Download PDF version - Social

sm.dk

Download PDF version - Social

Paradokser behandlingen eller som del af den re- stadig kun har karakter som begreb, men

At der kan være langt fra forskernes til habiliteringsindsats, der finder sted før, ikke i virkeligheden.

praktikernes og ikke mindst brugernes under og efter endt behandling. Når

verden understreges af den uproblema- værestederne generelt har svært ved at Brugerinddragelse

tiserede måde, hvorpå ikke helt problem- se sig som en del af behandlingen (og Det skinner særligt igennem i forhold til

fri anbefalinger fremsættes.

behandlingssystemet), så hænger det vurderingen af brugerinddragelsens be-

sammen med, at værestederne har optydning, at evaluatorerne har haft nem-

Ingen kan være uenige i, at en udvidet nået deres succes gennem den tillid, der mere ved at tale med behandlerne end

psykosocial indsats er tiltrængt, eller at følger af uafhængighed af myndigheds- med brugerne. Når mistanken melder sig

væresteder og støtte-kontaktpersonfunkog kontrolopgaver og det faktum, at om, at brugernes præmisser for etablertioner

bør fremmes. Begge tiltag har man med troværdigheden i behold har ingen af væresteder overtrumfes af be-

allerede vist deres værd og vundet stor kunnet agere på brugernes præmisser. handlernes eller systemets forudsæt-

tilslutning blandt brugerne. I det hele Herunder at brugerne føler, at væresteninger, så skyldes det blandt andet de

taget må enhver intensivering af støtten det er deres sted.

vidnesbyrd rapporterne bærer om mis-

til personer i behandling hilses velkomlykkede

og i nogle tilfælde halvhjertede

men. Der er dog en række paradokser I værestedstanken, som er den officielle forsøg på brugerinddragelse samt det

og skismaer i de anbefalinger, der gives, og vedtagne formulering af væresteder- manglende mod hos evaluator til at

som ikke træder tydeligt nok frem; i særnes holdnings- og arbejdsgrundlag, de- drage konklusioner som ellers ligger

deleshed forslaget om væresteder som fineres væresteder som “et fristed fra lige for:

behandlingssteder. I dette lys bør rap- såvel gadens rå miljø som fra behandlerporterne

i bedste fald ses som oplæg til nes og myndighedspersonernes krav og “Behandlerne (og samfundet via lovgiv-

en bredere diskussion, hvor også brug- forventninger”.

ningen) vil så gerne inddrage brugerne,

erne inddrages – ikke som statister, men

men brugerne kan eller vil ofte ikke ind-

på egne præmisser.

Den kendsgerning, at værestedet fungedrages. Brugerne vil dog gerne have indrer

på brugernes præmisser, harmonerer flydelse, men ikke på de måder, der er af-

Ønsket om integrering af behandlingen meget dårligt med det tankesæt, som søgt. Man kunne derfor konkludere, at

(metadonudlevering) og værestedet præger både tilgangen hos behandlere det ikke er lykkedes at inddrage brugerne

rummer, set fra værestedernes og brug- i projekterne og hos evaluatorerne. i projekterne. I stedet for sådan en konernes

synsvinkel, en række paradokser. Det er ikke ment som en kritik i den klusion foreslår vi begrebet brugerorienter-

Værestederne opfatter sig nemlig typisk negative forstand. Det er en konstatering ing som en alternativ måde at give brug-

ikke som en del af den egentlige behandling,

men snarere som et supplement til

af, at deltagerperspektivet i projekterne erne indflydelse på.”

61

More magazines by this user
Similar magazines