Læs som PDF - Folkeskolen

folkeskolen.dk

Læs som PDF - Folkeskolen

debatteret

Lærerens lederskab

mod mobning

»Hvad kan du selv gøre?« Det er blevet moderne at give børn ansvar, men når det handler om mobning i

klassen, er det alene læreren, der kan gøre en forskel. Mobning er et gruppefænomen, der handler om angst angstniveau.

Her er den voksne lærers lederskab afgørende.

kronik

Mobning handler ikke om det enkelte barn:

ikke om ofret, medløberne eller mobberne.

Mobning handler om klassen, og hvordan

klassens klima opleves af børnene. Hvor

ukompliceret og overskueligt det er at være

i klassen. Mobning er et gruppefænomen og

handler om angstniveau. Kuren er lederskab,

den voksnes lederskab. Det vil sige

autenticitet og det at kunne rumme alle i

klassen.

Det er blevet moderne at give børn ansvar:

»Hvad kan du gøre anderledes?« spørger vi den

tiårige. Vi prøver at pålægge børnene ansvar for

sig selv og for andre. Men mobning er symptom

på et utrygt miljø i klassen. Det kan den tiårige

ikke gøre noget ved og ikke tage ansvaret for.

Det kan alene den voksne. Så spørgsmålet

»Hvad kan du gøre anderledes?« må rettes til

den, der kan gøre noget anderledes, nemlig

den voksne.

En klasse kan for et barn opleves mere eller

mindre overskuelig. Jo mere uoverskuelig, jo

mere utryg bliver barnet. Uoverskuelighed gør

relationer uforudsigelige. Det kan det enkelte

barn ikke gøre noget ved. Hvis mange børn

oplever klassen uoverskuelig, træder et kollektivt

forsvar i kraft: en mere eller mindre rigid

konsensusorientering. Hvis man ser på klasser,

hvor der er alvorlig mobning, vil man ofte også

22 / folkeskolen / 18 / 2012

BIrthe Juul ChrIstensen

Cand.Mag. og psykoterapeut

se en ufleksibel og u-rummende kultur, hvor

alle holder sig inden for et lille, velafgrænset

space.

Den voksne skal samle

Hvis der ikke er et voksent lederskab i en

klasse, griber den til krav om konsensus og

konformitet. Ikke som en bevidst handling,

men som ubevidst overlevelsesreaktion. Man

spiller »sikkert spil«, fordi den, der skiller sig

ud, er en trussel mod den vigtige konsensus:

Svaret på: »Peter er sød« må være: »Ja, Peter

er sød«. Hvis man siger nej – og udtrykker

sin individualitet – vil en utryg gruppe lægge

pres på for at opretholde konsensus. Pres

i form af enten drillerier eller udelukkelse.

Mobning handler i dette perspektiv om, at en

utryg klasse selv forsøger at skabe tryghed,

sikkerhed og overskuelighed. For at fungere

rummeligt skal en klasse have en person, en

voksen, den kan samle sig omkring – og som

samler alle.

Der kan være mange grunde

til, at læreren ikke altid træder

ind i lederskabet og samler

klassen. Pædagogiske tendenser

har i en periode især været

optaget af individet. Tendenser

som ansvar for egen læring,

differentieret undervisning,

selvorganisering og så videre.

Politisk har der været fokus på

det faglige, så lærerens funktion

som ansvarlig for læringsmiljøet

har været lidt ude af

fokus.

Samtidig er lederskab ikke så let, som det

har været. Læreren af i dag har en stor udfordring

lige her. Fordi læreren også ofte oplever,

at klassen ikke hænger sammen. At den ikke

fungerer som en helhed, men som en masse

individer, der vil hver sit.

Glem gammeldags autoritet

Lederskab forstået som gammeldags autoritet

fungerer ikke til moderne børn og læring. Så

der er brug for en modernisering af lederskabsbegrebet.

Lederskab i moderne forstand

betyder, at at læreren på på den ene side samler

klassen ved at rumme alle elever i klassen.

Og på den anden side er tydelig og autentisk.

Autenticitet er der skrevet en en del om, så jeg

vil her holde mig til det at rumme en hel

klasse. Hvad vil det sige?

At rumme en klasse vil sige, at den enkelte

elev skal kunne se læreren i øjnene og se, at

han er set (altså hører til). Det at høre til – også

selvom man er anderledes end de andre – defineres

af lederen, fordi gruppen oplever sig

samlet omkring lederen.

Når læreren er kort for hovedet eller anspændt

venlig over for for et barn, er det ikke ikke

kun det enkelte barn, der

bliver påvirket. Det gør

alle eleverne i klassen.

De ved helt tydeligt, hvor-

dan læreren har det med de forskellige. Og

når læreren har besvær med et barn, påvirkes

oplevelsen af helhed og sikkerhed for alle

børnene. Man opdager, at man kan lukkes

ude – uden helt at kende kriterierne for det.

Det bliver kompliceret at være i klassen.

More magazines by this user
Similar magazines