Regnskabsanalyse 2007 - Dansk Byggeri

danskbyggeri.dk

Regnskabsanalyse 2007 - Dansk Byggeri

Regnskabsanalyse 2007


Regnskabsanalyse 2007

Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2

Postboks 2125

1015 København K

Telefon: 72 16 00 00

Telefax: 72 16 00 10

www.danskbyggeri.dk

Redaktion: Dansk Byggeri/ Maria Hyldahl

Forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen

Dtp/grafisk opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum

Repro og tryk: Elbo

Papir: Maxi offset 100 g / omslag: Maxi offset 170 g

Tryk: December 2007

Oplag: 1.000

ISSN: 1604-0368 (Papirform)

ISSN: 1604-3626 (Online)


Indhold

4 Forord og oversigtstabel

5 Hovedtendenser i analysen

6 Driftsanalyse

7 Nøgletalsanalyse af dækningsgraden

8 Nøgletalsanalyse af overskudsgraden

9 Nøgletalsanalyse af det ordinære driftsresultat

9 Nøgletalsanalyse af afkastningsgraden

10 Nøgletalsanalyse af sikkerhedsmarginen

11 Balanceanalyse

13 Nøgletalsanalyse af forrentningen af egenkapital

14 Nøgletalsanalyse af soliditetsgraden

15 Nøgletalsanalyse af likviditetsgraden

16 Virksomhedernes økonomiske stilling

18 Spredningsanalyse for regnskabsåret 2006

20 Faganalyser

21 Faganalyse af byggeentreprenørerne

23 Faganalyse af tømrer-snedkervirksomhederne

25 Faganalyse af murervirksomhederne

27 Analysegrundlag og metode

28 Bilag

28 Oversigtstabel for anlægsentreprenører

29 Oversigtstabel for industrivirksomheder

29 Oversigtstabel for maler- og gulvfaget

30 Nøgletalsforklaring


Forord

Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2007 belyser bygge- og anlægsvirksomhedernes

økonomiske forhold for kalenderåret 2006, men

da en række virksomheder har forskudt regnskabsår, dækker analysen

dog til en vis grad også første halvår af 2007.

Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund af et spørgeskema,

som de deltagende virksomheder har svaret på. I 2007 er der ingen

ændringer foretaget i spørgerammen, hvorfor den overordnede

model for Dansk Byggeris Regnskabsanalyse svarer til den for tidligere

år. Dermed er kontinuiteten med hensyn til opstilling og kommunikation

af regnskabsoplysningerne sikret.

Regnskabsanalysen består af en samlet analyse for alle medvirkende

virksomheder samt af delanalyser på fag og geografi. Herudover

fokuseres der på spredningen mellem virksomhedernes resultater i

form af en analyse af en række vigtige nøgletal. Endelig belyses

virksomhedernes økonomiske stilling i forhold til tidligere år.

Antallet af deltagere har været stigende gennem hele levetiden for

Dansk Byggeris Regnskabsanalyse. Deltagerantallet bag analysen er

oppe på 727 for året 2006, mod 71 i 2005. De 727 deltagere i Dansk

OversIgtstabel

Byggeris Regnskabsanalyse 2007 havde en samlet nettoomsætning

på 58, mia. kr., svarende til 29% af den samlede omsætning i

bygge- og anlægsbranchen i Danmark i 2006.

Hovedtendenserne i analysen kan derfor antages at være repræsentative

for bygge- og anlægsbranchen i Danmark. I lighed med

tidligere år tilrådes der dog forsigtighed ved fortolkning af nøgletal

og tendenser for mindre grupper af virksomheder.

Alle deltagende virksomheder har primo november modtaget en

individuel benchmarkrapport på baggrund af deres spørgerskemabesvarelse.

En service der automatisk gives de virksomheder,

der deltager i analysen.

Regnskabsanalysen er udarbejdet af Erhvervspolitisk Sekretariat i

Dansk Byggeri. Henvendelser vedrørende regnskabsanalysen samt

eventuel ris og ros kan rettes til chefkonsulent, cand.polit. Henrik

Stig Sørensen eller cand.polit. Maria Hyldahl.

December 2007

Dansk Byggeri

sammenligningstal 2006 2005 2004

Dækningsgrad 12,9 15,9 15,5

Overskudsgrad 2,5 4,3 3,4

Afkastningsgrad 7,0 10,5 8,1

Sikkerhedsmargin 19,8 27,6 20,5

Forrentning af egenkapital 17,6 25,3 18,2

Soliditetsgrad 28,2 32,0 31,6

Likviditetsgrad (arbejdskapital) 121,8 124,3 126,4

Kredittider - debitorer (kredit ydelse) 65,5 66,8 64,4

Kredittider - kreditorer (kredit nydelse) 95,8 91,6 82,4


Hovedtendenser i analysen

Med udgangspunkt i de gode år 200 -2005, med konjunkturfremgang

og forbedret indtjening, er resultatet for 2006 ved første øjekast

skuffende. Indtjeningen har generelt været lavere, og forklaringerne

hertil skal bl.a. søges i effekterne af den rødglødende

højkonjunktur, med stigende materialepriser og knaphed på arbejdskraft,

som prægede 2006.

Samlet for analysegrundlaget er resultatet af den ordinære drift

(bundlinien) faldet til 2,6% af omsætningen, hvilket bringer det på

niveau med 200 -tallene (2,2%). Dette skyldes især en markant lavere

dækningsgrad på 12,9% i 2006, som har forplantet sig igennem

hele driftsanalysen - set under ét.

At virksomhederne under ét opnår en lavere dækningsgrad for

2006, kan primært henføres til, at de direkte produktionsomkostninger

er steget væsentligt. For den samlede analyse er materialeandelen

let faldende, men inden for mange fag er netop stigende

materialeandele den primære årsag til en faldende dækningsgrad.

Omvendt steg den samlede lønandel i produktionen samt udgiften

til underentreprenører, hvilket er en konsekvens af manglen på arbejdskraft,

som har påvirket hele branchen - og dansk økonomi

generelt. Det har skabt forsinkelser samt et behov for en øget anvendelse

af underentreprenører, hvilket har medvirket til at øge

produktionsomkostningerne.

Overskudsgraden (resultat før renter) faldt til 2,5% i 2006 mod

, % af omsætningen i 2005 ( , % i 200 ). Faldet er overraskende

set i lyset af konjunktursituationen, og vidner om indtjeningspres

fra flere fronter. Her er selv tilpasningen af de faste kapacitetsomkostningerne

og af- og nedskrivninger ikke er nok til at kompensere

for det faldende dækningsbidrag, og dermed opnås lavere indtjening

i 2006.

Baseret på delanalyserne af dækningsgraden ses et fald for de

største virksomheder til 11,2% i 2006 fra 1 , % i 2005 (1 ,1% i

200 ), mens de mindre virksomheder opnår en lille fremgang til

22,9% i 2006 mod 22,8% i 2005 (2 ,0% i 200 ). De store indtjeningsforskelle

tydeliggør, hvor forskelligartet branchen er sammensat,

hvor opgaver og projekters kompleksitet og styring er udslagsgivende

for, hvor meget virksomhederne indtjener.

Samlet set er indtjening for 2006 faldet forholdsvis markant, når

der sammenlignes med de pæne resultater de seneste år, hvor

branchen under ét har forbedret indtjeningen. Blandt forklaringerne

hertil er, at konkurrencen stadig er meget hård virksomhederne

imellem, uanset konjunktursituationen, særligt på de større entre-

prisemarkeder, hvilket bygherrerne i et vist omfang har gavn af

rent økonomisk. På omkostningssiden har det sat sit præg, at virksomhedernes

økonomistyring ikke har fungeret tilfredsstillende

under højkonjunkturerne, hvor det har været svært at indkalkulere

de - for mange - pludselige og delvis voldsomme prisstigninger på

materialer. Dermed overskrider de ekstra byggeomkostninger den

indregnede buffer, der blev regnet med ved tilbuddets afgivelse.

Branchen kan således fortsat forbedre risiko- og omkostningsstyringen.

Samlet set viser balanceanalysen, at virksomhederne er blevet

mindre likvide ved udgangen af 2006. Dette kan henføres til øget

binding i varebeholdninger og tilgodehavender fra salg med nedgang

i andelen af likvide midler til følge. På passivsiden er egenkapitalen

reduceret pga. den generelt lavere indtjening, mens

gældsætningen er øget, særligt til varekreditorer.

I et år med lavere indtjening er det naturligvis bekymrende, at balancens

sammensætning går mod mindre likviditet, hvilket på kort

sigt indsnævrer virksomhedernes manøvrefrihed til investeringer

og nye projekter. At tilgodehavender fra salg udgør en stigende andel

af balancesummen, 9,6% i 2006 mod 2,5% i 2005, er også

uhensigtsmæssigt, idet finansiering og pengebinding i kunder ikke

er optimalt, og slet ikke i rentestigningstider, da det vil øge udgiftsandelen

af de eksterne renter til banker m.fl.

Det overordnede fald i egenkapitalens andel (soliditetsgraden) til

28,2% i 2006 mod 2,0% i 2005 er en følge af den faldende indtjening

kombineret med udbyttepolitikken i de større koncerner, hvor

de gode resultater fra 2005 givetvis er udloddet til moderselskaber,

hvilket har haft en negativ effekt på likviderne i 2006.

Delanalysen vedr. forrentning af egenkapitalen påviser forskelligartede

udviklinger, hvor især de mindre og mellemstore virksomheder

giver deres ejere forrentninger på 0-50%, og dermed hæver

sig betragteligt over de større virksomheder. Så helt galt står det

ikke til!

Ligeledes påviser delanalysen af soliditetsgraden, at de mellemstore

virksomheder opnår den højeste soliditetsgrad, hvilket skal ses i

sammenhæng med en bedre indtjening end de øvrige – alt sammen

medvirkende til en bedre balancesammensætning. En høj soliditetsgrad

betyder nemlig ofte, at de øvrige aktiv- og gældsposter

er velafbalancerede, således at pengebinding og likviditet er i top

– en afgørende konkurrenceparameter bl.a. når der skal konkurreres

med de andre aktører i branchen.

5


Driftsanalyse

Denne del af analysen fokuserer på det samlede resultat på den ordinære

drift blandt de 727 deltagende bygge- og anlægsvirksomheder.

Der tages udgangspunkt i det opnåede resultat, primært for

2006, som sammenlignes med de opnåede resultater i 2005 og 2004.

6

DriFtSAnAlySe

Der er altså tale om én samlet analyse, hvor alle typer af virksomheder,

store som små, er lagt sammen. Gengivelsen af udviklingen

i de overordnede nøgletal skal derfor ses under hensyntagen til, at

der er tale om et gennemsnit for meget forskellige virksomheder.

I år er al driftsanalyse samlet under ét, således at hvert nøgletal

mv. kommenteres samlet, men stadig ud fra forskellige kriterier.

2006 2005 2004

Sammenligningstal mio. kr. %-andel mio. kr. %-andel mio. kr. %-andel

Omsætning 58.380 100,0 47.442 100,0 44.391 100,0

- Direkte produktionsomkostninger -50.829 -87,1 -39.920 -84,1 -37.524 -84,5

= Dækningsbidrag 7.551 12,9 7.522 15,9 6.867 15,5

- Saml.kont.kapacitetsomkostninger -5.172 -8,9 -4.645 -9,8 -4.476 -10,1

= Indtjeningsbidrag 2.379 4,0 2.877 6,1 2.391 5,4

- Af- og nedskrivninger -891 -1,5 -859 -1,8 -876 -2,0

= Resultat før renter 1.488 2,5 2.018 4,3 1.515 3,4

+ Finansielle indtægter 277 0,6 301 0,6 210 0,5

- Finansielle udgifter -266 -0,5 -241 -0,5 -312 -0,7

= Resultat af ordinær drift 1.499 2,6 2.078 4,4 1.413 3,2

Dækningsbidrag i markant fald…..

Højkonjunkturen fortsatte på højeste blus i 2006, og efter et par år

med tiltagende blus på kedlerne, som har sat et positivt aftryk på

bygge- og anlægsbranchens driftsresultater, begyndte de negative

effekter af en højkonjunktur for alvor at kunne mærkes i 2006. Det

er særligt kombinationen af en travl branche og manglen på ressourcer,

som påvirker styringen af projekter og driften af virksomhederne.

Og netop dette har været medvirkende til, at dækningsbidraget

for branchen under ét blev reduceret betragteligt i 2006.

Det har været en svær opgave for virksomhederne at fastholde de

tidligere års niveau for dækningsgraden på 15 - 16%, på grund af

kraftigt stigende omkostninger til arbejdsløn og materialer.

En dækningsgrad på 12,9% i 2006 mod 15,9% i 2005 (15,5% i 200 )

bekræfter, at branchen som helhed ikke har formået at styre produktionsomkostningerne

tilstrækkeligt, og det sætter sit aftryk på nøgletallene

for indtjeningen.

Den indeværende højkonjunktur har medført en høj aktivitet for

bygge- og anlægsbranchen, men bagsiden af medaljen blev et

stramt arbejdsmarked, ligesom også manglen på byggematerialer,

med prisstigninger til følge, har påvirket virksomhedernes indtjeningspotentiale.

I driftsanalysen ses dette ved, at især omfanget af

de direkte produktionsomkostninger er steget fra 8 ,1% af omsætningen

i 2005 til at udgøre 87,1% af omsætningen i 2006.

En naturlig effekt ved stigende produktionsomkostninger i et marked

med højkonjunktur er, at salgspriserne bør stige. Men den relativ

pludseligt opståede mangel på fx byggematerialer, og dermed

følgende prisstigninger, betyder, at virksomhederne ikke har fået

indkalkuleret en tilstrækkelig margen herfor, hvilket medfører sti-

gende udgifter til materialeforbrug. Endvidere vil mangel på såvel

materialer som arbejdskraft ofte føre til forsinkelser i byggeprocessen,

som i reglen altid gør et indhug i virksomhederenes indtjening.

Dækningsgraden på 12,9% er gennemsnittet for alle de deltagende

virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen. Det er således ikke

alle virksomheder, der har klaret sig lige dårligt eller godt. Som det

også vil fremgå senere i analysen, så er det især de meget store

virksomheder (over 75 mio. kr.), som har haft det svært, og som

grundet deres vægt i talmaterialet trækker gennemsnittet væsentligt

ned. Som efterstående analyser dokumenterer, er der stor forskel

på virksomhedernes indtjening – alt efter størrelse og marked.

.. og presset indtjening trods færre

kapacitetsomkostninger…

Selvom virksomhederne formåede at reducere udgiftsandelen til de

samlede kontante kapacitetsomkostninger, så var det ikke nok til

at opveje de stigende produktionsomkostninger, hvorfor virksomhederne

realiserede et indtjeningsbidrag (dækningsbidrag ÷ faste

kapacitetsomkostninger) på ,0% i 2006 mod 6,1% i 2005 (5, % i

200 ).

Andelen af kapacitetsomkostningerne er altså mindsket igen i

2006, hvor de udgør 8,9% af omsætningen i 2006 mod 9,8% i

2005 (10,1% i 200 ). Det er positivt at se, at virksomhederne fortsat

formår at styre de kontante kapacitetsomkostninger, således at

virksomhederne ikke binder sig til for mange faste omkostninger.

…giver mindre overskud

Det har været svært at holde den samlede indtjening på niveau


med sidste års tilfredsstillende resultater, når dækningsbidraget

falder så markant som i 2006. Resultatet før renter falder til 2,5%

af omsætningen mod , % i 2005 ( , % i 200 ).

Resultat før renter benævnes også som overskudsgraden, og er et

udtryk for virksomhedernes samlede indtjening, efter at alle produktions-

og kapacitetsomkostninger er bekostet, og anlægsaktiver

afskrevet. Det er værd at bemærke, at til trods for at både kapacitetsomkostninger

og af-/nedskrivninger er reduceret i forhold til

tidligere år, så har disse positive driftspåvirkninger ikke været nok

til at opveje faldet i dækningsgraden.

Bygge- og anlægsbranchen har heller ikke i tidligere års regnskabsanalyser

opnået specielt høje overskudsgrader sammenlignet

med mange andre brancher, idet der traditionelt set er stor konkurrence

blandt virksomhederne, som medvirker til at holde salgspriserne

nede. Årets resultat på 2,5% er på niveau med det opnåede

i 200 , som, rent aktivitetsmæssigt, var et mere magert år i

bygge- og anlægsbranchen. Det taget i betragtning, må der forventes

at være aktører i branchen, som skal være mere omkostningsfokuserede,

når højkonjunkturen ikke længere kan bære dem

frem.

Resultatet af den ordinære drift dokumenterer dog, at virksomhederne

samlet set har tjent penge i 2006, men det lave resultat betyder

også, at marginalerne er mindsket, og virksomhederne har

ikke i samme grad som tidligere år haft mulighed for at styrke deres

kapitalapparat og spare op til fremtidige investeringer. Det skal

ydermere ses i lyset af, at lånerenten i en længere periode har været

rekordlav, og stadig er på et fornuftigt niveau set i et historisk

perspektiv.

Sammenfattende for 2006 opnåede de deltagende virksomheder

en total bundlinje på 1,5 mia. kr. svarende til i alt 2,6% af den totale

omsætning på 58, mia. kr.

Nøgletalsanalyse af dækningsgraden

Udviklingen i dækningsgraden er af stor betydning for virksomhedens

samlede resultater, eftersom dækningsgraden udtrykker virksomhedernes

evne til at tjene penge på kerneområderne.

betydeligt fald i dækningsgraden

Den lave dækningsgrad for 2006 er en konsekvens af, at de direkte

produktionsomkostninger er steget væsentligt. Udviklingen i produktionsomkostningerne

er dog ikke entydig, idet andelen af omsætningskroner,

som anvendes på materialer, er faldet til at udgøre

6,7% i 2006 i forhold til 8, % i 2005, hvorimod andelen af lønomkostninger

er steget til 22,1% i 2006 (19,9% i 2005) og anvendelsen

af underentreprenører er steget til 22,0% i 2006 (20,5% i 2005).

Der har generelt inden for bygge- og anlægsbranchen været travlhed,

og højkonjunkturen har bevirket, at ledigheden i branchen

har været meget lav gennem hele 2006. Dette har betydet, at virksomhederne

har været presset på de personelle ressourcer, hvilket

både afspejles i øgede omkostninger til medarbejdere i produktionen

og øget anvendelse af underentreprenører. En anden årsag til

at virksomhedernes udgifter til underentreprenører er steget, skyldes

materialemanglen. Hvis virksomhederne pga. mangel og/eller

forsinkelser på materialer ikke har kunnet overholde en tidsfrist,

har de været nødt til at søge at finde en underentreprenør, som

har haft en given materialetype på lager, og få denne til at udføre

arbejdet for at undgå sanktioner.

Virksomhederne har i 2006 samlet set anvendt en mindre del af deres

omsætning på materialer. Dette kan der være flere forklaringer

på, fx at virksomhederne, regnskabsteknisk, bruge færre materialer,

når der i højere grad anvendes underentreprenører.

Når omkostningsfordelingen fortolkes, er det vigtigt at have in

mende, at deltagerne i analysen er forskellige, og dermed har forskellige

metoder for klassificeringer og registrering af omkostninger.

Virksomhedernes indbyrdes forskellighed fremgår af nedenstående

afsnit, hvor dækningsbidraget er dekomponeret efter hovedaktivitet,

markedsområde og omsætningsstørrelse.

DÆKninGSBiDrAG (%)

2006 2005 2004

Hovedaktivitet

Anlægsvirksomheder 14,7 12,5 14,8

Byggevirksomheder 10,5 13,7 13,2

Anden bygge- og anlægsvirksomhed

Omsætningsstørrelse

30,2 29,6 29,7

< 15 mio. kr. 22,9 22,8 23,0

15 - 75 mio. kr. 20,1 20,4 19,6

> 75 mio. kr.

Geografisk markedsområde

11,2 14,3 14,1

Øst for Storebælt 16,5 16,9 18,4

Vest for Storebælt 16,0 18,4 17,2

Landsdækkende 11,1 13,9 14,1

Branchen i alt 12,9 15,9 15,5

anlægsvirksomhederne holder niveauet …

Når dækningsgraden fordeles efter virksomhedernes hovedaktivitet,

er der blandt anlægsvirksomhederne fremgang for 2006, hvor

de realiserer en dækningsgrad på 1 ,7% mod 12,5% i 2005 (1 ,8% i

200 ). Anlægsvirksomhederne har dermed formået både at øge

dækningsgraden og at opnå en dækningsgrad væsentligt over niveauet

for byggevirksomhederne.

… men byggevirksomhederne går tilbage

Det lykkedes dog ikke for byggevirksomhederne at forbedre deres

dækningsgrad, og dækningsgraden for byggevirksomhederne under

ét blev 10,5% for 2006, sammenlignet med 1 ,7% i 2005 (1 ,2% i

200 ). Det er særligt byggeentreprenørerne, som trækker ned, men

også murervirksomhederne har måtte realisere en reduktion i dækningsbidraget,

særligt som følge af stigende udgifter til materialer.

Anden bygge- og anlægsvirksomhed er virksomheder, som ikke hører

under de traditionelle bygge- og anlægserhverv. Eksempelvis

hører materiel- og stilladsfirmaer såvel som tagvirksomheder herunder.

Disse virksomheder har typisk et noget højere dækningsbidrag,

eftersom virksomhederne i denne kategori sædvanligvis har

en høj andel af kontante kapacitetsomkostninger. Dermed går en

mindre andel af virksomhedernes omsætning til dækning af direkte

produktionsomkostninger med et højere dækningsbidrag til følge.

7


geografisk udjævning af dækningsbidrag

Fordeles dækningsbidraget på virksomheder øst og vest for Storebælt,

så har der på begge sider af Storebælt være tilbagegang i

dækningsbidraget. Virksomhederne vest for Storebælt har oplevet

størst fald i deres dækningsbidrag, og realiserede for 2006 en dækningsgrad

på 16,0% (18, % i 2005). For virksomhederne i øst var

tilbagegangen mere behersket; til et niveau på 16,5% mod 16,9% i

2005. Det betydelige fald i dækningsbidraget hos virksomheder

vest for Storebælt betyder, at virksomhedernes dækningsbidrag i de

to landsdele har nærmet sig hinanden på et niveau omkring 16%.

Dækningsgraden for de landsdækkende virksomheder er traditionelt

lavere, og særlig efter et fald i 2006 er der en betydelig forskel.

Niveauet realiseres til 11,1% i 2006, hvilket skal sammenholdes

med 1 ,9% i 2005. Der er således igen i 2006, for . år i træk, tale

om nedgang i dækningsgraden blandt de landsdækkende virksomheder.

Mindre- og mellemstore virksomheder holder

niveauet

Traditionen tro er det de mindste virksomheder, som opnår den

største dækningsgrad. Dette skyldes blandt andet, at der imellem

de mindre virksomheder er en del personligt ejet virksomheder,

hvor lønomkostninger til ejerne ikke altid indregnes, og dermed

ikke inkluderes i de direkte produktionsomkostninger. Endvidere

stiller en mindre omsætning krav om større dækningsgrader på

opgaverne.

For både de mindre (< 15 mio. kr.) og mellemstore virksomheder

(15-75 mio. kr.) lykkedes det stort set at fastholde sidste års niveau

for dækningsbidraget. De mindre virksomheder realiserede et uændret

niveau for dækningsgraden på 22,9% i 2006 mod 22,8% i 2005,

mens de mellemstore virksomheder realiserede en svagt større tilbagegang

til en dækningsgrad på 20,1% mod 20, % i 2005.

Blandt de mindre virksomheder er det primært entreprenørerne,

som bærer fremgangen i dækningsgraden, idet de forbedrer deres

gennemsnitlige dækningsgrad fra 20,0% i 2005 til 2 ,2% i 2006.

Hverken træ- eller murervirksomhederne, som er de to største faggrupper,

formår at forbedre deres gennemsnitlige dækningsgrader,

som reduceres til hhv. 18,8% og 20,5%, hvilket dog stadig er pænt

over gennemsnittet for alle virksomheder.

Det lille fald i dækningsgraden blandt de mellemstore virksomheder

skyldes en forskelligartet udvikling fagene imellem. Industrivirksomhederne

forbedrede for andet år i træk markant deres gennemsnit,

og realiserede en dækningsgrad på ,5% mod 2 , % i

2005. Derimod er der tilbagegang at spore hos byggeentreprenørerne,

som realiserer en dækningsgrad på 16,9% mod 21,6% i 2005,

mens tømrervirksomhederne opnår en beskeden fremgang til

16,8% mod 15,7% i 2005. Murervirksomhedernes dækningsgrad

forbliver uændret omkring de 17%.

tilbagegang blandt de største virksomheder

Dækningsgraden for de største virksomheder (> 75 mio. kr.) faldt til

11,2% mod 1 , % i 2005 (1 ,1% i 200 ). Den lave dækningsgrad

blandt de største virksomheder vejer tungt i analysen, og har derfor

betydning for, at den samlede dækningsgrad for analysen faldt

til 12,9% mod 15,9% i 2005.

8

De store fald i dækningsgrader skal findes hos især byggeentreprenører

og murervirksomhederne, som realiserer en nedgang til hhv.

8,7% (12, % i 2005) og 9,0% (12, % i 2005). Også industrivirksomheder

oplever en markant tilbagegang til 28,1% mod 2,7%, men

holder altså et fortsat pænt niveau.

Blandt de største virksomheder er det kun anlægsvirksomheder,

som opnåede fremgang i dækningsgraden. Her realiseres i 2006 en

dækningsgrad på 12,8% mod 10,6% i 2005. Anlægsbranchen er i

øvrigt den eneste faggruppe, som har realiseret fremgang både

blandt små, mellemstore og store virksomheder, om end fremgangen

er mest udtalt blandt de store virksomheder.

Nøgletalsanalyse af overskudsgraden

Bygge- og anlægsbranchen opnåede samlet en overskudsgrad på

2,5%. Overskudsgraden (resultat før renter i procent af omsætningen)

skal sammenlignes med tidligere år, hvor branchen i 2005

havde en overskudsgrad på , % ( , % i 200 ). Det markante fald i

2006 skyldes udelukkende de stigende produktionsomkostninger,

idet både kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger i forhold

til omsætningen er reduceret.

Overskud spist op af dyre produktioner

Går vi et niveau dybere på forklaringen bag faldet i overskudsgraden,

er det tydeligt at se, at især byggeentreprenørerne i 2006 har

lidt under meget lave overskudsgrader. I 2006 realiserede de en

overskudsgrad på 0,5% mod ,1% i 2005. En betydelig årsag hertil

er, at der, især på de store projekter og entreprisemarkeder, er tabt

penge. Større entreprenøropgaver er altid underlagt stor interesse,

og forstærket konkurrence, som allerede fra projektets indledende

fase lægger pres på indtjeningsmarginalerne. Hvis bare et eller få

projekter kommer ud med stort underskud, påvirker det hele driften,

således at der ikke på andre projekter er meget buffer at

trække på, og konsekvensen er samlet set et mindre overskud.

nøGletAlSAnAlySe AF OVerSKuDSGrAD

Sammenligningstal 2006 2005 2004

Overskudsgrad 2,5 4,3 3,4

Som nævnt ovenfor er det primært produktionsomkostningerne,

som har været stigende. Det stramme arbejdsmarked, og prisstigningerne

på materialer, er kommet bag på store dele af branchen.

Særligt på de store projekter, som kører over længere tidshorisonter,

har det været svært at forudsige markedets ændrede forudsætninger.

Samtidig arbejdes der ofte projektorienteret med faste priser

i henhold til afgivne tilbud, som ofte afgives måneder inden

byggestart. Dette bevirker, at honorar for projekter, som strækker

sig over længere perioder, ikke fuldt ud kan tilpasses det i denne

periode markant øgede omkostningsniveau. Og netop anvendelse

af underentreprenører gør opgaven svær, idet et merforbrug af timer

og materialer måske først melder sig i slutfasen af projektet.

Hertil kommer eventuelle ekstraomkostninger på grund af forsinkelser

som følge af konjunktursituationen.


Nøgletalsanalyse af den ordinære drift

Resultatet af den ordinære drift er virksomhedernes bundlinje, og

et udtryk for virksomhedernes overskud når alle omkostninger

samt renter er fratrukket. Dvs. nøgletallet er ikke påvirket af virksomhedernes

eventuelle forskelle i klassificering af omkostninger,

og virksomhedernes resultat bliver dermed mere sammenligneligt.

Totalt set udgjorde de deltagende virksomheders ordinære resultat i

2006 2,6% af omsætningen mod , % i 2005 ( ,2% i 200 ). Dvs. for

hver omsat krone i 2006 har virksomhederne genereret 2,6 øre i overskud.

Den lave indtjening for branchen under ét er ikke tilfredsstillende.

reSultAt AF OrDinÆr DriFt - prOcent AF OmSÆtninG

2006 2005 2004

Hovedaktivitet

Anlægsvirksomheder 3,4 2,4 2,1

Byggevirksomheder 1,7 4,0 3,1

Anden bygge- og anlægsvirksomhed

Omsætningsstørrelse

8,6 7,5 5,2

< 15 mio. kr. 7,6 7,6 5,9

15 - 75 mio. kr. 5,9 5,4 3,8

> 75 mio. kr.

Geografisk markedsområde

1,7 3,9 2,9

Øst for Storebælt 5,1 7,2 4,9

Vest for Storebælt 5,6 5,6 4,3

Landsdækkende 1,1 3,8 2,3

Branchen i alt 2,6 4,4 3,2

små bundlinietal hos byggevirksomhederne

Særlig byggevirksomhedernes bundlinje er reduceret markant. I 2006

opnåede denne type virksomheder kun et ordinært resultat på 1,7%

mod ,0% i 2005 ( ,1% i 200 ). Omvendt har anlægsvirksomhederne,

der de seneste år ellers har ligget under byggevirksomhederne i indtjening,

opnået en fremgang til , % mod 2, % i 2005 (2,1% i 200 ).

Det er byggevirksomhedernes markante fald i dækningsgraden, som

påvirker deres samlede resultat af den ordinære drift negativt. Der

er som nævnt under analysen af dækningsgraden tale om en meget

forskelligartet udvikling virksomhederne imellem, men mens tømrer-

og murervirksomhederne opnår et resultat omkring 5%, må

byggeentreprenørerne realisere et resultat på 0,7% mod ,6% i 2005.

beskeden indtjening på landsdækkende aktivitet

Ved sammenligning af virksomhederne i øst mod vest, har virksomhederne

i vest formået at fastholde sidste års niveau på 5,6%, hvorimod

øst har oplevet en tilbagegang fra 7,2% i 2005 til 5,1% i 2006. Derimod

realiserer de landsdækkende virksomheder et resultat på blot 1,1%

mod ,8% i 2005. Dette resultat er påvirket af, at mange af de store

virksomheder, som har haft et svært år i 2006, tilhører denne kategori.

Mellemstore virksomheder klarer sig bedst

Ved fordelingen af resultatet af den ordinære drift efter omsætningsstørrelse

ses tydeligt, at de store virksomheder har haft det hårdt i

2006. Efter et par år med positive tendenser, er indtjeningen blandt

de store virksomheder igen væsentligt reduceret.

Blandt de små virksomheder er der en delt udvikling på årets

bundlinje. Anlægsvirksomheder, gulvfaget og især de små byggeentreprenører

viser alle tre fremgang sammenlignet med sidste år,

hvorimod malere, murer, tømrer og industrivirksomhederne har

reduceret resultatet i forhold til tidligere. Som nævnt under dækningsbidragsanalysen

klarer de mindre entreprenører sig langt

bedre end de mellemstore og store entreprenører. I 2006 realiserer

de små byggeentreprenører et resultat på den ordinære drift på

9,1% mod 2, % i 2005.

Størst fremgang i resultatet af den ordinære drift findes hos de

mellemstore industrivirksomheder, som i 2006 opnåede et resultat

på 6,6% i forhold til 1,9% i 2005. Bortset fra byggeentreprenørerne

præsterede de øvrige mellemstore virksomheder at forbedre deres

bundlinje, sammenholdt med sidste år.

Som den eneste kategori blandt de store virksomheder formåede

anlægsvirksomhederne at forbedre deres resultat af den ordinære

drift i 2006. Virksomhederne realiserede et resultat på 2,5% i forhold

til 1,6% i 2005. Omvendt gik det byggeentreprenørerne, hvis

resultat blev reduceret fra , % i 2005 til 0,7% i 2006.

risiko belønnes ikke godt nok

Det lave ordinære driftsresultat betyder, at virksomhederne ikke i

samme grad som sidste år belønnes for at påtage sig de driftsrisici,

som bygge- og anlægsarbejde forudsætter. Risk/reward-forholdet

(indtjening i forhold til risiko) er derfor forværret, og branchen kan

se frem til et nyt år med store udfordringer, hvis risk/reward-forholdet

skal bringes i balance.

For at sikre at virksomhederne belønnes godt nok for den risiko, de

har påtaget sig, skal risk/reward forholdet inddrages så tidligt som

muligt i processen, så projekter med høj risiko identificeres i den

indledende fase. Dermed kan beregningerne til brug for afgivelse

af tilbud foretages under hensyntagen til den fastlagte risiko, og

der kan sættes et højere fokus på den løbende styring af risikofyldte

opgaver.

Virksomhederne kan ved at inddrage risk/reward balancen i sin beslutningsproces

forsøge at minimere tabet på fejlkalkulerede projekter.

Ved at afgive tilbud som modsvarer den reelle risiko, bør

projekterne have luft nok til at kunne bære eksempelvis stigende

omkostninger, således at projektet forsat bliver overskudsgivende

på et fornuftigt niveau sammenlignet med andre brancher.

Nøgletalsanalyse af afkastningsgraden

Afkastningsgraden (resultat før renter + renteindtægter i forhold til

aktiver i alt) viser sammenhængen mellem resultatet og virksomhedernes

samlede aktiver, og er et udtryk for rentabiliteten af virksomhedernes

investeringer i aktiver. Virksomhedernes opnåede afkast

skal kunne måle sig med, den hypotetiske mulighed der er for

at investere kapitalen andetsteds.

nøGletAlSAnAlySe AF AFKAStninGSGrAD

Sammenligningstal 2006 2005 2004

Afkastningsgrad 7,0 10,5 8,1

9


Bygge- og anlægsbranchen fik en gennemsnitlig afkastningsgrad

på 7,0% mod 10,5% i 2005 (8,1% i 200 ). Afkastningsgraden er dermed

ikke på samme niveau som de tidligere år, men 7,0% er sammenlignet

med andre brancher fortsat fornuftigt. Virksomhederne

har dog brug for en forholdsvis høj afkastningsgrad for at kunne

godtgøre den tunge anlægsstruktur, som kendetegner branchen.

Ydermere skal risikotillægget for sådanne investeringer også være

fornuftigt, for at eksterne investorer/aktionærer vil investere i

branchen. Når det store fald som årets resultat har undergået tages

i betragtning, er det positivt, at virksomhedernes tilpasning af aktivmassen

holder afkastningsgraden.

Fremgang i afkastningsgrad findes især blandt gruppen af mellemstore

virksomheder, om end fx de små byggeentreprenører, store

industrivirksomheder og anlægsentreprenører generelt, også har

øget deres afkastningsgrad.

Nøgletalsanalyse af sikkerhedsmarginen

Sikkerhedsmarginen (maksimal omsætningsændring til ordinært

driftsresultat på 0 kr.) er opgjort til 19,8% i 2006 mod 27,6% i 2005

(20,5% i 200 ). En sikkerhedsmargin på 19,8% betyder, at falder

virksomhedernes omsætning med mere end 19,8%, så vil virksomhederne

alt andet lige begynde at give underskud.

buffer mod udsving i indtjening mindsket

For at sikre at der er en tilstrækkelig buffer mod svingende indtjening

i virksomhederne, skal sikkerhedsmarginen i bygge- og an-

10

nøGletAlSAnAlySe AF SiKKerHeDSmArGin

Sammenligningstal 2006 2005 2004

Sikkerhedsmargin 19,8 27,6 20,5

lægsbranchen være forholdsvis høj for at kunne stå i forhold til de

markedsmæssige vilkår, som virksomhederne opererer under. Under

hensyntagen til at sikkerhedsmarginen skal sikre branchen

mod underskud opstået ved uheldige påvirkninger af politiske beslutninger,

rentestigninger, mangelsituationer m.v., er en sikkerhedsmargin

på 19,8% i underkanten. Nedgangen er en følge af

den reducerede indtjening.

Det største fald i sikkerhedsmarginens størrelse er især at finde

blandt de store virksomheder, særligt hos byggeentreprenørerne.

Fra at have en sikkerhedsmargin på 27, % i 2005 opnåede de største

byggeentreprenører kun en sikkerhedsmargin på 7,7% i 2006.

Det må forventes, at virksomhederne allerede har sat fokus på igen

at få øget deres sikkerhedsmargin, så deres buffer igen er gearet til

udfordringerne de kommende år.

Højkonjunkturen klinger af

Generelt har den faldende indtjening betydet nedgang i de enkelte

driftsposter såvel som i nøgletallene. Til trods for virksomhedernes

indbyrdes forskellighed og dermed også deres ulige udvikling, er

den generelle tendens i branchen, at gode resultater ikke er en

selvfølge under en højkonjunktur, og slet ikke når de uheldige

konsekvenser af en rødglødende højkonjunktur er så betydende

som i indeværende. Flere virksomheder virker pressede på deres

dækningsbidrag, og selvom den værste materialemangel er afhjulpet,

vil der fremover vedblive en høj konkurrence om den kvalificerede

arbejdskraft. Der bliver derfor behov for fortsat fokus på risiko-

og omkostningsstyring, hvis virksomhederne skal fungere i et

tiltagende konkurrencepræget marked.

Driftsanalysens konklusioner er foretaget på baggrund af de deltagende

virksomheders totalomsætning på 58, mia. kr. svarende til

29,1% af branchens totale omsætning. Regnskabsanalysens konklusioner

skal dog i lighed med tidligere år ses under hensyntagen til

de store virksomheders omsætningsmæssige overrepræsentativitet.


alanceanalyse

Sammensætningen af virksomhedernes balance og udviklingen

heri fortæller om virksomhedernes økonomiske stilling. Ved at

analysere både på sammensætningen af posterne i balancen samt

på ændringen heri i forhold til 2005 og 2004 opnås et solidt fundament

af grunddata til brug for balanceanalysens konklusioner.

BAlAnceAnAlySe

Mindre fald i anlægsaktiverne

For tredje år i træk blev anlægsaktiverne i 2006 reduceret i forhold

til den samlede aktivmasse. Ud af en balancesum på 25, mia. kr.

udgør anlægsaktiverne 7, mia. kr., svarende til 29, %. Til sammenligning

var tallet 0,7% i 2005 ( 1,9% i 200 ). Faldet i anlægsaktiverne

er ikke entydig for underposterne, men sammensat af

flere udviklingstendenser.

De immaterielle anlægsaktiver udgør en fortsat mindre del af aktiverne,

og er faldet til 1,6% i 2006 fra 1,8% i 2005 (2,5% i 200 ).

Immaterielle anlægsaktiver består typisk af aktiverede poster som

goodwill, patenter og rettigheder. Der er i bygge- og anlægsbranchen

ikke tradition for, at virksomhederne, i samme grad som andre

brancher, udvikler nye former for anlæg eller materialer, hvorfor

virksomheden ikke har værdier i form af patenter og rettigheder,

som det ses i andre brancher. Derfor forventes andelen af

immaterielle anlægsaktiver også fremover at udgøre en mindre del

af den samlede aktivmasse, og primært bestå af goodwill erhvervet

ved køb af dattervirksomheder.

Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved en tung aktivstruktur

med mange maskiner og driftsmateriel. De materielle anlægs-

Ligesom i afsnittet om driftsanalysen er al balanceanalyse samlet

under ét, således at hvert nøgletal både kommenteres samlet, men

også ud fra forskellige kriterier som størrelse og fag.

Balancetal (mio.kr.) procent-fordeling

2006 2005 2004 2006 2005 2004

Aktiver

Immaterielle anlægsaktiver 404 391 528 1,6 1,8 2,5

Materielle anlægsaktiver 5.431 4.464 4.753 21,5 20,1 22,4

Finansielle anlægsaktiver 1.562 1.944 1.494 6,2 8,8 7,0

Anlægsaktiver i alt 7.397 6.799 6.775 29,3 30,7 31,9

Varebeholdninger 2.533 2.124 2.227 10,0 9,6 10,5

Igangværende arbejder 13.718 15.523 6.851 54,3 70,0 32,3

- acontobetalinger -13.103 -13.927 -5.626 -51,9 -62,8 -26,5

Tilgodehavender fra salg 10.009 7.209 6.714 39,6 32,5 31,7

Andre tilgodehavender 2.672 1.726 1.730 10,6 7,8 8,2

Værdipapirer 342 307 428 1,4 1,4 2,0

Likvide beholdninger 1.691 2.417 2.096 6,7 10,9 9,9

Øvrige aktiver i alt 4.705 4.450 4.254 18,7 20,1 20,1

Omsætningsaktiver i alt 17.862 15.379 14.420 70,7 69,3 68,1

Aktiver i alt

passiver

25.259 22.178 21.195 100,0 100,0 100,0

Egenkapital 7.113 7.088 6.689 28,2 32,0 31,5

Hensættelser 1.420 1.119 1.074 5,6 5,0 5,1

Langfristet gæld 2.066 1.663 2.021 8,2 7,5 9,5

Kortfristet gæld 8.961 7.679 7.301 35,4 34,6 34,5

Varekreditorer 5.699 4.629 4.110 22,6 20,9 19,4

Gæld i alt 16.726 13.971 13.432 66,2 63,0 63,4

passiver i alt 25.259 22.178 21.195 100,0 100,0 100,0

aktiver udgør derfor ikke overraskende den største anlægspost på

21,5%, hvilket er en stigning i forhold til de 20,1% i 2005 (22, % i

200 ). Efter et par år med faldende andel af materielle anlægsaktiver

er det positivt at se, at der igen fra virksomhedernes side er

blevet investeret i materiel, idet nye- såvel som geninvesteringer af

nedslidt anlæg er nødvendige for at sikre fortsat aktivitet og mulighed

for vækst. Også den lave finansieringsrente har tilskyndet

mange virksomheder til nye investeringer.

De finansielle anlægsaktiver består primært af kapitalandele i andre

virksomheder, og denne post er faldet til 6,2% i 2006 fra 8,8%

i 2005 (7,0% i 200 ). Dette er et udtryk for, at virksomhederne enten

har mindsket købet af aktier, eller at virksomhedernes dattervirksomheder

har foretaget udlodninger af udbytte eller har måttet

nedskrives i værdi. Formentlig er faldet en kombination heraf.

stabilisering af varebeholdninger

Varebeholdningernes andel af den samlede aktivmasse er ved at

stabilisere sig på en fast andel. I 2006 udgjorde varebeholdningerne

i gennemsnit 10% af aktiverne, hvilket skal sammenlignes med

9,6% i 2005 (10,5% i 200 ).

11


Stigning i varebeholdninger, om end den er beskeden, betyder en

stigning i virksomhedernes pengebinding. De fleste virksomheder

inden for bygge- og anlægsbranchen har dog brug for at have materialer

på lager for at modvirke flaskehalse i produktionen. Den

øgede prisudvikling på byggematerialer spiller også ind omkring

lagernes øgede værdi, ligesom også en ”hamstringseffekt” kan have

haft betydning herfor.

Den oplevede mangelsituation på byggematerialer, som for alvor

slog igennem i 2006, kan også afstedkomme en stigning i denne

post, når næste års balancer gøres op, da virksomhederne vil prøve

at imødekomme forsinkelser forårsaget af mangel på materialer.

Der er stor forskel på størrelsen af varebeholdningerne blandt de

deltagende virksomheder. Fælles gælder dog, at fokus på logistik

og intern styring af varelagre kan sikre, at varelagrene ikke er større

end nødvendigt. Naturligvis en svær opgave i 2006, hvor der var

lange leveringstider på mange typer af byggematerialer.

Fortsat god aktivitet

Til trods for en nedgang i igangværende arbejder viser mængden

af igangværende arbejder, brutto, at 2006 var et år med højt aktivitetsniveau.

Andelen af igangværende arbejder udgør brutto

5 , % i 2006 mod 70,0% i 2005 ( 2, % i 200 ). I forhold til det

meget høje niveau i 2005, er der tale om et markant fald, men i

forhold til tidligere år er 5 , % et højt niveau, som vidner om det

meget høje aktivitetsniveau i 2006.

Igangværende arbejder er udtryk for udført arbejde, som endnu

ikke er afsluttet. For at holde virksomhedernes risiko og likviditetsbinding

nede foretages der acontofaktureringer, og igangværende

arbejder, netto, bliver dermed den samlede påvirkning af balancen.

Netto udgør igangværende arbejder i 2006 2, % af balancesummen,

hvilket er et fald i forhold til 7,2% i 2005 (5,8% i 200 ). Den

pæne reduktion i igangværende arbejder, netto, er meget positivt,

da det er et udtryk for færre udeståender og dermed en mindre risiko

for, at det udførte arbejde ikke efterfølgende kan faktureres.

Ligeledes er en begrænsning heraf nødvendig set ud fra pengebinding

og likviditet.

stor stigning af tilgodehavende fra salg…

Den mest markante stigning i balancen findes ved tilgodehavender

fra salg, som i 2006 udgjorde 9,6% af aktivsummen mod 2,5% i

2005 ( 1,7% i 200 ). Når tilgodehavenderne stiger uden en tilsvarende

omsætningsstigning, så svarer det til, at virksomhederne

under ét giver en længere kredit til deres debitorer. At tilgodehavender

fra salg ikke har medført en stigning i kreditydelsen (65,5

dage i 2006, mod 66,8 dage i 2005) skyldes, at posten sammenlagt

med igangværende arbejder, netto, er steget mindre end nettoomsætningen.

Virksomhederne skal dog holde fokus på, at dette ikke sker i fremtiden,

for når kredittiden øges, øges også virksomhedernes risiko for,

at tilgodehavendet aldrig kommer i kassen. Netop en længere kreditydelse

øger sandsynligheden for, at nogle af ens debitorer i mellemtiden

går konkurs eller bliver ubetalingsdygtige. Hertil kommer, at

virksomhederne, som giver længere kredit, har et lavere likviditetsflow,

og finansieringen af debitorerne fordyrer den samlede drift.

12

For en branche med høj grad af rentebærende gæld, er der ofte

betydelige beløb at spare ved god likviditetsstyring, og eftersom

alternativet til at have et tilgodehavende fra salg kunne være at

nedbringe dyre banklån, bliver marginalen væsentlig. Den stigende

rente er yderligere en forstærkende effekt herpå.

…giver færre likvider

Under posten øvrige omsætningsaktiver indgår posterne likvide

beholdninger, let omsættelige værdipapirer samt andre tilgodehavender.

Øvrige tilgodehavender er faldet til 18,7% i 2006 fra 20,1% i

2005 og 200 . Stigende tilgodehavender fra salg og dermed et lavere

likviditetsflow er formentlig den primære årsag til, at virksomhederne

har færre kontanter i banken, idet den likvide beholdning

i 2006 faldt til 6,7% mod 10,9% i 2005 (9,9% i 200 ).

Værdipapirer udgør uændret 1, % af aktivmassen.

Blandt de deltagende virksomheder er der dog stor forskel på, hvor

stor en likvid beholdning det er nødvendigt at opretholde for at

være i stand til at afholde omkostninger, i takt med at de forfalder

til betaling. Dels afhænger det af virksomhedernes egen likviditetsstyring

af bl.a. debitorer, dels er der forskel på selve driften

blandt virksomhederne. Desuden afhænger størrelsen af den likvide

beholdning af virksomhedens mulighed for at opnå et bedre

afkast ved at investere alternativt enten finansielt eller materielt.

I koncerner påvirker virksomhedernes udbyttepolitik også likviditeten,

idet udbytte udloddet til moderselskaber principielt set skal

overføres kontant til moderselskabet med træk på selskabets likviditet

til følge. År 2005 var et godt regnskabsår for de fleste virksomheder,

hvilket formentlig har betydet, at der efter årets afslutning

er blevet udloddet større udbytte end normalt, som likviditetsmæssigt

først har fået effekt i balancen for 2006.

egenkapital reduceret…

Det lykkedes ikke for de deltagende virksomheder at styrke egenkapitalen

i 2006, idet den faldt til 28,2% af passiverne mod 2,0%

i 2005 ( 1,5% i 200 ). Den faldende egenkapitalandel skyldes formentligt

primært, at årets resultat er mindre end i forhold til 2005.

Der har de seneste år været en tendens til, at især selskaberne udlodder

udbytte til moderselskaberne for at holde et fast niveau for

egenkapitalen. På den måde forsøges der fra administrativ side at

optimere kapitalstrukturen i selskaberne, således at indtjent kapital

sikres ved at blive placeret i holdingselskaber, som traditionelt

set har en meget mindre driftsrisiko.

For de personligt ejede virksomheder er hæftelsesproblematikken

en anden, idet ejerne hæfter personligt med hele deres formue.

Derfor har det ikke samme betydning for driftsrisikoen, hvorvidt

midlerne er placeret på en konto inden eller uden for virksomheden.

Balanceanalysen er udarbejdet uden hensyntagen til virksomhedernes

ejerstruktur. Men eftersom selskaberne volumenmæssigt er

stærkt repræsenteret, vurderes udviklingen i den samlede egenkapitalstruktur

primært at afspejle selskaberne udvikling.

…men hensættelserne øget

En hensættelse er et beløb til dækning af forpligtelser, som er uvisse

med hensyn til størrelse eller afviklingstidspunkt. Hensættelser


kan blandt andet være foretaget for at sikre imødegåelse af pensionsforpligtelser,

udskudt skat, tab på kontrakter eller retssager mv.,

hvor beløbet ikke kan opgøres endeligt. Inden for bygge- og anlægsbranchen

vil en stor del af hensættelserne være afsat til dækning

af omkostninger i forbindelse med 1 og 5 års gennemgang.

I forhold til tidligere år har der været en mindre stigning af hensættelser,

som dog udgør en relativ stabil andel af passiverne. I

2006 udgjorde de 5,6% mod 5,0% i 2005 (5,1% i 200 ). Stigningen

i hensatte forpligtelser afspejler sandsynligvis, at 1 og 5 års gennemgangene

forventes at blive dyrere, hvis udviklingen i renter og

driftsomkostninger forsætter med at stige.

gælden stiger

Både den langfristede såvel som den kortfristede gæld steg i 2006.

Den langfristede gæld er steget til 8,2% sammenholdt med 7,5% i

2005 (9,5% i 200 ). Normalt vil en øget gæld til banker og realkreditinstitutter

medføre stigende renteomkostninger, men dette har

ikke været tilfældet for virksomhederne under ét (udgjorde uændret

0,5% af nettoomsætningen).

En forklaring herpå kan være, at virksomhederne i stigende grad

har omlagt kortfristede banklån til realkreditlån, hvor renten normalt

er noget lavere. Konkurrence bankerne imellem er også øget

igennem årene, hvorfor flere virksomheder med gode regnskaber

fra år 2005 givet har fået forbedret deres kreditvilkår hos eksisterende

bank eller hos nye bankforbindelser.

Prisstigningerne på materialer, såvel som de voksende varebeholdninger,

har også betydet, at gælden til virksomhedernes leverandører

er steget; til 22,6% i 2006 fra 20,9% i 2005 (19, % i 200 ).

Stigningen i gælden til varekreditorer er ud fra et renteperspektiv

positivt, idet virksomhederne dermed opnår en længere kredit

uden rentebelastning. Stigningen i varekreditorer er dog ikke nok

til at opveje stigningen i debitorer, og virksomhederne anvender

dermed i mindre grad varekreditorerne til at stå for finansiering af

debitorernes kredit.

Nøgletalsanalyse af forrentningen af

egenkapitalen

Forrentningen af egenkapitalen anvendes som udtryk for, hvor meget

afkast ejerne får som belønning for deres investering i virksomheden.

Egenkapitalforrentningen faldt i 2006 til 17,6% mod 25, % i

2005 (18,2% i 200 ). Niveauet kan synes højt i forhold til renten på

pengemarkedet, men forrentningen skal også stå i forhold til den

risiko, som ejerne/aktionærerne påtager sig.

Den faldende forrentning af egenkapitalen skyldes primært, at

årets resultat er væsentligt mindre i forhold til egenkapitalen sammenlignet

med sidste år.

Markant mindre afkast til ejerne af

byggevirksomhederne

Byggevirksomhederne fik som belønning for deres investering for

2006 en forrentning på 1 , % mod 0,8% i 2005 (22,8% i 200 ).

Der er tale om et meget markant fald fra 2005 til 2006, hvilket primært

skyldes, at årets resultat blandt byggevirksomhederne har

været rekord lavt.

FOrrentninG AF eGenKApitAl (%)

2006 2005 2004

Hovedaktivitet

Anlægsvirksomheder 14,7 12,5 7,0

Byggevirksomheder 14,3 30,8 22,8

Anden bygge- og anlægsvirksomhed

Omsætningsstørrelse

30,4 26,7 18,3

< 15 mio. kr. 49,1 57,8 39,7

15 - 75 mio. kr. 40,4 36,2 28,5

> 75 mio. kr.

Geografisk markedsområde

11,9 21,6 15,5

Øst for Storebælt 36,4 53,2 40,9

Vest for Storebælt 41,3 40,9 30,0

Landsdækkende 6,4 21,1 11,7

Branchen i alt 17,6 25,3 18,2

Anlægsvirksomhederne har over de sidste tre år støt forbedret deres

forrentning af egenkapitalen og realiserer i 2006 en forrentning

på 1 ,7% i forhold til 12,5% i 2005 (7,0% i 200 ). Anlægsvirksomhederne

har med årets resultat både ”råd til” at udbetale udbytte til

ejerne samt styrke deres egenkapital.

Årsagen til at en egenkapitalforrentning på 1 ,7% vurderes godt for

en anlægsvirksomhed, samtidig med en egenkapitalforrentning på

1 , % vurderes at være for dårligt for en byggevirksomhed, er begrundet

i, at de fagspecifikke byggevirksomheder i højere grad er

servicefag. Her menes, at der blandt byggevirksomhederne, som

har færre anlægsaktiver og mindre behov for varelager, traditionelt

set har været højere avancer at hente.

Anlægsvirksomhederne er derimod præget af et større konkurrencepres,

idet mange større anlægsopgaver udbydes i åben konkurrence

ved licitationer. Dertil kommer, at anlægsvirksomhedernes

meget tunge kapitalstruktur kræver store investeringer i anlægsaktiver,

og dermed også en større egenkapital, for at skabe ligevægt.

Den store egenkapitalandel gør det sværere for anlægsvirksomhederne

at opnå en høj egenkapitalforrentning, hvilket nøgletallene

også viser.

Anden bygge- og anlægsvirksomhed har igen i år formået at udnytte

højkonjunkturen og øge deres forrentning af egenkapital til

0, % i forhold til 26,7% i 2005 (18, % 200 )

lav forrentning for de landsdækkende

Opdeles forrentning af egenkapitalen efter geografisk markedsområde,

er det ubetinget de landsdækkende virksomheder, som har

måtte sande det største fald, idet forretningen er faldet til 6, % i

2006 mod 21,1% i 2005 (11,7% i 200 ). Det markante fald skyldes

især det dårlige driftsresultat.

Også virksomhederne øst for Storebælt har fået reduceret egenkapitalens

forrentning markant. Forrentningen er reduceret til 6, %

i 2006 fra 5 ,2% i 2005 ( 0,9% i 200 ). Hos virksomhederne vest

for Storebælt formåede man samlet set at forbedre afkastet til ejerne

og fik en forrentning på 1, % mod 0,9% i 2005 ( 0,0% i

200 ). Den forskelligartede udvikling betyder, at forholdet mellem

øst og vest er vendt, således at de vestlige virksomheder nu oplever

en bedre forrentning.

1


store som små virksomheder går tilbage

Forrentningen af egenkapitalen er naturligt størst hos de mindre

virksomheder, som ofte er personligt ejet. Ejerne af de personligt

ejede virksomheder påtager sig en større risiko i form af den personlige

hæftelse – og har ingen stamkapital som i selskaber. Som

det fremgår af ovenstående tabel, opnåede de mindre virksomheder

i 2006 en egenkapitalforrentning på 9,1%, de mellemstore

virksomheder på 0, % og de største virksomheder på 11,9%.

Sammenlignet med sidste år er der tale om tilbagegang for de små

og store virksomheder, men fremgang for de mellemstore virksomheder.

Blandt de mindre virksomheder var det alene byggeentreprenørerne,

som præsterede at forbedre deres egenkapitalforrentning fra

26,8% i 2005 til ,9% i 2006. De øvrige faggrupper opnåede mindre

forrentning af kapitalen, men holder fortsat et forholdsvis højt

niveau. Eksempelvis blev forrentningen af egenkapitalen 60,7% for

malerne, 51,9% for tømrerne og 51,6% for murerne.

Hos de mellemstore virksomheder var der generelt set fremgang.

Mest markant var fremgangen for industrien, for andet år i træk,

som opnåede en forrentning på ,8% i 2006 mod 9,9% i 2005.

Tømrerne er den kategori blandt de store virksomheder, som i 2006

havde den højeste forrentning af egenkapitalen på 9,8%. Den laveste

forrentning fås hos de største byggeentreprenører, som i 2006

kun fik en forrentning på 5,7%. Den største forbedring blandt de

største virksomheder ses hos anlægsvirksomhederne, som forbedrede

deres forrentning fra ,9% i 2005 til 10, % i 2006. Generelt

set har de store virksomheder en noget lavere egenkapitalforrentning,

idet deres størrelse og kapitalstruktur volumenmæssigt kompenserer

for den lave forrentning.

Nøgletalsanalyse af soliditetsgraden

Soliditetsgraden (egenkapital i forhold til aktiver i alt), var i 2006

især påvirket af mindre indtjening, øget finansiering via optagelse af

gæld frem for egenfinansiering samt fortsat høj andel af udlodning

af udbytter. Soliditetsgraden for alle virksomhederne under ét faldt i

2006 til 28,2% i forhold til 2,0% i 2005 ( 1,6% i 200 ). Resultatet

veksler dog meget alt efter virksomhedernes fag og størrelse.

1

SOliDitetSGrAD (%)

2006 2005 2004

Hovedaktivitet

Anlægsvirksomheder 36,3 32,6 39,9

Byggevirksomheder 23,8 22,6 27,5

Anden bygge- og anlægsvirksomhed

Omsætningsstørrelse

41,8 43,8 38,0

< 15 mio. kr. 28,8 24,9 27,3

15 - 75 mio. kr. 31,4 31,3 26,6

> 75 mio. kr.

Geografisk markedsområde

27,6 32,6 32,8

Øst for Storebælt 28,9 27,4 24,8

Vest for Storebælt 27,0 26,3 30,0

Landsdækkende 26,6 32,1 33,5

Branchen i alt 28,2 32,0 31,6

soliditetsgraden er forsat på et godt niveau

I lighed med tidligere år har anlægsvirksomhederne en højere soliditetsgrad

end byggevirksomhederne. Anlægsvirksomhederne opnåede

i 2006 en soliditetsgrad på 6, % mod 2,6% i 2005, mens

byggevirksomhederne opnåede 2 ,8% i 2006 mod 22,6% i 2005.

Som tidligere nævnt er en høj andel af egenkapital nødvendig for

anlægsvirksomhederne for at skabe ligevægt mellem egenkapitalfinansiering

og den eksterne finansiering ved investering i anlægsaktiver.

Derimod lykkedes det ikke for anden bygge- og anlægsvirksomhed

at forbedre deres soliditetsgrad, om end de stadig ligger i top med

hensyn til størrelsen af soliditetsgraden. Soliditetsgraden er faldet

til 1,8% i 2006 fra ,8% i 2005 ( 8,0% i 200 ). Denne kategori af

virksomheder havde under ét ellers øget sit resultat af den ordinære

drift, og forklaringen til den faldende soliditetsgrad er øget

udbetaling af udbytte til virksomhedernes ejere.

Marginalt større forskel mellem øst og vest

Virksomhederne øst for Storebælt har den største soliditetsgrad på

28,9%. Dermed har virksomhederne øst for Storebælt øget soliditetsgraden

og lagt større afstand til virksomhederne i vest, som i

2006 fik en soliditetsgrad på 27,0%. Begge landsdele har øget deres

soliditetsgrad i forhold til 2005.

De landsdækkende virksomheder er mærket af, at deres resultat af

den ordinære drift kun udgjorde 1,1%. De har derfor ikke haft samme

mulighed for at udbygge deres egenkapital med årets driftsresultat,

og effekten er, at deres soliditetsgrad er faldet til 26,6% i

forhold til 2,1% i 2005 ( ,5% i 200 ).

størst soliditetsgrad hos de mellemstore

Sammenholdt med sidste år er spredningen i soliditetsgraden fordelt

efter omsætningsstørrelse mindsket. De mellemstore virksomheder

er forsat mest solide og har øget deres soliditetsgrad til

1, % i 2006 mod 1, % i 2005 (26,6% i 200 ).

De mindre virksomheders udgangspunkt fra 2005 var forholdsvis

lavt, og de har dermed haft mulighed for at øge deres soliditetsgrad.

De mindre virksomheder forbedrede deres gennemsnitlige

soliditetsgrad til 28,8% i 2006 fra 2 ,9% i 2005 (27, % i 200 ). Den

største fremgang i soliditetsgraden ses blandt de mindre byggeentreprenører,

som øger soliditetsgraden til 1,1% i 2006 mod 12,5% i

2005.

Til trods for at soliditetsgraden gennemsnitligt er forøget hos de

mellemstore virksomheder, er det primært de mellemstore anlægsvirksomheder,

som har præsteret forbedringer i forhold til 2005.

Anlægsvirksomhederne har ultimo 2006 en soliditetsgrad på 5,7%

mod 27,2% i 2005.

De store virksomheder har tidligere haft den største soliditetsgrad.

Men i takt med at en større andel af overskuddet udloddes som

udbytte, og investeringer i aktiver i højere grad finansiers ved

gæld, har de store virksomheder i 2006 den laveste gennemsnitlige

soliditetsgrad på 27,6% mod 2,6% i 2005 ( 2,8% i 200 ).

Den store forskel i soliditetsgraderne afspejler netop fagenes indbyrdes

forskellighed, hvor eksempelvis driften af anlægsvirksomhed

kræver et noget større kapitalapparat sammenlignet med mu-


erarbejde, som i større grad er afhængig af personelle ressourcer.

En traditionel murervirksomhed har dermed ikke i samme grad

som en anlægsvirksomhed brug for kapital til at stå imod finansiering

af anlæg, maskiner og inventar.

Nøgletalsanalyse af likviditetsgraden

Der er fortsat likviditetsoverskud, eftersom likviditetsgraden (omsætningsaktiver

i forhold til den kortfristede gæld og varekreditorer)

er over 100. Arbejdskapitalen, som likviditetsgraden også kaldes,

er dog faldet væsentligt og udgør for 2006 121,8% mod 12 , %

i 2005 (126, % i 200 ).

nøGletAlSAnAlySe AF liKViDitetSGrAD

(ArBejDSKApitAl)

Sammenligningstal 2006 2005 2004

Likviditetsgrad

(arbejdskapital)

121,8 124,3 126,4

likviditetsgrad fortsat over 100 - men faldende

Stort set alle fag inden for bygge- og anlægsbranchen har brug for

at opretholde et likviditetsplus for at kunne finansiere den løbende

drift og betale renter og afdrag på lån. Likviditeten er dermed i

høj grad afhængig af virksomhederne evne til at lade de likvide

aktiver dække den kortfristede gæld.

Årsagen til den faldende likviditetsgrad skal findes blandt stigende

udgiftsandele til den kortfristede gæld og varekreditorer, som ikke

opvejes tilsvarende af en stigende andel af omsætningsaktiver. Kun

ved hjælp af bedre likviditetsstyring kan arbejdskapitalen forbedres,

når virksomhederne går ind i en periode, hvor højkonjunkturen

og omsætningen ikke længere boomer.

samlet status for 2006 viser et fornuftigt regnskabsår for

bygge- og anlægsbranchen generelt, men især de helt store virksomheder

har haft problemer med at sikre en tilstrækkelig indtjening,

hvilket afspejler sig i balancens sammensætning. De store

virksomheders rentabilitet har slået igennem på nøgletallene, som

ikke er blevet helt så gode som i 2005.

Meget tyder på, at højkonjunkturen, som for alvor slog igennem i

regnskabstallene fra 2005, så småt er aftagende, således at der er

efter nogle år med rødglødende aktivitet igen skabt lidt luft mellem

projekterne. Der er dog stadig stort fokus på flere hænder til

branchen for at sikre den gode aktivitet.

Efter en afmatning af investering i kapitalapparatet i 2005, kom investeringslysten

igen i 2006, og anlægsaktiverne udgør på statusdagen

for 2006 5, mia. kr. blandt de deltagende virksomheder.

Virksomhederne indeholder fortsat et minimum af egenkapital

grundet konsolidering med moderselskaber, og det er vigtigt, at

virksomhederne sætter fokus på, at egenkapitalen ikke bliver mindre

end, at virksomhederne fortsat kan stå i mod den hårde konkurrence.

15


virksomhedernes økonomiske stilling

De foregående afsnit har fokuseret på gennemsnitlige betragtninger

med hensyn til indtjening, balancesammensætning og nøgletal for

hele branchen under ét eller for forskellige kategorier af virksomheder,

alt efter deres primære marked, fag eller omsætningsstørrelse.

En gennemsnitsbetragtning opfanger dog ikke underliggende tendenser

i virksomhedernes økonomiske situation, idet den skjuler,

om det fx er en stigende andel af virksomhederne, som opererer

med underskud, fordi dette i en samlet betragtning opvejes af

virksomheder, som totalt set har opnået et overskud.

Derfor fokuseres her på de enkelte virksomheders opfyldelse af en

række krav til udvalgte nøgletal, som ud fra finansiel teori kan beskrive

om virksomhederne er rentable og sunde.

(skema: VirKSOmHeDer Virksomheder i utilFreDSStillenDe i en utilfredsstillende situation) SituAtiOn

2006 2005 2004

Sammenligningstal (Andel i %) (Andel i %) (Andel i %)

stadig færre virksomheder i knibe

Til trods for den generelle tilbagegang i indtjeningen blandt de

deltagende bygge- og anlægsvirksomheder, er der færre virksomheder,

som betragtes som værende i en utilfredsstillende situation.

En overskudsgrad over % er en vejledende bundlinje, som virksomhederne

som minimum bør ligge over for at opfylde kravene

til, hvad der betragtes som økonomisk tilfredsstillende. Andelen af

bygge- og anlægsvirksomheder, som ikke opfylder dette krav er reduceret

år for år siden 200 . Og trods aftagende indtjening for

branchen under ét, er andelen reduceret igen i 2006, om end svagere

end tidligere år. 25,0% af de deltagende virksomheder, kom

ud af 2006 med en overskudsgrad under %, mod 25,6% i 2005

( ,5% i 200 , 8,9% i 200 ).

Det er meget glædeligt, at færre virksomheder opnår et resultat

under %, og det vidner om, at flere virksomheder vedvarende

prioriterer omkostningsstyring. Også i 2006, hvor effekterne af det

rødglødende arbejds- og materialemarked må have gjort det til

noget af en udfordring i mange virksomheder. Når det er skrevet,

er det dog stadig bekymrende, at ¼ af bygge- og anlægsvirksomhederne,

trods god aktivitet gennem længere tid, ikke kan opnå en

overskudsgrad over %. Det bekræfter, at konkurrencen blandt

virksomhederne fortsat er benhård.

Andelen af virksomheder med en afkastningsgrad under 8% er også

reduceret for fjerde år i træk. En afkastningsgrad på under 8%

er ikke et tilstrækkeligt afkast af den investerede kapitalmasse, så

det er glædeligt, at andelen af virksomheder underlagt dette i

2006 faldt yderligere til 2 ,7% af virksomhederne mod 2 ,9% i 2005

( , % i 200 , 0,0% i 200 ).

16

Overskudsgrad under 3% 25,0 25,6 34,5

Afkastningsgrad under 8% 23,7 23,9 34,3

Solitditetsgrad under 10% 15,7 19,3 20,7

Sikkerhedsmargin under 5% 14,4 14,3 21,0

Efter en længere årrække hvor andelen af virksomheder som opererer

med en soliditetsgrad på under 10% har været konstant, skete

der i 2006 en yderligere reduktion af virksomheder i denne situation.

Således var det i 2006 15,7% af virksomhederne mod 19, % i

2005 (20,7% i 200 , 19,8% i 200 ). Det er dels en følge af, at der

bredt er sket en reduktion i årets resultat, som mindsker egenkapitalen

i forhold til aktivmassen, og dels at mange personligt ejede

virksomheder, har benyttet de gunstige konjunkturer til at trække

udbytte ud, hvilket også slår igennem på soliditetsgradsgraden.

Andelen af virksomheder som opererer med en sikkerhedsmargin

på under 5%, er også svagt reduceret i 2006 til at omfatte 1 , % af

virksomhederne, mod 1 , % i 2005 (21,0% i 200 , 25,1% i 200 ).

Det er glædeligt, at flere virksomheder har bevæget sig over denne

grænse, idet et niveau herunder må betegnes som kritisk, da det

betyder, at virksomhedernes omsætning ikke kan falde med mere

end 5%, uden at det vil forårsage et underskud i virksomheden.

Samlet set kan det konkluderes, at til trods for at det generelle billede

for branchen var faldende indtjening og forringelse af nøgletallene,

så fremstår branchen faktisk økonomisk mere robust i forhold

til 2005. Det peger i retning af, at en relativ lille del af branchens

virksomheder, som vejer tungt i det generelle billede, har

realiseret et væsentligt dårligere resultat end flertallet af virksomheder,

som dog vejer mindre tungt i det samlede billede.

virksomheder i en kritisk økonomisk situation

At flere virksomheder betegnes som økonomisk robuste, har også

betydning for opstillingen af virksomheder som betegnes som værende

i en kritisk økonomisk situation. Figuren på næste side giver

et samlet billede af udviklingen.

I 2006 blev andelen af virksomheder, som er insolvente (ingen eller

negativ egenkapital), reduceret igen. Således faldt 7,5% af virksomhederne

ind under denne kategori i 2006, mod 8,1% i 2005

(10% i 200 og 200 ).

Omvendt steg andelen af virksomheder, som havde underskud på

driften ved regnskabsårets afslutning, svagt i 2006; til 10% mod

9, % i 2005 (15,7% i 200 , 16,8% i 200 ). Til trods herfor var der

samlet set flere virksomheder, som var insolvente og overskudsgivende

i 2006, nemlig 85,6% mod 8 ,6% i 2005 (77,2% i 200 ,

76,2% i 200 ).

Der er dog desværre sket en øgning af virksomheder, der befinder

sig i en særdeles kritisk situation, hvilket vil sige, at de i det seneste

regnskabsår havde underskud på driften, samtidig med at de

var insolvente. Efter at en rekordlav andel virksomheder var i denne

situation i 2005, 1,1 %, var andelen i 2006 steget til ,1% af

virksomhederne, hvilket er på niveau med 200 og 200 .

Den stigende andel af virksomheder i denne kritiske situation er

givet en følge af de også tidligere beskrevne negative effekter af

indeværende højkonjunktur i form af mangel på såvel materialer

som tilstrækkelig arbejdskraft. Det vil påvirke indtjeningen, og kan

tære på egenkapitalen, at virksomhederne ikke har kunne løse opgaver

inden for den givne frist i tilbuddet som følge af denne

mangelsituation og stigende materialepriser.


Uanset at der er sket en stigning i andelen af virksomheder, som er

i en kritisk økonomisk situation, tegner denne delanalyse alligevel

et billede af, at flere virksomheder er økonomisk mere robuste,

idet der for fjerde år i træk er færre insolvente virksomheder, og

færre underskudgivende virksomheder. Som analysen også viser,

Solvente

virksomheder

Insolvente

virksomheder

2006

Virksomheder med

underskud overskud

6,9%

3,1%

85,6%

4,4%

2005

Virksomheder med

underskud overskud

8,3%

1,1%

og den hårde konkurrence i bygge- og anlægsbranchen taget i betragtning,

kræver det vedvarende omkostnings- og risikostyring at

holde sig i kategorien af virksomheder, som er solvente og overskudgivende.

83,6%

7,0%

2004

Virksomheder med

underskud overskud

12,8%

2,9%

77,2%

7,1%

Solvente

virksomheder

Insolvente

virksomheder

17


spredningsanalyse for regnskabsåret 2006

På de næste par sider analyseres spredningen på fire helt centrale

økonomiske nøgletal, som er beregnet på baggrund af virksomhedernes

indrapporterede regnskabstal for 2006. Udviklingen i nøgletallene

er synlig tilbage til 2002, mens spredningsanalysen omhandler

udviklingen i overskudsgraden, afkastningsgraden, sikkerhedsmarginen

og soliditetsgraden for 2006 og 2005.

Overskudsgraden

12

10

8

6

4

2

0

At overskudsgraden for branchen under ét, og inden for de fleste fag- skudsgrad ligger over). I 2006 opgøres medianen til 6,2%, mod 6,1% i

grupper, er reduceret i 2006, er også tydeligt, når spredningen på de

opnåede overskudsgrader betragtes. Den samlede overskudsgrad er

2006. Det er en meget lille stigning, og niveauet kan stadig forbedres.

12 opgjort til 2,5%, men som det fremgår af tabel 1, er det mindre en

Procent

30

25% af virksomhederne, som rent faktisk har realiseret en overskud-

Procent

10 grad under dette niveau. Det skyldes, at de virksomheder, som har

Det bekræftes af, at topniveauet i 2006 blev forværret i forhold til 2005.

Niveauet, for den fjerdel af virksomhederne der har den bedste indtjening,

faldt i 2006, hvor ¼ af virksomhederne realiserede en over-

25 realiseret et niveau under 2,5%, vejer tungt omsætningsmæssigt i

analysen, 8 og dermed trækker det samlede niveau ned.

skudsgrad over 10,6% mod niveauet på 11,2% i 2005.

20

6

Som det fremgår af figuren ovenfor, er der sket en lille forbedring blandt

15

den fjerdedel af virksomhederne, der klarer sig dårligst (25%-kvartilen).

4

10

Hvor de i 2005 opererede med et niveau for overskudsgraden på under

2,9%, 2 steg niveauet i 2006 til ,0%. Det er dog bekymrende, at hver ti-

Spredningen på deciler, som er opstillet i tabellen ovenfor viser dog, at

der fortsat er en gruppe, svarende til hver tiende virksomhed, der bliver

ved med at øge deres overskudsgrad. Hver 10. virksomhed i byggeog

anlægsbranchen kom således ud af 2006 med en overskudgrad over

75, %. Denne gruppe er dog meget atypiske virksomheder, der adskilende

5 virksomhed ikke realiserer en overskudsgrad over 0,5%.

ler sig fra de typiske bygge- og anlægsvirksomheder, fx virksomheder

0

Den 0 lille forbedring

2002

blandt

2003

virksomhederne

2004

er også synlig på

2005

medianen

(50%-kvartilen, 2002 som angiver, 2003 hvad halvdelen 2004 af virksomhedernes 2005over med en meget lav omsætning og beskedne omkostninger, som vil slå

ud

2006

i høje overskudsgrader, selvom overskuddet, målt i kroner, er forholdsvis

2006 lille.

afkastningsgraden

30 Procent

50

25

Procent

20 40

15

30

10

20

5

10

0

0

50 18

Procent

40

Procent

2002 2003 2004 2005 2006

2002 2003 2004 2005 2006

2002 2003 2004 2005 2006

Spredningen på afkastningsgraden er i tråd med spredningen på

overskudsgraden. Den fjerdedel af virksomhederne der klarer sig

De i figurerne viste niveauer for 25, 50 og 75%-kvartilerne (henholdsvis

nedre kvartil, median og øvre kvartil) er en måling for, at

fx 25%-kvartilen angiver det niveau, som 25% af virksomhederne

ligger på niveau med, eller under, i realiseringen af et nøgletal. I

tabellen angiver fx den 10. decil, at 10% af virksomhederne realiserede

et nøgletalsniveau svarende hertil eller under.

2 DeciltAl FOr OVerSKuDSGrADen

2005 2006

10. 0,4 0,5

20. 2,3 2,4

nedre kvartil 2,9 3,0

30. 3,4 3,8

40. 4,7 5,0

median 6,1 6,2

60. 7,7 7,9

70. 10,0 9,5

øvre kvartil 11,2 10,6

80. 12,5 12,0

90. 17,1 16,6

100. 74,2 75,4

2 DeciltAl FOr AFKAStninGSGrADen

2005 2006

10. 2,2 2,2

20. 6,1 6,6

nedre kvartil 8,3 8,5

30. 10,0 9,9

40. 13,6 13,3

median 16,4 15,9

60. 19,9 19,9

70. 24,4 24,2

øvre kvartil 27,3 27,1

80. 31,1 29,5

90. 42,9 42,7

100. 292,3 235,1

dårligst (25% kvartilen), opnåede en forrentning af aktiverne på op

til 8,5% mod 8, % i 2005, altså en lille stigning.


50

40

30

20

Niveauet for medianen (50% kvartilen) er reduceret i 2006. Således Når man analyserer på afkastningsgraden skal det holdes for øje,

opnåede halvdelen af de deltagende virksomheder en afkastnings-

10

grad på 15,9% eller derover i 2006, hvilket er lavere end i 2005, hvor

at der er regnskabstekniske forhold, som påvirker niveauet herfor.

Virksomheder med en lille aktivmasse (fx virksomheder med lille

medianen er opgjort til 16, %. Også 75%-kvartilen er faldet i 2006, maskinpark) kan realisere en høj afkastningsgrad, selvom over-

12 så 0mens

Procent de 25% af virksomhederne, som har den laveste forrentning,

har klaret

2002

sig svagt bedre

2003

i 2006, har

2004

de 25% af virksomheder-

2005

skuddet målt i kroner ikke er specielt stort. Omvendt vil virksomheder

2006

med tungtvejende anlægsaktiver realisere relativt mindre

10 ne, som har den højeste forrentning, klaret sig svagt dårligere. Dermed

er spændet mellem de to kategorier af virksomheder mindsket.

8

afkastningsgrader, selvom de har haft et pænt overskud.

6

30

20

Procent

sikkerhedsmarginen

4

60

2

50

0

Procent

40 2002 2003 2004 2005 2006

10

30

0

Procent

25 2002 2003 2004 2005 2006

2 DeciltAl FOr SiKKerHeDSmArGinen

2005 2006

10. 0,4 0,8

20. 11,1 12,4

nedre kvartil 14,7 16,4

30. 16,8 20,3

40. 23,1 26,1

median 30,2 31,2

60. 38,0 37,4

70. 44,0 44,5

øvre kvartil 49,4 49,4

80. 53,5 55,6

90. 65,8 68,9

100. 103,2 131,3

20

Analyse af sikkerhedsmarginen viser, at flere virksomheder er bed- en nedgang i omsætningen på 0,2%. Niveauet for 75%-kvartilen

re rustet til at modstå omsætningsnedgange. Således har de 25%

15

af virksomhederne, som er stillet dårligst til at modstå en evt. om-

10 sætningsnedgang, igen har hævet niveauet for sikkerhedsmargi-

holder stand, og bliver på de 9, %, som også var gældende i

2005.

nen. 25%-kvartilen opgøres for 2006 til 16, % mod 1 ,7% i 2005. Samlet set står virksomhederne altså bedre rustet til at modstå evt.

5

fremtidige udsving i omsætningen. Det er dog stadig en skare af

Forbedringen er også synlig på medianen, idet mere end halvdelen

0

af virksomhederne kan tåle en omsætningsnedgang på mere end

2002 2003 2004 2005

1,2%, uden at det vil føre til underskud. I 2005 ville det ske ved

virksomheder, som står over for store udfordringer fremover; hver tiende

bygge- og anlægsvirksomhed kan ikke tåle en omsætningsned-

2006

gang på mere end 0,8%, førend det vil give underskud på driften.

soliditetsgraden

50

40

30

20

10

0

Spredningsanalysen på soliditetsgraden underbygger resultaterne

fra de forudgående spredningsanalyser. Uanset et for branchen set

beskedent resultat i 2006, har den brede skare af virksomheder stadig

fornuftige niveauer for nøgletallene. Niveauet for soliditetsgraderne

er generelt forbedret i 2006. 25%-kvartilen er hævet til 15,1%

mod 1 ,5% i 2005, og medianen er øget til 27,1% mod 25, % i 2005.

60 Procent

50

40

Procent

2002 2003 2004 2005 2006

2 DeciltAl FOr SOliDitetSGrADen

2005 2006

10. 3,0 4,8

20. 10,7 12,6

nedre kvartil 13,5 15,1

30. 16,2 17,8

40. 21,0 23,0

median 25,4 27,1

60. 30,3 32,1

70. 37,0 39,7

øvre kvartil 40,9 43,7

80. 45,5 48,7

90. 56,0 59,1

100. 93,0 93,5

Særlig topniveauet er hævet; til ,7% mod 0,9% i 2005. Som det

fremgår af decilniveauerne i tabellen, er der generelt sket en forøgelse

af niveauet for soliditetsgraderne, hvorfor virksomhederne

over en bred kam opnår en fornuftig forrentning af den indskudte

kapital.

19


Faganalyse

Resten af analysen fokuserer på indtjeningen i en række forskellige

faggrupper, som virksomhederne tilhører. Virksomhederne har i

forbindelse med deres indrapportering af regnskabsoplysninger,

selv angivet hvilket fagområde, der er virksomhedens primære.

Nogle virksomheder opererer på tværs af flere faggrupper, og i disse

tilfælde er virksomhederne kategoriseret efter det fagområde,

der fylder mest i virksomhedens arbejde.

Der foretages ikke en dybere analyse af følgende fag: anlægsentreprenører,

gulv-, maler- og industrivirksomheder samt øvrig bygge-

og anlægsvirksomhed. Dette begrundes i såvel diskretions- som

validitetshensyn, da antallet af deltagende virksomheder på det

overordnede niveau i disse faggrupper desværre stadig anses for så

lavt, at der ikke kan analyseres dybere på talmaterialet på de enkelte

fag.

Således er der på de efterfølgende sider kun uddybende analyser

af følgende tre faggrupper; byggeentreprenørerne, tømrer- snedkervirksomhederne

og murervirksomhederne. I alle analyserne er

der en overordnet såvel som omsætningsinddelt analyse. Driftsresultater

og udvalgte nøgletal for de resterende faggrupper kan ses i

bilagene.

Resultatet af den ordinære drift i 2006, for de respektive faggrupper,

kan ses i figuren til højre.

Som det fremgår af figuren, er der stor forskel på indtjeningsniveauet

i de forskellige faggrupper. Virksomheder tilhørende kate-

20

12

10

8

6

4

2

0

2 reSultAt AF OrDinÆr DriFt - 2006

Procent

Øvrige

Maler

Gulvfaget

Industri

Tømrer-snedker

Anlægsentreprenører

Murer

Gennemsnit, alle

Byggeentreprenører

gorien Øvrige, som inkluderer fx tagvirksomheder, materieludlejere

og stilladsvirksomheder, har i 2006 adskilt sig yderligere fra de øvrige

faggrupper. Med et gennemsnitligt resultat af den ordinære

drift på 11,2%, ligger de et pænt stykke fra de øvrige fag. Tættest på

kommer malerfaget, som opnåede et gennemsnitligt resultat på

7,2%.

Gennemsnittet er opgjort til 2,6%, og som det fremgår, er den

eneste faggruppe som ikke lever op til dette byggeentreprenørerne.

Det er derfor evident, at virksomheder i denne faggruppe kan have

påvirket bygge- og anlægsvirksomhedernes samlede resultat negativt.


Faganalyse af byggeentreprenørerne

Målt på omsætningen udgør byggeentreprenørerne langt den tungest

vejende faggruppe i analysegrundlaget. De 76 virksomheder

omsatte tilsammen for 36,9 mia. kr., hvilket svarer til 63,3% af den

samlede omsætning, der analyseres på i Dansk Byggeris Regnskabsanalyse.

Mange byggeentreprenører ligger i en omsætningsstørrelse, hvor

de opererer på de store entreprisemarkeder, hvor enkeltprojekter

FAGAnAlySe AF ByGGeentreprenører - GennemSnitSVirKSOmHeD

ByGGeentreprenører OmSÆtninG < 15 miO.Kr. OmSÆtninG 15-75 miO.Kr. OmSÆtninG > 75 miO.Kr.

2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005

1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. %

Omsætning 485.309 100,0 315.173 100,0 7.864 100,0 7.931 100,0 37.602 100,0 40.230 100,0 967.802 100,0 634.087 100,0

Lønninger i produktion -104.345 -21,5 -53.621 -17,0 -2.692 -34,2 -2.281 -28,8 -7.715 -20,5 -7.648 -19,0 -208.017 -21,5 -106.840 -16,9

Vareforbrug/materialer mv. -177.298 -36,5 -133.654 -42,4 -2.304 -29,3 -2.510 -31,6 -13.460 -35,8 -13.281 -33,0 -353.956 -36,6 -271.615 -42,8

Køb af underentreprenører -124.628 -25,7 -70.612 -22,4 -758 -9,6 -1.186 -15,0 -8.610 -22,9 -8.325 -20,7 -249.708 -25,8 -142.796 -22,5

Andre produktionsomkostninger

-35.518 -7,3 -16.969 -5,4 -287 -3,7 -367 -4,6 -1.444 -3,9 -2.304 -5,7 -71.872 -7,4 -34.090 -5,4

- Direkte produktionsomkostninger

-441.789 -91,0 -274.856 -87,2 -6.041 -76,8 -6.344 -80,0 -31.229 -83,1 -31.558 -78,4 -883.553 -91,3 -555.341 -87,6

= Dækningsbidrag 43.520 9,0 40.317 12,8 1.823 23,2 1.587 20,0 6.373 16,9 8.672 21,6 84.249 8,7 78.746 12,4

- Saml.kont.kapacitetsomkostninger

-35.873 -7,4 -26.593 -8,4 -750 -9,5 -1.078 -13,6 -4.910 -13,0 -4.314 -10,8 -69.944 -7,2 -52.759 -8,3

= Indtjeningsbidrag 7.647 1,6 13.724 4,4 1.073 13,7 509 6,4 1.463 3,9 4.358 10,8 14.305 1,5 25.987 4,1

- Af- og nedskrivninger -5.121 -1,1 -3.852 -1,3 -297 -3,8 -266 -3,3 -475 -1,3 -620 -1,5 -10.084 -1,1 -7.600 -1,2

= Resultat før renter 2.526 0,5 9.872 3,1 776 9,9 243 3,1 988 2,6 3.738 9,3 4.221 0,4 18.387 2,9

+ Finansielle indtægter 2.600 0,5 2.591 0,8 36 0,5 27 0,3 160 0,4 307 0,8 5.216 0,6 5.065 0,8

- Finansielle udgifter -1.533 -0,3 -984 -0,3 -100 -1,3 -77 -1,0 -231 -0,6 -274 -0,7 -2.950 -0,3 -1.862 -0,3

= Resultat af ordinær drift 3.593 0,7 11.479 3,6 712 9,1 193 2,4 917 2,4 3.771 9,4 6.487 0,7 21.590 3,4

Dækningsbidraget reduceret i 2006

Som allerede nævnt under den overordnede analyse af virksomhedernes

driftsresultat, havde den rødglødende højkonjunktur, der i

høj grad prægede 2006, nogle negative konsekvenser for virksomhedernes

drift. Også hos byggeentreprenørerne er årets driftsresultat

præget heraf.

Den gennemsnitlige byggeentreprenør omsatte i 2006 for

85, mio. kr., hvoraf de 1,8 mio. kr. gik til afholdelse af de direkte

produktionsomkostninger. Det svarer til 91,0% af omsætningen,

hvilket er en stigning i forhold til 2005, hvor produktionsomkostningerne

udgjorde 87,2%. Det er udgifterne til produktionslønninger,

der er steget mest. I 2006 anvendte byggeentreprenørerne

21,5 øre af hver tjente krone til aflønning i produktionen, mod

17 øre i 2005. Også udgifterne til underentreprenører voksede i

2006, mens en mindre andel af omsætningen er gået til materialer.

Samlet set er de direkte produktionsomkostninger steget, hvormed

dækningsbidraget reduceres. I 2006 opgøres byggeentreprenørernes

dækningsbidrag til 9,0% mod 12,8% i 2005 (11,7% i 200 ).

beskeden overskudsgrad

Den gennemsnitlige byggeentreprenør har i 2006 reduceret de faste

kontante kapacitetsomkostningers andel af omsætningen med 1

vejer tungt i den samlede omsætning. Dermed er de mere sårbare

over for, at enkelte store projekter forsinkes eller slår fejl, da det

påvirker det samlede indtjeningspotentiale markant. Netop dette

har påvirket virksomhedernes indtjening i 2006, ligesom byggeentreprenørerne

også er blevet ramt af forsinkelser og mangel på

materialer, og ikke mindst manglen på tilstrækkelig arbejdskraft,

som har øget disse omkostninger. Og det kan ses på årets resultat

blandt byggeentreprenørerne.

procentpoint, hvortil der i 2006 gik 7, % af omsætningen. Også

udgiftsandelen til af-/nedskrivninger er reduceret i 2006; til 1,1% af

omsætningen mod 1, % i 2005. Dette er en følge af den betydelige

nyinvestering i materielle anlægsaktiver har betydning herfor. De

materielle anlægsaktiver har gennem et par år udgjort en faldende

andel af aktivmassen, hvilket indikerer faldende investeringer. I

2006 er der dog sket en markant stigning i investeringsniveauet,

men da nyinvesteringerne ikke afskrives tilsvarende ældre materielle

anlægsaktiver, er andelen reduceret i 2006.

Uanset de faldende udgifter til de faste kapacitetsomkostninger og

af-/nedskrivninger, er det ikke tilstrækkeligt til at opveje den markante

stigning i produktionsomkostninger. Overskudsgraden opgøres

til 0,5% mod ,1% i 2005 (2,7% i 200 ).

Den stigende aktivmasse, som er vokset med % fra 2005 til 2006,

kombineret med det meget beskedne indtjeningsniveau, har reduceret

afkastningsgraden betydeligt fra 2005. Således er den for den

gennemsnitlige byggeentreprenør opgjort til 2,7% i 2006, mod

9, % i 2005 (7, % i 200 ).

Også sikkerhedsmarginen er blevet påvirket af årets resultat, og er

reduceret fra 28,5% i 2005 (22,8% i 200 ) til 8, % i 2006. Således har

byggeentreprenørerne mistet den tidligere oparbejdede buffer mod

21


evt. fejlslagne projekter, idet omsætningen ved udgangen af 2006,

kun kunne falde med 8, %, før det ville resultere i underskud.

Samlet set har byggeentreprenørerne realiseret en gevinst på

0, mia. kr. ud af en total omsætning på 6,9 mia. kr., svarende til

0,7% af det omsatte. Det vil næppe blive betegnet som tilfredsstillende.

størrelsesanalyse af bygningsentreprenører

Analyserer man dybere på de opnåede resultater blandt byggeentreprenørerne,

ses det, at ikke alle virksomheder opnåede en lavere

indtjening i 2006. De mindste byggeentreprenører (< 15 mio. kr.)

har samlet set omsat mindre i 2006, men har pga. faldende udgifter

til bl.a. underentreprenører, og en betydelig reduktion i de faste

kapacitetsomkostninger, formået at realisere en markant bedre

indtjening i 2006. Overskudgraden opgøres til 9,9% i 2006, mod

,1% i 2005 ( ,7% i 200 ). Den positive udvikling påvirker også

nøgletallene over en bred kam, som har fulgt den positive trend.

For de mellemstore byggeentreprenører (15-75 mio. kr.) er udviklingen

derimod gået modsat. De direkte produktionsomkostninger er

steget betydeligt, til 8 ,1% mod 78, % i 2005, hvilket tærer på

dækningsbidraget. Samtidig udgør de kontante kapacitetsudgifterne

en stigende udgiftsandel, hvilket har reduceret den gennemsnitlige

indtjening i dette omsætningssegment væsentligt. Overskudsgraden

falder til 2,6% efter at et pænt niveau på 9, % blev

realiseret i 2005 ( ,2% i 200 ).

Det er særligt de største byggeentreprenører (> 75 mio. kr.), der har

været mærket af de stigende produktionsomkostninger. Med stigende

udgifter til produktionslønninger og underentreprenører er

reduktionen i materialeudgifterne ikke nok til at holde dæknings-

22

FAGAnAlySe AF ByGGeentreprenører - nøGletAl

ByGGeentreprenører OmSÆtninG < 15 miO.Kr. OmSÆtninG 15-75 miO.Kr. OmSÆtninG > 75 miO.Kr.

udvalgte nøgletal 2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005

Dækningsgrad 9,0% 12,8% 23,2% 20,0% 16,9% 21,6% 8,7% 12,4%

Overskudsgrad 0,5% 3,1% 9,9% 3,1% 2,6% 9,3% 0,4% 2,9%

Afkastningsgrad 2,7% 9,3% 16,5% 4,8% 8,9% 21,4% 2,4% 8,8%

Soliditetsgrad 23,2% 27,4% 31,1% 12,5% 19,6% 31,1% 23,2% 27,3%

Sikkerhedsmargin 8,3% 28,5% 39,1% 12,2% 14,4% 43,5% 7,7% 27,4%

Antal virksomheder 76 85 12 21 28 24 36 40

bidraget på niveau med 2005. Dækningsbidraget reduceres til 8,7%

i 2006 mod 12, % i 2005 (11, % i 200 ). Trods reduktionen af udgifterne

til de faste kapacitetsomkostninger, mærkes indtjeningen

betydeligt heraf. Overskudsgraden for de største byggeentreprenører

opgøres til et gennemsnit på 0, % mod 2,9% i 2005 (2,7% i

200 ).

Den kraftige aktivitetsfremgang i 2006, med de negative følger som

materialeflaskehalse og mangel på arbejdskraft, viste sig således at

være en stor udfordring for virksomhederne. Stigende omkostninger

på materialer, til underentreprenører og lønninger stiller store

krav til omkostnings- og projektstyring i et marked med fortsat

hård konkurrence. Det rødglødende aktivitetsniveau har ikke gjort

opgaven nemmere, og enkelte fejlslagne projekter på de store entreprisemarkeder

kan påvirke hele indtjeningen, som det gjorde sig

gældende for nogle virksomheder i 2006.

stadig byggeentreprenører i en utilfredsstillende

økonomisk situation

Det overordnede pauvre resultat hos byggeentreprenørerne kan dog

ikke direkte spores i billedet af virksomhedernes økonomiske situation.

I 2006 er andelen af solvente byggeentreprenører steget til

at udgøre 9 ,6% af deltagerne, mod 9 ,0% i 2005 (9 ,6% i 200 ).

Der var dog flere virksomheder, som kom ud af regnskabsåret med

et underskud; 1 ,7% mod 10,6% i 2005 (21, % i 200 ). Men dette til

trods, er andelen af byggeentreprenører, som betegnes som værende

i en økonomisk kritisk situation, faldet. I 2006 var det således

blot 2,7% af byggeentreprenørerne, som var insolvente (ingen

eller negativ egenkapital) og underskudsgivende, mod ,7% i 2005

( , % i 200 ). Et positivt faktum efter et år hvor indtjeningen har

været faldende.


Faganalyse af

tømrer-snedkervirksomhederne

Også tømrer-snedkervirksomhedernes indtjening blev mærket af

stigende produktionsomkostninger i 2006, men i mindre grad end

en række andre fag. Dermed kom tømrer-snedkervirksomhederne

ud af 2006 med en kun svagt reduceret gennemsnitlig indtjening.

Tømrer-snedkervirksomhederne udgør kvantitativt den største faggruppe

af virksomheder, som har indberettet til Dansk Byggeris

FAGAnAlySe AF tømrer-SneDKerVirKSOmHeDer - GennemSnitSVirKSOmHeD

Regnskabsanalyse. Totalt deltager 727 virksomheder i årets regnskabsanalyse,

og ud af disse er 266 tømrer-snedkervirksomheder,

svarende til 36,6%. De 266 tømrer-snedkervirksomheder omsatte

tilsammen for 6,1 mia. kr. i 2006, hvilket svarer til 17,6% af den

samlede omsætning i 2006 blandt alle tømrer-snedkervirksomheder

i Danmark, som Danmarks Statistik opgør.

trÆFAGene OmSÆtninG < 15 miO.Kr. OmSÆtninG 15-75 miO.Kr. OmSÆtninG > 75 miO.Kr.

2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005

1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. %

Omsætning 22.859 100,0 22.595 100,0 6.553 100,0 6.290 100,0 30.816 100,0 31.711 100,0 162.809 100,0 178.136 100,0

Lønninger i produktion -5.554 -24,3 -5.455 -24,1 -1.896 -28,9 -1.665 -26,4 -8.334 -27,0 -8.238 -26,0 -30.135 -18,5 -36.923 -20,7

Vareforbrug/materialer mv. -9.811 -42,9 -7.998 -35,4 -2.672 -40,8 -2.629 -41,8 -12.402 -40,3 -11.987 -37,8 -77.193 -47,4 -52.213 -29,3

Køb af underentreprenører -3.499 -15,3 -4.781 -21,2 -640 -9,8 -609 -9,7 -4.246 -13,8 -5.890 -18,6 -32.465 -19,9 -53.249 -29,9

Andre produktionsomkostninger

-537 -2,4 -812 -3,6 -110 -1,7 -112 -1,8 -659 -2,1 -614 -1,9 -4.798 -3,0 -11.646 -6,5

- Direkte produktionsomkostninger

-19.401 -84,9 -19.046 -84,3 -5.318 -81,2 -5.015 -79,7 -25.641 -83,2 -26.729 -84,3 -144.591 -88,8 -154.031 -86,4

= Dækningsbidrag 3.458 15,1 3.549 15,7 1.235 18,8 1.275 20,3 5.175 16,8 4.982 15,7 18.218 11,2 24.105 13,6

- Saml.kont.kapacitetsomkostninger

-2.083 -9,1 -2.056 -9,1 -659 -10,0 -644 -10,2 -3.077 -10,0 -3.127 -9,8 -12.270 -7,5 -13.533 -7,7

= Indtjeningsbidrag 1.375 6,0 1.493 6,6 576 8,8 631 10,0 2.098 6,8 1.855 5,9 5.948 3,7 10.572 5,9

- Af- og nedskrivninger -282 -1,2 -313 -1,4 -120 -1,8 -116 -1,8 -388 -1,3 -411 -1,3 -1.497 -1,0 -2.277 -1,3

= Resultat før renter 1.093 4,8 1.180 5,2 456 7,0 515 8,2 1.710 5,5 1.444 4,6 4.451 2,7 8.295 4,6

+ Finansielle indtægter 93 0,4 114 0,5 29 0,4 25 0,4 119 0,4 155 0,5 672 0,5 1.026 0,6

- Finansielle udgifter -123 -0,5 -125 -0,5 -63 -1,0 -63 -1,0 -158 -0,5 -158 -0,5 -583 -0,4 -728 -0,4

= Resultat af ordinær drift 1.063 4,7 1.169 5,2 422 6,4 477 7,6 1.671 5,4 1.441 4,6 4.540 2,8 8.593 4,8

Dækningsgraden kun svagt reduceret…

Af tømrer-snedkervirksomhedernes totale omsætning på 6,1 mia.

kr. i 2006, gik de 5,2 mia. kr. til afholdelse af de direkte produktionsomkostninger,

svarende til 8 ,9%. Det er en stigning i forhold

til 2005, hvor samme post udgjorde 8 , % (8 , % i 200 ). Det er

særligt en stigende udgiftsandel til vareforbrug, som er årsagen

hertil. Mens en tømrer-snedkervirksomhed i 2005 anvendte 5 øre

af hver tjente krone på materialer, udgjorde den tilsvarende omkostning

øre i 2006. Produktionslønningernes andel af omsætningen

steg kun svagt i 2006, og udgifterne til køb af underentreprenører

blev reduceret væsentligt.

Det er interessant, at det meget stramme arbejdsmarked ikke har

ført til en stigning i disse poster, da fx manglen på arbejdskraft kan

betyde, at virksomhederne køber en underentreprenør til at løse

en opgave, eller dele heraf, som virksomheden ikke selv har kunnet

skaffe mandskab til. Der kan være to årsager til denne udvikling;

enten at virksomhederne i højere grad har prioriteret kun at

tage fagspecifikt arbejde, som jo netop er deres kernekompetence,

eller at man, det stramme arbejdsmarked og bugnende ordrebøger

i hele byggebranchen taget i betragtning, har nedtonet brugen af

underentreprenører, og selv løst opgaven. En tredje mulighed er, at

øget brug af udenlandsk arbejdskraft har taget presset.

At tømrer-snedkervirksomhederne har valgt at prioritere opgaver

inden for egne kernekompetencer, kan være en grund til, at denne

faggruppe under ét har klaret sig bedre end den samlede bygge-

og anlægsbranche set over en kam. Samlet set reduceres den gennemsnitlige

dækningsgrad for tømrer-snedkervirksomhederne til

15,1% mod 15,7% i 2005 (15,7% i 200 ). Nedgangen er dog beskeden

i forhold til det opnåede resultat for hele bygge- og anlægsbranchen,

som må se sin dækningsgrad reduceret til 12,9% mod

15,9% i 2005 (15,5% i 200 ).

… men det smitter af på indtjeningen

At tømrer-snedkervirksomheder har holdt de samlede kontante

kapacitetsomkostninger på et uændret niveau i forhold til 2005, og

samtidig reduceret udgifterne til af-/nedskrivninger, bidrager til at

mindske faldet i overskudsgraden. Disse positive driftspåvirkninger

ikke været nok til at opveje faldet i dækningsgraden. Således realiserede

tømrer-snedkervirksomhederne en overskudsgrad på ,8%

i 2006 mod 5,2% i 2005 ( , % i 200 ).

størrelsesanalyse af tømrer-snedkervirksomheder

Opdeler man de deltagende tømrer-snedkervirksomheder efter

størrelse, fremgår det, at de små og store virksomheder har bidra-

2


get til at trække det samlede resultat for faget ned, mens de mellemstore

har bidraget til at løfte indtjeningsniveauet.

De mindste tømrer-snedkervirksomheder (< 15 mio. kr.) måtte i

2006 se udgifterne til produktionslønninger øget, hvilket er den

primære årsag til, at de direkte produktionsomkostninger voksede i

2006 med lavere dækningsbidrag til følge. Trods faldende udgifter

til faste kapacitetsomkostninger påvirker det gruppens indtjening,

idet overskudsgraden opgøres til 7,0% i 2006, mod 8,2% i 2005

(6,8% i 200 ).

Med hensyn til de mellemstore tømrer-snedkervirksomheder (15-75

mio. kr.) er det interessant, at de trods en gennemsnitlig mindre

indtjening, som eneste størrelsessegment under denne faggruppe

formår at forbedre resultatet i 2006. Udviklingen skal primært tilskrives

en markant reduktion i udgifterne til underentreprenører,

som opvejer de stigende udgiftsandele til materialer og produktionslønninger.

Således er de samlede direkte produktionsomkostninger

faldet i forhold til 2005, hvormed dækningsbidraget kan

opgøres til 16,8% i 2006 mod 15,7% i 2005 (16,5% i 200 ). Til trods

for svagt stigende kapacitetsomkostninger, realiserer de mellemstore

tømrer-snedkervirksomheder et bedre resultat i 2006 end

2005. Overskudsgraden opgøres til 5,5% i 2006 mod ,6% i 2005

( ,5% i 200 ).

De største tømrer-snedkervirksomheder (> 75 mio. kr.) må også

sande en indtjeningsnedgang i 2006. Årsagen til denne nedgang er

2

FAGAnAlySe AF tømrer-SneDKerVirKSOmHeDer - nøGletAl

trÆFAGene OmSÆtninG < 15 miO.Kr. OmSÆtninG 15-75 miO.Kr. OmSÆtninG > 75 miO.Kr.

udvalgte nøgletal 2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005

Dækningsgrad 15,1% 15,7% 18,8% 20,3% 16,8% 15,7% 11,2% 13,6%

Overskudsgrad 4,8% 5,2% 7,0% 8,2% 5,5% 4,6% 2,7% 4,7%

Afkastningsgrad 15,1% 14,1% 16,3% 20,6% 17,0% 14,7% 11,1% 10,9%

Soliditetsgrad 24,8% 23,4% 25,5% 23,4% 29,1% 28,2% 17,4% 19,2%

Sikkerhedsmargin 30,7% 32,9% 34,2% 37,4% 32,3% 28,9% 24,9% 35,6%

Antal virksomheder 266 266 163 168 89 86 14 12

ubetinget en markant stigning i udgifterne til materialer. Udgiftsandelen

hertil er steget til 7, % af omsætningen mod 29, % i

2005 ( 0,8% i 200 ). Denne gruppe virksomheder har altså om nogen

været berørt af prisstigningerne på materialer i 2006. En så

markant stigning på en udgiftspost, kan ikke undgå at smitte af på

dækningsgrad såvel som indtjening, hvis ikke det har været muligt

at overvælte omkostningsstigningen på kunderne. Dækningsgraden

opgøres til 11,2% for 2006 mod 1 ,6% i 2005 (12,1% i 200 ). Af samme

grund falder overskudsgraden til 2,7% i 2006 fra et niveau på

,7% i 2005 ( ,1% i 200 ).

Mindre indtjening sender flere tømrersnedkervirksomheder

i økonomisk krise

Den reducerede indtjening betyder, at flere tømrer-snedkervirksomheder

er kommet i en uholdbar økonomisk situation. Andelen

af tømrer-snedkervirksomheder som opererede med underskud

ved regnskabsårets afslutning, er dog uændret i forhold til 2005.

Begge år drejede det sig om 10,0% af tømrer-snedkervirksomhederne.

Andelen af tømrer-snedkervirksomheder, som var insolvente

(ingen eller negativ egenkapital), blev derimod reduceret for

tredje år i træk; til 10,0% mod 12,0% i 2005 (1 ,9% i 200 ). Alligevel

var flere tømrer-snedkervirksomheder i en regnskabsmæssig,

kritisk økonomisk situation ved regnskabsårets afslutning, idet

,1% af tømrer-snedkervirksomhederne havde underskud og var

insolvente i 2006 mod blot 0,8% i 2005 ( ,2% i 200 ).


Faganalyse af murervirksomhederne

Som tømrer-snedkervirksomhederne blev også murervirksomhedernes

resultat for 2006 påvirket af stigende materialeudgifter.

Fremgangen i omsætningen, om end beskeden, kunne ikke stå mål

med de stigende produktionsomkostninger, hvorfor murervirksomhederne

under ét realiserer en nedgang i indtjeningen i forhold til

2005.

De 166 deltagende murervirksomheder udgør kvantitativt den

næststørste faggruppe blandt de deltagende virksomheder i Dansk

Byggeris Regnskabsanalyse. Til trods herfor vejer faggruppen rent

omsætningsmæssigt beskedent, idet deres samlede omsætning for

FAGAnAlySe AF murerVirKSOmHeDer - GennemSnitSVirKSOmHeD

murerVirKSOmHeD OmSÆtninG < 15 miO.Kr. OmSÆtninG 15-75 miO.Kr. OmSÆtninG > 75 miO.Kr.

2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005

1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. %

Omsætning 20.908 100,0 20.442 100,0 5.834 100,0 6.348 100,0 32.710 100,0 30.223 100,0 145.009 100,0 119.570 100,0

Lønninger i produktion -5.702 -27,3 -5.933 -29,0 -2.125 -36,4 -2.274 -35,8 -9.092 -27,8 -9.395 -31,1 -31.474 -21,7 -26.546 -22,2

Vareforbrug/materialer mv. -6.747 -32,3 -5.917 -29,0 -1.655 -28,4 -1.926 -30,3 -11.548 -35,3 -8.333 -27,6 -43.575 -30,1 -35.962 -30,1

Køb af underentreprenører -4.801 -23,0 -4.633 -22,7 -701 -12,0 -601 -9,5 -5.694 -17,4 -6.427 -21,2 -53.027 -36,6 -38.572 -32,3

Andre produktionsomkostninger

-526 -2,4 -601 -2,9 -155 -2,7 -151 -2,4 -776 -2,4 -932 -3,1 -3.833 -2,6 -3.648 -3,0

- Direkte produktionsomkostninger

-17.776 -85,0 -17.084 -83,6 -4.636 -79,5 -4.952 -78,0 -27.110 -82,9 -25.087 -83,0 -131.909 -91,0 -104.728 -87,6

= Dækningsbidrag 3.132 15,0 3.358 16,4 1.198 20,5 1.396 22,0 5.600 17,1 5.136 17,0 13.100 9,0 14.842 12,4

- Saml.kont.kapacitetsomkostninger

-1.749 -8,4 -1.959 -9,6 -582 -10,0 -655 -10,3 -3.266 -10,0 -3.216 -10,6 -7.590 -5,2 -9.179 -7,7

= Indtjeningsbidrag 1.383 6,6 1.399 6,8 616 10,5 741 11,7 2.334 7,1 1.920 6,4 5.510 3,8 5.663 4,7

- Af- og nedskrivninger -341 -1,6 -349 -1,7 -130 -2,2 -156 -2,5 -531 -1,6 -512 -1,7 -1.931 -1,3 -1.546 -1,3

= Resultat før renter 1.042 5,0 1.050 5,1 486 8,3 585 9,2 1.803 5,5 1.408 4,7 3.579 2,5 4.117 3,4

+ Finansielle indtægter 77 0,4 75 0,4 16 0,3 26 0,4 157 0,5 128 0,4 376 0,3 314 0,3

- Finansielle udgifter -117 -0,6 -107 -0,5 -45 -0,8 -52 -0,8 -192 -0,6 -136 -0,5 -589 -0,4 -542 -0,4

= Resultat af ordinær drift 1.002 4,8 1.018 5,0 457 7,8 559 8,8 1.768 5,4 1.400 4,6 3.366 2,3 3.889 3,3

Faldende dækningsbidrag…

Den gennemsnitlige murervirksomhed formåede at sænke udgiftsandelen

til produktionslønninger i 2006, men måtte se besparelsen

spist af øgede udgifter til materialer. Ud af en gennemsnitlig

omsætning på 20,9 mio. kr., gik 17,8 mio. kr. til afholdelse af produktionsomkostninger.

Den største udgiftspost var udgiften til materialer,

som lagde beslag på 6,7 mio. kr., svarende til 2, % af

omsætningen mod 29,0% i 2005 (27,6% i 200 ).

Også posten til køb af underentreprenører er steget svagt, hvilket

bidrager til en samlet set øget udgiftsandel til de direkte produktionsomkostninger.

Dermed reduceres dækningsbidraget tilsvarende,

og opgøres til 15,0% i 2006 mod 16, % i 2005 (16,0% i 200 ).

… påvirker overskudsgraden

Som det har været tilfældet for en bred skare af fag i denne regnskabsanalyse,

er de stigende direkte produktionsomkostninger årsagen

til den faldende indtjening. For murervirksomhederne er der

ingen undtagelse. Til trods for en pæn reduktion i de faste kontante

kapacitetsomkostninger, fra 9,6% i 2005 til 8, % i 2006, er det

2006 blot udgør 5,5% af den samlede, analyserede omsætning.

Det skyldes, at de fleste virksomheder i faggruppen, 107 virksomheder

af samlet 166 murervirksomheder, svarende til 64%, har en

omsætning på under 15 mio. kr.

De 166 murervirksomheder er repræsentative for murerfaget i Danmark,

da deres omsætning på i alt 3,5 mia. kr. svarer til 26,0% af

den samlede omsætning i 2006 blandt alle murervirksomheder i

Danmark. Danmarks Statistik har opgjort den samlede omsætning

blandt murervirksomheder i Danmark i 2006 til 13,3 mia. kr.

ikke nok til at forhindre, at overskudsgraden reduceres. Men de

faldende direkte kapacitetsomkostninger er stærkt medvirkende til,

at faldet i overskudgraden kun blev beskedent.

I 2006 opgøres den gennemsnitlige overskudsgrad blandt murervirksomhederne

til 5,0% mod 5,1% i 2005 ( ,2% i 200 ). Da murervirksomhederne

samtidig har haft stigende renteudgifter, bliver resultatet

af den ordinære drift svagt lavere; ,8% mod 5,0% i 2005 ( ,1% i

200 ). Årsagen til de stigende renteudgifter er, at murervirksomhederne

har øget den kortfristede gæld markant i 2006. Fra at udgøre

9,8% af passiverne i 2005, udgjorde samme post 5,0% i 2006.

Nøgletallene hos murervirksomhederne er stadig fornuftige. Den

stigende dækningsgrad til trods, har murervirksomhederne under

ét formået at øge sikkerhedsmarginen til 2,0% i 2006 mod 0, %

i 2005 (25,5% i 200 ). Dermed er murervirksomhederne godt rustet

til at klare en evt. nedgang i omsætningen i fremtiden, idet omsætningen

kan tåle at blive reduceret med næsten ⅓ førend det vil

føre til underskud i virksomheden.

25


størrelsesanalyse på murerfaget

Uanset omsætningsstørrelse har murervirksomhederne undgået

markante fald i indtjeningen, og de mellemstore murervirksomheder

har forbedret indtjeningen i 2006, til trods for at netop denne

kategori af virksomheder har haft størst stigninger i udgifterne til

materialer.

De mindste murervirksomheder (< 15 mio. kr.) formåede ikke at øge

omsætningen i 2006, og måtte samtidig sande, at både produktionslønningerne

og køb af underentreprenører udgjorde en større

andel af omkostningerne. Dermed påvirkes dækningsbidraget og

resultatet på bundlinjen i nedadgående retning. Dækningsbidraget

reduceres til 20,5% i 2006 fra 22,0% i 2005 (21,0% i 200 ), og selvom

både udgiftsandelene til de faste kontante kapacitetsomkostninger

og af-/nedskrivninger faldt i 2006, smitter det af på overskudsgraden.

Overskudsgraden reduceres til 8, % i 2006 mod 9,2%

i 2005 (7, % i 200 ), men blandt de tre omsætningsintervaller under

murerfaget er det stadig det højeste niveau.

De mellemstore murervirksomheder (15-75 mio. kr.) formåede at

øge såvel omsætning som indtjening i 2006. Trods en betydelig

stigning i udgifterne til materialer, fra 27,6% af omsætningen i

2005 til 5, % i 2006, betyder faldende udgifter til de øvrige direkte

produktionsomkostninger, at dækningsbidraget alligevel forbedres

marginalt i 2006. Niveauet opgøres til 17,1% mod 17,0% i 2005

(1 ,6% i 200 ). Faldende omkostningsandele, især til faste kapacitetsomkostninger,

hjælper yderligere til at forbedre resultatet,

hvormed overskudsgraden kan opgøres til 5,5% for 2006 mod ,7%

i 2005 ( ,0% i 200 ).

26

FAGAnAlySe AF murerVirKSOmHeDer - nøGletAl

murer-SeKtiOnen OmSÆtninG < 15 miO.Kr. OmSÆtninG 15-75 miO.Kr. OmSÆtninG > 75 miO.Kr.

udvalgte nøgletal 2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005

Dækningsgrad 15,0% 16,4% 20,5% 22,0% 17,1% 17,0% 9,0% 12,4%

Overskudsgrad 5,0% 5,1% 8,3% 9,2% 5,5% 4,7% 2,5% 3,4%

Afkastningsgrad 13,6% 15,2% 20,2% 20,6% 15,3% 14,9% 7,2% 11,2%

Soliditetsgrad 25,1% 28,2% 32,9% 30,0% 28,1% 34,9% 15,9% 17,3%

Sikkerhedsmargin 32,0% 30,3% 38,1% 40,0% 31,6% 27,3% 25,7% 26,2%

Antal virksomheder 166 159 107 100 51 50 8 9

De største murervirksomheder (> 75 mio. kr.) realiserede en pæn

omsætningsfremgang på 21% i 2006, men en stigende udgiftspost

til køb af underentreprenører betyder, at dækningsbidraget reduceres

til 9,0% af omsætningen i 2006 mod 12, % i 2005 (1 ,8% i

200 ). De største murervirksomheder skærer også af de faste kontante

kapacitetsomkostninger, der er reduceret mærkbart for tredje

år i træk, og kun udgør 5,2% af omsætningen mod 7,7% i 2005

(9,8% i 200 ). Således er det primært de stigende udgifter til køb

af underentreprenører, der er betydende for reduktionen i overskudsgraden

til 2,5% mod , % i 2005 ( ,1% i 200 ).

Flere murervirksomheder i en utilfredsstillende,

økonomisk situation

Nedgangen i indtjeningen hos den gennemsnitlige murervirksomhed

er også synlig, når murervirksomhedernes økonomiske situation

betragtes. I 2006 steg andelen af murervirksomheder, som afsluttede

regnskabet med et underskud til 9,7% mod 8, % i 2005

(16,0% i 200 ). Samtidig er andelen af insolvente murervirksomheder

vokset til at udgøre 7,9% af deltagerne, mod 6, % i 2005

(1 ,0% i 200 ).

Det betyder også, at der er sket en stigning i andelen af murervirksomheder,

som var i hvad der, ud fra en regnskabsmæssig betragtning,

betegnes som en økonomisk kritisk situation (underskudsgivende

og insolvent). I 2006 var ,6% af murervirksomhederne i

denne situation mod blot 0,6% i 2005 ( ,7% i 200 ).


analysegrundlag og metode

Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2007 er i lighed med tidligere år

gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet er

sendt til alle Dansk Byggeris medlemmer medio maj 2007, med

indsendelsesfrist ultimo august 2007 – dog har virksomhederne

mulighed for at indsende løbende, fx hvis virksomheden har skævt

regnskabsår.

Spørgeskemaerne er returneret til et eksternt revisionsselskab, som

har behandlet de fortrolige regnskabsoplysninger fra de enkelte

virksomhedernes kategorisering

Virksomhedernes inddeling efter faglig og geografisk aktivitet er

baseret på den primære aktivitet, som er angivet af virksomheden

selv i forbindelse med indrapportering af deres regnskabsoplysninger.

Flere af de deltagende virksomheder opererer dog på tværs af

flere fagaktiviteter, og kan derfor principielt kategoriseres i flere af

de i analysen anvendte hovedkategorier. For at undgå de måletekniske

problemer dette kunne medføre, er der ved inddelingen af

virksomhederne efter fag alene fokuseret på virksomhedens primære

faglige aktivitet.

I forbindelse med indgangskontrollen af de returnerede spørgeskemaer

er det kontrolleret, at der er overensstemmelse med undersøgelsens

udfyldelsesprincip. En række virksomheder anvender en

anden regnskabsopstilling end den, der ligger til grund for udformningen

af undersøgelsens spørgeskema, og disse virksomheder

har måttet tilpasse deres regnskab til undersøgelsens kontorammer.

Skemaerne er endvidere gennemgået for fejl og mangler, og i

tilfælde af fejl er disse rettet i samarbejde med virksomhederne.

Omsætning og repræsentativitet

Analysens anvendelighed afhænger af, om den er repræsentativ for

hele branchen. Medlemsdeltagelsen har været stigende år for år,

og nåede i 2006 op på deltagelse af 727 af Dansk Byggeris medlemmer.

Det omsætningsmæssige analysegrundlag er opgjort til

58, mia. kr., hvilket svarer til 29% af den samlede omsætning i

bygge- og anlægsbranchen i 2006 (eksklusive moms).

I forlængelse af denne samlede analyse, som omfatter alle deltagere,

er virksomhedernes rentabilitetsudvikling fordelt efter virksomhedernes

omsætningsstørrelse, som der efterfølgende er analyseret på. Årsagen

er, at der er en klar omsætnings- og volumenmæssig overvægt

af de største bygge- og anlægsvirksomheder i deltagerkredsen.

Denne skævhed påvirker naturligvis den samlede analyse for branchen.

For at imødegå dette er der gennemført en række delanalyser

på omsætningsstørrelser og fag, hvilket giver et mere nuanceret

billede af rentabilitetsudviklingen på forskellige niveauer.

virksomheder, herunder omsætningsfordeling og timepriser. Det

eksterne revisionsselskab, der er tilknyttet udarbejdelsen af regnskabsanalysen,

varetager endvidere opbevaringen af nye som historiske

skemaer. Resultater og nøgletal for det seneste analyseår

kan sammenlignes med tidligere års datamateriale tilbage til år

2002, som er baseret på tal fra Dansk Byggeris medlemmer.

DatagruNDlag Og MetODe

2006 2005 2004

Antal deltagere i analysen 727 714 658

Deltagernes omsætning i

mio.kr.

Bygge- og anlægsbranchens

omsætning i mio.kr.

Deltagernes andel af

brancheomsætningen i %

58.380 47.442 44.391

200.632 172.848 153.358

29,1 27,4 28,9

VirKSOmHeDer Der DeltAGer - SeKtiOnSFOrDelt

2006 2005 2004

Antal i alt Antal i alt Antal i alt

Anlægsvirksomheder

Byggevirksomheder:

64 65 43

-Entreprenørvirksomheder 76 85 94

- Gulvvirksomheder 31 25 16

- Malervirksomheder 20 14 14

- Murervirksomheder 166 160 150

-Trævirksomheder 266 559 266 550 253 527

Anden entreprenør

virksomhed

68 58 48

- Industri 36 104 41 99 40 88

I alt 727 714 658

VirKSOmHeDer Der DeltAGer - StørrelSeSFOrDelt

2006 2005 2004

Omsætning Antal mio. Antal mio. Antal mio.

0-15 mio.kr. 375 2.422 374 2.424 354 2.231

15-75 mio.kr. 256 8.309 253 8.623 218 7.316

over 75 mio.kr. 96 47.649 87 36.395 86 34.844

i alt 727 58.380 714 47.442 658 44.391

27


ilag

bilag 1

28

FAGAnAlySe AF AnlÆGSentreprenører - GennemSnitSVirKSOmHeD

AnlÆGSentreprenører OmSÆtninG < 15 miO.Kr. OmSÆtninG 15-75 miO.Kr. OmSÆtninG > 75 miO.Kr.

2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005

1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. %

Omsætning 101.451 100,0 101.419 100,0 8.873 100,0 7.960 100,0 35.705 100,0 41.014 100,0 314.075 100,0 462.092 100,0

Lønninger i produktion -21.770 -21,5 -25.747 -25,4 -2.414 -27,2 -2.515 -31,6 -9.169 -25,7 -9.749 -23,8 -64.609 -20,6 -117.817 -25,5

Vareforbrug/materialer mv. -40.623 -40,0 -37.321 -36,8 -2.449 -27,6 -1.959 -24,6 -11.058 -31,0 -14.673 -35,8 -131.766 -42,0 -173.279 -37,5

Køb af underentreprenører -16.628 -16,4 -16.848 -16,6 -910 -10,3 -742 -9,3 -4.779 -13,4 -4.567 -11,1 -53.695 -17,1 -83.598 -18,1

Andre produktionsomkostninger

-7.547 -7,4 -8.322 -8,2 -643 -7,2 -558 -7,0 -2.447 -6,8 -3.194 -7,8 -23.681 -7,5 -38.553 -8,3

- Direkte produktionsomkostninger

-86.568 -85,3 -88.238 -87,0 -6.416 -72,3 -5.774 -72,5 -27.453 -76,9 -32.183 -78,5 -273.751 -87,2 -413.247 -89,4

= Dækningsbidrag 14.883 14,7 13.181 13,0 2.457 27,7 2.186 27,5 8.252 23,1 8.831 21,5 40.324 12,8 48.845 10,6

- Saml.kont.kapacitetsomkostninger

-7.758 -7,7 -7.306 -7,2 -1.482 -16,7 -1.244 -15,6 -3.556 -9,9 -4.623 -11,3 -21.811 -6,9 -27.665 -6,0

= Indtjeningsbidrag 7.125 7,0 5.875 5,8 975 11,0 942 11,8 4.696 13,2 4.208 10,3 18.513 5,9 21.180 4,6

- Af- og nedskrivninger -3.245 -3,2 -2.907 -2,9 -307 -3,5 -337 -4,2 -1.354 -3,8 -1.564 -3,8 -9.715 -3,1 -12.049 -2,6

= Resultat før renter 3.880 3,8 2.968 2,9 668 7,5 605 7,6 3.342 9,4 2.644 6,4 8.798 2,8 9.131 2,0

+ Finansielle indtægter 266 0,3 185 0,2 26 0,3 16 0,2 121 0,3 121 0,3 779 0,3 727 0,2

- Finansielle udgifter -667 -0,7 -662 -0,7 -61 -0,7 -114 -1,4 -407 -1,1 -493 -1,2 -1.818 -0,6 -2.320 -0,5

= Resultat af ordinær drift 3.479 3,4 2.491 2,5 633 7,1 507 6,4 3.056 8,6 2.272 5,5 7.759 2,5 7.538 1,6

udvalgte nøgletal

Dækningsgrad 14,7% 13,0% 27,7% 27,5% 23,1% 21,5% 12,8% 10,6%

Overskudsgrad 3,8% 2,9% 7,5% 7,6% 9,4% 6,4% 2,8% 2,0%

Afkastningsgrad 7,3% 5,4% 16,0% 14,8% 19,1% 13,0% 5,3% 3,3%

Soliditetsgrad 36,3% 41,8% 33,4% 25,6% 35,7% 27,2% 36,4% 41,2%

Sikkerhedsmargin 23,4% 18,9% 25,8% 23,2% 37,0% 25,7% 19,2% 11,0%

Antal virksomheder 64 66 22 27 25 28 17 12


ilag 2

FagaNalyse aF INDustrIvIrksOMHeDer - geNNeMsNItsvIrksOMHeD

FagaNalyse FOr Maler- Og gulvFaget - geNNeMsNItsvIrksOMHeD

mAlerFAGet GulVFAGet

mAlerFAGet i Alt OmSÆtninG < 15 miO.Kr. GulVFAGet i Alt OmSÆtninG < 15 miO.Kr.

2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005

1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. %

Omsætning 8.840 100,0 8.386 100,0 6.181 100,0 5.265 100,0 21.209 100,0 11.800 100,0 8.222 100,0 8.746 100,0

Lønninger i produktion -3.464 -39,2 -3.598 -42,9 -2.625 -42,5 -2.406 -45,7 -4.545 -21,4 -2.928 -24,8 -1.979 -24,1 -2.329 -26,6

Vareforbrug /materialer mv. -1.684 -19,0 -1.015 -12,1 -952 -15,4 -851 -16,2 -9.379 -44,2 -4.737 -40,1 -3.501 -42,6 -3.517 -40,2

Køb af underentreprenører -1.440 -16,3 -994 -11,9 -853 -13,8 -275 -5,2 -2.154 -10,2 -877 -7,4 -467 -5,7 -612 -7,0

Andre produktions

omkostninger

-239 -2,7 -245 -2,9 -95 -1,5 -21 -0,4 -213 -1,0 -133 -1,1 -86 -1,0 -144 -1,6

- Direkte produktions

omkostninger

-6.827 -77,2 -5.852 -69,8 -4.525 -73,2 -3.553 -67,5 -16.291 -76,8 -8.675 -73,5 -6.033 -73,4 -6.602 -75,5

= Dækningsbidrag 2.013 22,8 2.534 30,2 1.656 26,8 1.712 32,5 4.918 23,2 3.125 26,5 2.189 26,6 2.144 24,5

- Saml.kont.kapacitets

omkostninger

-1.176 -13,3 -1.596 -19,0 -957 -15,5 -1.058 -20,1 -3.397 -16,0 -2.219 -18,8 -1.502 -18,3 -1.582 -18,1

= Indtjeningsbidrag 837 9,5 938 11,2 699 11,3 654 12,4 1.521 7,2 906 7,7 687 8,3 562 6,4

- Af- og nedskrivninger -123 -1,4 -132 -1,6 -82 -1,3 -104 -2,0 -292 -1,4 -211 -1,8 -164 -1,9 -147 -1,7

= Resultat før renter 714 8,1 806 9,6 617 10,0 550 10,4 1.229 5,8 695 5,9 523 6,4 415 4,7

+ Finansielle indtægter 53 0,6 41 0,5 52 0,8 43 0,8 184 0,9 135 1,1 47 0,5 94 1,1

- Finansielle udgifter -129 -1,5 -69 -0,8 -81 -1,3 -69 -1,3 -167 -0,8 -101 -0,9 -133 -1,6 -118 -1,3

= Resultat af ordinær drift 638 7,2 778 9,3 588 9,5 524 10,0 1.246 5,9 729 6,2 437 5,3 391 4,5

udvalgte nøgletal

inDuStriVirKSOmHeDer OmSÆtninG < 15 miO.Kr. OmSÆtninG 15-75 miO.Kr. OmSÆtninG > 75 miO.Kr.

2006 2005 2006 2005 2006 2005 2006 2005

1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. % 1.000 kr. %

Omsætning 83.077 100,0 58.693 100,0 8.317 100,0 10.245 100,0 30.747 100,0 35.093 100,0 250.869 100,0 259.127 100,0

Lønninger i produktion -19.226 -23,1 -12.848 -21,9 -2.158 -25,9 -2.532 -24,7 -6.287 -20,4 -8.106 -23,1 -59.296 -23,6 -54.855 -21,2

Vareforbrug/materialer mv. -30.130 -36,3 -24.083 -41,0 -3.343 -40,2 -3.909 -38,2 -11.737 -38,2 -16.149 -46,0 -89.616 -35,7 -100.753 -38,9

Køb af underentreprenører -4.036 -4,9 -1.242 -2,1 -168 -2,0 -381 -3,7 -1.086 -3,5 -383 -1,1 -13.149 -5,3 -6.480 -2,5

Andre produktions

omkostninger

-5.571 -6,7 -2.832 -4,9 -255 -3,1 -204 -2,0 -1.352 -4,4 -1.895 -5,4 -18.389 -7,3 -12.223 -4,7

- Direkte produktions

omkostninger

-58.963 -71,0 -41.005 -69,9 -5.924 -71,2 -7.026 -68,6 -20.462 -66,5 -26.533 -75,6 -180.450 -71,9 -174.311 -67,3

= Dækningsbidrag 24.114 29,0 17.688 30,1 2.393 28,8 3.219 31,4 10.285 33,5 8.560 24,4 70.419 28,1 84.816 32,7

- Saml.kont.kapacitets

omkostninger

-16.790 -20,2 -12.631 -21,5 -1.698 -20,4 -2.174 -21,2 -7.077 -23,0 -6.436 -18,3 -49.147 -19,6 -59.636 -23,0

= Indtjeningsbidrag 7.324 8,8 5.057 8,6 695 8,4 1.045 10,2 3.208 10,5 2.124 6,1 21.272 8,5 25.180 9,7

- Af- og nedskrivninger -2.006 -2,4 -1.904 -3,2 -226 -2,8 -295 -2,9 -978 -3,2 -1.119 -3,2 -5.616 -2,3 -8.526 -3,3

= Resultat før renter 5.318 6,4 3.153 5,4 469 5,6 750 7,3 2.230 7,3 1.005 2,9 15.656 6,2 16.654 6,4

+ Finansielle indtægter 338 0,4 265 0,5 40 0,5 30 0,3 174 0,5 146 0,4 927 0,4 1.232 0,5

- Finansielle udgifter -820 -1,0 -587 -1,0 -212 -2,5 -269 -2,6 -373 -1,2 -469 -1,4 -2.224 -0,9 -1.948 -0,8

= Resultat af ordinær drift 4.836 5,8 2.831 4,8 297 3,6 511 5,0 2.031 6,6 682 1,9 14.359 5,7 15.938 6,2

udvalgte nøgletal

Dækningsgrad 29,0% 30,1% 28,8% 31,4% 33,5% 24,4% 28,1% 32,7%

Overskudsgrad 6,4% 5,4% 5,6% 7,3% 7,3% 2,9% 6,2% 6,4%

Afkastningsgrad 13,0% 9,1% 7,8% 10,1% 15,5% 6,4% 12,7% 9,9%

Soliditetsgrad 40,4% 47,3% 20,9% 18,9% 35,0% 35,5% 42,5% 53,1%

Sikkerhedsmargin 20,1% 16,0% 12,4% 15,9% 19,7% 8,0% 20,4% 18,8%

Antal virksomheder 36 41 9 10 18 24 9 7

bilag 3

Dækningsgrad 22,8% 30,2% 26,8% 32,5% 23,2% 26,5% 26,6% 24,5%

Overskudsgrad 8,1% 9,6% 10,0% 10,4% 5,8% 5,9% 6,4% 4,7%

Afkastningsgrad 16,2% 25,7% 24,3% 26,3% 12,4% 17,9% 14,3% 13,9%

Soliditetsgrad 30,7% 37,8% 33,0% 32,3% 38,2% 21,5% 24,8% 20,0%

Sikkerhedsmargin 31,7% 30,7% 35,5% 30,6% 25,3% 23,3% 20,0% 18,2%

Antal virksomheder 20 14 17 12 31 25 17 18

29


nøGletAlSFOrKlArinG

Drift Definition Beskrivelse

Dækningsgrad

Overskudsgrad

Kapacitetsgrad

Omsætningshastighed

Kredit nydelse

(Kredittid - kreditorer)

Kredit ydelse

(Kredittid - debitorer)

Omsætning pr. mand

Aktiver pr. mand

rentabilitet

Afkastningsgrad

Egenkapitalens

forrentning %

Følsomhed

Soliditetsgrad

Sikkerhedsmargin

Likviditetsgrad

Ved nedgang i nettoomsætning på 1% reduceres:

Resultat med X%

Egenkap. Forrent.

(% point)

0

Dækningsbidrag * 100

Nettoomsætning

Resultat før renter * 100

Nettoomsætning

Dækningsbidrag

Kapacitetsomk. inkl. afskrivninger

Nettoomsætning

Aktiver i alt

Varekreditorer * 360

Materialer (vareforbrug)

(Tilgodehav. og igangvær. arb. - acontobetalinger fra kunder) * 360

Nettoomsætning

Nettoomsætning

Ansatte i alt

Aktiver i alt

Ansatte i alt

(Resultat før renter + Renteindtægter) * 100

Aktiver i alt

Resultat ekskl. ekstraord. poster * 100

Egenkapital + hensættelser

Egenkapital * 100

Aktiver i alt

Resultat ekskl. ekstraord. poster

Dækningsgrad * Nettoomsætning

Omsætningsaktiver * 100

Kortfristet gæld + Varekreditorer

Dækningsbidrag

Resultat før renter

Dækningsbidrag

Egenkapital

Dækningsbidrag pr. omsat 100 kr.

Resultat før renter pr. omsat 100 kr.

Dækningsbidrag pr. indsat kapacitetskrone

Beskriver den kapitalbinding, der har fundet

sted for at skabe omsætningen

Gennemsnitlig kredittid ydet af leverandør,

målt i antal dage

Gennemsnitlig kredittid ydet til kunder, målt i

antal dage

Ved I/S eller personlig ejerform skal 'Ansatte i

alt' forhøjes med antallet af medarbejdende

ejere

Afkast af bunden kapital

Afkast af bunden egenkapital

Egenkapitalens andel af den samlede

aktivmasse

Udtrykker, hvor meget virksomhedens

omsætning kan tåle at falde, førend

virksomheden giver underskud

Virksomhedens evne til at have tilstrækkelig

med likvide aktiver til at dække den

kortfristede gæld mv., som forfalder indenfor

ét år

Viser, hvorledes resultat før renter påvirkes af et

fald i omsætningen på 1%

(enhed: %)

Viser, hvorledes egenkap. forrentning påvirkes

af et fald i omsætningen på 1%

(enhed: % point)


Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen

inden for byggeri, anlæg og byggeindustri.

Med 6.500 medlemmer spænder organisationen

bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at skaffe erhvervspolitisk

indflydelse og deltage i den offentlige debat

og – ikke mindst – at yde rådgivning og sikre overenskomster,

så medlemmerne kan udvikle deres

virksomheder bedst muligt - til gavn for beskæftigelsen

og konkurrenceevnen.

Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 2 Postboks 2125 2 Telefon 72 16 00 00 2 Fax 72 16 00 10 2 www.danskbyggeri.dk

More magazines by this user
Similar magazines