Grønt Regnskab - DONG Energy

dongenergy.com

Grønt Regnskab - DONG Energy

’04

Grønt Regnskab

Elsam Kraft A/S

Grenaa Kraftvarmeværk


2 Grønt regnskab 2004 Elsam Kraft A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Basisoplysninger

Navn, beliggenhed og ejerforhold

Elsam Kraft A/S Grenaa Kraftvarmeværk er beliggende på

adressen Kalorievej 11, 8500 Grenaa. Virksomheden er et

decentralt kraftvarmeværk ejet af Elsam Kraft A/S og indgår

sammen med seks affaldsfyrede, Elsam-ejede kraftvarmeværker

i en fælles organisatorisk enhed ved navn

Elsam Affald og Energi (EAE). Elsam Kraft A/S er et datterselskab

ejet af holdingselskabet Elsam A/S. Begge selskaber

har hovedkvarter på adressen Overgade 45, 7000

Fredericia.

Virksomhedsregistrering og miljøtilsynsmyndigheder

Grenaa Kraftvarmeværk er registreret som produktionsenhed

nr. 1.003.065.199 under CVR-nr.: 10-15-31-58.

Miljøtilsynsmyndighederne er Århus Amt og Grenaa Kommune.

Branche og listepunkt

Kraftvarmeværket er et multibrændselsfyret kraft- og

varmeproducerende anlæg med en samlet indfyret effekt

på 88 MW. Virksomheden er derfor underlagt:

• godkendelsespligt i henhold til listepunkt G 101 og K 106

i bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om

godkendelse af listevirksomhed.

• miljøregnskabspligt i henhold til bekendtgørelse nr. 594

af 5. juli 2002 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde

grønt regnskab.

Hovedaktiviteter

• Produktion af el i forhold til:

- Procesdampbehov hos værkets 3 procesdampkunder

- Fjernvarme i henhold til behovet hos Grenaa Varmeværk.

• Drift og vedligehold af kedelcentraler i henhold til kontraktlige

aftaler indgået med procesdampkunder.

Væsentligste biaktiviteter

• Produktion af afsaltet vand (deionat) til fjernvarmesystemet.

• Produktion af afsaltet vand til procesdampkunder.

Væsentlige miljøgodkendelser

• Miljøgodkendelse af Grenaa Kraftvarmeværk i januar

1990.

• Afbrænding af olieforurenet jord, biobrændsler og papirreject

den 18. september 1996.

Udledningstilladelser

• Tilladelse til udledning af spildevand til det kommunale

kloaksystem pr. 2. juni 1995, journal nr. TF/06.

Revision af gældende miljøgodkendelser

Efter ikrafttrædelsen af den hidtil gældende bekendtgørelse

nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomheder,

blev det besluttet at revidere miljøgodkendelserne

for Grenaa Kraftvarmeværk. Tilsynsmyndigheden

Natur- og Miljøkontoret i Århus Amt, Grenaa Kraftvarmeværk

og EAE’s miljøkoordineringsfunktion havde d. 16. juni

2004 et fællesmøde på Amtsgården i Højbjerg.

Hensigten med mødet var at opdatere anlæggets dokumentation

mv.

På baggrund af materialet fra mødet, har tilsynsmyndigheden

udarbejdet et udkast til en ny samlet miljøgodkendelse,

som Grenaa Kraftvarmeværk har kommenteret pr. brev i

oktober måned.

Endelig afklaring forventes at foreligge i foråret 2005 efter

et fællesmøde imellem Natur- og Miljøkontoret, Grenaa

Kraftvarmeværk og miljøkoordineringsfunktionen i EAE.

Ansøgninger og afgørelser

I februar 2004 indsendte Grenaa Kraftvarmeværk ansøgning

til Århus Amt om at genoptage behandlingen af miljøgodkendelsen

vedrørende tilladelse til at ombygge kedel

4 hos firmaet SCA Packaging fra let-oliefyring til fyring

med svær brændselsolie. I marts måned modtog værket et

udkast til miljøgodkendelse, der bl.a. fastsatte emissionsgrænsen

for kedelanlægget til 400 mg NOX/Nm 3.

Grenaa Kraftvarmeværk har primo april meddelt Århus

Amt, at de brændere, der påtænkes installeret på kedlen,

ikke kan overholde kravet på 400 mg NOX/Nm 3 , og

har derfor foreslået emissionsgrænsen ændret til 650 mg

NOX/Nm 3 . I sit svar fastholder Århus Amt, at den gældende

emissionsgrænse er 400 mg NOX/Nm 3 , og at der ikke er

mulighed for at lempe kravet til anlægget - heller ikke med

henvisning til, at det kun vil være i drift kortvarigt. Amtet

har begrundet sit med svar med en henvisning til bilag 4 i

bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003.


Processen på Grenaa Kraftvarmeværk

El-, procesdamp- og fjernvarmeproduktionen på Grenaa

Kraftvarmeværk er baseret på forbrænding af kul, halm og

andre tilgængelige biobrændsler i værkets CFB-kedelanlæg.

Til sikring af reserveforsyning ved rense- og revisionsstop

på CFB-kedelanlægget, er der på selve værkets grund installeret

en hjælpekedel foruden de i alt seks installerede

oliefyrede hjælpekedler hos procesdampkunderne.

Kraftværksprocessen på Grenaa Kraftvarmeværk

Kul

Olie

Halm

Øvrig biomasse

Elforbrug

Varmeforbrug

Røggas med indhold af CO2, SO2, NOX, CO, støv,

tungmetaller mv.

Hedtvand

Ferskvand

Kalk

Kemikalier

El-filter

Halm

Øvrig biomasse

Neutraliseret processpildevand og sanitært

spildevand med indhold af salte, organiske stoffer mv.

Kul

Olie

CFB-kedel

Basisoplysninger

Grønt regnskab 2004

Væsentligste ressourceforbrug og miljøpåvirkninger

• Råvarer

- Brændsel: Kul, biomasse og olie.

- Vand: Vand/dampkredsløbet og afsvovlingsprocessen

- Kemikalier: Saltsyre (HCl) samt natronlud (NaOH) til

vandbehandling, og NH3 til konditionering af kedelvandet

i vanddamp-kredsløbet

- Kalk: Mineralkridt (CaCO3) til afsvovlingsprocessen

• Udledning

- Røg: Kuldioxid (CO2), kvælstofoxider (NOX), svovldioxid

(SO2) og støv.

- Affald: Restprodukterne ved forbrænding og afsvovling

af fossilt brændsel og biobrændsel er aske, slagge

og afsvovlingsprodukt.

Damp

Hjælpekedel

Turbine

Akkumulatortank

Erhvervs- og husholdningsaffald til

genbrug, forbrænding eller deponi

Generator

Procesdamp

Fjernvarme

Elektricitet

Restprodukter i form af

bund- og flyveaske til deponi

3

Procesdamp

til industrikunder

Fjernvarme

til fjernvarmenet


4 Grønt regnskab 2004 Elsam Kraft A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Ledelsens redegørelse

Overordnede koncernforhold og fællesaktiviteter

Miljøindsatsen for de seks Elsam-ejede affaldsfyrede kraftvarmeværker

og for Grenaa Kraftvarmeværk koordineres

af den fælles organisatoriske enhed Elsam Affald og Energi

(EAE). Det fælles arbejde, der blev indledt i 2002, med

henblik på at få revideret miljøgodkendelserne og ombygge

anlæggene er intensiveret i 2004. Arbejdet med revision

af miljøgodkendelsen for Grenå Kraftvarmeværk forventes

afsluttet i 2005.

En anden fælles opgave, der startede i 2002, har været at

koordinere og sikre fremdriften i implementeringen og konkretiseringen

af Elsams miljøpolitik i forbindelse med indførelsen

af miljøstyring på de affaldsfyrede anlæg. Arbejdet

blev afsluttet med certificering af alle anlæggene i april og

juni måned.

Indsatsen for at etablere og fastholde medarbejderne som

den vigtigste faktor i miljøarbejdet blev videreført i 2004.

Godt 40 medarbejdere er uddannet til at fungere som interne

auditorer i miljøstyringssystemet. Kvalificeringen af

medarbejderne og gensidig intern auditering af miljøstyringssystemerne

på de enkelte anlæg bidrager til, at fokus

på miljøforbedringer fastholdes.

I løbet af året er der indført en række ændrede metoder til

opgørelse og overvågning af CO2-uledningen fra de største

af Elsams produktionsanlæg. De nye opgørelses- og

overvågningsmetoder blev godkendt af Energistyrelsen i

december som et led i indførelsen af den nye CO2-kvotelov.

Ændringerne får betydning for opgørelsen af CO2-udledningen

i 2005.

Anlæggets drift i hovedtræk

Kedlen har haft en driftstid på i alt 7.713 timer og har dermed

en rådighed på 87,8 %. Udetiden var fordelt mellem

to planlagte rensestop, en revision, samt syv ikke-planlagte

stop.

To af de ikke-planlagte stop indtraf på et så heldigt tidspunkt,

at de kunne benyttes som inspektionsstop.

For at opnå en bedre tilbageholdelse af støv er el-filteret

spulet i forbindelse med alle inspektionsstop og ved revisionen.

Under revisionen blev der desuden foretaget en omfattende

udskiftning af el-filterets sliddele og en spuling af

den indvendige del af skorstensrøret.

I et forsøg på at undgå kedelrørssprængninger bliver der i

forbindelse med længerevarende stop gennemført stikprøvemålinger

af samtlige kedelrør. Den ene af kedlens overhedere

(en såkaldt sandkøler) er i den forbindelse blevet

udskiftet. Efter ca. 2 års drift var dens levetid brugt op.

Set under ét har vi forventninger om, at årets erfaringer og

den forøgede leverance af procesdamp vil betyde, at anlæggets

virkningsgrad og miljøegenskaber kan fastholdes

eller forbedres i det kommende driftsår. Desuden betyder

en god vedligeholdelsesstandard, at vi på forhånd sikrer os

mod utilsigtede driftshændelser med eventuelle uheldige

miljøkonsekvenser til følge.

Valg af data og tekst

Generelt omhandler Grønt Regnskab 2004 for Grenaa

Kraftvarmeværk de miljøpåvirkninger, der er forbundet

med produktion af el, fjernvarme og procesdamp på et

kraftvarmeværk med kedel og dampturbineanlæg ved afbrænding

af kul, biomasse og olie. Tekst og data er udvalgt,

så regnskabet afspejler indholdet i anlæggets miljøgodkendelse

og de karakteristiske miljøparametre for anlægstypen

jf. beskrivelsen af de væsentligste miljøparametre s. 3.

Dertil kommer en række data udvalgt af hensyn til:

1. Elsams miljøpolitik, der gælder for alle anlæg, der ejes og

drives af Elsam A/S.

2. Generelle lovgivningsmæssige krav af relevans for anlæggets

miljøpåvirkninger.

3. Synliggørelse af udledninger af forurenende stoffer til

vand, jord og luft, der er reguleret med grænseværdier,

vilkår eller eventuelle påbud.

4. Opgørelse af forbruget af stoffer på Miljøstyrelsens senest

reviderede liste over uønskede stoffer.

5. Myndighedernes mulighed for at indberette de anlægsrelevante,

udledte mængder til det fælleseuropæiske register

over forurenende udledninger (EPER).

6. Beskrivelse af de arbejdsmiljømæssige risici i forbindelse

med drift og vedligehold af anlægget.

7. Synliggørelsen af resultatet af affaldshåndteringen og –

sorteringen på virksomheden.

Medarbejderinddragelse

Medarbejderne på Grenaa Kraftvarmeværk har ansvaret

for anlæggets drift og vedligehold. De har dermed en afgørende

indflydelse på miljøpåvirkningerne fra anlægget.

Det er medarbejdernes viden og engagement, der sikrer

at der reageres korrekt, når den automatiske overvågning

viser, at anlæggets miljøpåvirkninger nærmer sig grænseværdierne.

Det er også medarbejdernes deltagelse og overvågning der

sikrer, at miljø- eller arbejdsmiljøpåvirkningerne i forbindelse

med øvrige aktiviteter ikke overskrider grænsen for det

acceptable eller hensigtsmæssige. Udarbejdelsen af årets

konkrete miljømål og handlingsplaner – og prioriteringen af

dem – er ligeledes foretaget af medarbejderne. Medarbejderne

har også – individuelt eller i grupper – ansvaret for

de aktiviteter, indkøb og aftaler der er nødvendige for at nå


de enkelte miljømål. Samtidig har årets arbejde med certificeringen

af miljøstyringssystemet styrket medarbejderinvolveringen

i styringen af miljøpåvirkningerne.

Deltagelse i lokalt miljøstyringsprojekt

På baggrund af værkets certificering efter ISO 14001 og

OHSAS 18001 standarderne har Grenaa Kommune meddelt,

at kommunens opfølgning på miljødiplomet ”Miljødiplom

Grenaa” fremover vil blive varetaget efter de almindelige

forretningsgange. Så længe Grenaa Kraftvarmeværk

er miljøcertificeret, anser kommunen den gentagne fornyelse

af miljødiplomet for overflødig. Hvis værket på et tidspunkt

udgår af certificeringen, skal proceduren for fornyelsen

af diplomet afklares.

Det lokale miljøstyringsarbejde i 2004

Årets miljøstyringsarbejde har været koncentreret om at

realisere værkets miljøcertificering. I den sammenhæng

gennemgik firmaet FORCE-Dantest CERT i løbet af foråret

værkets praktiske håndtering af miljøstyringssystemet. Ved

denne auditering (miljøgennemgang) blev der fundet visse

forbedringsforslag, der efterfølgende er gennemført.

Ved en lille højtidelighed den 16. juni fik Grenaa Kraftvarmeværk

overrakt de to certifikater som synlige beviser på,

at værkets miljøstyringssystem lever op til kravene i ISO

14001 og OHSAS 18001 standarderne.

Desuden har et stort antal medarbejdere været involveret

i gennemførelsen af de konkrete miljømål, der er vedtaget

af Grenaa Kraftvarmeværks sikkerhedsudvalg og miljøgruppe.

Affaldstyper- og håndtering

De dominerende affaldstyper er affald til kommunal ordning

(forbrænding) samt stenaffald, der stammer fra halmballer.

Hele værkets produktion af flyveaske og slagge deponeres.

Håndtering af alle affaldstyper er beskrevet i en

driftsinstruktion.

Ledelsens redegørelse

Grønt regnskab 2004

Overholdelse af vilkår

Emissionsgrænsen anses for overholdt, når middelværdien

af samtlige målinger i løbet af kontrolperioden er mindre

end eller lig med grænseværdien.

For SO2 og støv gælder endvidere, at 97 % af alle gennemsnitsværdier

målt over 48 timer ikke må overskride 110 %

af emissionsgrænseværdierne.

For NOX gælder, at 95 % af alle gennemsnitsværdierne målt

over 48 timer ikke må overskride 110 % af emissionsgrænseværdierne.

Kontrolperioden er 1 kalendermåned.

Resultaterne af årets emissionsmålinger viser, at vilkåret

om, at støvindholdet målt over 48 timer ikke må overstige

110% af grænseværdien (55 mg/Nm 3 ), er overskredet.

Otte af overskridelserne fandt sted i marts, tre i april, elleve

i maj, fire i juni, fire i juli, tre i august, én i september, to i oktober

og endelig otte i december måned:

• Overskridelserne i marts, april og maj måned skyldtes et

defekt potentiometer og en række kortslutninger forårsaget

af nedfaldne skaller

• Overskridelserne i juni og juli skyldtes primært fejl på

værkets nødstrømsforsyningsanlæg.

• Overskridelserne i august opstod på grund af et midlertidigt

fald i el-filterets effektivitet i forbindelse med skift

til afbrænding af frisk halm fra det nye høstår.

• Overskridelserne i oktober og december skyldtes 2 kedeludfald

samt gentagne problemer med nedfald af flager

indvendigt i el-filterets sektion 3.

Derudover har der ved stikprøvemålingerne af spildevandet

udledt til det kommunale kloaksystem været registreret

overskridelser af grænseværdierne. I løbet af året drejer

det sig om enkelte overskridelser af:

• Indholdet af total-phosfor

• Indholdet af suspenderende stoffer

• Indholdet af organisk stof målt ved hjælp af kemisk og

organisk iltforbrug (COD og BI5)

5


6 Grønt regnskab 2004 Ledelsens redegørelse

Gennemsnittet af årets måleresultater for de enkelte udledninger

ligger dog under grænseværdierne for gennemsnitsværdierne

af døgnprøverne. Det har ikke været muligt

at finde specifikke årsager til overskridelserne.

Klager og henvendelser

Der er indgivet to nabo- eller organisationsklager vedrørende

generelle miljøpåvirkninger fra driften af Grenaa

Kraftvarmeværk. Klagerne drejede sig om spørgsmål vedrørende

nedfald fra værkets skorsten. Den efterfølgende

kontakt til klagerne gav anledning til at præcisere forholdsordrerne

for, hvordan der skal ageres i tilsvarende situationer.

Miljø- og arbejdsmiljøpolitik

Miljøhensyn på Elsam-ejede anlæg varetages både på koncernniveau

og på de enkelte produktionssteder. Miljøpolitikken

fastlægges på koncernniveau og gælder for alle

anlæg, der ejes og drives af Elsam A/S. I forbindelse med

udvidelsen af Elsam-koncernens miljøstyringssystem, blev

miljøpolitikken medio 2003 udvidet til også at omfatte politikker

på arbejdsmiljøområdet. Den gældende miljøpolitik

for Elsam-koncernen og dermed også for Grenaa Kraftvarmeværk

kan læses nederst på siden.

Miljøpolitik

I forlængelse af vores forretningsgrundlag og værdier vil vi:

• Arbejde forebyggende og målrettet på at reducere de

påvirkninger, som vores produktion har på miljøet, medarbejderne

og det omgivende samfund.

• Inddrage, motivere og uddanne medarbejderne i det

daglige miljø- og arbejdsmiljøarbejde.

• Inddrage bæredygtighed i forskning, udvikling, planlægning

og investering i nye aktiviteter.

Arbejdsmiljø

Grenaa Kraftvarmeværk blev den 16. juni 2004 miljøcertificeret

efter standarderne ISO 14001 og OHSAS 18001.

Forberedelserne til arbejdsmiljøcertificeringen i henhold til

OHSAS 18001 har naturligvis betydet, at arbejdsmiljøet

har været et fokusområde i årets miljøstyringsarbejde.

Hovedindholdet i årets arbejdsmiljøindsats har bl.a. været:

• Sikkerhed ved almindelig færden, herunder opmærkning

af flugtveje.

• Gennemførelse af fyringsforsøg med henblik på opbygning

af et nyt system til regulering af forbrændingsluft.

• Tre mands deltagelse i §26-svejsekursus.

• Fem mands deltagelse i arbejdsmiljøuddannelseskursus.

• Sikkerhedsleders deltagelse i et genopfriskningskursus

for sikkerhedsledere.

• Sikkerhedsleders deltagelse i to ERFA-grupper med fokus

på arbejdsmiljøarbejde med henblik på indhentning

og inspiration og opdateret viden.

• Kortlægning af områder med støj.

• Tilbud til alle ansatte om at få fremstillet personlige

formstøbte høreværn.

• Installation af kontrollamper vedr. punktudsugninger.

• Opdatering af databasen vedrørende stoffer og materialer.

• Hjemkøb af nye lavspændingslamper.

• Uddelegering af ansvarsfordeling mht. kontrol af sikkerhedsliner,

stropper, stiger, taljer, håndlamper og elektrisk

håndværktøj.

• Installation af en bedre type øjenskylleflasker overalt

hvor der er behov.

• Overholde og være på forkant med miljø-, arbejds-

miljølovgivning og lokale miljøregler.

• Tilskynde og opmuntre leverandører til at inddrage

miljø- og arbejdsmiljøforhold i produktion og produkt.

• Kommunikere åbent med kunder, myndigheder og

offentlighed om vores arbejde med bæredygtighed,

herunder miljø- og arbejdsmiljøforhold.


Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurderingen (APV) er en højt prioriteret og løbende

proces. Alle lokale APV’er er gennemgået og opdateret

ultimo 2004.

Arbejdsulykker

Grenaa Kraftvarmeværk har 31 ansatte svarende til 6.858

arbejdsdage eller 50.672 timer.

Der har været et anmeldelsespligtigt tilfælde af tilskadekomster

på Grenaa Kraftvarmeværk i 2004. Uheldet er

blevet analyseret og bearbejdet sammen med tilskadekomne

og i sikkerhedsudvalget. Desuden er ”Tæt-på” -

også kaldet ”nær-ved” – hændelser blevet analyseret og

bearbejdet i sikkerhedsudvalget. Desuden er hændelserne

blevet omtalt på afdelingsmøder.

Afvigelser i forhold til tidligere års Grønt regnskab

Grønt regnskab 2004 indeholder generelt de samme datatyper

som Grønt regnskab 2003.

Miljøstyrelsens opdatering af listen over uønskede stoffer

i 2004, har imidlertid betydet, at dataskemaet indeholder

data for forbrug af en række nye stoffer under ”Uønskede

stoffer i anvendte produkter.” Forbruget af de stoffer, Miljøstyrelsen

har fjernet fra listen i forbindelse med opdateringen

i 2004, er samtidig fjernet fra Grønt regnskab. På

den måde sikres overensstemmelse mellem Miljøstyrelsens

seneste udmeldinger og rapporteringen i Grønt regnskab.

Ledelsens redegørelse

Grønt regnskab 2004

Generelt kendes de nye datatyper på, at data for 2003 og

tidligere år mangler i dataskemaerne.

Fra og med regnskabsåret 2004 opgøres forbruget af arbejdsmiljømæssige

risikostoffer i følgende grupper:

- Ætsende og lokalirriterende

- Sundhedsskadelige eller giftige

- Miljøfarlige

- Brandfarlige.

Denne gruppering omfatter flere stoffer end den tidligere

grupperingsmetode, der blev anvendt til og med 2003. Og

den fokuserer både på medarbejdernes sundhed og på risikoen

for påvirkning af omgivelserne.

Regnskabsåret 2003 var et overgangsår for opgørelsesformen.

Derfor var forbruget vist efter både den gamle og

den nye opgørelsesmetode.

Ulykkesfrekvensen beregnes på basis af antal ulykker med

en eller flere dages fravær og præsterede arbejdstimer i

alt på værket. Data og beregninger vedrørende arbejdsulykker

omfattede tidligere kun gruppen af ikke-funktionærer.

I 2004 er de tilsvarende data også opgjort for alle

medarbejdergrupper under ét. Fra og med næste års Grønt

regnskab vil arbejdsulykkes-statistikken udelukkende blive

opgjort ud fra de samlede tal for alle medarbejdergrupper.

Det giver det mest retvisende billede af omfanget af arbejdsulykker

og af udviklingen – uden påvirkninger fra ændringer

i medarbejdernes ansættelsesforhold mv.

7


8 Grønt regnskab 2004 Ledelsens redegørelse

Lokale miljømål og resultater

Grenaa Kraftvarmeværks miljømål

I forbindelse med konkretiseringen af Elsams miljøpolitik arbejdes

der løbende med en række miljømål med tilhørende

handlingsplaner på Grenaa Kraftvarmeværk. Udgangspunktet

for udarbejdelsen af miljømålene er:

• ELSAM’s miljøpolitik

• ELSAM’s miljømålsætninger

• ISO 14001 og OHSAS 18001 standarderne

• Gældende lovgivning

• Aktuel miljøprioritering for Grenaa Kraftvarmeværk.

De væsentligste lokale miljømål i 2004 opdelt på hovedområder

fremgår af oversigten nedenfor:

Mål vedr. vedligehold, udvikling og effektivisering

af det certificerede miljø- og arbejdsmiljøstyringssystem:

• I henhold til krav i standarden ISO 14001 søge at videreudvikle

og forenkle omfanget af procedurer.

• I henhold til krav i standarden OHSAS 18001 søge at videreudvikle

og forenkle omfanget af procedurer.

Mål vedr. reduktion af de væsentligste miljøpåvirkninger

ved at fokusere på fordeling af brændsler,

kortlægning og reduktion af grænseoverskridende

stoffer samt reduktion af egetforbrug:

• Under hensyntagen til økonomi at undersøge sammenhænge

imellem kalkdosering og SO2-emission.

• Løbende kontrol med værkets luft- hhv. ikke luftbårne

emissioner

• Kortlægning af produktivt egetforbrug med henblik på at

udarbejde forbedringsprojekter til besparelser

• Udarbejde udkast til et nyt koncept vedr. forbrændingsluftregulering

på værkets CFB-kedel

Mål vedr. løsning af samfundsmæssige affaldsproblemer

under hensyn til økonomi og driftsikkerhed:

• Løbende orientering af eget og fremmed personale med

henblik på fastholdelse af korrekt affaldshåndtering.

Mål vedr. reduktion af forbruget af råvand i drikkevandskvalitet

og udledning af spildevand:

• Følge udviklingen efter etablering af genbrug af neutraliseringsvand

for befugtning af restprodukt.

• Indledende undersøgelser for en eventuel etablering af

et røggaskondenseringsanlæg.

Mål vedr. størst mulig genanvendelse af mineralprodukter

i form af aske fra afbrænding af brændsler

og gips og TASP fra afsvovlingsanlæg:

• Elsams afdeling for salg af mineralprodukter undersøger

muligheden for genanvendelse af værkets blandingsprodukt

af kridt og aske.

Mål vedr. reduktion af risikoen for, at medarbejderne

udsættes for skadelige biologiske, ergonomiske,

fysiske og kemiske påvirkninger:

• Kortlægning af støj og dokumentation af resultatet i et

”støjatlas ”.

Mål vedr. god trivsel blandt medarbejderne:

• At alle på en respektfuld måde interesserer sig for hinanden

og hinandens arbejde.

• At alle indgår i opbygningen af en sober omgangstone,

hvor alle føler sig godt tilpas.

Mål vedr. systematisk reduktion af antallet af

arbejdsulykker:

• At synliggøre alle utilsigtede hændelser for derved at

undgå ulykker.

Mål vedr. introduktion af nyansatte medarbejdere

til Elsam’s definition af bæredygtighed samt til

miljø- og arbejdsmiljøarbejde:

• Alle nuværende medarbejdere gennemgår den lovpligtige

arbejdsmarkedsuddannelse.

• I det omfang der er plads i uddannelsessystemet skal alle

nyansatte have gennemført uddannelsen.


Resultater af Miljøstyringen

i 2004

Affald

Værkets affalds-ø har fungeret efter hensigten.

Spildevand

Der er udarbejdet en mere sikker helhedsløsning vedr. afløbsforhold.

a. På afløbsrør for overfladevand til Kejserbækken er der

monteret en hurtiglukkende afspærringsventil, som kan

lukkes i tilfælde af uønsket spild af væsker på værkets

grund.

b. Der er på udvalgte steder opsat systemer, der gør det

muligt at forhindre uønsket flydende stof i at trænge ud i

afløbssystemerne.

c. Dokumentation over samtlige afløbsbrønde er opdateret

og alle kloakdæksler er blevet forsynet med tydelig afmærkning

af funktion.

Råvand

Genbrug af neutraliseringsvand til befugtning af værkets

restprodukt blev etableret idriftssat primo 2004.

Besparelsen i forbruget af råvand nåede dog knapt det niveau,

der var ønsket.

Ledelsens redegørelse

Grønt regnskab 2004

Energi

Der er gennemført en kortlægning af værkets produktive

egetforbrug og udarbejdet besparelsesforslag.

Arbejdsmiljøet

I forbindelse med arbejdsmiljøcertificering har mange medarbejdere

deltaget i arbejdsmiljørelaterede kurser og uddannelser.

Samtidig er afskærmning af maskiner, personlige

værnemidler, afmærkning af flugtveje bragt op på et niveau,

der ligger på den rigtige side af de strengeste krav.

Peter Gedbjerg

Produktionschef

9


10 Grønt regnskab 2004 Elsam Kraft A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Oplysninger om miljøforhold

Data for produktion, forbrug, emissioner og arbejdsmiljø

Produktion 2004 2003 2002 2001 2000

Elproduktion (brutto) GWh 99 101 88 106 102 KM

Elproduktion (netto) GWh 85 87 76 91 87 KM

Varmeproduktion (brutto) TJ 503,3 512,5 497 501 432 KM

Varmeproduktion (netto) TJ 484,0 497,3 470,5 499,5 362,4 KM

Produktion af procesdamp inkl.

produktion på eksterne kedler TJ 1.711,6 1.503 1.460 1.487 1.547 KM

El- og varmeforbrug 2004 2003 2002 2001 2000

Egetforbrug el (blok) MWh 15.357 15.439 15.486 15.103 15.349 KM

Forbrug af hedtvand fra kommmunalt forbrændingsanlæg TJ 147 140 - - - KM

Egetforbrug fjernvarme TJ 1,3 1,3 1,4 1,5 1,4 KM

Brændselsforbrug 2004 2003 2002 2001 2000

Kul inkl. forbrug på eksterne kedler ton 52.012 47.739 47.901 47.362 47.429 M

Kul inkl. forbrug på eksterne kedler TJ 1.356,9 1.189 1.190 1.161 1.138 B

Olie (sum af fuel- og gasolie inkl. forbrug på

eksterne kedler) ton 9.689 5.062 4.910 6.876 7.487 M

Olie (sum af fuel- og gasolie inkl. forbrug på

eksterne kedler) TJ 379,6 205 199 286 293 B

Halm ton 60.015 55.285 53.221 57.701 59.017 M

Halm TJ 888 818 788 854 873 B

Kød- og benmel ton 0 2.250 7.623 0 0 M

Kød- og benmel TJ 0 41 137 0 0 B

Øvrige biobrændsler ton 3.291 8.423 2.514 12.579 15.504 M

Øvrige biobrændsler TJ 52 147 39 217 263 B

Tilførsel af vand 2004 2003 2002 2001 2000

Råvand af drikkevandskvalitet m 3 136.049 132.077 153.276 148.046 157.559 KM

Processens kemikalieforbrug 2004 2003 2002 2001 2000

NaOH (omregnet til 100% stof) ton 71,9 65,8 79,2 78,9 80,3 M

HCl (omregnet til 100% stof) ton 76,8 62,2 73,6 89,4 76,2 M

NH3 (omregnet til 100% stof ) ton 0,843 1 1,1 2,38 2,2 M

Kalk til afsvovling (CaCO3) ton 1.108 1.978 2.371 2.030 1.863 M

Kvælstof (N) ton - 0,90 - - -

Aske fra Randers Kraftvarmeværk ton 1.096 1.176 883 1.013 1.112 M

Dieselolie (til dozere) ton 1,1 0,9 0,5 1 1 M

Benzin liter 1.969 2.186 3.159 2.327 3.806 M

Uønskede stoffer i anvendte produkter 1) 2004 2003 2002 2001 2000

C9-12-Isoalkaner kg 0 - - - - M

Diphenylmethan-4,4’-diisocyanat kg 0,02 - - - - M

Heptan (n-Heptan) kg 9,6 11,0 - - - M

Styren kg 0,45 - - - - M


Oplysninger om miljøforhold

Grønt regnskab 2004

Arbejdsmiljømæssige risikostoffer 2004 2003 2002 2001 2000

Kemikalier mærket miljøfarlige 2) kg 36,0 41,0 - - - M

Kemikalier mærket sundhedsskadelige eller giftige 2) kg 22,3 25,6 - - - M

Kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende 2) kg 693,0 753,3 - - - M

Kemikalier mærket brandfarlige 2) kg 78,3 72,8 - - - M

Emissioner til luft 3) 2004 2003 2002 2001 2000

Røggasmængde mio. Nm 3 740,6 753,6 763,2 803,2 816,7 KM

Røggastemperatur i skorsten °C 120,9 121,4 123,3 122,2 122,5 KM

CO2-udledning fra kul- og oliefyring ton 122.253 97.885 129.000 132.641 126.975 B

SO2 ton 410 215 205 203 370 KM

NOx ton 252 210 272 290 413 KM

HCl ton 60 227 76 48 47 B

Kulilte (CO) ton 51,8 69,6 - - - M

Methan (CH4) ton 2,7 2,1 - - - B

Lattergas (N2O) ton 5,1 4,5 - - - B

Ikke-methanholdige flygtige organiske forbindelser

(NMVOC) ton 3,1 2,5 - - - B

Støv ton 15,7 11,3 - - - M

- heraf støvpartikler mindre end 10 µ (PM10) ton 3,7 4,4 - - - B

- heraf støvpartikler mindre end 2,5 µ (PM2,5) ton 3,0 3,6 - - - B

Støvkoncentration i skorsten mg/Nm 3 20,5 14,6 10,6 9,7 13,7 KM

Arsen kg 2 1 1 1 2 B

Berylium kg - - 0,7 0,5 1 B

Kadmium kg 1 1 0,5 0,5 1 B

Krom kg 5 5 3 2 3 B

Kobber kg 3 3 2 2 2 B

Kviksølv kg 2 2 2 1 1 B

Nikkel kg 30 18 41 57 61 B

Bly kg 4 5 4 2 2 B

Selen kg - - 14 49 52 B

Anvendelse af vand 2004 2003 2002 2001 2000

Procesvand til blok (deionat) m 3 132.708 127.006 145.783 142.913 148.955 KM

Leveret spædevand (deionat) til fjernvarmesystemet m 3 105 147 253 183 161 KM

Udledning af vand 2004 2003 2002 2001 2000

Vandudledning til kommunalt spildevandssystem m 3 22.802 21.892 29.495 26.442 25.835 KM

- indhold af total - nitrogen kg 1.183 1.106 - - - M

- indhold af total - fosfor kg 27 9.202 - - - M

- indhold af suspenderende stoffer kg 547,2 228,5 - - - M

- målt iltforbrug, organisk nedbrydning (Bl5) kg 288,4 745 - - - M

- målt iltforbrug, kemisk nedbrydning (COD) kg 9.665 4.132 - - - M

Gennemsnitlig pH-værdi 7,8 8,3 - - - M

Gennemsnitlig spildevandstemperatur °C 15,4 14,1 - - - M

11


12 Grønt regnskab 2004 Oplysninger om miljøforhold

Restprodukter 2004 2003 2002 2001 2000

Befugtet restprodukt, produceret inkl. befugtningsvand ton 14.895 17.847 19.327 15.195 15.423 M

Heraf kød- og benmelaske til Elsamdeponi i Glatved ton - 1.808 7.430 0 0 M

Befugtningsvand til restprodukt m 3 3.157 4.043 4.801 3.431 4.358 KM

Slagge, produceret ton Indeholdt i flyveasken

Afsvovlingsprodukt ton Indeholdt i flyveasken

Affaldsbortskaffelse 2004 2003 2002 2001 2000

Affald til genbrug ( jernskrot ) ton 11,0 23,6 5,3 0 0 M

Affald til forbrænding ton 47,9 41,0 47,3 35,2 51 M

Affald til specialbehandling (f.eks. Kommunekemi) ton 0 53,4 0,0 0 2,4 M

Affald til deponi inkl. marksten ton 97,8 15,2 8,2 54,6 370 M

Arbejdsmiljø 4) 2004 2003 2002 2001 2000

Anlæggets normering (ikke-funktionærer) antal 19 - - - - M

Arbejdstimer for ikke-funktionærer (præsterede) timer 30.825 35.495 38.505 28.730 29.534 B

Anlæggets normering (alle medarbejdere) antal 31 31 30 27 - M

Arbejdstimer for alle medarbejdere (præsterede) timer 50.672 - - - - M

Registrerede arbejdsulykker i alt antal 3 2 1 1 4 M

- heraf arbejdsulykker med 0 dages fravær antal 2 0 0 - - M

- heraf arbejdsulykker med 1-3 dages fravær antal 0 1 0 - - M

- heraf arbejdsulykker med 4-14 dages fravær antal 0 0 1 - - M

- heraf arbejdsulykker med 2-5 ugers fravær antal 1 1 0 - - M

- heraf arbejdsulykker med mere end 5 ugers fravær antal 0 0 0 - - M

Antal ulykkesbetingede fraværsdage i alt antal 13 25 14 5 46 M

Ulykkesfrekvens (ikke-funktionærer) 5) antal 32,4 56,3 26,0 34,8 135,4 B

Ulykkesfrekvens (alle medarbejdere) 5) antal 19,7 - - - - B

Ikke-ulykkesbetinget sygefravær (alle medarbejdere) dage 226 275 448 199 292 M

Sygefraværspromille, alle medarbejdere 5) 0 /00 35 41 68 34 47 B

“-” En streg i skemaet markerer, at sammenlignelige data ikke er tilgængelige på grund af

tidligere års ufuldstændige eller anderledes opgørelser

1) Forbruget af uønskede stoffer i henhold til Miljøstyrelsens senest reviderede liste fra

2004 er kun opgivet, hvis de er målt og samtidig er registreret i det internationale CASregister

(Chemical Abstracts Service)

2) Gruppen er prioriteret, så det enkelte stof kun tæller med i én gruppe efter følgende

retningslinier:

a) Først kontrolleres om stoffet er mærket miljøfarligt. Er det tilfældet tælles det kun

med i denne gruppe

b) Dernæst kontrolleres om stoffet er sundhedsskadeligt eller giftigt. Er det tilfældet,

tælles det kun med i denne gruppe

c) Så kontrolleres om stoffet er ætsende eller lokalirriterende. Er det tilfældet, tælles

det kun med i denne gruppe.

d) Brandfarlige stoffer, der ikke samtidig hører til én af de ovenstående grupper, opgøres

kun som brandfarlige stoffer.

KM = kontinuerlige målinger, M = Målinger, B = Beregninger

I forbindelsen med opgørelsen af forbruget af arbejdsmiljømæssige risikostoffer medregnes

kun stoffer, der håndteres i manuelle arbejdsfunktioner. Ønsker man også at

medregne de kemikalier, der indgår i anlæggets hovedprocesser som ”arbejdsmiljømæssige

risikostoffer” skal forbruget af:

- NH3 lægges til forbruget af kemikalier mærket miljøfarlige

- dieselolie og benzin lægges til forbruget af kemikalier mærket sundhedsskadelige

- NaOH og HCl lægges til forbruget af kemikalier mærket ætsende og lokalirriterende.

3) Data for emissioner gælder kun udledte mænger fra skorstenen via røggassen. Øvrige

luftbårne miljøpåvirkninger i form af støv, lugt og støj er senest målt i januar måned

2003.

4) For 2000-2004 er der vist normering, antal timer og arbejdsulykker pr. 1 mio. præsterede

arbejdstimer for ikke-funktionærer. I 2004 er de tilsvarende data også opgjort for

alle medarbejdergrupper under ét.

5) Ulykkesfrekvens måles i antal ulykker pr. mio. præsterede timer for den aktuelle gruppe.

Sygefraværspromille måles i antal ikke-ulykkesbetingede sygefraværstimer pr. 1000


Energibalance 2004






Oplysninger om miljøforhold

Grønt regnskab 2004






13


14 Grønt regnskab 2004 Elsam Kraft A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Resumé af resultaterne af egenkontrollen

Egenkontrollens omfang

Med henblik på at kontrollere udledningen til luft og vand

udføres en række målinger i henhold til vilkårene for gældende

myndighedsgodkendelser og tilladelser. Regnskabsårets

vigtigste målinger er:

• Kontinuerlige målinger af røggashastigheden og dens

indhold af støv, svovldioxid (SO2), kvælstofilter (NOx),

kulilte (CO), vand (H2O) og ilt (O2).

• En årlig kontrol af anlæggets kontinuerlige målere ved

parallelmålinger af røggassens indhold af støv, svovldioxid

(SO2), kvælstofilter (NOX), kulilte (CO), vand (H2O)

og ilt (O2). Parallelmålingerne foretages af et akkrediteret

målefirma.

• Seks døgnprøver af udledningen af spildevand til det

kommunale kloaksystem udtaget som mængdeproportionale

prøver (dvs. et bestemt antal prøver pr. udledt

m 3 spildevand). Prøverne er jævnt fordelt på skiftende

ugedage over året og analyseres for temperatur, surhedsgrad,

suspenderende stoffer, iltforbrug ved kemisk

iltning (COD), iltforbrug ved biologisk fem-dages iltning

(BI5), total-kvælstof og total-fosfor. Både prøveudtagning

og -analyser udføres af et akkrediteret firma.

Egenkontrollens resultat

Årets kontinuerlige målinger viser ingen overskridelser af

• grænseværdien for SO2 på 2.000 mg/Nm 3

• grænseværdien for NOX på 650 mg/Nm 3 .

De eventuelle enkeltoverskridelser, der har været i løbet af

året, har ligget inden for de gældende vilkår vedr. overholdelsen

af grænseværdierne, idet det bl.a. er tilladt at

overskride grænseværdien med 10% i op til 3% af tiden

– ligesom overskridelser under opstart og nedlukning accepteres.

Derimod var der – som omtalt i afsnittet ”Overholdelse

af vilkår” en række overskridelser af de gældende krav til

overholdelsen af grænseværdien for støv, se side 5.

Resultatet af det akkrediterede målefirmas kontrolmålinger

af de kontinuerligt målte værdier viste, at forskellen mellem

måleresultaterne fra anlæggets faste målere og kontrolmålingerne

lå inden for de acceptable grænser. Det har derfor

ikke været nødvendigt at kontrollere eller justere anlæggets

måleresultater yderligere.

Årets analyser af spildevandsudledningen til det kommunale

kloaksystem viste overskridelser af kravværdierne i

en række tilfælde. Se tekst under ”Overholdelse af vilkår”,

side 5.


Tilsynsmyndighedens udtalelse

Århus Amt har modtaget grønt regnskab fra Elsam A/S,

Grenaa Kraftvarmeværk. Regnskabet dækker perioden 1.

januar til 31. december 2004.

Ved behandlingen af det grønne regnskab er føgende oplysninger

i regnskabet vurderet:

Basisoplysninger

• Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt

under

• Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser,

herunder oplysning om recipient for direkte

udledning af spildevand

• Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r)

• Den korte kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource-

og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens

hovedaktivitet og eventuelte biaktiviteter

Ledelsens redegørelse

Oplysning om eventuelle vilkårsovertrædelser i regnskabsåret

samt hvad virksomheden i givet fald har gjort for at

afhjælpe overtrædelserne og forebygge gentagelser

Oplysninger om miljøforhold

• Virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og

råvarer

Århus Amts udtalelse til regnskabet

Elsam Kraft A/S - Grenaa Kraftvarmeværk

Det er Århus Amts vurdering, at regnskabet omfatter virksomhedens væsentligste miljø- og

ressourcernæssige forhold og er i overensstemmelse med kravene i Miljøministeriets

bekendtgørelse om grønne regnskaber af 5. juli 2002.

På baggrund af det kendskab, som er tilvejebragt gennem Arhus Amts tilsynsarbejde på

virksomheden, vurderes det endvidere, at de oplysninger, der indgår i det grønne regnskab,

stemmer overens med de oplysninger, amtet har om virksomhedens miljøforhold.

Karsten Borg Jensen

Civilingeniør

Grønt regnskab 2004

• Væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som

- indgår i produktionsprocesserne

- udledes til luft, vand og jord

- indgår i virksomhedens produkter

- indgår i virksomhedens affald

• Oplysninger om det totale volumen af røggasser og spildevand,

som udledes

• Affaldsproduktion og affaldshåndtering, herunder oplysning

om

-den samlede affaldsmængde

- mængden der går til genanvendelse, forbrænding eller

deponering

- opdeling af affaldsmængden på væsentlige affaldsfraktioner

- virksomhedens indsats til sortering af affaldet

• Virksomhedens støj-, støv- og lugtforhold

Resume af egenkontrol

Resume af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der

viser, hvordan måleresultaterne forholder sig til godkendelsens

krav.

15


Elsam Kraft A/S

Grenaa Kraftvarmeværk

Tekniske hoveddata

Idriftsat 1991

Indfyret effekt på CFB-kedel 88 MW

Indfyret effekt på hjælpekedler 98 MW

Eleffekt brutto 19,6 MW

Fjernvarmeeffekt 32,0 MJ/s

Industridampproduktion 28,0 MJ/s

Brændsel Halm/kul/olie/biomasse

Damptryk 91 bar

Damptemperatur 505°C

Skorstenshøjde 88 m

Skorstensrør 3,7 m

Elsam Kraft A/S

Grenaa Kraftvarmeværk

Kalorievej 11, 8500 Grenå.

Tlf.: 79 24 10 40

Fax: 79 24 10 49

www.elsamkraft.dk

CVR-nr.: 10-15-31-58

P-nr.: 1.003.065.199

Kontaktperson:

Leif Kristensen: e-mail: lbk@elsam.com

More magazines by this user
Similar magazines