Hele publikationen i PDF-format - Undervisningsministeriet

pub.uvm.dk

Hele publikationen i PDF-format - Undervisningsministeriet

Uddannelse

– udvalgte nøgletal

Undervisningsministeriet 2006


Indhold

1. Vi bruger mange penge på uddannelse 4

1.1 Offentlige udgifter til uddannelse på alle uddannelsesniveauer (2002) 4

1.2 Offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner (2002) 5

1.3 Udgifter til grundskole pr. elev i 1.-6. klasse (2002) 6

1.4 Samlede offentlige udgifter til uddannelse (2004-priser) 7

2. Faglige resultater i folkeskolen 8

2.1 PISA læsning og naturfag (2003) 8

2.2 PISA læsning – andel dårligste læsere (2003) 9

2.3 PISA læsning – andel bedste læsere (2003) 10

2.4 PISA matematik (2003) 11

2.5 PISA – danske 16½-årige (2003) 12

3. Fakta om folkeskolen 13

3.1 PISA – betydningen af at lære matematik (2003) 13

3.2 PISA – interesse for og lyst til matematik (2003) 14

3.3 OECD: Folkeskolens stærke og svage sider (2004) 15

3.4 PISA – disciplin i timerne ifølge danske elever (2003) 16

3.5 Antallet af undervisningstimer pr. år for 7-8-årige og

12-14-årige elever (2003) 17

3.6 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning

i grundskolen (2003) 18

3.7 Klassekvotienter for 1.-6. klasse og 7.-10. klasse (2003) 19

3.8 Antal elever pr. lærer i grundskolen, 1.-6. klasse (2003) 20

3.9 Løn og antal lærertimer for 1.-6. klasse i folkeskolen (2003) 21

4. Specialundervisning 22

4.1 Antal elever i specialklasser (almindelig specialundervisning) (2001-2005) 22

4.2 Antal elever i vidtgående specialundervisning (2000-2005) 23

4.3 Ressourcer – nettoudgifter til vidtgående specialundervisning (2001-2005) 24

5. Folkeskolelærere 25

5.1 Efteruddannelse – Den Pædagogiske Diplomuddannelse (2002-2004) 25

5.2 Linjefagskompetencer – centrale fag (2006) 26


5.3 Andelen af lærere i grundskolen (1.-6. klasse) over 50 år (2003) 27

5.4 Antal ansøgere til læreruddannelsen – førsteprioritet (1996-2005) 28

6. Ledelse i folkeskolen 29

6.1 Aldersfordeling – skoleledere (2006) 29

6.2 Deltagelse i lederuddannelse/-kurser (2006) 30

6.3 Behov for efteruddannelse – faglig ledelse 31

6.4 Behov for efteruddannelse – personlig ledelse 32

7. De gymnasiale uddannelser 33

7.1 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (2003) 33

7.2 Lærernes aldersfordeling i det almene gymnasium (2003-2006) 34

7.3 Antal matematiske stx-studenter med A-niveau i matematik,

fysik eller kemi (1986-2005) 35

7.4 Antal studenter fra stx med matematik A + fysik A/B + kemi A/B (2006) 36

7.5 Udviklingen i antal hf- og stx-elever pr. gymnasium (2002-2005) 37

7.6 Den nye karakterskala 38

8. Erhvervsuddannelserne 39

8.1 Antal aftaler om praktikpladser (1993-2005) 39

8.2 Antal elever i skolepraktik (1993-2005) 40

9. Overgange, fuldførelse og frafald 41

9.1 Overgang til 10. klasse og ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse (2004) 41

9.2 Overgang til ungdomsuddannelse fra 10. klasse (2004) 42

9.3 Fuldførelse i de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser (2004) 43

9.4 Elevbevægelser efter frafald (2004) 44

9.5 Overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse

(1995-2004) 45

9.6 Overgang fra gymnasiale uddannelser til erhvervskompetencegivende

uddannelse (1995-2004) 46


4

1. Vi bruger mange penge på uddannelse

1.1 Offentlige udgifter til uddannelse på alle uddannelsesniveauer (2002)

B e l g i e n

T j e k k i e t

D a n m a r k

Ty s k l a n d

S p a n i e n

F r a n k r i g

I r l a n d

I t a l i e n

U n g a r n

N e d e r l a n d e n e

Ø s t r i g

P o r t u g a l

F i n l a n d

S v e r i g e

U K

I s l a n d

N o r g e

U S A

0 2 4 6 8 P r o c e n t a f B N P

Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige udgifter til

uddannelse for alle uddannelsesniveauer.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B4.1).


1.2 Offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner (2002)

D a n m a r k

I s l a n d

S v e r i g e

N o r g e

F i n l a n d

P o r t u g a l

F r a n k r i g

U S A

U K

C a n a d a

I t a l i e n

N e d e r l a n d e n e

Ty s k l a n d

S p a n i e n

K o r e a

I r l a n d

J a p a n

0 1 2 3 4 5 6 7 P r o c e n t a f B N P

Danmark ligger også i front, når det drejer sig om især de offentlige

udgifter til uddannelsesinstitutionerne. I 2002 brugte Danmark 7,1

procent af BNP på uddannelsesinstitutionerne.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B2.1a).

O f f e n t l i g

P r i v a t

5


6

1.3 Udgifter til grundskole pr. elev i 1.-6. klasse (2002)

L u x e m b o u r g

U S A

S c h w e i z

D a n m a r k

N o r g e

I t a l i e n

S v e r i g e

B e l g i e n

N e d e r l a n d e n e

U K

F i n l a n d

F r a n k r i g

S p a n i e n

Ty s k l a n d

I s l a n d

K o r e a

0 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 USD

Danmark ligger også i top, når det gælder udgifterne til eleverne i

grundskolen. Udgifterne på grundskoleområdet er steget markant

over de seneste ti år. Udgifterne til for eksempel de yngste elever fra

1.-6. klasse viser, at Danmark ligger i top.

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (B1.1).


1.4 Samlede offentlige udgifter til uddannelse (2004-priser)

120 Mia. kr.

100

80

60

40

20

0

1 9 9 1 1 9 9 2 1 9 9 3 1 9 9 4 1 9 9 5 1 9 9 6 1 9 9 7 1 9 9 8 1 9 9 9 2 0 0 0 2 0 0 1 2 0 0 2 2 0 0 3 2 0 0 4 Å r

Vo k s e n u d d a n n e l s e r V i d e r e g å e n d e u d d a n n e l s e r U n g d o m s u d d a n n e l s e r G r u n d s k o l e

Investeringerne i uddannelse er øget kraftigt gennem de seneste

mange år. De samlede offentlige udgifter til uddannelse er således

steget med 33,8 mia. kr. i faste priser siden 1991.

Som det ses af figuren, er udgifterne til både grundskolen, ungdomsuddannelserne,

de videregående uddannelser og voksenuddannelse

steget fra 1991 til 2004. Udgifterne til grundskolen er

Kilde: “Statistisk Tiårsoversigt

2004”, SU-styrelsens websted,

Det kommunale regnskab 2004.

Note: Data stammer fra

Danmarks Statistiks opgørelse

af de samlede offentlige udgifter.

Opgørelsen omfatter alle former

for overførselsindkomster, der modtages

i forbindelse med uddannelse

– det vil sige ikke kun SU.

steget hvert eneste år siden 1992, og samlet er udgifterne steget

med 15 mia. kr. fra 1991 til 2004. Udgifterne til de videregående

uddannelser er steget med 10,5 mia. kr. fra 1991 til 2004. I samme

periode er antallet af elever og studerende i grundskolen, ungdomsuddannelserne

og de videregående uddannelser steget i alt fra knap

955.000 til knap 1.075.000.

7


8

2. Faglige resultater i folkeskolen

2.1 PISA læsning og naturfag (2003)

560 PISA-score

540

520

500

480

460

440

420

N a t u r f a g

Når det gælder læsning, viser PISA-undersøgelsen 2003, at Danmark

klarer sig dårligere end Finland og Sverige, og at vi ligger nr. 16 ud af

de 30 OECD-lande.

L æ s n i n g

Kilde: OECD. Learning from

Tomorrows World. First Results

from PISA 2003.

D a n m a r k

C a n a d a

F i n l a n d

N o r g e

S v e r i g e

Endnu ringere ser det ud i naturfag, hvor Danmark klarer sig dårligst

i Norden og indtager plads nr. 31 ud af de 40 deltagerlande.


2.2 PISA læsning – andel dårligste læsere (2003)

D a n m a r k

F i n l a n d

S v e r i g e

N o r g e

Ø s t r i g

N e d e r l a n d e n e

0 5 1 0 1 5 2 0

P r o c e n t

I Danmark går 16,5 procent af eleverne ud af skolen uden solide læsekompetencer.

Det vil sige, at knap hver sjette går ud af skolen med

vanskeligheder ved at bruge læsning som et redskab i deres fortsatte

uddannelse og i deres fremtidige arbejde.

U n d e r n i v e a u 1

N i v e a u 1

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from

PISA 2003.

9


10

2.3 PISA læsning – andel bedste læsere (2003)

D a n m a r k

F i n l a n d

S v e r i g e

N o r g e

Ø s t r i g

N e d e r l a n d e n e

0 5 1 0 1 5 2 0

P r o c e n t

Kun 5 procent af eleverne klarer sig så godt, at de bliver placeret på det

øverste af PISA-skalaens fem niveauer.

2 0 0 0

2 0 0 3

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA

2003. (6.1). OECD. Knowledge and Skills for Life. First results from PISA

2000. (2.1a). Note: Manglende data for Nederlandene i 2000 beror på, at

antallet af besvarelser var for lavt. Derfor udgik de af PISA 2000.


2.4 PISA matematik (2003)

F i n l a n d

K o r e a

N e d e r l a n d e n e

J a p a n

C a n a d a

A u s t r a l i e n

T j e k k i e t

I s l a n d

D a n m a r k

F r a n k r i g

S v e r i g e

Ty s k l a n d

I r l a n d

N o r g e

P o l e n

S p a n i e n

U S A

P o r t u g a l

I t a l i e n

Danmark klarer sig bedre end gennemsnittet og ligger nr. 13 ud af

de 30 OECD-lande, men 15-16 procent af de danske elever har

helt utilstrækkelige matematikkompetencer.

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from

PISA 2003.

P I S A - s c o r e

11


12

2.5 PISA – danske 16½-årige (2003)

L æ s n i n g

M a t e m a t i k

N a t u r f a g

P r o b l e m -

l ø s n i n g

4 6 0 4 7 0 4 8 0 4 9 0 5 0 0 5 1 0 5 2 0 5 3 0

5 4 0 P I S A - s c o r e

Danske 16 1 /2-årige har ikke overraskende bedre resultater end

danske 15 1 /2-årige, men resultaterne for de danske 16 1 /2-årige er

ringere end for de finske 15 1 /2-årige.

Kilde: Andersen og Egelund (2006). PISA og de 16 1 /2-årige uddannelsessøgende.

Note: PISA-undersøgelserne omfatter kun unge under uddannelse.

6,3 procent af den årgang unge, som indgår i PISA 16 1 /2-undersøgelsen, var

ikke under uddannelse på undersøgelsestidspunktet. Det begrænser den direkte

sammenlignelighed med data fra den ordinære PISA 2003-undersøgelse.


3. Fakta om folkeskolen

3.1 PISA – betydningen af at lære matematik (2003)

- 0 , 8 - 0 , 6 - 0 , 4 - 0 , 2 0 0 , 2 0 , 4

0 , 6

I n d e x f o r i n t e r e s s e f o r o g l y s t t i l a t l æ r e m a t e m a t i k

Eleverne har i PISA 2003-undersøgelsen svaret på spørgsmål om

deres opfattelse af relevansen af at lære matematik for dem selv

personligt, dels med hensyn til fortsat skolegang og uddannelse og

dels med hensyn til senere job.

N o r g e

I s l a n d

S v e r i g e

F i n l a n d

D a n m a r k

K o r e a

J a p a n

Ø s t r i g

Kilde: OECD. Learning from

Tomorrows World. First Results

from PISA 2003.

Note 1: Skalaen er konstrueret, så

gennemsnittet for OECD-lande

gives værdien 0, og to tredjedele af

svarene ligger inden for intervallet

-1 og +1. 2: I tolkningen af de

unges besvarelser skal man være

opmærksom på kulturelle forskelle

mellem landene.

Figuren viser, i hvilken grad eleverne opfatter, at matematik er vigtigt

for deres kommende uddannelse og job. De danske elever ligger pænt

over OECD-gennemsnittet, mens Korea, Østrig og især Japan ligger

væsentligt under gennemsnittet.

13


14

3.2 PISA – interesse for og lyst til matematik (2003)

S v e r i g e

D a n m a r k

J a p a n

K o r e a

N o r g e

I s l a n d

F i n l a n d

I PISA 2003 svarede eleverne på spørgsmål om deres holdninger til

faget matematik, om de er interesserede i de ting, de lærer i matematik,

og om de kan lide faget og matematiktimerne.

Danske elever ligger over OECD-gennemsnittet, når det drejer sig

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows

World. First Results from PISA 2003. Note:

Skalaen er konstrueret, så gennemsnittet for

OECD-lande gives værdien 0, og to tredjedele

af svarene ligger inden for intervallet

-1 og +1.

- 0 , 5 - 0 , 4 - 0 , 3 - 0 , 2 - 0 , 1 0 0 , 1 0 , 2 0 , 3 0 , 4 0 , 5

I n d e x f o r i n t e r e s s e f o r o g l y s t t i l a t l æ r e m a t e m a t i k

om deres interesse for de ting, de lærer i matematik, og om de kan

lide faget og matematiktimerne. Det er bemærkelsesværdigt, at for

eksempel finske, norske og især japanske elever ligger i den anden

ende af skalaen, det vil sige væsentligt under OECD-gennemsnittet.


3.3 OECD: Folkeskolens stærke og svage sider (2004)

OECD offentliggjorde i 2004 en rapport om den danske folkeskole

i internationalt perspektiv. Rapporten peger på en lang række

styrkesider ved folkeskolen – herunder:

M Skolen arbejder ud fra en demokratisk tradition.

M Skolen er decentraliseret og udviklingsorienteret.

M Der er gennem en længere periode investeret

betydelige økonomiske ressourcer i skolerne.

M Personalesituation, bygningsforhold og udstyr er

tilfredsstillende.

M Forældrene har mange valgmuligheder.

M Engagerede lærere og pædagoger.

M Tillidsfulde og glade elever.

M Vilje til at integrere tosprogede elever.

M Vilje til forbedringer.

Kilde: OECD. OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004.

Rapporten peger samtidig på en række svage sider ved folkeskolen

– herunder:

M Utilstrækkeligt fagligt niveau.

M Mangel på en stærk evalueringskultur.

M Spredning af gode erfaringer mellem skolerne er for svag.

M Utilstrækkelig indsats over for børn med læsevanskeligheder.

M Svag indsats i forhold til negativ social arv.

M Ambivalent holdning til skoleledelse.

M Utilstrækkelig læreruddannelse og efteruddannelse.

M Ufleksibel overenskomst på lærerområdet.

M Skolens sekundære opgaver som forebyggelse,

opdragelse osv. tynger primæropgaven – undervisning.

M Utilstrækkelig støtte til elever med moderate vanskeligheder

og tosprogede.

15


16

3.4 PISA – disciplin i timerne ifølge danske elever (2003)

E l e v e r n e s u d s a g n

E l e v e r n e h ø r e r i k k e e f t e r ,

h v a d l æ r e r e n s i g e r

D e r e r s t ø j

o g u r o

L æ r e r e n m å v e n t e l a n g t i d ,

f ø r e l e v e r n e f a l d e r t i l r o

E l e v e r n e k a n i k k e

a r b e j d e o r d e n t l i g t

E l e v e r n e b e g y n d e r f ø r s t a t a r b e j d e ,

l æ n g e e f t e r a t t i m e n e r b e g y n d t

Eleverne svarer selv, at der er støj og uro i mere end 40 procent af

matematiktimerne.

0 1 0 2 0 3 0 4 0 5 0

P r o c e n t

Kilde: OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from

PISA 2003.


3.5 Antallet af undervisningstimer pr. år for 7-8-årige og 12-14-årige elever (2003)

S k o t l a n d

A u s t r a l i e n

I t a l i e n

I r l a n d

P o r t u g a l

G r æ k e n l a n d

E n g l a n d

F r a n k r i g

M e x i c o

S p a n i e n

S v e r i g e

J a p a n

I s l a n d

Ø s t r i g

T j e k k i e t

Ty s k l a n d

S l o v a k i e t

D a n m a r k

K o r e a

N o r g e

U n g a r n

F i n l a n d

U n d e r v i s n i n g s t i m e r p r. å r

f o r d e 7 - 8 - å r i g e e l e v e r

U n d e r v i s n i n g s t i m e r p r. å r

f o r d e 1 2 - 1 4 - å r i g e e l e v e r

0 2 0 0 4 0 0 6 0 0 8 0 0 1 . 0 0 0 1 . 2 0 0

A n t a l u n d e r v i s n i n g s t i m e r p r . å r

De danske skoleelever undervises

615 timer de første år i folkeskolen,

mens der i de øvrige OECD-lande i

aldersgruppen 7-8-årige undervises

748 timer om året.

I lande som Australien og Skotland

undervises der cirka 1.000 timer om

året.

For aldersgruppen de 12-14-årige undervises

der i Danmark 800 timer om

året. OECD-gennemsnittet er på 884.

I denne aldersgruppe ligger adskillige

lande med et antal årlige timer på cirka

1.000 (Østrig, Mexico, Grækenland,

Italien, Australien og Skotland).

Kilde: OECD. Education at a Glance

2005. (D1.1).

17


18

3.6 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i grundskolen (2003)

Ty r k i e t

I s l a n d

D a n m a r k

S l o v a k i e t

U n g a r n

N o r g e

G r æ k e n l a n d

Ø s t r i g

T j e k k i e t

Ty s k l a n d

K o r e a

P o r t u g a l

N e d e r l a n d e n e

S p a n i e n

S k o t l a n d

I Danmark underviser folkeskolelærere 38 procent af deres nettoarbejdstid

(cirka 1.680 timer pr. år). Det vil sige, at de danske lærere

bruger 62 procent af deres arbejdstid til blandt andet møder med

forældre og lærere samt til administration, forberedelse og efterbe-

Kilde: OECD. Education at a Glance

2005. (D4.1).

Note: Nettoarbejdstid er bruttoarbejdstiden

på 1.924 timer årligt – svarende

til en arbejdsuge på 37 timer pr. uge og

fratrukket ferier og søgnehelligdage.

0 1 0 2 0 3 0 4 0 5 0 6 0 7 0 P r o c e n t

handling af undervisningsforløb. Til sammenligning bruger lærere

i OECD-lande i gennemsnit 47 procent af deres nettoarbejdstid på

at undervise.


3.7 Klassekvotienter for 1.-6. klasse og 7.-10. klasse (2003)

I t a l i e n

I s l a n d

P o r t u g a l

D a n m a r k

Ø s t r i g

S l o v a k i e t

U n g a r n

P o l e n

T j e k k i e t

S p a n i e n

U S A

Ty s k l a n d

F r a n k r i g

A u s t r a l i e n

E n g l a n d

J a p a n

K o r e a

0 5 1 0 1 5 2 0 2 5 3 0

7 . - 1 0 . k l a s s e

1 . - 6 . k l a s s e

Der er få elever i danske skoleklasser,

når de sammenlignes med udvalgte

OECD-lande.

I 1.-6. klasse er der i gennemsnit

19,4 elever i en klasse, og i 7.-10.

klasse er der i gennemsnit 19,2 elever

i en klasse. De tilsvarende tal for

OECD er henholdsvis 21,6 og 23,9.

Kilde: OECD. Education at a Glance

2005. (D2.1).

Note: De anførte tal dækker såvel offentlige

som private skoler.

3 5 K l a s s e k v o t i e n t

19


20

3.8 Antal elever pr. lærer i grundskolen, 1.-6. klasse (2003)

I t a l i e n

D a n m a r k

I s l a n d

N o r g e

S v e r i g e

B e l g i e n

Ø s t r i g

S p a n i e n

F i n l a n d

N e d e r l a n d e n e

F r a n k r i g

I r l a n d

U K

J a p a n

K o r e a

0 5 10 15 20 25 30

Antal elever pr. lærer

Antal elever pr. lærer er langt lavere, end tallene for klassekvotienten viser.

Det skyldes, at der for eksempel ofte er to lærere i de mindste klasser,

og at der i specialundervisningen ofte er meget få elever pr. lærer.

O E C D - g e n n e m s n i t

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005. (D2.2).


3.9 Løn og antal lærertimer for 1.-6. klasse i folkeskolen (2003)

80.000 Løn i USD

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0

I Danmark underviser lærerne i færre timer end i andre lande, mens lønniveauet

i Danmark er højere end OECD-gennemsnittet på USD 33.336.

U n d e r v i s n i n g s t i m e r p r. å r 1.000

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005 (D3.1 og D4.1).

Note: Lærernes løn er opgjort efter 15 års ansættelse i USD og

omregnet efter købekraftspariteter (PPP) for BNP.

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

21


22

4. Specialundervisning

4.1 Antal elever i specialklasser (almindelig specialundervisning) (2001-2005)

15.000 Elever

14.000

13.000

12.000

11.000

10.000

Opgørelsen her viser antallet af elever i specialklasser. Flere og flere

elever har over de seneste fem år modtaget specialundervisning i

specialklasser. Dertil kommer de elever, der får støtte i klasseundervisningen

eller timer uden for klassens almindelige skema. De skønnes

at udgøre mellem 22.000 og 23.500 elever årligt.

Kilde: Undervisningsministeriets websted: http://www.uddannelsesstatistik.

dk/pls/www_ndb/ndb.

Note: Frem til 1. januar 2007 er den almindelige specialundervisning

betegnelsen for den specialundervisning, som foregår ved kommunens egen

foranstaltning (jf. folkeskolelovens § 20, stk. 1).

Å r


4.2 Antal elever i vidtgående specialundervisning (2000-2005)

10.500 Elever

10.000

9.500

9.000

8.500

Vidtgående specialundervisning er amtskommunernes ansvar og

foregår enten i specialskoler, i specialklasser, ved enkeltintegration,

hvor eleven får støtte til at deltage i undervisning i den almindelige

klasse, eller som undervisning på anbringelsessteder. Andelen af

Kilde: Folkeskolens vidtgående

specialundervisning 1994/95-

2004/05 – http://pub.uvm.

dk/2006/vidtgaaende/.

Note: Frem til 1. januar 2007

er den vidtgående specialundervisning

betegnelse for den

specialundervisning, der er

amtskommunens ansvar (jf.

folkeskolelovens § 20, stk. 2).

elever, som modtager vidtgående specialundervisning, er i perioden

2000-2005 steget fra 1,26 procent til 1,38 procent af det samlede

antal børn og unge i alderen 6-16 år.

År

23


24

4.3 Ressourcer – nettoudgifter til vidtgående specialundervisning (2001-2005)

2.500.000 Kroner K o m m u n e r

A m t e r

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

2001 2002 2003 2004 2005

Udgifterne til vidtgående specialundervisning er steget i både amter

og kommuner over de seneste fem år. Elevtallet har været stigende i

samme periode. Finansieringen af den vidtgående specialundervisning

er delt mellem kommuner og amtskommuner. Med kommunalreformen

overføres det fulde myndigheds- og finansieringsansvar

til kommunerne, der så får det samlede ansvar for folkeskolens

specialundervisning.

Kilde: Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1994/95-2004/05.

http://pub.uvm.dk/2006/vidtgaaende/.

År


5. Folkeskolelærere

5.1 Efteruddannelse – Den Pædagogiske Diplomuddannelse (2002-2004)

Fag – et udvalg Antal studerende

Specialpædagogik 2.751

Billedkunst og didaktik 146

Drama 144

Læsning og skrivning 114

Dansk 104

Matematik 15

Naturfag 13

Fremmedsprog 8

Natur og teknik 1

3,6 procent (375 studerende) tager moduler i Den Pædagogiske

Diplomuddannelse i de centrale fag dansk, dansk som andetsprog,

læsning og skrivning, matematik, naturfag, natur/teknik og fremmedsprog.

De resterende 96,4 procent (10.032 studerende) vælger

moduler inden for fag som for eksempel specialpædagogik, almen

pædagogik, billedkunst og didaktik, drama og musik.

Kilde: CVU-rektorkollegiet: “Oversigt over gennemførelse i Den Pædagogiske

Diplomuddannelse (Perioden efterår 2002 til efterår 2004)”. Note 1: Der er

i alt 15.202 studerende. I beregningerne her er de 4.795 studerende på obligatoriske

moduler og afgangsprojekter fraregnet. Grundlaget for beregningen

er derfor 10.407 studerende. 2: Specialpædagogik er rettet mod lærere, der

ønsker at påtage sig specialpædagogiske opgaver og fungere som testlærere. I

PD’en i specialpædagogik er der moduler i sproglige vanskeligheder, talevanskeligheder

og læsevanskeligheder, men modulerne er rettet mod undervisning

af elever med indlæringsvanskeligheder. 3: De pædagogiske diplomuddannelser

er rettet mod både lærere og pædagoger.

25


26

5.2 Linjefagskompetencer – centrale fag (2006)

F y s i k / k e m i

B i o l o g i

G e o g r a f i

N a t u r / t e k n i k

M a t e m a t i k

E n g e l s k

D a n s k

L i n j e f a g s u d d a n n e l s e K o m p e t e n c e s v a r e n d e t i l l i n j e f a g A n d r e k o m p e t e n c e r

0 20 40 60 80 100 Procent

Der er stor forskel på, i hvilke fag der undervises af en lærer med

linjefag. I fysik/kemi dækkes 79 procent af klasserne af en linjefagsuddannet

lærer, mens det for natur/teknik kun drejer sig om 16

procent af klasserne.

Kilde: Undervisningsministeriet (2006): “Undersøgelse af lærernes linjefagskompetencer

i folkeskolen”. Note: Kompetence svarende til linjefag er

lærere med efter-/videreuddannelse, der vurderes at give kompetence svarende

til linjefag. De har for eksempel deltaget i forskellige kursusforløb og/eller

udviklings- og samarbejdsprojekter på arbejdspladsen.


5.3 Andelen af lærere i grundskolen (1.-6. klasse) over 50 år (2003)

Ty s k l a n d

S v e r i g e

D a n m a r k

I t a l i e n

N o r g e

E n g l a n d

N e d e r l a n d e n e

P o r t u g a l

F i n l a n d

F r a n k r i g

I r l a n d

Ø s t r i g

B e l g i e n

U n g a r n

P o l e n

0 10 20 30 40 50

Procent

I Tyskland, Sverige og Danmark er mere end 40 procent af lærerne

over 50 år. Det kan betyde, at der opstår lærermangel i løbet af en

kortere årrække.

Kilde: EU. Progress towards the Lisbon Objectives in Training and Education

2006.

27


28

5.4 Antal ansøgere til læreruddannelsen – førsteprioritet (1996-2005)

5.500 Ansøgere

5.000

4.500

4.000

3.500

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 År

Antallet af ansøgere til læreruddannelsen har været faldende siden 2002. Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (2006).

Note: Hertil kommer antal ansøgere til meritlæreruddannelsen. I 2005

søgte 1.063 optagelse til meritlæreruddannelsen.


6. Ledelse i folkeskolen

6.1 Aldersfordeling – skoleledere (2006)

350 Skoleledere

300

250

200

150

100

50

0

30 35 40 45 50 55 60

65 År

En stor del af lederne i folkeskolen er over 50 år. Der vil være stor

efterspørgsel på ledere i de kommende år.

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen

for efteruddannelse af ledere og lærere”.

29


30

6.2 Deltagelse i lederuddannelse/-kurser (2006)

Stort set samtlige ledere i folkeskolen har en lærerbaggrund (99,7 procent).

Behovet for lederuddannelse og lederkurser er derfor stort.

Som det ses af figuren, har en mindre andel på 5 procent af skolelederne

gennemført Den Kommunale Lederuddannelse (DKL). Det

skal dog ses i forhold til, at uddannelsen blev udbudt første gang i

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i

forbindelse med “Arbejdsgruppen for efteruddannelse

af ledere og lærere”.

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Procent

2004. Kun ganske få har en masteruddannelse, mens hovedparten

har en kommunalt tilrettelagt lederuddannelse eller en grunduddannelse

i skoleledelse, udbudt af den private udbyder Center for

Offentlig Kompetenceudvikling. 56 procent af uddannelserne/kurserne

har lederne gennemført inden for de seneste tre år.


6.3 Behov for efteruddannelse – faglig ledelse

P æ d a g o g i s k l e d e l s e

S t r a t e g i s k l e d e l s e

E v a l u e r i n g / k v a l i t e t s u d v i k l i n g

H u m a n R e s o u r c e

Ø k o n o m i s t y r i n g

F o r h a n d l i n g s t e k n i k

0 10 20 30 40 50 60

70

Procent

Henholdsvis 70 procent og 50 procent af lederne i folkeskolen

tilkendegiver behov for faglig kompetenceudvikling inden for

evaluering/kvalitetsudvikling og strategisk ledelse.

Også inden for andre områder som for eksempel økonomistyring,

human resource og pædagogisk ledelse vurderer skolelederne et

fortsat behov for kompetenceudvikling. Det gælder cirka en tredjedel

af lederne.

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med “Arbejdsgruppen

for efteruddannelse af ledere og lærere”.

31


32

6.4 Behov for efteruddannelse – personlig ledelse

Te a m l e d e l s e

E g e n l e d e r r o l l e

C o a c h i n g o g s u p e r v i s i o n

K o m m u n i k a t i o n

0 10 20 30 40 50

60

Procent

Mere end halvdelen af lederne i folkeskolen vurderer, at de har behov

for efteruddannelse inden for personlig ledelse – særligt inden

for coaching og supervision.

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse, marts 2006, i forbindelse med

“Arbejdsgruppen for efteruddannelse af ledere og lærere”.


7. De gymnasiale uddannelser

7.1 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (2003)

J a p a n

I s l a n d

D a n m a r k

S l o v a k i e t

U n g a r n

N o r g e

Ty s k l a n d

K o r e a

P o r t u g a l

N e d e r l a n d e n e

S p a n i e n

S k o t l a n d

0 10 20 30 40 70

Lærerne i det almene gymnasium i Danmark underviser færre timer

end deres kollegaer i de fleste andre OECD-lande. I Danmark underviser

lærerne i gennemsnit 33 procent af deres arbejdstid, mens

gennemsnittet i OECD-landene er 47 procent.

OECD-gennemsnit

50 60

Procent

Kilde: OECD. Education at a Glance 2005 (D4.1) og egne beregninger.

Note: Der er ikke lignende opgørelser fra Sverige og Finland.

33


34

7.2 Lærernes aldersfordeling i det almene gymnasium (2003-2006)

50 Procent

40

30

20

10

0

2 1 - 3 0 3 1 - 4 0 4 1 - 5 0 5 1 - 6 0 6 1 - 6 5 O v e r 6 5

En stor del af lærerne er over 50 år, og den andel har været stigende

siden 2003. Det betyder, at der kan opstå lærermangel i de kommende

år.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2005).

2 0 0 3

2 0 0 4

2 0 0 5

2 0 0 6

Å r


7.3 Antal matematiske stx-studenter med A-niveau i matematik, fysik eller kemi (1986-2005)

10.000 Antal studenter

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Reformer ændrer søgemønstret. Den forrige gymnasiereform blev

gennemført i 1988, og de første studenter blev færdige i 1991.

Antallet af studenter med matematik A blev næsten fordoblet, mens

faldet i antallet af studenter med fysik A fortsatte uændret. Siden

M a t e m a t i k

F y s i k

K e m i

1 9 8 6

1 9 8 7

1 9 8 8

1 9 8 9

1 9 9 0

1 9 9 1

1 9 9 2

1 9 9 3

1 9 9 4

1 9 9 5

1 9 9 6

1 9 9 7

1 9 9 8

1 9 9 9

2 0 0 0

2 0 0 1

2 0 0 2

2 0 0 3

2 0 0 4

2 0 0 5

har der været et faldende antal elever på de tre fags A-niveauer – en

tendens, der dog er vendt til en beskeden positiv fremgang fra 2001.

Kilde: Undervisningsministeriets egne beregninger (2005).

År

35


36

7.4 Antal studenter fra stx med matematik A + fysik A/B + kemi A/B (2006)

5.000 Antal

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

0

1 9 9 6

1 9 9 7

1 9 9 8

1 9 9 9

Studenter 1996-2005

2 0 0 0

2 0 0 1

I 2005 afsluttede 2.755 stx-studenter med en kombination af

matematik A + fysik A/B + kemi A/B. Efter gymnasiereformen skal

gymnasierne fra og med 2006 udbyde en studieretning med den

2 0 0 2

2 0 0 3

2 0 0 4

Ansøgere 2006

2 0 0 5

2 0 0 6

fagkombination. I 2006 var der i alt 4.858 ansøgere til fagkombinationen,

som giver adgang til næsten alle videregående uddannelser

inden for naturvidenskab, teknologi og sundhed.

År

Kilde: Undervisningsministeriets

egne beregninger

(2006).


7.5 Udviklingen i antal hf- og stx-elever pr. gymnasium (2002-2005)

Elever

>

800

750-800

700-750

650-700

600-650 600-650

550-600 550-600

500-550 500-550

450-500 450-500

400-450 400-450

350-400 350-400

300-350

250-300

200-250

150-200

100-150

50-100

0-50

2 0 0 5

22005 0 0 5

2 0 0 2

22002 0 0 2

2 0 0 5

2 0 0 2

0 5 5 10 10 15 15 20 25 20 Gymnasier

5 10 15 20 25 Gymnasier 25 Gymnasier

I 2002 var der i gennemsnit 423 elever pr. gymnasium.

Dette tal er i 2005 steget til 449 elever pr. gymnasium.

Dette svarer til en stigning på 6 procent i perioden.

De almengymnasiale uddannelsesinstitutioner bliver

altså større i disse år.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).

37


38

7.6 Den nye karakterskala

1. august 2006 indføres 7-trinsskalaen i de gymnasiale uddannelser.

7-trinsskalaen indføres senest den 1. september 2007 på alle øvrige

områder, hvor 13-skalaen anvendes i dag.

7-trinsskalaen består af fem karakterer for beståede præstationer

Karakterskalaen har ligesom ECTS-skalaen 7 trin:

(12, 10, 7, 4 og 02) samt to karakterer for ikke-beståede præstationer

(00 og -3). Formålet er, at det skal blive lettere at sammenligne

danske og internationale karakterer, og at sammenhængen mellem

karaktererne og de faglige mål bliver stærkere.

Kilde: Undervisningsministeriet (2006).

Karakter Betegnelse Beskrivelse ECTS

12 Den fremragende præstation Demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun A

få uvæsentlige mangler

10 Den fortrinlige præstation Demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre B

væsentlige mangler

7 Den gode præstation Demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler C

4 Den jævne præstation Demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige D

væsentlige mangler

02 Den tilstrækkelige præstation Demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål E

00 Den utilstrækkelige præstation Er, når der ikke demonstreres en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål FX

-3 Den ringe præstation Gives for den helt uacceptable præstation F


8. Erhvervsuddannelserne

8.1 Antal aftaler om praktikpladser (1993-2005)

45.000 Aftaler

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

1 9 9 3

1 9 9 4

1 9 9 5

1 9 9 6

1 9 9 7

1 9 9 8

1 9 9 9

Udviklingen i antallet af praktikpladser har været meget gunstig de

seneste godt to år. Samtidig er antallet af elever i skolepraktik faldet.

I 2003 blev der indgået 26.170 aftaler, stigende til henholdsvis 28.493

i 2004 og 31.713 i 2005. Det svarer til en stigning fra 2003 til

2 0 0 0

2 0 0 1

2 0 0 2

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse, EASY-P

(1993-2002) – EASY-S (2003-2005).

2 0 0 3

2 0 0 4

2 0 0 5

2004 på 9 procent og til en stigning på 11 procent fra 2004 til 2005.

Fremgangen er fortsat i de første fire måneder af 2006, nu med

en stigningstakt på 17 procent, sammenlignet med de samme fire

måneder i 2005.

Å r

39


40

8.2 Antal elever i skolepraktik (1993-2005)

8.000 Elever

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1 9 9 3

1 9 9 4

1 9 9 5

1 9 9 6

Der blev med virkning fra 1. januar 2005 grebet ind i adgangen

til skolepraktik i fem erhvervsuddannelser, med den begrundelse

at skolepraktikken modvirkede oprettelsen af uddannelsesaftaler i

virksomhederne. I disse uddannelser har fremgangen fra 2003 til

2005 typisk været på mellem 40 og 60 procent.

Til sammenligning har fremgangen for alle uddannelser under ét i

samme periode været på 21 procent. Der er herudover blevet grebet

ind i tre uddannelser med den begrundelse, at beskæftigelsen for

elever, der er færdiguddannet i skolepraktik, er for lav. Ændringen

1 9 9 7

1 9 9 8

1 9 9 9

2 0 0 0

2 0 0 1

2 0 0 2

2 0 0 3

2 0 0 4

2 0 0 5

Kilde: UNI•C Statistik &

Analyse, EASY-P (1993-2002)

– EASY-S (2003-2005). Note:

Elever i skolepraktik er ultimo

decemberbestanden.

1 Med forbehold for forskel i

datagrundlag og opgørelsesmetode.

i antal indgåede aftaler for disse uddannelser har typisk været på et

niveau under gennemsnittet.

Fra december 2003 til april 2006 er antallet af praktikpladssøgende

elever faldet fra cirka 11.400 til cirka 7.000 1 . Af de sidstnævnte har

cirka 500 elever afsluttet deres grundforløb for mindre end to måneder

siden, og andre cirka 3.700 elever er i gang med et uddannelsesforløb i

skolepraktik. De øvrige cirka 2.800 elever har afsluttet deres grundforløb

for mere end to måneder siden og er ikke optaget i skolepraktik.

År


9. Overgange, fuldførelse og frafald

9.1 Overgang til 10. klasse og ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse (2004)

I k k e i g a n g

1 0 . k l a s s e

E r h v e r v s f a g l i g

u d d a n n e l s e

G y m n a s i a l

u d d a n n e l s e

Mange unge fortsætter ikke i 10. klasse eller i en ungdomsuddannelse

direkte, efter at de har afsluttet 9. klasse. Cirka halvdelen af

eleverne i 9. klasse fortsætter i 10. klasse.

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).

I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e

D a n s k e r e

0 1 0 2 0 3 0 4 0 5 0 6 0

P r o c e n t

41


42

9.2 Overgang til ungdomsuddannelse fra 10. klasse (2004)

I k k e i g a n g

1 0 . k l a s s e *

E r h v e r v s f a g l i g

u d d a n n e l s e

G y m n a s i a l

u d d a n n e l s e

Efter 10. klasse er der langt flere indvandrere og efterkommere end

danskere, der ikke kommer direkte i gang med en ungdomsuddannelse.

Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser er stort set den

I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e

D a n s k e r e

Kilde: UNI•C Statistik

& Analyse (2006).

Note: *Omgængere.

0 1 0 2 0 3 0 4 0 5 0

P r o c e n t

samme for de to grupper, mens langt flere danskere end indvandrere

og efterkommere søger de gymnasiale uddannelser.


9.3 Fuldførelse i de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser (2004)

A l m e n g y m n a s i a l e

u d d a n n e l s e r

E r h v e r v s g y m n a s i a l e

u d d a n n e l s e r

E r h v e r v s f a g l i g e

g r u n d f o r l ø b

E r h v e r v s f a g l i g e

h o v e d f o r l ø b

Indvandrere og efterkommeres fuldførelse i ungdomsuddannelserne

er generelt lavere end danskernes. Specielt mandlige indvandrere og

efterkommere klarer sig dårligere, mens kvinderne ligger på niveau

med de danske unge.

Blandt de almengymnasiale uddannelser er der stor forskel på

I n d v a n d r e r e / e f t e r k o m m e r e

D a n s k e r e

Kilde: UNI•C

Statistik & Analyse

(2006).

0 2 0 4 0 6 0 8 0 1 0 0

P r o c e n t

fuldførelsen i stx og hf. I hf fuldfører knap 70 procent af danskerne

og knap halvdelen af indvandrerne.

I stx fuldfører knap 85 procent af de danske studerende, mens cirka

70 procent af indvandrerne fuldfører.

43


44

9.4 Elevbevægelser efter frafald (2004)

E r h v e r v s f a g l i g e

h o v e d f o r l ø b

E r h v e r v s f a g l i g e

g r u n d f o r l ø b

E r h v e r v s g y m n a s i a l e

u d d a n n e l s e r

A l m e n g y m n a s i a l e

u d d a n n e l s e r

0 2 0 4 0 6 0 8 0 1 0 0

P r o c e n t

Efter frafald i en ungdomsuddannelse kommer langt de fleste i gang

med en ny uddannelse igen. Men særligt efter frafald inden for de

erhvervsfaglige uddannelser har de unge svært ved at komme i gang

igen. I grundforløbet kommer hver tredje ikke i gang, mens det for

hovedforløbet er op mod halvdelen, som ikke kommer i gang med en

ordinær uddannelse igen inden for 10 år.

I k k e i g a n g i g e n i n d e n f o r 1 0 å r

I g a n g i g e n i n d e n f o r 1 0 å r

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006).

Note 1: “At komme i gang” betyder, at man inden for en periode på ti år

igen begynder på en uddannelse. 2: De personer, der ikke kommer i gang

med en uddannelse inden for 10 år, kan for eksempel være i arbejdsstyrken, i

gang med en privat uddannelse, en voksenuddannelse, en AMU-uddannelse

eller andre uddannelser, som ikke er en ordinær uddannelse.


9.5 Overgang fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse (1995-2004)

80 Procent

75

70

65

60

55

50

45

40

35

30

1 9 9 5

1 9 9 6

80 Procent

75

70

65

60

55

50

45

40

35

30

1 9 9 5

1 9 9 7

1 9 9 6

1 9 9 8

1 9 9 7

1 9 9 9

1 9 9 8

2 0 0 0

Overgangen fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelse

er højere fra de almengymnasiale uddannelser end fra de erhvervsgymnasiale

uddannelser. Stigningen i andelen af unge, der går fra

en erhvervsgymnasial uddannelse til en videregående uddannelse, er

steget markant over det seneste årti.

1 9 9 9

2 0 0 1

A l m e n g y m n a s i a l e u d d a n n e l s e r

A l m e n g y m n a s i a l e u

E

d

r

d

h

a

v

n

e

n

r v

e

s

l s

g

e

y

r

m n a s i a l e u d d a n n e l s e r

E r h v e r v s g y m n a s i a l e u d d a n n e l s e r

2 0 0 0

2 0 0 2

2 0 0 1

2 0 0 3

2 0 0 2

2 0 0 4

Kilde: UNI•C Statistik & Analyse (2006). Note 1: Overgang er procentandelen

af alle fuldførte inden for en uddannelsesgruppe, der inden for 10 år begynder

en videregående uddannelse. 2: 2004 er det seneste indberetningsår, og tallene

bør betragtes som foreløbige.

Å r

2 0 0 3

2 0 0 4

Å r

45


46

95 Procent

9.6 90 Overgang fra gymnasiale uddannelser til erhvervskompetencegivende uddannelse (1995-2004)

95 Procent

85

90

85

80

85

80

75

75

70

70

65

65

60

60

1 9 9 5

1 9 9 5

1 9 9 6

1 9 9 6

1 9 9 7

1 9 9 7

Mange unge fortsætter i uddannelsessystemet efter de gymnasiale

uddannelser. Fra de erhvervsgymnasiale uddannelser fortsætter cirka

90 procent i en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens

1 9 9 8

1 9 9 8

1 9 9 9

1 9 9 9

2 0 0 0

2 0 0 0

2 0 0 1

2 0 0 1

E r h v e r v s g y m n a s i a l e u d d a n n e l s e r

E r h v e r v s g y m n a s i a l e u d d a n n e l s e r

A l m e n g y m n a s i a l e u d d a n n e l s e r

A l m e n g y m n a s i a l e u d d a n n e l s e r

2 0 0 2

2 0 0 2

2 0 0 3

2 0 0 3

2 0 0 4

2 0 0 4

År

Kilde: UNI•C Statistik &

Analyse (2006).

Note 1: En erhvervskompetencegivende

uddannelse er en

erhvervsfaglig uddannelse eller

en videregående uddannelse.

2: Overgang er procentdelen

af alle fuldførte inden for en

uddannelsesgruppe, der inden

for 10 år begynder i en videregående

uddannelse. 3: 2004

er det seneste indberetningsår,

og tallene bør betragtes som

foreløbige.

cirka 85 procent fortsætter fra de almengymnasiale uddannelser.

Den tendens har været stabil siden 2000.


Uddannelse

– udvalgte nøgletal

Redaktion: Jette Miller, Undervisningsministeriet

Produktion: Werner Hedegaard

Grafisk tilrettelæggelse og omslag: ArtGrafik ApS

1. udgave, 1. oplag, august 2006: 600 stk.

ISBN 87-603-2599-2

ISBN (WWW) 87-603-4966-2

Internetadresse: pub.uvm.dk/2006/uddannelsestal

Udgivet af Undervisningsministeriet

Bestilles (UVM 2-126) hos:

NBC Ekspedition

Tlf. 5636 4048, fax 5636 4039 eller e-mail: ekspedition@nbcas.dk

Telefontid: Mandag-torsdag 9.30-16.00, fredag 9.30-15.00

eller hos boghandlere

Repro og tryk: Scanprint A/S

Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver.

Trykt af Scanprint A/S

Printed in Denmark 2006

Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter rettes til Publikationsenheden

i Undervisningsministeriet, tlf. 3392 5223 eller e-mail: pub@uvm.dk

More magazines by this user
Similar magazines