Når energioptimering skal lykkes - Best Energy Project

More Magazines

Recommendations

Info

PLANLÆGNING – FORUDSÆTNINGER 10 Når energioptimering skal lykkes Etablering af et fælles optimeringsgrundlag er fundamentalt vigtigt for energioptimering: er det kWh, CO 2 eller velvære, der skal optimeres efter? PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM Realitetsvurdering PROJEKTERING OG UDBUD En ny bygning eller renovering af en bygning skal være en gevinst for både miljøet, indeklimaet og arkitekturen. Men energirenovering er ikke i alle tilfælde den bedste løsning. Mange energiforbedringer har lang tilbagebetalingstid, og evt. fremtidige nedrivningsplaner kan have indflydelse på, hvilke anbefalinger der er relevante. I nogle tilfælde bør nedrivning overvejes i stedet. Energikoordinatoren kan ved renovering medvirke til at: • Anlægge en samlet vurdering af bygningens energieffektivitet med afsæt i den eksisterende bygnings arkitektur, fysik, funktioner, adfærd og anvendelse, energiforbrug og indeklimaforhold. • Sætte denne vurdering i forhold til potentialerne for et lavere energiforbrug i det fremtidige byggeri. • Levere input til at realitetsvurdere ideens intentioner gennem programmeringsfasen, implementere energioptimering på principielt niveau i projektet samt udfordre ideen på energiområdet. • Etablere et overblik over både eksisterende og fremtidige energiforhold. Investering og rentabilitet Der bør altid fra begyndelsen af processen udformes en model for meromkostninger for energitiltag, der holder omkostningerne op imod driftsbesparelser. Hermed synliggøres det, at energitiltag er en god forretning for ejer/lejer/bruger, så fokus fastholdes gennem hele PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE Et fælles grundlag Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. DRIFT Det er vigtigt, at der etableres et fælles grundlag for projekteringen, som angiver efter hvilke principper bygningen skal energioptimeres – fx lavenergiramme, totaløkonomi, CO2 neutralitet e.l. Alle skal arbejde ud fra et fælles grundlag for den fremtidige drift – fx definerede brugstider for bygningen og dens installationer. Dette kan have afgørende betydning for de løsninger, der vælges i projekteringsfasen. projektet. Levetiden af energiforbedringen bør altid indgå i modellen, og et godt udgangspunkt kan være beregninger af totaløkonomien. Energikoordinatoren kan medvirke til at: • Vurdere projektets rentabilitet i forhold til dets samlede realitetsvurdering – input kan fx være en granskning og analyse af estimater af økonomi i forhold til projektets ide. Myndigheder Det skal kortlægges, om der er særlige myndighedskrav, servitutter, lokalplaner eller kommuneplaner, der har betydning for det kommende projekt. Der kan også være krav i Bygningsreglementet til komponenter eller bygningsdele om energimærkning, varmepumper, vindenergi, solceller og andre løsninger, der har betydning for det kommende projekts energiprofil.
Energikoordinatoren kan medvirke til at: • Optimere processen fx ved at analysere og vurdere myndighedsmaterialet og gå i dialog med parterne om dette. Beliggenhed - analyse En analyse af tegnings- og beskrivelsesmateriale for byggegrunden eller eksisterende ejendomme skal vise, i hvilket omfang projektets idé kan gennemføres, og om alternativer skal vurderes. Som led i dette skal den eksisterende energiforsyning analyseres. En god analyse af de eksisterende forhold rummer erfaringsmæssigt 50-75 % af potentialet for en god energioptimeret løsning. Energikoordinatoren kan medvirke til at: • Analysere projektets sammenhæng med omgivelserne for at vurdere potentialet for energieffektivitet i det kommende projekt. Eksisterende bygninger Energiforbrug og indeklimaforhold - analyse Energiforbruget i bygninger anvendes til at dække menneskers sundheds- og komfortbehov, som knytter sig til: • termisk komfort, om vinteren og sommeren og i overgangsperioder • temperaturer • luftkvalitet og indendørs forurening • visuel komfort, herunder dagslys og kunstlys • brugstid og brugsvaner • processer og udstyr Reguleringen af disse behov og krav skal vurderes og målsættes i forhold til projektets samlede energiforbrug. Indeklimaet skal reguleres i forhold til Bygningsreglementets gældende bestemmelser eller til et højere niveau. Indeklimaet i eksisterende bygninger bør kortlægges i forbindelse med renovering for at afdække om den ek- 11 Når energioptimering skal lykkes sisterende bygninger fungerer hensigtsmæssigt optisk, atmosfærisk, termisk og akustisk, samt for at definere energiforbrugets størrelse til bygningens indeklimaregulering. Se også Videncentrets guide om indeklima og komfort på www.byggeriogenergi.dk Kendskab til disse forhold er af afgørende betydning for at kunne opstille bygherrens indeklimamål for projektet og afgøre, hvilke simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen. Hensigten er at sikre konsistens fra beregnet til faktisk energiforbrug. Herved kan bygningen optimeres i forhold til den faktiske brug og de faktiske målsætninger, og der skabes det nødvendige datagrundlag for at efterprøve energiforbruget gennem hele projekteringsprocessen. Energikoordinatoren input til at optimere processen kan være: • Analyse af tilstandsrapport og energiledelsesrapporter. • Overblik over fordeling af energiforbrug på tjenester, indenfor og udenfor energirammen. • Overblik over eksisterende el- og fjernvarmemålere og deres opbygning og dækningsområde (både hovedmålere og bimålere). • Vurdering af viden om eksisterende energiforbrug i forhold til eksisterende bygningsfysik, indeklima, funktion og anvendelse. Arkitektur, bygningsfysik og funktion - analyse En bygningstype er ofte karakteriseret efter råhusets konstruktive hovedprincip. Dette har indflydelse både på, hvordan bygningens kræfter optages og videreføres og på den arkitektoniske løsning ved energirenovering. Derfor er det vigtigt at analysere, hvilke renoveringsløsninger der er brugbare i bygninger fra forskellige stilperioder. Der er ofte knyttet en række umiddelbart gode løsninger til hver type af bygninger. På samme måde er der løsninger, som på grund af udformningen og de tekniske krav og forudsætninger ikke er egnede i det konkrete projekt. Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger.
Page 1 and 2: 1 Når energioptimering skal lykkes
Page 3 and 4: NÅR ENERGIOPTIMERING SKAL LYKKES -
Page 5 and 6: ENERGIKOORDINATORENS ROLLE Som det
Page 7 and 8: Energieffektivitet - hvordan? Det g
Page 9: Rambøll Head Office er tegnet af D
Page 13 and 14: Green Lighthouse er tegnet af CCO A
Page 15 and 16: Arkitektur, bygningsfysik og funkti
Page 17 and 18: Hvis organiseringen af de involvere
Page 19 and 20: AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE 19 N
Page 21: Om Videncenter for energibesparelse

Når energioptimering skal lykkes - Best Energy Project

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?