Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec - Statens Museum for Kunst

Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Le monde de Henri de
Toulouse-Lautrec
1

2
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Udarbejdet af:
Kathrine von Holst ( Københavns Universitet, BA Litteraturvidenskab )
Lea Hannibalsen ( Københavns Universitet, BA Litteraturvidenskab )
Susanne Rimstad ( Københavns Universitet, BA Litteraturvidenskab )
Dette materiale henvender sig til franskundervisning i 9. klasse.
Materialet tager udgangspunkt i udstillingen „Toulouse Lautrec. Den Menneskelige Komedie“
på Statens Museum for Kunst, efterår 2011 – vinter 2012.
Introduktion til læreren findes på side 16.

Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Introduction
Hvem handler det om?
Det handler om den franske maler og
grafiker Henri de Toulouse-Lautrec (1864-1901). Han boede i
Paris i slutningen af 1800-tallet og blev især kendt for sin plakatkunst.
Måske kender du plakaten „Moulin Rouge, La Goulue“? Det er Lautrec,
der har lavet den!
Hvad skal du lave?
Du skal opleve kunst – i Frankrig og på fransk! Udgangspunktet er
udstillingen „Toulouse-Lautrec. Den Menneskelige Komedie.“
Du kommer til at arbejde med opgaver og tekster før, under og efter
udstillingen - du skal selv være aktiv og kreativ;
igennem kunsten skal det være sjovt at lære fransk.
Hvor foregår det?
Opgaverne foregår til dels i dit klasseværelse, men du tager også
på en lille ”rejse” til Paris, anno 1890.
I skal besøge:
„Statens Museum for Kunst“
Sølvgade 48-50, 1307 København K.
Åbningstider:
tirsdag-søndag kl. 10-17, onsdag kl. 10-20, mandag er der lukket.
Udstillingen varer fra den 17. september 2011 til den 19. februar 2012.
Fotografi af udstillingern „Toulouse-Lautrec. Den Menneskelige Komedie“
3

4
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
L’exposition: ”Toulouse-Lautrec. Den Menneskelige Komedie”
Udstillingen på Statens Museum for Kunst hedder ”Toulouse-Lautrec. Den Menneskelige Komedie”.
Men hvem var Toulouse-Lautrec egentlig? Og hvorfor hedder udstillingen ”Den Menneskelige Komedie”?
Henri-Marie-Raymond de Toulouse-Lautrec-Monfa
- som levede. Lautrec levede fra 1864 til 1901 – han blev kun
36 år gammel.
- som arbejdede eller ”artiste”. Lautrec arbejdede som maler,
litograf og illustrator.
- som udstillinger. Lautrec havde to store enkeltudstillinger
i 1893 og 1896.
- som typer. Lautrec skildrede de forskellige typer af mennesker,
som han fandt i storbyen: de prostituerede, sangere, danserinder,
men også herrer fra borgerskabet.
- som rejste. Lautrec rejste meget og var flere gange i Bruxelles,
London og Spanien.
- som elskede. Lautrec elskede at færdes i det parisiske kvarter
Montmartre, især forlystelsessteder som Moulin Rouge.
- som cirkus og café. Lautrec var fascineret og inspireret af
cirkusforestillinger og cafélivet i Paris.
Toulouse-Lautrec som Pjerrot, 1894
Den Menneskelige Komedie – La Comédie Humaine
Udstillingens titel stammer fra den franske forfatter Honoré de Balzac (1799-1850), der i 1842 kaldte sine samlede
romaner La Comédie Humaine. Både Toulouse-Lautrec og Balzac beskæftigede sig med mennesker, og de
skabte et omfattende billede af Paris og det franske samfund i 1900-tallet.

Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Før museumsbesøget
Tema 1: Paris - La capitale du siècle
Verdensstaden Paris
Paris var det 19. århundredes hovedstad. I løbet af 17
år, fra 1853 ti l 1870, forvandlede Paris sig fra en uhygiejnisk
by med små snørklede stræder ti l en moderne
storby med brede boulevarder. Under ledelse af baron
Georges-Eugène Haussmann blev byens areal mere end
fordoblet, og der opstod store avenuer med gode trafi
kforhold, monumentale pladser med fortovscaféer,
ensartede husfacader og et nyt kloaksystem. De rigt dekorerede
huse, de karakteristi ske plakatsøjler og bænke,
som den dag i dag kendetegner Paris, stammer fra denne
ti d – du kan bl.a. se plakatsøjlerne og bænkene på
billedet Boulevard des Capucines.
Paris var på dett e ti dspunkt stedet for fornyelse og modernisering
– det var en verdensstad, en levende metropol.
Der opstod en voldsom ti lvandring fra landområderne
ti l Paris – i 1901 var der 2,7 millioner indbyggere
– og menneskemasserne i storbyen ønskede at blive underholdt
i cirkus, teater og kabareter (restaurant med
underholdning). Området Montmartre blev Paris’ foretrukne
forlystelseskvarter med kabareten Moulin Rouge
som omdrejningspunkt.
Her i Montmartre boede Toulouse-Lautrec.
Han blev hurti gt stamgæst på Moulin Rouge, der blev
inspirati onskilde ti l bl.a. plakaten af danserinden
La Goulue – ”den grådige”. (se side 17) På Moulin Rouge - i haven. Slutningen af 1800-tallet
5

6
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Franske opgaver:
1. Hvordan tror du, at livet var i Paris omkring 1890?
Alene og i klassen. Foresti l dig, at du er i Paris 1890. Lyt ti l lydspor 1 og se på billederne og fotografi erne af Paris
og Montmartre . Hvad ser, hører, lugter du? Skriv dine tanker ind i et mind map lig det illustrerede og lav en fælles
præsentati onsrunde på fransk.
Mind Map:
Montmartre:
Quartier de divertissement
La capitale du siècle
Grands
Boulevards
Jean Béraud: Boulevard des Capucines, årstal ukendt
Paris 1890
Moulin Rouge:
Salle de danse
Moderne
gloser:
- Grands boulevards (store boulevarder)
- La foule (menneskemængden)
- La capitale du siècle (århundredets hovedstad)
- Salle de danse (dansehal)
- Quartier de divertissement (forlystelseskvarter)
La Foule
Camille Pisarro: Boulevard Monmartre au printemps, 1897

Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
2. Livet i Paris omkring 1890
Alene og i par.
Læs den franske tekst La Goulue fortæller om livet i Paris.
Kig på billedet „La Goulue et sa soer“ og skriv 5 spørgsmål ti l plakaten på fransk, som din nabo bageft er skal svare
på. F.eks. Hvad snakker de to søstre om?/De quoi parlent les deux soeurs?
Au Moulin Rouge, La Goulue et sa soeur, 1892
7
La Goulue fortæller om livet i Paris.
Paris en 1891. Je m’appelle La Goulue -
mais mon vrai nom c’est Louise Weber.
J’ai 20 ans et je viens d’Alsace.
J’ai emménagé à Paris et je suis danseuse
au nouveau théâtre Moulin Rouge à
Montmartre.
Il y a beaucoup de gens qui viennent
ici pour s’amuser.
Le Moulin-Rouge est une salle de danse,
où l’on peut voir un spectacle de danse,
de chant ou de clowns.
L’arti ste Toulouse-Lautrec vient souvent
ici et il vient de faire un dessin de moi
(se forsiden)!
Gloser :
Emménager – At fl ytt e
S’amuser – At more sig
Un spectale – En foresti lling
Une dessin – En tegning

8
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Tema 2: Le Moulin Rouge et ses personnages
Moulin Rouge
Toulouse-Lautrec var meget inspireret af miljøet omkring Montmartre.
Huslejen var her ikke så høj som i resten af Paris, og derfor ti ltrak
Montmartre kunstnere og forfatt ere, der ikke havde så mange penge.
I bydelen fandtes mange teatre, dansehaller og bordeller. Moulin
Rouge åbnede i 1889 og udviklede sig ti l Montmartres mest populære
scene, hvor man kunne beundre danserinder, klovne og prutt ekunstnere
og få spået sin fremti d.
Toulouse-Lautrec holdt meget af denne underholdningsverden, og
han viser i mange af sine værker hverdagen blandt danserinderne og
de prosti tuerede. Oft e blev Lautrec fascineret af én bestemt danserinde
eller person og afb illede vedkommende gentagne gange i forskellige
situati oner.
Der er særligt fi re personer, som du oft e vil fi nde afb illedet på Lautrecs plakater: La Goulue, Yvett e Guilbert, Jane
Avril og Aristi de Bruant.
La Goulue var danserinde og prosti tueret. ”La Goulue” betyder ”den
grådige.” Hun var en af stjernerne på Moulin Rouge, og hendes dans
var kendt for at være spektakulær og grænseoverskridende. Hun optrådte
oft e sammen med sin smidige dansepartner Valenti n le Désossé
(den leddeløse). Måske hentyder navnet ”La Goulue” ti l hendes store
madglæde. Hun endte i hvert fald med at blive for tyk ti l at arbejde som
danserinde og blev smidt ud af Moulin Rouge.
Yvett e Guilbert var en sangerinde på Moulin Rouge, der alti d bar lange,
sorte handsker. Lautrec portrætt erede hende oft e, selvom hun sjældent
var ti lfreds med resultaterne. Hun syntes, hun alti d kom ti l at fremstå
grim og karikeret på Lautrecs billeder.
Moulin Rouge med Lautrecs plakater, 1893
Moulin Rouge, La Goulue, 1891
Yvett e Guilbert, 1894

Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Jane Avril var en af de største stjerner på Moulin Rouge og en af Lautrecs
nære venner. Hun var en slank og elegant solodanser. Dett e sås også tydeligt,
når Lautrec brugte hende i sine værker: Hun ses alti d som den slanke
skikkelse med karakteristi sk rødt hår. Lautrec skildrede hende mest som
danser, men ti l dels også som privatperson.
Aristi de Bruant var visesanger og ejede kabareten Le Mirliton, der fra
1885 var samlingssted for Lautrec og hans omgangskreds. Han skrev
selv sine grove og politi ske sange om de fatti ges vilkår i Paris og gjorde
oprør mod det fornemme borgerskab. Lautrec har Bruant med i fl ere af
sine værker: Man kan genkende ham på det røde halstørklæde og den
bredskyggede hat.
Fransk opgave
Lyt ti l lydspor 2
Henri de Toulouse-Lautrec était un ……….. qui aimait le quarti er de Montmartre. Ce …………… était connu pour ses
théâtres et ses cabarets. Ici, il y avait beaucoup de prosti tués et de …………….. Le Moulin Rouge était un cabaret
très connu. Aujourd’hui le Moulin Rouge reste toujours un ………. où l’on peut …….. et regarder un …………..
Les affi ches de Toulouse-Lautrec montrent …………. des personnes de ce ……… telles que Jane Avril et Aristi de
Bruant, dans des scènes de la vie quoti dienne. Jane Avril porte souvent des ……… noirs. Aristi de Bruant porte une
…....….. rouge et un grand chapeau.
Lyt ti l lydspor 2 igen og indsæt ordene fra listen på det rigti ge sted i teksten.
Jane Avril, 1899
Aristi de Bruant dans son caberet, 1893
arti ste - milieu - gants - quarti er - danseuses - écharpe - lieu - dîner - spectacle - souvent
9

10
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Tema 3: Lautrec et son art
Toulouse-Lautrec: Banebrydende plakatkunstner!
Omkring 1900-tallet skete der et stort boom inden for plakattrykkeriet. En ny grafisk trykketeknik kaldet farvelitografi
var blevet tilgængelig, hvilket gjorde, at man hurtigt og i store formater kunne producere mange eksemplarer
ad gangen. Den voksende underholdningsindustri i den parisiske storby åbnede op for et helt nyt forretningsmarked.
I det travle gadebillede havde man brug for et billedformat, som klart og tydeligt, kunne gøre reklame for
de forskellige forlystelsessteder. Toulouse-Lautrec var blandt de kunstnere, som brugte det nye litografiske tryk.
Han blev især kendt for sin Moulin Rouge-plakat La Goulue (se forsiden), som gjorde ham berømt fra den ene dag
til den anden. Lautrecs Moulin Rouge-plakat blev banebrydende på grund af sit enkle udtryk med inspiration fra
den japanske kunst. Her er billedet opdelt i enkle farvefelter, og motiverne er tegnet i en enkel sort streg.
De få men effektive virkemidler er typiske træk for Toulouse-Lautrecs litografiske værker og plakater. Billederne
er tegnet i store enkle flader udfyldt med få stærke farver. Motiverne er tegnet i en tydelig streg, som danner
figurernes omrids og silhuetter. Man kan sammenligne teknikken med en malebog, hvor man skal udfylde de
optegnede felter med farver. Plakatens enkle udtryk og de stærke farver gjorde den til et effektivt blikfang for de
forbipasserende mennesker på gaden. Plakaten var ikke kun et kommercielt medie for Toulouse-Lautrec. Ifølge
ham havde det grafiske værk samme betydning og værdi som et kunstmaleri. Han gjorde det litografiske tryk til
en central del af sit kunstneriske arbejde og opnåede stor berømmelse inden for denne nye kunstart.
Litografi kort og godt:
Litografi er en trykketeknik, hvor man bruger en
kalksten til at trykke på papiret. Man tegner sit
motiv på kalkstenen med enten fedtholdigt farvekridt
eller tusch. Bagefter tilsætter man kemikalier,
som angriber de steder, hvor der ikke er
fedtet. På den måde kan stenen opsuge vand.
Når man fugter stenen og påfører trykfarve, vil
stenen opsuge vand de steder, som ikke er fedtet
med kridt. Trykfarven binder i de områder,
hvor det er tørt. Nu kan man trykke papiret på
stenen og man har et litografi!
Courverture de L‘Estampe Originale, 1893

Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Lyt ti l lydspor 3 og læs med i teksten
Descripti on de l’image:
Au premier plan, on voit une femme. Elle porte un grand chapeau et des gants noirs. Sa robe verte prend toute
la place dans la parti e gauche de l’image. Sur l’arrière-plan, on voit une autre femme. Qui sont les deux femmes?
Peut-être que ce sont des fi lles de joies, des danseuses ou les deux. Les deux femmes parlent avec l’homme à
droite. Il a été dessiné avec un crayon noir et son personnage est tout brun. Il a l’air d’un homme très élégant: il
porte un chapeau sur sa tête et une canne à la main. Il sourit et s’incline vers les fi lles. Peut-être aimerait-il leur
raconter un secret ou leur donner un baiser? Les couleurs sont vives et contrastées. Il y a des couleurs foncées
et des couleurs claires. On voit une robe verte, des cheveux roux, des fenêtres bleues et des murs jaunes. Les
couleurs donnent une ambiance joyeuse. Peut-être les personnages sont venus pour s’amuser ? Les fi gures sont
des cases plates, ils n’ont pas de perspecti ves - comme dans un livre à dessin. Les personnages sont au Moulin-
Rouge, l’endroit le plus populaire à Montmartre.
Gloser:
Couleurs vives Stærke farver
Un personnage En person/fi gur
Incliner Læne ind over/bukke
Un baiser Et kys
Foncé Mørk
Une ambiance En Stemning
Des cases plates Flade felter
L‘Anglais au Moulin Rouge, 1892
11

12
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Billedanalyse på fransk:
Ud fra de viste billeder skal I lave opgave A og B.
A) I skal to og to beskrive en af de viste plakater:
I kan arbejde ud fra følgende spørgsmål:
- Hvad forestiller plakaten?
- Hvad reklamerer den for?
- Hvilken person er central for plakaten?
- Hvilke farver er der brugt?
- Hvor mange elementer er der i billedet. Få eller mange?
B) Hvad er historien på billedet? Det er tilladt at tolke
lidt frit på historien, så længe der er en rimelig forbindelse
til situationen. I kan arbejde ud fra følgende spørgsmål:
- Hvad sker der på billedet?
- Hvilke person(er) ser I på billedet? Hvordan har de det?
- Hvis der er flere personer, hvilket forhold er der så
mellem personerne?
- Hvilket miljø?
- Hvilken stemning? Er den trist eller munter?
- Hvad er der sket inden, hvad skal der ske nu og
hvad skal der ske efter?
La Chaine Simpson, 1896
Divan Japonais, 1893

Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Décrire une image:
Dansk: Francais:
Komposition: La composition:
I forgrunden Au premier plan
I midten Au milieu
I baggrunden A l’arrière-plan
Foran/bagved ser man Devant/derrière, on voit
I venstre side/højre side À gauche/à droite
Under/over En dessous/au-dessus
Mellem Entre
Hen imod Envers
Handlingen i billedet: L’action sur l’image:
Scenen/handlingen foregår på – finder sted La scène se passe
På teatret Au théâtre
På cykelbanen Sur le vélodrome
Personerne i billedet: Les personnages sur l’image:
Han/hun ser ud som Il/elle a l’air de
Han/hun ligner Il/elle ressemble à
Forholdet mellem personerne La relation entre les personnages
Stemningen i billedet: L’ambiance sur l’image:
Trist/sørgelig Triste
Glad/munter/festlig Joyeux/gai
Afslappet / hektisk Détendu/stressé
Formål: But:
En reklame Une publicité
En illustration Une illustration
Skabe opmærksomhed omkring Attirer l’attention sur
Fortolkning: Interprétation:
Jeg synes at Je trouve que/je pense que
Jeg tror at Je crois que
Man fornemmer On sent
Ekstra Toulouse-Lautrec-gloser:
Et litografi Un lithographie
Reklamerer Faire de la publicité
En reklame Une publicité
En plakat Une affiche
Et typisk træk Un trait typique
Stærke farver Des couleurs vives
En silhuet Une silhouette
Et kunstværk Un oeuvre d’art
Kommerciel Commercial
Kunstnerisk Artistique
13

14
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Museumsbesøget
Le monde de Henri de
Toulouse-Lautrec
Udsti llingen ”Toulouse-Lautrec. Den Menneskelige Komedie” er delt op i 5 temaer: Storbyens komedie, Scenens
aktører, Kulturens marked, Hverdagens kulisser og slutspil.

Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Arbejdsspørgsmål:
I grupper. I skal nu, tre og tre, gå rundt i udstillingen og udvælge 2-3 af de følgende plakater og litografier.
Prøv at lave korte svar på fransk.
1. På Moulin Rouge, La Goulue og hendes søster.
Au Moulin Rouge, La Goulue et sa soer. 1892.
Hvad ser I på billedet?
Hvad tror I kvinderne tænker?
2. Englænderen på Moulin Rouge.
L’Anglais au Moulin Rouge. 1892.
Hvilke personer er på billedet?
Hvad tror I de snakker om?
3. La Clownesse på Moulin Rouge.
La Clownesse au Moulin Rouge. 1897.
Hvor er det henne?
Hvad er der sket - hvorfor står klovnen alene?
4. Eldorado, Aristide Bruante. 1892.
Kan I genkende personen på plakaten?
Hvem er han? Hvad er der sket før?
5. Moulin Rouge, La Goulue. 1891.
Hvad sker der på billedet?
Hvem er de to personer?
6. Divan Japonais. 1893.
Hvem er de to kvinder?
Hvad kendetegner dem?
7. Simpson-kæden.
La Chaine Simpson. 1896.
Toulouse-Lautrec var kendt for at bruge
kraftige farver. Hvilke farver er der brugt her?
Billedanalyse:
To og To. Udvælg nu en af de ti plakater eller litografier. Tag udgangspunkt i tema 3 og lav en skriftlig
billedbeskrivelse, som du præsenterer mundtligt for klassen. Du kan lade dig inspirere af spørgsmålene
til billederne. Husk at tage et billede med din mobil, så klassen også kan se plakaten!
Skriftlig opgave:
Alene. Gå frit rundt i udstillingen. Udvælg et værk og skriv en historie om billedet.
Du kan lade dig inspirere af følgende:
Hvad er der sket før/efter billedet?
Eller du kan lade personen på billedet fortælle:
Hvem er personen?
Hvad drømmer den om?
Brug din fantasi!
8. Omslag til L’Estampe Originale.
Couverture de L’Estampe Originale. 1893.
Toulouse-Lautrec lavede mange litografier.
Her ses Jane Avril på et litografisk trykkeri.
Kan I finde de to sidste plakater med Jane Avril?
9. Kvinde i korset, kortvarig erobring.
Femme en corset, conquête de passage. 1896.
Hvad laver kvinden?
Hvilket forhold har kvinden og manden til hinanden?
10. La Clownesse, siddende. Mademoiselle
Cha-U-Kao.La Clownesse, assise. Mademoiselle
Cha-U-Kao. 1896.
Her er et andet litografi af La Clownesse.
Hvordan er stemningen?
15

16
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
Kære lærer
Her kommer lidt information om undervisningsmaterialet Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec.
Målgruppe: Franskundervisningen i 9. klasse i folkeskolen.
Mål: Eleverne skal opleve og beskæftige sig med kunst på fransk igennem udstillingen ”Toulouse-Lautrec. Den
Menneskelige Komedie” på Statens Museum for Kunst. Koblingen af de to områder fransk og kunst skal være
med til at vække elevernes lyst til at lære og til at bruge fransk. Undervisningsforløbet tager afsæt i Fælles Mål
for franskundervisningen i 9. klasse: mundtlig og skriftlig kommunikation på fransk; skabelsen af rammer for
oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken i undervisningen samt at formidle grundlæggende viden om kultur og
samfundsforhold.
Fokus: Eleverne skal være aktive, bruge deres kreativitet og synes, at det er sjovt – dette afspejles forhåbentligt
i opgaverne! Billeder er et fremragende middel til at åbne op for kulturel indsigt og en kulturel forståelse (jf. de
faglige mål), samtidig med, at billeder inviterer til kreativitet og appellerer til vores sanser og fantasi – og derigennem
kan blive en motivationsfaktor i forhold til sprogtilegnelsen.
Undervisningsmaterialets opbygning: Der er tre arbejdsfaser: før, under og efter udstillingen, hvortil der er
knyttet tekster på dansk og fransk samt tilhørende opgaver. Arbejdet før museumsbesøget er opdelt i tre overordnede
temaer, der handler om Toulouse-Lautrecs verden og har fokus på hans plakatkunst. Kernen i hvert tema
er en dansk tekst, der sætter såvel en kulturhistorisk som en kunstnerisk ramme og formidler viden om fransk
kultur. Den danske tekst fungerer samtidig som springbræt for en mindre fransk tekst, der tager udgangspunkt i
den forforståelse, som eleverne har tilegnet sig ved læsningen af den danske tekst. Herefter følger nogle opgaver,
der laves på fransk. Opgaverne skal aktivere de fire færdigheder: læse, lytte, tale og skrive og lægger desuden
op til forskellige arbejdsmåder: alene, i par, i klassen. Midt i forløbet skal klassen besøge udstillingen ”Toulouse-
Lautrec. Den Menneskelige Komedie”. Nogle af de færdigheder, som eleverne har opøvet i klassearbejdet, skal
tages videre med til museet, hvor der vil være opgaver, der lægger op til brug af fantasien. Arbejdet fra museet
skal præsenteres for klassen efter besøget. Opgaverne og teksterne er selvfølgelig kun ment som inspiration; du
kan frit vælge fra og plukke ud.
Bon courage!

Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
17

18Noter
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec

Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec
19

20
Le monde de Henri de Toulouse-Lautrec