Sejlklubben går til filmen - Sejlklubben København

Sommertur til Falsterbo
Hvor skal vi sejle hen?
Fra tid til anden efterlyses forslag
til mål for sejlture. Inspireret heraf
bringer jeg en fortælling om min tur til
Hölviken i 2011.
Hölviken er havnen inden for molerne
i nordenden af Falsterbokanalen og
kunne være mål for en weekendtur
eller en tur gennem kanalen og videre
ud i Østersøen. Mit ophold i havnen
var en del af en længere sommertur
til Bornholm, Polen og Tyskland.
Hölviken var en bemærkelsesværdig
stor oplevelse på grund af de
venlige mennesker, vi mødte ved
havnen, cyklerne, der fulgte med
havneafgiften, og seværdighederne.
Søndag 3. juli 2011
Jeg skulle være skipper på den ketchriggede
snurrevodskutter ANNA ELISE
første uge af skibets sommertur.
Vi skulle mødes på Amerikakaj i
København ved 10-tiden. Togdriften
var uregelmæssig pga. megen
regn, så nogen var lidt forsinkede.
En jernbaneskrænt et sted på
jernbanenettet var skyllet væk af
skybruddet dagen før. Anna Elise afgik
kl. 1130, med Falsterbokanalen som
mål.
Skibet sejlede for sejl indtil den
moderate vind drejede fra medvind
til modvind på et øjeblik. Der hørtes
og sås torden og regn i det fjerne
over København. Den trofaste seks
ton tunge Hundestedmotor, med sine
to cylindre og 110 hk, blev startet og
førte os sikkert til Falsterbo, hvor vi
ville overnatte. Det kostede 500 SEK,
men for det beløb fik vi kajplads til
et skib med skroglængden 18,6 m
(25 m med bovspryd), en hyggelig
og hjælpsom havnefoged, gratis
faciliteter for 10 personer, leje af to
tandemcykler og seks almindelige
cykler. Så 50 SEK per næse var til at
bære.
Om aftenen cyklede vi en tur til
Falsterbokanalens udmunding ved
Østersøen. Vejret var smukt, men ved
Østersøen var der tæt havgus. Nogle
unge mennesker opsendte kinesiske
rispapirlamper med et lille stearinlys
i for at skabe varm luft til ballonens
opdrift. Vi syntes det var lidt risikabelt,
fordi ingen ved, hvor lyset ville lande?
På sydsiden af landtangen Falsterbo,
på begge side af kanalen, er der en
vidunderlig sandstrand mes små hytter
hvor svenskerne skifter tøj og hygger
sig. Et par få af os badede, men vandet
var endnu ikke blevet varmt nok til de
fleste af os.
Vi tilberedte og indtog et
overdådigt aftensmåltid, idet flere
havde medbragt specialiteter og
hjemmelavede delikatesser til turens
første dage. Hertil blev serveret
vine.
Mandag, 4. juli 2011
Om morgenen ville cykelholdet, (alle,
bortset fra Kristian, som hellere ville
rode med Hundestedmotoren) cykle
til Skanör ad en cykelvej anlagt på
et nedlagt togspor. Cykelturen var
spændende og smuk. Den gik igennem
en skov med lysninger, hvor der gik
højlandskvæg og får. Der var også
med mellemrum udkig til havet, og
nogle med forstand på den slags fandt
krydderurter til perikumsnaps og
meget andet.
I Skanör cyklede vi til havnen og
konstaterede, at der var skibe på
Anna Elises størrelse. Skibet havde
aldrig været i Skanör, men havnen
kunne være et mål for en kommende
weekendtur for skibet.
Vi købte røgvarer i røgeriet på havnen
og fortsatte cykelturen til kirken og
borgruinen ved siden af. Alt hvad vi
så var blevet skabt af danskere for
flere hundrede år siden. Dengang var
Skanør en stor dansk by, som levede
hovedsagelig af sildefangst og eksport
af saltede sild.
Herefter cyklede alle tilbage til skibet
og var klar til at sejle gennem broen
ved broåbningen kl.1200. Broen
åbner hver time det meste af døgnet.
I perioden 15. april – 30. september,
kan man sejle igennem hver hele time
kl. 0600 – 2200, bortset fra kl. 0800 og
1700.
Inden for molerne syd for kanalen
er der ikke en egentlig havn, men
man kan ankre eller fortøje til nogle
betonkonstruktioner uden forbindelse
til land.
Vi kunne også have cyklet til
den levende vikingeboplads,
22 23