Norsk-lappisk ordbog

lod 310 dbcrcttc
i'mod, arvve vuosstild. f'Vere snart
imod og snart ikke imo^, vuosstal-
daddat, naar man iFørstnmf/en ikke
ret ved om man skal samti/kke,
olmus vuosstaldadda g-o algost i rieftoi
diede jogo niiedet. Fære imod,
fljore Modstand, viiosstailastet.
Sv. 1 , viiost, imod Solen, viioste peiven;
2, autelt, han kom imod mig, mo
autelt poti; 3, quouto, han faldt imod
en Sten, kedke quouto jorroi; 4,
njeik, poti mo njeik; 5, puot, midt
imod, mit Hus vender lige imod
Kirken, mo kote le puot kyrkon,
kyrkob.
Imorgen, adv. se Morgen.
Imø de, præp. 1, ouddi, han ta-
lede om at reise mig imøde her,
gægai muo ouddi vuolgget dek; 2,
audald, han kom mig imøde, muo
audald bodi; Budet kom ham imøde,
sadne bodi su auddald.
Sv. autelt.
Imødekomme, v. 1, astaldattet;
2, audedet; 3, auddanattet, imødekomme
ens Ønsker og Begjæringer,
olbmusavaldagaid ja anestumid astal-
dattet, audedet; auddauattet', 4, auddakastet.
ImUdekommes, auddauet.
Sv. autetet. Autanet.
I mo dek ommen, s. 1, astaldat-
tem; 2, audedæbme; audadus; 3, auddanattem*,
4, audakastem. Audda-
næbme.
lmødese,\. l,vuorddet; 2,doaiv-
vot.
Jmødeseen, s. i, vuorddem; 2,
doaivvoni.
Inat, adv. se Nat.
Ind, præp. og adv. i, sisa^ gaa,
træde ind i en Stilling, dille sisa,
dillai mannat; se ind i Huset af
Døren, vieso sisa gæccat uvsa raige
mield; gaa ind i Teltet! maua goade
sisa! han tog det med sig ind, sou
valdi dam mieldes sisa; 2, ind pai.
njeig, Bauden kom ind paa os, de
saa os ikke førend den stodte par
vanas bodi min njeig, i oaidnam m
auddal go guovdo bodi-, 3, gaa in'
mannat mar]as, det Forsæt gik ir,,
igjen, dat aiggomus mai^as manai;
,
algget, idag gaar Aaret, Ugen inå
odna algga jakke, mannodj 5, Ata
tid og Aar ind, jagimield; 6, Hært'^
tråk sig dgbere ind i Landet, soatt(!
vægak madas manne maddeli.
Sv. sis, sisa. Komme nærme,
ind, sisnjanet, kom nærmere int\
sisnjane sisnjebusi! bringe nærme.\
ind, sisnetet, sisnjetet.
Indaunde, v. sisavuoigrjat, in*
aande frisk Luft, sisavuoigqat diei
vas ainio, baja; indaande en andr
sine Følelser, nubbai sisavuoigr)
dovdoides.
Jndaanding, s. sisavuoigqam
Indad, adv. 1, siskebællai;
siskebæld, den Side, som vend*
ind ad, dat bælle, mi siskebæld orr
Jiave sine Tanker henvendte inda^
paa sig selv, jurddagides adnet s
skebællai, jesjecas ala.
Indanke, v. nakketet, indan^
en Sag til en høiere Ret, asše aln
duomo, laga ouddi nakketet.
Sv. 1, nakkelet, nakkelet oiv:
lagai; 2, oiveb lagab kacatet.
Indbe fatte, v. 1, adnet vuolde!
adnet, det romerske Hige indbefd
tede mange Lande, romalas valdd(l
godde oUo ædnamid vuoldes ani; i
sistes adnet; 3, at indbefutte meg'
i faa Ord, ollo cæ^Ikket moadtj»
sanidi; 4, det er indbefattet i Reg:«S
skabet, Jokkoi dat læ valddujuvvui;
lokkujuvvum.
Indberette, v. i, muittalet;
j
j'
bægotet. ;
Sv. sakastet.
'
i