Norsk-lappisk ordbog

Siden 575 Sig
lold, sideti vi alte ere samlede, go,
/demicld go mi buokak coagganam
lp.
Sv. A. 1, mar^qel; 2, tåte jærgast;
i æska, æskan; 4, siden den Tid^
tte kecest; 5, tuole, jeg saa ham
y en Tid siden, tiiole so vuoidiiib ;
{lænf/e siden, juo odna. B, 1, ko;
; jukle, jiitte.
Sideordnet, adj. 1, balddalagai
Ifjujuvvum; 2, oftdillalas.
Sideordnethed^ S. \, baldda-
Ijai bigjujubme; 2, oftdillalasvuot.
Sidesprang , Sidesprinq, s. 1,
(iresviekkam, viekkalæbmei 2, -ruot-
h.
Sv. 1, lopcot varrestein, viækelem.
Sidest od, s.ærltegi nordastæbme.
Sidevei, s. 1, gæidno, mi bald-
lagai manna; 2, doaresgæidno.
Sidevind, s. 1, oaIgge-;2j doares
I ff.
?v. tores pieg.
Sid ev (eg, s. doaressæidne.
Side v ær ge, s. alemværjo.
Sidlændet, adj. vuollegas, en
slændet Jord, viiollegis ædnam.
Sidst, adj. 1, mar]emus, detsidste
ifjslys, niar]emu5 guofso j den sidste
h'g^ Tid, maqemus soatte, aigge;
2mar]eb, naar Talen er om to, den
f
ste og sidste Krig, Kone, aildeb
j:naqeb soatte, akka; 3, æskasinglig),
fl sidste Sted, hvor vi vare, æskas
bkke, gost elimek; 4, Tak for del
ilste, forSidst! gittos auddacinad!
U- forsidst og nu, giltos ouddioinad
j'dalacinad; 5, det Sidste a f Som-
"'•en, ISntten, gæse, ija loap; 6,
he paa det Sidste, være paa del
^Isle med en, aige gecin læt. 1,
"icmuSvuot; mariebvuot; 2, æskas-
Vit.
'V. maqemus; marjcb.
'>idst, adv. Ij mariemullat; maqe-
musta, vi reiste sidst, mi marjemusta
vulglmek; sidst jeg saa ham, sidst
han var her, maqemusta go oidnim
su, mariemusta go dast eli;mariemu33i,
vi hleve igjen tilsidst, bacimek maqe-
mujgi; mar]emu5ast; maqqacassi; 2,
æska; 3, oddasist, den, som kom sidst
og spurgte hvad Ngt derfra, var en
fremmed, gutte oddasist bodi jajærai
mi dobbe læi sakkan, åmas ohnuslæi^
4, loapast, sidst paa Sommeren, gæsQ
loapast.
Sv. 1, maqemust, paa det sidste,
mariemus kecai.
Sidstafvigte, adj. maqemus.
Sidstleden, adj. mar]emuš; 2,
æskas; 3, duolaS.
Sidstning , s. /*, paa Sidstningen,
mariemusta ; maqacassi; maqemus, ma-
rjeb aige.
Sie, v. sillit.
Sv. silet»
Sig, pron. rei. i, infln. jesjecas,
de maatte hjælpe sig selv, si ferltijegje
jesjecaidæsek vækkelet; han
skader sig selv og ikke andre, jes-
jecas son vahagatta ja ærrasid i-, 2,
allat. aldsis, han er sig selv værst,
aldsis son læ bahamus; det havde
han bestemt for sig selv, dam son
aldsis iæiarvvalam; de gjøre sigmegen
Umage, si dakkek aldsesek ollo
vaive; 3, loe. aldes, at tåge fra sig
selv foråt give andre, alde* valddet
ærrasidi addam ditti; i sig selv er
han ikke egentlig ond, jecaldes i
aidonessi son læk bahha-, 4, a f sig
selv, iccalas; jeccalassi, Dgret døde af
sig selv, jeccalassi jami spiri; 6,
jeccanessi, Haanden hovnede of sig
selv, er endnn hoven, jeccanessi
bottani giet, ain læ bottas; 6, enhver
for i7*gr, jesgutteg sierranessi; 7, sig
selv overiadt, ješhalddosis luittujuv-
vum, jeshaldostes; 8, han er saa