Norsk-lappisk ordbog

Begravelse
den Bødes Bef/ravelse, jixhmc havdadubnie^
hivaane, være tilstede ved
en liecfravelse, ællet, fidnat havdadæme
mokkesl.
Becfveb, s. l,arvadus, dmmesicj
et Begreh om noget, arvadus aldsis
dakkatmastegen; 2, fietto; 3, daiddo-,
4, oaivadus; 5, oapatus, el kort Begreh
af den saliggjørende Saudhed,
oanekas oaivadus, oapatus aiidogassaii
dakke diiotvuodast. 6, Fære, staa i
Begreh med, l,aiggot; 3, - goattet,
hau er, staar i Begreh med at læse,
lokkat aiggomen, lokkagoaltemen læ.
Sv. 1, skenoni; 2, arvates; 3, quor-
ketem; 4, tajeteiii; 5, oppetes.
Begrihe, v. 1, arvedet^ 2, fittit.
Sv. 1, skenot; 2, quorketet; 3, ta-
jetet.
Begrihelig, adj. 1, arvedalte,
flet er soglens hegriheligt, galle dat
læ arvedalte; 2, arvedægje; være
begrihelig, arvedæiiiest læl.
Sv. quorkok; quorkel.
Begriheligen, adv. arvedattani-
lakkai.
;
I
^ Begrundelse,
Sv. quorkoklaka.
Begrihelig fied, s. arvedattain-
vuol.
Sv. quorkokvuol.
Begrunde, v. vuoddodel, hvad
Videnskaheu skal hegrtinde oq lære,
maid dielto vuoddodet ja oapatet
galgga.
Sv. vuododet.
s. vuoddodæbme.
Begrutider, s. vuoddodægje.
Be gr te de, v. cierrot.
Sv. 1, cerot; 2, vajelet.
Begrædelse, s. cierrom.
Begrændse, v. l,mærredet; 2,
.rajaid, luære bigjat.
Sv. merelel.
Begrændsning, s. 1, mærredæbme,
2, rajaid, mære bigjam.
Norsl;- lappisk Ordbotj.
65 Begynde
Begunstige, v. 1, suovvatj 2,
audedcl.
Begunstigelse, s. Ijsuovvamj
buorre suovvain; 2, aiidedæbme.
Beggnde , v. 1, algget, han vil
nu heggnde paa Forretningen, fid-
nosis aiggo dal algget^ 2, algelet,
7iaar jeg heggnder lidt faiter han
strax hvordan det er, go algetaslain
de dallan son fuobmas mo læ; 3,
riebmal, han bliver vred, naar man
heggnder at tale til ham, son sulla
go olmus riebma sunji sardnol; nu
har jeg ingen Lgst til at heggnde
at tale, im dal ricmasluva hallat;
4, roavkkoset, lader os heggnde
paa Reisen , roavkkosædnop
matkkai ; 5, rappasel, (aahrie sig,')
det nye Aar beggndte, de rappasi
odda jakke 5 6, valddet, (lage fat,)
naar Zhjolmesøen ophører, heggnder
Zhjingalsøen, go Colinejavrre nokka
de Cingaljavrre valdda; her beggnde
hans Marker, dago valddek su æd-
nainak; 7, -goallel, et Suffixiv-J^erbum.
Vandel har allerede becjyndt
at stige, cacce jo accagodi; Solen
beggndte at gaa ned da vi kom,
bæivas luoiladisgodi go bodimekj
endnu har han ikke begyndt at
trænge, airi darbasisgoadekættai læ;
Helgen har allerede beggndt, basse
valddcgodi jo; det som er beggndt
at udføres, mi dakkusgotlujuvui; han
heggnder at faa Lyst til at sove,
oadcsluvasgoalla ^jeg heggnder endnu
ikke at faa Lgst til at sove, oade-
sluvvasgoadekællai ain læm. Goattet
tilføjes ogsaa Verber, der betyde at
beggnde: Vandel har beggndt at
stige alt mere og mere-, algotaddas-
godi occal cacce; Vinteren er alle-
rede begyndt, dalvve alggagodi jo.
8, Verherne selv tilkjendegive en Be-
dyndelse, de ere afledede, som: at
5