Miljøgodkendelse af minkfarmen Mariendalsvej 90, 9900 ...

*
Miljøgodkendelse
af minkfarmen
Mariendalsvej 90,
9900 Frederikshavn
§ 11
Lovbekg. nr. 1486 af 4. december
2009 om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug
Dato for gyldighed
2. januar 2013

INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................ 0
Datablad ............................................................................................................................................... 2
1 Resumé og samlet vurdering ............................................................................................... 3
1.1 Ikke teknisk resumé ............................................................................................................ 3
1.2 Offentlighed ......................................................................................................................... 3
2 Generelle forhold ................................................................................................................... 5
2.1 Forudsætninger for miljøgodkendelsen............................................................................... 5
2.2 Meddelelsespligt – anlæg, arealer, ejerforhold ................................................................... 5
2.3 Gyldighed ............................................................................................................................ 5
2.4 Retsbeskyttelse ................................................................................................................... 5
2.5 Revurdering af miljøgodkendelsen...................................................................................... 5
3 Beliggenhed og planmæssige forhold ................................................................................ 6
3.1 Lokalisering i forhold til beboelser, bygge- og fredningslinier mv........................................ 6
3.2 Placering i landskabet ......................................................................................................... 6
4 Husdyrhold, staldanlæg og drift .......................................................................................... 8
4.1 Husdyrhold, staldindretning og ventilation .......................................................................... 8
4.2 Fodring ................................................................................................................................ 8
4.3 Ensilage .............................................................................................................................. 9
4.4 Energi- og vandforbrug ....................................................................................................... 9
4.5 Spildevand herunder regnvand ........................................................................................... 9
4.6 Affald, døde dyr, olie, pesticider og øvrige kemikalier ...................................................... 10
4.7 Driftsforstyrrelser eller uheld ............................................................................................. 10
5 Gødningsproduktion og -håndtering ................................................................................. 11
5.1 Gødningstyper og mængder ............................................................................................. 11
5.2 Opbevaring og udbringning af husdyrgødning .................................................................. 11
6 Forurening og gener fra husdyrbruget .............................................................................. 12
6.1 Ammoniak og natur nær anlægget.................................................................................... 12
6.2 Lugt ................................................................................................................................... 15
6.3 Fluer og skadedyr ............................................................................................................. 15
6.4 Transport ........................................................................................................................... 16

6.5 Støj, støv og lys................................................................................................................. 17
7 Påvirkning fra arealerne ...................................................................................................... 18
7.1 Udbringningsarealerne ...................................................................................................... 18
7.2 Påvirkninger af søer og vandløb ....................................................................................... 18
7.3 Kvælstof og fosfor til fjord & hav ....................................................................................... 19
7.4 Kvælstof til grundvand....................................................................................................... 21
7.5 Påvirkning af natur, Natura 2000 samt Bilag IV arter ........................................................ 22
8 Bedste tilgængelige teknik (BAT) ...................................................................................... 24
8.1 Management og egenkontrol ............................................................................................ 25
8.2 Samlet vurdering vedrørende BAT på bedriften................................................................ 26
9 Bilag 1 - situationsplan ....................................................................................................... 27
1

DATABLAD
Titel: § 11 Miljøgodkendelse
Dato for godkendelse: 2. januar 2013
J.nr. 12/8420
Virksomhedens navn: Minkfarmen Mariendalsvej 90
CVR-nr: 11111831
CHR-nr: 83127
Ejendomsnummer: 813-52083
Matr. nr: 12a, Den østlige Del, Åsted
Adresse: Mariendalsvej 90, 9900 Frederikshavn
Ansøger: Henrik Østergård, hoestergaard@mail.dk
Konsulent: Inger Knude Aagaard, Kopenhagen Rådgivning,
Agro Food Park 15, 8200 Århus N,
Tlf. 7213 2816 / mail: ikr@kopenhagenfur.com
Kommunens sagsbehandler: Anne Marie Henriksen
Tilsynsmyndighed: Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
tlf. +45 9845 5000
tf@frederikshavn.dk
www.frederikshavn.dk
2

1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING
1.1 IKKE TEKNISK RESUMÉ
Henrik Østergård, Mariendalsvej 90, 9900 Frederikshavn har ansøgt om en miljøgodkendelse for
ejendommen Mariendalsvej 90, 9900 Frederikshavn. Der er søgt om nedenstående projekt:
• Udvidelse fa minkproduktionen fra 2.000 til 2.500 minktæver svarende til en udvidelse fra
58,8 til 73,5 dyreenheder (DE)
• Udvidelsen sker indenfor ejendommens eksisterende bygningsmæssige rammer og der er
således ikke nybyggeri i forbindelse med udvidelsen.
• Al husdyrgødning afsættes gennem husdyrgødningsaftaler og der indgår ikke ejet eller lejet
udbringningsareal i denne miljøgodkendelse.
• Alle aftalearealer er gennemgået og vurderet som værende robuste. Der er derfor ikke udarbejdet
§ 16 – godkendelser af udbringningsarealerne. Vurderingen af aftalearealerne fremgår
af nærværende miljøgodkendelse
Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Frederikshavn Kommune gennem Miljøstyrelsens
elektroniske ansøgningssystem første gang den 8. oktober 2012.
Kommunen har vurderet, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Mariendalsvej 90, 9900
Frederikshavn vil kunne ske i overensstemmelse med Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1
samt habitatdirektivet når virksomheden drives på de vilkår som fremgår af nærværende
Miljøgodkendelse. Det vurderes at husdyrbruget kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne
på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Det vurderes endvidere, at der er
truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af
den bedst tilgængelige teknik.
Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og
betinget af følgende centrale vilkår:
DEN MAKSIMALE HUSDYRPRODUKTION, STALDSYSTEM OG DRIFT AF MINKFARMEN (VILKÅR 1)
FLUEBEKÆMPELSE (VILKÅR 6)
1.2 OFFENTLIGHED
Ansøgning om miljøgodkendelse var i nabohøring hos ejendommens matrikulære naboer i en 3ugers
høringsperiode fra den 30. oktober 2012. Der kom ingen bemærkninger til ansøgningen i denne
forbindelse.
Udkast til miljøgodkendelse eller orientering herom blev den 29. november 2012 udsendt til høring
hos sagens parter, ansøger selv samt andre berørte, skønnede parter i sagen. ”Andre berørte” er
1
Lovbekg. nr. 1486 af 04-12-2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer.
3

fastlagt som ejendomme der ligger indenfor 300 meter fra minkfarmen Mariendalsvej 90, 9900 Frederikshavn.
Der var frist til afgivelse af bemærkninger frem til og med den 19. december 2012.
Der indkom ingen bemærkninger til miljøgodkendelsen i forbindelse med partshøringen.
4

2 GENERELLE FORHOLD
2.1 FORUDSÆTNINGER FOR MILJØGODKENDELSEN
Godkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Mariendalsvej 90, 9900 Frederikshavn.
Ejendommen skal fremover indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der ligger til
grund for denne godkendelse, og i overensstemmelse med vilkår, der fremgår af denne miljøgodkendelse.
Ejendommen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser –
også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Der skal til
enhver tid forefindes et eksemplar af denne miljøgodkendelse på ejendommen. Den ansvarlige for
driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med godkendelsens vilkår. På tilsynsmyndighedens
forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår, ved at
kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation f.eks. markplan, gødningsplan og kortbilag.
2.2 MEDDELELSESPLIGT – ANLÆG, AREALER, EJERFOR-
HOLD
Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, før udvidelsen eller
ændringen er godkendt af kommunen, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.
Udskiftning af arealer der er omfattet af denne godkendelse skal anmeldes til kommunen. Dette skal
ske senest d. 1. august forud for det kommende dyrkningsår.
2.3 GYLDIGHED
Udvidelsen skal være gennemført og udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Såfremt
godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del
af godkendelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år.
Ved ophør af driften skal haller, gyllerender og øvrigt produktionsanlæg rengøres. Gyllebeholdere,
som ikke fortsat skal anvendes, skal tømmes og rengøres.
2.4 RETSBESKYTTELSE
Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Kommunen kan dog i særlige tilfælde
meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. § 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug.
2.5 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN
Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering,
jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første revurdering
skal dog foretages, når der er forløbet 8 år fra denne godkendelse.
5

3 BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD
3.1 LOKALISERING I FORHOLD TIL BEBOELSER, BYGGE- OG
FREDNINGSLINIER MV.
Minkfarmen er placeret i landzone, med ca. 200 meter til nærmeste beboelse, der ligger sydøst for
minkfarmen. Umiddelbart vest for minkfarmen i en afstand af ca. 130 m ligger Ravnshøj Losseplads.
Lossepladsen er omfattet af lokalplan nr. 900-4 der udlægger området til offentligt formål som kontrolleret
losseplads.
Øst for minkfarmen i en afstand af ca. 210 m ligger et område der i kommuneplanen er udlagt til
kommende boligområde og dermed byzone. Afstandskravet på 200 m ifølge pelsdyrbekendtgørelsens
§ 3, stk. 2 er overholdt.
Ejendommens placering i forhold til nærmeste nabo, lokalplaner m.m. fremgår af Figur 1.
Kommunen har vurderet at alle afstandskrav til nabobeboelse, lokalplanlagte områder, byzone,
sommerhusområde, vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til § 3 i pelsdyrbekendtgørelsen er
overholdt.
FIGUR 1 PLACERING AF HUSDYRBRUGET
3.2 PLACERING I LANDSKABET
Ejendommen ligger ikke i et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landskab, værdifuldt
kulturmiljø, større uforstyrret landskab, geologisk beskyttelsesområde/interesseområde eller indenfor
kirkebeskyttelseszone i Kommuneplan 2009-2020.
6

Minkfarmen ligger i et åbent landskab, præget af mindre landbrugsejendomme med spredt landbrugsbebyggelse
og mindre beplantninger/skovområder. En del markskel er markeret med levende
hegn. Selve minkfarmen er omkranset af læhegn og ved tilkørsel fra syd af Mariendalsvej ses minkfarmen
stort set ikke. Der er ikke nybyggeri i forbindelse med udvidelsen og kommunen har vurderet
at udvidelsen af dyreholdet ikke kan forringe de landskabelige, kulturhistoriske, naturmæssige eller
rekreative interesser i området og har derfor ikke stillet yderligere vilkår.
7

4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT
4.1 HUSDYRHOLD, STALDINDRETNING OG VENTILATION
Det ansøgte dyrehold med tilhørende staldsystemer fremgår af tabel 1 og kan ligeledes ses på anlægstegningen
der er vedlagt som bilag 2.
TABEL 1 OVERSIGT OVER ANSØGT DYREHOLD
Produktion Staldsystem Antal årsdyr DE
Mink, årstæver
• 35 cm rendebredde
• 31 % protein
• Daglig udmugning
• Halm ad lib
2.500 73,5
Farmen består af 21 traditionelle 2-rækkede minkhaller. Alle haller er etableret med 35 cm brede
gødningsrender der tømmes dagligt. Der er naturlig ventilation i alle minkhaller. Gyllen opbevares i
ejendommens gylletank. Der er ikke nybyggeri i forbindelse med udvidelsen.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Frederikshavn Kommunes vurdering af BAT for staldtyper og staldteknologi fremgår af miljøgodkendelsens
kapitel 8. Kommunen tager i BAT-vurderingen udgangspunkt i Miljøstyrelsens
principper bag de vejledende emissionsgrænseværdier og Natur- og Miljøklagenævnets principielle
afgørelser indenfor området. Kommunen fastlægger et samlet emissionsgrænseværdi der
skal overholdes. Det er herefter op til ansøger at bestemme hvilke konkrete ammoniakreducerende
virkemidler der skal anvendes til at opfylde denne grænseværdi og hvor på anlægget
virkemidlerne skal anvendes. Den samlede vurdering af, om udledningskravene overholdes,
fremgår af kapitel 8.
Der stilles følgende vilkår for drift af husdyrholdet:
1. Sammensætningen af husdyrproduktionen, staldsystem og driftsforhold i øvrigt (halmforbrug,
udmugningshyppighed etc) skal være i overensstemmelse med ovenstående tabel
2. Der må ikke ændres på staldsystemet eller sammensætningen af husdyrproduktionen,
uden at kommunen har vurderet effekten heraf.
4.2 FODRING
Der anvendes fersk fuldfoder fra Fodercentralen Vendsyssel, Dalvej 7, 9320 Hjallerup. Foderplanen
varierer hen over året som følge af minkens produktionscyklus. Det fremgår af foderleverandørens
produktionsplan at der planlægges et proteinindhold på 31 % af omsættelig energi i uge 30-47. Det
er den periode der er fokus på i pelsdyrbekendtgørelsens vejledning. Der tages løbende analyser af
foderet næringsstofindhold og fodercentralen er tilknyttet den frivillige foderkontrol gennem Dansk
Pelsdyrfoder. Fodercentralen udarbejder sine foderplaner på basis af forskning indenfor området og
med konsulentbistand fra Kopenhagen Fur.
8

Frederikshavn Kommune har vurderet at et proteinindhold på max. 31 % af omsættelig energi i uge
30-47 (i henhold til produktionsplanen) er BAT for minkfarmen Mariendalsvej 90, 9900 Frederikshavn.
Der stilles vilkår om dette.
4.3 ENSILAGE
Der opbevares ikke ensilage på ejendommen.
4.4 ENERGI- OG VANDFORBRUG
Ejendommens energi- og vandforbrug fremgår af tabel 2.
TABEL 2 ENERGI- OG VANDFORBRUG
Art Forbrug/år
Dieselolie til diverse maskiner på farmen 2.500 l
Elforbrug til gyllepumpe mm på minkfarmen 30.000 kwh
Vand til drikkevand og rengøring m.v. 1.500 m3
Der anvendes strøm til farmens gyllepumpe og til den generelle drift af minkfarmen. Der er alene
naturlig ventilation på minkfarmen og der er derfor ikke strømforbrug til ventilation.
Der anvendes dieselolie til hovedparten af farmens maskiner. Minkfarmen forsynes med vand fra et
kommunalt vandværk.
Ifølge BREF-dokumentet er det med hensyn til reduktion af energiforbruget i svinestalde BAT at
optimere ventilationssystemet i mekanisk ventilerede stalde, herunder at undgå modstand i ventilationssystemer
gennem hyppig rengøring og eftersyn af kanaler m.m.. Desuden er det BAT at anvende
lavenergibelysning.
Miljøstyrelsen har ikke opstillet egentlige branchespecifikke krav til vand- og energiforbruget i forbindelse
med fastlæggelsen af de vejledende BAT-standardvilkår. Baggrunden for dette er ifølge Miljøstyrelsen,
at disse elementer vil afhænge af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom.
Kommunen har ud fra virksomhedens produktion og teknologivalg vurderet at der er truffet de nødvendige
foranstaltninger med henblik på reduktion af energi- og ressourceforbruget og at virksomheden
dermed lever op til BAT. I forbindelse med kommende revurderinger af virksomheden vil
spørgsmålet om anvendelsen af BAT blive et fast punkt. Kommunen vurderer at der ikke er behov for
at stille yderligere vilkår til virksomhedens energi- og ressourceforbrug.
4.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND
Afledning af spildevand fremgår af tabel 3.
TABEL 3 AFLEDNING AF SPILDEVAND
Afløb: Årlig mængde Afledning til:
Vaskeplads ved fodersilo 50 m 3 Til gylletank
9

Kommunen vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder
spildevand, herunder regnvand, i ansøgt drift. Ligeledes vurderer kommunen, at den samlede håndtering
af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis.
4.6 AFFALD, DØDE DYR, OLIE, PESTICIDER OG ØVRIGE KE-
MIKALIER
Ansøger har redegjort for nedenstående forhold omkring opbevaring og bortskaffelse af affald herunder
døde dyr.
Farligt affald og klinisk risikoaffald afleveres sorteret på genbrugspladsen. Det gælder f.eks. batterier,
spraydåser, lysstofrør og kanyler. Minkfarmen producerer små mængder af de nævnte affaldstyper.
Genbrugeligt affald som pap/papir, jern og metal, plast mm afleveres ligeledes sorteret på genbrugspladsen.
Dagrenovation og erhvervsaffald i øvrigt opbevares i container og bortskaffes gennem
kommunal ordning. Ifølge ansøgningen er der ikke opbevaring af olie- og kemikalieaffald på ejendommen.
Idet der ikke er pelsning på minkfarmen er der ikke større mængder savsmuld og andet
affald i relation til pelsning fra farmen.
Døde dyr i løbet af året opbevares i fryser til senere pelsning eller i lukket container til senere afhentning
til destruktion (DAKA). Dødsfald registreres på liste der opbevares på kontoret. Der er ikke pelsning
på selve farmen. Aflivede dyr der skal pelses transporters væk fra farmen til pelsning anden
ejendom. Der er således ikke større mængder af døde kroppe der skal afhentes på farmen i forbindelse
med pelsning.
Kommunen vurderer, at opbevaring og bortskaffelse af de forskellige affaldstyper herunder døde dyr
sker på miljømæssig forsvarlig vis. Der henvises i øvrigt til Frederikshavn Kommunes regulativ for
erhvervsaffald der kan findes på kommunens hjemmeside (www.frederikshavn.dk).
4.7 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD
Der kan være risiko for spild af gylle i forbindelse med pumpning til og fra gyllebeholder. Derudover
kan der være risiko for spild af dieselolie ved påfyldning af dieseltank. Ved eventuel lækage af gyllebeholder
eller dieseltank kan der endvidere være risiko for spild.
Gyllesystemet er indrettet med to pumper. En bagskylspumpe der pumper gyllen fra jordrørene under
renderne til pumpe 2. Pumpe 2 pumper gyllen videre til gylletanken. Såfremt pumpe 2 ikke starter
sørger en sikringsordning for, at bagskylspumpen stopper hvilket hindrer overløb af gylle i forbindelse
med tømning af gyllerenderne.
På bedriften er der udarbejdet en beredskabsplan, hvori der er beskrevet, hvilke forholdsregler, der
skal tages i forbindelse med brand, overløb af gylle, udslip af mink, oliespild, brand med mere.
Kommunen vurderer, at risikoen for uheld der kan skade det omgivende miljø er tilstrækkelig reduceret
med de anførte tiltag samt følgende vilkår og finder ikke anledning til at stille yderligere vilkår.
Frederikshavn Kommune har konstateret at det generelle krav om at der skal udarbejdes en beredskabsplan
er opfyldt (vedlagt som bilag). Det er imidlertid ansøgers eget ansvar at beredskabsplanen
er anvendelig, tilgængelig og i det hele taget tager højde for de specifikke forhold der gør sig gældende
på ejendommen.
3. Ejendommens beredskabsplan skal revideres årligt og være tilgængelig på bedriften.
10

5 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING
5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER
I nedenstående tabel 4 ses en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v. der produceres,
modtages og afsættes i den ansøgte produktion.
TABEL 4 PRODUCERET OG AFSAT HUSDYRGØDNING
Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE
Produceret minkgylle 11.235 2.507 73,52
Afsat minkgylle til Lars Thomsen - 11.235 - 2.507 -73,52
Rest til udbringning 0 0 0
5.2 OPBEVARING OG UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING
Ejendommens opbevaringskapacitet til flydende husdyrgødning fremgår af nedenstående tabel 5.
TABEL 5 OPBEVARING AF FLYDENDE HUSDYRGØDNING
Opbevaringsanlæg Byggeår Kapacitet (m 3 ) Overdækning
Gyllebeholder 2005 1.800 m 3 Flydelag
Der udføres 10 års beholderkontrol af godkendt firma. Det fremgår af ansøgningen, at ved en normproduktion
på 0,62 m 3 gylle pr tæver vil der være en årlig produktion på 1.550 m 3 gylle. Hertil skal
lægges spildevand der ledes til gylletanken (fra vaskeplads ved fodersilo). Halm under burene opbevares
endvidere i gylletanken. På baggrund af ovenstående er der en opbevaringskapacitet på min.
12 måneder i farmens gylletank på 1.800 m 3 . Dette vurderes som værende fuldt tilstrækkeligt.
Der foretages ikke behandling (separation, beluftning, biologisk behandling, forsuring, kompostering
eller lign.) af husdyrgødningen på anlægget. Al gyllen afsættes til gylleaftager der afhenter gyllen
direkte på farmen i forbindelse med udkørsel.
I henhold til EU-kommissionens referencedokument om Bedst Anvendelig Teknologi (BAT) for svine-
og fjerkræhold fra 2003 er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske,
termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede.
Beholderens skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse – normalt 1
gang årligt. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag
eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende.
Kommunen har samlet vurderet, at opbevaring af husdyrgødning lever op til kravet om anvendelse af
BAT.
11

6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET
6.1 AMMONIAK OG NATUR NÆR ANLÆGGET
Beregninger foretaget i IT-ansøgningen viser, at fordampningen af ammoniak fra nudriften er 3005
kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion 2.918 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således et fald i
ammoniakfordampningen på 18 kg kvælstof pr. år.
Der er et generelt krav i Husdyrbrugsloven om, at der for miljøgodkendelser skal ske en 30 % reduktion
af ammoniakfordampningen i forhold til bedste staldsystem med normtal 2005/2006 som udgangspunkt.
Reduktionskravet gælder som udgangspunkt for udvidelser samt for stalde, som renoveres.
I forhold til udvidelsen på minkfarmen Mariendalsvej 90, 9900 Frederikshavn er dette reduktionskrav
overholdt. Der er i miljøgodkendelsen stillet en række vilkår vedrørende dyrehold, staldtyper,
fodring m.m. der er en forudsætning for at reduktionskravet er opfyldt.
Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug har udpeget visse naturarealer og inddelt dem i 3 kategorier,
samt angivet nogle beskyttelsesniveauer i forhold til de forskellige kategorier af natur, som
skal overholdes i forbindelse med miljøgodkendelser. Derudover skal kommunen vurdere de resterende
beskyttede naturtyper i forhold til naturbeskyttelsesloven.
FIGUR 2 BELIGGENHED AF NÆRMESTE § 3-NATUR
Det ansøgte projekt består i udvidelse af en minkfarm uden nybyggeri. Den omkringliggende natur
består af overdrev, eng og mose.
Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositionen på de nærmeste naturarealer, i de forskellige
retninger samt til de naturarealer hvor der forventes at kunne være en problemstilling. På den bag-
12

grund er der foretaget en vurdering af hvilken kategori (1, 2, 3 eller øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens
§ 3) de forskellige naturarealer hører til og til projektets naturpåvirkning generelt.
Det er vurderet, at ammoniakdepositionen overholder lovgivningen til alle naturarealerne. Det vil
sige, at udvidelsen ikke vil påvirke naturen negativt og derfor har det ikke været nødvendigt at foretage
besigtigelse af naturarealerne.
Ifølge § 9 i bekg. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal beskyttelsesniveauerne i
bilag 3 til bekendtgørelsen overholdes. Nedenstående tabel 6 viser kommunens beregninger af ammoniakdepositioner
og punkterne fremgår af figur 3.
TABEL 6 BEREGNING AF AMMONIAKDEPOSITION
Pkt.
(se
kort)
Kategori
1 1 ”surt overdrev”
( 2630)
Naturtype Beregnet
merdep.
(kg N/ha/år)
Beregnet
totaldep.
(kg N/ha/år)
Max. tilladt
merdep.
(kg N/ha/år)
Max. tilladt
totaldep.
(kg N/ha/år)
0,0 0,0 0,2/0,4 eller
0,7
2 2 Overdrev 0,0 0,3 1,0
3 2 el. 3? Mose 0,0 0,2 Overholder
både til kat.- 2
og 3
4 §3 Eng 0,0 0,3 Overholder i
fht. §3-natur
5 3 Overdrev 0,0 0,6 Overholder i
fht. kat.-3
natur
6 §3 Eng 0,0 6,0 Overholder i
fht. §3-natur
FIGUR 3 PUNKTER DER ER BEREGNET AMMONIAKDEPOSITION TIL
13

Baggrundsbelastningen i dette område af Frederikshavn Kommune er på ca. 14 kg N/ha/år.
Det vurderes, at den maksimalt tilladte deposition til kategori-1, -2 og -3-natur samt § 3-natur, beskyttet
efter naturbeskyttelseslovens § 3 er overholdt. Totaldepositionen til kategori 1-natur overskrider
ikke de 0,2/0,4 eller 0,7 Kg N/ha/år og til kategori 2-natur overskrider den ikke 1,0 kg N/ha/år.
I forhold til kategori 3-natur kan der stilles krav om en max merdeposition på 1,0 kg N/ha/år. Kommunen
skal vurdere i hvert enkelt tilfælde om de vælger at stille krav. Områderne med kategori 3-natur
får alle en merdeposition på < 1,0 kg N/ha/år, hvorfor kravet umiddelbart er overholdt.
Naturarealer, der ikke er omfattet af kategori 1-, 2- eller 3-natur er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven,
der beskytter mod tilstandsændringer på arealet. Ifølge DMU vil det være vanskeligt at
påvise en effekt på et naturområde, som følge af belastning fra en enkelt kilde, ved en merbelastning
på < 1 kg N/ha. Derfor er vurderingen, at depositionen også her umiddelbart overholder
lovgivningen.
Anlægget ligger i et område, der i kommuneplan 2009-2020 for Frederikshavn Kommune er udpeget
til jordbrugsområde. I jordbrugsområder skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance
med hensynet til de øvrige åben land-interesser. Anlægget ligger ikke i økologisk forbindelse eller
større uforstyrret landskab / særligt værdifuldt landskab eller værdifuldt kulturmiljø.
Natura 2000 områder, bilag IV-arter og fredninger
Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er nr. 8; ”Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omkringliggende
overdrevsområder”. Området ligger omkring 1,5 km sydvest for anlægget.
Totaldeposition til det nærmeste ammoniakfølsomme naturareal indenfor Natura-2000 området modtager
en totaldeposition på 0,0 kg N/ha/år. På det grundlag vurderer Frederikshavn Kommune, at det
ansøgte projekt ikke vil være til ugunst for udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området.
En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde
eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte anlæg. På baggrund af faglig rapport
nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være:
Spidssnudet Frø, Markfirben, Odder, Dværgflagermus, Langøret Flagermus og Vandflagermus.
Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for
de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden
af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes
knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt.
Udvidelsen sker ikke indenfor fredede områder.
Kommunens samlede vurdering
Kommunen har vurderet, at udvidelsen ikke vil modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for
naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område. Kommunen
har desuden vurderet, at projektet ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af naturarealer, herunder
kategori 1-, 2- og 3-natur.
Frederikshavn Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter
omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
En forudsætning for ovenstående beskrivelse og vurdering af påvirkningen af beskyttet natur omkring
ejendommen er, at den beregnede ammoniakfordampning er på 2918 kg N om året. Denne ammoniakfordampning
er et resultat af sammensætningen af dyreholdet, valg af staldtyper, staldteknologi,
foderkorrektioner, afgræsningsstrategi, m.m.
14

6.2 LUGT
Minkfarmen er omfattet af afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen. Idet der ikke er andre husdyr
på ejendommen Mariendalsvej 90, 9900 Frederikshavn skal der ikke beregnes egentlige lugtgeneafstande
gennem Miljøstyrelsens ansøgningssystem.
Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav og de konkrete målte afstande fremgår af tabel 7.
TABEL 7 AFSTANDSKRAV FOR PELSDYRFARME (< 10.000 TÆVER) SAMT DE KONKRETE
MÅLTE AFSTANDE FOR FARMEN MARIENDALSVEJ 90, FREDERIKSHAVN.
Områdetype
Byzone og sommerhusområde samt områder der i kommunens
rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde
Områder i landzone der ved lokalplan er udlagt til boligformål,
blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige
formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende
Afstandskrav
Målt afstand
200 m 210 m
200 m > 600 m
Nabobeboelse 100 m 200 m
Som det fremgår af ovenstående tabel overholder den ansøgte produktion pelsdyrbekendtgørelsens
afstandskrav til de angivne områder.
Kommunen vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne. Periodiske
lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, samt når der spredes
gylle på markerne. Udbringning af husdyrgødning fra bedriften skal ske under iagttagelse af de generelle
regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen vedr. blandt andet tidspunkter for udbringning af husdyrgødning
på arealer nærmere end 200 m fra byzone samt områder i landzone udlagt til boligformål.
Det er kommunens vurdering at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedr. udbringning
af husdyrgødning.
4. Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være
væsentligt større end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen
meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende
foranstaltninger.
5. Ejendommen skal på kommunens forlangende sørge for, at der bliver lavet lugtmålinger
og/eller beregninger til vurdering af gener. Udgifterne til måling, beregning og afrapportering
afholdes af ejendommen.
6.3 FLUER OG SKADEDYR
I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som
straks skal afhjælpes, samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektivt. Skadedyr skal generelt
bekæmpes i henhold til Statens Skadedyrsbekæmpelse og kommunens anvisninger.
Det fremgår af ansøgningen at fluer fortrinsvis forebygges ved at forhindre klækning af fluer i gødning
og sand under burene og at bekæmpelse sker i henhold til pelsdyrbekendtgørelsen. Med hensyn
til rottebekæmpelse er der fast aftale med autoriseret firma.
15

Der stilles følgende vilkår til fluebekæmpelse på minkfarmen
6. Minkfarmens drift må ikke give anledning til fluegener som af tilsynsmyndigheden vurderes
som værende væsentlige for området. Der skal føres logbog med angivelse af tidspunkt og
forbrug af midler til fluebekæmpelse.
6.4 TRANSPORT
Levering af foder samt afhentning af gylle udgør hovedparten af transporterne. Levering af foder er
delvis sæsonbestemt. I perioden primo december til medio april leveres der således foder 3-4 gange
ugentlig mens der i perioden medio april til primo december leveres foder 6-7 gange ugentlig.
Afhentning af gylle samt levering af halm er sæsonbetonet således, at gylletransporter sker i dyrkningssæsonen
mens halm leveres i forbindelse med høst.
I forbindelse med udvidelsen vil der ske en mindre stigning i antallet af transporter med mink til pelsning
og gylle: Øvrige transporter vil fortsætte i omtrent samme antal som i nudriften, delvist grundet
større kapacitet pr. transport.
Nedenstående tabel 8 viser skønnede antal transporter.
TABEL 8 ANTAL TRANSPORTER FØR OG EFTER ÆNDRINGEN
Art Antal transporter
før udvidelse
Antal transporter efter
udvidelse
Indkøbt foder 288 288
Gylle 50 60
Mink til pelsning 14 16
Fyringsolie / brændstof 3 3
Afhentning af døde dyr 1 1
Diverse 2 2
I alt 358 370
Selve minkfarmen ligger tilbagetrukket fra Mariendalsvej og der er én samlet udkørsel fra farmen.
Der er gode udsigtsforhold fra udkørslen og der er ingen beboelser umiddelbart ved farmens udkørsel.
Arealerne der anvendes til udbringning af husdyrgødning fra minkfarmen ligger relativt spredt, hvilket
kan give anledning til nogen transport. Det forventes dog, at hovedparten af gyllen vil blive udbragt
på arealerne nærmest minkfarmen og at udkørsel af gylle til de øvrige arealer ikke vil give anledning
16

til væsentlige gener. Ved tilrettelægning af gylleudkørsel bør gylletransporter gennem byen Ravnshøj
begrænses mest muligt.
Det vurderes samlet at transporter til og fra minkfarmen ikke vil give anledning til gener.
STØJ
6.5 STØJ, STØV OG LYS
Støjkilder på minkfarmen er primært den almindelige transport til og fra farmen samt brugen af maskiner
på minkfarmen.
Der er ikke ventilationsanlæg eller foderanlæg på farmen der kan give anledning til støj. Transporter
på ejendommen samt til og fra ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med
forårsarbejdet og høstarbejdet i marken. Der pumpes gylle fra minkhallerne dagligt
Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet egentlige branchespecifikke emissionskrav for støj, som derfor
skal reguleres efter husdyrbrugslovens generelle regler med udgangspunkt i lokale forhold.
Ud fra en vurdering af afstanden fra anlægget til nærmeste naboer har Frederikshavn Kommune
vurderet, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende.
STØV
De primære støvkilder på farmen er ifølge ansøgningen de hår som udvikles under minkens pelsskifte
samt halmrester. Håndtering af halm samt transporter og kørsel med maskiner kan endvidere
være en potentiel støvkilde.
Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet egentlige branchespecifikke emissionskrav for støv, som derfor
skal reguleres efter husdyrbrugslovens generelle regler med udgangspunkt i lokale forhold.
Ud fra en vurdering af afstanden fra anlægget til nærmeste naboer har Frederikshavn Kommune
vurderet, at støv fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende.
LYS
Eventuelle lysgener fra ejendommen kan stamme fra staldanlæg og udendørs belysning. Der er ikke
lys i minkhallerne og kun et mindre antal udendørs lyskilder på farmen. På baggrund af dette, samt
afstanden fra minkfarmen til naboer og til offentlig vej har kommunen vurderet, at ejendommens
belysning ikke vil give anledning til væsentlige gener for naboer eller trafikanter.
17

7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE
7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE
Al ejendommens husdyrgødning afsættes til en gylleaftale. Der indgår i alt 164 ha i gylleaftalen. Der
udbringes også husdyrgødning fra anden side på de pågældende aftalearealer således at der udbringes
op til 1,4 DE/ha.
Aftalearealerne er vurderet i forhold til overfladevand, grundvand og naturforhold. Frederikshavn
kommune har samlet vurderet at arealerne ligger robust og der er derfor ikke udarbejdet arealgodkendelse
(§16) for disse aftalearealer.
Husdyrgødningen udbringes på de aftalearealer, som fremgår af figur 4.
FIGUR 4 UDBRINGNINGSAREALER (AFTALEAREALER)
7.2 PÅVIRKNINGER AF SØER OG VANDLØB
Der er ingen målsatte søer i nærheden af ejendommen eller udbringningsarealerne.
Udbringningsarealerne grænser på en række strækninger op vandløb beskyttet efter naturbeskyttelseslovens
§ 3. Der er ikke stærkt skrånende arealer ned mod vandløb inden for udbringningsarealer-
18

ne. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene vurderes ikke at udgøre en risiko, såfremt der
opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. Vandløbslovens § 69.
7.3 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV
Udbringningsarealerne ligger ikke i oplande, der afvander til kvælstofsårbare Natura 2000-områder
der er udlagt som nitratklasse 1, 2 eller 3. Ligeledes er der er ingen af arealerne, der ligger i opland
til Natura 2000-områder der er overbelastet med fosfor (fosforklasse I, II eller III) i henhold til Danmarks
arealinformation. Der er derfor som udgangspunkt ikke restriktioner i forhold til udbringning af
kvælstof og fosfor med husdyrgødning på arealerne.
Af de i alt 164 ha aftaleareal ligger de 151 ha i område med reduktionspotentiale på 76-100 %
mens de resterende 13 ha ligger i et område med reduktionspotentiale på 51-75 %. Samtlige
aftalearealer (164 ha) afvander Elling Å. Elling Å har udløb i Natura 2000-område nr. 4 Hirsholmene,
havet vest herfor og Ellinge Å´s udløb.
På grund af strømforholdene i Kattegat, vurderer kommunen, at der sker en udpræget opblanding af
vandene og at der derfor generelt skal foretages en vurdering efter habitatdirektivet for projektets
eventuelle påvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat. Der er derfor foretaget en samlet
vurdering af projektets påvirkning af samtlige marine Natura 2000-områder i Kattegat.
Udpegningsgrundlaget for de marine Natura 2000-områder i Kattegat er bl.a. arter af sæl, odder,
terner og trækfugle samt forskellige marine naturtyper. En forøget næringsstofbelastning kan mindske
fødegrundlaget i form af fisk, snegle, muslinger, krebsdyr, bundvegetation m.v. for de pågældende
arter. Ændringer i næringsstofindholdet kan desuden ændre artssammensætningen, størrelse og
udbredelse af bundflora og –fauna i en række af de marine naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget.
Miljømålet for Nordlige Kattegat er opfyldt når vandområdet mindst er i god tilstand.
Det fremgår af Vandplan 2010-2015 2 , at den hidtil gennemførte vandmiljøindsats her reduceret udledningen
af næringsstoffer fra land. Dette har gennem 1990´erne og fremefter medført faldende
koncentrationer af kvælstof, fosfor og til dels klorofyl i kystvandene. På trods af disse forbedringer er
miljøtilstanden i det Nordlige Kattegat fortsat ikke god vurderet ud fra den nuværende tilstand af
ålegræssets dybdegrænse. Kvælstofpåvirkningen synes at være den primære udslagsgivende faktor
for den manglende opfyldelse af miljømålet. Påvirkningen med fosfor er under fortsat vurdering, men
menes ifølge Vandplanen at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande.
Det er derfor kommunens vurdering, at enhver yderligere tilførsel af næringsstoffer fra oplandet vil
forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den samlede påvirkning af
vandområdet øges, hvormed man bevæger sig i den forkerte retning i forhold til målsætningen.
Miljøstyrelsen har opstillet en række afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan medføre skadevirkning
på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Herunder at
1. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug maksimalt må udgøre 5% af den samlede
udvaskning til det aktuelle område – dog max. 1% hvis der er tale om vandområder der kan
karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret (påvirkning fra projektet i
sig selv)
2. Dyretrykket i det aktuelle opland ikke må have været stigende siden 1. januar 2007 (projektet
i kumulation med andre planer og projekter)
2 Vandplan 2010-2015. Nordlige Kattegat og Skagerak. Hovedvandopland 1.1, Vanddistrikt:
Jylland og Fyn. Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011
19

Påvirkning fra projektet i sig selv – afskæringskriteriets punkt 1
Oplandet, som antages at påvirke vandområdet Nordlige Kattegat, kaldes i Statsforvaltningens opgørelse
over dyretryk for ”Nordlige Kattegat” og ”Læsø”, hvilket er sammenfaldende med den del af
hovedvandopland 1.1 som i forslag til vandplaner betegnes Nordlige Kattegat. I udpegningsgrundlaget
for habitatområdet Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14) indgår marine naturtyper,
der kan karakteriseres som lavvandede områder med langsom vandudskiftning. Det drejer sig om
flodmundinger (naturtype nr. 1130), kystlaguner og strandsøer (naturtype nr. 1150) og større lavvandede
bugter og vige (naturtype nr. 1160). På den baggrund vurderer Frederikshavn Kommune, at
næringsstofudvaskningen fra det konkrete projekt maksimalt må udgøre 1 % af den samlede udvaskning,
jf. afskæringskriterie 1 ovenfor.
Oplandet til Nordlige Kattegat og Læsø har et samlet areal på 138.765 ha. Den samlede udvaskning
fra diffuse kilder (dyrkede og udyrkede arealer samt spredt bebyggelse) beregnes ud fra følgende
forudsætninger:
Ifølge vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak er den samlede kvælstofafstrømning fra vandoplandet
(diffuse kilder) på ca. 3.675 tons N. Hvis denne mængde opdeles på henholdsvis Nordlige
Kattegat og Skagerak ud fra forholdstal i DMU faglig rapport nr 804-2010 (NOVANA) bliver udledningen
til det Nordlige Kattegat 2.183 tons N/år.
Idet alle arealer indgår som aftalearealer er der ikke foretaget en beregning af N-udvaskning i
IT-ansøgningen. Med udgangspunkt i miljøstyrelsens notat af 24. juni 2010 om udvaskning af
nitrat til overfladevande antages det at den del af nitratudvaskningen fra rodzonen der kan relateres
til husdyrgødning udgør 10 kg N/ha/år. Idet reduktionspotentialet for de konkrete arealer
er på gennemsnitlig 86 % giver det ansøgte anledning til en samlet påvirkning af Natura 2000området
på 230 kg N/år kg N/år. Det udgør dermed maksimalt 0,01 % af den samlede N-påvirkning
til Kattegat.
Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (afskæringskriteriets
punkt 2)
Med hensyn til udvikling i dyretrykket i opland til det nordlige Kattegat, er der i perioden fra 2007 til
2011 sket en reduktion i det samlede antal DE fra 70.874 til 69.074 DE 3 .
Antallet af dyreenheder er opgjort på baggrund af det Centrale Husdyr Register (CHR-registret).
Tallene er korrigeret for ændringer i omregningsfaktorer for DE, således at disse ændringer indgår
progressivt gennem en årrække og ikke giver anledning til store stigninger/fald i det enkelte år, hvor
omregningsfaktoren ændres. Miljøstyrelsen vurderer, at usikkerheden i CHR-dataene er på 5-10% 4 .
Lineær regression viser et sikkert fald i antallet af DE i oplandet med en forklaringsgrad (r 2 ) på mere
end 0,5.
Udviklingen i antallet af dyreenheder afspejler den strukturudvikling der er sket indenfor husdyrproduktionen
gennem en længere årrække. Samtidig med, at der sker nyetableringer og udvidelser af
husdyrbrug, er der således husdyrbrug der reducerer produktionen eller lukker helt ned.
3 http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/kort.htm
4 Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk. Miljøministeriet,
Miljøstyrelsen Erhverv. Notat af 14. marts 2011
20

Den registrerede udvikling i dyretrykket gennem CHR skal sammenholdes med kommunens egne
oplysninger om ophørte/reducerede husdyrbrug samt med de tilladelser/godkendelser der er givet af
kommunen og som stadig kan udnyttes. Det i CHR registrerede fald i antallet af DE stemmer overens
med kommunens erfaringer i forbindelse med tilsyn m.v..
Idet der er tale om et stort opland (> 1.000 ha) og et stort antal DE (> 10.000 DE) i oplandet vurderer
Frederikshavn Kommune, at der ikke er grund til at supplere med lokal viden omkring udviklingen i
dyrehold i oplandet. Kommunen mangler desuden en sikker opgørelsesmetode til indmelding af reducerede
og/eller lukkede brug.
Det vurderes endvidere, at der ikke er andre kilder til nitratudvaskning – spildevand fra det åbne land,
dambrug eller tilsvarende – der har givet anledning til stigende nitratudvaskning i det aktuelle opland
i perioden fra 2007 og fremefter. Med hensyn til spildevand fra det åbne land, er der gennem den
seneste årrække sket en stadig forbedret rensning af spildevand som led i kommunens spildevandsplanlægning.
Som tidligere nævnt, er der ingen af arealerne der ligger i opland til fosforfølsomt Natura 2000område
(fosforklasse I, II eller III). Husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer for fosfor er
målrettet fosforoverskuddet og sikrer de oplande, hvor der er størst risiko for fosforbelastning. Vandplanernes
indsats i forhold til fosfor er særligt målrettet de direkte tab fra dyrkningsfladen til vandområderne
og der er således ikke i vandplanerne fastsat krav til fosforoverskud på landbrugsarealerne.
Ifølge vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak er påvirkningen af disse vandområder med
fosfor fortsat under vurdering, men fosfor menes at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande.
Med hensyn til fosfor, kan der ud fra retningslinjerne i Miljøstyrelsens digitale vejledning, beregnes en
worst case påvirkning fra husdyrbruget på 6,6 kg P. Det antages at arealerne udover minkgødning
gødes med husdyrgødning i form af svinegylle op til 1,4 DE/ha. På den baggrund vurderes der at
være et fosforoverskud på arealerne på 10 kg P/ha/år. Dette svarer til en forøgelse af jordens fosforindhold
på 4 % i godkendelsesperioden (8 år). Der antages endvidere en worst case udvaskning på
1 kg P/ha.
Med udgangspunkt i vandplanen for Nordlige Kattegat og Skagerak (korrigeret med forholdstal for de
enkelte deloplande) er den samlede fosforafstrømning til Nordlige Kattegat på ca. 80 t P/år. Det betyder,
at husdyrbrugets del af påvirkningen svarer til under 1 % af den samlede påvirkning. Som for
nitrat vurderes det, at en fosforpåvirkning med under 1 henholdsvis 5 % af den samlede påvirkning
ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder.
Der er endvidere foretaget en landskabelig risikovurdering for at afklare transportveje for fosfor fra
mark til vandløb og videre til de marine områder. Der er ingen af udbringningsarealerne der er stærkt
skrånende mod vandløb og det vurderes på den baggrund, at risikoen for overfladetab af fosfor fra
arealerne er begrænset.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre
projekter kan give anledning til væsentlig kvælstof- eller fosforpåvirkning af de marine Natura
2000-områder i Kattegat.
7.4 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND
Der er ikke overlap mellem bedriftens udbringningsarealer og nitratfølsomme indvindingsområder. Et
mindre areal svarende til ca. 3,0 ha ligger i indvindingsopland til Ravnshøj Vandværk Oplandet er
ikke nitratfølsomt.
Samlet konkluderer kommunen, at anvendelsen af de anmelde aftalearealer ikke vil udgøre en væsentlig
risiko for forurening med nitrat af grundvandsforekomsterne i området.
21

7.5 PÅVIRKNING AF NATUR, NATURA 2000 SAMT BILAG IV
ARTER
Aftalearealerne ligger i områder, der er udpeget som jordbrugsområde. Der er ingen udbringningsarealer
indenfor områder udpeget som økologisk forbindelse eller fredede områder. Ligeledes er der
ikke overlap mellem udbringningsarealerne og naturarealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens
§3. Arealerne og områdets § 3-registreringer fremgår af nedenstående kortudsnit.
FIGUR 5 AFTALEAREALER OG § 3-REGISTRERINGER I OMRÅDET
En række af udbringningsarealerne ligger umiddelbart op ad beskyttede naturarealer. Frederikshavn
Kommune har vurderet, at en fortsættelse af den hidtidige drift på de omkringliggende udbringningsarealer
ikke vil medføre tilstandsændring af naturarealerne. Randpåvirkning som følge af sprøjtning
og gødskning af de beskyttede arealer, der grænser op til udbringningsarealerne ses allerede i dag,
og vil ikke ændres med det ansøgte projekt.
Natura 2000-områder
Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er nr. 8; ”Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omkringliggende
overdrevsområder”.
De områder udbringningsarealerne støder op til er ikke kortlagt som habitatnatur og fremstår heller
ikke som naturarealer, der er ved at udvikle sig til habitatnatur. Det nærmeste kortlagte areal ligger
ca. 12 meter fra det nærmeste udbringningsareal. Dette areal er kortlagt som ”Bøg på Mor” (9110) og
har et tålegrænseinterval på 10 – 20 kg N/ha/år.
22

Baggrundsbelastningen i denne del af Frederikshavn Kommune er på ca. 13,5 kg N/ha/år. Ifølge
Miljøstyrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug vil der ved nedfældning
indenfor 10 meter fra ammoniakfølsomme naturarealer ske en betragtelig reduktion i påvirkningen.
Det vil betyde, at påvirkningerne sjældent vil overstige 0,2 kg N/ha/år på naturarealet.
I dette tilfælde er der ca. 12 meter til nærmeste ammoniakfølsomme naturareal. Derfor vurderer
kommunen, at anvendelse af de omtalte arealer til udbringning ikke vil modvirke målsætning om
gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000området.
Habitatdirektivet, bilag IV-arter
En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller
sporadisk opholdssted på udbringningsarealerne. Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral
effekt på levesteder, yngle- og rasteområder for de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes
ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst
i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove,
vandløb og udyrkede arealer i øvrigt.
Kommunens samlede vurdering
Samlet vurderer kommunen på grundlag af ovenstående, at anvendelse af arealerne som udbringningsarealer
ikke vil føre til en tilstandsændring på naturarealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens
§ 3. Ligeledes at anvendelsen af arealerne ikke vil have en negativ effekt på områdets funktion
som økologisk forbindelse eller på bilag IV-arter. Arealanvendelsen vurderes desuden at have en
neutral effekt på de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for det nærmeste Natura
2000-område.
23

8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)
Gennem Husdyrbrugsloven pålægges den enkelte landmand at redegøre for brugen af BAT (bedst
tilgængelig teknologi). BAT er berørt i flere af de tidligere afsnit, og der er evt. formuleret vilkår i relation
hertil.
Frederikshavn Kommune har i vurderingen af BAT taget udgangspunkt i EU-kommissionens referencedokument
om BAT for intensiv svine og fjerkræhold fra 2003 (benævnt ”BREF”) suppleret med de
danske teknologiblade offentliggjort på miljøstyrelsens hjemmeside og Natur- og Miljøklagenævnets
afgørelse indenfor området..
I forbindelse med fastlæggelse af emissionskrav for ammoniak anlægges som udgangspunkt den
betragtning, at omkostningerne pr. kg reduceret kvælstof ikke bør overstige det omkostningsniveau,
som det generelle beskyttelsesniveau er baseret på. Det vil sige ca. 40 kr. pr. kg reduceret kvælstof.
I regeringens udspil til aftale om Grøn Vækst er der lagt til grund, at en yderligere nedbringelse af
ammoniakfordampningen i forhold til det generelle beskyttelsesniveau vil kunne koste op til 100 kr.
pr. kg reduceret kvælstof. Teknologier med dette omkostningsniveau tages derfor med i overvejelserne.
Dog bør omkostningsniveauet ikke overstige 1-2 % af produktionsomkostningerne.
Natur- og Miljøklagenævnet har i en principiel afgørelse af 30. oktober 2012 fastlagt BAT-niveauet for
minkfarme omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 11.
Nævnets afgørelse fastslår, at der ved vurderingen af, om en ansøgning om godkendelse efter husdyrbrugslovens
§§ 11 og 12 overholder kravet om anvendelse af BAT til begrænsning af ammoniakemission
fra minkproduktion, skal fastsættes emissionsgrænseværdier for nye og eksisterende dele
af anlægget. Summen af disse emissionsgrænser udgør emissionsgrænseværdien for det samlede
anlæg, som skal overholdes. Under overholdelse af den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget
kan ansøger selv bestemme, hvilke konkrete ammoniakreducerende virkemidler, der skal anvendes
til opfyldelse af grænseværdien, og hvor på anlægget virkemidlerne skal anvendes.
De ammoniakreducerende virkemidler, der indgår i vurderingen er beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens
vejledning af 25. marts 2004 om pelsdyrfarme. Virkemidlerne omfatter krav til rendebredde,
udmugningshyppighed, tilførsel af halm og proteinindhold i % af OE i uge 30-47. Miljøeffekten af
virkemidlerne er beskrevet i bilag 5 til Skov- og Naturstyrelsens vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse
m.v. af husdyrbrug (2006).
Ved vurderingen af hvilken emissionsgrænse, der må anses for opnåelig ved anvendelse af BAT for
eksisterende minkhaller, skal beregnes en konkret emissionsgrænseværdi. De virkemidler, der indgår
i beregningen, er den faktiske bredde på gødningsrenderne (dog højst 36 cm) og én af følgende
kombinationer af virkemidler:
Minkhaller med bagskylssystem og ophængte gødningsrender med en
længde på 50 meter og derover, som ikke er etableret i ”trapper” på grund
af terrænforholdene:
o Daglig tømning af render
o Foder med proteinindhold på gns. højst 31 % af OE i uge 30-47
o Halm ad libitum
Øvrige minkhaller:
o Tømning af render 2 gange ugentligt
o Foder med proteinindhold på gns. højst 31 % af OE i uge 30-47
o Halm ad libitum
I den konkrete sag er der tale om eksisterende minkhaller der alle har en rendelængde på 50 m eller
derover og en rendebredde på 35 cm. Der er ikke minkhaller på farmen der er etableret i trapper som
følge af terrænmæssige forhold.
Med udgangspunkt i nævntes afgørelse har Frederikshavn Kommune vurderet at minkfarmen lever
op til kravet om anvendelse af BAT ved et ammoniaktab svarende til følgende driftssituation:
24

• rendebredde på 35 cm
• Halm ad lib
• Daglig udmugning
• Proteinprocent på max. 31 % af OE i uge 30-47
Ansøger har valgt netop denne kombination af virkemidler og lever dermed op til kravet om anvendelse
af BAT. Der stilles vilkår i godkendelsen svarende til ovennævnte kombination af virkemidler.
Ansøger har desuden lavet en vurdering af effekt og økonomi ved fast overdækning af gylletanken –
se tabel 9. Det fremgår at omkostningen pr kg reduceret N ved overdækning af gylletanken overstiger
de 100 kr pr kg N. På den baggrund vurderer Frederikshavn Kommune at overdækning af gylletanken
ikke er BAT i den konkrete sag.
TABEL 9 PROPORTIONALITETSBEREGNING VED OVERDÆKNING AF GYLLEBEHOLDER
Tiltag Reduktion af ammoniakemission
ved 73,5 DE
Overdækning af gyllebeholdere
1) Inkl. værdi af sparet handelsgødning
Samlet årlig meromkostningfratrukket
værdi af øget Nindhold
Samlet meromkostning
pr kg reduceret N 1)
84 kg N/år 14.399 278
Samlet set vurderer kommunen således, at minkfarmen lever op til kravet om BAT med henblik på at
reducerer ammoniakemissionen i forbindelse med minkfarmens drift.
I forhold til fosforudledning angiver Miljøstyrelsen i de vejledende emissionsgrænseværdier, at når
der udbringes husdyrgødning svarende til harmonikravet for kvælstof, vil fosfortilførslen til udbringningsarealerne
for flere husdyrtyper overstige afgrødernes behov, som ligger på 20-25 kg P/ha.
Langt størstedelen af tabet af fosfor til fra landbruget vandmiljøet er dog historisk betinget som følge
af ophobning gennem årene af fosfor i jordens pulje. Denne ophobning er på landsplan nedbragt
ved, at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 1980’erne.
Herudover giver beskyttelsesniveauet i husdyrbrugsloven mulighed for at regulere udledningen af
fosfor til de arealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. Derfor er risikoen for tab af
fosfor generelt væsentlig mindre i dag end tidligere. Da BAT også indebærer, at der skal findes en
passende balance mellem de forskellige miljøpåvirkninger og dertil svarende omkostninger, finder
Miljøstyrelsen ikke, at det er miljøøkonomisk eller proportionelt hensigtsmæssigt at prioritere en yderligere
begrænsning af fosfor på bekostning af begrænsningen af ammoniakemissionen. Derfor bør
yderligere krav til begrænsning af fosfor begrundet i BAT baseres på omkostningsneutrale teknikker.
I tidligere afsnit af miljøgodkendelsen er BAT i forhold til staldindretning, foder, opbevaring/behandling
af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning og forbrug af vand og energi gennemgået.
I nedenstående afsnit 8.1 gives en beskrivelse af management og egenkontrol mens Frederikshavn
Kommunes samlede vurdering af BAT fremgår af afsnit 8.2.
8.1 MANAGEMENT OG EGENKONTROL
Ansøger har redegjort for følgende tiltag indenfor management og egenkontrol.
• Drift af minkfarmen sker i henhold til bekendtgørelse 1428 om pelsdyrfarme med tilhørende
vejledning samt bekendtgørelse 1734 om beskyttelse af pelsdyr
25

• Driften af farmen lever op til Kopenhagens Furs branchekode for god farmpraksis
• Minkhallerne rengøres årligt og der anvendes stalosan, staldren og hydratkalk til desinfektion
• Der udarbejdes gødningsregnskab i henhold til lovkrav
• Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der gennemgår bedriften med ejer efter behov
• Der føres medicinjournal og logbog for gylletanke.
• Gylletanke bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant.
• Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det
omgivende miljø begrænses mest muligt.
I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi og ressourceforbrug
samt forbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere at have procedurer
for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gødskning af markerne
korrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld.
Kommunen vurderer at bedriften lever op til BAT for så vidt angår management og egenkontrol. Det
bemærkes at der er lovkrav omkring hovedparten af ovennævnte punkter medfør af anden lovgivning.
Det gælder bl.a. gødningsregnskab, medicinjournal og logbog for flydelag. Der er derfor ikke
behov for at stille vilkår til disse forhold i denne miljøgodkendelse.
8.2 SAMLET VURDERING VEDRØRENDE BAT PÅ BEDRIFTEN
Kommunen har med baggrund i ansøgers redegørelse for staldindretning, foder, opbevaring og
håndtering af husdyrgødning, forbrug af vand og energi, management vurderet, at det ansøgte lever
op til niveauet for BAT for en ejendom med den pågældende husdyrproduktion og størrelse. BAT
vurderingen omfatter også de eksisterende stalde.
Det skal bemærkes, at BAT-vurderingen er foretaget som en selvstændig vurdering, uden hensyn til,
om beskyttelsesniveauerne i husdyrbrugsloven er overholdt.
26

9 BILAG 1 - SITUATIONSPLAN
27