Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret ...

105
K. K. K., Kjøbmandsild, som i August stillede sig for prima Vare i
38 A. 41 Mark, gik allerede i September ned til 30 A, 32, i November til 28 1/2
A, 30 og i December til 26; K. K., Stormiddel, som i August betaltes med
34-36, holdt sig ifølge det ovenanførte bedre, saa at den selv i December
neppe gik under 32 ; K., reel Middel eller stor Christiania, varierede imellem
28-29 og 23-25; M., smaa Christiania, imellem 19-21 og 15 ; M. & C.,
Sinaasild, imellem 16-17 og 10-11 ; de laveste Tal alle sidst i Aaret.
Den islandske Sild, imod hvilken der, som i Konsulatets Aarsberetning
for 1880 anført, havde reist sig nogen Opposition, synes at have i 1881 end
yderligere tabt i Gunst her, saa at den for en stor Del forblev usolgt, uagtet
Hidførselen deraf kun var ringe. De første Partier, som hidkom, betaltes med
30; senere gik Prisen ned til 27 og derunder.
Medens Indførselen fra Norge var endel større end i 1880, da den kun
udgjorde omtr 43,000 TOnder, og overhovedet større end i noget Aar siden
1876, var derimod Hidførselen af skotsk Sild mindre end i 1880 nemlig
noget over 112,000 mod 127,000 i det nævnte Aar -- skjønt vistnok ganske
betydelig større end tidligere. Lageret af denne Sild var, som allerede
bemærket, ved Aarets Begyndelse stort, nemlig mere end 11,000 Tønder, og
Priserne vare en Tidlang ret lave; en hel Del solgtes da paa Leverance, men
foraarsagede stærke Tab, da Priserne senere stege. I den sidste Del af Aaret
vaklede Priserne mellem M. 42 og 39 for Crownfulls, og enkelte Privatmærker
betaltes ligesaa Wit som Crownbrand, endog højere, idet Tilliden til dette
Stempel har tabt sig temmelig meget. Ved Aarets Udgang var Forraadet her
af skotsk Sild. meget betydeligt, L det Mindste omtrent 15,000 TOnder, medens
derimod Konkurrencepladsene kun havde smaa Lagere, saaledes Stettin ikke
stort mere end det Halve af, hvad der havdes sidst i 1880.
Man har forøvrigt her forsaavidt været ret fornøjet med det sidst forløbne
Aars Sildehandel, som Tilførselen, trods Fiskeriernes mindre Udbytte for
forskjellige Lande, dog blev i det Hele omtrent ligesaa betydelig som i 1880
og meget større end i mange tidligere Aar. Man finder herfra at kunne hente
ny Stadfæstelse for den allerede tidligere gjorte Iagttagelse, at Sildeforretningen
her overhovedet befinder sig i Fremgang, medens den i andre tyske
Havne som Stettin, Lübeck, Rostock, Harburg og Danzig synes at være i
Aftagende, en Fremgang, som man her er tilbøielig til at anse wesentligen
betinget af Hamburgs Stilling som Frihavn, og i hvis Sted man derfor ogsaa
frygter for, at der vil komme Tilbagegang, naar det bliver Del af det tyske
Toldgebet. Om Stettin paastaaes, at Tilførselen i 1881 var 40, og om Danzig,
at den var 25 go ringere end i 1880. Kun fra Holland kom forholdsvis lidet,
nemlig omtrent 9,000 Tønder, og ligeledes kom til Harburg mindre end
sædvanligt, nemlig kun 13,000. I Matjeshandelen har Hamburg endog faaet
Overtaget over Stettin, medens derimod denne Bys Indland er mere modtageligt
for de øvrige Sorter, ligesom den ogsaa med Hensyn til Jernbanefragter og
vel ligeledes ved billigere Pakhusleie og Arbejdsløn er heldigere stillet end.
Hamburg. Ogsaa klages over, at Courtagen for Sildemæglerne her er uforholdsmæssig
høi; de Bestræbelser, som have været gjorte for at bevirke en Nedsættelse
i samme eller for ganske at kunne undvære disse Mellemmænd, ere
mislykkede.
For skotske Matjes betaltes her indtil 120 M. pr. TOnde.
Af svensk Sild indførtes ubetydeligt, neppe 200 Tønder. I den nu forløbne
Vinter have Efterretningerne om de store Sildesværme ved Kysterne af
det vestlige Sverige og sydøstlige Norge vakt Opmærksomhed i Tydskland,
og der er hist og her opstaaet den Tanke, at betydeligt Prisfald vilde blive