Elektronisk udgave

Transfedtsyrers 

betydning for sundheden 

Opdatering år 2001 

En rapport fra Ernæringsrådet 

af 

Steen Stender 

Jørn Dyerberg 

1

Transfedtsyrers betydning for sundheden – opdatering år 2001 

Transfedtsyrers betydning for sundheden 

Opdatering år 2001 

Forsidebillede: Den kemiske struktur af henholdsvis 

Trans (I), Cis (II) og mættet fedtsyre (III) 

Kilde: Transfedtsyrers betydning for sundheden (1) 

Sats og tilrettelæggelse: Christensen Grafisk 

Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri 

Publikationsår: 2001 

Publ. nr. 23 - Ernæringsrådet 

2

Indhold 

Forord ............................................................................. 5 

Resumé .......................................................................... 7 

Summary ........................................................................ 9 

Kommissorium ................................................................. 11 

Indledning ....................................................................... 13 

1: Transfedtsyrer i kosten og sygdom ............................... 17 

1.1 Transfedtsyrer og hjertesygdom ................. 17 

1.1.1 Epidemiologiske undersøgelser .................. 17 

1.1.2. Transfedtsyrer og blodets lipoproteiner ...... 20 

1.2 Transfedtsyrer og småbørnsudvikling ......... 22 

1.3 Transfedtsyrer og kræft ............................... 23 

1.4 Transfedtsyrer og allergi ............................. 24 

2: Transfedtsyreindholdet i den danske kost.................... 25 

2.1 Gennemsnitligt indtag af 

transfedtsyrer sammenlignet 

med andre lande ......................................... 25 

2.2 Margariner .................................................. 26 

2.2.1 Ernæringsrådets aftaler med 

margarineindustrien ................................... 26 

2.2.2 Overvågning af margarine .......................... 27 

2.3 Andre kilder til transfedtsyrer ..................... 28 

2.3.1 Snacks, kager og slik ................................... 28 

2.3.2 Mikroovnspopcorn ...................................... 30 

2.3.3 Fastfood ...................................................... 30 

2.3.4 Et særligt kostvalg, 

rigt på transfedtsyrer .................................. 31 

2.4 Sammenfatning .......................................... 32 

3: Næringsdeklarationer .................................................. 33 

3.1 Næringsdeklarationer i Danmark ................ 33 

3.2 Næringsdeklarationer i USA ........................ 34 

3


4 

4: Konklusion ................................................................... 37 

4.1 Transfedtsyrer og sygdom ........................... 37 

4.2 Indtag af transfedtsyrer i Danmark............. 37 

5: Anbefalinger................................................................. 39 

Ordliste ........................................................................... 41 

Referencer ....................................................................... 43 

Appendix 1 ....................................................................... 49 

Appendix 2 ....................................................................... 55

Forord 

Hjerte-kar-sygdom er fortsat den førende dødsårsag herhjemme, og 

alt for mange dødsfald finder sted hos personer i en uacceptabel ung 

alder. Det er velkendt, at en væsentlig andel af de tidligt optrædende 

sygdomstilfælde og dødsfald kan forebygges ved beskedne ændringer 

i kostvaner: Lidt mere frugt, grønt og fisk – lidt mindre fedt, især 

mættet fedt. Dertil kommer så gevinsten ved ophør med tobaksrygning 

og øget motion. Selvom det er veldokumenteret, at blodfedtstofferne 

og karvæggens egenskaber er vigtige aktører i åreforkalkningen 

og blodpropdannelsen er der også andre faktorer af betydning. 

Størkningsfaktorer og blodpladernes tilbøjelighed til at klumpe sammen 

er også af betydning for risikoen for en blodprop, og disse faktorer 

kan påvirkes i en gunstig retning af kosten. Men vi kender ikke 

hele hemmeligheden bag årsagerne til blodpropper, og forskningen 

byder regelmæssigt på nye forslag til aktører i sygdomsudviklingen. 

Således har forskningen påvist, at personer med øget blodindhold af 

homocystein har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Homocystein er 

et slutprodukt af omdannelse af aminosyren metionin, som tilføres 

med kostens protein, og mængden af homocystein i blodet er samtidig 

uhyre påvirkelig af indtagelsen af vitaminerne folat, B 6 og B 12 . 

Fundene i de videnskabelige undersøgelser har rejst en række væsentlige 

spørgsmål: Øger en forhøjet homocystein-mængde i blodet 

forekomsten af hjerte-kar-sygdom, og kan vi sænke forekomsten ved 

at indtage flere af de nævnte B-vitaminer med kosten og evt. i form 

af kosttilskud? Før vi med sikkerhed har dokumentation for effekten 

af at sænke homocysteinniveauet i blodet, giver det næppe mening at 

anbefale øget tilførsel af B-vitaminerne til raske personer eller til patienter 

med hjerte-kar-sygdom. Måske giver det ikke engang mening 

af bruge penge på at måle homocystein i blodet, hvis udfaldet ikke 

har sikre konsekvenser. 

Ernæringsrådet fandt det påkrævet med en afklaring af disse spørgsmål, 

før en stillingtagen formentlig lettes, når resultatet af de store 

igangværende lodtrækningsstudier foreligger, og vi nedsatte derfor 

en tværfaglig arbejdsgruppe med ekstern ekspertise til at vurdere dis- 

5


6 

se spørgsmål. Rapporten foreligger nu, og den konkluderer, at der ikke 

er dokumentation for, at let forhøjet homocystein i blodet spiller nogen 

rolle for åreforkalkningssygdomme, og det derfor ikke kan anbefales 

at foretage måling af homocystein som led i screening af større befolkningsgrupper. 

Denne konklusion kan imidlertid kræve revision, 

når resultaterne af lodtrækningsstudierne foreligger. 

Men da behandling af svært forhøjet homocystein hos patienter med 

sjældne, arvelige stofskiftesygdomme nedsætter risikoen for blodpropper 

i pulsårer og blodårer, er det velbegrundet at foretage en måling 

som led i udredning af årsagen til tidlige eller hyppige blodpropper 

hos patienter, hvor der ikke er andre plausible årsager. 

Det er Ernæringsrådets håb, at rapporten kan bidrage til at afklare betydningen 

af homocystein for hjerte-kar-sygdom, og medvirke til en 

evidensbaseret brug af målinger af homocystein hos raske og hos patienter. 

Den mest vidtrækkende betydning er, at der formentlig kan 

spares ressourcer i sundhedssektoren, og at en række personer beskyttes 

mod sygeliggørelse. 

Arne Astrup 

Formand

Resumé 

Ernæringsrådets rapport, Transfedtsyrers betydning for sundheden, fra 

1994, konkluderede, at transfedtsyrer i kosten er lige så eller muligvis 

mere åreforkalkningsfremmende end mættede fedtsyrer, og at der er 

begrundet mistanke om, at højt transfedtsyreindtag kan medføre uheldige 

virkninger på fosterets vækst. Det blev derfor anbefalet, at deklaration 

af transfedtsyrer i fødevarer blev taget op i EU-sammenhæng. 

Der blev desuden indgået en aftale med margarineindustrien om at reducere 

transfedtsyreindholdet i danskproducerede margariner. 

Siden 1994 er den fremmende virkning af højt transfedtsyreindtag på 

udviklingen af åreforkalkning blevet yderligere dokumenteret ved 

fremkomsten af blandt andet 4 store prospektive befolkningsundersøgelser, 

der peger i samme retning. Mistanken om en uheldig virkning 

på småbørns udvikling er ikke blevet afkræftet. Den mulige effekt 

af transfedtsyrer på udviklingen af kræft er fortsat uafklaret. Der 

er siden 1994 fremkommet data, der retfærdiggør fortsatte undersøgelser 

af transfedtsyrers mulige fremmende virkning på allergiske 

sygdomme hos børn. 

Det gennemsnitlige daglige indtag af transfedtsyre fra delvist hærdede 

olier i Danmark var i 1994 ca. 2,5 g, og er siden faldet overvejende 

på grund af en reduktion af transfedtsyreindholdet i dansk producerede 

bordmargariner. På baggrund af resultaterne fra en stikprøveundersøgelse 

i november 2000 med efterfølgende analyse af transfedtsyreindholdet 

i de indsamlede produkter er det sandsynligt, at 

befolkningsgrupper med kostvalg, der omfatter hyppig indtagelse af 

fastfood, pommes frites, mikroovnspopcorn, chokoladebars og lignende 

indtager transfedtsyrer langt over befolkningens gennemsnitsindtag 

og de anbefalede maksimumsmængder. Dette lader sig gøre, 

dels på grund af import af produkter med højt indhold af delvist 

hærdede fedtstoffer, dels da de såkaldte bageriog industrimargariner, 

trods teknisk mulighed for fremstilling af produkter med lavt 

transfedtsyreindhold, fortsat kan have et indhold på over 5%. 

7


8 

Ernæringsrådet anbefaler, at der med ikrafttræden år 2005 ikke tilsættes 

transfedtsyrer fra delvist hærdede vegetabilske og marine olier 

til fødevarer, og at der snarest indføres en deklaration af transfedtsyreindholdet 

i danske levnedsmidler.

Summary 

The report “The influence of Trans Fatty Acids on Health” from 1994 

by the Danish Nutrition Council concluded that trans fatty acids in 

the diet promote coronary heart disease at least as much as equivalent 

amounts of saturated fats and probably more and that these fatty 

acids may have adverse effects on the growth of the human fetus. 

It was recommended that declaration of trans fatty acids in food 

stuffs were considered in the EU. Danish margarine producers agreed 

to reduce trans fatty acid concentrations in margarines produced in 

Denmark. 

Since 1994 the contribution of a high intake of trans fatty acids to 

the risk of coronary heart disease has gained further support partly 

due to the results from 4 large prospective population studies all 

pointing in the same direction. Any deleterious effect of trans fatty 

acids on the human fetus and newborns is not negated. The possible 

effect of trans fatty acids on cancer has not yet been settled. Recent 

findings justify further studies concerning the effect of trans fatty 

acids on the development of allergic diseases in children. 

The daily intake of trans fatty acids from partially hydrogenated 

oils in Denmark was in 1994 approximately 2.5 grams and has since 

decreased, mainly due to a reduction of the trans fatty acid content 

in Danish margarines. Based on the results of a collection of various 

food items in November 2000 with subsequent determination 

of trans fatty acids it is likely that population groups with eating 

habits including frequent intake of French fries, micro oven popcorn, 

chocolate bars, fast food etc. yearly consume trans fatty acids 

in amounts far exceeding recommended maximum levels. This is 

possible partly due to import of fat or fat containing products with 

a high concentration of partially hydrogenated fat and partly 

because certain industrially produced margarines still have a trans 

fatty acid content above 5%. 

9


10 

The Danish Nutrition Council recommends that addition of industrially 

produced trans fatty acids to food stuff ceases before 2005 and 

until then that declaration of the content of such trans fatty acids in 

food stuffs becomes mandatory.

Kommissorium 

Ernæringsrådet nedsatte i september 2000 en arbejdsgruppe med følgende 

kommissorium: 

At foretage en vurdering af den viden om transfedtsyrers betydning 

for sundheden, der er tilkommet siden Ernæringsrådets rapport fra 

1994 om dette emne, og i lyset heraf revurdere de dengang givne anbefalinger. 

Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde den 19. marts 2001. 

Arbejdsgruppens sammensætning: 

Professor, overlæge, dr.med. Steen Stender 

Professor, overlæge, dr.med. Jørn Dyerberg 

11


12

Indledning 

Transfedtsyrer er fedtsyrer, som indeholder mindst én trans-dobbeltbinding. 

En trans-dobbeltbinding opstår primært ved to forskellige 

mekanismer, en industriel hærdning af spiseolier, indeholdende polyumættede 

fedtsyrer og ved delvis bakteriel omdannelse af polyumættet 

fedt i vommen hos drøvtyggere. 

Ved den industrielle fremstilling, der har til hensigt at bibringe en 

fedtblanding en række egenskaber, som for eksempel mulighed for 

opbevaring ved stuetemperatur i fast form (stabelfast), opstår overvejende 

monoumættede transfedtsyrer (f.eks. elaidinsyre 9trans- 

18:1). I drøvtyggeres vom dannes overvejende linolsyre-isomere kaldet 

konjugeret linolsyre (f.eks. 9cis, 11trans-18:2 og 10trans, 12cis- 

18:2). Menneskers indtag af transfedtsyrer stammer derfor fra industrielt 

fremstillede fødeemner indeholdende delvist hærdet fedt samt 

fra oksekød og mælkefedt. 

Især det delvist hærdede fedt kan bidrage til et stort indtag af transfedtsyrer. 

Ernæringsrådets rapport, Transfedtsyrers betydning for sundheden, 

som blev udgivet i 1994 (1, 2) vakte betydelig både national og international 

opmærksomhed på grund af sin markante stillingtagen. 

Rapporten konkluderede, at transfedtsyrer i kosten er lige så eller 

muligvis mere åreforkalkningsfremmende end mættede fedtsyrer, og 

at der er begrundet mistanke om, at højt transfedtsyreindtag kan 

medføre uheldige virkninger på fosterets vækst. 

Ernæringsrådet fandt det derfor rimeligt, at transfedtsyreindtaget 

blev reduceret mest muligt, idet man ikke fandt holdepunkter for, at 

transfedtsyrer har sundhedsfremmende virkninger i forhold til mættede, 

monoumættede eller flerumættede fedtsyrer og derfor hovedsageligt 

blev anvendt i diverse fødevarer af økonomiske og produktionstekniske 

grunde. 

13


14 

Gennemsnitsindtaget af transfedtsyrer fra margarine, der 

gennem mange år har været en betydende transfedtsyrekilde i 

den danske kost, var i 1994 ca. 2,5 gram pr. person pr. dag. 

For omkring 150.000 voksne danskere skønnedes det, at indtaget 

var større end 5 gram pr. dag. Ernæringsrådet anbefalede 

i 1994, at ingen burde have mere end 2 gram transfedtsyrer 

pr. dag fra andre kilder end mælk og kød. Dette tal svarer til 

det indtag af transfedtsyrer, som blev fundet blandt de 20% i 

en stor amerikansk undersøgelse, der havde den laveste forekomst 

af hjertesygdom (3). Ernæringsrådet angav, at dette 

transfedtsyreindtag kunne opnås ved at reducere kostens totalfedtindhold 

til det anbefalede niveau (30 energiprocent), 

samt ved at nedsætte indtaget af margarineholdige produkter 

eller ved at transfedtsyreindholdet i margariner nedsættes. 

I Tabel 1, der stammer fra rapporten, er der vist, hvorledes 

nedsættelse af margarineprodukternes transfedtsyreindhold 

vil påvirke det samlede indtag af transfedtsyrer herfra. Tabellen 

viser, at et maksimumsindtag på 2 gram transfedtsyrer 

daglig pr. person kan opnås ved at reducere det samlede fedtindtag, 

samt reducere transfedtsyreindholdet i margarine til 

under 5%.

Indledning 

Tabel 1: Sammenhængen mellem det procentuelle indhold af transfedtsyrer 

i margarine og indtaget herfra i Danmark (g/person/dag) 

ved uændret indtag af totalfedt . 

Procentuelt indhold af transfedtsyrer 

Bord- og stegemargarine 8 8 5 2 

Bagerimargarine 17 10 5 2 

Gennemsnitsindtag 

”Højt indtag” (de 5% ~ 

150.000 voksne, der indtager 

mest) 

Transfedtsyreindtaget 

3,2 2,5 1,4 0,6 

6,4 5,0 2,8 1,2 

Udregningerne er baseret på et forbrug af fedt fra bord- og stegemargarine 

på 20 g/person/dag og af bagerimargarine på 10 g/person/dag. 

Rapporten førte til en aftale med Margarine Industri Foreningen om 

en strategi med henblik på over en årrække at nedbringe transfedtsyreindholdet 

i en række margarineprodukter. 

Ernæringsrådets rapport blev sendt til Europa-Kommissionen i 1996 

med henblik på at opnå Kommissionens accept til at gennemføre nationale 

bestemmelser vedrørende mærkning af fødevarer med angivelse 

af transfedtsyreindholdet. Det danske ønske blev afvist af Europa-Kommissionen 

blandt andet med den begrundelse, at der endnu 

ikke var videnskabelig konsensus i EU-landene om transfedtsyrers 

sundhedsskadelige virkning. 

Siden rapportens fremkomst i 1994 er der publiceret en række undersøgelser 

vedrørende transfedtsyrers betydning for sundheden. Disse 

undersøgelser har på mange punkter bekræftet, men også suppleret 

Ernæringsrådets konklusioner. På den baggrund har Fødevaredirektoratet 

anmodet Ernæringsrådet om at opdatere den videnskabelige 

baggrund med henblik på at tage initiativer på EU-plan til regulering 

af transfedtsyreindholdet i fødevarer. 

15


16

1: 

2: Omsætning og måling af homocystein 

Transfedtsyrer i kosten 

og sygdom 

1.1 Transfedtsyrer og hjertesygdom 

1.1.1 Epidemiologiske undersøgelser 

Transfedtsyreindtag og hjertesygdom i forskellige lande 

Undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem indtagelsen af 

transfedtsyrer og forekomsten af hjertesygdom vanskeliggøres blandt 

andet, fordi en vurdering af en persons indtagelse af transfedtsyrer 

over en årrække er forbundet med betydelig usikkerhed. Det skyldes 

dels den generelle usikkerhed forbundet med resultatet af kostundersøgelser, 

dels en betydelig usikkerhed vedrørende kostingrediensernes 

indhold af transfedtsyrer, der kan variere fra varemærke til varemærke 

og sågar inden for samme varemærke over tid. 

Da transfedtsyrer fra kosten ligesom andre fedtsyrer aflejres i fedtvævet, 

afspejler fedtvævets indhold af transfedtsyrer i en vis udstrækning 

den forudgående periodes (måneders til 1 års) indtag af transfedtsyrer. 

Indholdet af transfedtsyrer i fedtvæv analyseres ved hjælp 

af en bestemmelse af fedtsyrerne i en biopsi udtaget med sprøjte og 

kanyler. Man kan ligeledes måle blodets og dets cellers indhold af 

transfedtsyrer. Disse målinger reflekterer de sidste ugers til måneders 

indtagelse af transfedtsyrer. 

Undersøgelser, hvor sammensætningen af transfedtsyrer i væv eller 

blod anvendt som markør for transfedtsyreindtaget og dettes relation 

til forekomsten af hjertesygdom, har givet modstridende resultater. 

De fleste studier har været for små til at afdække en association. Resultaterne 

af det eneste større studium, som inkluderede 671 mænd 

med blodprop i hjertet fra 8 europæiske lande, var ej heller konklusive 

(4). 

Total set var der ingen association mellem de ovennævnte markører 

for indtaget af transfedtsyrer og risikoen for blodprop i hjertet. Imidlertid 

viser en analyse, hvor man udelukkede centre med ringe intra- 

17


18 

centervariation og meget lavt transfedtsyreindtag, at der blandt de 

resterende centre var en positiv association mellem indtaget af transfedtsyrer 

og forekomsten af hjertesygdom. Undersøgelsens resultater 

betragtes dog som vanskelige at tolke, også af metodemæssige grunde 

(5). 

I et mindre (n = 66) case-controlstudie fra England fandtes ej heller 

association mellem transfedtsyreindhold i fedtvæv og risiko for pludselig 

hjertedød (6). 

En ny case-controlundersøgelse fra Norge (7) omfattende 100 patienter 

med en første blodprop i hjertet og 98 kontrolpersoner uden hjertesygdom 

viste, at transfedtsyreindholdet i fedtvæv var signifikant højere 

hos patienter end hos kontrolpersoner. Odds ratio for blodprop i hjertet 

korrigeret for alder og køn var således 2,8 (95% konfidensinterval: 

1,16-6,84) i højeste, sammenlignet med laveste kvintil for transfedtsyreindhold 

i fedtvæv. Tilsvarende gjorde sig ikke gældende for fedtvævets 

indhold af linol- og linolensyrer. Indholdet af transfedtsyrer og linol- 

og linolensyre i fedtvæv var interkorreleret. Da margarine i Norge 

udgør en væsentlig del af det daglige indtag af de nævnte fedtsyrer peger 

det på margarine som transfedtsyrekilde. 

Prospektive undersøgelser 

De stærkeste epidemiologiske holdepunkter, der relaterer kostens indhold 

af transfedtsyrer til risikoen for hjertesygdom, kommer fra tre 

store prospektive undersøgelser publiceret efter 1994, omfattende ca. 

150.000 personer fulgt gennem 6-14 år: The Health Professionals Follow-up 

Study, USA 1996 (8), the Alpha-Tocopherol Beta-Carotene 

Cancer Prevention Study, Finland 1997 (9), og the Nurses’ Health Study, 

USA 1997 (10), som er en opfølgning af det oprindelige studie (3) 

efter 14 års observationer, samt fra the Zutphen Elderly Study, Holland 

2001 (11), der omfatter 667 mænd i en observationsperiode på 10 år. 

Disse studier vurderede indtagelsen af transfedtsyrer ved hjælp af et 

detaljeret spørgeskema om kostens sammensætning. Gyldigheden af 

den selvrapporterede kostsammensætning blev bekræftet ved stikprøvevis 

sammenligning mellem fedtsyresammensætningen beregnet på 

baggrund af det udfyldte spørgeskema og fedtsyresammensætning 

målt i fedtvævet. Disse 4 studier finder alle en positiv association mellem 

indtaget af transfedtsyrer og risikoen for hjertesygdom. Den relati-

Population 

Transfedtsyrer i kosten og sygdom 

ve risiko for hjertesygdom associeret med en absolut stigning på 2 

energiprocent i indtagelsen af transfedtsyrer var, efter statistisk korrektion 

for en lang række kendte risikofaktorer for hjertesygdom, 

1,36 (95% konfidensinterval 1,03-1,81) i the Health Professionals Follow-up 

Study; 1,14 (0,96-1,35) i Alpha-Tocopherol Beta-Carotene 

Cancer Prevention Study; 1,93 (1,43-2,61) i the Nurses’ Health Study 

og 1,28 (1,01-1,61) i the Zutphen Elderly Study. Samlet set er den relative 

risiko for hjertesygdom associeret til en øgning i transfedtsyreindtaget 

på 2 energiprocent i de 4 ovenfor nævnte studier 1,25 (1,11- 

1,40). Se figur 1 (11). Det skal bemærkes, at de relative risikoværdier, 

der anvendes i figur 1, er direkte sammenlignelige. For 2 af studiernes 

vedkommende adskiller disse risikoværdier sig fra de ovenfor nævnte, 

der er baseret på specielle korrektioner. 

Nurses' Health Study 

Health Professionals 

follow-up study 

Alpha-Tocopherol Beta-Carotene 

Cancer Prevention Study 

Zutphen Elderly Study 

Samlede 

1 13 

1 14 

1 28 

1 25 

1 62 

0 6 1 1 4 

1 8 2 2 

Den relative risiko for IHS ved en stigning på 2 energiprocent i 

indtagelsen af transfedtsyrer (95% konfidensinterval). 

Fuldt justerede relative risici for udvikling af IHS ved en stigning på 2 energiprocent 

i indtagelsen af transfedtsyrer ved baseline, ifølge prospektive populationsbaserede 

studier, samt den samlede variansvægtede relative risiko. 

Figur 1. Fra Oomen CM et al. Lancet 2001; 357: 746-751 (11). 

Den større relative risiko på 1,93 i the Nurses’ Health Study kan formentlig 

tilskrives det forhold, at der var 4 kostundersøgelser i opfølgningsperioden, 

hvilket reducerede usikkerheden i bedømmelsen af 

19


20 

transfedtsyreindtaget. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at der er 

en god overensstemmelse mellem estimatet af den relative risiko i denne 

undersøgelse og de tilsvarende data fra det norske case-controlstudie 

(7). 

I 3 af de prospektive studier var sammenhængen mellem indtaget af 

transfedtsyrer og risikoen for hjertesygdom stærkere end en tilsvarende 

sammenhæng mellem indtaget af mættede fedtsyrer og risikoen 

for hjertesygdom. I the Zuthpen Elderly Study blev denne sammenhæng 

ikke undersøgt. 

Studier som de ovennævnte er blevet kritiseret på grund af deres 

usikkerhed i bedømmelsen af de involverede personers transfedtsyreindtag. 

Imidlertid vil tilfældige fejl i målingen af indtagelsen medføre 

en undervurdering af associationen i risikoen for hjertesygdom og 

transfedtsyreindtag. 

Det skal også bemærkes, at observerende studier, som de nævnte, ikke 

kan påvise en årsags-virkningssammenhæng. 

De observerede sammenhænge gælder principielt kun for de observerede 

grupper. De 4 studier dækker dog så forskellige populationer, 

at resultaterne med stor sandsynlighed gælder for befolkningerne 

som helhed. 

Selv med disse principielle forbehold in mente støtter de anførte prospektive 

studier på væsentlig måde hypotesen, at transfedtsyrer i kosten 

øger risikoen for hjertesygdom. 

1.1.2. Transfedtsyrer og blodets lipoproteiner 

En overbevisende dokumentation for en uheldig påvirkning af blodets 

lipider og lipoproteiner ved en øget indtagelse af transfedtsyrer er publiceret 

i en oversigtsartikel af Ascherio et al (12). Resultaterne er delvis 

baseret på to væsentlige undersøgelser (13, 14). Oversigtsartiklen opsummerer 

de randomiserede undersøgelser, der sammenligner virkningen 

af isokaloriske mængder af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer 

på blodets HDL- og LDL-koncentration. HDL- og LDL- indholdet i 

blodet er veldokumenterede risikomarkører for udvikling af iskæmisk 

hjertesygdom. Højt LDL er associeret med øget forekomst af iskæmisk 

hjertesygdom, hvorimod højt HDL er associeret med nedsat forekomst 

af iskæmisk hjertesygdom. Af denne grund anvendes forholdet mellem 

LDL og HDL ofte som en kombineret risikomarkør for disse to kom-

Ændring i LDL-HDL kolesterolratio 

ponenter i relation til udviklingen af iskæmisk hjertesygdom. Jo højere 

dette forhold er, jo højere er risikoen. 

Energi fra fedt i procent 

Transfedt-syrer i kosten og sygdom 

Transfedtsyrer 

Mættet 

fedt 

Figur 2. Resultat af randomiserede studier af virkningen af transfedtsyrer 

(cirkler) og af mættet fedt (kvadrater) på LDL kolesterol-HDL kolesterol 

ratio. En kost med isokaloriske mængder og umættede fedtsyrer 

blev anvendt som sammenligningsgrundlag (12). 

Ovennævnte oversigtsartikel viser, hvorledes et øget indtag af transfedtsyrer 

påvirker forholdet mellem LDL- og HDL-kolesterol i en 

uheldig retning (Figur 2). Denne effekt er større end virkningen af en 

tilsvarende øgning af indtaget af mættede fedtsyrer. Metaanalysen viser, 

at en absolut øgning på 2 energiprocent i indtagelse af transfedtsyrer 

øger forholdet mellem LDL og HDL med 0,1. En tilsvarende 

øgning af dette forhold som en funktion af kostens indhold af mættet 

fedt kræver en stigning i kostens indhold af dette på 5 energiprocent. 

En stigning på 0,1 i forholdet mellem LDL- og HDL-kolesterol 

svarer til en risikoforøgelse på ca. 5% for udvikling af hjertesygdom. 

Udover at øge forholdet mellem LDL-kolesterol og HDL-kolesterol 

(13, 14) øges Lp(a) niveauet også, når transfedtsyrer erstatter mættet 

fedt (15). Sammenhængen mellem højt Lp(a) og risiko for hjertesygdom 

er dog fortsat usikker. 

21


22 

Højt indtag af transfedtsyrer øger ligeledes triglyceridkoncentrationen 

i blodet (12). Højt plasmatriglycerid har vist sig at være en uafhængig 

risikofaktor for hjertesygdom (16, 17). 

Den risikoforøgelse på 5%, som forårsages af 2 energiprocent transfedtsyreindtags 

påvirkning af forholdet mellem LDL og HDL-kolesterol 

er væsentlig mindre end den risikoforøgelse på 25%, som de 

ovenfor nævnte prospektive studier viser. Dette kan skyldes indvirkninger 

af transfedtsyreindtaget på triglycerid og Lp(a) samt andre 

mekanismer af betydning for udvikling af hjertesygdom. 

En mulighed er, at højt transfedtsyreindtag medfører indbygning af 

disse fedtsyrer i hjertets muskelceller og ledningssystem. Dette kan 

teoretisk nedsætte tærsklen for rytmeforstyrrelser i hjertet, hvilket 

kan være livstruende i forbindelse med blodprop i hjertet. 

I dyreforsøg har mættede fedtsyrer vist sig at have en fremmende virkning 

på tilbøjeligheden til ondartede rytmeforstyrrelser i hjertet (18). 

For denne hypotese taler også, at en anden type fedtsyrer, nemlig de såkaldte 

n-3 fedtsyrer i fiskeolier, både i dyreforsøg (18) og i studier på 

mennesker ved et dagligt indtag af 1-2 gram tilsyneladende har den 

modsatrettede effekt (19, 20). Det er denne rytmestabiliserende effekt, 

der bedst forklarer fiskeoliernes livsforlængende virkning hos patienter, 

der tidligere har haft blodprop i hjertet (21, 22). 

Siden 1994 er der således samlet set, dvs. både fra epidemiologiske og 

mekanismemæssige studier kommet yderligere holdepunkter for, at 

transfedtsyrer i kosten øger risikoen for hjertesygdom. 

1.2 Transfedtsyrer og småbørnsudvikling 

Det er tidligere med basis i resultater fra dyrestudier antaget, at transfedtsyrer 

ikke passerer moderkagen, og at fosteret derfor beskyttes 

mod transfedtsyrer (1). Nyere studier på mennesker har –at transfedtsyrer 

bliver overført til fosteret, idet de blev fundet i samme mængde i 

lipidfraktioner i nyfødtes som i moderens blod (23). 

Både fosteret og det ammede barn bliver således udsat for transfedtsyrer 

svarende til moderens indtag. Transfedtsyrer fra kosten kan delvis 

udkonkurrere livsvigtige flerumættede fedtsyrer i organismen. I

Transfedt-syrer i kosten og sygdom 

dyreforsøg har høje indtag af transfedtsyrer vist sig at hæmme dannelsen 

af langkædede flerumættede fedtsyrer (LCPUFA) fra deres 

forstadier (24). Teoretisk set kan lignende gøre sig gældende hos 

mennesker (25). LCPUFA har betydning for både vækst og udvikling 

af syn og centralnervesystemet tidligt i livet. Den mængde transfedtsyrer, 

der skal til, før syntesen af LCPUFA påvirkes, er dog ukendt. 

I 1992 blev der publiceret en undersøgelse af for tidligt fødte børn, 

hvor man fandt en negativ sammenhæng mellem fødselsvægt og 

transfedtsyreindholdet i plasma 4 dage efter fødslen (25). Der er ikke 

siden 1992 kommet yderligere undersøgelser, der støtter denne sammenhæng. 

Ovennævnte resultater er resumeret i et arbejde af Hornstra fra 2000, 

der konkluderer, at da moderens indtag af transfedtsyrer er negativt 

associeret med indholdet af flerumættede fedtsyrer i det nyfødte 

barn, er det tilrådeligt at minimere indtaget af transfedtsyrer under 

graviditeten (26), da en række forhold taler for, at flerumættede fedtsyrer 

er væsentlige for vækst og udvikling. 

En overraskende observation fra 1998 er fundet af en sammenhæng 

mellem højt indtag af transfedtsyrer og risikoen for svangerskabsforgiftning 

(præeklampsi) (27). I nævnte undersøgelse blev transfedtsyreindtaget 

estimeret ved hjælp af indholdet i de røde blodlegemers 

cellevægge. Kvinder, som udviklede præeklampsi, havde ca. 30% højere 

transfedtsyreindhold i de røde blodlegemer end kvinder, der ikke 

udviklede denne lidelse. 

Samlet set er det stadig usikkert, om transfedtsyrer har negative konsekvenser 

tidligt i livet, men der er begrundet mistanke om, at det 

kan være tilfældet. 

1.3 Transfedtsyrer og kræft 

I den såkaldte EURAMIC-undersøgelse fra 1997 er sammenhængen 

mellem transfedtsyreindholdet i fedtvæv og forekomsten af bryst-, 

blærehalskirtel- og tyktarmskræft undersøgt i europæiske befolkninger 

med stor forskel på kostens indhold af transfedtsyrer. Der fandtes 

en positiv association mellem transfedtsyreindtaget og forekomsten 

af bryst- og tyktarmskræft (28, 29). 

23


24 

Et mindre studie over sammenhængen mellem prognosen for brystkræft 

og fedtvævets indhold af transfedtsyrer viste en negativ sammenhæng 

mellem transfedtsyrer og forekomsten af lymfeknudemetastaser 

(30), hvorimod studiet ikke viste nogen sammenhæng mellem 

transfedtsyrer og overlevelse. 

I en case-control undersøgelse af polypper i tyktarmen og indtaget af 

transfedtsyrer hos ca. 500 indekspersoner og 500 kontrolpersoner 

fandt man ingen sammenhæng mellem selvrapporteret indtag af 

transfedtsyrer og forekomst af denne tilstand, der disponerer til 

tarmkræft (31). 

I Ernæringsrådets rapport fra 1994 blev det konkluderet, at der ikke 

var holdepunkter for, at kostens indhold af transfedtsyrer havde nogen 

kræftfremkaldende effekt. Til trods for resultaterne fra 

EURAMIC studiet giver de undersøgelser, der er fremkommet siden 

1994, ikke grundlag for ændringer i denne konklusion. 

1.4 Transfedtsyrer og allergi 

Den øgede forekomst af høfeber, atopiske lidelser og af astma i 

Europa er associeret til udbredelsen af den vestlige livsstil (32). I et 

internationalt studie af astma og allergi i barndommen (ISSAC) fra 

1998 undersøgtes forekomsten af astma, allergisk snue og astmaeksem 

hos børn i alderen 13-14 år i 155 centre rundt om i verden. Der 

fandtes en positiv association mellem indtaget af transfedtsyrer og 

disse sygdomme. En sådan association sås ikke for indtaget af monoog 

polyumættede fedtsyrer (33, 34). 

Ovennævnte resultater tillader ingen konklusion med hensyn til anbefalinger 

om kostens indhold af transfedtsyrer i relation til forekomsten 

af allergiske sygdomme, men giver grundlag for yderligere 

undersøgelser.

2: 

Transfedtsyreindholdet i 

den danske kost 

2.1 Gennemsnitligt indtag af transfedtsyrer 

sammenlignet med andre lande 

I 1995 og 1996 foretog den såkaldte TRANSFAIR Study Group indsamling 

af op til 100 vareprøver i hvert af 14 europæiske lande. Vareprøverne 

var udvalgt således, at de kunne anvendes til beregning af befolkningens 

indtag af totalt fedt og transfedtsyrer. Vareprøverne blev 

analyseret på samme laboratorium, og transfedtsyreindtaget blev herefter 

beregnet ud fra kostundersøgelser i de enkelte lande (35) . 

Af Tabel 2 fremgår det, at Danmark har et indtag på 2,6 gram transfedtsyrer 

pr. dag, svarende til middeltallet for de 14 lande, og at 

transfedtsyreindtaget i Danmark blev halveret i perioden fra 1991 til 

1996. Ifølge undersøgelsen indtager 10% af befolkningen i Danmark 

mere end 3,9 gram dagligt baseret på de vareprøver, der indgår i studiet. 

Tabel 2: Gennemsnitligt dagligt indtag af transfedtsyre hos mænd og 

kvinder i 14 europæiske lande i 1996 (TRANSFAIR (35)) samt tilsvarende 

resultater fra tidligere perioder. 

Land Alder Transfedtsyre 

(energi %) 

Transfedtsyre 

g pr. dag 

Tidligere transfedtsyreindtag 

Gram pr. dag Periode 

Island 19-64 2,0 5,4 

Holland 19-64 1,6 4,3 10 1984-85 

Belgien 18-63 1,4 4,1 

Norge 19-64 1,5 4,0 8 1984-91 

England 0-75 + 1,3 2,8 7 1982 

Danmark 19-64 1,0 2,6 5 1991 

Sverige 19-64 1,1 2,6 7 1984 

Frankrig 19-64 1,2 2,3 

Tyskland 19-64 0,8 2,2 4 1991 

Finland 25-64 0,9 2,1 3 1992 

Spanien 0-70 + 0,7 2,1 2 1988 

Italien 1-80 0,5 1,6 

Portugal 38 0,6 1,6 

Grækenland 23-64 0,6 1,4 

25


26 

2.2 Margariner 

Den væsentligste enkeltkilde til transfedtsyreindtag i den danske kost 

har været margarine, såvel bordmargarinerne som de såkaldte bageriog 

industrimargariner. I Tabel 3 ses det gennemsnitlige daglige indtag 

af transfedtsyrer i Danmark estimeret ud fra forsyningsstatistikken i 

1991. Indtaget af transfedtsyrer fra margarine udgjorde på daværende 

tidspunkt omkring halvdelen af det samlede indtag og inden for margarinetyperne 

var det stort set kun de hårde typer, som bidrog hertil. 

Fødevaredirektoratet har etableret et program for overvågning af margarine 

og har gennemført en kortlægning af fedtsyreindholdet i margarine 

på det danske marked senest i 1999 (36). 

Tabel 3: Gennemsnitligt indtag (g/person/dag) af fedt med transfedtsyrer 

baseret på forbrugsdata fra forsyningsstatistikken 1991. 

Levnedsmiddel Fedtindtag Transfedtsyreindtag 

Bord- og stegemargarine 20 1,5 

Bagerimargarine 10 1,0 

Mælkefedt 38 2,0 

Okse-, kalve- og lammefedt 8 0,5 

Total 76 5,0 

2.2.1 Ernæringsrådets aftaler med margarineindustrien 

Ernæringsrådet foreslog i 1994 margarineindustrien, at indholdet af 

transfedtsyrer i samtlige margarinesorter i løbet af et halvt år blev reduceret 

til under 10% og inden for en 2-3 års periode yderligere blev 

reduceret til 5% eller derunder. 

Derudover opfordrede Ernæringsrådet margarineproducenterne og 

producenterne af margarineholdige fødevarer til at fremstille produkter, 

der kunne markedsføres som ”fri for transfedtsyrer”, 

dvs. med et transfedtsyreindhold på under 1%. Ovennævnte forslag 

blev accepteret af den danske margarineindustri.

Transfedtsyreindholdet i den danske kost 

Bordmargariner 

Bordmargariner fra Dragsbæk Margarinefabrik A/S og Van den 

Bergh Foods A/S er nu såkaldt transfedtsyrefrie, mens transfedtsyreindholdet 

i bordmargariner fra VM Margarine (Vejle Margarinefabrik 

A/S) er under 5%. 

Bageri- og industrimargariner 

Også her har Margarine Industri Foreningen, bestående af de ovennævnte 

virksomheder, meddelt Ernæringsrådet den 2. september 

1999, at det fortsat er foreningens politik at følge Ernæringsrådets 

anbefalinger, ifølge hvilke transfedtsyrer i samtlige margarineprodukter 

inden for en 2-3 årig periode skulle nedsættes til 5% eller derunder. 

Udmeldingerne fra den danske margarineindustri viser, at det 

nu er teknisk muligt at fremstille margarine fri for transfedtsyrer inden 

for alle produktområder, bortset fra de såkaldte rullemargariner, 

der f.eks. anvendes til wienerbrød. Med hensyn til de såkaldte industrimargariner 

kræver dette dog tilpasning af diverse procesparametre 

i f.eks. industribagerier. 

Som det fremgår at det følgende, er hensigtserklæringer endnu ikke 

ført ud i livet for alle produkters vedkommende. 

På grund af varernes frie bevægelighed over europæiske grænser vil 

der på det danske marked kunne tilbydes margariner til bageriog industrisektoren 

samt til detailhandelen, hvor transfedtsyreindholdet ikke 

opfylder de anbefalinger, Ernæringsrådet tidligere er fremkommet 

med, og som den danske margarineindustri stort set har efterlevet. 

2.2.2 Overvågning af margarine 

Fødevaredirektoratets program for overvågning af margarine blev 

iværksat i 1992, og der er gennemført en kortlægning af fedtsyreindholdet 

i margarine på det danske marked i 1992, 1995, 1997 og senest 

i 1999. 

Indholdet af transfedtsyrer i bordmargariner er, som følge af margarineindustriens 

ovenfor beskrevne bestræbelser, faldet betydeligt i 

forhold til undersøgelsen i 1995, hvor kun 42% af prøverne var fri 

for transfedtsyrer (dvs. under 1%), mens 88% var fri for transfedtsy- 

27


28 

rer i undersøgelsen fra år 1999 (36). Det gennemsnitlige transfedtsyreindhold 

i bordmargariner i 1999 var under 1%, mens det i 1996 var 

ca. 3%. Kun ganske få bordmargariner havde i 1999 et transfedtsyreindhold 

over 5%, maksimum 9,7% (36). 

Det gennemsnitlige indhold af transfedtsyrer i bageriog industrimargarine 

har derimod ikke ændret sig, dog var 20% fri for transfedtsyrer 

i 1999 mod ingen i undersøgelsen i 1995. 

I undersøgelsen fra 1999 havde kun en enkelt margarine et mindre 

indhold af transfedtsyrer, der stammer fra hydrogeneret fiskeolie. I 

1996 undersøgelsen blev der derimod fundet indhold af sådanne 

transfedtsyrer i 9 bordmargariner og 7 bagerimargariner. Transfedtsyrer, 

der dannes ved hærdning af fiskeolier kan hypotetisk forventes 

at have flere uheldige virkninger end de, der er baseret på planteolier 

(kædelængde 18 og derunder) på grund af deres større kædelængde 

(20 og derover). Denne konfiguration giver mulighed for at indvirke 

på strukturelle lipider i centralnervesystemet, hvor netop de langkædede 

fedtsyrer dominerer. 

Resultaterne fra Fødevaredirektoratets undersøgelser (37, 38) sammenholdt 

med resultaterne fra TRANSFAIR-studiet (35) tyder på, at 

det gennemsnitlige transfedtsyreindtag fra delvist hærdede olier allerede 

i 1995 var lavt i den danske befolkning og yderligere er faldet i 

år 2000. 

2.3 Andre kilder til transfedtsyre 

2.3.1 Snacks, kager og slik 

I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport har Ernæringsrådet 

i november 2000 indsamlet 49 snack-, kage- og slikprodukter 

ved et 2,5 timers besøg i 5 forskellige supermarkeder i det 

Storkøbenhavnske område. Indsamlingen havde alene stikprøvekarakter, 

og varerne blev købt, hvis der på deklarationen var angivet ordene 

”delvist hydrogeneret fedt”, ”partiel hærdet fedt”, hærdet vegetabilsk 

olie”, ”delvis hærdet vegetabilsk olie”, ”hærdet vegetabilsk fedt”,

Produktnavn 

”vegetabilsk fedtstof delvis hærdet”, ”vegetabilsk olie og fedt, delvis 

hærdet”, ”vegetabilsk fedtstof og hydrogeneret vegetabilsk olie”, ”delvis 

hærdet vegetabilske og animalske fedtstoffer”. 

Efterfølgende blev de producenter eller distributører, hvis navn var angivet 

på de indsamlede varer, bedt om at svare på følgende spørgsmål 

for det produkt, Ernæringsrådet havde indkøbt og for de produkter, 

som virksomheden i øvrigt producerede og/eller distribuerede. 

Figur 3: Spørgeskema - Ernæringsrådets transfedtsyreundersøgelse 

Indhold af delvist hærdet - 

hydrogeneret fedt. Gram pr. 

100 gram produkt 


Indhold af transfedtsyre 

(trans 18:1, elaidinsyre) i 

produktet. Gram pr. 100 

gram produkt 

Producent af delvist 

hærdet fedt 

Dansk Udenlandsk 

Tillige iværksatte Ernæringsrådet en analyse af transfedtsyreindholdet i 

de indkøbte varer. 1) 

Svar fra producenter/distributører 

Ud af 12 adspurgte indkom der svar fra 11. Tilsammen oplyste de 11 

firmaer om 145 produkter, og angav transfedtsyreindholdet i 119 

produkter. I Appendix 1 findes produkterne med et angivet transfedtsyreindhold 

samt det indhold, som Ernæringsrådet fandt i de 49 

indkøbte produkter. 

Resultatet af Ernæringsrådets foranstaltede analyse var følgende: 24 

varer havde mindre end 1 gram transfedtsyre pr 100 gram produkt, 

11 havde mellem 1 og 2 gram og 8 havde over 2 gram pr. 100 gram 

produkt. Blandt disse sidste havde 2 et indhold på henholdsvis 7,4 og 

18 gram pr. 100 gram produkt (Appendix 1). Undersøgelsen demonstrerer 

således, at en lang række snack-, kage- og slikprodukter indeholder 

transfedtsyrer. 

Kun nogle få af de undersøgte produkter indeholder så meget transfedtsyre, 

at et normalt forbrug kan bidrage væsentligt til det samlede 

transfedtsyreindtag. Tilstedeværelsen af produkter med et højt ind- 

1) Analyserne er udført på BioCentrum, Danmarks Tekniske Universitet 

29


30 

hold af transfedtsyrer viser imidlertid, at producenterne har mulighed 

for at ændre og dermed øge transfedtsyreindholdet i et givet produkt 

til betydelige mængder, hvis det er økonomisk attraktivt, uden 

at ændringen fremgår af mærkningen, der er ens, hvadenten indholdet 

er lille eller stort. 

2.3.2 Mikroovnspopcorn 

På tilsvarende måde som for snacks, kager og slik har Ernæringsrådet 

indhentet oplysninger om transfedtsyreindholdet i mikroovnspopcorn 

(popcorn beregnet til tilberedning i mikroovn) hos en række 

producenter/distributører. Ernæringsrådet har derudover foranstaltet 

en analyse af transfedtsyreindholdet i en række produkter, udtaget 

som stikprøver. Analyserne er udført på BioCentrum, Danmarks Tekniske 

Universitet. Resultatet af disse undersøgelser er gengivet i Appendix 

2. 

Denne undersøgelse viser, at visse typer af mikroovnspopcorn har et 

transfedtsyreindhold på op til 40% af fedtindholdet. En pose, der indeholder 

fra 10-30 gram fedt (svarende til en portion) kan således 

indeholde ca. 10 gram transfedtsyrer. 

Det skønnes, at der årligt sælges 20-30 millioner poser mikroovnspopcorn 

i Danmark. 

2.3.3 Fastfood 

Ernæringsrådet er blevet opmærksom på, at friturefedt i nogle af de 

store fastfood-kæders produkter kan bidrage til et endog meget stort 

transfedtsyreindtag, idet en række af disse kæder fortsat anvender friturefedt 

med transfedtsyreindhold på over 10%. 

Efter henvendelse fra Ernæringsrådet til McDonald’s-kæden i Danmark 

er der indgået en aftale med denne om at indholdsdeklarere 

mængden af transfedtsyrer i diverse produkter i form af tabeller i den 

såkaldte McDonald’s Avis. 

Endvidere har McDonald’s, Danmark fremsendt en hensigtserklæring 

om at nedbringe transfedtsyreindholdet i kædens produkter 

med henblik på fuldstændigt at fjerne denne type fedt over en årrække. 

Forbrugerrådet har i februar 2001 offentliggjort en undersøgelse


af 24 forskellige fastfood-produkter (39) og fandt blandt disse flere, 

hvor transfedtsyreindholdet var højt i forhold til den anbefalede daglige 

maximumsmængde. 

2.3.4 Et særligt kostvalg, rigt på transfedtsyrer 

En doughnut kan indeholde 3,2 gram transfedtsyrer og en stor portion 

pommes frites 6,8 gram (40). En pose popcorn, en dougnut og 

en stor portion pommes frites kan således tilsammen indeholde ca. 

20 gram transfedtsyrer. 

Et lignende måltid bestående af 100 gram kiks (10 gram transfedtsyrer), 

en stor ”chokoladebar” (3 gram transfedtsyrer) og en pose mikroovnspopcorn 

(10 gram transfedtsyrer) vil på samme måde kunne 

bidrage med over 20 gram transfedtsyrer. Andre og lignende eksempler 

kan let kombineres fra de indsamlede data. 

Sådanne sikkert ikke ualmindelige spisevaner kan på en enkelt dag 

give et transfedtsyreindtag på mange gange det gennemsnitlige daglige 

transfedtsyreindtag i Danmark. Indtages en sådan kost sjældent, 

har den indtagne transfedtsyremængde formentlig ringe biologisk 

betydning. Indtages den flere gange ugentlig, kan det gennemsnitlige 

daglige transfedtsyreindtag over måneder eller år overstige det anbefalede 

daglige maksimumsindtag på 2,0 gram. 

På baggrund af ovenstående er det derfor fortsat sandsynligt, at visse 

befolkningsgrupper, herunder gravide, uden viden herom regelmæssigt 

indtager store mængder transfedtsyrer. 

Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at økologiske fødevarer ikke 

må indeholde kemisk modificerede fedtstoffer eller olier, og således 

er fri for industrielt fremstillede transfedtsyrer (41). 

2.4 Sammenfatning 

Margarineindustrien er ved at opnå de mål, som blev fastsat i 1994 

vedrørende transfedtsyreindholdet i danske bordmargariner og andre 

vegetabilske fedtstoffer. Bageri- og industrimargariner har dog 

stadig et indhold over det ønskede, selv om overvågningsundersøgelser 

klart viser, at transfedtsyrefattige produkter af denne kategori kan 

31


32 

fremstilles. Ændringerne har ført til en markant nedsættelse af det 

gennemsnitlige transfedtsyreindtag i befolkningen i perioden fra 1994 

til år 2000. Personer med et kostvalg, der afviger fra det statistiske gennemsnit, 

kan imidlertid fortsat til stadighed indtage transfedtsyrer fra 

delvist hærdede olier i et omfang, der overstiger det anbefalede maksimumsniveau 

på 2 gram per dag i gennemsnit.

3: 

Bilag A: Ernæringsrådets medlemmer 

Næringsdeklarationer 

3.1 Næringsdeklarationer i Danmark 

Gældende regler 

Regler for næringsdeklarationer findes i ”Bekendtgørelse om næringsdeklaration 

mv. af færdigpakkede levnedsmidler” (42). Bekendtgørelsen 

indeholder bestemmelser, der gennemfører EU-rådsdirektiv 

nr. 90/496 (43). 

Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis der 

anvendes en anprisning, er det obligatorisk af deklarere. De regler, 

der arbejdes efter, er de samme, hvad enten det drejer sig om en frivillig 

deklaration eller en anprisning. 

Ifølge bekendtgørelsen kan fedtindholdet deklareres enten som 

1) det samlede indhold af lipider per 100 g af varen, eller 

2) det samlede indhold af lipider og indholdet af 

a) mættede fedtsyrer, det vil sige alle fedtsyrer uden dob 

beltbinding; 

b) enkeltumættede fedtsyrer med cis-dobbeltbinding; og 

c) flerumættede fedtsyrer, det vil sige alle fedtsyrer med cis,cismethylenafbrudte 

dobbeltbindinger 

alle per 100 g af varen. 

Endvidere kan bestanddele, herunder transfedtsyrer, oplyses. 

En ændring af ovennævnte bekendtgørelse vil kræve ændring i EUdirektivet. 

Danmark kan ikke på egen hånd ændre regler for næringsdeklarationer, 

herunder indføre obligatorisk deklaration af 

transfedtsyrer, men kan tage problemet op inden for EU’s rammer. 

Kommissionen har bebudet, at direktivet om næringsdeklaration 

skal ændres. 

33


34 

En ernæringsmæssig anprisning er enhver angivelse på emballage eller 

i reklamer, som er egnet til at give forbrugerne indtryk af, at et 

levnedsmiddel har særlige ernæringsmæssige egenskaber. Anprisningen 

af typen ”lavt indhold af transfedtsyrer” er inden for nuværende 

lovgivning mulig. Såfremt transfedtsyrer anprises, skal de deklareres 

separat, bedst under fedtangivelsen, og udløser i så fald en næringsdeklaration, 

der angives således: 

Fedt g 

- heraf 

- mættede fedtsyrer g 

- flerumættede fedtsyrer g 

- monoumættede fedtsyrer g 

- heraf transfedtsyrer g 

3.2 Næringsdeklarationer i USA 

FDA (Food and Drug Administration) fremsatte den 17. november 

1999 et forslag om at inddrage transfedtsyrer i reglerne for deklaration 

af fødevarer. FDA foreslår: 

at transfedtsyrer indgår i anførelsen af mættede fedtsyrer per serving. 

Indholdet af transfedtsyrer ønskes angivet med en asteriks 

(*) og en fodnote ud for indholdet af mættede fedtsyrer: 

”Mættet fedt _ g* … *Inkluderer _g transfedtsyrer”. 

at der sættes grænser for indholdet af transfedtsyrer i de tilfælde, 

hvor der er sat begrænsninger for indholdet af mættet fedt (for 

eksempel. Betegnelser som ”low saturated fat” og ”lean”). 

at der indføres en ny betegnelse: ”Trans fat free”, der skal kunne gives 

til fødevarer med mindre end 0,5 g transfedtsyrer per serving.

Næringsdeklarationer 

Forslaget har været udsendt til høring. Siden har behandlingen af 

høringssvarene rejst spørgsmålet, om der er behov for, at FDA definerer 

fedtindholdet i betegnelserne: ”Reduced trans fat” og ”Reduced 

saturated and trans fats”. 

35


36

4: 

6: Forhøjet homocystein i blodet som risikofaktor for hjerte-kar-sygdom 

Konklusion 

4.1 Transfedtsyrer og sygdom 

Ernæringsrådet har på baggrund af de videnskabelige undersøgelser, 

der er fremkommet siden 1994, vurderet den sundhedsmæssige betydning 

af indholdet af transfedtsyrer i den danske kost. Den uheldige 

virkning af højt transfedtsyreindtag på udviklingen af hjertesygdom 

er blevet yderligere dokumenteret i den mellemliggende tid. 

Hvad angår transfedtsyreindtagets virkning på småbørnsudvikling er 

der fortsat en begrundet mistanke om en uheldig indflydelse. 

Med hensyn til transfedtsyreindtagets virkning på udvikling af 

kræft, er der samlet set endnu ikke data, der tillader en konklusion 

om en virkning på udvikling af kræftsygdom. 

Der er siden Ernæringsrådets rapport i 1994 kommet data, der begrunder 

en yderligere forskning i sammenhængen mellem allergiske 

lidelser og transfedtsyreindholdet i kosten. 

Der er således begrundet mistanke om en sundhedsskadelig effekt af 

transfedtsyrerne, og der er intet, der tyder på, at ophør med tilsætning 

af transfedtsyre til fødevarerne vil have sygdomsfremmende 

konsekvenser, ligesom det er Ernæringsrådets opfattelse, at dette ej 

heller forringer madens kvalitet. 

4.2 Indtag af transfedtsyrer i Danmark 

Undersøgelser viser, at det gennemsnitlige daglige indtag af transfedtsyrer 

i Danmark siden 1994 er faldet og i 1996 var under 3 gram, 

hvoraf kun en mindre del stammede fra industrielt delvist hærdet 

fedt. Dog kan befolkningsgrupper med kostvalg, der afviger fra det 

statistiske gennemsnit, med stor sandsynlighed indtage endog betydelige 

mængder transfedtsyrer meget hyppigt. 

37


38 

De indsamlede data vedrørende transfedtsyreindholdet i diverse produkter 

demonstrerer, at producenterne kan inkorporere betydelige 

mængder af transfedtsyrer i disse varer, uden at dette fremgår af varedeklarationen. 

En række produkter, indeholdende udenlandsk 

fremstillet delvist hærdet fedt, kan indeholde transfedtsyremængder, 

der langt overstiger de mængder, som findes i fedtstoffer produceret i 

Danmark.

5: 

6: Forhøjet homocystein i blodet som risikofaktor for hjerte-kar-sygdom 

Anbefalinger 

På baggrund af Ernæringsrådets rapport om transfedtsyrer fra 1994 

og nærværende opdatering anbefaler Ernæringsrådet: 

1. At der med ikrafttræden senest år 2005 ikke tilsættes industrielt 

fremstillede transfedtsyrer til fødevarer. 

Dette kan formentlig kun gennemføres på baggrund af en lovgivning. 

Indtil en sådan kan vedtages, anbefaler Ernæringsrådet: 

2. At fødevarer med tilsat delvist hærdet fedt, ledsages af en deklaration, 

der angiver indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer. 

Såfremt dette er mindre end 0,5 gram per 100 gram, kan betegnelsen 

”fri for transfedtsyrer” anvendes. 

3. At indholdet af transfedtsyrer i delvist hærdet fedt, der importeres 

til eller produceres i Danmark og anvendes i fødevareproduktionen 

eller importeres indeholdt i færdigvarer inden for en 2-3 

års periode reduceres til 5% eller derunder. 

Dette kan formentlig bedst gennemføres på baggrund af en lovgivning, 

subsidiært som en aftale mellem Ernæringsrådet og de 

relevante brancheforeninger, fødevareproducenter og distributører 

i lighed med den aftale, Ernæringsrådet indgik med Margarine 

Industri Foreningen i 1994. 

4. Ernæringsrådet vil anbefale, at der i EU-sammenhæng arbejdes 

på, at tilsætningen af industrielt fremstillede transfedtsyrer til fødevarer 

bringes til ophør i løbet af de næste 5 år. 

Målet med disse anbefalinger er, at det stort set skal være umuligt at 

sammensætte et måltid i Danmark med mere end 2 gram transfedtsyrer, 

stammende fra delvist hærdet fedt. 

39


40

Ordliste 

Association Sammenfald (statistisk). 

Atopiske lidelser Hudlidelser, som sandsynligvis 

skyldes overfølsomhed. 

Biopsi Udtaget prøve fra væv. 

Case-controlundersøgelser En gruppe med sygdom sammenlig 

nes med en gruppe uden sygdom. 

Cisfedtsyrer Den naturlige måde, dobbeltbindin 

ger befinder sig i, i umættede fedtsyrers 

kulstofkæder. 

Lipoproteiner Blodets fedtbærende partikler (LDL, 

VLDL, HDL og Lp(a), der hver især 

indeholder kolesterol, phospholipid, 

triglycerid og protein. 

Lp(a) En særlig gruppe af LDL- 

(udtales Lp lille a) 

partiklerne, fremmer muligvis åreforkalkning. 

HDL High Density Lipoprotein. Bærer det 

såkaldte Gode kolesterol (Herlige 

kolesterol). Personer med højt HDLkolesterol 

har alt andet lige lavere 

forekomst af åreforkalkning end 

personer med lavere HDL. 

Hærdet fedt Umættet fedt (olie) som teknisk er 

omdannet til et (delvist) mættet 

produkt. 

41


42 

Konfidensinterval Et beregnet sikkerhedsinterval 

omkring et middeltal, hvori det 

sande middeltal med 95% sikkerhed 

vil ligge. 

LDL Low Density Lipoprotein. Bærer det 

såkaldte onde kolesterol (Lede 

kolesterol). Nedsættelse af LDL i 

blodet medfører alt andet lige en 

reduktion i forekomsten af åreforkalkning. 

Lipider Fedtstoffer. 

Transfedtsyrer Oftest monoumættede fedtsyrer, 

som ved en hærdning af olier har 

fået dobbeltbinding i en ”unaturlig” 

stilling. Hærdning foregår teknisk, 

men også til en vis grad i drøvtyggeres 

vom. 

VLDL Very Low Density Lipoprotein. 

Fremmer åreforkalkning.

Referencer 

1. Stender S, Dyerberg J, Hølmer G, Ovesen L, Sandström B. Transfedtsyrers 

betydning for sundheden. En rapport fra Ernæringsrådet. 

Publ. nr. 2. København 1994. 

2. Stender S, Dyerberg J, Hølmer G, Ovesen L, Sandström B. The influence 

of Trans Fatty Acids on Health: a report from the Danish 

Nutrition Council. Clin Sci 1995; 88: 375-92. 

3. Willett WC, Stampfer MJ, Manson JE, Colditz GA, Speizer FE, 

Rosner BA et al. Intake of trans fatty acids and risk of coronary 

heart diseases among women. Lancet 1993; 341:581-5. 

4. Aro A, Kardinaal AF, Salminen I et al. Adipose tissue isomeric 

trans fatty acids and risk of myocardial infarction in nine countries: 

the EURAMIC study. Lancet 1995: 345:273-8. 

5. Aro A. Epidemiology of trans fatty acids and coronary heart disease 

in Europe. Nutr Metab Cardiovasc Dis 1998; 8: 402-7. 

6. Roberts TL, Wood DA, Riemersma RA, Gallagher PJ, Lampe FC. 

Trans isomers of oleic and linoleic acids in adipose tissue and 

sudden cardiac death. Lancet 1995; 345: 278-82. 

7. Pedersen JI, Ringstad J, Almendingen K, Haugen TS, Stensvold I, 

and Thelle DS. Adipose tissue fatty acids and risk of myocardial 

infarction - a case-control study. Eur J Clin Nutr 2000; 54: 618- 

625. 

8. Ascherio A, Rimm EB, Giovannucci EL, Spiegelman D, Stampfer 

M, Willett WC. Dietary fat and risk of coronary heart disease in 

men: cohort follow up study in the United States. BMJ 1996; 

313:84-90. 

43


44 

9. Pietinen P, Ascherio A, Korhonen P, Hartman AM, Willett WC, Albanes 

D, Virtamo J. Intake of fatty acids and risk of coronary 

heart disease in a cohort of Finnish men. The Alpha-Tocopherol, 

Beta-Carotene Cancer Prevention Study. Am J Epidemiol 1997 15; 

145(10): 876-87. 

10. Hu FB, Stampfer MJ, Manson JE, et al. Dietary fat intake and the 

risk of coronary heart disease in women. N Engl J Med 1997; 

337:1491-9. 

11. Oomen CM, Ocké MC, Feskens EJM, van Erp-Baart MJ, Kok FJ, 

Kromhout D. Association between trans fatty acid intake and 10year 

risk of coronary heart disease in the Zutphen Elderly Study: a 

prospective population-based study. Lancet 2001; 357: 746-751. 

12. Ascherio A, Katan MB, Stampfer MJ, Willett WC. Trans Fatty 

Acids and Coronary Heart Disease. Sounding Board. N Engl J 

Med 1999; 340 (25) : 1994-97. 

13. Lichtenstein AH, Ausman LM, Jalbert SM, Schaefer EJ. Effects of 

different forms of dietary hydrogenated fats on serum lipoprotein 

cholesterol levels. N Engl J Med 1999; 340 (25): 1933. 

14. Katan MB, Zock PL, Mensink RP. Trans fatty acids and their effects 

on lipoproteins in humans. Annu. Rev. Nutr 1995; 15: 473- 

93. 

15. Clevidence BA, Judd JT, Schaefer EJ, Jenner JL, Lichtenstein AH, 

Muesing RA, Wittes J, Sunkin ME. Plasma Lipoprotein (a) Levels in 

Men and Women Consuming Diets Enriched in Saturated, Cis-, or 

Trans-Monounsaturated Fatty Acids. Arterioscler Thromb Vasc 

Biol. 1997; 17:1657-1661. 

16. Stensvold I, Tverdal A, Urdal P, Graff-Iversen S. Non-fasting serum 

triglyceride concentration and mortality from coronary 

heart disease and any cause in middle aged Norwegian women. 

BMJ 1993; 307: 1318.

17. Jeppesen J, Hein HO, Suadicani P, Gyntelberg F. Low Triglycerides-High 

High-Density Lipoprotein Cholesterol and Risk of 

Ischemic Heart Disease. Arch Intern Med 2001; 161:361-366. 

18. McLennan OL. Relative effects of dietary saturated, monounsaturated, 

and polyunsaturated fatty acids on cardiac arrhythmias in 

rats. Am J Clin Nutr 1993; 57: 207-12. 

19. Christensen JH, Skou HA, Fog L, Hansen VE, Vesterlund T, Dyerberg 

J, Toft E, Schmict EB. Marine n-3 Fatty Acids, Wine Intake, 

and Heart Rate Variability in Patients Referred for Coronary Angiography. 

Circulation 2001; 103: 651-657. 

20. Schmidt EB, Skou HA, Christensen JH, and Dyerberg J. n-3 fatty 

acids from fish and coronary artery disease: implications for public 

health. Public Health Nutrition, 1999: 3(1), 91-98. 

21. Burr ML, Fehily AM, Gilbert JF, et al. Effects of changes in fat, 

fish, and fibre intakes on death and myocardial infarction: Diet 

And Reinfarction Trial (DART). Lancet 1989; 2: 757-761. 

22. GISSI-Prevenzione Investigators. Dietary supplementation with 

n-3 poly-unsaturated fatty acids and vitamin E after myocardial 

infarction: results of the GISSI-Prevenzione trial: Gruppo Italiano 

per lo Studio della Sopravvivenza nell’Infarto miocardico. 

Lancet 1999; 354: 447-455. 

23. Berghaus TM, Demmelmair H, Koletzko B. Fatty acid composition 

of lipid classes in maternal and cord plasma at birth. Eur J Pediatr 

1998; 157: 763-768. 

24. Pax J, Douglass L, Sampugna J. Effects of linolenic and trans-fatty-adics 

on neonatal survival of C57BL/6 Mice. J Nutr Biochem 

1992; 3(7): 342-348. 

25. Koletzko B. Trans fatty acids may impair biosynthesis of longchain 

polyunsaturates and growth in man. Acta Paediatr 1992; 

81: 302-6. 

45


46 

26. Hornstra G. Essential fatty acids in mothers and their neonates. 

Am J Clin Nutr 2000; 71(5): 1262S-1269S. 

27. Williams MA, King IB, Sorensen TK, Zingheim RW, Troyer BL, 

Zebelman AM, Luthy DA. Risk of Preeclampsia in Relation to 

Elaidic Acid (Trans Fatty Acid) in Maternal Erythrocytes. Gynecol 

Obstet Invest 1998; 46:84-87. 

28. Bakker N, van ‘t Veer P, Zock PL, and the Euramic Study Group. 

Adipose Fatty Acids and Cancers of the Breast, Prostate and Colon: 

An Ecological Study. Int J Cancer 1997; 72, 587-597. 

29. Kohlmeier L, Simonsen N, van‘t Veer P, Strain JJ, Martin-Moreno 

JM, Margolin B, Huttunen JK, Fernández-Crehuet Navajas J, 

Martin BC, Thamm M, Kardinaal AFM, and Kok FJ. Adipose Tissue 

Trans Fatty Acids and Breast Cancer in the European 

Community Multicenter Study on Antioxidants, Myocardial Infarction, 

and Breast Cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 

1997; 6: 705-710. 

30. Petrek JA, Hudgins LC, Ho M, Bajorumas DR, and Hirsch J. Fatty 

Acid Composition of Adipose Tissue, and Indication of Dietary 

Fatty Acids, and Breast Cancer Prognosis. Journal of Clinical Oncology, 

1997; 15 (49: 1377-1384. 

31. McKelvey W, Greenland S, Chen M-J, Longnecker MP, Frankl 

HD, Lee ER, and Haile RW. A Case-Control Study of Colorectal 

Adenomatous Polyps and Consumption of Foods Containing 

Partially Hydrogenated Oils. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 

1999; 8: 519-524. 

32. von Mutius E, Weiland SK, Fritzsch C, Duhme H, Keil U. Increasing 

prevalence of hay fever and atopy among children in Leipzig, 

East Germany. Lancet 1998; 351: 862. 

33. Weiland SK, von Mutius E, Hüsing A, Asher MI, on behalf of the 

ISAAC Steering Committee. Intake of trans fatty acids and prevalence 

of childhood asthma and allergies in Europe. Lancet 1999, 

353: 2040-2041.

34. The International Study of Astma and Allergies in Childhood 

(ISAAC) Steering Committee. Worldwide variation in prevalence 

of symptoms of asthma, allergic rhinoconjunctivitis, and atopic 

eczema: ISAAC. Lancet 1998; 351: 1225-323. 

35. van Poppel G (on behalf of the TRANSFAIR Study Group). Intake 

of trans fatty acids in western Europe: the TRANSFAIR Study. 

Lancet 1998; 351: 1099-1106. 

36. Hansen K, Leth T. Overvågning af margarine. Ministeriet for Fødevarer, 

Landbrug og Fiskeri, Fødevaredirektoratet, København 

2000. 

37. Danskernes Kostvaner 1985. Hvem spiser hvad? Levnedsmiddelstyrelsen. 

Ernæringsenheden. København 1987. 

38. Danskernes kostvaner 1995. Mad og måltider. Fødevaredirektoratet. 

København 1999. 

39. Kleiner AH, Hansen, GL. Pizzaen er en bombe. Tænk + Test nr. 

11, 2001: 8-11 

40. Litin L, Sacks F. Trans-fatty-acid content of common foods. N 

Engl J Med 1993; 329:1969-70. 

41. Bekendtgørelse om økologiske fødevarer. Bekendtgørelse nr. 263 

af 3. maj 1999. 

42. Næringsdeklarationsbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr. 198 af 

23.3.1992 om næringsdeklaration mv. af færdigpakkede levnedsmidler. 

43. Næringsdeklarationsdirektivet. EU-rådsdirektiv nr. 90/496EØF af 

24.9.1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler. 

47


48

49 

Ernæringsrådets transfedtsyreundersøgelse - opdatering år 2000 - indhentede oplysninger om udvalgte produkter - 

Produkt 

Indhold af delvist 

hærdet - hydrogeneret 

fedt. Gram pr. 100 

gram produkt 




gram produkt 


hærdet fedt 

Analyseresultater 

gram transfedtsyre 

pr. 100 gram produkt 

Vaffelblanding 31,6 16,4 

dansk udenlandsk 

X 17,9 

Klasse Assorted Wafers 300 gr 31,6 16,4 X 

Desiree Assorted Wafers 31,1 16,2 X 

Mini kiks med chokolade 18,1 10 X 

Croutons chili ingen oplysninger X 7,4 

Cheese Chrispies 9% pr. crispie 5% pr. crispie X 6,8 

Princess Biscuits+Wafers 7,4 3,8 X 

Knækbrødssanwich ingen oplysninger X 3,1 

Festtarteletter 12,1 3,3 X 2,8 

Vanilla Wafers 29,0 2,7 X 

Lemon Wafer 29,0 2,7 X X 

Vaffel sortiment 26,8 2,5 X X 

Franske Vafler 11,8 2,7 X 2,4 

Wafers Sortim 27,0 2,4 X 

Rich chok. Cookies ingen oplysninger 2,3 

Spandauer ingen oplysninger 2,2 

Chokoladekarameller 4,4 < 2,2 X 

Studenter krummer ingen oplysninger 2,0 

Kokos Korender 26,8 0,5 X 1,9 

Butterdejssløjfer 29,0 6,0 X 1,8 

Kæmpe Skildpadder 3,5 < 1,8 X 

Brownies 18,9 1,7 X 

Kakaoroulade 16,6 1,6 X 

Appendix 1

50 

Produkt 




gram produkt 




gram produkt 


hærdet fedt 


Kakao m/creme 15,4 1,6 X 




Vanilla/Lemon vafler 21,1 1,5 X 

Nøddecreme ingen oplysninger 1,5 

Mazarintærte 16,0 1,5 X X 1,5 

Tigerroulade m/creme 14,8 1,5 X 

Mazarintærte 15,9 1,5 X X 

Mazarintærte 15,9 1,5 X X 

Chokolade bar 7,7 < 1,7 X 1,5 

Havregrynskager 24,7 0,5 X 1,4 

Æbletærte 8,9 0,2 X 1,4 

Chokoroulade 16,7 1,3 X X 

Pleskner 33,5 0,6 X 1,3 

Brune kager (ikke tilsat sukker) 17,0 1,3 X 

Blandede småkager (ikke tilsat sukker) 16,0 1,2 X 

Festival Creams Cho 19,4 1,2 X X 

Mini Cookies Chok.Chip 20,4 1,1 X 

Mini Cookies Chok.Chip 21,4 1,1 X X 

Danish Cookies 23,3 1,1 X X 

Choko. nøde karamel ingen oplysninger 1,1 

Weekend Chokokage 10,2 1,0 X X 

Weekend Sandkage 10,4 1,0 X X 

Chokoroulade m/sne 14,0 1,0 X X 

Romkugler – klar folie 9,8 1,0 X X 

Citronroulade 9,1 0,9 X 

Transfedtsyrers betydning for sundheden – opdatering år 2001

51 

Produkt 




gram produkt 




gram produkt 


hærdet fedt 




Jordbærroulade m/creme 9,0 0,9 


X 

Blåbærroulade m/creme 8,8 0,9 X 

Mega Cookies Choc. Chip 16,6 0,9 X X 

Mega Cookies Choc. Hazelnuts 17,0 0,9 X X 

Hindbærroulade m/creme 8,8 0,9 X 

Tigerroulade 13,0 1,3 X 0,9 

Grovkex 17,9 0,9 X X 

Jordbær m/creme 8,9 0,9 X X 

Hindbær m/creme 8,9 0,9 X X 

Blåbær m/creme 8,9 0,9 X X 

Digestive 17,4 0,8 X X 

Mazarinstænger ingen oplysninger 0,8 

Mazarintærte 15,6 1,5 X X 0,8 

Tigerroulade m/kakaocreme 12,3 1,2 X 

Grovkiks med grøntsager 15,1 0,7 X X 

Kiks til Ost 14,9 0,7 X X 

Cream Crackers 14,0 0,7 X X 

Marcipanroulade 6,8 0,7 X X 



Jordbærroulade m/creme 6,5 0,6 X X 

Kokoskranse (ikke tilsat sukker) 15,0 0,6 X 

Pebernødder (ikke tilsat sukker) 14,0 0,6 X 

Vanillekranse (ikke tilsat sukker) 15,0 0,6 X 

Vanillekiks 12,5 0,6 X X

52 

Produkt 




gram produkt 




gram produkt 


hærdet fedt 





Rugkiks 13,0 0,6 X X 

Grovkiks 11,8 0,6 X X 

Kornkiks 14,0 0,6 X X 

Vanillekiks med chokoladeovertræk 12,7 0,6 X X 

Rich Tea Fingers 13,5 0,6 X X 

Romkugler 9 stk 9,8 1,0 X X 0,6 

Mariekiks 10,6 0,5 X X 

Roxy roulade / abrikosfyld ingen oplysninger X 0,5 

Mazarintærte 26,6 0,5 X 

Kammerjunker (ikke tilsat sukker) 13,0 0,5 X 

Luksus Fløde Klejner 14,5 0,5 X 0,4 

Sirupslagkagebund 4,0 0,4 X 

Vanille kiks vare udgår af sortiment 0,4 

Studenterstripper 8,5 0,4 X 

Lux. Citronkage 5,1 0,4 X X 

Lux. Marmorkage 5,1 0,4 X X 

Sandkage m/Hassel 0,3 X 

Kage med romsmag 9,0 < 0,2 X 0,2 

Lux. Chokokage 5,1 0,3 X X 

Lux. Jordbærkage 5,2 0,3 X X 

Lux. Kiwikage 5,2 0,3 X X 

Lux. Choko-Orange 5,2 0,3 X X 

Chokotærte 17,3 0,3 X 

Roulade m. creme og frugt 15,0 0,3 X 

Gl. Sand Marmor u/nød 0,3 X 

Kage m. chok. + van. ingen oplysninger 0,3 

Marmormåne 0,3 X 


53 

Produkt 




gram produkt 




gram produkt 


hærdet fedt 





Pound Cake Kakao 0,3 X 

Pound Cake Marmor 0,3 X 

Pound Cake Kakao 0,3 X 

Pound Cake Orange 0,3 X 

Sandkage m/Krokant 0,3 X 

Jordbærtærte 0,2 0,3 X 

Æbletærte 0,2 0,3 X 

Citronmåne m gul glasur 0,3 X 

Mini Citronhalvmåne 0,3 X 

Pound Cake Vanille 0,3 X 

Sandkage Krydderi 0,3 X 

Chokomåne 0,3 X 

Fam. Sandkage 0,3 X 

Mini Chokohalvmåne 0,2 X 

Mini Appelsinhalvmåne 0,2 X 

Nøddekager ingen oplysninger 0,2 

Vanille Creams 2,8 0,0 X 0,2 

Chokoflager 13,2 0,3 X 0,1 

Pebernødder 5,8 < 0,2 X 0,1 

Choko Orange ingen oplysninger 0,1 

Vanille Vafler < 1 X 0,1 

Tvebakker 6,0 0,1 X X 

Fiberskorper 6,0 0,1 X X 

Hindbærroulade u/creme 0,9 0,1 X X 

Hindbærroulade m/creme 0,9 0,1 X 

Abricosroulade u/creme 0,9 0,0 X X 

Honningsnitter 9,6 0,0 X 0,0

54 

Produkt 




gram produkt 




gram produkt 


hærdet fedt 





Kokostoppe 21,2 0,0 X 0,0 

Jordbær-mazarin ingen oplysninger 0,0 

Konditor kræs ingen oplysninger 0,0 

Mazariner ingen oplysninger 0,0 

Havreknas ingen oplysninger 0,0 

Hindbærkranse 1,6 Er ej oplyst X 

Hindbærtærter 1,1 Er ej oplyst X 

Kokoskranse 1,6 Er ej oplyst X 

Napoleonshatte 0,4 Er ej oplyst X 

Nougatflager 1,2 Er ej oplyst X 

Orangeflager 1,2 Er ej oplyst X 

Orangeflager m. striber 1,3 Er ej oplyst X 

Peanutskager 1,1 Er ej oplyst X 

Peanutskager m. chokolad 0,7 Er ej oplyst X 

Vanilledrømme 1,6 Er ej oplyst X 

Vanillekranse 1,9 Er ej oplyst X 

Havrekager 1,1 Er ej oplyst X 

Æbletærte 1,5 Er ej oplyst X 

Mini kiks med chokolade 18,1 10 X 

Store Lakridspinde (Grafitti 2,3 < 0,1 X 

Black Prince (Lakrids) 1,3 < 0,1 X 

Chokofant (Lakrids) 0,5 0,0 X 

Marcipanæg 0,1 0,0 X 


55 

Indhold af transfedtsyrer i popcorn til microbølgeovn 

Produkt 

Gram fedt pr. 100 gr. produk 

~analyseresultater ~ 

Indhold af transfedtsyrer i produktet 

Gram pr. 100 gr. produkt 

~ analyseresultater ~ 

Mikro Pop 24,2 9,7 


Microwave Popcorn 31,5 2,3 

Popz Popcorn 27,3 1,9 

Popz Popcorn, Smørsmag 24,4 1,5 



Micro Popcorn 26,9 0,1 

Flying Popcorn 13,9 0,1 

Økologiske Popcorn 22,2 0 

Mikro Pop 11,2 0 

Appendix 2


56

Elektronisk udgave

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?