44_1002041_Page_00001.pdf, page 1 @ Preflight - NNF

Af Claus gjedsig // Foto Poul Anker nielsen
TEMA // ARbEjDE uDEn gRÆnsER
22
Polakkernes danske
KLEIn OLE Aus VIbORg. Ole Frøik er eneste danske slagter på Danish Crowns afdelinger
i Tyskland. Her skal han oplære de polske og tyske kolleger, der i stigende grad overtager danske
arbejdspladser, i at udskære efter danske normer.
Ole Frøik var ansat på den nu lukkede
skærestue i Viborg, da han i 2003 blev
tilbudt et job på Danish Crowns slagteri
i Boizenburg i Tyskland. Hans primære
opgave var at oplære de tyske og polske
slagteriarbejdere i de danske normer for
udskæring af forender og skinker.
– Det var en kæmpe udfordring. Jeg var
trods alt 52 år, og mine sprogkundskaber,
specielt tysk, kunne ligge på et meget
lille sted. Jeg tror, at jeg kun kunne sige
»to øl, tak« på tysk.
– Men jeg følte tilbuddet som et stort,
fagligt skulderklap og snakkede situationen
igennem med min kone, Lene.
Jobbet ville jo også betyde, at jeg skulle
være væk hjemmefra flere dage om ugen.
Men der var egentlig ingen tvivl. Det var
en opgave, der lød utroligt spændende og
udfordrende. Jeg kunne simpelthen ikke
sige nej, fortæller Ole Frøik, der i dag er
60 år og betegner sit arbejde på Danish
Crowns fabrikker i Boizenburg og Oldenburg
som »drømmejobbet«.
alt skal være ens
Ole er den eneste danske slagter, der
er ansat på de tyske afdelinger. Hans
primære opgave er at lære sine udenlandske
kolleger at skære forender
efter Danish Crowns forskrifter og normer.
I Oldenburg forarbejder man også
skinker.
Oles arbejde på Danish Crowns afdelinger
i Tyskland adskiller sig en del fra,
hvordan man arbejder i Danmark.
substans // 06 // 2010
anden mentalitet
– Mentaliteten er på mange måder
anderledes. Men på ét punkt kan der
sættes lighedstegn med tonen på et
dansk slagteri. Der kan blive snakket
hen over skærebordene, og tonen kan
være lidt barsk, som man kender det
på et dansk slagteri. Og det skorter
ikke med drillende tilråb og banken
med knivskafterne i bordene, når en
kollega begår en fejl. På det felt er
slagteriarbejdere ens.
– Men, siger Ole, jeg føler, der er en større
respekt på tyske slagterier. Eksempelvis
giver man altid hånd, når man hilser.
Og man benævner hinanden ved navn. Vi
er dog ikke så formelle, at vi bruger efternavn.
Jeg kaldes Ole. Eller rettere Hern
Ole aus Viborg. Eller slet og ret Klein
(lille) Ole, fordi vores fabrikschef både i
Oldenburg og i Boizenburg, Ole Lyngesen,
har samme fornavn. Han kaldes for Gross
(store) Ole.
Rekrutteres
På skærestuen i Boizenburg er der omkring
250 ansatte. Langt den største del
er polakker i opskæringen, mens man
har tysk arbejdskraft i bl.a. pakkeriet og
til rengøring.
Danish Crown ansætter ikke selv sine
medarbejdere. Man kan altså ikke komme
direkte fra gaden og søge job. De
polske slagtere rekrutteres fra bureauet
Mróz, der er en aflægger fra firmaet
G & L.
Diotr Giedrojc er chef for de polske slagtere
og såkaldt for-arbejder, som bedst
kan sammenlignes med en dansk værkfører.
Han har en række assistenter, som
har ansvaret for skærebordene. Ole har
intet med slagterne at gøre. Al kommunikation
foregår gennem for-arbejderne.
Oles primære arbejde består i at vise forarbejderne,
hvordan de enkelte udskæringer
skal laves efter danske standarder.
Sørger selv for alt
– Jeg har intet med arbejdet at gøre, før
udskæringerne er helt færdige. Polakkerne
sørger selv for alt, også kontrollerne.
Jeg står altså sidst til den endelige
kontrol. Fagligt er de polske slagtere meget
dygtige og hurtige. Kvaliteten af deres
arbejde er helt i top.
Der er stillet en række krav, som skal opfyldes,
specielt om sikkerhed.
– Her kræver vi den høje danske standard.
Slagterne skal eksempelvis bære
brynjer og sikkerhedshandsker. Vi har da
også været forskånet for alvorlige ulykker.
Det er meget lang tid siden, en slagter er
kommet til skade.
Ingen problemer
Ole har i dag ikke problemer med sproget.
Inden han begyndte i Boizenburg, kom han
på et intensivt kursus i tysk. Al kommunikation
med for-arbejderne foregår på tysk,
og de formidler det videre på polsk.