DIAKONblbladet - Diakonforbundene i Danmark
DIAKONblbladet - Diakonforbundene i Danmark
DIAKONblbladet - Diakonforbundene i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DECEMBER 2009<br />
DIAKONbl bladet 46.<br />
TEMA Udfordringer til<br />
LUFTHUL © www.svinget-grafik.dk<br />
diakoni<br />
Læs side 3-12<br />
6ÅRGANG
2 DIAKONbladet<br />
Diakonforbundet Filadelfi a og Diakonhøjskolens Diakonforbund<br />
www.diakonforbund.dk<br />
> DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE<br />
Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør:<br />
Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre<br />
Tlf. 5826 1147 • E-mail: frk.lund@privat.dk<br />
Diakon/institutleder Conny Pedersen Hjelm<br />
Institut for Diakoni og Sjælesorg, Kolonivej 19, Filadelfia, 4293 Dianalund<br />
Tlf. 5827 1252 • E-mail: cohj@filadelfia.dk<br />
Diakon Merete Henriksen, Nymarksvej 65, 7000 Fredericia<br />
Tlf. 4581 6189 • E-mail: merete.henriksen@mail.dk<br />
Jens Maibom Pedersen, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg<br />
Tlf. 8627 4122 • E-mail: info@diakonhojskolen.dk<br />
Lisbeth Andreassen, Lyseng Alle 15, 8270 Højbjerg<br />
Tlf. 8627 4122 • E-mail: la@diakonhojskolen.dk<br />
Bent Ulrikkeholm, Møllegade 9, 8000 Århus C.<br />
Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com<br />
> DIAKONFORBUNDET FILADELFIA<br />
Forbundet: Forbundssekretær Merete Henriksen<br />
Nymarksvej 65, 7000 Fredericia<br />
Tlf. 4581 6189 • E-mail: merete.henriksen@mail.dk<br />
Formand: Diakon Frede Follmann, Miehesgade 43, 9510 Arden<br />
Tlf. p: 98561679 / a: 98562555 • E-mail: frf@blaakors.dk<br />
> DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND<br />
Diakonsekretær: Lisbeth Andreassen<br />
Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg<br />
Tlf. 8627 4122 • E-mail: la@diakonhoejskolen.dk<br />
Formand: Diakon/soc.pæd. Klaus Kühne<br />
Kløvergade 4, 8722 Hedensted<br />
Tlf. 7589 9100 / 6171 6020 • E-mail: kuhne@mail.dk<br />
> DIAKONBLADET<br />
Adresseændring Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til:<br />
Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte<br />
Tlf. 4541 4315 • E-mail: werner@wittekind.dk<br />
Deadline Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1.<br />
i den foregående måned, gerne via e-mail eller på diskette.<br />
Annoncer Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Grafiske Hus a|s,<br />
E-mail: diakon@werk.dk.<br />
Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm.<br />
Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver.<br />
Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis<br />
redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at<br />
udelade eller forkorte tilsendte indlæg.<br />
Produktion: WERKs Grafiske Hus a|s, Højbjerg<br />
Tlf. 8627 5499 • Email: werk@werk.dk<br />
Næste blad udkommer på tryk/elektronisk marts 2010.<br />
Deadline: 1. februar 2010<br />
I 2010 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec.<br />
Vi minder om, at det af pladsmæssige grunde<br />
ikke altid er muligt at bringe samtlige tilsendte<br />
indlæg i bladet. Savner du noget – så kig på hjemmesiden.<br />
red.<br />
December 2009<br />
Velkommen til et nyt Diakonblad!<br />
Med dette nummer er Diakonbladet<br />
ændret væsenligt! Vi håber med dette<br />
at give Diakonbladet et nyt løft både<br />
når det gælder redaktion, størrelse, layout<br />
og indhold.<br />
Forandringerne betyder at der fremover<br />
gives mest plads til faglige artikler<br />
og meddelelser fra skoler og forbund.<br />
Der vil i større grad blive henvist til<br />
hjemmesiden www.diakonforbund.dk,<br />
når det gælder læserbreve, nekrologer,<br />
adresseændringer og fødselsdage.<br />
Redaktionen har overvejet om fornyelserne<br />
skulle være foretaget over tid,<br />
men har besluttet at foretage det hele<br />
på én gang. Det er der både fordele om<br />
ulemper ved! Vi håber imidlertid, at<br />
Diakonbladet stadig vil være en inspirationskilde<br />
for diakoner, diakonelever<br />
og alle andre diakoniinteresserede!<br />
Til den gamle redaktion og redaktør<br />
skal lyde en stor tak for veludført arbejde<br />
i mange år!<br />
Til dette første nummer af det nye blad<br />
har redaktionen meget passende valgt<br />
temaet ”Udfordringer til diakonien”.<br />
Vi har ønsket at give dette en bredde<br />
ved at spørge forskellige personer, der<br />
har givet deres synspunkter ud fra bl.a<br />
en politisk, folkekirkelig, uddannelsesmæssig<br />
synsvinkel, og vil gerne sige<br />
specielt tak til MF Karen Klint og sognepræst<br />
Jørgen Bjerg Bjerrum for deres<br />
indlæg. Ud over de to er der indlæg<br />
fra bestyrelsesmedlem Anton Eg Andersen<br />
og institutleder Conny Hjelm.<br />
God læselyst!<br />
Venlig hilsen Redaktionen
December 2009<br />
Diakoniens udfordring<br />
Mens debatten om stat og kirke lurer i mange<br />
hjørner, og julen står for døren med ”korrekte”<br />
gaver så som en ged i Afrika eller en CO2 kvote,<br />
stiger manges behov for at få en ekstra hånd i<br />
kraft af frivilligt arbejde.<br />
Samtidigt lever vi i et tempo og i mindre familiær<br />
omsorg, hvorfor ord som diakoni og sjælesorg<br />
genvinder plads i debatterne. Og i kursusmapperne.<br />
Der er ikke kun gode gerninger i diakoni.<br />
Der er også penge i at formidle ”værktøjer”<br />
til diakoni og sjælesorg. Og der er sparede penge<br />
for det off entlige i megen diakoni og sjælesorg.<br />
Kirkelig diakoni er således en fælles interesse<br />
for kirken, det off entlige og de mange, der får<br />
gavn af de ”gode gerninger”.<br />
Noget af den kirkelige diakoni er blevet et<br />
lønnet job for sognemedhjælpere eller egentlige<br />
diakonimedarbejdere. Samuels Kirke på Nørrebro<br />
er omdannet til en diakonikirke.<br />
Diakoni er således ikke i dag et diskret privat<br />
kristent udtryk for at videreføre Jesus gode<br />
handlinger.<br />
Diakoni er et udtryk for en ansvarsfølelse over<br />
for andre end sig selv. Når man køber CO2 kvoter,<br />
kan det lyde hult, og som aflad for egen bekvemmelighed.<br />
Vi kan også vælge at se det som<br />
en praktisk måde at hjælpe andre frem mod en<br />
velfærd bare i nærheden af vores egen.<br />
Når kirken bruger penge på diakoni, og dens<br />
medlemmer fortsat betaler medlemsgebyret<br />
(kirkeskatten), om ikke med glæde, så dog uden<br />
de store protester, kan vi tillade os at tolke det<br />
som et kollektivt ansvar over for fællesskabet.<br />
Endda et fællesskab, der når ud over egne ræk-<br />
DIAKONbladet 3<br />
ker, for man trostester ikke målgrupperne. De<br />
får hjælp ud fra behov og ikke som belønning<br />
for et trosfællesskab.<br />
Jeg har aldrig forstået udsagn så som ”tro må<br />
ikke fylde i det off entlige rum”, for hvis de frivillige<br />
kirkelige organisationer, eller det enkelte<br />
sogn, ikke må skilte med deres arbejde uden<br />
for selve kirkerummet, ville mange flere mennesker<br />
være henvist til et sølle liv eller til et liv på<br />
udgiftssiden i de off entlige kasser.<br />
En moderne udfordring for den kristne diakoni<br />
bliver derfor at gøre sig off entlig kendt, så<br />
borgere i almindelighed og politikere i særdeleshed<br />
får øje på dens kvaliteter og muligheder.<br />
Nogle mennesker nås bedre gennem en frivillig<br />
organisation end gennem et retskrav i en lovgivning.<br />
Det er derfor en politisk udfordring at sikre vilkår,<br />
så kirkernes diakonale arbejde får den rette<br />
plads i samfundet.<br />
Karen J. Klint, MF, Kirkeordfører for S<br />
TEMA
4 DIAKONbladet<br />
Udfordringer til Diakoni<br />
– set fra folkekirken<br />
I folkekirken er diakoni igen blevet et plus-ord.<br />
I mange år var diakoni i brede kirkelige kredse ikke noget,<br />
der blev skænket en tanke i menighedsråds sammenhænge.<br />
Årsagen til at diakonien blev glemt var, at vores<br />
fantastiske velfærdssamfund tog den ene<br />
diakonale opgave på sig efter den anden. Diakonien<br />
blev med glæde overdraget til samfundet<br />
fra kirkens side. Store byrder kunne kirken<br />
lægge fra sig efterhånden som sygehusvæsen,<br />
ældrepleje, børnepleje, arbejde blandt<br />
hjemløse osv. blev til en del af selvforståelsen<br />
for vores moderne velfærdssamfund. Selvfølgelig<br />
er en megen diakoni udført af netop kirkelige<br />
diakonale organisationer, men det er<br />
som om diakonien og kirken har levet i hvert<br />
deres rum – kun de steder hvor et diakonalt<br />
interesseret menneske har været engageret<br />
begge steder, har en dialog fundet sted.<br />
Det nye er, at der rundt om i landets menighedsråd<br />
nu findes mange, som igen ser diakonien<br />
som noget, der skal tænkes med, hvis<br />
man vil kalde sig kirke. To oplagte eksempler<br />
er de mange hundrede sogne, som nu<br />
hvert år deltager i Folkekirkens Nødhjælps<br />
December 2009<br />
landsindsamling og de mange andre sogne,<br />
som ansætter sognemedhjælpere med diakonale<br />
opgaver.<br />
Udfordringen i disse år er derfor at finde den<br />
rette plads til diakonien i folkekirken. Selvom<br />
diakoni aldrig må være ”kun ord”, så er<br />
der brug for i folkekirkelige sammenhænge<br />
”at få sat ord” på diakonien. Budgetterne er<br />
store nok i folkekirken og ingen ønsker sig<br />
et sygehus, et herberg, et børnehjem eller et<br />
flygtningecenter på menighedsrådenes budgetter<br />
igen.<br />
Men hvad er det så kirken skal, hvis det ikke<br />
bare skal blive ved snakken?<br />
Indsamlingerne i kirkens bøsser til diakoni<br />
er visse steder så pinlige små, at det til tider<br />
er vanskeligt at finde penge nok til selve pengeoverførslen.<br />
Skal man så lade være med at<br />
indsamle penge?
December 2009 DIAKONbladet 5<br />
Støttekoncerter, hvad enten de er en del af<br />
en landsindsamling eller til den lokale julehjælp<br />
kan være bekostelige og koste mere<br />
end der indsamles. Men koncertbudgetterne<br />
er der jo allerede, og hvorfor så ikke lade<br />
i det mindste nogle penge indsamle til diakonien?<br />
Kirker og sognegårde står rundt om i en høj<br />
kvalitet og med flot kunst og dyrt inventar.<br />
Desværre kan de ikke bare stå åbne, uden<br />
der er personale, som kan holde øje med at<br />
tingene ikke bliver ødelagt eller stjålet.<br />
Er vores kirker og sognegårde blevet så flotte,<br />
at de ikke kan tåle at blive brugt til diakoni?<br />
Udelukker vi i de fine kirker på forhånd<br />
snottede unger, mødre med jord på barnevognshjulene,<br />
voldsomt legende teenage<br />
drenge eller ildelugtende drankere, der har<br />
brug for et sted at sove?<br />
Jeg har ikke svarene – men jeg glæder mig<br />
over at diakoni nu tænkes med i folkekirken.<br />
Der er diakoni at finde overalt, hvor vi i kirken<br />
viser os rummelige og tænker den svage<br />
med, i det vi gør. Det gør vi i kirken, når vi<br />
som en selvfølge tænker kørestolsbrugeren<br />
med i bygningen, når vi ikke lader os forstyrre<br />
af den psykiske syge, der måtte tale lidt<br />
højt med sig selv under en gudstjeneste eller<br />
når vi drikker kirkekaffe og der bevidst går<br />
hen og taler med et mennesker, som vi ellers<br />
aldrig ville have opsøgt.<br />
Og ja indsamlinger til de fattige behøves stadig,<br />
for som Jesus sagde: ”De fattige har i altid<br />
hos jer”… vi glemmer bare hurtigt, at det<br />
er os, der er de rige.<br />
Sognepræst i Glostrup,<br />
Jørgen Degn Bjerrum<br />
Medlem af diakoniudvalget<br />
i Helsingør stift<br />
TEMA
6 DIAKONbladet<br />
Er det et vanvittigt foretagende vi er ude i? Dette<br />
med diakoni... I en verden hvor tingene skal<br />
betale sig, være rentabelt, rationelt og alt skal<br />
dokumenteres og akkrediteres og så videre, –<br />
ind midt i dette kommer vi med vores næstekærlighed,<br />
bløde værdier og sætningen ”du har<br />
fået det for intet, giv det for intet” som pådriver.<br />
Oven i købet er diakoniens målgruppe oftest rettet<br />
mod de mennesker, som ikke er en del af det<br />
producerende samfund.<br />
Ja, der er nok af overvejelser og når man spørger<br />
rundt er der er mange typer respons, lige fra den<br />
ene grøft: ”Ja, se i øjnene at den æra er forbi, nu er<br />
vi videre” til ”Nej, det er netop nu, at det er vigtigt<br />
at vi fastholder vores særkende!” og så er der alle<br />
nuancerne imellem disse to yderpunkter.<br />
Adspurgt om at komme med tanker om diakoniens<br />
udfordringer til sig selv finder jeg, fra mit<br />
December 2009<br />
Diakoniens udfordringer til sig selv<br />
Diako9 – Idio10 ..?<br />
Jan Lindhardt<br />
ståsted, umiddelbart tre områder, som synes aktuelle.<br />
1: Den første udfordring til diakonien<br />
kan formuleres således: ”At tager sig<br />
selv alvorlig, men ikke højtidelig”<br />
Jan Lindhardt skriver i sin bog ”Det skal råbes”<br />
om sit syn på kirkens forhold til massemedierne.<br />
Generelt synes har at præster ikke nok gennemtænker<br />
forholdet til at kommunikere kirken<br />
ud gennem medierne. Jeg citerer ”Præster<br />
er i bekymrende ringe grad klar over, at de også<br />
kommunikerer gennem deres fremtoning. De<br />
ser ikke sig selv i spejlet, for efter som biskop at<br />
have været rundt i stiftets kirker kan jeg konkludere,<br />
at kirkens spejle højest er på størrelse med<br />
et postkort. I præstens omklædningsrum i sakristiet<br />
eller bag alteret kan man kun se sin egen<br />
næse.” Mon dette kun gælder præster? Mon ikke<br />
også diakonien ind imellem kan have en tendens<br />
til at have svært ved at se ud over sin egen næsetip,<br />
hvor vi tro, at vi tager sagen alvorlig, men i<br />
stedet tager os selv højtidelige?<br />
Samtidig med at diakonien i al fald i uddannelsesinstitutionerne<br />
arbejder målrettet på opprioritere<br />
diakoni som et fag og en faglighed, hvilket<br />
jeg synes er et must, tænker jeg på om man<br />
med fordel også skal spørge os selv om vi på andre<br />
områder er i fare for at fremtræde for feinschmecker-agtige,<br />
for selvhøjtidelige?
December 2009<br />
2: Den anden udfordring til diakonien<br />
vil jeg formulere således: ”At vove mere ...”<br />
Én af kristendommens værdier ifølge filosof Jørgen<br />
Husted knytter sig til lignelsen om de betroede<br />
talenter, og han formulerer den værdi, som<br />
fortællingen formidler som dette at vi som mennesker<br />
skal leve vores liv med risiko for fiasko.<br />
Vi skal vove at kaste os ud i livet og bruge det.<br />
Kristendommen lægger ikke op til ligusterhækmentalitet<br />
eller ”pæne” liv. Meget af vores diakonale<br />
arbejde i dag sker i samarbejde med det<br />
off entlige, hvor de økonomiske midler til at drive<br />
arbejdet kommer derfra. Hvad har det betydet<br />
for diakoniens udvikling, syn på sig selv og<br />
handlekraft? Er vi blevet for strømlinede, er vi<br />
blevet for pæne? Har vi mistet evnen til at vove<br />
at satse på andre områder end dem, som ministeriets<br />
puljer melder ud? Mindsker diakonien<br />
sin evne til at se skarpt og klart? Er der mennesker<br />
vi svigter derved?<br />
3: Den tredje og sidste<br />
”Samarbejde som et udviklingspotentiale”<br />
”Nanna Øland Fabricius,<br />
24 årigt popidol<br />
med kærlighed til scenen<br />
forvandlede krise<br />
til kometkarriere”, sådan<br />
lød overskriftet i bladet<br />
”Next Station”. Og hvordan<br />
gjorde hun det? En rygskade satte stopper<br />
for en balletkarriere, og hun begyndte at synge<br />
og har netop udgivet sin første CD. Uden erfaring<br />
hoppede hun ud i samarbejde med alle mulige.<br />
Den kreative proces blev kollektiv. ”Nogle dage<br />
sidder jeg sammen med en computernørd, andre<br />
dage med en singer-songwriter og indimellem<br />
med stjernerige Grammyvindere.” Nogle er<br />
DIAKONbladet 7<br />
fuldstændig uinteresseret i hvem Nanna er, men<br />
det forhindrer dem ikke i at lave sange sammen!<br />
”Det har faktisk været helt befriende at tage mig<br />
selv mindre højtidelig. Samarbejdet har udviklet<br />
sig ligesom at bruge en muskel. Jo mere man<br />
bruger den, des større og stærkere bliver den,<br />
og når den gode ide dukker op, er det bare at<br />
plukke den”.<br />
Jeg tænker ofte på om vi i diakoni-danmark overser<br />
udviklingspotentialer, der vil ligge i samarbejde<br />
med andre arbejdsgrene, som ikke traditionelt<br />
er samarbejdspartnere, som fx Jan Lindhardt<br />
indledte med fiskeindustrien. Og hvad<br />
med os selv, – organisationer og uddannelsessteder,<br />
– hvad går vi og diakonien glip af ved ikke at<br />
samarbejde nærmere. En kollektiv kreativ proces,<br />
som Nanna beskriver, hvor det ikke betyder<br />
noget hvem vi er, men hvor diakoniens muskel<br />
kunne vokse og blive stærk. For, som Nanna<br />
siger: ”Når den gode ide dukker op, er det bare<br />
at plukke den”, – ikke for at markedsføre os selv,<br />
men for at tjene vores næste.<br />
Conny Hjelm,<br />
Leder af Institut for<br />
Diakoni og Sjælesorg.<br />
TEMA
8 DIAKONbladet<br />
Diakonal identitet<br />
i et postkristent samfund<br />
På trods af, at vi stadig roser os af at være et samfund<br />
baseret på kristne værdier, må vi erkende,<br />
at vi præges af ikke kristne værdier og holdninger<br />
og noget-for-noget-tænkning. En tiltagende<br />
egoisme kræver sit. Hvad får jeg selv ud af det?<br />
Kan det nu betale sig for mig? Dette ræsonnement<br />
om lønsomhed er blevet et væsentligt argument i<br />
sig selv. Denne tænkning har bredt sig i samfundet,<br />
så der nu stilles strenge krav til selv de svageste<br />
i samfundet. Nu kan du ikke længere bare<br />
få understøttelse eller kontanthjælp, hvis du har<br />
været så uheldig at miste dit arbejde eller ikke at<br />
kunne følge med. Nu stilles der krav om at være<br />
aktivt jobsøgende eller om aktivering, hvis du vil<br />
modtage ydelser fra det off entlige. Noget for noget<br />
tænkningen har bidt sig fast. Den off entlige<br />
forvaltning synes at blive mere og mere kold og<br />
følelsesløs. Frem for alt skal reglerne følges. Den<br />
enkelte medarbejder har ikke længere frihed til<br />
at udøve sit skøn og agere i den konkrete situation.<br />
Kontrolsamfundet kræver sit. De varme hænder<br />
bliver færre og travlere. Vi bliver alle påvirkede,<br />
og samfundet bliver mere umenneskeligt.<br />
Den barmhjertige samaritaner kan ikke længere<br />
stoppe op og tage sig af den berøvede og forslåede.<br />
Han må haste videre som de andre. For den<br />
overfaldne har intet at betale til gengæld.<br />
En konsekvens er, at det kristne menneskesyn<br />
og diakonien bliver anfægtet og udfordret. Menneskers<br />
dybeste behov kan aldrig tilgodeses i<br />
December 2009<br />
en noget-for-noget-relation. Derfor må vi som<br />
kristne gøre op med noget-for-noget-tænkningen.<br />
Diakoni vil altid være at skulle give noget<br />
for ingen ting ud fra hjertets imperativ: Du skal<br />
elske dit medmenneske, som om det var dig selv.<br />
Alene af den grund er den et stærkt modbillede<br />
til den herskende tidsånd.<br />
Et andet forhold, der gør sig gældende i det postkristne<br />
samfund, er en stærk fokusering på personlig<br />
og individuel identitet. Det gælder for den<br />
enkelte om at finde den helt rigtige og specielle<br />
udgave af sig selv. I denne søgen risikerer man<br />
at blive dybt skuff et. Tænk, hvis man nu ikke finder<br />
noget helt rigtigt, specielt eller spændende?<br />
I mit arbejde som psykolog og sjælesørger har<br />
jeg mødt mennesker, som er blevet dybt ulykkelige,<br />
ensomme og deprimerede af en sådan indadrettet<br />
søgen.<br />
Sandheden er, at vi bliver til og får identitet i<br />
kraft af vore relationer til andre. Uden manden,<br />
der var blevet overfaldet af røvere, var samaritaneren<br />
kun samaritaner. Han kunne aldrig blive<br />
barmhjertig gennem en egen indre søgen. Den<br />
personlige identitet udvikles i personens relationer<br />
med Gud og medmennesker. Netop dette<br />
relationelle forhold er diakoniens hjemmebane.<br />
En anden afsporing i noget-for-noget-samfundet<br />
er en sammenkobling af arbejde og identitet.
December 2009<br />
Denne sammenkobling er efterhånden blevet så<br />
stærk, at man ofte sætter lighedstegn mellem de<br />
to, så din identitet defineres som det, du er og<br />
det, du præsterer i dit arbejde. Konsekvensen<br />
er: Uden præstationer ingen identitet, som er<br />
værd at tale om. Men også det er en vildfarelse.<br />
Denne sammenkobling af arbejde og identitet<br />
gør individet meget sårbart, og den er ikke spor<br />
kristen, når man ser på menneskelivet i evangeliets<br />
lys. Her handler det for den enkelte om at<br />
være den, du er som et Guds barn, og ikke om<br />
at præstere en hel masse og først blive til noget,<br />
når du har leveret præstationerne.<br />
Derfor oplever vi, at mennesker bryder sammen<br />
af stress og kommer i identitetskrise, når de mister<br />
deres arbejde eller ikke formår at leve op<br />
til alle præstationskravene. Fx det krav, at man<br />
skal have et meningsfuldt arbejde for at have<br />
en identitet, der er værd at tale om. Men også<br />
det er en vildfarelse. En ret evangelisk forståelse<br />
af identitet er, at du må være den, du er som<br />
et værdifuldt Guds barn, forud for alle præstationer.<br />
Som Gud svarer Moses ved den brændende<br />
tornebusk: Jeg er den jeg er!, på spørgsmålet:<br />
Hvem er du? På samme måde må du og jeg som<br />
mennesker, skabte i Guds billede, hver især være<br />
dem, vi er. Identitet er således lig med eksistens.<br />
Alene det at være til giver sand identitet.<br />
Af Anton Eg Andersen<br />
DIAKONbladet 9<br />
Vi vender tingene på hovedet, når vi kræver præstationer<br />
af hinanden, før vi vil bekræfte identitet,<br />
og vi ender som slaver af vore egne selvopfundne<br />
regler. Løsningen er at vende tilbage til<br />
Guds nåde, hvor vi får alt for ingenting. Vi må<br />
vende tilbage til at være Guds børn, som får alt<br />
af ham ud af hans nåde og kærlighed.<br />
Hvad det betyder at have sin identitet i at være<br />
et elsket Guds barn, og hvilke konsekvenser det<br />
må have at se sit medmenneske, som om det var<br />
dig selv, og være parat til at give uden tanker om<br />
at skulle have noget til gengæld, er noget, som<br />
der ingen færdige svar gives på. Der må være<br />
tale om en stadig løbende proces, hvor man må<br />
være i dialog med sig selv, Vorherre og ens medmennesker.<br />
Fordi vi selv har fået alt for intet af ham, som elskede<br />
os først, må vi skrotte alle vores nogetfor-noget-regnskaber,<br />
og lade hjertets imperativ<br />
byde os at praktisere diakoni af glade, givende<br />
hjerter.<br />
Netop derved vil den sande diakonale identitet<br />
komme til syne og blomstre. Og samfundet omkring<br />
os trænger gevaldigt til at se det som et<br />
modbillede på en kold og menneskefjendsk kultur<br />
og som et eksempel til efterfølgelse.<br />
TEMA
10 DIAKONbladet<br />
Kirken fortjener at få diakonien tilbage !<br />
December 2009<br />
Diakoni er næsten blevet et fremmedord i sin egen sammenhæng i kirken, og går i stedet<br />
under betegnelsen “kirkens sociale arbejde”. Både de diakonale organisationer og<br />
folkekirken selv har ofte defineret det således, fordi som det ofte siges “Diakoni forbindes<br />
med noget gammeldags og støvet”. Dette kan man sagtens begræde, når diakoni i<br />
sit indhold netop er kendetegnet af nutid og aktivt nærvær.<br />
Diakoni er blevet et usynligt ord i mange kirkelige<br />
sammenhænge, skønt det i sit indhold<br />
er yderst aktuelt. Ofte går diakoni under betegnelsen<br />
“kirkeligt socialt arbejde”, hvilket er en<br />
skam, fordi der er så meget i diakonien som er<br />
andet end socialt arbejde og som er et svar ind<br />
i nutidens efterspørgsel efter “hvem er jeg og<br />
hvad er mit livsformål?“<br />
Man kan spørge sig selv, om der er så stor grund til<br />
at undres, for er der, når alt kommer til alt egentlig<br />
forskel på almindelig t godt socialt arbejde og<br />
diakoni? Kan det kommunale værested ikke være<br />
lige så godt et arbejde og hjælpe lige så mange<br />
mennesker som et diakonalt værested kan?<br />
Det umiddelbare svar er, at jo, det almindelige<br />
sociale arbejde har lige så stor berettigelse og<br />
er lige så fagligt kompetent et tilbud til borgere<br />
som det diakonale.” Det er ikke der forskellen<br />
ligger, det ligger i synet på hvad der giver mennesket<br />
værdi og værdighed.<br />
Med grundloven kom forpligtelsen til at det offentlige<br />
skulle tage sig af nødlidende, og det udmøntede<br />
sig bla. i at der blev krævet noget af den<br />
enkelte borger til gengæld for ydelsen. I perioder<br />
kunne man ikke gifte sig eller stemme, hvis<br />
man fik fattighjælp. Her omgikkes man hinan-<br />
den efter parolen ”noget for noget”. Dette gælder<br />
stadig, Er der ikke for nyligt igen kommet et<br />
forslag om, at man kan miste sin stemmeret, hvis<br />
man får kontanthjælp? Kravet om handleplaner,<br />
der kan føre én videre til arbejde eller selvforsørgelse<br />
er også et udtryk for dette. Her kommer<br />
menneskets værdighed af at man har noget at<br />
yde til gengæld for det man modtager.<br />
Diakonien ser anderledes på mennesket. Her<br />
har mennesket værdi, ikke fordi det kan yde noget,<br />
men fordi det er til. Her skal der ikke tilføres<br />
noget, for at man kan betyde noget, men her<br />
indregnes den værdi og værdighed der er i, at<br />
man er skabt. Her hedder det ikke noget for noget,<br />
men “nåde for nogen”. Det betyder, at synet<br />
på hjælpen ikke i første omgang handler om at<br />
forandre mennesket eller føre det “videre i livet”,<br />
men om at mødes ligeværdigt.<br />
Sådan diakoni ... og sådan diakoni !<br />
Diakoniens konkrete udtryk ænder sig med samfundsforandringerne.<br />
Tidligere handlede diakoni<br />
mest om den fysiske nød, hvor man uddelte<br />
tøj og mad. Og det er den måske på vej til igen...<br />
I mange år har det primært handlet om menneskets<br />
ensomhed, eksistensberettigelse og værdighed.<br />
Har jeg nogen betydning og er jeg noget<br />
værd for nogen?
December 2009 DIAKONbladet 11<br />
I diakoniens arbejdsfelt har et mennesket ofte<br />
ikke så meget at komme med og indgå i et ”noget<br />
for noget” forhold. Når livet ikke blev til det,<br />
man håbede eller man ikke magtede det, man<br />
selv gerne ville, og ender på samfundets eller familiens<br />
skyggeside. Her er diakonien imidlertid<br />
på hjemmebane, og læner sig op ad kristendommens<br />
syn på mennesket, at det ikke skal tilføres<br />
noget, for at have værdi, men tilregnes den værdi<br />
man har i og med at man er skabt. Et menneskes<br />
eksistensberettigelse er ikke begrundet<br />
i hvordan man er eller hvad man kan præstere,<br />
men i og med at man er til. At man trækker vejret,<br />
så at sige.<br />
Diakoniens særlige faglige kompetencer handler<br />
om at kunne være nær mennesker, sådan<br />
som vi er og tilregne livet værdighed sådan som<br />
det nu er. Dette er diakoniens særlige faglighed,<br />
som bygger på tre kompetencer; nærhedskompetence,<br />
væredygtighed og værdirationalitet.<br />
Nærhedskompetence er en personlig integritet<br />
til at komme nær og forblive nærværende, især<br />
Artiklen<br />
i de livssituationer, der er umiddelbart uløselige<br />
og uforståelige, mens væredygtighed indebærer<br />
at være fortrolig med væren som et fagligt redskab<br />
på linje med handling og viden og at kunne<br />
anvende dette på en professionel måde.<br />
Værdirationalitet har som udgangspunkt, at<br />
handlinger har en værdi i sig selv, uafhængigt af<br />
om de fører til et bestemt mål. Det knytter sig<br />
til miljøer, hvor det medmenneskelige møde er i<br />
fokus. Værdirationalitet forudsætter en bevidsthed<br />
om egne værdier, en evne til at bevæge sig<br />
i forskellige værdisæt og til at kunne implementere<br />
værdier.<br />
Kirken fortjener at tage diakonien tilbage<br />
Kirken fortjener at få diakonien tilbage, fordi<br />
diakoni er mere end socialt arbejde. Kirken fortjener<br />
at diakonien kan udleve sit fulde potentiale<br />
for menneskets skyld. Det nutidige menneskes<br />
skyld!<br />
Institutleder Conny Hjelm<br />
i sin helhed kan læses og/eller downloades på<br />
www.diakonforbund.dk TEMA
12 DIAKONbladet<br />
Udfordringer til diakonien i dag<br />
Morten Miland Samuelsen (Sognepræst)<br />
• At nedbryde de middelklasse kristnes skepsis overfor<br />
underklassen, så man ser dem som brødre og søstre,<br />
i stedet for nogen, der selv er ude om det.<br />
• At give diakoniens modtagere mulighed for, at være<br />
subjekt i eget liv.<br />
Preben Bakbo Sloth<br />
(Bestyrelsesmedlem i Den Folkekirkelige Aidstjenste)<br />
• Diakoni bør være lige så radikal i dagens <strong>Danmark</strong>,<br />
som Jesus var i sin samtid.<br />
Birgit Fredgård (Diakon)<br />
• Diakonien skal være synlig, – også i kirkeligt regi.<br />
• At gøre ordret diakoni velkendt.<br />
Bitten Petersen<br />
(Udviklingskonsulent i Samvirkende Menighedsplejer)<br />
• Der er brug for meget mere diakoni,<br />
– krisen gør at der er mange flere fattige.<br />
• Flere sociale problemer, som ikke nødvendigvis<br />
hører hjemme i kirkeligt regi.<br />
Lissie Forgillo (Formand for en lokal menighedspleje)<br />
• I dag er der brug for, at diakoni er andet end væresteder<br />
og samvær.<br />
• Opgaver som tidl. har været off entlige, må nu løftes i<br />
diakonalt regi, i det omfang det er muligt.<br />
December 2009
December 2009<br />
Nyt fra Institut for Diakoni og Sjælesorg<br />
Nogle har nok undret sig…<br />
Flere steder har man i de seneste måneder kunnet<br />
læse at Instituttet var lukningstruet. Dette er<br />
imidlertid stærkt overdrevet. Heldigvis. Tværtimod,<br />
så er dette efterår det travleste vi har haft<br />
i flere år.<br />
Ledelse og værdier i diakonale organisationer<br />
I samarbejde med Metropol, <strong>Danmark</strong>s Forvaltningshøjskole<br />
har vi oprettet et tilbud til ledere<br />
og mellemledere i diakonale/kristne organisationer.<br />
Det er første gang i <strong>Danmark</strong>, at man nu<br />
kan tage moduler på Diplomniveau, som er målrettet<br />
de diakonale værdier. 11 personer startede<br />
i september og har nu afsluttet det første modul<br />
og skrevet den første opgave.<br />
Tue Sanderhage, som er kursusleder på uddannelsen,<br />
siger: ”Jeg var<br />
rigtig spændt på dette, og<br />
kan sige at det har været<br />
meget spændende at undervise<br />
en så værdimæssig homogen<br />
gruppe. Vi har fået<br />
mange dybe samtaler, og det<br />
er helt tydeligt at deltagerne<br />
Tue Sanderhage.<br />
er vant til at operere med de<br />
dybere værdier i livet. Især<br />
er det kommet til udtryk, når vi har talt om den<br />
filosofiske tilgang til ledelse. ”<br />
Nu er første modul ”Personligt ledelskab”<br />
gennemført. Det har været en krævende mundfuld<br />
med introduktion af flere forskellige ledelsesteorier.<br />
Som Tue Sanderhage siger med stolthed<br />
i stemmen: ”Ja, vi ved godt at dette modul<br />
er krævende, og vi har også lagt niveauet højere<br />
hos os end det typisk er hos andre udbydere.<br />
DIAKONbladet 13<br />
Imidlertid er vore elever dygtigere fordi de i det<br />
videre forløb har et bredere fagligt grundlag at<br />
gå videre på.”<br />
I det nye år kommer to koncentrerede dage om<br />
diakoniens grundlag og teologi, samt diakoniens<br />
faglighed og kompetence. Dertil det sidste modul,<br />
som er bl.a indeholder spændingen mellem<br />
at være en diakonal arbejdsplads og være i samspil<br />
med det off entlige, – dertil også dimensionen<br />
med ledelse af frivillige.<br />
Læs mere på:http: //diakoni.filadelfia.dk/LinkClick.a<br />
spx?fileticket=mBs5uWTU5qw%3d&tabid=1261<br />
Der kommer nye datoer for 2010 snarest.<br />
Samarbejde med Vedbygård<br />
Instituttet har gennem<br />
sensommeren forhandlet<br />
sig frem til et lovende<br />
samarbejde med Vedbygård,<br />
som er en gammel<br />
herregård, der ligger<br />
8 km fra Dianalund i<br />
Ruds Vedby. Den ejes af<br />
Den Danske Diakonis-<br />
Pia Thøgersen er den nye<br />
sestiftelse og har i man-<br />
drivkraft på Vedbygaaard<br />
ge år været rehabilitering<br />
for ældre.<br />
Baggrunden for samarbejdet er den situation<br />
at værelsesfløjen på gæstehjemmet efter sommerferien<br />
blev ramt af en sætningsskade og<br />
man derfor besluttede helt at lukke værelsesudlejningen.<br />
Dog kan man i et vist omfang stadig
14 DIAKONbladet<br />
stille værelse til rådighed til forældre, der er indlagt<br />
sammen med deres barn. Men der er ikkeovernatningsmulighed<br />
kursister, foredragsholdere<br />
og festdeltagere, som før i tiden.<br />
Da Vedbygård på samme tid ønskede at udvide<br />
sit tilbud til også at omfatte kursusafholdelse,<br />
så ”fandt vi hinanden” så at side. Konkret betyder<br />
det for Instituttets del, at vi fra 2010 bruger<br />
Vedbygård som fast samarbejdspartner i forbindelse<br />
med vore kurser.<br />
Børnesorggruppen<br />
Vores børnesorggruppe er det arbejde, som<br />
vi gennem årene har kæmpet mest for at kunne<br />
opretholde. Den er for den størst part drevet<br />
af tilskud fra fonde og private, og i år har vi virkeligt<br />
mærket finanskrisen. Ud over tilskuddene<br />
ude fra har enkelte kommuner betalt for at<br />
børn kunne deltage i gruppen, men dette er næsten<br />
ophørt. Kommunerne har ikke pengene og<br />
må spare, selvom det er småpenge, hav et barne<br />
deltagelse i en sorggruppe koster, og alle ved<br />
at deltagelse i en sorggruppe når fx den ene forældre<br />
har taget sit eget liv er en meget god økonomisk<br />
langtidsinvestering. Og hvis vi skal tale<br />
barnets sag, så har ethvert barn eller voksen<br />
brug for et ”frirum”, hvor man kan dele sin sorg,<br />
uden at være forsigtig, fordi man er bange for at<br />
gøre den tilbageblevne forældre ked af det.<br />
I år er det lykkedes at få 75.000 indtil nu, men<br />
der er lang vej til de ca. 200.000 kr som driften<br />
af gruppen koster.<br />
Imidlertid har Tove Videbæk, inviteret os til<br />
deltage i en fjernsynsudsendelse, som sætter fokus<br />
på problematikken. Og det er vi meget glade<br />
og taknemmelige for. Optagelserne foregår den<br />
10. december.<br />
SJAELmodellen<br />
• SJAELmodellen er udviklet på baggrund af praktiske erfaringer fra<br />
samtaler.<br />
• På Institut for Diakoni og Sjælesorg har vi gennem snart 20 år talt<br />
med mennesker i svære og tunge livssituationer. En<br />
gennemgående erfaring har været, at de personer som havde<br />
kontakt til deres livsværdier, fik adgang til ressourcer, der lå<br />
umiddelbart udover det enkelte menneskes formåen.<br />
• Denne livgivende ressource ønskede vi at integrere i enhver<br />
samtale og derfor blev vi meget optaget af, om det var muligt at<br />
udvikle en model, som gav den hjælpsøgende kontakt til sine<br />
livsværdier.<br />
• SJAELmodellen egner sig både til samtaler, hvor den<br />
hjælpsøgende er meget bevidst om sine værdier og til den, som<br />
ikke er sig dem bevidst.<br />
• Modellen interagerer selvsagt også med de andre aspekter af livet,<br />
så som de psykiske, fysiske og sociale.<br />
• Det særlige med denne model er det bevidste arbejde med<br />
muligheden for at integrere det livgivende, som er knyttet til den<br />
enkeltes værdigrundlag.<br />
Sjælesorgsuddannelsen forløber over to år og består af 3 kursusdøgn<br />
det første år og 6 kursusdøgn det andet år.<br />
2010: Samlingerne ligger 9.4 kl. 19.00 - 10.4 kl. 18.00: 18.5 kl. 19.00 –<br />
19.5 kl. 18.00: 29.10 kl. 19.00 - 30.10 kl. 18.00. PRIS: 5.500 kr.<br />
Temaer: Indføring i sjælesorg, par og familie, samtalen som værktøj,<br />
indføring i SJAELmodellen.<br />
Dertil øvelser i at være i en samtalesituation, samt vejledning derpå.<br />
2011: Samlingerne ligger 11.1 kl. 19.00 - 13.1 kl. 18.00: 8.3 kl. 19.00 –<br />
10.3 kl. 18.00: 6.9 kl. 19.00 - 8.9 kl. 18.00. PRIS: 9.300 kr.<br />
Temaer: Tab og sorg, lidelse og smerte samt mening og håb.<br />
Dertil øvelser i at være i en samtalesituation, samt vejledning derpå.<br />
Henvendelse:<br />
Institut for Diakoni og Sjælesorg<br />
Kolonivej 19, 4293 Dianalund<br />
Tlf. 58271255 - email: info@diakoni.dk<br />
December 2009<br />
Efteruddannelse i diakoni<br />
Som altid kan vi bruge flere elever til vores efteruddannelse<br />
i diakoni!!! Så kender du nogen,<br />
der er interesseret i uddannelsen, så giv gerne<br />
et lille hint.<br />
Dog er vi nu sikre på at starte et hold op til januar,<br />
og vi glæder os rigtig meget til at få nye elever<br />
i huset oveni de 17 vi har i forvejen.<br />
Læs mere: http://diakoni.filadelfia.dk/Efteruddannelserogkurser/Diakonifagligefteruddannelse/tabid/1258/Default.aspx<br />
NY sjælesorgsuddannelse!<br />
– ud fra SJAELmodellen, som bevidst integrere<br />
det livgivende, som er knyttet til den enkeltes<br />
eget værdigrundlag.<br />
Uddannelse i sjælesorg<br />
<br />
Institut for Diakoni og Sjælesorg<br />
www.diakoni.dk<br />
http://diakoni.filadelfia.dk/LinkClick.aspx?filetick<br />
et=Rnmc%2fsZc1lA%3d&tabid=1262<br />
Læs mere på www.diakoni.dk
December 2009<br />
© www.svinget-grafik.dk<br />
“Fredfyldt Jul ønskes<br />
af os alle på Institut<br />
for Diakoni og Sjælesorg”<br />
Familieopstilling<br />
- en metode til forsoning for den<br />
enkelte med sin familie.<br />
Workshop 8.-9. maj 2010 med<br />
Conny Hjelm og Ele Bonde.<br />
Én konfl ikt - to vindere<br />
- et praktisk grundkursus<br />
i at lære at løse konflikter<br />
4.-5. maj<br />
DIAKONbladet 15<br />
Diakonforbundet Filadelfi a<br />
indbyder til samvær<br />
i forbindelse med<br />
Diakoniens dag 2010<br />
Søndag d. 7. februar kl. 10.30<br />
gudstjeneste i Timring kirke,<br />
ved Per Toftdahl<br />
Derefter tager vi til Møltrup Optagelseshjem<br />
hvor vi spiser middag, pris kr. 60,-<br />
Der vil ligeledes blive serveret<br />
en kop kaff e.<br />
Forstander Ebbe Larsen, som er<br />
indvalgt i stiftets udvalg for diakoni,<br />
vil fortælle om Møltrup optagelseshjem<br />
og der vil være mulighed for en<br />
rundvisning.<br />
Af hensyn til maden<br />
er tilmelding nødvendig.<br />
Tilmelding senest 29. januar 2010 til<br />
Frede Follmann tilf: 98561679 eller<br />
98562555. E-mail: frf@blaakors.dk<br />
Indlæg fra læserne<br />
Der er indkommet læserindlæg<br />
fra Peter Laugesen.<br />
Det findes på hjemmesiden<br />
www.diakonforbund.dk
16 DIAKONbladet<br />
Stemmen ovenfra<br />
– små refl ektioner i tiden –<br />
”Hvad betyder det, der står på dit armbånd?”,<br />
spurgte en af de meget talende konfirmandpiger<br />
forleden i konfirmandtimen. Jeg svarede, at et sådant<br />
armbånd er mange konfirmander glade for<br />
– ja, såmænd også voksne, – og at bogstaverne på<br />
det vævede armbånd – WWJD – betyder: WHAT<br />
WOULD JESUS DO? – (HVAD VILLE JESUS GØRE<br />
?) . – Til min bemærkning om, at det kan være er<br />
godt at tænke på , hvis man er i tvivl om, hvad man<br />
skal gøre i en eller anden situation, – ja, da svarede<br />
hun prompte: ”Jeg aner ikke, hvem ham Jesus<br />
er eller hvad han har gjort eller vil gøre !” – ”– Og<br />
for øvrigt tror jeg ikke på Gud, men vil bare konfirmeres<br />
for at få en fest – ” – WWJD ? blev aktuel<br />
her – og i så mange andre situationer.<br />
I lokal TV blev forleden vist et glimt fra et af vore<br />
plejehjem, hvor en frustreret ansat fortalte om,<br />
at man nu måtte give de ældre en større ble på<br />
hver aften, så de kunne klare sig til næste morgen!!.<br />
– Hvad gør vi ? – Hvem stemmer vi på ? –<br />
Hører vi stemmen ovenfra? – WWJD? – Udsendelsen<br />
fik igen tankerne tilbage til den ydmygende<br />
behandling, min beskedne mor også var<br />
udsat for sin sidste tid på et plejehjem. – Men der<br />
skulle en drøm til, før jeg fik handlet ! – ”Vis mig<br />
din vej, – og giv mig mod til at gå den”.<br />
Da jeg endelig kommer på besøg, ser jeg ”Englen”<br />
sidde kærligt snakkende, tæt ved siden af<br />
vores 101-årige veninde på den lille stue. ”Englen”,<br />
som er næsten blind og godt oppe i 90erne<br />
kommer trofast på besøg HVER onsdag, – forsigtigt<br />
gående med sin rolator! – Et så smukt ritual.<br />
– Hun ved det: WWJD!<br />
December 2009<br />
Der var igen hårdt brug for en snak med min<br />
afrikanske veninde (FN kvoteflygtning) efter<br />
hendes ikke særlig behagelige samtale med en<br />
af kommunens ansatte. Hvad er det dog, vi byder<br />
vore nydanske borgere? også dem vi selv har<br />
hentet hertil med fly! – WWJD? – Nå ja, og andre<br />
sender vi ud af landet med fly!<br />
Ja, hver dag får vi hver især vore udfordringer at<br />
tage stilling til, og da kan det være godt at tænke:<br />
WWJD? – Men det er jo ikke nok at TÆNKE,<br />
– hvad GØR VI? – Gud hjælpe os at gøre en forskel!<br />
Måtte vi i denne tid igen høre englens stemme<br />
ovenfra: ”– I dag er der født jer en FRELSER –” –,<br />
og glæde os over, at vi – modsat konfirmanden -<br />
har erfaret, hvem HAN er, – ved, at JESUS gav os<br />
sin hele kærlighed, og ønsker at vi rækker den<br />
kærlighed videre.<br />
”Vi har og en ledestjerne,<br />
og når vi den følger gerne,<br />
kommer vi til Jesus Krist ”<br />
På bestyrelsens vegne vil jeg gerne ønske alle diakoner,<br />
venner og samarbejdspartnere en glædelig<br />
julefest med Jesus som hyttegæst, – og et velsignet<br />
2010 med tak for gode samvær og givende fællesskab<br />
i 2009!<br />
Sonja Mahler<br />
Bestyrelsesmedlem i Diakonforundet Filadelfia
December 2009<br />
Seneste nyt fra Diakonhøjskolen i Århus<br />
Af Anita W. Petersen<br />
Der sker hver dag mange spændende ting på<br />
Diakonhøjskolen. De studerende har i øjeblikket<br />
travlt med projekter og eksaminer, samtidig<br />
har vi næsten dagligt huset fuld af kursister,<br />
og en renovering af spisesal og skolens auditorium<br />
skal også lige klemmes ind i kalenderen.<br />
Jo, renoveringen er i fuld gang og det pynter.<br />
Ikke mindst det nye ovenlys i spisesalen og en<br />
helt ny og hvid skydedør mellem spisesalen og<br />
auditoriet har gjort lokalerne langt mere lyse og<br />
lette. Diakonhøjskolen modtog til renoveringen<br />
i foråret 2009 1,1 million kr. fra A.P. Møller og<br />
Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene<br />
formål.<br />
DIAKONbladet 17<br />
Sportsdag på Diakonhøjskolen<br />
I forbindelse med semesterstart og 32 nye studerende<br />
på 1. semester og årskurset tilsammen,<br />
var der basis for en ægte fight i diverse sportsdiscipliner<br />
som fx fodbold, beachvolley, petanque<br />
og kroket. Således havde skolens sportsudvalg<br />
inviteret til semesterbattle, og hvert semester<br />
og medarbejderne skulle være klædt ud. Medarbejderne<br />
skulle naturligvis være klovne! Kan du<br />
gætte, hvem det er?<br />
Studiedage (hjemkald)<br />
i forbindelse med 1. praktikperiode<br />
Skolen har tradition for at invitere spændende<br />
gæstelærer i forbindelse med studiedagene,<br />
som tidligere hed ”hjemkald”, hvor de studeren-
18 DIAKONbladet<br />
Vil du bygge mennesker op?<br />
– nye visitkort fra Diakonhøjskolen<br />
Ring til Diakonhøjskolen og få tilsendt de flotte nye<br />
visitkort, som du fx kan dele ud til de unge mennesker<br />
i din kirke. Alle nye visitkort kan ses på skolens<br />
hjemmeside. Her ser i et af dem:<br />
Kursus i Sjælesorg på Diakonhøjskolen<br />
fra den 15. – 17. marts 2010<br />
Kurset er åbent for alle diakoner og andre<br />
med interesse for sjælesorg, eksistentielle<br />
samt religiøse temaer, og som gerne vil have<br />
redskaber til at kunne samtale med mennesker<br />
om livets store spørgsmål.<br />
December 2009<br />
de ude i praktikken får tid til refleksion og relevante<br />
input sammen med deres vejledere. Denne<br />
gang havde skolen inviteret lektor Thomas<br />
Kruse fra Peder Sabroe Seminarium, som underviste<br />
under overskriften: ”Rummet er den tredje<br />
pædagog. Om de fysiske rammers med- og modspil<br />
til pædagogikken, vi udfolder.” Samtidig med<br />
foredraget blev de studerendes rumlige og kreative<br />
sans rent konkret udfordret, og alle måtte<br />
ned på gulvet for at tegne sammen.<br />
Bliv diakon - og gør en forskel<br />
Har du lyst til at blive pædagog og arbejde med børn og<br />
unge, hjemløse, socialt udsatte, handicappede, kirkeligt arbejde,<br />
sindslidende eller mennesker med sociale problemer?<br />
Så tag din pædagoguddannelse på Diakonhøjskolen i Århus.<br />
Uddannelsen giver adgang til enhver form for diakonalt og<br />
pædagogisk arbejde.<br />
Læs mere på www.diakonhojskolen.dk<br />
Diakonhøjskolen • Lyseng Allé 15 • 8270 Højbjerg<br />
86 27 41 22 • info@diakonhojskolen.dk<br />
VIL VIL DU DU<br />
BYGGE BYGGE<br />
MENNESKER MENNESKER<br />
OP? OP?<br />
Tilbud om kurser<br />
på Diakonhøjskolen i 2010<br />
Kursus i Diakoni og Samfund<br />
fra den 7. – 8. april 2010<br />
For medarbejdere i diakonale organisationer,<br />
der lader sig udfordre af aktuelle problemstillinger<br />
i det diakonale arbejde. Kurset sætter<br />
også fokus på diakoniens udspring og virkningshistorie.<br />
Programmer tilsendes ved henvendelse til<br />
skolen på telefon: 8627 4122 eller se mere på<br />
www.diakonhojskolen.dk under kurser.
December 2009<br />
Fremtidens Diakonforbund …<br />
På årsmødet 2009 blev det<br />
besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde<br />
omkring fremtidens<br />
diakonforbund. Har vi<br />
de rigtige strukturer og vedtægter,<br />
eller er der brug for<br />
Klaus Kühne nye måder at gøre tingene på?<br />
Årsmødet besluttede, at udvalget<br />
skulle bestå af 3 medlemmer<br />
fra forbundets bestyrelse samt 2 almindelige<br />
medlemmer af Diakonforbundet.<br />
Klaus Kühne er formand for udvalget, der i øvrigt<br />
består af: Leif Bønning, Lisbeth Frost Skals,<br />
Solveig Kühne og Jens Maibom Pedersen (sekretær<br />
for udvalget).<br />
Møde i Diakonforbundet<br />
DIAKONbladet 19<br />
Udvalget har indtil videre afholdt to møder og<br />
vendt mange forskellige spørgsmål:<br />
Burde man ”slanke” Diakonforbundet og vælge<br />
færre bestyrelsesmedlemmer? Burde man ændre<br />
på ”stiftsstrukturen” og vælge bestyrelsesmedlemmer<br />
på generalforsamlingen? Burde<br />
man nedsætte valgperioden fra 4 til 2 år? Burde<br />
man forlade konvent-idéen og i stedet for lave<br />
”diakoni-celler” rundt omkring i landet? Burde<br />
man udlicitere en række praktiske arbejdsopgaver<br />
til Diakonhøjskolen? Burde man udgive en<br />
række elektroniske nyhedsbreve samt kvartalsvise<br />
nyhedsbreve til relevante faggrupper i stedet<br />
for Diakonbladet? Burde man bruge e-mails<br />
endnu mere i kommunikationen? Burde man…<br />
Du er VELKOMMEN<br />
Til at give dit besyv med.<br />
Følg med i debatten på<br />
www.diakonforbund.dk<br />
og send en e-mail til<br />
udvalgets formand på<br />
kuhne@mail.dk
20 DIAKONbladet<br />
Mysteriet om guldhornene – gudernes hævn<br />
Kreativt projekt på 3. semester,<br />
efteråret 2009<br />
Af Anita W. Petersen<br />
En dag med sol og høj blå himmel mødte over<br />
300 mennesker, hvoraf de 150 var børn fra børneinstitutioner<br />
i Århus, op for at overvære 3.<br />
semesters opførelse af ”Mysteriet om guldhornene…<br />
gudernes hævn.” Publikum blev guidet<br />
rundt af en forvirret og halvtosset oldtidsprofessor<br />
på jernalderbopladsen, og man oplevede<br />
på nærmeste hold kampen mellem liv og død i<br />
jagten på guld til hornene.<br />
Fortid og nutid blev kædet sammen via en stor<br />
tidsmaskine, som de studerende selv havde bygget,<br />
og som kunne rumme over 50 personer ad<br />
gangen. Her kunne man bl.a. opleve glimt fra alle<br />
tidsaldre via computere.<br />
Derudover var skolens park omdannet til en<br />
jernalderlandsby med levende geder og høns, der<br />
blev serveret mad over bål, og mange flotte detaljer<br />
kunne man finde på Vølvens stav, på guldhornene,<br />
på klædedragterne, på smykker, på drikkehorn,<br />
og der var ulvelyde ved søen, som i dagens<br />
December 2009<br />
anledning var omdøbt til jernalderlandsbyens offermose.<br />
Fantasifuldt totalteater for alle sanser.<br />
De studerende stod selv for skrivningen af manuskriptet,<br />
syning af kostumer og endda sko,<br />
opsætning og udfærdigelse af kulisser, PR m.m.,<br />
hvilket de kun havde knap 3 uger til. Under opførslen<br />
kom nutiden væltende i form af god<br />
rapsang, hurtige biler og rappe piger og drenge.
December 2009<br />
DIAKONbladet 21<br />
Diakonhøjskolen<br />
ønsker alle<br />
en glædelig jul<br />
Der er optag til<br />
diakonpædagoguddannelsen<br />
den 1. februar<br />
og den 1.<br />
august 2010
22 DIAKONbladet<br />
Folkekirkens tjeneste – diakoniens ansigt…<br />
Af Arne Bak, Formand for<br />
Diakonhøjskolens Bestyrelse<br />
I en tid hvor mange kræfter bruges til at diskutere og<br />
forholde sig til folkekirkens placering i samfundet,<br />
kan det være en refleksion værd at minde om, hvad<br />
vi som kirke har som mission i det samfund, vi er en<br />
del af. Fra Diakonhøjskolens udkigspost, hvor vi stiller<br />
som krav til os selv at holde os orienteret om samfundets<br />
udvikling på godt og ondt, forsøger vi at påvirke<br />
i den kontinuerlige samfundsdebat, når det gælder<br />
kirkens område og opgaver, og vil gerne påvirkes,<br />
men ikke af meningsdannere som profilerer sig selv<br />
og ikke sagen.<br />
Vores fokus er altid, de som trænger skal hjælpes,<br />
og diskussionens mål må være at bane vej til en positiv<br />
handling over for de svageste i det land, vi nu er<br />
sat i. Samtidig er landet ikke større, end vi også må se<br />
mere globalt, hvilket vi gør med den Internationale Linie<br />
på Diakonhøjskolen.<br />
Diakonhøjskolens bidrag til Den Danske Folkekirkes<br />
mission er, at vi uddanner diakoner til en tjeneste<br />
blandt mennesker, som er i nød.<br />
Vi uddanner diakoner til tjeneste i folkekirken i alle<br />
de sammenhænge, hvor der er et behov.<br />
Forskellighed gør stærk<br />
Forudsætningen for at vi kan være et uddannelsessted<br />
for mange forskellige studerende, som kommer<br />
fra baggrunde, hvor forskellen i opfattelser i livets store<br />
spørgsmål kan være markante, er, at vi er en samlende<br />
uddannelsesinstitution, hvor vi er åbne i forhold<br />
til optag af studerende.<br />
Årene på Diakonhøjskolen er sammen med de<br />
mange faglige og teologiske input en tid, hvor man<br />
modnes til at få sine selvstændige holdninger til livets<br />
mange spørgsmål.<br />
At være studerende på Diakonhøjskolen betyder, at<br />
man kan være et sted, hvor holdningerne må brydes.<br />
December 2009<br />
På en eller anden forunderlig vis har skolen en formidabel<br />
evne til at samle efter brydninger, på en måde så<br />
de færdiguddannede diakoner går berigede fra skolen<br />
med et stort og meget værdifuldt arbejdsredskab<br />
i bagagen.<br />
Dette vigtigste arbejdsredskab er: – At det enkelte<br />
menneske er værdifuldt og lige meget værd uanset<br />
kald og stand. Forståelsen for hjælpen og tjenesten<br />
er, at man respekterer andres holdninger og tanker,<br />
uden at sætte sig til dommer over, om det nu er<br />
rigtigt eller forkert.<br />
Det store fællesskab omkring Diakonhøjskolen, og<br />
de mange som i en speciel udfordrende periode har<br />
været støtter for vores skole, er der, fordi Diakonhøjskolen<br />
er noget helt specielt.<br />
Stedet emmer af livsglæde, af lyst til at være til og<br />
være en del af et fantastisk fællesskab, som er med<br />
til at bære glæden og bevare kræfterne på diakonens<br />
mangfoldige veje.<br />
Disse veje findes både her i landet og for det bedste<br />
missionsprojekt, vi har i forhold til udlandet, - skolens<br />
internationale linie. På denne linie har vi studerende,<br />
som hentes til landet, bliver ”genopladet” og kan med<br />
ny viden og et nyt netværk drage hjem og være stærkere<br />
i det diakonale arbejdsfelt, man kom fra.<br />
Hjælp ud fra behov,<br />
uden skelen til politiks korrekthed<br />
Diakonhøjskolens fremtid er at være så forskellig fra<br />
alle andre, at den bliver kendt på grund af sin markante<br />
forskellighed. Det samlende sted, et sted hvor vi lader<br />
diskussionen gå; men hvor vi lærer hinanden, at<br />
når meningernes mod har bestået sin prøve, så har vi<br />
et stort og fælles projekt, et projekt som berettiger os<br />
til en fremtid i tjenesten: At vi skal hjælpe de mennesker<br />
i vores samfund, som har behov, uanset om de er<br />
nyere eller ældre danskere, uanset om de er mordere,<br />
kriminelle, misbrugere, prostituerede, gamle og hjælpeløse,<br />
eller dem de andre ikke vil hjælpe, specielt de<br />
som af den ene eller anden grund er udstødt af familie,<br />
samfund og anden social omgang.
December 2009<br />
DIAKONbladet 23<br />
Forretningsorden for Diakonbladet<br />
1. Forretningsorden<br />
Denne forretningsorden beskriver ansvar og kompetence<br />
for Diakonbladets redaktion. Forretningsordenen skal være<br />
i overensstemmelse med gældende vedtægter. Forretningsordenen<br />
vedtages af de to forbundsbestyrelser, og disse kan<br />
i enighed ændre forretningsordenen efter behov. Redaktionen<br />
er forpligtet på at overholde forretningsordenens bestemmelser.<br />
2. Diakonbladet<br />
Diakonbladet udgives i et samarbejde mellem Diakonhøjskolens<br />
Diakonforbund og Diakonforbundet Filadelfia. De to bestyrelser<br />
er udgivere og redaktionen er ansvarshavende.<br />
Redaktionen vælger blandt sine medlemmer en ansvarshavende<br />
redaktør for ét år ad gangen, skiftevis mellem repræsentanter<br />
for Diakonhøjskolens Diakonforbund og Diakonforbundet<br />
Filadelfia.<br />
Diakonbladet er et fælles organ for de to forbund og uddannelsesstederne<br />
Institut for Diakoni og Sjælesorg og Diakonhøjskolen.<br />
Redaktionen samarbejder med redaktionen for<br />
den fælles hjemmeside www.diakonforbund.dk.<br />
Diakonbladet udkommer med fire trykte numre om året i<br />
månederne marts, juni, september og december. Der er indgået<br />
aftaler om, at bladet har en fast fordeling af sider til rådighed<br />
for hvert forbund, fælles sider og temaer.<br />
Redaktionen kan udover det trykte blad arbejde med en internetbaseret<br />
udgivelse, indenfor den økonomiske ramme<br />
og efter orientering af de to bestyrelser.<br />
3. Diakonbladets formål<br />
Diakonbladet skal fremme dialog, viden og engagement i diakonforbundene,<br />
kirken og samfundet om diakoniens og uddannelsernes<br />
fokusområder. I den redaktionelle linje skal<br />
der derfor lægges vægt på at bringe temaer og artikler af<br />
mere generel diakonal og faglig interesse. De direkte medlemsorienterede<br />
interne informationer ønskes primært offentliggjort<br />
på den fælles hjemmeside.<br />
4. Redaktionen<br />
Hvert diakonforbunds bestyrelse udpeger tre medlemmer af<br />
redaktionen, der i alt har seks medlemmer. Den enkelte be-<br />
styrelse kan foretage ændringer i udpegningen af medlemmer<br />
til redaktionen.<br />
Redaktionen har ansvar for at udgive fire numre af Diakonbladet<br />
årligt efter de aftalte terminer. Det er redaktionens ansvar,<br />
at Diakonbladet lever op til sit formål og gældende lovgivning.<br />
Redaktionen tilrettelægger selv sit arbejde og fordeler opgaverne<br />
imellem sig under ansvar over for bestyrelserne.<br />
Beslutning om optagelse eller afvisning af modtagne indlæg<br />
eller artikler træff es af redaktionen, der i forhold til bestyrelserne<br />
har redaktionel frihed. Redaktionen er dog forpligtet<br />
til at indgå i en løbende dialog med bestyrelserne om den<br />
overordnede redaktionelle linje.<br />
Redaktionen orienterer på det årlige fælles bestyrelsesmøde<br />
om status på arbejdet med Diakonbladet.<br />
Redaktionen vælger selv grafisk samarbejdspartner.<br />
5. Økonomi<br />
Diakonbladets budget fastlægges af bestyrelserne efter en<br />
aftalt fordelingsnøgle mellem de to diakonforbund. Redaktionen<br />
er forpligtet til at overholde budgettet, og holde bestyrelserne<br />
løbende orienteret om økonomisk status.<br />
Redaktionen kan optage annoncer i bladet og de indtægter<br />
der opnås gennem annoncesalg tilfalder Diakonbladet.<br />
Såfremt den økonomiske ramme tillader det, kan redaktionen<br />
frit købe bistand til annoncesalg, redaktionel bistand,<br />
journalistiske artikler og fotos.<br />
6. Samarbejdets ophør<br />
Såfremt ét af de to forbunds bestyrelse ønsker at udtræde af<br />
samarbejdet, skal dette ske med et varsel på 6 måneder.<br />
Dato<br />
For Diakonhøjskolens Diakonforbund<br />
Dato<br />
For Diakonforbundet Filadelfia
Afsender: Diakonforbundet Filadelfi a og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2.tv, 2840 Holte<br />
Aktuel bog om diakoni – giv en anderledes julegave<br />
Vedrørende adresseændringer og fødselsdage, så henvises til hjemmesiden www.diakonforbund.dk.<br />
Send en mail til Martin Skipper martin@dinstart.dk for at få koden til medlemsfortegnelsen.