Identitet og 'blød' forskellighed*

ep.teologi.dk

Identitet og 'blød' forskellighed*

historien om denne barmhjertighed nu sin

opmærksomhed til Guds skabelse af et nyt

samfund bestående af de genløste. Bevægelsen går

her fra individuel omvendelse til fælles identitet. 11

Som vi vil se nedenfor, danner denne fælles

identitet grundlaget for epistlens sociale etik både

over for outsidere og dem inden for Guds oi=koj.

Guddommelig udvælgelse ’permeates this unit

from start to finish,’ som Elliott bemærker, og

opererer som denne dels ’integrating theme.’ 12 For

vores forfatter er Guds handling i udvælgelsen

ikke fokuseret på frelse for individet, men

refererer primært til hans handling med at forme

et nyt folk. Fælles identitet er et resultat af

udvælgelse. De mange titler, som bliver brugt til

at indfange læsernes fælles identitet, reflekterer en

identitet, som er rodfæstet i Guds frelsende

handling. Desuden er deres identitet og

forbundet med Guds udvalgte søn Jesus Kristus.

Som Guds udvalgte Messias er han hjørnestenen

for Guds hus.

Et tredje tema, nemlig forkastelsen af de

udvalgte, er forbundet med de to temaer identitet

og udvælgelse. Ligesom Jesus blev forkastet, sådan

vil også kirken blive forkastet. Identitet avler

forskellighed. Generelt set definerer de samme

grænser, som definerer, hvem der medlem af en

gruppe, også, hvem der er udenfor. Enhver

gruppe har, hvad sociologerne refererer til som en

’anden’ (det vil sige dem udenfor). Her er de, som

forkaster Kristus og Guds folk, den ’anden’. Disse

tre temaer: udvælgelse, identitet og forkastelse er

hovedlinjerne som udgør denne del af brevet. Alle

tre bliver introduceret i vers 4-5 og forsynes med

’beviser’ fra skriften samt bliver udfoldet i vers 6-

10.

Overgangen fra det forrige afsnit er ved første

øjekast skurrende; 2,3 slutter med I har smagt, at

Herren er god, og 2,4 begynder med ’Kom til ham,

den levende sten’ (pro.j o]n proserco,menoi li, qon

zw/nta). Faktisk er begge disse fraser billeder på

omvendelsen hentet fra LXX Ps. 33. 13

Hovedvægten i det sidste billede er dog ikke på

Artikel | Jeff de Waal Dryden

omvendelsen selv, som i tilfældet før, men på

’stenen’, og med den på Guds handling med at

bygge et samfund af dem, som kommer til

Kristus. Billedet med den levende sten fortsætter i

vers 5, hvor det anvendes om de troende. ’og lad

jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus

(oi=koj pneumatiko.j), til et helligt præsteskab

(i`era,teuma a[gion), der bringer åndelige ofre

(pneumatika.j qusi,aj) som takket være Jesus Kristus

er kærkomne for Gud. Efterhånden som de

omvendte kommer til Jesus, bygger Gud dem

sammen (guddommelig passiv: oivkodomei/sqe) til

et oi=koj pneumatiko.j på hjørnestenen Kristus. 14

At de kristne bliver kaldt ’levende sten’ viser, at

deres liv og identitet uddrages fra forbindelsen

med Kristus. 15 Hans betegnelse som en ’levende

sten’ refererer til hans opstandelses liv, og at han,

som Selwyn siger det, ’communicates life to those

who come to Him in faith.’ 16

I vers 4 lærer vi, at selv om Kristus blev

forkastet (avpodokima,zw) af mennesker, er han

evklkto,j og e;ntimoj i Guds øjne. Her bliver vores

temaer udvælgelse og forkastelse anvendt på

Kristus. I en handling, hvor alting bliver vendt på

hovedet, ærer Gud sin udvalgte, som blev

forkastet af mennesker. Ærens og skammens

sprog, som er fremherskende i hele epistlen, er

specielt koncentreret i denne del. 17 Dette er ikke

overraskende, når man tager ærens og skammens

plads i den antikke verdens sociale strukturer i

betragtning. 18 Det er særligt vigtigt for vores

forfatter her, fordi han konstruerer et

konkurrerende paradigme om ære og skam. 19 Her

ærer Gud det, som mennesker har forkastet.

Dette paradigme er tilsigtet at kunne overføres

til kirken, de livende sten som udgør det ny

fællesskab. Som Achtemeier siger, ’[I]f the

Christian community is elect and precious to

God, then it is also true that as that elect and

precious Christ was rejected by human beings

(2:4b) so will be the community constituted by

him (2:7b-8).’ 20 Dette forklarer, hvorfor

forkastelsen af Krisus, som historisk set hører til

ΙΧΘΥΣ ΙΧΘΥΣ | 2 | jun 06

25

More magazines by this user
Similar magazines