Norsk-lappisk ordbog

Ka ad 336 Kaldclsc
Kaad, adj. 1, hilbad; 2, kaode
Børn, hilbis manak; 2, spakkes, alene
om Dyr^ 3, vacis. Øve kaade Slretjer,
hilbuset, han har ikke øvet nogen
Kaadhed, i læk hilbuSam maidegen.
Gjøre kaad, hilbusattet.
Sv. i, ilajalok; 2, skiekes.
Kaad, adv. 1, hilbadet; 2, spak-
kaset; 3, vacis lakkai. 1, hilbadviiot;
2, spakkesvuot^ 3, vacisvuot.
Kaadmundet, adj. 1, njalbrno-
gas; 2, iijalmaskas. 1, njalbmo-
gassat; 2, njalinaskasat. 1, njalb-
mogasvuot; 2, njalmaskasvuot.
Ka ar, s. i, dille, være i (jode,
traneje Kaar, buore, hægjo dillest
læt; 2, dillalaSvuot; ?>, det er et Men-
neske i gode, trange Kaar, buorre,
hægjo dillalas olmus læ; 4, se Falg.
Sv. vuoke, i slette Kaar, vaives
vuoken.
Kaare, v. valljit, kaares til Konge,
gonagassan valljijuvvut.
Sv. valjet.
Kaarelse, s. valljim.
Kaas, s. Ijgæidno, han gaar sin
egen Kaas, jecas gæino son manna;
2, matkke, gaa sin Kaas, matkes
mield mannat; 3, guovllo, hvor mon
han vil stille sin Kaas? gude guvllui
jogo son aiggo vuolgget? 4, nu
skal han faa Lov at gaa sin egen
Kaas, dal oa350 vuolgget gosa oaivve
doalla; 5, han gik sin Kaas, son
vulgi va33en.
Sv. 1, keino; keinoSibmej 2, tase.
Stile, tåge Kaasen, oivostet, han
tog Kaasen didhen, tokko oivosli.
Kage, s. i,gakko; gdkos, Kagen
begijndte at svides, gakko guosma-
godi; 2, flad Kage, læilla; 3, forgiftet
Kage, gælljo. Båge Kage,
K.
gakkit; gakistet, bag mig Kage.
gakist munji gakkoid.
Sv. kakko.
Kagge, s. gagga.
Sv. kagga.
Kagle, v. Sv. okkestet.
Kald, s. gales, gales boadnja.
Sv. kalles; kalleskus.
Kald, s. 1, gocco ; gocos, i edei^
Kald, gocosistadek ; goccom ; 2, fidn<
3, amat, røgte sit Kalds Forretninge^
fidnos, amates fidnonuisaid doaimate
4, viggam, viggamvuot, fole el ind,
Kald, viggam, viggamvuoda, gocco
sistes, vaimostes dovddat. '
Sv. 1, koccom; 2, ammat. \
Kalde, v. 1, goccot, jeg har endtl
ikke kaldt ham, læm ain su goc('
kættai; kald Folket sammen! gO'
olbmuid coakkai; kalde nogen, nog
ved sit rette Navn, goccot gudeg'
maidegen su rieftes nåma mield-, la
kalde, gootet, hvorfor lod du m
kalde? manne muo gocotik? 2, kai
paa, ravkkat, Husbonden kaldte pl
sin T/ener, ised balvvalegjes ravk;
ravkkalet, han kaldte paa mig f
at tale ved mig, ravkkali muo S
gaidi; 3, kalde op, benævne, navy
det, kalde op et Barn efter si\
Gudforældre, manas navddet ristvav
hemides namai mield^ hvorledes kalti^
du dig selv? moft navdak jeccaf
4, valljit, kaldes til Præst, pappi
valljijuvvut, goccujuvvut; 5, kalk
noget i Tvivl, æppedet maidag)
Kaldes, gocotaddat.
Sv. kocot.
Kal den, s. 1, goccom; 2,
;
rav f
kam 5 ravkkalæbme; 3, navddem;!,
valljim. Gocotaddam.
Kalde Ise, s. goccom, naar Gi
iI