Metode & Data 87 B - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

samfund.dda.dk

Metode & Data 87 B - DDA Samfund - Dansk Data Arkiv

DANSK DATA ARKIV

DDA Nyt

nr. 87 2002: 2

METODE

&DATA

Indhold

i dette

nummer:

◆ En netværksanalyse

af ITsamarbejde

◆ Sammenkædning

af datasæt med

fælles respondenter

◆ Beretning for

Dansk Data Arkiv

2001

◆ Undervisningsmateriale

til

metodefag

◆ Færdiganmeldelser

◆ English Summary


DANSK DATA ARKIV / DANISH DATA ARCHIVES

Adresse/Address Islandsgade 10, DK-5000 Odense

Tlf: +45 6611 3010 Telefax +45 6611 3060

e-mail mailbox@dda.sa.dk

Internet http://www.sa.dk/dda/

Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Fink Produktion Erik Steenstrup Dyhr

Tryk Riber Reklame AS Fåborg Oplag 1200


Indhold

Redaktionelt 3

En netværksanalyse af IT-samarbejde 4

Sammenkædning af datasæt med fælles respondenter 24

Beretning for Dansk Data Arkiv 2001 30

Undervisningsmateriale til metodefag 35

Færdiganmeldelser af samfunds- og sundhedsvidenskabelige undersøgelser

DDA-0305 Ledelse i kommunale forvaltninger, 1980 37

DDA-0618 Arbejdserklassens og mellemlagenes faglige organisationsforhold 37

DDA-1667 Fremtidens ældre, 1987 38

DDA-1738 Ungdomsundersøgelsen, 1988 39

DDA-1473 Folkevalgte dommere, 1987 40

DDA-0523 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, januar 1980 40

DDA-0671 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, maj 1983 41

DDA-1071 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, april 1985 41

DDA-1082 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, oktober 1985 42

DDA-1195 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, januar 1986 42

DDA-2303 Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse, maj 1995 42

DDA-0363 Fertilitet og erhverv i Danmark, 1979 43

DDA-0652 Urinvejsinfektionssygdomme, 1979 43

DDA-3659 Ukrudtsmidler og kræft 44

DDA-1563 Lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred, 1990 44

DDA-4081 Forebyggelse og behandling på misbrugsområdet i amterne, 1991 45

DDA-5820 Forebyggelse og behandling på misbrugsområdet i kommunerne, 1991 46

DDA-4294 Arbejdsmiljø og forplantning, 1992 til 1997, I 47

DDA-6171 Arbejdsmiljø og forplantning, 1992 til 1997, II 48

DDA-6172 Arbejdsmiljø og forplantning, 1992 til 1997, III 48

DDA-6173 Arbejdsmiljø og forplantning, 1992 til 1997, IV 49

DDA-6174 Arbejdsmiljø og forplantning, 1992 til 1997, V 50

DDA-6175 Arbejdsmiljø og forplantning, 1992 til 1997, VI 51

DDA-11308 Arbejdsmiljø og forplantning, 1992 til 1997, VII 51

English Summary 53


Redaktionelt

Af ANNE SOFIE FINK, DDA

Metode & Data rummer denne gang to

artikler, årsberetningen for DDA 2001, en

kort præsentation af et nyt undervisningsmateriale

samt færdiganmeldelser af studier,

der er oparbejdet til studiestatusklasse D

siden sidst.

Numrets første artikel er skrevet af Jean

Paul de Cros Péronard, der er phd-studerende

ved Institut for Marketing, SDU – Odense.

Artiklen fortæller om samarbejdet blandt

organisationelle aktører inden for et forum for

IT-samarbejde på Fyn. Undersøgelsen stiller

to overordnede spørgsmål „Hvordan kan

relationerne mellem medlemmer karakteriseres?“

og „Hvilke barrierer og potentialer

for udvikling synes samarbejdet at indbefatte?“

Data er indsamlet ved hjælp af

postale spørgeskemaer, og der er efterfølgende

foretaget en netværksanalyse af data.

Anden artikel er skrevet af dataarkivar

Heidi Wittendorff Sørensen, der beskriver et

arbejde med at koble datafiler. Baggrunden

var en henvendelse fra en forsker, der havde

mistet identifikationsnøglen mellem en

undersøgelse og to andre, der havde et stort

sammenfald af respondenter. Det lykkedes

vha. statistiske metoder at finde den mest

sandsynlige sammenkobling. Det kan tilføjes,

at DDA ser det som en udfordrende opgave at

udføre den slags bestillingsopgaver, hvor

forskeren så betaler DDA et vederlag for at

udføre arbejdet.

Efter artiklerne følger DDA’s årsberetning

for 2001 af arkivchef Hans Jørgen Marker.

2001 var et rigtigt godt år for DDA, både hvad

angår lokalisering, oparbejdning og udleveringer.

Inden for historisk demografi

(Kildeindtastningsprojektet – KIP) blev

side 3 Metode & Data nr. 87 – 2002

indtastningen af 1801-folketællingen afsluttet,

og dette blev som bekendt fejret. Den

officielle åbning af NESSTAR-systemet til

udlevering af data fra DDA og andre

dataarkiver var også en festlig begivenhed i

året.

I det forløbne årstid har DDA indgået i et

samarbejde med ekstern lektor Mogens Dam,

Institut for Statskundskab, Københavns

Universitet omkring at udarbejde et praktisk

orienteret materiale til undervisning i

metodefag på samfundsvidenskab. Motivationen

for arbejdet var, at studerende oplever

en distance mellem faget statistik og ’den

virkelige verden’. For DDA var det oplagt

relevant på denne måde at bidrage til at gøre

de studerende bekendt med empiriske data og

de muligheder for anvendelse, disse data

rummer. Numret her giver en kort

præsentation af ’værket’, der udkommer i

foråret.

Metode & Data afsluttes – som sædvanligt

– med en lang række færdiganmeldelser. En

færdiganmeldelse bliver skrevet, når et studie

er gennemarbejdet og dokumenteret i henhold

til de strikte retningslinier for datadokumentation,

DDA følger. For brugere af DDA’s

data betyder dét, at data er oparbejdet af

DDA, at data er let tilgængelige, så man som

bruger eksempelvis ikke skal kæmpe med

udokumenterede og/eller inkonsistente koder,

uigennemskuelige filtreringer af respondentgruppen

etc. Dette er en stor fordel for

brugere af data i DDA – ikke mindst for

studerende, som får et datamateriale udleveret

til anvendelse i en opgave med en kort

afleveringsfrist. Er et datasæt i studiestatusklasse

D, er det altid klargjort til analyse.


En netværksanalyse af

IT-samarbejde

Af JEAN PAUL DE CROS PÉRONARD, INSTITUT FOR MARKETING, SDU – ODENSE

Udviklingen har de senere år peget på

nødvendigheden af at etablere interorganisatoriske

relationer 1 centreret omkring en fælles

samarbejdsindsats (Powell, 1990). Det tidligere

IT-Forum Odense (ITFO), som nu

hedder IT-Forum Fyn, er netop et sådant

samarbejdsnetværk mellem selvstændige

organisationer. ITFO har til formål at styrke

IT-kompetencerne og anvendelsen af IT på

Fyn og i Odense-området. Det fremgår af

vedtægterne, at foreningen er åben for alle ITvirksomheder,

IT-uddannelsesinstitutioner og

for virksomheder med IT-interesse generelt.

Det gælder særligt at fremme etableringen af

organisatoriske netværk med henblik på øget

samarbejde og erfaringsudveksling mellem

relevante aktører, dvs. IT-branchen og dens

kunder samt lokale uddannelsesinstitutioner.

Derudover er idealet at understøtte og

markedsføre lokalområdet som et center for

udvikling og anvendelse af informationsteknologiske

løsninger, hvilket bl.a. betyder at

synliggøre lokale IT-leverandører og lokale

uddannelsesinstitutioners kompetencer på ITområdet

over for erhvervslivet.

At få et inter-organisatorisk netværk som

ITFO til at fungere er ikke uproblematisk. Et

særligt kritisk aspekt ved ethvert netværkssamarbejde

er ofte relateret til skismaet

mellem hensynet til det samlede netværk og

hensynet til den enkelt organisation. At få

de to hensyn til at samstemme kræver en

kontinuerlig finjustering af de sociale processer,

der vedrører organiseringen af netværket.

Som i en hver anden social sammenhæng

kan der i et netværkssamarbejde opstå

uoverensstemmelser, kontroverser og divergerende

holdninger, der let kan føre til mis-

forståelser, frustrationer og skuffelser og

dermed kimen til konflikt 2 . Mao. så udgør

særinteresser, forskellige forventninger og

specielle hensyn en konstant fare for

netværkets kontinuitet i og med, der skabes

friktion, som kan betyde at netværket er

mindre dynamisk overfor eventuelle forandringer

i omgivelserne.

Formål og problemstilling

Formålet med undersøgelsen er at indsamle

viden om organisationers samarbejde i netværk

og blev ultimo 2002 gennemført som en

postal spørgeskemaundersøgelse. Virksomheder

og organisationer, som på daværende

tidspunkt var medlemmer, indgår i undersøgelsen,

der hovedsageligt omhandler holdninger

og opfattelser til samarbejdet.

ITFO har maj 2002 eksisteret i mere end 2

år, og det fælles arbejde har udviklet sig i en

lang række tiltag og aktiviteter, som

medlemmerne har kunnet nyde godt af. Ikke

desto mindre synes tiden at være kommet

for en nøjere vurdering af netværkets

relationer for at kunne foretage de nødvendige

justeringer, som med jævne mellemrum

kræves. For at kunne give anbefalinger til en

fremtidig organisering af netværket, er der for

nærværende undersøgelse opstillet to

hovedspørgsmål:

1) Hvordan kan relationerne mellem medlemmer

af ITFO karakteriseres?

2) Hvilke barrierer og potentialer for udvikling

synes samarbejdet at indbefatte?

Målsætningen med analysen er at gøre status

1. Et interorganisatorisk samarbejde opstår som regel i forbindelse med kriser, men oftest er grunden dog mindre

kritisk af natur som 1) når en organisation står overfor opgaver som er større end en enkelt organisation kan klare

alene, 2) hvis der er begrænsninger i traditionelle metoder til konfliktløsning, eller 3) øget turbulens i omgivelserne

(Aldrich, 1976).

2. Af særlige samarbejdsbarrierer kan nævnes 1) ønsket om at bevare sin uafhængighed/frihed, 2) ønsket om ikke

at blive forfordelt (til grin), 3) forfølge egne interesser, og 4) mistillid til andre (Wiener og Doescher, 1991, s. 41).

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 4


over ITFO ved at sætte fokus på lederes og

nøglemedarbejderes relationer, holdninger

og aktiviteter i netværket. Undersøgelsen

sigter således på at tilvejebringe et vidensgrundlag,

som kan anvendes til udarbejdelse

af tiltag m.h.p. at understøtte udviklingen

med relevante aktiviteter. Projektet har således

praktiske implikationer for ITFO, men også

for det fynske erhvervsliv generelt, idet

undersøgelsen sætter fokus på håndteringen

af netværksrelationerne i al almindelighed.

Analyserammen

Når der skal gøres status over organisationers

deltagelse i netværkssamarbejder, kan dette

ske ud fra flere forskellige teoretiske

perspektiver (se f.eks. Monge og Contractor,

2001). På baggrund af ovenstående introduktion

er koncepter, som relaterer sig til

magt og afhængighed af stor betydning for de

organisatoriske relationer i ITFO, og derfor

kan ressourcebaseret teori med fordel tages i

anvendelse. Teorien baserer sig på, at organisationer

er afhængige af deres miljø/omgivelser

for håndgribelige (materialer) og

uhåndgribelige (information) ressourcer

(Euske og Roberts, 1987). For at imødekomme

disse behov strukturerer organisationer

sig i adfærdsmønstre, der muliggør

opnåelse af disse ressourcer, men som samtidig

også placerer dem i et afhængighedsforhold

til andre organisationer. Et afhængighedsforhold

involverer ofte en magtrelation.

Magt kan defineres som sandsynligheden

for, at en aktør i en social relation er i stand

til at udføre sin vilje på trods af modstand.

Sådanne relationer har stor betydning for

Årsager til

medlemsskab

side 5 Metode & Data nr. 87 – 2002

Magtfordeling

Formalisering

Intensitet

Reprocitet

Standardisering

Afhængighedsforhold

bindingerne mellem organisationer, primært,

fordi det har indflydelse på den enkelte

organisations aktiviteter (Aldrich, 1979, p.

273). Derfor kan den organisatoriske effektivitet

måles på baggrund af evnen til at opnå

ressourcer gennem udnyttelse af omgivelserne,

samtidig med at organisationen

bevarer en autonom forhandlingsposition

(Aldrich, 1979, p.267). Faktisk er mange

internorganisatoriske netværk bundet sammen

af afhængighedsforhold, der er mere komplekse

end relationer, der fortrinsvis bygger på

økonomiske transaktioner. Dette gælder også

ITFO, der jo baseres sig på frivillig deltagelse.

Når man skal analysere de organisatoriske

relationer i et netværk, er det nødvendigt at

opstille en række dimensioner, hvorfra

analysen struktureres. For nærværende

undersøgelses vedkommende bygger rammen,

hvorom analysen foretages, på fire

dimensioner, som Harvard Aldrich (1979)

opstiller til beskrivelse og analyse af de

organisatoriske relationer i et netværk. Disse

dimensioner benævnes formalisering, intensitet,

reciprocitet og standardisering. I det

følgende skal deres relevans i forhold til

ITFO forklares nærmere. Foruden Aldrichs

(1979) fire dimensioner til bestemmelse af

klimaet i relationerne er der i undersøgelsen

endvidere spurgt ind til hvilke faktorer, der

ledte til medlemskab af ITFO samt hvilke

resultater, der er opnået i ITFO. I figur 1 ses

de forskellige elementer, der tilsammen udgør

rammen om analysen.

Analysen indledes med en vurdering af

årsager til deltagelse i ITFO (spg 5). Primært

søges at vægte interne såvel som eksterne

Resultater af

medlemsskab

Figur 1: Analyseramme


forhold, fx kunder, konkurrenter og ejerkreds

som motiverende faktorer for deltagelse.

Formalisering af de interorganisatoriske

strukturer virker stabiliserende overfor netværkets

aktiviteter og sikrer en vis kontinuitet i

medlemmernes adfærd. I den forbindelse er

der overordnet spurgt ind til, om man synes,

at de indgåede aftaler overholdes (spg 2.6) og

om, hvorvidt man synes, at ITFO bærer meget

præg af for mange uformelle aftaler (spg

3.11). Ydermere er det fordelagtigt at skelne

mellem aftalt og strukturel formaliseringsgrad.

I det første tilfælde (aftalt) er

relationerne mellem organisationerne givet

officiel anerkendelse, som enten kan være

sanktioneret juridisk eller administrativt. Det

vil sige, om der er regler og forskrifter, som

styrer medlemmernes adfærd eller om ITFO

er et sted, hvor nye tanker kan få frit løb (spg

3.2). Strukturel formalisering vedrører graden,

med hvilken en formidlende organisation

koordinerer diverse relationer i netværket.

Mao. i hvilken udstrækning er medlemmerne

af ITFO tvunget til at koordinere deres interaktion

via en tredje part, der kan begrænse

deres samvirke. Her tænkes der specielt på,

om der formelt er udpeget ledelse til at

foretage beslutninger, eller om man selv synes

at kunne tage vigtige beslutninger. I den

forbindelse vurderes, om det er let at komme

igennem med ideer og initiativer (spg 2.3), og

om særlige forhold kan berettige, at man

tager styringen over de andre medlemmer

(spg 2.7), herunder, om det ofte er nødvendigt

at skære igennem og foretage beslutninger på

egen hånd (spg 2.2).

Intensitet er for nærværende undersøgelse en

af de vigtigste parametre til vurdering af

klimaet i netværket og refererer bl.a. til

processer og konteksten af de interorganisatoriske

relationer. Overordnet vurderer

undersøgelsen, om det eksisterende samarbejde

kan intensiveres (spg 2.10) og hvor

stort et engagement, der generelt kræves af de

enkelte medlemmer (spg 3.1). Herunder en

vurdering af ens egen indsats (spg 4.9), også

når man sammenligner sig med de andre

medlemmers engagement (spg 12). Man kan

sige, at intensiteten er et udtryk for hvor

meget, der er „investeret“ i relationerne til de

andre medlemmer. Jo mere der investeres,

desto mere tillægger man fremtiden betyd-

ning, og jo sværere er det at bryde relationerne.

Der skelnes i den forbindelse mellem

involverede ressourcer og hyppighed, hvormed

man interagerer. Med hensyn til

ressourcer er de grupper af medarbejdere,

som man vælger at lade involvere, en

indikator på villigheden til at deltage (spg 13)

samt på, hvor meget tid, kræfter og energi,

man bruger på IT-Forum Odense (spg 4.6).

Ligeledes er det en indikator på, om man har

mange fælles aktiviteter med andre medlemmer

af IT-Forum Odense (spg 4.1), og

om man deltager aktivt i IT-Forum Odenses

aktiviteter (spg 4.2). Med hensyn til hyppighed

af ens deltagelse i ITFO vurderes

hvor mange gange medlemmerne deltager i

aktiviteter inden for de sidste år (spg 6) og

hvor meget tid, man har brugt (spg 7).

Reciprocitet er en anden væsentlig parameter

for nærværende undersøgelse. Begrebet

refererer til graden af symmetri i relationerne

mellem netværksorganisationerne. I de

tilfælde, hvor relationerne er vedvarende

asymmetriske, er det en god indikation på et

afhængighedsforhold. Man kan med fordel

skelne mellem (1) ressource- og (2) definitoriskreciprocitet.

Ressourcerecprocitet handler

om, at ressourcer fordeles ligeligt eller

kommer til gavn for alle medlemmer. Dette er

naturligvis svært at vurdere i et netværk, der

i høj grad bygger på udveksling af viden og

information, fordi det er vanskeligt at tilskrive

information en fælles værdi. Mao. Det

afhænger meget af øjnene, der ser. Med

hensyn til belysning af (1) ressourcereciprocitet

er der spurgt til, om medlemmerne

henholdsvis modtager meget information fra

andre medlemmer af IT-Forum Odense (spg

4.4) og sender meget information til andre

medlemmer af IT-Forum Odense (spg 4.5). Og

endelig er der spurgt, om man generelt er

godt informeret om initiativer og tiltag i IT-

Forum Odense (spg 4.3). (2) Definitoriskreciprocitet

udgør graden af konsensus

omkring fælles aktiviteter og relaterer sig til

et fælles bidrag fra alle involverede

organisationer. Ifølge Aldrich (1979, p. 276)

er graden af dominans af enkelte organisationer

en faktor, der har væsentlig indflydelse

på den definitoriske reciprocitet. Til belysning

af dominans og magt i netværket vurderes

overordnet, hvorledes samarbejdsformen i

IT-Forum Odense karakteriseres (spg 9)

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 6


herunder, hvorledes balancen i samarbejdet

karakteriseres (spg 10) samt graden af

åbenhed og imødekommenhed (spg 3.3) og

endeligt, om det kan forbedres gennem tættere

samarbejdsaftaler (spg 3.12). For yderligere

at vurdere graden af konsensus mellem medlemmerne

søges indblik i respondenternes

opfattelse af, om ITFO er meget styret af

enkelte medlemmer (spg 3.7), og om der er

meget konkurrence mellem medlemmerne

(spg 2.4). Hertil følger spørgsmålet om, hvor

tilfredsstillende ens forhold til de andre

medlemmer af IT-Forum Odense er (spg 4.7).

Standardisering vedrører i denne sammenhæng

organisationens orientering og koordinering

med netværket. Ligesom interne

standardiseringer er med til at „smøre“ organisationens

elementer, er standardisering af

procedurer (rutiner) i netværket med til at

skabe mindre friktion og dermed større effektivitet.

Aldrich (1979) skelner i den sammenhæng

mellem enheds- og processtandardiseringer.

Enhedsstandardisering kan siges at

vedrøre den information, der udveksles

mellem medlemmerne i ITFO og er i høj

grad et spørgsmål om at samstemme forventninger.

Det vil sige, kan man hurtigt komme

i kontakt med hvert enkelt medlem af ITforum

Odense (spg 4.10), og synes man, at der

foretages mange irrelevante beslutninger (spg

2.8). I den sammenhæng gælder normalt det

forhold, at en lav grad af standardisering kan

medføre grobund for usikkerhed såvel som for

ændringer i magtfordelingen i netværket, idet

enkelte medlemmer kan udnytte de andres

usikkerhed til egen fordel. Derfor vurderes

endvidere, om mange er mere interesseret i at

profilere sig selv end at finde optimale løsninger

for alle deltagere (spg 2.1). Ved

processtandardisering forstås for eksempel,

hvorledes afviklingen af de enkelte aktiviteter

forløber. I den forbindelse er respondenternes

opfattelse af hvorvidt, der iværksættes

initiativer, der har betydning for hele netværket

(spg 3.4) en vigtig parameter, men

også respondenternes mening om, hvorvidt

det fremtidige samarbejde kan udvikles i nye

retninger (spg 2.5), vil kunne give en indikation

af, om rutinerne måske er for fastlåste.

I den forbindelse er organisationens størrelse

og kompleksitet ofte faktorer, der sætter

betingelserne for standardiseringsgraden

(Aldrich, 1979, p.277). Endelig er det fore-

side 7 Metode & Data nr. 87 – 2002

trukne kommunikationsmiddel (spg 8) også

en indikator på graden af standardisering i

kommunikationsprocessen.

Analysen afsluttes med en beskrivelse af

medlemmernes udbytte af deres deltagelse

i diverse af ITFOs aktiviteter. Der spørges dels

til konkrete resultater dels til forventet fremtidigt

afkast, medlemskabet vil give indenfor

tre udbytteområder: (1) profitudbytte, dvs. er

medlemskabet decideret indtægtsgivende for

organisationen (spg 2.9), og vil den være

indtægtsgivende for organisationen i fremtiden

(spg 3.8), (2) kommunikationsudbytte, dvs. om

medlemskabet har betydning for vores

organisations image/omdømme (spg 3.5) og

endeligt (3) kompetenceudbytte, dvs. om

medlemskabet har påvirket udvælgelsen af

problemstillinger i organisationen (spg 3.6),

og om netværket er skyld i nye initiativer /

projekter i organisation (spg 3.10) og endelig

om medlemskabet bidrager til organisations

IT-udvikling (spg 3.9). Hertil kommer mere

generelle variabler, der skal underbygge de

netop ovennævnte, nemlig om man har opnået

mange resultater ved at deltage i IT-Forum

Odense (spg 4.11), samt hvilken betydning

IT-Forum Odense har for organisationernes

succesmuligheder (spg 11).

Hvad analysen ikke indeholder

Analyserammen, som den præsenteres i figur

1, giver imidlertid ikke et entydigt billede af

en bestemt virksomhed eller organisations

virkelighed, men søger at skabe en struktur, et

overblik, og en forståelse for de indbyrdes

sammenhænge og relationer, der synes at

eksistere ITFO. Figurernes formål er derfor at

visualisere de forskellige områders indvirkning

på undersøgelsens genstandsfelt.

Det er derfor vigtigt at påpege, at spørgeskemaundersøgelsen

blot er et øjebliksbillede

af forholdene i ITFO. Dermed ville et

dynamisk perspektiv yderligere kunne bidrage

til en forståelse af relationerne mellem

medlemmer af ITFO. Et dynamisk perspektiv

bør være orienteret mod den organiseringsproces,

som følger netværkssamarbejde over

tid. Det er en proces, der grundlæggende

består af tre faser: formålsfastsættelse,

værditilnærmelse og strukturering. Disse tre

faser udgør tilsammen en proces, hvorigennem

netværkssamarbejdet etableres og

udvikles, dvs. hvor nye medlemmer optages


Illustration:

Stilliseret billede af

netværk

og indarbejdes i netværkets aktiviteter. Selve

forandringsprocessen er ofte præget af, at

mange virksomheder og organisationer i

starten er tilbageholdne. Men i takt med at den

fælles afhængighed og opfattelsen af legitim

deltagelse anerkendes, vil samarbejdet bevæge

sig over i anden fase, hvor fælles sæt af

værdier udvikles. I sidste fase struktureres

deltagerne i tæt og vedvarende interaktioner

samtidigt med, at magt- og afhængighedsrelationer

udkrystalliseres. Disse faser kunne

indgå i en dynamisk beskrivelse af ITFO.

Indsamlingsprocedure

Hensigten med nærværende analyse er at øge

vidensniveauet om forhold, der vedrører

ITFO. I den forbindelse blev der udover

litteratur-gennemgangen foretaget eksplorative

interviews med forskellige medlemsorganisationer.

Hovedformålet med disse interviews

var at formulere og identificere problemer,

mulige handlingsalternativer og bidrage til, at

forskningens genstandsfelt åbnes, således at

generel baggrundsviden kunne tilføres undersøgelsen.

Således underbygger de indledende

interviews sammen med litteraturgennemgangen

undersøgelsens analyseramme. Dernæst

er der blevet sendt spørgeskemaer (se

bilag) ud til alle medlemmer, hvor der i særlig

grad blev sat fokus på de gensidige organisatoriske

relationer, som de udspiller sig i regi

af ITFO.

Der er tale om en totaltælling, hvor

spørgeskemaundersøgelsens målepopulation

består af alle medlemmer af ITFO. Spørgeskemaundersøgelsen

indeholder oplysninger

om medlemmernes forhold til ITFO.

Oplysningerne er indhentet fra kontaktpersoner

blandt medlemmerne. Selve infor-

mationsbehovet til spørgeskemaet er beskrevet

ovenfor og opstillet på baggrund af de

indledende interviews og litteraturgennemgangen.

Desuden er der løbende blevet

foretaget analyseforberedende datakontrol

for logiske fejl og efterfølgende justering af de

returnerede spørgeskemaer. Herefter er

foretaget en indkodning i SPSS, UCINET

og Krackplot.

Undersøgelsens repræsentativitet

Dataindsamlingen er sket som en postal

spørgeskemaanalyse, hvor i alt 102 organisationer

har fået tilsendt et spørgeskema. Da det

viste sig efterfølgende, at 17 af de udvalgte

deltagere ikke længere var medlemmer, er

det endelige deltagerantal for undersøgelsen

på 85. For at stimulere respondenterne til at

deltage, modtog de dagen før udsendelsen

en e-mail fra bestyrelsen, hvori de blev opfordret

til at medvirke i nærværende

undersøgelse. Den samlede indsats resulterede

i, at der ultimo marts var modtaget 35 (ca.

41%) af spørgeskemaerne. Rykkeropringning

resulterede i yderligere 13 brugbare

besvarelser, hvorved det endelige antal

besvarelser nåede op på 48, hvilket giver en

samlet svarprocent på (48/85*100)= 56,5%.

En tilfredsstillende svarprocent, der bl.a. er i

overensstemmelse med svarprocenter fra

lignende undersøgelser.

For yderligere at vurdere mulighederne

for at generalisere analyseresultaterne har

det været nødvendigt at undersøge i hvor høj

grad, der er forskel mellem de virksomheder,

som besvarede spørgeskemaet og de, som

ikke gjorde. Som led i vurderingen af datagrundlagets

repræsentativitet blev der taget

telefonisk kontakt til alle de deltagende virksomheder,

som ikke havde returneret

spørgeskemaet. En stor del af disse virksomheder

angiver dels, at ITFO ikke er

relevant for dem, da de aldrig deltager i

aktiviteterne dels, at de ikke har tid til at

deltage i undersøgelsen. Da undersøgelsen i

særlig grad drejer sig om holdninger til

aktiviteter og relationer i ITFO, antages det,

at en stor del af de ikke-responderende

medlemmer ingen betydning har for det

samlede resultat.

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 8


Anm. Tallene i figuren er valgt arbitrært.

Analysen

I det følgende afdækkes og analyseres

kommunikationsmønstre mellem medlemmer

af ITFO samt årsager til og resultater af

medlemskab, relationernes formaliseringsgrad,

intensitet, reciprocitet, og standardisering

opdelt på analysegrupper.

Kommunikationsmønstre mellem

medlemmer af ITFO

Netværket i figur 2 er konstrueret i Krackplot

på basis af de 55 medlemmer, som enten via

spørgeskemaet eller via rykkeropringningen

oplyste deres regelmæssige kommunikationsrelationer

(formelle såvel som uformelle)

med andre medlemmer af ITFO. Medlemmerne

er repræsenteret i figuren ved et

identifikationsnummer og kommunikationsrelationerne

ved en linie, der forbinder

medlemmerne. Der er tale om et asymmetrisk

netværk af kommunikationsrelationer, men af

visuelle årsager er pilene, der skulle angive

retning, ikke medtaget. Krakplot rummer

desværre ikke muligheden for at reducere

pilestørrelserne, hvilket betyder, at når

relativet mange aktører medtages, hæmmes

samtidigt det visuelle overblik.

Den vigtigste årsag til, at netværket

gengives visuelt, er for at få et visuelt udtryk

for omfanget af de regelmæssige kommunikationsrelationer

i netværket. Da netværket

side 9 Metode & Data nr. 87 – 2002

indeholder 55 noder (medlemmer), der i alt

forbindes til hinanden gennem 323 relationer,

bliver det samlede billede af netværk let

kaotisk. Vigtigst er det at bemærke, at

tætheden af relationer er større blandt de

centralt placerede organisationer end blandt de

perifere. Desuden viser figur 2, at to medlemmer

ikke har nogle regelmæssige kontakter/kommunikation

med nogle af de andre

medlemmer og betragtes derfor som isolerede

i ITFO.

På mange måder ligner netværket mest af

alt en firmareception af udseende med mange

kommunikationsrelationer på kryds og tværs.

Det er en struktur, der på den ene side er

ønskværdig, fordi det ved sådanne lejligheder

forventes, at et antal mennesker, som ofte

ikke kender eller kun er overfladisk bekendt

med hinanden, mødes og forhåbentlig får

deres bekendtskab bragt op på et fornuftigt

niveau så sandsynligheden for, at der kan

indledes et fremtidigt samarbejde, øges. Det

er jo netop det, der er hele visionen bag

ITFO. På den anden side er ulempen

naturligvis også, som det ses af figur 2, at

ønsket om at forene så mange deltagere som

muligt, øger de mulige informationsstrømme

af budskaber til hver enkelt gæst. Dermed kan

der opstår et næsten kaotisk kommunikationssystem,

hvilket typisk betyder, at kommunikationsrelationer

ofte reduceres til et mindre

antal, som f.eks. når der opstår mindre grup-

Figur 2:

Kommunikationsrelationer

mellem

medlemmer af ITFO.


Tabel 1:

Beskrivelse af

analysegrupper

per af mennesker ved en reception. Det skal

i den forbindelse nævnes, at hvert enkelt

medlem af ITFO i gennemsnit har 2970/323

~ 9 kommunikationsrelationer (asymmetriske)

til andre ITFO-medlemmer. Hertil kommer, at

tætheden (densiteten) i netværket er 0,108 ~

11% og beregnes som antallet af aktuelle

relationer (L) delt med antallet af mulige

relationer (g*(g-1)), hvor g er antallet af

noder (respondenter). L udgør 323 relationer

og antallet af mulige (asymmetriske) relationer

er 55*(55-1), nemlig 2970. Med andre

ord er der på trods af det kaotiske billede, der

tegner sig i figur 2, faktisk kun tale om et

relativt løst netværk, idet relationerne udgør

11% af de mulige relationer.

Udvælgelse af analysegrupper

For at give undersøgelsen af ITFO dybde og

substans er der søgt struktur i datamaterialet

ved at foretage en netværksanalyse på baggrund

af spørgsmål 1. I relation hertil vil

analysen i særlig grad koncentrere sig om

de centrale versus de perifere medlemmer.

Blandt andet fordi undersøgelser af interorganisatoriske

netværk har vist, at en central

position i et netværk ofte er relateret til magt

(Krackhardt, 1990), bedre omdømme (Galaskie-wicz,

1979), og „early adopters“ af

innovation (Rogers, 1971). Med andre ord

betyder det, at man er godt forbundet til en

bedre strøm af information, men samtidigt

også har større kontrol med, hvad der sendes

af budskaber rundt i netværket, hvorimod

perifere eller isolerede placeringer i netværket

ofte betyder, at man er afskåret fra vigtig

information. Derudover antages det endvidere,

at tætte relationer vil have en afsmittende

indvirkning på både holdninger og opfattelse

i organisationerne således, at der mellem

organisationer, der har regelmæssig kommunikation,

sker en konvergens af normer og

værdier hen over tid.

Til beregning af de forskellige medlemmers

indbyrdes position i kommuni-

POSITION (afrundet til nærmeste hele %)

kationsnetværket er den kategoriske teknik i

UCINET blevet taget i anvendelse. Denne

teknik identificerer hvilke aktører, som tilhører

kernen og hvilke, der tilhører periferien (se

Borgetti, Everett, and Freeman, 1999).

Resultatet af databearbejdningen blev, at 16

organisationer tilhører kernen og 32

organisationer periferien. Denne fordeling

betyder, at tætheden af relationerne mellem

organisationer i periferien er 0,033 ~ 3% og

mellem organisationer i kernen er 0,474 ~

47%. Hertil kommer, at tætheden af relationer

fra kernen til periferien er 0,100 ~ 10% og fra

periferien til kernen er 0,169 ~ 17%.

På baggrund af denne opdeling af medlemmerne

er det muligt at beskrive grupperne

med hensyn til deres primære forretningsområde.

Af tabel 1 på næste side fremgår

det, at organisationerne, som tilhører kernen,

omtrent har fifty-fifty fordeling af organisationer

med primære forretningsområder

inden for EDB og andet. Ikke desto mindre

adskiller de sig fra periferien, der for 75%

vedkommende har et primært forretningsområde

inden for EDB. Hertil kommer,

at organisationer i kernen generelt er større

målt på antal ansatte end for organisationer i

periferien.

Årsager til medlemskab

Årsagerne til at man har valgt at indgå i

medlemskab af ITFO, tillægges først og

fremmest ønsket om at følge med udviklingen

(se tabel 2 på næste side). Næsten alle

respondenter er enige i, at dette forhold har

været medvirkende årsag til, at organisationen

søgte medlemskab af ITFO. Det er naturligvis

svært at komme bag om egentlige

bevægemønstre i en spørgeskemaundersøgelse,

og at respondenterne henviser til

udviklingen som motiverende faktor for at

indgå i et netværkssamarbejde, kan tolkes

som et udtryk for en usikkerhedsreducerende

adfærd, der, fordi den ikke bunder i konkrete

situationer, må henføres til noget imaginært.

Primære forretningsområde * Kernen Periferien

EDB 47% 75%

Andet 53% 25%

Total 100% (15) 100% (28)

Anm.: (*) Der er signifikant forskel mellem organisationskategorierne på (P


Udsagn Afkrydsnings- POSITION

kategorier (Afrundet til nærmeste hele %)

Kernen (N=) Periferien (N=)

Hensyn til virksomhedens kunder Slet ikke 33% 39%

I nogen/høj grad 25% 30%

Ønske om at følge med konkurrenter Slet ikke 15% 22%

I nogen/høj grad 46% 63%

Ønsker/krav fra ejerkreds Slet ikke 69% 67%

I nogen/høj grad 15% 4%

Ønske om at tiltrække nye investorer Slet ikke 85% 61%

I nogen/høj grad 7% 9%

Opfordring fra konsulentvirksomheder Slet ikke 83% 73%

I nogen/høj grad 0% 6%

Opfordring fra brancheforeninger* Slet ikke 57% 68%

I nogen/høj grad 36% 9%

Ønske om at følge med udviklingen Slet ikke 0% 0%

I nogen/høj grad 100% 90%

Anm.: (*) Der er signifikant forskel mellem organisationskategorierne på (P


Tabel 4:

Intensitet

Tabel 5:

Det relative

engagement

Udsagn som respondenterne er helt /delvis enig i POSITION (Afrundet til nærmeste hele %)

Kernen Periferien

Det eksisterende samarbejdet kan sagtens intensiveres 88% 90%

ITFO kræver stort engagement fra deltagernes side*

Vi har mange fælles aktiviteter med andre

88% 56%

medlemmer af ITFO* 63% 19%

Vi deltager aktivt i ITFOs aktiviteter* 75% 36%

Vi bruger meget tid, kræfter og energi på ITFO* 50% 13%

Vi er meget engageret i ITFO* 69% 19%

Anm.: (*) Der er signifikant forskel mellem organisationskategorierne på (P


Hvilke personalegrupper er involveret i konkrete

arbejdsopgaver der vedrører ITFO? POSITION (Afrundet til nærmeste hele %)

Kernen Periferien

Ledelsen 81% 76%

Mellemledere* 57% 26%

Øvrige ansatte 15% 29%

Anm.: (*) Der er signifikant forskel mellem organisationskategorierne på (P


Tabel 10:

Samarbejdsformen

Tabel 11:

Magtfordeling

Tabel 12:

Standardisering/

rutiner

Hvordan kan samarbejdsformen

i ITFO karakteriseres? POSITION (Afrundet til nærmeste hele %)

Kernen Periferien

Partnerne har initiativet 7% 3%

Vi er i en dialog, som foregår på alles initiativ 67% 25%

Vi har initiativet 7% 3%

Vi har ikke noget samarbejde 20% 69%

Total 100% (15) 100% (32)

Hvordan kan balancen i samarbejdet

karakteriseres? POSITION (Afrundet til nærmeste hele %)

Kernen Periferien

Udelukkende ligeværdigt 33% 19%

I mindre grad ligeværdigt 42% 31%

I nogen grad skævt fordelt 8% 31%

I høj gradskævt fordelt 17% 19%

Total 100% (12) 100% (16)

Udsagn som respondenterne er helt /delvis enig i POSITION (Afrundet til nærmeste hele %)

Kernen Periferien

Mange er mere interesseret i at profilere sig selv end at

finde optimale løsninger for alle deltagere 44% 76%

Det fremtidige samarbejdet kan sagtens udvikles i nye retninger 88% 97%

Der foretages mange irrelevante beslutninger

ITFO iværksætter kun tage initiativer der har betydning

19% 44%

for hele netværket (ingen er helt enig) 43% 42%

Vi kan hurtigt komme i kontakt med hvert enkelt medlem af ITFO* 100% 62%

Anm.: (*) Der er signifikant forskel mellem organisationskategorierne på (P


Udsagn som respondenterne er helt /delvis enig i POSITION (Afrundet til nærmeste hele %)

Kernen Periferien

Medlemskabet er indtægtsgivende for os 25% 27%

ITFO har stor betydning for vores organisations image/omdømme* 63% 23%

ITFO har påvirket udvælgelsen af problemstillinger i vores organisation* 33% 7%

ITFO vil være indtægtsgivende for min organisationen i fremtiden 38% 37%

ITFO bidrager til vores organisations IT-udvikling 38% 23%

ITFO er skyld i nye initiativer / projekter i vores organisation* 50% 17%

Vi har opnået mange resultater ved at deltage i ITFO 38% 19%

Anm.: (*) Der er signifikant forskel mellem organisationskategorierne på (P


med det mener omkring 9 ud af 10 respondenter,

at det fremtidige samarbejde kan

udvikles i nye retninger, hvilket indikerer, at

samarbejdet ikke synes at være fastlåst, men

faktisk med initiativ og engagement kan

udvikles. Afslutningsvis skal det nævnes, at

det mest foretrukne kommunikationsmiddel

ikke overraskende er e-mail, og at dette også

er en indikator på lav standardiseringsgrad i

kommunikationsprocessen og dermed i

netværket.

Resultatet af medlemskabet

Med hensyn til profitudbyttet af medlemskabet

angiver omkring en fjerdedel af

respondenterne, at de er „helt/delvis enig“ i,

at medlemskabet er indtægtsgivende for

organisationen og knapt 40% angiver, at de er

„helt/delvis“ enige i, at den også vil være

indtægtsgivende for organisationen i fremtiden.

Mao. eksisterer der en svag optimisme

m.h.t. økonomisk afkast, og her spores ikke

væsentlige forskelle mellem kernen og

periferien.

Forskel i datamaterialet spores der til gengæld,

når det drejer sig om medlemmernes

kommunikationsudbytte. På dette punkt er

der signifikant forskel mellem grupperne

således, at over 60% af kernen angiver, at

medlem-skabet har stor betydning for

organisationens image/omdømme, hvorimod

godt 20% af periferien er af samme opfattelse.

Det skal i relation hertil siges, at det ikke er

usædvanligt, at organisationer finder legitimitet

ved at efterligne andre organisationer

i deres omgivelser – primært gennem

symbolske identifikationer – som for

eksempel ved at have relationer med indflydelsesrige

organisationer og deltage i

betydningsfulde klubber. Det antages derfor,

at legitimitet er en vigtigere parameter for

kernen end for de perifere medlemmer.

Med hensyn til kompetenceudbytte er der

også markant forskel mellem kernen og periferien.

Specielt når det drejer sig om, hvorvidt

medlemskabet har påvirket udvælgelsen af

problemstillinger i organisation. Hertil svarer

omkring 1/3 af kernen, at det er de „helt/

delvis“ enig i, heroverfor deler under 10% af

periferien denne opfattelse. Dette skal sammenholdes

med, at en signifikant større andel

af kernen (50%) er „helt/delvis“ enig i, at

ITFO er skyld i nye initiativer/projekter i

organisationen, hvilket kun 17% af periferien

mener. Begge grupper mener med henholdsvis

38% og 23%, at ITFO bidrager til

deres organisations IT-udvikling, dog med

kernen som noget mere positiv, hvilket

underbygges af, at denne gruppe også er

signifikant mere enig i at have opnået mange

resultater ved at deltage i IT-Forum Odense.

Konklusion og anbefalinger

Helt overordnet kan det konkluderes, at der

eksisterer divergerende holdninger til og

opfattelser af netværkets relationer alt afhængig

af, om man har mange og gensidige

kommunikationsrelationer i ITFO, eller om

man kun har få eller ingen regelmæssige

kommunikationsmønstre. De mere perifert

forbundne organisationer synes at være

fortrinsvis mindre „forpligtet“, men samtidig

også mere negativ overfor netværkssamarbejdet,

hvilket underbygges af flere analyseresultater.

For det første skal det nævnes, at netværket

bærer præg af en relativ lav formaliseringsgrad,

der gør det muligt for langt de fleste

medlemmer at komme igennem med nye

tanker, ideer og initiativer. Mao. føler man sig

i netværket generelt ikke bundet af regler og

forskifter. Dette er på den ene side en af

netværkets styrker, men samtidigt medfører

det også visse problemer, idet over halvdelen

af de perifere medlemmer synes, at ITFO

bærer meget præg af for mange uformelle

aftaler. Dette forhold kan lede til, at man

føler sig uden for beslutningstagningen med

fare for, at nogle medlemmer vælger helt at

isolere sig.

For det andet skal det nævnes, at hvis man

tilhører netværkets periferi, er man ikke helt

så villig til at „investere“ i netværket.

Sammenlignet med de mere centrale organisationer

(kernen) mener kun få i periferien, at

de (1) bruger meget tid, kræfter og energi på

ITFO, (2) deltager aktivt i ITFOs aktiviteter,

(3) har mange fælles aktiviteter med andre

medlemmer af ITFO og (4) er meget engagerede

i ITFO. Faktisk mener fire ud af fem

medlemmer i periferien at være „mindre/

væsentlig mindre“ engageret, når de sammenligner

sig med andre medlemmer i

netværket. Dette signifikante skæve forhold

mellem grupperne afspejles også med hensyn

til hyppigheden af deres deltagelse i ITFOs

aktiviteter, da over halvdelen af periferien

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 16


inden for det sidste år kun har deltaget fra 0

til 2 gange, mens næsten 2/5 i kernen i samme

periode har deltaget over 10 gange. Samtidigt

har kernen også brugt væsentligt mere tid på

disse aktiviteter, da to ud af fem i kernen

angiver at have brugt mere end 10 timer,

hvorimod 2/3 af periferien har brugt mellem

0 og 2 timer

For det tredje skal det nævnes, at man i

overvældende grad synes, at netværket er

meget styret af enkelte medlemmer. Desuden

mener næsten 7/10 af kernen, at samarbejdsformen

i IT-Forum Odense bygger på dialog

og fælles initiativ, hvorimod omtrent samme

andel af periferien mener, at man ikke har

noget samarbejde overhovedet. Sammenholdes

dette med, at 1/3 af kernen angiver, at

balancen i netværket kan karakteriseres som

udelukkende ligeværdig, hvorimod 1/3 af

periferien mener, at det i høj grad er skævt

fordelt. Og at en stor andel af periferien

desuden mener, at (1) der er meget konkurrence

mellem medlemmerne, (2) man

føler sig markant mindre tilfreds med

forholdet til de andre medlemmer, (3) sender

og modtager signifikant mindre information

til andre medlemmer. Et asymmetrisk forhold

mellem kernen og periferien synes at være til

stede i analysen.

Men det er ikke kun negative opfattelser

der gør sig gældende. En stor andel af

periferien mener faktisk også, at (1) man er

velinformeret om initiativer og tiltag, (2)

netværket bærer præg af åbenhed og imødekommenhed

og (3) netværket kan forbedres

gennem tættere samarbejdsaftaler. For det

fjerde skal det nævnes, at næste halvdelen af

de perifere organisationer mener, at der

foretages mange irrelevante beslutninger, og

3 ud af 4 respondenter fra samme gruppe

mener desuden, at mange medlemmer er

mere interesseret i at profilere sig selv end at

finde optimale løsninger for alle deltagere,

hvilket naturligt nok får 9 ud af 10 perifere

respondenter til at mene, at det fremtidige

samarbejde kan udvikles i nye retninger.

Desuden synes periferien at mangle rutiner for

fælles kommunikation, idet signifikant færre

end i kernen angiver, at de kommer hurtigt i

kontakt med andre medlemmer.

For det femte skal det nævnes, at i

forbindelse med respondenternes udbytte er

der markante forskelle i datamaterialet.

Således synes kun få perifere organisationer

side 17 Metode & Data nr. 87 – 2002

at have noget egentlig kommunikationsudbytte

i form af forbedret image/omdømme

af deres medlemskab. Hertil kommer, at de ej

heller synes at have noget særligt kompetenceudbytte

ved deltagelse i netværket. For

eksempel har kun et marginalt antal perifere

organisationer angivet, at medlemskabet har

påvirket udvælgelsen af problemstillinger i

organisation eller været skyld i nye initiativer/

projekter i organisationen.

Disse fem overordnede konklusioner giver

anledning til følgende anbefalinger til, hvorledes

man kan stimulere større engagement og

forpligtelse i netværket. Først og fremmest er

det vigtigt, at følelsen af forpligtelse kun kan

opnås, hvis man synes at få assistance og

støtte. Det vil sige, hvis medlemskabet i

netværket kan tilbyde en form for sikkerhed

ved for eksempel at sikre organisationerne et

eller andet afkast. Herudover vil man

yderligere blive forpligtet, hvis man i en eller

anden udstrækning deltager aktivt i det fælles

netværksarbejde.

Det er klart, at et system som ITFO, der i

udstrakt grad bygger på en fornemmelse af

forpligtelse, må være selvregulerende fremfor

at bygge på autoritet. I den forbindelse må en

række sociale normer træde i stedet for

hierarkisk ledelse og som et slags fælles

ledelsesredskab styre/lede medlemmerne.

Disse sociale normer kan defineres som et

mønster af både accepterede og forventede

sæt af opfattelser og adfærd, der deles af

medlemmerne, og som både forpligter og

med indbyggede sanktioner lægger pres på

medlemmerne. Sådanne fem normer er

rapporteret i litteraturen (se Achrol, 1997),

nemlig solidaritet, gensidighed, fleksibilitet,

rolleintegritet og harmonisering af konflikt.

Det anbefales derfor:

Skab solidaritet

Solidaritet drives af positive værdier og

forventninger frem for af organisatorisk

nødvendighed og refererer i denne sammenhæng

til en fornemmelse af at være fælles om

noget med andre medlemmer. Der er tale om

en norm, der opstår, når der eksisterer et

fælles ansvar og overlap af interesser. Denne

fælles bevidsthed danner en „zone“ for

meningssammenfald. For at stimulere en

sådan følelse af solidaritet anbefales det, at

man i højere grad, end man allerede gør i dag,

skaber nogle rammebetingelser, der muliggør


opbyggelsen af en stærk fælles identitet, f.eks.

via multiforgrenede komiteer, samråd, udvalg

eller arbejdsgrupper, altså fællesprojekter.

Samtidig med at man sikrer en høj deltageropbakning

ved bl.a. at gøre sig klart, at

symbolværdien af disse arrangementer ofte er

mere vigtige end den direkte afledte

økonomiske effekt. Yderligere er det værd at

bemærke at solidaritet også motiveres af

eksterne forhold, således kan solidaritetsfølelsen

forstærkes ved, at man spejler sig op

imod andre organisatoriske netværk, der

eksisterer i omgivelserne. Det synes i den

forbindelse vigtigt, at man opretter et

kommunikationsprogram, der har til hensigt

at fremhæve det udbytte (fremskridt), man

som medlem har nydt godt af, og som er et

resultat af et fællesansvar i netværket.

Skab gensidighed

To vigtige elementer indgår i denne norm: (1)

handle i overensstemmelse med det fælles

bedste og (2) på lige fod dele fremtidige

fordele og byrder. Det er klart, at man deltager

i netværket, fordi man forudser et eller andet

overskud/afkast af ens medvirken. Men da de

enkelte medlemmers deltagen hverken er

præcist defineret, eller for den sags skyld er

overvåget, er det vanskeligt på forhånd at

opstille regler for, hvorledes en ligelig

fordeling af udbytte og ulemper skal ske.

Derfor er tillid vigtig, specielt når enkelte

organisationer får mandat til at agere på vegne

af netværket uden supplerende supervision og

kontrol. I den forbindelse bør så meget som

muligt af diverse beslutningsmaterialer

arkiveres og fordeles til netværkets medlemmer,

men naturligvis på forskellige aggregerede

niveauer, så det enkelte medlem ikke

„drukner“ i informationer. Alt afgørende er

gennemskueligheden, dvs. synligheden,

kombineret med forståelsen af handlinger og

initiativer i netværket, hvilket kræver

kontinuerlig oplysning om årsager til og

konsekvenser af alle beslutninger, der

foretages i netværkets regi. Det kan specielt

være en fordel at fokusere på fordelene ved

det fortløbende samarbejde i netværket, frem

for på enkelt episoder/aktiviteter. Medlemmer,

som kan se de langsigtede potentialer,

stabilitet og regelmæssigheden af diverse

udbytter, er langt mere motiverede til at afstå

kortsigtede afkast til fordel for det samlede

netværks mål og ambitioner. Man kan

yderligere fremme gensidigheden i netværket

ved f.eks. at belønne langtidsmedlemmer

med priser (udnævnelser), konference-/messe

deltagelse, rådgivning, særlige begunstigede

tilbud etc.

Skab fleksibilitet

Denne norm er tæt forbundet med normen for

gensidighed og er defineret som bilaterale

forventninger til, at ændringer og modifikationer

kan forekomme i samarbejdet, hvis

forandringer i omgivelserne synes at påkræve

det. På grund af medlemmernes begrænsede

rationalitet og information samt usikkerhed

om fremtiden forudsættes det, at netværket

nemt og hurtigt kan tilpasse sig til nye

arbejdsgange og -metoder, roller og funktioner

over tid. Det kræver dog, at medlemmer ser

disse tilpasninger som værende foretaget i

„god tro“, og at de samtidigt kan indse

betydningen af forandringerne i omgivelserne,

der er skyld i modifikationerne. En sådan

atmosfære kan f.eks. opnås ved, at medlemmerne

deler undersøgelser og analyser vedr.

interne forhold i netværket og eksterne i

omgivelserne og ved at sikre sig, at alle

medlemmer får muligheden for at få fordel i

de ændringer som foreslås.

Skab rolleintegritet

De deltagende organisationers roller bygger

fortrinsvis på egen interesse, netværkserklæringer

og -hensigter samt lovgivning.

Henover tid vil relationer dog ofte blive mere

multiplex i natur, det vil sige fra, at ens rolle

kun er defineret som medlem/ikke medlem til

også at involvere f.eks. venskaber og forretningsforbindelser.

I den forbindelse vil interne

regler, traditioner og fremtidige forventninger

afføde en række forpligtelser, som betyder at

man i særlig grad må tage hensyn til at

vedligeholde og fremhæve den enkeltes

rolleintegritet. Man må blandt andet anerkende

og beskytte det enkelte medlems

domæne fra intern konkurrence. Med

domæne menes identitet, marked, kunder,

teknologi, funktioner og andre områder, der

måtte definere medlemmets selvstændighed,

men også medlemskab.

Skab harmoni

Normalt anvendes lovgivningen til at løse

konflikter mellem organisationer, men når

det drejer sig om organisatoriske netværk,

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 18


må man i stedet for appellere til den fælles

forståelse og gensidighed for at harmonisere

eventuelle konflikter. En sådan harmoni opnås

via uformel og social interaktion frem for

gennem formelle institutioner og procedurer.

Et harmonisk klima fås ved at skabe et stærkt

socialt miljø, som strækker sig ud over

behovet for det forretningsmæssige. Oparbejdelse

af et sådant klima kunne for

eksempel være specielle tilbud til medlemmer,

tennis -og golfturneringer, studiegrupper og

kunstforeninger etc. En del inspiration til

sociale aktiviteter kan findes blandt de

japanske „Keiretsu“, der dog ofte går til

ekstremerne, når der drejer sig om at skabe et

socialt miljø.

Tilblivelsen af nærværende undersøgelse er

sket som led i et større forskningsprojekt ved

Syddansk Universitet. I den forbindelse har

bestyrelsen for IT-Forum Fyn på medlemmernes

vegne indvilliget i at deltage.

Forfatteren takker for det konstruktive

samarbejde.

Litteraturhenvisning

ACHROL, RAVI S. (1997). „Changes in the

Theory of Interorganizational Relations

in Marketing: Toward a Network Paradigm“,

Journal of the Acadamy of Marketing

Science, vol. 25, No. 1, 56-71

ALDRICH, HOWARD (1979). „Organizations

and Environments“, Englewood Cliffs, NJ:

Prentice-Hall

BORGETTI, EVERETTT, AND FREEMAN (1999).

„UCINET 5 for Windows Software for

Social Network Analysis: User’s Guide“,

Analytic Technologies, Inc.

CASTELLS, M. (1996). „The rise of the network

society“, Malden, Mass.: Blackwell.

side 19 Metode & Data nr. 87 – 2002

EUSKE, N.A. AND ROBERTS, K.H. (1987)

„Evolving perspectives in organization

theory: Communication implications“, in

Jablin, F.M., Putnam, L.L., Roberts, K.H.,

and Porter, L.W. (Eds.), Handbook of Organizational

Communication. Newbury Park,

CA: Sage, 41-69.

GALASKIEWICZ, J. (1979). „Social actors and

social structure, Exchange networks and

community politics“, Newbury Park, CA:

Sage Press

KRACKHARDT, BLYTHE, AND MCGRATH (1995).

„KrackPlot: User’s Manual“, Analytic

Technologies, Inc.

KRACKHARDT, D. (1990). „Assessing the political

landscape: Structure, cognition, and

power in organizations“, Administrative

Science Quarterly, 35, 342-369.

MONGE, PETER R AND CONTRACTOR, NOSHIR.

(2001) „Emergent communication networks“,

in Jablin, F.M. and Putnam, L.L.

(Eds.), New Handbook of Organizational

Communication Thousand Oaks, CA:

Sage, chap. 10.

POWELL, WALTER W. (1990). „Neither market

nor hierarchy: Networks forms of organisation“

In Research in Organizational

Nehavior. Eds. L.L. Cummings and

B.M.Staw. Greenwhich, CT:JAI, 295-336

ROGERS, E.M. (1971). „Communication of

innovation“, New York: Free Press.

WASSERMAN AND FAUST (1994). Social Network

Analysis: Methods and Applications.

In Granovetter, M. (Eds.), Analysis in the

Social Sciences, no. 8. Cambridge University

Press.

WIENER, JOSHUA LYLE AND TABITHA A.

DOESCHER (1991). „A Framework for Promoting

Cooperation“, Journal of Marketing

55: 38-47.


Metode & Data nr. 87 – 2002 side 20


side 21 Metode & Data nr. 87 – 2002


Metode & Data nr. 87 – 2002 side 22


side 23 Metode & Data nr. 87 – 2002


Sammenkædning af datasæt

med fælles respondenter

Af HEIDI WITTENDORFF SØRENSEN, DDA

Resumé

Undertiden kan et dataarkiv blive udfordret af

opgaver, som ikke er helt traditionelle for

arkivet. Således henvendte en af vore gode

leverandører af datamaterialer sig til DDA

med et akut problem. Den pågældende forsker

havde mistet identifikationsnøglen fra én

undersøgelse til to andre undersøgelser med

til dels identiske respondenter. Denne nøgle

ville forskeren gerne have DDA til at

rekonstruere.

Da DDA var i besiddelse af alle tre

undersøgelser, ville vi naturligvis gerne være

behjælpelige. Opgaven blev for alvor

interessant, da det viste sig nødvendigt at

beregne standardafvigelser på differencerne

mellem variabelværdierne i de enkelte

undersøgelser, for derefter at beregne konfidensintervaller

for henholdsvis den gruppe

respondenter der formodedes at være

identiske, og den gruppe respondenter der

ikke formodedes at være identiske. Afslutningsvis,

efter en del yderligere justeringer,

lykkedes det dog at genskabe en pæn del af

identifikationsnøglen. Så dette er beretningen

om et lille stykke anvendt statistik med stor

betydning for en forsker.

1. Introduktion

Fra slutningen af 1980’erne til slutningen af

1990’erne gennemførtes tre kvantitative

undersøgelser med næsten identiske respondenter,

og delvist sammenfaldende variable.

Fra undersøgelsernes start var det fra

forskerside bl.a. hensigten, at de samme

respondenter skulle kunne sammenlignes over

tid, derfor er der konstrueret identifikationsnøgler,

dels mellem undersøgelse I og

undersøgelse II, dels mellem undersøgelse

I/undersøgelse II og undersøgelse III.

Uheldigvis bortkommer identifikationsnøglen

mellem undersøgelse III og de to øvrige.

Opgaven er i videst muligt omfang at

genskabe den mistede identifikationnøgle.

2. Udgangspunkt

Undersøgelse III er gennemført med 526

respondenter. På forhånd er det fra forskerside

oplyst, at ca. 75% af disse også har gennemført

undersøgelse I og/eller undersøgelse

II. Problemet er at få identificeret disse respondenter.

Problemet kan illustreres som i figur 1,

hvor det grå område ønskes identificeret.

Udgangspunktet for denne identificering er, at

undersøgelse I og undersøgelse II kan samkøres,

da de respondenter, som har deltaget i

begge disse undersøgelser, har en fælles ID.

Dvs. at „gengangerne“ er entydigt identificeret.

Det vides med sikkerhed, at denne

fællesmængde består af 211 respondenter. I

figur 2 er det grå område fuldt identificeret.

Findes der en metode, som kan identificere

størsteparten af disse 211 respondenter, så

kunne denne metode være en kalibrering,

som kunne anvendes ved identifikationen af

de 75% „gengangere“ fra undersøgelse III.

3. Kalibrering

Respondenterne fra undersøgelse I og

undersøgelse II samkøres på udvalgte variable

uden brug af identifikationsnøglen, men dog

med anvendelse af et sekvensnummer for at

sikre entydighed. Først inddrages få variable

fra hver undersøgelse, som sættes lig med

hinanden, dernæst inddrages gradvist flere

variable for til slut at omfatte alle de relevante

variable. Kriteriet for udvælgelse af de

relevante variable er, at det ikke er holdningsvariable.

Dvs. variablene må antages at

være nogenlunde stabile eller beregnelige

over tid, fx køn, alder eller årstal for faktiske

begivenheder.

Ovennævnte ville være en simpel metode

til identifikation; men desværre virker den

ikke. Sammenlignes der med identifikationsnøglen

mellem undersøgelse I og

undersøgelse II, er der et forventeligt „tradeoff“

mellem mængde og præcision. Hvis der

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 24


inddrages få variable, så identificeres der

ganske vist mange „rigtige“ respondenter,

men også mange „forkerte“. Dvs. en pænt

antal „rigtige“ respondenter udvælges, men

med ringe præcision. Jo flere variable, der

tilføjes, jo større præcision og jo færre

udvalgte respondenter. Ved den afsluttende

testkørsel, hvor alle relevante variable

inddrages, udvælges tre respondenter med

meget stor præcision. Dette resultat er lidt

pauvert, derfor kan denne metode ikke

anvendes til at identificere „gengangerne“ i

undersøgelse III.

Ved nærmere analyse af talmaterialet fra de

forskellige testkørsler, bl.a. vha. identifikationsnøglen,

fremgår det, at metodens fallit

primært skyldes, at respondenterne har svært

ved at huske årstal.

Da det ikke kan lade sig gøre at udvælge

de „rigtige“ respondenter på baggrund af,

hvad respondenterne fra de to undersøgelser

har tilfælles, så er det måske muligt på

baggrund af, hvad der adskiller de „rigtige“

respondenter fra de „forkerte“.

Udgangspunktet for dette eksperiment er,

at selv om respondenterne har svært ved at

huske årstal præcist, så er køn, alder og

årstalsvariable de sikreste variable til

identifikation af de relevante respondenter i

forbindelse med undersøgelse III. Derfor er

det nødvendigt at finde en metode, hvor disse

oplysninger alligevel kan anvendes.

Ved brug af identifikationsnøglen mellem

undersøgelse I og undersøgelse II kan det

analyseres, om der er forskel i differencerne

mellem årstal i de to undersøgelser, afhængigt

af om de „rigtige“ eller de „forkerte“

sammenkædes. Populært kan det beskrives

ved, at Jensen sættes lig med Jensen vha.

identifikationsnøglen i første etape (det vides

at være korrekt), derved identificeres de

„rigtige“. Når denne gruppe er analyseret,

sættes Hansen lig med Pedersen i anden etape

ved at sammenkoble de resterende fra

undersøgelse I med nogle af de overskydende

fra undersøgelse II vha. to tilfældigt

genererede kolonner af fortløbende ID-numre

(det vides at være forkert), derved

identificeres de „forkerte“.

Analysen består af følgende:

• Multiplicering af dikotome variable som

har sammenhæng med en efterfølgende

årstalsvariabel. Formålet med denne pro-

side 25 Metode & Data nr. 87 – 2002

cedure er at kunne udskille de respondenter,

hvor produktet af to dikotome variable

(en fra hver undersøgelse) er lig med 1,

dvs. der er afgivet ja-svar i begge undersøgelser.

• De dobbelte ja-svar (1-tallerne) fra ovenstående

anvendes til at udskille de respondenter,

hvor der er en sandsynlighed for, at

de har besvaret de samme årstalsspørgsmål

i begge undersøgelser.

• Når årstalsbesvarelserne fra de to undersøgelser

er valgt, beregnes differensen

mellem de to årstal. Egentlig skulle denne

differens være nul; men med første eksperiment

in mente, vides det, at det desværre

ikke forholder sig sådan.

• Inkludering af køn og alder fra de to undersøgelser.

Alderen fra undersøgelse I er

korrigeret med de 5 år, der er gået fra

undersøgelse I til undersøgelse II.

• På baggrund af beregningen af differencerne

for hver årstalsvariabel samt aldersvariablen

beregnes standardafvigelsen for

hver respondent.

Standardafvigelserne for hver respondent er

beregnet på baggrund af formelen for

stikprøvevarians, S 2 :

S

2

= ∑ ∑

2 ( X )

2 X i


n−1

I II

III

I II

i

n

Figur 1:

Fælles respondenter for

de tre undersøgelser

Figur 2:

Fælles respondenter for

undersøgelse I og II


Hvor standardafvigelsen er:

Forhåbningen til analysen er, at standardafvigelserne

for de „rigtige“ respondenter vil

være mindre end standardafvigelserne for de

„forkerte“. Ud fra en simpel gennemsnitsberegning

på samtlige standardafvigelser for

de to grupper er den gennemsnitlige

standardafvigelse (7.4) for de „forkerte“ noget

større end den gennemsnitlige stan-dardafvigelse

(2.1) for de „rigtige“.

For at kunne konkludere med den fornødne

sikkerhed er det nødvendigt at beregne

konfidensintervaller over standardafvigelserne

for henholdsvis de „rigtige“ og de „forkerte“.

Konfidensintervaller

Der er blevet konstrueret åbne konfidensintervaller

for henholdsvis de „rigtige“ og

de „forkerte“. På baggrund af den centrale

grænseværdisætning antages normalfordeling.

Konfidensintervallerne er konstrueret på

baggrund af følgende formler:

De „rigtige“:

De „forkerte“:

s : Estimatet

z

P

P

unbiased estimator, da E

1−

α : Konfidensk oefficient

S =

( µ ≤ x + z s ) = 1−

α

α

( µ ≥ x − z s ) = 1−

α

α

P : Sandsynlig heden for en hændelse

2

S

µ : Population sgennemsni t,

sandt gennemsnit

x : Stikprøveg ennemsnit. En forventnin gsrigtig,

x

α

: 1−

α

Konfidensinterval for de „rigtige“:

P

( µ ≤ 3 . 4077)

= 0.

999999999

Konfidensinterval for de „forkerte“:

P

normalford eling

for estimatore ns

( µ ≥ 4 . 1100)

= 0.

999999999

Fortolkning af konfidensintervaller

Konfidensintervallerne for henholdsvis de

„rigtige“ og de „forkerte“ fortolkes på

følgende måde: Hvis der vælges en konfidenskoefficient

på 0.999999999, vil det

sande gennemsnit (m) af de individuelle

standardafvigelser for de „rigtige“ med

99.9999999% sandsynlighed være mindre

end eller lig med 3.4077. Det sande gen-

x

x

() x =

µ

() x

standardaf vigelse

procentilen

for den standardi serede

nemsnit (m) af de individuelle standardafvigelser

for de „forkerte“ vil med

99.9999999% sandsynlighed være større end

eller lig med 4.1100.

Problemer

For det første opstår der en gråzone mellem

en individuel standardafvigelse på 3.4077 og

4.1100, hvor det ikke kan afgøres, om

respondenterne hører til de „rigtige“ eller de

„forkerte“.

Dernæst er der blevet afdækket et mere

generelt problem mht. respondentadfærd. Ved

tilføjelse af variablene „køn“ og „alder“ fra

henholdsvis undersøgelse I og undersøgelse

II i forbindelse med analysen af de „rigtige“,

viser det sig, at der er respondenter, der

tilsyneladende bevidst svarer forkert.

Fænomenet er ikke ukendt i forbindelse med

surveys, og det får ikke konsekvenser for

den videre analyse.

4. Endelig strategi for

undersøgelse III

Først forsøges respondenter fra undersøgelse

III sammenkoblet med respondenter fra

undersøgelse II for at finde fællesmængden

mellem disse.

Efter diverse problemer med kombinatorik,

da der anvendes et relationelt databaseprogram

og primærnøglen i dette tilfælde

mangler, vælges følgende strategi. Variablen

„køn“ plus yderligere fem baggrundsvariable

sættes lig med hinanden i undersøgelse II og

undersøgelse III for at stabilisere systemet og

begrænse kombinatorikken. Alligevel opstår

der kombinatorik ved første tabelsammenkædning

af de to undersøgelser. Dette

resulterer i 1726 rækker. Da det kan forudses,

at kombinatorikken vil forværres betragteligt

ved yderligere sammenkædninger, vælges

det at konstruere en midlertidig primærnøgle

ved at indføje to ens kolonner fortløbende tal

i førnævnte tabel. Dernæst beregnes der en

standardafvigelse for hver af de 1726 rækker.

Som udvælgelseskriterie vælges konfidensintervallet

for de „forkerte“ med en konfidenskoefficient

på 0.999999999. Dvs. at

alle rækker med en standardafvigelse på eller

under 4.1100 udvælges. Årsagen til, at der

vælges så høj en konfidenskoefficient er, at

der ønskes så stor sikkerhed som muligt for

ikke at udvælge de forkerte. Grunden til, at

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 26


der kun udvælges på baggrund af

konfidensintervallet for de „forkerte“, er, at

derved inkluderes gråzonen, hvor det ikke

på baggrund af konfidensintervallerne kan

vurderes, om standardafvigelserne er rigtige

eller forkerte.

Ovenstående udvælgelse resulterer i, at

571 rækker fra sammenkoblingen af

undersøgelse II og undersøgelse III vælges.

Desværre indeholder disse rækker også

kombinatorik. Dette medfører, at menneskets

vurderinger må overtage fra teknologien med

det formål at identificere de relevante

respondenter. Det skal fremhæves, at selv

om der er kombinatorik, så er det sikret, at

baggrundsvariablene er lig hinanden, således

at der ikke konkluderes helt galt.

For at kunne foretage ovennævnte vurdering

konstrueres to tabeller, begge

indeholdende den nykonstruerede primærnøgle,

identifikationsnumre fra alle tre

undersøgelser, standardafvigelser, alder fra

undersøgelse III, samt alder fra undersøgelse

II korrigeret med 8 år. Korrektionen skyldes,

at 8 år er tidsrummet mellem undersøgelse II

og undersøgelse III.

Tabellerne er ordnet efter henholdsvis

identifikationen fra undersøgelse II og

identifikationen fra undersøgelse III. Disse to

tabeludskrifter holdes nu op mod hinanden i

et forsøg på, dels at foretage en relevant

udvælgelse af respondenter, dels for at sikre

entydighed. Når en respondent er valgt ud,

dvs. når det er valgt, hvilke identifikationsnumre,

der formodes at høre sammen,

så slettes de øvrige rækker i de to tabeller,

hvori numrene optræder, derved sikres

entydigheden. Denne procedure bevirker også,

at flere og flere rækker kan udvælges entydigt,

efterhånden som nedenstående udvælgelsesprocedure

skrider frem.

Udvælgelsen af respondenter foregår i

flere omgange. Den første gruppe er udvalgt

med stor sikkerhed. I de følgende grupper er

sikkerheden let vigende; men fordi der for

hver udvælgelse kommer nye rækker med

entydighed, er det nu ikke så ringe endda.

Gruppe 1, udvælgelseskriterier:

• Korrigeret alder fra undersøgelse II lig

med alder fra undersøgelse III, dog kun

hvis fænomenet optræder entydigt i en

gruppering.

• Korrigeret alder fra undersøgelse II

side 27 Metode & Data nr. 87 – 2002

plus/minus én lig med alder fra undersøgelse

III, dog kun hvis fænomenet

optræder entydigt i en gruppering, og hvis

ovenstående kriterium ikke er gældende.

• Korrigeret alder fra undersøgelse II

plus/minus to lig med alder fra undersøgelse

III, dog kun hvis fænomenet

optræder entydigt i en gruppering og ingen

af de to ovenstående kriterier er gældende.

Jo større spredning, der er mellem de øvrige

aldersvariable i grupper med flertydighed, jo

sikrere udvælgelse af ovennævnte.

Gruppe 2, udvælgelseskriterier:

• Som første gruppe, blot foretages der

enkelte valg, da fænomenerne optræder

flertydigt. Valgkriterierne er hvilken

sammenhæng, der har den laveste

standardafvigelse og/eller har deltagelse i

både undersøgelse I og undersøgelse II, da

det er muligt, at respondenter, der har

været villige til at deltage i de to første

undersøgelser, også vil have en villighed til

at deltage i den tredje.

• Korrigeret alder fra undersøgelse II

plus/minus tre lig med alder fra

undersøgelse III, hvis fænomenet optræder

entydigt.

• Tilfælde hvor korrigeret alder i undersøgelse

II eller alder i undersøgelse III er

uoplyst, men fænomenet optræder entydigt.

Gruppe 3 er udvalgt på stort set samme måde

som gruppe 2, dog er der slækket lidt på

alderskriterierne, og nogle få steder har det

været nødvendigt at foretage udvælgelsen på

baggrund af mindste standardafvigelse. At

denne type udvælgelse er mulig, skyldes, at

der, på grund af de tidligere udvælgelser,

opstår „oaser“ med entydighed, som igen

medvirker til yderligere „oaser“.

Afslutningsvis ved udvælgelsen af

respondenter fra samkøringen af undersøgelse

II og undersøgelse III er der udvalgt nogle

respondenter på en lidt mere spekulativ

baggrund. De fire første (gruppe A) har så lille

observationsantal (0 eller 1) på de anvendte

variable, at de individuelle standardafvigelser

ikke har kunnet beregnes, da det som bekendt

ikke er tilladt at dividere med nul. Årsagen til,

at de alligevel er udvalgt, er, at alle fire har

deltaget i både undersøgelse I og undersøgelse

II, og de optræder ikke i den øvrige


kombinatorik, derfor er det muligt, at de er en

del af „gengangerne“. De seks (gruppe B) er

måske knap så spekulative, idet det eneste, der

er sket, er, at konfidensniveauet er sænket til

95%, derved fremkom 6 respondenter, hvor

aldersvariablene er ens plus/minus én; disse

respondenter optræder ikke i den øvrige

kombinatorik.

Resultatet af sammenkædningen mellem

undersøgelse II og undersøgelse III fremgår

af nedenstående:

Gruppe 1: 103 respondenter

Gruppe 2: 61 respondenter

Gruppe 3: 60 respondenter

Gruppe A: 4 respondenter

Gruppe B: 6 respondenter

I alt 234 respondenter

Efter sammenkædningen af undersøgelse II og

undersøgelse III skal undersøgelse I sammenkædes

med undersøgelse III. For at undgå

at dobbelttælle udelukkes de respondenter,

som optræder i resultattabellen for

undersøgelse II og undersøgelse III, og som

har deltaget alle tre undersøgelser.

Dernæst sammenkædes undersøgelse I og

undersøgelse III efter samme strategi som

ovenstående. Ved første kørsel optræder 265

rækker indeholdende kombinatorik. Derfor

konstrueres også denne gang en primærnøgle

med fortløbende værdier for at fastholde

tabelværdierne uden yderligere kombinatorik.

Efterfølgende beregnes individuelle standardafvigelser

for samtlige 265 rækker. Igen

anvendes konfidensintervallet for de

„forkerte“ med en konfidenskoefficient på

0.999999999 som udvælgelseskriterie,

hvorefter 57 rækker med en standardafvigelse

£ 4.1100 udvælges. Også i disse rækker er der

kombinatorik; men det er noget mere

overskueligt at udvælge respondenterne

entydigt. Udvælgelseskriterierne er de samme

som ovenstående, blot er det kun nødvendigt

at gennemgå processen en gang.

Resultatet af sammenkædningen af

undersøgelse I og undersøgelse III er 38

respondenter; fire af disse har også deltaget i

undersøgelse II, men har åbenbart ikke

overholdt udvælgelseskriterierne i forbindelse

med sammenkædningen af undersøgelse II og

undersøgelse III.

Det har ikke været muligt ved denne sidste

kørsel, at finde respondenter på den lidt mere

spekulative måde som ved sammenkædningen

af undersøgelse II og undersøgelse III.

Det samlede resultat af sammenkædningerne

er:

Sammenkædning af undersøgelse II

og undersøgelse III: 234

Sammenkædning af undersøgelse I

og undersøgelse III: 38

I alt 272

5. Sammenfatning

Opgaven er at finde de ca. 75% af deltagerne

i undersøgelse III, som antages også at have

deltaget i undersøgelse II og/eller undersøgelse

I, da der mangler identifikationsnøgle

mellem undersøgelse II/undersøgelse I og

undersøgelse III. Der findes allerede

identifikationsnøgle mellem undersøgelse I og

undersøgelse II.

Der er taget udgangspunkt i den antagelse,

at hvis der findes en metode, som karakteriserer

fællesmængden mellem undersøgelse

I og undersøgelse II, så kan denne metode

også anvendes til identifikation af de

formodede 75% fra undersøgelse III.

I den valgte metode undersøges det, hvad

der adskiller de respondenter, som både har

deltaget i undersøgelse I og undersøgelse II,

og dem som ikke har. Respondenterne fra

undersøgelse I og undersøgelse II er blevet

opdelt i to grupper. Første gruppe indeholder

de respondenter, som har deltaget i begge

undersøgelser, disse er sat lig hinanden vha.

af den fælles ID. Anden gruppe omfatter de

respondenter fra enten undersøgelse I eller

undersøgelse II, som ikke har deltaget i begge

undersøgelser. De er sat lig hinanden vha. en

til formålet konstrueret falsk ID. Efter denne

inddeling er der beregnet standardafvigelser

på differencer mellem henholdsvis alder og

årstalsvariable for hver respondent. Dernæst

er der konstrueret åbne konfidensintervaller

for henholdsvis første og anden gruppe. Med

en konfidenskoefficient på 0.999999999 er det

sande gennemsnit på standardafvigelsen for

første gruppe mindre end eller lig med 3.4077.

For anden gruppe er den større end eller lig

med 4.1100.

På baggrund af ovenstående indsigt

sammenkædes undersøgelse II og undersøgelse

III. Da der ikke er fælles ID for de to

undersøgelser, støttes sammenkædningen ved

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 28


at sætte variablen, „køn“ samt yderligere fem

baggrundsvariable lig med hinanden. Denne

støtte er nødvendig for at undgå for meget

kombinatorik. Ved sammenkædningen i den

første tabel optræder 1726 rækker

indeholdende kombinatorik. Det er muligt at

beregne standardafvigelser for hver af disse

rækker; men for at sikre mod yderligere

kombinatorik er det nødvendigt at tilføje en

primærnøgle af fortløbende tal.

Efter tilføjelsen af primærnøglen beregnes

standardafvigelserne for alle 1726 rækker,

hvorefter rækker med en standardafvigelse på

eller under 4.1100 udvælges. Ved anvendelsen

af standardafvigelsen på 4.1100 som

selektionskriterie udvælges 571 rækker, stadig

indeholdende kombinatorik. Dette har

medført, at en menneskelig bedømmelse er

nødvendig. Resultatet af denne bedømmelse

er, at 234 respondenter udvælges som

side 29 Metode & Data nr. 87 – 2002

værende deltagere i både undersøgelse II og

undersøgelse III.

Da en del af de valgte respondenter også

har deltaget i undersøgelse I, frasorteres disse

inden undersøgelse I og undersøgelse III

sammenkædes for at undgå dobbelttælling.

Sammenkædningen af undersøgelse I og

undersøgelse III foregår vha. af samme

procedure, som ovenfor beskrevet. Resultatet

af sammenkædningen er, at 38 respondenter

vurderes at have deltaget i både undersøgelse

I og undersøgelse III.

Det samlede resultat af anstrengelserne

for at finde de respondenter, som har deltaget

i både undersøgelse I/undersøgelse II og

undersøgelse III, er, at det med anvendelse af

den beskrevne metode er lykkedes at finde 272

respondenter, hvilket udgør ca. 52% af

samtlige deltagere i undersøgelse III.


Studier

1997-2001

Beretning for Dansk Data

Arkiv 2001

Af HANS JØRGEN MARKER, DDA

Generel ledelse og administration

I 2001 tidsregistrerede DDA-medarbejderne

31108 timer (2000: 32350) svarende til 19,1

årsværk (2000: 19,8). Disse årsværk blev

præsteret af i alt 23 personer. Ved årets

begyndelse var der 21 personer ansat. Af

disse fratrådte forsker Lene Wul Petersen og

forsker Søren Hviid Petersen. I løbet af året

var Steffen Bøgh og Kim Hald Andersen

ansat i jobtræning. Akademisk medarbejder

Heidi Wittendorff Sørensen overgik fra

jobtræning til projektansættelse, og kontorassistent

Anders Petersen overgik fra

virksomhedsrevalidering til fleksjob. Ved årets

udgang var der således 19 medarbejdere.

Økonomi

Da DDA havde udskudt nogle udgiftsdispositioner

til slutningen af året, medførte

udgiftsstoppet, at DDA kom ud af året med en

ret betydelig opsparing.

Lokalisering, modtagelse og

tilgængeliggørelse

Tilgangen af materialer fra Kildeindtastningsprojektet

udviste igen en stigning. Når

stigningen var mindre end året før, skyldtes

det, at der i forbindelse med omlægningen af

administrationen i efteråret 2000 blev

indhentet et efterslæb.

Øvrige lokaliseringer var på det højeste

niveau siden 1985. ERAS-projektet var

anledning til næsten to trediedele af studietilvæksten.

For samfundsvidenskabelige

forskningsprojekter var der tale om den største

tilvækst siden 1994. Der var således også for

disse projekter tale om et godt resultat.

Antallet af arkiverede datamaterialer fra

andet end KIP er meget højt. Resultatet

skyldes en særlig indsats både i ERASprojektet

og for de samfundsvidenskabelige

datamaterialer.

Antallet af færdigoparbejdede studier er

meget højt, man skal tilbage til 1992 for at

finde et højere tal. Den gennemsnitlige årlige

oparbejdning (siden 1976) er 42 studier årligt.

Det meget høje tal for 2001 skal da også ses

i sammenhæng med de noget lavere tal for

1998 og 1999. Den enkelte oparbejdning

strækker sig typisk over flere år, så de studier,

der bliver færdige i et givet år, er til dels

resultatet af arbejde, som er udført i de

foregående år.

ERAS

I ERAS-projektet blev afholdt to følgegruppemøder,

fire konsulentmøder og fem

møder i forretningsudvalget.

Der blev nedsat et udvalg til analyse af

vilkårene for en videreførelse af lokaliseringen

og arkiveringen af sundhedsvidenskabelige

data. Udvalget konkluderede, at aktiviteten

burde indlejres som en del af DDA under

betegnelsen DDA/Sundhed. Danmarks

Grundforskningsfond besluttede på dette

grundlag at fortsætte bevillingerne til ERAS

til udgangen af 2002 og at deltage aktivt i

bestræbelserne på at skaffe en finansiering af

den permanente funktion.

År 1997 1998 1999 2000 2001

Lokaliseringer 840 1127 1438 2079 2188

Lokaliseringer uden KIP 58 48 62 109 159

Arkivering 813 1116 1472 1998 2151

Arkivering uden KIP 31 27 96 25 122

Oparbejdning 45 0 1 21 102

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 30


Kildeindtasningsprojektet

Følgegruppen for Kildeindtastningsprojektet,

KIK, afholdt møder i marts og september i

DDA.

Der var i årene forud arbejdet intenst på at

få folketællingen 1801 for Danmark færdigindtastet

i 200-året. Det lykkedes. De sidste

data kom ind i juni måned. Der blev

produceret en cd-rom med den samlede folketælling,

som blev udsendt med særnumre af

„Slægt og Data“ og „Metode&Data“. Endvidere

blev cd-rommen også udsendt til alle

involverede indtastere og korrekturlæsere.

Endelig blev cd-rommen udbudt i løssalg.

Samlet er cd-rommen distribueret i 4500

eksemplarer.

Færdiggørelsen af folketællingen og

udsendelsen af cd-rommen blev fejret med en

velbesøgt reception i Rigsarkivet.

IT-systemer

NESSTAR

FASTER-projektet forsatte planmæssigt sine

aktiviteter i hele året. Det fik dog forlænget sin

funktionsperiode med tre måneder, således af

afslutningen på projektet ikke blev med årets

udgang. I den forbindelse fik DDA tilført

side 31 Metode & Data nr. 87 – 2002

yderligere bevillinger i forhold til den oprindelige

ansøgning.

Oplægningen af data i NESSTAR blev

fortsat i 2001. Den 22. marts blev systemet

åbnet for offentligheden ved en reception i

DDA.

I efteråret blev en brugerregistrering til

NESSTAR-systemet implementeret.

Dansk Demografisk Database

Ud over den ovenfor omtalte cd-rom med

Folketællingen 1801 blev der i år 2001

udsendt en cd-rom, DDD:3, med folketællingsdata

fra alle andre år end 1801.

DDD på internettet fik nyt udseende, og der

blev tilføjet en mindre database med skifteprotokoller.

Oparbejdningssystem

Der blev hele året arbejdet på et nyt

oparbejdningssystem. Ved årets udgang kunne

brugertesten indledes.

StudStyr

Et program til indsamling og formidling af

studiestatistik blev udviklet og ibrugtaget i

løbet af året.

Skærmbillede fra

StudStyr


Service 1997-2001

Studier pr. sag

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

År 1997 1998 1999 2000 2001

Servicesager 435 286 190 160 138

Servicesager uden KIP 119 93 104 143 127

Udleverede studier 13730 195158 465732 347720 2.403

Udleverede studier uden KIP 278 138 154 197 998

Cd-rom’er 680 924 919 1295 1.382

Søgeopgaver 81 23 21 22 26

Søgeopgaver uden KIP 44 22 21 22 26

Skriftlige forespørgsler 164 396 99 123

Formidling

Metode & Data

I løbet af året udkom planmæssigt to numre

af Metode & Data. Det var numrene 84 og 85.

Nummer 84 var et særnummer om Folketællingen

1801. Folketællingen blev belyst

fra flere sider. Nummeret var ledsaget af

Folketællingen på cd-rom og blev efterfølgende

udbudt i løssalg (og revet væk).

Metode&Data 85 indeholdt en artikel om

den danske værdiundersøgelse og DDA’s

beretning for 2000.

Kurser, foredrag og rundvisninger

I marts havde DDA besøg af to hold

metodestuderende fra økonomistudiet ved

Syddansk Universitet. Disse fik en introduktion

til DDA’s virke, materialer og ydelser.

Ligeledes i marts blev der afholdt et ERAS

orienteringsmøde i DDA arrangeret af Dansk

Epidemiologisk Selskab. Endelig var der i

samme måned reception for indvielsen af

NESSTAR. I april var der et hold

fysioterapeutstuderende på besøg.

Der blev som vanligt afholdt kurser i

kildeindtastning i april og oktober.

Lene Wul underviste på: Overbygningskursus

i indvandring og etnicitet, SDU,

Odense, i forårssemesteret.

Anden formidling

Antallet af servicesager uden KIP ser ud til at

variere noget omkring et niveau lidt over 100.

Antallet af udleverede studier viser en klart

stigende tendens. Antallet af udleverede

studier i 2001 var meget ekstremt, det er så

langt det største i arkivets historie. Det

næststørste tal findes i 1990. Det meget høje

tal kan skyldes en særlig interesse i

forbindelse med NESSTAR-åbningen.

NESSTAR kan også være en delvis forklaring

på, at service-sagstallet er lavere, idet

strukturen i NESSTAR-registreringen fremmer

tendensen til flere udleveringer over

samme sag.

Antallet at udleverede studier fra kildeindtastningsprojektet

er meget lavere end de

foregående år. Det skyldes, at der, i modsætning

til disse år, ikke foregik download af

76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 32


data fra Dansk Demografisk Database. De

små fire tusinde cd-rommer, som blev

udleveret gratis til tidskriftsabonnnenter og

indtastere, indgår ikke i statistikken. Salget af

cd-rommer udviser en mindre stigning.

Stigningen er dog så lav, at der nærmere er tale

om en stagnation. Kan niveauet holdes, er det

dog nok til, at Kildeindtastningsprojektet kan

overleve.

Mængden af søgeopgaver ser ud til at have

fundet sit leje. Det er noget lavere, end det var

i 1997. Det kan forklares ved, at flere og flere

selv søger i vores kataloger, og at der er en

større fortrolighed med brugen af søgefunktioner

på internettet.

Forskning

Begge arkivets forskere forlod arkivet i løbet

af året. Imidlertid førte dette til en

intensivering af forskningsindsatsen, idet den

ene af forskerne, Lene Wul, brugte den sidste

del af sin ansættelsestid som fuldtidsforsker.

DDA’s akademiske personale bidrog med

papers ved en række konferencer:

Ved Esbjerg Byhistoriske Arkivs jubilæum

25. oktober 2001 gav Nanna Floor Clausen et

foredrag med titlen: „Og de skrev befolkningen

i databaser“.

Ved AHC-konferencen i Poznan 28.-31.

august holdt Nanna Floor Clausen og Hans

Jørgen Marker en session om „The Census of

Denmark-Norway in 1801“, hvori de begge og

Gunner Thorvaldesen fra Registreringscentralen

i Tromsø gav flere indlæg.

Lene Wul var medarrangør af heldagssessionen

„Fortidens spor – nutidens øjne“

ved Nordisk historikermøde 2001 i Århus –

august 2001. Ved IASSIST 2001 i Amsterdam

var hun medarrangør af en FASTERworkshop.

Endvidere var Lene Wul medredaktør af en

sessionsrapport til Historikermødet i Århus

2001. „Mod nye Historier“.

Anne Sofie Fink gav ved „IASSIST/IFDO

Conference 2001 – A Data Odyssey“ 14.-

19. maj 2001 i Amsterdam præsentationen: „A

Discussion of Validity in Qualitative

Research“. Ved „Celebrating Classic

Sociology:Pioneers of Contemporary British

Qualitative Research“, som var et symposium

organiseret af Qualidata (ESRC Qualitative

Data Resource Centre) 5.-6- juli, gav hun

foredraget „Qualitative Data Analysis:

side 33 Metode & Data nr. 87 – 2002

Interpretative Methodologies for Analysis

Text and Talk“.

Forskningsaktiviteten resulterede i disse

trykte publikationer:

Nanna Floor Clausen: „DDA og Formidling“,

i Slægtsforskning på PC, 4 pp.

Nanna Floor Clausen: „Og befolkningen bliver

skrevet i databaser“, Journalen, 4, dec. 2001,

8 pp.

Nanna Floor Clausen: „Kildeindtastningsprojektet“,

Metode & Data, nr. 84 2001:1, 8

pp.

Anne Sofie Fink: „Kvalitative data i Dansk

Data Arkiv“ i „Nyhedsbrev fra Center for

Kvalitativ Metodeudvikling“ (centret er en

del af Psykologisk Institut, Aarhus

Universitet), nr. 30, juni 2001, 9 pp.

Anne Sofie Fink: „Web-baseret adgang til

forskningsdata – NESSTAR-Networked Social

Science Tools and Resources“ i „Ugeskrift for

Læger“, nr. 50/2001, d. 10. december 2001,

(revideret version publiceret i Intern

Information nr. 9, oktober 2001), 10 pp.

Hans Jørgen Marker: „Folketællingen 1801 –

på vej mod en forskningsressource“ i Metode

& Data, nr. 84 2001:1, 7 pp.

Lene Wul: „A.D.Jørgensens fædrelandsfortællinger

– En mikrohistorisk analyse“

sammen m. Liv Egholm i Historisk Analyse.

Roskilde Universitetsforlag 2001 (red. af

Claus Møller Jørgensen og Carsten Tage

Nielsen).

Andet

Faglige konferencer, efteruddannelse o.l.

Udgifterne til konferencer og efteruddannelse

faldt yderligere i forhold til året før. Det kan

i nogen grad forklares med, at de to

forskerstillinger var reelt ubesatte i en del af

året. Det havde også indflydelse, at

udgiftsstoppet medførte udskydelse af

planlagt efteruddannelse. Imidlertid må

udgifterne ses som betænkeligt lave for en

institution af DDA’s karakter.


Efteruddannelse

1997-2001

År 1997 1998 1999 2000 2001

Bogførte udgifter 255.118 119.521 336.020 177.788 201.859

Lønudgift 160.056 193.347 391.783 191.741 144.887

Samlet udgift 415.174 312.868 727.803 369.529 346.746

Samlet udgift pr. årsværk 29.445 21.727 40.659 18.569 17.539

Udgift(-lønudgift) pr. årsværk 18.093 8.300 18.772 8.934 10.210

CESSDA

CESSDA havde sit årsmøde i Athen. Et vigtigt

diskussionsemne på dette møde var de

muligheder for fælles ansøgninger, der syntes

at være ved EU’s 6. rammeprogram. Der blev

derfor afholdt yderligere et CESSDA-møde i

Amsterdam til drøftelse af dette spørgsmål.

AHC

På AHC-konferencen i Poznan blev Hans

Jørgen Marker valgt til præsident for AHC.

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 34


Undervisningsmateriale

til metodefag

Af ANNE SOFIE FINK, DDA

I foråret 2002 fik DDA en henvendelse fra

ekstern lektor Mogens Dam ved Institut for

Statskundskab, Københavns Universitet, der

foreslog et samarbejde mellem ham og DDA

om en tekst om praktisk anvendelse af data.

Teksten skulle være et supplement til det

øvrige pensum i samfundsvidenskabelig

metode.

DDA har tidligere udgivet undervisningsmateriale

og var straks med på idéen om at

tage denne aktivitet op igen. Mogens Dam,

dataarkivar Heidi Wittendorf Sørensen og

forsker Anne Sofie Fink samarbejdede om

at skrive teksten, der fik titlen „Statistik i

praksis – genveje til data og eksempler på

statistiske analyser“.

Bogen har tre hoveddele:

• Første del præsenterer institutioner og

søgekataloger, hvor studerende kan finde

adgang til kvantitative data, der kan

anvendes i forbindelse med opgaver og

projekter.

• Anden del – hoveddelen – introducerer

læseren for sekundær analyse af data og

opstiller eksempler på områder, der kunne

være interessante at undersøge – xenofobi

og integration, vælgeradfærd, EU og

globalisering og evaluering af den offentlige

sektor. To undersøgelser foretaget af

studerende ved anvendelse af data fra DDA

resummeres. Endelig får læseren en

værktøjskasse til statistisk analyse i relation

til analyser foretaget på udvalgte datasæt.

• Tredje del giver en række praktiske

eksempler på statistisk analyse udført af

forskere, konsulentbureauer og institutioner.

Til dataanalyserne, der er foretager i bogen,

har professor Lise Togeby, lektor Hans Jørgen

Nielsen, professor Nikolaj Petersen og

direktør for ECO-Analyse Kurt Houlberg

været venlige at stille deres datasæt arkiveret

i DDA til rådighed.

side 35 Metode & Data nr. 87 – 2002

Adjunkt Ulla Slothuus, Institut for

Sundhedstjenesteforskning og adjunkt Ulrik

Kjær, Institut for Statskundskab, begge SDU

– Odense, var review’ere af teksten. De

leverede begge også gode idéer til fremtidige

udgaver.

„Statistik i praksis“ udkommer i begrænset

oplag februar 2003, hvor Mogens Dam vil

tage den i anvendelse i sin undervisning. Når

denne første udgave har været til kritisk

gennemgang, vil en ny udgave blive trykt i

større oplag – og – forhåbentlig – blive anvendt

til metodeundervisning inden for

samfundsvidenskab og beslægtede områder.

Nedenfor bringes bogens indledning:

„Som studerende i samfundsvidenskabelig

metode kan det være vanskeligt at se

sammenhængen mellem den teoretiske

undervisning i statistik og muligheder for at

anvende statistiske værktøjer i praksis. Der er

derfor behov for redskaber, der kan gøre

sammenhængen klarere. Dette hæfte er et

bud på et sådan redskab.

Tillige med, at studerende og deres undervisere

forhåbentlig vil have interesse i dette

redskab, har Dansk Data Arkiv (DDA), der

formidler samfundsvidenskabelige data til

forsknings- og undervisningsformål, det også.

Dette hæfte er således blevet til som et

samarbejde mellem en underviser i metodefag

og DDA. Studerende har løbende fulgt

arbejdet med udarbejdelsen af samlingen af

eksempler og værktøjer.

Formål

Formålet med eksempelsamlingen er at give

studerende indblik i og mulighed for i praksis

at anvende metodeteori og teknikker til

analyse af samfundsvidenskabelige datasæt.

Anvendelse

Eksempelsamlingen kan anvendes i

undervisning i statistisk/kvantitativ metode

inden for samfundsvidenskab og beslægtede


fag inden for andre discipliner som et

supplement til den øvrige litteratur. Desuden

er det håbet, at samlingen kan anvendes af

studerende som en slags opslagsværk til

metodeteori og/eller beregningsteknikker både

under studiet og senere hen.

Indhold

Eksempelsamlingen består af tre hoved-

kapitler. Første kapitel giver en introduktion

af samlinger af empiriske data, der kan

anvendes i samfundsvidenskab – både danske

og internationale. Andet kapitel præsenterer

sekundær analyse i relation til emner, praksis

og analyse. Og i tredje kapitel præsenteres fem

eksempler på statistisk undersøgelse og

analyse.“

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 36


Færdiganmeldelser af

samfunds- og sundhedsvidenskabelige

undersøgelser

DDA-0305: Ledelse i kommunale

forvaltninger, 1980

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Projektet sigter mod en beskrivelse af en

række væsentlige organisatoriske forhold ved

primærkommunens social- og sundhedsforvaltninger.

Der vil herunder indgå en

beskrivelse af både den politiske og administrative

ledelse og parallelt hermed en

beskrivelse af forvaltningens interne

arbejdsdeling. Denne beskrivelse vil tage

udgangspunkt i de nyere socialpolitiske

målsætninger, således som disse fremtræder

i 70’ernes sociale reformkompleks. Projektets

sigte er i første omgang beskrivende. En

sammenlignende analyse vil behandle socialforvaltningernes

forskellige vilkår, og kun

på enkelte punkter vil andre kommunale

sektorers forvaltninger blive inddraget.

Materialet indeholder en totalundersøgelse

for så vidt alle landets kommunaldirektører,

kommuneingeniører, skatteinspektører og

socialchefer, der har besvaret et kort

selvadministreret spørgeskema. Derudover

er udvalgte kommuners topembedsmænd og

nøglepolitikere blevet interviewet for en mere

detaljeret beskrivelse af ledelsens forhold,

herunder også samarbejdsformer og organisatoriske

rammer.

DDA-0305: Jørn Flohr Nielsen og Erik

Riiskjær: „Ledelse i kommunale forvaltninger,

1980“. 1 datafil (981 respondenter og 124

variable) med tilhørende maskinlæsbar

dokumentation. Oparbejdet i klasse D. Enhver

adgang kræver donors skriftlige tilladelse.

Henvendelse bedes rettet til DDA.

side 37 Metode & Data nr. 87 – 2002

DDA-0618: Arbejderklassens og

mellemlagenes faglige

organisationsforhold

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

I denne undersøgelse er det hensigten at

foretage en sociologisk analyse af nogle af de

vigtigere forskelle mellem faglige organisationsforhold

inden for henholdsvis

arbejderklassen og mellemlagene (mellemlagene

her defineret som funktionærgrupperne

bortset fra HK m.fl. under LO).

Enkelte danske studier har belyst forskelle

i organisationsgrad udtrykt ved organisationsprocenten.

Udenlandske studier – især

britiske – har imidlertid peget på, at

organisationsprocenten ikke udtrykker det

samme inden for arbejderklasse og mellemlag,

idet deres typer af faglige organisationer er

forskellige.

Denne undersøgelse skal derfor efterprøve

dette på danske forhold. Således skal de to

typer af faglige organisationer analyseres ud

fra en række variable, der kan opdeles i tre

kategorier:

1) Objektive kendetegn ved organisationen og

dens medlemmer.

– Medlemmernes uddannelsesniveau.

– Medlemmernes indtjening – forskelle

mellem lavt- og højtlønnet (lønspredning).

– Omfanget og udbredelsen af overarbejde,

deltidsarbejde og arbejdsløshed blandt

medlemmerne.

– Medlemmernes arbejdsforhold og avancementsmuligheder.

– Organiserer fagforeningen kun underordnede

eller organiserer den også arbejdsledere,

chefer og evt. selvstændige arbejdsgivere?

– Organisationsprocenten i fagforeningen

og i arbejdsløshedskassen.


2) Fagforeningsorientering på virksomhedsniveau.

– Ser organisationen forhandling af kollektive

overenskomster som en af sine

væsentligste opgaver?

– Ser organisationen det som en af sine

væsentligste opgaver at beskytte medlemmernes

interesser over for arbejdsgiverne

(fx mod underbetaling)?

– I hvilket omfang er organisationen villig til

at gribe til kollektive kampskridt over for

arbejdsgiveren (overenskomstmedholdigt)?

– I hvilket omfang er medlemmerne villige

til at strejke eller på anden måde aktionere

over for arbejdsgiversiden (evt. overenskomststridigt)?

– Hvad er graden af organisationsinternt

demokrati?

3) Fagforeningsorientering på samfundsniveau.

– Kalder organisationen sig en fagforening?

– Er organisationen tilsluttet LO, eller

identificerer den sig generelt med fagbevægelsen,

ideologisk eller gennem mere

uformaliseret samarbejde?

– Er den politsk orienteret i retning af

Socialdemokratiet eller et af de øvrige

arbejderpartier?

– Hvor centraliseret er beslutningsprocessen?

Det skal endvidere undersøges, i hvilket

omfang de fundne forskelle kan forklares ud

fra forskelle i de to klassers sociale klassetilhør

og placering i den samfundsmæssige

arbejdsdeling.

Metodisk kan projektets empiriske del

adskilles i to, den kvantitative og den kvalitative

del, hvor den kvantitative undersøgelse

skal belyse de variable, der er nævnt ovenfor,

i videst muligt omfang gennem nye kørsler på

allerede eksisterende (men til dels uudnyttede)

data hos Socialforskningsinstituttet, samt

gennem enkelte nye spørgsmål vedr. fagforeningsmedlemskab

mm., der påregnes

indlagt i SFI’s Omnibusundersøgelse oktober

1982. Det er især data vedr. fagforeningsmedlemskab,

a-kassemedlemskab mm.,

der har interesse, og det har endvidere

interesse at sammenholde fx tilhøret til

bestemte typer af fagforeninger (arbejdereller

mellemlags) med lønforholdene

(lønspredningen), udbredelse af overarbejde

og arbejdsløshed, position på arbejdspladsen

mv. i det omfang, dette muliggøres af de

generelle baggrundsvariable, der indsamles

via omnibusserne.

Imidlertid vil det gennem de kvantitative

data kun være muligt at belyse nogle af de

variable, der er nævnt, og derfor skal der

også foretages en kvalitativ undersøgelse.

Denne skal bestå i, at der udvælges et antal

fagforeninger (2 eller 3) inden for hver af de

to klasser (arbejderklasse og mellemlag).

Disse i alt 4 eller 6 fagforeninger underkastes

så en casuistisk undersøgelse, der dels baseres

på dokumentarmateriale vedr. disse fagforeninger,

dels på interviews med nøglepersoner

i fagforeningerne. Disse fagforeninger

udvælges således, at de repræsenterer

forskellige typer af erhvervsgrupper i hhv.

arbejderklasse og mellemlag. Rent konkret vil

de blive opdelt i disse underkategorier og

udvalgt ved lodtrækning, idet der må tages

forbehold for risikoen for bortfald, hvis de

først udtrukne ikke ønsker at medvirke.

Vedr. undersøgelsens forløb er det hensigten,

at de kvantitative data så vidt muligt

indsamles først, og at de bearbejdes samtidig

med, at indsamlingen af de kvalitative data

forberedes. Det mere teoretisk orienterede

arbejde lægges overvejende i startperioden og

i den afsluttende fase.

DDA-0618: Steen Scheuer: „Arbejderklassens

og mellemlagenes faglige organisationsforhold“.

1 datafil (3781 respondenter og

145 variable) med tilhørende maskinlæsbar

dokumentation. Oparbejdet i klasse D. Enhver

adgang kræver donors skriftlige tilladelse.

Henvendelse bedes rettet til DDA.

DDA-1667: Fremtidens ældre,

1987

Af CARSTEN ERNST, DDA

Det er nu femten år siden, at Ældrefonden

gennemførte en meget omfattende undersøgelse

af de dengang kommende ældre og

deres leveforhold, holdninger og forventninger.

I mellemtiden er disse mennesker

blevet de nuværende ældre, og ældrestudiets

resultater og analyser vil givet danne et

interessant referencegrundlag for videre

forskning vedrørende nutidens ældre.

En langsigtet ældrepolitik forudsætter, at

man har et billede af fremtidens ældre, deres

behov og deres forventninger til alder-

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 38


dommen. Det er også nødvendigt at belyse,

hvordan den fremtidige samfundsudvikling

kan påvirke disse forventninger. På den

baggrund har Ældrefonden (tidligere: EGV-

Fonden) iværksat et Fremtidsstudie, som skal

prøve at belyse situationen for ældre i det

danske samfund omkring år 2000-2010.

Studiet omfatter alle, som er over 60 år ved år

2000. Der lægges særlig vægt på de kommende

generationer af ældre, som forventes

at have andre forudsætninger og holdninger,

end de ældre har i dag.

For at afprøve en række formodninger om

forskelle mellem aldersgruppernes holdninger

og ønsker vedrørende deres ældretilværelse

har Fremtidsstudiet foretaget en interviewundersøgelse

blandt 1200 personer i

alderen 40-44 år, 50-54 år og 60-64 år. I

undersøgelsen er der stillet generelle

spørgsmål om holdninger til privatlivet og

samfundet, ligesom den bidrager til belysning

af mange af de delområder, som Fremtidsstudiet

omfatter, herunder alders- og

familiestrukturen, helbred, bolig, arbejdsforhold,

økonomi, adgang til privat og

offentlig service, fritid og undervisning samt

politiske holdninger.

Spørgeskemaet, der anvendes i undersøgelsen,

indeholder spørgsmål til respondenten

indenfor følgende emner:

– Bolig og boligforhold

– Familie og nærmeste omgangskreds

– Helbred

– Arbejde og arbejdsforhold

– Nulevende eller afdød ægtefælle/samlever

– Uddannelse

– Fritid

– Syn på samfundet og politik

– Vold og overfald

– Økonomi og pensionsforhold

DDA-1667: Ældre Fonden og Unni Bille-

Brahe: „Fremtidens ældre, 1987“. 1 datafil

(1209 respondenter, 858 variable) med

tilhørende maskinlæsbar dokumentation (459

pp.). Oparbejdet til klasse D. Enhver adgang

kræver donors skriftlige tilladelse.

Henvendelse bedes rettet til DDA.

side 39 Metode & Data nr. 87 – 2002

DDA-1738

Ungdomsundersøgelsen, 1988

Af JAN JENSEN, DDA

Nærværende undersøgelse er en fortsættelse

og videreudvikling af undersøgelsen „Socialisering

og politisk deltagelse i ungdomsårene“

(DDA-0234) fra 1979. Det gælder for

begge undersøgelser, at hele det praktiske

arbejde i forbindelse med indsamlingen af

interviewene er foretaget af Socialforskningsinstituttet.

De to undersøgelser minder i øvrigt

meget om hinanden, idet en stor del af

spørgeskemaet fra 1988 er magen til skemaet

fra 1979.

Formålet med undersøgelserne er at

beskrive og analysere den inddragelse i det

politiske liv, der foregår i ungdomsårene

gennem politisk socialisering, deltagelse og

rekruttering. Undersøgelserne er foretaget

ud fra den grundopfattelse, at det er i

ungdomsårene, den grundlæggende sociale

stratificering finder sted, og at det i forlængelse

heraf også er i denne periode, at den politiske

holdningsdannelse og den politiske deltagelse

grundlægges. Spørgsmålet om holdningsdannelsen

og deltagelsen i ungdomsårene

aktualiseres af, at der inden for de sidste år er

sket en afgørende ændring af de participationskanaler,

der tages i brug af befolkningen.

De traditionelle participationskanaler

som politiske partier og interesseorganisationer

er blevet suppleret med nye i form af

„græsrodsbevægelser“.

Disse participationsmuligheder udnyttes

i høj grad netop af unge mennesker. Undersøgelserne

tager udgangspunkt i de deltagende

individer – ikke i de omtalte organisationsformer.

Undersøgelserne belyser de unges interesse

for, viden og information om politik generelt

og omfatter desuden oplysninger om

partimedlemskab herunder tillidsposter og

aktiviteter i et politisk parti. Tilsvarende på

interesseorganisationsplanet er de unges

medlemskab, tillidsposter og aktiviteter i

faglige organisationer (fagforeninger eller

arbejdsgiverorganisationer) berørt. Endelig

er deltagelse i en række foreninger og bevægelser

medtaget. Det drejer sig om foreninger

og bevægelser, der tager udgangspunkt

i følgende områder:


1) boligen

2) EF-spørgsmål

3) ligestilling mellem kønnene

4) energispørgsmål

5) internationale, mellemfolkelige spørgsmål

6) arbejdsløshedsspørgsmål

7) social- og sundhedspolitiske spørgsmål

8) forbrugergrupper

9) miljøproblemer eller trafikforhold

10)børn og unge.

Desuden er de unges fysiske og psykiske

helbredstilstand kort beskrevet, og endelig

behandles forhold som samlevers beskæftigelse,

uddannelse og politiske interesse,

arbejdsdelingen i hjemmet og forældrenes

beskæftigelse, uddannelse og politiske

interesse.

DDA-1738: Ungdomsundersøgelsen, 1988.

1 datafil (2885 respondenter, 591 variable)

med tilhørende maskinlæsbar dokumentation

(269 pp.). Oparbejdet til klasse D. Ingen

restriktioner for anvendelse, men enhver

publikation kræver donors tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

DDA-1473: Folkevalgte dommere,

1987

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Det danske lægdommersystem har været

under konstant diskussion, siden Hother Hage

i 1847 udgav sin bog „De faste Statsdommere

og Edsvorneretten“. En løfteparagraf om

indførelse af nævninge kom ind i junigrundloven

af 1849. Netop dette spørgsmål

viste sig at være det mest kontroversielle i de

følgende 70 års politiske kamp om udformningen

af en retsplejelov.

Siden er lægdommersystemet og dets

anvendelsesområde ændret utallige gange –

mest gennemgribende ved 1936-reformen

med indførelse af domsmænd. Men også i den

seneste tid er der foretaget væsentlige

ændringer. Og blandt jurister og retspolitikere

pågår til stadighed en ret skarp diskussion om

lægdommersystemets, specielt nævningeinstitutionens,

berettigelse.

Et iøjnefaldende træk ved denne diskussion

er, at den ikke inddrager lægdommerne selv.

Det er forbløffende, så lidt der i alle disse år

er kommet frem om, hvordan de oplever

deres rolle, eller hvordan de ser på forskellige

forslag om ændring af funktionsområde,

styrkeforhold, beføjelser m.v.

I de år, primærundersøgeren selv deltog

direkte i lovgivningsarbejdet på dette område,

afholdt justitsministeriet således to konferencer,

som delvis (1979) eller helt (1982)

vedrørte lægdommernes rolle. Alle andre

grupper med tilknytning til retssystemet var

rigeligt repræsenteret – men ikke ved en

eneste lægdommer. Forslag om vigtige

ændringer af lægdommernes funktionsområde

er før vedtagelse sendt til høring

både her og der – men ikke hos lægdommere.

Det er baggrunden for, at primærundersøgeren

har fundet det på sin plads at give

lægdommerne mulighed for at give deres

mening til kende.

Formålet med denne undersøgelse har

således primært været at afdække lægdommernes

oplevelser og erfaringer samt

deres syn på de spørgsmål vedrørende

lægdommerfunktionen, som er indgået i de

seneste års retspolitiske debat. Samtidig skulle

materialet give mulighed for belysning af

rekruttering og repræsentativitet samt af

svarenes fordeling efter køn, alder, erhverv,

partitilhørsforhold m.v.

DDA-1473: Preben Wilhjelm: „Folkevalgte

dommere, 1987“. 1 datafil (1408 respondenter

og 187 variable) med tilhørende

maskinlæsbar dokumentation. Oparbejdet i

klasse D. Ingen adgangsrestriktioner overhovedet.

Henvendelse bedes rettet til DDA.

DDA-0523:

Socialforskningsinstituttets

omnibusundersøgelse, januar

1980

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Socialforskningsinstituttet og Danmarks

Statistik har regelmæssigt i perioden fra januar

1974 til oktober 1991 gennemført de såkaldte

omnibusundersøgelser. Ideen med disse

undersøgelser er, at der indsamles data om

flere forskellige emner i samme interview.

Herved opnår man, at de indsamlede

baggrundsoplysninger kan anvendes af flere

undersøgelser, og derved reduceres omkost-

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 40


ningerne ved dataindsamlingen.

Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt,

da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks

Statistik, andre statsinstitutioner og blandt

forskere m.v. med jævne mellemrum viste

sig behov for at undersøge større eller mindre

problemer uden at iværksætte selvstændige

undersøgelser.

Temaerne for denne omnibus er:

– Respondentens helbredstilstand (gigt,

anden kronisk lidelse, legemlige skavanker),

– Eventuelle legemlige skavankers indvirkning

på respondentens hverdag (kan

respondenten betjene almindelige vandhaner,

rejse sig fra en stol, gå rundt i boligen,

færdes på gaden, køre med bus alene),

– Har eventuelle legemlige skavanker krævet

hjælpemidler (kørestol, krykker, stok,

invalidebil, invalideknallert, andet); samt

respondentens hørelse.

DDA-0523: Socialforskningsinstituttet:

„Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse,

januar 1980“. 1 datafil (2037

respondenter og 125 variable) med tilhørende

maskinlæsbar dokumentation. Oparbejdet i

klasse D. Enhver adgang kræver donors

skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet

til DDA.

DDA-0671:

Socialforskningsinstituttets

omnibusundersøgelse, maj 1983

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Socialforskningsinstituttet og Danmarks

Statistik har regelmæssigt i perioden fra januar

1974 til oktober 1991 gennemført de såkaldte

omnibusundersøgelser. Ideen med disse

undersøgelser er, at der indsamles data om

flere forskellige emner i samme interview.

Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger

kan anvendes af flere

undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne

ved dataindsamlingen.

Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt,

da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks

Statistik, andre statsinstitutioner og blandt

forskere m.v. med jævne mellemrum viste

sig behov for at undersøge større eller mindre

side 41 Metode & Data nr. 87 – 2002

problemer uden at iværksætte selvstændige

undersøgelser.

Temaerne for denne omnibus er:

– Brug af og vurdering af nationalmuseet,

– Omfanget af specielle aftaler i forbindelse

med karensdagsordningen,

– Og transportvaner og trafikadfærd.

DDA-0671: Socialforskningsinstituttet:

„Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse,

maj 1983“. 1 datafil (1974 respondenter

og 458 variable) med tilhørende

maskinlæsbar dokumentation. Oparbejdet i

klasse D. Enhver adgang kræver donors

skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet

til DDA.

DDA-1071:

Socialforskningsinstituttets

omnibusundersøgelse, april 1985

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Socialforskningsinstituttet og Danmarks

Statistik har regelmæssigt i perioden fra januar

1974 til oktober 1991 gennemført de såkaldte

omnibusundersøgelser. Ideen med disse

undersøgelser er, at der indsamles data om

flere forskellige emner i samme interview.

Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger

kan anvendes af flere

undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne

ved dataindsamlingen.

Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt,

da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks

Statistik, andre statsinstitutioner og blandt

forskere m.v. med jævne mellemrum viste

sig behov for at undersøge større eller mindre

problemer uden at iværksætte selvstændige

undersøgelser.

Temaerne for denne omnibus er:

– Ingen specielle spørgsmål.

(Et subsample på 293 personer deltog i

DDA-1393: Indkomstforskelle, 1985).

DDA-1071: Socialforskningsinstituttet:

„Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse,

april 1985“. 1 datafil (1574 respondenter

og 138 variable) med tilhørende

maskinlæsbar dokumentation. Oparbejdet i

klasse D. Enhver adgang kræver donors


skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet

til DDA.

DDA-1082:

Socialforskningsinstituttets

omnibusundersøgelse, oktober

1985

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Socialforskningsinstituttet og Danmarks

Statistik har regelmæssigt i perioden fra januar

1974 til oktober 1991 gennemført de såkaldte

omnibusundersøgelser. Ideen med disse

undersøgelser er, at der indsamles data om

flere forskellige emner i samme interview.

Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger

kan anvendes af flere

undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne

ved dataindsamlingen.

Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt,

da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks

Statistik, andre statsinstitutioner og blandt

forskere m.v. med jævne mellemrum viste

sig behov for at under-søge større eller mindre

problemer uden at iværksætte selvstændige

undersøgelser.

Temaerne for denne omnibus er:

– Befolkningens mening om indkomstforskelle,

– Fritidsvaner for børn født i årene 1969-75,

– Holdning til indvandrere,

– Holdning til flygtninge,

– Samt de 16-19 åriges økonomi.

DDA-1082: Socialforskningsinstituttet:

„Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse,

oktober 1985“. 1 datafil (1552 respondenter

og 339 variable) med tilhørende

maskinlæsbar dokumentation. Oparbejdet i

klasse D. Enhver adgang kræver donors

skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet

til DDA.

DDA-1195:

Socialforskningsinstituttets

omnibusundersøgelse, januar

1986

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Socialforskningsinstituttet og Danmarks

Statistik har regelmæssigt i perioden fra januar

1974 til oktober 1991 gennemført de såkaldte

omnibusundersøgelser. Ideen med disse

undersøgelser er, at der indsamles data om

flere forskellige emner i samme interview.

Herved opnår man, at de indsamlede

baggrundsoplysninger kan anvendes af flere

undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne

ved dataindsamlingen.

Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt,

da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks

Statistik, andre statsinstitutioner og blandt

forskere m.v. med jævne mellemrum viste

sig behov for at undersøge større eller mindre

problemer uden at iværksætte selvstændige

undersøgelser.

Temaerne for denne omnibus er:

– Børnefamilierne og deres økonomiske

forhold

– Befolkningens holdninger til sort arbejde

– Lønmodtageres holdning til karensdagsordningen

– Samt de 16-19 åriges økonomi.

DDA-1195: Socialforskningsinstituttet:

„Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse,

januar 1986“. 1 datafil (1544 respondenter

og 268 variable) med tilhørende

maskinlæsbar dokumentation. Oparbejdet i

klasse D. Enhver adgang kræver donors

skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet

til DDA.

DDA-2303:

Socialforskningsinstituttets

omnibusundersøgelse, maj 1995

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Socialforskningsinstituttet og Danmarks

Statistik har regelmæssigt i perioden fra januar

1974 til oktober 1991 gennemført de såkaldte

omnibusundersøgelser. Ideen med disse

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 42


undersøgelser er, at der indsamles data om

flere forskellige emner i samme interview.

Herved opnår man, at de indsamlede baggrundsoplysninger

kan anvendes af flere

undersøgelser, og derved reduceres omkostningerne

ved dataindsamlingen.

Omnibusundersøgelserne blev påbegyndt,

da der i Socialforskningsinstituttet, Danmarks

Statistik, andre statsinstitutioner og blandt

forskere m.v. med jævne mellemrum viste

sig behov for at undersøge større eller mindre

problemer uden at iværksætte selvstændige

undersøgelser.

Omnibusundersøgelsen maj 1995 belyser

følgende:

– Respondentens vurdering af størrelsen af

ydelser i henhold til Bistandsloven, af

sygedagpengeydelser og af arbejdsløshedsdagpenge,

– Respondentens vurdering af misbrug af

ydelser i henhold til Bistandsloven, af

sygedagpengeydelser og af arbejdsløshedsdagpenge,

– Hvorvidt respondenten selv eller familie/bekendte

har fået hjælp i henhold til

Bistandsloven, har fået sygedagpengeydelser

eller har fået arbejdsløshedsdagpenge,

– Respondentens vurdering af folkepensionens

størrelse samt

– Respondentens bibeskæftigelse og andre

tjenesteydelser (sort arbejde), samt omfanget

og beskatningen heraf og yderligere

– Hvorvidt respondenten ønsker at begrænse

antallet af indvandrere og flygtninge,

– Hvorvidt respondenten mener, at indvandrere

og flygtninge skal have stemmeret til

kommunevalg,

– Hvorvidt respondenten mener, at indvandrere

og flygtninge skal have folkepension

på lige vilkår med danskere,

– Respondentens stemme ved folketingsvalget

1994 samt partipræference.

DDA-0363: Fertilitet og erhverv i

Danmark, 1979

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Undersøgelsens formål er :

side 43 Metode & Data nr. 87 – 2002

– at vurdere de metodemæssige problemer,

der er forbundet med brug af lægebehandlede

patienter i et epidemiologisk studie,

– at vurdere hyppigheden af nedsat fertilitet

og spontan abort samt estimere den gennemsnitlige

konceptionstid og

– at give en tentativ erhvervsfordeling af

nedsat fertilitet, spontan abort og dødfødsel.

Undersøgelsens data stammer udelukkende

fra interviews af en randomiseret og stratificeret

stikprøve på ca. 1,4 promille af den

danske kvindelige befolkning mellem 25 og

45 år. I alt omfattede stikprøven 953 kvinder,

og heraf blev 74.1% interviewet. Selve

interviewet foregik som et led i Danmarks

Statistiks og Socialforskningsinstituttets

omnibusundersøgelse, der blev gennemført i

oktober 1979. Interviewskemaet indeholdt

oplysninger om kvindens og hendes mands/

samlevers nuværende og tidligere erhvervsforhold

samt oplysninger om konceptionstid,

antal graviditeter, resultatet af disse graviditeter

etc.

DDA-0363: Pamela Rachootin og Jørn Olsen:

„Fertilitet og erhverv i Danmark, 1979“. 1

datafil (709 respondenter og 149 variable)

med tilhørende maskinlæsbar dokumentation.

Oparbejdet i klasse D. Ingen adgangsrestriktioner

overhovedet. Henvendelse bedes rettet

til DDA.

DDA-0652:

Urinvejsinfektionssygdomme,

1979

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Ud over SFI’s baggrundsspørgsmål indeholder

materialet spørgsmål til belysning af forekomsten

af urinvejsinfektioner. I tilslutning

hertil fik respondenterne udleveret en

„uricult“, dvs. et lille urinprøveglas, som de

selv skulle returnere til Rigshospitalet.

DDA-0652: Carl Erik Mabeck: „Urinvejsinfektionssygdomme

1979“. 1 datafil (3854

respondenter og 106 variable) med tilhørende

maskinlæsbar dokumentation. Oparbejdet i

klasse D. Enhver adgang kræver donors

skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes rettet

til DDA.


DDA-3659 Ukrudtsmidler og kræft

Af JAN JENSEN, DDA

Undersøgelsens emne er „Ukrudtsmidler og

kræft“, nærmere bestemt en belysning af

fenoxysyre ukrudtsmidlers potentielle

kræftfremkaldende effekt på de ansatte på

Kemisk Værk Køge og Esbjerg Kemikaliefabrik.

Registerundersøgelsen er en opfølgende

undersøgelse af en tidligere svensk

undersøgelse. Den svenske undersøgelse var

et case control studie af 2,4 dichlorophenolog

4 chloroorthocresol baseret fenoxysyre

ukrudtsmidler, hvor kontamineringen med

2,3,7,8 – tetraclorodibenzopdioxin var helt

usandsynlig.

I det foreliggende studie har det været

intentionen at inkludere alle personer, der

var beskæftiget med fremstillingen af

fenoxysyre ukrudtsmidler i Danmark før

1982.

Registreringen er baseret på virksomhedsregistre,

suppleret med data fra den offentlige

pensionsordning ATP.

Identifikation af kræfttilfælde skete via

samkøring med Cancerregistret. Der deltog

ialt 3390 mænd og 1069 kvinder i undersøgelsen.

Formålet med registreringen er at fastslå

hvor stor en del af de ansatte, der har fået

konstateret kræft, ifm. fremstillingen af

midlerne. Opmærksomheden er specielt rettet

på forekomsten af bløddels sarkomer og

ondartede lymfetumorer, som er de diagnosegrupper,

der synes at være forbundet

med omgangen med fenoxysyre ukrudtsmidler.

Da det blev besluttet at gennemføre

undersøgelsen, var de overordnede mål:

1) At få registreret de kræfttilfælde, der evt.

er i forbindelse med fremstillingen af

fenoxysyre ukrudtsmidler.

2) At undersøge om disse kræftstilfælde er

mere talrige, end man skulle forvente udfra

kræftsforekomsten i den danske befolkning

som helhed.

Følgende nøgleord er brugt i undersøgelsens

studiebeskrivelse:

• Respondentens køn.

• Respondentens joboplysninger.

• Respondentens cancerforløb og evt. død.

DDA-3659: Ukrudtsmidler og kræft. 1 datafil

(5482 respondenter, 26 variable) med

tilhørende maskinlæsbar dokumentation (59

pp.). Oparbejdet til klasse D. Enhver adgang

kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

DDA-1563: Lønmodtageres

arbejdsmiljø og helbred, 1990

Af BIRGITTE GRØNLUND JENSEN

OG HENNING LAURITSEN, DDA

Undersøgelsen, der gennemføres i samarbejde

med Arbejdsmiljøinstituttet og Odense

Universitet og samtidig indgår som et led i

tilsvarende undersøgelser i Finland, Norge

og Sverige, har til formål at tilvejebringe

oplysninger til en statistisk og videnskabelig

belysning af lønmodtagernes arbejdsmiljø og

helbredsforhold. (Et udtræk af variable fra alle

fire nordiske undersøgelser er samlet i DDA-

1646: De nordiske arbejdsmiljøundersøgelser,

1989-1990).

Undersøgelsens datagrundlag fremskaffes

gennem:

– Telefon-/besøgsinterview med ca. 9.500

personer udvalgt tilfældigt fra Danmarks

Statistiks befolkningsstatistikregister og

– Postspørgeskemaer udfyldt af personer,

der i interviewet har oplyst, at de har været

udsat for en arbejdsulykke inden for det

sidste år.

Undersøgelsen blev gentaget i 1995, hvor de

samme personer blev geninterviewet med

stort set de samme spørgsmål (DDA-2297:

Lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred,

1995).

Fra undersøgelsens interviewskemaer

indgår følgende oplysninger:

– Oplysninger om personen selv, herunder

køn, alder, vægt og højde

– Oplysninger om nuværende beskæftigelsesforhold,

herunder virksomhedens

branche, størrelse og produktion, afstand til

virksomheden, arbejdstider m.v.

– Oplysninger om interviewpersonens jobfunktion

– Oplysninger om interviewpersonens jobhistorie,

herunder om antallet af ansættelser,

arbejdsløshedsperioder, sygdoms-

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 44


perioder og efteruddannelse inden for de

senere år

– Anvendelse af datateknologi og en nærmere

beskrivelse af eventuel anvendelse

– Fysiske-kemiske påvirkninger på arbejdspladsen

– Det psykosociale arbejdsmiljø

– Symptomer og sygdomme, interviewpersonen

lider af

– Forekomst af arbejdsulykker inden for det

sidste år

Fra undersøgelsens postspørgeskemaer, som

udsendes til de personer, der har været udsat

for arbejdsulykker inden for det sidste år,

indgår nærmere uddybninger af omstændighederne

ved samt type, art og konsekvenser

af de pågældende arbejdsulykker.

DDA-1563: Mogens Nord-Larsen , Socialforskningsinstituttet,

Elsa Ørhede, Jette

Nielsen og Herman Burr: „Lønmodtageres

arbejdsmiljø og helbred, 1990“. 1 datafil

(8664 respondenter og 250 variable) med

tilhørende maskinlæsbar dokumentation.

Oparbejdet i klasse D. Enhver adgang kræver

donors skriftlige tilladelse. Henvendelse bedes

rettet til DDA.

DDA-4081 Forebyggelse og

behandling på misbrugsområdet i

amterne, 1991

Af JAN JENSEN, DDA

Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe

oplysninger til en statistisk og videnskabelig

kortlægning af de forebyggende og behandlende

foranstaltninger på misbrugsområdet i

amterne og kommunerne (kommunedelen

findes som DDA-5820: Forebyggelse og

behandling på misbrugsområdet i kommunerne,

1991).

Amtsrådsforeningen nedsatte i sommeren

1990 en arbejdsgruppe vedrørende tilrettelæggelsen

af behandlingsindsatsen og tilgrænsende

foranstaltninger på misbrugsområdet.

Baggrunden herfor var Amtsrådsforeningens

vurdering af, at der var et

behov for en grundigere udredning af den

udvikling, der var i gang på området og af de

mange uafklarede spørgsmål, som den

aktuelle udvikling rejste. Amtsrådsforeningen

fandt endvidere, at misbrugsområdet trængte

side 45 Metode & Data nr. 87 – 2002

til at blive anskuet samlet, hvilket ikke havde

været sigtet med hidtidige udvalgsarbejder.

Arbejdsgruppens kommissorium indebar

bl.a. en kulegravning af den samlede indsats

på misbrugsområdet med henblik på vurdering

af praksis og eventuelle forslag til

forbedringer.

Arbejdsgruppen koncentrede sig i udredningsarbejdet

om følgende hovedpunkter:

– En kortlægning af den igangværende og

forventede udvikling på såvel stofmisbrugsområdet

som alkoholmisbrugsområdet.

– Drøftelser af den ønskelige og realistiske

udvikling af den offentlige indsats på

området med hensyn til indsatsen over for

de forskellige grupper af misbrugere.

– Samarbejdet mellem institutioner og myndigheder

m.v. på rusmiddelområdet.

– Organisatoriske og finansieringsmæssige

problemstillinger omkring indsatsen,

herunder forholdet mellem kommunale

og amtskommunale foranstaltniger.

– Forholdet mellem forebyggelse og behandling.

Følgende oplysninger indgår i undersøgelsen

fra spørgeskemaer udfyldt af amtet:

– Hvor mange gange indsatsen på misbrugsområdet

har været på amtsrådet og/eller

socialudvalgets dagsorden inden for de

sidste 3 år.

– Den vigtigste og næstvigtigste dagsorden

inden for de sidste 3 år.

– Om amtsrådet og/eller socialudvalget har

udarbejdet en målsætning for misbrugsområdet.

– Om de økonomiske vilkår for amtet inden

for de sidste 3 år har medført ændringer i

amtets praksis vedrørende forebyggelse

og behandling af misbrug.

– Amtets vurdering af udviklingen i antallet

af misbrugere inden for de sidste 3 år.

– Om amtet og/eller socialudvalget har taget

nye initiativer på misbrugsområdet inden

for de sidste 3 år.

– Hvilke behandlings- og omsorgstilbud

amtet havde i 1990 til alkoholmisbrugere,

til blandingsmisbrugere og til injektionsmisbrugere.

– Om amtets almindelige revalideringstilbud

har modtaget misbrugere inden for


de sidste 3 år.

– Om amtet i 1990 havde særlige revalideringstilbud,

som specielt var rettet mod

misbrugere.

– Om amtet har taget initiativ til, at dets

uddannelsesinstitutioner har sat undervisning

om rusmidler og misbrug på undervisningsplanen.

– Om amtet inden for de sidste 3 år har ydet

efteruddannelsestilbud til personalegrupper

inden for misbrugsområdet.

– Økonomiske ressourcer anvendt på misbrugsområdet

i 1990.

– Samarbejdet på misbrugsområdet mellem

amtet og kommunerne samt mellem amtet

og staten.

DDA-4081: Forebyggelse og behandling på

misbrugsområdet i amterne, 1991. 1 datafil

(10 respondenter, 179 variable) med tilhørende

maskinlæsbar dokumentation (94

pp.). Oparbejdet til klasse D. Enhver adgang

kræver donors skriftlige tilladelse. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

DDA-5820 Forebyggelse og

behandling på misbrugsområdet i

kommunerne, 1991

Af JAN JENSEN, DDA

Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe

oplysninger til en statistisk og videnskabelig

kortlægning af de forebyggende og behandlende

foranstaltninger på misbrugsområdet i

amterne og kommunerne (amtsdelen findes

som DDA-4081: Forebyggelse og behandling

på misbrugsområdet i amterne, 1991).

Amtsrådsforeningen nedsatte i sommeren

1990 en arbejdsgruppe vedrørende tilrettelæggelsen

af behandlingsindsatsen og tilgrænsende

foranstaltninger på misbrugsområdet.

Baggrunden herfor var Amtsrådsforeningens

vurdering af, at der var et

behov for en grundigere udredning af den

udvikling, der var i gang på området og af de

mange uafklarede spørgsmål, som den

aktuelle udvikling rejste. Amtsrådsforeningen

fandt endvidere, at misbrugsområdet trængte

til at blive anskuet samlet, hvilket ikke havde

været sigtet med hidtidige udvalgsarbejder.

Arbejdsgruppens kommissorium indebar

bl.a. en kulegravning af den samlede indsats

på misbrugsområdet med henblik på vur-

dering af praksis og eventuelle forslag til

forbedringer.

Arbejdsgruppen koncentrede sig i udredningsarbejdet

om følgende hovedpunkter:

– En kortlægning af den igangværende og

forventede udvikling på såvel stofmisbrugsområdet

som alkoholmisbrugsområdet.

– Drøftelser af den ønskelige og realistiske

udvikling af den offentlige indsats på

området med hensyn til indsatsen over for

de forskellige grupper af misbrugere.

– Samarbejdet mellem institutioner og myndigheder

m.v. på rusmiddelområdet.

– Organisatoriske og finansieringsmæssige

problemstillinger omkring indsatsen,

herunder forholdet mellem kommunale

og amtskommunale foranstaltniger.

– Forholdet mellem forebyggelse og behandling.

Følgende oplysninger indgår i undersøgelsen

fra spørgeskemaer udfyldt af kommunen:

– Hvor mange gange indsatsen på misbrugsområdet

har været på kommunalbestyrelsens

og/eller socialudvalgets dagsorden

inden for de sidste 3 år.

– Den vigtigste og næstvigtigste dagsorden

på misbrugsområdet inden for de sidste 3

år.

– Om kommunalbestyrelsen og/eller socialudvalget

har udarbejdet en målsætning for

misbrugsområdet.

– Om de økonomiske vilkår for kommunen

inden for de sidste 3 år har medført

ændringer i kommunens praksis vedrørende

forebyggelse og behandling af

misbrug.

– Kommunens vurdering af udviklingen i

antallet af misbrugere inden for de sidste

3 år.

– Om kommunalbestyrelsen og/eller socialudvalget

har taget nye initiativer på misbrugsområdet

inden for de sidste 3 år.

– Hvilke behandlings- og omsorgstilbud

kommunen havde i 1990 til alkoholmisbruger,

blandingsmisbrugere og injektionsmisbrugere.

– Om kommunen i 1990 havde særlige efterbehandlingstilbud,

som specielt var rettet

mod misbrugere.

– Om kommunen i 1990 havde særlig opføl-

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 46


gende virksomhed over for misbrugere.

– Om kommunen har taget initiativ til, at dets

uddannelsesinstitutioner har sat undervisning

om rusmidler og misbrug på undervisningsplanen.

– Om kommunen inden for de sidste 3 år har

ydet efteruddannelsestilbud til personalegrupper

inden for misbrugsområdet.

– Økonomiske ressourcer anvendt på misbrugsområdet

i 1990.

– Samarbejdet på misbrugsområdet mellem

kommuen og amtet samt mellem staten,

amtet og kommunen.

– Om der er etableret et SSP-samarbejde i

kommunen.

– Hvilke forhold der gør sig gældende i

samarbejdet med amtet.

– Om kommunen har ønsker om initiativer –

fx i form af statistik, nye regelsæt, oversigt

over de økonomiske ressourcer, som anvendes

på misbrugsområdet, konsulentvirksomhed,

flere økonomiske ressourcer e.l. –

fra de statslige eller amtslige myndigheder.

DDA-5820: Forebyggelse og behandling på

misbrugsområdet i kommunerne, 1991. 1

datafil (227 respondenter, 152 variable) med

tilhørende maskinlæsbar dokumentation (81

pp.). Oparbejdet til klasse D. Enhver adgang

kræver donors skriftlige tilladelse.. Henvendelse

bedes rettet til DDA.

DDA-4294: Arbejdsmiljø og

forplantning, 1992-1997, I

Af CARSTEN ERNST, DDA

Undersøgelsen „Arbejdsmiljø og forplantning“

er en omfattende undersøgelse og er

derfor opdelt i 7 delundersøgelser:

DDA-4294: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, I

DDA-6171: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, II

DDA-6172: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, III

DDA-6173: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, IV

DDA-6174: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, V

DDA-6175: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VI

side 47 Metode & Data nr. 87 – 2002

DDA-11308: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VII

Hele undersøgelsen vil søge at finde svarene

på, hvad arbejdsmiljø og livsstil betyder for

evnen til at få børn. Den er iværksat på grund

af en stigende interesse for emnet. Den

samlede undersøgelse søger at finde svarene

med spørgsmålene:

– Hvad betyder psykisk stressbelastning på

arbejdet ?

– Hvilken betydning har skiftende arbejdstider

?

– Hvilken rolle spiller tunge løft, arbejdsstilling

og skærmterminalarbejde ?

– Har livsstilen, f.eks. tobaksrygning, betydning

?

– Hvor tit forekommer meget tidlige ufrivillige

aborter ?

– Hvad betyder mandens sædkvalitet og

påvirkes den af arbejdsmiljøet ?

Dette er med henblik på at opdage sundhedsskadelige

påvirkninger i arbejdsmiljøet og

livsstilen. Mænd og kvinders frugtbarhed ser

ud til at være følsomme for skadelig påvirkning,

og det har vist sig, at abort meget tidligt

i svangerskabet forekommer hyppigere en

tidligere antaget.

Del I omhandler mænds grundoplysninger.

Denne delundersøgelse søger at afklare

betydningen af uddannelse, fritidsvaner,

forbrug af medicin, kaffe, tobak og alkohol.

Har disse elementer betydning for respondentens

arbejdsmiljø, helbred og livsstil samt

ufrivillig barnløshed og tidlige aborter.

Spørgeskemaerne, der anvendes i undersøgelsen,

indeholder spørgsmål inden for

følgende emner:

– Uddannelse

– Arbejde og arbejdsforhold

– Psykisk arbejdsmiljø

– Helbred og forplantning

– Liv og vaner

– Generelt om velvære

DDA-4294: Niels Henrik I. Hjøllund, Jens

Peter E. Bonde, Tina Kold Jensen, Erik Ernst,

Henrik Kolstad, Tine Brink Henriksen,

Aleksander Giwerman, Niels Erik Skakkebæk,

Anna-Maria Andersson og Jørn Olsen:

„Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997,


I“. 1 datafil (430 respondenter, 391 variable)

med tilhørende maskinlæsbar dokumentation

(181 pp.). Oparbejdet til klasse D. Enhver

adgang kræver donors skriftlige tilladelse.

Henvendelse bedes rettet til DDA.

DDA-6171: Arbejdsmiljø og

forplantning, 1992-1997, II

Af CARSTEN ERNST, DDA

Undersøgelsen „Arbejdsmiljø og forplantning“

er en omfattende undersøgelse og er

derfor opdelt i 7 delundersøgelser:

DDA-4294: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, I

DDA-6171: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, II

DDA-6172: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, III

DDA-6173: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, IV

DDA-6174: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, V

DDA-6175: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VI

DDA-11308: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VII

Hele undersøgelsen vil søge at finde svarene

på, hvad arbejdsmiljø og livsstil betyder for

evnen til at få børn. Den er iværksat på grund

af en stigende interesse for emnet. Den

samlede undersøgelse søger at finde svarene

med spørgsmålene:

– Hvad betyder psykisk stressbelastning på

arbejdet ?

– Hvilken betydning har skiftende arbejdstider

?

– Hvilken rolle spiller tunge løft, arbejdsstilling

og skærmterminalarbejde ?

– Har livsstilen, f.eks. tobaksrygning,

betydning ?

– Hvor tit forekommer meget tidlige

ufrivillige aborter ?

– Hvad betyder mandens sædkvalitet og

påvirkes den af arbejdsmiljøet ?

Dette er med henblik på at opdage sundhedsskadelige

påvirkninger i arbejdsmiljøet og

livsstilen. Mænd og kvinders frugtbarhed ser

ud til at være følsomme for skadelig på-

virkning, og det har vist sig, at abort meget

tidligt i svangerskabet forekommer hyppigere

end tidligere antaget.

Del II omhandler mænds månedsoplysninger.

Delundersøgelsen søger at

opfange eventuelle ændringer i mandens

livsstil, arbejdssituation og psykosociale

forhold i forbindelse med kvindens menstruationscyklus

i et parforhold.

Har respondentens forbrug af medicin,

kaffe, tobak og alkohol betydning for arbejdsmiljøet,

helbredet og livsstilen samt ufrivillig

barnløshed og tidlige aborter? Dette er tillige

emner, som delundersøgelsen søger at afklare.

Spørgeskemaerne, der anvendes i undersøgelsen,

indeholder spørgsmål inden for

følgende emner:

– Arbejde og arbejdsforhold den sidste

måned

– Psykisk arbejdsmiljø den sidste måned

– Helbred og vaner den sidste måned

– Velvære og trivsel den sidste måned

DDA-6171: Niels Henrik I. Hjøllund, Jens

Peter E. Bonde, Tina Kold Jensen, Erik Ernst,

Henrik Kolstad, Tine Brink Henriksen,

Aleksander Giwerman, Niels Erik Skakkebæk,

Anna-Maria Andersson og Jørn Olsen:

„Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997,

II“. 1 datafil (1350 respondenter, 191

variable) med tilhørende maskinlæsbar

dokumentation (90 pp.). Oparbejdet til klasse

D. Enhver adgang kræver donors skriftlige

tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA.

DDA-6172: Arbejdsmiljø og

forplantning, 1992-1997, III

Af CARSTEN ERNST, DDA

Undersøgelsen „Arbejdsmiljø og forplantning“

er en omfattende undersøgelse og er

derfor opdelt i 7 delundersøgelser:

DDA-4294: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, I

DDA-6171: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, II

DDA-6172: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, III

DDA-6173: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, IV

DDA-6174: Arbejdsmiljø og forplantning

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 48


1992-1997, V

DDA-6175: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VI

DDA-11308: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VII

Hele undersøgelsen vil søge at finde svarene

på, hvad arbejdsmiljø og livsstil betyder for

evnen til at få børn. Den er iværksat på grund

af en stigende interesse for emnet. Den

samlede undersøgelse søger at finde svarene

med spørgsmålene:

– Hvad betyder psykisk stressbelastning på

arbejdet ?

– Hvilken betydning har skiftende arbejdstider

?

– Hvilken rolle spiller tunge løft, arbejdsstilling

og skærmterminalarbejde ?

– Har livsstilen, f.eks. tobaksrygning, betydning

?

– Hvor tit forekommer meget tidlige ufrivillige

aborter ?

– Hvad betyder mandens sædkvalitet og

påvirkes den af arbejdsmiljøet ?

Dette er med henblik på at opdage sundhedsskadelige

påvirkninger i arbejdsmiljøet og

livsstilen. Mænd og kvinders frugtbarhed ser

ud til at være følsomme for skadelig

påvirkning, og det har vist sig, at abort meget

tidligt i svangerskabet forekommer hyppigere

en tidligere antaget.

Del III, omhandler spørgsmål vedrørende

sædprøver. Delundersøgelsen fokuserer på

sædprøver med henblik på at vurdere

sædcellernes bevægemønstre samt sædkvalitet,

som formentlig har stor betydning for

evnen til at få børn. I den forbindelse bliver

prøverne testet for eventuel påvirkning af

skadelige stoffer, som nedsætter deres evne til

at befrugte æg.

Spørgeskemaerne, der anvendes i undersøgelsen,

indeholder spørgsmål inden for

følgende emner:

– Spørgsmål vedrørende sædprøver til nedfrysning

– Arbejdsstress

DDA-6172: Niels Henrik I. Hjøllund, Jens

Peter E. Bonde, Tina Kold Jensen, Erik Ernst,

Henrik Kolstad, Tine Brink Henriksen,

Aleksander Giwerman, Niels Erik Skakkebæk,

side 49 Metode & Data nr. 87 – 2002

Anna-Maria Andersson og Jørn Olsen:

„Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997,

III“. 1 datafil (1769 respondenter, 36 variable)

med tilhørende maskinlæsbar dokumentation

(28 pp.). Oparbejdet til klasse D.

Enhver adgang kræver donors skriftlige

tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA.

DDA-6173: Arbejdsmiljø og

forplantning, 1992-1997

Af CARSTEN ERNST, DDA

Undersøgelsen „Arbejdsmiljø og forplantning“

er en omfattende undersøgelse og er

derfor opdelt i 7 delundersøgelser:

DDA-4294: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, I

DDA-6171: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, II

DDA-6172: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, III

DDA-6173: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, IV

DDA-6174: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, V

DDA-6175: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VI

DDA-11308: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VII

Hele undersøgelsen vil søge at finde svarene

på, hvad arbejdsmiljø og livsstil betyder for

evnen til at få børn. Den er iværksat på grund

af en stigende interesse for emnet. Den

samlede undersøgelse søger at finde svarene

med spørgsmålene:

– Hvad betyder psykisk stressbelastning på

arbejdet?

– Hvilken betydning har skiftende arbejdstider

?

– Hvilken rolle spiller tunge løft, arbejdsstilling

og skærmterminalarbejde?

– Har livsstilen, f.eks. tobaksrygning,

betydning?

– Hvor tit forekommer meget tidlige

ufrivillige aborter?

– Hvad betyder mandens sædkvalitet og

påvirkes den af arbejdsmiljøet?

Dette er med henblik på at opdage sundhedsskadelige

påvirkninger i arbejdsmiljøet og


livsstilen. Mænd og kvinders frugtbarhed ser

ud til at være følsomme for skadelig påvirkning,

og det har vist sig, at abort meget

tidligt i svangerskabet forekommer hyppigere

en tidligere antaget.

Del IV omhandler spørgsmål vedrørende

mænds urinprøver. Selve urinprøverne

undersøges for stoffer, som findes i forøget

mængde, når man er udsat for stress – nemlig

de såkaldte stresshormoner. Prøvernes svar og

svarende fra delundersøgelse IV kan være

med til at vurdere, om skadelige påvirkninger

i arbejdsmiljøet og livsstilen har indvirkning

på abort meget tidligt i svangerskabet.

Spørgeskemaerne, der anvendes i undersøgelsen,

indeholder spørgsmål inden for

følgende emner:

– Arbejdsstress

– Humør

– Svejsning

– Organiske opløsningsmidler

– Slibearbejde

– Køle-smøre midler

DDA-6173: Niels Henrik I. Hjøllund, Jens

Peter E. Bonde, Tina Kold Jensen, Erik Ernst,

Henrik Kolstad, Tine Brink Henriksen,

Aleksander Giwerman, Niels Erik Skakkebæk,

Anna-Maria Andersson og Jørn Olsen:

„Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997,

IV“. 1 datafil (1129 respondenter, 58 variable)

med tilhørende maskinlæsbar dokumentation

(40 pp.). Oparbejdet til klasse D. Enhver

adgang kræver donors skriftlige tilladelse.

Henvendelse bedes rettet til DDA.

DDA-6174: Arbejdsmiljø og

forplantning, 1992-1997, V

Af CARSTEN ERNST, DDA

Undersøgelsen „Arbejdsmiljø og forplantning“

er en omfattende undersøgelse og er

derfor opdelt i 7 delundersøgelser:

DDA-4294: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, I

DDA-6171: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, II

DDA-6172: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, III

DDA-6173: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, IV

DDA-6174: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, V

DDA-6175: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VI

DDA-11308: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VII

Hele undersøgelsen vil søge at finde svarene

på, hvad arbejdsmiljø og livsstil betyder for

evnen til at få børn. Den er iværksat på grund

af en stigende interesse for emnet. Den

samlede undersøgelse søger at finde svarene

med spørgsmålene:

– Hvad betyder psykisk stressbelastning på

arbejdet?

– Hvilken betydning har skiftende arbejdstider?

– Hvilken rolle spiller tunge løft, arbejdsstilling

og skærmterminalarbejde?

– Har livsstilen, f.eks. tobaksrygning, betydning?

– Hvor tit forekommer meget tidlige

ufrivillige aborter?

– Hvad betyder mandens sædkvalitet og

påvirkes den af arbejdsmiljøet?

Dette er med henblik på at opdage sundhedsskadelige

påvirkninger i arbejdsmiljøet og

livsstilen. Mænd og kvinders frugtbarhed ser

ud til at være følsomme for skadelig

påvirkning, og det har vist sig, at abort meget

tidligt i svangerskabet forekommer hyppigere

end tidligere antaget.

Del V omhandler kvinders grundoplysninger.

Denne delundersøgelse søger at

afklare betydningen af forplantning og

helbred, uddannelse, forbrug af medicin,

kaffe, tobak og alkohol mv. Har disse

elementer betydning for kvinders arbejdsmiljø,

helbred og livsstil samt ufrivillig

barnløshed og tidlige aborter.

Spørgeskemaet, der anvendes i undersøgelsen,

indeholder spørgsmål inden for

følgende emner:

– Forplantning og helbred

– Liv og vaner

– Uddannelse og arbejde

– Psykisk arbejdsmiljø

– Generelt om velvære

DDA-6174: Niels Henrik I. Hjøllund, Jens

Peter E. Bonde, Tina Kold Jensen, Erik Ernst,

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 50


Henrik Kolstad, Tine Brink Henriksen,

Aleksander Giwerman, Niels Erik Skakkebæk,

Anna-Maria Andersson og Jørn Olsen:

„Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997,

V“. 1 datafil (430 respondenter, 406 variable)

med tilhørende maskinlæsbar dokumentation

(184 pp.). Oparbejdet til klasse D. Enhver

adgang kræver donors skriftlige tilladelse.

Henvendelse bedes rettet til DDA.

DDA-6175: Arbejdsmiljø og

forplantning, 1992-1997, VI

Af CARSTEN ERNST, DDA

Undersøgelsen „Arbejdsmiljø og forplantning“

er en omfattende undersøgelse og er

derfor opdelt i 7 delundersøgelser:

DDA-4294: Arbejdsmiljø og forplantning

1929-1997, I

DDA-6171: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, II

DDA-6172: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, III

DDA-6173: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, IV

DDA-6174: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, V

DDA-6175: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VI

DDA-11308: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VII

Hele undersøgelsen vil søge at finde svarene

på, hvad arbejdsmiljø og livsstil betyder for

evnen til at få børn. Den er iværksat på grund

af en stigende interesse for emnet. Den

samlede undersøgelse søger at finde svarene

med spørgsmålene:

– Hvad betyder psykisk stressbelastning på

arbejdet?

– Hvilken betydning har skiftende arbejdstider?

– Hvilken rolle spiller tunge løft, arbejdsstilling

og skærmterminalarbejde?

– Har livsstilen, f.eks. tobaksrygning,

betydning?

– Hvor tit forekommer meget tidlige ufrivillige

aborter?

– Hvad betyder mandens sædkvalitet og

påvirkes den af arbejdsmiljøet?

side 51 Metode & Data nr. 87 – 2002

Dette er med henblik på at opdage sundhedsskadelige

påvirkninger i arbejdsmiljøet og

livsstilen. Mænd og kvinders frugtbarhed ser

ud til at være følsomme for skadelig

påvirkning, og det har vist sig, at abort meget

tidligt i svangerskabet forekommer hyppigere

end tidligere antaget.

Del VI omhandler kvinders månedsoplysninger.

Delundersøgelsen søger at

opfange eventuelle ændringer i kvinders

arbejds- og levevilkår, herunder helbred,

fritidsvaner, trivsel mv. under en menstruationscyklus.

Spørgeskemaet, der anvendes i undersøgelsen,

indeholder spørgsmål inden for

følgende emner:

– Arbejdsforhold

– Psykisk arbejdsmiljø

– Helbred og vaner

– Velvære og trivsel

DDA-6175: Niels Henrik I. Hjøllund, Jens

Peter E. Bonde, Tina Kold Jensen, Erik Ernst,

Henrik Kolstad, Tine Brink Henriksen,

Aleksander Giwerman, Niels Erik Skakkebæk,

Anna-Maria Andersson og Jørn Olsen:

„Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997,

VI“. 1 datafil (1321 respondenter, 143

variable) med tilhørende maskinlæsbar

dokumentation (72 pp.). Oparbejdet til klasse

D. Enhver adgang kræver donors skriftlige

tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA.

DDA-11308: Arbejdsmiljø og

forplantning, 1992-1997, VII

Af CARSTEN ERNST, DDA

Undersøgelsen „Arbejdsmiljø og forplantning“

er en omfattende undersøgelse og er

derfor opdelt i 7 delundersøgelser:

DDA-4294: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, I

DDA-6171: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, II

DDA-6172: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, III

DDA-6173: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, IV

DDA-6174: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, V

DDA-6175: Arbejdsmiljø og forplantning


1992-1997, VI

DDA-11308: Arbejdsmiljø og forplantning

1992-1997, VII

Hele undersøgelsen vil søge at finde svarene

på, hvad arbejdsmiljø og livsstil betyder for

evnen til at få børn. Den er iværksat på grund

af en stigende interesse for emnet. Den

samlede undersøgelse søger at finde svarene

med spørgsmålene:

– Hvad betyder psykisk stressbelastning på

arbejdet?

– Hvilken betydning har skiftende arbejdstider?

– Hvilken rolle spiller tunge løft, arbejdsstilling

og skærmterminalarbejde?

– Har livsstilen, f.eks. tobaksrygning, betydning?

– Hvor tit forekommer meget tidlige ufrivillige

aborter?

– Hvad betyder mandens sædkvalitet og

påvirkes den af arbejdsmiljøet?

Dette er med henblik på at opdage sundhedsskadelige

påvirkninger i arbejdsmiljøet og

livsstilen. Mænd og kvinders frugtbarhed ser

ud til at være følsomme for skadelig påvirkning,

og det har vist sig, at abort meget

tidligt i svangerskabet forekommer hyppigere

en tidligere antaget.

Del VII omhandler spørgsmål vedrørende

kvindens daglige registreringskalender. Den

beskæftiger sig med emner i forbindelse med

menstruationscykli i perioden fra første

menstruationsdag og indtil indtruffet graviditet

eller undersøgelsens ophør. I undersøgelsen

findes tillige en række udvalgte variable fra

delundersøgerne I til VI .

Spørgeskemaet, der anvendes i undersøgelsen,

indeholder spørgsmål inden for

følgende emner:

– Urinprøver

– Menstruation

– Fysisk anstrengelse

– Arbejdsstress

– Humør

DDA-11308: Niels Henrik I. Hjøllund, Jens

Peter E. Bonde, Tina Kold Jensen, Erik Ernst,

Henrik Kolstad, Tine Brink Henriksen,

Aleksander Giwerman, Niels Erik Skakkebæk,

Anna-Maria Andersson og Jørn Olsen:

„Arbejdsmiljø og forplantning 1992-1997,

VII“. 1 datafil (1661 respondenter, 93

variable) med tilhørende maskinlæsbar

dokumentation (45 pp.). Oparbejdet til klasse

D. Enhver adgang kræver donors skriftlige

tilladelse. Henvendelse bedes rettet til DDA.

Metode & Data nr. 87 – 2002 side 52


English Summary

By BIRGITTE GRØNLUND JENSEN, DDA

In this issue of Metode & Data we present two

articles, the annual report 2001, a short

presentation of a new teaching material and a

section with descriptions of the studies which

have been processed to class D since the last

issue.

This issue’s first article is written by Jean

Paul de Cros Péronard, who is Ph. D. student

at the Institute for Marketing, University of

Southern Denmark. The article describes the

collaborative work among organisational

actors within a forum for IT-collaboration

for Funen. The main research questions of the

study were „How can the relations between

the members be characterised?“ and „Which

barriers and potentials for development does

the collaboration include?“ A postal

questionnaire was used to collect the data

and afterwards an analysis of data was carried

out using network analysis.

Data archivist Heidi Wittendorff Sørensen

has written the second article about the merge

of data files. The background was an inquiry

from a researcher, who had lost the identifying

key between some surveys, which had a lot of

identical respondents. By applying statistical

methods Sørensen succeeded in finding the

most probable merge. It should be mentioned

that the DDA regards it as a welcomed

challenge to carry out such assignments for

users.

The issue also contains the Annual Report

2001 for the DDA. With regard to localisation,

data processing and user services 2001 was an

excellent year. Within historical demography

(Source Entry Project) the source entry of

1801 census was finished and this was

side 53 Metode & Data nr. 87 – 2002

celebrated accordingly. The official opening

of the NESSTAR-system – a database for

studies in DDA and other data archives – in

the spring was celebrated, too.

During 2002 the DDA has worked together

with lecturer Mogens Dam, Institute for

Political Science at the University of

Copenhagen, on creating a practical orientated

teaching material for the students of social

science. The motivation was that the students

experience a ‘missing link’ between theory

and practice when studying statistics. The

teaching material will make the students

familiar with empirical data and the

possibilities these data contains. The issue

gives a brief presentation of the material,

which is published this spring.

Finally, this issue contains a large number

of descriptions of studies which have been

processed to class D. A description is written,

when the study is processed and documented

according to the strict guide lines DDA

follows. For the users of DDA, using data in

class D means that they do not have to put up

with wild and/or inconsistent codes,

mysterious filters etc. This is very useful for

the users of the data archive – not least for the

student, who is working with a tight deadline.

If a study is processed to class D, it is ready

for analysis right away.

As an ending comment we regret to inform

you that due to lack of resources the

descriptions of studies, which have been

processed to class D, have not be translated

into English.


Dansk Data Arkiv (DDA):

DDA er landsdækkende arkiv for edb-læsbare, samfundsbeskrivende forskningsmaterialer

med relevans for en bred vifte af politiske, sociale, økonomiske, historiske og medicinske

fagområder. Sammen med Rigsarkivet, landsarkiverne i København, Odense, Viborg og

Åbenrå samt Erhvervsarkivet i Århus indgår DDA i gruppen Statens Arkiver, der ledes af

rigsarkivar, dr. phil. Johan Peter Noack.

Medarbejdere i DDA:

Ole Andersen

Nanna Floor Clausen

Carsten Ernst

Anne Sofie Fink

Solveig Gjaldbæk

Anette Gulbæk

John Gregers Hvidkjær Hansen

Birgitte Grønlund Jensen

Jan Jensen

Henning Lauritsen

Hans Jørgen Marker

James McCorkindale

Anders Pedersen

Knud Petersen

Heidi Wittendorff Sørensen

Jens Wagner

Allan Wermuth

Jette Strand Wermuth

More magazines by this user
Similar magazines