26.07.2013 Views

Substitution af Bor- afprøvninger - Alternativ isolering

Substitution af Bor- afprøvninger - Alternativ isolering

Substitution af Bor- afprøvninger - Alternativ isolering

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Forsøgsplatform og imprægnering<br />

J. nr. 75664/99-0008<br />

&<br />

<strong>Substitution</strong> <strong>af</strong> <strong>Bor</strong>- <strong>af</strong>prøvninger<br />

J.nr. 75664/00-0064<br />

Et forskningsprojekt under Energistyrelsen.<br />

Slutrapport<br />

Udført <strong>af</strong> Miljø Isolering ApS<br />

Postbox 1 DK-3400 Hillerød<br />

Papiruld med nye imprægneringsmidler<br />

påvirkes <strong>af</strong> gasflamme ved 1100 0 C<br />

Hans Dollerup & Claus Skov


Forord<br />

I Danmark har der gennem en årrække været en stigende interesse for alternativer til mineraluld.<br />

Papiruld, hør, fåreuld og hamp er fremstillet <strong>af</strong> organiske materialer, derfor tilsættes som regel<br />

imprægneringsmidler. Dette gøres for at øge modstandsevnen over for biologisk nedbrydning<br />

samt brand. <strong>Bor</strong> har gennem tiden ofte været anvendt til dette formål idet det er et billigt,<br />

effektivt og rimeligt miljøneutralt imprægneringsmidde. <strong>Bor</strong>syre og <strong>Bor</strong>ax er p.t. optaget på<br />

"Listen over uønskede stoffer", det bliver <strong>af</strong>gjort i EU om stofferne evt. skal mærkes som<br />

reproduktions-toksisk (Rep2 el. 3) hvilket betyder at stofferne optages på "Listen over farlige<br />

stoffer.<br />

For at dokumentere lovende alternattiver blev projekt "Forsøgsplatform og imprægnering" og<br />

efterfølgende "<strong>Substitution</strong> <strong>af</strong> <strong>Bor</strong>- <strong>af</strong>prøvninger" bevilliget <strong>af</strong> Energistyrelsen.<br />

Beskyttelse <strong>af</strong> organiske materialer mod brand og biologisk nedbrydning er et meget komplekst<br />

kemisk fænomen hvor der mangler teoretisk basisviden. Når forudsætningen er fravalg <strong>af</strong> miljø<br />

og sundhedsfarlige stoffer bliver opgaven ikke mindre.<br />

De valgte alternative imprægneringsmidler er dokumenteret i forhold til mikrobiologi,<br />

fugtteknik, brand, emissioner, korrosion, <strong>isolering</strong>sevne, og miljø i selvstændige undersøgelser.<br />

Undersøgelserne er refereret i denne rapport. Hvert undersøgelsesfelt indledes med en generel<br />

indføring. Det er tilstræbt at de enkelte <strong>af</strong>snit kan læses særskilt.<br />

Data fra undersøgelser <strong>af</strong> andre <strong>isolering</strong>smaterialer fx mineraluld anvendes løbende som<br />

reference. Rapportens målgruppe er primært producenter og andre professionelle i branchen.<br />

Tak til Harry Bertelsen, Niels O. Breum, samt medarbejdere ved BYG·DTU, Teknologisk<br />

Institut, Hussvamp Laboratoriet ApS, Eurofins og DBI samt vores altid hjælpsomme leverandør<br />

Jesper Fisher fra Brøste A/S.<br />

Hans Dollerup, projektleder<br />

Skanderborg november 2004<br />

Rev. juli 2005<br />

Efter <strong>af</strong>slutning <strong>af</strong> projektets forsøgsrækker er der dukket en ny, umiddelbart lovende,<br />

brandhæmmer op på markedet under navnet ”Apyrum” se Ingeniøren 19.11.2004,<br />

www.deflamo.se/apyrumfunkar.htm og www.trulstrech.com/cemicals.html


Indeks<br />

Forord .............................................................................................................................................1<br />

Indeks..............................................................................................................................................2<br />

Resume............................................................................................................................................4<br />

Forsøgsplatform og imprægnering................................................................................................................. 4<br />

<strong>Substitution</strong> <strong>af</strong> <strong>Bor</strong>- <strong>af</strong>prøvninger .................................................................................................................. 4<br />

Forsøgsplatform og imprægnering................................................................................................7<br />

Indledning......................................................................................................................................................... 7<br />

Diskussion......................................................................................................................................................... 9<br />

Konklusion........................................................................................................................................................ 9<br />

<strong>Substitution</strong> <strong>af</strong> <strong>Bor</strong>- <strong>af</strong>prøvninger ...............................................................................................11<br />

Fremgangsmåde ............................................................................................................................................. 11<br />

Brandtekniske undersøgelser.......................................................................................................12<br />

Indledning....................................................................................................................................................... 12<br />

Undersøgelsens formål................................................................................................................................... 14<br />

Fremgangsmåde ............................................................................................................................................. 14<br />

Prøvningsmetoder.......................................................................................................................................... 16<br />

Måleresultater ................................................................................................................................................ 16<br />

Diskussion....................................................................................................................................................... 18<br />

<strong>Alternativ</strong>t brandforsøg på ”Friland”.......................................................................................................... 19<br />

Konklusion...................................................................................................................................................... 20<br />

Emissioner brand .........................................................................................................................21<br />

Indledning....................................................................................................................................................... 21<br />

Undersøgelsens formål................................................................................................................................... 21<br />

Prøvemateriale ............................................................................................................................................... 21<br />

Fremgangsmåde ............................................................................................................................................. 21<br />

Analyseresultater ........................................................................................................................................... 22<br />

Diskussion....................................................................................................................................................... 22<br />

Konklussion .................................................................................................................................................... 23<br />

Fugttekniske undersøgelser .........................................................................................................24<br />

Indledning....................................................................................................................................................... 24<br />

Sorptionsisotermer......................................................................................................................................... 25<br />

Diskussion....................................................................................................................................................... 27<br />

Vanddamppermeabilitet (kopforsøg)........................................................................................................... 28<br />

Diskussion....................................................................................................................................................... 29<br />

Kapillarsugning.............................................................................................................................................. 30<br />

Diskussion....................................................................................................................................................... 31<br />

Konklusion...................................................................................................................................................... 31<br />

Mikrobiologisk test <strong>af</strong> Papiruld ...................................................................................................32<br />

Indledning....................................................................................................................................................... 32<br />

Undersøgelsens formål................................................................................................................................... 32<br />

Fremgangsmåde, indledende forsøg............................................................................................................. 32<br />

Resultater........................................................................................................................................................ 35<br />

Diskussion....................................................................................................................................................... 35<br />

Konklusion...................................................................................................................................................... 36<br />

Korrosionsforhold for murbindere mm. i Papiruld ....................................................................37<br />

Indledning....................................................................................................................................................... 37<br />

Undersøgelsens formål................................................................................................................................... 38<br />

Fremgangsmåde ............................................................................................................................................. 38<br />

I. Papirulds virkning på de metalliske komponenter................................................................................. 38<br />

2


II. pH-forhold i ovennævnte 3 typer Papiruld............................................................................................. 39<br />

III. 6 uorganiske stoffers virkning på de metalliske komponenter........................................................... 40<br />

Delresultaterne fremgår <strong>af</strong> følgende tabeller............................................................................................... 40<br />

Diskussion....................................................................................................................................................... 44<br />

Konklusion...................................................................................................................................................... 45<br />

Isolans...........................................................................................................................................46<br />

Indledning....................................................................................................................................................... 46<br />

Basisvarmeledningsevne for Papiruld.......................................................................................................... 47<br />

Beregninger, fastsættelse <strong>af</strong> λ-deklareret..................................................................................................... 47<br />

Fastsættelse <strong>af</strong> λ (-design).............................................................................................................................. 48<br />

Diskussion....................................................................................................................................................... 48<br />

Konklusion...................................................................................................................................................... 49<br />

Miljøvurdering <strong>af</strong> stoffer til substitution <strong>af</strong> <strong>Bor</strong> i Papiruld........................................................50<br />

Indledning....................................................................................................................................................... 50<br />

Undersøgelsens formål................................................................................................................................... 51<br />

Fremgangsmåde ............................................................................................................................................. 51<br />

Farlighedsidentifikation ................................................................................................................................51<br />

Akkumulerbarhed.......................................................................................................................................... 52<br />

Farlighedsvurdering ...................................................................................................................................... 53<br />

Risikokarakterisering .................................................................................................................................... 54<br />

Diskussion....................................................................................................................................................... 54<br />

Konklusion: .................................................................................................................................................... 55<br />

Bilag 1, Uddrag <strong>af</strong> forsøgsprotokollen:.......................................................................................56<br />

Bilag 2 Beregning <strong>af</strong> varmetab m.m............................................................................................61<br />

Bilag 3, LCA .................................................................................................................................67<br />

Bilag 4. Farlighedsidentifikation.................................................................................................68<br />

Bilag 5. Farlighedskvotient..........................................................................................................76<br />

Anvendt litteratur .........................................................................................................................77<br />

3


Resume<br />

Forsøgsplatform og imprægnering<br />

Projektet omfattede dels opbygning <strong>af</strong> en imprægneringsenhed der skulle kunne håndtere såvel<br />

pulver som væske. Dels udvælgelse <strong>af</strong> lovende miljø- og arbejdsmiljørigtige formuleringer <strong>af</strong><br />

flammehæmmere og biocider med henblik på substitution <strong>af</strong> <strong>Bor</strong>, primært i Papiruld.<br />

Mulige stoffer blev vurderet og der blev gennemført flere indikerende brand og fungicid forsøg.<br />

To formuleringer blev udpeget som særligt anvendelige; imprægneringsmidlerne blev tilført i en<br />

våd proces.<br />

<strong>Substitution</strong> <strong>af</strong> <strong>Bor</strong>- <strong>af</strong>prøvninger<br />

Det lykkedes ikke at få imprægneringsenheden til at fungere tilfredsstillende i forbindelse med<br />

våd-imprægnering i en produktionssituation, idet fibrene klumpede sammen. Imprægnering i de<br />

to formuleringer blev i stedet tilført som granulat.<br />

Indikerende brandforsøg viste imidlertid, at den imponerende brandbeskyttelse ikke længere var<br />

til stede!<br />

Hele processen med udvælgelses og indikerende forsøg måtte således gentages, koncentreret om<br />

stoffer egnet til tør -samt max 3% våd imprægnering.<br />

Der blev valgt en ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen i Papiruld bestående <strong>af</strong> stofferne 12 vægt%<br />

Magnesiumsulfat, 12 vægt% Alun og 3 vægt% Natrium benzoat, alle på pulverform.<br />

Følgende test blev iværksat:<br />

Mikrobiologi; forsøg med 11 forskellige fungicid-imprægneringer, uimprægnetet Papiruld samt<br />

2 x mineraluld.<br />

Fugtteknisk; Sorptionsisotermer, vanddamppermeabilitet og kapillarsugning for alternativt<br />

saltmix samt nuværende salgskvalitet. Sorptionsisotermer for de tre stoffer i den nye<br />

formulering.<br />

Brand; <strong>Alternativ</strong>t saltmix samt nuværende salgskvalitet.<br />

Emisioner; <strong>Alternativ</strong>t saltmix, nuværende salgskvalitet samt Papiruld uden imprægnering.<br />

Korrosion; <strong>Alternativ</strong>t saltmix samt de tre imprægneringsstoffer, nuværende salgskvalitet, de tre<br />

imprægneringsstoffer samt Papiruld uden imprægnering.<br />

Lambda; <strong>Alternativ</strong>t saltmix samt nuværende salgskvalitet<br />

Miljø; <strong>Alternativ</strong>t saltmix samt nuværende salgskvalitet<br />

Konklusion<br />

Det lykkedes ikke at finde en kombination <strong>af</strong> stoffer, der kan håndteres i<br />

produktionsanlægget med en rimelig økonomi, med en bedre eller tilsvarende performance<br />

sammenlignet med <strong>Bor</strong>ax/ <strong>Bor</strong>syre.<br />

Enkelte imprægneringsmidler som fx Protox Svamp har en bedre effekt, men er kostbart.<br />

Såfremt udfaldskravet i forbindelse med substitution <strong>af</strong> bor er en tilsvarende eller evt.<br />

bedre effekt, betyder det sandsynligvis en overgang til våd imprægnering.<br />

4


Mikrobiologi Standarden EN113 har vist sig uanvendelig i forbindelse med dokumentation <strong>af</strong><br />

Papirulds modstandsdygtighed over for svamp og skimmel. Modstandsdygtigheden er i stedet<br />

forsøgt dokumenteret ved prøver placeret direkte på træ inficeret med skimmelsporer fra naturen.<br />

Inkuberet ved 20°C og 98% relativ fugtighed, samt forsøg i glas med 100% relativ luftfugtighed.<br />

De to bedste alternativer til fungicidet i den nuværende salgskvalitet er hhv. Protox Svamp,<br />

kaliumsorbat samt natrium benzoat.<br />

Fugtteknik<br />

Magnesiumsulfat og natrium benzoat optager meget fugt ved høj RF. Den forøgede andel <strong>af</strong><br />

imprægneringsstoffer samt den periodevise forøgede fugtoptagelse vil forøge vægten <strong>af</strong><br />

<strong>isolering</strong>slaget. Det er usikkert om Papiruldens egenskaber mth. sætning ændres.<br />

Vandamppermabiliteten og dermed Z-værdien (fugtmodstandstallet) for Papiruld<br />

imprægneret med hhv. nyt saltmix og eksisterende bor-imprægnering ligger på samme<br />

niveau. Kapillarsugningen for Papirulder imprægneret med den nye formulering er<br />

mindre end for Papiruld imprægneret med den hidtil anvendte bor-imprægnering.<br />

Brand<br />

Klassifikation <strong>af</strong> den nuværende salgskvalitet blev E, for Papiruld med alternativt saltmix<br />

blev klassifikationen F.<br />

Det er egentligt uvæsentligt om klassificeringen er E eller F idet <strong>isolering</strong>smaterialer skal<br />

klassificeres som mindst Klasse B-s1,d0 for at opnå lempelige beklædningskrav.<br />

Emissioner<br />

Emissionen <strong>af</strong> skadelige stoffer fra de tre undersøgte materialer virker ikke alarmerende.<br />

Emissionen <strong>af</strong> skadelige stoffer fra Papiruld med nyt saltmix er mindre end emissionen fra<br />

Papiruld i den nuværende salgskvalitet. Emissionen fra Papiruld uden imprægnering er<br />

større for alle stoffer med undtagelse <strong>af</strong> borsyre.<br />

Emissionen <strong>af</strong> skadelige stoffer fra <strong>isolering</strong>smaterialer er grundigt dokumenteret men kun<br />

enkelte undersøgelser er offentliggjort.<br />

Korrosion<br />

Papiruld anvendes til <strong>isolering</strong>, især efter<strong>isolering</strong> <strong>af</strong> bl.a. murværkskonstruktioner. Der er<br />

isoleret ca. 4000 bygninger på denne måde i Danmark. Hverken i forbindelse med fx 5. års<br />

kontroleftersyn fra Byggeskadefonden eller i forbindelse med videnskabelige undersøgelser er<br />

der fundet kritiske forhold. Undersøgelsen falder i tre dele:<br />

I. Korrosion forårsaget <strong>af</strong> 3 forskellige typer Papiruld<br />

Ingen <strong>af</strong> de tre typer Papiruld virker korroderende på de murbindere der normalt er<br />

anvendt I byggeriet efter 1984. For alle typer ses korrosion <strong>af</strong> især armeringsstål, men også<br />

<strong>af</strong> galvaniserede overflader. Denne korrosion adskiller sig næppe fra den vand alene ville<br />

forårsage. Den korrosive effekt forårsaget <strong>af</strong> de tre typer Papiruld adskiller sig kun<br />

minimalt.<br />

II. pH-forhold<br />

Papiruld med det nye saltmix er nærmest neutral. Uimprægneret Papiruld er en smule<br />

basisk. Papiruld i den nuværende salgskvalitet er basisk med en pH på 8,11.<br />

III. Korrosion forårsaget <strong>af</strong> imprægneringsmidler.<br />

De valgte stoffer kan deles op I tre grupper; hhv. den midterste hvor borsyre og<br />

natriumbenzoat har samme korrosive effekt som rent postevand. <strong>Bor</strong>ax, dette stof har en<br />

mindre korrosiv effekt. Samt en gruppe hvor magnesiumsulfat, aluminiumhydroxid og<br />

alun (I nævnte rækkefølge) har en større korrosiv effekt.<br />

5


Lambda<br />

λD for Papiruld i nuværende salgskvalitet kan fastsættes til 0,041 W/(mK), tilsvarende kan<br />

λD for Papiruld med nyt salt mix fastsættes til 0,042 W/(mK).<br />

Miljø<br />

Resultater <strong>af</strong> den toksikologiske og økotoksikologiske vurdering <strong>af</strong> de anvendte kemikalier<br />

i hhv. den nuværende salgskvalitet <strong>af</strong> Papiruld og de foreslåede alternativer adskiller sig<br />

ikke signifikant. Dette forhold vil ændre sig såfremt <strong>Bor</strong> optages på listen over farlige stoffer<br />

som reproduktionstoksisk.<br />

Det er yderst problematisk at der kun findes spredte/ ingen data for langt de fleste kemikalier.<br />

6


Forsøgsplatform og imprægnering<br />

Indledning<br />

I Danmark har der gennem en årrække været en stigende interesse for alternativer til mineraluld,<br />

f.eks. EPS, exlerklinker, ekspanderet perlite, hør, hamp, uld og papiruld. Disse produkter<br />

benævnes under ét "<strong>Alternativ</strong>e <strong>isolering</strong>smaterialer". Papiruld, hør, fåreuld og hamp er<br />

fremstillet <strong>af</strong> organiske materialer, derfor tilsættes ofte imprægneringsmidler for at øge<br />

modstandsevnen over for biologisk nedbrydning samt brand. <strong>Bor</strong> er gennem tiden ofte anvendt<br />

til dette formål. <strong>Bor</strong>syre og <strong>Bor</strong>ax er p.t. optaget på "Listen over uønskede stoffer", det bliver<br />

<strong>af</strong>gjort i EU om stofferne skal mærkes som reproduktions-toksisk (Rep 2 evt. 3) hvilket betyder<br />

at stofferne optages på "Listen over farlige stoffer”.<br />

I modsat fald fjernes <strong>Bor</strong>syre og <strong>Bor</strong>ax fra listen i forbindelse med 30. tilpasning ultimo 2005. 1<br />

For at dokumentere lovende alternativer blev projekt "Forsøgsplatform og imprægnering"<br />

Journalnr.75664/99-0008 samt "<strong>Substitution</strong> <strong>af</strong> <strong>Bor</strong>- <strong>af</strong>prøvninger" J.nr. 75 664/00-0064<br />

iværksat.<br />

Projektets formål var at udvælge to lovende miljø- og arbejdsmiljørigtige formuleringer <strong>af</strong><br />

flammehæmmer og biocider med henblik på substitution <strong>af</strong> <strong>Bor</strong> primært i Papiruld.<br />

Til dette arbejde blev der nedsat en tværfaglig projektgruppe.<br />

Projektet var opdelt i en del A og en del B der blev <strong>af</strong>viklet sideløbende.<br />

Fremgangsmåde<br />

Del A omfattede opbygning <strong>af</strong> en forsøgsenhed der efter<br />

<strong>af</strong>støvning <strong>af</strong> Papirulden skulle kunne imprægnere<br />

<strong>isolering</strong>en med forskellige imprægneringsmidler, såvel<br />

i pulver som i væskeform.<br />

Der blev gennemført omforandringer på det eksisterende<br />

produktionsanlæg.<br />

Afstøvningsenheden fungerer meget tilfredsstillende,<br />

idet der fjernes 3-5 vægt % fint støv fra produktionen.<br />

Materialet transporteres med luft, via en cyklon og en<br />

cellesluse, ned i <strong>af</strong>støvningsenheden.<br />

Her bliver materialet gennemblæst og det fineste støv<br />

stiger højest. Hvorefter det suges bort fra toppen-<br />

filtreres og komprimeres. Det har vist sig meget<br />

vanskeligt <strong>af</strong> få imprægneringsenheden til at fungere<br />

tilfredsstillende i forbindelse med våd-imprægnering,<br />

idet fibrene klumper sammen. Det er ikke lykkedes at<br />

løse dette problem. I stedet blev der benyttet en mere<br />

simpel ”spray- on” teknologi til forsøg.<br />

Del B omfattede indsamling <strong>af</strong> viden, indikerende<br />

forsøg og udvælgelse/ sammensætning <strong>af</strong> imprægneringsstoffer.<br />

1 Miljøstyrelsen: Telefonisk oplysning.<br />

7


Stofliste og første screening<br />

2, , , ,<br />

På basis <strong>af</strong> (også ældre) litteratur bl.a. 3 4 5 6 blev der udarbejdet en liste med mulige stoffer.<br />

Screeningen foregik således at hvert stof blev vurderet, hvor der kunne være eller opstå<br />

problemer i forhold til miljø og arbejdsmiljø- blev stofferne fravalgt. Det skal særligt bemærkes<br />

at ammonium gruppen blev fravalgt selvom den anvendes i flere alternative <strong>isolering</strong>smaterialer<br />

og den ved brandforsøg har en god effekt. Undersøgelse <strong>af</strong> alternative <strong>isolering</strong>smaterialers<br />

korrosive effekt på murbindere 7 har vist, at hør imprægneret med ammonium, bliver nedbrudt<br />

såfremt det opfugtes. Efter første screening var der 21 stoffer tilbage på listen.<br />

Anden screening<br />

Der blev under dette forløb tilvalgt yderligere 6 stoffer. Dvs. 27 stoffer blev undersøgt og<br />

beskrevet. <strong>Bor</strong>aks, <strong>Bor</strong>syre og Aluminium Hydroxyd anvendes som reference i hele forløbet.<br />

Der blev samlet et "produkt datablad", hvor alle fundne referencer blev kopieret og vedhæftet.<br />

Der blev foretaget endnu en udvælgelse <strong>af</strong> de stoffer som projektgruppen anså for bedst egnede.<br />

Herunder blev også taget højde for pH værdier på de endelige formuleringer, <strong>af</strong> hensyn til<br />

arbejdsmiljø, bygningsfysiske forhold og indeklima påvirkninger.<br />

Der blev udvalgt i alt 16 stoffer. Disse blev sammensat i 9 formuleringer og 2 koncentrationer,<br />

der blev fremstillet prøver <strong>af</strong> Papiruld med tilsætning <strong>af</strong> midlerne og der blev gennemført flere<br />

indikerende brandforsøgs serier.<br />

Fungicid effekt<br />

Der blev ligeledes iværksat forsøg med de 9 formuleringer i forhold til fungicid effekt. Prøverne<br />

blev udført på vand/soda opløst løbekasein og podet med Blå skimmelsvamp, Hvid<br />

tømmersvamp og Aspergillus Niger. Efter inkubationstiden blev tilføjet 2,5 gram <strong>af</strong> de udvalgte<br />

formuleringer. Prøverne blev alle gennemvædet med postevand. Efter applikationen henstod<br />

prøverne i lukkede glas- petriskåle ved 20° C.<br />

Forventningen var at væksten <strong>af</strong> fungi stoppede i en vis <strong>af</strong>stand fra Papirulds prøven.<br />

Projektgruppen udvalgte 2 <strong>af</strong> de 9 formuleringer.<br />

Brandprøver<br />

Som reference blev der ligeledes gennemført brandforsøg på Isover, Rockwool, almindelig<br />

Papiruld og den særligt gode formulering- prøve nr. 7.<br />

Alle brandprøvninger er foretaget i et kar <strong>af</strong> rustfrit stål på 150 x 150 x 100 mm med 50mm<br />

prøvemateriale.<br />

Gasflammen ca. 1100 0 C under en vinkel på 45 grader, <strong>af</strong>stand ca. 100 mm i 20 sek. (se forside)<br />

• Isover, gennembrændingen efter 7 sek..<br />

• Rockwool, gennembrændingen efter 18 sek.<br />

• Papiruld, nedbrænding efter 200sek. på ca. 12 mm, fugt 101,7 %RF<br />

• Prøve nr.7, nedbrænding efter 600 sek. på ca.15 mm, fugt 100,5 %RF i bunden <strong>af</strong> karret.<br />

2 TOX-info s. 455, 1994<br />

3 Karl Meyer's Vareleksikon s.511, MCMLII<br />

4 Tømrerarbejde i praksis, s.113<br />

5 Byggematerialer 2. bind, s. 40, 1922<br />

6 ÖKO-HAUS, Ökotest Dämstoffe, s.47, 1/98<br />

7 Konsekvenser for murværkskonstruktioner ved anvendelse <strong>af</strong> miljø- og arbejdsmiljøvenlige <strong>isolering</strong>smaterialer<br />

8


LØB- faggruppen for alternativ <strong>isolering</strong> mødtes<br />

hos Miljø <strong>isolering</strong> således at deltagerne kunne<br />

se maskinerne og produktions forløbet.<br />

Diskussion<br />

Brandbeskyttelse <strong>af</strong> organiske materialer er et meget komplekst kemisk fænomen hvor der<br />

generelt mangler teoretisk basisviden. Det samme gælder for beskyttelse mod biologisk<br />

nedbrydning <strong>af</strong> organisk materiale. Når forudsætningen er fravalg <strong>af</strong> alle miljø og<br />

sundhedsfarlige stoffer bliver opgaven ikke mindre.<br />

Det var svært at sammensætte projektgruppen og det var svært at finde personer og institutioner<br />

uden for denne der ville dele deres viden (uden vederlag).<br />

Den meget problematiske miljøprofil på de <strong>af</strong> Miljøstyrelsen anbefalede biocider (godkendt til<br />

plantebeskyttelse) overraskede projektgruppen.<br />

Konklusion<br />

Ud fra resultaterne <strong>af</strong> de indledende forsøg, var projektgruppen overbevist om at <strong>Bor</strong> kan<br />

substitueres som flammehæmmer og biocid i <strong>isolering</strong>smaterialer <strong>af</strong> organisk oprindelse.<br />

Det blev besluttet at anbefale basisprøve 6 og 7.<br />

Basisprøve 6, sammensætning:<br />

Papiruld 69%<br />

Amylum 10%<br />

Kaliumsilikat 10%<br />

Urea 5 %<br />

Natriumbenzöeat 4 %<br />

Magnesiumsulfat 2 %<br />

Basisprøve 7, sammensætning:<br />

Papiruld 74%<br />

Amylum 10%<br />

Aluminiukkaliumsulfat 5 %<br />

Urea 5 %<br />

Natriumbenzöeat 3 %<br />

Natriumklorid 3 %<br />

Billede <strong>af</strong><br />

formulering nr. 4.<br />

2 uger efter<br />

inkubation. Denne<br />

formulering er<br />

fravalgt, men viser<br />

tydeligt de<br />

veludviklede fungi<br />

Billede <strong>af</strong><br />

formulering nr. 7<br />

Ingen vækst <strong>af</strong><br />

fungi.<br />

9


Liste over kendte og nye imprægneringsmidler, samt 7stoffer udvalgt <strong>af</strong> Miljøstyrelsen<br />

Stof Brand Biocid Valgt (Valgt efterfølgende)<br />

Alkanna X - -<br />

Aloin X - -<br />

Aluminium Kalium Sulfat (Alun) X + +<br />

Ammonium phosphat X - -<br />

Ammonium sulfat X - -<br />

Ammoniumklorid (salmiak) ? ? - -<br />

Amulum (Kartoffelstivelse) ? ? + -<br />

Atamon X - -<br />

Benzoe X - -<br />

Casein Ca X - -<br />

Cement X - -<br />

Citrinsyre X - -<br />

Dekstrin ? - -<br />

Di- ammonium sulfat X - -<br />

Gips X - -<br />

Glykose - -<br />

Glimmer X - -<br />

Hydratkalk X X - -<br />

Jern Oxyd X X - -<br />

Kalium Silikat (Vandglas) X X + -<br />

Kaliumhydrogentartrat (vinsten) ? ? - -<br />

Kitosan X - -<br />

Kitin X - -<br />

Kridt X - -<br />

Lerjord X - -<br />

Lignosulfat X - -<br />

Magnesit X - -<br />

Magnesium Hydroxid X - -<br />

Magnesium Sulfat (Epsom Salt) X + +<br />

Mersan ? ? - -<br />

Natriumbenzoat X + +<br />

Natriumklorid (Kogesalt) X + -<br />

Natriumthiosulfat ? ? - -<br />

Phosfat X - -<br />

Soda X X - -<br />

Svovl X -<br />

Urea (Carbamid) X + -<br />

Valle - -<br />

Vandglas X X - -<br />

2,2-dibrom-2-cyanoacetamid X - -<br />

Bronopol 2-bromo-2-nitropropan X - -<br />

IPCB X - -<br />

Permethrin X - -<br />

Propicornazol X - -<br />

Tebuconazol X - -<br />

Triazolmetaboliter X - -<br />

Magma Firestop X - -<br />

Reference/ Aluminium Hydroxid X -<br />

<strong>Bor</strong>aks X X -<br />

<strong>Bor</strong>syre X X -<br />

10


<strong>Substitution</strong> <strong>af</strong> <strong>Bor</strong>- <strong>af</strong>prøvninger<br />

Som beskrevet tidligere lykkedes det ikke at få imprægneringsenheden til at fungere<br />

tilfredsstillende i forbindelse med våd-imprægnering (≤3% væske) i produktionsprocessen , idet<br />

fibrene klumpede sammen. Da andelen <strong>af</strong> imprægnering i formuleringen 6 og 7 var væsentlig<br />

større, blev det besluttet at tilføre de udvalgte imprægneringsstoffer som fint granulat.<br />

Imprægneringsstofferne tilsættes papirfibrene for at øge modstanden mod biologisk nedbrydning<br />

samt brand. Indikerende brandforsøg viste imidlertid at den imponerende brandbeskyttelse ikke<br />

længere var til stede !<br />

Hele processen med udvælgelses og indikerende forsøg måtte således gentages, koncentreret om<br />

stoffer egnet til tør -samt max 3% våd imprægnering.<br />

Fremgangsmåde<br />

Der blev valgt en ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen i Papiruld bestående <strong>af</strong> stofferne 12 vægt%<br />

Magnesiumsulfat, 12 vægt% Alun og 3 vægt% Natrium benzoat (211), alle på pulverform. (se<br />

bilag 1)<br />

Det var oprindeligt forudsat, at der skulle foretages en støvningstest på Arbejds Miljø Instituttet<br />

(AMI). Denne test, hvor <strong>isolering</strong>smaterialet roterer i en tromle (som i tombola), egner sig næppe<br />

til sammenligning mellem forskellige materialer, men er fortrinlig til at vurdere hhv.<br />

forbedringer/ forringelse i forbindelse med produktionsændringer. AMI udfører desværre ikke<br />

denne test længere. Indeklimamærkning udgik ligeledes idet der pt. ikke findes en standart på<br />

området. Følgende test blev iværksat:<br />

Mikrobiologi; En række forsøg med 11 forskellige fungicid-imprægneringer; reference:<br />

uimprægnetet Papiruld samt 2 x mineraluld.<br />

Fugtteknisk; Fugttekniske undersøgelser omfattende målinger <strong>af</strong> sorptionsisotermer,<br />

vanddamppermeabilitet og kapillarsugende egenskaber for alternativt saltmix; reference:<br />

nuværende salgskvalitet samt separate sorptionsisotermer for de tre imprægneringsstoffer i den<br />

nye formulering.<br />

Brand; <strong>Alternativ</strong>t saltmix; reference: nuværende salgskvalitet.<br />

Emisioner; <strong>Alternativ</strong>t saltmix; reference: nuværende salgskvalitet samt Papiruld uden<br />

imprægnering.<br />

Korrosion; <strong>Alternativ</strong>t saltmix samt de tre imprægneringsstoffer; reference: nuværende<br />

salgskvalitet og de ter imprægneringsstoffer samt Papiruld uden imprægnering.<br />

Lambda; <strong>Alternativ</strong>t saltmix; reference: nuværende salgskvalitet.<br />

Miljø; <strong>Alternativ</strong>t saltmix; reference: nuværende salgskvalitet.<br />

Resultaterne <strong>af</strong> ovennævnte undersøgelser og test findes i de respektive <strong>af</strong>snit.<br />

11


Brandtekniske undersøgelser<br />

Indledning<br />

Brand og eksplosion hører til de mest<br />

alvorlige ulykker der kan ramme en<br />

bygning –og de personer der opholder<br />

sig i eller ved bygningen.<br />

Når et materiale indgår en kemisk<br />

forbindelse med ilt, siger man at det<br />

iltes. Da atmosfærisk luft indeholder ilt<br />

(O2), kan dette finde sted. Ved iltning<br />

opstår altid varme. Hvis iltning<br />

fremkalder flammer, er der opstået ild.<br />

Brand er ild der er opstået utilsigtet.<br />

Brand er et meget komplekst fysisk og kemisk fænomen, hvor der generelt mangler teoretisk<br />

basisviden.<br />

Det er udbredt, og stærkt forenklet, at visualisere brandforudsætningerne som en trekant –<br />

brandtrekanten.<br />

For at en iltningsproces skal kunne frembringe ild, skal følgende betingelser være til stede:<br />

1. Brændbart materiale<br />

2. Materialet skal være opvarmet til dets antændelsestemperatur (for træ 250 – 300 0 C)<br />

3. Den fornødne iltmængde (Flammebrand over ca. 15%, glødebrand over ca. 9%)<br />

Antændelses Oxygen<br />

temperatur<br />

Brændbart materiale<br />

Hvis blot en <strong>af</strong> betingelserne ikke længere er opfyldt, vil branden slukkes. Forbrænding der<br />

hurtigt dør ud karakteriseres som forpufning. Såfremt branden fortsætter men ikke bryder ud i<br />

flammer, er der tale om en glødebrand. For alle kemiske reaktioner gælder, at bestemte<br />

vægtforhold <strong>af</strong> grundstoffer går i forbindelse med hinanden. Det blandingsforhold, hvori<br />

antændelsen kan finde sted, begrænses <strong>af</strong> hhv. den nedre og øvre antændelsesgrænse. Når et<br />

materiale brænder med flamme, er det ofte de brændbare gasser, der dannes under opvarmning,<br />

der brænder, idet flammernes fortsatte beståen beror på en kædereaktion, hvor ilden springer fra<br />

molekyle til molekyle.<br />

Flammebeskyttelsesmidler gør ikke et materiale ubrændbart, men mindsker risikoen for brand og<br />

anvendes enten i eller udenpå et brændbart materiale. Imprægneringen besværliggør antænding<br />

ved opvarmning eller ved elektriske kortslutninger og mindsker brandens udbredelse.<br />

12


Flammebeskyttelses- imprægneringen fungerer ved at fjerne et <strong>af</strong> ”benene” i brandtrekanten.<br />

(Sænke temperaturen, fortrænge /forbruge ilten, indkapsle det brændbare materiale eller<br />

forhindre føromtalte kædereaktion i forbrændingszonen (en inhibitor)<br />

Flammebeskyttelses- imprægneringen anvendes i store mængder og i en lang række produkter,<br />

fx hydraulikolier, tekstiler, elektronik, plast og <strong>isolering</strong>smaterialer…<br />

Vigtige grupper <strong>af</strong> flammebeskyttelsesmidler:<br />

Organiske bromerede forbindelser fx haloner; PBB og PBDE og TBBP A<br />

Organiske phosphorforbindelser<br />

Organiske chlorerede forbindelser fx PCB<br />

Uorganiske metalforbindelser fx aluminiumhydroxid<br />

Andre fx Melamin og <strong>Bor</strong><br />

Mange flammebeskyttelsesmidler er giftige og eller <strong>af</strong>giver giftige stoffer ved opvarmning og<br />

brand. De alvorlige miljøproblemer ved brandhæmmere indeholdende hhv. brom, phosphor og<br />

klor er velkendte. Papiruld indeholder ikke disse stoffer, hverken i den nuværende salgskvalitet<br />

eller i forbindelse med det alternative saltmix.<br />

En brand forplanter sig opefter med stor hastighed, til siderne med relativ mindre hastighed og<br />

nedefter med meget lille hastighed.<br />

Med Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 har Erhvervs- og Boligstyrelsen i 2002<br />

introduceret de nye fælleseuropæiske brandklasser. For materialer gælder følgende:<br />

Europæisk<br />

klasse<br />

Hidtidig<br />

klasse<br />

A2-s1,d0 Ubrændbart<br />

B-s1,d0 Klasse A<br />

D-s2,d2 Klasse B<br />

E - F uklassificeret<br />

Med Tillæg 6 til Bygningsreglement for småhuse 1998 har Erhvervs- og Boligstyrelsen med<br />

virkning fra 1. dec. 2004 ændret bygningsreglementet. For <strong>isolering</strong>smaterialer gælder fx:<br />

4.3.9 Isoleringsmaterialer må ikke anvendes på en sådan måde, at det medfører en øget<br />

brandrisiko. Ved et <strong>isolering</strong>smateriale forstås i denne sammenhæng ethvert materiale, der har en<br />

densitet,som er mindre end 300 kg/m³. Dette <strong>af</strong>snit omfatter ikke andre plastbaserede<br />

byggevarer, f.eks. eldåser og –rør, faldstammer, ventilationsdele, pexrør, kabel<strong>isolering</strong>,<br />

montageskum og lignende. På denne baggrund kan:<br />

Isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]<br />

anvendes uden begrænsninger. Isoleringsmaterialer, der opfylder kravene til materiale klasse Ds2,d2<br />

[klasse B materiale], anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng<br />

gælder for alle andre materialer.<br />

Isoleringsmaterialer, der ikke opfylder kravene til materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale],<br />

kan:<br />

– anvendes ovenpå etageadskillelser,som er mindst bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 [BSbygningsdel<br />

60],<br />

– anvendes i vægge, hvis <strong>isolering</strong>smaterialet på begge sider <strong>af</strong> en lodret bygningsdel er<br />

<strong>af</strong>dækket med mindst bygningsdel klasse EI 30 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 30],<br />

13


– anvendes i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende del <strong>af</strong> tagkonstruktionen er mindst<br />

bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] eller opfylder kravene i <strong>af</strong>snit 4.3.2.,<br />

– anvendes i terrændæk og i krybekælderdæk,<br />

– anvendes i bygninger, når <strong>isolering</strong>smaterialet er <strong>af</strong>dækket med mindst beklædning klasse K1<br />

10 Bs1,d0 [klasse 1 beklædning] langs begge sider <strong>af</strong> en lodret bygningsdel og langs undersiden<br />

<strong>af</strong> en vandret eller skråtstillet bygningsdel, såfremt der ikke er hulrum mellem<br />

<strong>isolering</strong>smaterialet og beklædningen,<br />

– anvendes, såfremt <strong>isolering</strong>smaterialet er <strong>af</strong>dækket med mindst bygningsdel klasse EI 30<br />

[BD-bygningsdel 30] langs begge sider <strong>af</strong> en lodret bygningsdel og langs undersiden <strong>af</strong><br />

en vandret eller skråtstillet bygningsdel.<br />

Efter flere hundrede år med præskriptive (forskriftsmæssige) brandkrav, åbnede nye<br />

brandbestemmelser i bygningsreglementet 1. juni op for en funktionsbaseret<br />

byggesagsbehandling. Det er således muligt at vælge mellem de gældende brandkrav i<br />

bygningsreglementet 8 –eller at eftervise at et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opfyldes på anden<br />

vis 9 . Brandkapitlet i bygningsreglementet er langt det mest omfattende og tillige svært<br />

tilgængeligt, ikke mindst såfremt det drejer sig om <strong>isolering</strong>smaterialer der ikke opfylder kravet<br />

til klasse A materialer.<br />

I forbindelse med ”<strong>isolering</strong>spuljen” er der derfor udarbejdet to vejledninger 10 . Disse anvisninger<br />

har været flittigt anvendt.<br />

I dette kapitel præsenteres resultaterne <strong>af</strong> brandtekniske undersøgelser <strong>af</strong> Papiruld med en ny<br />

formulering <strong>af</strong> imprægneringen 11, 12 . Den nye formulering består <strong>af</strong> imprægneringsstofferne 12<br />

vægt% Magnesiumsulfat, 12 vægt% Alun og 3 vægt% Natrium benzoat. (%<strong>af</strong> det samlede<br />

produkt) Imprægneringsstofferne tilsættes papirfibrene som beskyttelse mod biologisk<br />

nedbrydning og som brandhæmmer. Den imprægnerede Papiruld er et løsfyldprodukt, og<br />

imprægneringsstofferne er på pulverform.<br />

Undersøgelsens formål<br />

Ifølge den europæiske standard EN 13501-1, part 1, inddeles brændbare materialer i klasserne<br />

B,C,D og E samt F med hensyn til deres reaktion på brand egenskaber ud fra resultater opnået<br />

ved prøvning efter: EN 13823:2002 (SBI testen) og EN ISO (11925:2002 Small Flame testen).<br />

Det var undersøgelsens formål at fremsk<strong>af</strong>fe data der muliggør en sammenligning <strong>af</strong> de<br />

brandtekniske egenskaber for Papiruld i den nuværende salgskvalitet sammenlignet med<br />

Papiruld imprægneret med et alternativt saltmix.<br />

Fremgangsmåde<br />

Der er udført 5 SBI tests og 12 Small Flame tests på Dansk Brand og sikringsteknisk Instituts<br />

laboratorium.<br />

SBI test: Papirulden blev indblæst i 5 sæt stålkasser med målene 1500 x 1100 x 100 mm og<br />

1500 x 500 x 100 mm, som hhv. den lange og den korte vinge i SBI udstyret. Tykkelse <strong>af</strong><br />

produkt: 90-95 mm.<br />

8 Eksempelsamling om brandsikring <strong>af</strong> byggeri, Erhvervs og boligstyrelsen april 2004.<br />

9 Information om brandteknisk dimensionering, Erhvervs og boligstyrelsen april 2004.<br />

10 Bygningsdele med celluloceuld og høruld, Eksempler. Bygge- og miljøteknik ApS & DBI 2000, samt <strong>Alternativ</strong><br />

<strong>isolering</strong>..-en håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer.<br />

11 DBI Prøvningsrapport, 2004-10-26, Sag nr.: PF11923a Løbe nr.: 9824<br />

12 DBI Prøvningsrapport, 2004-10-27, Sag nr.: PF11923b, Løbe nr.: 9825<br />

14


Papirulden i stålkasserne blev fastholdt i horisontal retning med 0,9 mm ståltråd pr. 200 mm på<br />

begge stålkasser. På den store stålkasse var der yderligere fastholdelse pr. 100 mm i den nedre<br />

del. I stålkasserne var der monteret underlagsplader <strong>af</strong> 10 mm kalciumsilikatplader.<br />

Prøvelegemerne blev anbragt i et konditioneringsrum med relativ luftfugtighed 50 ± 5% ved<br />

temperaturen 23 ± 2 0 C. Prøvelegemerne opbevaredes i konditioneringsrummet indtil<br />

fugtligevægt var opnået, jf. <strong>af</strong>snit 4.2 i EN 13238.<br />

15


Small Flame testen: For at fastholde papirulden anvendtes en net med 12 mm maskevidde<br />

foldet til en kasse med målene 250 x 90 x 40 mm og med den eksponerede side og kant frilagt.<br />

Der er efter bedste evne forsøgt at opnå samme densitet som for SBI prøveemnerne.<br />

Prøvningsmetoder<br />

Prøvningerne blev udført efter:<br />

EN 13823:2002 Reaction to fire tests for building products. Building products excluding<br />

floorings exposed to the thermal attack by a single burning item.<br />

EN ISO 11925-2:2002 Reaction to fire tests. Ignitability of building products subjected to direct<br />

impingement of flame. Part 2 Single-flame source test.<br />

Måleresultater<br />

Afrapporteringen er delt i to, hhv. Papiruld i den nuværende salgskvalitet:<br />

Aluminiumhydroxid CAS nr. 21645-51-2 9%<br />

<strong>Bor</strong>syre CAS nr. 10043-35-3 & <strong>Bor</strong>ax decahydrat CAS nr. 21645-51-2 6%<br />

Granuleret avispapir 85%<br />

Densiteten <strong>af</strong> produktet i stålkasserne før konditionering blev bestemt til 64 kg/m³.<br />

Middel fugtindholdet i papirulden; 12,2 % (i % <strong>af</strong> tørvægten) efter 24 timers tørring ved 105°C.<br />

Papiruld med alternativt saltmix:<br />

Magnesium Sulfat CAS nr. 7487-88-9 12%<br />

Aluminium Kalium Sulfat CAS nr. 7784-24-9 12%<br />

Natriumbenzoat CAS nr. 532-32-1 3%<br />

Granuleret avispapir 73%<br />

Densiteten <strong>af</strong> produktet i stålkasserne før konditionering blev bestemt til 79 kg/m³. Middel<br />

fugtindholdet i papirulden blev bestemt til 9,6 % (i % <strong>af</strong> tørvægten) efter 24 timers tørring ved<br />

105°C.<br />

SBI test:<br />

Gennemsnitsværdierne <strong>af</strong> 3 prøvninger på Papiruld i nuværende salgskvalitet hhv. med nyt saltmix.<br />

Klassifikationsværdier Nuværende salgskvalitet Nuværende salgskvalitet<br />

tidligere undersøgelse 13<br />

Med nyt<br />

saltmix<br />

FIGRA0,2MJ (W/s) 1575 681 2118<br />

FIGRA0,4MJ (W/s) 1355 419 1736<br />

THR600S (MJ) 8,4 5,9 13,5<br />

SMOGRA (m 2 /s 2 ) 13 0,4 26<br />

TSP600S (m 2 ) 111 27,7 230<br />

FDPf≤10S (ja/nej) Nej - Ja<br />

FDPf≥10S (ja/nej) Nej Nej Nej<br />

LFS til kant(ja/nej) ja Nej ja<br />

FDPf≤10S: Flammende dråber/partikler brændende mindre end 10 sekunder<br />

FDPf≥10S: Flammende dråber/partikler brændende mere end 10 sekunder<br />

LFS: Sideværts flammespredning på den lange vinge <strong>af</strong> prøvelegemerne<br />

13 <strong>Alternativ</strong>e <strong>isolering</strong>smaterialer i SBI test og Smale Flame test Fase 2<br />

16


Small Flame test:<br />

Prøvelegeme, målinger på Antændelse Fs ≥150mm Tid når 150mm Antændelse <strong>af</strong><br />

hhv. langs og på tværs (ja/nej) (Ja/nej) mærket nås (s) filterpapir (ja/nej)<br />

Nuværende salgskvalitet ja nej - nej<br />

Nuværende salgskvalitet<br />

tidligere undersøgelse 14<br />

nej nej - nej<br />

<strong>Alternativ</strong>t saltmix ja ja 8 nej<br />

Overfladeflamme eksponering iht. Afsnit 7.4.1, 15 sekunders flammeeksponering<br />

Klassifikation <strong>af</strong> den nuværende salgskvalitet kan således fastlægges til klasse E<br />

Papiruld med nyt saltmix til klasse F.<br />

SBI test<br />

Til venstre Testopstillingen inden <strong>af</strong>prøvning. Gasflammen brænder nedefra i hjørnet<br />

I midten. Papiruld i nuværende salgskvalitet, efter 20 minutters brandpåvirkning. Det ses tydeligt at<br />

<strong>isolering</strong>en er røgsværtet i vandrette striber. For dette prøvelegeme er ilden løbet på overfladen hvor<br />

ståltråden er placeret (tråden har revet overfladen op, i forbindelse med håndtering <strong>af</strong> emnerne)<br />

Til højre Papiruld med alternativt saltmix.<br />

Det er desværre tydeligt at dette materiale har dårligere brandtekniske egenskaber.<br />

14 <strong>Alternativ</strong>e <strong>isolering</strong>smaterialer i SBI test og Smale Flame test Fase 2<br />

17


Diskussion<br />

Figraværdierne fastsættes således at<br />

varme<strong>af</strong>givelsen inden for de første sekunder<br />

vægtes langt højere end varme<strong>af</strong>givelsen i de<br />

efterfølgende minutter. Denne målemetode<br />

str<strong>af</strong>fer således produkter med brændbare<br />

småfibre på overfladen. De to gasflammer i<br />

prøvekammeret kan ikke tændes udefra. Det<br />

blev observeret at ”spidsen” på FIGRA-kurven<br />

tilsyneladende falder sammen med det tidspunkt<br />

hvor operatøren bevæger sig ind og ud <strong>af</strong><br />

prøvekammeret for at tænde 2. flamme.<br />

Klassificeringen <strong>af</strong>gøres typisk <strong>af</strong> figraværdierne.<br />

Det er ligeledes uheldigt, men svært<br />

at undgå, at den ståltråd der er anvendt til at<br />

fastgøre <strong>isolering</strong>en og de lægter der anvendes<br />

til opklodsning <strong>af</strong> prøveemnerne under konditioneringen, løsner fibrene.<br />

15 Klassifizierungsbericht OIB, MA39-VFA 2003-1950.01, Wien 2004<br />

Klassifikation <strong>af</strong> den nuværende<br />

salgskvalitet blev E (samme klasse<br />

som EPS) Ved en vejledende test er<br />

den nuværende salgskvalitet tidligere<br />

testet (vejledende) på DBI som D-s1,<br />

d0 og rullemåtter i Hør fra Her<strong>af</strong>lax<br />

som Klasse F. Samme produkt<br />

klassificeres nu efter samme<br />

standarder men <strong>af</strong> et andet<br />

prøvningsinstitut som B-s2, d0. 15<br />

EN 13823:2002 anviser ikke en<br />

entydig metode til fastholdelse <strong>af</strong><br />

<strong>isolering</strong>en. Det er tydeligt at<br />

fastholdelsen har en stor indflydelse på<br />

klassificeringen.<br />

18


<strong>Alternativ</strong>t brandforsøg på ”Friland”<br />

<strong>Alternativ</strong>t brandforsøg i forbindelse med udsendelse i TV2 fra landsbyen ”Friland” ved<br />

Feldballe på Djursland.<br />

Her er ikke tale om en måling <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>smaterialernes ”reaktion på brand” som ved SBI og<br />

Small Flame testen, men en tilnærmet ”end use test”. (Se ligeledes 16 )<br />

Rammerne var opbygget <strong>af</strong> 25 x 100 mm fyr, felterne målte 100 x 500 x 575 mm.<br />

Der blev <strong>af</strong>prøvet fire forskellige <strong>isolering</strong>smaterialer, de var alle fastholdt med fintmasket<br />

kyllingenet.<br />

• Halmplade fra BIOCORE i Skærbæk, 2 x 50 mm, ingen beklædning. (Ulovlig konstruktion)<br />

• PAPIRULD fra Miljø<strong>isolering</strong> i Hillerød, 100 mm løsuld, beklædt med 19 x 125 mm fyr<br />

loftpanel, ludbehandlet. (Ulovlig konstruktion)<br />

• Glasuld fra ISOVER, 2 x 50 mm rullemåtte beklædt med 19 x 125 mm fyr loftpanel,<br />

ludbehandlet. (Lovlig konstruktion)<br />

• Ålegræs (Søgræs) fra Lolland, beklædt med 2 x 13 mm Danogips Plank (Lovlig<br />

konstruktion)<br />

Der blev anvendt fire stk. 11 kg. nyfyldte gasflasker fra Primagaz Danmark A/S,<br />

Højtryksregulatorer, 2 m slanger samt 32 mm brændere.<br />

Flammetemperaturen blev målt til 1203 o C i 100 mm <strong>af</strong>stand, med et digitalt termometer mrk.<br />

Viking 1000.<br />

Brænderen var placeret i brandfeltets nederste 1/3, i en vandret <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> 60 mm. Flammen var<br />

rettet opad i en vinkel på 45 o .<br />

Brænderne blev lukket efter 30 min, efter ca. 45 min. blev der slukket med vand.<br />

Brandforsøget blev <strong>af</strong>viklet med henblik på optagelse <strong>af</strong> TV.<br />

16 Rapport over sammenlignende brandforsøg, DBI 1998<br />

• Efter ca. 25 min brændte<br />

halmpladerne (t.v.) igennem. Da<br />

brænderne blev lukket gik ilden<br />

ud, og der var da brændt et<br />

konisk hul. Ø ca. 170mm mod<br />

brænderen og Ø ca. 100 mm på<br />

bagsiden. Stativet var<br />

fuldstendigt uskadt.<br />

• Efter 30 min., da brænderne<br />

blev lukket, var der ca. 40mm.<br />

tilsyneladende uskadt Papiruld<br />

(nr. to fra v.) tilbage umiddelbart<br />

foran brænderen. En del <strong>af</strong><br />

beklædningen var tilbage og<br />

hele stativet var ubeskadiget.<br />

Beklædningen og evt.<br />

<strong>isolering</strong>en bag denne fortsatte<br />

med at brænde ganske svagt<br />

frem til slukningen.<br />

19


• Efter ca. fire minutter brændte feltet isoleret med Glasuld (nr. tre fra v.) igennem, efter kort<br />

tid var alt Glasulden smeltet, hvorefter hele beklædningen bortbrændte. Stativet brød ligeledes i<br />

brand. Stativet var, efter slukningen, stærkt beskadiget.<br />

• Efter ca. 25 minutter brændte gipspladerne igennem, hvorefter ålegræsset (t.h.) langsomt<br />

glødede bort. Stativet var, efter slukningen, kun lettere brandskadet.<br />

Konklusion<br />

Klassifikation <strong>af</strong> den uværende salgskvalitet blev E, for Papiruld med alternativt saltmix<br />

blev klassifikationen F.<br />

Papiruld i den nuværende salgskvalitet udviser således de bedste brandtekniske<br />

egenskaber.<br />

Det er egentligt ligegyldigt om klassificeringen er E eller F idet <strong>isolering</strong>smaterialer skal<br />

klassificeres mindst som Klasse B-s1,d0 for at opnå lempelige beklædningskrav.<br />

Prøvningsnormerne <strong>af</strong>spejler tilsyneladende ikke et virkeligt brandforløb.<br />

Klassifikation <strong>af</strong> reaktion på brand egenskaber ud fra resultater opnået ved prøvning efter:<br />

EN 13823:2002 og EN ISO (11925:2002 er tilsyneladende ikke entydig, men er <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong> den<br />

valgte fastholdelsesmetode.<br />

20


Emissioner brand<br />

Indledning<br />

I mange år har man været klar over, at røg og røgforgiftning er<br />

ansvarlig for de fleste dødsofre under brande, og man må derfor<br />

undre sig over hvorfor brandkapitlerne i bygningsreglementerne<br />

ingen krav stiller til emissioner fra brand i bygningsmaterialer.<br />

Forbrændingsprodukter fra alle stoffer er principielt giftige.<br />

Virkningen er bestemt <strong>af</strong> påvirkningstid, koncentration,<br />

tilstedeværelse <strong>af</strong> andre stoffer (synergisme) samt<br />

sundhedstilstanden hos de eksponerede personer. Ved prøvning<br />

koncentrerer man sig om at finde stoffer der, selv i meget små<br />

mængder har en signifikant effekt.<br />

I dette kapitel præsenteres resultaterne <strong>af</strong> brandtekniske undersøgelser<br />

<strong>af</strong> Papiruld med en ny formulering <strong>af</strong><br />

imprægneringen. 17 Den nye formulering består <strong>af</strong><br />

imprægneringsstofferne 12 vægt% Magnesiumsulfat, 12 vægt%<br />

Alun) og 3 vægt% Natrium benzoat. Imprægneringsstofferne<br />

tilsættes papirfibrene som mug- og brandhæmmer. Den<br />

imprægnerede Papiruld er et løsfyldprodukt, mens<br />

imprægneringsstofferne er på pulverform.<br />

Undersøgelsens formål<br />

Det var undersøgelsens formål at fremsk<strong>af</strong>fe data der muliggør en sammenligning <strong>af</strong> emissionen<br />

ved brand for Papiruld i den nuværende salgskvalitet med hhv. Papiruld imprægneret med et nyt<br />

saltmix og Papiruld uden imprægnering.<br />

Prøvemateriale<br />

3 <strong>isolering</strong>smaterialer mærket henholdsvist: Nuværende salgskvalitet) <strong>Bor</strong>, Uden imprægnering)<br />

US og nyt saltmix) Ny salt<br />

Fremgangsmåde<br />

Der er foretaget pyrolyse test for alle tre <strong>isolering</strong>smaterialer. Ved en pyrolyse test opvarmes en<br />

mindre del <strong>af</strong> produktet (ca. 0,5 g) til ca. 800°C i et glasrør, hvor emissionen fra <strong>af</strong>brændingen<br />

opsamles på faste adsorbenter (XAD II rør og kulrør) samt en vaskeflaske til opsamling <strong>af</strong><br />

aldehyder. Flow'et er 1 l/min. til henholdsvis vaskeflaske og faste adsorbenter. Testens varighed<br />

er 30 min. Efter testens <strong>af</strong>slutning skylles gasrørene med demineraliseret vand for at opsamle<br />

eventuelle rester <strong>af</strong> borsyre.<br />

Generelt kan de kemikalier, der skabes ved en termisk nedbrydelse, opdeles i:<br />

• Brændbare gasser<br />

• Ikke brændbare gasser<br />

• Væsker<br />

• Findelte partikler<br />

• Faste stoffer<br />

17 Analyserapport – Materialeprøve, Eurofins, ref. 211893A-71-184/JP, 2004<br />

21


Analyseresultater<br />

Enhed: µg/g <strong>Bor</strong> US Ny salt<br />

Prøvemængde (g) 0,60 0,48 0,52<br />

Parameter<br />

Aldehyder (C1-C6)<br />

Formaldehyd < 4,0 33 < 4,6<br />

Acetaldehyd < 7,7 23 < 8,8<br />

Propionaldehyd < 20 < 25 < 23<br />

Butyraldehyd < 20 < 25 < 23<br />

Pentanal < 20 < 25 < 23<br />

Hexanal < 20 < 25 < 23<br />

VOC/SVOC<br />

Toluen < 2 69 < 2<br />

Phenylacetylen¤ < 2 48 < 2<br />

Styren¤ < 2 40 < 2<br />

Phenol¤ < 2 73 < 2<br />

Indene¤ < 2 98 < 2<br />

Napthalen¤ 4,8 230 < 2<br />

Methylnaptalener¤ < 2 42 < 2<br />

Biphenyl¤ 3,8 140 < 2<br />

Kulbrinter < 2 100 < 2<br />

Benzen 13 520 6,0<br />

Øvrige¤# < 2 290 < 2<br />

<strong>Bor</strong>syre* 4300 < 2100 < 1900<br />


Konklussion<br />

Emissionen <strong>af</strong> skadelige stoffer fra de tre undersøgte materialer virker ikke alarmerende.<br />

Emissionen <strong>af</strong> skadelige stoffer fra Papiruld med nyt saltmix er mindre end emissionen fra<br />

Papiruld i den nuværende salgskvalitet. Emissionen fra Papiruld uden imprægnering er<br />

større for alle stoffer med undtagelse <strong>af</strong> borsyre.<br />

Emissionen <strong>af</strong> skadelige stoffer fra <strong>isolering</strong>smaterialer er grundigt dokumenteret men kun<br />

enkelte undersøgelser er offentliggjort.<br />

23


Fugttekniske undersøgelser<br />

Indledning<br />

Nedbrydning <strong>af</strong> byggematerialer og dårligt indeklima i forbindelse med indtrængning <strong>af</strong> vand er<br />

et kendt fænomen i byggeriet. Ophobning <strong>af</strong> fugt i klimaskærmen er ligeledes et stort problem i<br />

forbindelse med forkert design eller forkerte udførte konstruktioner. 21<br />

Svigt i byggeriet koster årligt 12 milliarder,<br />

eller godt 10% <strong>af</strong> produktionsværdien. 22<br />

Målinger 23 viser at brugen <strong>af</strong> dampspærre har<br />

stor betydning for fugtophobningen i fx<br />

facadeelementernes yderste dele når<br />

facadeelementet er isoleret med mineraluld. I<br />

vinterperioden kunne der således konstatere en<br />

uacceptabel høj fugtophobning på knap 30%<br />

(træ-fugt) i elementer isoleret med mineraluld<br />

uden dampspærre. Dvs. en halv gang højere end<br />

faregrænsen for svampe-angreb, og dermed tæt<br />

på træets fiber-mætningspunkt. Derimod er<br />

hverken dampspærre eller dampbremse<br />

nødvendig når der bruges papir<strong>isolering</strong> såfremt konstruktionen er lufttæt. Her kunne forskerne<br />

registrere et maksimalt fugtindhold på18% (træ-fugt).<br />

Uanset valg <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>smateriale optræder der perioder med høj fugtighed ≥85 RF yderst i<br />

<strong>isolering</strong>en, og materialerne må kunne tåle dette.<br />

I forbindelse med <strong>isolering</strong>spuljen er der foretaget en række fugttekniske undersøgelser. Der er<br />

ikke rapporteret om fugttekniske problemer relateret til anvendelse <strong>af</strong> Papiruld.<br />

I dette kapitel præsenteres resultaterne <strong>af</strong> fugttekniske undersøgelser <strong>af</strong> Papiruld med en ny<br />

formulering <strong>af</strong> imprægneringen 24 . Den nye formulering består <strong>af</strong> imprægneringsstofferne 12<br />

vægt% Magnesiumsulfat, 12 vægt% Alun) og 3 vægt% Natrium benzoat.<br />

Imprægneringsstofferne tilsættes papirfibrene som mug- og brandhæmmer. Den imprægnerede<br />

Papiruld er et løsfyldprodukt og imprægneringsstofferne er på pulverform.<br />

Projektet er udført <strong>af</strong> BYG•DTU, Danmarks Tekniske Universitet.<br />

De udførte fugttekniske undersøgelser omfatter målinger <strong>af</strong> sorptionsisotermer,<br />

vanddamppermeabilitet og kapillarsugende egenskaber, incl. tørstofbestemmelse, på prøveemner<br />

imprægneret med den nye formulering <strong>af</strong> imprægneringen. Af hensyn til sammenligning måles<br />

sorptionsisotermer for Papiruld i den nuværende salgskvalitet sammenligne med Papiruld<br />

imprægneret med et alternativt saltmix.<br />

Desuden måles separate sorptionsisotermer for de tre imprægneringsstoffer i den nye<br />

formulering.<br />

21 <strong>Alternativ</strong> <strong>isolering</strong> – undgå byggeskader<br />

22 Svigt i byggeriet- økonomiske konsekvenser og muligheder for reduktion, By og Byg 2004<br />

23 Asta Nicolajsen, Fugtsikre træfacader, By og Byg Dokumentation 025<br />

24 Fugttekniske undersøgelser <strong>af</strong> Papiruld med en ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen<br />

24


Sorptionsisotermer<br />

Undersøgelsens formål<br />

Det var undersøgelsens formål at muliggøre en sammenligning <strong>af</strong> de fugttekniske egenskaber for<br />

Papiruld i den nuværende salgskvalitet sammenligne med Papiruld imprægneret med et<br />

alternativt saltmix.<br />

Fremgangsmåde<br />

Jo højere relativ luftfugtighed (RF) desto mere vand kan optages i materialet. Dette fænomen<br />

kaldes adsorption. Tilsvarende tales om desorption, når materialet <strong>af</strong>giver fugt. Den kurve, som<br />

angiver ligevægt mellem RF og vandindhold ved en given, fastholdt temperatur kaldes en<br />

sorptionsisoterm. Måling <strong>af</strong> sorptionsisotermer er sket i klimaskab på BYG•DTU.<br />

Forsøgsopstillingen gør det muligt at benytte et sæt prøveemner og ændre RF løbende, således at<br />

de samme prøveemner gennemløber en hel cyklus fra tør til fugtig til tør tilstand.<br />

Opstillingen består <strong>af</strong> et køleskab, der er ombygget på en række punkter. Princippet i opstillingen<br />

er, at prøvehåndteringen under vejning skal kunne foregå uden at åbne døren til klimaskabet.<br />

I klimaskabet er der i døren indsat en plexiglasrude med en handskeåbning og en latexhandske.<br />

Via et lille hul i toppen <strong>af</strong><br />

klimaskabet er der forbindelse til en<br />

digitalvægt placeret på en hylde over<br />

klimaskabet.<br />

Klimaet styres med en PID-regulator<br />

ved blanding <strong>af</strong> tør og fugtig luft<br />

tilført skabet.<br />

Prøveemnerne <strong>af</strong> løsfyldprodukter er<br />

anbragt i poser. Prøveemner på<br />

pulverform – imprægneringsstofferne<br />

– anbringes i vejeglas, der placeres i<br />

teflonbakker som ligeledes via en<br />

bøjle er ophængt i klimaskabets<br />

trådnet.<br />

Klimaskabsopstilling på BYG•DTU til måling <strong>af</strong> sorptionsisotermer.<br />

25


Måleresultater<br />

Poser med Papiruld hænger til venstre<br />

og to vejeglas med imprægnerings-<br />

stoffer hænger foran<br />

Undersøgte produkter<br />

Produkt (kaldenavn) Beskrivelse<br />

Papiruld 1 + 2<br />

Papiruld 1 + 2<br />

Alun<br />

Magnesiumsulfat<br />

Natriumbenzoat E-211<br />

Imprægneret med bor<br />

Imprægneret med ny<br />

formulering<br />

KAl(SO4)2 ⋅ 12H2O<br />

MgSO4 ⋅ 7H2O<br />

C6H5COONa<br />

Som start på adsorptionsmålingerne er produkterne tørret i 24 timer ved 40 °C Der er udført<br />

adsorptionsmålinger ved 55, 85, 93 og 95,4 %RF. Desorptionsmålingerne er udført ved 93, 85 og<br />

55 %RF. Tørring <strong>af</strong> produkterne er sket efter bestemmelse <strong>af</strong> desorptionsisotermer.<br />

Adsorptionsisotermer for Papiruld uden imprægnering er indsat som gul kurve. (målt i et<br />

tidligere projekt) 25 . Det interessante er hvorledes den tilsatte imprægnering påvirker produktets<br />

opførsel.<br />

Sorptionsisotermer for Papiruld imprægneret med bor henholdsvis imprægneret<br />

med ny formulering samt adsorptionsisotermer for Papiruld uden imprægnering<br />

er indsat som gul kurve.<br />

25 Sorptionsisotermer, Ernst Jan De Place Hansen og Kurt Kielsgaard Hansen, DTU 1999<br />

26


Sorptionsisotermer for de tre impræneringsstoffer<br />

I et tidligere projekt 26 er adsorptionsisotermen for hhv. <strong>Bor</strong>syre, <strong>Bor</strong>ax og Aluminiumhydroxid<br />

målt til samme niveau som for Alun.<br />

Det er visuelt konstateret at magnesiumsulfat og natrium benzoat er helt flydende ved 97 %RF,<br />

men krystallerne gendannes ved 55 %RF under desorption. Alun har så lav fugtoptagelse, at den<br />

bliver på pulverform ved 97 %RF. I en ekssikkatoropstilling er fugtoptagelsen ved 97 %RF for<br />

magnesiumsulfat og natrium benzoat målt til henholdsvis 138 vægt-% og 276 vægt-%. En anden<br />

meget anvendt brandhæmmer er amoniumfosfat/sulfat, fugtoptagelsen er her målt til 198 vægt-<br />

% 27 .<br />

Diskussion<br />

Måling <strong>af</strong> sorptionsisotermer viser at Papiruld kan optage langt mere fugt end fx mineraluld.<br />

Denne fugt kan heldigvis <strong>af</strong>gives igen, undersøgelser viser at denne evne til at ”håndtere” fugt<br />

betyder at fugtindholdet i klimaskærmen kan holdes under det kritiske niveau i vinterperioden –<br />

også såfremt dampspærren, som det ofte er tilfældet, er beskadiget/forkert monteret eller helt<br />

udeladt. Dette er ikke tilfældet i forbindelse med mineraluld. Undersøgelser viser at opfugtet<br />

Papiruld, til forskel fra mineraluld, ikke mister <strong>isolering</strong>sevnen. Det er vigtigt at bibeholde de<br />

gode fugttekniske egenskaber i forbindelse med en evt. overgang til andre imprægneringsmidler.<br />

Op til 85 %RF er de målte vandtørstof-forhold ens for Papiruld imprægneret med henholdsvis ny<br />

formulering <strong>af</strong> imprægneringen, bor-imprægnering samt for uimprægneret Papiruld. Ved høje<br />

relative luftfugtigheder stiger den optagne vandmængde meget især for Papiruld imprægneret<br />

med den nye formulering. Ved 95,4 %RF er vandtørstofforholdet næsten dobbelt så stort for<br />

Papiruld imprægnet med ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen i forhold til vandtørstof-forholdet<br />

for Papiruld imprægneret med bor-imprægnering. Dette skyldes det store vandtørstof-forhold for<br />

imprægneringsstofferne magnesiumsulfat og natrium benzoat; disse imprægneringsstoffer har<br />

begge en meget stor vandoptagelse ved RF større end 85%. En stor vandoptagelse vil betyde en<br />

forøget vægt <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>smaterialet samt evt. en større sætning. 28<br />

(Øget densitet medfører modsat en mindre sætning) Når imprægneringssaltene opløses vil de<br />

formodentligt trænge ind i fibrene. Det vil være uheldigt såfremt de i stedet løber gennem<br />

<strong>isolering</strong>en og samles i bunden.<br />

26 Sorptionsisotermer, Ernst Jan De Place Hansen og Kurt Kielsgaard Hansen, DTU 1999<br />

27 Sorptionsisotermer, Ernst Jan De Place Hansen og Kurt Kielsgaard Hansen, DTU 1999<br />

28 By og Byg Dokumentation 011 Sætningsfri indblæsning <strong>af</strong> løsfylds<strong>isolering</strong> i vægge<br />

27


Vanddamppermeabilitet (kopforsøg)<br />

Formål<br />

Formålet med kopforsøgene er at bestemme vanddamppermeabilitetskoefficienter for Papiruld<br />

imprægneret med ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen under isoterme forhold. Målingerne udføres<br />

som vådkopmåling og tørkopmåling ved 23 °C.<br />

Fremgangsmåde<br />

Bestemmelse <strong>af</strong> vanddamppermeabilitetskoefficienten sker i BYG•DTUs såkaldte kopudstyr,<br />

bestående <strong>af</strong> et målekammer anbragt i et rum, der er kr<strong>af</strong>tigt isoleret for at reducere<br />

klimapåvirkninger udefra. Desuden er rummet udstyret med radiatorer, rumkøleenhed og<br />

ventilatorer. Metoden kaldes et kopforsøg, fordi det undersøgte materiale anbringes som et "låg"<br />

på en kop. Forinden er anbragt en mængde <strong>af</strong> en given mættet saltopløsning eller et<br />

sorptionsmiddel i koppen til at styre RF. Afhængig <strong>af</strong> om RF i koppen er højere eller lavere end i<br />

klimakammeret, vil der ske en fugttransport ud <strong>af</strong> koppen eller ind i koppen under forsøget.<br />

Dette registreres ved løbende at veje koppen og notere sammenhørende værdier <strong>af</strong> tidspunkt og<br />

masse. Der vil med tiden etableres stationære forhold for fugttransporten, <strong>af</strong>læst ved en retliniet<br />

sammenhæng mellem tid og masse. Hældningen <strong>af</strong> denne linie udtrykker materialets evne til at<br />

transportere fugt under de givne forhold og kan direkte omregnes til en vanddamppermeabilitetskoefficient.<br />

Der er udført tre parallelle forsøg<br />

Målebetingelser Målekammer Kop<br />

Vådkop - 50/94% RF<br />

Tørkop - 1/50% RF<br />

50% RF<br />

50% RF<br />

94% RF (KNO3)<br />

1% RF (Mg(ClO4)2)<br />

Måleresultater og beregninger<br />

Under stationære forhold for fugttransport ind/ud <strong>af</strong> koppen kendes hældningen på kurven, der<br />

beskriver koppens masse som funktion <strong>af</strong> tiden. Med kendt eksponeringsareal for prøveemnet og<br />

kendt damptryk på prøveemnets to sider kan fugtmodstandstallet Zp [Pa m 2 s / kg] beregnes.<br />

Såfremt tykkelsen <strong>af</strong> en konstruktion kendes kan Z-værdien, der i dag anvendes i forbindelse<br />

med fugtberegninger i byggeriet, beregnes. En stor Z- værdi betyder at materialet er meget tæt<br />

omvendt betyder en stor Vanddamppermeabilitet (Pam-værdi) at vanddamp bevæger sig let<br />

igennem.<br />

Produkt Densitet<br />

[kg/m 3 ]<br />

Imprægneret<br />

Papiruld<br />

40<br />

40<br />

Sætning<br />

under<br />

prøvning<br />

[%]<br />

8 - 11<br />

7 - 8<br />

RFgradient<br />

[%]<br />

50,7 – 94<br />

50,9 – 1,0<br />

Forsøgstype<br />

Vådkop/tørkop<br />

midelværdier<br />

Vådkop<br />

Tørkop<br />

Værdier<br />

ifølge<br />

standard<br />

1)<br />

151±2<br />

158 ± 6<br />

Korrigerede<br />

værdier 2)<br />

(δp,e)<br />

170 ± 2<br />

181 ± 7<br />

Vanddamppermeabilitetskoefficienter ved 23°C for våd- og tørkopforsøg for Papiruld imprægneret med<br />

ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen. δp 10 -12 kg / (Pa m s)<br />

Note: 1): Beregnet 2): korrigeret for luftlagstykkelse og overgangsmodstand<br />

28


Diskussion<br />

Kopmålingerne viser, at Papirulden er meget permeabel overfor vanddamp. I rapporten 29 er der<br />

for Papiruld rapporteret ukorrigerede δp-værdier på (177 ± 27) ⋅ 10 -12 kg/(Pa m s) for vådkop- og<br />

(190 ± 34) ⋅ 10 -12 kg/(Pa m s) for tørkopforsøg. Disse værdier kan sammenlignes med de her<br />

målte δp-værdier på (151 ± 2) ⋅ 10 -12 kg/(Pa m s) for vådkop- og (158 ± 6) ⋅ 10 -12 kg/(Pa m s) for<br />

tørkopforsøg. De her målte værdier er lidt lavere end værdierne rapporteret i 30 men er ikke<br />

<strong>af</strong>vigende spredningen på måleresultaterne taget i betragtning.<br />

I samme rapport er der målt ukorrigerede δp-værdier på (137 ± 37) ⋅ 10 -12 kg/(Pa m s) for<br />

vådkop- og (113 ± 6) ⋅ 10 -12 kg/(Pa m s) for tørkopforsøg med glasuld fra Isover. Resultaterne fra<br />

fx Rockwool og hørbats har en tilsvarende størrelse.<br />

Der er konstateret sætning <strong>af</strong> materialet under forsøget på op til 11%. En sætning <strong>af</strong> materialet<br />

betyder i realiteten at permeabilitetetskoefficienten δp skal korrigeres for en gennemsnitstykkelse<br />

under forsøget, idet permeabiliteten angives pr. tykkelsesenhed; denne korrektion er<br />

ikke udført. Papiruld udlægges altid med en overhøjde for at kompensere for sætning.<br />

29 Sorptionsisotermer, Ernst Jan De Place Hansen m.f.<br />

30 Sorptionsisotermer, Ernst Jan De Place Hansen m.f.<br />

29


Kapillarsugning<br />

Formål<br />

Bringes et tørt, porøst materiale i forbindelse med vand vil materialet opfugtes som følge <strong>af</strong><br />

kapillarsugning. Formålet med forsøget er at bestemme vandopsugningsevne, vandindhold og<br />

sugehastighed for den undersøgte Papiruld med en ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen.<br />

Forsøgene udføres så resultaterne kan sammenlignes med tidligere fundne måleresultater 31<br />

Fremgangsmåde<br />

Kapillarsugningsforsøgene udføres efter LBM-prøvningsmetode 1 ”Kapillarsugning” med de<br />

<strong>af</strong>vigelser, der er beskrevet nedenfor.<br />

Måling <strong>af</strong> vandopsugningsevne sker i en opstillingen bestående <strong>af</strong> et plexiglasrør med højde 200<br />

mm og indvendig diameter 144 mm. Bunden består <strong>af</strong> et galvaniseret stålnet med hulmål 4 mm x<br />

4 mm, hvorpå der ligger et net. Sugefladen er placeret 10 mm nede i demineraliseret vand under<br />

måling. Der gennemføres 3 parallelle forsøg.<br />

Med passende tidsintervaller regnet fra kontakttidspunktet (for t = 1, 2, 4, 8, 16 og 32 min, og 1,<br />

2, 4, 8, 24 timer og herefter 1 gang i døgnet) tages prøvelegemer op, <strong>af</strong>tørres og vejes (masse<br />

mt). Kapillarsugningen er stoppet efter 20 dage.<br />

Opstilling til måling <strong>af</strong> vandopsugningsevne for Papiruld.<br />

Måling <strong>af</strong> vandindhold<br />

Papirulden udtages i 4 lag parallelt med vandoverfladen fra to <strong>af</strong> rørerne. De fire lag tørres hver<br />

for sig, hvorefter et fugtprofil kan bestemmes.<br />

Opsugningsmålingerne omregnes til opsuget masse per arealenhed (sugeflade) Kapillaritetstallet<br />

– sugehastigheden – bestemmes som hældningskoefficienten i kurvens start.<br />

Denne undersøgelse Papiruld 32<br />

Opsuget vandmængde [kg/m 2 ] 29 37<br />

Kapillaritetstal [kg/(m 2 ⋅ s )] 0,181 0,27<br />

Middelvandindhold [vægt-%] 362 453<br />

31 Sorptionsisotermer, Ernst Jan De Place Hansen m.f.<br />

32 Sorptionsisotermer, Ernst Jan De Place Hansen m.f.<br />

30


Diskussion<br />

Ved <strong>af</strong>slutningen <strong>af</strong> kapillarsugningsmålingen<br />

var fugtfronten nået ca. 13 cm op.<br />

Kapillarsugehøjden for fx teglsten er 129 m,<br />

byggematerialer med stor kapillarsugende<br />

egenskaber kan ikke anvendes i konstruktioner<br />

direkte mod jord. Her anvendes fx coatede<br />

exler-nødder eller EPS. Det er uklart hvorfor<br />

kapillar-sugningen for Papirulder imprægneret<br />

med den nye formulering er mindre end for<br />

Papiruld imprægneret med den hidtil anvendte<br />

bor-imprægnering.<br />

Der kunne konstateres en ikke ubetydelig<br />

mængde rødbrunt bundfald i vandet i<br />

opsugningsbakken. Bundfaldet er ikke nærmere<br />

analyseret<br />

Konklusion<br />

Sorptionsisotermer for Papiruld imprægneret med hhv. ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen og<br />

eksisterende bor-imprægnering samt for imprægneringsstofferne separat er målt i<br />

klimaskabsopstilling ved 20 °C. Op til 85 %RF er de målte vandtørstof-forhold ens for Papiruld<br />

imprægneret med henholdsvis ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen og bor-imprægnering. Ved<br />

høje relative luftfugtigheder stiger den optagne vandmængde meget især for Papiruld<br />

imprægneret med nye formulering <strong>af</strong> imprægneringen. Ved 95,4 %RF er vandtørstof-forholdet<br />

næsten dobbelt så stort for Papiruld imprægnet med ny formulering i forhold til Papiruld med<br />

bor-imprægnering. Dette skyldes det meget store vandtørstof-forhold for imprægneringsstofferne<br />

magnesiumsulfat og natrium benzoat; disse stoffer har begge en meget stor vandoptagelse. Ved<br />

RF større end 85% er det visuelt konstateret, at både magnesiumsulfat og natrium benzoat har<br />

optaget så meget vand, at de begge er overgået til flydende form. Problematikken omkring en<br />

evt. udvaskning <strong>af</strong> imprægneringsstoffer ved høj RF ligger udenfor dette projekts rammer.<br />

Ophobning <strong>af</strong> fugt i klimaskærmen er et stort problem i forbindelse med forkert design eller<br />

forkerte udførte konstruktioner, her klarer Papiruld sig bedre end fx mineraluld. Der er ingen<br />

grund til at antage at disse gode egenskaber ændres ved anvendelse <strong>af</strong> Papiruld med en ny<br />

formulering <strong>af</strong> imprægneringen, men den forøgede andel <strong>af</strong> imprægneringsstoffer samt den<br />

periodevise forøgede fugtoptagelse vil forøge vægten <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>slaget. Det er usikkert om<br />

Papiruldens egenskaber mth. Sætning ændres.<br />

Kopmålingerne viser, at Papirulden er meget permeabel overfor vanddamp. I denne undersøgelse<br />

måles vanddamppermeabilitetetskoefficienter på (151 ± 2) ⋅ 10 -12 kg/(Pa m s) ved vådkop- og<br />

(158 ± 6) ⋅ 10 -12 kg/(Pa m s) ved tørkopforsøg. Vandamppermabiliteten og dermed Z-værdien<br />

(fugtmodstandstallet) for Papiruld imprægneret med hhv. ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen og<br />

eksisterende bor-imprægnering ligger på samme niveau. Dette er også tilfældet for tilsvarende<br />

<strong>isolering</strong>smaterialer <strong>af</strong> hør og mineraluld.<br />

Kapillarsugningsforsøget viser en opsuget vandmængde på 29 kg/m2, et kapillaritetstal på 0,181<br />

kg/(m2⋅ s ) og et vandindhold på 362 kg/m3. Der er konstateret en sætning <strong>af</strong> materialet på<br />

10% <strong>af</strong> starthøjden under disse ekstreme forhold. Papiruld udlægges altid med en overhøjde på<br />

ca. 15%.<br />

31


Mikrobiologisk test <strong>af</strong> Papiruld<br />

Indledning<br />

Nedbrydning <strong>af</strong> byggematerialer og dårligt indeklima i forbindelse med indtrængning <strong>af</strong> vand er<br />

et kendt fænomen i byggeriet. Ophobning <strong>af</strong> fugt i klimaskærmen er ligeledes et stort problem i<br />

forbindelse med forkert design eller forkert udførte konstruktioner. 33<br />

Målinger 34 viser at brugen <strong>af</strong> dampspærre har stor betydning for fugtophobningen i fx<br />

facadeelementernes yderste dele. (se <strong>af</strong>snittet<br />

”Fugttekniske undersøgelser”) I forbindelse med <strong>isolering</strong>spuljen er der foretaget en række<br />

fugttekniske undersøgelser. Der er ikke rapporteret om problemer mth. skimmel, svamp eller råd<br />

relateret til anvendelse <strong>af</strong> Papiruld.<br />

I dette kapitel præsenteres resultaterne <strong>af</strong> en række nye mikrobiologiske undersøgelser <strong>af</strong><br />

Papiruld foretaget i samarbejde med Hussvamp Laboratoriet ApS v. Jørgen Bech-<br />

Andersen.<br />

35, 36, 37<br />

I litteraturen findes flere interessante undersøgelser fx Fungal growth on different insolation<br />

materiales exposed to different moisture regimes. 38 I undersøgelsen sammenlignes Papiruld med<br />

en densitet på ca. 40kg m2 , uimprægneret Hør 32kg m2, Isover 24 - 65kg m2 samt Rockwool<br />

131 - 143kg m2. Denne direkte sammenligning <strong>af</strong> produkter til helt forskellige<br />

anvendelsesområder (og pris) giver næppe mening.<br />

Undersøgelsens formål<br />

I et tidligere projekt er der fundet en række alternative fungicider til den nuværende anvendelse<br />

<strong>af</strong> <strong>Bor</strong> i Papiruld. Det har været undersøgelsens formål at udvælge det bedst egnede. Standard<br />

EN113 har undervejs vist sig mindre egnet, derfor er der i projektet forsøgt at finde/udvikle en<br />

egnet <strong>af</strong>prøvningsmetode.<br />

Fremgangsmåde, indledende forsøg<br />

Test <strong>af</strong> syv forskellige behandlinger <strong>af</strong> Papiruld og en ubehandlet kontrol, samt en prøve <strong>af</strong><br />

Rockwool efter Standard EN113. (tillempet)<br />

Materialer<br />

Ren papiruld<br />

Basisprøve 6 (Papiruld med amylum 10%, natriumbenzoat 3%, aluminiumkaliumsulfat 5%,<br />

natriumklorid 3% samt urea 5%)<br />

Basisprøve 6 halv styrke<br />

Papiruld med natrium benzoat 3%, kali-alun 10%, magnesiumsulfat 10%<br />

Papiruld med 6% bor, 9% aluminium hydroxid. (nuværende salgskvalitet)<br />

Papiruld med kaliumsorbat 2%, natrium benzoat 2%, kali-alun 10%, magnesiumsulfat 10%<br />

Basisprøve 7 halv styrke<br />

Basisprøve 7 (Papiruld med amylum 10%, natriumbenzoat 4%, kaliumsilikat 10%,<br />

magnesiumsulfat 2% samt urea 5%)<br />

Rockwool<br />

33 <strong>Alternativ</strong> <strong>isolering</strong> – undgå byggeskader, Bent Lund Nielsen m.f.<br />

34 Asta Nicolajsen, Fugtsikre træfacader, By og Byg Dokumentation 025<br />

35 Test <strong>af</strong> Papiruld, 8786-1, J. Bech-Andersen, Hussvamp Laboratoriet ApS<br />

36 Mikrobiologisk test <strong>af</strong> Papiruld, 8786-2, J. Bech-Andersen, Hussvamp Laboratoriet ApS<br />

37 Mikrobiologisk test <strong>af</strong> Papiruld behandlet med forskellige fungicider, 8786-3, J. Bech-Andersen<br />

38 Morten Klamer Teknologisk Institut og Rockwool, Artikel i ScienceDirect<br />

32


Prøvningssvampe Postia placenta, tidligere Poria placenta<br />

Serpula lacrymans - Ægte Hussvamp<br />

Substrater Maltekstraktagar<br />

Inkuberings temperatur 20°C for Ægte Hussvamp og 28°C for skimmel og Postia placenta.<br />

Papirulden blev dels lagt direkte på substratet og dels på et plastnet så papirulden ikke kunne<br />

suge fugt fra substratet.<br />

Resultater<br />

Alle prøverne blev gennemvokset <strong>af</strong> svampemycelium.<br />

Diskussion<br />

Det var ikke muligt at udlede fornuftige resultater <strong>af</strong> undersøgelsen. Standard EN 113, der<br />

normalt anvendes til imprægneret træ er ikke relevant, da Papiruld som <strong>isolering</strong> i huse ikke<br />

kommer i nærheden <strong>af</strong> et så rigt substrat, eller så høje fugtigheder.<br />

Hvis der i en konstruktion isoleret med papiruld forekommer frit vand i form at regn eller<br />

opstigende grundfugt, vil de træødelæggende svampe nedbryde konstruktionen og så kan det<br />

være ligegyldigt om Papirulden overlever.<br />

Det vil derimod være relevant at teste papirulden ved en relativ luftfugtighed på maksimalt<br />

100%, det svarer til træets fibermætningspunkt.<br />

Skimmel vil kunne gro allerede fra en relativ luftfugtighed på 70%, hvilket vil svare til en<br />

træfugtighed (papiruldfugtighed) på 14%, medens træødelæggende svampe som Ægte Hussvmp<br />

og Postia placenta kræver 87% relativ luftfugtighed, hvilket svarer til en træfugtighed på 20%.<br />

Konklusion<br />

Det blev besluttet at igangsætte et antal nye forsøg med steriliseret Papiruld.<br />

33


Fremgangsmåde<br />

Prøver placeret direkte på træ inficeret med skimmelsporer fra naturen. Inkuberet ved 20°C og<br />

98% relativ fugtighed.<br />

Forsøg i glas med 100% relativ luftfugtighed, sterilt<br />

Ligeledes har vi inkorporeret nye fungicider i form <strong>af</strong> Protox Svamp og Protox Skimmel, der<br />

består <strong>af</strong> propiconazol og IPBC, i en koncentration på henholdsvis 0,5% og 1%, begge dele<br />

anvendes i dag til trykimprægnering <strong>af</strong> træ.<br />

Prøvningssvampe<br />

Postia placenta, tidligere Poria placenta<br />

Serpula lacrymans - Ægte Hussvamp<br />

Skimmel, naturligt kimfald fra naturen<br />

Skimmel renkultur Aspergillus versicolor<br />

Substrater<br />

Maltekstraktagar (MEA)<br />

Inkuberings temperatur<br />

20°C for Ægte Hussvamp og 28°C for skimmel og Postia placenta.<br />

Underlag: Isoleringsmaterialerne blev dels lagt direkte på substratet og dels på et plastnet, så de<br />

ikke kunne suge fugt fra substratet.<br />

Materialer<br />

• Ren Papiruld<br />

• Basisprøve 6 (Papiruld med amylum 10%,<br />

natriumbenzoat 3%, aluminiumkalium-sulfat<br />

5%, natriumklorid 3% samt urea 5%)<br />

• Basisprøve 6 halv styrke<br />

• Papiruld med natrium-benzoat 3%, kali-alun<br />

10%, magnesiumsulfat 10%<br />

• Papiruld med 6% bor, 9% aluminium<br />

hydroxid. (nuværende salgskvalitet)<br />

• Papiruld med kaliumsorbat 2%, natrium<br />

benzoat 2%, kali-alun 10%,<br />

magnesiumsulfat 10%<br />

• Basisprøve 7 halv styrke<br />

• Basisprøve 7 (Papiruld med amylum 10%,<br />

natriumbenzoat 4%, kaliumsilikat 10%,<br />

magnesiumsulfat 2% samt urea 5%)<br />

• Rockwool<br />

• Glasuld<br />

• Protox skimmel 1%<br />

• Protox skimmel 0,5%<br />

• Protox svamp 1%<br />

• Protox svamp 0,5%<br />

34


Resultater<br />

Protox Svamp har i de to tilfælde (P.13 & 14) der er indgået i forsøget kunnet holde svamp og<br />

skimmel på <strong>af</strong>stand <strong>af</strong> Papiruld, i modsætning til Protox Skimmel (P.11 & 12) hvor papirulden<br />

blev inficeret.<br />

Papiruld i den nuværende salgskvalitet (P.5) har været bedre end den ubehandlede papiruld (P.1).<br />

Basisprøve 6 (P.2 & P.3), basisprøve 7 (P.7 & P.8), benzoat-konservering (P.4) og<br />

kaliumsorbat-benzosyre-konservering (P.6) har alle været dårligere end den borsyrebehandlede<br />

papiruld (P.5).<br />

I forsøget med papiruld på træ var basisprøve 7 og 8 de eneste der direkte fremmede vækst,<br />

formodentlig på grund <strong>af</strong> tilførslen <strong>af</strong> stivelse.<br />

Rockwool (P.9) og Glasuld (P.10) har ikke h<strong>af</strong>t nogen tiltrækning på hverken svamp eller<br />

skimmel.<br />

Diskussion<br />

Fremtidige forsøg må foregå i så naturlige<br />

omgivelser som muligt, dvs. papirulden bør<br />

inkuberes i forbindelse med de materialer, de<br />

skal anvendes sammen med i form <strong>af</strong> træ,<br />

gipsplader eller finer. Forsøgene accelereres<br />

ved at anvende en relativ luftfugtighed på 98-<br />

100%, der giver en træfugtighed på 28-30%<br />

dvs. fibermætningspunktet.<br />

Det vil eventuelt være formålstjenligt at<br />

påsprøjte sporer <strong>af</strong> svampe eller skimmel.<br />

Forsøgene bør strække sig over længere tid fx<br />

1-3 år.<br />

Det vil være urealistisk direkte at tilføre vand<br />

til papirulden og træet, da der i det tilfælde<br />

vil forekomme trænedbrydende svampe, som<br />

vil destruere trækonstruktionen, og så kan det<br />

være ligegyldigt om papirulden angribes eller<br />

ej. (50% <strong>af</strong> kulstoffet fordamper i form <strong>af</strong><br />

CO2 i forbindelse med et svampeangreb,<br />

svampen spiser ligeledes <strong>af</strong> materialet for at<br />

opretholde sine livsfunktioner<br />

(metabolisme)).<br />

Mineralulden bliver erfaringsmæssigt angrebet <strong>af</strong> Serpula lacrymans - Ægte Hussvamp, dette<br />

ville sandsynligvis have kunnet eftervises såfremt forsøget havde kørt over en længere periode.<br />

Det bør undersøges om BS 3900 61 Skimmel på overflader kan anvendes.<br />

35


Konklusion<br />

Standarden EN113 har vist sig uanvendelig i forbindelse med dokumentation <strong>af</strong> Papirulds<br />

modstandsdygtighed over for svamp og skimmel. Modstandsdygtigheden er i stedet forsøgt<br />

dokumenteret ved prøver placeret direkte på træ inficeret med skimmelsporer fra naturen.<br />

Inkuberet ved 20°C og 98% relativ fugtighed, samt forsøg i glas med 100% relativ<br />

luftfugtighed.<br />

De to bedste alternativer til fungicidet i den nuværende salgskvalitet findes i prøverne<br />

indeholdende hhv. Protox Svamp, kaliumsorbat samt natrium benzoat.<br />

Det er her vigtigt at pointere at skader kan undgås (uanset om Papirulden er imprægneret eller ej)<br />

såfremt bygværket er udformet og konstrueret således, at de livsbetingelser, der er en<br />

forudsætning for de nedbrydende organismer ikke kan opstå.<br />

36


Korrosionsforhold for murbindere mm. i Papiruld<br />

Indledning<br />

Papiruld anvendes til <strong>isolering</strong>, især efter<strong>isolering</strong>, <strong>af</strong><br />

murværkskonstruktioner. Der er isoleret ca. 4000<br />

bygninger på denne måde i Danmark. Hverken i<br />

forbindelse med fx 5. års kontroleftersyn fra<br />

Byggeskadefonden eller i forbindelse med<br />

videnskabelige undersøgelser foretaget <strong>af</strong> By og<br />

Byg 39 og Teknologisk Institut 40,41 er der fundet<br />

kritiske forhold. By og Byg har dog valgt at fastholde<br />

en forsigtig og restriktiv holdning hvilket fremgår <strong>af</strong><br />

Anvisning 207 42 : ”Papir- og hampe<strong>isolering</strong> bør kun<br />

anvendes, såfremt der er tale om vægge uden<br />

slagregnspåvirkning <strong>af</strong> betydning, og såfremt der kan<br />

sk<strong>af</strong>fes dokumentation for <strong>isolering</strong>smaterialets<br />

fugttekniske egenskaber”.<br />

I dette kapitel præsenteres resultaterne <strong>af</strong><br />

korrosionstekniske undersøgelser for murbindere mm.<br />

i Papiruld med en ny formulering <strong>af</strong><br />

imprægneringen. 43 (Den nye formulering består <strong>af</strong><br />

imprægneringsstofferne 12 vægt% Magnesiumsulfat,<br />

12 vægt% Alun og 3 vægt% Natrium benzoat.)<br />

Imprægneringsstofferne tilsættes papirfibrene som<br />

konserverings- og brandhæmmer. Den imprægnerede<br />

Papiruld er et løsfyldprodukt, mens<br />

imprægneringsstofferne er på pulverform.<br />

39<br />

<strong>Alternativ</strong> Isolering i bygninger, Søren Skibstrup Eriksen SBI-MEDDELELSE 128, 2000<br />

40<br />

Konsekvenser for murværkskonstruktioner ved anvendelse <strong>af</strong> miljø- og arbejdsmiljøvenlige <strong>isolering</strong>smaterialer,<br />

Keld Egholm m.f. TI<br />

41<br />

<strong>Alternativ</strong> <strong>isolering</strong> – undgå byggeskader, Bent Lund Nielsen m. f. TI 2004<br />

42<br />

Anvisning 207, Anvendelse <strong>af</strong> alternative <strong>isolering</strong>smaterialer, Carsten Pedersen m.f. 2003<br />

43<br />

Korrosionsforhold for murbindere mm. i Papiruld, Helge Hansen, TI 2004, Projektnr.: 1001337-04-16<br />

37


Undersøgelsens formål<br />

Formålet var at undersøge, hvordan tre typer Papiruld og de kemikalier der anvendes i disse<br />

påvirker murbindere og andre metalliske komponenter i bygningskonstruktioner. Tilsvarende<br />

forhold er undersøgt for en række andre alternative <strong>isolering</strong>smaterialer. 44<br />

Fremgangsmåde<br />

Undersøgelsen falder i tre dele:<br />

I. 3 forskellige typer Papirulds virkning på de metalliske komponenter.<br />

II. pH-forhold i ovennævnte 3 typer Papiruld.<br />

III. 6 uorganiske stoffers virkning på de metalliske komponenter. Der er tale om stoffer der er .<br />

. anvendt som konserveringsmidler og brandhæmmere i Papiruld.<br />

I. Papirulds virkning på de metalliske komponenter<br />

I undersøgelsen er anvendt følgende metalliske komponenter:<br />

• Murbindere <strong>af</strong> tinbronze CuSn6. Tinbronze har mindre elasticitetskoefficient end rustfrit<br />

stål og udsættes derfor for (ved samme påvirkning) for mindre spændinger end rustfrit<br />

stål. Tinbronze er samtidig noget stærkere. Tinbronze anvendes i murværk, hvor der er<br />

store bevægelser, typisk i stor højde eller ved stor <strong>af</strong>stand mellem dilatationsfuger.<br />

• Murbindere <strong>af</strong> syrefast stål 18/10 1.4401.<br />

• Murbindere <strong>af</strong> rustfrit stål 18/8 1.4301.<br />

• Murbindere <strong>af</strong> galvaniseret jern. Murbindere <strong>af</strong> dette materiale har ikke været tilladt siden<br />

1984, netop pga. korrosionsrisiko. Problemstillingen kan derfor forekomme ved<br />

efter<strong>isolering</strong> <strong>af</strong> ældre murværkskonstruktioner.<br />

I undersøgelsen anvendes princippet i ASTM C 739 Standard Specification for Cellulosic Fiber<br />

(Wood-Base) Loose-Fill Thermal Insulation, 9 Corrosive-ness.<br />

Stykker <strong>af</strong> murbindere anbringes mellem lag <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>smateriale.<br />

Der anvendes 10 g <strong>isolering</strong>smateriale fugtet med 50 ml demineraliseret vand. Det fugtige<br />

<strong>isolering</strong>smateriale anbringes i en glasskål, der igen er anbragt i en større glasskål lukket tæt med<br />

plastfolie. Inde i den større glasskål fastholdes den relative fugtighed på 95% vha. en mættet<br />

opløsning <strong>af</strong> kaliumsulfat (25 g K2SO4 – 70 ml demineraliseret vand).<br />

Skålene med <strong>isolering</strong>smateriale holdes ved 48°C i 2 uger i varmeskab. Herefter udpakkes<br />

prøvestykkerne, tørres i rumluft, hvorefter materialernes tilstand bedømmes visuelt.<br />

Følgende <strong>isolering</strong>smaterialer indgår i undersøgelsen:<br />

• Papiruld mærket US (uden salt).<br />

• Papiruld mærket <strong>Bor</strong>,(indeholder 6% borax /borsyre samt 9% aluminiumhydroxid).<br />

• Papiruld mærket Ny salt (indeholder 12% Magnesiumsulfat, 12% Alun samt 3%<br />

natriumbenzoat).<br />

44 Konsekvenser for murværkskonstruktioner ved anvendelse <strong>af</strong> miljø- og arbejdsmiljøvenlige <strong>isolering</strong>smaterialer<br />

38


Delresultater<br />

Metal<br />

Metallets tilstand m.m.<br />

”Uden salt” ”Nyt salt” ”<strong>Bor</strong>”<br />

A Tinbronze Let matteret overflade.<br />

Papiruld hænger fast.<br />

B Syrefast stål<br />

18/10 1.4401<br />

C Rustfri stål<br />

18/8 1.4301<br />

D Galvaniseret<br />

jern Min. 240<br />

g/m3<br />

Let matteret overflade.<br />

Papiruld hænger fast.<br />

Let matteret<br />

overflade.<br />

Ingen synlig påvirkning. Ingen synlig påvirkning. Ingen synlig<br />

påvirkning<br />

Ingen synlig påvirkning. Ingen synlig påvirkning. Ingen synlig<br />

påvirkning<br />

Meget matteret overflade,<br />

meget Papiruld<br />

hænger fast på metallet.<br />

Papiruld farves lyserød.<br />

E Armeringsstål Kr<strong>af</strong>tigt angrebet. Meget<br />

Papiruld hænger fast på<br />

metallet.<br />

Rustudfældninger i<br />

F Galvaniseret<br />

vinkelbeslag<br />

Papiruld.<br />

Noget angrebet, meget<br />

Papiruld hænger fast<br />

også på galvaniserede<br />

flader.<br />

Meget matteret overflade,<br />

meget Papiruld<br />

hænger fast på metallet.<br />

Papiruld farves lyserød.<br />

Kr<strong>af</strong>tigt angrebet. Meget<br />

Papiruld hænger fast på<br />

metallet.<br />

Rustudfældninger i<br />

Papiruld.<br />

II. pH-forhold i ovennævnte 3 typer Papiruld<br />

Prøvematerialer Papiruld mærket som i tabel.<br />

1 g <strong>isolering</strong>smateriale oprøres i 50 ml demineraliseret vand.<br />

pH bestemmes med glaselektrode og Ionanalysator.<br />

Delresultater<br />

Isoleringsmateriale mærket pH<br />

”<strong>Bor</strong>” 8,11<br />

”Nyt salt” 7,60<br />

”Uden salt” 7,86<br />

Noget angrebet, meget<br />

Papiruld hænger fast<br />

også på galvaniserede<br />

flader.<br />

Meget matteret<br />

over-flade.<br />

Materialet<br />

hænger fast på<br />

metallet.<br />

Kr<strong>af</strong>tigt<br />

angrebet.<br />

Materialet<br />

hænger fast på<br />

metallet.<br />

Noget angrebet.<br />

Papiruld<br />

hænger fast<br />

langs kanten på<br />

metallet.<br />

39


III. 6 uorganiske stoffers virkning på de metalliske komponenter<br />

I 100 ml plastbeholdere <strong>af</strong>vejes 1 g <strong>af</strong> stoffet, hvorefter der hældes 50 ml demineraliseret vand i.<br />

Efter opslæmning anbringes 1-3 stykker metalkomponent i beholderen, der lukkes tæt.<br />

Beholderen anbringes 2 uger i varmeskab ved 48°C.<br />

Herefter tages metalstykkerne op. Efter tørring bedømmes materialernes tilstand visuelt. Farve<br />

og bundfald i opløsningerne bedømmes visuelt.<br />

pH måles med glaselektrode og Ionanalysator i opløsningerne før og efter de to uger i<br />

varmeskab.<br />

Følgende kemiske stoffer er anvendt:<br />

• postevand H2O<br />

• aluminiumhydroxid, Al2O3*3H2O<br />

• alun, kaliumaluminiumsulfat, KAl(SO4)2*12 H2O<br />

• magnesiumsulfat, MgSO4*7H2O<br />

• natriumbenzoat, C6H5COONa<br />

• borax decahydrat Na2B4O7*10H2O<br />

• borsyre H3BO3<br />

Delresultaterne fremgår <strong>af</strong> følgende tabeller.<br />

Postevand H2O<br />

Metal Metallets tilstand Væskens farve Væske pH før Væske pH efter<br />

henstand henstand<br />

A Tinbronze Ingen synlig<br />

påvirkning<br />

Klar farveløs 7,76 8,48<br />

B Syrefast stål 18/10 Ingen synlig Klar farveløs 7,76 8,31<br />

1.4401<br />

påvirkning<br />

C Rustfri stål 18/8<br />

1.4301<br />

D Galvaniseret jern<br />

Min. 240 g/m3<br />

Ingen synlig<br />

påvirkning<br />

Hvidlig<br />

belægning<br />

E Armeringsstål Kr<strong>af</strong>tig<br />

rustdannelse<br />

F Galvaniseret vin- Hvidlig<br />

kelbeslag<br />

belægning<br />

Klar farveløs 7,76 8,35<br />

Uklar Hvidligt<br />

bundfald<br />

7,76 8,51<br />

Uklar gullig 7,76 7,72<br />

Klar farveløs 7,76 8,30<br />

40


Aluminiumhydroxid, Al2O3*3H2O<br />

Metal Metallets tilstand Væskens farve Væske pH<br />

før<br />

A Tinbronze Svag mattering Farveløs Hvidt<br />

bund-fald<br />

B Syrefast stål<br />

18/10 1.4401<br />

C Rustfri stål 18/8<br />

1.4301<br />

D Galvaniseret<br />

jern Min. 240<br />

g/m3<br />

Ingen synlig<br />

påvirkning<br />

Ingen synlig påvirkning<br />

Kr<strong>af</strong>tige hvidlige<br />

og gullige<br />

belægninger<br />

E Armeringsstål Kr<strong>af</strong>tige gule og<br />

rødbrune<br />

F Galvaniseret<br />

vin-kelbeslag<br />

belægninger<br />

Kr<strong>af</strong>tige hvidlige<br />

og rødbrune<br />

belægninger<br />

Alun, kaliumaluminiumsulfat, KAl(SO4)2*12 H2O<br />

Farveløs Hvidt<br />

bund-fald<br />

Farveløs Hvidt<br />

bund-fald<br />

Meget uklar Gule<br />

og rødbrune<br />

udfældninger<br />

Væske pH<br />

efter<br />

henstand henstand<br />

6,54 5,57<br />

6,54 5,04<br />

6,54 6,19<br />

6,54 7,09<br />

Uklar gullig farve 6,54 7,40<br />

Meget uklar Gule<br />

og rødbrune<br />

udfældninger<br />

Metal Metallets tilstand Væskens<br />

farve<br />

A Tinbronze Let matteret Klar blålig<br />

farve<br />

B Syrefast stål 18/10 Enkelte punktformede Klar<br />

1.4401<br />

angreb<br />

farveløs<br />

C Rustfri stål 18/8<br />

1.4301<br />

D Galvaniseret jern<br />

Min. 240 g/m3<br />

Enkelte punktformede<br />

angreb<br />

Stærkt angrebet, hvide<br />

belægninger<br />

E Armeringsstål Stærkt angrebet, kr<strong>af</strong>tige<br />

gule belægninger<br />

F Galvaniseret<br />

vinkelbeslag<br />

Stærkt angrebet, Hvidlige,<br />

brunlige og grønlige<br />

belægninger<br />

Klar<br />

farveløs<br />

Uklar Gult<br />

bundfald<br />

Uklar Gult<br />

bundfald<br />

Uklar Gult<br />

bundfald<br />

6,54 7,75<br />

Væske pH<br />

før<br />

henstand<br />

3,58 5,57<br />

3,58 5,04<br />

3,58 6,19<br />

3,58 7,09<br />

3,58 7,40<br />

3,58 7,75<br />

Væske pH<br />

efter<br />

henstand<br />

41


Magnesiumsulfat, MgSO4*7H2O<br />

Metal Metallets tilstand Væskens<br />

farve<br />

A Tinbronze Kr<strong>af</strong>tigt angrebet,<br />

mørkebrun mat overflade,<br />

gråblå<br />

B Syrefast stål<br />

18/10 1.4401<br />

C Rustfri stål 18/8<br />

1.4301<br />

D Galvaniseret<br />

jern Min. 240<br />

g/m3<br />

belægninger<br />

Klar<br />

farveløs<br />

Ingen synlig påvirkning Klar<br />

farveløs<br />

Ingen synlig påvirkning Klar<br />

farveløs<br />

Overfladen matteret,<br />

enkelte, hvide<br />

belægninger<br />

E Armeringsstål Kr<strong>af</strong>tigt angrebet,<br />

kr<strong>af</strong>tige, rustrøde<br />

F Galvaniseret<br />

vinkelbeslag<br />

Natriumbenzoat, C6H5COONa<br />

belægninger<br />

Overfladen matteret,<br />

hvidlige belægninger<br />

Klar<br />

farveløs<br />

Uklar<br />

gullig<br />

farve<br />

Klar<br />

farveløs<br />

Væske pH<br />

før henstand<br />

5,40 7,06<br />

5,40 6,53<br />

5,40 5,04<br />

5,40 6,96<br />

5,40 7,30<br />

5,40 7,75<br />

Væske pH<br />

efter<br />

henstand<br />

Metal Metallets tilstand Væskens farve Væske pH Væske pH<br />

før efter<br />

henstand henstand<br />

A Tinbronze Overfladen ganske let<br />

matteret<br />

Klar farveløs 7,85 7,30<br />

B Syrefast stål Enkelte punktformede Klar farveløs 7,85 7,10<br />

18/10 1.4401 angreb i overfladen<br />

C Rustfri stål<br />

18/8 1.4301<br />

D Galvaniseret<br />

jern Min. 240<br />

g/m3<br />

Ingen synlig skade Klar farveløs 7,85 7,18<br />

Stærkt angrebet<br />

Hvidlige og brunlige<br />

belægninger<br />

Uklar Stort<br />

bundfald røde,<br />

brune og sorte<br />

farver<br />

7,85 10,04<br />

E Armeringsstål Ingen synlige skader Klar farveløs 7,85 7,72<br />

F Galvaniseret<br />

vinkelbeslag<br />

Overfladen matteret,<br />

kr<strong>af</strong>tige rustbelægninger<br />

langs kanten<br />

Uklar rød/gult<br />

bund-fald<br />

7,85 8,45<br />

42


<strong>Bor</strong>ax decahydrat, Na2B4O7*10H2O<br />

Metal Metallets tilstand Væskens<br />

farve<br />

A Tinbronze Kr<strong>af</strong>tige blågrønne Klar<br />

belægninger farveløs<br />

B Syrefast stål 18/10<br />

1.4401<br />

C Rustfri stål 18/8<br />

1.4301<br />

D Galvaniseret jern<br />

Min. 240 g/m3<br />

Ingen synlig<br />

påvirkning<br />

Ingen synlig<br />

påvirkning<br />

Overfladen let<br />

angrebet<br />

E Armeringsstål Ganske lette<br />

rustangreb<br />

F Galvaniseret vin- Ingen synlig<br />

kelbeslag<br />

påvirkning<br />

<strong>Bor</strong>syre, H3BO3<br />

Klar<br />

farveløs<br />

Klar<br />

farveløs<br />

Klar<br />

farveløs<br />

Let uklar<br />

farveløs<br />

Klar<br />

farveløs<br />

Væske pH Væske pH<br />

før henstand efter henstand<br />

9,15 9,29<br />

9,15 9,22<br />

9,15 9,23<br />

9,15 9,23<br />

9,15 9,22<br />

9,15 9,22<br />

Metal Metallets tilstand Væskens farve Væske pH Væske pH<br />

før efter<br />

henstand henstand<br />

A Tinbronze Let matteret Klar farveløs 5,04 5,50<br />

B Syrefast stål<br />

18/10 1.4401<br />

C Rustfri stål<br />

18/8 1.4301<br />

D Galvaniseret<br />

jern Min. 240<br />

g/m3<br />

overflade<br />

Ingen synlig<br />

påvirkning<br />

Ingen synlig<br />

påvirkning<br />

Meget matteret<br />

over-flade<br />

E Armeringsstål Nogen skade,<br />

Rustrøde<br />

belægninger<br />

F Galvaniseret<br />

vinkelbeslag<br />

Noget angrebet,<br />

gullig/røde belægninger<br />

langs<br />

kanten<br />

Klar farveløs 5,04 4,82<br />

Klar farveløs 5,04 4,81<br />

Klar, ganske svag<br />

gullig farve. Nogle få<br />

rust-korn på bunden<br />

<strong>af</strong> flasken<br />

Let uklar, gullig<br />

farve. Nogle få rustkorn<br />

på bunden <strong>af</strong><br />

flasken<br />

Let uklar Gulbrune<br />

udfældninger<br />

5,04 6,57<br />

5,04 5,10<br />

5,04 6,41<br />

43


Diskussion<br />

Papiruld anvendes til <strong>isolering</strong>, især efter<strong>isolering</strong>, <strong>af</strong> murværkskonstruktioner. Der er isoleret ca.<br />

4000 bygninger på denne måde i Danmark. Hverken i forbindelse med fx 5. års kontroleftersyn<br />

fra Byggeskadefonden eller i forbindelse med videnskabelige undersøgelser foretaget <strong>af</strong> By og<br />

Byg og Teknologisk Institut er der fundet kritiske forhold. På den baggrund kan den meget<br />

forsigtige og restriktive holdning I By og Byg Anvisning 207 diskuteres.<br />

Undersøgelsen falder i tre dele:<br />

I. 3 forskellige typer Papirulds virkning på de metalliske komponenter.<br />

Ingen <strong>af</strong> de tre typer Papiruld virker korroderende på de murbindere der normalt er anvendt I<br />

byggeriet efter 1984. For uimprægneret Papiruld mærket ”Uden salt” og Papiruld med det nye<br />

saltmix mærket ”Nyt salt” beskrives korrosion <strong>af</strong> især armeringsstål, men også <strong>af</strong> galvaniserede<br />

overflader. Det er et spørgsmål om denne korrosion adskiller sig fra den vand alene ville<br />

forårsage. Papiruld i den nuværende salgskvalitet mærket ”<strong>Bor</strong>” beskrives som mindre<br />

korroderende.<br />

Der er tilsyneladende en divergens mellem rapportens 45 tekst og billeddokumentation i<br />

forbindelse med ”D” Galvaniseret jern idet det her ses at produkterne ”<strong>Bor</strong>” og ”Uden salt” giver<br />

anledning til mindst korrosion.<br />

II. pH-forhold i ovennævnte 3 typer Papiruld.<br />

Neutralt pH er tilstræbt, Papiruld mærket ”Nyt salt” er nærmest denne optimale pH. Papiruld<br />

mærket ”Uden salt” er en smule basisk. Papiruld mærket ”<strong>Bor</strong>” er mest basisk med en pH på<br />

8,11. pH værdien for de tre typer Papiruld befinder sig lige omkring det neutrale niveau.<br />

Forskellen på det hhv. mindst og mest basiske produkt er minimal.<br />

III. Uorganiske stoffers virkning på de metalliske komponenter.<br />

De valgte stoffer kan deles op I tre grupper; hhv. den midterste hvor borsyre og natriumbenzoat<br />

har samme korrosive effekt som rent postevand. En gruppe med borax, dette stof har en mindre<br />

korrosiv effekt. Samt en gruppe hvor magnesiumsulfat, aluminiumhydroxid og alun (I nævnte<br />

rækkefølge) har en større korrosiv effekt end rent postevand. Det er interessant at iagttage<br />

hvorledes opløsningen indeholdende natriumbenzoat beskytter armeringsstålet mod korrosion.<br />

45 Korrosionsforhold for murbindere mm. i Papiruld<br />

44


Konklusion<br />

Undersøgelsen falder i tre dele:<br />

I. 3 forskellige typer Papirulds virkning på de metalliske komponenter.<br />

Ingen <strong>af</strong> de tre typer Papiruld virker korroderende på de murbindere der normalt er<br />

anvendt I byggeriet efter 1984. For alle typer ses korrosion <strong>af</strong> især armeringsstål, men også<br />

<strong>af</strong> galvaniserede overflader. Denne korrosion adskiller sig næppe fra den vand alene ville<br />

forårsage. Den korrosive effekt forårsaget <strong>af</strong> de tre typer Papiruld adskiller sig kun<br />

minimalt.<br />

II. pH-forhold i ovennævnte 3 typer Papiruld.<br />

Papiruld med det nye saltmix mærket ”Nyt salt” er nærmest neutralt. Uimprægneret<br />

Papiruld mærket ”Uden salt” er en smule basisk. Papiruld i den nuværende salgskvalitet<br />

mærket ”<strong>Bor</strong>” er mest basisk med en pH på 8,11.<br />

III. 6 uorganiske stoffers virkning på de metalliske komponenter.<br />

De valgte stoffer kan deles op I tre grupper; hhv. den midterste hvor borsyre og<br />

natriumbenzoat har samme korrosive effekt som rent postevand. En gruppe med borax,<br />

dette stof har en mindre korrosiv effekt. Samt en gruppe hvor magnesiumsulfat,<br />

aluminiumhydroxid og alun (I nævnte rækkefølge) har en større korrosiv effekt end rent<br />

postevand.<br />

45


Isolans<br />

Indledning<br />

Hvordan man end ser fremtiden i møde, så må vi forbedre os på et kr<strong>af</strong>tigt reduceret<br />

energiforbrug på alle områder, ikke mindst til bygningsopvarmning, som p.t. udgør ca. 40% <strong>af</strong><br />

energiforbruget i Danmark. EU's Byggevaredirektiv har medført nye regler for hvorledes<br />

varmeledningsevnen <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>smaterialer bestemmes og hvorledes varmetab i bygninger<br />

beregnes 46 . EU's direktiv om bygningers energimæssige ydeevne har betydning for kravene til<br />

bygningers energiforbrug.<br />

I dette kapitel beskrives og problematiseres de nye ordninger meget kortfattet, der henvises i<br />

øvrigt til bilag 2. Der præsenteres ligeledes målinger <strong>af</strong> Basisvarmeledningsevnen for Papiruld<br />

med et nyt saltmix bestående <strong>af</strong> imprægneringsstofferne 12 vægt% Magnesiumsulfat, 12 vægt%<br />

Alun) og 3 vægt% Natrium benzoat Imprægneringsstofferne tilsættes papirfibrene mod biologisk<br />

nedbrydning og brand. Den imprægnerede Papiruld er et løsfyldprodukt, mens<br />

imprægneringsstofferne er på pulverform.<br />

Mærkningsordninger<br />

Varme<strong>isolering</strong>skontrollen er i dag erstattet <strong>af</strong> forskellige andre ordninger.<br />

De fleste <strong>isolering</strong>smaterialer er underlagt Byggevaredirektivets krav til CE-mærkning.<br />

For de <strong>isolering</strong>smaterialer, der endnu ikke er CE-mærket, er der i den danske standard DS 418,<br />

6 regler for, hvorledes materialernes varmeledningsevne skal deklareres.<br />

Løsfyldsprodukter er ikke CE-mærket, da der ikke er opnået enighed om produktstandarderne.<br />

Hørprodukter godkendes p.t. efter en ”Teknisk godkendelse”<br />

Varmeledningsevnen<br />

Der er også introduceret nye begreber for varmeledningsevnen <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>smaterialerne.<br />

Tidligere blev der benyttet den praktiske varmeledningsevne. Denne betegnelse er i dag erstattet<br />

<strong>af</strong> den deklarerede varmeledningsevne. Ved beregninger <strong>af</strong> varmetab anvendes en design<br />

varmeledningsevne. Denne inkluderer en korrektion for fugt og temperatur i forbindelse med<br />

konstruktioner direkte mod jord, hvor der er et tillæg på 20 %.<br />

For granulat <strong>af</strong> papiruld fra Ekofiber er varmeledningsevnen 40 mW/mK, for Papiruld fra<br />

Miljø<strong>isolering</strong> 41, for mineraluld 44, 42 for Perlite, 50 for EPS og 76 - 94 mW/mK for letklinker.<br />

For bats eller formstykker er varmeledningsevnen 40 mW/mK for hør, 34 – 41 for EPS og hhv.<br />

42 for Handybats fra Rockwool og 37 mW/mK for A-produkter.<br />

46 U-værdi tabel 2002, <strong>Alternativ</strong> <strong>isolering</strong>, Landsforeningen Økologisk Byggeri<br />

46


Basisvarmeledningsevne for Papiruld<br />

λ10 målinger<br />

I henhold til Dansk Standard 418, 6 udgave Anneks E, Kontrolregler for ikke CE-mærkede<br />

varme<strong>isolering</strong>sprodukter kan attesteringen for varme<strong>isolering</strong>sprodukter foretages efter to<br />

forskellige systemer.<br />

• For varme<strong>isolering</strong>sprodukter, der ønskes klassificeret for byggevares reaktion på brand i<br />

klasserne A1, A2, B og C og hvor produkternes klassifikation vedrørende reaktion på<br />

brand forbedres gennem tilsætning <strong>af</strong> brandhæmmer… anvendes system 1+3<br />

• For alle andre varme<strong>isolering</strong>sprodukter anvendes system 3.<br />

System 3 giver mere lempelige vilkår, idet både etableringen <strong>af</strong> den interne kvalitetskontrol,<br />

kontrollen <strong>af</strong> denne, udtagning <strong>af</strong> prøver samt udarbejdningen <strong>af</strong> attesteringen kan foretages <strong>af</strong><br />

fabrikanten.<br />

Kun førstegangsprøvningen skal foretages <strong>af</strong> notificeret laboratorium. Papirulden er klassificeret<br />

efter system 3.<br />

Basisvarmeledningsevnen, λ10 W/(mK) for Papiruld i den nuværende salgskvalitet imprægneret<br />

med Aluminiumhydroxid & <strong>Bor</strong> og med Papiruld imprægneret med det nye salt mix blev målt <strong>af</strong><br />

λ-Laboratoriet, TELA, Teknologisk institut. Et antal prøvninger blev udført i henhold til<br />

gældende udgaver <strong>af</strong> EN 12667 og ISO 8302.<br />

Beregninger, fastsættelse <strong>af</strong> λ-deklareret<br />

I henhold til DS418, 6 udgave udregnes den deklarerede varmeledningsevne som:<br />

λ-deklareret = λmiddel + k * s<br />

Hvor λmiddel er gennemsnittet <strong>af</strong> λ10 målinger, k findes i tabel E.2 og s er standard<strong>af</strong>vigelsen <strong>af</strong><br />

måleresultaterne.<br />

Standard<strong>af</strong>vigelsen er udregnet i Exel efter nedenstående formel:<br />

Papiruld i den nuværende salgskvalitet:<br />

λmiddel = 0,03915<br />

k= 3,19<br />

s=0,00048<br />

λ-deklareret = 0,03915+ 3,19 * 0,00048<br />

λ-deklareret = 0,0406812<br />

Papiruld imprægneret med det nye salt mix:<br />

λmiddel = 0,04015<br />

k = 3,19<br />

s = 0,000636<br />

λ-deklareret = 0,04015+3,19 * 0,000636<br />

λ-deklareret = 0,0421788<br />

47


Fastsættelse <strong>af</strong> λ (-design)<br />

Designværdien fastsættes ud fra den deklarerede værdi efter formlen:<br />

λ-(design)= λdeklareret + ∆λ<br />

λ∆ er konstruktions/produkt<strong>af</strong>hængig tillæg for fugtforhold, som i DS 418,6 er fastsat til 0 for<br />

<strong>isolering</strong>sprodukter i almindelige forekommende klimaskærmskonstruktioner.<br />

λ (-design) for Papiruld i nuværende salgskvalitet = 0,041 W/(mK)<br />

λ (-design) for Papiruld med nyt salt mix = 0,042 W/(mK)<br />

Diskussion<br />

”Energiforbruget til opvarmning og ventilation koster virksomheder og forbrugere 50 mia.<br />

kroner om året. ”Det er realistisk at halvere forbruget i løbet <strong>af</strong> de kommende 20 år” Budskabet<br />

kan læses på By og Bygs hjemmeside. Isolering og efter<strong>isolering</strong> er miljømæssigt et rigtigt valg<br />

men det forudsætter at det faktiske energiforbrug står mål med det beregnede, hvilket snarere er<br />

undtagelsen end reglen. En del <strong>af</strong> denne divergens skyldes fx at U-værdien for ruder –og ikke<br />

vinduer ofte anvendes i forbindelse med varmetabsberegninger. Et andet eks. er en helt<br />

urealistisk fastsættelse <strong>af</strong> U-værdien for ovenlysvinduer.<br />

Det må formodes at <strong>Bor</strong>up Seniorby som forsøgsbyggeri blev udført med særligt omhu. På<br />

baggrund <strong>af</strong> erfaringerne fra dette og andre byggerier samt laboratoriemålinger vil der være et<br />

akut behov for justering <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>s-materialernes λ -design, samt et udbygget<br />

vejledningsmateriale for bygningskonstruktioner, både for arbejdets udførelse og for<br />

projekteringen. Der er ligeledes behov for efteruddannelse samt et skærpet tilsyn på<br />

byggepladsen. Desværre har de store aktører divergerende interesser som de færreste tør træde<br />

for nær – hele problematikken har karakter <strong>af</strong> et tabuemne.<br />

Basisvarmeledningsevnen, λ10 W/(mK) for Papiruld i den nuværende salgskvalitet er i denne<br />

undersøgelse målt til 0,0392 W/(mK). Tidligere målinger på samme laboratorium og for samme<br />

produkt viser imidlertid 0,0357 W/mK. Selvom λ-laboratoriet er akkrediteret <strong>af</strong> DANAK og<br />

måler i henhold til EN 12667 og ISO 8302, har det været alment kendt at målingerne var meget<br />

optimistiske, sammenlignet med tilsvarende laboratorier i andre lande. Denne praksis er for nylig<br />

ændret, dette er sandsynligvis en del <strong>af</strong> – men næppe hele forklaringen?<br />

Den nuværende salgskvalitet er imprægneret med i alt 15 vægt % salte, den nye med 25%.<br />

Imprægneringsstofferne er på pulverform. λD for Papiruld i nuværende salgskvalitet kan<br />

fastsættes til 0,041 W/(mK) I henhold til Dansk Standard 418, 6 udgave, tilsvarende kan λD for<br />

Papiruld med nyt saltmix fastsættes til 0,042 W/(mK). Den forøgede andel <strong>af</strong> imprægnering har<br />

derfor kun ringe indflydelse på produktets <strong>isolering</strong>sevne. En U-værdiberegning for et loft (Uværdi<br />

0.15) viser at kravet til <strong>isolering</strong>stykkelsen er hhv. 271 mm for Papiruld i den nuværende<br />

salgskvalitet, 276mm for Papiruld med nyt saltmix (+5mm) og 289mm såfremt der anvendes<br />

Loftgranulat fra Rockwool (+18mm). Isoleringstykkelsen skal således øges med 5mm ved<br />

anvendelse <strong>af</strong> Papiruld med nyt saltmix for at overholde såvel gældende som fremtidige krav i<br />

bygningsreglement 2006.<br />

<strong>Substitution</strong> <strong>af</strong> <strong>Bor</strong> i Papiruld med de valgte alternativer medfører derfor kun en ubetydelig<br />

forringelse <strong>af</strong> produktets <strong>isolering</strong>sevne.<br />

48


Konklusion<br />

Basisvarmeledningsevnen, λ10 W/(mK) for Papiruld i den nuværende salgskvalitet imprægneret<br />

med Aluminiumhydroxid & <strong>Bor</strong> og med Papiruld imprægneret med det nye salt mix blev målt <strong>af</strong><br />

λ-Laboratoriet, Teknologisk institut.<br />

λD for Papiruld i nuværende salgskvalitet kan fastsættes til 0,041 W/(mK). I henhold til<br />

Dansk Standard 418, 6 udgave tilsvarende kan λD for Papiruld med nyt salt mix fastsættes<br />

til 0,042 W/(mK).<br />

<strong>Substitution</strong> <strong>af</strong> <strong>Bor</strong> i Papiruld med de valgte alternativer medfører en ubetydelig<br />

forringelse <strong>af</strong> produktets <strong>isolering</strong>sevne.<br />

En U-værdiberegning for et loft viser således at <strong>isolering</strong>stykkelsen skal øges med 5mm fra<br />

271mm til 276 mm for at overholde såvel gældende som fremtidige krav i bygningsreglement<br />

2005.<br />

Vi må forberede os på et kr<strong>af</strong>tigt reduceret energiforbrug på alle områder. Isolering og<br />

efter<strong>isolering</strong> er miljømæssigt et rigtigt valg og et uundværligt virkemiddel, men det er helt<br />

<strong>af</strong>gørende at klimaskærmen projekteres og udføres rigtigt. Der er tilsyneladende behov for<br />

justering <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>smaterialernes λ -design samt et udbygget vejledningsmateriale for<br />

bygningskonstruktioner, både for arbejdets udførelse og for projekteringen. Der er tilsyneladende<br />

ligeledes behov for efteruddannelse samt et skærpet tilsyn på byggepladsen.<br />

49


Miljøvurdering <strong>af</strong> stoffer til substitution <strong>af</strong> <strong>Bor</strong> i Papiruld<br />

Indledning<br />

Flammebeskyttelsesmidler gør ikke et materiale ubrandbart, men mindsker risikoen for brand og<br />

anvendes enten i eller udenpå et brandbart materiale. Imprægneringen besværliggør antænding<br />

ved opvarmning eller elektriske kortslutninger og mindsker brandens udbredelse.<br />

Flammebeskyttelsesimprægneringen fungerer ved at fjerne et <strong>af</strong> ”benene” i brandtrekanten.<br />

(Sænke temperaturen, fortrænge /forbruge ilten, indkapsle det brandbare materiale eller forhindre<br />

kædereaktion i forbrændingszonen (en inhibitor))<br />

Flammebeskyttelses- imprægneringen anvendes i store mængder og i en lang række produkter fx<br />

hydraulikolier, tekstiler, elektronik, plast og <strong>isolering</strong>smaterialer…<br />

Vigtige grupper <strong>af</strong> flammebeskyttelsesmidler:<br />

Organiske bromerede forbindelser fx haloner; PBB og PBDE og TBBP A<br />

Organiske phosphorforbindelser<br />

Organiske chlorerede forbindelser fx PCB<br />

Uorganiske metalforbindelser fx aluminiumhydroxid<br />

Andre fx Melamin<br />

På verdensplan er det anslået, at omkring 100.000 handelskemikalier markedsføres. Disse<br />

kemiske stoffer anvendes overalt i samfundet. Fra alle led i de kemiske stoffers livscyklus vil der<br />

ske tab, som vil resultere i, at stofferne genfindes som forureningskomponenter i miljøet.<br />

Vedrørende ca. 100 særligt prioriterede kemikalier findes toksicitetsdata –men kun spredte<br />

eksponerings data. I forbindelse med de ca. 2800 mest anvendte kemikalier findes gode data for<br />

14%, utilstrækkelige for 65% samt ingen data på de resterende 21%. For yderligere ca. 10.000<br />

kemikalier findes spredte/ enkelte toks. –data. For de resterende kemikalier findes ingen data! 47<br />

Mange flammebeskyttelsesmidler er giftige og/eller <strong>af</strong>giver giftige stoffer ved opvarmning og<br />

brand. De alvorlige miljøproblemer ved brandhæmmere indeholdende hhv. brom, phosphor og<br />

klor er velkendte.<br />

I dette kapitel beskrives resultaterne fra en undersøgelse 48 der havde til formål at opdatere/<br />

eftervise de miljøtekniske egenskaber i Papiruld med en ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen<br />

sammenlignet med den nuværende formulering. Den nye formulering består <strong>af</strong><br />

imprægneringsstofferne 12 vægt% Magnesiumsulfat, 12 vægt% Alun) og 3 vægt% Natrium<br />

benzoat. Imprægneringsstofferne tilsættes papirfibrene som konserverings- og brandhæmmer.<br />

Den imprægnerede Papiruld er et løsfyldprodukt, mens imprægneringsstofferne er på<br />

pulverform.<br />

Undersøgelsen falder i to dele: Farlighedsidentifikation og farlighedsvurdering (se bilag 3)<br />

Afgrænsning; Undersøgelsen omfatter ikke stoffernes nedbrydning i naturen, der er ikke tale om<br />

en egentlig LCA (se bilag 4)<br />

47 Finn Bro-Rasmussen, forelæsning DTU<br />

48 Miljøvurdering <strong>af</strong> stoffer til substitution <strong>af</strong> <strong>Bor</strong> i Papiruld, Hans Dollerup, Miljø<strong>isolering</strong> 2004<br />

50


Undersøgelsens formål<br />

Formålet var at opdatere/ eftervise de miljøtekniske egenskaber i Papiruld med en ny<br />

formulering <strong>af</strong> imprægneringen. Den nye formulering består <strong>af</strong> imprægneringsstofferne 12<br />

vægt% Magnesiumsulfat, 12 vægt% Alun) og 3 vægt% Natrium benzoat.<br />

Imprægneringsstofferne tilsættes papirfibrene som konserverings- og brandhæmmer. Den<br />

imprægnerede Papiruld er et løsfyldprodukt, mens imprægneringsstofferne er på pulverform.<br />

Fremgangsmåde<br />

Undersøgelsen falder i to dele:<br />

I. Farlighedsidentifikation;<br />

Udarbejdelse <strong>af</strong> datablade for de kemikalier der anvendes i den ny formulering <strong>af</strong><br />

imprægneringen. De kemikalier der indgår i den nuværende salgskvalitet er anvendt som<br />

reference, derudover er der udarbejdet datablade for de kemikalier der indgår som bindemiddel<br />

og støvdæmper i mineraluld. Disse stoffer er ikke farlighedsvurderet.<br />

Bestemmelse <strong>af</strong> stoffernes flygtighed fra vandig opløsning, mobilitet og sobtion i jord samt<br />

økotoksicitet.<br />

II. Farlighedsvurdering;<br />

Fastlæggelse <strong>af</strong> farligheds kvotient i forbindelse med spild på jord og i vand.<br />

Farlighedsidentifikation<br />

Stoflisterne for Aluminiumhydroxid, <strong>Bor</strong>syre, <strong>Bor</strong>ax decahydrat Magnesiumsulfat Heptahydrat,<br />

Alun, Natrium benzoat (E211) er indsat som bilag 3. Listerne er udarbejdet på baggrund <strong>af</strong><br />

Leverandøroplysninger samt Merc, ChemFinder, Bekendtgørelsen over farlige stoffer,<br />

oplysninger fra Arbejdstilsynet, opslag på internettet samt programmet EPI v3.1. 49<br />

Henry`s konstant (atm-m 3 /mol) for de enkelte stoffer viser om stoffet kan karakteriseres som<br />

hhv. ”Mindre flygtigt end vand”, ”Langsom fordampningshastighed”, ”Signifikant<br />

fordampningshastighed” eller ”flygtig fra vandig opløsning”. (se tabel 1)<br />

Tabel 1 Kemiske stoffers flygtighed fra vandig opløsning<br />

Flygtighed KH (atm*m 3 *mol -1 ) Faseovergang<br />

Minder flygtigt end vand


Tabel 2 Klassificering <strong>af</strong> stoffers mobilitet i jord<br />

ud fra Koc værdien (efter McCall et all., 1980)<br />

Mobilitet Koc Sobtion<br />

Meget stor 0-50 Lille sobtion<br />

Stor 50-150<br />

Mellem 150-500<br />

Lav 500-2000<br />

Lille 2000-5000<br />

Immobilt >5000 Stor sobtion<br />

Akkumulerbarhed<br />

Biokoncentrationsfaktoren (BCF) angiver om stoffet er bioakkumulerbart. For BCF>100<br />

klassificeres stoffer som bioakkumulerbare.<br />

Kow angiver et kemisk stofs fordelingskoefficient mellem octanol og vand efter omrystning.<br />

For uladede stoffer vil logKow >3 medføre at stoffet vil blive klassificeret som potentielt<br />

bioakkumulerbart (worst case)<br />

Økototoksitet<br />

NOEC: No Observed Effect Concentration. Den koncentration i et toksikologisk eksperiment, hvor<br />

der ikke kan påvises effekt. Erstattes <strong>af</strong> EC10<br />

EC50 : Den koncentration der medfører 50% virkning i eksperiment, f.eks. 50% væksthæmning, tab<br />

<strong>af</strong> orienteringsevne o.l.<br />

LC50 : Den koncentration som efter akuteksponering medfører, at 50 % <strong>af</strong> testorganismerne dør.<br />

LD50: Den mængde <strong>af</strong> et kemisk stof (mg pr. kg legemsvægt) der dræber 50% <strong>af</strong> forsøgsdyrene.<br />

Tabel 3, Økotoksicitet<br />

LC/EC50 < 1 mg/L Akut toksisk<br />

LC/EC50 1-10 mg/L Toksisk<br />

LC/EC50 10 - 100 mg/L Skadeligt<br />

Andre indikatorer for et toksisk potentiale kunne være høj giftighed over for pattedyr (LD50 oral<br />

≤200 mg/kg, LD50 dermal ≤400 mg/kg eller fugle (LD50, akut ≤50 mg/kg)<br />

52


Farlighedsvurdering<br />

Ved et uheld spildes 1 kg Aluminiumhydroxid på jorden og en tilsvarende mængde i en lille sø.<br />

Effektanalyse Aluminiumhydroxid<br />

Preddicted No Effekt Concentration (PNEC) for vandlevende organismer findes ved at dividerer<br />

den laveste effektkoncentration eller NOEC med den angivne omregningsfaktor fra tabel 4.<br />

PNEC vand: 467 mg/l / 1000 = 0,48 mg/l<br />

PNEC sediment = Kd * PNEC vand, hvor Kd er fordelingskoefficienten mellem fast fase og vand<br />

(1/kg)<br />

Der regnes med en foc på 0,04 for sediment og 0,02 for jord<br />

Kd sediment = 35,04 * 0,04 = 1,4016<br />

PNEC sediment = 1,14016 * 0,48 = 0,673 mg/l<br />

Kd jord = 35,04 * 0,02 = 0,7008<br />

PNEC jord = 0,7008 * 0,48 = 0,3364 mg/l<br />

Tabel 4 Applikationsfaktorer i effektvurderingen med hensyn til det akvatiske miljø<br />

(EU Techical Guidance Document 1995)<br />

Tilgængelig information Applikationsfaktor<br />

Mindst en LC50 eller EC50 fra hver <strong>af</strong> korttidstoksicitetstestene (fisk, d<strong>af</strong>nier & 1000<br />

alger)<br />

Yderligere toksicitetstests i tillæg til basissættet<br />

En NOEC 1 fra langtidstoksicitetstest (fisk eller d<strong>af</strong>nier men ikke alger) 100<br />

To NOEC 1 fra langtidstoksicitetstest med organismer fra to forskellige trofiske 50<br />

niveauer (fisk, d<strong>af</strong>nier eller alger)<br />

NOEC 1 fra tre langtidstoksicitetstest med organismer fra tre forskellige trofiske 10<br />

niveauer (normalt fisk, d<strong>af</strong>nier og alger)<br />

Feltdata eller data fra modeløkosystemer Vurderes fra tilfælde<br />

til tilfælde<br />

1 NOEC anvendes <strong>af</strong> EU, men det vil være mere passende at anvende LOEC<br />

Eksponeringsanalyse<br />

Preddicted Environmental Concentration, PEClokal<br />

Jordstykket hvor der er spildt Aluminiumhydroxid måler 2 * 2 m. Der regnes med 20 m luft over<br />

jorden samt en dybde på 5 m. Der er regnet med et vandindeholdet på ca. 30%. (høj<br />

grundvandsstand)<br />

Aluminiumhydroxid fordeler sig på følgende vis: vand 99,8% og bund sediment 0,2%<br />

Fugacitets modellen beregner fordelingen <strong>af</strong> kemiske stoffer i miljøet. (bilag 11)<br />

Spildets omfang, jordstykkets hhv. søens størrelse er ”tilfældigt” valgt. Andre mængder/<br />

størrelser vil naturligvis resultere i en anden farlighedskvotient, men ikke ændre farlighedskvotienternes<br />

indbyrdes forhold.<br />

PEClokal, vand ~ 998.000 mg Aluminiumhydroxid / 6.000 l vand<br />

PEClokal, vand = 166,33 mg/l<br />

53


Søen måler 100m * 50m og er i gennemsnit 1 m dyb. Det regnes med 20 m luft over søen, 0,1 m<br />

bundsediment, 2 m 3 suspenderet materiale samt 2 m 3 biota.<br />

Aluminiumhydroxid fordeler sig på følgende vis: vand 99,79% og bundsediment 0,18%. (bilag<br />

12)<br />

PEClokal, vand ~ 998000 mg Aluminiumhydroxid / 5.000.000 l vand<br />

PEClokal, vand ~ 0,1996 mg/l<br />

PEClokal, sediment ~ 1.900 mg Aluminiumhydroxid / 500.000 l sediment<br />

PEClokal, sediment = 0,038 ~ 0 mg/l<br />

Risikokarakterisering<br />

Farligheds kvotient = PEC/PNEC<br />

Ved farlighedskvotienter større end 1 (PEC > PNEC) vil der være risiko for effekt<br />

Jord:<br />

Farlighedskvotientlokal, vand ~ 166,33 / 0,48 = 346,50<br />

Sø:<br />

Farlighedskvotientlokal, vand ~ 0,1996 / 0,48 = 0,42<br />

Diskussion<br />

I forbindelse med miljøvurderinger er det altid vigtigt at se på forudsætningerne, her træffes en<br />

række valg, der i virkeligheden <strong>af</strong>gør resultatet.<br />

For stofferne Alun og <strong>Bor</strong>ax decahydrat er det ikke lykkedes at finde tilstrækkelige data til at<br />

gennemføre en farlighedsanalyse. Det er generelt ikke lykkedes at finde data for NOEC, LOEC<br />

eller EC10. Selvom der er en generel datamangel på kemikalier, findes der for en række meget<br />

miljø og arbejdsmiljøproblematiske stoffer omfattende data. I forbindelse med en effektvurdering<br />

<strong>af</strong> disse stoffer i det akvatiske miljø vil applikationsfaktorer, i henhold til Tabel 4, kun<br />

være 10. Dette forhold indebærer således at disse miljø og arbejdsmiljøproblematiske stoffer<br />

bliver bedømt en faktor 100 mere gunstigt. Med andre ord vil et harmløst, men ikke<br />

veldokumenteret stof blive bedømt strengt. Omvendt vil et meget giftigt men veldokumenteret<br />

stof blive bedømt mildt!<br />

For det samme stof opgives typisk en række forskellige bud på den samme egenskab fx<br />

kogepunkt, damptryk osv. Validiteten <strong>af</strong> de anvendte data er ikke sikret men databasen EPI<br />

v3.1U.S. fra Environmental Protection Agency anvender kun data på A-niveau.<br />

54


Konklusion:<br />

Økotoksisk Bioakkumulerbart<br />

AT<br />

grænseværdi<br />

Mærkning/<br />

klassificering<br />

Farligheds<br />

kvotient<br />

Jord<br />

Farligheds<br />

kvotient<br />

Sø<br />

Aluminum- Ikke toksisk Nej Nej N ~ såfremt 347 0,42<br />

hydroxid<br />

konc.≥ 25%<br />

<strong>Bor</strong>syre Ikke toksisk Nej Nej Nej 50<br />

59 0,07<br />

<strong>Bor</strong>ax Ikke toksisk<br />

/skadeligt<br />

Ikke data 2mg/m 2<br />

Nej 51<br />

Ikke data Ikke data<br />

Magnesiumsulfat Ikke toksisk Nej Nej Nej 934 1<br />

Alun Ikke data Nej Nej Nej Ikke data Ikke data<br />

E211 Ikke toksisk Nej 10mg/m 2<br />

Nej 1663 2<br />

Farlighedskvotient = PEC/PNEC. Spildets omfang, jordstykkets hhv. søens størrelse er<br />

”tilfældigt” valgt. Andre mængder/ størrelser vil naturligvis resultere i en anden<br />

farlighedskvotient, men ikke ændre farligheds-kvotienternes indbyrdes forhold. (se bilag 5)<br />

Resultater <strong>af</strong> den toksikologiske og økotoksikologiske vurdering <strong>af</strong> de anvendte kemikalier<br />

i hhv. den nuværende salgskvalitet <strong>af</strong> Papiruld og de foreslåede alternativer adskiller sig<br />

ikke signifikant. Dette forhold vil ændre sig såfremt <strong>Bor</strong> optages på listen over farlige<br />

stoffer som reproduktionstoksisk.<br />

Det er yderst problematisk at der kun findes spredte/ ingen data for langt de fleste kemikalier.<br />

50 Optaget på listen over uønskede stoffer<br />

51 Optaget på listen over uønskede stoffer<br />

55


Bilag 1, Uddrag <strong>af</strong> forsøgsprotokollen:<br />

Vedr. sub <strong>af</strong> BOR, forsøg torsdag d. 26 aug.<br />

Tidligere forsøg med hhv. 10% Alun og 10% MgSo4 har vist et tilfredsstillende resultat med<br />

hensyn til brand. Det var tvivlsomt om det tilførte fungicid (ca. 3% i pulverform) blev fordelt<br />

rigtigt.<br />

Det blev derfor besluttet at forsøge at tilføre fungicidet som væske.<br />

J. B. Andersen, Hussvamplab. har fremført at produktet<br />

ATAMON indeh. både E210 og 211. Og at den<br />

antiseptiske virkning kun finder sted såfremt PH er<br />

under 3,5.<br />

Der blev indkøbt en flaske Atamon, produktet indeh. et<br />

surhedsregulerende middel (E270), farve (E150c) samt<br />

rom aroma og vand, men ikke E210, PH blev målt til 6.<br />

Der blev ligeledes indkøbt Atamon -<br />

konserveringspulver. Dette produkt indeh. både E210,<br />

E211 samt sukker.<br />

Ved 1 tsk. pulver opløst i 1ds. vand måles PH = 6. (rent<br />

vand PH = 8).<br />

Vi har en stor og positiv erfaring hth. syltetøj,<br />

marmelade og frugts<strong>af</strong>t konserveret med Atamon.<br />

Der blev målt en PH-værdi på 3,5 i økologisk<br />

Appelsinmarmelade fra Brugsen.<br />

E210 og E211 var allerede fremsk<strong>af</strong>fet i pulverform.<br />

Tidligere erfaringer viser at der max.<br />

kan tilsættes 3% væske til Papirulden<br />

i produktionslinien uden at Papirulden<br />

klumper sammen, dette blev <strong>af</strong>prøvet<br />

m. alm. postevand. Det bedste resultat<br />

fremkom ved anvendelse <strong>af</strong> kun en dyse.<br />

Fugt indeh. i Papirulden steg fra 37,9 til 63,4 RH.<br />

Fugtindeh. i fabrikshallen blev målt til 60 RH.<br />

Det blev besluttet at anvende følgende stoffer til forsøget:<br />

E210 & E211som fungicid, i en vandig opløsning tilsat Alun med henblik på at regulere PH<br />

Vandopløseligheden v. 200C for hhv. E210 er 58g/l, E211 500g/l samt Alun 139g/l.<br />

Det var ikke muligt at opløse E210<br />

I den mættede Alun-opløsning kunne måles en PH på 3<br />

I den mættede E211 opløsning kunne måles en PH ca. 8.<br />

Det var ikke muligt at opløse både E211 og Alun uanset hvilket stof der blev tilsat først.<br />

"Tørsleffs Husmoder Service" der er anført som konsulent på Atamon konserveringspulver blev<br />

kontaktet på tel. 36343999.<br />

56


Firmaets konsulent fremførte at produktet der hhv. kun indeh. E211 og både indeh. E210 & E211<br />

havde samme effekt. I øvrigt var deres viden om "kemien" en fabrikshemmelighed.<br />

Det blev derfor besluttet kun at tilføre en mættet opløsning <strong>af</strong> E211.<br />

Vedr. sub <strong>af</strong> BOR, forsøg fredag d. 27 aug.<br />

Produktionsanlægget blev indstillet således at der i løbet <strong>af</strong> 3<br />

min og 45 sek. fyldes en sæk indeh. hhv. 23,8 kg papir og<br />

4,8 kg impræg. i alt 28 kg færdig <strong>isolering</strong>.<br />

Produktionsanlægget blev justeret således at der i løbet <strong>af</strong> 3<br />

min og 45 sek. fyldes en sæk indeh. hhv.<br />

23,8 kg papir<br />

2,8 kg Alun = 9,4% som granulat<br />

2,8 kg MgSo4 = 9,4% som granulat<br />

0,36kg E211 = 1,2% tørstof (det antages at rumfang <strong>af</strong><br />

væsken stiger med 25% v. tilsætning <strong>af</strong> E211). I alt 29,76 kg<br />

færdig <strong>isolering</strong><br />

Papirulden med de nye imprægneringsmidler viste følgende<br />

egenskaber:<br />

• Det tilførte granulat var findelt og jævnt fordelt<br />

• PH blev målt til ca. 7 v. tilsætning <strong>af</strong> vand.<br />

• RH ca. 54 (føltes langt mere tør)<br />

• Brandtest, flammer slukker umiddelbart<br />

• Glødebrand fortsætter længe....<br />

Der skulle et væsentligt større tryk til for at tilføre den<br />

mættede opløsning, sammenlignet med rent postevand.<br />

Der var ca. 2 kg imprægnering tilbage i transport-rørene.<br />

Det færdige produkt <strong>af</strong>støves i produktionslinien, det er<br />

uklart hvor store mængder imprægnering der fjernes op<br />

denne vis.<br />

Brandtesten var ikke tilfredsstillende.<br />

Det er uklart hvorledes fungicideffekten påvirkes <strong>af</strong> den<br />

målte neutrale PH, det begrænsede indeh. samt det<br />

faktum at der kun er tilsat E211.<br />

De foreløbige test på Hussvamplab. viser at Papiruld tilsat ca. 3% E211 som pulver har en<br />

rimelig effekt. Tidligere forsøg med hhv. 10% Alun og 10% MgSo4 har vist et rimeligt resultat<br />

med hensyn til brand. Vi har været overbevist om at brandhæmmeren tilsat i produktionen og<br />

derfor "slået" ind i papirfibrene <strong>af</strong> hammermøllen ville være langt mere effektiv. Der kan nu<br />

sættes spørgsmål ved denne teori. Vi håber stadig at fungicidet v. vådimpræg er fordelt bedre og<br />

derfor mere effektiv.<br />

Mit forslag er at vi kører et nyt forsøg med en lidt større tilsætning <strong>af</strong> brandhæmmer & fungicid.<br />

57


Vedr. sub <strong>af</strong> BOR, forsøg tirsdagd. 31 aug.<br />

Det blev besluttet at tilføre brandhæmmer & fungicid (som væske) i en mere kontrolleret<br />

proces.<br />

Dette forsøg blev gennemført i en (grundigt rengjort)<br />

maskine <strong>af</strong> mærket KRENDL 450A, Machine CO., INC<br />

Delphos, Ohio, USA beregnet til udblæsning <strong>af</strong> Papiruld.<br />

Tilsætningsstofferne der leveres som granulat, var forinden<br />

finmalet i en kornkværn <strong>af</strong> mærket Colmar, Frankrig.<br />

Papirulden blev <strong>af</strong>vejet på en personvægt (OHB NORDICA<br />

9805), tilsætningsstofferne blev <strong>af</strong>vejet på en køkkenvægt<br />

(OHB NORDICA 6209).<br />

Forsøgsvis blev Papirulden fra tidligere forsøg (9,4% Alun,<br />

9,4% MgSo4 & 1,2% E211) tilsat<br />

hhv. 3% Alun og 3% MgSo4. hvorefter <strong>isolering</strong>smaskinen<br />

recirkulerede Papirulden i 15 min. Blandingen viste stadig<br />

utilfredsstillende egenskaber mth. glødebrand !<br />

Blandingen blev nu tilsat hhv. 6% Alun og 6% MgSo4<br />

hvorefter <strong>isolering</strong>smaskinen recirkulerede Papirulden i 15<br />

min. Blandingen viste stadig utilfredsstillende egenskaber<br />

mth. glødebrand !<br />

3,85 kg "rent" Papiruld blev tilsat hhv. 500g Alun (ca. 10%) & 500g MgSo4 (ca. 10%) hvorefter<br />

<strong>isolering</strong>smaskinen recirkulerede Papirulden i 15 min. De to første blandinger blev kasseret idet<br />

der <strong>af</strong>sættes en smule imprægnering i maskinen.<br />

Blandingen viste udmærkede brandtekniske egenskaber. Herefter blev der tilsat 3% fungicid<br />

(E211, tørstof) opløst i vand gennem en dyse rettet ned i <strong>isolering</strong>smaskinen, medens denne<br />

recirkulerede Papirulden.<br />

Blandingen viste nu igen helt utilfredsstillende egenskaber mth. glødebrand !<br />

Det er ganske overraskende at den tilsatte vandige opløsning <strong>af</strong> E211 ændrer de brandtekniske<br />

egenskaber radikalt. Mit forslag er at vi nu kører den endelige prøveproduktion til brand- og<br />

fungttest med hhv. 10 % Alun, 10 % MgSo4 & 3% E211 tilsat som fint granulat<br />

Vedr. sub <strong>af</strong> BOR<br />

J.B. Andersen har oplyst at svamp i forbindelse med et angreb producerer en eller flere syrer.<br />

Disse syrer vil sænke PH-værdien på det angrebne sted f.eks. i Papiruld, hvorved E211 aktiveres!<br />

(Vi har efterfølgende fået oplyst at det ikke er alle svampe der sænker PH i det angrebne område,<br />

fx Gul tømmersvamp).<br />

Det er J.B. Andersens store ønske at vi fremstiller et par små prøver hvor svampemidlet er hhv.<br />

½ og 1% Protox. Han leverer gerne svampemidlet.<br />

Der er bestilt hhv. 25 kg. Alun og MgSo4 hos Brøste, saltene leveres mandag.<br />

Det er besluttet at den/de færdige <strong>isolering</strong>sprøver fremstilles mandag.<br />

De prøver der skal til svampetest steriliseres ved bestråling.<br />

58


Vedr. sub <strong>af</strong> BOR, onsdag d. 8 sep.<br />

Sammen med Emil kværnede jeg den nye sending salte.<br />

Saltene blev kørt igennem kværnen to gange, anden gang hjulpet på vej med et lille overtryk i<br />

beholderen.<br />

Undervejs slog termosikringen fra, det var desværre ikke muligt at resætte denne -så den blev<br />

luset.<br />

Indblæsningsmaskinen blev renset og 3 portioner blev blandet med 10% Alun, 10% MgSo4 og<br />

3% E211. Blandingen foregik således at <strong>isolering</strong>smaskinen recirkulerede i 6 min. Et gennemløb<br />

havde en varighed på ca.1½ min. De to første portioner blev kasseret idet en del <strong>af</strong><br />

imprægneringsmidlerne altid bliver liggende i bunden <strong>af</strong> indblæsningsmaskinen. En brandtest fra<br />

den sidste portion viste desværre at glødebranden ikke stoppede.<br />

Ca. 50g papir blev udtaget fra samme portion, den blev blandet ekstra godt igennem med trykluft<br />

i en plastpose. Glødebranden stoppede heller ikke her.<br />

En kontrolprøve hvor 50g rent papir blev blandet med tilsætningsstofferne med trykluft i en<br />

plastpose viste udmærkede egenskaber.<br />

De foregående test har vist at de to gange 10% brandhæmmer er et minimum for at hindre<br />

glødebrand. Da en del <strong>af</strong> tilsætningsstofferne bliver liggende i bunden <strong>af</strong> indblæsningsmaskinen,<br />

en del forsvinder som fint støv i forbindelse med recirkuleringen blev det besluttet at hæve<br />

andelen <strong>af</strong> brandimprægnering til 12% + 12%.<br />

59


Torsdag d. 9 sep.<br />

Produkterne Protox svamp og Protox skimmet blev hentet hos J.B. Andersen. Her fik vi lejlighed<br />

til at syne de igangværende test, også de nye hvor <strong>isolering</strong>smaterialerne er podet med ægte<br />

hussvamp.<br />

Prøverne var generelt "forurenet" med andre svampe. Tilsyneladende viste de det samme<br />

mønster som de andre prøver:<br />

Bedst: E210 & 211<br />

Effekten <strong>af</strong> E211 alene som for <strong>Bor</strong><br />

2 portioner blev blandet med 12% Alun, 12% MgSo4 og 3% E211. Blandingen foregik således at<br />

<strong>isolering</strong>smaskinen recirkulerede i 6 min. De to første portioner blev kasseret idet en del <strong>af</strong><br />

imprægneringsmidlerne altid bliver liggende i bunden <strong>af</strong> indblæsningsmaskinen. En brandtest fra<br />

den sidste portion viste at glødebranden stoppede.<br />

Der blev nu produceret ca. 100 kg. <strong>isolering</strong>. Den sidste portion fik lov at blande ca. 30 min, for<br />

at sikre en fuldstændig opblanding. En brandprøve viste at glødebranden ikke slukkede. Denne<br />

portion blev derfor kasseret. Det er uklart hvorfor de brandtekniske egenskaber ændres i<br />

forbindelse med den lange blandetid. Derudover blev følgende produceret:<br />

1. Ca. 5 kg med 12% Alun, 12% MgSo4 samt 1% Protox svamp<br />

2. Ca. 5 kg med 12% Alun, 12% MgSo4 samt ½% Protox svamp<br />

3. Ca. 5 kg med 12% Alun, 12% MgSo4 samt 1% Protox skimmel<br />

4. Ca. 5 kg med 12% Alun, 12% MgSo4 samt ½% Protox skimmel<br />

Af disse fem produktioner blev der udtaget prøver, disse blev anbragt i plastposer.<br />

Prøver <strong>af</strong> ren papiruld, Papiruld med den nuværende imprægnering samt glasuld og Rockwool<br />

blev ligeledes pakket i plastposer. Lokaler og materiel blev rengjort.<br />

60


Bilag 2 Beregning <strong>af</strong> varmetab m.m.<br />

Varmeledningsevnen indgår i beregningen <strong>af</strong> U-værdien (transmissionskoefficienten), der er<br />

bestemmende for varmetabet i konstruktionerne. Jo lavere varmeledningsevnen er, jo mindre<br />

tykkelse <strong>af</strong> materialet behøves for at opnå en bestemt U-værdi.<br />

Med den seneste udgave <strong>af</strong> standarden for beregning <strong>af</strong> varmetab DS 418 er der introduceret et<br />

tillæg på U-værdien for bl.a. at tage hensyn til udførelsen. For de fleste konstruktionstyper er<br />

tillægget dog 0. (Det negligeres her at de fleste bygninger bruger væsentligt mere energi end<br />

beregnet. 52 )<br />

Varmetabet gennem kuldebroer i konstruktionerne skal ligeledes medtages i varmetabsberegningerne<br />

(linjetab). Kuldebroer kan i visse tilfælde udgøre et stort bidrag til det samlede<br />

transmissionstab.<br />

Nyt bygningsreglement<br />

Det nye energidirektiv fra EU om bygningers energimæssige ydeevne giver anledning til<br />

skærpede krav til energiforbruget, som er indføjet i udkastet til en revision <strong>af</strong><br />

Bygningsreglementet i 2005 53<br />

Som noget helt nyt tages udgangspunkt i helhedssyn og bruttoenergiforbrug. For bygninger<br />

omfattet <strong>af</strong> ”Småhusreglementet” betyder det at energiforbruget til varmt brugsvand indgår. For<br />

alle andre bygninger skal også El-forbruget til bygningsdriften indgå. Anvendelse <strong>af</strong> vedvarende<br />

energi er ”gratis” (gælder fx for solfangere til varmt brugsvand, men ikke i forbindelse med<br />

opvarmning)<br />

For alle andre energiformer regnes med primærenergi dvs. at der f.eks. regnes tilbage til den<br />

energi der er brugt på elværket til at fremstille elektricitet. (elforbrug ganges derfor med en<br />

faktor 2,5)<br />

Som noget nyt er kravene til lavenergibyggeri klasse 1 og 2 defineret.<br />

Isoleringstykkelser<br />

De U-værdier, der indgår som udgangspunktet i en varmetabsrammeberegning, er blevet skærpet<br />

lidt med de nye regler. Det vil betyde, at for ydervægge skal der mindst være ca. 200 mm<br />

<strong>isolering</strong> og for tagene mindst ca. 250 mm <strong>isolering</strong>.<br />

De nuværende energikrav i bygningsreglementerne (BR95 og BR-S98) kan opfyldes på tre<br />

måder, hhv:<br />

1. Nærmere fastsate U-værdier skal overholdes, samt et max areal <strong>af</strong> vinduer og døre på<br />

22% <strong>af</strong> gulvarealet. Gælder også ved væsentlige om -og tilbygninger.<br />

2. Varmetabsramme: Nærmere fastsatte (mere lempelige) U-værdier skal overholdes samt<br />

evt. større vinduesandel såfremt det samlede varmetab ikke forøges.<br />

3. Energiramme: Nærmere fastsatte (mere lempelige) U-værdier skal overholdes samt evt.<br />

større vinduesandel såfremt byggeriets samlede varmebehov overholder en nærmere<br />

defineret energiramme.<br />

52 Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelser, Hans Dollerup m.f. Dansk Center for Byøkologi 2002<br />

53 Udkast om nye energibestemmelser i bygningsreglementerne. Erhvervs- og Boligstyrelsen, Juli 2004.<br />

61


Det nye bygningsreglement ligger op til følgende krav (jan 2006):<br />

1. og 2. U- værdierer og varmetabsrammen er strammet, ellers som hidtil. Kun gældende i<br />

forbindelse med renovering.<br />

3. Krav til energirammen er strammet, ellers som hidtil<br />

Der er stadig en vis fleksibilitet med hensyn til, hvordan kravene overholdes. Det vil sige, at<br />

fordelingen <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>stykkelserne fx kan være, at der isoleres meget på loftet, i gulvene eller<br />

anvendes energieffektive vinduer, til gengæld kan der fx anvendes mindre <strong>isolering</strong>stykkelser i<br />

ydervægge.<br />

U-værdier:<br />

Gulv u. varme<br />

W/m 2 K<br />

Gulv m. varme<br />

W/m 2 K<br />

Væg, tung<br />

W/m 2 K<br />

Væg, let<br />

W/m 2 K<br />

Tag, loft &<br />

skunk W/m 2 K<br />

Vindue<br />

W/m 2 K<br />

BR ”gamle” krav 0.20 min 0,30 0,15 min 0,30 0,30 min 0,40 0,20 min 0,30 0,15 min 0,25 1,80 min 2,90<br />

BR ”nye” krav 0,15 min 0,30 0,12 min 0,30 Findes ikke 0,20 min 0,40 0,15 min 0,25 1,5 min 2,00<br />

Passiv Haus 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,8<br />

Sammenligning <strong>af</strong> de gældende regler med kravene i udkastet til det nye bygningsreglement, som det ses<br />

er det kun i forbindelse med vinduer at de nye regler adskiller sig væsentligt fra kravene til Passiv House.<br />

Varmetab<br />

Byhus 1890<br />

2½ etage,160m 2<br />

”Gamle”<br />

krav<br />

kWh/m 2<br />

Målt<br />

kWh/m 2<br />

Beregnet<br />

kWh/m 2<br />

(60) ca. 44 Ikke<br />

beregnet<br />

”Nye” krav,<br />

boliger<br />

incl. varmt<br />

vand, kWh/m 2<br />

primærenergi<br />

”Nye” krav,<br />

lavenergiklasse<br />

2<br />

kWh/m 2<br />

primærenergi<br />

”Nye” krav,<br />

lavenergiklasse<br />

1<br />

kWh/m 2<br />

primærenergi<br />

Målt kWh/m 2<br />

incl. varmt<br />

vand<br />

primærenergi<br />

86 65 43 70<br />

Det målte energiforbrug i et lille gammelt uisoleret byhus med fem beboere er forsøgsvis indsat i<br />

skemaet.<br />

Det er påfaldende at huset umiddelbart ”opfylder” kravene i både det gamle og det nye<br />

bygningsreglement.<br />

Forklaringen er at reglementerne ikke tager hensyn til det mindre varmetab fra et rækkehus. Det nye<br />

bygningsreglement tager heller ikke hensyn til den store energibesparelse ved bygninger i flere etager<br />

Træk, kuldebroer og opfugtning<br />

I byggeriet ses ofte problemer med træk og kuldebroer, der giver anledning til komfortgener<br />

og/eller et forøget energiforbrug samt risiko for en opfugtning <strong>af</strong> konstruktionerne, der på kort<br />

tid kan forårsage omfattende råd og svampeskader. 54 Gennem en sprække på 1mm i bredden og<br />

6 m i længden vil der i løbet <strong>af</strong> 3 mdr. i vinterperioden trænge ca. 700 l vand op i<br />

tagkonstruktionen under normale forhold. 55 I de tunge bygninger ligger lufttætheden fortrinsvis i<br />

selve murværket, betonelementerne og Fuger. I lette bygninger ligger lufttætheden fortrinsvis i<br />

dampspærren indvendigt og det vindtætte lag udvendigt. Hvis både det vindtætte lag og<br />

dampspærren er utæt, kan der ses indtrængen <strong>af</strong> kold luft og <strong>af</strong>køling <strong>af</strong> overflader, især under<br />

blæsende vejrforhold. Elinstallationer giver fx anledning til mange problemer, for at undgå<br />

utætheder kan dampbremsen placeres et stykke inde i konstruktionerne fx 50 mm, så vil det være<br />

muligt at føre elinstallationer uden at gennembryde dampspærren. Der burde være mere fokus på<br />

samlingsdetaljerne<br />

Forsøgsbyggeriet <strong>Bor</strong>up Seniorby er enestående derved, at der som varme<strong>isolering</strong> er brugt flere<br />

forskellige traditionelle og økologiske <strong>isolering</strong>smaterialer. I et projekt er der gennemført<br />

54 <strong>Alternativ</strong> <strong>isolering</strong> – undgå byggeskader, Bent Lund Nielsen m.f. Teknologisk Institut 2004<br />

55 NBI Byggdetaljblad G 421.132<br />

62


sammenlignende målinger <strong>af</strong> isolans <strong>af</strong> ydervægge. 56 Målingerne <strong>af</strong>slører overraskende en række<br />

kuldebroer som først og fremmest må henlægges til selve konstruktionen men også til kvaliteten<br />

<strong>af</strong> arbejdets udførelse samt de enkelte <strong>isolering</strong>smaterialers natur. Fx er varmetabet i forbindelse<br />

med egenkonvektion langt større for de lette materialer (bats) end for tunge (papirgranulat). 57<br />

Som udgangspunkt var det ventet at resultaterne lå i et snævert område omkring design-værdien.<br />

De enkelte målepunkter er placeret individuelt. Den bedste måling på Her<strong>af</strong>lax (nær en kuldebro)<br />

viser en <strong>isolering</strong>sevne der er 10% bedre end den <strong>af</strong> producenten angivne λD. Tilsvarende for<br />

Rockwool at <strong>isolering</strong>sevnen (langt fra en kuldebro) er 73% dårligere end den <strong>af</strong> producenten<br />

angivne λD<br />

.<br />

Her<strong>af</strong>lax (Hør), Termogr<strong>af</strong>i (udført 10.03.04)¨ Rockwool Termogr<strong>af</strong>i (udført 25.02.04)<br />

Rumtemperatur +21°C, udetemperatur 1°C,<br />

vind: 7 m/s Følere er placeret ved <strong>af</strong>mærket ring<br />

Rumtemperatur +21°C, udetemperatur<br />

3°C. Følere er placeret ved <strong>af</strong>mærket ring<br />

Deklareret<br />

<strong>af</strong> producenten<br />

58<br />

Bedste<br />

måling<br />

fra <strong>Bor</strong>up 59<br />

Målte<br />

Målepunktets<br />

Isoleringsevne Placering i<br />

er hhv.<br />

<strong>Bor</strong>up 60<br />

Her<strong>af</strong>lax 0.040 0.036 10% bedre nær ved kuldebro<br />

Miljø<strong>isolering</strong> 0.041 0.040 61<br />

2.5% bedre ved kuldebro<br />

Rockwool 0.037 0.064 73% dårligere væk fra kuldebro<br />

Isover 1 0.037 0.081 119% dårligere nær ved kuldebro<br />

Isover II 0.037 0.041 11% dårligere væk fra kuldebro<br />

Hvis resultaterne, der er målt i <strong>Bor</strong>up Seniorby, kan overføres generelt til udførelse <strong>af</strong><br />

<strong>isolering</strong>sarbejde i Danmark, er der et akut behov for justering <strong>af</strong> <strong>isolering</strong>smaterialernes λ -<br />

design, samt et udbygget vejledningsmateriale for bygningskonstruktioner, både for arbejdets<br />

udførelse og for projekteringen. Der er ligeledes behov for efteruddannelse samt et skærpet tilsyn<br />

på byggepladsen.<br />

56<br />

Varme<strong>isolering</strong>sevne for ydervægge målt i <strong>Bor</strong>up Seniorby, Ole Holck m.f., BYG DTU og Teknologisk Institut<br />

2004<br />

57<br />

Hovedrapport, Varme- og fugttekniske undersøgelser <strong>af</strong> alternative <strong>isolering</strong>smaterialer, Kurt K. Hansen m.f.,<br />

DTU<br />

58<br />

Her er medtaget den bedste <strong>af</strong> to målinger for de produkter hvor <strong>isolering</strong>sevnen er deklareret.<br />

59<br />

Lambda værdierne er udregnet på baggrund <strong>af</strong> den målte isolans i projektet<br />

60<br />

Målepunkets placering er vurderet visuelt ud fra billedmaterialet i rapporten<br />

61<br />

Målt til 0.036 på DTU i en konstruktion uden kuldebroer.<br />

63


Undersøgelsesmetoder<br />

Termogr<strong>af</strong>ering <strong>af</strong> overflader er en effektiv metode til at påvise lave overfladetemperaturer.<br />

Sædvanligvis vil det ud fra målingerne være muligt at se, om de lave overfladetemperaturer<br />

skyldes<br />

kuldebroer eller utætte konstruktioner. En Blower-door er en specialudformet ventilator, der kan<br />

monteres i et dørhul. Derved er det muligt at fastslå, hvor tæt en bygning er. I det nye udkast til<br />

bygningsreglement stilles krav til utætheder i klimaskærmen, og at dette kan forlanges<br />

dokumenteret ved en Blower-door test. I Danmark har vi store problemer med at overholde<br />

kravet til varmetab i bygninger. Samtidig bygges der i tusindvis <strong>af</strong> bygninger efter Passiv House<br />

konceptet i f.eks Sverige og Tyskland. Her er energiforbruget til varme altid under 15 kWh/m2,<br />

for de bedste byggerier kun det halve, uden at hverken arkitektur, byggepris eller kravet til<br />

<strong>isolering</strong>stykkelser er påfaldende. 62 Der anvendes såvel mineraluld som <strong>Alternativ</strong> <strong>isolering</strong>.<br />

Et at trickene er at anvende mekanisk ventilation med varmegenvinding, men<br />

Hemmeligheden er at have styr på kuldebroer og klimaskærmens tæthed !!<br />

62 Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelser, Hans Dollerup m.f. Dansk Center for Byøkologi 2002<br />

64


DANAK prøvningsrapporter<br />

65


Bilag 3, LCA<br />

Bygge- og anlægsarbejder har omfattende konsekvenser for miljøet. De mange materialer har<br />

hver for sig deres egen livscyklus, der kan rejse spørgsmål om ressourceforbrug,<br />

miljøbelastninger, arbejdsmiljø, indeklima, bygge<strong>af</strong>fald osv. I forbindelse med Isoleringspuljen<br />

blev By og Byg´s Livscyklusvurderingsprogram BEAT udbygget med data for <strong>Alternativ</strong><br />

<strong>isolering</strong>.<br />

En beregning i BEAT fx i forbindelse med efter<strong>isolering</strong> på loftet viser at det energiforbrug der<br />

medgår til fremstilling <strong>af</strong> 1m 3 er ca. 1/4 såfremt man vælger Papiruld frem for mineraluld.<br />

I en LCA vurdering indgår en række antagelser. En ny undersøgelse 63 har givet anledning til en<br />

del debat og misforståelser i fagblade idet forfatterne har valgt nogle overraskende scenarier.<br />

Materialernes brandværdi er således lagt sammen med det energiforbrug der medgår i<br />

fremstillingsprocessen. Brandværdien i hør og papiruld udnyttes ikke i forbindelse med<br />

bortsk<strong>af</strong>felsen. De gamle aviser (<strong>af</strong>fald) som papirulden er fremstillet <strong>af</strong> regnes som nyt papir<br />

hvorimod de genbrugsprodukter (<strong>af</strong>fald) der indgår i stenulden er ”gratis”.<br />

Disse antagelser betyder fx at det energiforbrug der medgår til at fremstille et tons Papiruld stiger<br />

fra 3,47GJ/t (BEAT) til 20,5GJ/t -eller med 491%, udledningen <strong>af</strong> CO2 stiger med 191%.<br />

En tilsvarende stigning finder sted i forbindelse med hør<strong>isolering</strong> men ikke i forbindelse med<br />

Rockwool, da det forudsættes at Rockwool i fremtiden ikke deponeres som farligt men<br />

indsamles 100% og genanvendes som vejbygningsmateriale.<br />

De valgte forudsætninger er således helt <strong>af</strong>gørende for resultatet <strong>af</strong> enhver LCA vurdering.<br />

63 LCA Documents, Coperative Life Cycle Assessment of Three Insulation Materials: Stone Wool, Flax and Paper<br />

Wool. dk-Teknik /Rockwool<br />

67


Bilag 4. Farlighedsidentifikation<br />

Aluminiumhydroxid<br />

Leverandøroplysninger samt Merc XII ed., ChemFinder, Bekendtgørelsen over farlige stoffer og EPI<br />

v3.11, Arbejdstilsynet…<br />

Stofnavn:<br />

CAS-nr. 21645-51-2<br />

FYSISK-KEMISK PARAMETRE<br />

Strukturformel, kemisk<br />

Densitet (g/cm<br />

Al(OH)3<br />

3 ) 2,4<br />

Molvægt (g/mol) 78<br />

Damptryk 9,71 * 10 -20 mmHg ~ 0 Pa<br />

Form Hvidt pulver<br />

Lugt Lugtløs<br />

Farve Hvid<br />

pH (20 0 C) 8 - 9<br />

Vandopløselighed (mg/l) 50.000<br />

Opløselighed i Ethanol Uopløselig<br />

Kogepunkt ( 0 C) Ikke aktuel<br />

Smeltepunkt ( 0 C) 300, ved <strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> krystalvand<br />

logKow<br />

-0,12 ~ ikke potentielt bioakkumulerbart<br />

Henry`s konstant (atm-m 3 /mol) 6 * 10 -26<br />

BCF 3,162 ~ ikke bioakkumulerbart<br />

Koc<br />

35,04 ~ meget stor mobilitet/ lille sobtion<br />

FORDELING<br />

Flygtighed fra vandig opløsning mindre flygtigt end vand<br />

Bionedbrydning Hurtig<br />

ØKOTOKSICITET<br />

LC50 (fisk) 96 timer 5687,421 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (fisk) 96 timer 467,429 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (fisk) 14-day 7355.893 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (krebsdyr) 48 timer 5263,995 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (krebsdyr) 96 timer 7449.300 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (rotter oral) ≥5000mg/kg ~ ikke toksisk<br />

EC50 (alger) 96 timer 2912,832 mg/L ~ ikke toksisk<br />

LC50 Jordorm 14-day 2158.119 mg/kg~ ikke toksisk<br />

Kroniske test, logKow cutoff 8<br />

GRÆNSEVÆRDIER<br />

MAK tyskland 1,5 mg/m 3<br />

Grundvand -<br />

Andre -<br />

MÆRKNING<br />

Miljøfare mærkning N såfremt konc. over 25%<br />

Klassifisering Ingen klassificering<br />

Bemærkninger Ingen ozonnedbrydning, støvende<br />

Aluminium Hydroxid fremstilles ved en reaktion mellem bauxit, calciumoxid og natriumhydroxid, stoffet<br />

er et mellemprodukt der fremkommer under fremstilling <strong>af</strong> aluminium. Der medgår 9,33 GJ til<br />

fremstilling <strong>af</strong> 1t. aluminiumhydroxid. 64<br />

64 BEAT, By og Byg 2003<br />

68


<strong>Bor</strong>syre<br />

DATA TIL FARILGHEDS IDENFIKATION<br />

CAS-nr. 10043-35-3<br />

FYSISK-KEMISK PARAMETRE<br />

Strukturformel, kemisk<br />

Densitet (g/cm<br />

H3BO3<br />

3 ) 1,51/ 1,44<br />

Molvægt (g/mol) 61,84<br />

Damptryk 7,35 * 10 -17 mmHg ~ 0 Pa<br />

Lugt Lugtløs<br />

Farve Hvid<br />

Form Pulver<br />

pH 3,8 - 4,8<br />

Vandopløselighed 20 0 C (g/l) 46,5 / 5 * 10 4 / 2,1 * 10 5 / 10-50g/l<br />

Kogepunkt ( 0 C) 300/ 616<br />

Smeltepunkt ( 0 C) 185/ 171/ 267<br />

logKow<br />

-0,22 ~ ikke potentielt bioakkumulerbart<br />

Henry`s konstant (atm-m 3 /mol) 2,8 * 10 -23<br />

BCF 3,162 ~ ikke bioakkumulerbart<br />

Koc<br />

35,04 ~ meget stor mobilitet/ lille sobtion<br />

FORDELING<br />

Flygtighed fra vandig opløsning Mindre flygtigt end vand<br />

Bionedbrydning Hurtig<br />

ØKOTOKSICITET<br />

LC50 (fisk) Gambusia <strong>af</strong>finis 96 timer 5600 mg/l/96h ~ ikke toksisk<br />

LC50 (fisk) 96 timer 5598 mg/l/96h ~ ikke toksisk<br />

LC50 (fisk) 14-day 7126 mg/l/96h ~ ikke toksisk<br />

LC50 (krebsdyr) 48 timer 5145 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (krebsdyr) 96 timer 7874 mg/l ~ ikke toksisk<br />

EC50 (krebsdyr) 16-day 99,913 mg/l ~ ikke toksisk<br />

EC50 (alger) 96 timer 2831 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LD50 (oral, rotte) 2660 mg/kg ~ ikke toksisk<br />

LD50 (dermal, rotte) >2000 mg/kg ~ ikke toksisk<br />

LC50 (jordorm) 14-day 1836 mg/l/96h ~ ikke toksisk<br />

GRÆNSEVÆRDIER<br />

AT -<br />

Grundvand -<br />

Andre -<br />

MÆRKNING<br />

Miljøfare mærkning Ingen mærkning,<br />

Klassifisering Ingen klassificering<br />

Bemærkninger <strong>Bor</strong> er p.t. optaget på listen over uønskede stoffer,<br />

Under klassificering i EU. Ingen ozonnedbrydning<br />

<strong>Bor</strong> er et grundstof, der medgår ca. 10,63 GJ til fremstilling <strong>af</strong> 1t borsyre<br />

69


<strong>Bor</strong>ax decahydrat<br />

DATA TIL FARILGHEDS IDENFIKATION<br />

CAS-nr. 1330-96-4<br />

FYSISK-KEMISK PARAMETRE<br />

Strukturformel Na2B4O7 10H2O<br />

Densitet (g/cm 3 ) 2,1<br />

Molvægt (g/mol) 201,22<br />

Vandopløselighed (mg/l) 30<br />

Damptryk (atm) ~ 0 Pa<br />

Lugt Lugtløst<br />

Farve Farveløst til hvid<br />

pH 9-10<br />

Vandopløselighed (mg/l) 30g/l<br />

Opløselighed i Ethanol 0<br />

Kogepunkt ( 0 C) 1575<br />

Smeltepunkt ( 0 C) 741<br />

logKow<br />

Ikke fundet data<br />

Henry`s konstant (atm-m 3 /mol) -<br />

Koc<br />

FORDELING<br />

Flygtighed fra vandig opløsning -<br />

Bionedbrydning -<br />

ØKOTOKSICITET<br />

LC50 (fisk) 807 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (fisk) 96 timer 74 mg/l saltvand ~ skadelig<br />

LC50 (Gambusia <strong>af</strong>finis) 24 timer 1800 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (Gambusia <strong>af</strong>finis) 96 timer 5600 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (Daphnia) 24 timer 242 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (Elge) 96 timer 24 mg/l ~ skadelig<br />

LD50 (kanin) 2660 mg/kg ~ ikke toksisk<br />

LDLo (oral, human) 709 mg/kg ~ ikke toksisk<br />

GRÆNSEVÆRDIER<br />

AT 2mg/m 2<br />

Grundvand 1 mg/l<br />

Andre<br />

MÆRKNING<br />

Miljøfare mærkning Ingen mærkning,<br />

Klassifisering Ingen klassificering<br />

Bemærkninger <strong>Bor</strong> er p.t. optaget på listen over uønskede stoffer,<br />

Under klassificering i EU<br />

Ingen ozonnedbrydning, brug handsker, briller og<br />

støvmaske<br />

<strong>Bor</strong> er et grundstof, der medgår ca. 6,76 GJ til fremstilling <strong>af</strong> 1t borax<br />

-<br />

70


Magnesiumsulfat Heptahydrat<br />

DATA TIL FARILGHEDS IDENFIKATION<br />

CAS-nr. 10034-99-8 (magnesiumsulfat , 7487-88-9)<br />

FYSISK-KEMISK PARAMETRE<br />

Strukturformel MgSO4 * 7 H2O<br />

Densitet (g/cm 3 ) 1,7<br />

Molvægt (g/mol) 246<br />

Form Granulat<br />

Damptryk 10,6 mbar ~ 1060 Pa<br />

Lugt Lugtløst<br />

Farve Hvidt<br />

pH 7<br />

Vandopløselighed (mg/l) 340000/l v. 20 o C<br />

Opløselighed i Ethanol Næsten uopløselig<br />

Kogepunkt o C 480<br />

Smeltepunkt o C 48<br />

logKow -0,17 (magnesiumsulfat) ~ ikke potentielt<br />

bioakkumulerbart<br />

Henry`s konstant (atm-m 3 /mol) 6,16 * 10 -25 (magnesiumsulfat)<br />

BCF 3,162 ~ ikke bioakkumulerbart (Magnesiumsulfat)<br />

Koc 14,55 (magnesiumsulfat) stor mobilitet/ lille<br />

sobtion<br />

FORDELING<br />

Flygtighed fra vandig opløsning Mindre flygtigt end vand<br />

Bionedbrydning Hurtig<br />

ØKOTOKSICITET<br />

LC50 (fisk) 24 timer 22676 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (fisk) 96 784 mg/l (magnesiumsulfat) ~ ikke toksisk<br />

LC50 (fisk) 96 9779 mg/l (magnesiumsulfat) ~ ikke toksisk<br />

LC50 (fisk) 14 day 12548 mg/l (magnesiumsulfat) ~ ikke toksisk<br />

LC50 (krebsdyr) 48 timer 9020 mg/l ~ ikke toksisk<br />

EC50 (krebsdyr) 72 timer 3480 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (krebsdyr) 96 timer 13274 mg/l (magnesiumsulfat) ~ ikke toksisk<br />

EC50 (krebsdyr) 16 day 180 mg/l (magnesiumsulfat) ~ ikke toksisk<br />

EC50 (Pseudomona Putida) 30 min 172000 mg/l ~ ikke toksisk<br />

EC50 (alger) 72 timer 5530 mg/l ~ ikke toksisk<br />

EC50 (grønne alger) 96 timer 4978 mg/l (magnesiumsulfat) ~ ikke toksisk<br />

LC50 (jordorm) 14 day 3450 mg/l ~ ikke toksisk<br />

Kroniske test, logKow cutoff 8<br />

GRÆNSEVÆRDIER<br />

AT -<br />

Grundvand -<br />

Andre -<br />

MÆRKNING<br />

Miljøfare mærkning ingen mærkning<br />

Klassificering Ingen klassificering<br />

Bemærkninger Ingen ozonnedbrydning (hygroskopisk)<br />

Forekommer frit i naturen som kieserit eller epsomit - bittersalt<br />

71


Alun, Kalialun<br />

DATA TIL FARILGHEDS IDENFIKATION<br />

CAS-nr. 7784-24-9<br />

FYSISK-KEMISK PARAMETRE<br />

Strukturformel<br />

Densitet (g/cm<br />

Kal(SO4)2 * 12 H2O<br />

3 ) 1,75<br />

Molvægt (g/mol) 474,4<br />

Form Granulat<br />

Damptryk Ikke fundet data<br />

Lugt Lugtløst<br />

Farve Hvidt<br />

pH 3 - 3,5<br />

Vandopløselighed (mg/l) 139g/l v. 20 o C<br />

Kogepunkt o C Ikke fundet data<br />

Smeltepunkt o C 92<br />

logKow<br />

Ikke fundet data<br />

Henry`s konstant (atm-m 3 /mol) -<br />

BCF -<br />

Koc<br />

FORDELING<br />

Flygtighed fra vandig opløsning -<br />

Bionedbrydning -<br />

ØKOTOKSICITET<br />

LD50 (oral, human) 30g (kilden angiver ikke kropsvægt) ~ ikke toksisk<br />

GRÆNSEVÆRDIER<br />

AT -<br />

Grundvand -<br />

Andre -<br />

MÆRKNING<br />

Miljøfare mærkning ingen mærkning<br />

Klassificering Ingen klassificering<br />

Bemærkninger Ingen ozonnedbrydning, behov for handsker og<br />

briller<br />

-<br />

72


Natriumbenzoat, sodiumbenzoat, E211<br />

DATA TIL FARILGHEDS IDENFIKATION<br />

CAS-nr. 532-32-1<br />

FYSISK-KEMISK PARAMETRE<br />

Strukturformel<br />

Densitet (g/cm<br />

C6H5COONa<br />

3 ) 1,44<br />

Molvægt (g/mol) 144<br />

Form Granulat<br />

Damptryk 3,67 * 10 -9 mmHg ~ 0<br />

Lugt Lugtløst<br />

Farve Hvidt<br />

pH 9<br />

Vandopløselighed (g/l) 500 -660 (7,7) hygroskopisk<br />

Kogepunkt o C 480<br />

Smeltepunkt o C 410 - 430<br />

logKow<br />

-2,27<br />

Henry`s konstant (atm-m 3 /mol) 1,09 * 10 -7 ikke potentielt bioakkumulerbart<br />

BCF 3,162 ~ ikke bioakkumulerbart<br />

Koc<br />

14,49~ meget stor mobilitet/ lille sobtion<br />

FORDELING<br />

Flygtighed fra vandig opløsning Mindre flygtigt end vand<br />

Bionedbrydning Hurtig<br />

ØKOTOKSICITET<br />

LC50 (fisk) 96 timer 444 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (fisk) 96 timer 32000 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (fisk) 14-day 407 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (krebsdyr) 48 timer 1306 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LC50 (krebsdyr) 96 timer 2703 mg/l ~ ikke toksisk<br />

EC50 (krebsdyr) 16 day 7000 mg/l ~ ikke toksisk<br />

EC50 (alger) 96 timer 638 mg/l ~ ikke toksisk<br />

EC0 (bakterie) 1000 mg/l ~ ikke toksisk<br />

LD50 (oral, mus) 1600 mg/kg ~ ikke toksisk<br />

LD50 (intramuskulært, mus) 2306 mg/kg ~ ikke toksisk<br />

LD50 (intravenøs, mus) 1440 mg/kg ~ ikke toksisk<br />

LD50 (oral, rotte) 3140 mg/kg ~ ikke toksisk<br />

LD50 (oral, rotte) 4070 mg/kg ~ ikke toksisk<br />

LD50 (subkutan, kanin) 2000 mg/kg ~ ikke toksisk<br />

Kroniske test, logKow cutoff 5<br />

GRÆNSEVÆRDIER<br />

AT 10mg/m 3<br />

Grundvand -<br />

Andre -<br />

MÆRKNING<br />

Miljøfare mærkning ingen mærkning<br />

Klassificering Ingen klassificering<br />

Bemærkninger Ingen ozonnedbrydning, anbefalet brug <strong>af</strong> briller,<br />

støvmaske og handsker<br />

73


Fugacity model Mackay Level 1B spild på mark<br />

INPUT Data: INPUT<br />

Compound name: Aluminiumhydroxid Recalculation of vapor pressure<br />

Aq.sol.(mg/l): 50000,0000<br />

Mole weight (g/mol): 78,0000 mm Hg -> Pa Atm -> Pa<br />

Vapor press.(Pa): 0,0000 Input in mm Hg : Input in Atm :<br />

Temp.(deg. C): 10,0000 0,0000 1,40E-07<br />

Amount (kg): 1,0000 Output in Pa : Output in Pa :<br />

LogKow: -0,1200 0,0014 0,0142<br />

LogKoc: -0,5072<br />

Henry's constant 0,0156<br />

Kow 0,7586<br />

BCF 0,0364<br />

INPUT in ml<br />

or in m3 Volume<br />

Air: 80,0000<br />

Water: 6,0000<br />

Soil: 20,0000<br />

Bott Sed.: 0,0000<br />

Sus aq matt: 0,0000<br />

Biota: 0,5000<br />

RESULTS<br />

kg/m3 g/kg Kg Percent<br />

CONCENTRATION AMOUNT distribution<br />

1,28E-09 1,06E-06 0,0001 0,0128 Air<br />

2,00E-04 2,00E-04 0,9980 99,7988 Water<br />

1,86E-06 1,24E-06 0,0000 0,0000 Soil<br />

3,72E-06 2,48E-06 0,0019 0,1862 Bott. sed<br />

3,72E-06 2,48E-06 0,0000 0,0007 Susp. aq.matt<br />

7,27E-06 7,27E-06 0,0000 0,0015 Biota<br />

Sum 1,0000 100,0000 Sum<br />

74


Fugacity model Mackay Level 1B spild i sø<br />

INPUT Data: INPUT<br />

Compound name: Aluminiumhydroxid Recalculation of vapor pressure<br />

Aq.sol.(mg/l): 50000,0000<br />

Mole weight (g/mol): 78,0000 mm Hg -> Pa Atm -> Pa<br />

Vapor press.(Pa): 0,0000 Input in mm Hg : Input in Atm :<br />

Temp.(deg. C): 10,0000 0,0000 1,40E-07<br />

Amount (kg): 1,0000 Output in Pa : Output in Pa :<br />

LogKow: -0,1200 0,0014 0,0142<br />

LogKoc: -0,5072<br />

Henry's constant 0,0156<br />

Kow 0,7586<br />

BCF 0,0364<br />

INPUT in ml<br />

or in m3 Volume<br />

Air: 1000000,0000<br />

Water: 5000,0000<br />

Soil: 0,0000<br />

Bott Sed.: 500,0000<br />

Sus aq matt: 2,0000<br />

Biota: 2,0000<br />

RESULTS<br />

kg/m3 g/kg Kg Percent<br />

CONCENTRATION AMOUNT distribution<br />

1,28E-09 1,06E-06 0,0001 0,0128 Air<br />

2,00E-04 2,00E-04 0,9980 99,7988 Water<br />

1,86E-06 1,24E-06 0,0000 0,0000 Soil<br />

3,72E-06 2,48E-06 0,0019 0,1862 Bott. sed<br />

3,72E-06 2,48E-06 0,0000 0,0007 Susp. aq.matt<br />

7,27E-06 7,27E-06 0,0000 0,0015 Biota<br />

Sum 1,0000 100,0000 Sum<br />

75


Bilag 5. Farlighedskvotient<br />

Aluminiumhydroxid<br />

150 mm regn/år bevægelse ½ - 4m/år<br />

1 kg Aluminiumhydroxid<br />

Vind<br />

Nedbrydning<br />

Grundvand<br />

fordampning<br />

Jord:<br />

Farlighedskvotienten for vand på 346,50 er iøjnefaldende stor.<br />

Sø:<br />

Vind<br />

Nedbrydning<br />

Grundvand<br />

1 kg Aluminiumhydroxid<br />

150 mm regn/år ½ - 4m/år<br />

fordampning<br />

Sø: farlighedskvotienten for vandet på 0,42 er OK.<br />

• fordampningshastigheden er lille<br />

• mobiliteten er meget stor og sobtionen lille<br />

• stoffet er ikke toksisk for vandlevende organismer og pattedyr<br />

• Aluminiumhydroxid har en stor vandopløselighed<br />

• Aluminiumhydroxid anses ikke for at være bioakkumulerbart<br />

• Stoffet er tungere end vand (DNAPL) og synker derfor ned i grundvandet<br />

Analyserapport – Materialeprøve, Eurofins, ref. 211893A-71-184/JP, 2004<br />

76


Anvendt litteratur<br />

<strong>Alternativ</strong> <strong>isolering</strong> – undgå byggeskader, Bent Lund Nielsen m.f. Teknologisk Institut 2004<br />

<strong>Alternativ</strong> Isolering i bygninger, Søren Skibstrup Eriksen SBI-MEDDELELSE 128, 2000<br />

<strong>Alternativ</strong>e <strong>isolering</strong>smaterialer i SBI test og Smale Flame test Fase 2, Martin Ankjær Pauner,<br />

DBI 2002<br />

Analyserapport – Materialeprøve, Eurofins, ref. 211893A-71-184/JP, 2004<br />

Anvisning 207, Anvendelse <strong>af</strong> alternative <strong>isolering</strong>smaterialer, Carsten Pedersen m.f. 2003<br />

Arbejdsmiljø fra A til Ø, Sven Ove Hansson m.f. Fremad 1999<br />

Asta Nicolajsen, Fugtsikre træfacader, By og Byg Dokumentation 025<br />

Brandfysik og brandteknisk design <strong>af</strong> bygninger, Lars Schiøtt Sørensen, Polyteknisk Forlag 2004<br />

Building Environmental Assessment Tool, By og Byg 2003<br />

By og Byg Dokumentation 011 Sætningsfri indblæsning <strong>af</strong> løsfylds<strong>isolering</strong> i vægge<br />

Byggematerialer 2. bind, s. 40, E. Suenson, P.E. Blumes Boghandel 1922<br />

Bygnings materialernes økologi, Bjørn Berge, Universitetsforlaget 1992<br />

Bygningsdele med celluloceuld og høruld, Eksempler. Bygge- og miljøteknik ApS & DBI 2000,<br />

<strong>Alternativ</strong> <strong>isolering</strong> - en håndbog med byggetekniske eksempler og detaljer, J.H. Gram m.f. 2001<br />

Bygningsmaterialer, Finn R. Gotfredsen mf. Polyteknisk Forlag 1997<br />

DBI Prøvningsrapport, 2004-10-26, Sag nr.: PF11923a Løbe nr.: 9824<br />

DBI Prøvningsrapport, 2004-10-27, Sag nr.: PF11923b, Løbe nr.: 9825<br />

Eksempelsamling om brandsikring <strong>af</strong> byggeri, Erhvervs og boligstyrelsen april 2004.<br />

Enclosure Fire Dynamics, Bjorn Karlsson m.f. , CRC Press 2000<br />

Finn Bro-Rasmussen, forelæsning DTU 2004<br />

Fugttekniske undersøgelser <strong>af</strong> Papiruld med en ny formulering <strong>af</strong> imprægneringen, Kurt<br />

Kielsgaard Hansen, BYG·DTU 2004<br />

Handbook of Fire retardant Coatings and Fire Testing Servises, Technomic 1990<br />

Historischer Holzschutc, Klaus-Dieter Clausnitzer, Ökobuch 1990<br />

Holzchutz ohne Gift? Peter Weissenfeld, Ökobuch 1994<br />

Holzschutsmittel im Einsats, Bernhard Leiße, Bauverlag 1992<br />

Hovedrapport, Varme- og fugttekniske undersøgelser <strong>af</strong> alternative <strong>isolering</strong>smaterialer, Kurt K.<br />

Hansen m.f., DTU<br />

Hussvampe og Husbukke, Jørgen Bech-Andersen, Hussvamp Laboratoriet ApS 2004<br />

Impregneringsmedel på <strong>isolering</strong> av cellulos<strong>af</strong>iber. Effekt på möglingsbenägenheten, Provning<br />

och Foskning Nr. 1 1997.<br />

Indeklima og skimmel, Bech-Andersen, Hussvamp Laboratoriet ApS 2004<br />

Information om brandteknisk dimensionering, Erhvervs og boligstyrelsen april 2004.<br />

Karl Meyer's Vareleksikon s.511, MCMLII<br />

Kemiske stoffer i jord og grundvand, Mette M. Broholm<br />

Kemiske stoffer i miljøet, Arne Helweg m.f., Gads forlag 2000<br />

Klassifizierungsbericht OIB, MA39-VFA 2003-1950.01, Wien 2004<br />

Konsekvenser for murværkskonstruktioner ved anvendelse <strong>af</strong> miljø- og arbejdsmiljøvenlige<br />

<strong>isolering</strong>smaterialer, Keld Egholm m.f. TI<br />

Konsekvenser for murværkskonstruktioner ved anvendelse <strong>af</strong> miljø- og arbejdsmiljøvenlige<br />

<strong>isolering</strong>smaterialer, Keld Egholm m.f. TI<br />

Konsekvenser for murværkskonstruktioner ved anvendelse <strong>af</strong> miljø- og arbejdsmiljøvenlige<br />

<strong>isolering</strong>smaterialer, Keld Egholm m.f. TI<br />

Korrosionsforhold for murbindere mm. i Papiruld, Helge Hansen, TI 2004, Projektnr.:<br />

1001337-04-16<br />

77


LCA Documents, Coperative Life Cycle Assessment of Three Insulation Materials: Stone Wool,<br />

Flax and Paper Wool. dk-Teknik /Rockwool<br />

Listen over uønskede stoffer, Miljøstyrelsen<br />

Litteratursøgning for emissioner fra sten- og glasulds<strong>isolering</strong> ved brand, Eurofins, sagsnr.<br />

211893B-71-184<br />

Materialelære for Træskibs- og Bådebygger, Oscar Petersen, Teknisk Skoleforenings Forlag<br />

1957<br />

Mikrobiologisk test <strong>af</strong> Papiruld behandlet med forskellige fungicider, 8786-3, J. Bech-Andersen,<br />

Hussvamp Laboratoriet ApS 2004<br />

Mikrobiologisk test <strong>af</strong> Papiruld, 8786-2, J. Bech-Andersen, Hussvamp Laboratoriet ApS 2004<br />

Miljøvurdering <strong>af</strong> stoffer til substitution <strong>af</strong> <strong>Bor</strong> i Papiruld, Hans Dollerup, Miljø<strong>isolering</strong> 2004<br />

Morten Klamer Teknologisk Institut og Rockwool, Artikel i ScienceDirect Volume 54, Issue 4,<br />

Dec.2004<br />

NBI Byggdetaljblad G 421.132<br />

Note til kursus i Miljøkemi, Miljøvurdering <strong>af</strong> kemikalier, Anders Baun m.f. DTU 2004<br />

Opslag på Internettet www.ChemFinder<br />

Opslag på Internettet www.Toxnet.nlm.nih.gov<br />

Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelser, Hans Dollerup m.f. Dansk Center for<br />

Byøkologi 2002<br />

Principles of Fire Behavior, James G. Quintiere, Delmar Publishers 1998<br />

Rapport fra Dansk Miljøanalyse ApS- Journal nr. 9115.1, 2001<br />

Rapport over sammenlignende brandforsøg, DBI 1998<br />

Sorptionsisotermer, Ernst Jan De Place Hansen og Kurt Kielsgaard Hansen, DTU 1999<br />

Svigt i byggeriet- økonomiske konsekvenser og muligheder for reduktion, By og Byg 2004<br />

Test <strong>af</strong> Papiruld, 8786-1, J. Bech-Andersen, Hussvamp Laboratoriet ApS 2004<br />

The chemistry and uses of fire retardants, John W. Lyons, Wiley Inter Science 1992<br />

Toxic hazards during fire, Insulation materiales, J. Szpiman, Dantest.<br />

TOX-info s. 455, 1994<br />

Twenty five years of flame retarding plastics, Joseph Green, 1996<br />

Tømrerarbejde i praksis, s.113, Louis V. Jensen m.f. Georg Andersens Forlag 1954<br />

U.S. Environmental Protection Agency 2000<br />

Udkast om nye energibestemmelser i bygningsreglementerne. Erhvervs- og Boligstyrelsen, Juli<br />

2004<br />

US. Experience with flame retardants, Michael Barnes 1993<br />

U-værdi tabel 2002, <strong>Alternativ</strong> <strong>isolering</strong>, Landsforeningen Økologisk Byggeri<br />

Valtion Teknillinen Tutkimuskeskus, Ilpo Kouhia, forskningsrapport Nr. PUU11067 (sopp test)<br />

Varme<strong>isolering</strong>sevne for ydervægge målt i <strong>Bor</strong>up Seniorby, Ole Holck m.f., BYG DTU og<br />

Teknologisk Institut 2004<br />

ÖKO-HAUS, Ökotest Dämstoffe, s.47, 1/98<br />

78

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!