BARNDOMMENS GADE - Delfinen

delfinen.magasin.dk

BARNDOMMENS GADE - Delfinen

BARNDOMMENS GADE


FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING

...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT.

Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er

lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet

kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende

IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk


# 162

JAN.11

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Frederik Nielsens Vej 2-4, 8000 Århus. Tlf.: 89425469.

Oplag: 5000 ex.

Annoncer: Tom Poulsen. Tlf.: 28992317. Mail: annoncer@sr.au.dk

REDAKTIONEN

SKRIBENTER Josefine Aggeboe, Marie Ahlburg, Iris Barbulescu, Louise Bodin, Vanessa Salome Christophersen,

Thomas Erex, Linnea Fonfara, Rasmus Bach Frandsen, Simon Nørgaard Iversen, Vibe Kiil, Svend Lokjær, Anders

Skeel, Laura Katrine Svenstrup, Astrid E. Sørensen, Sigrid O. Thygesen, Dobriyana Tropankeva FOTO Anne Bay

Davidsen, Maria Maarbjerg, Anja Karup Nielsen, Elin Winther, Claudine Zia KLUMMESKRIBENT Rune Søndergaard

LAYOUT Julie Vestergaard Nissen KULTURREDAKTØR Jannie Pallesen REDAKTIONSCHEF Villads Andersen

CHEFREDAKTØR (ansv.) Christoffer Hillgaard Pedersen

DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Aarhus Universitet.

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for

Studenterrådets opfattelse.

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk

BESØG DELFINEN PÅ: www.delfinen-magasin.dk

DELFINEN er også på facebook

Næste deadline er den 13. februar 2011


LEDER

Vi nåede ikke langt ind i 2011, før angrebne blev

sat ind mod universiteterne og de studerende.

Det mest spektakulære angreb er indtil videre

kommet fra faglig sekretær i 3F, Mattias

Testafaye. Han vil halvere universiteternes

forskningsbevillinger og bruge dem på centre

for håndværksforskning. Der kan stilles mange

spørgsmål ved Testafayes argumentation, men

forslaget illustrerer, at de studerendes særstatus

på ingen måde er sikker. Heller ikke hos de

traditionelle forbundsfæller på venstrefløjen.

Det største ramaskrig blandt de studerende

blev selvsagt vakt af forslaget om at fjerne SU på

kandidatuddannelserne, signeret regeringens

Vækstforum. Forslag om at skære i SU’en har

det med at agere afledningsmanøvre for

andre og ofte lige så gennemgribende tiltag. I

Vækstforummets oplæg er det således lige så

stor grund til at hæfte sig ved forslagene omkring

universitetsuddannelsernes opbygning og

fagudbud.

I Vækstforum sidder blandt andre administrerende

direktør i A.P. Møller Mærsk, Niels Smedegaard

Andersen. Han har næppe stået for oplæggets

KLUMME

”Hvad er nu det for noget hash?” tænker du straks.

”En ny klummeskribent i Delfinen? Er verden af

lava?”

Velsagtens ja. Jeg er ganske rigtig ny skribent

i både dette og de næste par numre, og jeg

vil skrive uden omsvøb og direkte fra min

skrumpelever.

Jeg vil hverken bruge min eller jeres tid på

høflighedsfraser, og jeg gider heller ikke bruge

energi på at fremstille mig selv som krukket eller

excentrisk. Det er der nok af andre, der gør. Lad

mig i stedet skære ind til lårbenet og være ærlig:

Jeg er en afdanket student på 10. semester,

og igennem de sidste mange år har jeg tumlet

omkring på snart sagt alle afdelinger og

kringelkroge af kongeriget campus. Jeg har mødt

et utal af undervisere, medstuderende, pedeller

og kantinedamer ikke mindst. De allerfleste har

inspireret mig og motiveret mig med deres åbne

indstilling over for andre og verden og deres

begær efter viden (og vin). For pokker. Tak for det!

Gennem årene er jeg også stødt på en anden

slags studerende, en degenereret afart. Forkælede

4

konkrete udformning, men han kan helt

sikkert nikke genkendende til indholdet. Det er

samme øvelse, som Smedegaard tidligere har

udført på Carlsberg og nu i A.P. Møller Mærsk:

benchmarking, effektivisering og et konstant fokus

på kundens behov. Kunden er i dette tilfælde det

private erhvervsliv, der skal købe arbejdskraft af

universiteterne.

På den baggrund taler Vækstforum meget om, at

de færdige kandidater (der i visse tilfælde måske

kan nøjes med at være bachelorer) skal passe til

jobudbuddene i den private sektor. Det vil man

opnå ved at få flere til at starte på for eksempel

bioteknologi end på litteraturhistorie, men

også ved få at flere studerende i praktik i private

virksomheder undervejs i deres uddannelse.

I dansk erhvervsliv er man god til at forlange, at

universiteterne skal bygges op efter erhvervslivets

hoved. Deres forslag og visioner maler et smukt

billede af vækst og synergi, men er også helt

omkostningsfri for virksomhederne. Det er

altid universiteterne og de studerende, der

skal rette ind og lægge til for virksomhedernes

skyld. Virksomhederne forpligter sig derimod

aldrig til at aftage de ingeniører og forskere,

mennesker, der frem for at søge forståelse for livet,

naturen og medmenneskets værdi lukker øjnene

for samfundet uden for akademiet. De graver sig

ned i bøger, pamfletter og teorier med næsen i

sky, og deres sind fyldes af akademisk hovmod og

selvfedme. Det pisser mig af.

Disse åndssnobber surmuler jævnligt over SU’en,

der paradoksalt nok netop er medfinansieret af

den slidsomme hob af arbejdere, de skyr. De rabler

op om, at de studerer for at få et meningsfyldt job

og et meningsfyldt liv – modsat vejarbejderen og

tankpasseren.

Det er det dummeste, jeg har hørt. De fleste

åndsstudier fører direkte ud i et meningsløst

tomrum, mens håndværket og det slidsomme

arbejde er rygraden i vores samfund. Det er netop

vejlæggeren, der er uundværlig og lægger grund

for enhver civilisation. Det er mere, end man kan

sige om visse pseudointellektuelle parasitter.

I kan betragte dette som en hyldest til det tavse

flertal af hårdtarbejdende mennesker, der bærer

os andre på deres ryg. Vi er privilegerede, og vi ved

det. De færreste af os er elitære røvhuller. Heldigvis

de efterspurgte for fem år siden. De forpligter

sig heller ikke nødvendigvis til at oprette

relevante praktikstillinger for alle typer

universitetsstuderende.

Det er prisværdigt og sikkert også nødvendigt,

at universiteterne udbygger samarbejdet med

det private erhvervsliv. Men det er endnu mere

vigtigt, at universiteterne forlanger andet og

mere af erhvervslivet end tomme løfter og

laboratoriesponsorater. Angreb er det bedste

forsvar.

da. Alligevel springer de vamle undtagelser mig i

øjnene, som små bunker af varm, våd hundelort på

fortovet. Føj!

Nok galde for nu. Jeg mangler kun at løfte sløret

for temaet på min næste, rigtige klumme. Emnet

vil være ”Gør Danmark klogere, hor mere”. Jeg vil

gerne udbasunere min konklusion allerede nu:

Kvinde, del din krop. Skej ud og spred ben for et

godt ord og en billig fadøl. Fød vores børn under

uddannelse.


1. Du klemmer dine fingre i en bildør. Du er uheldig. Din

pege- og langfinger bliver siddende i døren. Pis. Du putter

fingrene i en pose og skynder dig til skadestuen. Lægen

siger, hun kun har tråd nok til at sy én af fingrene sammen.

Forbandede nulvækst. Du må sige farvel til en finger. Hvad

gør du?

2. Du kommer gående ad Nørre Allé en eftermiddag.

En gammel dame spørger om vej til Selinas, hvor hun

skal mødes med en veninde. Hvad gør du?

3. Nazisterne kommer til magten. Hvad gør du?

4. Du går en tur i skoven. Du finder en død fisk ved et

vandløb. Hvad gør du?

FLEST A’ER: Tillykke. Du hører hjemme i ”magtens rugekasse”, ASB-Waffen-SS. Du drømmer om skillelinjer og skider

komparative analyser. Men hold dig til de dyre drenge på Handleren. Det er dem, regeringens Vækstforum kan lide.

FLEST B’ER: De kalder det Aarhus Faculty of Health Science. En mere sandfærdig betegnelse ville være ”Olympen”.

Gudernes og dit hjem.

FLEST C’ER: Sæt dig ned og smid fødderne på bordet. Snup en cognac og en cigar. Du er, hvor du skal være, på Aarhus

Faculty of Science and Technology. Og hvis ikke, går det nok. Spørg Vækstforum om du må skifte, og de smider 36 SUklip

og et ph.d.-stipendium i nakken på dig.

FLEST D’ER: Erkendelsen rammer dig hårdt. Som lægen, der står med vatpinden i hånden og ryster på hovedet. Du hører

hjemme på Aarhus Faculty of Arts, og det fører ingen steder hen. Men brug det konstruktivt. Skriv en sang om det.


8

NAVN: SØREN

LÆSER: ØKONOMI

STEMTE IKKE I 2009.

”Jeg stemte i år, fordi det var vigtigt for mig at

få en repræsentant fra AU i bestyrelsen, frem for

en fra Handelshøjskolen. Så på den måde har

sammenlægningen af ASB og SAMF haft betydning

for mig.”

NAVN: MARIE

LÆSER: KINA STUDIER

STEMTE IKKE I 2009 (første år på universitetet i år)

”Jeg stemte egentlig kun, fordi vi blev invaderet af

en kandidat, da vi sad i kantinen. Så fortalte hun om

valget, og derfor blev jeg opmærksom på det.”

UNIVERSITETSVALGET

2010

NAVN: MATTHIAS OG KATRINE

LÆSER: STATSKUNDSKAB (MATTHIAS) OG ÆSTETIK OG

KULTUR (KATRINE)

Matthias: ”Jeg stemte også sidste år. I år stemte jeg, fordi jeg

kendte ham, der stillede op.

Katrine: ”Jeg stemte, fordi jeg synes, vi har pligt til det som

studerende. Men vi har ikke hørt ret meget til det nede på

Kasernen, hvor jeg er til daglig. Jeg hørte først om det, da jeg

var til fest på statskundskab, hvor der stod nogle fra en liste

og delte drinks ud”.


NAVN: ANNE

LÆSER: LITTERATURHISTORIE

STEMTE OGSÅ I 2009.

”Jeg stemte i år, fordi jeg mener, det er vigtigt, at de

studerende bliver hørt. Den faglige udviklingsproces

har ikke haft nogen betydning for mig, jeg ville have

stemt alligevel.”

NAVN: CHRISTIAN

LÆSER: STATSKUNDSKAB

STEMTE OGSÅ I 2009.

”Jeg stemte, fordi min sambo stillede op, og han er

en klog fyr, så ham ville jeg gerne stemme på. Den

Faglige Udviklingsproces har ikke gjort mig mere

opmærksom på valget. Jeg ville have stemt alligevel,

fordi jeg kendte ham, der stillede op.”

TOP 5 - PERSONLIGE STEMMER

CHRISTIAN THYRRESTRUP, ASB Studenterforum: 737

Christian Rabjerg Madsen, Frit Forum Samfundsfaglig: 465

MARIA JUHLER-LARSEN, Studenterrådet : 372

Maja Viola Buskbjerg, Studenterrådet: 352

Anders Bank Blichfeldt, MFSR’s Liste på Fysik og Kemi: 126

9


Alliancen satsede alt... og tabte

Valgforbundet mellem Frit

Forum, Liberale Studerende

og Konservative Studenter

fik ikke den ønskede effekt.

Studenterrådet sidder også i

2011 på de to studenterpladser

i universitetets bestyrelse.

Hverken Liberale Studerende

eller Konservative Studenter vil

dog kalde den uhellige alliance

en fiasko.

Valgkampen ved bestyrelsesvalget i

november varslede fra starten om nye tider.

Et opsigtsvækkende valgforbund mellem det

socialdemokratiske Frit Forum, Konservative

Studenter og Liberale Studerende så dagens lys.

Selv om de tre studenterpartier ikke deler politisk

overbevisning, kunne de dog blive enige om én

ting: at skrabe nok stemmer sammen til at bryde

Studenterrådets monopol på de studerendes to

pladser i Aarhus Universitets bestyrelse.

10

Sidste års valg gav gode perspektiver for det nye

valgforbund. Havde valgforbundet været dannet i

2009, manglede de kun 100 stemmer for at kunne

få en af bestyrelsespladserne.

I år stemte 6361 studerende til

bestyrelsesvalget. Heraf fik Studenterrådet 4479

stemmer. Det nye valgforbund måtte derfor se

sig slået, da deres 1882 stemmer ikke var nok

til at slå Studenterrådet af pinden. Selvom Frit

Forum næsten fik 24 procent af stemmerne, var

det ikke nok til at opveje det dårlige valg for de

to alliancepartnere i Konservative Studenter og

Liberale Studerende. Emil Melchior Mikkelsen fra

Konservative Studenter har svært ved at forklare

deres tilbagegang.

”Vi gik en del tilbage i år. Det er svært at sige,

hvad der er årsagen til det”, siger Emil Melchior

Mikkelsen.

Han peger på, at Konservative Jurister (i

listeforbund med Konservative Studenter red.) fik

et rigtigt dårligt valg.

”Jeg ved ikke, hvad der er sket for dem, for jeg

synes, de har ført en aktiv valgkamp”, siger Emil

Melchior Mikkelsen.

Michelle Holst fra de Liberale Studerende

forklarer deres tilbagegang med, at de slet ikke

har ført valgkamp i år, da ingen i partiet havde tid

til det.

Fiasko vendt til forhåbning

Det nye valgforbund fik således ikke indfriet de

håbefulde forventninger. De studerende har talt,

og blandt de studerende er der størst tilslutning til

Studenterrådet. Man kunne fristes til at erklære det

nye valgforbund for en fiasko, og se valgresultatet

som et udtryk for, at de studerende ikke ønsker et

nyt studenterparlament – alliancens mærkesag.

Det er hverken Liberale Studerende eller

Konservative Studenter enige i.

”Jeg tror Studenterrådet har lykkedes med at

stille nogle kandidater op, som vækker mere tillid

hos de studerende, end de har gjort i tidligere år”,

siger Michelle Holst fra Liberale Studerende.

Emil Melchior Mikkelsen vender blikket indad

og konstaterer, at det nye valgforbund ikke

Stemmefordeling ved bestyrelsesvalget

2.576

1.195

har formået at forklare sin sag godt nok for de

studerende. Trods det skuffende resultat for det

nye valgforbund er der stadig optimisme at spore

hos de to partier. Hverken Konservative Studenter

eller Liberale Studerende er afvisende over for at

4.479

2009* 2010

1.882

indgå i samme valgforbund næste år.

”Når man går all in, og det så ikke lykkes, kan

det selvfølgelig godt skræmme én lidt. Jeg kan

ikke sige, om vi danner valgforbund igen næste år,

på nuværende tidspunkt, da det skal tages op af

den nye bestyrelse. Men jeg synes det har været et

godt samarbejde, og jeg vil bestemt ikke udelukke

det”, siger Emil Melchior Mikkelsen.

Nye tider

Stemmeprocenten fik et gevaldigt nyk opad

ved valget i november sidste år. I 2009 stemte

kun 13,3 procent af de studerende, mens

hele 21,2 procent stemte i 2010. Den øgede

valgdeltagelse bifaldes af alle de opstillede lister.

Men derefter hører enigheden også op. Liberale

Studerende og Konservative Studenter mener,

at det nye valgforbund har æren for den øgede

stemmeprocent.

”Der har været to valgdebatter, som har været

velbesøgte. Det, tror jeg ikke, var sket uden

valgforbundet. Folk har set, at der faktisk var

mulighed for at stemme på nogle andre end

Studenterrådet”, siger Emil Melchior Mikkelsen.

Det nyvalgte bestyrelsesmedlem fra

Studenterrådet Christian Thyrrestrup mener, at den

øgede stemmeprocent har en anden årsag.

”Jeg tror, det skyldes sammenlægningen af ASB

og AU, hvor de studerende har bekymret sig om,

hvor de skal være. Man kan måske bedre se, at det

har betydning, at man stemmer”, siger Christian

Thyrrestrup.

Alle opstillede kandidater er dog enige om, at

valgkampen har været præget af mere debat og

større konkurrence mellem listerne. De håber alle

på at kunne øge stemmeprocenten endnu mere til

næste valg.

* Stemmetallet er anført, som hvis

Liberale Studerende, Seriøse Jurister,

Konservative Jurister, Konservative

Studenter og Frit Forum også have været

i valgforbund ved valget i 2009

Studenterrådets lister

Valgforbund for

studenterdemokrati

Kilde: AU’s valgsekretariat


De studerendes mand i bestyrelsen

Stemmeslugeren fra Handelshøjskolen, Christian Thyrrestrup, vil tale

de studerendes sag i bestyrelsen. Men han vil ikke komme med løfter.

Studenterrådet fik igen de to studenterpladser i

Aarhus Universitets bestyrelse. Den ene plads

gik til Christian Thyrrestrup, som til daglig læser

cand. merc. mac på Aarhus School of Business

and Social Studies, ASBSS. Christian Thyrrestrup

trak 737 personlige stemmer fra de studerende

på Handelshøjskolen. Dermed er han den

kandidat, der fik flest personlige stemmer ved

bestyrelsesvalget.

Det er anden gang en studerende fra

Handelshøjskolen sidder i Aarhus Universitets

bestyrelse. Tidligere har Christian Jølck

haft to perioder som den ene af de to

studenterrepræsentanter i bestyrelsen. Som

et led i den Faglige Udviklingsproces er

Handelshøjskolen pr. 1. januar 2011 slået sammen

med de samfundsvidenskabelige uddannelser.

Handelshøjskolen repræsenterer i sig selv kun 8000

af Aarhus Universitetsover 32.000 studerende.

Alligevel mener Christian Thyrrestrup sagtens, at

han kan arbejde for de studerendes interesser som

helhed.

”Mit personlige engagement ligger i at bevare

en god foreningsstruktur og gode sociale rammer.

Det kommer alle de studerende til gode, ikke kun

de studerende på ASB”, siger Christian Thyrrestrup

Selvom han blandt andet gik til valg på at

bevare Erhvervskommunikations lokalitet nede

på Handelshøjskolen, understreger Christian

Thyrrestrup, at han er valgt ind for Studenterrådet.

Her aftaler de i fællesskab, hvad de vil fokusere på i

bestyrelsesarbejdet.

Kampen om dagsordenen

Det afgørende for de studerende er, at deres

stemme bliver hørt i bestyrelsen. Studenterrådet

vil kæmpe for, at de beslutninger, der træffes, er i

de studerendes interesse. Det er særligt aktuelt i

arbejdet med den Faglige Udviklingsproces, hvor

de vil kæmpe for, at de studerendes organer bliver

bevaret, hvad enten de er politiske eller sociale.

Men med to repræsentanter for de studerende

ud af en bestyrelse på 11 medlemmer er det ikke

altid let at komme til orde. Christian Thyrrestrup

ønsker derfor ikke at præcisere, hvilke mærkesager

Studenterrådet vil sætte på dagsordenen til

bestyrelsesmøderne i det kommende år.

”Vi vil ikke gå ud og love noget nu, fordi det

før har været svært at få bestyrelsen til at tage

de punkter op, som vi studerende har sat på

dagsordenen”, siger Christian Thyrrestrup.

11


Mycard tilbød studerende et gratis rabatkort til forskellige butikker og restauranter som led i et

kampagnefremstød på årets studiemesse. Men mange af de studerende, der tog imod tilbuddet, endte med

at blive fanget i et betalingsabonnement.

Solbritt Grønbæk er en af de studerende,

som i januar 2011 blev opkrævet et gebyr

på 99 kroner for fornyelse af sit Mycard. Hun

var slet ikke klar over, at hun var tilmeldt et

betalingsabonnement.

12

”Jeg fik kortet på studiemessen i 2010, og jeg

fik ikke noget at vide om, at kortet var bindende”,

siger Solbritt Grønbæk.

”Det er noget bondefangeri”

Da Solbritt Grønbæk modtog fakturaen fra Mycard,

kontaktede hun derfor straks virksomhedens ejer,

Rasmus Cortsen. Hun fortalte Rasmus Cortsen, at

hun ikke havde fået oplyst, at der var tale om et

abonnement, da hun modtog tilbuddet om det

gratis Mycard på studiemessen.

”Mycard påstod, at jeg både har fået fortalt og

udleveret forretningsbetingelserne. Men det har

jeg ikke”, fortæller hun.

Betingelserne for aftalen står ikke i den kontrakt,

Solbritt Grønbæk skrev under på. De er derimod

opført i nogle andre papirer, som hun aldrig fik at

se.

Solbritt Grønbæk er ikke den eneste studerende,

der ikke fik Mycards betingelser oplyst på

studiemessen. Statskundskabsstuderende Ronja

Torfing er 100 procent sikker på, at Mycard ikke

fortalte, at tilbuddet var bindende.

”Jeg spurgte dem, om det var bindende, og de

sagde nej”, fortæller hun.

Heller ikke statskundskabsstuderende

Anne Schmidt Stolberg fik noget at vide om

betingelserne, da hun tog imod Mycards tilbud.

Hun erkender dog, at hun selv har en del af

ansvaret, men føler sig alligevel snydt.

”I princippet er det jo ens eget ansvar at læse

betingelserne, inden man skriver under. Men jeg

synes, det er noget bondefangeri”, siger Anne

Schmidt Stolberg.

Mycards stifter Rasmus Cortsen har over for de

studerende, der har klaget, hævdet, at alle har fået

betingelserne oplyst, både mundtligt og skriftligt.

Derfor er det heller ikke muligt for de studerende

at melde sig ud.

Advokat Kurt Jensen vurderer umiddelbart, at

”det kan være ulovlig markedsføring, hvis man ikke

kan sige aftalen op”. Han peger desuden på, at det

er dårlig markedsføringsskik.

Mycard leverer ikke varen

Ingen af de studerende, Delfinen har talt med,

har brugt kortet i 2010. Solbritt Grønbæk har dog

forsøgt at bruge kortet, efter hun havde betalt de

99 kroner til Mycard i januar. Hun besøgte Café

Slabberas, som ifølge Mycards hjemmeside giver

15 procent rabat på Caffé Latte ved fremvisning

af kortet. Til sin store skuffelse erfarede Solbritt

Grønbæk, at hun ikke kunne bruge kortet. Aftalen

mellem caféen og Mycard eksisterer nemlig ikke

længere.

”Vi lavede en prøveaftale i et halvt år med

Mycard. Men siden sommeren 2010 har vi kun

haft tre kunder, der brugte Mycard”, fortæller

barchefen på Café Slabberas, Michael Mezzi.

Mycard pressede ifølge Michael Mezzi på for

at lave en betalingsaftale, som indebar, at caféen

skulle betale et kvartalsgebyr på omkring 300

kroner.

”Det var en dårlig aftale, så vi afbrød

samarbejdet”, fortæller Michael Mezzi.

Det har vist sig, at flere af de forretninger,

Mycard ifølge deres egen hjemmeside

samarbejder med, ikke har en aftale med Mycard

i dag.

Carsten Jurik fra tapasbaren CANblau i Århus

fortæller, at de havde en aftale med Mycard for

noget tid siden, men at den hurtigt blev ophævet.

Både på Mycards hjemmeside og Facebook-side,

som ikke er blevet opdateret siden oktober 2010,

står der dog stadig, at man kan få rabat på Café

Slabberas og CANblau.

Advokat Kurt Jensen finder det

problematisk, at Mycard annoncerer

med aftaler, der ikke længere

eksisterer.

”Når man sælger en vare,

som man ikke kan levere,

ligner det bedrageri”, siger Kurt Jensen.

”Røvrendt på studiemessen”

De studerende havde ikke drømt om, at det her

ville ske på studiemessen.


”Man tror ikke, at man bliver røvrendt på

studiemessen. Havde det været på gågaden

i Århus, havde jeg været mere varsom”, siger

Solbritt Grønbæk.

Studenterrådets generalsekretær, Jesper

Hilsted Andersen, slår fast, at Studenterrådet,

som arrangerer messen, ikke ønsker at

samarbejde med virksomheder, der bevidst

forsøger at snyde de studerende.

”Så kommer de ikke med. Det har vi ingen

interesse i”, siger Jesper Hilsted Andersen.

Sagen vil dog ikke få konsekvenser for

Studenterrådets samarbejde med Mycard, hvis

der ikke forelægger konkrete juridiske beviser.

”Mycards forretningsbetingelser kan bestemt

ikke accepteres, hvis det viser sig, at der er

noget at komme efter, men der skal beviser på

bordet, før vi vil gøre mere ved det”, siger Jesper

Hilsted Andersen.

Nogle fik betingelserne oplyst

Nogle af de studerende, der skrev under på,

at de gerne ville modtage et gratis Mycard i

september, fik at vide, at de skulle melde sig

ud inden årsskiftet. Ikke alle har haft lige stor

succes med at melde sig ud. Dea Jensen, som er

medicinstuderende, fik ikke udleveret materiale

om betingelserne, men hun fik at vide, at hun

skulle melde sig ud inden det nye år.

”Jeg gik derfor i november ind på

hjemmesiden for at melde mig ud, men der

stod ingen kontaktoplysninger, så jeg skrev i

kommentarfeltet”, fortæller Dea Jensen.

Alligevel modtog hun en faktura fra Mycard

i januar. Da hun efterfølgende tog kontakt til

Mycard, påstod Rasmus Cortsen, at han aldrig

havde modtaget hendes udmeldelse. Hun var

derfor tvunget til at betale gebyret alligevel.

Studerende vil undersøge Mycard nærmere

De studerende, der føler sig uretfærdigt behandlet,

vil nu se Mycard efter i kortene. De har tænkt sig at

gå videre med sagen til Forbrugerklagenævnet.

”Der kan være mange studerende, som er blevet

fanget i Mycards net. Mycard skal ikke have lov til

at bondefange folk på den måde”, mener Ronja

Torfing.

Delfinen har gentagende gange forsøgt at få en

kommentar fra Rasmus Cortsen, men det har

desværre ikke været muligt.


13


14

TEMA: BARNDOMMENS GADE

”Evigt bortsvandt helligdommen”. Det er sådan, Oehlenschlägers

slutter sit digt, for Oehlenschlägers pointe er, at vi mister det, når

vi vil gribe det, og det er præcis derfor, at guldhornene er blevet så

store. Det er, fordi de er væk. Det var, fordi der var en tyv, der greb

det før os. Og er det ikke sådan med alt det, vi forsøger at gribe?

Er det ikke sådan med naturen? Den fandt vi først på, da vi var ved

at ødelægge den? Er det ikke også sådan med barnet? Barnet blev

først omgærdet med alt mulig ulækker sentimentalitet, dengang

de voksne begyndte at romantisere det og havde glemt, hvor

forfærdeligt det er at være barn. Er det ikke sådan, det er med

landbruget? Da man begyndte at glemme, hvor forfær¬deligt det

var at vokse op på landet, hvor mange bank man fik i skolerne,

hvor hårdt det var, hvor strengt det var fra morgen til aften, så

begyndte man at hive alt mulig ragelse ned fra loftet og male det

almueblåt og sige: det er en spinderok fra gode gamle dage, fra

dengang verden hang sammen.

- uddrag af Rune Lykkeberg essay om Guldhornene for thirdear.dk


16

Vælter ned ad Skolegade

Det er snart 30 år siden, at Peter A.G. iført en stråhat-baseret koger tog sig en

slentretur ned ad Vestergade i Gnags-hittet, som mange århusianere, i et anfald

af kollektiv sindssyge, tog til sig som en hyldest til Jyllands hovedstad. Nu

om dage består Vestergade mest af PC-pushere og latte-og-rucola-baserede

udskænkningssteder. Byens reelle puls er i stedet rykket et velrettet stenkast i

retning af Århus Havn.


Kære læser. Nu hvor vi er nået forbi artiklens

byline, og skriftstørrelsen er blevet en smule

mindre, må jeg komme med en indrømmelse: jeg

er en af de der indfødte århusianere, som ser Århus

som både Danmarks og til tider verdens navle. En

af dem, som begynder at stemme borgerligt, fordi

Nicolai Wammen fjerner å’et i bynavnet. En af dem,

som insisterer på, at Ceres Top bare smager bedre,

også selv om Ceres-bryggeriet i Århus nu er dødt

og borte. En af dem, som siger ’midtby’ i stedet for

’centrum’. En af dem, der udtaler prønuliåhørherikkå

i ét ord. En af dem, der råber kom så de hvii’med

stolthed i stemmen, mener København er en

parkeringsplads lidt uden for Malmø og i øvrigt

elsker alt Århus-relateret… næsten. Bortset fra

Gnags. De er stadig en flok bønder fra Skjern.

18

Jeg er også en af dem, der smilte saligt, da

min redaktør præsenterede månedens tema:

Barndommens gade. Nu fik jeg en gylden

mulighed for at lovprise min hjemby fuldstændig

skamløst. Men hvordan? Jeg kunne nedgrifle

et essay om min opvækst i toåfirs-tyyyyv, men

prønuliåhørherikkå: hvem ville gide læse om

det? Jeg valgte at skrive om det nærmeste, jeg

kommer barndomsgaden, uden at det egentlig

er det: Århus by Night. Mine damer og herrer, jeg

præsenterer hermed en subjektiv guide til denne

skribents anden ”Barndommens gade”: Skolegade.

Urin og hyldeblomstlikør

Én ting synes at være sikkert i Århus: hver

subkultur og type har sin gade. Har man

eksempelvis lige købt sin første Rolex-kopi og

kender man én, der har været med i Paradise Hotel,

er Åboulevarden næsten altid et godt bud på

en fest. Med få undtagelser en dyr, ligegyldig og

indholdsløs sådan. Tilhører man ”åååårh-hvad-tror-

nok-li’-hun-fik-finger-på-toilettet”-segmentet, og

kalder man blandingen af urin og hyldeblomstlikør

for Mokai, svarer Klostergade i reglen til en typisk

tur i byen. Skulle man befinde sig så langt væk

fra begge grupper, som det er menneskeligt

muligt, er man formentlig typen, der er tiltrukket

af Frederiksbjergs omsiggribende bodega-bælte.

Her serveres øl kun i selskab med Arnbitter, og

håndmadderne sidder en anelse løsere end i resten

af byen. Og så er der gaden, der blander det hele i

et absurd mix: Skolegade.

De 150 meter fra Aarhus Teaters bagindgang til

midtbyens eneste benzintank på Europaplads er et

sammenrend af alle tænkelige typer, mennesker;

skæbner. Den unge smarte elite, kendis-

rockere, pseudo-intellektuelle, metalhoveder,

homoseksuelle, stamalkoholikere, ludere,

lommetyve, småkriminelle, morgenbranderter og

deslige.

Kulturchok på første parket

Første stop på vejen ind i Skolegade er Escobar.

Man kunne formentlig ikke komme til et mere

aparte sted, når man kommer fra åens finpudsede

smart-i-en-fart-steder og ditto klientel. Århus

er metalmusikkens selvudnævnte hovedstad i

Danmark. Hvis Århus er hovedstaden, er Escobar

metalmusikernes fort. Det er her, byens hårde

drenge foretrækker at hænge ud: Metal-kendisser,

wannabes og almindelige fans mødes her.

Musikken er tung, lokalet er smadret, og folk

er stive i en grad, man ikke finder på resten af

byens beværtninger. Her er det mere reglen end

undtagelsen, at der bliver væltet et par borde

og en stak stole i løbet af en aften. Escobar er et

de typiske steder i Skolegade, hvor det meste er

tilladt, og der bliver set igennem fingre med resten.

Escobars næsten-nabo er et frimærke af en

bodega, hvis blotte tilstedeværelse beviser, at

selv aldrende stambranderter stadig har deres

gang i Skolegade. Casino Bar har dog sit helt

eget særkende, som mere end noget andet leder

tankerne hen på ’Sommer i Sunny Beach’: Casino

Bars legendariske røde- og grønne kander. De

noget tvivlsomme blandinger, hvoraf i hvert fald

den grønne primært er baseret på melonlikør

og grøn sodavand, bærer ingen reelle navne. De

smager af plasticeret Fun-saftevand, og rammer

som en hammer. Alene det faktum, at baren er i

stand til at fremskaffe grøn sodavand i det politisk

korrekte 21.århundrede er så prisværdigt, at den

spøjse sammenblanding af havnearbejder-klientel

og Ung Rejs-drinks er værd at støtte op om.

Den kedelige storesøster

Casino Bars naboer kunne ikke være meget

anderledes end denne. G-Bar er, så vidt det er

skribenten bekendt, det eneste gå-i-byen sted

fortrinsvis for bøsser og lesbiske i Århus. Ikke at

det er særlig åbenlyst. Med en vis usikker på egen

opfatteevne må skribenten indrømme, at han har

frekventeret selvsamme biks to gange uden på

nogen måde at gennemskue, at folk derinde skulle

have en anden seksuel orientering. Måske siger det

mere om skribenten og dennes evne til at drikke

sig i hegnet end om barens generelle udtryk.

Hvis Escobar er klassens frække dreng med

rebelske tilbøjeligheder i Skolegade, må Billabong

Bar være klassens frække drengs otte år ældre og

forlovede, lidt kedelige og bibliotekar-uddannede

storesøster. De to appellerer langt hen ad

vejen begge til det samme publikum, men den

australske Liverpool-bar (ja, jeg forstår det heller

ikke) spiller lidt tyndere musik, serverer lidt tyndere

alkohol og har et lidt mere mawert klientel.

Billabong Bar havde, som den kedelige søster, sit

højdepunkt for ti år siden. Det samme gælder langt

hen af vejen for barens gæster. Synes du Escobar

lyder sjovt, men kan du bedre lide Coca Cola Zero

og mentolcigaretter end originaludgaverne, er

Billabong Bar helt sikkert stedet for dig.

Cocktails, kendisser og kloge-Åger

Krydser man over på den anden side af det

smalle drukdistrikt, der er Skolegade, vader

man direkte ind i endnu et eksempel på gadens

mangfoldighed. Første åbne dør er Sidebar. En

ganske eksklusiv cocktailbar, som formentlig må

have lidt under en defekt GPS, da der skulle


findes et lokale at sælge ud fra. Baren ville have

passet glimrende ind i rækken af de mange ens

steder omme på den anden side af blokken på

Åboulevarden. I Skolegade står den ud i rækken af

lurvede, småsmadrede udskænkningssteder.

Dør om dør med Sidebar ligger den semi-

legendariske Fatter Eskil, der vel kan kaldes

normalrockens svar på Escobar. Endnu et sted,

der formår at trække inden- og udenbys musikere

i byen, denne gang af den lidt mere mainstream

slags. Skribenten mindes eksempelvis at have

diskuteret indgående med en unavngivet guitarist

fra et band, hvis navn rimer på Misneyland After

Mark, om præcis hvor mawer han var. Og så i

øvrigt at have tabt en omgang i et væddemål om,

hvorvidt forsangeren fra et dansk funkrock-blev-til-

postgrunge-blev-til-klynkerock-band kunne holde

til at få råbt omkvædet til Me & My’s ”Dub-I-Dub”

ind i øret i tredive sekunder uden at blive voldelig.

Åh ja. Tåberne er mange, minderne endnu flere.

Jeg skal lade dette være slutningen på min

hommage til Skolegade. Et område, der hylder

mangfoldigheden og sender tømmermænd med

dig hjem hver gang. Min alternative Barndommens

Gade.

19


HUSKER DU...

Da bred ymer

blev til godt shit

I 1983 var det bred ymer eller syret. I dag er det fedt eller

noget fuck. Vi tager et smut tilbage til tiden, da Poul

Nesgaard og Ungdomsredaktionen var ’knæhøj karse’, da

Kim Schumacher gjorde det okay at være homoseksuel, og

da Casper Christensen indgik en aftale med mandrillen og

kaldte sin bedste ven for klovn.

23


Vi begynder i 70’erne og 80’erne, da begge

vores forældre havde langt hår, og Bob Marley

og Gasolin rockede Roskilde Festival. Dengang

havde piben en helt anden lyd.

24

Linjerne blev udstukket i DR’s

Ungdomsredaktionen. Det var et program for de

unge af de unge. Det dér med at blive voksen

var ikke noget, man tidligere havde behandlet i

medierne som sådan.

Programmet var afdækkende, nærmest

dokumentarisk. Det var en slags revolution for

de unge, der endelig kunne spejle sig i andre

jævnaldrende. Ungdomsredaktionen tog fat på alt

fra kammersjukkerne, alkoholforbrug og sex, til

hvad der rørte sig i den politiske andedam. Poul

Nesgaard var i 70’erne og 80’erne, hvad Casper

Christensen er for os unge i dag. Sammen med

resten af Ungdomsredaktionen lagde han kimen til

de tendenser, der viste sig på den tid.

Gi’ den et trut, Ruth

På trods af sit nyskabende indhold var sproget i

Ungdomsredaktionen holdt i en nogenlunde sober

tone. Anderledes var det med en anden markant

trendsætter i 1980’erne. Radio- og tv-værten Kim

Schumacher var ikke bange for at eksperimentere

med det danske sprog. Han stod bag populære

programmer som 1999 og Labyrint. Han leverede

blandt andet catchphrasen: Gi’ den et trut, Ruth – et

citat af Samuel L. Jackson, som han havde oversat

”direkte” fra engelsk. Oprindeligt lød det: that’s

the truth, Ruth. Det var også Schumacher, der

var med til at introducere amerikansk slang i det

danske sprog. Han begyndte at bruge ordet nørd

på samme måde som amerikanerne. Det var i det

hele taget i Schumacher-æraen, at vi begyndte at

indføre flere og flere engelske ord i vores sprog. At

sige pis og lort er noget, vi har taget til os fra det

engelske sprog. Pludselig var det nice i stedet for

godt eller fedt.

Line Pedersen, som er kampagneleder for Dansk

Sprognævn, pointerer dog, at vi har indoptaget

engelske ord i 100 år, men at der på det sidste

bare er kommet en signalværdi i at udtrykke sig på

engelsk.

De knepper for åben skærm

I 1991 stifter de fleste af os for første gang

bekendtskab med Casper Christensen, da hans

far ringer og forstyrrer ham i børneprogrammet

Hvaffor en hånd.

Senere kom han med i ungdomsprogrammet,

Den Harme Linje, der var en del af det populære

program Transit. Christensen blev synonym med

programmets ligefremme stil. Pludselig var det

tilladt at sige alt på tv. Casper og Mandrilaftalen var

næste skridt på sprogstien. De absurde karakterer

i serien tøvede ikke med at sige ”kneppe” eller

”fucking” på tv.

Endnu værre er det siden blevet i serien Klovn,

hvis sprog og tåkrummende scener har vist sig

at være en stor udfordring for folkets tolerance,

over for hvad vi kan tåle at høre over aftenkaffen.

Mennesker, der taler om sex og har sex for åben

skærm, er ikke længere tabubelagt, men bare god

underholdning

Mindre lort, mere godt shit

Nutidens selektive ungdom har fået DR til at flytte

ungdomsfladen over på internettet. Pirat TV er

født. Sloganet lyder: ”Mindre lort, mere godt shit”.

Mange af de slangord, vi bruger i dag, har med

seksualitet eller afføring at gøre. Shit, fuck, pis,

lort. Vi bruger dem så meget, at vi næsten ikke

betragter dem som bandeord længere.

Marianne Rathje, som er sprogforsker ved Dansk

Sprognævn, offentliggjorde sidste år resultaterne

af en større undersøgelse af brugen af bandeord

i de danske aviser. I et interview med Dagbladet

Politiken siger hun i den anledning, at der fra 1994

til 2009 er sket en fordobling i brugen af ord som

”fuck” og ”shit” i aviserne.

”Der er tale om en tale om en reel sproglig

udvikling”, konkluderer Marianne Rathje.

I det hele taget er seksuelle og afføringsrelaterede

ord blevet mere accepteret i medierne, fordi de er

blevet en fast bestanddel i vores amerikaniserede

sprog. ’Fuck’ og ’shit’ blev ligefrem optaget i Den

Danske Ordbog i 2005.

Line Pedersen forklarer, at de unges sprog og

især kraftudtryk koncentrerer sig om de nedre

regioner:

”Det er det, der er tabu i dag. Det er krænkende


ord. I gamle dage var det sygdomsrelaterede ord,

der var tabu. Derfor var det engang populært

at sige ”pokkers”. Desuden er det stadig kun på

bestemte kanaler rettet mod de unge, at det er

okay at bande, som man vil i medierne. På en

radiokanal som P1, vil man nok ikke finde det

særligt acceptabelt ”, siger hun

Line Pedersen forklarer også, at ”fuck” er et

signalord, fordi det i mange ældre menneskers

ører lyder forfærdeligt. Men det er ikke, fordi unge

bander mere end ældre.

”Uanset hvilken generation vi er fra, bruger vi

alle tre til fem bandeord i hver samtale”, fortæller

Line Pedersen.

Hvis man selv ønsker at vurdere

sprogudviklingen tilbage fra Poul Nesgaard & co. til

i dag, kan man grave sig i ned DRs arkiver på Pirat

TV, og se gamle klip fra blandt andet

Ungdomsredaktionen og Casper og

Mandrilaftalen. Gå ind og grin af det sjove hår og

de flippede emner. Det er fucking bred ymer!

Semesterstart forår 2011

- Kom godt i gang

268,- 268,-

I Stakbogladen får du 10% studierabat på al studierelevant litteratur

Lille

smart

ting som

holder

bogen

åben,

mens du

læser

25,-

Brevordnere

10

stk.

179,-

Elastikmapper

3 stk

25,-

Nyt i Stakbogladen

Tasker, hættetrøjer, T-shirt’s med lange og

korte ærmer, tasker, krus m.m. påtrykt

Aarhus Univertets logo

Stakbogladen

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3

8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102

books@stakbogladen.com

www.stakbogladen.com

åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

Stakkevis af viden

25

98,-

Læse

stativ

198,-


Længe før hun startede på teologistudiet, har

Ditte Bruun Laursen haft en spirende følelse

i maven om at gøre noget andet end flertallet.

Som teologistuderende er valget om at blive

iværksætter bestemt ikke oplagt. Langt de fleste

starter på teologi med en drøm om at blive

sognepræst. Det var også Ditte Bruun Laursens

udgangspunkt.

”Men vejen dertil kan godt være mangfoldig”,

forklarer hun.

26

For Ditte begyndte rejsen for mange år siden

ved barndomshjemmets villavej, hvor hun solgte

alverdens ting til forbipasserende. Blandt andet de

lerting, hun havde lavet på fritidshjemmet. Ifølge

Ditte Bruun Laursen er det vigtigt ikke at glemme

det indre barn, der har lyst til at sælge limonade

eller keramik til fremmede.

”Det er vigtigt, at man tager sig selv seriøst. Hvis

man har en spirende nysgerrighed, skal man give

den, den tid og tankevirksomhed den fortjener”,

forklarer hun.

I gymnasieårene begyndte nysgerrigheden at

tage form. Hun ville hjælpe forældreløse børn i

Niger i Afrika. I mange år blev det ved tankerne.

På et travlt studie med læsning og eksamener er

der ikke megen plads til store visioner. Ditte skulle

både bruge tid og et skub i den rigtige retning for

at føre visionen ud i livet.

Drømmen om et børnehjem

Gennem sit arbejde som studievejleder på Teologi

fik Ditte kendskab til Aarhus Entrepreneurship

Centers tilbud Sand Box, som hjælper studerende

med at blive iværksættere. Ditte kom ind i Sand

Box med en drøm om at bygge børnehjem i Niger.

Men hun fandt hurtigt ud af, at det ikke var så

ligetil:

”Hvis du har solgt limonade ved vejen som barn, kan du

blive iværksætter”. Sådan sagde Ditte Bruun Laursens

underviser en dag til hende. Det blev udgangspunktet for

en faglig og personlig rejse, der har bragt hende omkring

sin egen barndom, skoleelever i Finland og forældreløse

børn i Niger.

”Jeg havde en vision, som endnu ikke var

italesat, en fornemmelse, der ikke var udført”,

fortæller hun.

Hendes idé skulle gøres konkret, for at den

kunne blive til virkelighed. Planen manglede et

led. Ditte ønskede ikke at samarbejde med andre

humanitære organisationer, men hvor skulle

pengene så komme fra?

”Man kan enten vælge at lave børnehjemmet

som en slags medlemskasse, hvor alle betaler 50

kroner om måneden, eller man kan prøve at finde

pengene ad andre veje”, forklarer Ditte.

Hun valgte den sidste løsning. Hun ville have et

solidt økonomisk grundlag for børnehjemmene,

så hun ikke skulle ligge søvnløs om natten. Derfor

vil Ditte skabe et mellemled, der kan finansiere

børnehjemmene. En slags økonomisk platform,

hun kan bygge sine børnehjem på. Platformen skal

bestå af et e-læringssystem til brug i folkeskolen.

Systemet skal være med til at reducere kulturelle

og religiøse sammenstød igennem viden og

tværkulturelt samarbejde.

Det giver god mening for Ditte at lave

mellemleddet. Det giver hende nemlig både

et solidt økonomisk grundlag, muligheden for

at få sig egen faglighed i spil og chancen for at

påvirke en masse børn. E-læringssystemet skal

lære folkeskoleelever fra hele Skandinavien om

fremmede kulturer og religioner. Ditte er for tiden

i fuld gang med at udvikle e-læringssystemet,

som skal dække både religions-, historie- og

samfundsfagsundervisning. Hun har lavet aftale

med to skoler, som skal afprøve systemet til næste

år. Det er idéen, at børn på tværs af landegrænser

skal besvare samme spørgsmål. Børn i for eksempel

Danmark og Finland laver samme opgave og

udveksler svar og erfaringer. Dermed opnår

de både forståelse af de emner, spørgsmålene

omhandler, og andre skoleelevers tilgang til

spørgsmålene.

Trygge børn – hele mennesker

Der er måske langt fra arbejdet som sognepræst

i Danmark til at lede børnehjem i Niger, men

for Ditte giver begge dele mening og faglig

udfordring. Hun ser teologistudiet som et miks

af religion, samfundsfag, etik, filosofi og historie.

Kompetencer, mange virksomheder kunne have

gavn af. Allerede i Sand Box-forløbet følte Ditte, at

hun kunne trække på sin faglighed i forhold til det

at være iværksætter.

”På teologi bliver vi undervist i at se alle

problemstillinger fra tre vinkler: en historisk, en

analytisk og en systematisk. Det gør, at jeg ofte ser

sammenhænge og løsninger, hvor andre ikke gør”,

forklarer hun.

Nogle af sine faglige kompetencer bruger hun

direkte i projektet. Hun er selv ekspert i religion

og kultur, og kan derfor udvikle en stor del af

e-læringssystemets indhold selv.

Dittes plan virker måske ambitiøs, men hun regner

med at kunne lancere systemet i Skandinavien

inden for de næste fem år. Så snart systemet

begynder at give overskud, skal pengene

investeres i opbygningen af børnehjem. Ditte vil

ikke selv stå i spidsen for børnehjemmene i Niger.

Det vil hun lade lokale kræfter om.

”Jeg vil ikke komme og fortælle dem, hvad de

har brug for”, siger hun.

Hun har dog en fast idé om, hvilke værdier der

skal ligge til grund for børnehjemmene.

”De skal have en holistisk tilgang til børnene.

De skal både give børnene den mad og lærdom,

de har brug for, men også være et rigtigt hjem,

der giver børnene kærlighed og tryghed. På den

måde kommer børnehjemmene til at varetage hele

mennesket”, fortæller hun.

Børnehjemmene skal, ifølge Ditte Bruun

Laursen, som udgangspunkt ikke lave kristent

missionsarbejde.

”Men e-læringssystemet og børnehjemmets

grundlag bygger blandt andet på tolerance og

forståelse, og det er værdier, som kan tilskrives

kristendommen, og det er bestemt ikke et dårligt

udgangspunkt at tage med i forholdet mellem

mennesker", siger hun. Navnet på projektet er

AVAR, hvilket står for Anerkendelse, Værd, Accept

og Respekt. Det er de værdier, der skal være

udgangspunkt for projektet.

”Det er måske nok kristne værdier, men også

almindelige, menneskelige værdier”, mener Ditte.

Barnet, der startede med at sælge keramik ved

vejen, er kommet langt fra udgangspunktet, men

drømmen og gåpåmodet er det samme. Villavejen

er byttet ud med verden, og håbet om at tjene

ekstra lommepenge er byttet ud med drømmen

om at hjælpe børn verden over.


STUDERENDE BLIVER SNYDT I STUDIEJOB:

Mange studerende har et job ved siden af studierne for at få råd til

lidt mere ketchup på pastaen og en ekstra øl i fredagsbaren. Nogle

er heldige at finde et studierelevant arbejde, men mange tjener

også deres penge i ufaglærte job som ekspedition, lagerarbejde eller

rengøring. Har du et af de sidste job, får du måske ikke løn under

sygdom, selvom du højst sandsynligt er berettiget til det. Der er også

risiko for, at du ikke får alle de tillæg, du har krav på.

Når samtalen falder på studiejob, har stort set

alle studerende en historie om, hvordan de

blev snydt for aftentillæg eller ikke fik udleveret

nogen sikkerhedssko, selvom det var dybt

uansvarligt at arbejde i de slidte, blå Converse sko.

En af de værre historier er Lasse Pedersens. Det

lader ellers til at være det perfekte studiejob, da

han blive ansat som latinlærer på Mentiqa, en

specialskole for børn med særlig høj IQ. Jobbet er

interessant, godt lønnet og meget studierelevant

for en klassisk filologistuderende.

28

”Jeg holdt rigtig meget af mine unger. Selvom

det da til tider var et pædagogisk udfordrende job,

fordi mange af vores elever havde haft det svært i

den almene folkeskole”, siger Lasse Pedersen

Desværre er skolens rektor en langt bedre

pædagog og lærer, end hun er administrator.

Hun har svært ved at holde styr på elevregisteret

og løn- og pensionsindberetninger. Til sidst må

hun kaste håndklædet i ringen og sige sit job op.

Skolen og dens kommende ledere står tilbage

med et stort administrativt rod. Oprydningen

slider flere rektorer op, og det kan på mærkes på

lærerværelset.

”Den lidt kaotiske situation krævede, at vi alle

lagde en ekstra indsats. Noget jeg gerne gjorde,

da jeg satte stor pris på mine elever og kollegaer”,

fortæller Lasse Pedersen.

Desværre er Lasse og de andres læreres indsats

ikke nok, og i januar 2010 går Mentiqa konkurs.

Lasse Pedersen må tage afsked med sit studiejob

og sine elever efter to et halvt års ansættelse. Et

lille plaster på såret er, at han ifølge sin kontrakt har

ret til tre måneders løn. Penge, som skolens sidste

rektor da også lover Lasse og de andre lærere.

Pengene er forsvundet

En måned efter konkursen har Lasse Pedersen

stadig ingenting hørt. Han skriver en mail til

sin tidligere chef for at høre, hvornår han kan

regne med at få sine penge. ”Lige om lidt”, lyder

det beroligende svar. Lasse Pedersen må dog

et halvt år senere konstatere, at hans lønkonto

stadig er gabende tom, og at chefen nu slet ikke

svarer på mails eller telefonopkald længere.

Lønmodtagernes garantifond kan ikke hjælpe, da

rektoren er forsvundet med ansættelseskontrakter

og timeopgørelser. Fagforeningen er heller ikke en

mulighed, da Lasse Pedersen ikke var medlem, da

han var ansat på Mentiqa.

Et år efter skolens konkurs hører Lasse fra en

tidligere kollega, at konkursboet er gjort op, og at

deres tidligere chef selv har fået sin opsigelse plus

noget ekstra løn, fordi han åbenbart har været

ansat en måned længere end de andre.

”Det var bittert at erfare, at jeg ikke havde fået

noget som helst, og han (chefen, red.) havde fået

sin fulde opsigelse og mere til. Det er ikke så meget

pengene, som det slag i ansigtet det er at opdage,

at ens tillid er blevet så groft svigtet”, fortæller

Lasse Pedersen

Lasse har senere fundet ud af, at der også

er fejl i hans lønsedler. Han mangler flere

pensionsindbetalinger fra Mentiqa. Sagen er

efterhånden ved at være forældet rent juridisk,

men han håber stadig at få nogle af de penge, han

til gode, så han kan dække den kassekredit, han var

nød til at få oprettet, da han uden varsel mistede

sit job.

”I bagklogskabens lys kan jeg godt se, at jeg

har været for naiv. Men jeg var kun 21, og meget

begejstret for det seje og givende studiejob, så jeg

gjorde ikke nok for at sætte mig ind i, hvad det vil

sige at være på arbejdsmarkedet”, fortæller Lasse

Pedersen

Unge løber ofte ind i alvorlige

problemer

Efter at have hørt Lasses og flere andres historier,

beslutter jeg mig for at undersøge problemet.

Derfor sætter jeg mig selv i stævne med

fagforeningen HK’s ungdomskonsulent Thomas

Juhl. Jeg vil spørge ham, hvordan fagforeningen

oplever problemet, og hvad man kan gøre ved

det.

To dage efter, at jeg har henvendt mig, sidder

jeg over for Thomas Juhl i et mødelokale med

en stor skål småkager og varm kakao foran

mig. Thomas Juhl er en karismatisk fyr først i

20’erne, der til daglig arbejder med at få unge

ind i fagbevægelsen og med at informere unge

om deres rettigheder. Et arbejde han tydeligvis

brænder meget for.

”Det er min klare opfattelse, at de unge løber

ind i relativt mange problemer. I min optik består

en stor del af problemet også i, at mange ikke

kender deres egne rettigheder”, siger han.

Problemet er altså, at vi studerende

simpelthen ikke ved, hvad vi har krav på i vores

studiejob. Vidste du for eksempel, at langt de

fleste studerende, der er beskæftiget inden for

ekspedition eller arbejder som receptionist, har ret

til løn under sygdom? Jeg vidste det ikke, og det

tror jeg ikke, ret mange andre gør. En uvidenhed,

der hvert år betyder, at studerende snydes for en

masse lønkroner.


REJSELEDER

- et studiejob med udfordringer

Brænder du for at

formidle sprog,

historie og kultur og har

du rejseerfaring,

så er jobbet som

lejlighedsvis rejseleder

måske noget for dig.

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger

henover sommersæsonen fra april til oktober.

Se meget mere om jobbet på:

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser

eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

www.riisrejser.dk

29


30

Det er et problem, som Thomas Juhl synes,

man skal tage meget alvorligt. Kender man ikke

reglerne, kan en tre ugers lungebetændelse æde

en stor del af den indtægt, man har brug for.

Otte dødsfald om året

Nogle gange får lidt uvidenhed også store

konsekvenser på den lange bane. 70 procent af de

unge på arbejdsmarkedet anmelder aldrig deres

arbejdsskader. Det betyder, at de ikke senere kan få

forsikring eller kompensation for tabt arbejdsevne.

Så hvis ryggen driller på grund af en gammel

løfteskade, er der ingen kære mor. Desuden bliver

en fejl i sikkerheden ikke rettet, hvis den ikke

påpeges. Dermed risikerer en anden ansat også at

komme til skade.

Jeg kan ikke lade være med at spørge Thomas

Juhl, om han har oplevet nogle grumme tilfælde i

sit job:

”Fra mine kollegaer i 3F ved jeg, at nogle

unge ikke får skridsikre sko til deres arbejde i

grillbarer og burgerrestauranter, hvilket ellers

er lovpligtigt. Det betyder, at der en betragtelig

risiko for at folk glider på gulvet, som er fedtet af

fritureolie. Et par manglende sko kan altså i yderste

konsekvens medføre, at man falder med hovedet

først i frituregryden. Vores undersøgelser viser, at

der årligt dør otte unge under 25 år på grund af

arbejdsulykker. Flere af dem kunne være undgået,

hvis der havde været mere opmærksomhed på de

sikkerheds- og arbejdsmiljøbestemmelser, der er

sikret gennem henholdsvis lov og overenskomst”,

siger Thomas Juhl og fortsætter:

”Indenfor HK’s område har vi ikke så dramatiske

sager, men vi hjælper årligt flere unge, der er

løbet ind i problemer på deres job. Et konkret

eksempel er en pige, der har arbejde i en af de

store dagligvarekæder. Hun fik udleveret en hel

ny og meget mere omfattende vagtplan med en

uges varsel, fordi butikken ikke havde tænkt på at

ansætte ekstra julepersonale. Men da hun også

skulle passe sit studie og sine eksamener op til jul,

var det jo mildest talt meget ubelejligt, og ifølge

hendes overenskomst kan man heller ikke justere

en ansats timetal så voldsomt med så kort varsel.

Gennem dialog med arbejdspladsen sørgede vi

for, at hun fik en undskyldning samt sin gamle

arbejdsplan tilbage”, fortæller Thomas Juhl.

Hold hovedet ude af frituren

HK hjælper årligt mange unge medlemmer ud af

problemer, der opstår på deres arbejdsplads. I de

fleste tilfælde gennem dialog med arbejdsgiver,

men i grelle tilfælde fører fagforening retssag på

medlemmets vegne. Thomas Juhl gør opmærksom

på, at man som medlem er meget velkommen til

at ringe, hvis der er noget som helst, man er i tvivl

om.

”Ring hellere en gang for meget end en gang for

lidt. Vi hjælper også gerne med at tjekke din første

lønseddel, hvis du kommer ind med den eller

sender den. Så behøver du slet ikke at vide noget

som helst om tillæg eller lønsatser, for det klarer vi

for dig”, siger han.

Mens jeg gumler på den sidste småkager,

fortæller Thomas Juhl om sine ugentlige besøg

på fritidsjobbernes arbejde og skole. Her fortæller

han om den danske model, om rettigheder og

pligter og om fordelen ved at organisere sig i et

fællesskab.

”Men da der er stor udskiftning i disse studiejob,

kan vi desværre ikke nå at tale med alle, så jeg vil

opfordre folk til selv at tjekke deres rettigheder

på vores eller en af de andre fagforeningers

hjemmesider”, siger han.

Jeg siger pænt farvel og takker for småkager og

kakao. På vej ud af døren får jeg to gode råd med

på vejen fra fagforeningsmanden:

5 gode råd, hvis du har et studiejob:

Skriv dine timer ned, og tjek at du

får løn for dem alle sammen

Hvis du er funktionær (typisk

handel eller kontor), og arbejder

mere end 8 timer om ugen, har du

ret til løn under sygdom

1. Husk at have hovedet med på arbejde. Er det

arbejde, du bliver sat til, forsvarligt? Hvis ikke, bør

du nok ikke gøre det.

2. Meld dig ind i en fagforening, så har du nogen i

ryggen, hvis du oplever problemer.

Man bliver klogere hver dag. Hvis jeg nogensinde

får arbejde i et køkken med frituregryder, skal

jeg i hvert fald nok få gjort chefen opmærksom

på, at jeg skal have et par skridsikre sko – så

jeg ikke ender med at lave hovedspring ned til

pomfritterne.

DI: Medarbejderen har selv et ansvar

Jeg har også kontaktet både DI (Dansk Industri,

red.) og Dansk Erhverv, som repræsenterer

mange de af studerendes arbejdsgivere. Dansk

Erhverv har desværre endnu ikke svaret på mine

henvendelser, men DI skriver i en mail, at de ikke

har indtryk af, at problemer er særlig omfattende.

De siger dog, at de opfordrer til og forventer, at

deres medlemmer følger overenskomst såvel som

gældende regler. Det er dog også deres holdning:

”at det grundlæggende er medarbejderens eget

ansvar, at gøre sig bekendt med de rettigheder

og pligter, der følger med ansættelsesforholdet.

Dette kan medarbejderen gøre, dels ved at læse sin

ansættelseskontrakt og overenskomst, og dels ved

at rådføre sig med sin fagforening”.

DI og HK er altså enige om, at man bør være

i en fagforening, men uenige om, hvor ofte vi

studerende oplever problemer. Spænd dine

skridsikre sko og vær forsigtig, når du passer

frituregryden.

Få din lønseddel tjekket – så er du

sikker på, at du får dine tillæg

Arbejdsskader kan kun udløse forsikring,

hvis de er meldt til Arbejdstilsynet og

Arbejdsskadestyrelsen

Husk at få en kontrakt. Det er dit

eneste bevis på, at du har ret til din

løn.


Ever wondered how to get a social security number? Or where the

best beach in Aarhus is at? Well, wonder no more! Studentwiki.dk

will provide you with the answers. The brainchild of Emanuel Ciosici,

Studentwiki is written by students – for students.

It would seem that the New Year brought us,

students around the campus, more than stress

and exams. It brought help. And no, I am not

talking about the secrets to successfully coining

a 20 page essay in two hours. I am talking about

another kind of help. It is a day-to-day guide on

how to successfully survive as a student in Aarhus.

Even though the project is still in its development,

it is said to encompass between its virtual pages

guidelines to all the “how to”-s students might

need. From renting a room to finding the perfect

beach spot - in the summer, of course - be sure

you’ll find what you’re looking for.

Even though I, like most students, have spent

hours surfing the pages of Wiki’s worldwide and

thus know how to handle such a website, I thought

it would be better if I gave you the details straight

from the horse’s mouth. Therefore I spoke to the

man behind it all. His name is Emanuel Ciosici and

he was more than enthusiastic to tell me all about

it. So here goes.

Before becoming a website, the wiki was a

project waiting to be accepted by the International

Center. And it was. So, though the idea for the wiki

is a year old, as Emanuel told me, the website is

up and and running since November. The minds

behind the project are students, like us, who

decided to make our lives a little easier, by putting

together all the facts of interest.

The system works

The site already contains information on the

paperwork new international students have to go

through like residence permit and social security

number. But also a guide to traveling around and

outside the city (they do not fail to mention how

much you get fined, if you are caught without a

ticked..Ah, experience) and many more things that

I wish I knew when I first arrived here. Emanuel told

me that quite soon the site will have a makeover

to become more user friendly and personalized to

our needs.

He also organized a special group of volunteers

at the Studenterhus Aarhus, who will be writing

and organizing the wiki. Of course, with the

website being a wiki anybody can write in it. And

from what I understood, personal experiences

and details about the ways “the system” works

in Denmark, are welcomed. I was also informed

that if you – the reader – want to contribute and

don’t know how, the wiki is equipped with a list

of subjects that need more information. So don’t

worry. There’s room for everyone.

Also, starting this winter the Intro week “crash

course” for every group of Erasmus Mundus

students, will include a presentation of the

Studentwiki. So they will find their way around

things much faster.

And last, but not least, Emanuel wanted me

to share with you two more of his ideas. The

forum inside the Studentwiki and the plan for

an interactive calendar with day-to-day events

happening in Aarhus. The forum is created to

help students in need to give or to get. Students

who really need to find a reliable place to rent.

Or students who are leaving and no longer need

books or furniture. Well, let’s say it covers the

academic transactions area. And the calendar

should include details to parties, concerts and

other social events. All in one website. Sounds

good to me.

31


32

Think Globa ly, Act Locally

It is this time of the year again, when all shops are covered in every shade of pink and every object magically turns

in the shape of a heart. Men are walking with roses in their hands and boxes of chocolates in their bags. Some hate

it, some love it, but 14th of February marks the holiday that celebrates all of the people we love. It is for everyone.

So if you are single, don’t feel moody. Girls, get your best mates and make a nice women’s night with lot’s of candies,

good wine and your favourite Hollywood romantic comedy! Guys, gather with your buddies and head out for a cold

beer in some dive bar and don’t forget that St. Valentine is probably the best time to “hunt” for a new girlfriend. Or

write a huge pink heart shaped card to your grandma, who always prepared your favourite cake every time that you

visited her. Of course, if you are one of those lucky enough to be in love this 14th of February, we have collected

ideas for great romantic surprises from around the world. This St. Valentine think globally, act locally.

Oil and Roses

Marie from Paris, France

I was in love with one of my roommates from the dorm. Once I decided to share

my feelings, I was ready for action. I bought a nice big greeting card, which

explained the meaning of his name, and I wrote lots of things on it, but in spiral

so that it was quite hard to read. Right in the middle were the words “I love you”.

He knew that I’m quite clumsy. That’s why he was not surprised when I ran

into his room saying: "Help! I need you! I spilled a whole bottle of oil on the

floor! Can you please go bring me the cleaning liquid from the bathroom

cupboard?”. It is hard to imagine finding a love letter in this messy and untidy

cupboard. He came back with it in his hands, just discovering my words... This

was the first time, when I told him that I love him.

He also did a quite romantic thing once. I was making internship in the

Ministerial Service in France, a very formal and respectful working place, with

serious colleagues and a demanding female boss. It was my 23rd birthday.

Then the receptionist called my chief saying that I had to go downstairs to pick

something up. There I discovered a bunch of red roses. They were 23 roses, the

same as my age. I went upstairs with it and my chief gave me a surprised look.

The bouquet was from the most beautiful flower shop in the area, on the 7th

chic Arrondissement in Paris.

Love Treasure Hunt

Irina from Moscow, Russia

My current boyfriend surprised me last St. Valentine. He

invited me to celebrate Chinese New Year (as it was at

this day) and we were having a very nice cup of tea at a

tea house. Then he said that I needed to find something

and gave me a letter. It was a riddle. When I solved it, I

understood that we were to go to a place in the middle of

Moscow - an old building. There I found a second riddle. It

pointed to a field on the north side of Moscow. There was a

sign with the words "Go to building 57", and when I found

that building there were other words written with black

paint on the wall: "We are close even if we are far away".

After that he said "I love you and lets celebrate Chinese

New year" and he took a Chinese lantern and we made a

wish launching it together.

P.S. I love you

John from New York, United

States

I was dating a Polish girl. Every summer

she was travelling abroad. Then I would

spend a lot of the time just thinking

about her or missing her, while she was

gone on a trip. I decided to prepare

something for her for when she

returned. What I did was to take the few

hours we spent together on the night

that she told me that she loved me and I

wrote it out as a first-person short story

about all the events and feeling that I

had that evening. It was well over ten

pages and I presented it to her when

she came home. She was amazed and

deeply moved when she read the story.


The Proposal

Anusha from Calcutta, India

One weekend as usual I met with my best friend for dinner and a

movie. After that he suggested that we went for a long drive. But then

suddenly I realized that, instead of hitting the highway he has taken

another route. I started questioning him and pressurized him to tell

me what the plans in his mind were. But he just smiled and said: “Trust

me you will like it”.

After an hour drive we entered the Alankrita Resort - one of the best in

India. I was happy and in the same time curious. All around the resort

I could only find the employees of the resort, but no guests and this

puzzled me even more.

We went inside and to my surprise (or in other words…to the shock

of my life) I saw my name decorated on the walls. Lights, flowers in

fact everything was in my favourite colour. Then I saw a huge cake

at side of the pool, submerged in my favourite flower petals. I felt

like it as a dream and I was actually pinching myself again and again

trying to wake up, but in vain because that was not a dream but

the beautiful reality of my life. I walked up to the cake, and then he

kneeled and presented me a SOLITAIRE RING and proposed to me!

WOW!!! Everything was perfect! That is a moment that I can never ever

forget...the moment when I felt the whole world was singing with

me... I wished to pause that moment forever. I accepted him as my life

partner and we spent the whole night hand in hand and looking up

the sky and the water in the pool with flowing rose petals.

Conference Love

Mihai from Craiova, Romania

I met my girlfriend while I was studying in Lyon, France. She was an

exchange student from Hungary. After the end of the term she moved

back to her country. We were speaking on skype, but I really wanted to

see her. Then she told me that she applied for a conference in Maribor,

Slovenia. I wrote the organizers and send secretly my own motivation

letter. We were both lucky to be accepted as participants. But I asked

the organizers to hide my name from the list. We spoke in the morning

on the first day of the conference before she set of traveling from

Hungary to Slovenia. But I was the first to get there from France. Her

train arrived pretty late and she had decided to go straight to the

official opening dinner. Imagine her shock when she saw me there

among the others participants. She burst out laughing and she was

speechless for at least half an hour. Fortunately the dinner was in a

nice old winery and she took a glass of the red liquid. When she finally

managed to say something, it was: “I can believe that you are here

and I can touch you!”. She was gazing at me and poking my shoulder

with her finger. “But how…?” and she lost her words again here, while I

revealed how my secret plan worked.

33


Med konfetti i lommen

Stand-upper Kim Andersen vil allerhelst optræde til en begravelse. Efter en uheldig episode med en blind

tilskuer er han blevet påpasselig med at lave jokes om handikappede. Han sætter ofte ild til sit eget skridt.

Han har ikke en back up plan. Delfinen interviewer en mand, der besluttede sig for at lære at være sjov.

Delfinen er taget på Smagløs for at se noget

sjovt. Noget stand-up. Så hipt, så hipt...

Selve showet, som er open-mike med en række

forskellige komikere, der hver især får 5, 7, 10,

15 eller 20 minutter til at vise, hvad de kan (jeg

lærer senere at fordelingen sker efter et særligt

stand-up hierarki, hvor den, der får 20 minutter,

er højest oppe) er præget af oprigtige, tøvende,

overraskede, fnisende, dybt-ned-fra-maven grin.

34

De er sjove de stand-uppere, det er de. Nogle

mere end andre. En, der er rigtig sjov, hedder

Kim Andersen. Han har konfetti i lommen. Efter

showet går jeg op på 1.sal på trods af skiltet,

der proklamerer, at lokalet er reserveret på

allerfornemste VIP-vis. Jeg føler mig allerede lidt

VIP. Den allerførste, jeg støder ind i, som ellers er på

vej ned i baren, er ingen anden end Kim Andersen.

Jeg spørger ham straks, om ikke jeg må interviewe

ham til Delfinen, og den er han med på. Han giver

tilmed fadøl og finder et bord til os. Galant type.

Med hat. Og skæg. Et imponerende et af slagsen.

Kim er stand-upper og tryllekunstner. Han har

optrådt med trylleriet i 14 år og været stand-upper

i to år. Derudover har han tidligere læst engelsk

og gået på kaospilot uddannelsen, men tager for

øjeblikket en pause for at koncentrere sig om sine

shows. Jeg har glemt mine ellers så velforberedte

spørgsmål i min så egnede skriveblok, og ender

med at kaste diverse spørgsmål i hovedet

på manden. Svarene skribles ned på en

byttepengeoptællingsseddel fra baren. Resultatet

bliver et interview med en hel del dybdegående

(hvis jeg selv skal sige det) spørgsmål uden rød

tråd - lidt a la stand-up, når det er bedst.

Hvorfor hedder det stand-up?

”Det må være noget med, at det er én mand på en

scene uden kulisser...” (Han ved det ikke...)

Hvorfor stand-up?

”Jeg er ikke typen, der vil have et almindeligt,

dødeligt job. Jeg elsker at underholde, og har

været i branchen i 14 år. Jeg elskede at læse

engelsk, men måtte alligevel indse, at det nok var

en tand for bogligt for mig. Mit uddannelsesforløb

hos kaospiloterne og min nuværende karriere som

stand-upper har meget mere med det ”virkelige” liv

og mennesker at gøre. Det tiltaler mig enormt. Jeg

er en udpræget gøgler og fænomenal til at grine

og hygge. Og så hører suset, man får ved at stå på

en scene, selvfølgelig med til, hvorfor jeg har valgt

at lave det, som jeg gør.”

Hvor sjov syntes du selv, du er?

”Det at være sjov kan både være noget, som man

er helt naturligt, men stand-up som genre er også

noget, man kan tillære sig. Jeg ved ikke, hvor sjov

jeg er (temmelig sjov, egentlig), men jeg er da

ved at lære det. Jeg begyndte at interessere mig

for stand-up, fordi jeg netop ikke syntes, jeg var

særlig sjov. Og så har ham Rune Klan jo bare hevet

standarden for et trylleshow helt vildt meget op!

Det er ikke nok at trylle i dag. Man skal helst også

være lidt sjov.”

Hvordan ved du om publikum, syntes du er sjov?

”Når de griner, tænker jeg da, at jeg har ramt

plet. De rigtige dygtige stand-uppere kan lave

indikatorjokes, som de bruger i starten af et show.

Så laver de lidt forskellige jokes om politik, sex og

andre standardemner, og ser, hvad der giver den

bedste reaktion. Jeg plejer at have en diktafon på

mig, og så lytter jeg mit show igennem senere. Der

er publikums reaktioner klart vigtigere end min

egen mening.”

Hvad er hot indefor stand-up, og hvorfor er pædofili,

incest og voldtægt sjovt?

De nævnte emner er blevet lidt standard i

stand-up, fordi de er grænseoverskridende. Men

de er jo også kun sjove, hvis komikeren formår

at løfte det op på et lidt mere avanceret niveau

end ”pik og patter”. Ellers er temaerne meget

forskellige. Selvironi er altid en god ting. Og så er

der klassikere som sex og politik, som de fleste kan

genkende og relatere til. Jeg har personligt et trick

med nogle kort mellem mine balder, som altid er

et hit, og noget med spontan ildspåsættelse til mit

skridt. Stand-up er jo også oftest sjovt, fordi det er

i en bestemt kontekst. Folk kommer udelukkende

for at grine og blive provokeret, og det har

naturligvis skabt en vis jargon indenfor genren.

Apropos jargon. Er ”true stories” sjovere end ”not-so-

true-stories”? Og hvor tit er de overhovedet ”true”?

”True stories” er oftest sande. I hvert fald når jeg

introducerer en joke med betegnelsen fra det

”virkelige liv”. Det er en god måde at introducere

en joke, og skabe en rød tråd, som ellers ikke altid

er der. De dygtige komikere kan dog sagtens

fyre one-liners af uden egentlig introduktion.

”True stories” er tit sjove, fordi de giver et indblik

i komikeren, og det bliver lidt mere intimt på

den måde. Jeg har dog engang fortalt en joke

om et opdigtet familiemedlems død, som jeg

introducerede som ”true story”, hvor publikum

syntes, det var for meget. Grænsen er hårfin. Men

det er noget, som vi komikere diskuterer internt

lige for tiden. Om en joke nødvendigvis er bedre,

hvis den er fra det ”virkelige liv”.

Værste joke/oplevelse på scenen?

”En gang kom der en mand ind her på Smagløs,

mens jeg stod på scenen, og han gik så mærkeligt

vaklende. Han gik direkte ned på toilettet, og

jeg var sikker på, han var fuld, så det gjorde jeg

grin med og efterlignede hans gang. Pludselig

kom han op, og jeg husker, som var det i slow-

motion, at han hiver sådan en fold ud blindestok

op, og spørger, om jeg står der og gør grin med

hans handicap. Han var blind! Jeg var ved at dø

af skam, og spurgte, om han ikke ville komme op

på scenen, så jeg kunne give ham hånden og sige

undskyld. Der siger han bare ”jeg vil hellere famle

mig frem til dørhåndtaget end din hånd!”. Siden

har jeg været meget påpasselig med at gøre grin

med, eller udstille, folk i publikum.”

Hvad er dit drømme-gig?

”Jeg har altid enormt godt kunne tænke mig at

optræde til en begravelse. Der skal i hvert fald være

noget tryl og noget stand-up til min begravelse!

Det er helt sikkert!”

Hvad er din plan B?

”Der er ikke nogen. Jeg burde vel sige, at jeg ville

gøre min uddannelse færdig (som kaospilot) - især

hvis der er nogle fra skolen, der læser det her. Men

stand-up er det, jeg vil lave resten af mit liv, og i

øvrigt mener jeg også, at man bliver sjovere med

alderen.”

Interviewet ender her, men aftenen fortsatte med

mangen en fadøl. Den lille gruppe af stand-uppere,

som jeg fik fornøjelsen af at hægte mig på, er

virkelig nogle seriøse drenge. Det slog mig, hvor

meget teknik og tanke, der egentlig ligger bag det

at lave stand-up. De brugte meget af aftenen på

at analysere hinandens shows og give hinanden

gode råd, og de var egentlig ikke så vittige, som

jeg havde regnet med. Stand-up er et arbejde

som alt muligt andet, og ikke noget man gør uden

forberedelse og bearbejdning. Stand-up er (for det

meste) sjov, men dælme ikke for sjov.


Når sulten erobrer mennesket

Da jeg havde læst Herta Müllers nyoversatte

roman Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig

færdig, sad jeg mest af alt tilbage med en trang til

at glemme de sider, de sætninger og de ord, der

som spidse projektiler, havde boret sig fast i min

hukommelse. Bogen gjorde ondt. Det er sjældent

jeg græder, når jeg læser en roman, men Alt hvad

jeg har, bærer jeg hos mig ramte så dybt, at det var

umuligt at lade være.

36

Bogen handler om den 17-årige tysk-rumænske

dreng Leopold Augberg, der lige inden 2.

Verdenskrigs afslutning bliver tvangsdeporteret til

en arbejdslejr i Ukraine. Leopold bærer, i Sovjets

øjne, ansvaret for Hitlers forbrydelser, alene fordi

han er af tysk afstamning.

I arbejdslejren er fangernes største fjende sulten.

Sulten, der med en tvetydig besjæling kommer

til at hedde ”Sultenglen’, er romanens egentlige

hovedperson. Sultenglen er allestedsnærværende,

dødens klamme ånde i Leopolds og de andre

fangers nakke: ”Sultenglen kigger på sin vægt og

siger: Du er stadigvæk ikke let nok, hvorfor giver du

ikke op”. Langsomt men sikkert tapper sultenglen

livet ud af sine ofre. I det hjerteskærende kapitel

”Tingenes gang” bindes liv, død, kærlighed og tab

sammen med sulten. I et forsøg på at overleve

lejrens hårde hverdag kommer advokaten Paul

Gast, uden egentlig at ville det, til at tage livet af

sin kone Heidrun Gast: ”Den nøgne sandhed var,

at advokaten Paul Gast stjal suppen fra sin kone

Heidrun Gasts skål indtil hun ikke rejste sig mere

og døde, fordi hun ikke kunne andet, ligesom

han stjal hendes suppe fordi hans sult ikke kunne

andet”.

Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig er blevet

til på baggrund af Müllers mange samtaler med

vennen og digteren – den nu afdøde – Oskar

Pastior, der var fange i en ukrainsk arbejdslejr

fra 1945-1949. Romanen er således tæt knyttet

til et virkeligt menneskes liv, men synes, det til

trods, langt fra at være en biografisk beretning.

Heller ikke historiske fakta spiller nogen væsentlig

rolle for Müller. Der er mere end blot biografi og

historie på spil. Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig

berører grundlæggende eksistentielle temaer, gør

os opmærksomme på menneskets grundvilkår:

at tabet er et fundamentalt vilkår ved livet, at

livet ikke kan tænkes uden døden. Romanen

er et studium i den menneskelige psyke, en

undersøgelse af, hvordan mennesket reagerer, når

det hver dag, gennem en udmarvende sult, står

ansigt til ansigt med døden og mærker, hvordan

den rykker tættere på.

Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig er skrevet i

et enormt koncentreret sprog, og således opstår

der i romanen et spændingsforhold mellem form

og indhold. Müller beskriver den dræbende sult i

en ekstremt mættet prosaform. Lejrens elendighed

bliver gjort poetisk smuk med Müllers fabelagtige

sproglige rytmiske sans, der gennemsyrer hele

bogen. Denne dobbelthed udgør en vigtig

tematisk pointe for Müller: sproget og håbet er tæt

knyttet til hinanden. Sproget kan mætte, få sulten

til at blive mindre nærværende. Gennem hele

romanen klamrer Leopold sig til den sætning, han

hørte sin farmor sige, lige inden han rejste: ”Jeg

ved du kommer tilbage”. Leopold har kun sproget

at bære på, men ved at bruge sproget, trylle med

det, forme det, gøre den dræbende sult til en

sultengel, kan han fastholde håbet om, at han en

dag vil ”komme tilbage”. Alt hvad jeg har, bærer

jeg hos mig er, selvom den er utrolig smuk, ikke

nogen rar roman at læse. Det gør den imidlertid

ikke til et mindre mesterværk - det en nødvendig

roman. For det første behandler romanen et vigtigt

kapitel af den sovjetiske historie. Samtidig berører

den almene eksistentielle temaer, som ethvert

menneske til enhver tid kan spejle sig i. Og ikke

mindst giver den et håb om, at fortiden – gennem

litteraturen – kan bearbejdes, så verden bliver et

bedre sted.


Anna Calvi

Der er bredde i lyden og højt til loftet, når Anna

Calvi byder velkommen til sit musikalske

univers på den selvbetitlede debut. Der har været

en pæn hype omkring den unge englænder - godt

hjulpet på vej af opvarmningstjanser for Arctic

Monkeys og Grinderman i 2010. Og så er hun

blevet udråbt som britisk rocks helt store håb. Rent

hype, eller er der noget om snakken?

Anna Calvis musik er lidenskabelig, dramatisk

og ambitiøs, og hun formår at imponere med

I digterens

hus af Jan

Brokken


Jeg er ung, jeg er speciel, jeg er ved at

sprænges af vitalitet, og jeg skal dø.” I ’76

flygtede den russiske pianist Youri Egorov

under et koncertbesøg i Italien. På trods af hans

begyndende kultstatus i sovjetunionens musiske

kredse, frygtede han for sit og sin families liv. Som

homoseksuel i et fjendtligt og kontrollerende

samfund, så han ingen anden løsning end at

forlade sin familie. Tilfældet førte ham til Holland,

hvor Youri udnyttede enhver mulighed for at nyde

de friheder han ikke kunne i sit hjemland.

Den hollandske journalist Jan Brokken skrev

i 2008 bogen, hvori han fortæller historien om

Youri Egerovs dekadente liv i 70’ernes og 80’ernes

Amsterdam. Bogen er netop blevet oversat

til dansk, og er et kærkomment indblik i et

stemmekraft og guitarspil i et lydunivers, der

emmer af romantik fra livets mørkere afkroge.

Derfra frembringer hun skønhed og patos med

inspiration fra Morricone, PJ Harvey og Jeff Buckley,

for at nævne nogen. Musikken vækker genklang

af soundtracks til film af Tarantino eller David

Lynch, når han bevæger sig ind i 60’er-klingende

uskyldigheder med alt andet end en uskyldig

agenda. Anna Calvis musik er tydeligvis filmisk i sit

udtryk, og hun er ikke bange for at lade musikken

tale sit eget storladne sprog.

Anna Calvi udfolder albummets 10 numre

med en stemmepragt, der svinger fra lavmælt

forførelse til operaagtige højder. Og ind imellem

kommer stemmen direkte fra kroppen og rammer

lytteren med en kraft, så man svinger bagover af

benovelse. Det kan man høre på ”The Devil”, der

sparsommeligt i sit umiddelbare udtryk bygger

langsomt men sikkert op, og viser facetterne af

hendes vokal. Forførelsen fortsætter på den Nick

Cave-inspirerede ”I’ll be your man”, der står som

et af albummets mest rockede numre. Nummeret

efterlader dog lytteren en smule uforløst i

omkvædet, hvor Anna Calvi holder sig lidt tilbage i

vokalen til fordel for et lidt mere koket udtryk.

Udover at være sangerinde er Anna Calvi i høj grad

også guitarist. Guitarlyden bevæger sig ubesværet

fra skramlende støj til knivskarpe, støvede

solostykker. Hendes guitarspil komplementerer

musikalsk virtuost liv, og samtidig tegner bogen et

stemningsbillede af et Europa præget af den kolde

krig. Brokken skriver med en særlig indlevelse om

de oplevelser, han havde med den russiske pianist

på dennes famøse adresse på Brouwersgracht og

i koncertsale rundt omkring i verden. Læseren

trækkes ind i bogens univers, og man ender med,

trods den historiske, geografiske og tekstlige

distance, at blive en del af Youris entourage. Denne

anmelder lod sig rive med af erindringerne om

Youris stormombruste tilværelse; om hans søgen

efter det perfekte; om popularitetens gabende

tomhed, og fortællingen om en person, der for

første gang følte, han kunne leve. da han kom til

Amsterdam, men som i en ørkenvandring søgte

den russiske sjæl og ånd, der blev ham nægtet af

jerntæppet.

Efter Youris ankomst til Amsterdam

begyndte hans karriere i særdeleshed at tage

fart. Sammenligninger med Horowitz pegede

i retningen af en sjælden storhed, der kun

ventede på at blive indfriet. Mellem koncerter

og indspilninger fyldte han sit liv med alkohol

og stoffer, og til tider også mandlig adspredelse.

vokalen, og fungerer dermed både som musikalsk

bund og som en fremtrædende stemme med fuldt

ud samme sans for dramatik som vokalen.

Der er ganske få anker mod Anna Calvis yderst

kompetente og overbevisende debutalbum.

Enkelte af numrene, eksempelvis ”Morning Light”,

fremstår som et af albummets svagere udtryk,

men det er ingenlunde dårligt af den grund. Det

kommer blot til kort i sammenligning med den

førnævnte ”The Devil”, den smittende ”Suzanne

and I” og den frembrusende ”Desire”.

Om Anna Calvi vitterligt er rockens frelserinde,

og det bedste, der er sket siden Patti Smith, som

en vis Brian Eno har udtalt, kan man næppe

bedømme på baggrund af et enkelt album.

Men faktum er, at der her er tale om en original

kunstner med store musikalske ambitioner,

talentet til at bakke dem op og et musikalsk udtryk,

der ikke segmenterer hende benhårdt i en bestemt

genre og markedsføringsprofil. Kort sagt er Anna

Calvis debut en fortræffelig og besnærende plade,

der giver forhåbninger om, at der her måske er tale

om en kunstner, der kan gå hen og blive en af de

helt store.

Nødtvungent blev det accepteret af hans faste

partner, hvem, der i samtaler med Youris mor,

kun blev omtalt Katerina. Tiden op til koncerter

blev brugt til pedantisk at studere partiturer og

diskutere russiske forfattere og komponister

med bogens forfatter. Brokken indfletter således

russisk lyrik i bogen, der elegant akkompagnerer

fortællingen om Youris oplevelser som russisk

eksilborger. Bogen kulminerer med Youris

død, der varsler HIV-sygdommens ankomst,

og vennegruppens dekadente og evige fest

slutter brat, som havde virtuosen selv afsluttet et

crescendo.

I digterens hus er ikke nødvendigvis for alle.

Dens tema er en klassisk pianist, og som sådan

føres man igennem en verden, der er fremmed

for mange i dag. Til tider trækkes man igennem,

hvad der føles som en endeløs namedropping, og

selv med et godt kendskab til russiske forfattere

og komponister, føles det ofte irrelevant. Når det

er sagt, skal det dog også siges, at bogen fortæller

en rørende historie, der er læseværdig for alle med

interesse i, hvilken skelsættende begivenhed det er

at flygte fra sit hjemland – og længes hjem.

37


Lad dig blive forført af

Sukkerhøj ligegyldighed

Anmeldelse af

Megamind

Jeg klukkede mig gennem den første tredjedel

af filmen. Megaminds polerede overflade af

animationsarbejde i milliondollarklassen er nemlig

yderst forførende ved første øjekast. Tempoet er

højt, det flyver med punch lines og figurerne er

visuelt flot designet.

Idéen til Megamind er også ret god. Skaberne

fra DreamWorks har taget Supermands

skabelseshistorie og spurgt, hvad der ville ske,

hvis nu Supermand ikke var den eneste, der blev

sendt til Jorden fra en fjern planet. De giver derfor

Supermandefterligningen Metro Man et blåt

sidestykke i Megamind. Mens Metro Man vokser

op i fredelig familieidyl, udspiller Megaminds

barndom sig bag tremmer med Metro Citys

38

Black Swan er en detaljerig og spektakulær

film, hvor der er en mening bag hver eneste

scene og en storslået cinematisk sanselighed i

hvert af de dramatiske øjeblikke. Der er således

ikke et moments kedsomhed i historien om Ninas

(Natalie Portman) stræben efter succes som

ballerina. Opnåelsen af succes kompliceres af

hendes samtidige personlige konflikter som både

perfektionist og sexuel afviger samt et fortløbende

voksende pres for at lade sit begær komme til

udtryk i sit liv og i sin dans.

Svanesøen skal opføres i Ninas balletkompagni.

Rollerne bliver fordelt af balletmesteren, og der

er kun én hovedrolle, som både skal danse den

uskyldsrene hvide svane og den forførende sorte

svane. Nina, som er en af de bedste dansere i

balletgruppen, træner ihærdigt for at få rollen.

Hele hendes liv er centreret om at slå igennem

som balletstjerne, og er indrettet derefter. Ninas

forventningsfulde mor anretter en halv grapefrugt

og et æg til morgenmad til Nina, som hun dog

nogle gange kaster op, når presset fra moderen,

balletmesteren eller de andre dansere bliver

for stort. Samtidig dukker der af og til nogle

uforklarlige sår op på Ninas krop, og den dirrende

usikkerhed under Ninas perfektionisme tiltager.

Alt er heller ikke, som det skal være i balletten,

kriminelle. Således får vi både udviklet en helt og

en skurk.

Megaminds fortælling er dog på ingen måde den

klassiske helt-mod-skurk-historie, og det kunne

måske have været filmens redning at udfordre

den klassiske opsætning. Desværre mangler der

kontraster; Megamind er aldrig overbevisende

ond, og Metro Man er aldrig den irriterende

glansbilledeperfekte helt, som han ellers sættes

op til at være. Hele filmindtrykket bliver tilsølet

af en konstant strøm af punch lines. Filmen er

simpelthen bange for at miste sit publikums

opmærksomhed, og giver sig derfor aldrig tid til at

hvile i øjeblikket.

Black Swan

Megamind føles mest som en forlænget udgave

hvor Nina fanger balletmesterens opmærksomhed

med sin kontrollerede og disciplinerede dans, som

kendetegner den hvide svane, men som i følge

balletmesteren ikke indfanger den sorte svanes

forføriske væsen. Som dagene skrider frem mod

den store aften, tiltager frekvensen af mystiske

forvandlinger med Ninas krop og sind - ofte sat i

værk af hendes dragen mod den altid mørkklædte

danser Lilly. Både moderen, Lilly og balletmesteren

vil hver især have noget fra Nina, og samtidig er

der noget dystert inde i hende, som vokser i takt

med hendes tab af kontrol over sig selv.

Et hav af spørgsmål både i og udenfor filmen

rejser sig undervejs i dens tematisering af blandt

andet anerkendelsesfiksering og sex, men

som tilskuer forføres man først og fremmest

af filmens æstetik og intensitet. Black Swan

er præget af en utrolig flot og stemningsfuld

kameraføring og lydside, der i den grad

understreger Ninas sindstilstand, og lægger en

dyb og mørk grundstemning i filmen. Denne

tekniske overlegenhed skaber med Natalie

Portmans eminente skuespil og instruktørens

grænsesøgende makabre scener en virkelig

gennemført, nærværende og nervepirrende film.


af en sukkerhøj Cartoon Network-tegnefilm,

sporadisk krydret med vittigheder til forældrene,

som intet – absolut intet – har med resten af filmen

at gøre. Endvidere stjæler DreamWorks fra sig selv,

og filmen minder derfor alt for meget om deres

tidligere udgivelser (især Monster vs. Aliens). Selv

ikke Alan Menkens flotte arbejde på lydsiden

kan redde det her sejlende rod. DreamWorks skal

virkelig lægge kursen om, hvis de kunstnerisk

skal nå op på siden af Disney og Pixar. Hold dig

fra biografen i denne omgang og brug i stedet

pengene på at anskaffe dig Disneys De Utrolige på

dvd.


Vinterbadning på Den Permanente

Nedenfor Risskov, lige ud til vandet, ligger Den

Permanente. Om sommeren er stranden fyldt

med badegæster, der nyder solen og vandet.

Vinterhalvåret er mere stille. Stranden er tom.

Iskiosken er lukket, og badegæsterne er væk. Men

inde på badeanstalten er der liv. Her vinterbader

en blanding af professorer, studerende, lektorer,

håndværkere og andre med forkærlighed for

iskoldt havvand. Delfinen har været på besøg på

Den Permanente for at prøve vinterbadning.

Oplevelse: ****** Vandtemperatur: *

Vinterbadning er en ganske særlig oplevelse. Man

bader i det iskolde hav, og går bagefter i sauna for

at få varmen.

Den dag, Delfinen besøger Den Permanente, er

temperaturen et godt stykke under frysepunktet,

og vandet er én grad. Luften er så kold, at

badestigerne bliver fyldt med is, når de bliver ramt

af vand fra de opstigende vinterbadere. Det gør op

og nedstigning til et faretruende, glat foretagende.

Der er rig mulighed for at få et koldt gys.

Første tur i vandet er angstfremkaldende

kold. Den efterfølgende tur i sauna en del mere

behagelig. Efter anden tur i vandet begynder

kroppen virkelig at slappe af. Efter tredje tur er

kroppen så afslappet og veltilpas, at man kører

hjem i en træt og behagelig endorfinrus.

Brusebadet efter vinterbadningen foregår

under brusere, hvor der kun er koldt vand. Som

den kuldskær landkrabbe jeg er, ville jeg have

sat pris på et varmt brusebad efter den kolde

badeoplevelse. Vinterbadning er, trods kulden, en

anbefalelsesværdig oplevelse.

Faciliteter: **

Stedet råder over fire varme saunaer. Den sauna,

Delfinen sad i, har den fine detalje, at der er udsigt

over Århus-bugten.

Omklædningen foregår i åbne, udendørs skure

uden lamper. En venlig sjæl havde dog, måske i

anledning af at det var december, sat en lyskæde

op i det skur, hvor undertegnede skiftede. Det var

en fordel, da det forekom en smule besværligt at

klæde sig af og på i mørke.

Omgivelserne på Den Permanente er primitive,

men stemningen på stedet er behagelig, og folk er

venlige.

Dresscode: ***

Vinterbadning foregår nøgen. Et faktum der

måske kan afholde de mere generte fra at prøve.

Men da alle er nøgne, virker det overraskende

naturligt, og efter ganske kort tid tænker man

ikke særligt over det. De andre badende er

høflige og holder blikket i øjenhøjde. Dog er den

nøgne oplevelse nok bedst, hvis man undgår at

løbe ind i chefer, svigerforældre og undervisere.

Vinterbadeklubbens medlemmer tæller en del

lektorer, professorer og studerende, så risikoen for,

at det sker, er uden tvivl til stede.

Pris: ****

Vinterbadning på den permanente kræver

medlemskab af vinterbadeklubben Jomsborg.

Klubben har 4750 medlemmer, der tilsammen

besøger Den Permanente 130.000 gange hver

vinter. Medlemskab koster 500 kroner det første

år og 300 kroner de efterfølgende. Men så har du

også fri adgang til isnende koldt havvand hver dag

fra kl. 6.00 til 23.00 hele vintersæsonen. Hvis du er

så heldig at kende nogen, der allerede er medlem,

må du have lov at komme gratis med som gæst en

enkelt gang.

39


Ting du ikke

vidste, du skulle i

forårssemesteret

40

Udstillingen

”Sløringer”

til og med 19. feb

på Kvindemuseet

Oplev den unge kunstner

Signe Kirks første

kunstudstilling, der ser

ud til at blive syret,

eventyrlig og underlig

dragende i kraft af sit

konstante spil mellem

illusion og virkelighed.

Indgangen får du endda som

studerende til sølle 30 kr.

Sommeruniversitet

– juli og august – på

Aarhus Universitet

Hvorfor ikke bruge din sommerferie på at

blive klogere? Der er over 80 udbudte fag,

og studerende fra hele verden deltager.

Hvis du vælger at gå til eksamen i dit fag,

får du ECTS-point og kan så senere i et

travlt semester klare dig med et fag mindre.

Vikingetræf- 30-31 Juli

- Moesgaard museum

Mjød, økser og drabelig slægtsfejder

på islandske heste - oplev det hele, når

Moesgaard Museum åbner portene for

Nordeuropas største vikingemarked. Det er

ganske gratis, ret kulturelt og garanteret

morsomt.

Internationale

Kampdag – 8. marts –

bl.a. på Kvindemuseet

Vær med til at fejre, at

kvinderne har haft lige

valgret med mænd i 96 år

og lovmæssig ligeløn i 35

år, og vær ligeledes med

til at kæmpe for reel

ligeløn og ligestilling. Der

er arrangementer for både

mænd og kvinder flere steder

i Århus. Blandt andet på

Kvindemuseet.

Yue Minjun

26.3 til 5.6

- Aros

Hvordan vil en udstilling

om vores tid se ud, hvis

vi var på et museum i

år 3009? Det spørgsmål

forsøger den kinesiske

samtidskunstner Yue

Minjun at besvare, og

du er inviteret med på

tidsrejsen.

St. Patricks Day

17. marts hele da

og hele natten

- Tir Na Nog

Hvis der er nogen, som

forstår at feste, så er det

irerne, så selvfølgelig skal

du være med til at fejre den

irske nationaldag! I Århus

sker det på den irske pub Tir

Na Nog, hvor de har lovet

masser af irsk musik, grønt

pynt og endda grøn øl.


gen

U21 finalekamp EM

25. juni

– Århus Stadion

Her er en fantastisk

mulighed for at se en omgang

kvalitetsbold, og samtidig

spotte nogle af de talenter,

der kommer til at dominere

landsholdene og klubberne de

næste par år.

Desuden er det intet så

hyggeligt som sol, fadøl og

lidt ”venskabelig” råben af

dommeren.

Oplev de danske bands,

der om 5 år modtager

P3-prisen og åbner

Orange Scene på Roskilde

Festival…

festival

27.5-28.5

midtbyen

Eller med andre ord:

en chance for senere

at kunne prale med, at

du var fan, før de blev

rigtig populære.

studenterhus århus

8

Vinterjazz m

jakob bro trio

& anderskoV accident

dør: kl. 20 Pris: 60/80 (forsalg)

when saints

go machine

+ broken beats

dør: kl. 20 Pris: 60/80 (ikke-medlemmer)

kasPer Vig & källing

dansksProget, skramlet og Postkasse rødt

dør: kl. 21 Pris: 40/60 (forsalg)

babyloVe & the Van dangos

reggae/ska

dør: kl. 20 Pris: 40/60 (forsalg)

murder

anmelderrost melankolsk indie/folk

dør: kl. 20 Pris: 100/80 (forsalg)

among relatiVes

+ royal rePublic

dør: kl. 21 Pris: 40/60 (forsalg)

8

liVe

eVent

- hele byens studenterhus

international nights

alle er Velkomne til hygge med internationale studerende

door: kl. 20 Price: see studenterhusaarhus.dk

debatmøde m. anders samuelsen

Politisk iVærksætteri - leVebrød eller idealisme

dør: kl. 19 Pris: 50 (100 kr for ikke-studerende)

secondhand bazar

dør: kl. 12 Pris: gratis

søndags salsa

dør: kl.18 Pris: se studenterhusaarhus.dk

suPer bowl

dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

Pub quiz

dør: kl. 12 Pris: gratis

bogbazar

sælg dine brugte studiebøger eller find en ny.

dør: kl. 12 Pris: gratis

sPilaften

dør: kl. 15 Pris: gratis

oscar show På storskærm

dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

Priser og åbningstider er med forbehold for ændringer.

Tjek altid vores hjemmeside:

www.studenterhusaarhus.dk

stakladen, nordre ringgade 3, 8000 Århus C

Hovedsponsorer: Øvrige sponsorer:

Århus Kommune

februar

41

03

TORS

04

fRe

10

TORS

12

løR

23

OnS

24

TORS

every

TueSday

03

TORS

05

løR

hver

Søn

06

Søn

hver

man

08

TiRS

27

Søn

27

Søn


UNIKALENDEREN FEB. 2011

YNGLINGSAVERSIONER.

RESTAURANT GYNGEN.

Forfatter og litteraturanmelder Lars

Bukdahl sparker liv i debatten om god

og dårlig litteratur. Tilmelding på fof.dk.

Studerende får rabat og må lægge 125

danske dask i entré.

GØR FIKTIONEN EN FORSKEL?

LITTERATURVIDENSKAB

Litteraturhistorisk Foredragsforening Variant

afholder endagsseminar under overskriften:

Gør fiktionen en forskel? Oplægsholdere:

Henrik Skov Nielsen (Nordisk), Stefan Iversen

(Nordisk), Karen-Margrethe Simonsen

(Litteraturhistorie), Poul Bjergegaard

(Litteraturhistorie).

VIA-FEST.

STUDENTERHUS AARHUS.

Sygeplejersker, fysioterapeuter, lærer

og andet godtfolk folder sig ud til

professionsparringsparty, som Studenterhus

Aarhus kalder det. Dørene er dog åbne for alle

og i løbet af aftenen spiller When Saint Goes

Machine og Broken Beats op til dans.

NB.

ONSDAG DEN 2. MARTS. VERDENS KEDELIGSTE

FOREDRAG. NATURVIDENSKAB.

Tre forelæsere fra naturvidenskab dyster om titlen som ked.scient.


....

ALTID: DANSK HYGGE. HJORTEN.

Tag ind på den vaskeægte, danske bodega Hjorten på Vesterbro Torv og bestil

kaffe. Bodegamutter serverer den glohed i små porcelænskopper til kun fem kroner

koppen – og tro det er løgn, men der er gratis refill! Desuden får du selskab af yderst

snaksaglige mennesker og deres medbragte hunde.

26.

februar

THE NATIONAL. MUSIKHUSET.

Anmelderne forguder dem. Københavnerne kan ikke få nok. Århusianerne er ligeglade.

Prisvinderne af årets album giver koncert i Århus. Der var udsolgt måneder før, bandet

gav koncert i KB-Hallen sidste november, men sådan fungerer det åbenbart ikke i

Århus. Der er stadig billetter at få. Og endda til kun 280 kr. Skynd dig!

23.-2.

januar

marts

JEG HAR ALT. TEATRET GRUPPE 38

”Jeg har alt, hvad jeg kan tænke på/Og mere kan jeg ikke få/For får jeg

mere end som så/Får jeg alt for meget at tænke på”

Gruppe 38 byder på ”biograf-teater” med skæve billeder og vrøvlerim

i den selvdefinerede genre ”livsappetit”. Forestillingen er for alle, der

elsker at blive mindet om, hvorfor livet er alt besværet værd.

22.-22.

januar

maj

JORN INTERNATIONAL. AROS.

Asger Jorn har med sin klassiske nordiske kunst fået Danmark på verdenskortet

i kunstbranchen. Nu bliver han hyllet på Aros, hvor mange af danskerens

værker bliver samlet. Heriblandt værket ”Døddrukne danskere”. Interessant

for enhver århusianer.

Efter den

21.

januar

KLUB6. TELEFONSMØGEN 6.

Håret er sat, handskerne glemt og vinterkulden rå. Udsigten til den obligatoriske gåtur ned i byen

efter festen i privaten lægger allerede en dæmper på byturen. Gør noget de færreste SU-modtagere

giver sig selv lov til. Tag en taxa. Hele vejen hen til KLUB6 i midtbyen og få refunderet din taxabon

op til 200 kroner til drikkevarer i baren fredag og lørdag. Om torsdagen kan piger betale entré på 50

kroner og derefter inkassere 6 drinks i baren. Endelig et sted i midtbyen der taler SU-sprog.

KULTURKALENDEREN FEB. 2011


Studerende i Århus og idræt

I december 2010 gennemførte

an af Aarhus Universitets-Sports

sekretariatsmedarbejdere i forbindelse

med sit bachelorprojekt en undersøgelse

af de studerende i Århus’ præferencer

i forhold til idræt. Undersøgelsen blev

gennemført med ønske om at finde ud af

om AUS’s idrætstilbud var tidssvarende

og attraktivt blandt de studerende. Det

var de heldigvis! – i hvert fald i høj

udstrækning! Undersøgelsen viste at de

aspekter ved idræt, som er vigtigst for

de studerende, var at det skal være sjovt

og træningseffektivt at dyrke idræt.

Desuden vil langt fleste studerende

gerne have at deres idrætsdeltagelse

indeholder et socialt samvær – både

på og udenfor træningslokalet. Syv ud

af ti studerende foretrækker at der er

en instruktør tilknyttet deres idræt og

lidt over halvdelen vil gerne have et

konkurrenceelement i idrætten i form

af turneringer, stævne og konkurrencer.

Sjovt, hårdt, socialt, konkurrence og

læring! Mine damer og herrer – må vi

præsentere AUS’ medlemsforeninger!

Vores medlemsforeninger, der giver

dig mulighed for at dyrke håndbold,

fodbold, basket, ultimate, volley,

vandpolo, roning, fægtning, gymnastik/

fitness, svømning og meget andet

og kan lige netop tilbyde alle disse

elementer. Der er knald på træningerne,

men det er også sjovt og du får et smil

på læben.

Der er masser af sociale arrangementer

og gode klubfester, hvor du har

mulighed for at feste med gamle og nye

kammerater.

Der er i alle foreninger trænere og

instruktører tilknyttet som også sikrer

kvaliteten i træningerne og der er

masser af kampe, hvor du kan få

konkurrencelysten stillet.

Det eneste element hvor foreningerne

kommer til kort er på fleksibiliteten i

forhold til træningstiderne – det kan

de ikke klare. Der har vi i stedet vores

AUS motionscenter, hvor du for kun

950 kr. om året kan træne hver eneste

dag fra 7.00-22.00! Vores motionscenter

ligger på Otto Ruds Gade på Trøjborg 5

minutters gang

fra Universitetet, og indeholder alt hvad

du behøver for at få en god træning både

i forhold til cardiomaskiner, frivægte,

kettlebells og maskiner, og så kan du

som sagt træne lige når det passer dig.

Andre AUS-tilbud med fleksibilitet

mht. træningstidspunktet er i ASG

Aerobic, hvor man med et medlemskab

har mulighed for at træne på de 16

ugentlige forskellige fitnesshold, eller

vores roklub, ASR, hvor medlemmerne

efter intro har mulighed selv for at tage

bådende på vandet.

AUS…..who!?!!?

Der er altså masser af muligheder i

AUS i forhold til at dyrke idræt for de

studerende i Århus, og undersøgelsen

viste at AUS’ største problem ikke som

sådan har noget med idrætstilbuddene

at gøre, da de passer meget fint ind i de

studerendes ønsker, men der er desværre

alt få studerende, der kender til dem!

Faktisk har 40% aldrig hørt om Aarhus

Universitets-Sport og yderligere 20%

procent har hørt navnet, men ved ikke

hvilke idrætstilbud, der er tale om. Det

vil altså sige at over halvdelen af de

studerende i Århus, ved intet om at disse

idrætstilbud eksisterer! Det er vi kede

af – for vi synes at vi har nogle rigtigt

fede foreninger under vores paraply og

desuden kan tilbyde de studerende byens

billigste motionscenter.

Så hvis du er en af de mange, som ikke

er helt med på hvad AUS egentlig kan

tilbyde dig som studerende i Århus,

så tag et kig på vores hjemmeside

og se mere om vores tilknyttede

medlemsforeninger og deres aktiviteter

samt motionscenteret.

www.aus.dk


STUDENTERRÅDETS SIDER

TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN. Eksamenstiden er ovre, og et nyt semester er begyndt. Mens du det kommende

forår sidder på skolebænken, vil Studenterrådet arbejde for dig og dine medstuderende.

Foto: AU-foto.

HVEM ER STUDENTERRÅDET?

Studenterrådet er din organisation

på Aarhus Universitet. Vi arbejder for

at sikre de studerendes rettigheder

og forbedre de studerendes vilkår på

Aarhus Universitet og på landsplan.

Studenterrådet er derfor dit talerør på

universitetet og er repræsenteret på

alle niveauer for at sikre størst mulig

indflydelse for de studerende.

Fra fagrådene på alle uddannelser,

Studienævn og Akademisk Råd til

Aarhus Universitets bestyrelse og

Danske Studerendes Fællesråd, der

arbejder for de studerendes vilkår på

landsplan.

Studenterrådet tilbyder derudover

Danmarks Største Fredagsbar og

Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog,

studiekalender og andre

services, der er med til at hjælpe dig

godt igennem din studietid.

Tak for valget

De mest engagerede studerende i hele

Danmark. Den titel kan vi studerende på

Aarhus Universitet smykke os af efter

universitetsvalget i slutningen af november.

Godt 21 procent af samtlige studerende

stemte til bestyrelsesvalget. Det er

den højeste stemmeprocent på landets

universiteter og en markant forandring fra

de sidste par års lave deltagelse.

I Studenterrådet er vi meget taknemmelige

for, at I valgte at stemme på os. Med

næsten 4.500 stemmer har vi fået begge

pladser i universitetsbestyrelsen, og vi vil

bruge disse pladser til at fortsætte vores

arbejde for et bedre universitet.

I Studenterrådet synes vi, at det er ærgerligt,

at de mange kræfter, der kæmper

for at udvikle Aarhus Universitet til fordel

for de studerende, ikke kan arbejde sammen.

Vi påtager os vores del af ansvaret

for fortidens ævl og kævl og ønsker at

bruge 2011 til at se fremad.

Derfor har vi inviteret vores modkandidater

fra universitetsvalget, Frit Forum og

Konservative Studenter, til at kigge på,

hvad vi kan gøre for de studerende i fællesskab.

De præsenterede mange gode

idéer i valgkampen, og vi håber i samarbejde

at kunne få dem gennemført.

Invitationen om et samarbejde til fordel

for de studerende gælder ikke kun Frit

Forum og Konservative Studenter. Det

er en stående invitation til alle; organisationer

som individer. Vi håber på et 2011,

der vil stå i samarbejdets og de studerendes

tegn.

Benjamin Bilde Boelsmand

Næstformand for Studenterrådet ved AU

Fredrik Nielsens Vej 2-4

8000 Aarhus C

Tlf.: 8942 5464

Fax: 8942 5474

E-mail: sr@sr.au.dk

Web: www.sr.au.dk

Facebook.com/studenterraad

Sekretariatet har åbent:

Man-tors kl. 9-14.30

Fredag kl. 9 -13


HER ER DINE NYE BESTYRELSESMEDLEMMER

Det endelige resultat for universitetsvalget i november ligger nu klar. Studenterrådets kandidater,

Maria Juhler-Larsen og Christian Thyrrestrup, skal det kommende år tale de studerendes

sag i universitetsbestyrelsen.

Af Lea Laursen Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk

Med en rekordhøj valgdeltagelse ved

universitetsvalget i november stemte de

studerende ved Aarhus Universitet igen

to af Studenterrådets kandidater i universitetsbestyrelsen.

Maria Juhler-Larsen og Christian Thyrrestrup

skal det næste år repræsentere

de studerende i universitetets øverste organ

og være med til at lægge retningslinjerne

for landets næststørste universitet.

På Studenterrådets sider i Delfinen vil

du fremover kunne følge de to studenterrepræsentanters

arbejde, og for at du kan

lære dem begge bedre at kende, bringer

vi her et interview med de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer.

Hvordan oplevede I valgkampen?

Maria: Jeg synes, det var en rigtig spændende

valgkamp i år, men også en intens

valgkamp, hvor banen virkelig var kridtet

op. Det mest positive ved valgkampen

var dog at komme ud blandt andre studerende

og diskutere politik over en kop

kaffe eller øl og derigennem finde ud af,

hvor mange der faktisk synes, det er fedt,

at man kommer ud og drøfter politik med

dem.

Christian: Jeg synes helt overordnet, at

årets valgkamp var en spændende og

lærerig proces – og så er jeg naturligvis

meget tilfreds med resultatet. Det var

dejligt at se en næsten fordoblet valgprocent,

hvilket må ses som en stor sejr for

demokratiet på det samlede AU.

Hvad har I gjort for at forberede jer på

arbejdet i bestyrelsen?

Maria: Gennem mit engagement i Studenterrådet

har jeg fulgt Anna og Majas

(de afgående studenterrepræsentanter,

red.) arbejde i bestyrelsen på tæt hold,

og jeg har deltaget i så meget som muligt

omkring bestyrelsesarbejdet det seneste

år. Det har givet mig stor indsigt i, hvordan

der arbejdes i bestyrelsen, og hvordan

bestyrelsesmedlemmerne tænker.

Herudover har jeg selvfølgelig sat mig ind

i vedtægter, forretningsorden, universitetslov

og lignende for på bedste vis at

kunne udfylde min plads i bestyrelsen.

NYE BESTYRELSESMEDLEMMER. Christian Thyrrestrup, der læser Cand. Merc. MAC (management accounting

and control) på 2. semester og Maria Juhler-Larsen, der læser statskundskab på 6. semester er de to

nye studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen. Foto: Lea Laursen Pasgaard.

Christian: Jeg har, allerede før jeg blev

kandidat til posten, sat mig ind i, hvad

bestyrelsesarbejdet består af, og hvordan

jeg bedst kan arbejde for de studerende

gennem posten. Det er primært sket

gennem samtaler med tidligere bestyrelsesmedlemmer

og referater fra tidligere

bestyrelsesmøder.

I er to studerende i bestyrelsen, der

består af 11 medlemmer. Hvordan vil I

sørge for, at de studerendes interesser

kommer i fokus?

Maria: Jeg er ikke i tvivl om, at de andre

bestyrelsesmedlemmer vil høre på, hvad

de studerende har at sige, men udfordringen

bliver at få dem til at synes det

samme og stemme for vores forslag og

indvendinger. Den udfordring vil jeg glæde

mig til at tage op, og jeg vil primært gå

den diplomatiske vej for at opnå resultater,

for eksempel ved at lobbyere for de

studerendes sag mellem møderne.

Christian: Jeg tror på, at vi som studerende

står stærkere sammen. Derfor vil

jeg arbejde for et bredt samarbejde på

tværs af de partipolitiske og studenterpolitiske

organisationer, så vi har mulighed

for at sætte konsekvens bag vores

mærkesager med opbakning fra alle

studiegrupper.

Hvad bliver jeres mærkesager?

Maria: Jeg gik til valg på at få oprettet en

centralt administreret pulje på en million

kroner øremærket til studiemiljø, hvor alle

foreninger og initiativer på AU kan søge

midler til arrangementer, opstart af en ny

forening eller lignende. Det vil være min

mærkesag i bestyrelsen, og jeg vil gøre

alt, hvad jeg kan, for at få den gennemført.

Christian: Jeg har mange mærkesager,

men som Managing Director i Studenterlauget

kan jeg ikke lægge skjul på, at de

studentersociale rammer ligger mit hjerte

meget nært. Jeg har en stærk tro på,

at faglig indsats og sociale muligheder

hænger uløseligt sammen, og det vil helt

sikkert præge mine holdninger og min

indsats i bestyrelsesarbejdet.

Studenterrådet sidder i universitetsbestyrelsen

for at repræsentere dig og dine

medstuderende. Hvis du har spørgsmål

til de to nye bestyrelsesmedlemmer eller

ønsker at drøfte en sag med dem, er du

altid mere end velkommen til at kontakte

dem.

På www.sr.au.dk kan du finde deres kontaktoplysninger.


STUDENTERRÅDETS SIDER

STUDENTERRÅDET SØGER

SKRIBENTER

Hvert år til studiestart udgiver Studenterrådet

en studenterhåndbog, som bliver uddelt til alle

nye studerende på Aarhus universitet.

Håndbogen er en guide til byen og universitetet

og giver gode råd om alt fra billige restauranter

og fede koncertsteder til de bedste læsesale og

kantiner på universitetet.

Studenterrådet søger skribenter, som har lyst til

at være med til at guide de kommende studerende

rundt i studiebyen Aarhus.

Arbejdet er ulønnet, men til gengæld får du

erfaring med skriftlig kommunikation og stor

indflydelse på indhold og udformning.

Har du lyst til at blive en del af redaktionen til

dette års studenterhåndbog, eller blot høre

mere om projektet, kan du kontakte

håndbogens redaktion på event@sr.au.dk.

STUDIERELEVANTE KURSER:

Perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse?, 8/2 kl. 15-18

Introduktion til InDesign, 26-27/2 kl. 10-15

Eksamenssamtaler, 28/2 kl. 14-17

Læs mere om kurserne på www.sr.au.dk eller hent en kursusfolder

på Studenterrådets sekretariat.

VIGTIGE DATOER I NOVEMBER:

1. februar:

Studenterrådets Maria Juhler-Larsen og Christian

Thyrrestrup afløser Maja Viola Buskbjerg og Anna

Bager som de studerendes to repræsentanter i universitetsbestyrelsen.

10. februar:

Årets første fællesrådsmøde i Studenternes Hus kl.

19.15. Find indkaldelsen på www.sr.au.dk.

HVEM VIL DU HØRE TIL

DANMARKS STØRSTE FREDAGSBAR?

Hård rock eller blid pop? Fallalulah, Turboweekend eller Analogik?

Studenterrådet er for længst gået i gang med at planlægge dette års udgave af

Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, der i år ligger den 9. september.

I den forbindelse vil vi meget gerne høre fra dig, hvis du har et godt bud på,

hvilke bands vi skal invitere til at komme og sparke gang i festen.

Mange bud er allerede tikket ind på Facebook-gruppen ”Hvem vil DU høre på

Danmarks Største Fredagsbar 2011”, men vi vil gerne have endnu flere. Så

hjælp os med at gøre festen vildere ved at dele din viden om upcoming bands

med os. Du kan skrive dit forslag på Facebook eller sende det til

event@sr.au.dk.


SOCIAL CLUB

www.socialclub.dk

CULT EXPERIENCE

Hver torsdag hele februar

4 Mokaï/Kay-Sar Kr. 100,-

GRATIS entre*

Kl. 23.00 - 02.00

GRATIS fadøl ad libitum

Kl. 23.00 - 24.00

10 shots Kr. 100,-

* Mod forevisning af gyldigt studiekort

More magazines by this user
Similar magazines