Kina kalder - Schoer

schoer.dk

Kina kalder - Schoer

40 femina.dk 29/2012

Ingen krIse hér

i

Kina

KaldEr

Kina går det stærkt – især når det gælder

landets nye smag for materielle goder. at det er

her, verden kigger hen, når det gælder penge, er

hurtigt at afkode, når man bevæger sig rundt i

de kinesiske millionbyer. Mere end 4.000

danskere bor lige nu i Kina – enten fordi de selv

eller deres partner arbejder dér. FEMina har

mødt tre danske kvinder, der har slået sig ned i

Kina. Hør, hvordan de får en anderledes hverdag

til at fungere – på godt og ondt.

Af TennA Schoer/Beijing

foTo: Sim chi yin & All over


Tiden, da Kina var et lukket, tilbagestående

land, er for længst forbi.

riget i midten, som kineserne selv

kalder deres land, er blevet attraktivt

for de danske virksomheder – ikke

længere kun for den billige arbejdskraft,

men i særdeleshed også fordi kineserne i

stor stil nyder at bruge penge, og de har

nok af dem.

en gåtur gennem de store metropoler

Shanghai og Beijing afslører hurtigt, at

kineserne er kommet med på forbrugsvognen.

Bag de tonede ruder i Audierne

sidder smukke kvinder med perfekt manicure,

eller tilbagelænede familiefædre.

Unge kvinder tripper på 10 cm høje stiletter,

mens de svinger Burberry-taskerne.

På de vestlige cafeer sidder både unge og

ældre kinesere og stirrer på de lysende

skærme fra deres iPhone eller iPad.

Kineserne har fået penge mellem hænderne,

og i modsætning til de danske

forbrugere, der lægger mere og mere i

sparegrisen, så bruger de dem også. Allerhelst

på produkter, der kan vises frem for

alle, der gider vende sig anerkendende

om efter de luksuriøse mærker.

Selv om en billig kopi kan købes på næste

gadehjørne, har de dyre mærkevarebutik-

Dansk eksport til Kina

Den samlede danske eksport lå i 2011 på

605 milliarder kroner, og deraf aftog kineserne

danske produkter for 15,1 milliarder

kroner. Det er mere end tre gange så meget

som i 2002, hvor Danmark eksporterede for

4,3 milliarder kroner til Kina. Det placerer

i dag Kina som nummer 10 på listen over

de lande, vi eksporterer mest til. Det er primært

maskiner og transportmidler, der bliver

solgt til kineserne. Tager man importen

med i regnskabet, er Kina den tredjestørste

samhandelspartner, Danmark har – efter

Tyskland og Sverige.

ker stor succes i Kina – og de er strøet med

let hånd over de mange shoppingmalls.

ifølge kapitalforvalteren clSA købte kineserne

i 2010 luksusprodukter for 67

milliarder kroner, og festen er kun lige begyndt,

for i 2020 ventes forbruget at stige

til over 500 milliarder kroner – spenderet

alene på eksklusive mærkevarer.

Privatforbruget i Kina steg sidste år med 17

procent, så der i alt blev sendt 18 billioner

yuan – i omegnen af 15.500.000.000.000

danske kroner – gennem kasseapparaterne.

Det gør det til det mest attraktive marked

at komme ind på for resten af verden.

Danske butikker overalt

Danmark kan også mærke, at kineserne

har taget spenderebukserne på – de seneste

10 år er den danske eksport til landet

steget fra 4,3 milliarder kroner til 15,1

milliarder kroner. Alene sidste år kunne

de danske virksomheder notere sig en

stigning på 12,8 procent.

Danske virksomheder vil gerne have en

endnu større del af de kinesiske yuan, og

derfor skyder danske butikker op overalt

for at lokke de rige kinesere til at købe

dansk tøj, smykker og svinekød. Samtidig

er den kinesiske industri blevet et kæmpe

lokomotiv, der holder verden kørende i

krisetid. Derfor vil danske virksomheder

også meget gerne levere produkter til

den kinesiske industri, hvad enten det er

til vindmøller eller infrastruktur.

Den økonomiske verdenskrise giver dog

også efterskælv i Kina, fordi landet producerer

en ualmindelig stor del af de varer,

Danske virksomheder

Der er cirka 450 danske virksomheder

fra alle slags brancher i Kina. De største

brancher, der er repræsenteret i Kina,

beskæftiger sig med grøn teknologi,

farmaceut-industrien og design/tekstil.

Perspektiv

der står på de europæiske og amerikanske

butikshylder. for at holde landets

vækst oppe har nationalforsamlingen på

sit årlige møde i marts i år besluttet at ændre

strategi ved at booste privatforbruget.

Dermed vil Kina på sigt blive mindre

følsom over for den øvrige verdens luner,

ganske enkelt fordi kineserne skal have

travlt med at producere varer til sig selv

og hinanden.

mange Dollar-millionærer

flere penge til forbrug er godt nyt for de

danske butikker, fordi det giver yderligere

incitament til at satse hårdt på, at kineserne

får øjnene op for dansk design og

kvalitet.

i Kina er der mere end én million såkaldte

dollar-millionærer, altså personer, der har

værdier for mere end én million amerikanske

dollars. Dertil kommer millioner af

andre, der de seneste år for alvor mærker

fornøjelsen af at shoppe blandt et kæmpe

udvalg af varer og mærker, de tidligere

blot kendte fra amerikanske kopifilm. nu

har de mulighed for selv at eje et rolexur

eller en gucci-kjole og på den måde

glemme alt om mao-tøj og rationering af

fødevarer.

optimismen blomstrer stadig, og derfor

er stemningen anderledes end i mange

europæiske lande. Det bemærker de fleste

af de danskere, der de seneste år er

flyttet til landet for at bo og arbejde.

Top 3

De største danske virksomheder i Kina

målt på antallet af ansatte

1. bestseller/50.000 ansatte

2. iss/32.000 ansatte

3. mærsk/17.000 ansatte.

Andre store danske virksomheder:

Carlsberg, Danisco, Danfoss, Vestas, Novo

Nordisk, Arla og ECCO


42 femina.dk 29/2012

Mette Christiansen arbejder for Jack

& Jones i Beijing – hendes største

udfordring er at få de kinesiske

kolleger til at være kreative.

Jeg bliver,

så længe

det er

sjovt

Mette Christiansen

• 29 år

• Uddannet konstruktør fra

Teko i Herning, 2005

• Kom fra job som konstruktør

hos Bitte Kai Rand

• Flyttede til Beijing i marts 2011

• Single, kontrakten med Bestseller

er på ubestemt tid



Hjemme i Danmark er nej et nej. her

i Kina betyder ”nej”, at de ikke kan

klare det inden for de givne rammer.

Så må man stille spørgsmålet anderledes,

for det hele handler om, hvordan

du stiller spørgsmålet.

mette christiansen sidder i den sorte læderkontorstol,

omgivet af tøjstativer og

tegninger fra den kommende efterårskollektion.

hendes øjne funkler, når hun fortæller

om de erfaringer, hun har gjort sig,

i løbet af det års tid hun har boet og arbejdet

i den kinesiske hovedstad Beijing.

– Det tog seks måneder, før de forstod,

hvorfor jeg var her. De modarbejdede

mig ikke, men de samarbejdede bestemt

heller ikke.

Som fitting manager for jack & jones i

Kina er det mettes opgave at lære de kinesiske

kolleger at sikre sig, at tøjet passer

– ikke til tegningerne, men til de mænd,

der skal gå med tøjet. Da hun kom hertil,

forsøgte hun derfor at få dem til at forstå,

at fitting boy’en Andy ikke blot skulle

kunne være i tøjet, men også bruge det.

– jeg spurgte teknikerne: ”er den jakke

god?” ”ja, målene er rigtige.” ”men kan

Andy vaske vinduer i den?” Det kunne

Andy ikke, for han kunne dårligt nok løfte

armene. Sådan beskriver den 29-årige

konstruktør de nye udfordringer, hun

stod over for.

– Det tog dem lang tid at forstå, at tøjet

også skulle fungere. men nu kan Andy

både danse med kæresten og vaske vinduer

i jakken.

Da mette christiansen så stillingsopslaget

Mine teknikere har rykket helt vildt, men hvis

jeg er væk et par uger, så skal jeg starte forfra

fra jack & jones, vidste hun, at det var det

job, hun ville have. Drømmen om at kombinere

lysten til at rejse med evnerne som

konstruktør havde længe ulmet. Alligevel

var det en stor beslutning at sige ja tak.

– jeg er familiemenneske, så det var vigtigt

for mig, at baglandet var i orden. Derfor

sikrede jeg mig, at de ville være med i

mit eventyr og besøge mig herude. Det

ville de heldigvis gerne.

tænker ikke uD af boksen

– før var jeg typen, der elskede at ringe

og sludre med nogen om morgenen. Det

kan jeg ikke længere på grund af tidsforskellen.

Det er noget af det værste ved at

være så langt væk hjemmefra. man mister

den daglige kontakt.

mette christiansen kom fra et job hos den

danske designer Bitte Kai rand, hvor hun

i fire år havde lært at vende de stringente

konstruktionsregler på hovedet. nu skal

hun lære kineserne at være kreative.

– Kineserne er ikke så gode til at ”tænke ud

af boksen”. i Kina klapper de hælene sammen

og gør, som de får besked på. Der er

behov for indsparkere. Der er ikke noget,

de ikke kan, men de skal hjælpes på vej.

jobbet i Beijing er på ubestemt tid, og

det trækker ikke i mette christiansen at

komme tilbage til Danmark. lige nu er

Kina det rigtige sted at være, mener hun.

– Så længe jeg har det sjovt, og så længe

jeg kan være overskudsagtig over for kineserne,

så bliver jeg.

jack & jones er Kinas førende herretøjs-

Mette Christiansen

ser sit ophold i Kina

som et eventyr. Hun

har altid drømt om

at kombinere sit

arbejde med at rejse.


Perspektiv

mærke. Kvaliteten er højere her end i Danmark,

og kollektionerne er vidt forskellige.

– nu handler det om at blive på toppen

og gøre det endnu bedre. mine teknikere

har rykket helt vildt, men hvis jeg er væk et

par uger, så skal jeg starte forfra. Det bliver

bedre og bedre, men der skal helst være

en indpisker. jeg er ikke overflødig endnu!

”kina-sur”

De seneste to uger har mette christiansen

arbejdet syv dage om ugen med den nye

kollektion, og det tærer på det overskud,

der er nødvendigt for ikke at blive ”Kinasur”,

som hun kalder det.

– jeg bliver ”Kina-sur” en gang imellem,

men når det sker, kan det altid spores tilbage

til mig – at det er mig, der ikke er integreret

nok i samfundet, fordi jeg ikke kan

sproget og ikke forstår kulturen, forklarer

hun med et skævt smil.

– Det kræver tolerance at skulle sige det

samme 40 gange i træk. men jeg ved, at

jeg gør en forskel. De udvikler sig, og det

gør, at jeg ikke bliver Kina-træt.

Som hun sidder og rykker rundt på kontorstolen

og forklarer om sit liv med både

det velfungerende mundtøj og de gestikulerende

hænder, er der ingen tvivl om, at

singlepigen fra otterup på fyn trives her

i den kinesiske millionby. men hun ved, at

eventyret også har en pris.

– Prinsen på den hvide hest kommer nok

ikke forbi her. Kærlighedslivet er ”på hold”

et par år. men jeg føler ikke, jeg ofrer noget.

Tværtimod synes jeg, jeg får en hel masse.

femina.dk 29/2012 43


Perspektiv

44 femina.dk 29/2012

anne-Marie JølCk

• 48 år

• Driver sammen med sine to søstre smykkefirmaet LEA;

arbejder ved siden af med adoption af kinesiske børn til

danske familier, arbejdede før i tiden som direktionssekretær

i større danske virksomheder i Danmark og Kina

• Flyttede til Beijing første gang i 1993; har siden boet i

den kinesiske hovedstad med undtagelse af halvandet

år, 2000-2002

• Bor sammen med sin mand, der arbejder for en britisk

virksomhed, og deres søn på 17 år og datter på 13 år

• Ved ikke, hvornår familien vender tilbage til Danmark

” Jeg skal hele tiden opdrage mine børn til ikke

at være som det samfund, der omgiver dem


Jeg lever stadig i en boble! Udtalelsen

falder halvvejs inde i min samtale

med den autodidakte smykke-

designer Anne-marie jølck. På bordet

foran os står en bakke med chokolade,

melon og krydret te serveret i en

keramikkande med kinesiske tegn på.

– jeg bliver aldrig helt integreret i det kinesiske

samfund. måske er det, fordi de

har nogle værdinormer, som jeg ikke selv

står for. jeg skal hele tiden opdrage mine

børn til ikke at være som det samfund, der

omgiver dem.

Anne-marie jølck har boet i Kina i sammenlagt

15 år. hun flyttede herud med

sin mand første gang i 1993 og taler flydende

kinesisk efter at have studeret

sproget i flere år på universitetet i Beijing.

hun har gode kinesiske venner, som hun

værdsætter højt. Alligevel føler hun sig

indimellem stadig fremmed.

– mange kinesere har frygtelig meget fokus

på materielle goder. De gør bare som

forventet og tjener så mange penge som

muligt, fortæller hun.

Som 40-årig fik Anne-marie jølck foræret

en diamant i gave af nogle venner, og det

blev startskuddet til smykkefirmaet leA,

som hun driver sammen med sine to søstre

i Danmark. men da søstrene samtidig

har fuldtidsjob, foregår langt det meste af

arbejdet ved det store skrivebord i stuen i

hjemmet i Beijing.

– Den største udfordring er, at mange kinesere

mangler sans for detaljer. De har

for eksempel svært ved at se nødvendigheden

i, at to øjne skal sidde lige over for

hinanden, eller at børstningen af sølvet

skal være i en bestemt retning. Så må jeg

tilbage til fabrikken for tredje gang og

sige, at det ikke er godt nok, beskriver

Anne-marie jølck sin hverdag.

frygter kopierne

hun mener ikke, at det er, fordi kineserne

ikke er dygtige nok – det er ren og skær

sjusk, som hun oplever det.

– De er selv vokset op i hjem, hvor standarden

ikke er så høj. Så de kan ikke se forskellen,

og de forstår heller ikke, at netop

forskellen er så vigtig.

Det første skridt mod et færdigt smykke

til de danske guldsmedeforretninger,

prototypen i voks, bliver som regel til her

i de irisgrønne sofaer. men udviklingen af

den endelige model og selve produktionen

foregår på en kinesisk smykkefabrik i

samarbejde med fabrikschefen.

– her i landet møder man sjældent stolthed

over at gøre et ordentligt stykke arbejde,

så man er nødt til at følge processen

meget tæt og hele tiden tjekke op på

kvaliteten. men fordi jeg kommer der så

ofte, lægger de også mere hjerte i det og

gør mere ud af det.

indtil nu har Anne-marie jølck ikke turdet

kaste sig over at sælge til det ellers forjættende

kinesiske marked af frygt for at få

sine smykker kopieret.

– De kopierer med arme og ben herude,

og det har jeg ikke lyst til at kæmpe med.

Kineserne forstår ikke problemet, for

”det koster jo ikke noget særligt at lave

tingene”. De ved ikke, hvor store omkostninger

der er forbundet med at udvikle,

forklarer hun.

men nu har fristelsen vokset sig større

end frygten, og næste stop hedder de kinesiske

forbrugere.

– Pengene er her, og mange kinesere har

spurgt, hvor mine ting kan købes, så jeg

er begyndt at tage hul på det. man skal

jo heller ikke være alt for bange, for så

kommer man aldrig videre, smiler hun let

undskyldende.

”survival of the fittest”

Anne-marie jølck mener, at meget af forklaringen

på kinesernes besættelse af at

tjene (gerne hurtige) penge ligger i Kulturrevolutionen,

som foregik fra 1966 til

1976. her lagde det kinesiske styre med

mao Zedong i spidsen kineserne under

streng kontrol, så alle kunne hellige sig

målet om at få Kina tilbage på verdenskortet

som riget i midten.

– Det rev tæppet væk under kineserne,

og da den senere leder Deng Xiaoping

udtalte sin berømte sætning om, at det er

”ligegyldigt om katten er sort eller hvid,

bare den fanger mus”, gjorde han det ”legalt”

at tjene penge, så kineserne nu tror,

at penge er den eneste måde at skabe sig

et godt liv på. her er det ”survival of the

fittest” og ikke solidaritet, der er fundamentet

i kulturen.

Derfor ved Anne-marie jølck også med

sig selv, at hun ikke kan bo her resten af

livet.

– Der er for meget kontrol oppefra til at

kunne sige, at det her er mit land, mit

hjemland. Det kommer jeg aldrig til at

føle. jeg er stadig primært dansk.


Anne-Marie Jølck driver

et smykkefirma fra Kina,

taler flydende kinesisk, har

lokale venner, men føler sig

stadig mest dansk.

Anne-Marie Jølck har boet 15 år

i Kina, men føler sig indimellem

stadig som en fremmed, fordi

hun ikke kan identificere sig med

kinesernes værdier.

Jeg bliver

aldrig helt

integreret

femina.dk 29/2012 45


anne niebuhr

• 35 år

• Uddannet designer fra Teko i Herning, 2002

• Mor til tre børn på hhv. seks, fire og ét år

• Flyttede til Beijing i februar 2010 ”som

medfølgende hustru”

• Har tidligere arbejdet som designer for

Greenhouse, Cream og IC Companys

• Er her på ubestemt tid

46 femina.dk 29/2012

en gave

at få et

pusterum

Anne Niebuhr opgav

sin egen karriere

for at blive såkaldt

medfølgende hustru

i Kina. Men hun trives

fantastisk med at få

familielivet på skinner

i det nye land.


” ”

Jeg ser det som en gave. Udtrykket

dukker op igen og igen, når Anne

niebuhr skal beskrive sit liv som

hjemmegående husmor i den kinesiske

hovedstad Beijing. Sammen med

mand og børn flyttede hun hertil for to år

siden, satte sin karriere som designer på

hold og helligede sig familien.

– livet her i Kina kan ikke holde til, at begge

parter giver den gas 120 procent, forklarer

hun og henviser til, at så godt som

alle danskere, der arbejder i Kina, har en arbejdsuge,

der langt overstiger de 37 timer.

Derfor sagde Anne niebuhr sit job som

designer op, så ægtefællen Søren kunne

investere tid og kræfter i at etablere familiefirmaet

herude.

– Det føles som et fælles projekt, måske

netop fordi det er et familiefirma. Derfor

føler jeg ikke, jeg ofrer noget, slår hun fast

uden det mindste spor af tvivl i stemmen.

– magtbalancen i forholdet er i den retning

meget anderledes end før, men ikke

på nogen negativ måde. Det er Søren, der

går glip af noget, fordi han har langt færre

timer med børnene i hverdagen.

frygteDe at gÅ hJemme

hverdagen i det store hus i en forstad til

Beijing er markant anderledes, end den

var hjemme i Silkeborg. hvor parret før

var lige om at dele de praktiske opgaver,

er det nu Anne niebuhrs job at få familielivet

til at køre.

det er udfordrende at bo her, for det er ikke bare far, der har

fået nyt arbejde. det er anderledes for os alle sammen ...

– Det er udfordrende at bo her, for det

er ikke bare far, der har fået nyt arbejde.

Det er anderledes for os alle sammen –

lige fra sproget og kulturen, til hvad der

står på hylderne i supermarkedet, og

hvordan man kommer fra A til B.

hun indrømmer dog, at hun i tiden op

til flytningen for to år frygtede sin egen

reaktion på at skrotte det ansvarsfulde

job med mange forretningsrejser og

krævende deadlines til fordel for et nyt

liv som husmor.

– mit job fylder meget i min personlighed,

så jeg var bange for, hvordan det

ville føles at være hjemmegående. men

da jeg først kom herud, føltes det som

en gave at få et pusterum og se det hele

i helikopterperspektiv. jeg elsker den

kreative verden og er nu blot blevet bekræftet

i, at det er den rigtige karriere

for mig, siger Anne niebuhr, mens de

grønne øjne stråler af selvtillid og begejstring.

Ud over at give hende mulighed for at

deltage aktivt i sine tre børns liv har pausen

fra arbejdslivet givet hende rum til

at udforske andre sider af sig selv, hvilket

blandt andet har resulteret i kurser om

fotografi, coaching og kommunikation.

– Det er en gave for livet at være her,

særlig i denne periode, hvor alt går så

stærkt, og her er så kontrastfyldt, siger

hun med henvisning til den udvikling,

Kina er igennem i disse år.

Anne Niebuhr

skiftede Silkeborg

ud med en forstad

til Beijing, hvor

hun bor med sin

mand og børnene

Benedikte, August

og Isabella.

Perspektiv

Anne niebuhr afbryder sig selv for at finde

en sut til lille isabella, der kom til verden i

Beijing på en hed sommerdag sidste år.

– Selv om livet her føles fantastisk, så lever

jeg i en boble – en nærmest uvirkelig verden

– men måske fordi det er på lånt tid,

sætter jeg så stor pris på det her og nu,

lyder det på syngende jysk.

Det er miDlertiDigt

At det er et midlertidigt liv, er Anne niebuhr

ikke i tvivl om. hun savner at have

familien og vennerne tæt på, og derfor

skal de på et tidspunkt retur til Danmark

og karrieren. men det er tilvalg af Danmark,

ikke fravalg af Kina, selv om der er

store udfordringer ved at bo i det kinesiske

samfund.

når hun savner livet som designer, tegner

hun lidt tøj til sine børn og får det lavet på

det lokale garnmarked. hun har fået flere

henvendelser om at freelance, men indtil

videre har behovet ikke meldt sig. Alligevel

efterlader hendes kropssprog ingen tvivl

om, at der stadig bor en karrierekvinde i

Anne niebuhr – og selv er hun ikke bekymret

for mulighederne for at få job efter flere

år som hjemmegående husmor.

– jeg er ikke bange for, at jeg ikke er interessant,

når vi kommer hjem. jeg har fået

et indblik i Kina og kinesisk kultur, som

man ikke får, når man er på ferie her i en

uge. Så jeg er sikker på, at jeg til den tid

har endnu mere at byde på. n

femina.dk 29/2012 47

More magazines by this user
Similar magazines