INDSIGT & UDSYN - Region Nordjylland

rn.dk

INDSIGT & UDSYN - Region Nordjylland

6 INDSIGT & UDSYN Den palliative behandling VI SKAL gøRE DET ORDENTLIgT FOR DEM, SOM SKAL Dø Lisa N. Lauritsen og Joan Munch er palliationssygeplejersker, og deres arbejde handler om at gøre livet lettere for patienter, som skal dø. Fysisk handler den palliative behandling om at lindre smerter. psykisk handler det om at lytte og forholde sig til de tanker, som dukker op hos de alvorligt syge og deres pårørende. Af analyse- og planlægningsmedarbejder Martin Trier Lund Lisa N. Lauritsen og Joan Munch er Sygehus Himmerlands palliationssygeplejersker og har til huse i Farsø, hvor de deler kontor med sygehuspræst Troels Laursen. Men sådan har det ikke altid været. Tidligere havde Joan kontor i Hobro nærmere betegnet i parteret, men i forbindelse med ombygningen måtte hun vige sin pind til fordel for M3 – det nye rehabiliteringsafsnit. Joan var dog ikke ked af det, for hermed fik hun mulighed for at være sammen med Lisa og dermed få en faglig sparringspartner. Og i det palliative patientforløb, hvor man bliver konfronteret med tunge problemstillinger og skal træffe svære valg, er det godt at have en god kollega at læsse af på. ”Så er det pludseligt ikke så vigtigt, hvad det er for en bil, der står i carporten. Det bliver nogle helt andre ting, der får betydning i ens liv. Det er derfor, at det er en lækker patientgruppe at arbejde med – fordi man ikke har alt det der materialisme.” lisa n. lauriTsen De palliative patienter, som bliver henvist til Lisa og Joan, har alle fået den samme sørgelige besked; at de kun har kort tid tilbage at leve i. Og kort levetid betyder, at lægerne forventer, at de dør inden for en periode på mellem tre og seks måneder. Det er lægerne, som stiller diagnosen og fortæller patienten, at det ikke er muligt at helbrede sygdommen. Fra da af handler det om at finde ud af, hvordan patienten kan få det så godt som muligt fysisk og psykisk i den sidste tid. Og her kommer palliationssygeplejerskerne ind i billedet. - Vi gør det meget blidt, prøver at stille de her spørgsmål, så patienten får lov til at åbne for at sige: ”Jeg er bange, og jeg skal dø, og det har jeg det svært med.” De fleste patienter åbner sig ikke første gang. De fleste gør det måske anden eller tredje gang, de har kontakt til os, fortæller Joan. Kontakten til patienten foregår ofte i eget hjem, hvor patienterne har en helt anden ro. Her er det dem, der styrer, hvad samtalen skal handle om. Fokus flyttes, når man skal dø Ifølge de to palliationssygeplejersker kan patienter med en livstruende sygdom sagtens have livskvalitet. Men fokus flyttes, når man skal dø, siger Lisa: - Så er det pludseligt ikke så vigtigt, hvad det er for en bil, der står i carporten. Det bliver nogle helt andre ting, der får betydning i ens liv. Det er derfor, at det er en lækker patientgruppe at arbejde med – fordi man ikke har alt det der materialisme. For både Lisa og Joan er det vigtigt, at man som patient med en begrænset levetid fortsat er et menneske. Og som menneske har man pligt til at være her for sine pårørende, også selvom man ikke bidrager til produktiviteten og indimellem føler sig mere som en belastning for sine omgivelser. De pårørende fylder lige så meget som patienten I det palliative forløb indgår de pårørende som en selvstændig målgruppe, og Lisa og Joan er da også enige om, at de pårørende er lige så vigtige som patienten. - På en afdeling er det jo patienten, der er i fokus – der er et problem, som skal behandles. Vores fokus er lige så meget på de pårørende. Fungerer det ikke for de pårørende og får de ikke sovet om natten, så er der ingen til at støtte op om patienten. Vi har derfor lov til at ligestille de pårørende og patienten, siger Joan. Lisa og Joan pointerer videre, at afdelingerne generelt er meget dygtige til at tage sig af de pårørende, men at de samtidig har en begrænset normering, der gør, at de ikke kan sætte sig ned i halvanden time og snakke med alle. - Når vi giver vores pjecer og siger, at nu må de endelig ringe, så er det også henvendt til hustruen og børnene. Børn er faktisk velkomne til at ringe til os, hvis de har nogle spørgsmål, forklarer Joan. UDDANNELSEN uddannelsen som palliationssygeplejersker varer otte måneder i alt. To måneder på hospice og seks måneder ved det palliative team i aalborg. det er en meget praktisk uddannelse, hvor man bliver tilknyttet en vejleder på hospicet og i teamet, hvor man får sine egne patienter med det samme.

More magazines by this user
Similar magazines