Uddrag af Aarsberetninger fra de forenede Rigers Konsuler for Aaret ...

91
rika, man ialmindelighed kun som Fyldingslast med Salt og Jern. En Mængde
Fartøjer fandt sig foranledigede til at gaa ud ballastede ; og de, der opnaaede
at faa Stykgodsladninger, gik for en stor Del for lump Sum. For Salt
til Baltimore betingedes i Marts 8 sh. pr. Ton, til Charleston i April 9 sh.
3 d til 9 sh. 6 d og i Juli 10 sh. 6 d ; i Mai og i November til Wilmington
9 sh., ligesaa 9 sh. til Boston i Mai. I Juli til Savannah og ligeledes til
Norfolk 9 sh. Til Stockholm i September 8 sh., til Helsingborg i Oktober 7 sh.
Den Forbedring i Hamburgs Skibsfartsforholde, som var indtraadt i 1879
og 1880, fortsattes i 1881, idet navnligen Dampskibsliniernes Virksomhed
udvidedes, ligesom ogsaa ved Siden af disse mange nye Fragtdampskibe tilhørende
Enkelte eller Rederiselskaber befordrede Forbindelserne med alle
Verdensdele. Skibsværfterne her, ligesom i Nabohavnene, vare under disse
Omstændigheder stærkt beskjæftigede. Dette var saaledes ogsaa Tilfældet
med det herværende Reiherstiegværft, paa hvilket Bygningen af adskillige nye
Dampskibe paabegyndtes og tillige af et Par Seilskibe (af Jern), hvilket ikke
gjennern et længere Tidsrum skal have været Tilfældet. Dette Værft gik for-
Ovrigt i 1881 over i et Aktieselskabs Besiddelse, og nordtyske Bank blev en
af dettes betydeligste Medlemmer.
Man har i det Hele her ikke ladet sig i nogen betydelig Grad paavirke
af Frygt for den Konkurrence, som den franske Lov af 29de Januar 1881
stillede i Udsigt. Vistnok har denne ikke alene blandt Andet tilstaaet de
imellem oversøiske og franske men ogsaa de imellem oversøiske og ikke
franske Havne farende franske Skibe en Præmie af 10 af Fartøiernes Værdi.
Imod den derfor truende Fare for den tyske Skibsfart gjorde man dog, saaledes
som en Henvendelse fra Hamburgs Handelskammer i Mai Maaned til
den tyske Rigsdag viste, følgende Betragtninger gjældende :
1) at Præmien kun var bestemt til det halve Beløb, naar Skibet er bygget
udenfor Frankrig, og at dette ialfald for det første maa blive i ganske
væsentlig Grad Tilfældet, da man paa Grund af manglende Forberedelse
ikke igjennem en Række af Aar vil se sig istand til i Frankrige selv at
bygge noget synderligt Antal større Skibe og navnligen Jerndampskibe,
hvorfor ogsaa de engelske Værfter have nydt den bedste Fordel af Loven
formedelst de til dem indgaaede talrige Bestillinger fra franske Redere ;
2) at de allerede forhen subventionerede franske Linier vare udelukkede
fra Præmien og saaledes ikke antoges at ville konkurrere stærkere med
de tyske Linier end forhen skeet. At denne Kappestrid ikke er farlig,
syntes Erfaringen allerede at have vist. Som Exempel anførtes „Compagnie
générale transatlantique" med en Aktiekapital af 40 Millioner Frcs.
og et Statsforskud af næsten 7 Millioner Frcs. Dette Selskabs Aarsberetning
for 1879 opviste en Dividende af 6 (3(0 til Aktionærerne, og Resultatet
blev fremhævet som Bevis paa Selskabets stigende Prosperitet,
medens det dog af Beretningen selv fremgik, at Driften uden den af
Staten tilstaaede Subvention af næsten 10 Millioner vilde bave givet en
Deficit af 7 1/2 Millioner. I Sammenligning dermed viste de ikke præmierede
og ikke subventionerede Hamburgske Linier ret glimrende Resultater,
og man mente, at Statsunderstøttelse her kun vilde fremkalde nye
tyske Skibsfartsentrepriser, hvortil ingen reel Trang var forhaanden, og
saaledes igjennem kunstige Midler skabe en for dem selv saavelsom for
de tidligere bestaaende Selskaber fordærvelige Kappestrid. Da den franske
Præmie kun er tilstaaet Skibe, som befare fjernere Farvande, antoges
ogsaa Følgen nærmest at ville blive, at man i Frankrige mere vil
overlade Farten paa europæiske og middelhavske Havne (le grand cabotage)
til den fremmede Skibsfart.