Hent nyhedsbrevet her

forsvaret.dk

Hent nyhedsbrevet her

Brasen og 11 andre gennemførte en halvmaraton for at fejre nytåret.

Ansvarshavende redaktør:

Detachement Commander OL. Morten Kranker

Redaktør:

Presse- og Informationsofficer(PIO) Rune Dyrholm

Kontakt: runedyrholm@mil.dk

Tekst og foto af PIO, hvis ikke andet er nævnt.

Nr. 6 uge 53 2009

Indhold

DETCOs Corner

Operativ status

Juleaften

Stort og småt

Kampen om kødgryderne

Velfærdsområdet oppe at køre

Farvel til tanzanianerne

En lejr med hemmeligheder

Stort og småt

Bagsiden - Fotokonkurrencen

2

3

4

5

6-7

8

9

10

12

13


DETCOs Corner

Morten Kranker

Detachement Commander DANCON UNIFIL

Vi havde en utrolig hyggelig juleaften sammen på

trods af savnet af vore kære. Selve jule-aften blev

indledt med en julegudstjeneste. Umiddelbart inden

gudstjenesten blev der, som det er traditionen,

slået tre gange tre slag på vores ”nye” kirkeklokke.

Kirkesalen var fyldt til bristepunktet, og vores præst

holdt en flot julegudstjeneste krydret med en række

kendte julesalmer.

Efter gudstjenesten var det så småt tid til at tage hul

på julemiddagen. Julemiddagen, som bestod af and/

flæskesteg, brunede og hvide kartofler, sovs, rødkål,

surt, ris a la mande og et glas rødvin, var blevet

tilberedt ”så englene nærmest sang” af vores eget

flittige og kompetente køkkenhold. Det var virkelig

vanskelig ikke at have et smil på læben efter en så

god ”dansk” julemiddag.

Mellem hovedretten blev der til alle uddelt ga-ver fra

Forsvarsministeriet, Combat Support Wing, fagforeningerne

og DETCO/chefen for logistikkompaniget.

Både flot og dejligt at så mange havde husket

os udsendte her nede i Libanon. Sidst på aftenen

drog en stor del af os danskere til en midnatsmesse,

der var arrangeret af vore italienske kollegaer. Det

var en speciel men dog interessant oplevelse. Vores

præst blev næsten taget med paraderne nede, da

han blev flyttet op på første række og blev bedt om

at sige en bøn under gudstjenesten. Efter midnatsgudstjenesten

bød de italienske værter på varm

kakao og kage – og alle ønskede hinanden glædelig

jul.

Den forgangne uge bød også på levering af en hel

del velfærdsudstyr – herunder tv, dvd-afspiller,

bordtennisborde, bordfodboldborde, tennisketsjere,

volleyboldnet, bolde, playstation og dart med videre.

Siden leveringen af alt dette dejlige velfærdsudstyr

har velfærdsområdet sydet en hel del udover, hvad

der hidtil har været standarden. Det er en fornøjelse

at lægge vejen forbi vores velfærdsområde, der i

øvrigt har fået navnet Solvang.

27. december afholdt vi efter alle kunstens regler en

julefrokost for det samlede danske kontingent. For

de fleste af os var det første gang i meget lang tid,

vi fik et stykke dansk rugbrød - skønt. Herudover blev

der disket op med sild og fisk i forskellig varianter,

medi-sterpølse med rødkål, varm leverpostej med

bacon og champignon, sylte med sennep og rødbeder,

forskellig slags pålæg og slutteligt kiks og ost.

Den videre færdiggørelse af den danske del af lejren

har udover vores egen indsats ligget forholdsvis

stille i juleperioden. På trods heraf og måske specielt

på grund af de sociale arrangementer vender

mundvigene dog fortsat opad på medlemmerne af

det danske kontingent.

Alle pårørende, venner, arbejdskollegaer og chefer

ønskes en glædelig jul samt et godt og lykkebringende

nytår.

Side 2


STATUS OVER OPERATIONERNE

- Fakta om den forløbne uges arbejde.

Kørselsopgaver i perioden 23 - 29 DEC 2009:

• Beordrede kørselsopgaver i perioden: 15

• Beordrede kørselsopgaver totalt: 79

• Opgavetyper: Personel-, fuel-, eskorte- og materieltransport.

• Gennemførte kørselsopgaver i perioden: 15 (100 %)

• Gennemførte kørselsopgaver totalt: 79 (100 %)

Kørselsopgaver spænder vidt fra store rotationer til daglige shuttles internt såvel som eksternt.

Foruden egentlige kørselsopgaver har DANCON fortsat varetaget brandberedskabet for UNIFIL HQ, dels

bidraget til opgaveløsning inden for FUEL, FOOD, SUPPLY, MAINTENANCE og RECOVERY.

Antal køretøjer involveret i kørselsopgaver:

• I perioden: 58 køretøjer.

• Totalt: 386 køretøjer.

Antal kilometer.

• Kørte kilometer i perioden: 11.188 KM

• Kørte kilometer totalt: 88.228 KM

Antal personer/ godsmængde:

• I perioden: 1.327 personer/ 16.846 kg

• Totalt: 5.750 personer/ 380.396 kg

Ordforklaring

DANCON: DANISH CONTINGENT. Betegnelsen for det samlede danske bidrag.

LOGCOY: LOGISTIC COMPANY. Den danske betegnelse for det logistikkompagni, som udgør

136 ud af de 144 danske soldater i DANCON.

MOVCON: MOVEMENT CONTROL. Den gruppe i FN, der koordinerer LOGCOYs aktiviteter.

DANLOG: DANISH LOGISTIC er den betegnelse, som LOGCOY går under i FN-systemet. Mens LOG

COY er en generel betegnelse for et logistikkompagni, er DANLOG specifik for det danske.

Der er for tiden ikke andre komplette logistikkompagnier underlagt UNIFIL.

Side 3


Juleaften blev behørigt fejret i den nye messe, hvor der var pyntet op til lejligheden. Råvarerne til julemiddagen

var sendt hjemme fra Danmark, og menuen bestod af både fugl og svin i forskellige varianter, som

vores eget køkkenpersonale tilberedte på dagen. Julegaverne manglede heller ikke, for selvom ikke alle

havde fået sendt gaver hjemmefra eller bare har udfaset den del af julen, så ankom julemanden i egen

høje person. Med sig havde han officielle DANCON UNIFIL krus og t-shirts fra ledelsen, og fra Forsvarsministeren

var en Cross kuglepen og et armbånd fra smykkefirmaet Aagaard, som netop har doneret et

overskud på 1,2 millioner kroner til foreningen Støtte til Soldater og deres pårørende (STSOP).

Side 4


Julerengøring i lejren

Når der er helligdag, holder de mange civile i UNIFIL fri. Det betyder, at der ikke er mange opgaver at løse

for den militære del, som holder til rundt omkring i lejrene i Libanon. Dette uvante fravær af opgaver blev

brugt til at foretage rengøring og udmugning på de arealer, som trængte. Blandt andet blev den nye parkeringsplads

til alle busserne soigneret, og det gamle polske træningslokale har også fået en omgang.

Side 5


Kampen om kødgryderne

Et lille feltkøkken står højt på ønskesedlen hos

Steen, der er chef for det danske bidrag i FN’s

kantine i hovedkvarteret i Naqoura.

Fem mand - heraf to kvinder - fra det danske bidrag

slår til dagligt sine folder i det lokale FN-cafeteria,

hvor de fleste danskere får dagens tre hovedmåltider.

Steen, der normalt er køkkenchef på Kastellet

i København, er udsendt for at varetage rollen

som leder af ”FOOD-sektionen”, som danskernes

afdelingen hedder i FN-regi. Arbejdet består som

udgangspunkt ikke i at lave mad, men i at administrere

varelageret, udføre kvalitetskontrol samt at

udlevere råvarer til de nationer, som har valgt at

stable deres eget cafeteria på benene frem for at

bruge lejrens. Det er der adskillige nationer, som

benytter sig af.

- Vi ville egentlig også foretrække at lave vores

eget lille danske køkken ligesom de andre bidrag

hernede. Der kunne vi koncentrere os om at lave

Side 9

en enkelt ret til middag og frokost i stedet for en

masse forskellige, sådan som det fungerer nu.

Råvarerne fejler ingenting hernede, så hvis vi havde

ordentlige køkkenfaciliteter til rådighed – f.eks. et

feltkøkken, der fylder to containere, så kunne vi

godt lave mad til hele kontingentet på 144 mand

med omtrent den bemanding vi stiller med i cafeteriet

lige nu, fortæller Steen.

- Det er ikke fordi cafeteriamaden fejler noget, når

det kommer til det rent ernæringsmæssige, men

når menuen samtidig skal være et kompromis mellem

samtlige landes præferencer indenfor smag

og variation lige fra Tanzania til Kina og så os, så

bliver det nok en anelse kedeligt i længden, supplerer

Morten. Han har sat sin uddannelse som kok

på standby for at tage en tørn i Libanon. Efter lidt

lobbyarbejde i køkkenet er det også lykkedes ham

at få lov at deltage i madlavningen, selvom det ikke

var planen fra start af. Her vil han forsøge at gøre

sin indflydelse gældende, og lære de lokale ikke-

Side 6


faglærte køkkrenarbejdere et par tricks til, hvordan

maden kan gøres mere spændende og varieret.

Diplomati over køkkenbordet

Selvom danskerne har presset på for at få lov til

a lave en dansk ret af og til, så er det altid lidt af

en kamp, fordi alting skal forhandles på plads på

forhånd. Det gælder både hvilke råvarer, der skal

indkøbes, og hvor meget af det sparsomme udstyr

danskerne må bruge på deres egne små projekter

i køkkenet:

- Der er for eksempel kun to meget slidte pander

i hele køkkenet, fordi hernede bliver alting kogt i

sovsen i stedet for at blive stegt. Det er en af de

ting, som vi ville ændre, hvis vi havde muligheden,

for i Danmark foretrækker vi som udgangspunkt

stegt kød frem for kogt, fortæller Steen.

Det er dog svært, at få alle forslog igennem

fortæller de to, for der er naturligvis mange flere

hensyn at tage end netop til danskernes smagsløg.

Som eksempel nævner de en aktuel debat om, hvor

hyppigt der bør være lever på menuen;

-Vi ville vi gerne have noget mindre lever, som ellers

bliver købt ind i rå mængder, mens gambianerne

gerne vil have meget mere. De opfatter det

I modsætning til resten af holdet, har Steen og FOODsektionen

haft travlt hen over julen, hvor de både tilberedte

julemiddag og julefrokost til udelt tilfredshed.

i langt højere grad som en delikatesse. Så der er

forhandling i gang hele tiden, og det vi syntes er

lidt halvkedeligt og ensformigt, er andre helt oppe

at ringe over. Derfor bliver det nok også svært at

ændre radikalt på, må vi nok erkende, siger Steen.

- Vi kunne komme ud over mange af den slags uoverensstemmelser,

hvis vi havde mulighed for selv at

lave mad nede i vores egen del af lejren, sådan som

flere andre både store og små landes bidrag gør

det. Oven i købet behøver sådan en løsning heller

ikke at blive dyrere, for vi ville bare bruge pengene

anderledes, og f.eks. kun bruge meget få midler

på at købe lever til danskerne, siger Steen med et

skævt smil.


Velfærdsmateriel leveret og godkendt

Indtil søndag eftermiddag var vores nye velfærdsområde

ret blottet for velfærdsmateriel. Måske

lige bortset fra den udrangerede dartskive af

krydsfiner med tilhørende plastikpile.

Det er dog ikke det problem som en portion initiativ

fra velfærdsspecialisten K. Madsen, og en god

lokal kontakt ikke kan løse, og søndag eftermiddag

trillede en mildest talt hårdt presset varevogn fra

en sportsforretning i Tyrus ind til lejrens hovedvagt.

I det beskedne lastrum var intet mindre end ét

komplet poolbord, to bordtennisborde, to bordfodboldborde,

en dartskive, der ikke er lavet af blødt

træ, foruden en del udstyr til diverse holdsport.

Efter lidt samlearbejde og kvalitetskontrol af grejet

er velfærdsområdet nu godt oppe at køre, og

besøgtallet i messen er samtidig steget dramatisk.

Det nyindviede område har også fået sit eget navn

efter, at en lille navnekonkurrence blev udskre-

vet. Mod forventning var der ingen, som foreslog

navnet Valhalla, så i stedet blev messen navngivet

Solvang efter forslag fra Ken fra Ingenier Store.

Han havde især Solvangs store solbeskinnede terasse

i tankerne, da han fandt på det velvalgte navn.

Side 8

Velfærdsmateriellet omlastes til en af vores egne køretøjer.


Farvel til Tanzanianerne

Der har været ret stille i transportsektionen mellem

jul og nytår, fordi de fleste store rotationer

af personel foregår uden for helligdagene. Vores

lejrmakkere i Naqoura – de tanzanianske MP’ere –

skulle dog hjem anden juledag, og det kom de. Godt

nok var de mere end almindeligt feststemt, og en

enkelt bus måtte en tur på værksted fordi et vindue

ikke kunne lukkes rigtigt efter en af passagererne

var hoppet ud igennem det.

De Tanzanianske MP’ere løser en anden type

opgave end vores egne, for mens de tre danske

betjente primært skal holde det danske bidrag i

ørene, fungerer deres tanzanianske kollegaer også

som førere og eskorte på kolonner over en hvis

størrelse. Et arbejde som de i øvrigt løste godt på

de ture, hvor danskere var indblandet.

Side 9


En lejr med hemmeligheder

Vores del af lejren er ikke overvældende stor, men

alligevel er der bygninger, som ingen rigtig har

kigget ind i endnu. En af dem er på flere hundrede

kvadratmeter, og har blændede vinduer og låste

døre. Da nysgerrigheden blev for stor, fandt vi universalnøglen

Lüne på godt 100 kg, og fik åbnet et

vindue. Inde i noget det lignede en gammel messe

stod til vores store forbløffelse oplignet flere hundrede

gamle køleskabe og en masse fitnessmaskiner,

som ingen tilsyneladende aner, hvad skal bruges

til, eller hvorfor de står der. Klistermærkerne fra

diverse polske ølproducenter giver dog et fingerpeg

om, hvor de engang har gjort nytte, men om deres

rette ejere vender tilbage til Libanon for at hente

dem er nok tvivlsomt. Indtil videre får de lov at stå,

indtil FN giver ordre om det modsatte.

I en anden del af lejren blev der ryttet ud i en forladt

to-længet bygning, der indeholdt et gammelt værksted,

og en masse gammelt ragelse som tilsyneladende

har ophobet sig lige siden svenskerne forlod

stedet i starten af 90’erne. Af en eller anden grund

har nogen også bygget en lille svømmepøl i komplekset,

der ellers ikke ligefrem emmer af wellness.

Bygningen bliver nu indrettet til tømrerværksted

med mere.

Side 10


Nytårsdag blev for elleves vedkommende

fejret med en halvmaraton

rundt i lejren. Vinderen blev

Møgelhøj fra Brand og Redning som

kom i mål på 1 time og 40 minutter.

Foto: Ann

Side 11


Effektivt havearbejde med entreprenørgrej

Træstub: Der var mange gode råd om, hvordan man kunne fjerne den store rod, der stod

netop der, hvor en af vores nye bygninger skal stå. Efter både at have vendt muligheden for

hakke, skovl og knofedt, sprængstof eller brændbare væsker faldt valget til sidst på bjærgningsvognen.

Det store spil og en kraftig stålwire var ingen match for roden i den sandede

libanisiske jord, og roden kom op kun ved brug af den absolut nødvendige magt.

Terasse: Foran den gamle polske

messe “Truckers Inn” ligger en terasse

på anslået 200 kvadratmeter

med panoramaudsigt til Middelhavet.

Bygninger skal rives ned

fordi den er rådden, men terassen

og udsigten bliver. Ligesom mange

af de andre faciliter på stedet

trænger området blot til en gennemgribende

oprydning af diverse

murbrokker, trækonstruktioner og

gammelt affald, før det fulde potentiale

kan udnyttes. Nu venter vi blot

på ordentligt vejr, før den første

fælles grillaften under åben himmel

kan gennemføres.

Side 12


Vinderen er...

I tæt opløb var især..

Dyf fra Brand og Redning som

har fanget sine kollegaer imens

de nyder den søde juletid i 25

graders varme.

Fotokonkurrencen

...Allan Aa. fra 4X4, som har rodet lidt med photoshop, og skabt et flot billede af nogle af

sin faste arbejdsplads - firehjulstrækkerne. Allan vinder to kasser cola for sit billede.

Bagsiden

More magazines by this user
Similar magazines