evalueringsrapport marginale jorder och odlingssystem - AgroTech

4. NŒRINGSSTOFBALANS OG MILJÖ I ENGGRŒS. FÖRSÖK
MED K-GÖDSLING
Poul Erik Lærke, Anna Bodil Hald & Lisbeth Nielsen
4.1. Sammandrag
På et areal i Nørreådalen domineret af mosebunke (Deschampsia caespitosa) blev effekt
af biomassehøst og kaliumgødskning på næringsstofbalance og miljø undersøgt.
Der kunne høstes ca. 10 tons tørstof pr. ha med to slæt i alle tre forsøgsår (2009-
2011), hvis der blev tilført kalium i foråret. Hvis der ikke blev tilført kalium, aftog udbyttet
over årene fra 10 til 6,7 tons/ha. Uanset kaliumgødskning kunne der i gennemsnit
over de tre år fjernes 140 kg N og 20 kg P pr. ha med den høstede biomasse –
næringsstoffer, der kan gøre gavn som gødning på økologiske marker efter afgasning
af biomassen i et biogasanlæg. Selvom vi med sikkerhed kan sige, at de høstede
mængder N og P ikke kan ende i ådalens vandmiljø, så kunne vores målinger i løbet af
forsøgsperioden ikke understøtte, at næringsstoffjernelse fra arealet var en gevinst for
vandmiljøet. Høst af biomasse og dermed næringsstoffer reducerede ikke koncentrationen
af mineralsk N i hverken jorden eller jordvandet. Det var heller ikke muligt at
reducere mængden af total P og organisk bundet total N opløst i jordvandet. Tværtimod
var der tendens til en lille forøgelse af total N og total P i jordvandet, når der blev
gødet med kalium og høstet biomasse sammenlignet med ingen drift. Forskellen mellem
de enkelte måletidspunkter var dog væsentlig større end forskellen mellem behandlinger.
Varierende vandstands- og redoxforhold henover året og mellem årene har
således væsentlig større betydning for de målte miljøeffekter end høst af biomasse i
kombination med kaliumtilførsel. Det er dog vigtigt at slå fast, at der kan forventes en
langsigtet positiv effekt på vandmiljøet, når der fjernes P med den høstede biomasse.
Derimod vil det sandsynligvis give en tilsvarende positiv effekt på vandmiljøet at fjerne
N via denitrifikation ved at hæve vandstanden og dermed skabe reduktive forhold
sammenlignet med fjernelse af N via høst af biomasse, men ved denitrifikation bliver N
ikke til rådighed som gødning.
4.2 Introduktion og metoder
Et ensartet areal domineret af mosebunke (Deschampsia caespitosa), blev udvalgt til
forsøg med høst af biomasse og tildeling af kalium (figur 4.1). Jordtypen er stærkt
humificeret tørv - dvs. næsten fuldstændig nedbrudt eller helt manglende plantestruktur
- ned til ca. 50 cm dybde. Under tørven findes minimum 100 cm gytje i hele forsøgsarealet.
På arealet er der høstet enggræs en gang om året i de fire forudgående år
(2005-2008) uden tilførsel af gødning.
35