for jysk fodbold - DBU Jylland

dbujylland.dk

for jysk fodbold - DBU Jylland

JYSK

FODBOLD

LÆS I DETTE NUMMER:

Sådan! Fra 12 til 80 spillere på en eftermiddag

Personprofiler - et nyt værktøj for fodboldklubberne

TEMA om møder i fodboldklubben:

- En helt ny måde at holde møde på

- Hvilken mødetype er du?

- Århus-klub har fundet den gode tone

Jysk Fodbold er Jydsk Boldspil-Unions officielle fodboldmagasin

AUGUST 2007


JBU-gruppe skal sikre rød tråd i

Tekst: Mads D. Larsen

Fair Play-indsats

JBU’s bestyrelse har nedsat en særlig gruppe, der skal

sikre igangsættelsen af Fair Play-aktiviteter fra top til bund

i jysk fodbold.

Gruppens medlemmer repræsenterer både JBU’s turneringssektor,

indefodbolden, dommersektoren, børne- &

ungdomsområdet samt en jysk fodboldklub, der arbejder

målrettet med Fair Play - nemlig Brande IF. Tidligere var

JBU’s Fair Play-aktiviteter udelukkende forankret i Børne-

& Ungdomsudvalget.

Bestyrelsen har udpeget Kristian Nørgaard Thomsen,

formand for Ravnshøj IF og medlem af JBU Region 1’s

bestyrelse, til at stå i spidsen for arbejdsgruppen. Han

repræsenterer samtidig indefodbolden i gruppen.

Øvrige medlemmer er:

• Toni Lynge (Dommersektoren)

• Anne Andersen (B&U)

• Teddy Pedersen (Turneringer)

• Michael Koch (Brande IF)

• Lars Olesen (JBU’s bestyrelse)

Sidstnævnte er også medlem af DBU’s Fair Play-udvalg

og er derved med til at sikre en sammenhæng fra JBU til

DBU.

InspIratIon fra sjælland

JBU’s nye Fair Play-gruppe vil bl.a. se på forskellige

kampagne-muligheder, synliggørelse af Fair Play i hele

JBU’s organisation og opfølgning på initiativer til og fra

DBU Fair Play. Gruppen vil også hente inspiration til kommende

indsatsområder hos den sjællandske lokalunion,

SBU, som gennem flere år har arbejdet intenst med Fair

Play - bl.a. såkaldte Fair Play-patruljer.

Fair Play-gruppen refererer til JBU’s bestyrelse. Når gruppen

har virket i 12 måneder vil JBU’s bestyrelse vurdere,

om gruppen skal fortsætte - eller om der eksempelvis skal

nedsættes et mere permanent udvalg. Jeanette Wulff

Højgaard, JBU Turneringer, er udpeget som administrativ

sekretær for gruppen.


Indhold

6

8

11

15

20

25

32

43

47

53

54

4

MEdlEMsfrEMGanG

for jysk fodbold

jYllands stØrstE KlUB

ligger i Århus

fra 12 tIl 80 spIllErE

på en eftermiddag

dEt Er fEdt

at lære fra sig

dErfor

spiller vi fodbold

16

tEMa

Velkommen til møde

tEMa

Er du ANE eller BOB?

tEMa

God møde tone i ASA

29

jaGtEn

på den gode idé

UnGdoMsKonsUlEntEr

fik ny inspiration

36

pErsonlIG UdVIKlInG

for Lunderskov-ledere

41

Hold-UdtræKnInGEr

kraftigt reduceret

jBU-KonsUlEnt

blev filialdirektør

45

VarM afsKEd

med U 14 Talentskolen

HIstorIsK sEjr

til Region 3-talenter

50

dEBatIndlæG

fra Aalborg KFUM

KoMMEntar

fra JBU

fC fodBallE

JBU’S FODBOLDMAGASIN

JYSK FODBOLD

FORMÅL

Jysk Fodbold er et forum, hvor de jyske fodboldklubber kan hente erfaringer

om foreningsarbejde, ideer, tips og råd om nye tiltag og projekter og

komme til orde med holdninger til fodboldrelevante emner.

29. årgang.

UDGIVER

Jydsk Boldspil-Union, Nøddevej 1, 8260 Viby J.

Telefon: 8939 9999 – Telefax: 8939 9989

E-mail: jbu@jbu.dbu.dk

www.jbu.dbu.dk

ANSVARLIG OVER FOR PRESSELOVEN

Kommunikationschef Mads D. Larsen

ANNONCER

Kontakt FL SportMarketing og hør nærmere på tlf. 8793 3791

Mandag til torsdag mellem kl. 09.00 og 16.00

Fredag fra kl. 09.00 til kl. 12.00

ABONNEMENT

Pris kr. 125,- inkl. moms for seks numre.

Tegning af abonnement kan kun ske ved skriftlig henvendelse til

JBU’s kontor, Nøddevej 1, 8260 Viby J.

Abonnementsperioden løber fra d. 1. april til d. 31. marts.

Hvis der tegnes abonnement i løbet af året,

opkræves følgende pris:

Fra nr. 2. april: kr. 125,00

Fra nr. 3. juni: kr. 105,00

Fra nr. 4. august: kr. 85,00

Fra nr. 5, oktober: kr. 65,00

Fra nr. 6. december: kr. 45,00

Fra nr. 1. februar: Gratis

UDGIVELSESTERMINER

Medio februar, medio april, medio juni, medio august,

medio oktober, medio december.

FORSIDE FOTO

JBU’s U-15 hold vandt 2007-udgaven af DBU’s unionsstævne i Vejle, som

i øvrigt var det sidste af sin art. På grund af den nye talentstruktur i dansk

fodbold, som trådte i kraft d. 1. august, vil lokalunionerne ikke længere

møde hinanden i den traditionelle talentturnering. På forsiden er det FK

Viborg-spilleren, Jeff Mensah, der jubler over det enlige og afgørende mål

i 1-0 sejren over Sjælland.

Foto: Henrik Bjerregrav

LAYOUT OG TRYK

FL SportMarketing

OPLAG: 4.000

INDLÆG TIL BLADET

Sendes til mdla@jbu.dbu.dk

Deadline for næste nummer: Fredag d. 14. september 2007.

Indlæg bedes sendt via E-mail. Redaktionen forbeholder sig ret til

at forkorte tilsendte indlæg.

De enkelte artikler i Jysk Fodbold behøver ikke nødvendigvis at være sammenfaldende

med JBU’s opfattelse og holdning.

3


4

TEMA: Medlemstal

Der er blevet større trængsel på de jyske fodboldbaner. Det viser den seneste medlemsregistrering

for Jydsk Boldspil-Union. Stigningen er størst blandt ungdomsspillerne,

men der er også blevet flere aktive kvinder. I alt 164.070 spillere er registreret

under JBU i 2007.

Medlemsfremgang for jysk

Tekst: Mads D. Larsen & Foto: Henrik Bjerregrav

Antallet af fodboldspillere i Jylland er i fremgang. Det

viser den seneste officielle medlemsregistrering for Jydsk

Boldspil-Union.

Sidste års fald på 1,8 procent er i år vendt til en fremgang

på godt og vel to procent.

I faktiske tal drejer det sig om en stigning på 3.626 medlemmer,

hvilket bringer JBU’s officielle medlemstal op på

164.070.

Tendenserne i medlemsudviklingen er dog på ingen måde

ikke nye. Igen er det pigefodbolden, der fortsætter den

positive udvikling. I forhold til 2006 er der kommet 1528

nye pige-spillere under 18 år i de jyske fodboldklubber.

Rent procentmæssigt svarer det til en fremgang på fem

procent. Det betyder, at der i 2007 er 31.032 aktive pigespillere

under JBU, hvilket er det højeste tal nogensinde.

Også antallet af fodboldspillende drenge under 18 år

er vokset – endda med mere end tre procent. Og med

stigningen på 2651 spillere er det samlede antal drengespillere

igen over 80.000 – helt nøjagtigt 80.961, hvilket er

det højeste tal i nyere tid inden for denne kategori.

Spillerfremgangen forplanter sig også hos kvindespillerne,

hvor der kan registreres en stigning på i alt 227 spillere –

eller godt og vel tre procent.

Til gengæld kan der igen i 2007 noteres en tilbagegang

hos herreseniorspillerne. I år er faldet på ca. to procent.

En tendens der ligger helt i tråd med holdudviklingen i

JBU’s turneringer, hvor bl.a. mængden af Serie 6-hold

gennem de seneste år er faldet støt. I reelle tal er tilbagegangen

på 780 spillere. Det er dog værd at notere sig,

at antallet af herreseniorspillere over 25 år er vokset for

første gang siden 2003.

929 fodBoldKlUBBEr I jYlland

Det samlede antal medlemsforeninger under JBU er

steget fra 919 til 929. Dette tal er dog traditionen tro altid

variabelt fra år til år – og har tilsyneladende en meget

ringe effekt på medlemstallets samlede bevægelser. Det

skyldes først og fremmest, at det primært er små foreninger,

der melder sig til og fra. Derfor har JBU i flere tilfælde

oplevet medlemsfremgang trods nedgang i antal medlemsklubber.

2007-statistikken viser også, at en jysk gennemsnitsklub

tæller 176 aktive fodboldspillere. I alt 357 fodboldklubber

har 176 medlemmer eller derover. Kvaglund IF, Todbjerg-

Mejlby IF og Ørnhøj/Abildå B 1986 ligger som de eneste

klubber præcis på gennemsnittet.

frEMGanG I allE rEGIonEr

Hvis man ser nærmere på de lokale tendenser i medlemstallene

for 2007, er væksten i antallet af fodboldspillere

jævnt fordelt over Jylland. Det betyder med andre ord, at

alle JBU’s fire regioner rent medlemsmæssigt kan notere

fremgang.

Fodboldklubberne i JBU Region 3 – der dækker det

tidligere Århus og Vejle Amt – kan registrere den største

tilvækst. I alt 2372 nye spillere er kommet til siden sidste

år, hvilket svarer til en stigning på næsten fire procent.

JBU Region 3 udgør sammenlagt 38,4 procent af hele jysk

fodbold og er uden sammenligning den største af de fire

regioner under JBU.

JBU Region 1 og JBU Region 2 er vokset med 1,3 procent,

mens JBU Region 4 kan notere en fremgang på 0,5

procent.

JBU udgør rent medlemsmæssigt omkring 54 procent af

hele dansk fodbold og er den største lokalunion under

DBU.


fodbold

KØnsfordElInG af jBU’s MEdlEMMEr

76,6 procent drenge/mænd

23,4 procent piger/kvinder

aldErsfordElInG af jBU’s MEdlEMMEr

44,5 procent er 12 år eller yngre

23,8 procent er mellem 13 og 18 år

68,3 procent er 18 år eller yngre

31,7 procent er 19 år eller ældre

20,6 procent er mellem 26 og 60 år

0,7 procent er ældre end 60 år

rEGIonErnEs andEl af jBU

Region 1 udgør 19,3 procent

Region 2 udgør 23,8 procent

Region 3 udgør 38,4 procent

Region 4 udgør 18,5 procent

Medlemsudvikling i JBU 1997-2007

HERRER KVINDER

fordElInG af KlUBBEr EftEr stØrrElsE

Der findes i alt 929 fodboldklubber under JBU. En gennemsnitsklub

har 176 medlemmer. 47 klubber har flere end 500

medlemmer. 372 klubber har færre end 100 medlemmer.

38,4 procent af klubberne har 176 medlemmer eller derover

61,6 procent af klubberne har færre end 176 medlemmer

0-18 år 19-25 år +25 år 0-18 år 19-25 år +25 år I alt

1997 71.785 21.840 33.529 17.004 5.129 2.936 152.233

1998 73.135 21.200 34.449 17.292 5.150 3.127 154.353

1999 76.308 20.428 35.027 18.697 4.645 2.996 158.101

2000 75.574 19.276 33.977 19.832 4.158 3.174 155.991

2001 75.706 17.914 33.736 20.445 4.249 3.907 155.957

2002 76.654 18.997 33.455 23.565 4.970 5.356 162.997

2003 80.593 18.450 34.639 26.088 4.881 5.328 169.979

2004 77.685 17.209 31.727 26.379 4.443 3.747 161.190

2005 78.619 16.173 31.929 28.323 4.152 4.113 163.309

2006 78.310 14.701 30.801 29.504 3.488 3.640 160.444

2007 80.961 13.655 31.067 31.032 3.459 3.896 164.070

5


6

STORE

Alle har ret til

Fodbold oplevelser!

Hvad med f.eks. Real Madrid, Arsenal,

Manchester United, AC Milan, Inter, Chelsea, FC Barcelona, Liverpool,

Juventus, Roma, Lazio, Bayern Munchen, eller Schalke 04…

Valget er dit – fodbold skal opleves LIVE!

JBU’s

Op, op og op. Sådan har medlemskurven bevæget

sig for den århusianske klub, IF Lyseng, som nu

er JBU’s største med 1023 aktive fodboldspillere.

Og der er bl.a. kommet mange nye piger i den

orangefarvede Lyseng-trøje.

70 23 06 44 www.travelsense.dk


Efter et langt tilløb kan IF Lyseng nu kalde sig JBU’s største medlemsklub.

Med 1023 aktive spillere har den århusianske klub overhalet

Haderslev FK, der er Jyllands næststørste med 1014 fodboldspillere.

største klub

ligger i Århus

Tekst: Mads D. Larsen & Foto: Henrik Bjerregrav

Positionen som Jyllands største fodboldklub er rykket 130

kilometer nordpå.

Efter et langt og imponerende tilløb har den århusianske

forstadsklub, IF Lyseng, overtaget positionen fra

Haderslev FK, som ellers har toppet listen over jyske klubber

med flest fodboldspillere gennem de seneste fire år.

IF Lyseng kan i 2007 mønstre i alt 1023 aktive spillere. En

fremgang på 109 spillere i forhold til 2006-opgørelsen.

Haderslev FK har i år også rundet den magiske grænse

på 1000 medlemmer, og er med 1014 spillere blot et nimandshold

efter Århus-klubben.

IF Lysengs positive udvikling følger i kølvandet på en

målrettet indsats på børnefodbold-området. Bl.a. omkring

træningsformer og forældreinvolvering. Siden 2004 har

klubben haft tilgang af knap 400 nye spillere. Det er bl.a.

lykkedes at få opsuget en lang række børn, som har stået

på venteliste til klubbens ungdomsafdeling.

Også Skive IK har haft vokseværk gennem de seneste år

og har formået at bevare sin tredjeplads på medlemsopgørelsen

med i alt 986 medlemmer. Sammenlagt er

klubben vokset med flere end 200 fodboldspillere i løbet

af to år.

VardE If Har flEst pIGEspIllErE

Det er i særdeleshed på ungdomssiden, at IF Lyseng

fylder meget, og med sine 851 medlemmer under 18 år

kan den århusianske klub mønstre den største ungdomsafdeling

i jysk fodbold.

Herefter følger Skive IK med 709 ungdomsspillere,

Haderslev FK har 698, mens Varde IF og Viborg

Søndermarken IK har henholdsvis 621 og 619 ungdomsspillere

i medlemskartoteket.

Antallet af aktive pigespillere under 18 år er størst i Varde

IF. Klubben kan i alt mønstre 248 fodboldspillende piger,

hvilket er 36 flere end IF Lyseng og 44 flere end den nordjyske

klub, Fortuna Hjørring, der sidste år indtog positionen

som Jyllands største pigeklub.

TMG markerer sig i øvrigt i statistikken med mange fodboldpiger

i de yngste årgange. Århus-klubben har 175

aktive fodboldpiger under 12 år, hvilket kun overgås af

Varde IF.

jBU’s 25 stØrstE fodBoldKlUBBEr

(opGjort oVEr aKtIVE MEdlEMMEr):

If Lyseng 1023

Haderslev Fodboldklub 1014

Skive Idræts Klub 986

Vejle Boldklub 824

Varde Idrætsforening 761

Erritsø Gif 751

Skovbakken IK 706

Hedensted Idrætsforening 702

Viborg Søndermarkens Ik 701

BMI 681

Aabyhøj Idræts Forening 671

Vinding Sportsforening 661

Hobro Idræts Klub 648

Odder Igf Fodbold 648

FC Horsens 647

Brønderslev Idrætsforening 627

Aalborg Freja 603

Aabenraa Boldklub 599

Sunds Idrætsforening 599

Stensballe IK 598

FC Skanderborg 591

Kolding Boldklub 579

Galten Gymnastikforening 577

VRI 569

Bredballe If 563

7


8

Tekst og foto: Mikael Sand

Boldklubben Klitten er en af de dynamiske foreninger, som står bag

medlemsfremgangen i jysk fodbold. Via et enkelt, men meget vellykket

rekrutterings-initiativ lykkedes det klubben, at få pige/kvindeafdelingen

til at vokse fra 12 til 80 medlemmer på en eftermiddag.

Fra 12 til 80

på en eftermiddag

Initiativ og direkte dialog kan som bekendt skabe resultater.

Det er formanden for ungdomsafdelingen i

Boldklubben Klitten i Hvide Sande, Henrik Munkholm,

godt klar over.

Alligevel måtte han holde på ”hat og briller” den eftermiddag

i det tidlige forår, hvor alle piger i alle årgange var

inviteret til store pigefodbold-dag i klubhuset. I sit stille

sind havde Henrik Munkholm håbet på, at 25 piger ville

dukke op for at høre lidt mere om mulighederne for at

spille fodbold.

Heldigvis havde han allieret sig med seks-syv af klubbens

trænere, der skulle hjælpe med at tage imod pigerne, og

mange nysgerrige piger dukkede op.

- Der kom rigtig mange, og vi må have informeret fornuftigt

omkring klubben og fodbolden, for i løbet af den

eftermiddag voksede pige/kvindeafdelingen fra 12 til 80

spillere, fortæller en tydelig tilfreds ungdomsformand.

Baggrunden for store pigefodbold-dagen er såre simpel.

De seneste to-tre år har nogle få piger henvendt sig for at

spørge, om klubben kunne sætte gang i noget pigefodbold,

men det blev aldrig rigtig til noget, hvorfor de mest

entusiastiske piger trænede med drenge-spillerne.

- Det, der rigtig satte skub i arbejdet med at få pigerne til

at spille fodbold, var den dag, hvor vores formand ringede

og spurgte mig, om det kunne være rigtigt at hans datter

og mange andre piger skulle køre to gange 15 kilometer

til nabobyen for at spille fodbold, lyder forklaringen fra

ungdomsformanden.

Medlemsudviklingen i BK Klitten

Sådan har udviklingen i antallet af pige- og kvindespillere været i BK Klitten fra 2006 til 2007.

2006 2007

U-10 og U-12 0 35

U-14 0 12

U-17 0 12

Kvinder 12 24


Stemningen omkring Boldklubben Klittens anlæg i Hvide Sande har ændret sig radikalt - i positiv retning, fordi mange piger har

fået mod på at spille fodbold.

KaBalEn GIK op

Der var ingen tvivl om, at klubbens kasserer var godt

tilfreds med de mange nye medlemmer, for flere kontingent-kroner

skæppede naturligvis i en klubkasse, men

ungdomsformand Henrik Munkholm stod pludselig med

det, der er mange klubmenneskers største udfordring.

Der skulle findes en række frivillige trænere og ledere til

miniput-, lilleput-, pige-, junior- samt dameseniorhold.

”- Det var rigtig svært at finde så mange nye trænere, og

det blev ikke lettere af, at forårssæsonen så små var ved at

gå i gang, så vi havde kun 14 dage til at finde og overtale

nye træneremner, men heldigvis gik kabalen op, siger

Henrik Munkholm og leverer samtidig et hjertesuk, som

mange andre nok også kan nikke genkendende til.

- Her i Boldklubben Klitten er det et grundlæggende

problem, at der mangler forældreopbakning til at støtte

vores unge trænere. For eksempel har vi fundet to dygtige

piger, som er omkring 18 år, til at tage sig af både

miniput- og lilleput-pigerne. Ud over at træne omkring 35

spillere skal de arrangere kørsel, skrive kampsedler, levere

kontingentlister og så videre. Det ville altså være rart for

de to piger, hvis der var et par forældre, som kunne give

en hjælpende hånd med de praktiske opgaver, siger ungdomsformanden,

som håber, at det vil lykkes at få flere

personer tilknyttet træningen i 2008.

posItIV EffEKt

Når de praktiske problemer omkring rekruttering af trænere

m.m. bliver skubbet i baggrunden, er Henrik Munkholm

ikke et sekund i tvivl om, at der er rigtig gode perspektiver

i, at klubhuset pludselig ikke kun bliver besøgt og brugt af

hankøns-væsener.

”Stemningen i hele klubben og omkring stadion er blevet

helt anderledes i takt med, at pigerne er begyndt at

komme her. Det har været fedt at opleve, hvordan der er

mere glæde og sjov og ballade her i klubhuset. Jo, pigernes

indtog har haft en utrolig positiv effekt, og jeg håber

virkelig, at der ikke er tale om en døgnflue,” siger Henrik

Munkholm, der er sikker på, at klubben - med de mange

piger på grønsværen - går en god fremtid i møde.

9


10


Det er fedt

Tekst og foto: Mikael Sand

at lære fra sig...

Det er en eftermiddag midt i juni. Vejret arter sig ikke fra

sin bedste side. Det er overskyet, og en regnbyge lurer i

horisonten. Stedet er Boldklubben Klittens anlæg, der ligger

i Hvide Sande, med Ringkøbing Fjord som nærmeste

nabo mod øst.

Der er fuld gang i træningen. 18-20 spillere i alderen

9-12 år bekymrer sig ikke over, om der er regn på vej.

Spillernes fokus er rettet mod bold og medspillere. Der

bliver gået til den, og alle spillere er i bevægelse. På

afstand ligner det en flok miniput-drenge, hvor i hvert

fald tre-fire knægte ser ud til at være fan af Esbjerg fB.

Spillerne bærer nemlig den karakteristiske blå/hvid-stribede

Esbjerg-trøje.

Line Husted samler overtrækstrøjerne sammen, mens Karin Pedersen i baggrunden gør sig klar

til at dele kampsedler ud efter dagens træning, hvor der ”kun” var 18-20 til træning, fordi 5.

klasserne havde meldt afbud, da de skulle i Legoland.

Line Husted og Karin Pedersen, begge 18 år, har påtaget sig opgaven

som trænere for de mange U-10 og U-12 piger i Boldklubben Klitten.

Det er sjovt og spændende at lære fra sig, men de kunne godt tænke

sig lidt mere opbakning fra forældregruppen.

På tættere hold må Jysk Fodbolds udsendte dog revurdere

sin første indskydelse. De spillere der er - selv om det

er populært blandt knægte i den alder at være langhåret

- altså ikke miniput-drenge.

Nej, det er nogle af de mange nye pigespillere, klubben

har sagt god dag til for tre måneder siden. Nye er også de

to trænere Karin Pedersen og Line Husted, begge 18 år.

5. KlassEr I lEGoland

Mens Line Husted er optaget af at dømme den intense

kamp, der spilles på 7-mands-mål, byder Karin Pedersen

velkommen.

11


”Ja, vi er jo ikke så mange i dag. Det er, fordi 5. klasserne

er i Legoland. Hvis alle havde været her, ville vi være mellem

35 og 40 spillere, men det er altså også både miniputpiger

og lilleputpiger, vi træner,” kommer det med et lidt

genert smil fra den ene halvdel af trænerduoen.

Line Husted fløjter den lige kamp af, og pigerne flokkes

om trænerne og spørger, hvad det er for en underlig

mand, der står på sidelinjen og følger træningen. Pludselig

lyder det fra et par af pigerne:

”Vi vil også journaliseres.”

I en alder af blot ni år kan det være svært at skelne mellem

journaler og journalister…!

Da den første nysgerrighed har lagt sig, fortsætter træningsdagen

med afleveringsøvelser og forskellige former

for afslutninger på mål. Det er imponerende at se, hvor

meget styr de to trænere har på miniput-pigerne. Der er

ikke mange, der falder ud eller mister koncentrationen

- imponerende…

ElsKEr BØrnEnE

Efter træningen skal der deles kampsedler ud. Her begynder

pigerne at miste en smule af koncentrationen, som bliver

rettet mod vanddunke, der helt klart skal bruges til en

lille vandkamp. Men den galej hopper trænerne ikke med

på. Line Husted hæver stemmen en anelse, og modvilligt

må tre piger sætte sig ned på græsset og lytte til praktiske

informationer om det næste stævne, pigerne skal med til.

Der er desværre ikke kampseddel til alle pigerne. Nogen

må sidde over, fordi der er så mange spillere i miniput-årgangen.

10 minutter efter træningens afslutning er spillerne ikke at

se på stadion mere. Karin Pedersen og Line Husted tager

sig dog tid til at forklare, hvorfor de - på trods af skolegang,

lektier, fritidsjob og frivillig i en ungdomsklub - har

kastet sig over trænergerningen.

”Vi blev spurgt af en af vores venner, som selv er træner.

Pigerne ville jo gerne spille, og vi synes, det var synd for

dem, hvis de skulle træne med drengene, så derfor sagde

vi ja,” fortæller Karin Pedersen, der selv spiller fodbold og

bruger mange af øvelserne fra sin egen træning til miniput-

og lilleputpigerne - bare i en lidt lettere udgave.

Line Husted bruger en del af det, hun har lært gennem

badminton-træning, så selv om det er begge pigers første

år som træner, føler de sig nogenlunde rustet til opgaven,

som dog har vist sig at være noget større end forventet.

”Da vi blev spurgt, om vi ville træne, fik vi at vide, at der

ville være omkring 16 piger. Nu er der 35, og det er altså

for mange til kun to trænere. Pigerne ville få meget mere

ud af det, hvis der var flere trænere,” mener Line Husted,

der meget nemt kan svare på, hvorfor hun har sagt ja til

træner-tjansen.

”Vi elsker børnene, og så er det fedt at kunne lære fra sig.

Og så er det sjovt,” siger Line Husted, og Karin Pedersen

supplerer:

”Pigerne hygger sig, når de er her, og det er rigtig fedt at

se, at de går så meget op i at blive bedre til at spille.”

ManGlEndE opBaKnInG

Ud over at der er for få trænere, er der yderligere et forhold,

der gør det lidt træls at være træner i Hvide Sandeklubben.

Det er den manglende opbakning fra forældrene.

”Jeg bliver træt af det, når forældre ringer, dagen før vi

skal af sted til kamp, og siger, at de ikke kan køre alligevel.

Så skal Line eller jeg til at ringe til andre forældre, og det

er jo ikke sikkert, at der er andre, der kan køre i stedet for.

Det er også irriterende, når nogle forældre siger, at de

i hvert fald ikke vil køre for eksempel 75 kilometer til en

kamp, fordi de kan se på kampsedlerne, at andre forældre

kun har kørt 50 kilometer. Så er det svært at være træner,”

siger Karin Pedersen, men skynder sig at understrege,

at der selvfølgelig også er forældre, som bakker op om

fodbolden.

”Nogen kommer med kage til kampene, og andre kører

ud og ser kampene, selv om de ikke er sat til at køre, og

det er lækkert,” slutter Line Husted, inden de to skal videre

med dagens opgaver.

13


Derfor spiller vi fodbold!

Tekst og foto: Mikael Sand

I en pause mellem to øvelser sætter Jysk Fodbolds udsendte

sig for at finde ud af, hvordan det kan lade sig

gøre, at antallet af fodboldspillere af hunkøn er vokset fra

12 til 80 i løbet af super kort tid.

To af dem, der beredvilligt vil levere forklaringen, er Mette

Birkekær Lauridsen på ni år og Rikke Mose Sørensen på 10

år. For begges vedkommende er det første sæson, hvor

benene er udstyret med fodboldstøvler og benskinner.

- Jeg læste i avisen, at der var fodbold for piger, og så

hørte jeg i skolen, at mange andre ville begynde. Derfor

synes jeg, at det kunne være spændende, om det også

var noget for mig. Og det var det. Fodbold er både spændende

og sjovt, siger Mette Birkekær Lauridsen og lyser

op i et stort smil, der bekræfter, at hun ikke forsøger at

binde nogen en historie på ærmet.

Mette Birkekær Lauridsen på ni år og Rikke Mose Sørensen

på 10 år er i gang med deres første sæson som fodboldspillere

i Boldklubben Klitten. Og de har ikke fortrudt et sekund.

Fodbold er bare sagen.

Rikke Mose Sørensen er heller ikke blevet skuffet, og lige

som Mette Birkekær Lauridsen er hun helt sikker på, at

hun skal spille fodbold til næste år.

- Det gode er, at der kun er piger på holdet, og så synes

jeg, at fodbold giver en masse motion. Og så har vi nogen

søde trænere, siger Rikke Mose Sørensen og kigger

bagud lige som for at sikre sig, at trænerne nu ikke hører,

at de får ros.

De to piger har i flere år spillet håndbold sammen om

vinteren, og det er faktisk risikoen for, at håndbold- og

fodboldtræningen vil lappe over hinanden til efteråret, der

giver pigerne de største bekymringer.

- Det bliver ikke nemt at nå begge dele, så vi håber bare,

at fodbold og håndbold går ind i hinanden, for så skal vi til

at vælge, og det bliver svært, understreger de to piger, inden

de skal tilbage til de 16 andre og deltage i træningen.

15


16

TEMA: Bliv bedre til møder

Kender du situationen?

Mødet begynder et kvarter for sent.

Der er ingen egentlig mødeleder,

eller den oplagte leder tager ikke

hånd om mødet. Lige pludselig er

diskussionen i gang. Den mister dog

hurtigt fokus. Alle deltagere lufter

deres personlige kæpheste. Nogle få

personer taler meget. De fleste siger

ingenting. Når et emne er uddebat-

Hjertelig

velkommen

Tekst: Mads D. Larsen & Foto: Scanpix

teret, bliver der ikke konkluderet.

Hvem skal gøre hvad? Det bliver ikke

aftalt. Mødet går næsten en time

over tiden, og bagefter spørger deltagerne

sig selv: Hvad var egentlig

formålet med mødet?

Fodboldklubber er ligesom så mange

andre foreninger fyldt med møder:

Bestyrelsesmøder. Udvalgsmøder.

Trænermøder. Spillermøder.

Desværre ender møder ofte med at

suge energi fra deltagerne i stedet

for at tilføre energi. Men der findes

redskaber til at skabe bedre møder.

Bl.a. ved at fokusere mere på selve

mødeformen. Og ved at lade nogen

at tage ansvar for selve mødetafviklingen.

Sådan siger Ib Ravn, der er

lektor på Danmarks Pædagogiske

Universitet og forsker i mødekultur

ved Learning Lab Denmark.


Bestyrelsesmøder. Udvalgsmøder. Trænermøder. Spillermøder. Fodboldklubben

er fyldt med møder. Men fungerer de altid efter hensigten? Og er vi overhovedet

bevidste omkring den måde, som vi holder møder på? I dette nummer af Jysk

Fodbold sætter vi fokus på mødekultur og giver en række forslag til, hvordan man

arbejder konstruktivt med at skabe bedre møder.

til møde

Ifølge Ib Ravn skal en optimal mødeteknik

forene det bedste fra det

autoritære møde, nemlig styringen,

med det bedste fra det demokratiske

møde, nemlig åbenheden og deltagerinvolveringen.

Et redskab til at nå det mål er noget,

som med et moderne begreb kaldes

facilitering.

- Man kan opnå meget ved at lægge

mødekulturen om. Folk tror, at gode

møder handler om en dagsorden,

en talerliste og en referent. Men det

er døde strukturer, og så kedeligt i

sig selv, at ingen gider og i stedet

tager mødet på bedste beskub, siger

Ib Ravn, der er lektor på Danmarks

Pædagogiske Universitet og forsker

i mødekultur ved Learning Lab

Denmark.

Et møde er som et middagsselskab.

Det kræver, at nogen

påtager sig ansvaret for, at det

bliver en god oplevelse. Og

det behøver ikke nødvendigvis

at være formanden.

Sådan siger forsker i mødekultur,

Ib Ravn.

Han har netop afsluttet et projekt

om facilitering i en række virksomheder,

men han understreger, at

erfaringerne sagtens kan overføres til

foreningslivet.

MØdElEdErEns

VIGtIGstE opGaVEr

Kodeordet i facilitering er mødelederen.

17


18


Denne person skal holde sig i helikopterposition,

og især have mødets

form for øje. Facilitatoren skal sørge

for, at beslutningerne bliver taget og

vurdere relevans og længde af hvert

eneste indlæg. Derfor behøver facilitatoren

ikke være gruppens formelle

leder – altså eksempelvis bestyrelses-

eller udvalgsformanden.

- For selv med de bedste intentioner

kan enhver risikere at miste overblikket,

når ens ynglingesemne skal

diskuteres, påpeger Ib Ravn.

Mødelederens ansvar er, at mødet

fører til noget. Derfor skal mødelederen

trække tråde på langs, pege

på enigheder, samle op, forsøge at

drage delkonklusioner og endeligt

konkludere på diskussionen. F.eks.:

- Må jeg forstå det sådan, at vi er

enige om ikke at iværksætte denne

aktivitet?

Eller, henvendt til formanden:

- Så skal vi droppe aktiviteten?

Eller, henvendt til ungdomsudvalgets

formand:

- Hvordan hører du de kommentarer,

jeres forslag har fået her?

Mødelederen sikrer dermed, at mødedeltagerne

kommer igennem alle

mål, og at de bliver afsluttet på en

tilfredsstillende måde. Det vigtigste

er, at det bliver gjort, og at målet af

mødet bliver nået.

Mødelederen har også en opgave i

forhold til at skabe rum for forskellige

opfattelser af en sag.

Det er nemlig et kendt fænomen på

møder, at en gruppe efter ganske få

minutter begynder at harmonisere

stemningen. Især kan den formelle

leder – bestyrelses- eller udvalgsformanden

– være meget dominerende

i forhold til at sætte standarden for

stemningen. I disse situationer kan

mødelederen være med til at få andre

mødedeltagere på banen.

at VærE Vært for MØdEt

Men hvem kan påtage sig rollen som

sådan en type mødeleder?

- Det kræver først og fremmest vilje

og lyst til at påtage sig sådan en

rolle. Det skal med andre ord være

en, som tør at påtage sig opgaven.

Nogle mennesker vil helt klart synes,

at det er grænseoverskridende. På

den anden side er der altid nogen,

der er parat til at tage dette ansvar.

Forestil dig situationen, hvor 10

forældre på skolen får til opgave at

udføre en konkret opgave. Der er

altid én, der springer frem og siger:

Jeg forslår, at vi gør sådan og sådan,

siger Ib Ravn.

- Man kan måske nok forestille sig, at

der i foreningsverdenen vil være en

vis modvilje mod at handle for forretningsmæssigt,

da det er fritid og

frivilligt arbejde, der er fundamentet.

Omvendt er der ingen grund til,

at et helt ordinært møde skal tage

flere timer, når det kan gøres meget

kortere. Det handler i høj grad også

om at bruge sine ressourcer rigtigt i

klubben. Og respektere andres tid.

Derfor er det en god idé at være

mere professionel i sin mødeledelse.

Det skal være rart at komme til

møderne i fodboldklubben. Derfor

er det nødvendigt, at nogen er vært

og sørger for, at vi når det, som vi

skal. Man inviterer heller ikke fem-syv

personer hjem til middag uden at

sørge for, at der er mad på bordet,

siger Ib Ravn.

HEr Er faldBrUGErnE

Ib Ravn peger på en række klassiske

faldgruber, når møder kører af sporet.

- Den klassiske fejl optræder typisk,

når man er kommet godt i gang med

et emne, og så kører det ellers ud af

en tangent. Der kommer måske et

par historier på bordet, og diskussion

mister fuldkommen fokus. En anden

faldgrube er afslutningstidspunktet.

Vi har aftalt, at mødet slutter senest

kl. 21.00, og så skal man navigere

efter det. Det kan være svært for

nogle at styre denne proces, forbi

det kan være nødvendigt at skrue

bissen på. Men det drejer sig om at

handle, inden det går galt. Når der er

tre punkter tilbage på dagsordenen

og tyve minutter til afslutningstidspunkt,

må man som mødeleder sørge

for at skabe enighed om at forlænge

mødet med en halv time – eller at

få mødet afsluttet til tiden, siger Ib

Ravn.

Mange kender sikkert til situationen,

hvor der er sendt materiale ud

til gennemlæsning inden et møde.

Men på selve dagen viser det sig,

at en række deltagere ikke har læst

tingene.

Ib Ravns råd er, at der sendes så lidt

materiale ud på forhånd. En anden

mulighed er at afsætte 10 minutter

på selve mødet til at læse de tre

sider, som det drejer sig om.

- Hvis det diskvalificerer en debat

og således har konsekvenser, at en

gruppe personer ikke har læst det

udsendte materiale, handler det for

mødelederen om på en professionel

og ikke-moraliserende måde at markere

over for de pågældende personer,

at deres bidrag ikke er velkomne,

idet de ganske enkelt ikke har

det fornødne grundlag for at blande

sig. ”Dit spørgsmål er besvaret i

det materiale, som er sendt ud på

forhånd. Haps! Jeg har bemærket.,

at du ikke har læst det.” Men det er

en balancegang, som er rigtig svær.

Det er dog helt afgørende, at det har

konsekvenser, at man ikke har forberedt

sig. I princippet gør det samme

sig gældende for de personer, som

kommer for sent til et møde. Det er

i ni ud af 10 tilfælde en prioriteringssag.

Man kunne jo bare have kørt

hjemmefra i bedre tid, og derfor skal

man heller ikke have et kort referat

af mødets første kvarter, når man så

endelig kommer, siger Ib Ravn.

19


20

Er du ANE eller BOB,

Tekst Mads D. Larsen & foto: Ivan Andersen

Er du ANE eller BOB, når du deltager i et møde hjemme i

din klub?

Måske umiddelbart et lidt besynderligt spørgsmål, som

kræver en forklaring. Og den fik deltagerne i JBU Region

2’s formands-netværk, da de tirsdag d. 12. juni deltog

i kurset ”Godt møde” under ledelse af chefkonsulent

Torben Bundgaard fra Danmarks Idræts-Forbund.

ANE og BOB er nemlig definitionen på to forskellige

adfærds-mønstre, som kommer til udtryk, når mennesker

deltager i møder. ANE er i sin adfærd anerkendende,

nysgerrighed og eksperimenterede, mens BOB er bedømmende

og belærende.

- Når jeg taler om ANE og BOB, tænker jeg på personers

adfærd. Ikke på den enkelte person som sådan. Og der er

en markant forskel. For fakta er jo, at de færreste perso-


Hvordan skaber man god møde-adfærd? Og hvad kan og skal vi forvente af

hinanden som mødedeltagere? Det var blandt temaerne, da chefkonsulent

Torben Bundgaard fra Danmarks Idræts-Forbund gav redskaber i mødeteknik

til deltagerne i JBU Region 2’s formands-netværk.

når du er til møde?

Hvad er et godt møde?

Et godt møde er, når mødets formål bliver indfriet. Hvis der ikke er et formål, er det

beskæftigelsesterapi. Og det kan være godt nok, hvis formålet udelukkende er at

slå tiden ihjel, siger Torben Bundgaard, chefkonsulent i Danmarks Idræts-Forbund.

Sådan får man taledisciplin

Er manglende disciplin et problem på møderne, og taler alle deltagere i

munden på hinanden, så indfør et taleobjekt, foreslår DIF-konsulent Torben

Bundgaard.

Rent praktisk betyder det, at man skal være i besiddelse af f.eks. en bold for

at få taleretten. Den næste må først tale, når han eller hun har fået overdraget

bolden – enten via ordstyreren eller fra den forrige taler.

- Senere kan man så erstatte det fysiske objekt med en imaginær tale-bold,

og det virker på gul stue i børnehaven, så det virker også i fodboldklubbens

bestyrelse, siger Torben Bundgaard.

Medlemmerne af formandsnetværket i JBU Region 2 blev også kastet ud i en lille

praktisk samarbejds-opgave, da de deltog på møde-kurset i Holstebro d. 12. juni.

ner, som er ”onde” eller ”dårlige”. Men vores adfærd kan

nogle gange være blokerende og negativ, forklarer Torben

Bundgaard.

DIF-konsulenten understreger, at ANE-adfærden ikke skal

forveksles med en adfærd, hvor man altid giver andre ret:

- Det er jo helt naturligt at stille spørgsmål og være nysgerrig

over for andres holdninger, selv om man ikke er enig.

En sag kan altid ses fra flere sider, og ved at praktisere

ANE-adfærd kan man opnå en forståelse af, hvad andre

mener, forklarer Torben Bundgaard.

Han opfordrede deltagerne til at synliggøre BOB- og ANEhjemme

i deres egne bestyrelser:

- Alene det at sætte fokus på disse adfærd-mønstre kan

være en god måde at kortslutte BOB-adfærd på. For inderst

inde ved man jo godt, om man er konstruktiv eller ej,

siger Torben Bundgaard.

21


22

EVENTCOMPANY.DK

MEGAFODBOLD og SUMOBRYDNING er populært til fodboldafslutninger og fodboldskoler

Kombinationen af morskab og bevægelse fungerer altid!

Tilbud med Megaboksning u/b:

Sumodragter eller junior sumodragter komplet 1500 kr. inkl. moms

Megabordfodbold komplet 3900 kr. inkl. moms

Mange andre sjove ting og pakketilbud til udlejning på

www.eventcompany.dk

Få megaboksning u/b!!

- Angiv følgende kode “fodbold”, når du booker via vores hjemmeside.

- Så får du megaboksning uden beregning.

Læs mere på

www.eventcompany.dk

Eventcompany.dk • Arresøvej 10 • 8240 Risskov • Tlf. 50 50 30 18

Telefontid bedst hverdage mellem 9-15

GODKENDT TIL

BØRN OG VOKSNE

Vi udlejer også Gladiator Tvekamp, Hoppeborg, Slush Ice-, Candy Floss- og Popcornmaskiner.

Vi har egne eventcentre i Århus, Odense og Ålborg.

Her holder vi arrangementer til f.eks. polterabend, blå mandage, samt for foreninger og firmaer


forVEntnInGEr tIl HInandEn

Torben Bundgaard satte også fokus på noget, som kan

være en sten i skoen i mange klubber: Afklaring af gensidige

forventninger. Både omkring selve mødernes formål,

men også hvad angår den enkeltes tilgang til møderne.

Han illustrerede det med en oversigt over forskellige

mødedeltagertyper, hvor A-typen deltager i møder, når

det passer ham/hende og i øvrigt kommer helt og aldeles

uforberedt. Samt dennes modsætning F-typen, der

deltager i alt, sætter sig ind i alt, aktivt opsøger en masse

oplysninger omkring møderne og i øvrigt bruger alt sin tid

på klubben – nogle gange også ferierne. Ind i mellem A og

F ligger forskellige nuancer af yderpunkterne.

- Som bestyrelse er vi nødt til at få afklaret disse ting.

Hvilke typer vil vi acceptere i vores bestyrelse. Hvilke forventninger

har vi til hinanden? Det kan meget vel tænkes,

at vi ikke ønsker A og B, da de slet ikke er til at regne med,

men det kunne jo også være, at vi rent faktisk ikke ønsker

F-typen i bestyrelsen. ”Det kan jo godt være, at sådan

en type vil bruge hele sit liv på fodboldklubben, men det

vil jeg ikke”. Sådan en type ildsjæl burde måske i stedet

have en fri rolle uden for bestyrelsen – og stå til rådighed

til løsning af diverse opgaver i klubben, siger Torben

Bundgaard.

KUltUrBEstEMtE MØdEr

Han peger på, at frustrationer over forskellige forventninger

ofte bunder i manglende kommunikation:

- Der findes typen, der sidder i bestyrelsen for både den

lokale fodboldklub, grundejerforeningen, vandværket,

antenneforeningen, lokalhistorisk forening og meget

andet – og som altid melder sig som den første, hvis der

skal nedsættes et eller andet udvalg. Sagen er bare, at

vedkommende reelt ikke bidrager med noget ud over sin

Hvilken slags møde?

Hvad er egentlig formålet med dagens møde, og hvordan når vi så målet?

Forskellige mødetyper kræver forskellig former for mødeadfærd. Med dette skema

kan man som mødedeltagere opnå en fælles indgangsvinkel.

tilstedeværelse. Men det kan jo være, at han ikke selv er

bevidst om problemet. Derfor er vi nødt til at tale åbent

om disse ting og turde fat i hinanden. Det er de færreste

mennesker, der har en negativ hensigt. Men det kan være,

at ikke er klar over, hvilke forventninger vi har til hinanden,

siger Torben Bundgaard og fortsætter:

- Hvor meget kan man så gå hinanden på klingen med

disse ting? Svaret er: Meget. For det handler om vores

alle sammens fritid. Det er et kollektivt ansvar. Hvad vil vi i

fællesskab? Hvad skal vi gøre for at hjælpe hinanden? Er vi

bevidste om at inddrage hinanden? Bestyrelsen er et hold,

og det kræver at man fungerer som et hold. Problemet

kan være, at der ikke er nogen nedskrevne forventninger

– eller profilbeskrivelser. Derfor er vi nødt til at være meget

konkrete, når vi aftaler spillereglerne for vores møder,

siger DIF-konsulenten, der derfor også introducerede en

oversigt med forskellige mødetyper til de jyske fodboldformænd

(nederst på denne side).

- Med det som værktøj kan man på forhånd aftale, hvad

mødets for mål er, og det har stor indflydelse på, hvordan

vores adfærd skal være for at indfri formålet. Hvis det

handler om idéudvikling, nytter det jo ikke noget, at deltagerne

bruger mest tid på at skyde hinandens forslag ned,

siger Torben Bundgaard, der også peger på, at møder af

natur er meget kulturbestemte.

- Det illustreres f.eks. ved, at det som regel er formanden,

der er mødeleder. Men hvorfor egentlig? Det er jo ikke

sikkert, at han er den bedste mødeleder. Jeg siger ikke,

at formanden ikke kan eller skal være mødeleder, men

der bør være en grund til det. Og så synes jeg, at det er

tankevækkende, at møder som regel bliver aflyst, hvis

formanden ikke kan komme. Men hvis formanden og to

andre godt kan deltage, bliver mødet gennemført, selv om

bestyrelsen måske består af i alt syv personer, siger Torben

Bundgaard.

Mødets formål problemløsning Idéudvikling Beslutning Information

samtalens proces Beskrive problemet Alt tilladt Synspunkter Beskrive

Finde årsager Alt lige godt Beviser Spørge

Løsningsforslag Overvejelser Svare

Enighed

Kompromis

sprogets funktion Belysende Inspirerende Argumenterende Beskrivende

Analyserende

23


24

DØM OFFSIDE!

Det er god kampånd at holde naturen ren!

Læg cigaretten ned i folielommen,

og den slukker af sig selv.

Tag Mobile Ashtray med i tasken,

så ligger løsningen lige

til højrebenet!

WWW . MOBILE ASHTRAY . DK


God tone

ved møderne

ASA Århus har sat nogle spilleregler for, hvordan

man taler til hinanden på møder i klubben. Det gælder

både det verbale og nonverbale, for begge ting

har spillet afgørende ind på årsagen til klubbens

initiativ til at ændre tonen på bestyrelsesmøderne.

Tekst: Lykke Møller & Foto: Henrik Bjerregrav

Det var en dårlig oplevelse, der førte

til, at ASA Århus gik i gang med en

aktiv indsats for at få skabt en god

tone på klubbens bestyrelsesmøder.

En god tone, der gerne skulle

forskanse sig og bringes videre i

klubbens rækker gennem de næste

mange år.

- ASA Århus er en godt organiseret

klub, der har en lang historie som

kvarterets klub, fortæller bestyrelsesmedlem

Jesper Wulff, der har været

med i initiativet til at få tonen blandt

bestyrelsens medlemmer gjort positiv

og god.

i ASA

Efter år med store ændringer i sammensætningen

i bestyrelsen, og hvor

nye kræfter med anderledes syn på

tingene blev valgt ind, var det nødvendigt

at starte fra bunden med definerede

målsætninger for, hvordan

man kunne kommunikere og dermed

få det bedste ud af møderne.

25


26

KÆMPEUDVALG!

Service, rådgivning og hurtig levering!

Altid lave priser!

Kvantumsrabat

SPAR

op til 40% på

medaljer!

ALT i præmier – til store

og små stævner!

Få GRATIS tilsendt vores fl otte katalog

med præmier!

Bestil via telefon, mail eller køb direkte

på www.pokalforum.dk

Salg til private og klubber, faste gode

rabatter ved gentagne køb!

telefon: 86 93 87 88

mail: info@pokalforum.dk

www.pokalforum.dk


- Det er helt basalt: Vi syntes, at der

manglede en god tone blandt os af

flere forskellige årsager. Måske var

der en kultur- eller generationskløft,

som der bragte os ud i en situation,

hvor forventninger og muligheder ikke

stemte overens, siger Jesper Wulff.

Det var den dårlige stemning i bestyrelsen

og misforståelser blandt flere

medlemmer, der til sidst endte ud i,

at et bestyrelsesmedlem trak sig fra

bestyrelsen.

- Det er naturligvis den sørgelige udgang

på en intern konflikt, men nu har

vi valgt at vende den til noget positivt,

så vi lærer af episoden fremadrettet,

for at det ikke skal ske igen.

Jesper Wulff tror, at det at skabe god

tone under mødeafviklingen får stor

betydning for den interaktion og samarbejde,

der er i klubben.

- Vi er jo her alle frivilligt, så det skal

være rart og godt, og så har vi jo også

mål med at være her. Ikke alle kan

blive opfyldt, men hvis vi respekterer

hinandens forskellige udgangspunkter,

så er vi bedre rustet, lyder hans

erfaring.

dEfInErEdE spIllErEGlEr

En fremgangsmåde hos ASA Århus

har været et sæt faste spilleregler.

- Projektet er kun lige begyndt, men vi

har til at starte med sat et sæt spilleregler

for, hvordan man taler og ikke

taler. Spillereglerne er klart definerede,

så alle er klar over, hvordan de

kan og bør agere, og hvor grænsen

for god tone går. Det gælder også

på mail, hvor ord let kan mistolkes,

fortæller Jesper Wulff og giver nogle

eksempler.

- Det er ikke kun de verbale ting, der

har været fokus på, for man siger

mange ting med sit kropssprog.

Eksempelvis kan man godt komme

til at sidde uroligt på stolen, ryste på

hovedet eller på anden måde vise

med sit kropssprog, at man er uenig

i noget, som en anden er ved at sige,

og så har man startet en negativ

spiral. Derfor har vi også sat nogle

nonverbale spilleregler. Efter første

møde sluttede vi med at snakke om,

hvordan det var gået, og vi havde alle

en god fornemmelse. Vi taler stadig

om det, der var gået forud - man kan

vel sige, at vi havde betalt dyre lærepenge.

UddElEGEr ansVarEt

Med sin beliggenhed midt i Århus er

ASA Århus en klub med temmelig stor

gennemstrømning af medlemmer,

der i kortere eller længere perioder

opholder sig i Århus for at studere, og

det har haft indvirkning på flere forskellige

områder.

Der er en innovativ stemning, og der

er også en stemning, der ikke nødvendigvis

harmonerer med gamle dyder,

hvor en bestemt kerne ofte tegnede

klubben gennem mange år.

- Generelt er der sket meget for klubben,

og det har haft indflydelse.

Den gamle ånd, der tegnede sig i de

ældre klublokaler, er væk i forbindelse

med, at klubben er flyttet ind i helt

nye og moderne lokaler ved Århus

Svømmestadion. Sammen med dette

skifte er der kommet mange nye

kræfter ind, blandt andet fra byens

erhvervsliv. Disse nye skulle kombineres

med de ældre kræfter, der har

kendt og arbejdet for klubben gennem

mange år. Et samarbejde, der

kræver gensidig respekt og god tone

på møderne, erkender Jesper Wulff.

- Jeg har selv lært meget af det, for

jeg er en af dem, der kommer fra

erhvervslivet, og jeg er nok langt

mere orienteret mod, at det skal køre

effektivt, hvor andre er mere til, at alle

skal høres og tages med på råd. - Vi

ASA Århus har arbejdet aktivt med at introducere

en god tone på klubbens bestyrelsesmøder.

havde hver vores indgang og var ikke

klar over hinandens udgangspunkt. Så

skal vi finde et sted at mødes, for man

skal huske, at det er frivillige, vi har

med at gøre, siger han.

Klubbens erfaring er, at hvis de uddelegerer

ansvaret til de forskellige

relevante personer, der så skal have

bestyrelsens fulde tillid til, at de kan

klare opgaverne, så kører det hele

bedre. Ingen indblanding og til ansvar

til møderne.

alEnlanGE

BEstYrElsEsMØdEr

- Vi har haft hjælp fra JBU til at udvikle

denne del. Tidligere havde vi jo

bestyrelsesmøder, der var alenlange,

og der var ikke nogen egentlig grund

til, at de skulle være så lange. Der var

knap så meget effektivitet men mere

fokus på små ting, der burde kunne

klares af de enkelte udvalgsformænd

eller ledere. Derfor var et skridt også

at blive enige om at have tillid til dem,

der havde ansvaret for forskellige ting.

Så udvalgene styrer deres eget budget,

eksempelvis, og det kører rigtig

godt, slutter Jesper Wulff.

27


Tekst: Niels Henriksen

En dag da Thomas Jensen havde påtaget sig hvervet som

holdleder for Sejlflod/Storvordes hold i Serie 5, stod han

pludselig med et dilemma. Ham den gode spiller, der

aldrig gad at træne, begyndte inde på banen, mens ham,

der ikke var så god, men som til gengæld trænede hver

gang, måtte begynde på udskiftningsbænken. Sådan var

det i resultatjagtens hellige navn, men den dag fik revisoren

en god idé. ”Hvorfor arbejder vi ikke med fri udskift-

Thomas Jensen har via sin rolle som bestyrelsesmedlem

i JBU Region 1 arbejdet med udviklingen

af fodbolden i Nordjylland gennem snart

20 år.

Jagten på den

gode idé

Grønland, fodbold og plads til nytænkning fylder meget

i Thomas Jensens liv. Den nordjyske fodboldleder kan

snart se tilbage på 20 år som medlem af JBU Region 1’s

bestyrelse.

ning, hvor spillerne kan skiftes ind og ud efter behov”,

tænkte han. Dermed lagde han en vigtig grundsten til

den populære regel, som vi kender i JBU’s ungdoms- og

serierækker i dag.

Og netop den slags tanker karakteriserer i virkeligheden

Thomas Jensen ganske godt. Han tænker strategisk, og

han elsker udfordringen og udviklingen mere end han

elsker selve fodbolden.

29


30


260 ulønnede ledere i JBU’s organisation

Jydsk Boldspil-Union er ligesom sine medlemsklubber afhængig af indsatsen fra ulønnede

ledere. Omkring 260 personer er tilknyttet JBU’s bestyrelser, udvalg

og arbejdsgrupper, hvor de bl.a. har opgaver omkring turneringer, uddannelse, børne- og

ungdomsfodbold og indefodbold. I denne artikel sætter vi ansigt på en

af de mange personer, som gør en indsats – ikke blot for sin egen klub, men for alle JBU’s

medlemsklubber.

- I virkeligheden kunne jeg lige så godt have været involveret

i golf eller håndbold eller noget helt tredje. For mig

er det organisationen og den strategiske idéudvikling, der

er spændende, fastslår han.

HVad saGdE Han?

Da Thomas Jensen i vinter fyldte 60 år, var JBU’s næstformand

Bent Clausen blandt gæsterne, og han benyttede

den runde fødselsdag til at overrække fødselaren JBU’s

Guldnål, som det kun er ganske få fodboldledere forundt

at få.

- Bent sagde vist også noget, men jeg var alt for overrasket

til at huske hvad, griner Thomas Jensen, der overhovedet

ikke havde forventet en sådan hæder, der er udløst

på grund af nordjydens mangeårige ulønnede lederarbejde

for JBU. Han blev valgt ind i JBU Region 1’s bestyrelse

tilbage i 1989.

Oprindelig var Thomas Jensen slet ikke engageret i

fodbold. Han var håndboldmand og begyndte sin ledergerning

tilbage i 1969, da han blev kridtdreng hjemme

i Hollensted i nærheden af Brønderslev, og da idrætsforeningerne

i Hollensted og Hallund i 1970 blev slået

sammen, således at foreningen nu kunne byde på både

fodbold og håndbold, blev Thomas Jensen valgt som

den første formand for B70 Hallund. Fra 1970-1972 var

han desuden formand for Samvirkende Idrætsforeninger i

Brønderslev Kommune.

I 1974 flyttede han sammen med hustruen Lis til

Storvorde, hvor han blev formand for Sejlflod/Storvorde

og to senere desuden formand for idrætshallen. I alle

årene har han været aktiv spiller både i fodbold og håndbold.

rEjsEr tIl GrØnland

Når han ikke arbejder med idræt, er Thomas Jensen revisor

hos Kommunernes Revision A/S i Aalborg. Et spændende

arbejde, der bringer ham til Grønland med meget

jævne mellemrum. Her skal han revidere de grønlandske

kommuners regnskaber, og hver tur varer som regel i to

uger. Sidste år var Thomas Jensen således på rejse otte

gange i Grønland.

I JBU Region 1 er Thomas Jensen ikke tilknyttet specielle

udvalg. Han er budgetansvarlig og løser ad hoc opgaver

for regionsformand Christian Fynsk. Desuden er han som

noget nyt blevet inddraget i arbejdet med dommerne – et

arbejde han i øvrigt synes er utroligt spændende, bl.a.

fordi to kulturer skal smelte sammen til noget positivt og

frugtbart. Således står Thomas Jensen i spidsen for den

nordjyske udgave af DBU’s fodbolddommer-skole, som

afvikles for unge mellem 15 og 20 år.

- I Danmark er vi heldige, at vi har råd til at have to så

velsmurte organisationer som DBU og JBU. Vi har dygtige

folk på alle vigtige pladser, og modsat mange små specialforbund

har vi i dansk fodbold råd til det. Det betyder

dog ikke, at vi ikke samtidig skal have fokus på fremtiden.

Her er det vigtigt, at vi hele tiden har rettet kikkerten

mod, hvordan samfundet udvikler sig, og dermed også på

hvilke typer af ledere vi efterfølgende har brug for, mener

Thomas Jensen, der til efteråret er en af hovedbagmændene

i et seminar for alle fire regioner, hvor netop lederrekruttering

er temaet.

31


32

JBU’s uddannelsesprojekt for klubbernes børne- og

ungdomskonsulenter har nu kørt i to år, og 11 klubkonsulenter

har været testpiloter for den nye uddannelsesform.

Pilotprojektet har givet værdifulde

erfaringer til de næste projektforløb, som allerede

er i fuld gang. Som noget nyt tilbydes erfarne børne-

og ungdomskonsulenter nu også efteruddannelse

med en Trin 2-model over et år.

JBU sætter

fokus på ungdomskonsulenter

Tekst & foto: Ina Tofterup

De knytter den røde tråd i klubben. Det er den ultrakorte

arbejdsbeskrivelse for en typisk børne- og ungdomskonsulent

i fodboldklubben.

Hvilke områder sættes der fokus på hos de yngste, hvordan

holder vi teenagernes fodboldinteresse levende og

hvordan kan den enkelte træner støttes i sit arbejde? Nu

begynder det at blive mere konkret og det begynder at

blive uoverskueligt for en bestyrelse at tage hånd om alle

detaljerne. Hér kommer konsulenten ind i billedet.

Børne- og Ungdomskonsulenten er den samlende faktor

i klubben og dén person, som trænerne kan søge for

vejledning og støtte. Klubkonsulenten skal holde alle på

sporet – altså det aftalte spor i forhold til klubbens holdninger

og værdier.

IKKE praKtIsK GrIs

Det svære ligger ikke i at finde på opgaver til konsulenten,

men derimod i at begrænse arbejdsområdet, så det er

muligt at bevare overblikket. En konsulent må ikke blive

den praktiske gris, der skriver kørselssedler, sørger for

flytning af kampe og træner U-12 holdet, hvor træneren

sprang fra lige før opstart.

Det er blot nogle af de erfaringer, der er blevet samlet

JBU’s pilotprojekt omhandlende uddannelse af børne- og

ungdomskonsulenter i klubberne, som har kørt fra 2005

og afsluttes nu. 11 klubkonsulenter har ageret testpiloter

og deres evaluering er overvejende positiv.

Én af de vigtigste ingredienser i projektet er tilknytning af

en personlig JBU-coach til hver enkelt konsulent. Denne

coach har indgået i personlig og faglig sparring med konsulenten,

hvilket er blevet taget vel imod.

- Det er et af de elementer, vi har kunnet arbejde direkte

videre med fra pilotprojektet til det nye hold, vi har sat i

gang, forklarer Henriette K. Jensen fra JBU Udvikling.

nYt tIlBUd på VEj

I efteråret 2007 sættes endnu et hold – det tredje – i søen

med Projekt Børne- og Ungdomskonsulent. Desuden

oprettes det første hold på uddannelsens Trin 2, som er et

1-årigt overbygningsmodul. Her kan deltage konsulenter,

der har gennemført Trin 1-projektet sammen med erfarne

klubkonsulenter, der har arbejdet med området i flere år.

Trin 2 støttes økonomisk af JBU med 50 procent, hvilket

reducerer deltagergebyret til kr. 8.500, som afregnes i

to rater. Ansøgningsfristen til Trin 2-uddannelsen er 14.

september.


Succes

med personlig coach

Tekst & foto: Ina Tofterup

Medindflydelse, frihed og mulighed for at afprøve idéer.

Det er nogle af de motivationsfaktorer, der driver børneog

ungdomskonsulenterne i JBU’s ”Pilotprojekt Børne- og

Ungdomskonsulent”, som holdt det afsluttende netværksmøde

søndag 17. juni i Tilst. Pilotprojektet har kørt fra

efteråret 2005 og afsluttes her i august 2007.

Viljen til at vinde er det væsentligste element i udviklingen

klubbens forskellige udvalg.

af et talent. Sådan lød budskabet fra Chelseas danske scout,

Flemming Berg, der mandag d. 14. maj på JBU Region 3’s

Stjernetræf i Århus gav sit personlige bud på, hvordan man

skaber vindermentalitet. ressetimer udover jobbet, smiler Henrik.

- Det er et meget frit job, for man skal jo selv bestemme,

hvornår opgaverne bliver løst. Det er meget anderledes,

end da jeg i sin tid havde trænerjobs, forklarer Per

Frisbjerg.

Han er børne- og ungdomskonsulent i Brørup GF, en

mindre klub i Sydvestjylland. Det job har han bestredet i

to år efter mange års erfaring som træner. Han har deltaget

i JBU’s pilotprojekt siden starten i 2005 og har draget

mange erfaringer fra netværket.

- Specielt har sparringen med JBU-coach Carl Chr.

Berndsen fungeret optimalt for mig, uddyber han.

VIGtIG arBEjdsBEsKrIVElsE

Selve idéen med en personlig coach har været én af de

store succes-oplevelser i pilotprojektet og er også taget

Flokken af ungdomskonsulenter fra

JBU’s første uddannelsesforløb samlet

til afsluttende netværksmøde i Tilst

17. juni.

med videre i det næste projekt, som startede i efteråret

2006.

- Coachen kan være både fodboldfagligt og organisatorisk

funderet, mener Henrik Madsen fra Tangsø fS.

Det organisatoriske har været et af de primære indsatsområder

i hans klub og derfor har hans arbejde også taget

afsæt i bl.a. forældreinvolvering og at få aktiveret flere i

- Jeg arbejder ud fra klubbens arbejdsbeskrivelse, men

tidsmæssigt må jeg sige, at der også indgår mange inte-

Netop arbejdsbeskrivelsen er det essentielle i forhold til at

involvere en børne- og ungdomskonsulent i klubben. Der

skal være en klar definition af opgaverne og en afklaring af

kompetenceområderne ledelsen og konsulenten imellem.

Et Godt KlUBMIljØ

- Klubledelsen skal udstikke nogle klare rammer med indbygget

fleksibilitet, lyder det med fast stemme fra Christian

Nielsen, som til daglig har sit virke i Gug Boldklub i det

nordjyske.

FLEMMING BERG

33


Han bruger 15-20 timer ugentligt i klubben som konsulent

og de timer bruges primært på trænerne. Han prioriterer at

kræse lidt om trænerne, for han mener, at et godt klubmiljø

kan forebygge frafaldet blandt både trænere og spillere.

- For at kunne koncentrere mig om mine specifikke opgaver,

må jeg ikke være bange for at uddelegere eller henvise

til andre i klubben, udtaler han.

Når det kommer til at dele ud af guldkornene til andre

nystartede børne- og ungdomskonsulenter eller klubber,

der påtænker at tilknytte en konsulent, er der enighed

blandt testpiloterne i projektet. Det bedste råd er – spring

ud i det!

For klubben er det vigtigt at gøre sig klart, hvad konsulenten

skal bruges til og fokusere på fodboldfagligheden,

mens det for konsulenten primært er vigtigt at brænde for

fodbolden og have en masse idéer.

Har du fået lyst til at høre mere om børne- og ungdomskonsulentjobbet

og muligheden for at deltage i JBU’s projektforløb,

kan du kontakte JBU Udvikling eller én af JBU’s

fem breddekonsulenter. Se mere på www.jbu.dbu.dk.

Sådan siger ungdomskonsulenterne

Christian Nielsen

Henrik Madsen

Per Frisbjerg

1. Hvordan får man en konsulent-ordning til at fungere i klubben?

per frisbjerg, Brørup Gf: Klubben skal være klar til, at konsulenten tager sig af den rent fodboldfaglige

del. Der skal ikke være andre praktiske opgaver involveret i konsulentens arbejde.

Desuden bør klubbens kontaktperson være i tæt kontakt til konsulenten.

Henrik Madsen, tangsø fs: Bestyrelsen skal have en klar mening om den retning, den ønsker,

klubben skal arbejde i og så skal der bakkes op om konsulentens arbejde.

Christian nielsen, Gug B: Det er vigtigt at afsætte de nødvendige ressourcer og få lavet en klar

arbejdsbeskrivelse med afgrænsede opgaver.

2. Hvad er udfordringerne hjemme i din klub?

per frisbjerg, Brørup Gf: Det er at få implementeret den røde tråd mht. holdninger og værdier.

Desuden er det en stor del af arbejdet, at jeg bliver passet op af forældre og deltager i forældremøder.

Henrik Madsen, tangsø fs: Det er primært forældreinvolvering, vi skal arbejde videre med og så

skal vi gerne have aktiveret flere i klubbens forskellige udvalg.

Christian nielsen, Gug B: Jeg vil gerne have implementeret træneruddannelse internt i klubben

og opbygge et konstruktivt miljø for trænerne. Det vil gøre rekruttering og fastholdelse nemmere.

3. Hvad har du fået ud af JBU’s pilotprojekt?

per frisbjerg, Brørup Gf: Jeg har fået god sparring og har fået opbygget et omfattende netværk.

Mit samarbejde med JBU-coachen også bibragt mig en del.

Henrik Madsen, tangsø fs: Jeg har fået sat fokus på nogle bestemte elementer af jobbet.

Derudover synes jeg, at det har været en stor hjælp at få opsat mål og succeskriterier for arbejdet

og få lavet en konkret handlingsplan.

Christian nielsen, Gug B: Jeg har fået udbygget min fodboldfaglige og organisatoriske viden.

Jeg har desuden fået indblik i indflydelsesvejene i JBU, som jeg gerne så forenklet, ligesom jeg

gerne ser endnu flere fornyelser regionalt.

35


36

Formand Steen Sparvath

(i midten) sammen med

Claus Lykke-Øster og

Henrik Beierholm fra

Lunderskov Boldklub.

Personprofiler skal st

Rød, grøn, blå, gul eller midtimellem.

Supporter, inspirator, entreprenør,

observator eller et mix af flere

forskellige karakteregenskaber. En

personprofil har vist bestyrelsesmedlemmerne

i Lunderskov Boldklub

vejen til et bedre samarbejde.

Efter store udskiftninger i bestyrelsen

i det seneste år, ville bestyrelsen

gøre en indsats for, at alle i klubben

forstod hinanden bedst muligt. De fik

derfor lavet en personprofil på alle

medlemmer.

- Vi gjorde det for at lære at kommunikere

optimalt med hinanden. Vi har

tidligere prøvet noget lignende, og

det havde vi meget glæde af. I sær

når bølgerne gik højt. Så kunne vi

lige have i baghovedet, at vi her sad

overfor en temperamentsfuld person

eller en tilbageholdende person, og

det er da klart, at det kan give en

effekt, hvis man bruger det rigtigt,

fortæller klubbens formand Steen

Sparvath, der samtidig slår fast, at

oplevelsen denne gang er nær ved

perfekt.

- Jeg har ikke prøvet nogen, der

har ramt så godt, som denne. Jeg

har også i erhvervslivet prøvet flere

forskellige, men vi har fået meget ud

af denne personprofil, både i forhold

til, hvordan vi kendte os selv og hinanden,

men også, hvad vi hver i sær

kunne arbejde videre med af styrker

og svagheder.

Bestyrelsesmedlem Henrik Beierholm

er helt enig.

- Med profilerne fik vi sat ord på

nogle af de ting, som vi vidste i

forvejen og samtidig fået øjnene op

for andre ting. Mange af os havde en

fornemmelse, og selv om nuancerne

er blevet klart uddybet og måske forklaret,

så er vi meget overrasket over,

hvor godt tingene passer, siger han.

Et spØrGsMål oM tIllId

Efter at medlemmerne fik deres

personprofiler, fik de hver i sær mulighed

for at læse dem igennem og

overveje, om de ville lade de andre

få indblik i deres personlige profil.

- Allerførst har det været vigtig for

os at sikre os, at alle ville være med

til undersøgelsen, og derefter at de

ville dele lidt af deres profil med

hinanden. Alle havde vetoret, så de

ikke fik overskredet deres personlige

grænser. Meningen var, at vi skulle

kunne bruge det i sammenholdet, og

at vi også skulle arbejde aktiv med

indholdet. Vi har været meget glade

for, at alle har været så velvillige til at

være åbne omkring deres styrker og

mulige svagheder. Det har givet os

en stor mulighed for at give folk ansvar

efter, hvad deres kerneområder

er. I en klub har man mange opgaver

og problemstillinger, der skal løses,

og nogle passer bedre end andre,

siger Steen Sparvath, der samtidig

slår fast, at der også ligger tillid til

hinanden bag beslutningen om at

være åbne.

farVEsKalaEn

InSight personprofil er både en

beskrivelse af personen i forhold til

samarbejde, kommunikation etc, men

en stor del af beskrivelsen handler

i sær om farver – hvor man ligger i

farvespektret, og hvilke farver, der

er mest dominerende. Rød er eks.

entreprenør-typen, og personen med

meget grøn kan have koordinator-evner.

Farveskalaen skal være med til at

beskrive hvilke egenskaber, man har

mest i sig.


yrke fodboldklubben

- Det var nok det, der var mest

spændende, fortæller formand Steen

Sparvath. Farverne gav ham en pejling

på, hvordan medlemmerne lå, og

frem for alt hvordan de bedst kunne

kommunikere og bruge hinandens

styrker.

Bestyrelsesmedlem Claus Lykke-Øster

tillægger farvefordelingen stor betydning.

- Det er nemt at forholde sig til, og

man få en klar oplevelse af, hvor forskellig

man kan være, siger han.

Farverne gav bestyrelsen en pejling

på den sammensætning, der var i

bestyrelsen.

- Da vi fik set hinandens farver, var

det spændende at se, at vi faktisk

lå spredt ud over hele farveskalaen.

Det må have betydning for vores

muligheder for at kommunikere, og vi

ser det som en fordel, at vi har flere

forskellige kræfter i bestyrelsen, siger

Steen Sparvath, der selv har en fremherskende

farve, som er rød.

Da bestyrelsen i Lunderskov Boldklub

valgte at få lavet personprofiler på sine

bestyrelsesmedlemmer, var det et skridt

på vejen til bedre forståelse og samarbejde,

der i sidste ende skulle komme klubben

til gode.

Sådan fungerer InSight-modellen

Lunderskov Boldklub har benyttet den såkaldte InSight-personprofil, som er

blevet introduceret til klubben af JBU.

Personprofilen udarbejdes ved, at deltageren svarer på 20 spørgsmål – enten i

et skema eller direkte via nettet. På baggrund af spørgsmålene skal du finde den

beskrivelse, der passer bedst på dig selv ud fra nogle i forvejen beskrevne karaktertræk.

Når du finder det, der passer bedst, skal de andre udsagn have numre i

forhold til den grad, der stemmer overens med den opfattelse, du har af sig selv.

Eksempel:

Analyserende og skeptisk - passer bedst

Venlig og underholdende - 2

Krævende og håndfast - 4

Beskeden og lydhør - passer dårligst

InSight personprofilen er bygget op omkring den personlighedsmodel, som først

blev skabt af den schweiziske psykolog Carl Gustav Jung og siden er videreudviklet.

Besvarelserne skal udgøre dit eget syn på dig selv og ikke, som du tror,

andre opfatter dig.

JBU benytter InSight-modellen i sine fire formandsnetværk, hvor alle deltagere

får udarbejdet en profil. Desuden vil alle medlemmer af både JBU’s bestyrelse

og fire regionsbestyrelser blive tilbudt en InSight-profil i løbet af 2007.

37


38

Frigør din opsparing

i boligen.

Ring til Boligejernes Hus®

i Randers på 44 55 46 55.


VIl BrUGE

ErfarInGEn I frEMtIdEn

Formanden lægger vægt på, at der

med personprofilerne er banet en ny

vej for bestyrelsen. Ud over at være

åbne om sine egne farver, så læser

medlemmerne også hinandens beskrivelser,

der inkluderer personlig stil,

interaktion med andre og beslutningssituation.

- Med denne profil er vi rykket tættere

på at være åbne sammen. Det

er smittet af på vores klub på denne

måde: At vi havde nogle i forvejen

definerede mål, som vi arbejdede hen

i mod på sigt, men vi har taget et ryk

hurtigere, end vi ellers ville have gjort,

ved at vi har lært hinanden at kende.

Claus Lykke-Øster har et godt eksempel

på, hvordan man bruger personprofilerne.

- Jeg kom til at tænke på, at jeg altid

valgte dem, der er meget lig mig selv,

f.eks. i forhold til trænere og andre.

Det vil jeg nu bruge som pejlepind, at

jeg kan udvide mit eget spektrum ved

at være bevidst om, hvilke kræfter,

jeg dels selv repræsenterer, og hvilke

kræfter, jeg derfor automatisk søger

hos andre. Nu har jeg mulighed for at

ændre en smule på dette, siger han

og fortæller om de videre planer med

personprofilen, at de skal i den varme

stol.

- Den varme stol er et begreb, der

dækker over, at vi har planlagt at

sætte fokus på hinandens styrker ved

at lade én person ad gangen blive

udspurgt om sine egne holdninger

og erfaringer i forhold til hans personprofil.

På denne måde håber vi at

kunne skabe endnu bedre og ærligere

dialog, fordi det jo ikke er sikkert, at

alle er enige. Hvis der er et punkt, der

er markant for et medlem, er vi nødt

til at høre, om han er enig. Måske er

det heller ikke den måde, som andre

opfatter ham på, lyder hans erfaring

og Henrik Beierholm tilføjer:

- Der er jo flere øvelser i denne her.

Ikke alene får vi nogle kanongode

redskaber at arbejde med sammen,

vi får også gode redskaber til os selv.

Og så er der det med at være fælles

om det og dele det med andre. En

personprofil er jo for så vidt en per-

sonlig ting, men nu har vi læst nogle

af kernepunkterne på hinanden og

dermed er vi mere sårbare og tillidsfulde.

Det skaber en god dynamik.

Bestyrelsen håber på at kunne lave

nogle opfølgninger på succes’en, for

at fastholde den gode effekt, som det

har haft.

- Det eneste problem ville være, at vi

bestyrelsen kender hinanden så godt,

at det kan virke som om, vi er meget

sammentømrede, hvis der kommer

nye medlemmer. Derfor er en opfølgning

og vedvarende udvikling nødvendigt,

og det håber jeg, at andre

vil tage i mod, siger Steen Sparvath

og slutter af med at konstatere, at alle

heldigvis denne gang tog vel imod

initiativet.

- Man kan vælge at sige, at det er noget

moderne pis, eller man kan bruge

det aktivt. Ved at fokusere på styrker

og svagheder og lære dem bedre at

kende. Men det er også vigtigt, at

man er forandringsvillig.

Et stort skridt er taget i retning af god kommunikation og effektivitet i bestyrelsen

i Lunderskov Boldklub efter, at alle bestyrelsesmedlemmer har fået lavet en InSight

personprofil.

39


40

MIDTFYNS FRITIDSCENTER



ww

Midtfyns Fritidscenter tilbyder til træningslejre kurser og andre arrangementer.

Vandrerhjem med 12 værelser og 46 senge.

4 campinghytter med 6 sovepladser i hver.

2 idrætshaller, Svømmehal, Moderne mødefaciliteter, flot nyt cafeteria.

Træningslejr med overnatning og fuld forplejning pr. person pr. døgn fra 340,00 kr.


Kraftigt fald

i antallet af

hold-udtrækninger

Antallet af hold-udtrækninger i JBU’s

11-mandsturnering er praktisk talt blevet

halveret i forhold til 2006-sæsonen.

Forklaringen er den ændrede tilmeldingsdato

fra d. 15. november til d. 1.

marts.

Tekst: Mads D. Larsen & foto: Per Kjærbye

Antallet af hold-udtrækninger i JBU’s centrale 11-mandsturnering

er faldet drastisk. Fra 354 hold i 2006-sæsonen

til 206 i 2007-sæsonen. Eller med andre ord: En nedgang

på mere end 40 procent. Årsagen til den positive udvikling

er ifølge formanden for JBU’s turneringsudvalg, Ole

Ladefoged, primært den ændrede tilmeldingsfrist fra d.

15. november til d. 1. marts.

- Det er en særdeles positiv udvikling, men også en ventet

udvikling, for klubbernes vilkår for optimal holdtilmelding

indgik netop som et af de væsentligste argumenter, da vi

besluttede at ændre tilmeldingsterminen for 11-mandshold

fra d. 15. november til d. 1. marts, forklarer Ole

Ladefoged. Nedgangen i antallet af udtrækninger ligger

jævnt spredt ud over de fleste ungdomsrækker - primært

U-12 Drenge og U-14 Drenge, men også i Serie 6.

BEdrE VærKtØj tIl KorrEKt tIlMEldInG

Ved at rykke tilmeldingsfristen tre en halv måned frem til

d. 1. marts har mange klubber fået et langt bedre overblik

over spillermaterialet til rådighed. Derfor har man også

i 2007-sæsonen haft bedre mulighed for at tilmelde det

korrekte antal hold til JBU’s turnering - og på det rigtige

niveau.

- Og det er ikke alene en fordel for hver enkelt klub, men

også for JBU, som rent administrativt er blevet lettet for

håndteringen af et stort antal udtrækninger og overflytninger

af hold, tilføjer Ole Ladefoged. Aabyhøj IF’s

formand,

Ole T. Jensen

Ændringen af tilmeldingsfristen har således alt andet lige

betydet, at JBU’s turneringstilbud er blevet bedre. Dette

understøttes også af, at mange puljer - i tidligere turneringer,

hvor tilmeldingsfristen var d. 15. november - allerede

var ødelagt af udtrækninger, når kalenderen skrev d. 1.

marts. Rent økonomisk er der også tale om en sekscifret

besparelse for de jyske klubber i form af færre udtrækningsgebyrer.

41


42

Esbjerg Havn

– Den direkte vej ...

Tlf. 75 12 41 44

adm@portesbjerg.dk

www.portesbjerg.dk

Boldspil og gymnastik

Undervisning – bogligt, musisk og kreativt

Et stærkt fællesskab

Optur til dig

Mere inspiration på www.optur.nu

Idrætsefterskolen Lægården

Holstebro · Tlf. 9742 1084 · mail@optur.nu


JBU-konsulent bliver

filialdirektør i finanssektoren

Tekst: Mads D. Larsen

Efter knap 10 års ansættelse hos JBU har breddekonsulent,

Peter Tornbo, valgt at tage imod et tilbud om nye

arbejdsmæssige udfordringer i form af en stilling som

filialdirektør i den finansielle sektor.

Peter Tornbo har haft sit arbejdsområde i JBU Region 2,

hvor han har fungeret som rådgiver og sparringspartner

for klubbernes frivillige ledere.

- Konsulent-jobbet i JBU har på alle måder været et drømmejob

for mig - ikke mindst det positive og konstruktive

samarbejde med de mange engagerede ledere rundt

omkring i klubberne, men jeg får nu mulighed for at afprøve

nogle ledelsesmæssige ambitioner, og det glæder

jeg mig meget til, udtaler Peter Tornbo, der tiltrådte som

filialdirektør i Handelsbanken d. 15. august.

Efter aftale med sin nye arbejdsgiver og JBU fortsætter

han imidlertid sideløbende som konsulent indtil udgangen

af 2007. Derved får JBU mulighed for at etablere en

optimal overgangsordning i forbindelse med ansættelsen

af en ny konsulent, hvilket har været vigtigt for både Peter

Tornbo og JBU.

Breddekonsulent Peter Tornbo forlader JBU for at blive filialdirektør i

finanssektoren. Han fratræder sin stilling ved udgangen af året.

fodBoldforMand BlIVEr ElEV

Også på det administrative område er der en række

ændringer under opsejling. Vinni Daugaard, der har været

tilknyttet Region 3’s kontor i Horsens som assistent på

deltid, har valgt at søge nye udfordringer. Kombineret

med opfyldelsen af en række af de øvrige medarbejderes

personlige ønsker om deltid er JBU derfor netop nu i færd

med at afdække det totale behov for ressourcer på Region

3’s kontor.

På Region 4’s kontor i Glejbjerg har JBU ansat Martin

Clausen fra Sdr. Hygum som ny elev. Han tiltrådte d. 15.

august. Martin er 22 år, og sin unge alder til trods er han i

gang med sit andet år som formand og kampfordeler for

Sdr. Hygum B. Martin Clausen afløser Jacob Mauritsen,

som netop er blevet udlært.

43


Termometeret viste over 30 grader, og solen brændte nå-

desløst fra en skyfri sommerhimmel, da JBU’s U-14 talent-

skole for Jyllands 64 dygtigste fodboldpiger blev afviklet

for sidste gang. Det skete d. 9. og 10. juni i Hadsten.

Som led i den nye talentstruktur der trådte i kraft i dansk

fodbold d. 1. august, er planlægningen og driften af al

struktureret talentudvikling overdraget fra lokalunionerne

til DBU. Derfor nedlægges talentskolen sammen med alle

JBU’s øvrige talentaktiviteter.

Arrangementet blev også i år afviklet som en lille turne-

ring, hvor spillerne fordelt på fire regionale hold mødtes

indbyrdes, og det blev pigerne fra JBU Region 1, der

sikrede sig den historiske titel som sidste vindere af U 14

talentskolen.

Turneringens førsteplads blev sikret i den afsluttende

kamp mod JBU Region 4 via to scoringer af Aabybro IF’s

målfarlige angriber, Line Steffensen, og en samlet sejr på

2-0.

BUndnIVEaUEt Er BlEVEt HæVEt

DBU’s U-16 landstræner, Bent Eriksen, bruger turneringen

til at observere spillermaterialet med henblik på udvæl-

gelse til fremtidige talentsamlinger. Og landstræneren var

godt tilfreds med det generelle niveau.

- Nu var det næsten umenneskeligt at spille fodbold under

de forhold - med 30 grader og stenhårde baner, men der

blev gået godt til den, og på baggrund af de kampe, som

jeg har set, kan jeg konstatere, at bundniveauet er blevet

hævet i jysk pigefodbold. Til gengæld er der ikke de helt

store og iøjnefaldende profiler i denne årgang, men der

er bestemt talenter, konstaterede U-16 landstræneren, der

primært lægger vægt på tekniske færdigheder og piger-

nes hurtighed i spilopfattelse, når han vurderer talentpo-

tentialet.

Spillerne havde det svært ved årets U-14

Talentskole i Hadsten, hvor varmen og solen

tærede hårdt på ressourcerne.

En varm afsked med

U-14 Talentskolen

- Men også hvordan spillerne reagerer på at spille mange

kampe inden forforholdsvis kort tid. Til gengæld bety-

der fysikken generelt ikke noget i helhedsindtrykket, siger

Bent Eriksen.

Tekst: Mads D. Larsen

JBU region 3 sluttede på andenpladsen med seks points

ligesom det vindende hold fra JBU Region 1, mens JBU

Region 2 og JBU Region 4 sluttede som henholdsvis num-

mer tre og fire.

45


Tekst: Mads D. Larsen & foto: Jannie Søgaard

JBU Region 3’s talentfulde årgang 92-piger blev 2.

Pinsedag en historisk vinder af DBU’s U 15 Talentturnering

i Vildbjerg.

Ikke så meget fordi de jyske fodboldpiger var helt suveræne

i finalen mod det blandede hold fra København og

Bornholm. Men mere fordi dette års turnering er den sidste

i sin nuværende form. Når en ny struktur træder i kraft

på talentområdet d. 1. august, nedbrydes samtidig den

nuværende lokalunions-opdeling af talentarbejdet.

JBU Region 3-pigerne vandt uden det store besvær

finalen med 4-0 på scoringer af Ditte Jensen, KohBra,

Nina Svendstrup, Romalt IF, Lærke Michaelsen, KohBra og

Didde Pedersen, Kolding FCQ. Dermed blev det også understreget,

at den moralske finale i realiteten blev spillet i

den sidste gruppekamp, da JBU Region 3 besejrede JBU

Region 2 i den afgørende dyst om at nå finalen.

Via en sikker 4-0 sejr i finalen over det blandede hold fra

København og Bornholm sikrede JBU Region 3’s årgang

92-piger sig titlen som vinder af U 15 Talentturneringen i

Vildbjerg. JBU Region 2 blev samlet nummer tre.

JBU Region 3-holdet der i Pinsen vandt DBU’s U-15

Talentturnering. De jyske talenter besejrede et blandet

københavnsk/bornholmsk hold i finalen med 4-0.

Historisk sejr til

JBU Region 3-talenter

jBU rEGIon 4 Vandt jYsK opGØr

Ud over selve finaleopgøret blev der på turneringens

sidste dag spillet yderligere tre placeringskampe. JBU

Region 2 sikrede sig den sammenlagte tredjeplads i

talentturneringen ved at besejre SBU med 2-1. De jyske

scoringer blev sat ind af Pernille Harder, Ikast/Hammerum

og klubkammeraten, Louise Juhl, der er trådt ind i turneringen

som erstatning for Charlotte Lauridsen. I den rene

jyske placeringskamp om femtepladsen vandt JBU Region

4 med 2-0 over JBU Region 1 på mål af Anne Mondrup,

Team Als og Mai Sønderborg Petersen, Ribe BK, mens

LFBU besejrede FBU med 2-1 i kampen om at undgå

sidstepladsen.

U 15 Talentturneringens formål er at afvikle en turnering

mellem talentcentrene, men det handler i ligeså høj grad

om at udvikle spillerne teknisk - samt på de taktiske og

psykiske/mentale områder.

47


JBU søger breddekonsulent

Jydsk Boldspil-Union søger pr. 1. december 2007 en breddekonsulent. Konsulenten vil få sit virke med udgangspunkt i

JBU Region 2’s område (Midt- og Vestjylland).

Blandt breddekonsulenternes primære arbejdsopgaver er klubudvikling og klubbesøg - altså den direkte kontakt til de

mange tusinde frivillige ledere og trænere i de jyske fodboldklubber. I 2006 var JBU’s konsulenter på klubbesøg i 280 af

Jyllands fodboldklubber.

Konsulenterne fungerer bl.a. som rådgivere og sparringspartnere for de frivillige i klubberne og medvirker ved igangsættelse

af projekter omkring f.eks. rekruttering af ledere/trænere, rekruttering/fastholdelse af spillere, uddannelse af trænere/ledere,

osv.

VI forVEntEr:

• at du kan være inspirator og igangsætter af temaer/projekter i fodboldklubberne

• at du kan formidle holdninger og budskaber både fra omklædningsrum til bestyrelseslokale - og omvendt

• at du har et solidt kendskab til dagligdagen i en fodboldklub

• at du selv er eller har været aktiv leder i en fodboldklub

• at du er god til at samarbejde på alle niveauer

• at du er parat til at dyrke og pleje samarbejdet med de mange frivillige klubledere på deres hjemmebane

ude i fodboldklubberne

• at du er god til at lytte og analysere

• at du kan arbejde selvstændigt og struktureret

• at du har kendskab til IT på brugerniveau

VI tIlBYdEr:

Du får et spændende job i den jyske fodboldverden.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med JBU’s team af konsulenter, som udover dig består af fire fuldtidsansatte, ligesom

du vil blive en del af det netværk af øvrige konsulenter, som findes under DBU og Danmarks Idræts-Forbund.

Konsulentstillingen er en fuldtidsstilling, og du må regne med, at en stor del af din arbejdstid kommer til at ligge om

aftenen og i weekenderne. Det daglige arbejde udgår fra konsulentens eget hjemmekontor, og du vil organisatorisk

referere til JBU Udvikling.

Stillingen udbydes af DBU og JBU i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund.

Yderligere oplysninger om konsulentstillingen kan fås hos JBU’s administrationschef, Ove Lyhne,

på tlf. 8939 9955 – e-mail ovel@jbu.dbu.dk - eller ved afdelingsleder i JBU Udvikling, Henriette K. Jensen, på tlf. 8939

9952 – e-mail hkje@jbu.dbu.dk.

Du kan finde meget mere om vores organisation og aktiviteter på www.jbu.dbu.dk.

Ansøgningen sendes til JBU, Nøddevej 1, 8260 Viby J, mrk. breddekonsulent - eller til ovel@jbu.dbu.dk, og den skal

være JBU i hænde senest mandag 1. oktober 2007.

JBU ønsker stillingen besat med tiltrædelse 1. januar.

Jydsk Boldspil-Union organiserer 164.000 aktive fodboldspillere, 929 medlemsklubber (heraf 220 i JBU Region 2), 260

JBU-ledere, 23 administrativt ansatte og fem konsulenter. Unionens hovedkontor ligger i Viby ved Århus. Derudover har

JBU regionale kontorer i Aalborg, Holstebro, Horsens og Glejbjerg. 18.000 hold deltager hvert år i en af JBU’s turneringer,

mens flere end 9.000 trænere og ledere årligt deltager i et af JBU’s uddannelsestilbud

49


50

Debatindlæg fra Aalborg KFUM

Et flot skib

uden søkort

og kaptajn

JBU´s regioner og delegeretmøde behandlede og vedtog

i starten af 2007 den nye politik for børnefodbolden i

Danmark. Der er tale om et visionært og stærkt tiltag for

at gøre fodboldspillet mere børnevenligt, for at sikre en

udvikling af børnenes tekniske færdigheder, samt at sikre

en fastholdelse af spillerne i klubberne.

Der er tale om stærke tiltag fordi:

• årgangsinddelingen sikrer at de mindre børn ikke

overmatches fysisk hvert andet år

• at de færre spillere på holdene sikrer at alle er med i

spillet

• at spillet på mindre baner sikrer at de tekniske færdig-

heder kommer i fokus, frem for de fysiske og konditi-

onsmæssige

Ideerne virkede endog vel gennemtænkte, da der blev

præsenteret overgangsordninger ved gradvis implementering

over to sæsoner. I Aalborg KFUM har vi derfor støttet

de nye tiltag, som fuldt ud er i vores ånd!

Men det har desværre vist sig at den korte tid fra vedtagelse

til igangsætning har haft meget uheldige konsekvenser.

De vedtagne politikker og retningslinier har haft

en lang række mangler, og visse forhold er endog ikke

kalibreret imellem de fire jyske regioner, hvor man forvalter

efter forskellige principper. Man har således igangsat

en helt masse nye ting, som det efterfølgende har vist

sig kun delvist har været gennemtænkt politisk, og som

man ikke har haft værktøjer til at udføre og personale til at

forvalte. Den korte tid fra vedtagelse til igangsætning har

ikke givet mulighed for at rette disse forhold til.

Hårdest er dette gået ud over den nye U10 årgang.

Spillerne i årgangen var miniputter sidste år, hvor princip-

perne for turneringen var helt anderledes – man spillede

for at vinde, og for at komme i finaler. I 2007 gælder dette

ikke længere – nu skal de samme spillere spille socialt,

holdene være lige stærke og den resultatformidling, som

spillerne har oplevet i de forløbne 4-5 sæsoner, er i en enkelt

region (1) ikke længere eksisterende. Der er tale om

en uheldig zig-zag kurs, som forvirrer spillerne. Desuden

har kun meget få klubber ændret holdningen til at spille

bredt i årgangen, hvilket har medført en rodet turnering,

hvor nogle spiller elitært og andre socialt. Næste år i U11

er det tilbage til den tidligere form. Man kunne fristes til at

citere Sebastian: ”Et skridt frem og to tilbage - - ”

Vi har i U10 oplevet:

• at sidste års 10 enkeltkampe pr. halvsæson blev erstat-

tet af et tilbud om 5 stævner a 2 kampe med en samlet

reduktion i spilletid på 40 %

• at den udbudte turnering havde en så skæv fordeling,

at der kun var 1 times kampfodbold i maj – forårets

bedste fodboldmåned

• en rodet turnering, hvor nogle klubber ”topper” hol-

dene – og andre ikke gør

• at den spilleplan der udkom, gav en ujævn fordeling

af modstandere, således at man skulle møde nogle

hold 4 gange – og andre hold kun 2

• at man har glemt at kalibrere stævneformen med dom-

merklubben. 3 kampe a 2 x 15 minutter kan ikke afvik-

les på 1½ time. Mange klubber benytter rigtige dommere

til U9 og U10 kampe, og dommerne går efter

1½ time. Dvs. at dommerne afkorter kamptiden, hvis

der bruges korte pauser i halvvejen og mellem kam-

pene. Ofte er de påsatte til en anden kamp ½ time

senere – i visse tilfælde hos en anden klub.


Der indberettes resultater og føres stillinger – men i region

1 (ikke i region 2, 3 og 4) er disse hemmelige for de deltagende

klubber. De skal bare bruges til at lave efterårets

sæsonplan. Hvordan man vil bruge resultater og stillinger

til dette, er det hidtil ikke lykkes at få en forklaring på. Når

holdene ikke mødes lige mange gange – og spilletiden

varierer fra 2 x 12 minutter (når dommeren har travlt) og til

2 x 25 minutter, når udtrækninger har medført at der kun

er 2 hold i et ”stævne”, er alle en gåde.

Vi har gentagne gange stillet spørgsmål til såvel politikere

og kontor om en lang række af disse forhold – og det eneste

svar har været, er sådan er det jo vedtaget, og at vi skal

give det en chance. Vedtagelsen kan vi ikke få øje på, da

regionerne forvalter det vedtagne forskelligt! Håndteringen

af den praktiske udmøntning af den vedtagne politik er

heller ikke ensartet, og det er tydeligt at man ikke har

stillet de nødvendige aftaler og planlægningsværktøjer til

rådighed for administrationen. Politikken – og den hurtige

igangsætning - er kommet frem for en tilfredsstillende

turnering, hvilket desværre har medført at ledere, trænere

og forældre står rundt om på de forskellige fodboldanlæg

og ryster på hovedet over de amatøragtige forhold, som

landets ”fornemste” fodboldorganisation byder sine 9-10

års børn.

Måske man skulle have erkendt at igangsætningen krævede

mere tid og bedre planlægning! Det har vi gentagne

gange opfordret til – uden at opnå forståelse herfor.

Politikken frem for fornuften! Konsekvensen har været at

spillerne deltager i mange flere privatstævner end tidligere

– her føres resultater og uddeles præmier. Og så kan

enhver lille klub i Jylland planlægge en bedre turnering

end vores JBU-flagskib! Kort sagt: Man har søsat et flot

skib – men glemt, at der skal søkort og kaptajn til at lede

det på rette vej!

Med venlig hilsen

Aalborg KFUM Fodbold

Jacob Kabbel, Formand

Christian Hvingel, Børneudvalgsformand

Foto: Per Kjærbye

51


52

Spørg om

alt, få svar

på det meste

Søger du en rådgiver, er du i tvivl om et produkt – eller vil du bare gerne have en

rundvisning i fremtidens Jyske Bank? Så gå i SpørgBaren – der spø’r du bar’.

Velkommen i en anderledes bank.

www.jyskebank.dk


Debatindlæg

kommentar fra JBU

Børnefodbolden

på rette vej

Allerførst vil jeg takke Aalborg KFUM for debatindlægget.

Det er helt afgørende for fodboldens fortsatte udvikling,

at der findes dedikerede ledere og trænere rundt omkring

i klubberne, og jeg tager Aalborg KFUM’s kommentar

som et klart og konstruktivt udtryk for det, som ligger

mange på hjerte: Nemlig at tage ansvar for, hvordan vi i

fællesskab skaber den bedst mulige model for fremtidens

børnefodbold.

Jeg kan også med stor tilfredshed konstatere, at Aalborg

KFUM overordnet støtter ”Holdninger & Handlinger” i

børnefodbolden i Danmark. Vi kan i fodboldens organisationer

fremlægge nok så mange tanker om nye spilleformer.

Men det afgørende er, at klubberne aktivt bakker

op om ideerne, som det er tilfældet omkring konceptet

”Holdninger & Handlinger”, hvor de nye tiltag er vedtaget

af klubberne selv på delegeretmødet i JBU. Første gang i

januar 2006. Anden gang i januar 2007.

Hvad angår implementeringen af de nye børnefodboldtiltag,

er der uden tvivl ting, som vi fra JBU’s side kunne

have gjort bedre – uagtet at vi som organisation har

anstrengt os meget for at forberede klubberne bedst

muligt på de mange praktiske forandringer, som er fulgt i

kølvandet på de vedtagne delegeretmøde-beslutninger.

Jeg kan dog heller ikke lade vær med at nævne, at nogle

klubledere har kritiseret os for at være for langsomme om

at gennemføre ændringerne. Derfor er fakta nok, at vi aldrig

kommer til at gøre alle tilpasse - uanset hvilken model

og hvilken hastighed vi vælger.

Hvad angår de konkrete kritikpunkter, er det rigtigt, at

JBU Region 1 allerede fra i år har besluttet ikke at offentliggøre

de pågældende resultater, hvilket er helt i tråd

med ”Holdninger & Handlinger”. At der er andre regioner

som gør det anderledes, er alene udtryk for, at der er

plads til forskelligheder i de enkelte regioner.

Det er også rigtigt, at der var nogle opstartsproblemer

vedr. stævneformen i U-10 i JBU Region 1, hvilket bl.a.

skyldtes alt for mange afbud fra klubberne. Det er desværre

et generelt problem i hele Jylland, og vel næppe et

forhold, som JBU kan kritiseres for. For at afbøde udeblivelses-problematikken

bedst muligt har vi ændret puljestørrelserne

i efteråret, hvilket vi tidligere har meddelt

Aalborg KFUM. Efter anmodning fra bl.a. Aalborg KFUM

besluttede vi også inden opstarten at spille syv stævner,

hvorfor ønsket på dette område allerede er imødekommet.

Det fremgår endvidere af KFUM s indlæg, at JBU Region

1’s bestyrelse ikke har reageret på klubbens henvendelser.

Dette er direkte forkert og må bero på en misforståelse.

Formanden for regionens turneringsudvalg, Jens Jørgen

Møller Nielsen, har således afholdt møde med klubben,

ligesom vores konsulent Henrik Selch har holdt møde med

Aalborg KFUM. Herudover har der været betydelig telefon-

og mailkorrespondance.

Afslutningsvis vil vi opfordre repræsentanter for Aalborg

KFUM til at møde op til Region 1’s årsmøde i november

og på JBU’s delegeretmøde i januar 2008. Det er her

eventuelle ændringer skal besluttes, og alle klubber har

mulighed for at stille forslag. Disse skal blot være JBU i

hænde senest 15. september 2007.

Med venlig hilsen

Christian Fynsk

Formand

JBU Region 1 og

JBU’s Børne- & Ungdomsudvalg

53


EO-ann-08:Layout 1 04/08/07 9:32 Side 1

Easter Open i Holland har på syv år udviklet sig til en af Europas største påskefodboldturneringer

for ungdomshold. I 2007 deltog små 500 hold, bl.a. en del britiske

hold. Turneringen spilles på gode græsbaner tæt på grænsen til Tyskland i små

byer omkring Gennep. Hvert år deltager hold fra en halv snes lande, der alle spiller

seks kampe i løbet af to dage.

Fodboldturneringen kan kombineres med besøg og rundvisning på Philips Stadion

i Eindhoven og en tur i Hollands bedste svømmeland, De Tongelreep i Eindhoven.

Hvis man ønsker at besøge Amsterdam ArenA/Ajax Museum i Amsterdam eller

Veltins Arena i Gelsenkirchen kan det ligeledes arrangeres.

Easter Open er både for almindelige fodboldhold og for elitehold i fem rækker,

hvor nogle af Europas bedste hold er med.

Turneringen er den perfekte optakt til forårssæsonen.

Programudkast for turen:

Torsdag 20. marts: Om morgenen afrejse fra jeres klubhus. Stop ved enten

Poetzsch eller Bordershoppen for indkøb. Non-stop til

Holland. Ved aftenstid ankomst til enten hotel eller

vandrehjem. Indkvartering og aftensmad.

Fredag 21. marts: Besøg på Philips Stadion i Eindhoven og derefter i vandland.

Evt. træningskamp om aftenen eller mulighed for træning.

Lørdag 22. marts: Easter Open starter. Der spilles tre kampe. Evt. overværes

kamp i den hollandske Æresliga, hvis PSV Eindhoven, Vitesse

Arnhem eller NEC Nijmegen spiller på hjemmebane.

Søndag 23. marts: Easter Open finale- og placeringskampe. Der spilles tre kampe.

Efter finalen hjemrejse.

Mandag 24. marts: Morgen/formiddag ankomst til jeres stadion.

Pris for turen:

Vandrehjem: 1.695/1.750 kr. pr deltager. Opholdet er med helpension.

Hotel: 1.895/1.950 kr. pr deltager. Opholdet er med halvpension.

Der opkræves et holdgebyr på 1.300 kr. for deltagelse i Easter Open.

I begge priser er bustransport, overnatning, afgift til Rejsegarantifonden, UEFA Licensgaranti,

bespisning efter aftale, bussen hos jer til udflugter, transport etc.

I prisen er ikke entré til Philips Stadion, vandland eller evt. topfodboldkamp.

Der er mulighed for afrejse onsdag 19. marts om aftenen efter ønske.

Der spilles til Easter Open i følgende rækker:

KLASSER ÅRGANG KØN BANE ALDERSKLASSE SPILLETID

KLASSE 1 U19 Drenge 11 a side Født efter 01.01.1989 2 x 18 min.

KLASSE 2 U18 Drenge 11 a side Født efter 01.01.1990 2 x 18 min.

KLASSE 3 U17 Drenge 11 a side Født efter 01.01.1991 2 x 18 min.

KLASSE 4 U16 A Drenge 11 a side Født efter 01.01.1992 2 x 18 min.

KLASSE 5 U16 B Drenge 11 a side Født efter 01.01.1992 2 x 18 min.

KLASSE 6 U15 A Drenge 11 a side Født efter 01.01.1993 2 x 18 min.

KLASSE 7 U15 B Drenge 11 a side Født efter 01.01.1993 2 x 18 min.

KLASSE 8 U14 A Drenge 11 a side Født efter 01.01.1994 2 x 18 min.

KLASSE 9 U14 B Drenge 11 a side Født efter 01.01.1994 2 x 18 min.

KLASSE 10 U13 A Drenge 11 a side Født efter 01.01.1995 2 x 18 min.

KLASSE 11 U13 B Drenge 11 a side Født efter 01.01.1995 2 x 18 min.

KLASSE 12 U12 A Drenge 11 a side Født efter 01.01.1996 2 x 18 min.

KLASSE 13 U12 B Drenge 11 a side Født efter 01.01.1996 2 x 18 min.

KLASSE 14 U11 Drenge 7 a side Født efter 01.01.1997 2 x 15 min.

KLASSE 15 U10 Drenge 7 a side Født efter 01.01.1998 2 x 15 min.

KLASSE 16 U 9 Drenge 7 a side Født efter 01.01.1999 2 x 15 min.

KLASSE 17 U19 Elite Drenge 11 a side Født efter 01.01.1989 2 x 20 min.

KLASSE 18 U14 Elite Drenge 11 a side Født efter 01.01.1994 2 x 20 min.

KLASSE 19 U13 Elite Drenge 11 a side Født efter 01.01.1995 2 x 20 min.

KLASSE 20 U12 Elite Drenge 11 a side Født efter 01,01.1996 2 x 20 min.

KLASSE 21 U11 Elite Drenge 7 a side Født efter 01.01.1997 2 x 15 min.

KLASSE 22 U19 Piger 11 a side Født efter 01.01.1989 2 x 18 min.

KLASSE 23 U17 Piger 11 a side Født efter 01.01.1991 2 x 18 min.

KLASSE 24 U15 Piger 11 a side Født efter 01.01.1993 2 x 18 min.

KLASSE 25 U13 Piger 7 a side Født efter 01.01.1995 2 x 15 min.

KLASSE 26 U11 Piger 7 a side Født efter 01.01.1997 2 x 15 min.

Eliteturneringen:

I 2007 deltog klubber som West Bromwich Albion, Nottingham Forest, Oldham,

Erzgebirge Aue, Alemannia Aachen, HJK Helsinki, Sparta Rotterdam samt danske

topklubber som f.eks. Hvidovre, AB og Vejle.

HENRIK NISS

Rejseprogram, flere informationer og tilmelding:

DANISH SPORTS TRAVEL A/S

BIRKEVEJ 11 . DK-9430 VADUM . TLF. 98 26 83 69 . FAX 98 26 86 44 . MOBIL 4098 8369

E-mail: Niss@post6.tele.dk - Hjemmeside: www.Danish-sports-travel.dk

Medlem af Rejsegarantifonden - UEFA Licens - sikkerhed for spillernes rejse er vores motto. HENRIK NISS

55


Jydsk Boldspil Union

Nøddevej 1

8260 Viby J

Sejr og andenplads

ved unionsstævnet

Tekst: Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav

En samlet sejr for U-15 og en andenplads for U-16.

Sådan blev slutfacit for JBU ved årets unionsstævne i Vejle, hvor landets største fodboldtalenter

traditionen tro var samlet til en indbyrdes turnering mellem lokalunionerne.

Det jyske U-15 hold indledte ellers med et 1-3 nederlag til den fynske lokalunion, FBU, men herefter

hentede de jyske talenter tre sejre i træk og sikrede sig dermed førstepladsen. Samtidig blev JBU det

mest scorende hold i turneringen.

Det jyske U-16 hold opnåede en sammenlagt andenplads bl.a. via sejre over LFBU og SBU. Sidstnævnte

blev slået 3-1 efter en imponerende indsats af JBU-holdet.

Sommerens unionsstævne var i øvrigt det sidste af sin art. På grund af den nye talentstruktur i dansk

fodbold nedbrydes lokalunionsgrænserne i forbindelse med udvælgelse og samlinger for talenter.

WWW.JBU.DBU.DK

Magasinpost B

ID-NR. 12169

Med sin afgørende scoring i 1-0 sejren over SBU sikrede Jeff Mensah,

FK Viborg, samtidig en samlet jysk førsteplads ved U-15 unionsstævnet i Vejle.

More magazines by this user
Similar magazines