Klik her for at læse medlemsbladet "Sommelier" nummer 4 - 2012
Klik her for at læse medlemsbladet "Sommelier" nummer 4 - 2012
Klik her for at læse medlemsbladet "Sommelier" nummer 4 - 2012
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
jer af Il Greppo, hvor brunello kom til verden, er still going strong. Og han har ikke<br />
artiklen ”Brunellos fyrtårn”. Foto: Ib Sørensen.<br />
urgogne<br />
Sommelier<br />
medlemSblad <strong>for</strong> danSk Sommelier <strong>for</strong>ening og venner<br />
4/<strong>2012</strong><br />
• Et bulgarsk<br />
eventyr<br />
• Gaja i Toscana<br />
• Norsk snaps<br />
• Walla Walla<br />
• Fokus på topvine<br />
• Al vin skal<br />
dekanteres<br />
• Ruinart: Buttet<br />
elegance<br />
• Billigt <strong>for</strong>søg<br />
på plagi<strong>at</strong><br />
• Østrigsk triumf<br />
NING OG VENNER<br />
R<br />
• 100 år med tysk<br />
kvalitet<br />
• Fristelser fra<br />
Sardinien<br />
• Bedre kaffe på<br />
restauranter<br />
• Turen går til<br />
Færøerne<br />
• En libaneser<br />
i Bourgogne<br />
• Støt Spanien<br />
• Jubilæum med<br />
manér<br />
• Spanske biovine<br />
• Vinmarker<br />
<strong>for</strong>urener<br />
• Årets sommelier<br />
• Italiensk pinot<br />
noir<br />
• En ung veteran<br />
• Rapport fra Cape<br />
• Så er der igen<br />
DM<br />
Emanuela Stucchi Prinetti fra<br />
chianti-huset Badia a Coltibuono<br />
skal nu til <strong>at</strong> indstille sig på<br />
en revision af Classico-appell<strong>at</strong>ionen.<br />
Se Morten Bundgaards<br />
fokusartikel om den sorte hanes<br />
nye fjer.<br />
fokUS: Chianti ClaSSiCo – ridge
2 Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> 3<br />
Profilen<br />
Janni Horst Hansen, 32 år, er født og opvokset<br />
i Nakskov, nu bos<strong>at</strong> i København.<br />
Jeg kom lidt sent i gang med tjenerfaget<br />
og kom først i lære som voksenelev<br />
på Lalandia, Rødbyhavn, efter <strong>at</strong> jeg var<br />
fyldt 25. Dér lærte jeg <strong>at</strong> arbejde. Vin betød<br />
ikke det helt store, jeg havde smagt lidt<br />
af de vine, mine <strong>for</strong>ældre købte i Kvickly<br />
eller SuperBest, og det var det. Efter første<br />
skoleperiode begyndte jeg så småt <strong>at</strong><br />
blive interesseret i vin og fandt efterhånden<br />
ud af, <strong>at</strong> en bourgogne ikke bare er<br />
en bourgogne.<br />
Efter jeg blev udlært fra Lalandia i<br />
maj 2008, begyndte jeg en uge senere<br />
hos Rasmus O. Andersen på La Cocotte,<br />
Glostrup Park Hotel. Og det er nok én af<br />
bedste beslutninger, jeg nogen sinde har<br />
truffet. Selv om jeg i begyndelsen blev<br />
mødt med: ”Er du udlært fra Lalandia??<br />
På Lolland??”<br />
Så begyndte det <strong>at</strong> gå stærkt. Selv om<br />
jeg havde en god basisviden om vin, havde<br />
jeg næsten ingenting smagt, så det<br />
var fantastisk <strong>for</strong> mig <strong>at</strong> komme et sted<br />
hen, hvor man måtte og skulle smage på<br />
alt. Rasmus lærte mig <strong>at</strong> drikke vintage<br />
champagne omtrent samtidig med, <strong>at</strong> jeg<br />
fik mit første glas non vintage. Det var<br />
en hel ny verden. Fire måneder senere var<br />
jeg på min første vintur, og derfra var der<br />
ingen vej tilbage. Så efter et kærligt skub<br />
i den rigtige retning, en hel del læsning,<br />
og efter <strong>at</strong> ha’ delt et par flasker vin eller<br />
tre med Rasmus, bestod jeg sommelierprøven<br />
i november 2009.<br />
Efter nogle år på hotellet var det tid til<br />
<strong>for</strong>andring, og jeg var så heldig, <strong>at</strong> der var<br />
blevet en ledig plads til mig på Le Sommelier.<br />
En fantastisk arbejdsplads med<br />
mulighed <strong>for</strong> <strong>at</strong> smage stort set alt, og<br />
hvor jeg føler mig hjemme i selskab med<br />
Simon og Nissen. Her er jeg stadig vældigt<br />
glad <strong>for</strong> <strong>at</strong> være.<br />
Hvordan vil du beskrive dig selv?<br />
Arbejdsom, stille og rolig med et godt<br />
overblik, og så er jeg <strong>for</strong> det meste glad.<br />
Hvad kan du bedst lide <strong>at</strong> <strong>for</strong>etage dig?<br />
Mit arbejde gør mig glad. Der er ikke<br />
noget bedre end en travl restaurant fyldt<br />
med glade, hyggelige gæster. Ellers er en<br />
stille søndag på sofaen med en god bog<br />
heller ikke værst. Og så kan jeg da også<br />
godt li’ <strong>at</strong> komme ud <strong>at</strong> spise.<br />
Hvem beundrer du mest?<br />
Det er svært ikke <strong>at</strong> beundre Sommelier-trekløveret<br />
<strong>for</strong> dets evne til <strong>at</strong> skabe<br />
<strong>for</strong>retning. Og selv om det er blevet en<br />
stor koncern, så har de tre stadig tid og er<br />
interesset i <strong>at</strong> høre, hvordan det går med<br />
én, hvad der blev solgt af vin i går, om en<br />
restaurant-oplevelse, man har haft, osv.<br />
Det sætter jeg pris på. Derudover er der<br />
en del personer, som jeg ser op til og har<br />
stor respekt <strong>for</strong>, <strong>her</strong>iblandt Jan Restorff<br />
<strong>for</strong> hans unikke måde <strong>at</strong> være vært på og<br />
n<strong>at</strong>urligvis <strong>for</strong> hans vinkendskab. Rasmus’<br />
evne til <strong>at</strong> finde en vin og sætte mad til.<br />
Og så er jeg lidt misundelig på Christian<br />
Jacobsens næse og smagsløg, men der er<br />
selvfølgelig en grund til, <strong>at</strong> det er ham,<br />
der er Nordisk Mester.<br />
Hvad <strong>for</strong>tryder du mest?<br />
Egentlig ikke noget. Nogle gange kunne<br />
jeg godt ønske, jeg var gået i lære noget<br />
tidligere, men på den anden side havde jeg<br />
aldrig mødt de mennesker, jeg kender i<br />
dag, så det er måske meget godt alligevel.<br />
Hvad er du mest stolt over <strong>at</strong> have<br />
gjort?<br />
Jeg var stolt, da jeg havde bestået sommelierprøven.<br />
Og så er jeg stolt over <strong>at</strong><br />
have opnået mange af de mål, jeg har s<strong>at</strong><br />
<strong>for</strong> mig selv.<br />
Hvad er dit højeste ønske?<br />
Et hus i Sydfrankrig med en hyggelig<br />
terrasse og have, en fyldt vinkælder,<br />
et grøntsags- og fiskemarked lige i nærheden<br />
og en Aston Martin V12 Vantage<br />
holdende i garagen. Og så en solid økonomi<br />
til <strong>at</strong> kunne finansiere <strong>for</strong>bruget af<br />
brændstof, mad og vin.. Ikke en helt urealistisk<br />
drøm, men desværre bliver bilen<br />
nok ikke en Aston.<br />
Hvad vil være det værste, der kan ske<br />
<strong>for</strong> dig?<br />
Alvorlig sygdom enten <strong>for</strong> mig, min<br />
familie og venner<br />
Hvad er din største vinoplevelse?<br />
Af flasker, som jeg selv har drukket, er<br />
det indtil videre 2001 Ramonet Bienvenue<br />
B<strong>at</strong>ard Montrachet. Det var en helt fantastisk<br />
flaske vin, som det var en <strong>for</strong>nøjelse<br />
<strong>at</strong> følge udviklingen af over et par timer.<br />
Så har jeg også smagt en enkelt mundfuld<br />
1961 Calon Segur. Det smagte godt!<br />
Hvilke tre slags vine ville du medbringe,<br />
hvis du skulle tilbringe resten af livet<br />
på en øde ø?<br />
Uden tvivl stor hvid Bourgogne.. Nej,<br />
stor rød Bourgogne.. Vintage champagne..<br />
Det er ikke nemt <strong>at</strong> vælge.<br />
Har du en leveregel?<br />
Nej, det har jeg ikke.<br />
løftebrud<br />
POLITIKERE lover som bekendt alt<br />
mellem himmel og jord, hvis blot vi vil<br />
stemme på dem. Hvis vi så gør det, og<br />
de overtager magten og æren, finder de<br />
ud af, <strong>at</strong> en hel del af løfterne ikke kan<br />
opfyldes. Enten <strong>for</strong>di <strong>for</strong>gængerne i ministerierne<br />
havde brugt alle pengene,<br />
eller <strong>for</strong>di en intern<strong>at</strong>ional krise havde<br />
gjort valgflæsket harsk.<br />
Så bliver der råbt ”løftebrud” af de<br />
kasserede politikere, som selvfølgelig<br />
ikke kunne drømme om <strong>at</strong> erkende, <strong>at</strong><br />
de også ville have været nødt til <strong>at</strong> re-<br />
vurdere kvaliteten af deres valgflæsk,<br />
hvis de var blevet genvalgt.<br />
DETTE BLADS redaktør er ikke på valg,<br />
så det har ikke særlige konsekvenser,<br />
når han begår løftebrud. Hvilket ikke er<br />
ensbetydende med, <strong>at</strong> det bør ske. Ikke<br />
<strong>for</strong> ofte, i hvert fald.<br />
I <strong>for</strong>rige udgave af SOMMELIER<br />
blev det på denne plads lovet, <strong>at</strong> årets<br />
sidste blad ville indeholde et tema om<br />
Alsace. Det gør bladet ikke. Simpelt hen<br />
<strong>for</strong>di der er arriveret så meget <strong>læse</strong>stof<br />
fra flere sider, <strong>at</strong> der ikke er plads til det<br />
alt sammen.<br />
Så det er i virkeligheden med glæde<br />
og tilfredshed, <strong>at</strong> der bliver proklameret<br />
løftebrud. Alsace-temaet vil optræde i<br />
næste SOMMELIER. Glæd jer derude.<br />
”Det er i virkeligheden med<br />
glæde og tilfredshed, <strong>at</strong> der bliver<br />
proklameret løftebrud.<br />
Denne gang får I som erst<strong>at</strong>ning en<br />
fremragende artikel af Morten Bundgaard<br />
om det løft, man har planer om<br />
i Toscana <strong>for</strong> Chianti Classico. Plus en<br />
underholdende artikel af Peter Ulvskov<br />
om Ridge i Santa Cruz Mountains.<br />
DERUDOVER indeholder bladet som<br />
sædvanlig rapporter fra så mange af efterårets<br />
smagninger, som det har været<br />
muligt <strong>at</strong> samle. Der <strong>for</strong>egår efterhånden<br />
rigtigt meget på vinscenen. Krisetider<br />
eller ej, vin skal der til.<br />
Og så er det ellers på tide <strong>at</strong> overveje,<br />
om der skal prøves kræfter med et danmarksmesterskab.<br />
Muligheden er der<br />
mandag den 25. februar i <strong>for</strong>bindelse<br />
med Copenhagen Food Fair i Bella Center.<br />
Der er i dette blad en lille optaktsartikel<br />
om programmet <strong>for</strong> sommelierer<br />
under ”D.S.F.-nyt”, og i den udgave af<br />
SOMMELIER, som i anledning af Food<br />
Fair udkommer i februar, vil der blive<br />
givet yderligere oplysninger. Men kig<br />
også på <strong>for</strong>eningens hjemmeside, www.<br />
sommelier.dk<br />
DEADLINE <strong>for</strong> nr. 1-2013 er 15. januar.<br />
Kom blot an med artikler til spalterne.<br />
Det er et løfte, <strong>at</strong> de nok skal blive brugt.<br />
Før eller siden.<br />
Støt Dansk<br />
Sommelier Forening:<br />
Bliv vennemedlem<br />
Kontakt kasserer Bent Aamand: b.aamand@jubii.dk<br />
SOMMELIER 4/<strong>2012</strong><br />
15. årgang<br />
Redaktør (ansv.): Jørgen Aldrich.<br />
I redaktionen:<br />
Tim Vollerslev og Keld Johnsen<br />
Annoncer: Birte Halger<br />
Layout og desktop: Cim Meyer<br />
Tryk: Proreklame Aps.<br />
Udgiver: Dansk Sommelier Forening<br />
Praktisk<br />
Sommelier udkommer fire gange om året og<br />
sendes til medlemmer og venner af Dansk<br />
Sommelier Forening. Bladet er baseret på<br />
frivillig arbejdskraft. Alle indtægter går til<br />
uddannelse, konkurrencer og fagligt samvær.<br />
Vennemedlemskab koster 1.800 kr. årligt og<br />
tegnes ved henvendelse til Bent Aamand,<br />
Skovhuset, Strandskovvej 15, Nordenhuse,<br />
5800 Nyborg, tlf. 6536 1026 / 2075 7702,<br />
email: b.aamand@jubii.dk<br />
Vennemedlemmer har adgang til D.S.F.s<br />
medlemsliste og modtager SOMMELIER.<br />
Alle henvendelser om adresseændringer,<br />
kontingentindbetaling og fakturaer rettes til<br />
Bent Aamand.<br />
Redaktionelt m<strong>at</strong>eriale sendes enten som email<br />
eller på cd-rom til Jørgen Aldrich, Fægangsvejen<br />
88, Dalby Strand, 4281 Gørlev, tlf. 2987 7695,<br />
email: aldrich@live.dk<br />
Færdigt annoncem<strong>at</strong>eriale kan sendes eller<br />
mailes direkte til: Cim Meyer, Henningsens<br />
Allé 3, 2900 Hellerup, email: cim@ready.dk<br />
Deadline <strong>for</strong> artikler og annoncer til næste<br />
<strong>nummer</strong> af SOMMELIER er 15. januar 2013.<br />
Annoncer, nytegninger og ændringer:<br />
Birte Halger, tlf. 6172 6645, email:<br />
bal@kabelmail.dk<br />
Dansk sommelieR FoRenings<br />
bestyRelse<br />
Præsident: Christian Aarø Mortensen, tlf. 3032<br />
7191, email: mail@aaro-co.dk<br />
Vicepræsident: Tim Vollerslev, tlf. 2360 3109,<br />
email: tim@vollerslev.dk<br />
Redaktionsmedlem: Keld Johnsen, Restaurant<br />
The Diplom<strong>at</strong>. Tlf.: 4038 4480, email:<br />
madvin@post9.tele.dk<br />
kasserer: Bent Aamand, tlf. 6536 1026, mobil:<br />
2075 7702, email: b.aamand@jubii.dk<br />
sekretær: Christian Høj Jørgensen, mobil: 2463<br />
7430, email: cthj@webspeed.dk<br />
konkurrenceplanlægning: Dennis Pihl, mobil:<br />
2830 1401, email: dp@sommelier.dk<br />
Thilde Maarbjerg, mobil: 2726 8920, email:<br />
thildemaarbjerg@hotmail.com<br />
smagninger og facebook: Peter Pepke, mobil:<br />
2621 9885, email: peterpepke@gmail.com<br />
Kim Thygesen, mobil: 2615 8634, email:<br />
kim@restaurantmellemrum.dk<br />
bestyrelsesmedlem: Jesper Boelskifte, mobil:<br />
4010 6649, email: jb@mashsteak.dk
4 [siden sidst] Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [siden sidst] 5<br />
Jubilæum med manér<br />
Philipson Wine’s 25 års fødselsdag blev en <strong>for</strong>midabel fest<br />
Christian Philipson, 56, inviterede <strong>for</strong><br />
25 år siden en gruppe vinskribenter til et<br />
møde på daværende restaurant Kokken,<br />
Tyven, hans Kone og hendes Elsker i Københavns<br />
Magstræde. Netop hjemvendt fra<br />
nogle arbejdsår – med stål - i Bourgogne<br />
<strong>for</strong>talte han om sine planer med salg af<br />
vin i Danmark.<br />
Det var begyndende opbrudstider i den<br />
danske vinbranche, så umiddelbart lød det<br />
ikke som nogen oplagt idé <strong>at</strong> blande sig<br />
med de store i faget. Men Christian var allerede<br />
dengang en bulldozer med en fast tro<br />
på sine idéer, og tiden gav ham jo ret. Især<br />
nyskabelsen salg til priv<strong>at</strong>e via internettet<br />
og med tilsyneladende store kontante <strong>for</strong>dele<br />
ved køb i kassevis har gjort Philipson<br />
Wine til en markant spiller i kampen om<br />
det vindrikkende Danmark.<br />
Fredag den 21. september stimlede en<br />
strøm af festklædte personer ved 18.30-tiden<br />
til Søllerød Kro. Philipson Wine fejrede<br />
sit 25 års jubilæum med 190 deltagere,<br />
nogle betalende, andre inviterede. Alle sejl<br />
var s<strong>at</strong> til, også af den stjernebesmykkede<br />
kro, som havde indkaldt alt mandskab.<br />
Christian Ebbe, Jan Restorff og Christian<br />
Philipson havde i fællesskab komponeret<br />
en syv retters menu og besluttet hvilke<br />
vine, der skulle serveres til.<br />
menu og vine<br />
I alt 15 vine var valgt: champagne i flere<br />
versioner, rødvine fra Argentina og Chile,<br />
topvine fra Bordeaux og Rhône, chablis,<br />
sauternes og portvin. Adskillige af vinene<br />
var dekanteret fra kæmpeflasker med <strong>for</strong>m<strong>at</strong>er<br />
som magnum, dobbeltmagnum, imperiale<br />
og salmanazar. Vinene var i årenes<br />
løb indkøbt til lejligheden og havde ligget<br />
under ideelle <strong>for</strong>hold og ventet på dagen.<br />
Det blev til næsten fem timers intens<br />
nydelse af flot gastronomi og sjældne vine.<br />
Jan Restorff og hans stab afviklede det store<br />
arrangement med tempo og præcision,<br />
maden blev serveret på varme tallerkner,<br />
Christian Philipson – <strong>for</strong> en gangs skyld i<br />
tætknappet skjorte – med den enorme salmanazar,<br />
som havde rummet chablis anno<br />
1982. Foto: Anker Tiedemann, VinAvisen.<br />
og vinene var hele vejen igennem korrekt<br />
tempererede. Flot klaret!<br />
Her er, hvad der blev budt på:<br />
Velkomst: 2002 Delamotte Blanc de<br />
Blancs.<br />
1. ret: Kaviar ”en surprise”. Søllerød<br />
Kros lille dåse med fransk kaviar på en<br />
bund af jordskokkecreme og hakket jomfruhummer.<br />
Hertil 1999 Salon Le Mesnil<br />
magnum.<br />
2. ret: Grillet havtaske med let brændte<br />
løg og brøndkarse. Hertil en flæsket 2006<br />
Sassicaia imperiale.<br />
3. ret: Braiseret lam med rosmarin og<br />
tom<strong>at</strong>. Hertil en lakridset 2005 Clos Apalta<br />
Lapostolle dobbeltmagnum og en blidere<br />
og blødere 2005 Nicolas C<strong>at</strong>ena Zap<strong>at</strong>a<br />
fra imperiale.<br />
4. ret: Frilandskylling med røget marv<br />
og rødvinssauce. Hertil 1995 Château Margaux,<br />
1995 Château Mouton-Rothschild og<br />
1995 Château L<strong>at</strong>our, alle fra imperiale.<br />
Margaux faldt ved et enkelt bord igennem<br />
pga. aromafejl, mens der var generel beundring<br />
over L<strong>at</strong>our.<br />
5. ret: Okse og bøgeh<strong>at</strong>-svampe med<br />
foie gras-creme. Hertil 1998 Cote-Rôtie<br />
fra Guigal i tre udgaver: La Mouline, La<br />
Turque og La Landonne med sidstnævnte<br />
som oplagt vinder.<br />
intermezzo<br />
Nu var en pause på sin plads. Tiderne er<br />
heldigvis løbet fra uskikken med <strong>at</strong> servere<br />
is – sorbet – midt i et måltid, så mundrenseren<br />
var selvfølgelig champagne: 1990<br />
Bollinger R.D fra magnum.<br />
6. ret: Gruyere i tynde flager med trøfler<br />
og macadamia. Hertil 1982 Chablis grand<br />
cru Château Grenouille fra La Chablisienne.<br />
Dette var aftenens største flaske, en<br />
salmanazar (ni liter).<br />
Så kom endnu et intermezzo: en lun<br />
madeleinekage, som Marcel Proust ville<br />
have elsket, og <strong>her</strong>til et glas 1990 Château<br />
d’Yquem fra imperiale.<br />
7. ret: Chokoladedessert med brombær<br />
og sorbet. Hertil et glas portvin, 1937 Burmester<br />
Colheita fra magnum.<br />
Kaffe og grappa Barili di Sassicaia<br />
Jacopo Poli rundede den <strong>for</strong>midable aften<br />
af. J.A.<br />
Festen er slut. Et imponerende b<strong>at</strong>teri af flasker i mange <strong>for</strong>m<strong>at</strong>er opmarc<strong>her</strong>et på Søllerød Kro.<br />
VINHUSE<br />
Les Crêtes<br />
Gianfranco Alessandria<br />
Elio Altare<br />
Alasia/Il Cascinone<br />
Giacomo Conterno<br />
M<strong>at</strong>teo Correggia<br />
La Spinetta<br />
Bartolo Mascarello<br />
Angelo Negro<br />
Luigi Pira<br />
Fr<strong>at</strong>elli Revello<br />
Albino Rocca<br />
Mauro Veglio<br />
Roberto Voerzio<br />
Ca’ dei Fr<strong>at</strong>i<br />
Bellavista<br />
Allegrini<br />
Bisol<br />
Pieropan<br />
Hofstätter<br />
Kuenhof<br />
Ermacora<br />
Vie di Romans<br />
Doro Princic<br />
Tenuta di Bibbiano<br />
La Ciarliana<br />
Mocali<br />
Panizzi<br />
Piaggia<br />
Ciacci Piccolomini<br />
Poggio al Tesoro<br />
San Giusto a Rentennano<br />
San Polo<br />
Cantina Martinelli<br />
Villa Simone<br />
Garofoli<br />
Vinicola Bove<br />
Illumin<strong>at</strong>i<br />
Antonio Caggiano<br />
Apollonio<br />
Cantine del Notaio<br />
Morgante<br />
Florio<br />
Porta del Vento<br />
Tenuta delle Terre Nere<br />
Santadi<br />
Distilleria Berta<br />
Distilleria Capovilla<br />
Cooper<strong>at</strong>iva Amalfi tana<br />
Casa del Caffè<br />
Luigi Tega<br />
topvine på nimb<br />
Chris Wine/Premium Wine afviklede igen<br />
i år sin vinrevy på Nimb med deltagelse<br />
af en stribe topproducenter som Antinori,<br />
Prunotto, Bodegas Valduero, Louis L<strong>at</strong>our,<br />
Château Musar og Champagne Rothschild.<br />
Champagnen var str<strong>at</strong>egisk placeret ved<br />
indgangen, så deltagerne lige kunne kalibrere<br />
smagsløgene inden rundturen til de<br />
øvrige producenter.<br />
Eksportchef P<strong>at</strong>rick Finance stod <strong>for</strong><br />
udskænkningen af Louis L<strong>at</strong>ours vine, og<br />
P<strong>at</strong>rick Finance fra Louis L<strong>at</strong>our og Chris<br />
Wine’s Daniele Viet Kirkemo stillede beredvilligt<br />
op til fotografering.<br />
der var mildest talt et overvældende antal<br />
vine <strong>at</strong> gå i krig med. SOMMELIERs<br />
udsendte begrænsede sig til den elegante<br />
2007 Santenay, den charmerende og sødmefulde<br />
2005 Château Corton Grancey<br />
Grand Cru og den rentsmagende 2010<br />
Pouilly-Vinzelles ”En Paradis”.<br />
En gammel bekendt, Serena Storri, stod<br />
<strong>for</strong> det store udvalg af vine fra Antinori,<br />
og hos hende blev det til 2007 Badia a Passignano<br />
Riserva 2007, en dejlig både tør<br />
Emanuele Baldi fra Prunotto rakte straks ud<br />
efter sin top-barbera.<br />
www.adri<strong>at</strong>vinimport.dk<br />
GROBUND<br />
FOR<br />
KVALITET<br />
OG<br />
NYDELSE<br />
Adri<strong>at</strong> Vinimport as<br />
ITALIENSKE KVALITETSVINE<br />
og sødmefuld sangiovese-vin. Brunello fra<br />
Pian delle Vigne har SOMMELIER tidligere<br />
rapporteret om. Her blev det til et<br />
gensyn med den vellykkede årgang 2006.<br />
Emanuele Baldi fra Prunotto var selvfølgelig<br />
også med. Han er en gammel bekendt,<br />
så der blev straks skænket favoritvinen<br />
i glasset, nemlig top-barbera’en fra<br />
Nizza i Asti-regionen, Costamiòle. Den<br />
var akkur<strong>at</strong> så lækkert gl<strong>at</strong> og sødmefuld,<br />
som sådan én skal være. J.A.<br />
Serena Storri smagte med, da der kom brunello<br />
i glasset.
6 [siden sidst]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
en <strong>for</strong>middag med cognac<br />
Er der noget som <strong>at</strong> begynde dagen med<br />
en cognac-smagning? Johs. M. Klein og<br />
Delamain havde inviteret, og mødet fandt<br />
sted på Gammel Mønt.<br />
Delamain er et gammelt cognac-domaine<br />
som blev grundlagt i 1762. I dag er<br />
der ca. 15 ans<strong>at</strong>te, og Delamian hører til<br />
de mindre luksus-cognachuse.<br />
Delamain køber kun Grande Champagne<br />
eau de vie og producerer kun XO cognac.<br />
Kun ca. 10 procent af Cognac-distriktets<br />
druer k<strong>at</strong>egoriseres som XO. Lagringen<br />
sker altid kun i brugte gamle egefade.<br />
Jeg skal prøve på ikke <strong>at</strong> virke alt <strong>for</strong> <strong>for</strong>udindtaget,<br />
men Taittinger er én af mine<br />
favorit-champagner. Jeg har besøgt dem,<br />
spist <strong>for</strong>midabelt i vinmarken, deltaget i<br />
Prix Taittinger, som var <strong>for</strong>løberen <strong>for</strong><br />
Bocouse d'Or kokkekonkurrencen - og<br />
så kan jeg godt lide den elegante smag<br />
og de raffinerede små bobler.<br />
Når dette så blive parret med Le Sommeliers<br />
lækre mad, hvor Francis jo er en<br />
mester til <strong>at</strong> trylle moderne franske klassikere<br />
ud af ærmet, så bliver det ikke bedre.<br />
Vi smagte 10 <strong>for</strong>skellige champagner,<br />
og en del er jo de gode kendte klassikere.<br />
Men som altid skiller Comtes de Champagne<br />
sig ud fra de andre: Elegant, intens<br />
og med en ekstrem balance.<br />
Omkring 70 procent af al cognac<br />
bliver brugt til cocktails. Det er tilladt<br />
<strong>at</strong> bruge træ chips og tilsætte sukker<br />
ved gæringen. Men Delamain bruger<br />
ikke nogle af disse metoder. Kun den<br />
traditionelle og kun til fremstilling af<br />
XO cognac.<br />
Den almindelige Pale and Dry er en<br />
meget elegant cogcac, lidt hø, saltvand,<br />
gul blomme og stikkelsbær i smagen.<br />
Christmas Grand Champagne er en<br />
super sag med juleagtig duft og smag<br />
Prélude er lækker som aperitif: 50/50<br />
pinot noir og chardonnay. Og som fan af<br />
rosé champagne kan man kun elske Taittingers<br />
rosé, lækkert laksefarvet, masser<br />
af blomme, rabarber og gule ferskner.<br />
Comtes de Champagne 2002 og 2003<br />
er begge virkeligt elegante, saftige med<br />
masser af rug, stikkelsbær, grønt æble,<br />
toast og strejf af honning.<br />
Vintage 2005 er også en meget flot<br />
vin med masser af saftig smag af gule<br />
reine claude blommer, æble og toast. Le<br />
Folies de la Marquetterie fra enkeltmark<br />
er en meget feminin sag med masser af<br />
elegance, saftig smag af musk<strong>at</strong>nød, lidt<br />
anis, stikkesbær og grønne jordbær. Perfekt<br />
aperitif-champagne<br />
af tørrede figner, kanel og musk<strong>at</strong>. God<br />
fedme, rigtig lækker.<br />
Vesper Grande Champagne er meget<br />
saftig med masser af pågående cedertræ.<br />
Tres Venerable en super sag med cedertræ,<br />
valnød, noug<strong>at</strong> og masser af power.<br />
1979 Vintage er elegant med karamel, ristet<br />
valnød, kanel, musk<strong>at</strong>, tobak og lakrids.<br />
Reserve de la Familie med lagring i ca.<br />
60 år og stukket fra enkelt fad er en stor<br />
cognac med fylde, valnød, kanelstang, anis<br />
og mørk chokolade. Keld Johnsen.<br />
taittinger på le Sommelier<br />
Taittinger Nocture sec med en smule<br />
restsødme kom til kort til creme brulée.<br />
Nocture er sødmefyldt, men ikke perfekt<br />
til meget sød dessert. Sikkert langt bedre<br />
til sushi og det asi<strong>at</strong>iske fusionskøkken.<br />
Keld Johnsen.<br />
Der var 10 champagner på programmet. Her er<br />
nogle af dem.<br />
Ch<strong>at</strong>eau-Chalon<br />
På en klippetop i Jura i det østlige Frankrig ligger den lille,<br />
– det ægte Jura<br />
søvnige landsby Ch<strong>at</strong>eau-Chalon. Her værnes om det unikke<br />
terroir der er tilstede på markerne omkring byen – et terroir,<br />
som er anerkendt som et af Frankrigs bedste til grønne druer,<br />
måske kun overgået af Grand Cru Le Montrachet i Bourgogne.<br />
Og de få vinproducenter med domaine på denne klippetop<br />
kender deres arv og ansvar.<br />
En af disse er Jean Berthet-Bondet. Ud af de 10 hektar Jean råder<br />
over i Jura er halvdelen placeret i Ch<strong>at</strong>eau-Chalon – på nogle af<br />
appell<strong>at</strong>ionens bedste marker, hvor jordbundens blålige mergel<br />
og kalksten sikrer Berthet-Bondets vine en høj mineralitet og<br />
en unik, terroirtro kompleksitet.<br />
‘Vin fra sommelierens egen kælder’<br />
Tlf: 2262 9330<br />
www.jersildvin.dk
8 [siden sidst] Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [siden sidst] 9<br />
biovine på spansk<br />
omf<strong>at</strong>tende smagning af økologiske vine fra 18 <strong>for</strong>skellige regioner<br />
Maria del Pilar Molestina er til daglig journalist<br />
på El Pais, én af Spaniens store aviser,<br />
men hun tog sig i september tid til <strong>at</strong> besøge<br />
København <strong>for</strong> <strong>at</strong> stå i spidsen <strong>for</strong> et seminar<br />
om spanske økologiske vine.<br />
- Jeg er ikke ekspert i biovine, men er ligesom<br />
de fleste andre optaget af planetens<br />
vé og vel, indledte hun, hvorpå hun gav et<br />
rids over udviklingen de sidste 20-25 år.<br />
Organisk druedyrkning er stadig i sin<br />
vorden i Spanien, men man er dog kommet<br />
videre siden begyndelsen, da pionererne blev<br />
betragtet som en slags hippier. Deres vine<br />
var desuden dyrere end de traditionelle vine,<br />
så hvor<strong>for</strong> gjorde de skøre mennesker det?<br />
En anden udvikling har fundet sted parallelt<br />
med det voksende antal organiske<br />
druedyrkere, idet spanierne er begyndt <strong>at</strong><br />
interessere sig <strong>for</strong> druetyper. Traditionelt<br />
har <strong>for</strong>brugerne kun tænkt på vindistrikter,<br />
mens vin var noget, der blev lavet af<br />
druer, punktum.<br />
21 kommenterede vine<br />
Deltagerne i seminaret var bænket i restaurant<br />
Kong Hans' dunkelt oplyste kælder og<br />
blev efter Maria del Pilars oplæg ført gennem<br />
en kommenteret smagning af 21 vine<br />
plus yderligere fem til en frokostret.<br />
Det var uundgåeligt en ujævn smagning<br />
med både flotte vine og mere ligegyldige sager<br />
samt desuden ubegribeligt kostbare vine.<br />
Maria del Pilar noterede, <strong>at</strong> Spanien er<br />
mere kendt <strong>for</strong> sine røde- end sine hvide<br />
vine. Det er en skæbne, landet deler med<br />
naboer som Portugal og Italien, men man<br />
snyder sig selv ved <strong>at</strong> negligere hvidvinene<br />
fra disse lande.<br />
En pæn lille vin som 2010 Daur<strong>at</strong> fra<br />
Jaume de Puntiro på Mallorca (LMA Vine)<br />
demonstrerede pointen. Producenten har<br />
altid dyrket druerne organisk. Også den<br />
friske, saftige og komplekse 2011 El Blanc<br />
XXV fra Penedés-huset Albet i Noya var<br />
en fin oplevelse. Vinen fås desværre ikke<br />
i Danmark.<br />
topscorere<br />
Rødvinene fyldte mest i smagningen, og seminarets<br />
deltagere kom vidt omkring: Yelca,<br />
Thilde Maarbjerg huserede i baggrunden og sikrede,<br />
<strong>at</strong> vinene var korrekte før udskænkningen.<br />
Foto: Flemming Gernyx.<br />
Flor de Pingus – én af smagningens topscorere.<br />
Foto: Flemming Gernyx.<br />
Maria del Pilar Molestina stod <strong>for</strong> den grundige<br />
gennemgang af 21 vine. Foto: Flemming Gernyx<br />
Der var god søgning til den spanske bio-smagning.<br />
Her bl.a. Børsens Ole Troelsø og topsommelier<br />
mm. Henrik Yde Andersen.<br />
Campo de Borja, Jumilla, Alicante, Valencia,<br />
Ribera del Duero, Rioja, Prior<strong>at</strong>, Alella osv.<br />
Der var flere højdepunkter. Peter Sissecks<br />
2009 Flor de Pingus og 2009 Quinta<br />
Sardonia var selvfølgelige topscorere med<br />
Flor de Pingus som den mest spanske af de<br />
to. Quinta Sardonia havde med sin blanding<br />
af cabernet sauvignon, merlot og syrah plus<br />
tinto fino (tempranillo) et mere intern<strong>at</strong>ionalt<br />
præg. Import: L'Esprit du Vin.<br />
Også 2008 Hisenda Miret fra Penedéshuset<br />
Parés Balta (Erik Sørensen Vin) udløste<br />
tilfredse lyde. En elegant vin med både<br />
sødme og kant på garnacha-druen. Garnacha<br />
regnes normalt <strong>for</strong> <strong>at</strong> være samme<br />
drue som grenache, men ifølge Maria del<br />
Pilar er den spanske udgave mildere end<br />
den franske, <strong>for</strong>di den har andre vækstbetingelser<br />
på den iberiske halvø.<br />
Garnacha stod også bag 2008 Pegaso<br />
Granito fra Telmo Rodriguez (Philipson<br />
Wine), en fed pleaser med modne tanniner.<br />
En anden pleaser var 2006 Quinta Quietud<br />
fra Toro-distriktet (Laudrup Vin), som med<br />
Maria del Pilars <strong>for</strong>mulering var ”koncentreret,<br />
men ikke varm.” En medit<strong>at</strong>ionsvin.<br />
2007 Les Tosses fra Prior<strong>at</strong>-huset Terroir<br />
al Limit (L'Esprit du Vin) var smagningens<br />
dyreste vin. Maria del Pilar anerkendte vinens<br />
kvalitet, om end hun havde blandede<br />
følelser og ikke umiddelbart <strong>for</strong>stod prisniveauet.<br />
Holdningen til den kirsebæragtigt<br />
sødmefulde vin blev <strong>for</strong>mentlig delt af et<br />
flertal i <strong>for</strong>samlingen af vinskribenter og<br />
sommelierer.<br />
Frokostvinene gjorde sig godt til Thomas<br />
Rodes gråandebryst med rødbeder, svampe<br />
og løg samt rødkålssal<strong>at</strong> med valnødder og<br />
konfiteret andelår: 2007 Villa de Corullón<br />
fra Descendientes de J. Palacios, Bierzo<br />
(H.J. Hansen), 2005 Ochoa Reserva, Navarra<br />
(Østjysk Vin<strong>for</strong>syning), 2007 Corelium<br />
fra Terra de Verema, Prior<strong>at</strong> (Vinens Verden),<br />
2009 PSI fra Peter Sisseck, Ribera del<br />
Duero (L'Esprit du Vin) og 2008 Victorino<br />
fra Teso la Monja, Toro (Sigurd Müller). J.A.<br />
la nerthe i Søllerød<br />
Château La Nerthe er ny hos Philipson<br />
Wine, men er jo et af de klassiske domainer<br />
i Châteauneuf-du-Pape. Jeg har været på<br />
domainet, og det er virkelig flot. La Nerthe<br />
dyrker den klassiske stil i de almindelige<br />
cuvéer. Der er lidt nye toner i Cuvée des<br />
Cadette, som kommer fra en enkeltmark<br />
på domainet. La Nerthe har produceret<br />
vin i mere end 100 år og er nu ved <strong>at</strong> omlægge<br />
produktionen til organisk fra 2013.<br />
La Nerthe er det mest sydligt beliggende<br />
slot i området og høster der<strong>for</strong> ofte før<br />
alle andre. I kælderen ligger fra gammel<br />
tid et specielt fad, som rummer 9.600 liter<br />
rødvin.<br />
Eksportdirektør Christophe Briestiel<br />
præsenterede vinene, og der blev smagt<br />
12 <strong>for</strong>skellige meget flotte vine til Søllerød<br />
Kros lækre mad. Vin og mad på Søllerød<br />
Kro er altid en lykkelig symbiose.<br />
Der produceres en hvidvin, som er rigtig<br />
god, selv om hvid Châteauneuf-duPape nok<br />
ikke er den store sællert. Godt smager den.<br />
La Nerthe bruger som regel de fleste af<br />
de 13 tilladte druer i sine røde vine. Hovedvinen<br />
lagres på ældre fade.<br />
2010 er en stor årgang med 2009 lige<br />
efter i kvalitet. 2010 har masser af læder,<br />
tørret hø, lakrids, musk<strong>at</strong> og provencalske<br />
urter. 2009 med næsten 50 procent grenache<br />
er lækker med lakrids, chokolade,<br />
brombær og cedertræ.<br />
2001 r modnet flot. Lavendler, hyben,<br />
tørret laurbær, kakao, kogt blomme og ristede<br />
nødder. 1989 er interessant, men tæt<br />
på <strong>at</strong> være overmoden.<br />
Cuvée de Cadettes, som kommer fra<br />
enkeltmark, bliver oftest produceret med<br />
kun tre druer, syrah, grenache og mourvèdre<br />
og ca. 1/3 af hver. Cadettes lager på<br />
nye frade i 18 til 24 måneder.<br />
2010 har masser af læder, lakrids, timian,<br />
rosmarin, hyben, brombær. En meget<br />
ung vin, som skal gemmes en del år. 2009<br />
er saftig og tør med kanel, lavendler, rosmarin,<br />
kakao og kogt blomme.<br />
2005 er en super vin med lakridspulver,<br />
anis, timian, eucalyptus og chokolade. Den<br />
er i flot balance og har en lang eftersmag.<br />
1995 er fuldmoden med masser af kogt<br />
blomme, tørrede kirsebær, hø, cedertræ<br />
og tørret laurbær.<br />
Dejlig mad fulgte: foie gras fra and,<br />
flan med majs og kalvemørbrad med vilde<br />
svampe og sauce med strejf af brombær.<br />
Keld Johnsen.<br />
Sprudlende oplevelser<br />
- Fra topproducenter over hele verden<br />
✴<br />
✴<br />
✴<br />
✴<br />
H.J. HH.J.<br />
Hansen Vin & Vinspecialisten vin@hjhansen.dk tlf. 63128200<br />
Godt nytår ✴<br />
✴• n & Vinspecialisten<br />
nspecialisten vin@hjhansen.dk • tlf. 63128200<br />
Château La Nerthe – en klassiker i Châteauneufdu-Pape.<br />
LEEUWIN ESTATE<br />
”Leeuwin er livsstil” siger australske Denis Horgan – og det<br />
gælder også husets mousserende – endda livsstil på 1. klasse!<br />
FERRARI<br />
Ikke uden grund, <strong>at</strong> huset har mere end 25% af markedet<br />
<strong>for</strong> Spumante Classico i Italien<br />
CHAMPAGNE DEUTZ<br />
Konstant topscorer fra NV til de mest udsøgte champagner<br />
JUVÉ Y CAMPS<br />
Det førende hus inden<strong>for</strong> spansk cava – kort og godt Kongen af Cava!<br />
NATURALYS CRÉMANT<br />
På økologiske druer fra altid kvalitetssikre sydfranske Gérard Bertrand<br />
BIANCHI SPARKLING<br />
De klassiske champagnedruer <strong>for</strong>tolket af vores argentinske tophus<br />
<br />
Se vores<br />
sortiment<br />
www.hjhansen-vin.dk<br />
✴<br />
<br />
H.J. Hansen Vin & Vinspecialisten • vin@hjhansen.dk • tlf. 63128200 • www.hjhansen-vin.dk • www.vinspecialisten.dk<br />
www.vinspecialisten.dk<br />
121101 Sommelieren HJH.indd 1 08-11-<strong>2012</strong> 10:32:55
10 [siden sidst]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
vinøs søndag<br />
efterårssmagning med pænt rykind<br />
Jersild Vin og Vinea Nordic havde en<br />
søndag i oktober slået sig sammen om <strong>at</strong><br />
vise deres <strong>for</strong>måen <strong>for</strong> bl.a. sommelierer,<br />
og der var pænt rykind på Københavns<br />
Avenue Hotel af både kendte og mindre<br />
kendte ansigter.<br />
Kalibrering af smagsløgene med champagne<br />
var ikke noget problem. Vinea Nordic<br />
præsenterede tre udgaver fra både<br />
Francis Boulard & Fille og R. Pouillon,<br />
Jersild Vin tre champagner fra R&L Legras.<br />
Hvor sidstnævntes 2004 Présidence<br />
Vieilles Vignes og 1996 Saint-Vincent<br />
var i den meget tørre ende med markant<br />
syre, var Pouillons 2005 Grand Cru nok<br />
i den friske stil, men med diskret dosage.<br />
Boulards Rosé Brut N<strong>at</strong>ure var til gengæld<br />
knastør. En elegant og lys rosé.<br />
Efter champagnerne var det blot <strong>at</strong> kaste<br />
sig ud i vine fra Bourgogne, Rhône,<br />
Provence, Loire, Roussillon, Ardéche,<br />
Jura, Piemonte og Toscana.<br />
Domaine Jean Fourniers 2010 Marsannay<br />
”Saint-Urbain” Blanc var streng og<br />
tilknappet i modsætning til den lækkert<br />
fede, men også tørre og terroirprægede<br />
Bo Jacobsen var blandt deltagerne i Jersild og<br />
Vineas efterårssmagning.<br />
2009 Saint-Veran ”Sur la Carrière” fra<br />
Domaine de la Croix (begge Vinea). En<br />
demonstr<strong>at</strong>ion af <strong>for</strong>skellen på det varme<br />
år 2009 og det mere klassiske år 2010.<br />
En par sydligere hvidvine, 2009 Crozes-Hermitage<br />
”Les Marelles” fra Gilles<br />
Robin og 2008 Châteauneuf-du-Pape fra<br />
Château Gigognan(Vinea) var prototyper<br />
på vine til visse oste, mens 2008 Condrieu<br />
fra Terres Rôties (Vinea) med sin ferskenagtige<br />
mildhed bare var lige til <strong>at</strong> drikke.<br />
Jersild Vin<br />
Også Jersild Vin havde velsignet mange<br />
hvidvine med på smagebordene. Fra<br />
Meursault Domaine Ballot-Millots sprøde,<br />
sødmefyldte 2007 1er cru Perrieres og fra<br />
Domaine Guy Amiot i Chassagne-Montrachet<br />
lækkerier som 2009 1er cru Caillerets,<br />
2007 1er cru Demoiselles og superstjernen<br />
2007 Le Montrachet Grand Cru.<br />
Ballot-Millots 2009 Volnay 1er cru<br />
Taillepieds var en let og elegant repræsentant<br />
<strong>for</strong> en af de landsbyer, som allerede<br />
i 1600-tallet af en royal intendant<br />
fik følgende skudsmål: ”Volnay er et<br />
José Santos fra Mielcke & Hurtigkarl underholdt<br />
sig livligt med Vineas Corentin Bauer.<br />
En annonce<br />
i SOMMELIER<br />
lever længe<br />
Se ”Medlemsblade” på www.sommelier.dk<br />
bakkelandskab tilplantet med vinstokke,<br />
som har ry <strong>for</strong> <strong>at</strong> yde Bourgognes bedste<br />
vine.” (Kilde: Jasper Morris: ”Inside<br />
Burgundy”).<br />
Domaine Etienne Sauzet var til stede<br />
med 2010 Puligny-Montrachet, men man<br />
skulle ikke gøre sig <strong>for</strong>håbninger om <strong>at</strong><br />
drage hjem med en flaske af den rentsmagende,<br />
terrorirprægede vin. Erik Jersild<br />
kunne <strong>for</strong>tælle, <strong>at</strong> han efter lang tids<br />
insisteren havde opnået <strong>at</strong> få tildelt 108<br />
flasker, og de var alle solgt. Næste sending<br />
kommer i maj næste år.<br />
Jura-huset Domaine Berthet-Bondets<br />
savagnin-vine udløste som sædvanlig<br />
spekul<strong>at</strong>ioner over, hvad disse vine med<br />
deres meget specielle duft og smag af<br />
gærede æbler kan m<strong>at</strong>ches med. Måske<br />
især faste, stærke oste.<br />
En elegant, sødmefuld og bærsmagende<br />
2009 Côte Rôtie Reserve du Domaine<br />
fra Michel & Stéphane Ogier i Ampuis<br />
og en pæn 2010 Barbera d'Alba fra<br />
Alessandro Veglio i La Morra, Piemonte,<br />
sluttede SOMMELIERs rundtur mellem<br />
fristelserne. Man må begrænse sig. J.A.<br />
Bonnie Reinwald og Erik Jersild fandt sammen<br />
over én af de mange gode vine.<br />
Skal Champagne Taittinger være på dit vinkort?<br />
Øst: Kontakt Morten Krak på tlf. 29 70 00 15 eller e-mail mk@jmk.dk<br />
Vest: Kontakt Thomas Wester på tlf. 29 70 00 18 eller e-mail tw@jmk.dk
12 [siden sidst]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
vinmarker <strong>for</strong>urener<br />
spanske torres er i fuld gang med <strong>at</strong> begrænse rovdriften på n<strong>at</strong>uren<br />
Miguel A. Torres, årgang 1941 og dermed<br />
jævnaldrende med denne skribent, begav<br />
sig i oktober til København <strong>for</strong> <strong>at</strong> give sit<br />
bud på de klim<strong>at</strong>iske ud<strong>for</strong>dringer, Jorden<br />
står over<strong>for</strong>. Det er i sagens n<strong>at</strong>ur vinverdenen,<br />
han beskæftiger sig med, men<br />
den verden har selvfølgelig også en rolle<br />
<strong>at</strong> spille, når det handler om <strong>at</strong> spare på<br />
resurser og begrænse CO2-udslip.<br />
Mødet fandt sted på Nimb i H.J. Hansen<br />
Vins regi og havde samlet et imponerende<br />
antal deltagere, <strong>her</strong>iblandt klima-,<br />
energi- og bygningsminister Martin Lidegaard.<br />
Han stillede et af de få spørgsmål,<br />
som fulgte Miguel Torres' power<br />
point-<strong>for</strong>edrag: ”Er organiske vine gode<br />
<strong>for</strong> klimaet?”<br />
Ikke ubetinget, lød svaret. Bl.a. <strong>for</strong>di<br />
der hyppigt må sprøjtes med svovl, og<br />
kobber oplagres i jorden. Så reglerne <strong>for</strong><br />
biovine burde efter den spanske megaproducents<br />
mening ændres.<br />
Fremtidssikring<br />
Overskriften <strong>for</strong> mødet kunne være: ”Har<br />
du en vinmark, <strong>for</strong>urener du, selv om<br />
mange ikke tror, <strong>at</strong> sådan <strong>for</strong>holder det<br />
sig.” Så Miguel Torres redegjorde <strong>for</strong> de<br />
initi<strong>at</strong>iver, som skal fremtidssikre hans<br />
imperium. Han hører nemlig ikke til<br />
klimaskeptikerne.<br />
Det tog 20.000 år <strong>for</strong> temper<strong>at</strong>uren <strong>at</strong> nå<br />
op på dagens niveau, så vist er øget varme<br />
ikke noget nyt. Det ligger bare sådan, <strong>at</strong><br />
nutidens temper<strong>at</strong>urstigning er sket over<br />
meget kort tid og er menneskeskabt. Siden<br />
1860 kan man se, <strong>at</strong> kurverne <strong>for</strong> CO2 og<br />
temper<strong>at</strong>ur følges opad. Blandt årsagerne<br />
er den voldsomme vækst i Jordens befolkning<br />
og i den udbredte fældning af skov.<br />
Blandt de mange Torres-tiltag er –<br />
nævnt i flæng - nybyggede vinerier, genbrug<br />
af energi, opsamling af regnvand,<br />
brug af biomasse til opvarmning, reducering<br />
af flaskernes vægt, tilplantning på<br />
køligere lokaliteter, såning af græs mellem<br />
vinstokkene og indretning af vinmarkerne,<br />
så druerne modner senere end nu.<br />
- Vinstokke er meget følsomme, så<br />
temper<strong>at</strong>urstigningen på en grad inden<br />
<strong>for</strong> de seneste 40 år påvirker dem. På et<br />
tidspunkt vil C<strong>at</strong>alonien blive som Andalusien<br />
i dag, lød den dystre <strong>for</strong>rudsigelse.<br />
- Fra 1945 til 2000 er druehøsten i<br />
Châteauneuf-du-Pape blevet en måned tid-<br />
ligere, tilføjede Miguel Torres, som mente,<br />
<strong>at</strong> hans børnebørn med rette ville kunne<br />
spørge: ”Hvor<strong>for</strong> gjorde I ikke noget?”<br />
smagning<br />
Solceller i rummet, vindmøller og smart<br />
<strong>at</strong>omenergi var også med i Torres-k<strong>at</strong>aloget<br />
over muligheder <strong>for</strong> <strong>at</strong> bøde på<br />
klimaproblemet.<br />
Og så gik <strong>for</strong>samlingen over til <strong>at</strong> smage<br />
på en stribe vine, som alle afspejlede<br />
den evne til <strong>at</strong> ramme en både raffineret<br />
og populær stil, som er et særkende<br />
<strong>for</strong> Torres.<br />
”Vores børnebørn vil med rette kunne spørge: Hvor<strong>for</strong> gjorde I ikke noget?<br />
Waltraud-vineriet – opkaldt efter Miguel<br />
Torres’ kone – er bygget efter de nyeste energirigtige<br />
principper.<br />
Miguel Torres – en både raffineret og populær<br />
vinstil.<br />
Både Gran Vina Sol og Milmanda i<br />
hver sit pris-segment var friske, sprøde<br />
hvidvine med Milmanda tæt på stilen fra<br />
Meursault. Blandt de røde var Salmos årgang<br />
2010 (garnacha, syrah og cariñena)<br />
rent lækkeri, mens topvinen Mas La Plana<br />
2008 trods dekantering var <strong>for</strong> ung. Det<br />
var denne vin, som i sin tid vandt <strong>for</strong>an<br />
Château L<strong>at</strong>our ved den berømte Parissmagning.<br />
J.A.<br />
SUPPLIER OF FINE AMERICAN WINE<br />
mail@kkwine.dk | www.kkwine.dk
14 [siden sidst] Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [siden sidst] 15<br />
italiensk pinot noir<br />
Den vanskelige drue lykkes både i det kølige Norditalien og i varmere egne sydpå<br />
Mario Pojer, Pojer & Sandri – lækker pinot noir.<br />
To velintegrerede italienere, Carlo Merolli<br />
og Fabio Simoncini, havde i oktober endnu<br />
en gang slået sig sammen om <strong>at</strong> præsentere<br />
et udvalg af deres vine. Denne gang<br />
var temaet pinot noir, pinot nero, blauburgunder,<br />
spätburgunder – kært barn<br />
har mange navne – og vinene kom fra<br />
Alto Adige, Trentino, Emilia-Romagna,<br />
Toscana og Piemonte.<br />
Blandt Fabios vine var en klassisk pinot<br />
noir fra Trentino, Vigneti delle Dolomiti<br />
i årgang 2008. Den kommer fra Az.Agr.<br />
Dalzocchios to hektarer, hvor der vokser<br />
udelukkende pinot noir. Planterne er<br />
10-31 år gamle, og Elisabetta Dalzocchio<br />
har, siden hun begyndte, kun fremstillet<br />
denne ene vin. Det gør hun smukt. Rentsmagende,<br />
elegant vin.<br />
Ferruccio Carlotto i Alto Adige kan<br />
med sin Pinot Nero Filari di Mazzon 2010<br />
Det vrimler med lækker pinot noir i italienske Trentino-Alto Adige.<br />
Carlo Merolli og Fabio Simoncini – fælles udskænkning.<br />
også være med i det selskab. Klar pinotstil,<br />
rentsmagende, bid, elegance. Weingut<br />
Haderburgs Blauburgunder Hausmannhof<br />
Alto Adige 2010 er frisk og vældigt<br />
drikkelig, mens hans 2009 Riserva er lidt<br />
<strong>for</strong> meget med sin landlige duft og sødlige<br />
stil. Den skal muligvis blot sætte sig<br />
i et par år.<br />
Pojer & sandri<br />
Carlo Merolli havde fra Trentino bl.a.<br />
medbragt to af Pojer & Sandris pinot noirvine.<br />
Især den ene, Rodel Pianezzi 2006,<br />
er en charmør med glød. Rent lækkeri.<br />
Det samme er toscanske MCDLXV<br />
2009 fra Podere Fortuna, men også den billigere<br />
Coldaia 2007 behager smagsløgene.<br />
Giulia Negris Pinot Nero Langhe 2010<br />
er en meget ungdommelig vin med en<br />
pudsig tone af barolo over sig. Falder man<br />
<strong>for</strong> den, tager Carlo den hjem. Det samme<br />
gælder en anden piemontesisk producent,<br />
Colombo, som har specialiseret sig i chardonnay<br />
og pinot noir plus lidt mosc<strong>at</strong>o.<br />
Hans Apertura 2009 har sød frugt og lidt<br />
tanniner, en slank og velsmagende vin.<br />
Cascina Baricchi, også Piemonte, slipper<br />
med Brigante 2004 godt fra det, som<br />
med Carlo Merollis ord er den ultim<strong>at</strong>ive<br />
ud<strong>for</strong>dring.<br />
- En vinproducent vil altid måles på<br />
sin pinot noir.<br />
Luretta i Emilia-Romagna vil måles på<br />
sin Achab Colli Piacentini. Årgang 2008<br />
er en mørk, lidt streng vin med bid. Ikke<br />
ligefrem en pleaser. Endnu. J.A.<br />
Fabio Simoncini kan findes på www.<br />
cibievini.dk<br />
Carlo merolli findes på www.carlomerolli.dk<br />
et dynasti i byen<br />
Beau<strong>for</strong>t-familien samlede et stort antal smagelystne på en ferielørdag<br />
Sidste lørdag i efterårsferien var der et<br />
imponerende rykind på Geranium. Krone<br />
Vin havde indkaldt til smagning af den<br />
omf<strong>at</strong>tende Beau<strong>for</strong>t-families vine, og det<br />
betød udskænkning af champagne, bourgogne<br />
og Languedoc-vine fra Domaine<br />
de l'Ocre Rouge.<br />
Familiens udspring er Domaine Alice<br />
Beau<strong>for</strong>t, og under det navn var der to røde<br />
bourgogner på smagebordene, en klassisk<br />
2010 ”Grand Charme” og en slank 2011<br />
”Charmoire”.<br />
Domaine Amaury Beau<strong>for</strong>t præsenterede<br />
Les Larmes de Divona, chardonnay,<br />
i en 2009-udgave på grænsen til det<br />
oxiderede og en frisk, mild 2007-udgave.<br />
Domaine André & Jacques Beau<strong>for</strong>t<br />
stod <strong>for</strong> to hvide udgaver af pinot noir fra<br />
Champagne, den tørre, mineralske 2006<br />
Ambonnay Blanc grand cru og den syrefriske,<br />
mere arom<strong>at</strong>iske 1996 Ambonnay<br />
Blanc grand cru. Fra samme familiemedlemmer<br />
kom to røde Ambonnay-udgaver.<br />
2010 var meget ungdommelig, mens 1989<br />
til gengæld var på gravens rand. En dårlig<br />
flaske erst<strong>at</strong>tet af en bedre viste, <strong>at</strong> vinen<br />
er drikkelig, men ikke gemmelig.<br />
Domaine de l'Ocre Rouge, Languedoc,<br />
kunne også komme op med en rød pinot<br />
noir. Stilen var trods de varmere himmelstrøg<br />
langt fra oversøisk, men tværtimod<br />
klassisk fransk. En vin som De N<strong>at</strong>ura<br />
Vini blandet af grenache, cinsault og carignan<br />
havde sødme, frugt og fedt på sidebenene.<br />
Den overholdt ikke helt n<strong>at</strong>urvins-dogmet,<br />
men det er heller ikke alle<br />
jo vilde med.<br />
I afdelingen <strong>for</strong> champagner var der<br />
nok <strong>at</strong> kaste sig over. Constant Beau<strong>for</strong>t<br />
stod <strong>for</strong> udskænkningen af vinene fra André<br />
& Jacques Beau<strong>for</strong>t i Polisy, Aube,<br />
mens Amaury Beau<strong>for</strong>t havde ansvaret<br />
<strong>for</strong> Ambonnay-champagnerne.<br />
Det var generelt rentsmagende, friske<br />
og tørre vine, nogle endda knastørre pga.<br />
manglende dosage, men dog med lidt restsukker<br />
fra gæringen.<br />
Rosé Brut N<strong>at</strong>ure grand cru var en<br />
charmør. Amaury Beau<strong>for</strong>t oplyste, <strong>at</strong><br />
den var blandet af årgangene 1992 og<br />
1998 med overvægt af 1998. 1992 var et<br />
år med meget kraftige vine. Ligesom andre<br />
champagnehuse har Beau<strong>for</strong>t-familien<br />
mærket den voksende interesse <strong>for</strong> rosé<br />
champagne. Inden <strong>for</strong> de sidste fem år er<br />
salget konstant steget. [siden J.A. sidst]<br />
Sommelier 4/2011 7<br />
Skænk livet smag<br />
SIGURD MÜLLER VINHANDEL A/S<br />
Otto Mønsteds Vej 2 – 9200 Aalborg SV – Tlf. 98 18 50 99 – Fax. 98 18 81 65 – www.smv.dk – vin@smv.dk<br />
Ene<strong>for</strong>handler i Danmark af udsøgte vinmærker
16 [siden sidst]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [siden sidst]<br />
17<br />
hold øje med Chanson<br />
Bourgogne-huset repræsenterer i dag vine med sjæl og klasse<br />
Af FLEMMING KYED<br />
Chanson Père et Fils kan d<strong>at</strong>ere sin<br />
historie tilbage til midten af 1700-tallet,<br />
men huset hører til de mindre i<br />
Bourgogne, og man risikerer <strong>at</strong> overse<br />
det til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> større og mere kendte<br />
négociant-éleveur-huse.<br />
Deri gør man grundigt fejl. Det blev<br />
dokumenteret ved en virkelig <strong>for</strong>nem<br />
smagning i efteråret i København, arrangeret<br />
af husets danske <strong>for</strong>bindelse,<br />
Vinslottet, og ledet af eksportdirektør<br />
og ønolog Dominique Beau.<br />
Årgangen var 2010. Den var ikke helt<br />
let <strong>at</strong> have med <strong>at</strong> gøre, og gode vine<br />
krævede der<strong>for</strong> ekstra godt håndværk.<br />
Så meget mere imponerende var den<br />
perlerække af storartede til fremragende<br />
vine, der blev hældt i glassene. Det er<br />
ikke meget galt, <strong>at</strong> de deltagende vinskribenter<br />
og sommelierer <strong>for</strong>lod smagningen<br />
med sang (!) på læben.<br />
45 hektarer topmarker<br />
Chanson er måske et mindre hus, men<br />
det er ejer af hele 25 hektarer marker i<br />
Beaune og i alt over 45 ha, der alle er<br />
1. eller grand crus. Hertil kommer så<br />
vine, der er baseret på druer indkøbt<br />
hos vinbønder, som er nøje kontrollerede<br />
og overvågede, så de følger de retningslinier,<br />
”hovedkvarteret” udstikker.<br />
Når Chanson en overgang var delvis<br />
i glemmebogen, skyldtes det et markant<br />
dyk i kvaliteten i 1980’erne og 1990’erne.<br />
Vendepunktet kom, da huset blev opkøbt<br />
af champagnehuset Bollinger i<br />
1999, hvilket blev indledningen til en<br />
massive investeringer og en masse hårdt<br />
arbejde. Fra omkring 2005 var kvaliteten<br />
igen god, og de senere årgange peger<br />
mod en klar placering i selve toppen<br />
af Bourgogne.<br />
Chanson sværger til manuel høst, og<br />
hver parcel høstes <strong>for</strong> sig, når modningen<br />
er perfekt. I kælderen <strong>for</strong>egår vinifik<strong>at</strong>ionen<br />
ved en blanding af st<strong>at</strong>e-ofthe-art<br />
teknik og gammeldags, manuelt<br />
håndværk. Ferment<strong>at</strong>ionen finder ofte<br />
sted i hele klaser, og udbyttet holdes<br />
bevidst lavt. Anvendelse af ny eg er<br />
<strong>for</strong>sigtig og ret sparsom.<br />
Røde før hvide<br />
Selve smagningen var efter Dominique<br />
Beaus sædvane organiseret således, <strong>at</strong><br />
de røde vine blev smagt før de hvide.<br />
Blandt de røde kunne man hæfte sig<br />
ved, hvilken <strong>for</strong>nem kvalitet, huset kan<br />
få frem i Pernard Vergelesses, hvor man<br />
ejer 5,4 ha. Pernard hører ikke til de appell<strong>at</strong>ioner,<br />
der skrives meget lyrik om,<br />
men ikke desto mindre har Chansons<br />
Les Vergelesses 1. cru en række af de<br />
kvaliteter, man finder i meget mere berømte<br />
(og dyrere) bourgogner: intens,<br />
”Årgang 2010 var ikke helt let <strong>at</strong> have med <strong>at</strong> gøre,<br />
og gode vine krævede der<strong>for</strong> ekstra godt håndværk.<br />
koncentreret vin med florale noter og<br />
liflig bærsmag.<br />
Berømte vine fra Chanson er Beaune<br />
Clos des Mouches 1. cru og Beaune<br />
Clos des Fèves 1. cru monopole. Den<br />
førstnævnte er rig og mundfyldende,<br />
mens den anden er mere til den elegante<br />
og komplekse side. Men begge er store<br />
vine, og der er ikke særlig stor <strong>for</strong>skel<br />
indbyrdes.<br />
Ser vi på prislisten, så toppes den af<br />
to vine fra ikke-Beaune og på indkøbte<br />
druer, nemlig Clos de Vougeot Grand<br />
Dominique Beau – en perlerække af storartede<br />
til fremragende vine. Foto: Anker Tiedemann,<br />
VinAvisen.<br />
Cru fra en rigtig god parcel inden <strong>for</strong><br />
Vougeots mure, og intet mindre end en<br />
Chambertin Clos de Bèze Grand Cru –<br />
én af de bourgogner, der bør indtages<br />
knælende og med blottet hoved.<br />
Blandt de hvide ligger hovedvægten<br />
også i Beaune. En frisk, sprød og<br />
fast Meursault Perrières 1.cru er værd<br />
<strong>at</strong> hæfte sig ved, og det samme gælder<br />
Chassagne-Montrachet les Chenevottes<br />
1.cru og sidst, men bestemt ikke mindst<br />
husets perle fra Corton-Charlemagne<br />
med en næsten uendelig finale.<br />
For de hvide gælder, <strong>at</strong> den alkoholiske<br />
og den malolaktiske gæring <strong>for</strong>egår<br />
på samme fad, og <strong>at</strong> målet – der nås –<br />
er renhed og mineralitet.<br />
Bourgogne er dyr, og meget god bourgogne<br />
er meget dyr. Men med det i baghovedet<br />
er Chansons vine faktisk ganske<br />
rimeligt priss<strong>at</strong>te.<br />
Nogle timer i selskab med vine med<br />
sjæl og klasse. Det hus må følges nøje.<br />
ikke et ord om<br />
Parker<br />
Château Pontet-Canet er rykket op i Bordeaux-eliten<br />
Af FLEMMING KYED<br />
Man kan mene, hvad man vil om Robert Parker (og det er<br />
der mange, der gør), men når han rykker med et af sine<br />
sjældne 100 points <strong>for</strong> det, han altså betragter som den<br />
perfekte vin, så giver det genlyd i vinens verden.<br />
Det gjorde han med Château Pontet-Canets årgang 2009.<br />
Men da slottes ejer, Alfred Tesseron, i oktober ledede en<br />
smagning af fire af slottets nyere årgange, nævnte han<br />
end ikke Parker og de 100 points. Meget bevidst <strong>for</strong> en<br />
franskmands særlige anvendelse af det, man kunne kalde<br />
selvhævdende beskedenhed.<br />
Pontet-Canet ligger i Pauillac og er et af de største slotte<br />
i Médoc med omkring 80 ha vinmarker. Ved den berømte<br />
klassifik<strong>at</strong>ion i 1855 blev slottet placeret som 5. Grand<br />
Cru – i dag betragtes det som et af de få slotte, der kvalitetsmæssigt<br />
gør 1. cru rangen stridig.<br />
Det er lidt af et mirakel. Helt frem til 1990’erne var navnet<br />
nærmest et skældsord, og vinen blev blandt andet solgt<br />
billigt i halve flasker på de franske jernbaner.<br />
Da havde cognacfamilien Tesseron ejet det en tid, men<br />
<strong>for</strong>andringen begyndte <strong>for</strong> alvor midt i 1990’erne, da den<br />
unge Alfred Tesseron overtog styringen fra faderen Guy.<br />
Sammen med ønologen og vitikultur-manden Jean-Michel<br />
Comme har han løftet ejendommens ry til uanede højder.<br />
Det er sket først og fremmest gennem en jætteinds<strong>at</strong>s i<br />
markerne, hvor vinens kvalitet afgøres ifølge Alfred Tesseron,<br />
der tror på <strong>at</strong> gribe så lidt som muligt ind i kælderen.<br />
Inden <strong>for</strong> økologi og biodynamisk dyrkning har slottet<br />
været med helt fremme i <strong>for</strong>reste linie i Bordeaux. Fra<br />
2005 er driften helt biodynamisk – med et afbræk i 2007,<br />
da det blev nødvendigt <strong>at</strong> sprøjte mod massive sygdomsangreb<br />
mod planterne.<br />
I dag er hestene på vej tilbage i marken, og traktorerne<br />
på vej ud. Og det er ikke til benefice <strong>for</strong> journalister og fotografer,<br />
men <strong>for</strong>di de firbenede er mere skånsomme mod<br />
mark og planter, understregede Alfred Tesseron.<br />
Ved smagningen blev årgangene fra 2006 til 2009<br />
præsenteret. En række meget smukke og magtfulde bordeaux’er.<br />
Vil man smage den nu legendariske 100 points<br />
vin fra 2009, kan den købes hos smagningens arrangør,<br />
H.J. Hansen, <strong>for</strong> 2.850 kr. fl. En detail. En heftig pris, måske,<br />
men ikke sammenlignet med andre 100 points vine<br />
fra de samme kanter.<br />
Her finder du<br />
Danmarks bedste udvalg<br />
af Rhône-vine<br />
Pierre Usseglio (Châteauneuf-du-Pape)<br />
Clos Saint Jean (Châteauneuf-du-Pape)<br />
Domaine de Cristia (Châteauneuf-du-Pape)<br />
Men vi er også stærke i resten af vinens verden<br />
Domaine Fourrier (Gevrey-Chambertin)<br />
Dominique Laurent (Bourgogne)<br />
Poggio il Castellare (Brunello di Montalcino)<br />
Tilmeld dig vort nyhedsbrev på www.thewinecompany.dk<br />
og få tilbud, nyheder og invit<strong>at</strong>ioner som den første.<br />
- vin med sjæl<br />
thewinecompany@priv<strong>at</strong>e.dk / www.thewinecompany.dk
18 [siden sidst]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
fransk vinfestival<br />
Østjysk Vin<strong>for</strong>syning bød på bourgogne-seminar med Méo-Camuzet<br />
Champagne må der til, når der venter<br />
både bourgogne-seminar og smagning<br />
af alverdens vine. Så kursen blev straks<br />
lagt mod Roederer-bordet, da Østjysk<br />
Vin<strong>for</strong>syning sidst i oktober inviterede<br />
til Fransk Vinfestival <strong>2012</strong>.<br />
Roederer går man ikke fejl af, men<br />
hvad med nabo-champagnen, Jean Vesselle?<br />
En lilleput ved siden af store Roederer,<br />
en såkaldt recoltant-manipulant<br />
med vin fra udelukkende egne 15 hektarer<br />
marker i det pinot noir-dominerede<br />
Bouzy.<br />
Ikke ringe – <strong>for</strong> nu <strong>at</strong> tale østjysk. Især<br />
Oeil de Perdrix, en elegant og stærkt vanedannende<br />
pinot noir-vin med en <strong>for</strong>førende<br />
grå-rosa farve. Ikke rosé - Vesselle<br />
har en decideret rosé champagne,<br />
der er frisk og saftig - men en vin, der er<br />
blevet beskrevet som pinot-druens sjæl.<br />
Således opmuntret var det tid til <strong>at</strong><br />
høre Jean-Nicolas Méo redegøre <strong>for</strong> Domaine<br />
Méo-Camuzets to kølige årgange<br />
fra Nuits-St.-Georges-markerne Aux<br />
Murgers og Aux Boudots, begge 1. cru.<br />
Jean-Nicolas Méo: - Årgang 2001 er ikke <strong>for</strong> alle<br />
smagsløg.<br />
Årgangene var 2005 og 2001, og efter<br />
Jean-Nicolas Méos mening var 2005 den<br />
største årgang de sidste 20 år, uden <strong>at</strong> han<br />
dog ville lægge sig fast på, om kolde årgange<br />
var bedre end varme eller vice-versa.<br />
et udmærket glas<br />
-Aux Murgers er en mark, hvor der skal<br />
plukkes meget præcist, når druerne er<br />
modne, sagde Jean-Nicolas Méo. Han tilføjede,<br />
<strong>at</strong> vinen udvikler sig meget langsomt.<br />
2005 var dog efter fem år på flaske en<br />
meget drikkelig vin. Bærduftende, harmonisk<br />
frugt og syre, perfekt struktur<br />
og fed charme.<br />
2005 Aux Boudots karakteriserede<br />
M. Méo som ”et udmærket glas”, og sådan<br />
kunne man selvfølgelig beskrive den<br />
mørke, sødmefulde vin, der ikke udmærkede<br />
sig med helt samme elegance som<br />
Aux Murgers.<br />
Forskellen på de to marker er stort set<br />
jordbunds<strong>for</strong>holdene og alderen på vinstokkene.<br />
De ligger med 400 meters afstand<br />
i samme slags mikroklima.<br />
”2001 er en årgang, man kan tale om.<br />
Peter Schaltz, Østjysk Vin<strong>for</strong>synings chef, i<br />
intens samtale med direktør Philippe Meur<strong>at</strong> fra<br />
Calvados Marquis d’Aguesseau.<br />
2001 Aux Murgers <strong>for</strong>ekom lidt stram<br />
i <strong>for</strong>hold til 2005-udgaven, og vinen har<br />
da også et højt syre- og tanninniveau.<br />
- September 2001 bød på én af de køligste<br />
høstperiode, vi kan mindes, sagde<br />
Jean-Nicolas Méo. Dagstemper<strong>at</strong>uren lå<br />
på 15-20 grader, n<strong>at</strong>temper<strong>at</strong>uren ned<br />
til fem grader.<br />
- 2001 er en årgang, man kan tale<br />
om. Den blev ret dårligt modtaget, men<br />
tanninerne begyndte hurtigt <strong>at</strong> bløde<br />
op, og vinen har udviklet sig pænt. Skal<br />
man sammenligne med andre årgange,<br />
må det blive 1991 og 1998.<br />
2001 Aux Boudots havde nogen<br />
sødme oven i tanninerne, og Monsieur<br />
Méo syntes, <strong>at</strong> vinen var mere åben<br />
end 2005-udgaven, men ikke så saftig.<br />
- Min kone kan ikke lide 2001. De<br />
vine er ikke noget <strong>for</strong> alle smagsløg.<br />
Oven på denne bourgogne-time var<br />
det så bare om <strong>at</strong> kaste sig over alle de<br />
andre smagsprøver. Der var 24 borde<br />
<strong>at</strong> vælge imellem og endnu flere producenter.<br />
J.A.<br />
David Lemaire-Vesselle stod <strong>for</strong> udskænkningen<br />
af de fine Vesselle-champagner.
20 [fokus]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [fokus]<br />
21<br />
nye fjer til den sorte hane<br />
Vinproducenterne i Chianti Classico vil med en historisk <strong>for</strong>nyelse af appell<strong>at</strong>ionen udfylde et tomrum<br />
øverst i det vinøse hierarki<br />
AF MORTEN BUNDGAARD<br />
<strong>2012</strong> står til <strong>at</strong> blive et skelsættende år <strong>for</strong> vinproducenterne<br />
i Chianti Classico. Ikke <strong>for</strong>di det var et af de varmeste nogen<br />
sinde med en buldrende hede, der hærgede det meste af sommeren<br />
og s<strong>at</strong>te skub i bekymrede miner og endnu en tidlig<br />
høst, men snarere <strong>for</strong>di regionens producenter har truffet en<br />
historisk beslutning: skrappere regler <strong>for</strong> produktionen og<br />
etablering af et helt nyt kvalitetstrin – en ny topk<strong>at</strong>egori.<br />
Det er ikke hver dag, <strong>at</strong> et toneangivende vindistrikt kaster<br />
sig ud i så omf<strong>at</strong>tende ændringer af lovgivningen i det konserv<strong>at</strong>ive<br />
Italien. Udviklingen er <strong>for</strong>eløbig kulmin<strong>at</strong>ionen på<br />
mere end to års intensivt arbejde. Bestyrelsen i zonens producent<strong>for</strong>ening,<br />
Consorzio Vino Chianti Classico, har blandt<br />
andet brugt tiden på <strong>at</strong> finde et kompromis, som et flertal af<br />
<strong>for</strong>eningens mere end 600 medlemmer kunne acceptere.<br />
Ingen let opgave med så mange <strong>for</strong>skellige interessenter i<br />
det diskussionslystne land, men på en general<strong>for</strong>samling ultimo<br />
maj i år godkendte et overvældende flertal bestyrelsens<br />
plan.<br />
”Dette nye regelsæt vil sætte os i stand til <strong>at</strong> adressere<br />
fremtidens ud<strong>for</strong>dringer og styrke Chianti Classico i en stadig<br />
hårdere intern<strong>at</strong>ional konkurrence,” udtalte producent<strong>for</strong>eningens<br />
daværende <strong>for</strong>mand, Marco Pallanti, fra Castello di<br />
Ama.<br />
En ganske <strong>for</strong>udsigelig, klichefyldt udtalelse fra den distingverede<br />
ønolog, kunne nogen mene, men beslutningen<br />
Chianti Classico-symbolet, den sorte hane, <strong>for</strong>nyer sig med skabelsen af et<br />
endnu ikke navngivet kvalitetsniveau. Foto: Jørgen la Cour-Harbo<br />
om <strong>at</strong> redefinere appell<strong>at</strong>ionen med et nyt kvalitetstrin <strong>for</strong> zonens<br />
bedste vine er nu alligevel ganske opsigtsvækkende.<br />
snæver produktportefølje<br />
I dag findes der kun to godkendte vintyper i appell<strong>at</strong>ionen:<br />
den almindelige Chianti Classico med årgangsbetegnelse<br />
samt en Riserva-udgave. I europæisk sammenhæng er det<br />
usædvanligt, <strong>at</strong> produktporteføljen er så snæver i et toneangivende<br />
vindistrikt, <strong>for</strong>klarer producent<strong>for</strong>eningens direktør.<br />
- Chianti Classico er givetvis den eneste store denomin<strong>at</strong>ion<br />
i Europa, som kun tillader to <strong>for</strong>skellige produkttyper,<br />
siger Giuseppe Liber<strong>at</strong>ore til SOMMELIER.<br />
Chianti Classico-zonens producenter råder over ca.<br />
10.000 hektarer vinmarker, hvoraf 7.200 hektarer er registreret<br />
som Chianti Classico. Skulle man drage en parallel<br />
til et andet spændende distrikt, kunne det være til Bourgogne.<br />
Det franske område er med sine 27.700 hektarer vinmarker<br />
ikke engang tre gange så stort som Classico, men alligevel<br />
er Bourgogne inddelt i hele 100 <strong>for</strong>skellige appell<strong>at</strong>ioner.<br />
Det er også grunden til, <strong>at</strong> mange producenter i Classico<br />
efterspørger en mere rummelig og nuanceret klassificering<br />
af appell<strong>at</strong>ionens vine, der også kan favne den brogede skare<br />
af supertoscanere, særlige selektioner og cru’er. Disse vine<br />
har ofte kun IGT-st<strong>at</strong>us, selv om de i praksis har særst<strong>at</strong>us.<br />
Den er blot aldrig blevet r<strong>at</strong>ificeret og indskrevet i Classicolovgivningen.<br />
- Mange producenter mener, <strong>at</strong> zonen i kvalit<strong>at</strong>iv <strong>for</strong>stand<br />
hidtil har været en pyramide uden en egentlig top, siger Silvia<br />
Fiorentini, marketings- og kommunik<strong>at</strong>ionsdirektør i<br />
Classicos producent<strong>for</strong>ening, til SOMMELIER om baggrunden<br />
<strong>for</strong> det nye regelsæt.<br />
Dette synspunkt harmonerer meget godt med det faktum,<br />
<strong>at</strong> 70 pct. af producenterne i Chianti Classico allerede i dag<br />
fremstiller vine, som hører hjemme i den generisk mere løsslupne<br />
IGT-k<strong>at</strong>egori, og meget ofte er der netop tale om producentens<br />
absolutte topvin.<br />
en udvikling anerkendt<br />
- Forslagene, som bestyrelsen har præsenteret, er egentlig<br />
blot en anerkendelse af den udvikling, som allerede er i<br />
gang, og som varetager to <strong>for</strong>mål, nemlig <strong>at</strong> øge kvaliteten<br />
i denomin<strong>at</strong>ionen og dermed sikre en bedre indtjening og<br />
gøre det muligt <strong>at</strong> møde efterspørgslen med et bredere sortiment,<br />
siger Giuseppe Liber<strong>at</strong>ore.<br />
Og det er <strong>her</strong>, <strong>at</strong> det nye kvalitetstrin kommer ind i billedet,<br />
Meningen er, <strong>at</strong> den skal rangere øverst i Classico-familien<br />
over de to eksisterende Chianti-typer.<br />
For <strong>at</strong> kvalificere en vin til den nye topk<strong>at</strong>egori skal den<br />
udelukkende fremstilles af druem<strong>at</strong>eriale fra den enkelte producent.<br />
Det vil med andre ord ikke længere være lovligt <strong>at</strong><br />
bruge indkøbte druer eller bulkvin fra andre Classico-vinhuse.<br />
Desuden må udbyttet ikke overskride 52,5 hektoliter pr.<br />
hektar, og sangiovese skal udgøre mindst 80 pct. af blandingen,<br />
ligesom det allerede gør sig gældende <strong>for</strong> Riserva-k<strong>at</strong>egorien.<br />
Et andet afgørende punkt er, <strong>at</strong> vinen først må frigives 30<br />
måneder efter høsten gældende fra 1. januar efter høståret,<br />
hvor reglerne siger 24 måneder <strong>for</strong> Riserva, og den nye vintype<br />
skal i denne periode have lagret mindst tre måneder på<br />
flaske ligesom Riservaen.<br />
Desuden vil producenterne gøre mere ud af <strong>at</strong> fremhæve<br />
zonens vartegn, den sorte hane. Den vil få en mere fremtrædende<br />
placering på de fremtidige Chianti Classico-flasker.<br />
- Det er egentlig et produkt, som allerede eksisterer, men<br />
som endnu ikke er klassificeret, <strong>for</strong>klarer producent<strong>for</strong>eningens<br />
direktør, Giuseppe Liber<strong>at</strong>ore.<br />
ikke blot en basisvare<br />
Også baron Francesco Ricasoli, ejeren af det berømte vinslot<br />
Castello di Brolio nær Gaiole in Chianti, er tilhænger af <strong>at</strong><br />
indføre det nye kvalitetstrin.<br />
Ricasoli-familien har en særlig historisk tilknytning til<br />
Chianti-regionen, idet det var adelsmanden Bettino Ricasoli,<br />
der i 1872 nedfældede opskriften på chiantien som en blandingsvin<br />
med sangiovese i hovedrollen. Tidligere udgaver af<br />
chiantien var pudsigt nok kendt som en hvidvin.<br />
Der<strong>for</strong> betoner Francesco Ricasoli også nødvendigheden<br />
af <strong>at</strong> værne om appell<strong>at</strong>ionen og kvaliteten af Classico-vinene,<br />
hvis zonen skal styrke sin position.<br />
”Jeg har kæmpet <strong>for</strong> <strong>at</strong> overbevise folk om, <strong>at</strong> Chianti<br />
Classico ikke blot er en simpel basisvare. Jeg mener, <strong>at</strong> det<br />
er tåbeligt <strong>at</strong> producere Chianti Classico inden <strong>for</strong> en særlig<br />
prisklasse og så benytte IGT-klassificeringen til vores topvine,”<br />
udtalte Francesco Ricasoli tidligere på året til det velanskrevne<br />
britiske branchemagasin Harpers Magazine.<br />
At Ricasoli mener, hvad han siger, understreges af, <strong>at</strong> hans<br />
egen topvin, Castello di Brolio, netop er klassificeret som<br />
Chianti Classico, og ikke som IGT.<br />
Han påpeger samtidig over <strong>for</strong> Harpers, <strong>at</strong> alt <strong>for</strong> mange<br />
supertoscanere i dag fremstår som identitetsløse vine af ofte<br />
tvivlsom kvalitet, vine uden et tydeligt ophav, og tiden er<br />
der<strong>for</strong> kommet til <strong>at</strong> redefinere identiteten og dermed kvaliteten<br />
i zonen.<br />
Det er ikke nogen hemmelighed, <strong>at</strong> bestyrelsens ændrings<strong>for</strong>slag<br />
har udløst store uenigheder og diskussion internt i<br />
Paolo De Marchi: - Jeg har svært ved <strong>at</strong> se behovet <strong>for</strong> en ny k<strong>at</strong>egori.<br />
producent<strong>for</strong>eningen mellem tilhængere og modstandere, og<br />
det er bestemt ikke alle medlemmer, der bakker op om <strong>for</strong>nyelsen.<br />
”Folk har allerede svært ved <strong>at</strong> skelne mellem Chianti og<br />
Chianti Classico. Jeg har svært ved <strong>at</strong> se behovet <strong>for</strong> en ny<br />
k<strong>at</strong>egori, medmindre den rel<strong>at</strong>erer direkte til vinenes geografiske<br />
oprindelse,” udtalte Paolo De Marchi, ejeren af<br />
det velansete vinhus Isola e Olena til det britiske magasin<br />
Decanter efter planens offentliggørelse.<br />
endnu ikke navngivet<br />
Det nye kvalitetstrin er endnu ikke officielt tildelt et navn.<br />
Det sker med al sandsynlig først, når producent<strong>for</strong>eningen<br />
træder sammen <strong>her</strong> i december måned, <strong>for</strong>klarer direktør<br />
Giuseppe Liber<strong>at</strong>ore til SOMMELIER.<br />
Men den nye rangorden er bestemt ikke den eneste ændring,<br />
som bestyrelsen lægger op til. Et andet centralt element<br />
i planen er som nævnt en skærpet kvalitetskontrol og<br />
oblig<strong>at</strong>orisk certificering af zonens vine.<br />
Det betyder blandt andet, <strong>at</strong> producenterne i fremtiden<br />
allerede på høsttidspunktet skal deklarere over <strong>for</strong> myndighederne,<br />
hvordan de har tænkt sig <strong>at</strong> klassificere årgangens<br />
høst - parcel <strong>for</strong> parcel - inden druerne lander i kælderens<br />
mørke.<br />
Sådan som reglerne er i dag, kan den enkelte producent<br />
vente med <strong>at</strong> tage stilling til dette væsentlige spørgsmål og<br />
få myndighedernes godkendelse deraf, når de færdige vine<br />
lagrer trygt i kælderen. Den nye fremgangsmåde tvinger<br />
med andre ord producenterne til <strong>at</strong> tage stilling til og definere<br />
kvaliteten allerede ude i markerne.<br />
- Det vil med andre ord ikke længere være muligt <strong>at</strong> flaske<br />
Chianti Classico som Riserva, blot <strong>for</strong>di den har lagret i<br />
24 måneder. Vinen skal være af en bedre organoleptisk kvalitet<br />
(Kvalitet, der vedrører vinens udseende, lugt, smag og
22 [fokus] Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [fokus] 23<br />
mund<strong>for</strong>nemmelse, red.) end basisproduktet, <strong>for</strong>klarer direktør<br />
Giuseppe Liber<strong>at</strong>ore.<br />
Økonomisk er der også ræson i, <strong>at</strong> zonen <strong>for</strong>søger <strong>at</strong> positionere<br />
sig højere oppe i markedet <strong>for</strong> kvalitetsvin. Det er<br />
nemlig ofte en bedre <strong>for</strong>retning <strong>for</strong> producenterne <strong>at</strong> hæve<br />
det generelle bundniveau i zonen. I dag bliver godt hver tredje<br />
flaske i Chianti Classico født enten som Riserva eller som<br />
en speciel cru, men hvad der er endnu mere interessant i den<br />
sammenhæng er, <strong>at</strong> de to k<strong>at</strong>egorier samlet står <strong>for</strong> over halvdelen<br />
af den samlede omsætning i zonen.<br />
- Alene dette faktum understreger den voksende betydning,<br />
som en højere produktkvalitet har <strong>for</strong> producenternes<br />
økonomi, siger Giuseppe Liber<strong>at</strong>ore.<br />
Foreningen regner med, <strong>at</strong> det nye kvalitetstrin målt på volumen<br />
vil udgøre omkring halvdelen af den nuværende produktion<br />
af Riserva, der står <strong>for</strong> 30 pct. af den samlede produktion,<br />
og på trods af dette <strong>for</strong>venter producenterne ikke, <strong>at</strong><br />
det nye trin i særlig grad vil <strong>for</strong>plumre salget af Riserva-vinene.<br />
en radikal ændring<br />
Også bulkvin, som <strong>for</strong> mange producenters vedkommende<br />
er en vigtig handelsvare og udgør en væsentlig del af deres<br />
indtjeningsgrundlag, vil som DOCG-vinene i fremtiden blive<br />
reguleret og kvalitetsbedømt efter nye standarder. En radikal<br />
ændring, som ikke er set før i Italien på det brogede marked<br />
<strong>for</strong> bulkvin. Nu skal der simpelt hen være bedre styr på denne<br />
del af produktionen, <strong>for</strong>lyder det.<br />
Giuseppe Liber<strong>at</strong>ore <strong>for</strong>venter, <strong>at</strong> reguleringen vil øge<br />
kvaliteten og ikke mindst reducere mængderne af bulkvin,<br />
som Chianti Classico-zonen producerer, og dermed stabilisere<br />
priserne på det ellers så skrøbelige, vol<strong>at</strong>ile marked.<br />
Priserne på bulkvin har ikke rettet sig meget, siden finanskrisen<br />
indtraf, og de er reelt presset ned under de produktionsomkostninger,<br />
som mange chianti-producenter har.<br />
Men det er ikke kun priserne på bulkvin, som har været<br />
påvirket af store udsving. Også de klassificerede vine i zonen<br />
har været hårdt ramt, som det er tilfældet så mange andre steder.<br />
Således oplevede zonen på lidt under to år - i perioden fra<br />
marts 2008 til december 2009 - <strong>at</strong> salget gik fra det højeste<br />
niveau i 20 år til et nyt historisk lavpunkt. Fra én yderlighed<br />
til en anden.<br />
”Den økonomiske nedtur sammen med en stærk<br />
euro over <strong>for</strong> dollaren har skadet os og tvunget os<br />
til <strong>at</strong> iværksætte nye tiltag <strong>for</strong> <strong>at</strong> imødegå de faldende<br />
priser.<br />
En lammende og uholdbar situ<strong>at</strong>ion, som producent<strong>for</strong>eningen<br />
har <strong>for</strong>søgt <strong>at</strong> stå igennem ved <strong>at</strong> gemme vin i kældrene<br />
i håb om mere stabile priser og bedre tider.<br />
”Den økonomiske nedtur sammen med en stærk euro over<br />
<strong>for</strong> dollaren har skadet os og tvunget os til <strong>at</strong> iværksætte nye<br />
tiltag <strong>for</strong> <strong>at</strong> imødegå de faldende priser. Heldigvis har vi været<br />
begunstiget af en stribe fremragende årgange de seneste fem<br />
år, og der<strong>for</strong> har vi valgt ikke <strong>at</strong> begrænse produktionen, men<br />
<strong>at</strong> lagre mere vin til fremtiden og sende mindre på markedet,”<br />
sagde den <strong>for</strong>henværende <strong>for</strong>mand Marco Pallanti til det italienske<br />
nyhedsbureau ANSA i 2009.<br />
I dag er priserne på DOCG-vinene ved <strong>at</strong> finde tilbage til<br />
et mere normalt leje, men str<strong>at</strong>egien om <strong>at</strong> tilbageholde vin er<br />
på længere sigt uholdbar, hvis krisen trækker ud i mange år<br />
endnu. Der<strong>for</strong> skal <strong>for</strong>nyelsen i bunden og toppen af Chiantis<br />
kvalitetspyramide også ses som et kommercielt offensivt<br />
træk, som kan føre prisudviklingen på zonens vine ind på et<br />
mere stabilt, positivt spor.<br />
- Vi håber, <strong>at</strong> <strong>for</strong>nyelsen generelt vil <strong>for</strong>bedre salget af Chianti<br />
Classico og i særdeleshed styrke værdien af vores brand<br />
og dets anseelse rundt om i verden, siger Giuseppe Liber<strong>at</strong>ore<br />
til SOMMELIER.<br />
lydhørt marked<br />
Foreløbig ser det ud til, <strong>at</strong> ønsket om højere priser vil blive<br />
hørt på markedet, og det er der en særlig grund til. De første<br />
meldinger fra den europæiske vinindustri tyder nemlig på, <strong>at</strong><br />
den kvantit<strong>at</strong>ivt k<strong>at</strong>astrofalt dårlige <strong>2012</strong>-høst vil få priserne<br />
til <strong>at</strong> stige i 2013.<br />
Ifølge organis<strong>at</strong>ionen The Intern<strong>at</strong>ional Organis<strong>at</strong>ion of<br />
Vine and Wine, som indsamler st<strong>at</strong>istiske d<strong>at</strong>a <strong>for</strong> den globale<br />
vinproduktion, blev <strong>2012</strong>-høsten på verdensplan den mindste<br />
siden 1975 som en direkte konsekvens af ekstremt vejrlig i<br />
lande som Italien, Spanien og Frankrig.<br />
Ifølge det franske landbrugsministerium faldt produktionen<br />
i Frankrig med op til 20 pct. Også Italiens produktion<br />
blev hårdt ramt og faldt <strong>for</strong> andet år i træk. Classico-regionens<br />
udbytte faldt omkring 15 pct., og Spanien slap heller ikke<br />
<strong>for</strong> tilbagegang. Situ<strong>at</strong>ionen i landene er hovedårsagen til, <strong>at</strong><br />
den europæiske vinproduktion faldt med ca. 10 pct. i år sammenlignet<br />
med sidste år, lyder meldingen fra de europæiske<br />
landmænds interesseorganis<strong>at</strong>ion, Geopa-Copa. En af organis<strong>at</strong>ionens<br />
talsmænd, Thierry Coste, meldte ifølge Bloomberg<br />
News allerede i oktober om en <strong>for</strong>dobling af priserne på generisk<br />
bulkvin fra visse spanske områder i <strong>for</strong>hold til året før<br />
som følge af udsigten til mangel på vin på verdensmarkedet<br />
næste år.<br />
Frontløberne i Classico<br />
Men <strong>for</strong> Chianti Classico handler <strong>for</strong>nyelsen i sagens n<strong>at</strong>ur<br />
ikke kun om priserne på bulkvin. I et større perspektiv lig-<br />
ger initi<strong>at</strong>ivet i n<strong>at</strong>urlig <strong>for</strong>længelse af de seneste 25 års stræbsomme<br />
arbejde med <strong>at</strong> <strong>for</strong>bedre standarden i zonen. Flere<br />
fremtrædende Classico-producenter var i 1970’ernes Italien<br />
blandt de frontløbere, der gjorde op med <strong>for</strong>ældede produktionsteknikker<br />
og stivnet lovgivning bl.a. ved hjælp af intern<strong>at</strong>ionale<br />
sorter og kommerciel nytænkning.<br />
I 1984 fik alle Chianti-zoner DOGC-st<strong>at</strong>us, hvilket Classico<br />
i 1996 byggede videre på med anerkendelsen af zonen<br />
som selvstændig appell<strong>at</strong>ion med egne skrappere produktionsregler,<br />
der placerede distriktet et hestehoved <strong>for</strong>an de øvrige<br />
Chianti-zoner. Også det banebrydende og omf<strong>at</strong>tende <strong>for</strong>skningsprojekt<br />
Chianti Classico 2000 Project, som blev iværks<strong>at</strong><br />
i 1987/88 med faglig støtte fra flere <strong>for</strong>skningsinstitutioner og<br />
finansiel støtte fra EU, har betydet meget <strong>for</strong> producenternes<br />
<strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> <strong>at</strong> kunne løfte kvalitetsniveauet i zonen.<br />
Projektet varede hele 16 år og har system<strong>at</strong>isk <strong>for</strong>søgt<br />
<strong>at</strong> kortlægge mest optimale produktionsvilkår i zonen med<br />
klangbund i det videnskabelige studies result<strong>at</strong>er. Beplantningstæthed,<br />
jordbunds<strong>for</strong>hold, markarbejde, beskærings- og<br />
opbindingsteknikker og ikke mindst <strong>for</strong>skning i og udvælgelse<br />
af nye og bedre kloner. Alt har været grundigt endevendt.<br />
Især det sidstnævnte arbejde med <strong>at</strong> finde de mest velegnede<br />
Sangiovese-kloner har måske været den vigtigste, enkeltstående<br />
faktor i udviklingen af zonens kvalitetsvine i de seneste<br />
25 år.<br />
Mange af de inferiøre, ujævnt modnende og især højt ydende<br />
kloner, der i stort omfang blev plantet i de udbyttefikserede1960’ere<br />
og 1970’ere, er løbende blevet erst<strong>at</strong>tet af nye<br />
planter, der er mere resistente over <strong>for</strong> sygdomme og mindre<br />
følsomme over <strong>for</strong> klim<strong>at</strong>iske ekstremer, og som samtidig<br />
sætter mindre frugt <strong>for</strong>delt på mindre kompakte klaser med<br />
små, mere jævnt modnende druer med tykkere skind. Alt<br />
sammen faktorer, som har afgørende betydning, hvis man vil<br />
skabe balancerede vine uden kantede og hårde tanniner.<br />
Det har i den grad medvirket til <strong>at</strong> gøre det lettere <strong>for</strong> de<br />
bedste producenter <strong>at</strong> frembringe en stadig bedre og ikke<br />
Chianti Classico<br />
Zonen blev allerede født og defineret<br />
af Medici-slægten i 1716, men det var<br />
først i 1932, den blev r<strong>at</strong>ificeret af den<br />
italienske st<strong>at</strong> som et geografisk afgrænset<br />
vindyrkningsområde. I 1984<br />
blev området ophøjet til DOCG-st<strong>at</strong>us.<br />
I 1995 blev det lovligt <strong>at</strong> producere<br />
en Chianti Classico med 100 pct. sangiovese.<br />
I 1996 blev Classico anerkendt som<br />
en selvstændig appell<strong>at</strong>ion med egne<br />
produktionsregler. Zonen er underinddelt<br />
i ni kommuner.<br />
Fra 2006-årgangen var det ikke længere<br />
tilladt <strong>at</strong> anvende grønne druer i<br />
vinen.<br />
Vinproducent<strong>for</strong>eningen har mere<br />
end 600 medlemmer, hvor omkring 350<br />
tapper egen vin. Foreningen repræsenterer<br />
95 pct. af zonens vinproducenter.<br />
Minimum alkoholindhold: 12 pct.<br />
(Riserva: 12,5 pct.)<br />
Minimum 80 pct. Sangiovese, maks.<br />
20 pct. øvrige autoriserede sorter.<br />
Druehøst på Livernano i Radda in Chianti – kun egne druer til den nye<br />
topvin. Foto: Jørgen la Cour-Harbo.<br />
mindst mere ensartet kvalitet år efter år, efterhånden som de<br />
nye kloner har vundet indpas i markerne.<br />
Producent<strong>for</strong>eningen oplyser, <strong>at</strong> 65 pct. af hele Classicozonen<br />
er blevet genplantet i de seneste 20 år, og <strong>for</strong>ventningen<br />
er, <strong>at</strong> udviklingen vil <strong>for</strong>tsætte de kommende år. Med afsæt i<br />
<strong>for</strong>nyelsen af zonens regler <strong>for</strong>søger chianti <strong>at</strong> reetablere sig<br />
højere oppe ad rangstigen, og det kan også blive nødvendigt,<br />
hvis zonen skal følge med de skarpeste konkurrenter som<br />
Brunello di Montalcino, som er i færd med <strong>at</strong> <strong>for</strong>løse nogle af<br />
de samme ambitioner. Så er spørgsmålet kun, om <strong>for</strong>brugerne<br />
vil tage godt imod <strong>for</strong>andringerne. Nu er vejen lagt. Resten<br />
må tiden vise.<br />
Endnu er det uvist, hvornår omlægningen af zonens regler<br />
træder i kraft. Først skal ændrings<strong>for</strong>slagene godkendes af de<br />
italienske myndigheder, og <strong>her</strong>efter skal <strong>for</strong>slagene igennem<br />
lovmøllen i EU, men producenterne i Chianti Classico <strong>for</strong>venter,<br />
<strong>at</strong> dette vil falde på plads i løbet af andet halvår 2013,<br />
hvilket vil betyde, <strong>at</strong> vi som <strong>for</strong>brugere vil se den sorte hanes<br />
nye fjer pynte på hylderne i løbet af 2015.<br />
Mindst tilladte totale syreindhold:<br />
4,5 g/l.<br />
Maksimum fire gram restsukker i<br />
den færdige vin.<br />
Mindst tilladte tørstofindhold: 23g/l.<br />
Minimum beplantningstæthed: 4.500<br />
stokke pr. hektar.<br />
Maksimalt tilladte udbytte: 52,5 hektoliter<br />
pr. hektar.<br />
Den normale Classico må først frigives<br />
den 1. oktober efter høståret.<br />
Riserva skal lagre mindst 24 måneder<br />
inklusive tre måneder på flaske.
24 [fokus] Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [fokus] 25<br />
teknik og gamle bøger<br />
I maskinrummet hos Ridge i Santa Cruz Mountains<br />
Chefvinmager Paul Draper trækker en prøve Monte Bello fra fad.<br />
Tekst og foto: PETER ULVSKOV<br />
Det er ikke så ofte <strong>at</strong> fagbøger med mere end 125 år på bagen<br />
genudgives, men denne artikel er blandt andet en anmeldelse<br />
af Emmet H. Rix<strong>for</strong>d’s ”The Wine Press and the Cellar fra<br />
1883”. Den genudgives nemlig ikke blot pga dens historiske<br />
betydning, men <strong>for</strong>di den stadig har noget <strong>at</strong> byde på.<br />
Den har ikke mindst påvirket Ridge i Santa Cruz<br />
Mountains, hvor Paul Draper, som har været vinmager på<br />
Ridge siden 1969, har brugt den som udgangspunkt.<br />
Ridge er et meget specielt vineri i Cali<strong>for</strong>nien. Dets historie<br />
går tilbage til 1886 og det har i alle årene været helt usædvanligt<br />
tonedøvt, når det gælder modeluner. Ridge har aldrig<br />
<strong>for</strong>søgt <strong>at</strong> behage markedet eller de indflydelsesrige vinjournalister<br />
med hang til syltetøj og høje alkoholprocenter. Ridge<br />
laver vine, som nok er lidt mere reserverede, klassiske og egnede<br />
til et liv i kælderen end mange moderne vine.<br />
Noget af det kan føres tilbage til filosofien om <strong>at</strong> begynde<br />
med begyndelsen og så bygge ovenpå. Begyndelsen er advok<strong>at</strong>en<br />
Rix<strong>for</strong>d, som bliver bidt af vin og <strong>læse</strong>r al den franske<br />
faglitter<strong>at</strong>ur, han kan komme i nærheden af. Han arbejder<br />
selv med teknikkerne, og frem <strong>for</strong> alt diskuterer han med tidens<br />
bedste vinmagere i Cali<strong>for</strong>nien.<br />
Den viden samler han i ”The Wine Press and the Cellar”,<br />
som udkommer i 1883, og som The Mondavi Institute<br />
<strong>for</strong> Wine and Food Science har genudgivet med støtte fra en<br />
anonym donor. Der<strong>for</strong> er bogen bestemt til <strong>at</strong> betale. Mondavi-instituttet<br />
har tillige arvet Rix<strong>for</strong>d’s bibliotek, så det har<br />
adgang til alle de originale illustr<strong>at</strong>ioner i bogen. Ikke mindst<br />
der<strong>for</strong> er result<strong>at</strong>et så smukt.<br />
ikke over 13 procent<br />
Bogen omf<strong>at</strong>ter alle trin fra høst til vinen i flasken og er<br />
ofte både avanceret og helt up-to-d<strong>at</strong>e. Et <strong>for</strong>bløffende eksempel<br />
er en diskussion af hvilken alkoholprocent, som sikrer<br />
vinen den bedste udvikling. Rix<strong>for</strong>d <strong>for</strong>klarer <strong>at</strong> vine<br />
over 11% indeholder alkohol nok til, <strong>at</strong> de er stabile, 12%<br />
er nær det optimale, og 13% er også fint, men meget højere<br />
bør man ikke gå.<br />
Han er klar over, <strong>at</strong> det kan være et problem i det milde<br />
cali<strong>for</strong>niske klima, så han underbygger påstanden med et<br />
cit<strong>at</strong> af en vinmager, H.W. Crabb fra Oakville, som får dette<br />
pudsige skudsmål med på vejen: ”Denne <strong>her</strong>re er en intelligent<br />
vinmager og en praktisk mand, og man kan roligt følge<br />
hans råd”.<br />
Historien har vist, <strong>at</strong> dette skudsmål ikke er helt ved siden<br />
af. Crabb så allerede i 1868, <strong>at</strong> man skulle dyrke cabernet<br />
savignon i Oakville, og han skabte To Kalon-vinmarken,<br />
som den dag i dag er kronjuvel i Mondavis besiddelser<br />
og leverer druer til nogle af denne verdens ypperligste cabernet’er<br />
fra Beckstoffer, Schrader, Paul Hobbs, Bacio Divino<br />
m.fl.<br />
Ingen fiksfakserier<br />
Crabb citeres mange gange i bogen. Han udførte system<strong>at</strong>iske<br />
undersøgelser af, hvordan man kan manipulere vin med<br />
<strong>for</strong>tynding med vand, hvis sukkerniveauet er <strong>for</strong> højt, og<br />
chaptalisering og det, der er værre, hvis sukkerniveauet er<br />
<strong>for</strong> lavt.<br />
Hver gang ender det med et <strong>for</strong>edrag <strong>for</strong> branchen i St.<br />
Helena, hvor han meddeler, <strong>at</strong> han godt kan få det til <strong>at</strong> virke,<br />
men result<strong>at</strong>et er ikke vin, og <strong>at</strong> man bør <strong>for</strong>byde den<br />
slags fiksfakserier. Crabb er i sandhed en praktisk mand,<br />
man godt kan stole på.<br />
Ridge anno <strong>2012</strong><br />
Dette er grundlaget, Ridge bygger på. Klassiske metoder og<br />
ingen fiksfakserier. Ridge kunne føre sig frem som økologisk<br />
avler, men gør ikke meget ud af det. På Ridge er man<br />
nemlig ikke <strong>for</strong>agter af teknisk indsigt i, hvad man <strong>for</strong>etager<br />
sig. Modeluner som biodynamik eller såkaldt n<strong>at</strong>urvin<br />
bider heller ikke på dem.<br />
Jeg husker, da jeg første gang besøgte Ridge sidst i halvfemserne<br />
og så deres lille, men ret sofistikerede labor<strong>at</strong>orium.<br />
Jeg fik det <strong>at</strong> se, <strong>for</strong>di jeg modigt, men høfligt havde<br />
påpeget, <strong>at</strong> flere årgange af deres top cabernet sauvignon,<br />
Monte Bello, fra 1980'erne havde en grøn kant af umodne<br />
”Marken er tilplantet med den ønskede druesammensætning ligesom i Bordeaux i gamle dage.<br />
tanniner, et velkendt problem når man dyrker cabernet under<br />
marginale vilkår i bjergene.<br />
Deres lille analyselabor<strong>at</strong>orium var netop s<strong>at</strong> i verden <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> hjælpe på den sag, og de havde afsløret, <strong>at</strong> de grønne tanniner<br />
blev ekstra<strong>her</strong>et fra kernerne, når drueskaller med videre<br />
blev skovlet op i pressen efter gæring.<br />
Alkoholen gør kernerne skrøbelige, så selv om der blev<br />
skovlet med plasticskovle, så gik de i stykker, så de skarpe<br />
tanniner kunne ekstra<strong>her</strong>es.<br />
Ved indgangen til 1990‘erne gik man over til <strong>at</strong> dekantere<br />
drueskallerne op i pressen, og problemet var løst. Ingen<br />
fiksfakserier.<br />
system<strong>at</strong>iske blindsmagninger<br />
Analyselabor<strong>at</strong>oriet er langt mere udbygget i dag, men <strong>for</strong>målet<br />
er alene <strong>at</strong> <strong>for</strong>stå konsekvenserne af beslutningerne,<br />
ikke <strong>at</strong> manipulere. Det vigtigste analyseredskab er imidlertid<br />
den system<strong>at</strong>iske brug af blindsmagninger.<br />
Hver parcel på Monte Bello gæres <strong>for</strong> sig. Der opsamles<br />
vin fra pressen ved fire <strong>for</strong>skellige tryk, som så gøres færdige<br />
separ<strong>at</strong>. Det giver mange enkelte vine, som smages og gensmages<br />
blindt: Hvilke må komme med i topvinen og hvilke<br />
ikke? Og hvilket <strong>for</strong>hold giver det klareste udtryk <strong>for</strong> stedets<br />
terroir?<br />
Det er et meget kompetent panel. Ved en af de senere årgange<br />
af Monte Bello ville vinmageren ændre på sammensætningen<br />
få måneder før tapning; langt efter <strong>at</strong> sammensætningen<br />
normal lægges fast. Han testede den <strong>for</strong>eslåede<br />
H.W. Crabb’s legendariske cabernet sauvignon-mark To Kalon i Oakville.<br />
ændring på panelet to gange, dels <strong>for</strong> <strong>at</strong> finde ud af, om det<br />
kunne erkende <strong>for</strong>skellen, dels om han havde ret i, <strong>at</strong> det var<br />
til det bedre. Panelet kunne skelne, og han fik ret ved begge<br />
blindsmagninger. En af de hårdt pressede cuvéer fik lov til<br />
<strong>at</strong> fylde halvanden procent mere, end det ellers var besluttet.<br />
Halvanden procent!<br />
Fine signaler<br />
Ridge laver chardonnay og cabernet på Monte Bello, men<br />
deres to zinfandel’er, Geyserville og Lytton Springs, laves i<br />
Sonoma, <strong>for</strong> der er <strong>for</strong> koldt til zin i Santa Cruz Mountains.<br />
Første gang, jeg smagte en vin fra Ridge, var det en 20 år<br />
gammel Geyserville i en blindsmagning. Var det en vin fra<br />
Margeaux Kommune, eller skulle man snarere til Châteauneuf-du-Pape?<br />
Det var de signaler, vinen sendte. Jeg kunne<br />
ikke gætte bedre, men den var i hvert fald ældet med ynde.<br />
Det gør begge. Lytton Springs er ofte mere muskuløs som<br />
ung og skal have slebet lidt hjørner af, mens Geyserville er<br />
charmerende fra begyndelsen.<br />
Begge vine er dyrket på en meget gammeldags metode.<br />
Begge er blandinger, ca tre fjerdele zinfandel og så carignan<br />
og petite sirah <strong>for</strong> resten, men <strong>her</strong> er der ikke tale om, <strong>at</strong> hver<br />
druesort vinificeres <strong>for</strong> sig. Der er tale om en markblanding,<br />
altså <strong>at</strong> marken er tilplantet med den ønskede druesammensætning<br />
ligesom i Bordeaux i gamle dage.<br />
Jeg har spurgt på Lytton Springs, om der er andre, som<br />
gør det i Cali<strong>for</strong>nien i dag. Ikke så vidt de ved. Geyservillemarken<br />
blev etableret i 1882 og Lytton Springs i 1902.
26 [fokus]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
”Ridge har aldrig <strong>for</strong>søgt <strong>at</strong> behage markedet eller de indflydelsesrige vinjournalister med hang til<br />
syltetøj og høje alkoholprocenter.<br />
Både zin- og carignan-stokke kan blive meget gamle, og<br />
det var først i 1990, <strong>at</strong> de gamle stokke blev udskiftet med<br />
nye. Her kunne man have plantet efter moderne mønster,<br />
men valgte <strong>at</strong> holde traditionen i hævd.<br />
Systemet med de gentagne blindsmagninger af mange cuvéer<br />
bruges på Geyserville og Lytton Springs præcis som på<br />
Monte Bello. I disse tider, da cali<strong>for</strong>niske kult-cabernet’er og<br />
deres modstykker fra Bordeaux bevæger sig op i astronomiske<br />
prislejer, er det rart <strong>at</strong> vide, <strong>at</strong> kult-markedet endnu ikke<br />
har opdaget Lytton Springs og Geyserville. Det er nok den<br />
billigste vej til vine, som udvikler stor klassisk finesse efter<br />
10, 15 eller 20 år i kælderen.<br />
Rix<strong>for</strong>d’s la Questa<br />
Rix<strong>for</strong>d’s egen vingård ligger nær Woodside, en lille hyggelig<br />
by i bjergene bag Stan<strong>for</strong>d Universitetet. Rix<strong>for</strong>d var en<br />
stor beundrer af Château Margaux, så La Questa blev tilplantet<br />
som en vinmarksblanding af stiklinger fra Château Margaux<br />
og med samme sorts<strong>for</strong>deling.<br />
Rix<strong>for</strong>d’s vine blev i sin tid anset <strong>for</strong> de allerbedste i Cali<strong>for</strong>nien,<br />
og Monte Bello hentede cabernet-stiklinger hos Rix<strong>for</strong>d.<br />
Efter Rix<strong>for</strong>d’s død i 1928 <strong>for</strong>faldt vingården desværre,<br />
og der var næsten ingenting tilbage, da resterne blev reddet<br />
af én af hans beundrere, en anden legendarisk vinmager,<br />
Martin Ray.<br />
Det var i fyrrerne, <strong>at</strong> Martin Ray rettede op på elendigheden,<br />
mod <strong>at</strong> høsten var hans. Han <strong>for</strong>etog tillige en selek-<br />
Der er intet prangende ch<strong>at</strong>eau, blot et par træskure, <strong>for</strong> det meste ligger under jorden.<br />
tion blandt cabernet sauvignon-stokkene på La Questa og<br />
tog stiklinger af de bedste til sine egne marker i Santa Cruz<br />
Mountains (Mount Eden), ligesom man gjorde på Monte Bello.<br />
Man kan der<strong>for</strong> både opleve Rix<strong>for</strong>d’s cabernet-selektion i<br />
Monte Bello og i Mount Eden’s cabernet’er.<br />
La Questa eksisterer endnu. Vingården er blevet købt af<br />
Woodside Vineyards. Det er lidt usikkert hvad det vil føre til,<br />
men det ser lovende ud ifølge en video på YouTube. Under<br />
alle omstændigheder har arven efter Rix<strong>for</strong>d det godt – den<br />
hviler trygt i hænderne på Paul Draper.<br />
Peter Ulvskov er professor MSO ved Københavns Universitets<br />
Institut <strong>for</strong> Plantebiologi og Bioteknologi. Han er desuden<br />
<strong>for</strong>f<strong>at</strong>ter af bl.a ”Vinene fra Cali<strong>for</strong>nien”.<br />
Fakta<br />
Bogen<br />
EH Rix<strong>for</strong>d The wine Press and the Cellar.<br />
Fås ved henvendelse til Tammy He<strong>at</strong>h på UC-Davis:<br />
He<strong>at</strong>h@caes.ucdavis.edu<br />
Vinene<br />
Ridge: Bergman Vinimport, se www.bergmanvin.dk<br />
Mount Eden: KKWine, se www.kkwine.dk<br />
La Questa: se http://www.woodsidevineyards.com<br />
C M Y CM MY CY CMY K
28 [rejsebreve] Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [rejsebreve] 29<br />
en libaneser i bourgogne<br />
Lucien Le Moines Mounir slår mange lokale vinbønder på deres hjemmebane<br />
Tekst og foto: RENAUD BRONNER<br />
Bag Lucien Le Moine i Beaune står oenologen<br />
og winemakeren Mounir og hans<br />
kone Rotem. Han er midt i 30´erne og kristen<br />
libaneser, mens hustruen er israeler.<br />
Den totalt kompromiløse ”vildmand” har<br />
siden årgang 1999 kastet sig ud i <strong>at</strong> frembringe<br />
det helt sublime fra en række af<br />
Bourgognes store appell<strong>at</strong>ioner.<br />
Efter <strong>at</strong> have færdiggjort sine oenologi-studier<br />
i Montpellier og tilbragt nogle<br />
år som kældermester på et kloster i Israel<br />
(hvortil hans hustrus <strong>for</strong>ældre leverede<br />
ost), kom han i 1995 til Bourgogne <strong>for</strong> <strong>at</strong><br />
arbejde med sine <strong>for</strong>etrukne druesorter,<br />
pinot noir og chardonnay. Her blev han<br />
ans<strong>at</strong> som kældermester i et af Bourgognes<br />
største vinfirmaer og fik på denne<br />
måde sin daglige gang i mange af regionens<br />
bedste vinkældre.<br />
manglende kompetencer<br />
Mounir betragter vinbønderne i Bourgogne<br />
som meget dygtige til <strong>at</strong> dyrke deres<br />
vinstokke og høste deres druer. Men<br />
når det kommer til vinificeringen og især<br />
modningen af vinene, mangler de de <strong>for</strong>nødne<br />
kompetencer. Ofte kan vinbønderne<br />
komme til <strong>at</strong> ødelægge vinen ved brug<br />
af dårlige fade eller <strong>for</strong> gamle teknikker,<br />
mener han.<br />
Siden årgang 1999 har han hvert år købt<br />
topvine hos udvalgte producenter på 1.<br />
cru og grand cru-marker i Bourgogne og<br />
overtaget dem fra vinbønderne umiddelbart<br />
efter endt alkoholisk gæring. Derefter<br />
har han selv stået <strong>for</strong> den videre vinificering<br />
på nye klassiske ”pièces” (franske<br />
egetræsfade à 228 liter) i sin egen kælder<br />
i Beaune – bygget i det 17. århundrede.<br />
Såvel de hvide som de røde er modnet<br />
på deres ”lie” (bundfald), noget som<br />
Mounir mener er afgørende <strong>for</strong> vinens<br />
typicitet. Det er ”lie’en”, som giver vinen<br />
fedme, struktur og karakter fra ”terroiren”,<br />
og vinen skal der<strong>for</strong> <strong>for</strong>blive på sit lie så<br />
længe som muligt under vinificeringen.<br />
Han <strong>for</strong>etager en ugentlig ”b<strong>at</strong>onnage”<br />
(omrøring).<br />
sen malo<br />
Den malolaktiske gæring <strong>for</strong>etages ret<br />
sent på <strong>for</strong>året og bevirker, <strong>at</strong> han ikke<br />
behøver <strong>at</strong> konservere vinen kunstigt<br />
(f.eks. med svovl). Alle vinene aftappes<br />
fra fad direkte i flaske uden pumpning<br />
og filtrering.<br />
Mounirs første årgang var som nævnt<br />
1999, og det er ikke en overdrivelse <strong>at</strong> sige,<br />
Lagringen sker på nye klassiske ”pièces” i Mounirs egen 1600-tals kælder i Beaune.<br />
Bag Lucien Le Moine står oenolog og winemaker<br />
Mounir og hans kone Rotem.<br />
<strong>at</strong> hans vine siden har fået en strålende<br />
modtagelse årgang efter årgang – af såvel<br />
vinentusiaster som vinskribenter. Om<br />
årgang 2010 har Mounir i august i år udtalt:<br />
”2010 vil blive husket længe som en<br />
årgang, der bød på en kæmpe ud<strong>for</strong>dring.<br />
Hvordan skulle man få vine fra en årgang<br />
med et lavt udbytte og en enorm koncentr<strong>at</strong>ion<br />
til også <strong>at</strong> vise finesse? Det krævede<br />
i hvert fald mange timer i kælderen.”<br />
Fra begyndelsen valgte Mounir <strong>at</strong> s<strong>at</strong>se<br />
stort <strong>for</strong> <strong>at</strong> få den bedst mulige årgang ud<br />
af 2010. Han tog de første ”pièces” ind<br />
fra producenterne i november 2010 og<br />
midt i januar 2011 var al vin overført til<br />
hans egen kælder i Beaune. Fadene blev<br />
anbragt i den kølige del af kælderen <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> standse hele gæringsprocessen. Først<br />
i juni 2011 gik den malolaktiske gæring<br />
i gang <strong>for</strong> de rødes vedkommende og i<br />
juli <strong>for</strong> de hvides, og processen var først<br />
overstået i oktober!<br />
Restsukker i 2010<br />
Noget ganske specielt <strong>for</strong> 2010-årgangen<br />
var, <strong>at</strong> de hvide stadig havde en del restsukker<br />
inden vinteren 2011. I december, 15<br />
måneder efter høsten, var der <strong>for</strong> eksempel<br />
følgende restsukkerindhold i fadene:<br />
Chassagne Caillerets: 19 gr./l. (mere<br />
end 1% i alkoholpotentiale).<br />
Puligny Champ Grains: 8 gr./l.<br />
Corton Blanc: 7 gr./l.<br />
Chassagne Romanée: 5,5 gr./l.<br />
B<strong>at</strong>ard Montrachet: 6 gr./l.<br />
”Vinbønderne kommer ofte til <strong>at</strong> ødelægge vinen ved brug af dårlige fade eller <strong>for</strong> gamle teknikker.<br />
Sikke et ansvar <strong>at</strong> tage i en situ<strong>at</strong>ion,<br />
hvor han absolut ikke måtte fejle, idet<br />
næsten halvdelen af hans hvidvinsproduktion<br />
i en årgang stod på spil. Hvad<br />
skulle han gøre?<br />
Kældertemper<strong>at</strong>uren i slutningen af<br />
2011 var lav, ca. otte grader celsius. Der<strong>for</strong><br />
besluttede Mounir <strong>at</strong> flytte fadene op<br />
i den opvarmede stueetage, hvor temper<strong>at</strong>uren<br />
var på 15 grader, i <strong>for</strong>ventning<br />
om, <strong>at</strong> gæringen igen ville gå i gang. Der<br />
skete imidlertid intet. Flere ugentlige tjek<br />
fra midten af december 2011 til begyndelsen<br />
af marts <strong>2012</strong> viste, <strong>at</strong> bortset fra<br />
les Caillerets, som gærede ganske stille,<br />
skete der ingen gæring i de andre fade.<br />
Uransagelig n<strong>at</strong>ur<br />
Den 16 marts <strong>2012</strong> <strong>for</strong>talte en vinbonde<br />
Mournir, <strong>at</strong> nu var vinstokkene begyndt <strong>at</strong><br />
vågne efter vinteren og gav tegn på vækst.<br />
Da Mounir 19. marts kom ned i kælderen,<br />
fandt han de fleste silikonepropper fra fadene<br />
på jorden, og de fleste vine i gang<br />
med <strong>at</strong> gære voldsomt.<br />
- N<strong>at</strong>uren gør, hvad den vil, siger<br />
Mounir.<br />
- Det er, som om vinene ventede, til<br />
deres mødre vågnede, før de selv gik i<br />
gang. Menneskene kan styre temper<strong>at</strong>uren,<br />
omrøre vinene osv., men i sidste<br />
ende <strong>for</strong>tsætter vinen sin gæring når den<br />
selv vil. Foruds<strong>at</strong> <strong>at</strong> den ikke er fyldt med<br />
svovl, og <strong>at</strong> man ikke har fjernet livet fra<br />
den i <strong>for</strong>m af dens ”lie”.<br />
I løbet af tre uger var gæringen overstået<br />
og restsukkeret væk. Først i marts<br />
kunne man rigtigt begynde <strong>at</strong> bedømme<br />
de røde 2010, og først i april de hvide.<br />
Mounir betragter 2010 som en fantastisk<br />
årgang med meget intense og subtile<br />
vine, både hvad angår hans røde som<br />
Vin til særlige<br />
Arrangementer<br />
Mounir: - N<strong>at</strong>uren gør, hvad den vil.<br />
hans hvide. Lige nu har de hvide stadig<br />
en smule slør, da de har tilbragt over 20<br />
måneder ”sur lie”, men de vil klare op og<br />
udviser et kæmpe potentiale.<br />
De første intern<strong>at</strong>ionale bedømmelser<br />
af hans 2010-vine ser ud til <strong>at</strong> bekræfte<br />
hans opf<strong>at</strong>telse.<br />
Renaud Bronner er mangeårig produktchef<br />
i Østjysk Vin<strong>for</strong>syning og tidligere<br />
ejer af Mahlers Vinhandel i Aarhus. Han<br />
er nu gået på efterløn og vil regelmæssigt<br />
skrive i SOMMELIER.<br />
Solarex-Wines.com • Telefon 6910 4040
30 [rejsebreve] Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [rejsebreve] 31<br />
turen går til færøerne<br />
En ung, nyuddannet tjener fik uventet ansvaret <strong>for</strong> en toprestaurant i Tòrshavn ”Som nyudlært tjener har jeg lært meget om lederskab, autoritet og ikke mindst <strong>at</strong> være mere moden.<br />
Af TOBIAS M. NILSSON<br />
Efter jeg var uddannet tjener fra Restaurant<br />
Herman, havde jeg tænkt mig <strong>at</strong> tage<br />
ud <strong>at</strong> rejse med henblik på arbejde. Jeg<br />
søgte <strong>for</strong>skellige stillinger rundt omkring<br />
i verden, og da det kom på tale <strong>at</strong> blive<br />
vinansvarlig på Restaurant KOKS i Tòrshavn,<br />
vidste jeg, <strong>at</strong> dette var netop det<br />
rigtige <strong>for</strong> mig.<br />
Ikke bare <strong>at</strong> få lov til <strong>at</strong> styre et vinkort,<br />
lave ændringer, vinmenuer og undervise<br />
personalet, men også rejse til en<br />
helt anden kultur, møde nye mennesker<br />
og i det hele taget rejse ud og klare mig<br />
selv. Dette skulle nok sætte gang i min<br />
sommelierkarriere.<br />
Jeg undersøgte restauranten ved <strong>at</strong><br />
kigge på dens hjemmeside. Men der var<br />
ikke meget <strong>at</strong> hente, da alt stod på færøsk.<br />
Vinkortet så ganske fint ud. Stort udvalg,<br />
men fokus lagt på <strong>for</strong>kerte områder, skæve<br />
årgange og sjove cuveér.<br />
Nervøst sagde jeg, ja og fik bestilt en<br />
fly billet, men da jeg altid har boet i København,<br />
har jeg aldrig haft brug <strong>for</strong> et<br />
kørekort. Så køreprøven skulle lige bestås.<br />
Det skete fredag eftermiddag, og<br />
mandag morgen rejste jeg.<br />
Tobias M. Nilsson tog ekstra tre måneder på<br />
Restaurant KOKS i Tòrshavn. Foto: Claes Bech-<br />
Poulsen.<br />
Tørfisk-chips og sprødt fiskeskind på Restaurant<br />
KOKS. Foto: Claes Bech-Poulsen.<br />
Fordoblede arbejdsopgaver<br />
Jeg ankom til Hotel Føroyar, hvor Leif<br />
Sørensen (køkkenchefen) tog godt imod<br />
mig. Jeg blev vist rundt på alle koncernens<br />
steder og indlogeret på hotellets vandrerhjem.<br />
Et lille værelse med en seng og en<br />
garderobe, alt hvad jeg havde brug <strong>for</strong>.<br />
Om aftenen spiste jeg i restauranten<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> smage menuen og møde kollegaerne.<br />
Jeg hilste på restaurantchefen, og<br />
vi aftalte, <strong>at</strong> hun skulle hente mig dagen<br />
efter <strong>for</strong> <strong>at</strong> vise mig Torshavn.<br />
Det skulle nok blive en godt samarbejde<br />
med masser af tid til <strong>at</strong> <strong>for</strong>dybe mig i vinkortet<br />
og få sammens<strong>at</strong> en god vinmenu.<br />
Dagen efter fik jeg <strong>at</strong> vide, <strong>at</strong> hun havde<br />
sagt op, og <strong>at</strong> jeg skulle overtage rollen<br />
som restaurantchef. Nu var mine arbejdsopgaver<br />
lige pludselig <strong>for</strong>doblet.<br />
mangel på personale<br />
Første arbejdsdag gik med <strong>at</strong> lære service,<br />
vinmenuen og systemerne i restauranten<br />
<strong>at</strong> kende. Jeg ville ikke bare komme og<br />
lave om på alt med det samme, men først<br />
lære restaurantens rutiner. Og så <strong>for</strong>bedre<br />
dem. Jeg <strong>for</strong>nemmede, <strong>at</strong> den måde, der<br />
drives Michelin-restaurant på i København,<br />
ikke var den måde, der skulle anvendes<br />
<strong>her</strong>. Der var mangel på personale,<br />
og de gode, der var, måtte man passe på.<br />
Jeg fandt hurtigt ud af, <strong>at</strong> der var masser<br />
af huller i vinkortet. Men det var let<br />
<strong>at</strong> rette alle hullerne, da vinkort og menu<br />
ligger på Ipad 2.<br />
Hver gæst får simpelt hen en ipad med<br />
dagens menu. Der står også en masse in<strong>for</strong>m<strong>at</strong>ion<br />
om restauranten og Færøerne.<br />
Restaurant KOKS ligger i Hotel Føroyar,<br />
som er designet af arkitekterne Friis<br />
og Moltke, som har brugt <strong>for</strong>holdsvis rå<br />
m<strong>at</strong>erialer og bygget i den færøske stil<br />
med græs på taget. Restauranten ligger i<br />
udkanten af byen med udsigt over Torshavn.<br />
Alle bordene i restauranten står<br />
<strong>for</strong>an et to meter højt vindue, så udsigten<br />
er ubeskrivelig flot.<br />
Forelsket i n<strong>at</strong>uren<br />
Jeg havde aftalt med mig selv, <strong>at</strong> jeg skulle<br />
være <strong>her</strong> i ca. tre måneder. Men da jeg<br />
fandt ud af, hvilket fantastisk sted det var,<br />
blev jeg nødt til <strong>at</strong> <strong>for</strong>længe opholdet med<br />
yderligere tre måneder.<br />
Selv på de få kedelige fridage blev jeg<br />
vist rundt på Færøerne af de søde kvindelige<br />
tjenere, og når man får en wowoplevelse<br />
hvert 10. minut over, <strong>at</strong> n<strong>at</strong>uren<br />
er, som den er, kan man ikke andet end<br />
blive <strong>for</strong>elsket i den.<br />
Som nyudlært tjener har jeg lært meget<br />
om lederskab, autoritet og ikke mindst <strong>at</strong><br />
være mere moden. Når man som elev ikke<br />
kunne <strong>for</strong>stå, hvor<strong>for</strong> alting tog så lang tid,<br />
En af serveringerne på Restaurant KOKS: Fem<br />
gange selleri med dildolie. Foto: Claes Bech-<br />
Poulsen.<br />
har jeg nu set, <strong>at</strong> de ting, som skal gøres,<br />
er vigtige. At de bliver gjort ordentligt og<br />
helhjertet, hvis man vil drive en restaurant<br />
på et niveau som Restaurant KOKS.<br />
KOKS fungerer nu som en rigtig god<br />
restaurant, og jeg overlader den i gode<br />
hænder med fine anmeldelser i flere <strong>for</strong>skellige<br />
nordiske medier.<br />
Opholdet deroppe har gjort, <strong>at</strong> lysten<br />
til <strong>at</strong> rejse og studere videre er blevet<br />
optimeret.<br />
Jeg synes, <strong>at</strong> alle, som har mulighed<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> rejse til Færøerne, skal gøre det.<br />
Der er ubeskriveligt mange <strong>at</strong>traktioner<br />
– menneskene, maden, kulturen og den<br />
helt fantastiske n<strong>at</strong>ur.<br />
Færøerne er betagende n<strong>at</strong>ur og små bygder ude i det store intet. Foto: Jørgen Aldrich.<br />
Mileparken 18 · 2740 Skovlunde · tlf. 6266 1120 · www.theis-vine.dk · post@theis-vine.dk
32 [rejsebreve] Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [rejsebreve] 33<br />
rapport fra Cape town<br />
Om aktuelle druesorter, genfødt vin og brygning af te<br />
Af JAN MILTON<br />
Blandt de lokale i Cape Town går byen under<br />
navnet ”Mot<strong>her</strong> City”, <strong>for</strong>di fra noget<br />
bliver besluttet i regeringen, til det bliver<br />
gennemført, går der ni måneder.<br />
Cape Town ligger på 34. breddegrad,<br />
altså inden <strong>for</strong> 30. og 50 og dermed det<br />
område på både den nordlige- og sydlige<br />
halvkugle, som giver de bedste betingelser<br />
<strong>for</strong> dyrkning af vin.<br />
November, december og januar anses<br />
<strong>for</strong> de varmeste måneder, vejret er så stabilt<br />
i april, maj og juni, <strong>at</strong> man høster over<br />
flere måneder og uden stress.<br />
To druesorter dominerer i Sydafrika<br />
lige nu: pinotage (krydsningen mellem<br />
cinsault og pinot noir), og sauvignon blanc.<br />
Sidstnævnte har blandt vinskribenter fået<br />
øgenavnet ”Swimmingpool Wine” - enten<br />
fylder man swimmingpoolen op med den<br />
og svømmer i den, eller man skænker sig<br />
et glas sauvignon blanc ved swimmingpoolen,<br />
meget gerne med to isterninger i.<br />
Vinstilen er generelt præget af <strong>for</strong>brugernes<br />
ønske om <strong>at</strong> få en ukompliceret,<br />
let drikkelig og billig hvidvin, men der er<br />
n<strong>at</strong>urligvis undtagelser. De bedste har fået<br />
tils<strong>at</strong> lidt semillon <strong>for</strong> <strong>at</strong> give fylde. Der er<br />
også gode chardonnay-vine og spændende<br />
grenache blanc, shiraz og pinot noir.<br />
Vin de Constance<br />
Genfødslen af ”Vin de Constance”, fra<br />
ejendommen Klein Constantia er en fantastisk<br />
historie <strong>for</strong> sig.<br />
De oprindelige vinstokke blev i slutningen<br />
af 1800-tallet ødelagt af phylloxera,<br />
men familien Jooste, som købte<br />
ejendommen i 1980, har ved køb af én af<br />
de oprindelige flasker fra før 1800-tallet<br />
været i stand til ved dna-teknologi mm.<br />
nøjagtigt <strong>at</strong> genskabe den oprindelige<br />
vin. Den fremstilles af musc<strong>at</strong> de frontignan,<br />
ligger fire år på egetræsfade og<br />
er én af verdens <strong>for</strong>nemste søde vine.<br />
”Cape Classique” er en udmærket<br />
mousserende vin, oftest blandet af pinot<br />
noir og chardonnay. Rosé har succes,<br />
og i Cape Town hænger pris og kvalitet<br />
fint sammen.<br />
For chardonnay-vinenes vedkommende<br />
drejer det sig om <strong>at</strong> bevare frugten,<br />
så der lagres oftest på brugte fade. Som<br />
Martin Moore, kældermester på Durbanville<br />
Hills, siger:<br />
- Min chardonnay skal få mig til <strong>at</strong><br />
tænke på en tur i en appelsinplantage.<br />
Ved min side er der <strong>for</strong> et par dage siden<br />
faldet en appelsin ned. Den har ligget og<br />
fået en lidt grønlig overflade. Jeg ved,<br />
når jeg går i plantagen, <strong>at</strong> der et sted må<br />
Taffelbjerget er Cape Towns vartegn og et mål <strong>for</strong> de fleste besøgende i Kapstaden.<br />
ligge sådan en appelsin. Jeg kan lugte<br />
den, men ikke se den.”<br />
Det var også Martin der havde sin<br />
chardonnay med til en smagning i Bourgogne,<br />
og da franskmændene bagefter<br />
spurgte, hvad han syntes om smagningen,<br />
svarede han: ”Tja - alle jeres vine<br />
må komme fra samme terroir, fransk<br />
skov”.<br />
Martin søger <strong>at</strong> få frugten frem i sin<br />
chardonnay, mens franskmændene går<br />
efter egetræssmagen.<br />
Pinotage har det svært<br />
Pinotage, som siden 1925 har været Sydafrikas<br />
n<strong>at</strong>ionale blå drue, har det svært.<br />
Den får ikke rigtigt lov til <strong>at</strong> ligge på<br />
egetræsfade, som jeg ellers tror ville<br />
gavne den. I stedet får den blot egetræsstave,<br />
og det er en <strong>for</strong> hård og ikke<br />
så let kontrollérbar metode. Det er også<br />
en <strong>for</strong> billig løsning <strong>for</strong> en ellers spændende<br />
druesort.<br />
Indtil 1970 var det ikke tilladt <strong>for</strong><br />
Sydafrikas sorte befolkning <strong>at</strong> købe eller<br />
drikke alkohol. Da <strong>for</strong>budet blev ophævet<br />
i 1994 i <strong>for</strong>bindelse med afskaffelsen af<br />
apartheid, var det bryggerierne, der stod<br />
klar med et godt tilbud. Der<strong>for</strong> drikker<br />
de sorte i dag mere øl end vin: ca. syv<br />
liter vin pr. indbygger om året. Halvdelen<br />
af produktionen går til eksport.<br />
Kaffe og te er et kapitel <strong>for</strong> sig. Alle<br />
har deres egen kaffefavorit, hvis ikke<br />
men går op i den lokale te, der hedder<br />
rooibos. Navnet betyder rød busk. Teen<br />
er fra aspal<strong>at</strong>hus linearis-buskens blade.<br />
Man gør meget ud af teserveringen.<br />
Sorte te-typer skal have 95-98 grader<br />
varmt vand og trække et til tre minutter,<br />
hvorimod grønne og hvide te-typer<br />
(af høj kvalitet) skal have 70 grader<br />
varmt vand og trække seks til ni minutter.<br />
Rooibos-te anbefales <strong>at</strong> trække<br />
fem minutter, og det styrer gæsten selv<br />
med et timeglas, som vendes to gange.<br />
et smukt vinområde<br />
Bandol fylder ikke meget, men er værd <strong>at</strong> besøge<br />
Bandol-rødvine og lokal gastronomi.<br />
Så er man <strong>for</strong> alvor i Provence.<br />
Bandol er et af de mindre vinområder<br />
i Frankrig, der er<br />
meget smukt, og et par byer<br />
er på listen over de meget<br />
bevaringsværdige.<br />
Jeg boede i La Cadiere dÁzur<br />
som er en søvnig by på<br />
toppen af Bandol. Fot udsigt<br />
og et dejligt lokalt liv. Små<br />
restauranter og vinbarer giver<br />
liv til byen.<br />
Byen Le Castellet er meget<br />
smuk, måske en overvægt<br />
af turister, men der er et par<br />
gode restauranter med fokus<br />
på lokal gastronomi og Bandol-vine.<br />
Le Pied de Nez ligger<br />
med flot udsigt over vinmarkerne.<br />
Stedet er ejet af et<br />
par unge vinnørder, så der er<br />
et stort udvalg af lokale vine<br />
og lækker mad i den klassiske<br />
genre.<br />
Jeg havde nogle dage i en af<br />
hovedbyerne, Cadiere de Azur,<br />
som ligger lige midt i Bandol-distriktet.<br />
Der var masser<br />
af Provence-stemning, dejlig<br />
mad og mange gode vine. Bandol<br />
har jo aldrig været billig,<br />
det er lidt som med vinene fra<br />
Bellet tæt på Nice. Men der er<br />
kunder, som har råd til <strong>at</strong> be-<br />
Mange af Bandols vingårde er familiejede og følger traditionerne.<br />
tale, og mourvèdre-druen er<br />
angiveligt vanskelig <strong>at</strong> dyrke.<br />
Trænger man til by og<br />
strand, ligger Cassis, Bandol<br />
By og Sanery sur Mer tæt ved.<br />
Her er der mange turister, gode<br />
restauranter og dejlig strand.<br />
Mange af vingårdene i Bandol<br />
er familieejede, hvor man<br />
gør en dyd ud af <strong>at</strong> holde sig<br />
til traditionerne. Meget høstes<br />
med håndkraft, og i bakkerne<br />
i området, hvor varmen kan<br />
være høj, er det ikke et job <strong>for</strong><br />
tøsedrenge.<br />
Jeg smagte mig igennem<br />
en hel del i området og synes,<br />
<strong>at</strong> vinene især går godt til det<br />
mere rustikke køkken.<br />
Bandol producerer en af de<br />
bedste roséer i Frankrig, masser<br />
af saftig smag. Domaine<br />
Tempier er en klassisk bandol<br />
med provencalske dufte og en<br />
god rustik smag af sorte kirsebær,<br />
læder, røget bacon og anis.<br />
Château de Pibarnon laver<br />
elegante vine med en god dosis<br />
fadlagring. Domaine Ott<br />
er et af de store prestigefyldte<br />
domainer med den klassiske<br />
am<strong>for</strong>a-flaske. Elegante røde<br />
vine og en flot hvidvin. La Tour<br />
du Bon er i den lettere og elegante<br />
stil. Château Bunan laver<br />
gode, varmblodige rødvine.<br />
Domaine de Terrebrune har en<br />
restaurant på vingården med<br />
gode retter og vine fra egen<br />
produktion. Château Sainte<br />
Anne laver elegante rødvine og<br />
end saftig rosé. Ch<strong>at</strong>eau de la<br />
Rouvière, er en klassiker med<br />
masser af provencalske urter.<br />
Keld Johnsen.<br />
Diego Conterno, Mont<strong>for</strong>te<br />
Diego Conterno etablerede i 1982 det berømte<br />
vinhus Conterno Fantino, med sin fætter Cladio<br />
Conterno og Guido Fantino.<br />
Conterno Fantino opnår i dag skyhøje priser og<br />
betragtes som værende i blandt den absolutte<br />
elite i Piemonte.<br />
I år 2000 <strong>for</strong>lod Diego Conterno Conterno<br />
Fantino og i 2003 besluttede Diego <strong>at</strong> starte<br />
<strong>for</strong> sig selv og etablerede vingården med hans<br />
eget navn, med god hjælp fra hustruen Anna<br />
og hans børn Lorenza og Stefano.<br />
Huset besidder i dag 6 hektar alle i Mont<strong>for</strong>te<br />
d’Alba.<br />
Kommunen Mont<strong>for</strong>te d’Alba går <strong>for</strong> <strong>at</strong> være<br />
den gyldne mellemvej, mellem de feminine og<br />
arom<strong>at</strong>iske vine fra La Morra og Barolo og de<br />
mere maskuline i Castiglione Falletto.<br />
Diego Conterno laver i dag 6 <strong>for</strong>skellige klassiske<br />
vine, med fokus på typicitet, terroir og<br />
holdbarhed.<br />
Kvaliteten er klassisk og <strong>for</strong>midabel<br />
– priserne er <strong>at</strong>traktive og uden stjernenykker.<br />
importeret og distribueret af Vinslottet A/S tlf. 43691162 info@vinslottet.nu
34 [rejsebreve] Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [rejsebreve] 35<br />
det gamle køkken lever<br />
En nedslående rundrejse til kroer, restauranter og badehoteller i Danmark<br />
Af KELD JOHNSEN<br />
Jeg har de sidste to år haft mulighed<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> rejse rundt i Danmark og besøge<br />
nogle kroer, badehoteller og restauranter.<br />
I visse tilfælde er der tale om<br />
meget flotte steder, der er s<strong>at</strong> i stand<br />
<strong>for</strong> mange millioner af folk, der føler<br />
<strong>for</strong> disse gamle bygninger i provinsen.<br />
Nogle steder går restaureringerne<br />
hånd i hånd med lækker dansk gastronomi.<br />
Fakkelgården, Munkebo Kro,<br />
Ruths Hotel, Henne Kirkeby Kro,<br />
Svinkløv Badehotel, Dragsholm Slot<br />
m.fl. De har kokke, der virkelig kan<br />
lave mad. Nogle funderet i det klassiske<br />
og nogle i slipstrømmen på NO-<br />
MAs succes. Spændende steder, som<br />
er et besøg værd og gør Danmark til et<br />
land, turister med gastronomisk indsigt<br />
vil besøge.<br />
Men ak. Så er der en uendelig række<br />
af steder, som også er blevet ombygget<br />
<strong>for</strong> millioner, meget flotte steder og<br />
mindre restauranter, som bliver åbnet af<br />
mand og kone i sommerlandet, på øerne<br />
eller i det såkaldte Udkantsdanmark.<br />
skræmmende niveau<br />
Det er skræmmende så dårligt, det står<br />
til nogle af disse steder. De rige ejere,<br />
som har brugt <strong>for</strong>muer på <strong>at</strong> istandsætte<br />
bygningerne, er ofte meget vininteresserede,<br />
de samler på vine og har sikkert<br />
en flot kælder med masser af gode<br />
flasker. Der<strong>for</strong> bliver der lagt stor vægt<br />
på flotte vinkort fra nogle af Danmarks<br />
gode vinimportører.<br />
Jeg har jeg set Pingus, Gaja, Opus<br />
One, Mouton, Grange og andre flotte<br />
vine og tit til <strong>for</strong>nuftige priser. Men menukortene<br />
har så været lige så skræmmende,<br />
som vinkortene har været flotte:<br />
pariserbøf, fiskefileter, stjerneskud,<br />
pl<strong>at</strong>te, bøf med løg osv.<br />
Man lader sig jo lokke af hjemmesiderne,<br />
hvor der står slogans som f. eks.<br />
”Vi bruger kun friske råvarer fra lokale<br />
leverandører”, ”Vi får friske fisk hver<br />
dag” og ”Dagens fisk”, som jo er en klassiker.<br />
”Vores kokke kæler <strong>for</strong> gastronomien<br />
og de bedste råvarer”, ”Vores kokke<br />
arbejder med lokale grøntsagsavlere og<br />
specielle leverandører”.<br />
Listen er lang, men det burde <strong>for</strong>bydes<br />
<strong>at</strong> skrive den slags. Mange andre<br />
branc<strong>her</strong> må jo ikke bruge falsk varebetegnelse<br />
uden <strong>at</strong> blive straffet, men<br />
restauranter, kroer mv. slipper <strong>for</strong> tiltale.<br />
Når der er krise i restaurantbranchen<br />
og især i de mindre byer, siger alle i kor,<br />
<strong>at</strong> det skyldes den økonomiske krise.<br />
Men det er næppe hele sandheden. Dårlig<br />
kvalitet er nok en del af <strong>for</strong>klaringen.<br />
Falske beskrivelser<br />
Det ikke kun mig, der oplever <strong>at</strong> få meget<br />
ringe mad og møde falske menubeskrivelser.<br />
Jeg taler med en del udlændinge,<br />
som beskriver rædselsfulde måltider,<br />
ringe betjening osv. Nogle <strong>for</strong>søger med<br />
såkaldt kroophold, som jo lover en del,<br />
og når man er udenlandsk turist, er det<br />
jo noget, man syntes kunne være dejligt<br />
<strong>at</strong> opleve.<br />
Nogle har <strong>for</strong>talt, <strong>at</strong> den første dag<br />
med velkomstkaffe bød på optøet bakeoff<br />
wienerbrød (annoncen sagde ”Vi byder<br />
velkommen med friskbrygget kaffe og<br />
hjemmelavet kage). Menukortene var en<br />
gennemgang af en prisliste <strong>for</strong> de store<br />
leverandørers frysetilbud: fiskefileter,<br />
pariserbøf, hønsesal<strong>at</strong>, stegt rødspætte,<br />
stjerneskud, bøf med dåsebearnaise, panerede<br />
frosne fisk, spande remoulade,<br />
revet peberrod fra spand, dåsekartofler,<br />
frosne ærter, bakeoff brød...<br />
Her er et par af mine oplevelser:<br />
På Bornholm blev der budt på de værste<br />
frosne optøede fiskefrikadeller, pak-<br />
kerugbrød, remoulade fra en spand, alt<br />
serveret på plastictallerken med selvafrydning.<br />
Da jeg ville finde ud af, hvad<br />
meningen var, lød det fra den søde servitrice:<br />
”Ja, vi sælger rigtigt mange frosne<br />
fiskefrikadeller hver sæson.”<br />
For nylig besøgte jeg en restaurant på<br />
et badehotel og spurgte, om jeg kunne<br />
spise frokost. ”Ja da”, lød svaret.<br />
”Hvordan er dagens fisk?”<br />
”Det ved jeg ikke, jeg har kun arbejdet<br />
<strong>her</strong> i fire dage.”<br />
”Vil du spørge i køkkenet?”<br />
”Jeg prøver, men de taler ikke dansk.”<br />
Vi prøvede ”Pariserbøf af frisk hakket<br />
oksekød med lækker garniture.” Tjeneren<br />
sagde, han kunne anbefale den ret.<br />
Det viste sig <strong>at</strong> være en mikroovn-optøet<br />
bøf, grå indvendig og 200 grader varm<br />
og iskold udenpå, revet peberrod fra<br />
dåse, kapers fra glas, rødbeder fra glas,<br />
pasteuriseret, let frossen æggeblomme.<br />
”Prøv vores wienersnitzel, den er<br />
god,” sagde tjeneren på et flot badehotel,<br />
som er istands<strong>at</strong> <strong>for</strong> ca .20 millioner.<br />
Vinkort har topvine - Weinbach, Pingus,<br />
Gaja m.fl. - og som der står på hjemmesiden:<br />
”Vi arbejder med lokale råvarer<br />
og specielle dygtige fagfolk og specialister.<br />
Totalt grå wienersnitzel, optøede<br />
frosne ærter, vacuum-kartofler i skiver,<br />
ristede, branket smør, citronskive, dåsepeberod<br />
osv. Pris 168 kr.<br />
Der er også denne <strong>her</strong>: ”Prøv vores<br />
friske hummersuppe af lokale hummere.”<br />
Det var ren dåse med en håndfuld<br />
dåseasparges i.<br />
”Det smager da ikke godt,” sagde jeg.<br />
”Det er jeg ked af, men vi er jo heller<br />
ikke kokke”, lød svaret.<br />
Klassikeren stjerneskud skulle jo<br />
også prøves: Frossen isingfilet, klam,<br />
kold dampet fisk på et stykke ca. fire<br />
cm tykt ristet brød, lidt dåseasparges<br />
og frosne rejer overhældt med lyserød<br />
dressing med smag som lunken regnbueis.<br />
178 kr.<br />
”Prøv vores hjemmelavede sildeanretning,<br />
fire slags med brød og smør.”<br />
Sildene var alle direkte fra glas. Det er<br />
der jo ikke noget nyt i, men har man<br />
lov <strong>at</strong> kalde det hjemmelavet? Intet var<br />
hjemmelavet, rugbrød fra pakke, smørpakker<br />
mm.<br />
brunch med fin udsigt<br />
Min familie havde meget sjov ud af<br />
denne <strong>her</strong>:<br />
Vi spiste brunch et flot sted, fabelagtig<br />
udsigt. Brunch er jo moderne, og<br />
der blev reklameret med, <strong>at</strong> der var tale<br />
om lækre hjemmelavede specialiteter.<br />
Ja godmorgen!<br />
Lunet leverpostej i lang folie<strong>for</strong>m direkte<br />
fra frysegrossisten. Da der skulle<br />
Françoise Feuill<strong>at</strong>-Juillot, d<strong>at</strong>ter af én af<br />
Mercureys topproducenter, Michel Juillot.<br />
Hun gik i 1989 sine egne veje i et<br />
samarbejde med Montagny-producenten<br />
Maurice Bertrand og overtog i 2004 hele<br />
vingården, som i dag omf<strong>at</strong>ter 14 hektarer<br />
med 30-40 år gamle vinstokke.<br />
”Grands Jours de Bourgogne” er en<br />
travl tid, da det er vanskeligt <strong>at</strong> træffe<br />
folk. Så med blot en løs aftale om et besøg<br />
i marts har jeg ikke heldet med mig.<br />
Françoise Feuill<strong>at</strong>-Juillot er ikke hjemme,<br />
da jeg ringer på. Der sidder imidlertid en<br />
seddel på døren med et <strong>nummer</strong>, jeg kan<br />
ringe til, og det resulterer i, <strong>at</strong> en medarbejder<br />
bliver afbrudt i sit markarbejde <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> vise mig lidt rundt.<br />
Mit ærinde er nu lige så meget <strong>at</strong> købe<br />
nogle flasker med hjem, <strong>for</strong> et par af de<br />
fyldes op, kom damen ind med hele <strong>for</strong>men<br />
og vendte den ud på fadet og pyntede<br />
med lidt dåsechampignon. Stegte<br />
cocktailpølser. Jeg troede, de var uddøde<br />
med mine børnefødsels dage i<br />
60'erne. Bakeoff brød, pakkerugbrød,<br />
optøet wienerbrød, juice på papkarton,<br />
som kom i kander med masser af is, så<br />
den blev rigtigt <strong>for</strong>tyndet. Og så var<br />
der et udvalgt af såkaldt frisk pålæg:<br />
rullepølse, rød salami, kødpølse mm.<br />
Kaffen stod på bordet i termokander.<br />
Alt var uspiseigt, så da vi gik, måtte<br />
vi jo lige se i gæstebogen, som lå fremme.<br />
Ugen før havde en gæst skrevet, <strong>at</strong><br />
det var seriøst det værste måltid, hun<br />
havde spist.<br />
En anden sjov en:<br />
Et dejligt sted med udsigt over en<br />
dansk havn, vi bestilte pariserbøf og<br />
vine, der blev præsenteret under ”Bourgogne<br />
Wine Tour <strong>2012</strong>”, som 9. februar<br />
gæstede København, har vakt min<br />
interesse.<br />
Der er tale om to 1. cru-vine, Les Jardins<br />
og Les Grappes d'Or, og de skal være<br />
fra den fremragende 2010-årgang.<br />
Det viser sig, <strong>at</strong> vinene nok findes på<br />
lageret, men der er ingen etiketter på flaskerne.<br />
Det går jo ikke, så etiketteringsmaskinen<br />
bliver startet, en rulle etiketter<br />
s<strong>at</strong> i, hvorpå først seks flasker af den<br />
ene vin køres igennem og bagefter seks<br />
af den anden.<br />
Det kan man kalde special-leverance.<br />
Betalingen kan manden ikke klare,<br />
og da jeg dagen efter møder Françoise<br />
Feuill<strong>at</strong>-Juillot i Mercureys Tonnellerie,<br />
hvor én af de store smagninger i Grands<br />
fish and chips. Vi skulle med en færge.<br />
Det så fint ud med to mand i hvidt<br />
kokketøj, det burde jo borge <strong>for</strong> en vis<br />
standard. Vi fik den mest brændte fiskefilet<br />
i nyere tid. Jeg spurgte pænt<br />
tjeneren, om den kunne byttes, da den<br />
jo ikke så godt ud.<br />
”Nej, det kan jeg godt se, men det tager<br />
jo lidt tid <strong>at</strong> lave en ny, siger kokken,<br />
og så kan I ikke nå færgen.” Det var<br />
meget betænksomt, så vi nåede færgen.<br />
Jeg tror ikke, det bliver meget bedre<br />
i de små byer, og når danske turister<br />
åbenbart er tilfredse med den ringe<br />
mad og betjening, bliver disse steder<br />
jo ikke bedre. Den danske virkelighed<br />
er, <strong>at</strong> der er mange restauranter i toppen,<br />
ingen i midten og masser i bunden.<br />
Selvbetjening i montagny<br />
Jours de Bourgogne afvikles, enes vi om,<br />
<strong>at</strong> hun sender mig en regning, og jeg betaler<br />
hjemmefra.<br />
Det er tillid, og det fungerer perfekt.<br />
J.A.<br />
Françoise Feuill<strong>at</strong>-Juillot overtog hele<br />
vingården i 2004 efter 15 års samarbejde<br />
med Maurice Bertrand.
36 [rejebreve]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [rejsebreve] 37<br />
Støt Spanien!<br />
Krisen har gjort restaurantbesøg så billige, <strong>at</strong> det næsten er flovt<br />
Af KELD JOHNSEN<br />
Spanien er hårdt ramt af den økonomiske<br />
krise. Det er meget trist <strong>at</strong> følge i pressen.<br />
Spanien er et af mine favoritlande. Søde<br />
mennesker, super vine, dejlig gastronomi,<br />
fyrig livsstil og en <strong>for</strong>midabel n<strong>at</strong>ur.<br />
En spansk avis har skrevet, <strong>at</strong> turisterne<br />
delvis redder landet i kraft af en<br />
tiltrængt valutaindsprøjtning. Så af sted<br />
til Spanien! Lige nu er alt på tilbud, så<br />
man næsten er flov over, så billigt det er<br />
<strong>at</strong> spise og drikke <strong>for</strong> slet ikke <strong>at</strong> tale om<br />
priserne på de lokale markeder.<br />
Jeg har inden <strong>for</strong> de sidste 30 år brugt<br />
noget af min ferie i Spanien og desuden<br />
taget på korte weekendture. Min favoritdestin<strong>at</strong>ion<br />
er Baskerlandet med San<br />
Sebastian, som jeg har besøgt i mere end<br />
10 år, før det blev trendy, og alle gastronomer<br />
valfartede dertil.<br />
Det er stadig et <strong>her</strong>ligt sted, gastronimien<br />
er helt i top. San Sebastian er en af<br />
de smukkeste byer i Spaninen.<br />
Jeg er også vild med de flotte byer midt<br />
Spanien, som mange turister ikke besøger.<br />
Måske er der <strong>for</strong> varmt, eller også ved folk<br />
ikke hvilken <strong>for</strong>midabel europæisk kultur,<br />
der er <strong>at</strong> se i bl.a.Salamanca, Zaragoza m.fl.<br />
El Bulli-land<br />
I år gik turen til et andet trendy område.<br />
Jeg rejste til Roses og brugte denne<br />
dejlige strandby som base. Roses i C<strong>at</strong>alonien<br />
er et dejligt sted. For nogle er der<br />
nok en klokke, som ringer. El Bulli, som<br />
jo har præget den moderne gastronomi,<br />
ligger <strong>her</strong>, men lukkede i år.<br />
Jeg ville dog gerne besøge dette dejlige<br />
område, hvor der er vin, mad, strand<br />
og godt vejr. Et af mine mål var Salvador<br />
Dalis museum i Figueres, som er en rejse<br />
værd. Virkelig en perle af et kre<strong>at</strong>ivt<br />
museum <strong>for</strong> denne fremragende spanske<br />
kunstner.<br />
Somontano ved foden af<br />
Pyrenæerne er også værd <strong>at</strong><br />
overveje på en tur til C<strong>at</strong>alonien.<br />
C<strong>at</strong>alonien og de omkringliggende vinområder<br />
producerer dejlige vine: Prior<strong>at</strong>,<br />
Penedes, Taragona og andre. Samt masser<br />
af dejlig cava, som i dag er en seriøs<br />
spiller på markedet. Der er et <strong>for</strong>midabelt<br />
udvalg af restauranter og vinbarer<br />
med masser af interessante vine til rene<br />
<strong>for</strong>æringspriser.<br />
Man kan spise en elegant treretters frokost<br />
- havbars med urter, grillet mørbrad<br />
fra seranogris med blommer og chokolade,<br />
dessert, rosé fra Somontano, kaffe<br />
og vand - <strong>for</strong> 32 euro <strong>for</strong> to personer. Det<br />
er helt vildt.<br />
Om aftenen i Roses med udsigt til vandet<br />
spiser man rigtigt godt på f.eks. La Sirena,<br />
hvor et par unge mennesker s<strong>at</strong>ser på<br />
gode vine og grillet fisk og kød til super<br />
priser. Selvfølgelig er der også tapasbarer<br />
med masser af dejlige vine.<br />
Andet end Barcelona<br />
Vinområderne i C<strong>at</strong>alonien og Costa<br />
Brava er et besøg værd med det gode<br />
klima, god gastronomi og selvfølge de<br />
mange slags vine. Penedes og Prior<strong>at</strong> kender<br />
de fleste, men de øvrige områder bør<br />
man lægge mærke til. Der produceres en<br />
hel del meget flotte vine og til meget rimelige<br />
priser.<br />
Mons<strong>at</strong> er eksperter i gamle garnachastokke,<br />
som giver meget intense vine.<br />
Terra Alta er et meget flot område inde i<br />
landet, hvor tempranillo-vine dominerer,<br />
selv om en del vingårde er ved <strong>at</strong> få øjne op<br />
<strong>for</strong>, <strong>at</strong> cabernet sauvignon trives godt <strong>her</strong>.<br />
Tarragona var et af de områder, der lavede<br />
en del søde vine, men nu s<strong>at</strong>ses der<br />
på tempranillo og garnacha, og vinene<br />
har en udpræget lighed med de saftige<br />
vine fra Prior<strong>at</strong>.<br />
Montsant, Costa del Segre, Conca De<br />
Barbera, Costa Brava, Alella er meget<br />
spændende områder i C<strong>at</strong>alonien, som er<br />
værd <strong>at</strong> besøge. Barcelona er jo kendt af<br />
de fleste danskere, men vinelskerne bør<br />
bevæge sig ind i landet <strong>for</strong> <strong>at</strong> få endnu<br />
flere flotte oplevelser.<br />
Støt DanSk SOMMELIER FOREnIng<br />
annOncéR I SOMMELIER<br />
Kontakt Birte Halger, tlf. 6172 6645,<br />
email: bal@kabelmail.dk<br />
et museum <strong>for</strong> vodka<br />
I Moskva kan man gå på museum og få hele historien om russernes n<strong>at</strong>ionaldrik<br />
Af JØRGEN ALDRICH<br />
Alle ved, <strong>at</strong> russerne drikker vodka og<br />
gerne meget af det. Mikhail Gorb<strong>at</strong>jov<br />
<strong>for</strong>søgte <strong>at</strong> dæmpe drikkeriet, men heller<br />
ikke det lykkedes <strong>for</strong> ham. Det var lige<br />
før, <strong>at</strong> revolutionen var brudt ud på ny.<br />
I en femårs periode blev indkøb af<br />
vodka begrænset til to flasker om måneden,<br />
og result<strong>at</strong>et var selvfølgelig en opblomstring<br />
af illegal destillering og salg<br />
af livsfarlig sprut.<br />
Nu er der igen masser af vodka <strong>at</strong> få<br />
- hvis man har penge. De bedste dråber<br />
er dyre. Men sådan er det jo i Rusland.<br />
I gamle dage havde man penge og ingen<br />
varer. I dag er situ<strong>at</strong>ionen omvendt <strong>for</strong><br />
det store flertal.<br />
Et besøg i Moskva er vist ikke muligt,<br />
uden <strong>at</strong> vodka på et tidspunkt sættes <strong>for</strong>an<br />
den besøgende. Det skal man tage i stiv<br />
arm, <strong>for</strong> god vodka smager godt. Og så<br />
kan man <strong>for</strong>resten kombinere indtagelsen<br />
med lidt kulturhistorie.<br />
På adressen 73G Izmajlovskoye Shosse<br />
ligger Kremlin in Izmajlovo - kremlin<br />
betyder fæstning - og <strong>her</strong>, i et virvar<br />
af boder, markedspladser, restauranter<br />
og alskens specialbutikker, finder man<br />
vodkamuseet.<br />
Det <strong>for</strong>tæller historien fra begyndelsen<br />
til i dag, og bagefter kan man styrke sig<br />
med lidt frokost og en vodkasmagning.<br />
De ligner kirker, men huser alskens restauranter,<br />
specialbutikker og altså et vodkamuseum.<br />
Drukkenskab ukendt<br />
I tidernes morgen, dvs. før det 14. århundrede,<br />
kendte russerne lige så lidt som<br />
europæerne til kunsten <strong>at</strong> destillere. Man<br />
havde nogle let alkoholiske drikkevarer til<br />
højtider såsom fødsler, militære sejre og<br />
begravelser, og drukkenskab var ukendt.<br />
Det var <strong>for</strong>mentlig russiske munke på<br />
besøg i Italien, som bragte destill<strong>at</strong>ionskunsten<br />
med sig hjem. Museet d<strong>at</strong>erer<br />
fremstillingen af den første vodka i et<br />
Moskva-kloster til 1450-1470. Råstoffet<br />
menes <strong>at</strong> have være rug, da man ikke<br />
- som de italienske kolleger - havde adgang<br />
til vin.<br />
Spiritussen havde i begyndelsen mange<br />
navne, bl.a. brødvin, men da destill<strong>at</strong>et<br />
skulle <strong>for</strong>tyndes med vand - voda på russisk<br />
- sneg navnet vodka sig ind i sproget.<br />
Indtagelsen af vodka sneg sig mildest<br />
talt også ind i livsstilen. Før 1885 blev<br />
vodka kun solgt i to <strong>for</strong>m<strong>at</strong>er: 12,3 liter<br />
hvis man skulle have den med hjem og<br />
120-150 ml hvis den skulle nydes på stedet.<br />
over 5000 destillerier<br />
I begyndelsen af <strong>for</strong>rige århundrede var<br />
der mere end 5000 destillerier, hvoraf<br />
nogle var st<strong>at</strong>slige, andre priv<strong>at</strong>e, men<br />
mellem 1902 og 1904 indførte zar Nikolaj<br />
II et st<strong>at</strong>sligt monopol <strong>for</strong> <strong>at</strong> få styr på<br />
drikkeriet - og <strong>for</strong>mentlig også indtægterne<br />
fra det.<br />
I 1914 fik Rusland sin <strong>for</strong>budstid, som<br />
kom til <strong>at</strong> vare 10 år, dvs. <strong>at</strong> den overlevede<br />
zarens fald i 1917. Vodka-produktionen<br />
<strong>for</strong>ts<strong>at</strong>te dog, da sold<strong>at</strong>erne i Første<br />
Verdenskrig ikke skulle mangle ildvand<br />
til <strong>at</strong> styrke kampgejsten.<br />
De nye <strong>her</strong>skere ophævede <strong>for</strong>budstiden<br />
i 1924 og indførte året efter et st<strong>at</strong>sligt<br />
monopol. Det medførte en højnelse<br />
af vodka-kvaliteten, idet man bl.a. gik<br />
over til <strong>at</strong> dobbeltfiltrere gennem trækul.<br />
Under det, russerne kalder ”Den store<br />
p<strong>at</strong>riotiske krig”, altså Anden Verdenskrig,<br />
Kremlin in Izmailovo er et trækplaster på grund<br />
af det store marked og de mange <strong>for</strong>lystelser.<br />
blev det dekreteret, <strong>at</strong> sold<strong>at</strong>erne havde ret<br />
til 100 gram vodka hver dag. Dekretet var<br />
underskrevet af selveste lillefar Stalin.<br />
intet p<strong>at</strong>ent<br />
I nyere tid har kvaliteten af russisk vodka<br />
nået nye højder, og selv mener russerne<br />
selvfølgelig, <strong>at</strong> alle andre landes vodka<br />
blot er p<strong>at</strong>etiske efterligninger.<br />
Det er dog ikke lykkedes dem <strong>at</strong> få<br />
eneret på navnet vodka, men det giver nu<br />
god mening <strong>at</strong> vælge autentiske udgaver<br />
som klassikeren Stolichnaya eller Moscovskaya<br />
Osobaya.<br />
Et nyere produkt bærer navnet Russkij<br />
Standart. Det blev skabt i 1998 og bruger<br />
en opskrift fra 1894, som blev normsættende<br />
<strong>for</strong> russisk vodka.<br />
Manden bag, Dmitri Mendeleev, vedtog,<br />
<strong>at</strong> vodka skulle destilleres flere gange<br />
af hvede, tilsættes n<strong>at</strong>urligt gletsjervand,<br />
holde 40 procent alkohol og kulfiltreres.<br />
Russkij Standart findes i tre udgaver,<br />
Original, Pl<strong>at</strong>inum og Imperia, og er rigtig<br />
god vodka.<br />
Det er den, der hedder Putinka, faktisk<br />
også. Og <strong>at</strong> drikke den betyder jo<br />
ikke nødvendigvis, <strong>at</strong> man hylder en omstridt<br />
politiker.
38 [arkivet ]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [arkivet] 39<br />
to italienske enegængere<br />
Hos Pepe og Valentini i Abruzzerne<br />
Af JØRGEN ALDRICH<br />
Torano Nuova er en typisk, halvkedelig<br />
landsby i det bakkede bondeland nordvest<br />
<strong>for</strong> Pescara i Teramo-provinsen. Her går<br />
livet sin stille gang, og <strong>her</strong> bor en af Italiens<br />
berømte vinkunstnere, Emidio Pepe.<br />
Det vil sige, han bor ikke i selve landsbyen.<br />
Først efter en lang køretur ad en støvet<br />
vej, hvor kun et par skilte med Pepes<br />
navn opmuntrer mig til <strong>at</strong> <strong>for</strong>tsætte, er jeg<br />
fremme ved den bakketop, hvor vingården<br />
ligger, og hvorfra man har en <strong>for</strong>sonende<br />
udsigt til Torano Nuova.<br />
Huset er en halv snes år gammelt og<br />
moderne indrettet med lyse, bastante træmøbler<br />
og en pejs, der varmer velsignet.<br />
Hvis man tror, <strong>at</strong> Italien er sol og sommer<br />
året rundt, skal man bare tage <strong>her</strong>til<br />
i vinterhalvåret.<br />
Emidio Pepe, 57, bor i det nye hus sammen<br />
med sin kone og 19-årige Sofia, den<br />
ene af tre døtre. Nede bagved, i det gamle<br />
hus, bor hans <strong>for</strong>ældre.<br />
oldnordisk<br />
Jeg bliver straks inviteret med i kældrene,<br />
hvor de moderne tider ikke har indfundet<br />
sig. Emidio Pepe er kendt som purist.<br />
Alt, hvad der har med vinen <strong>at</strong> gøre,<br />
skal <strong>for</strong>egå på den allermest oldnordiske<br />
måde. Druerne fodtrampes og presses i<br />
en gammeldags træpresse, den alkoholiske<br />
gæring <strong>for</strong>egår uden den temper<strong>at</strong>urkontrol,<br />
der er alfa og omega i moderne<br />
vinbrug, andengæringen – den såkaldte<br />
malolaktiske – kommer helt af sig selv, når<br />
det bliver varmt i maj-juni, og de færdige<br />
vine håndtappes n<strong>at</strong>urligvis. Selvfølgelig<br />
uden <strong>at</strong> være filtrerede.<br />
I et kælderrum står flasker med hvidvin<br />
på rad og række.<br />
- Vi tapper vores hvidvin allerede tre<br />
måneder efter høsten, <strong>for</strong>klarer Emidio<br />
Pepe. På det tidspunkt er den slet ikke klar<br />
og blank, så den skal stå og falde til ro <strong>her</strong>,<br />
inden vi hælder den over på nye flasker.<br />
Sådan noget som små egetræsfade, barriques,<br />
findes ikke <strong>her</strong>. Emidio Pepe går<br />
ind <strong>for</strong> ungdommelige vine. Allerede et<br />
år efter høsten tappes rødvinene. Der plejer<br />
<strong>at</strong> blive 20.000 flasker om året, halvt<br />
så mange flasker hvidvin og et par tusind<br />
flasker mousserende vin, spumante.<br />
Stordrift er der selvsagt ikke tale om.<br />
Vinmarkerne, 8,5 hektarer i alt, giver<br />
hver 70 hektoliter, men Pepe bruger kun<br />
de bedste af druerne til sine vine. Resten<br />
sælges til mindre kræsne kolleger.<br />
Charmerende<br />
Sydpå, bag Pescara, ligger den maleriske<br />
landsby Loreto Aprutino. I de smalle, stejle<br />
gader er der ikke plads til, <strong>at</strong> to biler kan<br />
passere hinanden. Bag en massiv port i<br />
Via del Baio nr. 2 fremstilles fremragende<br />
vin af den charmerende, men ikke ukrukkede<br />
Edoardo Valentini, 56.<br />
Hans søn, Francesco Paolo, 28, lukker<br />
mig ind på de toppede brosten i en<br />
overdækket gård, hvorfra der er adgang<br />
til kontor, kældre og beboelse.<br />
- Min far har en speciel måde <strong>at</strong> lave<br />
vin på, siger han. Den er jeg ved <strong>at</strong> lære<br />
af ham.<br />
Jeg bliver vist ind til Edoardo Valentini.<br />
Han tager imod iført daggammelt<br />
skæg, striktrøje og fløjlsbukser. Hans lange,<br />
grå hår er skilt i midten. Stuen flyder<br />
med bøger og tidsskrifter. Øjnene bag de<br />
moderne briller er <strong>læse</strong>vante.<br />
Der er ikke egentlige vintraditioner i<br />
familien. Bedstefaderen var koncertmester<br />
i Tyskland, faderen advok<strong>at</strong>. Valentini<br />
læste oprindeligt jura, men hans hu<br />
stod til livet på landet og til vinen. Så han<br />
flyttede til familiens ferie- og fritidsbolig<br />
i Loreto Aprutino, et veritabelt palazzo<br />
med udsigt over de højdedrag, hvor hans<br />
70 hektarer marker med vin, oliven og<br />
frugt skjuler sig.<br />
Hygiejne<br />
Vi går en tur i de snævre kældre under det<br />
400 år gamle hus. Der er rent overalt. De<br />
små n<strong>at</strong>ursten i gulvet skinner. Den eneste<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong> mekanik, jeg kan få øje på, er<br />
et transportbånd til druerne og en presse.<br />
- Jeg besvarer ikke tekniske spørgsmål,<br />
lyder det, da jeg <strong>for</strong>hører mig om fremgangsmåden<br />
i kælderen.<br />
- Jeg har kun lavet vin i 30 år og vil<br />
nødig komme til <strong>at</strong> sige noget <strong>for</strong>kert til<br />
avisen. Jeg kan kun sige, <strong>at</strong> den største<br />
vinmager af alle var Ham, som ved brylluppet<br />
i Kanaa gjorde vand til vin.<br />
Da jeg hiver kameraet frem <strong>for</strong> i det<br />
mindste <strong>at</strong> tage et billede af mesteren i<br />
sit værksted, gemmer han sig bag et fad.<br />
Ingen fotos, tak!<br />
Valentinis afværgende holdning når <strong>at</strong><br />
blive blødt op, inden jeg må videre. Måske<br />
<strong>for</strong>di han kan mærke min begejstring, da<br />
vi smager på et par af hans vine.<br />
En del af hemmeligheden bag kvaliteten<br />
er udvælgelse. Valentini bruger kun cirka<br />
10 procent af de druer, han høster. Desuden<br />
har han fremavlet sin egen kvalitetsklone<br />
af druesorten trebbiano d'abruzzo.<br />
Den <strong>for</strong>etrækker han frem <strong>for</strong> trebbiano<br />
toscana, som også dyrkes i Abruzzerne.<br />
Hans rødvinsdrue er montepulciano.<br />
ingen regler<br />
- For mig er vin kunst. Her i huset er den<br />
eneste faste regel, <strong>at</strong> der ikke er faste regler<br />
<strong>for</strong>, hvornår og hvordan tingene skal<br />
gøres. Jeg har det ligesom en maler, der<br />
står <strong>for</strong>an staffeliet og siger til sig selv:<br />
Nu vil jeg skabe noget. Og ligesom maleren<br />
har jeg kun et vist antal farver til<br />
rådighed. Til gengæld kan jeg hele tiden<br />
bruge dem på nye måder.<br />
Vi smager på den gyldne, svagt perlende<br />
Trebbiano årgang 1986, som minder<br />
mig om en ung Graves.<br />
- Der er to veje, man kan vælge: kvalitet<br />
eller kvantitet. Det afgørende må være,<br />
hvad ens sjæl siger. Jeg har det sådan, <strong>at</strong><br />
jeg vil vide, hvad der er i flasken. Ved <strong>at</strong><br />
begrænse produktionen kan jeg koncentrere<br />
mig om kvalitet. Industri er o.k.,<br />
men ikke <strong>for</strong> mig.<br />
Valentini vil dog muligvis fremstille<br />
mere vin i år.<br />
- Efterspørgslen er så stor, <strong>at</strong> min nuværende<br />
produktion er som en dråbe i<br />
havet, siger han med en vis tilfredshed.<br />
Trebbiano 1983 kommer i glassene. Det<br />
er en stor vin. Jeg tænker igen på Graves,<br />
på en ældre udgave af Domaine de Chevaliers<br />
berømte hvidvin. Den er gylden,<br />
har tyngde og folder sig ud i munden med<br />
et utal af nuancer.<br />
Holdbarhed<br />
- Min hvidvin har det ligesom de bedste<br />
fra Alsace og Bourgogne. De holder i årevis.<br />
For nylig smagte jeg én, der var 12 år<br />
gammel, <strong>for</strong>tæller Valentini og spørger, om<br />
jeg også har lyst til <strong>at</strong> smage hans rødvin.<br />
Trebbiano eller bombino<br />
Der <strong>her</strong>sker nogen usikkerhed om Valentinis<br />
hvidvin. Edoardo Valentini hævder<br />
i artiklen, <strong>at</strong> den fremstilles af trebbiano<br />
d'abruzzo, men ifølge Jancis Robinson<br />
fremstilles den af druesorten bombino bianco,<br />
der dominerer i regioner som Apulien<br />
og Abruzzerne.<br />
I sin bog ”Druer og vin” skriver Robinson<br />
bl.a.:<br />
Det er tydeligvis ikke <strong>for</strong>udset. Den<br />
flaske, der kommer på bordet, Montepulciano<br />
1975, er kælderkold.<br />
- Den skulle have været trukket op i går,<br />
siger han. Nu har den det som et menneske,<br />
der er blevet vækket alt <strong>for</strong> hurtigt og<br />
ikke rigtigt f<strong>at</strong>ter noget. Det er ligesom <strong>at</strong><br />
have siddet i mørke og funderet. Så bliver<br />
lyset tændt, og man kan ikke se en pind.<br />
Vinen er – trods sine 14 år – ungdommelig<br />
og med en egen duft af krydderier.<br />
Jeg spørger, om små egetræsfade – barriques<br />
– er noget <strong>for</strong> sådan en vin.<br />
- Det prøvede jeg <strong>for</strong> 25 år siden og<br />
besluttede, <strong>at</strong> den gik ikke. Vinen fik<br />
en slags chokbehandling – ligesom hvis<br />
man sætter en nøgen person ud i sneen.<br />
Lagringen - eller ældningen - skal <strong>for</strong>egå<br />
langsomt.<br />
Edoardo Valentini sælger først sine<br />
hvidvine, når de er tre-fire år gamle. Rødvinene<br />
fylder 10, før de bliver sluppet løs.<br />
På falderebet får jeg stukket en flaske rosé<br />
”Bombino er sikkert slet ikke i slægt<br />
med trebbiano, men der er visse lighedspunkter<br />
i vinene: lavt alkoholindhold og<br />
tilstrækkeligt neutrale til, <strong>at</strong> de er ideelt m<strong>at</strong>eriale<br />
<strong>for</strong> blandinger nordpå, skønt bombino<br />
er noget mere syref<strong>at</strong>tig end den ægte<br />
trebbiano. Vinen kaldes Trebbiano d'Abruzzo,<br />
og den må produceres på bombino eller<br />
trebbiano eller en blanding af de to.”<br />
i hånden. Den er undtagelsen, der skal<br />
drikkes helt ung.<br />
- Drik den til frokosten i morgen, lyder<br />
afskedshilsenen. Under<strong>for</strong>stået: Den<br />
<strong>her</strong> vin er der ingen grund til <strong>at</strong> skænke<br />
nærmere opmærksomhed. Men jeg nyder<br />
Cerasuolo 1988. Farven er som lys rødvin,<br />
og en let bitterdsødme, frugt og krop<br />
gør vinen til den bedste rosé, jeg længe<br />
har smagt.<br />
Besøgene hos Pepe og Valentini fandt<br />
sted i december 1989, og artiklen blev trykt<br />
første gangi Fyens Stiftstidende søndag<br />
den 11. marts 1990.<br />
Edoardo Valentini døde i 2006 kun 72<br />
år gammel. Hans søn, Francesco Paolo,<br />
står i dag <strong>for</strong> vinproduktionen.<br />
Emidio Pepes d<strong>at</strong>ter, Sofia, er i dag<br />
involveret i fremstillingen af de unikke<br />
vine. Familiens syv hektarer vinmarker<br />
dyrkes efter biodynamiske principper og<br />
yder omkring 30.000 flasker årligt. Vinene<br />
kan erhverves på www.estwine.dk<br />
Om ”arkivet”<br />
Under denne klummetitel genoptrykkes<br />
udvalgte artikler fra redaktørens<br />
35 år som vinskribent<br />
på Fyens Stiftstidende. Visse artikler<br />
vil være lettere <strong>for</strong>kortede,<br />
men generelt bringes de uredigerede<br />
og afspejler altså en <strong>for</strong>gangen<br />
tid.<br />
Nyt personale?<br />
Find det gennem<br />
SOMMELIER<br />
Annoncer: Kontakt Birte Halger, tlf. 6172 6645, email: bal@kabelmail.dk
40 [arkivet ] Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [arkivet] 41<br />
med hånd- og hestekraft<br />
Ingen plads til maskiner på en af Loires fineste vinmarker<br />
Af JØRGEN ALDRICH<br />
- Jeg har tre heste, en gammel og to<br />
unge, som ikke rigtigt har lært kunsten<br />
endnu.<br />
Nicolas Joly peger ud over sine syv<br />
hektarer muromkransede og stejle<br />
vinmarker.<br />
- Vi kan ikke bruge maskiner <strong>her</strong> til<br />
pasning af vinstokkene. Alt må <strong>for</strong>egå<br />
med hånd- og hestekraft.<br />
Jeg har hørt om vinen fra dette sted,<br />
før jeg bankede på og blev vist rundt.<br />
Nu har jeg allerede set en af grundene<br />
til, <strong>at</strong> den hvide vin fra Coulée de Serrant<br />
aldrig kan blive billig. Arbejdskraft<br />
er dyr, også ved Loire-flodens<br />
bredder, og uanset om den er to- eller<br />
firbenet.<br />
Nicolas Joly, iført halsklud og fløjlsbukser<br />
med rigelig vidde og stumpede<br />
ben, driver Coulée de Serrant sammen<br />
med sin mor. Ejendommen hedder<br />
Château de la Roche-aux-Moines. Dens<br />
oprindelse går tilbage til 1100-tallet,<br />
da munke fra det nærliggende Angers<br />
plantede de stenede marker til med<br />
vinstokke.<br />
snegle<br />
Nogle af stenene blev samlet sammen<br />
og brugt til <strong>at</strong> indhegne vinmarkerne.<br />
Det har skaffet Nicolas Joly et problem<br />
på halsen.<br />
- Vi er plaget af snegle <strong>her</strong>, siger han<br />
og piller en lille snegl op, som sidder<br />
i dækning bag barken på en vinstok.<br />
- De <strong>her</strong> fyre trives fint i stengærderne,<br />
og når det så bliver <strong>for</strong>år, går<br />
de løs på de spæde skud. På den måde<br />
mister vi på <strong>for</strong>hånd op til en tredjedel<br />
af det, vinstokkene kunne give fra sig.<br />
I <strong>for</strong>vejen giver Coulée de Serrant<br />
ikke de store mængder vin. Jorden er<br />
som nævnt mager, vinstokkene har en<br />
høj gennemsnitsalder – de får lov til<br />
<strong>at</strong> blive 60-70 år gamle – og desuden<br />
bliver de beskåret kraftigt. Netop <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> bringe udbyttet ned. Jo færre drueklaser<br />
pr. vinstok, jo højere kvalitet<br />
vin kan der komme ud af dem.<br />
Holdbar<br />
- Hvis vi ville, kunne vi lovligt høste<br />
35-40 hektoliter vin pr.hektar <strong>her</strong> på<br />
Coulée de Serrant, siger Nicolas Joly.<br />
Men vi holder os på 25 hl. I nogle år<br />
er vores udbytte endda endnu mindre.<br />
Der er udelukkende plantet chenin<br />
blanc-druer på disse marker, som undertiden<br />
sammenlignes med en berømthed<br />
fra Rhône-egnen, Château Grillet.<br />
Chenin blanc er en drue, som er<br />
vanskelig <strong>at</strong> have med <strong>at</strong> gøre, men<br />
som belønner udholdenhed. På Coulée<br />
de Serrant høstes der to-tre gange fra<br />
slutningen af september til begyndelsen<br />
af november, og det sker med hestetrukne<br />
slæder.<br />
Havde det været <strong>for</strong> 30 år siden,<br />
var der blevet fremstillet en sød vin<br />
af druerne. Men efter Nicolas Jolys<br />
mening var det gal politik.<br />
skånsomhed<br />
- Der kan i virkeligheden kun fremstilles<br />
en sød vin fra de <strong>her</strong> marker<br />
ca. hvert fjerde år. Så i dag er Coulée<br />
de Serrant tør, om end den i nogle årgange<br />
har et strejf af honning over sig.<br />
Selve vinifik<strong>at</strong>ionen, vinens tilblivelse,<br />
<strong>for</strong>egår med stor skånsomhed,<br />
<strong>for</strong>klarer Monsieur Joly. Han er udpræget<br />
modstander af, som han udtrykker<br />
det, <strong>at</strong> ”tilberede” vinen. Ikke noget<br />
med <strong>at</strong> filtrere hårdt og brutalt eller<br />
Arbejdet i vinmarkerne udføres med hestekraft. Maskiner kommer ikke på tale. Nicolas Joly på markarbejde. Han er nu i slutningen af tresserne, men <strong>for</strong>men er fin.<br />
Château de la Roche-aux-Moines kan d<strong>at</strong>eres<br />
tilbage til 1100-tallet, da munke plantede de<br />
første vinstokke på stedets stenede marker.<br />
fryse den unge vin, så alt det, vinen<br />
skal tage næring af, bliver slået ihjel.<br />
Result<strong>at</strong>et er en vin, som er utroligt<br />
holdbar.<br />
- 15-20 år, siger Nicolas Joly. Det<br />
garanterer jeg.<br />
Da jeg spørger til de seneste top-år<br />
<strong>for</strong> hans vin, giver han årgangene 70,<br />
75 og 76 flest stjerner, men placerer<br />
71, 73, 78 og 82 lige efter.<br />
Herefter er det så blot et problem <strong>at</strong><br />
finde en flaske. Den årlige produktion<br />
på 25.000 eller færre flasker bliver<br />
revet væk til høje priser. 55 francs i<br />
udsalgspris på slottet vil i Danmark<br />
blive til noget, der ligner det tredobbelte<br />
i kroner.<br />
Denne artikel blev første gang trykt<br />
i Fyens Stiftstidende den 21. maj 1983.<br />
Det er påfaldende, <strong>at</strong> artiklen ikke<br />
nævner Jolys mangeårige fascin<strong>at</strong>ion<br />
af Rudolf Steiner og hans teorier<br />
om biodynamiske dyrkningsmetoder.<br />
Dem stiftede han bekendtskab med<br />
som 34-årig i 1979, og siden har han<br />
inspireret adskillige personligheder i<br />
vinverdenen – Alois Lageder, Marcel<br />
Deiss, Olivier Zind-Humbrecht, Peter<br />
Sisseck og Alvaro Palacio – <strong>for</strong> blot<br />
<strong>at</strong> nævne nogle få af dem.<br />
Nicolas Jolys vine fås hos L’Esprit<br />
du Vin, hvor Coulée de Serrant i dag<br />
koster omkring 500 kr.
42 [vinøst]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong><br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> [vinøst] 43<br />
barolo-dyst<br />
Gianluca Picca, eksportchef i Piemontehuset<br />
Ceretto, skulle i september står <strong>for</strong><br />
en smagning i København, men blev <strong>for</strong>hindret.<br />
SOMMELIER var tilmeldt smagningen,<br />
men <strong>for</strong>etog som erst<strong>at</strong>ning <strong>for</strong><br />
det aflyste møde selv en minismagning.<br />
Den omf<strong>at</strong>tede tre Ceretto-vine, bl.a.<br />
Barolo Zonc<strong>her</strong>a, og den blev smagt op<br />
imod Giovanni Rossos barolo La Serra.<br />
Ceretto-familiens hovedkvarter er siden<br />
1987 Monsordo Bernardina ikke langt<br />
fra Alba, men dynastiet omf<strong>at</strong>ter i alt fire<br />
vinerier.<br />
Az.Agr. Giovanni Rosso i landsbyen<br />
Baudana, Serralunga d'Alba, arbejder i en<br />
noget mindre skala. Ejendommen omf<strong>at</strong>ter<br />
12 hektarer, og først i 1995 så den første<br />
vin med egen etiket lyset, selv om familien<br />
havde dyrket druer siden 1890'erne.<br />
I dag er det Davide Rosso, som bestemmer<br />
farten. Han har haft læreår i Bourgogne<br />
og stræber efter <strong>at</strong> lade sine vine<br />
afspejle det lokale terrorir. Han bruger<br />
vildgær og lader mosten gennemgå både<br />
den alkoholiske og den malolaktiske gæ-<br />
ring uden temper<strong>at</strong>urkontrol. Modningen<br />
<strong>for</strong>egår i 50 hl fade af fransk eg.<br />
Forår og efterår<br />
Smagt side om side er 2008 Barolo Zonc<strong>her</strong>a<br />
fra Ceretto og 2007 Barolo La Serra<br />
fra Giovanni Rosso som <strong>at</strong> få hhv. efterårs-<br />
og <strong>for</strong>års<strong>for</strong>nemmelser. Zonc<strong>her</strong>a er mørk<br />
i sit udtryk, ret tør og med lidt stramme<br />
tanniner, mens La Serra er frisk, venlig<br />
og sødmefuld og med afrundede tanniner.<br />
Årgangene er ikke de samme, men<br />
de to baroloer er så <strong>for</strong>skellige, <strong>at</strong> de må<br />
opf<strong>at</strong>tes som repræsent<strong>at</strong>ive <strong>for</strong> husenes<br />
stil. Det bliver altså en smagssag, hvad<br />
man <strong>for</strong>etrækker.<br />
Cerettos Langhe Rosso ”Monsordo”<br />
er ligesom Zonc<strong>her</strong>a en mørk og nebbiolo-tør<br />
vin med både lidt sødme og nogen<br />
bitterhed, som tilmed markerer sig tydeligere<br />
i den vin, som stod over et døgns<br />
tid i flasken.<br />
Til gengæld er Cerettos 2009 Barbaresco<br />
Asij en lys og elegant vin med<br />
modne tanniner og stor drikkelighed.<br />
Cerettos hovedkvarter, Monsordo Bernardina, er et imponerende bygningsværk ikke langt fra Alba.<br />
Ceretto-familiens seniorer, Bruno og Marcello.<br />
Davide Rosso – barolo med <strong>for</strong>års<strong>for</strong>nemmelser.<br />
Her er klar nebbiolo i en meget tilgængelig<br />
<strong>for</strong>m.<br />
Cerettos vine <strong>for</strong>handles af Theis Vine.<br />
Gobi Vin/SuperBest <strong>for</strong>handler Giovanni<br />
Rossos barolo. J.A.<br />
kineserne kommer!<br />
opstandelse i bourgogne over salg af vinslot<br />
I Bordeaux har man <strong>for</strong> længst vænnet sig<br />
til, <strong>at</strong> kinesiske rigmænd opkøber vinslotte.<br />
I Bourgogne er det nyt. Så da en kasinoejer<br />
fra Macao, Louis Ng Chi Sing, lagde<br />
otte mio. euro på bordet og fik skøde<br />
på Château de Gevrey-Chambertin, steg<br />
der et ramaskrig mod himlen i Côte d’Or.<br />
Det markante slot, som blev bygget i<br />
1100-tallet, var s<strong>at</strong> til salg <strong>for</strong> fem mio.<br />
euro, men var kun vurderet til tre mio.<br />
Så raseriet lokalt havde økonomiske undertoner,<br />
selv om der blev talt meget højt<br />
om udsalg af Frankrigs n<strong>at</strong>ionale arv.<br />
I Bordeaux ser man overbærende på<br />
den burgundiske ståhej. Inden <strong>for</strong> de senere<br />
år har kinesiske investorer opkøbt<br />
adskillige vin-ejendomme. I fjor 11, i år<br />
<strong>for</strong>eløbig yderligere 15. Blandt de nye ejere<br />
er den taiwanske financier Peter Kwok,<br />
skuespillerinden Zhao Wei og det st<strong>at</strong>slige<br />
konglomer<strong>at</strong> Cofco.<br />
Asi<strong>at</strong>ernes investeringer følger samme<br />
mønster som de tidligere års opkøb af n<strong>at</strong>ionaliteter<br />
som belgiere, tyskere, briter,<br />
amerikanere – og danskere. Der er meget<br />
ofte tale om, <strong>at</strong> de opkøbsmodne ejendomme<br />
har økonomiske problemer, eventuelt<br />
i <strong>for</strong>bindelse med arvesager.<br />
En ejendom som Château Grand<br />
Mouëys d’Au i Entre-Deux-Mers var<br />
Kokkeriet vandt<br />
Sammy Shafi og kok David Johansen fra<br />
Kokkeriet i København vandt årets Roussillon<br />
Dessert Trofæ. Det skete med ”Tørret<br />
frugt og honning i urter og røg” og<br />
<strong>her</strong>til 2008 Maury Blanc fra Mas Amiel<br />
Konkurrencen blev afviklet på Gourmet<br />
Akademiet i Måløv Teknikerby.<br />
Kokkeriet stillede op mod fem jyske<br />
hold, så anden- og tredjepladserne gik<br />
selvfølgelig til jyder: restaurant MellemRum<br />
med sommelier Kim Thygesen<br />
og konditor Palle Sørensen og restaurant<br />
eksempelvis kommet i vanskeligheder,<br />
<strong>for</strong>di en stor tysk kunde faldt fra. Slottet<br />
og dets 60 ha vinmarker i Côtes de Bordeaux<br />
ejes nu af den kinesiske Ningxiagruppe,<br />
som agter <strong>at</strong> sælge halvdelen af<br />
den årlige produktion på 350.000 flasker<br />
i Kina.<br />
Château Monlot, St. Emilion grand cru,<br />
vil i Zhao Weis ejerskab blive opgraderet<br />
<strong>for</strong> millioner, har hun udtalt. Slottet har<br />
syv hektarer vinmarker. Andre nye slotsejere<br />
har planer om <strong>at</strong> udvikle faciliteter<br />
<strong>for</strong> turister med overn<strong>at</strong>ninger på slottene,<br />
golfbaner og rundture i regionen.<br />
Mht. vinene går kineserne grundigt til<br />
værks. Bernard Boireau, som <strong>for</strong>midlede<br />
salget af Château Monlot, siger til Toronto<br />
Star, <strong>at</strong> køberne sikrer sig mod <strong>at</strong> blive<br />
snydt ved <strong>at</strong> lade en uvildig tredjemand<br />
smage på slottets vine. J.A.<br />
Château de Gevrey-Chambertin – udsalg af Frankrigs n<strong>at</strong>ionale arv eller en n<strong>at</strong>urlig udvikling i en<br />
global verden?<br />
De stolte vindere: Sammy Shafi og David Johansen.<br />
Komfur med sommelier Mads Poulsen<br />
og kok Peter Steen Hansen.<br />
Vinderholdet skal deltage i den europæiske<br />
finale i Perpignan til april næste<br />
år, hvor Danmark tidligere har vundet<br />
to gange.<br />
Den hårdt arbejdende jury bestod af<br />
madskribenterne Helle Brønnum Carlsen<br />
og Nanna Simonsen, Anita Klemensen fra<br />
Cottagerne, vinkyper mm. Malene Smidt<br />
Hertz, kok og sommelier Peter Andreas Ingeberg<br />
og konditor-nestor Gert Sørensen.
44 [vinøst]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> Sommelier 4/<strong>2012</strong> [vinøst] 45<br />
Årets sommelier<br />
Sammy Shafi, restaurant Kokkeriet,<br />
blev kåret som Årets<br />
Sommelier, da Bent Christensen<br />
og Den danske Spiseguide<br />
<strong>for</strong> 10. gang hædrede<br />
restaurantverdenen med priser<br />
i en lang række k<strong>at</strong>egorier.<br />
Årets Kokkeprofil blev Jakob<br />
Mielcke fra restaurant Mielcke<br />
& Hurtigkarl.<br />
Motiveringen <strong>for</strong> Sammy<br />
Shafis kåring lød: ”For passionen<br />
og <strong>for</strong> <strong>for</strong>ankringen samt<br />
den meget personlige <strong>for</strong>midling<br />
af de iboende karakteristika<br />
i vin, saft og andre drikke<br />
samt indlevende interesse i gæsternes<br />
velbefindende.”<br />
Jakob Mielcke fik følgende<br />
ord med på vejen: ”Kre<strong>at</strong>iv i<br />
eksplosiv <strong>for</strong>m – selvsikker på<br />
den følsomme måde, smags- og<br />
stilsikker, autodidakt og grænseløs,<br />
talent i fuldt flor, meget<br />
<strong>at</strong> glæde sig til.”<br />
Årets restaurant blev Frederikshøj,<br />
Aarhus, Dragsholm<br />
Slot blev præmieret <strong>for</strong><br />
Årets Mad- og Vinm<strong>at</strong>ch, og<br />
Rene Redzepi blev udnævnt<br />
til Årets gastronomiske Ikon.<br />
Investeringsvine<br />
1855 Cru A/S er navnet på et<br />
nyt internetbaseret vinfirma,<br />
som bl.a. s<strong>at</strong>ser på <strong>at</strong> rådgive<br />
om investering i vin, <strong>for</strong>trinsvis<br />
fra Bordeaux.<br />
Ejerkredsen bag firmaet<br />
er en række selvstændige<br />
vinhandlere. Se mere på<br />
www.1855cru.com<br />
Brunello-app<br />
Consorzio del Brunello har<br />
som den første italienske vinproducent<strong>for</strong>ening<br />
lanceret<br />
en app, ”iBrunello HD”, hvor<br />
<strong>for</strong>tjent hæder<br />
Douro Boys får europæisk pris<br />
<strong>2012</strong>-udgaven af The European<br />
Enterprise Promotion<br />
Award i k<strong>at</strong>egorien ”Støtte<br />
til intern<strong>at</strong>ionalisering”, stiftet<br />
af Europa Kommissionen<br />
som belønning <strong>for</strong> spændende<br />
og ukonventionelle initi<strong>at</strong>iver,<br />
gik <strong>for</strong> <strong>2012</strong> til den portugisiske<br />
vinproducent-gruppe,<br />
Douro Boys.<br />
De fem medlemmer af<br />
gruppen - Quinta do Crasto,<br />
Quinta do Vale Meão, Quinta<br />
do Vale D. Maria, Niepoort og<br />
Quinta do Vallado har samarbejdet<br />
siden 2002. Samarbejdet<br />
handler både om markeds-<br />
man kan finde alt om vinene<br />
fra Montalcino, fotogalleri,<br />
begivenheder mv. samt planlægge<br />
besøg på vingårdene.<br />
Bæredygtig vinhandel<br />
Som det første vinfirma i<br />
Danmark har H. J. Hansen<br />
Vin A/S fået sit CSR-system<br />
certificeret af Dansk Standard<br />
i <strong>for</strong>m af et ISO 14.001<br />
certifik<strong>at</strong>.<br />
CSR står <strong>for</strong> Corpor<strong>at</strong>e<br />
Social Responsibility, hvor<br />
man arbejder med miljø, arbejdsmiljø<br />
og social bæredygtig<br />
virksomhedsudøvelse<br />
i bred <strong>for</strong>stand. H.J. Hansen<br />
fokuserer på økologiske<br />
og biodynamiske vine<br />
og bestræber sig på <strong>at</strong> reducere<br />
CO2-udledningen i<br />
<strong>for</strong>bindelse med fremstilling<br />
og transport af vin og<br />
delik<strong>at</strong>esser.<br />
Douro Boys omf<strong>at</strong>ter familierne Roquette fra Quinta do Crasto, Olazabal<br />
fra Quinta do Vale Meão, van Zeller fra Quinta do Vale D. Maria, Niepoort<br />
fra Quinta do Napoles og Ferreira fra Quinta do Vallado. Foto: Pedro<br />
Lobo.<br />
Dansk vingårdsbutik<br />
På adressen Fortunstræde 1 i<br />
kælderen tæt på København<br />
Sct. Nikolaj Kirke har en række<br />
danske vinproducenter åbnet<br />
en butik, som udelukkende fører<br />
dansk vin og spiritus. Det er<br />
skiftende producenter, som står<br />
bag disken, og det er tanken <strong>at</strong><br />
arrangere smagninger <strong>for</strong> større<br />
og mindre selskaber. Mere<br />
på www.vingaardsbutikken.dk<br />
Betina Newberry fra Dyrehøj<br />
Vingaard på Røsnæs havde hundevagten,<br />
da SOMMELIER kiggede<br />
<strong>for</strong>bi den nye burik.<br />
føring af quintaerne og vinene<br />
samt om <strong>at</strong> skabe interesse <strong>for</strong><br />
Douro-regionen.<br />
Prisoverrækkelsen fandt<br />
sted på Cypern i november,<br />
og det var to af ”drengenes”<br />
fædre, Vito Olazabal (Quinta<br />
do Vale Meão) og Jorge Roquette<br />
(Quinta do Crasto), som<br />
modtog udmærkelsen. Vito<br />
Olazabal sagde bl.a. i sin takketale,<br />
<strong>at</strong> prisen ikke blot gik<br />
til de fem ”drenge”, men til<br />
alle deltagerne i arbejdet <strong>for</strong><br />
<strong>at</strong> promovere Douro, ”fra arbejderne<br />
i vinmarkerne til vores<br />
intern<strong>at</strong>ionale partnere.”<br />
Vinspecialisten nr. 50<br />
1. oktober åbnede H.J. Hansen<br />
Vin en ny butik i Københavns<br />
Dronningens Tværgade. Butikken<br />
er nr. 50 i Vinspecialisten/<br />
H.J. Hansen-kæden og tager<br />
konkurrencen op med den afdeling<br />
i Magasin du Nord, som<br />
Løgismose Vin nu står <strong>for</strong>.<br />
Butikken er på over 250 kvadr<strong>at</strong>meter<br />
og er ifølge den<br />
udsendte pressemeddelelse<br />
indrettet ”med fokus på inspir<strong>at</strong>ion,<br />
oplevelse og intensitet<br />
med masser af vinudstillinger,<br />
smagebar og hyggeområde.”<br />
Som butikschef er ans<strong>at</strong> Maria<br />
Lasthein. Hun flytter med<br />
fra den tidligere vinafdeling i<br />
Magasin<br />
Om terrorir<br />
”For mig <strong>at</strong> se må terrorirbegrebet<br />
indebære noget mere<br />
end kun, <strong>at</strong> to vine fra <strong>for</strong>skellige<br />
vinmarker lavet på samme<br />
måde og af samme druesorter<br />
er <strong>for</strong>skellige.<br />
En vinmark eller et område<br />
besidder i min verden terrorir<br />
og dermed potentiale til <strong>at</strong> frembringe<br />
terroirprægede vine, når<br />
summen af druernes vækstbetingelser<br />
indebærer et såpas<br />
karakteristisk ”fingeraftryk”<br />
på vinene, <strong>at</strong> dette kan genkendes<br />
på tværs af producenter,<br />
fremstillingsmetoder, årgange<br />
og måske til og med druesorter.<br />
Læsebog om tysk vin<br />
Öchsle er et nyt initi<strong>at</strong>iv fra<br />
Deutsches Weininstitut i<br />
Mainz, som Tysk Vinkontor<br />
har <strong>for</strong>dansket. Bladet kaldes<br />
en ”Læsebog om tysk vin”, og<br />
der er da også meget <strong>læse</strong>stof:<br />
Butikschef Maria Lasthein og<br />
souschef Jesper Mogensen <strong>for</strong>an<br />
butikken i Dr. Tværgade.<br />
Terrorir demonstreres der<strong>for</strong><br />
ikke bedst med vine lavet<br />
på samme måde fra <strong>for</strong>skellige<br />
steder, men med vine lavet<br />
på <strong>for</strong>skellige måder fra<br />
samme sted.”<br />
Thomas Ilkjær i en artikel,<br />
”Amarone og terroir” i norske<br />
Vin<strong>for</strong>um, hvori han rapporterer<br />
om et <strong>for</strong>søg i Valpolicella-regionen<br />
på <strong>at</strong> etablere<br />
en terrorir-definition <strong>for</strong> amarone.<br />
Thomas tror ikke rigtigt<br />
på idéen. For ham er amarone<br />
en ”kældervin”, dvs. <strong>at</strong> den er<br />
defineret i kraft af den måde,<br />
vinen fremstilles på.<br />
Tysklands vinhistorie, druesorter<br />
i Tyskland, en flot illustreret<br />
gennemgang af landets vinområder,<br />
arbejdet i vinmarkerne,<br />
tyske vinetiketter osv. Mao.<br />
en grundigt udvidet brochure.<br />
Ny stor druebog<br />
Jancis Robinsons store ”Druer<br />
og Vin” om ”Druernes karakter<br />
og betydning” udkom<br />
på dansk i 1987 (Lindhardt<br />
og Ringhof) og var den første<br />
bog om druetyper rettet mod<br />
almindelige vindrikkere.<br />
Nu har Jancis Robinson<br />
sammen med Julia Harding<br />
MW og den schweiziske botaniker<br />
José Vouillamoz sam-<br />
Farvel iltning<br />
Wine Shield er en nyhed i den<br />
verden, som er optaget af <strong>at</strong> bevare<br />
en vin frisk, selv om der<br />
er taget af flasken. Der er tale<br />
om et stykke blød plastic, som<br />
føres ned over vinen med den<br />
medfølgende ”gaffel”. Placeret<br />
korrekt ligner det en vandmand,<br />
som svømmer rundt i<br />
flasken. Fidusen er, <strong>at</strong> man ikke<br />
behøver pumpeaggreg<strong>at</strong>er og<br />
andet udstyr <strong>for</strong> <strong>at</strong> hindre iltning<br />
af vinen.<br />
Testet over nogle dage på<br />
både hvid- og rødvine ligner<br />
Wine Shield en løsning, der<br />
virker. Dog næppe i magnum<br />
og derover. Ifølge Norske Vineco<br />
A/S, der har ene<strong>for</strong>handlingen<br />
af produktet i Danmark<br />
og Norge, vil virkningen af det<br />
holde sig i op til seks-syv dage.<br />
Se mere på www.vineco.no/<br />
referanser-wine-shield/<br />
Et andet produkt fra samme<br />
<strong>for</strong>handler, Wine Skin, er<br />
et result<strong>at</strong> af de idiotiske regler<br />
om væsker og flyrejser: en<br />
plastichætte, som man trækker<br />
ned over sin dyrebare flaske<br />
og lukker til, så selv voldsom<br />
behandling under bagagesorteringen<br />
ikke skulle resultere<br />
i skader.<br />
men begået et kæmpeværk på<br />
1.200 sider med titlen ”Wine<br />
Grapes – A complete guide to<br />
1.368 vine varieties” (Penguin)<br />
rettet mod både branchefolk og<br />
vinelskere.<br />
Bogen udkom sidst i oktober<br />
og er efter alt <strong>at</strong> dømme et<br />
banebrydende værk, ikke blot<br />
en opd<strong>at</strong>ering af Robinsons<br />
mere end 25 år gamle druebog.<br />
Skulle flasken alligevel lække,<br />
er det - som en anmelder af<br />
produktet sammenlignede med<br />
et kondom - så tæt, <strong>at</strong> skjorter,<br />
trusser og andet i kufferten<br />
ikke skulle lide overlast.<br />
SOMMELIER testede Wine<br />
Skin på ruten Nice-København<br />
med SAS. En halv liter<br />
frisk og ufiltreret provencalsk<br />
olivenolie blev betroet Wine<br />
Skin. Ved udpakningen efter<br />
hjemkomsten viste det sig, <strong>at</strong><br />
flasken havde lækket lidt olie.<br />
Men takket være ”kondomet”<br />
slap kuffertens øvrige indhold<br />
uskadt. En u<strong>for</strong>beholden anbefaling<br />
<strong>her</strong>fra. Der søges i øvrigt<br />
efter danske <strong>for</strong>handlere,<br />
så kom frit frem. J.A.
46 [d.s.f.-nyt]<br />
Sommelier 4/<strong>2012</strong> Sommelier 4/<strong>2012</strong> [d.s.f.-nyt] 47<br />
Så er der dm igen<br />
Sæt kryds ved 24.-25. februar 2013<br />
Copenhagen Food Fair afvikles<br />
24.-27. februar 2013 i Bella<br />
Center, og traditionen tro deltager<br />
Dansk Sommelier Forening<br />
Præsident Christian Aarø er på ny<br />
konferencier ved afviklingen af den<br />
offentlige del af danmarksmesterskabet.<br />
VM til USA - igen<br />
Til Intern<strong>at</strong>ional Jeune Sommelier<br />
Finals finder man vinderne<br />
af første-, anden- og tredjepladserne.<br />
De øvrige ni deltagere<br />
er alle på en fjerdeplads.<br />
For femte gang ud af seks<br />
gik verdensmesterskabet til<br />
USA. Der er en del flere Master<br />
Sommeliers i USA (p.t.<br />
129), end i Danmark (p.t. 0),<br />
Brug din kasserer!<br />
Jeg kan kontaktes på<br />
email: baa@sommelier.dk eller<br />
b.aamand@jubii.dk<br />
telefon 65 36 10 26.<br />
mobiltelefon 20 75 77 02.<br />
Svarer mobilen ikke, så<br />
læg en besked, og jeg ringer<br />
tilbage.<br />
Husk <strong>at</strong> give besked, når<br />
du skifter adresse.<br />
med optagelsesprøve og DM.<br />
Som nye islæt arrangeres desuden<br />
en vinmenu-konkurrence<br />
samt en smagekonkurrence.<br />
DM vil som sædvanlig indebære<br />
skriftlige prøver, og de,<br />
som når frem til finalen, vil<br />
kl. 15 mandag den 25. februar<br />
blive eksamineret på engelsk i<br />
par<strong>at</strong>viden og servering af vin<br />
samt andre spændende opgaver.<br />
Præsident Christian Aarø svinger<br />
pisken over DM-kandid<strong>at</strong>erne,<br />
mens der samtidig er planer<br />
om behagelig servicering<br />
og de er på mange måder noget<br />
bedre stillet i en intern<strong>at</strong>ional<br />
konkurrence, dels på grund af<br />
sproget, dels <strong>for</strong>di deres n<strong>at</strong>ionale<br />
konkurrencer i høj grad<br />
bygger på de samme principper<br />
og spørgsmål som Master<br />
Sommeliers-konkurrencen i<br />
Chaîne des Rôtisseurs. Så vi<br />
skal arbejde mere målrettet ef-<br />
Vennemedlemmer op<strong>for</strong>dres<br />
også til <strong>at</strong> kontakte mig, hvis<br />
man ønsker nye og opd<strong>at</strong>erede<br />
medlemslister (brug aldrig<br />
gamle lister), eller der er <strong>for</strong>espørgsel<br />
til fremsendt faktura<br />
eller kontingentindbetaling.<br />
Vedrørende tegning, nytegning<br />
eller ændring af annoncer rettes<br />
henvendelser stadig direkte til:<br />
mm. af publikum. Kolleger fra<br />
Norge og Sverige er inviteret<br />
til <strong>at</strong> deltage i begivenheden.<br />
Samme dag kl. 13 skal et<br />
sommelierpanel bedømme de<br />
<strong>for</strong>slag til vinmenuer, som tilmeldte<br />
udstillere synes passer<br />
til vindermenuen fra konkurrencen<br />
om <strong>at</strong> blive Årets Kok.<br />
Han/hun kåres under finalen.<br />
Søndag den 24. februar har<br />
publikum desuden mulighed<br />
<strong>for</strong> <strong>at</strong> smage sig igennem en<br />
række udvalgte vine i prisklasserne<br />
50-100 kr. og 150-200<br />
ter intern<strong>at</strong>ionale regler, hvis<br />
vi vil blande os med verdens<br />
bedste sommelierer.<br />
Vinderen, Christop<strong>her</strong> B<strong>at</strong>es,<br />
har lige nået sit tredje niveau<br />
af fire (Advanced Master).<br />
Han kan nok allerede næste år<br />
kalde sig Master Sommelier.<br />
Medens Sabina Drachmann<br />
Sunne og jeg var i Cape Town,<br />
Birte Halger<br />
eail: bal@kabelmail.dk<br />
telefon 33 24 03 91<br />
mobiltelefon 61 72 66 45<br />
Alle vore indtægter går til det<br />
gode <strong>for</strong>mål, <strong>at</strong> Dansk Sommelier<br />
Forening og vort blad<br />
er aktive i uddannelse, konkurrencer<br />
og fagligt samvær.<br />
kr. Der skal gættes om prisniveauet<br />
og stemmes på en favoritvin.<br />
Et sommelierpanel med<br />
Tim Vollerslev som overdommer<br />
styrer slagets gang.<br />
Efter finalen mandag er der i<br />
lighed med 2011 middag kl. 18<br />
i restaurant Bella Vista. Deltagerne<br />
i DM har gr<strong>at</strong>is adgang,<br />
D.S.F.-medlemmer betaler 250<br />
kr. og kan medbringe ledsager<br />
<strong>for</strong> samme pris. Vennemedlemmer<br />
betaler 375 kr. og kan<br />
medbringe ledsager <strong>for</strong> 500 kr.<br />
Ikke-medlemmer betaler 500 kr.<br />
blev Sabina udnævnt til Årets<br />
”Gericke Betjening <strong>2012</strong>”.<br />
Det er endnu en bekræftelse<br />
på hendes store talent. Hun har<br />
efter de lærerige dage i Cape<br />
Town rigtig fået lyst til <strong>at</strong> prøve<br />
kræfter med den intern<strong>at</strong>ionale<br />
scene. Vi ønsker hende held og<br />
lykke. Jan Milton<br />
Med venlig hilsen<br />
Bent Aamand<br />
Kasserer<br />
Skovhuset<br />
Strandskovvej 15, Nordenhuse<br />
5800 Nyborg<br />
Web: www.sommelier.dk,<br />
www.tjenerfyn.dk, www.dusinklubben.dk<br />
dansk Sommelier <strong>for</strong>ening<br />
ønsker alle sine vennemedlemmer en glædelig jul og et godt nytår med en stor tak <strong>for</strong> jeres støtte i <strong>2012</strong><br />
KB Vin<br />
<strong>at</strong>t. Kim Bülow<br />
Bredgade 71<br />
1260 København K<br />
Bichel Vine ApS<br />
<strong>at</strong>t. Gunnar Jakobsen<br />
Mejlbyvej 501<br />
8530 Hjortshøj<br />
Erik Sørensen Vin A/S<br />
<strong>at</strong>t. Troels Ambo Johansen<br />
Fredensborg Kongevej 57<br />
2980 Kokkedal<br />
Valuewine ApS<br />
c/o Jan Pedersen<br />
Korfuvej 10, 1. sal<br />
2300 København S<br />
Vintagekeeping.com<br />
<strong>at</strong>t. Kim H. Frederiksen<br />
Vestre Langgade 43<br />
8643 Ans By<br />
Adri<strong>at</strong><br />
Vinimport<br />
Solsortevej 111<br />
2000 Frederiksberg<br />
KK Wine<br />
<strong>at</strong>t. Kenneth Korsbæk Olsen<br />
Fredensvej 37 E<br />
2920 Charlottenlund<br />
Simonsen Selected Wines Aps.<br />
<strong>at</strong>t. Jens Wint<strong>her</strong> Simonsen<br />
Bakkegærdet 3<br />
6000 Kolding<br />
Brøndums<br />
Hotel<br />
Anc<strong>her</strong>svej 3<br />
9990 Skagen<br />
Hans Just A/S<br />
<strong>at</strong>t. Steffen Hornbeck<br />
Århusgade 88, PO 2701,<br />
2100 København Ø<br />
Solarex Wines<br />
<strong>at</strong>t. Anne Marie Cramer<br />
Dronninggårds Allé 60<br />
2840 Holte<br />
Jørgensen & Co Vinimport<br />
<strong>at</strong>t. Bjarne S. Jørgensen<br />
Kildeskovsvej 10<br />
2820 Gentofte<br />
Tysk<br />
Vinkontor<br />
Borrisvej 35<br />
2650 Hvidovre<br />
Sobresol Vinimport<br />
<strong>at</strong>t. Ole Hannibal Bruun<br />
Horsensvej 135, Tebstrup<br />
8660 Skanderborg<br />
Embajada de España<br />
<strong>at</strong>t. Angela de la Rosa, Oficina<br />
Comercial, Vesterbrogade 10,<br />
1 s., 1620 København V<br />
H.J. Hansen Vinhandel A/S<br />
<strong>at</strong>t. direktør Erling Søgaard<br />
Vestergade 97-101<br />
5100 Odense C<br />
Rask Vin ApS<br />
<strong>at</strong>t. Thomas Rask<br />
Odinshøjvej 25<br />
3140 Ålsgårde<br />
Hotel & Restaurantskolen<br />
<strong>at</strong>t. Susanne Mortensen<br />
Vigerslev Allé 18<br />
2500 Valby<br />
Hotel og Restaurantskolen<br />
<strong>at</strong>t. Søren Kühlwein Kristiansen,<br />
Vigerslev Allé 18<br />
2500 Valby<br />
Wine-eshop<br />
<strong>at</strong>t. Flemming Voss<br />
Padborgvej 14<br />
4600 Køge<br />
Johs. M. Klein Distribution<br />
A/S, <strong>at</strong>t. Søren Merrild<br />
Priorparken 845, PO 839<br />
2650 Brøndby<br />
InfoMedia Huset<br />
<strong>at</strong>t. Jane Lysgaard<br />
Pilestræde 58, 3. sal<br />
1112 København K<br />
Laudrup Vinimport I/S<br />
<strong>at</strong>t. Per Buhl<br />
Mileparken 13<br />
2630 Skovlunde<br />
Edrington Denmark A/S<br />
<strong>at</strong>t. direktør Rasmus Brøndsted<br />
Dr. Tværgade 9, 2.<br />
1302 København K<br />
Philipson Wine<br />
<strong>at</strong>t. Sara Jansen<br />
Kokkedal Industripark 10<br />
2980 Hørsholm<br />
Osteria Il Gallo Nero<br />
<strong>at</strong>t. Claus Pichner<br />
Landemærket 27<br />
1119 København K<br />
Vinovenue ApS<br />
<strong>at</strong>t. Kenth Poulsen<br />
Søtoftevej 74<br />
4100 Ringsted<br />
Vinea Nordic ApS<br />
<strong>at</strong>t. Corentin Bauer<br />
Pilehøj 19<br />
2990 Nivå<br />
L´Esprit Du Vin Scandinavia<br />
ApS, <strong>at</strong>t. J. C. Krüff<br />
Snaregade 6<br />
1205 København K<br />
Nybom Vine<br />
<strong>at</strong>t. Nicoline Nybom<br />
Solrød Center 115<br />
2680 Solrød Strand<br />
Restaurant Lumskebugten<br />
<strong>at</strong>t. Erwin Lauterbach<br />
Esplanaden 21<br />
1263 København K<br />
Haugen-Gruppen A/S<br />
House of Wine, <strong>at</strong>t. Christina<br />
Christiansen, Kanalholmen 37<br />
2650 Hvidovre<br />
Sigurd Müller Vinhandel A/S<br />
<strong>at</strong>t. Ib Bergkjær<br />
Otto Mønstedsvej 2<br />
9200 Aalborg SV<br />
Pingvino<br />
c/o Kurt Thyregod<br />
Øresunds Allé 43<br />
2791 Dragør<br />
Skovbakken Restaurant ZOO<br />
<strong>at</strong>t. Lars Knudsen<br />
Sdr. Boulevard 314<br />
5000 Odense C<br />
Krone Vin ApS<br />
<strong>at</strong>t. Lasse Kruse Rasmussen<br />
Rosendalsgade 11, 3. tv.<br />
2100 København Ø<br />
Sopexa<br />
<strong>at</strong>t. Peter Esper Larsen<br />
Højbro plads 15,2.<br />
1200 København K.<br />
Spiegelau<br />
<strong>at</strong>t. Jan Hartwig<br />
Østbanegade 21<br />
2100 København Ø<br />
Taster Wine A/S<br />
<strong>at</strong>t. marketingchef Torben<br />
Hansen, Ringager 6<br />
2605 Brøndby<br />
Theis Vine A/S<br />
<strong>at</strong>t. John Krøigaard Larsen<br />
Bredgade 23<br />
1260 København K<br />
The Wine Company ApS<br />
<strong>at</strong>t. Steen H. Rasmussen<br />
Toftagervej 5<br />
2700 Brønshøj<br />
Lilleø Vin Aps.<br />
Att. Mikael Jensen<br />
Gl. Landevej 59<br />
4874 Gedser<br />
Excellent Wine A/S<br />
<strong>at</strong>t. Claus Eegholm<br />
Industriparken 16<br />
Herning<br />
Copenhagen Wine ApS<br />
<strong>at</strong>t. Claus Lange<br />
Admiralgade 24, 2. Sal.<br />
1066 København K<br />
Ranimex Vine<br />
<strong>at</strong>t. Rubin Nielsen<br />
Aabenraavej 20<br />
6100 Haderslev<br />
Saxo Bank, ISS Facility Services<br />
A/S, <strong>at</strong>t. William Palle,<br />
Philips Heymans Allé 15,<br />
2900 Hellerup<br />
Hotel Scheelsminde<br />
<strong>at</strong>t. Danni Bühlmann<br />
Scheelsmindevej 35<br />
9000 Aalborg<br />
Den Lille Vinkælder<br />
<strong>at</strong>t. Melitta & Bo Achton<br />
Skovvej 4, Alkestrup<br />
4682 Tureby<br />
Wineimporters<br />
<strong>at</strong>t. Flemming Videriksen<br />
Herstedøster Skolevej 4<br />
2620 Albertslund<br />
Jysk Vin ApS<br />
<strong>at</strong>t. Flemming Olsen<br />
Østre Boulevard 29<br />
8930 Randers NØ<br />
Vinens Verden ApS<br />
Hestehave 21 E, 1.<br />
5260 Odense S<br />
Vinrosen<br />
<strong>at</strong>t. Søren Kieffer<br />
Tobaksvejen 23 A<br />
2860 Søborg<br />
Østjysk Vin<strong>for</strong>syning<br />
<strong>at</strong>t. Peter Schaltz<br />
Navervej 21<br />
8382 Hinnerup<br />
Österreich Wein Marketing<br />
GmbH, c/o Østrigs Ambassade<br />
Handelsafdelingen, Grønningen<br />
5, 3. s., 1270 København K<br />
Kjær & Sommerfeldt<br />
<strong>at</strong>t. Mads Stensgaard<br />
Gammel Mønt 4<br />
1117 København K<br />
Skærsøgaard Vin<br />
<strong>at</strong>t. Sven Moesgaard<br />
Nørresøvej 12,Dons<br />
6051 Alminde<br />
VinBaren<br />
<strong>at</strong>t. Niklaus B. Sonne<br />
Stefansgade 9<br />
2200 København N<br />
Løgismose Vin A/S<br />
<strong>at</strong>t. Lars Bertelsen<br />
Nordre Toldbod 16<br />
1259 København K<br />
Arla Foods Amba<br />
<strong>at</strong>t. John Gynt<strong>her</strong><br />
Skanderborgvej 277<br />
8260 Viby J<br />
Kold College<br />
<strong>at</strong>t. Eva Iversen Kjær<br />
Landbrugsvej 55<br />
5260 Odense S<br />
Treasury Wine Est<strong>at</strong>es<br />
<strong>at</strong>t. Tine Timm<br />
Parallelvej 10<br />
2800 Lyngby<br />
I/S Gobi Vin<br />
<strong>at</strong>t. Peter Sick<br />
Postboks 749<br />
2500 Valby
Mascarello Guiseppe e Figlio<br />
Barbera D’Alba Scudetto 2007<br />
92 point hos Robert Parker<br />
SPAR<br />
45%<br />
KULT<br />
PRODUCENT<br />
92<br />
points<br />
Drink: 2011-2017<br />
2007 Giuseppe Mascarello Barbera d'Alba<br />
Scudetto<br />
The 2007 Barbera d’Alba Superiore Scudetto<br />
tastes like biting into the juiciest, ripest of black<br />
c<strong>her</strong>ries. It is a fabulous wine with gorgeous,<br />
radiant fruit. The openness of the 2007 vintage is<br />
nicely buffered by a persistent vein of minerality.<br />
This is an excellent choice <strong>for</strong> readers who may<br />
have found the 2007 Barberas in general to be<br />
too big. A mid-weight finish laced with sweet<br />
<strong>her</strong>bs, spices and licorice rounds things out in<br />
style. Anticip<strong>at</strong>ed m<strong>at</strong>urity: 2011-2017.<br />
Pr. flaske v/køb af 1 fl. 219 95 liter pris<br />
293,27<br />
Pr. fl. v/køb af 6 fl.<br />
Se <strong>for</strong>handlere og flere gode vine på<br />
- Antonio Galloni (October, 2011)<br />
Copyright <strong>2012</strong>, The Wine Advoc<strong>at</strong>e, Inc. - Reprinted with permission<br />
liter pris<br />
v/6 fl asker<br />
159,93<br />
Gælder t.o.m. 31. december <strong>2012</strong>/så længe lager haves. Forbehold <strong>for</strong> trykfejl og udsolgte vine.<br />
vinikassevis.dk<br />
®
Change language