26.07.2013 Views

DIAKONblbladet - Diakonforbundene i Danmark

DIAKONblbladet - Diakonforbundene i Danmark

DIAKONblbladet - Diakonforbundene i Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DECEMBER 2009<br />

DIAKONbl bladet 46.<br />

TEMA Udfordringer til<br />

LUFTHUL © www.svinget-grafik.dk<br />

diakoni<br />

Læs side 3-12<br />

6ÅRGANG


2 DIAKONbladet<br />

Diakonforbundet Filadelfi a og Diakonhøjskolens Diakonforbund<br />

www.diakonforbund.dk<br />

> DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE<br />

Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør:<br />

Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre<br />

Tlf. 5826 1147 • E-mail: frk.lund@privat.dk<br />

Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm<br />

Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Filadelfia, 4293 Dianalund<br />

Tlf. 5827 1252 • E-mail: cohj@filadelfia.dk<br />

Diakon Merete Henriksen, Nymarksvej 65, 7000 Fredericia<br />

Tlf. 4581 6189 • E-mail: merete.henriksen@mail.dk<br />

Jens Maibom Pedersen, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg<br />

Tlf. 8627 4122 • E-mail: info@diakonhojskolen.dk<br />

Lisbeth Andreassen, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg<br />

Tlf. 8627 4122 • E-mail: la@diakonhojskolen.dk<br />

Bent Ulrikkeholm, Møllegade 9, 8000 Århus C.<br />

Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com<br />

> DIAKONFORBUNDET FILADELFIA<br />

Forbundet: Forbundssekretær Merete Henriksen<br />

Nymarksvej 65, 7000 Fredericia<br />

Tlf. 4581 6189 • E-mail: merete.henriksen@mail.dk<br />

Formand: Diakon Frede Follmann, Miehesgade 43, 9510 Arden<br />

Tlf. p: 98561679 / a: 98562555 • E-mail: frf@blaakors.dk<br />

> DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND<br />

Diakonsekretær: Lisbeth Andreassen<br />

Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg<br />

Tlf. 8627 4122 • E-mail: la@diakonhoejskolen.dk<br />

Formand: Diakon/soc.pæd. Klaus Kühne<br />

Kløvergade 4, 8722 Hedensted<br />

Tlf. 7589 9100 / 6171 6020 • E-mail: kuhne@mail.dk<br />

> DIAKONBLADET<br />

Adresseændring Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til:<br />

Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte<br />

Tlf. 4541 4315 • E-mail: werner@wittekind.dk<br />

Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1.<br />

i den foregående måned, gerne via e-mail eller på diskette.<br />

Annoncer Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Grafiske Hus a|s,<br />

E-mail: diakon@werk.dk.<br />

Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm.<br />

Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver.<br />

Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis<br />

redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at<br />

udelade eller forkorte tilsendte indlæg.<br />

Produktion: WERKs Grafiske Hus a|s, Højbjerg<br />

Tlf. 8627 5499 • Email: werk@werk.dk<br />

Næste blad udkommer på tryk/elektronisk marts 2010.<br />

Deadline: 1. februar 2010<br />

I 2010 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec.<br />

Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde<br />

ikke altid er muligt at bringe samtlige tilsendte<br />

indlæg i bladet. Savner du noget – så kig på hjemmesiden.<br />

red.<br />

December 2009<br />

Velkommen til et nyt Diakonblad!<br />

Med dette nummer er Diakonbladet<br />

ændret væsenligt! Vi håber med dette<br />

at give Diakonbladet et nyt løft både<br />

når det gælder redaktion, størrelse, layout<br />

og indhold.<br />

Forandringerne betyder at der fremover<br />

gives mest plads til faglige artikler<br />

og meddelelser fra skoler og forbund.<br />

Der vil i større grad blive henvist til<br />

hjemmesiden www.diakonforbund.dk,<br />

når det gælder læserbreve, nekrologer,<br />

adresseændringer og fødselsdage.<br />

Redaktionen har overvejet om fornyelserne<br />

skulle være foretaget over tid,<br />

men har besluttet at foretage det hele<br />

på én gang. Det er der både fordele om<br />

ulemper ved! Vi håber imidlertid, at<br />

Diakonbladet stadig vil være en inspirationskilde<br />

for diakoner, diakonelever<br />

og alle andre diakoniinteresserede!<br />

Til den gamle redaktion og redaktør<br />

skal lyde en stor tak for veludført arbejde<br />

i mange år!<br />

Til dette første nummer af det nye blad<br />

har redaktionen meget passende valgt<br />

temaet ”Udfordringer til diakonien”.<br />

Vi har ønsket at give dette en bredde<br />

ved at spørge forskellige personer, der<br />

har givet deres synspunkter ud fra bl.a<br />

en politisk, folkekirkelig, uddannelsesmæssig<br />

synsvinkel, og vil gerne sige<br />

specielt tak til MF Karen Klint og sognepræst<br />

Jørgen Bjerg Bjerrum for deres<br />

indlæg. Ud over de to er der indlæg<br />

fra bestyrelsesmedlem Anton Eg Andersen<br />

og institutleder Conny Hjelm.<br />

God læselyst!<br />

Venlig hilsen Redaktionen


December 2009<br />

Diakoniens udfordring<br />

Mens debatten om stat og kirke lurer i mange<br />

hjørner, og julen står for døren med ”korrekte”<br />

gaver så som en ged i Afrika eller en CO2 kvote,<br />

stiger manges behov for at få en ekstra hånd i<br />

kraft af frivilligt arbejde.<br />

Samtidigt lever vi i et tempo og i mindre familiær<br />

omsorg, hvorfor ord som diakoni og sjælesorg<br />

genvinder plads i debatterne. Og i kursusmapperne.<br />

Der er ikke kun gode gerninger i diakoni.<br />

Der er også penge i at formidle ”værktøjer”<br />

til diakoni og sjælesorg. Og der er sparede penge<br />

for det off entlige i megen diakoni og sjælesorg.<br />

Kirkelig diakoni er således en fælles interesse<br />

for kirken, det off entlige og de mange, der får<br />

gavn af de ”gode gerninger”.<br />

Noget af den kirkelige diakoni er blevet et<br />

lønnet job for sognemedhjælpere eller egentlige<br />

diakonimedarbejdere. Samuels Kirke på Nørrebro<br />

er omdannet til en diakonikirke.<br />

Diakoni er således ikke i dag et diskret privat<br />

kristent udtryk for at videreføre Jesus gode<br />

handlinger.<br />

Diakoni er et udtryk for en ansvarsfølelse over<br />

for andre end sig selv. Når man køber CO2 kvoter,<br />

kan det lyde hult, og som aflad for egen bekvemmelighed.<br />

Vi kan også vælge at se det som<br />

en praktisk måde at hjælpe andre frem mod en<br />

velfærd bare i nærheden af vores egen.<br />

Når kirken bruger penge på diakoni, og dens<br />

medlemmer fortsat betaler medlemsgebyret<br />

(kirkeskatten), om ikke med glæde, så dog uden<br />

de store protester, kan vi tillade os at tolke det<br />

som et kollektivt ansvar over for fællesskabet.<br />

Endda et fællesskab, der når ud over egne ræk-<br />

DIAKONbladet 3<br />

ker, for man trostester ikke målgrupperne. De<br />

får hjælp ud fra behov og ikke som belønning<br />

for et trosfællesskab.<br />

Jeg har aldrig forstået udsagn så som ”tro må<br />

ikke fylde i det off entlige rum”, for hvis de frivillige<br />

kirkelige organisationer, eller det enkelte<br />

sogn, ikke må skilte med deres arbejde uden<br />

for selve kirkerummet, ville mange flere mennesker<br />

være henvist til et sølle liv eller til et liv på<br />

udgiftssiden i de off entlige kasser.<br />

En moderne udfordring for den kristne diakoni<br />

bliver derfor at gøre sig off entlig kendt, så<br />

borgere i almindelighed og politikere i særdeleshed<br />

får øje på dens kvaliteter og muligheder.<br />

Nogle mennesker nås bedre gennem en frivillig<br />

organisation end gennem et retskrav i en lovgivning.<br />

Det er derfor en politisk udfordring at sikre vilkår,<br />

så kirkernes diakonale arbejde får den rette<br />

plads i samfundet.<br />

Karen J. Klint, MF, Kirkeordfører for S<br />

TEMA


4 DIAKONbladet<br />

Udfordringer til Diakoni<br />

– set fra folkekirken<br />

I folkekirken er diakoni igen blevet et plus-ord.<br />

I mange år var diakoni i brede kirkelige kredse ikke noget,<br />

der blev skænket en tanke i menighedsråds sammenhænge.<br />

Årsagen til at diakonien blev glemt var, at vores<br />

fantastiske velfærdssamfund tog den ene<br />

diakonale opgave på sig efter den anden. Diakonien<br />

blev med glæde overdraget til samfundet<br />

fra kirkens side. Store byrder kunne kirken<br />

lægge fra sig efterhånden som sygehusvæsen,<br />

ældrepleje, børnepleje, arbejde blandt<br />

hjemløse osv. blev til en del af selvforståelsen<br />

for vores moderne velfærdssamfund. Selvfølgelig<br />

er en megen diakoni udført af netop kirkelige<br />

diakonale organisationer, men det er<br />

som om diakonien og kirken har levet i hvert<br />

deres rum – kun de steder hvor et diakonalt<br />

interesseret menneske har været engageret<br />

begge steder, har en dialog fundet sted.<br />

Det nye er, at der rundt om i landets menighedsråd<br />

nu findes mange, som igen ser diakonien<br />

som noget, der skal tænkes med, hvis<br />

man vil kalde sig kirke. To oplagte eksempler<br />

er de mange hundrede sogne, som nu<br />

hvert år deltager i Folkekirkens Nødhjælps<br />

December 2009<br />

landsindsamling og de mange andre sogne,<br />

som ansætter sognemedhjælpere med diakonale<br />

opgaver.<br />

Udfordringen i disse år er derfor at finde den<br />

rette plads til diakonien i folkekirken. Selvom<br />

diakoni aldrig må være ”kun ord”, så er<br />

der brug for i folkekirkelige sammenhænge<br />

”at få sat ord” på diakonien. Budgetterne er<br />

store nok i folkekirken og ingen ønsker sig<br />

et sygehus, et herberg, et børnehjem eller et<br />

flygtningecenter på menighedsrådenes budgetter<br />

igen.<br />

Men hvad er det så kirken skal, hvis det ikke<br />

bare skal blive ved snakken?<br />

Indsamlingerne i kirkens bøsser til diakoni<br />

er visse steder så pinlige små, at det til tider<br />

er vanskeligt at finde penge nok til selve pengeoverførslen.<br />

Skal man så lade være med at<br />

indsamle penge?


December 2009 DIAKONbladet 5<br />

Støttekoncerter, hvad enten de er en del af<br />

en landsindsamling eller til den lokale julehjælp<br />

kan være bekostelige og koste mere<br />

end der indsamles. Men koncertbudgetterne<br />

er der jo allerede, og hvorfor så ikke lade<br />

i det mindste nogle penge indsamle til diakonien?<br />

Kirker og sognegårde står rundt om i en høj<br />

kvalitet og med flot kunst og dyrt inventar.<br />

Desværre kan de ikke bare stå åbne, uden<br />

der er personale, som kan holde øje med at<br />

tingene ikke bliver ødelagt eller stjålet.<br />

Er vores kirker og sognegårde blevet så flotte,<br />

at de ikke kan tåle at blive brugt til diakoni?<br />

Udelukker vi i de fine kirker på forhånd<br />

snottede unger, mødre med jord på barnevognshjulene,<br />

voldsomt legende teenage<br />

drenge eller ildelugtende drankere, der har<br />

brug for et sted at sove?<br />

Jeg har ikke svarene – men jeg glæder mig<br />

over at diakoni nu tænkes med i folkekirken.<br />

Der er diakoni at finde overalt, hvor vi i kirken<br />

viser os rummelige og tænker den svage<br />

med, i det vi gør. Det gør vi i kirken, når vi<br />

som en selvfølge tænker kørestolsbrugeren<br />

med i bygningen, når vi ikke lader os forstyrre<br />

af den psykiske syge, der måtte tale lidt<br />

højt med sig selv under en gudstjeneste eller<br />

når vi drikker kirkekaffe og der bevidst går<br />

hen og taler med et mennesker, som vi ellers<br />

aldrig ville have opsøgt.<br />

Og ja indsamlinger til de fattige behøves stadig,<br />

for som Jesus sagde: ”De fattige har i altid<br />

hos jer”… vi glemmer bare hurtigt, at det<br />

er os, der er de rige.<br />

Sognepræst i Glostrup,<br />

Jørgen Degn Bjerrum<br />

Medlem af diakoniudvalget<br />

i Helsingør stift<br />

TEMA


6 DIAKONbladet<br />

Er det et vanvittigt foretagende vi er ude i? Dette<br />

med diakoni... I en verden hvor tingene skal<br />

betale sig, være rentabelt, rationelt og alt skal<br />

dokumenteres og akkrediteres og så videre, –<br />

ind midt i dette kommer vi med vores næstekærlighed,<br />

bløde værdier og sætningen ”du har<br />

fået det for intet, giv det for intet” som pådriver.<br />

Oven i købet er diakoniens målgruppe oftest rettet<br />

mod de mennesker, som ikke er en del af det<br />

producerende samfund.<br />

Ja, der er nok af overvejelser og når man spørger<br />

rundt er der er mange typer respons, lige fra den<br />

ene grøft: ”Ja, se i øjnene at den æra er forbi, nu er<br />

vi videre” til ”Nej, det er netop nu, at det er vigtigt<br />

at vi fastholder vores særkende!” og så er der alle<br />

nuancerne imellem disse to yderpunkter.<br />

Adspurgt om at komme med tanker om diakoniens<br />

udfordringer til sig selv finder jeg, fra mit<br />

December 2009<br />

Diakoniens udfordringer til sig selv<br />

Diako9 – Idio10 ..?<br />

Jan Lindhardt<br />

ståsted, umiddelbart tre områder, som synes aktuelle.<br />

1: Den første udfordring til diakonien<br />

kan formuleres således: ”At tager sig<br />

selv alvorlig, men ikke højtidelig”<br />

Jan Lindhardt skriver i sin bog ”Det skal råbes”<br />

om sit syn på kirkens forhold til massemedierne.<br />

Generelt synes har at præster ikke nok gennemtænker<br />

forholdet til at kommunikere kirken<br />

ud gennem medierne. Jeg citerer ”Præster<br />

er i bekymrende ringe grad klar over, at de også<br />

kommunikerer gennem deres fremtoning. De<br />

ser ikke sig selv i spejlet, for efter som biskop at<br />

have været rundt i stiftets kirker kan jeg konkludere,<br />

at kirkens spejle højest er på størrelse med<br />

et postkort. I præstens omklædningsrum i sakristiet<br />

eller bag alteret kan man kun se sin egen<br />

næse.” Mon dette kun gælder præster? Mon ikke<br />

også diakonien ind imellem kan have en tendens<br />

til at have svært ved at se ud over sin egen næsetip,<br />

hvor vi tro, at vi tager sagen alvorlig, men i<br />

stedet tager os selv højtidelige?<br />

Samtidig med at diakonien i al fald i uddannelsesinstitutionerne<br />

arbejder målrettet på opprioritere<br />

diakoni som et fag og en faglighed, hvilket<br />

jeg synes er et must, tænker jeg på om man<br />

med fordel også skal spørge os selv om vi på andre<br />

områder er i fare for at fremtræde for feinschmecker-agtige,<br />

for selvhøjtidelige?


December 2009<br />

2: Den anden udfordring til diakonien<br />

vil jeg formulere således: ”At vove mere ...”<br />

Én af kristendommens værdier ifølge filosof Jørgen<br />

Husted knytter sig til lignelsen om de betroede<br />

talenter, og han formulerer den værdi, som<br />

fortællingen formidler som dette at vi som mennesker<br />

skal leve vores liv med risiko for fiasko.<br />

Vi skal vove at kaste os ud i livet og bruge det.<br />

Kristendommen lægger ikke op til ligusterhækmentalitet<br />

eller ”pæne” liv. Meget af vores diakonale<br />

arbejde i dag sker i samarbejde med det<br />

off entlige, hvor de økonomiske midler til at drive<br />

arbejdet kommer derfra. Hvad har det betydet<br />

for diakoniens udvikling, syn på sig selv og<br />

handlekraft? Er vi blevet for strømlinede, er vi<br />

blevet for pæne? Har vi mistet evnen til at vove<br />

at satse på andre områder end dem, som ministeriets<br />

puljer melder ud? Mindsker diakonien<br />

sin evne til at se skarpt og klart? Er der mennesker<br />

vi svigter derved?<br />

3: Den tredje og sidste<br />

”Samarbejde som et udviklingspotentiale”<br />

”Nanna Øland Fabricius,<br />

24 årigt popidol<br />

med kærlighed til scenen<br />

forvandlede krise<br />

til kometkarriere”, sådan<br />

lød overskriftet i bladet<br />

”Next Station”. Og hvordan<br />

gjorde hun det? En rygskade satte stopper<br />

for en balletkarriere, og hun begyndte at synge<br />

og har netop udgivet sin første CD. Uden erfaring<br />

hoppede hun ud i samarbejde med alle mulige.<br />

Den kreative proces blev kollektiv. ”Nogle dage<br />

sidder jeg sammen med en computernørd, andre<br />

dage med en singer-songwriter og indimellem<br />

med stjernerige Grammyvindere.” Nogle er<br />

DIAKONbladet 7<br />

fuldstændig uinteresseret i hvem Nanna er, men<br />

det forhindrer dem ikke i at lave sange sammen!<br />

”Det har faktisk været helt befriende at tage mig<br />

selv mindre højtidelig. Samarbejdet har udviklet<br />

sig ligesom at bruge en muskel. Jo mere man<br />

bruger den, des større og stærkere bliver den,<br />

og når den gode ide dukker op, er det bare at<br />

plukke den”.<br />

Jeg tænker ofte på om vi i diakoni-danmark overser<br />

udviklingspotentialer, der vil ligge i samarbejde<br />

med andre arbejdsgrene, som ikke traditionelt<br />

er samarbejdspartnere, som fx Jan Lindhardt<br />

indledte med fiskeindustrien. Og hvad<br />

med os selv, – organisationer og uddannelsessteder,<br />

– hvad går vi og diakonien glip af ved ikke at<br />

samarbejde nærmere. En kollektiv kreativ proces,<br />

som Nanna beskriver, hvor det ikke betyder<br />

noget hvem vi er, men hvor diakoniens muskel<br />

kunne vokse og blive stærk. For, som Nanna<br />

siger: ”Når den gode ide dukker op, er det bare<br />

at plukke den”, – ikke for at markedsføre os selv,<br />

men for at tjene vores næste.<br />

Conny Hjelm,<br />

Leder af Institut for<br />

Diakoni og Sjælesorg.<br />

TEMA


8 DIAKONbladet<br />

Diakonal identitet<br />

i et postkristent samfund<br />

På trods af, at vi stadig roser os af at være et samfund<br />

baseret på kristne værdier, må vi erkende,<br />

at vi præges af ikke kristne værdier og holdninger<br />

og noget-for-noget-tænkning. En tiltagende<br />

egoisme kræver sit. Hvad får jeg selv ud af det?<br />

Kan det nu betale sig for mig? Dette ræsonnement<br />

om lønsomhed er blevet et væsentligt argument i<br />

sig selv. Denne tænkning har bredt sig i samfundet,<br />

så der nu stilles strenge krav til selv de svageste<br />

i samfundet. Nu kan du ikke længere bare<br />

få understøttelse eller kontanthjælp, hvis du har<br />

været så uheldig at miste dit arbejde eller ikke at<br />

kunne følge med. Nu stilles der krav om at være<br />

aktivt jobsøgende eller om aktivering, hvis du vil<br />

modtage ydelser fra det off entlige. Noget for noget<br />

tænkningen har bidt sig fast. Den off entlige<br />

forvaltning synes at blive mere og mere kold og<br />

følelsesløs. Frem for alt skal reglerne følges. Den<br />

enkelte medarbejder har ikke længere frihed til<br />

at udøve sit skøn og agere i den konkrete situation.<br />

Kontrolsamfundet kræver sit. De varme hænder<br />

bliver færre og travlere. Vi bliver alle påvirkede,<br />

og samfundet bliver mere umenneskeligt.<br />

Den barmhjertige samaritaner kan ikke længere<br />

stoppe op og tage sig af den berøvede og forslåede.<br />

Han må haste videre som de andre. For den<br />

overfaldne har intet at betale til gengæld.<br />

En konsekvens er, at det kristne menneskesyn<br />

og diakonien bliver anfægtet og udfordret. Menneskers<br />

dybeste behov kan aldrig tilgodeses i<br />

December 2009<br />

en noget-for-noget-relation. Derfor må vi som<br />

kristne gøre op med noget-for-noget-tænkningen.<br />

Diakoni vil altid være at skulle give noget<br />

for ingen ting ud fra hjertets imperativ: Du skal<br />

elske dit medmenneske, som om det var dig selv.<br />

Alene af den grund er den et stærkt modbillede<br />

til den herskende tidsånd.<br />

Et andet forhold, der gør sig gældende i det postkristne<br />

samfund, er en stærk fokusering på personlig<br />

og individuel identitet. Det gælder for den<br />

enkelte om at finde den helt rigtige og specielle<br />

udgave af sig selv. I denne søgen risikerer man<br />

at blive dybt skuff et. Tænk, hvis man nu ikke finder<br />

noget helt rigtigt, specielt eller spændende?<br />

I mit arbejde som psykolog og sjælesørger har<br />

jeg mødt mennesker, som er blevet dybt ulykkelige,<br />

ensomme og deprimerede af en sådan indadrettet<br />

søgen.<br />

Sandheden er, at vi bliver til og får identitet i<br />

kraft af vore relationer til andre. Uden manden,<br />

der var blevet overfaldet af røvere, var samaritaneren<br />

kun samaritaner. Han kunne aldrig blive<br />

barmhjertig gennem en egen indre søgen. Den<br />

personlige identitet udvikles i personens relationer<br />

med Gud og medmennesker. Netop dette<br />

relationelle forhold er diakoniens hjemmebane.<br />

En anden afsporing i noget-for-noget-samfundet<br />

er en sammenkobling af arbejde og identitet.


December 2009<br />

Denne sammenkobling er efterhånden blevet så<br />

stærk, at man ofte sætter lighedstegn mellem de<br />

to, så din identitet defineres som det, du er og<br />

det, du præsterer i dit arbejde. Konsekvensen<br />

er: Uden præstationer ingen identitet, som er<br />

værd at tale om. Men også det er en vildfarelse.<br />

Denne sammenkobling af arbejde og identitet<br />

gør individet meget sårbart, og den er ikke spor<br />

kristen, når man ser på menneskelivet i evangeliets<br />

lys. Her handler det for den enkelte om at<br />

være den, du er som et Guds barn, og ikke om<br />

at præstere en hel masse og først blive til noget,<br />

når du har leveret præstationerne.<br />

Derfor oplever vi, at mennesker bryder sammen<br />

af stress og kommer i identitetskrise, når de mister<br />

deres arbejde eller ikke formår at leve op<br />

til alle præstationskravene. Fx det krav, at man<br />

skal have et meningsfuldt arbejde for at have<br />

en identitet, der er værd at tale om. Men også<br />

det er en vildfarelse. En ret evangelisk forståelse<br />

af identitet er, at du må være den, du er som<br />

et værdifuldt Guds barn, forud for alle præstationer.<br />

Som Gud svarer Moses ved den brændende<br />

tornebusk: Jeg er den jeg er!, på spørgsmålet:<br />

Hvem er du? På samme måde må du og jeg som<br />

mennesker, skabte i Guds billede, hver især være<br />

dem, vi er. Identitet er således lig med eksistens.<br />

Alene det at være til giver sand identitet.<br />

Af Anton Eg Andersen<br />

DIAKONbladet 9<br />

Vi vender tingene på hovedet, når vi kræver præstationer<br />

af hinanden, før vi vil bekræfte identitet,<br />

og vi ender som slaver af vore egne selvopfundne<br />

regler. Løsningen er at vende tilbage til<br />

Guds nåde, hvor vi får alt for ingenting. Vi må<br />

vende tilbage til at være Guds børn, som får alt<br />

af ham ud af hans nåde og kærlighed.<br />

Hvad det betyder at have sin identitet i at være<br />

et elsket Guds barn, og hvilke konsekvenser det<br />

må have at se sit medmenneske, som om det var<br />

dig selv, og være parat til at give uden tanker om<br />

at skulle have noget til gengæld, er noget, som<br />

der ingen færdige svar gives på. Der må være<br />

tale om en stadig løbende proces, hvor man må<br />

være i dialog med sig selv, Vorherre og ens medmennesker.<br />

Fordi vi selv har fået alt for intet af ham, som elskede<br />

os først, må vi skrotte alle vores nogetfor-noget-regnskaber,<br />

og lade hjertets imperativ<br />

byde os at praktisere diakoni af glade, givende<br />

hjerter.<br />

Netop derved vil den sande diakonale identitet<br />

komme til syne og blomstre. Og samfundet omkring<br />

os trænger gevaldigt til at se det som et<br />

modbillede på en kold og menneskefjendsk kultur<br />

og som et eksempel til efterfølgelse.<br />

TEMA


10 DIAKONbladet<br />

Kirken fortjener at få diakonien tilbage !<br />

December 2009<br />

Diakoni er næsten blevet et fremmedord i sin egen sammenhæng i kirken, og går i stedet<br />

under betegnelsen “kirkens sociale arbejde”. Både de diakonale organisationer og<br />

folkekirken selv har ofte defineret det således, fordi som det ofte siges “Diakoni forbindes<br />

med noget gammeldags og støvet”. Dette kan man sagtens begræde, når diakoni i<br />

sit indhold netop er kendetegnet af nutid og aktivt nærvær.<br />

Diakoni er blevet et usynligt ord i mange kirkelige<br />

sammenhænge, skønt det i sit indhold<br />

er yderst aktuelt. Ofte går diakoni under betegnelsen<br />

“kirkeligt socialt arbejde”, hvilket er en<br />

skam, fordi der er så meget i diakonien som er<br />

andet end socialt arbejde og som er et svar ind<br />

i nutidens efterspørgsel efter “hvem er jeg og<br />

hvad er mit livsformål?“<br />

Man kan spørge sig selv, om der er så stor grund til<br />

at undres, for er der, når alt kommer til alt egentlig<br />

forskel på almindelig t godt socialt arbejde og<br />

diakoni? Kan det kommunale værested ikke være<br />

lige så godt et arbejde og hjælpe lige så mange<br />

mennesker som et diakonalt værested kan?<br />

Det umiddelbare svar er, at jo, det almindelige<br />

sociale arbejde har lige så stor berettigelse og<br />

er lige så fagligt kompetent et tilbud til borgere<br />

som det diakonale.” Det er ikke der forskellen<br />

ligger, det ligger i synet på hvad der giver mennesket<br />

værdi og værdighed.<br />

Med grundloven kom forpligtelsen til at det offentlige<br />

skulle tage sig af nødlidende, og det udmøntede<br />

sig bla. i at der blev krævet noget af den<br />

enkelte borger til gengæld for ydelsen. I perioder<br />

kunne man ikke gifte sig eller stemme, hvis<br />

man fik fattighjælp. Her omgikkes man hinan-<br />

den efter parolen ”noget for noget”. Dette gælder<br />

stadig, Er der ikke for nyligt igen kommet et<br />

forslag om, at man kan miste sin stemmeret, hvis<br />

man får kontanthjælp? Kravet om handleplaner,<br />

der kan føre én videre til arbejde eller selvforsørgelse<br />

er også et udtryk for dette. Her kommer<br />

menneskets værdighed af at man har noget at<br />

yde til gengæld for det man modtager.<br />

Diakonien ser anderledes på mennesket. Her<br />

har mennesket værdi, ikke fordi det kan yde noget,<br />

men fordi det er til. Her skal der ikke tilføres<br />

noget, for at man kan betyde noget, men her<br />

indregnes den værdi og værdighed der er i, at<br />

man er skabt. Her hedder det ikke noget for noget,<br />

men “nåde for nogen”. Det betyder, at synet<br />

på hjælpen ikke i første omgang handler om at<br />

forandre mennesket eller føre det “videre i livet”,<br />

men om at mødes ligeværdigt.<br />

Sådan diakoni ... og sådan diakoni !<br />

Diakoniens konkrete udtryk ænder sig med samfundsforandringerne.<br />

Tidligere handlede diakoni<br />

mest om den fysiske nød, hvor man uddelte<br />

tøj og mad. Og det er den måske på vej til igen...<br />

I mange år har det primært handlet om menneskets<br />

ensomhed, eksistensberettigelse og værdighed.<br />

Har jeg nogen betydning og er jeg noget<br />

værd for nogen?


December 2009 DIAKONbladet 11<br />

I diakoniens arbejdsfelt har et mennesket ofte<br />

ikke så meget at komme med og indgå i et ”noget<br />

for noget” forhold. Når livet ikke blev til det,<br />

man håbede eller man ikke magtede det, man<br />

selv gerne ville, og ender på samfundets eller familiens<br />

skyggeside. Her er diakonien imidlertid<br />

på hjemmebane, og læner sig op ad kristendommens<br />

syn på mennesket, at det ikke skal tilføres<br />

noget, for at have værdi, men tilregnes den værdi<br />

man har i og med at man er skabt. Et menneskes<br />

eksistensberettigelse er ikke begrundet<br />

i hvordan man er eller hvad man kan præstere,<br />

men i og med at man er til. At man trækker vejret,<br />

så at sige.<br />

Diakoniens særlige faglige kompetencer handler<br />

om at kunne være nær mennesker, sådan<br />

som vi er og tilregne livet værdighed sådan som<br />

det nu er. Dette er diakoniens særlige faglighed,<br />

som bygger på tre kompetencer; nærhedskompetence,<br />

væredygtighed og værdirationalitet.<br />

Nærhedskompetence er en personlig integritet<br />

til at komme nær og forblive nærværende, især<br />

Artiklen<br />

i de livssituationer, der er umiddelbart uløselige<br />

og uforståelige, mens væredygtighed indebærer<br />

at være fortrolig med væren som et fagligt redskab<br />

på linje med handling og viden og at kunne<br />

anvende dette på en professionel måde.<br />

Værdirationalitet har som udgangspunkt, at<br />

handlinger har en værdi i sig selv, uafhængigt af<br />

om de fører til et bestemt mål. Det knytter sig<br />

til miljøer, hvor det medmenneskelige møde er i<br />

fokus. Værdirationalitet forudsætter en bevidsthed<br />

om egne værdier, en evne til at bevæge sig<br />

i forskellige værdisæt og til at kunne implementere<br />

værdier.<br />

Kirken fortjener at tage diakonien tilbage<br />

Kirken fortjener at få diakonien tilbage, fordi<br />

diakoni er mere end socialt arbejde. Kirken fortjener<br />

at diakonien kan udleve sit fulde potentiale<br />

for menneskets skyld. Det nutidige menneskes<br />

skyld!<br />

Institutleder Conny Hjelm<br />

i sin helhed kan læses og/eller downloades på<br />

www.diakonforbund.dk TEMA


12 DIAKONbladet<br />

Udfordringer til diakonien i dag<br />

Morten Miland Samuelsen (Sognepræst)<br />

• At nedbryde de middelklasse kristnes skepsis overfor<br />

underklassen, så man ser dem som brødre og søstre,<br />

i stedet for nogen, der selv er ude om det.<br />

• At give diakoniens modtagere mulighed for, at være<br />

subjekt i eget liv.<br />

Preben Bakbo Sloth<br />

(Bestyrelsesmedlem i Den Folkekirkelige Aidstjenste)<br />

• Diakoni bør være lige så radikal i dagens <strong>Danmark</strong>,<br />

som Jesus var i sin samtid.<br />

Birgit Fredgård (Diakon)<br />

• Diakonien skal være synlig, – også i kirkeligt regi.<br />

• At gøre ordret diakoni velkendt.<br />

Bitten Petersen<br />

(Udviklingskonsulent i Samvirkende Menighedsplejer)<br />

• Der er brug for meget mere diakoni,<br />

– krisen gør at der er mange flere fattige.<br />

• Flere sociale problemer, som ikke nødvendigvis<br />

hører hjemme i kirkeligt regi.<br />

Lissie Forgillo (Formand for en lokal menighedspleje)<br />

• I dag er der brug for, at diakoni er andet end væresteder<br />

og samvær.<br />

• Opgaver som tidl. har været off entlige, må nu løftes i<br />

diakonalt regi, i det omfang det er muligt.<br />

December 2009


December 2009<br />

Nyt fra Institut for Diakoni og Sjælesorg<br />

Nogle har nok undret sig…<br />

Flere steder har man i de seneste måneder kunnet<br />

læse at Instituttet var lukningstruet. Dette er<br />

imidlertid stærkt overdrevet. Heldigvis. Tværtimod,<br />

så er dette efterår det travleste vi har haft<br />

i flere år.<br />

Ledelse og værdier i diakonale organisationer<br />

I samarbejde med Metropol, <strong>Danmark</strong>s Forvaltningshøjskole<br />

har vi oprettet et tilbud til ledere<br />

og mellemledere i diakonale/kristne organisationer.<br />

Det er første gang i <strong>Danmark</strong>, at man nu<br />

kan tage moduler på Diplomniveau, som er målrettet<br />

de diakonale værdier. 11 personer startede<br />

i september og har nu afsluttet det første modul<br />

og skrevet den første opgave.<br />

Tue Sanderhage, som er kursusleder på uddannelsen,<br />

siger: ”Jeg var<br />

rigtig spændt på dette, og<br />

kan sige at det har været<br />

meget spændende at undervise<br />

en så værdimæssig homogen<br />

gruppe. Vi har fået<br />

mange dybe samtaler, og det<br />

er helt tydeligt at deltagerne<br />

Tue Sanderhage.<br />

er vant til at operere med de<br />

dybere værdier i livet. Især<br />

er det kommet til udtryk, når vi har talt om den<br />

filosofiske tilgang til ledelse. ”<br />

Nu er første modul ”Personligt ledelskab”<br />

gennemført. Det har været en krævende mundfuld<br />

med introduktion af flere forskellige ledelsesteorier.<br />

Som Tue Sanderhage siger med stolthed<br />

i stemmen: ”Ja, vi ved godt at dette modul<br />

er krævende, og vi har også lagt niveauet højere<br />

hos os end det typisk er hos andre udbydere.<br />

DIAKONbladet 13<br />

Imidlertid er vore elever dygtigere fordi de i det<br />

videre forløb har et bredere fagligt grundlag at<br />

gå videre på.”<br />

I det nye år kommer to koncentrerede dage om<br />

diakoniens grundlag og teologi, samt diakoniens<br />

faglighed og kompetence. Dertil det sidste modul,<br />

som er bl.a indeholder spændingen mellem<br />

at være en diakonal arbejdsplads og være i samspil<br />

med det off entlige, – dertil også dimensionen<br />

med ledelse af frivillige.<br />

Læs mere på:http: //diakoni.filadelfia.dk/LinkClick.a<br />

spx?fileticket=mBs5uWTU5qw%3d&tabid=1261<br />

Der kommer nye datoer for 2010 snarest.<br />

Samarbejde med Vedbygård<br />

Instituttet har gennem<br />

sensommeren forhandlet<br />

sig frem til et lovende<br />

samarbejde med Vedbygård,<br />

som er en gammel<br />

herregård, der ligger<br />

8 km fra Dianalund i<br />

Ruds Vedby. Den ejes af<br />

Den Danske Diakonis-<br />

Pia Thøgersen er den nye<br />

sestiftelse og har i man-<br />

drivkraft på Vedbygaaard<br />

ge år været rehabilitering<br />

for ældre.<br />

Baggrunden for samarbejdet er den situation<br />

at værelsesfløjen på gæstehjemmet efter sommerferien<br />

blev ramt af en sætningsskade og<br />

man derfor besluttede helt at lukke værelsesudlejningen.<br />

Dog kan man i et vist omfang stadig


14 DIAKONbladet<br />

stille værelse til rådighed til forældre, der er indlagt<br />

sammen med deres barn. Men der er ikkeovernatningsmulighed<br />

kursister, foredragsholdere<br />

og festdeltagere, som før i tiden.<br />

Da Vedbygård på samme tid ønskede at udvide<br />

sit tilbud til også at omfatte kursusafholdelse,<br />

så ”fandt vi hinanden” så at side. Konkret betyder<br />

det for Instituttets del, at vi fra 2010 bruger<br />

Vedbygård som fast samarbejdspartner i forbindelse<br />

med vore kurser.<br />

Børnesorggruppen<br />

Vores børnesorggruppe er det arbejde, som<br />

vi gennem årene har kæmpet mest for at kunne<br />

opretholde. Den er for den størst part drevet<br />

af tilskud fra fonde og private, og i år har vi virkeligt<br />

mærket finanskrisen. Ud over tilskuddene<br />

ude fra har enkelte kommuner betalt for at<br />

børn kunne deltage i gruppen, men dette er næsten<br />

ophørt. Kommunerne har ikke pengene og<br />

må spare, selvom det er småpenge, hav et barne<br />

deltagelse i en sorggruppe koster, og alle ved<br />

at deltagelse i en sorggruppe når fx den ene forældre<br />

har taget sit eget liv er en meget god økonomisk<br />

langtidsinvestering. Og hvis vi skal tale<br />

barnets sag, så har ethvert barn eller voksen<br />

brug for et ”frirum”, hvor man kan dele sin sorg,<br />

uden at være forsigtig, fordi man er bange for at<br />

gøre den tilbageblevne forældre ked af det.<br />

I år er det lykkedes at få 75.000 indtil nu, men<br />

der er lang vej til de ca. 200.000 kr som driften<br />

af gruppen koster.<br />

Imidlertid har Tove Videbæk, inviteret os til<br />

deltage i en fjernsynsudsendelse, som sætter fokus<br />

på problematikken. Og det er vi meget glade<br />

og taknemmelige for. Optagelserne foregår den<br />

10. december.<br />

SJAELmodellen<br />

• SJAELmodellen er udviklet på baggrund af praktiske erfaringer fra<br />

samtaler.<br />

• På Institut for Diakoni og Sjælesorg har vi gennem snart 20 år talt<br />

med mennesker i svære og tunge livssituationer. En<br />

gennemgående erfaring har været, at de personer som havde<br />

kontakt til deres livsværdier, fik adgang til ressourcer, der lå<br />

umiddelbart udover det enkelte menneskes formåen.<br />

• Denne livgivende ressource ønskede vi at integrere i enhver<br />

samtale og derfor blev vi meget optaget af, om det var muligt at<br />

udvikle en model, som gav den hjælpsøgende kontakt til sine<br />

livsværdier.<br />

• SJAELmodellen egner sig både til samtaler, hvor den<br />

hjælpsøgende er meget bevidst om sine værdier og til den, som<br />

ikke er sig dem bevidst.<br />

• Modellen interagerer selvsagt også med de andre aspekter af livet,<br />

så som de psykiske, fysiske og sociale.<br />

• Det særlige med denne model er det bevidste arbejde med<br />

muligheden for at integrere det livgivende, som er knyttet til den<br />

enkeltes værdigrundlag.<br />

Sjælesorgsuddannelsen forløber over to år og består af 3 kursusdøgn<br />

det første år og 6 kursusdøgn det andet år.<br />

2010: Samlingerne ligger 9.4 kl. 19.00 - 10.4 kl. 18.00: 18.5 kl. 19.00 –<br />

19.5 kl. 18.00: 29.10 kl. 19.00 - 30.10 kl. 18.00. PRIS: 5.500 kr.<br />

Temaer: Indføring i sjælesorg, par og familie, samtalen som værktøj,<br />

indføring i SJAELmodellen.<br />

Dertil øvelser i at være i en samtalesituation, samt vejledning derpå.<br />

2011: Samlingerne ligger 11.1 kl. 19.00 - 13.1 kl. 18.00: 8.3 kl. 19.00 –<br />

10.3 kl. 18.00: 6.9 kl. 19.00 - 8.9 kl. 18.00. PRIS: 9.300 kr.<br />

Temaer: Tab og sorg, lidelse og smerte samt mening og håb.<br />

Dertil øvelser i at være i en samtalesituation, samt vejledning derpå.<br />

Henvendelse:<br />

Institut for Diakoni og Sjælesorg<br />

Kolonivej 19, 4293 Dianalund<br />

Tlf. 58271255 - email: info@diakoni.dk<br />

December 2009<br />

Efteruddannelse i diakoni<br />

Som altid kan vi bruge flere elever til vores efteruddannelse<br />

i diakoni!!! Så kender du nogen,<br />

der er interesseret i uddannelsen, så giv gerne<br />

et lille hint.<br />

Dog er vi nu sikre på at starte et hold op til januar,<br />

og vi glæder os rigtig meget til at få nye elever<br />

i huset oveni de 17 vi har i forvejen.<br />

Læs mere: http://diakoni.filadelfia.dk/Efteruddannelserogkurser/Diakonifagligefteruddannelse/tabid/1258/Default.aspx<br />

NY sjælesorgsuddannelse!<br />

– ud fra SJAELmodellen, som bevidst integrere<br />

det livgivende, som er knyttet til den enkeltes<br />

eget værdigrundlag.<br />

Uddannelse i sjælesorg<br />

<br />

Institut for Diakoni og Sjælesorg<br />

www.diakoni.dk<br />

http://diakoni.filadelfia.dk/LinkClick.aspx?filetick<br />

et=Rnmc%2fsZc1lA%3d&tabid=1262<br />

Læs mere på www.diakoni.dk


December 2009<br />

© www.svinget-grafik.dk<br />

“Fredfyldt Jul ønskes<br />

af os alle på Institut<br />

for Diakoni og Sjælesorg”<br />

Familieopstilling<br />

- en metode til forsoning for den<br />

enkelte med sin familie.<br />

Workshop 8.-9. maj 2010 med<br />

Conny Hjelm og Ele Bonde.<br />

Én konfl ikt - to vindere<br />

- et praktisk grundkursus<br />

i at lære at løse konflikter<br />

4.-5. maj<br />

DIAKONbladet 15<br />

Diakonforbundet Filadelfi a<br />

indbyder til samvær<br />

i forbindelse med<br />

Diakoniens dag 2010<br />

Søndag d. 7. februar kl. 10.30<br />

gudstjeneste i Timring kirke,<br />

ved Per Toftdahl<br />

Derefter tager vi til Møltrup Optagelseshjem<br />

hvor vi spiser middag, pris kr. 60,-<br />

Der vil ligeledes blive serveret<br />

en kop kaff e.<br />

Forstander Ebbe Larsen, som er<br />

indvalgt i stiftets udvalg for diakoni,<br />

vil fortælle om Møltrup optagelseshjem<br />

og der vil være mulighed for en<br />

rundvisning.<br />

Af hensyn til maden<br />

er tilmelding nødvendig.<br />

Tilmelding senest 29. januar 2010 til<br />

Frede Follmann tilf: 98561679 eller<br />

98562555. E-mail: frf@blaakors.dk<br />

Indlæg fra læserne<br />

Der er indkommet læserindlæg<br />

fra Peter Laugesen.<br />

Det findes på hjemmesiden<br />

www.diakonforbund.dk


16 DIAKONbladet<br />

Stemmen ovenfra<br />

– små refl ektioner i tiden –<br />

”Hvad betyder det, der står på dit armbånd?”,<br />

spurgte en af de meget talende konfirmandpiger<br />

forleden i konfirmandtimen. Jeg svarede, at et sådant<br />

armbånd er mange konfirmander glade for<br />

– ja, såmænd også voksne, – og at bogstaverne på<br />

det vævede armbånd – WWJD – betyder: WHAT<br />

WOULD JESUS DO? – (HVAD VILLE JESUS GØRE<br />

?) . – Til min bemærkning om, at det kan være er<br />

godt at tænke på , hvis man er i tvivl om, hvad man<br />

skal gøre i en eller anden situation, – ja, da svarede<br />

hun prompte: ”Jeg aner ikke, hvem ham Jesus<br />

er eller hvad han har gjort eller vil gøre !” – ”– Og<br />

for øvrigt tror jeg ikke på Gud, men vil bare konfirmeres<br />

for at få en fest – ” – WWJD ? blev aktuel<br />

her – og i så mange andre situationer.<br />

I lokal TV blev forleden vist et glimt fra et af vore<br />

plejehjem, hvor en frustreret ansat fortalte om,<br />

at man nu måtte give de ældre en større ble på<br />

hver aften, så de kunne klare sig til næste morgen!!.<br />

– Hvad gør vi ? – Hvem stemmer vi på ? –<br />

Hører vi stemmen ovenfra? – WWJD? – Udsendelsen<br />

fik igen tankerne tilbage til den ydmygende<br />

behandling, min beskedne mor også var<br />

udsat for sin sidste tid på et plejehjem. – Men der<br />

skulle en drøm til, før jeg fik handlet ! – ”Vis mig<br />

din vej, – og giv mig mod til at gå den”.<br />

Da jeg endelig kommer på besøg, ser jeg ”Englen”<br />

sidde kærligt snakkende, tæt ved siden af<br />

vores 101-årige veninde på den lille stue. ”Englen”,<br />

som er næsten blind og godt oppe i 90erne<br />

kommer trofast på besøg HVER onsdag, – forsigtigt<br />

gående med sin rolator! – Et så smukt ritual.<br />

– Hun ved det: WWJD!<br />

December 2009<br />

Der var igen hårdt brug for en snak med min<br />

afrikanske veninde (FN kvoteflygtning) efter<br />

hendes ikke særlig behagelige samtale med en<br />

af kommunens ansatte. Hvad er det dog, vi byder<br />

vore nydanske borgere? også dem vi selv har<br />

hentet hertil med fly! – WWJD? – Nå ja, og andre<br />

sender vi ud af landet med fly!<br />

Ja, hver dag får vi hver især vore udfordringer at<br />

tage stilling til, og da kan det være godt at tænke:<br />

WWJD? – Men det er jo ikke nok at TÆNKE,<br />

– hvad GØR VI? – Gud hjælpe os at gøre en forskel!<br />

Måtte vi i denne tid igen høre englens stemme<br />

ovenfra: ”– I dag er der født jer en FRELSER –” –,<br />

og glæde os over, at vi – modsat konfirmanden -<br />

har erfaret, hvem HAN er, – ved, at JESUS gav os<br />

sin hele kærlighed, og ønsker at vi rækker den<br />

kærlighed videre.<br />

”Vi har og en ledestjerne,<br />

og når vi den følger gerne,<br />

kommer vi til Jesus Krist ”<br />

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne ønske alle diakoner,<br />

venner og samarbejdspartnere en glædelig<br />

julefest med Jesus som hyttegæst, – og et velsignet<br />

2010 med tak for gode samvær og givende fællesskab<br />

i 2009!<br />

Sonja Mahler<br />

Bestyrelsesmedlem i Diakonforundet Filadelfia


December 2009<br />

Seneste nyt fra Diakonhøjskolen i Århus<br />

Af Anita W. Petersen<br />

Der sker hver dag mange spændende ting på<br />

Diakonhøjskolen. De studerende har i øjeblikket<br />

travlt med projekter og eksaminer, samtidig<br />

har vi næsten dagligt huset fuld af kursister,<br />

og en renovering af spisesal og skolens auditorium<br />

skal også lige klemmes ind i kalenderen.<br />

Jo, renoveringen er i fuld gang og det pynter.<br />

Ikke mindst det nye ovenlys i spisesalen og en<br />

helt ny og hvid skydedør mellem spisesalen og<br />

auditoriet har gjort lokalerne langt mere lyse og<br />

lette. Diakonhøjskolen modtog til renoveringen<br />

i foråret 2009 1,1 million kr. fra A.P. Møller og<br />

Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene<br />

formål.<br />

DIAKONbladet 17<br />

Sportsdag på Diakonhøjskolen<br />

I forbindelse med semesterstart og 32 nye studerende<br />

på 1. semester og årskurset tilsammen,<br />

var der basis for en ægte fight i diverse sportsdiscipliner<br />

som fx fodbold, beachvolley, petanque<br />

og kroket. Således havde skolens sportsudvalg<br />

inviteret til semesterbattle, og hvert semester<br />

og medarbejderne skulle være klædt ud. Medarbejderne<br />

skulle naturligvis være klovne! Kan du<br />

gætte, hvem det er?<br />

Studiedage (hjemkald)<br />

i forbindelse med 1. praktikperiode<br />

Skolen har tradition for at invitere spændende<br />

gæstelærer i forbindelse med studiedagene,<br />

som tidligere hed ”hjemkald”, hvor de studeren-


18 DIAKONbladet<br />

Vil du bygge mennesker op?<br />

– nye visitkort fra Diakonhøjskolen<br />

Ring til Diakonhøjskolen og få tilsendt de flotte nye<br />

visitkort, som du fx kan dele ud til de unge mennesker<br />

i din kirke. Alle nye visitkort kan ses på skolens<br />

hjemmeside. Her ser i et af dem:<br />

Kursus i Sjælesorg på Diakonhøjskolen<br />

fra den 15. – 17. marts 2010<br />

Kurset er åbent for alle diakoner og andre<br />

med interesse for sjælesorg, eksistentielle<br />

samt religiøse temaer, og som gerne vil have<br />

redskaber til at kunne samtale med mennesker<br />

om livets store spørgsmål.<br />

December 2009<br />

de ude i praktikken får tid til refleksion og relevante<br />

input sammen med deres vejledere. Denne<br />

gang havde skolen inviteret lektor Thomas<br />

Kruse fra Peder Sabroe Seminarium, som underviste<br />

under overskriften: ”Rummet er den tredje<br />

pædagog. Om de fysiske rammers med- og modspil<br />

til pædagogikken, vi udfolder.” Samtidig med<br />

foredraget blev de studerendes rumlige og kreative<br />

sans rent konkret udfordret, og alle måtte<br />

ned på gulvet for at tegne sammen.<br />

Bliv diakon - og gør en forskel<br />

Har du lyst til at blive pædagog og arbejde med børn og<br />

unge, hjemløse, socialt udsatte, handicappede, kirkeligt arbejde,<br />

sindslidende eller mennesker med sociale problemer?<br />

Så tag din pædagoguddannelse på Diakonhøjskolen i Århus.<br />

Uddannelsen giver adgang til enhver form for diakonalt og<br />

pædagogisk arbejde.<br />

Læs mere på www.diakonhojskolen.dk<br />

Diakonhøjskolen • Lyseng Allé 15 • 8270 Højbjerg<br />

86 27 41 22 • info@diakonhojskolen.dk<br />

VIL VIL DU DU<br />

BYGGE BYGGE<br />

MENNESKER MENNESKER<br />

OP? OP?<br />

Tilbud om kurser<br />

på Diakonhøjskolen i 2010<br />

Kursus i Diakoni og Samfund<br />

fra den 7. – 8. april 2010<br />

For medarbejdere i diakonale organisationer,<br />

der lader sig udfordre af aktuelle problemstillinger<br />

i det diakonale arbejde. Kurset sætter<br />

også fokus på diakoniens udspring og virkningshistorie.<br />

Programmer tilsendes ved henvendelse til<br />

skolen på telefon: 8627 4122 eller se mere på<br />

www.diakonhojskolen.dk under kurser.


December 2009<br />

Fremtidens Diakonforbund …<br />

På årsmødet 2009 blev det<br />

besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde<br />

omkring fremtidens<br />

diakonforbund. Har vi<br />

de rigtige strukturer og vedtægter,<br />

eller er der brug for<br />

Klaus Kühne nye måder at gøre tingene på?<br />

Årsmødet besluttede, at udvalget<br />

skulle bestå af 3 medlemmer<br />

fra forbundets bestyrelse samt 2 almindelige<br />

medlemmer af Diakonforbundet.<br />

Klaus Kühne er formand for udvalget, der i øvrigt<br />

består af: Leif Bønning, Lisbeth Frost Skals,<br />

Solveig Kühne og Jens Maibom Pedersen (sekretær<br />

for udvalget).<br />

Møde i Diakonforbundet<br />

DIAKONbladet 19<br />

Udvalget har indtil videre afholdt to møder og<br />

vendt mange forskellige spørgsmål:<br />

Burde man ”slanke” Diakonforbundet og vælge<br />

færre bestyrelsesmedlemmer? Burde man ændre<br />

på ”stiftsstrukturen” og vælge bestyrelsesmedlemmer<br />

på generalforsamlingen? Burde<br />

man nedsætte valgperioden fra 4 til 2 år? Burde<br />

man forlade konvent-idéen og i stedet for lave<br />

”diakoni-celler” rundt omkring i landet? Burde<br />

man udlicitere en række praktiske arbejdsopgaver<br />

til Diakonhøjskolen? Burde man udgive en<br />

række elektroniske nyhedsbreve samt kvartalsvise<br />

nyhedsbreve til relevante faggrupper i stedet<br />

for Diakonbladet? Burde man bruge e-mails<br />

endnu mere i kommunikationen? Burde man…<br />

Du er VELKOMMEN<br />

Til at give dit besyv med.<br />

Følg med i debatten på<br />

www.diakonforbund.dk<br />

og send en e-mail til<br />

udvalgets formand på<br />

kuhne@mail.dk


20 DIAKONbladet<br />

Mysteriet om guldhornene – gudernes hævn<br />

Kreativt projekt på 3. semester,<br />

efteråret 2009<br />

Af Anita W. Petersen<br />

En dag med sol og høj blå himmel mødte over<br />

300 mennesker, hvoraf de 150 var børn fra børneinstitutioner<br />

i Århus, op for at overvære 3.<br />

semesters opførelse af ”Mysteriet om guldhornene…<br />

gudernes hævn.” Publikum blev guidet<br />

rundt af en forvirret og halvtosset oldtidsprofessor<br />

på jernalderbopladsen, og man oplevede<br />

på nærmeste hold kampen mellem liv og død i<br />

jagten på guld til hornene.<br />

Fortid og nutid blev kædet sammen via en stor<br />

tidsmaskine, som de studerende selv havde bygget,<br />

og som kunne rumme over 50 personer ad<br />

gangen. Her kunne man bl.a. opleve glimt fra alle<br />

tidsaldre via computere.<br />

Derudover var skolens park omdannet til en<br />

jernalderlandsby med levende geder og høns, der<br />

blev serveret mad over bål, og mange flotte detaljer<br />

kunne man finde på Vølvens stav, på guldhornene,<br />

på klædedragterne, på smykker, på drikkehorn,<br />

og der var ulvelyde ved søen, som i dagens<br />

December 2009<br />

anledning var omdøbt til jernalderlandsbyens offermose.<br />

Fantasifuldt totalteater for alle sanser.<br />

De studerende stod selv for skrivningen af manuskriptet,<br />

syning af kostumer og endda sko,<br />

opsætning og udfærdigelse af kulisser, PR m.m.,<br />

hvilket de kun havde knap 3 uger til. Under opførslen<br />

kom nutiden væltende i form af god<br />

rapsang, hurtige biler og rappe piger og drenge.


December 2009<br />

DIAKONbladet 21<br />

Diakonhøjskolen<br />

ønsker alle<br />

en glædelig jul<br />

Der er optag til<br />

diakonpædagoguddannelsen<br />

den 1. februar<br />

og den 1.<br />

august 2010


22 DIAKONbladet<br />

Folkekirkens tjeneste – diakoniens ansigt…<br />

Af Arne Bak, Formand for<br />

Diakonhøjskolens Bestyrelse<br />

I en tid hvor mange kræfter bruges til at diskutere og<br />

forholde sig til folkekirkens placering i samfundet,<br />

kan det være en refleksion værd at minde om, hvad<br />

vi som kirke har som mission i det samfund, vi er en<br />

del af. Fra Diakonhøjskolens udkigspost, hvor vi stiller<br />

som krav til os selv at holde os orienteret om samfundets<br />

udvikling på godt og ondt, forsøger vi at påvirke<br />

i den kontinuerlige samfundsdebat, når det gælder<br />

kirkens område og opgaver, og vil gerne påvirkes,<br />

men ikke af meningsdannere som profilerer sig selv<br />

og ikke sagen.<br />

Vores fokus er altid, de som trænger skal hjælpes,<br />

og diskussionens mål må være at bane vej til en positiv<br />

handling over for de svageste i det land, vi nu er<br />

sat i. Samtidig er landet ikke større, end vi også må se<br />

mere globalt, hvilket vi gør med den Internationale Linie<br />

på Diakonhøjskolen.<br />

Diakonhøjskolens bidrag til Den Danske Folkekirkes<br />

mission er, at vi uddanner diakoner til en tjeneste<br />

blandt mennesker, som er i nød.<br />

Vi uddanner diakoner til tjeneste i folkekirken i alle<br />

de sammenhænge, hvor der er et behov.<br />

Forskellighed gør stærk<br />

Forudsætningen for at vi kan være et uddannelsessted<br />

for mange forskellige studerende, som kommer<br />

fra baggrunde, hvor forskellen i opfattelser i livets store<br />

spørgsmål kan være markante, er, at vi er en samlende<br />

uddannelsesinstitution, hvor vi er åbne i forhold<br />

til optag af studerende.<br />

Årene på Diakonhøjskolen er sammen med de<br />

mange faglige og teologiske input en tid, hvor man<br />

modnes til at få sine selvstændige holdninger til livets<br />

mange spørgsmål.<br />

At være studerende på Diakonhøjskolen betyder, at<br />

man kan være et sted, hvor holdningerne må brydes.<br />

December 2009<br />

På en eller anden forunderlig vis har skolen en formidabel<br />

evne til at samle efter brydninger, på en måde så<br />

de færdiguddannede diakoner går berigede fra skolen<br />

med et stort og meget værdifuldt arbejdsredskab<br />

i bagagen.<br />

Dette vigtigste arbejdsredskab er: – At det enkelte<br />

menneske er værdifuldt og lige meget værd uanset<br />

kald og stand. Forståelsen for hjælpen og tjenesten<br />

er, at man respekterer andres holdninger og tanker,<br />

uden at sætte sig til dommer over, om det nu er<br />

rigtigt eller forkert.<br />

Det store fællesskab omkring Diakonhøjskolen, og<br />

de mange som i en speciel udfordrende periode har<br />

været støtter for vores skole, er der, fordi Diakonhøjskolen<br />

er noget helt specielt.<br />

Stedet emmer af livsglæde, af lyst til at være til og<br />

være en del af et fantastisk fællesskab, som er med<br />

til at bære glæden og bevare kræfterne på diakonens<br />

mangfoldige veje.<br />

Disse veje findes både her i landet og for det bedste<br />

missionsprojekt, vi har i forhold til udlandet, - skolens<br />

internationale linie. På denne linie har vi studerende,<br />

som hentes til landet, bliver ”genopladet” og kan med<br />

ny viden og et nyt netværk drage hjem og være stærkere<br />

i det diakonale arbejdsfelt, man kom fra.<br />

Hjælp ud fra behov,<br />

uden skelen til politiks korrekthed<br />

Diakonhøjskolens fremtid er at være så forskellig fra<br />

alle andre, at den bliver kendt på grund af sin markante<br />

forskellighed. Det samlende sted, et sted hvor vi lader<br />

diskussionen gå; men hvor vi lærer hinanden, at<br />

når meningernes mod har bestået sin prøve, så har vi<br />

et stort og fælles projekt, et projekt som berettiger os<br />

til en fremtid i tjenesten: At vi skal hjælpe de mennesker<br />

i vores samfund, som har behov, uanset om de er<br />

nyere eller ældre danskere, uanset om de er mordere,<br />

kriminelle, misbrugere, prostituerede, gamle og hjælpeløse,<br />

eller dem de andre ikke vil hjælpe, specielt de<br />

som af den ene eller anden grund er udstødt af familie,<br />

samfund og anden social omgang.


December 2009<br />

DIAKONbladet 23<br />

Forretningsorden for Diakonbladet<br />

1. Forretningsorden<br />

Denne forretningsorden beskriver ansvar og kompetence<br />

for Diakonbladets redaktion. Forretningsordenen skal være<br />

i overensstemmelse med gældende vedtægter. Forretningsordenen<br />

vedtages af de to forbundsbestyrelser, og disse kan<br />

i enighed ændre forretningsordenen efter behov. Redaktionen<br />

er forpligtet på at overholde forretningsordenens bestemmelser.<br />

2. Diakonbladet<br />

Diakonbladet udgives i et samarbejde mellem Diakonhøjskolens<br />

Diakonforbund og Diakonforbundet Filadelfia. De to bestyrelser<br />

er udgivere og redaktionen er ansvarshavende.<br />

Redaktionen vælger blandt sine medlemmer en ansvarshavende<br />

redaktør for ét år ad gangen, skiftevis mellem repræsentanter<br />

for Diakonhøjskolens Diakonforbund og Diakonforbundet<br />

Filadelfia.<br />

Diakonbladet er et fælles organ for de to forbund og uddannelsesstederne<br />

Institut for Diakoni og Sjælesorg og Diakonhøjskolen.<br />

Redaktionen samarbejder med redaktionen for<br />

den fælles hjemmeside www.diakonforbund.dk.<br />

Diakonbladet udkommer med fire trykte numre om året i<br />

månederne marts, juni, september og december. Der er indgået<br />

aftaler om, at bladet har en fast fordeling af sider til rådighed<br />

for hvert forbund, fælles sider og temaer.<br />

Redaktionen kan udover det trykte blad arbejde med en internetbaseret<br />

udgivelse, indenfor den økonomiske ramme<br />

og efter orientering af de to bestyrelser.<br />

3. Diakonbladets formål<br />

Diakonbladet skal fremme dialog, viden og engagement i diakonforbundene,<br />

kirken og samfundet om diakoniens og uddannelsernes<br />

fokusområder. I den redaktionelle linje skal<br />

der derfor lægges vægt på at bringe temaer og artikler af<br />

mere generel diakonal og faglig interesse. De direkte medlemsorienterede<br />

interne informationer ønskes primært offentliggjort<br />

på den fælles hjemmeside.<br />

4. Redaktionen<br />

Hvert diakonforbunds bestyrelse udpeger tre medlemmer af<br />

redaktionen, der i alt har seks medlemmer. Den enkelte be-<br />

styrelse kan foretage ændringer i udpegningen af medlemmer<br />

til redaktionen.<br />

Redaktionen har ansvar for at udgive fire numre af Diakonbladet<br />

årligt efter de aftalte terminer. Det er redaktionens ansvar,<br />

at Diakonbladet lever op til sit formål og gældende lovgivning.<br />

Redaktionen tilrettelægger selv sit arbejde og fordeler opgaverne<br />

imellem sig under ansvar over for bestyrelserne.<br />

Beslutning om optagelse eller afvisning af modtagne indlæg<br />

eller artikler træff es af redaktionen, der i forhold til bestyrelserne<br />

har redaktionel frihed. Redaktionen er dog forpligtet<br />

til at indgå i en løbende dialog med bestyrelserne om den<br />

overordnede redaktionelle linje.<br />

Redaktionen orienterer på det årlige fælles bestyrelsesmøde<br />

om status på arbejdet med Diakonbladet.<br />

Redaktionen vælger selv grafisk samarbejdspartner.<br />

5. Økonomi<br />

Diakonbladets budget fastlægges af bestyrelserne efter en<br />

aftalt fordelingsnøgle mellem de to diakonforbund. Redaktionen<br />

er forpligtet til at overholde budgettet, og holde bestyrelserne<br />

løbende orienteret om økonomisk status.<br />

Redaktionen kan optage annoncer i bladet og de indtægter<br />

der opnås gennem annoncesalg tilfalder Diakonbladet.<br />

Såfremt den økonomiske ramme tillader det, kan redaktionen<br />

frit købe bistand til annoncesalg, redaktionel bistand,<br />

journalistiske artikler og fotos.<br />

6. Samarbejdets ophør<br />

Såfremt ét af de to forbunds bestyrelse ønsker at udtræde af<br />

samarbejdet, skal dette ske med et varsel på 6 måneder.<br />

Dato<br />

For Diakonhøjskolens Diakonforbund<br />

Dato<br />

For Diakonforbundet Filadelfia


Afsender: Diakonforbundet Filadelfi a og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2.tv, 2840 Holte<br />

Aktuel bog om diakoni – giv en anderledes julegave<br />

Vedrørende adresseændringer og fødselsdage, så henvises til hjemmesiden www.diakonforbund.dk.<br />

Send en mail til Martin Skipper martin@dinstart.dk for at få koden til medlemsfortegnelsen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!