Mette Sofie Rasmussen Fys208 Signe Daugaard - CPOP

UNIVERSITY 

COLLEGE 

LILLEBÆLT 

INTRATESTER-RELIABILITETS UNDERSØGELSE AF MEASURE 

OF PROCESSES OF CARE FOR SERVICE PROVIDERS SPØRGE- 

SKEMAET FRA CPOP-I – ET KVANTITATIVT STUDIE. 

Udarbejdet af: 

Mette Sofie Rasmussen Fys208 

Signe Daugaard Steensen Fys208 

Intern vejleder: Line Nielsen 

Eksterne vejledere: Kirsten Nielsen og Peder Berg 

Bacheloropgave juni 2011

Mette Sofie Rasmussen Bacheloropgave 2011 Afleveret 9/6-2011 

Signe Daugaard Steensen 

Formalia 

Denne opgave er udarbejdet i fællesskab, men på grund af formelle krav vil der efter hvert afsnit 

være anført hvem, der er ansvarlig for afsnittet. Afsnittene vil være markeret med følgende 

initialer: 

Mette Sofie Rasmussen: MSR 

Signe Daugaard Steensen: SDS 

Vi vil gerne takke Kirsten Nielsen for god og kompetent vejledning, samt hjælp til baggrund, 

litteratursøgning og indsamling af data til vores projekt. Derudover vil vi gerne takke Line Nielsen 

for råd, vejledning og støtte gennem hele skriveprocessen. Vi vil også gerne sige tak til Peder Berg 

for vejledning til statistik. Sidst men ikke mindst vil vi gerne sige stor tak til de mennesker, som har 

hjulpet med korrekturlæsning og oversættelse af abstract. 

Anslag: 74.502 eksklusive mellemrum 

Antal Bilag: 8 sider 

Vedlagte sider (rådata): 14 sider eksklusive forside og indholdsfortegnelse 

”Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i 

Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og 

ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den / de studerendes egne synspunkter”. 

”Jeg / vi giver hermed tilladelse til at opgaven må indgå i opgavebanken på biblioteket 

Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af opgaven bedømmes bestået, kan den således 

stilles til rådighed for interesserede”. 

2



Resumé 

Intratester-reliabilitets Undersøgelse af "Measure Of Processes Of Care for Service Providers" 

Spørgeskemaet fra CPOP-I - Et Kvantitativt Studie. 

Af: Mette Sofie Rasmussen og Signe Daugaard Steensen 

Intern vejleder: Line Nielsen 

Ekstern vejleder: Kirsten Nielsen og Peder Berg 

Fysioterapeutuddannelsen Odense, University College Lillebælt, Proffessionsbachelorprojekt Juni 2011 

Kontaktperson: Signe Daugaard Steensen, steensen.signe@gmail.com 

Baggrund: Erfaringer fra det svenske projekt CPUP viser, at rettidige indsatser kan begrænse sekundære 

følger af CP. Dette viser vigtigheden i, at der bliver indført et fælles opfølgningsprogram, med 

standardiserede målemetoder. CPOP er hentet fra Sveriges CPUP til implementering i Region Syddanmark, i 

forsøg på at få samme resultater som i Sverige. CPOP-I er indført som en udvidelse af CPOP, denne nye del 

af projektet skal udover et fælles opfølgningsprogram, også sikre en fælles indsats. Et led i dette fælles 

opfølgnings- og indsatsprogram er besvarelse af MPOC-SP spørgeskemaet, et selvevalueringsredskab, 

udfyldt af de terapeuter som er i kontakt med børnene. MPOC-SP har til formål at give et billede af graden 

af familiecentrering i kontakten til barnet og de pårørende. 

Formål: Denne opgave har til formål at bidrage til kvalitetsudviklingen af CPOP og CPOP-I ved at undersøge 

intratester-reliabiliteten af MPOC-SP. 

Metode: Vores projekt er et tværsnitsstudie med naturvidenskabelig tilgang. Vi fik tildelt 138 

spørgeskemaer, udfyldt af 69 terapeuter. 14 spørgeskemaer (7 par) blev sorteret fra, da de ikke levede op 

til vores kriterier, hvilket medførte at vi havde 124 spørgeskemaer til brug i vores reliabilitetsstudie. 

Resultater: Undersøgelsen af intratester-reliabiliteten viser, at der er middel til god reliabilitet af MPOC-SP, 

3 ud af 4 p-værdier < 0,05 og 95 % limits of agreement viser, at der er en lille spredning mellem 

resultaterne. 

Konklusion: Reliabilitetsstudiet viser overordnet, at reliabiliteten af MPOC-SP er acceptabel idet 

hovedparten af resultaterne findes i denne kategori (r > 0,5 men



Abstract 

Intra Rater Reliability Study of "Measure Of Processes Of Care for Service Providers" of the CPOP-I - A 

Quantitative study. 

Written by: Mette Sofie Rasmussen and Signe Daugaard Steensen 

Intern guidance: Line Nielsen 

Extern guidance: Kirsten Nielsen and Peder Berg 

Fysioterapeutuddannelsen Odense, University College Lillebælt, Proffessionsbachelorprojekt June 2011 

Contact person: Signe Daugaard Steensen, steensen.signe@gmail.com 

Background: Experiences from the Swedish project CPUP shows that the right effort can limit the secondary 

consequences of the CP. This shows the importance in the fact that a joint follow-up program, by using the 

standard method of measurement, has to be introduced. CPOP is brought here from Sweden’s CPUP to be 

implemented in the Region of Sothern Denmark, in attempt to gain the same positive results they got in 

Sweden. CPOP-I is brought in as an expansion of the CPOP this new part of the project will, besides a joint 

follow-up program, also create a common goal. As a part of this program there the MPOC-SP questionnaire, 

a self appraisal tool, there has used by the therapists that are in contact with the children. The purpose of 

the MPOC-SP is to give an overview of the center of family in contact to the child and the relatives of the 

child. 

Purpose: The purpose of this assignment is to contribute to the development of the CPOP quality and also 

CPOP-I by investigating in intrarater-reliability of the MPOC-SP. 

Method: Our project is a cross section study with a scientific intake. We were handed 138 questionnaires, 

answered by 69 therapists. 14 of the questionnaires were sorted out, because they did not live up to our 

standards, which meant that we had 124 questionnaires in our study of reliability. 

Results: the result of the intrarater-reliability shows that there is from medium to good reliability in the 

MPOC-SP test, 3 out of 4 P-values < 0, 05 and 95 % of the limits of agreement, shows that there is a small 

spread within the results. 

Conclusion: The study of reliability is over all showing, that the reliability of the MPOC-SP is acceptable, 

because the main part of the results is in this category (r > 0,5 men



Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse ................................................................................................................... 5 

1. Indledning .............................................................................................................................. 8 

1.1. Forforståelser ............................................................................................................................ 9 

2. Nøglebegreber ..................................................................................................................... 10 

3. Baggrund .............................................................................................................................. 10 

3.1. Cerebral parese ....................................................................................................................... 11 

3.1.1. Definition og klassifikation ............................................................................................... 11 

3.2. CPOP-I ...................................................................................................................................... 12 

3.3. Familiecentrering .................................................................................................................... 13 

3.4. MPOC-SP .................................................................................................................................. 15 

3.5. Spørgeskemaundersøgelser .................................................................................................... 16 

3.6. Artikler ..................................................................................................................................... 17 

4. Formål .................................................................................................................................. 20 

5. Problemformulering ............................................................................................................. 20 

5.1. Problemstillinger ..................................................................................................................... 20 

6. Teori .................................................................................................................................... 20 

6.1. Kvalitetsudvikling ..................................................................................................................... 21 

6.2. Reliabilitet ................................................................................................................................ 22 

6.2.1 Bias ..................................................................................................................................... 23 

6.3. Validitet ................................................................................................................................... 23 

6.4. Præsentation af statistiske begreber ...................................................................................... 24 

6.4.1. Skalatype ........................................................................................................................... 24 

5



6.4.2. Præsentation af statistiske tests ...................................................................................... 25 

6.5. Scoring af MPOC-SP ................................................................................................................. 28 

6.6. Missing Data ............................................................................................................................ 28 

7. Metode ................................................................................................................................ 29 

7.1. Design ...................................................................................................................................... 29 

7.2. Missing data ............................................................................................................................ 29 

7.3. Dataindsamling ........................................................................................................................ 29 

7.4. Søgestrategi ............................................................................................................................. 30 

7.5. Fremgangsmåde ...................................................................................................................... 32 

7.6. Etiske overvejelser ................................................................................................................... 32 

8. Data – Anvendelse af statistiske begreber ............................................................................ 34 

8.1. Definition af nulhypotese ........................................................................................................ 34 

9. Præsentation og behandling af data ..................................................................................... 35 

9.1. Opsamling på Tabel 3 .............................................................................................................. 35 



9.4. Scatterplot og differenceplot .................................................................................................. 38 

9.4.1 Kategori 1 – Vist interpersonel sensitivitet ....................................................................... 38 

9.4.2 Opsamling af kategori 1 – Vist interpersonel sensitivitet ................................................. 39 

9.4.3. Kategori 2 – Tilbudt generel information ......................................................................... 40 

9.4.4. Opsamling på kategori 2 – Tilbudt generel information .................................................. 41 

9.4.5. Kategori 3 – Videregivet specifik information om barnet ................................................ 42 

9.4.6. Opsamling af kategori 3 – Videregivet specifik information om barnet .......................... 43 

9.4.7. Kategori 4 – Behandlet personer respektfuldt ................................................................. 44 

9.4.8. Opsamling af kategori 4 – Behandlet personer respektfuldt ........................................... 45 

6



9.5. Opsamling af præsenteret data .............................................................................................. 46 

10. Diskussion .......................................................................................................................... 47 

10.1. Diskussion af metode ............................................................................................................ 47 

10.2. Diskussion af litteratur .......................................................................................................... 49 

10.3. Diskussion af data .................................................................................................................. 49 

10.3.1. Statistiske tests ............................................................................................................... 49 

10.3.2. Data ................................................................................................................................. 51 

10.4. Diskussion af resultater ......................................................................................................... 52 

10.5. Diskussion af forløbet ............................................................................................................ 53 

11. Konklusion ......................................................................................................................... 54 

12. Perspektivering .................................................................................................................. 55 

13. Litteraturliste ..................................................................................................................... 58 

14. Supplerende litteraturliste .................................................................................................. 61 

15. Bilag 1 ................................................................................................................................ 64 

Dansk version af MPOC-SP ............................................................................................................. 64 

16. Bilag 2 ................................................................................................................................ 68 

CanChilds retningslinjer for oversættelse af spørgeskema ........................................................... 68 

CanChilds retningslinjer for scoring af MPOC-SP ........................................................................... 69 

17. Bilag 3 ................................................................................................................................ 70 

Tabeller over resultater, udregnet på hvert enkelt spørgsmål. ..................................................... 70 

7



1. Indledning 

Som fysioterapeuter møder vi stadig større krav til harmonisering, opkvalificering og kvalitets- 

sikring af vores profession og uddannelse. Indtil 2007 fungerede fysioterapeuter primært som en 

slags forlængelse af lægerne. Man kunne kun modtage behandling, hvis man var henvist fra en 

læge, men med vedtagelsen af ”lov om autorisation af sundhedspersoner” i 2007 blev dette dog 

ændret. Det er nu tilladt for fysioterapeuter at give behandling uden lægehenvisning, og dermed 

får fysioterapeuterne den fulde faglige selvstændighed. Denne udvikling startede allerede i 

1990’erne, hvor sundhedsuddannelserne akademiseres, og i 2001 blev de til professions-bachelor- 

uddannelser. Akademiseringen af sundhedsuddannelserne og vedtagelsen af ”lov om autorisation 

af sundhedspersoner” skal samlet set føre til øget forskning, evidens, kvalitetssikring og bedre 

patientsikkerhed. (1) SDS 

Ifølge www.retsinfo.dk er formålet med denne lov netop også: 

”§ 1. … at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem 

autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det 

pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienter.” (2) 

Med baggrund i ovenstående, har vi valgt at arbejde med et klinisk fagligt kvalitetsudviklings- 

arbejde, med udgangspunkt i et igangværende projekt i Region Syddanmark. Projektet kaldes 

CPOP, cerebral parese opfølgningsprogram, og bygger på et svensk projekt, kaldet CPUP. MSR 

CPOP har eksisteret i den sydlige del af Sverige siden 1994, og fungerer som et opfølgnings- 

program for børn og unge med cerebral parese. Ud over Sverige, er opfølgningsprogrammet også 

brugt i Norge og siden 2009, også i Danmark. Opfølgnings-programmet er udarbejdet i samarbejde 

med ortopædkirurger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og neuropædiatere. Programmet består af 

en række monofaglige protokoller, der fungerer som dataindsamling og klinisk arbejdsredskab. Al 

data i Region Syddanmark indsamles i en database, som anvendes til tværfaglig og tværsektoriel 

informationsdeling. Databasen er godkendt som regional klinisk kvalitetsdatabase af 

sundhedsstyrelsen. CPOP omfatter alle børn mellem 0 og 18 år, som er tilknyttet en af de fire 

børneafdelinger i Region Syddanmark. Der er to overordnede formål med CPOP: 

8



1. At sikre en effektiv forebyggelse af alvorlige sekundære følger til cerebral parese, såsom 

hofteluksation, skoliose og svære fejlstillinger. 

2. At sikre børn med cerebral parese en ensartet tværfaglig og tværsektoriel koordineret 

opfølgning. (3) SDS 

For at sikre en ensartet opfølgning, har man udviklet et spørgeskema, MPOC-SP (Measure of 

Processes of Care for Service Providers), som tager udgangspunkt i et familiecentreret perspektiv. 

Spørgeskemaet er et selvevalueringsredskab udviklet til de fagpersoner, som arbejder med børn 

med specielle behov. I vores opgave har vi valgt at omtale disse fagpersoner, som terapeuter, da 

det kun er ergo- og fysioterapeuter, der har udfyldt spørgeskemaerne i vores studie. 

Spørgeskemaet har til formål at undersøge i hvilken udstrækning, de ydelser der gives, har været 

familiecentreret. MSR 

Spørgeskemaet er udviklet i Canada i 1998, og tager udgangspunkt i et lignende spørgeskema som 

forældre eller værger til børnene besvarer. (4) MPOC-SP er anvendt i flere andre europæiske 

lande, og er både velvalideret og reliabilitetstestet i disse lande. Eftersom projektet kun har 

eksisteret i Danmark siden 2009 har man endnu ikke foretaget sådanne studier. Det danske 

spørgeskema er oversat efter det canadiske, i henhold til retningslinjerne givet af Canchild 1 . Derfor 

antages det også, at validiteten af spørgeskemaet kan sidestilles med det canadiske. 

Projektgruppen i CPOP i Danmark har ønsket at få undersøgt reliabiliteten på den danske version 

af spørgeskemaet. Vi finder det dermed oplagt, at gå ind i et sådant projekt. Vi vil i denne opgave 

undersøge intratester-reliabiliteten af den danske version af MPOC-SP. Vores projekt bygger på 

124 MPOC-SP skemaer, udfyldt af 62 ergo- og fysioterapeuter som test-retest med 14 dages 

mellemrum. Spørgeskemaerne er indsamlet fra hele landet. SDS 

1.1. Forforståelser 

Vi har den forforståelse, at CPOP er et godt projekt, da det kan være med til at sikre kvaliteten af 

opfølgningen af børn med cerebral parese og forebygge alvorlige sekundære følger. Vi har, ud fra 

resultater i andre lande, den opfattelse at CPOP projektet kan være med til at mindske antallet af 

disse følger. Vi tror også, at CPOP er en god database, hvor information om børnene samles, og 

1 Se bilag 2 

9



derved giver et bedre overblik over det enkelte barns situation, især i forbindelse med 

overdragelse af børnene til andre behandlere. MSR 

CPOP-I er et underprojekt under CPOP, og indeholder, udover opfølgningsprogrammet også en 

indsatsdel, hvor man forsøger at sikre en ens indsats til børn med cerebral parese. Vores 

forforståelse om CPOP-I er, at det er en vigtig del af projektet, og at fælles indsatser for børnene 

er med til at øge kvaliteten af undersøgelse og behandling af cerebral parese. 

Om MPOC-SP har vi den forforståelse, at det giver et godt billede af graden af, hvor familie- 

centreret behandlingen i virkeligheden er. Derudover tror vi også, at den danske version af MPOC- 

SP har høj reliabilitet i Danmark, da der er påvist god validitet og reliabilitet i andre lande, som vi 

ofte sammenligner os med. Eksempelvis Sverige og Holland. 

Vi har den forhåbning, at vores kontaktpersoner på CPOP projektet vil stå til rådighed i opgave- 

forløbet, i forhold til diskussion af resultater og spørgsmål af uddybende karakter. SDS 

2. Nøglebegreber 

• CPOP = Cerebral parese opfølgningsprogram 

• CPOP-I = Opfølgningsprogram og indsatser for cerebral parese. Se afsnit 3.2 

• Cerebral parese = Tidlig hjerneskade. Se afsnit 3.1. Forkortes CP i resten af opgaven. 

• MPOC-SP = Measure of Processes of Care for Service Providers, 

3. Baggrund 

selvevaluerende spørgeskema, som måler egen opfattelse af graden af familiecentreret 

behandling. Se afsnit 3.4. MSR 

I dette afsnit vil vi belyse emner omkring CP- definition og klassifikation, CPOP-I familiecentrering, 

MPOC-SP og baggrunden herfor, samt generelt om spørgeskemaundersøgelser. Afsnittet rundes af 

med en kort beskrivelse af de artikler, vi finder mest relevante i forhold til vores studie. SDS 

10



3.1. Cerebral parese 

I Danmark er der ca. 10.000 mennesker med diagnosen CP, hvoraf det skønnes at 3000-3500 er 

under 18 år. De nyeste tal fra det danske CP register, viser at forekomsten af CP er 2,0 promille af 

en årgang, hvilket svarer til, at der hvert år er ca. 180 børn, der får stillet diagnosen. (5) 

Cp er en fællesbetegnelse, for tidlige skader i hjernen, som opstår under graviditeten eller i løbet 

af de første leveår. (6: 245-246) MSR 

Der er tale om skader der enten bevirker en form for degeneration af hjernen eller forårsager 

blødning i hjernevævet. Begge typer af skader nedsætter, eller ligefrem ødelægger nervebanernes 

funktion. Skaderne opstår overvejende i den hvide substans, som er de dybtliggende områder tæt 

ved ventriklerne. (7) SDS 

I 9 ud af 10 tilfælde opstår skaden prænatalt, ved skader og forstyrrelser i den umodne hjerne. I 1 

ud af 10 tilfælde sker det under eller kort tid efter fødslen. (5) MSR 

CP ses især hyppigt ved børn, der fødes for tidligt og med lav fødselsvægt, hvilket giver en større 

risiko for hjerneblødninger. Derudover kan hovedtraumer, hjernetumorer, hypoksi, meningitis og 

infektioner resultere i CP. Hjerneskaden er ikke progressiv, men de kliniske manifestationer 

ændres under barnets udvikling og opvækst. (8:168-169) (9) SDS 

Hjerneskaden påvirker barnets evne til at styre og koordinere muskler og bevægelser, samt 

barnets evne til sansning, perception og kognition. Børn med CP har risiko for at udvikle alvorlige 

og komplekse sekundære følger, som hofteluksation, fejlstillinger og skoliose. (10) MSR 

Børnene har samtidig med motoriske handicaps, ofte andre handicaps, som f. eks. påvirkning af 

intellekt, kommunikationsproblemer, epilepsi, spiseproblemer, nedsat syn og hørelse, adfærds- 

og/eller psykiske problemer. Børn med CP har derfor et meget varieret fysisk, psykisk og socialt 

funktionsniveau. (11:9) SDS 

3.1.1. Definition og klassifikation 

I 1998 blev der dannet en CP netværksgruppe på tværs af Europa, som kaldes ”Surveillance of 

Cerebral Palsy in Europe” (SCPE). I forbindelse med opstarten af denne gruppe blev 14 centre i 8 

forskellige lande, som registrerer børn med CP, kontaktet. Ideen med samarbejdet er at skabe et 

11



godt grundlag for forskningen af CP, ved at dele data og anden nyttig information. Det viste sig at 

der i de forskellige lande, har været forskellige måder at definere, beskrive og klassificere CP på. 

MSR 

I 2007 vedtages følgende definition: 

”Cerebral palsy describes a group of permanent disorders of the development of movement and 

posture, causing activity limitation, that are attributed to non-progressive disturbances that 

occurred in the developing fetal or infant brain. The motor disorders of cerebral palsy are often 

accompanied by disturbances of sensation, perception, cognition, communication and behavior, by 

epilepsy, and by secondary musculoskeletal problems”. (12) SDS 

CP klassificeres efter de kliniske symptomer, som omhandler børnenes bevægemønstre, og hvilke 

dele af kroppen der er påvirket. CP inddeles i unilateral og bilateral. Førstnævnte omhandler kun 

den ene halvdel af kroppen, en arm og et ben i samme side (hemiplegi). Den anden form 

indbefatter begge arme og begge ben (diplegi og tetraplegi). Ved diplegi er begge ben involveret, 

hvor armene kun er let påvirkede, og ved tetraplegi er alle fire ekstremiteter hårdt ramt. Ved 

hemiplegi vil der være betydelig funktionstab af armen. (8:167-168) (12) MSR 

De motoriske konsekvenser ses især i form af forskellige tonusforstyrrelser, som spasticitet, 

dyskinesi og ataksi, som kan forekomme i blandingsformer. Eksperter på området anbefaler at 

man klassificerer efter den dominerende bevægeforstyrrelse, som ofte er spasticitet. (6:245) 

(12) SDS 

Det fremgår af artiklerne, i vores litteraturliste angivet som nr. 9 og nr. 12, at der stadig er 

uenigheder omkring definitionen, beskrivelsen og klassifikationen af CP. Vi tager i vores opgave 

udgangspunkt i ovenstående, da det er de nyeste vedtagelser på europæisk niveau. MSR 

3.2. CPOP-I 

CPOP i Danmark, har sammen med Kolding-, Vejle- og Fredericia kommune fået tildelt sats- 

puljemidler fra Sundhedsstyrelsen, til anvendelse på projektet: ”Udvikling af tilbud om tværfaglig 

og tværsektoriel koordineret indsats til børn med cerebral parese”. Projektet kaldes CPOP-I, 

opfølgningsprogram og indsatser for cerebral parese. SDS 

12



Formålet med CPOP-I er, at udvikle og implementere en model for et systematisk samarbejde 

mellem sygehusafdelinger, kommuner og privatpraktiserende faggrupper, om udarbejdelse af 

individuelle, tværfagligt og tværsektorielt koordinerede træningsindsatser og behandlingsplaner 

for børn med CP. Dette sker på baggrund af registreringer i det danske opfølgnings-program for 

CP, CPOP. Derudover er formålet også, at skabe en mulighed for kontinuerlig forældreinformation 

og inddragelse af forældrene. MSR 

Det har været hypotesen, at der aktuelt er store regionale og lokale forskelle i de fysioterapeutiske 

og ergoterapeutiske indsatser til børn med CP. Der er bl.a. stor forskel på omfanget af hvordan 

den terapeutiske indsats tilbydes, hvordan den er organiseret, og om det er fysioterapeuter, 

ergoterapeuter eller evt. forældre og barnets øvrige netværk, der varetager indsatsen. Desuden er 

indsatsen mange steder organiseret, således, at den enkelte fysioterapeut eller ergoterapeut kun 

er tilknyttet få børn med CP. Dette kan gøre det vanskeligt at opnå den nødvendige specialisering 

eller viden og erfaring med denne patientgruppe. SDS 

CPOP sikrer, at der laves individuelle handlingsplaner for de neuropædiatriske og ortopæd- 

kirurgiske behandlingstilbud, men der er i CPOP ikke afsat midler til inddragelse af fysioterapeuter 

og ergoterapeuter, der tilbyder behandling i kommunalt eller privat regi. CPOP kan derfor ikke 

sikre, at der sker et systematisk samarbejde omkring udarbejdelse af individuelle trænings- 

indsatser og behandlingsplaner for børn med CP, på tværs af de regionale, kommunale eller 

private tilbud. MSR 

CPOP-I giver mulighed for inddragelse af fysioterapeuter og ergoterapeuter, som tilbyder 

træningsindsatser og behandlingsplaner. Derved højnes mulighederne for en mere systematisk 

tværfaglig og tværsektoriel koordineret indsats. (13) SDS 

3.3. Familiecentrering 

Familiecentrering er et koncept der kom til USA i 1950’erne, hvor der blev introduceret en tilgang, 

som gav patienten kontrollen over behandlingen. I samme periode blev familiecentreret 

behandling til børn med specielle behov beskrevet, men konceptet blev først implementeret i 

60’erne. Først hen mod slutningen af 70’erne har terapeuterne, gennem praksis og forskning, lært 

at arbejde med fokus på hele familien og ikke kun på barnet. Lige siden er familien blevet 

involveret i deres børns behandling. Hvilket giver dem en chance for at lære mere om deres barn 

13



og mulighederne for/i behandlingen. Samtidig giver et nært samarbejde med familien, også 

terapeuten en masse viden om, hvordan barnet ellers klarer sig. Dette giver et mere holistisk 

billede af barnet, og øger opmærksomheden på barnet som en del af familien. Der er blevet 

beskrevet og forsket omkring familiecentrering, lige siden man skiftede over til denne 

behandlingstilgang. (14) 

Værdien af de familiecentrerede principper er i de seneste år blevet beskrevet i litteraturen som: 

”family-centered service delivery, across disciplines and settings, views the family as the unit of 

attention. This model organizes assistance in a collaborative fashion and in accordance with each 

individual family’s wishes, strengths, and needs.” (15) MSR 

Den familiecentrerede tilgang er anerkendt i stor udstrækning, og tilbydes alle familiemedlemmer. 

Konceptet er baseret på respekt for alle familier, og handler om, at finde hver families styrker. De 

informationer terapeuterne har, bliver delt med familien på en ærlig måde, så de bliver i stand til 

at foretage valg på barnets vegne. Det er vigtigt, at man støtter op omkring disse valg og 

accepterer folks race-, etniske-, kulturelle- og socioøkonomiske forhold. Terapeuterne har til 

opgave at støtte hele familien, og høre om deres følelser omkring at have et barn med specielle 

behov. Man skal hjælpe familierne til at føle sig kompetente og lade dem få indblik og 

medbestemmelse i behandlingsplanerne. Herved kan alles forventninger i forhold til behandling af 

barnet diskuteres og terapeuten kan følge op på familiens bekymringer, og involverer dem i 

beslutningerne. (16) (17) 

Undersøgelser har vist, at der er stor tilfredshed med metoden: 

”With the family unit as the primary and principal context for promotion of child health and well- 

being, family-centred service has been shown to contribute to parents’ emotional well-being” 

(14) SDS 

Familiecentreret behandling, og fysioterapi i det hele taget, har altid været meget erfarings- 

baseret, men gennem de senere år er der sket en stor udvikling af reliable og valide instrumenter. 

MPOC-SP spørgeskemaet bliver betragtet som et nyere validt og reliabelt redskab til at måle 

graden af familiecentrering set ud fra terapeuters synsvinkel. Spørgeskemaet har et bredt fokus, 

og er oversat til brug i mange andre lande. Det er lavet som et selvevalueringsredskab for 

14



terapeuter, så de kan få information om, i hvor høj grad de arbejder familiecentreret. Derved kan 

der opnås større indsigt i, hvordan de kan udvikle sig til at arbejde mere efter det 

familiecentrerede ideal. (14) MSR 

3.4. MPOC-SP 

MPOC-SP er et spørgeskema, som er udviklet i Canada i 1998. Det tager udgangspunkt i et 

lignende spørgeskema, som børnenes forældre besvarer. Spørgeskemaet består af 27 spørgsmål 

inddelt i 4 kategorier: 

• ”Vist interpersonel sensitivitet”. Denne kategori består af 10 spørgsmål, og beskriver 

behandling, der aktivt involverer forældrene. 

• ”Tilbudt generel information”. Denne kategori består af 5 spørgsmål, og beskriver om man 

har været i stand til at imødekomme det generelle informationsbehov hos forældrene. 

• ”Videregivet specifik information om barnet”. Denne kategori består af 3 spørgsmål og 

beskriver måden hvorpå forældrene opnår information om deres barn. 

• ”Behandlet personer respektfuldt”. Denne kategori består af 9 spørgsmål og beskriver, om 

man igennem behandlingen af barnet, har været i stand til at vise respekt overfor hele 

familien. (18) (19) SDS 

Spørgsmålene er baseret på, hvad forældrene, har fortalt om deres oplevelse af den indsats, der er 

blevet ydet i forhold til deres familier. MSR 

Baggrunden for spørgeskemaet er, at forsøge at forstå og måle de faktiske erfaringer og oplevelser 

hos de terapeuter, som arbejder med børn med langvarige sundhedsmæssige, eller udviklings- 

mæssige vanskeligheder, og deres familier. Man ønsker at få kendskab til terapeuternes opfattelse 

af egen indsats, leveret i løbet af det seneste år. SDS 

Svarmulighederne er angivet som en skala fra 0-7, hvor 0 svarer til ”den beskrevne situation 

passer ikke til det arbejde man har udført”, 1 svarer til ”slet ikke”, 4 svarer til ”nogle gange” og 7 

svarer til ”i høj grad”. MSR 

Der lægges stor vægt på, at det er den faktiske adfærd der beskrives, og ikke den adfærd man 

mener vil være ”ideel” service. Det er vigtigt, at det anerkendes, at fordi en adfærd indgår i 

15



spørgeskemaet, er det ikke ensbetydende med, at det er en vigtig adfærd for alle faggrupper. 

(20) SDS 

3.5. Spørgeskemaundersøgelser 

Spørgeskemateknikken er meget udbredt, og kan foregå på mange måder, med mange forskellige 

slags spørgeskemaer. MSR 

Når et spørgeskema tilpasses den sammenhæng det skal bruges i, er det en meget anvendelig 

måde at indsamle, bearbejde og producere viden på. Spørgeskemaundersøgelser producerer tal, 

og tal er kvantitativt data, som producerer viden. SDS 

Der er to principper, som er meget vigtige at fremhæve i forbindelse med gennemførelsen af 

spørgeskemaundersøgelser: overskuelighed og gennemsigtighed. MSR 

Overskuelighed er vigtig, fordi valg/fravalg i løbet af processen har stor betydning for 

muligheder/mangel på muligheder på andre niveauer i processen. Man skal vide, hvordan de data, 

som be- eller afkræfter ens hypoteser ser ud, og dette forhold har konsekvenser for, hvordan 

spørgeskemaets spørgsmål skal formuleres. Samtidig har svarkategorierne konsekvenser for, 

hvilke statistiske tests, som kan anvendes i analysefasen. SDS 

Gennemsigtighed er vigtig, fordi forskningsstrategien skal være tydelig. Den skal kunne 

reproduceres i andre sammenhænge, f.eks. i forbindelse med konstruktion af variable, i 

forbindelse med kodeprocessen og i arbejdet med den statistiske analyse. MSR 

En almindelig måde at definere en spørgeskemaundersøgelse på siger: 

”At det er en undersøgelse af et relativt stort antal personer om et relativt begrænset antal 

variable. Belysningen af de nævnte forhold sker på et relativt overfladisk niveau. Respondenterne 

til spørgeskemaerne vil typisk være udtaget ad statistisk vej, fordi formålet med undersøgelsen 

typisk er generaliserende.” (21:14) SDS 

Det vigtigste, praktiske og videnskabelige, krav kredser om spørgsmålet: Er det sandt? Er forskeren 

i stand til at stille spørgsmål, som respondenten forstår, og kan respondenten give et svar, som 

forskeren kan fortolke. MSR 

16



Der er derfor opstillet en lang række videnskabelige krav til spørgeskemaundersøgelser: 

1. Relevans: Hvad er relevant, hvad afgør forskellen. Det er vigtigt, at man kun stiller 

spørgsmål til de emner, undersøgelsen drejer sig om. 

2. Præcision: Hvor små forskelle kan der måles? 

3. Validitet: Måler man det, man ønsker at måle? 

Der skelnes mellem følgende former for validitet: 

- Målingsvaliditet: I hvilken grad er der overensstemmelse mellem begreb og måling? 

- Intern validitet: I hvilken grad giver analysen mening, er den overbevisende, troværdig og 

afspejler den problemformuleringen? 

- Ekstern validitet: I hvilken grad er konteksten og processen beskrevet. Kan der 

sammenlignes med andre undersøgelser? 

- Økologisk validitet: I hvilken grad giver resultaterne mening i den konkrete 

sammenhæng. Kan det videnskabelige arbejde anvendes i den konkrete kontekst? 

4. Reliabilitet: Måler reproducerbarheden. Resultaterne måles på en stabil måde, i tilfælde af 

gentagelser skal de give det samme svar. (21:7-21) SDS 

3.6. Artikler 

Vi har i dette afsnit valgt, at give et kort resumé af 3 studier. Den første artikel undersøger 

forældres og terapeuters holdning til familiecentreret behandling. De resterende to artikler har 

begge arbejdet med reliabiliteten af MPOC-SP spørgeskemaet i hhv. Holland og Canada. MSR 

”Use of the Measure of Process of Care for families (MPOC-56) and service providers (MPOC-SP) to 

evaluate family-centred services in a paediatric disability setting” 

Denne artikel fra Australien er udgivet i 2006 af “The Cerebral Palsy Association of Western 

Australia” (CPAWA) bragt i Child: Care, Health & Development. I studiet undersøges både familiers 

og terapeuters opfattelse af implementeringen af familiecentreret behandling, og indkredser 

områder der kan forbedres. SDS 

158 familier har udfyldt MPOC-56, som er spørgeskemaet der udtrykker familiens holdninger til 

familiecentreringen omkring deres barn, og 43 terapeuter har udfyldt MPOC-SP spørgeskemaet. 

Data er analyseret med SPSS, og resultaterne viser, at spørgeskemaerne er et nyttigt redskab for 

17



terapeuter i forhold til at identificere områder i familiecentreret behandling, der kan forbedres og 

derved blive mere bevidste om at arbejde mere familiecentreret end de gør i forvejen. MSR 

Familierne vægter ”respektfuld og støttende behandling” højest og ”modtaget generel 

information” lavest. Terapeuterne vægter ”vist interpersonel sensitivitet” højest og ”tilbudt 

generel information” lavest. Analysen viser ydermere at der er områder, hvor den 

familiecentrerede behandling kan forbedres. For eksempel, at terapeuterne bliver bedre til at give 

familierne generel information på skrift, kontinuitet i behandlingen, større involvering af familien i 

behandlingen, skaffe mere detaljeret information om behandlingen, samt yde mere generel støtte 

til hele familien. (16) SDS 

”Family-Centered Service: Developing and Validating a Self-Assessment Tool for Pediatric Service 

Providers” 

Dette studie fra Canada er lavet i 2001, det er bragt i ”Children’s Health Care”, og beskriver 

udviklingen af MPOC-SP spørgeskemaet. MSR 

MPOC-SP er udviklet gennem en tofaset proces. Første fase har taget udgangspunkt i det allerede 

eksisterende MPOC-56 spørgeskema, som med udgangspunkt i 56 spørgsmål, henvender sig til 

familierne og de pårørende, og beskriver deres opfattelse af den familiecentrerede behandling. 

MPOC-56 spørgeskemaet beder familien eller de pårørende om, at vurdere, på en skala fra 0-7, 

hvorvidt de inden for det sidste år, har oplevet forskellige familiecentrerede interventioner. I 

MPOC-SP spørgeskemaet beder man terapeuter om at vurdere, hvorvidt de har ydet forskellige 

familiecentrerede interventioner. SDS 

MPOC-SP bliver i første omgang lavet som et spørgeskema tilsvarende MPOC-56, og indeholder 

også 56 spørgsmål. MPOC-SP sendes dernæst til en gruppe udviklingsterapeuter, som alle arbejder 

med børn med forskellige handicaps på et regionalt rehabiliteringscenter for børn, i Ontario, 

Canada. Denne gruppe terapeuter får til opgave at præcisere og forkorte MPOC-SP, og det 

resulterer i, at MPOC-SP kortes ned til kun at indeholde 38 spørgsmål fordelt på 4 kategorier. MSR 

Man udfører derefter et test-retest reliabilitetsforsøg med 29 tilfældigt udvalgte terapeuter, som 

alle arbejder på canadiske rehabiliteringscentre. Dette forsøg viser, at der er en intraclass 

18



correlations coefficients (ICC) på 0,81, 0,99, 0,79 og 0,97 i de fire kategorier. Disse værdier 

indikerer, at MPOC-SP er reliabelt, idet der var sammenhæng mellem svarene over tid. MSR 

Fase to af studiet udføres som en field test på et bredt udsnit af terapeuter i Ontario. Det totale 

materiale der kan testes er 324 spørgeskemaer. Denne field test resulterer i, at spørgeskemaet 

forkortes yderligere og det færdige spørgeskema indeholder 27 spørgsmål fordelt på 4 kategorier. 

Resultaterne af field testen viser igen, at der er en god reliabilitet. (19) MSR 

”Family-centred Services in the Netherlands: validating a self-report measure for paediatric service 

providers” 

Dette studie fra Holland er bragt i ”Clinical Rehabilitation” i 2006. Formålet med studiet er at 

validere den hollandske oversættelse af MPOC-SP og undersøge reliabiliteten. SDS 

Der er 163 terapeuter fra 7 centre, der har udfyldt MPOC-SP spørgeskemaet med 4 ugers 

mellemrum. Disse er blevet sendt ud med et tilhørende brev med informationer om studiet. 

Spørgeskemaerne er returneret til forskerne i anonymiseret stand. Man har ikke udsendt nogen 

påmindelser ud i mellemtiden. Hver terapeut har deres eget unikke identifikationsnummer, så 

senere modtager de endnu et spørgeskema med deres nummer på, som igen skal udfyldes og 

sendes retur, som en retest. MSR 

Det er ikke forventet, at terapeuterne kan huske hvad de svarede for 4 uger siden, men man 

formoder ikke, at der vil forekomme nye oplevelser i mellemtiden, der kan have betydelig 

indflydelse på deres svar. SDS 

Der bruges intraclass correlation coefficient (ICC) til at beregne reproducerbarheden af 

spørgeskemaet. ICC værdierne ligger mellem 0.83 og 0.89. Den interne sammenhæng analyseres 

med Cronbach’s alpha coefficient, og her ligger værdierne mellem 0.70 og 0.90. Resultaterne af 

studiet viser, at det hollandske MPOC-SP er et validt og reliabelt instrument til at måle, i hvilken 

grad terapeuter arbejder familiecentreret. (14) MSR 

Ud fra ovenstående artikler, baseret på studier i hhv. Canada og Holland, ser vi, at der er enighed 

om reliabiliteten. Resultaterne fra begge studier ligger forholdsvis tæt på hinanden, set ud fra ICC. 

Dette bekræfter, at der er en god reproducerbarhed af spørgeskemaet i de pågældende lande. SDS 

19



Vi har valgt at bruge studierne til at få et indblik i udviklingen af MPOC-SP spørgeskemaet, og i 

allerede udførte undersøgelser af spørgeskemaets reliabilitet, samt tidligere erfaringer med 

skemaet. Derudover giver det et godt billede af graden af familiecentrering. Vi har endnu ikke fået 

bekræftet forforståelsen om, at der er god reliabilitet af MPOC-SP i Danmark, selvom studierne 

beskriver god reliabilitet i Holland og Canada. MSR 

Vores interesse for at undersøge intratester-reliabiliteten af MPOC-SP er yderligere øget efter 

gennemgang af de ovenstående studier, og ud fra disse kom vi frem til følgende formål med 

opgaven. SDS 

4. Formål 

Formålet med denne opgave er, at bidrage til kvalitetsudviklingen af CPOP-I projektet, ved et 

intratester-reliabilitetsstudie af MPOC-SP spørgeskemaet. Vi ønsker at belyse, om man kan stole 

på de svar, man får fra spørgeskemaet. Der skal gerne vise sig at være en høj test-retest score, hvis 

spørgsmålene er formuleret præcist nok. MSR 

5. Problemformulering 

Hvordan er intratester-reliabiliteten af MPOC-SP spørgeskemaet, målt ud fra 124 spørgeskemaer, 

udfyldt af 62 terapeuter med 14 dages mellemrum. SDS 

5.1. Problemstillinger 

• Hvordan er overensstemmelsen mellem resulaterne, iflg. Pearsons korrelationskoefficient? 

• Hvad siger Bland-Altmans 95 % limits of agreement om spredningen af svarene? MSR 

6. Teori 

Vi vil i de kommende afsnit præsentere den teoretiske ramme, som vi har valgt til vores opgave. 

Denne omhandler kvalitetsudvikling, reliabilitet, bias og validitet. Herefter kommer endnu et 

teoretisk afsnit omkring statistik. SDS 

20



6.1. Kvalitetsudvikling 

Der er igennem hele sundhedsvæsenets historie eksempler på, at kvaliteten af sundhedsvæsenets 

ydelser har ligget de sundhedsprofessionelle på sinde. I Danmark har kvalitetsudvikling i 

sundhedsvæsenet haft en stigende opmærksomhed siden 1988. (22:27) MSR 

Kvalitetsudvikling defineres som: 

”De aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at fremme kvaliteten af 

sundhedsvæsenets ydelser inden for rammerne af den etablerede viden.” (23:24) SDS 

Kvalitetsudvikling beskrives som en praksisrettet disciplin, som bl.a. omfatter : 

• Problemidentifikation 

• Fastsættelse af kvalitetsmål 

• Kvalitetsmåling 

• Kvalitetsvurdering 

• Feedback til det involverede sundhedspersonale 

• Årsagsanalyse ved kvalitetsbrud 

• Implementering af ændringer med henblik på forbedring af kvaliteten 

• Fornyet kvalitetsvurdering i en vedvarende cyklus MSR 

Det forudsættes, at kvalitet er objektiv, specificerbar og absolut. Det betyder, at man skal kunne 

måle kvaliteten ud fra nogle klart opsatte kriterier for det acceptable eller tilstræbte 

kvalitetsniveau (24:17) SDS 

Kvalitetsudvikling indebærer altså en proces, der har til formål at fremme kvaliteten. 

Udgangspunktet er kriterier og standarder for god praksis (kvalitetsmål) og indsamling af data 

vedrørende aktuel praksis (kvalitetsmåling). Afvigelser mellem aktuel og god praksis påpeges 

(kvalitetsvurdering) og praksis justeres (kvalitetsforbedring) med henblik på at sikre 

overensstemmelse mellem kvalitetsmål og praksis. Når overensstemmelsen er opnået fastholdes 

kvaliteten (kvalitetsovervågning). MSR 

21

Mette Sofie Rasmussen 


Ifølge WHO og Sundhedsstyrelsen skal følgende elementer være til stede, for at ydelser har høj 

kvalitet: 

• Høj professionel standard 

• Effektiv ressourceudnyttelse 

• Minimal patientrisiko 

• Høj patienttilfredshed 

• Helhed i patientforløbet 

Disse elementer betyder, at genstandsområdet for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet omfatter 

både sundhedsfaglig, organisatorisk isatorisk (herunder også økonomisk) og patientoplevet kvalitet. (24:17- 

25) SDS 

Kvalitetsmål 

Fastsatte mål 

Kvalitetsmåling/vurdering 

Måling af aktuel Praksis vs. 

kvalitetsudvikling 

6.2. Reliabilitet 

Reliabilitet betyder pålidelighed og reproducerbarhed. Det vil sige, at resultatet skal være 

troværdigt og uafhængigt af den person som måler, af det, der mål måles es og af de omstændigheder, 

hvorunder målingen foretages. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem gentagne 

måleresultater for at data er pålidelig. Det betyder, at man skal kunne få det samme resultat, hver 

gang det samme fænomen måles måles. Det forudsættes, at det der måles, , ikke har ændret sig i 

mellemtiden. Man skal altid forlange, at reliabiliteten af en målemetode mindst er acceptabel og 

helst høj. (25:57-59) MSR 

Reliabilitet omfatter begreber som: 

Bacheloropgave 2011 

Kvalitetsforbedring 

Bringe aktuel praksis på 

niveau med de fastsatte 

kvalitetsmål 

Kvalitetsovervågning 

Sikre at kvalitetsmålene 

fastholdes 

• Instrumentets reliabilitet - kapaciteten til at måle ensartet og præcist 

22 

Afleveret 9/6-2011 

Figur A 

Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 

s. 25 

”Hovedelementer Hovedelementer i kvalitetsudvikling 

kvalitetsudvikling”.



• Intratester reliabilitet - når én person får det samme resultat ved gentagne målinger 

• Intertester reliabilitet – når forskellige personer får det samme resultat ved gentagne 

målinger 

• Testretest reliabilitet – det der måles kan ændre sig over tid, derfor må man foretage en 

test-retest, to gentagne test med et stykke tids mellemrum. Dette gøres for at vurdere den 

tidsbetingede variation. (1:210-211) SDS 

I denne opgave arbejder vi med begreberne intratester-reliabilitet og testretest-reliabilitet, da vi 

lader en gruppe personer gennemføre den samme test 2 gange, med et fastsat tidsrum imellem på 

14 dage. Derefter ser vi på om den samme person får det samme resultat begge gange. MSR 

Det er vigtigt at det gøres klart, at denne type reliabilitet udelukkende siger noget om 

reproducerbarheden af et måleredskab, og ikke noget om validiteten af måleredskabet. SDS 

6.2.1 Bias 

Reliabilitet er også et udtryk for, hvor stor målefejlen er. Disse målefejl kaldes også bias og deles 

op i: 

• Systematiske fejl: En konstant og forudsigelig fejl. Resultaterne afviger i samme retning ved 

gentagne målinger. En systematisk fejl peger enten i en negativ eller en positiv retning. 

• Usystematiske fejl: Resultatafvigelserne er ikke konstante, og peger ikke i samme 

retning. MSR 

Jo mindre bias, jo større er målemetodens pålidelighed. De systematiske fejl kan minimeres, når 

man har fundet årsagen til at de er opstået. Herved kan man forbedre målemetodens reliabilitet. 

Det er sværere at tage højde for de usystematiske fejl, da årsagen til deres opståen ikke altid kan 

findes. (25:57) SDS 

6.3. Validitet 

Validitet betyder at man stiller spørgsmålstegn ved informationens gyldighed, det er en egenskab 

ved målemetoden, mens reliabilitet er en egenskab ved selve målingen. En målemetodes validitet 

er dermed et udtryk for, i hvilken grad metoden kan benyttes til at måle det, som er hensigten, at 

den skal måle. (1:209-210)(25:59) MSR 

23



Dette betyder, at hvis en målemetode er påvist at være valid, er der ikke grund til at undersøge 

dette yderligere, hvorimod reliabiliteten altid skal undersøges af den eller dem, der skal anvende 

en målemetode, som f. eks. kommer fra et andet land. SDS 

Da MPOC-SP er valideret i Sverige, Canada og Holland og da den danske version er oversat efter 

Canchilds forskrifter 2 , antages det, at validiteten kan overføres, og vi kigger derfor ikke nærmere 

på dette begreb i denne opgave. MSR 

6.4. Præsentation af statistiske begreber 

I dette afsnit vil vi præsentere og beskrive de statistiske begreber som anvendes til databehandling 

senere i opgaven. SDS 

6.4.1. Skalatype 

For at forstå begrebet skalatype, må man forstå, at der findes 3 forskellige skalatyper, som alle tre 

repræsenterer forskellige data. MSR 

Der er stor forskel på, hvor meget information indsamlet data indeholder. Nogle data er 

karakteriseret ved, at have en fast måleenhed og at måleenheden er konstant uanset, hvor på 

skalaen man befinder sig. Dvs., at der er lige langt fra 1 cm til 2 cm, som der er fra 99 cm til 100 

cm. Denne type data samles på en ratio-interval skala og er en stærk form for måleskala. SDS 

Andre data er karakteriseret ved, at man kan sige, at noget er mere end noget andet, men ikke 

hvor meget mere det er. Det gælder for eksempel svar på spørgsmål i spørgeskemaer, 0-5 

muskeltesten eller en smerteskala fra 1-5, hvor 1 svarer til ingen smerte og 5 svarer til uudholdelig 

smerte. Man kan sige, at 3, svarende til moderat smerte, er mere end 1, svarende til ingen smerte, 

men man kan ikke sige, at gennemsnittet af de to svarer til 2 som svarer til lette smerter. Denne 

type data samles på en ordinalskala, og her er der altså ikke noget fast at forholde sig til. MSR 

En tredje type data er karakteriseret ved, at man fordeler data i kategorier med forskellige navne. 

Det er i virkeligheden ikke længere en skala man samler data på, men snarere en ”trappe” som 

antyder, at nogle data ligger højere end andre. Denne type data samles på en nominal skala og 

formålet med denne er udelukkende, at kunne placere et individ i en af flere, principielt 

ligeværdige grupper af individer. (26:24-28) SDS 

2 Se bilag 2 for CanChilds forskrifter om oversættelse 

24



6.4.2. Præsentation af statistiske tests 

Som tidligere skrevet betyder reliabilitet pålidelighed eller reproducerbarhed. Begrebet reliabilitet 

siger noget om, hvor store ændringer, der sker fra måling til måling. Der findes en række metoder 

til vurdering af reliabiliteten. MSR 

95 % Limits off agreement (Bland-Altman) 

95 % Limits of agreement bruges, når reliabiliteten skal undersøges. Man får et interval, inden for 

hvilket man kan forvente at finde 95% af resultaterne af de to gentagne målinger. Intervallet siger 

ikke noget om den ene måling i forhold til den anden, men giver et samlet billede af de to 

målinger. Jo større intervallet er, jo større afstand er der mellem første og anden måling. 95 % 

limits of agreement giver et grafisk billede af måleresultaterne, idet resultaterne indsættes på et 

scatter- og et differenceplot. Man kan ud fra disse plots aflæse, om 95 % af værdierne ligger 

indenfor den givne limit of agreement for det enkelte plot. SDS 

Det første man bør se efter, på scatter plottet er, om punkterne er jævnt fordelt udover hele x- 

aksen. Er der en stor spredning, eller en tendens til at punkterne klumper sig sammen i den ene 

ende er resultatet dårligt. Ved et godt resultat skal der kunne tegnes en lige linje igennem 

punkterne og de fleste punkter skal ligge på, eller lige omkring linjen. MSR 

For at udregne limits of agreement skal man bruge middelværdien og standarddeviationen (SD). 

(26:110-112) SDS 

Middelværdien svarer til summen af alle observationerne, divideret med antallet af observationer. 

Den er et udtryk for den centrale tendens i datasættet. MSR 

Standardeviationen (SD) svarer til kvadratroden af den gennemsnitlige kvadrerede afstand fra 

gennemsnittet. SDS 

Man kan ud fra middelværdien og SD sige noget om fordelingen af data. Fordeler data sig 

symmetrisk, kan man tilnærmelsesvis sige, at 95 % af data befinder sig mellem middelværdien og ± 

2 SD. (26:44) MSR 

P-værdi og nulhypotese (H0) 

P-værdien er udtryk for sandsynligheden for, at den fundne forskel eller overensstemmelse 

mellem de to målinger, er opstået ved en tilfældighed. For at vurdere p-værdien, må man opstille 

25



en nulhypotese (H0). Da hypoteser ikke kan bekræftes, men kun falsificeres, opstiller man en 

hypotese, som udtrykker det modsatte af, hvad man vil vise, og kalder denne H0. Kan H0 

falsificeres, antages det, at den oprindelige hypotese (H1) er sand. SDS 

Får man en lav p-værdi, vælger man at sige, at det fundne resultat er usandsynligt, hvis H0 er sand. 

Man forkaster altså H0 og siger, at undersøgelsens resultat er signifikant, det er ikke et tilfældigt 

resultat. MSR 

Signifikansniveau 

Ud over opstilling af H0 må der også sættes en grænse for, hvor stor eller lille risiko man vil løbe 

for, at det fundne resultat er tilfældigt. Denne grænse kaldes for signifikansniveauet eller alfa (α). 

Er p-værdien mindre en signifikansniveauet kan H0 forkastes. SDS 

Man sætter typisk signifikansniveauet til 5 % (α = 0,05), hvilket vil sige, at man er villig til at løbe 

risikoen for, at der er 5 % sandsynlighed for, at den fundne forskel/overensstemmelse er opstået 

ved en tilfældighed. (26:73) MSR 

Korrelationskoefficienten 

Man beskriver korrelationskoefficienten som graden af overensstemmelse mellem to målinger. SDS 

Pearsons korrelationskoefficient 

Pearsons korrelationskoefficient er en parametrisk test, der anvendes som udtryk for graden af 

overensstemmelse mellem to variable, også kaldet dikotomisering. MSR . 

Forudsætningen for at bruge Pearsons korrelationskoefficient er, at data er på ratio-interval 

skalaniveau. SDS 

Korrelationskoefficienten ligger mellem 1 og -1, og er korrelationen stærk vil resultatet ligge tæt 

på 1 eller -1, hvor i mod en svag korrelation vil give et resultat tæt på 0. En korrelationskoefficient 

på 0,70 eller -0,70 betegnes som et acceptabelt resultat. (25:59) MSR 

Selvom man får høj overensstemmelse, kan der være en risiko for, at resultatet er opstået ved en 

tilfældighed, man bør derfor beregne en p-værdi for r-værdien. SDS 

Udregning af Pearsons korrelationskoefficient (r) 

• Læg alle resultaterne fra variabel A sammen for at få ΣA (Σ = Summen eller totalen af) 

26



Gentag ovenstående for resultaterne fra variabel B for at få ΣB. 

• Resultatet for variabel A ganges med resultatet for variabel B. 

Sæt resultaterne i en ny kolonne, kald denne ”AxB”. 

• Læg resultaterne i kolonne ”AxB” sammen for at få Σ(AxB). 

• Sæt alle resultater i variabel A og variabel B i anden potens for A 2 og B 2 . 

• Læg alle resultaterne i kolonnen A 2 sammen for ΣA 2 og for kolonnen B 2 for ΣB 2 . 

• Nu finder vi r værdien ud fra følgende formel: 

r = 

N = antallet af målinger. (27:240-242) MSR 

Spearmans korrelationskoefficient 

 

√[ ][ ] 

Spearmans korrelationskoefficient er en nonparametrisk test, der anvendes som udtryk for graden 

af overensstemmelse mellem to variable. SDS 

Udregning af Spearmans korrelationskoefficient (rs) 

For at udregne korrelationskoefficienten, skal man først rangordne data i variabel 1 og 2, således 

at den mindste score får rangen 1, den næstmindste får rangen 2 osv. Er flere scorer ens, lægger 

man den rang sammen, som de ville have haft, hvis de var forskellige, og dividerer derefter med 

antallet af ens score. MSR 

Eksempel: 

• I Variabel 2 er den laveste rang 1, men der er svaret det samme i spørgsmål 1,6,7,9,15. 

Havde disse scorer været forskellige ville de have haft rangen 1,2,3,4 og 5. Dette giver altså 

en gennemsnitsrang på 

= 3 (fordi der er 5 scorer med rangen 1). 

Man tildeler nu gennemsnitsrangen 3, til alle de 5 scorer. 

• Ved alle scorer trækkes rangen for variabel 2 fra rangen for variabel 1. Denne nye værdi 

kaldes d. 

d = (B-A) 

• Man sætter nu alle d-værdier i anden potens for at få d 2 . 

• Dernæst lægges alle d 2 værdierne sammen for at få Σd 2. 

• rs findes nu ved formlen: 

27



rs = 1 – 

28 

 

 

N = antallet af emner eller par af scorer. . (28:238-239) SDS 

Sammenhængen mellem korrelationskoefficienten og reliabiliteten kan beskrives ved, at der ikke 

kan være nogen reliabilitet, hvis der ikke er en korrelation. (26:101) MSR 

6.5. Scoring af MPOC-SP 

Det canadiske ”Centre for Childhood Disability Research”, Canchild, som har udviklet MPOC-SP 

spørgeskemaet, har udgivet klare retningslinjer for scoring og bearbejdning af spørgeskemaet 3 . SDS 

Spørgeskemaet er inddelt i 4 kategorier, og for hver kategori beregner man en totalscore: 

Eksempel: 

Kategori 1 består af spørgsmålene s1, s2, s3, s4, s5, s8, s9, s11, s12 og s21 

Totalscore = s1 + s2 + s3 + s4 + s5 + s8 + s9 + s11 + s12 + s21 MSR 

Man beregner nu en gennemsnitsværdi for hver kategori, som svarer til det gennemsnitlige svar i 

kategorien. SDS 

Gennemsnitsværdi = 

 

øå 

Når vi har udregnet totalscorer og gennemsnitsværdier for alle 124 spørgeskemaer kan vi udregne 

Pearsons Korrelationskoefficient og Bland-Altmans 95 % limits of agreement. MSR 

6.6. Missing Data 

Det er ikke ualmindeligt, at enkelte data mangler, når man arbejder med kvantitative datasæt. 

Dette gælder især, når der indgår mennesker i studierne. SDS 

I kliniske studier findes der helt specifikke procedurer til bearbejdning af missing data. En af de 

simpleste metoder til behandling af missing data er ”Complete Case Analysis”. Denne metode 

inkluderer kun de datasæt, hvor alle målinger er til stede. MSR 

3 Se bilag 2 for CanChilds retningslinjer



Desværre er der også visse ulemper ved metoden, da den i nogle tilfælde kan resultere i et ganske 

omfattende fravalg af data. (29:3-5+42-43) SDS 

7. Metode 

Dette afsnit omhandler metoden, hvorpå vi har valgt at foretage vores dataindsamling. Derudover 

beskrives vores valg af litteratur og søgestrategi, samt vores etiske overvejelser. MSR 

7.1. Design 

Vores projekt er et tværsnitsstudie, hvor vi indenfor en tidsperiode indhenter data fra en 

repræsentativ gruppe af terapeuter der yder indsatser til børn med CP. SDS 

Data er indsamlet via en kvantitativ metode, da vi ønsker at frembringe en statistisk analyse af 

vores data, sammen med en prosaanalyse. Studiet har således en naturvidenskabelig tilgang, hvor 

vi beregner og behandler vores indsamlede data med følgende statistiske begreber: Pearsons 

korrelationskoefficient, Spearmans korrelationskoefficient og Bland-Altmans 95 % limits of 

agreement. MSR 

7.2. Missing data 

I vores opgave har vi valgt at behandle missing data ud fra metoden ”Complete Case Analysis”. Det 

betyder, at vi ekskluderer de spørgeskemaer, hvor et eller flere spørgsmål ikke er besvaret eller 

hvor svaret er sat midt i mellem to tal. SDS 

7.3. Dataindsamling 

MPOC-SP skemaet er udleveret og præsenteret mundtligt på forskellige CPOP kurser, afholdt i 

hele landet. Deltagerne på kurserne er ergo- og fysioterapeuter, derfor er det kun denne 

faggruppe, som har besvaret spørgeskemaet i vores undersøgelse. Terapeuterne svarede på det 

første skema på kursusdagen, og afleverede dette, inden de tog hjem. Samtidig fik de et 

tilsvarende spørgeskema udleveret sammen med en frankeret svarkuvert, samt mundtlige 

instruktioner i, at skemaet skulle besvares inden for 14 dage og sendes retur til projektgruppen i 

CPOP-I. MSR 

Selvom CPOP-projektet lige nu kun bruges i Region Syddanmark, er det meningen, at det på 

længere sigt skal implementeres i hele Danmark, og derfor er det også terapeuter fra hele landet, 

29



som har svaret på skemaet. Dog med en hovedvægt i antal deltagere fra Region Syddanmark. Der 

findes ikke nogen optegnelse over, hvordan den nationale fordeling af besvarelser er, ligesom der 

heller ikke findes en optegnelse over, hvor stort et frafald der har været. SDS 

Projektgruppen har instrueret deltagerne i, at skemaet skulle besvares med 14 dages mellemrum, 

men har derudover ikke gjort noget for at huske deltagerne på at besvare skemaerne. Det kan 

derfor ikke udelukkes, at flere skemaer er udfyldt med mere end 14 dages mellemrum. MSR 

Vi har brugt følgende eksklusionskriterier for vores data: 

• Skemaer hvor det med tydelighed fremgår, at svarfristen på 14 dage er overskredet. 

• Skemaer hvor der mangler svar på et eller flere spørgsmål. 

• Skemaer hvor svaret er sat mellem to talværdier. 

• Skemaer, der ikke har en udfyldt retest-makker. SDS 

Ved brug af disse eksklusionskriterier, bliver det til 124 udfyldte spørgeskemaer, udfyldt af 62 

terapeuter. Skemaerne har vi fået udleveret i papirform fra projektgruppen på CPOP projektet. MSR 

7.4. Søgestrategi 

Litteratursøgningen i forbindelse med dette projekt, har foregået i perioden 23.03.11-05.06.11. SDS 

Vi har søgt relevante artikler på anerkendte videnskabelige databaser, som pubMed, PEDro, 

CINAHL og Cochrane. Tidsskrifterne på f.eks. pubMed er bedømt af forskere inden de publiceres, 

hvilket giver en vis kvalitet og relevans, som gør dem brugbare til vores opgave. MSR 

Tabel 1: In- og eksklusionskriterier for litteratursøgningen. 

Inklusionskriterier Eksklusionskriterier 

Dansk, svensk, norsk, engelsk og tysk Dyr 

Børn 0-18 år Studier ældre end 10 år 

Studier fra 2001-2011 

Da vi er interesserede i al relevant forskning om emnet, har vi valgt at inkludere studier, som er op 

til 10 år gamle. Se yderligere in- og eksklusionskriterier herover. SDS 

30



Når vi søger på databaserne, forbinder vi sætningerne med AND. I skemaet herunder kan det 

aflæses, hvor mange hits vores søgeord har givet på henholdsvis CINAHL og PubMed. Disse to 

databaser kunne skaffe os relevante artikler, hvorimod der ingen relevante artikler kommer frem 

om emnerne på PEDro og Cochrane. MSR 

Tabel 2: Oversigt over antal hits på forskellige søgeord. 

Søgeord CINAHL PubMed 

Cerebral palsy AND definition 38 80 

Cerebral palsy AND classification 738 1028 

CPOP 0 14 

CPUP 2 6 

MPOC-SP 10 10 

Cerebral palsy AND MPOC-SP 3 3 

MPOC-SP AND reliability 4 1 

The Measure of Processes of Care for Service Providers (MPOC-SP) 28 8 

Vi har på de øvrige databaser søgt på de samme ord og kombinationer, men har ikke fået 

yderligere nye artikler. To artikler, nr. 19. og nr. 31. i vores litteraturliste, har vi fundet via 

referencelisten på artiklen: ”Family-centred care in family-specific teams” (Nijhuis BJG). SDS 

31



Ud af ovenstående hits har vi udvalgt 18 artikler, som vi vurderer, er gode referencer i vores 

opgave, samt brugbare i afsnit 3. Baggrund. Artiklerne har vi udvalgt ved at gennemgå og læse 

abstracts. MSR 

7.5. Fremgangsmåde 

Som tidligere nævnt fik vi, fra projektgruppen, udleveret 138 spørgeskemaer, udført som en test- 

retest med 14 dages mellemrum. De 138 spørgeskemaer skal bruges til en undersøgelse af 

intratester-reliabiliteten på MPOC-SP spørgeskemaet i Danmark. Vi fik spørgeskemaerne udleveret 

i uge 10. SDS 

Indføring af spørgeskemaerne i Excel foretages i uge 18 og foregår således: 

Projektgruppen i CPOP-I, har sørget for, ved indsamling af skemaerne, at de ligger parvist i den 

kasse vi har fået udleveret. De har samtidig sørget for, at skemaerne er markeret med 1 eller 2, alt 

efter om det er Test 1 eller Test 2 skemaet repræsenterer. Det letter indtastningsarbejdet 

væsentligt, idet vi på denne måde kan indtaste et sæt af gangen. SDS indtaster i Excel og MSR 

sidder med spørgeskemasættet foran sig. Hun læser først tallet fra Test 1 og dernæst tallet fra Test 

2, SDS taster tallene ind og gentager tallene. På den måde bliver det dobbelttjekket, at de rigtige 

tal bliver indført i Excelarket. Indtastningen varer i alt ca. fire timer og resulterer i et elleve siders 

langt Exceldokument. MSR 

7.6. Etiske overvejelser 

Jakob Birkler definerer, i sin bog Videnskabsteori, etik således: 

”Etik er i gængs forstand det, vi retter os efter, dvs. de normer, værdier og idealer, som udmønter 

sig i handlinger. På den baggrund er etikken det udgangspunkt, vores handlinger hviler på.” (31) SDS 

CPOP-I projektet er et projekt under Sundhedsstyrelsen, finansieret af satspuljemidler. MPOC-SP 

skemaerne indgår, som et selvevalueringsredskab til de terapeuter der er tilknyttet CPOP-I 

projektet. På baggrund af det ovenstående, kan vi gå ud fra, at data indsamlet ved hjælp af MPOC- 

SP skemaerne kan anvendes som indsamling af kvalitetsdata hos terapeuter, som arbejder med 

børn med CP. MSR 

32



Danske fysioterapeuter har udviklet et sæt etiske retningslinier, der beskriver de overvejelser man 

må gøre sig i samarbejdet med andre faggrupper, og i forbindelse med faglig forskning og 

udvikling. SDS 

Etik i forbindelse med samarbejde med andre faggrupper: 

• Fysioterapeuten respekterer andre faggruppers kompetencer og indgår i samarbejde omkring 

patienten, herunder: 

o Fysioterapeuten indgår ligeværdigt i samarbejdet med andre faggrupper. 

o Fysioterapeuten bidrager ligesom andre faggrupper med det bedste inden for deres fag og 

samarbejder med de øvrige faggrupper for at højne kvaliteten af behandlingen og fremme 

patientens helbredelse. 

o Fysioterapeuten prioriterer hensynet til patienten, hvis der opstår interessekonflikt. 

o Fysioterapeuten videresender patienten til andre faggrupper, når det skønnes relevant. 

(32) MSR 

Etik i forbindelse med faglig udvikling og forskning: 

• Fysioterapeuten overholder gældende love og anerkendte principper i forbindelse med faglig 

udvikling og forskning herunder: 

o Fysioterapeuten kender, forstår og efterlever grundprincipperne i Helsinki Deklarationen. 

o Fysioterapeuten indhenter godkendelse af Videnskabsetisk Komité, hvor det er nødvendigt. 

o Fysioterapeuten deler udviklings- og forskningsresultater frit, fx i tidsskrifter, ved 

konferencer, elektroniske medier. 

o Fysioterapeuten tilstræber åbenhed og redelighed. (33) SDS 

I forbindelse med udarbejdelse af denne opgave, har vi sat os ind i, hvad Helsinki Deklarationens 

grundprincipper er, for at sikre, at vi er i stand til at efterleve dem. MSR 

Helsinki Deklarationen er vedtaget af den 18. verdenslægeforsamling i Helsinki, Finland, juni 1964. 

Den omhandler etiske principper for medicinsk forskning med mennesket som forsøgsperson. SDS 

33



Ydermere har vi søgt information hos Videnskabsetisk Komité, og i processen med indtastning og 

bearbejdning af data, har vi søgt information hos Datatilsynet, for at sikre at reglerne for 

behandling af personfølsomme data ikke overtrædes. MSR 

Vi har, gennem disse søgninger konkluderet, at da vores projekt er et underprojekt ved CPOP, er vi 

dækket af deres godkendelser fra Videnskabsetisk komité og Datatilsynet. SDS 

8. Data – Anvendelse af statistiske begreber 

Da vi vil behandle vores data yderligere, er det nødvendigt, først at fastslå hvilken type data vi har 

med at gøre. Ud fra teorien om skalatyper ved vi, at den skala, som passer til vores data er 

ordinalskalaen, da svarmulighederne i spørgeskemaet ikke har en fast måleenhed. Vi vælger dog, 

at analysere vores data ud fra en ratio-intervalskala, fordi det altid er mest ønskværdigt at 

analysere ud fra det højeste skalaniveau. Vi arbejder med talværdier og på den måde har vores 

data alligevel en hvis afgrænsning. Derudover behandler de videnskabelige studier vi har refereret 

til i opgaven, også deres data ud fra samme type skala. Hvilket giver bedre mulighed for 

sammenligning. Når vi ved hvilken type data vi har med at gøre, kan vi udvælge relevante 

statistiske tests, for at vurdere reliabiliteten af MPOC-SP skemaet. MSR 

Da vi arbejder med data på ratio-interval, og ønsker at vurdere reliabiliteten af spørgeskemaet, er 

vi kommet frem til, at vi vil arbejde med de statistiske begreber: Pearsons korrelationskoefficient 

og 95 % Limits of Agreement (Bland-Altman plottet). Vi arbejder med to sæt data, da hver test har 

et sæt data. Alle anvendte data beregnes, i denne opgave, i Excel ved hjælp af Analyse it. SDS 

8.1. Definition af nulhypotese 

H0 = Der er ingen signifikant sammenhæng mellem svarene i Test 1 og Test 2. MSR 

H1 = Der er signifikant sammenhæng mellem svarene i Test 1 og Test 2. SDS 

34

Mette Sofie Rasmussen 


9. Præsentation og behandling af data 

I dette afsnit vil vi præsentere og behandle vores data. Vi vil give eksempler på de samlede 

resultater, opstillet i tabeller over intratester intratester-reliabiliteten, reliabiliteten, og de vil blive brugt til analyse og til at 

be- eller afkræfte vores H0. Derudover rudover vil vi beskrive scatter – og differenceplot, for at illustrere 

den generelle svartendens. MSR 

Tabel 3 – Flow-chart over frasorteret data 

1 Spørgeskemasæt sorteret fra pga tydeligt overskredet svarfrist 

9.1. Opsamling på Tabel 3 

Tabel 1 viser, hvor mange datasæt vi har sorteret fra før dataanalysen startede. Vi startede med 

138 spørgeskemaer, sorterede 7 sæt fra, som ikke levede op til vores eksklusionskriterier og endte 

med 124 sæt til analyse. SDS 

Bacheloropgave 2011 

138 MPOC MPOC-SP spørgeskemaer udleveret 

1 spørgeskema sorteret fra pga manglende retestmakker. 

5 spørgeskemasæt sorteret fra pga missing data 

= 124 spørgeskemaer til analyse 

35 

Afleveret 9/6-2011



Tabel 4 – tabel over samlet totalscore og gennemsnitsværdier for MPOC-SP 

Kategori N Totalscore 

Test 1 

Totalscore 

Test 2 

Gennemsnit 

Af score 1 

36 

Gennemsnit 

Af score 2 

gennemsnit 

svar 1 

gennemsnit 

1 62 2944 2981 47,5 46,6 4,7 5 

svar 2 

2 62 1101 1128 17,8 18,2 3,5 3,6 

3 62 825 899 13,3 14,5 4,9 5,3 

4 62 3117 3254 50,3 52,5 5,6 5,8 

I tabel 4 fremgår det, hvilke totalscorer og gennemsnitsværdier vi er kommet frem til for de 4 spørgsmålskategorier. 

Alle totalscorer og gennemsnitsværdier er beregnet ud fra CanChilds retningslinjer. 

9.2. Opsamling på Tabel 4 

Tabel 2 viser, en samlet totalscore for alle 124 MPOC-SP for hver enkelt kategori. Den 

gennemsnitlige score beskriver den gennemsnitlige totalscore for hver enkelt terapeut i hver 

kategori, udregnet som gennemsnitsværdien af den samlede totale score. De sidste to kolonner i 

skemaet viser den gennemsnitlige svartendens i første og anden test, denne værdi er udregnet ud 

fra gennemsnitsværdien for de enkelte terapeuters besvarelser. MSR 

Det ses, at værdierne for totalscorerne i tabel 1 er højest for kategori 1 og 4. Dette skyldes at disse 

to kategorier indeholder næsten dobbelt så mange spørgsmål som kategori 2 og 3. SDS 

Den hyppigste svartendens giver et billede af, at besvarelserne i kategori 2 ligger lavere i forhold til 

de øvrige kategorier. Se afsnit 3.4 for beskrivelse af kategorierne. MSR 

Tabel 5 – Oversigt over inddeling af r værdier. (25:59) 

Dårlig reliabilitet r



Tabel 6 – samlet oversigt over vores resultater 

Kategori N r 95% CI rs 95% CI 95% Limits of agreement Bias P værdi 

1 62 0,88 0,8 til 0,93 0,87 0,79 til 0,92 -0,74 til 1,34 0,3 0,05, og derfor kan H0 for denne kategori ikke forkastes. Det 

kan derfor ikke fastslås, at der er signifikant sammenhæng mellem svarene i Test 1 og Test 2 i 

denne kategori. MSR 

Selvom vi vælger, at arbejde med vores data på en ratio-interval skala, så har vi udregnet 

Spearmans korrelationskoefficient, da vores data oprindeligt er opstillet efter ordinalskala. Vi har 

tidligere i opgaven begrundet vores valg, og med udregningen af Spearmans korrelations- 

37



koefficient kan vi se, at r og rs ligger tæt på hinanden. Dette forstærker vores argument for, at 

ratio-intervalskal kan bruges i denne opgave. SDS 

9.4. Scatterplot og differenceplot 

Vi vil her vise og beskrive scatter- og differenceplot med resultaterne for de 4 kategorier i 

spørgeskemaet. Dette har vi valgt, for at give et billede af den generelle tendens af intratester- 

reliabiliteten indenfor de 4 kategorier. MSR 

9.4.1 Kategori 1 – Vist interpersonel sensitivitet 

Figur B: Scatterplot som viser spredningen af svar i kategori 1 

T 

e 

s 

t 

2 

Test 1 

38



Figur C: Differenceplot som viser 95 % limits of agreement og bias. 

T 

e 

s 

t 

2 

Tabel 7 - Oversigt over variation > 5 point i kategori 1 

Antal Test 1 Test 2 Antal Test 1 Test 2 Antal Test 1 Test 2 

1 49 41 8 42 56 15 34 52 

2 48 54 9 48 53 16 38 52 

3 62 56 10 36 47 17 42 48 

4 43 34 11 58 65 18 29 39 

5 45 53 12 33 45 19 43 54 

6 40 46 13 49 59 20 37 49 

7 58 64 14 39 45 21 24 31 

Tabel 7 viser antallet af terapeuter, som har besvaret med en variation på mere end 5 point i de to tests. 

9.4.2 Opsamling af kategori 1 – Vist interpersonel sensitivitet 

Scatterplottet for kategori 1 viser, at svarene er fordelt pænt udover hele X-aksen, samt at der kan 

tegnes en lige linje, som de fleste af resultaterne ligger på, eller lige omkring. Vi ved fra afsnit 

6.4.2. at et godt resultat netop skal opfylde disse krav. Derudover ses det, at der er en tendens til 

at svarene i Test 2 er højere end i Test 1, da de fleste punkter ligger over linjen. Den rette linje går 

gennem 5 punkter, men der ligger et meget højt antal punkter lige op ad linjen. SDS 

Differenceplottet for kategori 1 viser, at bias er 0,3. Dette hænger sammen med, at svarene i Test 

2 er en anelse højere end svarene i Test 1. Det ses, at kun 5 punkter ligger udenfor linjerne, som 

39



angiver 95 % limits of agreement. Det betyder, at 95 % af resultaterne ligger indenfor linjerne og 

altså også indenfor grænsen på ± 2 SD. MSR 

Tabel 7 viser, at der er 21 terapeuter, som har besvaret med en variation > 5 point i de to tests. 

Vi vurderer, at dette er en markant forskel, og derfor har vi valgt disse 21 ud. Det svarer til, at 

33,9% af terapeuterne besvarer med en afvigelse på mere end 5 point. SDS 

Når man arbejder med store datasæt, og slår alle terapeuternes besvarelser sammen til en 

totalscore og en gennemsnitsværdi, må der, alene på grund af de mange svar, ske en udligning af 

de meget høje og de meget lave værdier. Vi har valgt at illustrere denne forskel i en tabel, for at 

vise, at vi er opmærksomme på problematikken. MSR 

9.4.3. Kategori 2 – Tilbudt generel information 

Figur D: Scatterplot som viser spredningen af svar i kategori 2 

T 

e 

s 

t 

2 

Test 1 

40



Figur E: Differenceplot som viser 95 % limits of agreement og bias. 

T 

e 

s 

t 

2 

Test 1 

Variation 

Tabel 8 – Oversigt over variation > 5 point i kategori 2 

Antal Test 1 Test 2 Antal Test 1 Test 2 

1 19 11 7 7 20 

2 13 19 8 22 15 

3 16 22 9 8 14 

4 19 5 10 14 9 

5 15 26 11 23 17 

6 19 26 12 14 21 


9.4.4. Opsamling på kategori 2 – Tilbudt generel information 

Scatterplottet for kategori 2 viser, at punkterne også her, er pænt fordelt over hele X-aksen. Også 

her ses det, at den rette linje har mange punkter på eller lige omkring. Den rette linje dannes her 

af 7 punkter. Der ses en lille overvægt af punkter over linjen, dette hænger fint sammen med, at 

svarene i kategori 2 er mere ens i Test 1 og Test 2. SDS 

41



Differenceplottet for kategori 2 viser, at bias er 0,1. Dette hænger sammen med, at svarene i Test 

1 og Test 2 er rimeligt ens for denne kategori. Det ses, at 4 punkter ligger uden for linjerne som 

angiver 95 % limits of agreement. Det betyder, at resten af resultaterne ligger inden for 95 % limits 

of agreement og grænsen på ± 2 SD. MSR 

Tabel 8 viser, at der er 12 terapeuter, som har besvaret med en variation > 5 point i de to tests i 

kategori 2. Det svarer til, at 19,4 % af terapeuterne besvarer med en variation på mere end 5 

point. SDS 

9.4.5. Kategori 3 – Videregivet specifik information om barnet 

Figur F: Scatterplot som viser spredningen af svarene i kategori 3 

T 

e 

s 

t 

2 

Test 1 

42



Figur G: Differenceplot som viser 95 % limits of agreement og bias. 

T 

e 

s 

t 

2 

Variation 

Tabel 9 - Oversigt over variation > 5 point i kategori 3 

Antal Test 1 Test 2 

1 8 14 

2 21 13 

3 14 20 

4 11 17 


9.4.6. Opsamling af kategori 3 – Videregivet specifik information om barnet 

Scatterplottet for kategori 3 viser, at punkterne er pænt fordelt over hele X-aksen. Det ses 

samtidig, at punkterne ligger lidt mere spredt i forhold til den rette linje, som her går i gennem 6 

punkter. Punkterne ligger også mere spredt i forhold til hinanden, dette kan forklares med, at 

selvom der er rimelig enighed om besvarelsen i Test 1 og Test 2, så er der enkelte besvarelser med 

meget stor variation. Dette sammenholdes med den lille mængde data i denne kategori. MSR 

Der ses igen en overvægt af punkter over linjen. Dette indikerer, at besvarelserne i Test 2 har 

været højere end i Test 1. SDS 

Test 1 

43



Differenceplottet for kategori 3 viser, at bias er 0,4. Dette hænger sammen med, at svarene i test 2 

er en anelse højere end svarene i test 1. Det ses, at 3 punkter ligger uden for linjerne, som angiver 

95 % limits of agreement. Det betyder, at resten af resultaterne ligger inden for de 95 %, og inden 

for grænsen på ± 2 SD. MSR 

Tabel 9 viser, at der er 4 terapeuter, som har besvaret med en variation > 5 point i de to tests i 

denne kategori. Det svarer til at 6,5 % af terapeuterne besvarer med en variation på mere end 5 

point. SDS 

9.4.7. Kategori 4 – Behandlet personer respektfuldt 

Figur H: Scatterplot som viser spredningen af svarene i kategori 4 

T 

e 

s 

t 

2 

Test 1 

44



Figur I: Differenceplot som viser 95 % limits of agreement og bias. 

T 

e 

s 

t 

2 

Test 1 

Variation 

Tabel 10 – Oversigt over variation > 5 point i kategori 4 

Antal Test 1 Test 2 Antal Test 1 Test 2 

1 49 42 9 42 48 

2 55 61 10 41 50 

3 47 56 11 43 55 

4 25 36 12 50 58 

5 45 53 13 39 54 

6 42 48 14 35 46 

7 56 41 15 46 53 

8 51 57 16 44 50 


9.4.8. Opsamling af kategori 4 – Behandlet personer respektfuldt 

Scatterplottet for kategori 4 viser, at punkterne ikke er helt så jævnt fordelt over hele X-aksen, 

men ligger samlet i den midterste og øverste ende af den rette linje. Det ses, at punkterne ligger 

tæt på linjen, som går i gennem 4 punkter. MSR 

45



At punkterne ligger i den midterste og øverste del af linjen kan forklares med, besvarelserne 

generelt ligger i den høje del af valgmulighederne i denne kategori. SDS 

Der ses igen en overvægt af punkter over linjen. Dette indikerer, at besvarelserne i Test 2 har 

været højere end i Test 1. MSR 

Differenceplottet for kategori 4 viser, at bias er 0,24. Dette hænger sammen med, at svarene i test 

2 er en anelse højere end i test 1, men at der alligevel er rimelig enighed i de to tests. SDS 

Det ses, at 2 punkter ligger uden for linjerne, som angiver 95 % limits of agreement. Det betyder, 

at resten af resultaterne ligger inden for de 95 %, og inden for grænsen på ± 2 SD. MSR 

Tabel 10 viser, at der er 16 terapeuter, som har besvaret med en variation > 5 point i de to tests. 

Vi vurderer, at dette er en markant forskel, og derfor har vi valgt disse 16 ud. Det svarer til, at 25 % 

af terapeuterne har besvaret med en variation på mere end 5 point. SDS 

9.5. Opsamling af præsenteret data 

Ud fra vores tabeller over resultater, vores scatter- og differenceplot kan vi sige, at der for 

intratester-reliabiliteten af MPOC-SP er middel til høj korrelation mellem målingerne. Der er 

tendens til lav bias for alle resultaterne, hvilket betyder, at der ikke er signifikante systematiske- 

eller tilfældige bias, som påvirker resultatet. Med undtagelse af én, ligger vores p-værdier alle 

under 0,05, hvilket betyder, at vores H0 kan afkræftes. Dette medfører, at det kan fastslås at der er 

statistisk signifikant sammenhæng mellem svarene for Test 1 og Test 2. MSR 

I kategori 2 kan vi dog ikke afkræfte H0, da p-værdien > signifikansniveauet. Dermed bekræftes H0 

da det ikke kan fastslås, at der er statistisk signifikant sammenhæng mellem svarene i Test 1 og 

Test 2 i denne kategori. SDS 

Vores resultater for 95 % limits of agreement viser, at der ikke er ret stor spredning mellem 

målingerne, idet der generelt kan siges, om de 4 scatterplots, at størstedelen af punkterne er 

ligeligt fordelt over hele X-aksen, og at de ligger på eller tæt på den rette linje. MSR 

46



10. Diskussion 

I dette afsnit vil vi diskutere vores valg af metode, litteratur, data, resultater og selve forløbet af 

studiet. 

10.1. Diskussion af metode 

Indenfor sundhedsvidenskaben findes der to tilgange: 

Den humanistiske og den naturvidenskabelige. MSR 

I vores projekt har vi arbejdet med kvantitativ databearbejdning, hvilket har ført til en overvejende 

naturvidenskabelig tilgang. Det kan diskuteres, om dette har begrænset vores muligheder for, at 

se på mennesket bag hvert enkelt spørgeskema. På grund af opgavens formelle krav, har det i 

midlertidig ikke været muligt for os, at kombinere de to tilgange. Men det kunne have været 

spændende, at lave fokusgruppeinterviews med de terapeuter, som har besvaret 

spørgeskemaerne, for at få uddybet og begrundet deres svar. SDS 

Vi mener også, at den naturvidenskabelige tilgang har været det mest oplagte valg til udformning 

af dette projekt, da vi har bearbejdet en stor mængde data. MSR 

Når man indsamler data kan der opstå systematiske- og usystematiske bias. Det kan ske ved 

forkert markering af spørgeskemaer, så det ikke tydeligt fremgår hvilket skema, der er Test 1 og 

hvilket, der er Test 2, eller så det ikke tydeligt fremgår om besvarelsesfristen på 14 dage er 

overholdt. Det kan forekomme ved fejlaflæsning og fejlindtastning i forbindelse med indførelse af 

data fra papirversion til elektronisk version. Det har ikke været muligt for os, at kontrollere 

risikoen for bias i markering af spørgeskemaerne, eller i selve indsamlingsprocessen, men vi har 

forsøgt at minimere bias under indtastning af data, ved at dobbelttjekke de tal der er blevet 

indtastet. SDS 

Det har heller ikke været muligt for os, at opstille krav til præsentation af spørgeskemaet, eller til 

indsamlingsprocessen, da alt materiale var indsamlet, da vi blev koblet på CPOP-I projektet. MSR 

Spørgeskemaerne er præsenteret mundtligt på flere CPOP kurser, afholdt for ergo- og fysio- 

terapeuter fra hele Danmark. Deltagerne har ikke nødvendigvis kendskab til begrebet 

familiecentrering. Det kan diskuteres, om dette er problematisk, da MPOC-SP er et selv- 

47



evalueringsredskab i forhold til graden af familiecentrering i egen praksis. Dette vil vi komme 

nærmere ind på i afsnit 10.4 Diskussion af data. SDS 

Udlevering og besvarelse af Test 1, er foregået på kursusdagen og er afleveret til projektgruppen i 

CPOP-I projektet. Test 2 er udleveret, sammen med en frankeret svarkuvert og en mundtlig 

instruktion i, at besvarelsen skal ske efter 14 dage, og at skemaet derefter skal sendes retur. Der er 

ikke sendt påmindelser om besvarelse af Test 2 til deltagerne, for på den måde at sikre at 

svarfristen på 14 dage ikke overskrides. For at sikre svarfristen, mener vi, at der burde være sendt 

påmindelser til deltagerne. Man kunne for eksempel sende 2 påmindelser med post/elektronisk og 

hvis spørgeskemaet stadig ikke sendes retur, kunne man ringe til pågældende deltagere. Både for 

at minde dem om svaret, men også for at klarlægge, om de bevidst har valgt ikke at svare på Test 

2. I forhold til udleveringen af spørgeskemaer mener vi, at man i stedet burde have udleveret Test 

1 sammen med en skriftlig instruktion i besvarelsen, for at øge forståelsen for vigtigheden i, at 

skemaerne udfyldes korrekt. Vi har flere gange i løbet af indtastningen af data oplevet, at 

besvarelsen var sat mellem to tal eller slet ikke var der. Dette kunne måske have været forebygget, 

ved at udsende spørgeskemaet elektronisk, i en version, hvor man ikke kan besvare næste 

spørgsmål før man har udfyldt felterne korrekt. MSR 

Ved udlevering af spørgeskemaerne har man ikke opgjort antallet af udleverede skemaer, hvorfor 

man heller ikke har en opgørelse over, hvor stort et frafald der har været undervejs i testforløbet. 

Der er heller ikke lavet optegnelser over den geografiske fordeling af besvarelserne. 

Spørgeskemaet bygger på CPOP-I-projektet, som indtil nu kun bruges i Vejle-, Kolding- og 

Fredericia kommune. Det er et bevidst valg fra projektgruppens side, at lade terapeuter fra hele 

Danmark deltage i reliabilitets undersøgelsen. Terapeuterne fra de tre CPOP-I kommuner er 

ekskluderet i reliabilitetsundersøgelsen, da det er effekten af disse terapeuters ydelser, som man 

senere hen ønsker at måle med MPOC-SP. Det kan diskuteres, om det ville have en betydning på 

MPOC-SP spørgeskemaets reliabilitet, hvis terapeuterne i Vejle-. Kolding- og Fredericia kommune 

fik lov at deltage, eller om det ville påvirke deres besvarelser at deres arbejdsindsats senere skulle 

måles efter samme skema. SDS 

I forbindelse med test-retest undersøgelser, er det vigtigt, at Test 1 og Test 2 udføres indenfor en 

given tidsfrist. I vores tilfælde er tidsfristen 14 dage. Dette gøres for at sikre, at alle deltagere har 

48



samme forudsætninger for at udføre testen og for at sikre resultatet. Da der ikke er sendt 

påmindelser, eller på andre måder er taget forholdsregler for at tidsfristen overholdes, kan vi 

heller ikke være sikre på, at alle de spørgeskemaer til bearbejdning lever op til de angivne krav. MSR 

På baggrund af dette, har vi været nødt til at se let på vores eksklusionskriterier, da vi ellers ikke 

kunne være sikre på at have nok data at analysere. SDS 

10.2. Diskussion af litteratur 

Det har været en udfordring at finde fyldestgørende litteratur til vores projekt, da der ikke er 

udført mange studier på dette område, og da projektet ikke har eksisteret i ret mange år. Vi har 

søgt hjælp på Videncentret på OUH, hvor vi fik hjælp til litteratursøgning af en bibliotekar. Dette 

var til stor hjælp, og vi har også kunnet bruge hendes vejledning i den videre litteratursøgning. 

Derudover har vi søgt hjælp hos vores eksterne vejleder, som har bidraget med enkelte nyttige 

artikler. MSR 

Hver gang vi fandt en ny artikel tjekkede vi dennes referenceliste, for at undersøge, om der var 

andre artikler, som kunne være relevante for os. Dette resulterede i to nye artikler, som vi fandt 

ved at søge på deres titler på CINAHL og PubMed. Vi har ydermere forsøgt at uddybe emner som 

børn med CP, reliabilitet af MPOC-SP, og CPOP/CPUP. Det kan diskuteres, om vi har udtømt 

mulighederne indenfor litteratur om emnet. Har vi søgt på alle ord, eller har vi glemt nogle, og har 

vi sørget for at gøre vores litteratursøgning fyldestgørende nok? SDS 

Store dele af vores viden om CPOP og CPOP-I har vi fået gennem vejledning med vores eksterne 

vejleder. Hun har været god til at hjælpe med henvisninger og links til hjemmesider med nyttig 

information. MSR 

10.3. Diskussion af data 

I dette afsnit vil vi diskutere valget af statistiske tests, valget af skalatype, begrebet missing data og 

begrænsninger ved spørgeskemaet. SDS 

10.3.1. Statistiske tests 

Vi har i starten af skriveprocessen besluttet, at behandle vores data efter ratio- 

intervalskalaniveau. Dette har vi valgt for at kunne anvende statistiske tests af et så højt niveau 

som muligt. Vi har fundet flere artikler, som beskriver og behandler reliabiliteten af MPOC-SP ud 

49



fra en ratio-intervalskala, og dette, sammenholdt med den større mulighed for anvendelse af 

statistiske tests, er baggrunden for vores valg af skalatype. Vores data består af talværdier, angivet 

på en skala fra 0-7 og er oprindeligt karakteriseret som ordinaldata, dette har vi dog valgt at se 

bort fra. Det kan diskuteres, om man får et brugbart resultat af databearbejdningen, når man 

skifter til en skala som ikke virker indlysende i forhold til vores data. Vi har derfor valgt, at udregne 

både Pearsons Korrelationskoefficeint, r, og Spearmans Korrelationskoefficient, rs, for at 

undersøge dette. Resultaterne for de to tests ligger meget tæt på hinanden, derfor mener vi, at 

vores resultater kan betragtes som brugbare og som afgørende argument for vores valg af 

skalatype. MSR 

Vi har valgt at bruge Pearsons korrelationskoefficient, da denne er en parametrisk test, og derfor 

er af høj følsomhed. Der findes en række krav til forudsætning for anvendelse af en parametrisk 

test: Data skal være på ratio/interval skala, deltagerne skal være tilfældigt udvalgt, data skal være 

normalfordelt og intervallet mellem variationer skal være lige stort. Det er dog ikke en betingelse 

for brugen af en parametrisk test, at de sidste tre krav er opfyldt. Vores data opfylder kravet om at 

være på ratio/intervalskala, da der er en vis form for tal afgrænsning i svarmulighederne. SDS 

Da det mest anvendte signifikansniveau er α = 0,05 vælger vi at fastsætte vores signifikansniveau 

til dette. Det kan diskuteres, om niveauet burde være ændret, eller om vi overhovedet burde 

tillade denne sandsynlighed for resultaterne, idet vi ser, at vi faktisk har én kategori hvor p- 

værdien > signifikansniveauet, og derfor kan det ikke udelukkes, at resultaterne i denne kategori 

er opstået ved en tilfældighed. Vi har dog valgt at fastsætte dette signifikansniveau, da vi ikke kan 

udelukke bias i vores målinger, og da spørgeskemaet er et subjektivt måleredskab. MSR 

Vi har valgt at bruge Bland-Altmans 95 % limits of agreement for at få en visuel fremstilling af 

vores resultater. Ifølge lærebøgerne giver denne test et absolut udtryk for reliabiliteten, men det 

kan diskuteres om der virkelig er tale om et absolut udtryk, da det kun er 95 % af data, som skal 

ligge indenfor 95 % limits of agreement, for at resultatet bliver godt. (26:110) SDS 

Vi mener ikke, at de enkelte statistiske tests, vi har udvalgt, kan stå alene. Dette er grunden til, at 

vi har valgt at bruge flere forskellige tests, idet vi mener, at vi så får et mere reelt billede af vores 

resultater. MSR 

50



10.3.2. Data 

Efter at have indtastet vores data i Excel, kan vi se, at der nogle steder er stor forskel på svarene i 

Test 1 og Test 2, selvom de to tests er udført med 14 dages mellemrum, og derfor burde være 

næsten identiske. Når vi anvender CanChilds forskrifter til bearbejdning af MPOC-SP, kan vi se, at 

reliabiliteten beregnes ud fra en gennemsnitsværdi af svarene. På den måde tages der ikke ligeså 

meget højde for de ”skæve” værdier, som der gør, når reliabiliteten udregnes direkte på hvert 

enkelt spørgsmåls Test 1 og Test 2. SDS 

MPOC-SP er udviklet af CanChild. Samme organisation har lavet et reliabilitetsstudie på 

spørgeskemaet. Vi har under forløbet diskuteret, om dette kunne have indflydelse på resultaterne 

af det canadiske studie, eller om vi ville kunne se en sammenhæng i mellem deres resultater og de 

resultater vi selv har fået. Samtidig er det CanChild, som har udgivet forskrifterne for bearbejdning 

af MPOC-SP, og derfor kan det diskuteres om dette, sammen med spørgeskemaets opbygning, 

påvirker resultatet af vores reliabilitetsstudie, eller om resultatet bliver det samme som det 

”sande” resultat af reliabiliteten, som man havde fået, hvis man havde beregnet på hvert enkelt 

spørgsmål i spørgeskemaet. MSR 

Som vi ser det, er der to væsentlige begrænsninger i forhold til MPOC-SP. Den første begrænsning 

er, at spørgeskemaet, på grund af definitionen som selvevalueringssredskab, bliver et instrument 

for måling af oplevet og ikke observeret adfærd. Dette kan medføre en upræcis beskrivelse af den 

enkelte terapeuts adfærd. Den anden begrænsning er, at svarmulighederne udelukkende 

afspejler, om terapeuterne udøver familiecentreret terapi, og ikke giver mulighed for at begrunde 

hvorfor de gør, eller hvorfor de ikke gør. SDS 

På forskellige studiebesøg har vi haft flere uformelle samtaler med terapeuter, som har besvaret 

MPOC-SP. Mange af disse terapeuter, giver udtryk for, at de synes spørgeskemaet har været svært 

at besvare. Det kan diskuteres om denne betragtning kan hænge sammen med den store variation 

i besvarelserne, eller om denne variation skyldes, at terapeuterne har revurderet deres syn på 

egen praksis i løbet af de 14 dage der er gået mellem Test 1 og Test 2. Umiddelbart peger 

mængden af bias på det sidste, idet der ses en tendens til, at svarene i Test 2 ligger højere end 

svarene i Test 1. Dette kan tyde på, at terapeuterne har gennemgået en eller anden form for 

læringsproces i forhold til den familiecentrerede tilgang. MSR 

51



I bearbejdningen af spørgeskemaet har vi ekskluderet 7 sæt på grund af missing data. Vi har 

behandlet missing data efter princippet om complete case analysis. Det kan diskuteres, om dette 

er den bedste måde at behandle missing data på, eller om der findes andre metoder, som er 

bedre. Vi har truffet beslutningen om, at udelukke datasæt med manglende besvarelser, for at 

disse ikke skulle påvirke vores resultater. SDS 

10.4. Diskussion af resultater 

Vores resultater viser, at der er god overensstemmelse mellem de tests vi har brugt og de 

resultater vi får. Både Pearsons korrelationskoefficient og Bland-Altmans 95 % limits of agreement 

viser en god sammenhæng med vores p-værdier. Dette viser, at der er en god reproducerbarhed 

af vores resultater. MSR 

Vores p-værdier for kategori 1, 3 og 4 er alle mindre en vores signifikansniveau, og derfor 

forkastes H0 for disse tre kategorier. P-værdien for kategori 2 er højere end signifikansniveauet, og 

derfor bekræftes H0 for denne kategori. Derfor kan det således diskuteres, hvorvidt vi kan sige 

noget endegyldigt om denne kategoris reliabilitet. SDS 

Når man beregner statistik, ses det ikke sjældent, at resultaterne beregnes på baggrund af en eller 

anden form for sammentællingsmodel af resultaterne. Dette gøres fordi man ikke har mulighed 

for, at beregne statistik på et komplet datasæt, da dette er meget tidskrævende. Vi synes det 

kunne være interessant at undersøge, om de resultater vi fik ved at beregne statistikken ud fra 

CanChilds forskrifter stemmer overens med de resultater vi ville få, hvis vi beregnede statistikken 

for hvert enkelt spørgsmål i spørgeskemaet. Vi har vedlagt vores resultater fra denne beregning 

som bilag 3. MSR 

Det ses tydeligt, at reliabiltetsundersøgelsen for hvert enkelt spørgsmål giver et noget anderledes 

billede af reliabiliteten end den der er præsenteret i afsnit 9. Da der i denne undersøgelse ses en 

overvejende tendens til middel reliabilitet. Faktisk er der kun 5 ud af 27 spørgsmål, som har en 

korrelationskoefficient > 0,70. Dette ser vi, fordi resultatet af reliabilitetsundersøgelsen for hvert 

enkelt spørgsmål, er beregnet på baggrund af hvert enkelt svar, og ikke på baggrund af 

gennemsnitsværdier. Vi mener, at denne markante forskel i resultater kan forklares ved at der 

sker en udligning af de meget høje og de meget lave værdier, når man beregner statistikken ud fra 

gennemsnitsværdier. SDS 

52



Den første artikel som vi giver et resumé af i afsnit 3.6, beskriver, ud fra en analyse af 

forældreversionen MPOC-56 i forhold til MPOC-SP, at familierne vægter kategorien ”modtaget 

generel information” lavest og terapeuterne vægter ”tilbudt generel information” lavest. Denne 

analyse passer rigtig godt med vores resultater, som netop viser, at der er den laveste 

korrelationskoefficient i kategori 3 ”tilbudt generel information”. Det kan tyde på, at de danske 

terapeuter er enige med de australske terapeuter, da de generelt scorer denne kategori lavt i 

forhold til de andre 3 kategorier 4 . MSR 

De to andre studier, som vi har beskrevet tidligere i opgaven, beskriver reliabiliteten af MPOC-SP i 

hhv. Canada og Holland. Begge studier anvender ICC til beregning af reliabiliteten, men kommer 

frem til, at der er god reliabilitet af spørgeskemaet. Vi mener ikke, at vores resultater kan 

sammenlignes direkte med disse studiers resultater, da vi ikke har brugt ICC til beregning, men da 

vi også kommer frem til, at der er god reliabilitet af MPOC-SP mener vi, at resultaterne alligevel 

kan bruges til en overordnet sammenligning. SDS 

Fællestrækket for ICC og Pearsons korrelationskoefficent er, at jo tættere resultatet er på 1 eller 

-1, jo højere er reliabiliteten. MSR 

Ud fra vores resultater og ud fra en overordnet sammenligning med det canadiske og det 

hollandske studie, kan vi delvist bekræfte vores forforståelse om, at MPOC-SP er reliabelt i 

Danmark. SDS 

10.5. Diskussion af forløbet 

Vi har under hele projektforløbet følt os godt modtaget hos projektgruppen i CPOP-I projektet. 

Især vores eksterne vejleder har stået klar med hurtigt svar på spørgsmål på stort set alle tider af 

døgnet. Hendes telefon har været åben for mere eller mindre paniske opkald hver dag, og hun har 

været en utroligt stor hjælp i forbindelse med denne opgave. Vi er blevet mødt med nysgerrighed 

og interesse for vores resultater hver gang vi har set projektgruppen, og dette har fået os til føle at 

os som en del af projektet. Ingen af os har på noget tidspunkt følt os stemplet som studerende, 

men tvært i mod som ligeværdige i forhold til projektgruppen. Denne behandling har helt klart 

været en motiverende faktor i forhold til at yde vores bedste med dette projekt. MSR 

4 Se Rådatahæfte fra side 6 

53



Som nævnt tidligere, har vi været nødt til at se let på nogle af vores eksklusionskriterier, for at 

være sikre på, at vi havde tilstrækkelig data at bearbejde. Skulle vi foretage en lignende 

undersøgelse en anden gang, ville vi, på baggrund af den viden vi har fået, skærpe 

eksklusionskriterierne, for at mindske risikoen for bias. SDS 

En anden ting vi ville ændre, er måden spørgeskemaet er præsenteret og udleveret på. Vi ville 

lægge stor vægt på vigtigheden af selv, at deltage i denne proces, og på den måde sikre 

optegnelser over frafald og geografisk spredning. Vi ville forsøge at forebygge mængden af missing 

data ved at udbyde spørgeskemaet elektronisk, i en version, som kun kan indsendes hvis det er 

udfyldt korrekt. Derudover ville vi sørge for, at der bliver udsendt påmindelser for at sikre at 

tidsfristen overholdes. MSR 

Dette ville være et kæmpe arbejde, men det ville besvare en masse spørgsmål i forhold til 

måleusikkerhed og det vil forhåbentlig kunne forebygge mængden af bias og missing data. SDS 

Vi synes, at samarbejdet i vores projektgruppe er gået godt, der har været god plads til egne 

holdninger og gode såvel som dårlige dage. Vi startede projektforløbet med at udarbejde en 

gruppekontrakt, som vi på ingen måde har overholdt, men vi har alligevel formået at nå de 

deadlines vi har fastsat sammen. Vi fandt hurtigt ud af, at vores samarbejde fungerede mere 

optimalt, hvis vi planlagde en dags arbejde ad gangen, og ikke forventede at vi kunne planlægge 

hele forløbet på forhånd. Vi synes begge to, at vi har fungeret som ligeværdige i forhold til 

opgaven og dens indhold. MSR 

11. Konklusion 

Denne opgave er udarbejdet ud fra følgende problemformulering: 

”Hvordan er intratester-reliabiliteten af MPOC-SP spørgeskemaet, målt ud fra 124 spørgeskemaer, 

Samt følgende problemstillinger: 

udfyldt af 62 terapeuter med 14 dages mellemrum” SDS 

• Hvordan er overensstemmelsen mellem resulaterne, iflg. Pearsons korrelationskoefficient? 

• Hvad siger Bland-Altmans test om spredningen af svarene? MSR 

54



Data er indsamlet fra 62 forskellige terapeuter over hele Danmark og vores beregninger er 

foretaget på 124 spørgeskemaer. SDS 

Vores undersøgelse af Pearsons Korrelationskoefficient viser, at der er middel til god korrelation 

for intratester-reliabiliteten på alle 4 kategorier. Vores resultater for Bland-Altmans 95 % limits of 

agreement viser, at punkterne i de 4 scatterplots er ligeligt fordelt over X-aksen, samt at de fleste 

ligger på, eller i nærheden af den rette linje. Der er en relativt lille spredning på resultaterne, og 

bias-værdierne viser ikke tendens til signifikante systematiske bias idet alle værdierne er under 

0,4. De 3 af vores 4 p-værdier viser, at der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem 

svarene i Test 1 og svarene i Test 2. P-værdien for kategori 3 viser, at der ikke er en statistisk 

signifikant sammenhæng mellem svarene i Test 1 og Test 2 i denne kategori. Det er derfor svært at 

sige noget entydigt om reliabiliteten i denne kategori. MSR 

Før vi gik i gang med dette projekt havde vi en række forforståelser om CPOP, CPOP-I og MPOC-SP. 

I løbet af processen med udarbejdelse af denne opgave, har vi fået bekræftet vores forforståelser 

om CPOP og CPOP-I. Vores forforståelse om MPOC-SP som måleredskab med høj reliabilitet i 

Danmark, er kun delvist bekræftet. Vi kan ikke sige noget entydigt om reliabiliteten ud fra vores 

opgave, men vores undersøgelse viser overordnet, at der med stor sandsynlighed er middel til god 

reliabilitet af MPOC-SP i Danmark. SDS 

12. Perspektivering 

På CPOP-I projektet er målet med MPOC-SP, at spørgeskemaet kan bruges som effektmåling af 

indsatsforløbet. For at kunne bruge MPOC-SP til effektmåling var det vigtigt, først at undersøge 

om spørgeskemaet er reliabelt. Resultaterne af vores reliabilitetsundersøgelse er derfor 

altafgørende for MPOC-SP spørgeskemaets fremtidige brug i Danmark. MSR 

Som tidligere skrevet er MPOC-SP et selvevalueringsredskab, som bruges til at måle graden af 

familiecentrering i egen praksis. I Danmark er der stor forskel på organiseringen af sundheds- 

systemet. Nogle ergo- og fysioterapeuter arbejder udelukkende med børn med specielle behov og 

andre arbejder med forskellige målgrupper. Derfor er der også stor forskel på kendskabet til 

begrebet familiecentrering og forudsætningen for, at arbejde efter dette. I arbejdet med denne 

opgave, har vi igennem samtaler med forskellige terapeuter fået et indblik i, hvor familiecentreret 

55



de arbejder på de institutioner vi har besøgt. Disse samtaler danner et billede af en stor 

forskellighed i arbejdet med børnene. Nogle af de adspurgte terapeuter mener ikke selv, at de 

arbejder familiecentreret, eller at familiecentrering er vigtigt i forhold til netop deres roller på 

arbejds-pladsen. Mens andre terapeuter går højt op i familiecentrering, og prioriterer det højt i 

deres dagligdag. SDS 

Et forslag til ændring af dette, kunne være at kigge organiseringen af sundhedssystemet efter i 

sømmene. Ved oprettelse af et specifikt børneteam af ergo- og fysioterapeuter, pædagoger osv. 

som udelukkende arbejder med børn med specielle behov, kan man sikre en mere specialiseret og 

ensartet ydelse i forholdet til den enkelte familie. MSR 

Kigger man på gennemsnitssvarene i vores undersøgelse 5 , kan man se, at graden af familie- 

centrering hos deltagerne, ligger mellem 3: i begrænset udstrækning og 6: i stor udstrækning. Som 

ledere i et førnævnt børneteam, ville vi have en målsætning om, at vores terapeuter kunne svare 

5: i forholdsvis stor udstrækning, eller der over. For at opnå dette kunne man uddanne sine 

ansatte i den familiecentrerede tilgang, for eksempel gennem kurser eller lignende, med 

repræsentanter fra det hollandske sundhedssystem, som arbejder ud fra denne organisering med 

børnespecifikke teams. SDS 

Vores opgave er skrevet ud fra en kvantitativ metode. En anden tilgang kunne være en kvalitativ 

metode med interviews, hvor de praktiserende fysioterapeuter som anvender MPOC-SP i deres 

arbejde, spørges indtil deres oplevelser og holdninger til spørgeskemaet. Herved opnås en mere 

subjektiv vurdering af MPOC-SP som måleredskab. MSR 

Man kunne også have undersøgt kvaliteten af MPOC-SP nærmere, da vi under vores praktikforløb, 

og ved indtastning af data i Excel, oplevede flere terapeuter give udtryk for, at de havde haft svært 

ved at udfylde spørgeskemaet. Denne kvalitetsundersøgelse kunne for eksempel kigge nærmere 

på spørgsmålenes længde og formulering, for på den måde at give et billede af MPOC-SP 

spørgeskemaets læsbarhed. SDS 

5 Se evt. tabel 4 

56



Mette Sofie Rasmussen: 

Dato:________________ Underskrift:________________________________________________ 

Signe Daugaard Steensen: 

Dato:________________ Underskrift:________________________________________________ 

57



13. Litteraturliste 

1: Lund, H. m.fl. ”Basisbog i fysioterapi”, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 2010. 

2: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121913#Kap1 11.04.2011 kl. 10.32. 

3: http://www.cpop.dk/om-cpop/hvad-er-cpop 11.04.2011 kl. 10.45. 

4: http://www.canchild.ca/en/measures/mpocsp.asp 11.04.2011 kl. 11.20. 

5: http://www.spastikerforeningen.dk/hvad_er_cp1.6 26.05.2011 kl. 09.00. 

6: Sørensen, P. S. m.fl. ”Nervesystemets sygdomme”, FADL’s Forlag Aktieselskab, Copenhagen, 2. 

udgave, 2001. 

7: http://www.hvidovrehospital.dk/NR/rdonlyres/86A67811-CFDC-4F14-AF49- 

1DFDD2504AD8/0/Cerebralparesesamlet.pdf 05.06.2011 kl. 20.15. 

8: Sneppen, O. m.fl. ”Ortopædisk Kirurgi”, FADL´s Forlag Aktieselskab, Copenhagen, 6. udgave, 

2006. 

9: Cans, C. “Surveillance of cerebral palsy in Europe: a collaboration of cerebral palsy surveys and 

registers (SCPE)”, Developmental Medicine & Child Neurology, 2000 Dec;42(12):816-24. 

10: Nielsen, K. m.fl. ”Kvalitet i den fysioterapeutiske træning af børn med cerebral parese”, 

Danske Fysioterapeuter, 10.10.2010. (G:\Artikler til BA\Kvalitet ...mht) 08.06.2011 kl. 10.15. 

11: Michelsen, S. I. m.fl. ”Børn med cerebral parese i Danmark”, Statens Institut for 

Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, 2010. 

12: Rethlefsen, SA. m.fl. “Classification Systems in Cerebral Palsy”, Orthop Clin North Am, 2010 

Oct;41(4):457-67. 

13: http://www.cpop.dk/wordpress/wp-content/uploads/Bilag-1-Projektbeskrivelse.pdf 

05.06.2011 kl. 21. 

58



14: Siebes, R.C. m.fl. “Family-centred services in the Netherlands: validating a self-report 

measure for paediatric service providers”, Clinical Rehabilitation 2006; 20: 502-512. 

15: Nijhuis, B.J.G. m.fl. “Familycentred care in family specific teams”, Clinical Rehabilitation 2007; 

21: 660-671. 

16: Dyke, P. m.fl. “Use of the Measure of Process of Care for families (MPOC-56) and service 

providers (MPOC-SP) to evaluate family-centred services in a paediatric disability setting”, 2006 

The Cerebral Palsy Association of Western Australia (CPAWA), Child: Care, Health & Development, 

32, 2, 167-176. 

17: http://www.canchild.ca/en/childrenfamilies/about_fcs.asp 07.06.2011 kl. 15.40. 

18: http://www.canchild.ca/en/measures/mpocsp.asp 07.06.2011 kl. 18.15. 

19: Woodside, J.M. m.fl. “Family-Centered Service: Developing and Validating a Self-Assessment 

Tool for Pediatric Service Providers”, Children´s Health Care 2001; 30: 237-252. 

20: http://www.canchild.ca/en/measures/resources/MPOC-SP-Jan2007.pdf 07.06.2011 kl.21.45. 

21: Boolsen, M. W. ”Spørgeskemaundersøgelser - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af 

svarene”, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2008. 

22: Mainz, J. m.fl. ”kvalitetsudvikling i praksis”, Munksgaard Danmark, 1. udgave 1. oplag, 2011. 

23: Kjærgaard, J. m.fl. ”kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet”, Munksgaard Danmark, 1. udgave 

4. oplag, 2008. 

24: Kousholt, C. m.fl. ”Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet”, Kommuneforlaget, 4. udgave 2. 

oplag, 2009. 

25: Albert, H. m.fl. ”Case rapport - en grundbog i praksisformidling”, Munksgaard Danmark, 1. 

udgave 1. oplag, 2005. 

26: Lund, H. ”Statistik i Ord”, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 2. oplag 2007. 

59



27: Hicks, C. M. “Research Methods for Clinical Therapists - Applied Project Design and Analysis”, 

Churchill Livingstone, 5. ed. 2009. 

28: http://canchild.ca/en/measures/resources/MPOCManual_short.pdf 08.06.2011 kl. 8.00. 

29: Molenberghs, G. m.fl. “Missing Data in Clinical Studies”, Wiley and Sons, 2007. 

30: van Schie, P.E. m.fl. “The measure of processes of care (MPOC): validation of the Dutch 

translation”, Child Care Health Dev 2004; 30: 529-39. 

31: Birkler, J. ”Videnskabsteori”, Munksgaard Danmark, 1. udgave 1. oplag, 2005. 

32: http://fysio.dk/fafo/Etik/Etiske-retningslinjer/Samarbejdsrelationer/ 

33: http://fysio.dk/fafo/Etik/Etiske-retningslinjer/Fysioterapeuten-og-samfundet/ 

60



14. Supplerende litteraturliste 

Raghavendra, P. m.fl. ”Parents’ and service providers’ perceptions of family-centred practice in a 

community-based, paediatric disability service in Australia”, Child: Care, Health and 

Development 2007; 33: 5, 586-592. 

O’Neil, M.E. m.fl. “Relationship of Therapists’ Attitudes, Children’s Motor Ability, and Parenting 

Stress to Mothers’ Perception of Therapists’ Behaviors During Early Intervention”, Physical 

Therapy. August 2001. Volume 81. Number 8. 

Bax, M. m.fl. “Proposed definition and classification of cerebral palsy, April 2005”, 

Developmental Medicine & Child Neurology 2005; 47: 571-576. 

Rosenbaum, P. m.fl. “A report: the definition and classification of cerebral palsy April 2006”, 

Canchild Centre for Childhood Disability Research april 2006, Hamilton, Ontario, Canada. 

Westbom, L. m.fl. “Cerebral palsy in a total population of 4-11 year olds in southern Sweden. 

Prevalence and distribution according to different CP classification systems”, BMC Pediatrics 

2007, 7:41. 

O’Shea, M. “Cerebral Palsy”, Department of Pediatrics, Wake Forest University School of 

Medicine, Winston-Salem, NC. Semin Perinatol 2008; 32: 35-40. 

Mazer, B. m.fl. “Rehabilitation services for children: Therapists’ perceptions”, Pediatric 

Rehabilitation october 2006; 9(4): 340-350. 

Siebes, R.C. m.fl. ”Quality of paediatric rehabilitation from the parent perspective: validation of 

the short Measure of Processes of Care (MPOC-20) in the Netherlands”, Clinical Rehabilitation 

2007; 21: 62-72. 

Pickering, D. m.fl. “Disabled children’s services: how do we measure family-centred care?”, 

Journal of Child Health Care 2010; 14(2): 200-207. 

Siebes, R.C. m.fl. ”A family-specific use of the Measure of Processes of Care for Service Providers 

(MPOC-SP)”, Clinical Rehabilitation 2008; 22: 242-251. 

61



Atkinson, G. m.fl. “Statistical Methods For Assessing Measurement Error (Reliability) in Variables 

Relevant to Sport Medicine”, Sports Med 1998 oct: 26(4). 

Lund, H. m.fl. Basisbog i fysioterapi, Munksgaard Danmark, 1. udgave 2010. 

Sørensen, P.S. m.fl. Nervesystemets sygdomme – neurologi for fysioterapeuter, ergoterapeuter 

og neurologisk plejepersonale, FADL´s forlag Aktieselskab Copenhagen, 2. udgave 3. oplag 2003. 

Hicks, C. M. Research methods for clinical therapist – applied project design and analysis, 

Churchill livingstone, 5. ed. 2009. 

Rienecker, L. m.fl. Den gode opgave, Forlaget Samfundslitteratur, 3. udgave 2005. 

Spastiker foreningen, Cerebral parese – en håndbog fra Spastiker foreningen, Af Spastiker 

foreningen, 1996. 

Esben, P. Cerebral parese – med nye øjne 2, Spastiker foreningen, 2005 

Lorentzen, J. og Nielsen, J. B. Spasticitet – hvad er det nu lige, det er, Fysioterapeuten nr. 4, feb. 

2009. 

Sneppen, O. m.fl. ”Ortopædisk Kirurgi”, FADL´s Forlag Aktieselskab, Copenhagen, 6. udgave, 2006. 

Cans, C. “Surveillance of cerebral palsy in Europe: a collaboration of cerebral palsy surveys and 

registers (SCPE)”, Developmental Medicine & Child Neurology, 2000 Dec;42(12) 

Nielsen, K. m.fl. ”Kvalitet i den fysioterapeutiske træning af børn med cerebral parese”, Danske 

Fysioterapeuter, 10.10.2010 

Michelsen, S. I. m.fl. ”Børn med cerebral parese i Danmark”, Statens Institut for Folkesundhed, 

Syddansk Universitet, København, 2010. 

Pilmark, V. Træning mindsker spasticitet og nedsætter tonus, Fysioterapeuten nr. 4, feb. 2009 

Boolsen, M. W. ”Spørgeskemaundersøgelser - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af 

svarene”, Hans Reitzels Forlag, 1. udgave, 1. oplag, 2008. 

62



Kjærgaard, J. m.fl. ”kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet”, Munksgaard Danmark, 1. udgave 4. 

oplag, 2008. 

Albert, H. m.fl. ”Case rapport - en grundbog i praksisformidling”, Munksgaard Danmark, 1. 

udgave 1. oplag, 2005. 

Lund, H. ”Statistik i Ord”, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 2. oplag 2007. 

Birkler, J. ”Videnskabsteori”, Munksgaard Danmark, 1. udgave 1. oplag, 2005. 

63



15. Bilag 1 

Dansk version af MPOC-SP 

64



65



66



67



16. Bilag 2 

CanChilds retningslinjer for oversættelse af spørgeskema 

CanChild Guidelines for translation of the MPOC (MPOC-56, MPOC-20, and MPOC-SP): 

Thank you for taking the time to read our guidelines and for proposing to translate the MPOC 

into your own language. Knowledge translation and the sharing of information is a vital part of 

the work we do at CanChild. 

CanChild and the authors of the MPOC ask the following of anyone proposing to make a 

translation: 

1. Before undertaking a translation of MPOC-56, MPOC-20 and/or MPOC-SP, please contact 

us at canchild@mcmaster.ca to obtain approval to proceed. We will ensure that a similar 

translation is not already in progress. 

2. Please ensure that you retain all the content of the English version of the MPOC-56, 

MPOC-20 and/or MPOC-SP, including: copyright information, acknowledgement of original 

authors, website address, etc. 

3. As you proceed with translating the MPOC-56, MPOC-20 and/or MPOC-SP into your 

language of choice, feel free to contact us for any clarification. Please remember that 

effective translations must also take into account the customs and culture of your region to 

reflect accurately the intention of the wording in the original English version. Some words 

do not directly translate and there may need to be discussion between the translator and 

our authors to ensure that the correct meaning is attained. 

4. Please include in your translated version, information around what person or organization 

translated the document (including name and e-mail address) and any other 

acknowledgements you would like to make. 

5. When your DRAFT translation is ready, have another person who is fluent in both English 

and your own language translate your version back into English (i.e., backtranslation). 

Then forward an electronic version of this ‘back translated’ English copy and 

the translated copy to CanChild (canchild@mcmaster.ca) so that we may review it. 

6. CanChild and the authors of the MPOC-56, MPOC-20 and MPOC-SP require that 

colleagues who have translated the MPOC-56, MPOC-20 and/or MPOC-SP into another 

language, must not charge people for making copies of or using their translated version. 

68



7. CanChild and the authors of the MPOC-56, MPOC-20 and MPOC-SP also request, that 

when the translated version has completed the above steps, that an electronic copy of the 

final version be forwarded to us for posting on our CanChild website to share with others at 

no cost. We will need the name and the e-mail address of the person who did the 

translation, in case we receive questions that the translator(s) can answer better than we 

can. 

Please contact us (canchild@mcmaster.ca) if you need more information. 

CanChilds retningslinjer for scoring af MPOC-SP 

More information about the MPOC-SP: 

MPOC-SP is a self-assessment questionnaire for pediatric service providers, designed to measure 

their implementation of family-centred service in caring for children with chronic health or 

development problems (and their families). It is a discriminative tool that is expected to contribute 

to initiatives of professional development, program evaluation, and research in the field of health 

service delivery. 

The MPOC-SP is a service provider version of the MPOC, a well-validated and reliable parent 

questionnaire of family-centred service (FCS). Various studies of MPOC-SP's reliability and validity 

as a discriminative measure have been conducted. These analyses demonstrated good internal 

consistency (Cronbach's alpha ranging from .76 to .88), test-retest reliability (intraclass correlation 

coefficients ranging from .79 to .99), and validity (i.e., including cross-disciplinary scale score 

comparisons and real-ideal comparison testing). 

For each item, service providers respond to a common question: "In the past year, to what extent 

did you ...". A 7-point response scale is used, with the following response options available: 7 

indicated that the service provider engaged in this behaviour "to a very great extent", 6 = "to a 

great extent", 5 = "to a fairly great extent", 4 = "to a moderate extent", 3 = "to a small extent", 2 = 

"to a very small extent", and 1 = "not at all". A score of 0 indicated that the item was "not 

applicable". 

A respondent's data yield 4 scores, one for each of the factors or scales. There is no total score. 

Each scale score is obtained by computing the average of the relevant items' ratings. 

69



17. Bilag 3 

Tabeller over resultater, udregnet på hvert enkelt spørgsmål. 

Tabel 9 – samlet oversigt over vores korrelationskoefficienter beregnet på hvert enkelt svar 

Spørgsmål 

Korrelationskoefficient 

(Pearson) 

95% CI 

Korrelation 

Korrelations- 

koefficient 

(Spearman) 

70 

95% CI 

1 0,75 0,61-0,84 0,75 0,62 - 0,85 

2 0,81 0,7 -0,88 0,81 0,7-0,88 

3 0,64 0,47-0,77 0,70 0,54-0,81 

4 0,51 0,30-0,67 0,47 0,25-0,64 

5 0,55 0,35-0,70 0,55 0,35-0,71 

6 0,41 0,18-0,60 0,48 0,26-0,65 

7 0,58 0,39-0,73 0,56 0,37-0,71 

8 0,73 0,58-0,83 0,73 0,58-0,83 

9 0,63 0,44-0,76 0,61 0,42-0,74 

10 0,43 0,20-0,61 0,36 0,12-0,56 

11 0,69 0,53-0,80 - - 

12 0,69 0,53-0,80 - - 

13 0,65 0,48-0,78 - - 

14 0,55 0,34-0,70 - - 

15 0,53 0,33-0,69 - - 

16 0,54 0,34-0,70 - - 

17 0,54 0,34-0,70 - - 

18 0,59 0,40-0,73 - - 

19 0,65 0,48-0,77 - - 

20 0,66 0,30-0,78 0,60 0,42-0,74 

21 0,61 0,42-0,74 - - 

22 0,28 0,03-0,49 - - 

23 0,57 0,37-0,72 - - 

24 0,59 0,39-0,73 - - 

25 0,77 0,65-0,86 - - 

26 0,70 0,55-0,81 - - 

27 0,63 0,46-0,76 0,62 0,44-0,75



Tabel 10 – Samlet oversigt over vores Limits of agreement resultater. 

Bland-Altman 

Spørgsmål Limits of agreement Bias P-værdi 

1 -1,7 – 2,6 0,4 0,0027 

2 -1,9 – 2,1 0,1 0,4 

3 -2,1 – 2,3 0,1 0,5 

4 -1,7 – 2,6 0,4 0,0024 

5 -2,4 – 2,5 0,0 0,8 

6 -1,7 – 1,6 0,0 0,9 

7 -1,3 – 2,0 0,3 0,0038 

8 -2,2 – 2,4 0,1 0,5 

9 -2,0 – 2,9 0,5 0,0046 

10 -2,0 – 2,9 0,5 0,0061 

11 -1,4 – 3,1 0,8

Mette Sofie Rasmussen Fys208 Signe Daugaard - CPOP

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?