Læs de første 3 kapitler GRATIS her (PDF) - Forlaget Facet

forlaget.facet.dk

Læs de første 3 kapitler GRATIS her (PDF) - Forlaget Facet

LIGVOGNEN

FR A HELVEDE

Ligvognen fra Helvede

1


Af samme forfatt er

Tusmørkelyd

Sinyahtas Tegn

Ørkenens Forbandelse

Skyggespil

Todusin

Drømmen om i morgen

I et land langt borte

En drøm om sult

Verden i mig selv

Frihed

Jack the Ripper

Krigsminde

Solsyner

Trældrengen Runulf

Drengene fra Berlin

Krusning

Linjedans

Drømmedage

Året – et dødeligt forløb

Den jeg drømte om

Ravnens Tid

Ild og Våde

Pjaltedrenge

Genfærdet på Munkholm Slot

Tyven fra Rue Térèse

Digtsamling om 11. september

2 Michael Næsted Nielsen

Djævlemærket

Blodmåne over Leningrad

Spøgelset fra den sorte mose

Revolutionens Børn

Genfærdet fra Pestkirkegården

Den ildrøde nat

Mørkets tid

Kong Louis den døde

Ekko fra dybet

Hvor er liget?

Ekko fra et spøgelse

I skyggen af en morder

den fra Milano

De døde i den tågede by

Børnemordet i Berlin

Jaget i mørket

Genfærdet i præstegården

Til aske skal du blive

Hvem lytt er i mørket?

Blodvinter

Mordet i kælderen

De hjerneløses kirkegård


Michael Næsted Nielsen

LIGVOGNEN

FR A HELVEDE

Facet

Ligvognen fra Helvede

3


Ligvognen fr a Helvede

af Michael Næsted Nielsen

Copyright © Forlaget Facet

1. udgave, 1. oplag 2010

LIX-tal: 20

Illustrationer og omslag: Patrick Leis

Korrektur: Dorte Eggersen

Sat med Arno Pro

Printed in Denmark by Scandinavian Book 2010

ISBN-13: 978-87-92366-54-2

Tekst, illustrationer og udformning er beskytt et i henhold til lov om ophavsret

og må ikke eft ergøres uden tilladelse fra forlaget Facet.

Korte citater til brug for anmeldelser er tilladt.

Facet

Vandværksvej 20B

4581 Rørvig

www.forlaget-facet.dk

4 Michael Næsted Nielsen


Ligvognen fra Helvede

5


Indhold

1. Bedemanden

2. Et spøgelse?

3. Ligvognen fra helvede

4. En gåde fra fortiden

5. Her kan intet leve

6. Det onde i natt en

7. I livsfare

8. Den skjulte grav

9. Dødningen

10. En klapren

6 Michael Næsted Nielsen

7

16

25

35

44

54

64

74

84

94


1. Bedemanden

Ligvognen tordnede gennem natt en. Bedemanden piskede

på hestene, der galoperede så hurtigt, de kunne.

Den døde i kisten havde været død i over to uger, så det

hastede. Liget var ved at gå i forrådnelse. Det var midt

om sommeren 1827, og det var begyndt at lugte slemt for

over en uge siden. Liglugten hang tungt over det hele.

Og bedemanden havde også selv travlt. Det var på høje

tid, hvis han skulle nå det hele.

Det gik i rasende fart ad hullede landeveje og kun med

ligvognens to svage lygter med stearinlys til at se ved.

Der var kun omkring en time til liget skulle afl everes.

Ellers skulle det ligge i kælderen og lugte i over en uge.

Mændene fra skyggerne ville komme og hente den

de, som havde været et ondt menneske og levet et

ondt liv. De ville komme frem af det tomme intet ligesom

spøgelser og tage den dødes krop med sig. Hans

sjæl var fortabt. Nu, hvor han var død, ventede straff en

for et ondt liv, og hans sjæl ville for altid komme til at

Ligvognen fra Helvede

7


vandre hvileløst omkring.

Bedemanden havde meget travlt. Han skulle også nå

at tage tarmene ud og sy liget sammen igen, før opgaven

var udført. Så der var ingen tid at spilde. Klokken var lidt

over 11. Når det blev midnat, skulle han være klar.

Bedemanden piskede ekstra på hestene. Dyrene

skummede af sved og galoperede alt, hvad de kunne. De

trak den sorte ligvogn med lygterne, bedemanden oppe

på bukken med pisken og tømmerne i hænderne, og den

sorte kiste med liget omme bagpå. Det gik så stærkt, at

de jernbeslåede hjul slog gnister, hver gang de ramte en

sten på vejen.

Det var, som om et ekko gik gennem natt en.

Et sært ekko.

Støjen fra hestene og ligvognen brød gennem mørket.

Den ellers stille nat var svagt oplyst af en næsten skjult

måne, mens mørke skyer hastede forbi.

Det var ikke en nat at være ude i.

Onde kræft er var på spil.

Rundt omkring i husene hørte folk godt, at bedemanden

var ude. Eller de vågnede ved lyden. De kendte den

godt og vidste, at bedemanden havde været ude for at

hente endnu et lig. Folk gyste. De gemte sig inde i huse-

8 Michael Næsted Nielsen


ne bag nedrullede gardiner, eller hvis de var gået i seng,

hvad de fl este var, trak de dynen op, bad en stille bøn og

frygtede, at de selv en dag ville få en tur i ligvognen.

Ingen vidste nemlig, hvad der skete med ligene!

Der gik rygter. Rygter om, at de ikke blev begravet alligevel,

men ingen vidste noget med sikkerhed. Folk var

bange for bedemanden. Selv om dagen nærmede de sig

ikke hans hus, og slet ikke om aft enen. Han hentede ligene

langvejs fra. Måske så langt væk, at rygterne ikke

var nået frem endnu. Ellers ville dedes familier helt

sikkert have holdt sig væk.

Ingen turde gå ind på kirkegården for at se eft er. Måske

fordi der i virkeligheden ikke var nogen, som ville

høre sandheden. De var bange for, hvad de ville fi nde.

Måske var det noget meget, meget ubehageligt! Det var

det i hvert fald, hvis rygterne talte sandt.

Men måske var rygterne bare rygter? Ikke andet end

dét. En gang sladder!

Der var trods alt ingen, som vidste, om det var sandt.

Folk trøstede sig med den tanke.

Hvad skulle de ellers gøre?

Måske lige med undtagelse af dem, som var plaget af

en stor usikkerhed. Dem, som selv tidligere havde be-

Ligvognen fra Helvede

9


nytt et bedemanden til at tage sig af dede. Og som var

i tvivl. Der var mange, som var i tvivl. Og tvivlen blev

langsomt til en form for had mod ham.

De så i hvert fald skævt til bedemanden.

Især når han som nu kørte gennem natt en som en besat.

Lyden sagde dem, at noget var galt.

Rivende galt!

Bedemanden fandt kniven frem. Den kniv, som han plejede

at bruge. Den var meget skarp. Næsten som et barberblad.

Der var kun omkring tre kvarter tilbage.

Stearinlyset henne på bordet var det eneste, som lyste

huset op. Han havde tændt det, da han kom hjem

og lagde liget ind på bordet. Nu brændte det med en let

fl akkende fl amme og kastede et svagt og meget osende,

gyldent skær ud i husets mange kroge.

Skyggerne syntes lange og mørke.

På væggen tikkede uret langsomt tiden væk. Tik, tak.

Tik, tak. Om kort tid ville det falde i slag.

Så var tiden gået.

Og så var regnskabets time inde.

Den døde lå nu på bordet. Han var nøgen, gammel og

meget rynket. Den blege hud var blevet gusten, mens li-

10 Michael Næsted Nielsen


get lå i kisten. En grå, gullig, hvid farve. Nu var han taget

ud igen, og det sidste skulle gøres. Han havde været et

ondt menneske, så bedemanden havde ikke ondt af ham.

Han fi k bare det, han havde fortjent.

Ligvognen fra Helvede

11


Bedemanden følte sig for. Liget var begyndt at blive oppustet.

Det var maven og tarmene, som var ved at rådne.

Det gav noget gas, som spilede maven ud. Men han vidste,

hvor han skulle begynde. Han havde prøvet det før.

Da han stak kniven ind, prikkede han hul på maven.

Det gav en lyd af gassen, som pustede ud. Det lugtede

gæret, meget råddent og af lig. Der sivede også lidt ligvæske.

En gullig, stærkt stinkende væske, som kom fra

forrådnelsen. Nu skar han langsomt oppe fra brystet ned

gennem maven, så langt ned han kunne komme.

Den sødlige, ramme og fugtige lugt af råddenskab og

lig fyldte huset, men han lagde ikke rigtigt mærke til det.

Sådan lugtede her altid, bare kraft igere nu.

Den døde blødte kun ganske lidt. Ikke noget at tale

om. De døde blødte ikke. Specielt ikke, når de som liget

her havde været døde i over en uge.

Så lagde han kniven fra sig og krængede såret åbent.

Han bøjede sig frem og så nøje eft er. Tarmene var grå og

oppustede, og de glinsede let. Det så ud, som det skulle.

Nu tog han fat i såret med den ene hånd og kniven i

den anden. Først skar han maven fri øverst. Lidt af indholdet

løb ud. Det var også gæret. Spanden stod parat.

Han brugte den til at have tarmene i, inden han gik ud

12 Michael Næsted Nielsen


i haven og gravede dem ned. Det var eft erhånden svært

at huske, hvor der var ledige pladser, for der mått e snart

ligge nedgravede tarme over hundrede steder.

Det var hans gamle mester, der havde vist ham, hvordan

man gjorde. Det var af hensyn til dem, der skulle følge

liget ud til graven. Ellers kunne de godt føle, det lugtede

for meget. Specielt om sommeren. Så derfor gjorde

han det altid. Også nu, selv om liget ikke skulle begraves,

men ville blive hentet. Man havde tidligere set, at folk

var besvimet eller blevet meget dårlige af lugten.

Bedemanden så hen på uret. Kvart i tolv. Det var snart

midnat, og så skulle han være færdig. Mændene fra skyggerne

ville ikke vente.

Da bedemanden havde gravet hullet ude i haven, vendte

han spanden med tarme ned i det. Det gav en pladrende

lyd, da de halvt opløste og forrådnede tarme løb

ned i hullet. Selv om det var sen nat, var der alligevel et

par store spyfl uer, som summede og satt e sig for at lægge

maddiker på dem. Maddiker var han vant til. De hørte

sammen med lig. De plejede især at sætt e sig i øjnene og

i munden. Så dækkede han det til igen og gik tilbage til

huset. Nu manglede han bare at liget, det der var tilbage

af det, skulle blive hentet. For at få det overstået bar han

Ligvognen fra Helvede

13


det ud og lagde det tilbage i kisten ude foran huset. Det

var sådan han plejede at gøre.

Så var det bare at vente.

Klokken var et par minutt er i tolv.

Næsten midnat.

Bedemanden havde ikke lyst til at se hvem eller hvad,

der kom for at hente liget.

Han havde sine bange anelser.

Derfor rullede han gardinerne ned og satt e sig så til at

vente.

Det varede kun et øjeblik.

Netop som uret faldt slag, gik der et voldsomt sus gennem

huset, og han så skæret af et lysglimt, der næsten

kunne trænge gennem gardinerne.

Bedemanden sukkede. De havde været her.

Nu lagde han nakken tilbage og pustede ud. Han sad

sådan i lang tid og lod hvilen falde på sig.

Men hvad var nu dét?

Han kunne igen høre noget.

Og se noget!

Et fl akkende skær, som svagt trængte ind gennem gardinerne.

De kunne da ikke været kommet tilbage? Mændene

fra skyggerne?

14 Michael Næsted Nielsen


Der var en svag, summende lyd af mumlende stemmer.

I næste nu trak han forsigtigt gardinet til side for at

kigge ud. Også selv om han næsten ikke turde.

Han blev bleg.

2. Et spøgelse?

Haven var fuld af mennesker. De stod tæt. Så truende

ud. De havde fakler med, og det var dét, han havde set.

Han kunne ikke genkende nogen, men så gik det op for

ham, at det mått e være folk fra byerne. Hvad ville de?

Og så på denne tid. Flere af dem havde skarpe leer og

Ligvognen fra Helvede

15


høtyve med.

Men i næste nu fi k han svaret. Fire af mændene tog

deres fakler og kastede dem mod huset. Tre andre fulgte

eft er. Der lød en mumlen, hævngerrig, vred og meget

truende. En mumlen, som var en blanding af frygt og

vrede.

Ilden greb hurtigt fat i det knastørre stråtag. Flammerne

bredte sig op til tagryggen, og en kvælende røg

steg op mod den sorte natt ehimmel.

Det gik meget, meget hurtigt. Det gamle, tørre hus

brændte i et vildt bål, som kastede meterhøje fl ammer

op i mørket. Der var intet at stille op.

Bedemanden reagerede i panik.

Folk var kommet for at hævne sig. Af frygt og for

at slippe af med ham. Enten ville de jage ham bort eller

brænde ham inde. Han vidste ikke, hvad han skulle

gøre. Bedemanden var lammet af angst.

Det nu overtændte tag styrtede sammen med en knasende

og bragende lyd. Alt gik op i fl ammer. Varmen var

så stærk og strålede så meget, at folk var nødt til at gå

et godt stykke væk for ikke selv at blive forbrændt. Så

styrtede muren mod nord og vest sammen og faldt ind

i huset.

16 Michael Næsted Nielsen


Intet kunne overleve dett e brændende inferno, og

inde i fl ammehavet brændte den forhadte bedemand i

næste øjeblik ihjel.

Det troede folk i hvert fald.

Nu havde de fået hævn.

De havde fået afl øb for deres frygt. Nu ville der ikke

blive fl ere vilde natt eridt med ligvognen. Det onde var

drevet helt bort, brændt til aske.

Skolernes sommerferie var nu begyndt. Det var en god

sommer med fi nt vejr, høj sol og varm.

Morten på 13 var på ferie og nød det. Ingen lektier,

ingen pligter, og han skulle bare nyde det, spise is, bade

og være sammen med de andre. Især så han frem til at

bruge meget tid med Mia, som var hans feriekæreste.

Hun var meget sød. Og hun syntes det samme om ham.

Hun kunne godt lide, at han havde meget lyst, let krøllet

hår, som var lidt for langt. For som hun sagde:

- Jeg elsker drenge med langt hår!

De nød begge ferien og havde allerede fået en hel del

farve på kroppen. Morten gik for det meste rundt i shorts

og bar mave, og Mia havde en lys og let sommerkjole på.

Det var ikke vejr til andet.

Ligvognen fra Helvede

17


Det var den varmeste sommer, de kunne huske.

Og de havde stadig det meste tilbage!

Morten og Mia!

Kærester!

Ferielandet lå åbent foran dem. Her langt uden for

byen var der stille og fredeligt. Der var langt mellem

husene, og folk inde i den lille by var meget fl inke. De

havde stadig en brugs, hvor man kunne købe, hvad man

skulle bruge. For Mortens og Mias vedkommende var

det mest is og sodavand, der var tale om. De havde begge

to godt med lommepenge. Morten havde fået sine ugepenge

kun to dage før, så han havde stadig de fl este tilbage.

Mia boede her fast, mens Morten og hans forældre lå

med deres campingvogn henne på pladsen. For Mia var

Mortens ankomst en rar afveksling, mens Morten og

hans forældre nød at komme væk fra storbyen og ud på

landet. Til at begynde med syntes Morten, det var lidt

kedeligt. Her skete ikke rigtigt noget. Og han kunne heller

ikke komme på nett et, for han havde ikke sin computer.

Den var derhjemme. Han havde sin mobil, men det

var ikke helt det samme. Men så mødte han Mia, og nu så

alting helt anderledes spændende ud. Hun var både sød

18 Michael Næsted Nielsen


og sjov. De var lige gamle og kunne tale om alt. Og så var

de vistnok blevet kærester. Morten var ikke helt sikker

endnu, men de havde da kysset en lille smule. Kun en

enkelt gang, men det havde været utroligt dejligt, og han

ville gerne. Det var hans første kys! Måske også hendes.

Men de var begge meget generte, og lejligheden havde

ikke været der for alvor.

Mia tænkte meget over tingene. På nogle punkter syntes

Morten at hun var lidt mærkelig. For eksempel spiste

hun ikke kød. Hun var vegetar og gik ind for planters

rett igheder. En dag, hvor Morten havde gået med en

kæp og slået i det høje græs, nærmest for at få tiden til at

gå, havde hun skældt ham ud og sagt, at han ikke mått e

dræbe planterne. De havde lige så meget ret til at leve,

som dyr og mennesker.

Dét forstod Morten ikke meget af. En plante var jo

bare en plante. Men han holdt så meget af hende, at han

gjorde som hun sagde.

Han var nu på vej over til Mia. Der var ikke ret langt.

Det tog kun omkring tyve minutt er at gå. Morten gik i

sine egne tanker og glædede sig til at bruge hele dagen

sammen med hende. Måske ville de bare dase i solen,

bade eller spille fodbold eller slå med en ketcher.

Ligvognen fra Helvede

19


Det ville vise sig. Alt eft er, hvad de havde lyst til.

Morten gik på vejen langs skoven på den ene side, og

den anden side lå markerne. Varmen fi k luft en til at

fl imre, og himlen var blå og høj. Selv om det stadig var

tidligt på dagen, var det allerede meget varmt, og det tydede

på en dejlig dag. Det bedste af det hele var, at det

meste af ferien stadig lå foran dem, før han igen skulle

hjem og i skole.

Morten gik i sine egne tanker. Men han lagde mærke

til, at der stod en mand ude på marken og så ud, som om

han var ved at grave et hul.

Det var noget sært noget at lave i denne varme.

Så slog det ham, at der var noget som var endnu mere

sært, for manden havde en stor, sort frakke og en høj hat

på. Det mått e være ulideligt varmt.

Morten trak på skuldrene. Ham om dét. Han så på vejen,

der snoede sig ind og ud. Der kravlede en stor skovsnegl.

Da han straks eft er igen kiggede eft er manden ude

på marken, var han væk.

Meget mærkeligt. Morten blev helt sær til mode. Hvor

var han blevet af? Det var højst to sekunder siden, han

havde kigget. Nu var han væk!

Der var intet at se. Morten gik hen, så han kunne se

20 Michael Næsted Nielsen


marken til begge sider, men manden var borte. Helt væk.

Hvor i alverden var han forsvundet hen?

Morten trak på skuldrene. Det vidste han ikke. Måske

var det varmen, som var steget ham til hovedet. Måske

havde han set syner? Eller også var det et spøgelse!

Morten lo lidt af sig selv. Han troede ikke på den slags.

Der fandtes ikke spøgelser. Det mysterium ville nok aldrig

blive opklaret. Men sært var det da.

Han gik videre og havde næsten glemt, hvad der var

sket, da han i det samme blev ramt af en kvælende, kvalm

og meget rådden stank, som næsten helt slog luft en ud af

ham. En så fæl stank af råddenskab, at hans lunger snørede

sig helt sammen, og han i næste nu mærkede en meget

stærk kvalme, der steg op i munden.

Morten gispede. Hans blik blev sløret. Men gennem

tågerne så han en sværm af hvide og grå maddiker, der

kravlede på hans fødder og op af hans ben.

Lugten tog hurtigt til i styrke. Morten blev helt desperat

og slog om sig og på benene for at få maddikerne væk.

Men de kravlede bare over på hans hænder og op af hans

arme. De sad på hans fi ngre og hænder. Larverne kravlede

så meget, at det gav en summende lyd. De var både

fedtede og slimede, og de vred og snoede sig. Slimen fra

Ligvognen fra Helvede

21


åddent kød og den kvalme lugt, der fyldte hans næse,

gjorde, at han næsten ikke kunne få vejret. Maddikerne

kravlede op mod hans mund og hans øjne. Der var i

hundredvis af dem. I næste nu kunne han mærke dem på

sine læber, hvor de forsøgte at kravle ind.

Morten slog desperat om sig og skreg så højt, han kunne.

de i angst og af væmmelse. Så løb han uden at se

sig for hen af vejen for at komme væk. Det føltes, som

om maddikerne kravlede rundt i hans hår, og hele hans

blik var fyldt af synet af de ådselædende larver, som kom

kravlede i en bølge op af ham.

Kvalmen var så stærk, at hans mave vendte sig totalt,

og han kastede op den ene gang eft er den anden. Slimen

fra hans mave sad tykt i halsen og i munden og hang i

guirlander, mens han forsøgte at spytt e den ud. Smagen

af opkast brændte surt i munden og i halsen, og det føltes,

som om han havde kastet så voldsomt op, at noget

af det var røget helt op i næsen. Han kunne ikke få luft .

Fornemmelsen af at blive kvalt gjorde ham helt vild af

angst, og han skift evis græd og skreg om hjælp. Det blev

dog kun til en halvkvalt gråd, for han kunne ikke få én

lyd frem. Nu stod han bare og kastede op igen og igen,

indtil der kun var den sure galde tilbage i maven.

22 Michael Næsted Nielsen


Morten sank ned på knæ og hev eft er luft . Samtidig

spytt ede han slim. Hans mave vendte sig igen, men der

var ikke mere, han kunne kaste op. Maven var tom.

Koldsveden drev ned af ham, og det føltes, som om hele

Ligvognen fra Helvede

23


hans krop var gået i krampe. Han kunne ikke se mere,

for hans øjne var løbet helt fulde af tårer.

I næste nu veg blodet fra hans ansigt, og han mærkede,

at hans ben blev svage og slatne.

Så blev alt sort.

Morten besvimede.

3. Ligvognen fra helvede

Det varede kun få øjeblikke, før Morten kom til sig selv

igen og blev helt vågen. Nu havde han en voldsom hovedpine

og følte tørsten brænde i halsen.

Han satt e sig fortumlet op.

Hvad var det, der var sket? Han følte sig meget ør og

var ret svimmel. Men maddikerne var borte, stanken var

væk, og alt så ud som før. Der var ingen spor af det.

Morten rejste sig op og hev eft er vejret. Kunne man

have et mareridt ved højlys dag? Og mens man var vågen?

Det føltes sådan.

Han så sig omkring. Der var intet at se. Han var helt

alene på markvejen. Men han kunne stadig føle den

24 Michael Næsted Nielsen


stærke smag af bræk i munden, og når han så på jorden,

var der tydelige spor af, at han havde kastet op. Der var

bræk over det hele. Han så ned af sig selv. Men han så hel

ud, og der var ingen som helst mærker af noget.

Morten forstod ingenting.

Nu hvor han fortsatt e hen ad vejen, vidste han ikke,

om han ville fortælle Mia, hvad der var sket. Det var for

specielt. Og meget mærkeligt. Måske ville hun tro, han

fortalte historier for at gøre sig mere interessant, eller at

det simpelthen var løgn. I hvert fald skulle han selv have

det lidt på afstand, for det havde været en meget voldsom

oplevelse.

Da Morten nåede ind til byen, gik han som det første

ind i Brugsen og købte en sodavand. Han drak den i én

køre for at få den grimme smag væk. Det hjalp også. På

en måde var det som om, at det klarede hans hoved. Men

han forstod stadig intet af, hvad der var sket. Det var noget

af det særeste og ubehageligste, han nogensinde havde

oplevet! Og hvad værre var: han havde en snigende

fornemmelse af, at der ville komme mere. Han kunne

ikke forklare det, for det var bare en fornemmelse, så

han var hele tiden på vagt.

Ligvognen fra Helvede

25


Den dag forløb ellers godt. Vejret var varmt og pragtfuldt,

og Mia var både sød og sjov at være sammen med.

Hun fyldte så meget, at han havde svært ved at tænke

på andet end hende. I virkeligheden var Morten nok lidt

forelsket. Mere end han brød sig om at indrømme. Så

vidt han kunne mærke, havde hun det på samme måde

overfor ham. I hvert fald blev han ikke mindre populær,

da han eft er frokost købte en stor is til hver, og de slog

sig ned i græskanten for at nyde den. Mias forældre gav

frokost, og det smagte godt. Nu sad Morten og Mia på

kanten af en grøft lige udenfor byen og spiste is.

Da isen var spist, sad de længe og nød hinanden, det

gode vejr og den gode stemning.

- Skal vi ikke gå ned til stranden? spurgte Mia så. Måske

var det lidt friskere og køligere nede ved vandet. Ude

over engene fl imrede varmen, og der hang en meget doven

stemning over byen. Hun smilede til ham og gjorde

ham helt blød. Hold da kæft , hvor var han heldig, og

holdt da helt kæft , hvor ville hans venner hjemme blive

misundelige, hvis de vidste det.

- God idé! sagde Morten og rejste sig. Han havde nu

totalt glemt, hvad han havde været ude for.

Der var kun en halv times gang ned til stranden. Den

26 Michael Næsted Nielsen


hvide sandstrand strakte sig mange kilometer til begge

sider. Den var ligesom et fl uepapir. Der var andre end

dem, som var taget til stranden. Men så gik de bare et

godt stykke, indtil det tyndede ud i turisterne, og de

havde det hele for sig selv. De gik ved siden af hinanden.

Oppe til højre lå klitt erne med marehalmen, og nede til

venstre var vandet, der langsomt trak sig frem og tilbage.

Der var næsten en måned tilbage af ferien. Det var pragtfuldt!

Han var helt alene med Mia. Det var det bedste,

han nogensinde havde oplevet. Hun var smuk, og han

kunne mærke hendes dejlige duft . Hun duft ede altid

godt. Friskt. Måske var det, fordi solen skinnededem.

Deres hud duft ede. Duft ede af sommer og godt vejr.

- Skal vi ikke gå i vandet? spurgte Mia og lo af ham.

Hun vidste godt, hvad han tænkte, for de havde ikke noget

badetøj med.

- Gør det noget? spurgte hun.

- Nu? Jamen ...

- Jeg er ikke genert, og det behøver du heller ikke!

Kærligheden kunne få ham til hvad som helst, og hvis

hun gerne ville i vandet, så gik de i vandet. Hvis hun

kunne, så kunne han også. Han ville i hvert fald ikke stå

tilbage, så da hun nu tog sit tøj af og løb ud i vandet, var

Ligvognen fra Helvede

27


han ikke sen til at følge eft er.

Og det var rart, mått e han indrømme.

Eft er en hel dag med strålende sol og meget varmt vejr,

føltes det utroligt forfriskende at komme i vandet. Derfor

svømmede de frem og tilbage, sprøjtede med vand og

legede i vandet i over en time.

Morten var så glad, som han aldrig før havde været.

Det var den bedste sommer nogensinde.

Han havde glemt alt.

Der var intet som Mia, der kunne gøre ham i godt humør.

Han sprøjtede vand på hende og nød hendes latt er,

da hun sprøjtede tilbage.

Der var en tanke, som blev ved med at gentage sig selv

i hans hoved, så han blev helt ør af det: hun er min! Hun

er min! Hun er min!

Morten var forelsket og blev det mere og mere, jo oftere

han var sammen med hende.

Da de endelig havde fået nok af at bade, og det blev lidt

for koldt, satt e de sig på stranden og lod sig tørre af solen.

Morten var stadig lidt genert, men det lod ikke til, at hun

var. Han var forsigtig med ikke at se for meget på hende,

skønt han havde lyst og ikke kunne få nok af synet. Hun

var meget, meget dejlig og pæn at se på. Hun mødte hans

28 Michael Næsted Nielsen


lik med et skævt smil, men sagde ikke noget. I virkeligheden

så hun lige så meget på ham, som han så på hende.

Men nu lukkede hun øjnene og lod sig varme af solen.

Morten også. I lang tid lå de i sandet og nød hinanden,

solen, stranden og sommeren.

Det blev sent, inden de begav sig tilbage. Mia spurgte,

om ikke han ville spise med, og da Morten havde ringet

hjem og spurgt om lov, sagde han ja tak.

Hjemme hos Mia lånte Morten en t-shirt, for det var

aft en nu og lidt køligere. Det var meget hyggeligt at være

hos hendes forældre, der tog imod ham med åbne arme.

Morten hjalp med at skrælle kartofl er, for de skulle have

selleribøf med blendet grøntsagssovs og ovnbagte kartofl

er og is bageft er. Mia gjorde ham opmærksom på, at

grøntsagerne var blevet slagtet på en human måde!

Morten nikkede bare og smilede, men uden at sige noget.

Ja, ja.

Tiden gik hurtigt, og først da klokken var næsten halv

ti, og det var ved at blive mørkt, opdagede Morten, hvor

sent det var, og beslutt ede nødtvungent, at han hellere

mått e gå tilbage til campingpladsen. Der var trods alt

grænser for, hvor sent han mått e være ude.

Ligvognen fra Helvede

29


Mia gik med ud og sagde farvel.

- Ses vi i morgen? spurgte hun og smilede.

- Ja, da, sagde Morten og nikkede ivrigt. Intet som

helst ville kunne have holdt ham væk. Det var helt utænkeligt,

at de ikke skulle være sammen. Nu tog hun hans

hånd og stod en tid uden at sige noget. De havde begge

svært ved, at han skulle gå. Mia stod og snoede en tot hår

om den ene fi nger. Men så lagde hun armene om ham

og trykkede hurtigt et kys på hans mund, før hun løb

tilbage til huset.

Morten stod lidt fåret og så eft er hende. Det sugede

i hans mave. Bare hun ville gøre det igen! Han kunne

mærke trykket mod sine fortænder og fugtede forsigtigt

sine læber. Hun var den sødeste og dejligste pige, han

nogensinde havde kendt!

Da han straks eft er gik hjemad, kunne han dårligt vente

på, at det skulle blive i morgen, så de igen kunne være

sammen. Han savnede hende allerede.

Det var næsten mørkt nu.

Morten gik den samme vej hjem, som han var kommet.

Han havde totalt glemt, hvad der var sket i morges.

Selv ikke da han gik ad markvejen og nåede til det sted,

hvor han havde kastet op, kom han i tanker om det. Hans

30 Michael Næsted Nielsen


hoved var kun fuldt af Mia og hendes kys.

Han lagde godt mærke til lyden. En hest, der galoperede

afsted i fuld fart. Men han tænkte ikke over det, ud

over at det var underligt, hvilken idiot, der var ude at

ride i mørke. Han gik dog ud til siden, så vedkommende

kunne komme forbi, uden at han kom i vejen.

Men så blandede lyden af hesten sig med en anden lyd,

der bragte erindringen om den morgen tilbage for fuld

kraft : lyden af summende, kravlende maddiker.

Morten vendte sig med sved på panden. Og nu stod

mareridtet i lys lue for ham.

Det var ikke bare en rytt er.

Det var en hest og vogn, der kom kørende i fuld fart

hen ad markvejen. En sort, gammeldags ligvogn, hvor

bedemanden sad på bukken og piskede løs på hesten.

Et overjordisk syn, for hesten og vognen var omspændt

af ild, som buldrede op mod himlen. En stank

af død og lig slog Morten i møde, og selv kisten på ladet

brændte, mens en tyk, sort fane af røg og gnister stod

hen ad vejen.

Lyden af den løbske vogn blandede sig med lyden af

maddikerne, vognhjulene, der larmede og bedemanden,

der piskede løs. Hans øjne var sorte, og munden var spi-

Ligvognen fra Helvede

31


let helt op. Der kom både røg og fl ammer ud. Han skreg

og bandede. Støjen var nu vokset til at være øredøvende.

Det var et brændende og ondskabsfuldt spøgelse fra

helvede selv, der jagede hen ad vejen og forfulgte Morten,

som var helt lammet ved synet.

Om få sekunder ville han blive redet ned!

Morten stak af. Han løb, så hurtigt han kunne. Men

spøgelset halede meget hurtigt ind på ham. Den radmagre

spøgelseshest galoperede så hurtigt, den kunne,

og dens hove dundrede hen ad vejen.

Oppe på bukken halvt sad, halvt stod den fordømte

fra helvede og piskede løs, mens ilden fortærede hans

mund, næse, øjne, krop, arme og ben.

Det kom nærmere og nærmere.

4. En gåde fra fortiden

32 Michael Næsted Nielsen


Morten var ikke sen til at handle. Han vendte rundt og

Ligvognen fra Helvede

33


løb som om fanden selv var i hælene på ham. Det var han

måske også. Det lød som om spøgelset sagtnede farten

og lyden blev svagere, men så kom den igen. Nu meget

tætt ere på. Det var lige bag ham. Lyden af ilden, som buldrede

op i natt en, vognhjulene, der slog gnister og bedemanden,

som nu skreg de værste eder og forbandelser,

Morten nogensinde havde hørt.

Drengen tumlede af sted. Sveden sprang frem i hans

ansigt og hans lunger gik, så det gjorde ondt. Hjertet

hamrede og han var fl ere gange ved at falde midt på

vejen. Bag ved sig kunne han høre den øredøvende lyd

af ligvognen, der hastigt kom nærmere. Det lød som et

fuldstændigt sindssygt og vanvitt igt ridt, der foregik i

svimlende fart. Ilden brølede, bedemanden skreg og de

galoperende hove dundrede løbsk i jorden.

Da Morten hurtigt så over skulderen indså han, at der

kun var et split sekund.

I næste nu satt e drengen af og sprang i et kæmpe

spring ud til siden, så han tumlede hen af skovbunden.

Han var hurtigt på benene og gemte sig bag et træ. Ude

på vejen bragede ligvognen forbi med en hale af ild og

røg eft er sig. På en sær måde virkede det ikke som om

spøgelset overhovedet ikke havde lagt mærke til, at han

34 Michael Næsted Nielsen

More magazines by this user
Similar magazines