Godhedens pris

lomborg.com

Godhedens pris

30 Bjørn Lomborg & Ulrik Larsen

Svar til Hans Aage

Af Bjørn Lomborg

Diskussionen i Verdens Sande Tilstand går på, hvorvidt vi er ved at løbe tør for råstoffer.

Den traditionelle Hotelling-model for ikke-fornybare ressourcer vil forudsige en stadig mindre

reserve og stadig stigende pris. Dette er naturligvis et problem, eftersom verden da på

langt sigt vil løbe tør for alle væsentlige ressourcer. Men faktisk har disse modeller konsistent

givet forkerte forudsigelser – data viser, at reserverne er gået op, og priserne faldet,

og dette dokumenteres i Lomborg 1998. Dette skyldes i høj grad, at udvikling i teknologien

samtidig har gjort det billigere at udvinde lavere-kvalitets årer, at effektivisere brugen af

råstofferne og fremmet substitutionsmulighederne.

I virkeligheden balancerer spørgsmålet om, hvorvidt råstoffer bliver mere knappe eller

mere rigelige derfor imellem to positioner: Dommedagsprofeterne, der understreger, at der

til stadighed bliver mindre og mindre af alle råstoffer, og optimisterne, der understreger

teknologien og menneskets opfindsomhed. Eftersom teknologien og opfindsomheden pr.

definition er kvalitativt uforudsigelig, er det grundlæggende umuligt at afgøre, hvorvidt

dommedagsprofeterne eller optimisterne vil vinde. Men gennemgangen i Verdens Sande

Tilstand sigter netop på at undersøge den historiske, kvantitative balance mellem knaphed

og teknologisk opfindsomhed, for at vise en konsistent tendens mod lavere priser og mindre

knaphed frem for det modsatte.

Når HAa derfor konstaterer, at man ikke kan slutte fra fortiden til fremtiden er dette naturligvis

logisk, indlysende korrekt og gælder for al menneskelig erkendelse, men samtidig

overser det den væsentlige pointe, nemlig at vi kan skaffe os større indsigt omkring de

kræfter, der former fremtiden mellem dommedagsprofeter og optimister, ved at se på kræfternes

udvikling hidtil. Derfor er HAas Titanic-metafor også misvisende: Man kan angiveligt

ikke slutte fra, at det har gået godt ind til nu, og at det derfor vil fortsætte med at gå godt,

fordi således tænkte passagererne ombord på Titanic formentlig også. 129 Men pointen er jo

netop, at langt de fleste skibe ikke synker, og at der faktisk var godt empirisk belæg for at

forvente, at også denne rejse ville forløbe smertefrit.

Derfor kan det tænkes, at HAa kan have ret og at vi vil løbe tør for råstoffer, men det

forekommer mindre sandsynligt, eftersom data hidtil understøtter den hypotese, at vi vil få

stadig mindre knaphed og stadig faldende priser. Dette var også konklusionen i den refererede

kronik:

”Ind til nu har optimisterne vundet over dommedagsprofeterne. Nok er jorden teoretisk set

begrænset, men det er ikke relevant, fordi den er så ufatteligt meget større end alle vores behov.

Derimod er de ‘kendte ressourcer’ i stadig stigning for langt de fleste råstoffer. Vi bliver

bedre og bedre til at finde nye råstoffer. Vores opfindsomhed har indtil nu vundet over

knapheden. Samtidig er vi historisk blevet bedre til at udnytte ressourcerne, både i udvinding

og til forbrug. Vi kan udvinde mere råstof til en lavere pris, og vi bruger mindre af det i produktionen.

Endelig har vi helt eller delvist kunnet substituere til andre råstoffer, hvis der har

vist sig en krise. Hvorvidt vores opfindsomhed kan blive ved med at udkonkurrere knaphed

og efterspørgsel er naturligvis umuligt at give et absolut svar på. Det kunne være, at vi fra i

morgen ikke længere kunne finde flere oliekilder. Det er muligt, at vi ikke kan finde flere

måder at effektivisere vores produktion. Det kan tænkes, at der er vitale processer, hvor vi

ikke kan substituere. Men set i et historisk perspektiv synes det meget usandsynligt. Priserne

More magazines by this user
Similar magazines