død Radiohusets Koncertsal

downol.dr.dk

død Radiohusets Koncertsal

Sibelius: Symfonier nr. 5, 6 og 7

På denne dag – 20. september – er det

præcis 50 år siden, Jean Sibelius døde.

Den store finske komponist har skrevet

nogle af de bedste symfonier i 1900-tallet,

og DR Radiosymfoniorkestret og chefdirigent

Thomas Dausgaard hylder ham i hele

denne koncertsæson ved at opføre dem

alle syv. Det giver en enestående mulighed

for at fordybe sig i denne besættende

musiks helt særlige verden.

Som indledning til Sibelius-fejringen spilles

de tre sidste symfonier på én aften. Det

er så vidt vides aldrig før sket i Danmark.

”Sibelius er den største nordiske komponist.

Han er nummer 1. Det kan vi ikke tage

fra ham!” siger Thomas Dausgaard, der

fornemmer et stærkt slægtskab mellem

Sibelius’ musik og hele det nordiske publikum.

”Han rammer os med sine stemninger

på en meget direkte måde. Musikken

rummer duften fra vores slags jord. Den

har alle de specielle nuancer, som lyset

giver os her i Norden – de lyse nætter, de

lange solnedgange, de lange morgener

– og derfor behøver vi ikke spekulere over

musikkens form og harmonik for at forstå

den.”

I Finland blev Sibelius en del af sin nation

på en måde, som nok ingen anden komponist

har oplevet det. Han trådte frem netop

i de år, hvor en national finsk identitet

og selvstændighedsbevægelse voksede

frem, og han knyttede sine værker til den

finske kultur. Fordi finnerne ikke havde et

kongehus eller nogen politisk samlende

person, blev Sibelius nationalhelten. Hans

orkesterstykke Finlandia blev det stærkeste

udtryk for nationens selvforståelse,

og hans runde fødselsdage var nationale

højtider. Paradoksalt, fordi Sibelius fra

fødslen tilhørte den svensk-talende elite

i Finland. Han valgte dog utvetydigt side

og sluttede sig til den finske nation, selv

om hans beherskelse af det finske sprog

aldrig nåede hans modersmål svensk.

Mange har gjort nar af Sibelius som selve

klicheen på en fåmælt finne, der kigger

dybt i flasken. Faktum er, at alkoholismen

var den store skyggeside i hans liv, og

at han var plaget af dyb fortvivlelse i det

meste af sit 92-årige liv. Sibelius brugte

sprutten til at dæmpe en livslang usikkerhed

og tvivl. Det førte ham gang på

gang nær fallittens rand og gjorde hans

ægteskab til en skrøbelig affære. Ikke

mindst når han arbejdede med de store,

ambitiøse symfonier, havde indsatsen

enorme omkostninger.

”Man kan godt mærke, at symfonierne er

blevet til i lidelse,” siger Thomas Dausgaard.

”Selv i strålende C-dur kommer

der tit en mørk farvning ind.” Det er noget

af det, der gør, at Sibelius’ musik ikke passer

til de sædvanlige kasser eller ismer.

”Musikken er uforudsigelig og irrationel

i sin natur,” siger Dausgaard. ”Den tager

hele tiden en uventet svingning på en

ekstremt sofistikeret måde. Det er uhåndgribeligt

og gør, at musikken opleves som

organisk” – hvilket er præcis det, der har

beskæftiget musikforskere i årtier: Sibelius’

helt specielle måde at lade musikken

udvikle sig på, gradvist, frit, organisk. Det

er musik, der selv trækker vejret, og som

ikke ligner noget andet.

Symfoni nr. 5

Nr. 5 er klart den mest populære af de

tre, og sammen med Symfoni nr. 2 den

mest populære af Sibelius’ symfonier

overhovedet. De er heroiske og de relativt

mest optimistiske blandt de syv. I den 5.

Symfoni spirer der lige fra de indledende

kald i blæserne en glæde frem, der vokser

organisk som en plante. Symfonien

kulminerer i en rus af skønhed, inden den

ender abrupt med en række løsrevne akkorder,

der står som dramatiske spørgsmålstegn.

En overvældende slutning, der

sætter al det forløbne i relief.

I 1914 var Sibelius klar over, at den 5.

Symfoni var på vej. En lang sygdomsperiode

var overstået, og 1. verdenskrig var

brudt ud. De mørke oplevelser fyrede op

under Sibelius’ velkendte tvivlrådighed,

men han fornemmede, at der alligevel var

noget positivt i sigte. ”Smeder på temaer

til 5. Symf. - dalsænkningen dybere. Men

jeg aner det bjerg, jeg skal bestige,”

skrev han til en ven. Og tilføjede i et PS

en beskrivelse af, hvordan han prøver at

fange inspirationen i de glimt, den viser

More magazines by this user
Similar magazines