Godhedens pris

lomborg.com

Godhedens pris

42 Bjørn Lomborg & Ulrik Larsen

målet naturligvis om denne investering er den bedst mulige, givet de foreliggende informationer.

HS skriver nemlig, at problemerne opstår ved for megen information: ”Hvis økonomerne

bare sælger et budskab om, at der er fossile energiråstoffer nok, så er der ingen drivkræft

til at sætte den nødvendige teknologiudvikling og –planlægning i værk.” 216

Læg mærke til antagelsen her – at selvom det måske er korrekt, at der er olie nok, så må

vi ikke sige det, fordi det ødelægger muligheden for at igangsætte den ’nødvendige teknologiudvikling.’

Dette er en forunderlig og for demokratiet ødelæggende tankegang, nemlig at

diskussionen ikke må gå på fakta fordi dette umuliggør en indsats for det gode. Og læg

mærke til, at i denne sammenhæng bliver ’nødvendig’ altså defineret af HS og ikke fra en

demokratisk beslutning baseret på reel information.

Vand

På dette punkt er det svært at vurdere argumenterne, fordi referencerne simpelthen ikke

passer. 217 Det synes dog overdrevet, at HS bekymrer sig for vandindvindingen: ”Visse steder

kan vandindivindingen være så intensiv, at grundvandstanden permanent sænkes betragteligt,

og vådområder og vandløb tørlægges preiodevis med risiko for langvarig økologisk

forarmelse af vandløb og natur. Påvirkningen af minimums-vandføringen er knap 50%

af vandindvindingens størrelse. Indvindes fx 1 million m 3 /år vil sommer-vandføringen blive

reduceret med knap 500.000 m 3 /år.” 218 Dette udsagn skal sammenholdes med Teknologirådets

drikkevandsdokument, som også citeres i Lomborg: “I Danmark bruger vi knap 1 milliard

kubikmeter vand om året – det er 1.000 milliarder liter vand. Af hensyn til vandtilførslen

til søer og vandløb kan vi i Danmark maksimalt indvinde 1,8 milliarder kubikmeter vand om

året. Det er næsten dobbelt så meget, som vi faktisk bruger.” 219

Konklusion

HS fastholder, at selvom der er rigelige ressourcer, og de ikke udviser tegn på at mindskes,

så er det ”fornuftigt at benytte sig af et forsigtighedsprincip og et helhedssyn, så det

sikres, at renere teknologi, genbrug osv. udvikles, selv om disse insatser ikke er rentable for

en kortsigtet økonomisk betragtning.” 220 Ideen er som ovenfor nævnt, at økonomi ikke skal

være målestokken for en indsats. I stedet foreslår HS: “Den drivende kraft i at sikre ressourcerne

må derfor være et folkeligt pres, hvor kritik og usikkerhed skal afvejes i beslutningsssytemet

og omsættes til handling.” 221 Dette kræver naturligvis en væsentlig information

af befolkningen, men dels finder HS ikke nødvendigvis dette tiltalende (som det blev

indikeret ovenfor med kommentarerne omkring olie, hvor en korrekt information kunne

hindre en større investering i vedvarende energi). Dels kan det undre, at HS derfor afslutter

med at pointere, at en råstofudnyttelse styret af den herskende økonomiske rationalitet ikke

fungerer, 222 når han netop ikke har formået at afvise den dokumenterede stadige stigning i

mængden af tilgængelige ressourcer og forbrugsår.

More magazines by this user
Similar magazines