PDF: 4.3 Mb - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

farma.ku.dk

PDF: 4.3 Mb - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

PLEXUS / tidSSkrift for danmarkS farmacEUtiSkE UnivErSitEt voLUmE 38 / nUmmEr 3 / maj / 2006

DFU

A GreAt

PlAce

to StUDy


PLEXUS / tidSSkrift for danmarkS farmacEUtiSkE UnivErSitEt voLUmE 38 / nUmmEr 3 / maj / 2006

eliteUniverSiteter,

eliteuddannelser

og eliteområDer

Regeringen har mange og store

ambitioner på Danmarks vegne. De danske

universiteter skal tilpasses de globale

vilkår, og ved at fusionere universiteter

og sektorforskningsinstitutioner skal der

skabes større og mere slagkraftige institutioner,

der skal kunne profilere sig

blandt de bedste i verden. DFU har som

de øvrige danske universiteter og sektorforskningsinstitutioner

afleveret forslag

til, hvordan DFU bedst kan bidrage til at

opfylde regeringens mål. Her har vi også

peget på, at ambitiøse mål ikke nås uden

betydelige ekstra ressourcer bl.a. set i

lyset af, at verdens bedste universiteter

ikke nødvendigvis er store – men til gengæld

rige! (bestyrelsens brev til Helge

Sander kan ses på DFU’s hjemmeside:

www.dfuni.dk).

Med fremtidige universiteter i den globale elite skal de

bedste studerende ifølge regeringen have muligheder for en

særlig talentpleje, nemlig i form af elitekandidatuddannelser.

Det er grundlæggende rigtig fornuftigt, at vi som mennesker

– det være sig studerende, undervisere, forskere og alle andre i

samfundet – mødes af udfordringer, der kan udvikle os. Men at

lave formelle universitetsuddannelser på A- og B-niveau er et

voldsomt og unødvendigt spring.

Et alternativ til elitekandidatuddannelser vil være at tillade

internationalt elitære forskningsmiljøer at udbyde kursusmo-

plexus 3 maj 2006

duler på ”A+-niveau”, hvor studerende

med særlig lyst og evne vil kunne få de

faglige udfordringer og kvalifikationer,

de måtte efterspørge. Dermed ville de

studerende kunne opkvalificere sig selv

ved at sammensætte en kandidatuddannelse,

som alt efter den studerendes

karriereovervejelser kan have forskellig

faglig drejning og tyngde, men uden at

der dermed sker en klassedeling.

DFU har i samarbejde med vores

ULLA-partnere i Uppsala, London, Leiden,

Amsterdam, Paris-Syd og fra 1. juli

også Parma taget de første skridt med

henblik på at udbyde en fælles kandidatuddannelse

i form af en international

”Master Degree in Pharmaceutical

Sciences”. Intentionen er, at de deltagende

ULLA-partnere skal udbyde kurser i form at semesterpakker

inden for de områder, hvor de målt med en international

målestok er på et absolut elitært niveau. En sådan uddannelse

vil være et eksempel på en fremtidig international ”elitekandidatuddannelse”,

hvor de studerende allerede i studietiden vil

møde internationalt førende forskningsmiljøer og dermed være

særlig godt rustet til at møde udfordringer i en global verden.

Sven Frøkjær

Rektor

plexus nummer 3 • maj 2006 • volume 38: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) e-mail: jemu@dfuni.dk,

Annette Houman e-mail: aho@dfuni.dk / Redaktionsudvalg: Lene Jørgensen (A), Flemming Steen Jørgensen (M), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Helle Østergren Nielsen (stud.), Jacob

Odgaard (stud.) / Forside: Studerende på DFU. Foto: Annette Houman / layout: Mads Frederik/Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive

Deadline for næste nummer er den 18. august – udkommer den 1. september 2006 / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Universitetets mening / Redaktionen forbeholder

sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via e-mail. / Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler

Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Jesper Munck jemu@dfuni.dk

IssN: 1399-6606 / Annoncer: Annoncer: DG Media as, telefon 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk og web: www.dgmedia.dk

Foto: JM


Indhold

1

6

3

8

3

7

8

9

12

14

15

16

17

18

19

20

22

24

25

26

28

30

31

32

33

33

34

34

Hvis det stod til mig ...

Tidligere rektorer om universitetsfusion

Organisationsanalyse på DFu

Hans Bräuner-Osborne

– medlem af Videnskabernes selskab

Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab

epsA-kongres:

stud.pharm.’er uden for Danmarks grænser

sabbatical – førte til publikation i Neuron

Ikke længere farmaceut uden apoteksophold

TRAINAu – nu for fuld kraft

Hannah Runnqvist: I har god humor

– og overraskende få udlændinge

Turen gik til RuC

spændende ændringer på hjemmesiden

udviklingskontrakten for 2006 – 2008 er klar

Harald s. Hansen – ny professor på DFu

Hans’ klumme

Fra Fusionsramt til Fusionsagent

DFu: A Great place to study – part two

DRA-seminar på DFu:

Immunogenicity of protein Drugs

su-udspil: Hurtigere gennem studiet?

Ny adjungeret professor på DFu

Nyt fra DsR

science Dating – snart på DFu

Nye talentregler

Nyt om navne

Til studerende og TAp’er:

HusK valget den 16. maj

plexus 3 maj 2006

3


Hvis det stod til mig ...

TRe TiDliGeRe DFU-ReKToReR FåR mUliGHeDeN FoR aT Give

DeRes Besyv meD i DisKUssioNeN om UNiveRsiTeTsFUsioNeR.

AF JESPER MUNCK

Regeringen har sat skub i en fusionsbølge, der skal

samle universiteterne i større enheder. Det handler om at centralisere

det videnskabelige miljø. Men er det nu også nødvendigvis

en god idé? Var der ikke noget med, at små enheder var

mere manøvredygtige? Klarer DFU sig ikke i forvejen godt på de

parametre, man fokuserer på i ministeriet? Går det i det hele

taget ikke rigtig godt, og er det ikke netop derfor, at bejlerne alle

betragter os som en lækkerbidsken?

Efter at DFU’s bestyrelse efter nøje overvejelser har meldt

ud, hvad man foretrækker i fusionssammenhæng (kan ses på

DFU's hjemmeside dfuni.dk), giver Plexus tre tidligere rektorer

muligheden for anderledes omkostningsfrit at kunne udtale sig

om deres syn på sagen.

Vi har bedt dels om deres kommentarer til scenariet, at DFU

ophører med at være en selvstændig uddannelsesinstitution,

dels om deres syn på konsekvenserne for forskning, uddannelse

og rekruttering i tilfælde af en DFU-fusion med enten KU eller

DTU, som på baggrund af bestyrelsens udspil må anses for at

være de to fusionsmuligheder, der er i spil.

plexus 3 maj 2006

Foto: AHO

Henning Gjelstrup Kristensen.

Rektor for DFU i perioden 1982-1988:

Ja til fakultet på ku

DFU’s tid som selvstændig institution nærmer sig sin

afslutning. Politikernes erklærede mål er at samle kræfterne på

landets universiteter og skabe større miljøer, der har gennemslagskraft

i det globale forskningsmiljø og giver baggrund for en

styrket erhvervsudvikling. Om ’stort er godt’ kan vi diskutere en

rum tid fremover, men det bliver givetvis med udgangspunkt i

færre universiteter end i dag.

Naturlig fortsættelse af udviklingen

I et snævert DFU-perspektiv kan man med megen ret hævde,

at en fusion med et eller flere andre universiteter vil være en

naturligt fortsættelse af den udvikling, DFU har gennemløbet

i de seneste årtier. For ca. 20 år siden besluttede daværende

DFH, at forskningen skulle centreres omkring lægemidlet, og

indskrev dette i sin første egentlige forskningsplan. Det skete i

erkendelse af et behov for at samle forskerne i større grupper og

med ønsket om at få nedtonet projekter, som ikke var lægemiddelorienterede.

Den stigende betydning af kandidatafsætning

til den farmaceutiske industri spillede naturligvis også ind.

Vi har efterfølgende set en udvikling af den interne forskningsstruktur

præget af færre institutter, øget samarbejde

mellem forskningsgrupper på tværs af institutterne og med eksterne

partnere og nogle få, men formentlig utilstrækkelige tiltag

til etablering af nye forsknings- og undervisningsfelter. DFU’s

forskningsprofil og kompetence er blevet styrket, hvilket delvist

afspejles i de fusionstanker, der er fremsat af KU, DTU og KVL.

Bejlerne har industrien i tankerne

Vi skal imidlertid ikke være blinde for, at bejlerne snarere har

den farmaceutiske og bioteknologiske industri i tankerne, og at

fusionstankerne er et udtryk for en skærpet konkurrence om et

attraktivt afsætningsområde for både kandidatproduktion og

forskningsresultater.

Henning Gjelstrup Kristensen: Det er min vurdering, at fusion med Ku og

dannelse af et farmaceutisk fakultet er en både naturlig og nødvendig ud-

vikling, som kun kan styrke DFu’s forskning og uddannelser i et forventet

tæt samarbejde med de øvrige partnere i et life-science Center.


Hvis DFU skal fastholde sin nuværende position i forhold til

pharma og biotech, vil det være både naturligt og nødvendigt at

indgå i forpligtende forskningssamarbejder med de øvrige universiteter,

fordi DFU ikke besidder den fornødne kritiske masse

til at opfange nødvendige nyudviklinger i biomedicinsk og

klinisk forskning. The Danish Pharma Consortium rummer en

god vision for en sådan udvikling, men spørgsmålet er, om konstruktionen

er tilstrækkelig robust, når modstridende interesser

blandt samarbejdspartnerne skal forenes?

Tværfaglig fokus kan fastholdes

i en fakultetsstruktur

KU’s udspil til videnskabsministeren er både konkret og pragmatisk

og ikke præget af den lyrik, som ses i udspillene fra DTU

og KVL. Min sympati for en fremtidig fusion ligger hos KU i form

af et farmaceutisk fakultet rummende farmaci, farmakologi og

medicinalkemi, der kan indgå i et givetvist stærkt Life-Science

Center sammen med de sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige

fakulteter og BRIC. For DFU kan det tværfaglige

fokus på lægemidlet fastholdes i en fakultetsstruktur, og umiddelbart

burde der ikke være vanskeligheder med at fastholde de

professionsorienterede uddannelser inden for rammerne af et

fakultet. Når KU bør foretrækkes som partner, skyldes det dels

nødvendigheden af at fastholde farmaceutuddannelsen som en

sundhedsvidenskabelig uddannelse, hvilket ikke er muligt i en

fusion med DTU, dels at et tæt samarbejde med biomedicinsk

forskning og human klinik er forudsætninger for videreudvikling

af DFU’s forskning.

omstrukturering af undervisningsområder

på længere sigt

Udover beslutningen om fusionspartneren skal DFU’s ledelse

naturligvis overveje udviklingen på længere sigt. Der er umiddelbart

problemer vedrørende opbygning af in-vivo-farmakologi

og fastholdelse af mit eget fagområde, lægemiddelteknik, der er

ingeniørpræget. I begge tilfælde kan Pharma Consortiet blive et

vigtigt element til styrkelse af de to felter.

På længere sigt vil udviklingen givetvis blive præget af omstrukturering

af DFU’s nuværende undervisningsområder, fordi

budgettering fordrer, at ledelsen ser på mulighederne for at

samordne kurser inden for Life-Science Centeret. Fakultetets

ledelse vil forhåbentlig have den fornødne styrke til at fastholde

centrale farmaceutiske discipliner, herunder også farmakognosi

og analytisk kemi, i et fakultet, der fokuserer på lægemiddelforskning,

-udvikling og -distribution.

HGK

Birthe jensen.

Rektor for DFU i perioden 1988-2001:

Ja til et fortsat

selvstændigt dfu

Min første tanke til scenariet, at DFU skal ophøre med

at være en selvstændig uddannelsesinstitution, er naturligvis:

Åh nej, ikke nu igen! Forskellige kræfter har jo også

tidligere leget med tanken om at få universitetsverdenens

Benjamin ”indfusioneret” i en af de større institutioner.

Anledningen har imidlertid aldrig været, at DFU fungerede

dårligt – og det glæder mig at se, at DFU’s bestyrelse klart

tilkendegiver, at hvis det skal være, er det vigtigt, at det bliver

på en måde, der ikke ødelægger DFU’s muligheder for også

fremover at levere de kendte kvalitetsprodukter.

vigende tilgang af studerende

i tilfælde af fusion

Farmacien har som et relativt lille fagområde behov for at

informere bredt og ihærdigt om farmaciens mange muligheder

– ”alt om lægemidler” er yderst anvendelig viden i

mange sammenhænge! Jeg kan ikke forestille mig, at det vil

være muligt at give farmacien den samme synlighed, hvis

DFU bliver del af en større institution – og det vil utvivlsomt

komme til at ses i en vigende tilgang af studerende. Og hvad

det vil betyde for mulighederne for at give det brede og differentierede

og alligevel sammenhængende fagtilbud, der er

behov for i en up to date-farmaceutuddannelse, kræver det

ikke megen fantasi at forestille sig.

Forskningen kan miste

den nødvendige fokus

Birthe Jensen: Jeg kan ikke forestille mig, at det vil

være muligt at give farmacien den samme synlighed,

hvis DFu bliver del af en større institution.

Om den farmaceutiske forsknings muligheder i tilfælde af en

fusion synes det mig lidt vanskeligere at spå. Det vil i meget

plexus 3 maj 2006

Foto: JM


6

Hvis det stod til mig ...

høj grad afhænge af de rammebetingelser, som forskningen

generelt vil få. Forskere vælger ikke deres samarbejdspartnere

efter, om de hører til samme institution – hvis de mest interessante

partnere bor på den anden side af jorden, er det alligevel

dem, der vælges. Men såfremt DFU ”indfusioneres” i en anden

institution, vil det sandsynligvis blive (endnu) vanskeligere at

overbevise alle DFU-forskere om det væsentlige i, at deres forskningsfelt

netop har fokus på lægemidler i bredeste forstand. Og

fokus vil der stadig være behov for – sideløbende med behovet

for ikke at binde forskerne så meget, at lysten og kreativiteten

og de vilde idéer mistes.

BJ

Povl Krogsgaard-larsen.

Rektor for DFU i perioden 2001-2002:

Ja til fakultet på ku

Jeg ser store muligheder for DFU i de fusionsplaner,

der er fremlagt. Det farmaceutiske område bliver langt mere

konkurrencepræget, end det har været tidligere. En fusion med

et eller flere andre universiteter giver os nye muligheder, som vi

skal forstå at udnytte, så vi kan klare os i den skærpede konkurrence.

Vi skal også udnytte, at vi her og nu fremstår som en attraktiv

partner. Alle og enhver kan se, at vi udgør hovedporten til den

farmaceutiske sektor, men samtidig kan de også se, at vi er for

små til at udfylde den rolle på længere sigt.

Jeg slog i min tid som rektor selv på manøvredygtigheden

ved små institutioner. Også efter en fusion skal der være mulighed

for at fungere som en lille, manøvredygtig enhed. Det vil

blot ske inden for nye rammer.

Forandring skaber udvikling

Vi skal mobilisere hele vores område, og lykkes det, vil vi kunne

finde store synergieffekter ved at indgå i andre, nye sammenhænge.

Manøvren går i høj grad ud på, at forandring – en

strukturel ændring – skaber udvikling. Mobilisering og nye tankegange.

Men hvis holdningen på DFU er ”Sikke noget rod. Det

her har ingen fremtid,” så lykkes det ikke.

Det er ikke økonomiske overvejelser, der efter min mening

er de vigtigste i denne sammenhæng. Det vigtige er at placere

plexus 3 maj 2006

povl Krogsgaard-larsen: For mig at se, er der ingen tvivl om, at mulighe-

derne sammen med Ku er størst. Mulighederne for at kunne spille sammen

med Det sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Naturvidenskabelige

Fakultet på Ku er fantastisk spændende.

folk i andre sammenhænge, at bringe tidligere administrativt

adskilte områder tættere sammen, så de spiller sammen på

nye måder. I princippet var det det samme ønske, der lå bag

institutsammenlægningerne på DFU. Samarbejdet på tværs

af institutterne var ikke intenst nok. Og skal vi tiltrække store

forskningsmidler, så skal man samarbejde enhederne imellem,

og det er alt andet lige nemmere, når man befinder sig under

samme paraply. Og DFU ligger inde med potentialer, som ikke

bliver fuldt udnyttet.

Foto: JM


Fakultet under Københavns Universitet

Jeg mener, at en fusion med KU – som et selvstændigt fakultet

– rummer betydelige muligheder. Jeg kan godt se, at vi har både

kulturelle og faglige stærke bånd til KVL, og at der inden for

visse områder, fx bioteknologiområdet, er frugtbare relationer

til DTU. Men for mig at se er der ingen tvivl om, at mulighederne

sammen med KU er størst.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at lægemiddelområdet

kommer til at stå som hovedoverskriften i det samarbejde,

vi kommer til at indgå. Ellers er det ikke noget for os.

Jeg ser heller ingen fare for rekrutteringen til farmaceutuddannelsen

ved en fusion med KU. Vi har i mange år haft succes

med at tiltrække studerende, og jeg kan ikke se, at en fusion

med KU skulle kunne ændre på dette billede. Vi kan måske

endog komme til at præge udviklingen på KU i den forbindelse.

Forudsætningen er, som for alle forhold i relation til KU, at vi

bliver et selvstændigt fakultet.

Det Farmaceutiske Fakultet større end DFU

Mulighederne for at kunne spille sammen med Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet og Det Naturvidenskabelige Fakultet på

KU er fantastisk spændende. Men et farmaceutisk fakultet på

KU bør ideelt set være større, end DFU er i dag. Humanbiologien,

basale områder af farmakologien og andre aktiviteter på KU bør

naturligt placeres på Det Farmaceutiske Fakultet.

Sporene fra Uppsala Universitet i Sverige skræmmer ikke. Her

er der tale om et overordentligt stærkt farmaceutisk fakultet. Et

eksempel på, at den slags kan fungere – og fungere godt.

sundt med kultursammenstød

Jeg er som udgangspunkt altid optimist, og jeg ser spændende

udfordringer snarere end risici. Vores kultur her på DFU er ikke i

enhver henseende fordelagtig. Vi har altid haft en kultur præget

af en begrænset konkurrence. Så i fusionssammenhæng vil det

være sundt at få tilpasset vores kultur i højere grad, end det vil

være et succeskriterium at få den eksisterende, selvtilstrækkelige

kultur overført uskadt. Selvtilstrækkelighed er under alle

omstændigheder ikke en god drivkraft.

Det spændende ligger ikke mindst i at indgå i nye sammenhænge,

hvor der er noget, der oplagt kan gøres bedre. Det er dér

udfordringen ligger. Hvis vi skulle fusionere med et strømlinet

universitet, problemfrit og anerkendt i enhver sammenhæng

– så ville det være svært. I den aktuelle situation skal to universiteter

snakke sammen, og selv om vi er mindre end KU, så

mener jeg, at vi i fusionssammenhæng bør tale sammen som to

universiteter i øjenhøjde, og uden at forfalde til selvros mener

jeg, vi ligger inde med så attraktive komponenter, som gør, at vi

kan sætte tydelige fingeraftryk på et fremtidigt samarbejde.

JM

organisationsanalyse

på dfu

AF ADMINISTRATIONSCHEF JUDITH CHRISTIANSEN

I 2005 gennemførte vi på DFU en organisationsanalyse

med hovedvægten på DFU’s institutstruktur forud for opslaget

af institutlederstillingerne. Derefter var planen, at vi skulle i

gang med en analyse af organiseringen af de administrative

funktioner på institutterne og mellem institutter og Fællesadministrationen.

Denne analyse er nu sat i værk.

Fokus på rent administrative opgaver

De videnskabelige medarbejdere oplever, at administrative opgaver

udgør en stadig større del af deres arbejdstid. Derfor er

der behov for at få belyst de administrative arbejdsgange på institutterne.

Dette skal vise, om vi udfører og placerer opgaverne

hensigtsmæssigt.

Samtidig skal analysen belyse de administrative arbejdsgange

mellem institutterne og de administrative afdelinger

på Fællesområder. Opgaven her er at identificere forbedringsmuligheder

i sagsgange, i opgavefordeling og identificere evt.

dobbeltarbejde, hvis dette findes.

Af hensyn til det relativt korte og koncentrerede forløb af

analysen fokuserer vi opmærksomheden om de rent administrative

opgaver (personale, økonomi, studieadministration,

juridisk sagsbehandling) og mindre på arbejdsgange inden for

IT, bygningsområdet og kommunikation.

aftale med Pa Consulting Group

Rektor har indgået en aftale med PA Consulting Group om konsulentbistand

til at gennemføre en sådan analyse. Projektet går

i gang den 1. maj og løber over cirka to måneder. Det er aftalt

med PA Consulting, at analysen skal munde ud i et ”katalog”

over indsatsområder og forbedringsforslag. Kataloget forventes

at foreligge i august.

I processen vil direktionen blive inddraget flere gange i form

af workshops med PA Consulting for løbende at sikre, at analysen

fokuserer på de rigtige områder. Administrative medarbejdere

centralt og decentralt samt videnskabelige medarbejdere

på institutterne vil ligeledes blive inddraget i form af interviews

med enkeltpersoner og i form af møder i fokusgrupper.

opgaven skal prioriteres højt

Processen er i skrivende stund ikke detailplanlagt, men institutlederne

og administrationens ledelse inddrages selvfølgelig i

den nærmere tilrettelæggelse af analysen.

Det er vigtigt, at de medarbejdere, som inviteres til at medvirke

i analysen, påtager sig opgaven og prioriterer den højt. Det

er også vigtigt, at der er forståelse for, at indkaldelser til møder

kan ske med kort varsel, da aftalen er indgået medio april med

projektstart den 1. maj, og at interviews og møder i fokusgrupper

derfor må indkaldes med relativ kort varsel.

plexus 3 maj 2006


8

HAnS BräUner-oSBorne

– medlem af videnskabernes selskab

AF ANNETTE HOUMAN

Det er ikke hver dag, at Det Kongelige Danske Videnskabernes

Selskab optager et medlem på bare 38 år, men det er sket

i år. Professor i molekylær farmakologi, Hans Bräuner-Osborne,

Institut for Medicinalkemi, har takket ja til at træde ind i kredsen

af omkring 240 danske fremragende forskere i det gamle, kongelige

selskab fra 1742.

– Når man får sådan et tilbud, tror jeg ikke, at man siger nej

tak. Jeg glæder mig meget over, at 240 mennesker har besluttet

at ville tilbyde mig medlemskab af Videnskabernes Selskab. Det

er en hæder og en anerkendelse af det arbejde, jeg har lavet. Det

er rent ud sagt fedt, siger en glad Hans Bräuner-Osborne.

atter to farmaceuter i selskabet

Med optagelsen af Hans er der atter to farmaceuter i Selskabet.

Den anden er professor Povl Krogsgaard-Larsen. Indtil for ganske

nylig var også professor Bodil Jerslev medlem, men hun afgik

ved døden i december. Hun havde været medlem siden 1971.

Ud over hæderen betyder medlemskabet en hel del, når det

gælder fondsansøgninger og lignende. Det er rart at kunne tilføje

det på CV’et, som Hans udtrykker det.

Han kender ikke umiddelbart til kriterierne for, at netop han

er blevet tilbudt medlemskab, men han ved, at man skal indstilles.

Hvert andet år optages nye medlemmer blandt humanistiske

forskere, og hvert andet år blandt naturvidenskabsfolk, så

det samlede antal medlemmer holdes nogenlunde konstant.

Glæder sig til en fri diskussion

– Jeg ser meget frem til at møde de andre medlemmer. Jeg

kender en håndfuld af dem og glæder mig til møde flere. Man er

jo medlem for livet, så der er en del ældre på både 70 og 80 år.

Mon ikke de kan fortælle røverhistorier fra de gode gamle dage,

griner han og fortsætter:

– Videnskabens natur har jo ændret sig radikalt inden for de

seneste 50 år. For eksempel er det hele meget konkurrencepræget

i dag. Der er kamp om at søge midler og om at skrive artikler.

Jeg synes faktisk, det er lidt synd. I Selskabet håber jeg at få

mulighed for at diskutere mere frit med andre forskere uden det

konkurrencemoment, som ellers ligger i luften, når man mødes,

siger han.

Krav til formidlingsevnen

Selskabet holder en række møder, hvor der til hvert møde er to

oplæg ved hhv. en humanistisk forsker og en naturvidenskabelig

forsker.

– Det synes jeg er et meget spændende koncept, og det stiller

krav til den enkeltes evne til at formidle, så vi alle kan forstå,

plexus 3 maj 2006

hvad der bliver sagt, uanset om vi er fra en ene eller den anden

gruppe forskere.

Når det bliver Hans’ tur til at fortælle om sin forskning, kunne

det passende være om den seneste større bedrift fra hans forskergruppes

side, nemlig fundet af den nye receptor, GPRC6A,

i mennesket og de signalstoffer, der aktiverer den, hvilket er de

basiske aminosyrer arginin og lysin.

Nu arbejder gruppen med at afdække receptorens fysiologiske

funktion og finde ud af, hvor den præcist sidder i kroppen.

– Vi har en hypotese om, at den har indflydelse på, hvordan

aminosyrer optages og omsættes i kroppen, men hvor forskningen

måtte føre os hen, har vi ingen ide om. Der er tale om ren

grundforskning.

professor Hans Bräuner-Osborne glæder sig over at være blevet optaget i

Videnskabernes selskab. Han ser medlemskabet som en hæder og en anerkendelse

af det arbejde, han har lavet.


Foto: AHO

et kig indenfor i Videnskabernes selskab til et møde i slutningen af 1800-tallet foreviget af p.s. Krøyer.

det kongelige danske

videnskabernes selskab

AF JESPER MUNCK

Strukturelt er Det Kongelige Danske Videnskabernes selskab,

eller blot Videnskabernes Selskab, der blev stiftet i 1742,

opdelt i en humanistisk og en naturvidenskabelig klasse, der

tilsammen udgør Selskabets ca. 240 danske medlemmer (hertil

kommer ca. 265 udenlandske medlemmer). De indtager pladser

i hver sin side af mødesalen med adresse på H.C. Andersens

Boulevard i København i en bygning, der tjener som hjemsted

for både Carlsbergfondet og Videnskabernes Selskab, men som

ejes af Carlsbergfondet.

optagelsesprocedure

En gang om året er der valg af nye medlemmer. I lige år vælges

nye medlemmer med naturvidenskabelig baggrund, i ulige år

humanistiske. Antallet af nye medlemmer er bestemt af afgangen

fra Selskabet – groft sagt antallet af døde siden sidste

optagelsesrunde. I 2006 indvælges otte nye naturvidenskabelige

forskere, hvoraf professor Hans Bräuner-Osborne fra DFU,

er den ene.

Selskabets eksekutive del består af en præsident og en sekretær.

Blandt medlemmerne vælges et præsidium bestående af 10

medlemmer. Alle medlemmer – også præsidiemedlemmer – har

ret til at indstille nye medlemmer til optagelse i Selskabet. Man

indstiller nye medlemmer til Selskabets præsidium.

Indstillingen består af en skriftlig begrundelse for optagelse

af den foreslåede person, og indstillingen ledsages sædvanligvis

af underskrifter fra medstillere. Selve valgproceduren strækker

sig over flere møder i enten den naturvidenskabelige eller den

humanistiske gruppe, hvor man diskuterer sig frem til de bedst

berettigede blandt de indstillede. Ved gentagne afstemninger

fravælges den af de indstillede, som opnår færrest stemmer,

indtil der resterer det antal, der skal indvælges i Selskabet.

Herefter konfirmeres de endeligt indstillede på et efterfølgende

møde i plenum. Manøvren går ud på at dække fagområderne

bedst muligt med de ypperste forskere inden for de respektive

områder.

De indstillede personer har indtil denne fase i forløbet være

uvidende om deres kandidatur, som de først nu erfarer pr. brev.

Brevet, der er udformet som et tilbud om optagelse i selskabet,

skal besvares med et ja eller nej. Efter et ja, er medlemskabet

af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab en kendsgerning.

Kunsten at kommunikere

Medlemmerne – forskerne – mødes hver 14. dag om aftenen

på torsdage i forårs- og efterårssæsonen. Ved et pænt besøgt

møde sidder der 70-80 personer samlet i mødesalen, og er de

repræsentative for medlemsskaren, så vil mindre end 5 pct. være

under fyrre år.

Programmet står på meddelelser, som i virkeligheden er

faglige foredrag. Alle bidrager før eller siden med meddelelser,

som er den ultimative udfordring for medlemmerne. Kunsten

er her, at kommunikere – at gøre sig forståelig – over for hele

plexus 3 maj 2006


10

Selskabet. Du skal kunne kommunikere med Selskabets brede

vifte af videnskabsfolk: fysikere, matematikere, historikere, litteraturfolk,

musikere, kemikere etc. Og lykkes det at bibringe de

forsamlede i salen en forståelse af, hvad man kan og står for, så

har meddelelsen været en succes. Tror man derimod, at man skal

bidrage med et højt specialiseret foredrag, for på den måde at

bevise hvor dygtig man er, så er man gået galt i byen.

ikke et klap

Som nyt medlem får man hurtigt mulighed for at bevise sit værd

med en tiltrædelsesmeddelelse. Og graden af succes kan vel at

mærke ikke måles på længden af det efterfølgende bifald, for

traditionen foreskriver, at de tilstedeværende forholder sig i absolut

ro. Du skal som meddeler snarere holde øje med, hvorvidt

de tilstedeværende i salen bliver fjerne i blikket undervejs.

Selskabet åbner kl. 16 på mødedagene. Her kan medlemmerne

komme og på klubmanér snakke, spise og drikke forud for de

egentlige møder, som starter kl. 19. Til møderne er der altid to

meddelelser/foredrag. Den ene meddelelse kan have karakter af

mindeord. Et nært forestående møde vil således have mindeord

om Bodil Jerslev på meddelelsesprogrammet (se side 8)

Efter meddelelserne, som tilsammen varer 1-1½ time, kan

der stilles spørgsmål fra salen. Herefter følger sager af forretningsmæssig

karakter, typisk spørgsmål vedrørende nationalt-

og internationalt komitéarbejde, som Selskabet er involveret i.

Konservatisme på højt niveau

Når mødet er slut, bevæger medlemmerne sig fra mødesalen

på første sal til lokalerne på tredje, hvor man sidder i grupper

ved runde borde og spiser smørrebrød og drikker øl. Carlsberg

forstås. Efter en god time går man hver til sit. Forhåbentlig berigede

i ånden.

”Der er tale om en ultrakonservativ forening. Men konservatisme

på et højt intellektuelt og faktisk også ukrukket niveau,”

kan et af Selskabets mangeårige medlemmer, professor Povl

Krogsgaard-Larsen oplyse.

I forårs- og efterårssæsonen afholder Selskabet offentligt tilgængelige,

gratis foredragsaftener hver 14. dag om mandagen. Se

nærmere på www.royalacademy.dk/foredrag

DeT KoNGeliGe DaNsKe

viDeNsKaBeRNes selsKaB

Selskabet samarbejder med tilsvarende akademier verden

over, med internationale organisationer og med danske

myndigheder. Det udgiver videnskabelige publikationer

og søger bl.a. gennem alment forståelige offentlige foredrag

at udbrede forståelse for videnskabelig forsknings

natur og betydning.

Selskabet har Dronningen som protektor og virker

for at styrke videnskabens stilling i Danmark og for at

fremme tværvidenskabelig forståelse. Det fungerer som

samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere

fra alle områder af grundvidenskabelig forskning fra hele

landet.

plexus 3 maj 2006

Hvad har Hans

bräuner-osbornes

medlemskab af

videnskabernes

selskab med øl

at gøre?

AF JESPER MUNCK

I 1876 stiftede den navnkundige brygger J.C. Jacobsen

Carlsbergfondet med det formål at fremme og støtte dansk

grundvidenskabelig forskning. Det blev bestemt, at Fondets

bestyrelse – kaldet direktion – dengang som nu skulle

udpeges af og vælges blandt medlemmer af det allerede

i 1742 grundlagte Det Kongelige Danske Videnskabernes

Selskab. Da J.C. Jacobsen i 1882 overdrog sit bryggeri, Gamle

Carlsberg, til Fondet, betød det, at medlemmerne af den fem

mand store direktion af videnskabsmænd fra Videnskabernes

Selskab reelt stod som ejere af et bryggeri.

Professor Povl Krogsgaard-Larsen udgør sammen med fire

øvrige medlemmer af Videnskabernes Selskab Carlsbergfondets

direktion. Medlemmerne af direktionen vælges for en

10-årig periode af Videnskabernes Selskab blandt Selskabets

medlemmer. Efter hvert valg af nye medlemmer konstituerer

Carlsbergfondets direktion sig med en formand og fire

menige medlemmer. Povl Krogsgaard-Larsen blev indvalgt i

1993 og blev i 2003 direktionens formand. Krogsgaard-Larsen

falder for aldersgrænsen på 70 år inden udløbet af hans

sidste valgperiode i 2014.

Enhver ændring af Carlsbergfondets fundats skal godkendes

af Videnskabernes Selskab.

Carlsbergfondet er hovedaktionær i bryggeridelen Carlsberg,

og de fem medlemmer af Carlsbergfondets direktion

indgår tillige i Carlsbergs bestyrelse, hvor Krogsgaard-Larsen

også indtager formandsposten. Men hvor Carlsbergfondet

iflg. fundatsen skal eje mindst 51 pct. af aktierne i Carlsberg,

så står der intetsteds noget om, at medlemmerne af

Carlsbergfondets direktion skal indgå i Carlsbergs bestyrelse.

Sådan er det bare. Og sådan har det hidtil været. Traditionen

tro.

Overordnet set afspejler denne konstruktion, og andre organisatoriske

koblinger på kryds og tværs, brygger J.P. Jacobsens

tænkemåde: Den for ham altafgørende kobling mellem

videnskab og erhverv. Så på den måde har professor Hans

Bräuner-Osbornes medlemskab af Videnskabernes Selskab

(også) at gøre med den øl, vi drikker.


10

Selskabet. Du skal kunne kommunikere med Selskabets brede

vifte af videnskabsfolk: fysikere, matematikere, historikere, litteraturfolk,

musikere, kemikere etc. Og lykkes det at bibringe de

forsamlede i salen en forståelse af, hvad man kan og står for, så

har meddelelsen været en succes. Tror man derimod, at man skal

bidrage med et højt specialiseret foredrag, for på den måde at

bevise hvor dygtig man er, så er man gået galt i byen.

ikke et klap

Som nyt medlem får man hurtigt mulighed for at bevise sit værd

med en tiltrædelsesmeddelelse. Og graden af succes kan vel at

mærke ikke måles på længden af det efterfølgende bifald, for

traditionen foreskriver, at de tilstedeværende forholder sig i absolut

ro. Du skal som meddeler snarere holde øje med, hvorvidt

de tilstedeværende i salen bliver fjerne i blikket undervejs.

Selskabet åbner kl. 16 på mødedagene. Her kan medlemmerne

komme og på klubmanér snakke, spise og drikke forud for de

egentlige møder, som starter kl. 19. Til møderne er der altid to

meddelelser/foredrag. Den ene meddelelse kan have karakter af

mindeord. Et nært forestående møde vil således have mindeord

om Bodil Jerslev på meddelelsesprogrammet (se side 8)

Efter meddelelserne, som tilsammen varer 1-1½ time, kan

der stilles spørgsmål fra salen. Herefter følger sager af forretningsmæssig

karakter, typisk spørgsmål vedrørende nationalt-

og internationalt komitéarbejde, som Selskabet er involveret i.

Konservatisme på højt niveau

Når mødet er slut, bevæger medlemmerne sig fra mødesalen

på første sal til lokalerne på tredje, hvor man sidder i grupper

ved runde borde og spiser smørrebrød og drikker øl. Carlsberg

forstås. Efter en god time går man hver til sit. Forhåbentlig berigede

i ånden.

”Der er tale om en ultrakonservativ forening. Men konservatisme

på et højt intellektuelt og faktisk også ukrukket niveau,”

kan et af Selskabets mangeårige medlemmer, professor Povl

Krogsgaard-Larsen oplyse.

I forårs- og efterårssæsonen afholder Selskabet offentligt tilgængelige,

gratis foredragsaftener hver 14. dag om mandagen. Se

nærmere på www.royalacademy.dk/foredrag

DeT KoNGeliGe DaNsKe

viDeNsKaBeRNes selsKaB

Selskabet samarbejder med tilsvarende akademier verden

over, med internationale organisationer og med danske

myndigheder. Det udgiver videnskabelige publikationer

og søger bl.a. gennem alment forståelige offentlige foredrag

at udbrede forståelse for videnskabelig forsknings

natur og betydning.

Selskabet har Dronningen som protektor og virker

for at styrke videnskabens stilling i Danmark og for at

fremme tværvidenskabelig forståelse. Det fungerer som

samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere

fra alle områder af grundvidenskabelig forskning fra hele

landet.

plexus 3 maj 2006

Hvad har Hans

bräuner-osbornes

medlemskab af

videnskabernes

selskab med øl

at gøre?

AF JESPER MUNCK

I 1876 stiftede den navnkundige brygger J.C. Jacobsen

Carlsbergfondet med det formål at fremme og støtte dansk

grundvidenskabelig forskning. Det blev bestemt, at Fondets

bestyrelse – kaldet direktion – dengang som nu skulle

udpeges af og vælges blandt medlemmer af det allerede

i 1742 grundlagte Det Kongelige Danske Videnskabernes

Selskab. Da J.C. Jacobsen i 1882 overdrog sit bryggeri, Gamle

Carlsberg, til Fondet, betød det, at medlemmerne af den fem

mand store direktion af videnskabsmænd fra Videnskabernes

Selskab reelt stod som ejere af et bryggeri.

Professor Povl Krogsgaard-Larsen udgør sammen med fire

øvrige medlemmer af Videnskabernes Selskab Carlsbergfondets

direktion. Medlemmerne af direktionen vælges for en

10-årig periode af Videnskabernes Selskab blandt Selskabets

medlemmer. Efter hvert valg af nye medlemmer konstituerer

Carlsbergfondets direktion sig med en formand og fire

menige medlemmer. Povl Krogsgaard-Larsen blev indvalgt i

1993 og blev i 2003 direktionens formand. Krogsgaard-Larsen

falder for aldersgrænsen på 70 år inden udløbet af hans

sidste valgperiode i 2014.

Enhver ændring af Carlsbergfondets fundats skal godkendes

af Videnskabernes Selskab.

Carlsbergfondet er hovedaktionær i bryggeridelen Carlsberg,

og de fem medlemmer af Carlsbergfondets direktion

indgår tillige i Carlsbergs bestyrelse, hvor Krogsgaard-Larsen

også indtager formandsposten. Men hvor Carlsbergfondet

iflg. fundatsen skal eje mindst 51 pct. af aktierne i Carlsberg,

så står der intetsteds noget om, at medlemmerne af

Carlsbergfondets direktion skal indgå i Carlsbergs bestyrelse.

Sådan er det bare. Og sådan har det hidtil været. Traditionen

tro.

Overordnet set afspejler denne konstruktion, og andre organisatoriske

koblinger på kryds og tværs, brygger J.P. Jacobsens

tænkemåde: Den for ham altafgørende kobling mellem

videnskab og erhverv. Så på den måde har professor Hans

Bräuner-Osbornes medlemskab af Videnskabernes Selskab

(også) at gøre med den øl, vi drikker.


1

StUD.PHArm.’er UDen

For DAnmArkS GrænSer

– møD Dem, DiSkUter

meD Dem, lær AF Dem!

AF STUD.PHARM. HELLE ØSTERGREN NIELSEN, FORMAND FOR DSR

Hvor ofte har du mødt farmaceutstuderende fra mere

end 20 lande? Det har du måske ikke? På den netop overståede

EPSA-kongres i Vilnius tog tre danske farmaceutstuderende chancen

for at gøre netop dette.

ePsa’s arbejde

EPSA (European Pharmaceutical Students' Association) stræber

efter at udvikle sig til at blive en mere slagkraftig organisation og

komme tættere på de studerende.

Det primære arbejde i EPSA foregår i de seks Working

Committees (WC) og af bestyrelsen for EPSA. Bestyrelsen vælges

til generalforsamlingen på kongressen hvert år i april, og den

nyvalgte bestyrelse står for en stor del af arbejdet i det efterfølgende

år. Men bestyrelsens arbejde støttes og suppleres af arbejdet,

der udføres i WC af studerende fra hele Europa.

Medlemmerne er afgørende for det arbejde, der finder sted i

WC. Derfor skal der være repræsentanter fra flest mulige lande,

for at arbejdet bedst muligt kan udtrykke, hvad der rører sig rundt

omkring på de europæiske farmaceutiske uddannelsessteder.

Resultaterne fra arbejdet fra WC præsenteres for sammenslutninger

af farmaceuter, og en af WC-undersøgelserne er netop

blevet publiceret i et tidsskrift.

og så til selve kongressen

Denne gang var tre danske farmaceutstuderende af sted: Kristian

Borgholm, Mads Bred Georgsen og overtegnede. Vores rejse begyndte

tidligt mandag morgen, 2. påskedag, hvor vi stod på flyet,

der tog os til Vilnius i Litauen, hvor vi blev hentet i lufthavnen og

kørt til hotellet.

Her mødte vi de første andre kongresdeltagere. En del af dem

kendte jeg allerede fra tidligere kongresser, og gensynsglæden var

stor. Andre var med for første gang. Den første gang på kongres

Kristian:

Det var min første tur på EPSA-kongres, men bestemt ikke

den sidste. Det er stedet, hvor man har muligheden for virkelig

at få et indblik i, hvad der sker i EPSA, og det er ikke så

lidt. Der er forskellige workshops med spændende emner.

Det er lærerigt at høre om forskelle på uddannelsen og

apoteker i de forskellige lande, at diskutere, hvordan man

som farmaceut skal agere for at kunne begå sig. Indholdet

i workshops om ledelse og planlægning vil jeg kunne

bruge i mit daglige arbejde i Rådet. Desuden fik jeg en

masse kontakter, som jeg håber at kunne bruge fremover.

Det kan varmt anbefales at tage med på kongres, og jeg

håber, at mange vil gøre det fremover.

plexus 3 maj 2006

er altid en speciel oplevelse, og den oplevelse havde Kristian til

gode.

Emnet for årets kongres var Pharmaceutical leadership –

Management skills. En uge på kongres er en hektisk oplevelse, da

der skal være plads til GA (generalforsamling), uddannelsesprogrammet

inkl. paneldebatter og workshops, sightseeing, måske

shopping og – ikke at forglemme – festerne. Den gode stemning,

der er overalt på en kongres, er det, der kaldes EPSA-spirit, og er

det, der gør, folk bliver ved med at komme tilbage og gerne vil

gøre et stykke arbejde for EPSA.

valg af næste års emne

En af de vigtigste beslutninger, der bliver taget på kongressen,

er valget af næste års emne. Valget faldt på Hvad skal/kan samfundet

forvente fra farmaceuter. Et spændende emne, hvor det er

vigtigt, at de skandinaviske lande involverer sig, da farmaceuter

hér arbejder på mange andre arbejdspladser end på apoteker,

der er den primære arbejdsplads i de fleste andre lande. Emnet

vil ikke alene blive behandlet i det årlige spørgeskema, men også

i flere af de forskellige WC, så derfor skal lyde en opfordring til at

deltage i debatten i disse.

Et afsluttende EPSA-moment: Til den europæiske aften mødtes

kongressens største og mindste hankønsvæsen på scenen til en

traditionel form for brydning. Forestil jer en lille gut på 50 kg., en

hollænder i øvrigt, og en stor fransk gut på den anden side af 100

kg. Ikke nok med, at den store franskmand kunne slynge den lille

hollænder rundt, men den lille hollænder kunne også løfte franskmanden!

Da var jeg målløs! Efterfølgende fik jeg en forklaring:

Der findes ikke små mennesker, kun koncentrerede mennesker …

Den hollandske delegation festede igennem på

european evening, klædt i nationalfarven orange.

Flere af deltagerne har i øvrigt gæstet DFu første

uge af maj og deltog bl.a. i Materia.


OM WORKING COMMITTEES

En stor del af EPSA’s arbejde bliver udført i Working Committees

(WC). Medlemmerne i de enkelte WC er ideelt set mindst en fra

hvert land. Arbejdet foregår via gruppemails, så det kan foregå

hjemmefra. Arbejdsmængden er overkommelig. Her kan du

danne dig et billede af, hvad der arbejdes med i de forskellige

WC. Håber, omtalen af arbejdet i WC kan fange din interesse,

og hvis du vil være med, så send en mail til mig på helle_oestergren@yahoo.dk

pharmacy Awareness

Der er lavet et Interdesciplinary Education Perception Survey

i samarbejde med EMSA, IPSF og IFMSA, der er hhv. sammenslutninger

af medicin og farmaceutstuderende på europæisk og

internationalt plan. Det kortlagde, hvordan farmaceuter, medicinstuderende

og andre healthcare-professioner ser deres egen

og de andre professioner. Der arbejdes en Pharmacy Awareness

Project-database, der skal indeholde projekter inkl. interdisciplinære

aktiviteter. Heri bør indgå en rapport om sundhedskonferencen,

for studerende, som afholdes i Danmark til efteråret.

Denne WC er et af de primære steder at diskutere farmaceuters

rolle inden for sundhedssystemet.

Team mobility

Det primære arbejde i denne WC er Twinning, som er en aftale

mellem to lande om, at en gruppe af studerende fra hvert land

besøger det andet land. Et eksempel på et twinning-tema i år er

Synthetic Drugs and Drug Abuse. Projekterne plejer at være en

stor succes, og der kan søges om støtte fra EU-fonde, men det

kræver nogle studerende, der har lyst til at bruge noget tid på

at få det til at lykkes.

eVeNTs TO GO TO

EPSA åbner for muligheder for at deltage i forskellige events, ikke

kun rene EPSA-events, men også events fra andre lande, der har

åbnet døren for andre farmaceutstuderende. Vær opmærksom

på, at flere af disse arrangementer kræver hurtig tilmelding, for

at man kan sikre sig en plads.

summer university

EPSA afholder sommeruniversitet i Makedonien i perioden

16.-25. juli. Emnet er ”Rational drug design and therapy in post

genomic era”. Det koster 200 euro at deltage. Der åbnes for tilmelding

1. maj, og pladserne plejer at smutte hurtigt, så skynd

dig! For at få mere af vide og for tilmelding

– gå til www.epsasu06.org

epsA annual second congress

EPSA annual second congress afholdes sammen med ESCP.

Dette giver en mulighed for at lære mere om klinisk farmaci

samtidig med deltagelsen i EPSA’s kongres. Arrangementet afholdes

den 18.-21. oktober. Ikke alt er fastlagt endnu, så kontakt

mig på helle_oestergren@yahoo.dk, hvis du er interesseret i at

høre mere.

pharmaweekend

Tyskland holder Pharmaweekend for tyske farmaceutstuderende.

Sidste år valgte de at åbne op for alle farmaceutstuderende,

og weekenden den 23.-25. juni vil byde på undervisning inden

pharmaceutical sciences

WC’ens omdrejningspunkt er forskningen inden for det farmaceutiske

område og at give flere farmaceutstuderende en mulighed

for at publicere. En af de største resultater er et samarbejde

med EAHP (European Association of Hospital Pharmacists), der

giver en unik mulighed for at publicere og vinde en præmie

inkluderet en rejse (se opslag side 33). Også her ses et øget

samarbejde med EMSA.

professionel development

Der arbejdes på en Career Development-database med informationer

om, hvad skal der til for at blive registeret som farmaceut,

og hvad der er de primære arbejdsområder i de forskellige

lande. Den skal formodentlig udvides. Der mangler et danske

medlem. Et andet interessant projekt er en online-publikation

kaldet ”Step by Step”, der skal udbrede, inden for hvilke områder

farmaceuter kan arbejde. EPSA finder det meget vigtigt med Lifelong

Learning, og derfor arbejdes der for at udbrede begrebet,

bl.a. ved at uddele certifikater til studerende, der har deltaget

i events på lokalt niveau og til EPSA-events og dermed lært

noget ekstra. Derudover gives der point for at deltage aktivt i

EPSA-arbejdet. Den administrative del af fordelingen af Lifelong

Learning-point bliver administreret her.

Individual mobility

Her arbejdes på at øge mobiliteten for den enkelte studerende.

Der er lavet en database over de forskellige landes uddannelse,

så man her kan finde viden om, hvordan uddannelsen er bygget

op i de forskellige lande.

public Health

Her arbejdes med at udveksle ideer til, hvordan de forskellige

Diseases Day kan promoveres og viden spredes, samt at sprede

viden blandt studerende omkring Public Health.

for emnet ”Biotechnology – new approaches for therapy”. Prisen

er 60 euro, ansøgningsfristen er 1. maj – 17. juni, så skynd dig,

hvis du er interesseret. For mere viden: www.pharmaweekend.de

eller pharmaweekend@bphd.de

summercamp

Slovenien afholder summercamp i Tolmin 29. juli – 5. august.

Emnet er diabetes, og prisen for at deltage er 100 euro. Ansøgningsfrist

er 15. juni. For mere info: www.summercamp.si eller

info@summercamp.si

pharmacon 2007

I Kroatien afholdes til maj Pharmacon 2007, der kommer til at

indeholde Expo (fremvisning af nye produkter, projekter og job)

og en lang række forskellige workshops, så man selv vil kunne

sammensætte sit program. Prisen vil afhænge af antallet af

workshops. Der vil være link til deres hjemmeside fra EPSA’s

hjemmeside om et par uger.

på ski i le Crit

Franskmændene inviterer til at deltage i Le Crit sidst i marts.

Her mødes mere end 100 franskmænd med andre europæiske

farmaceutstuderende for at stå på ski og feste. Prisen er ca. 300

euro for en uge inkl. liftkort, frokost og fri bar hele ugen. Registreringen

sker fra december. Hvis du er interesseret, så kontakt

mig på helle_oestergren@yahoo.dk

plexus 3 maj 2006

13


1

sabbatical

førte til publikation i neuron

AF ANNETTE HOUMAN

Flere forskere burde søge et ”sabbatical” og tage på

ophold i udlandet. Det betaler sig.

Opfordringen kommer fra professor Hans Bräuner-Osborne,

som netop har fået antaget en publikation i tidsskriftet Neuron,

et af de fineste tidsskrifter inden for hjernevidenskab. Publikationen

omhandler forskning, som han satte i gang under sit

halve års sabbatical i Schweiz i 2001.

- I mange andre lande, fx i England og USA, optjener forskerne

rettigheden til at tage ét semester sabbatical med fuld løn fx

hvert femte år. Her i landet er det ikke sat i system, og det synes

jeg er ærgerligt. Jeg spurgte min institutleder, om jeg måtte tage

min løn med et halvt år og arbejde hos en forskningsgruppe i

Schweiz, og det fik jeg lov til, siger Hans.

voksede til et kæmpe projekt

- Under opholdet organiserede jeg det indledende arbejde til

at lave to genetisk modificerede mus, som så efterfølgende er

blevet avlet og analyseret. De genetiske ændringer, vi lavede,

har givet en række spændende resultater, og dem har vi netop

fået antaget til publikation i tidsskriftet Neuron, så det er vi

naturligvis meget glade for!

– Det, vi startede i sin tid, har udviklet sig til et kæmpe projekt.

Først nu fem år efter publicerer vi vores resultater. Vi er 19

vigtigt!

om optagelse på de farmaceutiske

kandidatuddannelser cand.pharm. og

cand.scient.pharm.

Der er forskellige måder, hvorpå du kan blive optaget

på de farmaceutiske kandidatuddannelser, alt efter hvordan og

hvornår du afslutter din farmaceutiske bacheloruddannelse:

• Afslutter farmaceutisk bachelor i juni

• Afslutter farmaceutisk bachelor i august (med reeksamen)

• Bestået bachelorprojekt, men mangler 1-2 studieenheder

• Mangler mere end 2 studieenheder (herunder mulighed for

forhåndsgodkendelse)

På DFU’s hjemmeside finder du en vejledning om reglerne. Klik

ind på siden ”For studerende”. Under menupunktet ”Optagelse

på de farmaceutiske kandidatuddannelser” finder du relevante

informationer, bl.a. en grundig vejledning om optagelsesreglerne

og ting, du skal være opmærksom på, når du søger om

optagelse på en af de farmaceutiske kandidatuddannelser (orlovsregler

og SU-regler).

LVA

plexus 3 maj 2006

forfattere på artiklen, tre af os er ligeværdige førsteforfattere,

og vi kommer fra otte forskningslaboratorier i fem lande.

Foruden Schweiz og Danmark kommer forfatterne fra Japan,

Spanien og Tjekkiet, fortæller Hans.

Burde have muligheden på DFU

Samarbejdet med forskerne i Schweiz har også ført til, at to

andre medarbejdere fra Institut for Medicinalkemi har været

på ophold dernede – og en tredje er nok på vej snart.

- Mit ophold har ført virkelig meget positivt med sig, derfor

vil jeg opfordre til, at vi på DFU giver interesserede forsker

denne mulighed og mere formelt sætter sabbaticals i system,

siger Hans.

langhåret grundvidenskab

I det konkrete projekt er der tale om langhåret grundvidenskab,

som Hans selv udtrykker det. Men i korte træk går

projektet ud på at undersøge, hvorfor naturen har skabt

mennesket med to isoformer af GABA-B-receptoren (receptor

for gamma-amino smørsyre, et transmitterstof i hjernen),

nemlig en 1a- og en 1b-form. I de to mus er hhv. 1a og 1b

slået ud, dvs. fjernet.

– Vi har bl.a. fundet ud af, at mus uden 1a-formen af

GABA-B har en svækket hukommelse. Om det så åbner op for

muligheden for om mange år at udvikle at lægemiddel, der

kan ramme 1a-formen i mennesker og fx påvirke hukommelsen,

det kan kun fremtiden vise.

en yngre udgave af Hans Bräuner-Osborne fra dengang i 2001, hvor han

drog til schweiz på sabbatical. Nu har den forskning, han var med til at

sætte i gang, resulteret i en artikel i Neuron.


ikke længere farmaceut

uden APotekSoPHolD

Fra 2006 udbyder DFU to kandidatuddannelser

som overbygning på den farmaceutiske

bacheloruddannelse – cand.pharm. og cand.

scient.pharm.

AF JESPER MUNCK

Som tidligere nævnt i Plexus udbyder Syddansk Universitet

nu en kandidatuddannelse i klinisk farmaci – en uddannelse,

der fører til titlen cand.scient.pharm. Det var ellers et ønske fra

SDU’s side, at deres nye uddannelse skulle føre til cand.pharm.titlen,

men efter forhandlinger med Videnskabsministeriet og

DFU blev det af ministeriet slået fast, at en uddannelse uden

seks måneders studieophold på apotek, uanset indhold, ikke

kan føre til titlen cand.pharm., og at de færdiguddannede ikke

efterfølgende kan kalde sig farmaceuter.

slut med cand.pharm. uden apoteksophold

Det betyder et stop for benævnelsen farmaceut til de studerende

på DFU, som ikke fremover tager studieophold på apotek.

Titlen cand.pharm. bortfalder også for disse.

En nylig henstilling fra EU-Kommissionen, som ligeledes understreger

nødvendigheden af at have været på apoteksophold

under studieforløbet for at kunne kalde sig farmaceut, betyder,

at der nu foreligger en endelig afklaring på dispensationsløsningen,

der efterhånden er af ældre dato.

I praksis betyder det, at der efter sommerferien, parallelt

med den 2-årige kandidatuddannelse i farmaci, kommer til

at eksistere en ”ny” 2-årig kandidatuddannelse, hvori der ikke

indgår studieophold på apotek. Vælger de farmaceutiske bachelorer

denne kandidatuddannelse, opnår de ikke jus og kan ikke

kalde sig farmaceuter. Det drøftes i øjeblikket intenst, hvilken

dansk titel kandidaterne skal kunne smykke sig med. Foreløbig

ligger det kun fast, at den latinske betegnelse bliver cand.scient.

pharm.

I forbindelse med høring omkring oplæg til en ny uddannelsesbekendtgørelse

aftalte DFU da også allerede i maj 2004 med

ministeriet at reservere titlen cand.scient.pharm. til kandidater

uden jus. Man valgte dog i første omgang at fortsætte med en

samlet farmaceutuddannelse med obligatorisk studieophold

(med mulighed for dispensation til ”alternativt studieophold”

i anden farmaceutisk relevant virksomhed), om end man forudså,

at det senere kunne blive nødvendigt med to kandidatspor

– som det altså nu er tilfældet. Imidlertid kommer de nye

kandidater fra DFU til at dele cand.scient.pharm.-titlen med

kandidaterne i klinisk farmaci fra SDU.

Fortrydelsesret

Den tredje kandidatuddannelse på DFU – lægemiddelvidenskabsuddannelsen

– rummer heller ikke studieophold på apotek,

men er alligevel ikke et alternativ for de farmaceutiske bachelorer,

der ikke ønsker studieophold på apotek: Uddannelsen

er udviklet til studerende, der kommer med en ikke-farmaceutisk

bacheloruddannelse, og den indeholder derfor en række af

de kurser, der indgår i den farmaceutiske bacheloruddannelse.

Det er planen, at DFU’s kommende cand.scient.pharm.-uddannelse,

bort set fra studieopholdet på apotek, kommer til at

indeholde de samme obligatoriske studieelementer som cand.

pharm.-uddannelsen, således at de færdiguddannede cand.

scient.pharm.’er – såfremt de senere skulle ønske det – har mulighed

for at tage det studieophold på apotek, der giver mulighed

for ansættelse på apoteker og sygehusapoteker i Danmark

og EU.

Nærmere oplysninger om uddannelsens indhold vil være at

finde på nettet, når ministeriet endeligt har godkendt uddannelsen.

De kommende farmaceutiske bachelorer, der ikke tager studie-

ophold på apotek i løbet af kandidatuddannelsen, kan ikke kalde

sig farmaceuter, og de bliver cand.scient.pharm.’er i stedet for

cand.pham.’er.

Foto Jeppe sørensen

plexus 2 aPRil 2006

1


16

trAinAU

– nu for fuld kraft

AF ANNETTE HOUMAN

Den syvende og sidste udenlandske

ph.d.-studerende under TRAI-

NAU-projektet er ansat, i øvrigt på DFU,

og er allerede i gang med arbejdet. Dermed

er det ambitiøse fællesprojekt mellem

Statens Serum Institut (SSI), KVL,

Danmarks Fødevareforskning (DFVF) og

DFU om antibiotikaresistens nu oppe at

køre for fuld kraft.

TRAINAU, som er forkortelsen af Training

Risk Assessment In Non-human

Antibiotic Usage, opnåede at trænge

igennem nåleøjet og få del i midlerne

under Marie Curie Host Fellowship for

Early Stage Research Training-programmet

– under det 6. EU-rammeprogram.

Omkring 16 mio. kroner lykkedes det

teamet at hive hjem, som omtalt i Plexus

nr. 3, 2005.

skal oplære

udenlandske forskere

- Formålet med projektet er oplæring.

Hvor det normalt, når der søges EUmidler,

er et stykke forskningsarbejde,

der bevilges penge til, hvorefter man ansætter

folk, hyrer ph.d.-studerende osv.,

så er det omvendt hér. Med early stage

training-midlerne er formålet, som navnet

antyder, at uddanne unge forskere.

Det er et krav fra EU, at stipendiaterne

plexus 3 maj 2006

skal være fra udlandet, og en tredjedel

af dem skal komme fra lande uden for

EU, fortæller professor Bent Halling-Sørensen,

Institut for Farmaci og Analytisk

Kemi, og den DFU-ansvarlige i TRAINAUprojektet.

- De, der kommer til Danmark, skal

altså ikke ”kun” gennemføre deres treårige

ph.d.-projekt hér, men også lære,

hvordan vi arbejder i Danmark, lære

vores metoder, hvordan vi underviser

mv. Vi er faktisk ret gode til at uddanne

forskere her i landet, fastslår han.

vigtigt for

internationaliseringen

De fire institutioner i fællesprojektet er

med Bents ord stolte af at kunne løfte

opgaven.

- Vi har organiseret en gruppe, som

ikke længere kun består af de syv ph.d.studerende,

men efterhånden er oppe

på 20 mand. Der er kommet flere udenlandske

ph.d.-studerende fra andre projekter

med ind over, uden at få løn fra

projektet, men som deltager i de møder,

de syv studerende holder en gang om

måneden, hvor de fortæller om deres

arbejde, og indgår i de netværk, som er

opstået.

De første seks ph.d.-studerende blev

ansat i løbet af sidste sommer og efterår.

De er alle indskrevet på KVL, selv om en-

kelte af dem arbejder på DFVF. De kommer

fra Brasilien, Grækenland, Spanien,

Sydafrika, Cameroun og Portugal.

Den syvende og sidste unge forsker,

som er indskrevet ved DFU, blev først

ansat ved årsskiftet. Hun hedder Hannah

Runnqvist og kommer fra Sverige.

Bent lægger ikke skjul på, at han

meget gerne ser mange flere udenlandske

ph.d.-studerende på DFU – og udenlandske

medarbejdere i det hele taget.

Det er udfordrende for instituttet at

have udlændinge, alle lærer af det, og

det er et vigtigt led i internationaliseringen.

God snak om

ligheder og forskelle

Nu kommer Hannah ”kun” fra Sverige,

men trods den korte afstand mellem

landene, oplever Bent alligevel på en

række punkter en mentalitetsforskel.

– Bare sådan en ting som høflighed.

Vi danskere er da høflige, men jeg oplever,

at det falder Hannah meget mere

naturligt at hilse, sige godmorgen og

ønske god weekend fx, hvilket jeg sætter

pris på, lyder det fra Bent.

Selv om dansk og svensk ligner hinanden,

er der jo en del ord og vendinger,

som er vidt forskellige og betyder noget

forskelligt.

- Vi begyndte helt spontant at skrive

ord på tavlen i frokoststuen. Fx at en

slange på dansk er en orm på svensk.

Det har vist sig at være en fin ide, for det

har givet os en god anledning til at få en

snak om ligheder og forskelle, og vi har

moret os meget. Nu står der efterhånden

75 ord på tavlen.


AF ANNETTE HOUMAN

Hannah Runnqvist er 27 år,

opvokset ved Kalmar i Sverige, master i

analytisk kemi fra Lunds Universitet – og

siden årsskiftet DFU’s TRAINAU-ph.d.studerende

på Institut for Farmaci og

Analytisk Kemi.

- Jeg hørte om TRAINAU-stipendiet

i efteråret, mens jeg skrev speciale.

Ph.d.’eren på instituttet på Lunds Universitet,

hvor jeg lavede specialet, var meget

begejstrede for DFU’s miljøkemikere. De

har et godt ry. Flere af ph.d.’erne havde

deltaget i sommerskolen for miljøkemikere

sidste år, som Flemming Ingerslev

og Kristine Krogh arrangerede, og den

havde været virkelig god. Så da jeg blev

klar over, at der var en ledigt stipendium,

søgte jeg, fortæller Hannah Runnqvist.

Hun var også så småt ved at søge

job. For det var ikke afgørende, om det

blev et ph.d.-projekt eller et job, der kom

først, blot fokus var analytisk kemi med

profil mod miljøkemi.

mødes på tværs

af lande og fag

Med ansættelsen af Hannah er alle syv

udenlandske ph.d.-studerende på plads

under TRAINAU, fællesprojektet mellem

SSI, KVL, DFVF og DFU om antibiotikaresistens.

- Jeg er kommet til lidt senere end

de andre, som blev ansat i efteråret,

men jeg har allerede deltaget i et par

møder, hvor vi diskuterer vores projekter,

artikler osv. Det er meget interessant

at mødes, vi kommer fra syv forskellige

lande og har vidt forskellige baggrunde.

Der er en epidemiolog, kemiker, veterinær,

statistiker osv. – alle har vi fokus på

antibiotikaresistens, siger Hannah.

- Jeg arbejder med analysemetoder

for antibiotika og metabolitter. Man ved

ikke, hvor stor antibiotisk effekt eller

aktivitet, metabolitterne har. For at finde

ud af det, skal jeg teste dem på bakterier

for at se, om de dør eller lever videre. Jeg

har både Bent Halling hér på instituttet

som vejeleder, og en vejleder på DFVF, da

jeg ingen mikrobiologisk baggrund her.

HAnnAH rUnnqviSt:

I har god

humor

– og overraskende

få udlændinge

svenske Hannah Runnqvist er

ph.d.-studerende på DFu under

TRAINAu-projektet.

Det er også på DFVF, at jeg henter prøver

til analyserne.

Her foregår alt på dansk

Hannah fortæller, at de andre TRAINAUstuderende

sidder to og to på hhv. KVL

og DFVF. Fra maj får hun også en room

mate, en ph.d.-studerende på almindelige

ph.d.-midler og pæredansk.

- Det er helt fint, at det er en dansker,

jeg skal dele kontor med, for så bliver jeg

sikkert endnu bedre til at forstå og tale

dansk. Jeg har ikke set dansk tv, da jeg

er opvokset på østkysten af Sverige, så

jeg må øve mig – og det kommer mig til

gode, hvis jeg efterfølgende søger job i

Danmark.

Hannah undrer sig dog over, at der er

så udlændinge på instituttet og på DFU

i det hele taget. Både blandt ansatte og AHO

studerende. Foto:

plexus 3 maj 2006

1


18

i Har god

Humor ...

- Lunds Universitet er selvfølgelig et stort universitet,

men der er mange udenlandske studerende, og stort set alt

foregår på engelsk. På instituttet, hvor jeg skrev specialet, var

halvdelen udlændinge. Så jeg blev noget overrasket over at

komme til DFU, hvor alt foregår på dansk.

morsomme sproglige udfordringer

Den sproglige udfordring er hjulpet godt på vej via en række

ord på tavlen i frokoststuen, hvor de væsentligste ord, der

er forskellige mellem de to sprog er skrevet op. Det er især

ord, der er vigtige at have styr på i det daglige arbejde på

instituttet.

- Mange ord lyder ens, når de siges, men staves forskelligt

og har meget forskellig betydning. Et eksempel er det svenske

ord syra, som jo lyder som det danske ord syre. Men her

skal man passe på, siger Hannah og griner:

- Hvis jeg råber på syre, så har jeg brug for ilt og ikke syre.

Hun er faldet godt til. Takket være en god stemning på

instituttet.

- I har en god humor og er meget nemme at tale med. Det

er skønt, at der ingen niveauer er. Alle taler sammen.

små pudsigheder broderfolket imellem

Hun har naturligvis hæftet sig ved visse pudsigheder ved

danskerne.

– I tager ikke skoene af, når I kommer på arbejde. Det gør

mange i Sverige. Vi går i lettere fodtøj indenfor. Vi skifter ikke

fodtøj af hensyn til rengøringen, men for at have det mere

bekvemt, siger hun og kigger ned på sine sandaler, som hun

her i det kølige forår føler sig lidt alene om at bære, da alle

andre går med varme støvler.

- Og jo, jeg tror, at vi spiser mere slik, end I gør. Svenskere

er nogle godisgrise, fastslår hun.

- Helligdagene er også noget rod, for de er forskellige i de

to lande. Derfor vil der være flere gange i løbet af året, hvor

min mand og jeg ikke har fri samtidig. Men jeg fornemmer

en stor fleksibilitet på instituttet, så mon ikke vi finder en

fornuftig løsning.

Hannah bor i Lund, så hun pendler over broen hver dag.

Det går fint. Og det med helligdagene, det kan jo gå hen og

blive en permanent udfordring, hvis Hannah ender med at

få sig et job i Danmark, mens hendes mand fortsat arbejder

i Sverige.

plexus 3 maj 2006

efter rundekram fulgte den seriøse del af arbejdet på årets repræsentantskabsmøde.

Her stemmes der med stor iver.

turen gik til

rUc

AF STUD.PHARM. PERNILLE MILLER, DSR-B

Så var det atter blevet tid til et repræsentantskabsmøde

i Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Vi, Louise Svenningsen

(DSR-B og STN) og Pernille Miller( DSR-B), drog til RUC i weekenden

22.-23. april.

Nu vil RUC jo gerne vise, at de er lidt rødere end alle os andre,

så vi blev budt velkommen med røde faner, madrasser på gulvet

og vandpiber. Vi lagde ud med rundekram, så alle rigtig kunne

lære hinanden at kende, inden vi kunne gå i gang med weekendens

mere seriøse del.

Det blev en weekend fyldt med masser af god stemning,

organisationsudvikling – og kærlighed.

DSF har det sidste års tid været igennem en større proces for

at gøre organisationen endnu bedre, end den er i dag, og denne

proces er efter denne weekend på vej ind i den sidste fase. Til at

varetage implementeringen af planen og udarbejde et forslag

til nye vedtægter blev der valgt en midlertidig bestyrelse, hvor

undertegnede fra DSR, Pernille Miller, blev valgt.

På repræsentantskabsmødet til efteråret skal vi endeligt

vedtage den nye struktur. Vi håber, at hele denne proces munder

ud i, at DSF bliver endnu bedre til at varetage de studerendes

interesser.

Til slut skal det lige nævnes, at CBS nu er blevet en del DSF. Vi

ser – fra DSR’s side – frem til samarbejdet med DSR ved CBS.

Skulle der være nogle spørgsmål om DSF, er I som altid meget

velkommen til at komme ind på Rådet, så skal vi glædeligt besvare

dem.


Foto: AHO

spændende ændringer på hjemmesiden

AF WEBMASTER HENRIK KORzEN

I løbet af foråret og sommeren vil der komme en del ændringer

på DFU’s hjemmesider. Disse ændringer vil ske gradvist og har til formål

at forbedre web-serverens ydelse og stabilitet, forbedre hjemmesiden

for vores besøgende samt tilbyde nye web-baserede features.

DFU’s, efterhånden noget aldrende, web-server står for at

blive udskiftet med en nyere og bedre model. Dette er nødvendigt

for at sikre en så god og stabil drift som muligt – ikke mindst

set i lyset af, at hjemmesiderne bliver brugt i stadig stigende grad

i forbindelse med undervisningen.

Dette serverskift vil kunne betyde, at det i kortere perioder vil

være svært at komme på hjemmesiderne. Disse ”udfald” vil blive

holdt nede på et absolut minimum.

Ny hjemmeside på www.dfuni.dk

Efter at det ovennævnte serverskift er fuldført, vil vi påbegynde

Det forventes desuden, at en ny udgave af kursushjemmeside-systemet

er klar i slutningen af sommeren. Denne vil give underviserne

implementeringen af nye skabeloner til siderne på www.dfuni.dk. nye og bedre værktøjer til administration af deres kursushjemmesi-

Dette sker dels for at kunne tilbyde de besøgende nye features, dels der – samt mulighed for nye features for de studerende.

for at forbedre adgangen til de eksisterende sider.

Vi regner med, at det vil være muligt at teste systemet

De nye skabeloner vil desuden leve op til de tekniske specifikationer, sommeren over, så det er klart inden semesterstart. Hvis dette

som anbefales af bl.a. ”Bedst på Nettet” (www.bedstpaanettet.dk). ikke er muligt, vil systemet først blive installeret umiddelbart

Det vil sige, at siderne bliver optimeret med hensyn til teknisk inden forårssemesteret 2007, så systemskiftet ikke forstyrrer den

tilgængelighed. Herudover vil skabelonerne være optimeret til print igangværende undervisning.

og eksterne søgemaskiner (Google, AltaVista m.fl.).

Da alle ovennævnte ændringer vil ske gradvist i løbet af

Det nuværende indhold på hjemmesiden vil forblive intakt. Dog foråret og sommeren, vil der kunne være kortere perioder, hvor

vil der ske en generel omstrukturering af forskellige sektioner af der er nedsat fremkommelighed eller varierende udseende på

hjemmesiden. Dette sker dels for at samle relaterede informationer, hjemmesiden. Hvis dette er tilfældet, må man væbne sig med lidt

dels Lundbeck for at kunne Talentpris lave specifikke 2006 indgange h135xb170 for udvalgte 21/04/06 målgrupper. 8:37 tålmodlighed Side 1 – det bliver bedre...

LUNDBECKFONDEN

INDKALDELSE AF FORSLAG TIL KANDIDATER TIL

Lundbeckfondens Talentpriser 2006

I forbindelse med implementeringen af de nye skabeloner, vil

der også blive foretaget en opgradering af det CMS-system, som

styrer DFU’s hjemmeside. Dette vil bl.a. give web-redaktørerne bedre

værktøjer samt en generel hurtigere visning af de enkelte sider.

Denne opgradering af CMS-systemet og web-serveren vil

også gøre det muligt at tilføje hjemmesiden nye features, som

ikke har været mulige at implementere under den nuværende

serverkonfiguration. Disse nye features vil bl.a. inkludere; den

længe ventede interne søgemaskine, en aktivitetskalender, et nyt

modul til administration af nyheder, et nyt menusystem samt en

ny personaledatabase.

Disse nye features vil blive implementeret løbende, efterhånden

som den tekniske base er på plads.

Nye kursushjemmesider

Lundbeckfonden vil også i 2006 uddele en talentpris til 3 forskere under 30 år, der har præsteret særligt lovende forskning

inden for sundheds- eller naturvidenskaberne. Prisen er en personlig hæderspris på 75.000 kr.

Prisen uddeles på basis af begrundede indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter eller højere læreanstalter.

Indstillingen sendes i 6 eksemplarer til Lundbeckfonden. Indstillingen må højst fylde 1 A4 side og skal ledsages af C.V. og

publikationsliste vedrørende den person, der indstilles. Indstillingen skal være Lundbeckfonden i hænde senest den 15. juni

2006. Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles under forudsætning af, at de opfylder alderskriteriet.

Forslag, der kun fremsendes pr. fax eller e-mail vil ikke blive accepteret. Eventuelle spørgsmål kan rettes til fondens forskningschef,

dr.med. Erik Juhl.

L U N D B E C K F O N D E N , V e s t a g e r v e j 1 7 , 2 9 0 0 H e l l e r u p . T l f . 3 9 1 2 8 0 0 0 . w w w . l u n d b e c k f o n d e n . d k

L u n d b e c k f o n d e n e r e n e r h v e r v s d r i v e n d e f o n d m e d v æ s e n t l i g e a k t i e p o s t e r i H . L u n d b e c k A / S o g A L K - A b e l l ó A / S .

F o n d e n u d d e l e r å r l i g t c a . 2 2 0 m i o . k r. t i l v i d e n s k a b e l i g e f o r m å l i n d e n f o r s u n d h e d s - o g n a t u r v i d e n s k a b e r n e .


0

udviklingskontrakten

for 006 – 008 er klar

AF ADMINISTRATIONSCHEF JUDITH CHRISTIANSEN

I 2004 indgik DFU en udviklingskontrakt med Ministeriet

for Videnskab, Teknik og Udvikling. Denne omfattede kun årene

2004-2005. I oktober 2005 drøftede og udarbejdede direktionen

på et heldagsseminar forslag til en ny udviklingskontrakt for

2006–2008, som skulle forelægges bestyrelsen. Inden forslaget

gik til bestyrelsen, var det til høring i Akademisk Råd og Hovedsamarbejdsudvalget.

Processen med at formulere kontraktens

indhold har således været lang, og kontrakten har i flere udgaver

været til høring i Akademisk Råd og nævn. Dermed har

vi sikret, at institutter, udvalg og nævn har kunnet ytre sig om

indholdet.

Bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen og rektor Sven

Frøkjær var i marts måned i Videnskabsministeriet for at forhandle

kontrakten. Denne forhandling gav anledning til mindre

justeringer (blandt andet i lyset af Globaliseringsrådets anbefalinger),

og DFU’s bestyrelse har derefter på mødet den 30. marts

2006 lagt sidste hånd på udviklingskontrakten for 2006–2008.

Kontrakten er derefter indsendt til ministeriet til ministerens

underskrift.

plexus 3 maj 2006

Kontrakten rummer 23 mål

Udviklingskontrakten indeholder i alt 23 mål. 11 mål inden for

forskningen (herunder forskeruddannelse og innovation/teknologioverførsel),

10 mål inden for uddannelsesområdet og 2

inden for formidling. Hovedparten af målene er meget konkrete,

og vurderingen af målopfyldelsen vil bygge på kvantificerbare

indikatorer. Der er også flere mål, der vedrører processer, som vi

vil igangsætte på DFU.

Lad mig nævne et par eksempler:

• DFU har sat sig som mål at tiltrække flere eksterne forskningsmidler.

Dette er nødvendigt, fordi forskningsmidler

i stigende grad vil blive givet i konkurrence, mens presset

på basisbevillingerne fremover vil blive øget. Evnen til at

kunne tiltrække eksterne forskningsmidler fra offentlige og

private ”kasser” vil fortælle noget om den høje kvalitet og

produktivitet, DFU’s forskning har og skal have i kontraktperioden.

Kontrakten indeholder også mål for forskningens

publikationsniveau og udviklingen i publikationsniveauet i

internationalt anerkendte tidsskrifter.

DFu har opstillet det ambitiøse mål at have 160 indskrevne ph.d-studerende ved udgangen af 2008. I 2005 var der 110 ph.d.-studerende på DFu.

et par af dem ses her til Forsknings Dag i februar – Minna Grønning Madsen og esben J. Bjerrum.

Foto: AHO


• Da regeringen satser på en fordobling af antallet af ph.d.studerende

inden 2010, har bestyrelsen taget handsken op

og opstillet det ambitiøse mål, at DFU ved kontraktperiodens

udløb vil have 160 indskrevne ph.d.-studerende (i 2005

havde vi 110).

• På uddannelsesområdet vil DFU fastholde det samme høje

optag af studerende som i 2005 og samtidig sikre, at de

studerendes gennemførelse holdes på det nuværende høje

niveau sammenlignet med forholdene på mange andre uddannelser.

Da DFU anser det for vigtigt, at undervisningen

på alle niveauer er forskningsbaseret, skal hovedparten af

undervisningen fortsat leveres af videnskabeligt personale

med tilknytning til forskningsmiljøer på DFU eller andre eksterne

forskningsmiljøer.

Kvantificerbare indikatorer fremover

Siger alle disse mål så noget om kvaliteten i det, der forgår på

DFU og andre universiteter?

Det er selvfølgelig en forsimpling at tro, at kvalitet alene

kan måles ved kvantificerbare størrelser, og derfor må DFU også

bestræbe sig på at informere om kvaliteten i vore aktiviteter på

andre måder. Men – om vi vil det eller ej – vurdering af universiteternes

resultater på baggrund af kvantificerbare indikatorer

er kommet for at blive. I fremtiden må det forventes, at også

basisbevillinger til forskning i stigende grad blive fordelt efter

kvalitetskriterier. Disse kvalitetskriterier vil sandsynligvis også i

vidt omfang komme til at bygge på målbare størrelser.

I kan finde den fulde ordlyd af udviklingskontrakten på DFU’s

hjemmeside Lundbeck under Forskerpris dfuni.dk/udviklingskontrakt

2006 h135xb170 21/04/06 8:42 Side 1

LUNDBECKFONDEN

INDKALDELSE AF FORSLAG TIL KANDIDATER TIL

Lundbeckfondens Forskerpris

for Yngre Forskere 2006

til brugere af

bibliotekets

fJernlånsservice:

SUBITO – en elektronisk fjernlånsservice – har hævet prisen

til det dobbelte for levering af en artikel. Prisen for en artikel vil

fremover være ca. 60 kr. Det gælder dog kun i de tilfælde, hvor

biblioteket ikke har kunnet skaffe artiklen gratis.

Biblioteket har fejret sin 1-årsdag i lokalerne i Universitetsparken

4. Der har i forårssemesteret været stort run på både

grupperum og pc-arbejdspladserne i biblioteket,

og i spidsbelastningsperioder har det været

nødvendigt at inddrage undervisningslokalet.

Det tyder på et behov for

mange flere grupperum og arbejdspladser

til de studerende.

The National Library of Medicine

tilbyder hjemmesiden: Online Exhibitions

and Digital Projects

nlm.nih.gov/onlineexhibitions.html

Et af projekterne er Visible Human

Project, som i 3D fremviser anatomiske

billeder af den menneskelige krop.

Lundbeckfonden vil også i 2006 uddele en personlig hæderspris til en dansk forsker under 40 år, der har præsteret fremragende

forskning inden for sundheds- eller naturvidenskaberne. Prisen er på 250.000 kr.

Prisen uddeles på basis af begrundede indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter eller højere læreanstalter.

Indstillingen sendes i 6 eksemplarer til Lundbeckfonden. Indstillingen må højst fylde 2 A4 sider og skal ledsages af C.V. og

publikationsliste vedrørende den person, der indstilles. Indstillingen skal være Lundbeckfonden i hænde senest den 15. juni

2006. Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles under forudsætning af, at de opfylder alderskriteriet.

Forslag, der kun fremsendes pr. fax eller e-mail vil ikke blive accepteret. Eventuelle spørgsmål kan rettes til fondens forskningschef,

dr.med. Erik Juhl.

L U N D B E C K F O N D E N , V e s t a g e r v e j 1 7 , 2 9 0 0 H e l l e r u p . T l f . 3 9 1 2 8 0 0 0 . w w w . l u n d b e c k f o n d e n . d k

L u n d b e c k f o n d e n e r e n e r h v e r v s d r i v e n d e f o n d m e d v æ s e n t l i g e a k t i e p o s t e r i H . L u n d b e c k A / S o g A L K - A b e l l ó A / S .

F o n d e n u d d e l e r å r l i g t c a . 2 2 0 m i o . k r. t i l v i d e n s k a b e l i g e f o r m å l i n d e n f o r s u n d h e d s - o g n a t u r v i d e n s k a b e r n e .


Harald s. Hansen

- ny professor på DFU

Hvorfor har vi bioaktive lipider som fx endocannabinoider

i kroppen? Hvad gør de godt

for? Det spørgsmål arbejder DFU’s nye professor

på at besvare.

AF ANNETTE HOUMAN

Den 1. april tiltrådte Harald S. Hansen som professor

i biokemisk farmakologi, et nyoprettet professorat på Institut

for Farmakologi og Farmakoterapi, hvor Harald har været ansat

siden 1985.

Haralds forskning er fokuseret på den biokemiske, farmakologiske

og ernæringsmæssige betydning af de essentielle fedtsyrer

og især af deres metabolitter i kroppen.

I de senere år har hans forskning primært koncentreret sig

om endocannabinoiders og lignende bioaktive lipiders betydning

i appetitregulering og nervecellefunktion. Det nye professorat

i biokemisk farmakologi er oprettet for at styrke denne

farmakologisk relevante forskning.

500 forskere arbejder på sagen

Helt alene om at søge svaret på, hvorfor vi har disse bioaktive

lipider i kroppen er han nu ikke ...

- Vi er mindst 500 forskere på verdensplan, der arbejder på at

finde svaret, og der er ved at danne sig flere bud, bl.a. at nogle

af stofferne virker appetitregulerende, andre er smertestillende

osv., indleder Harald S. Hansen.

- Når vi i forskergruppen på DFU interesserer os for stoffernes

betydning, så går vi ind på mange forskellige biologiske funktioner.

For eksempel arbejder vi sammen med neurokirurger på

Rigshospitalet, hvor vi ser på tumorer. De indeholder et forhøjet

niveau af stofferne, hvorfor? Hvad gør de godt for i tumoren?

Måske er de kroppens eget forsvar? Vi kender til forskere i Spanien,

som har implementeret tumorer i rotter og sprøjtet nogle

af stofferne ind i tumorerne og efterfølgende set, at stofferne

kan hæmme væksten. Planen var efterfølgende at forsøge sig

på mennesker, vi har dog endnu ikke hørt noget om resultatet,

siger han.

plexus 3 maj 2006

en passioneret samler af vinetiketter,

gammelt legetøj – og artikler!

Cannabinoiderne optager ikke DFU’s nye professor i alle

døgnets vågne timer. Der skal også være plads til andre

passioner. Harald S. Hansen er en engageret samler af vinetiketter.

Han fortæller, at han har otte ringbind hjemme

i reolen med etiketter.

- Når vi rejser, samler jeg etiketterne fra spændende

vine, helst lokale, hvis det findes. De giver en historisk indsigt

og en geografisk indsigt. Vinetiketter rummer mange

spændende informationer og historier fra det sted, den

stammer fra.

I samlingen findes også eksempler på Chateau du

pap-vinen, som var et hit i 1970'erne og som blev solgt

hos IRMA.

En anden passion er gammelt legetøj, som Harald har

samlet på i mere end 20 år. Han har dog ingen udstilling

derhjemme, alt er pakket i kasser.

- Det er især legetøj fra den gamle danske legetøjsfabrik

Neoform, som eksisterede mellem 1947 og 1965, der

interesserer mig, og figurer fra det tyske firma Lineol, der

eksisterede mellem 1903-1960, som bl.a. lavede danske

gardere, legetøjsdyr og forskellige soldater, siger Harald.

Han har i øvrigt også bidraget til en bog, ”Legetøjsfigurer

fra Neoform”, som beskriver industrihistorien bag

den gamle fabrik.

Og så kan man vel også sige, at Harald samler på artikler.

På kontoret på DFU står ringbind ved ringbind på

reolen fra gulv til loft.

– Jeg har samlet cirka 25.000 artikler om mit forskningsområde

gennem årene. Jeg har læst dem alle, og for

hver artikel har jeg skrevet et kort resume på computeren.

De første 6.000 artikler læste jeg dog inden computeren

blev indført, så her har jeg skrevet resumeerne på kort,

griner Harald.


Harald s. Hansen, 56 år, kunne den 1. april ændre titlen på visitkortet fra docent til professor i biokemisk farmakologi.

måske midler mod fedme og kræft

Harald og hans forskergruppe samarbejder – og har samarbejdet

– med forskere i Finland, Sverige, USA, Spanien og Tyskland.

- Sammen finder vi finder frem til en problemstilling og forsøger

at finde svaret på, hvad stofferne kan bruges til. Om de

måske kan inspirere til midler mod fx fedme og kræft.

Forskerne fokuserer på fem-seks stoffer, og de udløses primært

fra nervevæv. De stoffer, som Harald især har arbejdet

med, er som nævnt endocannabinoiderne. Navnet er afledt af

cannabis, altså af hash.

Tilbage i 1990 fandt forskere ud af, at delta-9-tetrahydrocannabinol,

en af de mere end 60 forskellige potentielt aktive

ingredienser, cannabinoider, i cannabisplanten, kunne binde sig

til en receptor, kaldet en cannabinoid-receptor, på overfladen af

hjernecellerne.

Næppe Guds mening, at …

- Da det næppe har været Guds mening at lade os gå rundt med

en receptor, der var modtagelig for stofferne i cannabisplanten,

gik man i gang med at undersøge, om der skulle være nogle

endogene stoffer i hjernen, som også kunne aktivere denne cannabinoid-receptor.

Et par år senere fandt man frem til stoffet

anandamid. Senere er der fundet yderligere et endocannabinoid,

som er endnu mere aktivt, fortæller Harald.

Søgningen efter receptoren var i øvrigt inspireret af, at man

i 1970-erne opdagede, at morfin virkede ved at aktivere en

receptor i hjernen, og at hjernen selv danner morfinlignende

smertestillende endorfiner og enkefaliner.

Håber at styrke forskningsområdet

- Alle bidrager vi med brikker til et større puslespil. På DFU forsøger

vi bl.a. at finde ud af, hvilke væv, der producerer stofferne.

Vi var de første til at påvise, at stofferne findes i humane hjernetumorer,

siger Harald.

- Vi var ligeledes de første – sammen med kolleger i Tyskland

– til at vise, at stofferne akkumuleres fx ved en skade på hjernen.

Det, at stofferne dannes, tyder på en beskyttelsesreaktion.

Der er indtil videre meget, der peger i retningen af, at forskningen

inden for endocannabinoiderne kan danne grundlag

for udviklingen af nye typer af lægemidler, som kan påvirke så

forskellige fysiologiske forhold som appetitregulering, smertetærskel,

hukommelse, kvalme, nervecelledød og muskelbevægelser.

Harald S. Hansen håber, at professoratet vil styrke forskningsområdet

på DFU.

- At DFU opretter et professorat skulle gerne medvirke til at

tiltrække flere midler til forskningen. Der er mange aspekter af

farmakologien. Vi tager os af den biokemiske del – at beskrive

de biokemiske aspekter, der ligger til grund for at forstå farmakologien.

Vi favner bredt fra enzymer og cellekultur til hele dyr

i forskningsgruppen, og vi håber at få midler til at udvide gruppen

med et par medarbejdere.

også aktiv uden for DFU

Professorens tid går ikke alene med forskning i endocannabinoiderne.

Fx blev Harald sidste år udnævnt til adjungeret professor

på Institut for Human Ernæring på KVL, hvor han gennem flere

år har undervist i fedtstoffer og i det hele taget ofte har sin

gang, da dele af den ”appetitregulerende” forskning ofte foregår

i samarbejde med kolleger på KVL. Han har i øvrigt haft flere

specialestuderende fra KVL – i humanernæring – ligesom han

gennem tiden har haft i hvert fald 10 farmaceutstuderende på

KVL for at skrive speciale dér.

Han er censor ved KVL og DTU, er medlem af en laaaang

række råd, nævn og udvalg – bl.a. er han medlem af Motions-

og Ernæringsrådet, det tidligere Ernæringsrådet, hvor han var

næstformand. Inden for Universitetets vægge er han den ene af

de to VIP-repræsentanter i DFU-bestyrelsen.

plexus 3 maj 2006

Foto: AHO

3


stor interesse for at formidle

Og så er han vild med at holde foredrag om sin forskning. Især

over for gymnasieklasser, som da også booker ham flittigt. Indtil

nu – i april – er det blevet til hele syv foredrag i år. Han stiller op,

fordi ”det er sjovt” at formidle.

En klasse har tilmed booket begge hans foredrag. Både det

om endocannabinoiderne og kampen mod fedme, og det om

fiskeolier.

Fedt har interesseret Harald ”lige fra begyndelsen”. Da han

nåede til specialet på biokemi på KU, valgte han at beskæftige

sig med prostaglandiner, der dannes ud fra fedtsyrer, og hvordan

aspirin hæmmer dannelsen af prostaglandiner.

– Da jeg var færdig med specialet og uddannelsen i 1975, ville

jeg gerne arbejde videre med fedtsyrer og fik midler gennem

MargarineIndustriens ForskningsUdvalg til at blive licentiatstuderende.

Jeg var godt nok indskrevet på KU, men jeg arbejdere

på DFU, på Biokemisk Laboratorium, som eksisterede dengang,

Hans’

klumme

Hvem er Hans?

Hans er en fiktiv stud.pharm. årgang 2005, som fortæller om

sine oplevelser og problemer ved at være studerende på DFU.

Hvorfor Hans?

Hans er opfundet for at udfordre alle studerende til at tage

stilling til studiet og miljøet på DFU. Hans vil tage problemstillinger

op, som enten kommer fra studerende, eller som studenterpolitikerne

gerne vil høre de studerendes mening om, så de

kan hjælpe de studerende bedst muligt. Hvis DU gerne vil give

din holdning til kende og få den fremlagt af Hans til debat, så

kontakt ham på dfuHans@hotmail.com

Forår, endelig kan man lægge dunjakken og nyde det.

Og dog! Vi skal jo i labben, skrive rapporter, og nu også farmakopéprojekt.

Her gik vi og troede, at vi kunne gå fredeligt til

påskeferie og slappe af. SNYDT! Men hvad er det egentlig, at vi

skal lave i farmakopéprojektet? Vi har haft en forelæsning og en

klassetime, men det står stadig ikke klart, hvad vi skal. På den

anden side, som studerende skal man jo lære selv at finde ud af,

hvad tingene går ud på. Nogle fra de ældre årgange siger, at man

plexus 3 maj 2006

Modelfoto

med prostaglandiner og ernæring, fedtsyrer og hormonlignende

bioaktive stoffer afledt af fedtsyrer.

Efter at licentiatgraden var hjemme, blev Harald ansat på

instituttet som postdoc fra 1979 til 1985 og derefter som lektor.

I 1989 blev han dr.scient. og fik titlen docent, som han nu kan

udskifte med professor.

TilTRæDelsesFoRelæsNiNG 9. maj

DFU’s nye professor, Harald S. Hansen, holder sin tiltrædelsesforelæsning

den 9. maj kl. 15.00 over emnet:

”Endocannabinoider og andre acylethanolamider –

bioaktive lipider i neurobiologi og appetitregulering”.

Det foregår i Auditorium 3. Efter forelæsningen er der

reception.

som regel kan finde noget materiale på biblioteker, i laboratorier

osv. Jeg har selv brugt en del tid på de forskellige farmakopéer,

og så har Øvelsesvejledning i almen og uorganisk kemi været

god til at søge efter stoffer i. Vi har dog måttet sande, at der er

stoffer, man ikke kan finde dér, f.eks. bor. Det er frustrerende og

stressende ikke at vide, hvad man skal gøre. Vi har fundet ud af,

at man kan bruge kurkumpapir, men vi måtte have fat i nogle

gamle bøger for at finde ud af det. Nu håber vi, at det virker,

og at det lykkes at vise det, vi skal i det projekt. Vi har måttet

spørge vores holdlærer i Kvantitativ analytisk kemi i en klassetime,

selv om det ikke er det, vi burde bruge tid på. Det er svært

nok at forstå Kvant. Men jeg kunne virkelig godt tænke mig at

vide, hvad jeg kan bruge min vejleder til. Vil hun svare, hvis vi

sender en e-mail? Eller skal hun bare rette projektet, for vi har

ingen anelse. Måske lyder jeg lidt konfus, men det er svært at

få et overblik over det hele, selv om jeg har siddet med næsen i

bøgerne hele påsken. Farmakopéprojektet kom helt på tværs af

vores påskeferieplaner. Omfanget kom bag på os.

Nok om det. For i den kommende uge rejser jeg på EPSAkongres,

selv om det er svært at få presset ind, men jeg vil med.

Jeg har fået en masse at vide om, hvordan arbejdet kører i EPSA,

men jeg har forstået, at måden at komme rigtigt ind i det på, er

at tage med på en kongres, så nu rejser jeg. Jeg er fascineret af

potentialet i, hvad der kan opnås ved samarbejde med studerende

i andre europæiske lande. Der burde være flere danske studerende,

der viser interesse. Der er meget spændende arbejde i de

forskellige Working Committees under EPSA, men for meget til,

at Rådet kan håndtere det. Derfor vil de gerne have nogle til at

lægge lidt arbejde i de forskellige grupper, læs mere side 13.

Jeg glæder mig til sommerferien. Først skal vi dog være færdige

med vores projekt, dernæst alle vores rapporter, og så eksamen.

Vi kommer ikke på nogen måde til at kede os. Mange har

svært ved at se, hvordan de skulle få tid til fx at blive rusvejleder.

Jeg håber dog, at der bliver mere tid til sådan noget senere, og

det er også det, man hører rundt omkring. Under alle omstændigheder

håber jeg, at alle får en god sommerferie, og at vi ses

friske til september.

Hilsen Hans

PS: GPS er færdig. Læs anden og sidste artikel om undersøgelsen

på side 26.


fra fusionsramt

til fusionsagent

institut for Farmaci og analytisk Kemi har

fået 1.3 mio. kr. fra Udviklings- og omstillingsfonden.

AF ANNETTE HOUMAN

Begejstringen er til at føle på, når institutleder Janne Rømsing

fortæller om de mange penge, godt 1.3 mio. kr., som Institut

for Farmaci og Analytisk Kemi netop har modtaget fra Udviklings-

og Omstillingsfonden til det ambitiøse fusionsprojekt på

instituttet med titlen ”Fra Fusionsramt til Fusionsagent”.

Fusionsprocessen mellem de to ”gamle” institutter, A og F,

har været i gang længe, og et medarbejderseminar i midten af

maj var under planlægning, da en ansøgning blev sendt af sted

til fonden, som yder støtte til udvikling og omstilling af medarbejdere

på statens arbejdspladser.

Med et bidrag fra DFU til en teambuildingdag og med pengene

fra fonden kan professionelle kræfter udefra knyttes til

projektet, og det glæder Janne sig over.

indtil nu mest en fusion på papiret

- Indtil videre er der mere tale om en fusion på papiret end i

virkeligheden. For at komme videre, skal vi både fusioneres og

omstilles til omstilling, forklarer Janne.

Projektet har to overordnede mål.

- Dels skal vi sikre en succesfuld fusion af de to gamle institutter,

så der skabes faktisk samarbejde på tværs af de gamle

institutgrænser, siger hun.

- Dels skal vi finde en løsning på det velkendte dilemma i

universitetsverdenen, nemlig hvordan vi skaber en fælles faglig

profil, når der samtidig skal være plads til den individuelle

udfoldelse og fri forskning. Hvordan sikrer vi friheden samtidig

med, at vi samler kræfterne og prioritere de områder, hvor vi er

særligt stærke? Vi er 140 selvstændige medarbejdere, hver især

meget dygtige og velkørende. Vi behøver ikke umiddelbart fællesskabet

på instituttet. VIP’erne har deres netværk og fokuserer

på deres projekter og på at skaffe midler. De er ikke i væsentlig

grad afhængige af instituttet. Men vi skal altså også prioritere

ressourcerne og have den klare faglige profil for at klare os i konkurrencen

fremover, og dét krav bliver kun større med tiden.

skal bæres af medarbejderne

Janne understreger, at det væsentligste er, at processen er medarbejderbåren.

– Alle har allerede brugt mange mentale ressourcer på fusionen,

og nu er det afgørende, at vi alle bliver involveret i at bære

processen igennem.

Projektet ”Fra Fusionsramt til Fusionsagent” kickstartes på et

medarbejderseminar den 15.-16. maj, og så følger en mængde

aktiviteter det næste år frem, hvor medarbejderne hele tiden

involveres.

- Vi er faktisk på forkant med udviklingen, for vores fusionsprojekt

tog form, inden der for alvor kom gang i diskussionerne

Foto: AHO

om universitetsfusioner. Nu arbejder vi målrettet på at finde

vores fodfæste på instituttet og ruster os dermed til en eventuel

kommende universitetsfusion.

idekatalog for videndeling

De ideer og erfaringer, som høstes undervejs i processen, samles

til slut i et idekatalog, så andre kan få del i den indhøstede

viden.

– Med pengene følger en forpligtelse til at dele sin viden med

andre både internt og uden for Universitetet. Vi forpligter os

også til at indtræde i fondens ”Fusionsforum”, hvor erfaringer

deles, og jeg regner med, at jeg indtræder i dette forum, hvilket

jeg ser meget frem til. Ja, det er faktisk helt vildt spændende, alt

det, der nu er sat i gang, siger Janne.

Der sættes pris på os

Laboranternes tillidsmand og næstformand i instituttets LSU,

Karen Margrethe Hansen, er også positiv over det forestående

projekt, og at der er mange penge til at gennemføre det.

– Jeg tror, hele processen bliver sjov og spændende, så det er

bare at hænge på. Det er dejligt, at der bruges penge på os. Både

bidraget fra DFU og nu det store beløb fra fonden. Det viser, at

der sættes pris på os, siger hun.

Karen Margrethe har bunker af erfaring at øse af i den forestående

proces efter 36 år på DFU. Hun har oplevet ikke så få

institutfusioner og navneændringer og ved alt om, at der skal

sluges nogle kameler, men at meget kan hjælpes på vej ved at

bruge tid på at tale sammen om udfordringerne. Så hun ser frem

til kickstarten i midten af maj.

ledelsen på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi mødtes den 26. april

med Mercuri urval-konsulenterne, Nanna Vaaben og peter Friis, for at

arbejde videre med fusionsprojektet. Fra venstre og bordet rundt sidder

Bente steffansen, Janne Rømsing, lone Wittenkamp, pia Hansen, Bente

Gammelgaard og Bent Halling-sørensen. Dernæst de to konsulenter. Torben

schæfer og Karen Margrethe Hansen kunne ikke deltage i mødet.

plexus 3 maj 2006


6

dfu: a great place to study

GPS – part two

AF STUD.PHARM. JACOB ODGAARD (DSR-B OG DFU BESTYRELSEN) PÅ VEGNE

AF GPS-UDVALGET: ANDREAS MOHR (STUDIENæVNET), PERNILLE MILLER

(DSR-B), KRISTIAN BORGHOLM (DSR-B) OG HELLE ØSTERGREN NIELSEN (DSR-

FORMAND)

Tiden er inde til at erklære GPS-undersøgelsen for

endegyldigt afsluttet. Med artiklen GPS – PART TWO sætter vi et

punktum for et 14 måneders forløb, der skulle kortlægge, om de

studerende på DFU synes, at DFU er et Great Place to Study!

Tilfredsstillende svarfordeling

Et af de store spørgsmål, før undersøgelsen gik i gang, var, om

vi kunne få nok medstuderende til at svare, og om der ville blive

tale om resultater repræsentative for de studerende på DFU.

Som det efterhånden er blevet nævnt et par gange, så var

der rigeligt med besvarelser. Dette bliver ikke ringere af, at de

er fordelt på 75 pct. kvinder og 25 pct. mænd, som nogenlunde

afspejler sammensætningen af de studerende på Universitetet.

Med hensyn til placering på årgangene, så fordeler besvarelserne

sig jævnt, således at 1., 2., 3. og 4. årgang hver repræsenterer

cirka 20 pct. af besvarelserne, mens de resterende 20

pct. fordeler sig på de øvrige årgange samt på studerende på

plexus 3 maj 2006

lægemiddelvidenskab. Dette må siges at være meget tilfredsstillende.

De fysiske rammer generelt gode

Ser vi overordnet på resultatet, så er 55 pct. af de studerende

enige eller meget enige i, at de fysiske rammer generelt er gode

på DFU. 1. årgang er mest tilfreds med 80 pct. enige eller meget

enige. Mindst tilfredse er 3. og 5. årgang, hvor kun 35 pct. er

enige eller meget enige.

Det vil altså groft sagt sige, at de studerende bliver mindre og

mindre tilfredse med de fysiske rammer med tiden. Som nævnt i

sidste nummer af Plexus er de studerende på lægemiddelvidenskab

generelt tilfredse med de fysiske rammer. Dette følger så at

sige mønstret, hvor nye studerende på DFU generelt er tilfredse

med de fysiske rammer, mens de, der har studeret lidt længere

på DFU, bliver mere utilfredse.

mangler grupperum og computere

Ser vi på, hvilke ting de studerende tilsyneladende gerne vil have,

at der bliver brugt ekstra midler på, er det især kantineforhold,

plads og grupperum samt IT-faciliteter, der står på ønskesedlen.


Foto: AHO

Dette kommer også til udtryk, når vi spørger, om der generelt

er nok grupperum og arbejdspladser. Her er 70 pct. uenige eller

meget uenige. Især 3. og 4. årgang, der i høj grad er belastede

med gruppearbejde, giver udtryk for, at der er store pladsmangler.

Henholdsvis 82 pct. og 83 pct. mener, at der ikke er arbejdspladser

og grupperum nok. I den forbindelse skal der gøres opmærksom

på, at hele processen med oprettelse og ibrugtagning

af de nye gruppelokaler på 2. sal i administrationsbygningen

ikke var 100 pct. afsluttet, da GPS-undersøgelsen blev gennemført.

På spørgsmålet om der var nok computere på DFU, svarede

77 pct. nej og 16 pct. ja. Det er især 3., 4. og 5. årgang, der ikke

mener, at der er computere nok til rådighed på DFU, og på 3.

årgang svarede hele 93 pct. nej til spørgsmålet.

Ros til de web-baserede løsninger

Der skal ikke kun lyde negative røster fra de studerende. Mange

er faktisk tilfredse med de web-baserede løsninger, som Universitet

har.

Næsten 99 pct. af de studerende mener, at kursushjemmesiderne,

der i løbet af de sidste år har fået et gevaldigt løft, er en

god løsning.

Endvidere mener 94 pct. af de studerende, at STADS-systemet

er en god løsning. Så der skal lyde ros til de undervisere og

det administrative personale, der står for de nævnte løsninger

– de bliver værdsat blandt de studerende.

Det sociale miljø scorer højt

DFU har gennem tiderne været kendt for sit gode sociale studiemiljø,

og det er et af de forhold, der bliver nævnt igen og igen i

forhold til omverdenen, og som mange studerende føler kendetegner

DFU. Faktisk rigtigt mange! 93 pct. af de studerende er

enige eller meget enige i, at DFU har et godt socialt miljø.

Med hensyn til udbudet af sociale arrangementer på DFU er

90 pct. enige eller meget enige i, at der er et passende antal, og

84 pct. af de studerende er enige eller meget enige i, at de har

en god kontakt til de øvrige studerende.

Nu er det jo sådan med et godt socialt studiemiljø, at det ikke

nødvendigvis er noget, man direkte kan måle, og det er endnu

mere usikkert at begynde at spekulere i, hvor stor betydning det

har for gennemførelsestid og gennemførelsesgrad.

sociale netværk hindrer udmeldelse

I undersøgelsen spurgte vi derfor også, om de studerende havde

overvejet at droppe ud af studiet på DFU. 20 pct. havde overvejet

det i større eller mindre grad. I besvarelserne angiver de

studerende, at de faktorer, der fik dem til at overveje at droppe

ud, især var dumpede fag og stress. Det, der fik de studerende

til at blive, var til gengæld det faglige indhold i uddannelsen og

det sociale netværk på DFU. Det må glæde de fleste, at de studerende

på DFU tilsyneladende har været gode til at vælge en

uddannelse, der rent indholdsmæssigt passer dem godt, samt

at der er et godt socialt miljø, der i yderste konsekvens er en

stor del af begrundelsen for, at studerende, der overvejer at

droppe ud, alligevel bliver og gør deres uddannelse færdig.

Om det også er det sociale netværk, der får folk til at sige,

at de er stolte af at studere på DFU, skal vi lade være usagt.

Ikke desto mindre er 89 pct. af de studerende enige eller

meget enige i, at de er stolte af at fortælle, at de studerer på

DFU. Kun 0,3 pct. er uenige ...

Øvelser i top, forelæsninger i bund

Skal man gøre op, hvor de studerende mener, de henter det

største faglige udbytte, er det ikke overraskende, at prioriteringen

lyder:

Øvelser > Klassetimer > Selvstudium mv. > Projekter >

Forelæsninger.

Det må siges at være positivt, at de studerende rent faktisk

føler, at de får et stort fagligt udbytte af deres øvelser på

et studie, der er så ”øvelsestungt”. Ligeledes er det næppe

overraskende, at de studerende vurderer, at forelæsningerne

er den studieform, der giver dem det mindste faglige udbytte.

Om det så hænger sammen med, at 47 pct. først læser

størsteparten af pensum i læseferien mod kun 36 pct. umiddelbart

før forelæsningerne, skal vi ikke gisne om her.

Noget kunne tyde på, at en stor del af de studerende ikke

oplever, at de har tid til at læse pensum i løbet af semestret.

Øgede muligheder for at møde bedre forberedt op til forelæsningerne

kunne måske øge det faglige udbytte af disse.

er DFU “a Great Place to study”?

Ja, tilsyneladende! De studerende mener, at der er et godt

socialt miljø, god kontakt til andre studerende, og det hele

foregår, ifølge flertallet af de studerende, i et generelt godt

fysisk studiemiljø.

Det er dog især inden for de fysiske rammer og IT-faciliteter,

at de studerende finder mangler, især flere computere,

grupperum og gruppearbejdspladser samt mere kantineplads

vil blive hilst meget velkomment af de studerende.

Sidst, men ikke mindst, er de studerende stolte af at fortælle,

at de studerer på DFU.

DFU står altså stærkt blandt de studerende, og de studerende

i DSR-B og Fællesrådet vil gøre alt, hvad vi kan, for

at det skal forsætte sådan. Vi har i hvert tilfælde et godt

udgangspunkt, hvis vi inden længe finder os selv som part

i en universitetsfusion, for der vil vi have en god ballast og

noget særligt at bidrage med: nemlig et stærkt og godt

studiemiljø.

Resultaterne fra GPS-undersøgelsen vil blive lagt ud på de

studerendes hjemmeside ved lejlighed.

Første artikel, GPS – Part One, blev bragt i Plexus nr. 2, 2006.

Læs den på DFU’s hjemmeside under Om DFU, Publikationer,

hvis ikke du fik reddet dig et eksemplar af bladet i tide.

plexus 3 maj 2006


8

Foto: AHO

DrA-SeminAr På DFU:

immunogenicity

of protein drugs

AF PH.D.-STUDERENDE MATHIAS FANØ, BIOMAKROMOLEKYLEGRUPPEN,

INSTITUT FOR FARMACI OG ANALYTISK KEMI

Den 17. marts var der trængsel ved Auditorium 3. Marco

van de Weert og Eva Horn Møller fra Biomakromolekylegruppen

på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi havde arrangeret

mini-seminaret Immunogenicity of Protein Drugs med cirka 150

tilhørere.

Det flotte fremmøde skyldtes dels, at immunogenicitet er et

særdeles varmt emne i industrien, dels at de fem foredragsholdere

på seminaret er vægtige kapaciteter inden for hver deres

felt.

Seminaret var sponsoreret af Drug Research Academy, og

med deltagelse af omkring 25 virksomheder må man sige, at

plexus 3 maj 2006

ambitionen om at bygge bro mellem industri og universitet

lykkedes godt.

Hvad er immunogenicitet,

og hvorfor er det vigtigt?

Menneskers immunforsvar forsøger konstant at identificere

og eliminere fremmede makromolekyler. Proteiner, der ikke

genkendes som kroppens egne, formodes at stamme fra vira

eller bakterier og skal derfor elimineres. Denne risiko eksisterer

naturligvis også for proteiner administreret som lægemidler.

Især tidligere stødte man ind i dette problem, idet proteinlægemidlerne

ikke var af human oprindelse, men oprenset fra for

eksempel svin – som var tilfældet med de første insulinprodukter.

I dag kan humane

proteiner fremstilles i

tilstrækkelige mængder

ved hjælp af rekombinant

DNA-teknologi,

De fem foredragsholdere på

seminaret ”Immunogenicity

of protein Drugs” er vægtige

kapaciteter inden for hver

deres felt, når det gælder immunogenicitet.

Fra venstre

mod højre står dr. erwin Roggen,

Novozymes, professor

Klaus Bendtzen, Rigshospitalet,

farmaceut Nanna Aaby

Kruse, lægemiddelstyrelsen,

professor Huub schellekens,

university of utrecht, og

professor Antonio Bertolotto,

university Hospital s.

luigi Gonzaga.


hvilket dog ikke har udryddet problematikken omkring immunogenicitet.

De involverede faktorer er mange og ofte ukendte, men

dannelse af små mængder af aggregater af det terapeutiske

protein menes at være en væsentlig årsag til, at et immunrespons

kan fremprovokeres. Aggregatdannelse er en kompliceret

proces, som er følsom over for forskellige faktorer

såsom posttranslationelle modifikationer, formulering og

opbevaring af proteinlægemidlet.

Udgør en sundhedsmæssig risiko

Immunogenicitet af lægemidler udgør en sundhedsmæssig

risiko for patienten, idet de dannede antistoffer i visse tilfælde

også genkender kroppens egne proteiner, som derved

også risikerer at blive elimineret.

Dette sker i sjældne, men meget alvorlige tilfælde i forbindelse

med behandling med EPO. Uden dette proteinhormon

i kroppen har disse patienter udsigt til blodtransfusioner

resten af livet, da de ikke kan danne røde blodlegemer uden

EPO.

Der er også et vigtigt økonomisk aspekt af immunrespons

mod et proteinlægemiddel. Eksempelvis er det kendt, at

antistoffer ofte dannes mod interferoner, der bruges i behandlingen

af sklerose.

Professor Antonio Bertolotto skønnede således, at der årligt

spildes mere end 100 millioner kroner på nytteløse forsøg

på behandling af patienter, der har dannet antistoffer mod

Interferon b – alene i Italien.

Håber at styrke forskningen på DFU

Der foregår p.t. ikke decideret forskning i immunogenicitet

af lægemidler på DFU, men emnet er af stor relevans for især

Biomakromolekylegruppen, der er fokuseret på den farmaceutiske

formulering af biologiske makromolekyler. Formuleringens

rolle i dannelsen af immunrespons er et område, som

arrangørerne håber at kunne styrke betydeligt i fremtiden,

blandt andet med udbygning af et eksisterende samarbejde

med professor Klaus Bendtzen på Rigshospitalet. Desuden er

et opfølgende seminar om et års tid eller to i støbeskeen.

plexus 3 maj 2006


30

su-udspil:

Hurtigere

gennem studiet?

AF STUD.PHARM. PERNILLE MILLER, DSR

Så kom regeringens længe ventede SU-udspil i forbindelse

med forslaget til velfærdsreformen

På bordet ligger flere forslag til ændringer af SU-reglerne.

• SU begrænses til normeret studietid, muligheden for SUslutlån

udvides

• Fribeløbet forhøjes

• SU’en opdeles i et grundbeløb og et tillæg, som kun udbetales,

hvis alle semesterets eksamener er bestået

• Muligheden for at opspare SU-klip udover normeret tid afskaffes

• SU’en nedsættes med 1.000 kr., hvis uddannelse startes senere

end to år efter den adgangsgivende eksamen

Formålet med forslagene er at få de studerende hurtigere

gennem studiet. Vi, i DSR, frygter, at disse forslag vil have den

modsatte konsekvens.

Det psykiske nederlag rækker

Hvis man skulle være så uheldig at dumpe i fx dynamisk biokemi,

vil det betyde, at berettigelsen

til tillægget på 6.000 kr. for hele

semesteret bortfalder. Vi mener

ikke, at det er muligt at sætte

lighedstegn mellem en

dumpet eksamen og

dét ikke at være studieaktiv. De to ting følges ikke nødvendigvis

ad hånd i hånd.

Hvad er det rimelige i, at den pågældende studerende skal

straffes økonomisk for ikke at have været ”dygtig” nok? Er det

psykiske nederlag ikke nok?

Vi kan godt frygte, at studerende, som i forvejen føler sig

presset, fordi de ikke har bestået alle deres eksamener, lettere

vil opgive kampen. Det vil være for uoverskueligt for dem at tage

kampen op, når de samtidig skal kæmpe for at få økonomien til

at hænge sammen.

Går den studerende glip af tillægget på de 6.000 kr., vil det

kræve mere erhvervsarbejde for at få det hele til at løbe rundt.

De faste udgifter bliver jo ikke mindre. Dette vil betyde, at der

bliver mindre tid til at studere, og hvordan tror I så, at næste

eksamensperiode går?

Frygter at de svage tabes

I udspillet er der også lagt op til, at det ikke er muligt at få SU

udover den normerede studietid. Det betyder rent praktisk, at

forlænger du dit studie med et halvt år, så bliver det uden SU.

Tror du, at den studerende, som er dumpet i en eksamen,

og som konsekvens af dette må arbejde mere samtidig med at

skulle til eksamen i det dumpede fag, bliver færdig på normeret

tid?

Med dette udspil vil de studerende, som begynder på studiet

mere end to år efter den adgangsgivende eksamen, få 1.000 kr.

mindre i SU om måneden. Der kan være mange grunde til at

starte senere. Skal alle straffes over en bred kam for det?

Hvis din SU er 12.000 kr. mindre om året end dine medstuderende,

kan du så klare dig uden at arbejde?

Vil den faktor, at SU er mindre, kunne afholde nogen fra overhovedet

at gå i gang med at læse videre?

Med dette SU-udspil kan vi godt være bange for, at flere af

de studerende, som ikke er så resursestærke, vil blive tabt, og

det gavner ingen!


ny

adJungeret

professor

på dfu

AF ANNETTE HOUMAN

Professor i biofysik, Daniel Otzen, Institut for Kemi, Miljø

og Bioteknologi på Aalborg Universitet, er udnævnt til adjungeret

professor på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Tilknytningen

gælder fra 1. april 2006 for en periode på fem år.

Daniel Otzens særlige ekspertise i karakterisering af proteiner

er yderst relevant i relation til DFU’s prioritering af forskning

i biomakromolekyler – lægemiddelstoffer, som består af store,

biologiske molekyler som fx proteiner – og formulering af proteinbaserede

lægemidler.

Hans forskning koncentrerer sig bl.a. om proteiners tilbøjelighed

til at klumpe sammen i fibriller og pore-dannende strukturer,

der er medvirkende årsag til udvikling af demenssygdomme

som Parkinsons sygdom og Alzheimers sygdom. Derudover arbejder

han med proteiner, der indlejrer sig i cellemembraner og

derved kan medvirke til at sende signaler ud af og ind i cellen.

Daniel Otzen vil blive tilknyttet forskningsgruppen Lægemiddelformulering/Biomakromolekyler,

som han tidligere har

samarbejdet med.

DFU’s nye adjungerede professor er 37 år, cand.scient. i

kemi og bioteknologi fra Aarhus Universitet 1992 og ph.d. fra

samme universitet i 1995 efter 2½ års ophold på University of

Cambridge, England. Derefter var Daniel Otzen ansat som forskningskemiker

på Novo Nordisk til 1997, efterfulgt af tre år som

postdoc på Lunds Universitet, inden han i 2000 blev ansat som

lektor i Department of Life Science på Institut for Kemi, Miljø og

Bioteknologi på Aalborg Universitet. I 2004 blev Daniel Otzen

professor samme sted.

Han har over 60 videnskabelige

artikler

bag sig og opnåede i

2003 en sølvmedalje fra

Det Kongelige Danske

Videnskabernes Selskab

og blev EMBO Young

Investigator samme år.

De omkring 20 fremmødte til informationsmødet om cand.scient.-

uddannelsen lyttede koncentrerede til gennemgangen af uddannelsens

forskellige fagpakker.

Kaffepausen gav rig lejlighed til at få en snak med flere stud.scient.’er i

lægemiddelvidenskab. Her er det pernille Bennedsen, som fortæller om

sin uddannelse.

INFORMATIONsMøDe

om lægemiddelvidenskabsuddannelsen

Den 27. marts blev der for andet år i træk afholdt informationsmøde

om lægemiddelvidenskabsuddannelsen på Danmarks Farmaceutiske

Universitet. Til informationsmødet var der fremmødt knap 20 interesserede

studerende, der kunne opleve indlæg fra både underviserer fra

DFU og stud.scient.’er fra de to nuværende årgange. Samspillet mellem

undervisere og stud.scient.’er gav et meget fint indtryk af både muligheder

og begrænsninger ved uddannelsen. I 2006 optages tredie årgang,

og målet er at bibeholde den øgede tilgang af studerende, uddannelsen

har haft på de to første årgange. I 2006 forventes det derfor, at DFU kan

optage det maksimale antal på 25 studerende.

CUN

plexus 3 maj 2006

31

Foto: AHO

Foto: AHO


3

AF DSR-FORMAND, STUD.PHARM. HELLE ØSTERGREN NIELSEN

Nyt medlem i DsR-B

DSR’s bestyrelse har fået et nyt medlem: Esra Alici. Det betyder,

at der nu er endnu et DSR-medlem, I kan henvende jer til, hvis

I har spørgsmål om noget i forbindelse med DFU. Jeg vil nok

engang opfordre jer til, hvis I vil have indflydelse på jeres uddannelse

og studiested, at komme forbi på Rådet til et rådsmøde og

se, om det var noget for jer at blive medlem.

Fusion eller fusion ikke?

Som de fleste af jer sikkert ved, er der i disse tider mange diskussioner

om universitetsfusioner. Og hvis DFU skal indgå i en

fusion, hvem bliver det så med? De respektive universiteters

forslag og ønsker til fusionsmodeller blev indsendt til videnskabsministeren

den 3. april og er efterfølgende blevet omtalt

i medierne – og på DFU’s hjemmeside. DFU foreslår en model

med en fusion af DFU og KVL sammen med enten DTU eller KU.

Men DFU’s bestyrelse og rektoratet fastholder ønsket om at forblive

en selvstændig institution og i stedet styrke samarbejdet i

The Danish Pharma Consortium. Med de signaler, der udsendes

fra politisk hold, er denne løsning imidlertid næppe sandsynlig.

Derfor holdes dørene åbne for at sikre det bedst mulige resultat

for de studerende og forskningen på DFU. DFU står som en stærk

forhandlingspartner i fusionsprocessen, idet flere universiteter

har øjnene åbne for DFU’s kvaliteter. Planen er, at fusionerne

skal være på plads til januar 2007 af hensyn til planlægningen af

både undervisningen og forskningen. Det er som bekendt svært

at spå om fremtiden, specielt i disse fusionstider, men DSR vil

arbejde for at sikre de studerendes studiemiljø og undervisning,

uanset hvad resultatet bliver af fusionsforhandlingerne.

Torsdagscafe fra efteråret

Et nyt initiativ fra DSR bliver introduktionen af torsdagscafeer!

Første cafe åbnes den 24. september. Detaljerne er endnu ikke

på plads, men torsdagscafeen indledes med en oplægsholder

– og du bliver sikkert overrasket over hvem – og bagefter er der

lagt op til hyggesnak med medstuderende over en kop te eller

kaffe og et stykke kage.

De studerendes stemme, den skal høres!

Ja, det skal den. Både på DFU, på Christiansborg og i pressen.

DSF (Danske Studerendes Fællesråd) arbejder for, at vores

stemme bliver hørt inden for områder som bolig, SU, transport

(Wildcard kampagnen) og andre områder, hvor de studerende

har fælles interesser.

plexus 3 maj 2006

nyt FrA DSr

Men dette kan gøres meget mere effektivt, end det har været

gjort hidtil. Derfor har DSF været igennem en lang proces for

at få anvendt ressourserne mere effektivt. For at gøre en lang

historie kort: DSF er på vej med en stor satsning, der vil give et

meget bedre grundlag for at komme med sikre udmeldinger. Der

vil blive ansat en akademiker til at lave analyser af de studerendes

behov, og med disse data vil DSF kunne trænge meget tydeligere

igennem i debatten både på Christiansborg og i pressen.

så er det tid til årbogen

Årbogen kommer jo ud hvert år, men kun takket være studerende,

som investerer et stort stykke arbejde i sagen. Årbogsudvalget

har allerede nogle medlemmer, men der mangler

flere kræfter, da en del af udvalgets medlemmer er fjerdeårsstuderende.

Så hvis du gerne vil være med til at sikre, at

årbogen også udkommer i år, så kontakt Helle Mulvad på

helle@mail-in.dk. Helle kan også kontaktes, hvis du vil vide

mere om, hvad arbejdet indebærer. Herfra skal specielt lyde en

opfordring til studerende på 1. og 2. årgang, så arbejdet med

årbogen sikres for de kommende år.

stud.pham. esra Alici, årgang 2004, er nyt medlem af DsR.

Foto: AHO


Science DAtinG – snart på dfu

Her indleder lektor uffe Kristiansen en af sine dates på matchmaking eventen på KVl i november.

I mellemtiden har uffe i øvrigt overtaget Biologue-ambassadørjobbet fra Hans Bräuner-Osborne.

Med BioLogue i spidsen inviteres atter til science dating

for at øge kontakterne, samarbejdet og videnudvekslingen mellem

private virksomheder og forskerne på universiteterne inden

for det biomedicinske område. Og meget gerne gennem flere

ErhvervsPhD-stipendier.

Den første science dating – eller matchmaking event – foregik

på KVL i november sidste år. Som omtalt i Plexus nr. 6, 2005,

deltog et par håndfulde DFU-forskere i eventen, hvor de ved små

cafeborde på skift havde 10 minutter til at ”date” en af de 20

deltagende virksomheder.

nye talentregler

Der er ændret i reglerne for tildeling af H.C. Ørstedmedaljen.

Både cand.pharm.’er og cand.scient.’er skal opfylde alle følgende

kriterier:

• Have opnået mindst 10.0 – uden decimalafrunding – i gennemsnit

af alle karakterer i den adgangsgivende bacheloruddannelse.

• Have mindst 10.0 – uden decimalafrunding – i gennemsnit af alle

karakterer i kandidateksamen. Specialekarakteren indregnes ikke i

gennemsnittet.

• Have opnået mindst 11 i specialet

• Have opnået mindst 10.5 – uden decimalafrunding – i gennemsnit

af alle karakterer i den adgangsgivende bachelor- og kandidatuddannelse

Derudover kan der opslås ph.d.-stipendier inden for særlige forskningsområder

efter nærmere aftale med disse særligt kvalificerede

og talentfulde kandidater, jf. Regler og retningslinier for erhvervelse af

ph.d.-graden ved DFU.

JM

Nu gentages succesen, og tirsdag den 13. juni kl. 14 er

det DFU, som står for værtskabet. Fokus er denne gang rettet

mod ”Biomarker Research & Development”. Foruden

BioLogue er det universiteterne bag The Danish Pharma

Consortium og BioSys, som står for arrangementet.

Mere information, program, tilmelding mv. på biologue.dk

AHO

EAHP – EPSA

StudEnt

SciEncE AwArd

The best student research paper published in EAHP

Journal will be awarded with

free attendance to the 2007 EAHP Congress in

Bordeaux

official recognition in EAHP Congress and

500 euro for travel and lodging expences.

You can submit your paper at:

epsaoffice@epsa-online.org

till July the 15th

For more information please go to:

www.epsa-online.org

and www.eahponline.org or e-mail to:

epsaoffice@epsa-online.org

or president@epsa-online.org or your local LS.

plexus 3 maj 2006

Foto: AHO

33


3

nyt om navne

Institut for Farmaci og Analytisk Kemi

Tiltrådt:

Marco van de Weert som lektor fra 1. marts

Christina K.R. Hansen som overassistent-vikar fra 15. marts

Diana H. Omkvist som ph.d.-studerende fra 1. maj

Jorgaq Camga som elektronikmekaniker fra 1. maj

Lasina Bardolo som lektor 1. maj

Naja Wessel Jacobsen som ph.d.-studerende fra 1. maj

Institut for Farmakologi og Farmakoterapi

Tiltrådt:

Arne Christensen som ph.d.-studerende fra 1. april

Carsten Beck Petersen som rengøringsassistent fra 3. april

Solveig Forberg Axelsen som farmakonom fra 1. maj

Fratrådt:

Inger Duus Nielsen, fuldmægtig, fra 30. april.

Ruth Hansen, rengøringsassistent, fra 30. april

Institut for Medicinalkemi

Tiltrådt:

Heidi Peterson som laborant fra 15. marts

Frank Stau Jensen som finmekaniker fra 1. april

Marianne Lerbech Thomsen som ph.d.-studerende fra 1. april

Bolette Christiansen som ph.d.-studerende fra 1. april

Fratrådt:

Lars Skov, lektor, fra 15. april

Administrationen

Tiltrådt:

Linnéa Künzel som studentermedhjælper i Studieforvaltningen

fra 18. april

pH.d.

Ph.d.-graden

Kasper Bø Hansen tildeltes 28. marts ph.d.-graden.

Ph.d.-forsvar

Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Morten

lysén en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar fredag

den 5. maj 2006 kl. 14.00 i Benzon Auditoriet. Emnet er:

“Synthesis and Application of Aryl and Heteroarylboronic Acid

Derivatives “.

Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Rolf Minkwitz

en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar onsdag

den 10. maj 2006 kl. 14.00 i Auditorium 3. Emnet er: “Studies

Towards Cyclic Sialopeptide Libraries “.

plexus 3 maj 2006

til studerende og tap’er:

huSK valget

Det er atter tid til at sætte kryds på stemmesedlerne. Tirsdag

den 16. maj mellem 9 og 15 holdes valg i grupperum 3.1. på

3. sal i administrationsbygningen. De studerende skal huske at

medbringe studiekortet, de ansatte skal medbringe ID-kortet.

Der skal kun afholdes valg til DFU’s bestyrelse hvad TAP-medlemmer

angår (valggruppe B) og til Bachelor- og kandidatstudienævnet

for valggruppe C, dvs. de studerende. Alle øvrige valg er

bekendtgjort ved fredsvalg.

Til bestyrelsen skal vælges 1 medlem og 1 suppleant. Kun

TAP’erne kan stemme. Følgende stiller op:

Anne-Marie Jensen, Administrationen

Tove Eckhardt, Institut A

Til Bachelor- og Kandidatstudienævnet skal vælges 3 medlemmer

og 3 suppleanter. Kun de bachelor- og kandidatstuderende

kan stemme. Følgende stiller op:

Birgitte Koch Jørgensen, indskrevet 2003

Dorthe Bjerring Gede, indskrevet 2002

Trine Krogsbæk Outzen, indskrevet 2003

Trine Vand, indskrevet 2003

valG, som eR BeKeNDTGjoRT

veD FReDsvalG:

Til bestyrelsen, valggruppe A (VIp-medlemmer)

Bente Gammelgaard, Institut A (genvalgt)

Harald. S. Hansen, Institut B (genvalgt)

Til bestyrelsen, valggruppe C (studerende)

Jacob Odgaard, indskrevet 2002 (genvalgt)

Pernille Miller, indskrevet 2002

Til Akademisk Råd, valggruppe C (studerende)

Helle Ø. Nielsen, indskrevet 2002

Til ph.d.-studienævnet (for ansatte ph.d.-studerende samt

valggruppe D, dvs. ikke-ansatte ph.d.-studerende)

Bettina Nygaard Nielsen, Institut A

Søren Ilsøe-Kristensen, Institut B

Mikael Egebjerg Pedersen, Institut M


den 16. maj

De stiller op til bestyrelsen for valggruppe B

Anne-Marie Jensen og Tove Eckhardt stiller begge op til DFU’s

bestyrelse som TAP-repræsentanter. Tove har siddet i bestyrelsen

fra dens spæde start i september 2003. Den ene bliver valgt til

bestyrelsen, den anden som suppleant. Men hvem bliver valgt til

hvad? Det afgør TAP’erne den 16. maj. Alle er meget velkomne til

at kontakte de to kandidater for en snak om, hvorfor de stiller op

til bestyrelsen. Se kontaktdata under billederne.

Fuldmægtig Anne-

Marie Jensen, 30 år,

er uddannet jurist

og har arbejdet på

DFU i lige knap fire

år med overførsel af

forskningsresultater

fra DFU til industrien,

diverse juridiske

opgaver og var indtil

den 1. marts det “internationale

kontor”

på DFU. Anne-Marie

kan træffes på

lokal 361, e-mail

amje@dfuni.dk

Laboratoriekoordinator

Tove

Eckhardt, 61 år,

laborant, arbejder

på Institut for

Farmaci og Analytisk

Kemi. Tove

har været ansat på

DFU i 36 år, og har

været TAP-medlem

af DFU’s bestyrelse,

siden bestyrelsen

blev nedsat i september

2003. Tove

kan kontaktes på

lokal 275,

e-mail te@dfuni.dk

plexus Holder

sommerpause

– og vender tilbage

den 1. september

Sommeren er nær, og dermed nærmer kvote 1-ansøgningsfristen

til farmaceutuddannelsen sig. Spændende bliver det som altid at

se, hvor mange ansøgninger DFU modtager, når fristen udløber til juli.

Kvote 2-tallene fra marts var jo ikke helt så flotte som sidste år, så vi

sætter vores lid til kvote 1 og håber, at interessen for at blive farmaceut

fortsat er stor blandt de uddannelsessøgende. Også interessen

for kandidatuddannelsen i lægemiddelvidenskab bliver det spændende

at få afsløret størrelsen af til juli. Vi er optimister og glæder os

derfor allerede til i septembernummeret

at kunne bringe

artikler om den store søgning

til DFU – og byde hele 225

nye farmaceutstuderende og

25 lægemiddelvidenskabsstuderende

velkommen. Måske

er der også til den tid nyt om

DFU’s videre skæbne i fusionskabalen?

God sommer.

JM og AHO

LEGATER

TIL AKADEMISKE FORFATTERE

doktorafhandlinger, ph.d.-afhandlinger

eller andre videnskabelige værker

ansøgningsfrist udløber 1. august 2006

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde

(UBVA) under Akademikernes Centralorganisation

uddeler hvert år legater til akademiske forfattere af

faglitterært materiale: doktorafhandlinger, ph.d.afhandlinger

eller andre videnskabelige værker der

repræsenterer en særlig forskningsmæssig indsats.

De væsentligste hovedkrav er:

1) at værket skal være udgivet i bogform i perioden

1. januar 2004 – 31. juli 2006,

2) at værket skal have et ISBN-nr.,

3) at der ikke er udbetalt honorar for udgivelsen og

4) at der ikke er mulighed for fremover at få udbetalt

honorar for udgivelsen.

Maksimumbeløb der uddeles er på 25.000 kr.

De nærmere ansøgningskriterier samt obligatoriske

ansøgningsskemaer for de forskellige kategorier rekvireres

enten på AC’s hjemmeside www.ac.dk, UB-

VA, UBVA-forfatterlegat eller ved henvendelse til AC’s

sekretariat, tlf. 33 69 40 92. Ansøgninger der ikke

opfylder de stillede krav – herunder dokumentation

for relevant forlagskontrakt, ISBN-nr. samt for doktor-

eller ph.d.-grad – vil blive afvist.

Beslutning om udlodning og om legatets størrelse

træffes i december måned 2006.

Yderligere information om legatet kan fås ved henvendelse

til:

Cand.pharm. Marianne Møller (Institut for Rationel

Farmakoterapi), e-mail: marianne@farmaceut.dk.

plexus 3 maj 2006

3


Danmarks Farmaceutiske Universitet

Universitetsparken 2

2100 København Ø

» Der er ikke to liv, der er ens. Livet er

unikt, komplekst og uforudsigeligt.

Også på celleniveau. Det fascinerer mig «

Du kan blive næsten alt hos os

Begynd din fremtid her

Maiken Paarup Biolog

novonordisk.com/job

Returneres ved varig adresseændring

More magazines by this user
Similar magazines