ÅRSPLAN FOR 2009 / 2010 - Bellis

ÅRSPLAN FOR 2009 / 2010
BØRNEHAVEN BELLIS
TAGENSVEJ 188
2400 KØBENHAVN NV
MAIL: bh.188@mail.tele.dk
www.bh-bellis.dk

Basisdel:
Side 2-3. Indholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse:
Side 4. Børnehaven Bellis historie / Årsplanens cyklus.
Side 5. Bestyrelsesmedlemmer.
Side 6. Årshjul for bestyrelsens arbejde.
Side 7-8 Bestyrelsens arbejde og visioner
Side 9. Start i Børnehaven / forældresamarbejde.
Side 10. Forældresamarbejde.
Side 11. Dagligdagen i Børnehaven.
Side 12. Traditioner i Børnehaven.
Side 13. Traditioner i Børnehaven.
Side 14. Traditioner i Børnehaven.
Side 15. Huset.
Side 16. Ledelsens målsætning / Personalepolitik.
Side 17. Personalepolitik / Mødeaktiviteter for personalet.
Principdel.
Side 18. Dagtilbudsloven / Pædagogisk målsætning / Læreplaner.
Side 19. Læreplaner / Definition af læringsbegreber.
Side 20. Legen som læringsproces.
Side 21. Legen som læringsproces / Udvikling gennem legen.
Side 22. Samling i karnappen.
Side 23. Samling i karnappen / Handleplan for børn med særlige behov.
Side 24. Familiepladsprojekt / Metode / Anerkendelsestrappe.

Side 25. Anerkendelse / Sprogpædagogisk arbejde.
Side 26. Sprogpædagogisk arbejde / 3 Års test.
Side 27. Sprogvurdering af 2 sprogede børn / Fokuspunkter for 2009-2010.
Side 28. Kalender 2009.
Side 29. Evaluering 2008.
Side 30. Evaluering 2008 / Evaluering af fokuspunkter 2008 / Førskoleprojekt.
Side 31. Evaluering af 2008 / Sprog / Kunst og eventyr.
Side 32. Evaluering af 2008 / Anerkendelse.
Side 33. Anerkendelse / Evaluering af anerkendelse.
Side 34. Underskriftsblad for bestyrelsen.
Side 35 – 47 Bilag 1. Handle- og dokumentationsskemaer.
Side 48. Bilag 2. Anton-modellen.
Side 49. Bilag 3. Sukkerpolitik.
Side 50. Bilag 4. Velkomstbrev.

Basisdel:
Børnehaven ”Bellis” historie:
I 1944 blev foreningen Bispebjerg kulturcenter dannet.
Foreningen arbejdede for at skabe fritidsaktiviteter og børnepasningsmuligheder for
det stigende antal beboere i Bispebjerg området. Indsamlinger i lokalområdet fik god
tilslutning, men problemer med levering af byggematerialer under og efter krigen,
betød at bygningerne først stod færdig i 1958, og kunne da rumme en børnehave på
58 børn, samt en fritidsklub og ungdomsklub.
I dag drives Børnehaven Bellis som en selvejende institution under Frie Børnehaver og
Fritidshjem, Bispebjerg kulturcenter ejer vores bygninger, vi betaler husleje til dem,
og har en fælles gårdmand med kulturcenterets øvrige institutioner. Derudover har
Bispebjerg Kulturcenter et medlem i vores bestyrelse, som er formand for
bestyrelsen.
Årsplanens cyklus:
Årsplanen gælder for 2009 og 2010, den skal bruges som et arbejdsredskab, og som
udgangspunkt for og inspiration til den løbende debat om det pædagogiske arbejde.
De to pædagogiske dage som ligger fast i februar, bliver brugt til at planlægge
fokuspunkter, værdier og traditioner i vores pædagogiske arbejde, med udgangspunkt
i de kurser m.m. som personalet løbende deltager i, samt den pædagogiske
perspektivplan for Københavns kommune.
Bestyrelsen har udarbejdet deres oplæg til årsplanen, som så vil blive samlet med
personalets og sendt til gennemlæsning og debat hos begge parter, derefter vil den
endelige årsplan blive godkendt og underskrevet af bestyrelsen.
Vi vil løbende evaluere det pædagogiske arbejde i forhold til årsplanen både blandt
personalet og i bestyrelsen, så vi som ledelse, personale og bestyrelse gennem faglig
debat og relevante kurser kan blive bedre rustet til arbejdet.

Bestyrelsesmedlemmer valgt i Oktober2008.
Formand: Peter Marcel Toft (Bispebjerg kulturcenter)
Tomsgårdsvej 74, 1th.
2400 København NV
Mail: petermarceltoft@hotmail.com
Anders Crüger Lund (Radisestuen)
Mobil: 20 22 48 62
Mail: acl@info.dk
Miriam Wejse (Radisestuen)
Mobil: 60 17 29 35
Mail: miriamwejse@hotmail.com
Patricio Manuel J. Moris (Blåbærstuen)
Tlf.: 27 48 22 69/36 91 86 02
Mail: pmmoris@hotmail.com
Andreas Brønnum (Blåbærstuen)
Mobil: 27 26 08 71
Mail: misterdefender@hotmail.com
Lotte Gelbjerg – Hansen Klyver (Grønærtestuen)
Mobil: 27 32 39 75 stopper 15.6.09
Mail: klyver@hotmail.com
Manja Johnsen Kamwi (Grønærtestuen)
Tlf. 33 69 61 00/ 20 13 13 91
Mail: manjakamwi@yahoo.dk
Børnehaven Bellis
Tagensvej 188
Tlf. 35 81 68 00
Mail: bh.188@mail.tele.dk
Bente og Michael kan træffes ml. 7.00 og 17 hver dag.

FORÅR
Er der ændringer i efterspørgsel (hvordan
ser børneprognosen ud, hvordan går det
med ventelister, er der nye behov og
ønsker?) Skal vi have videreudviklet vores
personalepolitik og kompetenceudvikling
m.m. Trænger vores legeplads til
”opdatering” har vi brug for
tilbud/inspiration udefra? Er der behov for
nye sociale aktiviteter der kan samle
familier og børn, skabe kontakter og
understøtte fælles oplevelser
Årshjul for bestyrelsens arbejde.
SOMMER
Skal vi foretage en bygnings
gennemgang, gennemgang af
legepladsen eller lignende? Skal vi
have strategiske spørgsmål op på
et af de næste best.møder (f.eks.:
hvordan bidrager vi i de kommende
år til at skabe udvikling, skabe
forskellighed og dermed udvikle
institutionens selvejende profil)
VINTER
Har vi givet besked til Frie om evt. nye
best. medlemmer? Har vi orienteret de nye
best, medlemmer om bestyrelsens
rettigheder og pligter, vedtægter og
overenskomster? Skal vi have tjekket
vores info materiale og hjemmesiden for at
sikre at det er tidssvarende. Har vi fået
opsamlet viden fra møderne med nye
børn/forældre mht. læring, erfaring. Har
vi fået vedligeholdt relationerne udadtil
(skal vi sende hilsener – f.eks. julekort/
nytårshilsen til medarbejdere og
samarbejdspartnere)
EFTERÅR
Har vi fået ændret
budgetforudsætninger? Har vi
modtaget forslag om ny struktur –
f.eks. ny ledelses struktur fra
kommunen? Er der vedtaget nye krav
til pædagogiske lærerplaner? Skal vi
forholde os til nye ansigter i vores
bestyrelses arbejde – eller i
samarbejdet. Er der nok kandidater til
valgene? er der behov for nye
medlemmer – nye kompetencer i
bestyrelsen

Børnehaven Bellis forældrebestyrelse:
Forældrebestyrelsen i Børnehaven Bellis er sammensat af to forældre fra hver af de
tre stuer. Forældre repræsentanterne vælges for en toårig periode på
forældremødet i efteråret. Der afholdes bestyrelsesmøde cirka fire gange årligt,
børnehavens leder og souschef samt en repræsentanten fra Bispebjerg kulturcenter,
som pt. er formand for bestyrelsen, deltager også.
Ansvar
Forældrebestyrelsen for Børnehaven Bellis:
• har overordnet juridisk og økonomisk ansvar for ledelse og drift af
institutionen
• medvirker til at sikre at børnehavens børn har en tryg og udviklende hverdag
• diskuterer pædagogiske mål og principper med børnehavens ledelse
• støtter ledelsens bestræbelser om at skabe et godt arbejdsmiljø og gode
arbejdsbetingelser for personalet
Løbende opgaver
Forældrebestyrelsen for Børnehaven Bellis er blandt andet via de fire årlige
bestyrelsesmøder i løbende dialog med Børnehaven Bellis ledelses om den daglige
drift af børnehaven. Forældrebestyrelsen udfører løbende følgende opgaver:
• diskuterer og godkender årsplanen for Børnehaven Bellis
• godkender budget og regnskab
• tager stilling til principielle sager
• Medarrangør af aktiviteter f.eks. sommerfest og arbejdsdage
• talerør for forældre i forhold til personale og ledelse i institutionen
I det forløbne år har Forældrebestyrelsen blandt andet være med til at diskutere,
foreslå og godkende følgende:
• Ny legeplads og opsættelse af blomsterkasser
• Udbetaling af bonus til børnehavens ansatte
• Indkøb af julekurv til Børnehaven Bellis ansatte
• Godkendelse af budget
• Velkomstmateriale til nye forældre/børn
• Sukkerpolitik

• Inspiration til madpakken – materialet er tilgængeligt for forældre
• Kodelås på hoveddøren
• TV ved indgangen med billeder fra hverdagen
• TV overvågning
• Nyt rengøringsselskab
• Plantekasser
Målsætninger for fremtiden:
Fra 1. januar 2010 skal der tilbydes sund mad i alle 0-5års daginstitutioner. I den
forbindelse vil bestyrelsen sammen med Børnehaven Bellis ledelse arbejde på at finde
den bedste løsning, så børnehavens børn sikres sund og varieret kost.
Derudover vil forældrebestyrelsen i det kommende år sætte fokus på den daglige
pædagogik og diskutere muligheder for, at der indføres flere temaorienterede
aktiviteter, så der kommer mere sammenhæng i de aktiviteter, der arrangeres for
børnene.
Forældrebestyrelsen vil støtte op omkring efteruddannelse og kurser for
børnehavens personale, så personalet løbende inspireres fagligt, og dermed i endnu
højere grad kan skabe en inspirerende hverdag for børnene.
Efter at de udvendige rammer er blevet kraftigt forbedret med en ny legeplads, vil
forældrebestyrelsen i den kommende periode fokusere på det indre miljø – med fokus
på i sær renovering af toiletter – og diskutere og fastlægge mere langsigtede
prioriteringer.

Når jeres barn starter i børnehaven:
Når I som forældre får tilbudt en plads i Børnehaven Bellis, og vi har fået jeres
accept af pladsen retur, sender vi en velkomstbrev til jer hvor vi fortæller hvilken
stue jeres barn skal gå på, og hvad personalet på stuen hedder.
Vi forventer at I derefter kontakter børnehaven, så vi kan aftale en dag hvor I kan
blive vist rundt i børnehaven og få en snak med børnehavens leder eller souschef.
Derefter vil I, sammen med det personale der er på den stue hvor jeres barn skal gå,
aftale nærmere: hvordan starten i børnehaven skal være, hvilke oplysninger der er
vigtige for os at have om jeres barn! Og hvad der er vigtigt for jer at vide om os!
Samt den daglige rytme på jeres barns stue.
Forældresamarbejde:
En vigtig forudsætning for at jeres barn trives i børnehaven er at vi som forældre og
personale samarbejder om at skabe sammenhænge i barnets liv.
• At der er en positiv daglig kontakt mellem forældre og stuens personale.
• At I som forældre viser jeres barn at I er glade for børnehaven, og trygge ved
at aflevere jeres barn her.
• At barnet har det tøj med som skal bruges til en dag i børnehaven f.eks.
regntøj, skiftetøj, sutsko og for de mindstes vedkommende bleer, samt en sund
og nærende madpakke og frugt til eftermiddagen. Det er vigtigt at der er navn
i tøj og på madkassen.
• At jeres barn er rask og i stand til at deltage i dagens aktiviteter.
• At I lærer jeres barn med at rydde op efter sig, både på stuen, på legepladsen
og i garderoben.
• At I hvis der er noget I er utilfredse med eller undrer jer over, så kommer og
får en snak om det, i første omgang med stuens personale, hvis det ikke er
muligt så henvende jer til Bente, som en tredje mulighed kan I også henvende
jer til bestyrelsen.
• Er der noget I er rigtig glade for vil vi selvfølgelig også gerne høre det fra jer.
Vi har et årligt fælles forældremøde i forbindelse med valg til bestyrelsen,
derudover holder vi en samtale når jeres barn har gået i børnehaven ca. 8 uger, der
vil deltage en fra ledelsen til dette møde, da formålet er at belyse hvordan forældre
og børn oplevede at starte hos os, og dermed hjælpe os med at arbejde hen imod at
alle får en tryg og god start i børnehaven. Derefter tilbydes konsultationer en gang

om året frem til barnet starter i skole. Vi holder sommerfest i maj og julecafé i
december hvor der er hyggeligt samvær og underholdning. Derudover kan der være
afslutning af projektperioder m.m. som også fejres med et fælles arrangement. Vi
opfordrer jer til at deltage og være aktive så meget som muligt, det er med til at
styrke samarbejdet og kendskabet til både personale og de øvrige forældre. Der vil
altid være mulighed for at få en ekstra samtale med stuens personale om jeres barn,
hvis I har behov for det, ligeledes er der altid en åben dør på kontoret, hvis I har
brug for en snak med Bente.

Dagligdagen i Børnehaven:
Kl. 6.45 – Børnehaven åbner med 2 medarbejdere
Kl. 7.00-8.00 – Fælles morgenmad på Blåbærstuen
Kl. 8.00 – Der møder personale ind, så børnene kan fordeles på
deres egne stuer
Kl. 9.30-11.00 – Samling og pædagogiske aktiviteter, børnene skal
kl. 11.00-12.00 – Frokost
helst møde senest 9.15 af hensyn til de aktiviteter der
er planlagt, ture m.m.
De børn der sover til middag er ude og lege om
formiddagen.
kl. 12.00-14.00 – Middagssøvn for de børn der har behov, resten af
børnene er på legepladsen, personalet afvikler deres
pauser.
Kl. 14.00-14.30 – Frugt på stuerne
Kl. 14.30-16.00 – Fri leg / mindre aktiviteter ude og inde.
Kl. 16.00-17.00 – Radisestuen og Grønærtestuen lukkes og børnene
samles på Blåbærstuen.
Børnehaven lukker kl. 17.00 alle dage, det betyder at alle børn og forældre skal være
ude af døren kl. 17.00, så de 2 medarbejdere der lukker børnehaven kan gå en sidste
runde og tilkoble alarmen.

Traditioner i Børnehaven Bellis.
Jul.
Vi laver julepynt, pynter op på stuerne og synger julesange, derudover snakker vi om
de forskellige traditioner og religioner og om hvordan der holdes jul på mange
forskellige måder.
En dag lige før jul, spiser hele huset risengrød og få saftevand eller hvidtøl til.
Hvert år i december holder vi julecafe en eftermiddag, vi servere gløgg og
æbleskiver, kaffe, te og kage.
Vi har valgt at holde det stuevis, så forældrene og personalet får en mulighed for en
hyggelig og afslappet tid sammen.
På hver stue kan forældrene og deres barn klippe og klistre julepynt, lave appelsiner
med nelliker, flette julestjerner eller lave andet julepynt.
En uges tid før julecafeen øver vi Lucia sangen, det er fortrinsvis de ældste børn der
er med til det, og de går i et meget stemningsfuldt optog gennem huset den
eftermiddag vi holder julecafé
Fastelavn.
Vi valgte i 2008 at afholde fastelavn stuevis, da vi mener at det er mest overskueligt,
da det er kendte og trygge rammer for børnene.
Årene før var huset samlet i den store gymnastiksal, hvilket medførte til meget larm
og forvirring, ikke mindst for de mindste på Radisestuen.
På vores småbørnsstue (Radiserne) har de en fastelavnstønde som er af pap, hvilket
gør den lettere at slå ned for den aldersgruppe.
De to andre grupper (Grønærterne og Blåbærstuen) har den gammeldags tønde af
træ, hvor der skal bruges lidt flere kræfter.
Vi holder altid vores fastelavnsfest om mandagen, så børnene er friske efter
weekenden, de fleste møder op om morgenen i deres flotte kostumer og andre skal
klædes ud op til tøndeslagning.

Ca. 14 dage før fastelavn begynder vi at snakke og fortælle om hvorfor vi holder
fastelavn og slår katten af tønden, vi laver fastelavnsris og vi øver alle sangene.
Selve dagen vi slår katte af tønden, kroner en konge og en dronning og spiser
fastelavnsboller.
Fødselsdag.
Når et barn har fødselsdag holder vi det på stuen, der bliver skrevet på tavlen og sat
flag frem.
Hver stue har deres måde at holde dagen på og synge fødselsdagssangen på.
Vi opfordrer til at forældrene inden dagen har snakket med stuen og aftalt nærmere,
så kan vi sammen kan være med til at begrænse mængden af slik og søde sager. Jf.
vores sukkerpolitik.
Vi bliver med jævne mellemrum inviteret hjem til et barns fødselsdag,
Hvilket vi, hvis det er muligt, meget gerne vil.
Sommerfest.
Sommerfesten er en årlig tilbagevendende begivenhed hvor alle børn og deres
forældre og søskende bliver inviteret.
Vi tænder op i grillen og forældrene tager selv deres kød og tilbehør med, så det
bliver til en stort og lækkert ta’selv bord.
Hele arrangementer er fra ca. 17.00-20.00 og aktiviteterne variere fra år til år, alt
efter hvad der er lyst til og penge til, der kan f.eks. være underholdning af børnene
eller en udefra f.eks. klovn eller tryllekunstner, og der kan være forskellige boder,
det er kun fantasien der sætter grænser.
Overnatning for kommende skolebørn.
Den vigtigste tradition, og den som både børn og voksne glæder sig mest til er
Overnatningen.
Sidst i april får alle de børn der har været med i skolegruppen tilbuddet om en
overnatning i børnehaven. Festen starter kl. 17 og børnene bliver ”indlogeret” med
soveposer/dyner og sovedyr.

Alle hjælper hinanden med at lave mad til aftensmad, og der er forskellige aktiviteter
om aftenen, det kan f.eks. være at male på T-shirt, skattejagt eller bage snobrød
over bål.
Dernæst er der i nattøjs party, med slik og disko/dasko eller en film og rigtigt
råhygge.
Efter en god fest skal tænderne børstes og så er det er sovetid.
Næste morgen inviterer vi alle forældrene til morgenmad sammen med deres børn, vi
spiser, hygger os derefter rydder alle op og siger tak for en hyggelig overnatning.
Bondegårdstur.
En gang om året tager hele huset på bondegårdstur til en gård lidt udenfor
København.
Vi lejer en bus og kører om morgenen, har madpakker med og nyder den friske
landluft hele dagen.
Der bliver klappet på dyrene, kørt traktor hen over markerne, og tilbudt en ridetur på
pony for dem der har lyst.

Huset:
Børnehaven Bellis består af tre stuer:
Radisestuen med 12 børn i alderen 1.10 år til 3 år.
Imran Barselsvikar 37 tim.(indtil 15.10.09)
Ingrid pædagog 30 tim.
Salwa medhjælper 30 tim.
Blåbærstuen med 20 børn i alderen 2.10 år til 6 år.
Michael pædagog 37 tim(souschef)
Kristine pædagog 37 tim.
Studerende 32 tim. ugentlig (1.2-30.7 Jesper)
Grønærtestuen med 20 børn i alderen 2.10 år til 6 år.
André pædagog 37 tim.
Charlotte Pædagog 35 tim
Sofie medhjælper 32 tim.
Familieplads projekt:
Birgit lærer/pædagog ansat 35 timer ugtl. i perioden 1.5. 08 – 31.12. 09
Ledelsen:
Bente Leder 37 tim.
Michael Souschef 2 ugentlige kontordage
Derudover har vi nogle faste vikarer, som træder til når personalet er syge,
afspadsere og holder ferie, men da det er meget begrænset hvad der er afsat af
midler til vikar i budgettet, vil I ofte opleve at det faste personale ”løber” lidt
hurtigere for at gøre dagligdagen så tryg og god som muligt for jeres barn.

Ledelsens målsætning:
Bestyrelsen har formelt uddelegeret ansvaret for børnehavens daglige drift, og den
pædagogiske ledelse til lederen.
Leder og souschef arbejder tæt sammen i et ledelsesteam, som har tid sammen hver
mandag og torsdag.
Ledelsens opgave er at:
• Være inspirator i forhold til pædagogisk nytænkning og udvikling i
personalegruppen, samt sikre at børnehaven lever op til de skiftende krav og
behov der er i samfundet
• Lederen afholder medarbejderudviklingssamtaler med alle ansatte en gang
årligt, samt omsorgs/fraværssamtaler når der er behov.
• Ledelsen bestræber sig på at alle ansatte får mulighed for at deltage i kurser,
der er relevante for det pædagogiske arbejde.
• Det er ledelsens opgave, i tæt dialog med sikkerhedsrepræsentant og
personale, at sørge for institutionens fysiske og psykiske arbejdsmiljø er
optimalt for både børn og voksne
I juni 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov, med det formål at bidrage
til at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk arbejdsmiljø, der
fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. Loven stiller krav om at vi skal
udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som skal revideres hver tredje år. Vi har
læst det inspirationsmateriale der er udarbejdet af Københavns kommune og 2
medarbejdere var i april 2008 på kursus i børnemiljøvurdering, hvorefter vi gik i gang
med at implementere det i børnehaven. Dog er de sidste undersøgelser og skemaer
henlagt til marts 2009, så den endelige BMV er færdig til juni 2009.
Vi har på opfordring fra bestyrelsen udarbejdet en sukkerpolitik for børnehaven – se
bilag 3 bagerst i årsplanen..
Der er i begyndelsen af 2009 også blevet udarbejdet et velkomst brev og en folder
som sendes til de nye forældre når de har sagt ja til plads i børnehaven. Se bilag 4.
Personalepolitik:
Vi har i personalegruppen nogle faste møder, der bruges til at planlægge de
pædagogiske aktiviteter, og til at diskutere/afklare hvilke pædagogiske holdninger,
normer og værdier der er vigtige i vores pædagogiske arbejde - det som vi gerne vil
være kendt for i Børnehaven Bellis. Derudover er der jævnligt personale på kursus,
da det er vigtigt for vores faglighed og engagement at blive inspireret og få tilført ny
viden i personalegruppen.

Vi har i 2005 udarbejdet en medarbejderhåndbog som i detaljer beskriver
institutionens personalepolitik, og den daglige samarbejdsform i forhold til personale,
børn og forældre. Håndbogen bliver løbende debatteret i personalegruppen, og
revideret en gang om året, senest marts 09. Den udleveres til alle nye medarbejdere i
huset. Håndbogen er godkendt af personale og bestyrelse. Formålet er at sikre
klarhed og fælles mål i det pædagogiske arbejde.
Vi lægger vægt på:
• En god stemning i huset
• Faglighed og engagement
• Omsorg og ansvarlighed
• Loyalitet og fleksibilitet
I 2008 har vi haft 2 pædagogisk dage i februar hvor vi har arbejdet med årsplanen,
derudover en lørdag i efteråret som temadag, sammen med de øvrige familieplads
institutioner, og en fredag hvor vi holdt lukket og arbejdede med anerkendelse og
forældresamarbejde.
Vi har udarbejdet vores forståelse af et anerkendende samarbejde overfor hinanden
som kolleger som bl.a. indeholder vigtigheden af nysgerrighed/interesse for
hinandens arbejdsmetoder, konstruktiv kritik, forventninger til faglighed.
Hvordan vi er anerkendende i arbejdet med børnene gennem sproget, ved en faglig
professionel tilgang, og i det hele taget hvordan vi møder børnene i dagligdagen, at
give omsorg og hjælpe med til at alle børn føler sig som en værdsat del af gruppen.
Det anerkendende samarbejde med forældrene er udgangspunktet for et givende
arbejde med børnene, forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, i forhold at
skabe sammenhænge i barnets liv, derfor er det vigtigt at vi (forældre og personale)
møder hinanden med åbenhed, imødekommenhed, ærlighed, accept og empati, for
derved at skabe de bedste muligheder for barnets trivsel
Mødeaktiviteter for personalet:
Personalemøde – en gang om måneden kl. 17-20.
Mandagsmøde – hver mandag kl. 12.15-12.45 samles en medarbejder fra hver stue
med ledelsen. Og ugens aktiviteter, kurser, møder m.m. koordineres.
Aktivitetsmøde – hver stue har et møde om måneden kl. 10-11, hvor stuens aktiviteter
planlægges og børnenes trivsel gennemgås (børnene passes af det øvrige personale).
Stuemøde - Den enkelte stue kan afholde aftenstuemøde, hvis der er behov for
ekstra planlægning eller pædagogisk debat.

Pædagogiske dage – der er foreløbig planlagt 2 dage i 2009 hvor der skal arbejdes
med årsplan og pædagogiske principper
Principdel:
Dagtilbudsloven:
§7.3 Dagtilbuddet skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem
oplevelse, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for
fordybelse, udforskning og erfaring.
§8 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i
alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år og indtil barnets skolestart. Den
pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud.
Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til
børnegruppens sammensætning.
Pædagogisk målsætning:
Børnehaven Bellis har til formål at skabe et anerkendende, trygt og tillidsfuldt miljø,
hvor vi tager udgangspunkt i de meget forskellige forudsætninger som de enkelte
børn og familier kommer med.
Vi vil gennem leg, læring, kreative aktiviteter og praktiske opgaver skabe et
pædagogisk miljø der styrker det enkelte barns trivsel og udvikling.
Vi har fokus på at:
• Barnet udvikler et nuanceret sprog
• Barnet udvikler sig motorisk
• Barnet udvikler selvtillid og selvværd
• Barnet udvikler sociale kompetencer
• Barnet får tryghed og omsorg fra faglig kompetente voksne
Læreplan:
Vi har i børnehaven en småbørnsgruppe med gennemsnitlig 12 børn i alderen 1,10 år til
3 år, samt 2 børnehavegrupper med hver 20 børn i alderen 2,10 år til 6 år, der er stor
forskel på hvordan grupperne arbejder med børnene, da hver enkelt stue tager
udgangspunkt i den sammensætning af børn der er på stuen, det kan være børnenes
alder, dreng/pige grupper og børnenes sproglige niveau, der har betydning det
pædagogiske arbejde på stuen.

Fælles for alle tre stuer er den daglige samling, en ugentlig turdag og en ugentlig
rytmikdag. I dagligdagen vægter vi legen højt, da den rummer elementer fra alle 6
læringsbegreber.
Definition af læringsbegreber:
• Læring: viden, indsigt, forståelse og dannelse. De voksne skal som
rollemodeller gennem anerkendelse, tolerance, støtte og vejledning være med
til at udvikle nedenstående kompetencer hos det enkelte barn
1. Sprog: verbalt og kropssprog. Vi skal lære børnene at sætte ord på alle
dagligdagens aktiviteter og begreber f.eks. gennem samling. Der skal være tid
til dialog barn/voksen, samt materialer, sange og lege der inspirere til dialog
f.eks. spil, bøger, sanglege og teater.
2. Krop og bevægelse: Gennem fysiske aktiviteter som rytmik, ture ud af
huset, samt leg ude og inde styrkes børnenes kendskab til deres egen
formåen, og de inspireres/udfordres dagligt til at afprøve fysiske
muligheder, både inde i ”små” rum, og ude hvor der er højt til loftet.
3. Sociale kompetencer: At være en værdifuld del af fællesskabet, at lære og
sige til og fra, at kunne give og modtage. Kunne løse konflikter i samarbejde
med andre og kunne udvise interesse og empati overfor sine medmennesker,
samt være i stand til at opbygge og vedligeholde venskaber, er vigtige sociale
kompetencer som vi lægger vægt på at lære børnene i den tid de går i
børnehaven.
4. Personlige kompetencer: Ved at give opmærksomhed og støtte til det
enkelte barn i de situationer hvor der er behov for hjælp til at komme videre,
styrker vi barnets selvtillid og selvværd. Det kan være til løsning af
konflikter, til at kunne give udtryk for sin egen mening overfor både børn og
voksne, eller praktiske opgaver som at tage tøj af og på selv.
5. Natur og naturfænomener: Gennem ture og aktiviteter giver vi børnene
viden om naturen og lære dem at færdes med respekt for naturen og de dyr
der lever der. Vi lærer de forskellige årstider at kende ved at være ude
dagligt, og gennem emner og projekter med fokus specielt på hvad der sker
når årstiderne skifter samt naturfænomener som torden, hagl, regn og sol.
6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Gennem besøg på udstillinger og
museer giver vi børnene et indblik i kulturen. Dagligdagens eventyr, sange og
sanglege er en indføring i den danske kultur og tradition, og vi arbejder
derudover med emner hvor vi styrker børnenes kendskab til andre landes
sprog, kultur og værdier.

Legen som læringsproces:
I børnehaven vægter vi legen meget højt, legen er en af de væsentligste dele i
børnenes læringsproces. Legen foregår overalt i huset, og gennem hele dagen, sammen
med andre børn, sammen med voksne og alene, legen giver både erfaring og
fordybelse.
Børn leger fra de vågner og til de går i seng igen, hvilket vi kan se når de kommer i
børnehaven, de finder hurtigt en gruppe at lege med, deres gode ven/veninde eller
finder noget at lege med alene. Børns legeverden starter med at iagttage andre børn
lege, hvor der bliver observeret og suget til sig, næste skridt er parallel leg, hvor de
observere de andre børn og leger deres egen leg ved siden af de andre børn. Senere
går de ind i legen, hvor de i perioder kan have brug for hjælp fra de voksne, til at se
og forstå hvordan de bedst kan komme med i legen.
Næste trin i legen er rollelege, hvor børnene indtager bestemte roller som en del af
legen, f.eks. cowboy og indianer, far mor og børn, eller købmand, disse lege kan ses
som forberedelse til den voksne verden og som et billede af den voksne verden som
barnet oplever. En stor del af indholdet i legen er forhandlinger om legens indhold og
udvikling.
De regelstyrede lege er lege som bræt og kort spil, samt tagfat og boldspil som
rundbold og fodbold, fælles for disse lege er at de har faste regler, som ikke er til
forhandling.
Konstruktionslege består af lege hvor der bygges huler, sæbekassebiler,
eksperimenteres med materialer, bygger med forskellige samlesæt, legoklodser m.m.
Fysisk betonede lege er udfordrende lege hvor der gynges, klatres i træer, snurres
rundt og tumles rundt.
Sproglege er lege hvor der eksperimenteres og leges med sproget f.eks. rim og
remser, vrøvlevers, historier og sange samt ”bakke snagvendt”.
Gennem legen lærer børnene de sociale spilleregler, hvordan man skal begå sig for at
få en leg til at fungere, blandt andet gennem sproget, få en forståelse af samspillet i
en gruppe, hvilket er vigtigt hvis både gruppen og legen skal fungere. Hierarkiet i en
leg spiller en væsentlig rolle, ligeledes om barnet er i stand til at komme med
fornyelse og tage initiativ til nye lege.
De sociale kompetencer hvor det at lære at indgå i et fællesskab, sige til og fra,
vente på tur, give plads til hinanden, samt lytte til og forstå de andre i gruppen, er
vigtige kompetencer at opbygge, så barnet kan forstå sammenhængene, og blive et
ligeværdigt medlem af fællesskabet. Barnet får indsigt i at sproget kan bruges til at
videreudvikle legen og til at afklare om der er enighed eller uenighed

Dette er den lange læreproces der skal give barnet de sproglige og sociale
kompetencer, så de kan og tør kaste sig ud i livet.
Kroppen bliver brugt hele tiden gennem legen, hos de yngste børn foregår de fleste
lege på gulvet hvor der krybes og kravles samtidig med at der eksperimenteres med
krop og bevægelse. Adskillige bygge og konstruktionslege laves også bedst der hvor
hele gulvet indtages, i pude rummene er der mulighed for at tumle og slås for sjov.
Udenfor er der mulighed for fysiske aktiviteter der udfordre og stimulere hele
kroppen, både på legepladsen og på ture i naturen, her er personalet en vigtig del som
igangsætter og inspirator for aktiviteter. Der findes mange lege der er
kulturbestemte, vi kender mange af de danske lege, men skal også i samarbejde med
f.eks. forældrene lære lege fra andre lande, samt få kultur og traditioner derfra med
i vores dagligdag.
Udvikling der sker gennem legen:
• Legen er med til at styrke motorikken, både fin og grov motorik.
• Den gir en koordinering af sanser og bevægelse.
• Den styrker sanserne, lugte, syns, smage, høre og følesanserne.
• De kan kende forskel på størrelser.
• De lærer at tænke abstrakt ved hjælp af ting, fantasi og kropssprog.
• Deres hukommelsen styrkes – omkring farver, ting og personer.
• De lærer at omsætte en tanke til en handling.
• De lærer at lade som om.
• De kan fantasere frit.
• De udformer roller og udleve dem.
• De mærker rytmen.
• De lærer at fortælle – laver scener og bygge en handlig op.
• De lærer at samarbejde med andre børn.
• De lærer at udveksle fantasier og ideer.
• De lærer at følge de fælles regler.
• De lærer at diskutere og ændre regler i fællesskabet.
• De lærer at konkurrere.

Samling i Karnappen.
Vi holder samling hver formiddag inden spisning, der har vi ryddet op efter morgenen
og formiddagens lege.
Generelt vælger børnene selv, hvor de vil sidde. Som voksen har vi ansvaret og
dagsordenen over dagens samling, men børnenes behov og interesser er i
førsteprioritet.
For de nye børn, som for det meste kommer fra Radiserne, er rundkredsen vigtig, da
der er fred og ro til at se/høre de ”gamle børn” på stuen. De nye sidder i nærheden
af eller sammen med en voksen for at få tryghed.
Trygheden i gruppen, gør at de lærer at stå frem i en større gruppe. Der bliver ikke
grinet eller drillet, men som voksen støtter vi op omkring barnet, kræver svar uden at
trykke barnet, for derved at skabe en udvikling for barnet.
- Børnene lærer at lytte til hinanden, vente på at det bliver deres tur og tilsidesætte
egne behov.
- Det giver tryghed og genkendelighed.
- Det enkelte barn får et tilhørsforhold til stuen.
- Børnene får relationer til hinanden og de voksne.
Til samlingen bruger vi meget tid på at snakke om:
- Hvilken dag det er (dato, måned).
- Årstider.
- Familierelationer (barnets placering i søskendeflokken, forældrenes navne, adresse
og alder).
- Dette giver børnene en opfattelse af egen identitet.
Eller vi laver forskellige aktiviteter såsom:
- Fortælling/højtlæsning. Hvor de skal lytte, genfortælle og får aktiveret fantasien.
- Synger, vælger en sang på et farvet karton med bogstav og tal på, hvor de får
kendskab til sange,
farver, tal og bogstaver.
- Afslapning, Lytter til forskelligt musik, ligger ned, slapper af, fantasirejser, mærke
sig selv.

- Sjov/glæde, Leger forskellige lege, kødben, gæt hvem jeg er, gæt hvem der
mangler.
Ved afslutningen af samlingen, finder vi to som så kan dække bord.
De der skal dække bord, består af en af de store og en af de mindre, den store lærer
fra sig og viser hvordan rullebordet skal dækkes, en voksen kan gå med som støtte.
Handleplan for børn med særlige behov:
I perioder oplever vi at møde børn der har behov for særlig opmærksomhed og
ekstra stimulation.
Udgangspunktet for vores tilgang til ALLE børn og forældre er, at vi er forskellige, vi
er på forskellige steder i vores liv og udvikling, og vi skal som daginstitution have
plads og rummelighed til at inkludere alle.
På stuerne foretager personalet løbende observationer af alle børn, disse bliver
skrevet ned, og danner grundlag for den pædagogisk debat i personalegruppen
omkring det enkelte barns udvikling og trivsel, både intellektuelt, socialt og motorisk,
som vi løbende tager op på både stuemøder og personalemøder.
Vi går ind og hjælper med forstærket normal pædagogik, støtter op om barnet og
giver/laver handleanvisninger som kan udvikle kompetencer, der sikre adgang til
fællesskabet.
Vi kan gøre det ved at spille spil, hvor det er vigtigt med koncentrationen, sige ordet
rigtigt efter barnet i forbindelse med sprogbørn, hele tiden vise og forklare hvordan
man skal omgås med hinanden og være en del af en leg.
Børns læreprocesser forløber forskelligt, derfor er den pædagogiske opgave i
forhold til hvert enkelt barn forskelligt.
Derfor er det pædagogens vigtigste opgave at gå ind og se hvor der skal sættes
tiltag ind og hvordan man bedst styrker barnet.
Hvis vi skønner at der er behov for en ekstraordinær indsats, som ikke umiddelbart
kan tilgodeses med de kompetencer vi har i personalegruppen, har vi en bred vifte af
eksterne samarbejdspartnere som vi kontakter for yderligere hjælp og inspiration til
en handleplan.

Udarbejdelse af en specifik handleplan vil altid ske efter samtaler med forældre og
eksterne samarbejdspartnere.
Familiepladsprojekt fra august 2007 – december 2009.
Projektet er et særligt tilbud til børn og familier der i kortere eller længere tid har
brug for ekstra individuel omsorg, opmærksomhed og støtte, formålet er at styrke og
udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde gennem et udvidet samarbejde med hele
familien. Institutionen bliver tildelt ekstra ressourcer både økonomisk og
personalemæssigt i den periode projektet løber, samtidig med at personalet bliver
tilbudt undervisning og løbende vejledning bl.a. af de pædagogiske konsulenter der er
tilknyttet projektet.
Metode.
Sproget er noget vi hele tiden arbejder med og bruger, vi har gennem hele 2008
været meget opmærksom på de samtaleformer der er i huset, og anerkendelse
gennem sproget er meget i fokus.
I vores arbejde med anerkendelse har vi valgt at tage udgangspunkt i Berit Bae’s
teorier om anerkendelse:
Formålet med forældresamarbejdet er at sikre og styrke barnets trivsel.
Anerkendelse betyder ikke enighed, anerkendelse indebærer at man erkender, at den
anden er autoritet/ekspert i forhold til sine egne oplevelser. Anerkendelse udspringer
af en grundlæggende holdning til ligeværd og respekt.
Anerkendelse begynder med at vi kan se og møde den anden, hvorefter vi begynder at
forstå, hvad der er vigtigt for den person. Når vi forstår, kan vi bedre acceptere at
hans/hendes verden er som den er, hvorved det bliver muligt at anerkende den anden,
for det han/hun er og kan. I sidste etape kan vi have respekt for hinanden, fordi vi
forstår at vi ser verden forskelligt.
ANERKENDELSESTRAPPE:
At respektere
At anerkende
At acceptere
At forstå
At møde
At se

I vores dagligdag er vi begyndt at bruge praksisfortællinger, hvilket er noget helt nyt
for hele personalegruppen.
Personalegruppen har samlet fået en grundviden omkring praksisfortællinger, ”Anton”
modellen og anerkendende samarbejde i forhold til børn og forældre af vores
konsulent, som har været hos os og undervise/inspirere på Personalemøderne.
Der arbejdes med praksisfortællinger samt ”Anton” modellen(en alternativ
iagttagelsesmetode) på stuemøder og personalemøderne.
For at styrke netværket blandt forældrene, startede vi med fællesspisning hver
anden måned, det har nu kørt i over 1år, og er en stor succes, institutionen sørger for
mad og drikke og der er forskellige aktiviteter efter maden, forældrene har bl.a.
været til foredrag med Margrete Bruun, gravet og plantet på legepladsen, lavet
trivsels beskrivelser, samt diskuteret emner af fælles pædagogisk interesse.
Vi arrangerer det så børnene efter maden, bliver aktiveret/passet et andet sted i
huset, så forældrene kan få ro og fred til at snakke sammen.
Derudover bliver der holdt en samtale med hver familie hver 5.uge hvor der snakkes
om barnets udvikling og familiens trivsel. Datoerne aftales fra gang til gang og det
aftales også i løbet af samtalen hvad der evt. skal følges op på til næste møde.
Det sprogpædagogiske arbejde i Bellis.
Den sprogpædagogiske indsats er en del af den almene pædagogik, tager
udgangspunkt i og inddrager det enkelte tosprogede barns forudsætninger og
kompetencer.
Vi støtter op omkring sproget og arbejder skematisk og evaluerende hele tiden, så vi
kan blive bedre til vores støtte.
Vi bruger sproget hele dagen og det at få læst en historie højt, synge en sang eller
fortælle en historie er med til at styrke barnets sproglige udvikling, barnet lærer at
udtrykke sine følelser, tanker og behov og kommunikation med de andre.
Barnet bruger sproget til:
• Relationsarbejde – etablere, fastholde, uddybe og afvise kontakt, venner.
• Opbygge social identitet og gruppetilhørsforhold.
• Udveksle viden, information og erfaring med de andre i huset.

• Påvirke andre ved at hjælpe, trøste, drille og true.
• Et redskab for tænkning og problemløsning, planlægning og vurdering.
• Udtrykke sig symbolsk (jeg er den største i verden)
• Til at lege med og på.
Vi opfordre forældrene til tosprogede børn til at bruge deres modersmål hjemme, og
så lade os lære børnene at tale dansk når de er i institutionen:
Modersmålet er ligesom ens hud og ens andetsprog er som en frakke de kan tage af
og på efter behov.
Vi arbejder nu med en form, hvor vi i dagligdagen er meget opmærksomme på sproget,
og hvordan vi samtaler både barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen.
Vi har på hver stue en sprogstimuleringsmappe, hvor der er ideer og forslag til
hvordan sprogtræningen kan gøre spændende, sjov og givende.
Endvidere er der handle- og dokumentationsskemaer som stuerne skal udfylde og
evaluere på, der skal afleveres et skema over hver aktivitet der bliver lavet med
børnene.
I vores småbørnsgruppe med børn på 2-3 år er metoden den samme, men
aktiviteterne foregår hyppigere og over kortere tid på grund af børnenes alder.
3 års testen.
Københavns kommune har vedtaget at alle børn i alderen 2,10år – 3.4 år skal tilbydes
en sprogtest, som vi laver i samarbejde med forældrene. Formålet med at
sprogvurdere børnene i 3 års alderen er at skabe gode rammer for deres udvikling.
Det er vigtigt at pædagogerne hurtigst muligt opdager de børn der har behov for
yderligere støtte i deres sproglige udvikling. På den måde kan vi sikre, at alle børn har
lige muligheder når de begynder i skole. Samtidig skal sprogvurderingen sikre, at
personalet i endnu højere grad end før kan tage udgangspunkt i det enkelte barn og
dets behov.

Sprogvurdering af 2 sprogede børn.
Senest når det 2 sprogede barn fylder 3 år, skal der ifølge folkeskoleloven
§ 4a foretages en individuel vurdering af barnets dansksproglige udvikling. I
Københavns kommune er det besluttet at vurderingen først skal foretages når barnet
er fyldt 3 år.
Det er politisk besluttet at vurderingen af det 2 sprogede barn skal foretages i
daginstitutionen, hvor barnet er i trygge omgivelser og omgivet af pædagoger, barnet
kender
Udover sprogvurdering når barnet fylder 3 år, kan barnet vurderes når det bliver 4
og 5 år. Sprogvurderingen skal kun gentages, hvis barnet tidligere er blevet visiteret
til særlig sprogstimulering.
Fokuspunkter for 2009-2010.
Anerkendelse, praksisfortællinger, Anton modellen, sprog.
Vi arbejder på en omstrukturering af møderne i personalegruppen, så der bliver mere
tid til at fokusere på helhedsopfattelsen af familien – med barnet i centrum/som
udgangspunkt.
Vi vil arbejde videre med praksisfortællinger og Anton modellen (se bilag 2 bagerst i
årsplanen) som vi har fået kendskab til gennem familieplads projektet, og som vi
synes er et godt arbejdsredskab til at analysere og fokusere på det enkelte barns
kompetencer og udviklingsmuligheder.
Anerkendelse er blevet vores udgangspunkt for alt arbejdet med børn og familier,
samt internt i personalegruppen. Og vi vil fortsætte med at udbygge det og blive
bedre til at være anerkendende, både i sprog og i handling.
Vi vil fortsat arbejde med konceptet familieplads, Som udgangspunkt er det hele
familien der har fået plads i børnehave, når de starter hos os, familien er centrum og
forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere i forhold til barnet.
Vi vil til stadighed forsøge at blive bedre til at inkludere hele familien i barnets
dagligdag i børnehaven.

Evaluering 2008.
Økonomien i 2008 var rigtig god, både på grund af overførsel fra 2007 og på grund af
de ekstra midler der blev tilført institutionen i forbindelse med familieplads
projektet. Det betyder at det har været muligt for de medarbejdere der havde
lyst/tid, at deltage i flere kurser end normalt, samt fælles temadag for alle med de
øvrige familiepladsinstitutioner.
Der blev også indkøbt nyt legetøj til alle stuerne.
Vi har i løbet af 2008 haft 6 – 8 indbrud/indbrudsforsøg i børnehaven, det har
betydet at kontorvinduet har været smadret hver gang, og inden vi fik ”lamineret”
ruden, lykkedes det også for tyvene at komme ind og stjæle vores bærbare computer
to gange og pengekassen en gang, samt ødelægge en del ting. Vi har nu investeret i
videoovervågning af kontor ude/inde samt adgangskontrol med kode på hoveddøren.
Efter disse tiltag har der kun været indbrudsforsøg en gang, hvor de ikke kom ind
men ”kun” smadrede ruden. Overvågningen af hændelsen blev på cd-rom afleveret til
politiet, som vi så håber arbejder videre med sagen.
Derudover har vi fået ny stationær computer (den gamle brændte sammen) og
kopimaskine på kontoret, samtidig blev der bygget hylde/skuffer så den smule plads
der er på kontoret bliver udnyttet optimalt.
I slutningen af 2008 så økonomien stadig god ud, så vi blev enige om at bruge en
meget stor sum på total renovering af legepladsen samt en grundig hovedrengøring af
børnehaven mellem jul og nytår.
Renovering af legepladsen blev planlagt til start omkring jul, men kom desværre først
i gang marts 09, men så er det også med plantning af træer og såning i de nye
plantekasser.
På personalesiden blev 2008 et turbulent år, specielt på grønærtestuen hvor de to
pædagoger valgte at sige op 1 + 15 marts, vi fik ansat en pædagog i den ene stilling,
men i den anden stilling valgte pædagogen at vende tilbage efter 14 dage i sit nye job
– og det var vi glade for! Hun viste sig så at være gravid, og blev sygemeldt i længere
tid, hvorefter hun gik på barsel, hvis hun kommer tilbage vil det tidligst blive i
november 2009, vi har heldigvis en rigtig god barselsvikar der er faldet godt til i
huset. Medhjælper stillingen på stuen blev også ledig og efter to fejlansættelser, fik
de endelig den rette i september.

Da der vedvarende var en dårlig stemning i personalegruppen valgte vi at lave en stor
personalerokade i august. Hvor alle fik nye samarbejdspartnere, og nogle nye
aldersgrupper af børn at arbejde med. Det betød en enkelt opsigelse, men en meget
bedre stemning blandt personalet og en større fokus på de pædagogiske opgaver.
I forbindelse med familieplads projektet har vi holdt fællesspisning for de
deltagende familier ca. hver anden måned, hver gang med et 100 % fremmøde, og en
åben og god debat, samt plante aktiviteter på legepladsen og foredragsaften kun for
forældre hvor børnene blev passet her. Vi har en enkelt gang tilbudt fællesspisning
for alle forældre, hvor alle medbragte en ret til fællesbordet – det var en stor
succes, med et godt fremmøde og en god stemning, det vil absolut ikke være sidste
gang vi holder fællesspisning for alle forældre.
Vores faste arrangementer i børnehaven for alle børn, har været: fastelavn med
tøndeslagning, udklædning og spisning af boller.
Sommerfest hvor Klovnen Joey først underholdte børn og voksne hvorefter vi
grillede, spiste og hyggede os på legepladsen.
Julefesten hvor der blev klippet julepynt og spist æbleskiver samt drukket gløgg og
saft på alle stuer, en større gruppe af børnene gik Luciaoptog gennem hele huset, en
hyggelig og stemningsfuld eftermiddag i børnehaven.
Evaluering af fokuspunkter 2008:
Førskoleprojekt.
Til de ældste børn, der skal starte i børnehaveklasse sommeren 2009, laver vi et
projektforløb, der starter i september og slutter med en overnatning/afslutningsfest
i april. Formålet med projektet er at børnene lærer:
- At etablere og vedligeholde venskaber med andre børn.
- At kunne tage hensyn, og udskyde egne behov, så andres behov også tilgodeses.
- At kunne tage ansvar for sine egne ting, sin plads og lign.
- At kunne udtrykke egne meninger og følelser overfor andre børn og voksne.
- At kunne tage initiativ, samt sige fra overfor jævnaldrende børn.
- At kunne samarbejde om løsningen af mindre konflikter.
- At kunne udvise hjælpsomhed og kunne udvise begyndende empati.
- At kunne skrive sit eget for- og efter navn, samt tallene.

- Koncentration.
- Vente på hinanden
- Omverdensviden /begrebsverden
- Navne på mor, far og søskende (familien).
Evaluering
I perioden september 08 til maj 09 har vi samlet de største børn i skolegruppe, der
har i denne periode været 12 børn og der har været tilknyttet en pædagog fra
grønærtestuen og en studerende fra blåbærstuen. Gruppen har været samlet hver
mandag til aktiviteter i kælderen hvor de lavet hver deres mappe med opgaver, bl.a.
har skrevet og klippet deres navn, tegnet sig selv og sin familie. Derudover har de
været på besøg i en børnehaveklasse, samt teater ture og længere ture ud af huset.
Gruppen sluttede af med sørøverfest og overnatning i børnehaven, morgenen efter
var forældrene inviteret til morgenmad, hvor de kunne se og fik fortalt hvad der var
blevet lavet til festen.
Sprog:
Vi snakker og bruger sproget hele dagen, både i hjemmet og i daginstitutionen, og
børnene bruger sproget som legetøj og værktøj for at komme igennem dagen og for
at lære.
De bruger sproget som til at handle på, de taler og fortæller, de læser både skrift og
billeder i gennem legen, de synger fra en sangbog, tegner og maler og sætter ord på.
Gennem hele livet lærer vi at forstå de mange forskellige slags sprog der findes, vi
hører de dialekter og forskellige landes sprog, vi aflæser kropssproget, lytter til
lydsprog og talesprog og kigger på billedsprog.
Derfor arbejder vi videre med sproget, og øver os hverdag og som forældre og
voksen i daginstitutionen er det vigtigt at vi er gode til at udtrykke os, for de lærer
af os, de aflurer de større børns og de voksnes sprog, de gemmer mentale
byggeklodser i hovedet til senere brug, som de kan bruge når behovet er der.
Børn bruger sproget som råstof for deres leg, de lærer det af lyst og af nød, samt
ved at brug det, gennem gentagelser og gennem eksperimenterer, hvor vi som voksne
er deres rollemodeller.

Evaluering af sprog:
Arbejdet med sproget er noget vi hele tiden følger op på og fornyer, vi bruger det i
vores daglige arbejde og i dagligdagen med børnene.
De nedenstående emner er dem vi arbejder mere intenst med, og som vi udbygger
efterhånden som vi kommer igennem forløbet.
- Kendskab til farver
- Kendskab til kroppen
- Form og farver
- Højre og venstre
- Vendespil
- Kendskab til tal og farver
- Begreber over, under, op og ned
- Ugedage og farver
- Kendskab til frugter og grøntsager
- Vaske hænder
- Rim og remser
- Kroppen
- Familien
Se skemaerne som bilag 1 bagerst i årsplanen.
Kunst og Eventyr:
Vi valgt at fortsætte med kunst og eventyr som et fokuspunkt i 2008, da vi I vores
evaluering af 2007 fandt ud af at vi kan gøre det meget bedre. Vores ideer og
projekter blev ikke gennemført som vi gerne ville, dels på grund af ydre
omstændigheder som vi desværre ikke altid kan styre, samt at vi gennem evalueringen
fik en masse spændende ideer frem som vi gerne vi afprøve.
Efter evalueringen nedsatte vi derfor et udvalg der kiggede på mulighederne for
kunst og eventyr.
Vi skal stadigvæk arbejde med kunst og eventyr i huset, pynte op og gøre hyggeligt og
anerkende det børnene laver, hvilket vi gør ved at hænge det pænt op eller ramme
det ind så det præsenteres flot.

Derudover skal vi laver en projektperioder som skal dreje sig om kunst og eventyr, vi
erfarede at vi er nød til at strukturere det meget mere så vi får det gennemført.
Vi vil i en periode over 2 måneder til efteråret lavet et forløb, hvor alle bliver
involveret og alle bliver delt op i grupper, som derefter skal lave/fremstille
forskellige kunstværker.
Endvidere skal grupperne på skift tage rundt til forskellige museer og se forskellige
teaterstykker som kan danne inspiration.
Det hele skal slutte med en forestilling for de hinanden og måske for forældrene,
Evaluering af kunst og eventyr:
Vi må erkende at vi ikke er nået så langt med projektet, vi havde mange og gode
intentioner, men det er ikke lykkedes at gennemføre de større projekter, men der er
blevet udsmykket tre meget flotte garderober med tema fra de tre bukke bruse i
den ene garderobe og prinsessen på ærten i den anden garderobe. Der er blevet
malet billeder til stuerne, hvor flere malemetoder/teknikker er blevet afprøvet.
Anerkendelse:
Vi har valgt at arbejde med anerkendelse i børnehaven, da vi mener at anerkendelse
er identitetsskabende, og at anerkendelse er en holdning og ikke en metode – men en
grundholdning, hvor vi som voksne skal skille det der foregår i barnets liv/hoved fra
det der er vores eget.
Det betyder at vi er ligeværdige mennesker, og at vi som mennesker er eksperter på
vores eget liv.
I dagligdagen mener vi at det er vigtigt at vi hører børnene, at vi ser og forstår
børnene, og at vi hele tiden har fokus på barnets ressourcer og sucesser.
Vi er meget bevidste om at der er stor forskel på ros og anerkendelse, ros er en
bedømmelse af noget og den der roser bliver dommer over den andens handling. Ros
kan være nyttig og et godt pædagogisk værktøj, hvis det underbygges med en
bemærkning om, hvorfor man synes noget er værd at rose.
Anerkendelse gør at vi som voksne forstår og viser at vi respektere den andens ret til
at føle og opleve netop det de gør

Børn der bliver mødt med anerkendelse:
• Er udtryksfulde angående egne oplevelser, både lystbetonede og ikke
lystbetonede
• Kan melde klart ud hvad de selv vil, selvom det er forskelligt fra hvad de andre
vil.
• Kan stille spørgsmål, sige fra ved tvivl og usikkerhed
• Er i stand til at vælge mellem forskellige alternativer, klarer at bestemme selv.
• Kan vise interesse og empati overfor andre
• Kan tage andres perspektiv, er klar over at andre har deres eget perspektiv
Evaluering af Anerkendelse:
På alle pædagogiske dag i løbet af året, samt på de månedlige personalemøder er
anerkendelse i forhold til børn, forældre og kolleger et emne der er blevet taget op
og arbejdet med både internt i personalegruppen, og i samarbejde med vores
pædagogiske konsulent i familieplads projektet, som har deltaget med oplæg og
inspiration til debat, på en stor del af vores personalemøder i 2008.

BILAG 1
Handle- og dokumentationsskemaer for Børnehaven Bellis 2008.
Handle- og dokumentationsskema. Kendskab til farver.
Radisestuen hvor alderen er fra 1,10-3,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Vi vil arbejde med at børnene lærer de forskellige farver at kende.
Vi vil bruge fingermaling og andre former for farver og maling, samt
sanglege som se min kjole, og læse bøger og når de klipper i farvet karton
eller tegner med farveblyanter, vil vi snakke om farverne.
Det gør alle børnene på stuen, enten i grupper eller alle sammen.
Hvordan kan vi se dokumentation?
Hvad lærte vi?
Ved at børnene efterhånden kender farverne og svarer rigtigt når vi
spørger dem og kan pege på bestemte farver når vi kigger i billedebøger
og kan finde ud af de forskellige farver.
Vi har erfaret at vi skal arbejde videre, så kendskabet og sikkerheden i
farverne bliver bedre. I forhold til deres alder på stuen, mener vi at der
skal arbejdes med emnet over en periode på en måned, derved får
børnene også en mulighed for fordybelse i farverne.

Handle- og dokumentationsskema. Kendskab til kroppen.
Radisestuen hvor alderen er fra 1,10-3,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Vi vil hjælpe børnene til at få et større kendskab til deres krop, og give
dem en større kropsbevidsthed.
Vi tegner et omrids af børnene på et stort stykke papir, hvor de ligger
ned og en voksen tegner rundt om dem.
Vi hjælper børnene med at klippe dem ud.
Vi understøtter hele forløbet med sanglege, snakker om kroppen.
De voksne og børnene på stuen.
Hvordan kan vi se dokumentation?
Hvad lærte vi?
Børnene er selv med til at tegnet øjne, øre, næse og mund på deres krop,
hvilket øger deres kropsbevidsthed og styrker sproget.
Arbejdet med kroppen var meget spændende for børnene, hvor vi så at de
er meget bevidste om deres krop og interesseret i at synge sangene og
bevæge sig til dem.
Vi har arbejdet med det i en måned og vil gentage forløbet om nogle
måneder.

Handle- og dokumentationsskema. Former og farver.
Radisestuen hvor alderen er fra 1,10-3,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Vi vil give børnene et kendskab til former og farver.
Vi bruger måtterne i forskellige farver og former og børnene skal
derefter stille sig den trekantede røde måtte osv.
Alle børn og voksne på stuen.
Hvordan kan vi se dokumentation?
Hvad lærte vi?

Handle- og dokumentationsskema. Højre og venstre.
Blåbærstuen hvor alderen er fra 3,00-6,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Vi vil øge børnenes kropsbevidsthed og hvad der er til højre og hvad der
er til venstre, samt hvad de forskellige fingre hedder.
Vi synger ”Fader Abraham” som er en sang hvor hele kroppen skal bruges,
og vi synger ”hoved, skuldre, knæ og tå” hvor vi skal sætte hænderne på
de kropsdele vi synger om.
”Tommelfinger, tommelfinger bruger vi til at lære hvad fingrene hedder.
Alle på stuen deltager, vi står i en rundkreds og synger.
Hvordan kan vi se dokumentationen?
Hvad lærte vi?
Vi kan se at den kender højre og venstre når vi er på tur og de er bevidste
om deres egen krop.
Samt at de er blevet rigtig gode til sangene.
Vi har gennem forløbet, som stadig kører da vi synger jævnligt, at de er
glade for at synge sangene og at jo mere vi synger dem, jo bedre bliver de
til at kende deres egen krop.
Samtidig med at der kommer nye børn til kontinuerligt som hurtigt lærer
sangene af de større børn.

Handle- og dokumentationsskema. Vendespil.
Blåbærstuen hvor alderen er fra 3,00-6,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Vi vil øge kendskabet til at spille vendespil, lære hvad billederne viser
samt vente på tur og opfordre til kommunikation.
Vi spiller vendespil hvor der er en voksen med som styrer spillet, børnene
skiftes til at råbe op hvad billedet viser så alle får lov til at sige hvad der
er på billedet.
Det er en aktivitet som alle kan være med til, men ikke noget som vi gør
fast, det skal være lysten der får dem til at spille.
Hvordan kan vi se dokumentationen?
Hvad lærte vi?
Vi kan se at de meget gerne vil spille vendespil, at nogle af dem faktisk
kan kende brikkernes bagside og at de fleste kan fortælle hvad billederne
viser.
At de gerne vil spille spil, og gerne hvor der er en voksen der styrer, samt
den der få lov til at råde op og kan alle billederne er en meget vigtigt.

Handle- og dokumentationsskema. Kendskab til tallene og farverne.
Blåbærstuen og Grønærtestuen hvor alderen er fra 3,00-6,00år.
Hvad vil vi?
Vi vil øge kendskabet til tallene, lære dem at tælle, samt kendskab til
lyse og mørke farver/grundfarverne
Hvad gør vi?
Vi har klippet tallene ud i forskelligt farvet karton og hængt det op på
vores væg, der hvor vi sidder og holder samling.
Hvem deltager?
Vi øver både tal og farver, vi peger og børnene skal markere og fortælle
tallet og farven.
Børnene tæller på skift til samling, hvor mange børn der er på stuen hver
dag.
Farver indgår i mange sammenhæng i dagligdagen, tøj, farveblyanter,
papir, perler osv. og i sanglege.
Hele stuen deltager når vi har vores daglige samling, farveøvning kan
foregå hvor som helst og når som helst.
Hvordan kan vi se dokumentationen?
Hvad lærte vi?
Vi kan se at det har indvirkning, blandt andet ved at børnene er begyndt
at skrive tallene og at selv de mindste kan farverne nu.
At de bliver bedre til at tælle individuelt, og at de bruger tallene i deres
leg.
Vi har lært at den visuelle del og dagligdags gennemgangen af tallene og
farver har virkning, det er noget vi vil arbejde kontinuerligt med da vi
hele tiden får nye børn på stuen, og de større børn er godt til at lære fra
sig.

Handle- og dokumentationsskema. Begreberne over, under, ned og op.
Blåbærstuen og Grønærtestuen hvor alderen er fra 3,00-6,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
som helst.
Fokusområdet er at få forståelse af begreberne, så som over, under, ned,
op, ved siden af, højt og lavt.
Når vi sidder ved bordet, evt. når inden vi skal spise og vi lige venter på
madpakkerne, øver vi ved at tage hænderne under bordet, klappe under
bordet, klappe på bordet, klappe ved siden af bordet, klappe højt og lavt,
både med lyd og uden lyd.
Alle som er på stuen deltager, både børn og voksne, hvor som helst og når
Hvordan kan vi se dokumentationen?
Hvad lærte vi?
Ved at børnene efterhånden lærer at forstå hvad ordene betyder, og
bruger dem i deres dagligdag.
At børnene retter hinanden, hvis ordene bliver brugt eller sagt forkert.
At børnene syntes det er sjovt at slå og banke på og under bordet og at
de gerne vil lære på en sjov måde.

Handle- og dokumentationsskema. Ugedage og farver.
Blåbærstuen hvor alderen er fra 3,00-6,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Øve ugedagene – så børnene får kendskab til ugens dage samt til
begreberne: i morgen, i overmorgen, i går og i forgårs. Endvidere vil vi
give dem forståelse for hverdage og weekender.
Ugedagene hænger i bogstavform på væggen i forskellige farver, så hver
dag har en farve, ud fra hver dag hænger fire billeder af børn, dem der
skal dække bord til frokost og til frugt.
Det hele bliver benævnt dagligt i rundkreds for frokost og før frugt.
Alle børn og voksne deltager i rundkredsen eller hvor det tales om det.
Hvordan kan vi se dokumentationen?
Hvad lærte vi?
Børnene kender dagene på deres farver og de ved hvilke dage de skal
dække bord og hvor længe der er til.
At en del af børnene ser dagen og ugen visuelt, men ikke kan sige dagene i
rigtig rækkefølge uden den visuelle del samt at de større har lært
ugedagene at kende.

Handle- og dokumentationsskema. Kendskab til frugter og grønsager.
Blåbærstuen hvor alderen er fra 3,00-6,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Vi vil give børnene kendskab til de forskellige frugter, grønsager og deres
form og farver.
Vi bruger vores frugt-legetøj i plastic, frugten/grønsagerne benævnes
med deres navn og farve på skift mellem børnene.
Alle børnene på stuen deltager i samling samt et besøg hos en
grønthandler hvor der handles ind til eftermiddagsfrugt til stuen.
Hvordan kan vi se dokumentationen?
Hvad lærte vi?

Handle- og dokumentationsskema. Vaske hænder.
Blåbærstuen og Grønærtestuen hvor alderen er fra 3,00-6,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Indøve en rutine med at vaske hænder før madpakker og frugt. Give
børnene kendskab til at få rene hænder og fingre, samt forklare dem at
de kan blive syge af beskidte hænder.
Vi vil vise børnene hvordan hænderne bliver vasket rigtigt med vand og
sæbe.
Snakke om vigtigheden af rene hænder og hygiejne, lære at bruge koldt
og varmt vand, bruge sæben og tørre hænderne.
Husker børnene på at få vasket hænder efter hvert toiletbesøg.
Alle børnene på stuen i små hold, det foregår på toilettet i følgeskab med
en voksen, som sætter ord på forløbet.
Hvordan kan vi se dokumentationen?
Hvad lærte vi?
At mange af børnene har vasket hænder inden de kommer til samling.
Ved at der hele tiden er en voksen på toilettet, kan vi tydeligt se og høre
en fremgang, samt rene hænder når der spises.
At aktiviteten er voksenstyret og bliver italesat gør at børnene bliver
bedre til at vakse hænder og de største kender rutinen.
At gentagelser er godt, og at det bliver en fast rutine som sker dagligt.

Handle- og dokumentationsskema. Rim og remser.
Blåbærstuen hvor alderen er fra 3,00-6,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Vi vil med Rim og Remser lære børnene om hvordan der kan leges med
sproget.
Aktiviteten med børnerim og remser har til formål, at lærer børnene at
lytte, tale sproget og høre sprogets melodi.
Giver børnene en mulighed for at lege med sproget og hører forskellige
nuancer.
Alle børnene på stuen i samling eller i små grupper samt på legepladsen.
Hvordan kan vi se dokumentationen?
Hvad lærte vi?
Vi kan hører og se dokumentationen ved at børnene selv leger med
sproget, tegner tegninger omkring rim og remser og selv leger mad
sproget i deres leg.
Det har været en god oplevelse og børnene har vist stor interesse i at
høre dem. De har været meget engageret når der er blevet læst op, og
hele gruppen har bidraget med at irettesætte den voksne, hvis der blev
læst forkert op med vilje.
De har lært remserne og kan selv fortælle hvilke ord der rimer på
hinanden.
Derudover har de også fået en opfattelse af humoren i sproget.

Handle- og dokumentationsskema. Kroppen.
Blåbærstuen hvor alderen er fra 3,00-6,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Vi vil gennem dialog med børnene lære dem omkring kroppens dele og dens
funktioner.
At lærer hvilket køn de er.
Vi gør det dels gennem sanglege, sansesange, puslespil om kroppen, samt
ved at tegne ansigter og kroppen.
Alle på stuen deltager samt en voksen der styrer forløbene og nævner
legemsdelene ved ord.
Hvordan kan vi se dokumentationen?
Hvad lærte vi?
Gennem tegninger af kroppen og ansigtet, og gennem dialog med børnene i
samling samt i dagligdagen.
Alle har været meget optaget af at snakke omkring kroppen, de har
været begejstret for sange om kroppen.
At det er et forløb der skal være voksenstyret og som kan gentages og
bygges videre på hele tiden.

Handle- og dokumentationsskema. Familien.
Blåbærstuen og Grønærtestuen hvor alderen er fra 3,00-6,00 år.
Hvad vil vi?
Hvad gør vi?
Hvem deltager?
Give børnene en forståelse af begrebet. Familie. Vi vil lære dem om
familiesammensætning, og hvad de forskellige i deres familie hedder.
Om søskende, alder, køn, storebror/søster, lillesøster/bror, skilte
familier, nye familier eller at være enebarn.
Lave tegninger af børnenes familier mens vi snakker om emnet, samt at
snakke om det til samling.
Det skal understøtte børnenes viden om begrebet familie i de forskellige
konstellationer og hvor de selv er i den sammenhæng.
Alle børnene på skift og helst i små grupper på stuen.
Hvordan kan vi se dokumentationen?
Hvad lærte vi?
Tegningerne af deres familier vil blive hængt op på stuen.
De fleste børn viste stor interesse i at tale om, hvor de var i deres
familie og hvem der er med i deres familie, og langt de fleste børn er
bevidste om deres egne familieforhold.
De lærer at enhver familie er ok, uanset hvordan den er sammensat.

Bilag 2.
Anton modellen.
Ex. Vulkanen. Ex. Legebarnet.
_____________________________________________________________________
Hvad fremmer disse egenskaber? Hvad fremmer disse egenskaber?
Hvad skal vi gøre mere af for at
fremme disse situationer?

Bilag 3.
Sukkerpolitik for Børnehaven Bellis
På opfordring fra flere forældre og en enig bestyrelse har vi i børnehaven
udarbejdet en ”sukkerpolitik”.
Vores udgangspunkt blandt personalet er stadig at det er forældrenes ansvar og valg
hvad børnene har med i madpakken og til frugt. Vi vil ikke være ”politibetjente”.
Vi forventer at I loyalt retter jer efter den fælles beslutning.
Til fødselsdage kan serveres:
• Frugtspyd, frugt salat eller ”frugtbidder”
• Tørret frugt
• Boller
• Nødder
• Popcorn
• Evt. en ispind om sommeren.
Hvis I til fødselsdage gerne vil dele en flødebolle ell. lign ud, er det vigtigt at
det kun er EN ”usund” ting og at resten er sund.
I kan evt. snakke med personalet på stuen, og få gode ideer!
Vi kan anbefale hjemmesiden:
www.frugtfest.dk, som har en masse gode ideer
I dagligdagen:
• Der serveres kun saft til fester.
• Madpakkerne må ikke indeholde: slik, wienerbrød, mælkesnitter og Danone
yoghurt, som er rene ”sukkerbomber”
• Der serveres økologisk letmælk til morgenmad og frokost samt vand til
frugt.
Hilsen personale og Bestyrelse

Bilag 4
Hej ___________________________________
Du har fået plads i Børnehaven Bellis !
fra d. _________________og vi glæder os rigtig meget
til at lære dig og din familie at kende, du skal gå
på __________________stuen, hvor de voksne hedder:
__________________________________________
☺
Vi vil foreslå at du/ I ringer til os på tlf. 35 81 68 00
Så kan vi aftale hvornår du skal komme den første dag, og hvad du skal
medbringe.
☺
Personalet på stuen vil have god tid til at snakke med dig og dine
forældre, og hvis det er nødvendigt kan vi bestille en tolk, så vi er helt
sikre på at forstå hinanden.
☺
Hilsen og på gensyn
Børn og voksne i Børnehaven Bellis