforsøg mod den

43-årige Alexander K., tidligere præsident

for en anden af MC Gremiums lokale

sektioner.


i magtkamp i tysk

entreprenør-miljø

Dette drabsforsøg er ikke bare udtryk

for et internt magtspil i rockerklubben.

Baggrunden menes at være en strid om

styringen af forretningen med underentreprenører

i den tyske kødindustri.

Det skriver blandt andet avisen Oldenburgische

Volkszeitung.

Sorte penge

Kriminalpolitiet blev allerede i 2008 opmærksom

på sort lønudbetaling til kolonnearbejdere.

Et røveri mod en pengekurer

ledte politiet på sorte penge-sporet og udløste

en omfattende efterforskning.

Politiet fandt ud af, at rockerne havde

organiseret forretningen med underentreprenører

og kolonnearbejdere. Underentreprenør

Adel A. havde gang i talrige

underentrepriser for store svine- og fjerkræslagterier.

Adel A. menes at have beskæftiget over

1.000 kolonnearbejdere i sine mange underentreprenørfirmaer,

der uoverskueligt

er flettet ind i hinanden. De ansatte blev

ofte forsynet med falske papirer – anklagemyndigheden

berettede blandt andet

om fem illegale arbejdere fra Vietnam,

der havde fået samme identitet. På den

måde gik den tyske stat glip af mindst 15

millioner euro (ca. 112 mio. kr.) i skat og

sociale bidrag, anslog anklagemyndigheden

i retssagen, der fandt sted i sommer

i år.

Adel A. er blevet idømt seks års fængsel

for skatteunddragelse, socialt bedrageri

og illegal beskæftigelse. Anklageskriftet

fyldte 150 sider.

Bestikkelse og trusler

Under retsforhandlingen kom det frem, at

den anklagede Adel A. havde betalt 10.000

euro (750.000 kr.) til rockerne hver måned

– som beskyttelsespenge.

Den nu anholdte rocker Alexander K. skal

samtidig have forhandlet med slagterierne

om betingelserne for levering af arbejdskraft

– kilder mener, at han også har

betalt bestikkelse til slagteriledere for at

få foden indenfor i virksomheden. Samtidig

fik han arbejderne til at holde deres

mund ved at betale en stor del af lønnen

sort. Den anden anholdte rocker, Christian

K., var ifølge efterforskerne manden

i produktionen.

Den onde og den grusomme

De to rockere blev efterhånden så uenige

om, hvordan forretningen skulle køres, at

det førte til et stort åbent slagsmål med

rockere fra flere MC Gremium-sektioner

fra Tyskland involveret. I forbindelse med

slagsmålet skulle Alexander K. have trukket

en pistol og affyret skud mod Christian

K., inden han blev overmandet. En overmagt

af Christian K.s folk skal så have

bagbundet Alexander K. og slået ham

halvt ihjel med jernstænger og baseballkøller.

Alexander K. overlevede kvæstelserne,

men er nu idømt fængselsstraf. Under en

razzia fandt politiet både narkotika og en

skarpladt maskinpistol.

Vinderen af magtkampen, Christian K.,

skal indtil sin anholdelse den 11. oktober

i år have arbejdet som regnskabsfører i

et vikarbureau, som han havde etableret

sammen med underentreprenøren Adel

A.

Vietnamesere åbner munden

Men pludselig krævede 32 vietnamesere

igennem en advokat at få udbetalt deres

retmæssige løn.

Slagteribranchen og politikere har fået

travlt ved håndvasken. Både fjerkræslagterikæmpen

Heidemark – som er storleverandør

af kalkunkød også til det danske

marked – og fjerkræslagterikoncernen

Geestland, der tilhører slagterigruppen

PHW, som producerer charcuterimærket

Wiesenhof til danske kølediske, nægter nu

at have samarbejdet med Adel A. og

rockervikarfirmaet LMH GmbH.

Landbrugsminister Astrid Grotelüschen

vil ikke kommentere forholdene i vikar- og

kødbranchen. Hun er gift med en bestyrelsesformand

for et af fjerkræslagterierne

i Geestland-koncernen.

Kæmpe SVINDeLSag

Et anklageskrift på 922 sider, der blev læst

op i retten i Düsseldorf den 4. november,

har sat skub i en af de mest omfattende

retssager om sort arbejde og millionbedrageri

i tysk retshistorie. En særdeles branchekendt

47-årig slagter og underentreprenør

og hans syv nærmeste medarbejdere

står anklaget for skatteunddragelse og

socialt bedrageri for 12 millioner euro (ca.

90 mio. dkr.) mellem 2003 og 2007. Hans

firmaer har leveret arbejdskraft til den kooperative

slagterivirksomhed Westfleisch i

Münster – den tredjestørste svineslagterivirksomhed

i Tyskland.

substans // 06 // 2010 19


Af Claus gjedsig // Foto Poul Anker nielsen

20

TEMA // ARbEjDE uDEn gRÆnsER

Klimas’ tyske drøm

ØsTARbEjDER PÅ DC. Klimas Jan er polak og langt hjemmefra, når han er på arbejde på

Danish Crown i Boizenburg. Her tjener han det samme på 14 dage som på tre måneder i Polen

og kan derfor give sine børn en uddannelse.

Klimas Jan har et billede af sine børn, patryk og marcel, på sin mobiltelefon. Det ser han på mange gange

i løbet af dagen.

substans // 06 // 2010

Klimas Jan, 30, finder sin mobiltelefon

frem. Det er en helt ny model. Han har

ikke helt lært dens mange funktioner at

kende. Men efter nogle tryk toner et foto

af to børn frem på skærmen.

– Det er Patryk og Marcel. De er syv og

fem år. Og så er min kone, Ewecina, gravid.

Nu har jeg nemlig råd til at få endnu

et barn.

Klimas er polsk slagter og arbejder på

Danish Crowns opskæring i Boizenburg.

Han ser længe på billedet af sine børn.

– Jeg savner dem voldsomt og tænker på

dem hele tiden. Det er et meget stort afsavn

at være væk fra dem.

Klimas har arbejdet på skærestuen i Boizenburg

i syv år. Han er uddannet slagter

i Polen.

– Det er en tilfældighed, at jeg fik arbejde

i Tyskland. Gennem nogle kolleger hørte

jeg, at dygtige slagtere kunne få job på

et dansk slagteri i Boizenburg. Jeg fik

kontakt med bureauet – Mróz – og kom

på et oplæringskursus. Det er et kursus,

alle skal igennem. Uanset hvor dygtig en

slagter man er.

Tre måneders løn på to uger

Klimas har hørt fortællinger om, hvad

man i Danmark siger om polske slagteriarbejderes

forhold i Tyskland. Men

han melder hus forbi, når det gælder

underbetaling, dårlige boligforhold og

manglende rettigheder. Og at det er fyringsgrund,

hvis de snakker med folk fra

pressen eller en fagforening.


Klimas Jan har arbejdet syv år på Danish Crowns opskæring i Boizenburg.

– Det har ikke noget på sig. Ellers sad jeg

jo ikke her og snakkede med dig, siger

Klimas, der kun taler polsk. Derfor bliver

hans udtalelser oversat til tysk.

Klimas vil dog ikke fortælle, hvor meget

han tjener. Det er forskelligt, for han arbejder

på akkord.

– Men jeg tjener det samme her på 14 dage,

som jeg ville gøre på tre måneder i Polen.

Det er meget svært at lave en sammenligning,

for lønningerne er meget forskellige,

alt efter i hvilken region man bor i Polen.

Des længere man kommer mod øst, des

dårligere betalt er man.

Klimas indrømmer, at de polske slagtere

tidligere boede under »ikke så gode forhold«.

Men sådan er det ikke længere.

Bureauet, han er ansat af, har købt og renoveret

en række bygninger og huse i Boizenburg,

bl.a. den tidligere jernbanestation,

hvor polakkerne to og to deler værelse

med bad og toilet.

Han opfordrer sine danske kolleger til at

begrave eventuelle fordomme om de pol-

ske arbejderes forhold hos Danish Crown

i Tyskland.

– Det er utrolig let at dømme andre på

rygter og myter. Prøv i stedet at se det

med mine øjne. Nu har jeg mulighed for

at give mine børn en god og tryg opvækst,

så de kan få en uddannelse hjemme i Polen.

De bliver ikke tvunget til at rejse ud af

landet – forlade deres familier – for at få

arbejde, fortæller Klimas, der ejer to biler.

Han kører selv i en ny Opel Vectra, mens

hustruen har en Fiat Punto. Familien bor

til leje, men Klimas sparer op, så de kan

købe et hus på landet.

– Vi arbejder fra mandag til fredag, og

jeg tager gerne hjem i weekenderne.

Desuden får jeg to måneder fri – med

løn – når jeg har arbejdet i 12 måneder.

Ikke i fagforening

De polske slagtere er ikke i fagforening.

Holdningen er tilsyneladende, at fagforeningerne

ikke fungerer, hverken i Polen

eller i Tyskland.

BoizenBurg

er en hvid

plet

Det tyske fødevareforbund

NGG medgiver, at det står

svagt i det østlige Tyskland.

– Boizenburg er for os en hvid

plet, siger Bernd Maiweg, faglig

sekretær i NGGs hovedforbund

i Hamburg. Han har bl.a.

ansvar for slagteribranchen i

hele Tyskland.

– Man vil ikke kunne finde nogen

NGGer på Danish Crowns

slagteri i Boizenburg, fortsætter

talsmanden for Fødevareforbundet

NNFs tyske søsterforbund.

– Det er det gamle problem,

vi løber ind i hver gang: Vi har

ingen kompetencer i forhold til

de ansatte hos underentreprenørerne

med hovedsæde i et

andet EU-land, og de fastansatte

– i det omfang der overhovedet

er nogen – vil eller må

ikke tale med os, siger Bernd

Maiweg.

– Vi har en lignende situation

på Danish Crowns slagteri i

Husum i Slesvig. Her havde vi

indtil 2006 held med at have et

arbejdende Betriebsrat (tysk

SU/samarbejdsudvalg, red.),

som så ikke blev genvalgt. I år

skulle der have været nyvalg,

som ikke kom i stand. Vi kunne

simpelt hen ikke mønstre kandidater.

Og vi vil ikke kunne

gøre mere i den sag på den

korte bane, medgiver han.

SF

substans // 06 // 2010 21


Af Claus gjedsig // Foto Poul Anker nielsen

TEMA // ARbEjDE uDEn gRÆnsER

22

Polakkernes danske

KLEIn OLE Aus VIbORg. Ole Frøik er eneste danske slagter på Danish Crowns afdelinger

i Tyskland. Her skal han oplære de polske og tyske kolleger, der i stigende grad overtager danske

arbejdspladser, i at udskære efter danske normer.

Ole Frøik var ansat på den nu lukkede

skærestue i Viborg, da han i 2003 blev

tilbudt et job på Danish Crowns slagteri

i Boizenburg i Tyskland. Hans primære

opgave var at oplære de tyske og polske

slagteriarbejdere i de danske normer for

udskæring af forender og skinker.

– Det var en kæmpe udfordring. Jeg var

trods alt 52 år, og mine sprogkundskaber,

specielt tysk, kunne ligge på et meget

lille sted. Jeg tror, at jeg kun kunne sige

»to øl, tak« på tysk.

– Men jeg følte tilbuddet som et stort,

fagligt skulderklap og snakkede situationen

igennem med min kone, Lene.

Jobbet ville jo også betyde, at jeg skulle

være væk hjemmefra flere dage om ugen.

Men der var egentlig ingen tvivl. Det var

en opgave, der lød utroligt spændende og

udfordrende. Jeg kunne simpelthen ikke

sige nej, fortæller Ole Frøik, der i dag er

60 år og betegner sit arbejde på Danish

Crowns fabrikker i Boizenburg og Oldenburg

som »drømmejobbet«.

alt skal være ens

Ole er den eneste danske slagter, der

er ansat på de tyske afdelinger. Hans

primære opgave er at lære sine udenlandske

kolleger at skære forender

efter Danish Crowns forskrifter og normer.

I Oldenburg forarbejder man også

skinker.

Oles arbejde på Danish Crowns afdelinger

i Tyskland adskiller sig en del fra,

hvordan man arbejder i Danmark.

substans // 06 // 2010

anden mentalitet

– Mentaliteten er på mange måder

anderledes. Men på ét punkt kan der

sættes lighedstegn med tonen på et

dansk slagteri. Der kan blive snakket

hen over skærebordene, og tonen kan

være lidt barsk, som man kender det

på et dansk slagteri. Og det skorter

ikke med drillende tilråb og banken

med knivskafterne i bordene, når en

kollega begår en fejl. På det felt er

slagteriarbejdere ens.

– Men, siger Ole, jeg føler, der er en større

respekt på tyske slagterier. Eksempelvis

giver man altid hånd, når man hilser.

Og man benævner hinanden ved navn. Vi

er dog ikke så formelle, at vi bruger efternavn.

Jeg kaldes Ole. Eller rettere Hern

Ole aus Viborg. Eller slet og ret Klein

(lille) Ole, fordi vores fabrikschef både i

Oldenburg og i Boizenburg, Ole Lyngesen,

har samme fornavn. Han kaldes for Gross

(store) Ole.

Rekrutteres

På skærestuen i Boizenburg er der omkring

250 ansatte. Langt den største del

er polakker i opskæringen, mens man

har tysk arbejdskraft i bl.a. pakkeriet og

til rengøring.

Danish Crown ansætter ikke selv sine

medarbejdere. Man kan altså ikke komme

direkte fra gaden og søge job. De

polske slagtere rekrutteres fra bureauet

Mróz, der er en aflægger fra firmaet

G & L.

Diotr Giedrojc er chef for de polske slagtere

og såkaldt for-arbejder, som bedst

kan sammenlignes med en dansk værkfører.

Han har en række assistenter, som

har ansvaret for skærebordene. Ole har

intet med slagterne at gøre. Al kommunikation

foregår gennem for-arbejderne.

Oles primære arbejde består i at vise forarbejderne,

hvordan de enkelte udskæringer

skal laves efter danske standarder.

Sørger selv for alt

– Jeg har intet med arbejdet at gøre, før

udskæringerne er helt færdige. Polakkerne

sørger selv for alt, også kontrollerne.

Jeg står altså sidst til den endelige

kontrol. Fagligt er de polske slagtere meget

dygtige og hurtige. Kvaliteten af deres

arbejde er helt i top.

Der er stillet en række krav, som skal opfyldes,

specielt om sikkerhed.

– Her kræver vi den høje danske standard.

Slagterne skal eksempelvis bære

brynjer og sikkerhedshandsker. Vi har da

også været forskånet for alvorlige ulykker.

Det er meget lang tid siden, en slagter er

kommet til skade.

Ingen problemer

Ole har i dag ikke problemer med sproget.

Inden han begyndte i Boizenburg, kom han

på et intensivt kursus i tysk. Al kommunikation

med for-arbejderne foregår på tysk,

og de formidler det videre på polsk.


læremester

Ole frøik viser en ny udskæring for de polske for-arbejdere. fra venstre er det Diotr giedrojc, marcin Nobis og andrezej foriasz.

På afdelingen indrettede man fra starten

en kantine til medarbejderne, hvor det var

meningen, at de kunne købe mad, drikke

og så videre. Men den funktion blev hurtigt

nedlagt. De polske slagtere har selv mad

og drikke med. De har dog mulighed for at

købe drikkevarer fra automater.

– De sparer, hvor de kan. Pengene, de

tjener, skal hjem til familien i Polen for at

skabe en bedre tilværelse, siger Ole, der

pendler mellem hjemmet i Viborg og afdelingerne

i Boizenburg og Oldenburg. Det er

forskelligt, hvor længe han er hvert sted.

Det kommer an på opgaverne.

af sted og hjem igen

Han tager fra Viborg tidligt hver mandag

morgen. Alt efter trafiktætheden og vejret

tager turen til Boizenburg 4,5 timer og

til Oldenburg 5,5 timer. Han bor på hotel,

hvor han spiser morgen- og aftensmad.

Frokosten indtages med ledergruppen på

afdelingerne.

Ole kører tilbage til Viborg torsdag eftermiddag.

Han arbejder under dansk overenskomst

og får diverse tillæg for at arbejde

i udlandet. Desuden har han firmabil.

– Jeg vil betegne mit arbejde som drømmejobbet.

Jeg har ansvar, og der er hele

tiden meget spændende at lave. Og jeg vil

ikke bytte det for et arbejde på et dansk

slagteri, siger han.

35.000 fOReNDeR

Om DageN

Der forarbejdes udelukkende

dansk svinekød på Danish Crowns

afdelinger i Tyskland. Efter forarbejdningen

sendes det direkte til

køberne rundt om i Europa. I Boizenburg

udskæres der omkring

35.000 forender om dagen, hvilket

svarer til en lille snes lastvognstræk

fra Danmark.

Godt 200 kilometer mod nordvest

ligger Danish Crowns anden udbeningsafdeling

i Oldenburg. Her

er 250 polakker beskæftiget med

at udbene både forender og skinker.

Her er produktionen på cirka

28.000 forender og 2.000 skinker

om dagen.

substans // 06 // 2010 23


24

Den allersidste

substans // 06 // 2010


Prince

– Det gør ondt – rigtig ondt,

siger fynboen Kirsten Andreasen

og krammer kollega

Lene Nielsen. Kirsten

har været ansat i fabrikkens

masterdata-afdeling. Hun

har endnu ikke nyt job.

Hvor mange milliarder af pakker Prince-cigaretter, der

er produceret her gennem årene, må man nøjes med at

gætte på. Men om lidt er de allersidste pakker på vej ud

af maskinen på fabrikken i Søborg.

Det er tirsdag den 10. november. Klokken er 9.45. Det

sidste hold produktionsfolk samler sig midt i den halvtomme

fabrikshal. Maskinen, der skal producere de

sidste 2.000 pakker, er sat i stå.

Øjeblikket skal markeres.

SåDAN gIK Det meDArbejDerNe

UDFLYTNING. Det tog kun et kvarter

at afslutte et stykke dansk industrihistorie.

De sidste 2.000 pakker kørte

ud, mens de ansatte stod omkring

maskinen og så på. Nogle med kamera,

nogle i tårer, men alle med vemod.

»Ingen kan sætte en finger …«

Produktionschef Lars Halskov Nielsen stiller sig op på

en lille trappestige og holder en kort tale. Han roser

medarbejderne for deres disciplin i nedlukningsfasen.

Den mængde cigaretter, der var lovet, er leveret. Ingen

slinger i valsen. Hele processen er blevet fremskyndet

af god planlægning og disciplin. Maskinerne er skilt ad

og pakket ned – klar til opstilling på en tobaksfabrik et

andet sted i Europa. – Jeg er stolt og går herfra med

rank ryg … når det nu skulle være, siger han. – Ingen

kan sætte en finger nogen steder.

»Kan du ikke se de røde øjne?«

Inden han igen går ned fra trappestigen, erindrer han

lige medarbejderne om, at de skal huske at tømme

skabe og skuffer, inden de går.

Knap halvdelen af samtlige 460 medarbejdere på Prince havde fået job, var kommet i uddannelse

eller gået på pension den 10. november. Helt præcis var tallet 48 procent.

– Og det er ikke tilfredsstillende, indrømmer tillidsmand Claus Jensen. – Det synes hverken vi

eller ledelsen. Nogle af kollegerne er ikke topmotiverede. Dem følger vi op på nu, siger han.

Det var virksomhedens ambition efter beslutningen om at lukke, at 93 pct. af alle, der havde

meldt sig til det såkaldte genplaceringsforløb, enten skulle have et nyt job eller være inde i et

uddannelsesforløb seks måneder efter deres fratræden. Det lagde tillidsmændene dengang

ikke skjul på var et højt mål. Nu gør de så et ekstra forsøg på at motivere nogle flere.

substans // 06 // 2010 25

Tekst og foto: Kjeld Hammer


26

Peter Petersen på

vej ud af cigaretfabrikken

Prince for

allersidste gang

den 10. november

2010. I favnen bærer

han de 6.000

cigaretter, der var

en del af fratrædelsespakken.

PøLSemAND I tHAILAND

substans // 06 // 2010

Der klappes spredt.

Andre afdelinger i huset er stødt til i små grupper:

kantineansatte, marketingafdeling og funktionærer.

Nogle med kamera – klar til at fotografere, når de

sidste smøger køres. Der krammes, og nogle tørrer

tårer bort. Én istemmer Kim Larsens »Om lidt bliver

her stille … om lidt er det forbi«, men det bliver kun

lige til de to første linjer. Det er, som om stemningen

ikke rigtig vil løfte sig. Vemodsfølelsen er alligevel for

stor. Seks kantineansatte har smil på, men spørger

forundret: – Kan du ikke se de røde øjne? En ledende

funktionær står lidt for sig selv og dvæler over det

stykke »industrihistorie, der nu er slut«. Måske hans

måde at distancere sig lidt fra vemodigheden og følelserne

på.

Det sidste kvarter

Tobaksarbejderne Arne Poulsen og Inger Jensen starter

produktionen op af de sidste 2.000 pakker Prince.

Arne er lidt spændt. Når en maskine har været i stå,

kan der godt være komplikationer ved opstarten. Det

vil på alle andre dage end netop i dag have kostet nogle

drillende bemærkninger. Men alt går planmæssigt.

Blitzene lyner fra de medbragte kameraer. Et kvarter

senere er det slut.

Arne Poulsen har været tobaksarbejder på Prince i hele 36 år. Han er 59 nu og havde

først regnet med at skulle skifte spor om et år. Arne vil nemlig realisere en gammel plan.

Han vil forlade Danmark, flytte til Thailand og åbne pølsevogn og restaurant i Hua Hin.

Det har han gode forudsætninger for. Arne er nemlig uddannet kok og i øvrigt thailandsk

gift. Han vil nu starte en helt ny tilværelse som selvstændig efter de mange år som lønmodtager.

Men han får et bedre økonomisk »afsæt« end mange andre i form af de 36

månedslønninger – én for hvert år – som hans tillidsmænd forhandlede hjem med ledelsen

på tobaksfabrikken. Omregnet til thailandske baht en startkapital med mange nuller.

– Det er sørgmodigt med Prince, men på den anden side glæder jeg mig til et nyt liv.

Hvorfor Thailand?

– Fordi jeg elsker det land!

Nogle pakker er i overskud i forhold til de planlagte

2.000 pakker. Kirsten Helene Larsen og Lene Nielsen

fjerner behørigt banderolerne, før de destrueres.

Så er der ellers pølser og vand til alle.

Personalechefen

Mette Torpe, personalechef på Prince og kommende

personaledirektør for British American Tobacco i Danmark,

Norge, Sverige og Finland, har ovre ved væggen

søgt selskab med tillidsmændene Velimir Durisic

og Claus Jensen. - Det er meget vemodigt. Helt vildt

meget. Her har været en fantastisk atmosfære og et

fantastisk sammenhold. Noget tilsvarende tror jeg

ikke, man finder på mange industrivirksomheder, siger

hun.

Den tavse iagttager

Helt ude i hjørnet af den halvtomme produktionshal

står en britisk montør fra British American Tobacco.

Alene betragter han tavst sceneriet. Han mindes en

oplevelse i 1980erne under premierminister Margaret

Thatcher i England. – Jeg kom hjem til mine forældre

i en større provinsby. Da jeg stod uden for døren, blev

jeg klar over, at der var noget galt. Et eller andet, som

jeg ikke kunne komme i tanke om hvad var. Så slog

det mig. Støjen og de dumpe drøn fra skibsværftet

lige bag ved huset var der ikke mere. Værftet var lukket.

Nyliberalismen og markedskræfterne havde holdt

deres indtog. Det er mange år siden, men jeg glemmer

det aldrig. Heller ikke den indvirkning, det fik på

familien og min far!

Den faglige værdighed

Klokken 14.54 går sidste mand af mere end 400 ansatte

ud ad porten med sine 6.000 »fratrædelsescigaretter«,

som alle fik uanset anciennitet og uden smålig

skelen til ryger eller ikke-ryger. 262 medlemmer

af Fødevareforbundet NNF har haft deres daglige job

og indtægt her på Prince. Nu er sidste hold fritstillet

7 uger før tiden. Tilbage er 40 medarbejdere, der skal

skille de sidste maskiner ad og pakke dem ned til en

anden tobaksfabrik et sted i Europa. De fleste er smede,

enkelte elektrikere. En gartner gør også de sidste

dage med. Det er en selvfølge, at man efterlader en

god arbejdsplads med den faglige værdighed i behold.

– Den værner vi om, siger smedenes tillidsmand,

Jens Larsen.


Danmarksmestrene

Det er sjældent at se Claus jensen og Velimir Durisic med armene over kors. men de kan smile

og slappe af i bevidstheden om, at de var med i det, der er blevet kaldt Danmarkshistoriens

bedste fratrædelsespakke.

OP TIL 42 MÅNEDERS

EKSTRA LØN. Fratrædelsespakken

på Prince gav

genlyd i fagbevægelsen og

bliver betegnet som Danmarkshistoriens

bedste.

Velimir Durisic og Claus

Jensen var tillidsmændene

bag den.

Fællestillidsmand Velimir Durisic og

tillidsmand Claus Jensen, begge medlemmer

af Fødevareforbundet NNF

Prince i Søborg, stod bag en fratrædelsespakke,

som andre har kaldt Danmarkshistoriens

bedste for timelønnede.

Den sociale pakke gav en ekstra

månedsløn, for hvert år man havde været

ansat på cigaretfabrikken. Det betød,

at de 262 medlemmer af Fødevareforbundet

NNF fik fra 6 til 42 måneders

ekstra løn. Ingen fik nemlig mindre

end seks måneders løn. Men der var

mere i pakken: en uddannelsesplan, en

kæmpefest for alle, en reception og så

en OK-aftale for 2010 med 4,5 procents

lønforhøjelse og en bonusaftale på 15

procent oven i lønnen.

en virksomhed med penge

Fratrædelsespakken gav genlyd i fagbevægelsen

over det ganske land. Men

det skal også med i billedet, at fabrikkens

direktør var særdeles velvilligt

indstillet, og at forhandlingsudvalget

over for sig havde en virksomhed med

rigtig mange penge.

Nu er et årelangt, veludført tillidsmandsarbejde

ved at være slut for Velimir

og Claus. De blev fritstillet allerede

10. november, men de har ikke travlt.

– Vi bliver til 31. januar, siger de som

med én mund.

– Vi har et medansvar for kollegerne og

for deres genplacering i andre job. Hvis

de har brug for os, så ved de, hvor de

kan finde os, siger de.

Opringning kl. 3 om morgenen

Tillidsmandskontoret på Prince er anderledes

i dag. Noget mangler. – Den

evige baggrundsstøj fra maskinerne,

selvfølgelig!

Er det vemodigt?

Velimir Durisic: – Ja, især at man ikke

længere skal se kollegerne til daglig.

Det bliver tomt. Jeg kommer til at savne

det hele. Også dem, der syntes, man

var en idiot, og dem, der kunne finde

på at ringe én op fra et værtshus kl. 3

om morgenen. Men vi var der for kollegerne,

når der var brug for det.

ønske: job i fagbevægelsen

Claus Jensen: – Ja, og vi tog dem alvorligt.

Selve arbejdet ved maskinerne kan

man jo næsten udføre med hænderne

i lommerne. Det er alt, hvad der fulgte

med at være tillidsrepræsentant, jeg vil

savne. Det at dele kollegernes sorger

og glæder, at forhandle med ledelsen

og tage de kampe, der skulle til.

Hverken Claus eller Velimir ved endnu,

hvad de skal lave efter 31. januar næste

år. Men de vil begge gerne arbejde i

fagbevægelsen. De synes også, de har

noget at byde på.

Det sidste er svært at være uenig i.

substans // 06 // 2010 27


Uddannelsesbenspænd for

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

28

– Jeg har været heldig.

Men mange af mine kolleger,

der bliver fyret

fremover, kommer i en

meget vanskelig situation,

hvis regeringen med

støtte fra Dansk Folkeparti

får held til at ændre

reglerne for SVU – StatensVoksenuddannelsesstøtte.

Lovforslaget er

socialt uretfærdigt. Folk,

der bliver fyret, køres

ud på et sidespor, siger

Claus Andersen.

Da Danish Crown lukkede

slagteriet i Holstebro, gik

Claus Andersen i gang

med voksenundervisning

i dansk, engelsk og it på

VUC i Holstebro. Samtidig

tilmeldte han sig et vikarbureau.

I dag har han fast

arbejde hos Scandinavian

Brake Systems, der producerer

bremseskiver.

Han studerer fra kl. 8-13

hver dag og arbejder fra

14-23. – Det pynter jo på

CVet, at en arbejdsgiver

kan se, at man har brugt

tiden fornuftigt frem for

at ligge på sofaen eller

trille tommelfingre, siger

Claus.

substans // 06 // 2010

fyrede

UDDANNELSESNEDSKÆRINGER. Regeringens

forslag om at ændre SVU-reglerne kan

få voldsomme konsekvenser for mange, der

mister deres arbejde. Det er en om’er, mener

tidligere slagteriarbejder Claus Andersen.

– Jeg har været heldig. Men mange af mine kolleger kan komme

i en meget vanskelig situation, hvis regeringen med støtte fra

Dansk Folkeparti får held til at ændre reglerne for SVU – Statens

Voksenuddannelsesstøtte. Lovforslaget er socialt uretfærdigt.

Folk, der bliver fyret, køres ud på et sidespor. Det er en om’er.

Claus Andersen, 38, er tidligere slagteriarbejder på Danish

Crown i Holstebro og blandt de små 500, der fik fyresedlen, da

slagteriet lukkede sidste år. Han studerer i dag på VUC i Holstebro

under SVU-ordningen med 80 ugers undervisning. Han er

enig i politikernes festtaler om, at uddannelse er vejen frem. Ikke

kun for de unge, men også dem, som bliver ledige og skal skabe

sig en ny fremtid. Derfor finder han det grotesk, at regeringen nu

vil gøre det endnu sværere og dyrere at få en uddannelse for folk,

der mister deres arbejde.

Ingen SVU efter fyreseddel

– Jeg forstår ikke, at man på den ene side appellerer til folk om

at få en uddannelse, men samtidig skærer ned, så en meget

stor del af de ledige fra starten sorteres fra. De afskæres med et

pennestrøg fra at komme videre med en uddannelse.

I første omgang fik regeringen gennemført, at SVU blev halveret

fra 80 til 40 uger. Nu forsøger den at få vedtaget et nyt lovforslag,

der går ud på, at man – for at komme under SVU-ordningen –

skal være tilmeldt undervisningen, før man får sin opsigelse.

Tidligere skulle det være, inden man fratrådte. Man havde altså

nogle uger til at udarbejde en uddannelsesplan. Desuden nedsættes

dagpengene til 80 procent. Og det kan få indflydelse på

en eventuel fratrædelsesløn, hvis man skal begynde at studere,

før virksomheden lukker.

– Lukningen af en virksomhed kan jo komme som et lyn fra en


klar himmel. Derfor holdes folk, der

har arbejde, som gidsler. For, siger

Claus Andersen, man søger jo ikke

ind på et uddannelsessted, hvis man

har et arbejde, man er glad for. Men

det vil regeringen nu kræve.

Rammer hårdere

Lovforslaget rammer faglærte endnu

hårdere, hvis man ikke kommer under

SVU.

Hvis man allerede har en uddannelse,

eksempelvis som slagter, og

gerne vil være f.eks. pædagog, skal

man selv betale for undervisningen

på VUC. Og det kan nemt løbe op i

40.000 til 45.000 kr. pr. enkeltfag om

året.

– Ufaglærte rammes ikke af denne

ordning. Alligevel har forslaget social

slagside. Jeg kender ikke ret mange,

der har penge på kistebunden til selv

at betale for at studere. Hertil kommer,

at eksempelvis VUC i Holstebro,

som jeg er tilknyttet, øger brugerbetalingen.

Det betyder, at man skal

betale mellem 500 og 800 kr. for at

tilmelde sig et fag. Er man under SVU,

får man dog pengene retur. De fleste

andre gør ikke. Her er der igen tale

om forskelsbehandling, mener Claus

Andersen.

Træls

– Jeg synes, det er træls for folk, der

er i arbejde, at de sættes i denne

situation. Det skaber usikkerhed og

frustration.

– Kommer man ikke under SVU, så

er der kun de seks ugers selvvalgt

uddannelse tilbage. Og det rækker i

store træk til at få kørekort til lastbil.

Ikke mere. Og lastbilchauffører er

der jo heller ikke mangel på, siger

Claus Andersen.

Læs mere om nedskæringer i uddannelsessystemet

i FAGLIGT TALT

på side 47.

56.000 børn i

Danmark har

brug for din

hjælp til en

god jul

Deres forælDre har ikke råD

I Danmark lever 56.000 børn i fattigdom.

Deres forældre er typisk

enlige med en indkomst, der kun

lige slår til i hverdagen. De har ikke

råd til at holde jul. Det går ud over

børnene, som hverken får juletræ,

julemad eller gaver …

Du kan gøre noget for Dem

Støt Julehjælpen 2010. Så hjælper

du hårdt trængte familier, så de kan

få en julekurv med julemad og gaver

til børnene.

støt JulehJælpen 2010 nu!

STØT JULEHJÆLPEN

Sms JULEGAVE

til 1999

så støtter du med 150 kr.

Læs mere på:

www.folkehjaelp.dk/jul


Gang i OK 2011

MEJERIOVERENSKOMST. Knap 100 tillidsrepræsentanter inden

for mejeriområdet satte onsdag d. 1. december gang i de kommende

overenskomstforhandlinger.

Af Emilia Maria van Gilse // Foto Palle Peter Skov

30

Tillidsrepræsentanter fra hele landet

trodsede både sne og isglatte veje for at

sparke forårets overenskomstforhandlinger

i gang.

Den nuværende overenskomst for mejeriområdet

udløber d. 31. marts, og i

løbet af de sidste måneder har medlemmer

kunnet indsende deres krav til afdelingerne.

Disse krav er nu blevet sammenskrevet

og vil blive præsenteret for

Mejeribrugets Arbejdsgiverforening d. 20.

december.

Tæt samarbejde

Overenskomsten på mejeriområdet er

en fællesoverenskomst, der er indgået

mellem Fødevareforbundet NNF, 3F og

DMF på den ene side og Mejeribrugets

Arbejdsgiverforening på den anden side.

Overenskomsten dækker både mejeripersonale

og chauffører.

Medlemmerne af de tre fagforeninger har

alle sammen kunnet indsende krav, og

forhandlingerne om den kommende overenskomst

sker i tæt samarbejde.

Da overenskomstforhandlingerne blev

substans // 06 // 2010

skudt i gang ved gårsdagens konference

for tillidsrepræsentanterne, var der derfor

også repræsentanter for alle tre fagforeninger.

Afdæmpede forventninger

Blandt dem, der havde trodset vintervejret,

var fællestillidsrepræsentant for

chaufførerne på Slagelse Mejericenter

Jens Peter Petersen.

Medlemmerne på hans virksomhed har

ikke de store forventninger til forårets

overenskomstresultat:

– Det vigtigste for mig og mine kollegaer

er, at vi får sikret vores realløn. Der er

nok ikke nogen, der vil være utilfredse

med en lille lønstigning oveni, men som

minimum vil vi gerne have sikret reallønnen.

Det er hårde tider, og vi føler os

pressede. Mange er bange for at miste

deres job, fordi de kan se, at der hele tiden

bliver mindre at lave. Så der er vist

ingen, der regner med kæmpestore lønstigninger,

fortæller Jens Peter Petersen.

Samtidig er der dog ting i den nuværende

overenskomst, som han håber bliver for-

bedret ved de kommende forhandlinger.

Blandt andet betaling for lørdagsarbejde:

– Blandt chaufførerne er der en klar forventning

om, at lørdagstillægget bliver

hævet. Det gør ondt at skulle arbejde,

når resten af familien har fri, og derfor

vil medlemmerne meget gerne have lidt

mere i lønningsposen for netop de vagter.

Det håber jeg, at de får, siger Jens Peter

Petersen.

Svære tider

Forbundssekretær Poul Erik Faarkrog,

der er forhandlingsleder for Fødevareforbundet

NNF, forudser nogle hårde forhandlinger:

– Der er lagt op til nogle svære forhandlinger

denne gang. Men vores medlemmer

har fortsat krav på ordentlig løn- og

arbejdsforhold, og det er ikke dem, der

skal betale prisen for, at tiderne er svære.

De bærer ikke ansvaret for, at landbruget

bløder. Jeg går da stærkt ud fra, at arbejdsgiverne

også ønsker at sikre, at der

er dygtige og kvalificerede medarbejdere

til fremtidens mejeridrift, konstaterer

Poul Erik Faarkrog.

Du kan følge de kommende overenskomstforhandlinger

på forbundets hjemmeside

www.nnf.dk/overenskomster/

mejeri


Støjberg slagter

arbejdsmiljøet

MILJØMASSAKRE. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) halverer og sønderskyder

forebyggelsen af alvorlige arbejdsulykker, nedslidning og sygefravær, lyder vurderingen fra

Fødevareforbundet NNF og Socialdemokraterne.

Som en del af regeringens sparepakke

skæres der med ét hug 50,4 millioner kroner

på Branchearbejdsmiljørådene. Det er

en halvering af midlerne til den forebyggende

partsindsats på arbejdsmiljøområdet.

– Regningen bliver kolossal, når sygefraværet

og antallet af mennesker, der

kommer invaliderende til skade på deres

arbejde, begynder at stige igen, siger

Tommy Jensen, arbejdsmiljøkonsulent i

Fødevareforbundet NNF, om regeringens

rundbarbering af den forebyggende arbejdsmiljøindsats.

Forebyggelse bombet tilbage

– Det er dybt beklageligt, at beskæftigelsesministeren

beskærer partsmidlerne

med et så uhørt stort beløb. Beskæringen

betyder, at de værktøjer, som Branchearbejdsmiljøråd

og Branchearbejdsmiljøudvalg

udvikler på baggrund af ønsker

fra virksomhedernes arbejdsmiljøudvalg

og arbejdsmiljøgrupper, og som bruges

til at forebygge skader og sygdom, bliver

bombet urimeligt tilbage. Alle statistikker

viser, at der er et enormt behov for at

forebygge ulykker, nedslidning og sygefravær,

siger Tommy Jensen.

Minister i samråd

Alle statistikker viser,

at der er et enormt

behov for at forebygge

ulykker, nedslidning

og sygefravær.

Tommy Jensen

På den baggrund har Socialdemokraternes

arbejdsmiljøordfører, Lennart Damsbo-Andersen,

netop haft beskæftigelsesminister

Inger Støjberg (V) i samråd.

– Ministeren ser desværre intet problem

i at gennemføre drastiske forringelser på

arbejdsmiljøområdet. Det klinger virkelig

hult, når regeringen i sin egen strategi for

arbejdsmiljøindsatsen fremhæver, hvor

vigtigt det er at forbedre det fysiske og

det psykiske arbejdsmiljø, siger Lennart

Damsbo-Andersen.

– Ministeren kunne ikke svare på, hvordan

man er kommet frem til, at midlerne skal

halveres - eller hvorfor der ikke længere

skal arbejdes med undervisningsmidler

omkring arbejdsmiljø. Jeg har meget

svært ved at forstå, hvordan regeringen

kan sige ét og gøre noget andet.

Kolossale udgifter forude

– Regeringen taler om store planer for

arbejdsmiljøet og lancerer plan efter

plan, og så går man alligevel ud og halverer

midlerne til forebyggelse. Det hænger

simpelt hen ikke sammen. Det er ufatteligt,

at regeringen tænker så kortsigtet og

nægter at se, at de massive besparelser

i sidste ende betyder kolossale udgifter

på grund af flere arbejdsskader og forhøjet

sygefravær, siger Lennart Damsbo-

Andersen.

Ministeren ser desværre

intet problem

i at gennemføre drastiske

forringelser på

arbejdsmiljøområdet.

Lennart Damsbo-Andersen

Af Pia Rosager // Foto Hanne Loop og arkiv

substans // 06 // 2010 31


Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

Holdet i slagterafdelingen i SuperBrugsen i Brædstrup tager imod kunderne med masser af julelækkerier. Fra venstre Martin Poulsen, Anette Hansen,

Helge O. Hansen, Hanne Hoe og Carsten Lemming Laursen.

Julemedister i

kilometerlange baner

JULETRAVLHED. Julen begynder allerede omkring 1. september hos slagterne i SuperBrugsen i

Brædstrup. Så laves den første sylte. Senere går det løs med masser af andre lækkerier. På en god

søndag sælges i underkanten af to tons julemedister.

32

For slagterne i SuperBrugsen i Brædstrup

er det hyggeligt, når kunderne allerede i

august begynder at spørge efter den eftertragtede

sylte. Så ved de, at nogle af

kunderne allerede er ved at komme i julehumør.

Men de holder skansen. De første

julesylter bliver ikke lavet før omkring den

1. september. Men herefter går det også

slag i slag frem til den 23. december.

– Det er, som om julen begynder tidligere

for hvert år. De første blade er ikke

faldet af træerne, før kunderne spørger

efter vores specielle krydrede julemedister,

bl.a. med nelliker. Men vi skal altså

et pænt stykke hen i oktober, før vi laver

de første, fortæller slagtersvend Helge O.

Hansen, der i slagterafdelingen er kollega

substans // 06 // 2010

med mester Carsten Lemming Laursen,

lærling Martin Poulsen og delikatesseassistenterne

Hanne Hoe og Anette Hansen.

Helge er i øvrigt gift med Anette.

Med sine omkring 6.500 indbyggere må

Brædstrup betegnes som en mindre provinsby.

Som hos landsbyslagter

– Men vi arbejder som hos en landsbyslagter.

Vi skal have det hele, og kunderne

sætter pris på at få kvalitet, selv

om de selvfølgelig også ser på prisen. Det

gør de fleste i dag, siger slagtermester

Carsten.

En søndag op mod jul har slagterafdelingen

et slagtilbud: et pund medister for

9,95 kr. Og det er sød julemusik i kundernes

ører. I de seks timer, man holder

åbent, bliver der solgt i underkanten af to

tons medister. Sidste år var tallet 1.850

kilo.

– Det er meget, når man tænker på, at

Brædstrup kun har omkring 6.500 indbyggere.

Og vi er jo ikke alene på markedet.

Det tager tid at fremstille så meget julemedister,

for man har kun en 15-liters

lynhakker. Derfor begynder man også

meget tidligt, eller rettere hen på natten.

Første mand møder ind klokken 02, den


Det er, som om julen begynder tidligere

for hvert år. De første blade

er ikke faldet af træerne, før kunderne

spørger efter vores specielle

krydrede julemedister, bl.a. med

nelliker.

Slagtersvend Helge O. Hansen

næste en halv time senere, den tredje

klokken 04 og endnu en klokken 07.

– Men så får vi også rundstykker og en

bitter klokken 05. Vi nærmer os jo julen.

Masser af sylte

Når der er mest salg af sylte, og det er i

december, fremstiller man mellem 120

og 130 kilo om ugen. Hertil kommer alt

det andet, der hører hjemme på det store

jule-sule-bord. – Rå rullepølser er et hit.

Folk elsker at koge deres rullepølse selv.

Så er den jo hjemmelavet. Men mange

benytter sig også af muligheden for at

købe retter, der er helt færdige og lige til

at sætte i ovnen. Det gælder f.eks. andesteg

med sovs, kartofler og hele molevitten.

Og så har vi selvfølgelig frisklavet

risalamande hver dag.

Der pyntes op til jul i SuperBrugsen i

Brædstrup i uge 42, men det betyder

ikke, at man er tvunget til at lytte til julemuzak

frem til højtiden. Der er stillet ind

på P4, så musikken veksler med nyheder

og reportager.

– Ellers blev man da også tosset i hovedet.

Ligegyldigt hvor man kommer i december,

hører man jo Søren Banjomus.

Otto Brandenburg larmer allerede i mit

hoved, siger lærling Martin.

Selv om der jules på højtryk i et par måneder,

så er der ingen i slagterafdelingen,

der bliver trætte af det.

Alle er i godt humør

– Det er jo en helt speciel tid, hvor kunderne

er i godt humør. Alle smiler og er

glade. Og selv om vi har travlt, så skal der

være tid til at snakke med kunderne. Det

er en del af servicen i provinsen. Her ken-

Bjældeklang, bjældeklang ... Helge O. Hansen og Carsten Lemming Laursen nynner

en lille julesang, mens de ordner stege.

der de fleste jo også hinanden. Vi følger

med i hinandens liv og levned.

Helge har været slagtersvend i Super-

Brugsen i et år. Han er specialist i at

fremstille spegepølser, og det er i dag

en af SuperBrugsens specialiteter. – Der

sælges så mange, at vi har lavet vores

eget pølsemageri. I øjeblikket otte forskellige,

fortæller Carsten.

Slagterne indrømmer dog, at de er trætte,

når vi når til lukketid den 23. december.

Så glæder de sig til selv at komme

hjem og fejre højtiden.

For Anette og Helge er første juledag speciel

madmæssigt. Da er de samlet med

resten af familien hos Anettes mor til julefrokost.

Og her er alt hjemmelavet. Lige

fra rugbrødet, rødbederne og salaterne til

de lune frikadeller og rullepølsen.

– Man skulle tro, at kunderne blev trætte

af julesylte og julemedister. Men det gør de

ikke. Der bliver spurgt efter det til helt hen

på det tidlige forår, fortæller Helge.

Helge O. Hansen klar ved hakkeren. Når der fremstilles

julemedister, bruger man i nærheden af to tons kød!

substans // 06 // 2010 33


34

Der bages millioner af

pebernødder på Tylstrup

Kager i tiden op til jul.

Af Claus Gjedsig // Foto Jens Bach

substans // 06 // 2010

Julebagningen

begynder i oktober

KÆRESTER OG KOLLEGER. Hos Tylstrup Kager og Støvring

Bolcher produceres der i månederne op til jul mellem 16 og 17 tons

småkager – i døgnet. Det betyder beskæftigelse til yderligere 25. Med

nye tiltag vil man forsøge at beholde mange af sæsonarbejderne.

For Anne Mette Pedersen, 23, og Morten Olsen,

25, begynder julebagningen i begyndelsen af oktober.

De er kærester og kolleger på Tylstrup Kager

og Støvring Bolcher, der har hjemsted syd for

Aalborg. Morten, der er uddannet bager, arbejder

med at lave dej, mens Anne Mette er ansat i den

anden ende af de tre bagelinjer, hvor de færdige

småkager pakkes.

– Det er tidligt at komme i julestemning, men

når de første vaniljekranse, brunkager og pebernødder

bages, skabes der en helt speciel duft

og atmosfære i bageriet. Man kan ikke undgå at

komme lidt i julestemning, siger Anne Mette og

Morten, der bor i Aalborg Øst og begge arbejder

på dagholdet.

– Småkager og bolsjer er måske en lidt mærkelig

sammensætning, men sådan har tiden

formet virksomheden, fortæller salgschef Hans

Peter Skjødt, der hvert år ser frem til, at man

skal i gang med at bage julesmåkager. De første

sendinger skal ligge i butikkerne i begyndelsen

af oktober, og så går det ellers slag i slag i treholdsskift

frem til jul.

Flere i højsæsonen

Til daglig er der omkring 65 ansatte på virksomheden,

men når højsæsonen med julesmåkagerne

sættes ind, stiger antallet af medarbejdere

til omkring 90. Og det er ikke svært at få dygtige

medarbejdere. Man har gengangere hvert år, og

mange er skrevet på venteliste.

– Det er værre, når vi efter jul

skal afskedige. Derfor lægger

vi også produktionen

og strategien på virksomheden

om. For, siger

Hans Peter Skjødt, vi

har i rigtig mange år

kørt efter meget gammeldags

traditioner og

arbejdsmetoder. Vi har

Kærlighed og vaniljekranse.

Morten Olsen og Anne Mette

Pedersen er kærester og

arbejder i hver sin ende af

de store ovne.


ikke rigtig fornyet os. Det gør vi nu, bl.a. med lanceringen

af tre nye småkagetyper i en meget anderledes

indpakning. Det sker til foråret, hvor vi

specielt henvender os til yngre mennesker. Bliver

småkagerne en succes, vil vi kunne beholde en

del af de medarbejdere, som ellers bliver fyret. Vi

vil hellere have en fast stab af medarbejdere på

eksempelvis mellem 75 og 80 end så store udsving,

siger han.

Komme med forslag

Medarbejderne er aktivt med i denne proces.

De kan komme med forslag til alt fra f.eks. nye

arbejdsgange til nye produkter. Hertil kommer,

at Tylstrup Kager og Støvring Bolcher i øjeblikket

arbejder på at blive certificeret. Det kræver

mange kunder på de nye markeder, man er ved

at erobre. I dag eksporteres omkring 25 procent

til de nordiske lande og Tyskland.

I højsæsonen fra oktober til jul produceres der

mellem 16 og 17 tons småkager i døgnet. Men

man kunne sælge omkring 20 tons.

– Derfor skal produktionen effektiviseres, så

en bagelinje i stedet for at køre 1.500 kilo kører

2.000 kilo, siger Hans Peter Skjødt.

De største sællerter er pebernødder og jødekager.

Herefter kommer brunkagerne og vaniljekranse.

– Vi hverken kan eller vil konkurrere med discountsmåkager.

Vi vil kun producere småkager af

høj kvalitet og bruger således smør i vores deje. I

vores brunkager bruger vi eksempelvis smør og

mandler og ikke jordnøddeflager. Det er fordyrende,

men kunderne er villige til at betale ekstra

for en god vare. Til julen skal der ikke spares.

Omvendt betyder det også, at holdbarheden nedsættes.

Det er dog ikke noget problem. Lagrene

tømmes lige så hurtigt, som de fyldes.

Hellere én god

– Og hellere én god småkage frem for to dårlige,

siger den faglærte bager Morten, der er meget

glad for at arbejde hos Tylstrup Kager og Støvring

Bolcher. Han fik jobbet, da han efter endt læretid

havde været uden arbejde i nogle uger. Da han

begejstret fortalte sin kæreste Anne Mette, der

er butiksuddannet, om sit nye arbejde, søgte hun

også arbejde på virksomheden – og fik det.

Selv om Anne Mette og Morten arbejder med

småkager hver dag, så afskærer det dem ikke fra

selv at bage hjemme. Men det bliver ikke til så

meget. De gør det mest for hyggens skyld sammen

med familien.

Man har beholdt den afdeling, der kaldes det

gamle bageri, hvor småkagerne bages på plader.

Det er også her, man tager sig af specialprodukterne,

for eksempel de økologiske småkager.

Svend Aage bliver

– Konkurrencen er hård, så vi må hele tiden være

på forkant med udviklingen. Vi skal altid være

nogle skridt foran konkurrenterne.

Mange af medarbejderne har været på virksomheden

i flere år. Det gælder bl.a. Svend Aage Hansen,

61, der var ansat i fagforbundet SiD i næsten 25

år og bl.a. var afdelingsformand. Han er uddannet

kok, men sadlede om og tog uddannelsen som

tømrer, inden han kom inden for fagbevægelsen.

– Jeg kunne være gået på efterløn, men fortsætter

i alle tilfælde, til jeg bliver 63. Den økonomiske

gulerod, som bl.a. Fødevareforbundet NNF

har været med til at gennemtrumfe med at udskyde

til efterløn, er virkelig god for os, der gerne

vil blive på arbejdsmarkedet. Det er jo her, jeg

har mit liv. Mine venner og gode kolleger, siger

Svend Aage Hansen.

De SMå KAMMerjunKere

Et af sidste sæsons nye tiltag var de små kammerjunkere.

Ideen fik Hans Peter Skjødt, da han

så, hvordan hans søn havde problemer med at

knuse kammerjunkere af almindelig størrelse i sin

koldskål. – Så lancerede vi mini-kammerjunkerne,

og de blev med det samme en stor succes.

VejreTS inDFlyDelSe

Vejret har stor indflydelse på salget af julesmåkager.

– Har vi en våd og kold oktober, som går over i

frost og sne, så er det godt for salget af småkager.

Danskerne elsker at hygge sig inden døre, og

det gør de gerne med småkager på bordet. Vi kan

mærke på salget, når vejret er godt, og det er et

varmt efterår og lun vinter. Så falder salget.

Der er ikke nogen egentlig sæson for bolsjer, selv

om man sælger flest om sommeren.

– Det daler i julemåneden. Så vil folk hellere have

konfekt, siger Hans Peter Skjødt.

substans // 06 // 2010 35


36

Satser for 2011

Mandag den 3. januar 2011 reguleres satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område til:

dagpenge

substans // 06 // 2010

pr. dag

Fuldtidsforsikrede kr. 766,00

Deltidsforsikrede kr. 511,00

Mindstesats kr. 628,00

Dimittend, fuldtidsforsikrede kr. 628,00

Dimittend, deltidsforsikrede kr. 419,00

Ungesats, fuldtidsforsikrede (50-pct.-sats) kr. 383,00

Ungesats, deltidsforsikrede (50-pct.-sats) kr. 255,00

efterLøn

pr. dag

Fuldtidsforsikrede (91-pct.-sats) kr. 697,00

Deltidsforsikrede (91-pct.-sats) kr. 465,00

Fuldtidsforsikrede (100-pct.-sats) kr. 766,00

Fuldtidsforsikrede (100-pct.-sats) kr. 766,00

Fuldtidsforsikrede overgået

fra overgangsydelse (82-pct.-sats) kr. 628,00

Deltidsforsikrede overgået

fra overgangsydelse (82-pct.-sats) kr. 419,00

LempeLigt fradrag for arbejde i

efterLønSperioden for 2011

Med virkning fra 1. januar 2011 fastsættes grænsen for

arbejdsindtægt i forbindelse med lempeligt fradrag i

efterlønsperioden til kr. 33.632,00.

Skattefri præmie

Med virkning fra den 3. januar 2011 udgør den skattefri

præmie for medlemmer, der opfylder betingelserne for ret

til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 11.950,00 pr. præmieportion.

For deltidsforsikrede og andre, der ikke opfylder betingelserne

for ret til efterløn for fuldtidsforsikrede, kr. 7.972,00

pr. præmieportion.

SatSer for uddanneLSeSydeLSe, der

kan udbetaLeS i forbindeLSe med

deLtageLSe i SeLvvaLgt uddanneLSe

pr. dag

Fuldtids- og deltidsforsikrede kr. 766,00

Særlige fagspecifikke kurser kr. 689,00

omregningSSatS for 2011

Med virkning fra mandag den 3. januar 2011 er satsen

fastsat til kr. 205,52 pr. time.

tast selv a-kasse kom godt fra start

Få problemer. To gange har medlemmerne skullet aflevere deres ydelseskort

digitalt. Og begge gange er det gået glat. Fødevareforbundet NNFs A-kasse er derfor

meget optimistisk med hensyn til de kommende kørsler.

I oktober og november har de ledige

medlemmer af Fødevareforbundet NNFs

A-kasse skullet bruge Tast selv a-kassen,

når de skulle aflevere deres ydelseskort.

For at hjælpe medlemmerne

godt fra start oprettede a-kassen en

hotline, hvor de ledige kunne ringe ind,

hvis de oplevede problemer.

Første gang ringede knap 700 medlem-

mer til hotlinen, men allerede anden

gang var det tal faldet markant.

Vicekasserer for forbundets a-kasse

Esben Birkesholm tager det som udtryk


udbetalingskalender for 2011

I 2011 udbetales de forskellige ydelser efter denne kalender. Pengene er til disposition på Nemkonto 4 hverdage efter indtastning.

jan. febr. marts april maj juni juli aug. Sept. okt. nov. dec.

Uge 51-03 04-07 08-11 12-15 16-20 21-24 25-29 30-33 34-37 38-42 43-46 47-50

20/12-10

Periode

23/01-11

Antal

uger

Kan

indtastes

fra

24/01-11

20/02-11

21/02-11

20/03-11

21/03-11

17/04-11

18/04-11

22/05-11

23/05-11

19/06-11

20/06-11

24/07-11

25/07-11

21/08-11

22/08-11

18/09-11

at udfylde dit næste kort på TAST SELV søndag den 19. december 2010.

Så har du penge på din konto torsdag den 23. december 2010.

19/09-11

23/10-11

24/10-11

20/11-11

5 4 4 4 5 4 5 4 4 5 4 4

21/11-11

18/12-11

23/01-11 20/02-11 20/03-11 17/04-11 22/05-11 19/06-11 24/07-11 21/08-11 18/09-11 23/10-11 20/11-11 18/12-11

3. omgang af ferie-efterlønssagen

865 saGer GennemGåeT. En række efterlønnere har måske krav på efterbetaling.

Fødevareforbundet NNF er i fuld gang med at undersøge sagerne.

Fødevareforbundet NNFs A-kasse har gennem

den seneste tid gennemgået 865 efterlønneres

sager.

Det drejer sig om medlemmer, der gik

på efterløn i perioden 1. januar 2004 – 30.

april 2006.

Nogle afgørelser fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

betyder nemlig, at

efterlønnerne dengang skulle have haft

vejledning fra Fødevareforbundet NNFs

A-kasse om muligheden for at få udbetalt

feriepenge uden fradrag i efterlønnen.

for, at medlemmerne allerede har taget

det nye system til sig:

– Vi var forberedte på, at overgangen fra

papir til computer kunne give anledning

til vanskeligheder, men jeg er imponeret

over, hvor få problemer vi har haft. De akassemedarbejdere,

der brugte en søndag

på at hjælpe medlemmerne, havde

næsten udelukkende positive opkald,

hvor de hurtigt fik hjulpet de medlemmer,

der oplevede, at systemet drillede

dem. Det har virkelig været meget til-

HUSK

A-kassen har nu sendt brev til dem, som

har mulighed for at få deres sag genoptaget.

Det er medlemmer og tidligere medlemmer,

som:

• gik på efterløn i perioden 1. januar 2004 –

30. april 2006

• og som enten holdt ferie umiddelbart op

til overgangen til efterløn

• eller fik udbetalt alle de optjente feriepenge

på en gang og fik fradrag i efterlønnen

• ikke på et tidligere tidspunkt har fået udbetalt

efterbetaling.

fredsstillende for alle parter, konstaterer

Esben Birkesholm

Næste kørsel

søndag d. 19. december

Søndag d. 19. december skal medlemmerne

så for tredje gang aflevere ydelseskort

digitalt. Og det er vigtigt, at man

afleverer kortet d. 19. december. Hvis

man glemmer det, får man nemlig først

sine penge efter julen.

Hvis man ønsker at få sin sag genoptaget,

skal man sende en »Erklæring om genoptagelse

af sag« til Arbejdsdirektoratet inden

den 31. december 2010 – ellers bliver

sagen forældet.

Det er Arbejdsdirektoratet, der oplyser akassen

om, hvilke sager der skal genoptages.

A-kassen vil herefter behandle sagerne

og træffe en afgørelse. Medlemmerne

skal dog væbne sig med tålmodighed. Det

er nemlig en både meget omfattende og

tidskrævende sagsbehandling, der skal til

for at træffe den rette afgørelse.

På forbundets hjemmeside kan man under

»A-kassen« > »Tast selv a-kasse«

hente en folder, der beskriver, hvordan

man bruger Tast selv a-kassen.

Det vigtigste er dog, at man på forhånd

sikrer sig, at man har enten en NemID

eller en digital signatur eller en pinkode.

NemID er den smarteste måde at bruge

Tast selv a-kassen på, og den kan bestilles

på www.nemid.nu. Hvis man allerede

har en NemID fra sin netbank, kan den

også bruges hos Tast selv a-kassen.

Af Kimme boas Thomsen og emilia maria van Gilse

substans // 06 // 2010 37


af Pia Rosager

// ajour

38

60 år og et fortsat fokus

på det gode måltid

– Det handler jo om at sikre den gode

madoplevelse. Vores fødevareproduktion

er en del af vores kultur, og den skal vi

værne om, men vi skal også sørge for, at

den hele tiden udvikler sig, siger Svend

Blankholm med stor entusiasme, når man

spørger ham om, hvad han brænder for.

Når han den 18. februar 2011 fylder 60 år,

har han brugt de seneste 15 år i forbundets

tjeneste. Først som formand for den

tidligere Københavns-afdeling og siden

1999 i Forbundshuset på C.F. Richs Vej.

substans // 06 // 2010

En tillidsmand og fighter takker af

– og så alligevel ikke …

FaRvEl. Der bliver sat punktum for 27 dybt engagerede år som fagforeningsmand,

når næstformand i Fødevareforbundet NNF Østjylland, Klavs Elvig Hansen,

vælger at gå på efterløn den 1. januar 2011.

Intet er overladt til tilfældighederne, når Klavs Elvig Hansen takker af og går

på efterløn den 1. januar. Alle arbejdsopgaver er fulgt helt til dørs, og bordet

er ryddet til efterfølgeren. For Klavs Elvig Hansen er manden, der gennem

hele sin karriere har været kendt som den vedholdende og insisterende kollega,

der aldrig gør noget halvt.

Helt til dørs fulgte Klavs Elvig Hansen også kampen for at sikre medlemmerne

på sin gamle virksomhed Tulip lige så billige computere i 90erne, som kun

bankansatte kunne få dengang. LO havde godt nok gennemført en ordning,

der gav medlemmer mulighed for en computer til omkring 19.000 kr. Men det

var langtfra godt nok for Klavs.

– Jeg blev stiktosset – hvorfor skulle bankansatte have ret til at få dem til det halve

over bruttoskatten? Det lykkedes at gennemtrumfe, at de ansatte på Tulip også

kunne købe dem til under 10.000 kr. Og det bredte sig som en løbeild til resten

af DC, siger Klavs om en af de mange sejre, han ser tilbage på med særlig glæde.

Fagforeningsblodet kom til at rulle i årerne ved lidt af en tilfældighed. Som

socialdemokrat havde Klavs Elvig Hansen heftige, men gode diskussioner

med sin tidligere tillidsmand og makker på JAKA, VSeren Poul Husted, i begyndelsen

af 80erne. Og snart førte diskussionerne og engagementet til, at

Klavs blev valgt som talsmand og medlem af SU på JAKA. I 1986 blev han

valgt som reservetillidsmand – og man opdagede hurtigt, at manden kunne

skrive, så Klavs blev indsat på posten som redaktør for fabrikkens lokalblad

og senere det lokale afdelingsblad.

RECEPTION. Den 18. februar 2011 kan konsulent

i Fødevareforbundet NNF Svend Blankholm fejre

sin 60-års-fødselsdag. Og der er ingen tegn i sol og

måne på, at han vil stoppe med at kæmpe for det

gode måltid, bare fordi han runder et skarpt hjørne.

Her har han fungeret både som forbundssekretær

og nu som uddannelses- og

kompetencekonsulent.

Samtidig sidder han som næstformand

for Slagteriskolen i Roskilde, og i det hele

taget bruger han megen tid og energi på

at sikre, at slagterhåndværket ikke går i

glemmebogen.

Senest har han kæmpet for at få Fødevareministeriets

MadEksperimentarium

(MadX) placeret sammen med Slagteri-

Derefter gik det hurtigt. I 1990 blev han valgt til tillidsmand og medlem

af afdelingsbestyrelsen. Fra 1990 til 1999 var han bestyrelsesmedlem

i Tulip International, og han sad i Socialdemokraternes faglige udvalg i

Brabrand 1991-1995. Han var med til at oprette ESU i Tulip international

og var med her fra 1992-1999, inden han blev valgt til formand i NNFslagtergruppen

Århus 1999. I 2003 blev han valgt til afdelingsformand for

NNF Århus og sad i forbundets hovedbestyrelse fra 2004-2008.

Da Århus-afdelingen fusionerede med Randers i 2007, begyndte et tæt

parløb med den nye formand i Østjylland, Flemming Hansen.

– Det er en hammerloyal og utrolig grundig kollega med mange års erfaring,

der stempler ud. En mand, der først afleverer opgaver, når de er

helt i orden, og han har levet op til alt, hvad han har lovet, lyder skudsmålet

fra afdelingens formand Flemming Hansen.

Det er da også et gammelt løfte til den daværende Århus-afdeling om

højst at blive siddende i tre perioder, der gør, at Klavs nu vælger at gå på

efterløn.

– Man skal holde, hvad man lover – og ikke blive siddende og hænge, siger

Klavs Elvig Hansen.

Der er nu heller ikke fare for, at han kommer til at »sidde og hænge«

fremover. Den 1. januar starter han som formand for efterløns- og pensionistklubben,

og han har lovet de lokale socialdemokrater, at de kan

regne med hans indsats ved det kommende valg til Folketinget.

skolen i Roskilde. Kampen vandt han, og

mens besøgende fremover vil kunne følge

produktionen af en pølse, fra grisen bliver

skudt, til pølsen ligger i køledisken, fra

Slagteriskolens oplevelsesgang, vil MadX

sikre, at forbrugerne også i fremtiden kan

få et godt, velproduceret måltid mad. Det

er lige efter Svend Blankholms hoved!

Svend Blankholm holder reception den 17.

februar 2011 mellem kl. 11 og 14, og man

er naturligvis velkommen til at kigge ind

og ønske ham tillykke.

af Emilia Maria van Gilse


Budget for fødevareforbundet

NNF i 2011

Når vi nærmer os vinter, julen og andet

godt, er det traditionen tro også tid for

budgettet for det kommende år. Fødevareforbundet

NNFs hovedbestyrelse har

arbejdet med det hen over sommeren og

kunne komme med en endelig vedtagelse

på sit møde den 6. oktober 2010.

Der er tale om et budget, som fortsat retter

sig ind mod de beslutninger, forbundet

tog med vedtagelse af »Nyt NNF« – et

budget, der afspejler, at forbundet tilpasser

sig den virkelighed, vi lever i.

Det betyder blandt andet, at vi baserer

budgettet på, at vi vil være 22.000 medlemmer

i 2011. Det er 2.000 færre medlemmer

end i det budget, vi har haft for

2010, og desværre et udtryk for udviklingen

inden for vores brancher.

Handlekraftigt budget

Fødevarebranchen – især slagterisektoren

– er hårdt ramt af virksomheder, der rykker

danske arbejdspladser til udlandet og udnytter

mulighederne for social dumping.

Det er naturligvis en udfordring for forbundet

– også når vi skal lægge budget.

Alligevel er det lykkedes at få vedtaget et

handlekraftigt budget, der ruster os til

fortsat kamp mod social dumping og for

bedre forhold for medlemmerne.

Samlet er der tale om udgifter til forbundet

på 105,6 mio. kr. Det er 2,5 mio. kr.

mindre end i 2010. Men vi forventer også,

at indtægterne falder med 6,5 mio. kr. På

bundlinjen forventer vi ligesom i 2010 et

underskud på knap 12 mio. kr.

Det er naturligvis ikke et optimalt resultat,

men det giver ikke forbundet handlingsmæssige

problemer, fordi vi stadig har en

stor formue i behold.

Kontingentet til forbundet fastholdes. Men

vi har været nødt til at hæve administrationsomkostningerne

til a­kassen med

10 kr. om måneden til de mange opgaver,

der følger med den stigende ledighed.

Dyr fordobling af ledigheden

Reglerne foreskriver, at de ledige skal til individuel

samtale hver tredje måned. Og det

koster ganske enkelt mange ekstra ressourcer,

når ledigheden pludselig er fordoblet.

Som sædvanlig skal staten også have sin

del – statsbidraget stiger til 306 kr. pr. måned,

hvilket betyder en stigning på 5 kr.

Nok så overraskende er det, at statens opkrævning

til ATP stiger med 10 kr. om måneden

til 15 kr., altså en stigning på 300 %.

For 2 år siden var bidraget på 1 kr.!

Endelig stiger efterlønsbidraget til 447 kr.

om måneden mod 439 kr. i 2010. For et

almindeligt medlem, der betaler til både

a­kasse og efterløn, betyder det, at betalingen

til staten stiger med 23 kr. per måned.

Forsikringer

Medlemmernes sikkerhedsnet, grup­

DRIFTSBUDGET 2011

Udgifter Faktisk Budget

2009 2011

Personale 38.369 33.971

Administration 25.242 23.245

Ejendommen 5.170 4.620

Aktiviteter m.m. 8.310 7.988

Projekter 4.766 -

Kommunikationsafdeling6.447 5.222

Andre faglige udgifter 15.996 14.480

Strejkekassen 1.035 980

Uddannelsesfonden 16.258 13.183

Feriefonden 2.203 -

Pensioner 4.035 1.935

Udgifter i alt 127.831 105.624

Det lykkedes at få vedtaget

et handlekraftigt

budget, der ruster os til

fortsat kamp mod social

dumping og for bedre

forhold for medlemmerne,

siger hovedkasserer

Niels Sørensen.

pelivsforsikring, er en obligatorisk del af

forbundsmedlemskabet. Og der udbetales

over 20 mio. kr. fra gruppelivsordningen til

medlemmerne i forbindelse med død, invaliditet

og udløbssum hvert år.

Vi har gennem de seneste år sat prisen op

med 65 øre om ugen for at holde økonomien

på plads. Dette er også tilfældet for

2011. Stigningen skyldes, at vi bliver færre

medlemmer, og at vi generelt bliver ældre.

Det betyder, at vi bliver lidt dyrere at

forsikre. Men vi kan altså holde det inden

for den udvikling, vi har kendt gennem de

seneste 5 år.

Fritidsulykkesforsikringen har haft et meget

gunstigt forløb, efter at vi måtte hæve

prisen sidste år. Skadesudviklingen i det

seneste år gør, at der slet ikke er behov

for justeringer på denne ordning.

Kontingentet stiger 27,81 kr.

Samlet står vi med en stigning i kontingentet

på 27,81 kr. pr. måned (plus

eventuel efterløn på 9 kr.). De fleste af

stigningerne kommer udefra, men de

skal stadig betales. Vi synes, det under

omstændighederne er en overkommelig

stigning, og det giver også et budget med

de nødvendige aktiviteter for forbundet,

så vi kan løfte de mange opgaver, fremtiden

byder på.

Vi glæder os til at komme i gang med

2011!

Af hovedkasserer Niels Sørensen // Foto Hanne Loop

substans // 06 // 2010 39


40

2011-kontingentpriser i

Fødevareforbundet NNF

OBS! Alle kontingentpriser i tabellerne er opgivet uden bidrag til Gruppeulykkesforsikring

(tidligere Fritidsulykkesforsikring). Hvis du er med i denne ordning, skal der lægges 48,88 kroner

pr. måned og 11,28 kroner pr. uge til beløbet for 2011.

KONTINGENTER 2011

pr. md. pr. uge

pr. md. pr. uge

Fuldtidsforsikrede 782,36 180,54

Lærlinge 30,00 6,92

Deltidsforsikrede 675,36 155,85

Lærlinge med a­kasse 417,77 96,41

Forbundsmedlemmer 394,59 91,06

Lærlinge med fri a­kasse 30,00 6,92

Ungarbejdere 50,00 11,54

Husk: Til de oplyste kontingentpriser skal der lægges det til enhver tid

gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra afdeling til

Militær m. a­kasse 485,83 112,11

afdeling.

Unge på halve dagpenge

På afdelingernes hjemmesider kan du finde disse kontingenter.

Fuldtid med forsikring 394,07 90,94

Du kan komme direkte ind på din lokale afdelings hjemmeside ved at gå

ud på forsiden og klikke på din afdeling på det lille Danmarks­kort i

Deltid med forsikring 351,07 81,02

venstre side af billedet. KONTINGENTER FOR MEDLEMMER MED

EFTERLØNSBEVIS, OG SOM ER I ARBEJDE

FLEKSIBEL EFTERLØN

EFTERLØNSBIDRAGET

substans // 06 // 2010

pr. md.

Overgået som 60-årig

Fuldtid 744,29

Deltid 642,29

Overgået som 62-årig

Fuldtid 767,36

Deltid 665,36

Husk: Til de opgivne kontingenter skal der lægges det til enhver

tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra

afdeling til afdeling. På afdelingernes hjemmesider kan du finde

disse kontingenter.

pr. md.

Fuldtid 447,00

Deltid 298,00

KONTINGENTER FOR UNGE

pr. md. pr. uge

Fuldtid 782,36 180,54

Deltid 675,36 155,85

KONTINGENT FOR VOKSENLÆRLINGE,

DER BETALER EFTERLØNSBIDRAG OG ER

FRITAGET FOR A-KASSEBIDRAG

pr. md. pr. uge

Fuldtid 908,36 209,62

Deltid 759,36 175,24

Husk: Til de opgivne kontingenter skal der lægges det til enhver

tid gældende ekstra afdelingskontingent, som er forskelligt fra

afdeling til afdeling. På afdelingernes hjemmesider kan du finde

disse kontingenter.


KOntingent til medlemmer, sOm

KUn er medlem aF a-Kasse

pr. md. pr. uge

Fuldtidsforsikrede 475,52 109,74

Deltidsforsikrede 368,52 85,04

FleKsiBel eFterløn/KUn a-Kasse

pr. md.

Overgået som 60-årig

Fuldtid 452,79

Deltid 350,79

Overgået som 62-årig

36,8 %

eFterlønsmOdtagere

Fra OVergangsYdelse

1,8 %

18, 6%

pr. md.

82 % af satsen

Fuldtid med forsikring 454,23

Deltid med forsikring 441,22

Fuldtid 460,52

Deltid 358,52

KOntingenter FOr Unge/KUn

a-Kasse

25,1 %

5,9 %

0,1 %

3,0 %

8,7 %

pr. md. pr. uge

Unge på halve dagpenge

Fuldtid 196,77 45,41

Deltid 153,77 35,49

FødevAreForbUndeT nnF,

ProcenTFordelinG AF én konTinGenTkrone

Forbund

Gruppeliv

Grp.fri.forsik.

Strejkekasse

Framelding

aF partistøtte

Medlemmer, der ikke ønsker at betale bidrag til politiske partier eller

partipolitiske formål over medlemskontingentet, skal afgive en

skriftlig erklæring.

For at sikre, at framelding sker anonymt, skal nedenstående kupon

udfyldes og sendes til Fødevareforbundet NNFs statsautoriserede

revisor. Kuponen skal sendes senest fredag den 14. januar 2011 for

at opnå gyldighed fra 1. januar 2011.

Den statsautoriserede revisor laver opgørelsen over det antal medlemmer

af Fødevareforbundet NNF, som siger nej til at yde politiske

bidrag. Kuponerne vil blive tjekket i medlemsregisteret for at sikre, at

alle frameldinger kommer fra medlemmer af Fødevareforbundet NNF.

Det samlede antal medlemmer af Fødevareforbundet NNF, som

fremsender kuponen, vil blive fratrukket den partistøtte, som hovedbestyrelsen

i Fødevareforbundet NNF eventuelt beslutter at bevilge i

2011. Det beløb, der trækkes fra, vil i stedet gå til forbundets oplysningsarbejde

– altså tillidsmandsuddannelse m.v.

Frameldingen sker én gang for alle. Har man tidligere meldt fra, er

det altså ikke nødvendigt at indsende kuponen igen.

Ønsker du på et senere tidspunkt at bidrage til politiske partier eller

partipolitiske formål, skal meddelelse om dette ske til den statsautoriserede

revisor.

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller

partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet. Min framelding

er gældende, indtil jeg skriftligt meddeler forbundets statsautoriserede

revisor andet.

Navn:

Personnummer:

Adresse:

Postnr.: By:

Medlem af afdeling:

Uddannelse

A-kasse-adm.

A-kasse-kont.

ATP

Kuponen sendes senest fredag den 14. januar 2011 til:

Revisionsinstituttet

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Postboks 76

2630 Tåstrup

Kuverten mærkes »Fødevareforbundet NNF«

substans // 06 // 2010 41


undt om //

42

Fødevareforbundet NNF har en landsdækkende struktur med 8 afdelinger

og en række lokale områdekontorer. Du kan kontakte afdelingerne

for at få oplyst adresser på områdekontorerne og åbningstider,

eller du kan finde oplysningerne på www.nnf.dk

Her finder du

Fødevareforbundet NNF

Fødevareforbundet NNF

SJÆLLAND OG ØERNE, AFD. 01

Østre Parkvej 2G, 4100 Ringsted

Tel. 3818 6900

Fax a-kassen: 3818 6912

Fax faglig afdeling: 3818 6913

Kontortid

Man. 09.00-16.00

Tirs. 09.00-16.00

Ons. lukket

Tors. 09.00-16.00

Fre. 09.00-14.00

Lukket 12.00-13.00

Fødevareforbundet NNF

LILLEBÆLT-FYN, AFD. 02

Lisesmindevej 1, 5230 Odense M

Tel. 3818 6980, fax 3818 6994

Kontortid

Man. 09.30-17.00

Tirs. 09.30-13.00

Ons. lukket

Tors. 13.00-16.00

Fre. 09.30-13.00

Fødevareforbundet NNF

SYDJYLLAND, AFD. 03

Borgergade 2-4, Postboks 286

6700 Esbjerg

Tel. 3818 7079, fax 3818 7088

Kontortid

Man.-tors. 09.00-15.00

Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF

HORSENS-VEJLE, AFD. 04

Fælledvej 30, 8700 Horsens

Tel. 3818 7142, fax 3818 7149

Kontortid

Man. 09.00-12.00 og 13.00-15.30

(telefonerne lukket mandag

formiddag)

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.30

Ons. lukket

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00

Fre. 09.00-12.00

substans // 06 // 2010

Fødevareforbundet NNF

ØSTJYLLAND, AFD. 05

Paludan-Müllers Vej 227

8200 Århus N

Tel. 3818 7049, fax 3818 7057

Kontortid

Man. 09.00-12.00 og 13.00-16.00

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-15.00

Ons. lukket

Tors. 09.00-12.00 og 14.00-16.00

Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF

MIDT VESTJYLLAND, AFD. 06

Struervej 31, 7500 Holstebro

Tel. 3818 7170, fax 3818 7179

Åbningstider for personligt fremmøde

Man. 09.00-12.00

Tirs. 09.00-12.00

Tors. 14.30-16.30

Fre. 09.00-12.00

Derudover efter aftale

Fødevareforbundet NNF

NORDJYLLAND, AFD. 07

Hjørringvej 156, Postboks 99

9400 Nørresundby

Tel. 3818 7000, fax 3818 7026

Kontortid

Man. 09.00-12.00 og 13.00-17.00

Tirs. 09.00-12.00 og 13.00-16.00

Ons. lukket

Tors. 09.00-12.00 og 13.00-16.00

Fre. 09.00-12.00

Fødevareforbundet NNF

KLUB BORNHOLM, AFD. 08

Slagtergade 1, 3700 Rønne

Tel. 3818 6976, fax 3818 6977

Kontortid

Man. 10.00-13.00

Tirs. og tors. lukket

Ons. 14.00-18.00

Fre. 10.30-14.00

LILLEBÆLT-

FYN

Slagterbranchen afholder ordinær

generalforsamling lørdag den 12.

februar 2011 kl. 10.00 på Lisesmindevej

1 i Odense. Dagsordenen

ifølge vedtægterne. Eventuelle forslag

skal være afdelingen skriftligt

i hænde senest den 28. januar

2011. Vi slutter af med en gang

middagsmad, så af hensyn til spisningen

skal tilmelding finde sted

senest torsdag den 10. februar –

enten til afdelingen eller til din tillidsrepræsentant.

Palle Schultz Jørgensen, brancheformand/Slagter

Bager/Møllerbranchen indkalder

hermed til årsmøde mandag den

28. februar 2011 kl. 19.00 på Lisesmindevej

1 i Odense. Dagordenen

efter vedtægterne. Eventuelle forslag

skal være afdelingen skriftligt

i hænde senest den 14. februar. På

dagsordenen er der punktet valg af

brancheformand. Eventuelle forslag

skal være afdelingen i hænde senest

den 14. februar.

Frank Knudsen, brancheformand/

Bager/Møller

Brancheudvalget for Sukker/Chokolade

i Fødevareforbundet NNF

Lillebælt­Fyn indkalder til årsmøde

d. 27. januar 2011 kl. 14.30.

Årsmødet foregår i kantinen på

Odense Marcipan. Dagsorden iflg.

vedtægterne. Indkomne forslag

skal være afdelingen skriftligt i

hænde senest den 13. januar 2011.

Dagsordenen indeholder valg af

brancheformand. Peer Sørensen

modtager genvalg. Eventuelle forslag

skal være afdelingen i hænde

senest den 13. januar 2011.

Med venlig hilsen

Peer Sørensen, brancheformand/

Chokoladebranchen

Mindelegat. Frederik Hansen og

hustrus mindelegat. Der udloddes

et antal legatportioner til pensionister

og efterlønnere, der har været

medlem af Slagterbranchen på

Fyn. Beløbet kan søges til anvendelse

for flytning og/eller renovering

af ens bolig. Legatet kan søges

på et ansøgningsskema, der

kan fås ved henvendelse til afdelingen

eller lokalkontorerne. Sid­

ste frist for ansøgning er d. 20. januar

2011.

P.b.v.

Palle Schultz Jørgensen, brancheformand/Slagter

MIDT

VESTJYLLAND

Lidt nyt fra pensionisterne under

NNF Herning afd.

Den 18. februar 2011 har klubben

30-års-jubilæum, og det noget, der

skal fejres, så I skal nok til at lette

jer fra sofaen. Vi kan jo lige så godt

tale lige ud af posen. Der har jo ikke

været den store tilslutning til det,

vi har arrangeret, men måske har

vi også for mange tilbud. Vi startede

med Kresten Touborgs foredrag,

som var rigtig godt, men der var

kun 28 fremmødte, og på turen til

slagteriet var der kun 17 personer.

Vi får besøg af Ruth B. Kristensen,

som vil fortælle om Afghanistan.

Pris med kaffe og brød 75 kr.

Den 6. dec. julehygge med bankospil

med risalamande, æbleskiver,

gløgg og kaffe. Pris 50 kr.

Den 20. jan 2011 afholdes der generalforsamling,

mere om det senere

i bladet.

Det er ikke en klagesang, men fakta,

at det stadig er spændende at

have med at gøre, men vi kan ikke

gøre det alene.

Mange gode hilsner fra bestyrelsen.

P.a.v.

Max Falberg

Efterløns- og Pensionistklubben

afholder generalforsamling i Haraldsgade

19 torsdag den 20. januar

2011 kl. 9.30. Så kan klubben

holde 30­års­fødselsdag fredag

den 18. februar 2011, og det er

noget, der skal fejres, eller skal vi

bare glemme det? Bestyrelsen ønsker

alle en glædelig jul og et godt

nytår og tak for året 2010.

P.a.v.

Max Falberg

Fra NNFs Efterløns- & Pensionistklub

i Holstebro. Det sidste

klubmøde i år er tirsdag d. 7. december.

Der er ingen klubmøde i

januar. Vi starter op igen tirsdag

den 1. februar kl. 13.00.


Bestyrelsen ønsker alle en glædelig

jul og et godt nytår. Ps. Husk

generalforsamling tirsdag d. 1.

marts.

P.k.v.

Orla A. Pedersen

God jul og godt nytår!

NORDJYLLAND

Vores kontorer holder åbent ml.

jul og nytår i tidsrummet kl. 09.00­

12.00.

Fødevareforbundet NNF Nordjylland

ønsker alle en glædelig jul og

et godt nytår.

P.a.v.

John Christiansen

SJÆLLAND

OG ØERNE

Den 12. maj 2011 afholdes udflugt

til en af de små haver, derefter

besøger vi Nationalmuseet

med afgang fra Spånnebæk 10 kl.

11.00. Pris 200 kr. – gæster 250 kr.

NNF Sjælland & Øerne, Seniorklub

i Holbæk. Program forår

2011:

Torsdag den 20. januar kl. 12.00:

Nytårsfest med spisning. Pris 65

kr. Tilmelding senest den 10. januar

2011 enten til formanden eller

kasserer.

Torsdag den 3. februar kl. 13.00:

Bankospil.

Torsdag den 17. februar kl. 13.00:

Hyggedag.

Torsdag den 3. marts kl. 12.00: Fastelavn

m/spisning. Pris 65,00 kr.

Tilmelding senest den 3. feb. 2011.

Vi skal slå katte af tønden.

Torsdag den 17. marts kl. 13.00:

Bankospil.

Torsdag den 7. april kl. 13.00: Bankospil.

Torsdag den 28. april kl. 12.00: Påskefrokost.

Pris 65 kr. Tilmelding

senest 17. marts 2011.

Den 12. maj 2011 afholdes udflugt

til en af de små haver, derefter besøger

vi Nationalmuseet med afgang

fra Spånnebæk 10 kl. 11.00.

Pris 200 kr. – gæster 250 kr.

Torsdag den 26. maj kl. 12.00: Af­

slutning med spisning. Pris 65 kr.

Tilmelding senest den 28. april

2011.

Vi siger tak til forbundet og til vores

afdeling Sjælland og Øerne for

den velvillighed, de viser os seniorer

i klubberne. Det er vi meget

glade for, for det er snart den eneste

livsnerve, vi har tilbage.

Klubben ønsker jer alle en rigtig

god jul og et godt nytår. Pas på

jer selv og lad være med at holde

krudtet i hånden, og lad være med

at gå tilbage til en fuser.

Hilsen fra seniorklubben Holbæk­

Kalundborg afd.

Flemming Gjøg

Sommerhuse: Fødevareforbundet

NNF Sjælland og Øerne har 10

sommerhuse ved Marielyst på Falster

til udlejning i 2011. Der kan

hverken tilbydes spa eller pool,

men til gengæld en pragtfuld natur

og en dejlig badestrand. Husene

indeholder mellem 4 og 6 sovepladser.

Der er enkelte huse,

hvor der hverken forefindes tv eller

radio.

Har ovenstående din interesse,

kan du kontakte Henrik Tonnesen

på tlf. 3818 6900 eller på mobil

2016 4202 for yderligere information.

SYDJYLLAND

Fødevareforbundet NNF Sydjylland

ønsker alle medlemmer og

deres familier en glædelig jul og et

godt nytår 2011, hvor vi igen står

over for store udfordringer for at

sikre gode løn­ og arbejdsvilkår

samt sikre de af vore mange medlemmer,

der bliver berørt af ledighed,

så de kan blive fremtidssikret

igen på arbejdsmarkedet ved uddannelse,

opkvalificering eller andet

ordinært arbejde. For at dette

alt sammen kan lykkes, skal der

nye vinde til at hjælpe os på vej, så

husk det, når vi alle engang i det

nye år skal stemme til Folketingsvalget.

På afdelingens vegne

Peder Pedersen,

afdelingsformand

Program for NNFs Pensionist- og

Efterlønsklub i Haderslev:

Bowling onsdag den 19. januar

2011 kl. 17.00. Vi bowler i Bowlingcentret

på Vinkelvej i Haderslev

fra kl. 17.00 til 18.00 (kom 20 min.

før). Vi spiller også med rød kegle.

Efter bowlingen er der dækket

op med det store »tagselvbord«.

Alt dette til en pris på kun 85 kr. pr.

person. Tilmelding senest onsdag

den 12. januar.

Generalforsamling onsdag den

23. februar kl. 14.00 på Bispen i

Haderslev. Lokale 12, 1 sal.

Dagsorden: Ifølge lovene. Indkomne

forslag skal være formanden

i hænde senest 8 dage før. Efter

generalforsamlingen er klubben

vært ved et par stykker smørrebrød.

Tilmelding er derfor nødvendig

senest mandag den 14. februar.

Besøg hos Brødrene Grams Museum,

Danmarksgade 16 i Vojens,

onsdag den 13. april kl.

13.00. Det starter med en orientering

om Brdr. Grams virke i 100

år. Derefter går vi gennem udstillingerne

sammen med en medarbejder

fra museet. Efter rundvisningen

er der kaffe og kage.

Egenbetalingen er på 25 kr. Tilmelding

er senest onsdag den

6. april. Afgang fra Hertug Hans

Plads kl. 12.30. Mangler du kørelejlighed,

så sig det ved tilmelding.

Udflugt til Ærø fredag den 27.

maj 2011. Afgang fra Hertug Hans

Plads, Haderslev, kl. 08.30 og fra

Madevejs p­plads i Aabenraa kl.

09.00. Vi sejler fra Fynshav til Søby

på Ærø.

Ærø er en af vore smukkeste øer

i det Sydfynske Øhav med meget

natur og mange kulturoplevelser.

Vi besøger Marstal, Ærøskøbing,

Flaske Peters Hus og meget, meget

mere. Vi nyder en dejlig middag

i Søby, vi drikker kaffen på Det

lille Hotel i Ærøskøbing. Efter kaffen

kører vi til Søby for at sejle til

Fynshav kl. 17.55. Forventet hjemkomst

Aabenraa kl. 20.00 og Haderslev

kl. 20.30.

Egenbetalingen er på 300 kr. for

medlemmer af Haderslev­klubben.

Sidste tilmelding er den 26.

april 2011.

Telefonnumre, som I bruger ved

alle tilmeldinger: Walter, 7454

3606, el. Lauritz, 7452 7916.

NB. Du eller konen/samlever

skal være medlem af klubben for

// rundt om

at kunne deltage i vore aktiviteter.

Kontingentet er på kun 125

kr. pr. år.

P.k.v.

Walter Rostermund

ØSTJYLLAND

Randers-kontoret holder lukket

mellem jul og nytår. Al henvendelse

til Århus­kontoret: tlf. 3818 7049.

P.a.v.

Flemming Hansen

Fødevareforbundet NNF Østjylland

ønsker alle en glædelig jul og

et lykkebringende nytår.

Vi takker samtidig for det gode

samarbejde i det forløbne år.

På bestyrelsens vegne

Flemming Hansen,

afdelingsformand

Fødevareforbundet NNFs Efterløns-

og Pensionistklub Randers:

Torsdag den 13. januar 2011 kl.

14.00: Master Bowl, Mariagervej

139, Randers. Vi bowler og drikker

efterfølgende kaffe. Deltagerpris

inkl. skoleje kr. 25. Tilmelding

på tlf. 8643 5766 senest den

11. januar.

Torsdag den 17. januar kl. 14.00

i Fritidscentret, Vestergade 15,

Randers.

Blandt Molboer og andet Godtfolk.

Sognepræst Jan Schmidt

kommer og fortæller humoristisk

om molboer, præster, turister og

andet godtfolk. Tilmelding til denne

eftermiddag på tlf. 8643 5766

senest den 11. februar.

Torsdag den 11. marts kl. 14.00

i Fritidscentret, Vestergade 15,

Randers.

HIB Trio. Musikalsk samvær og

underholdning med HIB Trio fra

Grenaa. Tilmelding på tlf. 8643

5766 senest den 4. marts.

Torsdag den 14. april kl. 13.00

i Fritidscentret, Vestergade 15,

Randers.

Generalforsamling. Dagsorden

iflg. lovene. Efter mødet serveres

frokostanretning med øl og snaps.

Deltagerpris kr. 75. Tilmelding til

frokost på tlf. 8643 5766 senest

den 7. april.

P.k.v.

Bøggild Christensen

substans // 06 // 2010 43


0 kr.

0 øre i abonnement

Nyhed til medlemmer af Fødevareforbundet NNF

Forrygende billig telefoni

til forbundsmedlemmer!

Skift til TelePlus Mobil

0 kr.

0 øre i opkaldsafgift

TelePlus er skabt af LO Plus, udelukkende for at

sikre dig som medlem fl ere fordele og lave telepriser.

Bliv ikke snydt! Tjek loplus.dk før du handler.

0,58

58 øre minutpris

Se aktuelle tilbud og bestil på teleplus.dk

Hos TelePlus kan du få mobiltelefoni, mobilt bredbrånd,

fastnet bredbånd og fastnet telefoni.

0,20

20 øre sms


… og her

kommer Eskild

fra Svendborg

Fri

Festen er godt i gang. Folk hygger og morer

sig. Der bliver snakket livligt ved bordene.

Men så træder en selskabelig overrislet

herre ind i lokalet. Slipset sidder ikke

korrekt. Den nederste del ligger over hans

skulder. Han bærer kasket, og hænderne

er dybt begravet i bukselommerne i et forsøg

på at holde dem oppe. Folk stirrer og

holder op med at snakke. Da han nærmest

råber »Dav, alle sammen«, bliver det for

meget for nogle af gæsterne. De rejser sig,

tager fat i manden og beder ham forsvinde.

Han skal ikke ødelægge festen. – Det er

da også sket, at værten på en restaurant,

hvor jeg skulle optræde, bad mig finde

døren meget hurtigt. Ellers ville han ringe

efter politiet. Ja, der sker ting og sager, når

Eskild fra Svendborg dukker op.

Mestersvend på Danish Crown i Horsens,

Asbjørn Reenberg, 60, er i sit es, når han

er ude for at træde op. Han laver en parodi

på Kaj Løvrings kendte skikkelse Eskild

fra Svendborg. Og det gør han så sjovt og

godt, at der ofte er bud efter ham.

Asbjørn har spillet komedie siden skoletiden.

Og da han kom i slagterlære, var

det en yndet beskæftigelse for Asbjørn og

kollegerne at efterligne stemmerne på de

bønder, hvor de havde hentet slagtesvin.

– Jeg begyndte at parodiere Eskild fra

Svendborg, allerede mens Kaj Løvring levede.

Eskild var der lige pludselig foran

mig. Og inden i mig. Han ville simpelthen

ikke forsvinde, når jeg først havde fået

kasket, slips og den lidt for store jakke og

bukserne på, fortæller Asbjørn.

Eskild var kommet for at blive, fortæller Asbjørn,

der enten tager ud og optræder alene

eller sammen med naboen Banjo-Kaj.

Asbjørns hustru, Bente, har syet de kostumer,

Asbjørn har benyttet. Og hun er da

også ofte med, når han er ude for at optræde.

– Det er sjovt at se folks reaktioner, når

Asbjørn ikke er på scenen, men er hr.

Hvem som helst, man kan møde på gaden.

Blikkene var f.eks. meget lange, da

Asbjørn stod foran Frimurerlogen, hvor

han skulle optræde, med et flag og en ballon,

husker Bente.

Af Claus Gjedsig // Foto Henrik Bjerg

substans // 06 // 2010 45


x-ord

KAM-

PAGNE

FRA

LO-

FAGBE-

VÆGEL-

SEN

FLIPPE

HELT

UD

KNOG-

LE

FOR-

FADER

WELL-

NESS-

CENTER

JAGT-

HUN-

DEN

MO-

DERNE

NORD

MILD

SKÆRE-

OST

PIL

KASTER

PÅ-

STAND

ANBE-

FALET

GRÆSK

FERIEØ

VIA

DÆMPE

ELSK-

LING

BÆ-

STER

DAR-

JEE-

LING

FABRIKS-

ARBEJ-

DER

TRINE

DYR-

HOLM-

HIT

46 substans // 06 // 2010

FOR-

LEGEN

TV-

KANAL MÆR-

KE

TYV-

AGTIG

LABAN

?

POR-

TRÆT-

TEREDE

SMYK-

KE-

STEN

FRISE-

REDE

FREM-

STILLET KLAP-

PE

T1 A G D A N M A R K A L V O R L I G T

OILSKIN

O V E R R E A G E R E ALF O2 L I E T Ø J

HUS-

DEN-

FISK MUN-

PYNT

GANG

B E N MED TRE G L A3 D E ÆRLIGE F R I S E FYRE OP D A

ROGN

A LA NEM-

SLAP

KAVIAR MERE

A N E L E T T E R E POLE-

SPOLE

REDE V A T T E T

GL. =

SEJ

GRØNSAG

MASSE

K U R S T E D E R E G E L OPSYNS-

4

REGEL

SINGLE

MÆND Æ R T

LENE

LØV-

S E T T E R E N POSTER E G E N N A V N TRÆ E

POP-

MEJERI-

MAMA

MUSIKER

VARERNE

I N GIVES E N O BÆKKE O S T E N E ROLIGE M6 O D E R

DEBET

BETAGE

FØLGES

ALKO-

N LEM- A N D Å R E HALV-

MER

RYGE

L E D S A G E S HOL

7

TONE

TEMAER

2 ENS

DRIK

D A N B O RUTI- E M N E R MED TROTYL T N T GAV

NERET

P P

BL. A.

LOV

AMME

WHISKY FORDI

FØR Ø

OG

U R V I S E R STED- D I E FARIN DEL AF I D E T KLOK-

ORD

DK

KER Æ

FREM-

STILLER

S M I D E R SPRITTEN D E S T I L L E R I E R

KØRE

8

TONER

SLAVE

TRÆER

T E S E BRÆT- F A E R T R Æ L GÅR

SPIL

TRO

USIKKERT E L L E

BETALT

SYNGES

STOF-

R BY PÅ E R L A G T FIBER-

SIDE

FYN

PENNE M E S S E S MAN L U V

FOR-

LANG

LÆRE

KERTE

HALE

I O S U R E T T E K Ø MAND-

BUS

LARM

SKAB T E O R I

9

DIGT

HAREMS-

VOGTER

KAN-

A D FJER O D E E U N U K TEN

ALTID 10

R A N D E N

BLOD-

HOVSA

VÆSKER

N E D T O N E RUST S E R A SKAKT O V

DANSK

YDER

BY S N U T SY T V I S FRED O F R E R

VÆRE I

DUB-

FRONT

A S N E R LINER I R E R TON F Ø R11 E

SMYK-

DRE-

T E KE R I N G JER R O T E R E R

Kodeord blad nr. 5/2010: VODKAFLASKER

Dette blads løsning: Sendes til Fødevareforbundet NNF,

postboks 79, 2000 Frederiksberg, senest den 15. januar 2011.

Mærk kuverten »Krydsord«. Løsningen kan også sendes på

e-mail til redaktionen@nnf.dk (skriv »Krydsord« i emneboksen).

Tre præmier a 250 kr. fremsendes til månedens vindere

på gavecheck til brug enten i Kvickly, Kvickly Xtra, Brugsen,

SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen eller LokalBrugsen. Løsning og

vindernavne offentliggøres i næste nummer af fagbladet.

Udtrukne vindere blad nr. 5/2010: Hanne Frank, Nørre Allé 81C,

8000 Århus. Alfred Nielsen, Silkeborgvej 31, C2, 8653 Them. Jens

Chr. Jensen, Solbakkevej 22, 9230 Svenstrup.

Kodeord:

Indsendt af:

Gade:

Postnr. og by:

Fødselsdato:

6

STED-

ORD

FRUGT

I

DRINKS

simmer.dk

JULE-

DES-

SERT GRINT

Løsning på opgave 5

DATA-

FAG

FOR-

BEDRER DAS-

KER

V E R D E N S B E D S T E B Ø F F E R

I D E A L E . E P O K E G Ø R E N D E

K E L D E R O V E R . S K R I D T

T R Æ K N O . E M N E . N E D E .

U S E R I Ø S . D N A . T R E . D R Y

A . R O L L I N G . E F T E R S E . N

L O . S E E D E . B R I E . . V R E D

I S S E . T I M E R . A R . . A . G I

E L A N D . G E D . S T E M P L I N G

F O R B U D T . U L K . N I L E N . E

O . T R E O . I R Ø R E . N O B E L .

R O . Ø R N E N . N E R I E . A R I E

R A I D . O L D I N G . D R Ø J T . N

E S P . T R I S S E . R E A L E . A D

T E O R I . T I N S K E . L A R M E T

N . D A D L E D E . U J Æ V N . . . .

I R S K . O R D . B E S T A K . . . .

N Y . T Æ V . E J E D E . N R . . . .

G A V E R . B R O D E R E D E . . . .

5


ILLuSTRATION Lars-OLe Nejstgaard

FOTO HaNNe LOOp

// fagligt talt

Urimeligt gok i nøden til Ufaglærte

Finanslov 2011 rammer uddannelsesområdet hårdt. Især voksen-

og efteruddannelsesområdet (VEu) får regeringens spareiver

at føle. Her er tale om en reducering på ikke mindre end

en halv milliard kroner fra 2010 til 2011! Og det vel at mærke i

en tid, hvor opkvalificering af arbejdsstyrken aldrig har været

vigtigere.

Besparelserne på efteruddannelsesområdet er så drastiske,

at aktiviteterne på området uden tvivl vil falde markant. Og det

hænger meget dårligt sammen med målsætningen om netop at

løfte arbejdsstyrkens kompetenceniveau.

De barske nedskæringer skaber en dominoeffekt, hvor både

virksomheder og udbydere af arbejdsmarkedsuddannelserne

(AMu) vil blive ramt. Når der bliver skåret i tilskuddene til virksomhederne,

vil de lade færre medarbejdere efter- og videreuddanne

sig.

Og når der kommer færre kursister, vil mange kurser umuligt

kunne udbydes uden store tab for de skoler, som arrangerer

kurserne. En tydelig konsekvens af besparelserne bliver således

i sidste ende mindre uddannelse.

Beregninger viser, at det danske arbejdsmarked om 10 år vil

mangle 45.000 faglærte og 105.000 personer med en videregående

uddannelse. Samtidig vil 90.000 ufaglærte ikke kunne få

arbejde på grund af manglende kompetencer.

Det er en absurd situation, som den nye finanslov ikke er langsigtet

nok til at tage højde for. Og det er dybt beklageligt. Både

for skolerne, som rammes hårdt, og selvfølgelig ikke mindst for

gruppen af ufaglærte, som jo bliver de store tabere i finanslovsspillet.

Som formand for Centerrådet for VEu Center Øst og Øerne

på Zealand Business College (ZBC), der er udpeget som VEucenter,

kan jeg kun opleve det som både selvmodsigende og

urimeligt, at man med den ene hånd opretter 13 VEu-centre,

der bl.a. skal igangsætte initiativer, som kan styrke videre- og

efteruddannelse, kompetenceudvikling og omskoling – og med

den anden hånd på det nærmeste umuliggør, at opgaven kan

løses!

Regeringen har ellers ikke forsømt at give udtryk for store ambitioner

på uddannelsesområdet, når lejlighed bød sig. Men i

praksis er ambitionerne altså skrottet, når det gælder ufaglærte,

som oftest er dem, der rammes hårdest ved fyringer, f.eks. i

forbindelse med udflytning af arbejdspladser til andre himmelstrøg.

Det er ikke bare trist og uambitiøst, men også en helt forkert

vej at gå. Og et urimeligt gok i nøden til de ufaglærte. Vi står i

en økonomisk krise. I bedste fald er vi så småt på vej ud af den.

VK-regeringen og den tro støtte, Dansk Folkeparti, vil spare og

nedskære os videre. Det går bare ikke! Der er behov for en helt

anderledes satsning.

Vi skal investere og arbejde os ud af krisen. Og i den forbindelse

er en opkvalificering af arbejdskraften, herunder ikke mindst de

ufaglærte, et nødvendigt middel!

Af Svend BlAnkholm, konSulent for uddAnnelSeSområdet i fødevAreforBundet nnf

substans // 06 // 2010

47


Al henvendelse til:

Fødevareforbundet NNF

C.F. Richs Vej 103

2000 Frederiksberg

om under

kursus

De tre livreddere fik stor ros fra læger og Falckreddere. Fra

venstre Henrik Behrendt, Jan Wolthers og Kim Petersen.

Næstformand Bent Hansen siger: – Jeg er dybt imponeret af

de tre gutter. De var der, da der var brug for dem, og de

betænkte sig ikke et øjeblik. De har fortjent et skulderklap.

VIGTIG FØRSTEHJÆLP. Tre sikkerhedsrepræsentanter ydede en øjeblikkelig indsats, da

deres kollega faldt om med hjertestop. Læger og Falckreddere roser den snarrådige indgriben

– uden den havde lægerne intet kunnet stille op.

Det blev en kamp om sekunder, da en

53-årig tillidsmand pludselig faldt livløs

om under et kursus i Fødevareforbundet

NNFs fagforeningshus i Ringsted. Kun

en hurtig indgriben fra tre kolleger fik en

smule hjerteslag og en anelse vejrtrækning

tilbage.

Af Kjeld Hammer Faldt livløs

Onsdag den 24. november var tillidsrepræsentant

Preben Jensen fra Toms

Fabrikker i Ballerup taget på kursus på

Sjælland og Øernes kontor i Ringsted

sammen med 20 andre tillids- og sikkerhedsrepræsentanter

fra Danish Crown,

Nobel og Toms.

Netop som kurset startede op efter morgenkaffe,

skete det. Preben Jensen faldt

ind over bordet inde i foredragssalen med

hjertestop.

Tre sikkerhedsrepræsentanter

sprang til

Tre uddannede sikkerhedsrepræsentanter

sprang til, fik ham placeret på gulvet

og gav Preben Jensen hjertemassage

og indpustning gennem næsen. Det var

Henrik Behrendt fra Danish Crown i Ringsted

og Kim Petersen fra Haribo Lakrids

i Faxe. Imens stod Jan Wolthers fra DC

klar til at tage over.

Det blev en kamp om sekunder.

Normalt ville ambulancen være fremme

på ét minut, fordi stationen kun ligger

1,5 km fra Fødevareforbundet NNFs hus.

Men lige præcis på dette tidspunkt var

der ingen ledige ambulancer. Ventetiden

på ambulancen blev derfor 18 minutter!

Ambulancen satte først kursen mod Køge

Sygehus, lød beskeden, der gik videre

til Preben Jensens samlever. Men i stedet

blev en lægehelikopter kaldt til landingspladsen

på Haslevvej i Ringsted, fik

Preben om bord og fløj direkte til taget af

Rigshospitalet i København. Her blev han

omgående indlagt, men i kritisk tilstand.

Ros fra Rigshospitalet og

helikopterlæge

Mens helikopteren var på vej mod Rigshospitalet,

vendte Falckredderne og akutlægen

tilbage til konferencesalen for at

udtrykke deres ros til de tre førstehjælpere

for deres indsats. Også på Rigshospitalet

var der uforbeholden ros for den

snarrådige indsats. Her roste overlægen

alle for et flot stykke arbejde med livreddende

førstehjælp. Han sagde, at uden de

tres indsats havde der slet intet været at

gøre for hospitalet. Ud på aftenen ringede

telefonen hos den stærkt foruroligede

næstformand Bent Hansen. Det var lægen

fra helikopteren, der bad ham sige til

sikkerhedsrepræsentanterne, at de havde

udført et flot stykke arbejde.

Det gør Bent Hansen med glæde.

– Jeg er dybt imponeret af de tre gutter.

De var der, da der var brug for dem, og

de betænkte sig ikke et øjeblik. De har

fortjent et skulderklap, siger han.

Samme eftermiddag fik de chokerede

kursister og førstehjælperne psykologbistand

og tog derefter hver til sit. Næste

morgen mødtes de igen og fik talt den

ulykkelige hændelse igennem sammen

med kursusleder Jakob Lykke. Fredag

sluttede kurset, og kursisterne drog

hjem. Denne gang var tankerne ikke hos

deres egen familie. De var vendt mod en

god kammerat på Rigshospitalet.

Fem dage senere gennemgik han en

bypass-operation.

More magazines by this user
Similar magazines