605924 Boligblad oktober 2010 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

abg.dk

605924 Boligblad oktober 2010 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Oktober 2010

23. ÅRGANG

Sol,sensommer og festival.Se med side 2-3

Nye tage og vinduer i Lykkeparken.Læs mere side 6-7

Se hvad vi kan! Side 8-9


Sol,

sensommer

og festival

Pludselig myldrede det med tigere,løver og mere fredelige katte,

som løb rundt på Festivalpladsen,som i år lå på den store græsplæne

i Skoleparken.Fritidsudvalgets Sensommer Festival blev igen en

succes.

2

Foto: Kaj Bonne Mortensen


Hvem siger, at sensommeren er våd og kedelig?

Lørdag 4. september 2010 hørte til

en af de rigtige sensommerdage med sol og

varme, hvor Fritidsudvalget i Arbejdernes

Boligselskab i Gladsaxe lod den store Sensommer

Festival løbe af stablen. Over 400

beboere fra mange af boligselskabets afdeling

benyttede sig af det gode tilbud, som

Sensommer Festivalen er, når den kombineres

med solskin og fornuftige temperaturer.

”Det gik godt, og vi har svært ved at få

armene ned her i Fritidsudvalget, fordi vi

fik mange positive tilbagemeldinger fra

beboerne. Dem er vi meget glade for”, fortæller

Palle Nielsen, der er formand for Fritidsudvalget

i Arbejdernes Boligselskab.

Fra mange afdelinger

På en snedig måde ved Fritidsudvalget, at

der ikke kun var beboerne i Skoleparken,

hvor festivalen blev holdt, der bakkede op.

De lidt over 50 boder i loppemarkedet talte

beboerne fra rigtig mange forskellige afdelinger

inden for Arbejdernes Boligselskab.

”Der var hoppeborg, som altid er et hit,

ponyridning, dåsekast, sækkevæddeløb,

flødebolleautomat samt skyde på mål med

en bold for de yngre årgange af beboere”,

konstater Palle Nielsen, der sammen med

de mange deltagere i Sensommer Festivalen

pludselig kunne se festivalen myldre

med tigere, løver og mere fredelige katte.

Det var igen de yngre årgange som benyttede

sig af, at var mulighed for ansigtsmaling.

Musik skal der til

At scenen var din, benyttede flere lokale

beboere sig af med optræden ud i det musikalske.

Blandt andre underholdt en ung

trio med et musikalsk indslag på en halv times

tid. Der var også Cirkus Big, som må siges

at høre til de mindste. Kloven kom helt

fra Århus, hvor han bor alment. Politihunde

er altid et hit, når deres færdigheder bliver

vist frem. Hundene og deres politibetjente

kom noget senere end aftalt, fordi de

havde været på rigtigt arbejde. Så ankomst

til Sensommer Festivalen var med fuld musik

og blinkende lygter.

Rundbold til næste år

”Desværre måtte vi aflyse den Høvdingeboldturnering,

vi havde planlagt. Jeg tror,

at det har været svært at finde en lokal tovholder,

så næste år vil vi forsøge os med en

mere simpel, men alligevel morsom turnering

i ganske almindelig rundbold”, fortæller

Palle Nielsen, der sammen med Fritidsudvalget

allerede er ved at være i gang med

planlægningen af Sensommer Festival

2011. Men inden da skal AB-Festen holdes

lørdag 2. april 2011.

Det kan du læs mere om her i Boligbladet.

3


Vi flytter for at få en ny bolig,

En myte er manet i jorden:

Når vi flytter over længere afstande,er

det først og fremmest

med ønsket om en ny bolig,og

ikke fordi vi har fået nyt job.Det

fremgår af en ny rapport fra Statens

Byggeforskningsinstitut

(SBi) ved Aalborg Universitet,

hvor seniorforsker Hans Skifter

Andersen har kortlagt vores flyttemønstre.

Han har undersøgt,hvad der får

folk til at flytte,og hvad årsagerne

til flytningerne er.

4

Ny bolig søges

“Kun ca. 20 pct. af flytningerne over lange

afstande skyldes et jobskifte. Omkring

halvdelen af de flyttende får ganske vist et

nyt arbejde i forbindelse med boligskiftet,

men det er som regel fordi, den nye bolig

ligger for langt væk fra det gamle arbejde“,

siger Hans Skifter Andersen.

Den ny bolig behøver ikke nødvendigvis

at være bedre, større eller have en mere attraktiv

beliggenhed i forhold til den, man

forlader. Boligskiftet kan være betinget af

en ændret livssituation, f.eks. i forbindelse

med skilsmisse eller arbejdsløshed og deraf

reduceret husstandsindkomst, så man er

nødt til at finde et billigere sted af bo.

Boligskiftet kan også typisk have årsag

i en ændring i den familiemæssige situation;

når børneflokken udvides, har vi brug

for mere plads, når børnene flytter hjemmefra

har vi ofte brug for mindre plads, eller

når vi bliver pensionister, vil vi gerne bo

et sted, hvor både bolig og have er lette at

holde. Men det er helt overvejende i de yngre

år, at vi flytter. Flytteaktiviteten topper

midt i tyverne for derefter at falde og være

meget lav blandt de ældste aldersgrupper.

Stor tilknytning til stedet

De fleste flytninger sker inden for samme

kommune, så man kan fortsætte i det samme

arbejde eller på den samme uddannelse

som hidtil.

Trægheden med at bryde op og flytte

langt væk skyldes i høj grad vores tilknytning

til stedet, hvor vi bor. Det føles meget

dramatisk at skulle flytte fra det lokalområde,

man kender så godt og føler sig tryg i,

og hvor man har sit sociale netværk. Måske

er man vokset op eller har boet der en lang

årrække. Det er relativt sjældent, at familier

flytter bopæl og arbejde til andre dele af

landet.

“De der gør det, kan man gå så langt som

til at kalde mønsterbrydere”, siger Hans

Skifter Andersen.

De, der flytter længere væk, er typisk

gruppen af helt unge, som flytter ind til de

store byer for at gennemføre en uddannel-


ikke et nyt job

se. De har en gennemsnitlig flytteafstand

på over 50 kilometer fra den tidligere bolig.

Undersøgelsen viser også, at en del af de

andre flytninger over lange afstande ikke

behøver at medføre et arbejdsskift. Det er

især byboere, der flytter til provinsen eller

ud på landet, der er villige til at køre langt

for at bevare deres job.

Udkantsområder drænes for de unge

Udkantsområderne er nok de steder, man

mest mærker vores flyttemønstre, for her er

fraflytningerne større end tilflytningerne.

Det er især de unge, der dræner udkantsområderne,

fordi de ikke kommer igen efter

endt uddannelse. Gruppen af tilflyttere er

ofte personer, der er blevet alene efter en

skilsmisse, eller det er gamle, der ønsker at

vende tilbage til opvækststedet. For begge

grupper er motivet, at de finder tryghed ved

at være nærmere familie og venner. Det er

også nypensionerede personer, der nu er

uafhængige af arbejdsmarkedet, der ønsker

at flytte til et område med billige boliger.

Børnefamilier er en anden gruppe, der

flytter på landet, med ønsket om at komme

væk fra byen til en mere rolig og tryg tilværelse.

En del af disse familier er på overførselsindkomst.Kontanthjælpsmodtagere

og dagpengemodtagere er desuden to

grupper, der skifter adresse lige så hyppigt

som de helt unge.

Vores flytteaktiviteter er ret stabile set

over tid. Undersøgelsen sammenligner situationen

fra 1996, og her viser tallene stort

set det samme som nu, dog med en lille tendens

til lavere flytteaktivitet nu. Derimod er

den gennemsnitlige flytteafstand steget

med 1,13 kilometer og er nu 30 kilometer.

Rapporten er finansieret af Center for

Bolig og Velfærd, Realdania Forskning.

Det er en udbredt forestilling, at når vi flytter,

er den primære årsag et jobskifte. Men en ny

undersøgelsen viser, at ønsket om en ny bolig

er den hyppigste årsag til flytningen. Jobbet

kommer i anden række. (Foto: Colourbox).

5


Så kom der...

nye tage

og vinduer i

Lykkeparken

Beboerne i Lykkeparken besluttede ved en

urafstemning i august 2009, at tage og

vinduer skulle udskiftes og den økonomiske

ramme lå på 9.2 millioner kr. I forsommeren

gik arbejdet i gang med udskiftning

af tage og vinduer i Lykkeparken, der ligger

på Søborg Hovedgade.

Licitation viste, at vindues- og tagudskiftningen

blev en del billigere end beregnet,

men samtidig viste det sig, at der var

behov for udførelse af en del reparationsarbejde.

Dette kunne med stor fordel udføres

samtidig med, at der var opsat stilladser

omkring ejendommen.

Beboerne blev herefter spurgt om tilslutning

til samtidig udførelse af reparationsarbejderne

og altaner – selv om de

samlede udgifter for både vindues- og tagudskiftningen

samt reparationsarbejderne

kunne holdes indenfor den økonomiske

ramme, beboerne tidligere havde godkendt.

En samlet gennemførelse blev enstemmigt

godkendt.

Projektet er nu i gang, men ikke uden

problemer. Blandt andet blev der til den

ene af blokkene leveret for store vinduer.

Dette blev dog entreprenørens problem.

Vejret har heller ikke været det bedste. Arbejdet

finansieres ved brug af henlagte

midler, anvendelse af trækningsret samt et

20-årigt realkreditlån.

Foto: Kaj Bonne Mortensen

6


8Se hvad vi kan!


Høje Gladsaxe bebyggelsen

holdt midt i sommer for fjerde

gang ”Vis hvad du kan”.

En succes hvor de over 700 deltagere

kunne opleve Outlandish

samt være med til at åbne Legetøjscontaineren

og deltage i

mange aktiviteter.

Outlandish, candy floss, bagning af snobrød,

loppemarked, cirkusforestilling, kørsel

med hestevogn, franske hotdogs, kommunal

informationsbod, musik og sang fra

lokale grupper, cricket, omvendt elastikspring,

fodbold samt præmiere på udlån af

legetøj fra legetøjscontaineren – og sådan

kunne vi blive ved.

Overskriften for arrangementet er ”Vis

hvad du kan” og stedet var de grønne arealer

foran boligerne i Høje Gladsaxe, hvor

alle sejl var sat til lørdag 26. juni 2010. Det

var fjerde gang, at arrangementet løb af

stablen.

Stadig større

”Fra at være et beskedent arrangement er

”Vis hvad du kan” blevet større, og det

trækker flere stadig flere deltagere både fra

Høje Gladsaxe og fra andre dele af Gladsaxe.

I år havde vi fået hiphopgruppen Outlandish

til at spille, og det trak nok lidt flere

deltagere. Jeg tror, at vi rundede over

700 deltagere”, fortæller Janni Møgelgaard,

der er projektleder i Helhedsplanen

for Høje Gladsaxe.

Lørdag 26. juni 2010 var samtidig præmiere

på Legetøjscontaineren, hvor børn

og unge kunne låne legetøj blandt andet

bolde og mål, ethjulede cykler, og kængurustylter,

sommeren over. Det fungerede

ved, at børnene fik et lånerkort til Lege-

Klar til åbning af Legetøjscontaineren.

Outlandish spiller for de mange gæster.

tøjscontaineren, der blev betjent af frivillige.

Den åbner igen til sommer. Dagens cirkusforestilling

var samtidig starten på en

cirkusuge i Høje Gladsaxe.

Stor fælles indsats

Det er ikke et one-women-show, understreger

Janni Møgelgaard. Sammen med Mohammed

Sobhie, som er projektmedarbejder

i Helhedsplanen, og de faglige netværk

som er skolen, kommunen og SPS samt de

frivillige netværk fra fritidsklubben, spejderne,

sportsforeningerne og boligselska-

berne, har hun skruets årets ”Vis hvad du

kan” sammen. Og arbejdet med næste års

”Vis hvad du kan” er allerede i gang.

”Vis hvad du kan” var oprindelig en opfordring

til alle i Høje Gladsaxe, om at vise

hvad de kunne – og det var ikke bare at

kunne vise muskler. Der blev efterspurgt

andre talenter, og dem var der rigtig mange

af, så det blev en succes, som er blevet

større og større med stadig flere deltagere.

Både foran og bag scenen.

Foto: Kaj Bonne Mortensen

9


Ny rapport:

Singlelivet

er ikke

altid det

fede liv

10


Det er ikke altid, at singlelivet leves i overhalingsbanen med et

spændende karrierejob og et forrygende selskabsliv på storbyens

in-steder, som vi kender det fra tv-serierne. Faktisk langtfra.

”Blandt de danske aleneboende mellem 30

og 60 år er der en kraftig overrepræsentation

af personer med svagere tilknytning til

arbejdsmarkedet, lavere indkomst og

dårligere uddannelse. Der er også en

overrepræsentation af personer, der

er mindre lykkelige og tilfredse med

livet og som har en større følelse af

ikke at have indflydelse på egen tilværelse

i forhold til jævnaldrende personer,

der lever i parforhold. Der tegner sig

således et billede af, at der blandt de aleneboende

er en væsentligt andel med en livssituation,

som er markant dårligere end befolkningen

i øvrigt”.

Så barske var ordene fra seniorforsker

Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut

(SBi) ved Aalborg Universitet,

der på SBi’s Boligdag 2010 fortalte

om sin forskning om aleneboendes boligbehov.

Forskningsresultaterne bygger på data

fra Danmarks Statistik og 11 kvalitative interview

med 30 til 60-årige, der bor alene.

Dertil kommer analyser af en tidligere gennemført

værdiundersøgelse, som indeholder

1.500 interview om, hvordan de interviewede

personer oplever deres livssituation,

både alene boende og husstande der

består af mere end én person.

Mange 30 til 60-årige lever alene

I cirka 40 procent eller næsten en million

af alle husstande i Danmark bor der kun én

person, og det er et tal, der er vokset voldsomt

de seneste 25 år. Fra 1981 til 2006 er

tallet steget med mere end 50 pct. Den

største stigning ses i gruppen 30 til 60årige,

hvor stigningen har været 76 pct. i

denne 25-årige periode.

I aldersgruppen 30 til 60 er det fortsat

mest almindeligt at bo sammen. Derfor kan

det at bo alene være forbundet med sociale

eller økonomiske problemer. Og der er da

også flere ledige og førtidspensionister i

denne gruppe end blandt jævnaldrende,

der ikke bor alene.

Flere end gennemsnittet er skilt eller har

aldrig levet i parforhold. Der er en overrepræsentation

af mænd, fordi kvinder oftere

end mænd bor sammen med deres børn.

Mændene er generelt dårligere socialt stillet

end mænd, der ikke bor alene.

Højtuddannede kvinder

sprænger billedet

Lidt anderledes ser det ud for kvinderne.

Her er der en minoritet, der består af 30 til

60-årige højtuddannede og vellønnede

kvinder blandt dem, der bor alene. Blandt

kvinderne ser det derfor ud som om, at et

karriereliv fint kan hænge sammen med et

singleliv. Det er sådan, at møder man en

kvinde med en høj indkomst, så er sandsynligheden

for, at hun bor alene, lige så stor

som for at hun bor sammen med nogen.

Inddrages alle aldersgrupper er det oftest

kvinder, der bor alene. Det hænger

sammen med, at mange ældre bor alene,

oftest fordi de er blevet alene efter et samliv,

og kvinder bliver ældre end mænd.

Så er det heller ikke værre

Kirsten Gram-Hanssen betegner det, at så

mange bor alene som positivt, forstået på

den måde, at det både er blevet økonomisk

muligt og socialt og kulturelt acceptabelt,

at både mænd og kvinder kan bo alene. Ingen

løftede øjenbryn af den grund.

Selv om der blandt de 30 til 60-årige

aleneboende er en overrepræsentation af

personer med et mindre tilfredsstillende

liv, så er der også mange, der klarer sig

godt. De prioriterer venner, sport og kulturoplevelser,

men kan også sætte pris på

hjemlig hygge, og lægge vægt på at skabe

et hjem som en oase og ramme om deres

hverdagsliv.

De fleste vil ikke afvise, at de kunne flytte

sammen med en anden person på et tidspunkt,

men de er ikke så tilbøjelige til at

give køb på deres frihed og har det godt

med selv at bestemme farten og indholdet

i deres privatliv. Nogle har dog forliste parforhold

bag sig og ønsker ikke at gentage

fiaskoen.

11


Tyrolerfesten i Moseparken

12

Jubilæum


Afdelingsbestyrelsen valgte

tyrolertemaet,da Moseparken

markerede 25-året for de første

indflytninger i afdelingen,som

har 98 boliger fordelt på rækkehuse

og etageboliger.

Med højt humør og god stemning markerede

beboerne i Morseparken, at der var

sådan cirka 25 år siden, at de første beboere

flyttede ind i de 98 boliger, som ligger

på Thor Langes Alle og Søborghus Alle i Søborg.

Første afsnit blev bygget i 1984 til

1985, og andet afsnit blev opført i 1988. Så

markeringen af jubilæet lå midt imellem de

to tidspunkter for opførelserne.

Og dagen for det høje humør og den gode

stemning var lørdag 21. august 2010,

hvor afdelingsbestyrelse med formand Lotte

Jørgensen havde inviteret til jubilæumsfest

om aftenen. Om eftermiddagen

var der aktiviteter for både børn og voksne,

som kunne forlyste sig med hoppeborg m.v.

Det skulle ikke være kedeligt

”Det skulle ikke være kedeligt, så vi valgte

at markere 25-års jubilæet som en tyrolerfest.

Afdelingsbestyrelsens tre medlemmer

og ægtefæller mødte op med tyrolerhuer

på, og for at hjælpe tyrolerstemningen ved

spisningen om aftenen endnu mere på vej,

havde vi hyret et to-mands tyrolerorkester”,

fortæller Lotte Jørgensen, der selv

har boet i Tyrolerp… Moseparken i 16 år.

Og stemningen fejlede ikke noget. De

glade festdeltagere slukkede lyset klokken

fire om morgenen uden at der havde været

klager fra de beboere, som havde valgt ikke

at deltage i festligholdelsen af 25-året

for de første indflytninger. Omkring 50 beboere

havde valgt at deltage i tyrolerfesten

om aftenen.

Vi kunne godt være flere

”Vi kunne godt være fem medlemmer i afdelingsbestyrelsen,

men det er ikke lykkedes

at få flere til at gå ind i boligarbejdet.

Men det kan jo være, at vores jubilæumsfest

og omtalen i Boligbladet kan lokke interesserede

frem. Og de skal være meget

velkomne. Vi mangler to medlemmer, og vi

kan også godt bruge et par suppleanter til

afdelingsbestyrelsen”, fortæller Lotte Jørgensen,

der har været formand i et par år.

Kort om Moseparken

Moseparken er afdeling 39 inden for Arbejdernes

Boligselskab i Gladsaxe. Moseparken

ligger på Thor Langes Alle 9-83 samt 12

– 114 og på Søborghus Alle 27-41 i Søborg.

Afdelingen er opført i to tempi i 1984-1985

samt i 1988. Boligerne er rækkehuse og

etagebyggeri. Der er 98 boliger, hvor 25

Regulering af satser

styk er to-rums boliger på 52 m 2 , 47 styk

tre-rums boliger på 84-88 m 2 samt 24 styk

fire-rumsboliger på 95-108 m 2 . Lejen er for

en tre-rumsbolig på 84 m 2 på 5.960 kroner.

Hertil kommer antenneafgift på 283 kroner

samt opvarmning ved centralvarme på 732

kroner.

Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe regulerer en række gebyr, samt råderetsbeløb

med virkning fra det regnskabsår, som påbegyndes efter den 31. december 2010.

Efter reglerne om råderet har en beboer, som har gennemført forbedringer, ret

til økonomisk godtgørelse, der højest vil kunne udgøre 114.144 kroner. Maksimum

for forhøjet godtgørelse efter aftale med kommunalbestyrelsen, ifølge driftsbekendtgørelsen

§ 87 stk. 5, kan højst beløbe sig til 165.909 kroner.

Forhøjelse af beboerindskud pr. m 2

Hvis indskuddet skønnes ikke at kunne dække rimelige udgifter til fraflytning kan

indskuddet i hele 2011 forhøjes til 216 kr. uden kommunalbestyrelsens godkendelse,

jf. § 48 stk. 2 i lov om leje af almene boliger.

Påkravsgebyret, der opkræves ved for sen betaling af leje og anden pligtig pengeydelse

i lejeforholdet, er i hele 2011 forhøjet med 5 kroner til 259 kroner plus

sædvanlige to procent af det skyldige beløb udover 1.000 kroner.

Beboerklagenævnsgebyr for indgivelse af sager for beboerklagenævn forhøjes

til 131 kroner i 2011.

13


Glade for almene boliger

Knap 40 procent af danskerne svarer ja til,at de godt kan forestille sig på et tidspunkt at flytte i en almen

bolig,skriver Beboerbladet,der udgives af Boligselskabernes Landsforening.

14

Undersøgelse


Af Regnar M. Nielsen

Det er ligegyldigt, om man bor på landet eller

i byen, er ung eller ældre, rig eller fattig,

mand eller kvinde, orienteret til højre

eller til venstre… En kæmpe majoritet af

danskerne synes, det er vigtigt, at der er almene

boliger i Danmark.

Og det store flertal synes også, at de enten

skal renoveres eller eventuelt erstattes

af nye, hvis de er nedslidte. Det fremgår

af en undersøgelse, A&B Analyse har foretaget

for Beboerbladet. Det er knap 93

procent af de adspurgte, der har svaret ja

til, at det er vigtigt, at der i Danmark er almene

boliger. Kun tre procent har svaret

nej.

Skal holdes i god stand

Beboerbladet har også spurgt danskerne,

hvad der bør ske med de almene boligområder,

der er nedslidte og som hovedsageligt

bebos af ressourcesvage lejere. Her

svarer over 58 procent, at boligerne skal

sættes i god stand. Knap 22 procent mener,

at de bør nedrives og erstattes af nye almene

boliger.

Knap 7 procent mener, boligerne bør

nedrives og erstattes af noget andet. Og

kun halvanden procent mener, at de blot

skal have lov til at forfalde. Kvinderne er

her klart mere positive end mænd over for

ideen om at istandsætte disse boliger eller

erstatte dem med nyt alment byggeri.

Denne holdning har knap 91 procent af

kvinderne. Blandt mændene gælder det

godt 69 pct.

Mange vil bo alment

Det er ikke kun hensynet til andre, der gør,

at danskerne mener, at det er vigtigt, at der

er almene boliger. Og lavstatus er det bestemt

ikke at bo alment. 39 procent svarer

ja til, at de på et tidspunkt kan forestille sig

at flytte i en almen bolig.

Det er næsten lige så mange som de, der

svarer nej på spørgsmålet. Igen er det kvinderne,

som er mest positive over for almene

boliger. 42 procent af dem svarer ja til,

at de kunne forestille sig at bo alment. Og

det er faktisk flere end de kvinder, der ikke

kunne forestille sig det. Blandt mænd svarer

36 procent ja og 48 procent nej til, at de

kunne forestille sig at bo i en almen bolig.

De nye boliger i Punkthuset udlejet

Udlejning af de 12 nyetablerede boliger på 4. og 5. sal i Punkthuset i Høje Gladsaxe

er afsluttet. Inden for den første måned efter afslutning af byggesagen var de

fleste af de 12 nye boliger udlejet. Den sidste blev udlejet i august.

Byggeregnskabet er endnu ikke afsluttet, men da sagen i forhold til byggeplanerne

mv. ikke har budt på overraskelser af betydning, er boligselskabets forventning,

at der ikke bliver vaskeligheder med at overholde økonomien.

De 12 boliger på 4. og 5. sal bliver lagt sammen med de 6 boliger på Punkthusets

9. sal, således at de i alt 18 boliger udgør en samlet afdeling med en afdelingsbestyrelse.

Samtidig foretages – når økonomien for 4. og 5. sal er afklaret – den endelige

opgørelse af lejeudligningen de to byggeafsnit imellem.Boligafdelingen vil

herefter indeholde tre 3-rums boliger, 12 2-rums boliger og tre 1-rums boliger.

15


For 11 mio.kr.nye gavle i Høje Gladsaxe

Beboerne i de fem boligafdelinger i Høje

Gladsaxe har vedtaget at foretage inddækning

af gavlene i bebyggelsen.

Da betonrenoveringen i Høje Gladsaxe i

midten af 80’erne – det oprindelige projekt

kaldet Bolind-projektet – blev gennemført,

blev kun to af bebyggelsens højhusblokke

inddækket med aluminiumskassetter på

gavlene. Så blev projektet stoppet, og ved

den efterfølgende videreførelse indgik inddækning

af de resterende gavle ikke som en

del af projektet.

Det daværende Boligministerium accepterede

dog dengang, at de resterende

gavle kunne inddækkes med forholdsmæs-

16

sig deling af udgifterne mellem de fem boligafdelinger

i bebyggelsen.

Det er den tilladelse, afdelingerne nu er

blevet enige om at udnytte. Ved licitationen,

der blev holdt i slutningen af august

2010, kunne afdelingerne konstatere, at

inddækningen af gavle kunne gøres for 17

millioner kroner. Der er tale om inddækning

af tre 16. etagers blokke, to 9. etagers

blokke samt ti 4. etagers blokke (lavhusene).

Men det bliver billigere end de 17 millioner

kroner, fordi der samtidig spares seks

millioner kroner, fordi man dropper at male

gavlene. Derfor bliver nettoudgiften ca.

11 millioner kroner, der skal fordeles mellem

de fem afdelinger. For Arbejdernes

Boligselskab i bebyggelsen bliver udgiften

knapt to millioner kroner.

Gavlinddækningerne kan gennemføres

uden huslejeforhøjelse, idet der samtidig

med projektets realisering bortfalder ydelser

på realkreditlån – modsvarende udgiften

til gavlinddækningen.

Kun én ud af i alt 98 borgmestre bor i en almen bolig

Karin Søjberg Holst, borgmester i Gladsaxe.

Gladsaxes socialdemokratiske borgmester,

Karin Søjberg Holst, er den eneste blandt

Danmarks 98 kommunale førstemænd og

førstekvinder, som bor alment. Det viser en

ny optælling, som Beboerbladet har foretaget.

“Jeg er ikke overrasket over, at der ikke

bor mange borgmestre alment, men at det

kun er én kommer bag på mig”, siger formand

i Boligselskabernes Landsforening

Palle Adamsen, og han uddyber:

“Det understreger vigtigheden af, at vi i

Danmarks almene boliger selv sætter den

lokale dagsorden om de almene boligområ-

Offentliggørelse af dagsordener og referater

En af ændringer, der er sket i forbindelse

med vedtægtsændringerne, er, at dagsordener

for samt referater fra møder i Repræsentantskabet

og Arbejdernes Boligselskabs

bestyrelse skal gøres tilgængelige

for selskabets lejere.

Løst og fast

Dette sker på selskabets hjemmeside

www.abg.dk under menupunktet ”Dagsordener

og referater”. Dagsordener offentliggøres

i forbindelse med indkaldelsen. Referater

efter godkendelse, som normalt er

to uger efter mødets afholdelse. Referater

ders vilkår i kommunerne. Vi kan ikke forvente,

at vores udfordringer automatisk

kommer på borgmesterens nethinde. Vi må

i de lokale boligorganisationers bestyrelser

og ledelser presse på for et øget samarbejde

med kommunerne om de opgaver, som

vi ikke kan løfte alene.”

Billedet af folkevalgtes valg af bolig er

for så vidt ikke nyt, for to år siden kunne

Beboerbladet berette, at kun to ud af 179

folketingsmedlemmer boede i en almen

bolig samtidig med, at en femtedel af den

danske befolkning bor alment.

fra Repræsentantskabsmøder inden seks

uger efter mødet har været holdt. Personsager

og eventuelle fortrolige sager offentliggøres

ikke.


Løst og fast

Boligselskabets

nye vedtægter

på plads

De nye vedtægter for Arbejdernes

Boligselskab i Gladsaxe, som blev

vedtaget på det ekstraordinære møde

i Repræsentantskabet torsdag 8.

april 2010, har været forelagt Gladsaxe

Kommune, som har taget disse

til efterretning.

Gladsaxe Kommune skal som

tilsynsmyndighed påse, at boligselskabets

vedtægter følger lovgivningen,

og med kommunens gennemgang

er de herefter klar. Sammen

med denne udgave af Boligbladet

udsendes de nye vedtægter til alle

lejere i boligselskabet.

Det er vigtigt, at du gemmer de

nye vedtægter 2010 sammen med

din lejekontrakt, vedligeholdelsesreglement

med eventuelle tillæg

samt råderetskatalog.

Alle nye lejere i Arbejdernes Boligselskab

får udleveret vedtægterne

i forbindelse med kontraktindgåelse.

§

Foto fra AB-festen 2010

AB Fest i april 2011

Der er næsten et halvt år til, at Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab arrangerer den

traditionsrige AB-Fest. Den holdes lørdag 2. april 2011 i Høje Gladsaxe Skoles aula. Men

sæt et stort kryds ud for lørdag 2. april 2011.

I det næste nummer af Boligbladet vil der stå mere om festen.

17


Nye frister for møder i Repræsentantskabet

og for afdelingsmøder

Den 15. december 2009 vedtog Folketinget

nye normalvedtægter for de almene boligorganisationer,

der alle måtte igennem en

længere procedure på repræsentantskabsmøder

mv. for at få gennemført ændringer

af vedtægterne, så de fulgte normalvedtægterne.

Knap var blækket tørt efter at have overstået

procedurerne, som i Arbejdernes Boligselskab

krævede to møder i Repræsentantskabet,

før Indenrigs- og Socialministeriet

den 10. maj 2010 udsendte en bekendtgørelse

om ændring af fristerne for

indsendelse af de godkendte regnskaber,

revisionsprotokol og beretning fra seks

Benny Sørensen er død

Benny Sørensen, der siden 1999, har været

valgt af beboerne på henholdsvis Fællesmøder

og Repræsentantskabsmøder til bestyrelsen

for Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse

afgik i august 2010 ved døden efter

lang tids sygdom.

Benny Sørensen havde også i en tidligere

periode været medlem af bestyrelsen for

Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse ud-

18

måneder til fem måneder efter regnskabsårets

afslutning.

Da den endelige behandling af afdelingernes

og boligselskabets regnskaber mv.

skal ske på Repræsentantskabsmødet betyder

det dermed, at Repræsentantskabsmødet

skal holdes en måned tidligere end

hidtil.

Samtidig betyder det også, at der for de

afdelinger der stadig holder afdelingsmøde

for godkendelse af afdelingens regnskab,

ligeledes skal holde det en måned tidligere

end ellers. Det samme gælder for afdelingsbestyrelser

i de afdelinger, hvor det er afdelingsbestyrelsen,

der foretager godken-

peget af Socialdemokratiet. Trods sin

svære sygdom passede Benny trofast og

loyalt sit arbejde i boligselskabets bestyrelse

foruden sin plads i afdelingsbestyrelsen

i Skoleparken.

Der er ingen tvivl om, at bolig – og beboerarbejdet

havde en fremtrædende placering

som et af Bennys ”hjertebørn” og vi

er mange der vil savne ham iblandt os. I en

delsen, hvor de også skal meddele deres

godkendelse 1 måned tidligere. Det betyde

også, at den periode hvori det i praksis vil

være muligt at holde møderne i bliver tilsvarende

kortere.

Bestyrelsen har hidtil behandlet godkendelse

af afdelingernes og selskabet

regnskab samt selskabets budget på det ordinære

møde den fjerde torsdag i måneden,

men må som følge af fremrykning af

fristerne afholde et ekstraordinært møde

forud for Repræsentantskabsmødet.

Repræsentantskabsmødet for 2011 holdes

derfor mandag 21. februar 2011.

lang periode var han et aktivt medlem af

Boligbladets redaktionsudvalg. Vi vil mindes

ham som en god og aktiv boligmand.

Ved Benny Sørensens død indtrådte

Jesper Langkilde, Hyrdeparken, der på Repræsentantskabsmødet

i marts 2010 blev

valgt som førte suppleant.

Ole Olsen er ny inspektør i Arbejdernes Boligselskab

Ole Olsen tiltræder mandag 1. november

2010 som ny inspektør i Arbejdernes

Boligselskab.

Ole Olsen, der er uddannet som maskinmester,

har i en lang årrække været

teknisk chef og inspektør i et alment

boligselskab i en af omegnskommunerne.

Han har således en meget bred indsigt

i drift og vedligeholdelse af almene

boliger lige fra ledelse af ejendomsfunktionærerne

over VKO/ELO-konsulent

erfaring til servicering af beboerdemokratiet.

Ole Olsen afløser inspektør Lars B.

Christensen, der fratrådte sin stilling i

selskabet i marts 2010. Samtidig med

Ole Olsens tiltræden sker der en mindre

rokade i inspektørernes betjening af boligafdelingerne.

Stationsparken 1, Stationsparken 2, Stationsparkens

børneinstitution og Buddingevej

203 – 205 betjenes fremover af den

nye inspektør Ole Olsen (tidligere Michael

Heuck).

Højgårdsparken, Vadgårdsparken og Kagsåvej

betjenes fremover af inspektør Michael

Heuck (tidligere af dels Jens Bielefeldt,

dels Lars B. Christensen).

Skoleparken 1 og Skoleparken 2 betjenes

fremover af inspektør Jens Bielefeldt (tidligere

Lars B. Christensen).

Følgende boligafdelinger betjenes

fremover af inspektør Ole Olsen:

Afdeling 03 – Stengårdsparken

Afdeling 04 – Hyrdeparken

Afdeling 06 – Hulegårdsparken

Afdeling 13 – Stationsparken 1

Afdeling 19 – Buddingevej 203 – 205

Afdeling 25 – Egeparken 1

Afdeling 29 – Stationsparken 2

Afdeling 33 – Egeparken 2

Afdeling 34 –

Stationsparkens børneinstitution

Afdeling 46 – Søborgparken


Hvem

vil bytte?

Boligbladet har denne rubrik,

hvor du gratis kan annoncere, at du

er på udkig efter en anden bolig.

Bemærk at tilbudet kun gælder for

boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs

afdelinger.

Annoncerne gentages ikke, men

skal indsendes igen.Annoncer

under billetmærke optages ikke.

Ønsker du at få din annonce

med, skal du sende den til:

Arbejdernes Boligselskab,

Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2.,

2860 Søborg

e-mail: abg@abg.dk

AB-KALENDER

Torsdag den 28. oktober 2010

Møde i boligselskabets bestyrelse.

Torsdag den 11. november 2010

kl. 16.30

Mulighed for at mødes med repræsentanter

for boligselskabets bestyrelse.Aftale

træffes med administrationen.

Torsdag den 25. november 2010

Møde i boligselskabets bestyrelse.

Haves:

3-rums lejlighed Pileparken 3 på Novembervej.

Ønskes:

Lejlighed i Pileparken 6/8 (mindst 3 rum).

Henvendelse til Michael Nielsen på telefon

30 75 35 31.

Haves:

Dejlig 3-rums stuelejlighed på 66 m 2 på

Pilegårdsvej i Pileparken 1 med snart nyt

badeværelse og stor lukket altan. Tæt på

busstoppested (100 m). Pænt og roligt

kvarter. Husleje med varme og antenne:

5.163 kroner.

Ønskes:

Rækkehus 3-rums Torveparken. Kontakt

Willy 40 38 35 93 eller Janne 25 1 57 19

Haves:

3-værelses stuelejlighed med altan på Vadbro.

Ny istandsat køkken. Husleje 4.323 kr.

total. 74 m 2 . Grønne områder. 7 min til

tog/bus og handelsfaciliteter.

Ønskes:

4-værelses eller flere. rækkehus/kædehus/

villalejlighed i stueplan eller noget tilsvarende

med have. Henvendelse på telefon

26 29 86 98.

Torsdag den 2. december 2010

kl. 16.30

Mulighed for at mødes med repræsentanter

for boligselskabets bestyrelse. Aftale

træffes med administrationen.

Torsdag den 16. december 2010

Møde i selskabets bestyrelse.

Torsdag den 6. januar 2011 kl. 16.30

Mulighed for at mødes med repræsentanter

for boligselskabets bestyrelse. Aftale

træffes med administrationen.

Tirsdag den 27. januar 2011

Møde i boligselskabets bestyrelse.

Haves:

4-værelses lejlighed på Solnavej i Søborg.

90 m 2 indrettet med tre gode værelser, velholdt

køkken med spiseplads, stort badeværelse

med bruseniche samt stor stue

med udgang til en solrig altan. Husleje

5.094 kroner inkl. varme og antenneafgift.

Ønskes:

Rækkehus på minimum 90 m 2 i Søborg,

Bagsværd eller Lyngby. Henvendelse til Annette

eller John på telefon 22 50 45 91 eller

51 39 00 11.Du kan også sende en e-mail til

annettewithhansen@webspeed.dk eller

john.koerboe@webspeed.dk

Haves:

Da min datter flytter hjemmefra, får jeg et

værelse for meget,og vil derfor gerne bytte

min 3- værelses lejlighed på Provst Bentzons

Vej 13.

Ønskes:

En 2-værelses lejlighed i Egeparken 1.Kontakt

Vibeke Winther på telefon 28 70 41 80.

Torsdag den 3. februar 2011

kl. 16.30

Mulighed for at mødes med repræsentanter

for boligselskabets bestyrelsen.

Aftale træffes med administrationen.

Tirsdag den 8. februar 2011

Boligbladet udkommer. Sidste frist for

indlæg er 7. januar 2011.

Torsdag den 10. februar 2011

Ekstraordinært bestyrelsesmøde.

Mandag den 21. februar 2011

Repræsentantskabsmøde 2011.

Mødet holdes på Marielyst Skole.

Kontoret er lukket mellem jul og nytår.

BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg.Telefon 39 69 25 44. Fax 39 69 24 55. e-mail: abg@abg.dk. Hjemmeside: www.abg.dk

Ansvarshavende redaktør Sv.Aa. Hansen. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke

boligselskabets mening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse.Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i februar, juni og

oktober. Næste nummer udkommer tirsdag 8. februar 2011. Indlæg og annoncer til oktober-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest tirsdag 7. janar 2011.

Design og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk,Albertslund.

19


Skimmelsvamp og køkkener, der langsomt

er ved at falde fra hinanden, er forhold,

som mange lejere i de almennyttige boliger

lever under. Men fordi trusler på livet, vold

og hærværk er en realitet i mange ghettoer,

bruger regeringen de penge, som beboerne

opsparer i Landsbyggefonden til renovering

og forbedring af deres lejligheder,

på at løse de sociale problemer. Det betyder

lejligheder i forfald, skriver Metro

Xpress.

- Boligsocialt arbejde er nødvendigt.

Men det er ikke rimeligt, at det er de almene

beboere, der har hovedansvaret for at

betale for de problemer, som uheldigvis er

blevet en del af mange boligområders dagligdag.

Det er et samfundsproblem, og derfor

bør staten også bidrage massivt til at

løse de her problemer, siger Bent Madsen,

direktør i Boligselskabernes Landsforening.

Fra 2006 og frem til 2015 er der afsat 1,2

milliarder kroner af beboernes opsparing

til at udføre socialt arbejde i de områder,

20

Urimeligt

Regeringen bruger lejeres

opsparing på at bekæmpe kriminalitet

Regeringen bruger lejeres opsparing på at bekæmpe kriminalitet i udsatte boligområder

i stedet for at renovere lejligheder.Urimeligt,lyder det fra Boligselskabernes Landsforening.

- Jeg forventer at regeringen i forbindelse

med de kommende forhandlinger vil begynde at tage

et økonomisk ansvar for det boligsociale arbejde,

siger Bent Madsen

der er ramt af sociale problemer. For det beløb

kunne man have renoveret et område

som Gellerupparken tre en halv gang.

- Principielt kan man sige, at det er en

opgave, der burde betales af samfundet.

Det svarer jo til at påføre en ekstra slags

skat på de, som i forvejen har for lidt. Sat

på spidsen kan det sammenlignes med, at

en privat grundejerforening skulle betale

til en fond, som skulle rådgive områdets

parcelhusejere, siger John Andersen, professor

i byudvikling ved Roskilde Universitet.

Regeringens fremlæggelse af sin ghettostrategi

er startskuddet til forhandlingerne

om det boligforlig, som skal ligge

færdig i begyndelsen af november.

- Jeg forventer at regeringen i forbindelse

med de kommende forhandlinger vil begynde

at tage et økonomisk ansvar for det

boligsociale arbejde, siger Bent Madsen, direktør

i Boligselskabernes Landsforening.

More magazines by this user
Similar magazines