Skinnerevner opdages tidligere - Banedanmark

anedanmarks medarbejderavis | 28. februar 2013 | 14. årgang | nr. 5
OBSERVATIONSØVELSE
I HOLSTEBRO
SIdE 3
Med en ny anvendelse af hvirvelstrømsmåleteknikken
kan dyre skinneudvekslinger
i højere grad undgås, fordi udmattelsesrevner
opdages tidligt og i stedet kan fræses eller
slibes væk.
Af SØREN-PETER fIIRgAARd
spfg@bane.dk
Når målevognskørslen begynder
i løbet af foråret, og
ultralydstoget tager på sin
ca. 2000 kilometer lange rejse på
jernbanenettet, så er det en tur, der
er med til at spare penge, ressourcer
og spærringer for Banedanmark -
og som i sidste ende også er med
til at sikre flere rettidige tog. Især
hvirvelstrømsmålingerne er med til
at finde de små udmattelsesrevner,
inden de bliver så omfattende, at
skinneudvekslinger er nødvendige.
Ultralydsmålingerne benyttes i
højere grad til at måle større indre
fejl og revner i skinnerne, hvilket
anvendes i forhold til sikkerheden
mod skinnebrud.
Udmattelsesrevnerne er en af de
store udfordringer for Spor. Rev-
Af STEd mEd
uNdERSØgELSESVAgTEN
BAgSIdEN
baneavisen
Skinnerevner opdages tidligere
nerne udspringer fra overfladen af
skinnen, hvor der er skinne-hjulkontakt
- og efter mange påvirkninger
fra togkørsel vokser revnen
langsomt ned i skinnen.
Siden 1989 har Banedanmark
benyttet ultralydsmålinger til at
finde revner og fejl i skinnerne.
Hvert år måler ultralydstoget for
skinnefejl, og det er disse målinger,
der er med til at danne baggrund
for, hvordan fejlene skal håndteres.
”Udviklingen har resulteret i mere
pålidelige målinger og en mere
præcis detektering af fejlene i skinnerne.
Dermed opdages skinnefejlene
hurtigere, og der spares tid og
penge, når skaderne skal udbedres,”
siger sporingeniør Carsten Jørn Rasmussen,
Teknisk Drift, Spor.
Præventivt vedligehold
På det tog, der foretager ultralyds-
mÅLETOg. På det tog, der foretager ultralydsmålingerne i danmark blev
der i 2011 monteret hvirvelstrømsudstyr, så det både måler med ultralyd og
hvirvelstrøm. Og kombinationen af ultralydsmålinger hvirvelstrømsmålinger
betyder, at revner i skinnerne nu kan registreres på et tidligere tidspunkt.
foto: Banedanmark
stadie, er der nemlig mulighed for
at slibe eller fræse fejlene væk med
slibetoget eller fræsetoget. Og det er
et billigt alternativ til en udskiftning
af skinnestykket,” siger Carsten Jørn
Rasmussen.
Præventiv vedligehold
Der er langt færre hastighedsnedsættelser
som følge af fejl på skin-
”Ledningerne hang som garnnøgler”
Claus Blynov og
hans to sjak af kørestrømsteknikere
kom
på hårdt arbejde, da
de i februar skulle
reparere tre kilometer
køreledningsanlæg.
Af ERIK LORENTZ LARSEN
elol@bane.dk
”Det her havde jeg kun oplevet
to-tre gange i mine 25 år i
Banedanmark.”
Fagarbejdsleder Claus Blynov,
Strøm, var klar over, at han og hans
sjak stod over for en usædvanlig
opgave, da han mandag morgen
den 19. februar besigtigede skader ne
efter en køretråd var revet ned på
en strækning mellem Karlslunde og
Hundige.
”Togene kører med maksimal
hastighed lige dér, og vi fandt
resterne af anlægget spredt ud over
tog og skinner samt i grøften, og
ledningerne hang som garnnøgler
på masterne,” siger han.
Vekselfelt
Uheldet skete i et såkaldt vekselfelt,
hvor to køretråde over 200 meter
sidder parallelt. Derfor var to sektioner
med køretråd ødelagt fra ende
til anden, og i alt tre kilometer køretråd
skulle udskiftes. Og det tager
tid, forklarer Claus Blynov:
”Først skulle vi rydde op på hele
strækningen, og det tog et lille
døgn. Ledningerne kan svirpe, når
de sidder i spænd og pludselig bliver
klippet op, og derfor skal vi binde
dem op, inden vi klipper. Desuden
kunne vi ikke arbejde i myldretiden,
hvor der kørte tog i nabosporet.”
Først på dag to kunne de to sjak
på i alt ti kørestrømsteknikere inklusive
Claus Blynov begynde at genoprette
ledningssystemet – og med
hele syv beskadigede k-ophæng,
måtte de bygge nye ophæng på
stedet.
”Vi har altid ekstra k-ophæng
liggende, men her havde vi brug
målingerne i Danmark, blev der i
2011 monteret hvirvelstrømsudstyr,
så det både måler med ultralyd og
hvirvelstrøm. Desuden er der sideløbende
udviklet manuelle hvirvelstrømsdræsiner.
Banedanmark købte i 2012 en
manuel hvirvelstrømsdræsine, der
skal indgå i vedligeholdelsesproceduren
for skinner. Og den kan
ikke bare finde frem til fejlene – de
data, der kommer ud af udstyrets
computer, er så præcise, at den for
visse typer af fejl kan fortælle, hvor
mange gange skinnefræsetoget skal
køre over et skinnestykke med revner
for at fjerne revnerne.
Med hvirvelstrømsteknikken kan
der måles fejl i området fra cirka 0,1
mm til cirka 3 mm’s dybde, og det
betyder, at fejlene kan nå at rettes,
inden de bliver så alvorlige, at det
er nødvendigt med en skinneudveksling.
”Kombinationen af ultralydsmålinger
og hvirvelstrømsmålinger
betyder, at revner i skinner nu kan
registreres på et langt tidligere tidspunkt
end tidligere, hvor der kun
har været anvendt ultralyd. Når
fejlene kan opdages på et tidligt
nerne end tidligere, og vi har indhentet
en stor del af efterslæbet på
vedligeholdet af de over 3200 kilometer
spor. Målemetoderne udnyttes
nu som led i en mere effektiv og
mere præventiv vedligeholdelse af
skinnerne, hvilket bidrager til denne
positive udvikling.
for usædvanligt mange, så vi manglede,”
fortæller han.
Herefter gik timerne med møjsommeligt
meter for meter at hænge
køretråd og bæretov og k-ophæng
op og spænde det hele fast i den
rigtige højde. Og klokken 20 onsdag
aften kunne Claus Blynov og hans
folk, efter cirka 60 timer i døgndrift
i to-holdsskift, melde alt klar og
tage hjem efter veludført arbejde.
TO SEKTIONER mEd KØRETRÅd
ØdELAgT. Skaderne var store, efter
der blev revet køretråd ned mellem
Karlslunde og Hundige. foto: Banedanmark

2 |
NyE PLANLÆgNINgSPROCESSER I PROduKTION
mEST muLIg JERNBANE fOR PENgENE. Banedanmark skal i bestræbelserne på at fordoble passager- og godstransporten frem mod 2020 blive bedre til at
planlægge og udføre vedligeholdelses- og fornyelsesopgaver. foto: Christoffer Regild
Bedre planlægning af
vedligeholdelsesarbejdet
En ny måde at planlægge
de løbende
sporarbejder giver en
mere effektiv udnyttelse
af spærringerne.
Af SØREN-PETER fIIRgAARd
spfg@bane.dk
Det er ikke nok at have en
jern bane, den skal også
være godt vedligeholdt - for
hver dag kører der 1800 passagertog,
1200 S-tog og 79 godstog
på jernbanenettet, og de slider på
skinnerne. Skal passagererne undgå
hastighedsnedsættelser på grund
af LA-forhold eller aflyste tog på
grund af akutte sporarbejder, så skal
der arbejdes så effektivt som muligt
i sporet. Og med en ny form for
planlægning af tilstandsarbejderne
i sporet bliver Produktion mere
effektiv.
En række planlægningsopgaver
centraliseres, der indføres ”akuthold”,
som skal tage sig af opgaver,
der kommer med kort varsel, og
planlægningen bliver mere detaljeret.
Samtidig bliver arbejderne i
højere grad lagt i mere optimale
spærringer.
”Den nye centrale planlægning
skal sikre, at spærringer, materialer,
ressourcer og økonomi er på
plads for de opgaver, som bliver
lagt i planene. Dermed minimerer
vi risikoen for aflysning af opgaver,
og der gives tid til, at de lokale
planlæggere kan koncentrere sig om
I Teknisk Drift og Trafikal Drift ses den nye model for planlægning af sporarbejdet
som et positivt skridt i retning af mest mulig vedligehold for pengene
og så få forstyrrelser som muligt for passagererne.
SØREN BOySEN, dIREKTØR I TEKNISK dRIfT:
”Der er ingen tvivl om, at hvis vi i de kommende år skal
levere spor af samme kvalitet som i 2012 med mere
effektiv udnyttelse af vores ressourcer, så stiller det
store krav til en god planlægning. Derfor har vi i Banedanmark
en fælles opgave med at sørge for, at opgaverne
bliver identificeret, prioriteret, planlagt og udført
inden for de aftalte spærringer. Det er vigtigt i forhold
til vores interne effektivitet, hvor der er mange opgaver
som skal udføres, og den høje rettidighed skal opretholdes.”
PETER SVENdSEN, TRAfIKdIREKTØR:
”Når sporarbejdet i langt højere grad bliver lagt i
færre og længere spærringer, giver det mulighed for
at få flere arbejder udført med færre forstyrrelser for
trafikken, hvilket ikke blot giver mere vedligehold for
pengene, men også gør at vi sjældnere skal ændre i
køreplanen. Med en stabil planlægning, der går et år
frem i tiden, og med et lavere antal af replanlægninger
og ændringer, giver det også operatørerne og os bedre
muligheder for at planlægge trafikken robust. Alt sammen til glæde og gavn
for passagererne.”
at optimere arbejdet i sporet, så alt
er klar til den egentlige udførelse,”
siger Marina Lykke Vincent, sektionschef
i Produktionsplanlægning.
Hele vejen i processen – fra årsplanen
til dagsplanen – foregår
planlægningen i samarbejde med
kollegerne fra Trafikal Drift og Teknisk
Drift.
mest mulig vedligehold for pengene
Effektiviseringerne skal sikre, at
vi får mest mulig vedligehold for
pengene – og at passagererne generes
mindst muligt, imens arbejdet
foregår.
”Helt grundlæggende kan man
sige, at vi sikrer, at vores ressourcer
anvendes bedst muligt, så prisen
for vedligehold minimeres. Desuden
får vi et realistisk overblik over de
vedligeholdelsesopgaver, som skal
gennemføres i løbet af året, med
bedst mulig fordeling af ressourcer
til de opgaver, der er lang tid til at
planlægge, og de opgaver, som skal
udføres inden for kort tid af hensyn
til rettidigheden,” siger Marina
Lykke Vincent.
Begynder med tilstandsopgaverne
Der lægges ud med tilstandsopgaverne
på sporområdet, som er et
af de ”store” områder, og hvor der
derfor er gode muligheder for forbedringer.
Her begynder man i april
at arbejde efter de nye procedurer,
som så løbende vil blive evalueret
og optimeret, og senere vil de øvrige
fag og opgavetyper følge trop.
BEdRE PLANLÆgNINg I PROduKTION
Planlægningsprocessen for Produktion indeholder en række planer, der hver
især er med til at sikre, at vedligeholdelsesarbejdet foregår på den mest
hensigtsmæssige måde.
Årsplanen er den overordnede, der skaber overblik over mængden af opgaver,
og hvor i landet de skal udføres.
4-månedersplanen giver et detaljeret overblik over de næste fire måneders
arbejde og sikrer, at der er styr på jerndele og spærringer.
månedsplanen ”låses fast” den 25. i den foregående måned, så der er en
fastlåst arbejdsplan til medarbejderne.
Månedsplanen konverteres herefter til lokale udførelsesplaner, og de faste
hold skal kun udføre de opgaver, der står anført i disse planer. Akutholdene
har deres egne 4­månedersplaner.
Teknisk Drift og Trafikal Drift er deltagere i hele processen.
PROfESSIONEL VEdLIgEHOLdELSE
Frem mod 2020 skaber vi fremtidens jernbane, som
gør det muligt at fordoble passager­ og godstransport.
En vedligeholdt jernbane er fundamentet for
en høj rettidighed. Vi vil udføre det rette niveau af
vedligehold og samtidig påvirke trafikken mindst
muligt, mens vi arbejder i sporet. Og vi skal blive
bedre og mere effektive til at planlægge og udføre
vedligeholdelses­ og for nyelses opgaver.
28. februar 2013 | baneavisen
I tæt samarbejde
Trafikal Drift og
Teknisk Drift kommer
med i hele planlægningsprocessen
for
sporarbejderne.
Af SØREN-PETER fIIRgAARd
spfg@bane.dk
Spærringerne til et sporarbejde
kommer fra Trafikal Drift,
og bestillingen af opgaven
kommer fra Teknisk Drift. Så der er
god mening i, at Teknisk Drift og
Trafikal Drift deltager i hele planlægningsprocessen
af tilstandsarbejderne
i Spor, lyder det fra produktionsdirektør
Michael Borre.
”Det siger sig selv, at jo bedre
bestillinger vi får fra Teknisk Drift,
desto bedre planer kan vi lave, og
det giver igen bedre muligheder for
at søge – og få – de helt optimale
spærringer i Trafikal Drift. Og med
optimale spærringer får vi også de
betingelser, der gør, at vi kan stille
med de rette mænd, de rigtige materialer
og de rette maskiner ude i
sporet,” siger Michael Borre.
En ny planlægningsproces betyder
også ændrede grænseflader og
gamle vaner, der skal ændres. Der
er over de seneste måneder brugt
megen tid på at komme ud i alle
tre områder for at sikre, at de nye
arbejdsgange er i øjenhøjde med
medarbejderne – og at alle er på
omdrejningshøjde i forhold til de
nye processer.
Den ændrede planlægning kommer
også til at betyde noget for den
enkelte medarbejder i Produktion.
”Det er også en klar gevinst, at
medarbejderne vil opleve, at deres
arbejdstid bliver bedre planlagt.
De ved i god tid, hvilke opgaver de
bliver sendt ud på, og at de kommer
til at opleve færre ændringer i
opgaverne med kort varsel,” siger
Michael Borre.
Ikke færdige endnu
Nu skal det bedre samarbejde og
de bedre planer ud at bevise deres
værd i virkeligheden. Michael Borre
er optimist men pointerer også, at
selv om man er nået langt, så er der
stadig langt til målet.
”Med de nye planlægningsprocesser
får vi mulighederne for at udføre
arbejdet mere effektivt, men vi er
ikke i mål, før vi kan måle, at vi er
blevet mere effektive i sporet – og
det skal vi ud at bevise både i år og
i de kommende år,” siger han.
mERE EffEKTIVITET. ”Vi er ikke i
mål, før vi kan måle, at vi er blevet
mere effektive i sporet,” siger
produk tionsdirektør michael Borre.
foto: Peter Elmholt

aneavisen | 28. februar 2013 | 3
KORT NyT
ÅBENT HuS Om
KOmPETENCEudVIKLINg
Kompetenceudviklingsprojektet
i Produktion er på dagsordenen,
når der er åbent hus i Vasbygade
tirsdag den 12. marts. Her
vil det være muligt at møde de
medarbejdere, ledere og repræsentanter
fra HR, som arbejder
med projektet, hvor 600 medarbejdere
får afklaret deres
niveau i dansk og modtager
undervisning efter behov. Med
Mobil Datafangst, hvor medarbejderne
i Produktion skal til
at bruge en tavlecomputer til
arbejdet, er det nødvendigt at
sikre de nødvendige kompetencer,
og det vil blive gennemgået
på arrangementet, der både er
for Banedanmark-medarbejdere
og folk udefra. Arrangementet
foregår mellem klokken 13 og
15.30, og tilmelding kan ske til
Marie-Louise Sederberg (mlsg@
bane.dk) eller Agnethe Preetzmann
(avtp@bane.dk).
SÆT KRydS I
KALENdEREN
Datoerne for årets medarbejderarrangementer
ligger nu fast
med mange gode muligheder
for at mødes med kollegerne
på en anden måde end til daglig:
1.-31. maj deltager Banedanmark
traditionen tro i ”Vi
cykler på arbejde”, og fredag
den 14. juni er der sommerfest i
nærheden af København. Festen
holdes ude i byen og starter
med forskellige typer aktiviteter
og slutter med middag og dans.
DHL-stafetten fore går torsdag
den 29. august i København
og enten den 13., 14. eller 15.
august i Odense. Fredag den 11.
oktober deltager Banedanmark
i Kulturnatten i København, og
fredag den 6. december er der
julefrokost i henholdsvis Fredericia
og i Vasbygade.
Af KATRINE BEKKER BAuER
ktb@bane.dk
I
forbindelse med Trafikstyrelsens
tilsyn i sommeren 2012 fik
Banedanmark 41 afvigelser og et
påbud om, at Banedanmarks sikkerhedsledelsessystem
skal leve op til
alle krav i bekendtgørelse 13, som
omhandler Banedanmarks rolle som
infrastrukturforvalter.
Siden er der blevet arbejdet med
at lukke afvigelserne, de mest akutte
er lukket, og nu spidser arbejdet
med justeringerne af ledelsessystemet
Tracé for alvor til.
”Der er mange udfordringer.
Men vi må ikke glemme, at vi har
et ledelsessystem, som fungerer og
bliver brugt. På nogle områder lever
Med øjnene fast rettet mod
jernbanen og dens installationer
Jernbanehjemmeværnet
må hverken
pågribe en kabeltyv
eller bremse en
graffiti maler. Men
de skal være klar til
at rykke ud og støtte
politiet med eksempelvisobservationsopgaver.
Fra den 1. til
den 3. marts holder
de en bevogtningsøvelse
i Holstebro.
Af SØREN-PETER fIIRgAARd
spfg@bane.dk
Det drejer sig om at observere.
Om at spotte lige netop dét,
der ikke er normalt liv på og
omkring jernbanen. Det være sig
graffitimalere, kabeltyve eller fulde
folk, der er til fare for sig selv i sporet
en sen nattetime, som medlemmerne
af Jernbanehjemmeværnet
får øje på under en øvelse.
Og de fleste af dem, der bliver
spottet, opdager aldrig, at Jernbanehjemmeværnet
har haft dem i natkikkerten.
For hvis der skal tages
aktion, så ringes der videre til enten
Politiet eller Fjernstyringscentralen.
Når Jernbanehjemmeværnet rykker
ud til observation, er det som
oftest en øvelse. Vi lever heldigvis
i forholdsvis fredelige tider, men
opgaven for værnet bærer stadig
præg af, at det blev oprettet få år
efter 2. Verdenskrig.
”Kerneopgaven er, som da Jernbanehjemmeværnet
blev oprettet
den 1. april 1951, at bevogte statsbanernes
installationer for at sikre
en fortsat jernbanedrift, siger John
Flarup, der er leder af virksomheds-
På vej mod et endnu bedre ledelsessystem
I sommeren 2012 modtog Banedanmark i alt
41 afvigelser fra Trafikstyrelsen og et påbud
om, at Banedanmarks ledelsessystem skal leve
op til Trafikstyrelsens samlede krav inden
udgangen af 2013. Det arbejde spidser nu for
alvor til.
systemet ikke op til de krav, der stilles.
Det skal vi rette op på. Men derudover
handler det om at finpudse
systemet og justere. Vi skal blandt
andet se på strukturen og gøre
systemet mere genkendeligt og brugervenligt,”
siger Kirsten Kornerup,
områdechef i Kvalitet & Sikkerhed
og projektejer af projektet ”Revitalisering
af ledelsessystemet”.
Skarpt målrettet fokus
Der er et meget skarp fokus på at
komme i mål med justeringerne af
Tracé, og på tværs af organisationen
sikres det derfor også, at de involverede
medarbejdere kan prioritere
projektet. Derfor har Banedanmark
valgt - med Trafikstyrelsens velsignelse
– at frigøre ressourcer ved
HOLSTEBRO. de tre første dage marts holder Jernbanehjemmeværnet en observationsøvelse i området omkring
Holstebro Station. foto: Jens Bach
hjemmeværnet, som Jernbanehjemmeværnet
hører under.
Ud over øvelserne hjælper Virksomhedshjemmeværnet
sine samarbejdspartnere
med beredskabsplaner,
kompetenceudvikling og risikoanalyser,
men det er de udadvendte
aktiviteter, der er det centrale.
”Vi skal kunne stille 30 mand
inden for en time, hvis politiet beder
os om det. Det kan både være til
observationsopgaver, men også til
opgaver, hvor vi skal skabe tryghed
ved netop at være synlige,” siger
John Flarup.
Kabeltyverierne
Jernbanehjemmeværnet har flere
gange benyttet deres øvelser til at
observere jernbanestrækninger, hvor
der er risiko for kabeltyveri – det
være sig såvel i Sønderjylland som
på det københavnske S-tognet,
der har været plaget af en række
kabeltyverier.
Det er ikke blevet til nogen
egentlig fangst af kabeltyve, men
Jernbanehjemmeværnet har ved
sin tilstedeværelse været med til at
”forstyrre” potentielle kabeltyve,
ligesom de under en observations-
ikke at gennemføre de normale
interne løbende audits i de tre første
kvartaler af 2013. Samtidig sættes
sommerens planlagte recertificering
af Banedanmarks ledelsessystem i
henhold til ISO 9001-standarden på
hold.
”Både de interne audits og recertificeringen
involverer typisk de
samme medarbejdere, som skal
trække det store læs i forhold til
det arbejde med sikkerhedsledelsessystemet,
som skal gennemføres, så
vi kan leve op til kravene i bekendtgørelse
13. Derfor denne ”time-out”
i forhold til recertificeringen af
ISO 9001-certifikatet og de interne
audits,” siger Kirsten Kornerup.
”Vi vælger at prioritere og bruge
kræfterne der, hvor det er vigtigst
lige nu. Det er vigtigt at understrege,
at dette på ingen måde er
et grønt lys til at sænke niveauet.
Vores ledelsessystem skal ISOcertificeres
igen i 2014, og det skal
vi være klar til. Vores system skal
med andre ord fortsat være certificerbart,”
siger Kirsten Kornerup.
Der laves fortsat audits på
øvelse i Sønderjylland var med til at
lede politiet på sporet af kabeltyve,
der var i gang med at brænde isoleringen
af kabler.
”Vores øvelser er i en vis grad
koordineret med Banedanmarks
ønsker og behov, så vi har flere
gange holdt observationsøvelser på
de strækninger, hvor der er risiko
for kabeltyverier. Vi har ingen
bemyndigelse til aktivt at standse
et kabeltyveri, men vi har kontakt
med politiet, så de hurtigt kan rykke
ud, hvis vi ser noget,” siger John
Flarup.
Holstebro
På den kommende weekends øvelse
i Holstebro bliver der med garanti
ikke spottet nogen kabeltyve, da den
vestjyske stationsby kun betjenes af
dieseltog.
Ved øvelsen skal de mellem 25
og 30 frivillige hjemmeværnsfolk
foretage forskellige former for sikrings-
og bevogtningsopgaver ved
Jernbanehjemmeværnets bygning
nær stationen. Fra den diskrete
opgave, hvor bygningen og dele af
jernbaneterrænet blot holdes under
observation, til den mere skærpede
SKS-A –systemet, som omhandler
el-sikkerhed.
Indsigt og overblik
I forhold til justeringerne af Tracé
har Kvalitet & Sikkerhed samlet de
input, som Trafikstyrelsen dels er
kommet med i forbindelse med tilsynet,
dels de tilbagemeldinger fra
de områder og nøglepersoner, der
siden sommerens tilsyn har arbejdet
med de afvigelser, som Trafikstyrelsens
og Bureau Veritas´ tilsyn
resulterede i. Derudover har Kvalitet
& Sikkerhed også en løbende dialog
med tracékoordinatorerne rundt
omkring i virksomheden omkring
forbedringspotentialer.
”Tracé skal opleves som et værktøj,
der giver overblik og indsigt.
Processerne i systemet skal understøtte
medarbejdere i deres daglige
arbejde, men også fungere for den
leder, der har brug for et hurtigt
overblik,” siger Kirsten Kornerup.
Ti arbejdsgrupper
Arbejdet med revitaliseringen af
ledelsessystemet og med at lukke
del, hvor der afspærres med hegn og
er adgangskontrol.
Samtidig er der indlagt førstehjælpsaktiviteter
og andre opgaver,
der svarer til, hvad Jernbanehjemmeværnet
vil kunne komme ud for,
hvis det blev alvor en dag. Ud over
øvelsen holder Jernbanehjemmeværnet
et informationsarrangement
i bygningerne lørdag eftermiddag,
hvor interesserede kan kigge forbi.
KORT Om
JERNBANEHJEmmEVÆRNET
Jernbanehjemmeværnet er landsdækkende
og er organiseret under
virksomhedshjemmeværnet.
Virksomhedshjemmeværnet
opstiller, uddanner og forvalter
underafdelingerne.
Jernbanehjemmeværnet har
enheder i Holstebro, Aarhus,
Odense, København og Nykøbing
Falster.
Ud over Banedanmark samarbejder
Virksomhedshjemmeværnet
i transportsektoren med Trafikstyrelsen,
DSB, Regionstog, Lokalbanen
og Metroen.
de resterende afvigelser håndteres
af ti arbejdsgrupper med deltagelse
fra hele organisationen. Flere af
arbejdsgrupperne er allerede i gang,
andre er ved at starte op. I relation
til ledelsessystemet bliver der blandt
andet kigget på struktur, kompetencer,
afvigelseshåndtering og dokumentstyring.
Noget af det, der bliver brugt
kræfter på i den kommende tid, er at
”gentænke” én eller flere hovedprocesser
og tegne den ”ideelle” måde
at bygge en proces op på. Tanken
er, at de øvrige processer skal følge
samme opbygning, fortæller projektleder
for revitaliseringsprojektet,
Eggert Tryggvason fra Kvalitet &
Sikkerhed.
”Efter at arbejdsgrupperne har
konkretiseret de principbeslutninger,
som direktionen har truffet om
ledelsessystemet, bliver det videre
arbejde lagt ud i organisationen.
Alle medarbejdere kommer dermed i
større eller mindre grad til at deltage
i og opleve justeringen af ledelsessystemet,”
siger Eggert Tryggvason.

aneavisen | 28. februar 2013 | 4
JuBILÆER
40 ÅR
25. APRIL 2013
Håndværker
Bent Kaaber Hansen
Produktion Øst
25 ÅR
1. APRIL 2013
Overtrafikkontrollør
Laila May Nilsson
Trafikal Drift, Trafikstyring S­bane
Produktionsenhedsleder
Peter Schaarup
Teknisk Drift, Spor Øst
Trafikinspektør
Tine Ebler Jessen
Trafikal Drift, Trafikstyring Sydjylland/Fyn
11. APRIL 2013
Trafikinspektør
Henrik Dyrvig
Signalprogrammet
13. APRIL 2013
Adm. medarbejder
Lars Rytter Nielsen
Teknisk Drift, Spor Vest Ab
18. APRIL 2013
Banemontør
Regnar Dam
Produktion Vest, Udveksling Es
Baneavisen arbejder hele tiden
på at være aktuel og fortælle
om dagligdagen i Banedanmark
og om de mange projekter –
større som mindre – som er i
gang. Men sidder du og brænder
inde med et emne, du gerne
vil læse mere om, kan du altid
sende et forslag til en artikelidé
på baneavis@bane.dk. Her
modtager vi også meget gerne
læserbreve.
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
ANSVARSHAVENdE REdAKTØR
Karina Nelsing
REdAKTIONEN
Redaktør: Søren­Peter Fiirgaard. Redaktionen:
Dorthe Kristiansen, Melissa Fugl,
Tina Nørgaard Andersen, Lisbeth Ligaard,
Katrine Bekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia
Vannacci Elnif, Henrik Strunge og Erik
Lorentz Larsen.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 9726
E­mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 1.700
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600­4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 0258
ABONNEmENT
Modtager du ikke baneavisen, eller har
du ændringer til dit abonnement, bedes
du kontakte Intern Service. Ring på 8234
0258, eller mail til kon torhold@bane.dk.
KONTAKT OS
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve
til baneavisen, er du velkommen til at kontakte
os.
Søren­Peter Fiirgaard, 8234 9726,
Katrine Bekker Bauer 8234 9159,
baneavis@bane.dk
Ballast
Klar til hurtig udrykning
Jens Vestergaard,
sagsbehandler og undersøgelsesvagt,
Jernbanesikkerhed, Fredericia
Hvad laver du?
Jeg er sagsbehandler i forhold
til de trafikale sikkerhedsregler
- SR og SIN og
sikkerhedscirkulærerne, som
jeg vedligeholder og justerer
sammen med mine kolleger i
vores regelgruppe. Derudover
er jeg undersøgelses vagt i
region Jylland/Fyn. Vi er fem,
der skiftes til at have vagt
en uge ad gangen, 24 timer
i døgnet ved siden af vores
almindelige arbejde. Når jeg
har vagten, bliver jeg ringet op
af stationsbestyreren, hvis der
sker hændelser i sporet. Det
kan være stort og småt, senest
var det en bil, der blev påkørt
af et tog, efter at bilisten var
kørt forkert i en overkørsel ved
Fruens Bøge. De mindre ting
kan jeg tit klare på telefonen,
men ved de større hændelser
tager jeg ud på stedet. Min
rolle er at indsamle fakta og
dokumentation og klarlægge,
hvad der er sket. Jeg taler
med de involverede parter, har
kontakten til beredskabet og
politiet og tager billeder, inden
oprydningen går i gang. Min
rolle er ikke at drage endelige
konklusioner, men at indsamle
fakta og videregive det
til undersøgelseslederen, der
tager sagen videre med f.eks.
Havarikommissionen.
KONKuRRENCE
I sidste nummer af baneavisen
spurgte vi til, hvor verdens nordligste
jernbane ligger. Det viste sig at være
et temmelig tricky spørgsmål, som
enten krævede en paratviden ud over
det sædvanlige eller også gode evner
udi søgning på internettet. Det rigtige
svar er jernbanen mellem Obskaya og
Af LARS ANdERSEN
Hvordan ser en typisk arbejdsdag
ud?
Jeg begynder dagen med at
tjekke Jernbanesikkerheds fælles
mailpostkasse og sende mails
videre ud i sektionen. Så er der
de løbende opgaver, typisk rettelser
til reglementet, besvarelse
af sikkerhedstekniske spørgsmål
og almindelig sagsbehandling.
De uger, hvor jeg har vagt, må
man være forberedt på at blive
afbrudt. Nogle gange ringer
telefonen også om natten. Det
er nok værst for konen, selv er
jeg helt indstillet på det.
Bovanenkovo; en 525 kilometer lang
strækning i det nordlige Rusland, som
åbnede i 2010.
Med en geografisk placering på
koordinaterne 70°2230 slår den selv
den nordligste norske jernbane, og
det vidste systemudvikler Anders Piil
fra IT, som får tilsendt en præmie.
Hvordan er det at være undersøgelsesvagt?
Den uge, hvor man har vagt, er ligesom hevet
ud af kalenderen. Hvis man er inviteret til
selskabeligheder, må man sige til værterne,
at det kan være, at vi smutter fra festen. Man
kan da gå i biografen, hvis ellers man tør have
mobilen tændt. Hvis man håber på en fuld nats
søvn, kan man godt blive skuffet. Mit tøj ligger
klar, mine sko står klar. Det er ikke helt brandmandsudrykning,
men vi skal være klar til at
rykke ud i løbet af 10 minutter.
Hvad har gjort et stort indtryk på dig
i forbindelse med dit arbejde?
Det er svært at fremhæve en enkelt hændelse,
men afsporingen i Farris var udfordrende på
mange måder. Det var en af de store hændelser
med mange forskellige aktører, der skulle
holdes styr på. Jeg blev kaldt ud om eftermiddagen
og var først færdig langt ude på natten.
Så det var en udfordring. Men jeg synes også,
det er spændende, jeg kan godt lide, at arbejdet
er uforudsigeligt.
KOLLEgER
Banedanmark har omkring 2200 ansatte med vidt forskellige
funktioner og fra vidt forskellige faggrupper, der døgnet rundt
er med til at sikre, at vi kan levere en velfungerende jernbane
til glæde for operatørerne og passagererne. I en række numre
af baneavisen præsenterer vi en række kolleger, som fortæller
om netop deres jobfunktion.
Vi bliver i geografiens verden, men
rykker indenlands. Nu vil vi nemlig
gerne vide, hvilken station der kan
smykke sig med titlen ”Danmarks
vestligste jernbanestation”. For at
gøre udfordringen større, så tæller vi
ikke kun Banedanmark­strækninger
med, men også diverse lokalbaner,
som der jo er et par stykker af i det
vestlige Jylland.
Ved du, hvilken station/trinbræt der
er tale om, så send dit svar til konkurrence@bane.dk.
Vi skal have dit svar
senest torsdag den 7. marts.