Værd at vide om mundtlig eksamen

Værd at vide om mundtlig eksamen
• I har 60 minutters forberedelse og en eksaminationstid på ca. 25 minutter.
• I forberedelseslokalet ligger en fremmedordbog, litteraturhåndbogen (forfatterbiografier,
emneleksikon og litteraturhistorie) og ”Værd at vide om tekstanalyse”. I må derudover have alle
tænkelige materialer med incl. jeres computer. I må ikke kommunikere med omverdenen under
forberedelsen, så det er ikke tilladt at medbringe telefon eller gå på nettet.
• Til eksamslokalet må I medbringe teksten, I har trukket, og jeres noter fra forberedelsen. I må gerne
skrive og overstrege i teksten. (Jeg har læst teksten-­‐tuscher er en god ting at medbringe).
Sørg for at lave en god disposition for jeres fremlæggelse. Fremlæggelser, der alene er baseret på små noter i
teksten, går næsten altid galt.
1. Indledningen til eksamen kan gøres på mange måder, men det er altid en god idé lige at sige, hvilken
tekst I har trukket, hvem der har skrevet den og hvornår og hvor den er fra. Fortæl derefter, hvordan I
har valgt at strukturere jeres fremlæggelse. Har I et godt overblik, så kan I jo også starte med
konklusionen. (Kan dog være farligt J)
2. Referat af teksten. Ikke for kort – ikke for langt. Fokuser på de vigtigste ting, der sker.
3. Analyse af teksten – tag de ting, som I kan bruge fra analysehæftet. Fx stemning (hvordan I oplever
tekstens stemning – ikke hvordan hovedpersonen har det!), tid, miljø, personkarakteristik.
Novellemodellen! Symbolik, modsætninger og undertekst kan også være relevant.
• Husk hele tiden at bruge teksten aktivt. Tag fx et par rammende citater, som karakteriserer
hovedpersonen, når I laver personkarakteristik. Og saml så op på det bagefter. Husk ned i teksten –
op i karakter!
• I de fleste tekster er det værd at bruge en del tid på personernes projekter/motiver. Hvad vil de?
Og hvorfor vil de det?
• Ligeledes kan fortællerperspektivet være vigtigt. Men tjek lige tekstanalysehæftet for gennemgang
af typerne, så I ikke bare siger alvidende fortæller. Det er nemlig forkert i 97,63 % af tilfældene.
Langt oftere vil det være en jeg-­‐fortæller (1. person) eller en personbunden 3. personsfortæller med
indre synsvinkel. Fortælleren bliver vigtig, når han farver udlægningen af begivenhederne. Kan
man stole på ham? Er han grundlæggende en ubehagelig type? Etc.
I mange tekster vil I også kunne pege på kortprosatræk, humor eller andre ting. Tag endelig det med.
Husk også at bruge de fagtekniske termer undervejs. Fortæl, hvad det er, du gør!
4. Fortolkningen samler op på analysens resultater. Hvad siger teksten om mennesket/verden/sin tid
etc.? Hvad siger du selv til tekstens budskab? Har teksten noget relevant at sige til nutiden. Man
kalder dette for tekstens tema.
5. Perspektiveringen af teksten handler om at sætte den ind i en større sammenhæng. Fx i forhold til
eksistentialisme, 60’ernes modernisme, romantikken, andre tekster af samme forfatter, med samme
tema etc. Kan også handle om en bestemt måde at skrive på. Fx kortprosatræk. Fx kortprosatræk –
husk dog at kortprosa er en genrebetegnelse fra 90’erne. Så Oehlenschläger skriver altså ikke
kortprosa.
Regler er altid til for at blive brudt. Så I kan naturligvis gøre det på en anden måde, end jeg beskriver her.

Værd at vide om skriftlig eksamen
Tips til de tre genrer
Om opgaverne generelt
Danskopgaver er udtryk for formidlingsskrivning ikke tænkeskrivning. Så man skal arbejde med at gøre dels
sproget dels indholdet til interessant læsning for modtageren. Så brug noget tid til at overveje, hvordan du
finder en spændende og interessant vinkel på tingene. Se på hvordan du formidler præcist, klart og engageret.
Nogle vigtige ting at tænke over, er:
• Fokusering, beskæring, strukturering.
• Modtagerens viden og interesser
• Tekstens funktion (informere, underholde eller påvirke)
Tænk over, hvem din modtager er. Modtagerens viden og interesser er nemlig utroligt vigtige i forhold til at
formidle dit budskab som afsender.
Før du skriver løs, bør du sætte dig godt ind i materialet og overveje indgangsvinkler til det. Lav en disposition
i dit dokument, som du så fylder ud, efter hånden som du skriver.
Citater bringes i selve din opgavetekst, hvis de er under 2 linjer lange. Længere citater bringes i en tekstblok
med mellemrum til den øvrige tekst. Evt. også indrykket.
Husk indledning og afslutning – hvor du skriver om emnet, ikke bare gentager opgaveformuleringen.
Brug god tid til at rette. Husk på de ting, du normalt har svært ved og gå efter dem. (Lav evt. en liste
hjemmefra).
Tjek til sidst om du lever op til opgaveformuleringen. Herunder har styr på genrekravene.
Redegørelse-­‐diskussion
Det er en genre med nogle klare krav. Det er først og fremmest vigtigt at huske, at redegørelsen er:
• hverken genfortælling, referat eller resumé.
• systematisk/logisk disponeret (de vigtigste ting i centrum)
• saglig (dvs. at man ikke blander sine egne holdninger ind, eller går videre end teksten)
• afbalanceret (dvs. at man giver synspunkter fra teksten samme vægt, som de har i teksten, husk også
argumenterne for synspunkterne og vigtige eksempler)
• distanceret (dvs. at man med præcise henvisninger ”Forfatter, titel, avisen og datoen” og vendinger
som ”Journalisten skriver…” gør læseren klart, det man redegør.)
I diskussionen er det en god idé at gå på jagt efter flere synspunkter end grundteksten. Er der nogen i hæftet,
der siger det modsatte? Er der nogen, der er enige?
Husk også at forholde dig til tingene selv. Men gør det velargumenteret. Da mange skriver redegørelsen er det
ekstra vigtigt, at du kan lægge din egen vinkel på opgaven. Tænk også over, om du kan inddrage andre ting. Fx
viden fra filosofi, samfundsfag eller andre fag. Eller viden om aktuelle ting. Det er ikke helt tosset at følge lidt
med i nyhederne i dagene op til eksamen.
Kronikken
Det er en ny genre på htx. Men den lægger sig i forlængelse af debatindlægget. Hvis man har fat i
studiehåndbøger o.lign. er det vigtigt, at man ikke tager udgangspunkt i genredefinitionen, som den ser ud på
stx. Det er nemlig en redegørelse-­‐diskussion, som de kalder for en kronik. Og det har intet at gøre med genren
på htx. Kronikken på htx er en tekst, der er udtryk for afsenderen. Dvs. dine holdninger og synspunkter om det
specifikke emne skal præge teksten, så du kan overbevise modtagerne om, at du har ret.
Derfor indeholder den:

• Subjektive synspunkter og holdninger
• Argumentation og eksempler
Kronikken vil først og fremmest påvirke, men det kan i den forbindelse være nødvendigt både at informere og
underholde.
Teksterne skal ses som materiale til at underbygge dine holdninger. Derfor skal du bare bruge løs af
ekspertudsagn, markante udmeldinger og gode eksempler fra dem. Henvisningen er naturligvis anderledes end
i redegørelse-­‐diskussion. Modtageren har ikke hæftet og har ikke læst teksterne, så det skal kunne stå alene. Så
en henvisning kunne godt være noget i retning af ”I en artikel i Politiken den 23. maj, kunne man læse, at….”
En god kronik følger ofte en klar model, i den:
• bevæger sig fra det konkrete (egen oplevelse eller iagttagelse / evt. noget markant fra hæftet) til det
abstrakte (hvordan kan man forstå/fortolke oplevelsen, hvad skal man gøre ved den, hvad betyder det
for os, etc.?)
• rummer en synlig tankerække – argumentation med påstande og belæg, samt eksempler og
’namedropping’
Disponeringsmæssigt vil man derfor ofte bruge den samme model: iagttagelse (konstaterende) -­‐> orientering
om emnet (definerende) -­‐> refleksioner + eksempler (evaluerende) -­‐> afrunding (advokerende)
Sproget er ofte meget afgørende i kronikken. Så her gælder det om virkelig at kæle for sine formuleringer. Gør
dem interessante, skarpe, sjove, præcise, metaforiske eller noget helt sjette. Så længe det er interessant sprog,
så er du på rette vej.
Analyse og fortolkning
Analyse betyder, at man foretager undersøgelse af enkeltdelene og deres sammenhæng i en tekst. Dette
fungerer som dokumentation og argument for fortolkningen. Fortolkningen giver en helhedsforståelse af en
tekst på et dybere tematisk plan. Altså ofte – hvad siger teksten om os som mennesker.
Enhver analyse kræver dokumentation og argumentation. Derfor er det vigtigt at inddrage teksten godt.
Der er forskellige modeller for disponering af analysen:
• Opklaringsmodel, hvor man går frem efter ’skemaet’ og til sidst når konklusionen
• Bevismodel, hvor man starter med en fuldt færdig fortolkning og derefter beviser den.
• Undren til vished, som er en slags blanding. Man begynder med en fortolkningshypotese og udvælger
herfra nogle vigtige ting at se på i teksten.
Analysen må aldrig blive et svar på et spørgeskema (analysemodel). Derfor skal tingene skrives i et
sammenhængende sprog. Men anvend de korrekte fagbegreber. (Fx ’personkarakteristik’, ’modsætninger’ etc.)
Det kan dog godt betale sig at kigge på mange ting fra analysemodellen i sit forarbejde til opgaven. Også
selvom man ikke får dem brugt i den endelige opgave.
Jeg vil anbefale jer, at bruge ”Fra Undren til Vished”, da den ofte giver de mest interessante og læsværdige
analyser.
God fornøjelse J
Michael

Komma-­‐reglerne i simpel form
1. Opremsningskomma – når komma erstatter og, men eller eller.
Man sætter komma i opremsninger af sideordnede led:
Marco har købt øl, Sommersby og sjove hatte til festen.
Bemærk at man ikke sætter komma efter konjuktionen (og). I praksis sættes kommaet, hvor der lige så godt
kunne have stået enten eller, og, men.
På andet år er htx hårdt, ikke på første.
Komma sættes ligeledes mellem tillægsord, som ikke er forbundet med konjunktion, men kunne have været
det:
En hård, ubarmhjertig matematikprøve. = En hård og ubarmhjertig matematikprøve.
Men når tillægsordene er underordnet hinanden, så sætter man intet komma:
En lille vestjysk by. = En vestjysk by, der er lille (fx Naur).
Også forstærkende gentagelser skal der sættes komma i: Kantinemaden på htx kan være meget, meget ækel.
2. Komma ved selvstændige dele af en sætning – når komma erstatter en parentes.
Man kan bruge kommaet til at afgrænse sætningsdele, der egentlig kunne have været udeladt. Kommaet bliver
her en slags parentes. Så hvis en sætningsdel kan stå i parentes, så må man godt sætte komma om den. Men
det kan også udelades.
Kenneth havde, psykisk nedbrudt og udkørt efter projektperioden, besluttet sig for at tage en
fridag.
Men man kan også lade være med at sætte kommaet.
Der sættes også komma omkring såkaldte appositioner – igen ting, der kunne have stået i en parentes:
Ingrid Christiansen, matematiklæreren, og Michael Balle, dansklæreren, elskede at se eleverne
græde.
Derudover er der en række regler omkring led udenfor selve sætningen.
Vågn op, I er nogle dovne hunde.
Du skal aflevere din opgave til tiden, Alex!
Endelig kan der være ledsætninger, der er såkaldte parentetiske relativsætninger. Dvs. de lige så godt kunne
fjernes eller sættes i parentes, uden det ville ændre sætningens mening. Dem skal der også sættes komma om.
Htx, der ligger på Døesvej, forventer et rekordstort optag af elever til det kommende skoleår.
Man kan som regel afgøre, om en sætning er en parentetisk relativsætning ved at sætte ’for øvrigt’ ind i den.
3. Helsætninger – komma i stedet for punktum
Normalt skal man jo sætte punktum efter selvstændige sætninger, men en gang imellem kan man vælge et
komma i stedet, fx hvis helsætningerne hører tæt sammen.
De arbejdede sammen om teknologi, Karina spiste kanelgifler, og Martin tegnede små dumme
tegninger.

Man sætter i den forbindelse komma foran konjunktionen, der enten kan være og, eller, men, for, thi eller så.
Men også uden konjunktioner skal der sættes komma i opremsning af helsætninger:
1. års var på skovtur, 2. års blev hjemme og lavede matematik, og 3. års var i Rom og Barcelona.
Sætninger, der alene indeholder bydeformer, kan man godt betragte som helsætninger også. Så i dem skal man
også sætte komma:
Arbejd hårdere, se glade ud, og red jer selv!
Nogle gange kan bydeformerne høre så tæt sammen, at man udelader komma: Rend og hop!
Når man har med direkte tale at gøre, så sætter man komma på følgende måde:
”Det var sørme folkevisespørgsmålet,” sagde dansklæreren, ”meget uheldigt for dig.”
Bemærk, at kommaet skal sættes inden anførselstegnet i slutningen af en replik.
4. Ledsætningerne – nu bliver det urimeligt vanskeligt
Glem alt, hvad du hidtil har lært af huskeregler. De gælder nemlig ikke længere. Man skal altid sætte komma
efter en ledsætning (slutkomma). Men man kan frit vælge, om man vil sætte det før (startkomma). En
ledsætning er en sætning (dvs. med både udsagnsled og grundled), der fungerer som led i en helsætning. Man
kan skelne mellem ledsætninger og helsætninger med ikke-­‐prøven:
Eleverne er bange for, at eksamen bliver hård. Eleverne er ikke bange for, at eksamen ikke
bliver hård.
Når ikke kommer før udsagnsordet, så er det en ledsætning. Hvis det kommer efter udsagnsordet, så er det en
helsætning. I eksemplet kommer helsætningen først, så man kan faktisk godt udlade startkommaet:
Eleverne er bange for at eksamen bliver hård.
Her er et eksempel, der har mulighed for både start og slutkomma:
Mads, der bor på en landet, er god mod dyr. Mads, der ikke bor på landet, er ikke god mod
dyr.
Man kan vælge at skrive den sætning uden det første komma:
Mads der bor på landet, er god mod dyr.
Et tredje eksempel er mere kompliceret:
Hvis jeg skal til eksamen i biologi, som er det hårdeste fag, så dør jeg.
Hvis jeg ikke skal til eksamen i biologi, som ikke er det hårdeste fag, så dør jeg ikke.
Her har vi to ledsætninger efterfulgt af en helsætning, ”så dør jeg”. Så gælder der den regel, at man først skal
sætte det sidste slutkomma. (Men man må dog godt sætte de andre også).
Hvis jeg skal til eksamen i biologi som er det hårdeste fag, så dør jeg.
Dog gælder reglen omkring parentetiske relativsætninger stadigvæk. Og det kan være ret så svært at skelne
mellem en almindelig ledsætning og en parentetisk relativsætning. Så vil man være helt sikker, er der kun en
metode. At man sætter både start-­‐ og slutkomma altid.
Folk med overdreven interesse efter de helt nøjagtige regler kan finde dem på www.dsn.dk (32 sider klar til download)
mbj – Holstebro htx 2009.

Den skriftlige eksamen i dansk A på htx
Beskrivelse af de tre hovedgenrer
Analyse og fortolkning
Genrebetegnelsen analyse og fortolkning er dobbelt: eleven skal både analysere og fortolke. I praksis er
der dog en tæt sammenhæng mellem de to skrivehandlinger, idet de analytiske betragtninger fungerer
som dokumentation for fortolkningen.
Disponeringen af besvarelsen kan spænde fra en skarp opdeling af analytiske og fortolkende afsnit til en
hermeneutisk læsning hvor eleven løbende veksler mellem analyse og fortolkning. Udgangspunktet for
besvarelsen kan fx være en fortolkningshypotese som eleven opstiller i indledningen for herefter
gennem analysearbejdet at efterprøve hypotesens holdbarhed.
Analyse og fortolkning er en faglig genre, hvor eleven skriver som fagperson. Modtageren er en fiktiv
fagkollega, dvs. en interesseret læser med samme danskfaglige viden og indsigt som afsenderen. Det
bedømmes positivt at eleven kender og kan anvende metoder til tekstanalyse. Dog skal metoder og
modeller betragtes som redskaber og ikke som færdige formater der kan lægges ned over besvarelsen.
Derfor skal bedømmelsen heller ikke ske med udgangspunkt i et bestemt format, men med
udgangspunkt i den dagsorden eleven har sat.
Det materiale der skal analyseres og fortolkes, kan falde inden for forskellige genrer og medier. Derfor
bedømmes det positivt at den tilgang og de analysebegreber som eleven gør brug af, er velvalgte i
forhold til netop den tekst der skal analyseres.
Som en del af den samlede analyse og fortolkning skal eleven sætte teksten ind i en sammenhæng der
rækker ud over teksten selv. I eksamenssituationen er det primært opgavesættets emne og tekster der
danner ramme for perspektiveringen.
Redegørelse og diskussion
Genren redegørelse og diskussion består af to adskilte skrivehandlinger med en indbygget progression:
at redegøre for hovedsynspunkterne i en tekst for herefter at diskutere disse.
At redegøre for hovedsynspunkterne i en tekst er en faglig skrivehandling hvor eleven skriver som
fagperson. Modtageren er en fiktiv fagkollega, dvs. en interesseret læser med samme almene viden og
indsigt som afsenderen. Eleven skal i redegørelsen demonstrere evne til at sammenfatte det
overordnede budskab, og uddybe det med centrale eksempler fra teksten. Redegørelsen er en prioriteret
fremstilling – dvs. at den ikke slavisk følger tekstens kronologi.
Redegørelsen bør forfattes i elevens eget sprog, evt. understøttet af få velvalgte citater. Redegørelsen
bør ikke være en oplistning af citater. Tekstreferencer skal markeres.
Det materiale der skal redegøres for, kan falde inden for forskellige genrer og medier.

Diskussionen tager afsæt i redegørelsen, og eleven stiller tekstens/sagens forskellige argumenter og
vinkler op over for hinanden, og forholder sig nuanceret til dem. Diskussionen kan være mere eller
mindre tekstbundet, så længe der er en selvstændig sagsfremstilling og argumentation.
I diskussionen er der plads til både en faglig og en personlig afsenderrolle. Elevens egne holdninger kan
indgå i diskussionen, men eleven kan ikke nøjes med at erklære sig enig eller uenig i tekstens udsagn.
Diskussionen kræver en højere grad af selvstændighed end redegørelsen, og derfor forventes den dels at
have et højere abstraktionsniveau end redegørelsen, og dels at fylde mere i den samlede besvarelse.
Kronik
Kronikken tager udgangspunkt i et emne – ikke i en tekst. Derved adskiller den sig grundlæggende fra
redegørelsen. Eleven kan blive bedt om at inddrage en eller flere tekster i kronikken, men de skal netop
kun inddrages – ikke styre kronikkens form eller indhold. Det stiller krav til elevens evne til at
disponere selvstændigt og have sin egen dagsorden.
Der er en praktisk forskel på kronikopgaven på htx og på stx. I begge tilfælde er der tale om en
opinionsgenre, men på stx skal kronikken indeholde en tekstredegørelse og -diskussion. På htx er
henholdsvis kronik og redegørelse/diskussion to selvstændige opgavetyper. Denne forskel må man
naturligvis være opmærksom på hvis man fx anvender undervisningsmidler der er rettet mod
danskundervisningen på stx.
Kronikken er henvendt til en bestemt modtager/medie, og er dermed den af de tre genrer der indgår i
den mest virkelighedsnære kommunikationssituation. Det stiller krav til elevens evne til at foretage
sproglige/stilistiske valg der passer til kommunikationssituationen.
Både modtager/medie-konteksten og kronikken som genre er tilpas saglige til at eleven kan
demonstrere danskfaglige kompetencer som gennemtænkt argumentation og nuanceret sagsfremstilling.
Dog stadig med plads til personlighed og engagement i både form og indhold. Stilistiske virkemidler og
retorisk bevidsthed bedømmes positivt.
Eleven skriver kronikken ”som sig selv”, dvs. som htx-student og som borger, og det er dermed den af
de tre genrer der giver mest plads til egne synspunkter. Det bedømmes positivt at eleven virker
interesseret i at vinde læserens tilslutning.
Kronikopgaven er ledsaget af en metaopgave hvor eleven redegør for sine valg i forbindelse med
udformningen af kronikken. Denne del af opgaven tæller med i bedømmelsen, men det primære
bedømmelsesgrundlag er selve kronikken.