Rusmiddelpolitik - Randers Kommune

randers.dk

Rusmiddelpolitik - Randers Kommune

Randers Kommune

Rusmiddelpolitik

for Randers Kommune 2009-2013


Forord

En klog person har sagt: ”Visioner uden hand-

ling er blot en drøm. Handling uden visioner

får bare tiden til at gå. Visioner sammen med

handling kan ændre verden”.

I 2007 vedtog byrådet en række visioner for

Randers Kommune frem mod 2016. De blev til

i enighed og i et samarbejde med bl.a. kommu-

nens medarbejdere, interessegrupper, forenin-

ger og privatpersoner.

Som i det nævnte citat, er visionerne kun noget

værd, hvis de følges op af handlingerne. Det

arbejde er i fuld gang nu. For med vedtagelse af

en lang række politikker, inden for kommunens

forskellige serviceområder, er grundlaget skabt

for det, der skal realisere visionerne: handling.

De handlinger, som politikkerne skal resultere

i, skal medvirke til at skabe rammerne for bor-

gernes liv og den fortsatte positive udvikling i

Randers Kommune.

Overforbrug og afhængighed af rusmidler kan

have store og meget negative økonomiske,

sundhedsmæssige og sociale konsekvenser for

den borger, der direkte eller indirekte er berørt

af problemet. Rusmiddelproblemer er desuden

omgærdet af skam og skyld hos de berørte bru-

gere og pårørende, og af tabuisering i det omgi-

vende samfund. Dette er med til at stigmatisere

og isolere en gruppe af mennesker, der er hav-

net i en ulykkelig situation.

Det er derfor vigtigt for det første at forebygge,

at mennesker udvikler et skadeligt forbrug af

rusmidler og dernæst at hjælpe de, der allerede

har fået problemet ind på livet. Det handler om

generel oplysning, men også om at få øje på

de borgere, der på forskellig vis befinder sig i

en udsat position, og gribe ind, før rusmiddel-

problemerne opstår. Det handler om, at vi alle

bryder tabuet, ser rusmiddelproblemerne, og at

vi handler på det, så den enkelte får hjælp til at

forbedre sin livssituation.

Ansvaret hviler på os alle, som kommunalt an-

sat og som borger i Randers Kommune, og rus-

middelpolitikken skulle gerne være en hjælp på

vejen.

Henning Jensen Nyhuus

Borgmester

3


4

Visionen

Randers Kommunes rusmiddelpolitik bygger på

Randers Kommunes Vision 2016 for misbrugs-

området. Visionen indeholder nedenstående

værdier og hovedmål, samt et antal midler til

at nå målene:

Værdier og hovedmål

• Borgere med misbrugsproblemer mødes med

respekt for ”mennesket” - og krav til ændret

adfærd.

• Vi sikrer bo-, behandlings- og aktivitetstilbud,

der er målrettet de allersvageste grupper.

• Der er udarbejdet en samlet misbrugspolitik,

med fokus på forebyggelse – og antallet af

misbrugere er halveret i forhold til 2007

Randers Kommune er kendt for et lavt alko-

holforbrug blandt unge.

• Antallet af unge stof/alkoholmisbrugere er

halveret i forhold til 2007.

Randers Kommune er kendt for at være of-

fensivt involverende, når personer har mis-

brugsproblemer – det være sig privat eller på

arbejdspladser.

• I forhold til familier med misbrug arbejdes

med et helhedssyn. Randers Kommune sæt-

ter behandlingen af den enkelte i fokus, men

arbejder samtidig med familien som helhed.

Midler

• Misbrugspolitikkens mål understøttes af et

tværgående samarbejde, hvor aktørerne er

arbejdsmarked, psykiatri, socialområde, for-

eningsliv, restaurationsliv, politiet etc.

• RK anvender alternative metoder - for at

nedbringe misbrugsproblemer.

• Der udvikles særlige tilbud for unge med

misbrugsproblemer (op til 25 år)

Vision 2016 skal skabe et tydeligt billede af

fremtidens Randers Kommune med pejlemær-

ket år 2016. Nærværende rusmiddelpolitik

dækker perioden 2009-2013. Rusmiddelpoli-

tikkens opgave er derfor at udstikke en kurs,

der peger i retning af visionens hovedmål, men

ikke nødvendigvis i sig selv fører hele vejen til

opfyldelsen af målene.

Visionen er i samarbejde med medarbejderne

på kommunens behandlingstilbud og forsorgs-

hjem blevet videreudviklet og konkretiseret i

herstående politik med en række mål og kon-

krete indsatser for det videre arbejde og med et

centralt fokus på forebyggelse og tværgående

samarbejde.


Hvad er misbrug?

Begrebet ”misbrug” kan opfattes eller defineres

på mange måder. Det indeholder både individu-

elle, sociale, politiske og moralske aspekter. Mis-

brugsbegrebet kan endvidere dække over mange

former for brug af rusmidler, illegale som legale;

fra den almindelige, socialt accepterede brug til

en decideret afhængighedsdiagnose. Man kan

sige, at misbrugsbegrebet er en bred, subjektiv

samlebetegnelse i feltet ”brug af rusmidler”.

I behandlingsregi opereres med diagnoser som

”skadelig brug” og ”afhængighedssyndrom”.

Disse diagnosticeres i Danmark efter Verdens-

sundhedsorganisationen WHO’s ICD-10 klas-

sifikationer og diagnostiske kriterier. I den for-

bindelse læner begrebet ”misbrug” sig op ad

diagnosen ”skadelig brug”.

Skadelig brug er et brugsmønster af et psykoak-

tivt stof, som har haft en vis varighed, og som

medfører, at helbredet klart påviseligt er ska-

det, fysisk og/ eller psykisk.

Afhængighedssyndromet medfører en række

adfærdsmæssige, kognitive og fysiologiske fæ-

nomener ved gentagen brug af et eller flere psy-

koaktive stoffer. Med diagnosen er man præget

af en stærk trang til indtagelse af stoffet, svæk-

ket kontrol over forbruget, vedvarende brug

trods erkendt skadevirkning og at trangen til

stofindtagelse spiller en dominerende rolle med

hensyn til tidsforbrug og prioriteringer. Fysiolo-

gisk er der tale om abstinenssymptomer, hvis

man ikke indtager stoffet og toleransudvikling,

så man har behov for større og større mængder

for at opnå en virkning.

Der kan således være tale om brug/skadelig

brug uden afhængighed, men ingen afhængig-

hed uden et misbrug/en skadelig brug.

I forebyggelse og behandling opereres yderli-

gere med en række brugsbegreber; såsom brug,

risikobrug, aktivt brugende, afholdende, konti-

nuerlig eller episodisk brug mm. Disse funge-

rer som hjælperedskaber i tilrettelæggelsen af

forebyggende eller behandlende tiltag.

Rusmiddelpolitikken forholder sig således bredt

til alle former for brug af rusmidler. Legale som

alkohol og medicin og illegale som blandt andet

hash og de såkaldt hårde euforiserende stoffer.

5


6

Hvordan forhindres skadelig brug/

afhængighed af rusmidler?

Den allervæsentligste faktor, der har betydning

for, om man udvikler en skadelig brug/ afhæn-

gighed af rusmidler, er den generelle fysiske og

psykiske trivsel. Hvis man som kommune skal

medvirke til, at borgerne ikke udvikler et uhen-

sigtsmæssigt forbrug af rusmidler, skal man kort

sagt arbejde på at sikre sig, at de har det godt og

er rustet til at møde de udfordringer, livet byder

dem. Udover det private ansvar hver enkelt bor-

ger har for sit eget liv, hviler denne opgave bredt

på en lang række af de ydelser, kommunen leve-

rer til borgerne fra fødsel til grav. Der skal sikres

en god sundhedspleje, der støtter forældrene i

at blive gode forældre. Daginstitutioner og sko-

ler, der medvirker til at give børnene selvværd og

mod på livet. Behandlingstilbud til mennesker

med sygdom og i krise. En god ældrepleje, der

yder tilstrækkelig omsorg og pleje. Denne helt

grundlæggende primære indsats er for bred og

omfattende at indskrive i en rusmiddelpolitik,

men må i stedet omfattes af politikkerne for de

respektive arbejdsområder som for eksempel en

børn og ungepolitik, en skolepolitik, en ældrepo-

litik, en psykiatripolitik, en sundhedspolitik osv.

Denne rusmiddelpolitik retter sig derimod mod

de situationer, hvor en borger står i umiddelbar

fare for at udvikle et skadeligt forbrug eller en af-

hængighed af rusmidler, eller hvor dette allerede

forekommer, og der er behov for behandlingsmu-

ligheder og/ eller andre hjælpeforanstaltninger.

Desuden retter politikken sig mod at spotte de

tilfælde, hvor børn og unge mistrives og derfor

befinder sig i en særlig sårbar situation i forhold

til rusmiddelproblematikker.

Der er mange forskellige indgangsvinkler til brug

af rusmidler og derfor også mange forskellige

aktører på området. Randers Kommunes rus-

middelpolitik er udarbejdet i Social og Arbejds-

markedsafdelingens regi, men de forebyggende

initiativer har, udover deres placering på Center

for Stofmisbrugsbehandling/ Ungekontakten, de-

res udgangspunkt i Børn og Skole samt Sund-

hed og Ældre, hvorfor repræsentanter fra disse

afdelinger har været inddraget i udviklingen af

politikken.

Randers Kommunes rusmiddelpolitik omfatter

alle borgere i Randers Kommune, men har sær-

ligt fokus på følgende fire målgrupper:

• Unge op til 25 år, der eksperimenterer med

forskellige former for rusmidler som et led

i socialiseringsprocessen i overgangen fra

barn til voksen og som alene af den grund

befinder sig i en sårbar periode. På dette

tidspunkt i livet grundlægges de vaner og

holdninger, der kommer til at præge forhol-

det til rusmidler fremover. Fokuspunktet for

denne målgruppe er derfor at sikre udviklin-

gen af et sundt og afbalanceret forhold til

rusmidler, samt behandlingsmuligheder, der

er tilpasset alder og livssituation. Desuden

er der fokus på at sikre en hurtig indgriben

i forhold til allerede eksisterende rusmiddel-

problemer eller andre mistrivselsproblemer,


der kan føre til et skadeligt rusmiddelforbrug

på et senere tidspunkt.

• Voksne over 25 år, som allerede har etableret

et forhold til rusmidler, og hvor et alminde-

ligt forbrug af forskellige årsager kan udvikle

sig til et skadeligt forbrug og afhængighed.

Fokuspunktet for denne målgruppe er at ska-

be grundlag for en hurtig indgriben overfor

rusmiddelproblemer for derigennem at sikre

opretholdelsen af sociale relationer, samt

sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet.

• Familier med rusmiddelproblemer, hvor en

hel families dagligdag er påvirket af pro-

blemet, og det derfor er vigtigt at forholde

sig til hele familiens velbefindende. Fokus-

punkterne for denne målgruppe er, udover

behandlingen af rusmiddelproblematikken,

at være opmærksom på de indbyrdes relatio-

ner i familien og de problemer, som forbruget

medfører i den forbindelse.

• Socialt udsatte, der i mange tilfælde allerede

har levet et langt liv med et skadeligt rus-

middelforbrug med deraf følgende fysiske,

psykiske og sociale mén. Fokuspunktet for

denne målgruppe er at sikre bolig-, beskæfti-

gelses- og behandlingstilbud, samt generelle

sundhedsforbedrende tilbud, der kan rumme

de svære sociale og adfærdsmæssige proble-

mer, mennesker i denne gruppe ofte har.

Idet der i Vision 2016 er lagt særlig vægt på

forebyggelse og på unge, fylder det forebyggen-

de arbejde på ungeområdet forholdsvis meget i

de indsatser, rusmiddelpolitikken lægger frem.

7


8

Udfordringer

Organisationen

I forbindelse med kommunalreformen og sam-

menlægningen af Randers Kommune med de

omkringliggende kommuner er den tidligere

organisation blevet opbrudt og en ny er under

opbygning. Nye lokalområder er kommet til,

og tidligere amtslige institutioner er flyttet til

kommunens regi. Kommunalreformen giver

mulighed for et helhedsorienteret arbejde, men

skaber også et øget behov for koordinering og

samarbejde mellem afdelingerne. I forhold til

det rusmiddelforebyggende og –behandlende

arbejde, der fordeler sig på flere forvaltninger,

skal det sikres, at den nødvendige koordinering

finder sted.

Dokumentation

I forhold til at følge op på rusmiddelpolitikken

og visionen om at halvere antallet af misbruge-

re ligger der en stor udfordring i overhovedet at

finde gældende tal på området. Rusmiddelpro-

blematikker er et tabubelagt område, præget

af skamfuldhed hos misbrugeren og berørings-

angst i omgivelserne. En stor del af misbruget

foregår skjult og kan være vanskeligt at få frem

i lyset, selv hvis man spørger direkte til det. Det

er derfor vanskeligt at dokumentere antallet af

borgere med et skadeligt forbrug eller afhæn-

gighed af rusmidler, og der må forudsættes et

stort mørketal i forhold til de kendte tal.

En anden udfordring er, at det er vanskeligt at

måle effekterne af en holdningspåvirkende ind-

sats. Det tager tid at påvirke kultur og vaner, og

især hvad angår den forebyggende indsats er

der tale om et langt, sejt træk, hvor resultatet

måske først viser sig mange år senere. Et øget

fokus på skadelig brug af rusmidler kan tværti-

mod på kort sigt medføre en stigning i antal-

let af klienter der søger behandling og derfor

umiddelbart se ud som en stigning i antallet af

misbrugere, selvom det potentielt er et trin på

vejen til en mindskelse af rusmiddelproblemet.

Der er derfor et behov for at udbygge og forbed-

re dokumentationen af effekterne af de forskel-

lige behandlingsformer og af det forebyggende

arbejde, så man får et lidt klarere billede af for-

holdet mellem indsats og virkning.


Unge

Her står vi nu

Ifølge Sundhedsstyrelsens MULD-undersøgel-

ser (Monitorering af Unges Livsstil og Daglig-

dag) er der i perioden 2000-2006 sket et fald i

unges alkoholforbrug. Udviklingen er gået i ret-

ning af, at en større del af de unge har et lavt

alkoholforbrug, mens en mindre del har haft et

forbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens an-

befalinger for voksne. Denne tendens ses især

blandt drengene og i de yngre aldersgrupper,

hvilket også betyder, at en større del af de unge

har en senere alkoholdebut end tidligere. Når

det gælder unges forbrug af stoffer er forbruget

næsten konstant, men dog stadig højt.

Polariseringen mellem unge med en sen rus-

middeldebut og et lavt forbrug og unge med en

tidlig debut og et alarmerende højt forbrug, teg-

ner et billede af vidt forskellige grupper af unge

med forskellige problematikker, der derfor også

stiller krav om forskellige tilgange og indsatser.

Den store majoritet er velfungerende unge,

der har det godt og som har et godt forhold til

forældre, venner og skole. Her er opgaven at

hjælpe de unge med at etablere et godt og af-

balanceret forhold til rusmidler. Midlerne her

er en generel holdningsbearbejdning overfor de

unge og forældrene, både direkte og gennem

medarbejdere i skoler og klubber. Herudover er

en begrænsning af de unges adgang til primært

tobak og alkohol også et effektivt middel.

En mindre gruppe af de unge har en række for-

skellige problemer, der gør dem ekstra sårbare

i forhold til rusmiddelproblematikker. I mødet

med denne gruppe må fokus være på at arbejde

med hele den palet af problemer, den unge har,

dels for at hindre et misbrug i at udvikle sig,

dels for at behandle et allerede opstået mis-

brug.

I Randers Kommune har vi allerede nu en bredt

arbejdende forebyggende indsats rettet mod

samtlige unge. Indsatsen har udgangspunkt i

Skole, Socialforvaltning og Politi-samarbejdet

(SSP), i Ungekontakten på Center for stofmis-

brugsbehandling, samt i Sundhedshuset. SSP-

arbejdet er netop under reorganisering for at til-

passe arbejdet til den nye kommunale struktur,

så SSP-netværket og dermed det forebyggende

arbejde når ud i alle kommunens lokalsamfund.

Blandt andet er der oprettet et netværk af lo-

kale SSP-medarbejdere, der har til opgave at

gribe ind overfor begyndende rusmiddel- og kri-

minalitetsproblemer ude i lokalsamfundet.

For at begrænse de unges brug af rusmidler

arbejder man i Uddannelsesrådets regi på fæl-

les rusmiddelpolitikker for ungdomsuddannel-

serne i Randers, så der for fremtiden vil være

ens retningslinjer for området på de forskellige

ungdomsuddannelser i kommunen. Der er ikke

noget overblik over, hvor mange grundskoler,

der har udarbejdet en rusmiddelpolitik. Gen-

nem projektet ”Sport uden baner” er der i de

lokale idrætsforeninger i Randers sat fokus på

unges forbrug af rusmidler i foreningslivet, og

enkelte foreninger har i forbindelse med projek-

tet udarbejdet rusmiddelpolitikker. Projektet er

dog stadig begrænset til idrætsforeningerne. I

SSP-regi er der udviklet et samarbejde med re-

9


10

stauratørerne i Randers Kommune med henblik

på at sikre en fælles koordinering i forhold til

blandt andet brugen af rusmidler i festmiljøet

i Randers.

I forhold til gruppen af sårbare unge arbejder

Ungeteamet med mentorer, der støtter op om-

kring unge, der f.eks. er på vej ud i problemer

omkring rusmidler eller kriminalitet. Herudover

arbejder gadeplansarbejdere på en mere ufor-

mel basis med at opsøge unge i ungdomsmil-

jøerne. Desuden har man oprettet tværfaglige

netværksgrupper, der har til formål at sikre en

sammenhængende indsats overfor børn og unge

med særlige behov. Grupperne koordinerer dels

på et overordnet plan, dels i forhold til enkelte

børn eller grupper af børn, der kan vække be-

kymring. Netværksgrupperne skulle gerne op-

fange eventuelle problemer så tidligt, at de ikke

udvikler sig til for eksempel et misbrug, men

en forudsætning for dette er, at de faglige med-

arbejdere kender de faresignaler, de skal være

opmærksomme på.

Ungekontakten under Center for Stofmisbrugs-

behandling yder rådgivning og vejledning til

unge under 25 år og deres forældre i forbin-

delse med ungdomsproblematikker. Desuden

underviser forebyggelseskonsulenterne i rus-

middelproblematikker på kommunens grund-

skoler. I forhold til forældrene har man tidligere

arbejdet med forældreinddragelse parallelt med

undervisningen af de unge. Denne inddragelse

er i dag blevet nedprioriteret for at kunne nå ud

på de nye skoler, der er kommet til efter kom-

munesammenlægningen.

Egentlig misbrugsbehandling af unge vare-

tages af Center for Stofmisbrugsbehandling

og Alkoholbehandlingen. Center for Stofmis-

brugsbehandling tilbyder et helhedsorienteret

ambulant behandlingstilbud med mulighed for

psykiatrisk og psykologisk udredning. Tilbuddet

benytter sig af blandt andet forældreinddragel-

se i arbejdet og baserer sig på den systemisk

anerkendende tilgang. Alkoholbehandlingen til-

byder ambulante samtaler, medicinsk behand-

ling og psykiatrisk-psykologisk udredning.

I forhold til den enkelte sag samarbejdes mellem

behandlingsinstitutionerne, familieafdelingen

og andre implicerede afdelinger. Samarbejdet

kan dog udvikles yderligere, så alle implicerede

kender deres opgave i samarbejdet.

Byrådets mål:

• De unges forbrug af rusmidler nedsættes, og

debutalderen for afprøvning af rusmidler hæ-

ves.

• Unge med rusmiddelproblemer sikres en tid-

lig, fagligt kvalificeret og helhedsorienteret

indsats.

Det vil vi gøre:

• Vi gør undervisning i kriminalitet og rusmid-

delforebyggelse obligatorisk.

Kriminalitets- og rusmiddelforebyggende em-

ner gøres til en skal-opgave i de timeløse fag

på grundskolerne i Randers Kommune, så det

sikres, at alle børn og unge i Randers Kom-

munes grundskoler modtager denne undervis-

ning.

Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole.

• Vi udvikler og kvalificerer det lokale SSP-

arbejde.

SSP-medarbejdere og andre relevante res-

sourcepersoner på skolerne kvalificeres til at

undervise i rusmiddelforebyggelse, så der på

hver skole findes ressourcepersoner, der kan

varetage opgaven. Desuden gennemgår alle

SSP-medarbejdere et grundkursus, så der

sikres et fælles udgangspunkt og ensartede

kompetencer for arbejdet. Endelig udvikles

et idékatalog til brug for det samlede præ-

ventive arbejde i grundskolen.

Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole.

Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejds-

marked.

• Vi inddrager forældrene i det forebyggende

arbejde

Forældreinddragelsen/ undervisningen i

grundskolen med fokus på unges brug af

rusmidler udbygges med henblik på udvik-

lingen af et fælles holdningsgrundlag for

forældrene. Herudover arbejdes der med at

udvikle nye initiativer, der kan appelere til


forældrene på en anden måde end de tradi-

tionelle forældremøder.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.

• Vi ansvarliggør skoler, foreninger og restaura-

tioner i forhold til unges brug af rusmidler.

Der arbejdes målrettet hen imod, at alle

grundskoler i Randers Kommune udarbejder

en rusmiddelpolitik. Desuden arbejdes der på

at udbrede projektet ”Sport uden baner” til

alle relevante foreninger og ad den vej anspore

foreningerne til at udvise et ansvar i forhold til

de unges brug af rusmidler. Endelig arbejdes

der på at udvikle og udvide samarbejdet med

restauratører og andre bevillingshavere i kom-

munen med blandt andet tilbagevendende

information om problemstillingen.

Ansvarlig forvaltning: Børn og Skole.

Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejds-

marked, Fritid og Kultur.

• Vi følger udviklingen af unges rusmiddelfor-

brug i Randers.

Med henblik på at få mulighed for at vurdere

effekten af de generelle forebyggende ind-

satser følges de unges forbrug af alkohol og

andre rusmidler gennem jævnligt tilbageven-

dende og sammenlignelige undersøgelser,

der har fokus på udbredelse, forbrugsmøn-

ster, debutalder mm.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.

• Vi ruster frontpersonale til at genkende rus-

middelproblemer hos unge

Der arbejdes hen imod at alle kommunalt an-

satte, der gennem deres arbejde har kontakt til

børn og unge, som fx lærere, klubansatte, sko-

lelæger og sundhedsplejersker lærer, hvordan

de kan spotte børn og unge med mistrivselspro-

blemer og begyndende rusmiddelproblemer og

informeres om de relevante handlemuligheder

samt støtte- og behandlingstilbud.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.

• Vi forbedrer det tværfaglige samarbejde om-

kring unge med rusmiddelproblemer.

Der oprettes et forum, bestående af repræ-

sentanter for Ungekontakten, Ungeteamet,

Familieafdelingen, Psykiatrien og andre rele-

vante aktører, der mødes med fast interval og

udveksler erfaringer samt diskuterer snitflader

i relation til behandlingen af unge med rus-

middelproblemer. Gruppen udarbejder for-

løbsprocedurer for behandlingen af unge med

misbrug, så ansvars- og opgavefordelingen

mellem de forskellige afdelinger afklares.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sund-

hed og Ældre.

• Vi udvikler misbrugsbehandlingen af unge.

Den nyeste viden om behandling af unge

med et skadeligt forbrug og afhængighed af

rusmidler inddrages i en løbende udvikling

af behandlingen i retning af en stadigt mere

effektiv behandling. I forbindelse hermed

arbejdes der målrettet på at forbedre det

helhedsorienterede arbejde med de øvrige

problemer, den unge har.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sund-

hed og Ældre.

• Vi synlig- og tilgængeliggør kommunens til-

bud til unge med rusmiddelproblemer.

Der udarbejdes en intern oversigt over Ran-

ders Kommunes tilbud til unge med rusmid-

delproblemer og de faglige netværksgrupper

og andre diskussionsfora på området med

henblik på en afklaring af opgave- og ansvars-

fordelingen mellem de forskellige afdelinger.

Desuden udbygges kommunens hjemmeside

med en side om rusmiddelproblematikker, der

er umiddelbart tilgængelig og let at finde fra

forsiden. Siden har links til relevante eksterne

hjemmesider som eksempelvis Ungekontak-

ten. Endelig arbejdes der på at gøre kommu-

nens forebyggelses- og behandlingstilbud for

unge tilgængelige for alle.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sund-

hed og Ældre.

11


12

Familier

Her står vi nu

Vi har ingen præcise tal for, hvor mange fami-

lier i Randers, der er påvirket af rusmiddelpro-

blemer, men ifølge Socialforskningsinstituttets

undersøgelse ”Risikofaktorer i barndommen”

havde 60.000 danske børn under 18 år i 1999

en far eller en mor, der var indlagt med en al-

koholrelateret diagnose. Dette svarer omregnet

til Randers-tal til over 1000 børn. Dette tal om-

fatter kun de alvorligste tilfælde. Det omfatter

således ikke alkoholikere, der ganske vist har

været indlagt, men ikke i den forbindelse fået

nogen alkoholrelateret diagnose, og heller ikke

de mange alkoholikere, der ikke har været ind-

lagt men fx ”kun” har konsulteret egen læge,

et alkoholambulatorium, alkoholbehandling el-

ler slet ikke har søgt behandling i forbindelse

med deres alkoholmisbrug. Til denne gruppe

kommer så børn af forældre med stofmisbrugs-

problemer. Der er altså efter al sandsynlighed

mange børn i Randers, der lever med rusmid-

delproblemer tæt inde på livet.

Følgerne af at vokse op i en familie med rusmid-

delproblemer er alvorlige. Mange af de børn,

der vokser op i en familie med alkoholmisbrug

får senere hen problemer af følelsesmæssig, in-

tellektuel, social eller adfærdsmæssig karakter

og har eller får behov for forskellige former for

støtte. Sandsynligheden for selv at udvikle rus-

midddelproblemer er også væsentligt større for

børn der er opvokset med problemet, og mange

får i det hele taget et problematisk forhold til

rusmidler.

Der er derfor god grund til at gribe ind overfor

børn i familier med rusmiddelproblemer, ikke

kun ved at behandle forældrenes misbrug, men

også direkte overfor de skader, børnene kan ud-

vikle i forbindelse hermed.

Et andet aspekt af problematikken ”famlier med

rusmiddelproblemer” er forældre til unge eller

voksne misbrugere, der også kan have brug for

hjælp, både til at støtte deres barn i den svære

situation og til at beskytte sig selv i forhold til

misbruget.

Randers Kommune har en række tilbud til både

børn og voksne, der er pårørende til borgere

med rusmiddelproblemer. I forhold til børn af

voksne med misbrug er der i familieafdelin-

gens regi oprettet et tilbud til børn af psykisk

syge forældre. Da der ofte er et overlap mellem

psykiatriske problemer og rusmiddelproblemer

vil nogle af disse psykisk syge forældre have et

problematisk forhold til rusmidler. Alkoholbe-

handlingen inddrager i det omfang, det er mu-

ligt børn af misbrugere i behandlingen af foræl-

drene. Der er derudover et løbende samarbejde

med familieafdelingen i forhold til familier med

alkoholproblemer. På Center for Stofmisbrugs-

behandling er der i dagbehandlingen oprettet

netværksgrupper for unge stofmisbrugere, der

har gennemført et behandlingsforløb. Denne

gruppe har ofte misbrugende forældre. Tilbud-

dene dækker dog ikke i dag det reelle behov, og

der mangler en systematisering og koordinering

af tilbuddene, så det sikres, at alle får den nød-

vendige hjælp.


I forhold til voksne pårørende giver Ungekon-

taktens hjemmeside gode råd til, hvordan for-

ældre kan tackle deres børns rusmiddelforbrug,

herunder råd om, hvordan et eventuelt skade-

ligt forbrug eller afhængighed kan håndteres.

Herudover tilbyder Ungekontakten anonym

rådgivning, som kan benyttes både af de unge,

men også af pårørende til unge med rusmid-

delproblemer.

Byrådets mål:

• Børn i familier med rusmiddelproblemer til-

bydes en tidlig og fagligt kvalificeret indsats

• Voksne pårørende tilbydes relevant og faglig

kvalificeret hjælp

Det vil vi gøre:

• Vi ruster frontpersonale til at spotte børn i

familier med rusmiddelproblemer

Kommunalt ansatte, der gennem deres ar-

bejde har kontakt til børn og unge, som fx

pædagoger, lærere, skolelæger og sundheds-

plejersker lærer, hvordan de kan spotte børn,

der lever i familier med rusmiddelproblemer.

Desuden informeres de om de relevante

handlemuligheder, forpligtelser og behand-

lingstilbud.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole, Sund-

hed og Ældre.

• Vi sørger for, at børn af mennesker med mis-

brug også får hjælp og støtte

I behandlingen af misbrugere arbejdes hen

imod at inddrage børnene gennem blandt

andet familiesamtaler, hvor børnene kan

komme til orde og opleve, at også deres pro-

blemer bliver set og hørt.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.

• Vi giver børn af misbrugere et netværk af li-

gesindede.

Der oprettes netværksgrupper for børn og

unge fra familier med rusmiddelproblema-

tikker, hvor de kan dele deres oplevelser med

andre og opleve, at de ikke er alene med pro-

blemet.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Børn og Skole.

• Vi udvikler tilbuddene til voksne pårørende

Det undersøges, hvordan tilbuddene til

voksne pårørende kan gøres mere synlige, så

tilbuddet når ud til alle med behov, og det

overvejes, om tilbuddene kan udvikles yder-

ligere.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

13


14

Voksne

Her står vi nu

Region Midtjyllands folkesundhedsundersø-

gelse ”Hvordan har du det?” fra 2006 opererer

med begrebet risikabelt alkoholforbrug som et

mål for antallet af personer med et alkoholpro-

blem.

Risikabelt alkoholforbrug er defineret i tre for-

skellige kategorier: Rusdrikkeri, hvor man drik-

ker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede 5

genstande ved en enkelt lejlighed. Storforbrug,

hvor man drikker mere end Sundhedsstyrelsens

anbefalede ugentlige genstandsgrænse, der er

14 genstande for kvinder og 21 genstande for

mænd. Og endelig afhængighed, der måles på

blandt andet i hvilke situationer, man drikker

alkohol. Ifølge denne undersøgelse har 28 %

af de 25-79 årige mænd i Randers Kommune

mindst én form for risikabelt alkoholforbrug.

Tallene varierer fra 21 % i Ringkøbing-Skjern

til 42 % på Samsø og øvrige øer, og Randers

ligger således forholdsvis lavt uden dog at ligge

signifikant under gennemsnittet.

Når det gælder kvinderne, har 10 % af de 25-

79 årige kvinder i Randers Kommune mindst

én form for risikabelt alkoholforbrug. Også her

ligger Randers forholdsvis lavt uden at ligge

signifikant under gennemsnittet. Tallene vari-

erer fra 7 % i Ringkøbing-Skjern til 18 % på

Samsø og øvrige øer.

Årligt er omkring 200 klienter i behandling i Al-

koholbehandlingen i Randers Kommune. Disse

tal tyder på, at der går mange mennesker rundt

i Randers med et ubehandlet alkoholproblem.

Tal fra Sundhedsministeriet viser, at gennem-

snitligt en trediedel af alle klienter, der er ind-

skrevet i ambulant alkoholbehandling, lider af

personlighedsforstyrrelse. Denne målgruppe –

de såkaldt ”dobbeltbelastede” har på grund af

kompleksiteten af problemer sværere end gen-

nemsnittet ved at profitere af og gennemføre

behandlingen og kræver en særlig indsats.

I forhold til stofmisbrugere vurderer Statens

Institut for Folkesundhed, at der er 27.000

stofmisbrugere i Danmark. Omregnet til Ran-

derstal svarer det til cirka 463 personer. Center

for Stofmisbrugsbehandling i Randers Kom-

mune har årligt omkring 200 klienter. Også her

må der gå en del ubehandlede personer rundt,

selvom det dog ikke er så mange som for alko-

holmisbrugernes vedkommende.

En forholdsvis overset problemstilling i mis-

brugssammenhæng er afhængighed af angst-

dæmpende medicin – de såkaldte benzodia-

zepiner. Sundhedsstyrelsen fraråder brug af

sovemedicin i mere end 2 uger og nervemedi-

cin i mere end 4 uger. Mange mennesker, der i

en periode har brug for nerve- eller sovemedi-

cin bruger det dog i meget længere tid, nogle

i mange år, og udvikler i den forbindelse en

egentlig afhængighed af lægemidlerne. Hvor

mange Randers–borgere, der er afhængige af

angstdæmpende medicin, ved vi ikke, men det

er et område, der kræver opmærksomhed.

Der ligger alt i alt en stor opgave i at få de

mange med et ubehandlet misbrugsproblem i

behandling. Det drejer sig om for det første at


få kontakt til misbrugerne og for det andet at få

dem motiveret til at gå i behandling.

Det forebyggende arbejde i forhold til gruppen

af voksne udføres primært af Sundhedshuset,

der blandt andet holder foredrag og hjælper

private virksomheder med at udarbejde alko-

holpolitikker og Alkoholbehandlingen, der på

opfordring tager ud og holder foredrag samt af-

holder temadage på sundhedsuddannelserne.

Det forebyggende arbejde i forhold til voksne er

dog ikke sat i system.

Selve misbrugsbehandlingen varetages for al-

koholmisbrugeres vedkommende af Alkoholbe-

handlingen og omfatter blandt andet afrusning,

ambulante samtaler, medicinsk behandling og

psykologiske/ psykiatriske udredninger. Det er

også alkoholbehandlingen, der tager sig af de

borgere, der henvender sig med et misbrug af

angstdæmpende medicin.

I forhold til gruppen af dobbeltbelastede sam-

arbejder Alkoholbehandlingen i Randers med

Alkoholbehandlingen i Århus og døgnbehand-

lingsinstitutionen Ringgården med henblik på

udvikling af metoder til at fastholde dobbeltbe-

lastede i behandling.

Behandlingen af Stofmisbrugere varetages af

Center for Stofmisbrugsbehandling og omfatter

blandt andet afgiftning, udredninger, ambulant

behandling samt dag- og døgnbehandling.

Byrådets mål:

• Antallet af borgere med mindst én form for

risikabelt alkoholforbrug reduceres

• Borgere med et skadeligt forbrug eller afhæn-

gighed af rusmidler tilbydes en tidlig, fagligt

kvalificeret og helhedsorienteret indsats

Det vil vi gøre:

• Vi synlig- og tilgængeliggør behandlingstil-

buddene til borgere med rusmiddelproble-

matikker.

Randers Kommunes hjemmeside udvides

med en side om misbrug, der er umiddelbart

tilgængelig og let at finde fra forsiden, og som

har links til relevante eksterne hjemmesider

om forebyggelse og behandling. Desuden ud-

arbejdes der skriftligt informationsmateriale

målrettet den brede befolkning, og der arbej-

des på at informere samarbejdspartnere om

tilbuddene. Endelig arbejdes der på at gøre

kommunens tilbud til mennesker med rus-

middelproblematikker tilgængelige for alle.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked

• Vi udvikler det opsøgende arbejde

Det undersøges, hvordan det opsøgende ar-

bejde kan udvikles og systematiseres med

det formål at udbrede kendskabet til behand-

lingstilbuddene til så mange som muligt og

med henblik på at etablere kontakt til de, der

ikke i dag søger behandling.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked

• Vi uddanner nøglepersoner til at genkende og

håndtere misbrugsproblemer

Offentligt ansat sundhedspersonale med bor-

gerkontakt som eksempelvis læger, sygeple-

jersker og medarbejdere på ældreområdet,

samt offentligt og privat ansatte medarbej-

dere i de arbejdsmarkedsforberedende akti-

viteter uddannes til at genkende og håndtere

rusmiddelproblematikker.

Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre.

Samarbejdsforvaltning: Social og Arbejds-

marked

• Vi ruster arbejdspladserne til at håndtere

rusmiddelproblemer.

Der udvikles en rusmiddelpolitik gældende

for alle kommunens arbejdspladser. Des-

uden udvikles samarbejdet med de private

virksomheder med henblik på at udvikle

rusmiddelpolitikker på de private arbejds-

pladser. I forbindelse hermed arbejdes der

på at udvikle netværk af nøglepersoner, der

er rustet til at gribe ind overfor begyndende

alkoholproblemer hos en medarbejder.

Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre

15


16

• Vi udvikler misbrugsbehandlingen så kvalite-

ten øges.

Den nyeste viden om misbrugsbehandling,

herunder viden om medicinafhængighed,

inddrages i en løbende udvikling og kvalifi-

cering af behandlingen i retning af en stadigt

mere kvalificeret og evidensbaseret behand-

ling.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked


Socialt udsatte

Her står vi nu

Antallet af socialt udsatte borgere i Randers

Kommune er svært at gøre op, ikke mindst fordi

det afhænger af, hvordan man definerer det at

være socialt udsat. Gruppen af socialt udsatte

omfatter en forskelligartet gruppe af borgere,

der har så massive og langvarige problemer

relateret til eksempelvis rusmiddelproblematik-

ker, hjemløshed og sindslidelser, at de befinder

sig i en meget udsat social position sammenlig-

net med gennemsnittet af borgere.

Mange har svært ved at fastholde en bolig, fordi

deres holdning til det at bo ligger for langt fra,

hvad omgivelserne vil acceptere. Resultatet

er et liv på farten mellem forskellige mere el-

ler mindre tilfældigt bekendte, forsorgshjem,

fængselsophold, hospitalsophold og perioder

på gaden. Mange har et dårligt helbred. Det

er hårdt at leve i lang tid med utilstrækkelig

ernæring, et massivt overforbrug af alkohol el-

ler andre rusmidler og eventuel hjemløshed.

Dertil kommer, at mange i denne gruppe har

svært ved at overholde en aftale hos lægen el-

ler tandlægen og måske føler sig dårligt tilpas i

omgivelserne på en sundheds- eller lægeklinik,

og derfor ikke kommer i behandling for de syg-

domme, de burde. Desuden er der i denne mål-

gruppe en stor gruppe af personer med ikke-

diagnosticerede psykiatriske problematikker og

andre lidelser, som ikke modtager behandling

for deres lidelse. Der er derfor behov dels for

hjælp til at etablere kontakt mellem brugerne

og det etablerede sundhedssystem, dels for en

forbedret udredning af målgruppen.

I Randers Kommune har vi allerede en lang

række botilbud til socialt udsatte borgere. Ud-

over Hjørnestenens akuttilbud og Ladegårdens

botilbud for ældre misbrugere har vi en række

”skæve boliger”, målrettet misbrugere og andre

socialt udsatte, der ikke kan fastholde en al-

mindelig bolig. På Perron 4 bor ofte lidt ældre

hjemløse med misbrug, i Åbo er det personer

med både misbrug og en psykiatrisk diagnose,

og endelig er der igangsat et projekt med byg-

geri af skæve boliger til unge socialt udsatte.

Der er dog stadig mangel på boliger til målgrup-

pen. Dels er der en gruppe af misbrugere med

en voldsom og problemfyldt adfærd, der ikke

kan rummes i de eksisterende tilbud, og som

derfor mangler et tilbud. Dels er der behov for

flere boliger til dobbeltdiagnosticerede, og en-

delig er der behov for flere permanente boliger

til de borgere på forsorgshjem, som ikke kan

klare sig i egen bolig.

Misbrugsbehandlingen af gruppen af socialt ud-

satte varetages af Alkoholbehandlingen og Cen-

ter for Stofmisbrugsbehandling, blandt andet i

form af substitutionsbehandling af stofmisbru-

gerne. Desuden har Center for Stofmisbrugs-

behandling indgået et succesfuldt samarbejde

med Kriminalforsorgen og Randers Arrest om

misbrugsbehandling af indsatte misbrugere. Et

lignende projekt er under udvikling i forhold til

alkoholbehandling.

I alkoholbehandlingens regi har man gennem

de sidste år haft et ambulant gruppebehand-

lingstilbud ”daggruppen”, målrettet socialt

udsatte mennesker med massiv alkoholproble-

17


18

matik. Tilbuddet har vist sig succesfuldt, idet

en stor del af klienterne i gruppen har reduce-

ret deres alkoholforbrug væsentligt eller helt er

stoppet med at drikke. Tilbuddet har dog ikke

ressourcemæssig kapacitet til at dække beho-

vet for behandling af målgruppen.

I forhold til klienter med dobbeltdiagnoser

(misbrug og psykiatrisk diagnose) er behand-

lingsmulighederne yderst begrænsede. Traditio-

nelt behandles psykiatriske lidelser og misbrug

i hvert sit system. Dette har nogle fordele, men

især for mennesker med skizofreni er det uhen-

sigtsmæssigt. Der arbejdes på at skabe et inte-

greret behandlingstilbud til denne gruppe, hvor

medarbejdere fra behandlingsområdet i tæt

samarbejde med ansatte i psykiatrien planlæg-

ger relevante behandlingstilbud til dobbeltdiag-

noseklienter. En mulighed kunne være oprettel-

sen af et lokalt, misbrugspsykiatrisk team.

Lægefaglig og sundhedsfremmende behandling

varetages af læger, sygeplejersker, psykologer og

psykiatere, der er tilknyttet forsorgshjemmene

eller ansat af Alkoholbehandlingen og Center

for Stofmisbrugsbehandling. Der mangler dog i

øjeblikket ressourcer til især lægefaglig, neuro-

logisk og psykiatrisk udredning, hvilket blandt

andet medvirker til at forlænge opholdstiden på

akuttilbudene.

Desuden har Randers Kommune en række væ-

resteder og beskæftigelsestilbud til målgrup-

pen. På værestedet Perron 4 aktiveres hvert år

200 borgere i målgruppen i en egentlig beskæf-

tigelsesmæssig aktivering. Herudover fungerer

Slotsgården som et være- og aktivitetstilbud i

tilknytning til Hjørnestenen.

Endelig er der til gruppen af unge socialt udsat-

te oprettet projektet Stop Struggling Along, der

har til formål at koordinere arbejdet omkring

denne gruppe.

Byrådets mål:

• Alle kommunens socialt udsatte kan rummes

i kommunens egne tilbud

• Den generelle sundhedstilstand hos socialt

udsatte borgere forbedres

• Antallet af brugere på akuttilbuddene, der

forlader tilbuddene uden en langsigtet hand-

leplan reduceres.

Det vil vi gøre:

• Vi sikrer socialt udsatte borgere en bolig, der

er tilpasset deres behov.

Botilbuddene til socialt udsatte differen-

tieres yderligere, så der til alle i målgrup-

pen kan findes en permanent bolig med den

nødvendige grad af praktisk og social støtte.

Blandt andet bygges boliger målrettet socialt

udsatte med en voldelig og udadreagerende

adfærd, der ikke kan rummes i de eksiste-

rende tilbud. Herudover forbedres boligfor-

holdene på Hjørnestenens akuttilbud.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre.

• Vi forbedrer udredningen af socialt udsatte.

Der oprettes en enhed til udredning af en-

keltpersoner i målgruppen. Målet er at sikre

en hurtig og fyldestgørende lægefaglig, psy-

kiatrisk eller anden udredning og diagnosti-

cering med henblik på at differentiere hjæl-

pen yderligere og sikre relevant behandling.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre.

• Vi hjælper målgruppen til kontakt med det

etablerede sundhedsvæsen.

Der iværksættes et projekt med henblik på at

højne brugernes generelle sundhedstilstand.

Projektets mål er at gøre brugernes kontakt

til sundhedssystemet mere regelmæssig,

samt at øge brugernes bevidsthed i forhold

til blandt andet kost, motion, tobaksrygning

og rusmidler. Desuden arbejdes der på at ud-

danne internt og eksternt sundhedspersonale

i kontakten med denne særlige målgruppe.

Herudover iværksættes et projekt, der har til

formål at forbedre tandsundheden hos so-

cialt udsatte.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.


• Vi følger udviklingen i målgruppen.

Vi vil følge udviklingen i målgruppens sam-

mensætning og generelle sundhedstilstand

blandt andet ved at lave målgruppeanalyser

i forhold til de forskellige tilbud og ved at

kommunens sundhedskonsulenter med jæv-

ne mellemrum udarbejder sundhedsprofiler

for brugerne på kommunens forsorgshjem.

Ansvarlig forvaltning: Sundhed og Ældre

• Vi forbedrer det tværfaglige samarbejde om-

kring socialt udsatte.

Der er oprettet et team for socialt udsatte,

der skal koordinere samarbejdet mellem de

mange forskellige instanser og afdelinger,

der arbejder omkring socialt udsatte borgere.

Desuden arbejdes der på at forbedre koordi-

neringen af samarbejdet mellem psykiatrien,

misbrugsbehandlingen og Region Midtjyl-

land omkring de misbrugere, der har en

psykiatrisk diagnose. Herudover udarbejdes

en intern oversigt over Randers Kommunes

tilbud til socialt udsatte med henblik på en

afklaring af behovet for nye tilbud. Endelig

udarbejdes en oversigt over de faglige net-

værksgrupper og andre diskussionsfora på

området med henblik på en afklaring af op-

gave- og ansvarsfordelingen mellem de for-

skellige afdelinger.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

Samarbejdsforvaltning: Sundhed og Ældre,

Børn og Skole.

• Vi tilpasser misbrugsbehandlingen til mål-

gruppen.

Der eksperimenteres med nye typer af be-

handlingstilbud til gruppen af socialt udsatte,

eventuelt i forbindelse med de eksisterende

væresteder eller forsorgshjem. Formålet er at

sikre, at alle i målgruppen kan få et relevant

og egnet behandingstilbud.

Ansvarlig forvaltning: Social og Arbejdsmar-

ked.

19


Randers Kommune

Laksetorvet

8900 Randers

Tlf. 8915 1215

www.randers.dk

www.randers.dk • Februar 2009

More magazines by this user
Similar magazines